Handleplan for Naturvidenskab år Tårnby Kommune

Transkript

1 Handleplan for Naturvidenskab år Tårnby Kommune

2 Indhold Handleplanens opbygning Handleplan for Naturvidenskab er inddelt i tre afsnit, de er synliggjort med farver, som svarer til nedenstående. De tre afsnit hænger sammen, men de kan også anvendes hver for sig i det praktiske arbejde med at implementere handleplanen i institutioners og skolers daglige arbejde. Det anbefales, at ledere, vejledere, ambassadører og netværksrepræsentanter læser hele rapporten, og på den enkelte institution drøfter og aftales, hvordan handleplanen bedst introduceres for medarbejderne. Del 1: Baggrund, evaluering og teoretisk fundament Handleplanens opbygning...1 Indledning...3 Målgrupper...3 Evaluering af Handleplan for Naturfag Fra naturfag til naturvidenskab...5 Naturvidenskabelig kultur...6 Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder...9 Vision...9 Indsatsområder Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter...14 Arrangementer og tilbud...14 Lokale handleplaner...16 Evaluering...17 Implementering...18 Del 3: Bilag og skabeloner Bilag 1a- 1f, Figurer Bilag 2, Aktører på naturvidenskabsområdet 25 Bilag 3 Arbejdsgruppen for Handleplan Bilag 4 Evaluering af Handleplanen for Naturfag Bilag 5a-5b Idéer til arrangementer og tilbud Bilag 6a- 6c Skabelon til udarbejdelse af lokale handleplaner

3 Del 1: Baggrund, evaluering og teoretisk fundament Indledning Tårnby Kommune har arbejdet systematisk med naturvidenskabelig dannelse og læring de seneste 10 år. Arbejdet er bredt forankret på både skole- og institutionsområdet, på PUC og på Naturskolen med stærke bånd til sundhedsområdet, teknisk forvaltning og de uformelle læringsmiljøer i kommunen. De seneste tre år har skole- og institutionsområdet arbejdet efter Handleplan for Naturfag , som blev formuleret i samarbejde mellem naturfagsaktørerne i kommunen. Handleplanen var et produkt af Tårnbys deltagelse i det landsdækkende Science Kommune projekt , hvor kommunen spillede en central rolle. Handleplan for Naturfag har været et særdeles anvendeligt værktøj til at styre og målrette indsatsen inden for området, og planen har i øvrigt dannet model for mange andre kommuners arbejde med naturfag i årene efter, at Tårnby var begyndt. Arbejdet med alle børns naturvidenskabelige dannelse og læring er i Tårnby Kommune forankret via netværk af naturdagplejere og naturambassadører i vuggestuer og børnehaver samt i fagteams på skolerne og lærernetværk på tværs af skolerne. Den overordnede indsats koordineres af en sciencegruppe, der består af repræsentanter fra hele 0-18-årsområdet (herunder også Tårnby og Ørestad Gymnasium) samt uformelle læringsmiljøer som Naturskolen, Den Blå Planet og ARC Amager Ressource Center. En oversigt over aktører på naturfagsområdet fremgår af bilag 2. Tårnby Kommune har i alle årene prioriteret det naturvidenskabelige område med fx gennemgribende renovation af faglokaler på alle skoler, indkøb af naturfaglige læremidler, uddannelse af natur/tekniklærere og matematikvejledere og midler til fx Naturvidenskabsfestival og Science Summercamp. Det attraktive miljø for natur- og miljøundervisning med bl.a. Kastrup Havn og Naturpark Amager med Tårnby Naturskole som ankerpunkt for skabelsen af en blå og grøn tråd i børns og unges opvækst er en væsentlig årsag til, at Tårnby Kommune i 2013 blev kåret til Årets Friluftskommune af FriluftsRådet. I efteråret 2014 har en gruppe bestående af et bredt udsnit af interessenter på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune evalueret på den hidtidige naturfagsindsats og formuleret en ny handleplan. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium fremgår af bilag 3. Målgrupper Handleplan for Naturvidenskab er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og retter sig mod alle dag- og fritidsinstitutioner i Tårnby Kommune og dermed alle ledere og medarbejdere, der arbejder inden for det naturvidenskabelige område. Handleplanen retter sig også mod ledere i skolerne samt undervisningsmedarbejdere og vejledere i følgende af folkeskolens fag: Matematik Natur/teknologi Biologi Geografi Fysik/kemi 3

4 Ledelser på institutioner og skoler er i særlig grad og i samarbejde med vejledere/ambassadører forpligtede til at udarbejde lokale handleplaner eller pædagogiske læreplaner, der anviser, hvordan Handleplan for Naturvidenskab skal implementeres lokalt. Ungdomsuddannelser, uformelle læringsmiljøer og fritidsundervisningstilbud som fx Ungdomsskolen er indtænkt i handleplanen som væsentlige aktører i kommunens samlede udvikling inden for det naturvidenskabelige område. Aktørerne kan ikke formelt forpligtes, men de inddrages i både lokale og kommunale sammenhænge, bl.a. forankret i Sciencegruppen. Evaluering af Handleplan for Naturfag Handleplan for Naturfag er evalueret i kvalitetsrapporterne for skoleområdet 2013 og Desuden er de opstillede målområder i planen evalueret i naturfagsnetværket, sciencegruppen og naturambassadørnetværket. Endvidere har arbejdsgruppen, der har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab , evalueret den afgående handleplan. Alle evalueringerne viser, at naturfagsområdet står stærkt i kommunen med mange arrangementer, indsatser, fora og interessenter. Evalueringerne viser også en stor tilfredshed blandt brugerne med både de fysiske faciliteter og de konkrete indsatser, de får tilbudt til at støtte deres praksis. En oversigt over evalueringerne kan ses i bilag 4. 4

