Oversigtstabel skema A. Effektiviseringstiltag - opfølgning i relevante faseovergange. I alt ,3 76,3 ORGANISATORISKE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

Transkript

1 Oversigtstabel skema A stiltag - opfølgning i relevante faseovergange. ORGANISATORISKE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER Vurdering Januar 2016 Vurdering Januar 2017 Udførelse (Mio. kr. i 2010-pl) C Vagtberedskaber og operationsgang 13,5 13,5 x D Ambulatorier og receptioner 8,0 8,0 x E Sengedrift og kliniske støttefunktioner 24,5 24,5 x BYGNINGSRELATEREDE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER B Serviceområdet 12,3 12,3 x STRUKTURELLE EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER A Bygningsdrift x I alt ,3 76,3 sgevinsten er oplyst med en usikkerhed på +/- 0,5 mio. kr. Skøn med flere ubekendte faktorer, blandt andet fordi effektueringen først sker i 2017.

2 C. Vagtberedskaber og operationsgang Strukturelle og organisatoriske tiltag Besparelse ved udnyttelse af eksisterende beredskaber og vagtkonstruktioner, når akut-aktivitet flyttes ind fra henholdsvis Vejle og Fredericia Sygehus. Det gælder alene de lægelige vagtlag samt beredskaber i de kliniske og ikke-kliniske servicefunktioner, mens besparelser på sygepleje er omfattet af sengesporet. Vagtberedskaber Lægelig direktør Mads Koch Hansen Ved lukningen af Fredericia Sygehus fordeles aktiviten til Kolding og Vejle Sygehus. Lukningen medfører større og færre driftsenheder end i den nuværende struktur. Det giver mulighed for nye samarbejdsformer, samdrift og synergier i forhold til at optimere vagtberedskabet. På Kolding Sygehus er der allerede i dag etableret vagtberedskaber med tilstedeværelsesvagt i alle specialer jf. Sundhedsstyrelsens akutrapport. Det betyder blandt andet, at 2/3 af patienterne kan vendes i døren i regi af FAM. erne består således i, at de nuværende udgifter til vagtkonstruktionerne i Fredericia kan spares, da man inden for den eksisterende bemanding og vagtdækning i Kolding kan dække aktiviteten i vagttiden. Foruden besparelsen ved vagtkonstruktionerne i Fredericia forventes en optimering af de eksisterende beredskaber i Kolding ved samarbejde mellem afdelinger med dobbelt vagtlag. erne vedrører primært de lægelige vagtlag, tekniske- og servicefunktioner samt betjeningen af OP-området (særligt i forbindelse med indflytning af akut-funktioner til Kolding). Ved indflytningen af Medicinsk Afdeling, Fredericia forventes størstedelen af vagtfunktionen på lægesiden at kunne dækkes af det nuværende beredskab i Kolding. Der skal dog opretholdes en vagtordning omkring dialysefunktionen, som i dag er samlet på Fredericia Sygehus. Tilsvarende gælder for de servicefunktioner, der flytter sammen på Kolding Sygehus i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus. Beredskabsstrukturen i Fredericia indeholder en tilstedeværelsesvagt på Medicinsk og Urologisk afdeling. I Anæstesiologisk afdeling er lægerne tilstede i dagtid og på tilkald fra Kolding i vagten. Der er anæstesiologiske sygeplejersker til stede døgnet rundt. Derudover er der beredskaber i Laboratoriet, Røntgenafdelingen, Teknisk Afdeling og hos portørerne. Det eksisterende OP-beredskab på Kolding Sygehus forventes at kunne rumme den akutte aktivitet, der flytter ind fra Vejle og tilsvarende kan den urologiske OP-aktivitet fra Fredericia indgå i det eksisterende OP-beredskab på Vejle Sygehus. Skadeklinikken i Fredericia lukkes i forbindelse med tømningen af Sygehuset, hvilket forventes at bidrage med en effektiviseringsgevinst idet aktiviteten kan opsamles af den nuværende bemanding i FAM, Kolding. 13,5 mio.kr. Projektet er i udførelsesfasen. Samling af specialer, og bedre patientforløb med tværgående speciallæge-kompetencer. Alle specialer på Kolding Sygehus samt alle afdelinger med afsnit på og berøringsflader til Fredericia Sygehus. Klinisk og ikke-klinisk personale. De seneste år har Sygehus Lillebælt opbygget et beredskabsniveau på Kolding Sygehus i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens akutrapport. Samtidig har man gennemført en række rokade- og mageskift mellem elektive og akutte funktioner inden for de tværgående kliniske specialer på Sygehus Lillebælt (ortopædkirurgi, organkirurgi og det samlede medicinske område), hvor de nuværende og fremtidige beredskabsniveauer er fastlagt. Processerne ligger således til grund for den forventede effektivisering og optimering af vagtstrukturerne. Det nærmere besparelsespotentiale er beregnet og afklaret i et samarbejde mellem de involverede afdelinger og deres administrative økonomi- og ressourcekonsulenter. I forbindelse med den planlagte indflytning af aktivitet fra Fredericia Sygehus har HR-afdelingen kortlagt og analyset de nuværende og fremtidige beredskabsniveauer. På et afdelingsledelsesseminar i november 2015 blev besparelsesrammen omkring effektiviseringsgevinsterne fastlagt. Her blev potentialet drøftet, og arbejdet blev organiseret med den lægelige direktør i spidsen for realiseringen af effektiviseringerne på vagtlag og OP-området. Forventet realiseringstidspunkt Primo 2018 Rammen for effektiviseringsarbejdet blev fastlagt på et fælles strategisk afdelingsledelsesseminar i november Det konkrete arbejde med at fastlægge og implementere nye vagtberedskabsordninger er organiseret under ledelse af den lægelige direktør, som inddrager de berørte ledende overlæger. Dette arbejde er udført i løbet af Gruppen har haft ansvaret for at fastlægge principper, løsninger og ensrette vagtlagene, samt at definere nye arbejdsgange, samdriftsformer og rollefordelinger. Gruppen har ligeledes ansvaret for at den justerede vagtplan udmøntes i afdelingernes bemanding- og fremmødeplaner. Afdelingsledelserne effektuerer effektiviseringstiltagene og har efterfølgende den løbende opgave med økonomistyring og overholdelse af personalenormeringen. Herefter sker der en løbende opfølgning via afdelingernes administrative kontaktpersoner, som sikre at gevinsterne realiseres. Beredskabsniveauerne er blevet tilpasses i takt med at aktiviteterne fra Vejle og Fredericia flytter ind i Kolding. Sideløbende med effektiviseringsarbejdet udføres ca. 70 rokader på Sygehus Lillebælt, herunder indflytning i FAM, OP-område, Sengebygning og ambulatoriefaciliteter på Kolding Sygehus. Som en forudsætning for rokadearbejdet, der er foretaget i 2016, er der gennemført HR-processer for ændrede vagtstrukturer, arbejdstider, arbejdsteder mv. HR-processerne er integreret i rokadegruppernes arbejde. Den konkrete implementering og realisering vil ske gradvis i løbet af 2017, hvor aktiviteten er samlet og de enkelte afdelinger er flyttet endelig på plads i de nye fysiske rammer. Realiseringen af effektiviseringsgevinsten på vagtlag kommer dels til udtryk i reduceret vagttillæg, dels et reduceret antal læger i vagt. Det forventes, at besparelsespotentialet kan indfries uden afskedeligelser af personale, men ved naturlig afgang og reducerede vagt-tillæg. Gevinsten på vagtlag og operationsafsnittet skal dels realiseres ved udbetaling af færre vagttillag til såvel kliniske som ikkeklinisk personale, dels færre personaler i vagtlagene såvel hos det kliniske som ikke-kliniske personale, dels en optimering af arbejdsgangene på operationsgangen, og dels en lukning af skadeklinikken på Fredericia Sygehus. Det forventes, at der kan reduceres ca. 9 mio. kr.. Hvorvidt gevinsten materialiserer sig som et reduceret vagttillæg eller en ændret antal personaler på vagt er endnu ikke fastlagt, idet der fortsat arbejdes med den fremtidige vagtstruktur. Optimeringen af arbejdsgangene på operationsgangen udgør 2,5 mio. kr. og vil primært består af personalereduktioner. Sluttelig vil lukningen af skadesklinikken betyde en reduktion i udgiftsniveauet på ca. 2,0 mio. kr.. Der er allerede på nuværende tidspunkt foretaget effektiviseringer svarende til ca. 9,1 mio. kr. Realiseringen af effektiviseringsgevinsten er usikker pga. kompleks forandringsproces, der involverer mange afdelinger.

3 D. Ambulatorier og receptioner Organisatoriske en i ambulatorieområderne på Kolding Sygehus Ambulatorier, receptioner og sekretariater Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen I dag er den ambulante aktivitet på Kolding Sygehus spredt på store dele af matriklen i en række mindre adskilte ambulatorieenheder. Den nuværende disponering og indretning af ambulatorieområderne er af en sådan karakter, at de kun i ringe grad understøtter personalemæssig samdrift eller fleksibel brug af arealerne. Kvalitetsfondsprojektet indebærer til gengæld etablering af større og samlede ambulatorieiområder. De fremtidige ambulatorieområder vil bestå henholdsvis af et stort mor-barnambulatorium, et fælles medicinsk/neurologisk ambulatorieområde samt et samlet kirurgisk ambulatorium. De nye ambulatorieområder er generisk indrettet med sigte på en fleksibel kapacitet og udnyttelse. Konceptet indebærer desuden, at stort set alle kontorer og ikke-kliniske funktioner er trukket ud af disse patient-nære arealer. Etableringen af større og generisk opbyggede ambulatorieområder åbner mulighed for optimerede driftsformer, hvor man koncentrerer den kliniske aktivitet mest muligt og sikrer et smidigt flow af patienter og personale. Med afsæt i disse principper samles specialer med overlappende ambulante patientforløb på det nye Kolding Sygehus og andre ikke-kliniske funktioner er placeret andet steds på sygehuset. Indretningen og den nye fysik omkring driftten af den ambulante aktivitet rummer således et betydeligt effektiviseringspotentiale. Ikke alene er der mulighed for en mere optimal rum- og kapacitetsudnyttelse, men de nye ambulatorieområder danner grundlag for tværfaglig samarbejde omkring patienterne og samdrift i forhold til tværgående funktioner - eksempelvis receptions- og modtageområderne. 8 mio.kr. Projektet er i udførelsesfasen. Øget samarbejde på tværs af specialer samt bedre og mere strømlinede patientforløb. Forbedret wayfinding og færre kontakter under ambnulatoriebesøgene. Alle ambulatorier på Kolding Sygehus med tilhørende sekretariats- modtage og receptionsfunktioner. Det omfatter Ortopædkirurgisk, Karkirugisk og Organkirugisk Afdelings ambulatorie og Dagkirugiske funktioner i Blok 2, Medicinsk og Neurologisk Afdelings ambulante funktioner i Blok 3 og 4, Gynækologisk-Obstetrisk og Hjertemedicinsk ambulatorium i Blok 5 og 6. Sekretærer og receptionister samt enkelte plejegrupper En bedre ambulatoriedrift var et væsentligt kriterium allerede under den indledende projektudarbejdelse, hvor brugergrupper med repræsentanter fra de berørte afdelinger og funktioner kom med behov og ønsker til den kommende fysiske indretning af ambulatorieområderne. Det var med afsæt i denne brugerinvolvering, at det overordnede koncept med samling i større ambulatorieområder med generisk indretning blev besluttet. Sygehusets koncept for ambulatorier og kontorer er udviklet efter inspiration fra Holland. Direktionen og Projektafdelingen for Byggeri var tidligt i planlægningsfasen på studietur til Holland, hvor de med succes havde indrettet fælles ambulatorier med fleksibel rumindretning, fælles modtagefunktioner og adskilt front desk og back office funktioner. På den baggrund indrettes blandt andet et stort fælles modtage-receptionsområde i Blok 3 I oktober 2015 blev der afholdt workshop med deltagelse af afdelingsledelserne på Kolding Sygehus. På workshoppen blev ambulatorierne placeret i Blok 2, 3, 4, 5 og 6 under hensyntagen til flow, personale og behandlingsforløb. Muligheden for at effektivisere driften og optimere kapacitetsudnyttelsen blev drøftet, herunder perspektivitet i fælles modtagelse og reception på tværs af specialer. Af hensyn til driften og bedre behandling af patienter med overlappende forløb blev det besluttet at etablere et fællesambulatorie i Blok 2 for ambulante medicinske mavetarm-funktioner samt organ-, karkir- og ortopædkirurgiske funktioner. Hermed etableres også sårambulatorium og gastrocenter i denne blok. Et andet eksempel på driftsoptimering er samlingen af Dialysen og Nyreambulatoriet i Blok 4 plan 3. Disse specialer vil desuden have tæt kontakt med det øvrige medicinske ambulatoriefunktioner som placeres på den anden side af gangen i Blok 3 plan 3. På et fælles strategisk afdelingsledelsesseminar i november 2015 blev forudsætningerne for de nye ambulatorieområder gennemgået og drøftet. I forlængelse heraf blev rammen på 8 mio. kr. i effektiviseringsgevinst i forhold ambulatoriedriften fastlagt og aftalt. Rammerne for effektiviseringsarbejdet blev fastlagt på et fælles strategisk afdelingsledelsesseminar i november Det konkrete arbejde med at identificere og implementere fælles løsninger omkring en mere optimerende ambulatoriedrift er organiseret under den sygeplejfaglige direktør. Første del af arbejdet blev gennemført i februar og marts 2016, hvor de berørte oversygeplejersker og ledende lægesekretærer blev inddraget. I forbindelse med dette arbejde blev det fastlagt fælles retningslinjer og arbejdsgange for ambulatorierne som blandt andet har dannet grundlag for placeringen af ventefaciliteter, receptioner og ambulatorierummenes generiske indretning. Gruppens arbejde genoptages her i foråret 2017 hvor gruppen har opgaveen med at effektuere effektiviseringstiltagene i bemandings- og fremmødeplanerne. Afdelingsledelsen har efterfølgende løbende opgaven med økonomistyring og overholdelse af personalenormeringen. Her vil der via afdelingens kontaktpersoner ske opfølgning på om effektiviseringerne realiseres. Bemandingen i ambulatorier, receptioner og sekretariater kan tilpasses, når de nye arealer tages i brug. Hovedparten af tilpasningerne forventes med indflytningen i de nye rammer, men i de efterfølgende måneder vil der ske løbende og gradvise tilpasninger i de nye rammer. Den konkrete implementering og realisering vil derfor ske gradvis i løbet af 2017, hvor aktiviteten er samlet og de enkelte afdelinger er flyttet endelig på plads i de nye fysiske rammer. Sideløbende med effektiviseringsarbejdet planlægges og udføres ca. 70 rokader på Sygehus Lillebælt, herunder indflytning i FAM, OP-område, Sengebygning og ambulatoriefaciliteter på Kolding Sygehus. Der udestår fortsat rokader på ambulatorieområdet. sindsatsen er en forudsætning for rokadearbejdet og heraf følger HR-processer for ændrede vagtstrukturer, arbejdstider, arbejdsteder mv. HR-processerne er integreret i rokadegruppernes arbejde, og der er afsat faste planlægningsmøder og milepæle for HR-processerne frem mod den sidste del af indflytningen i de nye rammer i foråret Realiseringen af gevinster skal dels findes på sekretærfunktionerne som følge af indførelsen af fælles sekretariatet, dels på en optimering af arbejdsgangene og dermed en reduktion i antallet af stillinger i ambulatorierne. Gevinsten på fælles ambulatorierne forventes, at udgøre 2,6 mio. kr. og optimeringen af forløbene og arbejdsgangene forventes at udgøre 5,4 mio. kr. svarende til ca. 14 stillinger. Det forventes, at besparelsespotentialet kan indfries uden afskedeligelser af personale, men ved omflytninger og naturlig afgang. Risici ved realiseringen af effektiviseringsgevinsten er, at den indebærer en okmpleks forandringsproces med involvering af mange afdelinger.

4 E. Sengedrift & klinisk service Strukturelle og organisatoriske en af sengedriften på Kolding Sygehus Sengedrift og klinisk service Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen og adm. direktør Dorthe Gylling Crüger Der etableres en ny sengebygning i forbindelse med Kvalitetsfondsbyggeriet på Kolding Sygehus. Bygningen består af 6 etager, hvor de fire øverste indrettes med ènsengsstuer til specialerne Medicin, Ortopædkirurgi, Neurologi, Organkirurgi og Karkirurgi. Derudover disponeres næstnederste etage til daghospital samt en række sengestuer til spidsbelastningssituationer. Endelig rummer den nederste etage fortrinsvis tekniske installationer samt en række mulige kontorområder og mødefaciliteter. Bygningen indeholder 211 sengepladser, hvilket svarer til et mindre behov på ca. 25 senge i forhold til 2012-niveauet for de pågældende afdelinger, som placeres i sengebygningen. Denne reducerede sengekapacitet skal ses i sammenhæng med den løbende udvikling af behandlingsparadigmerne, som inden for de seneste år har betydet en forkortet liggetid for en lang række patientgrupper. En udvikling, som er accelereret på Kolding Sygehus med et intensiveret fokus på hygiejne og ikke mindst patientsikkerhed, der ligeledes bidrager til færre og kortere indlæggelser. Samtidig forventes etableringen af et daghospital at aflaste sengeafsnittene ved at tilbyde mindre plejekrævende ophold til relevante patientgrupper. Med et plejeindeks på ca.1,5 stilling pr. seng rummer nedlæggelsen af sengepladser et betydeligt effektiviseringspotentiale. Der er ligeledes identificeret en række effektiviseringspotentialer i måden hvorpå de kliniske servicefunktioner understøtter den stationære patientaktivitet. Det vedrører laboratoriebetjeningen og mulighederne for at plejepersonalet på sengeafsnittene foretager eksempelvis blodprøver og EKG'er. Samtidig vil etableringen af ensengsstuer give mulighed for at træningstilbud og terapiydelser kan foregå på sengestuen. Sengeafsnittene på Kolding Sygehus er i dag placeret i hesteskosformede bygninger med begrænset udsyn og typisk med 2-, 3- eller 4-sengsstuer. Desuden er enkelte afdelinger fordelt på flere adskilte geografier. I den nye sengebygning indlægges patienterne på ènsengsstuer, som er placeret på lige gange og i langt højere grad end i dag med afdelinger samlet ét sted. Den fysiske struktur i sengebygningen betyder bedre overblik, større afsnit og dermed mulighed for at sikre en mere optimal plejedækning af de sengeliggende patienter. Det gælder ikke mindst i ydertimerne. Etagernes størrelse samt fleksible og ensartede indretning åbner ligeledes muligheden for bedre samdrift internt såvel som på tværs af specialer og afdelinger. Der forventes en væsentlig driftseffektivisering igennem den fysiske indretning af sengeområderne. 24,5 mio. kr. Projektet er i udførelsesfasen. Kortere indlæggelser, bedre og hurtigere patientforløb samt bedre mulighed for patientinddragelse Alle sengeafsnit og kliniske støttefunktioner Plejepersonale og medarbejdere i kliniske støttefunktioner Optimering af sengedriften var et centralt kriterium allerede under den indledende projektudarbejdelse, hvor brugergrupper med repræsentanter fra de berørte kliniske funktioner skitserede behov og krav til den kommende fysiske indretning. Det var med afsæt i denne brugerinvolvering at den overordnede struktur omkring større sengeafsnit, generisk opbygning, samlet og fleksibel kapacitet samt ènsengsstuer blev fastlagt. Sygehus Lillebælt har inden for de seneste år planlagt og gennemført mageskift og rokader omkring akutte og elektive funktioner. Det gælder de tværgående specialer på sygehuset: ortopædkirurgi, organkirurgi og det samlede medicinske område, hvor man gennem en samling og specialisering af håndteringen af disse patientgrupper har accelereret indlæggelsesforløbene. Dette skal ses i sammenhæng med den generelle optimering af behandlingsparadigmerne, som har været udpræget de seneste år. I afklaringen af disse rokadeprocesser er der ligeledes taget konkret stilling til effektivisering af pleje- og lægeressourcer. I september og oktober 2015 blev der afholdt 2 workshops med deltagelse af ledelserne for de nuværende og kommende sengeafdelinger og ambulatorier på Kolding Sygehus. På møderne blev kapacitetsbehov og nye samdriftsmuligheder drøftet, og det blev blandt andet besluttet, at sengeafsnittene holdes samlet i horisontale driftsenheder. Af hensyn til flow til og fra OP, opvågning og træningsfaciliteter bliver operations- og terapikrævende patienter som udgangspunkt placeret i nordenden af Sengebygningen. Funktionerne er fordelt for at optimere flowet og driften og samlingen af sengeafsnittene giver visse muligheder for effektiviseringer i vagten. Mulighederne for at skabe bufferkapacitet til håndtering af peek-perioder blev også drøftet. I den forbindelse forventes sengeafsnittene at blive aflastet ved etableringen af Daghospitalet i Sengebygningens nederste plan og evt. et perioperativt afsnit i tilknytning til opvågningsfaciliteterne. På et fælles strategisk afdelingsledelsesseminar i november 2015 blev forudsætningerne for de nye sengeområder gennemgået og drøftet. I forlængelse heraf blev rammen på 24 mio. kr. i effektiviseringsgevinst ved sengedriften fastlagt og aftalt. I løbet af efteråret 2016 gennemførte Sygehus Lillebælt indflytningen af sengeafdelingerne i den nye sengebygning. Ultimo 2016 betød denne indflytning af en lukning af Fredericia Sygehus var mulig. Indflytningen af de enkelte afdelinger foregik planmæssigt efter rokadeplanen. Rammen for effektiviseringsarbejdet blev fastlagt på det fælles strategiske afdelingsledelsesseminar i november 2015, hvor forudsætninger og muligheder blev gennemgået og 5 underspor på det kliniske område blev udpeget. Implementeringen af potentialerne vedrørende sengedriften er forankret under den sygeplejefaglige direktør, som sammen med de berørte oversygeplejersker fastlægger principper og løsninger for sengedrift i de nye arealer. Herefter kan de konkrete bemandings- og fremmødeplaner planlægges for de nye sengeafsnit. Herunder aftales nye arbejdsgange og samdriftsformer, og rolleafklaringer præciseres og planlægges. Arbejdet i denne gruppe er gennemført i En tilsvarende og koordineret proces igangsættes vedrørende effektiviseringspotentialerne omkring de kliniske servicefunktioner under ledelse af den adm. direktør. Bemandingen på sengeafsnittene kan tilpasses, når aktiviteterne fra Vejle og Fredericia flytter ind i Kolding. Hovedparten af tilpasningerne forventes med indflytningen i de nye rammer, men i de efterfølgende måneder vil der ske løbende og gradvise tilpasninger i de nye rammer. Den konkrete implementering og realisering vil derfor ske gradvis i løbet af 2017, hvor aktiviteten er samlet og de enkelte afdelinger er flyttet endelig på plads i de nye fysiske rammer. Sideløbende med effektiviseringsarbejdet planlægges og udføres ca. 70 rokader på Sygehus Lillebælt, herunder indflytning i FAM, OP-område, Sengebygning og ambulatoriefaciliteter på Kolding Sygehus. Som en forudsætning for rokadearbejdet, er der i 2016 gennemført HR-processer for ændrede vagtstrukturer, arbejdstider, arbejdsteder mv. HR-processerne er integreret i rokadegruppernes arbejde, og der er afsat faste planlægningsmøder og milepæle for HR-processerne for at sikre at indflytningen kunne gennemføres i efteråret Under rokade- og effektiviseringsarbejdet afdækkes, om det er nødvendigt at afskedige personale for at indfri besparelsespotentialet eller naturlig afgang og omrokeringer er tilstrækkeligt. Realiseringen af gevinsten skal delvist findes som konsekvens af et reduceret antal senge. Her forventes, at kunne realiseres 1,5 stilling pr. seng. Der reduceres med 25 senge. Dette svarer til en gevinst på 13,7 mio. kr.. Ydermere skal der ske en generel effektivisering af arbejdsgangene på sengeafsnittene som forventes, at kunne bidrage med en gevinst på ca. 20 stilling, svarende til 7,3 mio. kr. Derudover forventes der realiseret en effektiviseringsgevinst som følge af forbedret patientsikkerhed på sengeafdelingerne. Samlet forventes det i færre genindlæggelser og kortere liggetider, at medføre en gevinst svarende til bemandingen på 2 senge, svarende til ca. 1 mio. kr.. Slutteligt vil der også blive realiseret en gevinst på henholdsvis røntgenafdelingen og laboratoriet. Gevinsten på laboratoriet skal dels findes i et reduceret vareforbrug, dels i en reduktion i antallet af laboranter som tager blodprøver. Gevinsten på laboratoriet forventes, at udgøre 1,5 mio. kr. Gevinsten på røntgenafdelingen kommer primært idet den nye indretning på dels FAM og i røntgenafdelingen gør det muligt at optimere arbejdsgangene og dermed realisere en gevinst på personalet i røntgenafdelingen, svarende til ca. 1 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt identificeret helt konkrete tiltag svarende til ca. 17 mio. kr. som kan realiseres i løbet af Det forventes fortsat at den restende del af effektiviseringsgevinsten kan realiseres. Arbejdet med dette kræver dog at hele huset fungerer som en helhed og afventer derfor de sidste indflytninger og implementering af nye arbejdsgange. Risici ved realiseringen af effektiviseringsgevinsten er, at processen involverer mange nye arbejdsgange samt muligt øget personaleforbrug som følge af énsengsstuer.

5 B. Serviceområdet Organisatoriske, strukturelle og bygningsrelateret Realisering af effektiviseringsgevinster på serviceområdet (portør, køkken, rengøring, reception, indkøb, logistik og sterilcentral). Serviceområdet Servicechef Martin Fejring Der er nye fysiske rammer - særligt i sengebygningen i Kolding - og der skal drives en matrikel mindre som følge af lukningen af Fredericia Sygehus. Det muliggør reduktioner af bemandingen inden for serviceområdets funktioner. Samtidig giver det anledning til og er basis for nye koncepter og arbejdsgange på en række områder, særligt inden for logistik og flow. sgevinsten på serviceområdet er således sammensat af organisatoriske såvel som strukturelle effektiviseringsgevinster. Størst betydning har lukningen af Fredericia Sygehus, som medfører en konkret effektiviseringsgevinst inden for personalegrupperne: køkken-, portør- og receptionspersonale. På de tilbageværende matrikler er bygningsmassen fornyet og forandret med positive konsekvenser for det logistiske flow, som effektivisereset vha. blandt andet lagerautomater og en elevator dedikeret til logistik. Herunder har en effektivisering af affaldshåndteringen også bidraget til gevinsten. Sammen med ovennævnte giver de fysiske rammers indretning, med mindre afstand mellem operations- og sengeafsnit, mindre transporttid og mindre ventetid for både patienter, plejepersonale og logistikmedarbejdere. En række konceptændringer bidrager endvidere til effektiviseringer på serviceområdet: Nyt dynekoncept og engangstøj giver bedre hygiejne (patientsikkerhed) og mindre logistik i forbindelse med vask. Nyt kostkoncept - herunder etablering af storkøkken i Vejle og en modtageenhed i Kolding og spisestuer ude på afdelingerne - giver et kvalitetsløft, hvorved madspildet mindskes, og udgifterne til råvarer til kostproduktionen falder. Endelig er det i forbindelse med ibrugtagningen af nybyggerierne muligt at optimere rengøringen. Der forventes på serviceområdet, at kunne realiseres en effektiviseringsgevinst på ca. 12,3 mio. kr.. Projektet er under udførelse. Driften bygger i højere grad på koncepter, som tager udgangspunkt i patienternes behov og ønsker. De nye faciliteter forbedrer arbejdsmiljøet på flere områder. Primært Køkkenet, Portørafdelingen, Rengøringsenheden, Sterilcentralen, Receptionen, Indkøbs og logistikafdelingen. Serviceafdelingens personale i ovennævnte funktioner. Indledningen til arbejdet blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprojektet. Serviceområdet har i den sammenhæng været inddraget i brugergrupper og indledende processer, hvor et væsentligt kriterium var generel driftsoptimering, og har på den måde haft indflydelse på konceptudvikling og valg af løsninger. Derefter er detaljerede analyser, vurderinger m.v. blevet foretaget i mindre, selvstændige grupper med fokus på enkeltområder eller -koncepter. Serviceafdelingen har i høj grad selv forestået de konkrete dele af dette arbejde, og bl.a. udarbejdet et koncept for sygehusets samlede logistik på baggrund af en af COWI udarbejdet rapport om Kolding Sygehus logistiske forhold. I efteråret 2014 etablerede Sygehus Lillebælt en tværgående arbejdsgruppe bestående af stabsfunktionerne, herunder Serviceafdelingen. Arbejdsgruppen havde til formål at identificere og følge realiseringen af effektiviseringsgevinster, bl.a. inden for serviceområdet. Ansvaret for denne gruppes arbejde og fremdrift ligger hos servicechef Martin Fejring. Helt konkret har gruppen tre formål. Dels skal gruppen sikre en tæt sammenhæng mellem driften og byggeriet, dels fremme tværgående løsninger indenfor fællesområderne, samt dels følge realiseringen af effektiviseringsgevinsten på serviceområdet til dørs. Enkeltelementerne i koncepterne er løbende godkendt i direktionen. På et fælles afdelingsledelsesmøde i efteråret 2015 enedes man i den samlede ledelseskreds om at arbejde på en realisering af de foreslåede områder. sgevinsten forventes realiseret på følgende områder: - Samlet logistikflow Når det nye sygehus står færdigt, ændres det samlede logistikflow på sygehuset radikalt. Hvor bygningsmassen før var karakteriseret ved en lang flad bygningsstruktur, bliver den nu mere kompakt med en sengebygning på 9 etager. Det forventes, at den nye bygningsmasse medfører effektiviseringer som følge af de afledte ændringer i logistikflowet. Som led i arbejdet med vare-, logistik- og affaldsflowet er der udarbejdet en rapport af COWI (jf. ovenstående), som Serviceafdelingen har integreret i sit konkrete effektiviseringsarbejde. På baggrund af dette har direktionen blandt andet besluttet, at der i sengebygningen dedikeres en elevator til logistiktransporter. I forbindelse med processen vedrørende placeringen af specialerne i henholdsvis ambulatoriet og sengebygningen har Serviceafdelingen spillet en væsentlig rolle i de afholdte workshops. Serviceafdelingen har ved workshops haft til opgave at sikre en logistisk hensigtsmæssighed ved placering af specialerne i forhold i f.eks. operationsafsnit, røntgenafdelingen og sterilcentralen. Den indbyrdes placering af specialer og støttefunktioner er medvirkende til realiseringen af effektiviseringsgevinsten på logistikområdet. Yderligere beslutninger vedrørende den samlede logistik træffes af direktionen på baggrund af business cases udarbejdet af Serviceafdelingen. Der er blandt andet truffet beslutning om nyt koncept for affaldshåndteringen, logistik samt linned. - Køkken Som opfølgning på COWI s logistikrapport blev der udarbejdet en rapport vedrørende køkken- og kostkonceptet på Kolding Sygehus, som beskriver et koncept med en samlet køkkenproduktion, modtageenheder og afdelingskøkkener. På baggrund af konklusionerne i rapporten er køkkenkonceptet på Sygehus Lillebælt, efter en direktionsbeslutning, tilrettet, og det forventes, at der kan realiseres en effektiviseringsgevinst som følge heraf. Gevinsten kommer dels af det nye koncepts indvirkninger på kostkonceptet og dermed køkkendriften i Kolding, og dels fordi man ved lukningen af Fredericia Sygehus lukker en køkkenfunktion, som hidtil har været driftsøkonomisk dyr. - Lager og indkøb Som del af kvalitetsfondsbyggeriet implementeres der 2 lagerautomater i sengebygningen. Beslutningen om at indarbejde lagerautomaterne bygger på logistikrapporten. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med særligt fokus på specifikationer i forhold til lagerautomaterne, herunder indhold. Der har i den forbindelse været afholdt en studietur til Norge. Indførelsen af lagerautomaterne forventes at kunne bidrage til realiseringen af effektiviseringsgevinsten, dels som følge af en effektivisering på lageret, dels som følge af en effektivisering af arbejdsgangene internt mellem afdelingerne og i afdelingerne. Den endelige beslutning om at implementere elevatorerne i projektet er truffet, først i direktionen og sidenhen i byggeriets styregruppe. En lukning af Fredericia Sygehus vil betyde, at der lukkes et lager, og dette vil bidrage til effektiviseringsgevinsten. - Receptioner Den nye bygningsmæssige struktur har indflydelse på placeringen af receptionsfunktionen og call-centeret. Deres nære indbyrdes placering i forhallen vil være medvirkende til realiseringen af effektiviseringsgevinsten. Beslutningen om placeringen er truffet i direktionen. Derudover vil lukningen af Fredericia Sygehus betyde lukning af en reception, som ikke skal genetableres. - Rengøring Det forventes, at der ved, dels lukningen af Fredericia Sygehus, og dels ved materialevalget og den bygningsmæssige struktur på sygehuset i Kolding, kan realisering en effektviseringsgevinst på rengøringen. Der er netop på baggrund af specifikationer fra det nye sygehus i Kolding afholdt en ny licitation på den fremtidige rengøring. Direktionen har godkendt denne licitation, og på den baggrund vurderes det, at der kan realiseres en effektiviseringsgevinst. I 1. halvår 2014 etablerede Sygehus Lillebælt en tværgående arbejdsgruppe bestående af stabsfunktionerne, herunder Serviceafdelingen. Arbejdsgruppen havde til formål at identificere og følge realiseringen af effektiviseringsgevinster, blandt andet inden for serviceområdet til dørs. Gruppens arbejde udmøntede sig i en konkretisering af områder, hvor der kan realiseres en gevinst. Gruppen har tre formål. Dels skal gruppen sikre en tæt sammenhæng mellem driften og byggeriet, dels fremme tværgående løsninger inden for fællesområderne, samt dels følge realiseringen af effektiviseringsgevinsten på serviceområdet. Arbejdet frem mod realiseringen af gevinsten varetages af Serviceafdelingen, som i samarbejde med de relevante samarbejdspartnere gennemfører tiltagene i takt med, at de nye faciliteter tages i brug. Implementeringen af potentialerne på serviceområdet er forankret hos Servicechef Martin Fejring, som sammen med de berørte funktionsledere i Serviceafdeling fastlægger principper og løsninger for den fremtidige service og drift. Herefter kan de konkrete normeringer for afdelingens funktioner, samt niveauer for kontrakter på serviceområdet færdiggøres. Primo 2016 blev der afholdt en workshop om placeringer af specialer både med hensyn til ambulatoriefunktionerne og den stationære aktivitet. I den proces deltog Serviceafdelingen med henblik på at sikre, at placeringen af specialerne understøtter de tiltag, som skal være med til at realisere effektiviseringsgevinsten på serviceområdet. Generelt for effektiviseringen på serviceområdet gør det sig gældende, at realiseringen er betinget af en lukning af matriklen i Fredericia, idet der ellers på flere områder vil være tale om en dobbeltdrift. Der er derfor i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus effektueret en del af effektiviseringsgevinsterne. Dele af effektiviseringen på serviceområdet skal realiseres gennem justeringer på personalesiden. I relation til dette er sygehuset selvfølgelig forpligtet til at overholde gældende opsigelsesvarsler, men størstedelen af justeringerne forventes at kunne håndteres gennem naturlig afgang. Realiseringen af effektiviseringerne følger følgende plan: - Samlet logistikflow Realiseringen af gevinsten, som relaterer sig til det samlede logistikflow på Kolding Sygehus, er betinget af, at det nye sygehus fungerer som en helhed, og det er derfor ikke muligt at realisere denne gevinst, førend hele byggeriet er færdigt. Gevinsten forventes derfor først realiseret løbende i Arbejdet med den konkrete realisering foregår i Serviceafdelingen i samarbejde med berørte kliniske afdelinger. sgevinsten som følge af et ændret logistikflow skal primært realiseres på portørfunktionen samt i de kliniske afdelinger. Der forventes, at kunne realiseres en gevinst på portørfunktionen på 6 % af normeringen i Kolding og Fredericia. Dette svarer til ca. 1,4 mio. kr.. Samtidig forventes der at kunne realiseres en gevinst på de kliniske afdelinger. Denne gevinst svarer til 1 mio. kr. Det ændrede logistikflow vil ligeledes have betydning for sterilcentralens arbejdsgange, og det forventes, at der på dette område kan realiseres 6% af det nuværende stillingsforbrug, svarende til ca. 0,4 mio. kr. - Køkken en i relation til det nye kostkoncept er realiseret fuldt ud ultimo 2016 da Fredericia Sygehus lukkede. Realiseringen er dog også betinget af, at man fortsætter med at implementere det nye kostkoncept på afdelingerne. Dette er en del af de kliniske afdelingers arbejde med de fremtidige arbejdsgange. Der kan realiseres en gevinst på dels personaleforbruget og dels vareforbruget. Idet arbejdsgangene ændres betydeligt til en mere effektiv drift forventes der at kunne realiseres en gevinst på ca. 7,5 stilling, svarende til ca. 2,7 mio. kr.. Derudover vil den nye produktionsform og udportionering til patienterne betyde et reduceret vareforbrug svarende til 6% af det nuværende vareforbruget, svarende til ca. 1,2 mio. kr. - Lager og indkøb Realiseringen af gevinsten i forhold til lager og indkøb vil først kunne realiseres, når lagerautomaterne kan tages i brug. Begge automater er først taget endeligt i brug ultimo 2016 og der udestår fortsat en implementeringsfase. Henimod ibrugtagningen har arbejdsgruppen arbejdet målrettet med henblik på at få konkretiseret indholdet i automaterne og de omliggende arbejdsgange for såvel Serviceafdelingen som de kliniske afdelinger. Ud fra den nuværende struktur og automaternes funktion vurderes det at der kan realiseres en effektiviseringsgevinst på sygehusets logistik og indkøbsfunktion, svarende til ca. 4 stillinger. - Receptioner er i relation til receptionerne er realiseret i forbindelse med at den nye forhal på Kolding Sygehus blev taget i brug ultimo Der er realiseret ca. 3 stillinger. - Rengøring Idet realiseringen af gevinsten på rengøringsområdet i høj grad er bundet op på dels lukningen af Fredericia Sygehus, og dels ibrugtagningen af alle arealerne på Kolding Sygehus, forventes gevinsten først i fuld udstrækning realiseret i Arbejdet med konkretiseringer og implementering af potentialet foregår sideløbende med at rengøringsstandarden fastsættes for de enkelte rum. På den grundlag som foreligger nu forventes der at kunne realiseres en gevinst på 3 mio. kr. på rengøringskontrakter. Risici udgøres af at der er tale om nye arbejdsgange og nyt apparatur (vareelevatorer), som ikke har kunnet afprøves på sygehuset.

6 A. Bygningsdrift Bygningsrelateret Realisering af effektiviseringsgevinster på bygningsdrift Bygningsdrift Teknisk chef René Edslev Kvalitetsfondsprojektet i Kolding består af en nybygning samt renovering af dele af den eksisterende bygningsmasse. Store dele af nybygningen bliver udført så den lever op til energiklasse Derudover indgår en lukning af en ældre og bygningsdriftsmæssigt ikke særligt rentabel matrikel. Hovedparten af de bygningsdrifts-relaterede effektiviseringsgevinster kommer som følge af, at nye og renoverede bygninger er billigere at vedligeholde og har et lavere energiforbrug end de eksisterende bygninger. Estimatet af de bygningsmæssige besparelser bygger på forudsætningen om, at energi- og vedligeholdelseseffektiviteten varierer i nye, renoverede og eksisterende bygninger. Der forventes på bygningsdriften, at kunne realiseres en effektiviseringsgevinst på ca. 18 mio. kr.. Projektet er under udførelse. Bedre arbejdsforhold og indeklima for sygehusets ansatte Hele sygehuset, idet der er tale om bygningsdrift. Teknisk Afdelings personale. Derudover hovedsagligt øvrig drift. I forbindelse med udarbejdelsen og beskrivelsen af projektet deltog sygehusets tekniske driftsorganisation i den indledende brugergruppeproces med henblik på at få implementeret de mest driftsoptimale valg indenfor: - El, vand og varme - Ventilation - Central styring - Vedligehold - Øvrige områder sgevinsten på bygningsdrift er således sammensat af organisatoriske og strukturelle effektiviseringsgevinster. Gennemgående for valgene på disse områder har været at de har skullet været medvirkende til en mere omkostningseffektiv drift af sygehuset med hensyn til både vedligehold og forsyning. Helt konkret er der i byggeriet foretaget følgende valg: - El, vand og varme: Der er i byggeriet foretaget en række valgt som er medvirkende til at reducere energiforbruget. Tidligt i byggeriets projekteringsfase valgte man at optage energilån til byggeriet så det var muligt at hæve energiklassen på store dele af byggeriet til energiklasse Den resterende del bygges efter energiklasse 2015, og vil være væsentlig mere energieffektiv end den eksisterende bygningsmasse. Der installeres solceller på dele af sygehuset, hvilket også vil bidrage positivt til en effektiv bygningsdrift. Derudover er der løbende i processen foretaget valg med det henblik at højne driftseffektiviteten. Det drejer sig for eksempel om implementeringen af LED-belysning samt optimering af ventilationsanlægget. Beslutningerne herom er truffet dels i Sygehus Lillebælts Direktion, og dels i Styregruppen for Nyt Kolding Sygehus. - Central styring: En effektiv central styring af sygehusets anlæg har en stor betydning for dels energiforbruget og dels for omfanget af vedligehold. I forbindelse med kvalitetsfondsprojektet sker en opgradering af overvågningssystemer (CTS), samtidig med at de eksisterende eltavler og ventilationsanlæg i et stort omfang udskiftes. Dette sikrer en mere effektiv drift og vedligehold af anlæggene. Beslutningen om at foretage denne opgradering og sammenkobling af anlæg er truffet af Sygehus Lillebælts Direktionen på baggrund af en analyse foretaget af sygehuset tekniske driftsorganisation og Projektafdelingen for byggeri. - Vedligehold: Der er i det generelle materialevalg herunder valg af maling, gulvbelægning, døre og vinduer været et stort fokus på valg af vedligeholdelsesminimale materialer. Beslutningen herom er taget løbende i projekteringsfasen som følge af en tæt involvering af sygehusets tekniske driftsorganisation i projektets granskning. Derudover er der sideløbende med projektets udførelse foretaget en gennemgang og analyse af dels eksisterende og dels fremtidige servicekontrakter på det medico-tekniske og tekniske område. Samtidigt er sygehusets eksisterende vedligeholdelsesplaner blevet revideret og optimeret med hensyn til serviceniveauet og udnyttelsesgraden. Beslutninger om ændringer i servicekontrakter foretages løbende i Direktionen som led i budgetprocessen med sygehusets tekniske afdeling. I processen vedrørende prioriteringen og indkøbet af teknisk udstyr har et af kriterierne været at sikre en udstyrspark som driftsøkonomisk kan bidrage til realiseringen af effektiviseringsgevinsten. Derfor er der konkret foretaget en vurdering af, hvorvidt det eksisterende udstyr er genbrugeligt ud fra en helhedsvurdering af stand, flytteomkostninger og efterfølgende driftsøkonomi. Sygehusets tekniske afdeling har foretaget denne vurdering. En lignende vurdering er foretaget på det medico-tekniske område, hvor Region Syddanmarks centrale medico-tekniske afdeling har bistået sygehuset som bygherrerådgiver. Den endelige beslutning om prioriteringen af kvalitetsfondsprojektets anskaffelsespulje er truffet i Direktionen, og optimeres løbende i takt med indkøbsprocessen. - Øvrige områder Som en del af kvalitetsfondsprojektet skabes der mulighed for at lukke matriklen i Fredericia. Lukningen af sygehuset i Fredericia er en del af en regionsbeslutning som skal underbygge gennemførelsen af regionens akutplan. Ved en lukning af Fredericia kan der realiseres effektiviseringsgevinster i form af energi, ejendomsskat, vedligehold, forsikringer osv. Bygningsdriften på Fredericia Sygehus udgør i dag en udgift på ca. 16,5 mio. kr.. I forbindelse med lukningen af matriklen forventes hele udgiften at kunne realiseres, dog vil der samtidig ved udvidelse af Kolding Sygehus være en udgift stigning. Samlet forventes der ved lukningen af Fredericia Sygehus at kunne realiseres en effektiviseringsgevinst på 12 mio. kr.. Udgiften til tekniske servicekontrakter- og vedligehold udgjorde i 2014 ca. 22 mio. kr. på Kolding Sygehus. Med baggrund i den foretagne analyse forventes der at kunne realiseres en gevinst på mellem 6-8 % af udgiften. Beslutningen om dette måltal er truffet af Direktionen på baggrund af en analyse udført af sygehusets tekniske driftsafdeling. Udgiften til el, vand og varme udgør på Kolding Sygehus ca. 20 mio. kr.. Som følge af energibesparede tiltag forventes der at kunne realiseres en effektiviseringsgevinst svarende til ca. 15 % på denne udgift. Beslutningen om dette måltal er truffet i samarbejde med Direktionen og sygehusets tekniske afdeling. Den sidste del af effektiviseringen skal findes på effektiviseringer af det tekniske vedligehold i Kolding. Lønudgiften i Teknisk afdeling i Kolding udgjorde i 2014 ca. 14,5 mio. kr. og der forventes at kunne realiseres 10 % på denne post. Beslutningen om dette måltal er truffet af Direktionen på baggrund af en analyse udført af Teknisk afdeling. Det er på denne baggrund at der forventes at kunne realiseres 18 mio. kr. på udgifter til bygningsdrift. I 1. halvår 2014 etablerede Sygehus Lillebælt en tværgående arbejdsgruppe bestående af stabsfunktionerne herunder Teknisk afdeling og Serviceafdelingen. Arbejdsgruppen havde til formål at identificere og følge realiseringen af effektiviseringsgevinster blandt andet indenfor bygningsdriften til dørs. Gruppens arbejde udmøntede sig hurtigt i en konkretisering af områder, hvor der kan realiseres en gevinst på den såkaldte øvrige drift af sygehuset. Som en undergruppe til byggeriets styregruppe er der oprettet en gruppe med fokus på bygningsdriften. Ansvaret for denne gruppes arbejde og fremdrift ligger hos Teknisk Chef René Edslev. Gruppen har tre formål. Dels skal gruppen sikre en tæt sammenhæng mellem driften og byggeriet, dels fremme tværgående løsninger indenfor fællesområderne, samt dels følge realiseringen af effektiviseringsgevinsten på bygningsdriften til dørs. Derudover har der i hele projektforløbet været en tæt kobling mellem byggeprojektet og driften som har betydet at der internt i teknikfunktionen løbende oparbejdes kompetencer som kan medvirke til en mere omkostningseffektiv drift, idet der vil være et mindre behov for at anvende eksterne leverandører til service og fejlafhjælpning på tekniske anlæg og installationer. Generelt for effektiviseringen på bygningsdriften har det gjort sig gældende at realiseringen var betinget af en lukning af matriklen i Fredericia, idet der ellers på flere områder vil være tale om en dobbelt drift. Realiseringen af effektiviseringerne følger følgende plan: - El, vand og varme er i relation til forbruget af el, vand og varme forventes først realiseret i fuldt omfang når byggeriet i Kolding er helt færdigt medio Dog vil størstedelen allerede slå igennem primo 2017 når størstedelen af byggeriet er færdigt. Der er tale om dels en gevinst som følge af lukningen af Fredericia Sygehus, og dels drift i nye og moderniserede rammer i Kolding. Gevinsten forventes, at udgøre 6,9 mio. kr. for de 2 matrikler som kan realiseres på øvrig drift. - Central styring Realiseringen af effektiviseringen på forsyningerne er betinget af at de nye installationer og anlæg tages i brug og sammenkobles med sygehusets øvrige set-up. Den fulde effekt ses først når størstedelen af byggeriet i Kolding tages i brug i primo Derefter vil der i de følgende måneder være en indkøringsfase før den fulde effekt kan realiseres. Gevinsten som følge af en mere optimal central styring forventes, at udgøre ca. 1,6 mio. kr. og effektueres dels på teknisk afdelings personaleudgifter, dels på forsyninger og dels på servicekontrakter. - Vedligehold og servicekontrakter Den økonomiske effekt af disse effektiviseringer ses dels som en besparelse på Teknisk afdelings løn- og driftsbudgetter og dels som en besparelse på service-og vedligeholdelseskontrakter. I forhold til besparelsen på teknisk afdeling er der bindinger i relation til en eventuel opsigelse af medarbejdere. Dog forventes disse justeringer at kunne håndteres gennem naturlig afgang. I forhold til service-og vedligeholdelseskontrakter så er der opsigelsesvarsler som skal overholdes. Kontrakterne skal som oftest opsiges med enten halvårs- eller årsvirkning. Teknisk afdeling er ansvarlig for den konkrete stillingtagen til opsigelser af kontrakter. Realiseringen af gevinsten er dog betinget af at det nye byggeri tages i brug og sammenkøres med det eksisterende sygehus. Derfor forventes gevinsten først realiseret primo Denne del af effektiviseringsgevinsten realiseres delvist på personaleomkostninger og delvist på servicekontrakter og brugen af eksterne håndværkere. Helt konkret forventes gevinsten som følge af lukningen af Fredericia Sygehus, at udgøre ca. 2,3 mio. kr.. Dertil kommer en gevinst på de samlede servicekontrakter og vedligehold på Kolding og Fredericia Sygehus på ca. 6 % af udgiftsniveauet, svarende til 1,7 mio. kr. - Øvrige områder sgevinsten som følge af lukningen af Fredericia Sygehus er betinget af at aktiviteten flyttes til henholdsvis Vejle og Kolding Sygehus. Realiseringen er derfor betinget af at byggeriet i Kolding færdiggøres så den interne rokade mellem matriklerne kan gennemføres. Dette er nu sket og Fredicia Sygehus blev, som planlagt, lukket ultimo Lejere og servicekontrakter blev håndteret rettidigt og det var dermed muligt at realisere en gevinst på disse områder i forbindelse med fraflytningen. Konkret er der fundet effektiviseringsgevinster på fx. ejendomsskat, rengøring og forsikring svarende til ca. 5,5 mio. kr.. Realiseringen af gevinsten forventes først primo 2017 når al aktivitet er flyttet fra Fredericia Sygehus og matriklen er endeligt lukket. Store dele af potentialet realiseres som en strukturel gevinst som kan hentes når matriklen i Fredericia lukkes. Der vurderes ikke at være en risiko ved denne del af effektiviseringsgevinsten, idet der er tale om falde væk -udgifter. Forudsætningen om at det er billigere at drifte nye kvadratmetre end gamle vurderes fortsat at være gældende. I forhold til effektiviseringspotentialet på el-udgiften er der risiko for at gevinsten udlignes af de stigende priser på el-markedet. De stigende el-priser kan være en risikofaktor som påvirker potentialet og dermed den gevinst som kan realiseres. Der er forsøgt kompenseret for denne tendens med tiltag som påvirker efterspørgslen/forbruget såsom LED-belysning samt installation af solceller på taget.