Social kortlægning. Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social kortlægning. Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner"

Transkript

1 September 2003 Social kortlægning af vilkår og rammer for indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked i Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner

2 INDHOLD Indledning og læsevejledning 3 Indledning...3 Læsevejledning...5 Sammendrag og anbefalinger 6 Sammendrag af kortlægningen med anbefalinger...6 Samlede anbefalinger til prioritering af indsatsområder...14 Afsnit 1. Erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal Erhvervsudviklingen Erhvervsfrekvens De generelle ledighedstal...22 Afsnit 2. Nøgletal og tendenser for hver af de fire kommuner Blaabjerg Kommune Blåvandshuk Kommune Helle Kommune Varde Kommune...52 Afsnit 3. Koordinationsudvalgets indsatsområder og målgrupper Forebyggelse og arbejdsfastholdelse Fleksjob Flygtninge og indvandrere Unge mellem 16 og 25 år Kvinder...78 Bilag 1: Datagrundlag 80 Bilag 2: Statistisk materiale fra kommunerne Tabeller for Blåbjerg Tabeller for Blåvandshuk Tabeller for Helle Tabeller for Varde

3 Indledning og læsevejledning Indledning Koordinationsudvalget for Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle har bedt Discus om at udarbejde en social kortlægning af vilkår og rammer for indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked i de fire kommuner. Formålet med kortlægningen er at give koordinationsudvalget et dækkende billede af fælles problemstillinger og at stille forslag til prioriteringer af indsatsområder. Kortlægningen er således et redskab til, at Koordinationsudvalget og hver af de fire kommuner kan få et samlet overblik over områder og målgrupper, der med fordel kan prioriteres i indsatsen fremover. Begrebet Det sociale kort er inspireret af en rapport fra Den Sociale Ankestyrelses fra år 2000 med titlen: "Det Sociale Danmarkskort". Det Sociale Danmarkskort år 2000 er udarbejdet på baggrund af udtræk fra Den Sociale Database og Danmarks Statistik. Rapporten præsenterer tal og tendenser for udvalgte forsørgelsesgrundlag for alle kommuner i landet med det formål dels at synliggøres generelle problemstillinger med relation til det rummelige arbejdsmarkeder, og dels at sætte fokus på prioriteringer, som lokale myndigheder foretager. I denne kortlægning redegøres for erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvensen og de generelle ledighedstal for Ribe Amt og de fire kommuner. Desuden analyseres tal og statistik på kontanthjælps-, sygedagpenge-, fleksjobog pensionsområdet i hver af de fire kommuner. Disse kvantitative data sammenholdes med kvalitative data baseret på interviews med nøglepersoner i kommunerne, hvor der er redegjort for hvorledes indsatsen er organiseret, for relevante samarbejdsrelationer; samtidig er der for hver af de fire kommuner udarbejdet en profil af grupper af personer på offentlig forsørgelse. Endelig redegøres for erfaringerne med to af Koordinationsudvalgets hovedindsatsområder; forebyggelse/arbejdsfastholdelse samt fleksjob, og for de tre målgrupper: Unge mellem 16 og 25 år; Flygtninge og indvandrere; Kvinder. Kortlægningens resultater er således baseret på eksisterende viden, som inden kortlægningen gik i gang var fordelt på flere forskellige personer og/eller afdelinger i hver af de fire kommuner. For nogle læsere vil dele af resultaterne i kortlægningen derfor være kendt stof. Med kortlægningen bliver eksisterende viden for nogle personer kendt viden nu til fælles viden for koordinationsudvalget. At producere fælles viden der kan handles på, er den sociale kortlægnings styrke. Fælles viden kan nemlig bidrage til at styrke koordinationsudvalgets mulighed for at løfte sin opgave som koordinationsudvalg. Et koordinationsudvalg har til opgave overordnet at medvirke til at sætte dagsordenen for at forebygge udstødelse fra det lokale arbejdsmarked og at fastholde og integrere personer på det lokale arbejdsmarked

4 Koordinationsudvalg skal, jævnfør Retssikkerhedslovens 23: følge og rådgive kommunalbestyrelserne om indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked (aktivering, opfølgende sygedagpenge, fleksog skånejob mv.) medvirke til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdspartnere i relation til den arbejdsmarkedsrettede indsats. Et koordinationsudvalg er billedlig talt 'en bro', som er spændt ud mellem kommunernes forvaltninger og det lokale arbejdsmarked. Udvalget skal medvirke til, at kommunerne og de relevante aktører på det lokale arbejdsmarked arbejder sammen om at øge beskæftigelsesmulighederne samt begrænse udstødelse fra arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalgets rolle kan illustreret ved nedenstående model. Udvikler samarbejdet Kommunale forvaltninger Følger og rådgiver forvaltningen Koordinationsudvalg Lokale arbejdsmarked Aktiverer eget bagland Modellen skal læses på den måde, at pilen fra koordinationsudvalget til de kommunale forvaltninger symboliserer udvalgets opgave med at følge, rådgive og inspirere forvaltningerne om opgaver inden for det rummelige arbejdsmarked. Pilen fra Udvalget til det lokale arbejdsmarked symboliserer udvalgsrepræsentanternes mulighed for at aktivere sit bagland i løsningsforslag og initiativer i forhold til opgaverne på det rummelige arbejdsmarked. Dobbeltpilen fra de kommunale forvaltninger til det lokale arbejdsmarked med koordinationsudvalget i midten er således et billede på, at koordinationsudvalget både skal medvirke til, at relevante aktører på det lokale arbejdsmarked inddrages i løsningen af opgaverne med det rummelige arbejdsmarked, og samtidig skal inspirere forvaltningerne til på bedste vis at tilrettelægge den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, der modtager forskellige sociale ydelser. Et koordinationsudvalgs indsats afhænger selv sagt af de aktuelle problemstillinger, der præger det lokale arbejdsmarked. Denne kortlægning giver koordinationsudvalget overblik og specifik viden om borgere på forskellige forsørgelsesgrundlag i de fire kommuner samt viden om samarbejdsrelationer til udvalgsmedlemmernes eget bagland

5 Læsevejledning Rapporten består af denne indledning og læsevejledning, efterfulgt af et kort sammendrag af hele kortlægningen med anbefalinger. Herefter følger et afsnit om udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i regionen, fire hovedafsnit hvor hver kommune behandles, og endelig et afsnit om eksisterende indsatsområder og målgrupper. I afsnit 1 præsenteres erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal for Ribe Amt og for de fire kommuner. I afsnit 2 præsenteres, i et selvstændigt afsnit for hver kommune, det aktuelle antal af kontanthjælpsmodtagere (hhv. aktiverede og passiv), sygedagpengemodtagere (over otte uger), fleks- og skånejob og førtidspensionister. For hvert forsørgelsesgrundlag redegøres for alder og kønsfordelingen og for tidligere forsørgelse. Desuden præsenteres en profil eller et "billede" af, hvilke personer det drejer sig om, med særlig fokus på de marginaliserede i kommunerne. Med marginaliserede menes borgere, som har været på offentlig forsørgelse i længere tid, og som man må formode, der skal gøres en ekstra indsats for, så de igen forlader offentlig forsørgelse. For hver kommune redegøres der desuden for samarbejdet mellem kommunen og lokale virksomheder, når det gælder indslusning af mere eller mindre arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, herunder evt. barrierer for samarbejdet AF om den beskæftigelsesmæssige indsats for delvist arbejdsmarkedsparate borgere, jf. ønsket om et enstrenget system i den nye beskæftigelsespolitik 'Flere i arbejde' A-kasserne og AF om sygedagpengeopfølgning for forsikrede ledige, som er i risiko for at havne i gråzonen mellem forsikringssystemets rådighedskrav og sygedagpengelovgivningens uarbejdsdygtighedskrav lægerne om brug af en delvis raskmelding af sygedagpengemodtagere som en metode til at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I afsnit 3 gives en samlet status for de udvalgte indsatsområder og målgrupper som koordinationsudvalget har haft som særlige indsatsområder: Forebyggelse og arbejdsfastholdelse Fleksjob Unge mellem 16 og 25 år Flygtninge og indvandrere Kvinder - 5 -

6 Sammendrag og anbefalinger Her præsenteres kort resultaterne af den sociale kortlægning samt en række anbefalinger til prioriteringer af indsatsområder. Anbefalingerne kan, i det omfang de efterleves, bidrage til at skærpe Koordinationsudvalgets eksisterende strategi og mål. Anbefalingerne retter sig desuden mod områder, hvor kortlægningen viser, at de enkelte kommuner kommer til kort med hensyn til indsatsen på kontanthjælps-, aktiverings-, sygedagpenge-, fleksjob- og pensionsområdet. Den sociale kortlægning er, som nævnt i indledningen, et redskab til etablering af en fælles forståelsesramme eller et samlet vidensgrundlag, der inspirerer til gode ideer og praktiske løsninger, som det samlede koordinationsudvalg eller de enkelte koordinationsudvalgsmedlemmer kan handle videre på. Sammendrag af kortlægningen med anbefalinger I sammendraget præsenteres de fire kommuner under et: erhvervsudviklingen persongrupper, der modtager forskellige sociale ydelser i kommunerne samarbejdsrelationer mellem kommunerne, virksomhederne og andre aktører. Desuden præsenteres Discus' anbefalinger til en prioritering i forhold til de enkelte målgrupper, indsatsområder og samarbejdsrelationer. De samme anbefalinger er desuden samlet under et umiddelbart efter sammendraget. Erhvervsudviklingen og beskæftigelsen i de fire kommuner Der er en forholdsvis stor andel beskæftigede inden for landbrug, handel og byggeindustri i de fire kommuner sammenlignet med beskæftigelsen i Ribe Amt. Der er desuden forholdsvis mange beskæftiget inden for turisterhvervet og inden for offentlig administration. De kommende år forventes faldende beskæftigelse inden for landbrug, gartneri og skovbrug, detailhandel og industri (ikke jern- og metalindustrien) stabil eller stigende beskæftigelse inden for jern- og metalindustrien, offshore industrien, bygge- og anlægsvirksomhed, hotel og restauration, rengøringsbranchen og turistindustrien. Beskæftigelsen i Ribe Amt har op gennem 90'erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig er ledigheden i amtet faldet markant, mest udtalt frem til 1999, hvor ledigheden lå på et stabilt lavt niveau

7 Der er i øjeblikket tendens til faldende beskæftigelse og stigende ledighed i regionen, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Forsikrede ledige. Det samlede antal fuldtidsforsikrede ledige i de fire kommuner er fortsat mindre end tilsvarende ledighed både på landsplan og i amtet. Den gennemsnitlige ledighedsprocent i de fire kommuner var i 2002 på 3,75%. Samme år var ledighedsprocenten i hele Ribe Amt på 4,3% og på landsplan 5,4%. Kontanthjælpsmodtagere. I første kvartal 2003 er antallet af personer der i en periode modtog kontanthjælp opgjort til i alt personer i de fire kommuner. Relativt flere mænd end kvinder modtager kontanthjælp, svarende til 666 mænd og 568 kvinder. Flertallet af kontanthjælpsmodtagerne, 700 personer, er i aktivering, mens 534 er på passiv kontanthjælp. Den gennemsnitlige varighed for aktiverede i de fire kommuner er 6,1måneder (med 9,3 måneder i Blåvandshuk, 5,5 i Blaabjerg, 5,6 måneder i Helle og endelig 4,0 måneder i Varde Kommune). Det skal dog bemærkes, at der er relative store sæsonudsving i antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne - fx er der typisk flere personer på kontanthjælp omkring sommermånederne, hvor mange unge forlader uddannelsesinstitutionerne. Sygedagpengemodtagere. I foråret 2003 var der i alt 544 personer i de fire kommuner, som modtog sygedagpenge i over otte uger. Heraf er hovedparten kvinder, svarende til 330 kvinder, og 214 er mænd. De primære årsager til sygemeldingerne er bevægeapparatlidelser, nedslidning af muskel og skelet, og sekundært depression eller anden psykisk lidelse. På baggrund af dette anbefales det at indsatsen for forsikrede ledige og for de ca. 700 aktiverede kontanthjælpsmodtagere retter sig mod brancher og virksomheder, hvor der forventes stabil eller stigende beskæftigelse fremover. Målgrupper for indsatsen Koordinationsudvalget har ønsket en status på indsatsen for: Unge mellem 16 og 25 år; flygtninge og indvandrere; og for kvinder, idet disse på forhånd er udpeget som særlige målgrupper for udvalget. Unge mellem år. Kortlægningen viser, at gruppen af unge med fordel kan opdeles i flere undergrupper således, at indsatsen kan målrettes disse. Der tegner sig følgende undergrupper: unge arbejdsmarkedsparate unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse unge ikke-arbejdsmarkedsparate. I alle fire kommuner er en del kontanthjælpsmodtagerne unge arbejdsmarkedsparate, som angiveligt kommer direkte fra gymnasiet eller anden uddannelse med - 7 -

8 forventning om at kunne "få en pause på kontanthjælp", inden de begynder på en videregående uddannelse eller et nyt job. De er således i uddannelsesforløb, og flere har kun minimal arbejdserfaring, men er typisk på vej til at finde deres plads på arbejdsmarkedet. For 1. og 2. kvartal 2003 er antallet af unge, der afbryder en ungdomsuddannelse i utide, opgjort til i alt 78 personer. En del unge afbryder ungdomsuddannelserne, fordi de erfarer, at mulighederne for praktikplads inden for den uddannelse, de har valgt, er for ringe, eller fordi de slet og ret opdager, at den valgte uddannelse "ikke lige er dem". Af de 78 unge der afbrød en ungdomsuddannelse i 2003 har ca. 2/3 "valgt forkert". Den sidste 1/3 afbryder uddannelsen fordi de tilsyneladende ikke er motiverede for uddannelse eller arbejde, og hvor familien og den sociale omgangskreds ikke bakker tilstrækkeligt op om, at de skal i nyt job eller uddannelse. Det er især den sidste målgruppe, de umotiverede, som ungdomsvejlederne og vejlederne på ungdomsuddannelserne påpeger, kræver en særlig indsats. Desuden er der i alle kommunerne en del unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De kommer typisk fra familier, hvor forældre og søskende ofte har eller har haft kontakt med kommunens socialforvaltning. Nogle er i psykiatrisk behandling i det øjeblik, de søger kontanthjælp. Det anbefales at kommunerne sikrer sig, at der er fokus på de unge arbejdsmarkedsparate, så de aktiveres i kortest mulig tid. at der rettes særlig fokus på de umotiverede, som har manglende sociale netværk, og som afbryder ungdomsuddannelserne. at kommunerne styrker samarbejdet med de psykiatriske behandlingsinstitutioner om de unge ikke-arbejdsmarkedsparate med psykiatriske problemer. Flygtninge og indvandrere. Hovedparten af de nyankomne flygtninge og indvandrere i kommunerne er fra Afghanistan eller Irak. De har generelt store problemer med at lære dansk, og mænd og kvinder har forskellig motivation for at komme i job. Mændene er generelt motiverede, og der er eksempler på, at de selv har fundet beskæftigelse på lokale arbejdspladser (fx på slagteri i Esbjerg). Kvinderne (og deres mændene) derimod er generelt uforstående over for kravet om, at raske kvinder som betingelse for kontanthjælp skal aktiveres og i job. Det skyldes angiveligt et familiemønster, hvor kvindens rolle er at passe hjem og børn, og hvor mandens rolle er at forsørge familien ved hjælp af et job. Mange nyankomne forventer derfor ikke, at kvinden på noget tidspunkt arbejder uden for hjemmet. Vurderingen fra kommunerne er, at en del nyankomne kvinder sygemelder sig, så de i første omgang fritages for aktivering. Kortlægningen viser, at der kun er meget sparsomme erfaringer med særlige indslusningsforløb for nyankomne på lokale virksomheder, fx sprogpraktik. De integrationsansvarlige og jobkonsulenterne i kommunerne vurderer desuden, at de store lokale virksomheder er skeptiske med hensyn til at indgå i et samarbejde - 8 -

9 med kommunen om sprogpraktik, idet virksomhederne angiveligt forventer gode danskkundskaber, inden de nyankomne kommer ud til virksomhederne. Det anbefales at virksomhederne inddrages tidligt i integrationsforløbet fx via sprogpraktik. Kvinder. Kortlægningen peger på, at der er to udsatte grupper blandt kvinder i de fire kommuner: unge kvinder, som er forsørgere eller eneforsørgere, og som oftest modtager kontanthjælp midaldrende kvinder, som modtager sygedagpenge. I alle fire kommuner nævnes unge kvinder, som er forsørgere / enlige forsørgere som særligt marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Nogle er tilflyttere fra andre kommuner, evt. har de tidligere haft ophold på et af amtets behandlingshjem og har efterfølgende bosat sig i kommunen. De har typisk været længere tid væk fra arbejdsmarkedet (måske aldrig været på arbejdsmarkedet) og er mere optaget af at udfylde forældrerollen end af at forbedre deres muligheder for at komme i job. Desuden er der en del midaldrende kvinder, som modtager sygedagpenge pga. bevægeapparatlidelse eller psykisk lidelse, evt. kombineret med langvarig ledighed. Nogle har arbejdet i fiskeindustrien og anden industri, men hovedparten af de sygemeldte kvinder kommer fra job i hjemmeplejen og rengøringsområdet. En del af de sygemeldte typisk midaldrende kvinder - er langvarigt ledige, som sygemeldes fra A-kassen i det øjeblik, de er ved at falde for tidsgrænsen for berettigelse til dagpenge. Der er efter sigende et udmærket samarbejde mellem sagsbehandlere i hhv. de fire kommuner og i hovedparten af A-kasserne, men der er også eksempler på det modsatte - at behandlerne har fokus rettet mod eget ansvarsområde, og at den sygemeldte ender i et tomrum mellem sygedagpengekontoret og A-kassen. Det anbefales at der iværksættes en mere langsigtet, erhvervsrettet indsats for unge enlige forsørgere, som modtager kontanthjælp. at samarbejdet mellem sagsbehandlere i hhv. kommunerne og A-kasserne styrkes med henblik på at forebygge, at den sygemeldte kommer til at "hænge mellem sygedagpenge og A-kassen", uden at parterne kan blive enige om den langsigtede indsats for den enkelte. Udover ovenstående målgrupper viser kortlægningen, at der er andre målgrupper, som er marginaliserede eller i risiko for marginalisering fra arbejdsmarkedet, og som koordinationsudvalget og kommunerne kan iværksætte en forstærket indsatsen for. I alle fire kommuner er der en del sæsonarbejdere med forskellige arbejdserfaringer; nogle har en forholdsvis stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Sæsonarbej

10 derne er, udover de tidligere omtalte unge med lidt arbejdserfaring, typisk personer over 35 år, som har været mange år på arbejdsmarkedet, og som mere eller mindre bevidst bruger kontanthjælpssystemet som forsørgelse i ledighedsperioder fremfor A-kassens forsikringssystem. Desuden er der i alle fire kommuner en del tidligere eller nuværende misbrugere. Nogle af dem er fra amtets behandlingsinstitution og har efter endt behandling bosat sig i én af kommunerne, evt. fordi de har opbygget et socialt netværk af andre tidligere/nuværende misbrugere. Mange er unge med en belastet social baggrund. Andre er tidligere/nuværende misbrugere, som har boet i kommunen i flere år, og som ikke virker motiverede for at påbegynde eller gennemføre misbrugsbehandling. Endelig er der en del mænd, der sygemeldes med stress og depressioner. Mange er offentligt ansatte pædagoger og lærere, der føler, at de ikke kan leve op til de stigende krav og forventninger på deres arbejdsplads. En del af personerne fra ovennævnte grupper, som er bosat i de tre yderkommuner (Blaabjerg, Blåvandshuk og Helle kommuner) har transport til og fra arbejdspladsen som barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Det anbefales at kommunerne indleder samarbejde med hhv. o lokale A-kasser mhp. at sæsonarbejdere forsikre sig mod ledighed o behandlingsinstitutioner mhp. at forstærke indsatsen for tidligere eller nuværende misbrugere o offentlige arbejdspladser mhp. at forstærke indsatsen for sygemeldte med stress og depression fra offentlige arbejdspladser. at udvalget opfordrer forvaltningerne i de fire kommuner til at koordinere kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere. Dels for at indsatsen for de nævnte målgrupper og undergrupper kan koordineres kommunerne imellem, og dels således at kommunerne kan udvikle viften af aktiveringstilbud tilpasset de enkelte målgruppers problem i forhold til arbejdsmarkedet. En særlig indsats kræver samarbejde Koordinationsudvalget skal som nævnt medvirke til at udbygge og vedligeholde samarbejdet mellem kommunerne, virksomhederne, de faglige organisationer, de praktiserende læger og andre relevante lokale aktører for at øge beskæftigelsesmulighederne samt begrænse udstødelse fra arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget har som tidligere nævnt iværksat en række virksomhedsrettede initiativer inden for forebyggelse og fastholdelse samt fleksjob. I forbindelse med kortlægningen har udvalget ønsket en status på samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne om forebyggelse og fastholdelse, fleksjob, og på samarbejdet mellem kommunerne og hhv. lægerne og AF

11 Forebyggelse og fastholdelse. Kortlægningen viser, at virksomhederne i de fire kommuner generelt kender til mulighederne for arbejdsfastholdelse, og at de benytter sig af disse. De kender således også til mulighederne for rundbordssamtale, delvis raskmelding og til dels til fleksjobordningen. Mulighederne for delvis raskmelding er kendt hos en del virksomheder, men der er også en vis skepsis forbundet med ordningen. Der hersker usikkerhed hos arbejdsgiverne om, hvilke muligheder og regler der er for fx ny sygemelding i forbindelse med delvis raskmelding. Desuden er der eksempler på, at en periode med delvis raskmelding kan være med til at skabe en forventning hos såvel den sygemeldte som hos arbejdsgiveren om, at vedkommende kan fortsætte på nedsat tid i fleksjob også efter hel raskmeldingen. En del sygedagpengemodtagere sygemeldes fra private virksomheder. Det drejer sig om rengøringspersonale, butiksassistenter og faglærte samt ufaglærte fra industrien (fx fiske- og metalindustrien). De sygemeldes primært med bevægeapparatlidelser eller arbejdsskader. Desuden er en del af de sygemeldte offentligt ansatte. Der peges på specifikke faggrupper såsom lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedsassistenter, hvoraf hovedparten sygemeldte pga. stress og depression evt. kombineret med bevægeapparatlidelse. Hos de private virksomheder er man ofte indstillede på at omplacere medarbejdere, der er i fare for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, fx ved at omlægge opgaver for medarbejdere. De fleste i kommunerne påpeger dog, at der fortsat er behov for at informere virksomhederne om arbejdsfastholdelse, fx at kommunen er en vigtig samarbejdspartner i tilfælde af sygefravær på arbejdspladsen, herunder hvorledes virksomhederne kan kontakte relevante medarbejdere i kommunerne. Hos offentlige arbejdspladser kniber det til gengæld med mulighederne for omplacering af sygemeldte medarbejdere jf. sociale kapitler i overenskomsterne. På de offentlige arbejdspladser er der således ikke samme muligheder for forebyggelse og fastholdelse, som der er på de private arbejdspladser. Nogle virksomheder er indstillet på indslusning på særlige vilkår. Her er det især de mindre og mellemstore virksomheder, som kommunerne samarbejder med, mens de større virksomheder opfattes som tilbageholdende og skeptiske. Årsagen hertil ligger i stigende specialisering og et meget højt arbejdstempo som følge af konkurrencen på arbejdsmarkedet. Kun få af de større arbejdspladser i alle fire kommuner virker positive over for tanken om at ansætte på særlige vilkår, mens der som nævnt er større chancer hos de mindre virksomheder, håndværksmestre og forretninger. Der er gode erfaringer med, at job/virksomhedskonsulenten kontakter virksomheder med udgangspunkt i en konkret sag, hvor en person på offentlig forsørgelse står for at skulle i praktik eller lignende. Det, at "have en konkret person med i tasken" som flere udtrykker det, er med til at sikre et godt match mellem virksomhed og den ledige. Virksomhedernes konkrete erfaringer med indslusningsforløb spiller en stor rolle for, om de er indstillede på at prøve indslusning på særlige vilkår eller anbefale det til andre virksomheder

12 Det anbefales, at udvalget overvejer følgende prioritering på de virksomhedsrettede initiativer Forebyggelse og fastholdelse at virksomhederne fortsat informeres om, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner i tilfælde af sygefravær på arbejdspladsen, herunder hvorledes virksomhederne kan kontakte relevante medarbejdere i kommunerne. at virksomhederne informeres om, hvilke muligheder der er for refusion i forbindelse med sygefravær ved delvis raskmelding, samt at det understreges, at delvis raskmelding ikke automatisk er første skridt på vejen til et fleksjob. at forebyggelse og fastholdelse sættes på dagsordenen, specifikt i industrien inden for rengørings- og butiksområdet at mulighederne for fastholdelse på offentlige arbejdspladser via sociale kapitler sættes på dagsordenen i alle kommunerne, specifikt inden for hjemmeplejen, lærer-, pædagog- og pædagogmedhjælper-området samt for social- og sundhedsassistenter. Indslusning at direkte henvendelser til virksomhederne prioriteres, og at antallet af henvendelser til virksomhederne øges. at der følges op på gode samarbejdsforløb, og at der evt. sker en formidling af de gode eksempler på vellykkede indslusningsforløb til virksomheder, man ønsker at komme i dialog med. Fleksjob. Der er pr. 1. september 2003 i alt 218 personer i fleksjob i de fire kommuner. Heraf er hovedparten i job på en offentlig eller privat arbejdsplads, svarende til 165 borgere, mens 46 borgere fortsat er på ledighedsydelse, fordi de venter på deres første fleksjob. Andre 7 er på ledighedsydelse mellem fleksjob, mens de holder ferie eller er på barsel. Der kan være flere forklaringer på, at ca. 1/4 af dem, som er visiteret til et fleksjob, fortsat er på ledighedsydelse uden at have været i fleksjob: dels at virksomhederne ikke kender til fleksjobordningen, dels at virksomhederne ikke finder fleksjobordningen tilstrækkelig attraktiv, og dels at personer i fleksjob ikke kommer frem til de virksomheder, hvor der kan være mulighed for oprettelse af fleksjob. I kommunerne vurderes det, at både ledere og medarbejdere i virksomhederne generelt er skeptiske over for brugen af fleksjob. Denne skepsis er tilsyneladende funderet i at mange især store virksomheder ikke kender nok til ordningen. Flere virksomheder er ligeledes utilfredse med den administration, der er forbundet med ordningen, fx at det løntilskud, som de modtager, udbetales bagud. Nogle ledere med personaleansvar har desuden påpeget, at det løntilskud, som

13 følger med fleksjobansættelser, sjældent svarer til de fleksjobansattes arbejdsevne. ne efterlyser således mere information til virksomhederne om, hvad fleksjobordningen går ud på. Informationen skal være med til at synliggøre over for såvel ledelsen som de ansatte, hvad et fleksjob er, og fx give eksempler på, hvilke skånehensyn der kan være forbundet med at være i fleksjob. Det anbefales at virksomhederne præsenteres for fleksjobordningen, og at der informeres på alle niveauer (ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte). Informationen skal være let tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker, gerne fulgt op med eksempler på konkrete fleksjobforløb. at kommunens service over for virksomhederne i forbindelse med administration og evt. øget sygefravær hos en fleksjobansat øges, således at utilfredshed hos virksomhederne (eller forventet besvær med fx administration) ikke bliver en barriere for oprettelse af fleksjob. at visitationen styrkes, og at det sikres, at der er korrekte snitflader i samarbejdet mellem sagsbehandlere, der visiterer til fleksjob og jobkonsulenter, der finder fleksjobbene. Udover ovenstående initiativer viser kortlægningen, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem kommunerne og deres samarbejdspartnere mht. den arbejdsmarkedsrettede indsats. Der samarbejdes mellem kommunerne og hhv. lægerne, A-kasserne og AF, men der er områder, hvor samarbejdet kan styrkes. Lægerne og medarbejdere i kommunerne samarbejder både i forbindelse med sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Samarbejdet med lægerne karakteriseres som udmærket. Der har fx flere steder været et systematisk samarbejde i form af dialogmøder mellem sagsbehandlere og læger. Møderne har betydet, at der generelt er en god tone mellem sagsbehandlere og lægerne. Det gælder især, når der samarbejdes med kommunens egne læger, og når samarbejdet omhandler sygedagpengemodtagere, der har job og skal arbejdsfastholdes. Dog peger flere på, at der er behov for yderligere dialog omkring ledige kontanthjælpsmodtagere, som sygemeldes fra aktivering. Det gælder især dialogen omkring brugen af lægeerklæringer hvor der er ønske om i stedet at kunne indkalde den sygemeldte til en opfølgningssamtale og at inddrage vedkommendes læge. Der anvendes delvis raskmelding i alle fire kommuner. Der er således gode eksempler på, at den sygemeldte lettere kommer i gang efter en længerevarende sygeperiode med en delvis raskmelding, fordi kontakten til arbejdspladsen bibeholdes. Der er fortsat behov for information til lægerne om brugen af delvis raskmelding, og der er ligeledes behov for, at lægen indgår i føromtalte dialog med virksomhederne og de ansatte om, hvad en delvis raskmelding indebærer. Det anbefales

14 at dialogen med lægerne omkring sygemeldte kontanthjælpsmodtagere styrkes. Fx ved at lægerne besøger aktiveringsstederne, så de kan få et indtryk af hvilke skånehensyn, der kan tages på aktiveringsværkstederne og i -projekterne. at lægerne inddrages i dialogen med virksomhederne om brugen af delvis raskmelding og om, hvad det indebærer for virksomheden AF samarbejder kun i begrænset omfang med de fire kommuner. Der er udarbejdet procedurer for, at alle straks-aktiverede kontanthjælpsmodtagere lægger deres CV ind i Jobdatabasen. Derudover anses det for almindeligt, at kommunens virksomheds- eller jobkonsulenter uformeldt kontakter en AF medarbejder med en forespørgsel om, hvorvidt der er langvarigt forsikrede ledige på vej fra AF til kommunens kontanthjælpssystem. Dette samarbejde er dog ikke systematiseret og i øvrigt aftagende, idet der i dag er færre, som overgår fra at være forsikret ledig til at være på kontanthjælp. Det er et generelt ønske hos alle fire kommuner (i en kommune et meget stærkt ønske), at AF bliver mere synlig i lokalområdet, og at kommunens jobkonsulent får mulighed for at samarbejde tættere med AF om aktiveringsindsatsen fremover. Der har bl.a. været afholdt møder på lederniveau mellem Varde Kommune og AF i Varde med henblik på at koordinere indsatsen mellem kommunen og AF yderligere. Helle og Blaabjerg har tilkendegivet ønske om at indgå i dette samarbejde. Det anbefales at det konkrete samarbejde mellem jobkonsulenterne i kommunerne og i AF om den arbejdsmarkedsrettede indsats for arbejdsmarkedsparate ledige koordineres og styrkes. Samlede anbefalinger til prioritering af indsatsområder På baggrund af erhvervsudviklingen og de generelle ledighedstal anbefales det at indsatsen for ledige og de ca. 700 aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de fire kommuner retter sig mod brancher og virksomheder, hvor der forventes stabil eller stigende beskæftigelse. På baggrund af forskellige grupper af unge mellem 16 og 25 år og deres forskellige problemer i relation til arbejdsmarkedet anbefales det at kommunerne styrker samarbejdet med de psykiatriske behandlingsinstitutioner om de unge ikke-arbejdsmarkedsparate med psykiatriske problemer. at der rettes særlig fokus på de umotiverede, som mangler sociale netværk, og som afbryder ungdomsuddannelserne. at kommunerne sikrer sig, at der er fokus på de unge arbejdsmarkedsparat, så de er i aktivering i kortest mulig tid

15 På baggrund af især flygtninge og indvandrer kvinders relation til arbejdsmarkedet og anvendelse af sprogpraktikforløb på lokale virksomheder, anbefales at virksomhederne inddrages tidligt i integrationsforløbet fx via sprogpraktik. På baggrund af forsørgere og sygemeldte langvarigt ledige kvinders marginalisering fra arbejdsmarkedet, anbefales at samarbejdet mellem sagsbehandlere i hhv. kommunerne og A-kasserne styrkes med henblik på at forebygge, at den sygemeldte kommer til at "hænge mellem sygedagpenge og A-kassen", uden at parterne kan blive enige om den langsigtede indsats for den enkelte. at der iværksættes en mere langsigtet, erhvervsrettet indsats for unge enlige forsørgere, som modtager kontanthjælp. På baggrund af forskellig kategorisering, herunder kategorisering af hhv. arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, anbefales det, at kommunerne opfordres til at indlede samarbejde med hhv. o lokale A-kasser mhp. at sæsonarbejdere forsikre sig mod ledighed o behandlingsinstitutioner mhp. at forstærke indsatsen for tidligere eller nuværende misbrugere o offentlige arbejdspladser mhp. at forstærke indsatsen for sygemeldte med stress og depression fra offentlige arbejdspladser. at udvalget opfordrer forvaltningerne i de fire kommuner til at koordinere kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere. Dels for at indsatsen for de nævnte målgrupper og undergrupper kan koordineres kommunerne imellem, og dels for at kommunerne kan udvikle viften af aktiveringstilbud tilpasset de enkelte målgruppers problem i relation til arbejdsmarkedet. Det anbefales, at udvalget overvejer følgende prioritering på de virksomhedsrettede initiativer Forebyggelse og fastholdelse at virksomhederne fortsat informeres om, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner i tilfælde af sygefravær på arbejdspladsen, herunder hvorledes virksomhederne kan kontakte relevante medarbejdere i kommunerne. at virksomhederne informeres om, hvilke muligheder der er for refusion i forbindelse med. sygefravær ved delvis raskmelding, samt at det understreges, at delvis raskmelding ikke automatisk er første skridt på vejen til et fleksjob. at forebyggelse og fastholdelse sættes på dagsordenen, specifikt i industrien inden for rengørings- og butiksområdet. at mulighederne for fastholdelse på offentlige arbejdspladser via sociale kapitler sættes på dagsordenen i alle kommunerne, specifikt inden for hjemmeplejen, lærer-, pædagog- og pædagogmedhjælperområdet samt for social- og sundhedsassistenter

16 Indslusning at direkte henvendelser til virksomhederne prioriteres, og at antallet af henvendelser til virksomhederne øges. at der følges op på gode samarbejdsforløb, og at der evt. sker en formidling af de gode eksempler på vellykkede indslusningsforløb til virksomheder, man ønsker at komme i dialog med. Det anbefales at udvalget overvejer følgende prioritering i forhold til fleksjob at virksomhederne præsenteres for fleksjobordningen, og at der informeres på alle niveauer (ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte). Informationen skal være let tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker, gerne fulgt op med eksempler på konkrete fleksjobforløb. at kommunens service over for virksomhederne i forbindelse med administration og evt. øget sygefravær hos en fleksjobansat øges, således at utilfredshed hos virksomhederne (eller forventet besvær med fx administration) ikke bliver en barriere for oprettelse af fleksjob. at visitationen styrkes, og at det sikres, at der er korrekte snitflader i samarbejdet mellem sagsbehandlere, der visiterer til fleksjob og jobkonsulenter, der finder fleksjobbene. Det anbefales at udvalget overvejer følgende prioritering på samarbejdet mellem kommunerne og lægerne at dialogen med lægerne omkring sygemeldte kontanthjælpsmodtagere styrkes. Fx ved at lægerne besøger aktiveringsstederne, så de kan få et indtryk af hvilke skånehensyn, der kan tages på aktiveringsværkstederne og i -projekterne. at lægerne inddrages i dialogen med virksomhederne om brugen af delvis raskmelding, og om hvad det indebærer for virksomheden Det anbefales, at udvalget overvejer følgende prioritering på samarbejdet mellem kommunerne og AF at det konkrete samarbejde mellem jobkonsulenterne i kommunerne og i AF om den arbejdsmarkedsrettede indsats for arbejdsmarkedsparate ledige koordineres og styrkes

17 Afsnit 1. Erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal I dette afsnit præsenteres erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal for Ribe Amt og for de fire kommuner Erhvervsudviklingen Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner er alle landkommuner i Ribe amt. ne har en god erhvervsstruktur med en bred vifte af virksomheder, der tilsammen udgør et godt potentiale for en beskæftigelsesmæssig indsats 1. Erhvervsstrukturen i Ribe Amt er generelt kendetegnet ved relativt flere arbejdspladser inden for industri, landbrug, skovbrug og fiskeri mv., end i landet som helhed. Desuden er der forholdsvis mange beskæftigede ved de sociale institutioner og i byggeindustrien. Derimod er der i amtet kun beskæftiget halvt så mange højtuddannede med en lang videregående uddannelse end der er på landsplan. Det er især væksten i arbejdspladser inden for videns-service-erhvervene virksomheder, hvis kerneydelser er uddannelse, rådgivning mm. som halter væsentligt bagefter væksten i andre amter i landet. Arbejdsmarkedsrådet vurderer, at denne erhvervsstruktur i store træk vil fortsætte i årene fremover - dog med et betydeligt fald i arbejdspladser inden for landbrug, og en mindre stigning inden for byggebranchen og i metal- og plastindustrien (se senere). Sammenlignet med Ribe Amt er der i de fire kommuner tilsammen en forholdsvis stor andel beskæftigede inden for landbrug, handel og byggeindustrien sammenholdt med beskæftigelsen inden for sundhedsområdet, undervisning og ved de sociale institutioner i offentlig og privat regi. Alle fire kommuner har desuden en høj andel beskæftigede inden for offentlig administration med en jævnt fordelt aldersspredning, dog med hovedvægten af de beskæftigede i aldersgruppen mellem år. Den beskæftigelsesmæssige fordeling i den private sektor i hver af kommunerne er karakteriseret ved følgende (beskæftigede inden for offentlig administration, sociale institutioner og sundhedsområdet er således ikke medtaget). 1 Beskrevet i rapporten fra Arbejdsmarkedsrådet Arbejdsmarkedet i Ribe Amt udfordringer det næste årti, i bilagsmateriale til rapporten samt i rådets kvartalsprognose for januar kvartal 2003/oktober kvartal Desuden informationer fra interviewede nøglepersoner, primært: erhvervsdirektør i Varde Erhvervsudvikling, samt afdelingsleder på EUC Esbjerg og kundechef på AMU Esbjerg

18 Varde har flest beskæftigede inden for detailhandel, hvoraf en forholdsvis stor andel er unge, dernæst kommer jern- og metalindustrien og bygge- og anlægsvirksomhed og endelig landbrug, gartneri og skovbrug. Blåvandshuk har ligeledes flest beskæftigede inden for detailhandel og dernæst inden for bygge- og anlægsvirksomhed og hotel - og restaurationsbranchen. Blaabjerg har flest beskæftigede inden for landbrug, gartneri og skovbrug. Desuden en del beskæftigede inden for bygge og anlægsvirksomhed, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, detailhandel, og nogle inden for hotelog restaurationsvirksomhed. Helle Kommune har ligeledes flest beskæftigede inden for landbrug, gartneri og skovbrug, derefter inden for bygge- og anlægsindustrien, møbelindustrien og jern- og metalindustrien. Aldersfordelingen for beskæftigede i ovennævnte brancher er forholdsvis spredt i de fire kommuner. En undtagelse herfor er, at forholdsvis mange unge er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen. Mellem en tredjedel og halvdelen af de beskæftigede inden for hotel- og restaurationsbranchen i de fire kommuner er unge under 20 år. I nedenstående tabel 1.1 er vist den faktiske fordeling på udvalgte erhverv for Ribe Amt og for hver af de fire kommuner. Tabel 1.1 Antal beskæftigede i de fire kommuner pr 1. januar 2000, fordelt på erhverv. Både antal beskæftigede og i procent af samlet beskæftigede. Erhverv Hele landet Ribe Amt Varde Blåvandshuk Blaabjerg Helle Landbrug, gartneri og skovbrug 3% 6% 5% 5% 14% 15% Detailhandel % 7% 8% 8% 8% 5% Bygge- og anlægsvirksomhed 6% 7% 7% 7% 8% 8% Jern og metalindustri % 7% 7% 3% 4% 6% Hotel- og restauration % 5% 3% 7% 4% 2% Offentlig administration % 6% 8% 17% 7% 3% Sociale Institutioner % 10% 10% 9% 10% 10% Samtlige erhverv (Kilde AMR)

19 Arbejdsmarkedsrådet har i en rapport fra 2001 vurderet udviklingen på arbejdsmarkedet i Ribe Amt frem til år Hvis man ser på udviklingen inden for ovennævnte brancher, er antallet af personer beskæftigede i landbrug, gartneri og skovbrug faldet de senere år. Dette fald vil fortsætte i det næste årti, hvor det forventes at ca. 25% færre vil være beskæftiget - primært pga. strukturændringer i landbruget i form af større produktionsenheder. Til trods for dette fald forventer Arbejdsmarkedsrådet ikke umiddelbart ledighedsproblemer inden for branchen, idet over 20% af de beskæftigede er mere end 60 år. Dermed vil en del træde ud af arbejdsmarkedet ved naturlig afgang. Der forventes desuden fald i beskæftigelsen inden for industrien (nærings- og nydelsesmiddelindustrien, tekstil- og beklædningsindustrien, træ, papir og grafisk industri, møbelindustrien), og inden for detailhandel. Desuden forventes en mindre stigning i beskæftigelse inden for forretningsservice - en vækst, som rådet dog betegner som "negativ vækst" idet væksten er betydelig mindre end den stigning i beskæftigelsen, der sandsynligvis vil finde sted på landsplan. Der vil være et betydeligt fald i beskæftigede i den offentlig administration og ved sociale institutioner i hele amtet, hvilket rådet vurderer vil blive opvejet ved naturlig afgang fra den aldrende del af arbejdsstyrken. Der forventes en stabil udvikling eller en mindre stigning i beskæftigelsen inden for følgende brancher/områder; i jern- og metalindustrien - og med risiko for mangel på arbejdskraft, idet der pt. er forholdsvis mange ældre beskæftigede i bygge- og anlægsvirksomhed primært pga. oprydning efter orkanen i slutningen af 90 erne, og deraf følgende udskudte nybyggerier i hotel og restaurationsvirksomhed, som har mange unge uddannelsessøgende ansat, og dermed er præget af stor udskiftning af medarbejdere i rengøringsbranchen, hvor der sandsynligvis er gode muligheder for at kunne opkvalificere svage ledige til at udfylde ledige job i offshore industrien, hvor rekruttering af højtuddannet arbejdskraft kan efterlade ledige stillinger i metalindustrien i regionen generelt I turistindustrien, som for blot få år siden var præget af korte ansættelsesperioder pga. den forholdsvis korte turistsæson, men hvor der i dag (hvor turistsæsonen er spredt over hele kalenderåret), er arbejdspladser inden for udlejning og overnatninger og i tilstødende brancher som fx detailhandel og byggeindustrien hele året. De tre sidstnævnte områder er udpeget af de interviewede og ikke af Arbejdsmarkedsrådet. Desuden er der i regionen lagt en strategi mhp. at styrke plastindustrien. Der etableres bl.a. et uddannelsescenter, et plast-kompetencecenter, som understøttes af et netværk af virksomheder og samtidig bakkes op af forskerparken i Esbjerg. I forbindelse med udviklingen af den regionale plastindustri forventes det, at der skabes nye arbejdspladser inden for ingeniørområdet, specialarbejderområdet og

20 desuden eksport/import og administration. Desuden kan nye virksomheder inden for plastindustrien generere arbejdspladser til underleverandører, fx til markedsføring og eksport af varer til ind- og udland. Et andet oplagt vækstområde IT og højteknologi, (som også Arbejdsmarkedsrådet påpeger i sin rapport). Problemet synes dog at være, at regionen er i skarp konkurrence med væksten af højteknologiske virksomheder i trekantsområdet i Midtjylland. Med hensyn til de mange ufaglærte og såkaldt svage ledige, er problemet desuden, at de ikke umiddelbart kan rekrutteres til jobs inden for IT og højteknologi. Flere af de interviewede påpeger, at en stor del af de ufaglærte nødvendigvis skal opsuges i eksisterende vækstbrancher eller -virksomheder, hvilket de i øvrigt vurderer er realistisk. Desuden fremhæves det, at der er en risiko ved at satse på få og store virksomheder til indslusning af ufaglærte. Arbejdsmarkedet i regionen omkring Esbjerg er sårbar på den måde, at mange af de ufaglærte i forvejen er beskæftigede på relativt få større virksomheder. Og at en evt. flytning/lukning af én eller flere af disse virksomheder kan få alvorlige konsekvenser for kommunernes og til dels for regionens vækstmuligheder Erhvervsfrekvens Beskæftigelsen i Ribe Amt har op gennem 90'erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig er ledigheden i amtet faldet markant, mest udtalt frem til 1999, hvor ledigheden lå på et stabilt lavt niveau. Der er dog i øjeblikket tendens til faldende beskæftigelse og stigende ledighed i regionen. Samtidig er der udsigt til, at arbejdsstyrken ændrer sig i retning af flere ældre og færre yngre 2. I Ribe Amt er den samlede arbejdsstyrke 3 i 2002 på i alt personer, heraf udgør mænd den største andel med personer og kvinder en lidt mindre andel på personer. Denne kønsfordeling går igen i de fire kommuner. I Varde er der 758 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken, i Blåvandshuk 112, i Blaabjerg 301 og i Helle kommune 424 flere mænd end kvinder i den samlede arbejdsstyrke. Mænd udgør således en noget større andel af personer i den samlede arbejdsstyrke end kvinderne gør, både i amtet og i hver af de fire kommuner. 2 I nedenstående afsnit om erhvervsfrekvens samt i det efterfølgende om de generelle ledighedstal er der efter ønske fra Koordinationsudvalget særlig fokus på forskellen mellem mænd og kvinder 3 Ved arbejdsstyrken forstås personer mellem 16 og 66 år, som er selvstændige, medarbejdende ægtefælle, ledere, lønmodtagere, arbejdsløse og personer, der midlertidigt er fraværende fra deres job på grund af arbejdsmarkedsorlov, barselsorlov eller sygdom. Uden for arbejdsstyrken er de personer mellem 16 og 66 år, som er uddannelsessøgende (som ikke har sideløbende erhvervsarbejde), personer med orlov fra ledighed, modtagere af overgangsydelse, efterlønsmodtagere og pensionister

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

DISCUS A/S DET SOCIALE KORT. Vejen, Brørup, Holsted Kommuner

DISCUS A/S DET SOCIALE KORT. Vejen, Brørup, Holsted Kommuner DET SOCIALE KORT Vejen, Brørup, Holsted Kommuner Oktober 2000 INDHOLD INDLEDNING 3 DEN LOKALE BESKÆFTIGELSESSITUATION 4 MARGINALISEREDE OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 8 Marginaliserede grupper 8 Den beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (apr.'13) 2.285 5,5% Ledige under 25 år 10 (apr. '13) 877 Aktiverede forsikrede ledige 2 409 Aktiverede

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 87 59 10 00 www.norddjurs.dk Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Indhold Virksomhedsstrategi 2017... 0 For Rødovre Jobcenter... 0 En styrket indsats for samarbejdet med Virksomheder... 2 Strategier på centrale samarbejdsområder...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere