Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - O Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005 Vejledning om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. (2003) (til fødevareregionerne) Kapitel 1 Formål og anvendelse 1. Vejledningens formål er at sikre, at fødevareregionerne følger ensartede principper for tilsyn med fødevarevirksomheder, der er autoriseret, godkendt, registreret eller har anmeldte aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsens 6, 10, 11, 12, 14, 20 og 21. Stk. 2. Vejledende frekvenser udgør et operationelt værktøj for fødevareregionerne til fastlæggelse af kontrolaktiviteten på den enkelte virksomhed. De fastlagte intervaller for tilsynsfrekvenser for de forskellige virksomhedstyper vil endvidere give fødevareregionerne en ramme for kontrolaktiviteterne, som medvirker til at sikre ensartet praksis på landsplan. Kapitel 2 Tilsynsfrekvenser 2. De vejledende tilsynsfrekvenser dækker tilsyn, hvor der kontrolleres regler i henhold til fødevarelovgivningen og udarbejdes en kontrolrapport. Normalt udarbejdes der ikke en kontrolrapport ved besøg, hvor der udelukkende foretages prøveudtagning, plombering af transportmateriale eller udstedes certifikater. 3. Tilsynsfrekvensen for den enkelte fødevarevirksomhed skal fastsættes en gang årligt med udgangspunkt i de vejledende frekvenser og ud fra en faglig vurdering og ressourcemæssig prioritering samt ud fra fødevareregionens konkrete vurdering i relation til hver enkelt virksomhed. Der skal ligeledes tages udgangspunkt i det faktum, at alle fødevarevirksomheder i henhold til egenkontrolbekendtgørelsen skal udføre egenkontrol. Tilsynsfrekvensen skal således fastsættes ud fra en behovsorienteret vurdering. Stk. 2. Erfaringer fra tidligere tilsyn, prøveresultater og fra vurderinger af virksomhedens egenkontrol udgør grundlaget for fødevareregionens vurdering af virksomheden. Det kan være nødvendigt at ændre tilsynsfrekvensen på en virksomhed i løbet af året, f.eks. som følge af ejerskifte eller ændringer i virksomhedens produktion. Stk. 3. Hvis en virksomhed har tilladelse til særlige aktiviteter som f.eks. markedsordninger, økologi, import, fjernelse af specificeret risikomateriale eller andet, skal der tages hensyn til det ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen. 4. Virksomheder skal som minimum have 1 tilsyn pr. år, bl.a. med henblik på at gennemgå den enkelte virksomheds egenkontrolsystem regelmæssigt. For virksomheder uden egenkontrol kan det være nødvendigt at sætte frekvensen højere. 1 af marts 2005

2 Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, og som hovedsageligt sælger direkte til den endelige forbruger (detail), og malkekvæghold (primærproduktion af mælk) skal som minimum have 1 tilsyn hvert andet år. Kapitel 3 Kategorisering af virksomheder 5. Bilagets inddeling af virksomhederne i engros med og uden tilvirkning, detail og primærproduktion følger autorisationsbekendtgørelsen. 6. I bilaget anvendes følgende definitioner: 1) Ved»daglig ved produktion «forstås, at der foretages et tilsyn pr. dag på de dage, hvor der produceres. 2) Ved»tilstede under produktionen «forstås, at tilsynspersonale er tilstede hele tiden, når der produceres. Kapitel 4 Ikrafttræden 7. Vejledningen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves vejledning om tilsynsfrekvenser af 1. januar Fødevaredirektoratet, den 6. december 2002 Lisbet Nielsen 2 af marts 2005

3 Bilag 1 Oversigt over tilsynsfrekvenser 2003 Engrosvirksomheder med tilvirkning Branchenr i ScanJour Vejl. tilsynsfrek vens Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer Bryggerier Brødfabrikker Rug- og franskbrød, boller Chokolade- og sukkervarefabrikker Bolsjer, chokolade Dagbåde med kogning af rejer ombord 0501C 1-2 (rejekogere) Fabriksfartøjer 0501A 1-2 Fabriksfartøjer alene med fryse- og frostlagring 0501B 1-2 Fiskeproduktvirksomheder (f.eks. hermetik-, farsog filetfab.) Tilvirkning af fiskeprodukter, herunder gravning, udskæring og filettering af fisk og konservering af fisk, krebs og bløddyr ved frysning, tørring, i saltlage eller på dåse. Fiskeproduktvirksomheder, røgning og saltning Fjerkræslagterier (eksport) Tilstede under produktion Frugt og grønsager, forarbejdning og konservering Kartoffelskrællerier, snitning af frugt og grønt, tilvirkning af saft, marmelade, dybfrost og konserves Frysehuse (med indfrysning), kød (erhvervsmæssig frysning) en 153A C Dagligt ved produktion Hakket- og tilberedt kødvirksomheder (eksport) 1513E Dagligt ved produktion Hakket- og tilberedt kødvirksomheder 1513F 4-6 (hjemmemarked) Honning, (Honningcentraler) C af marts 2005

4 (Biavlere er primærproducenter) Industrigasser Kager med creme, sandwich, A 4-6 (smørrebrød, sandwich, flødekager) Kager og kiks (formkager og småkager) Konsumis (også ikke mælkebaseret is) Kreaturslagterier (eksport) Tilstede under produktion en Krydderimøller, tilvirkning af smagspræparater mv. Tilvirkning, herunder blanding af krydderier, eddike, soja. (Aromastoffer placeres under Aromaer, tilsætningsstoffer) Kødproduktvirksomheder 1513B 6-8 Maltfabrikker Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer Producenter af plast, glas og keramik m.m. Margarinefabrikker mv Mayonnaise, remoulade, dressing, ketchup, A 4-6 Mejerier (tilvirkning af konsummælk, smør, ost og mælkekonserves) Alle former for mejerier Mineralvandsfabrikker mv Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter 156A 2-4 (mel, gryn og kerner, morgenmadscerealier, kartoffelmel) Nødder og nøddeprodukter B 2-4 Næringsstofpræparater og kosttilskud Vitaminer, kosttilskud med og uden tilsatte næringsstoffer Olier og fedtstoffer (vegetabilske og animalske) 154A 2-4 Oliemøller, olieraffinering Opskæringsvirksomheder (eksport) 1513A Dagligt ved produktion 4 af marts 2005

5 Opskæringsvirksomheder (hjemmemarked) 1513D 4-6 Osteudskæringsvirksomheder A 2-4 Pastaprodukter og lignende varer Også frisk pasta Salatfabrikker D 6-8 Svineslagterier (eksport) Tilstede under produktion en Slagterier (hjemmemarked) (alle dyrearter) 151A Dagligt ved produktion Spiritus, vin, vermouth m.v. 159A 2-4 Sukkerfabrikker og -raffinaderier Tarmvirksomheder Dagligt ved produktion Te og kaffe Toskallede bløddyr (rensning, pakning) 0501D 2-4 Vildtslagterier (eksport) 151B Tilstede under (opdrættet vildt) produktion en Vildtbehandlingsvirksomheder (eksport) 151C Dagligt ved (vildtlevende vildt) produktion Ægproduktvirksomheder A af marts 2005

6 Engrosvirksomheder uden tilvirkning Agenturhandel med nærings- og nydelsesmidler (En agent ejer ikke varen, men formidler salg mellem producent og køber) Engroshandel, registreret (virksomheder med opbevaring, transport og salg af emballerede, ikke-letfordærvelige fødevarer (undt. frugt og grøntsager), f.eks. kontorvirksomheder og konserveslagre) Engroshandel, godkendt (uemballerede eller letfordærvelige fødevarer (undt kød, fisk og frugt og grøntsager), f.eks. lagre med korn, sukker eller mælkeprodukter) Engrossupermarkeder, godkendt engroshandel med diverse fødevarer Branchenr Vejl. tilsynsfrek i ScanJour vens B 1 513C A 1-3 Supermarkeder for dagligvareforretninger, f.eks. Metro, S-Engros. (Specialiseret engroshandel har egne brancher, jf. nedennævnte brancher) Fisk og fiskeprodukter, engroshandel (pakning, opbevaring) (undt helkonserves) Fiskeauktioner Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, engroshandel A 1-3 (pakning, opbevaring) (undt helkonserves) Frugt og grønsager, engroshandel (pakning, opbevaring) (undt helkonserves) Frugtimportører Kød og kødprodukter, engroshandel (pakning, opbevaring) (undt helkonserves) Køle- og fryselagre Lagerhoteller, Køle- og fryselagre, oplagrings- og A 1-3 pakhusvirksomhed, godkendt (undt. fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher) Lagerhoteller, oplagrings- og pakhusvirksomhed B 1 Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, engroshandel 6 af marts 2005

7 Pakning i forbindelse med engroshandel (undt. fisk, fjerkræ, kød, æg og frugt og grøntsager, der har egne brancher) 513D 1-3 Specialiserede pakkevirksomheder, ofte med lønarbejdsaftaler Samlecentraler (fisk) uden handel A 1-3 Transportvirksomhed, godkendt A 1-3 Virksomheder med frost- eller kølevogne Transportvirksomhed, registreret B 1 Alm. vognmænd med transport af fødevarer uden kølekrav Ægpakkerier A 1-3 Detailvirksomheder Anden detailhandel bortset fra butikshandel Postordresalg, homeparties Apoteker og materialister Branchenr Vejl. tilsynsfrek i ScanJour vens A 1 Helsekostforretninger Automater 5263A 1 Bagerforretninger/ -afdelinger Konditori, incl. servering af kaffe og te Børneinstitutioner (vuggestuer, børnehaver og fritidshjem) Kun virksomheder, der er godkendt ell. registreret iht. autorisationsbekendtgørelsen Catering og diner transportable 5552B Virksomheden placeres under en restaurantbranche, slagter, bager el.lign. hvis der er kundeområde eller sædvanligt salg fra forretningen. 7 af marts 2005

8 Chokolade- og konfektureforretninger/ -afdelinger med tilvirkning (Forretninger uden tilvirkning placeres under Kiosker) Dagligvareforretninger, kolonialhandel Minimarked, tankstation og supermarked uden tilvirkning, brødudsalg, gårdbutikker Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger Også fiskebiler Frugt- og grøntforretninger Hospitals- og institutionskøkkener 5551A 2-3 Afdelings-, bofællesskabs- og anretningskøkkener placeres under en restaurantbranche Kiosker Fortrinsvis salg af drikkevarer og konfekture - ingen tilvirkning Materialer og genstande bestemt til kontakt med ,5 fødevarer, fremstilling hovedsageligt med detailsalg (Små virksomheder med salg til forbrugere) Osteforretninger Restauranter, cafeterier, kantiner m.m Restauranter, cafeterier, kantiner m.m. (begrænset vareudvalg/enkel tilvirk., f.eks. brug af halvfab.) F.eks. Grill-forretninger, pølsevogne, tankstationer m. bake-off, værtshuse med parisertoast Slagtebusser A 1 Slagter- og viktualieforretninger/ -afdelinger Smørrebrødsforretninger, røgning for private Stader og boder Supermarkeder med tilvirkning (Supermarkeder med mere end én tilvirkningsafdeling opdeles) Vinforretninger Værtshuse, bodegaer mv. uden tilvirkning (værtshuse med tilvirkning placeres under en restaurantbranche) 8 af marts 2005

9 Primærproducenter Biavlere (tilvirkning over kg. pr. år eller hvor mere end halvdelen af en produktion på under kg stammer fra andres biavl) Branchenr Vejl. tilsynsfrek i ScanJour vens Malkekvæghold, primærproduktion af mælk ,5 Primærproducent med salg til forbruger, 5263B 1 registreret Stalddørssalg af fjerkræ, kaniner, mælk, æg, jf. autorisationsbekendtgørelsen. Gårdbutikker placeres under dagligvareforretning. Spirevirksomheder 153B 4-6 Tankkølefartøjer af marts 2005

10 Vejledning om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. (2004) (til fødevareregionerne) Formål og anvendelse Vejledningens formål er at sikre, at fødevareregionerne følger ensartede principper for antallet af tilsyn i fødevarevirksomheder, der er autoriserede, godkendte, registrerede eller har anmeldte aktiviteter i henhold til Autorisationsbekendtgørelsen 1. Vejledningen omfatter udelukkende tilsynsfrekvenser i disse virksomheder. Virksomheder i Grønland er ikke omfattet af Tilsynsfrekvensvejledningen. De fastlagte, vejledende intervaller for tilsynsfrekvenser for de forskellige virksomhedstyper giver fødevareregionerne en ramme for kontrolaktiviteterne og medvirker til at sikre ensartet praksis på landsplan. Ikrafttræden Vejledningen træder i kraft den 1. januar Samtidig ophæves vejledning nr. 163 af om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. Vejledende tilsynsfrekvenser De vejledende, årlige tilsynsfrekvenser for fødevarevirksomheder fremgår af bilag 1. Bilagets inddeling af virksomhederne i engrosvirksomheder med og uden tilvirkning, detailvirksomheder og primærproducenter følger Autorisationsbekendtgørelsen. De vejledende, årlige tilsynsfrekvenser dækker tilsyn, hvor der kontrolleres regler i henhold til fødevarelovgivningen og udarbejdes en kontrolrapport. Der udarbejdes ikke en kontrolrapport ved besøg, hvor der udelukkende foretages prøveudtagning, plombering af transportmateriale, udstedelse af certifikater eller autorisation, godkendelse eller registrering af virksomheder i henhold til Autorisationsbekendtgørelsen. Der udarbejdes endvidere ikke kontrolrapport ved forgæves tilsyn dvs. planlagte tilsyn, som må opgives, fordi virksomheden er midlertidigt lukket som følge af ferie eller andet. Fastsættelse af tilsynsfrekvens for den enkelte virksomhed Tilsynsfrekvensen skal fastsættes årligt af fødevareregionen med udgangspunkt i de vejledende frekvenser og ud fra en faglig vurdering, en ressourcemæssig prioritering og en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen skal der desuden tages udgangspunkt i, at alle fødevarevirksomheder i henhold til egenkontrolbekendtgørelsen skal udføre egenkontrol. Tilsynsfrekvensen skal således fastsættes ud fra en behovsorienteret vurdering. 1 Bekendtgørelse nr. 26 af om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer med senere ændringer 10 af marts 2005

11 Erfaringer fra tidligere tilsyn, prøveresultater, vurdering af virksomhedens egenkontrol samt eventuelle særlige aktiviteter som f.eks. EU-markedsordninger 2, handelsnormer, økologi, import, eksport til tredjelande, fjernelse af specificeret risikomateriale udgør grundlaget for fødevareregions vurdering af virksomheden og fastsættelse af tilsynsfrekvensen. Særlige tilsynsfrekvenser for engrosvirksomheder, der eksporterer kød og kødprodukter til USA er indarbejdet i vejledningens bilag 1. Hvis virksomheden har et særligt kontrolbehov f.eks. som følge af konstaterede overtrædelser, kan det være nødvendigt at sætte frekvensen højere. Det kan være nødvendigt at ændre tilsynsfrekvensen på en virksomhed i løbet af året, f.eks. som følge af ejerskifte eller ved ændringer i virksomhedens produktion. Virksomheder, der har en vejledende, årlig tilsynsfrekvens på 0,5, skal som minimum have 1 tilsyn hvert andet år og alle øvrige virksomheder skal som minimum have 1 tilsyn hvert år. Dette tilsyn udføres bl.a. med henblik på at gennemgå den enkelte virksomheds egenkontrolsystem regelmæssigt. I vejledningens bilag 1 er der anvendt følgende definitioner: Daglig ved produktion betyder, at der foretages mindst 1 tilsyn pr. dag på de dage, hvor der produceres. Tilstede under AM og PM kontrollen betyder, at tilsynspersonale er tilstede i hele det tidsrum, hvor dyrene undersøges før og efter slagtningen. Ugentligt betyder, at der skal foretages mindst 1 tilsyn pr. uge, når der opbevares kød og kødprodukter, som skal eksporteres til USA. På kødvirksomheder er særlige regler for kontrol: - På eksportslagterier skal kontrollen være tilstede i hele den periode, hvor dyrene undersøges før og efter slagtning (AM og PM kontrol), og der skal føres dagligt tilsyn ved produktion. - På eksportslagterier for opdrættet vildt skal kontrollen være tilstede i hele den periode, hvor dyrene undersøges før og efter slagtning (AM og PM kontrol), og der skal føres dagligt tilsyn ved produktion. - På eksport vildtbehandlingsvirksomheder, vildtlevende vildt skal kontrollen være tilstede i hele den periode, hvor dyrene undersøges (PM kontrol), og der skal føres dagligt tilsyn ved produktion. - På hjemmemarkedsslagterier skal der foretages AM og PM kontrol og føres regelmæssigt tilsyn. - På eksport opskærings-, hakket kød-, tilberedt kød- og tarmvirksomheder skal der føres dagligt tilsyn ved produktion. - På eksport kødproduktvirksomheder skal der føres regelmæssigt tilsyn. - På eksport frysehuse med indfrysning skal der føres dagligt tilsyn ved produktion. 2 F.eks. intervention, slagtepræmieordninger, privat oplagring af kød. 11 af marts 2005

12 - På eksport køle- og frostlagre skal der føres regelmæssigt tilsyn. Der gælder særlige regler for kontrollen af virksomheder med eksport til tredjelande. Udfor branche , Markeder og festivaler mv. er anført frekvensen efter behov. Virksomheder, der registreres i denne branche, er ikke egentlige fødevarevirksomheder. De tilsyn, der registreres på branche , Markeder og festivaler mv. er tilsyn med midlertidige eller lejlighedsvise arrangementer, der i følge Autorisationsbekendtgørelsen ikke skal godkendes eller registreres. Fødevareregionen vurderer behovet for kontrolaktiviteten på markeder og festivaler mv. Kommentarer til branchevalg og til enkelte brancher Hovedbranche bibranche Virksomhedens hovedbranche vælges ud fra den produktion, der bedst karakteriserer virksomheden. Øvrige produktioner karakteriseres med bibrancher. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvens for en virksomhed med både hoved- og bibranche skal der tages hensyn til de vejledende frekvenser for såvel hoved- som bibrancher. Hvis f.eks. en brødfabrik har en mindre produktion af pizzaer med kødfyld skal virksomheden have hovedbranchen Brødfabrikker og bibranchen Kødproduktvirksomheder. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen for virksomheden skal der tages hensyn til såvel brødproduktionen som til produktionen af pizzaer med kødfyld. Frugt- og grøntsager, engroshandel For virksomheder, der foretager kvalitetssortering, pakning og klassificering er den vejledende tilsynsfrekvens 3. Indførsel Virksomheder, der indfører fødevarer fra EU og tredjelande, placeres under de relevante brancher. Kiosker Som udgangspunkt har kiosker en årlig tilsynsfrekvens på 1. I denne vejledning er der oprettet en ny branche, A med en årlig tilsynsfrekvens på 0,5 for virksomheder med supplerende, uproblematisk salg af emballerede konfekturevarer og færdigpakket is. Kontorvirksomheder Kontorvirksomheder placeres uanset varesortiment i branche 513B, Engroshandel, registreret. Markeder og festivaler Markeder og festivaler som f.eks. Hjallerup Marked betragtes som en virksomhed med branche , Markeder og festivaler. På denne virksomhed kan regionen registrere tilsyn med midlertidige og lejlighedsvise virksomheder, som ikke er godkendt, registreret eller har anmeldte aktiviteter. Sæsonvirksomheder Sæsonvirksomheder har ikke en selvstændig branche. Disse virksomheder findes formentlig indenfor mange forskellige brancher og skal registreres med den relevante branche. 12 af marts 2005

13 Sæsonvirksomheder i branche , Restauranter, cafeterier, kantiner mv., der har åbent højst 6 måneder om året, skal som minimum have 1 tilsyn årligt. Virksomheder, der er midlertidigt lukkede med henblik på ejerskifte Lukkede virksomheder registreres som ophørte. Ved eventuel senere genåbning med ny ejer oprettes en ny virksomhed. Virksomheder under etablering Virksomheder under etablering, hvor branchen endnu ikke kan afgøres, kan registreres i branche 98A. Den endelige branche skal senest fastlægges, når virksomheden tages i brug. Fødevaredirektoratet, den 23. december 2003 Hanne Larsen 13 af marts 2005

14 Oversigt over tilsynsfrekvenser 2004 Bilag 1 Engrosvirksomheder med tilvirkning Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer Bryggerier Brødfabrikker F.eks. rug- og franskbrød, boller mv. Chokolade- og sukkervarefabrikker Dagbåde med kogning af rejer ombord (rejekogere) 0501C 1 2 Fabriksfartøjer 0501A 1 2 Fabriksfartøjer udelukkende med frysning og frostlagring 0501B 1 2 Fiskeproduktvirksomheder, hermetik, fars og filetfabrik F. eks. slagtning, gravning, udskæring og filetering af fisk samt konservering af fisk, krebs og bløddyr ved frysning, tørring, i saltlage eller på dåse Fiskeproduktvirksomheder, røgning og saltning Fjerkræslagterier, eksport Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen Frugt og grøntsager, forarbejdning og konservering 153A 2 4 F.eks. skrælning /snitning af frugt og grønt, tilvirkning af saft, marmelade, dybfrost og konserves Frysehuse med indfrysning, kød Omfatter også virksomheder med eksport til USA C Dagligt ved produktion Hakket og tilberedt kød, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513E Dagligt ved produktion Hakket og tilberedt kød, hjemmemarked 1513F af marts 2005

15 Honning C 2 4 F.eks. honningcentraler (Biavlere er primærproducenter) Industrigasser Kager med fløde/creme, smørrebrød, sandwich A 4 6 Kager og kiks F.eks. formkager, småkager, wienerbrød mv. Konsumis, også ikke mælkebaseret is Kreaturslagterier, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA Krydderimøller, tilvirkning af smagspræparater mv Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen F.eks. eddike, soja, blanding af krydderier mv. (Aromastoffer placeres under , Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer) Kødproduktvirksomheder, eksport 1513B 6-8 Undtagen virksomheder med eksport til USA, som har egen branche Kødproduktvirksomheder, eksport til USA 1513K Dagligt ved produktion Kødproduktvirksomheder, hjemmemarked 1513J 6 8 Maltfabrikker Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer F.eks. produktion af plast, glas og keramik mv. Margarinefabrikker mv Mayonnaise, remoulade, dressing, ketchup mv A 4 6 Mejerier Alle former for mejerier, f.eks. konsummælk, smør, ost og mælkekonserves Mineralvandsfabrikker mv af marts 2005

16 Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter 156A 2 4 F.eks. mel, gryn, kerner, morgenmadscerealier, kartoffelmel mv. Nødder og nøddeprodukter B 2 4 Næringsstofpræparater og kosttilskud F.eks. vitaminer, kosttilskud med eller uden tilsatte næringsstoffer Olier og fedtstoffer, vegetabilske og animalske 154A 2 4 F.eks. oliemøller, olieraffinering Opskæringsvirksomheder, okse og svinekød, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513A Dagligt ved produktion Opskæringsvirksomheder, fjerkrækød, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513H Dagligt ved produktion Opskæringsvirksomheder, opdrættet vildt, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513I Dagligt ved produktion Opskæringsvirksomheder, hjemmemarked 1513D 4 6 Osteudskæringsvirksomheder A 1 2 Pastaprodukter og lignende varer F.eks. frisk og tørret pasta Salatfabrikker D 4 6 Slagterier, hjemmemarked Slagtning af alle dyrearter 151A 4 6 og tilstede under AM- og PMkontrollen Spiritus, vin, vermouth mv. 159A 2 4 Sukkerfabrikker og -raffinaderier Svineslagterier, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA Tarmvirksomheder Omfatter også virksomheder med eksport til USA Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen Dagligt ved produktion 16 af marts 2005

17 Te og kaffe Toskallede bløddyr, mikrobiologisk rensning 0501D 2 4 Vildtslagterier, opdrættet vildt, eksport 151B Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen Vildtbehandlingsvirksomheder, vildtlevende vildt, eksport 151C Dagligt ved produktion og tilstede under PM-kontrollen Ægproduktvirksomheder A 4 6 Engrosvirksomheder uden tilvirkning Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Agenturhandel med nærings- og nydelsesmidler En agent ejer ikke varen, men formidler handel mellem sælger og køber Engroshandel, registreret 513B 1 Kontorvirksomheder med salg af alle typer fødevarer og Virksomhe der med opbevaring og salg af emballerede, ikkeletfordærvelige fødevarer (undtagen frisk frugt og grønt) f.eks. vinlagre og konserveslagre (undtagen kødkonserves til USA) Engroshandel, godkendt 513C 1-3 Uemballerede eller letfordærvelige fødevarer (undtagen kød, fisk, frugt og grønt), f.eks. lagre med korn, sukker eller mælk og mælkeprodukter Engrossupermarkeder, godkendt engroshandel med diverse fødevarer 513A 1-3 Supermarkeder for dagligvareforretninger Specialiseret engroshandel har egne brancher Fisk og fiskeprodukter, engroshandel F.eks. pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Fiskeauktioner af marts 2005

18 Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, engroshandel, eksport A 1-3 F.eks. pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, engroshandel, hjemmemarked D 1-3 F.eks. pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Frugt og grøntsager, engroshandel F.eks. pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Kød og kødprodukter, engroshandel, eksport F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Undtagen Kød og kødprodukter, engrosvirksomheder, eksport til USA, som har egen branche Kød og kødprodukter, engrosvirksomheder, eksport til USA F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring - herunder opbevaring af konserves C ugentligt Kød og kødprodukter, engroshandel, hjemmemarked B 1-3 F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Lagerhoteller, oplagrings- og pakhusvirksomhed, godkendt A 1-3 F.eks. køle- og frostlagre (undtagen fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher) Lagerhoteller, oplagrings- og pakhusvirksomhed, registreret B 1 Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, engroshandel Pakning i forbindelse med engroshandel D 1-3 (undtagen fisk, fjerkræ, kød, æg, frugt og grøntsager, der har egne brancher) Samlecentraler, fisk, uden handel A 1-3 Toskallede bløddyr, konditionering, pakning B af marts 2005

19 Transportvirksomhed, godkendt A 1-3 Virksomheder med transport af uemballerede eller let fordærvelige fødevarer, f.eks. frost- eller kølevogne Transportvirksomhed, registreret B 1 Virksomheder med transport af emballerede, ikke let-fordærvelige fødevarer Ægpakkerier A 1-3 Detailvirksomheder Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Anden detailhandel end butikshandel ,5 F.eks. postordresalg, homeparties, kødformidling Apoteker, materialister og helsekostforretninger 523A 1 Automater 5263A 0,5 Bagerforretninger/ -afdelinger Omfatter også konditori med servering af kaffe og te Børneinstitutioner, f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoleboder 5552B 1 Kun virksomheder, der er godkendt /registreret iht. Autorisationsbekendtgørelsen Catering og diner transportable Virksomheden placeres under en restaurantbranche, slagter, bager el. lign., hvis der er kundeområde med almindeligt salg fra forretningen Chokolade- og konfektureforretninger/ -afdelinger med tilvirkning Forretninger uden tilvirkning placeres under , Kiosker Dagligvareforretninger, kolonialhandel F.eks. minimarked, tankstation og supermarked uden tilvirkning, brødudsalg, gårdbutikker. Omfatter også virksomheder med bake-off 19 af marts 2005

20 Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger Omfatter også fiskebiler Frugt- og grøntforretninger Hospitals- og institutionskøkkener 5551A 2-3 Undtagen afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener, som placeres under en restaurantbranche Kiosker Fortrinsvis salg af drikkevarer og konfekture - ingen tilvirkning Kiosker, supplerende salg af fødevarer Udelukkende uproblematisk salg af emballerede konfekturevarer og færdigpakket is Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, fremstilling hovedsageligt med detailsalg A 0, ,5 Små virksomheder med salg til forbrugere, f.eks. keramikere med detailsalg Osteforretninger Restauranter, cafeterier, kantiner mv Restauranter, cafeterier, kantiner mv. med begrænset vareudvalg/enkel tilvirk., f.eks. brug af halvfabrikata F.eks. grill-forretninger, pølsevogne, tankstationer m. pølsevognssortiment, værtshuse med parisertoast Slagtebusser A 1 Slagter-, viktualie- og smørrebrødsforretninger/ -afdelinger Omfatter også virksomheder med røgning af kød for private Stader og boder Vinforretninger Værtshuse, bodegaer mv. uden tilvirkning ,5 (værtshuse med tilvirkning placeres under en restaurantbranche) 20 af marts 2005

21 Primærproducenter Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Biavlere Biavlere med tilvirkning af mere end kg. honning pr. år eller biavlere, hvor mere end halvdelen af en årlig produktion på under kg stammer fra andres biavl Malkekvæghold, primærproduktion af mælk ,5 Primærproducent med salg til forbruger, registreret 5263B 0,5 Stalddørssalg af fjerkræ, kaniner, mælk, æg og salg fra fiskefartøj eller akvakulturbrug jf. Autorisationsbekendtgørelsen. Gårdbutikker placeres under dagligvareforretning. Spirevirksomheder 153B 4-6 Tankkølefartøjer Øvrige Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Markeder og festivaler mv Efter behov Virksomheder under etablering 98A - 21 af marts 2005

22 Supplement til tilsynsfrekvensvejledningen for 2004 Efter tilsynsfrekvensvejledningen for 2004 er trådt i kraft, er der foretaget følgende ændringer: I gruppen af Engrosvirksomheder uden tilvirkning Branche D, Grænsekontrolsteder, fødevarer Der er oprettet en branche: D, Grænsekontrolsteder, fødevarer - til brug ved registrering af oplysninger i forbindelse med denne virksomhedstype. Branchen kan benyttes fra omkring 1/ Data vedrørende virksomheder i denne branche vil blive talt med i kvartalsstatistikken efter 3. kvartal Grænsekontrolsteder, fødevarer Branchenr D 1-3 Vejledende, årlig tilsynsfrekvens I gruppen af Detailvirksomheder Branche S, Sæsonrestauranter, -cafeterier, -kantiner m.v. I 1. kvartal 2004 er der oprettet en branche: S, sæsonrestauranter m. v. til brug ved registrering af oplysninger om virksomheder i branche , der højst har åbent 6 måneder om året, idet disse virksomheder kan de få reduceret tilsynsfrekvensen fra 2-3 til 1 tilsyn årligt. Data vedr. branche S er blevet talt med i kvartalsstatistikken i hele Sæsonrestauranter, -cafeterier, -kantiner m.v. Virksomheder, der har været registreret med branche , men højst har åbent 6 måneder om året Branchenr S 1 Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Branche A, Kiosker, supplerende salg af fødevarer I Tilsynsfrekvensvejledningen for 2004 blev der oprettet en særlig branche, A, kiosker, supplerende salg af fødevarer. Virksomhedsbeskrivelsen vedr. hvilke virksomheder, der kan registreres med denne branche, er blevet uddybet. Kiosker, supplerende salg af fødevarer Branchenr. Vejledende, årlig tilsynsfrekvens A 0,5 Uproblematisk, supplerende salg af færdigpakkede, letfordærvelige fødevarer - jf. Autorisationsbekendtgørelsens 14 nr. 3. Branchen omfatter virksomheder, der ikke hører under Autorisationsbekendtgørelsens 15 nr. 5 som følge af salg af f.eks. færdigpakket is. 22 af marts 2005

23 I gruppen af Primærproducenter Branche , Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand. I løbet af 2. kvartal 2004 er der oprettet en branche: , Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand til brug ved registrering af oplysninger i forbindelse med denne virksomhedstype. Data vedrørende virksomheder i denne branche vil blive talt med i kvartalsstatistikken efter 3. kvartal Branchenr. Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand ,5 Branche , malkekvæghold, primærproduktion af mælk. I løbet af 2. kvartal 2004 er branche , malkekvæghold, primærproduktion af mælk blevet opdelt i branche , Mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning og branche A, Mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning. Opdelingen er en følge af omlægningen af mælkekontrollen - jf. mail til regionerne af 24/ om Mælkekontrol og tilsynsfrekvenser. Denne opdeling vil fremgå af kvartalsstatistikken efter 3. kvartal Branchen deles i: , for mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning. Tilsynsfrekvensen for disse mælkeproducenter omlægges i en overgangsperiode. Indtil 1. april 2004 var den vejledende, årlige tilsynsfrekvens 0,5. Fra 1. april er den vejledende, årlige tilsynsfrekvens 0,1 for mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning A, for mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning. Indtil 1. april 2004 var den vejledende, årlige tilsynsfrekvens 0,5. Fra 1. april er den vejledende tilsynsfrekvens for mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning fastsat til hvert 3. år. Branchenr. Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning ,1 Mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning A 0, B, Primærproducent med salg til forbruger, registreret Virksomhedsbeskrivelsen i denne branche er præciseret, idet der er tilføjet fisk mv. : Primærproducent med salg til forbruger, registreret Branchenr. Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Stalddørssalg af fjerkræ, kaniner, mælk, æg, samt salg af fisk mv. fra fiskefartøj eller akvakulturbrug jf. Autorisationsbekendtgørelsen. 5263B 0,5 Gårdbutikker placeres under dagligvareforretning. 23 af marts 2005

24 Vejledning om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. og om kontrolaktivitetsplaner og tilsynsplaner for kødvirksomheder (2005) Formål og anvendelse Vejledningens formål er at sikre, at fødevareregionerne følger ensartede principper for fastsættelsen af det årlige antal tilsyn i fødevarevirksomheder, der er autoriserede, godkendte, registrerede eller har anmeldte aktiviteter i henhold til Autorisationsbekendtgørelsen 3. Vejledningen omfatter vejledende tilsynsfrekvenser for fødevarevirksomheder (bilag 1), vurdering af særlig vejledning i differentieret, behovsorienteret fødevarekontrol i engrosvirksomheder med tilvirkning (bilag 2) samtog vejledning om kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder (bilag 3). Virksomheder i Grønland er ikke omfattet af Tilsynsfrekvensvejledningen. De fastlagte, vejledende intervaller for tilsynsfrekvenser for de forskellige virksomhedstyper giver fødevareregionerne en ramme for kontrolaktiviteterne og medvirker til at sikre ensartet praksis på landsplan. Ikrafttræden Vejledningen træder i kraft den 1. januar Samtidig ophæves vejledning nr af 23. december 2003 om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. Vejledende tilsynsfrekvenser De vejledende, årlige tilsynsfrekvenser for fødevarevirksomheder fremgår af bilag 1. Bilagets inddeling af virksomhederne i engrosvirksomheder med og uden tilvirkning, detailvirksomheder og primærproducenter følger Autorisationsbekendtgørelsen. De vejledende, årlige tilsynsfrekvenser dækker tilsyn, hvor der kontrolleres regler i henhold til fødevarelovgivningen og udarbejdes en kontrolrapport. Der udarbejdes ikke en kontrolrapport ved besøg, hvor der udelukkende foretages prøveudtagning, plombering af transportmateriale eller autorisation, godkendelse eller registrering af virksomheder i henhold til Autorisationsbekendtgørelsen. Der udarbejdes endvidere ikke kontrolrapport ved forgæves tilsyn dvs. planlagte tilsyn, som må opgives, fordi virksomheden er midlertidigt lukket som følge af ferie eller andet. Normalt udarbejdes der heller ikke kontrolrapport ved udstedelse af certifikater, med mindre der foretages en kontrol, der skal dokumenteres. 3 Bekendtgørelse nr. 199 af om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer (autorisationsbekendtgørelsen) med senere ændringer 24 af marts 2005

25 Fastsættelse af tilsynsfrekvens for den enkelte virksomhed Fødevareregionen skal årligt fastsætte en tilsynsfrekvens for hver enkelt fødevarevirksomhed i regionens tilsynsområde. Den konkrete frekvens fastsættes med udgangspunkt i de vejledende frekvenser og ud fra en faglig vurdering, en ressourcemæssig prioritering og en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen skal der desuden tages udgangspunkt i, at alle fødevarevirksomheder i henhold til egenkontrolbekendtgørelsen skal udføre egenkontrol. Tilsynsfrekvensen skal således fastsættes ud fra en behovsorienteret vurdering. Erfaringer fra tidligere tilsyn, prøveresultater, vurdering af virksomhedens egenkontrol samt eventuelle særlige aktiviteter som f.eks. EU-markedsordninger 4, handelsnormer, økologi, import, eksport til tredjelande, fjernelse af specificeret risikomateriale (SRM) udgør grundlaget for fødevareregions vurdering af virksomheden og fastsættelse af tilsynsfrekvensen. Særlige tilsynsfrekvenser for engrosvirksomheder, der eksporterer kød og kødprodukter til USA er indarbejdet i vejledningens bilag 1. Hvis virksomheden har et særligt kontrolbehov f.eks. som følge af konstaterede overtrædelser, kan det være nødvendigt at sætte frekvensen højere. Det kan endvidere være nødvendigt at ændre tilsynsfrekvensen på en virksomhed i løbet af året, f.eks. som følge af ejerskifte eller ved ændringer i virksomhedens produktion. Virksomheder, der har en vejledende, årlig tilsynsfrekvens på 0,5, skal som minimum have 1 tilsyn hvert andet år og alle øvrige virksomheder skal som minimum have 1 tilsyn hvert år. Dette tilsyn udføres bl.a. med henblik på at gennemgå den enkelte virksomheds egenkontrolsystem regelmæssigt. Vurdering af særlig Differentieret, behovsorienteret kontrol tilsyn i engrosvirksomheder med tilvirkning Tilsynsfrekvensen for engrosvirksomheder med tilvirkning skal fra 2005 fastsættes udfra en særligdifferentieret, behovsorienteret vurdering, som er beskrevet nærmere i vejledningens bilag 2. I vejledningens bilag 2 I bilaget er indsat en række elementer, som skal indgå ved regionernes vurdering af kontrolbehovet for den enkelte virksomhed. Den differentierede bbehovsvurderingen i bilag 2 bygger på de samme principper, som gælder for behovsvurdering af kontrol i andre fødevarevirksomheder. Den differentierede behovsvurdering er imidlertid mere nuanceret og systematisk og kan derfor i højere grad end de generelle elementer tage hensyn til de særlige karakteristika, der gælder for flere engrosvirksomheder med tilvirkning. Her tænkes især på veludbyggede egenkontrolsystemer og 3. parts certificering på fødevareområdet. Regionen skal for hver enkelt engrosvirksomhed med tilvirkning løbende foretage en differentieret, behovsorienteret vurdering af kontrolbehovet på baggrund af de i bilag 2 oplistede elementer. Det 4 F.eks. intervention, slagtepræmieordninger, privat oplagring af kød. 25 af marts 2005

26 skal herved vurderes, hvorvidt virksomheden sammenfattende betragtes som over middel, middel eller basal. Samtidig skal det der ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen tages hensyn til, om virksomheden foretager særligt kontrolkrævende aktiviteter. Vurderingen af hvilke områder der skal kontrolleres, den sammenfattende vurdering og fastsættelse af kontrolbehov sker som hidtil internt i regionen. Vurderingen skal indgå i koordineres med udarbejdelse af kontrolaktivitetsplanen for virksomheden i henhold til aafgiftsbekendtgørelsen. Virksomhederne skal som hidtil have tilsendt en kontrolaktivitetsplan, jf. Afgiftsbekendtgørelsen. Tilsynsfrekvensen for engrosvirksomheder med tilvirkning kan herved blive mindre eller større end angivet i bilag 1. Der skal dog foretages mindst 1 tilsyn årligt i hver virksomhed. For virksomheder med dagligt tilsyn kan der være tale om at reducere eller forøge den tid, der er fastsat til kontrol af virksomheden. Ved kontrollen bør det sikres, at de godkendte egenkontrolprogrammer er tilstede og fungerer som helhed. Desuden bør der stikprøvevis (f.eks. tematisk) gås i dybden med, hvordan systemet fungerer i praksis på udvalgte områder. Kontrolindsatsen bør vurderes og tilpasses ud fra virksomhedens egenindsats (design/omfang af egenkontrolprogram) og efterlevelse af egenindsatsen (drift). Kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder I vejledningens bilag 3 er der retningslinier for, hvordan regionen fra og med 2005 skal udarbejde kontrolaktivitetsplan og tilsynsplaner for slagterier og kødvirksomheder, der har brancher nævnt i bilag 3. Formålet med at udarbejde tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplaner for kontrollen på den enkelte kødvirksomhed er at sikre, at kontrollen planlægges på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde. Endvidere er det formålet at sikre, at alle regler kontrolleres på slagterier og kødvirksomheder i løbet af et år. I vejledningens bilag 1 er der anvendt følgende definitioner: Daglig ved produktion betyder, at der foretages mindst 1 tilsyn pr. dag på de dage, hvor der produceres. Tilstede under AM og PM kontrollen betyder, at tilsynspersonale er tilstede i hele det tidsrum, hvor dyrene undersøges før og efter slagtningen. Ugentligt betyder, at der skal foretages mindst 1 tilsyn pr. uge. På kødvirksomheder gælder særlige regler for kontrol: - På eksportslagterier skal kontrollen være tilstede i hele den periode, hvor dyrene undersøges før og efter slagtning (AM og PM kontrol), og der skal føres dagligt tilsyn ved produktion. 26 af marts 2005

27 - På eksportslagterier for opdrættet vildt skal kontrollen være tilstede i hele den periode, hvor dyrene undersøges før og efter slagtning (AM og PM kontrol), og der skal føres dagligt tilsyn ved produktion. - På eksport vildtbehandlingsvirksomheder, vildtlevende vildt skal kontrollen være tilstede i hele den periode, hvor dyrene undersøges (PM kontrol), og der skal føres dagligt tilsyn ved produktion. - På hjemmemarkedsslagterier skal der foretages AM og PM kontrol og føres regelmæssigt tilsyn. - På eksport opskærings-, hakket kød-, tilberedt kød- og tarmvirksomheder skal der føres dagligt tilsyn ved produktion. - På eksport kødproduktvirksomheder skal der føres regelmæssigt tilsyn. - På eksport frysehuse med indfrysning skal der føres dagligt tilsyn ved produktion. - På eksport køle- og frostlagre skal der føres regelmæssigt tilsyn. Der gælder særlige regler for kontrollen af virksomheder med eksport til tredjelande. Udfor branche , Markeder og festivaler mv. er anført frekvensen efter behov. Virksomheder, der registreres i denne branche, er ikke egentlige fødevarevirksomheder. De tilsyn, der registreres på branche , Markeder og festivaler mv. er tilsyn med midlertidige eller lejlighedsvise arrangementer, der i følge Autorisationsbekendtgørelsen ikke skal godkendes eller registreres. Fødevareregionen vurderer behovet for kontrolaktiviteten på markeder og festivaler mv. Kommentarer til branchevalg og til enkelte brancher i bilag 1 Hovedbranche bibranche Virksomhedens hovedbranche vælges ud fra den produktion, der bedst karakteriserer virksomheden. Øvrige produktioner karakteriseres med bibrancher. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvens for en virksomhed med både hoved- og bibranche skal der tages hensyn til de vejledende tilsynsfrekvenser for såvel hoved- som bibrancher. Hvis f.eks. en brødfabrik har en mindre produktion af pizzaer med kødfyld skal virksomheden have hovedbranchen Brødfabrikker og bibranchen Kødproduktvirksomheder. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen for virksomheden skal der tages hensyn til såvel brødproduktionen som til produktionen af pizzaer med kødfyld. Hvis en engrosvirksomhed har afdelinger med og uden tilvirkning bør hovedbranchen vælges som engros med tilvirkningsbranchen. De øvrige afdelinger kan om nødvendigt karakteriseres med bibrancher. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvens for en virksomhed med både hoved- og bibranche skal der tages hensyn til de vejledende tilsynsfrekvenser for såvel hoved- som bibrancher. Frugt- og grøntsager, engroshandel For virksomheder, der foretager kvalitetssortering, pakning og klassificering er den vejledende tilsynsfrekvens af marts 2005

28 Indførsel Virksomheder, der indfører fødevarer fra EU og tredjelande, placeres under de relevante brancher. Kontorvirksomheder Kontorvirksomheder placeres uanset varesortiment i branche 513B, Engroshandel, registreret. Markeder og festivaler Markeder og festivaler som f.eks. Hjallerup Marked betragtes som en virksomhed med branche , Markeder og festivaler. På denne virksomhed kan regionen registrere tilsyn med midlertidige og lejlighedsvise virksomheder, som ikke er godkendt, registreret eller har anmeldte aktiviteter. Specificeret risikomateriale (SRM) Virksomheders håndtering af SRM skal kontrolleres med den frekvens, der er angivet i Cirkulære om kontrol med håndtering af specificeret risikomateriale 5. Sæsonvirksomheder Sæsonvirksomheder har ikke en selvstændig branche. De skal placeres i den relevante branche. Restauranter, cafeterier, kantiner mv. i branche , der har åbent højst 6 måneder om året, skal dog registreres med branche S. Virksomheder, der er midlertidigt lukkede med henblik på ejerskifte Lukkede virksomheder registreres som ophørte. Ved eventuel senere genåbning med ny ejer oprettes en ny virksomhed. Virksomheder under etablering Virksomheder under etablering, hvor branchen endnu ikke kan afgøres, kan placeres i branche 98A. Den endelige branche skal senest fastlægges, når virksomheden tages i brug. Fødevarestyrelsen, den 14. december 2004 Hanne Larsen 5 Cirkulære nr af 2003 om kontrol med håndtering af specificeret risikomateriale 28 af marts 2005

29 Bilag 1 Oversigt over vejledende tilsynsfrekvenser 2005 Engrosvirksomheder med tilvirkning Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer Bryggerier Brødfabrikker F.eks. rug- og franskbrød, boller mv. Chokolade- og sukkervarefabrikker Dagbåde med kogning af rejer ombord (rejekogere) 0501C 1 2 Fabriksfartøjer 0501A 1 2 Fabriksfartøjer udelukkende med frysning og frostlagring 0501B 1 2 Fiskeproduktvirksomheder, hermetik, fars og filetfabrik F. eks. slagtning, gravning, udskæring og filetering af fisk samt konservering af fisk, krebs og bløddyr ved frysning, tørring, i saltlage eller på dåse Fiskeproduktvirksomheder, røgning og saltning Omfatter fiskeproduktvirksomheder med enkel tilvirkning som f.eks. røgning af sild og saltning. Egentlige fiskeproduktvirksomheder hører under Fjerkræslagterier, eksport Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen Frugt og grøntsager, forarbejdning og konservering 153A 2 4 F.eks. skrælning /snitning af frugt og grønt, tilvirkning af saft, marmelade, dybfrost og konserves Frysehuse med indfrysning, kød, eksport til 3-lande C Dagligt ved produktion Frysehuse med indfrysning, kød, EU og hjemmemarked E 6-8 Hakket og tilberedt kød, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513E Dagligt ved produktion 29 af marts 2005

30 Hakket og tilberedt kød, hjemmemarked 1513F 4 6 Honning C 2 4 F.eks. honningcentraler (Biavlere er primærproducenter) Industrigasser Kager med fløde/creme, smørrebrød, sandwich A 4 6 Kager og kiks F.eks. formkager, småkager, wienerbrød mv. Konsumis, også ikke mælkebaseret is Kreaturslagterier, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA Krydderimøller, tilvirkning af smagspræparater mv Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen F.eks. eddike, soja, blanding af krydderier mv. (Aromastoffer placeres under , Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer) Kødproduktvirksomheder, eksport 1513B 6-8 Undtagen virksomheder med eksport til USA, som har egen branche Kødproduktvirksomheder, eksport til USA 1513K Dagligt ved produktion Kødproduktvirksomheder, hjemmemarked 1513J 6 8 Maltfabrikker Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer F.eks. produktion af plast, glas og keramik mv. Margarinefabrikker mv Mayonnaise, remoulade, dressing, ketchup mv A 4 6 Mejerier Alle former for mejerier, f.eks. konsummælk, smør, ost og mælkekonserves Mineralvandsfabrikker mv af marts 2005

31 Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter 156A 2 4 F.eks. mel, gryn, kerner, morgenmadscerealier, kartoffelmel mv. Nødder og nøddeprodukter B 2 4 Næringsstofpræparater og kosttilskud F.eks. vitaminer, kosttilskud med eller uden tilsatte næringsstoffer Olier og fedtstoffer, vegetabilske og animalske 154A 2 4 F.eks. oliemøller, olieraffinering Opskæringsvirksomheder, okse og svinekød, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513A Dagligt ved produktion Opskæringsvirksomheder, fjerkrækød, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513H Dagligt ved produktion Opskæringsvirksomheder, opdrættet vildt, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA 1513I Dagligt ved produktion Opskæringsvirksomheder, hjemmemarked 1513D 4 6 Osteudskæringsvirksomheder A 1 2 Pastaprodukter og lignende varer F.eks. frisk og tørret pasta Salatfabrikker D 4 6 Slagterier, hjemmemarked Slagtning af alle dyrearter 151A 4 6 og tilstede under AM- og PMkontrollen Spiritus, vin, vermouth mv. 159A 2 4 Sukkerfabrikker og -raffinaderier Svineslagterier, eksport Omfatter også virksomheder med eksport til USA Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen 31 af marts 2005

32 Tarmvirksomheder Virksomheder, der renser, salter, tørrer eller varmebehandler maver, blærer og tarme Dagligt ved produktion Omfatter også virksomheder med eksport til USA Te og kaffe Toskallede bløddyr, mikrobiologisk rensning 0501D 2 4 Vildtslagterier, opdrættet vildt, eksport 151B Dagligt ved produktion og tilstede under AM- og PMkontrollen Vildtbehandlingsvirksomheder, vildtlevende vildt, eksport 151C Dagligt ved produktion og tilstede under PM-kontrollen Ægproduktvirksomheder A af marts 2005

33 Engrosvirksomheder uden tilvirkning Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Agenturhandel med nærings- og nydelsesmidler En agent ejer ikke varen, men formidler handel mellem sælger og køber Engroshandel, registreret 513B 1 Kontorvirksomheder med salg af alle typer fødevarer og Virksomheder med opbevaring og salg af emballerede, ikkeletfordærvelige fødevarer (undtagen frisk frugt og grønt) f.eks. vinlagre og konserveslagre (undtagen kødkonserves til USA) Engroshandel, godkendt 513C 1-3 Uemballerede eller letfordærvelige fødevarer (undtagen kød, fisk, frugt og grønt), f.eks. lagre med korn, sukker eller mælk og mælkeprodukter Engrossupermarkeder, godkendt engroshandel med diverse fødevarer 513A 1-3 Supermarkeder for dagligvareforretninger Specialiseret engroshandel har egne brancher Fisk og fiskeprodukter, engroshandel F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Fiskeauktioner Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, engroshandel, eksport A 1-3 F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, engroshandel, hjemmemarked D 1-3 F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Frugt og grøntsager, engroshandel F.eks. pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Grænsekontrolsteder, fødevarer D af marts 2005

34 Kød og kødprodukter, engroshandel, eksport F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Undtagen Kød og kødprodukter, engrosvirksomheder, eksport til USA, som har egen branche Kød og kødprodukter, engrosvirksomheder, eksport til USA F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring - herunder opbevaring af konserves C ugentligt Kød og kødprodukter, engroshandel, hjemmemarked B 1-3 F.eks. køle- og frostlagre, pakning og opbevaring (undtagen helkonserves) Lagerhoteller, oplagrings- og pakhusvirksomhed, godkendt A 1-3 F.eks. køle- og frostlagre (undtagen fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher) Lagerhoteller, oplagrings- og pakhusvirksomhed, registreret B 1 Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, engroshandel Pakning i forbindelse med engroshandel D 1-3 (undtagen fisk, fjerkræ, kød, æg, frugt og grøntsager, der har egne brancher) Samlecentraler, fisk, uden handel A 1-3 Toskallede bløddyr, konditionering, pakning B 1-3 Transportvirksomhed, engros, godkendt A 1-3 Virksomheder med transport af uemballerede eller let fordærvelige fødevarer, f.eks. frost- eller kølevogne Transportvirksomhed, engros, registreret B 1 Virksomheder med transport af emballerede, ikke let-fordærvelige fødevarer Ægpakkerier A af marts 2005

35 Detailvirksomheder Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Anden detailhandel end butikshandel ,5 F.eks. postordresalg, homeparties, kødformidling Apoteker, materialister og helsekostforretninger 523A 1 Automater 5263A 0,5 Bagerforretninger/ -afdelinger Omfatter også konditori med servering af kaffe og te Børneinstitutioner, f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoleboder 5552B 1 Kun virksomheder, der er godkendt /registreret iht. Autorisationsbekendtgørelsen Catering og diner transportable Virksomheden placeres under en restaurantbranche, slagter, bager el. lign., hvis der er kundeområde med almindeligt salg fra forretningen Chokolade- og konfektureforretninger/ -afdelinger med tilvirkning Forretninger uden tilvirkning placeres under , Kiosker Dagligvareforretninger, kolonialhandel F.eks. minimarked, tankstation og supermarked uden tilvirkning, brødudsalg, gårdbutikker. Omfatter også virksomheder med bake-off Detailforretninger med tilvirkning, øvrige Detailforretninger med tilvirkning, f.eks. mjød- og ølbryggeri, snapselaug, museumsmølle og lignende, der ikke kan placeres under sædvanlige brancher som bager, slagter, fiskeforretning, restaurant eller lignende. Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger Omfatter også fiskebiler Frugt- og grøntforretninger af marts 2005

36 Hospitals- og institutionskøkkener 5551A 2-3 Undtagen afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener, som placeres under en restaurantbranche Kiosker Kiosker, supplerende salg af fødevarer A 0,5 Uproblematisk, supplerende salg af færdigpakkede, letfordærvelige fødevarer jf. Autorisationsbekendtgørelsens 14 nr. 3. Branchen omfatter virksomheder, der som følge af salg af f. eks. færdigpakket is ikke hører under Autorisationsbekendtgørelsens 15 nr. 5 Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, fremstilling hovedsageligt med detailsalg ,5 Små virksomheder med salg til forbrugere, f.eks. keramikere med detailsalg Osteforretninger Restauranter, cafeterier, kantiner mv Restauranter, cafeterier, kantiner mv., der højst har åbent 6 måneder om året Sæsonrestauranter Restauranter, cafeterier, kantiner mv. med begrænset vareudvalg/enkel tilvirk., f.eks. brug af halvfabrikata S F.eks. visse afdelingskøkkener og grill-forretninger, pølsevogne, tankstationer m. pølsevognssortiment, værtshuse med parisertoast Slagtebusser A 1 Slagter-, viktualie- og smørrebrødsforretninger/ -afdelinger Omfatter også virksomheder med røgning af kød for private Stader og boder Transportvirksomheder, detail D 1 Virksomheder med transport til private Vinforretninger af marts 2005

37 Værtshuse, bodegaer mv. uden tilvirkning ,5 (værtshuse med tilvirkning placeres under en restaurantbranche) Primærproducenter Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Biavlere Biavlere med tilvirkning af mere end kg. honning pr. år eller biavlere, hvor mere end halvdelen af en årlig produktion på under kg stammer fra andres biavl Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand ,5 Mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning ,075 Mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning A 0,33 Primærproducent med salg til forbruger, registreret 5263B 0,5 Stalddørssalg af fjerkræ, kaniner, mælk, æg samt salg af fisk fra fiskefartøj eller akvakulturbrug jf. Autorisationsbekendtgørelsen. Gårdbutikker placeres under dagligvareforretning. Spirevirksomheder 153B 4-6 Tankkølefartøjer Øvrige Branchenr. i ScanJour Vejledende, årlig tilsynsfrekvens Markeder og festivaler mv Efter behov Virksomheder under etablering 98A - 37 af marts 2005

38 Vurdering af særlig behovsorienteret kontrol i engrosvirksomheder med tilvirkning Regionerne skal foretage en konkret vurdering af behov for tilsyn i hver enkelt engrosvirksomhed med tilvirkning. Dette bilag beskriver de elementer, som skal indgå i behovsvurderingen. Vurderingen af de opstillede elementer skal foretages før årets begyndelse og leder frem til den årlige tilsynsfrekvens for den enkelte engrosvirksomhed med tilvirkning. For 2005 forventes de konkrete vurderinger ikke at være på plads for alle virksomheder før årets start. Vurderingen resulterer i en opdeling af virksomhederne i grupperne over middel, middel og basal, idet virksomheden vurderes som over, på niveau med eller under det normale for branchen. Vurdering: Over middel virksomheder Middel virksomheder Basal virksomheder Tilsynsfrekvens: Lavere Normal Højere Tilsynstid: Lavere Normal Højere Der er mulighed for både at reducere og at øge tilsynsfrekvensen og den tid, som den/de tilsynsførende er til stede i virksomheden. Tilsynsfrekvensen kan herved blive større eller mindre end det udgangspunkt, som er angivet i bilag 1. Ud over elementerne i behovsvurderingen, skal der tages hensyn til særlige EU krav til kontrol på kødvirksomheder og eventuelle særlige aktiviteter som f.eks. EU-markedsordninger, handelsnormer, økologi, import, eksport til tredjelande og fjernelse af specificeret risikomateriale. Se Andre forhold ved virksomhedens behandling og salg af fødevarer. Fødevarevirksomheder skal mindst have ét tilsyn om året med mindre andet er angivet i bilag 1. Det gælder også engrosvirksomheder med tilvirkning. Behov for tilsyn kan således ikke vurderes til lavere end ét tilsyn om året. I Tilsynsfrekvensvejledningen er elementer, der skal indgå ved fødevareregionens vurdering af behovet for tilsyn i alle typer fødevarevirksomheder, omtalt generelt. I det følgende gives en uddybende beskrivelse af elementerne for at bistå fødevareregionen med at gøre denne vurdering mere operationel og ensartet i forhold til engrosvirksomheder med tilvirkning. Elementerne er inddelt i forhold vedrørende virksomheden og dens produktion, virksomhedens egenkontrol samt resultater fra tidligere kontrol. Hvert element skal indgå i vurderingen af virksomheden. Herefter foretages en samlet afvejning af resultaterne for at fastlægge kontrolbehovet. 38 af marts 2005

39 Regionerne skal løbende vurdere, om virksomheden skal skifte status. I særdeleshed skal kontrolomfanget sættes op, hvis der konstateres fejl eller virksomheden meddeles påbud, forbud, bøde eller virksomheden politianmeldes (resultat 3 eller 4). 1. Forhold vedrørende virksomheden og dens produktion a. Vareudvalg Behov for tilsyn vurderes lavere, hvis virksomheden kun fremstiller eller forhandler et begrænset antal produkter normalt, hvis virksomhedens vareudvalg svarer til standard for branchen højere, hvis virksomheden fremstiller et bredt spektrum af forskellige produkter med forskellige produktionsprocesser eller forhandler et stort antal forskellige fødevarer Ved standard for branchen forstås den aktivitet, der karakteriseres af virksomhedens hovedbranche f.eks. brødfabrikker, der producerer brød eller mejerier, der producerer mejeriprodukter. Hvis en brødfabrik udover brød producerer f.eks. pizza med kødfyld eller et mejeri udover mejeriprodukter producerer pasta eller tapper juice, ligger det udover, hvad der forstås ved standard for branchen. b. Risiko ved produktionsforhold Behov for tilsyn vurderes lavere, hvis virksomheden har gode produktions- og kapacitetsforhold, vel vedligeholdte lokaler og hensigtsmæssig indretning normalt, hvis virksomhedens produktion og indretning svarer til standard for branchen højere, hvis produktionen er stor i forhold til kapaciteten, har nedslidte lokaler eller virksomhedens indretning giver vanskelige forhold for produktionen 2. Virksomhedens egenkontrol a. Virksomhedens egenkontrolprogram Behovet for tilsyn vurderes lavere, hvis virksomheden er over middel i forhold til egenindsats normalt, hvis virksomheden er middel i forhold til egenindsats højere, hvis virksomheden er basal i forhold til egenindsats I det følgende beskrives egenindsatsen for en over middel, middel og basal virksomhed. Over middel virksomheder For at være over middel, skal virksomheden have et godkendt egenkontrolprogram, der omfatter al relevant fødevarelovgivning og således er i overensstemmelse med egenkontrolbekendtgørelsen. Gruppen omfatter virksomheder, der udover et godkendt egenkontrolprogram er 3. parts certificerede, f.eks. efter DS 3027, BRC, IFS, EFSIS, eller for så vidt angår kødvirksomheder med eksport til USA er underlagt USA audits. Det kan desuden være virksomheder, som har en høj grad 39 af marts 2005

40 af egenkontrolprocedurer, og som derudover aktivt viser, at de gør en ekstraordinær indsats for at overholde fødevarelovgivningen. Virksomhederne skal, som det allerede sker for 3. partscertificerede virksomheder, f.eks. opfylde følgende: Virksomheden har et internt auditprogram Virksomheden har et formuleret mål med det interne auditprogram Virksomhedens interne auditprogram gennemløbes mindst en gang om året. Virksomheden udarbejder interne auditrapporter, som sikrer opfølgning, dvs. indeholder tidsfrister for aktion, og som lukkes skriftligt af. Resultaterne gøres tilgængelige for myndighederne. Middel virksomheder For at være middel, skal virksomheden have et godkendt egenkontrolprogram, der omfatter al relevant fødevarelovgivning og således er i overensstemmelse med egenkontrolbekendtgørelsen. Virksomheden følger evt. et internt auditprogram. Virksomhederne er ikke 3. partscertificerede eller underlagt USA audits (for så vidt angår kødvirksomheder med eksport til USA). Basale virksomheder Gruppen omfatter virksomheder, der har et godkendt egenkontrolprogram, men hvor godkendelsen endnu ikke omfatter alle relevante elementer i egenkontrolbekendtgørelsen. Virksomhederne har hverken internt auditprogram eller 3. partscertificering (eller USA-godkendelse for kødvirksomheder). b. Efterlevelse af egenkontrolprogrammet Behov for tilsyn vurderes lavere, hvis virksomhedens egenkontrol fungerer, og virksomheden demonstrerer, at fejl korrigeres og procedurer optimeres i takt hermed, herunder revision af egenkontrolprogrammet i takt med nye regler eller ændringer i produktionen m.v. normalt, hvis der kun findes enkelte fejl, der burde havde været opfanget og elimineret af virksomheden, enten fordi handlingen er beskrevet i egenkontrolprogrammet, eller fordi det er almindelig god fremstillingspraksis. højere, hvis der findes flere fejl, eller fejl gentagne gange ikke er blevet opfanget og elimineret af virksomheden, selv om handlingen er beskrevet i egenkontrolprogrammet, eller fordi det er almindelig god fremstillingspraksis. Sådanne fejl vil oftest kræve procedureændring i virksomheden og revision af egenkontrolprogrammet. Forklaring på fejl Fejl omfatter generelt overtrædelser af fødevarelovgivningen eller dyreværnslovgivningen. Hvis en fejl opstår akut under auditering/tilsyn, og umiddelbart kan udbedres, skal virksomheden skride ind overfor fejlen øjeblikkeligt. 40 af marts 2005

41 Behovet for tilsyn kan stadig vurderes lavere, selvom en akut opstået og umiddelbart udbedret fejl eller et mindre antal mindre fejl skulle forekomme under audit/tilsyn på virksomheden. Som eksempel på mindre fejl kan nævnes krav om redaktionelle ændringer i egenkontrolprogrammet eller små hygiejnefejl, som rettes i forbindelse med tilsyn herunder behov for rengøring af flader, som ikke er i kontakt med fødevarer, behov for reparation på steder, som ikke har betydning for vareforurening samt ubetydelige mærkningsfejl. Der må ikke være tale om fejl, som leder til mere end én indskærpelse over de sidste to år (dog to måneder for virksomheder med mere end 12 tilsyn om året), jf. punkt Resultater fra tidligere tilsyn og prøver Behov for tilsyn vurderes lavere, hvis regionens kontrol ved tilsyn og prøveudtagning ikke har givet anledning til resultat 3 eller 4 de sidste to år (dog to måneder for virksomheder med mere end 12 tilsyn om året) normalt, hvis regionens kontrol ved tilsyn og prøveudtagning højst har givet anledning til to indskærpelser de sidste to år (dog to måneder for virksomheder med mere end 12 tilsyn om året) højere, hvis regionens kontrol ved tilsyn og prøveudtagning har givet anledning til mere end to indskærpelser eller har medført resultat 3 eller 4 de sidste to år (dog to måneder for virksomheder med mere end 12 tilsyn om året) 4. Andre forhold ved virksomhedens behandling og salg af fødevarer Regionerne skal være opmærksomme på, at virksomheden kan have andre aktiviteter eller forhold, hvor der er regler eller retningslinier for tilsynsfrekvens eller kontrolbehov. Det gælder f.eks. Specificeret risikomateriale Virksomheden skal mindst have det antal tilsyn, der er angivet i cirkulære nr af 2003 om kontrol med håndtering af specificeret risikomateriale Økologi Fødevareregionen skal hvert år udføre den kontrol, der er foreskrevet i cirkulæret om økologikontrol. Herunder skal økologikontrollens omfang planlægges i henhold til de vejledende tilsynstimetal i cirkulæret. Kontrollen skal dokumenteres ved udstedelse af en virksomhedsspecifik økologikontrolårsrapport. Særlig mærkning af oksekød Forhandling af fødevarer omfattet af obligatorisk eller frivillig oksekødsmærkning skal kontrolleres. 41 af marts 2005

42 EU markedsordninger Virksomheden har et særligt kontrolbehov, hvis den hjemtager støtte fra EU i forbindelse med EU-markedsordninger (f. eks. restitution af oksekød eller af kødprodukter) eller medvirker som led i en EU-markedsordning (privat oplagring, intervention eller slagtepræmie og handyrpræmieordningerne). Handelsnormer Virksomheden har særligt kontrolbehov, hvis der f.eks. produceres eller forhandles metodeæg eller frugt og grøntsager omfattet af EU's handelsnormer. Indførsel eller eksport af fødevarer Som hovedregel vil en virksomhed have et større behov for kontrol, hvis den har import fra 3. lande eller samhandel med EU lande. Eksport af fødevarer og kontrol af returvarer giver også et øget kontrolbehov. 42 af marts 2005

43 Bilag 3 Kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder Baggrund EU s kontrolforordning indeholder krav til planlægning af fødevarekontrollen i medlemslandene, som skal være indarbejdet inden 1. januar Fødevarestyrelsen påbegynder indarbejdelsen af disse krav ved pr. 1. januar 2005 at have en fælles standard for kontrolplanlægning, som skal følges af veterinærkontrollen på eksportautoriserede slagterier og kødvirksomheder, herunder USAgodkendte kødvirksomheder samt på hjemmemarkedsslagterier 6. Den fælles standard for kontrolplanlægning fremgår af denne vejledning, som samtidig rummer en række værktøjer, som skal anvendes af chefembedsdyrlægerne og af regionernes koordinatorer på kødområdet til planlægning af og opfølgning på kontrollen. Kontrolforordningens krav har form af rammekrav, som senere skal udfyldes, hvilket vil gøre det muligt for de enkelte medlemslande, bl.a. Danmark, at påvirke den senere udformning af gennemførelsesbestemmelserne med baggrund i indhøstede erfaringer med kontrolplanlægning. Erfaringerne med kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder vil endvidere danne grundlag for udarbejdelse af retningslinier for kontrolplanlægning for den øvrige fødevarekontrol. Generelt er den fælles standard for kontrolplanlægning i denne vejledning en del af den løbende kvalitetsudvikling af kontrolarbejdet med det sigte at sikre, at kontrollen planlægges på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde. Standarden er udarbejdet som led i projektet om ensartet forvaltning af kødkontrollen i 2004 og indgår som bilag 3 i tilsynsfrekvensvejledningen. Formål med kontrolplanlægning Formålet med den fælles standard for kontrolplanlægning er, At sikre, at planlægningen af kontrollen på slagterier og kødvirksomheder sker på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde At bidrage til at sikre en systematisk planlægning af og opfølgning på kontrolaktiviteterne, som tager højde for, at alle regler skal kontrolleres i løbet af et år på de enkelte virksomheder. 6 Svineslagterier, eksport (151110), Opskæring, svin, eksport (1513A), Kreaturslagterier, eksport (151120), Opskæring, kreatur, eksport (1513A), Kødproduktvirksomheder, eksport til USA (1513K), Hakket og tilberedt kød, eksport (1513E), Tarmvirksomheder, eksport til USA (151130), Frysehuse med indfrysning, eksport til USA (631200C), Kød og kødprodukter, eksport til USA, f.eks. køle og frostlagre (513200C), Hjemmemarkedsslagterier (151A), Fjerkræslagterier, eksport (151200), Fjerkræopskæring, eksport (1513H), Vildtslagterier, opdrættet vildt, eksport (151B), Vildebehandlingsvirksomheder, vildtlevende vildt, eksport (151C), Opskæring, opdrættet vildt, eksport (1513I). 43 af marts 2005

44 At skabe gennemsigtighed i kontrollen med slagterier og kødvirksomheder inden for regionerne og på tværs af regionerne med hensyn til planlægning og løbende opfølgning på planlægning. At skabe grundlag for dokumentation af de omkostninger, der er forbundet med tilsynet på slagteri- og kødvirksomheder, således at dette kan indgå i den årlige budgetdialog. Fælles standard for kontrolplanlægning Den fælles standard for kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder består af følgende elementer: 1. Generelle krav til planlægningen. 2. Planlægnings- og opfølgningsrutiner i regionen. 3. Tilsynsplaner for slagterier og kødvirksomheder. 4. Regionens kontrolaktivitetsplan for slagterier og kødvirksomheder. Til nærværende vejledning er tilknyttet Excel projektmappen Kontrolplanlægning_slagterier_og_kødvirksomheder, som indeholder skabeloner til tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplan. Projektmappen kan findes på fødevarestyrelsens Intranet. Elementerne i den fælles standard, herunder skabelonerne, gennemgås i det følgende. Kontrollen skal planlægges Planlægning af kontrollen på de enkelte virksomheder skal være gennemgået og reflekteret i regionen, så kontrollen hviler på et ensartet grundlag og samtidig er behovsorienteret. Planlægningen skal leve op til følgende krav: Planen er nedskrevet: Veterinærkontrollen på de enkelte slagterier og kødvirksomheder i regionen skal have en tilsynsplan, og regionen skal have en overordnet kontrolaktivitetsplan, der afspejler tilsynsplanerne. Begge disse skal anvende den inddeling/systematik, som skabelonerne for kontrolaktivitetsplan/tilsynsplaner, beskrevet i denne vejledning, indeholder. Fælles systematik/inddeling giver et sammenligningsgrundlag og en fælles referenceramme. Planen er dækkende: Planen skal omfatte alle regler, der skal kontrolleres på den enkelte virksomhed. Kravet tager udgangspunkt i kontrolværdien om at komme hele vejen rundt. Planen indeholder tilsynsfrekvenser: Planen for kontrollen med de enkelte regler/kontrolområder skal indeholde en angivelse af, hvor mange gange de pågældende regler/kontrolområder skal kontrolleres i løbet af et år. Tilsynsfrekvenserne på de enkelte kontrolområder fastlægges individuelt og behovsorienteret for hver enkelt virksomhed, bortset fra de områder, hvor regelsæt, vejledninger el.lign. fastlægger frekvenserne. 44 af marts 2005

45 Planen er underbygget med værktøjer til kontrollens gennemførelse: Den tilsynsførende, som skal gennemføre kontrollen på de enkelte kontrolområder, skal have adgang til relevante instruktioner, tjekskemaer el.lign., der kan tjene som kvalitative holdepunkter for kontrollens gennemførelse og sikre, at kontrollen udføres på et ensartet grundlag. Kontrollen er dokumenteret: Kravet gælder naturligvis først og fremmest i forvaltningsretligt henseende og vedrører dokumentation af kontrollen på kontrolrapporter, herunder med bilagshenvisning til værktøjer, som er anvendt i forbindelse med kontrollen. Men kravet gælder også i forhold til en løbende, systematisk opfølgning på kontrolplanlægningen for at sikre, at de målsætninger, som planen udgør, nås. Kravet vedrører således også, at de opnåede resultater i kontrollen kan dokumenteres. Planlægningsrutiner i regionen For at sikre kontrolplanlægning på et ensartet grundlag skal regionen f.eks. gennem koordinatoren på kødområdet spille en central koordinerende rolle i planlægnings- og opfølgningsarbejdet. En central målsætning, som regionen er ansvarlig for, er, at eksportautoriserede slagterier og kødvirksomheder samt hjemmemarkedsslagterier kommer alle kontrolområder igennem i løbet af et år. Chefembedsdyrlægerne har ansvaret for, at der inden kalenderårets begyndelse foreligger tilsynsplaner for det kommende år på alle slagterier og kødvirksomheder inden for regionen. Regionen har ansvaret for at der udarbejdes tilsynsplaner på de slagterier og kødvirksomheder, som ikke er underlagt chefembedsdyrlægeembederne. Regionen udarbejder en kontrolaktivitetsplan, som afspejler tilsynsplanerne for de enkelte virksomheder, dvs. med hvilke tilsynsfrekvenser, de enkelte kontrolområder planlægges kontrolleret. Fremgangsmåden kunne være, at kødkoordinator og chefembedsdyrlægerne sætter sig sammen og gennemgår tilsynsplanerne for det kommende år og diskuterer de enkelte kontrolområder og de planlagte frekvenser. Processen skal resultere i, at frekvenserne i tilsynsplanerne fastlægges endeligt og samles i en kontrolaktivitetsplan for regionen. Man kan sige, at kontrolaktivitets-planen viser tilsynsplanerne lagt oven på hinanden. Det vigtige er, at regionen vil være i stand til at begrunde forskelle i frekvenser mellem virksomheder på samme kontrolområder, bl.a. med baggrund i konkret behovsorientering af kontrollen. Der skal endvidere på tilsynsplanerne for de enkelte virksomheder udregnes et timeantal, der vurderes at medgå til planlægning, gennemførelse og opfølgning på tilsyn på de enkelte kontrolområder. Timetallene skal bruges til at beregne gebyr med henblik på de årlige dialogmøde 45 af marts 2005

46 med virksomhederne. For hjemmemarkedsslagteriernes vedkommende (delregnskab 1) opgøres timetallet som tilstedetid. Opfølgningsrutiner i regionen Regionen f.eks. gennem kødkoordinatoren - har ansvar for, at der gennemføres kvartalsvis opfølgning på tilsynsplanerne for de enkelte virksomheder, hvor status for målopfyldelse for hver enkelt virksomhed gennemgås, og hvor evt. nye eller ændrede prioriteringer fastlægges. Tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplaner er ledelsesredskaber, der skal medvirke til at sikre, at kontrollen på de enkelte virksomheder arbejder systematisk for at nå de mål, der sættes, herunder foretager de justeringer af planerne, der måtte være nødvendige som følge af ændrede forudsætninger o. lign. Regionen sikrer sig løbende i forbindelse med opfølgning, at målsætningen om, at alle kontrolområder kontrolleres i løbet af året, opfyldes. Definitioner og afgrænsninger Definitioner: Kontrolområde: I skabeloner til tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplan inddeles de regler (lovbestemmelser, bekendtgørelse mv.), der gælder for slagterier og kødvirksomheder i nogle overskrifter, som kaldes kontrolområder. Inddelingen i kontrolområder følger lovenes, bekendtgørelsernes osv. placering i bilag 3 i kontrolvejledningen (med ganske få undtagelser). Hvilke regler, der er knyttet til de enkelte kontrolområder, fremgår af tidligere omtalte Exceldokument (faneblad 2. Afgrænsning regler ). Systematikken bag kontrolområderne er bevidst opdeling og fokusering på regler og f.eks. ikke en egenkontrolsystematik, hvor kontrolindsatsen følger strukturen i virksomhedernes egenkontrolprogrammer for at bidrage til at sikre, at alle regler kontrolleres i virksomhederne. Tilsynsfrekvens: Tilsynsfrekvens = 1 svarer til at komme virksomheden igennem på et kontrolområde én gang i løbet af et år. Begrebet bruges i tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplan. Nogle kontrolområder, f.eks. hygiejne under produktion, vil på nogen virksomheder kræve flere dage, når man skal gennem hele virksomheden (alle afdelinger). I de fleste tilfælde vil det kunne gøres på én dag, hvorved tilsynsfrekvens = 1 opnås. Afgrænsninger: Tilsyn: Et tilsyn afgrænses til én dags varighed som beskrevet i notatet Afgrænsning af tilsyn på engrosvirksomheder. Tilsyn med et kontrolområde kan således i praksis godt være opdelt i flere tilsyn eller tilsynsdage, fordi det strækker sig over flere dage. På tilsynsplanerne vil man ind imellem skulle skelne mellem tilsynsfrekvens og antal tilsynsdage, netop fordi kontrollen med nogle kontrolområder (på nogen virksomheder) kræver flere dage, hvis man skal igennem hele virksomheden. 46 af marts 2005

