Social kortlægning. Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner

Transkript

1 September 2003 Social kortlægning af vilkår og rammer for indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked i Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner

2 INDHOLD Indledning og læsevejledning 3 Indledning...3 Læsevejledning...5 Sammendrag og anbefalinger 6 Sammendrag af kortlægningen med anbefalinger...6 Samlede anbefalinger til prioritering af indsatsområder...14 Afsnit 1. Erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal Erhvervsudviklingen Erhvervsfrekvens De generelle ledighedstal...22 Afsnit 2. Nøgletal og tendenser for hver af de fire kommuner Blaabjerg Kommune Blåvandshuk Kommune Helle Kommune Varde Kommune...52 Afsnit 3. Koordinationsudvalgets indsatsområder og målgrupper Forebyggelse og arbejdsfastholdelse Fleksjob Flygtninge og indvandrere Unge mellem 16 og 25 år Kvinder...78 Bilag 1: Datagrundlag 80 Bilag 2: Statistisk materiale fra kommunerne Tabeller for Blåbjerg Tabeller for Blåvandshuk Tabeller for Helle Tabeller for Varde

3 Indledning og læsevejledning Indledning Koordinationsudvalget for Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle har bedt Discus om at udarbejde en social kortlægning af vilkår og rammer for indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked i de fire kommuner. Formålet med kortlægningen er at give koordinationsudvalget et dækkende billede af fælles problemstillinger og at stille forslag til prioriteringer af indsatsområder. Kortlægningen er således et redskab til, at Koordinationsudvalget og hver af de fire kommuner kan få et samlet overblik over områder og målgrupper, der med fordel kan prioriteres i indsatsen fremover. Begrebet Det sociale kort er inspireret af en rapport fra Den Sociale Ankestyrelses fra år 2000 med titlen: "Det Sociale Danmarkskort". Det Sociale Danmarkskort år 2000 er udarbejdet på baggrund af udtræk fra Den Sociale Database og Danmarks Statistik. Rapporten præsenterer tal og tendenser for udvalgte forsørgelsesgrundlag for alle kommuner i landet med det formål dels at synliggøres generelle problemstillinger med relation til det rummelige arbejdsmarkeder, og dels at sætte fokus på prioriteringer, som lokale myndigheder foretager. I denne kortlægning redegøres for erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvensen og de generelle ledighedstal for Ribe Amt og de fire kommuner. Desuden analyseres tal og statistik på kontanthjælps-, sygedagpenge-, fleksjobog pensionsområdet i hver af de fire kommuner. Disse kvantitative data sammenholdes med kvalitative data baseret på interviews med nøglepersoner i kommunerne, hvor der er redegjort for hvorledes indsatsen er organiseret, for relevante samarbejdsrelationer; samtidig er der for hver af de fire kommuner udarbejdet en profil af grupper af personer på offentlig forsørgelse. Endelig redegøres for erfaringerne med to af Koordinationsudvalgets hovedindsatsområder; forebyggelse/arbejdsfastholdelse samt fleksjob, og for de tre målgrupper: Unge mellem 16 og 25 år; Flygtninge og indvandrere; Kvinder. Kortlægningens resultater er således baseret på eksisterende viden, som inden kortlægningen gik i gang var fordelt på flere forskellige personer og/eller afdelinger i hver af de fire kommuner. For nogle læsere vil dele af resultaterne i kortlægningen derfor være kendt stof. Med kortlægningen bliver eksisterende viden for nogle personer kendt viden nu til fælles viden for koordinationsudvalget. At producere fælles viden der kan handles på, er den sociale kortlægnings styrke. Fælles viden kan nemlig bidrage til at styrke koordinationsudvalgets mulighed for at løfte sin opgave som koordinationsudvalg. Et koordinationsudvalg har til opgave overordnet at medvirke til at sætte dagsordenen for at forebygge udstødelse fra det lokale arbejdsmarked og at fastholde og integrere personer på det lokale arbejdsmarked

4 Koordinationsudvalg skal, jævnfør Retssikkerhedslovens 23: følge og rådgive kommunalbestyrelserne om indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked (aktivering, opfølgende sygedagpenge, fleksog skånejob mv.) medvirke til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdspartnere i relation til den arbejdsmarkedsrettede indsats. Et koordinationsudvalg er billedlig talt 'en bro', som er spændt ud mellem kommunernes forvaltninger og det lokale arbejdsmarked. Udvalget skal medvirke til, at kommunerne og de relevante aktører på det lokale arbejdsmarked arbejder sammen om at øge beskæftigelsesmulighederne samt begrænse udstødelse fra arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalgets rolle kan illustreret ved nedenstående model. Udvikler samarbejdet Kommunale forvaltninger Følger og rådgiver forvaltningen Koordinationsudvalg Lokale arbejdsmarked Aktiverer eget bagland Modellen skal læses på den måde, at pilen fra koordinationsudvalget til de kommunale forvaltninger symboliserer udvalgets opgave med at følge, rådgive og inspirere forvaltningerne om opgaver inden for det rummelige arbejdsmarked. Pilen fra Udvalget til det lokale arbejdsmarked symboliserer udvalgsrepræsentanternes mulighed for at aktivere sit bagland i løsningsforslag og initiativer i forhold til opgaverne på det rummelige arbejdsmarked. Dobbeltpilen fra de kommunale forvaltninger til det lokale arbejdsmarked med koordinationsudvalget i midten er således et billede på, at koordinationsudvalget både skal medvirke til, at relevante aktører på det lokale arbejdsmarked inddrages i løsningen af opgaverne med det rummelige arbejdsmarked, og samtidig skal inspirere forvaltningerne til på bedste vis at tilrettelægge den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, der modtager forskellige sociale ydelser. Et koordinationsudvalgs indsats afhænger selv sagt af de aktuelle problemstillinger, der præger det lokale arbejdsmarked. Denne kortlægning giver koordinationsudvalget overblik og specifik viden om borgere på forskellige forsørgelsesgrundlag i de fire kommuner samt viden om samarbejdsrelationer til udvalgsmedlemmernes eget bagland

5 Læsevejledning Rapporten består af denne indledning og læsevejledning, efterfulgt af et kort sammendrag af hele kortlægningen med anbefalinger. Herefter følger et afsnit om udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i regionen, fire hovedafsnit hvor hver kommune behandles, og endelig et afsnit om eksisterende indsatsområder og målgrupper. I afsnit 1 præsenteres erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal for Ribe Amt og for de fire kommuner. I afsnit 2 præsenteres, i et selvstændigt afsnit for hver kommune, det aktuelle antal af kontanthjælpsmodtagere (hhv. aktiverede og passiv), sygedagpengemodtagere (over otte uger), fleks- og skånejob og førtidspensionister. For hvert forsørgelsesgrundlag redegøres for alder og kønsfordelingen og for tidligere forsørgelse. Desuden præsenteres en profil eller et "billede" af, hvilke personer det drejer sig om, med særlig fokus på de marginaliserede i kommunerne. Med marginaliserede menes borgere, som har været på offentlig forsørgelse i længere tid, og som man må formode, der skal gøres en ekstra indsats for, så de igen forlader offentlig forsørgelse. For hver kommune redegøres der desuden for samarbejdet mellem kommunen og lokale virksomheder, når det gælder indslusning af mere eller mindre arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, herunder evt. barrierer for samarbejdet AF om den beskæftigelsesmæssige indsats for delvist arbejdsmarkedsparate borgere, jf. ønsket om et enstrenget system i den nye beskæftigelsespolitik 'Flere i arbejde' A-kasserne og AF om sygedagpengeopfølgning for forsikrede ledige, som er i risiko for at havne i gråzonen mellem forsikringssystemets rådighedskrav og sygedagpengelovgivningens uarbejdsdygtighedskrav lægerne om brug af en delvis raskmelding af sygedagpengemodtagere som en metode til at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I afsnit 3 gives en samlet status for de udvalgte indsatsområder og målgrupper som koordinationsudvalget har haft som særlige indsatsområder: Forebyggelse og arbejdsfastholdelse Fleksjob Unge mellem 16 og 25 år Flygtninge og indvandrere Kvinder - 5 -

6 Sammendrag og anbefalinger Her præsenteres kort resultaterne af den sociale kortlægning samt en række anbefalinger til prioriteringer af indsatsområder. Anbefalingerne kan, i det omfang de efterleves, bidrage til at skærpe Koordinationsudvalgets eksisterende strategi og mål. Anbefalingerne retter sig desuden mod områder, hvor kortlægningen viser, at de enkelte kommuner kommer til kort med hensyn til indsatsen på kontanthjælps-, aktiverings-, sygedagpenge-, fleksjob- og pensionsområdet. Den sociale kortlægning er, som nævnt i indledningen, et redskab til etablering af en fælles forståelsesramme eller et samlet vidensgrundlag, der inspirerer til gode ideer og praktiske løsninger, som det samlede koordinationsudvalg eller de enkelte koordinationsudvalgsmedlemmer kan handle videre på. Sammendrag af kortlægningen med anbefalinger I sammendraget præsenteres de fire kommuner under et: erhvervsudviklingen persongrupper, der modtager forskellige sociale ydelser i kommunerne samarbejdsrelationer mellem kommunerne, virksomhederne og andre aktører. Desuden præsenteres Discus' anbefalinger til en prioritering i forhold til de enkelte målgrupper, indsatsområder og samarbejdsrelationer. De samme anbefalinger er desuden samlet under et umiddelbart efter sammendraget. Erhvervsudviklingen og beskæftigelsen i de fire kommuner Der er en forholdsvis stor andel beskæftigede inden for landbrug, handel og byggeindustri i de fire kommuner sammenlignet med beskæftigelsen i Ribe Amt. Der er desuden forholdsvis mange beskæftiget inden for turisterhvervet og inden for offentlig administration. De kommende år forventes faldende beskæftigelse inden for landbrug, gartneri og skovbrug, detailhandel og industri (ikke jern- og metalindustrien) stabil eller stigende beskæftigelse inden for jern- og metalindustrien, offshore industrien, bygge- og anlægsvirksomhed, hotel og restauration, rengøringsbranchen og turistindustrien. Beskæftigelsen i Ribe Amt har op gennem 90'erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig er ledigheden i amtet faldet markant, mest udtalt frem til 1999, hvor ledigheden lå på et stabilt lavt niveau

7 Der er i øjeblikket tendens til faldende beskæftigelse og stigende ledighed i regionen, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Forsikrede ledige. Det samlede antal fuldtidsforsikrede ledige i de fire kommuner er fortsat mindre end tilsvarende ledighed både på landsplan og i amtet. Den gennemsnitlige ledighedsprocent i de fire kommuner var i 2002 på 3,75%. Samme år var ledighedsprocenten i hele Ribe Amt på 4,3% og på landsplan 5,4%. Kontanthjælpsmodtagere. I første kvartal 2003 er antallet af personer der i en periode modtog kontanthjælp opgjort til i alt personer i de fire kommuner. Relativt flere mænd end kvinder modtager kontanthjælp, svarende til 666 mænd og 568 kvinder. Flertallet af kontanthjælpsmodtagerne, 700 personer, er i aktivering, mens 534 er på passiv kontanthjælp. Den gennemsnitlige varighed for aktiverede i de fire kommuner er 6,1måneder (med 9,3 måneder i Blåvandshuk, 5,5 i Blaabjerg, 5,6 måneder i Helle og endelig 4,0 måneder i Varde Kommune). Det skal dog bemærkes, at der er relative store sæsonudsving i antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne - fx er der typisk flere personer på kontanthjælp omkring sommermånederne, hvor mange unge forlader uddannelsesinstitutionerne. Sygedagpengemodtagere. I foråret 2003 var der i alt 544 personer i de fire kommuner, som modtog sygedagpenge i over otte uger. Heraf er hovedparten kvinder, svarende til 330 kvinder, og 214 er mænd. De primære årsager til sygemeldingerne er bevægeapparatlidelser, nedslidning af muskel og skelet, og sekundært depression eller anden psykisk lidelse. På baggrund af dette anbefales det at indsatsen for forsikrede ledige og for de ca. 700 aktiverede kontanthjælpsmodtagere retter sig mod brancher og virksomheder, hvor der forventes stabil eller stigende beskæftigelse fremover. Målgrupper for indsatsen Koordinationsudvalget har ønsket en status på indsatsen for: Unge mellem 16 og 25 år; flygtninge og indvandrere; og for kvinder, idet disse på forhånd er udpeget som særlige målgrupper for udvalget. Unge mellem år. Kortlægningen viser, at gruppen af unge med fordel kan opdeles i flere undergrupper således, at indsatsen kan målrettes disse. Der tegner sig følgende undergrupper: unge arbejdsmarkedsparate unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse unge ikke-arbejdsmarkedsparate. I alle fire kommuner er en del kontanthjælpsmodtagerne unge arbejdsmarkedsparate, som angiveligt kommer direkte fra gymnasiet eller anden uddannelse med - 7 -

8 forventning om at kunne "få en pause på kontanthjælp", inden de begynder på en videregående uddannelse eller et nyt job. De er således i uddannelsesforløb, og flere har kun minimal arbejdserfaring, men er typisk på vej til at finde deres plads på arbejdsmarkedet. For 1. og 2. kvartal 2003 er antallet af unge, der afbryder en ungdomsuddannelse i utide, opgjort til i alt 78 personer. En del unge afbryder ungdomsuddannelserne, fordi de erfarer, at mulighederne for praktikplads inden for den uddannelse, de har valgt, er for ringe, eller fordi de slet og ret opdager, at den valgte uddannelse "ikke lige er dem". Af de 78 unge der afbrød en ungdomsuddannelse i 2003 har ca. 2/3 "valgt forkert". Den sidste 1/3 afbryder uddannelsen fordi de tilsyneladende ikke er motiverede for uddannelse eller arbejde, og hvor familien og den sociale omgangskreds ikke bakker tilstrækkeligt op om, at de skal i nyt job eller uddannelse. Det er især den sidste målgruppe, de umotiverede, som ungdomsvejlederne og vejlederne på ungdomsuddannelserne påpeger, kræver en særlig indsats. Desuden er der i alle kommunerne en del unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De kommer typisk fra familier, hvor forældre og søskende ofte har eller har haft kontakt med kommunens socialforvaltning. Nogle er i psykiatrisk behandling i det øjeblik, de søger kontanthjælp. Det anbefales at kommunerne sikrer sig, at der er fokus på de unge arbejdsmarkedsparate, så de aktiveres i kortest mulig tid. at der rettes særlig fokus på de umotiverede, som har manglende sociale netværk, og som afbryder ungdomsuddannelserne. at kommunerne styrker samarbejdet med de psykiatriske behandlingsinstitutioner om de unge ikke-arbejdsmarkedsparate med psykiatriske problemer. Flygtninge og indvandrere. Hovedparten af de nyankomne flygtninge og indvandrere i kommunerne er fra Afghanistan eller Irak. De har generelt store problemer med at lære dansk, og mænd og kvinder har forskellig motivation for at komme i job. Mændene er generelt motiverede, og der er eksempler på, at de selv har fundet beskæftigelse på lokale arbejdspladser (fx på slagteri i Esbjerg). Kvinderne (og deres mændene) derimod er generelt uforstående over for kravet om, at raske kvinder som betingelse for kontanthjælp skal aktiveres og i job. Det skyldes angiveligt et familiemønster, hvor kvindens rolle er at passe hjem og børn, og hvor mandens rolle er at forsørge familien ved hjælp af et job. Mange nyankomne forventer derfor ikke, at kvinden på noget tidspunkt arbejder uden for hjemmet. Vurderingen fra kommunerne er, at en del nyankomne kvinder sygemelder sig, så de i første omgang fritages for aktivering. Kortlægningen viser, at der kun er meget sparsomme erfaringer med særlige indslusningsforløb for nyankomne på lokale virksomheder, fx sprogpraktik. De integrationsansvarlige og jobkonsulenterne i kommunerne vurderer desuden, at de store lokale virksomheder er skeptiske med hensyn til at indgå i et samarbejde - 8 -

9 med kommunen om sprogpraktik, idet virksomhederne angiveligt forventer gode danskkundskaber, inden de nyankomne kommer ud til virksomhederne. Det anbefales at virksomhederne inddrages tidligt i integrationsforløbet fx via sprogpraktik. Kvinder. Kortlægningen peger på, at der er to udsatte grupper blandt kvinder i de fire kommuner: unge kvinder, som er forsørgere eller eneforsørgere, og som oftest modtager kontanthjælp midaldrende kvinder, som modtager sygedagpenge. I alle fire kommuner nævnes unge kvinder, som er forsørgere / enlige forsørgere som særligt marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Nogle er tilflyttere fra andre kommuner, evt. har de tidligere haft ophold på et af amtets behandlingshjem og har efterfølgende bosat sig i kommunen. De har typisk været længere tid væk fra arbejdsmarkedet (måske aldrig været på arbejdsmarkedet) og er mere optaget af at udfylde forældrerollen end af at forbedre deres muligheder for at komme i job. Desuden er der en del midaldrende kvinder, som modtager sygedagpenge pga. bevægeapparatlidelse eller psykisk lidelse, evt. kombineret med langvarig ledighed. Nogle har arbejdet i fiskeindustrien og anden industri, men hovedparten af de sygemeldte kvinder kommer fra job i hjemmeplejen og rengøringsområdet. En del af de sygemeldte typisk midaldrende kvinder - er langvarigt ledige, som sygemeldes fra A-kassen i det øjeblik, de er ved at falde for tidsgrænsen for berettigelse til dagpenge. Der er efter sigende et udmærket samarbejde mellem sagsbehandlere i hhv. de fire kommuner og i hovedparten af A-kasserne, men der er også eksempler på det modsatte - at behandlerne har fokus rettet mod eget ansvarsområde, og at den sygemeldte ender i et tomrum mellem sygedagpengekontoret og A-kassen. Det anbefales at der iværksættes en mere langsigtet, erhvervsrettet indsats for unge enlige forsørgere, som modtager kontanthjælp. at samarbejdet mellem sagsbehandlere i hhv. kommunerne og A-kasserne styrkes med henblik på at forebygge, at den sygemeldte kommer til at "hænge mellem sygedagpenge og A-kassen", uden at parterne kan blive enige om den langsigtede indsats for den enkelte. Udover ovenstående målgrupper viser kortlægningen, at der er andre målgrupper, som er marginaliserede eller i risiko for marginalisering fra arbejdsmarkedet, og som koordinationsudvalget og kommunerne kan iværksætte en forstærket indsatsen for. I alle fire kommuner er der en del sæsonarbejdere med forskellige arbejdserfaringer; nogle har en forholdsvis stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Sæsonarbej

10 derne er, udover de tidligere omtalte unge med lidt arbejdserfaring, typisk personer over 35 år, som har været mange år på arbejdsmarkedet, og som mere eller mindre bevidst bruger kontanthjælpssystemet som forsørgelse i ledighedsperioder fremfor A-kassens forsikringssystem. Desuden er der i alle fire kommuner en del tidligere eller nuværende misbrugere. Nogle af dem er fra amtets behandlingsinstitution og har efter endt behandling bosat sig i én af kommunerne, evt. fordi de har opbygget et socialt netværk af andre tidligere/nuværende misbrugere. Mange er unge med en belastet social baggrund. Andre er tidligere/nuværende misbrugere, som har boet i kommunen i flere år, og som ikke virker motiverede for at påbegynde eller gennemføre misbrugsbehandling. Endelig er der en del mænd, der sygemeldes med stress og depressioner. Mange er offentligt ansatte pædagoger og lærere, der føler, at de ikke kan leve op til de stigende krav og forventninger på deres arbejdsplads. En del af personerne fra ovennævnte grupper, som er bosat i de tre yderkommuner (Blaabjerg, Blåvandshuk og Helle kommuner) har transport til og fra arbejdspladsen som barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Det anbefales at kommunerne indleder samarbejde med hhv. o lokale A-kasser mhp. at sæsonarbejdere forsikre sig mod ledighed o behandlingsinstitutioner mhp. at forstærke indsatsen for tidligere eller nuværende misbrugere o offentlige arbejdspladser mhp. at forstærke indsatsen for sygemeldte med stress og depression fra offentlige arbejdspladser. at udvalget opfordrer forvaltningerne i de fire kommuner til at koordinere kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere. Dels for at indsatsen for de nævnte målgrupper og undergrupper kan koordineres kommunerne imellem, og dels således at kommunerne kan udvikle viften af aktiveringstilbud tilpasset de enkelte målgruppers problem i forhold til arbejdsmarkedet. En særlig indsats kræver samarbejde Koordinationsudvalget skal som nævnt medvirke til at udbygge og vedligeholde samarbejdet mellem kommunerne, virksomhederne, de faglige organisationer, de praktiserende læger og andre relevante lokale aktører for at øge beskæftigelsesmulighederne samt begrænse udstødelse fra arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget har som tidligere nævnt iværksat en række virksomhedsrettede initiativer inden for forebyggelse og fastholdelse samt fleksjob. I forbindelse med kortlægningen har udvalget ønsket en status på samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne om forebyggelse og fastholdelse, fleksjob, og på samarbejdet mellem kommunerne og hhv. lægerne og AF

11 Forebyggelse og fastholdelse. Kortlægningen viser, at virksomhederne i de fire kommuner generelt kender til mulighederne for arbejdsfastholdelse, og at de benytter sig af disse. De kender således også til mulighederne for rundbordssamtale, delvis raskmelding og til dels til fleksjobordningen. Mulighederne for delvis raskmelding er kendt hos en del virksomheder, men der er også en vis skepsis forbundet med ordningen. Der hersker usikkerhed hos arbejdsgiverne om, hvilke muligheder og regler der er for fx ny sygemelding i forbindelse med delvis raskmelding. Desuden er der eksempler på, at en periode med delvis raskmelding kan være med til at skabe en forventning hos såvel den sygemeldte som hos arbejdsgiveren om, at vedkommende kan fortsætte på nedsat tid i fleksjob også efter hel raskmeldingen. En del sygedagpengemodtagere sygemeldes fra private virksomheder. Det drejer sig om rengøringspersonale, butiksassistenter og faglærte samt ufaglærte fra industrien (fx fiske- og metalindustrien). De sygemeldes primært med bevægeapparatlidelser eller arbejdsskader. Desuden er en del af de sygemeldte offentligt ansatte. Der peges på specifikke faggrupper såsom lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedsassistenter, hvoraf hovedparten sygemeldte pga. stress og depression evt. kombineret med bevægeapparatlidelse. Hos de private virksomheder er man ofte indstillede på at omplacere medarbejdere, der er i fare for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, fx ved at omlægge opgaver for medarbejdere. De fleste i kommunerne påpeger dog, at der fortsat er behov for at informere virksomhederne om arbejdsfastholdelse, fx at kommunen er en vigtig samarbejdspartner i tilfælde af sygefravær på arbejdspladsen, herunder hvorledes virksomhederne kan kontakte relevante medarbejdere i kommunerne. Hos offentlige arbejdspladser kniber det til gengæld med mulighederne for omplacering af sygemeldte medarbejdere jf. sociale kapitler i overenskomsterne. På de offentlige arbejdspladser er der således ikke samme muligheder for forebyggelse og fastholdelse, som der er på de private arbejdspladser. Nogle virksomheder er indstillet på indslusning på særlige vilkår. Her er det især de mindre og mellemstore virksomheder, som kommunerne samarbejder med, mens de større virksomheder opfattes som tilbageholdende og skeptiske. Årsagen hertil ligger i stigende specialisering og et meget højt arbejdstempo som følge af konkurrencen på arbejdsmarkedet. Kun få af de større arbejdspladser i alle fire kommuner virker positive over for tanken om at ansætte på særlige vilkår, mens der som nævnt er større chancer hos de mindre virksomheder, håndværksmestre og forretninger. Der er gode erfaringer med, at job/virksomhedskonsulenten kontakter virksomheder med udgangspunkt i en konkret sag, hvor en person på offentlig forsørgelse står for at skulle i praktik eller lignende. Det, at "have en konkret person med i tasken" som flere udtrykker det, er med til at sikre et godt match mellem virksomhed og den ledige. Virksomhedernes konkrete erfaringer med indslusningsforløb spiller en stor rolle for, om de er indstillede på at prøve indslusning på særlige vilkår eller anbefale det til andre virksomheder

12 Det anbefales, at udvalget overvejer følgende prioritering på de virksomhedsrettede initiativer Forebyggelse og fastholdelse at virksomhederne fortsat informeres om, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner i tilfælde af sygefravær på arbejdspladsen, herunder hvorledes virksomhederne kan kontakte relevante medarbejdere i kommunerne. at virksomhederne informeres om, hvilke muligheder der er for refusion i forbindelse med sygefravær ved delvis raskmelding, samt at det understreges, at delvis raskmelding ikke automatisk er første skridt på vejen til et fleksjob. at forebyggelse og fastholdelse sættes på dagsordenen, specifikt i industrien inden for rengørings- og butiksområdet at mulighederne for fastholdelse på offentlige arbejdspladser via sociale kapitler sættes på dagsordenen i alle kommunerne, specifikt inden for hjemmeplejen, lærer-, pædagog- og pædagogmedhjælper-området samt for social- og sundhedsassistenter. Indslusning at direkte henvendelser til virksomhederne prioriteres, og at antallet af henvendelser til virksomhederne øges. at der følges op på gode samarbejdsforløb, og at der evt. sker en formidling af de gode eksempler på vellykkede indslusningsforløb til virksomheder, man ønsker at komme i dialog med. Fleksjob. Der er pr. 1. september 2003 i alt 218 personer i fleksjob i de fire kommuner. Heraf er hovedparten i job på en offentlig eller privat arbejdsplads, svarende til 165 borgere, mens 46 borgere fortsat er på ledighedsydelse, fordi de venter på deres første fleksjob. Andre 7 er på ledighedsydelse mellem fleksjob, mens de holder ferie eller er på barsel. Der kan være flere forklaringer på, at ca. 1/4 af dem, som er visiteret til et fleksjob, fortsat er på ledighedsydelse uden at have været i fleksjob: dels at virksomhederne ikke kender til fleksjobordningen, dels at virksomhederne ikke finder fleksjobordningen tilstrækkelig attraktiv, og dels at personer i fleksjob ikke kommer frem til de virksomheder, hvor der kan være mulighed for oprettelse af fleksjob. I kommunerne vurderes det, at både ledere og medarbejdere i virksomhederne generelt er skeptiske over for brugen af fleksjob. Denne skepsis er tilsyneladende funderet i at mange især store virksomheder ikke kender nok til ordningen. Flere virksomheder er ligeledes utilfredse med den administration, der er forbundet med ordningen, fx at det løntilskud, som de modtager, udbetales bagud. Nogle ledere med personaleansvar har desuden påpeget, at det løntilskud, som

13 følger med fleksjobansættelser, sjældent svarer til de fleksjobansattes arbejdsevne. ne efterlyser således mere information til virksomhederne om, hvad fleksjobordningen går ud på. Informationen skal være med til at synliggøre over for såvel ledelsen som de ansatte, hvad et fleksjob er, og fx give eksempler på, hvilke skånehensyn der kan være forbundet med at være i fleksjob. Det anbefales at virksomhederne præsenteres for fleksjobordningen, og at der informeres på alle niveauer (ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte). Informationen skal være let tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker, gerne fulgt op med eksempler på konkrete fleksjobforløb. at kommunens service over for virksomhederne i forbindelse med administration og evt. øget sygefravær hos en fleksjobansat øges, således at utilfredshed hos virksomhederne (eller forventet besvær med fx administration) ikke bliver en barriere for oprettelse af fleksjob. at visitationen styrkes, og at det sikres, at der er korrekte snitflader i samarbejdet mellem sagsbehandlere, der visiterer til fleksjob og jobkonsulenter, der finder fleksjobbene. Udover ovenstående initiativer viser kortlægningen, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem kommunerne og deres samarbejdspartnere mht. den arbejdsmarkedsrettede indsats. Der samarbejdes mellem kommunerne og hhv. lægerne, A-kasserne og AF, men der er områder, hvor samarbejdet kan styrkes. Lægerne og medarbejdere i kommunerne samarbejder både i forbindelse med sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Samarbejdet med lægerne karakteriseres som udmærket. Der har fx flere steder været et systematisk samarbejde i form af dialogmøder mellem sagsbehandlere og læger. Møderne har betydet, at der generelt er en god tone mellem sagsbehandlere og lægerne. Det gælder især, når der samarbejdes med kommunens egne læger, og når samarbejdet omhandler sygedagpengemodtagere, der har job og skal arbejdsfastholdes. Dog peger flere på, at der er behov for yderligere dialog omkring ledige kontanthjælpsmodtagere, som sygemeldes fra aktivering. Det gælder især dialogen omkring brugen af lægeerklæringer hvor der er ønske om i stedet at kunne indkalde den sygemeldte til en opfølgningssamtale og at inddrage vedkommendes læge. Der anvendes delvis raskmelding i alle fire kommuner. Der er således gode eksempler på, at den sygemeldte lettere kommer i gang efter en længerevarende sygeperiode med en delvis raskmelding, fordi kontakten til arbejdspladsen bibeholdes. Der er fortsat behov for information til lægerne om brugen af delvis raskmelding, og der er ligeledes behov for, at lægen indgår i føromtalte dialog med virksomhederne og de ansatte om, hvad en delvis raskmelding indebærer. Det anbefales

14 at dialogen med lægerne omkring sygemeldte kontanthjælpsmodtagere styrkes. Fx ved at lægerne besøger aktiveringsstederne, så de kan få et indtryk af hvilke skånehensyn, der kan tages på aktiveringsværkstederne og i -projekterne. at lægerne inddrages i dialogen med virksomhederne om brugen af delvis raskmelding og om, hvad det indebærer for virksomheden AF samarbejder kun i begrænset omfang med de fire kommuner. Der er udarbejdet procedurer for, at alle straks-aktiverede kontanthjælpsmodtagere lægger deres CV ind i Jobdatabasen. Derudover anses det for almindeligt, at kommunens virksomheds- eller jobkonsulenter uformeldt kontakter en AF medarbejder med en forespørgsel om, hvorvidt der er langvarigt forsikrede ledige på vej fra AF til kommunens kontanthjælpssystem. Dette samarbejde er dog ikke systematiseret og i øvrigt aftagende, idet der i dag er færre, som overgår fra at være forsikret ledig til at være på kontanthjælp. Det er et generelt ønske hos alle fire kommuner (i en kommune et meget stærkt ønske), at AF bliver mere synlig i lokalområdet, og at kommunens jobkonsulent får mulighed for at samarbejde tættere med AF om aktiveringsindsatsen fremover. Der har bl.a. været afholdt møder på lederniveau mellem Varde Kommune og AF i Varde med henblik på at koordinere indsatsen mellem kommunen og AF yderligere. Helle og Blaabjerg har tilkendegivet ønske om at indgå i dette samarbejde. Det anbefales at det konkrete samarbejde mellem jobkonsulenterne i kommunerne og i AF om den arbejdsmarkedsrettede indsats for arbejdsmarkedsparate ledige koordineres og styrkes. Samlede anbefalinger til prioritering af indsatsområder På baggrund af erhvervsudviklingen og de generelle ledighedstal anbefales det at indsatsen for ledige og de ca. 700 aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de fire kommuner retter sig mod brancher og virksomheder, hvor der forventes stabil eller stigende beskæftigelse. På baggrund af forskellige grupper af unge mellem 16 og 25 år og deres forskellige problemer i relation til arbejdsmarkedet anbefales det at kommunerne styrker samarbejdet med de psykiatriske behandlingsinstitutioner om de unge ikke-arbejdsmarkedsparate med psykiatriske problemer. at der rettes særlig fokus på de umotiverede, som mangler sociale netværk, og som afbryder ungdomsuddannelserne. at kommunerne sikrer sig, at der er fokus på de unge arbejdsmarkedsparat, så de er i aktivering i kortest mulig tid

15 På baggrund af især flygtninge og indvandrer kvinders relation til arbejdsmarkedet og anvendelse af sprogpraktikforløb på lokale virksomheder, anbefales at virksomhederne inddrages tidligt i integrationsforløbet fx via sprogpraktik. På baggrund af forsørgere og sygemeldte langvarigt ledige kvinders marginalisering fra arbejdsmarkedet, anbefales at samarbejdet mellem sagsbehandlere i hhv. kommunerne og A-kasserne styrkes med henblik på at forebygge, at den sygemeldte kommer til at "hænge mellem sygedagpenge og A-kassen", uden at parterne kan blive enige om den langsigtede indsats for den enkelte. at der iværksættes en mere langsigtet, erhvervsrettet indsats for unge enlige forsørgere, som modtager kontanthjælp. På baggrund af forskellig kategorisering, herunder kategorisering af hhv. arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, anbefales det, at kommunerne opfordres til at indlede samarbejde med hhv. o lokale A-kasser mhp. at sæsonarbejdere forsikre sig mod ledighed o behandlingsinstitutioner mhp. at forstærke indsatsen for tidligere eller nuværende misbrugere o offentlige arbejdspladser mhp. at forstærke indsatsen for sygemeldte med stress og depression fra offentlige arbejdspladser. at udvalget opfordrer forvaltningerne i de fire kommuner til at koordinere kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere. Dels for at indsatsen for de nævnte målgrupper og undergrupper kan koordineres kommunerne imellem, og dels for at kommunerne kan udvikle viften af aktiveringstilbud tilpasset de enkelte målgruppers problem i relation til arbejdsmarkedet. Det anbefales, at udvalget overvejer følgende prioritering på de virksomhedsrettede initiativer Forebyggelse og fastholdelse at virksomhederne fortsat informeres om, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner i tilfælde af sygefravær på arbejdspladsen, herunder hvorledes virksomhederne kan kontakte relevante medarbejdere i kommunerne. at virksomhederne informeres om, hvilke muligheder der er for refusion i forbindelse med. sygefravær ved delvis raskmelding, samt at det understreges, at delvis raskmelding ikke automatisk er første skridt på vejen til et fleksjob. at forebyggelse og fastholdelse sættes på dagsordenen, specifikt i industrien inden for rengørings- og butiksområdet. at mulighederne for fastholdelse på offentlige arbejdspladser via sociale kapitler sættes på dagsordenen i alle kommunerne, specifikt inden for hjemmeplejen, lærer-, pædagog- og pædagogmedhjælperområdet samt for social- og sundhedsassistenter

16 Indslusning at direkte henvendelser til virksomhederne prioriteres, og at antallet af henvendelser til virksomhederne øges. at der følges op på gode samarbejdsforløb, og at der evt. sker en formidling af de gode eksempler på vellykkede indslusningsforløb til virksomheder, man ønsker at komme i dialog med. Det anbefales at udvalget overvejer følgende prioritering i forhold til fleksjob at virksomhederne præsenteres for fleksjobordningen, og at der informeres på alle niveauer (ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte). Informationen skal være let tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker, gerne fulgt op med eksempler på konkrete fleksjobforløb. at kommunens service over for virksomhederne i forbindelse med administration og evt. øget sygefravær hos en fleksjobansat øges, således at utilfredshed hos virksomhederne (eller forventet besvær med fx administration) ikke bliver en barriere for oprettelse af fleksjob. at visitationen styrkes, og at det sikres, at der er korrekte snitflader i samarbejdet mellem sagsbehandlere, der visiterer til fleksjob og jobkonsulenter, der finder fleksjobbene. Det anbefales at udvalget overvejer følgende prioritering på samarbejdet mellem kommunerne og lægerne at dialogen med lægerne omkring sygemeldte kontanthjælpsmodtagere styrkes. Fx ved at lægerne besøger aktiveringsstederne, så de kan få et indtryk af hvilke skånehensyn, der kan tages på aktiveringsværkstederne og i -projekterne. at lægerne inddrages i dialogen med virksomhederne om brugen af delvis raskmelding, og om hvad det indebærer for virksomheden Det anbefales, at udvalget overvejer følgende prioritering på samarbejdet mellem kommunerne og AF at det konkrete samarbejde mellem jobkonsulenterne i kommunerne og i AF om den arbejdsmarkedsrettede indsats for arbejdsmarkedsparate ledige koordineres og styrkes

17 Afsnit 1. Erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal I dette afsnit præsenteres erhvervsudviklingen, erhvervsfrekvens og de generelle ledighedstal for Ribe Amt og for de fire kommuner Erhvervsudviklingen Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner er alle landkommuner i Ribe amt. ne har en god erhvervsstruktur med en bred vifte af virksomheder, der tilsammen udgør et godt potentiale for en beskæftigelsesmæssig indsats 1. Erhvervsstrukturen i Ribe Amt er generelt kendetegnet ved relativt flere arbejdspladser inden for industri, landbrug, skovbrug og fiskeri mv., end i landet som helhed. Desuden er der forholdsvis mange beskæftigede ved de sociale institutioner og i byggeindustrien. Derimod er der i amtet kun beskæftiget halvt så mange højtuddannede med en lang videregående uddannelse end der er på landsplan. Det er især væksten i arbejdspladser inden for videns-service-erhvervene virksomheder, hvis kerneydelser er uddannelse, rådgivning mm. som halter væsentligt bagefter væksten i andre amter i landet. Arbejdsmarkedsrådet vurderer, at denne erhvervsstruktur i store træk vil fortsætte i årene fremover - dog med et betydeligt fald i arbejdspladser inden for landbrug, og en mindre stigning inden for byggebranchen og i metal- og plastindustrien (se senere). Sammenlignet med Ribe Amt er der i de fire kommuner tilsammen en forholdsvis stor andel beskæftigede inden for landbrug, handel og byggeindustrien sammenholdt med beskæftigelsen inden for sundhedsområdet, undervisning og ved de sociale institutioner i offentlig og privat regi. Alle fire kommuner har desuden en høj andel beskæftigede inden for offentlig administration med en jævnt fordelt aldersspredning, dog med hovedvægten af de beskæftigede i aldersgruppen mellem år. Den beskæftigelsesmæssige fordeling i den private sektor i hver af kommunerne er karakteriseret ved følgende (beskæftigede inden for offentlig administration, sociale institutioner og sundhedsområdet er således ikke medtaget). 1 Beskrevet i rapporten fra Arbejdsmarkedsrådet Arbejdsmarkedet i Ribe Amt udfordringer det næste årti, i bilagsmateriale til rapporten samt i rådets kvartalsprognose for januar kvartal 2003/oktober kvartal Desuden informationer fra interviewede nøglepersoner, primært: erhvervsdirektør i Varde Erhvervsudvikling, samt afdelingsleder på EUC Esbjerg og kundechef på AMU Esbjerg

18 Varde har flest beskæftigede inden for detailhandel, hvoraf en forholdsvis stor andel er unge, dernæst kommer jern- og metalindustrien og bygge- og anlægsvirksomhed og endelig landbrug, gartneri og skovbrug. Blåvandshuk har ligeledes flest beskæftigede inden for detailhandel og dernæst inden for bygge- og anlægsvirksomhed og hotel - og restaurationsbranchen. Blaabjerg har flest beskæftigede inden for landbrug, gartneri og skovbrug. Desuden en del beskæftigede inden for bygge og anlægsvirksomhed, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, detailhandel, og nogle inden for hotelog restaurationsvirksomhed. Helle Kommune har ligeledes flest beskæftigede inden for landbrug, gartneri og skovbrug, derefter inden for bygge- og anlægsindustrien, møbelindustrien og jern- og metalindustrien. Aldersfordelingen for beskæftigede i ovennævnte brancher er forholdsvis spredt i de fire kommuner. En undtagelse herfor er, at forholdsvis mange unge er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen. Mellem en tredjedel og halvdelen af de beskæftigede inden for hotel- og restaurationsbranchen i de fire kommuner er unge under 20 år. I nedenstående tabel 1.1 er vist den faktiske fordeling på udvalgte erhverv for Ribe Amt og for hver af de fire kommuner. Tabel 1.1 Antal beskæftigede i de fire kommuner pr 1. januar 2000, fordelt på erhverv. Både antal beskæftigede og i procent af samlet beskæftigede. Erhverv Hele landet Ribe Amt Varde Blåvandshuk Blaabjerg Helle Landbrug, gartneri og skovbrug 3% 6% 5% 5% 14% 15% Detailhandel % 7% 8% 8% 8% 5% Bygge- og anlægsvirksomhed 6% 7% 7% 7% 8% 8% Jern og metalindustri % 7% 7% 3% 4% 6% Hotel- og restauration % 5% 3% 7% 4% 2% Offentlig administration % 6% 8% 17% 7% 3% Sociale Institutioner % 10% 10% 9% 10% 10% Samtlige erhverv (Kilde AMR)

19 Arbejdsmarkedsrådet har i en rapport fra 2001 vurderet udviklingen på arbejdsmarkedet i Ribe Amt frem til år Hvis man ser på udviklingen inden for ovennævnte brancher, er antallet af personer beskæftigede i landbrug, gartneri og skovbrug faldet de senere år. Dette fald vil fortsætte i det næste årti, hvor det forventes at ca. 25% færre vil være beskæftiget - primært pga. strukturændringer i landbruget i form af større produktionsenheder. Til trods for dette fald forventer Arbejdsmarkedsrådet ikke umiddelbart ledighedsproblemer inden for branchen, idet over 20% af de beskæftigede er mere end 60 år. Dermed vil en del træde ud af arbejdsmarkedet ved naturlig afgang. Der forventes desuden fald i beskæftigelsen inden for industrien (nærings- og nydelsesmiddelindustrien, tekstil- og beklædningsindustrien, træ, papir og grafisk industri, møbelindustrien), og inden for detailhandel. Desuden forventes en mindre stigning i beskæftigelse inden for forretningsservice - en vækst, som rådet dog betegner som "negativ vækst" idet væksten er betydelig mindre end den stigning i beskæftigelsen, der sandsynligvis vil finde sted på landsplan. Der vil være et betydeligt fald i beskæftigede i den offentlig administration og ved sociale institutioner i hele amtet, hvilket rådet vurderer vil blive opvejet ved naturlig afgang fra den aldrende del af arbejdsstyrken. Der forventes en stabil udvikling eller en mindre stigning i beskæftigelsen inden for følgende brancher/områder; i jern- og metalindustrien - og med risiko for mangel på arbejdskraft, idet der pt. er forholdsvis mange ældre beskæftigede i bygge- og anlægsvirksomhed primært pga. oprydning efter orkanen i slutningen af 90 erne, og deraf følgende udskudte nybyggerier i hotel og restaurationsvirksomhed, som har mange unge uddannelsessøgende ansat, og dermed er præget af stor udskiftning af medarbejdere i rengøringsbranchen, hvor der sandsynligvis er gode muligheder for at kunne opkvalificere svage ledige til at udfylde ledige job i offshore industrien, hvor rekruttering af højtuddannet arbejdskraft kan efterlade ledige stillinger i metalindustrien i regionen generelt I turistindustrien, som for blot få år siden var præget af korte ansættelsesperioder pga. den forholdsvis korte turistsæson, men hvor der i dag (hvor turistsæsonen er spredt over hele kalenderåret), er arbejdspladser inden for udlejning og overnatninger og i tilstødende brancher som fx detailhandel og byggeindustrien hele året. De tre sidstnævnte områder er udpeget af de interviewede og ikke af Arbejdsmarkedsrådet. Desuden er der i regionen lagt en strategi mhp. at styrke plastindustrien. Der etableres bl.a. et uddannelsescenter, et plast-kompetencecenter, som understøttes af et netværk af virksomheder og samtidig bakkes op af forskerparken i Esbjerg. I forbindelse med udviklingen af den regionale plastindustri forventes det, at der skabes nye arbejdspladser inden for ingeniørområdet, specialarbejderområdet og

20 desuden eksport/import og administration. Desuden kan nye virksomheder inden for plastindustrien generere arbejdspladser til underleverandører, fx til markedsføring og eksport af varer til ind- og udland. Et andet oplagt vækstområde IT og højteknologi, (som også Arbejdsmarkedsrådet påpeger i sin rapport). Problemet synes dog at være, at regionen er i skarp konkurrence med væksten af højteknologiske virksomheder i trekantsområdet i Midtjylland. Med hensyn til de mange ufaglærte og såkaldt svage ledige, er problemet desuden, at de ikke umiddelbart kan rekrutteres til jobs inden for IT og højteknologi. Flere af de interviewede påpeger, at en stor del af de ufaglærte nødvendigvis skal opsuges i eksisterende vækstbrancher eller -virksomheder, hvilket de i øvrigt vurderer er realistisk. Desuden fremhæves det, at der er en risiko ved at satse på få og store virksomheder til indslusning af ufaglærte. Arbejdsmarkedet i regionen omkring Esbjerg er sårbar på den måde, at mange af de ufaglærte i forvejen er beskæftigede på relativt få større virksomheder. Og at en evt. flytning/lukning af én eller flere af disse virksomheder kan få alvorlige konsekvenser for kommunernes og til dels for regionens vækstmuligheder Erhvervsfrekvens Beskæftigelsen i Ribe Amt har op gennem 90'erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig er ledigheden i amtet faldet markant, mest udtalt frem til 1999, hvor ledigheden lå på et stabilt lavt niveau. Der er dog i øjeblikket tendens til faldende beskæftigelse og stigende ledighed i regionen. Samtidig er der udsigt til, at arbejdsstyrken ændrer sig i retning af flere ældre og færre yngre 2. I Ribe Amt er den samlede arbejdsstyrke 3 i 2002 på i alt personer, heraf udgør mænd den største andel med personer og kvinder en lidt mindre andel på personer. Denne kønsfordeling går igen i de fire kommuner. I Varde er der 758 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken, i Blåvandshuk 112, i Blaabjerg 301 og i Helle kommune 424 flere mænd end kvinder i den samlede arbejdsstyrke. Mænd udgør således en noget større andel af personer i den samlede arbejdsstyrke end kvinderne gør, både i amtet og i hver af de fire kommuner. 2 I nedenstående afsnit om erhvervsfrekvens samt i det efterfølgende om de generelle ledighedstal er der efter ønske fra Koordinationsudvalget særlig fokus på forskellen mellem mænd og kvinder 3 Ved arbejdsstyrken forstås personer mellem 16 og 66 år, som er selvstændige, medarbejdende ægtefælle, ledere, lønmodtagere, arbejdsløse og personer, der midlertidigt er fraværende fra deres job på grund af arbejdsmarkedsorlov, barselsorlov eller sygdom. Uden for arbejdsstyrken er de personer mellem 16 og 66 år, som er uddannelsessøgende (som ikke har sideløbende erhvervsarbejde), personer med orlov fra ledighed, modtagere af overgangsydelse, efterlønsmodtagere og pensionister