Helsefremmende effekter af mælkeprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helsefremmende effekter af mælkeprodukter"

Transkript

1 SLUTRAPPORT Helsefremmende effekter af mælkeprodukter Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2014

2 Afslutningsrapport Helsefremmende effekter af mælkeprodukter/ Helsefremmende effekter af mejeriprodukter Projektleder Karsten Kristiansen Biologisk Institut Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N Tel kk@bio.ku.dk Projektperiode 1. januar december 2013 Øvrige medarbejdere Professor Arne V. Astrup, NEXS-KU; ast@nexs.ku.dk Janne K Lorenzen, NEXS-KU (per 15/ leder af Sundhedsstaben Kalundborg kommune) Ph.d.-studerende Line Q Bendtsen, NEXS-KU; lbe@nexs.ku.dk Professor Jun Wang, BGI-Shenzhen/BIO-KU; wangj@genomics.org.cn Lektor Hanne C. Bertram, FS-AU; HanneC.Bertram@agrsci.dk Senior Scientist Lise Madsen, NIFES, Norge; lise.madsen@nifes.no Senior Scientist Bjørn Liaset, NIFES, Norge; bjorn.liaset@nifes.no Adjungeret Professor Kim Overvad, AUH; KO@SOCI.AU.DK Finansiering Mejeribrugets ForskningsFond, Det Strategiske Forskningsråd, sags nr , medfinansiering af PhD stipendier fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitetet, 1

3 Baggrund, mål og resultater Mælkeprodukter er vigtige næringsmidler for den danske befolkning, og vigtig for dansk eksport og økonomi. Mens det er velkendt, at mælkeprodukter indeholder vigtige næringsmidler, er det endnu debatteret, hvorledes indtag af mælkeprodukter påvirker stofskifte og sundhedstilstand. Hidtil har undersøgelser hovedsageligt været fokuseret omkring betydningen af grupper af enkelte komponenter. I dette projekt har vi ved en kombination af avancerede cellestudier, dyreforsøg, og humane studier undersøgt, hvorledes de enkelte komponenter virker sammen. Vi har undersøgt, hvordan sammensætningen af proteiner i mælken påvirker energiudnyttelse og energibalance, og hvorledes forarbejdning af mælkeproteinerne ændrer deres påvirkning af metabolisme og mæthedsfølelse. Vi har vist at indtag af delvist hydrolyserede mælkeproteiner øger energiforbruget i mus delvis gennem en øget fedtforbrænding og afkoblet respiration i fedtvævet. Vi har vist at indtag af valleprotein har en slankende effekt i mus, og vi har vist at denne effekt i al fald delvist skyldes et tab af metabolitter i urinen. I et humant interventionsstudie har vi testet effekterne af intakt valleprotein, intakt kasein og hydrolyseret kasein på energiforbrænding og appetit over 24 timer. 24 raske mænd og kvinder i alderen år gennemgik i alt 3 interventionsbesøg i et respirationskammer. Energiforbrændingen samt substratoxidationer blev målt over 24 timer i et respirationskammer og appetit blev vurderet ud fra visuelle analoge skalaer (VAS), ad libitum energiindtag, appetitregulerende hormoner og en 24-timers kostregistrering. Proteinsupplementerne blev serveret som shakes til morgen, middag og aften. Forsøgspersonerne udviste ingen forskel med hensyn til appetit og energiforbrænding ved indtag af intakt valleprotein, intakt kasein eller hydrolyseret kasein. Modsat observerede vi, at valleprotein gav anledning til en højere fedtoxidation og lavere kulhydratoxidation end hydrolyseret kasein vurderet ud fra den respiratoriske kvotient. Disse data understøttes af respons i fede frie syre, som var højere efter intakt valleprotein sammenlignet med hydrolyseret kasein. Vi observerede ingen forskellige i insulin respons, men glukose var højere efter intakt kasein sammenlignet med hydrolyseret kasein. Vi har undersøgt hvorledes calcium modulerer optagelse og udskillelsen af fedt, og på hvilken måde calcium samspiller med de øvrige komponenter i mælkeprodukter. Mælkeminerals effekt på blod lipidprofilen og fækal fedt udskillelse blev undersøgt i et interventionsforsøg på 24 grise, hvor grisene i en periode på 10 dage blev vænnet til en høj fedt diæt, hvorefter de blev randomiseret til enten mælkemineral (Capolac ) eller placebo (kartoffelstivelse) i 14 dage. I forhold til placebo gruppen, så havde mælkemineral gruppen en signifikant mindre øgning af total-kolesterol og LDL-kolesterol over forsøgsperioden. Desuden havde mælkemineral gruppen en øget fækal fedtudskillelse i forhold til placebo gruppen, og den fækale fedtudskillelse var korreleret med fækal kalciumudskillelse. Vi har i et interventionsforsøg på 15 raske mænd i alderen år undersøgt effekten af fødevarematrix i mejeriprodukter på fækal fedtudskillelse, lipidprofil og appetit. Designet var et overkrydsningsforsøg, hvor effekten af 3 forskellige kosttyper på fedt- og energifordøjelighed, lipidprofil og appetit blev undersøgt. Forsøgspersonerne blev randomiseret til rækkefølgen af de 3 perioder, hvor forsøgspersonerne dagligt indtog en kontrolleret standardiseret kost med samme fedtindhold og fedtsyresammensætning (kontrol: 500 mg Ca; mælk: 1700 mg Ca; ost: 1700 mg Ca). Resultaterne viste, at den fedt-inducerede stigning i total og LDL kolesterol var mindre med mælke-baseret kost og oste-baseret kost sammenlignet med kontrolkosten. Fedtudskillelsen steg mere under indtagelse af en kost baseret på mælk end med kontrolkosten. Vi kan konkludere at sammenlignet med en fedtrig kontrolkost, mindsker både en mælke- og oste-baseret kost stigningen i total og LDL kolesterol og forårsager en øget fedtudskillelse. Fødevarematrix syntes ikke i udtalt grad at påvirke fedtudskillelse og lipidprofil, mens kalcium-indholdet formentlig forklarede de observerede effekter. Typen af bakterier i tarmen kan have afgørende betydning for, hvor effektivt vi optager energi fra føden, og tarmbakterier kan ydermere udskille stoffer til blodet, og derved påvirke hele organismens energibalance. I forbindelse med projektet har vi i samarbejde med internationale forskere udarbejdet kataloger over tarmens bakterier i menneske, mus og grise. Vi har indledt undersøgelser til at belyse, hvorledes indtag af mælkeprodukter kan ændre tarmens indhold af bakterier i en gunstig retning. Vi har gennem projektet opnået ny viden om, hvorledes indtaget af forskellige mælkeprodukter på forskellig måde påvirker hele kroppens metabolisme og energibalance og vi vil derved kunne bidrage til udviklingen af nye produkter med dokumenterede ernæringsmæssige effekter af betydning for folkesundhed, dansk landbrug og industri. 2

4 English summary We have investigated how different milk components and processing of milk proteins affects metabolism and energy balance using a combination of mouse experiments and human intervention studies. We have demonstrated how intake of hydrolyzed casein compared with intact casein markedly increased energy expenditure and counteracted high-fat diet induced obesity, in part via an induction of UCP1 expression in adipose tissue leading to uncoupled mitochondrial respiration. Intake of whey protein was shown to reduce high-fat diet-induced obesity, and by analyses of metabolites in the urine we provided evidence that this at least in part could be explained by a loss of intermediates in the tricarboxylic acid cycle. The effects of intact whey protein, casein and hydrolyzed casein were investigated in a human intervention study measuring energy expenditure and appetite during 24 hours. 24 healthy male and female between 22 and 40 years of age went through a total of 3 interventions in a respiratory chamber. With respect to appetite and energy expenditure no differences between the different types of protein were observed. However, we observed that intake of whey protein resulted in a higher oxidation of fatty acids and lower glucose oxidation that observed after intake of hydrolyzed casein. No difference in insulin response was observed, but blood glucose was higher after intake of intact casein compared with hydrolyzed casein. The effect of calcium on fecal excretion of fat was investigated in pigs. Pigs receiving Capolac had significantly less increase in total cholesterol and LDL-cholesterol that the placebo group receiving starch. Additional an increased excretion of fat in the feces was observed in the calcium group. The effect of the dairy food matrix was analyzed in a human intervention. This experiment demonstrated that compared with a standard diet, intake of comparable diets based on milk or cheese resulted in a lower increase in in total cholesterol and LDL-cholesterol, and additionally, increased fecal excretion of fat was also observed. We have in collaboration especially with BGI-Shenzhen established comprehensive catalogs of the gut metagenomes in humans, mice and pigs. The effects of intake of dairy products on the gut microbiota are currently being determined. The project have provide novel knowledge regarding the mechanisms by which intake of dairy products affects metabolism and energy balance, and we believe that this knowledge will be of importance for the development of novel dairy products with documented heath beneficial effects. 3

5 Forskningsmæssige resultater WP1. NIFES. Rodent models Arbejdet ved NIFES har været fokuseret på at belyse, hvorledes forskellige mælkeproteiner påvirker diætinduceret fedme hos mus. Forsøgene har testet valle versus kasein samt kasein versus enzymatisk hydrolyseret kasein (korte peptider og frie aminosyrer). Forsøgene er foretaget med kontrolleret foderindtag (pair-feeding) og løbende bestemmelse af kropsvægt. Ved terminering er blod opsamlet ligesom væv (lever, hvidt og brunt fedtvæv, skeletmuskel og hjerte) er udtaget til gen-ekspressionsanalyser, ex vivo bestemmelser af fedtsyreoxidations-kapacitet og histologi. Leverprøverne er ydermere anvendt til lipidanalyser. Plasma/serum er anvendt til biokemiske analyser af metaboliske parametre. Urin, fæces og blod er anvendt til metabonomics analyser (WP5) og fæcesprøver er desuden anvendt til analyse af tarmmetagenomet (WP4). Endelig er der udført fysiologiske tests (glukose tolerance test og oral lipid tolerance test) på et separat sæt af mus. Resultaterne af disse forsøg er publiceret i 3 artikler + 1 manuskript indsendt til Plos One. Basalt har vi kunne vise at indtaget af hydrolyserede mælkeproteiner øger energiomsætningen i mus og rotter gennem en øget forbrænding af fedt i fedtvæv gennem en såkaldt afkobling af mitochondriernes respiration. Vi har desuden gennem analyser af metabolitter i urinen vist at indtag af valleprotein har en slankenmde effekt gennem en øget udskillelse af metabolitter fra den såkaldte citronsyrecyklus/trikarboksylsyrecyklus. Lillefosse H. et al.: Hydrolyzed Casein Reduces Diet-Induced Obesity in Male C57BL/6J Mice J Nutr : Yde C.C. et al.: Multi-block PCA and multi-compartmental study of the metabolic responses to intake of hydrolysed versus intact casein in C57BL/6J mice by NMR-based metabolomics Metabolomics 2014 DOI: /s Lillefosse H. et al.: Urinary Loss of Tricarboxylic Acid Cycle Intermediates as Revealed by Metabolomics Studies An Underlying Mechanism to Reduce Lipid Accretion by Whey Protein Ingestion? J Proteome Res 2014 DOI: /pr500039t Clausen M.R. et al.: The effects of hydrolyzed versus intact casein feeding on the urinary metabolome and liver lipids in obesity prone C57BL/6J mice indsendt to PloS One. Desuden har den PhD stipendiat, Haldis Lillefosse, der var tilknyttet projektet i 2012 forsvaret sin PhD afhandling med titlen Dietary protein Effect of amount, source and form on development of diet-induced obesity. WP2. BIO-UoC. Cellular model systems, signaling and gene expression I forbindelse med forsøgene i WP1 er der udført analyser af genekspression ved hjælp af RT-qPCR og Solexabaseret Digital Gene Expression. Desuden er der gennemført analyser af ændringer i protein med tilhørende netværksanalyser for at identificere mulige pathways, der er differentielt påvirket af de forskellige diæter. En del af dette arbejde indgår i artiklerne nævnt under WP1. Dette har bidraget til den molekylære forståelse af effekterne på indtag af mælkeproteiner og resultaterne er anvendt i artiklerne nævnt under WP1. PhD stipendiat Kamil Borkowski, der var tilknyttet projektet, har i 2013 forsvaret sin PhD afhandling med titlen The interplay between cyclic AMP and insulin during obesity development. WP3. HN-KU. Effects of calcium and human intervention Projekt 1 Delprojekt 1A Mælkeminerals effekt på blod lipidprofilen og fækal fedt udskillelse Studiet blev udført som et interventionsforsøg på 24 grise. I en periode på 10 dage blev grisene vænnet til en høj fedt diæt (11 E %), hvorefter de blev randomiseret til enten mælkemineral (Capolac ) eller placebo (kartoffelstivelse) i 14 dage. I forhold til placebo gruppen, så havde mælkemineral gruppen en signifikant 4

6 mindre øgning af total-kolesterol (11 %; p = 0,004) og LDL-kolesterol (13 %; p = 0,03) over forsøgsperioden. Desuden havde mælkemineral gruppen en øget fækal fedtudskillelse (31 %; p = 0,04) i forhold til placebo gruppen, og den fækale fedtudskillelse var korreleret med fækal kalciumudskillelse (P < 0,0001). Studiet er publiceret (Lorenzen et al, BJN 2014) Delprojekt 1B Baseret på resultaterne fra WP1, besluttede projektgruppen at ændre studiedesignet, således at vi har testet effekterne af intakt valleprotein, intakt kasein og hydrolyseret kasein på energiforbrænding og appetit over 24 timer. Calcium udgik af studiet. Studiet blev udført som et interventionsstudie, hvor 24 raske mænd og kvinder i alderen år hver gennemgik i alt 3 interventionsbesøg i et respirationskammer. Studiet var et overkrydsningsforsøg, hvor effekten af 3 forskellige proteiner (intakt kasein, hydrolyseret kasein og intakt valleprotein) på energiforbrændingen og appetitreguleringen blev undersøgt. Energiforbrændingen samt substratoxidationer blev målt over 24 timer i et respirationskammer og appetit blev vurderet ud fra visuelle analoge skalaer (VAS), ad libitum energiindtag, appetitregulerende hormoner og en 24-timers kostregistrering. Proteinsupplementerne blev serveret som shakes til morgen, middag og aften. Studiet viste at der ingen forskel er på appetit og energiforbrænding mellem intakt valleprotein, intakt kasein og hydrolyseret kasein. Modsat observerede vi at valleprotein påvirker en højere fedtoxidation og lavere kulhydratoxidation end hydrolyseret kasein vurderet ud fra den respiratoriske kvotient. Disse data understøttes af respons i fede frie syre, som var højere efter intakt valleprotein sammenlignet med hydrolyseret kasein. Vi observerede ingen forskellige i insulin respons, men glukose var højere efter intakt kasein sammenlignet med hydrolyseret kasein. Studiet er afsluttet juli Studiet er genindsendt til BJN (Bendtsen et al, genindsendt 2014) Projekt 2 Kost indtag og fedtudskillelse - et observationelt studie (KIFU) Studiets primære formål er, at undersøge sammenhængen mellem habituelt kalciumindtag og fækal fedtudskillelse hos overvægtige og normal vægtige voksne, samt at undersøge om der er en sammenhæng mellem indtaget af kalciumindtag og kolesterol koncentrationen i blodet. I studiet blev 158 deltagere inkluderet hvoraf 139 gennemførte. Deltagerne har registreret deres kost i 7 dage samt opsamlet urin og fæces i henholdsvis 2 og 5 dage. Ved afslutningen af forsøget blev der taget blodprøver. Der inkluderes resultater fra et yderligere studie, som har kørt parallelt med KIFU, hvor vi ved baseline har indsamlet de samme oplysninger og biologiske prøver som i KIFU, hvilket øger den statistiske styrke. Således bliver hovedartiklen baseret på resultater fra 191 deltagere. Prøver fra blod, samt urin- og fæcesopsamling er blevet analyseret i løbet af og de sidste analyser er afsluttet marts På nuværende tidspunkt er den antropometriske karakteristik (alder, højde, vægt, BMI), samt blodtryk og blod lipidprofil af deltagerne fuldført, mens resultaterne fra de sidste analyser er ved at blive analyseret. Artiklen indsendes medio 2014 (Kjølbæk et al). Yderligere resultater inkluderer validering af fødevarefrekvensskemaet (FFQ), som blev brugt ved inklusion af deltagerne. Der foreligger en validering af et lignende FFQ fra 1998, som er valideret på børn, men med det store datamateriale fra dette forsøg vil det være muligt at foretage en ny validering at det anvendte FFQ på voksne. FFQ bruges til hurtigt at estimere deltagernes habituelle kalciumindtag og anvendes i mange studier af mejeriprodukter. Da studierne primært udføres med voksne (ofte overvægtige) vil det have stor relevans for fremtidige studier at validere skemaet, hvis man f.eks. vil rekruttere deltagere som har et lavt eller høj kalciumindtag. Artiklen forventes indsendt i Projekt 3 Effekt af mælk og ost på fækal fedtudskillelse og lipidprofil (MOFF) Formålet var at undersøge effekten af fødevarematrix i mejeriprodukter på fækal fedtudskillelse, lipidprofil og appetit. Studiet var et interventionsforsøg på 15 raske mænd i alderen år, der hver gennemgik i alt 3 interventionsperioder af 14 dages varighed. Designet var et overkrydsningsforsøg, hvor effekten af 3 forskellige kosttyper på fedt- og energifordøjelighed, lipidprofil og appetit undersøges. Forsøgspersonerne blev randomiseret til rækkefølgen af de 3 perioder, hvor forsøgspersonerne dagligt indtog en kontrolleret standardiseret kost med samme fedtindhold og fedtsyresammensætning (kontrol: 500 mg Ca; mælk: 1700 mg Ca; ost: 1700 mg Ca).. I hver interventionsperiode opsamlede forsøgspersonerne fæces fra dag 10-14, urin på dag 14, fasteblodprøver blev taget før og efter hver periode og appetitfølelse undersøges løbende. Alle 15 forsøgspersoner gennemførte hele studiet. Resultaterne viste, at den fedt-inducerede stigning i total og LDL kolesterol var mindre med mælke-baseret kost (hhv. 0,57 ± 0,13 og 0,53 ± 0,11 mmol/l) (P < 0,01) og ostebaseret kost (hhv. 0,41 ± 0,15 og 0,47 ± 0,12 mmol/l) (P < 0,05) sammenlignet med kontrolkosten (hhv. 0,89 ± 0,12 og 0,84 ± 0,11 mmol/l). Fedtudskillelsen steg mere under indtagelse af en kost baseret på mælk (5,2 ± 5

7 0,4 g/d) og ost (5,7 ± 0,4 g/d) end med kontrolkosten (3,9 ± 0,3 g/d) (P < 0,001). Vi kan konkludere at sammenlignet med en fedt-rig kontrolkost, mindsker både en mælke- og oste-baseret kost stigningen i total og LDL kolesterol og forårsager en øget fedtudskillelse. Dog sås ikke signifikante forskelle mellem kost baseret på mælk og ost, der indeholdt samme mængde kalcium. Således synes fødevarematrix ikke i udtalt grad at påvirke fedtudskillelse og lipidprofil, mens kalcium-indholdet formentlig forklarer de observerede effekter. Studiet er publiceret (Sørensen et al, AJCN 2014). WP4. BIO-KU & BGI-Shenzhen. Metagenome and transcriptome analyses. I forbindelse med forsøgene i WP1 er der gennemført et stort antal genexpressionsanalyser ved hjælp af RTqPCR kombineret med mere globale analyser ved hjælp af Solexa-baseret Digital Gene Expression. De opnåede resultater har givet indsigt i mulige molekylære mekanismer, der ligger under de metaboliske ændringer, der er fundet i forbindelse med arbejdet i WP1, og indgår i de to artikler, der er nævnt under WP1. Der er gennemført dyb metagenomsekventering af fæcesprøver fra 184 mus, primært C57BL/6J (følsom for diæt-induceret fedme) og SV129 (resistent overfor diæt-induceret fedme), men også andre musestammer indgå i kataloget. I alt er der identificeret 2.6 mio. gener i populationerne af tarmbakterier. Resultaterne er præsenteret ved internationale møder og har ført til øget internationalt samarbejde med henblik på også at udarbejde en chip til metagenom ekspressionsanalyser. Det bioinformatiske analysearbejde har været ganske omfattende. Resultaterne viser hvorledes leverandør og det eksperimentelle laboratorie har afgørende indflydelse på musenes tarm-mikrobiota, og har samtidigt vist at der er meget lille sekvensmæssigt sammenfald mellem de 2.6 gener, vi har påvist i musemikrobiomet og de gener vi har identificeret i det human tarm-mikrobiome. Når man imidlertid sammenligner funktionerne af de fundne gener er der et meget stort sammenfald, og kun ganske få funktioner, der er specifikke for henholdsvis mus og menneske. I et andet studie, hvor vi har sammenlignet mikrobiomet i C57BL/6J og SV129 mus har vi påvist en bakterieklasse, der er associeret med fedme og en, der er associeret med slanke mus. En mulig kausal ssammenhæng bliver nu undersøgt. To artikler er ved at blive sammenskrevet, den ene omhandler således den første omfattende beskrivelse af muse-metagenomet, mens den anden beskriver de ændringer i tarm-metagenomet, der observeres i forbindelse med diæt-induceret fedme. Begge arbejder blev præsenteret ved den internationale MetaHIT konference i Paris i foråret 2012 og ved Benzon Symposiet i August 2012 i København, i november 2010 ved 5th International Conference of Genomics, Shenzhen, Kina, og i november 2012 ved 7th International Conference of Genomics, Hong Kong. WP 5. IFK-AU metabonomics Analyser af blod og urin opsamlet fra mus fodret med kasein eller valleprotein. Ved NIFES er der som beskrevet under WP1 gennemført studier med mus fodret med enten kasein eller valleprotein. Efterfølgende er der ved IFK-AU blevet udført højtopløselige proton NMR spektroskopi og LC- MS analyser på blod- og urinprøver. Dataene er blevet analyseret ved hjælp af multivariat dataanalyse. Principal component analyse (PCA) viser en gruppering af både urin- og blodprøverne svarende til diæt (kasein versus valle), hvilket afslører, at der er ændringer i metabolitprofilerne afhængig af om musene som proteinkilde spiser enten kasein eller valleprotein. Efterfølgende er der arbejdet intenst med identifikation af de metabolitter, der ligger til grund for en differentiering af urinprøver fra mus fodret hhv. valle og kasein i LC-MS dataene. Dette viste, at metabolitter i TCA cyklus i høj grad bidrog til den observere effekt svarende til at fodring med valleprotein medfører ændringer i TCA cyklus. En stor del af dette arbejde indgår i to artikler beskrevet under WP1. Analyser af blod og urin opsamlet fra mus fodret med intakt eller hydrolyseret kasein Som beskrevet under WP1 er der ved NIFES udført studier med mus fodret med enten intakt eller hydrolyseret kasein, og der er lavet NMR-baseret og LC-MS baseret metabonomics analyser på urinprøver fra disse mus. PCA analyse af LC-MS viser en klar og meget overbevisende gruppering af prøverne afhængig af om musene har fået intakt eller hydrolyseret kasein svarende til en stor effekt af hydrolysering på respons detekteret ved LC-MS analyse af urin. LC-MS analyserne detekterer over 1000 metabolitter i urinen, og der lagt intensivt arbejde i at identificere de metabolitter, der varierer som funktion af interventionen, bl.a. ved fragmenteringsstudier. På baggrund af dette arbejde, er det lykkes at identificere, at mange af metabolitterne tilhører gruppen af konjugerede glukuronsyre, sulfat og glycin derivater fra fase II metabolisme. Effekten på 6

8 fase II metabolisme formodes at kunne kobles til effekter på kulhydrat og aminosyre metabolisme, og de spændende resultater er sammenskrevet i et manuskript der er submittet april Udover NMR analyser på blod og urin, er der også arbejdet med NMR analyser af vævsprøver og fæcesprøver fra musene fodret med intakt eller hydrolyseret kasein. NMR dataene fra blod, urin, lever, nyre, muskelvæv, milt og fæces er blevet analyseret ved avancerede multivariate dataanalyse teknikker baseret på multiblok, der formår at ekstrahere information fra data på tværs af prøvetype. Vi var i stand til at vise, at ved at anvende denne avancerede dataanalyse, kunne vi i med større konfidens påvise effekter af fodringen end ved at analysere de forskellige prøvetyper separat, og den metaboliske tolkning blev også forbedret. Disse resultater er publiceret i artiklen: Yde, C.C.; Clausen, M.R.; Ditlev, D.B.; Lillefosse, H.H.; Madsen, L.; Kristiansen, K.; Liaset, B.; Bertram, H.C.. Multi-block PCA and multi-compartmental study of the metabolic responses to intake of hydrolysed versus intact casein in C57BL/6J mice by NMR-based metabolomics. Metabolomics, (DOI /s ) Analyser af blodprøver opsamlet fra mennesker efter styrketræning og indtag af kasein eller valleprotein drik Der er lavet NMR-baseret metabonomics analyser på blodprøver fra et forsøg, der er udført på Bispebjerg Hospital i et samarbejde med Søren Reitelseder. I dette forsøg indgik der 17 raske unge mænd, der udførte 1 times styrketræning og derefter indtog enten kasein eller valledrik. Efterfølgende blev der opsamlet blodprøver op til 370 min efter træningen. Ved hjælp af metabonomics analyserne var det muligt at se de dynamiske fluktationer i metabolitterne alanine, β-hydroxybutyrate, for-grenede aminosyrer, kreatin, glukose, glutamin, glutamat, histidine and tyrosin som funktion af tid, men det var ikke muligt at identificere nogen ændringer, der var specifikke for enten kasein eller valle. Resultaterne er blevet sammenskrevet i en videnskabelig artikel, der er blevet publiceret, Yde, et al. (2013). Metabonomic Response to Milk Proteins after a Single Bout of Heavy Resistance Exercise Elucidated by 1H Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy. Metabolites 3, WP 6 DCE-AUH: Epidemiologiske analyser Studiet af indtag af ruminante transfedtsyrer og ændringer i antropometri baseret på data fra Kost, Kræft og Helbred kohorten er afsluttet og publiceret. Et manuskript omhandlende et studie af transfedtsyrer i fedtvæv og ændringer i antropometri i den samme kohorte er ved at blive færdiggjort. Analyserne af indtag af mælkeproteiner og ændringer i vægt og taljeomkreds er påbegyndt i januar PhD projektet er endnu ikke afsluttet. Uddannelse og internationale samarbejder PhD stipendier tilknyttet projektet blev opslået internationalt og i alt 5 PhD studerende blev ansat (en fra Norge, en fra Polen og tre fra Danmark). Yderligere 4 PhD studerende og 2 postdocs finansieret fra andre kilder har yderligere deltaget i projektet. Desuden har 5 medarbejdere ved BGI-Shenzhen arbejdet med de metagenomiske sekventeringer og analyser, ligesom en postdoc ved Biologisk Institut har arbejdet i Professor Michiel Kleerebezem s laboratorie ved Wageningen Universitet, Holland, i forbindelse med arraybaserede analyser af musemetagenomet. Endelig skal det fremhæves at en PhD studerende (WP2) og en PhD studerende (WP5) har været på studieophold ved NIFES, Bergen (WP1) som et led i udviklingen af projektet. En PhD (WP2) studerende har desuden været på et 6 måneders studieophold ved Associate Prof. Fawaz G. Haj, UC- Davis. Endvidere har er der gennem projektet indledt samarbejder med Prof. Michael Kjærs gruppe Bispebjerg hospital., Assoc. Prof. John Newman og PhD student Alison Keenan, UC-Davis (Metabolomics, Alison Keenan blev efterfølgende afsat som postdoc ved Biologisk Institut, Københavns Universitet). Endelig skal det fremhæves at der generelt - mellem de involverede PhD studerende og postdocs har været en tæt og frugtbar interaktion. To PhD studerende har afsluttet deres studier: Haldis Lillefosse, forsvarede i 2012 sin PhD afhandling med titlen Dietary protein Effect of amount, source and form on development of diet-induced obesity, og 7

9 stipendiat Kamil Borkowski, forsvarede i 2013 sin PhD afhandling med titlen The interplay between cyclic AMP and insulin during obesity development. Betydning for mejerisektoren og afledte projekter Projektet har give ny viden om hvorledes mælkeprodukter og forarbejdede mælkeproteiner påvirker metabolisme og energiomsætning viden der vil være af betydning for fremtiding ernæringsmæssig rådgivning og eventuelt udviklingen af nye mejeriprodukter. Projektet har endvidere fungeret som spirngbræt for et nye strategisk projekt omhandlende mælkeprodukter, F I A F: Milk in regulating lipid metabolism and overweight. Uncovering milk s ability to increase expression and activity of fasting-induced adipose factor, og endvidere tjent til at udbygge og intensivere samarbejdet mellem de involverede partnere og mejerisektoren. Foredrag DSF Temamøde, København, 26. marts 2009, Karsten Kristiansen: Mælkeprodukters sundhedsfremmende virkning Novum meeting, Stockholm, 27. Oktober, 2009, Karsten Kristiansen: Macronutrient interactions controlling adipose tissue development and energy homeostasis DSF milk projekter, fællesmøde, København, januar, 2010, Karsten Kristiansen: Health promoting effects of milk-derived products, Overview and metagenomics Foods for Health Workshop: Foods for Health Institute, UC Davis and Centre for Advanced Food Studies, Denmark, København juni, 2010, Karsten Kristiansen: The gut microbiota as a regulator of energy homeostasis ICG5, Shenzhen, 17. november, 2010, Karsten Kristiansen: Mouse energy homeostasis and the gut metagenome Mejeriforskningens Dag, Billund, 17. marts 2011 Karsten Kristiansen: Helsefremmende effekter af mælkebaserede produkter, Mælkebaserede produkter som regulator af fedtforbrænding ikke alle kalorier er lige Benzon Symposium, København, 30. August 2012,Karsten Kristiansen: Dietary modulation of the mouse gut microbiota and regulation of energy homeostasis ICG 7, Hong Kong, 30. november 2012, Karsten Kristiansen: Dietary Modulation of the Mouse Gut Microbiota and Regulation of Energy Homeostasis USDA, UC-Davis, LMC First International Workshop Diet & Human Health: The inputs to Phenotype, from Genetics to Food choices, Washington DC, 30. april 2012 Karsten Kristiansen: The human genome meets the modern environment MFF styregruppemøde Axelborg, København 10. maj, 2012, Karsten Kristiansen: Health promoting effects of milk-derived products Mejeriforskningens Dag, Billund 11. april 2013, Karsten Kristiansen: Tarmens bakterier og deres betydning for menneskets sygdomme Desuden har projektet været præsenteret gennem posters ved flere nationale som internationale møder. 8

10 Publikationer og manuskripter under udarbejdelse Hansen CP, Berentzen TL, Halkjaer J, Tjonneland A, Sorensen TI, Overvad K, Jakobsen MU. (2012). Intake of ruminant trans fatty acids and changes in body weight and waist circumference. Eur J Clin Nutr 66, Yde, C.C., Ditlev, D.B., Reitelseder, S. & Bertram, H.C Metabonomic Response to Milk Proteins after a Single Bout of Heavy Resistance Exercise Elucidated by 1 H Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy. Metabolites 3, Lillefosse, H.H., Clausen, M.R., Yde, C.C., Ditte B. Ditlev, D.B., Zhang3, X., Du, Z.-Y., Bertram, H.C., Madsen, L., Kristiansen, K. & Liaset, B. (2014). Urinary Loss of Tricarboxylic Acid Cycle Intermediates as Revealed by Metabolomics Studies An Underlying Mechanism to Reduce Lipid Accretion by Whey Protein Ingestion? J. Proteome Res., in press. Lillefosse, H.H., Du, Z.-Y., Ditlev, D.B., Thorsen, F.A., Madsen, L., Kristiansen, K. & Liaset, B. (2013). Hydrolyzed casein reduces diet-induced obesity in male C57BL/6J mice. J. Nutrition, 143, Bendtsen, L.Q., Lorenzen, J.K., Bendsen, N.T., Rasmussen, C., Astrup, A. (2013). Effect of dairy proteins on appetite, energy expenditure, body weight, and composition: a review of the evidence from controlled clinical trials. Adv Nutr. 4, Soerensen, K.V., Thorning, T.K., Astrup, A., Kristensen, M. & Lorenzen, J.K. (2014). Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr. Mar 12. [Epub ahead of print]. Lorenzen, J.K., Jensen, S.K., Astrup, A. (2014). Milk minerals modify the effect of fatintake on serum lipid profile: results from an animal and a human short-termstudy. Br J Nutr. 111, Bendtsen, L.Q., Lorenzen, J.K., Gomes, S., Liaset, B., Holst, J.J., Ritz, C., Reitelseder, S., Sjødin, A.M. & Astrup, A. (2014) Effects of hydrolysed casein, intact casein and intact whey protein on energy expenditure and appetite regulation A randomized, controlled, cross-over study. Resubmitted to BJN Kjølbæk, L., Larsen, L.H., Lorenzen, J.K. & Astrup, A. Effects of habitual calcium intake on fecal fat excretion and blood lipid profile. In preparation Xiao, L. Sonne, S.B., Qin, J., Wang, J., Erlich, S.D.., et al. Madsen, L., Kristiansen, K. A catalog of the mouse metagenome. (2014). In preparation. Sonne, S.B., Qin, J., Wang, J., Erlich, S.D.., Madsen, Kristiansen, K et al. Dietary modulation of of the mouse metagenome. (2014). In preparation 9

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

En blodprøve kan afsløre den rette diæt En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

på afdækning af mælk og mælkekomponenters indflydelse på human sundhed. Projektet består af fire delprojekter:

på afdækning af mælk og mælkekomponenters indflydelse på human sundhed. Projektet består af fire delprojekter: Page 1 of 6 Mejeriforeningen Skræddersyet mælk og human sundhed Periode: 1. januar 2008 til 31. december 2010 Budget: 39.334.279 kr., heraf ansøges 5.037.979 kr. fra Mælkeafgiftsfonden (totalbudget) Intern

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut

Læs mere

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014 Opus Topmøde - Krogerup Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne Onsdag 10. September 2014 Thomas Meinert Larsen Lektor Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Sanne

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Alle kalorier er lige - men nogle kalorier er mere lige end andre eller Hvorfor feder nogle kalorier mindre end andre?

Alle kalorier er lige - men nogle kalorier er mere lige end andre eller Hvorfor feder nogle kalorier mindre end andre? Alle kalorier er lige - men nogle kalorier er mere lige end andre eller Hvorfor feder nogle kalorier mindre end andre? Karsten Kristiansen Genomics and Molecular Biomedicine Biologisk Institut København

Læs mere

Fremtidens fødevareforskning

Fremtidens fødevareforskning Ernæring & Idræt Fremtidens fødevareforskning Arne Astrup, Institutleder, professor, dr.med. Institut for Human Ernæring/Institut for Idræt Sted og dato Dias 1 Ernæring & Idræt Statslige forskningsmidler

Læs mere

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra

Læs mere

OPUS Skolemadsprojekt

OPUS Skolemadsprojekt OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske

Læs mere

Er der plads til smør i en sund kost?

Er der plads til smør i en sund kost? SLUTRAPPORT Er der plads til smør i en sund kost? Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2017 Page 1 of 17 Final report for collaborative projects funded via the Danish Dairy Research Foundation (DDRF) 1.

Læs mere

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945

Læs mere

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion?

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? A. Gene'sk be'nget spredning i befolkningens insulinfølsomhed D. Hverdagslivs- udfordringer for fysisk ak'vitet Projekt FINE 64 overvæg'ge mænd B.

Læs mere

Afslutningsrapport. Mejeriprodukter kalciums betydning for legemsvægten Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr Juli 2004

Afslutningsrapport. Mejeriprodukter kalciums betydning for legemsvægten Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr Juli 2004 Afslutningsrapport Mejeriprodukter kalciums betydning for legemsvægten Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr. 2004-61 Juli 2004 Mejeribrugets ForskningsFond AFSLUTNINGSRAPPORT FOR PROJEKTET Mejeriprodukter

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Fysisk aktivitet i for et langt og sundt liv Projekt FINE

Fysisk aktivitet i for et langt og sundt liv Projekt FINE Fysisk i for et langt og sundt liv Lektor, læge Bente Stallknecht, ph.d., dr.med. Biomedicinsk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fine.ku.dk Dias 1 Slidgigt gg Åndedrætsbesvær Galdesten Nedsat

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Pro- og præbiotika, mikrobiota og livsstilssygdomme

Pro- og præbiotika, mikrobiota og livsstilssygdomme SLUTRAPPORT Pro- og præbiotika, mikrobiota og livsstilssygdomme Mejeribrugets ForskningsFond MAJ 2014 Pro- og præbiotika, mikrobiota og livsstilssygdomme (afsluttende rapport) Projektperiode: 09/2011 12/2013

Læs mere

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,

Læs mere

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 16.00 Velkommen 16.05 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater 16.30 Hvad viser mine

Læs mere

KOST OG MEDICIN. Vægttab på 8 uger. Kost & Medicin

KOST OG MEDICIN. Vægttab på 8 uger. Kost & Medicin 11.1-11.2 Arne Astrup BEHANDLING AF FEDME STATUS OG PERSPEKTIVER KOST OG MEDICIN Kost & Medicin Arne Astrup Institut for Human Ernæring Hvad er status lige nu for behandling af fedme med kost og medicin?

Læs mere

Mælkefedt, -proteiner og det metaboliske syndrom (DairyHealth)

Mælkefedt, -proteiner og det metaboliske syndrom (DairyHealth) SLUTRAPPORT Mælkefedt, -proteiner og det metaboliske syndrom (DairyHealth) Mejeribrugets ForskningsFond MAJ 2016 Side 1 af 18 Slutrapport for samarbejdsprojekter under Mejeribrugets ForskningsFond (MFF)

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?

Læs mere

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010 OPUS Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost 25. marts 2010 Arne Astrup Professor, Dr. Med. Institutleder for Institut for Human ernæring og Centerdirektør

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Helbredseffekt af højt indtag af ost betydning af fermenteringsmetode

Helbredseffekt af højt indtag af ost betydning af fermenteringsmetode SLUTRAPPORT Helbredseffekt af højt indtag af ost betydning af fermenteringsmetode og fedtindhold Mejeribrugets ForskningsFond MAJ 2017 Side 1 af 26 Slutrapport for samarbejdsprojekter under Mejeribrugets

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Mælkekomponenter og metabolisk syndrom

Mælkekomponenter og metabolisk syndrom SLUTRAPPORT Mælkekomponenter og metabolisk syndrom Mejeribrugets ForskningsFond NOVEMBER 2013 Afslutningsrapport til Mejeribrugets Forskningsfond MÆLKEKOMPONENTER OG METABOLISK SYNDROM 1 Projektets Titel

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger

Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger MAPP-konference 2007 Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger Merete Myrup Christensen 13. november 2007 Agenda Kort om Arla Foods Hvad er sundhed? Hvilken rolle har mælk? Udfordringer Løsninger?

Læs mere

OPUS et nyt sundhedsparadigme?

OPUS et nyt sundhedsparadigme? OPUS et nyt sundhedsparadigme? Arne Astrup Professor, dr.med. Institutleder. Centerdirektør for OPUS New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Danish Draft boards! New Nordic Diet Konference, 16.

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

ME naturvidenskabeligt set

ME naturvidenskabeligt set Myalgisk Encephalomyelitis (G93.3) ME naturvidenskabeligt set ME FORENINGEN Figur ref. 1 Tusindvis af naturvidenskabelige artikler viser, at ME er en kompleks fysisk sygdom, der påvirker adskillige områder

Læs mere

Neutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad

Neutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad Neutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad Professor i intern medicin for familiedyr, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECVCN Institut for Klinisk Veterinærmedicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Kost og kræft - sandheder og myter

Kost og kræft - sandheder og myter Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter

ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter Ulla Hass, Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret?

Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret? Dias 1 Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret? Udvalgte indsigter fra GO-ACTIWE-studiet Jonas Salling Quist, Ph.d., post doc Biomedicinsk Institut, KU Jonas Winther, Ph.d. SAXO

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Underernæring på hospitaler 4 ud af 10 patienter er i ernæringsmæssig risiko Kun 50% får dækket deres mindstebehov for energi og

Læs mere

Patient info studie1. Skrevet af Administrator Mandag, 20. juni 2011 19:22 - Senest opdateret Søndag, 11. marts 2012 07:08

Patient info studie1. Skrevet af Administrator Mandag, 20. juni 2011 19:22 - Senest opdateret Søndag, 11. marts 2012 07:08 Studie 1: Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabelige forsøg: Effekten af resveratrol på fedt-, muskel- og knoglevæv Videnskabeligt forsøg med afprøvning af om et kosttilskud kan forbygge følgesygdomme

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere