Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder 2011
|
|
- Edvard Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2 Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder 2011 Standardfrekvenser for kontrolbesøg gennemført som ordinære kontrolbesøg i brancher af detailog engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er fastsat ud fra et risikovurderingssystem, hvorved brancher af virksomheder er opdelt i risikogrupper. Til hver risikogruppe er knyttet en standardfrekvens for basiskontrollen, som gennemføres som ordinære kontrolbesøg. De typiske risici i fødevareproduktion er mikrobiologiske risici, kemiske risici og fysiske genstande eller fremmedlegemer i fødevarer. Risikovurderingssystemet tager dog ikke højde for risici for skader og sygdomme, der er forårsaget af fysiske genstande og fremmedlegemer i fødevarer, fordi denne risiko antages at være relativ ens virksomheder og brancher imellem. Til gengæld tager risikovurderingssystemet højde for branchernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af aktiviteten i brancherne. Placering af de enkelte brancher i de forskellige risikogrupper er sket ud fra en vurdering i forhold til syv risikofaktorer, hvorved den enkelte branche er tildelt et antal risikopoint. Desuden kan brancher tildeles point for at korrigere for specielle forhold, der gør sig gældende for en konkret branche (en korrektionsfaktor) De syv risikofaktorer er: Mikrobiologiske risici forbundet med typen af fødevarer og anvendelse af slutproduktet. Mikrobiologiske risici forbundet med arten af produktion af fødevarer, herunder typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden. Processer, der reducerer mikrobiologiske risici. Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder. Risici for kemiske stoffer i fødevarer fra primærproducentleddet. Risici for kemiske stoffer i fødevarer som følge af håndtering i fødevarevirksomheder. Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag. Ud fra det samlede antal risikopoint, som den enkelte branche har fået ved vurdering af alle syv risikofaktorer og evt. korrektionsfaktor, er branchen placeret i en risikogruppe og har derved fået tildelt en standardfrekvens. Der er fem risikogrupper, hvoraf de fire (ultralav, lav, middel og høj) er fælles for brancher på detail og engrosområdet. Risikogruppen særlig høj findes kun for brancher på engrosområdet. Risikogrupper, det samlede antal risikopoint for hver risikogruppe og tilhørende standard- og elitefrekvenser fremgår af følgende skemaer: Engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed Detailvirksomheder RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH) Særlig høj (SH) Høj (H) Høj (H) Middel (MI) ,5 - Middel (MI) ,5 Lav (L) ,5 0,5 - Lav (L) ,5 0,5 Ultralav (UL) 0-15 EB - - Ultralav (UL) 0-15 EB - Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 1 af 11
2 Forkortelser : RG risikogruppe; RP risikopoint; ST - standardfrekvens; EF elitefrekvens; E2F elite2frekvens; EB efter behov Bilaget indeholder ikke risikovurdering for brancher i grupperne: Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. Risikofaktor 1: Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med det slutprodukt, der forlader virksomheder. Ved vurderingen ses både på fødevaretype og slutproduktanvendelse, og som udgangspunkt stilles detail- og engrosvirksomheder ens. Fødevaretype Nogle typer af fødevarer har større risiko for at blive udsat for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre, og nogle typer fødevarer understøtter i højere grad væksten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre. Derudover kan forskellige håndteringsprocesser i virksomheder bidrage til kryds- eller rekontamination med produktionsrelaterede, eventuelt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Imidlertid kan bestemte behandlingsprocesser reducere eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed mindske risikoen ved den enkelte fødevare. På den baggrund klassificeres fødevarer i risikokategorierne - høj, middel og lav: Risikokategori Defineres som Fødevaretyper Eksempler på slutprodukter fra virksomheden Høj Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse. Rå animalske produkter Fersk kød, fersk fjerkrækød, kød af vildt og opdrættet vildt, hakket/tilberedt kød (stadig ferskkød), fisk, toskallede bløddyr, Middel Lav Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse, men som har gennemgået behandlingsprocesser, der reducerer mængden heraf. Her er dog risiko for rekontamination. Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men hvor egenskaber ved fødevaren normalt ikke vil fremme væksten af disse. Fødevarer, der har gennemgået en behandlingsproces, og hvor egenskaber ved fødevaren reducerer mængden af sygdomsfremkaldende Animalske produkter, som har gennemgået processer, der reducerer mikrobiologiske risici Rå vegetabilske produkter Risikoreducerede vegetabilske produkter krebsdyr, mælk, æg. Kødprodukter, pasteuriseret mælk, mejeriprodukter, konsumis, kager med creme, smørrebrød, mælkebaseret konfekture, chokolade, pasteuriserede æg og ægprodukter, halvkonserves. Frugt og grønt, sukker, kornprodukter (f.eks. mel og gryn), honning, nødder. Morgenmadsprodukter, brød, kager og kiks (uden creme), frisk og tørret pasta, drikkevarer tilsat kulsyre, sukkerbaseret slik, alkoholiske drikkevarer, fedt, olie, eddike, soja, krydderier, te/kaffe. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 2 af 11
3 mikroorganismer. Fødevarer, som har gennemgået behandlingsprocesser, som fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Konserverede animalske og vegetabilske produkter Helkonserves, UHTmælkeprodukter. Slutproduktanvendelse Ved slutprodukt forstås den form produktet har, når det videresælges. Slutproduktet kan enten være spiseklart - dvs. klar til at blive indtaget uden yderligere behandling - eller ikke-spiseklart. Spiseklare fødevarer udgør en større risiko for fødevarebårne sygdomme end fødevarer, der varmebehandles umiddelbart inden de spises. Risikofaktor 1 vurderes på baggrund af om fødevarer, der forlader virksomheder i branchen er karakteriseret som høj-, mellem- eller lavrisiko fødevarer og om slutproduktet er spiseklart eller ej Pointskema for risikofaktor 1 Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Fødevaretype der forlader og Slutprodukt Point virksomheden Højrisiko fødevare og Spiseklart 20 Middelrisiko fødevare og Spiseklart 15 Højrisiko fødevare og Ikke-spiseklart 10 Middelrisiko fødevare og Ikke-spiseklart 5 Lavrisiko fødevare og Spiseklart og ikke-spiseklart 0 Risikofaktor 2: Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med typen og omfanget af håndtering af fødevarer i virksomheder i branchen, idet det spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af mulige risici for mikrobiologisk forurening af produkterne. Det er i den forbindelse væsentligt, om der er tale om håndtering af spiseklare eller ikke-spiseklare fødevarer. Det har endvidere stor betydning for vurderingen, om virksomheden håndterer uindpakkede eller kun færdigemballerede fødevarer. Virksomheder i brancher, som håndterer uindpakkede fødevarer, har større risiko for mikrobiologisk forurening af fødevarer end virksomheder, som kun håndterer færdigemballerede fødevarer, f.eks. i forbindelse med oplagring, transport og salg. Med hensyn til håndtering og evt. behandling af fødevarer, lægges særlig vægt på de processer, som medfører, at slutprodukter kommer i kontakt med råvarer, mennesker, redskaber, maskiner, produktbærende flader m.v., der indebærer risici for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Risikofaktor 2 vurderes på baggrund af hvilken fødevaretype, der håndteres i virksomheder i branchen og type og omfang af håndtering og evt. behandling af fødevarer i virksomheder i branchen samt om slutproduktet er spiseklart eller ej Pointskema for risikofaktor 2 Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering og evt. behandling i virksomheden. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 3 af 11
4 Fødevaretype der behandles/ håndteres i virksomheden og behandling og håndtering i virksomheden m.h.p. slutprodukt Point Høj og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar 20 Middel og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar 15 Lav og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar Høj, middel og lav og Behandling eller håndtering m.h.p. Ikke-spiseklar 10 Høj, middel og lav og Udelukkede lagring, distribution, salg mv. af emballerede fødevarer. Eventuelt behandling af ikke let 5 fordærvelige fødevarer i mindre omfang. Risikofaktor 3: Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Med denne risikofaktor vurderes, om der i virksomheder i branchen foregår behandling af høj- og middelrisikofødevarer, der medfører en begrænsning af risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. De risikoreducerende processer kan være f.eks. kogning, stegning, pasteurisering, varmrøgning, saltning, fermentering og lignende. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at nogle af disse processer, der har til hensigt at reducere mikrobiologiske risici, kan give et uønsket indhold af kemiske stoffer, f.eks. PAH ved røgning jf. risikofaktor 6. Brancher, som foretager en risikoreducering af høj- og middelrisikofødevarer, får en reduktion af det samlede antal risikopoint, hvis alle virksomhedens produkter gennemgår en risikoreduktion. F.eks. vil en et mejeri få en sådan pointreduktion, da mælken pasteuriseres, mens en sushirestaurant, der også sælger stegt kyllingekød på spid, ikke vil få en pointreduktion, da restauranten samtidig sælger rå fisk. Risikofaktor 3 vurderes på baggrund af om alle fødevarer i virksomheder i branchen underlægges risikoreducerende processer inden salg. Pointskema for risikofaktor 3 Point Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Alle fødevarer underlægges risiko-reducerende proces(ser) inden salg -10 Alle fødevarer underlægges ikke risiko-reducerende proces(ser) inden salg 0 Risikofaktor 4: Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder. Det er væsentligt for at undgå fødevarebårne sygdomme fremkaldt af patogene mikroorganismer, at forbrugerne håndterer og behandler fødevarer på hygiejnisk korrekt måde. I praksis viser de registrerede tilfælde af fødevarebårne sygdomme, at forbrugerne ikke altid gør det. Et samtidigt svigt i fødevarevirksomheders systemer til håndtering af mikrobiologiske risici, og i forbrugernes evne til at håndtere fødevarer korrekt, repræsenterer en stor risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme. Denne risiko er især knyttet til kød og kødprodukter og særligt til kød engros virksomheder, som gennem distribution kan medvirke til en meget stor geografisk spredning af produkterne og en spredning til mange forbrugere. Derfor kalkuleres der med en særlig risikofaktor for kød engros virksomheder. Ved risikofaktor 4 vurderes om virksomheder i branchen er kød engrosvirksomheder. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 4 af 11
5 Pointskema for risikofaktor 4 Point Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder Virksomheden er en kød engros virksomhed med eller uden behandling 30 (slagteri, opskæring, kødprodukt, køle- og frysehuse, engroshandel, kontorvirksomheder mv.) Virksomheden er ikke en kød engros virksomhed med eller uden behandling 0 Risikofaktor 5: Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer. Når fødevarevirksomheder modtager råvarer eller halvfabrikata, er der risiko for, at fødevarerne indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder enten som forurening eller i form af naturlige toksiner. Fødevarer, der modtages fra primærproducenter, kan f.eks. være forurenede med veterinære lægemidler, proceshjælpemidler (f.eks. pesticider), miljøforureninger (dioxin, PAH, tungmetaller, PCB eller lignende), eller de kan indeholde naturlige toksiner (f.eks. lecitiner, solanin eller mykotoksiner). Selvom sådanne risici skal forebygges i primærproducentleddet, skal fødevarevirksomheder også sikre sig, at fødevarer ikke behandles, sælges m.v., hvis indholdet af kemiske stoffer overstiger fastsatte grænseværdier. Virksomhederne skal derfor have de nødvendige procedurer til bl.a. at sikre, at fødevarer, som de modtager fra primærproducentleddet, ikke indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder, og at fødevarer med et uacceptabelt indhold af kemiske stoffer ikke indgår i produktionen eller bliver videredistribueret. Det kan f.eks. sikres ved laboratorieundersøgelser, dokumentkontrol mv. Samtidig skal virksomheden sikre, at indholdet af naturlige toksiner reduceres eller ikke bliver større end højst nødvendigt. For at tage højde for denne risiko tildeles alle brancher, der modtager fødevarer direkte fra primærproducentleddet, risikopoint. Ved risikofaktor 5 vurderes om virksomheder i branchen modtager fødevarer fra primærproducentleddet. Pointskema for risikofaktor 5 Point Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer Virksomheden modtager fødevarer fra primærproducentleddet 5 Virksomheden modtager ikke fødevarer fra primærproducentleddet 0 Risikofaktor 6: Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder. Håndtering af fødevarer i fødevarevirksomheder indebærer risiko for forurening med kemiske stoffer. Det drejer sig f.eks. om rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis disse kemikalier ikke fjernes ordentligt fra maskiner, redskaber eller produktbærende flader i forbindelse med rengøring. Det samme gælder smøremidler el.lign. fra maskiner og inventar, f.eks. oliedryp fra skinner eller glidestænger, forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, hvis der f.eks. bruges emballage, som ikke er egnet til at komme i kontakt med fødevarer, overdosering af tilsætningsstoffer eller aromaer som følge af receptfejl eller lignende fejl i produktionen, og procesforureninger med kemiske stoffer, som på grund af konkrete procesbetingelser, f.eks. ved stegning af kartofler, hvor man ikke har vurderet og optimeret processen i forhold til dannelse Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 5 af 11
6 af acrylamid. Eller det kan være kemiske stoffer, f.eks. PAH, som afsættes i fødevarer under røgning. Risikoen for forureninger med rengørings- og desinfektionsmidler samt forurening med smøremidler anses for at være til stede i alle brancher. Hvis der i en branche udelukkende er risiko for denne type kemiske forurening, gives der derfor ingen risikopoint. Ved risikofaktor 6 vurderes, hvor mange af de tre øvrige risici, der er til stede i virksomheder i branchen. Brancherne tildeles risikopoint afhængig af antallet af disse øvrige risici. Pointskema for risikofaktor 6 Point Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og alle de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 15 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og to af de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 10 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og én af de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 5 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Kun risiko for forurening gennem rengørings- og desinfektionsmidler samt fra smøremidler. 0 Risikofaktor 7: Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse og kompleksitet Virksomhedens størrelse spiller en stor rolle, fordi mængden af fødevarer, virksomheden producerer, har betydning for, hvor mange forbrugere, der udsættes for potentiel risiko. Det vil som regel være sådan, at fødevarevirksomheder med et stort produktionsapparat producerer større mængder af fødevarer og dermed udsætter flere forbrugere for potentiel risiko end fødevarevirksomheder med et begrænset produktionsapparat. Produktionsapparatets størrelse anvendes derfor som et mål for forbrugergrundlaget. En stor produktion af fødevarer udgør en potentielt større risiko for forbrugerne, hvis virksomhedens systemer svigter, end en lille produktion. Desuden er fødevareproduktion i store virksomheder forbundet med flere andre risici end små virksomheder. Som eksempler kan nævnes at virksomheder med et stort produktionsapparat er kendetegnet ved stor funktionel arbejdsdeling og mindre overskuelige arbejdsgange. Det kan indebære risiko for kommunikationssvigt og længere reaktionstid i tilfælde af f.eks. svigt i fødevaresikkerheden. som udgangspunkt er mere kontrolkrævende, fordi der er tale om store systemer og faciliteter, som det kræver mere tid at få overblik over og sætte sig ind i. Til sammenligning er små virksomheder ofte karakteriseret ved arbejdsprocesser og fysiske forhold, som er enkle og overskuelige. tager længere tid at kontrollere, og det tager længere tid at verificere store virksomheders egenkontrolsystemer. Som risikofaktor fastsættes fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag, vurderet på baggrund af størrelsen af virksomhedernes produktionsapparat i meget standardiseret form. Denne Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 6 af 11
7 standardisering skal skabe den nødvendige differentiering af kontrolomfanget mellem brancher af detail- og engrosvirksomheder uden behandling på den ene side og brancher af engros virksomheder med behandling på den anden side. Ved risikofaktor 7 vurderes, om virksomheder i branchen er engrosvirksomheder med behandling eller ej. Pointskema for risikofaktor 7 Point Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevare-virksomhedernes størrelse. Alle brancher af engrosvirksomheder med behandling 30 Alle brancher af detail med engrosvirksomhed med behandling 30 Alle brancher af engrosvirksomheder uden behandling 10 Alle brancher af detail med engrosvirksomhed uden behandling 10 Alle brancher af detailvirksomheder 10 Korrektionsfaktorer Nogle brancher kan tildeles en særlig korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, som ikke er omfattet af risikovurderingssystemet. Det kan f.eks. være specielle forhold, som kun omfatter enkelte brancher f.eks. brancher, der fremstiller aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer. Korrektionsfaktoren kan også benyttes på detailområdet i forbindelse med f.eks. erfaringer med branchernes regelefterlevelse og med den generelle risiko i branchen samt i brancher af sæsonvirksomheder, hvor korrektionsfaktoren benyttes til at korrigere for en kortere åbningsperiode. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 7 af 11
