Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016"

Transkript

1 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået en aftale om at skærpe tilsynet med de frie grundskoler. En af tankerne bag forslaget var, at sikre at muslimske friskoler i tilstrækkelig grad uddanner deres elever i frihed og folkestyre. 1 Dette notat undersøger, hvordan unge fra de muslimske friskoler klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve og i den videre færd i uddannelsessystemet. Analysen tager højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. Elever i muslimske friskoler har fra 2007 til 2014 opnået knap 1, karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler. Forskellen er nogenlunde den samme, hvis der tages højde for forskelle i social baggrund. Elever fra muslimske friskoler har,6 pct. point større chance for at blive færdige med ungdomsuddannelse fem år efter, at de afslutter deres skolegang, og 7,1 pct. point højere chance for at påbegynde en videregående uddannelse fem år efter. Forskellen er nogenlunde den samme, hvis der tages højde for forskelle i social baggrund. Mødre til børn på muslimske friskoler tjener i gennemsnit kr. mindre pr. år end mødre til børn med en lignende etnisk baggrund på andre skoler og 4, pct. færre har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Når det kommer til fædres indkomst og uddannelse, er der ingen statistisk målbar forskel. Det tyder på, at det ikke skyldes bedre sociale kår, at muslimske friskolebørn klarer sig relativt godt, men at forklaringen kan være, at muslimske friskoler er bedre til at løfte elevernes faglige niveau. Anbefaling: Undersøgelsen peger på, at almindelige folkeskoler med fordel kan hente inspiration hos muslimske friskoler, når det gælder undervisningen af ikke-vestlige indvandrere. Samtidig er der dog behov for undersøgelser af, hvordan de muslimske friskoler påvirker den værdimæssige integration, herunder evt. en evaluering af hvordan det skærpede tilsyn med friskolernes undervisning i frihed og folkestyre indført i 2016 fungerer. 1 https://www.dr.dk/nyheder/politik/blaat-flertal-skaerper-tilsyn-med-muslimske-friskoler.

2 Kontakt Ledende Økonom, PhD Ledende Økonom, PhD Nicolai Kaarsen Kristine Vasiljeva Tlf Tlf Klik her for at angive tekst. 1. Indvandrerelever fra muslimske friskoler får højere karakterer Friskoler Gavner eller skader muslimske friskoler integrationen? Højere karaktergennemsnit ved afgangsprøve Ensartet etnisk baggrund Friskoler er grundskoler, som er selvejende, til forskel fra folkeskolerne som ejes og drives af kommunerne. Der er ikke nogen lovgivningsmæssig forskel på friskoler og andre privatskoler, men skoler, der definerer sig selv som friskoler, har oftest et religiøst værdigrundlag, som afspejles i undervisningen f.eks. kan de undervise i særlige fag og/eller anvende usædvanlige pædagogiske metoder. Som andre private skoler kan de ansøge om tilskud fra staten og bliver lukket, hvis undervisningskvaliteten ikke står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. er baseret på et muslimsk værdigrundlag, hvilket f.eks. kan afspejles i, at eleverne undervises i fag som arabisk kultur eller islam. 2 Samtidig skal skolerne undervise i almindelige fag, som dansk, matematik og engelsk. Der er forskel på hvor meget vægt, der lægges på muslimske værdier. Nogle skoler ligner internationale skoler og tillader, at der også bliver indskrevet ikke-muslimske børn, i nogle skoler undervises der i elevernes modersmål, i nogle tages der særligt hensyn til elevernes køn, og i nogle lægges der en stor vægt på religion. 3 Denne analyse ser nærmere på, om de muslimske friskoler gavner eller skader integrationen målt ved, hvordan elever på muslimske friskoler klarer sig i skolen og videre i uddannelsessystemet. Dermed undersøges ikke, hvordan elevernes værdigrundlag påvirkes, f.eks. om eleverne præges af holdninger, som er i modstrid med typiske danske værdier. Indvandrere på muslimske friskoler er fagligt stærkere end indvandrere på øvrige skoler, jf. Figur 1. 4 Karaktergennemsnittet ved grundskolens afgangsprøver er godt 1,4 karakterpoint højere for elever fra muslimske friskoler end elever fra øvrige skoler. Denne forskel stiger til over 1, karakterpoint, hvis der tages højde for elevernes sociale baggrund. I analysen indgår knap efterkommere og indvandre, som stammer fra et af 17 ikkevestlige oprindelseslande og som afsluttede 9. klasses afgangsprøve i perioden fra 2007 til Heraf har godt gået på en muslimsk friskole. De 17 lande er lande, hvorfra mindst syv indvandrere eller efterkommere har gået på en muslimsk friskole, jf. Boks 1. 2 Definitionen af muslimske friskoler kan variere, men nærværende analyse er baseret på listen af muslimske friskoler fra Magt, Medborgerskab og af Annette Haaber Ihle, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københanvs Universitet, 2007 (kan downloades på https://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/ffa b6cd-67da3c2e3436/0/rapport_muslimske_friskoler.pdf). Udgivelsen anvender følgende definition: er altså en samlende betegnelse for de friskoler, som primært har til formål at tilvejebringe et miljø for muslimske elever, som gør det muligt for dem at vedligeholde deres religiøse identitet, samtidig med at de får mulighed for at erhverve sig en skoleuddannelse, som står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Da undersøgelsen er fra 2007, er der ikke inkluderet dimittender fra muslimske friskoler, som er oprettet de senere år Analysen anvender registerdata fra perioden fra Danmarks Statistik og de muslimske friskoler identificeres ud fra et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, se Boks 1 for nærmere detaljer. Der tages højde for køn, forældres indkomst og uddannelse, oprindelsesland og dimittendår, se appendikset for de tekniske detaljer vedrørende analysen. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at andre familiemæssige forhold, som ikke er inkluderet i analysen, er vigtige for børns opvækst eksempelvis sproglige færdigheder, kultur eller personlighedstræk. Da forældre af børn i muslimske friskoler har lavere indkomst og uddannelse, jf. næste afsnit, tyder det imidlertid på, at de ikke besidder sproglige færdigheder, kultur eller personlighedstræk, som giver dem mere succes i uddannelsessystemet. 2

3 Dette sikrer en mere ensartet etnisk sammensætning af elever i de to grupper, hvorved en sammenligning karaktersnit bliver mere meningsfuld. Figur 1 Forskel i karaktergennemsnit ved afgangsprøver mellem elever i muslimske friskoler og øvrige skoler Karakter Andre skoler I analysen indgår efterkommere og indvandrere fra 17 ikke-vestlige lande, som afsluttede grundskolens afgangsprøve i perioden fra 2007 til Heraf har fra gået på en muslimsk friskole. Se Boks 1 for nærmere beskrivelse af data. 2. Indvandrerbørn fra muslimske friskoler kommer fra dårligere kår Skyldes forskel bedre skoler eller bedre kår? Børn på muslimske friskoler kommer fra dårligere kår Taler for at forskel skyldes bedre skoler Præstationer i skolen påvirkes af forhold på skolen (eksempelvis undervisningens kvalitet, skolens fysiske beskaffenhed, antal elever i klassen og klassekammeraters karakteristika) og af sociale forhold knyttet til det enkelte barn (eksempelvis forældres indkomst, uddannelsesmæssige baggrund og oprindelsesland). Når elever i muslimske friskoler får højere karakterer end elever på andre skoler, er det således et centralt spørgsmål, om det skyldes bedre skoler eller bedre social baggrund. I gennemsnit kommer børn på muslimske friskoler fra dårligere sociale kår end børn med en lignende etnisk baggrund på andre skoler, jf. Tabel 1. 6 Mødre til børn af muslimske friskoler tjener i gennemsnit kr. mindre pr. år end mødre til børn på andre skoler og 4, pct. færre har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Når det kommer til fædres indkomst og uddannelse, er der ingen statistisk målbar forskel. En svagere social baggrund stiller de muslimske friskolebørn dårligere i udgangspunktet. Når de til trods for et svagere udgangspunkt klarer sig bedre i skolen, tyder det på, at de muslimske friskoler er bedre til at løfte børn med indvandrebaggrund end andre skoler. Med andre ord taler resultaterne altså for, at forskellen i elevernes præstation primært skyldes bedre skoler og ikke bedre sociale kår. 6 Som i den forrige figur tages udgangspunkt i elever fra 17 ikke-vestlige oprindelseslande. 3

4 Tabel 1 Sammenligning af social baggrund for elever i muslimske friskoler og øvrige skoler Muslimske friskoler Øvrige skoler Forskel Gennemsnitlig karakter, 9. kl. afgangsprøve 6,004 4,79 1,42*** Indkomst mor (kr.) *** Indkomst far (kr.) Fuldført ungdomsuddannelse, mor (pct.) 20,9 2,4-4,*** Fuldført ungdomsuddannelse, far (pct.) 3,0 33,3 1,7 Beregningerne er udført på elevniveau. Forskel i andelen af forældres højeste fuldførte uddannelse er angivet i pct. point. Antal observationer, muslimske friskoler: 1634, øvrige skoler: Observationerne er baseret på udvalgte elever fra 17 forskellige lande fra 17 forskellige muslimske friskoler, jf. Boks 1. ***, ** og * angiver, at resultatet er statistisk signifikant på hhv. 1 pct.-, pct.- og 10 pct. signifikansniveau. Boks 1 Dataudtræk og metode Til at identificere muslimske friskoler i de administrative registre anvendes en liste dannet af Institut for tværkulturelle studier og regionale studier ved Københavns Universitet, som indeholder navne på 30 muslimske friskoler både eksisterende og tidligere friskoler. 7 Ud af de 30 havde 17 skoler elever, som afsluttede 9. klasse i løbet af perioden I analysen sammenlignes elever fra muslimske friskoler med elever fra andre skoler i Danmark. For at få et ensartet sammenligningsgrundlag udvælges elever med samme oprindelsesland. Der dannes en liste af alle de lande, hvorfra mindst syv efterkommere eller indvandrere går på en muslimsk friskole i den nævnte periode. De giver 17 følgende lande: Tyrkiet, Libanon, Irak, Pakistan, Marokko, Somalia, Syrien, Jordan, Kuwait, Algeriet, Tunesien, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Afghanistan, Iran og Qatar, samt elever med uoplyste oprindelseslande fra Mellemøsten. I analysen indgår kun elever, som stammer fra et af de 17 lande. Variable for familiernes socioøkonomiske karakteristika er konstrueret ved at anvende forældres erhvervsindkomst to år før 9. klasse afsluttes samt uddannelse og demografiske faktorer i det år 9. klasse afsluttes. Derudover konstrueres data for elevernes arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus hhv. 3, og 10 år efter 9. klasse afsluttes. 3. Indvandrerbørn fra muslimske friskoler har højere chance for at fortsætte uddannelse Højere chance for at gennemføre ungdomsuddannelse Elever, der har gået på muslimske friskoler, har otte pct. point højere chance for at have gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter, de har afsluttet 9. klasse, end elever med samme etniske baggrund, der har gået på andre skoler, jf. Figur 2. 8 Fem år efter 9. klasse er forskellen seks pct. point. I analysen indgår omtrent.000 indvandrere og efterkommere, 7 https://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/ffa b6cd-67da3c2e3436/0/rapport_muslimske_friskoler.pdf 8 Resultaterne i dette afsnit er nogenlunde de samme, hvis der tages højde for køn, forældres indkomst og uddannelse, oprindelsesland og dimittendår, se appendikset for de tekniske detaljer. Som nævnt kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at andre familiemæssige forhold, som ikke er inkluderet i analysen, er vigtige for børns opvækst eksempelvis sproglige færdigheder, kultur eller personlighedstræk. Da forældre af børn i muslimske friskoler har lavere indkomst og uddannelse, jf. afsnit 2., tyder det imidlertid på, at de ikke besidder sproglige færdigheder, kultur eller personlighedstræk, som giver dem mere succes i uddannelsessystemet. 4

5 som har afsluttet 9. klasse fra 1988 til 2014, og som stammer fra de 17 ovennævnte oprindelseslande..og påbegynde i videregående uddannelse kan forbedre integrationen Elever fra muslimske friskoler er godt syv pct. point mere tilbøjelige til at have påbegyndt en videregående uddannelse fem år efter afslutningen af 9. klasse, jf. Figur 2. Samtidig er sandsynligheden for, at de er arbejdsløse, ikke højere. 9 Samlet set peger resultaterne på, at muslimske friskoler gavner den socioøkonomiske integration af flygtninge og indvandrere. Til trods for at børn, der går i disse skoler, kommer fra social svagere familier end muslimske børn i øvrige skoler, opnår de højere karakterer og markant flere fortsætter med uddannelsen. Når børn på muslimske friskoler kommer fra socialt svagere familier, tyder det på, at forskellen i skolepræstationer ikke skyldes udelukkede forhold som flere bøger i hjemmet eller at muslimske friskoler frasorterer vanskelige børn. Alligevel kan det ikke helt udelukkes, at børn på muslimske friskoler klarer sig bedre af årsager, som analysen ikke tager højde for. Figur 2 Videre vej i uddannelsessystemet tre og fem år efter afslutning af 9. klasse. Fordelt på børn fra muslimske friskoler og børn fra andre skoler Pct Gennemført ungdomsuddannelse tre år efter Andre skoler Gennemført ungdomsuddannelse fem år efter Påbegyndt videregående uddannelse fem år efter Arbejdsløs fem år efter Observationerne er baseret på udvalgte elever fra 17 forskellige lande fra 17 forskellige muslimske friskoler, jf. Boks 1. For alle mål på nær andelen af arbejdsløse er forskellen signifikant på et fem pct. niveau. Antallet af observationer varierer fra til Et vigtigt spørgsmål er, hvordan elever fra muslimske friskoler klarer sig senere i voksenlivet, f.eks. på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. En sådan analyse vil imidlertid være forbundet med stor usikkerhed, idet den vil være baseret på relativt på personer, der har gået på muslimske friskoler. Individer, der er i midt 30 erne eller ældre i dag, blev således færdige med folkeskolen i midt 90 erne. Der er relativt få personer, som færdiggjorde 9. klasse på en muslimsk friskole, i slut 1980 erne og frem mod midt 1990 erne. Et andet problem er, at karakteren af undervisningen på de muslimske friskoler kan have ændret sig i løbet af de sidste 20 år. Kraka vil i løbet af 2017 udgive en analyse, som ser nærmere på udviklingen over tid i antallet af elever og undervisningskvaliteten på de muslimske friskoler.

6 4. Appendiks: Regressionsresultater Tabel 2 Regressionstabel til figur 1 (1) (2) Grundskolekarakter Muslimsk friskole 1,42*** 1,34*** (0,08) (0,07) Indkomst mor 0,036*** (0,003) Indkomst far 0,02*** (0,003) Uddannelse mor 0,786*** (0,037) Uddannelse far 0,72*** (0,033) Konstant 4,79*** 3,02*** (0,01) (0,13) Observationer 28,876 26,71 R 2 0,018 0,144 ***, ** og * angiver, at resultatet er statistisk signifikant på 1 pct.-, pct.- og 10 pct. signifikansniveau. Robuste standardfejl angives i parentes. Se Boks 1 for definition af sample. Muslimsk friskole er en dummy for, om barnet går på en muslimsk friskole. Indkomst mor og indkomst far er den naturlige logaritme til barnets hhv. mors og fars indkomst, to år før 9. klasse afsluttes. Uddannelse mor og far er dummy er, som angiver, om barnets hhv. mor og far har gennemført mindst en ungdomsuddannelse i året, hvor barnet afslutter 9. klasse. I søjle (2) er desuden kontrolleret for dummy er for oprindelsesland og afslutningsår. 6

7 Tabel 3 Regressionstabel til figur 2 (1) (2) (3) (4) () (6) (7) (8) Ungdomsuddannelse 3 år efter Ungdomsuddannelse år efter Videregående uddannelse år efter Arbejdsløs år efter Muslimsk friskole 0,080*** 0,077*** 0,06*** 0,07*** 0,071*** 0,070*** 0,003 0,001 (0,011) (0,011) (0,013) (0,012) (0,012) (0,012) (0,00) (0,00) Indkomst mor 0,003*** 0,00*** 0,00*** -0,001*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) Indkomst far 0,004*** 0,00*** 0,004*** -0,001*** (0,000) (0,000) (0,000) (0,000) Uddannelse mor 0,088*** 0,096*** 0,097*** -0,010*** (0,006) (0,008) (0,008) (0,003) Uddannelse far 0,071*** 0,090*** 0,080*** -0,007** (0,00) (0,007) (0,006) (0,003) Observationer,436 48,667 47,292 41,229 47,292 41,229 47,292 41,229 R 2 0,001 0,080 0,000 0,136 0,001 0,107 0,000 0,020 ***, ** og * angiver, at resultatet er statistisk signifikant på 1 pct.-, pct.- og 10 pct. signifikansniveau. Robuste standardfejl angives i parentes. Se Boks 1 for definition af sample. Muslimsk friskole er en dummy for, om barnet går på en muslimsk friskole. Indkomst mor og indkomst far er den naturlige logaritme til barnets hhv. mors og fars indkomst, to år før 9. klasse afsluttes. Uddannelse mor og far er dummy er, som angiver, om barnets hhv. mor og far har gennemført mindst en ungdomsuddannelse i året, hvor barnet afslutter 9. klasse. I søjle (2), (4), (6) og (8) er desuden kontrolleret for dummy er for oprindelsesland og afslutningsår. 7

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere