dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold"

Ulrik Nøhr
8 år siden
Visninger:

1 Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008

Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk

2 ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø Sygefravær Udstødning Social Arv og Intervention

3 Deltagere Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet professor Elsebeth Lynge ph.d-studerende, cand. mag. Kristina Johansen ph.d-studerende, cand. scient. Torill Tverborgvik Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning professor Johan Hviid Andersen ph.d-studerende, sociolog, Claus D. Hansen Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup overlæge Sigurd Mikkelsen ph.d-studerende, læge Trine Rønde Kristensen

Torill Tverborgvik Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning professor Johan Hviid Andersen ph.

4 Overblik Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Social arv, arbejdsmarkedstilknytning og sygefravær ASUSI-DREAM undersøgelsen samlet analyse sygenærvær Hospitalsprojektet Faustprojektet

sygefravær ASUSI-DREAM undersøgelsen samlet analyse

5 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Datakilder 1. Danmarks Statistik : dagpenge, antal udbetalte uger Bemærk ingen nævner : modtagere/beskæftigede 2. Dansk Arbejdsgiverforening : sygefraværsdage/arbejdsdage 3. Personalestyrelsen : gns. antal sygefraværsdage/ansat/år 4. Arbejdskraftundersøgelsen : min. 1 uge fravær pga. sygdom/ beskæftigede

modtagere/beskæftigede 2. Dansk Arbejdsgiverforening 1973-2007: sygefraværsdage/arbejdsdage 3.

6 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Antal dagpengeuger Uger (1000)

7 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Antal dagpengeuger AP Privat: 1 uge AP Offentlig: 13 uger VB: 2 år AP: Arbejdsgiverperiode off./priv. VB: Varighedsbegrænsning AP: 13 uger VB: 2 år Karensdag: 1 dag AP Privat: 2 uger AP Offentlig: Ubegrænset VB: 1 år Karensdage Uger (1000) AP: 5 weeks VB: Ingen AP: 5 uger VB: 2 år AP: 2 uger VB: 1 år AP: 15 dage VB: 1 år Ledighed Erhvervsfrekvens Arbejdsgiverforsikring, Antal i flexjob, kronisk syge Privatiseringer

VB: Varighedsbegrænsning 4000 3500 AP: 13 uger VB: 2 år Karensdag: 1 dag AP Privat: 2 uger AP Offentlig: Ubegrænset VB: 1 år Karensdage Uger

8 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Modtagere af sygedagpenge (>14 dage) i procent af beskæftigede Procent Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik, statistikdatabanken 2008

beskæftigede Procent 12 10 8 6 4 2 0 2003 2004 2005

9 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Dansk Arbejdsgiverforening: Antal sygefraværsdage/ mulige arbejdsdage 8 Kvindelig arbejder Mandlige arbejder 6 Kvindelig funktionær Mandlig funktionær 4 Linear Trend Linear Trend 2 Linear Trend Linear Trend 0 DA-2007: lille fald, konstant over 10 år

Kvindelig arbejder Mandlige arbejder 6 Kvindelig funktionær Mandlig funktionær 4

10 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Personalestyrelsen: Gennemsnitlig antal fraværsdage pr. ansat/ år

11 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Arbejdskraftsundersøgelserne: Fravær i mindst en hel uge pga. sygdom, i % af alle beskæftigede 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

12 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Konklusion: Vi forstår her sygefravær som andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. sygdom Alle datakilder har betydelige begrænsninger Men med forbehold for de betydelige begrænsninger, der er i alle datakilder, peger tallene ikke på en stigning i sygefraværet

sygdom Alle datakilder har betydelige begrænsninger Men med forbehold for de

13 Social arv og arbejdsmarkedstilknytning Formål: Slår den sociale arv igennem i arbejdsmarkedstilknytning og sygefravær? Arbejdsmarkedstilknytning blev defineret som den tid, hvor man har tjent sine egne penge Sygefravær kunne ikke følges over så lang tid pga ændringer i data

Arbejdsmarkedstilknytning blev defineret som den tid, hvor man har

14 Social arv og arbejdsmarkedstilknytning Registerforskningsprojekt Barn-mor-far registeret Omfatter alle kvinder født fra 1930 og fremefter med alle deres børn og børnenes fædre Tid i Danmark - CPR Måler for hver person i hvilket tidsrum mellem 30 og 59 års alderen, de har været tilstede i Danmark - Risikoår Arbejdsmarkedstilknytning Måler den andel af hvert risikoår, hvor personen har tjent sine egne penge. Variablen dannes ud fra oplysninger i 4 registre i Danmarks Statistik

mellem 30 og 59 års alderen, de har været tilstede i Danmark - Risikoår Arbejdsmarkedstilknytning Måler den andel af

15 Social arv og arbejdsmarkedstilknytning Studiepopulation Børn registreret med både en mor og en far børn mødre fædre Mål for arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigelsesgrad: procent af risikotid med egne tjente penge

16 Social arv og arbejdsmarkedstilknytning Barns arbejdsmarkedstilknytning efter faders og moders arbejdsmarkedstilknytning (%) Moder Fader

arbejdsmarkedstilknytning (%) 100 80 60 40 20 0 0-9

17 Social arv og sygefravær Social arv: moders og faders uddannelse (højeste ved 30 år) Koblet til ASUSI-DREAM data med follow-up i 1½ år fra Sygefravær efter forældres uddannelse Kun folkeskole Kun student/hf Erhvervsuddannelse Kort/mellemlang videreg. Moder Fader Lang videregående Procent

Sygefravær efter forældres uddannelse Kun folkeskole Kun student/hf

18 Social arv, konklusion Der er en klar social arv i tilknytningen til arbejdsmarkedet Dog klarer langt størstedelen af børnene sig godt på arbejdsmarkedet, selv hvis forældrene har svag arbejdsmarkedstilknytning Der en klar social arv mht. sygefravær

størstedelen af børnene sig godt på arbejdsmarkedet, selv hvis

19 ASUSI-DREAM undersøgelsen tilfældigt udsnit af personer i arbejde i Danmark (kernearbejdsstyrken) (70%) besvarede spørgeskema om bl.a. psykisk og fysisk arbejdsmiljø, personlige forhold etc. sygefravær målt i 1½ år efter spørgeskemabesvarelsen sygefravær over 14 dage, registreret i DREAM

sygefravær målt i 1½ år efter spørgeskemabesvarelsen sygefravær over 14

20 Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret (ASUSI) Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]

[ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange

21 Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. (ASUSI) Sygefravær Sygenærvær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange Procent Procent

22 Årsager til sygenærvær Årsager til sygenærvær Hensyn til kolleger Hensyn til kunder/patienter mv Ære i ikke at være syg Arbejdet hober sig op Hensyn til karriere Kolleger bliver sure Frygt for fyring Økonomiske grunde Procent

23 Sygefravær ved sygenærvær Antal sygeperioder (%) efter antal sygenærværs-perioder Procent gange 1 gang 2-3 gange >3gange Sygenærværs-perioder Sygeperioder 0 gange 1gang 2-3 gange >3 gange

24 Sygenærvær, risikofaktor for sygefravær? Sygenærvær de sidste 12 måneder var en risikofaktor for objektivt registreret sygefravær (>14 dage) i de efterfølgende 1½ år, korrigeret for sygefravær i foregående år. Risikoen for sygefravær >14 dage blev øget med 55% Risikoen for sygefravær >2 mdr. blev øget med 78%

25 Hospitals undersøgelsen - hospital i Region Hovedstaden (84%) besvarede spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø, personlige forhold mv. - sygefravær målt i 1 år efter, opdelt i sygefraværsperioder: korte (1-3 dage), mellemlange (4-14 dage) lange (over 14 dage)

26 Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær i hospitalsundersøgelsen Krav Kontrol Støtte Mening Involvering Forudsigelighed Rolleklarhed Ledelses-tilfredshed Rollekonflikter Fællesskab Anstrengelse Belønning Lyst til at gå på arbejde Oplevet fysisk belastning Utryghed Trusler og vold Generel arbejdstilfredshed

27 Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær i ASUSI-DREAM Krav Kontrol Støtte Anstrengelse Belønning ERI (?) Arbejdsklima Ledelses-tilfredshed Jobusikkerhed Overarbejde Ugentlig arbejdstid Fast dagtid

28 Faktorer, der direkte påvirker sygefraværet Dårligt helbred: selvvurderet dårligt helbred mange lægebesøg, muskel-skelet smerter Lav social klasse Mange psykosomatiske klager Hårdt fysisk arbejde (langt fravær) Trusler og vold, (langt sygefravær, hospital) Køn (kvinder, langt sygefravær) Alder (ældre har mindre kort og mellemlangt sygefravær) Børn: enlige med hjemmeboende børn kvinder med hjemmeboende børn Bopæl i kommuner med lav befolkningstæthed, mere langtidsfravær Verserende arbejdsskadesag (langtidsfravær) Højt BMI Rygning

29 Sygefravær og socioøkonomisk status Hospitalsundersøgelsen Mellemlangt fravær (4-14 dage) ASUSI-DREAM undersøgelsen Langt fravær (>14 dage), ASUSI Portører, rengøring SOSU Sekretærer, admin. Fysio- ergo-terapeut mv. Sygeplejersker Læger mv 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 RR selvstændig ufaglært faglært service, handel service, kontor Lavere admin. Højere admin Procent

30 Sygefravær, generelt helbred og besøg hos læge, ASUSI_DREAM Generelt helbred og sygefravær Besøg hos læge og sygefravær Generelt helbred og sygefravær > 14 dage, ASUSI Besøg hos læge og sygefravær >14 dage, ASUSI Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende 0 0,5 1 1,5 2 HR >10 besøg 6-10 besøg 3-5 besøg 1-2 besøg ingen besøg HR

31 Tak for opmærksomheden Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008

Relaterede dokumenter

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning