Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995."

Transkript

1 Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest - Universitetsklinik Herning marts 2015

2 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Marts 2015 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Notatet er udført for Silkeborg Kommune af: Lars Peter Andersen, aut. psykolog, ph.d., seniorforsker Trine Nøhr Winding, ph.d. forsker Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest - Universitetsklinik 2

3 Om rapporten Denne rapport blev i efteråret 2012 bestilt af Skoleafdelingen i Silkeborg kommune. Den lange leveringstid skyldes især vanskeligheder med at få de rette undersøgelseskategorier fra Silkeborgs Kommunes egne registreringer. På baggrund af Silkeborg kommunes egne registreringer om elever fra to årgange (1993 og 1995), der har afsluttet deres skolegang i Silkeborg kommune, kobles data om elevernes køn, type af skolegang (almindelig skole eller specialklasse) og oprindelsesland med data i Beskæftigelsesministeriets database over udbetalinger af sociale ydelse fx sygedagpengeudbetalinger ved hjælp af sammenkøring af CPR-numre. De tilgrundliggende analyser er udarbejdet af seniorforsker, ph.d. Thomas Lund. Cand. Psych, ph.d. Lars Peter Andersen og Cand. Scient. San.,ph.d. Trine Nøhr Winding Arbejdsmedicinsk Klinik- Universitetsklinik, Regionshospitalet, Herning har forfattet rapporten. Henvendelse kan ske til: Lars Peter Andersen; Trine Nøhr Winding; Thomas Lund; 3

4 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og

5 Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Sammenfatning 6 Formål med rapporten 7 Beskrivelse af data 8 Om eksponeringsmålene 8 Om udfaldsmålene 9 Om risikomålene 9 Kontakt med sygedagpenge systemet 10 Ledighed 12 Kontakt med andre dele af det kommunale system 14 Offentlig forsørgelse 16 Førtidspension 18 Konklusion 19 Forvaltningens bemærkning 20 5

6 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Sammenfatning At have gået i en specialklasse øger risikoen for at modtage sygedagpenge med cirka 30 % sammenlignet med de unge, som ikke har gået i en specialklasse. Der er over dobbelt så stor risiko for at blive ledig på arbejdsmarkedet for unge, der har gået i en specialklasse sammenlignet med unge, som ikke har gået i en specialklasse. Der er mere end 9 gange så stor risiko for at have kontakt med andre dele af det kommunale system, for unge som har gået i en specialklasse sammenlignet med unge, som ikke har gået i en specialklasse. Denne risiko mindskes over tid. Der er en stærk forøget risiko for ikke at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller udstødelse af arbejdsmarkedet og tildeling af førtidspensionering for de unge som har gået i en specialklasse sammenlignet med de, som ikke har gået i en specialklasse. Overordnet er der ikke væsentlige forskelle på drenge og piger, hvad angår modtagelse af offentlige ydelser. Unge fra andre oprindelseslande end DK modtager færre sygedagpenge end etnisk danske unge, på kort såvel som på lang sigt. Unge fra andre oprindelseslande end DK har mere kontakt med de øvrige dele af det kommunale system end etnisk danske unge. 6

7 Formål med rapporten På baggrund af dialog med ledende skolepsykolog Poul Skårup Jensen har dette projekt følgende formål: 1. Hvad er risikoen for at elever, der på et tidspunkt har gået i en specialklasse sammenlignet med elever, der ikke har gået i en specialklasse, modtager en offentlig ydelse i form af: a. Sygedagpenge b. Ledighedsydelse c. Anden offentlig ydelse d. Førtidspension 2. Hvad er risikoen for, at elever fra et andet oprindelsesland end Danmark sammenlignet med elever med Danmark som oprindelsesland, modtager en offentlig ydelse i form af: a. Sygedag penge b. Ledighedsydelse c. Anden offentlig ydelse d. Førtidspension 3. Er der forskel på drenge og piger hvad angår modtagelse af offentlig ydelse i form af: a. Sygedag penge b. Ledighedsydelse c. Anden offentlig ydelse d. Førtidspension 7

8 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Beskrivelse af data De statistiske analyser baserer sig på kvantitative data indhentet fra registre. Ved hjælp af CPR oplysninger sammenkobles oplysninger fra DREAM registeret som er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. Datasættet indeholder informationer om to årgange af elever, der er gået ud af skoler i Silkeborg Kommune. Årgangen af unge født i 1995 består af 1398 individer der følges i en periode på 12 måneder fra medio 2013 til medio 2014, altså fra de er ca. 18 til 19 år gamle. Årgangen af unge født i 1993 består af 1308 individer, der følges i 36 måneder fra medio 2011 til medio 2014, altså fra de er ca. 18 til 21 år gamle. Data giver således et indtryk af udviklingen indenfor en relativ kort tidshorisont (1 år) og på lidt længere sigt (3 år). Kønsfordelingen i de to årgange er hhv. 51% drenge og 49% piger fra årgang 1993 og 53% drenge og 47% piger fra årgang Om eksponeringsmålene Begrebet specialklasse dækker i dag over specialskoler (i Silkeborg er der alene tale om Dybkær Specialskole) og specialklasser i kommunes inklusionscentre. På det tidspunkt hvor årgangene 1993 og 1995 gik i skole, var der dog ikke inklusionscentre, men specialklasserækker på almindelige folkeskoler. Nogle af dem var amtslige mens andre var kommunale. Specialklasse i denne rapport henviser således samlet til børn som er udskilt fra almindelig folkeskoleklasse til en specialklasse. Data giver dog ikke informationer om hvilken type af specialklasse ej heller hvor længe eleven har gået i en specialklasse. Disse forhold kan derfor ikke tages med ind i analyserne. 8

9 Om udfaldsmålene Alle 5 udfaldsmål, (kontakt med sygedagpengesystemet, ledighed (dagpenge og kontanthjælp), kontakt med det kommunale system i øvrigt, førtidspension og andel af tid på overførselsindkomst) er baseret på oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register: 1. Årgang 1995 følges 12 måneder fra og med uge 27 i 2013 til og med uge 26 i Årgang 1993 følges i 36 måneder fra og med uge 27 i 2011 til og med uge 26 i Målet for andel af tid på overførselsindkomst udtrykker den andel af tid, fx 1 år, en person er på ydelser relateret til ledighed eller sygdom. Disse sammenlignes med personer der ikke er på overførselsindkomst, der er på SU eller på anden ydelse relateret til uddannelse der ikke er del af et tilbud til ledige, eller er på barselsorlov. Om risikomålene De anvendte statistiske modeller estimerer odds ratioer (OR), som udtrykker forskel i risiko for fx at have modtaget sygedagpenge, mellem en person fra en gruppe sammenlignet med en person fra en anden gruppe fx køn: Hvis for eksempel en dreng har en OR på 1,25 for at have modtaget sygedagpenge, kan man let forenklet sige, at drenge har en overrisiko på 25 % for at have modtaget sygedagpenge sammenlignet med en pige. Analyserne af andelen af tid på overførselsindkomst anvender en t-test. Denne sammenligner gennemsnittene mellem to grupper. Hvis de angivne 95 % konfidensintervaller ikke overlapper hinanden, er der tale om en statistisk signifikant forskel mellem de to grupper. Hvis fx drenge har en værdi på 5,0 (hvilket betyder 5 % af den periode hvori man observerer) med et konfidensinterval mellem 3,5 og 5,5 og pigerne har en værdi på 8,0 (hvilket betyder 8 % af den periode hvori man observerer) med et konfidensinterval mellem 6,0 og 10,0, er der intet overlap mellem konfidensintervaller. Forskellen er derfor statistisk signifikant. Generelt er signifikante fund markeret med * 9

10 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Kontakt med sygedagpenge systemet Tabel 1. Årgang 1995 Kontakt med sygedagpenge systemet generelt i perioden medio 2013 medio (2,4%) havde kontakt med sygedagpengesystemet i perioden. N=1398 Risikofaktor Niveau N OR 95 % CI Køn Specialklasse Oprindelsesland Drenge 738 1,82 0,87-3,77 Piger Ja 99 1,32 0,39-4,41 Nej Andet 75 0,54 0,07-4,04 DK Tabel 2. Årgang Kontakt med sygedagpenge systemet generelt i perioden medio 2011 medio kontakter med sygedagpengesystemet (7,1%). N=1308 Risikofaktor Niveau N OR 95 % CI Køn Specialklasse Oprindelsesland Drenge 665 0,82 0,54-1,25 Piger Ja 87 1,37 0,64-2,92 Nej Andet 65 0,23 0,03-1,67 DK

11 Tabel 1 og 2 viser sammenhænge mellem køn, specialklasser eller oprindelsesland og kontakt med sygedagpenge systemet indenfor tidsintervaller på hhv. 1 og 3 år. I alt 2,4% af de unge fra årgang 1995 havde kontakt med sygedagpenge systemet indenfor en 1-årig periode mens 7,1% af de unge fra årgang 1993 havde kontakt med sygedagpenge systemet indenfor en 3-årig periode. Der ses en tendens til at unge der har gået i specialklasse såvel på kort sigt som på lang sigt har en større risiko for at få kontakt med sygedagpenge systemet sammenlignet med unge der ikke har gået i specialklasse. Omvendt ser det ud til at unge fra andre oprindelseslande end Danmark på kort sigt såvel som på længere sigt har mindre kontakt med sygedagpenge systemet sammenlignet med unge fra Danmark. Resultaterne vedrørende sammenhængen mellem af køn og kontakt til sygedagpengesystemet er ikke entydige. Det ser således ud til at drengene på kort sigt i højere grad er i kontakt med sygedagpengesystemet mens pigerne, hvis man ser over en 3-årig periode overhaler drengene og har mere kontakt med sygedagpenge systemet. Det er værd at fremhæve at resultaterne er behæftet med en betydelig usikkerhed og at ingen af resultaterne er statistisk signifikante. 11

12 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Ledighed Tabel 3. Årgang Ledighed generelt i perioden medio 2011 medio kontakter med AF-bruttoledighed (5,0%), dvs både kontanthjælp og dagpenge, også ifm. aktivering. N=1308 Risikofaktor Niveau N OR 95 % CI Køn Drenge 665 1,30 0,78-2,14 Piger Specialklasse Ja 87 2,43* 1,15-5,10 Nej Andet 65 NA Oprindelsesland DK *p 0,05 NA: Kan ej beregnes da alle kontakter med AF-bruttoledighed er af personer med dansk oprindelse. 12

13 Ingen af de unge fra årgang 1995 havde kontakt med AF-bruttoledighed indenfor en periode på 1 år, hvorfor der ingen resultater er at opgjort på kort sigt. De følgende resultater baserer sig således alene på årgang 1993 og dækker perioden fra 18 til 21 år. 5% af de unge havde kontakt med AF-bruttoledighed indenfor en 3-årig periode. Sammenhængen mellem køn, at have gået i specialklasse eller at stamme fra et andet land end Danmark og risikoen for kontakt med AF-bruttoledigheden ses i Tabel 3. Der ses at unge der har gået i specialklasse har over dobbelt så stor risiko for at havne i ledighed indenfor en 3-årig periode efter endt skolegang sammenlignet med unge der ikke har gået i specialklasse. Der ses ikke den store forskel i risikoen mellem kønnene. Udtrykt i procent er det sådan, at 4,6 % af unge der ikke har gået i specialklasse har været ude i ledighed, mens tallet er 10,5 % for unge der har gået i specialklasse. Alle de unge der har været ledige indenfor den 3-årige periode havde Danmark som oprindelsesland, hvorfor det ikke er muligt at udregne et risikoestimat for denne sammenhæng. 13

14 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Kontakt med andre dele af det kommunale system Tabel 4. Årgang 1995 Kontakt med andre dele af det kommunale system generelt, undt. førtidspension i perioden medio 2013 medio kontakter (11,7%). N=1398 Risikofaktor Niveau N OR 95 % CI Køn Specialklasse Oprindelsesland *p 0,05 Drenge 738 1,40* 1,00-1,96 Piger Ja 99 8,77* 5,66-13,60 Nej Andet 75 1,32 0,68-2,57 DK Tabel 5. Årgang 1993 Kontakt med andre dele af det kommunale system generelt, undt. førtidspension i perioden medio 2011 medio kontakter (19,4%). N=1308 Risikofaktor Niveau N OR 95 % CI Køn Specialklasse Oprindelsesland *p 0,05 Drenge 665 0,92 0,70-1,22 Piger Ja 87 3,49* 2,22-5,48 Nej Andet 65 1,40 0,75-2,61 DK

15 Resultaterne i Tabel 4 og 5 viser at der på såvel kort sigt (1 år) som lang sigt (3 år) er stærk sammenhæng mellem at have gået i specialklasse og at have haft kontakt med andre dele af det kommunale system. Indenfor en 1-årig periode (Tabel 4) har unge der har gået i specialklasse næsten 9 gange så stor risiko for at have haft kontakt med andre dele af det kommunale system sammenlignet med de øvrige unge og forskellen er, trods den begrænsede mængde data, statistisk signifikant. Udtrykt i procenter kan man sige, at hvor 9 % af elever der ikke har gået i specialklasse har haft kontakt med andre dele af det kommunale system, er tallet 46 % for elever der har gået i specialklasse. Indenfor en 3-årig periode (Tabel 5) reduceres risikoen til at være 3,5 gange så stor men forskellen er fortsat statistisk signifikant. I løbet af denne 3-årige periode, er det 18 % af elever der ikke har gået i specialklasse har haft kontakt med andre dele af det kommunale system, mens tallet er 43 % for elever der har gået i specialklasse. Statistisk signifikant flere drenge end piger har kontakt med det kommunale system indenfor en 1-årig periode (Årgang 1995). Den modsatte tendens viser sig dog hvis forskellen opgøres over en 3-årig periode (Årgang 1993), idet pigerne nu har mest kontakt med det kommunale system. Der ses en tendens til at unge der stammer fra andre lande end Danmark har lidt øget risiko for at have kontakt med andre dele af det kommunale system både på kort og længere sigt men forskellen er begrænset og behæftet med usikkerhed som skyldes det begrænsede antal unge der har andet oprindelsesland end Danmark. 15

16 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Offentlig forsørgelse Tabel 6. Årgang 1995 Andel af opfølgningsperioden (12 mdr medio ) selvforsørgende vs. offentligt forsørget i perioden medio 2013 medio (90,7%) havde ingen overførselsindkomst i perioden. N=1398 Risikofaktor Niveau N Gns % off. forsørg. 95 % CI Køn Specialklasse Oprindelsesland *p 0,05 Drenge 738 6,39 4,87-7,90 Piger 660 4,11 2,84-5,38 Ja 99 26,58* 19,26-33,91 Nej ,64 2,80-4,50 Andet 75 3,19 0,11-6,27 DK ,43 4,39-6,47 Tabel 7. Årgang 1993 Andel af opfølgningsperioden medio 2011 medio 2014 selvforsørgende vs. offentligt forsørget (77,8%) havde ingen offentlig forsørgelse i perioden. N=1308 Risikofaktor Niveau N Gns % off. forsørg. 95 % CI Køn Specialklasse Oprindelsesland *p 0,05 Drenge 665 3,1 2,04-4,12 Piger 643 5,3 3,92-6,68 Ja 87 16,74* 10,01-23,48 Nej ,38 2,58-4,17 Andet 65 4,60 0,30-8,90 DK ,15 3,27-5,03 16

17 Resultaterne i Tabel 6 og 7 angiver den gennemsnitlige %-andel hvor de unge er på offentlig forsørgelse inddelt efter køn, klassetype og oprindelsesland. Resultaterne viser at unge der har gået i specialklasse i gennemsnit har været på offentlig forsørgelse 27% af tiden indenfor en 1-årig periode efter afsluttet skolegang sammenlignet med 4% af tiden for de øvrige unge. Over en periode på 3 år mindskes den gennemsnitlige forskel en smule, til ca. 17% af tiden for dem der har gået i specialklasse mod 3% af tiden for de øvrige unge. Forskellen er dog fortsat markant og statistik signifikant for begge tidsperioder. I forhold til køn og oprindelsesland ses der ingen klar tendens. Drenge og unge etnisk danske har lidt mere tid på offentlig forsørgelse inden for en 1-års periode sammenlignet med piger og unge fra andre lande end Danmark men hvis man ser over en 3-årig periode, modtager pigerne og de unge med anden etnisk baggrund end dansk i lidt højere grad offentlig forsørgelse. Der er ikke tale om statistisk signifikante forskelle. 17

18 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Førtidspension Tabel 8. Årgang 1993 Førtidspension ved udgang af opfølgningsperioden (medio 2014). 31 personer på førtidspension (2,4%). N=1308 Risikofaktor Niveau N OR 95 % CI Køn Drenge 665 0,70 0,34-1,43 Piger Specialklasse Ja 87 15,88* 7,55-33,42 Nej Andet 65 NA Oprindelsesland DK *p 0,05 NA: Kan ej beregnes da alle modtagere af førtidspension er af dansk oprindelse. Tabel 8 viser andelen af unge fra årgang 1993 der i medio 2014 var blevet tilkendt førtidspension. Som det ses af tabellen har de unge der har gået i specialklasse ca. 16 gange så høj risiko for at få tilkendt en førtidspension sammenlignet med unge der ikke har gået i specialklasse, hvilket er et statistisk signifikant resultat med en usikkerhedsmargen på 7,5-33,4. Udtrykt i procenter kan man sige, at 1,3 % af elever der ikke har gået i specialklasse er på førtidspension medio 2014, mens tallet er 17,4 % for elever fra specialklasser. Drengene ser ud til at have lidt mindre risiko for at få førtidspension sammenlignet med pigerne, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Det var ikke muligt at undersøge betydningen af oprindelsesland for tilkendelse af førtidspension da alle modtagere af førtidspension havde dansk oprindelse. 18

19 Konklusion Denne rapport er baseret på data fra to årgange (1993 og 1995) af elever der er gået ud af skoler i Silkeborg Kommune. Data er sammenkørt med DREAM- registreret, hvor modtagelse af offentlige ydelser relateret til beskæftigelse, registreres. DREAM databasen giver ikke oplysninger om gennemførelse af uddannelse, hvorfor dette ikke kan beregnes i nærværende rapport. Resultaterne viser, at det i høj grad øger risikoen for at modtage offentlige ydelser (dagpenge, kontanthjælp, førtidspension), når en elev har gået i en specialklasse. At have gået i en specialklasse dækker dog over en meget bred vifte af funktionsindskrænkninger hos eleverne socialt, adfærdsmæssigt, emotionelt og intellektuelt. Af data er det ikke muligt at skelne mellem årsager til at en elev har gået i en specialklasse, ej heller hvilken specialklasse og heller ikke hvor længe. Selv om data blev gjort tilgængelig vil antallet af specialelever og de udfald vi er interesserede i være så få, at resultaterne vil være behæftet med for stor usikkerhed. Desuden ville så specifikke analyser potentielt kunne medføre problemer med at opretholde anonymitet. Funktionsindskrænkninger hos specialskole elever vil ofte være så udtalte, at de er den væsentligste barriere for en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Elever i specialklasser besidder ofte ikke kompetencer til at imødekomme arbejdsmarkedets krav om tempo, effektivitet, samarbejde og fleksibilitet. Derfor vil disse unge oftere end andre unge modtage overførelsesindkomst fra det offentlige efter endt skolegang. Dette bekræftes i nærværende undersøgelse. Der er i data ikke belæg for at vurdere hvorvidt indsatsen i specialklasserne kunne udvikles eller ændres, så en større andel af elever blev selvforsørgende. Den øgede risiko for at modtage overførselsindkomster fra det offentlige blandt unge, der har gået i en specialklasse, vurderes først og fremmest at kunne forklares med, at disse unge ikke besidder de kompetencer og kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger grundet deres funktionsindskrænkninger, men det ligger uden for denne rapports data at kunne vurdere dette mere præcist. 19

20 Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og Forvaltningens bemærkning 20

21 21

22

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet

Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet s Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet Februar 2005 Deloitte Indholdsfortegnelse 1. Forståelse af opgaven Datanalysens indhold og opbygning... 1 Metode og databeskrivelse... 3 2. Bestands-

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Temadrøftelse: Arbejdsrehabilitering samt Arbejdskraft og Rekruttering. Udvalg for Beskæftigelse 4. April 2016

Temadrøftelse: Arbejdsrehabilitering samt Arbejdskraft og Rekruttering. Udvalg for Beskæftigelse 4. April 2016 Temadrøftelse: Arbejdsrehabilitering samt Arbejdskraft og Rekruttering Udvalg for Beskæftigelse 4. April 2016 Målgruppe Forsikrede ledige (A-kasse) Jobklare kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere