Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Mødedato: Onsdag den 28. maj 2014 Mødetidspunkt: 8:00 Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders Bertel, Nikolai Norup, Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Ingen

2 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønsker til budgetseminar august Introduktion til Ydelseskontoret Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 30. april Budgetlægning 2015 og overslagsårene Status på kapacitetsanalyse handicap Drøftelse af visioner, mål og værdier i tredje generations sundhedsaftale Forslag til kommissorium for Viborg Kommunes sundhedspolitik Beskæftigelsesplan beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for Resultatrevision Nye tilbud i beskæftigelsesindsatsen og flere tilbud til kontanthjælpsmodtagere Café Brændpunktet - status og perspektiv (orienteringssag) Tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Tildeling af 18 midler - 3. runde Ansøgning fra SINDs Pårørenderådgivning om ændret brug af midler Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Ejendomssag - LUKKET SAG...31 Underskriftsside

3 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønsker til budgetseminar august 2014 Sagsnr.: 14/33576 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Gregers Laigaard ønsker følgende sag optaget på dagsordenen: Som jeg før har nævnt på vores møder vil jeg gerne der bliver sat økonomiske midler af til opgradering/ansættelse af sagsbehandlere indenfor sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Jeg vil derfor gerne have en sag på vores næste møde den 28. maj, som omhandler en drøftelse om at få et ønsket beløb med på listen for vores kommende budgetseminar i august. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til, om det vil behandle forslaget. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget, og udvalget anbefaler, at forslaget med konkrete måltal, indgår i det videre budgetarbejde. 2

4 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Introduktion til Ydelseskontoret Sagsnr.: 14/25729 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING På dagens møde giver afdelingsleder for Ydelseskontoret Thomas Worm en orientering om afdelingens arbejdsområder og strategier, fokuspunkter og organisering, herunder afdelingens arbejde med frikommuneforsøget. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 3

5 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Månedlig budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation pr. 30. april 2014 Sagsnr.: 14/31503 Sagsansvarlig: Bjarne Hansen SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede på møde den 23. februar 2011 proceduren for fremtidige budgetopfølgninger og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation. Ledelsesinformationen for 2014 pr. 30. april 2014 der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet. BILAG 1 Åben Ledelsesinformation pr. 30. april 2014.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30. april

6 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Budgetlægning 2015 og overslagsårene Sagsnr.: 14/5785 Sagsansvarlig: Bjarne Hansen SAGSFREMSTILLING Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen. Efter den fælles procesplan skal udvalget på mødet have en midtvejsdrøftelse af budgetforslaget. Midtvejsdrøftelsen omfatter: Udkast til fokusområder og effektmål Forslag til driftsbudget Forslag til anlægsbudget: Nye anlægsønsker og tekniske ændringer til det vedtagne budget Udkast til fokusområder og effektmål: Udvalget havde på mødet den 30. april 2014 en indledende drøftelse af de fokusområder og effektmål, som skal indarbejdes i budget Forvaltningen har nu udarbejdet et skriftligt oplæg til nye fokusområder og effektmål, der kan ses som bilag nr. 1. Fokusområder sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som udvalget ønsker at følge op på i løbet af Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde. Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger. En uddybende beskrivelse af de enkelte effektmål kan ses af bilag nr. 2. Forslag til driftsbudget: Økonomiudvalget godkendte på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper har forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag inden for. Budgetrammerne er prisfremskrevet siden rammeudmeldingen den 5. marts Budgetrammerne ses af tabellen nedenfor: Budgetramme pr. 1. maj 2013 (1.000 kr., priser) Beskæftigelsestilbud Voksenhandicap Serviceudgifter i alt Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Pensioner og boligstøtte Overførselsudgifter i alt I alt

7 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Der gives nedenfor status for de væsentligste budgetændringer, der arbejdes med i forslaget til driftsbudget: Ud fra de foreløbige beregninger er der udfordringer med at overholde rammen på politikområdet Voksenhandicap. Der har været en tilgang af personer inden for området og flere tiltag og udfordringer fra tidligere år, som det ikke er lykkedes at finde finansiering for. Forvaltningen udarbejder et notat om konsekvenserne af, at bringe politikområdet i balance, som forelægges Udvalget på mødet den 18. juni 2014 i forbindelse med behandlingen af budgettet. På Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet arbejdes der især med at beregne virkningerne af kontanthjælpsreformen. For politikområdet Pensioner og boligstøtte forventes en øget tilgang af personer der modtager boligstøtte. Endvidere er budgettet til førtidspensioner nedjusteret i forhold til nye skøn over til- og afgange, men budgetterne kan først endelig beregnes, når Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er vedtaget. Forslag til anlægsbudget: På baggrund af udvalgets indledende drøftelse af nye anlægsønsker på mødet den 30. april 2013, er der udarbejdet et oplæg til nye anlægsønsker, der kan ses i bilag nr. 3. Oplægget skal senest godkendes på junimødet, og det indgår i det materiale, som Byrådet skal drøfte på budgetkonferencen den august Forslag til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget bliver først behandlet på mødet den 18. juni 2014, idet der på grund af store overførsler fra regnskab 2013 er besluttet at lave en genvurdering af, hvornår udgifterne i de enkelte anlægsprojekter forventes at falde i anlægsbudgettet for Forslag til eventuelle tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget behandles ligeledes på mødet. Se bilag 4. Afledte driftsmidler i forbindelse med anlægsbudgettet: Det forventes ikke, at projekterne i forslaget til anlægsbudget vil resultere i afledte driftsudgifter. BILAG 1 Åben Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget /14 2 Åben Effektmål /14 3 Åben Anlægsønsker /14 4 Åben Forslag til nyt skøn på anlæg for 2014 og tekniske ændringer til basisbudget /14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at forslag til fokusområder og effektmål drøftes, at midtvejsstatus for forslag til driftsbudget drøftes, at forslag til nye anlægsønsker drøftes. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Udvalget lagde særligt vægt på at beskæftigelsesområdet er styret af frikommuneforsøget og ministermål for området. Fornyet gennemgang og drøftelse af de 8 mål på beskæftigelsesområdet. Forvaltningen udarbejder i den forbindelse et særskilt forslag til konkrete servicemål på indsatsen i Jobcentret, til forelæggelse på det kommende udvalgsmøde. 6

8 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget På Handicap- Psykiatri og Udsatte området drøftedes forslaget om 4 målsætninger, øget fokus på mestringsevne som overordnet tema. Konkret justerede udvalget målsætningen for rygestopkurser deltagerkredsen hæves fra 5% til 25% og kostpolitik bør indgå. Recovery og beskæftigelse bør tænkes sammen. Udvalget har også fokus på et styrket samarbejde i det nære sundhedsvæsen. Samarbejdet på psykiatriområdet som en tværgående indsats. Der udarbejdes supplerende materiale til næste udvalgsmøde. (kan området omdøbes til voksensocialområdet) Forvaltningen gennemgik de tekniske budgetkorrektioner. Udvalget drøftede den aktuelle indsats på velfærdsteknologien med henblik den styrkede fremadrettede indsats på området særligt de kommunikationsmæssige aspekter i forhold til borgernes mulighed for at blive herre i eget liv. 7

9 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Status på kapacitetsanalyse handicap Sagsnr.: 12/ Sagsansvarlig: Maria Eeg Smidt Kristensen SAGSFREMSTILLING Baggrund Socialudvalget igangsatte i forbindelse med budgetforlig et analysearbejde med henblik på at udarbejde en samlet analyse af de fremtidige behov inden for handicapområdet og de deraf afledte ressourcebehov. Analysearbejdet resulterede i en Kapacitetsanalyse af pladsbehov inden for handicapområdet (Socialudvalget, ). Socialudvalget godkendte kapacitetsanalysen som planlægningsgrundlag for det videre arbejde på handicapområdet. Samtidig blev det besluttet, at udvalget skulle forelægges konkrete beslutningsoplæg til politisk stillingtagen inden der kunne ske realisering af anbefalingerne i kapacitetsanalysen. På denne baggrund har Socialudvalget - og nu Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - løbende behandlet de konkrete anbefalinger fra kapacitetsanalysen. Status et år efter kapacitetsanalysen Kapacitetsanalysen udgør fortsat den overordnede planlægningsmæssige ramme for udviklingen af tilbuddene inden for handicapområdet og langt størstedelen af anbefalingerne i analysen er enten realiseret eller under udvikling. Samtidig er handicapområdet under stadig forandring, og derfor er der i foråret 2014 udarbejdet et opdatereret datagrundlag, så der til stadighed sikres overensstemmelse mellem anbefalinger, tendenser og ressourcebetragtninger i kapacitetsanalysen og de aktuelle behov. Det opdaterede datagrundlag omfatter dels en analyse af de økonomiske forudsætninger og den forventede udgiftstilvækst inden for handicapområdet (forelagt SAU d ) og dels en beskrivelse af de mere indholdsmæssige aspekter af kapacitetsanalysen. Denne indholdsmæssige opdatering af anbefalingerne i kapacitetsanalysen fremsættes på dagens udvalgsmøde som en status på tendenser og udviklingstiltag inden for handicapområdet i form af: En beskrivelse af de generelle udviklingstendenser, der har kendetegnet handicapområdet siden kapacitetsanalysen blev godkendt for et år siden. Herunder status på udviklingen i antallet af borgere, der gør brug af de forskellige tilbudstyper inden for handicapområdet samt køb og salg af pladser (se bilag 1). En samlet status på fremdriften i de udviklingstiltag, der er igangsat med baggrund i anbefalingerne fra kapacitetsanalysen (se bilag 2). Det opdaterede datagrundlag og de erfaringer og udviklingstendenser, der har præget handicapområdet siden kapacitetsanalysen blev udarbejdet, giver anledning til at revurdere eller omdefinere enkelte af kapacitetsanalysens oprindelige anbefalinger. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil få forelagt konkrete beslutningsoplæg til politisk stillingtagen i forhold til disse anbefalinger, ligesom ændringerne vil blive afspejlet i anlægsønskerne inden for handicapområdet. 8

10 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Generelle udviklingstendenser inden for handicapområdet Kapacitetsanalysen blev udarbejdet for et år siden, og overordnet set er de demografiske og udviklingsmæssige tendenser, der er beskrevet i kapacitetsanalysen, fortsat gældende. Forventningen er, at der i de kommende år vil være en nettotilgang af borgere, der har behov for et tilbud inden for handicapområdet. Udviklingen antal leverede tilbud Talmaterialet i kapacitetsanalysen bestod af udtræk for udviklingen i antallet af borgere, der modtog et eller flere tilbud inden for handicapområdet i perioden 2010 til Af bilag 1 fremgår et opdateret datagrundlag, hvor udviklingen i tilbud og målgrupper kan følges frem til og med Heraf fremgår det, at antallet af leverede ydelser inden for handicapområdet samlet set er steget i perioden 2012 til På bostøtteområdet er antallet af borgere, der har modtaget støtte i eget hjem i løbet af et år er steget fra 317 borgere i 2012 til 340 borgere i Ligeledes har der været en stigning i antallet af borgere, der modtager et tilbud inden for det døgndækkede område fra 186 borgere i 2012 til 194 borgere i Antallet af borgere, der bor i et bofællesskab uden døgndækning, har ikke ændret sig markant fra 2012 til I forhold til køb og salg af pladser, er der i perioden 2012 til 2013 sket en mindre stigning i antallet af pladser, der sælges til andre kommuner. Viborg Kommune har i 2013 solgt 37 pladser til borgere fra andre kommuner, mens antallet af solgte pladser var 34 i Viborg Kommunes køb af pladser i andre kommuner, regioner eller på private opholdssteder har været faldende i perioden 2011 til 2012, men har ikke ændret sig markant fra 2012 til Dog er der en tendens til, at udgiften til køb af pladser er reduceret i perioden 2012 til Demografiske tendenser Den forøgede levetid for borgere med handicap betyder, at der fortsat er behov for et fokus på den ældre gruppe af borgere inden for handicapområdet. Det gælder både i forhold til et eventuelt større behov for støtte og i forhold til udviklingen af tilbud, der er målrettet behovene hos den mere plejekrævende gruppe af borgere inden for handicapområdet. Samtidigt betyder tilgangen af unge til tilbuddene inden for handicapområdet, at der bør arbejdes på at skabe flere tilbud og alternative bo- og støtteformer af midlertidig karakter. Det vil være med til at sikre et øget fokus på borgerens udvikling og medborgerskab. Generelt arbejdes der målrettet på at gøre borgerne mere selvhjulpne, så det er muligt for flere borgere at klare sig i eget hjem. I arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne er velfærdsteknologi et af de redskaber, der skal arbejdes målrettet med. Især inden for bostøtteområdet er der potentiale i at benytte teknologiske løsninger til f.eks. at holde kontakten med borgere i eget hjem. Dette er et af de udviklingsområder, som kapacitetsanalysen ikke i tilstrækkelig grad har indfanget, og hvor der er behov for at udvikle tilbuddet. Aktivitets- og beskæftigelsesområdet En nyere tendens på handicapområdet, særligt for de unge, er at man med afsæt i de nye beskæftigelsesreformer arbejder med højere grad af fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet i eksempelvis mikrofleksjob. Med den nye førtidspensionsreform fra 2013 er udgangspunktet, at borgere under 40 år ikke skal tilkendes førtidspension, men skal støttes i at bevare en tilknytning på arbejdsmarkedet ved bedre tværsektorielt samarbejde mellem beskæftigelsesområdet og voksenhandicapområdet. Denne tendens betyder, at handicapindsatsen er under forandring, hvor trenden går mod understøtning af egenmestring, samt af et mere rummeligt arbejdsmarked med heraf afledte ændrede behov for de traditionelle beskyttede værksteder og aktivitets- og samværstilbud. 9

11 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Dette er en tendens, som det er væsentligt at tage højde for i de udviklingstiltag, der sættes i gang inden for særligt aktivitetsområdet. Der er derfor behov for at foretage en fornyet analyse af aktivitetsområdet, hvor behovsvurderingen i forhold til antallet af aktivitetspladser fremadrettet ses i sammenhæng med de øvrige tiltag og tendenser inden for beskæftigelsesområdet. BILAG 1 Åben Opdateret datamateriale /14 2 Åben Status på anbefalinger fra kapacitetsanalyse /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget forelægges konkrete sager til politisk beslutningstagen i forhold til de anbefalinger fra kapacitetsanalysen, hvor der vurderes at være behov for at revurdere eller omdefinere de oprindelige anbefalinger, at sagen sendes til orientering i Handicaprådet. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at orienteringen blev taget til efterretning, med fokus på styrke selvhjulpen hed, sikre individuel støtte uanset boligform., samarbejde med de pårørende med fokus på livskvalitet og ydelser, service kontra læring, livskvalitet for den enkelte borger. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget forelægges konkrete sager til politisk beslutningstagen i forhold til de anbefalinger fra kapacitetsanalysen, hvor der vurderes at være behov for at revurdere eller omdefinere de oprindelige anbefalinger, at sagen sendes til orientering i Handicaprådet. 10

12 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af visioner, mål og værdier i tredje generations sundhedsaftale Sagsnr.: 14/30443 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet et første udspil til politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har på dagens møde mulighed for at drøfte udspillet og komme med input til det videre arbejde i Sundhedskoordinationsudvalget. Generelt om sundhedsaftaler Det er et lovgivningsmæssigt krav til regioner og kommuner at udarbejde en sundhedsaftale. Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder et udkast til én fælles sundhedsaftale og skal i den forbindelse understøtte, at alle kommunalbestyrelser i regionen og regionsrådet kan godkende aftalen. Sundhedsaftalerne skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse senest 31. januar Der er fire obligatoriske indsatsområder, der skal laves aftaler om: Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Sundhedsaftalen skal som minimum udarbejdes en gang i hver valgperiode. Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på aftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dets indhold. Tredje generation sundhedsaftale Den nye sundhedsaftale skal bidrage til, at vi tager et skridt i retning af et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen er derfor en aftale, der skal fungere som pejlemærke og være retningsanvisende for de kommende års arbejde med at udvikle det sammenhængende og nære sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen vil også være retningsanvisende i forhold til Praksisplanen. Sundhedskoordinationsudvalget vil frem mod september 2014 formulere en politisk aftale, der kan sendes i høring. Den politiske aftale vil frem mod høringsperioden udvikle sig stepvis for derved at give mulighed for størst mulig politisk indflydelse. Der er derfor lagt op til en åben proces med muligheder for, at Sundhedskoordinationsudvalget løbende kan have en politisk dialog med kommuner, region, praktiserende læger og borgere. Sundhedskoordinationsudvalget har nu udarbejdet et første udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen. Udspillet er sendt til kommuner og region for at give mulighed for lokale drøftelser og input til det videre arbejde. Der lægges derfor op til, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udspillet og kommer med input til det videre arbejde i Sundhedskoordinationsudvalget. Af udspillet fremgår tre visioner: 11

13 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Lighed i sundhed Processen Formulering af den politiske aftale vil følge denne struktur: Formulering af fælles visioner, mål og værdier: Hvilken retning skal det nære sundhedsvæsen bevæge sig i? Udarbejdelse af konkrete indsatser og aftaler om opgavevaretagelse. Hvilke veje skal vi gå for at indfri visionerne? Hvordan skal løsningerne se ud? Den videre proces følger denne plan: Primo maj 2014 Visionspapir udsendes til kommuner og region som et afsæt for en lokal politisk drøftelse. Tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget senest den 10. juni juni 2014 Sundhedskoordinationsudvalget behandler input fra kommuner, region, praktiserende læger og borgere. Ultimo august 2014 Sundhedskoordinationsudvalget behandler et udkast til en sundhedsaftale og godkender herefter en aftale, der kan sendes i høring. Primo september Høringsperiode. 23. oktober oktober 2014 Rådgivende udvalg behandler høringsudkast. 21. oktober 2014 Forretningsudvalget behandler høringsudkast. 29. oktober 2014 Regionsrådet behandler høringsudkast. Primo december 2014 December 2014/januar 2015 Sundhedskoordinationsudvalget behandler høringssvar og godkender den endelige udgave Behandling af endelig aftale i kommuner og region. 31. januar 2015 Sundhedsaftalen sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. BILAG 1 Åben Udspil til visioner, mål, værdier /14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen med henblik på at give input til det videre arbejde med aftalen i Sundhedskoordinationsudvalget, med fokus på de dele af udspillet, som relaterer sig til psykiatriområdet og arbejdsmarkedsområdet. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sundhedsaftalen med særligt fokus på psykiatrien og den styrkede behandlingsmæssige indsats. 12

14 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til kommissorium for Viborg Kommunes sundhedspolitik Sagsnr.: 14/23142 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Denne sag behandles sideløbende i fagudvalgene i maj 2014 med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget den 11. juni 2014 og endelig behandling/godkendelse på Byrådets møde den 18. juni På Byrådets seminar den januar 2014 præsenteredes forslag til politikker for , herunder forslag om udarbejdelse af en tværgående sundhedspolitik. Ældre- og sundhedsudvalget har på mødet den 29. april 2014 iværksat arbejdet, og i denne sag fremsættes forslag til kommissorium (bilag 1) for den tværgående sundhedspolitik. I kommissoriet beskrives formål, indhold, organisering og tidsplan. Den tværgående sundhedspolitik skal med afsæt i kommunens vision Vækst, Vilje og Velfærd på tværs af sektorområderne formulere de overordnede visioner, temaer, målsætninger og indsatser, som danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med sundhed, der integreres i sektorpolitikkerne. Politikken bygger på eksisterende aktiviteter/erfaringer og skal sikre sammenhæng mellem sektorpolitikker og initiativer. Viborg Kommune har ikke tidligere haft en tværgående sundhedspolitik, men der har været en Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik. Den tværgående sundhedspolitik har et bredere perspektiv end de tidligere forebyggelsespolitikker, idet sundhedspolitikken favner hele den sundhedspolitiske rammer for kommunen. Udgangspunktet for sundhedspolitikken er, at sundhed er et fælles ansvar. Den enkelte borger har det primære ansvar for eget liv trivsel, livskvalitet og sundhed, men kommunen er en vigtig medspiller, der via oplysning, motivation og (fysiske) rammer kan styrke og støtte borgernes egenomsorg og egenmestring. Sundhedspolitikken er en tværgående politik, som udarbejdes i samspil mellem Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Teknisk udvalg. Ældre- og Sundhedsudvalget koordinerer processen. Der foreslås afholdt 2 møder, hvor 2 repræsentanter fra hvert udvalg og Ældre- og Sundhedsudvalget mødes for at drøfte og forankre politikken tværgående. De to møder vil omhandle vision/temaer (den 25. juni 2014) og målsætninger/indsatsområder (den 29. oktober 2014). Forløbet af arbejdet med sundhedspolitikken er vist i kommissoriets tidsplan, hvoraf det fremgår, at politikken forventes godkendt i Byrådet i maj Fagudvalgene vil på et efterfølgende møde følge op under overskriften; For os betyder Viborg Kommunes sundhedspolitik... Udarbejdelsen af sundhedspolitikken er administrativt forankret i en projektgruppe på tværs af forvaltningerne og koordineres/drøftes løbende i direktionen. I processen vil der ske inddragelse af de eksterne interessenter som Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, patientforeninger, sports- og fritidsforeninger, sundhedsaktører og andre organisationer/foreninger med interesse for borgernes sundhed og trivsel. Interessentkredsen varierede sammensætning betyder, at der foreslås involvering via flere kortere temaorienterede arrangementer, hvor der behandles specifikke emner, som er vedkommende for de relevante 13

15 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget grupperinger af interessenter. Endvidere gennemføres en høringsfase for interessenter, MEDsystemet og andre interesserede. BILAG 1 Åben Forslag til kommissorium for en tværgående sundhedspolitik.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at udvalget indstiller til Byrådet, at forslag til kommissorium for den tværgående sundhedspolitik godkendes, at udvalget udpeger 2 repræsentanter til de tværgående møder den 25. juni og 29. oktober BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udpeger Åse Kubel Høeg og Søren Gytz Olesen som repræsentanter til de tværgående møder den 25. juni og 29. oktober

16 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2015 Sagsnr.: 14/28634 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Som led i den overordnede politiske styring skal kommunen i henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal ske under inddragelse af Det Lokale Beskæftigelsesråd, og udkast til planen skal endvidere drøftes med Beskæftigelsesregionen. Det centrale omdrejningspunkt for beskæftigelsesplanen er en række indsatsområder og tilhørende målsætninger, som beskæftigelsesministeren udmelder (bilag 1). Yderligere skal beskæftigelsesplanen overholde en række form- og indholdsmæssige krav, som fastsættes i en skabelon udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Skabelonen er endnu ikke sendt ud til jobcentrene, men i ministerens udmelding for Beskæftigelsesplan 2015 fremgår det, at de tidligere meget konkrete krav til målformuleringen, herunder at der sættes konkrete kvantitative mål for både niveau og årlig udvikling i antallet af borgere omfattet af målsætningen, ikke længere vil findes i skabelonen. Ud over kommunens egen indsats, skal beskæftigelsesplanen inden offentliggørelsen suppleres med Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for anvendelse af rådets finanslovsbevilling. Til brug for udarbejdelsen af denne plan udmelder Beskæftigelsesministeren en eller flere anbefalinger, som rådene kan bruge som inspiration. Den politiske behandling af beskæftigelsesplanen skal ske i henhold til en overordnet tidsplan fastsat i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, og den endelige offentliggørelse af beskæftigelsesplanen skal ske senest med udgangen af januar i det år, planen er gældende. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og målsætninger for 2015 For 2015 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende indsatsområder og målsætninger: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 15

17 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Indsatsområderne er stort set identiske med indsatsområderne i Indsatsområde 2 er dog ikke længere begrænset til at handle om førtidspension, og indsatsområde 4 er ikke længere de lokale virksomheder, men i stedet virksomhederne For alle indsatsområder gælder, at der kan fastsættes lokale kvantitative mål for indsatsen. Men ministerens udmelding betyder formentlig også, at de kvantitative målinger af ministermålene i Jobindsats.dk udgår, da kommunerne vil fastsætte disse forskelligt. Der er ikke endnu udmeldt anbefalinger til Det Lokale Beskæftigelsesråds anvendelse af rådenes tilskud for Proces- og tidsplan for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2015 Processen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen involverer både interne og eksterne parter. Den 28. maj er der afsat tid til et fællesmøde mellem det nyudpegede lokale beskæftigelsesråd og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor input til den kommende beskæftigelsesstrategi og Beskæftigelsesplan 2015 kan drøftes. Forvaltningen udarbejder derefter udkast til Beskæftigelsesplan 2015, som skal drøftes med Beskæftigelsesregion Midtjylland. Efterfølgende fremsendes udkastet til Det Lokale Beskæftigelsesråd senest 1. juli 2014 med henblik på rådets udtalelse. Efter at rådets udtalelse er afgivet senest 1. september 2014, behandles og tilrettes det endelige udkast af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, som indstiller Beskæftigelsesplan 2015 til Byrådet til godkendelse senest 15. oktober Efter Byrådets godkendelse sendes planen til Det Regionale Beskæftigelsesråd til orientering. Efter indarbejdelse af Det Lokale Beskæftigelsesråds plan offentliggøres beskæftigelsesplanen primo BILAG 1 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for /14 16

18 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 17

19 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Resultatrevision 2013 Sagsnr.: 14/27298 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede udkast til Resultatrevision 2013 på sit møde 30. april Udkastet er efterfølgende behandlet i Det Lokale Beskæftigelsesråd 8. maj 2013 med henblik på rådets udtalelse til resultatrevisionen. Endelig er udkastet fremsendt til Beskæftigelsesregion Midtjylland med henblik på drøftelse med beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet en skriftlig tilbagemelding, hvor der kvitteres for en fin indsats i Særligt bemærker beskæftigelsesregionen at langtidsledigheden er faldet markant, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er faldet og at samarbejdet med virksomhederne i Viborg er fint, både mål på samarbejdsgrad og på antallet af stillingsopslag på Jobnet.dk. Det Lokale Beskæftigelsesråd tager Resultatrevision 2013 til efterretning, og glæder sig over den positive udvikling i Viborg Kommune på beskæftigelsesområdet. På denne baggrund har der derfor ikke været anledning til at foretage yderligere rettelser eller tilføjelser til udkastet til Resultatrevision Resultatrevisionen indstilles derfor til behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på endelig godkendelse i Byrådet og efterfølgende offentliggørelse. Dette skal ske senest 30. juni 2014 Hovedkonklusionerne i Resultatrevision 2013 er: Generelt er der i løbet af 2013 et lille fald i antallet af unge under 30 år, der modtager offentlig forsørgelse. Faldet er sket i alle de større ydelsesgrupper blandt unge (A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension). Især for de unge kontanthjælpsmodtagere er dette positivt, idet den generelle udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere udviser den modsatte tendens, nemlig en lille stigning. Antallet af nye førtidspensioner er steget i Dette inkluderer dog et overløb af førtidspensionsbevillinger fra den tidligere lovgivning ind i de første måneder af 2013 måles i 2013 alene på førtidspension givet efter den nye lovgivning viser tal hentet gennem Ankestyrelsens databank et fald i nytilkendelser af førtidspension på mere end 75 % fra 2012 til Antallet af langtidsledige er i perioden december 2011 til december 2013 faldet med 32 %, således at der i december 2013 var 472 langtidsledige i Viborg Kommune. 3 ting er særligt bemærkelsesværdigt i forhold til faldet i langtidsledigheden: Faldet er udelukkende sket 2013 der var stagnation i Faldet er på hele 56,1 % for A-dagpengemodtagere Der er i 2013 en stigning på 100 % i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Medvirkende til dette er dels at ikke-arbejdsmarkedsparate bliver jobklare via kommunens beskæftigelsesindsats, dels at langtidsledige dagpengemodtagere mister dagpengeretten og i stedet indgår i gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere 4 ud af 10 virksomheder i Viborg Kommune samarbejder med beskæftigelsessystemet om løntilskud, virksomhedspraktik eller andre virksomhedsplacerede beskæftigelsesindsatser. Dertil kommer, at samarbejdet om f.eks. stillingsannoncer på Jobnet.dk er styrket kraftigt. 18

20 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Samlet set kan 2013 betragtes som et tilfredsstillende år for Jobcenter Viborg, vurderet ud fra Resultatrevision Lyspunktet er især det kraftige fald i langtidsledigheden, som er i overensstemmelse med både ministerens udmeldte mål, og med kommunens egne mål. BILAG 1 Åben Resultatrevision /14 2 Åben Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommentarer til Resultatrevision /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Resultatrevision 2013 godkendes. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Resultatrevision 2013 godkendes. 19

21 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Nye tilbud i beskæftigelsesindsatsen og flere tilbud til kontanthjælpsmodtagere Sagsnr.: 14/32426 Sagsansvarlig: Jens Ravn SAGSFREMSTILLING Nye tilbud i beskæftigelsesindsatsen og flere tilbud til kontanthjælpsmodtagere (Orienteringssag) I jobcenterets betjening af ledige og sygemeldte holdes et skarpt fokus på den hurtigst mulige vej tilbage i arbejde og dermed selvforsørgelse, men der er også en anerkendelse af, at mange borgere har brug for en eller anden form for hjælp eller støtte fra jobcenterets side. Foruden hvad det omgivende samfund og borgerens netværk bidrager med, råder jobcenteret over en vifte af tilbud, som borgeren efter nærmere aftale kan deltage i. Tilbudsviften indeholder De specialiserede tilbud, som retter sig i mod meget specifikke udfordringer. F.eks. stressrelaterede udfordringer, angst og fobi, komplekse bevægeapparatsudfordringer m.v., der alle har til formål at afhjælpe konkrete udfordringer, som hindrer borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Basistilbud, hvis primære sigte er med et minimalt ressourceforbrug at understøtte borgerens motivation i en periode, hvor borgeren ikke er i stand til at profitere af et mere specialiseret og målrettet tilbud. Tilbudsviften er et resultat af den såkaldte retænkning i 2009, hvor det daværende Beskæftigelsesudvalg vedtog en række principper for lovgivningens lokale udmøntning (Bilag 1). Af et af principperne fremgår, at alle borgere ledige såvel som sygemeldte - som hovedregel skal være i et tilbud. Dette princip havde blandt andet baggrund i den daværende refusionsmodel, hvorefter kommunerne kunne hjemtage en højere refusion på forsørgelsesydelsen, hvis borgerne deltog i et tilbud, end hvis de ikke gjorde. En anden begrundelse var en politisk opfattelse af, at det er bedre for borgerne at deltage i relevante tilbud end at være overladt til sig selv. Principperne fra 2009 ligger fortsat til grund for jobcenterets indsats, men en omlægning af refusionsreglerne pr. 1. januar 2011 gjorde det mindre attraktivt for kommunerne at benytte andre aktiveringsredskaber end ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud, og med en række initiativer til sikring af budgetoverholdelse blev der i 2011 reelt gjort op med princippet om at alle som hovedregel skulle være i et tilbud. Således besluttede Beskæftigelsesudvalget i maj

22 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at nedlægge al vejledning og opkvalificering for kontanthjælpsmodtagere, dog undtagen den nødvendige erhvervs- og funktionsafklaring af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere, hvor der er tvivl om arbejdsevnen og i stedet at erstatte det af intensive kontaktforløb. Hermed mistede kontanthjælpsafsnitter sin adgang til at henvise til det mest benyttede af tilbudsviftens basistilbud, nemlig tilbuddet Motivation, Motion og Coaching, som afvikledes i samarbejde med det lokale motionscenter Sports Club. Beslutningen var alene begrundet i økonomiske forhold, mens en faglig vurdering ud fra konkrete erfaringer var, at også kontanthjælpsmodtagere profiterede af tilbuddet som en vej til mere motivation, fysisk og psykisk overskud og dermed reelt bedre forudsætninger for at vende tilbage i arbejde. Af samme årsag har kontanthjælpsafsnittet efterlyst alternative tilbud med fokus på motivation, motion og coaching. Med henblik på igen at kunne stille et tilbud til rådighed for kontanthjælpsafsnittet, har forvaltningen foretaget en række justeringer på tilbudssiden, og det har samlet set været muligt at opnå en bredere tilbudsvifte med en større kapacitet indenfor den budgetterede ramme. Følgende elementer er indgået i omlægningen: omprioriteringer på baggrund af hidtidigt forbrug i tilbudsviften bedre udnyttelse af tilbuddene ved at tænke tilbud til sygedagpengemodtagere og ledige/kontanthjælpsmodtagere under ét inddragelse af ekstra ressourcer tilført området ved beslutning om en fremrykket, relevant indsats i sygedagpengesagsbehandlingen (byrådssag nr. 10,18. december 2013) samling af tilbud, som tidligere havde forskellige leverandører samt et nyt tilbud vedrørende ovennævnte fremrykkede sygedagpengeindsats hos én leverandør, hvorved der alt andet lige er opnået lavere priser. På baggrund af den beskrevne proces er der pr. 1. april indgået aftale med Sports Club / Dit Studie ApS om leverance af nedenstående tilbud til benyttelse efter intern fordeling imellem sygedagpengeog kontanthjælpsområdet (og evt. forsikrede ledige). Et basistilbud med et relativt stort volumen og 2 relativt smalle, specialiserede tilbud med et beskedent volumen og endeligt det særlige tilbud om fysioterapeutisk screening vedrørende den fremrykkede sygedagpengeindsats. På baggrund af den beskrevne proces er der pr. 1. april indgået aftale med Sports Club / Dit Studie ApS om leverance af nedenstående tilbud 1.Sports Club Basis Motion, motivation, fysisk træning større fysisk og psykisk overskud til ledige og sygemeldte. Budgetteret antal helårspersoner: 110 (60 pladser til sygedagpengeområdet og 50 til kontanthjælp) 2.Sports Club med Fys Erhvervsrettet træningsbaseret fysioterapeutisk indsats for ledige og sygemeldte med særlige udfordringer. Budgetteret antal helårspersoner: 35 (25 pladser til sygedagpengeområdet og 10 til kontanthjælp) 21

