NOTAT Eurydice-rapport: Integration af elever med indvandrerbaggrund i europæiske uddannelsessystemer
|
|
- Vilhelm Rasmussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29. maj 2019 AIN NOTAT Eurydice-rapport: Integration af elever med indvandrerbaggrund i europæiske uddannelsessystemer Hvordan sikrer man den bedste integration af elever med indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet? Dette spørgsmål er ikke kun relevant i Danmark, men en udfordring som de fleste andre europæiske lande også står over for. Eurydice er en analyseenhed i Europa-Kommissionen, som netop har behandlet denne problemstilling i en ny rapport fra januar I rapporten ser Eurydice nærmere på national lovgivning, regler og mål for integrationen af elever med indvandrerbaggrund i 42 forskellige europæiske uddannelsessystemer, og sammenligner de forskellige tilgange med resultater fra den akademiske litteratur samt data fra bl.a. Eurostat og IEA PIRLS Formålet med rapporten er at understøtte et europæisk samarbejde gennem en komparativ analyse af nationale politikker og mål opstillet af de øverste uddannelsesmyndigheder i de udvalgte europæiske lande. Rapporten bygger således på foreskrevne nationale regulativer og anbefalinger og inddrager derfor ikke lokale tiltag på kommunalt eller skoleniveau. I dette notat vil der blive redegjort for de vigtigste resultater fra rapporten, og det er derfor ikke et fyldestgørende referat af rapporten. Baggrund for rapporten 1 Baggrunden for rapporten bunder i resultater fra diverse undersøgelser af uddannelsesniveau og trivsel på tværs af europæiske lande. Disse undersøgelser viser, at elever med indvandrerbaggrund både trives værre og præsterer fagligt lavere end deres medstuderende uden indvandrerbaggrund. Elever med indvandrerbaggrund halter systematisk efter deres medstuderende rent uddannelsesmæssigt i næsten alle europæiske uddannelsessystemer. Derudover viser undersøgelser at elever med indvandrerbaggrund, som ikke taler samme sprog i skolen og hjemme, i højere grad oplever mobning og generelt har en lavere følelse af at høre til i skolen. Der er altså nogle generelle udfordringer på tværs af flere europæiske lande, som gør det interessant at se på, hvordan forskellige uddannelsessystemer griber opgaven med at integrere elever med indvandrerbaggrund an. Ifølge rapporten har en god integration i uddannelsessystemet, både fagligt og socialt, en betydning for den enkelte elevs mulighed for at nå sit fulde potentiale (Kilde: side ). Eurydice-rapporten tager udgangspunkt i den akademiske litteratur omkring integration og uddannelse, når forfatterne behandler hvilke udfordringer der kan være i integrationen af indvandrerelever i et nyt uddannelsessystem. Ifølge den akademiske litteratur kan der skelnes mellem tre typer af udfordringer, som kan påvirke elever med indvandrerbaggrunds læring og udvikling: 1 Sidetallene er baseret på et Eurydice briefing notat om rapportens resultater.
2 Den første udfordring knytter sig til selve migrations- og indvandringsprocessen, hvor det at skulle forlade sit hjemland, lære et nyt sprog, lære nye regler i et nyt uddannelsessystem osv. tilsammen kan have en effekt på elevernes trivsel. Den anden type udfordring som elever med indvandrerbaggrund kan møde, er relateret til den generelle socioøkonomiske og politiske kontekst i modtagerlandet. Det kan for eksempel være politiske beslutninger om, hvor mange ressourcer der skal gå til integration af elever med indvandrerbaggrund samt regulativer og anbefalinger omkring inklusion og promovering af lighed i uddannelse mere generelt. Den tredje og sidste type af udfordringer knytter sig til selve undervisningen f.eks. om lærerne er klædt på til at understøtte eleverne socialt og emotionelt samt til at undervise elever med forskellige kulturelle baggrunde. Elever med indvandrerbaggrund kan også møde udfordringer i forbindelse med at undervisningen ikke er tilrettelagt efter at eleverne lærer på deres andet- eller tredjesprog. (side 3) Det er altså disse typer af udfordringer, som den akademiske litteratur peger på, at ethvert uddannelsessystem bør tage hensyn til i integration af elever med indvandrerbaggrund. Den akademiske litteratur danner således baggrund for det framework, som forfatterne af rapporten har valgt at undersøge problemstillingen ud fra. Forenklet bliver spørgsmålet derfor, hvordan de europæiske uddannelsessystemer, formår at overkomme de udfordringer, som elever med indvandrerbaggrund kan støde på i mødet med og integrationen ind i et nyt uddannelsessystem. 2 Definitioner og undersøgelsens rammer I Eurydice-rapporten defineres elever med indvandrerbaggrund meget bredt, dvs. nyligt ankomne/førstegenerations-, andengenerationsindvandrere samt hjemvendte børn og unge alle hører under kategorien elever med indvandrerbaggrund. Forfatterne skriver ydermere, at alle elever med indvandrerbaggrund medtages uanset status som flygtning, uledsaget ung eller illegal indvandrer. Længde på ophold i modtagerlandet eller om elevernes migrerer internt i EU, har heller inden betydning for, om de indgår i undersøgelsen. Al lovgivning, regler, vejledninger osv. som omhandler uddannelse af børn og unge med indvandrerbaggrund inkluderes altså uanset type af ophold, status og oprindelsesland. Selve undersøgelsen består af to dele: En kvantitativ undersøgelse af 42 uddannelsessystemer, hvor forskellige områder af lovgivning afdækkes samt en dybere analyse af 10 udvalgte uddannelsessystemer, hvor der ses på integrationspolitiske tiltag som relaterer sig direkte til den enkelte elev. De ti uddannelsessystemer til nærmere undersøgelse er: Østrig, Sverige, Finland, Frankrig, Storbritannien, Brandenburg (Tyskland), Cataluña (Spanien), Portugal, Slovenien og Italien. Overordnet ses der på, hvad nationale myndigheder gør, for at understøtte integrationen af elever med indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet, og nogle lande er repræsenteret med flere uddannelsessystemer i forskellige regioner. Der ses desuden både på grundskoleniveau og ungdomsuddannelsesniveau.
3 Som beskrevet omkring hvilke udfordringer, elever med indvandrerbaggrund kan møde, så berører integration mange forskellige uddannelsespolitiske områder. Undersøgelsen er derfor bygget op omkring fire hovedelementer: 1. Adgang til uddannelse, 2. sproglig understøttelse i et forskelligartet kulturelt og sprogligt miljø, 3. et holistisk syn på læring og undervisning og 4. en fyldestgørende policy-tilgang. (Kilde: side 5-6) I det følgende afsnit vil rapportens resultater blive præsenteret ud fra de fire overordnede overskrifter. Rapportens resultater 1. Adgang til uddannelse Undersøgelsen viser, at de fleste europæiske uddannelsessystemer tildeler elever med indvandrerbaggrund samme rettigheder og forpligtelser som deres klassekammerater i grundskolen. Kun otte lande, herunder Danmark, skiller sig ud: 3 (Kilde: side 71 2 ) På trods af europæiske aftaler har mindreårige asylansøgere i Danmark, Makedonien og Tyrkiet ikke samme rettigheder til uddannelse som andre børn. I Bulgarien, Danmark, Litauen, Ungarn, Makedonien og Tyrkiet 2 Dette sidetal refererer til selve rapporten, og ikke briefing notatet.
4 står mindreårige illegale indvandrere desuden i en endnu mere sårbar position, da de ikke samme rettigheder til uddannelse som andre børn. Unge med indvandrerbaggrund som er over den lovpligtige undervisningsalder, har i de fleste uddannelsessystemer samme rettigheder som andre unge på deres alder. Nogle steder oplever denne gruppe unge med indvandrerbaggrund dog problemer med adgang, hvis de mangler færdigheder på grundskoleniveau. I 13 uddannelsessystemer, herunder det danske, har unge med indvandrerbaggrund uden opholdstilladelse, ikke ret til at tilgå uddannelse på grundskoleniveau, og de har dermed svært ved at videreuddanne sig, hvis de ikke ved ankomst til Danmark har et uddannelsesniveau svarende til grundskoleniveau (Kilde: side 8) Når børn og unge indvandrere kommer til de europæiske lande, er det ikke særligt udbredt at foretage en indledende vurdering af deres færdigheder og faglige niveau, og hvis det bliver gjort, er det ikke en særlig gennemgribende vurdering. I 21 europæiske lande fremgår det af nationale vejledninger eller regulativer, at skoler bør tage hensyn til elevernes sproglige og faglige kompetencer i en vurdering af eleverne, men det er kun i 18 af de undersøgte uddannelsessystemer herunder det danske, at der er formuleret faste kriterier for, hvordan man vurderer nyankomne indvandrerelevernes sproglige og faglige kompetencer. Vurderingerne bruges for det meste til at træffe beslutninger om, hvor eleverne skal placeres og/eller for at imødekomme elevernes uddannelsesbehov. (Kilde: side 9) De fleste steder i Europa kommer nyankomne indvandrerbørn og -unge i forberedende klasser, som dog ser forskellige ud på tværs af landene. 33 europæiske uddannelsessystemer har en tidsbegrænsning på, hvor længe børn og unge bør være i modtageklasser. Dette skyldes, at det kan have negative konsekvenser for integrationen af eleverne, hvis de holdes isoleret i modtageklasser for længe. Derudover kan eleverne risikere at halte betydeligt bagefter i andre fag, hvis de ikke integreres i de almindelige klasser efter noget tid. I 13 af uddannelsessystemerne med forberedende klasser, herunder det danske, tager man højde for dette ved at eleverne i modtageklasserne også modtager undervisning i andre fag, som matematik og naturvidenskab, udover danskundervisning. Generelt viser undersøgelsen, at jo længere tid eleverne befinder sig i forberedende klasser, jo flere forskellige fag får de også undervisning i. (Kilde: side 10) 4 2. Sproglig understøttelse i et forskelligartet kulturelt og sprogligt miljø Rapporten slår fast, at det selvfølgelig er vigtigt for indvandrelevers læring, at de kan forstå og kan begå sig på det sprog, som undervisningen foregår på. Både i forhold til læring i skolen, men også i forhold til socialisering med de øvrige elever. Undersøgelsen viser, at to-tredjedele af de undersøgte uddannelsessystemer har nationale tiltag i stand, som allokerer ressourcer til skoler alt efter, hvor mange elever, der kræver sproglig støtte. Af figur 5 fremgår det, at Danmark ikke er blandt de lande, som ressourceallokerer efter sproglig understøttelse. De fleste uddannelsessystemer bortset fra Storbritannien, Bosnien-Herzegovina og Makedonien tilbyder ekstra undervisning i undervisningssproget til elever med indvandrerbaggrund enten efter eller i skoletiden.
5 Flere uddannelsessystemer anser sprogforståelse som en transversal færdighed, og har den målsætning at alle lærere uanset fag, bør være med til at understøtte elevernes sproglige udvikling. Dette kræver at lærerne er i stand til at undervise elever som lærer på deres andet- eller tredjesprog, hvorfor 22 af de 42 uddannelsessystemer organiserer eller understøtter efter- og videreuddannelse af lærere i dette (dog ikke Danmark). I Sverige og Finland er man endda gået så vidt som til at udvikle læreplaner specifikt til elever som lærer på deres andeteller tredjesprog. (Kilde: 10-12) Rapporten viser, at 13 ud af 42 uddannelsessystemer har retningslinjer for modersmålsundervisning selvom det sjældent er en ret. Det er dog langt fra de fleste lande, som stiller krav til kvalifikationerne af modersmålsunderviserene. Kun i 7 ud af 42 lande angives der nationale retningslinjer for, hvilke kvalifikationer en underviser i modersmål bør have. Modersmålsundervisning anskues også forskelligt i de undersøgte uddannelsessystemer. I nogle lande ses modersmålsundervisningen som en måde at styrke elevernes multikulturelle identitet på, mens det i andre landes ses som en måde at forbedre elevens kompetencer både inden for modersmålet, modtagerlandets sprog og læring i andre fag. Af de ti uddannelsessystemer udvalgt til nærmere undersøgelse har kun tre lande - Sverige, Østrig og Finland - udviklet læreplaner til modersmålsundervisning. (Kilde: side 13) Udover den sproglige understøttelse, peger rapporten også på, at det kan have betydning om læringsmiljøet omkring eleverne giver rum til en forskelligartet sproglig og kulturel baggrund, altså om der er tale om interkulturel uddannelse: Intercultural education may be used to build such an environment as it promotes the creation of a common learning and living space in which all students whatever their linguistic and cultural background can enter into dialogue, recognise their similarities beyond their differences, show respect for one another, and potentially change the way they see themselves and others. (Kilde: 11) 5 Undersøgelser viser desuden, at det har en positiv effekt på trivsel og uddannelsesresultater for elever med indvandrerbaggrund, hvis der i undervisningen tages hensyn til deres sproglige og kulturelle baggrund. I langt de fleste uddannelsessystemer fremgår interkulturel uddannelse som et fag eller et tema i de nationale læreplaner. Undersøgelsen viser også, at de fleste uddannelsessystemer har et officielt rammeværk for kompetencer i deres læreruddannelser, som inkluderer interkulturel undervisning, herunder undervisning i multikulturelle klasser, håndtering af diskrimination samt skjult bias imod elever med en anden kulturel baggrund. (Kilde: 14) 3. Holistisk syn på læring og undervisning Ifølge rapporten kan nationale uddannelsesmyndigheder spille en vigtig rolle i at støtte elever med indvandrerbaggrund, ved at tilskynde skolerne til at påtage sig et holistisk syn på læring og undervisning af den enkelte elev. Ifølge litteraturen handler dette ikke blot om at sikre en god sproglig og faglig udvikling, men også om at understøtte elevernes emotionelle og sociale udvikling. I 33 af de 42 uddannelsessystemer er der
6 lovgivning, som beskriver muligheden for understøttende læringstilbud. I nogle lande knytter de sig til alle elever, og i andre specifikt til elever med indvandrerbaggrund. Disse har dog ofte kun fokus på faglig læring og ikke elevens sociale, personlige og emotionelle udvikling. Dog understøtter næsten alle uddannelsessystemer udviklingen af alle elevers socioemotionelle udvikling, og tilbyder psykosocial støtte til alle elever herunder elever med indvandrerbaggrund. Kun 7 af de 42 undersøgte uddannelsessystemer har inkorporeret et specifikt fokus på psykosocial støtte til elever med indvandrerbaggrund, hvorfor forfatterne af rapporten advokerer for mere fokus på denne problemstilling: Although the importance of offering psycho-social support to all students who may need it is unquestionable, it may be worth exploring further the need for targeted advice and support to address the specific problems faced by students from migrant backgrounds. (Kilde: 16-17). Undersøgelsen finder desuden, at det i 28 uddannelsessystemer, dog ikke det danske, italesættes som en politisk udfordring, at lærerne mangler kompetencer til at undervise i multikulturelle miljøer. For at overkomme denne udfordring forsøger de fleste lande at inkorporere interkulturel undervisning i læreplanerne for læreruddannelsen, samt arbejde med opkvalificering og videreuddannelse af lærere. Lærere er dog ikke de eneste relevante fagpersoner omkring elever med indvandrerbaggrund, og undersøgelsen finder, at der generelt mangler fokus på andre aktører omkring eleverne som pædagoger, socialpædagoger og vejledere. Fra litteraturen fremgår det, at en whole-school approach er den bedste måde at møde indvandrerelevers holistiske behov. Ved denne fremgangsmåde inkluderes alle omkring skolen både lærere, andre professionelle undervisere, forældre, det lokale nærområde samt skolelederne. For at undersøge denne whole school approach, har forfatterne bag undersøgelsen set på, hvilke uddannelsessystemer som tilbyder skoleledere vejledning, kurser eller andet omkring integration af elever med indvandrerbaggrund. Resultatet er, at det gør knap halvdelen af de 42 undersøgte systemer, og Danmark er iblandt de lande, som ikke tilbyder dette. (Kilde: 17-18) 6 I forhold til at inkludere forældrene viser undersøgelsen, at to-tredjedele af uddannelsessystemerne promoverer skole-hjemsamarbejde. Dog viser tal fra PIRLS 2016, at skoleledere oplever mindre forældreinvolvering på skoler, hvor der er en høj procentdel af elever, som taler et andet sprog hjemme end det der undervises i på skolen. For at styrke forholdet mellem skole og hjem, findes der i 26 uddannelsessystemer, heriblandt det danske, nationale regulativer eller anbefalinger, som har til formål at promovere skolernes indsatser i at informere og engagere indvandrerfamilier i deres barns faglige fremskridt. Af de ti lande udvalgt til nærmere undersøgelse, er Spanien og Slovenien værd at nævne i den forbindelse. Landene skiller sig ud, fordi der ikke kun er fokus på de faglige præstationer: In both of these education systems, emphasis is put on the potential of parents to contribute to the physical, cognitive, social and emotional development of their children as well as to address any psycho-social difficulties. (Kilde: 19) Det er igen den holistiske tilgang, som er i fokus, og rapportens forfattere peger desuden på, at indvandrerforældre (måske især nyankomne) i forvejen har mere fokus og kapacitet til at hjælpe deres børns emotionelle og sociale udvikling frem for deres faglige udvikling. Et holistisk udgangspunkt inkluderer ligeledes samarbejde med organisationer uden for skolen omkring indvandrerelevers behov. Af de ti udvalgte uddannelsessystemer opfordrer halvdelen, skoler og lærere til at
7 samarbejde med lokale organisationer. Spanien er det eneste sted, hvor et samarbejde ikke kun italesættes omkring elevernes faglige udvikling, men også deres psykosociale udvikling. 4. Fyldestgørende policy-tilgang Fra rapportens resultater fra de første tre hovedanalyser fremgår det klart, at der er mange ting, som påvirker integrationen af elever med indvandrerbaggrund, og indsatserne ligger heller ikke kun inden for uddannelsespolitik. Der er både behov for sproglige tiltag, tiltag som fremmer og skaber rum for sproglig og kulturel diversitet i klasseværelset samt tiltag, der inkluderer hele lokalsamfundet omkring eleven. Undersøgelsen kommer derfor frem til, at der i forlængelse af dette, er behov for en omfattende og fyldestgørende policy-tilgang. De ser derfor på, om de kan finde en overordnet plan eller strategi for integrationen af elever med indvandrerbaggrund, som kan tage højde for de mange faktorer for en vellykket integration. Undersøgelsen finder, at i 25 ud af 42 uddannelsessystemer har man udviklet en strategi eller overordnede mål for integrationen af elever med indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet. I de lande, hvor der ikke direkte er en strategi vedrørende uddannelse, findes relevante strategier og mål under andre politikområder. Af de ti lande som blev studeret nærmere, er det kun det svenske og finske uddannelsessystem, som formår at have politikker, som omhandler både diversitet og et holistisk perspektiv på indvandrerelevers udvikling og behov, hvilket fremgår af modellen nedenfor: 7
Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereLÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereVIBORGPRIVATEREALSKOLE
VIBORGPRIVATEREALSKOLE HJERTELIG VELKOMMEN TIL VIBORG PRIVATE REALSKOLE Først og fremmest vil jeg gerne byde rigtig hjertelig velkommen til denne korte introduktion til vores skole. Jeg håber, at denne
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs mere15312/16 hm 1 DG D 1B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereStatus på tilbuddet om modersmålsundervisning i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Modersmålsundervisningen i Københavns Kommune Børne- og Ungdomsudvalget har bedt om et notat om effekter ved modersmålsundervisning,
Læs mereMindSpring for og med flygtninge
MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereIntegrationsrådet. Referat
Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 19.00 Til kl.: 21.00 Mødested: Borgerhuset Stationen Ll. Sct. Hans gade 7 lokale 6 Mødenr.: 2 Udvalgets medlemmer: Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 9 Viderebehandling
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mere14206/17 bh 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14206/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne EDUC 406 JEUN 141 EMPL 540 SOC 708 Tidl.
Læs mereNOTAT. Europa-Kommissionens landerapport Uddannelse 06/ KBL
06/03 2017 KBL Europa-Kommissionens landerapport 2017 Den 22. februar 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionens landerapporter for hvert enkelt medlemsland. Rapporterne indeholder Kommissionens årlige
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereTeoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber
Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereKORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer
KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mere(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN
7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs merePolitisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.
Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0204/2. Ændringsforslag. Brando Benifei, ordfører
29.6.2016 A8-0204/2 2 Henvisning 9 a (nyt) - der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 med titlen: "Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere" (COM(2016)0377), 29.6.2016
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereTIDLIGT SKOLEFRAFALD
DET EUROPÆISKE SEMESTER TEMABLAD TIDLIGT SKOLEFRAFALD 1. INDLEDNING Det fænomen, at unge forlader uddannelsessystemet tidligt 1, er en hindring for økonomisk vækst og beskæftigelse. Det hæmmer produktiviteten
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereGodkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016
Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereAf Hans Hummelgaard. www.akf.dk
Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked?
Læs mereINKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER
INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereInternationale studerende i Viborg Kommune 2014
Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereGreve Kommunes integrationspolitik
Greve Kommunes integrationspolitik Fra Migration til Integration Konference den 2. oktober 2011 Om Greve Kommune Ca. 47.000 indbyggere 10 folkeskoler 5.948 folkeskole 944 tosprogede Ca. 15,8% af alle Ca.
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereErhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs merePIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study
PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereProcedure for indrejsende studerende
INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereIntegrationspolitik for Fanø Kommune
Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereDI Den 9. november 2009 SGA
DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereDan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget
Læs mere