FOLKEHØJSKOLER U LANDBRUGSSKOLER I \ n T ~ m n

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TREDIVTE BIND TREDIE HÆFTE COMMUNICAl-JONS STATISTIQUES n>e série TOME «livraison FOLKEHØJSKOLER U LANDBRUGSSKOLER I \ n T ~ m n LES HAUTES ÉCOLES DES PAYSANS ET LES ÉCOLES AGRONOMIQ.UES EN 0/^ ^0/ UDGIVET AF STATENS STATISTISKE PUBLIE PAR LF BUREAU Dl- STATISTiaUE DE l'état BUREAU KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKHRl

2 Indholdsfortegnelse. Pag. Table des matiéres. Indledning. Intpodnction.. Skolerne... Ecoles.. Eleverne. Éléves.. De understøttede Elever... Éléves secourus.. Lærerne. Instituteurs.. Undervisningsfagene. Enseignement. Tabeller. Tableanx.. Elevbesøget paa Landets enkelte. Éléves fréquentant les hautés Folkehøjskoler i IQOSIOT i«/ii... 0 écoles des paysans 0 /q "/n.. Elevbesøget paa Landets enkelte. Éléves fréquentant les écoles Landbrugsskoler i o«/o i"/ii. 0 agronomiques 0 o i*'/ii.. Oversigt over Elevbesøget for. Répartition des éléves d'aprés delt paa Afdelinger la section d'étude.. Oplysninger om de af Staten. Renseignements sur les éléves understøttede Elever i Landets secourus pai l'état dans les Skoleraadskredse districts de Conseil seolaire. Statens Statistiske Bureau i Marts. MICHAEL KOEFOED. Jens Warming

3 Tidligere udsendt Publikation om Danmarks Folkehøjskoler og Landbrugsskoler: For ^^lo'^ og "/o. IV. Hæfte. Statistiske Meddelelser,. Eække,.Bd.,

4 . Skolerne. Écoles. I Finansaaret ^^lu var der i alt anerkendte Folkehøjskoler i Virksomhed (. paa øerne og i Jylland) samt Landbrugsskoler ( paa øerne, i Jylland). For hver enkelt af Skolerne meddeles der i Tabelafdelingens Tabel og en Række specificerede Oplysninger, navnlig om Eleverne. I "^/o var der Højskoler og Landbrugsskoler, og der har saaledes været en betydelig Tilvækst i det forløbne Femaa^r. I de enkelte Aar var Antallet af Skoler, som nedenstaaende Oversigt viser (Elev Højskole er medregnet i ^ /ii som endnu eksisterende, om end ikke i Virksomhed): Højskoler Landbrugsskoler 0 /0 øerne Jylland alt Øerne Jylland 0/0... 0, W0... 0/0 0/0 0 Tilvæksten i Højskolernes Antal skyldes saaledes over Øerne og fremkommer ved, at der er anerkendt Skoler, medens er nedlagte, ophørte eller paa anden Maade udgaaede. De nye Skoler er Roskilde, Købmandshvile, Faarevejle, Antvorskov, Guldborg, Søllested, Langelands, Nyborg, Kerteminde, Tommerup, Løvenholt, Vejlby og Krabbesholm; de udgaaede er Vældegaard, Sørup, Give og Fjellerad. Af Landbrugsskoler er der tilkommet følgende : Haslev, Korinth, Aarslev Havebrugsskole, Fyns Stifts Husmandsskole, ørsted, Asmildkloster og Borris, medens Forsinge og Oddense er udgaaet. I Tabelafdelingens Tabeller og kan det for hver enkelt af disse Skoler ses, i hvilket af Femaarets Aar den er tilkommet eller udgaaet, men det maa erindres,

5 n i at de først optages i Statistikken, naar de bliver anerkendte, hvilket ikke kan ske umiddelbart ved Oprettelsen. I hosstaaende Tabel I er de oprettede og nedlagte Skolers Antal belyst helt tilbage til, da den første oprettedes, jfr. Tabel L Skolernes Antal. Tableau. Nombre des écoles. Højskoler Landbrngsskoler hautes écoles des paysans écoles agronomiques I Løbet af Perioden pendant la periode oprettedes eréées nedlagdes supprimées Ved Periodens Slutning fandtes état fin de la periode I Løbet af Perioden pendant la période oprettedes eréées nedlagdes supprimées Ved Periodens Slutning, fandtes état fin de la période **/-S /... l_0/g,... 0 i _»0/ "/_0 j... > 0 /-0/... ; / 00/0. 0 0/0-0/0... IO/0-IO/I Tilsammen.. It 0 il nærmere det for Aar siden udgivne Hæfte. Skolerne er her henført til Oprettelses-, ikke til Anerkendelsesaaret, og de i det forrige Hæfte angivne Tal for 0 0 er derfor supplerede med de Skoler, der vel var oprettede hin Periode, men endnu ikke anerkendte. Som det vil ses, er der i Aarenes Lob nedlagt et meget betydeligt Antal Skoler, nemlig Højskoler og Landbrugsskoler. Mange af disse havde kun bestaaet i ganske faa Aar, jfr. nedenstaaende Oversigt, men de Skoler, der er nedlagte i 0, havde dog alle bestaaet i mindst Aar, og to af dem var meget gamle, nemlig Oddense Landbrugsskole, der var oprettet i, og Fjellerad Højskole, der var oprettet i. Antal Aar, hvori de nedlagte Skoler havde bestaaet - Aar Højskoler Landbrugsskoler Aar ^ Aar Aar Aar Aar Aar Aar 0»/ A ^ <i I, I

6 I De nu bestaaende Skolers Oprettelsesaar samt Ejere belyses i Folkehøjskoler Privat- Selskaber mænd e. lign. Oprettelsestid: Forstanderen Forstanderen Landbrugsskoler Andre Privatmænd e. Selskaber lign " " il ^, ' /0/ 0 ^"^^0/0 De fleste Skoler ejes altsaa af Forstanderen, men en Del dog Aktieselskaber, selvejende Institutioner o. lign., og næsten Halv- ^delen af hele Tilvæksten siden 0 falder paa de sidstnævnte. Skolernes Størrelse fremgaar tydeligst af det saakaldte Aarselevantal, d. v. s. det samlede Antal Besegsmaaneder divideret med (eksempelvis skal anføres, at Karle i Maaneder og 0 Piger i Maaneder, d. v. s , ved at divideres med giver et Aarselevantal paa 0; Elever under Aar medregnes kun delvis). Det gennemsnitlige Aarselevantal i ^^/n var for Højskolerne (med Elev Højskole ), for Landbrugsskolerne ; fem Aar før var de tilsvarende Tal og, og der har altsaa været en lille Nedgang i Gennemsnitsstørrelsen, idet Skolernes Antal er steget forholdsvis stærkere end Elevernes. Disse Gennemsnit dækker imidlertid, som nedenstaaende Oversigt udviser, over meget store Forskelligheder ( Antal Højskoler... Disses samlede Aarselevantal Antal Landbrugssk. Disses samlede Aarselevantal Skoler med et Aarselevantal i'lio/ii af Langt over Halvdelen af Højskolerne havde altsaa et Aarselevantal paa 0 eller derunder, og disse smaa Skolers Antal er paa Aar steget fra til. De største Højskoler havde et

7 I samlet Aarselevantal af, eller over en Fjerdedel af det samlede Tal for alle Højskolerne, medens de mindste tilsammen kuh havde, eller knap en Fjerdedel. Af Landbrugsskolerne havde de største tilsammen, de øvrige kun. Af Højskolernes Aarselevantal var der lidt flere paa øerne end i Jylland (henholdsvis og 0), men der er flere Skoler i Jylland, og disses Gennemsnitsstørrelse er altsaa mindre. Af de 0 Højskoler i ^o/ii havde de saavel mandlige som kvindelige Elever, medens kun var bestemt for kvindelige og een (Elev Højskole) ikke var i Virksomhed. Af de øvrige synes kun (Købmandshvile) at være bestemt for mandlige Elever alene, medens de resterende Skoler vel ingen Piger havde i ^^/ii, men dog i ^/io eller "^/o, om end i flere Tilfælde meget faa. Skolerne er delt i Afdelinger. Disses Antal ses af nedenstaaende Oversigt, hvor Tallene er sidestillede med de tilsvarende fra for Aar siden: Højskoler Landbrugsskoler Karle Piger Karle Piger B/0 «>/u IWOG W/U ]0/0 lo^/ll iwoi»' Højskoleafdeling 0 0 Haandværkerafdeling... n» Sømands- og Fiskeriafdel. «n» Husholdningsafdeling.... u n «Gymnastikafdeling FortsættelsesafdeUug... Landbrugsafdeling, Havebrugsafdeling»» Mej eriaf deling "»» " Kontrolass. og Fodermafd.,i u <> n Tabellen viser, at for Højskolernes Vedkommende er Afdelingernes Antal ikke steget saa stærkt som Skolernes, medens det omvendte er Tilfældet for Landbrugsskolernes Vedkommende. Medens Højskolernes Antal er steget fra til, altsaa med, er Karleafdelingernes Antal kun steget med og Pigeafdelingernes med ^). Antallet af Skoler, der kun havde Høj skoleafdeling, er ) Dette sidste staar i Forbindelse med, at særlig mange Højskoler, der euers plejer at have Pigeskole, ikke havde nogen i ^<*/n, jfr. ovenfor. I ''/io var der Pigeaifdelinger, mod kun & i i''/ii.

8 m i Overensstemmelse hermed steget fra til, medens Antallet a,f Skoler med flere Arter af Afdelinger er sunket; særlig kan nævnes, at Antallet af Skoler med mere end een særlig Afdeling (altsaa foruden Høj skoleafdeling) er aftaget fra til (Ask, Faarevejle og Krabbesholm). Begge Fiskeriafdelingerne (Stevns og Vallekilde) er udgaaede, ligesaa alle Husholdningsafdelinger (Vældegaard, Stevns og Risgaard), men flere Skoler bemærker, at de lægger særlig Vægt paa Husholdning, jfr. Kapitlet om Undervisningsfagene. Een Højskole havde overhovedet ikke Højskoleafdeling (Ribe), og een havde Højskole for Piger, men kun Landbrugsafdeling for Karle (Grejsr dalen). For Landbrugsskolernes Vedkommende er Bevægelsen derimod gaaet i modsat Retning. Een Skole (Kærehave) har faaet Haandværkerafdeling, og Antallet af Landbrugsafdelinger for Piger er steget fra til (navnlig Husmandsskolerne). af denne Gruppe Skoler var rene Havebrugsskoler, og af disse havde Pigeafdelinger. Af de ovennævnte Skoler, som alle er anerkendte af Staten og modtager Statstilskud, opført paa Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets Budget, er der desuden Højskoler og Landbrugsskoler, som faar Understøttelse af Amtsskolefonden, tilsammen henholdsvis 0 og 00 Kr., Højskoler af Indenr rigsministeriet (til Haandværkerafdelinger, af Bevillingen til Tekniske Skoler), i alt Kr., Skoler af Kommuner (0 Kr.) og 0 Skoler af Sparekasser eller andre Institutioner, tilsammen 0 Kr.. Eleverne. Éléves. Det samlede Aarselevantal i ^*^/u og de foregaaende Aar ses af følgende Oversigt: Højskoler Landbrugsskoler 0/ /0 0^/ / / /

9 I 0 Medens Landbrugsskolernes Aarselevantal viser en stadig, og i de sidste Aar ret stærk Stigning, ender Højskolerne omtrent, hvor de begyndte, efter i Mellemtiden at have været indtil 00 lavere. Denne midlertidige Nedgang hidrører imidlertid i det væsentlige fra Forhold af mere formel Karakter, idet de nye Skoler først er medregnede fra Anerkendelsen, medens de i de foregaaende Aar kan have draget Elever bort fra de andre Skoler. I ^/o, hvor Aarselevantallet steg fra 0 til 0, tilkom der saaledes Skoler, nemlig Roskilde, Tommerup, Vejlby og Krabbesholm, og disses Aarselevantal i *^^/o var henholdsvis,, og, eller tilsammen mere end hele Stigningen. Betydeligt større end Aarselevantallet er det virkelige Elevantal, hvor enhver Elev medregnes som uden Hensyn til Opholdets Varighed; dog har man helt set bort fra visse korte Kursus, navnlig nogle Maaneds Kursus for Kontrolassistenter og nogle endnu kortere Kursus paa Husmandsskolerne m. m. I det for Aar siden udgivne Hæfte findes en Tabel over Elevantallet i hvert enkelt Aar siden den første Højskoles Oprettelse. Idet man henviser til denne Tabel og til de dertil knyttede Bemærkninger, skal man her indskrænke sig til at meddele hosstaaende Tabel over de gennemsnitlige Elevantal i femaarige Perioder. Det vil ses, at Skolernes egentlige Gennembrud fandt Sted i Slutningen af 0'erne og Begyndelsen af 0'erne, men at der derefter kun var svag Stigning i en halv Snes Aar. Siden har Landbrugets gode Kaar og de forøgede Statsunderstøttelser, jfr. nedenfor, medført, at Elevantallet er fordoblet, men det sidste Femaarsgennemsnit. viser dog en væsentlig lavere Stigning end de tre foregaaende Femaar, saaledes at man nu synes at nærme sig til en vis Mættelse. Stigningen er kun lidt stærkere end den samtidige Befolkningstilvækst, og naar Elever fra Sønderjylland m. m. udelades, er der slet ingen Stigning i Forhold til Befolkningen, jfr. Tabel IV. Tabel Il's næstsidste Kolonne viser, hvor mange Procent af samtlige Elever der gik paa Landbrugsskole. Før Højskolernes egentlige Gennembrud var denne Procent ret stor, ja i Slutningen af 0'erne endog ca. 0; men i Slutningen af 0'erne og Begyn-

10 I Tabel. Elevantallet paa Høj- og Landbrugsskoler -^. Tabl.. Nonpbre d'éléves des hautes écoles des paysans et de celles agronomiques.. April- Marts éléves des h. éc. Karle garfons Piger fiues desp. total Folkehøjskoleelever Landbrugsskoleelever éléves des éc. agronom- Karle garfons Piger fiues total Høj- og Landbrugsskoler tilsammen total brugsever Bnt af - Elever r. sur 00 Land skole Proc( samtl. éléves ag Piger paa Højskole i Procent af samtlige Højskoleelever *^/ ''^ gsntl. 0 n «/-S«/ 0 Slf_S/g ' ' _0,e^ 0 0, «l/-/ «/-^«l 0 0 "/-"/ / _0 gj 0 /- / 0 0 /g,_0/gj 0 00 / 0 «/e-00/ 0 0/0-0/ «/0-l lll»s/0-0 0 «/o «'/ IOI0 0 ««/l0 0 0»o/n delsen af 0'erne sank den til henholdsvis 0 og. Siden har Landbrugsskoleelevernes Antal som Regel været stærkere stigende end Højskoleelevernes, saaledes at Procenten i det sidste Femaar var, ja i Enkeltaaret ^^/ii endog. Tabellens sidste Kolonne angiver Procenten for kvindelige Elever, men man har her ment det rigtigst at bruge Højskoleelevernes Antal som Grundlag for Beregningen, ikke Høj- og Landbrugsskoleelevernes, idet de sidstes Undervisning maa betegnes som Fagundervisning. Bortset fra nogle enkelte Aar i Slutningen af 0'erne begyndte Pigerne med en forholdsvis ringe Deltagelse^ kun ca. pct. af samtlige Elever; i 0'erne naaede de ca. pct., og. nu er der næsten lige saa mange Piger som Karle,

11 HI nemlig i sidste Femaar pct. (i l^o/u )..Naar Karlene saaledes fremdeles har en lille Overvægt, hidrører det for en stor Del fra^ at de. oftere kommer paa Højskole eller flere Gange, jfr. Tabel I. Medregnes Landbrugsskolerne, bliver Pigernes Procent kun. Imidlertid er der i denne Henseende betydelig Forskel mellem de enkelte Skoler. Som tidligere meddelt, var der i ^^/ii Højskoler, som udelukkende søgtes af Piger, og, som kun søgtes af Karle. Af de øvrige Højskoler havde højest halvt saa mange Piger som Karle, i 0 udgjorde Pigerne mellem og 0 pct. af det samlede Elevantal, medens Skoler talte flere Piger end Karle, deraf (Horne) dobbelt saa mange og næsten dobbelt saa mange (Askov og Frederiksborg). I øvrigt bør det erindres, at Pigerne som Regel kun gaar Maaneder paa Skole, Karlene Maaneder, og at kun ganske faa- af Pigerne besøger Landbrugsskolerne. Derimod er der efterhaanden oprettet flere særlige Husholdningsskoler, der ikke er medregnet i denne Statistik. Om Opholdets Varighed haves ikke direkte Oplysning, men i langt de fleste Skoler omfatter Undervisningen for Karle Maanederne November Marts, for Piger Maanederne Maj Juli, og af nedenstaaende Oversigt over Elevbesøget i de enkelte Maaneder tør man sikkert slutte, at de fleste gennemgaar det hele Kursus. Dog synes det, som om godt 00 af Karlene først har paabegyndt Undervisningen ved Nytaarstid. Det ret høje Tal for Landbrugsskoleelever i April skyldes navnlig, at en Del Landbrugsskoler har Maaneders Kursus eller endog Maaneders, og Højskolernes April-Tal hidrører navnlig fra Askov Højskole samt Fortsættelsesafdelingerne. En Sammenligning mellem ^/o og ^"/ii viser for Højskolernes Vedkommende, at den allerede tidligere bestaaende Ulighed i Elevernes Fordeling mellem Vinter- og Sommerskole yderligere er bleven forøget, idet Antallet af Vinterelever er steget fra ca. 0 til 0, medens Antallet af Sommerelever er sunket fra ca. 0 til 0; en Del af denne Forskydning kan forklares ved, at Antallet af Piger paa Højskole var lidt mindre i ^^/ii end i "^/oe' jfr. Tabel, men ikke den hele. Nævnes kan endvidere, at Sorø Højskole nu har Piger baade Sommer og Vinter, men tidligere

12 I Karle om Vinteren; ogsaa den knappe Arbejdskraft i Landbruget kan medvirke til denne Forskydning. For Landbrugsskolerne er der et endnu mere udpræget Misforhold mellem Vinterens og Sommerens Elevantal, henholdsvis 0 og 0, idet Pigeskolen for disse spiller en mindre Bolle; men Forskellen er dog ikke bleven skærpet. Elevbesøget i de enkelte Maaneder: Højskoler Landbrugsskoler «/0C ' Wlu iwob ' 0/ April Maj Juni 0 Juli August September 0 0 Oktober 0 November December 0 Januar Februar Marts Elevernes Fordeling paa de forskellige Afdelinger i ^"lii fremgaar af nedenstaaende Oversigt, jfr. i øvrigt nærmere Tabel, hvis detaillerede Oplysninger om Eleverne behandles nedenfor. Højskoler Landbrugsskoler Karle Piger karle Piger W«lii " IWæ Højskoleafdeling 0 n» Landbrugsaf deling 0 0 flaandværkerafdeling»» Sømands- og Fiskeriafdeling » Grymnastikafdeling «n Fortsættelsesaf deling «>, 0 Husholdniugsafdeling u n» Havebrugsafdeling f " Mejeriafdeling «<, Kontrolassistent- og Foderm.»» ^) ) Ved Opgørelsen i W^ltyn var de korte Kursus medregnet. Paa Højskolerne gaar saaledes det langt overvejende Antal af Eleverne paa den egentlige Højskoleafdeling, medens Haandværkerafdelingerne dog ogsaa er ret betydelige. Paa Landbrugsskolerne er de egentlige Landbrugsafdelinger dominerende. Siden ^^/oe er

13 I Tabel I. Elevernes Fordeling Tableau I. Bépartion des éléves EH (S i absolut total réi u å ^ i U >H O T) a ' ^ i 00 *»i i l Samlet Elevantal paa Høj- og Landbrugsskoler total des éléves des deux écoles Karle gar- Qom Piger filles Højskoler hautes écoles Højskoler hautes écoles Landbrugsskoler écoles agronomique Landbrugs-, skoler écoles agronomique Øerne Iles Jylland Jutland... Danmark Danemavk Høj skoleafdeling instruction générale Landbrugsafdeling agronomie Haandværkerafdeling métier Gymnastikafdeling gymnastique Portsættelsesafdeling s. de perfectionnement. total Øerne Iles Jylland Jutland Danmark Danemark..-. Landbrugsafdeling agronomie Havebrugsafdeling horticultiire Mejeriafdeling laiterie Kontrol- og Foderin.-Afd. controle, Haandværkerafdeling métier total Øerne Hes Jylland Jutland Danmark Danemark aourragem. Højskoleafdeling instruction générale LandbrugsafdeUng agronomie Gymnastikafdeling gymnastique Portsættelsesaf deling s. de perfectionnement. total Øerne IZes Jylland Jutland Danmark Landbrugsafdeling agronomie. Havebrugsafdeling horticulture Danemark. ( Øerne Iles alt J Jylland Jutland total Danmark Danemark Karle og Piger tilsammen f Højskoler hautes écoles les deux sexes \ Landbrugsskoler écoles agronomiques Høj- og Landbrugsskoler tilsammen f Karle gargons les deux écoles \ Piger filles Øerne 0 0 pct. 0 pct. 0 ' n n 0. Eleåge - 0 Il n n 0 0 Samlet Elevantal paa Høj-"og Landbrugsskoler Jylland Jutland total des éléves des deux écoles Danmark Danemark Danmark loos/oe Ved denne Procentberegning er kun Elever fra det egentlige Danmark medregnet. Iles

14 efter Alder, Livsstilling m. m. i ^^/ii. d'aprés Våge, la profession etc. vernes Alder Elevernes Forældres Livsstilling profession de leurs parents Af samtlige Elever var des éléves étaient - Aar -SB ans Over Aar SS ans... total Gaardmænd paysans propriétaires Husmænd petits propriétaires Arbejdere ouvriers Haandværkere artisans Andre autres total Haandværkere artisans Fra Købstæder originaires, de villes Tidligere paa Højskole andens éléves "i T o CQ a g " o g> ^ B " a U pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct n " ' , , ^ n lo 00 " ~"l" ~ 0 ~ , , Ii I 00^

15 m der eri betydelig Stigning for Landbrugsafdelingerne, medens den anden Gruppe faglige Afdelinger, Haandværkerafdelingerne, viser Tilbagegang; maaske finder man her en af Grundene til den forholdsvis svage Stigning i det samlede Antal Højskoleelever. For de egentlige Højskoleafdelinger er Elevtallet steget fra til / Om Elevernes Livsstilling giver Materialet kun nogle faa Oplysninger (udførligere Data foreligger om de understøttede Elever, jfr. Afsnittet om disse). I»o/i, lø^o/oi, «^/o og Id^^ln var henholdsvis, 0, 0 og pct. af Eleverne Haandværkere; for disse var Stigningen altsaa en Tid lang større end Stigningen i det samlede Elevantal, men i det sidste Femaar har der endogsaa absolut set været Tilbagegang (fra til ); hertil har den Omstændighed muligvis bidraget, at Antallet af Tekniske Skoler paa Landet er forøget med ca. 0. Sammenligner man Antallet af Haandværkere med Karleantallet alene, var Procenten i ^"/ii, og ser man yderligere bort fra Landbrugsskolerne, stiger Procenten til (jfr. i øvrigt Tabel I). Da Haandværkerafdelingernes Elevtal var, medens der i alt er Haandværkere, er der saaledes godt 00 Haandværkere paa andre Afdelinger, navnlig paa de almindelige Højskoleafdelinger. Fyldigere Oplysninger foreligger om Elevernes Forældres Livsstilling. Over Halvdelen af Eleverne er Børn af Gaardmænd; i ««/i, ««/oi, "Vo og ^"/ii var henholdsvis,, og pct. Børn af Gaardmænd, og deres Antal, der i de foregaaende Aar var relativt aftagende, er saaledes nu atter stigende. Derefter kommer Husmændene, hvis Børn af det samlede Elevantal i de fire Aar udgjorde henholdsvis,, og 0pCt. Af Resten var i ^"/n 0 pct. Børn af Haandværkere, pct. Børn af Lærere, Embedsmænd o. lign., og henholdsvis, og pct. Børn af Handlende, Arbejdere og»andre Erhverv«. Disse Procenter er imidlertid meget forskellige for de forskellige Afdelinger m. m. Som det fremgaar af Tabel I, er en større Andel af Karlene Gaardmandsbørn end af Pigerne (henholdsvis og pct.), medens der blandt Pigerne er forholdsvis mange Børn af Handlende, Embedsmænd, Lærere og Andre (tilsammen pct. mod pct.

16 I for Karlene)^). Gaardmandssennernes Overvægt mellem Karlene skyldes navnlig Landbrugsskolerne, og ved disse særlig de egentlige Landbrngsafdelinger, medens Haandværkerafdelingerne ved Højskolerne trykker Gaardmandssønnernes Procentandel af Helheden, men til Gengæld hæver Procenterne for Husmands- og Haandværkersønner. Husmandssønnerne er forholdsvis svagt rerepræsenterede i Landbrugsafdelingerne, men betydelig stærkere i de Afdelinger af Landbrugsskolerne, der uddanner specielle Funktionærer for Landbruget (Mejerister, Kontrolassistenter og Fodermestre), altsaa Stillinger, der ikke kræver Kapital som det selvstændige Landbrug. Sammenlignes ^ /ii med *^^/o, ses det, at Gaardmandsbørnenes relative Tiltagen skyldes Højskolerne, hvor de er gaaede frem fra til pct., medens de paa Landbrugsskolerne er gaaede ned fra til ^). Hertil svarer der ikke nogen Stigning for Husmandsbørn paa Landbrugsskole (hvad man kunde vente, fordi der nu er Husmandsskoler, Kærehave, Odense og Borris), men tværtimod Nedgang fra 0 til pct. Derimod er Gruppen»Andre«paa Landbrugsskolerne steget fra til pct. Paa Landbrugsskolernes Pigeafdelinger havde Husmandsdøtrene i ''^/o Overvægt over Gaardmandsdøtrene ( og pct.), men nu er Forholdet vendt om ( og pct.); i de mellemliggende Aar var der dog vedvarende Overvægt for Husmandsdøtre, jfr. Tabelafdelingen. Ogsaa de enkelte Skoler har forskelligt Præg med Hensyn til de Hjem, hvorfra Eleverne kommer. En Optælling af de Skoler i ^^!oe, i "/o og i Id^^ln, som kun har Højskoleafdeling, viser saaledes, at Gaardmands- og Husmandsbørn i Forhold til det samlede Elevantal udgjorde omstaaende Procenttal, hvorved dog maa erindres, at Tilfældigheder let vil kunne paavirke Fordelingen stærkt i det enkelte Aar, navnlig for de smaa Skoler. ) Til Sammenligning meddeles, at der ved Folketællingen i 0 taltes 000 Gaardmænd, 0000 Bolsmænd o.., og 0000 Husmænd. ) Det kan maaske undre, at Gaardmandsbørnenes samlede Procent kan være steget med (fra til ), skønt de er aftaget stærkt paa Landbrugsskolerne og kun tiltaget med paa Højskolerne; men dette skyldes, at Antallet af Landbrugsskoleelever vejer stærkere til i det samlede Gennemsnit end før var Tilfældet, og her er Gaardmandsbørnenes Overvægt størst. statistiske Meddelelser.. Række. XXXIX.

17 I pot. o , Gaardmandsbørn 0/0 iwu 0 0 ^ 0 Husmandsbørn i0/o igosføi iwii lait... Tabellen viser Stigning i de øverste og nederste Linjer, medens Skoler med mere blandede Elevforhold nærmest viser Nedgang eller Stagnation. Der synes saaledes at være en Bevægelse i Retning af, at visse Skoler navnlig er for Gaardmandsbørn (. har endog over SOpCt.), andre for Husmandsbørn.. Om Elevernes Alder indeholder Tabel I detaillerede Procentberegninger for de forskellige Afdelinger m. m. Langt de fleste Elever er mellem og Aar, og denne Gruppes Overvægt er stigende, idet den i IS^^/ai, lø^^/oi, IQ^'^'loe og lø^^/u udgjorde henholdsvis,, og pct. af Helheden. Den tilsvarende Nedgang for de andre Grupper finder man særlig i den yngste Aldersklasse (under Aar), paa hvilken der i de nævnte Aar faldt henholdsvis,, og pct.; Aldersklasserne over Aar tæller herefter henholdsvis,, og pct. Den tidligere stærke relative Nedgang i de ganske unges Antal kan bl. a. antages at hidrøre fra Stigning i Antallet af understøttede Elever. Af de faa Elever, som er under Aar, findes forholdsvis flest paa de saakaldte Fortsættelsesafdelinger. I øvrigt viser Aldersfordelingen følgende karakteristiske Forskelligheder: Pigerne er gennemgaaende yngre end Karlene; over Aar er saaledes kun 0 pct. af Pigerne, men pct. af Karlene; for Højskolerne alene er de tilsvarende Procenter og ; sammenlignet med Forholdene Aar før er disse Procenter faldet for Højskolerne, men steget for Landbrugsskolerne. Dernæst er Landbrugsskoleeleverne ældre end Højskoleeleverne (henholdsvis og 0 pct. er over Aar), navnlig for^i flere af dem tidligere har været paa Højskole. Ogsaa

18 I Eleverne paa Højskolernes Landbrugs-, Haandværker- og Gymnastik-Afdelinger er ret gamle, og paa Landbrugsskolerne har man de ældste Elever paa Afdelingerne for Mejerister, Kontrolassistenter og Fodermestre. Som Hovedregel gælder saaledes. at de mere specielle Fag-Afdelinger har de ældste Elever. Flertallet af Eleverne har ikke anden Fordannelse end den almindelige Folkeskole eller lignende. Dog ér der pct., som tidligere har været paa Højskole (det tilsvarende Tal i ^^/i var pct., i 0^0 pct. og i 0/o pct.). Det er særlig Karlene, og blandt disse atter særlig Landbrugsskoleeleverne, som kommer to eller flere Gange paa Skole. det hele stemmer Tallene om disse Forhold i Tabel I særdeles godt med de ovennævnte angaaende Alderen, dog med den Undtagelse, at Fortsættelsesafdelingerne paa Grund af deres fleraarige Kursus har mange Blever, der tidligere har været paa Højskole, men alligevel ogsaa mange unge Elever. For Karlenes Vedkommende haves endvidere den Oplysning, at havde Eeal- eller Latinskoleuddannelse; af disse søgte Højskoleafdelinger, Landbrugsafdelinger og de øvrige Afdelinger. Siden "^/o er der her en Forskydning over imod Landbrugsundervisningen, idet de tilsvarende tre Tal da var 0, og. Hvad Elevernes Hjemsted angaar, ses det af Tabel I, at kun pct. var fra Købstæder, der dog nu udgør 0 pct. af Landets Befolkning. Skolerne søges altsaa ganske overvejende af Karle Højskoler Landbrugsskoler Karle ^ s S Færøerne Island Sønderjylland. Norge Sverige» Andre Lande.. Tilsammen... I -S Tilsammen 0/ 0S/0 0 *

