FOLKEHØJSKOLER OG LANDBRUGS SKOLER SAMT HUSHOLDNINGSSKOLER

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MBDDELELSER 4. RÆKKE 04. BIND 4. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4'ne SÉRIE TOME 04 4me UVRAISON FOLKEHØJSKOLER OG LANDBRUGS SKOLER SAMT HUSHOLDNINGSSKOLER I 9^732-9^6 LES HAUTES ÉCOLES POPULAIRES ET LES ÉCOLES AGRO- NOMIQUES ET LES ÉCOLES MÉNAGÉRES EN lo^vsa lo^s/se UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 937

2 Forord. Avant-propos. Nærværende Hæfte, der er en Fortsættelse af de tidligere udsendte Publikationer om Folkehøj- og Landbrugsskolerne, indeholder i alt væsentligt de sædvanlige Oplysninger om disse Skoler, idet man dog i Tabelafdelingen har udeladt Oplysningerne om de enkelte Skoler, men Manuskript hertil foreligger i Departementet og vil kunne stilles til Baadighed for interesserede. I nærværende Hæfte er desuden givet Oplysninger om Husholdningsskolerne i saavidt muligt samme Omfang mm for Folkehøj- og Landbrugsskolerne. Det statistiske Defartement i September 937. EINAR COHN. H. N. Skade.

3 Indholdsfortegnelse. Indledning. A. Folkehøj- og Landbrugsskolerne. Skolerne 2. Eleverne 3. De understøttede Elever Lærerkræfterne 5. Undervisningsfagene B. Husholdningsskolerne... Skolerne 2. Eleverne 3. De understøttede Elever Lærerkræfterne 6. Undervisningsfagene Tabeller. I. Eleverne fordelt paa Afdelinger 9«/8g IL Oplysninger om de af Staten understøttede Elever i Landets Skoleraadskredse 9»*/86 III. Lærernes ugentlige Timetal, Alder, Uddannelse samt Erhverv udenfor Skolen 9'^/a Table des matiéres. Introduction. A. Les hautes écoles popnlaires et les écoles agronomiques.. Écoles. 2. Éléves. 3. Éléves secourus. 4. Instituteurs. 6. Enseignement. B. Les écoles ménagéres.. Écoles. 2. Éléves. 3. Éléves secourus. 4. Instituteurs. 5. Enseignements. Tableanx. I. Eépartition des éléves d'aprés la sect. d'étude 9»^/88. II. Eenseignements sur les éléves secourus par l'état dans les districts de Conseil scolaire l9"/38. III. Le^ons par semaine, åge, instruction et métier supplétif des instituteurs l9»^/se.

4 Tidligere udsendte Publikationer om Danmarks Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. Piiblicatims antérieures sur les hatdes éeoles populaires et les éeoles agronomiques. For I90V05 Og 9»5/^,. Statistiske Meddelelser, 4. Række, 23. Bd., IV. Hæfte. For 906/07 Statistiske Meddelelser, 4. Række, 39. Bd., III. Hæfte. For 9/2 9^6- Statistiske Meddelelser, 4. Række, 54. Bd., I. Hæfte. For 9i«/i 7 920/2. Statistiske Meddelelser, 4. Række, 66. Bd., I. Hæfte. For 92/22 925/26. Statistiske Meddelelser, 4. Række, 78. Bd., IV. Hæfte. For 926/27 930/3. Statistiske Meddelelser, 4. Række, 90. Bd., V. Hæfte.

5 A. Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. Hautes écoles populaires et écoles iigronomiques.. Skolerne. Écoles. I Finansaaret IQ^^s«var ialt 59 anerkendte (statsunderstøttede) Folkehøjskoler og 2 anerkendte Landbrugsskoler i Virksomhed. Som det ses af nedenstaaende Oversigt, har Skolernes Antal siden lo^/ai været ret uforandret, nemlig omkring 60. Højskoler og godt 20 Landbrugsskoler. Højskoler Landbrugsskoler Aar øerne Jylland lait Øerne Jylland lait 9"/ie «/,!,26, / ''<'/8i / / , / »*/ / Selv om det samlede Antal Skoler ogsaa i det sidste Femaar 9*^/32 til 9*736 har ligget ret fast, er der dog sket nogle Forandringer i Femaarets Løb. Der er tilkommet en Højskole i 9*V32> nemlig Tinglev, og i 9^/34 er udgaaet to Højskoler, nemlig Voldby og Vraa. Sidstnævnte Højskole blev paany anerkendt i det følgende Aar; Af Landbrugsskolerne udgik Aarslev i Det skal her bemærkes, at en Skole først optages i Statistikken, naar den anerkendes, d. V. s. naar der gives Statsunderstøttede, ikke naar den oprettes, og en Skole har som Regel været oprettet en Tid, før den anerkendes. Af de i 936 bestaaende 59 Højskoler ejedes 7 af Selskaber og 30 af Forstanderen, medens 2 var selvejende, og af de 2 Landbrugsskoler ejedes 8 af Selskaber og 8 af Forstanderen, medens 5 var selvejende.

6 IV Normalt bestaar en Højskole af en 5 Maaneders Vinterskole for Mænd og en 3 Maaneders Sommerskole for Kvinder, men der findes mange Afvigelser baade med Hensyn til Kursusets Varighed og Fordelingen af mandlige og kvindelige Elever. I 9^^36 havde af de 59 Højskoler 49 baade mandlige og kvindelige Elever, 6 havde alene mandlige og 4 alene kvindelige Elever. De udvidede Højskoleafdelinger, hvoraf der i 9'*/86 0, er gerne fæues for Mænd og Kvinder, men fælles Undervisning paa almindelige Højskoleafdelinger fandtes i 9^/38 kun paa Borups Højskole i København, Den internationale Højskole ved Helsingør, Rønshoved, Haslev udvidede Højskole og Odder. Paa de to sidstnævnte Skoler var Undervisningen kun fælles for Vinterskolens Vedkommende. Af de 2 Landbrugsskoler havde 0 baade Mænd og Kvinder, væsentligst som Følge af Husholdningsafdelingerne paa disse Skoler. To af Højskolerne (Roskilde og Esbjerg) er Arbejderhøjskoler og besøges fortrinsvis af unge Arbejdere fra Byerne. I Tabelafdehngens Tabel I er Eleverne fordelt paa Afdelinger. En stor Del af Skolerne havdeflereafdelinger, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt, hvor Tallene er sidestillede med de tilsvarende for og IQ^U^- Højskoler Antal Afdelinger Landbrugsskoler Mænd Kvinder Mænd Kvinder 9"/., 9"/.6 9"/, 9"'/ai 9"/s. 9'Vs, 9'73 9»/M Alm. Højskoleafdeling »»»»»» Udvidet Højskoleafd »»»»»» Haandværkerafdeling »»»»»»» Gymnastikafdeling »»»»»»»»»»»»»»»»» Alm. Landbrugsafdeling 7 4 4»»» »»» Udvidet Landbrugsafd.»»»»»» 3 9»»»»»»»»» 4 3 5»»»» 4 4 4»»» Kontrol- og Foderm.af d.»»»»» 4 6 4»»» Skovbrugsafdeling»»»»»»»»» Hnsholdningsafdeling..»»» 4 7 3»»» 9 Tilsammen

7 IV Paa Højskolerne er det samlede Antal Afdelinger steget lidt for saavel Mænd som Kvinder. For Mænd er der Stigning for almindelige Højskoleafdelinger og almindelige Landbrugsafdelii^er (paa Højskoler),medens der er Nedgang i Antallet af udvidede Højskoleafdelinger. For Kvinderne er Antallet af almindelige Højskoleafdelinger steget ret stærkt, medens der er Nedgang for udvidede Højskoleafdelinger og Husholdningsafdelinger. Paa Landbrugsskolerne er Antallet af Afdelinger for Mænd steget lidt. Stigningen hidrører udelukkende fra Antallet af udvidede Landbrugsafdelinger, medens der er en mindre Nedgang i Antallet af almindelige Landbrugsafdehnger. Kvinder findes næsten kun paa Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger, og disses Antal er gaaet noget ned. Af nedenstaaende Oversigt fremgaar, at af de 59 Højskoler i 9»V36 havde 37 kun een Art Afdehng, nemhg 35 ahnindehge, udvidet og Gymnastikafdeling, 8 Skoler havde hver to Arter af Afdelinger og 4 Skoler havde tre Arter af Afdelinger. Af de 2 Landbrugsskoler var de to Havebrugsskoler, og af de 9 egenthge Landbrugsskoler havde 3 kun een Afdeling, 0 havde hver to Arter af Afdelinger, 4 havde tre Slags Afdelinger, og endelig havde 2 Skoler hverfireforskellige Afdelinger. Antal Højskoler med: 9»V86 l^^'vai IS^/ZR Alm. Højskoleafd Udvidet Højskoleafd Gymnastikafd» Alm. Atd.-f-Udv. Afd Alm. Afd.+Landbrugsafd Alm. Afd.+ Haandværkerafd Alm. Afd.+ Husholdningsafd 2 B Alm. Afd.+Uddelerafd»» Alm. Afd.+ Gymnastikafd»» Alm. Afd.4- Landbr.afd.4- Haandv.atd»» Alm. Afd.+ Udv. Afd.+ Haandv.afd 2 2 Alm. Afd.+Landbr.afd.+Hush.afd 2 2 Alm. Afd.+ Haandv.afd.+ Gymnastikafd» Alm. Afd.+ Landbr.afd.-f- Haandv.afd.+ Hush.afd..»» I alt ~

8 IV 0 Antal Landbrugsskoler med: IS^^/s«9»<>/3i 9^^U Alm. Landbrugsafd 3 2 Havebrugsafd Havebrugsafd.-}- Husholdningsafd»» Alm. Landbr.afd.+ Udv. Landbr.afd Alm. Landbr.afd.+ Husholdn.afd Alm. Landbr.afd.+ Skovbrugsafd Alm. Landbr.afd.+ Udv. Landbr.afd.-(- Mejeriafd... Alm. L.afd.+Udv. L.afd.+Kontrolass.ogFoderm.afd. Alm. L.afd.+Udv. L.afd.+Husholdn.afd 2» Alm. L.afd.+ Kontrolass.afd.+ Beslagkursus...»» Alm.L.afd.+Udv.L.afd.4-Mejeriafd.+Kontrolafd... Alm.L.afd.+ Udv.L.afd.+ Kontrolafd.+ Hush.afd...» Alm. L.afd.+ Udv. L.afd.-j- Kontrolafd.+ Beslagkurs.»» I alt Af Højskolerne havde 2 Haandværkerafdeling, 6 havde Landbrugsafdeling og 4 havde Husholdningsafdeling. Af Landbrugsskolerne havde 9 udvidet Landbrugsafdeling og 8 Husholdningsafdeling i Forbindelse med andre Afdelinger. AUe de omtalte Skoler var anerkendte af Staten og modtog i Statstilskud, opført paa Undervisningsministeriets Budget, for 9^/3$ ca Kr.; desuden modtog 30 Højskoler og 9 Landbrugsskoler fra de respektive Amtsskolefond henholdsvis 76 Kr. og Kr., 6 Højskoler fra Handelsministeriet til Haandværkerafdelinger ca Kr., 4 Højskoler fra Kommuner Kr., 4 Højskoler fra Banker og Sparekasser 540 Kr. og 8 Skoler andetsteds fra ca Kr. 2. Eleverne. Éléves. I statistiske Meddelelser 4. R. 23. B. IV Hæfte findes en Tabel over Elevantallet i hvert Aar fra den første Højskoles Oprettelse i 844 og til 905. Idet der henvises til denne Tabel skal i nedenstaaende Tabel kun anføres det gennemsnitlige JElevtal i femaarige Perioder fra 90/02 og Elevtallet i de 6 sidste Aar enkeltvis. Det fremgaar af Tabellen, at det samlede Elevtal har været betydeligt mindre i det sidste Femaar end i de nærmest forudgaaende

9 IV Tabel. Elevantallet paa Høj- og Landbrugsskoler Tableau. Nonibre des éléves des havies écoles populaires et des écoles agronomiques. j.. Apni --dl. Mails éléves des h. éc. pop. Mænd hotmms Kv. fem. I alt total éléves des ée. agronom. Mænd kommes Kv. fem. I alt total Folkehøjskoleelever Landbrugsskoleelever Høj- og Landbrugsskoleelever total tusammen Landbrugs- Kvinder skole paa elever i Højskole i Procent af Procent af samtlige samtlige Elever Høj &éveh agronom, skoleelever sur 00 femmessur 00 éléves éléves des h. ée. 9»Vo2-''Vo6gsntl »V07-"/u J^9"/i2 ^Vie "/ ^^0/2i / -i-a /22 25/ / a«/27-^»/3x Q8/ 35/ «/ »V ^ / V V Femaar, særlig paa Grund af en betydelig Nedgang i det gennemsnitlige Elevtal paa Landbrugsskolerne. Skolerne søges dog stadig af betydeligt flere Elever end før 94. Indenfor det sidste Femaar har det samlede Elevtal ligget mellem ca i 9*2/33 og knap i Af Enkeltheder skal fremhæves det betydeligt mindre Besøg af Mænd paa Højskolerne i 9^^36 i de nærmest foregaaende Aar og den stærke Nedgang i Kvindernes Besøg paa Landbrugsskolerne (Husholdningsafdelingerae). I Tabellens næstsidste Kolonne er vist, hvor stor en Procent af samtlige Elever, der søgte Landbrugsskolerne. Procenten, der indenfor det sidste Femaar har været ret konstant, er for dette Femaar kun 28 mod 3 i det foregaaende Femaar. Det maa dog erindres, at godt et Par Hundrede af Højskolernes Elever søger disse Skolers Landbrugsafdelinger.

10 IV 2 I Tabellens sidste Kolonne er angivet, hvor stor en Procent af Højskolernes Elever, der var Kvinder; kun for Højskoleelever er Tal anført, da Undervisningen paa Landbrugsskolerne med Undtagelse af Husholdningsundervisningen næsten udelukkende er Fagundervisning for Mænd. Det ses, at Kvinderne i det sidste Femaar har udgjort en hdt mindre Andel af Højskolernes samlede Elevtal end i forrige Femaar. Indenfor det sidste Femaar har Procenten været ret varierende, fra 45 i 9'733 og 9^^/34 til 5 i 9^^36? i hvilket sidste Aar Kvinderne altsaa var i Flertal paa Højskolerne. Antallet af kvindelige Elever i det hele udgjorde 37 pct. af det samlede Elevtal for det sidste Femaar. Det maa dog her erindres, at Mændene er mindst 5 Maaneder paa Kursus, medens Kvinderne i Ahnindelighed kun søger Skolerne i 3 Maaneder. Til Belysning af Elevbesøget i de enkelte Maaneder skal meddeles følgende Oversigt: Elevbesøget i de enkelte Maaneder: Højskoler Landbrugsskoler 9"/.. 9"/,i IS'"/, Maj Juni JuU August September Oktober November December Januar Februar Marts Paa Højskolerne ses de fleste af Eleverne at have gennemført henholdsvis det hele 3 Maaneders Sommerkursus og det 5 Maaneders Vinterkursus; ca. 200 manduge Elever har dog først paabegyndt Undervisningen fra Januar Maaned. Elevtallene i April hidrører fra Elever paa de udvidede Afdelinger, navnlig paa Askov. Tallene for

11 3 Maanedeme August Oktober hidrører fra korte Kursus af forskellig Art. Ogsaa paa Landbrugsskolerne er der en Stigning i Elevtallet fra Januar Maaned, og naar her till%e er ret mange Elever i Foraarsog Sommermaanedeme, skyldes dette dels de udvidede 6 og 9 Maaneders Kursus, dels Husholdningsafdelingeme. Som foran nævnt, er Besøget paa disse sidste Afdelinger i Løbet af Femaaret gaaet stærkt tilbage, hvilket forklarer de betydeligt lavere Tal for Maanedeme Maj Juli i 935/35 i Sammenligning med 9^/3. Højskolernes Vinterkursus viser noget højere Tal i 9^736 end i 9^/3, medens Tallene for Sommerkursus (Maj Juli) er gaaet noget ned. Landbrugsskolernes Vinterkursus (November Marts) viser nogen Nedgang i 9^/36 i Sammenligning med 9^/3. Disse Skolers Sommerkursus er omtalt lige foran. Elevernes Fordeling paa de forskellige Afdelinger i 9^^36 sammenlignet med 9^/3 fremgaar af efterfølgende Oversigt, jfr. iøvrigt Tabelafdelingens Tabel. Langt det overvejende Antal af Eleverne søger paa Høj- og Landbrugsskolerne disses almindelige Afdeling. Paa Højskolerne søger et betydeligt Antal (mest Kvinder) udvidet Afdeling og Gymnastikafdeling, medens paa Landbrugsskolerne de næsthøjeste Antal Elever søger Mejeriafdeling og udvidet Afdeling. Kvinderne paa Landbrugsskolerne søger næsten udelukkende Husholdningsafdehng, og ^/^ af de Kvinder, som søger Hnsholdningsafdeling, findes paa Landbrugsskolerne. I Sammenligning med 9*'/3i er der for saavel Høj- som Landbrugsskoler Nedgang i Antallet af Elever paa almindelig Afdeling og Stigning paa udvidet Afdeling. Ogsaa Gynmastik- og Mejeriafdeling viser Stigning, medens Elevtallet paa Husholdningsafdeling er gaaet meget stærkt tilbage. Om Elevernes Livsstilling foreligger som Regel kun Udet specificerede Oplysninger (om de understøttede Elevers Livsstilling, jfr.

12 IV 4 Højskoler Høj- og Landbrugsskoler Landbr.sk. 9'*/86 Mænd Kvinder Tiis. Mænd Kvinder Tiis. ^ Alm. Høj skoleaf d »»» 4 68 Udv. Højskoleafd »»» 729 Haandværkerafd... 68» 68» 79 Gymnastikafd »»» 557 Alm. Landbrugsafd. 266» » Udv. Landbrugsafd.»»» 292» Havebrugsafd»»» Mejeriafd»»» 432» Kontrolassistent- og Fodermesterafd...»»» 32» Skovbrugsafd»»» 28» Husholdningsafd...» 66 66» Tilsammen Alm. Højskoleafd »»» 4797 Udv. Højskoleafd »»» 632 Haandværkerafd... 68» 68 7» 7 76 Gymnastikafd »»» 423 Alm. Landbrugsafd. 268» » & Udv. Landbrugsafd.»»» 22» Havebrugsafd»»» Mejeriafd»»» 36» Kontrolassistent- og Fodermesterafd...»»» 6» 6 6 Skovbrugsafd»»» 26» Husholdningsafd...» 9 9» Tilsammen Høj- og Landbrugsskoler tiis. 9*^36 IS'Vsi 9*^26 Id^Vii. Alm. Højskoleafd O Udv. Højskoleafd Haandværkerafd Gymnastikafd Uddelerafd»» 3 & Alm. Landbrugsafd Udv. Landbrugsafd (6 23 Havebrugsafd & Mejeriafd..: Kontrolassistent- og Fodermesterafd Skovbrugsafd »- Husholdningsafd Tilsammen B

13 5 Afsnittet om disse), men det kan dog anføres, at 42 eller knap 5 pct. af det samlede Elevantal var Haandværkere; i Forhold til det samlede Antal Mænd paa Højskole udgjorde de 3pCt. I 9^/3 var Procenterne henholdsvis 6 og 7, og der er saaledes nogen Tilbagegang i Haandværkemes Søgning af Højskolerne. Om Elevernes Forældres Livsstilling skal meddeles nedenstaaende Tabel 2, hvor de paagældende Oplysninger i 9^^36 savnedes for 869 Elever, og disse er derfor udeladt af Procentberegningen. Tabel 2. Elevernes Fordeling efter Foraeldrenes Livsstilling. Tableau 2. Répartition des éléves d'aprés la.profession de leurs parents. 9*^36 ' I alt absohite Tal total, chifres absolm Oaardmænd, pays. propriét. Husmænd petits propriét. Arbejdere ouvriers Haandværkere artisans Andre og uang. autres et inc. TUs. total Samlet Elevantal paa Høj- {^^""^ ' og Landbrugssk. total desl Kvinder/mmes éléves d. deux group. d'écol. fiig, tgtal r j Højskoler hautes écoles pop Mænd Landbrugssk. écoles agronomiques pct. pct. pct. pot. pa. pct. ' Tilsammen total i Højskoler Landbrugsskoler Tilsammen Højskoler > Landbrugsskoler Tilsammen la^o/sx ; 9^% Af Tabellen fremgaar, at 50 pct. af Eleverne var Børn af Gaardmænd og 4 pct. af Husmænd i 9^^36) og at den procentvise Forde-

14 IV 6 ling i det væsentlige var den samme som i 9^/3. De mandlige Elever er hyppigere end de kvindelige Elever Børn af Gaardmænd, Husmænd og Arbejdere, medens det omvendte er Tilfældet for Børn af Haandværkere og»andre«(væsentlig Handlende, Lærere og andre Tjenestemænd). Gaardmandssønneme er forholdsvis stærkest repræsenteret paa Landbrugsskolerne, medens Husmandssønneme er stærkest repræsenteret paa Højskolerne. For de kvindehge Elever er Forholdet det omvendte. Herefter var 59pCt. af Landbrugsskolernes Elever Børn af Gaardmænd mod kun,48 pgt. paa Højskolerne. Arbejder- og Haandværkerbøm søgte forholdsvis hyppigst Højskolerne. Eleverne havde gennemgaaende kun den Foruddannelse, som Folkeskolen giver, men der foreligger dog Oplysning om, at 04 af Tabel 3. Elevernes Fordeling efter Alder. Tableau 3. Répartition des éléves par åge. I alt ab Aar solnte Aar Aar Aar og der Uang. TOs. Tal over Samlet Elevantal paa f Høi-og Landbrugs-<^ skoler. [ Tiis Mænd ' pa. pa. pct. pa. pa. pa Landbrugsskoler 2 48» Tilsammen Kvinder < Landbrugsskoler... 88» Tilsammen » Højskoler 6366» Tilsammen » » ''U,

15 7 IV Højskolernes og 3 af Landbrugsskolernes Elever, svarende til henholdsvis 6 og 2 pct. af det samlede Elevtal i 9^V86» havde modtaget yderligere Uddannelse. Af Højskoleeleverne havde i 9'73«704 ( pct.) og af Landbrugsskoleeleveme 627 (24 pct.), tilsammen 33 eller 5 pct. tidligere været paa Høj- euer Landbrugsskole (jfr. Tabel I). Om Elevernes Alder skal meddeles foranstaaende Tabel 3, jfr. Tabelafdelingens Tabel I. For 869 af samtlige Elever var Alderen uoplyst, og disse Elever er ikke medtaget ved Procentberegningen. Det ses af Tabellen, at 80 pct. af Eleverne i ^ var i Alderen 8 25 Aar, kun 5pCt. under 8 Aar og 5pCt. over 25 Aar. Landbrugsskolernes Elever var gennemgaaende ældst, idet her 28 pct. var over 25 Aar mod llpct. paa Højskolerne. Samme Forhold gør sig gældende for baade Mænd og Kvinder, men iøvrigt var Mændene gennemgaaende noget ældre end Kvinderne, af hvilke kun 9 pct. var over 25 Aar mod 20 pct. for Mændene. Eleverne under 8 Aar søgte hyppigst de almindelige Højskoleafdelinger. Om Elevernes Fordeling efter Hjemsted gives Oplysning i nedenstaaende Oversigt. Højskoler Landbrugsskoler Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ti Is am men 93^36 Hjemsted: Andre Afdelinger Andre Afdelinger Højskoleafdeling Haandværkerafdeling Landbrugsafdeling Højskoleafdeling Landbrugsafdeling Andre Afdelinger I alt 93^36 93»/,x København, Landdistrikterne Færøerne 3»»» 9 2» » 6 2»» » Tilsammen I l^^lsi var kun ca. Vo af Eleverne fra København eller Provinsbyerne, skønt Vs af Befolkningen hører hjemme her. Forholdet er omtrent som i 9^/3i. Antallet af Udlændinge var betydeligt større i 936/38 end i 9^^^, nemlig 28 mod 44. statistiske Meddelelser. 4. Bække

16 IV 8 3. De understøttede Elever. Éléves seeourus. Om de understøttede Elever gives Oplysning i Tabel I og II. De i Tabel I meddelte Oplysninger hidrører fra Indberetniageme fra hver enkelt Skole, medens Oplysningerne i Tabel II skyldes Indberetning fra Amtsskolefondene. Det fremgaar af Tabel I, at det største Antal Understøttelser i Forhold tu Elevtallet gives til Elever paa Højskolernes Landbrugsafdelinger, ligesom Eleverne paa saavel Høj- som Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger ofte faar Understøttelse. Eleverne paa de udvidede Afdelinger samt paa Mejeriafdeling faar sjældent Understøttelse. Tabelafdelingens Tabel II giver Oplysning om de af Staten gennem Amtsskolefondene understøttede Elever og om de uddelte Beløb. Nedenstaaende Oversigt viser Antallet af indgivne og bevilgede Ansøgninger i nogle af de senere Aar. Ansøgninger Bevilgede Bevilgede i pct. af Ansøgliinger Bevilgede i pct. af Elever H. L. I alt H. L. I alt H. L. I alt H. L. I alt Mænd.. Kvinder * /8- Tiis ^ i Mænd.. Kvinder Tiis (H. = Højskoler, L. = Landbragsskoler). Antallet af Ansøgninger var i lø^vae betydeligt større end i ^^/si^ og da Antallet af bevilgede Ansøgninger ikke steg i samme Forhold, faldt Procenten for bevilgede Ansøgninger fra 76 i l^jzi til 67 i 935/36- I Forhold til ElevtaUet har dog ilere modtaget Under

17 9 støtteise i IQ^Vgg, nemlig 43pCt. mod 36pCt. i l^ui. Betydeligt flere Kvinder end Mænd faar Understøttelse, nemlig 5 pct. af Kvinr deme mod 38pCt. af Mændene, og dette gælder baade for Høj- og Landbrugsskolerne, men især for de sidste. Antallet af bevilgede Ansøgninger i Forhold til Elevtallet er større for Højskolerne end for Landbrugsskolerne, hvor Eleverne hyppigere er Gaardmandssønner (jfr. Tabel 2) og derfor maaske økonomisk noget bedre stillede. Tabel giver ogsaa Oplysning om de understøttede Elevers og deres Forældres Livsstilling. I lo'^/gg var 33 pct. Børn af Gaardmænd, 30 pct. Børn af Husmænd, 9 pct. af Haandværkere, 7 pct. af Arbejdere og 2pCt. Børn af»andre«, d. v. s. Handlende, Tjenestemænd m. v. Procenten var i Forhold til 9^73 noget større for Gaardmænd og noget mindre for Arbejdere, medens de øvrige Procenter var ret uforandred^. Af de understøttede Elever har de fleste opgivet sig som Tyende, saaledes i IQ^^/sj 64 pct. af Mændene og 78 pct. af Kvinderne, mod i 9^73 henholdsvis 67 og 85pCt. 5pCt. saavel af Mændene som af Kvinderne havde haft Ophold hos Forældrene, og 7pCt. af Mændene var Haandværkere ligesom, i 9^/3. Tabel 4. Understøttelsens samlede og gennemsnitlige Beløb. Tableau 4. Les secours. Højskoler Landbrugsskoler Nemlig hautes écoles pop. écohs agronom. I alt dont total Mænd Kvinder Mænd Kvinder Øerne Jylland" hammes femmes Jiommes femmes iles Jutland Kl. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 9«V 'V»i a. 9*^/ GennemsnitKg pr. Elevmaaned moyenne par moxs 93^/36 29,58 28,38 3,52 33,34 29,79 29,85.29,75., IQ'Vzi 34,36 32,40 36,72 37,90 34,55 36,6 34,7 i9'»v26 39,39 39,4 47,68 47,9 4,90 43,27 4, 45,64 39,40 5,36 44,4 44,96 47,5 43,43