8 Samlet risikovurdering af brancher af fødevarevirksomheder Risikogrupper - engros Særlig høj (SH): 75-, frekv. 5. Høj (H): 55-74, frekv. 3. Middel (MI): 30-54, frekv. 1. Lav (L): 16-29, frekv. 0,5. Ultra lav (UL): 0-15, frekv. Efter behov. Risikogrupper - detail Høj (H): 65-, frekv. 2. Middel (Mi): 40-64, frekv. 1. Lav (L): 16-39, frekv. 0,5. Ultra lav (UL): 0-15, frekv. Efter behov. Risikofaktor 1: Fødevaretype og slutprodukt Risikofaktor 2: Håndtering, mikrobiologi Risikofaktor 3: Risikoreduktion, mikrobiologi Risikofaktor 4: Særlige risici, kød engros Risikofaktor 5: Kemi, primærproducenter Risikofaktor 6: Håndtering og kemi Risikofaktor 7: Størrelse og forbrugergrundlag Korrektionsfaktor 2011 SUM Risikogruppe 2011 Detail A Anden detailhandel end butikshandel UL A Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikkeletfordærvelige fødevarer UL B Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer L A Automater og automatvirksomheder, ikke- letfordærvelige fødevarer UL B Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer L Bagerforretninger/ -afdelinger MI Catering og diner transportable H A Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling MI B Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året. Sæsoniskiosker MI B Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is L A Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer L C Detailforretninger med behandling, øvrige MI Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger og fiskebiler med behandling H A Frugt- og grøntforretninger L B Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l MI D Mejeriprodukter: Detail-mejeri H A Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang L B Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer uden behandling, kun salg L E Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling MI C Saltning og røgning af kød for private H H Servering i tog, fly og busser L B Servering: Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid MI G Servering: Hospitals- og institutionskøkkener H E Servering: Institutioner for børn i skolealderen MI C Servering: Institutioner for børn i skolealderen - begrænset L D Servering: Institutioner med madordning for førskolebørn L Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 8 af 11
9 A Servering: Kantiner mv. fast personkreds over 12 personer MI E Servering: Kantiner, pensionater mv. - fast personkreds, højst 12 personer L A Servering: Restauranter mv H B Servering: Restauranter mv. begrænset MI C Servering: Restauranter mv., åbent op til 6 måneder om året (sæsonrestaurant 6 mdr.) MI Servering: Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling UL A Slagterforretninger/ -afdelinger H B Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/ -afdelinger H C Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer, UL D Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer, L Vinforretninger UL Engros med behandling og detail med engrosvirksomhed med behandling A Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer H Bryggerier H A Brødfabrikker H A Catering med levering til detailvirksomheder SH Chokolade- og sukkervarefabrikker H A Fartøjer: Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord H D Fartøjer: Fabriksfartøjer H E Fartøjer: Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring H A Fisk: Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik SH B Fisk: Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves SH C Fisk: Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning SH A Frugt og grøntsager, behandling H B Frysehuse med indfrysning, andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk MI D Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer SH E Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød SH A Honning H H Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum H Industrigasser H A Isværker L B Kager med fløde/creme SH Kager og kiks H C Konsumis, ikke mælkebaseret is H B Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is SH A Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is SH A Kosttilskud og særlig ernæring H A Krydderier, smagspræparater mv H B Kvindemælkscentraler H A Kød: Gelatinevirksomheder H A Kød: Hakket kød SH B Kød: Kollagenvirksomheder H A Kød: Kødproduktvirksomheder SH A Kød: Maskinsepareret kød SH Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 9 af 11
10 B Kød: Opskæringsvirksomheder SH G Kød: Tarmvirksomheder SH B Kød: Tilberedt kød SH Maltfabrikker H Margarinefabrikker mv H B Mejeriprodukter: Mejerier, mindre SH A Mejeriprodukter: Mejerier, større SH A Mejeriprodukter: Osteudskæringsvirksomheder MI Mineralvandsfabrikker mv H A Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter H A Nødder og nøddeprodukter H F Olier og fedtstoffer, animalske H Olier og fedtstoffer, vegetabilske H Pastaprodukter og lignende varer H B Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade dressing, ketchup mv SH A Sammensatte produkter SH Slagterier: Fjerkræ SH A Slagterier: Kreatur SH B Slagterier: Opdrættet vildt SH C Slagterier: Slagtebusser MI Slagterier: Svin SH C Slagterier: Vildthåndteringsvirksomheder SH A Spiritus og vin mv H Sukkerfabrikker og raffinaderier H Te og kaffe H C Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre SH A Toskallede bløddyr, renseanlæg SH B Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg H A Ægproduktvirksomheder SH Engros uden behandling og detail med engrosvirksomhed uden behandling Agenturhandel med fødevarer UL C Distributionsterminaler/ - centre MI C Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, ikkeletfordærvelige fødevarer MI B Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, letfordærvelige fødevarer H A Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer MI A Fisk: Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere MI Fiskeauktioner MI Frugt og grøntsager, engroshandel MI L A Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer MI MI A Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer MI D Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer MI H J Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, letfordærvelige fødevarer Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, ikke-letfordærvelige fødevarer MI MI A Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, frostlagre og lagerhoteller med køl/frost H Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 10 af 11
11 B Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, kølelagre, letfordærvelige fødevarer H A Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, evt. engroshandel H B Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel SH C Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel H D E F H Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel, Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel SH H SH SH G Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel H A Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel H B Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel SH C D B A B Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel Mejeriprodukter: Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel Råmælk, Samlecentraler, uden handel H SH MI MI MI B Transportvirksomhed, engros, ikke-letfordærvelige fødevarer UL A Transportvirksomhed, engros, letfordærvelige fødevarer UL I Vildtdepot UL Vin og spiritus, engroshandel, registreret L C Ægpakkerier MI Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 11 af 11
Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer
Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,
Læs mereEngros og Detail med engros RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH)
Bilag 2 Risikovurdering for brancher, fødevareområdet - 2015 Standardfrekvenser for ordinær kontrol i brancher i branchegrupperne: Engros med og uden behandling, detail med engros og detail er fastsat
Læs mereBilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Fødevarestyrelsen 24.05.2012 J.nr.: 2012-34-261-02008/IDTH/KENL/TIFA Dep: Dok.nr.: 391552/JLMA
Læs mereElite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.
Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger
Læs mereSlutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 2016
J. nr.: 5--6-37 5. november 6 Slutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 6 INDLEDNING Fødevarestyrelsen har henover sommeren 6 gennemført en kontrolkampagne målrettet vejledning om holdbarhedsmærkning
Læs mereVejledende frekvenser for audit i brancher af fødevarevirksomheder 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt 1 Vejledende frekvenser for audit i brancher af fødevarevirksomheder 2007 Bilag 1 Om en virksomhed skal være autoriseret
Læs mereAktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017
Bilag 2 Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017 Risikobaseret kontrolfrekvens Et kontrolobjekts kontrolfrekvens fastlægges ud fra risikopoint, som tildeles ved en individuel
Læs mereStandard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder 2012
Bilag 1 - og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder 2012 I skemaerne er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder.
Læs mereStandard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015
2 - og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015 Bilag 1 I oversigterne nedenfor er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher for kontrolobjekter på
Læs mereTilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - O Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005 Vejledning om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. (2003) (til fødevareregionerne)
Læs mereOversigt over brancher på fødevareområdet
gruppe FVST Bilag 1 Oversigt over brancher på fødevareområdet 2017 I oversigterne nedenfor er angivet brancher for fødevareområdet i alfabetisk rækkefølge med en beskrivelse af branchen. rne giver en overordnet
Læs mereOversigt over brancher på fødevareområdet
Bilag 1 Oversigt over brancher på fødevareområdet - 2018 I oversigterne nedenfor er angivet brancher for fødevareområdet i alfabetisk rækkefølge med en beskrivelse af branchen. Desuden er nævnt én foderbranche,
Læs mereSlutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød
J. nr.: 2014-25-60-00039 27-11-2015 Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød INDLEDNING Hvorfor er PAH i fødevarer interessant? Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgning,
Læs mereOversigt over brancher på fødevareområdet
Bilag 1 Oversigt over brancher på fødevareområdet - 2019 I oversigterne nedenfor er angivet brancher for fødevareområdet i alfabetisk rækkefølge med en beskrivelse af branchen. Desuden er nævnt én foderbranche,
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereStandard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder 2008
Bilag 1 Standard og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder 2008 I skemaerne er angivet standardfrekvens for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder.
Læs mereKontrolfrekvensvejledning 2011
Kontrolfrekvensvejledning 2011 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Afsnit I... 2 Indledning... 2 Formål og anvendelse... 2 Fødevarekontrollen... 2 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol...
Læs mereSlutrapport for kampagnen Oplysning om allergener
J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet
Læs mereKontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016
Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereBeskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger
NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt
Læs mereKontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015
Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen
Læs mereBilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer
Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Dette bilag giver overblik over temperaturkravene i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, i hygiejnebekendtgørelsen og i dybfrostbekendtgørelsen,
Læs mereKom godt i gang med fødevarekontrollen
Til fødevareproducenter November 2003 Kom godt i gang med fødevarekontrollen Er du ikke registreret hos fødevareregionen? så læs her: Nedenstående oversigt er en enkel guide til, hvornår registrering og
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien
Læs mereNu må detailvirksomheder levere animalske fødevarer til engrosvirksomheder
NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2018-28-33-00217 Ref. RIKA / CAM Den 19-09-2018 Levering af animalske fødevarer fra detailvirksomheder til andre fødevarevirksomheder Nu må detailvirksomheder levere
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereSlutrapport for kampagnen Mærknings- og vildledningskampagne
J. nr.: 24-25-6-8 [-2-26 ] Slutrapport for kampagnen Mærknings- og vildledningskampagne INDLEDNING Vildledning Forbrugeren skal kunne regne med de kvalitetsanprisninger, der findes på en vare eller i forbindelse
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 1356 af 27. november 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereVejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015
Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Formålet med undersøgelsen Der er stor interesse for forbruget af økologiske varer i Danmark. Formålet med denne statistik er at afdække
Læs mereDen udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):
Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket
Læs mereFastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engrosvirksomhed med behandling
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt 1 Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engros med behandling 2007 Bilag 2 1. Indledning Regionerne skal foretage
Læs mereDen udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):
Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.
Læs mereEUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE. Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i. forordning (EF) nr.
EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE Bruxelles, den 16. februar 2009 Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 853/2004 om fødevarehygiejne for
Læs mereOm elite-smiley og offentliggørelse
Om elite-smiley og offentliggørelse Hvem kan blive elite-virksomhed og hvordan? Folderen svarer på de vigtigste spørgsmål om dette og om hvor kontrolrapporterne skal hænges op i detail- og engrosvirksomheder
Læs mereStandard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2016
2 - og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2016 Bilag 1 I oversigterne nedenfor er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher for kontrolobjekter på
Læs mereBILAG 2. DEFINITIONER
BILAG 2. DEFINITIONER Der er en række definitioner forskellige steder i fødevarelovgivningen. På hygiejneområdet står de væsentligste definitioner i fødevareforordningen og i de to hygiejneforordninger.
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
BEK nr 1528 af 09/12/2016 Udskriftsdato: 4. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-34-31-00267 Senere ændringer
Læs mereHvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen
Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer
Læs mereInsekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs merebagning, sous-vide, bake-off) Forarbejdning bortset fra varmebehandling (saltning, modning, tørring, marinering, gravning, ekstraktion,
Tjekliste ved kontrol med indretning, drift og egenkontrol ved autorisationsbesøg, inkl. tillæg om særlige forhold for slagterier og tillæg om særlige forhold ved tilladelse til levering af blod og andre
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereVejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1
Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1 (Autorisationsvejledningen) 1 Vejledning nr. 9459 af 12. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder Indledning
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere
Læs mereBeskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereKontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015
Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016, 1a i lov om frø, kartofler
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereBeskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereFakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet
Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2018 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Indhold 1 2 3 4 5 6 7 Indledning...2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner...
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBranchekode for konditorer, bagere og chokolademagere
Risikoanalyse, side 1 af 6 Område / Proces Risici Styring / Indkøb af varer Alle varer skal komme fra autoriserede eller registrerede virksomheder. Det kontrolleres, at leverandører er registreret eller
Læs mereSide 1 af 21 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter Skriv hvad du laver her: Sunde trøfler
Læs mereButikkens individuelle egenkontrolprogram
Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014. Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter til eget forbrug
Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. april 2014 15. april 2014. Nr. 383. Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter til eget forbrug I medfør af 49, stk. 2, 58-60 og 69,
Læs merePrøveplaner Raffinerede olier, modermælkserstatning og tilskudsblandinger, babymad
Prøveplaner 2018 Den aktuelle prøveplan 2018 viser, udover projektets titel, hvilke matricer, der tages prøver af og med hvilken baggrund og hvilket formål projektet gennemføres. Projekt-titel Matrice/produkttype
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereSide 1 af 23 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 6 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og sælger /serverer dem Skriv hvad du laver her:
Læs mereDen Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere
Læs mereArrild Privatskole. 2.indkaldelse til generalforsamling er vedhæftet dette nyhedsbrev.
-Trivsel og begejstring Skærbækvej 16, Arrild, 6520 Toftlund, Tlf: 74830103. Børnehuset, tlf.: 30138403 Email.: skolen@arrildprivatskole.dk; boernehuset@arrildprivatskole.dk Nyhedsbrev 11/2019 2.indkaldelse
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik
Læs mereNy fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Læs merePrøveplaner Kød EU Direktiv 96/23 Kontrol produceret kød IMPORT Veterinære lægemidler i animalske matricer
Prøveplaner 2017 PROJEKT TITEL MATRICE Start dato Slut dato BAGGRUND FORMÅL ABP Biogas og komposteringsanlæg Biomasse 01-01-2017 31-12-2017 Animalske biprodukter Kontrol ABP Forarbejdet foder til selskabsdyr
Læs mereSlutrapport for kampagnen
J. nr.: 2015-24-60-00140 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Import og samhandel af ikke-animalske fødevarer 2016 INDLEDNING En stor andel af de ikke-animalske (vegetabilske) fødevarer, som findes på
Læs mereSlutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A
J. nr.: 2015-28-60-00104 02-06-2016 Slutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A INDLEDNING Som følge af kritisk eftersyn af den
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2019 C(2019) 14 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 5.3.2019 om lister over tredjelande eller regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereFakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse
Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse ELITE FØDEVARE KONTROL Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrel Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereHYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016
Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.
Læs mereRegeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler
Læs mereBiprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning
Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 131/18 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel
Læs mereVejledning nr af 15. februar 2019 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)
Vejledning nr. 9126 af 15. februar 2019 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) Indholdsfortegnelse 1 Indledning...9 1.1 Regler om autorisation, registrering,
Læs mereRetningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet
Bilag 5 Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet - 2016 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning...
Læs mereVejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)
Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) 10. december 2018 Side 1 af 171 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 9 1.1 Regler om autorisation, registrering,
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mere