47 Tilsyn udføres som tilsyn med virksomhedens egenkontrol på de enkelte kontrolområder. Når der således føres kontrol med reglerne, f.eks. regler i ferskkødsbekendtgørelsen, og de praktiske observationer under tilsynet sammenholdes med registreringer mv. i virksomhedens egenkontrolprogram, skal både gives kontrolresultat under lovgivningsområdet for den faglige regel (f.eks. hygiejne, behandling af fødevarer ) og under virksomhedens egenkontrol. For alle forhold vedrørende dokumentation af kontrollen henvises der til bilag 11b i den generelle kontrolvejledning. Kontrolrapport: Der laves én og kun én kontrolrapport for hver dag for hver virksomhed som beskrevet i ovennævnte notat. I praksis betyder det bl.a., at kontrollen med et kontrolområde, der strækker sig over flere dage, skal dokumenteres på flere kontrolrapporter. Værktøjer til kontrolplanlægning og opfølgning Til brug for kontrolplanlægningen og opfølgningen er der udviklet en række ledelsesværktøjer i form af skabeloner til tilsynsplaner for de enkelte typer virksomheder/brancher samt skabelon til regionens kontrolaktivitetsplan. Såvel skabeloner til tilsynsplaner som skabelon til kontrolaktivitetsplan er alle indeholdt i Excel projektmappen Kontrolplanlægning_slagterier_og_ kødvirksomheder. Projektmappen kan findes på Fødevarestyrelsens Intranet. Disse skabeloner skal bruges, og kan evt. suppleres med andre redskaber f.eks. tjek-skemaer el.lign., der følger virksomhedens egenkontrolprogram. Tilsynsplan Skabeloner til tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplan er opbygget efter samme systematik, dvs. med inddeling af kontrolområder efter bilag 3 i kontrolvejledningen. Forskellen mellem disse to typer dokumenter er, at skabelonen til tilsynsplaner kun omfatter de kontrolområder, som er relevante for den pågældende branche, mens kontrolaktivitetsplanen viser alle kontrolområderne, der er relevante for alle brancherne. En tilsynsplan er en oversigt, der viser, hvordan veterinærkontrollen har planlagt kontrollen for kalenderåret med angivelse af tilsynsfrekvenser på de enkelte kontrolområder samt antal tilsynsdage og tilsynstimer, der planlægges anvendt. Tilsynsplanen skal ligeledes bruges til løbende at følge op på, om målsætningerne nås. Der findes i alt 15 skabeloner til tilsynsplaner én til hver af de 15 brancher, hvor kontrollen med virksomhederne skal følge nærværende vejledning. Skabelonerne findes i oven for nævnte Excelprojektmappe under fanebladene I praksis skal skabelonerne muligvis kombineres for at få en samlet tilsynsplan for en virksomhed, der omfatter både f.eks. svineslagteri, opskæring og kødproduktvirksomhed. Skabelonen til tilsynsplaner er opbygget dels med en vertikal inddeling, som svarer til kontrolrapportens inddeling i lovgivningsområder (og svarende til bilag 3 i kontrolvejledningen) og 47 af marts 2005

48 en horisontal inddeling med kolonner til registrering af tilsynsfrekvens, antal tilsyn, antal tilsynstimer samt opfølgning og planlægning på tid (årsoversigt). Lovgivningsområderne er underinddelt i en lang række kontrolområder, som i overskriftform repræsenterer regler (som både kan være en specifik regel i et eller flere regelsæt (f.eks. om vand i flere produktbekendtgørelser) og/eller hele regelsæt (f.eks. hele bekendtgørelser). Samlet set udgør kontrolområderne alle de regler, der skal kontrolleres på virksomheder inden for den pågældende branche. Afgrænsning af, hvilke konkrete regler, der hører til hvert enkelt kontrolområde fremgår af fanebladet 2. Afgrænsning - regler i Excel-projektmappen. Med udgangspunkt i skabelonen kunne en tilsynsplan for et hjemmemarkedsslagteri således ud (eksempel - uddrag): Det lille slagtehus ApS Tilsynsplan for 2005 Kontrolområde: Tilsyn s- frekve ns Antal tilsyns - dage Antal tilsyns - timer Opfølgning Planlægning af tilsynsdage 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Hygiejne behandling af fødevarer Biprodukter 1 1 0,25 ok - 1 BSE/TSE ok - 1 Forurening af slagtekroppe (gødning, olie mv.) ok Godkendt til udbening (GU) 1 1 0,25 % ok 1 Hygiejne under produktion ok ok 1 1 Indpakning og emballering 1 1 0,25 - ok 1 Personlig hygiejne og "husorden" 2 2 0,5 ok - 1 Præsentation af slagtedyr til AM-kontrol ok ok Præsentation af slagtedyr til PM-kontrol ok ok Rengørings- og desinfektionsmidler 1 1 0,5 - - Returvarer (DK) 1 1 0,25 - ok 1 Salmonella, DK, ferskkød 1 1 0,5 ok - 1 Salmonella, DK, serologi 1 1 0,5 - - Salmonella, øvrige (Dublin, DT104, tunger) 1 1 0,5 - - SRM månedligt ok ok SRM ugenligt ok ok Temperatur, lokaler ok - 1 Temperatur, produkter ok 1 Transport (generel hygiejne og temperatur) 1 1 0, Trikin-kontrol (vildsvin) Vand 1 1 0,5 - % 1 48 af marts 2005

49 I eksemplet er det illustreret, at der følges op på planlægningen efter 2. kvartal, hvor der registreres ok ved de kontrolområder, hvor planen følges, og hvor der registreres % ved de kontrolområder, hvor planen ikke er holdt. I eksemplet vises det ligeledes, hvordan man udfylder kolonnen med Antal tilsynstimer med antal timer, der medgår til planlægning, gennemførelse og opfølgning på tilsyn. Antal tilsynstimer opgøres kun på tilsynsplanen og ikke på kontrolaktivitetsplanen. Kontrolaktivitetsplan Skabelonen til kontrolaktivitetsplanen findes i førnævnte excel-dokument under fanebladet 1. Kontrolaktivitetsplan. Skabelonen er opbygget dels med en vertikal inddeling, som svarer til kontrolrapportens inddeling i lovgivningsområder (og svarende til bilag 3 i kontrolvejledningen) og med en horisontal inddeling efter virksomhed/branche. Som skabelon er kontrolaktivitetsplanen en oversigt over kontrolområderne og dermed alle de regler, der skal kontrolleres på eksportautoriserede slagterier og kødvirksomheder samt på hjemmemarkedsslagterier. Afgrænsning af, hvilke konkrete regler, der hører til hvert enkelt kontrolområde fremgår af fanebladet 2. Afgrænsning - regler i excel-dokumentet. Krydserne i skabelonen angiver, at det pågældende kontrolområde skal kontrolleres på den pågældende type virksomhed/branche dvs., at der skal fastsættes en tilsynsfrekvens. Kontrolaktivitetsplanen er regionens/regionskontorets redskab til at sikre, at kontrollen lever op til kravene i denne vejledning og til generelle forvaltningsmæssige standarder for planlægning. Som skabelon ser kontrolaktivitetsplanen således ud (uddrag): Kontrolaktivitetsplan, slagterier og kødvirksomheder Se skabeloner til tilsynsplaner for de enkelte brancher under fanebladene Afgrænsning af regler under kontrolområderne findes under faneblad 2. Svineslagteri, eksport (151110) Opskæring, svin eksport (1513A) Kreaturslagteri, eksport (151120) Opskæring, kreatur eksport (1513A) Kødproduktvirksomheder eksport til USA (1513K) Hakket og tilberedt kød, eksport (1513E) Tarmvirksomheder, eksport til USA (151130) Frysehuse med indfrysning, kød, eksport til USA (631200C) Kontrolområde: Hygiejne behandling af fødevarer Biprodukter x x x x x x x x BSE/TSE x Forurening af slagtekroppe (gødning, olie mv.) x x x x x 49 af marts 2005

50 Godkendt til udbening (GU) x x x x Hygiejne under produktion x x x x x x x x Indpakning og emballering x x x x x x x x Krav til råvarer og fremstillingsproces, gelatine og kollagen Mikrobiologiske grænseværdier x x Personlig hygiejne og "husorden" x x x x x x x x Præsentation af slagtedyr til AM-kontrol x x Præsentation af slagtedyr til PM-kontrol x x Rengørings- og desinfektionsmidler x x x x x x x x Returvarer (DK) x x x x x x x x x Tanken er, at f.eks. kødkoordinatoren som et led i planlægningsrutinerne beskrevet oven for erstatter brancherne vertikalt med de konkrete slagterier og kødvirksomher i regionen og erstatter krydserne med de tilsynsfrekvenser, der fastlægges i tilsynsplanerne for de pågældende virksomheder. Efter udfyldelse kunne kontrolaktivitetsplanen i en region se ud som følger (tænkt eksempel uddrag): Kontrolaktivitetsplan, slagterier og kødvirksomheder Se skabeloner til tilsynsplaner for de enkelte brancher under fanebladene Afgrænsning af regler under kontrolområderne findes under faneblad 2. Svineslagteri og opskæring Exoport A/S Kreaturslagteri og opskæring Export A/S Kødprodukt til Export ApS Hakket Eksportkød A/S Eksport-frysehuset med indfrysning A/S Det lille slagtehus ApS A/S Fjerkræeksportslagteriet Vildtslagteriet med for vild opskæring til eksport A/S Kontrolområde: Hygiejne behandling af fødevarer Biprodukter BSE/TSE 6 Forurening af slagtekroppe (gødning, olie mv.) Godkendt til udbening (GU) Hygiejne under produktion Indpakning og emballering Krav til råvarer og fremstillingsproces, gelatine og kollagen 4 Mikrobiologiske grænseværdier 2 3 Personlig hygiejne og "husorden" Præsentation af slagtedyr til AM-kontrol Præsentation af slagtedyr til PM-kontrol Rengørings- og desinfektionsmidler Returvarer (DK) af marts 2005

51 I udfyldt form vil kontrolaktivitetsplanen være regionens redskab til at sikre, at veterinærkontrollen kommer igennem alle regler i løbet af et år, og at kontrollen er planlagt på en ensartet og behovsbaseret måde. Vedligeholdelse Ajourføring af skabeloner til tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplan, herunder oversigten over regler, knyttet til de enkelte tilsynsområder, varetages af Mørkhøj i samspil med erfa-gruppen for chefembedsdyrlæger og erfa-gruppen for kød og foretages én gang årligt. Regionerne har selv ansvaret for at sikre sig, at tilsynsplaner og kontrolaktivitetsplaner løbende er opdateret med ændringer i regler o.lign. Planlægning af behovsorienteret kontrol Hvor planlægningsprincipper, planlægnings- og opfølgningsrutiner samt de forskellige værktøjer bidrager til en ensartet planlægning af kontrollen, er det nødvendigt med konkrete vurderinger af virksomheden bl.a. personalet, produktion, systemer samt vilje og evne til at overholde reglerne for at sikre, at kontrollen planlægges på en behovsorienteret måde. Med henblik på at sikre en behovsvurderet kontrolplanlægning skal veterinærkontrollen i forbindelse med fastlæggelse af tilsynsfrekvenser på de enkelte kontrolområder samt beregningen af, hvor meget tid, der skal anvendes til planlægning, gennemførelse og opfølgning på kontrollen på de enkelte kontrolområder, benytte de principper og fremgangsmåder, som er foreskrevet i bilag 2 i tilsynsfrekvensvejledningen. 51 af marts 2005