19 I 0 Tabel IV. Eleverne fra det egentlige Dan- Tableaic IV. Les éléves du Danemark Overøvrighedskredse département Staden Købenbavn ville de Cop. Københavns Amt Frederiksborg Holbæk Sorø... Præstø Bomholms Maribo Svendborg Odense Øerne Iles. En Aargang unge Mennesker i Højskoler hautes écoles Amtets Landdistrikter Karle gargons une annee de i- jeunes gens, districts ruraux Karle garfons Piger fllles Tiis. total Haandværke afdeling métier Højskoleafdeling instruction générale Landbrugsafdeling agronomie ndre elinger! sectio-, < i e alt otal! ' 0 Vejle Amt. Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Eingkøbing Ribe Jylland Jutland Danmark ( i«/ii~ Danemark 0 o ' Landbefolkningen, og Antallet af Elever fra Byerne er endog faldet lidt, idet den tilsvarende Procent i ^«/i, <^o/oi og Id^^loe var (jfr., at Antallet af Haandværkere er sunket), men den virkelige Nedgang er dog mindre end efter disse afrundede Procenter, nemlig fra, til, pct., og den er kun relativ. Forholdsvis flest Købstadelever findes der blandt Pigerne ( pct. mod pct. for

20 mark i Id^^lu fordelte efter Hjemsteder. propre répartis d'aprés le domicile. I Piger filles Landbrugsskoler écoles agronomiques Karle gargons Piger Samtlige' Elever len deux écoles I Procent af en Aargang unge Mennesker paa Landet udgjorde Eleverne les eléves p. 00 d'une année de jeunes gens Karle gargons Piger fiues Tilsammen total Højskoleafdeling instruction générale Andre Afdelinger autres sections total Landbrugsafdeling agronomie Andre Afdelinger autres sections total total o Si I i o UO O rh Højskoler hautes écoles Landbrugsskoler écoles agronomiques Højskoler hautes écoles Landbrugsskoler écoles agronomiques o os l-h CD O >C O Ol T » 0 n ] Karlene) og dernæst paa flere af de specielle Afdelinger (Havebrugs-, Fortsættelses- m. m.). Af Eleverne i ^"/ii hørte 0 hjemme i det egentlige Danmark, medens de øvriges Hjemsteder fremgaar af foranstaaende Oversigt (se S. ); det vil ses, at der er en stærk Stigning for sønderjydske Elever, men i øvrigt nærmest Nedgang.

21 HI De i det egentlige Danmark hjemmehørende Elever har man i Tabel IV sat i Forhold til «En Aargang unge Mennesker i Amtets Landdistrikter«, d. v. s. til det tilstedeværende Antal Mænd og Kvinder mellem 0 og Aar, divideret med. Man har valgt denne Femaarsgruppe, fordi Flertallet af Eleverne er i denne Alder; men det er klart, at Gennemsnittet ikke vilde blive væsentlig forandret, hvis man i Stedet tog f. Eks. Grupperne til 0 Aar og dividerede med, idet de af de saaledes medregnede Aar vilde bevirke, at Gennemsnittet steg, de, at det sank. Da Folketællingen af ikke endnu er bearbejdet efter Alder, har man benyttet Folketællingen af 0 og beregnet et Tillæg efter Amtets almindelige Tilvækstprocent i 0. En Sammenstilling af det saaledes beregnede Tal med Elevantallet er ganske vist ikke helt nøjagtig, da enkelte Elever er fra Købstæderne; men det har ikke været muligt at udskille dem, og det vilde paa den anden Side være ganske misvisende at medtage Købstæderne ved Beregning af Folketallet. De fundne Procenter kan dog ikke benyttes til en Bedømmelse af, hvor mange af Amtets Beboere der «har været«paa Højskole, idet Elevantallet ogsaa omfatter dem, der tidligere har været paa Højskole; dog spiller denne Fejlkilde næppe nogen Rolle for det indbyrdes Forhold mellem Amterne, medens det hele Niveau selvfølgelig maa formindskes ca. pct. ( pct. for dem der tidligere har været paa Højskole pct. for Købstadelever). Fremdeles maa det erindres, at Oplysningerne kun omfatter det enkelte Aar ^"/n, og for saa vidt kan Resultatet være noget tilfældigt; som Helhed stemmer Amtsprocenterne dog ganske godt med de tilsvarende fra "^/o, jfr. Tabellens sidste Kolonne. Tabel IV viser, at Høj- og Landbrugsskolebesøget omfatter pct. af en Aargang unge Mennesker, nemlig for Karlene pct. af den mandlige Befolkning ( pct. paa Højskoler, 0 pct. paa Landbrugsskoler), for Pigerne pct. af den kvindelige Befolkning ( pct. paa Højskoler, pct. paa Landbrugsskoler). Reduceres disse pct. med de foran nævnte pct., bliver der pct. til Rest, saaledes at omtrent en Fjerdedel af Landbefolkningen kan regnes at have været paa Høj- eller Landbrugsskole.

22 I I Jylland er den samlede Procent betydelig større end paa ^'erne, nemlig mod ; særlig høje Procenter findes i Aarhus og Randers Amter, særlig lave i Københavns og Frederiksborg Amter; derimod kan Maribo Amt ikke længere nævnes blandt Amterne med særlig lave Tal. Paa øerne er Præstø Amt det bedste. Jyllands Overvægt skyldes udelukkende Højskolerne, idet Øerne har forholdsvis flest Landbrugsskoleelever. Sammenlignet med "^/o er der som Helhed en svag Nedgang, fra 0, til 0, pct., idet Folketallet er steget ca. pct., men Antallet af Elever fra det egentlige Danmark kun pct. To opbevarede Tabeller angaaende Elevernes Hjemsteder i Aarene ^/ og ^^/ viser, at Aarhus Amt allerede da sendte et betydeligt Antal Elever paa Skole, medens Nord- og Vestjyllands Deltagelse i Skolebesøget var forholdsvis betydelig ringere end nu, navnlig hvad Piger angaar. Endvidere stod Frederiksborg Amt ikke saa langt tilbage for de øvrige Amter som senere Tabel V (S. ) viser Forholdet mellem Elevernes Hjemsted og Skolens Beliggenhed. I Tabellen er Eleverne delte efter, om de søger en Skole i samme Amt, i et Naboamt, i et andet Amt i samme Hovedlandsdel (øerne eller Jylland), eller i den anden Hovedlandsdel. Ved Naboamter forstaas Amter, der grænser op til hinanden i landfast Forbindelse; dog er ogsaa Maribo og Præstø Amter, Ringkøbing og Thisted samt Viborg og Thisted Amter regnede for Naboamter. Af Tabellen fremgaar det, at pct. besøger Skoler i samme Amt, medens pct. drager til den anden Hovedlandsdel. Færrest findes i Grupperne»Naboamt«og ( Andre Amter i samme Hovedlandsdel», idet de, der overhovedet forlader Hjemegnen, ofte gaar meget langt bort; herved maa desuden peges paa, at flere Amter er Naboamt til andre Amter, altsaa til Halvdelen af Landsdelen. Jyderne er mere tilbøjelige til at drage langt bort end øboerne; pct. af dem (i alt ) besøger Skoler paa øerne, medens kun pct. af øboerne (i alt 0) gaar til Jylland. De enkelte Amter viser betydelige Forskelligheder, men disse hidrører sikkert for en stor Del fra den mere tilfældige Fordeling af de større Skoler, jfr. Tabellens sidste

23 I Tabel V. Forholdet mellem Elevernes TdbleoM V. Domicile des Hej skoler hautes écoles Skolens Beliggenhed Karle gargons Piger filles \ situation de "o. \ l'école Elevernes \^ Hjemsted \^ domicile des éleves \^ Samme Amt méme département Naboamt département voisii Andre Amter i samme Hovedlandsc de la méme partie du pays Anden Hovedlandsd autre partie du Paj Karle paa Højskoler total Samme Amt ntéme département département voisin Andre Amter i Naboamt département voisin samme Hovedlandsdel de la méme partie Andre Amter i samme Hovedlandsdel du pays Anden Hovedlandsd autre partie du pa] Piger paa Højskoler total Samme Amt méme département Naboamt departement voisir. Staden København Københavns Amt Frederiksborg Holbæk 0 0 Sorø 0 Præstø 0 Bornholms 0 0 Maribo n Svendborg Odense 0 0 Øerne Iles... 0 Vejle Amt 0 0 Aarhus Randers 0 0 Aalborg... 0 Hjørring Thisted Viborg 0 0 Ringkøbing... 0 Ribe 0 0 Jylland Jutland Danmark j Id^^lu Danemark \ " /oe... Landto Kolonner. 0 Forskellighederne for de enkelte Afdelinger ses dels af Tabel V, dels af omstaaende Oversigt (se S. ). Det vil ses, at Pigerne søger længere bort end Karlene, samt at Karle paa Landbrugsskoler paa Højskoler. seger lidt længere bort end Karle

24 ni Hjemsted og Skolernes Beliggenhed i ^"/n. éléves et distance de l'école. brngsskoler écoles agronomiques Tilsammen les deux gargons Piger filles» Andre Amter i samme Hovedlands de la m^me parti du pays Anden Hovedlandsdel autre partie du pays Karle paa Landbrugsskole] total Samme Amt méme département Naboamt département vois Andre Amter i samme Hovedlands de la méme parti du pays Anden Hovedlandsdel autre partie du pays Piger paa Landbrugsskole] total s -H a Samme Am méme départer s Naboamt département vc ec -SS Andre Amter i samme Hovedlandsd de la méme partie du ^ Anden Hovedlandsd autre partie du pa% Karle og Piger, der været paa Høj- og La brugsskoler Det samlede Antal Karle og Piger, der været paa Høj- og La brugsskoler total des S sexes et total des S sexes et S écoles Antal Blever i Amtet éléves des écoles dans le département Højskoler hautes écoles Landbrugsskoler écoles ^agronomiques 0 0 n ' n 0 0 n lt 0 0' , n. <» " 0 "^ En Sammenligning med ^^/o viser en betydelig Stigning for Elever, der drager langt bort, saavel til «Anden Hovedlandsdel» som til «Andre Amter i samme Hovedlandsdel». En tilsvarende Udvikling ses af de før omtalte Tabeller fra ^^/ og ^^/; i disse Aar samt i ^^/o og ^*'/ii søgte henholdsvis,

25 m Højskoler Karle paa Hojskoleafdel Haandværkerafdel. Landbrugsafdel... andre Afdel Piger paa Højskoleafdel.... andre Afdel Andre Samme Nabo- Amter Anden Amt amt i samme Hoved- Hoved- landsdel landsdel {Karle paa Landbrugsafdel andre Afdel. Piger paa Landbrugsskoler.. / 0/.. Samtlige Elever <J jgos,^^ ' 0, og pet. af Eleverne fra øerne til jydske Skoler, og,, og pct. af Eleverne fra Jylland til /0erne. Den voksende Velstand og de i en Aarrække forholdsvis lave Jernbanetakster, navnlig for lange Rejser, har rimeligvis bidraget til denne Udvikling.. De understøttede Elever. Eléves secourus. I Tabelafdelingens Tabel findes Oplysning om de Elever, som gennem Amtsskoleraadet har faaet Del i Understøttelsen fra Staten i Flg. L.. Maj 0. Antallet af Ansøgninger og. bevilgede Ansøgninger er i omstaaende Tabel VI meddelt for hvert af de Aar, i hvilke Bureauet har bearbejdet Højskolestatistikken. Det vil ses, at Antallet af Ansøgninger er ret uforandret, men at Antallet af bevilgede Ansøgninger har været aftagende, baade absolut og relativt; i Forhold til Ansøgningerne var det pct. i ^"/ii mod pct. Aar før. Dernæst er Bevillingsprocenten højere for Piger end for Karle, og blandt de sidste som Regel højere for Landbrugsskoler end tor Højskoler. Tabellens nederste Afdeling angiver de bevilgede Ansøgninger i Forhold til samtlige Elever; det havde været korrektere at benytte Elever fra det egentlige Danmark som Sammenligningsgrundlag, da kun disse kan erholde Understøttelse; Hjemsteder men den ret vidtløftige Optælling af Elevernes har man dog ment det tilstrækkeligt at foretage

26 I Tab. VI. Antal Ansøgninger i de enkelte Aar. Tableau VI. Petitions présentées et accordées p. année. Aar Højskoler hautes écoles des paysans Karle gargons Piger fllles Karle gargons Piger fllles total Antal Ansøgninger petitions présentées Antal bevilgede Ansøgninger petitions accordées 0-^ Landbrugsskoler écoles agronomiques Antal bevilgede Ansøgninger i Procent af samtlige An søgninger fét. accordées sur 00 de présentées ) Antal bevilgede Ansøgninger i Procent af samtlige EleverJ p. accordées sur 00 éleves ) Aarsagen til Afvigelsen mellem dette Tal og det i St. Medd. R., B., H., S. * anførte er, at Procenten der er beregnet i Forhold til Antallet af Elever fra det egentlige Danmark, men her i Forhold til samtlige Elever. Le désaccord de la livraison précédente est du d ce que cette fens on a compté "lo tous les éleves, non sculement "/o ceux du Danemark proprehvert femte Aar. Det vil ses, at omtrent hver tredje Elev er understøttet; paa Landbrugsskolerne, hvor der kommer saa mange Gaardmandssønner m. m., er det dog kun hver de Elev.

27 I Tabel V. De understøttede Elever efter Hjemsteder i Gennemsnit af **^/ 0- Vi Les éléves secourus répartis d'aprés le domicile, moyenne de ^lo '^^ln. Staden København Københavns Skoleraadskreds.. 0 Roskilde Frederiksborg 0 Holbæk Sorø 0 0 Præstø 0 ' Bornholms 0 Maribo Svendborg 0 Odense Assens } 0 Øerne Vejle. Skoleraadskreds 0 Aarhus 0 Skanderborg... Randers 0 0 Aalborg Hjørring Thisted Viborg.... Ringkøbing... Ribe Jylland.. Antal bevilgede Ansøg Antal ninger i Procent af Antal bevil pourcentage d es pét. Ansøg gede An- accordées ninger søgnm- En Aarpétitionger Antal gang unge Ansøg Samtlige Menne présen- pétitions ninger Blever sker tées accor- des pét. i 0/u i IWu dées présentées éléves desjeunes des une année gens Danmark.. Deraf dont Højskolfeelever éléves /Karle g. Øerne des h: éc. >Piger /'. 0 n i Iles Landbrugselever élévesf^?-^^^ ' des éc. agron. \Piger f. 0 Højkoleelever éléves /Karle g. Jylland des h. éc. f. Jutlanelever éléves /K^-rle g. des éc. agron. \Piger f. Landbrugs- Højskoleelever éléves ii^^^^^ ' 0 0 Dan des h. éc. \Piger f. 0 mark ' Landbrugselever éléves /Karle g. 0 des éc. agron. \Piger f-

28 I Tabel V belyser de tilsvarende Forhold efter Elevernes Hjemsteder m. m. For at udjævne Svingningerne fra Aar til Aar har man her taget Gennemsnit af de sidste Aar. Dog har man i de Kolonne (Forholdet til samtlige Elever) som Sammenligningsgrundlag (Nævner) maattet benytte et enkelt Aars Elever, da Hjemstederne som nævnt ikke er opgjort i de øvrige; for de understøttede Elever (Tælleren) har man dog ogsaa her ment det rigtigst at benytte Femaarsgennemsnittet. Det vil ses, at Bevillingsprocenten er ens for øerne og Jylland, nemlig ; men i øvrigt svinger den fra for Frederiksborg Amt og for Maribo og Aalborg Amter til for Randers Amt, for gml. Københavns Amt og for Bornholm. Disse Amter viste tilsvarende Forskelligheder for Aar siden, og med Undtagelse af Københavns Amt viser de ogsaa ret lave, resp. høje Procenter i Forhold til«en Aargang unge Mennesker«, saaledes at de paapegede Forskelligheder ikke udelukkende kan skyldes forskellig Tilbøjelighed til at indgive Ansøgning. Derimod har Jylland som Helhed efter denne Maalestok langt flere Bevillinger end øerne, mod, hvoraf fremgaar, at der i Jylland indgives langt flere Ansøgninger. Endelig viser Tabellens de Kolonne delvis Udsving, der gaar i samme Retning, men da Grundlaget her som nævnt er ret spinkelt, skal man ikke gaa nøjere ind herpaa. De understøttede Elevers forholdsvise Fordeling efter Afdelinger og efter Skolernes Beliggenhed findes i øvrigt allerede oplyst i Tabel I, der imidlertid ikke bygger paa Skoleraadenes, men paa Skolernes Indberetninger. Efter disse var der i ^"/n understøttede Elever, efter hine, foruden fra Færøerne, Forskellen, der ikke kan opgøres nøjagtigt, da der ogsaa findes en Højskole paa Færøerne, medens de understøttede Færinger muligvis ogsaa besøger de her betragtede Skoler, skyldes antagelig Elever, som er blevne hindrede i at benytte den bevilgede Understøttelse. Det fremgaar af Tabel I, at der er særlig mange understøttede paa Haandværkerafdelingerne, særlig faa paa Fortsættelsesafdelingerne. Af Tabel VI fremgaar det dernæst, at de understøttede Købstadelever udgør pct. af samtlige understøttede

29 I 0 Tabel VI. De understøttede Elevers Tableau VI. Répartition des éléves Antal bevilg. Ansøgn. (absolute Tal) nombre des petitions accordées Fra en Købstad originaires des villes - Aar ans Elevernes Alder åge des éléves - Aar ans Over Aar ans... total Elevernes profession Gaardmænd paysans propriétaires Husmænd petits propriétaires pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. * =l « '»/0 00 0«ll m^iu 0 00 Deraf i W^ln dont Øerne Iles 00 Jylland Jutland 00 og besøgende Højskoler j Karle gargons 00 hautes écoles \ Piger filles Landbrugsskoler ( Karle gargons 00 écoles agronomiques \ Piger filles u Elever, eller lidt mere end Købstadeleverne udgør af samtlige Elever ( pct.), jfr. nærmere Tabel VI; af de understøttede Piger er det endog 0 pct., hvilket_ kunde tyde paa, at en Del af Pigerne fra Byerne i Virkeligheden hører hjemme paa Landet. I det hele vil Skoleraadéne i højere Grad henføre Eleverne til deres oprindelige Hjemsted end Skolerne, hvilket muligvis kan give nogle smaa Forskydninger i Forholdet mellem Amterne. Endelig giver Tabel VI en Række Oplysninger om de understøttede Elevers Personer (Alder, Livsstilling m. m.); Grundlaget er her atter Skoleraadenes Beretninger. Efter Alder er de under-

30 Alder, Livsstilling m. m. i */o i^^/ii. secourus d'aprés Våge, la profession etc. Forældres Livsstilling de lewrs parents Elevernes Livsstilling profession des éléves Karle gargons Piger filles Arbejdere ouvriers Haandværkere Andet autre total Ophold hos Forældre d la maison paternelle Tyende domestigues Haandværkere artisans Andet autre alt total Ophold hos Forældre d la maison paternelle Tyende domestigues Andet autre total pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct , i f j I _ støttede Elever i endnu højere Grad end samtlige Elever samlede i Gruppen Aar, hvor der i ^"/ii fandtes 0 pct. af de understøttede mod pct. af samtlige Elever. Under Aar er kun pct. understøttede (mod ), deraf slet ingen under Aar. Dette Forhold skyldes for en Del Lovens Krav og Skoleraadenes Praksis, men sikkert ogsaa, at de mindre bemidlede har vanskeligere ved at skae den Del af Skolepengene m. m., som de selv maa betale. Over Aar er pct. (mod ); dog er paa Landbrugsskolerne pct. af Karlene og pct. af Pigerne i denne Aldersklasse. pct. af de understøttede Karle var Haandværkere, medens disse

31 I kun udgjorde pct. af samtlige Karle; Haandværkerne faar saaledes en betydelig Andel af Understøttelserne, men deres Andel er aftagende saavel her som blandt samtlige Elever. Til de øvrige Oplysninger om de understøttedes Livsstilling findes intet tilsvarende for samtlige Elever. Flertallet af de understøttede Elever er Tyende, nemlig pct. af Karlene og pct. af Pigerne; hertil kommer henholdsvis og pct., om hvem det kun er opgivet, at de har Ophold hof? Forældrene; de sidstes relative Antal har været aftagende, Tyendets stigende, men der er muligvis kun Tale om en forskellig Rubricering. Til Oplysning om, hvad der er medregnet under de forskellige Livsstillinger, hidsættes følgende Oversigt for 0/ (i absolute Tal): Karle Piger Høj- Landbrugs- Høj- Landbrugs-QIOL IQOSI skoler skoler skoler skoler Ophold hos.forældre 0 /Tyende Tyende < Landvæsenslærlinge 0 0»» 0 I Landbrugere «Haand-r Svende og Lærlinge 0 «>< 0 værkere\ Selvstændige «- " Havebrugslærlinge...» <> Havebrugere Arbejdere Handlende Andre I Mejerist, og Mejersker 0 -/ Søfolk og Fiskere...» «Lærerinder» Syersker o. lign 0 Andre Tilsammen... Den stærke Nedgang for»syersker 0. lign.«skyldes muligvis en forskellig Rubricering. Hvad dernæst angaar de^ understøttede Elevers Forældres Livsstilling, da viser Tabel VI, at kun pct. af dem er Gaardmænd, medens pct. af samtlige Elevers Forældre hørte herhen. Og medens der blandt samtlige Elever var relativ Stigning for Gaardmandsbørn og Aftagen for Husmandsbørn, er det her omvendt. Af de understøttede er nu og pct. Børn af Husmænd og Arbejdere mod 0 og pct. af samtlige Elever; det synes saaledes at være forholdsvis hyppigst, at

32 ni Arbejdernes Børn faar Understøttelse, men da der i alt er understøttede Børn af Arbejdere mod 0 blandt samtlige Elever, jfr. Tabel I, maa Grænsen mellem Livsstillingerne være dragen paa forskellig Maade i Skolernes og Skoleraadenes Indberetninger. Paa Landbrugsskolerne er der forholdsvis mange understøttede Gaardmandssønner, og blandt de understøttede Piger er der forholdsvis mange Døtre af«andre«. De under denue Betegnelse sammenfattede fordelte sig saaledes i ^ /ii: Karle Piger Høj- Landbrugs- Høj- Landbrugs-qio;,, lq0i skoler skoler skoler skoler Handlende 0 Lærere, Embedsmænd o.... <» Andre Det vil ses, at Antallet af Børn af Lærere, Embedsmænd o.. er aftaget, hvilket maaske staar i Forbindelse med de senere Aars Lønningslove. Hvad endelig selve Understøttelsen angaar, da blev dens samlede Beløb i forhøjet fra 0000 Kr. til 0000 og atter i 0 til 0000 Kr. I de betragtede Aar har Beløbet altsaa været uforandret. Omstaaende Tabel IX viser, at der som Regel kun udbetales mellem 000 og 000 Kr., medens Resten medgaar til Færøerne, jfr. Tabelafdelingen, Omkostninger og særlige Udgifter. Af det samlede Beløb i ^»/ii, 000 Kr., faldt 0000 Kr. paa øerne, 000 Kr. paa Jylland. Paa Landbrugsskolerne faldt 000 Kr., paa Højskolerne 000 Kr. Karlenes Andel var 000 Kr., Pigernes 000 Kr., men herved maa erindres, dels at det fortrinsvis er Kariene, der gaar paa Landbrugsskole, dels at Pigernes Kursus som Regel er paa Maaneder mod for Karlenes. Den gennemsnitlige Understøttelse pr. Elevmaaned er ca. 0 Kr. paa Højskolerne, paa Landbrugsskolerne. I Jylland er den lidt lavere end paa øerne. Pigernes gennemsnitlige Understøttelse har som Helhed været stigende i de betragtede Aar; paa Højskolerne har den i næsten alle Aarene været lidt større for Pigerne end for Karlene, og det samme har i de sidste Aar været Tilfældet paa Landbrugsskolerne. Mellem de enkelte Amter er der en Del Statistiske Meddelelser.. Kække. XXXIX. fi

33 I Tabel IX. Understøttelsens sa'mlede og gennemsnitlige Beløb. Højskoler hautes écoles des p. Karle gar^ons Tableau IX. Les secours. Piger fllles Landbrugsskoler écoles agronom. Karle garfons Piger fllles total øerne Iles Deraf dont Jylland Jutland Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. «*/0,0,0 0,00,0 0,00,0,00,0 0^/0 0,0,00, 0,00 0,,0 0, leoe/ov,,00,0,00 0,, 0,00 løo^los,00,00,00,00,00 0,00,00 0/0 00, 0,0,,00, 0,,0 ««lio 0,0,0 0,,00 0,,,00 i«/ii 0, 0, 0,0 0,00,, 0, Gennemsnitlig pr. Elevmaaned moyenne du secours mensuel p. éléve secouru. i«*/o :...,0,,, «/0,,,00,0 igoe/ot,,,, - 0^/0,,,, 0/0 0,0,,, igo^/io, 0,,0,0 0/, 0,,,0 Deraf i 0/ dont Øerne Iles,,,,0.Tylland Jutland,,,0, Forskelligheder Tabelafdelingen. Understøttelsens gennemsnitlige Størrelse, jfr.. Lærerne. Instituteurs. Det samlede Antal Lærere og Lærerinder er, som det fremgaar af Tabel X, fra løo^/oe til Id^^ln steget fra til for Højskolerne, og fra til for Landbrugsskolerne. I Forhold til Skolernes Antal er dette for Højskolerne en Nedgang fra til V pr. Skole, medens der for Landbrugsskolerne er en Stigning fra til. Det er for begge Arter af Skolers Vedkommende navnlig Timelærernes Antal, der er forøget. Lærerindernes Antal er aftaget paa Højskolerne, men tiltaget paa Landbrugsskolerne, hvor

34 I Tabel X. Høj- og Landbrugsskolernes Lærerkræfter. Tableau X. Le corps enseignant des hautes écoles des paysans et des écoles agronomiques. Lærere: instituteurs > Højskoler Landbrugsskoler hautes écoles écoles agronomiques 0/ 00/0 I0/0 I0/ 0/ 00/0 I0/0 0/ Forstandere directeurs 0., Faste Lærere instituteurs fixes. 00 Timelærere id. par legon. 0 Lærerinder: total... 0 instituirices Forstanderinder directrices tf u Forstanderes Hustruer épouses de directeur 0 u Faste Lærerinder institutrices fixes Timelærerinder id. par legon alt total... det dog fremdeles er forholdsvis ringe. Disse Forskydninger stemmer med, at Landbrugsskolernes Elevantal er vokset stærkere end Højskolernes, og at Pigernes Antal er aftaget. Paa Højskolerne er der Forstandere og Forstanderinder, eller tilsammen ; heroverfor staar der imidlertid kan ^) Skoler i Virksomhed, idet Skoler hver havde to Forstandere (Købmandshvile, N. Ørslev og Krabbesholm). Det forholdsvis store Antal Lærere staar i Forbindelse med, at mange kun virker enten om Sommeren eller om Vinteren, samt at mange kun underviser i et begrænset Antal Timer. Til Oplysning herom har man udarbejdet Tabel XI; dog har man kun for Højskolerne gennemført Sondringen mellem Sommer- og Vinterlærere, idet Landbrugsskolerne dels har en forholdsvis svagt besøgt Sommerskole (se S. ), dels kun i ringe Grad skifter med Karle- og Pigeskole og derfor heller ikke med Lærere og Lærer- For Elev Højskole, der ikke var i Virksomhed, haves ingen Oplysning om Lærerstaben.

35 I Tabel XL De enkelte Arter af Lærere i ^»/ii, fordelte efter Undervisningssæson og ugentligt TimetaL TaU. XL Les catégories du corps enseignant classées suivant la saison de Venseignement et les legons. Ugentligt Timetal legons par semaine Hejskoler Hautes éc. des p. ^ - ( Baade Sommer og Forstandere yinter été et hiver directeurs y Vinteren alene hiver - - IS IS n- Jan- -, - ] dvet ^ [alt ( Baade Sommer og Faste Lærere Vinter été et hiver 0 n 00 ( Baade Sommer og Timelærere j Vinter été et hiver (,,., Forstanderinder i Baade Sommer og ) y^j^^^j. été et hiver directrices \ Vinteren alene hiver ( Baade Sommer og Forstanderes Hustruer Vinter été et hiver épouses de directeur Vinteren alene hiver ^ { Sommeren alene ete it n i Baade Sommer og Faste Lærerinder Vinter été et hiver imtitutrices fixes \ Vinteren alene hiver { Sommeren alene ete 0 n ( Baade Sommer og Timelæreriuder Vinter été et hiver id. par legon \ Vinteren alene hi^er { Sommeren alene ete ; it tf ( Lærere instituteurs Tilsammen j^^rennåanstitutric. for Højskoler < total \ lesjieux... Landbrugsskoler Écoles agronomiques i ' Timelærere id. par legon 0 ( TToci TiinTPrinHpv institutrices ftxbs i ' Forstanderes Hustruer épouses de directeur.. " ( Lærere instituteurs ) > Tilsammen for I JjærermåAnstitutric. J Landbrugsskoler \ total y les deux. ^ t ^ tj ' r "

36 I inder, og dels endelig ved deres Maaneders Kursus vanskeliggør det at gennemføre Sondringen. For Helaarslærerne har man regnet med Gennemsnittet af deres Timetal Sommer og Vinter. For en Del Lærere er Timetallet ikke direkte opgivet, men beregnet ved Hjælp af Oplysninger om de Fag, hvori de underviser, og disses Timetal. Af Højskolernes samlede Lærerstab, Personer, virker baade Sommer og Vinter, kun om Vinteren og kun om Sommeren; det er selvfølgelig navnlig Lærere, der kun virker om Vinteren, og Lærerinder kun om Sommeren, og selv blandt de saakaldte «Faste Lærere» er der en Del af disse Grupper. Naar ogsaa enkelte af Forstanderne opføres under»vinteren alene«, skyldes det, at Skolen ikke har været i Virksomhed om Sommeren. Omtrent en Tredjedel af Lærerne har højst Timer ugentlig, og kun en Femtedel har over Timer. Det er selvfølgelig navnlig Timelærerne, der har saa faa Timer, men dog ogsaa en Del af de faste, ligesom omvendt nogle Timelærere har ret høje Timetal. Lærerinderne har forholdsvis lave Timetal, undtagen paa Landbrugsskolerne. Paa disse har Lærerne lidt lavere Timetal end paa Højskolerne, ligesom særlig mange kaldes Timelærere; dette skyldes sikkert paa den ene Side det store Antal Lærere i Specialfag, paa den anden Side den ringere Vægt, der lægges paa de elementære Skolefag, hvilke paa Højskolerne ofte kræver Eleverne delte i Hold; ogsaa i andre Henseender vil Undervisningens forskellige Karakter have Indflydelse paa Lærernes kvantitive Arbejde. Lærernes Uddannelse er belyst dels i Tabel X, dels i Tabel XI. I den første er Grupperingen lidt mere summarisk, idet man kun derved kan sammenligne med Fortiden (og dette kun for de faste Lærere). Det vil ses, at den akademiske Uddannelses Betydning nærmest er aftagende, medens der er stærk Stigning for ("Højskole-Uddannelse eller Kursus«. Blandt Timelærerne er der et meget stort Antal Akademikere (Præster). Ved Landbrugsskolerne er Eksamen fra Landbohøjskolen dominerende blandt Forstanderne og de faste Lærere, medens der blandt Timelærerne er forholdsvis mange med «Anden eller ingen Uddannelse«.

37 I Tabel X. Lærernes Uddannelse. Tabl. X. Antécédents des professeurs. I. Højskoler: hautes écoles: Forstandere og i W^hi Forstanderinder " /oi directeurs et IQ^^loe directrices [ ^ ln ( S«lI Faste Lærere I Id^loi instituteurs fixes \ lø^^/oe I Win {/ igo^/oi lø^^/oe 0/ Timelærere ^ ln Timelærerinder... "/ii Forstanderes Hustr. IG^/ii Samtlige Lærere og Lærerinder "/ii Akademisk Uddannelse instruction universitaire Student eller cand. phil. étudiant Cand. theol. examen déflnitif en théologie Anden Universitetsek samen autre examen déflvitif total Skolelærereksamen examen d'école normale Eksamen fra Landbohøjskolen examen å la haute éeole agronomique Højskoleuddannelse eller Kursus instruction ou cours des h. éc. des paysans eller Kursus instruction ou cours des h. éc. des paysans Anden eller ingen Anden eller ingen Uddannelse autre instruction ou aucune Uddannelse autre instruction ou H " n " " " " " " ) Tilsammen total IL Landbrugsskoler: écoles agronomiqucs: Faste Lærerinder institiitrices fixes! 0/ "«/oi ^/0 0/ il«0/i 00/0 0*/0 0/ 00/ 0/ 0/ Timelærere I0/ Timelærerinder... io/n Forstanderes Hustr. "/ii Samtlige Lærere og Lærerinder io/n 0 " " " tt» " It " «, " 0 0) ) Heraf uangivet. ^) Heraf uangivet.

38 I I Tabel XI har man forladt Delingen mellem faste Lærere og Timelærere, idet disse Betegnelser sikkert opfattes paa ret uensartet Maade. I Stedet har man delt Lærerne efter Timetal samt Sommer- og Vinter-Undervisning, idet man deri mener at finde et klarere og mere karakteristisk Skelnemærke. Det vil ses, at akademisk Uddannelse foruden hos Forstanderne navnlig findes hos Lærere, der baade underviser Sommer og Vinter, og med et lavt Timetal; Seminaristerfindesligeledes især blandt Helaarslærerne, men med højere Timetal; endelig er der blandt Vinterlærerne mange med Højskole-Uddannelse eller «Anden Uddannelse«. Blandt Sommerlærerinderne er der forholdsvis mange uden Eksamen. Paa Landbrugsskolerne er det navnlig blandt Lærere med høje Timetal, at der findes saa mange Eksaminer fra Landbohøjskolen. Tabel XI giver dernæst ogsaa Oplysning om Lærernes Alder. Det vil ses, at de som Helhed er ret unge; af de mandlige Lærere paa Højskolerne er saaledes pct. under Aar, medens den tilsvarende Procent for Kommuneskolelærere paa Landet er ^). Sammenlignes de mandlige Lærere paa Højskolerne og Landbrugsskolerne, ses det, at Højskolerne har forholdsvis flere Lærere under 0 Aar og flere over, medens Landbrugsskolerne har flere mellem 0 og. Lærerinderne er betydelig yngre end Lærerne; paa Højskolerne er Halvdelen af dem under 0 Aar. Gennemgaas de enkelte Arter af Lærere, finder man, at Forstanderne selvfølgelig er ældre end de øvrige Lærere. Dernæst er Helaarslærerne ældre end Vinterlærerne, medens der ikke er nogen typisk Forskel mellem Helaarslærerinderne og Sommerlærerinderne. Endelig gælder det for de mandlige Lærere, at de, der kun har faa Timer, er ældre end de øvrige; paa den ene Side er der blandt disse Timelærere forholdsvis mange af Egnens bosiddende Folk (Præster, Kommunelærere osv.); paa den anden Side vil Skolerne antagelig ogsaa inden for de faste Lærere kræve det største kvantitative Arbejde af de unge. Jfr. Statististiske Meddelelser de Række, te Bind, Hæfte, Folkeskolevæsenet i 0.

39 I 0 Tabel XI. Lærernes Uddannelse, Alder Tabl. XI. Instruction, åge et métier supplétif Uddannelse instruction bul Akadem. Uddannelse instruction universit. S.S»te s i i P.S ^ 0.fe S S i o S s I il -MS I 0 o di- v gi ^ fe» l i ^ s-e is.»u e OD M Forstandere direcieitrs si CO Baade Sommer og Vinter Vinteren alene Sommeren alene Forstanderinder directrices. Forstanderes Hustruer épouses de directeurs» C Si s CO fe -is - i Baade Sommer og Vinter Vinteren alene Sommeren alene flærere instituteurs.. J Lærerinder msii^winc. ^ I total Over Uang Over "Uang Uang lait lait Over Uang ^) For 0 af disse er det oplyst, at de ikke har andet Erhverv. ^) For af disse er det oplyst, at de ikke

40 I og Erhverv uden for Skolen. A. Højskolerne. des instituteurs. Å. Les hautes écoles des paysans. Alder ans Andet væsentligt Erhverv autre métier principal u d - A ce <! 0- < u Si d < 0 u d < 0 la CO h d o h d <l OM la d O s o \n u d <! os d <! 0- S Ol CO lis to 0 Aar inconnu Uangivet e o ( elærer ommtmal irksomhed gnement Kommun instituteur c Anden Lærere autre enseii asteur Præst Pi rsøgsassist., r Dyrlæge irs vetérietc. ielvirksomimmatérielle tneri, Skovure, hortinculture, Arkitekt chitecte mmerce i Konsulent, Foi Landinspektø expérimentatei - naires Anden immater hed autre prod. Landbrug, Gari brug agricuu culture, syh Haandværker artisan, ar Handel co p I øvrigt 0 ^ =0 Si ^ s.«^ s 0 SU SS Ingen eller uan hed activitéauc spéciflca e ti n 0» fl If n 0» ' ir, f If u " rf. If n» ", ' 0 0, >.» If If 0 " tt If n tt ti, , ft ft tt " tt f.» f,» f, ". " tt " «' " If If I- fi If, If 0 " < If», If " If " 0 ft.» If If i> tf u, n tr If» ", tt If If " 0, 0 n If 0, If n If If " tf >, n >i 0 n 0 0») If f, If n If ==) 0 0 andet Erhverv.

41 I Tabel XI (fortsat). Lærernes Uddannelse, Al- Tabl. XI (suite). Instruction, åge et metier, Uddannede instruction Ugentligt Timetal legons par semaine Akadem. Uddannelse instruction universu. Student eller cand. phil. étuåiant Cand. theol. examen déflnuif en théologie Anden Universitetseksamen auire examen déflnitif. total fis dbomen lique Præliminæreksara examen préliminai Landbrugseksamc examen agronomiq Anden Eks. fra Lan højskolen autre exa å la h. école agronon Seminarieeksamen examen d'école normale eller cours sans rsus 'État Højskoleuddannelse Kursus instruction ou des h- écoles des payi Statens etaarige Ku le cours annuel de V Anden Uddannel autre instmction Ingen EksameD sans examen s Uangivet inconn totav Forstandere directeurs... Faste Lærere og Timelærere instituteu/rs fixes ou par» 0 fl 0 0 n fl Over Uang. " " " Forstanderes Hustruer épouses de directeurs H *i Faste Lærerinder og Timelærerinder institutrices Axe OU nar lenon' \ - Over, Uang. n " ir ' n fl ' " " w " " Tilsammen total Lærere instituteurs Lærerinder institutrices.. '. total... ; For SO af disse er det oplyst, at de ikke har andet Erhverv. ^) For af disse er det oplyst, at de ikke Endelig giver Tabel XI Oplysning om, hvilke væsentlige Erhverv, Lærerne har udenfor deres Gerning ved Haj-og Landbrugsskolerne. De paagældende Rubrikker paa Skemaerne har dog været meget mangelfuldt udfyldt, saaledes at mange maa betragtes som uangivet, ligesom det ofte var tvivlsomt, om en uudfyldt Rubrik betød, at der intet Erhverv var, eller at Besvarelsen var oversprunget. Det kan derfor ikke med Sikkerhed afgøres, om Sæsonlærerne hyppigere har andet Erhverv end Helaarslærerne, medens det dog klart fremgaar, at dette er almindeligst for Lærere med

42 ni der og øvrige Erhverv. B. Landbrugsskolerne. supplétif des instituteurs. B. Écoles agronomiques. Alder ans Andet væsentligt Erhverv autre métier principal ag il as o SJ ii a S : is s la DQ s! ilt Sa, a 0 e ål 0.w BT P) 0 0 ^) bar andet Erhverv. faa Timer. De hyppigste Bierhverv (resp. Hovederhverv, hvor det er Højskolegerningen, der er Bierhverv) er anden Lærervirksomhed og Præstegerning, men der er dog ogsaa mange fra mere praktiske Livsstillinger, saaledes Haandværkere (antagelig til Tegneundervisning) og praktiske Landbrugere (navnlig paa Landbrugsskolerne).. Undervisningsfagene. Enseignement. Omstaaende Tabel XIV giver Oplysning om Undervisningsfagene i de Højskoler, hvis Kursus er i Overensstemmelse med

43 I Tabel XIV. Undervisningsfagenes gennemsnitlige ugentlige^) Timetal paa Højskoleafdelinger med normal Kursuslængde. Tableau XIV. Moyenne des legons par semaine des branches d'enseignement dam les h. écoles des p. å cours d'une durée normale. Karle gargons ( Mdr. Kursus) (cours de o mois) Piger filles ( Mdr. Kursus) (cours de mois) Dansk la langue maternelle.. Skønskrivning calligraphie... Oplæsning, Litteraturhistorie lecture, littérature Historie, Lovkundskab histoire, connaissance des lois Geografi géographie Naturfag, Sundhedslære sciences naturelles, hygiene. Regning calcul Tegning dessin Sang chant Grymnastik gymnastique Haandarbejde travail manuel. Landbrugsfag m. m. agronomie Andre Fag autres branches / 0 0/0 0/ 0/ 00/0 IO/0 0/,,,,,,,,. ',,0 ',,,,,0,, 0.,, I,,,, 0,,,0,,,,,0,,,,,,0,,,,, 0,,,,,,,, 0, (,),,,,,,,, 0, 0,,, <,,,,,,0,,,., 0,,,,,, 0,,,,,0,, ^) Gennemsnittet pr. Uge er beregnet ved at dividere det samlede Timetal i et Maaneders Kursus med, i et Maaneders Kursus med. den almindelige Type: Maaneders Skole for Karlene, Maaneders for Pigerne, medens de Skoler eller Afdelinger, som har Kursus af anden Længde, er udeladte. Da mange af Skolerne ikke har givet saa specificerede Oplysninger om Dansk- og Historieundervisningen, som Skemaet angiver, har man her kun optaget disse. Fag som samlede Faggrupper, medens der i et Tillæg til Tabel XV gives specificeret Oplysning om de Skoler, hvis Indberetninger muliggør dette. Det vil ses, at der undervises godt 0 Timer ugentlig, eller over Timer daglig, men heri er medregnet Gymnastik, Oplæsning m. m. De vigtigste Fag er Dansk og Historie samt paa

44 I Pigeskolen Haandarbejde. Det samlede Timetal er lidt højere end i *^^/o, hvilket navnlig skyldes Historie, Oplæsning og Gymnastik, medens der er Nedgang for Tegning. Pigerne har lidt længere Undervisningstid end Karlene, men dette staar i Forbindelse med, at der anvendes næsten 0 Timer ugentlig til Haandarbejde. Ogsaa til Oplæsning, Litteraturhistorie og (ejendommeligt nok) Grymnastik anvendes der flere Timer paa Pigeskolen end paa Karleskolen, medens den sidste har flest Timer i Landbrugsfag, Naturfag, Regning og Tegning. Pigernes Overvægt ved Gymnastik er dog betydelig mindre end tidligere, idet der for Karlene har været en stærk og stadig Vækst (paa 0 Aar fra, til, Timer), medens Timetallet for Pigerne allerede den Gang laa ret højt. Tabel XV angiver Skolernes Fordeling efter den Vægt, de tillægger de forskellige Fag. Det vil ses, at der er meget store Forskelligheder; der er saaledes Skoler, der kun giver Karlene 00 Timer i Dansk, medens andre giver dem ca. 0 ^). Der er kun Fag, som alle Karleskoler har optaget (Dansk, Historie, Geografi, Regning og Gymnastik), og Fag, som alle Pigeskoler har optaget (Dansk, Historie, Regning og Haandarbejde). Endnu i ^^/o var der Skoler, der ikke havde Gymnastik for Karle; og Antallet af Skoler uden Gymnastik for Piger er aftaget fra til. Mest samlet om Gennemsnittet er Gymnastik, idet 0 af de Karleskoler har 0 0 Timer og af de Pigeskoler har 0. Paa Karleskolerne viser endvidere Sundhedslære, Fysik og Geografi en ret ensartet Fordeling, men det er klart, at Tabellens Grupper med en Spændvidde af 0 Timer (fra 0:0 Timer), lettere vil angive Ensartethed i Fag med faa Timer end i Fag med mange. En betydelig Spredning findes ved Oplæsning og Landbrugsfag, hvor der altsaa ikke findes noget typisk Timetal. Tabel XV viser endvidere, at af Naturfagene er Fysik og Sundhedslære vigtigst, medens Zoologi, Botanik og Kemi spiller en mindre Rolle; ) Man er gaaet ud fra, at de paa Indberetningerne opgivne Timetal, hvor intet andet er anført, angiver den enkelte Klasses Timetal, saaledes at Tallet er upaavirket af eventuelle Parallel-Klasser eller Hold. Dog kan det i enkelte Tilfælde være tvivlsomt, om denne Hegel er fulgt.

45 Karle paa Højskoleafd. Mdr. Kursus gargona aux hautes écoles, cours de mois Dansk langue maternelle Skønskrivning calugrapme Oplæsning lecture å haute voix Historie histoire Geografi géographie Fysik physique Zoologi, Botanik zoologie, botanique Kemi cmmie Sundhedslære hygiéne Eegning calcul Tegning dessin Sang chant Grymnastik gymnastique Landmaaling arpentage Landbrugsfag agronomie Lovkundskab connaissance des lois Andre Fag autres branches Danskundervisningen for Højskoleafd, med fuldstændig Specificering. Karle. Détail du danois enseigné (gargons) Læsning lecture Sproglære grammaire. Retskrivning orthographie Stile thémes Skriftlæsning lecture de manuscrit Historieundervisningen f. Højskoleafd, med fuldstændig Specificering. Karle. Détail de Vhistoire enseignée (gargons) Litteraturhistorie Uttérature Nordens Historie h. du Bord Verdenshistorie h. universelle Kirke-, Bibel-, Missionshistorie église, bible Frie Foredrag conférences libres Karle paa Haandværkerafd. Mdr. Kursus gargons, section-métier, cours de mois Geometrisk og stereometrisk Tegning dessin géométrique et stéréométrique Prihaandstegning dessin å main levée... Fagtegning ^) d. professionnel Skønskrivning calligraphie Rundskrift écriture ronde Material- og Konstruktionslære construction Matematik mathématiques Regning calcul Bogføring tenue des livres Naturfag sciences naturelles Dansk langue maternelle Historie histoire Geografi géographie Lovkundskab connaissance des lois Sang chant Gymnastik gymnastique Andre Fag autres branches j Tabel XV. Skolernes Fordeling efter Tabl. X V. Branches S o Gennem Timetal i sus hev cours en r Antal Skoler med et Timetal i et Kursus af écoles réparties d'aprés les heures de lefon du cours o o o o o o o CO IM o 00 o Cl CO Kl t ) CO (N T-H i o CO l-h T-l IM // Klasser med forskellig Art af Fagtegning (Murerfagtegning, Tømrerfagtegning osv.) er betragtet som Parallelhøjeste Tal Uangivet inconnu total «0 n 0 0 n ri H 0 (/ 0 0 " 0 \ n " " " " 0,,. 0 " " n, 00 (/ if,, >i n,,,,. 0,,, i> H ir 00 0 fi n, "

46 Undervisningsfagenes Timetal i ^ /n. d'enseigmment en loioi-^. Karle paa Landbrugssk. Mdr. Kursus gargons aux cours de mois des éc. agronomiques Naturfag Sciences naturelles Planteavl cuume de plantes Husdyrbrug élevage Andre Landbrugsfag autre agronomie.... Almendannende Fag enseignement général Qennems Timetal i sus heu cours en w I Antal Skoler med et Timetal i et Kursus af: écoles réparties d'apréi les heures de le^on du cours o o o æ o 00 o rh 00 o o o T -00 \ 0-0 O 00 \ -0 Uangivet inconnu total n ^ tf It n n n Karle paa Landbrugssk. Mdr. Kursus gargons aux cours de mois des éc. agronomiques Naturfag sciences naturelles Planteavl culture de plantes Husdyrbrug élevage Andre Landbrugsfag autre agronomie... Almendannende Fag enseignement général Piger paa Højskoleafd. Mdr. Kursus filles aux hautes écoles, cours de mois Dansk langue maternelle Skønskrivning calligraphie Oplæsning lecture å haute voix Historie histoire Geografi géographie Fysik physique Zoologi, Botanik, zoologie, botanique Kemi chimie Sundhedslære hygiéne Regning calcul Tegning dessin Sang chant " Gymnastik gymnastique Haandarbejde travail manuel Lovkundskab connaissance des lois Bogholderi tenue des livres Husholdning ménage Andre Fag autres branches Danskundervisningen for Højskoleafd. med fuldstændig Specificering. Piger Détail du danois enseigné (filles) Læsning lecture Sproglære grammaire Retskrivning ortographe Stile thémes Skriftlæsning lecture de manuscrit Historieundervisningen f. Højskoleafd, med fuldstændig Specificering. Piger Détail de l'historie enseignée (filles) Litteraturhistorie littérature Nordens Historie h. du Nord Verdenshistorie h. universelle Kirke-, Bibel-, Missionshistorie église, bible Frie Foredrag conférences libres n «fi,,»» n.» " " " " " n 0 n 0 0 N,, r. fi n it, n fi 0 0 n i> I,, Ir, 0» i> ti I, tt», It It, n», It tt,», ti " " 0 tt, n n w n It n n H tt It ri 0 ti tt klasser, saaledes at deres Timetal kun er medregnet een Gang; har de forskellige Timetal, er der regnet med det