18 IV 20 Understøttelsernes samlede og gennemsnitlige Beløb fremgaar af foranstaaende Tabel 4. Understøttelsernes samlede Beløb androg i 9^^36 ca Kr. eder omtrent samme Beløb som i 9^3. Øerne fik ca Kr. og Jylland ca Kr.; Højskoleeleverne fik ca Kr. og Landbrugsskoleeleveme ca Kr.; Mændene fik Kr. og Kvinderne fik Kr. Den gennemsnitlige Understøttelse pr. Elevmaaned var i 9^^36 P^-^- Højskolerne ca. 29 Kr. og paa Landbnigsskoleme ca. 32 Kr. mod ca. 33 og ca. 37 Kr. i 9^/3. Understøttelsen pr. Maaned var i 9^^36 næsten ens paa Øerne og i Jylland. Den maanedlige Betaling for Kost, Logi og Undervisning var i 9*736 i Almindelighed 70 å 75 Kr., henholdsvis paa Høj- og Landbrugsskoler. 4. Lærerkræfterne. Instituteurs. Det samlede Antal Lærere og Lærerinder er fra 9^/3 til 9^^36 for Højskolerne steget fra 599 til 627 og for Landbrugsskolerne faldet fra 232 til 24, jfr. Tabel 5. Det gennemsnitlige Antal af Lærere og Lærerinder var i 9^736 pr. Højskole og 0,2 pr. Landbrugsskole mod henholdsvis 0,2 og 0,5 i 9^/3. For Højskolerne er der Stigning i saavel Antallet af Lærere som Lærerinder, særlig i Antallet af faste Lærerkræfter. For Landbrugsskolerne er Antallet af Lærere omtrent uforandret, medens Antallet af Lærerinder er gaaet stærkt ned. For de 59 Højskoler var der i 9'V36 55 Forstandere og 5 Forstanderinder, idet Snoghøj Folke- og Gjrmnastikhøjskole havde 2 Forstanderinder, og for de 2 Landbrugsskoler var der 23 Forstandere, idet Høng og Graasten Landbrugsskoler havde hver 2 Forstandere. Naar Antallet af Lærerkræfter er forholdsvis stort, skyldes det, dels at mange Lærere og Lærerinder kun har faa Timer, dels at en stor Del af dem kun underviser enten om Sommeren eller om Vinteren, jfr. Tabelafd. Tabel III. Det er dog kun Højskolerne, der har Undervisningen delt i Sonmier- og Vinterskole, og Sondringen mellem Helaars-. Vinter- og Sommerlærere er derfor kun foretaget ved disse Skoler.

19 2 IV Tabel 5. Høj- og Landbrugsskolernes Lærerkræfter. Tableau 5. Le corps enseignant des hautes écoles populaires et des agronomiques. Højskoler havtes écoles Landbrugsskoler écoles agronomiques Lærere inslituteurs 9/ai 9«/.. 9"'/ 9«/«9»/u Forstandere directeurs Faste Lærere institut, fixes Timelærere id. payés p. kfon Lærerinder institutrices I alt total Forstanderinder diredriees »»»» Forstanderes Hustruer épouses des directeurs Faste Lærerinder institu Timelærerinder id. payées alt total Ved Beregningen af de ugentlige Timetal har man for Helaarslærerne taget Gennemsnittet af deres Timetal i Sommer- og Vinterskoler. Af Højskolernes samlede Antal af Lærere og Lærerinder i 93«/3e, ialt 627, underviste 223 baade Sommer og Vinter, 235 kun om Vinteren og 69 kun om Sommeren. Det er overvejende Lærere, der underviser hele Aaret og om Vinteren, og overvejende Lærerinder, der kun underviser om Sommeren. Ca. en Tredjedel af Lærerkræfterne havde under 7 ugentlige Timer, og ca. tre Femtedele havde under 3 Timer. Timelærerne har, som man kunde vente, de laveste Timetal Paa Landbrugsskolerne havde Lærerne endnu lavere Timetal, idet her næsten Halvdelen af de samlede Lærerkræfter havde under 7 ugentlige Timer, hvilket skyldes Undervisningen i Specialfag med faa ugentlige Timer. I Tabelafd. Tabel III gives endvidere Oplysning om Lærernes Alder. For knap en Femtedel af Lærerne og Lærerinderne var i IQ^Vae

20 IV 22 Alderen ikke opgivet; ser man bort fra disse, var af Lærerne ved Højskolerne 26 pct. under 30 Aar mod 3 pct. i Kommuneskolerne paa Landet i 93, jfr. Stat. Medd. 4. R. 94B.. Hæfte, Børneskolen i Aarene Ved Landbrugsskolerne var 5pCt. af Lærerne under 30 Aar. Af Lærerinderne var ved Højskolerne 40 pct. under 30 Aar mod 20 pct. ved Kommuneskolerne. Over 60 Aar var 6 å 7 pct. af Lærerne ved Høj- og Landbrugsskoler og 3 pct. af Lærerinderne ved Højskolerne mod henholdsvis 9 og 4 pct. ved Kommuneskolerne paa Landet. Forstanderne var gennemgaående ældre end Lærerne, og af de sidste var Helaarslærerne ældre end Sommerog Vinterlæreme og Timelærerne ældre end de faste Lærere; ofte er det Folk bosatte i Skolens Nærhed, der er Timelærere, og som, jfr. ovenfor, ogsaa har det laveste Timetal. Af Højskolernes Lærere havde ca. en Tredjedel akademisk Ud- ' dannelse, og af disse var mange Teologer, som oftest Præster, der virkede som Timelærere ved Skolerne, men dog ikke sjældent som Forstandere og faste Lærere. Af Lærere med anden Universitetsuddannelse var mange cand. mag. eller mag. art. Den hyppigste Uddannelse var derefter Seminarie-Uddannelse (94), 52 havde Landbrugseksamen og 49 havde Højskole-Uddannelse. Lærerne med Landbrugseksamen virkede navnlig ved Højskolernes Landbrugsafdelinger. Akademikerne var stærkt repræsenteret baade blandt Forstandere, faste Lærere og Timelærere, medens Seminarie- og Landbrugsuddannelse var hyppigst blandt faste Lærere og Højskoleuddannelse blandt Forstandere. Af Lærerinderne havde ca. en Fjerdedel Seminarie-Uddannelse og ca. en Sjettedel Højskole-Uddannelse. Kun 9 havde akademisk Uddannelse. Ved Landbrugsskolerne var Uddannelsen fra Landbohøjskolen det overvejeride, idet to Tredjedele af Lærerne havde denne Uddannelse, medens kun en Niendedel havde Seminarie- og Højskole-Uddannelse. I Tabelafdelingens Tabel III gives ogsaa Oplysning om Lærerkræfternes andre Erhverv. Efter Opgivelserne skulde over Halvdelen af Lærerne og tre Fjerdedele af Lærerinderne ikke have andet Erhverv; disse findes ganske naturligt hyppigst blandt Forstandere og faste

21 IV Lærere og Lærerinder. Det hyppigst forekommende»andet Erhverv«var ved Højskolerne anden Lærervirksomhed. Flere af Lærerne var Præster, Konsulenter m. v.. Landbrugere og Haandværkere (ved Haandværkerafdelingeme). Ved Landbrugsskolerne var en Fjerdedel a,f Lærerne Konsulenter m. v. og en Sjettedel Landbrugere o.., ligesom et ret betydehgt Antal havde anden Lærervirksomhed Ved Siden af. 5. Undervisningsfagene. Enseignement.... Nedenstaaende Tabel 6 giver Oplysning om Undervisningsfagene i de Højskoler, hvis Kursus er i Overensstemmelse med den almindelige Type: 5 Maaneders Skole for Mændene og 3 Maaneders Skole for Tabel 6. Undervisningsfagenes gennemsnitlige ugentlige^) Timetal paa Højskoleafdelinger med normal Kursuslængde. Tableau 6. Moyenne des le^ons par semaine des branches d'enseignement dans les hauies écoles populaires å cours d'une durée normale. Mænd hommes (6 Mdr. Kursus) {cours de 5 mois) Kvinder femmes (3 Mdr. Kursus) ' {cours de 3 mois) 9"/». 9"/«9» /ai 9^Vs-e 9"'/m, 9"/«Dansk la langue maternelle 8,2 8, 7,9 8, 8,5 7,9 7,3 7,4 Skønskrivning calugraphie. 0,5 0,5 0,7 0,8 0,3 0,3 0,3 0,4 2,3 2,3 2,9 4,7 2,0 2,8 2,9 5,6 Historie, Lovkundskab histoire, connaissance des,0 0,2 0,8 9,0 9,9 0,7,2 8,7 Oeografi géographie,8,9,9 2,0,3,9,9,9 I*Jaturfag, Sundhedslære sciences naturelles, hy- 3,3 3,6 3,5 3,5 3,8 4,0 3,3 3,3 5,7 5,7 6,5,6,4 4,4 3,9 4,0 3,8 Tegning dessin 2,3,8 2,5 2, 0,7 0,6 0,4 0,7,8,7,4,4 2, 2,4,9,7 Gymnastik gymnastique... 6,4 5, 4,8 4,6 5,6 5,4 6,4 5,4 Haandarb. travail manuel.»»»» 9,2 0,7 9,6 9,8 Landbrugsfag agronomie.. 7,0 6,6 5,2 4,6»»»» Husgerning ménage»»»»,8 0,7,3 Andre Fag autres branches 7,2 4,9 2,4 2,0 4,4 3,3,5 2,2 I alt total... 66,5 52,4 49,5 48,2 64,0 64,6 5,0 60,9 ') Det gennemsnitlige ugentlige Timetal er beregnet ved at dividere det samlede Timetal i et 5 Maaneders Kursus med 9, i et 3 Maaneders Kursus med 2.

22 IV 24 Tabel 7. Skolernes Fordeling efter Under- Tdbleau 7. Branches!«ft [Antal Skoler med et Timetal i et Kursus af éeoies réparties d^aprés les keures de Isfon du cours Mænd paa Højskoleafd. 5 Mdr. Kursus Jiommes aux hautes écoles, cours de 5 mois Dansk langue maternelle Skønskrivning calugraphie Oplæsning lecture å haute voix Historie histoire Samfundslære sociologie Lovkundskab connaissance des lois Geografi géographie Fysik physique Kemi chimie Zoologi, Botanik soologie, iotanique Sundhedslære hygiéne Regning calcul Tegning dessin Sang chant Gymnastik gymnastique Landmaaling arpentage Landbrugsbogholderi tenv des limes agron. Landbrugs!ag iøvrigt autres matiéres agron.. Andre Fag autres branches Danskundervisningen for 25 Højskoleafd, med fuldstændig Specificering. Mænd. détail du danois enseigné (hommes) Læsning leeture Sproglære grammaire Retskrivning orthographie Stile thémes Historieundervisningen f. 3 Højskoleafd. med fuldstændig Specificering. Mænd. détail de Vhistoire enseignée (Jiommes) Litteraturhistorie littérature Nordens Historie h. des pays nordiqv^s... Verdenshistorie histoire universelle Kirke-, Bibel-, Missionshistorie église, bible. Mænd paa Haandværkerafd. 5 Mdr. Kursus hommes, section-métier, cours de 5 mois Geometrisk og stereometrisk Tegning dessin géométrique et stéréométrique Frihaandstegning dessin å main levée Fagtegning dessin professionel Material- og Konstruktionslære construction Matematik mathématiques Regning calcul Bogføring tenue des livres Naturfag sciences naturelles Dansk langue maternelle Historie histoire Geografi géographie Lovkundskab connaissance des lois Sang chant Oplæsning lecture å haute voix Gymnastik gymnastique Andre Fag autres branches Gennem Timetal sus heu cours en i o o T ih i Ol I alt total 65»»»»> »» »»»»»»»»» »»»»» »»»»» » »»»»»»»» »»» )>»» 46 35» »»»»»»» »»»»»»» »»»»»»»»»» »»»»»» »»»»»»»»» 46 08»»» »»» »»»» »»»»»»»» 45 03»» »»» »»»»»»»» »»»»»»»»» »» » » »»»»» »»»»» »»»»»» »»»»»»» 25 42» 8 8 4»»»» 3 49» 6 7 4» 3»»»» 3 46» »»»»»» 3 47» » * * 3 43»»»»» 6 3»»»» »»»»»»»» 28»»»»»» »»»»»» 6 9»»»»»»»»»» 93»»» 4 5»»»»» »»»»»»»»» »»»»»»»»» 28»»»»» 8»»»» 88»» 2 3 3»»»»» 9 6 5»»»»»»»»»» »»»»»»» »»»»»»»»»» 5 9»»»»»»»»»» 72» 3 2» 4»»»»»» 4 4 3»»»»»»»

23 visningsfagenes Timetal i IQ^^lsa- Senseignement en IQ^^U^. 25 IV Antal Skoler med et Timetal i et Kursus af écoles réparties d'aprh les keures defepondu cours Mænd paa Landbrugssk. 5 Mdr. Kursus kommes aux cours de 5 mois des écoles agronomiques Naturfag sdences naturelles Planteavl culture de plantes Husdyrbrug élevage Andre Landbrugsfag autre agronomie Almendannende Fag enseignement général.. Mænd paa Landbrugssk. 9 Mdr. Kursus hommes aux cours de 9 mois des écoles agronomiques Naturfag sdences naturelles Planteavl culture de plantes Husdyrbrug élevage Andre Landbrugsfag auire agronomie Almendannende Fag enseignement général. Kvinder paa Højskoleafd. 3 Mdr. Kursus femmes aux hautes écoles, cours de 3 mois Dansk langue maternelle Skønskrivning calligraphie. Oplæsning lecture å haute voix Historie histoire Samfundslære soeiologie Geografi géographie Fysik physique Kemi chimie Zoologi, Botanik soologie, iotanique Sundhedslære hygiéne Kegning calcul Tegning dessin Sang chant Gymnastik gymnastique Haandarbejde travail manuel Husgerning ménage Bogholderi tenue des livres Andre Fag autres branches Danskundervisningen for 26 Højskoleafd. med fuldstændig Specificering. Kvinder. détail du danois enseigné (femmes) Læsning lecture Sproglære grammaire Retskrivning ortographie Stile thémes Historieundervisningen for 27 Højskoleafd, med fuldstændig Specificering. Kvinder. détail de Vhistoire enseignée (femmes) Litteraturhistorie littérature Nordens Historie h. des pays nordiques Verdenshistorie histoire universelle Kirke-, Bibel-, Missionshistorie église, bible.. Timetal I sus heu cours en t o o i s 64»»»» 5 3»» 2 69»»»»» 2» 4 5»» 2 79»»»»»» »» 2 50»»» 2 2 5»»» 2 339»»»»»» * 307»»»»»» »»»»»»»» »»»»»»»»» »»»»»»»» »»»»»»» 2»» »»» »» 3» »»»»»»»»»» 3» »»»»»» 3» 0»»» »»»»» »»»»»»»» »»»»»»»»»» »»»»»»»»» »»»»»»»»»» »»»»»»»»» » 2»»»»»»»» 39 53»» 4 5 7»»»»» » i )>»»»»»»» »»»»»»»»» 39 67» »»»»» 39 0»» »»» » 2»»»» »»»»»»»»» »»»»» »»»»» »»»»» 2ft »».»»» »»»»» »»»»»»» »»»»»» »»»»»»» »»»»»»»» 27 eo

24 IV 26 Kvinderne, medens de Skoler eller Afdelinger, som har Kursus af Anden Varighed eller af speciel Art, er udeladte. Mange af Skolerne har ikke givet saa specificerede Oplysninger om Dansk- og Historieundervisningen, som Indberetningsskemaet angiver, og man har derfor for Skolerne under eet, i Tabel 6, optaget disse Fag som samlede Faggrupper, men i foranstaaende Tabel 7 givet specificerede Oplysninger om de Skoler, hvor Indberetningerne muliggør det. Det vil ses, at Undervisningstiden er ca Timer om Ugen, altsaa ca. 9 Timer daglig, men heri er medregnet Gymnastik, Oplæsning m. V. TaUene er højst for Mændene og for disses Vedkommende noget højere end i IQ^^Ux- Det største Timetal anvendes til Dansk og Historie samt for Kvinderne i Haandarbejde. For Mændene har det ugentuge Timetal i 9^^/36 været større i Historie m. v., Tegning, Gymnastik, Landbrugsfag og særlig i»andre Fag«, medens der er Nedgang for Naturfag m. v. For Kvinderne er der Stigning for Dansk, Regning, Gymnastik, Husgerning og særlig i»andre Fag«, medens der er Nedgang for Oplæsning, Historie, Geografi, Sang og Haandarbejde. Tabel 7 angiver Skolernes Fordeling efter det Antal Timer, hvori der i det hele Kursus er undervist i de enkelte Fag. Alle Skolerne har undervist i Dansk, Historie, Regning og Gymnastik. De enkelte Fag har højst forskellige Timetal indenfor Skolerne: saaledes gives i et Kursus for Mænd under 80 Timer i Dansk, i andre Kursus over 200 Timer; i Historie er nogle Kursus paa under 00 Timer, medens et Kursus giver over 280 Timer; i Gymnastik har to Kursus under 40 Timer og to andre Kursus over 200 Timer. For»Landbrugsfag iøvrigt«og for»andre Fag«er Forskelligheden i Timetal endnii større. De specielle Oplysninger vedrørende Danskundervisningen viser, at Retskrivning faar defiestetimer, og Stile det mindste Antal, For Kvinder var der som foran nævnt Stigning i Dansk, og Stigningen er størst for Læsning og Stile. Specificeringen for Historie viser, at Mændene har deres største Timetal i Nordens Historie og Kvinderne i Kirke-, Bibel- og Missionshistorie. I disse sidste Fag havde saavel

25 27 IV Mænd som Kvinder større Timetal i lo^vse eiid i lo^/ai, medens der for Mændene var Nedgang i Verdenshistorie, og for Kvinderne i baade Litteratur- og Verdenshistorie. Ved Haandværkerafdelingeme anvendtes ca. to Femtedele af Timerne til almendannende Fag, hvori Afdelingen sædvanlig undervises sammen med Eleverne paa den almindelige Høj skoleafdeling. Af Fagundervisningens Timer anvendes en stor Del til Tegning. Det gennemsnitlige Timetal for disse Kursus var 984 i I^^Uq mod 080 i 9^739 og Nedgangen hidrører væsentligst fra de almendannende Fag. Ved Landbrugsskolerne er der ret store Forskeligheder i Fagenes Timetal paa de forskellige Kursus. Paa 5 Maaneders Kursus, som er de almindeligste, var i IQ^Vae Timetallet for de almendannende Fag over en Tredjedel af det samlede Timetal, medens det paa 6 Maaneders Kursus kun var ca. en Fjerdedel. Sidstnævnte Kursus lagde til Gengæld mere Vægt paa Husdyrbrug og»andre Landbrugsfag«. I Forhold til lo^/ai anvendte man i 9^^36 P^^ saavel 5 Maaneders som 6 Maaneders Kursus et noget mindre Timetal til Naturfag og»andre Landbrugsfag«. Paa de 9 Maaneders Kursus havde man i Forhold til de 5 Maaneders Kursus ogsaa forholdsvis færre Timer i de almendannende Fag, medens der her anvendtes relativt mange Timer til Naturfag. I Forhold til 9^/3 anvendtes der i 9^^36 P^a de 9 Maaneders Kursus Hdt færre Timer til Naturfag og hdtflere til almendannende Fag. Færøernes Højskole søgtes i 9^^^^ af 20 Elever mod 9 i 9^/si- Af de 20 Elever i Id^^s^ var Mænd og 9 Kvinder. 2 af Eleverne var i Alderen 8 25 Aar, og 5 af Eleverne var Børn af Lærere og andre Tjenestemænd, 4 af Fiskere, 2 af Gaardmænd, 2 af Arbejdere og 2 af Haandværkere. 5 af de mandlige Elever og 7 af de kvindehge iavde Statsunderstøttede. Skolen, der kun har almindelig Højskoleafdeling med et 5 Maaneders Vinterkursus for Mænd og et 3 Maaneders Sommerkursus for Kvinder, modtog i 9^^/33 i Tilskud fra Staten ca. 800 Kr,, fra Færøernes Lagting 500 Kr. og fra Thorshavns Byraad 400 Kr. I 9^^36 undervistes der af Forstanderen, en fast Lærer, to

26 IV 28 Timelærere og en Sommerlærerinde i Haandarbejde. Fagene var Færøisk, Dansk, Skønskrivning, Litteraturhistorie, Historie, Geografi^ Naturfag, Regning, Samfundslære, Landbrugsfag og Sang. Kvinderne havde desuden Haandarbejde, medens hverken Mænd eller Kvinder havde Gymnastik. Det samlede Timetal var paa det 5 Maaneders Vinterkursus 787 (heraf Færøisk, Dansk og Regning hver 3 Timer, Naturfag 2 Timer og Historie 95 Timer) og paa det 3 Maaneders Sommerkursus 586 (heraf Haandarbejde 72 Timer, Færøisk, Dansk og Regning hver 69 Timer, Historie og Naturfag hver 46 Timer). Det samlede: Timetal var for begge Afdelinger Udt højere end i 9^/3i. B. Husholdningsskolerne. Écoles ménagéres. Medens der hidtil kun har været meddelt statistiske Oplysninger om Husholdningsskolerne i Statistiske Efterretnii]ger fra 930 og i Statistisk Aarbog fra 935, meddeles i det følgende for Husholdningsskolerne, for hvilke der efter Lov Nr. 3 af 3. Marts 93 gælder tilsvarende Regler for Godkendelse og Understøttelse m. v. som for Folkehøj- og Landbrugsskolerne, saavidt muligt samme Oplysninger som i det foregaaende Afsnit er meddelt for disse. PaaflereOmraader har man sidestillet de for Husholdningsskolerne givne Oplysninger med tilsvarende Oplysninger for Husholdningsafdelingeme paa Højog Landbrugsskoler.. Skolerne. Écoles. Af nedenstaaende Oversigt fremgaar, at der i Finansaaret 9^73* var ialt 22 anerkendte (statsunderstøttede) Husholdningsskoler i Antal Skoler Antal Husholdningsafd. øerne Jylland lait Højskoler Landbrgssk. Ialt 980/ V3a / igs'/s, "/ «/ la

27 29 IV Virksomhed, hvoraf 4 er beliggende paa Øerne og 8 i Jylland. I det sidste Femaar er tilkommet 5 Skoler, nemlig Aarhusegnens i 9^733) Haslev i 9^/34, Skaarup i l^u^, Ølstykke og Landbokvindernes Fagskole i Af disse 5 Skoler er 3 beliggende paa Øerne og 2 i Jylland. Medens Antallet af Husholdningsskoler saaledes er gaaet frem, er Antallet af Husholdningsafdelinger paa Høj- og Landbrugsskoler i Løbet af de sidste fem Aar gaaet stærkt tilbage. Af de 22 Husholdningsskoler ejes 2 af Forstanderinden (Forstanderen), medens Skole er selvejende. Ifølge Loven af 3. Marts 93 skal en Husholdningsskole for at opnaa Godkendelse i Ahnindelighed omfatte to selvstændige Kursus med en Minimumsvarighed af henholdsvis 5 og 3 Maaneder. De fleste af Skolerne har da ogsaa Kursus af denne Varighed, men der findes dog Afvigelser. Statens Tilskud til Husholdningsskolerne var ifølge Statsregnskabet for 935/35 ca, Kr., og heraf medgik ca Kr. til Elevunderstøttelser (jfr. senere). Desuden modtog 2 Skoler fraamtsskolefondene i 9^5/ Kr. 2. Eleverne. Éléves. Om Antallet af Elever gives Oplysning i nedenstaaende Oversigt, hvor»skoler«betyder Husholdningsskoler, medens»afdelinger«betegner Husholdningsafdelinger paa Høj- og Landbrugsskoler. Samme Forkortelser anvendes ved flere følgende Oversigter. Antal Elever paa Skoler Afdelinger Tiis. W/ai W^Vss / / / / Det fremgaar af Oversigten, at Antallet af Elever paa Husholdningsskolerne i Løbet af de sidste fem Aar er steget ganske betydeligt,

28 IV 30 og i 935/35 har udgjort over 500 eller 50pCt. mere end i 930/3^. Elevtallet paa Høj- og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger er samtidig faldet omtrent tilsvarende og udgjorde i l^^ue kun 24^ mod.739 i 9^/3. Til Sammenligning kan anføres, at Højskolerne i 9^^36 søgtes af ca kvindelige Elever. Om Kursusvar^heden gives Oplysning i nedenstaaende Tabel. Det ses heraf, at af Husholdningsskolernes Elever søgte i 9^736 de to Tredjedele 5 Maaneders Kursus og knap en Femtedel tre Maaneders Kursus, medens henimod Halvdelen af Eleverne paa Høj- Tabel. Eleverne fordelt efter Kursusvarigheden. Tableau. Répartition des éléves d'aprés la durée du cours. IS««/««9»»/8 Skoler éæles Afdelinger sections Skoler écoles Afdelinger sections Maaneds Kursus mois » 53» » 37» I alt total Og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger søgte 3 Maaneders Kursus og ca. en Tredjedel 5 Maaneders Kursus. I Forhold til 9^73 er for Husholdningsskolernes Vedkommende Antallet af Elever forøget forholdsvis mest paa de 3 Maaneders Kursus. Elevbesøget i de enkelte Maaneder belyses i nedenstaaende Tabel 2. Husholdningsskolerne afholder som oftest Kursus Maj September og November ^Marts, og Sommerhalvaaret har sædvanligvis flere Elever end Vinterhalvaaret. Paa Høj- og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger afholdes Kursus kun i Sommerhalvaaret. Elevernes Alder fremgaar af nedenstaaende Tabel 3.

29 3 rv Tabel 2. Elevbesøget i de enkelte Maaneder. Tableau 2. Éléves par mois. l9'»«/36 9'«'/3 Skoler Afdelinger Skoler Afdelinger écoles seetions écoles seetions ^ 3» 72» ,, 696 i : ,» ;» '»> ' » Tabel 3. Eleverne^ Fordeling efter Alder. Tableau 3. Répartition des éléves par åge. 9/3 Skoler Afdelinger Skoler Afdelinger écoles seetions écoles seetions»» I alt total Paa Husholdningsskolerne var i 9^^36 c^.. fem Sjettedele af Eleverne mellem 8 og 25 Aar, medens der saavel under som over denne Alder var 8 å 9 pct. af Eleverne. Ogsaa paa Høj- og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger var det store Flertal af Eleverne mellem 8 og 25 Aar, men her var næsten ingen Elever under denne Alder. For Husholdningsskolernes Vedkommende er Elevernes Aldersfordeling i 9^^/36 omtrent den samme som i

30 IV 32 Om Elevernes Forældres LivsstiUing gives Oplysning i nedenstaaende Tabel 4. Tabel 4. Elevernes Fordeling efter Forældrenes Livsstilling. Tableau 4. Répartition des éléves d^aprés la profession de leurs parents. 9»*/36 IS^'/si Skoler écoles Afdelinger sections Skoler écoles Afdelinger sections Abs. pa. Abs. pct. Abs. pct. Abs. pct. Oaardmænd paysans pro Husmænd petits propriétair Haandværkere artisans Handlende commerfants Lærere, Tjnstm. instituteurs I alt total Paa Husholdningsskolerne var i 9^738 ca. ^/lo af Eleverne Døtre af Gaardmænd, ca. ^/g af Handlende og ca. ^Z, af henholdsvis Haandværkere og Lærere (Tjenestemænd). Høj- og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger søges fortrinsvis af Døtre af Gaardmænd og Husmænd, idet disse tilsammen udgjorde tre Fjerdedele af samtlige Elever paa Afdelingerne. For Husholdningsskolerne var Fordelingen af Eleverne efter Forældrenes Livsstilling i 9^/36 omtrent den samme som i 9^/3, medens der for Høj- og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger efter den store Nedgang i Elevtallet kun var ca. en Fjerdedel af Eleverne, der ikke var Børn af selvstændige Landbrugere mod i 930/3 to Femtedele. Elevernes Hjemsted fremgaar af nedenstaaende Tabel 5. Af Husholdningsskolernes Elever i 9^/36 var godt Halvdelen fra Landdistrikterne, ca. fra Provinsbyerne og ca. ^/lo fra København. Høj- og Landbrugsskolernes Husholdningsafdelinger, der alle er beliggende paa Landet, søgtes næsten udelukkende af Elever hjemmehørende i Landdistrikterne.

31 33 IV Tabel 5. Elevernes Hjemsted. Tableau 5. Domidle des éléves. 93V36 93 /3 Skoler Afdelinger Skoler Afdelinger écoles seetions écoles seetions København Copenhague Provinsbyerne vules de province Landdistrikterne distrids ruraux Færøerne Iles Féroé.." » 28» 30» 5»» 2» Andre Lande autres pays 20» 3 2 I alt total Af Husholdningsskolernes Elever i 9^^36 havde ca. Halvdelen ikke anden Foruddannelse end den, som Folkeskolen giver, men 70 af Eleverne havde tidligere været paa Husholdningsskole eller -kursus og 30 havde været Elever paa Skolekøkken i Bameskolen. 3. De understøttede Elever. Éléves secourus. I Tabelafdelingens Tabel IIB, som er udarbejdet paa Grundlag af Amtsskolefondenes Indberetninger, medens de øvrige Tabeller er udarbejdede paa Grundlag af Indberetninger fra hver enkelt Skole, gives Oplysning om de af Staten gennem Amtsskolefondene understøttede Elever paa Husholdningsskolerne. Da Understøttelsesbeløbenes Fordeling gennem Amtsskolefondene først fandt Sted, efter at Loven af 3. Marts 93 var traadt i Kraft, kan der ikke for dette Afsnits Vedkommende gives tilsvarende Oplysninger for Aaret l^ui som gives for 9*^/36. I Aaret 9^^86 indkom 55 Ansøgninger, hvoraf 446 eller 80 pct. bevilgedes. I Forhold til Aarets Elevtal udgjorde det bevilgede Antal Ansøgninger 29 pct. mod 49 pct. for Kvinder paa Højskoler i samme Aar. Af de 446 understøttede Elever i 9^^/3^ havde 280 angivet sig som Tyende statistiske Meddelelser. 4. Række

32 IV 34 og 08 havde Ophold hos Forældrene. 09 af de understøttede Elever var Børn af Gaardmænd, 87 af Husmænd, 59 af Haandværkere, 24 af Arbejdere og 67 af»åndre«. 27 Elever var hjemmehørende i Byerne og 39 i Landdistrikterne. Understøttelsernes samlede Beløb androg i 9^736 ca Kr., hvoraf ca paa Øerne og ca i Jylland. Den gennemsnitlige Understøttelse pr. Elevmaaned var godt 38 Kr., og var noget højere paa Øerne end i Jylland. TU Sammenligning kan anføres, at de understøttede Kvinder paa Højskolerne i 9^^/38 modtog gennemsnitlig godt 28 Kr. pr. Elevmaaned, men den maanedlige Betaling for Kost, Logi og Undervisning var gennemgaaende ogsaa væsentlig højere paa Husholdnii^sskoleme end paa Højskolerne. 4. Lærerkræfterne. Om Husholdningsskolernes Lærerkræfter gives Oplysning i TabelafdeUngens Tabel HIB. Det fremgaar heraf, at det samlede Antal af Lærere og Lærerinder i 9^^36 92 eller gennemsnitlig 8,7 pr. Skole mod 0,6 pr. Højskole. Naar Antallet af Lærerkræfter ogsaa i Husholdningsskolerne er forholdsvis stort, skyldes det, at mange Lærere og Lærerinder kun har faa Timer. Af de 92 var 22 Skoleledere (heraf 2 mandlige), 92 faste Lærerinder, 49 Timelærerinder, 3 faste Lærere og 26 Timelærere, saaledes at der ved Husholdningsskolerne ialt virkede 6 Kvinder og 3 Mænd. En Tredjedel af Lærerkræfterne havde højst 6 ugenthge Timer, og næsten en Tredjedel havde mindst 3 ugentuge Timer. Det er ganske naturhgt Timelærerinderne og særhg Timelærerne, som har de laveste Timetal. Af de faste Lærerinder har næsten to Tredjedele mindst 25 ugentlige Timer, og ogsaa mange af Skolelederne har et stort Antal ugentlige Timer. Alderen var for Lærerkræfternes Vedkommende meget mangelfuldt oplyst, og kun for de faste Lærerinders Vedkommende var Alderen aagivet for et betydende Antal. Af disse var over Halvdelen under 30

33 35 IV Aar mod 40 pct. af Lærerinderne ved Højskoléme. Kun et Faatal af de faste Lærerinder var over 40 Aar. Det store Flertal af saavel Skoleledere som faste Lærerinder havde Husholdningslærerinde-Eksamen som Uddannelse. 6 af de faste Lærerinder var uddannet som Haandgerningslærerinder. Af Timelærerindeme havde en Tredjedel Husholdningslærerinde-Eksamen, medens de øvriges Uddannelse var af meget forskellig Art. Blandt Timelærerne var forholdsvis mange med akademisk Uddannelse og Seminarieeksamen. Ingen af Skolelederne eller af de faste Lærerinder havde andet væsentligt Erhverv, hvilket derimod var Tilfældet for en Tredjedel af Timelærerindernes Vedkommende. Næsten alle Timelærerne havde andet Erhverv, og dette var for Halvdelens Vedkommende anden Lærervirksomhed. Tabel 6. Skolernes Fordeling efter Undervisningsfagenes Timetal i lo^g. Tableau 6. Branches éfenseignement en Id^^j^^.. 3» Antal Skoler med et Timetal i et Kursus af écoles ré yaru es d^afrés le s heures de le^on du cours Tini rsus COU nne 5 Mdr. Kursus 3 2l cours de 5 mois a 0 0 (M 0 * 0 «0 T 0 0 R-L i 0 0 m I-L I-I RH 00 IM 0 «0» -g 3 Køkkenarbejde trav.decuis. 440»»»»»»» >> Stuepigearbejde /emmes de 22»»»» 6»»»» 9 Sygepleje infirmiéres 5 7»»»»»»»»»» 9 Forevisning i Madlavning 66» 4»»»»»» 9 Næringsmiddellære aliments 57» 3 3»»»»»»» 9 Sundhedslære hygiéne... 37» 3 4 2»»»»»»»»» 9 Husholdningslære ménage.. 00»» 2» 2 3»»»»» 9 Regning og Regnskab cal- 48» 4 2»»»»»»» 9 Kemi chimie »»»»»»»»»» 9 Gymnastik gymnastique »»»»»»»»» 9 Haandarb. travail manuel. 56 3»» 2 2»»»»»» 9 Andre Fag autres ' branches 44 3» 2»»»» 9

34 IV Uuderyisniiigsfagene. I foranstaaende Tabel 6 gives Oplysning om Undervisningsfagene i de Husholdningsskoler, hvis Indberetningsskemaer har været saaledes udfyldte, at det deraf fremgik, hvor stort et Timetal, der anvendtes til de enkelte Fag. Det samlede gennemsnitlige Timetal i et 5 Maaneders Kursus paa Husholdningsskolerne var herefter ea. 000, svarende til en ugentlig Undervisningstid paa godt 50 Timer eller 8 å 9 Timer daglig. Over to Femtedele af Timerne anvendtes til Køkkenarbejde (Madlavning og Rengøring), og ialt anvendtes henimod de tre Femtedele af Timerne til praktisk Arbejde (Køkken- og Stuepigearbejde samt Sygepleje). Af de øvrige Fag ^vendtes et betydeligt Antal Timer til Husholdningslære (Køkkenteori, Rengøringsteori, Hjemmets Ordning, Husførelse m. m.). Forevisning i Madlavning, Næringsmiddellære og Haandarbejde. Nogle Skoler gav ikke Undervisning i Haandarbejde, Kemi og Gymnastik, og de to sidstnævnte Fag har et meget lavt Timetal i Gennemsnit. Undervisningen i Kemi foregaar dog undertiden i Forbindelse med andre Fag, ofte Næringsmiddellære.

35 Tabeller. Tdbleaux.

36 IV 38 Tabel I. Eleverne fordelt Tableau I. Répartition des éléves Antal Elever nombre des éléves Elevernes åge des A. Høj- og Landbrugsskoler hautes écoles et écoles agronomiqms "^ I S} j ' Alm. Høj skoleafdeling instrud. générale. Udv. Høj skoleaf d. instr. g.: secl de per/. Alm. Landbrugsafdeling agronomie Haandværkerafdeling métiers SS Gymnastikafdeling gymnastique Husholdningsafdeling ménage Tilsammen total... (Alm. Landbrugsafd. nqr.: sect. générale.. Udv. Landbrugsafd. agr.: sect. de perfect. Havebrugsafdeling horticulture Mejeriafdeling laiterie Kontrolass.- og Foderm.-Afd. contr., aff. Husholdnings afdeling ménage Tilsammen total... Alm. Højskoleafd. instruction générale.. Udv. Højskoleafd. instriict. gen.: s. de perf. Almindelig Landbrugsafdeling agronomie i s's Haandværkeraf deling métiers Husholdningsafdeling ménage Tilsammen total... Alm. Landbrugsafd. agronomie: s. génér. Udv. Landbrugsafd. agron.: s. de perf... CO s Havebrugsafdeling horticulture CO o MejeriafdeUng laiterie 3 Kontrolass.- og Foderm.-Afd. contr., aff. 43 «Husholdningsafdeling ménage Skovbrugsafdeling sylviculture Beslagkursus ferrure Tilsammen total... Alm. Højskoleafd. instruction générale.. Udv. Højskoleafd. instr. gén.: s. de perf. AlmindeUg Landbrugsafdeling agronomie Haandværkeraf deling métiers Gymnastikafdeling gymnastique Husholdningsafdeling ménage Tilsammen total... Alm. Landbrugsaf dl. agr.: sect. générale. 'o II Udv. Landbrugsafd. agr.: s. de perf... ca g Havebrugsafdeling horticulture CO Q.MejeriafdeUng laiterie I Kontrolass.- og Foderm.-Afd. contr., aff. II Husholdningsafdeling ménage Skovbrugsafdeling sylviculture Beslagkursus ferrure Tilsammen Færøernes Højskole Iles Féro'e B. f Husholdningsskoler I écoles ménagéres \ total... Øerne Iles Jylland Jutland Hele Landet le Danemark I I » » n )>» »» 5»» » )) 49 67»»» 37»» » )> »» »»

37 paa Afdelinger lo^^/jg. d'apres la section d'étude 9^^/^^. 39 IV Alder éléves Elevernes Forældres Livsstilling profession de leurs parents Af Eleverne var parmi les éléves étaient ar og over ins et plus 'angivet nconnu ardmænd oaysans priétaires UBmænd petits priétaires rbejdere mvriers ndværkere irtisans es s- o W g <, (S ~ H Andre autres r angivet neonnue ndværkere irtisans os ~ CS W fra Byer éléves originaires de villes tidligere paa Højskole andens éléves understøttede af Staten éléves secourus par l'état M. h. Kv./. M. h. Kv. /. M. h. Kv. / » » » » 3»»» 28» 6» » 48 8»» 8» 48» » »»>»»»»» » 5» 226» 342» » » 8» 7» 63»»» » 2 3 4» » 24» 8» 26»» »»» 6»» 3» »»» 6» 9» » » 97 ' » »»»»»» 39» 4» » 08 8» 23» 54»» » 4»»»» 5» » 5» 209» 238» 3» 36 3» 0»»» 40» 5» 7» »» 2» 6» 6» » 0» 8» 40» 6» 0 )> 4»»»» 3» 4» 36» »»»»»» 30»» 2» 25»» 8» 6» 6» 3»»» 0»»»»»» 0» » » 4»»» 67» 30» » 56 26» 34» 72 )> 48» » » »»»» 5» » 435» 580» » » 9» 68» 7» » 4 3 0» » 34 36» 66» 7» »» 9» 5» 39» »»» 6» 0» 39»» 2» 25»» 8» 6» 5» 3»»» 0»»»»»» 0» » » 3»»»» » »»» 44»»» »»» 80»»» * » 594»» 439

38 IV 40 Tabel U. Oplysninger om de af Staten under- Tahleau II. Renseignements sur les éléves Ansøgninger pétitions Elevernes Alder åge des éléves Elevernes Livsprofession des A. Høj- og Landbrugsskoler hautes écoles et écous agronomiques.s Samlet Antal pétitions préhenti Deraf bevilgede dent p. accordée 6 8 Aar 6 8 ans 8 25 Aar 8 25 ans 25 Aar og over 25 ans et plus Ophold hos Forældre å la maiaon patern. Mænd hommes Tyende domestiques Haandværkere artisans ^ Ialt totai Staden København Copenh... Københavns Skoleraadskr. dép. Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bomholms Maribo Svendborg Odense ^ Assens Øerne Iles... Vejle Skoleraadskreds dép. Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring' Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland Jutland... Hele Landet le Danemark.. Nemlig dont: Højskoler f Mænd h.. Ihautes écol. \ Kvind. /. Øerne Landbrugs- \ Mænd h.. skoler^. agr\ Kvind. /. fhøjskoler Mænd h.. Jyl- \ hautes écol. Kvind. /. land I Landbrugsuskoler e'.asfr. Kvind. /. Mænd h.. T T., fhøjskoler / Mænd h.. ^^^^ hautes écol. \ Kvind. /. Landet Landbrugs- t Mænd h.. skoleré.agr. \ Kvind. /. Færøerne Iles Féroe » »» 30» » » » » » » » 39» » '» 6 20» 40» » » 83 2» » 80 2» » , » » » » » ] »»» 6 6

39 støttede Elever i Landets Skoleraadskredse IS^^/s«. secourus par VÉtat dans les dépa/rtements IB^^lzv stilling Ophold hos Forældre å la maison patem. Kvinder gemmes Tyende domestiqtiei Andre autres lait total Elevernes Forældres Livsstilling profession de leurs parents Gaardmænd paysans propriétai i l petits prop 2 «S Arbejd erkere Haandve artisa 4 IV Af samtlige Elever var parmi les éléves secourus étaient ^ n «2. l ^«^ iskole tgron. Faa Landbrug! éléves d'écoles a lait total Det uddelte Beløb la somme distribuée Gennemsn. pr. Elevmd. moyenne par mois Mænd kommes Højskoler hautes écoles Landbnigssk. écoles agronom. Højskoler hautes écoles Kvinder lemmes Ex. Kr. Kr. Kr. Kr ,00 30,00 30,2 30, ,00 35,32 30,00 36,00» ,35 37,56 29,8 35, ,57 30,48 30,00 30, ,00 36,00 30,00 40, ,22 26,5 26,88 30,89 6 6» ,00 30,00 30,00 30,32 8» ,4 40,00 30,00»» » ,86 30,00 30,00 30, ,85 40,00 29,9 39, ,4 24,20 24,88 24, ,00 24,89 26,00 26, ,08 3,00 29,0 32, ,00 40,64 34,5 50,00» ,56 27,86 26,02 3, ,47 27,83 27,27 23, ,54 26,49 26,56 40, ,86 35,00 29,73 36, ,48 39,67 30,39 35, ,82 33,0 28,77 36, ,78 2,36 23,93 20, ,7 35,00 29,96 36, ,05 3,8 33,54 44, ,90 32,84 27,20 30, ,59 36,29 34,59» 9» ,84 36,40 36,4» ,23 33,33 27, ,77 3,99 28,02 36, ,58 3,52 28, , , , , , , , » , , , , ,34 4 )> 5 3 i i 3 6 9! Landbrugssk. écoles agronom.

40 IV 42 Tabel II (fortsat). Oplysninger om de af Staten under- Ansøgninger pétitions Elevernes Alder åge des éléves Elevernes Livsprofession des B. Husholdningsskoler écoles ménagéres Samlet Antal pétitiom presentées Deraf bevilgede dont p. aceordées 8 Aar 8 am 8 25 Aar 8 25 am 25 Aar og over 25 am et plus Ophold hos Forældre å la maison patern. Tyende domeatiques Staden København Copenh Københavns Skoleraadskreds dép. Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholms Maribo Svendborg Odense.. Assens Øerne Iles » 6 3» » » » » 8 3 2» 2»» 23 23» » 3 2 3» 4 4» 4»» Vejle Skoleraadskreds dép. Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring... Thisted... Viborg Ringkøbing Ribe... Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder » 23» » »» » » » 6» » 2» » » » 4 4 Jylland Hele Landet le Jutland. Danemark Færøerne Iles Féroé 5 5» 3 2

41 støttede Elever i Landets Skoleraadskredse IQ^^/gg. 43 IV stilling éléves Elevernes Forældres Livsstilling profession de leurs parents Af samtlige Elever var parmis les éléves secourus étaient Det uddelte Beløb la somme distribuée Kontorarbejde 0., employéa de bureau Oaardmænd paysans propriétaires Husmænd petits propriétairea Arbejdere ouvriers Haandværkere aftiaana Andre autres fra Byer originaires de vittes fra Landet originaires des districta ruram Ialt total Gennemsnt. pr. Elevmd. moyenne par mms 9 4» , ,62 2 3»» , 6»» 4» , » , , ,39»»»» 2 2» 30 28, , , ,00»» 2»» , ,22 3 7» , ,56! * 8 6» , » , , , »» , ,5» 2» ; »» ,4 3 3» , » , » ,29» 2 2»» , , ,47 3»»» ,00

42 IV 44 Tabel ni. Lærernes ugentlige Timetal, Alder, Tabd III. Legons par semaine, åge, instruc- A. Høj- og Landbrugsskoler hautes écoles et écoles agronomiques Forstandere - diredeurs Faste Lærere institut, fixes Timelærere par lefon \ Forstan- derinder < diredric. \ Forst.s Hustruer desdired. Faste Lærerin. fixes Timelærerin. institutr. parlecon Tiis. for Højskoler h. écoles, total. Højskoler hatues écoles Baade Sommer og Vinter été et hiver Vinteren alene hiver Sommeren alene été Baade Sommer og Vinter été et hiver Vinteren alene hiver Sommeren alene été Baade Sommer og Vinter été et hiver Vinteren alene hiver Sommeren alene été Baade Sommer og Vinter été et hiver Baade Sommer og Vinter été et hiver Vinteren alene hiver Sommeren alene été Baade Sommer og Vinter été et hiver Vinteren alene hiver Sommeren alene été Baade Sommer og Vinter été et hiver Vinteren alene hiver Sommeren alene été 'L?Bieie instituteurs. Lærerinder institutr. I alt total A 9»»/3 lait total 48 7» ») Ugentl. Timetal par semaine Alder åge «fe-i Akadem. TTddann. instruet. universel I! S S'S 3 Il M 5 'II Landbrugsskoler écoles agronomiques Forstandere diredeurs Faste Lærere instituteurs fixes Timelærere instituteurs p. le^on Forstand, s Hustruer ép. d. dir. Faste Lærerinder institutr. fixes Timelærerinder institutr. p. leg. Tiis. for Landbr. skoler écol. agr., total Lærere instituteurs. Lærerinder institutr. I alt total 9«V36 9'/3 9^V »