5 Fra naturfag til naturvidenskab I takt med, at 0-18-årstanken er blevet implementeret i børne- og skoleforvaltningen, er indsatserne på tværs af institutioner og skoler taget til, så der nu begynder at forme sig en sammenhæng både på tværs og på langs i børnenes naturfaglige dannelse. Sammenhæng og indsatsområder Naturfag er i sig selv en tværfaglig størrelse, der spænder fra dagtilbuddenes læreplansområder over fagene i folkeskolen, til eleverne møder naturfag i forskellige sammenhænge og som forskellige fag på ungdomsuddannelserne. Følgende fagområder indgår i naturfag: Naturfagsområdet Naturfagenes indholdsområder Dagtilbud Læreplanstemaet Natur og naturfænomener Grundskolens yngste klasser Natur/teknik Grundskolens ældste klasser Biologi Geografi Fysik/kemi Fællesfaglige områder på tværs af de tre fag Ungdomsuddannelserne Naturvidenskabeligt grundforløb. Astronomi Biokemi Biologi Bioteknologi Fysik Geovidenskab Kemi Naturgeografi Programmering Teknologi Termen naturfag har i løbet af de seneste tre års arbejde med Handleplan for Naturfag vist sig ikke at være rigtig anvendelig, idet den udelukkende refererer til folkeskolens fagområder. I dagtilbuddene og på ungdomsuddannelserne viser det sig, at termen naturvidenskab er mere almindelig og brugbar. En anden særlig vigtig årsag til, at vi nu omdøber indsatsen, er at vi ønsker at styrke fagområdet matematiks rolle i den naturvidenskabelige kultur. I Tårnby Kommune har vi de seneste år uddannet matematikvejledere på skoleområdet, der skal understøtte 5

6 udviklingen af matematikfaget og varetage forskellige specialfunktioner på skoleområdet, fx testning af elever i vanskeligheder. Matematikvejlederne har en central rolle på skolerne, da de er en del af udviklingsudvalget 1. I udviklingsudvalget er der ingen naturfagsvejledere, og det er derfor matematikvejlederne der skal være ankerpersoner på skoleområdet i implementeringen af Handleplan for Naturvidenskab På institutionsområdet er naturambassadørerne blevet uddannet i matematik på legepladsen. Handleplan for Naturvidenskab rammer således en bredere naturvidenskabelig kultur: Naturvidenskabsområdet Ungdomsuddannelserne Astronomi Biokemi Biologi Bioteknologi Fysik Geovidenskab Kemi Matematik Naturgeografi Naturvidenskab eligt grundforløb. Programmering Teknologi Naturvidenskabs indholdsområder Dagtilbud Læreplanstemaet Natur og naturfænomener Grundskolens yngste klasser Matematik Natur/teknik Grundskolens ældste klasser Biologi Geografi Fysik/kemi Fællesfaglige områder på tværs af de tre fag Matematik Naturvidenskabelig kultur En naturvidenskabelig kultur er omdrejningspunktet for de indsatser, der i disse år gøres i kommunerne i Danmark for at styrke fx resultater og overgangsfrekvens til naturvidenskabelige ungdomsuddannelser, og den kan forstås således: Naturvidenskabelig kultur er det synlige resultat af skolers og institutioners komplekse praksis omkring organisering og realisering af naturvidenskabelige læringsaktiviteter. (inspireret af Jan Sølbergs phd Udvikling af lokale naturfaglige kulturer). Visionen i Handleplan for naturvidenskab er formuleret således: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Hele Handleplan for Naturvidenskab er formuleret ind i ovenstående vision, der sigter mod en styrket naturvidenskabelig kultur, da det er det mest stabile fundament, man kan beskrive en udviklingsindsats på. Når vi kompetenceudvikler såvel børn som 1 Udviklingsudvalgene består af skoleledelsen og fem af skolens vejledere. Udviklingsudvalgets formål er at initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber. 6

7 læringsmedarbejdere, når vi igangsætter nye initiativer på institutioner og skoler, og når vi arbejder med netværkenes sammenhænge, så er det vigtigt, at indsatserne ikke bliver enkeltstående og løsrevne fra hverdagens sammenhænge. Når alle de indtænkte fagområder i handleplanen skal udvikles, skal det ske i et samspil, der på den ene side styrker det enkelte fag, og på den anden side udnytter, at de naturvidenskabelige fag trækker på de samme videnskabsteoretiske fællesnævnere og metoder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående model udarbejdet af professor og centerleder ved LSUL, SDU, Claus Michelsen 2 : Modellen viser sammenhængen mellem den enkeltfaglige og den tværfaglige dimension ved de to akser og læring som en cirkulær proces, der veksler mellem de to dimensioner. I modellen tages der udgangspunkt i, at børnene først møder virkelighedens naturvidenskab, den tværfaglige dimension, som man typisk møder i de autentiske kontekster. Når børnene har udforsket naturen eller de sammenhænge, der er stillet frem for dem, forankres deres nye viden i en enkeltfaglig dimension. Eksempel på et forløb som bevæger sig fra en tværfaglig dimension til enkeltfaglig dimension En gruppe børn undersøger livet i nogle vandhuller; de fisker forskellige vandhulsdyr og vandplanter op med små net. De måler også vandets temperatur og noterer, hvor meget lys, der er ved hvert vandhul. Her arbejder børnene uden et bestemt fagligt sigte og altså i den tværfaglige dimension, Efterfølgende forankres børnenes viden i enkeltfaglige sammenhænge. De artsbestemmer fx de forskellige arter, de har fundet ved hjælp af en bestemmelsesdug (biologi) og tæller hvor mange forskellige arter og hvor mange af hver slags de har fanget (matematik). De sammenligner fangster fra forskellige vandhuller mht. arter og diversitet (biologi) og antal individer (matematik). De sammenligner også deres målinger af temperatur og lys (fysik, matematik) og diskuterer, om der er sammenhæng mellem antallet af arter og vandhullernes temperatur og lysforhold (biologi, fysik, matematik). Når børnenes arbejde med fx undersøgelser i naturen eller af tekniske sammenhænge finder sted på et tværfagligt og autentisk grundlag, oplever børnene for det første, at verden (og dermed også de naturvidenskabelige discipliner) hænger sammen og for det andet, at naturvidenskab er en beskrivelse af den virkelige verden og ikke blot enkeltstående fagområder, de møder i skolen

8 Endvidere har den vekselvirkende tilgang den fordel, at den imødegår en af naturvidenskabens vanskeligste udfordringer, nemlig transferproblematikken: Både forskning og erfaring viser, at det, børn har lært i én kontekst, er vanskeligt overførbart til andre kontekster. Man siger, at børn lærer kontekstafhængigt. Når børn møder nye læringsområder i bredere kontekster for derefter at skulle forankre dem i de enkeltfaglige dimensioner, er der ingen barrierer, der skal overskrides for den nye viden er tilegnet på et domæne, som er anvendeligt i både fx biologi, fysik og matematik. 8

9 Del 2: Handleplanens vision og indsatsområder Vision Handleplan for Naturvidenskab er bygget op omkring en vision og en række indsatsområder. Nedenfor uddybes de enkelte dele af handleplanen. Visionen er: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Indsatsområder På baggrund af visionen har arbejdsgruppen formuleret følgende indsatsområder: Vi vil: 1. styrke kompetenceudviklingen af læringsmedarbejdere 3 i formelle og uformelle læringsmiljøer 2. understøtte børns, unges og voksnes naturvidenskabelige læring 3. understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum 4. udforske sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Vision, indsatsområder og tiltag Bilag 1a og 1b De enkelte figurer i denne model bliver foldet ud på efterfølgende sider og bilag 1a-f 3 Læringsmedarbejdere er alle de voksne som børnene/eleverne skal lære på 0-18 årsområdet. Herunder voksne i formelle rum som fx naturdagplejere, naturambassadør vuggestuer og børnehaver, pædagoger på SFO/klub, natur/teknologilærere, lærere i biologi, geografi, fysik/kemi og matematik samt matematikvejledere og voksne i uformelle rum som fx naturvejledere på Naturskolen, medarbejdere på lokale virksomheder eller medarbejdere på Den Blå Planet. 9

10 1. Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Kompetencehuset Bilag 1c En central komponent i udviklingen af stærke naturvidenskabelige kulturer i hele kommunen er kompetenceudvikling af læringsmedarbejderne. Formålene er: 1. At løfte alle læringsmedarbejderes faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer på det naturvidenskabelige område til gavn for børnenes læring og trivsel. 2. At udvikle de naturvidenskabelige fællesskaber i Tårnby Kommune, så læreprocesserne baserer sig på en fælles, naturvidenskabelig kultur med henblik på at gøre børnenes naturfaglige dannelse og uddannelse til et fælles anliggende. Kompetenceudviklingen sigter altså både mod styrkelse af personalets formelle kompetencer, ikke mindst set i lyset af skolereformens fokus på undervisningskompetence og en styrkelse af elevernes faglige resultater samt netværkskompetencerne, som i høj grad bygger videre på den kultur med fagteams, lærernetværk, naturambassadører, sciencegruppe osv., som kommunen har opbygget de sidste mange år. På institutionsområdet er der et behov for at uddanne flere naturdagplejere og for at videreuddanne det eksisterende naturambassadørkorps. Desuden er der et meget aktuelt behov for at påbegynde en indsats på SFO- og klubområdet, idet det forpligtende samarbejde med skolerne i forbindelse med skolereformen har tydeliggjort behovet for både naturvidenskabelige kompetencer og mere almene kompetencer til at arbejde med naturvidenskabelig nysgerrighed og interesse. 10

11 På skoleområdet har en opgørelse over lærernes undervisningskompetence i natur/teknik (kommende natur/teknologi) vist, at der er behov for at uddanne flere lærere på alle kommunens 7 normalskoler samt specialskolen Tårnbygårdsskolen. Det vurderes, at der skal uddannes 1-4 lærere på hver af skolerne for at kunne dække behovet, idet kommunens undervisnings-kompetencedækning ved seneste vurdering blev indberettet til at være 52,5 % i natur/teknik. Endvidere er det netop blevet ministerielt vedtaget forligskredsen for folkeskoleområdet, at afgangsprøverne i biologi, fysik/kemi og geografi ændres til en fællesfaglig prøve i de tre fag, hvilket betyder et behov for faglig opdatering af de lærere, der underviser i de fag i folkeskolen. For at styrke den naturvidenskabelige kultur på skolerne vil PUC og Naturskolen arbejde med netop fagoverskridende aktiviteter med matematik- og naturfagslærere, så de kan få erfaringer med denne metode. Handleplan for Naturvidenskab skal implementeres gennem lokale handleplaner i skolerne (se nedenfor), og matematikvejlederne skal qua deres plads i skolernes udviklingsudvalg være tovholdere for denne opgave. Derfor skal de kompetenceudvikles til at kunne varetage hele det naturvidenskabelige område. Den naturvidenskabelige kompetenceudviklingsindsats har til formål at understøtte og videreudvikle kommunens naturfaglige kulturer både de lokale kulturer, det fælles sprog og de fælles værdier. Derfor ønsker vi en større sammenhæng mellem de enkelte netværk og en højere grad af sammenhæng i det enkelte netværk. Vi ønsker at skabe stærke miljøer for naturvidenskabelige kulturer på tværs af skole- og fritidsdel (klubber, SFO er og uformelle læringsmiljøer) samt på langs af 0-18-årsområdet, fx forankret hos nogle af vores samarbejdspartnere i de uformelle læringsarenaer (Naturskolen, TårnbyForsyning, Den Blå Planet mv.) samt på de to gymnasier, vi samarbejder meget med: Ørestad Gymnasium og Tårnby Gymnasium. Dette arbejde vil fortsat forankres i sciencegruppen, på PUC og på Naturskolen. En central komponent i al kompetenceudvikling på hele 0-18-årsområdet er praksisnære læringsforløb og opkvalificering til at udnytte Tårnby Kommunes fortrinlige lokalområde. 11

12 2. Børns naturvidenskabelige læring I overensstemmelse med servicemålene for Tårnby Kommune, Folkeskolereformen, læreplanstemaerne og de øvrige målsætninger på børne- og skoleområdet skal Handleplan for Naturvidenskab styrke børns læring og trivsel i inkluderende fællesskaber. Handleplansgruppen har taget udgangspunkt i alle handleplaner på børneområdet og har formuleret centrale værdier i børns læring. Som det fremgår af illustrationen til højre, ønsker vi en naturvidenskabelig kultur, der understøtter: Indholdstårnet Bilag 1d Det praksisorienterede, undersøgende landskab, hvor børns nysgerrighed og spørgsmål er centrale for den viden, der fremkommer i situationen. Vekselvirkende med dette skal være enkeltfaglige discipliner, hvor det er sejt at være nørd og trendy at øve sig. Mestring og fremgang skal være parametre, børnene også betragter som værdifulde. Sammenhængende opgaver, der integrerer flere fagområder og større faglige sammenhænge er centrale størrelser i børns læreprocesser. Både fagligt indhold og metode skal være tidssvarende, skal hænge sammen og skal afspejle det omgivende samfund. Større sammenhæng mellem skole og fritid, mellem formelle og uformelle læringsaktører og mellem individuelle og gruppebaserede kompetencer er forudsætningen for, at børnene oplever hensigtsmæssige læreprocesser. Cross age learning, hvor børn formidler til andre børn, er en nøgleaktivitet. En tilgang til læreplanstemaer/skolefag, der både understøtter de enkelte læreplanstemaer/fag og en tilgang på tværs, hvor synergien mellem felterne udnyttes skal videreudvikles og være bærende for den lokale naturvidenskabelige kultur. 12

13 3. Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Læringsmedarbejdere vil løbende få tilbudt kompetenceudvikling i børns læreprocesser, ligesom gode faglige miljøer både i formelle og uformelle læringsrum, der understøtter børns læring og trivsel, vil blive tilrettelagt. Læringsmiljøer Bilag 1e Handleplansgruppen har formuleret fem centrale værdier i alle børn i Tårnby Kommunes læreprocesser: Læringsaktiviteterne flyttes ud til blå og grønne områder. Der arbejdes med problemløsning i autentiske kontekster. Der anvendes lokale cases. Der udvikles forløb i samarbejde med uformelle læringsaktører, både enkeltfaglige og tværfaglige. Der arbejdes med samspillet mellem krop, sanser, trivsel og læring. Læreprocesserne kan foregå i formelle eller uformelle sammenhænge, og eksempler på uformelle aktører er fx Tårnby Naturskolen, forældre, Den Blå Planet, foreninger, ARC, institutioner som fx plejehjem og asylcenter samt lokale og nationalt forankrede virksomheder. 13

14 4. Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Det er centralt for de naturvidenskabelige kulturer i Tårnby Kommune, at der er god sammenhæng i de værdier og det sprog, børnene møder. Derfor skal der være stærke netværk og gode tråde til samarbejdspartnere, både i egen institution og skole, på tværs af aldre og mellem de formelle og de uformelle aktører. Tårnby har allerede unikke traditioner på dette felt, og vi ønsker at bevare, styrke og videreudvikle disse sammenhænge, så mindre stærke overgangsprocesser lettes (fx sammenhængen mellem skole og fritidstilbud) og nye sammenhænge dyrkes (fx samarbejde med erhvervsrettede ungdomsuddannelser og virksomheder). Voksenmodellen Bilag 1f 14

15 Arrangementer og tilbud. I Tårnby Kommune har vi en lang tradition for at bygge vores naturvidenskabelige udvikling op omkring arrangementer for alle børn på 0-18-årsområdet. Nogle arrangementer henvender sig til specifikke målgrupper inden for en aldersgruppe, andre omhandler målgrupper med samme interesser, og andre arrangementer igen har været tilbudt til børn med særlige talenter og forudsætninger. En stor del af disse arrangementer er blevet traditioner, som brugerne er glade for, og som danner et stillads for det lokale arbejde med naturvidenskab. Det gælder fx naturambassadørkurserne, Stand Up Fysik, Science Summercamp og Leg dig klog. De eksisterende arrangementer skal videreudvikles, så de i endnu højere grad kan danne model for lokale aktiviteter på skoler og institutioner. Især skal der sættes fokus på de pædagogiske, metodiske og didaktiske overvejelser, der ligger til grund for arrangementerne og at synliggøre dem for deltagerne. Nye tilbud, der kan imødekomme et tidssvarende og tværfagligt syn på naturvidenskab, skal udvikles. En del af de idéer, der er opstået i arbejdsgruppen, som har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab, centrerer sig om de temaer, der er beskrevet i skolereformen. Det vil være naturligt at fokusere energien på skole- og SFO-området på at understøtte arbejdet med at implementere skolereformstemaerne i praksis. På dagtilbudsområdet vil nye arrangementer især have den praksisnære dimension for øje: naturvidenskab på legepladsen, lokalområdets muligheder, sammenhænge mellem læreplanstemaerne osv. På tværs af områderne skal cross age dimensionen styrkes. Med cross age menes læring på tværs af aldersgrupper, fx at store børnehavebørn viser de mindste i grupperne et projekt, de har arbejdet med eller at SFO-børn stiller nysgerrige spørgsmål, som ældre elever undersøger og indsamler data omkring. Idéer til arrangementer og tilbud kan ses på bilag 5a og 5b. 15

16 Lokale handleplaner Handleplan for Naturvidenskab er politisk vedtaget i august 2015 og er som følge deraf forpligtende for ledelser og medarbejdere på hele børneområdet. Handleplanen rummer alle dele af naturfagsindsatsen i kommunen og peger på både målområder og konkrete indsatser. Handleplanen er bl.a. formuleret med henblik på at understøtte arbejdet med Natur og naturfænomener fra de pædagogiske læreplaner og implementere folkeskolereformens tre målsætninger om: at eleverne skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan. at folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund. at tilliden til og trivslen til folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er skrevet ind i handleplanen, at skoler og institutioner skal udarbejde lokale handleplaner/pædagogiske læreplaner på baggrund af den kommunale plan efter en model, der i øvrigt er kendt i kommunen på andre kommunale indsatsområder, fx sprogog dansk som andetsprogsområdet. Det bevirker, at der kommer et stort lokalt ejerskab, herunder også til kompetenceudviklingsindsatsen. De lokale handleplaner og læreplaner skal udarbejdes i lokale teams og/eller netværk og med en vejleder/naturambassadør som tovholder, hvilket betyder, at indsatsen vil få stor betydning både for ledelsen og for læringsmedarbejderne. På skoleområdet er vejlederne forankrede i skolernes Udviklingsudvalg, og på denne baggrund vil skolernes indsatsområder spille sammen og give mening. På institutionsområdet er Naturambassadørerne forankrede i Naturskolens netværk samt i institutionernes personalegrupper. Det forventes, at skoler og institutioner ud fra denne kommunale handleplan for Naturvidenskab , udarbejder deres egen lokale handleplan eller pædagogiske læreplan. Skolerne og institutionerne kan udarbejde deres lokale handleplan eller læreplan ud fra skabelonerne på bilag 6a, 6b og 6c. I det omfang, der allerede er udarbejdet lokale indsatser, vil de indgå i den lokale handleplan/læreplan. Indsatser i distriktet kan med fordel være en del af den lokale plan. Det er hensigten, at de lokale planer er gennemført og evaluerede i 2018, evt. på en sådan måde, at de tages op en gang årligt, fx i forbindelse med skolernes arbejde med årets målsætninger eller institutionernes revidering af læreplanerne. 16

17 Evaluering Handleplan for Naturvidenskab skal løbende evalueres i relevante netværk, fora og afrapporteringer for at justere indsatsen mest muligt til den virkelighed, den skal operere i. Der følges op på de lokale indsatser på skolerunder, i distriktssamarbejdet og i forbindelse med institutionstilsyn. Vi har formuleret følgende hypoteser, som vi vil udfordre i vores evaluering: 1. Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer a. En fælles kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og medarbejder i uformelle læringsmiljøer understøtter udviklingen af en fælles naturfaglig kultur i Tårnby Kommune. b. Kompetenceudvikling i lokalområdet og praksisnær kompetenceudvikling understøtter brugen af lokalområdet i praksis. 2. Børns naturvidenskabelige læring a. Børns nysgerrighed og spørgsmål kan anvendes som resurse for deres tilegnelse af viden. b. Tværfaglige eller flerfaglige tilgange til naturvidenskabelige opgaver styrker børns læring og motivation og mindsker tranferproblematikker. 3. Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum a. Børn lærer og trives godt i grønne og blå læringsrum, fx på Naturpark Amager eller på Kastrup Havn. b. Børn, der arbejder med lokale problemstillinger, tager kvalificeret stilling til deres rolle i samfundet og de demokratiske processer. 4. Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter a. Sammenhænge mellem fag, fagområder eller emner øger børns læringsudbytte og interesse for det naturvidenskabelige område. b. Sammenhænge mellem interessenter på naturvidenskabsområdet styrker den naturvidenskabelige kultur i Tårnby. 5. Lokale handleplaner og pædagogiske læreplaner a. Lokale handleplaner og pædagogiske læreplaner understøtter skolers og institutioners arbejde med at implementere Handleplan for Naturvidenskab

18 Implementering Implementering af Handleplan for Naturvidenskab følger følgende plan: Efterår/vinter 2014 Handleplan for Naturfag evalueres, og Handleplan for Naturvidenskab formuleres. Skabeloner som skolerne og institutionerne kan arbejde med, til udarbejdelse af deres lokale handleplaner, udarbejdes som en del af handleplanen. Februar /2-2015: Børne- og skoleudvalgsmøde orienteres om Handleplan for Naturvidenskab. Forår 2015 Handleplan for Naturvidenskab er til høring i bestyrelserne på skolerne og institutionerne på børneområdet. Maj /8-2015: Præsentation af Handleplanen for Naturvidenskab for Børne- og skoleudvalgsmøde. Handleplanen vedtaget. Efterår/vinter 2015 Præsentation af Handleplanen for Naturvidenskab på skole- og institutionsledermøder. Fra efterår 2015 Kompetenceudviklingsindsats påbegyndes. Sciencegruppens arbejdsgrundlag formuleres i overensstemmelse med de nye opgaver. Alle netværk på naturvidenskabsområdet indtænkes i fælles indsatser, der styrker den naturvidenskabelige kultur Skoler og institutioner/distrikter udarbejder lokale handleplaner og pædagogiske læreplaner på baggrund af den kommunale Handleplan for Naturvidenskab Hjælp og støttes tilbydes fra konsulenterne. Det videre forløb Handleplan for Naturvidenskab anvendes og evalueres løbende i de relevante netværk og fora for at justere indsatsen mest muligt til den virkelighed, den skal operere i. Sommer/efterår 2018 Handleplan for Naturvidenskab evalueres, og der tages stilling til, hvordan indsatsen på naturvidenskabsområdet 0-18 år bedst understøttes i fremtiden. 18

19 Bilag 1a Vision, indsatsområder og tiltag Læringsmiljøe Voksenmodellen Indholdstårnet Kompetencehuse t 19 19

20 Bilag 1b Piletegning med Vision og indsatsområder 20 20

21 Bilag 1c Kompetencehuset 21 21

22 Bilag 1d Indholdstårnet 22 22

23 Bilag 1e Læringsmiljøer 23 23

24 Bilag 1f Voksenmodellen 24 24

25 Bilag 2 Aktører på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune 0 6-årsområdet I kommunen er der et netværk af naturdagplejere. De er uddannet på Naturskolen, og de har vedtaget særlige indsatsområder, der sigter mod børns læring i naturen. I vuggestuer og børnehaver er der naturambassadører, der gennem en årrække er uddannet og har igangsat projekter inden for læreplansområdet natur og naturfænomener årsområdet På skolerne er der fagteams inden for naturfagene og matematik. Opgaver, organisering og rammer varierer fra skole til skole, men generelt arbejder fagteamene med: - Bestilling og indkøb af undervisningsmaterialer - Diskussion om og vurdering af læremidler - Vedligeholdelse af samlinger - Tilsyn med faglokaler - Udvikling af fælles undervisningsforløb - Diskussion af faglige, pædagogiske eller didaktiske emner (fx faglig læsning, evaluering, CL osv.) - Videndeling om fx undervisningsforløb, kurser, konferencer osv. - Implementering af naturfagshandleplanen - Udvikling af skolens naturfaglige kultur Der er netværk på tværs af skolerne for en repræsentant fra hver skole i naturfag og for matematikvejledere. De arbejder systematisk med udvikling af det naturvidenskabelige område i Tårnby Kommune årsområdet Den overordnede indsats på naturvidenskabsområdet koordineres af Sciencegruppen, der består af matematik-, naturfags- og SFO-konsulenterne på PUC og repræsentanter fra hele 0-18-årsområdet. I gruppen er der udpeget fire lærere fra skoleområdet, og der ud over er også institutionsområdet repræsenteret ved fire pædagoger. Tårnby og Ørestad Gymnasium deltager, og det samme gør uformelle læringsmiljøer som Tårnby Naturskole, Den Blå Planet og ARC Amager Ressource Center. 25

26 Bilag 3 Arbejdsgruppe for Handleplan for Naturvidenskab I efteråret 2014 har en gruppe bestående af et bredt udsnit af interessenter på naturvidenskabsområdet i Tårnby Kommune evalueret på den hidtidige naturfagsindsats og formuleret en ny handleplan. Arbejdsgruppen var nedsat af Børne- og Skoleforvaltningen og har arbejdet efter følgende kommissorium: Kommissorium for arbejdsgruppen Formålet med en kommunal handleplan for matematik og naturfag er at understøtte matematikog naturfagskulturen for børn og unge i 0-18 års-området, samt at give institutioner og skoler inspiration og vigtige fokusområder til arbejdet med fagene, den åbne skole og til det tværfaglige samarbejde. Handleplanen skal understøtte arbejdet med de nationale Fælles Mål samt andre nationale og lokale tiltag på området og styrke børns og unges interesse for matematik og naturfag Målet for arbejdsgruppens arbejde er: - At definere begreberne naturfag, matematik og science og deres anvendelse på årsområdet i Tårnby Kommune - At udarbejde et forslag til en handleplan for udvikling og implementering af tiltag på matematikog naturfagsområdet. - At udarbejde forslag til, hvordan de enkelte tiltag skal implementeres og gennemføres. - At understøtte den naturfaglige og matematikfaglige kultur på skolerne og i institutionerne. Handleplanen bygges op om målbeskrivelser, der skal understøtte 0-18-års-området. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Anders Torp, Ørestad gymnasium, gymnasielærer; årsområdet Dorthe Adamsen, skolekonsulent for matematik; tovholder for arbejdsgruppen Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag; tovholder for arbejdsgruppen Flemming Baumann, konsulent på SFO og institutionsområdet; 0-6 årsområdet Jacob Jensen, leder af Tårnby Naturskole; de uformelle læringsmiljøer Jan Bakmand, Tårnbygårdsskolen, lærer; 6-15-årsområdet Lykke-lise Stær Michelsen, daginstitutionen Brønderslev Allé, pædagog; 0-6 årsområdet Sara Tougaard, leder af skoletjenesten på Den Blå Planet; eksternt læringsmiljø Sussie Nørsø, Nordregårdsskolen, skoleleder; 6-15 årsområdet 26

27 Bilag 4 Evaluering af Handleplan for Naturfag Handleplan for Naturfag er evalueret i kvalitetsrapporterne for skoleområdet 2012/13 og 2013/14. Desuden er de opstillede målområder i planen evalueret i naturfagsnetværket, sciencegruppen (se nedenfor) og naturambassadørnetværket. Endvidere har arbejdsgruppen, der har udarbejdet Handleplan for Naturvidenskab , evalueret handleplanen Alle evalueringerne viser, at naturfagsområdet står stærkt i kommunen med mange arrangementer, indsatser, fora og interessenter. Evalueringerne viser også en stor tilfredshed blandt brugerne med både de fysiske faciliteter og de konkrete indsatser, de får tilbudt til at støtte deres praksis. Sciencegruppens evaluering Sciencegruppen har løbende evalueret Naturfagshandleplan og peget på, hvilke delindsatser og målområder, der var godt i gang og hvilke, der var behov for ekstra fokus på. Alle målområder er blevet drøftet, og gruppen har peget på, at de fire første målområder (breddeprojekter, talentprojekter, rammer for børns læring og naturfaglige kulturer) er godt implementeret med en palet af forskellige tiltag og arrangementer. Det femte målområde (flere vælger naturfagligt arbejde/interesser) er ikke opnået, idet der ikke har været en reel mulighed for at implementere forpligtende kanon -tilbud for skoler og institutioner. Vi har i stedet i højere grad arbejdet med tilbud og muligheder, som lærere og pædagoger kunne vælge imellem. Endvidere er NTS-centeret i mellemtiden blevet oprettet, og de har i deres regi en række tilbud og muligheder, som også lærere og pædagoger i Tårnby kan anvende. Den afsluttende evaluering havde form som et feed forward til arbejdsgruppen til udarbejdelse af Handleplan for Naturvidenskab, og en kort sammenskrivning af dokumenterne har følgende konklusioner: Det er vigtigt, at der er en synlig struktur for arbejdet med den kommende handleplan. Det skal være let at fordele arbejdsopgaverne. Der skal være et didaktisk fundament for arbejdet med naturvidenskab i Tårnby Kommune. Skolereformen skal være en central del af Handleplan for Naturvidenskab, og de kommende år skal vi i højere grad fokusere på innovation, partnerskaber, udeskole og sammenhænge på børneområdet. Der skal være fokus på brobygning og cross age learning. Brugerne (lærere, pædagoger, leder, børn) skal involveres mere i udformningen af kommunens naturvidenskabelige arrangementer og tilbud. Kvalitetsrapport 2012/13 Skolernes besvarelser på spørgsmålene vedr. handleplan for naturfag kan opsummeres således: 1. Målområde 1 (breddeprojekter) og 2 (talentprojekter) Til grund for enkeltelevers, klassers og læreres deltagelse i arrangementer ifm. implementering af naturfagshandleplanen ligger både klassernes/lærernes og skolens samlede behov. Flere steder prioriteres klassernes deltagelse qua diskussion på fagteam og/eller faseteam, mens der på andre skoler vægtes, om det rent praktisk passer til den enkelte lærers eller klasses undervisning. 27

28 Fire skoler angiver, at deres deltagelse i arrangementer skal understøtte skolens samlede udvikling på naturfagsområdet. 2. Målområde 3 (forbedring af børns rammer for læring af naturfag), 4 (videreudvikling af naturfaglige kulturer) og 5 (flere vælger naturfagligt arbejde/interesser) 1 skole angiver, at al naturfagsundervisning foregår i naturfagslokaler 1 skole angiver, at al naturfagsundervisning er planlagt til at kunne foregå i naturfagslokaler 5 skoler angiver, at n/t på mellemtrinnet og udskolingsfagene (biologi, geografi og fysik/kemi) primært foregår i naturfagslokaler 3 skoler angiver, at det især er udskolingsfagene (biologi, geografi og fysik/kemi), der foregår i naturfagslokaler 2 skole angiver, at det især er n/t og f/k, der foregår i naturfagslokaler 0 skoler angiver, at det især er f/k, der foregår i naturfagslokaler (flere skoler har sat kryds i flere rubrikker). På spørgsmålet om, hvor stærk naturfagskulturen er på skolen, angiver langt de fleste, at skolen har perioder på året og/eller områder på skolen, hvor naturfagene er specifikt synlige. En skole fremhæver, at skolen har en stærk naturfaglig kultur, der involverer en vifte af aktører (PLC, fagteam, arrangementer, udstillinger mv.), og en anden skole angiver, at skolens handleplan på naturfagsområdet understøtter implementeringen af den fælleskommunale naturfagshandleplan. En skole angiver, at naturfagene ikke er specifikt synlige på skolen. Kommunale anbefalinger på naturfagsområdet - Det er en fornøjelse at se, at kommunens resultater i de naturfaglige afgangsprøver er støt stigende. Skolerne bør videndele god praksis i netværk og fagteam mhp. endnu bedre resultater samt udjævning af den relativt store spredning mellem klasserne. - Skolerne bør indtænke arbejdet med at implementere handleplanen for naturfag i skolens generelle handleplan og/eller udarbejde en lokal naturfagshandleplan. - Skolerne bør drøfte og prioritere, hvordan mest mulig naturfagsundervisning fra klasse kan komme til at foregå i naturfagslokaler og/eller andre egnede rammer, fx udeskole. Kvalitetsrapport 2013/14 I spørgeguiden til skolelederne ifm. Kvalitetsrapport 2013/14 er skolerne blevet bedt om at redegøre for, hvordan skolen arbejder med at implementere Naturfagshandleplanen Skolerne er blevet spurgt, hvad der ligger til grund for, at klasser/elever deltager i naturfagsarrangementer. Det var muligt at angive flere svarmuligheder, og skolerne har svaret: Arrangementerne giver variation til den daglige undervisning Arrangementerne passer godt med projekter på skolen, fx fordybelsesuger eller temadage arrangementerne understøtter de faglige mål i undervisningen Arrangementerne giver lærere og elever et nyt syn på naturfagene. Skolerne fremhæver: Der er et godt samarbejde med eksterne læringsmiljøer som fx Naturskolen og Den Blå Planet 28

29 Naturskolen er en væsentlig aktør, der varetager fantastiske og inspirerende arrangementer, der kan inddrages direkte i den daglige undervisning Der er en lang tradition for at benytte Tårnbys fortrinlige udeområder Flere skoler arbejder med Grønt Flag Grøn Skole Sciencegruppens arrangementer er gode og har seriøse og faglige formål Skolerne værdsætter samarbejdet med naturfagskonsulenten. 29

30 Bilag 5a Idéer til arrangementer og tilbud Nedenstående idéer er tænkt som inspiration til ledere, vejledere og læringsmedarbejdere på hele børneområdet. Det er ofte både muligt at gennemføre et projekt lokalt, men nedenstående idéer er ofte også implementerede i de fælleskommunale arrangementer Elevformidling og cross age learning Haver til Maver Matematikkens Dag i uge 46 Naturvidenskabsfestival i uge 39 Sundhedsugen i uge 41 Udfordringsbaserede læringsaktiviteter Praksisorienteret matematik og naturfag Produkt/formidling til Stjerner i Natten Samarbejde med lokale virksomheder og foreninger Udeskole Tilbud fra og med Naturskolen Leg dig klog (for voksne) Big Bang konferencen Haver til Mavers kick off event og høstmarked Matematikarrangement for mellemtrinnet Science Summercamp Stand Up Fysik Skoler og institutioner kan bruge lokale uformelle læringsaktører i fx læringssammenhænge, til at få oplevelser sammen med, til at understøtte et aktuelt undervisningsforløb osv., og de kan i samarbejde med læringsmedarbejdere udvikle andre arrangementer. - Amager Ressourcecenter, ARC, tlf.nr arc@a-r-c.dk, adresse: Kraftværksvej 31, 2300 København S - Den Blå Planet, tlf.nr: info@denblaaplanet.dk, adresse: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup - Naturskolen, tlf.nr.: ns.uk@taarnby.dk, adresse: Granatvej 3, 2770 Kastrup - Tårnby forsyning, tlf.nr info@taarnbyforsyning.dk, adresse: Gemmas Allé Kastrup 30

31 Bilag 5b Ideer til arrangementer og tilbud, som alle netværk kan arbejde med Netværkene består af flere deltagere, og derfor har de unikke muligheder for i samarbejde at udvikle større eller længere forløb til skoler og institutioner. Big Bang konferencen Elevformidling og cross age learning Klasseudfordringer / skoleudfordringer Matematikkens Dag i uge 46 Miljø- og naturstafetten Naturvidenskabsfestival i uge 39 Sammenhængsprojekter (fra en institution til en anden) Stjerner i Natten Sundhedsugen i uge 41 Udeskole Udvikling af skolevirksomhedssamarbejde Udvikling af udlånsmaterialer Idéer til større udviklingsarbejde på naturvidenskabsområdet I arbejdsfasen under tilblivelsen af Handleplan for Naturvidenskab er følgende idéer af større karakter drøftet. De kræver en særlig indsats, som bl.a. Sciencegruppen, PUC og Naturskolen vil undersøge muligheder for i de kommende år. Etablering af Naturskole for de 0-6-årige Fælles hjemmeside for naturvidenskab i Tårnby Fælles værksted Naturklub (for både børn og voksne) Undersøgelsesværksted til fx 0-10-årige, som en del af ny Naturskole 31

32 Bilag 6a Eksempel på skabelon til udarbejdelse af lokale handleplaner Udarbejdelsen af den lokale Handleplan for Naturvidenskab skal tage udgangspunkt i visionen og indsatsområderne, som er beskrevet i den kommunale Handleplan for Naturvidenskab. Visionen: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns, unges og voksnes læring. Indsatsområderne: 1. styrke kompetenceudviklingen af læringsmedarbejdere1 i formelle og uformelle læringsmiljøer 2. understøtte børns, unges og voksnes naturvidenskabelige læring 3. understøtte læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum 4. sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Dato: Skole /institution/dagpleje: Deltagere Referent: Status Handleplan Indsatsområde Målgruppe Tiltag Evaluering 32

33 Bilag 6b Eksempel på dagsorden til udarbejdelse af lokale handleplaner Dagsorden for lokal naturvidenskabshandleplan Dato: Skole /institution: Vejleder/tovholder: Øvrige deltagere: Ordstyrer: Referent: Formålet med udarbejdelsen af den lokale naturvidenskabshandleplan At handleplanen bliver forankret i praksis på skolen, og at den hænger sammen med skolens øvrige indsatsområder. At handleplanen medvirker til kompetenceløft for både voksne og børn. At handleplanen skaber oversigt over progression og sammenhænge for det naturvidenskabelige arbejde på institutionen/skolen. Status, hvor er vi nu? Indenfor et eller flere af nedenstående punkter Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Indsatsområder. Hvor vil vi hen? Hvilket område starter vi med og hvad er progressionen? Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer Børns naturvidenskabelige læring Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter Målgruppe. Hvilken gruppe af børn/elever og voksne skal arbejde med indsatsen? Skal alle arbejde med indsatsen i løbet af året? Skal vi lave et eller flere pilotprojekter? Mål for forløbet. Hvilke visioner arbejdes der efter? Målet er at. Vi håber at Læringsmål for forløbet Børnene/eleverne/de voksne kan Børnene/eleverne/de voksne har viden om Tiltag. Hvilke konkrete tiltag sættes i gang? Hvilke områder er i fokus? Hvilke arrangementer og tilbud deltager vi i? Hvad arbejdes der med? 33

34 Evaluering Hvordan samler vi op undervejs? Hvordan evaluerer vi til sidst? Ansvarsområder Hvem har ansvaret for at implementere og udføre de forskellige opgaver? Hvad er ledelsens ansvar og opgaver? 34

35 Bilag 6c Eksempel på evaluering af periodens arbejde med den lokale naturvidenskabshandleplan eller pædagogiske læreplan på naturvidenskabsområdet. Evaluering af den lokale naturvidenskabshandleplan Dato: Skole /institution: Vejleder/tovholder: Øvrige deltagere: Ordstyrer: Referent: Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Kompetenceudvikling af læringsmedarbejdere i formelle og uformelle læringsmiljøer? Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Børns naturvidenskabelige læring? Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Sammenhænge mellem fagområder og mellem interessenter? Hvordan har vi i perioden arbejdet med og understøttet indsatsområdet: Læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum? Hvordan kan vi ud fra ovenstående evaluering se, at den lokale naturvidenskabshandleplan har understøttet den kommunale naturvidenskabshandleplans vision: I fællesskab udvikler vi naturvidenskabskulturer til gavn for børns og voksnes læring? 35