P-opgave: Den offensive back aktioner og opgaver

Transkript

1 P-opgave: Den offensive back aktioner og opgaver Jens Letort September 2011 Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 1

2 Indholdsfortegnelse P-opgave: Den offensive back aktioner og opgaver... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode og metodekritik... 4 Kampanalyse... 4 Interviews... 7 Hvor på banen afleverer backen fra? Og med hvilken succes?... 8 For hvert hold og for hver back kan man lave nedenstående skema, hvor backens afleveringer i de to kampe er registreret Hvor ofte går backen med i offensive aktioner? Hvordan og med hvilken succes? Hvor højt står backen, når bolden mistes? Den offensive backs kompetencer Implementering i eget holds spillestil Situationen ved overtagelsen af holdet Overvejelser omkring spillestil ) Spillersammensætningen (og økonomien) i klubben ) Den langsigtede løsning ) Udviklingsmål frem for resultatmål - forventningsregulering ) Personlig udvikling Iscenesættelse af backs i opbygningsspillet Opbygningsspil mod 2 angribere Mod 1 eller 3 angribere Iscenesættelse af backs i gennembruds-/angrebsspillet Afrunding og perspektivering Analysemateriale: Private optagelser af nedenstående kampe: TV-optagelser af nedenstående kampe: Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 2

3 Indledning Nærværende opgave omhandler den offensive back. Jeg har aldrig selv spillet back, men er blevet inspireret til at beskæftige mig med emnet af de mange backs, der i øjeblikket gør en forskel i gennembrudsspillet på deres respektive hold. Her tænker jeg på FC Københavns offensive backs Zdenek Pospech og Oscar Wendt, som i mine øjne var med til at gøre holdet til suveræne danske mestre i 2010/11 og endda klare sig ganske i Champions League. Derudover kan i flæng nævnes Real Madrids meget offensive venstre back Marcelo (nu har de så købt Portugals Fabio Coentrao), FC Barcelonas højre back Dani Alves, spanske Sergio Ramos og den måske kommende stjerneback, 19-årige danske Nicolai Boilesen. Den første offensive back, jeg husker, at jeg var begejstret for, var Hamburger SV s Manfred Kaltz: Han huserede i slutningen af 70 erne på højre back/kant og med sine rundskæve indlæg til bl.a. tankcenterforwarden Horst Hrubesch og danske Lars Bastrup var han ofte i oplæggerens rolle. Kaltz scorede 9 mål i 69 landskampe og var med ved EM i 1976 og i 1980, hvor Vesttyskland vandt, og til VM i 1978 og i 1982, hvor Vesttyskland tabte finalen til Italien. Det er vel egentligt ikke noget nyt, at hold med offensive backs klarer sig godt. Hvis jeg kigger på de seneste 5 verdensmestre i fodbold, har de alle haft dygtige og offensive backs: VM 2010: Spaniens Sergio Ramos og Joan Capdevila VM 2006: Italiens Gianluca Zambrotta og Fabio Grosso VM 2002: Brasiliens Cafu og Roberto Carlos VM 1998: Frankrigs Lilian Thuram og Bixente Lizarazu VM 1994: Brasiliens Branco Spørgsmålet er selvfølgelig så, om holdene er gode, fordi de spiller med offensive backs eller om de spiller med offensive backs, fordi de er gode? Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 3

4 Problemformulering Med udgangspunkt i en komparativ analyse af 6 kampe i Superligaen i efteråret 2010 og 3 kampe i Champions League i foråret 2011 søges nedenstående spørgsmål om backens (primært offensive) aktioner besvaret: - Hvor på banen afleverer backen fra? Og med hvilken succes? - Hvor højt står backen, når bolden mistes? - Hvor ofte går backen med i offensive aktioner? Hvordan og med hvilken succes? - Er der i ovenstående spørgsmål statistisk signifikant forskel på o de 3 Superligahold Brøndby IF (i det følgende BIF), FC København (FCK) og Randers FC (RFC) o de 2 finalister i Champions League 2011 FC Barcelona (FCB) og Manchester United (MU) Med udgangspunkt i samtaler med trænerne René Meulensteen (assistent coach i Manchester United), Peter Bonde (assistenttræner på det danske landshold), Keld Bordinggaard (tidligere U21-landstræner for Danmark) og ved hjælp af egen refleksion søges nedenstående spørgsmål besvaret: - Skal der i mit holds spillestil være fokus på backens bidrag med offensive aktioner? - Hvorledes inddrages dette fokus i så fald i træning og kamp? - Hvilke kompetencer skal en spiller besidde for at være en dygtig offensiv back? - Bør den offensive back være en omskolet kant/angriber? Metode og metodekritik Kampanalyse Fem af de seks danske kampe er analyseret ud fra private kamera-optagelser, hvor hele banen og alle spillernes placering hele tiden er synlig. Den sidste Superligakamp og CLkampene er analyseret ud fra optagede TV-billeder. For at få overblik over hvor på banen, backerne er placeret, når de afleverer, når de deltager i offensive aktioner, og når holdet mister bolden eller afslutter, har jeg delt banen ind i 20 nummererede områder (se figur 1). Derefter har jeg registreret, hvorfra backen spiller bolden og om afleveringen lykkes eller ej. Hvis den næste, der rører bolden, er en medspiller, registreres succes (også selv om bolden tabes umiddelbart efter) og ellers fiasko. Man kan diskutere de situationer, hvor en modstander clearer afleveringen til en standardsituation eller til en af den afleverende backs medspillere, men jeg har valgt at registrere dette som en mislykket aflevering fra backen. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 4

5 Figur 1. Opdeling af banen i 20 felter fra H1 til V5. Tallene på de røde spillere er uden betydning. Angrebsretningen er oppefra og nedefter, dvs. H1 ligger i forsvarszonen, mens H5 ligger i angrebszonen. Jeg har registreret og kategoriseret de situationer, hvor backerne kommer til indlæg og afslutninger, men også de situationer, hvor backen søger en offensiv aktion, men ikke får bolden, f.eks. et uudnyttet overlap. I de tilfælde, hvor backen kommer til indlæg, har jeg registreret hvorfra og hvortil bolden spilles, samt udbyttet (outcome) af aktionen. Jeg har ligeledes registreret hvorfra og med hvilket udbytte, backen afslutter. Endvidere har jeg registreret, hvor den enkelte back er placeret, når holdet mister bolden på modstandernes banehalvdel, scorer eller afslutter. Det har givet lidt udfordringer i de kampe, som jeg har analyseret fra TV-optagelser, da begge backer ikke altid er med på TV-billedet. I de tilfælde har jeg skønnet deres placering ud fra deres position på det forrige og på det næste TV-billede. Denne sidste fremgangsmåde er selvfølgelig fejlbehæftet, men i det hele taget er en del af registreringerne subjektive vurderinger. Inviterer backens bevægelse til bande eller ej? Er det en lang eller kort aflevering? I hvilket af de 20 felter skal afleveringen registreres? osv. Denne fejlkildes indflydelse er søgt minimeret ved at jeg selv (samme person) har analyseret alle kampene, men da kampene er analyseret over lang tid, idet alene registreringen og efterbehandlingen af den enkelte kamp tager ca. 8-9 timer, kan jeg ufrivilligt have vurderet forskelligt. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 5

6 Selv om jeg kun har registreret ovenstående forhold omkring backerne i 9 (reelt 10, da CL-finalen er behandlet mht. begge hold) kampe, har det givet et særdeles omfattende statistisk materiale. Det har været en stor udfordring at samle, selektere og præsentere dette materiale, og jeg har været nødt til at foretage en række svære valg mhp. at opnå overblik for læseren og mig selv. Alle data er dog vedlagt som Excel-filer i det elektroniske bilag. For at sikre at de konklusioner, jeg fremsætter i forbindelse med det store statistiske materiale, er statistisk signifikante, har jeg testet konklusionerne vha. chi-i-anden-test på et 5 % s signifikansniveau. Det betyder løst sagt at der er under 5% sandsynlighed for, at tallene, der ligger til grund for konklusionen, er fremkommet ved en tilfældighed. Der er med andre ord 95 % sandsynlighed for, at konklusionen ikke bygger på tilfældigheder. Helt overordnet kan udvælgelsen af de analyserede kampe altid diskuteres. Intet hold (nej, heller ikke FC Barcelona) spiller på samme måde i alle kampe en hel sæson. Der er derfor en række faktorer, som man optimalt set bør forsøge at gøre så ens som muligt, når man vil sammenligne og i hvert fald bør overveje betydningen af, når man konkluderer. Jeg har derfor i denne opgave valgt at analysere holdenes hjemmekampe dog med undtagelse af CL-finalen, som blev spillet på neutral grund i London. Alligevel kan der indvendes en række forhold mod udvælgelsen. F.eks. er MU s og FCB s hjemmekampe i semifinalerne mod hhv. Schalke 04 og Real Madrid påvirket af, at begge hold havde komfortable føringer fra den første semifinalekamp, og derfor næppe havde brug for, at backerne var specielt offensivt indstillede. Jeg ville uden tvivl få et andet billede af FCB s backs, hvis jeg analyserede 8-0-sejren hjemme mod Almeira. Endvidere er holdets øjeblikkelige placering og seneste resultater også influerende. RFC havde 4-6 måneder tidligere mirakuløst reddet sig i Superligaen og holdt fast i redningsstilen med længere bolde frem til angriberne og organiseret pres på 2.boldene, og det gav ikke specielt gode muligheder for offensive backaktioner. Brøndby havde det i perioden svært med at lave op til egne og tilhængernes forventninger, og det gav sig udslag i to meget forskellige kampe, hvor man mod Silkeborg spillede en del med lange bolde, mens man mod OB spillede mere possession-orienteret. Der er endvidere stor forskel på, om FCB spiller med Abidal eller Puyol på venstre back, om MU spiller med Evra eller O Shea, mens Thomas Rasmussen og Jan Frederiksen fra Brøndby mhp. offensive kvaliteter er mere lige. I forbindelse med kampanalysen har jeg været nødt til at foretage en række fravalg. Jeg har således ikke foretaget en konsekvent statistisk registrering af backernes rolle i samtlige offensive omstillinger (fra DE til VI), selv om det også kunne være et væsentligt bidrag til belysning af backens offensive rolle. Backens bidrag og rolle i opbygningsspillet Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 6

7 mod hhv. 1, 2 og 3 angribere kunne også være interessant at undersøge, men det ville kræve, at jeg så hvert hold mod en del forskellige modstandere, så denne del har jeg valgt at berøre i forbindelse med beskrivelsen af mit eget holds iscenesættelse af de offensive backs. Interviews Oprindeligt havde jeg intentioner om at interviewe trænere (eller spillere) fra de 5 klubber, hvis kampe jeg analyserer på, men dels skulle jeg jo gerne selv kunne analysere mig frem til hvorledes de enkelte hold prioriterer backernes offensive aktioner, dels fik jeg lejlighed til at tale med trænere for andre spændende hold i stedet. Der er således ikke tale om deciderede interviews, hvor jeg stiller samme spørgsmål til Meulensteen, Bonde og Bordinggard, men mere tale om nogle særdeles inspirerende samtaler med dygtige og velovervejede toptrænere. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 7

8 Hvor på banen afleverer backen fra? Og med hvilken succes? For hvert hold og for hver back kan man lave nedenstående skema, hvor backens afleveringer i de to kampe er registreret. Brøndby Samlet Højre back Wass (Randrup) Korte Lange I alt Succes Fiasko Succesrate Succes Fiasko Succesrate Succes Fiasko Succesrate H M , , ,0 M , , ,0 V , , ,0 H , , ,3 M , , ,8 M , , ,0 V , , ,0 H , , ,8 M , , ,0 M , , ,0 V , , ,0 H , , ,5 M , , ,5 M , , ,0 V , , ,0 H , , ,7 M , , ,0 M , , ,0 V , , ,0 I alt , , ,6 Tabel 1. Afleveringer korte og lange Brøndbys højre back. Disse 10 skemaer giver en særdeles stor informationsmængde, og jeg har på næste sider forsøgt at sortere grundigt i dem mhp. at komme med max. 5 konklusioner mht. backernes afleveringer. Afleveringskonklusion 1: FCK s backs har procentuelt flest vellykkede afleveringer både mht. korte og lange afleveringer. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 8

9 Afleveringskonklusion 2: FC Barcelonas højre back har markant flere afleveringer end den venstre back. Afleveringskonklusion 3: Randers FC s og Manchester Uniteds backs har signifikant færre afleveringer end de tre øvrige hold. Statistik til afleveringskonklusion 1,2 og 3: Højre back Alle Succes Fiasko Succesrate I alt Brøndby ,6 140 FCK ,3 122 Randers ,7 89 Man U ,6 87 Barca ,5 155 Tabel 2. Alle afleveringer højre back Succes Fiasko Succesrate I alt Højre back Alle Brøndby FCK Randers Man U Barca Figur 2. Alle afleveringer højre back. Højre back Korte Succes Fiasko Succesrate I alt Brøndby ,4 118 FCK ,0 117 Randers ,4 59 Man U ,2 76 Barca ,7 150 Tabel 3. Korte afleveringer højre back. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 9

10 Brøndby FCK Randers Man U Barca 0 Succes Fiasko Succesrate I alt Højre back Korte Figur 3. Korte afleveringer højre back. Højre back Lange Succes Fiasko Succesrate I alt Brøndby ,4 22 FCK ,0 5 Randers ,7 30 Man U ,4 11 Barca ,0 5 Tabel 4. Lange afleveringer højre back Brøndby FCK Randers Man U Barca 0 Succes Fiasko Succesrate I alt Højre back Lange Figur 4. Lange afleveringer højre back. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 10

11 Venstre back Alle Succes Fiasko Succesrate I alt Brøndby ,4 105 FCK ,4 142 Randers ,2 91 Man U ,0 94 Barca ,4 109 Tabel 5. Alle afleveringer venstre back Brøndby FCK Randers Man U Barca 0 Succes Fiasko Succesrate I alt Venstre back Alle Figur 5. Alle afleveringer venstre back. Bemærkninger til afleveringskonklusion 1, 2 og 3: Afleveringskonklusion 1 er, at FCK s backs har procentuelt flest vellykkede afleveringer både mht. korte og lange afleveringer. Dette fremgår af tabellerne 2-5 og er illustreret med figurerne 2-5. FCK s backs Pospech og Wendt var efter min mening i en klasse for sig selv i den danske Superliga i 2010/11. I mine øjne var de stærkt medvirkende til FCK s suveræne mesterskab og succes i Champions League. Generelt var både Wendt og Pospech meget spillende backs, som både deltog i opbygnings-, gennembruds- og til dels angrebsspillet, som vi skal se i næste afsnit. For Wendts vedkommende overgås antallet af afleveringer kun af Dani Alves fra FC Barcelona, der ligesom FCK typisk er spilstyrende og spiller med mange korte afleveringer i den såkaldte tiki taka -stil. Denne stil vil altid give spillerne en høj score på antal afleveringer og burde også pga. de ofte korte afleveringer give en høj succesrate, men procentuelt er FCK s backs de mest succesfulde. Selvfølgelig er det et mål at aflevere korrekt, men afleveringens karakter og relevans er nok så afgørende, og en høj succesrate byttes formentligt gerne for nogle få pointafgørende afleveringer. FCK s backs har kun 5 lange afleveringer i de to kampe, og da de alle lykkes, ser det naturligvis flot ud i statistikken med en succesrate på 100 %. Det er dog ikke Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 11

12 tilfældigt, da FCK i kampene bevidst værner om bolden og konsekvent spiller kort, hvis der er risiko for at sætte bolden på spil med en lang aflevering. Randers FC har den laveste succesrate for såvel højre back Søren Pedersen (tabel 2) som for venstre back Søren Jensen (tabel 5). Dette hænger formentligt sammen med, at jeg i nærværende opgave har defineret afleveringssucces anderledes end Randers daværende træner Ove Christensen ville have gjort. Efter redningen i sæsonen 2009/10 fastholdt Randers som tidligere nævnt overlevelsesstilen med lange afleveringer fra 4-backkæden mod angriberne for at flytte bolden op på modstandernes banehalvdel og tage kampen om 2.boldene dér. En aflevering fra backs, som jeg registrerer som mislykket, da den ikke modtages af en medspiller, kan meget vel være en absolut godkendt aflevering i Randers spillestilskoncept, så også her kan statistikken komme til kort. Af tabel 3 ses det i øvrigt, at der mht. succesraten for de korte afleveringer for højre back stort set ikke er forskel på holdene. Afleveringskonklusion 2 er, at FC Barcelonas højre back har markant flere afleveringer end den venstre back. Dani Alves spillede højre back for Barcelona både i semifinalen mod Real Madrid og i finalen mod Manchester United, mens Puyol spillede den for ham uvante position som venstre back mod Real, mens Abidal var tilbage efter sin kræftsygdom i finalen. Alves er nærmest et kapitel for sig. Da jeg talte med Keld Bordinggaard i forbindelse med nærværende opgave blev vi enige om, at det er et godt spørgsmål, om Alves spiller back i Barcelonas lidt specielle system system eller måske snarere en slags wing-back. Alves har flest afleveringer af alle 10 backs, mens Barcelonas venstre back i antal både overgås af FCK s Wendt og Pospech, samt Brøndbys Wass. Som tidligere nævnt vil Barcelonas spillestil altid udvirke et stort antal afleveringer spillerne imellem. Da Puyol spillede venstre back i semifinalen mod Real Madrid, var det tydeligvis et bevidst valg fra RM s side at lade ham få bolden og lukke for de nærmeste afleveringsmuligheder. Puyol er en stor spiller, men besidder ikke specielt gode offensive kompetencer, og ofte kunne man i den kamp se ham drible lettere desorienteret og uden mål ned ad venstrekanten. At Randers backs har markant færre afleveringer end de øvrige hold på trods af, at de vinder de analyserede kampe med hhv. 4-0 og 3-2 kan næppe undre. Forklaringen er endnu en gang den bevidst valgte spillestil, hvor boldene spilles forholdsvist højt og tidligt op på angriberne mhp. at vinde 2.boldene. Vindes 2.boldene ikke, er det ingen katastrofe for Ove C. og RFC, da holdet så vil være godt organiseret og klar til at møde modstanderne med en aktiv version af blokforsvar. Derimod er det måske mere overraskende, at MU kun er på niveau med RFC på denne parameter. Forklaringen skal søges i, at MU s backs i finalen mod FCB havde meget defensive opgaver mod FCB s superoffensiv og derfor ikke deltog så aktivt i det opbyggende spil. Mht. den 2.semifinale Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 12

13 mod Schalke 04 så havde MU vundet 2-0 på udebane i den første kamp, og da MU den efterfølgende søndag skulle møde Chelsea i Premier League, og kampen om det engelske mesterskab efter et par MU-pointtab igen var blevet spændende, valgte Alex Ferguson at stille med 2.holdet. Der var således hele 9 ændringer i startopstillingen ift. den første semifinalekamp. Begge backs var udskiftet, så Rafael spillede højre back og højrebenede O Shea spillede den forholdsvis uvante plads som venstre back. Disse faktorer forklarer, at MU s backs afleveringsmæssigt var på niveau med RFC s. Jeg har en formodning om, at MU s backs generelt deltager væsentligt mere i spillet end i de to analyserede kampe, men det har jeg intet statistisk belæg for i denne sammenhæng. Afleveringskonklusion 4: FCK s og Brøndbys højre back har (også procentuelt) flere afleveringer på modstanderens banehalvdel. Statistik til afleveringskonklusion 4: Højre Back Alle Højt Lavt Procent I alt Brøndby ,4 140 FCK ,2 122 Randers ,7 89 Man U ,7 87 Barca ,3 155 Tabel 6. Højre backs afleveringer på øverste 2/5 (højt) af banen. Venstre Back Alle Højt Lavt Procent I alt Brøndby ,7 105 FCK ,5 142 Randers ,2 91 Man U ,6 94 Barca ,7 109 Tabel 7. Venstre backs afleveringer på øverste 2/5 (højt) af banen. Bemærkninger til afleveringskonklusion 4: Af tabel 6 ses det, at Brøndbys og FCK s højre back såvel numerisk som procentuelt har flere afleveringer i de 8 mest offensive zoner på figur 1. Såvel Brøndbys Daniel Wass som FCK s Pospech besidder de fleste af de kompetencer, som en dygtig angrebsback skal have (se senere afsnit). De er begge teknisk dygtige backs, de er hurtige både med og uden bold, og de er pasningssikre og leverer gode indlæg. De er i stand til at udnytte de 2v1-situationer, de og holdet får bragt sig i. Det kan derfor næppe undre, at de deltager Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 13

14 meget i de områder på modstanderens banehalvdel, hvor gennembruds- og angrebsspillet foregår. Under afleveringskonklusion 3 har jeg nævnt, hvorfor RFC s og MU s ikke havde så mange afleveringer, som de øvrige hold, og dette faktum afspejler sig naturligvis også mht. afleveringer i de offensive zoner. Alves fra FCB har flest afleveringer af alle, men kun 33 ud af 155 (ca. 21 %) er på de øverste 40 % af banen. Det er i mine øjne lidt overraskende, men i den anden semifinale og i 2.halvleg af finalen skulle FCB blot forsvare føringen. Det er de rigtigt dygtige til at gøre med bolden, og i den sammenhæng er Alves en vigtig station omkring midterlinjen. Det er værd at bemærke, at der ikke er signifikant forskel på antallet af afleveringer på øverste 2/5 af banen for holdenes venstre back (tabel 7). Procentuelt ligger FCK s Wendt endda signifikant lavere end de øvrige. Afleveringskonklusion 5: Randers FC s backs har (især procentuelt) markant flere lange afleveringer end de øvrige hold. Statistik til afleveringskonklusion 5: Højre back Lange Korte Procent I alt Brøndby ,7 140 FCK ,1 122 Randers ,7 89 Man U ,6 87 Barca ,2 155 Tabel 8. Højre backs lange og korte afleveringer. Venstre back Lange Korte Procent I alt Brøndby ,6 105 FCK ,8 142 Randers ,3 91 Man U ,6 94 Barca ,6 109 Tabel 9. Venstre backs lange og korte afleveringer. Bemærkninger til afleveringskonklusion 5: Af tabel 8 fremgår det, at RFC s højre back Søren Pedersen procentuelt slår signifikant flere lange afleveringer end de øvrige. Numerisk er der ikke signifikant forskel på RFC s og Brøndbys højre back. Det samme mønster er gældende for venstre backs (tabel 9). Forklaringen om RFC s spillestil er indlysende og vil ikke blive gentaget her. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 14

15 Hvor ofte går backen med i offensive aktioner? Hvordan og med hvilken succes? Ovenstående spørgsmål vil blive besvaret ved mit mundtlige forsvar af opgaven. Den korte statistiske del vil blive præsenteret og vil blive understøttet af relevante videosekvenser, idet der er tale om en mere kvalitativ end kvantitativ/statistisk analyse. Spørgsmålene besvares simpelthen bedst ved her og nu -analyse af videosekvenser. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 15

16 Andet H3 M3 H4 M4 H5M5M10V5 Hvor højt står backen, når bolden mistes? For at sige noget om, hvor meget backerne deltager i eller har intentioner om at deltage i det offensive spil har jeg registreret, hvor den enkelte back er placeret, når holdet mister bolden på modstandernes banehalvdel, scorer eller afslutter. Jeg havde en fornemmelse af, at udsagn som FCK og FCB står højt med sine backs i angrebsspillet eller RFC s backs kommer sjældent med i angrebsspillet var gældende, men på det her niveau skal sådanne påstande jo dokumenteres. Tabel over observerede værdier - O-tabellen Højre back Andet H3 M3 H4 M4 H5M5M10V5 Sum Brøndby FCK Randers Man U Barca Sum Tabel 10. Højre backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel Brøndby FCK Randers Man U Barca Højre back Figur 6. Højre backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel Da det altid er nødvendigt at sætte sine data i et relativt lys, har jeg fundet de procentvise Andele i forhold til samtlige gange, holdet mister bolden. Det giver følgende resultater: Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 16

17 Andet H3 M3 H4 M4 H5M5M10V5 Tabel over observerede værdier - O-tabellen Højre back i procent Andet H3 M3 H4 M4 H5M5M10V5 Sum Brøndby FCK Randers Man U Barca Sum Tabel 11. Højre backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel i procent af samtlige placeringer Brøndby FCK Randers Man U Barca Højre back i procent Figur 7. Højre backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel i procent af samtlige placeringer. Man kan lave lignende tabeller og figurer for den venstre back: Tabel over observerede værdier - O-tabellen Venstre back Andet V3 M8 V4 M9 H5M5M10V5 Sum Brøndby FCK Randers Man U Barca Sum Tabel 12. V. backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 17

18 Andet V3 M8 V4 M9 H5M5M10V Brøndby FCK Randers Man U Barca Venstre back Figur 8. Venstre backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel. Tabel over observerede værdier - O-tabellen Venstre back i procent Andet V3 M8 V4 M9 H5M5M10V5 Sum Brøndby FCK Randers Man U Barca Sum Tabel 13. Venstre backs placering ved afslutning eller boldtab på modstanders banehalvdel i procent af samtlige placeringer. Placeringskonklusion 1: FCK s backs står signifikant højere på banen end de øvrige hold. Placeringskonklusion 2: Der er ikke signifikant forskel på, hvor højt Randers FC og Manchester United står ved boldtab i de analyserede kampe. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 18

19 Placeringskonklusion 3: Brøndby og Randers har langt flere boldtab end Barcelona. Placeringskonklusion 4: FCK s backs står signifikant bredere på banen end de øvrige hold. Statistik til placeringskonklusion 1,2 og 3: Højre Back Højt Lavt Procent I alt Brøndby ,5 200 FCK ,6 142 Randers ,6 187 Man U ,0 158 Barca ,3 135 Tabel 14. Højre backs placering ved boldtab. Øverste 2/5 af banen er højt. Venstre Back Højt Lavt Procent I alt Brøndby ,0 200 FCK ,7 142 Randers ,2 187 Man U ,3 158 Barca ,1 135 Tabel 15. Venstre backs placering ved boldtab. Øverste 2/5 af banen er højt. Statistik til placeringskonklusion 4: Højre back Bredde H3-H5 M3-M5 Procent I alt Brøndby ,5 143 FCK ,6 132 Randers ,6 94 Man U ,4 101 Barca ,4 99 Tabel 16. Højre backs placering ved boldtab. H3-H5 er bredt, mens M3-M5 er centralt. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 19

20 Venstre back Bredde V3-V5 M8-M10 Procent I alt Brøndby ,2 141 FCK ,0 130 Randers ,9 112 Man U ,2 96 Barca ,4 96 Tabel 17. Venstre backs placering ved boldtab. V3-V5 er bredt, mens M8-M10 er centralt. Bemærkninger til placeringskonklusion 1 og 4: FCK s backs trækker højt og bredt allerede tidligt i opbygningsspillet og holder sig bredt. De deltager gerne i opbygningsspillet (som det også fremgår af den tidligere behandlede afleveringsstatistik) og særdeles gerne i gennembruds- og angrebsspillet. I den ene af de to analyserede kampe scorede såvel Pospech som Wendt. FCK s angrebsbacks er et decideret element i holdets angrebsspil, hvor der skabes 2v1-situationer bredt og typisk mellem backen og kanten. FCK s back er indlægsstærke og dygtige til at fordre angriberparret N Doye og Santin. Endvidere søger især Pospech meget gerne helt ind bagest i straffesparksfeltet ved indlæg fra venstre side. Disse påstande skal vi se nærmere på i visuelle klip til det mundtlige forsvar af nærværende opgave. Bemærkninger til placeringskonklusion 2 og 3: Det er for mig ikke så overraskende, at Manchester Uniteds backs ikke står (signifikant) højere placeret ved boldtab på modstandernes halvdel, end Randers gør. Forklaringen er, at selv om Randers backs meget gerne spiller lange bolde op mod holdets angribere, så er de også meget dygtige til at skubbe holdet op efter en lang aflevering. På denne måde sikres en kompakt og forholdsvis centreret organisation, som netop var en af holdets styrker under Ove Christensen. Endvidere fortalte René Meulensteen mig, at de i MU som udgangspunkt - og slet ikke i de store kampe tildeler deres backs nævneværdige offensive roller. De skal primært være spilbare og gå i støtte til de udfordrende kanter, men må gerne deltage med overlap, når chancen byder sig. Af tallene ses, at Brøndby og Randers over de to kampe taber bolden hhv. 200 og 187 gange på modstandernes banehalvdel, mens det tilsvarende tal kun er 135 for Barcelona. Barcelonas spillestil, hvor de både angriber og forsvarer med bolden, giver naturligt færre turn-overs end Randers kick and rush -agtige stil. Mht. Brøndby er det især i nederlaget mod Silkeborg, at holdet spillede med mange lange bolde, og som følge deraf også en større risiko for boldtab på modstanderens banehalvdel. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 20

21 Den offensive backs kompetencer Den offensive back bør primært besidde følgende færdigheder: 1) Fysisk - God anaerob kapacitet, så det kan løbes op ad kanten flere gange i træk og hurtigt retur igen ved boldtab (offensive og defensive omstillinger) - En vis portion hurtighed 2) Fodboldfærdigheder - Teknisk dygtig, pasningsstærk og sikker, så der kan spilles gode bolde hurtigt videre i opbygningspil og gennembrudsspillet - Gode indlægsfærdigheder på den sidste 1/3 af banen - Gerne gennembrudsstærk og dygtig i 1v1-situationer 3) Spilintelligens - Kunne løse offensive 2v1-situationer med forståelse for den rigtige timing i bandespil, overlap, løb mellem midtstopper og modstanders back, hvis vores kant står bredt - Kunne se, hvornår det er hensigtsmæssigt at gemme sig bag modstanderens kant i bestræbelserne på at komme til bolden efter centralt indspil. Ifølge Keld Bordinggaard er det en stor misforståelse, at den moderne offensive back ikke behøver at kunne forsvare. Keld hævder, at spillets udvikling har gjort, at mange hold har flyttet de kreative playmaker-typer ud på kanterne. På internationalt plan er der rigtigt mange dygtige winger/kanter i øjeblikket. Spillere, der er meget stærke 1v1. På alle storhold ser man meget udfordrende kantspillere - ofte venstrebenene i højresiden og omvendt - der kan trække ind centralt og deltage i spillet eller udgøre en skudtrussel. Det er bl.a. derfor stadig meget vigtigt, at en back kan forsvare. Det er jeg meget enig i, men jeg ser gerne, at de også er i stand til at deltage med offensive aktioner, og det har jeg søgt implementeret i mit hold spillestil. Implementering i eget holds spillestil Jeg træner pt. Næsbys 2.divisionshold, og her har jeg (og det øvrige trænerteam) indtil videre haft dygtighed, held og stor succes med spille med offensive backs. Situationen ved overtagelsen af holdet Holdet har i flere år kæmpet om at undgå nedrykning fra 2.division og er i et par omgange kun blevet reddet af konkurser hos højere rangerende hold. I sidste sæson lykkedes det dog holdet under P-træner Henrik Lehm at opnå klubbens bedste placering nogensinde - nr. 4 i 2.division. De afgørende elementer var et højt og godt organiseret pres, to dygtige angribere og to meget udfordrende kanter, som ofte blev sat i scene med Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 21

22 diagonalafleveringer fra midtstopperne. Herfra søgte man 1v1-situationer på kanten og indlæg til de to farlige angribere. Lidt firkantet kan man sige, at det gik vældigt godt i de fleste kampe, men når de to kanter havde en mindre god dag, spillede man kun uafgjort (12 af 30) eller tabte i sjældne tilfælde (6 af 30). Bagspillet foregik ofte med 4-backkæden på linje eller i skål, som når holdet forsvarede, og den forblev intakt, bortset fra ved offensive standardsituationer. Overvejelser omkring spillestil Det er altid en udfordring at overtage et hold, der har klaret sig godt, og som måske har spillet over evne i den foregående sæson. Den resultatmæssige sult kan være stillet for en stund både hos klubben og hos spillerne, men omvendt er der typisk en række mekanismer på holdet, som bare fungerer. For mig personligt var det også lidt uvant, idet jeg de sidste par gange, jeg har overtaget et divisionshold (Kolding FC i 1.division og B.1909 i 1.division), har gjort det i en løbende sæson og i forbindelse med trænerfyringer. Her har opgaven været fundamentalt anderledes, og i de situationer har jeg typisk startet med den defensive organisation, med en række snævre aftaler omkring standardsituationer i begge ender og med at arbejde på omstillinger begge veje og ikke mindst med at skabe en god og positiv stemning på og omkring holdet. Efter de første point har spillerne typisk været i bedring mentalt, og vi har kunnet bygge mere på vores opbygnings- og gennembrudsspil. Groft sagt begyndte vi først i 2.sæson - efter at vi havde klaret frisag i 1.division at arbejde mere detaljeret med angrebsspillet. Da jeg sagde ja til at træne Næsby, selv om holdet var i 2.division, var det bl.a. for at udvikle mig som træner. Jeg havde over for mig selv bevist, at jeg besidder trænerhåndværket og de menneskelige egenskaber, der skal til for at træne et hold, der blot skal overleve. Jeg trængte til at prøve mig selv af og udvikle mig sammen med et hold, der næppe skulle kæmpe i den nederste del af tabellen. Jeg bestemte fra starten af nedenstående grunde, at vi skulle forsøge at spille offensivt og boldbesiddende fodbold. 1) Spillersammensætningen (og økonomien) i klubben Vi har spillertyperne til det. Vi har en klar overvægt af boldglade, offensive spillere. En del af spillerne har fået en god fodboldopdragelse som ungdomsspillere i OB, men har af den ene eller anden grund ikke formået at slå igennem til OB s 1.holdstrup som seniorspillere. De spiller bortset fra en lille bonusordning - gratis i Næsby, og i mine samtaler med spillerne før sæsonen lagde mange af spillerne vægt på, at de fortsat gerne vil udvikle sig som fodboldspillere, og at det skal være sjovt at komme til træning og kamp, når man nu ikke fik noget for det (!?). Jeg mener fra min tid som U19-træner, at jeg bedst kan udvikle spillerne ved som Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 22

23 udgangspunkt at lade os være spilstyrende, men med vindermentalitet og uden at være naive. 2) Den langsigtede løsning Jeg har gang på gang set (senest med FC Fyn, men også med Brabrand, Thisted og Hvidovre), at man kan rykke op fra 2.division og klare sig et enkelt år i 1.division på god defensiv organisation, omstillinger og oprykkergejst. Skal man blive oppe på sigt, er man nødt til også at kunne og turde være spilstyrende i en del af kampene og have flere strategier at spille ind med. Samtidigt ville en del hold i 2.division formentligt med sidste sæson i mente have fået så meget respekt for Næsby, at de naturligt ville møde os med et mere defensivt udgangspunkt. Der er 4 oprykkerhold, som vi gøre alt for at bevare divisionsstatus, og de hold skal vi også kunne åbne og vinde over. 3) Udviklingsmål frem for resultatmål - forventningsregulering. For det tredje for at give spillerne (og klubben) et andet og mere udviklingsorienteret mål end f.eks. en top 3 placering. Samtidig kunne vi melde ud, at det formentligt ville koste et par pladser i tabellen at indføre en mere spilstyrende stil, bl.a. med meget offensive backs, og der ville være en udpræget forståelse for, at vi ikke nødvendigvis bare tordnede derudaf i de første kampe. Man kan vel derfor også kalde det forventningsregulering. 4) Personlig udvikling Endelig gav det mig mulighed for at afprøve de fleste af de overvejelser, jeg har gjort mig i processen med at indsamle og bearbejde materiale til nærværende opgave. Det er måske lidt egoistisk, men for at jeg skal fungere, skal jeg blive ved med at udvikle mig som træner, og det skal nok komme holdet og klubben til gode også. Iscenesættelse af backs i opbygningsspillet Vi spiller som udgangspunkt med 2 flade 4-kæder og en veldefineret (ofte høj) preslinje i den defensive organisation. Derudover er der et hav af situationsspecifikke aftaler om pres og om omstillinger begge veje. Det var den meget korte udgave. Vi vil så vidt muligt - gerne spille bolden fladt og kontrolleret ud fra bagkæden, og i bestræbelserne på dette indretter vi os efter modstandernes organisation og pres. I den sidste træning op til - stort set - hver kamp træner vi disse aftaler, dels for at holde spillerne skarpe på aftalerne, dels fordi der ofte er udskiftning på holdet. Der prioriteres dog også andre taktiske elementer som f.eks. standardsituationer DE og VI. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 23

24 Opbygningsspil mod 2 angribere Typisk siger man i denne situation, at midtstopperne er markerede af de to angribere og at der er plads til opspil fra backs. En del hold lukker imidlertid ret hurtigt for backs ved at sende deres kanter højt. For at imødegå dette og for at sætte vores backs i scene højere oppe på banen har vi to varianter, som vi veksler imellem. I den første variant skubbes vores højre back højt op i banen, og højre midtstopper rykker mod højre, mens venstre midtstopper centreres. Nu spiller vi nærmest eller 3-4-3, alt efter hvordan vores højre kant positionerer sig. Vores 3 mand i bagkæden (og evt. keeperen) spiller overtalsspil mod modstandernes to angribere. På et tidspunkt trækker højre kant ind i banen, og det er signal til, at højre back sættes i scene. Det kan være med en diagonal fra venstre back eller fra den centrale midtstopper, men typisk spiller vi op og ind centralt på vores overtals-midtbane fra højre backposition og direkte ud på højre back. I den anden variant skubbes begge backs forholdsvist højt op, midtstopperne rykkes ud på backpositionerne og en central midtbanestyrmand falder ned i bagkæden (som Christian Poulsen for Danmark i kvalifikationskampen mod Portugal i Parken til og under VM i 2010). Igen spiller vi i overtal i bagkæden, og fordelen ved denne variant er, at vi kan vælge hvilken af de to backs, der skal sættes i scene. Signalet er igen primært kanternes indløb centralt, som stort set hver gang giver plads til vores backs, da modstandernes backs og kanter vil centrere sig for at beskytte maskinrummet. Ulempen ved denne variant er, at vi fjerner en dygtig, pasningssikker 360 graders central midtbanespiller fra maskinrummet. Vi har primært benyttet os af variant 1, dels fordi vores højre back netop er en omskolet kantspiller, som besidder de relevante egenskaber, som er beskrevet i tidligere afsnit, dels fordi den centrale midtbanespiller, som vi trækker ned i variant 2, er vigtig for os centralt i det videre opbygningsspil. Og endelig fordi vores modstandere endnu ikke har fundet et passende modtræk mod vores iscenesættelse af højre back højt i banen, bl.a. fordi der er stor respekt omkring vores højre kant, som trækker ind i banen. Mod 1 eller 3 angribere Vi skelner mellem om modstanderne spiller med højt pres (svarende til 3 angribere) eller med lavt pres (1 angriber generer opbygningsspillet). Sender modstanderen sine kanter op i højt pres, skal vore backs stille sig højt og nærmere modstandernes mål end modstandernes kanter. Når vores backs på den måde gemmer sig bag modstanderens kanter, skal vore to midtstoppere, som presses af en enkelt frontangriber og lidt af kanterne, spille bolden forbi dette pres. Det kan enten være ind til vores centrale midtbane, som typisk efter en eller få berøringer kan bolden spille foran vores back, så vi i en gunstig 2v1-situation på kant eller direkte til kanten, som kan vende eller lægge af til back og på den måde skabe den ønskede 2v1-situation på kant. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 24

25 Spiller modstanderen med lavt pres fra kanterne, er proceduren næsten den samme. Vi skubber stadig backerne højt op og gerne bag modstandernes kanter. Igen er midtstopperne i en 2v1-situation, og en af disse kan drive bolden fremad. Igen vil vi gerne spille bolden op centralt for at centrere modstanderne, inden bolden spilles på kant til bredtstående back eller kant for at opnå den ønskede 2v1-situation. Selv om midtstopperen har mere plads at føre bolden frem på, end når modstanderne står højt, er det ikke ufarligt, da den centrale aflevering vanskeliggøres af modstanderholdets kompakthed. For at mindske risikoen for at få en omstilling imod os i disse situationer, vil jeg gerne have, at midtstopperen spiller længere bolde fremad. Dvs. bandespil er strengt forbudt, og en aflevering til en modløbende angriber eller kant er at foretrække frem for at spille en kort pasning til en central og presset midtbanemand. Uanset hvem der afleveres til, kan vores højre back komme i spil i næste fase. Iscenesættelse af backs i gennembruds-/angrebsspillet Vores backs kan sammen med kanterne komme i gunstige 2v1-situationer, når vores opbygningsspil lykkes. En anden måde, hvorpå vi ofte frisætter vores højre back er ved at spille op og fastholde spillet i venstre side, samtidigt med at højre kant står forholdsvist bredt. På et tidspunkt opstår der en situation, hvor vi i venstre side spiller bolden bagud. Når vores højre kant løber truende ind i banen, følger modstanderbacken med, og bolden spilles med et sideskift fra venstre bredt mod højre til vores fremadstormende højre back, som stort set altid er fri, da modstandernes venstrekant har sideforskudt mod boldsiden. En tredje metode, som ofte bruges, når modstanderne er presset sammen foran eget felt eller på egen banehalvdel, er at spille vores bredtstående kant, som dribler ind i banen og lægger af til en støttende central midtbanespiller, som lægger bolden ud til backen, der sprinter frem i det rum, som den indaddriblende kant efterlader. Vi har indtil videre skabt mange (jeg vil registrere antallet i de næste 9 kampe) 2v1- situationer på kanterne især på den højre. I sådanne situationer har vi aftalt og trænet en række muligheder for gennembrud, når bolden er hos vores højtstående back: 1) Tidligt indlæg og de to angriberes indløb i feltet. 2) Bandespil back-kant-back eller back-angriber-back. Indlæg. 3) Dybdeløb fra kanten, der er trukket ind i banen. Bolden spilles typisk på yderside af modstanderens oppressende back, mens løbet foretages indenom. Indlæg eller afslutning. 4) Jack -varianter. Backen spiller bolden skråt ind centralt på modløbende angriber, som lader bolden gå til den anden angriber. Herefter er der flere muligheder. Der kan bl.a. spilles bredt til back og indlægges eller 1.angriberen kan stikkes til afslutning. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 25

26 I forbindelse med indlæg (bortset fra de helt tidlige) fra højre skal - de to angribere løbe koordineret mod forreste og centrale område - den modsatte (venstre) kant komme mod bageste stolpe - en af de centrale midtbanefolk komme i feltet - modsatte (venstre) back samle op i bageste område - samme (højre) kant samle op foran feltet - restforsvaret udgøres af de to midtstoppere og den anden centrale midtbanespiller Det har været en udfordring at få spillerne til at satse så offensivt ifm. indlæg. Specielt har jeg brugt mange kræfter på at piske modsatte kant ind i feltet og på at få modsatte back til at skubbe helt op og samle op. I starten var det svært for spillerne at vænne sig til at vi på den måde angreb med begge backs samtidigt, og kun holdt 2-3 mand i defensiven, men jeg har hele tiden fastholdt, at jeg tog ansvaret. Spillerne har været dygtige, og vi har haft det fornødne held og overskud til at fastholde boldene efter indlæg, og det er min fornemmelse (uden at have lavet statistik på det), at vi faktisk har været farligere på 2. eller 3.indlæg end på det første i de mange situationer, hvor vi har fastholdt presset efter indlæg. Selvfølgelig er vi enkelte gange blevet fanget med tyndt restforsvar i en omstilling, men det har foreløbig ikke kostet mål. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 26

27 Afrunding og perspektivering Jeg er ret sikker på, at jeg har lært en del ved at skulle skrive denne opgave. Jeg har fået et helt andet og på en gang mere nuanceret og mere afklaret syn på backens rolle. Tidligere så jeg efter mange andre spillestilselementer, når jeg så en fodboldkamp enten i TV eller live, men i det seneste år efter at have valgt emnet for nærværende opgave har jeg altid som det første bevidst eller ubevidst, med eller uden papir - noteret mig, om og hvordan de to hold benytter deres backs i det offensive spil. Det har været meget tankevækkende at rette sit fokus mod en enkelt plads på banen, og det har været særdeles lærerigt at diskutere backs med alverdens forskellige trænere. Jeg vil nok fortsætte med at være fokuseret på backen et stykke tid endnu, men egentligt burde jeg vende blikket mod en ny position for at udvikle mig som træner, men uden et krav om opgaveskrivning bliver det helt sikkert hverken med samme statistiske grundighed eller fokus. I nogle af efterårets sidste 9 kampe vil jeg forsøge at lave lidt statistik på mine egne backs og så præsentere det ved mit mundtlige forsvar af opgaven. Jeg har selv det indtryk, at det øgede fokus på den offensive back har gavnet Næsbys offensive spillestil og været med at skabe et hav af chancer i de foreløbig 6 turneringskampe og 2 pokalkampe, vi har spillet, men indtryk og følelser er en ting; dokumentation og statistik en anden. Der er en del ting, jeg ville gøre anderledes, hvis jeg skulle skrive opgaven igen. For det første ville jeg gerne have været i gang med og været mere fokuseret på opgaven tidligere, og det er jeg nok ikke ene om. For det andet synes jeg, at jeg har brugt alt, alt for lang tid på at registrere og efterbehandle de 9-10 kampe, som udgør mit empiriske grundlag for opgaven. Jeg har simpelthen registreret alt for mange detaljer, og det statistiske materiale har nærmest været uoverskueligt. Konklusioner som Barcelonas højre back har flere afleveringer end den venstre, og Randers backs har flere lange afleveringer end de øvrige hold, og flere af samme skuffe kan være nok så statistisk underbyggede og signifikante, men hvor interessante er de egentligt? Det er selvfølgelig ekstremt vigtigt med dokumentation, og at man til enhver tid sammenligner og forholder sig kritisk til sine data, men i denne sammenhæng synes jeg ikke, at udbyttet er mellem 80 og 100 timers registrerings- og statistikarbejde værd. Jeg har naturligvis fået en masse ud af arbejdet med kampene, men skulle jeg gøre det om, ville jeg fra starten af fokusere langt mere kvalitativt på to hold, som jeg havde en fornemmelse af brugte deres backs offensivt, f.eks. FC København og FC Barcelona. Jeg ville så i højere grad fokusere på, hvordan de offensive backs blev sat i scene og ikke så meget på hvor tit og hvor på banen, det skete. Dette er naturligvis en efterrationalisering, som jeg kun kan lave, fordi jeg rent faktisk har dokumenteret, at FCK og FCB bruger deres backs i det offensive. Før statistikdelen og interviewet med Meulensteen kunne jeg måske have været fristet til at Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 27

28 vælge Manchester United, der som forholdsvis spilstyrende engelsk mesterhold ville formodes at spille med offensive backs, så måske er statistikdelen ikke helt irrelevant alligevel. Jeg ville dog helt sikkert overveje kraftigt at justere mine observationsfokus, så jeg kan benytte mig af de færdige statistikpakker som Prozone og Amisoft kan levere. Også selv om der er en række relevante ting, som de ikke registrerer, f.eks. en overlappende back, der ikke får bolden eller hvor højt på banen, backs er positioneret, når holdet mister bolden på modstandernes banehalvdel. I mit mundtlige forsvar af nærværende opgave er det min intention at råde bod besvarelsens mangler mht. hvordan de offensive backs hos primært FC København sættes i scene. Jeg vil gennem udvalgte klip fra de analyserede kampe belyse dette. Endvidere vil jeg give en kort status på arbejdet med Næsbys backs, og så selvfølgelig diskutere de emner, som opponenterne og tilhørerne finder relevante. Tak til - René Meulensteen, Owen Coyle, Roy Hodgson, Peter Bonde og Keld Bordinggaard for inspirerende samtaler i relation til opgaven - René Skovdahl for hjælp med fuldbane -optagelser af fem af de analyserede kampe - Ove Christensen, René Skovdahl og Johan Lange for tilladelse til brug af videooptagelser - René Skovdahl og Kasper Kurland for en lærerig og inspirerende studietur til de engelske Premier League klubber: Liverpool, Everton, Bolton og Manchester United - mine medkursister, tovholdere og instruktører på P-kurset for mange gode, hårde, sjove, inspirerende, tankevækkende og udviklende timer Tirsdag, den 13.september Jens Letort Træner for Næsbys 2.divsionshold pt. Danmarksturneringens eneste hold med maksimumpoint. 6 turneringskampe, 6 sejre. 2 pokalkampe, 2 sejre. (Oversættes til: Så stik mig da den P-licens) Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 28

29 Analysemateriale: Private optagelser af nedenstående kampe: 1) Brøndby Silkeborg 0-2 (0-0) den ) Brøndby OB 2-0 (2-0) den ) FC København Lyngby 3-0 (2-0) den ) FC København Esbjerg 3-1 (2-0) den ) Randers FC Silkeborg 4-0 (0-0) den TV-optagelser af nedenstående kampe: 6) Randers FC Brøndby 3-2 (1-0) 7) Manchester United Schalke (2-1) den ) Manchester United FC Barcelona 1-3 (1-1) den i London 9) FC Barcelona Real Madrid 1-1 (0-0) den Bilag DVD med en elektronisk udgave af nærværende besvarelse, samt diverse Excel-filer med besvarelsens statistiske råmateriale. Den offensive back aktioner og opgaver P-opgave Jens Letort 2011 Side 29