23 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Sports Club, Ned i Vægt Erhvervsrettet vejledning og opkvalificering af borgere, som i invaliderende grad lider af overvægt Budgetteret antal helårspersoner: 10 (4 pladser til sygedagpengeområdet og 6 til kontanthjælp) 4.Fysioterapeutisk screening Coachende og screenende samtale hos en fysioterapeut for sygedagpengemodtagere, som i deres første kontakt med jobcenteret oplyser at have fysiske/ bevægeapparatsmæssige udfordringer. Forventet antal henvisninger: ca. 10 personer pr. uge (kun sygedagpengeområdet) Hver med sin målgruppe og med mere eller mindre social- og sundhedsfaglig indsats har tilbuddene til formål at deltagerne opnår øget fysisk og psykisk velvære, overskud og motivation, viden om en sundere livsstil og generelt bedre forudsætninger for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilbudsbeskrivelserne, som de fremgår af jobcenterets interne tilbudsvifte, vedlægges som Bilag 2. Fordelingen imellem sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet beror på en intern fordeling, og vil kunne ændres efter behov og evt. ændrede prioriteringer. På samme måde vil benyttelsen af tilbuddene kunne udvides eller indskrænkes i det omfang, der kan kompenseres ved modsvarende ændringer i benyttelse af andre af tilbudsviftens tilbud, således at det samlede forbrug ikke overstiger budgettet. BILAG 1 Åben Bilag 1 til udvalgssag, Principper for beskæftigelsesindsatsen.pdf /14 2 Åben Bilag 2 til udvalgssag, tilbudsbeskrivelser.pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Orienteringen blev taget til efterretning. 22

24 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Café Brændpunktet - status og perspektiv (orienteringssag) Sagsnr.: 14/22880 Sagsansvarlig: Kirsten Johansen SAGSFREMSTILLING Byrådet har i budgetaftalen for 2012 og 2013 vedtaget, at der skal afprøves forskellige modeller for socialøkonomisk virksomhed. Derfor besluttede Byrådet den 21. november 2012 (sag nr. 18) at godkende, at der i den selvejende institution Borgerhuset Stationen etableres cafedrift, som en socialøkonomisk virksomhed. Den selvejende institution Stationen har til huse i en kommunalt ejet bygning. I forbindelse med opstart af Cafe Brændpunktet i januar 2013, bevilgede Byrådet et tilskud på kr. til opgradering af maskiner, køkken-, og garderobefaciliteter i den kommunalt ejede bygning. Ved socialøkonomisk virksomhed forstås en virksomhed, der: - har en social eller almennyttig funktion, ofte beskæftigede, der har svært ved at opnå ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet (fleksjobbere mv.) - geninvesterer det økonomiske overskud, - agerer på markedsvilkår, men typisk konkurrerer på andre betingelser end det øvrige marked, - er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor. Cafe Brændpunktet har været i drift i godt et år, og har gjort mange erfaringer med drift af den type virksomhed. Overordnet set har cafeen haft succes i forhold til publikum og omsætning. Der har været store udfordringer i forhold til: kompleks lovgivning, personalets manglende faglighed, sygefravær, fejl, spild og ikke-realistiske vurderinger af arbejdsevne og effektivitet. Kalkulationer i forhold til råvarer, spild, udbud og prispolitik, har vist sig ikke at kunne holde. Cafedriften udviser derfor et underskud på kr. ved opgørelsen af regnskab Borgerhusdelen i Borgerhuset Stationen havde et mindreforbrug på kr. Underskuddet skal naturligvis tilbagebetales. Der er forventning om, at det samlede resultat over en kortere årrække vil være i balance. Den selvejende institution Stationen er pålagt at afvikle sit merforbrug i henhold til gældende regler. For god ordens skyld oplyses det, at Viborg kommune i 2013 har haft en mindreudgift på kr. til fleksjobydelse, som følge af beskæftigelsen i Cafe Brændpunktet. På baggrund af underskuddet er hele forretningskonceptet revurderet og omlagt, således, at der fra januar 2014 er: - kortere åbningstid, - færre løse ansatte, - genforhandling af effektivitetsaftaler for fleksjobbere, - reduktion og forenkling af vareudbud, - prisstigninger på op til 25 % på leverancer, - spild-reduktion på 15 %, - flere eksterne leverancer. Herudover er igangsat tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet, så sygefraværet mindskes. På den baggrund er der udarbejdet et nyt budget, der viser, at det er muligt, med stram styring, at drive cafeen i økonomisk balance. Foreløbig budgetopfølgning ultimo marts 2014 viser således et positivt resultat i forhold til det budgetterede. Perspektiv 23

25 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget På længere sigt er det ønskeligt at udvikle en anden konstruktion for den fremtidige drift af den socialøkonomiske virksomhed, således at Borgerhuset Stationen, som en mindre kulturel institution, ikke belastes unødigt af cafedriften. Forvaltningen kan pege på følgende mulige modeller: - Den nuværende model, hvor cafedriften fortsat knyttes til den selvejende institution Stationen, med udarbejdelse af særskilt regnskab, betaling af husleje, forbrugsafgifter mv. - En model, hvor en anden ekstern socialøkonomisk virksomhed får til opgave at drive flere cafeer, kantiner o. lign. på offentlige institutioner, herunder Cafe Brændpunktet - En model, hvor cafeen bortforpagtes på traditionelle erhvervsmæssige vilkår. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at orienteringen tages til efterretning. 24

26 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Sagsnr.: 12/2097 Sagsansvarlig: Karen Berthelsen SAGSFREMSTILLING Sammenfatning På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets fællesmøde med Frivillighedsrådet 2. april 2014 drøfter udvalget på sit møde i dag arbejdsgang for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Baggrund På sit møde 26. februar 2013 godkendte det daværende Socialudvalg ny og forenklet arbejdsgang for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18. Arbejdsgangen trådte i kraft 1. januar Arbejdsgang Den forenklede arbejdsgang har til formål at: - styrke Frivillighedsrådet inddragelse i den overordnede fordeling af midlerne - sikre højere grad af dialog og konsensus mellem Frivillighedsrådet og forvaltningens faglige gruppe - sikre muligheder for politiske prioriteringer i den frivillige sociale indsats Hovedindholdet i arbejdsgangen er: - tildeling af tilskud til pensionistforeninger og lignende fordeles administrativt og i overensstemmelse med tidligere principper, hvor disse foreninger tildeles kr. - tildeling af støtte op til kr. kan ske på baggrund af Frivillighedsrådets og den faglige gruppen fælles beslutning - Frivillighedsrådet kan altid ønske en ansøgning behandlet i det politiske fagudvalg - alle ansøgninger om beløb over kr. skal behandles i det politiske fagudvalg En nærmere beskrivelse af arbejdsgangen fremgår af bilaget. På baggrund af drøftelserne på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets fællesmøde med Frivillighedsrådet 2. april 2014 drøfter Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på dagens udvalgsmøde arbejdsgang for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Midler til julehjælp Det tidligere Socialudvalg har bevilget midler til julehjælp til trængte familier. I såvel 2011, 2012 og 2013 bevilgede Socialudvalget kr. til Junior Chamber i Viborg, der i samarbejde med Mødrehjælpen, Kirkens Korshær og Viborg Menighedsplejes julehjælp har uddelt julepakker til trængte familier. BILAG 1 Åben Bilag til SAU-møde: Procedure for tildeling af 18 midler /14 2 Åben Bilag til SAU Godkendte pensionistforeninger 2014 pdf /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter tildeling af midler til julehjælp til trængte familier. 25

27 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Fraværende: Gregers Laigaard Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Fremadrettet tildeles der kr. til de foreninger der er omfattet af begrænset krav om ansøgning. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at der ikke fremadrettet er en særskilt pulje til julehjælp. Der vil være mulighed for at støtte via de generelle retningslinjer for frivilligt socialt arbejde. 26

28 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tildeling af 18 midler - 3. runde 2014 Sagsnr.: 14/7117 Sagsansvarlig: Lene M. Rasmussen SAGSFREMSTILLING Baggrund Ifølge servicelovens 18 skal Kommunalbestyrelses hvert år afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I Viborg Kommune fordeles midler til frivilligt socialt arbejde efter 18, også kaldet frivillighedspuljen, af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, og dette sker med udgangspunkt i kriterierne for samarbejde med de frivillige sociale organisationer og foreninger i Viborg Kommune. Der kan søges om støtte fra Frivillighedspuljen fire gange årligt, nemlig pr. 1. oktober, 1. januar, 1. april og 1. juli. Frivillighedspuljen 2014 Det samlede beløb til rådighed til frivilligt socialt arbejde i 2014 fremgår af nedenstående tabel: Beløb i kroner Til disposition Forbrug i tidligere runder PUF midler retur De frivilliges hus Frivillighedsrådet har bevilget i 3. runde I alt tilbage Der er til 3. ansøgningsrunde 2014 med frist 1. april 2014, indkommet 20 ansøgninger. Forvaltningens faglige gruppe med repræsentanter fra handicap-, psykiatri-, udsatte- og ældreområdet, og Frivillighedsrådet har vurderet ansøgningerne, og Frivillighedsrådet har derefter på møde d. 28. januar 2014 tildelt midler for kr ,- Der er i den 3. runde 2014 ansøgt midler for over i 8 tilfælde, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget herefter bedes tage stilling til. Bilag 1 viser oversigt over disse ansøgninger. Der er uenighed mellem forvaltningens faglige gruppe og Frivillighedsrådet vedr. ansøgningerne 1,2,4,8. BILAG 1 Åben Ansøgerliste 18 til SAU /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om tildeling af 18-midler. 27

29 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Fraværende: Gregers Laigaard 18 midler blev fordelt i forhold til revideret bilag, som vedlægges sagen som bilag. 28

30 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Ansøgning fra SINDs Pårørenderådgivning om ændret brug af midler Sagsnr.: 13/36295 Sagsansvarlig: Lene M. Rasmussen SAGSFREMSTILLING Sammenfatning SINDs Pårørenderådgivning har september 2013 modtaget midler til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18. Efterfølgende har SINDs Pårørenderådgivning indsendt ønske om ændret anvendelse af midlerne, så de fremover primært anvendes til aflønning af tovholder for projektet. Frivillighedsrådet er principielt imod, at 18-midler anvendes til lønninger. Baggrund Det daværende Socialudvalg behandlede på sit møde 3. september 2013 ansøgninger om midler til frivilligt socialt arbejde (servicelovens 18). I den forbindelse modtog SINDs Pårørenderådgivning kr. Ifølge ansøgningen skal midlerne hovedsageligt anvendes til aflønning af en tovholder, pjecer og annoncering samt uddannelse af frivillige. Den oprindelige ansøgning og bevillingsbrevet fremgår af bilagene. Ændret anvendelse af midlerne SINDs Pårørenderådgivning ønsker at ændre anvendelsen af de bevilgede midler, så hovedparten fremover anvendes til aflønning af tovholderen, som varetager uddannelse af frivillige, kollegial supervision samt overordnet koordinering. Frivillighedsrådets udtalelse Formanden for Frivillighedsrådet henviser til Frivillighedsrådets principelle holdning, som er, at midler bevilget efter servicelovens 18 ikke bør anvendes til lønninger. Både Frivillighedsrådets udtalelse og ansøgning om ændret anvendelse af midlerne fremgår af bilaget. BILAG 1 Åben Bilag Social- og Arbejdsmarkedsudvalget SINDs Pårørenderådgivning ny og oprindelig ansøgning /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter om SINDs Pårørenderådgivning må anvende de bevilgede midler jf. fornyet ansøgning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Fraværende: Gregers Laigaard Sagen blev udsat. 29

31 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Sagsnr.: 13/ Sagsansvarlig: Bettina Frimor BILAG 1 Åben Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets kalender /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Fraværende: Gregers Laigaard Til efterretning. 30

32 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Ejendomssag - LUKKET SAG Sagsnr.: 12/6555 Sagsansvarlig: Maria Eeg Smidt Kristensen 31

33 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Søren Gytz Olesen Ove Kent Jørgensen Niels Dueholm Anders Bertel Nikolai Norup Gregers Laigaard Åse Kubel Høeg 32

34 Bilag: 3.1. Ledelsesinformation pr. 30. april 2014.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Økonomisk ledelsesinformation Pr. 30. april 2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

36 Økonomisk ledelsesinformation: Introduktion Den økonomiske ledelsesinformation er opgjort pr. politikområde. Den viser: - Det korrigerede budget. - Det forventede årsresultat i indeværende regnskabsår. - Forventet afvigelse i forhold til korrigeret budget. - Det hidtidige forbrug i indeværende regnskabsår. - Hvor stor en del af det korrigerede budget, der er forbrugt i indeværende regnskabsår. - Forbrugsprocenten i sidste regnskabsår: Hvor meget forbruget på samme tidspunkt af året udgjorde af årsforbruget. Den økonomiske ledelsesinformation er baseret på både dranst 1 (driftsudgifter) og dranst 2 (statsrefusioner). På den grafiske præsentation ses det korrigerede budget og det forventede årsresultat. Det korrigerede budget er inkl. forventede overførsler fra 2013 til Det forventede årsresultat er lig med den sidste budgetopfølgning. I kommentarerne vil man kunne læse, hvis årsresultatet forventes at afvige væsentligt fra budgettet. Derudover vil der kunne være andre kommentarer, der forklarer de viste tal.

37 Økonomisk Ledelsesinformation Social- og arbejdsmarkedsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget Mio. kr. Korr. Budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. Budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 30. april Forbrugs - % 2014 i forhold til korr. Budget Forbrugsprocent 2013 Beskæftigelsestilbud 14,2 14,3 0,1 3,7 26,2% 94,1% Voksenhandicap 411,4 411,4 0,0 115,6 28,1% 24,1% Arbejdsmarked og overf. 812,2 768,4-43,9 231,7 28,5% 29,2% Pensioner og boligst. 474,9 463,1-11,9 152,1 32,0% 27,5% Kommentarer: Den høje forbrugsprocent på Beskæftigelsestilbud i 2013 skyldes, at der senere på året blev flyttet 18,8 mio. kr. til Voksenhandicap vedr. myndighedsdelen på Nørremarken og Trepas. Driftsudgifterne på politikområdet Voksenhandicap følges månedligt. Politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet forventes at svare til budgetopfølgningen pr. 31. marts På politikområdet Pensioner og Boligstøtte er der en afvigelse på 4,5%, som fremkommer ved en forskydning i betalingsflowet fra 2013 til Forskydningen vil være gældende til og med november 2014, hvorefter betalingsmønstret igen vil være ens. side 3

38 Bilag: 4.1. Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Budget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2015 et samlet nettodriftsbudget på 1.779,4 mio. kr. Budgettet udgør 33,6 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 514,7 418,6 11,9 Beskæftigelsestilbud 834,2 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Voksenhandicapområdet Pensioner og boligstøtte Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på social- og arbejdsmarkedsområdet: jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser Politikker Tværgående politikker Viborg Byråd har den 25. marts 2009 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal indtænkes i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Voksenhandicapområdet. Sektorpolitikker På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er der vedtaget følgende sektorpolitikker: Heri beskrives særlige målsætninger og indsatsområder for Viborg Kommunes indsats i forhold til borgere med sindslidelser eller handicap. Kvalitetsstandarder på voksenhandicapområdet De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Voksenhandicapområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Beskæftigelsesplan Kommunens beskæftigelsespolitik fremgår af Beskæftigelsesplanen, der udarbejdes årligt (lovbestemt). Beskæftigelsesplanen indeholder beskrivelse af udfordringer, mål og indsatser på beskæftigelsesområdet, og kan dermed sidestilles med en politik på området. Beskæftigelsesplanen omfatter begge politikområder under Beskæftigelsesudvalget. Vision Budget Sektorpolitik - Psykiatriområdet (Vedtaget af Byrådet 17. december 2008) Sektorpolitik - Voksenhandicap (Vedtaget af Byrådet 25. juni 2008)

40 Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2015 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser og målsætninger: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Budget Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Beskæftigelsesplanen for 2015 er under udarbejdelse og skal godkendes af Byrådet inden udgangen af oktober Udover de centralt fastlagte indsatsområder vil Beskæftigelsesplanen også indeholde en række lokale målsætninger. Disse er dog ikke endeligt formuleret endnu. Derfor er de lokale målsætninger, som præsenteres i Mål og Midler et første bud på en formulering, som endnu ikke er blevet drøftet med Beskæftigelsesregion Midtjylland og ej heller politisk behandlet i Viborg Kommune. Når Beskæftigelsesplanen er endelig politisk behandlet vil de lokale målsætninger blive revideret i tråd hermed.

41 Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. De 3 største områder inden for politikområdet er: Ungdommens uddannelsesvejledning, Beskytte beskæftigelse og løn til forsikrede ledige, ansat i løntilskudsjob hos Viborg Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning: Fra august 2014 forventes en reform af UUvejledningen at træde i kraft samtidig med reform af erhvervsuddannelserne. Der skal ske en fokusering af vejledningsindsatsen mhp. en tidligere, bedre og mere målrettet indsats overfor unge med risiko for ikke at fortsætte i en ungdomsuddannelse - gennem introduktionskurser til de erhvervsrettede uddannelser og ved fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen. Det forventes at betyde, at der fremover kun tilbydes personlig vejledning til de ca. 20 % unge, der har særlige vejledningsbehov. Vejledningen af øvrige unge baseres på digitale midler som UddannelsesGuiden og e-vejledning. Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskudsjob hos Viborg kommune: Den faldende ledighed kombineret frikommune forsøget på beskæftigelsesområdet betyder, at kun få ledige vil blive ansat i kommunale løntilskudsjob. Regeringens oplæg til ny beskæftigelsesindsats overfor de jobparate ledige understøtter denne udvikling ligesom der er lagt op til en ændring af statsrefusionen til de kommunale løntilskudsjob. Beskytte beskæftigelse: Antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse vil fortsat være faldende. Tilgangen vil komme via unge, der afslutter STU-forløb og som har brug for opkvalificering og træning i arbejdspladskultur m.v. forud for evt. ansættelse i løntilskudsjob for førtidspensionister eller som en del af et ressourceforløb. Budget

42 Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Beskæftigelsesministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Løntilskud til førtidspensionister (skånejob) En stigning af antallet af løntilskud til førtidspensionister (skånejob) på 5 % pr. år. (196 personer er ansat i skånejob medio 2014) Mål fastsættes efter dialog mellem LBR og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og foreligger først i juli Budget

43 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Organisation Politikområdet Voksenhandicap (herefter kaldet HPU) består af de tre driftsområder - Handicap, Psykiatri og Udsatte - samt myndighedsafdelingen, Visitation Social. Inden for HPU leveres en bred vifte af tilbud til borgere, der har eller er i risiko for at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne. Der leveres hvert år tilbud til i alt ca borgere. For nogle borgere er der tale om kortvarige forløb, mens andre borgere har behov for en længerevarende og mere omfattende støtte. Målgrupper, faglige metoder og teknologiske løsninger er under stadig udvikling, hvorfor der kontinuerligt arbejdes på at udvikle og levere fleksible og målrettede tilbud til borgene ud fra nærhedsprincippet og princippet om mindst mulig indgriben. Fokusområder på tværs af HPU Der vil blive arbejdet med følgende tværgående fokusområder i 2015: Styrkelse af borgernes recovery og egenmestning via rehabiliterende faglige indsatser Styrkelse af borgerens sociale relationer og netværk via samarbejdet med frivillige Øget brug af velfærdsteknologi og informationsteknologi, hvor det skaber værdi for den enkelte borger Mere smidig sagsbehandling og øget inddragelse af borgerne i eget forløb Fortsat fokus på økonomisk styring med henblik på at sikre balance og optimal udnyttelse af de afsatte midler Disse fokusområder vil i 2015 blive indarbejdet med konkrete visioner og målsætninger i en kommende sektorpolitik inden for Voksenhandicapområdet. Samtidig vil tilbuddene i HPU fortsat blive udviklet via realisering af tiltagene i de politisk godkendte kapacitetsanalyser inden for hhv. handicapområdet (maj 2013) og psykiatriområdet (juni 2014), samt beskrivelsen af fremtidens forsorgsindsats inden for udsatteområdet (september 2013). Øget recovey og egenmestring Det arbejdes ud fra en recovery-orienteret tilgang og med rehabilitering som den overordnede faglige ramme i tilbuddene i HPU. Rehabilitering handler om, at den enkelte borger i størst muligt omfang genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne, så borgeren opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed ( Dette fordrer en tæt kobling til den beskæftigelsesrettede indsats. Tendensen, særligt for de unge, er at der med afsæt i de nye beskæftigelsesreformer arbejdes hen mod en højere grad af fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet i eksempelvis mikrofleksjob. Med den nye førtidspensionsreform fra 2013 er udgangspunktet, at borgere under 40 år ikke skal tilkendes førtidspension, men skal støttes i at bevare en tilknytning på arbejdsmarkedet ved et bedre tværsektorielt samarbejde mellem beskæftigelsesområdet og tilbuddene i HPU. Denne tendens betyder, at tilbuddene i HPU er under stadig forandring, hvor trenden går mod understøtning af egenmestring, samt af et mere rummeligt arbejdsmarked. Budget

44 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet Øget recovery og egenmestring Øget livskvalitet Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud oplever en forbedring af deres selvvurderede livskvalitet Fokus på bostøtte Fokus på døgndækkede tilbud Aktør i eget liv Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud oplever, at de i højere grad er blevet aktør i eget liv og har fået større tro på egne evner Fokus på bostøtte Fokus på døgndækkede tilbud Øget mestring af eget liv Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud opnår øget egenmestring med deraf følgende reduceret støttebehov Undersøgelse af flow for borgere, der modtager bostøtte Fokus på døgndækkede tilbud Styrket frivillighedsindsats Styrkelse af borgerens sociale relationer og netværk via samarbejdet med frivillige Min. 10 % af de adspurgte borgerne oplever, at de har fået styrket deres sociale relationer i betydningsfulde fællesskaber i samspillet med frivillige Min. 20 % oplever styrkede sociale relationer Øget rekruttering og fastholdelse af frivillige via indsamling af viden om motivation og tilfredshed blandt frivillige i HPU Antallet af frivillige i HPU skal samlet øges med min. 10 % (ifht. baseline 2014) Yderligere tilgang af frivillige på 20 % (baseline ifht. 2015) HPU som et attraktivt sted at være frivillig Alle ledelsesområder formulerer mål for deres frivillighedsindsats Opfølgning på mål Budget

45 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Forebyggelse af livstilssygdomme Andelen af daglige rygere blandt borgere i tilbud i HPU skal reduceres via en målrettet indsats. Min. 5 % af rygerne inden for HPU skal motiveres til at deltage i et rygestopforløb Min. 25 % er røgfrie efter ½ år efter endt rygestopforløb Styrket indsats for implementering af velfærdsteknologi Forbedret livskvalitet Øget egenmestring Forbedret arbejdsmiljø Min. 25 % af borgerne indenfor HPU oplever en forbedring af deres selvvurderede livskvalitet ved hjælp af IPads i arbejdet med borgerne Min. 25 % af HPUs borgere får mulighed for at få mere struktur på hverdagen ved hjælp af infoskærme og derigennem øget egenmestring Min. 5 % af medarbejderne i HPUs tilbud oplever en reducering af fysisk belastende arbejdsopgaver ved hjælp af velværdsteknologiske arbejdsredskaber Yderligere 25 % oplever forbedring af livskvalitet Yderligere 25 % oplever øget egenmestring Yderligere 5 % oplever et forbedret arbejdsmiljø Tværgående mål Mål omhandlende øget beskæftigelse af målgrupperne i HPU i samarbejde med beskæftigelsesområdet? F.eks. øge andelen af borgere inden for HPUs målgrupper, der opnår tilknytning til arbejdsmarkedet med xx % Budget

46 Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Fokusområder i 2015 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig med at ressourceanvendelsen optimeres. Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet i Viborg har givet mulighed for nye rammer Nyt ståsted demokratisk medborgerskab, som bygger på evne, vilje og muligheder. Forenkling af kontaktforløb og aktivering for alle målgrupper Frit redskabsvalg for borgerne indenfor de afstukne rammer på baggrund af viden om effekter. Forventning om besparelser på sigt! Første trin er via forenklinger at kunne flytte ressourcer fra administration til indsats. Budget Beskæftigelsesplanens indsatser og målsætninger Med udgangspunkt i Job og Velfærdsforvaltningens mission om at skabe sammenhæng mellem mennesker og job og de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet udarbejdes hvert år en beskæftigelsesplan som beskriver, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. Jf. proces- og tidsplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2015 påbegyndes udarbejdelse af planen den 28. maj 2014 og vil senest 15. oktober 2014 blive godkendt af Byrådet. Generelle arbejdsmarkedsudfordringer i Viborg Kommune 2015: Stagnerende arbejdsstyrke og stigende arbejdskraftefterspørgsel Et stort antal borgere udenfor arbejdsstyrken = flere skal forsørges af fællesskabet Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges Udover de centralt fastlagte indsatser indeholder Beskæftigelsesplanen en række lokale målsætninger. Da Beskæftigelsesplanen for 2015 endnu ikke er udarbejdet er disse ikke defineret endnu, men omdrejningspunktet for disse vil med udgangspunkt i arbejdsmarkedsudfordringerne være: Uddannelse af ufaglærte En styrkelse af samarbejdet med de lokale virksomheder Flere unge skal i job/uddannelse Der vil endvidere være særlige fokusområder for de enkelte overførselsområder: Sygedagpenge: Ny reform Stigning i antallet af delvise raskmeldinger Nedgang i langvarige sager med en varighed over 52 uger Servicemål vedrører øget tilgængelighed og tidligere indsats Ledighedsydelse: Nedgang i langvarige sager med en varighed på over 18 måneder Ressourceforløb Primo 2015 vil mindst 210 borgere være i et ressourceforløb med forventning om yderligere tilgang i løbet af året. Der er budgetteret med 230 helårspladser Kontanthjælp: Opprioriteret virksomhedsrettet indsats At medvirke til at så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt bliver arbejdsmarkedsparate med udgangspunkt i evidensbaserede arbejdsmarkedsparathedsindikatorer Reformen betyder fokus på flere i uddannelse og øget jobparathed Forsikrede ledige: Opprioriteret virksomhedsrettet indsats Opkvalificering indenfor flaskehalsområder Reformer Det forventes endvidere, at 2015 vil blive præget af implementeringen af ny reform på beskæftigelsesområdet vedrørende de ikke arbejdsmarkedsparate. Ligeledes forventes en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

47 Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Beskæftigelsesministerens mål 2 Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreform og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarked. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidlig og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage til job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrer er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministerens mål 3 Det er afgørende, at jobcentre har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Langtidsledige defineres ved en ledighed på 80% af tiden indenfor de seneste 52 uger. Beskæftigelsesministerens mål 4: Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding Budget

48 Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Andel af ledige og sygemeldte Andelen af ledige og sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau som i Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Niveau 2011: Kontanthjælp:2,9 % Forsikrede ledige:3,2 % Sygedagpenge: 2,6 % Gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i Niveau 2011: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede ledige:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Fastholdelse i job/uddannelse Fastholdelsen i job/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i Niveau 2011: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede ledige:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Mål fastsættes efter dialog mellem LBR og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og foreligger først 1. juli Budget

49 Bilag: 4.2. Effektmål Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50 Effektmål 2015 Titel for effektmålet Baggrund Øget recovery og egenmestring Der arbejdes med en recovery-orienteret tilgang og rehabilitering som overordnet ramme i tilbuddet til borgerne inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte (HPU). Målet for den enkelte borger vil være forskelligt, afhængig af den enkeltes livssituation og evt. funktionsnedsættelse. For nogle borgere vil målet være at komme sig helt eller delvist (særligt for borgere med en sindslidelse arbejdes ud fra en recovery-orienteret tilgang), mens målet for andre vil være enten at opretholde eller optræne færdigheder via kompenserende eller trænende indsatser. Rehabilitering handler således om, at den enkelte borger genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, så den så vidt muligt svarer til borgerens aktuelle behov, muligheder og ønsker. Desuden handler det om, at den enkeltes funktionsevne udvikles, så borgeren opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed ( Rehabilitering forudsætter ikke et forudgående fald i eller faldende funktionsevne, men omfatter også medfødt eller tidligt erhvervet funktionsevnenedsættelse og er derfor relevant at arbejde med som et samlet fagligt og metodisk evidensbaseret begreb inden for alle tilbud i HPU. Rehabilitering er en målrettet samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende og faglige medarbejdere. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med borgeren i centrum og med borgeren som aktiv aktør. Socialstyrelsen har opstillet følgende overordnede målsætninger med rehabilitering: Bevare eller fremme livskvaliteten Genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet Omfanget af indsatserne i rehabiliteringsforløbet vil være afhængig af den enkelte persons værdier, ressourcer samt samfundets mulighed for at imødekomme den enkeltes behov. Målfastsættelsen om arbejdet med recovery og egenmestring i HPU tager udgangspunkt i disse overordnede målsætninger.

51 Effektmål 2015 Effektmål Andelen af borgere, der lærer at mestre eget liv helt eller delvist skal øges. Det er valgt at koncentrere effektmålingen i 2015 på de tilbud, hvor der arbejdes særligt intensivt med recovery og rehabilitering, nemlig midlertidige botilbud efter Servicelovens 107 samt projektet Housing first. Det er primært unge i alderen år, der er bosat i eller tilknyttet disse midlertidige tilbud. Målet med de midlertidige indsatser er, at de unge skal trænes til at komme ud at bo i en mere selvstændig boligform, når de flytter fra det midlertidige tilbud. Det vurderes kvalitativt om borgerne, der er bosat i disse midlertidige tilbudstyper, oplever en forbedret trivsel og mestring af eget liv Hvordan måler vi? Øget livskvalitet Aktør i eget liv Øget mestring af eget liv Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud oplever en forbedring af deres selvvurderede livskvalitet Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud oplever, at de i højere grad er blevet aktør i eget liv og har fået større tro på egne evner Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud opnår øget egenmestring med deraf følgende reduceret støttebehov Fokus på bostøtte Fokus på bostøtte Undersøgelse af flow for borgere, der modtager bostøtte Fokus på døgndækkede tilbud Fokus på døgndækkede tilbud Fokus på døgndækkede tilbud Der udarbejdes en spørgeguide målrettet borgere, der modtager et midlertidigt botilbud efter Servicelovens 107 inden for handicapområdet (bofællesskabet Safranvej og ungdomskollegiet Tårnly) og psykiatriområdet (Stokrosevej 2) samt deltagere i projektet Housing First inden for udsatteområdet. Borgerne vil blive spurgt både kvalitativt og kvantitativt ind til forskellige parametre vedrørende deres oplevede livskvalitet og mestring af hverdagen. I denne forbindelse vil der blive arbejdet med at skabe en anvendelig operationalisering af begrebet livskvalitet hos borgerne. Afhængig af den enkelte borgers forudsætninger og livssituation vil spørgsmålene kunne besvares via et

52 Effektmål 2015 spørgeskema, via interview eller via gruppeinterview. Hvor det er relevant, vil borgerens pårørende blive inviteret til at deltage i interviewet for at understøtte og kvalificere borgernes svar. Undersøgelsen af borgerens oplevede livskvalitet og mestring af hverdagen i hhv. starten af 2015 (førmåling) og igen i slutningen af 2015 (efter-måling), for at følge op på den enkelte borgeres oplevede progression og oplevelse af den rehabiliterende indsats. Borgere, der fraflytter et midlertidigt tilbud i løbet af 2015 vil blive kontaktet med henblik på at deltage i den afsluttende eftermåling. Undersøgelsen vil blive suppleret med en opgørelse, der viser udviklingen i borgernes støttebehov / støtteniveau i løbet af Indsatser for at nå målet I borgerens handleplaner arbejdes målrettet med at få integreret recovery og rehabilitering som overordnet tilgang i tilbuddet til den enkelte. På medarbejdersiden vil der blive sat ekstra fokus på kompetenceudvikling og temadage med recovery og rehabilitering som tilgang til borgerne. Herigennem arbejdes der på at skabe vidensdeling og bevidsthed om hvilke evidensbaserede faglige metoder, der arbejdes ud fra på de enkelte tilbud. Økonomi / ressourcer Eftersom arbejdet med recovery og rehabilitering indarbejdes som overordnet metode i tilgangen til borgerne, vil der skulle afsættes kompetenceudviklingsmidler til uddannelse og opkvalificering af medarbejdere. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål)

53 Effektmål 2015 Titel for effektmålet Baggrund Styrket frivillighedsindsats Der vil blive arbejdet målrettet på, at bidrage til at øge og understøtte borgerens skabelse af netværk og relationer via frivillighed. Målet ligger i forlængelse af tidligere års mål om øget fokus på at rekruttere frivillige (Mål og Midler 2013) samt at etablere støtteforeninger inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte (Mål og Midler 2014). Frivillige kan ofte indgå i andre former for sociale relationer med borgerne end det lønnede personale kan, idet deres tilstedeværelser er på frivillig basis og drevet af lyst. Grænsen mellem den lovbestemte faglige indsats og aktiviteterne på de sociale tilbud er flydende, men den del af indsatsen, som ansatte ikke har mulighed for at udføre, kan i nogen grad udføres af frivillige. Der er her tale om mellemmenneskelige relationer og samværsaktiviteter borger til borger. Samarbejdet med frivillige er derfor af stor værdi for de borgere, der har behov for støtte til at skabe et øget netværk og sociale relationer. Frivillige kan medvirke til at styrke og synliggøre den enkelte borgers ressourcer og handlemuligheder, og herigennem støtte borgeren i at leve et liv med øget livsglæde og indhold. Effektmål For at kvalificere frivillighedsindsatsen i HPU vil der blive gennemført en række aktiviteter i Nedenfor fremgår de mål, der særskilt vil blive arbejdet med: Styrkelse af borgerens sociale relationer og netværk via samarbejdet med frivillige Øget rekruttering og fastholdelse af frivillige via indsamling af viden om motivation og tilfredshed blandt frivillige i HPU HPU som et attraktivt sted at være frivillig Min. 10 % af de adspurgte borgerne oplever, at de har fået styrket deres sociale relationer i betydningsfulde fællesskaber i samspillet med frivillige Antallet af frivillige i HPU skal samlet øges med min. 10 % (ifht. baseline 2014). Alle ledelsesområder formulerer mål for deres frivillighedsindsats Min. 20 % oplever styrkede sociale relationer Yderligere tilgang af frivillige på 20 % Opfølgning på mål

54 Effektmål 2015 Hvordan måler vi? Der vil i starten af 2015 blive foretaget kvalitative interviews med et udsnit af borgere på udvalgte tilbud hvor der er frivillige tilknyttet enten i form af støtteforeningerne og/eller andre frivillige aktiviteter. Her vil borgerne blive spurgt ind til, hvilken værdi samværet med de frivillige skaber i forhold til borgernes sociale relationer, netværk og fællesskaber. For at kvalificere frivillighedsindsatsen i HPU vil der desuden gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende frivillige. Denne undersøgelse gennemføres for at få indblik i motivationsfaktorer og tilfredshed med at være frivillig på et tilbud inden for HPU. På baggrund af erfaringerne fra disse undersøgelser vil der i løbet af 2015 blive udarbejdet mål for frivillighedsindsatsen inden for hvert af ledelsesområderne i HPU. Det er væsentligt at målene udarbejdes, så de giver mening inden for det enkelte ledelsesområde, idet behov og målgrupper er meget forskellige på tværs af tilbuddene i HPU. Antallet af frivillige i HPU pr. 1. marts 2014 er opgjort til ca. 124 frivillige, hvorfor målet om en stigning på 10 % antageligt vil betyde en tilgang af frivillige på ml. 12 og 15 i løbet af Dette mål synes realistisk opnåeligt, bl.a. grundet det fokus der er skabt på etablering af støtteforeninger inden for HPU i Indsatser for at nå målet Der er blevet udpeget 3 frivillighedskoordinatorer, der arbejder målrettet med at koordinere og udvikle frivillighedsindsatsen inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte. De 3 frivillighedskoordinatorer er afdelingsledere inden for hvert af ledelses-områderne. I samarbejde med frivillighedskoordinatorerne er der udarbejdet en drejebog for frivillighed, hvor informationer, vejledninger og gode råd er samlet til HPU s medarbejdere. Drejebogen er tiltænkt som et værktøj til at kunne inddrage den frivillige indsats på en aktiv måde. Ligeledes skal drejebogen hjælpe med at skabe klarhed over praktiske og juridiske aspekter, der bør overvejes, når frivillige indgår i en aktivitet i kommunale tilbud. I tilknytning hertil er der udarbejdet en pjece til de frivillige i HPU, hvor de vigtigste informationer i relation til deres frivillige indsats er opridset. Drejebogen og pjecen skal forankres i HPU med det formål at styrke frivillighedsindsatsen og samarbejdet med de frivillige samt skabe klarere rammer om den frivillige indsats. Disse tiltag skal bl.a. medvirke til, at HPU bliver et attraktivt sted at være frivillig. Der er i samarbejde med frivillighedskoordinatorerne peget på forskellige indsatser, der kan igangsættes for at kvalificere og udvikle samarbejdet med frivillige inden for HPU. Det vil være nødvendigt at prioritere de

55 Effektmål 2015 forskellige indsatser og målrette dem i forhold til de enkelte ledelsesområder. Dette betyder, at samtlige nedenfor beskrevne indsatser ikke vil blive gennemført i Mulige indsatser for at nå målet om en styrket frivillighedsindsats: Indgåelse af partnerskabs-/samarbejdsaftaler med frivillige foreninger. Øget rekruttering af frivillige via forskellige kanaler: Lokale medier - fortæl de gode historier Skriftligt materiale, fx en folder eller lille pjece som fortæller om jeres aktivitet. Informations- og rekrutteringsmøder Koordiner rekrutteringen via De frivilliges Hus Kontakt til faglige organisationers lokalforeninger og klubber Studiesteder, fx. Campus Viborg Viborg Kommunes hjemmeside under fanen: Bliv frivillig Annoncer på Ved fratrædelsessamtaler ved pension eller efterløn Tiltrækning og fastholdelse af frivillige gennem frivilligpleje og netværk. Gennemførelser af evalueringssamtaler med frivillige Afholdelse af arrangement for / på tværs af frivillige Økonomi / ressourcer Effektmålet forudsættes realiseret inden for driftsområderne i HPU. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål)

56 Effektmål 2015 Titel for effektmålet Baggrund Styrket indsats for implementering af velfærdsteknologi Handicap, Psykiatri og Udsatte (HPU) arbejder på at styrke implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger til gavn for borgere og/eller medarbejdere inden for områderne HPU. Med velfærdsteknologi tænkes en bred vifte af kommunikationsteknologi, omsorgsteknologi, computerteknologi samt højteknologiske arbejdsredskaber, som kan bringes i anvendelse i samspillet med den enkelte borger der hvor det giver mening. Teknologierne kan bidrage til at gøre borgerne i stand til at leve et mere fleksibelt liv, og kan medvirke til at borgerne enten opnår eller fastholder et mere selvhjulpent liv. Endvidere, kan højteknologiske arbejdsredskaber bidrage til en forbedring af arbejdsmiljøet, idet medarbejderne opnår større kollegial uafhængighed, reducering af belastende arbejdsopgaver og bedre muligheder for relationsopbygning til borgerne. Effektmål Succeskriterierne for implementering af velfærdsteknologi i HPU er at: Borgerne oplever øget livskvalitet Borgerne i størst muligt omfang gøres i stand til at leve et selvhjulpent liv via velfærdsteknologi Arbejdsmiljøet forbedres Effektmålene om en styrket indsats for implementering af velfærdsteknologi ligger i forlængelse af effektmålet fra Mål og Midler 2014 om Øget effektivitet ved hjælp af informationsteknologi. Forbedret livskvalitet Øget egenmestring Min. 25 % af borgerne indenfor HPU oplever en forbedring af deres selvvurderede livskvalitet ved hjælp af IPads i arbejdet med borgerne. Min. 25 % af HPUs borgere får mulighed for at få mere struktur på hverdagen ved hjælp af infoskærme og derigennem øget egenmestring. Yderligere 25 % oplever forbedring. Yderligere 25 % oplever egenmestring. Forbedret arbejdsmiljø Min. 5 % af medarbejderne i Yderligere 5

57 Effektmål 2015 Hvordan måler vi? HPUs tilbud oplever en reducering af fysisk belastende arbejdsopgaver ved hjælp af højteknologiske arbejdsredskaber. % oplever et forbedret arbejdsmiljø. Et udsnit af borgere der anvender IPads og infoskærme vil blive spurgt både kvalitativt og kvantitativt ind til forskellige parametre vedrørende deres oplevede livskvalitet og mestring af hverdagen. I denne forbindelse vil der blive arbejdet med at skabe en anvendelig operationalisering af begrebet livskvalitet hos borgerne. Afhængig af den enkelte borgers forudsætninger og livssituation vil spørgsmålene kunne besvares via et spørgeskema, via interview eller via gruppeinterview. Hvor det er relevant, vil borgerens pårørende blive inviteret til at deltage i interviewet for at understøtte og kvalificere borgernes svar. Undersøgelsen af borgerens oplevede livskvalitet og mestring af hverdagen vil blive gennemført i hhv. starten af 2015 (før-måling) og igen i slutningen af 2015 (efter-måling), for at kunne følge op på den enkelte borgeres oplevelse af velfærdsteknologiens betydning for deres hverdag. Undersøgelsen vil blive suppleret med en opgørelse, der viser udviklingen i borgernes støtte-behov / støtteniveau i løbet af Et udsnit af medarbejderne vil blive spurgt kvantitativt ind til diverse parametre vedrørende deres arbejdsvilkår og brugen af højteknologiske arbejdsredskaber. Dette gøres via en spørgeskemaundersøgelse udført i starten af året 2015 (før-måling) og igen i slutningen af 2015 (efter-måling). Desuden er det relevant at supplere spørgeskemaundersøgelsen med data vedrørende antal anmeldelser af arbejdsskader og sygefravær. Indsatser for at nå målet Undersøgelserne gentages i Ledergruppen i HPU har i december 2013 udarbejdet en handleplan for udbredelsen af velfærdsteknologi i HPU. Med baggrund i denne handleplan er der blevet nedsat en styregruppe for velfærdsteknologi i HPU. Styregruppens opgave er at pege på samt sikre, at der implementeres velfærdsteknologiske løsninger, der ændrer på nuværende arbejdsrutiner samt øger borgernes mulighed for at leve et mere eller mindre selvhjulpent liv. Teknologierne skal afprøves og udvikles i samarbejde med borgere, medarbejdere og private virksomheder. Endvidere skal bruger-pårørende grupper, samt Handicapråd inddrages i processen. Styregruppen er opmærksom på om brugere/borgere i højere grad kan involveres i denne proces via brugerdreven innovation. Processen synliggørelses via Viborg Kommunes hjemmeside med link til HPU s hjemmeside.

58 Effektmål 2015 Økonomi / ressourcer Der har i 2013 og 2014 været afsat midler på investeringsoversigten til implementering af velfærdsteknologi i HPU. Det ønskes, at der også i årene frem afsættes et beløb til investering i velfærdsteknologi og kompetenceudvikling af medarbejdere med henblik på øget brug af relevante teknologier. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål)

59 Effektmål 2015 Titel for effektmålet Baggrund Forebyggelse af livsstilssygdomme Undersøgelser viser, at rygning er den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed mest på grund af risiko for kræft, hjertekarsygdomme og KOL. Det går ud over livskvaliteten hos mange borgere, forkorter levetiden og koster samfundet enorme ressourcer. Samtidig er der påvist en markant social ulighed i sundhed, hvor eksempelvis andelen af rygere blandt socialt udsatte borgere er væsentlig højere end befolkningsgennemsnittet. Denne tendens er tydeligt illustreret i den baseline undersøgelse HPU har udarbejdet i forhold til effektmålet om reduceringen af rygere blandt HPU s borgere i Undersøgelsen viser, at 46,2 % af HPU s borgere er rygere. På nationalt plan er ca. 22 % af danskerne rygere (Cancer.dk). Derfor videreføres målet fra Mål og Midler 2014 om, at reducere andelen af daglige rygere indenfor HPU. For at imødekomme målet skabes der en tilpasset ramme og koncept omkring rygestop, der er målrettet borgerne indenfor HPU. Rammen skal sikre, at borgerne mødes anerkendende og med blik for individuelle behov, forudsætninger og personligheder. Effektmål For at kvalificere rygestopindsatsen i HPU fortsattes en række initiativer i Nedenfor fremgår de mål, der særskilt, vil blive arbejdet videre med Andelen af daglige rygere blandt borgere i tilbud inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte (HPU) skal reduceres via en målrettet indsats. Min. 5 % af rygerne inden for HPU skal motiveres til at deltage i et rygestopforløb Min. 25 % er røgfrie et ½ år efter endt rygestopforløb Hvordan måler vi? Baseline målingen fra 2014 viser, at 46,2 % af HPU s borgere er daglige rygere. Mere konkret er 21,1 % af borgerne indenfor handicapområdet daglige rygere, 48,3 % af borgerne indenfor psykiatriområdet er daglige rygere, og 81,1 % af borgerne indenfor udsatteområdet er rygere. Målingen er lavet i marts 2014 og omhandler alene de borgere, der er visiteret til ydelser indenfor HPU. Målet er, at minimum 5 % af de borgere, der er visiteret til tilbud indenfor HPU og som ryger på daglig basis, skal motiveres til at gennemgå et rygestopforløb i Minimum 25 % skal være røgfrie efter ½ år Det konkrete antal borgere indenfor HPU, der skal gennemgå et rygestopforløb og fastholde et rygestop fastsættes på baggrund af resultatet fra en opfølgende måling lavet i slutningen af 2014 (efter-registrering af effekten i

60 Effektmål ). Indsatser for at nå målet Økonomi / ressourcer Der vil to gange årligt blive indsamlet empiri med udgangspunkt i indberetninger i rygestopdatabasen.dk. Der vil via de uddannede rygestopinstruktører blive foretaget en opsøgende indsats for at motivere borgere til at deltage i et rygestopforløb. Konkret forventes det at der indenfor HPU bliver arbejdet med at: - Udvikle konkrete tilbud til at støtte borgerne i sund levevis indenfor KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Tilbuddene skal udvikles i dialog med borgerne, så de bliver så nyttige og effektfulde for den enkelte, som muligt. - Sikre etablering og brug af sparringsforum for rygestopinstruktører på tværs af HPU. - Tilbyde individuelt tilrettelagte rygestopforløb målrettet den enkelte borgers behov og forudsætninger. - Arbejde målrettet med at fastholde rygestop. - Sikre generel information og rådgivning om rygnings skadelige virkninger. - Arbejde for røgfrie miljøer. Rygestopindsatsen forankres primært i relation til rygestopinstruktørerne, der er uddannet som en del af kommunens samlede rygestopstrategi. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål)

61 Bilag: 4.3. Anlægsønsker Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

62 Anlægsønsker for Udvalg/område: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Budget efter tekniske ændringer Projektnavn Fagområde Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Diverse arbejder på Nørremarken Beskæftigelsestilbud Vibohøj - fase 2 og 3 Voksenhandicap Forsorgscenter Viborg, skæve huse/boliger Voksenhandicap Udvikling og implementering af virtuel bostøtte Voksenhandicap Investering i velfærdsteknologi Voksenhandicap Pulje til mindre anlægsudgifter og ombygninger inden for HPU Voksenhandicap Pavillion ved aktivitetstilbud Katrinehaven Voksenhandicap Etablering af kontaktsted handicap Voksenhandicap Anlægsønsker afledt af kapacitetsanalyse psykiatri Voksenhandicap STU - varig placering Voksenhandicap TOTAL

63 Bilag: 4.4. Forslag til nyt skøn på anlæg for 2014 og tekniske ændringer til basisbudget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

64 2014 som opgjort ved budgetopfølgning pr Påvirkning af af ændret vurdering til 2014 Beløb afsat i budget 2014's overslagsår (basisbudget) Opr. Budget 2014 Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab Forventet mindreforbrug pr (Ny forventet afv.) Sum ændringer SKATTEFINANSIERET EKSKL. ÆLDREBOLIGER OG JORDFORSYNING: 40 Social- og arbejdsmarkedsudvalget Servicearealer, Katrinehaven Servicearealer, Fynbohus Servicearealer - Bofællesskaber STU - deponering Renovering af Albo Velfærdsteknologi - HPU Vibohøj Voksenkollegium Pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter under Socialudvalget Ombygning af Safranvej Ombygning af Nørremarken Trepas - Væksthus i Hald Ege Etablering af kontaktsted i Viborg (Psykiatri og Handicap) Etablering af Kontaktsted Viborg St. Sct. Hans Gade Dagcenter ved Katrinehaven Skriversvej 8, toiletforhold og indgangsparti (LUKKET EFTER 17/ ) Skriversvej 8 - Tilbygning til aktivitetshuset Skriversvej IT-system personsagsområdet HPU ÆLDREBOLIGER Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Opførelse af Katrinehaven Bofællesskaber uden døgndækning

65 Bilag: 5.1. Opdateret datamateriale Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

66 Bilag 1 til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Den 28. maj 2014 Opdateret datamateriale Udvikling i antallet af borgere, der gør brug af de forskellige tilbudstyper inden for handicapområdet, samt køb og salg af pladser Tilbud og målgrupper inden for handicapområdet Bilagstabel 1: Samlet oversigt over tilbud til borgere inden for handicapområdet Antal leverede tilbud Botilbud med natdækning ( 85) Bofællesskaber uden natdækning ( 85) Aflastning ( 85 / 107)* Sum Egen bolig med støtte (bostøtte efter 85) Støttecenter ** Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) *** Aktivitetstilbud ( 104)**** Beskyttet beskæftigelse ( 103) - Trepas/Work4You***** Tilbud i alt ****** Kilde: KMD Børn & Voksne *Pr. 30/9 er Det Flexible uge og Weekendtilbud lukket, 14 personer får herefter aflastning på hhv. Fynbohus og Stadionkollegiet ** Pr er Støttecentre blevet en del af bostøtteområdet *** Da skoleåret på STU ikke følger kalederåret tælles både til- og afgangseleverne i 2013 med i statistikken (dvs. 4 årgange af elever), hvorfor antallet ikke afspejler antal elever på STU på et givent tidspunkt af året (hvor der er 3 årgange af elever). **** Ekkohøj er lukket pr. 28/2-2013, hvor 32 ud af 40 personer har fået plads på øvrige tilbud ***** Work4You nedlægges i 2010 og bliver til Trepas Pakke & Montage som har færre pladser ****** Tallene er udtryk for antal leverede tilbud i løbet af hele året, derfor kan en borger godt tælle med flere gange 1

67 Bilagstabel 2: Borgere og boliger i botilbud med natdækning ( 85) Antal borgere Egehøj Grønneparken Gudenåvej Katrinehaven Nord Skaglen Skaglen Hedevænget Kildevænget Neptunvej Merkurvej Stadionkollegiet Åbrinken (Sundhed & Omsorg) Toftegården (Sundhed & Omsorg) Ungdomskollegiet Tårnly ( 107) Safranvej ( 107)* Fynbohus ** I alt*** Kilde: KMD Børn & Voksne * pr er Safranvej blevet nedlagt hvor 6 beboere er blevet flyttet til Fynbohus og 2 beboere til Åbrinken ** Pr udvides antal boliger på Fynbohus fra 16 til 24 boliger og tilbuddet ændrer status fra plejetilbud efter SEL 192 til bostøtte efter SEL 85. Pr. 1/ har der været 23 beboere da 6 beboere er overført fra Safranvej *** Antal borgere er udtryk for gennemstrømningen af borgere i løbet af året, derfor kan antallet af borgere overskride antallet af boliger på det enkelte tilbud Bilagstabel 3: Borgere der modtager støtte i eget hjem ( 85) Antal personer i løbet af året Bostøtte Bjerringbro Bostøtte Ellekonebakken Bostøtte Odinparken Bostøtte Skottenborg Bostøtte Solvænget Bostøtte Åvang I alt Kilde: KMD Børn & Voksne Bilagstabel 4: Borgere der modtager støtte i støttecentrene Antal borgere Årstal Støttecenter Ellekonebakken Støttecenter Odinparken Støttecenter Skottenborg I alt Kilde: KMD Børn & Voksne 2

68 Køb og salg af pladser Bilagstabel 5: Salg af pladser fordelt på tilbudstype Bofællesskaber m/u natdækning ( 85) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108 og 192) I alt Kilde: KMD Børn & Voksne Bilagstabel 6: Køb af pladser drevet af kommuner, regioner og private opholdssteder Kommuner Regioner Private opholdssteder I alt Kilde: KMD Børn & Voksne Bilagstabel 7: Køb af pladser fordelt på tilbudstype Kommuner Regioner Private opholdssteder Årstal Bofællesskaber m/u natdækning Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Ej oplyst I alt Kilde: KMD Børn & Voksne Bilagstabel 8: Prisfordeling for køb af pladser > kr kr kr kr I alt Kilde: KMD Børn & Voksne 3

69 Bilag: 5.2. Status på anbefalinger fra kapacitetsanalyse Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

70 Bilag 2 til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Den 28. maj 2014 Status på anbefalinger Status på realisering af anbefalinger i Kapacitetsanalyse af pladsbehovet inden for handicapområdet Kapacitetsanalysen blev godkendt af Socialudvalget den 28. maj 2013 som planlægningsgrundlag for det videre arbejde på handicapområdet. 1

71 Status på anbefalinger i kapacitetsanalysen Nedenfor ses en samlet oversigt over kapacitetsanalysens anbefalinger. Heraf fremgår status og fremdrift pr. 1. maj 2014 for hver enkelt af de anbefalinger, der blev fremsat som en del af kapacitetsanalysen. Desuden fremgår oplysning om, hvorvidt den enkelte anbefaling har været fremsat som en særskilt beslutningssag i Socialudvalget, eller er blevet behandlet som en del af den politiske godkendelse af den samlede kapacitetsanalyse. Anbefaling Status Beskrivelse af status / fremdrift pr. 1 maj 2014 Politisk behandling Tilgang B&U Videreførelse af overdragelsesmøder for unge med handicap i alderen år Kører planmæssigt Der afholdes fortsat tværfaglige og -sektorielle overdragelsesmøder. Formålet med møderne er at skabe tidlig og løbende forventningsafstemning med den enkelte unge og dennes pårørende om behov for støtte og uddannelse og/eller beskæftigelsesrettede initiativer efter det fyldte 18. år. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Strukturen er integreret med faste terminer for overdragelsemøder i maj og oktober. Overdragelsesmøderne er fra 2014 suppleret med månedlige sparringsforum, hvor sagsbehandlere kan drøfte de unge med afdelingsleder fra Beskæftigelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børn/Unge og Visitation Social. Døgn Lukning af døgntilbuddet Safranvej Effektueret Botilbuddet på Safranvej er som anbefalet i kapacitetsanalysen omdannet til en ny målgruppe, bestående af unge med diagnoser inden for autisme/asperger området. De borgere, der boede på Safranvej indtil oktober 2013, er flyttet til henholdsvis Åbrinken i Karup og Botilbuddet Fynbohus i Vammen. Socialudvalget d Omlægning af Grønneparken til ikke-døgndækket målgruppe af borgere Ikke effektueret Botilbuddet i Grønneparken består af 6 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer. Bygningen ejes af Boligselskabet Viborg. Viborg Kommune er i henhold til almenboligloven forpligtet til at an- Anbefaling er ikke politisk behandlet 2

72 vise boligerne til den berettigede personkreds, som er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Såfremt de nuværende beboere med behov for døgndækning kan motiveres til at flytte til andre tilbud inden for døgnområdet, vil det være muligt på sigt at omlægge Grønneparken til et botilbud uden døgndækning, som det er anbefalet i kapacitetsanalysen. Specialisering på Fynbohus Effektueret Fynbohus blev pr udvidet til et botilbud med 24 pladser (tidligere 16 pladser). To af de 24 pladser er aflastningspladser. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Med pladsudvidelsen fulgte en faglig specialisering i relation til udviklingshæmmede borgere, der samtidig har et psykisk handicap (fx adfærdsforstyrrelser i form af destruktiv, rastløs, aggressiv, selvskadende, stereotyp eller sexuelt afvigende adfærd eller psykiatriske lidelser som depression / mani, psykoser, OCD (tvangshandlinger), skizofreni eller spiseforstyrrelser). Tilbud til borgere med stort plejebehov Effektueret Tilbuddet til borgere med handicap, som har et stort plejebehov, er etableret i et samarbejde mellem Sundhed & Omsorg og HPU i Tilbuddet består af 16 pladser på plejecentret Åbrinken i Karup. Tilbuddet videreudvikles i tæt dialog mellem handicapområdet og Sundhed & Omsorg. Der er stort fokus på, at borgere med udviklingshæmning, der bor i kommunens botilbud/bofællesskaber og som med alderen har fået et stort plejebehov, motiveres til at flytte til Åbrinken. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Aflastning Lukning af Det flexible ugeog weekendtilbud i Hald Ege Etablering af 2 aflastningsboliger på Fynbohus Effektueret Lukning af det tidligere aflastningstilbud i Hald Ege blev effektueret pr Samtidig blev der etableret 2 aflastningsboliger på døgntilbuddet Fynbohus i Vammen og 1 aflastningslejlighed på Stadionkollegiet i Viborg. Socialudvalget d Etablering af aflastning på Stadionkollegiet Der vurderes løbende på kapaciteten for aflastningsboliger i forhold 3

73 Forslag til ændringer i visitationspraksis og serviceniveau til behov. Der vil i 2015 blive fulgt op på, om der er behov for tilpasninger, idet antallet af borgere i aflastning er faldende. Bofællesskab Bofællesskab målrettet autisme/asperger-målgruppen på Safranvej Effektueret Der er med opstart d etableret et bofællesskab på Safranvej til fysisk velfungerende unge med asperger eller autismespektrum forstyrrelser. Bofællesskabet omfatter 9 lejemål og der har været stor interesse omkring visitation til tilbuddet. Tilbuddet er et midlertidligt tilbud, hvor de unge kan bo i en periode op til 3 år. Socialudvalget d Ved ombygning af den nuværende administrationsbygning på Safranvej vil det være muligt at udvide kapaciteten fra 9 til 12 boliger, hvis tilbuddet ønskes udvidet på længere sigt. Da der opleves stor efterspørgsel ifht. tilbuddet, skal der tages stilling til, om der skal etableres en udvidelse af bofællesskabet. Denne beslutning skal ses i sammenhæng med den øvrige eksisterende kapacitet og vurderede behov inden for ungeområdet, herunder Tårnly og Stadionkollegiet. Kommunal overtagelse af Albo (Bjerringbro) Effektueret Den selvejende institution Albo i Bjerringbro er efter aftale med bestyrelsen for Albo overdraget til Viborg Kommune pr Bygningen vil i løbet af 2014 gennemgå en gennemgribende renovering, så bygningsmassen fremtidssikres. Socialudvalget d Bofællesskab til unge med handicap, som er særligt socialt udsatte Ikke effektueret Det blev i kapacitetsanalysen anbefalet, at der oprettes et midlertidigt tilbud med 4-6 boliger efter servicelovens 107 til gruppen af udsatte unge med særlige behov, som ikke kan modtage et passende tilbud andetsteds. En placering i nærhed til Tårnly i Hald Ege blev foreslået i kapacitetsanalysen. Anbefaling er ikke politisk behandlet Der har siden kapacitetsanalysen blev godkendt været dialog om, hvor man mest hensigtsmæssigt placerer bofællesskabet, så der kan ydes den bedst mulige støtte til de unge. 4

74 Der vurderes fortsat at være unge i målgruppen for tilbuddet, og der arbejdes på at beskrive et forslag til pædagogisk indhold i og placering af bofællesskabet. Konkret forslag til indhold og placering af det foreslåede bofællesskab vil blive forelagt til politisk beslutning, når der foreligger et færdigt koncept. Bofællesskab til ny gruppe af unge Kører planmæssigt Opførelsen af et nyt bofællesskab til målgrupper uden behov for døgndækning, blev godkendt i august Bofællesskabet vil blive opført i Asmild Toft til en målgruppe af 12 unge inden for handicapområdet. Der er etableret en projektorganisation med inddragelse af pårørende, handicapråd og relevante parter. Bofællesskabet forventes at stå indflytningsklar i marts Socialudvalget d Bostøtte Gruppebaseret bostøtte til unge kvinder Ikke effektueret Der er ikke etableret et særskilt gruppebaseret bostøttetilbud til unge kvinder med selvstændighedsproblematikker, idet målgruppen for at sådant tilbud er stærkt begrænset. Det vurderes, at det almindelige tilbud om bostøtte kan tilrettelægges, så der kan arbejdes med evt. særlige problemstillinger i samarbejdet med den enkelte unge. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Tværfagligt bostøtteteam Ikke effektueret Det blev i kapacitetsanalysen anbefalet, at der i regi af HPU oprettes et tværfagligt bostøtteteam med særligt fokus på den gruppe borgere, hvis primære handicap fysisk eller psykisk veksler over tid, og som det kan være vanskeligt at nå med den traditionelle, fagligt opdelte bostøtte. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Konkret blev der foreslået et netværksbaseret team på fem medarbejdere (to fra handicap, to fra psykiatri og en fra udsatte), som i fællesskab har ansvar for at målrette bostøtteindsatsen over for de borgere med komplekse behov, der identificeres i visitationen. 5

75 Der er ikke etableret et sådant netværksbaseret team, idet der samarbejdes efter behov i enkeltsager. Denne løsning vurderes at imødekomme behovet for denne gruppe af borgere. Udgående bostøtte fra Tårnly i Hald Ege Effektueret Det blev i kapacitetsanalysen anbefalet, at der gives mulighed for udgående bostøtte fra Ungdomskollegiet Tårnly med henblik på at sikre kontinuitet og tryghed for de borgere, der flytter fra Tårnly i egen lejlighed. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Aktuelt gør 3 borgere brug af den udgående bostøtte-funktion fra Tårnly, og det vurderes at være en hensigtsmæssig løsning der giver tryghed for borgerne i overgangsfasen. Denne bostøtte vil således være af midlertidig karakter og have til formål at sikre en god overgang til evt. fortsat bostøtte fra kommunens handicap bostøtteteam. Aktivitet Rammestyring af aktivitetsområdet Effektueret Aktivitetsområdet inden for handicap overgik pr. 1. januar 2014 til rammestyring. Samtidig blev der foretaget en række ændringer i arbejdsgange og ansvarsfordeling mellem myndighed og tilbud. Det forventes, der vil blive udarbejdet en samlet evaluering af rammestyringen inden for handicap og psykiatri i løbet af Socialudvalget d Tilbygning til aktivitetstilbuddet Skriversvej Behov for revudering Det er godkendt, at der opføres en tilbygning til aktivitetshuset på Skriversvej, som kan rumme et tilbud til ca. 10 borgere. Ønsket har været at opføre et punkthus mere på Skriversvejs matrikel, så der skabes bedre rum til aktiviteter for borgerne. Socialudvalget d Efter førtidspensionsreformen er der imidlertid sket forandringer, hvor trenden går mod understøtning af egenmestring, om et rummeligere arbejdsmarked med heraf afledt mindre behov for de traditionelle beskyttede værksteder og aktivitets- og samværstilbud. Dette er en tendens, som det er væsentligt at tage højde for i de ud- 6

76 viklingstiltag, der sættes i gang inden for særligt aktivitetsområdet. Der er derfor behov for at foretage en fornyet analyse af aktivitetsområdet, hvor behovsvurderingen i forhold til antallet af aktivitetspladser fremadrettet ses i sammenhæng med de øvrige tiltag og tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Herunder også det udvidede væksthus-tilbud i Hald Ege. Af denne grund er planlægningen af opførelsen af en udvidelse på Skriversvej midlirtidigt sat i bero, mens analysearbejdet foregår. Øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbud Under udvikling Det blev i kapacitetsanalysen anbefalet, at der generelt skabes øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbud om aktivitet og samvær. Konkret blev det foreslået, at der skabes øget fleksibilitet i tilbuddet til borgere, der har aktivitet og samvær i botilbuddet, og til borgere, der har en deltidsplads på et aktivitetshus. Dette blandt andet ved, at der skabes fokus på at dyrke nye sociale fællesskaber i lokalsamfundet samt øget brug af kombination af aktivitetstilbud og beskæftigelsesrettede tilbud. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen Der arbejdes på at skabe større fleksibilitet i organiseringen af tilbuddene på tværs af handicapområdet for bedst muligt at tilpasse tilbuddet til den enkelte borger. Nyt væksthus tilbud med beskyttet beskæftigelse på Trepas Kører planmæssigt Det er besluttet, at Væksthuset i Hald Ege skal udvides med et nyt væksthus. En udvidelse af Væksthus-tilbuddet vil imødekomme ønsket om at skabe flere beskæftigelsesrettede tilbud efter SEL 103 for de bedst fungerende målgrupper inden for handicapområdet. Det udvidede væksthus forventes at kunne indvies i starten af Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget Socialøkonomiske virksomheder Under udvikling Der arbejdes for, at det ved etablering af socialøkonomiske virksomheder i Viborg tænkes ind, at der sikres mulighed for at interesserede og relevante borgere med tilknytning til handicapområdet kan integreres i virksomhederne. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen 7

77 Tilgang STU Udvikling af hensigtsmæssige tilbud til alle unge under 18 år Under udvikling Det anbefales, at analysen af ungeområdet samt Socialstyrelsens projekt om overgange fra barn til voksen følges tæt i forhold til de konklusioner og perspektiver, der fremsættes i relation til handicapområdets målgrupper. Besluttet som en del af kapacitetsanalysen 8

78 Bilag: 6.1. Udspil til visioner, mål, værdier Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

79 Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen et debatoplæg 1. maj 2014

80 Visioner og værdier for sundhedsaftalen Indledning Sundhedskoordinationsudvalget indledte den 31. marts 2014 den politiske drøftelse om visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen Nedenfor præsenteres udvalgets oplæg til visioner, mål og værdier for den kommende aftale. Sundhedskoordinationsudvalget vil frem mod september 2014 formulere en sundhedsaftale, der kan sendes i høring. Den politiske del af sundhedsaftalen vil frem mod høringsperioden udvikle sig trinvis for at give mulighed for størst mulig politisk indflydelse. Derfor lægger vi op til en åben proces med muligheder for, at Sundhedskoordinationsudvalget løbende kan have en politisk dialog med kommuner, region, praktiserende læger og brugere. Formulering af den politiske aftale vil følge denne struktur: 1) Formulering af fælles visioner, mål og værdier: Hvilken retning skal det nære sundhedsvæsen bevæge sig i? 2) Formulering af konkrete indsatser og aftaler om opgavefordeling. Hvordan kan vi indfri vores visioner? Og hvordan skal løsningerne se ud? Dette er et første udspil til fælles visioner, mål og værdier. Kommuner og region har nu mulighed for lokalt at drøfte udspillet og komme med input til Sundhedskoordinationsudvalgets videre arbejde. Når visionerne ligger fast, vil der blive udarbejdet forslag til konkrete indsatser og aftaler om opgavefordeling, som vil indgå i den samlede sundhedsaftale. Ligeledes vil der for hvert af de sundhedspolitiske mål blive udarbejdet målepunkter/indikatorer, som der i løbet af aftaleperioden vil blive fulgt op på. I lovgivningen er der en række krav til, hvad en sundhedsaftale skal indeholde. Sundhedsstyrelsen skal endeligt godkende aftalen. Proces: 28. april Sundhedskoordinationsudvalget var vært for et møde med formænd, næstformænd for kommunale sundhedsudvalg, regionale udvalg, praksisplanudvalget, patientinddragelsesudvalget. På mødet præsenterede Sundhedskoordinationsudvalget det første udspil til visioner og værdier. Udspillet blev efterfølgende drøftet. Drøftelsen har givet anledning til en række ændringsforslag i forhold til det visionspapir, der var udsendt til mødet. Ændringerne er indeholdt i nærværende version. Primo maj Visionspapir udsendes til kommuner og region, som et afsæt for en lokal politisk drøftelse. Tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget senest d. 10. juni juni Sundhedskoordinationsudvalget behandler input fra kommuner, region, praktiserende læger og borgere. Ultimo august Sundhedskoordinationsudvalget behandler et udkast til en sundhedsaftale og godkender herefter en aftale, der kan sendes i høring. Primo september Høringsperiode 23. oktober Primo december Sundhedskoordinationsudvalget behandler høringssvar og godkender den endelige Side 2

81 udgave December/januar Behandling af endelig aftale i kommuner og region 31. januar 2015 Sundhedsaftalen sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen 2. Visioner Mere sundhed i det nære sundhedsvæsen på borgerens præmisser Mere sundhed i det nære sundhedsvæsen på borgerens præmisser er overskriften for Sundhedskoordinationsudvalgets bud på en ny sundhedsaftale for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Behandlingsforløb går på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Særligt borgere med kronisk sygdom modtager ofte sundhedstilbud fra flere aktører. Men også andre velfærdsydelser fx beskæftigelse, er vigtig for den enkelte borgers liv. Et velfungerende og gnidningsfrit samarbejde på tværs af sektorer er derfor helt afgørende for, at vi kan skabe et bedre og sundere liv for den enkelte borger. Men også ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er der gevinster at hente. Samtidigt står vi overfor en række udfordringer: Flere ældre patienter, flere borgere med kronisk sygdom, flere borgere med mere end en sygdom, flere borgere med psykisk sygdom samt øget ulighed i sundhed. Udfordringer, som vi ikke kan løse hver for sig, men som kalder på fælles indsats og handling. Med denne aftale sætter vi derfor en fælles politisk retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Fælles mål og visioner skal bidrage til, at vi arbejder i samme retning både når vi er sammen om en indsats og når vi arbejder hver for sig. Sammen vil vi fremme borgernes sundhed og hjælpe de syge. Vores overordnede mål for det samlede sundhedsvæsen er, at borgerne i Region Midtjylland lever et sundt, godt og langt liv. Derfor vil vi sætte fokus på at drive og udvikle et sundhedsvæsen, der er i stand til at fastholde og forbedre borgernes sundhedstilstand. Vi vil have fokus på høj kvalitet i den samlede sundhedsindsats, og fokus på, at borgerne er tilfredse med de ydelser, de modtager. Samtidigt skal sundhedsvæsenet drives samfundsøkonomisk forsvarligt. Derfor har vi selvfølgelig også fokus på, at vi opnår størst mulig effekt af de indsatser, som vi bruger penge på. Mere specifikt skal dette ske med afsæt i følgende tre visioner: Visioner: Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Lighed i sundhed Side 3

82 2.1. Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Patient- og borgerinddragelse har positiv effekt på både kvalitet, brugertilfredshed og ressourceudnyttelse. Derfor skal behandlings- og rehabiliteringsforløb foregå på borgerens præmisser. Det betyder, at vi inddrager den enkelte patients præferencer og forudsætninger. Vi møder borgeren i en ligeværdig dialog og lytter og anerkender den viden, som borgeren og pårørende har. Vi sætter borgerens ressourcer i spil og understøtter, at borgeren kan klare mest muligt selv. Vi giver borgeren mulighed for selv at tage vare på sin egen sundhed og sygdom - fx via telemedicin, egen kontrol/monitorering, patientuddannelser mv. Samtidigt hjælper vi de borgere, som ikke kan klare så mange ting selv. Overgange mellem sektorer Når en borger får brug for behandling og pleje fra flere sektorer, skal borgeren opleve et godt og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor skal vi videreudvikle et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektor, hvor vores fælles indsats bygger på en veldefineret opgavefordeling med afsæt i borgerens præmisser. Borgerne skal være trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser. Derfor skal ingen slippe borgeren, før den anden sektor har taget over. Frivillige organisationer og foreninger Vi ved fra forskning, at fællesskabet har betydning for borgerens sundhedstilstand. Sociale relationer kan understøtte borgeren i at tage ansvar for egen sundhed. Vi vil derfor lægge op til et styrket samarbejde med foreninger og frivillige organisationer og inddrage dem, når vi udvikler vores tilbud. Vi vil oplyse borgeren om tilbud i frivilligsektoren. Borgere med flere udfordringer Nogle borgere har flere udfordringer på en gang eksempelvis borgere med både psykisk og somatisk sygdom eller borgere med multisygdom. Vi skal i højere grad sammentænke vores indsatser, så borgeren oplever en sammenhæng i de tilbud, der tilbydes. Det gælder også i forhold til arbejdsmarkedsindsatsen. Vi vil skabe et tættere samarbejde mellem sundhedsindsatsen og arbejdsmarkedsindsatsen for derved at fastholde borgere med sygdom i job, uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil have særlig fokus på at få unge med helbredsudfordringer ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Sundhedspolitiske mål For at nå denne vision, vil vi arbejde med følgende sundhedspolitiske mål: Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser Flere borgere har tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom Side 4

83 2.2. Sundhedsløsninger tæt på borgeren Helt grundlæggende handler det om, at vi i fællesskab skal udbygge og udvikle et stærkt nært sundhedsvæsen til gavn for borgerne. Vi ved, at en del borgere trives bedst med at være hjemme i vante omgivelser, når de bliver syge, og at det kan være en stor belastning for nogle borgere at være indlagt. Vi kan samtidigt konstatere, at der i dag indlægges for mange borgere, hvor indlæggelsen kunne være undgået, hvis deres begyndende sygdom var blevet opdaget i tide, hvis sygdommen var velreguleret eller, hvis der var et alternativ til en indlæggelse. Der er altså et betydeligt potentiale i et stærkt nært sundhedsvæsen med flere integrerede indsatser. Sundhedsløsninger tæt på borgeren betyder en omlægning af det samlede sundhedsvæsen, som vi kender det i dag. Det medfører en ændring af både hospitalernes, kommunernes og praksissektorens opgavevaretagelse. Det stiller store krav til samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets aktører, og til en større ensartethed i de kommunale, regionale og praktiserende lægers tilbud. Derfor skal vi i fællesskab udvikle det nære sundhedsvæsen og fortsætte med at udvikle og nytænke løsninger til gavn for borgerne. Omlægningen sker på den grundlæggende præmis, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten uanset, hvor borgeren modtager behandling, pleje og rehabilitering. Borgere med akut sygdom En række akutte indlæggelser kan forebygges til gavn for borgeren. Borgeren vil i mange tilfælde få et langt bedre forløb, hvis behandlingsindsatsen er planlagt eller sub akut, og hvor borgeren eksempelvis undersøges på hospitalet næste dag i stedet for midt om natten. Vi har derfor særlig fokus på det akutte forløb. Et mere hensigtsmæssigt forløb betyder, at kommunerne skal være mere tilgængelige og etablere nye former for tilbud fx akutpladser, som et alternativ til en indlæggelse. Hospitaler og praktiserende læger skal understøtte den kommunale indsats. Samtidigt skal det være lettere tilgængeligt for kommuner og praktiserende læger at få rådgivning fra hospitalet. Tidlig opsporing af sygdom Kommuner, hospitaler og praktiserende læger skal samarbejde om en målrettet tidlig opsporing af begyndende sygdom. Og derved bidrage til, at der ikke bliver behov for en akut indsats. Vi prioriterer derfor, at der arbejdes med en målrettet opsporingsindsats i kommunerne, som understøttes af praktiserende læger og hospitaler. Der skal udvikles og udbredes konkrete værktøjer. Borgere med kronisk sygdom I Region Midtjylland har 28 % af den voksne befolkning én kronisk sygdom. 39 % af den voksne befolkning har 2 eller flere kroniske sygdomme. Det skønnes, at % af sundhedsvæsenets ressourcer bruges på kroniske sygdomme. Kronisk sygdom opleves som en belastning i dagligdagen af mange og belastningen stiger eksponentielt med antallet af samtidige sygdomme. Der ligger et stort forebyggelsespotentiale i at bremse udviklingen af en kronisk sygdom og i at forhindre yderligere sygdomme i at opstå. Vi vil derfor arbejde for, at borgernes kroniske sygdomme er mere velregulerede. Eksempelvis ved at fortsætte med at konsolidere og følge op på forløbsprogrammerne, samt videreudvikle indsatser, der understøtter borgerens mulighed for egen Side 5

84 mestring af kronisk sygdom herunder tidlig opsporing og indsats i forhold til risikoadfærd (KRAM-faktorer). Velfærdsteknologiske løsninger og telemedicin Vi skal udbygge de velfærdsteknologiske løsninger herunder telemedicin. Telemedicin vil i et vist omfang kunne erstatte fysiske ydelser i sundhedsvæsenet. Samtidigt kan telemedicin også bidrage til et tættere samarbejde mellem sundhedspersonalet på tværs af sektorer. Vi vil arbejde på at få udbredt løsninger i større skala. Sundhedspolitiske mål For at nå denne vision vil vi arbejde med følgende sundhedspolitiske mål: Behovet for akutte indlæggelser reduceres Flere borgere med kronisk sygdom oplever, at deres sygdom er mere velreguleret 2.3. Lighed i sundhed differentieret indsats Vi kan konstatere en øget ulighed i sundhed. Det betyder eksempelvis, at den fattigste fjerdedel af mænd i gennemsnit lever 10 år kortere end den rigeste fjerdedel. Socialt dårligt stillede borgere har større risiko for at blive syge bl.a. på grund af livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt). Samtidigt kan vi også konstatere, at socialt dårligt stillede ikke får samme udbytte af behandlingen som den øvrige del af befolkningen. Et eksempel på dette er, at højtuddannede har 23 % større chance end lavtuddannede for at få deres blodtryk behandlet rigtigt. Differentieret indsats Sundhedsvæsenet skal være for alle. Men hvis vi også vil sikre, at alle får samme udbytte af sundhedsvæsnets ydelser, uanset om det drejer sig om forebyggelse, behandling, genoptræning eller rehabilitering, kan det være nødvendigt at behandle borgere og patienter forskelligt. Vi differentierer derfor indsatsen og vores samarbejde efter borgerens behov. Vi gør det systematisk ud fra fælles stratificeringsværktøjer. Nogle borgere vil eksempelvis tilbydes et længerevarende genoptræningsforløb på hospitalet og i kommunen, mens andre selv træner i hjemmet via en app. Også graden af samarbejde på tværs af sektorer differentieres. For borgere med eksempelvis betydelige sundhedsmæssige udfordringer samt lav egenmestringsevne vil samarbejdet på tværs af sundhedsaktører intensiveres. Borgere med psykisk sygdom Borgere med alvorlig psykisk sygdom har større risiko for at dø tidligt sammenlignet med den øvrige befolkning. Der har traditionelt været en adskillelse mellem behandlingen af borgere med psykisk sygdom og borgere med somatisk sygdom. I praksis har det betydet, at en række borgere med psykisk sygdom er underbehandlede for mulige somatiske sygdomme. Vi vil integrere indsatsen. Vi prioriterer en målrettet indsats for borgere med psykisk sygdom, så deres sundhed højnes. Vi vil skabe et tættere samar- Side 6

85 bejde mellem den psykiatriske indsats, den socialpsykiatriske indsats, arbejdsmarkedsindsatsen og det resterende sundhedsvæsen. Dette gælder også for de mest udsatte borgere, som ved siden af psykiske og somatiske lidelser også har et misbrug. Tidlig forebyggelsesindsats overfor børn og unge Fundamentet for et godt og sundt liv formes allerede i de tidlige leveår. Vi vil derfor satse på en fælles tidlig forebyggelsesindsats overfor børn og unge. Alle børn fødes med et potentiale, men med forskellige vilkår og muligheder for at indfri det. Vi vil have det bedste ud af et barns potentiale. Derfor prioriterer vi en tidlig og sammenhængende indsats i svangreomsorgen med særligt fokus på sårbare gravide og sårbare familier. Vi kan ligeledes se en voksende udfordring med børn og unge, der vejer for meget. Vi prioriterer en fælles forebyggelsesindsats overfor børn og unge med overvægt. Nye løsninger Vi prioriterer at udvikle nye løsninger for at reducere den sociale ulighed i sundhed. Der er behov for, at vi afprøver radikalt anderledes løsninger. Vi vil i første omgang fokusere på den lille gruppe af borgere, som står for en stor del af sundhedsudgifterne. Samtidig er disse borgere typisk også udfordret på andre områder i deres liv med afledt dårlig livskvalitet for den enkelte og dårlig samfundsøkonomi. Sundhedspolitiske mål For at nå denne vision vil vi arbejde med følgende sundhedspolitiske mål: Øge sundheden for udsatte borgere også for børn Øge sundheden for borgere med psykisk sygdom 3. Økonomi, kvalitet, ligeværdighed og tryghed Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser stiller krav til samarbejdet mellem region, kommune og praksissektor. Vi vil ikke acceptere, at borgere falder mellem to stole. Eller at borgere oplever dårlige forløb, fordi systemernes tilbud ikke er samtænkt, koordinerede eller klar på det rigtige tidspunkt. Vi stræber efter et mere integreret sundhedsvæsen, hvor et godt og ligeværdigt samarbejde med afsæt i den enkelte borgers ressourcer og præferencer er en naturlig spidskompetence. Vi vil ikke have kassetænkning, men se på hvad der tjener borgeren bedst inden for den givne ramme, som vi har til rådighed. På borgerens præmisser vil samtidigt stille krav om, at vi ser på helheden og tænker vores indsatser bredere end sundhed og eksempelvis inddrager arbejdsmarkedsperspektivet og civilsamfundet, hvis det er relevant for den enkelte borger. Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser forudsætter, at vi alle leverer målrettede og relevante ydelser af høj faglig kvalitet med lavest mulige omkostninger (LEON). Det gælder både for den patientoplevede-, den faglige- og den organisatoriske Side 7

86 kvalitet, så de rette ydelser gives hver gang på den mest effektive måde. Samtidig med at borgerne er trygge ved den hjælp, de får. Sundhedsløsninger tættere på borgeren forudsætter, at vi er i stand til at tilbyde den samme høje kvalitet, uanset hvor borgeren befinder sig. 4. Kompetenceudvikling Et stærkt nært sundhedsvæsen stiller øgede krav til kompetenceudvikling og forudsætter, at de rette kompetencer er tilstede. Vi prioriterer derfor fælles kompetenceudvikling, som også vil kunne bidrage til bedre sammenhængende forløb, fordi medarbejdere og ledere vil få et bedre indblik i den andens sektors opgavevaretagelse. 5. Værdier Sundhedsaftalen hviler på følgende værdier: Sætte borgeren først Vi sætter borgeren først. Ingen borgere skal falde mellem to stole, og vi sætter borgerens interesser før sektorinteresser. Hvis der opstår tvivl, så er det den part, der har kontakten til borgeren, der handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve os som et team med et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Vi værdsætter hinandens viden, kompetencer, erfaringer og input. Skabe resultater. Vi vil skabe resultater. Vi sætter derfor konkrete mål for vores indsatsers effekt. Og vi følger op, så borgere, politikere og andre beslutningstagere kan følge med i, om vores indsatser leverer den tilstrækkelige effekt. Vores succes defineres af de resultater, vi skaber for borgeren og for samfundet. Udfordre vanetænkning Vi tør bryde vanetænkningen og arbejder i fællesskab med at udvikle nye løsninger til gavn for borgerne, medarbejdere og samfundsøkonomien. Vi tager de stærkeste af vores nye løsninger og udbreder dem til gavn for alle borgere. Side 8

87 Bilag: 7.1. Forslag til kommissorium for en tværgående sundhedspolitik.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

88 BILAG 1 Sundhed og Omsorg - Innovationscenter Dato: 7. maj 2014 Sagsbehandler: vpnkr Forslag til kommissorium for en tværgående sundhedspolitik 1. Politikkens baggrund og formål Sundhed er et fælles ansvar. Den enkelte borger har det primære ansvar for eget liv trivsel, livskvalitet og sundhed, men kommunen er en vigtig medspiller, der via oplysning, motivation og (fysiske) rammer kan styrke og støtte borgernes egenomsorg og egenmestring. Kommunen har forskellige roller på sundhedsområdet; kommunen er leverandør af sundhedsydelser, f.eks. i regi af sundhedslovens og sundhedsaftalerne med regionen, kommunen leverer en række ydelser indenfor f.eks. folkeskoleloven/dagtilbudsloven, hvor kost, motion/bevægelse og mental sundhed er integreret/kan integreres, kommunen er via planloven ansvarlig for den fysiske planlægning, som påvirker muligheder for udlæg af rekreative områder, trafik og miljøforhold, og kommunen forvalter økonomiske midler, f.eks. via folkeoplysningsloven, hvor der via tilskud kan sættes fokus på sundhed i de aktiviteter, som støttes. Kommunens arbejde med sundhed sker direkte/indirekte på alle udvalgsområder, jf. eksempler i bilag A. Der er derfor behov for en tværgående politik, der beskriver rammerne for, hvordan Viborg Kommune udvikler sig som en kommune, hvor borgerne trives, og det sunde valg er det lette valg. Viborg Kommune har ikke tidligere haft en tværgående sundhedspolitik. Der har med afsæt i Forebyggelsesudvalget siden 2008 senest revideret i august 2011 været en Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik. Forebyggelsesudvalgets opgaver er i denne byrådsperiode placeret i Ældre- og Sundhedsudvalget. Målsætninger på området indgår i politikker og strategier på Ældre- og Sundhedsudvalgets område. Det skal bemærkes, at den tværgående sundhedspolitik ikke er en fornyelse/ revision af Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken. I den tværgående sundhedspolitik beskrives vision, målsætninger og indsatser, der skal vægtes i sektorpolitikkerne, hvor målsætninger og indsatser integreres. Den tværgående sundhedspolitik danner en fælles ramme for arbejdet med sundhed på tværs af sektorerne, herunder også for de konkrete sundheds- og forebyggelsesindsatser, som leveres i f.eks. Job & Velfærd, Børn & Unge.

89 På Byrådets seminar den januar 2014 præsenteredes forslag til plan for udarbejdelse af politikker for , herunder forslag om en tværgående sundhedspolitik til opstart i Politikkens indhold Sundhedspolitikken vil med afsæt i kommunens vision Vækst, Vilje og Velfærd og kommunens plansystem indeholde vision, målsætninger samt målsætninger og indsatsområder for den tværgående sundhedsindsats. Politikken vil bygge på eksisterende aktiviteter og erfaringer, og skal sikre sammenhæng mellem sektorpolitikker og initiativer. Politikkens omfang vil være maks. 5 sider. Arbejdet med at tilvejebringe et forslag til sundhedspolitik vil blandt andet indeholde: en beskrivelse af status for de nuværende initiativer og indsatser og udfordringer indenfor de enkelte fokusområder. Udarbejdelsen vil tage udgangspunkt i overordnede emner som f.eks. KRAMfaktorer, mental sundhed, ulighed/lighed i sundhed, faglig kommunal sundhedsprofil. I forhold til valg af politikkens temaer vil det være naturligt at samtænke disse med temaer og visioner i den sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner for , som forberedes p.t. Disse er: Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Lighed i sundhed. 3. Organiseringen Sundhedspolitikken er en tværgående politik, som udarbejdes i samspil mellem Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Teknisk udvalg. Ældre- og Sundhedsudvalget koordinerer processen. Der foreslås afholdt 2 møder, hvor 2 repræsentanter fra hvert udvalg og Ældre- og Sundhedsudvalget mødes for at drøfte og forankre politikken tværgående. De to møder vil omhandle vision/temaer og målsætninger/indsatsområder. Som opfølgning på politikkens vedtagelse vil fagudvalgene drøfte sundhedspolitikken under overskriften; For os betyder Viborg Kommunes sundhedspolitik... Direktør for Job & Velfærd Leif Gjørtz Christensen er ansvarlig for udarbejdelse af forslag til sundhedspolitik og sikrer koordinationen i direktionen. Sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup er projektejer og konsulent Niels E. Kristensen, Sundhed og omsorg er projektleder. Der nedsættes en projektgruppe bestående af medarbejdere fra Job & Velfærd (2), Børn & Unge (1), Teknik & Miljø (1-2), Kultur, Service & Events (1) samt tovholdere fra Udviklingsafdelingen (1) og Sundhed og Omsorg (1). Projektgruppen vil stå for udarbejdelsen af oplæg til den politiske behandling.

90 Der vil eventuelt i forløbet blive nedsat ad hoc grupper på specifikke områder/ indsatser. 4. Interessentinddragelse Der søges tilrettelagt en proces med en bred involvering af eksterne interessenter som Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, patientforeninger, sports- og fritidsforeninger, sundhedsaktører og andre organisationer/foreninger med interesse for borgernes sundhed og trivsel. I lyset af den meget brede interessentkreds søges interessentinddragelse organiseret i flere kortere arrangementer, hvor der arbejdes med specifikke temaer evt. med eksterne oplæg - som er vedkommende for de relevante grupperinger af interessenter. Endvidere gennemføres en formel høringsfase, hvor interessenter og borgere kan afgive skriftlige bemærkninger til forslag til sundhedspolitik for Viborg Kommune. 5. Proces- og tidsplan Fase Indhold Tidspunkt Bemærkninger 1.0 ÆSU forbereder opstart af arbejdet med sundhedspolitikken 2.1 Fagudvalg drøfter og godkender kommissorium for sundhedspolitikken 2.2 Økonomiudvalg drøfter og godkender kommissorium for sundhedspolitikken 2.3 Byrådet drøfter og godkender kommissorium for sundhedspolitikken 3.0 Tværgående møde mellem fagudvalgene om vision/temaer ÆSU forbereder oplæg om visioner og temaer Fagudvalg drøfter visioner og temaer Temamøder med interessenter Oktobernovember Tværgående møde mellem fagudvalgene om målsætninger og indsatsområder 5.1 ÆSU forbereder oplæg om politiske målsætninger, mål/indsatser, effektmål Fagudvalgene drøfter politiske målsætninger, Januar 2015 mål/indsatser og effektmål 6.0 Høringsfase for interessenter og MED-systemet Februar ÆSU forbereder oplæg om høringssvar og indstilling til godkendelse Marts Fagudvalg behandler høringssvar og forslag til politik April Økonomiudvalg behandler forslag til politik Maj Byrådet behandler forslag til sundhedspolitik med Maj 2015 henblik på godkendelse. 7.4 Fagudvalg følger op på den vedtagne sundhedspolitik Medio 2015

91 BILAG A Sundhed på tværs af udvalgsområder Sundhed kan tænkes ind i mange kommunale opgaver, og er med til at skabe rammer og betingelser for borgernes sundhed og trivsel. For at illustrere mangfoldigheden af indsatser, er der nedenfor nævnt eksempler på tiltag, der direkte eller indirekte har betydning i forhold til borgernes sundhed og trivsel. Eksemplerne er hentet fra publikation Sundhed på tværs, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen i En række af nedenstående initiativer er allerede iværksat i Viborg Kommune. Børn- og Ungdomsudvalget Skoler: Udarbejde Kost- og bevægelsespolitikker på kommunens skoler Tilbyde frivillige madordninger i skole og skolefritidsordning Sikre at lovpligtige mobbepolitikker implementeres på alle kommunens skoler Færdselsindsatser, hvor eleverne gøres til bedre cyklister Bevægelse som en del af undervisningen og fokus på bevægelse i skolegården - legepatruljer Efteruddannelse af lærere i fx idræt og hjemkundskab, brug af instruktører og redskaber til at skabe motivation og forny undervisningen Dagtilbud: Udarbejde skriftlig børnemiljøvurdering for at sikre optimale rammer at færdes i fysisk og psykisk. Fokusere på børnenes psykiske og psykiske sundhed i den pædagogiske lærerplan Udarbejde sundhedspolitik for dagtilbud for at fremme børnenes sunde udvikling, styrke børnenes sociale netværk og etablere sunde livsstilsvaner i de tidlige år. Fokus på tidlig opsporing af mistrivsel blandt småbørn og skolebørn Prioritering af fysiske aktiviteter i klubber og dagtilbud evt. tilrettelagt med lokale idrætsklubber Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Serviceloven: Udarbejde en misbrugspolitik, hvor sundhed indgår som en integreret del af mødet med borgeren Sikre at den kommunale sundhedspolitik indeholder målsætninger rettet mod udsatte borgere herunder tidlig opsporing, behandling og adgang til sund kost Sikre at sundhed indgår i kommunens handicappolitik, så handicappede har mulighed for at dyrke motion og få kostvejledning Udarbejdelse af kost- og bevægelsespolitikker i kommunens botilbud Iværksætte eller yde tilskud til forebyggende og aktiverende indsatser for udsatte borgere Tilbyde gratis motionstilbud til sindslidende eller handicappede Gennemføre kostomlægninger i kommunens botilbud Etablere særlige arbejdspladser og udpege rådgivere, der kan støtte handicappede og sindslidende i at komme i beskæftigelse.

92 Beskæftigelsesindsatsen: Indarbejde sundhed i jobplan og opfølgningsforløb (sygedagpengelov /lov om aktiv beskæftigelsesindsats) Integrere sundhedsindsatser i aktivering Ældre- og Sundhedsudvalget Fokus på støtte, vedligeholde og udvikle de ældres funktionsniveau Samarbejde med foreningslivet om at sikre tilbud til ældre borgere Sikre, at der er fokus på sundhed og forebyggelse ved de forebyggende hjemmebesøg Hjælpe med at udvikle kostvejledning til plejehjem og madordninger til ældre Kultur- og Fritidsudvalget Fokus på ældre i kommunens idrætspolitik (bevare de ældres funktionsniveau i flere år) Udbredelse af idræt til børn, børnefamilier, unge, voksne og ældre for at fremme valget af et aktivt liv. Idrætspuljer rettet mod børn og unge med handicap, der ikke kan finde egnede tilbud i idrætsforeningerne Krav til cafeterier i idrætshaller og lign. steder om at sælge sund mad Sikre adgang til kommunens faciliteter herunder idrætshaller, skolekøkkener og lignende til foreninger Folkeoplysning: Prioriterer sundhedsfremmende indsatser med fokus på udsatte grupper Fastlægge kriterier, der prioriterer folkeoplysende aktiviteter, der også har et sundhedsfremmende sigte. Formidling af information om vandre- og cykelruter Teknisk Udvalg Kommuneplanlægning udlæg af rekreative områder, trafikbetjening og udbygning af særlige boligområder. Lokalplanlægning indarbejdelse af sundhedshensyn i lokalplaner f.eks. fysiske rammer, støj, forurening. Miljøindsatser og trafikforhold f.eks. adskillelse af fodgængere og cyklister fra bilister for at undgå ulykker. Etablere flere gang- og cykelstier til forskellige aldersgrupper og f.eks. park med stier og bakkelandskaber. Benytte støjreducerende vejbelægning på vejstrækninger i bymæssig bebyggelse. Klima- og Miljøudvalget Lette adgangen til naturen og øge mulighederne for fritidsliv og motion. Etablere oplevelses- og sundhedsstier med overnatningssteder, legepladser og aktivitetsområder. Politik for brug af miljøvenlige rengøringsmidler. Politik om sprøjteforbud på kommunens arealer. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening og dermed de sundhedsskadelige konsekvenser af usundt miljø. Øge tilgængeligheden til åer, søer og hav f.eks. ved anlæg af stier rundt om søer Skabe sammenhængende grønne områder i byerne - luft og plads men også rensning af vand for miljøskadelige stoffer

93 Bilag: 8.1. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

94

95

96 Bilag: 9.1. Resultatrevision 2013 Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

97 Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden... 3 Mål 4: Styrket virksomhedssamarbejde... 3 Opfyldelse af minimumskrav... 4 Besparelsespotentiale... 4 Særlig indsats mod langtidsledighed... 4 Samlet konklusion på Resultatrevision