Studierådsmøde referat

Transkript

1 Dato og sted: Ansvarlig: Referent: Afbud: Deltagere: 17. februar 2017, kl 13:30-15:30, C316 Claus Arne Hansen Natasja Bülow Hansen Stine Vinten-Johansen, Eva Aggernæs, Eva Bruselius, Thomas R. Braun, Yeliz Sarah Gogoenur. Claus Arne Hansen, Helle W. Samuelsen, Martin Ebbesen, Nicoline Davidsen, Natasja B. Hansen, Karisma Fries, Dorthe H. Possing. Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Studierådsmøde referat Studenterrepræsentanterne udtrykte stor tilfredshed med et fælles fagligt arrangement med Birgitte Zeeberg i Hillerød. Tilfredsheden bunder primært i, at Birgitte er forsker og fagbogsforfatter, hvorfor de studerende bl.a. havde mulighed for at spørge ind til emner i fagbøgerne, som forekom dem uklare. Derudover blev der lagt vægt på, at det for studerende fra KRO var lærerigt at opleve undervisning og campus i Hillerød. Claus informerede, at der p.t. foreligger idéer til oplæg til kommende fælles faglige arrangementer, som er udsprunget fra DGSPFT. De studerende foreslår, at disse arrangementer bliver promoveret på Intrapol, også til studerende på KRO. 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2.0 Godkendelse af referat Bilag 2a referat af Studierådsmøde 9. december Referat godkendt. 3.0 Studietilfredshedsundersøgelse (orientering og drøftelse) Studietilfredshedsundersøgelse (Bilag 3a, Bilag 3b og Bilag 3c) Note: Det fremgår af dagsordenen, at de åbne kommentarer fra tilfredshedsundersøgelsen skulle være tilsendt Martin Ebbesen (formand af DSR) forud for mødet. Martin gør opmærksom på, at han ikke har modtaget disse. (NB: dette er efter mødet afkræftet af Stine Vinten-Johansen). 3.1 Generelt Som øjebliksbillede viser benchmarking både ift. Metropol og ift. UC Sjælland, at ISAs studentertilfredshed er i den lave ende. Samtidig viser undersøgelsen som udviklingstendens en yderst positivt udvikling i forhold til resultaterne fra tidligere studietilfredshedsundersøgelser. Der er således sket en positiv udvikling på trods af den forholdsvis lave placering på flere parametre. Claus samlede op på de væsentligste spørgsmål, som ledergruppen har drøftet og ved Studierådsmødet ønskede studierådets bud på. Følgende spørgsmål blev diskuteret på mødet: Side 1 af 7

2 3.1.1 Lav svarprocent Den samlede svarprocent (31%) anses umiddelbart som lav. Jf. LKS skal resultaterne tages alvorligt, da tallene anses for rimeligt valide taget socialrådgiveruddannelses størrelse i betragtning altså 31% af 1435 studerende. Bornholm og Hillerød har en svarprocent på henholdsvis 76% og 43%. På mødet blev det drøftet, hvordan KRO kan hæve svarprocenten. Tidspunkt for undersøgelsen. Undersøgelsen var tidsmæssigt placeret i forbindelse med eksamensintroduktion i håb om, et stærkt fremmøde og derfor resultere i en højere svarprocent. Studenterrepræsentanterne argumentere for, at strategien har haft en modsatrettet effekt, da de studerende prioriterer alt deres energi på eksamen på dette tidspunkt. De studerende anbefaler at placere fremtidige tilfredshedsundersøgelser uden for eksamensperioder og foreslår, at undersøgelsen placeres i midten af modulet og evt. bliver skemalagt, fx på samme tidspunkt som den interne evaluering. Studenterrepræsentanterne foreslog også modulfri uge som en mulighed. Slutteligt blev det understeget at promovering ud over Intrapol er vigtigt; fx via plakater på skolen. Brugervenlighed af undersøgelsen. Studenterrepræsentanterne pointerer, at designet af undersøgelsen har indflydelse på den lave svarprocent. Undersøgelsen er for omfattende, spørgsmålene er uklare og teksten er ikke læsevenlig. Det kan betyde, at de studerende giver op, når de skal udfylde undersøgelsen, og at studerende, der har haft en dårlig oplevelse med at udfylde undersøgelsen fraråder medstuderende at udfylde den. De studerende anbefaler at arbejde på at gøre undersøgelsen mere overskuelig, komprimeret og brugervenlig i fremtiden. Det blev pointeret af ledelsen, at for at gennemføre ændringer i udformningen af undersøgelsen, så skal ændringerne gælde for alle, der deltager i undersøgelsen. Ellers kan undersøgelsen ikke fungere som sammenlignende. Ledelsen gør opmærksom på, at instituttet vil indgå i en videregående dialog med ledelsessekretariatet i den forbindelse Lav studentertilfredshed Benchmarking både ift. Metropol og ift. UC Sjælland viser, at ISAs studentertilfredshed er i den lave ende. Ledelsen er overbevist om, at ISAs tilbud er fuldt på højde med andre udbyderes; uanset om ISA sammenlignes med andre uddannelser på Metropol eller andre udbyderes socialrådgiveruddannelse. Ledelsen lægger op til, at der kan være urealistiske forventninger til studiet, som resulterer i utilfredshed. På mødet blev det drøftet, hvordan ISA kan opnå en bedre forventningsafstemning med de studerende. Side 2 af 7

3 Intro til modulerne. Studenterrepræsentanterne giver udtryk for, at forventninger til modulerne bliver etableret i.f.m. introen til modulerne. Det bliver drøftet hvorvidt, at underviserne oversælger modulerne ved introduktionerne, fordi de er meget engageret, hvilket resulterer i, at forventningerne bliver høje. Omvendt bliver det pointeret, at en uengageret underviser virker demotiverende for de studerende. Det foreslås af studenterrepræsentanterne at man til introduktioner til modulerne, i højere grad italesætter, hvad de studerende gerne vil lære, og hvad de studerende forventer at lære på det pågældende modul; og at underviser i den forbindelse skaber en gensidig forventningsafstemning. Hvad refererer resultaterne til? Det bliver drøftet hvorvidt resultaterne refererer til undervisningen, ISA generelt eller det sociale. Umiddelbart ser studenterrepræsentanterne i højere grad, at det er det sociale aspekt på ISA, der resulterer i utilfredshed, mens undervisningen i virkeligheden er med til at skabe tilfredshed. Der er bred enighed om, at det skal tydeliggøres, hvad resultaterne dækker over inden der tages initiativer i den forbindelse, og at der bliver fulgt op på resultaterne i en synlig sammenhæng. 3.2 Forslag til indsatser Ledelsen fremsatte forslag til indsatser fordelt i kategorierne need to do/know/explore og nice to do/know/explore. Studierådets kommentarer og drøftelsen af disse forslag er præsenteret neden for Need to de/know/explore Stor forskel på hvordan hhv. Klassisk og I&I oplever om uddannelsen er velstruktureret (spg. 17). Resultaterne i undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem Klassisk og I&I, på trods af, at begge studieretninger er placeret på samme matrikel og burger samme infosystem (Intrapol) og skemasystem (Untis/webunits). Studenterrepræsentanterne fremhæver, at der findes meget forskellige fortællinger (rygter om man vil) på de to studieretninger. Fortællingen er, at I&I er en slags elite, som er bedre og federe end de andre studieretninger. Klassisk repræsenterer både toppen og bunden af de studerendes præstationer og forventninger, hvilket kan påvirke resultaterne i undersøgelsen. Herudover bliver fremlagt af de studerende, at fortællinger blandt de studerende lyder, at I&I er bedst, herefter Hillerød og så Klassisk. Der bliver lagt vægt på to aspekter, der kan være med til at forklare fortællingerne: 1) Undervisernes forventninger til de studerende er forskellige alt efter studieretning; lavere forventninger til Klassisk og højere forventninger til I&I. Det har indflydelse på de studerendes motivation og engagement i undervisningen; fx oplever man på Klassisk, at ingen har læst til undervisningen. 2) I&I tilbyder et bedre læringsrum. Det lave antal af undervisere og færre studerende betyder, at underviserne underviser på flere moduler, hvorfor der bl.a. findes en større fortrolighed i relationen mellem underviser og studerende. Desuden fremhæves det, at I&I har et meget struktureret underviserteam, hvilket har en stor betydning for de studerendes opfattelse af en velstruktureret uddannelsens. Studierådet udtrykker en enighed om, at fortællingerne er et område, der kræver indsats, og at det bedst imødekommes ved at inkludere de studerende i en drøftelse om, hvad der er god kvalitet. Side 3 af 7

4 Rustet til udlandsophold (jf. spg. 16). Hvordan får vi de gode erfaringer fra I&l studerende bredt ud til alle studerende? Studenterrepræsentanterne lægger vægt på, at det er normen at man på Klassisk tager national praktik og på I&I tager udlandspraktik. Det blev pointeret, at underviserne på I&I opfordrer til udlandsophold i undervisningen, og formår at skabe et internationalt perspektiv. Det mangler der på Klassisk. De studerende ser, at underviserne skal tænke udlandsophold mere ind i undervisningen (på Klassisk). Det bliver samtidig fremhævet, at studerende vælger studieophold, hvis de kender nogen, der anbefaler studieophold. Anvendelse af it som en del af socialrådgiverprofessionen (jf. spg. 36). Trods fremgangen på 6 procentpoint scorer vi stadig alt for lavt her. Hvad kan der gøres for at øge fokus på dette? Det italesættes igen, at der bred enighed i rådet om, at der er store problemer med metodologien i undersøgelsen, og at udslagskraften derfor kan betvivles. De studerende udtrykker ligeledes, at det ikke står klart, hvad der refereres til i spørgsmålet. Desuden tilføjer underviserrepræsentationen, at ingen forskningsresultater viser, at man skal være god til IT for at være en god socialrådgiver, men derimod handler det i højere grad om dannelse og gode kommunikationskompetencer. På trods af ISA-satsning, så scorer ISA stadig relativt lavt på følgende områder: Undervisningens faglige niveau (spg. 30), Inddragelse af praksiserfaringer i teoretisk undervisning (spg. 32), samt lydhørhed over for forslag til ændringer (spg. 38). Hvad kan årsagerne til den stadig lave tilfredshed være? Hvordan kan vi fortsat have fokus på dette? Hvilke tiltag skal der til? Igen understeges det, at spørgsmålet er uklart, bl.a. ift. praksisperspektivet. Studenterrepræsentanterne foreslår, at man i højere grad bør diskutere og reflektere over viden, der opnås ved besøg af praksisfortællere, i undervisningen Nice to do/know/explore Praktik (jf. spg ). Generelt er der stor tilfredshed med praktikken og viden om praktikophold. Dog er der relativt set særligt store forskelle mellem I&I og Hillerød, hvor Hillerød er markant mere tilfredse. Hvad kan årsagerne til dette være? Hvordan kan vi komme viden om dette nærmere? Det fremhæves, at det er uklart, hvad der refereres til i spørgsmålet og hvad der gør, at praktikken har været positiv/negativ. Opholdet? Vejlederne? Stedet? Ansvar? Det bliver påpeget at I&I i højere grad tager udlandspraktik, hvor de studerende oftere vil opleve et ustruktureret forløb (i praktikken) det kan undervisningen ikke forberede de studerende på 100%. Det kan være en årsag til resultaterne i undersøgelsen. Note: Studenterrepræsentationen oplever, at modul 6 bliver brugt på ting, som ikke er relevante for praktikken, og at modulet er så komprimeret, at formålet med modulet bliver uklart. Side 4 af 7

5 Socialt miljø (jf. spg ). En fin stigning på samtlige parametre, dog værd at bemærke, at det trods alt ikke er højere. Særligt at tage medansvar for ens medstuderende kan undre. Kan det kobles med dannelsesarbejdet? Skal der igangsættes særlige initiativer her? Undervisningsrepræsentanterne fremhæver, at de hører fra de studerende, at der er et virkelig dårligt studiemiljø på instituttet, bl.a. i form af en hård tone og en rå omgangsform. Det bliver pointeret, at mobning er et voksende problem. Studenterrepræsentanterne bakker observationen op. De nævner, at der er kliker på uddannelsen, og at nogle studerende bliver frosset ude på holdene. Det bliver påpeget, at det er et kæmpe problem og paradoksalt, at studerende på socialrådgiveruddannelsen - ikke kan finde ud af sociale relationer. Studerende har gjort opmærksomme på konflikter på Facebook ifm. gruppearbejde. Det bliver nævnt at skolearbejde på Facebook rejser ligeledes problemer mht. persondataloven og copywrite. Studenterrepræsentanterne pointerer, at Intrapol ikke kan tilbyde de samme funktioner, som Facebook kan. I den forbindelse understreger ledelsen, at Intrapol er arbejdssystemet, der bruges på instituttet, bl.a. fordi kommunikation (inkl. mobning) via Facebook betyder, at instituttet ikke kan indhente formel dokumentation ved eventuel mobning. Studenterrepræsentanterne fremhæver, at gennemsnitsalderen er blevet lavere på uddannelsen, og foreslår, at dette kan have en effekt, fordi de unge ikke har den samme erfaring som ældre. Det bliver pointeret, at mobning også blev diskuteret på Studierådsmødet for et halvt år siden. Studierådet udtrykker en bred enighed om, at det er et område, der skal handles på, og at DSR skal spille en aktiv rolle. Undervisningsarealer (jf. spg. 52). Det er tydeligt, at kantineområdet har fået et løft, der har øget tilfredsheden (jf. spg. 51) ligesom også fællesarealerne opfattes mere inspirerende end sidste undersøgelse (jf. spg. 50). Men den generelle opfattelse af undervisningslokaler (jf. spg. 52) efterlader i den grad plads til forbedringer. Kan der sættes ind her? Økonomi? Andet? Det blev aftalt, at de fysiske forhold kan tages op i Brugerrådet. 3.3 Særligt for Bornholm Bornholm viser på nogle områder markant andre tendenser end KRO og Hillerød. Men da de samtidig er meget få studerende, forsvinder deres svar i det samlede billede. Ledelsen peger på følgende områder, der kan være fokus på i det videre arbejde: studie- eller praktikophold i udlandet (jf. spg. 16), dialog mellem ledelses og studerende (jf. spg. 37 og 38), adgang til relevant undervisningsmateriale (jf. spg. 44), bibliotek (jf. spg. 46) og fællesarealer (jf. spg. 50). Dette punkt ikke yderligere drøftet, men ledelsen gjorde opmærksom på, at ledelsen fremover i højere grad vil blive repræsenteret på Bornholm. 4.0 Studiestartsprojekt/frafaldsprojekt Ledelsen præsenterede de tentative overvejelser om projekt God Studiestart. Det blev bl.a. fremlagt, at der generelt er et højt samlede frafald på Metropol; ca. 30% i gennemsnit på Metropols uddannelser. Herunder sker godt og vel halvdelen af det samlede frafald på første studieår. ISAs frafald første år er mellem 8-12% og samlet i løbet af hele uddannelsen mellem 18-22%. Det pointeres i den forbindelse, at der er behov for at komme i dybden med tallene; hvad er årsagerne til de store frafald? De studerende nævner, at man bør have Uddannelsesloftet i tankerne, når man ser på frafaldsprocenten. Side 5 af 7

6 Der lægges op til dialog om et studiestartsprojekt, hvor instituttet skal give de rigtige forventninger til, hvad man møder som ny studerende. Ledelsen informerer om, at der kommer invitationer til, hvordan det konkret skal gribes an, og at projektet ligger fint i forlængelse med dannelse og intro til nye studerende. 5.0 Stormøde mellem DSR og SDS eventuelt som DGSPFT-aktivitet Martin (formand for DSR) orienterer: DSR og SDS planlægger at afholde et stormøde, hvor alle er inviteret. Det er endnu uklart, hvorvidt det for studenterrepræsentanterne giver mening at ledelsen deltager. Der er indtil videre planlagt fire workshops, og formålet med arrangementet er at åbne en dialog mellem undervisere og studerende. Det tænkes, at dialogen skal stille skarpt på, hvad der motiverer de studerende mht. læring og undervisning, og på samme tid inddrage, hvad der motiverer underviserne til at undervise. Dialog skal forhåbentligt munde ud i en gensidig forståelse af, at god undervisning er et fælles ansvar mellem undervisere og studerende. I og med arrangementet omhandler det gode studieliv vil det give god mening, at det afholdes i forbindelse med DGSPFT. På samme tid vil DGSPFT højst sandsynligt have en positiv effekt på fremmødet. Ledelsen gør opmærksom på, at DGSPFT bliver afholdt d. 17. og 18. maj 2017, og Metropoldag afholdes d. 19. maj Martin informerer om, at mødet er indholdsmæssigt planlagt, og at der kun mangler detaljer såsom tid og sted. Obs: Det aftales, at Martin følger op mht. dato for arrangementet via mail til Helle Walsted. 6.0 Retsanvendelse på socialrådgiveruddannelsen (status ved Helle Walsted) Ledelsen vil sammenfatte erfaringerne fra en aftagerundersøgelse, samt erfaringerne fra retsanvendelsesværkstedet og præsentere en sammenfatningen til drøftelse på bl.a. Studierådsmøde. Fremadrettet indsatsfokus på: 1: Kommunikation (mundtlig/skriftlig) og retsanvendelse. 2: Afprøvning inden for lovgivningsmæssig paratviden. 7.0 Holdrepræsentationer (orientering ved DSR) Martin orienterer, at Studenterrådet for Metropol gerne vil indføre holdrepræsentanter. Formålet er, at holdrepræsentanterne skal informere DSR om, hvad der foregår på de enkelte hold, og på den måde virke som bindeled mellem hold og DSR. DSR er ikke umiddelbart enige i, at det er et optimalt initiativ, og hvis det skal indføres er det vigtigt, at de studerende og underviserne er klar over, hvad formålet er med holdrepræsentanterne er. Det fremhæves, at de holdrepræsentanter, som Studenterrådet for Metropol har fremsat, ikke har den samme funktion som holdrepræsentanterne på Hillerød. Studenterrepræsentanterne gør opmærksom på, at generalforsamling afholdes d. 18/2, hvor forslaget vil blive drøftet yderligere. 8.0 Orienteringer I.f.m. udpegning af nyt medlem for John Steen Johansen oplyses det af ledelsen, at der endnu ikke er fundet en erstatning. 9.0 Eventuelt Ingen indvendinger. Side 6 af 7

7 10.0 Punkt til næste møde (d. 7. april 2017): Evaluering af introforløb inkl. deltagelse af dannelsesgruppen og tutorer. Punktet er på dagsordenen som en reminder. Herunder samarbejdet med dannelsesgruppen og tutorer skal evalueres og følges op på. Der skal reflekteres over oplevelser og holdninger, og derefter ønskes det drøftet på Studierådsmødet. Side 7 af 7