Referat: Studierådsmøde d. 10/11/2017

Transkript

1 Dato 10. november 2017 Tid 13:30-15:30 Lokale KRO.C316 Ansvarlig Helle R. Johansen Afbud Laura Decaspian næstformand), Claus Arne Hansen, Line Let Bordeaux, Eva Bruselius. Deltagere Jane Jenny Sehested, Dorthe Høvids Possing, Helle Rode Johansen (formand), Stine Vinten-Johansen, Natasja Bülow Hansen (referent), Eva Skjerne Aggernæs, Maiken Ejlerskov Petersen, Helle Walsted Samuelsen. Referat: Studierådsmøde d. 10/11/2017 Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Godkendelse af dagsorden Studierådet godkender dagsordenen. Bilag til pkt. 4 blev eftersendt og vedhæftet i mødeindkaldelsen. 2.0 Godkendelse af referat (bilag 1) Studierådet godkender referatet. 3.0 Orientering v. Helle R. Johansen (fusion, handleplaner, ansættelser) 3.1 Ansættelser Helle orienterer om ansættelser. Instituttet søger et antal socialfaglige undervisere. Antallet afhænger af 2018 budgettet, som er færdigt i december. Det er på projektområdet, hvor der er usikkerhed om finansieringen. Rådet orienteres om, at Laura sidder med i ansættelsesudvalget som studenterrepræsentant. 3.2 Handleplanerne Helle orienterer Rådet om, at direktionen har førstebehandlet Instituttets handleplaner, og de har fået en meget positiv modtagelse. Direktionen har ønsket småjusteringer ift. målsætningerne i nogle af handleplanerne. Det vil ISA arbejde videre med. Desuden har Direktionen besluttet en procesplan, hvor institutterne sparrer men hinanden ifm. handleplanerne. ISA skal sparre med Institut for Ledelse og Forvaltning. Helt konkret sker det ved, at Helle mødes med Institutchef på ILF Pernille Thorup Studierådet drøfter handleplanen: Studieintensitet: Praksislæring et alternativt valgfag. Formålet med modulet, at både lønnet og ulønnet erhvervsarbejde integreres i undervisningen i valgfaget. Studierådet pointerer bl.a. at der er behov for, at afprøvningen og læringsmålene i faget beskrives detaljeret. Studiejobbet godkendes af ISA. Rådet drøfter, hvilket fag, der skal fravælges i tilvalget af det nye valgfag. Bl.a. valgmodul G nævnes, fordi det er båret af få interne undervisere og meget undervisning fra eksterne undervisere. Det gør valgfaget følsomt ifm. aflysninger og sygemeldinger. Derudover nævnes et overlap mellem valgmodul F og G, og muligheden for at slå de to sammen til et nyt valgfag. Desuden forventes det, at fusionen vil byde på andre muligheder en de åbenlyse, der foreligger på nuværende tidspunkt. Ledelsen orienterer om, at de andre institutter har stor interesse i netop denne handleplan fra ISA, da de ser, at det vil skærpe de studerendes refleksionsevner og evne til at omsætte læring. 1

2 3.2.3.Studierådet drøfter handleplanen: Studieintensitet - professionel dannelse begynder med god studiestart, med fokus på idéen om holdkaptajner. Helle J pointerer, at der skal skrives noget mere konkret om holdkaptajn-planen. Studievejledningen er meget positiv over for denne handleplan, da de ser, en mulighed for at gribe konflikter i opløbet. Generelt er Rådet positive over for idéen om en holdkaptajn, da der skabes opmærksomhed på læringsprocesser på hold- og gruppeniveau. Studenterrepræsentanterne tilslutter sig dette og pointerer, at de ser, at studieintensiteten kan øges som resultat af en undervisers øgede opmærksomhed på den enkelte studerende. Det mener studenterrepræsentanterne at der er bedre vilkår for, hvis man har mulighed for at skabe en relation til en holdkaptajn fremfor, at man møder en ny underviser på hvert modul, som man ikke møder igen efter modulet. I forlængelse understreger studenterrepræsentanten, at nogle studerendes motivationen for at komme til undervisningen nedsættes, hvis undervisningen udelukkende indebærer repetition af det forberedte materiale. Til det understreger underviserrepræsentanterne, at det kræver, at alle læser for at kunne undervise ud over, det der skal læses til undervisningsgangen. Hvis alle ikke er forberedt er det svært at skabe dialog og dynamik. Med andre ord, ser underviserrepræsentanterne, at der er mange behov at tage højde for. Underviserrepræsentanterne pointere, at for at få succes med holdkaptajner, så er altafgørende, at de øvrige undervisere erfaringsudveksler og deler viden om de pågældende hold med holdkaptajnerne Opmærksomhedspunkt: Studievejledningen understreger vigtigheden af at lave en ny gruppekontrakt ved hver modulstart uanset om det er den samme gruppe, der dannes. Dertil drøfter studierådet hvorvidt gruppedannelseskontrakten skal være lettere tilgængelig på Intrapol. Studievejledningens værktøjer skal være tilgængelige på den/de Intrapolside/er, hvor de studerende bevæger sig mest. Studierådet aftaler, at Stine Vinten-Johansen vender dette med Intrapol-ansvarlig Carsten Lærkholm. Til dette tilføjer ledelsen, at det er blevet besluttet, at man hvert forår afholder et møde for de modulansvarlige, hvor man informerer og drøfter problemstillinger i fællesskab. I den forbindelse kunne man med fordel inkludere et punkt, der hedder hvad skal man huske ved modulstart? ; herunder gruppedannelse, gruppekontrakt, metasnak om læring på modulet og hvordan modulet er skruet sammen. Ledelsen tilføjer, at konflikthåndteringstilbud bør præsenteres tidligere på uddannelsen allerede modul Fusion Helle J orienterer om fusionen. Der er vedtaget en uegentlig fusion, så teknisk og juridisk fusionerer UCC ind i Metropol. Konsekvensen er, at Metropols akkreditering vil gælde for UCC. Det betyder også at fusionen går hurtigt. Metropol og UCC s bestyrelser har godkendt det fusionsgrundlag, der skal danne fundamentet for en ny samlet professionshøjskole i hovedstadsregionen. Det betyder, at fra 1. marts 2018 etableres en ny fælles professionshøjskole. Beslutningen afventer kun den endelige formelle godkendelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den nye professionshøjskole får navnet Københavns Professionshøjskole og på engelsk University College Copenhagen. Metropols nuværende rektor, Stefan Hermann, bliver rektor for den nye professionshøjskole pr. 1. marts Rektor får hovedsæde på Campus Carlsberg. Man starter med den administrative fusion, derefter bliver uddannelserne koblet på umiddelbart 2 halvdel af Der er lagt op til en fusion baseret på åbenhed og transparens. Helle orienterer Studierådet om, at der har været sat spørgsmålstegn ved om nedskæringer på UCC er grundet fusionen. Det er de ikke. Nedskæringerne skyldes 2% besparelserne kombineret med stærkt faldende optagelsestal; især på pædagoguddannelsen. Desuden betyder nedskæringerne, at begge skoler kan gå ind i et nyt tredje med en driftsbalance. Side 2 af 5

3 Studierådet spørger indtil, hvorvidt direktions- og ledelsesstillinger bliver slået op i forbindelse med fusionen, eller om det besættes internt. Det er endnu uafklaret, men Helle J. vurderer, at i og med, at der ikke er tale om en ny enhed - men i stedet en juridisk videreført enhed vil man formentlig ikke slå alle stillinger op på ny. Stine orienterer om, at drøftelser i uddannelsesadministrationen vedr. fusionen primært drejer sig om, hvordan studieadministration og studievejledning bliver organiseret, fordi det har stor indflydelse på det daglige, tætte samarbejde. Helle J. informerer, at organiseringen vil være forholdsvist fast på plads d. 1. marts. 4.0 Præsentation af Social Work in Urban Areas v. Dorthe H. Possing Dorthe informerer om Social Work in Urban Area s som eksempel på et meget studieintensivt forløb. Bilag til Dorthes præsentation blev oploadet i kalenderindkaldelsen efter dagsordenen blev sendt ud. SWUA er fuldt semester i modsætning til modulstrukturen, som Metropol normalt operer med. Derfor er de studerende på nuværende tidspunkt halvejs i dette forløb. Dorthe argumenterer for, at en semesterstruktur forhøjer studieintensiteten, da det giver mulighed for at fordybe sig og sætte tempoet ned. På SWUA-semesteret er der kun 12 timer konfrontationsundervisning, men alligevel er der fuldt skema, fordi gruppearbejde og feltarbejde fylder meget på dette semester. Der er to feltbesøg om ugen, både ved NGO er, civilsamfundsorganisationer, kommunale, enkeltmandsvirksomheder, socialstyrelser, etc. Studieplanen er skrevet således, at man ikke kan løse den næstkommende aktivitet, hvis man ikke har løst den forekommende aktivitet. Der er ligeledes flere obligatoriske opgaver i løbet af semesteret, som skal bestås for at den studerende bliver indstillet til eksamen. På nuværende tidspunkt har der været tre obligatoriske aktiviteter, bl.a. er det en forudsætning, at man består midtvejseksamen for at tage anden halvdel af forløbet. Ingen er faldet fra. De studerende synes, at det er meget hårdt, og at de ikke kan nå det, der kræves; men de når det alligevel. De studerende skal lave en skriftlig produktion om det materiale, som di har forberedt sig på til undervisningen. Det betyder, at de bliver nødt til at læse til undervisningen. Dorthe oplever, at der er sket en eksplosiv udvikling, og at niveauet er steget støt, fordi de studerende er nødt til at skriftliggøre noget forud for undervisningen. Hvis de studerende ikke svarer på spørgsmål mundtligt i undervisningen, så vendes der tilbage til det skriftlige produkt, som de har forberedt. Det viser sig, at de er bedre til at omsætte begreber og teorier analytisk set ift. studerende på andre moduler. Dorthe understreger, at læringen kræver en skriftlig komponent. Ved feltbesøgene har hver gruppe ansvaret tre uger ad gangen. De studerende er ikke særligt gode til at være værter heller ikke til at være gæster. De synes heller ikke, at det er fedt at være ansvarlig ved feltbesøgene. Dog siger de studerende også, at de aldrig har lært så meget på så kort tid. Efter feltbesøg skal de studerende oftest lave en refleksion over besøget. Fordi Dorthe også deltager i feltbesøgene, så ved hun hvad de studerende har fået at vide, og Dorthe har derfor et bedre grundlag for at vurdere de studerendes refleksioner. Dorthe pointerer, at det - ud fra et underviserperspektiv er et tungt semester. Til gengæld bruges der ikke meget forberedelsestid til undervisningen, fordi forberedelsen ligger i, at Dorthe er sammen med de studerende hele tiden, og at de studerende skriftliggør litteraturen. Ud fra et medarbejderperspektiv er det let opslidende, men på samme tid giver SWUA meget arbejdsglæde. Deres midtvejseksamen var en udstilling bygget op som en kreativ poster præsentation på en konference. På semestret gentages de enkelte studieaktiviteter med progression. Midtvejs eksamen og eksamen og afprøvningerne igennem semesteret ligner hinanden, så de bygger oven på noget, som de kender. Side 3 af 5

4 Feltbesøg og feltaktiviteter har været en udfordring at få dem til at deltage i. Det har hjulpet, at Dorthe har deltaget. Processen kan skabe mange konflikter. Både blandt de studerende, men også frustrationer over for Dorthe. Det har de ikke været forberedt på. Hver 3. uge har de en hel dag, der hedder refleksionsdag. Her bliver alle frustrationer luftet og fordi der er tiden til det, så ender det med gode refleksioner, som betyder, at de studerende ender med ikke at have frustrationerne. Det burde man arbejde videre med på det andre moduler. Der skabes nogle forpligtigelser og forventninger mellem de studerende. Det skaber nogen gange konflikter, men de er blevet bedre til at tage ansvar over for hindenden. De holder en god tone. Det har skabt et godt læringsrum og tilhørsforhold at være i samme lokale hele forløbet. De studerende har medbragt noget, som gør, at de føler at rummet føles som deres sted. Det har skabt det til et hyggeligt lokale. Fremmødet er rigtigt godt. Mellem ud af 22 studerende møder hver gang. Alle undervisere ved præcist, hvad de skal lave, hvad de andre undervisere skal lave, og hvad de har lært før det betyder rigtig meget for de studerendes læringsproces. Ofte er der to undervisere til stede en socialrådgiver og samfundsfaglig. Det betyder meget for dynamikken i undervisningen. Mange diskussioner, så de studerende lærer meget hurtigt at verden ikke er sort og hvid. 5.0 Studiestartsundersøgelse v. Helle Walsted (bilag 2) Der er ikke markante forskelle mellem Socialrådgiveruddannelsen og det øvrige Metropol. Motivationen er høj socialrådgiveruddannelsen 47,8% - Metropol 39% Vi rekrutterer primært gennem Uddannelsesguiden og gennem Metropols hjemmeside Når de studerende vælger studie, er de optaget af; optagelseskravkravene, studiets opbygning, karriere muligheder og videreuddannelse. Studiemiljø nævnes således ikke blandt de fem vigtigste punkter Åbent hus arrangement ca. en fjerdel af ansøgerne har deltaget i åbent hus. Dem, der har været til Åbent hus, har fået god information. Ifølge undersøgelsen er socialrådgiverstuderende ikke så optaget af praksis på ansøgningstidspunktet De har tårnhøje forventninger til studiet og forventer at bruge mellem timer ugentligt på studiet. - Studievejledningen foreslår nogle supplerende praktiske oplysninger på Studiestartssiden om fx bogindkøb og tidspunkt for skema offentliggørelse, så kan studievejledningen bruge mere af deres tid på de studerende, der har brug for vejledning. Helle W, Marlene og Claus laver studiestartssiden. Det besluttes, at Helle W ser på dette sammen med Eva Aggernæs og Maiken. Eva indkalder til et møde i slut november. 5.0 Drøftelse af studiemiljø idéer til styrkelse, fx holdrepræsentanter Helle Johansen har afholdt et par mødet med Signe, SDS landsformand, hvor de har vendt nogle af de ideer til at styrke studiemiljø, som er kommet op i forbindelse med DGSPFT. Vi skal finde ud af, hvordan vi fortsætter et arrangement af denne type måske holdbaseret? Camilla Utzon har tidligere på DSR s vegne introduceret ideen om at have holdrepræsentanter. Det er uklart, om DSR er gået vurdere med denne. Uddannelsen har også talt om holdmøder og repræsentanter som en måde at øge engagementet. Ifølge Jane Sehested fungerer det godt i Hillerød. Som underviser er det rart at have en repræsentant, Side 4 af 5

5 man kan melde tilbage til, og at de studerende inddrages aktivt. I Hillerød er det Kuno der er ankerperson. Det bliver også foreslået at genoplive Brugerrådet. Der er to medlemmer nu. Det bedes de studerende melde til uddannelsen, så uddannelsen har nogen at kommunikere med. Info fra ledelsen om at juraværksted - trods det store ønske om at styrke juraundervisningen blandt de studerende også lider under svagt fremmøde. Eksempelvis afholdt Anette Skals og Jakob Schmidt et værksted med 30 tilmeldte, hvor kun 2 mødte op. Derfor vil ledelsen overveje, om tilbuddet skal fortsætte efter den generelle evaluering. Helle undersøger, hvordan tilslutningen har været til SDS s arrangement. Der er også ulemper, men de nævnes ikke. Ongoing drøftelse samarbejde og studenterengagement. 6.0 Eventuelt Bilag: Bilag 1 (pkt. 2 i dagsordenen): Referat af Studierådsmøde d. 22/09/17 Bilag 2a (pkt. 5 i dagsordenen): Studiestartsundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2017 Bilag 2b (pkt. 5 i dagsordenen): Studiestartsundersøgelse Metropol fælles 2017 Natasja Bülow Hansen Adm. Konsulent naha@phmetropol.dk Side 5 af 5