Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen"

Transkript

1 Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014

2 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Udarbejdet af: Flemming Pedersen og studentermedhjælp Christian Thörnfeldt Udgiver: TeamArbejdsliv TeamArbejdsliv Maj 2014 Side 2 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

3 INDHOLD Indhold 3 Forord 4 1 Sammenfatning 5 2 Hovedresultater Faktorer i det psykiske arbejdsmiljø Trivsel og velbefindende Kompetencer Sygedage og sygenærvær 22 3 Baggrundsspørgsmål og skalaer 25 4 Chikane og konflikter 41 5 Fysisk arbejdsmiljø 45 6 Feedback 49 7 Deadlines 51 8 Arbejdet 52 9 Baggrundsdata Arbejdsmarkedet Rygning og alkohol Sygenærvær Metode Bilag 1 oversigt over skalaer 66 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 3 af 73

4 FORORD Dansk Journalistforbund har ønsket en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt sine medlemmer. Der er gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap medlemmer af Dansk Journalistforbund opdelt på fem medlemsgrupper.: (DJ:fotograferne, PF,) Undersøgelsens fokus er: at afdække vilkår i arbejdet, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø at afdække forhold, der kan ses som konsekvenser af det psykiske arbejdsmiljø (fx stress, sygefravær, psykisk velbefindende) at afdække eksponering for chikane, mv arbejdstid og andre baggrundsdata fysisk arbejdsmiljø Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og TeamArbejdsliv. TeamArbejdsliv har deltaget i udarbejdelse af spørgeskema, rådgivet omkring udvælgelse af respondenter og gennemførelse af undersøgelsen og har skrevet denne rapport. Dansk Journalistforbund har deltaget i udarbejdelse af spørgeskema og har stået for den praktiske opsætning af elektronisk spørgeskema og gennemført dataindsamlingen. Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv maj 2014 Side 4 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

5 1 SAMMENFATNING DJs medlemmer ligger mærkbart dårligere end landsgennemsnittet på fire skalaer som måler det psykiske arbejdsmiljø. Der er højere kvantitative krav i arbejdet (arbejde mere), højere krav til tempo i arbejdet, lavere indflydelse og større utryghed i arbejdet. Der er ingen skalaer, hvor DJ ligger mærkbart bedre end landsgennemsnittet. DJs medlemmer ligger ikke mærkbart lavere på spørgsmål om trivsel og psykisk velbefindende, stress og arbejde-privatlivsbalance. Det er derfor nærliggende at konkludere, at medlemmerne af DJ på flere punkter er udsat for større belastning i arbejdet end gennemsnitligt, men at det ikke giver sig udtryk i væsentlig dårligere trivsel og velbefindende. Det er undersøgt, om en række andre baggrundvariable har en sammenhæng med score på de skalaer, som er undersøgt. Det er især feedback til de, der har et ansættelsesforhold og i nogen grad også feedback til ikke-ansatte, der viser markante systematiske og mærkbare forskelle i besvarelserne. Forskellene viser, at de, der ofte modtager feedback, har en positiv score på en række af de undersøgte skalaer og de, som sjældent eller aldrig modtager fedback, har en mere negativ score. Der er en sammenhæng mellem ansættelsessted, nærmere bestemt de, som er ansat ved eller arbejder for magasiner/ugeblade, som har et mærkbart bedre psykisk arbejdsmiljø på en stor del af de skalaer, som der er spurgt ind til, end de som arbejder andre steder. Ansatte ved magasiner/ugeblade ligger samtidig lavt på sygefravær på grund af psykisk arbejdsmiljø men højt på selvvurderet stress. Arbejdspladstype har en markant betydning for de, som arbejder fra kontorfællesskab eller lignende. De har mærkbart bedre forhold på en række af faktorerne i det psykiske arbejdsmiljø samt markant lavere arbejdsrelateret udbrændthed og færre sygedage. Til gengæld rapporter de den største andel af stress og har flest dage med sygenærvær. Medlemmernes primære arbejdsopgave har især en betydning for de, som arbejder med planlægning, produktion, økonomi og organisation; de har flest afvigelser fra DJ som gennemsnit. De oplever mærbart flere krav til at arbejde meget, oplever flere forstyrrelser i arbejdet og flere konflikter mellem arbejde og privatliv, men ligger mærkbart bedre end gennemsnittet på tillid, retfærdighed og respekt samt oplever lavere utryghed i arbejdet. De som tjener under i årsindkomst rapporterer mærkbart lavere krav til tempo i arbejdet. De har mærkbart højere utryghed i arbejdet, et lavere psykisk velbefindende og næsten dobbelt så mange som rapporterer ret meget/virkelig meget stress. Samtidig har de flere sygedage, mere sygenærvær og sygedage på grund af psykisk arbejdsmiljø. Om man arbejder mere end man får betaling for, antal arbejdstimer og antal betalte timer viser kun forskelle for skalaer for kvantitative krav og arbejde/privatliv. Det at arbejde meget har sammenhæng med høje kvantitative krav og en høj grad af konflikt mellem arbejde og privatliv. Børn, anciennitet, alder og køn har ingen mærkbar sammenhæng med score på skalaerne. Feedback Omkring en fjerdedel af de, som har et ansættelsesforhold, modtager ofte/altid feedback fra kolleger eller overordnede, to femtedel svarer sommetider, en femtedel svarer sjældent og hver tiende aldrig/næsten aldrig. og modtager mest feedback, modtager mindst. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 5 af 73

6 Deadlines Mellem procent af medlemsgrupperne har mindst et par gange om året deadlines, som er svære at holde. Det er især, som har et dagligt problem med deadlines; er samlet set mindst ramt af deadlines, som er svære at holde. Psykisk arbejdsmiljø og medlemsgrupper Der er forholdsvis få og små forskelle i det psykiske arbejdsmiljø mellem de fem medlemsgrupper. synes på nogle parametre at have lidt bedre forhold ende de andre fire grupper; ellers synes der ikke at være systematiske forskelle. Kommunikationsgruppen har mærkbart højere kvantitative krav i arbejdet end gennemsnittet for DJ. har mærkbart højere krav til tempo i arbejdet end gennemsnittet i DJ og har mærkbart lavere krav til tempo i arbejdet. ligger mærkbart højere end gennemsnittet for DJ for indflydelse i arbejdet og oplever mærkbart lavere modstridende krav i arbejdet end gennemsnittet i DJ. er mindre udsat for konflikter mellem arbejde og privatliv og ligger mærkbart under DJgennemsnittet og ligger mærkbart over. rapporterer væsentligt mere stress end DJ-gennemsnittet. ligger noget under og væsentligt over gennemsnittet for sygefravær. Der er store forskelle i sygefravær på grund af psykisk arbejdsmiljø mellem de fem medlemsgrupper. De primært overenskomstansatte i har meget få sygedage mens, og har flere end gennemsnitligt. ser som enkeltstående gruppe ud til at trives dårligere end de andre, idet mange rapporterer stress, sygefravær pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø, og mange er storrygere. Chikane og konflikter Der er medlemmer, som er udsat for chikane og konflikter men set i forhold til, at der spørges til en femårig periode, vurderes antallet som beskedent. Der er flest, som har oplevet alvorlige konflikter, herefter kommer chikane og hetz fra kilder eller interviewpersoner, ubehagelige episoder, trusler om vold og egentlig vold. Der er under 1 procent, som har oplevet fysisk vold og under 5 procent, som har oplevet trusler om vold. Især den fysiske vold er en procent for meget, selvom det er en lav andel. Det er især respondenter fra, som har været eksponeret for chikane og konflikter fra kilder eller interviewpersoner samt fra brugere/læsere/lyttere/seere/borgere. Chikane og trusler sker hovedsagelig enten pr. brev, eller sms eller ved direkte fysisk kontakt eller i telefon. Ingen af de i alt 153, som har været udsat for en eller flere af former for chikane, hetz, trusler eller vold, fra enten kilder eller kunder/brugere har været borte fra deres arbejde af denne grund. Fysisk arbejdsmiljø Alle medlemmer har i mindst trefjerdedele af arbejdsugen mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse. Side 6 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

7 I alt 48 procent af respondenterne er udsat for støj eller forstyrrende lyde, 43 procent for dårligt indeklima, 42 procent er udsat for for mange personer i samme lokale, 35 procent for ergonomisk uhensigtsmæssigt inventar og udstyr, 33 procent for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og 7 procent for mange eller tunge løft. Det er især for mange personer i samme lokale, som er et problem for journalistforbundets medlemmer; herefter kommer støj og indeklima. Det er få, som er belastet af dårlig ergonomi, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt mange eller tunge løft. og til dels er generet af tunge løft, arbejdsstillinger og uhensigtsmæssigt udstyr. er generet af støj, indeklima og for mange personer i samme lokale. Arbejdstid og løn 57 procent bliver betalt for 37 timer om ugen (den normale arbejdstid), 30 procent for mindre end 37 timer om ugen og 12 procent for mere end 37 timer om ugen. Det er især og, som betales for mindre end 37 timer om ugen. Det er især, som betales for mere end 37 timer om ugen. 30 procent svarer, at de arbejder 37 timer om ugen, 21 procent arbejder mindre end 37 timer og 49 procent arbejder mere end 37 timer. De betalte timer er trukket fra de arbejdede timer og 51 procent arbejder enten det antal timer de får betaling for eller lidt mindre, 25 procent arbejder 1-7 timer mere end de får betaling for og 24 procent arbejder 8 timer eller mere end de får betaling for. I alt 49 procent arbejder flere timer end de får betaling for. De typiske indkomst er på mellem kroner om året før skat og 31 procent af respondenterne er placeret i dette interval. 42 procent tjener mindre og 27 procent mere. Rygning og alkohol DJ-medlemmerne afviger stort set ikke fra et landsgennemsnit fra 2012, når man ser på rygning og alkoholforbrug. har flere rygere end de andre medlemsgrupper, mens de ere, der ryger, har det største forbrug. Der er ikke forskelle på alkoholforbruget blandt de fem medlemsgrupper. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 7 af 73

8 2 HOVEDRESULTATER I dette kapitel fremstilles undersøgelsens hovedresultater, der er en opgørelse af svar på en række skalaer, som beskriver vilkårene i det psykiske arbejdsmiljø samt skalaer for trivsel og velbefindende. Endvidere fremstilles resultater for sygefravær. Kapitlet belyser en række anerkendte skalaer (validerede af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). Der er to mål med at anvende skalaerne: at undersøge om medlemmerne af Dansk Journalistforbund har bedre, dårligere eller de samme vilkår, som resten af arbejdsmarkedet og at belyse forskelle mellem de fem DJ-grupper, som indgår i undersøgelsen. Først vises i et oversigtskema forskelle mellem DJ og undersøgelser, som enten dækker alle på arbejdsmarkedet eller en FTF-undersøgelse fra Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) Skalaer sammenlignet med hele arbejdsmarkedet, FTF DJ Landsdækkende FTF2012 Kvantitative krav - arbejde meget 49,7 44** Krav til tempo i arbejdet 64,2 54** Beslutningskrav 66,6 68,1 Overblik og kontrol 68,8 69,3* Indflydelse 74,1 79,3* Engagement i arbejdet 73,3 69,9* Forstyrrelser i arbejdet 41,6 37*** Modstridende krav i arbejdet 30,9 - - Rolleklarhed 68,2 70,0* Forudsigelighed 56,3 57,7**** Social kapital 62,3 65,4 Samarbejdsevne 63,4 66,3 Tillid 64,6 68,2 Retfærdighed og respekt 58,0 60,6 Utryghed i arbejdet 35,5 23,7**** Konflikter mellem arbejde og privatliv 42,6 40,8* Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 32,7 34 Psykisk velbefindende 73,0 73,1* Generelt selvvurderet helbred 75,0 77** Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 85,1 - - Stress Stress (virkelig meget, ret meget) 9% 10%** *AH2012 (Arbejde og Helbred 2012, NFA) **NAK2010 (National Arbejdsmiljøkohorte 2010, NFA) ***NAT (NFA) ****3-dækker2005 (NFA) Side 8 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

9 Vi leder efter det, der betegnes som mærkbare forskelle. For skalaer betyder det, at en positiv forskel på 5 point fra gennemsnittet er mærkbar og markeret med grønt, og at en negativ forskel på 5 point fra gennemsnittet er mærkbar og markeret med rødt. DJs medlemmer ligger mærkbart dårligere end landsgennemsnittet på fire skalaer. Der er højere kvantitative krav i arbejde (arbejde mere), højere krav til tempo i arbejdet, lavere indflydelse og større utryghed i arbejdet. Der er ingen skalaer, hvor DJ ligger mærkbart bedre end landsgennemsnittet. DJs medlemmer ligger ikke mærkbart lavere på spørgsmål om trivsel og velbefindende og stress. Det er derfor en mulighed at konkludere, at medlemmerne af DJ på flere punkter er udsat for større belastninger i arbejdet end gennemsnitligt, men at det ikke giver sig udtryk i mærkbart dårligere trivsel og velbefindende. 2.1 Faktorer i det psykiske arbejdsmiljø Kvantitative krav i arbejdet Definition: Kvantitative krav handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde. I skemaet handler de tre spørgsmål om et muligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende. Hvis der konstant er høje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man har indflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har udført opgaven tilfredsstillende. 1 Det kan ikke alene være et problem, hvis kravene er høje; meget lave krav i arbejdet kan også være belastende. Det er derfor negativt at score meget lavt på skalaen og samtidig negativt at score højt. Set som en samlet gruppe rapporterer medlemmer af DJ høje kvantitative krav i arbejdet. Kravene ligger med 49,9 point samtidig mere end 5 point over et landsgennemsnit fra 2010, hvilket indikerer, at medlemmer af DJ oplever mærkbart større belastninger. 47,8 47,9 45,7 54,9 50,8 49,7 NAK Kvantitative krav - arbejde meget 1 Citeret fra Nationale Data, Psykisk arbejdsmiljø. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 9 af 73

10 Kommunikationsgruppen har med 54,9 point mærkbart højere kvantitative krav i arbejdet end gennemsnittet for DJ, mens de andre medlemsgrupper ikke afviger mærkbart. Tempo i arbejdet Definition: Arbejdstempo handler om, hvor hurtigt der skal arbejdes og om der skal arbejdes hurtigt hele tiden. Som med andre slags krav i arbejdet, kan kravene både være for høje og for lave. Man kan ikke automatisk sige, om det er godt eller dårligt at ligge højt på skalaen, men alt for høje tempokrav vil være en belastning. Medlemmer af DJ oplever høje krav til tempo i arbejdet. DJ ligger mere end 10 point over et landsgennemsnit fra 2010, hvilket betyder at forskellen er mærkbar og indikerer, at DJs medlemmer er væsentligt mere udsat for at skulle skynde sig end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. -gruppen har mærkbart højere krav til tempo i arbejdet end gennemsnittet i DJ og har mærkbart lavere krav til tempo i arbejdet. NAK ,1 55,0 61,2 64,5 64,7 64, Krav til tempo i arbejdet Beslutningskrav Definition: Beslutningskrav at skulle overskue mange ting, at skulle træffe svære beslutninger, at skulle huske meget og at skulle få gode idéer. Hovedet har godt af at blive brugt, derfor er det godt med høje beslutningskrav. Dog skal man huske, at krav skal svare til den ansattes kompetence og færdigheder. Det er positivt at score højt på skalaen, men kravene kan også blive for høje. DJs score på beslutningskrav ligger tæt på landsgennemsnittet. Der er ingen af medlemsgrupperne, som afviger mere end +/- 5 point fra gennemsnittet, og dermed ingen som oplever mærkbart anderledes forhold end landsgennemsnittet. Side 10 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

11 FTF ,1 68,0 62,8 63,9 67,0 70,8 66, Beslutningskrav Overblik og kontrol Definition: Når man har overblik og kontrol føler man, at man er i stand til at håndtere vanskeligheder på arbejdet og i privatlivet. Man føler, at livet er forudsigeligt og til at kontrollere. Overblik og kontrol handler om at kunne håndtere udfordringer i arbejdet sådan, at man har oplevelsen af at kunne følge med og have overblik. Det er positivt at score højt på skalaen. DJs score på overblik og kontrol ligger tæt på landsgennemsnittet. Der er ingen af medlemsgrupperne, som afviger mere end +/- 5 point fra gennemsnittet og dermed ingen, der oplever mærkbart anderledes forhold end landsgennemsnittet. AH ,3 69,0 69,6 67,0 69,1 68,6 68, Overblik og kontrol ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 11 af 73

12 Indflydelse Definition: Indflydelse handler om den ansattes egen arbejdssituation. Forskning har vist, at indflydelse har betydning i forhold til stress, blandt andet fordi indflydelse giver medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdet til egne behov. En lav grad af indflydelse har negativ betydning, hvis den er kombineret med høje krav i arbejdet. Det er positivt at score højt på skalaen. Medlemmerne af DJ scorer mærkbart lavere end landsgennemsnittet, hvilket er et udtryk for, at de oplever en lavere indflydelse. ligger mærkbart højere end gennemsnittet for DJ og på niveau med landsgennemsnittet. AH ,3 71,2 80,9 69,1 77,2 72,4 74, Indflydelse Engagement i arbejdet Definition: Engagement omfatter tre emner, nemlig arbejdets vigtighed ud over indkomsten, veloplagthed på arbejdet og om man bliver opslugt af sine arbejdsopgaver. Medarbejdere, som føler et engagement i arbejdet, har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til deres arbejdsopgaver. Engagerede medarbejdere er også engagerede i deres fritid. I modsætning til arbejdsnarkomaner, som føler sig presset til at arbejde hårdt, arbejder engagerede medarbejdere hårdt, fordi de nyder deres arbejde. Det er positivt at score højt på skalaen. Medlemmerne af DJ ligger højere end landsgennemsnittet på engagement i arbejdet, men lige uden for definitionen af at være mærkbart. Forskellene mellem medlemsgrupper er små og ikke mærkbare. Side 12 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

13 AH ,9 71,1 75,3 74,3 72,9 75,8 73, Engagement i arbejdet Forstyrrelser i arbejdet Definition: Forstyrrelser i arbejdet handler om at blive forstyrret eller forhindret i at udføre sine kernearbejdsopgaver. Det kan være uhensigtsmæssigt papirarbejde eller EDB-systemer, afbrydelser eller fx uhensigtsmæssige arbejdsgange. Det er positivt at score lavt på skalaen. Medlemmer af DJ ligger noget over et landsgennemsnit fra NAT-undersøgelsen i 2008, og lige under grænsen af, hvad der defineres som mærkbart. Forskellene mellem medlemsgrupper er udenfor definitionen af at være mærkbare, men især ligger lavt og højt. NAT 37 41,0 36,7 39,0 45,7 42,8 41, Forstyrrelser i arbejdet ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 13 af 73

14 Modstridende krav i arbejdet Definition: Modstridende krav i arbejdet handler om at af løse opgaver som er i modstrid mod personlige eller faglige værdier, gå på kompromis med egne krav til kvalitet i arbejdet eller at der stilles uforenelige krav til den ansatte. Det er negativt at score højt på skalaen. DJ besvarelse kan ikke sammenlignes med et landsgennemsnit, idet dette ikke findes. oplever mærkbart lavere modstridende krav i arbejdet end gennemsnittet i DJ. 33,7 23,8 31,8 30,2 33,8 30, Modstridende krav i arbejdet Rolleklarhed Definition: Rolleklarhed handler om at vide, hvad man skal lave på arbejdet. Det handler om, hvor meget man forventes at yde og det handler om, hvor grænserne for ens opgaver går i forhold til kollegernes. Endelig handler det om at vide, hvor grænsen for ansvar og kompetence for ens arbejdsområde går. Er der uklarhed om disse ting, kan det medføre frustration og konflikter. Det er positivt at score højt på skalaen. Medlemmerne af DJ ligger på niveau med et landsgennemsnit fra 2012 og der er ingen større forskelle mellem medlemsgrupperne. AH ,2 65,8 68,7 67,2 67,8 68, Rolleklarhed Side 14 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

15 Forudsigelighed Definition: Forudsigelighed drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Skalaen måler, om medarbejderne får de rette informationer på det rette tidspunkt. Det handler ikke nødvendigvis om at få mange informationer men om at have de relevante informationer at orientere sig efter. Der er positivt at score højt på skalaen. Medlemmerne af DJ ligger på niveau med et landsgennemsnit fra Der er ingen mærkbare forskelle mellem medlemsgrupperne. 3-Dækker 57,7 55,0 52,7 52,6 60,2 56,4 56, Forudsigelighed Utryghed i arbejdet Definition: Utryghed i arbejdet kan også betegnes som jobusikkerhed. Om man føler sig tryg eller utryg i sin ansættelse afhænger både af den enkelte person, af arbejdspladsen og af situationen på arbejdsmarkedet. Konsekvensen af utryghed i arbejdet kan være dårlig trivsel, på længere sigt helbredsproblemer, øget sygefravær eller sygenærvær. Det er positivt at score lavt på skalaen. Medlemmerne af DJ rapporterer en langt højere utryghed i arbejdet end målt i den nationale 3-dækkerundersøgelse fra Finanskrisen og den efterfølgende tilbagegang på arbejdsmarkedet har formodentlig en væsentlig del af forklaringen på forskellen. Det er svært at afgøre, i hvilket omfang medlemmer af DJ reelt oplever en større utryghed end andre, eller om også landsgennemsnittet har flyttet sig siden Der er stor forskel mellem medlemsgrupperne. Især men også har en mærkbart lavere utryghed i arbejdet. har en mærkbart højere utryghed og ligger også højt. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 15 af 73

16 3-Dækker 23,7 39,9 37,1 41,8 30,3 26,7 35, Utryghed i arbejdet Arbejde-privatliv konflikt Definition: Arbejde kan give anledning til konflikter i forhold til privatlivet. Det kan fx være, fordi arbejdet tager så meget af ens energi, at det går ud over privatlivet. Det kan også være, at det er nødvendigt at arbejde, når man gerne vil være sammen med familien. Især lange arbejdsdage og store arbejdsmængder giver en oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv. 2 Det er positiv at score lavt på skalaen. Medlemmerne af DJ ligger på niveau med landsgennemsnittet fra AH2012, når det handler om konflikter mellem arbejde og privatliv. er mindre udsat for konflikter mellem arbejde og privatliv og ligger mærkbart under DJ-gennemsnittet og ligger mærkbart over. AH ,8 42,8 36,0 40,4 42,6 52,3 42, Konflikter mellem arbejde og privatliv 2 Citeret fra Nationale data, Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Side 16 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

17 Social kapital Definition: Virksomhedens sociale kapital er de sociale relationer, som udvikler sig i løsningen af virksomhedens kerneopgave. Det gælder både relationerne mellem medarbejdere og ledere samt mellem medarbejdere indbyrdes og ledere indbyrdes. 3 Det er positivt at score højt på social kapital. Medlemmerne af DJ ligger lige under niveauet for FTF 2012 på social kapital. De fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden. FTF ,4 60,9 63,4 60,1 64,2 64,6 62, Social kapital Tillid Definition: Tillid er ikke noget man kan pålægge andre at have til en. Det eneste ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter kan gøre for at skabe tillid hos hinanden er at optræde troværdigt. Ledelse og medarbejdere må derfor hele tiden arbejde med at opbygge deres troværdighed for at opbygge tillid og dermed social kapital i virksomheden. Tillid er en af tre faktorer som udgør social kapital. En høj score på skalaen er positiv. Medlemmerne af DJ ligger under niveauet for FTF 2012 på tillid. De fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden. 3 Hasle et al, 2010 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 17 af 73

18 FTF ,2 63,5 64,0 61,8 65,9 68,0 64, Tillid Retfærdighed Definition: Retfærdighed er et godt udtryk for, om man synes tingene går ordentligt for sig på arbejdspladsen. Her er det især vigtigt, at være bevidst om hvordan magt håndteres. Hvis den, som har magt, anvender magten illegitimt, opfatter man det som uretfærdigt og at man bliver behandlet dårligere end andre. Retfærdighed er en af tre faktorer som udgør social kapital. En høj score på skalaen er positiv. Medlemmerne af DJ ligger lige under niveauet for FTF 2012 på retfærdighed og respekt. De fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden. FTF ,6 54,6 61,0 55,9 61,3 61,9 58, Retfærdighed og respekt Side 18 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

19 Samarbejdsevne Definition: Forudsætningen for at udvikle et smidigt samarbejde er, at ledelse og medarbejdere opbygger normer for gensidige forpligtigelser. Fx kan virksomheden udvikle en gensidigt forpligtigende norm om at løse problemer, når de opstår. Konkret kan det betyde, at en fra ledelsen møder op, hvis der er problemer i produktionen, og at ledelse og medarbejdere i samarbejde løser problemet. Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvem der har ansvar for hvad, og at opgaver og roller er klare og velkendte. Det kan normer for gensidig forpligtigelse være med til at afklare. Samarbejdsevne er en af tre faktorer som udgør social kapital. En høj score på skalaen er positiv. Medlemmerne af DJ ligger lige under niveauet for FTF 2012 på samarbejdsevne. De fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden. FTF ,3 62,8 64,3 61,3 64,7 64,2 63, Samarbejdsevne 2.2 Trivsel og velbefindende Udbrændthed Definition: Ved arbejdsmæssig udbrændthed forstås en tilstand af langvarig psykisk og fysisk udmattelse, der opleves som relateret til det arbejde, den pågældende udfører. Det er positivt at score lavt på skalaen. Arbejdsrelateret udbrændthed kan sammenlignes med en FTF-undersøgelse fra 2012 og DJs medlemmer ligger på helt samme niveau som FTF ere. Der er ingen mærkbare forskelle mellem de fem medlemsgrupper i DJ, mens ligger lige på grænsen til at have et mærkbart lavere niveau for arbejdsrelateret udbrændthed. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 19 af 73

20 FTF ,0 27,9 31,8 32,4 34,8 32, Arbejdsrelateret udbrændthed Generelt selvvurderet helbred Definition: Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at personens egen vurdering statistisk viser stærk sammenhæng med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samlet dødelighed. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. 4 Spørgsmålet er et enkeltspørgsmål og angiver den procentuelle score for besvarelserne meget godt og godt. En høj procent score er positiv. Medlemmerne af DJ ligger i forhold til generelt selvvurderet helbred lige under niveauet for den landsdækkende undersøgelse NAK2010. De fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden. NAK ,1 77,5 73,9 76,2 75,4 75, Generelt selvvurderet helbred 4 Citeret fra Nationale Data, Psykisk arbejdsmiljø. Side 20 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

21 Stress Definition: Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Korttids stress kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. 5 Spørgsmålet er et enkeltspørgsmål. De liggende søjler i figurerne nedenfor angiver andel svar i de forskellige svarkategorier. En lav andel for besvarelserne virkelig meget og ret meget er positivt. Medlemmerne af DJ ligger lige under niveauet for NAK2010 (landsdækkende) på selvvurderet stress. Fire af de fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden, men rapporterer væsentligt mere stress end gennemsnittet. NAK % 8% 10% 12% 8% 9% 9% 0% 5% 10% 15% 20% Stress (Ret meget + Virkelig meget) Psykisk velbefindende Definition: Psykisk velbefindende har stor betydning for sygefraværet og for muligheden for at fastholde medarbejderne på arbejdspladen. Et dårligt psykisk velbefindende er stærkt forbundet med en øget risiko for langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension. Ikke kun mennesker med kliniske psykiske lidelser har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også mennesker, som ikke opfylder betingelserne for en have decideret klinisk lidelse men som har moderat forhøjede symptomer, har en høj risiko for langtidssygefravær. 6 En høj score på skalaen er positiv. Medlemmerne af DJ ligger præcis på niveau med AH2012 (landsdækkende) i forhold til psykisk velbefindende. De fem medlemsgrupper afviger ikke væsentlig fra hinanden. 5 Citeret fra Nationale Data, Psykisk arbejdsmiljø. 6 Citeret fra Nationale data, Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 21 af 73

22 AH ,2 73,8 73,1 71,5 73,9 71,1 73, Psykisk velbefindende 2.3 Kompetencer Definition: Der er spurgt I hvor høj grad besidder du de kompetencer, som kræves for at udføre dine arbejdsopgaver? Der indgår kun dette spørgsmål i skalaen, som måler respondentens egen vurdering af kompetencer ift. arbejdsopgaver. En høj score på skalaen er positiv. 85,6 85,6 85,8 83,8 85,3 85, Kompetencer 2.4 Sygedage og sygenærvær Sygedage det seneste år Respondenterne er spurgt, hvor mange sygedage de har haft inden for de seneste 12 måneder. Medlemmer, som var langtidssygemeldte, da de udfyldte spørgeskemaet, blev bedt om ikke af gå videre i udfyldelsen; derfor vil en del af langtidssygefraværet ikke være registreret, og sygefraværstallet vil ikke umiddelbart kunne sammenlignes med opgørelser i offentlige statistikker. Side 22 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

23 Medlemmerne af DJ har i gennemsnit 5,0 sygefraværsdage årligt. Der kan ikke sammenlignes med et landsgennemsnit. En undersøgelse blandt FTF ere fra 2012 viste et sygefravær på 7,7 dage og DJs medlemmer ligger derfor væsentligt under. Sygefraværet blandt, og ligger tæt på gennemsnittet, men ligger noget under og væsentligt over. FTF ,7 4,2 4,9 6,3 4,7 5,1 5, Sygedage inden for de sidste 12 måneder Dage gået syg på arbejde Respondenterne er blevet spurgt, hvor mange dage de inden for et år er gået syge på arbejde. Begrebet betegnes også som sygenærvær, fordi man er til stede på arbejde, selv om man burde/kunne være blevet hjemme. Sygenærværet er i gennemsnit 2,9 dage om året. Der kan i fravær af et landsgennemsnit sammenlignes med en FTF undersøgelse fra 2012, hvor sygenærværet var 4,8 dage. DJ ligger således væsentligt under FTF niveauet, hvilket er positivt. Der er forskelle mellem de fem medlemsgrupper størst mellem og, men de er ikke store og væsentlige. FTF ,8 2,7 3,0 3,4 2,6 3,2 2, Sygenærvær (dage) ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 23 af 73

24 Sygedage på grund af psykisk arbejdsmiljø Respondenterne er blevet spurgt, hvor mange dage de inden for et år er gået syge på arbejde på grund af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det samlede antal sygedage, hvor medlemmerne har været syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø er på 1,7 dag. Der kan ikke sammenlignes med et landsgennemsnit. En undersøgelse blandt FTF ere fra 2012 viser stort set samme antal sygedage på grund af psykisk arbejdsmiljø og peger på, at medlemmer af DJ ikke afviger væsentligt. Når det tages i betragtning, at DJs medlemmer har et lavere sygefravær end FTF og det samme antal dage, hvor de er syge på grund af psykisk arbejdsmiljø, betyder det, at sygdom på grund af psykisk arbejdsmiljø udgør en større del af det samlede sygefravær blandt DJs medlemmer. Hos medlemmer af DJ er det ca. en tredjedel af det samlede sygefravær, som skyldes psykisk arbejdsmiljø, mens den samme andel hos FTF er godt en femtedel. Der er store forskelle mellem de fem medlemsgrupper. De primært overenskomstansatte i har meget få sygedage mens, og har flere end gennemsnitligt. FTF ,6 0,8 2,0 2,8 1,5 2,2 1, Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø Side 24 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

25 3 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL OG SKALAER I dette kapitel belyses det, om der er forskelle i besvarelsen af skalaer for psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende samt spørgsmål om sygdom, når de krydses med køn, alder, børn i hjemmet, arbejdstid, betalte arbejdstimer, forskel mellem reel og betalt arbejdstid, feedback, ansættelsessted, opgavetype mv.. De undersøgte variable er tænkt som såkaldt baggrundsvariable, der kan have en sammenhæng med scoren på skalaer samt med spørgsmål om sygdom. Vi leder efter det, som betegnes som mærkbare forskelle. For alle skalaer betyder det, at en positiv forskel på 5 point fra gennemsnittet er mærkbar og markeret med grønt, og at en negativ forskel på 5 point fra gennemsnittet er mærkbar og markeret med rødt. For sygdom gælder ikke samme regel, og tallene vurderes i hvert enkelt tilfælde. På tværs af kørslerne er det især feedback til de, der har et ansættelsesforhold, og i nogen grad også feedback til ikke-ansatte, som viser markante systematiske og mærkbare forskelle i besvarelserne. Forskellene viser, at de, der ofte modtager feedback, har en positiv score på en række af de undersøgte skalaer, og de, som sjældent eller aldrig modtager fedback, har en mere negativ score. Når disse to variable viser større forskelle end andre, kan det delvis forklares med, at respondenterne er nogenlunde ligeligt fordelt på svarudfaldene i de andre baggrundsvariable, som indgår, mens der for feedback kun er omkring 16 procent af respondenterne i henholdsvis den ene og 23 procent i den anden yderkategori og resten er i midterkategorien. Ansættelsessted har en betydning for de, som er ansat ved eller arbejder for magasiner/ugeblade, som har et mærkbart bedre psykisk arbejdsmiljø på en stor del af de skalaer, som der er spurgt ind til, end de, som arbejder andre steder. De ligger samtidig lavt på sygefravær på grund af psykisk arbejdsmiljø, men højt på selvvurderet stress. Arbejdspladstype har en markant betydning for de, som arbejder fra kontorfællesskab eller lignende. De har mærkbart bedre forhold på en række af faktorerne i det psykiske arbejdsmiljø samt markant lavere arbejdsrelateret udbrændthed og færre sygedage. Til gengæld rapporter de den største andel af stress og har flest dage med sygenærvær. Medlemmernes primære arbejdsopgave har især en betydning for de, som arbejder med planlægning, produktion, økonomi og organisation; de har flest afvigelser fra DJ som gennemsnit. De oplever mærbart flere krav til at arbejde meget, oplever flere forstyrrelser i arbejdet og flere konflikter mellem arbejde og privatliv, men ligger mærkbart bedre end gennemsnittet på tillid og retfærdighed og respekt samt oplever mærkbart lavere utryghed i arbejdet. Årsindkomst har især en betydning for de, som tjener under De rapporterer mærkbart lavere krav til tempo i arbejdet. De har mærkbart højere utryghed i arbejdet, et lavere psykisk velbefindende og næsten dobbelt så mange som rapporterer ret meget/virkelig meget stress. Samtidig har de flere sygedage, mere sygenærvær og sygedage på grund af psykisk arbejdsmiljø. Om man arbejder mere end man får betaling for samt antal arbejdstimer og antal betalte timer betyder kun noget for enkelte skalaer (kvantitative krav og arbejde/privatliv). Konsekvensen er generelt, at det at arbejde meget også betyder høje kvantitative krav og en høj grad af konflikt mellem arbejde og privatliv. Børn, anciennitet, alder og køn, har ingen mærkbar betydning for score på skalaerne. ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 25 af 73

26 Køn Der er ingen af skalaspørgsmålene, hvor henholdsvis mænd eller kvinder afviger mærkbart fra gennemsnittet. Set mellem de to køn er der derfor meget små forskelle i score på skalaspørgsmålene. Størst forskel er der på selvvurderet helbred, hvor kvinder ligger 3 point bedre end mænd, og på forstyrrelser i arbejdet, hvor kvinder ligger 3 point højere (oplever flere forstyrrelser) end mænd. Kvinder har flere sygedage, et større sygenærvær og flere sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø end mænd. Der er ingen forskel mellem køn og stress eller mellem køn og kompetencer. Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) KØN, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Køn Kvinde Mand Kvantitative krav - arbejde meget 49,9 49,5 49,7 Krav til tempo i arbejdet 63,8 64,5 64,0 Beslutningskrav 65,9 67,3 66,7 Overblik og kontrol 67,6 69,9 68,7 Indflydelse 73,9 74,2 74,2 Engagement i arbejdet 74,2 72,5 73,5 Forstyrrelser i arbejdet 43,2 40,1 41,5 Modstridende krav i arbejdet 32,0 29,9 30,9 Rolleklarhed 67,7 68,7 68,1 Forudsigelighed 55,2 57,4 56,3 Social kapital 61,9 62,8 62,5 Samarbejdsevne 63,2 63,6 63,5 Tillid 63,6 65,4 64,7 Retfærdighed og respekt 57,5 58,4 58,0 Utryghed i arbejdet 36,0 35,1 35,5 Konflikter mellem arbejde og privatliv 43,7 41,4 42,4 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 33,9 31,5 32,7 Psykisk velbefindende 71,6 74,3 73,0 Generelt selvvurderet helbred 76,4 73,6 74,8 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 84,3 85,9 85,1 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 5,7 4,3 5,0 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 2,0 1,4 1,7 Sygenærvær (dage) 3,3 2,5 2,9 Stress Stress ('Ret meget' + 'Virkelig meget') 9% 9% 9% Side 26 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

27 Alder Alder er opdelt i 35 år og derunder, år og 50 år og derover. Der er ingen af skalaspørgsmålene, hvor en af de tre aldersgrupper afviger mærkbart fra gennemsnittet. Set mellem aldersgrupper er der derfor også meget små forskelle i score på skalaspørgsmålene. Størst forskel er der fx på engagement i arbejdet, hvor de ældste har et større engagement end de to andre grupper, forstyrrelser i arbejdet, hvor de ældre oplever markant færre forstyrrelser og modstridende krav. Konflikt mellem arbejde og privatliv falder jo ældre man bliver, hvilket kan hænge sammen med, at det er yngre, som har børn. Det er de yngste, som oplever lavest utryghed i arbejdet, mens utryghed stiger jo tættere, man kommer på tilbagetrækningstidspunktet. Der er færre sygedage og lavere sygenærvær hos de ældste. Der er ingen sammenhæng mellem alder og stress eller alder og kompetencer. Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) ALDER, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Aldersgruppe - 35 år år 50 + Kvantitative krav - arbejde meget 50,1 50,3 48,5 49,7 Krav til tempo i arbejdet 65,9 63,0 64,4 64,2 Beslutningskrav 65,8 65,5 68,9 66,6 Overblik og kontrol 67,4 67,1 72,1 68,8 Indflydelse 73,1 74,6 74,2 74,1 Engagement i arbejdet 72,2 72,1 75,9 73,3 Forstyrrelser i arbejdet 43,9 43,3 37,1 41,6 Modstridende krav i arbejdet 33,7 31,6 27,9 30,9 Rolleklarhed 66,3 68,7 69,2 68,2 Forudsigelighed 54,1 56,4 58,2 56,3 Social kapital 62,1 61,8 63,4 62,3 Samarbejdsevne 62,9 62,3 65,5 63,4 Tillid 63,9 64,8 64,8 64,6 Retfærdighed og respekt 58,8 57,5 57,9 58,0 Utryghed i arbejdet 30,6 36,3 38,8 35,5 Konflikter mellem arbejde og privatliv 46,4 42,7 39,3 42,6 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 34,7 34,1 29,2 32,7 Psykisk velbefindende 71,7 71,2 76,4 73,0 Generelt selvvurderet helbred 76,3 74,7 74,4 75,0 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 85,7 84,3 85,8 85,1 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 5,3 5,5 4,0 5,0 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 1,1 2,4 1,2 1,7 Sygenærvær (dage) 3,5 3,0 2,2 2,9 Stress Stress ('Ret meget' + 'Virkelig meget') 8% 10% 9% 9% ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 27 af 73

28 Anciennitet Anciennitet er opdelt i 0-9 år, år og 20 år og derover. Der er ingen af skalaspørgsmålene, hvor en af de tre anciennitetsgrupper grupper afviger mærkbart fra gennemsnittet. Set mellem aldersgrupper er der derfor også meget små forskelle i scoren på skalaspørgsmålene. Størst forskel er der fx på overblik og kontrol, hvor de med størst anciennitet oplever størst overblik og kontrol og herefter kommer de med lavest anciennitet. Engagement er størst hos de med størst anciennitet og forstyrrelser i arbejdet er mindst. Utryghed i arbejdet er lavest hos de med lavest anciennitet. Arbejdsrelateret udbrændthed er mindst hos dem med størst anciennitet. Der er færre sygedage, sygedage på grund af psykisk arbejdsmiljø og lavere sygenærvær hos de ældste. De som har 0-9 års anciennitet rapporterer væsentlig mindre stress end de som har højere anciennitet. Anciennitet, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) Anciennitet inden for medie- og/eller kommunikationsbranchen 0-9 år år 20 år - Kvantitative krav - arbejde meget 49,5 51,7 48,2 49,7 Krav til tempo i arbejdet 63,0 65,7 64,1 64,2 Beslutningskrav 64,6 66,8 68,3 66,7 Overblik og kontrol 67,9 65,9 71,6 68,7 Indflydelse 73,5 73,6 74,7 74,0 Engagement i arbejdet 71,7 71,7 75,8 73,3 Forstyrrelser i arbejdet 43,5 44,3 37,8 41,6 Modstridende krav i arbejdet 32,6 32,2 28,8 31,0 Rolleklarhed 67,0 67,0 70,1 68,1 Forudsigelighed 54,8 55,8 57,9 56,2 Social kapital 62,6 61,7 62,7 62,3 Samarbejdsevne 63,5 62,5 64,1 63,4 Tillid 64,5 64,3 64,7 64,5 Retfærdighed og respekt 59,0 57,4 57,6 58,0 Utryghed i arbejdet 32,5 35,7 38,5 35,6 Konflikter mellem arbejde og privatliv 43,0 46,6 39,0 42,5 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 33,4 35,8 29,7 32,7 Psykisk velbefindende 72,2 69,5 76,2 72,9 Generelt selvvurderet helbred 77,3 72,0 75,5 75,0 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 83,4 85,6 86,2 85,1 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 6,4 5,0 3,8 5,0 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 2,6 1,6 1,0 1,7 Sygenærvær (dage) 3,0 3,4 2,3 2,9 Stress Stress ('Ret meget' + 'Virkelig meget') 7% 10% 10% 9% Side 28 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

29 Hjemmeboende børn Respondenterne er opdelt efter, om de har hjemmeboende børn mellem 0-6 år, mellem 7-17 år eller om de ikke har hjemmeboende børn/børn over 18 år. Der er ingen af skalaspørgsmålene, hvor en af de tre grupper afviger mærkbart fra gennemsnittet. Set mellem de tre grupper er der derfor også meget små forskelle i score på skalaspørgsmålene. Størst forskel er der fx på engagement i arbejdet, hvor de med små børn har det laveste engagement. Utryghed i arbejdet er klart lavest hos dem med små børn, men det hænger formodentlig mere sammen med alder end med det at have børn. Der er lidt flere sygedage hos de, der har børn mellem 0-6 år. Sygenærværet er højere blandt de, der har børn mellem 7-17 år. De, som har børn mellem 0-6 år, rapporterer markant mindre stress end de, som har ældre børn eller ingen børn. Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) Børn, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Børn og alder på yngste hjemmeboende børn Har ikke børn eller børn på 18 år eller over Har børn på 0-6 år Har børn på 7-17 år Kvantitative krav - arbejde meget 50,0 47,9 50,8 49,6 Krav til tempo i arbejdet 65,6 62,9 62,6 64,2 Beslutningskrav 67,1 65,0 67,1 66,5 Overblik og kontrol 69,2 68,6 68,7 69,0 Indflydelse 73,0 74,1 76,5 74,1 Engagement i arbejdet 74,4 71,4 74,0 73,5 Forstyrrelser i arbejdet 40,9 43,2 40,5 41,4 Modstridende krav i arbejdet 31,2 31,2 29,3 30,8 Rolleklarhed 67,1 68,8 71,2 68,5 Forudsigelighed 55,6 56,1 58,0 56,3 Social kapital 62,3 61,7 63,5 62,4 Samarbejdsevne 63,9 61,6 64,9 63,5 Tillid 64,1 64,9 65,3 64,6 Retfærdighed og respekt 57,3 58,6 58,7 58,0 Utryghed i arbejdet 36,8 31,6 38,1 35,6 Konflikter mellem arbejde og privatliv 43,2 41,0 42,5 42,5 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 32,7 32,6 32,5 32,6 Psykisk velbefindende 73,1 72,7 73,2 73,0 Generelt selvvurderet helbred 74,8 74,6 76,3 75,1 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 84,0 86,1 86,4 85,1 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 4,8 5,5 4,7 5,0 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 1,5 2,1 1,7 1,7 Sygenærvær (dage) 3,0 3,3 2,2 2,9 Stress Stress ('Ret meget' + 'Virkelig meget') 11% 4% 10% 9% ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 29 af 73

30 Feedback til ansatte Respondenter, som er i et ansættelsesforhold, er opdelt efter, om de enten har svaret altid/ofte til feedback fra både ledere og kolleger (16 procent), om de har svaret sjældent/næsten aldrig til de to spørgsmål (23 procent), samt en tredje gruppe med alle de respondenter, som falder midt imellem (62 procent). Som det fremgår af skemaet neden for, har de, der får feedback altid/ofte, mærkbart bedre vilkår i arbejdet, oplever færre belastninger på stort set alle skalaer og har bedre kompetencer. De, som svarer sjældent/næsten aldrig, oplever mærkbart dårligere vilkår på de samme skalaer (undtagen tre). De, som er i midtergruppen, afviger ikke mærkbart fra gennemsnittet. Sygedage, sygenærvær og sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø er lavere blandt de, der altid/ofte modtager feedback. De, som altid/ofte modtager feedback, rapporterer markant mindre stress og de, som sjældent/næsten aldrig/aldrig modtager feedback, rapporterer markant mere stress. Feedback blandt ansatte, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) Hyppighed - feedback fra kolleger og overordnede Altid/ofte Kombinationer af sommertider Sjældent/ næsten- /aldrig Kvantitative krav - arbejde meget 47,5 50,8 53,0 50,8 Krav til tempo i arbejdet 63,5 66,4 69,7 66,7 Beslutningskrav 68,3 66,6 68,4 67,3 Overblik og kontrol 77,6 68,2 61,9 68,3 Indflydelse 82,0 72,1 67,0 72,5 Engagement i arbejdet 81,5 72,1 65,0 72,0 Forstyrrelser i arbejdet 36,3 44,4 45,7 43,4 Modstridende krav i arbejdet 22,1 32,8 40,7 32,9 Rolleklarhed 76,4 68,7 61,6 68,3 Forudsigelighed 66,9 56,4 48,6 56,3 Social kapital 72,4 62,7 54,3 62,3 Samarbejdsevne 72,7 64,2 54,7 63,4 Tillid 73,7 64,2 59,0 64,6 Retfærdighed og respekt 70,5 58,1 48,7 58,0 Utryghed i arbejdet 29,1 34,9 41,8 35,5 Konflikter mellem arbejde og privatliv 38,7 44,1 50,1 44,6 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 26,1 35,1 40,5 34,9 Psykisk velbefindende 79,8 72,6 67,4 72,6 Generelt selvvurderet helbred 79,8 74,2 70,2 74,2 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 89,5 84,1 82,1 84,5 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 3,5 5,3 5,8 5,1 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 0,6 1,3 2,6 1,5 Sygenærvær (dage) 2,0 2,8 3,1 2,7 Stress Stress ('Ret meget' + 'Virkelig meget') 4% 8% 15% 9% Side 30 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

31 Feedback til freelancere, selvstændige, virksomhedsejere Respondenter, som er freelancere, selvstændige og virksomhedsejere, er opdelt efter, om de enten har svaret altid/ofte til feedback fra kunder, om de har svaret sjældent/næsten aldrig til spørgsmålet, samt en tredje gruppe med alle de respondenter, som falder midt imellem. Som det fremgår af skemaet neden for har de, der får feedback sjældent/næsten aldrig, mærkbart dårligere trivsel og velbefindende, lavere overblik og kontrol, lavere engagement i arbejdet og oplever flere modstridende krav i arbejdet. De, som svarer altid/ofte, svarer tilsvarende bedre på de samme spørgsmål men uden for definitionen af at være mærkbart. De, der får feedback sjældent/næsten aldrig, har markant færre sygedage, mens de som ofte/altid får feedback har flere sygedage og sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø. De, som altid/ofte modtager feedback, rapporterer markant mindre stress og de, som er i gruppen sommetider, rapporterer markant mere stress. Feedback blandt freelance og selvstændige, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) Hyppighed - tale med kunde om hvor godt man løser opgaver Altid / ofte Sommetider Sjældent / næsten aldrig / aldrig Kvantitative krav - arbejde meget 48,5 45,3 45,9 47,0 Krav til tempo i arbejdet 50,9 60,7 52,9 54,5 Beslutningskrav 64,7 63,4 64,5 64,2 Overblik og kontrol 73,8 70,9 64,4 71,6 Indflydelse 82,9 79,2 77,7 80,9 Engagement i arbejdet 80,4 75,1 71,6 77,4 Forstyrrelser i arbejdet 34,3 35,0 37,6 35,0 Modstridende krav i arbejdet 20,4 25,9 31,2 23,7 Konflikter mellem arbejde og privatliv 30,3 34,5 41,8 33,2 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 22,8 25,5 34,8 25,3 Psykisk velbefindende 77,6 73,5 69,9 75,2 Generelt selvvurderet helbred 80,1 75,8 71,6 77,5 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 88,6 83,6 85,7 86,5 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 5,3 4,4 1,6 4,5 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 3,5 1,5 1,0 2,5 Sygenærvær (dage) 2,2 4,9 4,2 3,4 Stress Stress (virkelig meget, ret meget) 6% 17% 9% 10% ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014 Side 31 af 73

32 Årsindkomst Årsindkomst er opdelt i tre indkomstgrupper. De, som tjener eller mindre, rapporterer mærkbart lavere krav til tempo i arbejdet. Samtidig har de mærkbart højere utryghed i arbejdet, et lavere psykisk velbefindende og næsten dobbelt så mange, som rapporterer ret meget/virkelig meget stress. Samtidig har de flere sygedage, mere sygenærvær og sygedage på grund af psykisk arbejdsmiljø. De som tjener over har mærkbart højere beslutningskrav i arbejdet. Det er på den ene side positivt at opleve beslutningskrav i arbejdet, men der kan også være for store krav. Indkomst, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og velbefindende, sygdom Psykisk arbejdsmiljø (skala 0-100) kr. eller mindre kr. Årsindkomst kr. eller mere Kvantitative krav - arbejde meget 49,0 49,3 51,1 49,7 Krav til tempo i arbejdet 57,9 64,4 67,4 64,2 Beslutningskrav 62,3 65,5 71,7 66,6 Overblik og kontrol 64,3 69,5 69,9 68,8 Indflydelse 74,9 73,4 75,0 74,1 Engagement i arbejdet 73,8 71,8 76,2 73,3 Forstyrrelser i arbejdet 39,0 41,6 43,1 41,6 Modstridende krav i arbejdet 29,9 31,8 29,9 30,9 Rolleklarhed 67,7 68,4 67,9 68,2 Forudsigelighed 55,2 56,3 56,6 56,3 Social kapital 59,3 62,3 63,3 62,3 Samarbejdsevne 61,4 63,4 64,1 63,4 Tillid 60,4 65,0 64,9 64,6 Retfærdighed og respekt 53,8 57,6 60,2 58,0 Utryghed i arbejdet 44,5 35,4 33,0 35,5 Konflikter mellem arbejde og privatliv 40,6 40,9 47,3 42,6 Trivsel og velbefindende (skala 0-100) Arbejdsrelateret udbrændthed 33,3 33,5 30,6 32,7 Psykisk velbefindende 67,7 73,0 76,3 73,0 Generelt selvvurderet helbred 73,5 74,9 76,2 75,0 Kompetencer (skala 0-100) Kompetencer 83,8 85,1 86,0 85,1 Sygdom (dage) Sygedage inden for de sidste 12 måneder 6,8 4,8 4,2 5,0 Sygedage pga. psykisk arbejdsmiljø 2,9 1,4 1,6 1,7 Sygenærvær (dage) 4,4 2,8 2,1 2,9 Stress Stress ('Ret meget' + 'Virkelig meget') 16% 8% 7% 9% Side 32 af 73 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN 2014

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø. En delrapport fra Amica projektet

Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø. En delrapport fra Amica projektet Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø En delrapport fra Amica projektet Karin Mathiesen og Inger-Marie Wiegman April 2009 Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø. En delrapport fra

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen - en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte beskæftiget med pleje og vedligeholdelse af golfbaner. September 2008 Arbejds- og organisationspsykologerne Tina

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2013

Arbejdspladsvurdering 2013 Undervisningsministeriets Departement, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Arbejdspladsvurdering Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Health Group A/S december 1 Denne APV, herunder spørgeskemaundersøgelse og rapport

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Jobusikkerhed i en krisetid

Jobusikkerhed i en krisetid NR. 5 - September 2012 Jobusikkerhed i en krisetid Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2011 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Freelanceres arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaundersøgelse gennemført for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund

Freelanceres arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaundersøgelse gennemført for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund Freelanceres arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø og trivsel Spørgeskemaundersøgelse gennemført for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund Karin Mathiesen og Hans Hvenegaard August 2007 Indhold Indhold...

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2014

Arbejdspladsvurdering 2014 Frederiksborg Gymnasium og HF Arbejdspladsvurdering 2014 Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Health Group A/S februar 2014 1 Denne APV, herunder spørgeskemaundersøgelse og rapport er udarbejdet af konsulent-

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013 Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurding 2013 A. Indeklima Ja Nej 1. Bliv d jævnligt ryddet op på dit kontor, så d kan gøres rent? 9 1 2. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? 10 3. Er rumtempaturen

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere