Museernes undervisningspraksis anno 2018

Transkript

1 Museernes undervisningspraksis anno 2018 Hovedpointer fra den nationale kortlægning Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018 LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk

2 2 Større fokus på lokal forankring og samarbejde Museernes undervisningspraksis har på flere områder forandret sig de seneste år. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra 2018 blandt landets statslige og statsanerkendte museer, der afdækkede deres vurderinger af forandringer siden folkeskolereformen. Museerne giver generelt udtryk for at være mere lokalt orienterede. To ud af tre museer har mere fokus på at styrke den lokale forankring. Samme gruppe af museer vurderer også, at det ofte resulterer i et styrket samarbejde med lokale skoler og kommuner. Har museet haft fokus på at styrke den lokale forankring efter folkeskolereformen? Tættere samarbejde med skolerne 68% 32% Ja Nej At museerne har fået et tættere samarbejde med skoler, kommer også til udtryk ved, at over halvdelen af museerne siden folkeskolereformen har arbejdet mere med fælles tilrettelæggelse af undervisningen sammen med lærerne. Museerne vurderer imidlertid, at lærernes forberedelse før undervisningen på museerne enten er uændret eller er blevet mindre efter folkeskolereformen. Det er dermed den fælles forberedelse, der bruges mere tid på.

3 3 Når samarbejdet med skolerne bliver etableret, vurderer museerne selv, at de i høj grad tager initiativ til samarbejdet, men også at skoler og kommuner er initiativtagende. Desuden oplever næsten en fjerdedel af museerne, at andre kulturinstitutioner har taget initiativ til de samarbejder, museerne indgår med skoler, hvilket viser, at samarbejder på tværs af museer også fylder i hverdagen. Nye undervisningsformater Selve undervisningen har også forandret sig siden folkeskolereformen. En overvægt af museerne har udviklet nye undervisningsformater, som typisk er længerevarende forløb eller formater med forløb, som både foregår på museet og skolerne. Det afspejler dermed også en prioritering af det lokale miljø og samarbejdet. Andele af museerne, der har udviklet forskellige undervisningsformater Forløb, der både foregår på museet og på skolen Længerevarende forløb, fx med flere besøg 75% 67% Forløb med særlige indsatsområder Forløb, der kun foregår på skolen Valgfag 25% 22% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

4 4 Museerne målretter deres undervisning efter skolernes virkelighed På baggrund af en sammenligning af enslydende spørgeskemaundersøgelser fra 2018 og 2016 viser det sig, at museernes undervisningspraksis i dag imødekommer skolerne mere på deres præmisser. Det tyder på, at museerne har fået større indblik i skolernes praksis. Det kommer blandt andet til udtryk i: Markedsføring At undervisningstilbud i højere grad bliver direkte målrettet skolerne i markedsføringen, f.eks. over SkoleIntra eller gennem skolernes PLC. Personale At der er en mindre udvikling i sammensætningen af undervisere på museerne; lidt flere museer har i 2018 ansat pædagoger, lærere og naturvejledere. Varighed At museernes undervisningstilbud generelt har fået en lidt længere varighed end tidligere. Det tyder på en tilpasning til, at skolerne skal indgå i samarbejde og partnerskaber, hvilket en tidligere kortlægning 1 pointerer, er karakteriseret ved netop at være længerevarende. Roller At museerne bruger mere tid på at forventningsafstemme med lærerne om roller. 40% Andele af museerne, der forventningsafstemmer med lærere om roller 35% 37,6% 30% 31,6% 25% 28,0% 20% 15% 20,4% 16,1% 19,4% 21,4% 10% 12,9% 5% 5,4% 7,1% 0% Ja, altid Ja, ofte Ja, men kun en gang imellem Ja, men kun sjældent Nej 2018 (N=93) 2016 (N=98) 1) Nationalt netværk af skoletjenester (2016): Samarbejder og partnerskaber.

5 5 Fag At en større del af museerne udbyder undervisningstilbud til flere af folkeskolens fag end tidligere. F.eks. kan sproglærere i dag oftere finde et relevant undervisningstilbud. Det viser en fremgang i museer, der udbyder undervisningstilbud til engelsk fra 2% til 14% af museerne og tysk fra 1% til 10 % af museerne. Fag som museernes undervisningstilbud henvender sig til Historie 93% 90% Dansk Samfundsfag Billedkunst 61% 66% 64% 71% 85% 83% Natur/teknologi Kristendomskundskab Håndværk og design Matematik 28% 52% 46% 49% 43% 47% 38% 37% Madkundskab Innovation og entreprenørskab Fysik/kemi Engelsk 2% 18% 14% 14% 20% 31% 27% 30% Drama 14% 22% Medier It og medier Arbejdskendskab 7% 7% 14% 13% 11% 13% Tysk 1% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2018 (N=94) 2016 (N=99) Note: Respondenterne havde mulighed for at afgive flere besvarelser til dette spørgsmål. Note: Enkelte fag er ikke illustreret i figuren.

6 6 Museerne opstiller læringsmål for at styrke kvaliteten af deres undervisning I 2018 opstiller de fleste museer læringsmål til alle eller flere af deres undervisningstilbud. Mange museer opstiller læringsmål, fordi de ønsker at styrke kvaliteten af deres undervisning. Det er også udbredt, at læringsmålene bliver brugt som en metode til at rammesætte undervisningen.den udbredte og stigende brug af læringsmål kan ses som udtryk for, at museerne i endnu højere grad tager afsæt i skolernes virkelighed og planlægning af undervisningen. Ikke desto mindre vurderer museerne selv, at det er vigtigere at opstille læringsmål for at styrke kvaliteten af deres undervisning, end det er vigtigt for lærerne, at de opstilles. Det viser, at museerne først og fremmest anvender læringsmål, fordi de selv oplever, at læringsmålene understøtter deres undervisningstilbud. Størstedelen af museerne angiver, at de har de nødvendige kompetencer til at opstille læringsmål, og at de derudover opsøger viden om læringsmål gennem lærere, faglige temadage og kommunale konsulenter. Der er generelt en tendens til, at viden om læringsmål oftere tager afsæt i lokale dialoger med lærere og kommunen frem for informationssøgning på nationalt niveau.

7 7 Museerne samarbejder med én lærer og klasse Museernes motivation for at samarbejde med skoler har på nogle punkter ændret sig. Sammenlignet med 2016 motiverer det i høj grad museerne at skabe mere medejerskab og flere ambassadører lokalt, mens det har fået mindre betydning, at samarbejdet giver indblik i skoleverdenen, hvilket kan skyldes, at museerne har opnået dette indblik efter flere års samarbejde. Siden 2016 er det blevet tydeligere, at museernes samarbejde med skoler typisk bliver indgået med en enkelt klasse og ditto lærer, hvor samarbejdet tidligere i højere grad involverede skoleledelsen, flere lærere og PLC. Indholdet af samarbejdet er fortsat centreret omkring museernes undervisningstilbud, men siden 2016 er der samtidig sket en stigning i antallet af museer, der også samarbejder med skoler om andre opgaver, f.eks. valgfag og udvikling af skolernes faglige profiler. Samtidig oplever størstedelen af museerne, at der fortsat er udfordringer forbundet med samarbejdet, relateret til manglende tid og ressourcer samt praktiske og strukturelle begrænsninger. Opgaver, museerne samarbejder med skoler om Test af undervisningstilbud 82% 85% Udvikling af nye undervisningstilbud 77% 87% Undervisning ude på skolen 65% 69% Udvikling af materialer eller læremidler 51% 61% Valgfag 27% 34% Udvikling af skolens faglige profil 9% 18% Tværgående indsatser i kommunen 4% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 2018 (N=93) 2016 (N=74-86) Note: Respondenterne havde mulighed for at afgive flere besvarelser til dette spørgsmål.

8 8 Om publikationen Denne publikation er baseret på Nationalt netværk af skoletjenesters nationale kortlægning Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis På baggrund af en sammenligning af enslydende spørgeskemaundersøgelser fra 2018 og 2016 afdækkede kortlægningen på hvilke områder, museerne har udviklet deres undervisningspraksis. Det blev også undersøgt, om folkeskolereformen har medført forandringer i museernes undervisningspraksis. Publikationen præsenterer de vigtigste pointer fra kortlægningen. Læs den fulde kortlægning på skoletjenestenetvaerk.dk. Redaktion: Katrine Johnsen og Marie Damsgaard Andersen (ansv.) Dataindsamling og analyse: Emma Blomqvist Grafisk design: lefischer.dk / Le Lyhne Fischer Nationalt netværk af skoletjenester, 2019 Gyldenløvesgade 15, København V