Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse

Transkript

1 :\Uddannelsesadministration\Mødeudvalg\Uddannelsesudvalg\Uddannelsesudvalg KPSV\2015\Juni\Godkendt referat juni 2015.docx Dato & tid 17. juni :30-17:30 Referent Afbud Deltagere Stine Vinten-Johansen Lene Clausen, Lise Jordahn, Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård, Børns Vilkår (vakant), Sussi Maack, Mie Backmann (DSR), Flora Ghosh, Anne Steenberg, Martin Ebbesen (DSR) Tine Juhl Ole Pass, Ole Gregersen, Maria Appel Nissen, Annemette El-Azem, Mads Samsing, Lotte Andersen, Thomas Braun, Claus Arne Hansen, Helle Antczak (under punkt 3), Stine Vinten-Johansen (ref) Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2.0 Godkendelse af referat fra sidste møde Referatet er godkendt via mail. 3.0 Kvalitet i den socialfaglige samtale (Varighed cirka 45 minutter) Helle Antczak, lektor på ISA, redegør for delresultaterne i et forskningsprojekt om hvad der virker i den socialfaglige samtale mellem sagsbehandler og borger. Undersøgelsen har foreløbigt indsamlet små 100 videooptagelser af konkrete socialfaglige samtaler med udsatte unge. Helle introducerede sit projekt Vidensbaseret socialt arbejde, støttet af bl.a.trygfonden. Mål for projektet: At give sagsbehandlere et individuelt refleksionsredskab At give kvalificeret feedback At skabe et forskningsgrundlag for samtaler med unge Der er optaget og givet feedback på 117 samtaler mellem sagsbehandler og borgere, og givet feedback til sagsbehandlerne fra supervisorer. De foreløbige resultater viser, at en række sagsbehandlere har vanskeligheder ved at strukturere en samtale, og de finder det udfordrende at få gjort de retlige forhold tydelige i samtalerne. Der er store individuelle forskelle på, hvor godt samtalerne håndteres. Dette gælder både nyuddannede og erfarne sagsbehandlere. Ved efterfølgende gruppeinterviews fremgår det, at sagsbehandlerne ikke mener, at de har lært samtale på grunduddannelsen, men mange trækker på egne erfaringer/viden fra eget liv. Som en del af projektet er der yderligere foretaget tre fokusgruppeinterviews på bachelormodulerne. Her giver de studerende udtryk for, at de føler sig mindre godt klædt på inden for kommunikation og samtale. De studerende fremhæver situationsspil/ rollespil som undervisningsgange, hvor de har lært meget, og fik mulighed for både at træne og 1

2 øve. Men for mange studerende er rollespil også en grænseoverskridende undervisningssituation. Videooptagelserne på modul 10 fremhæves også som brugbare. Endelig fremhæver de gruppearbejdet, hvor de har lært at konfliktnedtrappe, samarbejde og indgå kompromiser. Afslutningsvis gjorde Helle opmærksom på, at også konkrete underviseres kommunikationsevner blev fremhævet af de studerende, dvs. undervisningssituationer, der ikke nødvendigvis har kommunikation som tema, men hvor underviseren via egne kommunikative evner viser studerende, hvordan professionel kommunikation kan være. Herefter opfordrede Helle udvalget til at komme med bud på uddannelsens muligheder for at styrke kommunikationstræning og undervisning, herunder også at indtænke mulighederne for at styrke studenterinddragelsen og ansvaret i undervisningen. Drøftelser i udvalget: Udvalget gav udtryk for, at udvise påpasselighed ift. at lægge mere ind i uddannelsen, da de interviewede sagsbehandlerne både kan have glemt, at de har lært noget omkring kommunikation på uddannelsen, men også fordi det er noget, man delvist først kan lære når man er i situationen. Socialrådgiveruddannelsen er en teoretisk uddannelse. ISA kan klæde de studerende (bedre) på ved at øve og iagttage nogle konkrete situationer, men ofte vil det først være som færdiguddannede, at de får øvet samtaleteknikker. Det handler ikke kun om at få praksis ind i teorien, men også at få noget teori ud i praksis. Uddannelsen kan overveje om der skal arbejdes mere med at tydeliggøre det, de lærer undervejs på uddannelsen. Et videotek, hvor supervisorer kommenterer en konkret samtale, og som bl.a. bruges i Holland, kan måske bruges som inspiration. Thomas Braun gjorde opmærksom på, at den empiriske videnbase for en god samtale mellem sagsbehandler og borger er forholdsvis tynd. ISA ønsker at bidrage til at styrke denne videnbase. Ikke ved at inddrage mindre teori i uddannelsen, men ved at investere mere studentertid i den. Samtaleværkstedet (som uddybes i punkt 5) er en mulighed for at få mere studentertid i uddannelsen. Det feedbackværktøj, der udvikles til sagsbehandlere i ovenstående projekt vil sandsynligvis kunne bruges på grunduddannelsen. Desuden er nogle af videooptagelserne så gode, at de, hvis der gives tilladelse til det, kan bruges i undervisningssituationer. Opsummering: Drøftelserne samles op efter næste punkt, aftagerundersøgelsen. 4.0 Aftagerundersøgelse (Varlighed cirka 45) Metropol gennemfører aftagerundersøgelser hvert 3. år på samtlige grunduddannelser. Seneste undersøgelse er gennemført i foråret 2015, og de foreløbige resultater fremgår af delrapporten (udsendt som bilag). Overordnet set er aftagerne tilfredse med dimittenderne. 91 procent vurderer, at dimittendernes kompetencer enten i høj grad (29 procent) eller i nogen grad (62 procent) er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Antallet af aftagere, der vurderer, at dimittenderne i høj grad (14 procent) eller nogen grad (43 procent) bidrager med nytænkning og nyudvikling inden for socialt arbejde er også samlet set steget fra sidste undersøgelse. 2

3 Uddannelsesudvalget er meget velkomne til at kommentere eller komme med input til hele undersøgelsen, men fra ISAs side vil vi meget gerne bede om et særligt fokus på følgende resultater fra undersøgelsen. Fra ISAs side lægger vi op til en mere workshoporienteret drøftelse, et så godt og bredt blik på aftagerundersøgelsen. Hvad vi konkret går videre med efter drøftelser i ISA og på UU-valg besluttes ikke på mødet, men meldes tilbage til UU-valgets medlemmer senere: - Højere prioritet på uddannelsen (side 9 og frem i delrapporten): Jura (herunder sagsbehandling), Praksis (forståelse for arbejdet som socialrådgiver, praktisk erfaring (herunder praktik), sammenhæng mellem teori og praksis), Skriftlig formidling/administration (journalføring, dokumentation) samt Viden om samfundet. Der ønskes en drøftelse af forslagene samt eventuelle forslag til hvordan dette kan imødekommes på uddannelsen - Dimittendernes bidrag til udvikling inden for organisering af arbejdet (side 19 og frem i delrapporten): Der ønskes en drøftelse af mulige årsager til den forholdsvis lave vurdering af dimittendernes bidrag inden for dette område samt mulige forslag til, om/hvordan uddannelsen kan bidrage til at løfte området - Overensstemmelse mellem vigtighed og niveau af kompetencer (side 29 og frem i delrapporten): Der ønskes en drøftelse af særligt de kompetencer, hvor aftagere vurderer vigtigheden højt, men hvor niveauet vurderes til middel samt en drøftelse af uddannelsens muligheder for at styrke disse kompetencer. - Aftagernes vurdering af hvad der særligt er behov for om 5 år (side 30 i delrapporten): Der ønskes en drøftelse af, hvordan dette kan indarbejdes i uddannelsen. Samt hvordan praksis kan inddrages i løsningen af denne opgave også (herunder it/digitalisering) - Giver aftagerundersøgelsen, som den fremgår i delrapporten, anledning til, at der stilles spørgsmål til rapportens datagrundlag? Har uddannelsesudvalget nogle forslag til, om vi skal bede Metropols ledelsessekretariat yderligere analyser på baggrund af datagrundlaget? Thomas indledte med at ridse baggrunden for aftagerundersøgelsen op. Af Thomas udleverede slides fremgår 4 kompetencer med rød. Det er de kompetencer, vi gerne ser styrket til næste undersøgelse, som finder sted i Med sort er de kompetencer markeret, hvor uddannelsen mener, at vi er godt på vej. Jura er et område, hvor der fortsat skal være fokus, jf. både aftager- og dimittendundersøgelser. Drøftelser i udvalget: Udvalget konstaterer, at aftagerne efterlyser mere jura, men også, at dette er en meget bred definition, og at aftagerne med fordel kan præcisere, hvad de mener med dette. Der blev givet udtryk for, at kompetence 7 viden om politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning, som ikke prioriteres særligt højt af aftagerne, også kan være det jura, der overordnet set efterlyses af aftagere. Hvis der skal sættes ind med mere juridisk undervisning, skal uddannelsen være sikre på, hvor der sættes ind. Det kan derfor være, at der er andre steder, der skal sættes ind end alene på mere juraundervisning. Udvalget undrer sig over, at viden om juridiske metoder (kompetence 9) ikke prioriteres højere af aftagerne. 3

4 Personlige kompetencer vægtes højt. Dette er vanskeligt at undervise i, men der kan tænkes i andre læringsrum, end de traditionelle. Aftagere efterlyser omstillingsparathed. Hvis de studerende trænes i at læse nyeste forskning, vil de i højere grad være i stand til at omstille sig til ny praksis. En større selvstændighed, innovative evner etc. kan dog også styrkes i den allerede eksisterende del af uddannelsen. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at inddrage nyt i uddannelsen, men om at gentænke det, der allerede er. Det kan være den måde, I arbejder med opgaver på - de kan stille større eller mindre krav til den studerendes selvstændighed eller kreativitet. Men udvalget var også enige om, at aftagernes svar ift. fremtidige behov kan være vanskelige at oversætte til konkret opprioritering i uddannelsen. Uddannelsen kan overveje at gå mere i dybden med de kvalitative svar, eller få udført et fokusgruppeinterview. Opsummering: Uddannelsesudvalget så sig ikke på baggrund af aftagerundersøgelsen i stand til at give konkrete anbefalinger til hvor ISA skal prioritere en ekstra indsats på uddannelsen. Derimod anbefaler Uddannelsesudvalget at ISA igangsætter en opfølgende undersøgelse, der får et udsnit af de aftagere, der har besvaret undersøgelsen til at uddybe og kvalificere deres besvarelser for dermed at indhente bedre og mere handlingsorienteret viden om hvordan uddannelsen kan tilrettelægge så dimittenderne i endnu højere grad imødekommer aftagernes forventninger. Uddannelsesudvalget foreslog således at ISA bør foranstalte en grundigere analyse enten af de kvalitative svar eller i form af fokusgruppeinterviews. 5.0 Projekter til at fremme intense studier Kort orientering ved uddannelsesleder Claus Arne Hansen om de to projekter, som ISA arbejder med under overskriften Intense studier. På baggrund af Helle Antczaks oplæg og aftagerundersøgelsen ønskes input til andre mulige projekter fra ISA Claus introducerede kort til eksperimentbørsen på Metropol, herunder eksperimentguides. På ISA ønsker vi at øge studenterintensiteten. I foråret 2015 er der sat gang i følgende: Samtaleværkstedet (tidl. simulationsværkstedet), hvor der er faciliteter til både at træne/øve mere og få feedback. Samtaleværkstedet skal være et sted både med deltagelse af studerende og undervisere i fællesskab, og et sted, hvor studerende selv kan træne og øve mere. Fremmøderegistrering: på de to første moduler registreres de studerendes fremmøde. Det viser indtil videre, at fremmødet er steget. Der er et naturligt dilemma i det at fremmøderegistrere studerende på en videregående uddannelse. Fremmøde giver ikke nødvendigvis fagligt stærkere studerende. Men tilbagemeldingen er foreløbigt, at de studerende er glade for fremmøderegistreringen, og at de gerne ser, at den fortsætter på senere moduler. Studiecafe: Der igangsættes efter ønske fra de studerende, bl.a. på Det gode studieliv på fuld tid i efteråret 2014 en studiecafe. Nærmere beskrivelse og bemanding mangler endnu at falde på plads, men vi forventer, at det vil starte op i efteråret

5 Ovenstående tre initiativer skal gerne alt i alt fremme studieintensiteten. Udvalget blev inviteret til at kommentere forslagene. Drøftelser i udvalget: Der var blandende meninger om fremmøderegistrering blandt udvalgets medlemmer. Fremmøderegistrering vil ofte netop øge fremmødet, men virker det også på eksempelvis dannelse og på personlige kompetencer? ISAs ledelse er helt med på dette dilemma, men for aktive studerende er det hen over de seneste semestre blevet et større og større problem, at særligt fremmødet til gruppearbejde har været meget sporadisk fra nogle studerende. Da vi mener, at bl.a. gruppearbejdet styrker nogle af de personlige kompetencer, som en socialrådgiver skal have med sig, er vi nødt til at se, om vi har nogle midler til at gøre de studerede mere aktive i løbet af deres uddannelse. Vi skelner også mellem fremmøderegistrering og -pligt. Andre udvalgsmedlemmer gjorde opmærksom på, at også andre uddannelsessteder, bl.a. RUC, også opererer med fremmødepligt/-registrering, og at man ved registeringen også sender et vigtigt signal ift. at man bør komme til undervisningen for det er der, en del af ens læring som studerende finder sted, og man bør prioritere sin uddannelse og sine medstuderende. Opsummering: ISA er i en forsøgsperiode i forhold til ovenstående aktiviteter. Vi prøver os frem, og aflyser eksempelvis fremmøderegistrering, hvis dette ikke viser de forventede resultater. 6.0 Turnus- og institutionsakkreditering Som meddelt på sidste møde i uddannelsesudvalget er socialrådgiveruddannelsen udtaget til turnusakkreditering også kaldet uddannelsesakkreditering. Rapporten indsendes 2. november 2015, og ekspertpanelbesøg forventes i foråret Samtidig med at ISA turnusakkrediteres skal Metropol institutionsakkrediteres i Denne rapport (Metropols selvevaluering) indsendes april Materiale er udsendt og punktet er i udgangspunkt et orienteringspunkt. Se mail fra STVI den Ingen drøftelser på mødet. 5

6 7.0 Generelle orienterende punkter Feedback på Metropol og ISAs udmøntning af denne. På baggrund af et velorkestreret pres fra studenterorganisationerne er feedback kommet helt i forgrunden på den uddannelsespolitiske dagsorden. Metropol er enig med de studerende i at feedback er et væsentligt element i en god uddannelse og Metropols direktion har derfor offentligt udmeldt en feedback-garanti. Garantien indebærer indtil andet lokalt er aftalt med de studerende at alle uddannelser som minimum skal give tilbud om feedback til studerende ved alle større skriftlige opgaver samt ved prøver/eksamener. Det er op til den enkelte uddannelse, hvilken form for feedback der tilbydes, idet det samtidig er forventningen, at allerede eksisterende praksis for god feedback fortsætter som hidtil. ISA lokale udmøntning af garantien har været til drøftelse i Studierådet og på møder med underviserne og er ved at blive endeligt udmøntet. I gennemgangen af den eksisterende praksis er det blevet tydeligt, at ISA allerede tilbyder feedback på stort set alle moduler. Uddannelsesleder Claus Arne Hansen vil orientere om feedback på socialrådgiveruddannelsen Thomas introducerede kort til ISAs feedbackgaranti. Der gives feedback på alle større skriftlige opgaver og alle eksamensretningslinjer har fået indført en fast tekst omkring feedback. Der er tale om et tilbud til de studerende, det er ikke et krav at de modtager feedback. Den 16. september 2015 inviteres alle studerende og ansatte til dagen Det gode studieliv på fuld tid. Denne dag skal vi også drøfte de studerendes ønsker til feedback, herunder få en drøftelse af, om der er områder, der skal prioriteres anderledes. Claus redegjorde for de tre punkter, der er indført i samtlige eksamensretningslinjer for ISAs studerende vedr. feedback/feedforward 1) Hvor og hvordan er besvarelsen især tilfredsstillende? 2) Hvor er de primære mangler? 3) Hvad kunne blive bedre og hvordan? 8.0 Orienteringer Forslag til møder i efterårssemestret. Forslag til møder i efteråret udsendes. 9.0 Eventuelt Ingen punkter til eventuelt. 6