Generelle bemærkninger

Transkript

1 Generelle bemærkninger Forudsætninger og udmeldte rammer forslaget for 2020 er med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinier i indkaldelsesskrivelsen af 22. marts Under hensyntagen til de generelle økonomiske forhold blev der udmeldt nettodriftsrammer for udvalgenes budgetbidrag. Rammerne blev udarbejdet med baggrund i det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budgetoverslagsår 2020 i 2019 inkl. efterfølgende Økonomiudvalgsbeslutninger samt andre konsekvensrettelser. Med hensyn til pris- og lønudvikling på de enkelte konti har Økonomiudvalget besluttet at prisfremskrive med 2,01 % i hele perioden. Der er dog kun prisfremskrevet på Art 5.2 (overførsler til personer) fra Lønfremskrivning er foretaget med 3,23 % fra 2019 til 2020 og med 2,70 % i resten af perioden. I budgetforslaget er der endvidere forudsat såvel uændret kommunal udskrivningsprocent på 23,1 som uændret grundskyldspromille på 24,0. Herudover har kommunens seneste befolkningsprognose (marts 2019), hvor det har været relevant, været benyttet som et vigtigt planlægningsredskab. Der er regnet med et befolkningstal pr. 1. januar 2020 på personer. Kommunens samlede befolkning pr. 1. januar 2023 forventes at udgøre

2 Generelle bemærkninger forslaget de samlede udgifter og indtægter De samlede udgifter og indtægter i forslag 2020 udgør i nettotal følgende: Udgifter: Mill. kr. Driftsudgifter (inkl. statsrefusion) 2.728,4 Anlægsudgifter 124,7 Udgifter i alt 2.853,1 Finansieres ved: Mill. kr. Forbrug af likvide aktiver -133,8 Skatter ,7 Tilskud og udligning -556,1 Renter, momsrefusion, regionsbidrag, afdrag på lån samt finansforskydninger 3,5 Finansiering i alt ,1 Udgifterne fordeling på områder De samlede nettodriftsudgifter i forslaget for 2020 udgør 2.728,4 mill. kr. I nedenstående diagram er vist den procentvise fordeling af udgifterne samt de faktiske udgifter i kr.: Som det ses er det økonomisk set mest tungtvejende område Sociale opgaver og beskæftigelse herunder daginstitutionsområdet. Med hensyn til fordelingen af nettoanlægsudgifterne (124,7 mill. kr.), henvises til den særlige redegørelse vedrørende de planlagte investeringsaktiviteter. Sociale opgaver og beskæftigelse m.v t. kr. 53% Fællesudgifter og administration m.v t. kr 11% Byudvikling, boligog miljøforanstaltning er, t. kr. 3% Sundhedsområdet t. kr. 9% Undervisning og kultur t. kr. 22% Transport og infrastruktur t. kr. 2% 24 2

3 Generelle bemærkninger Indtægterne Den væsentligste indtægtspost er skatterne, der netto udgør i alt 2.166,7 mill. kr. Hertil kommer nettoindtægter fra tilskud og udligning på 556,1 mill. kr. Endvidere er der refusionsindtægter, som udgør 176,2 mill. kr., og hvor af stort set hele beløbet vedrører statsrefusion fra indkomstoverførsler. Endelig er der nettorenteindtægter på 9,8 mill. kr. Skatterne Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen af budgettet fortsat tage stilling til, om der skal vælges statsgaranti eller selvbudgettering. Dvs. skøn for udviklingen i kommunens befolkningstal, udskrivningsgrundlag og grundværdier. Til 1. behandlingen er indarbejdet egne skøn primært baseret på SKATs opgørelser og KLs budgetvejledning. Dette giver - med en udskrivningsprocent på 23,1 % - et indkomstskatteprovenu i 2020 på netto 1.815,1 mill. kr. Resten af skatterne fordeler sig (netto) således for 2020: Grundskyld Dækningsafgifter Selskabsskat Øvrige skatter i alt 264,7 mill. kr. 31,7 mill. kr. 55,2 mill. kr. 351,6 mill. kr. Tilskud og udligning Der vil blive regnet mere på tallene mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet med henblik på at kunne kvalificere Kommunalbestyrelsens beslutning omkring valg af statsgaranti eller selvbudgettering, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor. Kommunen har udfra gældende skøn nettoindtægter fra tilskud og udligning på 556,1 mill. kr. Heraf modtager kommunen bl.a. et udligningsbeløb på 418,9 mill. kr. og et statstilskudsbeløb på 37,4 mill. kr. Herudover er der beskæftigelsestilskuddet på 94,9 mill. kr. og en udgift til efterregulering af beskæftigelsestilskud på 7,5 mill. kr. Overslagsårene overslaget for årene kan aflæses i både faste og løbende priser. Hovedkontiene fra 00 til og med 06, som vedrører drift og anlæg er udarbejdet i faste priser (2020-prisniveau), således at aktivitetsniveauet kan sammenlignes år for år. Nettodriftsudgifter I mill. kr , , , ,9 Indekseret 100,0 100,5 100,4 100,5 34 3

4 Generelle bemærkninger Som det ses, er der stort set ingen ændringer, hvad angår udviklingen i driftsudgifterne i overslagsårene. Derimod bemærkes det, at anlægsudgifterne ligger på et lidt lavere niveau i overslagsårene. Nettoanlægsudgifter I mill. kr. 124,7 122,8 124,8 38,2 Indekseret 100,0 98,5 100,1 30,6 De finansielle konti (bl.a. skatter og forbrug af likvide aktiver) er derimod angivet i løbende priser. Ved en udskrivningsprocent på 23,1 og grundskyldspromillen på 24,0 i alle årene forventes der følgende skatteprovenu: Skatter I mill. kr , , , ,6 Indekseret 100,0 102,4 105,3 105,3 Der må budgetteres med et forbrug af likvide aktiver for at opnå budgetbalance. Forbrug af likvider I mill. kr. -133,8-150,5-163,1-145,7 Indekseret 100,0 112,5 121,9 108,9 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet er funktion 3. niveau. Der er dog visse bindinger for så vidt angår løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter (inkl. refusion). Samtidig har fagudvalgene omplaceringskompetence indenfor serviceområdeniveau med visse begrænsninger. Ansøgning om tillægsbevillinger som skal til behandling i Økonomiudvalget skal passere det respektive fagudvalg, såfremt det vedrører forhold underlagt udvalgets kompetenceområde. Inddeling af budgettet i serviceområder tet er inddelt i en række serviceområder fordelt på de respektive udvalg. Udvalgenes bemærkninger til deres respektive serviceområder i det følgende er opbygget udfra denne struktur: Formål og indhold Politiske visioner og mål Målsætninger og resultatkrav teringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Specielle bemærkninger 44 4

5 Redegørelse vedrørende Leasingarrangementer REDEGØRELSE VEDRØRENDE LEASINGARRANGEMENTER 54 5

6 64 6

7 Leasingarrangementer Redegørelse vedrørende Leasingarrangementer Ifølge krav fra ministeriet skal bemærkningerne til budgettet indeholde en redegørelse om i hvilket omfang kommunen har indgået leasingarrangementer, herunder Sale-andlease-back arrangementer. Af kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at Økonomiudvalget skal godkende alle former for indgåelse af leasingaftaler. Kommunen har indgået syv leasingarrangementer. For de seks førstnævnte, er tale om operationel leasing, som er at sidestille med almindeligt udlån. For den sidste aftale er der en efterfølgende købsoption på kr. Der er ikke indgået nogle Sale-and-lease-back aftaler. De indgåede leasingaftaler omfatter: Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet Irlandsvej har indgået leasingaftale vedr. installering og service af en hjertestarter. Leasingaftalen udløber i november 2019 og aftalen forventes herefter forlænget. Det forventes at udgiften for 2020 bliver tilsvarende den for 2019 indregnet pl-fremskrivning. Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet Irlandsvej har indgået leasingaftale vedr. opsætning, vedligehold samt pasning og påfyldning af et akvarium målrettet plejehjemmets demente beboere. Økonomiudvalget har godkendt forlængelse af leasingaftale med et år til ultimo 2019 og aftalen forventes herefter forlænget. Det forventes at udgiften for 2020 bliver tilsvarende den for 2019 på kr. indregnet pl-fremskrivning. Akvarium, Plejehjemmet Løjtegårdsvej Plejehjemmet Løjtegårdsvej har indgået leasingaftale vedr. opsætning, vedligehold samt pasning og påfyldning af et akvarium målrettet plejehjemmets demente beboere. Leasingaftalen som løber over 24 måneder er forlænget til 1. april 2020 og aftalen forventes herefter forlænget. Det forventes at udgiften for perioden bliver tilsvarende den for 2019 på kr. indregnet pl-fremskrivning. Biler, Hjemmeplejen Pr. 1. april 2015 er der indgået kontrakt på leasing, rengøring, forsikring og service på 8 biler til hjemmeplejen. Leasingkontrakten blev indgået på baggrund af et vundet udbud. Kontrakten er 4-årig og kan opsiges med normale frister af begge parter. Kontrakten udløber den 31. august 2019 og andrager en samlet værdi i kontraktperioden på kr. Til dette skal der tillægges kr. jf. serviceaftale. Kommunen går i udbud i slutningen af 2019 og forventer at udgiften til biler fortsætter. Bil, akutfunktionen Pr. 2. februar 2018 er der indgået kontrakt på leasing, rengøring, forsikring og service på 1 bil til akutfunktionen. Leasingkontrakten blev indgået som en allonge til eksisterende kontrakt om leasing af biler til hjemmeplejen. Kontrakten løber fra 5. februar 2018 og er forlænget til 31. august 2019 og andrager en samlet værdi i kontraktperioden på kr. Til dette skal der tillægges kr. jf. serviceaftale. Kommunen går i udbud i slutningen af 2019 og forventer at udgiften til biler fortsætter. 74 7

8 Redegørelse vedrørende Leasingarrangementer Flippermaskine, Miniklubben Listedvej 1 Der er indgået aftale om lån af et stk. Flippermaskine. Der betales kr. pr. måned, og aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel. Spillemaskiner, Kastrup Juniorklub Kastruplundgade 16 Der er indgået aftale om lån af fem stk. spillemaskiner (4 stk. Sega Rally og 1stk. Tekkon). Der betales kr. pr. måned, og aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel. Pavilloner, Tårnbygårdsskolen Der er indgået aftale om leje af 5 pavilloner i en periode af 30 måneder fra august Den månedlige leje udgør kr. Derudover er der et engangsbeløb til montage på kr. samt udgifter på til demontage. Købsoption herefter udgør kr. Den samlede fremtidige forpligtigelse (i hele kr.) vedrørende leasingaftaler ser således ud: Forpligtelse i årene Leasingaftale: Efterfølgende år I alt Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej Akvarium, Plejehjemmet Løjtegårdsvej Biler, Hjemmeplejen Bil, Akutfunktion Flippermaskine, Miniklubben Listedvej Spillemaskiner, Kastrup Juniorklub Kastruplundgade Pavilloner, Tårnbygårdsskolen I alt Alle aftaler på plejehjems- og hjemmehjælpsområdet forventes forlænget på etårs basis på uændrede vilkår. 2 Kan opsiges med 3 måneders varsel. 3 Kan opsiges med 3 måneders varsel. 84 8

9 Nettodriftsudgifter Regnskab forslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Tårnby Kommune - i alt Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Politisk organisation Administrativ organisation Særlige formål Teknik- og Miljøudvalg Renovation Materielgården og veje Natur- og miljøområdet Beredskabskommission Redningsberedskabet Børne- og Skoleudvalg Almindelig undervisning Specialundervisning og rådgivning SFO Øvrig undervisning og faglig uddannelse Daginstitutioner og klubber Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap Kultur- og Fritidsudvalg Rekreative områder Fritidsfaciliteter /2

10 Nettodriftsudgifter Regnskab forslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Havne Folkebiblioteker Kultur Fritidsaktiviteter Sundheds- og Omsorgsudvalg Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler Sundhedsordninger og genoptræning Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg Arbejdsmarked Sygedagpenge Førtidspension og boligstøtte /2

11 Økonomiudvalget Indledning Økonomiudvalgets budgetområde består af følgende fire serviceområder: Ejendomme og administrationsbygninger Serviceområdet indeholder midler til vedligeholdelse af kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Derudover indeholder området også midler til energioptimering. Politisk organisation Serviceområdet indeholder midler til partitilskud, vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer, samt møder, rejser og repræsentation. Derudover er der midler til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Administrativ organisation Serviceområdet omfatter lønudgifter til kommunens centrale administrative personale, samt øvrige driftsudgifter og indtægter vedrørende forvaltningernes administrationsopgaver m.v. på rådhuset, herunder IT-udgifter og tjenestemandspension. Særlige formål Serviceområdet indeholder midler til erhvervsservice og iværksætteri. Derudover er der afsat midler til børneaktiviteter for kommunens institutioner/skoler på Den Blå Planet. Endeligt er der afsat udgifter til tinglysning af skadesløsbreve ved lån til betaling af ejendomsskat, og ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger, tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen. På Økonomiudvalgets budgetområde budgetteres med udgifter på i alt 371,1 mill. kr. og indtægter på i alt 69,5 mill. kr., hvilket vil sige en nettodriftsudgift på 301,6 mill. kr. Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets nettobudget på serviceområder, fremgår af figuren nedenfor (1.000 kr.): Særlige formål kr. 2% Administrativ organisation kr. 93% Ejendomme og administrationsbygninger kr. 3% Politisk organisation kr. 2% 1

12 1.000 kr. Regnskab 2018 Økonomiudvalget Indledning overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Økonomiudvalg U I Ejendomme og administrationsbygninger Politisk organisation Administrativ organisation U I U I U I Særlige formål U I Under de enkelte serviceområder er der på de følgende sider nævnt de forudsætninger m.v., som ligger til grund for budgetlægningen på Økonomiudvalgets område. 2

13 Formål og indhold Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Formålet er at kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger vedligeholdes i sådan et omfang at de kan udnyttes optimalt af brugerne. Det er også formålet at kommunens ejendomme løbende energioptimeres. Politiske visioner og mål Kommunens bygninger vedligeholdes med fokus på brugernes behov for at kunne udnytte bygningerne optimalt, samt for at bevare den investerede kapital i bygningerne. Bygningsmassen må ikke forringes, derfor skal der sættes ind over for skader på klimaskærmen (bygningens ydervægge, vinduer og tag). Derudover skal kommunens bygninger samt tilhørende udenoms arealer fremstå præsentable. Det er Teknisk Forvaltning der er ansvarlige for, at bygningernes tilstand følges, og at ekstraordinær vedligeholdelse udføres under overholdelse af budgetter herfor. Det er endvidere visionen at skabe bæredygtige løsninger på kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Kommunen erhverver og bygger fortrinsvis for at opfylde umiddelbare behov, men erhvervelse af jord og bygninger kan også ske for at opfylde fremtidige formål, som f.eks. udvidelse af erhvervsområder eller sikring af fremtidigt bolig- eller institutionsbyggeri. Den politisk godkendte plejehåndbog for kommunens grønne områder bliver fulgt, og der er fokus på design, planteudvalg og drift, hvor der i større grad end hidtil indgår biodiversitet. Arbejdet med FN s verdensmål For at imødekomme de lokal politiske visioner og mål for området arbejdes der med FN s verdensmål. I nedenstående tabel henvises der under målsætningerne til de relevante verdensmål. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Nybyggeri energioptimeres. (FN s verdensmål 7.B.1. Investering i energieffektivitet). Ved nybyggerier foretages en beregning af merpris og energibesparelse for en udførelse i henhold til bygningsreglementets strengeste klasse. Beregning forelægges i forbindelse med politisk beslutningstagen. 2 Andelen af bygninger med vedvarende energikilder øges. (FN s verdensmål 7.B.1. Investering i energieffektivitet). Ved ethvert kommunalt byggeri/større renovering skal der foretages en vurdering af, om der kan opsættes et nyt vedvarende energianlæg. Vurderingen foretages inden igangsættelse af arbejdet. 3

14 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 Vandafledning bort fra kloaksystemet fremmes. Ved skitsering af nybyggeri og renoveringer realitetsbehandles muligheder for LUR/LAR*. Der laves prisoverslag. *Lokal Udnyttelse af Regnvand / Lokal Afledning af Regnvand. teringsmetode og forudsætninger Driftsudgifterne tager udgangspunkt i forrige års udgifter, men vedligeholdelsesplaner og tilstandsrapporter kan medføre afsættelse af midler på anlægsbudgettet i et eller flere år. Bygningsvedligeholdelseskontiene dækker grundbeløb til vedligeholdelse af hver enkelt ejendom indenfor serviceområdet. Der er oprettet en speciel samlet anlægskonto til større planlagte vedligeholdelsesopgaver på ejendomme. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Det forudsættes, at Teknisk Forvaltning kan disponere over de pågældende konti for samtlige ejendomme under ét, og således kan foretage nødvendige omprioriteringer. De beløb, der er opført for hver enkelt ejendom, er derfor udtryk for, hvad der erfaringsmæssigt anses for nødvendigt til den enkelte ejendoms almindelige vedligeholdelse. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles U formål I Fælles U formål I Beboelse U I

15 Specifikation kr. Erhvervsejendomme Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Regnskab oversl oversl oversl U I U Andre faste ejendomme Byfornyelse Administrationsbygninger I U I U I Specielle bemærkninger Fælles formål Regnskab Udgifterne og lejeindtægterne på dette område vedrører diverse ejendomme, hvortil der ikke er oprettet en selvstændig konto i budgettet, f.eks. nyttehaver, landbrugsjord, antennepladser, mindre ejendomme, ubebyggede grunde og diverse midlertidige lejemål, herunder Camp på Ugandavej. Nedjusteringen af udgifterne skyldes en generel tilpasning af budgetterne til el, vand, varme, ejendomsskatter m.m. Nedjusteringen af indtægterne skyldes at en del af det udlejede parkeringsareal til Den Blå Planet ophørte i Fælles formål Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører udlejning af klublokaler i vandtårnet, energipulje, låsesystem og integrationsgrunduddannelsen (IGU). Nedjusteringen af udgifterne skyldes en tilpasning af udgifterne til el, vand, varme og vinduespolering til vandtårnet. Derudover slutter det iværksatte IGU-projekt i første halvår af Modsatrettet er der indarbejdet øgede udgifter pga. genåbning af iværksætterfaciliteterne. 5

16 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Opjusteringen af indtægterne skyldes tilsvarende genåbning af iværksætterfaciliteterne, hvor der skal betales en husleje for anvendelse af lokalerne Beboelse Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører ejendommene Skøjtevej 15-17, Vægterparken 239E, Kastruplundgade 18, Kastruplundgade og Nordmarksvej 90. Nedjusteringen af udgifterne skyldes en tilpasning af udgifterne til el, vand, varme, renovation og vinduespolering Erhvervsejendomme Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører ejendommene Saltværksvej 2-6, Syrefabriksvej 32A, Høgsbrovej 38-46, Blåklokkevej 10, Kamillevej 3-5, Restaurant Kastrup Strandpark 1, Løjtegårdsvej 107, Kastrup Strandpark 9, Kastruplundgade 13, kiosken ved søbadet og Ved Lergravene 8. Nedjusteringen af udgifterne skyldes en generel tilpasning af udgifterne til el, vand, varme, renovation og vinduespolering. Nedjusteringen af indtægterne skyldes at en del af bygningen, Kastruplundgade 13 ikke længere skal udlejes. Derudover er lejeindtægten fra Jobcentrets brug af Saltværksvej 2-6 nulstillet, da den ikke længere opkræves internt i kommunen bl.a. som et led i afbureaukratiseringen af arbejdsgange Andre faste ejendomme Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører ejendommene Tømmerupvej 35, 45 og 59, Ved Diget 26-30, Oasen Værløse, Kastrupgård, Saltværksvej 56, Kastrup Station, Sirgræsvej 134, Tårnby Skole, ejendom udlejet til TårnbyForsyning, Kamerunvej 35 og Brønderslev Alle 25. Opjusteringen af udgifterne skyldes primært at Brønderslev Alle 25 ibrugtages mere og mere, hvorfor udgifterne til varmemestre, rengøring m.m. øges. Derudover er udgifterne til vedligeholdelse, rengøring, vinduespolering m.m. øget på ejendommen Ved Diget Nedjusteringen af indtægterne skyldes primært at lejeindtægten fra Kastrupgård på ca. 0,8 mill. kr. ikke længere opkræves internt i kommunen bl.a. som et led i afbureaukratiseringen af arbejdsgange. 6

17 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Byfornyelse Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører byfornyelse, hvor kommunen kan modtage 50% refusion. Nedjusteringen af både udgifterne og indtægterne på området skyldes, at der ikke har ikke været nævneværdigt forbrug i de seneste år Administrationsbygninger Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører Tårnby Rådhus. Opjusteringen af udgifterne skyldes en tilpasning af udgifterne til rengøringspersonale, gartnere, el, varme og vinduespolering. 7

18 Økonomiudvalget Politisk organisation Formål og indhold Formålet med serviceområdet er at samle alle udgifter der vedrører den politiske organisation. Det vil sige midler til partitilskud, vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer, møder, rejser og repræsentation, og endeligt udgifter til råd og nævn, samt afholdelse af valg. Politiske visioner og mål Ifølge styrelsesloven skal en kommune med over indbyggere have 19 til 31 medlemmer i Kommunalbestyrelsen. I Tårnby Kommune har man besluttet at fastsætte antallet af medlemmer til 19. Kommunerne kan selv bestemme, hvor mange stående udvalg man ønsker, og i Tårnby Kommune har man valgt at have 6. Det tilstræbes, at hvert kommunalbestyrelsesmedlem, har plads i mindst 2 udvalg. Kommunalbestyrelsen vægter borgerinddragelse og borgerinformation højt. Arbejdet med FN s verdensmål For at imødekomme de lokal politiske visioner og mål for området arbejdes der med FN s verdensmål. I nedenstående tabel henvises der under målsætningerne til de relevante verdensmål. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Der sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. Afholdelse af borgerinformationsmøder/ borgermøder, hvor det giver mening. Opgørelse med antallet af borgerinformationsmøder vises i regnskabet. (FN s verdensmål Sikring af lydhørende og deltagerbaserede beslutningsprocesser). 2 Der skal sikres offentlig adgang til information. (FN s verdensmål Sikring af offentlig adgang til information). Opdatering af kommunens informationskanaler prioriteres højt. Opfølgning foretages løbende. teringsmetode og forudsætninger Udgifterne til vederlag tager udgangspunkt i gældende satser som også godkendes i kommunalbestyrelsen. De øvrige udgifter til partitilskud, møder, rejser m.m. tager udgangspunkt i tidligere års forbrug. 8

19 Økonomiudvalget Politisk organisation I de år, hvor der afholdes på forhånd kendte valg, afsættes ekstra beløb til dette. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles U formål Kommu U nalbesty- relsesmed- lemmer I Kommissioner, U råd og nævn I Valg m.v U I Specielle bemærkninger Fælles formål Regnskab Udgifterne på dette område vedrører partilskud, som udbetales partier, der ved det seneste kommunalbestyrelsesvalg modtog mindst 100 stemmer. Støttebeløbet pr. stemme reguleres hvert år Opjusteringen af udgifterne skyldes en tilpasning støttebeløbet pr. stemme der reguleres hvert år. 9

20 Økonomiudvalget Politisk organisation Kommunalbestyrelsesmedlemmer Regnskab Udgifterne på dette område vedrører vederlag til politikerne i kommunalbestyrelsen. Derudover er der afsat midler til kommunalbestyrelsens virke i forhold møder, rejser og repræsentation. Endeligt indeholder området også udgifter til og i forbindelse med borgmesterens bil. Opjusteringen af udgifterne skyldes, ud over den almindelige lønfremskrivning af vederlagene, en mindre tilpasning af budgettet afsat til telefoni. Det skal nævnes, at hvert ottende år udskiftes bilen som borgmesteren bruger i forbindelse med officielle gerninger. Der er i 2022 afsat ca. 0,6 mill. kr. til køb af ny borgmesterbil, og det forventes at den nuværende borgmesterbil vil blive solgt for ca kr. Derudover er der indarbejdet en opjustering af udgifterne til møder, rejser og repræsentation i 2022 på ca. 0,2 mill. kr., da en tiltrædende kommunalbestyrelse er forbundet med en del udgifter til kurser m.v Kommissioner, råd og nævn Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører Folkeoplysningsudvalget, Patientklagenævnet, Husleje- og beboerklagenævnet, Seniorrådet, skolebestyrelserne, Handicaprådet og diverse andre nævn og kommissioner. Nedjusteringen af udgifterne skyldes, at der ikke er afsat midler til deltagelse i Huslejenævnskonference, da denne afholdes hvert andet år og næste gang først er i Dermed er der også afsat midler til deltagelse i konferencen i Valg m.v. Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører folketingsvalg, kommunalvalg, Europa-parlamentsvalg og seniorrådsvalg. Der er afsat midler til seniorrådsvalg i 2020, da der skal afholdes valg hvert fjerde år og det seneste valg var i Der er afsat midler til kommunalvalg i 2021, da der skal afholdes valg hvert fjerde år og det seneste valg var i Der er afsat midler til folketingsvalg i 2023, da der skal afholdes valg hvert fjerde år og det seneste valg var i

21 Økonomiudvalget Politisk organisation Der er ikke afsat midler til Europa-parlamentsvalg, da der afholdes valg hvert femte år og det seneste valg var i 2019, og det næste er derfor først i

22 Formål og indhold Økonomiudvalget Administrativ organisation Formålet med serviceområdet er at samle alle udgifter vedr. den centrale administration i kommunen. Det dækker bl.a. over løn til ansatte i den centrale administration, forsikringer, videreuddannelse af ansatte. Derudover indeholder området også midler der går på tværs af organisationen, såsom barselsmidler, tjenestemandspension og IT-udgifter til både hardware og software. Endeligt er det også på dette område, at administrationsbidraget til UdbetalingDanmark afholdes. På indtægtssiden ses afregningen fra Dragør Kommune for deres betaling af de opgaver Tårnby Kommune udfører i forbindelse med Det forpligtende Samarbejde. Derudover er det også på dette område indtægter vedr. byggesagsgebyrer og de services der ydes i kommunen servicecenter. Politiske visioner og mål Det er den kommunale forvaltnings hovedopgave at sikre den politiske organisation et godt beslutningsgrundlag samt at yde kommunens borgere en service, der lever op til de rammer, der er afstukket af Folketing og Kommunalbestyrelse. De kommunale opgavers omfang og art er under stadig forandring. Den kommunale organisation må derfor være indstillet på en løbende tilpasning, der er bestemt af opgavernes art, omfang og den valgte prioritering. Det er derfor et personalepolitisk mål at være ressourcebevidste og have et højt serviceniveau med vægt på en hurtig, høflig og korrekt betjening. For at leve op til de fastsatte mål, skal den kommunale virksomhed have en effektiv organisation og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Den vigtigste ressource hertil er de ansatte, og det er en forudsætning for effektivitet, at der gennem personalepolitikken skabes mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte. Det er der derfor ligeledes en vigtig forudsætning med inddragelse af medarbejderne, når nødvendige ændringer skal gennemføres for et vellykket resultat. De berørte ledere og medarbejdere inddrages i vurdering og opstilling af løsningsmuligheder. Det kan dog blive nødvendigt at gennemføre løsninger, som ikke har tilslutning fra alle sider. For at kunne opfylde disse krav, er der et fortsat ønske om kompetenceudvikling, som kan foregå på flere niveauer og måder. Ansatte tilbydes en række kurser, både internt og eksternt, hvor generelle færdigheder indlæres. Derudover er der løbende mulighed for at deltage i efteruddannelse ligeledes både i internt og eksternt regi. Som et led i serviceniveauet for borgerne tilbydes der flere og flere selvbetjeningsløsninger, idet borgerne selv efterspørger at kunne finde og fremsende oplysninger på tidspunkter, uafhængig af den kommunale åbningstid. Mange henvendelser til kommunen sker i dag pr. , og der svares tilbage på samme måde i det omfang, det er lovligt. Dette ændrer dog ikke på kommunens mål om, at alle henvendelser besvares indenfor 2 uger, og kan sagen ikke løses endeligt på den tid, så skal kvitteringsbrevet indeholde oplysning om, hvornår sagen omtrentligt forventes afsluttet. 12

23 Arbejdet med FN s verdensmål Økonomiudvalget Administrativ organisation For at imødekomme de lokal politiske visioner og mål for området arbejdes der med FN s verdensmål. I nedenstående tabel henvises der under målsætningerne til de relevante verdensmål. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Kvinder og mænd gives lige muligheder for lederskab på alle niveauer. Opgørelse af fordelingen mellem kønnene på ansatte. Opgørelse udarbejdes hvert andet år. (FN s verdensmål Sikring af lige muligheder for lederskab). 2 For at kunne levere det politisk fastsatte serviceniveau er det nødvendigt, at der er et stabilt arbejdsmiljø, så det tilstrækkelige antal medarbejdere er til stede. Kommunen har fokus på nærvær, og som følge heraf er der taget en række initiativer bl.a. med hurtig opfølgning på fravær. (FN s verdensmål 8.8. Sikring af stabilt arbejdsmiljø). Der foretages systematisk opfølgning på fravær, herunder med fraværsstatisk. Opfølgning foretages løbende. 3 Indførelse af ny teknologi kan begrundes i gennemførelse af større effektivitet, men kan også skyldes ønsker fra borgere eller samarbejdspartnere om en hurtigere og mere direkte adgang til at levere og modtage informationer. (FN s verdensmål 8.2. Sikring af økonomisk produktivitet gennem indførelse af ny teknologi). Der indføres ny teknologi de steder, hvor det giver mening. Vurdering foretages løbende. 13

24 Økonomiudvalget Administrativ organisation Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 4 Der fremmes udviklingsorienterede Der ansættes personale i Opfølgning foretages politikker, der fleksjobs, løntilskud og i løbende. understøtter anstændige seniorjobsordninger. jobs for alle målgrupper. (FN s verdensmål 8.3. Sikring af anstændige jobs for alle målgrupper). 5 Der investeres i energieffektivitet. (FN s verdensmål 7.B.1. Investering i energieffektivitet). Der er ansat en energikonsulent. Opfølgning foretages løbende. teringsmetode og forudsætninger Kommunens lønbudget for det administrative personale er dannet på baggrund af personalenormeringen med regulering for anciennitetsstigning m.v. samt lønfremskrivning, tillæg (arbejdsbestemte tillæg) og særydelser. Herudover er der korrigeret for nye og nedlagte stillinger. De øvrige driftsudgifter på området er fastlagt under hensyntagen til de overordnede økonomiske rammer og det faktiske forbrug de foregående år. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Parkering I Folkeskoler U

25 Specifikation kr. Økonomiudvalget Administrativ organisation Regnskab oversl oversl oversl Fællesudgifter U for kommunens samlede skolevæsen Pædagogisk U psyko- logisk rådgivning m.v. Skolefri U tidsordnin- ger Ungdommens U Ud- dannelses- vejledning Dagpleje U (dagtilbudslovens 21, stk. 2) Daginstitutioner U (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Klubber og U andre socialpædagogiske fritidstilbud (dagtilbuds Løn til forsikrede U ledige og per- soner under den særlige ud I Seniorjob til personer over 55 år U I

26 Specifikation kr. Beskæftigelsesordninger Fælles IT og telefoni Økonomiudvalget Administrativ organisation Regnskab oversl oversl oversl U I U I U Sekretariat og forvaltninger I Jobcentre U Naturbeskyttelse U Miljøbeskyttelse U Byggesagsbehandling U Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til UdbetalingDanmark Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension U U I U U U I

27 Specielle bemærkninger Økonomiudvalget Administrativ organisation Parkering Regnskab Indtægterne på dette område vedrører salg af parkeringstilladelser og parkeringsskrabelodder. Opjusteringen af indtægten skyldes tilpasning af budgettet til de forventede indtægter Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører løn til forsikrede ledige der er ansat i kommunen. Nedjusteringen af udgiften skyldes at der i 2020 er budgetteret med 5 personer i løntilskudsjob til forsikrede ledige mod 10 fuldtidspersoner i Opjusteringen af indtægten skyldes en tilpasning af det budgetterede med de forventede modtagne tilskud Seniorjob til personer over 55 år Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører seniorjob til personer over 55 år. I henhold til lov nr af 20. december 2006 er kommunen forpligtiget til at tilbyde et job på overenskomstmæssige vilkår til efterlønsberettigede borgere over 55 år, hvis dagpengeperiode er udløbet. Opjusteringen af udgiften skyldes alene lønfremskrivningen, da der som i 2019 er budgetteret med 38 personer på ordningen. Opjusteringen af indtægten skyldes en tilpasning af det budgetterede med de forventede modtagne tilskud. 17

28 Økonomiudvalget Administrativ organisation Sekretariat og forvaltninger Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører kommunens centrale administration. Det dækker bl.a. over løn til ansatte i den centrale administration, forsikringer, videreuddannelse af ansatte. Bemærkninger til budgetudvidelsen på udgifts- og indtægtssiden fremgår nedenfor Økonomi og Planlægning Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører trykning af budget- og regnskabsbøger, revision, pris- og lønfremskrivningspulje, en bevillingsreservepulje, en innovationspulje og endeligt indtægter fra Det forpligtende Samarbejde med Dragør. Nedjusteringen af udgiften skyldes bl.a. at pris- og lønfremskrivningspuljen er nedskrevet fra 1,0 mill. kr. til 0,3 mill. kr. Opjusteringen af indtægten skyldes opnormering af mentor-stillinger i Jobcentret, hvor Dragør Kommune opkræves en andel af udgiften i forbindelse med det forpligtende samarbejde Forsikringer, centrale betalinger Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører ansvarsforsikringer, autoforsikringer, forsikringsmægler, forebyggende tiltag vedr. bygninger i form af bl.a. videoovervågning, selvforsikring af bygninger og auto. Indtægten på kontoområdet forekommer ved afløftning af moms fra forsikringserstatningerne kommunen modtager fra vores forsikringsselskab. Der er ikke et regnskabstal på området, da udgifterne tidligere lå på andre kontoområder. Nedjusteringen af udgiften skyldes, at en forsikringspulje på 4,7 mill. kr., som skulle være brugt til yderligere forbyggende tiltag, er blevet nulstillet. Dette er sket i forlængelse af at Økonomiudvalget i forbindelse med budgetlægningen af 2020 er blevet pålagt en besparelse på i 4,6 mill. kr. 18

29 Økonomiudvalget Administrativ organisation Kommunalbestyrelsens Sekr. Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører annoncer (de store informationsannoncer, annoncer om lokalplaner, vejsyn m.v.), vielser, kontingenter til kommunale foreninger, kantinedriften på rådhuset, porto og juridiskbistand. Indtægten kommer fra vielser, som der betales for i forbindelse med udenlandske vielser. Nedjusteringen af udgiften skyldes borgerrådgiverens budget er flyttet fra Kommunalbestyrelsens Sekretariat til sit eget område. Modsat er budgetterne til annoncer og juridiskbistand opjusteret med henholdsvis ca kr. og ca kr Fleksjob Regnskab Udgifterne på dette område vedrører ansættelse af personer i fleksjob i kommunen. Opjusteringen af udgifterne skyldes at budgettet er nyt fra Borgerrådgiver Regnskab Udgifterne på dette område vedrører løn til borgerrådgiveren, samt dennes rådighedskonto til indkøb af bøger, kurser m.m. Opjusteringen af udgifterne skyldes at budgetområdet er nyt fra 2020, da udgifterne tidligere har ligget under Kommunalbestyrelsens Sekretariat Jobcenter Regnskab Udgifterne på dette område vedrører lægeerklæringer og tolkebistand. Opjusteringen af udgiften skyldes indhentelse af flere lægeerklæringer Socialcenter - Ydelsescenter Regnskab Udgifterne på dette område vedrører lægeerklæringer og tolkebistand. Opjusteringen af udgiften skyldes indhentelse af flere lægeerklæringer. 19

30 Økonomiudvalget Administrativ organisation Fælles IT og telefoni Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører kommunens centrale IT, som dækker over hardware, softwarelicenser m.m. Bemærkninger til budgetudvidelsen på udgiftssiden fremgår nedenfor Økonomi og Planlægning Regnskab Udgifterne på dette område vedrører IT-anskaffelser, KMD-systemer og FLIS (som er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation). Opjusteringen af udgiften skyldes bl.a. at der er oprettet en pulje på 4,5 mill. kr. til implementering af nye IT-systemer, der er afsat 0,8 mill. kr. til oprettelse og drift af ny hjemmeside, og der er flyttet budgetmidler på 1,6 mill. kr. fra IT-afdelingen til Økonomiog Planlægningsafdelingen Kommunalbestyrelsens Sekr. Regnskab Udgifterne på dette område vedrører IT-systemer. Nedjusteringen af udgifterne skyldes primært at der i 2019 var ekstraordinært budgetlagt med midler på ca kr. udskiftning af servere i forbindelse med opgradering af Acadre (som et sags- og dokumenthåndteringssystem), ca kr. til arkiveringsudgifter vedr. Acadre (som sker hvert femte år) og ca kr. til kommunalt webtv. Kommunalt webtv er på nuværende tidspunkt ikke godkendt politisk Indkøb Regnskab Udgifterne på dette område vedrører IT-systemer. Opjusteringen af udgifterne skyldes licenserne til det nye E-handelssystem forventes dyrere end tidligere antaget. 20

31 Økonomiudvalget Administrativ organisation It-Afdelingen Regnskab Udgifterne på dette område vedrører lønninger, leje af programmer, anskaffelse af hardware/software, konsulentbistand, CityMan (Internetforbindelse), vedligeholdelse og service, uddannelses- og kursusmidler og telefoni på rådhuset. Nedjusteringen af udgifterne skyldes at der er flyttet ca. 1,6 mill. kr. fra dette område til Økonomi- og Planlægningsafdelingen. Modsat er der opjusteret med kr. til leje af programmer, kr. til CityMan (udskiftning af hardware på de eksterne institutioner) og endeligt kr. til opgradering af det centrale telefonsystem i omstillingen Org.- og Personaleafd. Adm. Regnskab Udgifterne på dette område vedrører IT-systemer. Opjusteringen af udgifterne skyldes øgede udgifter i forbindelse med nyt fraværsrapporteringssystem Børn og kultur konto 6 fællesudgifter Regnskab Udgifterne på dette område vedrører IT-systemer. Nedjusteringen af udgifterne skyldes, at der er indgået nye aftaler med leverandører IT og telefoni Regnskab Udgifterne på dette område vedrører IT-systemer. Nedjusteringen af udgifterne skyldes at IT-programmer på det sociale område ikke længere opkræves direkte af kommunerne, men fremover betales via administrationsbidraget til UdbetalingDanmark. 21

32 Økonomiudvalget Administrativ organisation Administrationsbidrag til UdbetalingDanmark Regnskab Udgifterne på dette område vedrører administrationsbidraget til UdbetalingDanmark for deres varetagelse af kommunernes opgaver. Nedjusteringen af udgifterne skyldes at administrationsbidraget falder løbende over tid efterhånden som UdbetalingDanmark effektiviserer deres administration og sænker deres IT-udgifter Løn- og barselspuljer Regnskab Udgifterne på dette område vedrører vikarmidler ved barsel og sygdom, pulje til udbetaling af 6. ferieuge, midler til ressourcetildelingsmodel til plejehjemsområdet og midler til overenskomst-påvirkninger. Nedjusteringen af udgifterne skyldes primært at midler på ca. 1,9 mill. kr. til overenskomst-påvirkningerne er flyttet fra dette område ud til de berørte områder. Modsat er der oprettet en pulje på 1,0 mill. kr. til dækning af øgede lønudgifter. 22

33 Økonomiudvalget Særlige formål Formål og indhold Formålet med serviceområdet er at opsamle de øvrige forskelligartede udgifter som også prioriteres af kommunen. Det er blandt andet midler til erhvervsservice og iværksætteri. Derudover indeholder området udgifter til Den Blå Planet til bl.a. aktiviteter for børnene i kommunens institutioner/skoler. Derudover indeholder området også udgifter til tinglysning af skadesløsbrev ved lån til betaling af ejendomsskat. Endeligt er der udgifter til lejetab i boliger anvist af kommunen og tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen. Politiske visioner og mål Erhvervsservice og iværksætteri prioriteres højt, derfor undersøges løbende behovet for tiltag for at understøtte iværksætteri. Der arbejdes løbende på at effektivisere indsatsen på udleje af ledige lejligheder og opkrævning af udgifter til istandsættelse. Arbejdet med FN s verdensmål For at imødekomme de lokal politiske visioner og mål for området arbejdes der med FN s verdensmål. I nedenstående tabel henvises der under målsætningerne til de relevante verdensmål. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Der fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktivitet og iværksætteri, som fremmer udviklingen af både små- og mellemstore virksomheder. Kommunen er med i hovedstads samarbejdet med at fremme mulighederne for iværksætteri. Redegørelse vises i regnskabet. Redegørelse vises i regnskabet. (FN s verdensmål 8.3. Fremme udviklingsorienterede politikker omkring iværksætteri og fremme en formalisering og udvikling af virksomheder). Kommunen selv foretager initiativer for at fremme iværksætteri i kommunen. teringsmetode og forudsætninger Udgifterne på området er fastlagt under hensyntagen til de gældende regler og lovkrav samt det faktiske forbrug de foregående år. 23

34 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Økonomiudvalget Særlige formål Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Driftssikring U af bo- ligbyggeri I Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Erhvervsservice og iværksætteri U U U Specielle bemærkninger Driftssikring af boligbyggeri Regnskab Udgifterne og indtægterne på dette område vedrører ydelsesstøtte til andelsboliger med tilsagn før den 1. april 2002, ungdomsboliger samt almene boliger, dels lejetab i almene boliger (for sen udlejning) og endelig tilskud til istandsættelse m.m. ved fraflytning af lejligheder, som er anvist af kommunen. 24

35 Økonomiudvalget Særlige formål For så vidt angår betaling af istandsættelsesudgifter, søger kommunen efterfølgende udgifterne opkrævet hos fraflytteren, hvorfor der også budgetteres med en indtægt. Nedjusteringen af udgifterne skyldes, at ydelsesstøtten har været faldende de senere år. Der er tale om en meget gammel ordning, som er under afvikling. Der kommer ikke nye lån til, boligselskaberne får omlagt flere gamle lån og renten er generelt faldet Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Regnskab Udgifterne på dette område vedrører betaling til Den Blå Planet for de ydelser som kommunen har indgået aftale om. Det dækker bl.a. gratis entré samt undervisningsforløb for skoleelever, institutioner, Produktionsskolen samt gymnasieelever på Tårnby Gymnasium, en særlig dag for kommunens skole- og gymnasieelever, halv pris på årskort til alle borgere i kommunen mm. Opjusteringen af udgifterne skyldes udvidelserne i den gældende aftale. I 2021 betales der 3,0 mill. kr. og herefter stiger betalingen ikke mere Erhvervsservice og iværksætteri Regnskab Udgifterne på dette område vedrører kommunens betaling til erhvervsfremme. Det indeholder bidrag til Erhvervshus Hovedstaden, som forestår vejledning af virksomheder og iværksættere, kontingent til Amager Erhvervsråd m.m. Opjusteringen af udgifterne skyldes ny lov om erhvervsfremme pr. januar 2019, som betyder et øget kommunalt tilskud til de tværkommunale erhvervshuse og til en ny digital erhvervsfremmeplatform. 25

36 Teknik- og Miljøudvalget Indledning Teknik- og Miljøudvalgets område er delt op i et skattefinansieret område og et takstfinansieret område. Det takstfinansierede område omhandler affaldshåndtering, som er delt op i syv ordninger, der hver især skal hvile i sig selv. Dvs. udgifter og indtægter for hver ordning skal være det samme. Det skattefinansierede område består af materielgård, biler, veje, busdrift, parkering, GIS (Geografisk InformationsSystem), skadedyrsbekæmpelse samt natur og miljø. På udvalgets område er der tre serviceområder: Renovation Materielgården og veje Natur- og Miljøområdet. tet medfører nettodriftsudgifter på 48,4 mill. kr. fordelt med 94,8 mill. kr. i udgifter og 46,4 mill. kr. i indtægter. Fordeling og beløb i kr. på de enkelte serviceområder fremgår af figuren nedenfor. Fordeling af 2020 Natur- og miljøområdet % Materielgården og veje % Renovation 99 0% 1

37 1.000 kr. Regnskab 2018 Teknik- og Miljøudvalget Indledning overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Teknik- og Miljøudvalg U I Renovation U I Materielgården og veje U I Natur- og miljøområdet U I Forudsætningerne, der ligger til grund for budgetlægningen, er: Tidligere års forbrug Den fastsatte takst/pris Prisfremskrivning Fastholdelse af service- og vedligeholdelsesniveau. Under hvert serviceområde er nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen. 2

38 Formål og indhold Teknik- og Miljøudvalget Renovation Kommunen sikrer, at bortskaffelse af affald fra husstande og virksomheder i kommunen sker på en måde, hvor miljøet ikke belastes, således at de fremtidige generationers vilkår ikke forringes. Herunder er der krav til en høj hygiejnisk standard og et højt miljøbeskyttelsesniveau. Politiske visioner og mål Borgere, virksomheder og institutioner skal opleve, at affaldssystemet fungerer godt, nemt og fleksibelt, samt at de kender og forstår kravene til den enkeltes indsats. Samtidig skal kvaliteten af det affald, der produceres, forbedres ved kilden. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med FN s verdensmål nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion. Der arbejdes specifikt med følgende delmål 12.5 Reducere affaldsmængden betydeligt og 12.8 Giv alle mennesker viden og forståelse for at kunne leve bæredygtigt. Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. 3

39 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Mere og bedre kommunikation ud til borgerne, i tråd med Affalds- og Ressourceplanen Der udføres en løbende kommunikationsindsats vedr. nye initiativer, drift opdateringer m.m. Kommunikationen iværksættes gennem dialog, løbende opdatering via hjemmesiden og affaldsportalen samt information via Tårnby Kommunes Facebookside. At der afrapporteres ultimo Der informeres om status for affaldssortering i forlængelse af implementeringen af kildesorteret plast og metal i Med fokus på mængder og renhed. Der sættes fokus på mere og bedre dialog med viceværterne, således at de føler sig rustet til at formidle informationer om affaldssortering og drift til beboerne. 2 Fokus på drift og udvikling af direkte genbrug via Kirstinehøj Genbrugsplads, i tråd med Affaldsog Ressourceplanen Der udføres løbende tilsyn af den nyetablerede ordning, direkte genbrug, på Kirstinehøj Genbrugsplads. Samt løbende tilpasning og udvikling af ordningen hvis nødvendigt. At der afrapporteres ultimo Der udarbejdes en statistik for mængder afleveret til ordningen, genanvendelsesprocenten samt det fremtidige potentiale for ordningen. 4

40 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 Planlægning af en indsamlingsordning for madaffald Det skal undersøges hvorledes implementerin- At der afrapporteres ultimo i tråd med Affalds gen af madaffald skal etableres, hvilke beholdere der skal benyttes og Ressourceplanen samt hvilke type poser der er mest optimale til formålet. teringsmetode og forudsætninger Renovationstaksterne er i 2020 beregnet på baggrund af regnskab og affaldsmængder i Behandlingsudgifter og indtægter samt indsamlingsudgifterne er lagt til grund for budgettet. Samtidig er udgifter og indtægter fordelt således, at de enkelte takster afspejler de faktiske omkostninger. terne og taksterne er beregnet med udgangspunkt i ordningen om ugentlige tømninger af restaffald i beholdere. Boliger For 2020 bliver renovationsgebyrerne svarende til en ugentlig beholdertømning pr. bolig. pr. år (inkl. moms). Takstgruppe Takst 2019/kr. Takst 2020/kr. Posetømning 110 l pr. boligenhed* Beholdertømning 240 l pr. boligenhed* 2.640, ,00 Udgår 3.345,00 Beholdertømning 660 l, pr. boligenhed* 5.440, ,00 Beholdertømning etage, pr. boligenhed* 2.445, ,00 * Gebyret er beregnet ud fra følgende takster: administration, genbrugsplads, genanvendeligt affald og indsamling af restaffald. Salg af mærkater kr. (inkl. moms): Pris 2019 kr. Pris 2020 kr. Pose Mærkater til Ekstra sæk pr. stk. 25,00 25,00 Etageboliger For 2020 bliver renovationsgebyrerne svarende til en ugentlig beholdertømning pr. bolig. pr. år (inkl. moms). Takstgruppe Takst 2019/kr. Takst 2020/kr. Beholdertømning 240 l pr. boligenhed* 1.535, ,00 Beholdertømning 660 l, pr. boligenhed* 1.440, ,00 * Gebyret er beregnet ud fra følgende takster: administration, genbrugsplads, genanvendeligt affald og indsamling af restaffald. 5

41 Haveforeninger og sommerhuse Teknik- og Miljøudvalget Renovation For 2020 bliver renovationsgebyrerne svarende til en ugentlig beholdertømning pr. boligenhed pr. halve år. (inkl. moms). Takstgruppe Takst 2019/kr. Takst 2020/kr. Beholdertømning 240 l pr. boligenhed* 1.269, ,00 Beholdertømning 660 l, pr. boligenhed* 1.222, ,00 * Gebyret er beregnet ud fra følgende takster: administration, genbrugsplads, genanvendeligt affald og indsamling af restaffald. Erhverv Prisen er inkl. moms og dækker en ugentlig afhentning i minicontainere: Takst 2019/kr. Takst 2020/kr. Administrationsgebyr erhverv 800,00 284,00 Indsamling af restaffald Takst 2019/kr. Takst 2020/kr. Beholdertømning 240 l 1.050, ,00 Beholdertømning 660 l 3.875, ,00 En ugentlig afhentning af dagrenovation i opaler containere afregnes efter gældende priser for tømning og affaldsbehandling. Genbrugspladsgebyr, virksomheder. Inkl. moms. Pris pr. besøg Takst 2019/kr. Takst 2020/kr. Almindelig bil 150,00 238,00 Kassevogn 275,00 238,00 Ladvogn 325,00 363,00 Farligt affald, 0-10 kg 125,00 125,00 Farligt affald, kg 225,00 238,00 Abonnement, ubegrænset antal årlige besøg Personbil 6.875, ,00 Kassevogn , ,00 Ladvogn , ,00 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter

42 Specifikation kr. Teknik- og Miljøudvalget Renovation Regnskab oversl oversl oversl Resultat Bærbare U batterier Generel administration U Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald I U I U Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg I U I U I U I U I Specielle bemærkninger Omkostninger og indtægter vedrørende de enkelte ordninger er opgjort særskilt, således at de enkelte ordninger hviler i sig selv. Undtaget er ordningen for bærbare batterier, som er skattefinansieret. Alle omkostninger og indtægter er opdelt mellem husholdningsaffald og virksomhedsaffald. Opdelingen skal ske på baggrund af fordelingen af de faktiske omkostninger/indtægter. 7

43 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Miljøbeskyttelse mv Bærbare batterier Regnskab På funktionen konteres udgifter til bærbare batterier. Kontoen er i 2020 forhøjet med kr Affaldshåndtering Konti er justeret som tilpasning til det forventede forbrug Generel administration Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter til generel administration af renovationsområdet. Konti til IT er reduceret med kr. for både husholdninger og virksomheder. Renteindtægter for kommunens udlæg for husholdninger er reduceret med kr., da mellemværende er reduceret i forbindelse med indkøb af beholdere samt øvrige udgifter ved udrulning af beholderne. Udgifter til administration af ordninger for virksomheder er reduceret med kr. Gebyrindtægter for husholdninger er steget med kr., og for virksomheder er gebyrindtægterne reduceret med kr Ordninger for dagrenovation - restaffald Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for dagrenovation restaffald. For husholdninger er indsamlingsudgiften steget med kr. og behandlingsudgiften er faldet kr. Der er oprettet en ny konto til beholderservice, hvor der er afsat kr. Gebyrindtægter for dagrenovation for husholdninger er forhøjet med kr. For virksomheder er indsamlingsudgiften forhøjet med kr. og behandlingsudgiften er forhøjet kr. Der er oprettet en ny konto til beholderservice, hvor der er 8

44 Teknik- og Miljøudvalget Renovation afsat kr. Gebyrindtægter for dagrenovation for virksomheder er forhøjet med kr Ordninger for storskrald og haveaffald Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for storskrald og haveaffald. Ordningen gælder kun for husholdninger. Behandlingsudgiften for haveaffald og storskrald er samlet forhøjet med kr. og indsamlingsudgiften for haveaffald og storskrald er samlet forhøjet med kr. Gebyrindtægterne er forhøjet med kr Ordninger for glas, papir og pap Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for glas, papir, pap, plast, jern og metal. Ordningen gælder kun for husholdninger. Udgifter til indsamling af glas er reduceret med kr., og udgifter til indsamling af metal er forhøjet med kr. Udgifter til indsamling af pap er forhøjet med kr. og indtægter til salg af pap er forhøjet med kr. Udgifter til indsamling af papir er reduceret med kr. og indtægter til salg af papir er reduceret med kr. Udgifter til indsamling af plast er forhøjet med kr., og udgifter til behandling af plast er reduceret med kr. Konti vedr. indsamling og behandling af jern er fra 2020 og frem flyttet fra Øvrige ordninger og anlæg og bliver konteret under denne funktion. Der er oprettet en ny konti til beholderservice, hvor der er afsat kr. til henholdsvis papir og pap samt plast og metal. Gebyrindtægter for genanvendelige ordninger er forhøjet med kr Ordninger for farligt affald Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for farligt affald. Ordningen gælder kun for husholdninger. Der er ingen korrektioner på dette område. 9

45 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Genbrugsstationer Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter til genbrugsstationer. Der er ingen korrektioner på dette område Øvrige ordninger og anlæg Regnskab Konti under denne funktion er nulstillet. Der er tidligere konteret udgifter og indtægter i forbindelse med indsamling og behandling af jern. Dette konteres fra 2020 under ordninger for glas, papir og pap. 10

46 Formål og indhold Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Vejområdet omfatter ansvaret for kommunens veje i henhold til vejlovgivningen. Det omfatter såvel myndighedsopgaver som driftsopgaver på vejområdet. På private fællesveje udføres tilstandsvurderinger. Herudover tages konkrete vejforhold op i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden. Driftsområdet forestår den praktiske vedligeholdelse af de kommunale veje, vejbelysning, trafiksignaler, stier, grønne områder, parker og naturområder samt pleje af anlæg ved kommunale bygninger. Driftsområdet står for indkøb, drift og vedligeholdelse af den kommunale maskin/bilpark og posttjeneste mellem de kommunale institutioner, samt levering af brændstof til de fleste kommunale køretøjer. Driftsområdet har endvidere depot og værksted for hjælpemidler til handicappede borgere. Politiske visioner og mål Borgerne, virksomhederne og institutionerne skal glædes over at færdes på kommunens veje og stier. Trafikanterne skal opleve at vej- og stinettet samt udstyr fremstår vedligeholdt, pænt og rent. Det overordnede mål er, at vedligeholde og planlægge vejene og stierne således, at de er trafiksikkerhedsmæssige forsvarlige og kan betjene trafikanterne bedst muligt. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med FN s verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel, nr. 9 Industri, innovation og infrastruktur og nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund. Der arbejdes specifikt med følgende delmål 3.6 Halver antallet af dræbte og sårede i trafikken, 9.1 Bæredygtig og robust infrastruktur og 11.6 Reducer byers miljøbelastning Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Der er gode forhold for trafikafvikling og sikkerhed i Tårnby Kommune. Trafikhandlings/mobilitets- plan er revideret og godkendt. Afrapportering til Teknikog Miljøudvalget ultimo Englandsvejstunnel fremstår velrenoveret. Plan for renovering af Englandsvejstunnelen er udarbejdet. Afrapportering til Teknikog Miljøudvalget ultimo Kommunens veje vedligeholdes med respekt for den investerede kapital. Plan for vedligeholdelse af den investerede kapital på vejbelægninger foreligger og er godkendt. Afrapportering til Teknikog Miljøudvalget ultimo

47 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 4 Kommunens veje bidrager til kommunens grønne politik. Kommunevejenes træbestand søges øget i henhold til den i 2019 vedtagne politik og strategi for vejtræer. Afrapportering til Teknikog Miljøudvalget ultimo teringsmetode og forudsætninger Tildeling af ressourcer til Driftsområdet sker ud fra et ønske om, at service- og vedligeholdelsesniveauer fastholdes, men at der kan ske omprioriteringer i forbindelse med ovenstående målsætninger. Arbejdsområderne er meget afhængige af vejrliget og uforudsete hændelser. Som eksempler kan nævnes, at en stor vinterindsats giver en tilsvarende mindre indsats på andre arbejdsområder - eventuelt helt andre bevillingsområder. Tilsvarende gør sig gældende ved oversvømmelser, sammenbrud af afvandingssystemet og ved andre uforudsigelige hændelser. Det er derfor en del af budgetforudsætningerne, at der er tale om et normalår og for vinterindsatsen en mild vinter. Af størst økonomisk betydning har hidtil været vinterindsatsen, hvor en hård vinter har givet ikke budgetterede merudgifter til indkøb af glatførebekæmpelsesmidler, til leje af fremmede vognmænd, når Driftsområdets ressourcer ikke har været tilstrækkelige, og til udbetaling af overarbejdstillæg til personalet. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

48 Specifikation kr. Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Regnskab oversl oversl oversl Resultat Grønne U områder og naturdpladser Fælles formål U Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og - pladser I U I U I Parkering U Vejvedligeholdelse m.v. Belægninger m.v. I U I U I U Vintertjeneste Standard U forbedrin- ger af færdselsarealer Busdrift U I

49 Specielle bemærkninger Fritidsområder Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Grønne områder og naturpladser Regnskab På funktionen konteres løn til områdeledere og enhedsleder for kommunens grønne områder på vejområdet Fælles funktioner Fælles formål Regnskab Bevillingsniveauet indeholder driftsomkostninger til personale, edb, fællesudgifter, service og vedligehold af kommunens vognpark, mekanikerværksted samt anskaffelse af biler. Normeringen i vejafdelingen er 1 driftsleder, 1 områdeleder, 1 kontorassistent, 21 specialarbejdere og 3 mekanikere/smede. I lønbudgettet er der indarbejdet % overarbejdstimer og % overarbejdstimer - fortrinsvis til dækning af vinterrådighedsvagt. Vogn 8 (Afdelingen for Voksenhandicap) Der er en fast årlig ydelse, svarende til kr. årligt. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere. Vogn 11 (Varmemester for daginstitutionerne) Der er en fast årlig ydelse, svarende til kr. årligt. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere. Vogn 19 (Idrætten) Køretøjet skal være omkostningsneutralt, således at udgifter skal svare til indtægter (interne). Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere nyt køb. Hjemmeplejebiler Der er en fast årlig ydelse, svarende til kr. pr. bil. Disse køretøjer skal være omkostningsneutrale, således at udgifter skal svare til indtægter (interne). Materielgården har nu i alt 10 hjemmeplejebiler. 9 hjemmeplejebiler (vogn 21, 22, 23, 26, 31, 32, 73, 74 og 75) betales af hjemmeplejen. April 2019 kom 8 biler retur til Materielgården, efter at have været leaset i 4 år, disse 8 biler bliver i 2019 udskiftet til el-biler. Fra 2020 oprettes nye konti til bilerne. Disse køretøjer skal være omkostningsneutrale, således at udgifter skal svare til indtægter (interne). 14

50 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje En hjemmeplejebil (vogn 24) betales af Materielgården (bilen bruges som akut udskiftningsbil). Vogn 75 er indkøbt af hjemmeplejen. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal hjemmeplejen selv finansiere. Der er afsat 1,5 mill. kr. i 2020 og overslagsårene i en driftspulje. Midlerne er reserveret til busdrift, da den endelige udgift hertil ikke kendes samt ekstra udgifter i forbindelse med overgang til nul-emission (udledning af CO 2) busser Arbejder for fremmed regning Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder udført for private og kommunens institutioner. Både udgifts- og indtægtskonto er reduceret i forhold til det faktiske forbrug. Årsagen skyldes, at der har været færre udførte vejarbejder Driftsbygninger og -pladser Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter for kommunens driftsbygninger og -pladser, herunder Materielgården. Der konteres bl.a. bygningsvedligeholdelse samt el, vand og varme på dette område Parkering Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter inden for den kommunale parkeringsordning. Udgifts- og indtægtskonto er reduceret med 0,6 mill. kr. i forhold til det faktiske forbrug de seneste år. Indtægterne har dels sammenhæng med parkeringsmønstret og dels større benyttelse af dagbilletter. En del af udgifterne er afregning med staten, som er 50% af bruttoindtægterne Kommunale veje Vejvedligeholdelse m.v. Regnskab

51 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende vedligeholdelse af kommunens veje. Området indeholder trafiksikkerhed, vejbelysning, lysregulering, busstoppesteder, afvandingsledninger, rendestensbrønde, beplantning, vejgrøfter, rabatter og vejtræer samt afvandingsbidrag. Konto for vejafvandingsbidrag er reduceret med kr. i 2020, så budgettet lyder på kr. Vejafvandingsbidraget svarer til 8 % af TårnbyForsynings anlægsudgifter, som i 2020 forventer anlægsudgifter på 16,0 mill. kr. I overslagsårene reduceres kontoen med kr. Der er i 2020 og frem afsat 0,4 mill. kr. til beplantnings projekter på kommunens veje mv Belægninger m.v. Regnskab På funktionen konteres udgifter vedrørende tunnel ved Englandsvej, færdselstavler, fortove, stier, parkeringspladser, afmærkning af kørebaner samt større og mindre belægninger på kommunens cykelstier og veje. Der er i 2020 afsat 0,5 mill. kr. til opgradering af Kastruplundgade og Bredager Torv. Der er i 2020 afsat 0,2 mill. kr. til forbedring af forhold på cykelstier. Kontoen er i 2020 og frem reduceret med 2,9 mill. kr. Større belægningsarbejder på fortove, cykelstier og veje er i stedet placeret på en anlægskonto Vintertjeneste Regnskab På denne funktion konteres udgifter til kommunens vinterberedskab. Området indeholder indkøb af vintermateriel og salt samt lønudgifter til rådighedsvagt Standardforbedringer af færdselsarealer Regnskab På denne funktion er der ikke budgetlagt midler i 2020 og frem. til større slidlagsarbejder på kommunens cykelstier og veje er i stedet placeret på en anlægskonto Kollektiv trafik Busdrift Regnskab

52 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje På funktionen konteres udgifter til busdrift. Der er i 2020 tilført ekstra midler på 2,9 mill. kr. til tværgående buslinje. Movia har estimeret, at udgiften til busdrift bliver mellem 18,8 mill. kr. og 20,8 mill. kr. i 2020 uden den tværgående buslinje. Der er ikke et estimat for , så der tages udgangspunkt i estimatet for Der er i 2020 og frem afsat 1,5 mill. kr. under Fælles Funktioner, som kan finansiere evt. ekstraudgifter i 2020 og overslagsår. 17

53 Formål og indhold Teknik- og Miljøudvalget Natur- og miljøområdet Naturområdet Lovområderne omfatter særligt naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven. I henhold til naturbeskyttelsesloven er der mulighed for, at kommunen yder tilskud til naturgenopretningsprojekter til understøttelse af naturbeskyttelseslovens hovedformål inden for områderne naturbevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Miljømålsloven kræver, at der udarbejdes indsatsplaner for vandområdet samt den nationalt beskyttede natur i de såkaldte Natura 2000 områder (Saltholm og Vestamager). I første omgang er dette en statsopgave, men kommunen har bidraget til den statslige indsatsplan i en særlig idé-fase. By - og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder endelige forslag til vand- og Natura 2000 planer, som kommunen skal kommentere. Der udarbejdes kommunale handleplaner iht. de statslige natur- og vandplaner. Miljøområdet Lovområderne er primært miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. Tilsynspligtige virksomheder miljørisikovurderes efter fælles parametre. Risikovurderingen fastsætter endeligt tilsynsfrekvensen for den enkelte virksomhed. Det betyder, at de virksomheder, hvor der er den højeste sandsynlighed for forurening og den største konsekvens ved forurening, får flest tilsyn. Derudover skal dele af tilsynsrapporterne, herunder håndhævelser og opfølgning på håndhævelser, fremover offentliggøres. I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen er der udarbejdet en miljøtilsynsplan, der overordnet beskriver kommunens tilsynsindsats, relevante væsentlige miljøproblemer i kommunen og lister særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen opdateres løbende og mindst hvert 4. år. Hvert år gennemføres to tilsynskampagner, hvor der fokuseres på de væsentlige miljøproblemer i kommunen. I miljøtilsynsplanen er nedenstående miljøproblemer vurderet til at være de væsentligste og mest relevante i forhold til miljøtilsyn: Genanvendeligt affald, forbrændes som småt brændbart affald, typisk emballageaffald, glas, metal og plast. Herreløst affald på offentlige arealer og opbevaring af skrotbiler på private grunde. Støj fra virksomheder i nærheden af boligområder. Risiko for spild og læk fra oplæg af olie og kemikalier. Forkert vedligeholdelse og anvendelse af olieudskillere på værksteder og transportfirmaer, der medfører forurening af jorden, regnvands - og kloaksystemet. 18

54 Politiske visioner og mål Det er kommunens visioner og mål, Teknik- og Miljøudvalget Natur- og miljøområdet at kommunens naturområder opfattes som et attraktivt gode med mulighed for bynære natur- og friluftsoplevelser. at miljøindsatsen i kommunen er et fælles ansvar, hvor kommunen sammen med virksomheder og borgere arbejder for et bæredygtigt miljø til gavn for alle, med særligt fokus på: 1. Beskyttelse af jord og grundvand 2. Klima og ressourceforbrug 3. En grønnere og mere mangfoldig kommune. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med FN s verdensmål nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion, nr. 13 Klimaindsats, nr. 14 Livet i havet og nr. 15 Livet på land. Der arbejdes specifikt med følgende delmål 12.5 Reducer affaldsmængden betydeligt, 13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede katastrofer, 13.2 Indbyg tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, 14.1 Reducer havforurening og 15.5 Beskyt biodiversitet og naturlige levesteder. Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Samarbejde med Tårnby Gennemførelse af tilsynskampagnen Orientering af udvalget Forsyning om forbedret vandkvalitet i sparebassiner "Blå Fisk" i et ultimo erhvervsområde. og regnvandssyste- mer knyttet til erhvervsområder. 2 At optimere kommunens vejledning til borgere og virksomheder, som står for at skulle håndtere byggeaffald i forbindelse med renoveringer og nedrivninger. At opdatere de sider på taarnby.dk, som omhandler byggeaffald, samt opdatere eksisterende publikationer om byggeaffald. Orientering af udvalget ultimo

55 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og miljøområdet Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 At planlagte aktiviteter i kommunens spildevandsplan gennemføres. At separat kloakering af det resterende område øst for metro 2-linjen er igangsat inden for planperioden, dvs. igangsat inden udgangen af Orientering af udvalget ultimo At separat kloakering af området i Travbaneparken er igangsat. 4 At få klarlagt de (nye) lovgivningsmæssige og tekniske muligheder inden for håndtering af terrænnært vand. 5 At den kommunalt ejede del af Koklapperne er kortlagt i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der peges på løsningsforslag til håndtering af terrænnært vand. Der er foretaget en botanisk vurdering af den kommunalt ejede del af Koklapperne, med henblik på at vurdere området i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Orientering af udvalget ultimo Orientering af udvalget ultimo teringsmetode og forudsætninger lægning på natur- og miljøområdet sker ud fra en formodning om behov for bl.a. køb af konsulentydelser til løsning af opgaver, hvor der ikke er ressourcer/kompetencer samt tidligere års forbrug. For skadedyrsbekæmpelse budgetteres ud fra tidligere forbrug samt udbudsresultat inden for rottebekæmpelse. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

56 Specifikation kr. Teknik- og Miljøudvalget Natur- og miljøområdet Regnskab oversl oversl oversl Resultat Naturforvaltningsprojekter U I Fælles formål Miljøtilsyn - virksomheder Skadedyrsbekæmpelse Diverse udgifter og indtægter U I U U U I Specielle bemærkninger Miljøbeskyttelse mv Fælles formål Regnskab På funktionen konteres udgifter til GIS (Geografisk Informations System), miljøkontrol og GeoEnviron (it-system til indsamling, bearbejdning og administration af miljødata) og selvbetjeningsløsninger. Udgifter til GeoEnviron er steget og kontoen forhøjes med kr. i 2020 og frem. Der er afsat kr. til medlemsskab af Gate 21 i 2020 og frem. Gate 21 er regioners, kommuners, verdensinstitutioners og virksomheders foretrukne samarbejdsplatform for grøn omstilling og vækst i Greater Copenhagen. Foreningen samler aktørerne om at udvikle og udbrede energi- og ressourceeffektive løsninger, hvor udfordringerne bedst løses i fællesskab. 21

57 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og miljøområdet Miljøtilsyn - virksomheder Regnskab På funktionen konteres udgifter til miljøtilsyn og miljøgodkendelser af virksomheder, badevandsanalyser og pumpedigelaug. Konto til pumpedigelaug er steget med kr. i 2020 og frem Diverse udgifter og indtægter Diverse udgifter og indtægter Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. 22

58 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Beredskabskommissionen har serviceområdet Redningsberedskab. Serviceområdet indeholder brandslukning samt anden afhjælpning af skader på personer, miljø og ejendom ved ulykker. Derudover indeholder serviceområdet forskellige opgaver på kommunale institutioner, brandsyn, kurser for ansatte, undervisning af skolernes 4. klasser, løfteopgaver for Hjemmeplejen, kørsel med hjælpemidler samt eftersyn og vedligeholdelse af brandhaner. Beredskabskommissionen har et nettobudget på 13,8 mill. kr. Udgifterne udgør på 14,9 mill. kr. og indtægter er på 1,1 mill. kr. Redningsberedskabet % kr. Regnskab overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Beredskabskommission Redningsberedskabet U I U I

59 Formål og indhold Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Redningsberedskabets formål er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, bl.a. følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for Hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn og vedligeholdelse af brandhaner Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen (1. hjælp og brand) Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse. Politiske visioner og mål Kommunens redningsberedskab skal til enhver tid fremstå kompetent, tillidsvækkende og tryghedsskabende over for kommunens borgere. Alle lovmæssige krav skal overholdes, og brandstationen skal som serviceorgan være indgangsvej til kommunen uden for normal arbejdstid. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for Redningsberedskabets område arbejdes der med FN s verdensmål nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, delmål 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv og 11.5 Reducér naturkatastrofers skadelige konsekvenser. 2

60 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Målsætninger og resultatkrav Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At sikre en hurtig og effektiv førsteindsats. Udrykningstider på 10 minutter i tættere bebyggelse og 15 minutter i spredt bebyggelse skal overholdes. Løbende kontrol via elektronisk indberetning af udrykningstider. 2 At sikre at der altid møder det forventede antal brandfolk til alarmer. 3 Overholde lovgivningen vedrørende brandsyn. Antallet af fremmødte skal være: Alm. alarm: 8 mand Storalarm: 14 mand. Alle brandsyn skal foretages. Løbende kontrol af fremmødestatistik. Løbende møder i brandsynsgruppen. teringsmetode og forudsætninger Udrykningstider beregnes som et gennemsnit for samtlige store køretøjer Fremmødeprocenten sættes meget højt og skulle gerne komme så tæt på 100 som muligt. Indimellem forekommer der dog radiosvigt, hvorved der kan være alarmer, som ikke når ud til alle mand. Der er derfor etableret en sms tjeneste således, at brandstationens vagtcentral også kan udsende en sms ved storalarmer og derved potentielt ramme flere frivagter, idet ikke alle bærer deres alarmradio i fritiden. Med hensyn til fremmøde gælder, at der til almindelige alarmer skal møde 8 mand, og til storalarm, skal der møde 14 mand. Antallet af brandsyn ligger på ca. 250 om året Overholdelse af udrykningstider i % Fremmøde i % Antal brandsyn foretaget i % Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter

61 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Redningsberedskab U I Specielle bemærkninger Redningsberedskab Regnskab Bevillingsniveauet indeholder udgifter og indtægter for redningsberedskabet. Lønkonti for brandmænd er forhøjet med kr., konto til uniformer og konto til reparation af køretøjer er begge forhøjet med kr., og konto til brandmateriel er forhøjet med kr. Der forventes flere udkald til eksterne ABA-alarmer (Automatisk Brandalarmerings Anlæg), og indtægtskontoen forhøjes med kr. Der er reguleret på flere af beredskabets interne indtægtskonti. Udkald for Hjemmeplejen er reduceret med kr. og kørsel med hjælpemidler er reduceret med kr. Derudover er indtægter til tyverialarmer reduceret med kr. Der er oprettet separate konti til indtægter for tilslutning af elevatorer, brandslukkere, tyverialarmer og ABA-alarmer. Disse har tidligere været konteret på en fælles indtægtskonto. Der er budgetlagt med kr. i indtægter for tilslutning af elevatorer, kr. for brandslukkere, kr. for tyverialarmer samt kr. for ABA-alarmer. 4

62 Børne- og Skoleudvalget Indledning Børne- og Skoleudvalgets budgetområde er opdelt i 7 serviceområder og udvalget har en nettobudgetramme på netto 899,8 mill. kr. der fordeler sig med udgifter på 1.054,9 mill. kr. og indtægter på 155,1 mill. kr. Serviceområdet Almindelig undervisning dækker primært driftsudgifter til Folkeskoleområdet, herunder løn og normdrift samt udgifter til Kursuscenter, Solkolonierne, betaling for undervisning til andre kommuner/betaling for undervisning fra andre kommuner. Serviceområdet Specialundervisning- og Rådgivning dækker udgifter og indtægter til specialundervisning indenfor og uden for kommunen, transport, udgifter til skolepsykologisk rådgivning, hjemmeundervisning, Familiehus, Skolen på Brønderslev allé (DSI) samt driften af Tårnbygårdsskolen. Serviceområdet SFO. Området dækker udgifter til driften af skolefritidsordningerne. Serviceområdet Øvrig undervisning og faglige uddannelser. På serviceområdet dækkes udgifter til US 10, Bidrag til Statslige og private skoler, Efterskoler og Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelser og Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og endelig Ungdomsskolevirksomheden. Serviceområdet Daginstitutioner og klubber. Området dækker primært udgifter til driften af kommunens daginstitutioner og klubber, herunder udgifter til løn, normdrift samt mellemkommunale betalinger. Serviceområdet Særligt udsatte børn og unge dækker udgifter efter Serviceloven til særligt udsatte børn og unge. Der er statsrefusion til området. Serviceområdet Børnehandicap dækker udgifter efter Serviceloven til børn med handicap. Der er statsrefusion til området. 1

63 Børne- og Skoleudvalget Indledning Fordeling og beløb på de enkelte udvalgsområder fremgår af figurerne nedenfor. (Tal i kr.) Øvrig undervisning og faglig uddannelse kr. 9% SFO kr. 6% Specialundervisning og rådgivning kr. 11% Daginstitutioner og klubber kr. 29% Særligt udsatte børn og unge kr. 5% Børnehandicap kr. 5% Almindelig undervisning kr. 35% 2

64 1.000 kr. Regnskab 2018 Børne- og Skoleudvalget Indledning overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Børne- og Skoleudvalg U I Almindelig undervisning U I Specialundervisning og råd- U givning I SFO U I Øvrig undervisning og faglige uddannelser Daginstitutioner og klubber Særligt udsatte børn og unge U I U I U I Børnehandicap U I Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen er: Forventet aktivitet. Ændret lovgivning/aftaler. Forventede Takster/priser. Tidligere års forbrug. Der er endvidere under serviceområderne nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen på det enkelte område. Børne- og Skoleudvalget Politiske visioner og mål Børnepolitikken i Tårnby Kommune er udtryk for Kommunalbestyrelsens værdier, mål og hensigter for alt arbejde med børn og unge i kommunen. Formålet er at skabe et fælles syn på børn og unge, og en fælles retning for arbejdet med børn og unge. 3

65 Børne- og Skoleudvalget Indledning Den nye politik udgør et fundament for hele børne- og ungeområdet, og skal give inspiration og afsæt for et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde med børn, unge og forældre i hele organisationen fra det politiske niveau til den enkelte medarbejder. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. For at støtte op om den målsætning, har Børne- og Kulturforvaltningen valgt at alle medarbejdere i forvaltningen skal arbejde med det ambitiøse mål, at Alle Børn i Tårnby Kommune skal have en ven. Hvorfor: Forskning på mange fagområder viser entydigt at alle mennesker har brug for støttende nære relationer i deres liv for at udvikle sig og opleve mental sundhed. Forskningen viser samtidigt, at det at have et fortroligt støttende venskab til mindst et andet ligeværdigt menneske, er den vigtigste enkelt faktor for at få et mentalt sundt liv og klare livets uforudsigelige udfordringer. Det fremhæves, at det ikke er antallet af relationer, men kvaliteten af de relationer man har, der er betydningsfuldt. På baggrund af den viden vil vi stille udvikling af færdigheder til at indgå i venskaber, som dén professionelle opgave, som alle medarbejdere skal samarbejde om i hele 0 til 18 årsområdet. Hvordan: Det betyder, at alle medarbejdere i Børne og Kulturforvaltningen gennem deres daglige arbejde skal støtte børnene i at udvikle de færdigheder, det kræver at indgå i en venskabsrelation. Det vil sige vi alle skal arbejde med at støtte børnene i at kunne etablere god følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Vi skal som medarbejdere skabe miljøer, hvor der kan sikres samarbejde på tværs af det enkeltes barns livs arenaer, private såvel som professionelle, hvor barnets og de vigtige nære voksne støtter barnets muligheder for at indgå i varige kvalitative venskaber. Eksempel: I dagtilbudsafdelingen arbejdes der med udvikling af en pædagogisk praksis i alle vores dagtilbud, der formår at sikre alle børns aktive deltagelse i fællesskaberne, samt at tilrettelægge gode pædagogiske læringsmiljøer over hele dagen, som skaber gode udviklingsmuligheder for alle børn og giver børn i udsatte positioner samme muligheder for at trives, lære og udvikle, som alle andre børn. Forvaltningen vil fremadrettet præsentere udvalget for yderligere konkrete initiativer, der skal udmøntes i 2020, hvor der tænkes og arbejdes på tværs i forvaltningen i forhold til konkrete initiativer, f.eks. afholdelse af en venskabsdag på tværs af afdelingerne, hvor alle børn og voksne mødes om målet, at alle børn skal have en ven. Arbejdet med FN s verdensmål Tårnby Kommunes skolevæsen forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for Almindelig Undervisning er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. 4

66 Børne- og Skoleudvalget Indledning Samtlige servicemål forholder sig til flere af FN s verdensmål blandt andet FN s verdensmål nr. 3, Sundhed og trivsel, samt verdensmål nr.10.3, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Almindelig undervisning At Alle elever skal have en ven. Skolerne har etableret legepatruljer, der har fokus på, at alle elever skal have en ven og på at skabe aktive pause for indskolingseleverne med de ældre elever som igangsættere. Legepatruljen er med til at give bedre trivsel blandt eleverne både på egen årgang, men også på tværs af årgange og på den vis give eleverne mulighed for dannelse af venskaber og nye relationer. Kommunens Børnepolitik har som målsætning at: udvikle børn og unges sociale kompetencer ved at give børn og unge erfaringer med at være sammen med andre. Skolevæsnet tilbyder eleverne mulighed for på tværs af skolerne at få erfaringer med at være sammen med andre, og på den vis give eleverne mulighed for at udvikle venskaber på tværs og udvikle deres sociale kompetencer i flere typer fælleskaber. Dette sker blandt andet ved fælles valgfagsordning for udskolingen og fælles idrætsarrangementer for alle klassetrin. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget efterår

67 Børne- og Skoleudvalget Indledning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Specialundervisning og rådgivning At de særlige støttende og kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn og unge, gennemføres rettidigt i størst muligt omfang inden for skolevæsenets rammer og at der aktivt sikres at alle børn har en ven. Flest mulige elever undervises inden for det almene skolevæsens rammer for at øge muligheden for børns venskaber, så relativ færre elever visiteres til udenbys undervisningstilbud. Afrapportering af eksklusions % til Børneog Skoleudvalget hvert kvartal. Borgerne i Tårnby Kommune skal inddrages og være medskabende af egen velfærd og de kommunale løsninger skal være helhedsorienteret og helhedsskabende. Forbyggende aktiviteter der forebygger, involverer og styrker borgernes muligheder for at håndtere hverdagens udfordringer, skal prioriteres i Familiehuset Alle nye sager i Rådgivning og Forebyggelse (ROF) skal styres og tage udgangspunkt i Netværksblomsten for at fremme en fælles børneindsats i Børne og Kulturforvaltningen. En ven er et centralt omdrejningspunkt i Netværksblomsten. Rådgivning og Forebyggelse (ROF) skal gennemføre mindst 10 direkte borgerrettede programmer. Borgerne skal evaluere og være medskaber af de fremtidige aktiviteter. Børns venskaber skal være omdrejningspunktet i flere af de borger - rettede programmer. Evaluering af borgernes oplevelse af sagsbehandlingen i relation til Netværksblomsten forelægges udvalget. Evaluering og forslag fra borgerne forelægges udvalget. Rådgivning og Forebyggelse skal inddrage Familierådet og samskabe afdelingens nuværende og fremtidige tiltag, særligt med fokus på det at alle børn skal have en ven. Rådgivning og Forebyggelse (ROF) skal sikre at Familierådet oplever deltagelse i ROF s tilbud til borgerne i Tårnby Kommune Familierådets perspektiver på og medskabelse af aktiviteter i ROF forelægges det politiske udvalg. 6

68 Børne- og Skoleudvalget Indledning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning SFO At alle SFO-matrikler fortsat arbejder med udvalgte delmål fra visionen og der dermed arbejdes systematisk med at øge børnenes trivsel på alle SFOmatrikler i Tårnby Kommune. Herunder også et særligt fokus på at alle børn skal have en ven og hermed venskabets betydning for trivsel. Der iværksættes pædagogiske tiltag, der virker fremmende på børnenes viden og kompetencer med henblik på at øge det enkelte barns trivsel særligt i forhold til: - Social kompetence - Kulturel dannelse - Fysisk og psykisk sundhed. I kvalitetsrapporten følges op på elevtrivsel på både skole og SFO området. UU UU vil i vejledningen sætte yderligere fokus på at alle børn og unge skal have en ven. UU vil både i den kollektive og individuelle vejledning sætte fokus på det at skabe relationer og UU vil i dialogen med ungdomsuddannelserne sætte fokus på vigtigheden af at have en ven på det nye uddannelsessted. UU vil i årsrapporten følge op på indsatsen. US10/Ungdomsskolen UngTårnby - Ungdomsskolen tilbyder en bred vifte af faglige, sociale og personlige kompetencegivende kurser og arrangementer for alle kommunens unge. UngTårnby Ungdomsskolen skaber mulighed for at alle kommunens unge kan være en del af et fællesskab med relationer og venskaber Alle unge skal have en ven. Viften af kompetencegivende kurser og arrangementer skal sikre såvel praktiske som teoretiske udfordringer, herunder både for ressourcestærke og ressourcesvage unge. Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2019/20 en generel status og evaluering for elevernes brug af Ungdomsskolen. 7

69 Børne- og Skoleudvalget Indledning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Daginstitutioner og klubber Alle børn skal have en ven. Særligt udsatte børn og unge/ Børnehandicap Udarbejdet strategi for arbejdet med at alle børn skal være en del af fællesskabet kommunens dagtilbud og klub. Udarbejdet strategi for Legepatruljens arbejde med alle børn skal have en ven Der er afholdt fælles venskabsdag for alle børn i kommunens dagpleje, dagtilbud og klub. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget forår At alle børn der er i kontakt med Familieafdelingen skal have en ven. At der i alle børnefaglige undersøgelser skal være fokus på at barnet har en ven. At der ved opfølgninger i handleplaner fremgår, at barnet har fået en ven i 70 % af sagerne i Fra Kultur- og Fritidsudvalgets servicemål. Kultur Alle børn i Tårnby har/skal have en ven. Børnebiblioteket er vært ved to arrangementer der giver mulighed for at skabe relationer og udvikle venskaber. Årlig Beretning og statistik. Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen er: Forventet aktivitet. Ændret lovgivning/aftaler. Forventede Takster/priser. Tidligere års forbrug. Der er endvidere under serviceområderne nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen på det enkelte område. 8

70 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Serviceområdet dækker den grundlæggende drift af folkeskolerne, skolens kerneydelser, og skal ses i sammenhæng med de øvrige serviceområder. Folkeskolens rammer og indhold er i meget høj grad centralt fastlagt, herunder indhold og mål i de enkelte fag, minimumstimetal for eleverne m.m. Serviceområdet dækker udgifterne til gennemførelse af den almindelige undervisning i skolerne, de fysiske og administrative rammer om denne, herunder eksempelvis bygningsvedligeholdelse og driften af skolernes kontorer samt skole/hjem-samarbejdet. Formålet er at sikre vilkårene for opfyldelse af lovgivningskrav, herunder folkeskoleloven, bestemmelserne i "Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes skolevæsen" og øvrige politiske beslutninger og målsætninger. Ud over udgifter til undervisningsmaterialer, løn til medarbejdere, vikardækning, inventar, varme og el, rummer området bl.a. ressourcer til sikring af mulighed for afholdelse af ekskursioner og lejrskoler, afholdelse af fællesarrangementer som skoleidrætsdag og skolekoncerter, gennemførelse af forskellige udviklingsaktiviteter samt møder og arrangementer i forbindelse med styrelsen af skolerne. Området administreres budgetmæssigt, dels af den enkelte skole, dels af forvaltningen på en række områder, hvor udgifterne mest hensigtsmæssigt afholdes ud fra en samlet vurdering af skolernes forskellige behov og vilkår. Politiske visioner og mål Det er Tårnby Kommunes målsætning, at alle kommunens børn og unge udvikles fagligt og socialt og bliver så dygtige, som de kan. Elevernes læring og trivsel er omdrejningspunkt for skolens virke, og målsætningen sætter retning for udviklingen i folkeskolen. Børnepolitikken i Tårnby Kommune er udtryk for Kommunalbestyrelsens værdier, mål og hensigter for alt arbejde med børn og unge i kommunen. Formålet er at skabe et fælles syn på børn og unge, og en fælles retning for arbejdet med børn og unge. Den nye politik udgør et fundament for hele børne- og ungeområdet, og skal give inspiration og afsæt for et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde med børn, unge og forældre i hele organisationen fra det politiske niveau til den enkelte medarbejder. I Tårnby er målsætningen at understøtte folkeskolens nationale mål samt de præciserende nationale mål: Folkeskolens tre overordnede mål; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Folkeskolens præciserende nationale mål: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år 9

71 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Den overordnede målsætning er, gennem professionelle læringsfællesskaber, at bidrage til styrkelse af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, læring og trivsel og opfyldelse af de nationale mål. Lærerne og pædagogerne har derfor et tæt, teambaseret samarbejde om eleverne og undervisningen. Den overordnede målsætning er, gennem professionelle læringsfællesskaber, at bidrage til styrkelse af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, læring og trivsel og opfyldelse af de nationale mål. Lærerne og pædagogerne har derfor et tæt, teambaseret samarbejde om eleverne og undervisningen. I Tårnby Kommune ønsker vi et skolevæsen, hvor: - Lærere og pædagoger oplever sig som kvalificerede og engagerede undervisningsmedarbejdere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem kompetenceudvikling samt gennem kollegasparring og faglige netværk i kommunen. - Undervisningsformerne er varierede og indebærer såvel fordybelse i de enkelte fag som arbejde i tværfaglige forløb og virkelighedsnære og anvendelsesorienterede forløb, hvor også åben skole inddrages. Skolerne tilbyder alsidige læringsformer og miljøer, der tilgodeser og udfordrer alle elever. - Skolerne indgår i et tæt samarbejde med institutionerne i skoledistriktet med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets dannelse og uddannelse og sikre trygge overgange i barnets liv. Skolerne deltager i forpligtende samarbejder på tværs af skoler, SFO'er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner. - Skolerne har et forpligtende og velfungerende skole/hjem-samarbejde baseret på gensidig tillid og åbenhed, tolerance og ansvarlighed inden for rammerne af kendte gensidige forventninger til rolle- og opgavefordeling, der understøtter elevernes læring og trivsel. - Det grundlæggende er meningsfuldt og sjovt at gå i skole Arbejdet med FN s verdensmål Tårnby Kommunes skolevæsen forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. 10

72 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning De politiske visioner og mål for Almindelig Undervisning er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1 og 4 vedrører FN s verdensmål nr. 4, Kvalitetsuddannelse. Der er fokus på elevernes praksisfaglige færdigheder og en række politisk vedtagne krav, om fokus på denne færdighed i alle fag, valgfag og projektopgaven på 9. årgang. For at sikre at eleverne i kommunen mødes af kvalitetsuddannelse, sker der løbende kompetenceudvikling af medarbejderne på skolerne. Servicemål nr. 2 og 3, vedrører blandt andet FN s verdensmål nr. 3, Sundhed og trivsel, samt verdensmål nr.10, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At lærere og pædagoger fortsætter med at udvikle et professionelt læringsfælleskab, der professionelt og kollektivt forpligtende samarbejder centreret om alle elevers læring og trivsel. Lærere og pædagoger arbejder i en tydelig og kendt teamstruktur, hvor der professionelt samarbejdes om elevernes læring, trivsel og udvikling. Der etableres et fælles didaktisk videns grundlag og begrebsapparat kombineret med stærke processuelle kompetencer, som danner afsæt for teamets videre arbejde med at etablere sig som et professionelt team. Ledelsens opgave i relation til elevernes læringsudbytte er at arbejde målrettet med de professionelles læring og udvikling, så skolens medarbejdere - individer som teams - bliver i stand til at løfte kerneopgaven omkring elevernes læring. Hele skolevæsnet samt skoleteamet deltager fra efteråret 2017 og frem til efteråret 2020 i et stort A.P. Møller projekt På vej mod professionelle lærings fællesskaber i Tårnby Kommune. I både den kommunale og de enkelte skolers kvalitetsrapport for skoleåret er der lavet en særskilt evaluering af målsætningen. Ved udgangen af 2020 afsluttes PLF projektet med et videndelingsseminar for skoleledelsesteams og forvaltning. Her er fokus status og videndeling af vigtige læringspointer samt plan for kommunal fastholdelse og forankringsaktiviteter. Børne- og Skoleudvalget orienteres ved udgangen af 2020 om pointer fra videndelingsseminaret. 11

73 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 2 At Alle elever skal have en ven Skolerne har etableret legepatruljer, der har fokus på alle elever skal have en ven og på at skabe aktive pause for indskolingseleverne med de ældre elever som igangsættere. Legepatruljen er med til at give bedre trivsel blandt eleverne både på egen årgang, men også på tværs af årgange og på den vis give eleverne mulighed for dannelse af venskaber og nye relationer. Kommunens Børnepolitik har som målsætning at: udvikle børn og unges sociale kompetencer ved at give børn og unge erfaringer med at være sammen med andre. Skolevæsnet tilbyder eleverne mulighed for på tværs af skolerne at få erfaringer med at være sammen med andre, og på den vis give eleverne mulighed for at udvikle venskaber på tværs og udvikle deres sociale kompetencer i flere typer fælleskaber. Dette sker blandt andet ved fælles valgfagsordning for udskolingen og fælles idrætsarrangementer for alle klassetrin. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget efterår At trivslen på vores folkeskoler underbygges, understøttes og styrkes, således at vi på den nationale trivselsundersøgelses fire obligatoriske indikatorer social trivsel, faglig Lærere og pædagoger arbejder fortløbende og kontinuerligt med trivsel både på og uden for de fire dimensioner, og der fokuseres på det fremadrettede arbejde. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget, når landsgennemsnit og kommunerapport offentliggøres af 12

74 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden når landsgennemsnittet. At der for de fælles kommunale mål inden for enkeltspørgsmål på området elevinddragelse og toiletforhold spores en fremgang i perioden fra 2017 til Skolerne bruger trivselsmålingerne til afklaring og systematisk brug på klasse, elev- og forældreniveau, herunder i skolebestyrelserne og blandt medarbejderne. Undervisningsministeriet primo Kommunerapporten offentliggøres efterfølgende på kommunens hjemmeside. 4 At elevernes karakter ved folkeskolens 9. klasses prøver i de bundne prøvefag korrigeret for socioøkonomiske forhold skal ligge på niveau med elever på landsplan. Gennem et skoleforløb arbejdes med fagene og de faglige mål. Der arbejdes med fagenes kompetenceområder, så færdigheder og viden opnås inden for fagene. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget, når den socioøkonomiske referencer på grundskolekarakterer offentliggøres af Undervisningsministeriet primo Hvor ikke andet er nævnt, følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. 13

75 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning teringsmetode og forudsætninger Planlægningen af skoleåret 2019/20 er ikke endelig afsluttet, så normeringerne er uændret i forhold til budgetår Lønbudgettet for 2019 indeholder i alt 396,771 lærerstillinger, som svarer til planlægningsgrundlaget for skoleåret 2018/19. Det er en reducering på 3,575 stillinger i forhold til Reduktionen skyldes primært, at de 4,000 afsatte stillinger til inklusionsvejledere ikke længere medregnes i planlægningsgrundlaget. På Korsvejens Skole er der tillagt 1,000 lærerstilling, som er finansieret af afsat beløb i budget 2019 på kr. til ordblindeindsatsen. Forvaltningen udarbejder i 2018 strategi for ordblindeindsatsen. På Kastrupgårdsskolen er der tillagt 0,571 lærerstilling sammen med 0,718 pædagogstilling på specialundervisningsområdet i forbindelse med Økonomiudvalgets beslutning af 18. april 2018 om normeringsændring på Kastrupgårdsskolen. Opnormeringen er finansieret af midler fra fællesvikarkontoen samt ledig pædagognormering på Løjtegårdsskolen, som er nednormeret med 0,691 stilling og Skottegårdsskolen, som er nednormeret med 0,598 stilling. Normeringen er desuden reduceret med 1,146 stilling på fælleskontoen, som konsekvens af Dragør Kommunes mindrebestilling på specialundervisningsområdet. Denne reduktion udgør resten af den samlede reduktion på 2,750 stilling og er placeret midlertidigt på fælleskontoen indtil planlægningen af skoleåret 2018/19 er afsluttet. Det skal bemærkes, at der inden for den samlede ressource er afsat 2 stillinger til partnerskabsaftale med Ungdomsskolen og 2,532 stillinger i forbindelse med beslutning om, at Ungdomsskolen fortsat varetager størstedelen af valgfagsundervisningen i skoleåret 2018/19. I skoleåret 2018/19 er antallet af klasser i normalundervisningen steget fra 196 til 197. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2018/19 er der fordelt ressourcer til de 396,771 lærerstillinger, hertil kommer indregning af både ledelsestid og undervisningsforpligtelse til de 3 pædagogiske afdelingsledere på henholdsvis Pilegårdsskolen, Tårnbygårdsskolen og Kastrupgårdsskolen, hvilket svarer til 3,000 stillinger, som kan tilføres den samlede timeressource, således at der i alt er tildelt 399,771 stillinger. I henhold til ministeriets konteringsregler er dele af lærerlønsbudgettet for Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført til serviceområdet Specialundervisning og rådgivning. Dette gælder også hele lønbudgettet vedrørende specialskolen Tårnbygårdsskolen. De overførte budgetbeløb er beregnet med udgangspunkt i timeressourcetildelingen til skolerne, hvor de individuelle timepuljer er opsplittet i tid til normalundervisning og tid til den specialundervisning, der udføres i specialklasser og ordblindeklasser. Fordeling af ledelses-, lærer- og pædagogstillinger fremgår af nedenstående oversigt. terne for løn til skoleledere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøring og skolesekretærer på de 2 skoler er tilsvarende fordelt på de to serviceområder. 14

76 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Herunder følger en oversigt over personalenormeringen til undervisning på folkeskoleområdet. Normeringerne på de enkelte skoler er indtil videre uændret i forhold til 2019, da planlægningen af skoleåret 2019/20 endnu ikke er endelig afsluttet: Pædagogisk Udviklingscenter: Skolekonsulenter Forpligtende samarbejde Dragør Undervisn. forpligtelse Almindelig Undervisning 7,860 Specialundervisning og rådgivn. Stillinger i alt 7,860-1,146-1,146 I alt 6,714 6,714 Skoleledelse: 8 skoleinspektører, 7 viceskoleinspekt., *) 1,600 21,738 3,262 25,000 3 pædagogiske afdelingsledere og 7 områdeledere I alt 1,600 21,738 3,262 25,000 Lærerstillinger på skolerne: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Ungdomsskolen: partnerskabsaftale valgfag 33,910 53,597 31,751 75,187 61,162 0,000 43,404 41,467 11,000 1,220 21,704 17,629 35,130 53,597 31,751 75,187 61,162 21,704 61,033 41,467 11,000 2,000 2,000 2,738 I alt 356,216 40, , klassepersonale: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 3,436 5,153 3,436 8,589 6,872 0,000 5,153 4,176 1,718 3,436 5,153 3,436 8,589 6,872 0,000 6,871 4,176 I alt 36,815 38,533 15

77 Skolepædagoger/ Understøttende undervisning: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Samlet normering: Heraf klubpartnerskab: 2,094 3,194 1,873 4,481 3,629 0,000 3,324 2,702 0,703 0,536 0,822 0,483 1,116 0,913 0,000 0,580 0,550 0,000 I alt 22,000 5,000 *) Undervisningsforpligtelsen for de pædagogiske afdelingsledere er en del af den samlede normering og indregnes som ekstra ressource i timetildelingen til skolerne i forbindelse med udmelding af stillinger i de enkelte skoleår. Til vikardækning på skolerne er der afsat midler svarende til 3 % af lønsummen på den faste lærerlønskonto til timelønnede vikarer på de enkelte skoler. Antallet af 0. klasser er faldet med 1 til 20 klasser i skoleåret 2019/20. Elevtalsudviklingen i skoleårene 2015/ /24: Faktisk Forventet 2015/ / / / / / / / / Kilde: KMD Elev opgøres 1. februar. Samtlige elever (7 folkeskoler, 1 specialskole, US10 og DSI). 16

78 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Normtal Nedennævnte elevtal danner grundlag for beregning af normtallene i I alt (1.-7.kl.) klasse 9. klasse 10. klasse I alt (8.-10.kl.) Specialkl I alt (1.-10.kl spec.kl.) Total (bh.-10.kl. + spec.kl.) Elevtalsskema Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Bh.klasse klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Tårnbygårds -skolen (spec.) US klasser Samlede skolevæsen Bh.klasse klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse I alt (1.-7.kl.) klasse 9. klasse klasse* I alt (8.-10.kl.) Specialkl. * I alt (1.-10.kl spec.kl.) Total (bh.-10.kl. + spec.kl.) *Der bruges normeringstal til budgetlægning for specialområdet og konkret forventning for elevtal for 10 kl. Tårnbygårdsskolen fremgår budgetmæssigt under serviceområdet: Specialundervisning og rådgivning og 10. klasser under serviceområdet: Øvrig undervisning og faglige uddannelser. 17

79 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Regulering af normtal på folkeskoleområdet Elevtal: De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes forventede elevtal ved skoleårets start. De forventede elevtal er fremkommet ved at opgøre elevtallene pr. 1. februar og fremrullet. Se undtagelse under elevtalsskemaet. Fuldtidslærerstillinger: De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. fuldtidslærerstilling, anvendes den sidst kendte stillingsopgørelse. Normtal: I det efterfølgende skema vises oversigt over normtal anvendt ved udregning af de enkelte skolers midler vedrørende de normtalsrelaterede konti. Elementer til brug ved ressourcetildelinger: Område *) Fast ejendom Vedligeholdelse **) Inventar ***) Undervisningsmidler Grundbeløb Beløb pr. fuldtidsstilling Beløb pr. kvadratmeter / elev ,93 Beløb pr. elev bh.kl kl. trin Beløb pr. elev 5. kl. trin Beløb pr. elev kl. trin Beløb pr. elev kl. trin Beløb pr. elev specialklasse Fritid , , , , , , ,75 Ekskursion 52,45 52,45 52,45 82,42 62,44 ****) Lejrskole 277,37 554,74 Elevråd 4,05 Erhvervspraktik og vejledning 43,12 Mælk 447,24 Pædagogisk Udv. 44,94 Kursusudgifter 1.350,72 Edb-udgifter, adm ,94 Kontorhold ,59 Forskelligt ,06 *) Ad. Fast ejendom, Vedligeholdelse. På skoler med skolefritidsordninger er der yderligere tildelt beløb til ejendomsvedligeholdelse. Beløbene udgør kr. for Skelgårdsskolen, kr. for Kastrupgårdsskolen, kr. for Skottegårdsskolen og kr. for Tårnbygårdsskolen (specialskole). **) Ad. Inventar. Grundet mange fritidsaktiviteter i form af aftensskolevirksomhed er der afsat et ekstra (fast) beløb til henholdsvis Korsvejens Skole, Skottegårdsskolen, Kastrupgårdsskolen og Pilegårdsskolen. Beløbet udgør kr. pr. skole. 18

80 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning ***) Ad. Undervisningsmidler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat et beløb på kr. pr. ordning ekstra til undervisningsmidler. ****) Ad. Lejrskoler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat et beløb på kr. pr. specialklasse ekstra til lejrskoleophold. I det efterfølgende skema fremgår det, hvordan tildelingen af økonomiske midler vedrørende de normtalsrelaterede konti fordeles på skolerne for den almindelige undervisning og for specialskolen, Tårnbygårdsskolen. Kommunens 10. klasser er samlet på Ungdomsskolen, US10, hvilket også indgår i normtalsberegningen. tet for US10 fremgår af serviceområdet Øvrig undervisning og faglige uddannelser. Der gøres samtidig opmærksom på, at der for Kastrupgårdsskolen og Korsvejens skole (skoler der har special- og ordblindeklasser), er sket fradrag af midlerne på kontiene under Almindelig undervisning, idet midlerne er flyttet til konti på Specialundervisning og Rådgivning, under funktion , specialundervisning inden for kommunen, jf. ministeriets konteringsregler med krav herom. 19

81 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Område Fast ejd., vedligeholdelse Pilegårds- Korsvejens Løjte- gårds- Nordre- gårds- Skel- gårds- Kastrup- gårds- Skotte- gårds- Tårnbygårds- skole skolen skolen skolen skolen skolen Skolen skolen (specialskole) Inventar Undervisningsmidler Ekskursion Lejrskole Elevråd Erhvervspraktik og -vejledning Skolemælk Pædagogisk Udvikling Kursusafgifter EDB-udgifter Administration (kontorhold) Administration (forskelligt) I alt Heraf overført til funktion på Specialundervisning og Rådgivning i forbindelse med specialforanstaltninger Fra undervisningsmidler er dette overført til Ungdomsskolen på Øvrig undervisning og faglige uddannelser i forbindelse med valgsordningen. I alt

82 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeskoler U I Fællesudgifter U for kommunens samlede skolevæsen I Befordring U af elever i grundskolen Efter- og U videreuddannelse i folkeskolen I Specielle bemærkninger Folkeskoler Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, skolernes administration m.v. 21

83 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Almindelig undervisning, sekr., Betaling for undervisning af elever fra andre kommuner Regnskab Kontoen dækker indtægter i forbindelse med skolegang for elever, der benytter sig af frit skolevalg, herunder elever, der har valgt at fortsætte skolegangen i Tårnby Kommune efter fraflytning til anden kommune samt elever, der er anbragt af anden kommune i Tårnby Kommune. Dette er i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 1000 af 15. september Der afregnes efter forskellige afregningsmodeller: For kommuner, som hører under Region Hovedstaden (undtagen København) anvendes Betalingsaftale for Region Hovedstaden. Taksten er kr. for skoleåret 2019/20. Københavns Kommune har ikke tilsluttet sig Betalingsaftale for Region Hovedstaden, så her afregnes der efter tilbagefaldsreglen. Der bruges den laveste takst mellem de to indbyrdes kommuner. Taksten for Tårnby Kommune er for 2019 beregnet til kr. og der er budgetteret med denne takst i For kommuner i de øvrige Regioner afregnes efter vejledende takster udmeldt af Kommunernes Landsforening for de enkelte Regioner. Betalingsaftalen gælder ikke mellemkommunal afregning for elever i specialklasser, elever i visiteret modtagerklasser og for børn og unge, der er plejeanbragt med deraf følgende skolegang i anden kommune end anbringelseskommunen. Afregning for elever, der ikke er omfattet af Betalingsaftalen eller anden kommunal aftale, sker efter tilbagefaldsreglen i bekendtgørelse om betaling ved skolegang i anden kommune. Antallet af elever er baseret på elevtal opgjort den 5. september Fordelingen fremgår af følgende skema. Den forventede merindtægt i forhold til sidste års budget skyldes primært en stigning i antallet af elever. 22

84 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Frit valg Indtægt Betaling saftale Skole & SFO Faktisk Takst 2018 Takst 2019 Takst 2020 Elevtal 2020 København Frederiksberg x Albertslund x Brøndby x Dragør x Gribskov x Høje-Taastrup x Guldborgsund Vallensbæk x I alt Anbragte Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tårnby kommune I alt Total Almindelig undervisning sekr., Betaling for undervisning af elever til andre kommuner Regnskab Kontoen dækker udgifter i forbindelse med skolegang for elever, der benytter sig af frit skolevalg, herunder elever, der har valgt at fortsætte skolegangen i anden kommune efter de er flyttet til Tårnby samt elever, der er anbragt af Tårnby Kommune i anden kommune. Dette er i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 1000 af 15. september 2014, 7. Tårnby Kommune modtager regninger fra Københavns Kommune på EUD 10. klasse, European School og 20/20-ordningen. Tårnby Kommune har ikke samme tilbud og har derfor ikke indtægter på det område Antallet af anbragte elever er baseret på elevtal opgjort 5. september Fordelingen fremgår af følgende skema. Den forventede merudgift i forhold til sidste års budget skyldes primært en stigning i antallet af elever. 23

85 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Frit valg Udgift Betaling saftale Skole & SFO Faktisk Takst 2018 Takst 2019 Takst 2020 Elevtal 2020 Dragør x København Frederiksberg x Rudersdal x Gentofte x Hvidovre x Vallensbæk x Rødovre x Ballerup x Kgs. Lyngby x Furesø x Glostrup x Egedal x Brøndby x I alt København EUD 10. kl European School /20 Ordning I alt Anbragte Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tårnby kommune I alt Total Almindelig undervisning, sekr., Studiepulje Regnskab Unge i uddannelse fra år bosat i Tårnby Kommune kan søge om støtte fra denne pulje. 24

86 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning IT-afdelingen, skole Regnskab Profitcenteret dækker, det som IT-afdelingen står for på skolerne. Lønudgifter udgør til 5,000 IT-teknikere i alt kr. Det resterende beløb dækker kontiene til udgifter hardware, servere, netværkskomponenter, reservedele og reparationer samt software Fællesudg./-indt. folkeskoler, Distriktsrådgiver 0-18 års området Regnskab Kontoen dækker lønudgifter til 4,946 deltidsansatte distriktsrådgivere, der er på skolerne. Økonomiudvalget har besluttet den 19. december 2018 at øge normeringen med 0,946 stilling Fællesudg./-indt. folkeskoler, Fælles vikarkonto Regnskab Kontoen dækker udgifter til løn i forbindelse med lærerpersonalets barsler og længerevarende sygdom, i de perioder, der ikke dækkes af kommunens centrale vikarpulje. Tillægsbevillinger herfra tilføres dette kontoområde. Vikardækning ydes efter skolernes konkrete behovsansøgninger. Der indgår midler svarende til 1,000 stilling i forbindelse med bevilget vikardækning for lærerpersonale, der deltager på koloniophold i skolernes sommerkolonier på Solkolonierne. Vikardækningen finder sted i forbindelse med at lærerne afvikler den ferie, de ikke har afholdt i forbindelse med koloniopholdet Fællesudg./-indt. folkeskoler, Undervisningsaktiviteter Regnskab Kontoen dækker udgifter til forskellige undervisningsaktiviteter, herunder blandt andet musikarrangementer, skoleidrætsdage, fars køkkenskole og copydan-udgifter til AVUmedier og billeder Fællesudg./-indt. folkeskoler, Skolepatrulje og færdselsundervisning Regnskab Kontoen dækker tilskud til udflugt for skolepatruljemedlemmer, honorar til kontrollanter ved cyklistprøven for eleverne i 6. klasse og udgifter til færdselskampagne for nystartede bh.kl. elever/1.kl. elever Fællesudg./-indt. folkeskoler, Uddannelse af teknisk og administrativt personale Regnskab

87 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Kontoen dækker udgifter til uddannelse til skolernes tekniske servicepersonale og sekretærerne på skolerne Fællesudg./-indt. folkeskoler, Styrkelse af skolevæsenet Regnskab Kontoen dækker udgifter i forbindelse med særlige udviklingsinitiativer til styrkelse af undervisningen samt styrkelse af skolevæsenet i øvrigt. Kontoen bruges blandt andet til science og fødselsdagsbøger til de 2-årige. Børne- og Skoleudvalget disponerer løbende kontoen. I 2020 er kontoen nedjusteret med kr PLC (Pædagogiske Læringscentre) Regnskab Profitcenteret dækker udgifter til bøger, klassesæt, tidsskrifter og digitale læremidler Skolebotanisk og -biologisk have Regnskab Profitcenteret dækker driften af Skolebotanisk og -biologisk have Standardvedligeholdelse, Renovering af legepladser, skoler/sfo Regnskab Profitcenteret dækker renovering af legepladser på skoler og SFO er Fælleskonto vedrørende inventar Regnskab Profitcenteret består af en fælles pulje, hvortil skolerne kan søge om tilskud til anskaffelse af inventar Sommerferieaktiviteter Regnskab Profitcenteret dækker sommerferieaktiviteter, som afholdes i skolernes sommerferie. Aktiviteterne henvender sig til skoleelever bosiddende i Tårnby Kommune fra børnehaveklasse til ottende klasse. Aktiviteterne afholdes i samarbejde med fritidsklubberne i kommunen. Sommerferieaktiviteterne administreres af Ungdomsskolen. 26

88 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning IT, Apparatur, Udlånsmaterialer, Skolernes IT til administrationen Regnskab Kontoen dækker udgifter i forbindelse med anskaffelse af administrativt it til brug på de ti skoler, samt serviceudgifter hertil IT, Apparatur, Udlånsmaterialer, Skolernes IT til undervisningen Regnskab Kontoen dækker driftsudgifter til skolernes elektroniske tavler, abonnementer, skoleintrasystem, Microsoft licenser, opkoblinger på internettet samt servere og itsupport. I 2020 er der overført kr. fra nedlagt konto til brugerportalen Min uddannelse. I 2020 er der flyttet kr. fra denne konto til nedenstående konto, Lærerpc er. I øvrigt er kontoen nedjusteret med kr IT, Apparatur, Udlånsmaterialer, Skolernes IT undervisning (lærerpc er) Regnskab Kontoen dækker udgifter i forbindelse med indkøb af pc er til lærere. Beløbet på de kr. er i 2020 flyttet fra ovenstående konto, Skolernes IT til undervisningen Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Regnskab På denne funktion registreres skolernes fællesudgifter til Kursuscenteret, kommunens tilskud til Solkolonierne og udgifter/indtægter til drift af Solkolonierne Fællesudgifter/-indt. til Solkolonierne Regnskab Den selvejende institution Solkolonierne har det primære formål, at skabe muligheder for at skoleelever i kommunen kan komme på feriekoloni og lejrskoleophold på de to kolonier Solkrogen og Solbrinken. Indtægterne udgør Tårnby Kommunes tilskud, lejrskoletilskud fra skolerne, betaling af kost til lejrskoler, elevbetaling til feriekolonier samt udlejning. Tårnby Kommunes tilskud er hævet i 2020 primært på grund af færre udlejningsindtægter, da det er besluttet at benytte kolonierne til flere lejrskoler, der dermed betyder færre andre udlejninger, der ville have givet flere indtægter. Udgifterne udgør primært honorarer og lønninger. 27

89 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Økonomiudvalget har besluttet, at der med virkning fra sommerferien 2015 og fremover tilbydes et 7 dages koloniophold på Solkolonierne, og de lærere/pædagoger, der deltager, vil ud over det sædvanlige honorar få tilbud om at afholde en uges ferie, som kompensation for ikke afholdt ferie. Ferieugen afholdes i løbet af det efterfølgende skoleår efter aftale med skolens ledelse, som kan dække fraværet med vikarer. Udgifterne hertil afholdes over fællesvikarkontoen på folkeskoleområdet, og der er bevilget lønmidler svarende til 1,000 stilling hertil Solkrogen Regnskab Beløbet dækker driftsudgifter til driften af Solkrogen Solbrinken Regnskab Beløbet dækker driftsudgifter til driften af Solbrinken Kursuscenter Regnskab Profitcenteret dækker udgifter til kursuscenteret, KUC. Udgifterne vedrører lokalerne, blandt andet el, vand, varme, inventar og indvendig vedligeholdelse Befordring af elever i grundskolen Regnskab På denne funktion registreres udgifter til befordring af elever: til og fra kommunens skoler / afstandskriterie mv. til og fra kommunens skoler af syge og invaliderede elever og skadestue til og fra svømmehal til og fra de videregående uddannelser af invaliderede elever Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Regnskab På denne funktion registreres udgifter i forbindelse med efter- og videreuddannelse af ledelse, lærere og pædagoger der underviser eller deltager i aktiviteter i folkeskolen Kursuscenter, Lærernes videreuddannelse og netværk Regnskab

90 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Kontoen dækker udgifter til lærernes videreuddannelse og netværk Fællesudg./-indt. folkeskoler, Kursus for skoleledere, nøglepersoner m.fl. Regnskab Kontoen dækker udgifter til kompetenceudvikling af skoleledere, skolekonsulenter, nøglepersoner m.fl. 29

91 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Den specialpædagogiske bistand ydes til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Den specialpædagogiske bistand skal tilrettelægges så den i videst mulige omfang fremmer inklusionen og øger borgernes mulighed for at være medskaber af egen velfærd. Formålet er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven og Tårnby Kommunes inklusionspolitik. Målet er at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Bistanden skal være både hensyntagende og kompenserende og kan omfatte rådgivning til forældre, lærere eller andre med væsentlig betydning for elevens udvikling, materialer, personlig assistance samt særlige aktiviteter i tilknytning til undervisningen og det øvrige institutionsmiljø. Specialpædagogisk bistand gives også til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Organiseringen af den specialpædagogiske bistand for børn sker efter gennemførslen af kommunalreformen på tre måder: Støttende og kompenserende undervisning samt anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 20, stk. 2, hvor der stilles krav om særlig hensyntagen og støtte til elevens udvikling. Herunder hvor elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører og erstattes med undervisning i specialklasse eller specialskole. Specialundervisning efter folkeskolelovens 20 stk. 3, hvor eleven henvises til undervisning ved regionsrådets foranstaltning på lands- eller landsdelsdækkende tilbud, samt til regionens tilbud til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen efter folkeskolelovens 4, stk. 1. Denne bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. Specialpædagogisk bistand og rådgivning dækker aktiviteter samt udgifter/indtægter til: Driften af Rådgivning og Forebyggelse, der yder supervision og rådgivning til specialundervisningen i kommunen, og som varetager tale- høreundervisning samt andre tilbud til småbørn. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med Daginstitutionskontoret, Familieafdelingen, "Netværk 6" i regionen og Regionsrådet. Netværk 6 varetager den overordnede koordinering af gruppeordninger og specialskoler inden for netværket, der består af følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Støttende og kompenserende undervisning på folkeskolerne styret af skolernes specialcentre. Specialklasser, ordblindeklasser. Skolen ved Brønderslev Alle (DSI) Familiehuset, herunder SSP Regionsskoler herunder tale- høreinstituttet og de lands- og landsdelsdækkende institutioner samt Børneklinikken i Københavns Kommune. 30

92 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Undervisning på opholdssteder/døgninstitutioner (betaling for undervisning af elever, der er anbragt uden for eget hjem). Supervision og efteruddannelse af lærere i støttende og kompenserende undervisning strategier. Materialer og hjælpemidler til den støttende og kompenserende undervisning. Politiske visioner og mål Det er Tårnby Kommunes målsætning, at alle læringsmiljøer organiseres, så de fremmer inklusionen af alle kommunens børn og unge, samt fremmer den enkeltes mulighed for at være medskabende af egen velfærd. Tårnby Kommune har derfor som mål, at flest mulige af grundskoleeleverne, herunder børn med særlige behov, kan modtage undervisning inden for folkeskolens rammer og i nærmiljøet i den almindelige klasse eller i et særligt tilbud i kommunen. Et helt centralt parameter for at Tårnby Kommunes elever trives, er det at have mindst en god ven. Det betyder at alle servicemål under Specialundervisning og rådgivning skal understøtte børns muligheder for at have gode venner. For at fremme inklusionen og fokus på FN s udviklingsmål, skal der altid arbejdes med individet i fællesskabet, gennem øget brug af undervisningsdifferentiering, holddannelse og i øvrigt mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Det skal sikre at det er muligt at fastholde flest mulige elever i almen undervisning og herved større inklusion i folkeskolen. For at forebygge elevernes vanskeligheder skal der være øget fokus på den forebyggende indsats i førskoleområdet og indskolingen, med særligt fokus på den generelle udvikling herunder sprog- og begrebsudvikling, tale-/læse-/sprogstøtte og motorik. Den løbende evaluering af de individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn er nødvendig som grundlag for tilrettelæggelse af støttende og kompenserende undervisning og for vurderingen af, om det enkelte barn får udbytte af undervisningen. Det giver samtidig mulighed for, at eleven, forældrene og lærerne i fællesskab fastlægger og tager ansvar for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Arbejdet med FN s verdensmål Specialundervisning og rådgivning forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for Specialundervisning og rådgivning er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1 vedrører FN s verdensmål nr. 4, Kvalitetsuddannelse. Der er stor fokus på at yde særlige indsatser, hvor der er behov for dette, f.eks. skoletilbud til børn med fysiske og/eller psykiske handicap. Servicemål nr. 2 og 3 og 4 vedrører indsatser, hvor der arbejdes hen imod FN s verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel, verdensmål nr. 10 Mindre ulighed samt verdensmål nr.16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner. 31

93 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Dette ses ved, at der på tværs af afdelinger er et stort fokus på sundhed og trivsel igen med fokus på daglig bevægelse i skoleområdet til det enkelte barns sundheds- og trivselsforhold. Der er målrettede indsatser, over for børn og familier med særlige behov og der er blandt andet oprettet et Familiehus med et borgerdrevet familieråd og flerfaglighed som fundament, for at sikre en mangfoldighed af familier i kommunen. Huset er tiltænkt som et neutralt sted, hvor man kan mødes og få støtte eller vejledning, til at mindske eventuelle konflikter, samt samarbejde om at skabe stærke institutioner. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At de særlige støttende og kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn og unge, gennemføres rettidigt i størst muligt omfang inden for skolevæsenets rammer og at der aktivt sikres at alle børn har en ven. Flest mulige elever undervises inden for det almene skolevæsens rammer for at øge muligheden for børns venskaber, så relativ færre elever visiteres til udenbys undervisningstilbud Afrapportering af eksklusions % til Børneog Skoleudvalget hvert kvartal. 2 Borgerne i Tårnby Kommune skal inddrages og være medskabende af egen velfærd og de kommunale løsninger skal være helhedsorienteret og helhedsskabende. 3 Forbyggende aktiviteter der forebygger, involverer og styrker borgernes muligheder for at håndtere hverdagens udfordringer, skal prioriteres i Familiehuset. 4 Rådgivning og Forebyggelse skal inddrage Familierådet og samskabe afdelingens nuværende og fremtidige tiltag, særligt med fokus Alle nye sager i Rådgivning og Forebyggelse (ROF) skal styres og tage udgangspunkt i Netværksblomsten for at fremme en fælles børneindsats i Børne og Kulturforvaltningen. En ven er et centralt omdrejningspunkt i Netværksblomsten. Rådgivning og Forebyggelse (ROF) skal gennemføre mindst 10 direkte borgerrettede programmer. Borgerne skal evaluere og være medskaber af de fremtidige aktiviteter. Børns venskaber skal være omdrejningspunktet i flere af de borger - rettede programmer. Rådgivning og Forebyggelse (ROF) skal sikre at Familierådet oplever deltagelse i Evaluering af borgernes oplevelse af sagsbehandlingen i relation til Netværksblomsten forelægges udvalget. Evaluering og forslag fra borgerne forelægges udvalget. Familierådets perspektiver på og medskabelse af aktiviteter i ROF 32

94 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning på det at alle børn skal ROF s tilbud til borgerne i forelægges det politiske have en ven. Tårnby Kommune. udvalg. Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. SSP Arbejdet med FN s verdensmål SSP forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for SSP er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1, 2 og 4 vedrører FN s verdensmål nr. 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner, som er hovedmål 16. Arbejdet har stor fokus på at forebygge vold og kriminalitet. Servicemål 3 henføres til FN s verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel. Arbejdet har stor fokus på at forebygge og behandle stof- og alkoholmisbrug. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Det kriminalpræventive SSP (socialvæsen, skole og politi) samarbejde styrkes gennem koordinations-møder hver mandag. 2 Timeressourcen til gadeplans-medarbejdere allokeres inden for området, så den har størst mulige pædagogiske effekt. Der aftales konkret opfølgningen på unges lovovertrædelser: Hvem håndterer hjemmebesøget Hvilke fagpersoner er relevant på hjemmebesøget Hvem er sagsansvarlig SSP teamet koordinerer ressource-allokeringen til følgende områder: 1. Timeallokering i skoleferierne 2. Time allokering til akutte indsatser 3. Time allokering ved projekter Årlig afrapportering fra SSP teamet til Børne- og Skoleudvalget på antallet af gennemførte kriminalitets præventive hjemmebesøg. Årlig afrapportering fra SSP teamet til Børneog Skoleudvalget med oversigt over forbruget på de tre områder. 33

95 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 Øge Tårnby Kommunes unges viden om skadelige virkninger af rusmidler, muligheden for rusmiddel behandling og hvilke kommunale instanser de kan henvende sig til. SSP laver forbyggende og oplysende forløb og informationsmøder i og i samarbejde med kommunens skoler og institutioner. Årligt gives der en orientering til Børne- og Skoleudvalget om antallet af gennemførte samarbejder med kommunens skoler og institutioner. 4 Skabe sammenhæng i SSP området og sikre at de overordnede forebyggelse strategier udmønter sig i konkrete lokale forbyggende foranstaltninger med de unge. SSP deltager i Tårnby Kommunes lokale distrikts forebyggelses teammøder. SSP teamet skal koordinere fra den lokale indsats til/fra de kommunale tiltag og strategier. Årlig afrapportering fra SSP teamet til Børne- og Skoleudvalget på antallet af gennemførte konkrete forebyggende foranstaltninger i de enkelte team. Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. teringsmetode og forudsætninger På området for Specialundervisning og Rådgivning ses udgifter der i henhold til ministeriets konteringsregler er dele af budgetterne for løn til skoleledere, lærere, timeog månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøringsassistenter og skolesekretærer på Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført fra serviceområdet Almindelig undervisning. Tildelingen af ressourcer følger en individuel vurdering af både skole- og småbørn, samt udgifter og indtægter knyttet til driften af specialklasser med særlige ressourcer. Herudover er der udgifter til driften af PPR, som primært består af lønudgifter, samt udgifter til materialer og aktiviteter i specialundervisningen Specialforanstaltninger indenfor kommunen Skolen på Brønderslev Alle (DSI) Specialklasser (inkl. skovhjælpere) Specialskolen

96 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Specialforanstaltninger udenfor kommunen Regionalskoler 20, Specialskoler Anbragte Dagtilbud (inkl. skovhjælper) Specialklasserækker Efterskoler I alt antal elever Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeskoler U I Pædagogisk U psyko- logisk rådgivning m.v. Skole U fritids- ordninger Befordring U af elever i grundskolen I

97 Specifikation kr. Specialundervisning i regionale tilbud, jf. folkeskolens 2 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Fælles formål Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Regnskab oversl oversl oversl U U I U U U Specielle bemærkninger Tårnbygårdsskolen Regnskab Tårnbygårdsskolen er Tårnby Kommunes specialskole for børn med komplekse problemstillinger. Tårnbygårdsskolen tilbyder specialundervisning til elever med udviklingsforstyrrelser, der primært er neurologisk betinget med ADHD og/eller med autismespektrum forstyrrelse, men skolen kan også tilbyde specialundervisning til elever med mere komplekse udviklingsforstyrrelser. Tårnbygårdsskolen har til opgave, inden for folkeskolelovens bestemmelser 20 om vidtgående specialundervisning, Tårnby Kommunes værdigrundlag og styrelsesvedtægt og i samarbejde med forældre og andre samarbejdsparter, at give barnet optimale faglige, sociale og personlighedsmæssige læringsbetingelser med sigte på færdigheder, læring og dannelse for at opnå en god tilværelse. 36

98 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Tårnbygårdsskolen tilbyder folkeskolens afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik og personlig udtalelse og evaluering for elever der fritages for eksamen. Der tilbydes, i samarbejde med Tårnby Kommunes andre specialundervisningsforanstaltninger, undervisning i hele skoleforløbet fra 0. klasse til 10. klasse. For de yngre grupper er tilbuddet en heltidsordning på skolen, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om at give børnene en helhed i hverdagen. For enkelte af skolens elever kan der tilbydes, efter konkret og individuel vurdering af den enkeltes specialpædagogiske behov, transport til og fra skole. Lønudgifterne udgør i alt kr. og dækker udgifter til 1,000 skoleleder, 1,000 afdelingsleder, 21,778 lærerstillinger, vikarmidler, 1,000 teknisk serviceleder, 2,753 rengøringsassistenter og 0,770 skolesekretær. Planlægningen af skoleåret 2019/20 er ikke endelig afsluttet, så normeringen er uændret i forhold til budgetår SFO Tårnbygårdsskolen Regnskab Der registreres udgifter og indtægter til driften af skolefritidsordningen på Tårnbygårdsskolen. Lønbudgettet udgør kr. og omfatter en normering på 1,000 lederstilling og 18,338 pædagogstillinger. Indtægterne på SFO - tilbuddet kommer fra forældrebetalingen og ud fra de normerede pladser. Rådgivning og Forebyggelse Fællesudgifter- og indtægter Skolepsykolog m.v., personalerettede udgifter Regnskab Under dette område registreres udgifter vedrørende personalerettede fællesudgifter for hele Rådgivning og Forebyggelse. Det drejer sig blandt andet om befordrings-, kontorholds- og kursusudgifter Pædagogisk psykologisk rådgivning, elevrettede udgifter Regnskab Under dette område registreres fællesudgifter vedrørende elevrelaterede udgifter for hele Rådgivning og Forebyggelse. Det drejer sig om øvrige undervisningsmidler til specialbørn, hjælpemidler samt midler til forældresamarbejde. 37

99 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning, Ledelse Regnskab Lønbudgettet til ledelse udgør kr. og omfatter en normering på 3,000 stillinger. Øvrige udgifter, ekskl. Familiehus og Skolen på Brønderslev Alle (DSI) Supplerende undervisning Regnskab På denne funktion registreres hovedsageligt udgifter til praktiske og pædagogiske støtteforanstaltninger til elever i skolen. tet er forhøjet i takt med stigende behov for støtteforanstaltninger på skolerne og på SFO, som der ses i forhold til det forventede regnskab i Der budgetteres ligeledes med udgifter til støtte varetaget af Bruger-/Hjælperformidlingen Salg af pladser Regnskab Indtægten omhandler de pladser i specialskolen samt specialklasser og støttetimer, som andre kommuner køber af Tårnby Kommune. Der forventes 26 elever fra andre kommuner på henholdsvis Tårnbygårdsskolen, Kastrupgårdsskolen, samt Den Specialiserede Institution. Det er beregnet, at en plads årligt på Tårnbygårdsskolen koster i gennemsnit kr. for skoledelen samt kr. for fritidsdelen. Øvrige skoleudgifter koster i gennemsnit ca kr. Indtægtsbudgettet er forhøjet, idet der er en stigning af elevtilgang fra andre kommuner svarende til ca. 6 elever Befordring Regnskab tet dækker udgifter til Movia, taxakørsler, handicapkørsel m.v. i forbindelse med kørsel af specialelever inden/- samt uden for kommunen. Der er stigende udgifter i forbindelse med, at blandt andet Brøndagerskolen er blevet en heldagsskole Syge- hjemmeundervisning Regnskab

100 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning tet skal dække udgifter til hjemmeundervisning samt til undervisning af skolebørn, der ved længerevarende sygdom og hospitalsindlæggelser har krav på undervisning. Ligeledes konteres udgifter til julemærkehjem. tet er fastlagt ud fra den forventede udvikling i 2019 og dækker udgifterne til hospitalsundervisning på almindelige hospitaler, psykiatriske centre og julemærkehjem. Specialtilbud uden for kommunen Specialundervisning i regionale tilbud, jf. folkeskolens 2 Regnskab Området indeholder konti, der dækker kommunens udgifter i forbindelse med den specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdækkende institutioner, som varetages af regionerne, og hvor kommunen køber pladser herunder institutioner med objektiv finansiering. tet til objektiv finansiering af regionale tilbud udgør kr. og skal dække udgifter til objektive finansieringer jfr. Bekendtgørelse nr. 760 (Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de Lands- og landsdækkende undervisningstilbud mv.), der finansieres efter objektive kriterier og dermed ikke efter kommunens faktiske forbrug. Derudover er der budget til dækning af udgifter til 12 børn på Kommunikationscentret og en til regional institution og Specialtilbud udenfor kommunen Regnskab tet dækker udgifter til køb af pladser i kommunale specialskoler, dagbehandling, specialklasserækker, efterskoler samt skoleudgifter til anbragte. Type Forventet elevtal Forventet årsbudget 2020 Specialklasse Anbragte børn Dagtilbud Efterskoler Specialklasserække Alternative tilbud indenfor kommunen Regnskab Der budgetteres med udgifter til 3 elever i alternative tilbud inden for kommunen, relateret til Amager Skovhjælpere. 39

101 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Specialundervisning inden for kommunen Specialundervisningstilbud indenfor kommunen, Korsvejens skole Regnskab Lønbudgettet udgør kr. til 0,107 skoleledere, 0,062 skolesekretærer, 1,220 faste lærere, vikarer, 0,107 skolebetjente, samt 0,227 rengøringsassistent. Planlægningen af skoleåret 2019/20 er ikke endelig afsluttet, så normeringen på de enkelte skoler er uændret i forhold til budgetår Stillingerne er i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler, henført til specialundervisningsområdet (ordblindeklasserne) på Korsvejens skole. Beløbet på lønkontiene er beregnet som en forholdsmæssig procentdel af den samlede timeressourcetildeling til undervisning. Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men omkontering af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende. Driftsrammen dækker udgifter til budgetramme samt til brændsel og drivmidler. Beløbet, ekskl. brændsel og drivmidler er beregnet som en forholdsmæssig del af Korsvejens skoles samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 2,3 %. Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang Specialunderv.tilbud indenfor kommunen, Kastrupgårdsskolen Regnskab Lønbudgettet udgør kr. til 1,155 skoleledere, 0,531 skolesekretærer, 17,629 faste lærere, 1,718 pædagog, vikarer, 0,867 skolebetjente og 2,558 rengøringsassistenter. Planlægningen af skoleåret 2019/20 er ikke endelig afsluttet. Stillingerne er i henhold til ministeriets konteringsregler, henført til specialundervisningsområdet (specialklasserne) på Kastrupgårdsskolen. Beløbet på lønkontiene er beregnet som en forholdsmæssig procentdel af den samlede timeressourcetildeling til undervisning. Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men omkontering af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende. Driftsrammen dækker udgifter til budgetramme samt til brændsel og drivmidler. Beløbet, ekskl. brændsel og drivmidler er beregnet som en forholdsmæssig del af Kastrupgårdsskolens samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 13,6 %. 40

102 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang Familiehus Regnskab Tårnby Kommunes Familiehus har til formål at danne ramme om Børne- og Kulturforvaltningens forebyggende, behandlende og rådgivende indsatser til børn og familier i Tårnby Kommune. Familiehuset er organisatorisk placeret i afdelingen for Rådgivning og Forebyggelse, og varetager familiebehandling efter serviceloven, forældrekurser, supervision samt koordinationen af SSP arbejdet og kommunens øvrige forebyggende indsatser. Uddybning af aktiviteter kan ses af Familiehusets ydelseskatalog på hjemmesiden. Personalet i Familiehuset er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, lærere, psykologer, konsulenter, småbørnspsykolog og psykologer. Familiehusets Løn og Personale Regnskab Stillingskategori Funktion Normering 2019 Familiebehandlere , Skolepsykologer mv: Psykologer 11,733 Konsulenter 3,000 Tale-/hørerlærer 5,892 Fysioterapeuter 1,541 Ungeteamet/ SSP-pulje , Småbørnspsykolog til 0-5 års området , Støtte-/overvåget samvær , Støtte-/kontaktpersoner , Ejendommens drift Rengøring , Teknisk service , Familiehusets drift Regnskab Ud over de almindelige driftsudgifter til Familiehuset, herunder personaleforsikring, og ejendomsudgifter, er der udgifter til aktivitetsydelserne i forbindelse med opgaverne, støttet/overvåget ( ) samt støtte-/kontaktpersoner ( ). 41

103 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning Skolen på Brønderslev Alle (DSI) Regnskab Heldagsinstitutionen, Medvind og Heldagsklassen er samlet under Skolen på Brønderslev Alle, DSI (Den Specialiserede Institution). Skolen har til formål at varetage skole og dagbehandling for børn og unge i alderen 3 til 18 år med socio - emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Undervisnings- og behandlingsopgaverne skal løses i tæt samarbejde med Rådgivning og Forebyggelses andre forebyggende og behandlende foranstaltninger. Behandlingsarbejdet omkring den enkelte elev tilrettelægges, planlægges og gennemføres i samarbejde med Tårnby Kommunes øvrige institutioner, så det sikres at eleverne inkluderes i kommunens øvrige pædagogiske miljøer i videst mulige omfang. Skolen på Brønderslev Alle s lovgrundlag er Lov om Social Service og Folkeskoleloven. Personale Stillingskategori Funktion Normering 2019 Samlet Afdelingsledere 2,000 Lærere 6,000 Pædagoger 10,703 Praktikant 0,243 Rengøringsassistent 0,333 Drift Udgiftstype Funktion 2019 Samlet ramme IT Vedligeholdelse Inventar AES og arbejdsskadeforsikring DSI-Saltværksvej 58 (tidligere heldagsinstitution) Regnskab På dette område registreres udgifter vedrørende bygningen (den tidligere heldagsinstitution, der i 2019 er flyttet til Multicentret). Brand-/tyverialarm. el, forsikringer, rengøringsmidler, renovation, udvendig og indvendig vedligeholdelse, vandforbrug samt varme. 42

104 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og Rådgivning DSI Randkløve Alle (tidligere projekt Medvind) Regnskab På dette område registreres udgifter vedrørende bygningen, der husede Medvind. Der er budgetteret til brand-/tyverialarm samt gartnerlønninger. Medvind er flyttet til Multicentret i

105 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget SFO Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 beslutning om rammebeslutninger for folkeskolereformen. Heri blev det besluttet, at alle fritidstilbud fra klasse sker i SFO, og at der er én SFO pr. skole på flere matrikler. SFO er et kontrolleret pasningstilbud til skolebørn i alderen 6-9 år. Der er knap SFO pladser fordelt på 17 matrikler. SFO`erne har egne lokaler og daglig pædagogiske ledere, men er under skolelederen og områdelederens ansvarsområde og skolebestyrelsernes tilsynsforpligtigelse. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede målsætning at give et pædagogisk pasningstilbud af høj kvalitet i gode og trygge rammer. SFO'erne er en del af folkeskolen, og derfor følger de folkeskoleloven. I Tårnby Kommune følger SFO erne bekendtgørelsen om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål) for fastholdelse af læringsfokus for forårsbørnene i SFO erne Der skal være et bredt udbud af aktiviteter tilpasset de forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne skal være med til at give børnene en meningsfuld fritid med indhold samt medvirke til udvikling af børnenes motorik, kreative evner og almene kompetencer. Arbejdet med via pædagogiske tiltag at fremme af børnenes viden og kompetencer, herunder barnets: - Social kompetence - Kulturel dannelse - Fysisk og psykisk sundhed. SFO erne i Tårnby Kommune skal udvikle det enkelte barn gennem fællesskabet, så det i videst muligt omfang bliver socialt kompetent, kulturelt, fysisk og psykisk sundt. En af flere opgaver for skole og SFO en er, at der skabes sammenhæng og helhed i børnenes liv via et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud - og mellem lærere og pædagoger. Dagligdagen skal derfor præges af teamorganisering af lærere og pædagoger i pædagogiske læringsfællesskaber, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnene læring og trivsel Fritidstilbud og pædagoger skal spille en central rolle i forhold til den nye understøttende undervisning og skal således medvirke til at fremme børnenes læring, udvikling og trivsel, for eksempel med nye og varierede måder at lære og udvikle sig på i andre læringsmiljøer. 44

106 Arbejdet med FN s verdensmål Børne- og Skoleudvalget SFO SFO-området forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for SFO- området er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1, vedrører FN s verdensmål nr. 4, Kvalitetsuddannelse. For at sikre at eleverne i kommunen mødes af kvalitetsuddannelse, sker der løbende kompetenceudvikling af medarbejderne på skolerne. Servicemål nr. 2, vedrører blandt andet FN s verdensmål nr. 3, Sundhed og trivsel, samt verdensmål nr.10, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At pædagoger og lærere fortsætter med at udvikle et professionelt læringsfællesskab, der professionelt og kollektivt forpligtende samarbejder centreret om alle elevers læring og trivsel. Lærere og pædagoger arbejder i en tydelig og kendt teamstruktur, hvor der professionelt samarbejdes om elevernes læring, trivsel og udvikling. Der etableres et fælles didaktisk vidensgrundlag og begrebsapparat kombineret med stærke processuelle kompetencer, som danner afsæt for teamets videre arbejde med at etablere sig som et professionelt team. Hele skolevæsnet samt skoleteamet deltager fra efteråret 2017 og frem til efteråret 2020 i et stort A.P. Møller projekt På vej mod professionelle lærings fællesskaber i Tårnby Kommune. I både den kommunale og de enkelte skolers kvalitetsrapport for skoleåret er der lavet en særskilt evaluering af målsætningen. Ved udgangen af 2020 afsluttes PLF projektet med et videndelingsseminar for skoleledelsesteams og forvaltning. Her er fokus status og videndeling af vigtige læringspointer samt plan for kommunal fastholdelse og forankringsaktiviteter. 45

107 Børne- og Skoleudvalget SFO Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Børne- og Skoleudvalget orienteres ved udgangen af 2020 om pointer fra 2 At alle SFO-matrikler fortsat arbejder med udvalgte delmål fra visionen og der dermed arbejdes systematisk med at øge børnenes trivsel på alle SFOmatrikler i Tårnby Kommune. Herunder også et særligt fokus på at alle børn skal have en ven og hermed venskabets betydning for trivsel. Der iværksættes pædagogiske tiltag, der virker fremmende på børnenes viden og kompetencer med henblik på at øge det enkelte barns trivsel særligt i forhold til: - Social kompetence - Kulturel dannelse - Fysisk og psykisk sundhed. videndelingsseminaret. I kvalitetsrapporten følges op på elevtrivsel på både skole og SFO området. Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. teringsmetode og forudsætninger Tildeling af ressourcer til SFO området, hvor langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i antallet af børn og institutionstype. Herudover er der på den enkelte SFO afsat midler til budgetrammen, som dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. rammerne er nettorammer, og SFO erne kan selv disponere inden for rammen. I de enkelte SFO er er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet og ud fra forbruget de foregående år. Derudover er der forskellige konti, som berører SFO erne på tværs. Heraf er de største forældrebetalingen samt fripladser og søskenderabat. 46

108 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Børne- og Skoleudvalget SFO Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Skolefri U tidsord- ninger I Kommunale U special- skoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud I Antal pladser pr. SFO i 2020: SFO SFO Spec. SFO Kastrupgård " Skelgård 134 " Skottegård 208 " Gemmas Alle 100 " Strandgården 90 " Kongelundsvej 50 " Frøen (Gl. Kirkevej) 130 " Korsvejen 120 " Allegården 40 " Randkløve Alle 110 " Corneliusmindevej 55 " Løjtegårdsvej 205 " Pilen

109 Børne- og Skoleudvalget SFO SFO SFO Spec. " Brønderslev Alle 115 " Vestre Bygade 70 " Tømmerupvang 101 " Munkebjergvej / Ingstrup Alle 170 I alt Specielle bemærkninger Skolefritidsordninger Regnskab Funktionen vedrører udgifter og indtægter vedrørende SFO er Fællesudgifter/-indtægter SFO er, Søskendetilskud Regnskab Kommunen yder 50 % søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn Fællesudgifter/-indtægter SFO er, Økonomisk friplads Regnskab tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud Regnskab Funktionen vedrører specialfritidstilbuddet ved Kastrupgårdsskolen og er normeret til 33 børn. 48

110 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Serviceområdet dækker blandt andet over en række forskellige konti, hvor kommunen i henhold til forskellige bekendtgørelser er pligtig til at yde tilskud eller betale for en ydelse, som andre leverer. Øvrig undervisning og faglige uddannelser består af følgende konti: Bidrag til statslige og private skoler, som i henhold til gældende regler er pligtige tilskud som dækker undervisning på privatskoler samt betaling for ophold i privatskolernes skolefritidsordninger for elever med bopæl i Tårnby Kommune pr. 5. september. Efterskoler og ungdomskostskoler dækker over bidrag, som skal betales til staten for undervisning på efterskoler og husholdningsskoler af elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september. Andre faglige uddannelser, herunder produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser og ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Ungdomsskolevirksomhed som dækker over driften af kommunens Ungdomsskole. Skolen er et tilbud til kommunens unge i alderen år. Ungdommens uddannelsesvejledning Elevtilskud er kontoen for tilskud til ophold på højskoler. Danskundervisning for øvrige kursister, det vil sige kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Flere af kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse på deltagerantallet og blot skal betale i henhold til regler fastsat af andre myndigheder. Ungdomsskolen og US10 Politiske visioner og mål UngTårnby er kommunens entreprenør på nye og anderledes ungeopgaver. Den overordnede målsætning er, gennem professionelle læringsfællesskaber, at bidrage til styrkelse af unges faglige, personlige og sociale udvikling, læring og trivsel. UngTårnby er et fællesskab af den kommunale ungdomsskole og kommunens 10. klassecenter US10. UngTårnby s opgave er derudover jf. partnerskabsaftalen at understøtte kommunens folkeskoler i forbindelse med åben skole, valgfag, uddannelsesparathedsprojekter, endagskurser mm. Ungdomsskolen giver unge mellem 13 og 18 år et kvalitetsmæssigt godt og varieret fritidstilbud, der understøtter deres dannelse og uddannelse. Der er i hele ungdomsskolens virke et stort fokus på læring, kultur, bevægelse, sundhed og demokratisk dannelse. Ungdomsskolens brede vifte af aktiviteter skal til enhver tid afspejle og påvirke, hvad der rører sig i tiden blandt unge. US10 er kommunens 10.klasse-tilbud. 10. klasse henvender sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af 49

111 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. US10 forbereder eleverne til at aflægge 10. klasseprøver og udgør et tilbud om styrket faglighed og vejledning med henblik på at blive uddannelsesparat og i stand til at træffe det rette valg om ungdomsuddannelse efter 10.klasse. US10 tilbyder et studiemiljø, der støtter og selvstændiggør de unge med respekt og anerkendelse af den enkelte unges særlige behov og vilkår. Det er udvalgets vision, at UngTårnby gennem valgfagsordningen for klasse samt forskellige tilbud i US10 understøtter den praksisfaglige dimension i kommunens skoletilbud sådan at flere af kommunens unge inspireres til at vælge en erhvervsuddannelse. Det er desuden udvalgets vision, at UngTårnby fortsat er en central faktor i forhold til de unges demokratiske dannelse bl.a. gennem facilliteringen af det kommunale ungeråd samt understøttelsen af skolernes elevrådsarbejde. Arbejdet med FN s verdensmål US10 og Ungdomsskolen forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for US10 og Ungdomsskolen er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1 og 2 vedrører FN s verdensmål nr. 4, Kvalitetsuddannelse, idet der arbejdes hen i mod at give alle mulighed for videregående uddannelse. Servicemål 3 vedrører FN s verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel, idet mental sundhed og velvære fremmes her. Ligeledes kan henføres FN s verdensmål nr. 4, Kvalitetsuddannelse, idet der arbejdes hen i mod at give alle mulighed for videregående uddannelse. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Målsætningen for UngTårnby er at optimere samarbejdet med folkeskolerne omkring Åben skole tilbuddene, som løbende justeres og optimeres ift. opnåede erfaringer og skolernes behov. Alle klasser deltager i de af Børne- og Skoleudvalgets besluttede obligatoriske kurser mm. I samarbejde med Sundhedshuset tilbyder UngTårnby Åben skole rygeforebyggelse til udskolingen. Partnerskabsaftalen inkl. uddannelsesparathedsforløb evalueres i januar 2021 og forelægges Børne- og Skoleudvalget. I samarbejde med UU udvikler UngTårnby fortsat en række tilbud til ikke uddannelsesparate unge med det formål at sikre en fortsat progression i antallet af uddannelsesparate unge i Tårnby. 50

112 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning UngTårnby Åben skole er katalysator for arbejdet med demokrati og ungeindflydelse. UngTårnby koordinerer i samarbejde med folkeskolerne valgfagsrækken for folkeskolernes klassetrin på hele blokdage. Valgfagene udføres i samarbejde med folkeskolerne, diverse ungdomsuddannelser og kommunale kulturinstitutioner. Der afholdes elevrådskurser for samtlige elevråd i kommunen. UngTårnby koordinerer det kommunale ungeråd og støtter de unge i bl.a. at udarbejde høringssvar samt deltage i diverse arbejdsgrupper/udvalg. Alle 7. & 8. klasser i kommunen har mulighed for at vælge mellem de fire nye prøvebundne valgfag med linjefagsuddannede lærere. UngTårnby varetager alle folkeskolernes valgfag for 9. klasse og udarbejder læringsforløb, der komplementerer og understøtter skolernes egne tilbud. Alle klasser bliver tilbudt et 2. valgfag. Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2019/20 en generel status og evaluering for demokrati og ungeindflydelse Der evalueres i samarbejde med forvaltningen løbende på valgfagstilbuddet. Fra sommeren 2020/21 vil vi have elevernes resultater fra afgangsprøven i 8. klasse som yderligere data. 2 UngTårnby - US10 sikrer synlig faglig og alsidig progression for eleverne i løbet af skoleåret 2019/20. UngTårnby - US10 fastholder i samarbejde med UU og hjemmet eleverne i et uddannelsesforløb eller et uddannelsesparathedsopbyggende forløb. UngTårnby - US10 sikrer i samarbejde med de nærliggende ungdomsuddannelser et effektfuldt brobygningsforløb. 3 UngTårnby - Ungdomsskolen tilbyder en bred vifte af faglige, sociale Der opnås en synlig målbar progression i de tre parametre i uddannelsesparatheden; Fagligt, socialt og personligt. Alle elever, der afslutter 10. klasse går videre i en ungdomsuddannelse eller et uddannelsesparathedsopbyggende forløb. Alle elever har været i praktik og brobygning. Viften af kompetencegivende kurser og arrangementer skal sikre Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2019/20 en generel status, herunder en opgørelse over elevernes prøveresultater og overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser og Udvalget orienteres endvidere om progressionen af uddannelsesparathedens parametrer. Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2019/20 en generel status og evaluering for 51

113 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning og personlige kompetencegivende kurser og arrangementer for alle kommunens unge. såvel praktiske som teoretiske udfordringer, herunder både for ressourcestærke og ressourcesvage unge. elevernes brug af Ungdomsskolen. UngTårnby Ungdomsskolen skaber mulighed for at alle kommunens unge kan være en del af et fællesskab med relationer og venskaber Alle unge skal have en ven. Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby (UU) Politiske visioner og mål Den overordnede målsætning for UU Tårnby er regeringens nye 100 % mål: 90 % af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, og 10 % skal have opnået erhvervskompetence, inden de unge fylder 25 år. Dertil kommer de specifikke mål, som regeringen har sat i forhold til optag på erhvervsuddannelserne: 25 % af en ungdomsårgang skal i 2025 vælge en erhvervsuddannelse og at 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse i UU sikrer i samarbejde med skolerne en udskolingsproces, der understøtter elevernes muligheder for at blive uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. Der foreligger en plan for skolernes og UU s samarbejde omkring udskolingsprocessen. Målet er at sikre, at arbejdet med uddannelsesparathed bliver dialog- og indsats baseret proces frem mod, at et stigende antal unge vurderes uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. UU understøtter de unges opstart og fastholdelse på ungdomsuddannelserne og i job og i særlige tilfælde på 10. klasse gennem mentorordninger. UU har to mentorordninger: Overgangsmentor, som tilbydes unge, som forventes godt at kunne klare sig på den ønskede ungdomsuddannelse, men som har brug for en lille ekstra støtte for at klare overgangen. Max 15 timer i alt. Uddannelsesmentor, som tilbydes unge, der har brug for ekstra støtte i en periode for at kunne starte eller blive i job eller uddannelse. Max 2-3 timer pr. uge i en periode på 3-4 måneder. UU samarbejder desuden løbende med kommunens andre afdelinger, produktionsskoler og ungdomsuddannelser m.m. for at sikre progression frem mod 52

114 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser eller fastholdelse i uddannelse og job ved at støtte op om de unge, som er udfordret i forhold til forudsætninger. Unge årige, der falder fra en ungdomsuddannelse kontaktes senest 5 dage efter, at UU er blevet bekendt med frafaldet og der udarbejdes en ny uddannelsesplan inden 30 dage. UU kontakter unge årige, der ikke er i andet vejledningsregi, når de ikke er i gang med uddannelse eller job. Arbejdet med FN s verdensmål Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1 vedrører FN s verdensmål nr. 4, Kvalitetsuddannelse, idet der arbejdes hen i mod at give alle mulighed for videregående uddannelse. Servicemål nr. 2, vedrører blandt andet Sundhed og trivsel, verdensmål nr. 3, samt verdensmål nr.10, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Den samlede tilmelding fra 9. og 10. klasserne til erhvervsuddannelserne skal i 2020 udgøre mindst 24,8% Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal såvel i den kollektive vejledningsindsats, som i den individuelle vejledning, fremme at den høje søgning til erhvervsuddannelserne fastholdes eller øges. UU følger i sin årsrapport op på resultatet af den samlede tilmelding, der forelægges Børne- og Skoleudvalget. 2 UU vil i vejledningen sætte yderligere fokus på at alle børn og unge skal have en ven. UU vil både i den kollektive og individuelle vejledning sætte fokus på det at skabe relationer og UU vil i dialogen med ungdomsuddannelserne sætte fokus på vigtigheden af at have en ven på det nye uddannelsessted. UU vil i årsrapporten følge op på indsatsen. 53

115 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. teringsmetode og forudsætninger For kontiene vedrørende bidrag til staten for elever i efterskoler og privatskoler samt produktionsskoler er der i budgettet for 2019 taget udgangspunkt i gennemsnittet af de sidste 3 års elevtal. Taksterne vedrørende efterskoler og privatskoler er en fremskrivning af de kendte takster for 2018 og for produktionsskoler, takster fastsat på finansloven. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeskoler U Efter- og U videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til U staten for elever på private skoler Efterskoler U og ungdomskostskoler Ungdommens U Uddannelsesvejledning I Produktionsskoler U

116 Specifikation kr. Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Regnskab oversl oversl oversl U I U I U I U U Specielle bemærkninger I Folkeskoler Regnskab Under funktionen konteres der udgifter til alle kommunens 10. klasser som er samlet på Ungdomsskolen i US 10. Udgifterne er finansieret med midler fra skolerne. Lønbudgettet til undervisningspersonale udgør kr. til 11,000 lærerstillinger og kr. til 0,703 skolepædagoger samt vikarmidler som udgør kr. rammen, varekøb udgør kr. og dækker udgifter til inventar, undervisningsmidler, ekskursioner, lejrskole, elevråd, erhvervspraktik, kontorhold, pædagogisk råd, kursusudgifter, edb-udgifter, administration mm. tet er fastlagt ud fra normtalsberegningen. 55

117 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Regnskab Kontoen dækker udgifter til grund- og videreuddannelse af skoleledere, nøglepersoner m.fl Bidrag til staten for elever på private skoler Regnskab På funktionen konteres kommunens bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. I henhold til bekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010 af lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal kommunen betale et bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. Bidraget beregnes på grundlag af elevtalsopgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidragspligten omfatter elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidraget modregnes i udbetalingerne i juli måned fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Taksterne for 2020 forventes at blive kr. for grundskoleelever samt kr. for elever der benytter de fri grundskolers SFO'er. tet i 2020 er baseret på 534 elever på friskoler og private grundskoler, samt 171 elever som benytter sig af en SFO til en samlet forventet udgift i 2019 på i alt kr. ekskl. 5 % moms. tet for 2020 er forhøjet med kr. i forhold til 2019, hvilket skyldes en markant stigning af elevtal Efterskoler og ungdomskostskoler Regnskab På funktionen konteres primært kommunens bidrag til staten for elever indskrevet på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 787 af 21. juni Bidrag til Staten I henhold til bekendtgørelse af lov nr. 787 af 21. juni 2017 om efterskoler og frie fagskoler skal kommunen betale et bidrag til staten for elever indskrevet på ovennævnte skoler den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen og med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. 56

118 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Taksterne for 2020 forventes at blive kr. for efterskoleelever, kr. for husholdnings- og håndarbejdes skoleelever samt kr. for ungdomshøjskoleelever. tet i 2020 er baseret på 144 elever på efterskole, til en samlet forventet udgift i 2020 på i alt kr. ekskl. 5 % moms. Supplerende kommunalt tilskud Tårnby Kommune yder desuden et frivilligt kommunalt tilskud til efterskoleophold til ansøgere, hvor den samlede husstandsindkomst ikke overstiger kr. eller hvis eleven har behov for et specialundervisningstilbud, som kommunen ikke selv kan tilbyde. Tilskuddet dækker betaling for opholdet (forældreandelen/egenbetalingen), lommepenge på 75 kr. pr. uge (max. i 40 uger) samt transporttilskud til hjemrejse hver anden weekend (max. 20 returrejser). Der er i 2020 afsat kr. til området. Der er ansøgningsfrist medio marts og ansøgningerne vurderes og prioriteres af Ungdommens Uddannelsesvejledning. tet for 2020 er forhøjet med kr. i forhold til 2019, hvilket skyldes en forventet stigning i antal elever på privat- og efterskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Regnskab Ungdommens Uddannelsesvejledning er oprettet 1. august 2004 og er baseret på en samarbejds- og betalingsaftale mellem Tårnby og Dragør Kommune. I budgettet er der indregnet lønudgifter samt midler til drift, herunder fast ejendom, rengøring, inventar, undervisningsmidler, undervisningsaktiviteter, administration og edb. Der er endvidere indregnet en indtægt fra Dragør Kommune. Endelig indgår der ydelser, som det forventes kun bliver leveret i forhold til Tårnbys unge. Dette er muliggjort ved en omprioritering mellem udgifterne til EGU og den generelle vejledning af unge op til 25 år Ungdom. Udd. Vejl., Fagpersonale Regnskab Lønbudgettet dækker udgifter til aflønning af 14,040 vejledere, vikarmidler og 0,250 rengøringsassistent. Herudover er der udgifter til uddannelse og tjenestekørsel m.m. 57

119 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Ungdom. Udd. Vejl., Tilbud til unge Regnskab Kontoen dækker udgifter til erhvervsindførende kurser for specialklasseelever i Hovedstadsområdet herunder botræningskurser, traktorfører/landbrugskursus, søfartskursus, diverse praktikperioder og arbejdsdusør vedrørende samme, samt transportudgifter i forbindelse med aktiviteterne Ungdom. Udd. Vejl., Uddannelsesparathed Regnskab Kontoen dækker udgifter til styrkelse af uddannelsesparatheden for eleverne på UU Ledelse og administration Regnskab Lønbudgettet udgør kr. og dækker udgifter til 1,000 leder samt 0,838 kontorassistent. Derudover er der udgifter til forsikringer Produktionsskoler Regnskab På funktionen konteres kommunens udgifter til staten vedrørende ordinære produktionsskoleelever i henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25. juni I henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25. juni skal kommunen betale et bidrag til staten for produktionsskoleelever som står tilmeldt en folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Til produktionsskolen i Tårnby Kommune er der i 2020 afsat kr., som er skønsmæssigt anslået til grundtilskuddet. Grundtilskuddet fastsættes på den årlige finanslov. tet er uændret i forbindelse med den kommende FGU uddannelse Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Regnskab

120 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser På funktionen dækkes udgifter til erhvervsuddannelse (EGU), der er planlagt individuelt for den enkelte unge under hensyntagen til kvalifikationer m.m. ved en kombination af skoleundervisning og virksomhedspraktik. Der er afsat midler til skoleydelse, undervisning og løn i forbindelse med kommunal og privat praktik samt refusion af disse er opskrevet med kr. i forhold til 2019, hvilket skyldes en stigning i antallet af elever Skoleydelse Regnskab Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni , stk. 3, der er omfattet af 65 % statsrefusion under strukturkontonummer Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud Regnskab Her registreres undervisningsudgifter efter bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juli , stk. 1, 1 pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter bekendtgørelse af lov erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni , stk. 2, der er omfattet af 50 % statsrefusion under strukturkontonummer Supplerende tilskud Regnskab Her registreres udgifter til supplerende til skud efter bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni , stk. 1, 2 pkt., der er omfattet af 50 % statsrefusion under strukturkontonummer Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001 Regnskab Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Skoleydelse med 65 % jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni a, stk Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003 Regnskab Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb samt udgifterne under strukturkontonummer

121 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Supplerende tilskud med 50 % refusion jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni a, stk Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Regnskab Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der på grund af deres handicap ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte eller ikke vil kunne gennemføre en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Lovgivningen på området giver denne målgruppe et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse. Tilbuddet om uddannelsen skal gives i forbindelse med afslutningen af grundskolen, men retskravet gælder indtil det fyldte 25 år, og skal færdiggøres senest 5 år efter påbegyndelsen Ungdomsskolevirksomhed Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende Ungdomsskolen. Ungdomsskolen omfatter tilbud til unge i alderen år vedrørende almen ungdomsskolevirksomhed. For undervisning i knallertkørsel budgetteres i 2020 med en indtægt på kr. Der budgetteres i 2020 med kr. til løn til Ungdomsskolens undervisningspersonale, resten af beløbet udgør øvrige driftsudgifter. I forbindelse med godkendt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet har Økonomiudvalget besluttet, at der tilføres 2 fuldtidslærerstillinger, der er finansieret af den samlede lærernormering i planlægningsgrundlaget på Folkeskoleområdet Ledelse og administration Regnskab Midlerne dækker udgifter til løn til Ungdomsskolens ledelse og administration, 2,500 ledere og 1,646 sekretærer Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelser Regnskab Funktionen dækker udgifter til tilskud til elever på folkehøjskoler. 60

122 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb ifølge integrationslovens 24 d Regnskab Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 705 af 8. juni Kontoens budget er blevet markant forøget i forbindelse med flytning af budget fra funktionsområde , idet udgifterne primært afholdes på funktion Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Regnskab Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 705 af 8. juni , dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kontoens budget er blevet markant nedjusteret i forbindelse med flytning af budget til funktionsområde , idet udgifterne primært afholdes på denne funktion. 61

123 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Tårnby Kommune har i alt 41 daginstitutioner og klubber samt Dagplejen placeret under Børne- og Skoleudvalget. Institutionerne har tilbud til børn i alderen fra 0 til og med 17 år. Pr. 1. januar 2020 forventes der at være følgende antal faste pladser til de forskellige aldersgrupper: Institutionstype Aldersgruppe Antal pladser Dagpleje 0 2 år 260 Vuggestuer 0 2 år 691 Børnehaver 3 5 år Fritidsklubber år Ungdomsklubber (Gratis) år 165 Tårnby Kommune tilpasser løbende antallet af pladser, således at det er muligt at holde den lovpligtige pasningsgaranti og kommunens vejledende ventetid, og således at ledig kapacitet så vidt muligt undgås. Tårnby Kommunes dagtilbud, er steder, hvor kommunens børn udvikler sig til livsduelige og nysgerrige mennesker, der har mod på livet og har lyst til at lære. Kommunens dagtilbud støtter, i samarbejde med forældrene, børnenes færdigheder og kompetencer til at møde verdenen og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Vi vægter inddragelse af børnenes stemme højt med det formål, at de får mest mulig medbestemmelse over deres ønsker for fremtiden sammen med deres forældre. Dagtilbudsafdelingen har gennem det sidste år udarbejdet en sprogstrategi, for arbejdet i kommunens dagtilbud. Formålet med strategien er at have et fælles afsæt for at kvalificere og konkretisere arbejdet, med at udvikle højkvalitetsdagtilbud. Strategien er et redskab til at ledelse, pædagogisk personale og dagplejere i fællesskab kan udvikle og fastholde høj kvalitet i sprogarbejdet, herunder (sprog)kvaliteten af institutionernes læringsmiljøer. Med udgangspunkt i den Styrkede Læreplan, er Sprogstrategien udviklet ud fra en forståelse af, at læring, trivsel, udvikling, leg og sprog er hinandens forudsætninger og at barnets sprogudvikling drives frem af disse udviklingsområder. Rent praktisk formulerer strategien kvalitets-pejlemærker i den sproglige praksis; fra utilstrækkelig indsatser til fremragende indsatser og er således et konkret redskab for ledere og personale til at gå til nemt og konstruktivt. På daginstitutionsområdet fortsættes den løbende uddannelse af sprogvejledere. Hensigten med denne uddannelse er, at sikre en kvalificering af sprogarbejdet og hvor pædagogerne får tilegnet sig viden, får kendskab til værktøjer, som i større grad trækker på evidensbaseret tiltag. Alle vores dagtilbud har ansat 1-2 uddannede sprogvejledere. 62

124 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber I tilknytning til daginstitutionerne har kommunen et vejlederkorps, som ved tildeling af ekstra personaleressourcer med særlig ekspertise til den enkelte daginstitution i en periode kan gå ind og yde en forebyggende eller afhjælpende indsats for børn med særlige behov, samt en legepatrulje, som er et tilbud, der tilgodeser børn i udsatte positioner, der går i et almindeligt dagtilbud, i aldersgruppen 3-6 år. Projektet fokuserer således på at udvikle børnenes kompetencer og at børnene, gennem sjove bevægelseslege og relationer i nye rammer, får skabt bedre livsduelighed og mere robuste børn. Desuden har kommunen inden for det sociale område en specialgruppe tilknyttet daginstitutioner og klubber, samt et Basishus på Præstedfælledvej 98, hvor børn med særlige behov kan modtage et tilbud. Disse grupper er ikke erstatning for regionale behandlingstilbud. Til kommunens ældste børn, har Klub Tårnby, 4 ungecentre (UC) som danner udgangspunkt for aktiviteter for de årige. Det er UC Klub 109 på Algiervej, UC Løjtegården på Løjtegårdsvej 101, UC Kastrup Juniorklub i Kastruplundgade 16 og UC Lundø på Tårnbyvej 20. Ungecentrene er omdrejningspunkt for ungdomsarbejdet i distriktet via et udvidet samarbejde med skolerne, SSP, ungdommens uddannelsesvejledning, foreninger og mange andre. Som ung i Kommunen er man per definition medlem af Klub Tårnby. Medlemskabet er gratis, det vil sige at der ikke opkræves kontingent. Som ung kan man frit benytte alle 4 ungdomstilbud efter lyst og behov. Til de store børn og unge er derudover fritidsklubber og ungdomsklubber - ansat to udgående medarbejdere, der er opsøgende uden for daginstitutionerne med henblik på at etablere kontakt til og hjælpe børn og unge, der er på vej ind i kriminalitet, har begyndende misbrugsproblemer, har problemer med sig selv eller lignende. Gartnervæsenet dækker serviceområdets drift og vedligeholdelsen af de udendørs arealer. Politiske visioner og mål Det er Tårnby Kommunes overordnede mål, at ethvert barn og deres familier i kommunens daginstitutioner mødes med accept af netop sin baggrund og sine evner. Familien og barnet skal ses som et særligt og værdifuldt menneske, der hører til i fællesskabet. Alle børn i daginstitutionerne skal understøttes i deres medfødte evne til at undres, til at forholde sig spørgende, til at lære og til at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker. Børn og unge i Tårnby Kommunes daginstitutioner har behov for og ret til at give udtryk for holdninger og meninger. Alle børn og unge skal have mulighed for at erhverve sig menneskelig og faglig ballast til gavn for sig selv og fællesskabet. I daginstitutionerne skal der være øje for hvert enkelt barn med baggrund i ovenstående visioner og mål. Det skal sikres, at et barn, der har særlige behov for en forebyggende indsats af den ene eller anden grund, hurtigt og målrettet gives mulighed 63

125 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber for at modtage hjælp. Den forebyggende indsats skal altid ses i et tværfagligt perspektiv. Arbejdet med FN s verdensmål Tårnby Kommunes dagtilbudsområde forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for Daginstitutioner og klubber er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Til servicemål 1 arbejdes der hen i mod mange af FN s verdensmål, men dog kan fremhæves følgende: Sundhed og Trivsel, verdensmål 3 På daginstitutionsområdet er der et stort fokus på sundhed og trivsel. Tårnby Kommune er en kommune, med en mangfoldighed af familier. Den sociale opgave i kommunen er i centrum, hvor fokus er på at sikre tidlig hjælp og støtte til socialt og psykisk udsatte borgere. Konkrete indsatser er bl.a. specialpædagogiske tiltag i almene dagtilbud (ex. Sommerfuglen, Legepatruljen, det pædagogiske vejlederkorps indsatser over for enkelte børn og familier og børnegrupper), samt forebyggende indsatser i klub Tårnby. Daginstitutionerne har fokus på kvalitet og bæredygtighed, og arbejder bl.a. med en så høj økologiprocent, som det er muligt i maden der serveres til børnene og de unge gennem dagtilbud og i klubberne. F.eks. er der udviklet et samarbejde med Københavns Madhus, som har til formål at inspirere til madlavning på nye måder, som skal skabe fokus på madspild. Mindre ulighed verdensmål 10 I Tårnby Kommune, har vi en ambition om at færre borgere skal leve i fattigdom. I dagtilbudsafdelingen, har vi tidlige indsatser, der arbejder for at udligne denne forskel, som f.eks. vores sproggruppe (Sommerfuglen) for børn af anden etnisk herkomst og ved tidlig og målrettet indsats over for børn og familier med særlige behov. Som udgangspunkt forsøger vi primært at skabe løsninger, så tæt på det almene dagtilbudsmiljø som muligt. Klima indsats verdensmål 13 I Dagtilbudsafdelingen arbejder vi tæt sammen med Naturskolen, hvor vi hvert år uddanner medarbejdere i naturvidenskab/-pleje og genopretning, samt diverse aktiviteter i naturen med børn, med udgangspunkt i den bæredygtige natur. Endvidere deltager vi i kurser om biodiversitet og naturbevarende aktiviteter. Servicemål nr. 2, vedrører blandt andet Sundhed og trivsel, verdensmål nr. 3, samt verdensmål nr.10, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Servicemål 3, kan blandt andet henføres til Kvalitetsuddannelse, verdensmål nr. 4 Alle skal sikres lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring. 64

126 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Alle børn og unge skal være i stand til at klare sig godt i hele deres liv. På dagtilbudsområdet arbejdes med tidlig og målrettet indsats, specialpædagogiske tiltag i det almene dagtilbudsmiljø, særlige opsøgende tiltag i forhold til den kommunale SSPopgave. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Implementering af den styrkede læreplan på dagtilbudsområdet. Alle dagtilbud har udarbejdet en læreplan, efter indholdet i dagtilbudsloven august Tilsynsskabelon er tilrettet, så det dækker indhold i dagtilbudsloven. Vejlederkorps og Legepatruljen er koblet på processen og arbejder efter mål i ny dagtilbudslov. Udarbejdet implementeringsstrategi ( ) for lokalt arbejde med styrkede læreplans indhold. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget forår Alle børn skal have en ven. 3 På Klubområdet: Dannelsesbegrebet og kompetencemål (21st century skills), herunder digital dannelse og kommunikation. Udarbejdet strategi for arbejdet med at alle børn skal være en del af fællesskabet kommunens dagtilbud og klub. Udarbejdet strategi for Legepatruljens arbejde med alle børn skal have en ven. Der er afholdt fælles venskabsdag for alle børn i kommunens dagpleje, dagtilbud og klub. Udarbejdet kompetencemål med særligt fokus på kompetencen social intelligens, herunder evnen og viljen til samarbejde. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget forår Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget forår

127 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Afholdt pilotprojekt(-er) med workshops/ undervisning omkring digital dannelse til elever/medlemmer på mellemtrinnet. Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. teringsmetoder og forudsætninger Tildeling af ressourcer til daginstitutionsområdet, hvor langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i antallet af børn og institutionstype. Herudover er der på den enkelte daginstitution afsat midler til budgetrammen, som dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, bleer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. samt klubbernes indtægter ved salg af hobbymaterialer m.m. rammerne er nettorammer, og institutionerne kan selv disponere inden for rammen. I de enkelte institutioner er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet og ud fra forbruget de foregående år. Puljen til udvendige og tekniske vedligeholdelser i daginstitutioner er en politisk udmeldt driftspulje, der disponeres frit af Teknisk Forvaltning. Derudover er der forskellige konti, som berører institutionerne på tværs. Heraf er de største forældrebetalingen samt fripladser, søskenderabat og betaling til/fra andre kommuner, som budgetteres på baggrund af forbruget i de foregående år samt en vurdering af det fremtidige behov, blandt andet på baggrund af kommunens befolkningsprognose. 66

128 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles U formål I Dagpleje (dagtilbuds lovens 21, stk. 2) U Daginstituti oner (dagtilbuds lovens 19, stk. 2-4) Klubber og andre socialpæd agogiske fritidstilbud (dagtilbuds lovens 66, stk. 2-4) I U I U I

129 Antal pladser pr. institution i 2020: Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Dagpleje Vuggestue Børnehave Fritidsklub / ungdoms klub Spec. Fritidsklub Dagplejen 260 Vuggestuen Tårnbyparken 48 " Kastrupvej " Skottegården " Ugandavej " Gl. Skovvej " Corneliusmindevej 4 27 " Angolavej Børnehaven Kastrupgård 40 " Klitrose Alle " Vesterled 43 " Engmarken 9 40 " Saltværksvej 52 " Løjtegårdsvej " Ryumgård 85 " Basishuset 16 " Eskebøl Alle 1 44 " Gemmas Alle 40 Børnecentret Elborg Alle 6, Strandgården Børnehuset Englandsvej 299, Vinkelhuse " Stavlundvej " Ugandavej 120, Tømmerup Haveby " Vægterparken " Irlandsvej 131 / Ringbakken " Nordmarksvej " Syrefabriksvej Vestre Bygade " Oliefabriksvej 249, Tømmergrunden " Tornholms Ager " Nordmarksvej " Brønderslev Alle " Munkebjergvej

130 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Dagpleje " Gl. Kirkevej Bh. Englandsvej 348 / Vg. Tårnby Torv Vuggestue Børnehave Fritidsklub / ungdoms klub Spec. Fritidsklub Fritidsklubben Kastrup Juniorklub 220 " Randkløve Alle " Algiervej " Munkebjergvej " Lundø (Tårnbyvej 20) 165 " Valhalla (Gl. Kirkevej) 125 " Løjtegårdsvej " ", specialfritidstilbud 7 I alt Generelle bemærkninger Mindre vedligeholdelse i alle institutioner Regnskab Det samlede budget på institutionernes konti for mindre vedligeholdelse er reduceret med kr., grundet en medfinansiering af en håndværkerstilling til daginstitutions området. Daginstitutionernes budgetter for 2020 er i samarbejde med Teknisk Forvaltning omfordelt i en række institutioner ud fra en vurdering af det aktuelle behov. Fordelingen er udgiftsneutral Forældrebetaling i alle institutioner Regnskab Følgende driftsudgifter inkl. moms på de enkelte institutioners budgetter indgår i beregningen af forældrebetalingen: Fagpersonale (lønninger m.m.) Mindre vedligeholdelse Udendørs arealer Varme El Rengøring ramme I beregningen af forældrebetaling indgår desuden andele af lønudgifter til støttepædagoger, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter og psykologer samt 69

131 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber budgettet på sygdomsvikarpuljen, uddannelsespuljen, naturvejleder, barselspulje og frugtpuljen fordelt på institutionstyper, som vist i skemaet i %: Udgiftstyper/Procensats Dagplejen Vuggestuer Børnehaver SFO Fritids- og ungdomsklubber I alt Frugtordning - Børnehaver Frugtordning - SFO Uddannelsespuljen Støttepædagoger Sundhedsplejersker Pædagogiske konsulenter Psykolog/tale-hørepæd. m.fl Sygdomsvikarpuljen Naturvejleder Åbnet i lukkedage Varmemester Åbne klubber + Klub Tårnby Fælles PAU Tyveripulje Sprog, inklusion mv Barselspulje FAMLY Opsøgende medarbejder Ved beregning af forældrebetalingen for de forskellige slags pladser i de integrerede institutioner, f.eks. vuggestue- og børnehavepladser, er der foretaget fordeling i forhold til personalenormeringen. Forældrebetalingen er budgetteret ud fra følgende procenter af de driftsudgifter der indgår i beregningen, inkl. moms: 25 % for dagplejepladser 25 % for vuggestuepladser 25 % for børnehavepladser 30 % for SFO er 20 % for klubber I 2020 budgetteres med, at alle pladser er fuldt besat med undtagelse af dagplejen, hvor kontoen for forældrebetaling er reduceret i forhold til en pasningsprocent på 92 %. Daginstitutionstaksterne fremgår af kommunens takstblade. Specielle bemærkninger Fælles formål Regnskab

132 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Funktionen dækker udgifter og indtægter, som er fælles for institutionerne Øvrige fælles for daginstitutioner, Søskendetilskud Regnskab Kommunen yder 50 % søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn. Der er ingen søskendetilskud til børn og unge, der er indmeldt i klubber Øvrige fælles for daginstitutioner, Langtidssygdomspulje Regnskab Ved bevilling af vikardækning under ansattes fravær på grund af langvarig sygdom budgetomplaceres puljebeløbet til institutionernes lønkonti Øvrige fælles for daginstitutioner, Privatpasning Regnskab Forældre der vælger, at få deres barn passet af en privat passer eller i en privat institution, kan få tilskud til deres udgifter Øvrige fælles for daginstitutioner, FAMLY Regnskab FAMLY er en digital platform til daginstitutioner og forældre på 0-5 års området Øvrige fælles for daginstitutioner, Forbedringspuljen Regnskab Puljebeløbet fordeles af Børne- og Skoleudvalget efter ansøgning fra institutionerne til mange forskellige formål som for eksempel forbedring af belysning og ventilation, hvidevarer, krybber, køkkenrenovering, ombygninger, støjdæmning, renovering af gulve og lofter m.v Øvrige fælles for daginstitutioner, Uddannelse og kurser Regnskab til uddannelse dækker udgifter til daginstitutioners og klubbers personale under diverse eksterne og interne kurser. Endvidere eventuelle udgifter til lederes og pædagogers diplomkurser. I 2020 er der fordelt kr. til de enkelte institutionernes driftskonti i forbindelse med budgetlægning. 71

133 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Øvrige fælles for daginstitutioner, Forældrebetaling udenfor kommunen Regnskab Indtægterne vedrører forældrebetaling for børn (ofte tilflyttere), der bor i Tårnby Kommune, men er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner. Forældrene kan vælge at bibeholde plads i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudsloven. Forældrebetalingen beregnes som differencen mellem Tårnby Kommunes tilskud (70/75 % af bruttodriftsudgiften) og den pågældende kommunes bruttodriftsudgift (100 %). Betalingen er varierende i forhold til de forskellige kommuners bruttodriftsudgifter Øvrige fælles for daginstitutioner, Betaling til /frakommuner Regnskab Afregningen sker i henhold til en aftale mellem ca. 20 kommuner i hovedstadsområdet. Udgifterne vedrører Tårnby Kommunes betaling til andre kommuner (fortrinsvis Københavns Kommune) for institutionspladser til børn, der bor i Tårnby Kommune, men som er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner, eller børn der af andre årsager har plads i en anden kommunes institutioner, jf. lov om frit valg. Tårnby Kommunes udgift udgør % af Tårnby Kommunes bruttodriftsudgifter for en tilsvarende plads, såfremt den anden kommunes bruttodriftsudgifter er højere end i Tårnby Kommune. Hvis den anden kommunes bruttodriftsudgifter er lavere end i Tårnby Kommune, benyttes den anden kommunes bruttodriftsudgifter til beregningen. Indtægterne vedrører betaling fra andre kommuner til Tårnby Kommune for børn, der bor i andre kommuner, men er indmeldt i Tårnby Kommunes daginstitutioner, eller børn i andre kommuner, der af andre årsager har plads i Tårnby Kommune, jf. lov om frit valg over kommunegrænserne Sprog/inklusion mv. fra Belastningspulje Regnskab I 2004 blev der oprettet en belastningspulje bestående af 171,5 ugentlige pædagog timer, hvor alle timerne hvert år blev fordelt til udvalgte institutioner. I 2018 blev der tilført 11 ugentlige timer. I 2020 vil belastningspuljetimerne også blive fordelt til institutionerne, men 7,5 ugentlige timer fra belastningspuljen bliver samlet under dette budget, som skal bruges til sprog- og inklusionsarbejde It medarbejder daginst. Regnskab

134 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber tet vedrører udgiften til en stilling i kommunens IT-afdeling til assistance for daginstitutioner og klubber Oprettelse af nye pladser Regnskab tet vedrører udgifter til oprettelse af nye pladser Pædagogiske konsulenter Regnskab tet vedrører lønudgift til tre pædagogiske konsulenter der er tilknyttet daginstitutionsområdet Det Pædagogiske Vejlederkorps Regnskab På kontoen er der afsat midler til dækning af udgifter til støttepersonale, der i løbet af året tildeles de enkelte institutioner efter ansøgning. Herudover er der afsat midler til dækning af løn til leder af Det Pædagogiske Vejlederkorps Pau Regnskab Lønninger til Pædagogisk assistentuddannelse konteres på denne konto Dagpleje (dagtilbudslovens 21, stk. 2) Regnskab Funktionen dækker dagplejens udgifter og indtægter Dagpleje, Økonomisk friplads Regnskab tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på dagplejeområdet. 73

135 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Regnskab Funktionen dækker udgifter og indtægter i vuggestuer, børnehaver og de integrerede institutioner Fællesudgifter/-indtægter, Økonomisk Friplads - Daginstitutioner Regnskab tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud (dagtilbudslovens 66, stk. 2-4) Regnskab Funktionen dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubber og ungdomsklubber Fællesudgifter/-indtægter Fr. klubber, Økonomisk friplads Regnskab tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner Fællesudgifter/-indtægter Fr. klubber, Klub Tårnby Fælles Regnskab tet vedrører udgifter for hele klubområdet til fælles aktiviteter. 74

136 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn og unge samt børn med handicap ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn/den unge og dennes families forhold og ydes med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker fx ydelser i forhold til: Råd og vejledning til børn og familier Børnefaglige undersøgelser Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling og kontaktperson Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v. Døgnanbringelse af børn og unge i fx netværksfamilie, plejefamilie eller opholdssted. Handicapkompenserende ydelser Politiske visioner og mål Formålet med støtten er at understøtte, at der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge med særlige vanskeligheder, så at de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og udfoldelse som andre unge. Samt at de sikres et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes. Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, ved rettidigt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Barnet/den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne skal ske i samarbejde med familien og barnet/den unge. Det betyder, at borgerne skal være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger, som kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge. Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer. Arbejdet med børn, unge og deres familier vil ske ud fra en helhedstænkning og inkluderende praksis. I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner, der er i kontakt med barnet, den unge og 75

137 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge familien. En tidlig indsats over for sårbare børn og unge foregår således i et tværfagligt samarbejde Arbejdet med FN s verdensmål Tårnby Kommunes familieafdeling forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for henholdsvis Særligt udsatte børn og unge samt Børnehandicap er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1 og 2 kan blandt andet henføres til FN s verdensmål nr. 3, Sundhed og Trivsel. Arbejdet har stor fokus på at styrke den mentale sundhed og velvære og derved reducere andelen af for tidlig død, via forebyggelse og behandling jf. delmål 3.4 Servicemål nr. 3, vedrører blandt andet Sundhed og trivsel, verdensmål nr. 3, samt verdensmål nr.10, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At der sættes fokus på søskende i familier med et handicappet barn med det formål, at søskende får støtte og hjælp, så de ikke selv rammes af vanskeligheder og dårlig trivsel. At der sættes tidligt ind og iværksættes forebyggende indsatser over for søskende. At der registreres færre søskendesager i Familieafdelingens regi. Der laves opgørelse over aktive søskende i familieafdelingen som opgøres hvert halve år og forelægges Børne- og 2 At det forebyggende rådgivningsarbejde i højere grad løses i forebyggende regi og dermed ikke bliver en aktiv sag i Familieafdelingen og at der sker et fald i antallet af underretninger. At de forebyggende rådgivere arbejder mere intens i samarbejde med skoler, daginstitutioner og Rådgivning og forebyggelse om løsninger for barnet via netværk og forebyggende tiltag uden for Familieafdelingen. Skoleudvalget. Forvaltningen udarbejder opgørelse over antallet af underretninger og forelægger Børne- og Skoleudvalget i At alle børn der er i kontakt med Familieafdelingen skal have en ven. At der i alle børnefaglige undersøgelser skal være fokus på at barnet har en ven. At der ved opfølgninger i handleplaner fremgår, at barnet har fået en ven i 70 % af sagerne i

138 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle antal foranstaltninger og et foreløbigt forbrug 2019 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Indtægter fra den centrale refusionsordning I Fælles formål Opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier U U I U I U I

139 Specifikation kr. Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens 109 og 110) Sociale formål Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Regnskab oversl oversl oversl U I U U I U I Specielle bemærkninger Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176 a i serviceloven. Refusionen registreres på den autoriserede gruppering modsvarende funktionen, som driftsudgifterne registreres på. Refusionen vedrører indtægter i henholdsvis 6 særligt dyre enkeltsager under funktion Opholdssteder mv. for børn og unge som udgør kr., 2 særligt dyre enkeltsager under funktion Plejefamilier som udgør kr. samt 3 særligt dyre enkeltsager under funktion Døgninstitutioner for børn og unge som udgør kr Fælles formål Regnskab Her konteres driftsudgifterne til anbragte børn i andre kommuners institutioner. tet i 2020 er fastlagt ud fra driftsudgifterne i 2019 til 11 børn. 78

140 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Der er stor usikkerhed med hensyn til budgettets størrelse, idet afregningerne mellem kommunerne er meget uregelmæssig Opholdssteder mv. for børn og unge Regnskab På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, opholdssteder for børn og unge samt efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Endvidere dækker funktionen udgifter til stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år, advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år i forbindelse med behandlingen af sager om tvangsanbringelse mv. af børn og unge uden for hjemmet (Børn og Unge-udvalgsmøder), tvangsmæssige undersøgelser mv., indtægter og udgifter i forbindelse med mellemkommunale betalinger, forældrebetaling, og endelig refusion vedrørende henholdsvis flygtninge Behandling af stofmisbrugere under 18 år 101 Regnskab Her konteres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år jf. 101 i serviceloven. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager. tet i 2020 er fastlagt med baggrund i forventningen til udviklingen i Opholdssteder for børn og unge ( 66, stk. 1, nr. 5) Regnskab Her konteres udgifter til opholdsbetaling, behandlingsdel skole samt øvrige ekstraudgifter til børn og unges anbringelse uden for hjemmet i opholdssteder. tet i 2020 er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2019 til opholdsbetaling og behandlingsdel skole til 6 børn og unge anbragt uden for hjemmet i opholdssteder. Der er afsat kr. i 2020 til ekstraudgifter, som er fastlagt med baggrund i Regnskab 2018 og forventningen til udviklingen i forhøjelse på 1,6 mill. kr. skyldes primært 1 yderligere anbringelse i forhold til 2019, hvor Tårnby Kommune er handlekommune, og opkræver refusion for anden kommune. Indtægten fremgår under funktionsområde Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling ( 66, stk. 1, nr. 7) Regnskab

141 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Her konteres udgifter til opholdsbetaling samt øvrige ekstraudgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Det bemærkes, at udgifter til økonomisk støtte til ophold på kost- og efterskoler efter 52 a i serviceloven, registreres under funktionsområde Økonomisk støtte til forældremyndighedens indehaver, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Der er beregnet udgifter til 2 børn/unge anbragt på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, hvoraf ekstraudgifter udgør kr. tet i 2020 er forhøjet med baggrund i udgifter til 1 yderligere anbringelse i forhold til Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ( 66, stk. 1, nr. 4) Regnskab Her konteres udgifter til husleje, underhold samt øvrige ekstraudgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder. tet i 2020 er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2019 til 2 børn og unge anbragt i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder. I den ene af anbringelserne, er Tårnby Kommune handlekommune, og opkræver refusion for anden kommune. Indtægten fremgår under funktionsområde I forhold til 2019 ses et fald i antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder Advokatbistand ( 72) Regnskab Her registreres alle udgifter til advokatbistand i forbindelse med Børn og Ungeudvalgsmøder til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år i forbindelse med behandlingen af sager om tvangsanbringelse mv. af børn og unge uden for hjemmet, tvangsmæssige undersøgelser mv., jf. 72 i serviceloven. tet i 2020 er fastlagt med baggrund i Regnskab 2018 samt forventningen til udviklingen i Udgiften er afhængig af, hvor mange sager, der bliver behandlet i Børn og Ungeudvalget. 80

142 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Betaling til/fra kommuner Regnskab Her konteres udgifter i forbindelse med anbringelser, hvor Tårnby Kommune er betalingskommune, men hvor behandlingen af sagen foregår i anden kommune. Indtægterne vedrører anbringelser hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden kommune. Udgiftskontoen er fastlagt ud fra de forventede udgifter i 8 refusionssager i Antallet af sager er uændret i forhold til Indtægtskontoen er fastlagt ud fra de forventede indtægter i 3 refusionssager i I forhold til 2019 skyldes budgetforhøjelse en stigning i antal sager Betaling ( 159 og 160) Regnskab Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet på et anbringelsessted, jf. 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgnophold på et anbringelsessted samt for udslusningsophold på opholdssteder, jf. 160 i serviceloven. tet i 2020 er dannet med baggrund i den forventede udvikling i Refusion vedrørende advokatbistand ( 72, jf. 117, stk. 1. nr. 3) Regnskab Indtægten vedrører refusion af udgifterne under funktionsområde Advokatbistand. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Regnskab På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, herunder til unge fra 18 til 22 år, i form af stofmisbrugsbehandling, praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, aflastningsordninger, fast kontaktperson for barnet eller den unge, fast kontaktperson for hele familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, økonomisk støtte til forældremyndighedens indehaver, støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, børnehuse, forebyggende indsatser mv. og endelig refusion af udgifterne til flygtninge. 81

143 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Behandling af stofmisbrugere under Regnskab Her konteres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år jf. 101 i serviceloven. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager. tet i 2020 er fastlagt med baggrund i forventningen til udviklingen i Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( 52, stk. 3, nr. 2) Regnskab Her registreres udgifter til praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 2, i serviceloven. tet dækker udgifter til praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til 4 børn/unge i alt kr. tet er reduceret med baggrund i forventningen til udviklingen i Derudover er der afsat midler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og arbejdsskadesforsikring Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer ( 52, stk. 3, nr. 3) Regnskab Her registreres udgifter til familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, jf. 52, stk. 3, nr. 3, i serviceloven er dels beregnet ud fra de forventede udgifter i 2019 til familiebehandling af 6 børn i konkrete sager på i alt kr., og dels er der afsat kr. til køb af yderligere familiebehandling til ca. 6 børn med baggrund Regnskab 2018 samt forventningen til en stigning i antal sager Aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5) Regnskab Her registreres udgifter til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. 52, stk. 3, nr. 5 i serviceloven. Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i aflastningsordninger skal registreres på funktionsområde Udgifterne vedrører kost- og logi, transport, aktivitetsydelse samt øvrige ekstraudgifter til i alt 7 børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger (hvoraf 2 børn og unge er i 82

144 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge aflastningsordninger i netværksplejefamilier), hvortil der i 2020 er afsat kr. ud fra Regnskab 2018 samt forventningen til udviklingen i Derudover er der afsat midler til efteruddannelse samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). reduktionen skyldes et fald i antal anbringelser Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5) Regnskab Her registreres udgifter til vederlag til plejefamilier, jf. 52, stk. 3, nr. 5, i serviceloven. tet i 2020 er fastlagt ud fra 5 børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger til en lønudgift (vederlag) på i alt kr. reduktionen skyldes et fald i antal anbringelser Fast kontaktperson for barnet eller den unge ( 52, stk. 3, nr. 6, 76, stk. 2, og 76, stk. 3, nr. 2 og stk. 5, 6 og 54 a) Regnskab Her registreres udgifter til fast kontaktperson (i form af en fast kontaktperson/personlig rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, i serviceloven, samt for årige, jf. 76, stk. 2 og 76, stk. 3, nr. 2. Endvidere registreres udgifter til en støtteperson for anbragte børn efter 68 b, stk. 4. Desuden registreres her udgifter efter 76, stk. 5-6 og 54 a i serviceloven er dels beregnet ud fra de forventede udgifter i 2019 til fast kontaktperson til 3 børn/unge i konkrete sager på i alt kr., og dels er der afsat kr. til køb af yderligere fast kontaktperson til ca. 4 børn med baggrund i Regnskab 2018 samt forventningen til en stigning i antal sager Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver ( 52, stk. 3, nr. 8) Regnskab Her registreres udgifter til formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 8, i serviceloven. tet i 2020 er fastsat ud fra forventningen til udviklingen i Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte ( 52, stk. 3, nr. 9) Regnskab

145 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Her registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. 52, stk. 3, nr. 9, i serviceloven. Endvidere registreres udgifter vedrørende anden form for støtte til unge over 18 år, jf. 76 stk. 3, nr. 4, i serviceloven. tet i 2020 er fastlagt ud fra de forventede udgifter i 2019 til 5 børn og unge i dagbehandlingstilbud til en samlet udgift på i alt kr. Derudover er der afsat i alt kr. til udgifter til psykolog herunder børnepsykologiske-/forældreevneundersøgelser. reduktionen skyldes dels fald i antal sager dels ændret konteringspraksis Økonomisk støtte til forældremyndighedens indehaver, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte ( 52 a) Regnskab Her registreres udgifter til forældremyndighedens indehaver i henhold til 52 a, i serviceloven, fx udgifter i de samværssager som ikke kan tilknyttes Tårnby Kommunes Familiehus, hvor ydelsen skal købes ude i byen, økonomisk støtte til efterskoleophold samt økonomisk støtte for at undgå anbringelse eller hjemgivelse kan fremskyndes. tet i 2020 er fastlagt ud fra Regnskab 2018 og den forventede udvikling i Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet ( 54) Regnskab Her registreres udgifter til støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, jf. 54 i serviceloven. tet i 2020 er lagt ud fra udgifterne til 19 støttepersoner i konkrete sager i 2019, hvoraf 16 støttepersoner er private. forhøjelse skyldes en stigning i antallet af sager Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke herom ( 50 a, stk. 1) Regnskab Her registreres udgifter, såvel den objektivt finansierede som den takstfinansierede del, til børnehuse vedrørende undersøgelse af børn eller unges forhold ved overgreb eller mistanke herom, jf. 50 a, stk. 1, i serviceloven. Børnehuse finansieres primært gennem en objektiv finansieringsmodel (60 procent). Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17 årige 84

146 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge børn pr. 1. januar året før), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af børnehus (Børnehus Hovedstaden). Taksten vedrørende det faktiske forbrug er beregnet som en gennemsnitspris pr. påbegyndt forløb, og er den samme uanset omfanget af det enkelte sagsforløb. Der er budgetteret med en objektiv finansiering på kr. i Derudover er der i 2020 afsat kr. til 8 faktiske forløb i Børnehus Hovedstaden ud fra Regnskab 2018 og forventningen til udviklingen i Forebyggende indsatser mv. ( 11, stk. 3,4 og 6) Regnskab På denne gruppering registreres udgifter til forebyggende indsatser og økonomisk støtte i forbindelse med konsulentbistand, udgifter til prævention samt økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. tet i 2020 er fastlagt ud fra forventningen til udviklingen i Plejefamilier Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven. Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i plejefamilier mv. og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. 55, stk. 2, i serviceloven, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion Udgifter vedrørende foranstaltninger, der ikke er en integreret del af opholdet i plejefamilien, skal konteres under de relevante driftsgrupperinger, herunder fx på funktion om forebyggende foranstaltninger eller funktion om personlige hjælpemidler mv. Udgifter til lommepenge og arbejdsvederlag, samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter uden for folkeskoleloven, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2. I det omfang aflønninger af plejefamilier ikke registreres med art 1.0 Løn skal aflønning registreres med art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Udgifter til kurser forinden godkendelse af en plejefamilie og kurser til den løbende efteruddannelse af plejefamilier, samt udgifter til supervision, registreres på de relevante grupperinger på funktionen Plejefamilier, ekskl. vederlag ( 66, stk. 1, nr. 1) Regnskab

147 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier. Det drejer sig om kost og logi, tøj- og lommepenge, daginstitution, transport, barnepige, fritidsaktiviteter, supervision samt øvrige ekstraudgifter, hvortil der i 2020 er afsat kr. Der er til efteruddannelse til plejefamilier afsat kr. Endvidere er der afsat kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I de sager hvor børn er anbragt via plejehjemsforeninger betales herudover en månedlig administrationsudgift for tilsyn til plejehjemsforeningerne. Administrationsudgiften til plejehjemsforeningerne afholdes på Hovedkonto 06. tet i 2020 på i alt kr. er fastlagt ud fra de forventede udgifter til 38 plejefamilier i I en sag er Tårnby Kommune er handlekommune, og opkræver refusion for anden kommune. Indtægten fremgår under funktionsområde forhøjelsen skyldes dels en stigning i antal af børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier og dels ændret konteringspraksis Vederlag til plejefamilier ( 66, stk. 1 nr. 1) Regnskab Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse med børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier. tet i 2020 er fastlagt ud fra 35 børn og unge anbragt i egne plejefamilier (inkl. aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i plejefamilier) til en lønudgift på i alt kr. og 3 børn og unge anbragt i private plejefamilier til en lønudgift på i alt kr. forhøjelsen skyldes en stigning i antal af børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier. I en sag er Tårnby Kommune handlekommune, og opkræver refusion for anden kommune. Indtægten fremgår under funktionsområde Netværksplejefamilier ( 66, stk. 1 nr. 3) Regnskab Her registreres, jf. 66, stk. 1, nr. 3 i serviceloven, udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i netværksplejefamilier. Det drejer sig om udgifter til kost og logi, tøj- og lommepenge, institution, barnepige samt øvrige ekstraudgifter. Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier registreres under funktionsområde , jf. ministeriets gældende konteringsregler med virkning fra regnskabsår

148 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge 2020 er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2019 til 5 børn/unge i netværksplejefamilier. reduktionen skyldes en halvering i antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet i netværksplejefamilier Socialtilsyn, objektiv finansiering Regnskab Her registreres udgifter til socialtilsynets objektivt finansierede opgaver, herunder tilsyn med og godkendelse af generelt godkendte plejefamilier. Socialtilsynets udgifter til opgavevaretagelsen i forhold til plejefamilieområdet finansieres gennem opkrævning af objektiv finansiering på baggrund af en fordelingsnøgle der defineres som den enkelte kommunes andel af det samlede antal 0-17 årige i det pågældende socialtilsyns dækningsområde. Den objektive finansiering er budgetlagt med kr. i 2020 med baggrund i Regnskab 2018 og den forventede udvikling i Tabt arbejdsfortjeneste ( 66 a, stk. 2) Regnskab tet er dannet med baggrund i den forventede udvikling i Betaling ( 159 og 160) Regnskab Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i plejefamilier, jf. 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgnophold eller udslusningsophold i plejefamilier, jf. 160 i serviceloven. tet i 2020 er fastlagt ud fra forventningen til udviklingen i Døgninstitutioner for børn og unge Regnskab På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 66, stk. 1 nr. 6, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for årige, jf. 76, stk. 3, nr. 1, i serviceloven, udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for årige, jf. 76, stk. 3, nr. 3, i serviceloven. Ligeledes registreres udgifter til delvist lukkede institutioner, jf. 63 a i serviceloven. 87

149 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Døgninstitution for børn og unge med sociale problemer ( 66, stk. 1, nr. 6) Regnskab tet i 2020 er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2019 til 3 børn/unge på døgninstitution. tet er forhøjet primært på baggrund af 1 yderligere anbringelse i forhold til Betaling ( 159 og 160) Regnskab Indtægtskontoen i 2020 er budgetlagt med kr. og vedrører forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i døgninstitution, jf. 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgn- eller udslusningsophold i døgninstitution, jf. 160 i serviceloven. tet er fastlagt ud fra forventningen til udviklingen i Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge Regnskab På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. På funktionen registreres desuden udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. 174, stk. 5 i serviceloven og indtægter som omfatter betalinger for opholdet jf. 159 og 160 i serviceloven. Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (baseret ud fra kommunens antal af borgere mellem 14 og 17 år), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af sikrede pladser. Den del af finansieringen, som er baseret på kommunens faktiske forbrug, finansieres via en grundtakst pr. helårsplads (reguleres årligt med satsreguleringsprocenten). tet i 2020 er fastlagt under henvisning til tidligere års forbrug. Kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse, og blot skal betale i henhold til gældende lovgivning på området Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens 109 og 110) Regnskab

150 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge På funktionen registreres udgifter og indtægter til kvindekrisecentre, jf. 109 i serviceloven. Udgifterne vedrører opholdsbetaling for mor og barn samt psykologhjælp til børn, der har været med deres moder på kvindekrisecenter. Indtægten vedrører 50 pct. refusion af udgifterne (fratrukket indtægter vedrørende beboeres betaling, jf. 163, stk. 2, i serviceloven) til kvindekrisecentre. tet i 2020 er dannet med baggrund i Regnskab 2018 samt den forventede udvikling i

151 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn og unge samt børn med handicap ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn/den unge og dennes families forhold og ydes med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker f. eks. ydelser i forhold til: Råd og vejledning til børn og familier Børnefaglige undersøgelser Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling og kontaktperson Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v. Døgnanbringelse af børn og unge i fx netværksfamilie, plejefamilie eller opholdssted. Handicapkompenserende ydelser Politiske visioner og mål Formålet med støtten er at understøtte, at der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge med særlige vanskeligheder, så at de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og udfoldelse som andre unge. Samt at de sikres et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes. Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, ved rettidigt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Barnet/den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne skal ske i samarbejde med familien og barnet/den unge. Det betyder, at borgerne skal være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger, som kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge. Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer. Arbejdet med børn, unge og deres familier vil ske ud fra en helhedstænkning og inkluderende praksis. I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner, der er i kontakt med barnet, den unge og 90

152 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap familien. En tidlig indsats over for sårbare børn og unge foregår således i et tværfagligt samarbejde Arbejdet med FN s verdensmål Tårnby Kommunes familieafdeling forholder sig til FN's udviklingsdagsorden formuleret i FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De politiske visioner og mål for henholdsvis Særligt udsatte børn og unge samt Børnehandicap er udarbejdet således, at de kan henføres til dele af FN's 17 verdensmål. Servicemål nr. 1 og 2 kan blandt andet henføres til FN s verdensmål nr. 3, Sundhed og Trivsel. Arbejdet har stor fokus på at styrke den mentale sundhed og velvære og derved reducere andelen af for tidlig død, via forebyggelse og behandling jf. delmål 3.4 Servicemål nr. 3, vedrører blandt andet Sundhed og trivsel, verdensmål nr. 3, samt verdensmål nr.10, Mindre ulighed. Det er vigtigt at vi styrker og fremmer den sociale, økonomiske, og politiske inklusion af alle. Med udgangspunkt i Tårnby Kommunes børnepolitik, skal Tårnby Kommunes medarbejdere, i samarbejde med forældrene, støtte børnenes udvikling af færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At der sættes fokus på søskende i familier med et handicappet barn med det formål, at søskende får støtte og hjælp, så de ikke selv rammes af vanskeligheder og dårlig trivsel. At der sættes tidligt ind og iværksættes forebyggende indsatser over for søskende. At der registreres færre søskendesager i Familieafdelingens regi. Der laves opgørelse over aktive søskende i familieafdelingen som opgøres hvert halve år og forelægges Børne- og 2 At det forebyggende rådgivningsarbejde i højere grad løses i forebyggende regi og dermed ikke bliver en aktiv sag i Familieafdelingen og at der sker et fald i antallet af underretninger. At de forebyggende rådgivere arbejder mere intens i samarbejde med skoler, daginstitutioner og Rådgivning og forebyggelse om løsninger for barnet via netværk og forebyggende tiltag uden for Familieafdelingen. Skoleudvalget. Forvaltningen udarbejder opgørelse over antallet af underretninger og forelægger Børne- og Skoleudvalget i At alle børn der er i kontakt med Familieafdelingen skal have en ven. At der i alle børnefaglige undersøgelser skal være fokus på at barnet har en ven. At der ved opfølgninger i handleplaner fremgår, at barnet har fået en ven i 70 % af sagerne i

153 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau årligt. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle antal børn/ - og foranstaltninger og et foreløbigt forbrug 2019 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Indtægter I fra den centrale refusionsordning Fælles U formål Forebyggende U foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier U Døgninstitutioner for børn og unge U I

154 Specifikation kr. Særlige dagtilbud og særlige klubber ( 32 stk. 3 og 36) Kontaktper son- og ledsageord ninger (servicelov ens 97-99) Sociale formål Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Regnskab oversl oversl oversl U U U I Specielle bemærkninger Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab Indtægterne vedrører refusion af udgifter efter reglerne i den centrale refusionsordning i forbindelse med særligt dyre enkeltsager. Refusionsindtægterne har baggrund i dyre anbringelser samt udgifter til praktisk støtte i hjemmet til 14 børn. Indtægterne er forhøjet med 2 anbringelser Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Regnskab På funktionen registreres udgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Udgifterne vedrører foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, aflastningsordninger, fast kontaktperson, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning og behandling m.m., økonomisk støtte, ledsagerordning for unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtteperson. 93

155 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( 52, stk Regnskab Her registreres udgifter til praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 2, og 83 i medfør af 44 i serviceloven tet dækker udgifter til 8 børn, jf. 83 i medfør af 44 i serviceloven og vedrører udgifter til personlige samt praktiske hjælpere, pleje samt respiratoriske udgifter. tet er faldende, da 2 børn i løbet af 2020 opnår aldersgrænsen for børneområdet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unge Regnskab Her registreres udgifter til familiebehandling eller barnets eller den unges problemer, jf. 52, stk. 3, nr. 3 i serviceloven. Som udgangspunkt er der beregnet familiebehandlingsudgifter til 2 børn med baggrund i Regnskab 2018 samt den forventede udvikling i Aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5 og 84 i medfør a Regnskab Her registreres udgifter til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. 52, stk. 3, nr. 5, i serviceloven. Desuden registreres udgifter til aflastning, jf. 84, i medfør af 44, serviceloven Der er beregnet udgifter til aflastning af 18 børn i henhold til 84, i medfør af 44 serviceloven, hvilket er et fald på 6 børn Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som le Regnskab Her registreres udgifter til vederlag til plejefamilier jf. 52, stk. 3, nr. 5, samt aflastning med vederlag efter servicelovens 84 i medfør af servicelovens 44. Der er beregnet udgifter til vederlag i forbindelse med aflastning til 22 børn, hvilket er en stigning på 4 børn i forhold til Fast kontaktperson for barnet eller den unge ( 52, stk. 3, nr. 6) Regnskab

156 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Her registreres udgifter til fast kontaktperson (i form af en fast kontaktperson /personlig rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, i serviceloven. Der er budgetteret med udgifter til 3 børn Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte ( 52, stk. 3, nr. 9) Regnskab Her registreres udgifter til anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. 52, stk. 3, nr. 9, i lov om social service. Endvidere registreres også udgifter til vedligeholdelsestræning, jf. 86, stk. 2, i medfør af 44 i serviceloven. tet dækker blandt andet udgifter til Børneterapien (lange forløb) samt dagbehandlingstilbud. Der er afsat budget til 6 dagbehandlingsbørn, jf. 52, stk. 3, nr. 9, samt 33 børn til Børneterapien, fysio- og ergoterapi, vedligeholdelsestræning mv. jf. 86, stk. 2, i medfør af 44. tet er reduceret, hovedsageligt med baggrund i færre børn til de udgiftstunge behandlingssteder Økonomisk støtte til forældremyndighedens indehaver, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte ( 52 a) Regnskab Her registreres udgifter til forældremyndighedens indehaver til økonomiske tilskud i forbindelse med foranstaltninger i henhold til 52 a, fx efterskoleudgifter. Der er afsat budget til 1 barn Rådgivning, vejledning og behandling m.v ( 11, stk. 2, 7 og 8) Regnskab På denne gruppering registreres udgifter til gratis familieorienteret rådgivning, rådgivning til vordende forældre og herunder rådgivning som åbent, anonymt tilbud, samt gratis rådgivning, undersøgelse og behandling, samt familievejlederordning til familier med børn med nedsat funktionsevne og adfærdsvanskeligheder. tet dækker blandt andet udgifter til fysioterapi og ergoterapi til 17 børn i Børneterapien (korte forløb) Ledsagerordning for unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( 45) Regnskab

157 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsagelse til unge mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 45 i serviceloven. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3 i serviceloven Plejefamilier Regnskab Plejefamilier, ekskl. vederlag ( 66, stk. 1, nr. 1) Regnskab området dækker udgifter vedrørende børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier samt kommunale plejefamilier. Det drejer sig om tøj og lommepenge m.v. jf. 66, stk. 1, nr. 1, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i serviceloven. tet dækker udgifter til 1 barn i plejefamilie Vederlag til plejefamilier ( 66, stk. 1 nr. 1) Regnskab Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse med børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier efter 66, stk. 1, nr. 1, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i serviceloven. tet dækker vederlag til et barn i plejefamilie Døgninstitutioner for børn og unge Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 66, stk. 1, nr. 6, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i serviceloven. På funktionen registreres udgifter til børn og unge placeret på døgninstitutioner med eller uden behandlingskapacitet, skole- og behandlingshjem, dagbehandlingstilbud på døgninstitutioner samt handicappede børn og unge placeret i aflastning på døgninstitutioner. Der registreres tillige indtægter i forbindelse med egenbetaling. tet er beregnet ud fra udgifter til 8 børn, og der indgår en pulje på 2,0 mill. kr. til unge handicappede. Udgifterne til området er stigende med baggrund i en forventning om 1 ekstra anbringelse samt dyrere anbringelsessteder. 96

158 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Særlige dagtilbud og særlige klubber ( 32 stk. 3 og 36) Regnskab tet dækker udgifter vedrørende Servicelovens 32 og 36, der er dag- og klubtilbud til børn og unge med særlige behov for støtte og behandling mv. som ikke kan dækkes i almindelige dagtilbud eller i klub- og fritidstilbud for større børn og unge. Her konteres udgifter til specialbørnehaver samt specialfritidsordninger. tet er udregnet på grundlag af 15 børn, hvoraf 6 børn er 32. tet er reduceret, idet Brøndagerskolen er blevet en heldagsskole, og udgifterne til fritid derfor er overført til serviceområdet Specialundervisning og Rådgivning Sociale formål Regnskab Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser, herunder udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne servicelovens 41 samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktion Regnskab På kontiene bogføres blandt andet udgifter jf. Servicelovens 41, til dækning af merudgifter til ekstra vask, tøjslid, handicapcykel, PC, medicin- og transportudgifter mellem skole og fritidshjem Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne ( 42) Regnskab Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 42 serviceloven. tet er i 2020 dannet med baggrund i den forventede udvikling i Der ses en stor stigning i udgifterne til børn med særligt behov, relaterede til nye sager i forbindelse med multihandicappede, angst- funktionsnedsættelser samt skolerelaterede årsager Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering Regnskab

159 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, samt refusion af udgifterne under , Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. Indtægtsbudgettet er stigende svarende til stigningen i udgifterne vedrørende , Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. 98

160 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde er opdelt i 6 serviceområder. Udvalget har en nettobudgetramme på 132,6 mill. kr., der fordeler sig med udgifter på 151,6 mill. kr. og indtægter på 19,0 mill. kr. Rekreative områder Byparken, Kastrup Strandpark nord og syd, Øresundsparken, Trekanten og Skaftet beliggende ved Fælleden, Ugandaskoven, legepladser m.m. Fritidsfaciliteter Drift af idrætsanlæg, idræts-, svømme- skøjte- og curlinghaller samt driftstilskud til Den Selvejende Institution DSI Amager Tennis og Badmintonhal. Havne Ny Lystbådehavn og Gammel Lystbådehavn (området hviler økonomisk i sig selv) Folkebiblioteker Tårnby Hovedbibliotek, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet og Kulturhuset Kastrup Bio. Kultur Tårnby Naturskole, Blå Base, Friluftshuset m.m., Kastrupgårdsamlingen, Billedskolen, Skoletjenesten, Teatervirksomhed, Tårnby Musikskole, Koncertvirksomhed, Kunstudsmykninger, Nordisk Samarbejde og Andre kulturelle formål, samt tilskud til kulturelle aktiviteter m.m. Fritidsaktiviteter Træner-, medlems-, kursus- og lejrtilskud til kommunens frivillige foreninger, Lokaletilskud børn/unge, Lønsumstilskud til aftenskoleundervisning m.m., Initiativ- og Udviklingspulje, Kulturzonen/kulturhusdel, en årlig foreningsprisoverrækkelse, samt en årlig idrætsprisoverrækkelse. Foreningscentret på Amager Landevej 71, Sirgræsvej 134 og mødelokaler på Kastrupvej 326. Kommunen har ca aktive idrætsudøvere og ca andre medlemmer fra tilskudsberettigede foreninger. Herudover et ukendt antal medlemmer fra godkendte foreninger, som ikke modtager kommunalt tilskud og ikke låner kommunale faciliteter. Ca personer går hvert år til voksenundervisning hos AOF Amager og FOF København. 1

161 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets nettobudget på serviceområderne fremgår af figuren på næste side (tal i kr.): Folkebiblioteker % Kultur % Fritidsaktiviteter % Rekreative områder % Havne 0 0% Fritidsfaciliteter % kr. Regnskab 2018 Kultur- og Fritidsudvalg overslag 2021 overslag 2022 overslag U I Rekreative områder U I Fritidsfaciliteter U I Havne U I Folkebiblioteker U I Kultur U I

162 1.000 kr. Regnskab 2018 Fritidsaktiviteter Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder overslag 2021 overslag 2022 overslag U I Rekreative områder er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften af de forskellige parker og grønne områder varetages af Teknisk Forvaltnings gartnerpersonale, på baggrund af de vedtagne budgetter og dialog med Kulturog Fritidsafdelingen. Kommunen har mange forskellige rekreative områder omfattende bl.a. forskellige idrætsområder, mindre og større parker hvoraf Byparken, Strandparken og Trekanten/Skaftet ved Fælleden er de største og plejemæssigt højest prioriterede i Endvidere henhører de grønne områder omkring alle kommunens institutioner budgetmæssigt til serviceområdet. En stor del af Naturpark Amager, Kalvebod Fælled, der ejes af Naturstyrelsen, ligger i Tårnby Kommune. I 2018 blev området optaget som en del af den Danske Naturkanon med 15 lokaliteter ud over landet. Se: mst.dk/friluftsliv/danmarks-naturkanon/ Saltholm, der er en privatejet ø med stor naturkvaliteter, er ligeledes en del af Tårnby Kommune. Tårnby Kommune er et attraktivt sted at bo. De rekreative områder spiller en stor rolle i den sammenhæng. Politiske visioner og mål Borgerne skal glæde sig over at færdes på kommunens rekreative områder. Brugerne skal opleve, at parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove fremstår plejede, vedligeholdte, pæne, rene og skal indbyde til fysisk aktivitet og afslapning. Det overordnede mål er, at områderne har et ensartet plejeniveau tilpasset de forskellige områder. Byparken og den nordlige del af Strandparken er prioriteret højt, øvrige større parker og grønne områder næsthøjest, dernæst prioriteres naturområder (for eksempel Trekantsområdet og Ugandaskoven). Trekantsområdet vil dog have særligt fokus i form af genopretning af arealet. Områderne plejes i henhold til plejeplanen. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med FN s verdensmål nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund og nr. 15 Livet på land. Der arbejdes specifikt med følgende delmål 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige, 11.7 Giv alle adgang til grønne offentlige rum, 15.5 Beskyt biodiversitet og naturlige levesteder og 15.9 Tag hensyn til biodiversitet og økosystemer i national- og lokal planlægning. 3

163 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 De forskellige rekreative områder markedsføres løbende. Der udarbejdes 3 artikler til taarnby.dk og der etableres skiltning i mindst 1 park. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen i De områder hvor der arbejdes målrettet med biodiversitet synliggøres. 3 Strandparken skal fremstå mere varieret og oplevelsesrig. 4 Der etableres en legeplads med videre i tilknytning til Vestamager Svømmehal. 5 Der arbejdes med etablering af en ny pulje til løbende udvikling og ekstraordinær vedligeholdelse af rekreative områder på kr. - Projekter over kr. bevilges af Kultur- og Fritidsudvalget. Der udarbejdes minimum 3 artikler til taarnby.dk, der linkes til naturtjek.dk, der opsættes fysiske skilte med QR-kode. Der udarbejdes en plejeplan for Strandparken med vægt på biodiversitet. Projektet udarbejdes af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Kultur og Fritid. Der skal opnås en hurtigere sagsgang i forbindelse med vedligeholdelses- og udviklingsprojekter. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for Orientering i Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Ejendomsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægning af kommunens rekreative områder er tidligere års forbrug sammenholdt med forventede ændringer på området. 4

164 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Grønne U områder og naturpladser I Specielle bemærkninger Grønne områder og naturpladser Regnskab Bevillingsniveauet indeholder løn til gartnere samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter til parker, legepladser, strandområder, skove og andre grønne områder. Der er ca. 120 forskellige arbejdssteder, som lønudgifter til gartnere fordeles ud på. tet for 2020 indeholder arbejdstimer. Der er i de timer indarbejdet 200 overarbejdstimer til 50 % betaling og overarbejdstimer til 100 % betaling, hovedsagelig i forbindelse med vintertjenesten. Ved arbejdstimer pr. medarbejder pr. år medfører det en personalenormering som følger: Månedslønnede gartnere og andre faglærte 15,0 Månedslønnede specialarbejdere 25,4 Ferieafløsere (årsværk) 5,9 I alt 46,3 årsværk 5

165 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Fordeling af gartnervæsenets arbejdstimer: Driftsområde Arbejdstimer Ændringer Arbejdstimer Idræt, Uddannelse og Pleje til Grunde Fast ejendom (bibliotek Vestamager) Rådhus Idrætsanlæg, grønne områder og haller Skoler, Multicenter Plejehjem Vej, Park og Institutioner Rådighedsvagt Gartnervæsen Legepladser Parker Skov- og naturområder (Kulturzonen) Strandområder Vejtræ, rabat Institutioner, Materielgård, brandstation Kultur og Fritid Lystbådehavn Indendørsbepl., bibliotek, biograf, Bordinghus, Gården Ved Diget Skøjtehal og svømmehaller I alt Fællesudgifter Regnskab Der er afsat kr. til løn af gartnere under enheden Idræt, Uddannelse og Pleje. Kontoen går næsten i nul, da det udførte gartnerarbejde som noget nyt udkonteres til andre serviceområder, i 2019 og før var indtægten på

166 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Fællesudgifter Regnskab Der er afsat kr. til aflønning af gartnere under enheden Kultur og Fritid i I 2021 og frem er beløbet forhøjet med kr., da Vestamager Svømmehal skal plejes fra årets start. Kontoen går næsten i nul, da det udførte gartnerarbejde som noget nyt udkonteres til andre serviceområder, i 2019 og før var indtægten på Fællesudg. og -indt., omr. og naturpl. Regnskab På kontoen er afsat løn til kommunens gartnervæsen til enheden Vej, Park og Institutioner på kr. Det udførte gartnerarbejde konteres til andre serviceområder. Ud over løn til gartnere indeholder kontoen aflønning af elev, beklædning samt diverse administrationskonti. I 2019 og før blev indtægt fra gartnerarbejde på de øvrige områder konteret her. 7

167 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Formålet med idrætsområdet er, at tilbyde fysisk aktivitet af forskellig art til Tårnby Kommunes borgere. Fritidsfaciliteterne stilles endvidere til rådighed for kommunens skoler og institutioner. Fritidsfaciliteter er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften og vedligeholdelsen med videre foretages af Teknisk Forvaltning på baggrund af de vedtagne budgetter og i dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen. Brugerne inddrages løbende. Som udgangspunkt anvendes idrætsfaciliteterne i kommunen i dagtimerne ( ) primært af folkeskolerne, Ungdomsskolen, institutionerne, Heldagsinstitutionen, aftenskolerne, Tårnby Gymnasium og Ældresagens medlemmer. I eftermiddags- og aftentimerne ( ) anvendes de primært af de lokale idrætsforeninger og aftenskolerne, som efter godkendelse i Foreningsudvalget får tilladelse til at benytte faciliteterne. Der arbejdes med at øge muligheden for at borgere i al almindelighed mod betaling kan få adgang til forskellige idrætsfaciliteter som f.eks. badminton- og tennisbaner. Pilegårdsbadet, Kastrup Svømmehal og Kastrup Skøjtehal har offentlig åbningstid. Vestamager Svømmehal åbner til efteråret 2020 med en bred offentlig åbningstidsflade. Idrætsområdet i Tårnby Kommune er delt op i to områder: Driftsenhed IUP (Idræt, Uddannelse og Pleje) Driftsenhed KOF (Kultur og Fritid) IUP består af følgende idrætsanlæg: Amager- & Travbanehallen Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej Kastrup Gymnastikhal Tårnby Stadion Vestamager Idrætsanlæg (herunder Vestamagerhallen og Skelgårdshallen) KOF består af følgende idrætsanlæg: Kastrup Curlinghal Kastrup Skøjtehal Kastrup Svømmehal Kastrup Søbad Korsvejsbadet Pilegårdsbadet Vestamager Svømmehal 2020 Derudover er der den selvejende Institution DSI Amager Tennis- & Badmintonhal, som der ydes driftstilskud til. Vedligeholdelsesarbejder på Den Selvejende Institution varetages af idrætspersonalet, der er ansat der. 8

168 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Det daglige arbejde på de forskellige idrætsanlæg herunder også kunstgræs- og tennisbaner, boldbaner, græsarealer, beplantning og vandingsanlæg varetages af personale i Teknisk Forvaltning. I 2020 indvies en ny svømmehal på Vestamager. Der følges op på arbejdet med en ny skøjtehal i Politiske visioner og mål Det overordnede mål er at give kommunens borgere gode og trygge rammer til at dyrke deres respektive sportsgrene med mulighed for socialt samvær. Der skal være et varieret og kvalitetsmæssigt godt udbud af fritidsfaciliteter til gavn for foreningslivet og borgerne i kommunen. Idrætsanlæggenes udendørs arealer og indendørs faciliteter skal være funktionelle for idrætsudøvere og publikum. Under det overordnede mål er det endvidere målet at: Sikre at der med udgangspunkt i idrætsvane- og facilitetsundersøgelsen sker en stadig vedligeholdelse og udvikling af fritidsfaciliteterne med udgangspunkt i Tårnby Kommunes borgeres behov. Sikre optimal udnyttelse af faciliteterne for borgerne. Derfor arbejdes der i stigende omfang med borgerinddragelse på forskellige niveauer, f.eks. ved brugerundersøgelser. Der ydes et godt serviceniveau på idrætsanlæggene. Gode idrætsfaciliteter og gode foreninger giver mening, livsindhold og sundhedsfremme for borgerne. Der arbejdes blandt andet på at virkeliggøre målet i samarbejde med Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning og Tårnby Foreningsråd. Det prioriteres højt, at innovation er på dagsordenen, og at vi holder os ajour med nye tendenser og tiltag inden for idrætsverdenen. Drift og vedligeholdelse af bygninger, udendørs arealer og idrætsfaciliteter generelt er rationel, effektiv og lever op til gældende lov og myndighedskrav. Sikkerhedsniveauet prioriteres højt set ud fra både personalets og borgernes hensyn. Der er kontinuerligt opmærksomhed omkring energiforbruget, anlæggene fremtidssikres gennem energirenoveringer. Det nuværende service- og vedligeholdelsesniveau fastholdes. Der arbejdes på et tættere samarbejde mellem foreningsområdet generelt og skolerne i Tårnby Kommune jf. Folkeskolereformen. Kommunens eksisterende og kommende idrætsanlæg skal udvikles, så der skabes faciliteter, der kan anvendes af flest mulige borgere. Tårnby Kommunes 2020 sundhedsplan danner baggrund for brugen af nuværende og fremtidige idrætsanlæg, herunder hvilken form for mad der tilbydes brugerne, i forhold til at forebygge livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet og sund og varieret kost på cafeerne på idrætsanlæggene. Dette sker blandt andet via de nye forpagtningsaftaler. Den sidste vedr. Vestamager Idrætsanlæg og Vestamager Svømmehal ventes at være på plads senest efteråret

169 Arbejdet med FN s verdensmål Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Inden for serviceområdet arbejdes der med FN s verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel, nr. 7 Bæredygtig energi og nr. 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Der arbejdes specifikt med følgende delmål 3.4 Red flere fra at dø af ikkesmitsomme sygdomme, og styrk mental sundhed, 7.3 Fordobl energieffektiviteten, 16.6 Skab effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner og 16.7 Garantér at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ måde. Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Vestamager Svømmehal Indvies efteråret Kultur- og Fritidsudvalget. skal være klar til brug. 2 Idrætsvane- og idrætsfacilitetsundersøgelsen gøres til genstand for offentlig debat. 3 Fremtidens omklædningsrum skal udvikles. 4 Der ønskes en oversigt over de forskellige idrætsfaciliteter og deres klimapåvirkning. Der arrangeres et møde for alle foreninger og interesserede borgere, hvor Idrætsvane- og idræts-facilitetsundersøgelsen drøftes. Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for et koncept et sted på idrætsområdet. Oversigten udarbejdes og kombineres med en Green Key-ordning (system hvor faciliteternes energiforbrug minimeres). Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægning af kommunens fritidsfaciliteter er tidligere års forbrug sammenholdt med forventede ændringer på området. 10

170 Bevillingsoplysninger Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Stadion og U idrætsanlæg I Andre fritidsfaciliteter U Specielle bemærkninger Stadion og idrætsanlæg Regnskab tet på funktionen dækker udgifter til drift, herunder vedligeholdelse og lønudgifter på kommunens stadion, idrætsanlæg og svømmehaller. Der er en række lønkonti for servicepersonale og rengøringspersonale, der er forhøjet i 2020 og frem. Dette skyldes ikke en højere normering, men at lønbudgettet er reguleret i forhold til det faktiske forbrug Vestamager Svømmehal Regnskab Vestamager Svømmehal forventes at åbne for offentligheden i efteråret Der er i 2020 afsat 4,7 mill. kr. til drift og vedligeholdelse af ny svømmehal på Vestamager samt -0,3 til billetindtægter. I 2021 og frem er der afsat 8,8 mill. kr. til drift og vedligeholdelse samt -1,5 mill. kr. til billetindtægter. 11

171 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Havne Kastrup Lystbådehavn består af Gl. Lystbådehavn i syd fra 1952 med plads til 144 både og Ny Lystbådehavn fra 1978/1984 med plads til 776 både. Kastrup Lystbådehavn er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften af havnen, vedligeholdelse, havnekontor m.v. varetages af Teknisk Forvaltning på baggrund af de vedtagne budgetter og i dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen samt SAMKAS (Sammenslutningen af Motorbåds- og sejlklubber i Kastrup Lystbådehavne). Havneanlæggene i kommunen har til formål at servicere de bådejere, der har plads i havnen, og havnens småbådsklubber. Dette indebærer forsyning af vand, el og kloakfaciliteter. Havnen indeholder ud over bådpladser: Vinteropbevaringspladser på land. Havnekontor, hjertestartere i både ny og gammel lystbådehavn. En restaurant og bistro (henhører under Økonomiudvalget). Mindre privatejet spisested Havnehytten i Gl. Lystbådehavn (henhører under Økonomiudvalget). Klubfaciliteter til sejl-, motorbåds-, kajak- og roklubber samt søspejdere. Grillpladser. Masteskure og grejskure. Petanquebane. 2½ tons selvbetjeningskran (båd- og mastekran). Benzin- og dieselanlæg med kontokortanlæg og seddellæser. Toiletter, bad- og vaskemulighed. En moderne kran- og stativløsning i forbindelse med optagning og søsætning af både. Slæbested for manuel isætning og optagning af både. Privat lejer med salg af bådudstyr, sejlerudstyr m.m. Helårsbadefaciliteter i Ny Lystbådehavns sydlige del. Tårnby Naturskoles formidlingshus Blå Base i Ny Lystbådehavn ved grejskurene. Havneanlæggenes udendørsarealer fremstår som åbne parklignende områder og binder således på en åben, inviterende måde Kastrup Lystbådehavn sammen med Kastrup og kommunen i det hele taget. Området anvendes til luftning af hunde i snor, solbadning og lignende. Herudover er der en legeplads, der anvendes af familier, dagplejemødre m.v. Naturformidlingshuset Blå Base findes i den nye havn. Huset drives af Tårnby Naturskole med aktiviteter for folkeskolerne, børneinstitutionerne, søsportsklubber og spejdere med flere. Driftsudgifterne afholdes af Tårnby Naturskole. Der er åbent i sommerhalvåret med bemanding for offentligheden i weekender og skoleferier med vandnaturaktiviteter for familier, børn og andre interesserede. Kommunalbestyrelsen besluttede i 1978, at havnen driftsmæssigt skal hvile i sig selv. I forbindelse med budgetlægningen for 1985 og efterfølgende år blev det vedtaget, at overskud på havnens drift afsættes til større reparationer/anlæg. Beløbet overføres til 12

172 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Hovedkonto 09, mellemregning med lystbådehavnen, og der vil kun kunne disponeres over denne konto med politisk godkendelse. Fra 2017 er der indført et administrationsbidrag pr. bådejer til overordnet administration, planlægning, markedsføring og udvikling af havnen. I kraft af metroen, Den Blå Planet, Kastrupgårdsamlingens opgradering og ikke mindst Kastrup Strandpark og Amager Strandpark er der i dag betydeligt flere mennesker på havneområdet end nogensinde før. Kastrup Strandpark, der hører under serviceområdet Rekreative områder, er et væsentligt aktiv for bådejerne i havnen, for kommunens borgere generelt og også i et turistmæssigt perspektiv. Politiske visioner og mål Havneområdets brugs- og servicetilbud bl.a. borde/bænkepladser, grillpladser, skraldespande, beplantninger m.v. skal kunne servicere brugerne i takt med det øgede pres specielt i sommerperioderne. Det er målet, at disse tilbud i sammenhæng med Kastrup Strandpark og Øresundsparken, fremstår som gode rammer for havnenes og områdets brugere. Havnens øvrige faciliteter som vinteropbevaringspladser, masteskure, mastekran, benzin- og dieselanlæg, slæbesteder, toiletter, bade- og vaskerum, broer m.m. skal fremtræde vedligeholdte og brugbare for havnens forskellige brugergrupper. Kastrup Lystbådehavn er i sammenhæng med Kastrup Strandpark og de store grønne arealer, Kastrup Forstrand, vigtige rekreative områder for kommunens borgere, gæster og turister. Området skal udvikles i en helhed. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med FN s verdensmål nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund og nr. 14 Livet i havet og nr. 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Der arbejdes specifikt med følgende delmål 11.2 Skab bedre og billige transportsystemer, 11.7 Giv alle adgang til grønne offentlige rum, 11.A Styrk sammenhængen mellem land og by med bedre planlægning, 14.5 Beskyt kyst- og havområder, 16.6 Skab effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner og 16.7 Garantér at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ måde. Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. 13

173 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Der skal udarbejdes en helhedsplan for havneområdets udvikling. Der udarbejdes en overordnet plan med henblik på senere detaljering. Der skal være brugerinddragelse i processen. Sag til Kultur- og Fritidsudvalget. 2 Den nye kran- og stativløsning skal evalueres - herunder behovet for vinteropbevaringspladser. 3 Det er en målsætning at etablere Auto camping på vinterplads nr Havnen skal opfylde kriterierne for Blå flag i 2020 indenfor: Vandkvalitet Miljø Sikkerhed Faciliteter Information og formidling. 5 Der afholdes 1-3 dialogmøder med SAMKAS (Sammenslutningen af klubber i Kastrup Lystbådehavn). 6 Der skal etableres et overblik over større kommende vedligeholdelsesarbejder. Der udarbejdes et notat. Under forudsætning af planmyndighedernes godkendelse og lokal politisk godkendelse i 2020 kan pladsen indvies i 2020/2021. Havnen tildeles Blå Flag i Der skal være en god kommunikation mellem SAMKAS og Havnekontoret/Tårnby Kommune. Referater fra møderne publiceres på havnens hjemmeside. Der udarbejdes en overordnet vedligeholdelsesplan der revideres minimum hvert 5. år. Notatet fremsendes til orientering for SAMKAS og Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Ejendomsudvalget. Ansøgning 1. december januar Kort beretning til Kulturog Fritidsafdelingen. Referaterne fra møderne fremsendes som meddelelser til Kultur- og Fritidsudvalget. Planen fremsendes til orientering for SAMKAS og Kultur- og Fritidsudvalget. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen af Kastrup Lystbådehavn er tidligere års forbrug sammenholdt med ændrede foranstaltninger på området og forventede tiltag. 14

174 Bevillingsoplysninger Kultur- og Fritidsudvalget Havne Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Lystbådehavne U m.v. I Specielle bemærkninger Lystbådehavne m.v. Regnskab Driftsbudgettet dækker bl.a. udgifter til fagpersonale (lønninger) til en havnemester, tre havneassistenter og en kontorassistent samt vedligeholdelse, gartnerarbejde og renholdelse. Det er besluttet, at overskud på havnens drift overføres til en henlæggelseskonto til større vedligeholdelsesarbejder og anlægsarbejder, der godkendes i Økonomiudvalget. Beløbet, der overføres til henlæggelseskontoen, er reduceret i 2020 til kr. Der er i 2020 oprettet ny konto til afdrag på køb af ny kran. Udgiften er på kr. om året og afholdes i 10 år. Taksten for leje af bådplads (pr. benyttet areal) er steget med 6,25 kr. (inkl. moms) fra 231,25 kr. til 237,50 kr. i

175 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Tårnby Hovedbibliotek. Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio. Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltningen, er placeret på Tårnby Hovedbibliotek og varetager servicering af Kultur- og Fritidsudvalget samt en række underudvalg, administration af de eksterne kulturinstitutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritidsog idrætsområdet generelt. I bibliotekets team Digital Udvikling og Drift varetages webmasterfunktionen for kommunens hjemmeside, koordineringsfunktionen for kommunens hjemmeside, it-opgaver for biblioteket samt it-opgaver og materialeindkøb for kommunens folkeskoler. Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen: 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier". Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder således: Levende rum vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne. Fra efteråret 2016 er der arbejdet med udgangspunkt i strategien sammen med borgerne som blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter, av-materialer og musik, ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne demokratiske mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende. Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere. Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for: Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud. At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og Nørklecafé. Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer. At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter. At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale services. At få vejledning i jobsøgning. 16

176 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Læring og udvikling gennem kreative workshops og relevante tilbud i forbindelse med disse. Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune, der ikke selv kan komme på biblioteket. At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film. At låne musik og noder. At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning. At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler. Spille spil, høre musik og se film. Information fra kommune og stat. Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk. At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Netbibliotekerne og diverse databaser. Download af netlydbøger og e-bøger. Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger. Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede. At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde. På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter. At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested. Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet. At møde bibliotekets tilbud på sociale medier. Tårnby Kommunebiblioteker samarbejder med alle relevante institutioner og virksomheder i kommunen og i lokalmiljøet. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates, Tårnby Ungdomsskole, Tårnby Gymnasium, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. I 2020 arbejdes der videre med at skabe biblioteksaktiviteter relateret til Folkeskolereformen i samspil med skolerne og forvaltningen samt med det overordnede mål i forvaltningen alle børn i Tårnby Kommune skal have en god ven. Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker. Stads- og Lokalarkivet består af Lokalarkivet og Kommune-arkivet. Lokalarkivets materialer formidles aktivt gennem bl.a. hjemmesiden, tidsskriftet GLEMMER DU, lokalhistoriske vandreture og erindringscaféer, hvor borgerne kan dele deres erindringer fra lokalområdet. Tårnby-rummet på Hovedbiblioteket bruges aktivt til borgerinvolvering og samskabelse. Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker. Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt. Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og Tirsdagsbio. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kultur- 17

177 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker huset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio: Krokodillebio med børnehaven i biografen. I Pyjamasbio læses der historie og vises en lille film for børn fra 3 år og deres forældre eller bedsteforældre. Pyjamasbio er et meget populært arrangement. Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen, skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden. Bibliotekerne skal være på forkant med brugerinddragelse og samskabelse. Tårnby Kommunebiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen. Tårnby Kommunebiblioteker skal som et velfungerende biblioteksvæsen bidrage til udviklingen af Tårnby Kommune som et attraktivt sted at bo og leve for såvel eksisterende borgere, som potentielle tilflyttere. I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende, med blik for den enkelte borgers muligheder for, at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden gennem bl.a. frivilligt arbejde i netværkstedet og i Stads- og lokalarkivet. Dette sker for at kvalificere borgerne og biblioteket både i og uden for biblioteksrummet, men også for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og nye formidlingsaktiviteter. Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud, der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige kulturelle aktiviteter således, at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i alle aldre. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med følgende verdensmål: 1. Mål 9 Industri, innovation og infrastruktur 2. Mål 13 Klimaindsats 3. Mål 17 Partnerskaber for handling 4. Mål 4 Kvalitetsuddannelse 5. Mål 3 Sundhed og trivsel 6. Mål 17 Partnerskaber for handling 7, 8 og 9. Mål 4 Kvalitetsuddannelse 10. Mål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. 18

178 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Målsætninger og resultatkrav 2020 Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Tårnby Kommunebiblioteker. 1 Opdatering af låne- og afleveringsfaciliteter. Såvel låne- og afleveringsautomater, som de tilhørende kasser til reserverede materialer udskiftes. Årlig Beretning og statistik. 2 Bæredygtigt bibliotek. Antallet af udleverede plastikposer halveres i forhold til 2018 og miljøvenlige stofposer udleveres til alle nye lånere. Årlig Beretning og statistik. 3 Frivillige afholder kreative workshops. 4 Early literacy. Laboratorium, hvor børn fra 0-6 år bliver inspireret og får lyst til at læse. 5 Alle børn i Tårnby har/skal have en (god) ven. To kreative workshops udvikles og afholdes i samarbejde med frivillige. Samarbejde med daginstitution og/eller forældre. Børnebiblioteket er vært ved to arrangementer der giver mulighed for at skabe relationer og udvikle venskaber. Årlig Beretning og statistik Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Digital Udvikling og Drift 6 Kommunens hjemmeside skal tilpasses 17 stk. 4. udvalgets anbefaling om at være den primære informationskanal til borgerne. Anbefalingerne kan læses i rapporten der findes på kommunens hjemmeside. Af rapportens 10 anbefalinger er det en relancering af kommunens hjemmeside, som skal indeholde de rapporten nævnte værktøjer, som f.eks. elektronisk borgerpanel, FAQ, idéboks, Min Tårnby-Profil og podcast, jf. pkt. 7.3 i rapporten. Tilbagemelding til Kommunalbestyrelsen. 19

179 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Målsætninger og resultatkrav 2020 Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Kulturhuset Kastrup Bio. 7 Tilbud til kommunens daginstitutioner (børn 3-6 år): Krokodillebio - med børnehaven i biografen. 2 sæsoner pr. år. Hver sæson minimum 2 biografture pr. aldersgruppe (3-4 år og 5-6 år). Materiale for sæsonerne udsendes på mail til institutionerne senest 1 måned før sæsonstart. Kulturhuset Kastrup Bio udsender evalueringsmail til institutionerne efter hver sæson. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen samt Danske Børnefilmklubber. 8 Børnefilmklub under Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber. 9 Pyjamasbio: Højtlæsning og en lille film for børn 3 5 år og deres voksne. Etablering og drift af børnefilmklub i samarbejde med biblioteket. Samarbejde med biblioteket. 2 sæsoner pr. år, med minimum 2 Pyjamasbioer pr. sæson. Intern evaluering. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen. Intern evaluering. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen. Stads- og Lokalarkivet. 10 Stads- og Lokalarkivet skal tilrettelægge, at udstillingen på Kastrupgård skal flyttes til Gården Ved Diget. Udstillingen skal tilpasses de nye udstillingslokaler. Nummerering og registrering af udstillingens genstandene i arkivets registreringssystem. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det forventede aktivitetsniveau på området. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Årlig Beretning og statistik. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

180 Specifikation kr. Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkebiblioteker U I Biografer U I Andre kulturelle opgaver U I Sekretariat og forvaltninger U Specielle bemærkninger Folkebiblioteker Regnskab Den største post på budgettet vedrørende folkebiblioteker er løn. Samlet set er der lønudgifter på området på 23,1 mill. kr. Tårnby Kommunebiblioteker revurderer ved stillingsledighed personalenormeringen med henblik på den optimale sammensætning af kompetencer, således at der sker en løbende at tilpasning af virksomheden for at sikre den optimale udviklingen på området. Ud over lønudgifter indeholder kontoområdet også udgifter til bl.a. bøger, medier og kulturarrangementer samt alle områdets IT-udgifter herunder det nye KMD Booking indkøbt i tet vedr. bygningsdrift i 2020 er uændret. Indtægten vedrører bøder, gebyrer, salg af print m.v. I 2020 omlægges betalingen for Danmarks Nationalbibliografi da staten træder ud af det fælles selskab Dansk BiblioteksCenter der bliver 100% kommunalt. Der arbejdes 21

181 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker med forskellige modeller for udbetaling af statens tilskud til kommunerne f.eks. via bloktilskud, det kan betyde at biblioteket skal betale for Nationalbibliografien, det skønnes at være en udgift på ca kr. der ikke er budgetteret i Biografer Regnskab Udgiften til filmleje er 1,5 mill. kr. Udgiften følger billetsalget og udgør gennemsnitligt ca. 50 % heraf. Indtægterne vedrører hovedsagligt billetsalg og udgør sammen med cafésalg, reklameindtægter og indtægter fra udlejning ca. 3,9 mill. kr. Udgifter og indtægter er fastsat efter forventet forbrug og salg jf. kommunens takstblad. Lønbudgettet for biografdelen i Kulturhuset Kastrup Bio udgør samlet 1,7 mill. kr Andre kulturelle opgaver Regnskab Stads- og Lokalarkiv Regnskab Kontoen dækker udgifter til Tårnby kommunes Stads- og Lokalarkiv Kulturhus Kastrup Bio - Kulturhus Købs Moms Regnskab Kulturhus Kastrup Bio - Kultur- skatmoms Regnskab Lønbudgettet for kulturhusdelen i Kulturhuset Kastrup Bio udgør samlet 1,8 mill. kr. 22

182 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Sekretariat og forvaltninger Regnskab Kontoen dækker lønudgifter til administrativt personale på Hovedbiblioteket. 23

183 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Området indeholder kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen. Museet er primært en grafiksamling, men huser også mange arbejder af den kendte maler Th. Philipsen. På museet er der endvidere Skoletjeneste, Billedskole og Stads- og Lokalarkivets permanente udstilling. Museet drives efter reglerne i Museumsloven og får et årligt statstilskud til driften. Museet har en uafhængig venneforening, som arrangerer forskellige kulturelle aktiviteter. Kommunen yder driftstilskud til Amagerteatrets forestillinger i Kulturhuset Kastrup Bio og til en årlig familieforestilling i Kastrup Bio. Herudover yder kommunen tilskud til, at skoleelever én gang årligt oplever en levende teaterforestilling på skolen. Tårnby Musikskole er et fritidstilbud til kommunens børn og unge fra 0 25 år, som skal medvirke til at øge interessen for sang og musik. Den overordnede målsætning for Tårnby Musikskole er at give børn og unge i Tårnby et varieret musiktilbud med såvel individuelle som fælles musikalske oplevelser. Den individuelle læring bruges til at få viden om og færdigheder i at spille på et bestemt instrument. Tårnby Musikskole sammensætter forskellige samspilsgrupper, hvor målet er at kunne give kvalitetsmæssige musikalske oplevelser for gruppen og for andre. Tårnby Naturskole supplerer folkeskolernes undervisning og dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med henblik på at fremme elevers og børns forståelse af samspillet i naturen, og mellem natur og samfund, gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og pædagogisk vejledning. Naturformidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole er et supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager blot med havet, havmiljøet m.m. som tema. Blå Base anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere, offentligheden m.m. Mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har der i mange år eksisteret en samarbejdsaftale, om årligt indkøb af kunst til folkeskolerne. Denne aftale giver også mulighed for, at folkeskolerne hvert år på skift gennemfører en adoptionsordning, hvor skolen aftaler et pædagogisk forløb med en kunstner, som udarbejder et større kunstværk til skolen. Sidstnævnte ordning finansieres alene af Kultur- og Fritidsudvalget. Området består yderligere af: Tilskud til koncertvirksomhed på eksterne kulturelle institutioner m.m. Andre kulturelle formål. Tilskud til nordisk samarbejde. Tilskud til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager i samarbejde med Naturstyrelsen i Hovedstaden, Skovhjælperne og i fremtiden Dragør Kommune og Københavns Kommune. Tilskud til kulturelle institutioner efter ansøgning. 24

184 Politiske visioner og mål Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Generelt er det kommunens overordnede mål, at de mange forskellige kulturelle tilbud skal være tilgængelige for alle kommunens borgere. Tilbuddene skal være af høj kvalitet, aktuelle og give mulighed for fordybelse. Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet inden for alle kunstgenrer, suppleret med illustrerede kataloger, som mere uddybende fortæller om kunstnerne og værkerne. Museets omfattende grafiksamling suppleres årligt med nyindkøb. Museets Skoletjeneste og Billedskolen skal fortsat være et supplement til folkeskoleelevernes undervisning på tværs af faggrænser. Billedskolen er et fritidstilbud til kommunens børn fra klasse. Tårnby Musikskole skal have et tæt, udvidet og fleksibelt samarbejde med kommunens folkeskoler og daginstitutioner i forbindelse med den nye Folkeskolereform. Tårnby Naturskole har, med primært udgangspunkt i Naturcenter Amager, en alsidig naturformidlingsaktivitet i forhold til børn helt fra 0-års-alderen. Om sommeren suppleres virksomheden fra formidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn. Tårnby Naturskole arbejder tæt sammen med skolerne, de øvrige kulturinstitutioner og Børne- og Kulturforvaltningen om den nye Folkeskolereform. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med følgende verdensmål: 1. Mål 17 Partnerskaber for handling 2 og 3. Mål 4 Kvalitetsuddannelse 4 og 5. Mål 16 Fred retfærdighed og stærke institutioner 6 og 7. Mål 4 Kvalitetsuddannelse 8. Mål 17 Partnerskaber for handling Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Kastrupgårdsamlingen. 1 Tilgodese behovet for formidling målrettet til børn, der besøger museet i privatregi i den ordinære åbningstid. Udforme opgaveark til mindst en af museets særudstillinger i Kastrupgårdsamlingens bestyrelse. 2 Få bedre udnyttelse af billedskolens undervisnings-, værkstedslokaler på 1. sal i hovedbygningen. Gennemgribende oprydning og ny indretning, så vidt muligt også ny møblering af undervisningslokaler og depoter. Kastrupgårdsamlingens bestyrelse. 25

185 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 Optimere museets synlighed fra vejsiden ud mod Kastrupvej. Udarbejde forslag til udskiftning af nuværende renoveringsmodne skilt med museumsbannere på græsset ud mod Kastrupvej. Kastrupgårdsamlingens bestyrelse. 4 At det daglige-, samt udviklingsarbejdet på museet kan spejles i en overordnet, strategisk ramme blandt andet med fokus på at øge besøgstallet. Tårnby Naturskole. 5 Samarbejdet på Naturcenter Amager. 6 Naturskolearbejdet for de 0-6-årige. Tårnby Musikskole. 7 At der i løbet af 2020 laves en indstilling om at nedlægge musikskolens bestyrelse og etablere et Kulturzoneråd som virker for hele Kulturzonen. 8 At styrke samarbejdet med folkeskolen. 9 At arbejde på at nedbringe ventelisten til Tårnby Musikskole. Kastrupgårdsamlingens bestyrelse udarbejder en vision for museet. Tårnby Naturskole bidrager aktivt i den nye arbejdsgruppe på Naturcenter Amager til at skabe sammenhæng og dynamik, f.eks. i kraft af fælles arrangementer. De nye rammer i form af Naturskolen for de yngste implementeres bredt i dagtilbudsområdet, inkl. hos forældre. At arbejdet i det nye kulturzoneråd kan gå i gang i 2020/21. At der formuleres en model for samarbejdet mellem musikskole og folkeskole. At der udarbejdes et forslag til en model for hvordan det kan realiseres. Kultur- og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen. Naturskolens bestyrelse. Naturskolens bestyrelse. Tårnby Musikskoles bestyrelse. Kultur- og Fritidsudvalget. Tårnby Musikskoles bestyrelse. Tårnby Musikskoles bestyrelse. 26

186 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det forventede aktivitetsniveau på området. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Teatre U I Resultat Fællesudgifter U for kommunens samlede skolevæsen I Museer U I Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver U I U I

187 Specielle bemærkninger Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Regnskab Tårnby Naturskoles budget er beregnet efter at understøtte det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde i dagtilbud og skoler (0-18 år), herunder at afholde møder, kurser m.m. for pædagoger og læringspersonale i skolerne. Besøgstallet er børn og elever om året. Naturskolens personale er derudover periodisk involveret i tværgående initiativer i kommunen. f.eks. Stjerner i Natten kultur i Tårnby, sommerferieaktiviteter, forskellige sundhedsinitiativer og udviklingen Naturpark Amager. Naturskolen har 2 naturvejledere samt en leder ansat på fuld tid. Naturskolens budget rummer, ud over drift af Naturskolen inklusive ny naturskole for de yngste fra 2020, midler til drift af Blå Base i Kastrup Lystbådehav, hvor der er ansat studentermedhjælpere til at varetage naturformidlingsaktiviteter også i ferier, weekender og på helligdage. Tårnby Kommunes andel til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager er ligeledes placeret på Tårnby Naturskoles budget Museer Regnskab Museets budget er beregnet efter 3-4 årlige udstillinger inden for genrerne maleri, akvarel, grafik, skulptur, tegning, installation m.m. Besøgstallet på museet er svingende og afhænger meget af udstillingerne. I 2018 besøgte gæster museet. Udgifterne til udstillingerne udgør for 2020 ca kr., samt ca kr. til kataloger m.v. Lønbudgettet for Kastrupgårdsamlingen udgør ca. 3,4 mill. kr. og personalet fordeler sig således: 1 museumsleder på 37 timer (fuld tid) 1 museumsinspektør på 37 timer (fuld tid) 1 administrativ medarbejder på 32 timer (deltid) 1 medhjælper/varmemester på 37 timer (fuld tid) 1 teknisk servicemedarbejder på 30 timer (deltid) 10 vagter til cafébetjening, rundering på museet, skrankebetjening, m.m. ca timer årligt. Rengøringspersonale (teret til kr. i 2020) 28

188 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Faldet i udgifterne fra skyldes at huslejen for Kastrupgårdsamlingen, leje af grunde og bygninger, bortfalder fra Kastrupgårdsamlingens budget i Teatre Regnskab Indtægten på kr. er statens refusion på 50 % af kommunens børneteaterudgifter Musikarrangementer Regnskab Hovedposten på Musikskolens budget er løn til fagpersonale og udgør 6,3 mill. kr. Musikskolen modtager statsrefusion fra Slots- og Kulturstyrelsen svarende til 13,05% af de forventede tilskudsberettigede lønudgifter i 2019, ca kr. Derudover modtages deltagerbetaling på ca kr. Tårnby Musikskole har 22 lærere ansat, fordelt på ca. 11,4 fuldtidsstillinger og underviser hver uge ca. 600 aktivitetselever. Derudover har Tårnby Musikskole kontakt med mange børn via undervisning i kommunes daginstitutioner og folkeskoler. Tårnby Musikskole samarbejder med kommunes folkeskoler og har undervisningsforløb i alle 0. klasser og stiller akkompagnatør til rådighed i skolekor. Der er god søgning til Tårnby Musikskole, med pt. ca. 150 elever på venteliste. Musikskolen har et højt fagligt niveau og en meget fin bredde i undervisningstilbuddene med soloundervisning i 20 forskellige instrumenter, holdundervisning, sammenspil, bands, kor og orkestre. Med mange både interne koncerter og arrangementer samt samarbejder med kommunens øvrige kulturinstitutioner, skoler og institutioner har Tårnby Musikskole et højt aktivitetsniveau og er synlig med musik. Hvert andet år afholdes et stort show i Kulturhus Kastrup Bio Andre kulturelle opgaver Regnskab Der blev i 2016 oprettet en særlig pulje til imødegåelse af større, ikke planlagte udgifter blandt andet vedr. inventar og vedligehold. Puljen er i 2020 på kr. Kontoområdet Andre kulturelle opgaver dækker også øvrige kulturelle og fritidsmæssige tiltag i kommunen herunder Stjerner i natten, og udgifter til Plyssen, samt tilskud til Museum Amager, Tårnbykoret, Amager musikfestival og andre koncerter. Desuden afholdes udgifter til en månedlig arrangementsoversigt på midtersiderne i Tårnby Bladet. 29

189 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Området indeholder tilskud til kommunens frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i henhold til Folkeoplysningsloven og den lokalt godkendte tilskudsordning, se Tilskuddene i henhold til Folkeoplysningsloven, hvor alle kommuner skal yde tilskud til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år gives til ca. 68 foreninger; idrætsforeninger og andre foreninger. Der udbetales i alt 5,4 mill. kr. I 2018 havde de 64 foreninger som modtog tilskud fra Tårnby Kommune aktive idrætsudøvere under 25 år og aktive medlemmer over 25 år. De foreninger som ikke råder over kommunale lokaler til deres virksomhed, kan i henhold til Folkeoplysningslovens lokaletilskudsbestemmelser få tilskud til drift og vedligeholdelse af egne eller lejede private lokaler, som benyttes til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tilskuddene udgør i henhold til Folkeoplysningsloven 65 % af de godkendte udgifter, men Tårnby Kommune har en tilskudsprocent på 70 %. Det er primært søsportsklubber, spejdere og rideklubber som modtager lokaletilskud, der i alt udgør ca. 1,6 mill. kr. årligt. I 2020 implementeres en ny tilskudsordning med udgangspunkt i foreningernes medlemstal under 25 år. Puljen til fordeling vil fremadrettet være på ca kr. I 2020 opereres med en overgangsordning, hvor de foreninger der taber penge i forhold til den tidligere tilskudsordning (træner, kursus- og lejrtilskud, ekstraordinært vil modtage i alt kr. fordelt i forhold til hvor meget man taber. Læs mere om tilskudsordning på taarnby.dk. Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) finder sted på kommunens folkeskoler, i kommunale mødelokaler m.m. primært i aftentimerne. Rigtig mange voksne personer går årligt til voksenundervisning i Tårnby Kommune med AOF Amager og FOF Amager som udbydere. Der ydes ca. 5,0 mill. kr. til undervisningstilskud, tilskud til nedbringelse af kursusprisen for efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsledige m.m. samt betaling til og fra andre kommuner. Initiativpuljen på ca kr. årligt kan søges af alle folkeoplysende foreninger som er hjemmehørende i Tårnby Kommune - til nye og tværgående aktiviteter. Der er ligeledes en Udviklingspulje på ca kr., som kan søges af foreninger, enkeltpersoner og grupper til nyudvikling af folkeoplysningsområdet. Området indeholder yderligere: Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne på Kastrupvej 326. Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne i Foreningscentret Postkassen, Amager Landevej 71. Drift og vedligeholdelse af foreningshuset på Sirgræsvej 134. Drift af kulturinstitutionen Kulturzonen, hvor der er mulighed for såvel indendørs som udendørs aktiviteter for kommunens børn, unge og voksne. 30

190 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Driftstilskud til Fælleskontoret for Tårnby Forenings Råd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning, som er paraplyorganisationer for alle kommunens foreninger. Tilskud til foreningsprisoverrækkelser inden for idrætten og andre foreninger. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede mål, at give borgerne mulighed for aktiv udfoldelse i kommunens mange idrætsforeninger og andre foreninger, samt at aftenskolerne tilbyder mange alsidige undervisningstilbud af høj kvalitet med kvalificerede lærerkræfter. De direkte kommunale tilskud til aktiviteterne skal sikre en foreningsvirksomhed af kvalitet, at det er veluddannede og engagerede ledere/instruktører, som medvirker til gennemførelse og udvikling af aktiviteterne, og til udbygning af det aktive, sociale liv i foreningerne. Kulturzonens fritidsdel skal være et rummeligt tilbud, som favner alle aldersgrupper og skal udvikles til et lokalt kulturhus med aktiviteter inden for musik, dans, drama, idræt, it, foredrag, udstillinger, m.m. i samarbejde med biblioteket, ungdomsskolen, foreningslivet m.fl. Der er ligeledes en kontaktflade til SSP, skolerne og daginstitutionerne. Aktiviteterne skal imødekomme og afspejle borgernes interesser. Aktivitetstilbuddene skal udvides og ramme en bred brugergruppe. Kommunen vil inden for de vedtagne budgetrammer sørge for at idrætsfaciliteter og mødelokaler m.m. til den folkeoplysende virksomhed er godt vedligeholdte og velegnede til de mange forskelligartede aktiviteter. Arbejdet med FN s verdensmål Inden for serviceområdet arbejdes der med følgende verdensmål: 1. Mål 16 Fred retfærdighed og stærke institutioner og mål 17 Partnerskaber for handling 2. Mål 16 Fred retfærdighed og stærke institutioner 3. Mål 17 Partnerskaber for handling 4. Mål 17 Partnerskaber for handling 5. Mål 11 Bæredygtighed byer og lokalsamfund og mål 17 Partnerskaber for handling 6. Mål 6 Rent vand og sanitet Arbejdet med FN s verdensmål afspejles i nedenstående målsætninger. 31

191 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Målsætninger og resultatkrav 2020 Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Kulturzonen. 1 Skabe en stærk fortælling om Kulturzonen og udbrede kendskabet til Kulturzonen. ved målrettet arbejde med synlighed og PR særligt i forhold til de sociale medier. Udvikle Kulturzonens platforme på de sociale medier til også at omfatte Instagram, og at Kulturzonen via Facebook når ud til flere brugere. Kultur- og Fritidsudvalget. 2 Der udarbejdes en vision for Kulturzonen Tårnby Musikskole og Kulturhus. 3 Der skal arbejdes med borgerinddragelse. og inddragelse af frivillige i forhold til udviklingen af Kulturzonen / kulturhusdelen. Foreninger/kultur 4 Fælleskontoret for KTIS (Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning) og TFR (Tårnby Foreningsråd) støtter i samarbejde med Kultur- og Fritidsafdelingen op om foreningernes aktiviteter. 5 Tårnby Kommunes, Tårnby Foreningsråds og Kastrup Tårnby Idrætssammenslutnings priser uddeles i henhold til politisk beslutning i Til drøftelse i bestyrelse på Kulturzonen og Kulturog Fritidsudvalget. Der arrangeres et eller flere borgermøder / workshops med overskriften Hvad vil du bruge Kulturzonen til? som munder ud i at borgerne er medskabere og involveres i mindst to arrangementer. Kultur- og Fritidsafdelingen indkalder til 2 årlige møder hvor arbejdet koordineres. Kultur- og Fritidsafdelingen afvikler arrangementerne i samarbejde med TFR/KTIS og Kommunalbestyrelsens Sekretariat. Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur og Fritid. 6 Den nye kultur/musikpris, godkendt i 2019, uddeles. Kultur- og Fritidsafdelingen i samarbejde med Kommunalbestyrelsens Sekretariat. Kultur og Fritid. 32

192 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det forventede aktivitetsniveau på området. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeoplysende voksenundervisning U Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven I U U U I Specielle bemærkninger Folkeoplysende voksenundervisning Regnskab

193 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Tilskud til aftenskoler udgør ca. 3,5 mill. kr. og omfatter tilskud til almen undervisning, handicapundervisning, instrumentalundervisning, studiekredse og foredragsrækker. Tilskud til lærer- og lederløn ydes med maks. 1/3 til almen undervisning, studiekredse og foredragsrækker. Til undervisning af handicappede ydes maks. 7/9 og til instrumentalundervisning maks. 5/7 af lærer- og lederløn. Tilskud til herboende pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige i forbindelse med undervisning her i kommunen, ydes med 45 % af indskrivningsgebyr og deltagerbetaling. Der er i budget 2019 afsat ca. 1,5 mill. kr. til formålet Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Regnskab Tilskud til foreninger fordeles i 2020 efter den nye tilskudsordning, hvor der ydes et fast tilskud i forhold til medlemmer under 25 år uansat bopælskommune. I 2020 er der i en særlig overgangsordning afsat kr. til de klubber, der mister penge i forbindelse med den nye tilskudsordning. Initiativ- og udviklingspuljen er i alt på kr Lokaletilskud Regnskab Udbetales efter lokaletilskudsreglerne i lov om støtte til folkeoplysning til foreningernes/klubbernes egne eller lejede private lokaler Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Regnskab Kulturzonens Kulturhus budget udgør ca. 4,6 mill. kr., hvoraf ca. 2,5 mill. kr. udgør løn til fagpersonale. Kulturhuset er et kreativt og aktivt skabende sted med kulturtilbud og oplevelser for alle kommunens borgere. Kulturzonen, som rummer både Tårnby Musikskole og Kulturhus, har fælles administration med en kulturzoneleder, en souschef, 2 administrative medarbejdere, samt 2 kulturmedarbejdere på fuld tid samt 1 kulturmedarbejder ansat på 10 timer ugentligt. 34

194 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Kulturzonen ønsker at inddrage brugere i udviklingen. Der er således oprettet et ungeråd og der arbejdes på at oprette et brugerråd. Kulturhuset har mange velbesøgte arrangementer, og afholder traditionsrige arrangementer som fastelavn, Sankt Hans, Halloween, ferieaktiviteter, cafekoncerter samt tværgående aktiviteter kulturhus og musikskole imellem. Foreningscenter Kastrup/Tårnby har et budget på 0.6 mill. Kr. Drift og vedligeholdelse af foreningshuset på Sirgræsvej 134 er med kr. overført til Økonomiudvalgets område fra

195 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalgets område omfatter udgifter til sundhedspleje, tandpleje, sundhedsudgifter, misbrugsbehandling for voksne, genoptræning, hjælpemidler, handicapområdet for voksne herunder specialundervisning, ældreomsorg og forebyggelse. Sundheds- og Omsorgsudvalget har serviceområderne: Voksenhandicap Serviceområdet indeholder opgaver vedrørende voksne handicappede eller voksne med særlige sociale problemer. Foranstaltningerne på området skal give borgerne mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Kommunen tilbyder rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, tilbud om en række almene serviceydelser, der kan have et forebyggende sigte. Derudover tilgodeses behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Under serviceområdet hører ligeledes behandling af borgeres alkoholog stofmisbrug. Plejehjem, daghjem m.v. Serviceområdet indeholder opgaver vedrørende plejehjem og daghjem. Derudover indgår udgifter til køb og salg af pladser i andre kommuner, udgifter til færdigbehandlede somatiske patienter samt udgifter vedrørende SOSU-elever (Social- og Sundhedsuddannelses-elever). Hjemmehjælp og primærsygepleje Serviceområdet indeholder udgifter til hjemmehjælp og sygepleje. Hjemmehjælpen i Tårnby Kommune kan bestå af hverdagsrehabilitering, personlig pleje, praktisk hjælp, tøjvaskeordning og madservice. Hjemmehjælp kan ydes til borgere, der midlertidigt eller varigt har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller som har særlige sociale problemer. Sygepleje ydes til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Sociale formål og omsorgsarbejde Serviceområdet indeholder aktiviteter, der har til formål at tilbyde ældre borgere fysiske rammer for oplevelser og udfoldelser og støtte den ældre borgers mulighed for at skabe og vedligeholde et socialt netværk. Omsorgsaktiviteter drejer sig om åbne tilbud til raske ældre, hvortil det eneste krav er, at man er folkepensionist og selvhjulpen. Derudover indeholder serviceområdet midler til frivilligt socialt arbejde, som er et supplement til den kommunale indsats. Frivilligt socialt arbejde favner meget bredt fra børn og unge, selvhjælpsgrupper, handicappede og ældre. Hjælpemidler Hjælpemidler bevilges til borgere for at kompensere for varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Der bevilges kropsbårne hjælpemidler, syns- og kommunikationshjælpemidler, handicapbiler, genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder. Derudover bevilges individuelle handicapkørsler samt midler til boligændringer. Sundhedsordninger og genoptræning Serviceområdet indeholder udgifter vedrørende sundhedstiltag, sundhedspleje, tandpleje, almen forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og misbrugsbehandling. Desuden afholdes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Under serviceområdet hører ligeledes hjælp til begravelse og udgifter til hospiceophold. 1

196 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning 2020 For budgettet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder gør sig gældende, at lønningerne er fremskrevet med 3,23 %, mens priserne ikke er fremskrevet. I budgettet er der indarbejdet den politisk vedtagne indsats, ændret lovgivning, opdaterede antalsforudsætninger o. lign. pr. 1. maj Dette medfører nettodriftsudgifter på 815,2 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Udgiftsudviklingen kan særligt tilskrives voksenhandicapområdet, der de seneste år har været under efterspørgselspres på både aktivitet og pris. Udviklingen forventes at fortsætte i 2020 og årene fremover Fordeling af 2020 fremgår af figuren og tabellen nedenfor (1.000 kr.): Sociale formål og omsorgsarbejde kr. 1% Hjemmehjælp og primærsygepleje kr. 17% Hjælpemidler kr. 3% Sundhedsordninger og genoptræning kr. 30% Plejehjem, daghjem m.v kr. 26% Voksenhandicap kr. 23% kr. Regnskab 2018 Sundheds- og Omsorgsudvalg Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje overslag 2021 overslag 2022 overslag U I U I U I U I

197 1.000 kr. Regnskab 2018 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning overslag 2021 overslag 2022 overslag U I Hjælpemidler U I Sociale formål og omsorgsarbejde Sundhedsordninger og genoptræning U I Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er: Forventet aktivitet (brugere, besøg, timer) Ændret lovgivning/aftaler Den forventede takst/pris Tidligere års forbrug Forventet udvikling i demografien Der er i 2020 afsat en pulje til styrkelse af ældreområdet i forlængelse af kommunens demenshandlingsplan. Der er afsat i alt 5,0 mill. kr., som på nuværende tidspunkt er indeholdt på serviceområdet Hjemmehjælp og Primærsygepleje. I perioden har staten udmøntet den såkaldte Værdighedspulje til kommunerne som en øremærket pulje. Tårnbys andel på ca. 7,9 mill. kr. forventes overført til bloktilskuddet, og er derfor indarbejdet i 2020, for at sikre en fastholdelse af indsatsen. På ældreområdet tegner kommunens befolkningsprognose et relativt neutralt billede fra Som det ses af figuren nedenfor er udviklingen på ældreområdet særligt stigende i overslagsårene Udvikling i antal borgere over 65 år Antal årige Antal 80+ årige

198 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning Den demografiske udvikling påvirker økonomien gennem to modsatrettede effekter: En antalseffekt, som trækker i retning af at øge udgifterne på grund af flere ældre, som skal plejes. En alderseffekt, som trækker i retning af, at mindske udgifterne, fordi en gennemsnitlig 65-årig, 77-årig eller 85-årig har et bedre helbred i fremtiden sammenlignet med i dag. Imidlertid vidner alle undersøgelser om, at antalseffekten dominerer, og udgiftspresset på ældreområdet vil i fremtiden alt andet lige stige. Ældre- og sundhedsområdet udfordres aktuelt mere kraftigt end af den demografiske udvikling af konsekvenserne af det nære sundhedsvæsen og den opgaveglidning fra den regionale til kommunale sektor, der sker i kølvandet på denne udvikling. På voksenhandicapområdet har længere levetid for udviklingshæmmede og flere borgere med psykiatriske diagnoser betydning for efterspørgslen. Den generelle samfundsudvikling går i retning af flere diagnosticerede borgere og flere komplekse sager. Udvidelsen af målgrupperne udfordrer på denne måde området, som har været under økonomisk pres de seneste år, og fortsat ventes at være det i

199 Formål og indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Formålet er, at voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, eller særlige sociale problemer, skal have mulighed for at klare sig selv i det daglige samt at lette tilværelsen og forbedre livskvaliteten. Dette gennem bl.a. tilbud om rådgivning og støtte, der kan have et forebyggende sigte og kompensere for behov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Handicap- og psykiatriområdet omfatter forskellige omsorgs-, forebyggelses- og udviklingsforanstaltninger. Hjemmevejledning kan f.eks. tilbydes for at udvikle færdigheder, mens borgerstyret personlig assistance sikrer fleksibilitet i eget liv, og ledsagelse kan kompensere for manglende førlighed. Grundlæggende skal foranstaltninger på handicap- og psykiatriområdet kompensere for følgerne af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Foranstaltningerne omfatter primært botilbud, beskyttet beskæftigelsesaktiviteter, samværstilbud og ledsagerordninger. Foranstaltninger: I dette afsnit uddybes foranstaltningerne på handicap- og psykiatriområdet. Først beskrives Tårnby Kommunes egne tilbud og herefter øvrige foranstaltninger til voksne. Tårnby Kommunes tilbud på handicap- og psykiatriområdet: Tilbud til borgere med nedsat psykisk funktionsevne: Handicaphjælperkorpset, ledsagerkorpset og kontaktperson for døvblinde Korpset leverer ledsagelse til borgere, der er bevilget ledsagelse samt kontaktperson for døvblinde. Derudover varetager korpset opgaver overfor handicappede med omfattende behov for pleje, ledsagelse og omsorg efter Lov om social service 85. Korpset ledes af Den kommunale hjemmepleje. Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj - Midlertidig botilbud Til borgere med behov for socialpædagogisk støtte igennem personaledækning i dagog aftentimerne. Bofællesskaberne er beliggende på to matrikler. Falhøj består af 6 særskilte boliger med tilknyttet fællesbolig. Jershøj består af 5 boliger med fællesstue og køkken. Til bofællesskaberne er tilknyttet et behandlingsteam, som tilbyder psykologiske og ergoterapeutiske ydelser. Støtteenheden Borgere med handicap som bor i egen bolig kan tilbydes socialpædagogisk bistand. Korpset er en del af personalenormeringen i Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Korpset ledes af lederen af Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj samt Bofællesskabet Wiedergården. Støtteenheden tilbyder midlertidig intensiv socialpædagogisk bistand og almindelige vejledningsforløb til borgere i eget hjem. Gruppeforløb Til borgere med udviklingshæmning, autisme og ADHD tilbydes gruppeforløb i tæt samarbejde med lokale foreninger i nærmiljøet. Forløbene arbejder med selvindsigt gennem aktivitet og samvær. Grupperne holder til i Aktivitetscentrets lokaler. 5

200 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Tilbud til borgere med sindslidelse eller alkohol og stofmisbrug: Støttekorpset Til borgere i egen bolig gives der socialpædagogisk støtte eller støtte- og kontaktpersonsordning. Støtten gives til sindslidende og personer med alkohol- eller stofmisbrug. Korpset ledes af lederen af Det Socialpsykiatriske Team. Botilbuddet Televænget Televænget 32 er i 2017 genåbnet i tidssvarende fysiske rammer med en samlet kapacitet på i alt 29 pladser. Tilbuddet har døgnbemanding og kan varetage praktisk og personlig hjælp samt sygepleje. Den styrkede indsats gør det muligt, at borgere med mere komplekse problemstillinger kan bo på Televænget. Akutboliger Til borgere med sindslidelser eller særlige sociale problemer er der etableret 5 akutboliger, som blandt andet tilbydes til unge frem for forsorgshjem eller til borgere som kortvarigt har behov for ophold efter indlæggelse på psykiatrisk hospital. Kortvarigt ophold er 3-6 måneder i en akutbolig. Aktivitetscentret Tårnby Borgere med sindslidelse og psykiske udfordringer kan visiteres til Aktivitetscentret, som er et tilbud om aktiviteter for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder. Korpset ledes af lederen af Socialpsykiatrisk Team. Der tilbydes DAT-forløb, motionstilbud og samvær i Aktivitetscentret. Forpligtende samarbejde med Dragør Kommune: Wiedergården - bofællesskab Tårnby Kommune har i det forpligtende samarbejde aftalt at drive Bofællesskabet Wiedergården for Dragør Kommune. Tilbuddet er rettet mod borgere mellem 30 og 60 år med behov for støtte i dagligdagen igennem personaledækning i dag- og aftentimerne. Wiedergården har 5 boliger med fællesarealer. Øvrige foranstaltninger til voksne: Hjemmevejledning Til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer ydes der støtte til hjælp, omsorg samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. BPA Borgerstyret personlig assistance Til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og som nødvendiggør, at der ydes en ganske særlig støtte, ydes der tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Kontaktperson til døvblinde Til personer som er døvblinde skal der i fornødent omfang tilbydes hjælp i form af en særlig kontaktperson. Dækning af merudgifter som følge af funktionsnedsættelse Til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ydes der dækning til nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse som kontant ydelse. 6

201 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Ledsagerordning Til personer mellem 18 og 67 år og med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ydes der op til 15 timers ledsagelse pr. måned. Midlertidigt botilbud Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp skal tilbydes ophold i midlertidig boform. Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer og omfattende behov for pleje eller behandling skal tilbydes ophold i midlertidig boform. Længerevarende botilbud Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i det daglige, skal tilbydes ophold i længerevarende boform. Beskyttet beskæftigelse Personer under pensionsalderen med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som ikke kan opnå beskæftigelse efter anden lovgivning, skal tilbydes beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og med behov for opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkår skal tilbydes aktivitets- og samværstilbud. Forsorgshjem Personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Specialrådgivning Der ydes rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning omfatter også opsøgende arbejde. Specialundervisning for voksne Der ydes specialundervisning til borgere, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Alkoholbehandling Borgeren kan vælge at modtage offentlig ambulant behandling. Der henvises til Novavis ambulatorie, såfremt borgeren ønsker at påbegynde alkoholbehandling. Har borgeren behov for døgnbehandling, vil visitation dertil foretages i et samarbejde med Novavi eller den behandlingsinstans, som varetager den ambulante behandling. Formålet med alkoholbehandlingen er at sikre en indsats, der er rettet mod den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af misbrug. Der sigtes endvidere mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet herunder personlig udvikling, aktivering og social integration. Behandlingen er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Behandlingsindsatsen tilrettelægges efter princippet om mindst indgribende foranstaltning. 7

202 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Stofmisbrugsbehandling Stofmisbrugsbehandlingen for borgere fra Tårnby Kommune varetages af KABS(misbrugscenter) i Glostrup Kommune. Stofmisbrugsbehandlingen omfatter også stofmisbrugsbehandling til unge, gravide samt psykisk syge. KABS varetager både den lægelige og den sociale behandling. Behandling af stofmisbrugere omfatter ambulant behandling, dagbehandling samt døgnbehandling. Opstart af stofmisbrugsbehandling forudsætter visitation. Formålet med stofmisbrugsbehandling er at sikre en indsats, der er rettet mod den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af misbrug. Behandlingen sigter mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet herunder personlig udvikling, aktivering og socialintegration og den er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Ligesom alkoholbehandlingen er stofmisbrugsbehandlingen tilrettelagt efter princippet om mindst indgribende foranstaltning. Politiske visioner og mål Visionen Personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap skal tilbydes handicapkompenserende omsorg og støtte med udgangspunkt i ligeværdighed, forståelse og respekt, således at borgerne kan opleve et sammenhængende og meningsfyldt liv. Voksne Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at der til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med særlige sociale problemer ydes en særlig indsats der tager sigte på: at forebygge, at problemerne for den enkelte ikke forværres at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne samt udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud at videreudvikle nuværende botilbud og indtænke handicap- og psykiatriboliger ved planlægning af alle nye botiltag. Målene tager udgangspunkt i, at der i hver enkelt konkret situation skal ske en vurdering af, hvornår et handicap er kompenseret. Forvaltningens indsats tilrettelægges efter det såkaldte LEON-princip Laveste Effektive Omkostnings Niveau. Det betyder, at indsatsen altid skal foregå på det laveste men dog tilstrækkelige specialiseringsniveau. Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FNs verdensmål 1 Afskaf fattigdom, delmål 1.4. om sikring af basale serviceydelser for de udsatte inden Med hjemløsestrategien indføres et såkaldt housing first princip, hvilket indebærer, at en permanent bolig er en basal ret for udsatte borgere. 8

203 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Borgere på midlertidige botilbud skal opleve vedvarende progression i deres udvikling. Der foretages hyppigere opfølgninger på midlertidige botilbud for at fastholde fokus på formålet med indsatsen. Opfølgning min. 2 3 gange pr. år i udvalgte sager. Opfølgning indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 2 Bedre ressourcestyring for forvaltningen og sagsindsigt for borgerne. 3 Øget borgerinddragelse på handicapområdet via inklusion i foreningslivet. Handicapplanen skal understøtte samarbejdet med de lokale foreninger. Via nyt fagsystem understøttes ledelsesinformation til styring samt sagsindsigt i egen sag for borgere. Kommunen samarbejder aktivt med min. 5 foreninger på handicapområdet. Opfølgning indgår som del af regnskabsaflæggelsen. Opfølgning indgår som del af regnskabsaflæggelsen. teringsmetode og forudsætninger Området budgetteres med udgangspunkt i den senest kendte cpr-opgørelse over borgere i foranstaltninger tillagt konkrete vurderinger af til- og afgang. Nedenfor ses pris- og antalsforudsætninger for voksenhandicapområdet. For egne pladser er antallet på 85 og 104 baseret på aktuelt aktivitetsniveau, mens 107 er fastlagt på baggrund af antallet af boliger i kommunens tilbud. tet på købspladser er lagt på baggrund af de realiserede takster fra 2018 fremskrevet til 2020-niveau, og på enkelte områder korrigeret med forventning om en mærkbar ændring i særtakster, omvisiteringer eller lignende. Foranstaltningstype Køb af tilbud Personlig støtte og pasning Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud til længerevarende ophold Botilbudslignende tilbud Botilbud til midlertidigt ophold Antal helårspersoner Gns. pris

204 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Foranstaltningstype Køb af tilbud Antal helårspersoner Gns. pris Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Foranstaltningstype Egne tilbud Antal helårspersoner Gns. pris Personlig støtte og pasning Botilbud til midlertidigt ophold , Egne bofællesskaber Aktivitets- og samværstilbud Note: 85 og 104 kan ikke sammenlignes prismæssigt på køb og egne pladser, da der er markant forskel på type og omfang af foranstaltning. Der er et stigende efterspørgselspres på området fra borgere og samarbejdspartnere i takt med udbredelsen af nye diagnoser for borgere med personlighedsforstyrrelser, som ADHD, borderline, depression, angst mv. Der er desuden et betydeligt spænd i prisen inden for de forskellige foranstaltninger. Derfor er området sårbart overfor ekstraordinære enkeltsager, og det er nødvendigt, at dette styringsmæssigt håndteres i de løbende disponeringer. I tabellen nedenfor ses udgifter til voksne med særlige behov i sammenlignelige kommuner. Grundet kontoplansændringer i Økonomi- og Indenrigsministeriet er opgørelsen ændret pr og sammenligning tilbage i tid ikke mulig. Nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov pr årig Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune

205 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Specialpædagogisk bistand til voksne U Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. (se U I U Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (servicelovens 10 I U Botilbud for personer med særlige sociale problemer (service U

206 Specifikation kr. Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund Behandling af stofmisbrugere (servicelovens 101 og 101 a Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Regnskab oversl oversl oversl I U I U Botilbud til længerevarende ophold (servicelovens 108) Botilbudslignende tilbud (omfattet af 4, stk. 1 nr. 3, i lo Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (servicelovens 97-99) U I U U I U I

207 Specifikation kr. Særlige pladser på psykiatrisk afdeling (sundhedslovens 238 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Regnskab oversl oversl oversl U Beskyttet beskæftigelse (servicelovens 103) Aktivitetsog samværstilbud (servicelovens 104) Sociale formål U I U I U I Specielle bemærkninger Specialpædagogisk bistand til voksne Regnskab Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør, jf. lov om specialundervisning for voksne. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand Andre sundhedsudgifter Regnskab På funktionen afholdes udgifter til kommunal medfinansiering af psykiatriske indlæggelser. 13

208 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176 i lov om social service Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. Regnskab Her konteres udgifter til borgerstyret personlig assistance (BPA), 96 i Serviceloven samt personlig og praktisk hjælp efter 85 i Serviceloven. Der er budgetteret med 14 helårspersoner, som modtager hjælp efter 96 til en netto gennemsnitspris på kr. Indtægten vedrører refusion fra Region Hovedstaden i særlige tilfælde om respiratorordning. Derudover budgetlægges med 7 helårspersoner på særligt omfattende ordninger efter 85 til en gennemsnitspris på kr. På funktionen afholdes desuden kr. til kommunens eget udgående personale, der varetager hjemmevejledning og støtte til udvikling af færdigheder for i alt 99 helårsmodtagere Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Regnskab Her konteres udgifter til specialrådgivning efter 12 i Serviceloven herunder Blindeinstituttet Refsnæs Botilbud for personer med særlige sociale problemer Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens 109 og 110. Der er her tale om meget individuelle og varierende perioder. Indtægten vedrører 50 % statsrefusion af opholdsbetaling samt borgerens egenbetaling, der fra 1. januar 2016 opkræves af kommunen. Der budgetteres med 17 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. 14

209 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Regnskab På funktionen afholdes udgifterne til behandling af alkoholmisbrug. Udgiftsniveauet er svarende til senest kendte regnskabsår, mens indtægten vedrører et statsligt finansieret projekt for døgnbehandling, som ophører med udgangen af Behandling af stofmisbrugere Regnskab Udgifterne til behandling af stofmisbrug er fastlagt efter senest kendte regnskabsår Botilbud til længerevarende ophold Regnskab På denne funktion registreres udgifter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens 108. Der er budgetteret med 39 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Udgiftsudvikling på funktionen skal ses i sammenhæng med de nedenstående funktioner og , da det er relativt sammenlignelige målgrupper, der adskilles efter hvilken paragraf i Serviceloven et botilbud visiteres efter. Indtægten vedrører egenbetaling fra borgere, der ikke har egen lejekontrakt som opkræves af kommunen Botilbudslignende tilbud Regnskab På denne funktion registreres udgifter til støtte for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens 85. Støtten gives i et sådant omfang, at tilbuddet kan sidestilles med et botilbud efter servicelovens , men borgeren har egen lejekontrakt. Der er budgetteret med køb af ordninger til 44 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. 15

210 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens 107) Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. 107 i lov om social service. Funktionen indeholder udgifter til såvel køb af pladser og kommunens egne tilbud, som er specificeret nedenfor Køb af pladser 107 Regnskab Udgiftsstigningen skyldes primært, at der forventes et mærkbart pres på køb af pladser. Dette gør sig særligt gældende på gennemsnitsprisen for nye foranstaltninger, da de købte tilbud fortsat bliver dyrere som følge af mere komplekse sager, ofte med flere og komplicerede diagnoser og behov. Der er budgetteret med, at 29 helårspersoner vil være i andre kommuners eller private bofællesskaber til en netto gennemsnitspris på kr Egenbetaling 107 Regnskab Her konteres samtlige indtægter vedrørende egenbetaling fra borgere, der er visiteret efter Servicelovens 107. Indtægten er samlet og dækker over både købspladser og egne botilbud. I budget 2019 er egenbetalingen for egne tilbud dog stadig registreret under de enkelte tilbud Socialpsykiatrisk team (Televænget) Regnskab Botilbuddet indeholder i alt 29 pladser og 20,8 fuldtidsnormering. Indtægten i 2020 vedrører alene opholdsbetaling fra andre kommuner, idet der forudsættes salg af i alt 4 pladser. Den mærkbare stigning i indtægter skyldes, at der i 2018 blev solgt pladser svarende til under et halvt år. Indtægten fra salg af pladser er ikke medregnet i gennemsnitsprisen for egne tilbud. 16

211 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Bofællesskabet Wiedergården Regnskab Botilbuddet indeholder i alt 5 pladser og 3,1 fuldtidsnormering. Tilbuddet administreres af Tårnby Kommune, men ejes af Dragør Kommune, hvorfor driftsudgifter- og indtægter ikke fremgår af budgettet Bofællesskabet Jershøj Regnskab Botilbuddet indeholder i alt 5 pladser og 5,7 fuldtidsnormering. Indtægten i vedrører egenbetaling, som i 2020 registreres samlet Bofællesskabet Falhøj Regnskab Botilbuddet indeholder i alt 6 pladser og 4,5 fuldtidsnormering. Indtægten i vedrører egenbetaling, som i 2020 registreres samlet Kontaktperson- og ledsageordninger Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne og vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter 45, 97, 98 og 99 i serviceloven Særlige pladser på psykiatrisk afdeling (sundhedslovens 238) Regnskab På funktionen konteres kommunens bidrag til nogle særlige psykiatriske pladser oprettet af regionen. Pladserne finansieres af de kommuner der anvender dem, men står pladserne tomme hæfter kommunerne solidarisk hviler på, at alle pladser anvendes, hvilket har vist sig ikke at holde stik er derfor lagt på baggrund af det realiserede regnskabsresultat 2018, dog med helårlig effekt. 17

212 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Beskyttet beskæftigelse (servicelovens 103) Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 103, stk. 1 og 2 i serviceloven. Der er budgetteret med 28 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Indeholdt i antalsforudsætningen er konsekvensen af en ny samarbejdsaftale med KLAP og en forventning om, at 3 helårsmodtagere kommer i KLAP-job frem for almindeligt 103-tilbud i Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) Regnskab På denne funktion registreres udgifter vedrørende aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 104 i serviceloven. Der er budgetteret med køb af pladser til 86 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Indeholdt i antalsforudsætningen er konsekvensen af, at der ikke bevilges aftentilbud til borgere, der allerede modtager dagtilbud efter 104. Der afholdes desuden kr. til udgifter og indtægter på kr. til kommunens eget aktivitetscenter på Sneserevej Sociale formål Regnskab På funktionen registreres merudgifter til voksne i henhold til 100 i Lov om Social Service. Indtægterne vedrører 50 % statsrefusion. 18

213 Formål og indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Tårnby Kommune råder over 379 plejeboliger fordelt på 330 faste pladser og 49 midlertidige pladser. Plejeboligerne er placeret på 5 plejehjem i Tårnby Kommune. Derudover er der et daghjem på Blåklokkevej med 72 pladser. Plejebolig Plejeboliger er boliger, som er indrettet med tanke på personer med et stort pleje- og omsorgsbehov, og er beliggende i tæt tilknytning til diverse relevante trænings- og servicefaciliteter. Tilbud om plejebolig henvender sig til borgere, der har en varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og behov for døgnpleje og omsorg, og hvor dette ikke kan varetages i eget hjem. Frit boligvalg Borgere, der er visiteret til en plejebolig, har frit valg uanset plejeboligens beliggenhed. Hvis plejeboligens beliggenhed er i en anden kommune, skal borgeren opfylde visitationskriterierne i begge kommuner for at kunne blive visiteret til en bolig. Når en borger flytter på plejehjem, har vedkommende ret til at få deres ægtefælle, samlever eller registreret partner med. Hvis sådan et ønske forefindes, skal boligen være egnet til 2 personer. Hvis borgeren dør, har ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner ret til at blive boende. Plejeboliggaranti Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der er visiteret til en plejebolig, en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på den generelle venteliste. Hvis man, som borger, afslår en tilbudt plejebolig, vil man komme bagerst på den generelle venteliste, og en ny 2 måneders frist for et tilbud af plejehjemsplads starter. Plejeboliggarantien gælder kun, hvis borgeren ikke har noget specifikt ønske om en plejebolig på et specifikt plejehjem. Har man et ønske om en specifik plejebolig, kommer man på en venteliste, hvor ventetiden på tilbud om plejebolig vil variere. I maj 2019 var der 15 borgere på den generelle venteliste til plejebolig. Plejehjemslæge På plejehjemmet Pyrus Allé har der siden medio 2017 været ansat en plejehjemslæge med det formål at forbedre kvaliteten i pleje- og behandlingsmæssige forløb via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale og samtidig styrke forebyggelsen af indlæggelser. Samarbejdet har fungeret tilfredsstillende for alle parter og ordningen forsøges implementeret på andre plejehjem, omend det indtil videre har været vanskeligt at tiltrække læger til opgaven. Midlertidige pladser Tårnby Kommune råder over et større antal midlertidige pladser på plejehjemmet Irlandsvej. De midlertidige pladser benyttes fleksibelt bl.a. til vurdering af borgere i forhold til plejebolig, til rehabilitering af borgere, til aflastning af ægtefæller og til aflastning i forbindelse med udskrivning fra hospital, hvor borger i en periode har brug for en særlig støtte og pleje, som ikke kan tilbydes i hjemmeplejen, eller fordi der skal foretages større boligændringer. Pladserne er samlet på Plejehjemmet Irlandsvej, der i alt tæller 38 fleksible midlertidige døgnpladser og 10 dagpladser. 19

214 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Akutfunktion Akutfunktionen i Tårnby Kommune er et tidsbegrænset tilbud til borgere, der har brug for en særlig indsats ud over den hjælp, primærsygeplejen kan tilbyde. Indsatsen bygger på et tæt samarbejde mellem akutfunktionen, primærsygepleje samt læger i almen praksis og på syghusene. Formålet med akutfunktionen er at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem tidlig proaktiv indsats. Handicap/ældreboliger Kommunen har anvisningsretten til 210 handicapvenlige boliger, som er beliggende forskellige steder i kommunen dog primært i Kastrupområdet. Boligerne henvender sig til personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne og fortrinsvist ganghandicappede, som er bevilget hjælpemidler. Daghjem Tilbuddet om daghjem sigter mod at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder med henblik på at forhindre, at borgeren isolerer sig fra omverdenen og bliver inaktiv i sin hverdag. Det sigter endvidere mod at forebygge behov for indflytning på plejehjem eller hospitalsindlæggelse. Gennem socialt samvær, meningsfulde aktiviteter, god mad og vedligeholdende træning gives borgeren gode og livsbekræftende oplevelser med henblik på at øge trivsel og livskvalitet. Derudover tilbyder daghjemmet aflastning af ægtefæller/familier til hjemmeboende borgere med varig og betydelig funktionsnedsættelse. Utilsigtede hændelser Tårnby Kommune arbejder målrettet med at forebygge utilsigtede hændelser. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser kan eksempelvis være forkert dosering af medicin eller faldulykker. For at reducere antallet af UTH og øge patientsikkerheden, har der siden februar 2019 været ansat 5 farmakonomer som skal sikre kvalitet og ensrettethed i kommunens ældrepleje. Politiske visioner og mål Visionen. Når en borger har behov for omfattende pleje og omsorg, og plejen ikke kan varetages i egen bolig, skal der kunne tilbydes en boligform, hvortil der er knyttet pleje-, omsorgs-, trænings- og servicefunktioner. Det er kommunens overordnede mål, at optagelse i plejebolig og på daghjem skal føles som et kvalitativt løft i den enkelte borgers liv. Muligheden for at opfylde behovet tilgodeses ved løbende at følge udviklingen på området med det formål at: Foretage løbende tilpasning og justering af målene for god pleje, således at den enkelte borger, inden for givne rammer, tilbydes en pleje, der er tilrettelagt i overensstemmelse med vedkommendes individuelle behov og livsstil Sikre at ledige pladser på plejehjem og daghjem anvises uden unødigt ophold Føre løbende tilsyn med plejen i såvel plejeboliger som daghjem jf. gældende lovgivning og de af Kommunalbestyrelsen vedtagne standarder på området Løbende implementere tiltag som følge af henholdsvis det kommunale som det embedslægelige tilsyn Følge befolkningsudvikling og venteliste til plejebolig tæt 20

215 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Følge udviklingen inden for plejeboligbyggeri med det formål løbende at renovere og modernisere eksisterende plejeboliger Løbende efteruddanne og vedligeholde personalets faglige færdigheder, så plejen til enhver tid lever op til gældende normer for god pleje. Arbejdet med FN s verdensmål Der er fokus på FNs verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion, delmål 12.3 om reduktion af det globale madspild på detail- og forbrugerniveau. Derfor er målsætningen, at der udarbejdes instrukser, der sikrer reduktion af madspild på kommunens plejehjem. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Forbedret sundheds-indsats. Der etableres plejehjemslæger på mindst tre af kommunens plejehjem. Løbende opfølgning og evaluering på brug af plejehjemslæge. 2 Øget borgerinddragelse. Alle borgere tilbydes årlig samtale med plejepersonalet om indsats og handleplan. Løbende opfølgning på antallet af afholdte samtaler. 3 Styrket demensindsats. Implementering af de politiske beslutninger fra demenshandlingsplanen. Løbende opfølgning ved ledergruppen. 4 Øget patientsikkerhed. Reduktion i antallet af medicindoseringsfejl med 40 %ift Løbende opfølgning på medicindoseringsfejl i DPSD (DanskPatientSikkerhedsDatabase). teringsmetode og forudsætninger Plejehjemmene budgetteres med udgangspunkt i den gældende personalenormering, som afspejler den senest vedtagne ressourcetildelingsmodel og politisk vedtagne lønbudget. Tabellen nedenfor viser kommunens udgifter til ældreområdet under ét sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Grundet kontoplansændringer i Økonomi- og Indenrigsministeriet er opgørelsen ændret pr og sammenligning tilbage i tid er ikke mulig. 21

216 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Ældreudg. (netto) pr. 67+-årig Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune På dette serviceområde konteres udgifter og indtægter vedrørende plejehjem og daghjem. Derudover indgår udgifter til Region Hovedstaden for betaling for færdigbehandlede borgere, som Tårnby Kommune ikke har hjemtaget efter endt behandling. Forudsætningerne for budgetlægningen på serviceområdet er lagt ud fra forventet aktivitet samt den forventede takst/pris. Derudover indgår tidligere års forbrug ligeledes i forudsætningerne. I 2020 råder kommunens plejehjem over følgende pladser: Oversigt over varige og midlertidige pladser på plejehjem Plejehjem Pladser i alt Varige pladser Midlertidige pladser Midlertidige dagpladser Pyrus Allé Irlandsvej Ugandavej Tagenshus Løjtegårdsvej I alt tet for indtægter for servicepakken, husleje, el og varme er beregnet på baggrund af taksterne. Bor borgeren fast på et plejehjem betales en fast husleje. I de midlertidige boliger betaler borgeren en døgntakst. Plejehjemsområdet er et område, hvor efterspørgslen er meget afhængig af befolkningsudviklingen for de ældste borgere i kommunen. Figuren på næste side viser den generelle stigning i antallet af ældre. Som det ses af prognosen forventes en stigning i antallet af borgere i aldersgruppen 65-79, mens der for antallet af 80+ årige først forventes en mærkbar stigning i

217 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Udvikling i antal borgere over 65 år 110 Indeks 2019 = Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Beboelse U Andre sundhedsudgifter U Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af l I U I

218 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Specifikation kr. Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod pr Regnskab oversl oversl oversl U I Specielle bemærkninger Beboelse Regnskab På funktionen konteres et obligatorisk bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond vedr. ældreboliger Andre sundhedsudgifter Regnskab I 2020 forventes 189 færre færdigbehandlede dage end i Regnskab Dette skyldes et fortsat fokus på at sikre en både værdig og omkostningseffektiv behandling af borgere, der udskrives fra hospitaler. Indsatsen er tidligere styrket med dag- og døgnflekspladser på Plejehjemmet Irlandsvej, mens der fremadrettet også vil være skærpet fokus på dialog og kontrol med/af hospitalerne. Medfinansieringen for færdigbehandlede er omlagt, således at kommunerne betaler en dagstakst til Regionen som tidligere, men også en straf -betaling til både regionen og staten. Den statslige merbetaling tilbagebetales til kommunerne i regionen efter andelen af indbyggertallet. Omlægningen er årsagen til, at gennemsnitsprisen er steget mærkbart ift. tidligere år. Aktivitets- og udgiftsudvikling vedrørende færdigbehandlede ses i tabellen nedenfor. Færdigbehandlede patienter: Regnskab Antal dage Gennemsnitspris Regnskab/ (mill. kr.) 2,1 1,5 1,5 24

219 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af l Regnskab På funktionen konteres udgifter til driften af plejehjemmene, dvs. lønninger, administration, fødevarer, rengøring, diverse udgifter vedrørende beboerne og indtægter fra servicepakken m.m. Derudover indgår fællesudgifter og indtægter til plejehjemmene, social- og sundhedselever samt udgifter og indtægter vedrørende køb og salg af plejehjemspladser. Værdighedspuljen på 7,9 mill. kr., svarende 16,5 fuldtidsstillinger, er indarbejdet i 2020 og frem så tiltagene fortsættes. De enkelte områder og institutioner er nærmere specificeret nedenfor. tet for husleje, el og varme på de enkelte plejehjem er beregnet ud fra en skønnet pris pr. m² ganget med et vægtet gennemsnit, idet der forekommer ledige perioder på plejehjemmene ved fraflytninger. Beboerne betaler kun husleje, el og varme for de dage de faktisk bor på plejehjemmet, og der betales kun husleje, el og varme for permanente pladser. Servicepakken består af kost, vask, leje af linned og undertøj, toiletartikler, terapi og rengøringsartikler. Beboerne betaler samlet set kr. til kost om måneden. Priserne for de forskellige serviceydelser fremgår af taksoversigten bagerst i budgetmaterialet Fælles udgifter og indtægter Regnskab Fælles udgifter og indtægter dækker de midler, der afholdes samlet og typisk vedrører samtlige plejehjem eller særlige fælles indsatser på ældreområdet. I 2020 er der blandt andet afsat midler til akutfunktion og pulje til loftslifte på plejehjemmene. Indtægten vedrører det statslige tilskud fra puljen til bedre bemanding, udgifterne hertil er fordelt på de enkelte institutioner. Derudover er der indarbejdet 1,8 mill. kr. til klippekortsordningen på plejehjemmene, der skal sikre særskilte ydelser, der ligger ud over den normale plejeindsats. Forbruget i 2018 udgjorde i alt 1,8 mill. kr., som dog også fremgår på indtægtssiden, da ordningen var puljefinansieret. Ordningen blev etableret i 2017 og overgik i 2019 til bloktilskuddet, således at indtægten ikke længere optræder på denne funktion, men under hovedkonto 7. Den primære årsag til indtægtsudvikling er, at værdighedspuljen i 2020 ligeledes ophører som pulje og overgår til bloktilskuddet. Det betyder, at indtægten ikke registreres på denne funktion, men i stedet på Hovedkonto 07. Værdighedspuljen på 7,9 mill. kr., svarende 16,5 fuldtidsstillinger, er fortsat en del af budgettet for 2020 og frem så tiltagene fortsættes. 25

220 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v Plejehjemmet Pyrus Allé Regnskab Plejehjemmet har 48 pladser og en samlet fuldtidsnormering på 42,1. Indtægten vedrører hovedsageligt husleje- og servicepakkebetaling Plejehjemmet Irlandsvej Regnskab Plejehjemmet har 124 pladser og en samlet fuldtidsnormering på 102,8. Indtægten vedrører hovedsageligt husleje- og servicepakkebetaling Plejehjemmet Ugandavej Regnskab Plejehjemmet har 32 pladser og en samlet fuldtidsnormering på 31,5. Indtægten vedrører hovedsageligt husleje- og servicepakkebetaling Plejehjemmet Tagenshus Regnskab Plejehjemmet har 55 pladser og en samlet fuldtidsnormering på 52,3. Indtægten vedrører hovedsageligt husleje- og servicepakkebetaling Plejehjemmet Løjtegårdsvej Regnskab Plejehjemmet har 120 pladser og en samlet fuldtidsnormering på 94,7. Indtægten vedrører hovedsageligt husleje- og servicepakkebetaling. 26

221 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v Køb og salg af plejehjemspladser Regnskab Foruden kommunens egne institutioner har køb og salg af pladser også stor betydning for det samlede budget, hvilket fremgår af nedenstående oversigter. Salg af plejehjemspladser: Regnskab Antal pladser Gennemsnitspris /Regnskab (mill. kr.) -13,8-15,8-16,2 Køb af plejehjemspladser: Regnskab Antal pladser Gennemsnitspris /Regnskab (mill. kr.) 24,3 23,2 23, Social og Sundhedselever Regnskab I 2020 er der fastsat en normering til elever på i alt 58,5 fuldtidselever, fordelt med 22,5 social- og sundhedshjælpere og 36 assistentelever til en samlet udgift på 13,7 mill. kr Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre Regnskab På funktionen konteres udgifter til kommunens daghjem Blåklokkevej samt udgifter til kommunens borgere, der benytter daghjem i andre kommuner. Den primære udgift på daghjemmet er løn til personalet, og normeringen er på 19,2 fuldtidsnormering. Indtægten kommer fra den takst, som borgerne betaler for transport til og fra daghjemmet svarende til 34 kr. pr. dag. 27

222 Formål og indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Hjemmehjælp Formålet med hjemmehjælp er, at en borger, på trods af funktionsnedsættelser som følge af sygdom eller handikap, kan bevare flest mulige færdigheder, så borgeren kan leve længst muligt på en måde, der giver livskvalitet for den enkelte. Det sker dels ved at fastholde eller genopbygge borgerens færdigheder, så borgeren kan klare mest muligt selv og dels ved at hjælpe med det, borgeren ikke selv kan klare længere. Hjælpen gives så længe der er behov for det, og bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger. Alle borgere tilbydes en årlig samtale med Hjemmeplejen. Samtalen tager udgangspunkt i det liv, borgeren ønsker at leve og i den aftalte indsats og handleplan. Hjemmehjælpen i Tårnby Kommune kan bestå af personlig pleje, praktisk hjælp, tøjvaskeordning, indkøbsordning og madservice. Hjemmehjælp kan ydes til borgere, der midlertidigt eller varigt har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau, eller som har særlige sociale problemer. Behovet for hjemmehjælp vurderes af kommunens visitator i samarbejde med borgeren og tildeles i overensstemmelse med lovgivningen og ud fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder. Borgeren har mulighed for lejlighedsvis at bytte de planlagte ydelser med andre opgaver, som borgeren ønsker udført. Frit valg Kommunen skal skabe et grundlag for, at modtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og minimum en anden leverandør til personlig og praktisk hjælp. Kommunen fastsætter de kvalitetsmæssige krav der stilles til både den kommunale leverandør og den private leverandør. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at alle får den visiterede hjemmehjælp. Pr har Tårnby Kommune indgået samarbejde med HjemmeHjælpen A/S om at levere hjemmehjælp efter lov om social service. Antal hjemmeplejemodtagere fordelt på ydelser: Antal modtagere 1/ / / Vaskeordning Indkøbsordning Personlig og praktisk hjælp Primærsygeplejen inkl. klinikkerne Selvvalgte hjælpere Madservice Primærsygepleje Primærsygepleje ydes til borgeren i henhold til sundhedsloven og leveres af medarbejdere i Hjemmeplejen i Tårnby Kommune. Formålet er at yde sygepleje til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Sygepleje ordineres af en læge eller visiteres som en borgerrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats med henblik på at bevare og styrke borgerens sundhed. Primærsygepleje visiteres ud fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder. 28

223 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Primærsygepleje er sygepleje, rehabilitering og palliation til borgere med midlertidige eller kroniske lidelser, alvorligt syge og døende. Primærsygepleje ydes i den nødvendige periode og afsluttes herefter. Primærsygeplejen er en integreret del af det samlede kommunale sundhedstilbud til borgerne og ydelsen gives som udgangspunkt i kommunens sygeplejeklinikker. Hvis borgeren ikke er i stand til at transportere sig til sygeplejeklinikkerne, kan ydelsen leveres i borgerens hjem. Plejeorlov Plejeorlov bevilliges til at pårørende kan yde omsorg og pleje til borgere i terminalfasen, der vælger at dø i eget hjem. Orlov gives til den erhvervsaktive pårørende, således at de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også et mål at yde hjælpen på en måde, så det opleves som en nænsom og understøttende hjælp. Hverdagsrehabilitering Tårnby Kommune investerer i borgernes sundhed, som et element i håndteringen af det stigende antal ældre i fremtiden. Den slags investeringer tager tid og kræver handling i dag, hvis de skal have den ønskede effekt, når behovet er størst. Derfor blev der i 2012 ansat terapeuter og iværksat kompetenceudvikling af hjemmehjælpere for at tage fat på, at borgere frem over støttes og trænes til at fastholde og forbedre funktionsniveauet. Derved vil borgeren fremover kunne klare flere ting i hverdagen frem for passivt at modtage hjælp - dette er til gavn for både borger og kommune. Hverdagsrehabilitering er en målrettet, tværfaglig indsats, der har til formål, at borgeren støttes til igen eller fortsat at kunne klare daglige gøremål og aktiviteter selv, for eksempel at gå i bad, handle ind, gøre rent, eller tage tøj af og på. Der lægges vægt på, at borgerne er og forbliver aktive. På baggrund af viden om hvor meget hverdagsrehabilitering kan betyde for menneskers evne til at komme i gang igen, har Tårnby Kommune besluttet, at borgere på baggrund af en konkret individuel vurdering kan visiteres til en ekstra indsats i form af hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering er en integreret del af den visiterede hjemmehjælpsydelse til borgere i kommunen. Demenshandlingsplan Der blev i 2019 vedtaget en demenshandlingsplan. Tårnby Kommune ønsker, at demensramte borgere kan leve et trygt og værdigt liv. Formålet med demenshandlingsplanen er at sikre et solidt fagligt grundlag og tilstrækkelige ressourcer til arbejdet på området, samt sikre medinddragelse, medbestemmelse og dialog med borgere og pårørende. I løbet af 2020 vil de beskrevne strategier blive udspecificeret og implementeret. Politiske visioner og mål Visionen De borgere, der har mistet færdigheder fysiske og/eller psykiske, skal have hjælp til praktiske opgaver i hjemmet samt hjælp til personlig pleje og ernæring. Hjælpen tilrettelægges i overensstemmelse med vedkommendes egne værdier, personlige idealer og hidtidige livsførelse. 29

224 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Det er et mål, at borgere i Tårnby Kommune uanset sygdom eller handicap skal have mulighed for at bevare færdigheder til at leve og bo i eget hjem så lang tid som muligt. Dette kræver en aktiv indsats for at borgerens funktionsevne fastholdes eller forbedres, således at borgerne støttes i at blive mere selvhjulpne. Der ydes hjælp til selvhjælp, så borgeren selv deltager aktivt. Bedre arbejdsmiljø, mindre fysisk nedslidning og sundere kost medfører, at pensionister bevarer færdigheder højt op i alderen. Hjemmehjælp bør derfor prioriteres i forhold til de ældste ældre, der har mistet færdigheder. Hjælp ydes på baggrund af en visitation i overensstemmelse med lovgivningen og kommunens kvalitetsstandarder. Det overordnede mål er, at hjælpen tilpasses behovet under hensyn til, at borgerens eller pårørendes ressourcer skal inddrages i fornødent omfang med det formål at undgå yderligere funktionstab som følge af inaktivitet og mangel på træning. Ved visitation lægges vægt på at: Hjælpen afpasses borgerens behov Det borgeren kan, skal borgeren gøre selv Borgere, der kan transportere sig selv, henvises til primærsygepleje på klinikkerne Borgere der kan henvises til apotekernes dosisdispenserede medicinordning. Det er et mål for kommunens egen leverandør, at personalets viden og færdigheder løbende udvikles, så hjælpen tilrettelægges efter den anerkendte viden om aldring, pleje og vedligeholdelsestræning. Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FNs verdensmål 3 Sundhed og trivsel, delmål 3.8 om universel sundhedsdækning og livsvigtig kvalitetsmedicin. Alle borgere med behov for livsvigtige sundhedsydelser og medicin sikres vederlagsfri adgang til dette gennem visitation af sygepleje- og sundhedslovsydelser leveret af hjemmesygeplejen eller det udekørende akutteam. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Øget borgerinddragelse. Alle borgere tilbydes årlig Løbende opfølgning på samtale med plejepersonalet om indsats og antallet af afholdte samtaler. handleplan. 2 Øget patientsikkerhed. Reduktion i antallet af medicindoseringsfejl med 40 % ift Løbende opfølgning på medicindoseringsfejl i DPSD (DanskPatientSikkerhedsDatabase). 3 Styrket demensindsats. Implementering af de politiske beslutninger fra demenshandlingsplanen. Løbende opfølgning ved ledergruppen. 30

225 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje teringsmetode og forudsætninger Hjemmeplejen budgetteres med udgangspunkt i den politisk vedtagne normering, hvortil inddrages ændringer som følge af udviklingen i befolkningssammensætningen. Nedenfor ses befolkningsudviklingen opdelt på forskellige alderstrin. Aldersgrupperinger jf. kommunens befolkningsprognose for Aldersfordeling/borgere årige årige årige årige og derover I alt Befolkningsudviklingen udviser en marginal stigning i ældre i de kommende år. Antallet af modtagere er primo 2019 på I tabellen nedenfor ses dækningsgraden, altså andelen af de forskellige aldersgrupper, der modtager hjemmehjælp. Samlet set modtager 3 % af befolkningen hjemmehjælp, mens det er 5 % i aldersgruppen år og 28 % i aldersgruppen år. Antal modtagere Dækningsgrad årige 148 1% årige 326 5% årige % 90-årige og derover % I alt % Grundet skift af omsorgssystem ultimo 2018 og ændret visitationssprog er opgørelse af visiterede timer i 2019 og historisk sammenligning desværre ikke retvisende på nuværende tidspunkt. Der pågår en omfattende kvalitetssikring af indberetningerne i det nye omsorgssystem CURA, som forventes afsluttet i løbet af Derefter vil atter indgå aktivitetsoplysninger vedr. visiterede timer o.l. i budgetlægningen på området. Med ovenstående befolkningsudvikling og dækningsgrad antages det imidlertid, at en øget demografibelastning vil være yderst marginal fra Der er derfor ikke indarbejdet en særskilt budgetstigning på denne baggrund. tet for 2020 er således en videreførelse af det eksisterende normerings- og driftsbudget til den kommunale udfører, samt et uændret beløb afsat til private leverandører. 31

226 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl U Resultat Personlig og praktisk hjælp og madservice U I Hjemmesygepleje Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning U Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv U

227 Specielle bemærkninger Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til Regnskab Her konteres samtlige udgifter til den regulere hjemmehjælp. Stigningen i udgifter skyldes blandt andet pulje til demenshandlingsplan på 5,0 mill. kr. samt udmøntning af pulje til varme hænder på 2,4 mill. kr. Begge dele er uddybet i nedenstående afsnit Fælles udgifter og -indtægter Regnskab På området konteres IT-udgifter og løn til de administrative medarbejdere i den kommunale hjemmepleje og primærsygepleje. Stigningen i 2020 skyldes især, at en endnu ikke konkretiseret pulje på 5,0 mill. kr. er placeret her. Puljen er afsat ifm. kommunens nye demenshandlingsplan, men ikke på nuværende tidspunkt fordelt på områder og indsatser. I 2020 er desuden indeholdt en pulje til fremtidige visitationer på 3,875 fuldtidsstillinger, svarende til 1,7 mill. kr., for at kunne håndtere udsving i efterspørgslen. Det relativt lave regnskabsresultat skyldes bl.a., at denne pulje ikke blev anvendt i Indtægten vedrører den statslige pulje Bedre bemanding, der fordelt mellem serviceområder Plejehjem, daghjem mv. og Hjemmehjælp og primærsygepleje Hjemmehjælp Regnskab Her konteres udgifter til den udførende del af Den Kommunale Hjemmehjælp. Udgiftsstigningen i budget 2020 skyldes udmøntning af puljen til varme hænder, som i det oprindelige budget 2019 var placeret under serviceområdet Plejehjem, daghjem mv., men hvor der i 2020 er tilført 1,7 mill. kr. til Hjemmehjælp. Derudover er vikarbudgettet i den kommunale hjemmepleje øget med 1,3 mill. kr. i 2020, som følge af en højere grad af selvforsyning. Der er i 2020 budgetteret 143,7 fuldtidsnormering i den kommunale hjemmepleje til ydelser visiteret efter Serviceloven. 33

228 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Betaling til/fra kommuner Regnskab På området konteres udgifter til betaling af hjemmehjælp i andre kommuner og indtægter fra andre kommuner vedr. hjemmehjælp. tet er baseret på seneste regnskabsresultat samt en konkret vurdering på cpr-niveau Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madse Regnskab På området konteres udgifter til private leverandører af hjemmehjælp, vask og indkøb. Udgiftsudviklingen skyldes, at det i 2018 ikke lykkedes kommunen at indgå aftale med en privat leverandør af hjemmehjælp. I nedenstående tabel ses fordelingen af udgifter og indtægter mellem forskellige typer private leverandører. Udgift Indtægt Privat hjemmehjælp Særlig plejeordning, servicelovens Vaskeordning Indkøbsordning Madordning Private leverandører i alt Hjemmesygepleje Regnskab På funktionen konteres udgifter til plejeydelser efter sundhedsloven. Ydelsen kan således både være leveret af primærsygeplejen i klinik eller borgerens hjem men også som en del af en hjemmehjælpsindsats. Udgiftsniveauet skal ses i sammenhæng med udviklingen på funktion Personlig og praktisk hjælp. Der er i 2020 budgetteret 73,4 fuldtidsnormering i den kommunale hjemmepleje til ydelser visiteret efter Sundhedsloven Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning Regnskab På området konteres udgifter til vederlag til plejere og sygeartikler til pasning af døende. 34

229 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. Regnskab Her konteres udgifter til borgere, som ansætter beslægtede mv. til hjemmehjælp. 35

230 Formål og indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Formålet er at tilbyde ældre borgere fysiske rammer for oplevelser og udfoldelser og støtte den ældre borgers mulighed for at skabe og vedligeholde et socialt netværk. Omsorgsaktiviteter drejer sig om åbne tilbud til raske ældre, hvortil det eneste krav er, at man er folkepensionist og selvhjulpen. Pensionisthus og pensionistcenter Pensionistcentret Solgården Pensionisthuset Pilehaven Pensionisthuset Bordinghus Pensionisthuse og pensionistcenter er for ældre borgere bosiddende i kommunen, som har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og kulturelle arrangementer. Det er kommunes mål at skabe fysiske rammer for borgernes selvudfoldelse. Det betyder, at husenes og centrets daglige tilbud i høj grad er bestemt af brugernes interesser og engagement. Personalet er behjælpelig med at få aktiviteterne koordineret og støtte brugerne i det daglige, men grundlæggende er der tale om, at brugerne skal bruge, præge og udvikle husene efter deres egne ønsker og behov. Private omsorgsklubber De private omsorgsklubber er et velegnet supplement til den kommunale indsats, og der gives tilskud til de private omsorgsklubber. Frivilligt socialt arbejde Det frivillige sociale arbejde er ligeledes et supplement til den kommunale indsats. Frivilligt socialt arbejde favner meget bredt fra børn og unge, selvhjælpsgrupper, handicappede og ældre. På området gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen herunder til De gamles Skovtur og De gamles Jul. Der er tale om såkaldte 18 midler, som tildeles til kommunen som en del af bloktilskuddet. Politiske visioner og mål Visionen Det frivillige sociale arbejde og omsorgsarbejdet medvirker til at styrke den sociale ansvarlighed og solidaritet i lokalsamfundet. Det er kommunens overordnede mål at tilbyde folkepensionister rammer for selvudfoldelse. Tilbuddene er organiseret omkring et princip om ikke at umyndiggøre, men at understøtte, at den enkelte, så vidt det er muligt, tager ansvar for sit eget liv. Det betyder, at borgerne i vidt omfang skal stå for aktiviteterne selv. Det er et krav, at borgerne er selvhjulpne, og at personalet i pensionisthusene fungerer som igangsættere og konsulenter mere end som hjælpere. Målet er at støtte det frivillige sociale arbejde i kommunen. Tilskuddene til omsorgsklubberne og til det frivillige sociale arbejde har i øvrigt til formål at modvirke isolation, ensomhed og sikre en bedre livskvalitet. Tilskud til det frivillige sociale arbejde og udviklingsprojekter ydes ud fra en grundtanke om, at der er opgaver som bedst løses via den frivillige sociale indsats. Det gælder bl.a. besøgstjenesterne, telefonrådgivninger, sociale caféer eller lignende. 36

231 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Arbejdet med FN s verdensmål Der er fokus på FNs verdensmål 10 Mindre ulighed, delmål om sikring af lige muligheder for alle. Med udmøntningen af kommunens 18 midler ønskes at sikre grupper af borgeres muligheder for samfundsudfoldelse og deltagelse i sociale aktiviteter på lige fod med andre. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Stille fysiske rammer til rådighed for borgernes selvudfoldelse. Aktiviteterne i pensionisthusene skal svare til borgernes behov. Løbende opfølgning og dialog med brugerne og de ansatte i pensionisthusene. 2 Understøtte politisk mulighed for prioritering af konkret lokalforankret frivilligt sociale arbejde. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutninger følges. Løbende opfølgning. teringsmetoder og forudsætninger tet er fastsat på baggrund af en vurdering af tidligere års forbrug samt en vurdering af det aktuelle aktivitetsniveau. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Forebyggende U ind- sats samt aflastningstilbud målrettet mod pr I

232 Specifikation kr. Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Regnskab oversl oversl oversl U Specielle bemærkninger Forebyggende indsats Regnskab På funktionen afholdes udgifter til driften af pensionisthusene Bordinghus og Pilehaven samt pensionistcenteret Solgården Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Regnskab Der gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen, herunder til private omsorgsklubber. Midlerne bidrager med økonomisk tilskud til udviklingsprojekter til sociale formål. Fordeling af beløbene bliver besluttet af Sundheds- og Omsorgsudvalget, og der er i budgettet afsat kr. til frivilligt socialt arbejde efter 18 Serviceloven. Derudover er der afsat et driftstilskud på kr. til kommunens værested på Kastruplundgade 13, som henvender sig til en gruppe af socialt udsatte borgere, og hvis aktiviteter vil være et supplement til kommunens øvrige tilbud. Værestedet drives af Dansk Røde Kors og kommunen bidrager med et tilskud til drift af stedet. 38

233 Formål og Indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Formålet er at kompensere for varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligændringer bevilges efter servicelovens 112, 113, 114 og 116. Følgende kategoriseringer inden for hjælpemiddelområdet kan udledes: Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne hjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive kompenseret for en varig funktionsnedsættelse, hvor der eksempelvis er behov for ortopædiske fodindlæg, forskellige slags proteser og støttestrømper. Syns- og kommunikationshjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive kompenseret for varige syns- og kommunikationsfunktionsnedsættelser, herunder hjælp til hjerneskadede og ordblinde. Da området er stærkt specialiseret, er der i rammeaftalen mellem region og kommuner fastsat nærmere regler for henvisning af borgere til syns- og kommunikationscentre, således at kommunerne kan få den nødvendige faglige bistand til at kunne træffe korrekte afgørelser vedrørende disse hjælpemidler. Handicapbiler Hjælp til køb af bil kan bevilges til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller at fastholde nuværende erhvervsarbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Genbrugshjælpemidler Genbrugshjælpemidler kan bevilges, når borgere har behov for at blive kompenseret for varige funktionsnedsættelser, hvor der eksempelvis er behov for kørestole, eldrevne kørestole med videre. I tilfælde af, at der ved bevilling af et genbrugshjælpemiddel er behov for eksempelvis at få udarbejdet en siddestillingsanalyse, rekvireres dette fra relevant samarbejdspartner. Boligændringer Boligændringer kan bevilges i de tilfælde, hvor en funktionsnedsættelse efter nærmere ergoterapeutiske vurderinger medfører nødvendigheden heraf. Forbrugsgoder Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo og der kan ligeledes kun ydes hjælp, når udgiften overstiger et vist minimum. Hjælpen kan udgøre 50 % af en gennemsnitlig anskaffelsespris. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler for afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til i ministerielle bekendtgørelser. Den individuelle handicapkørselsordning Tilbud til svært bevægelseshæmmede om handicapkørsel omfatter kørsel til forskellige formål som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Kørsel til behandling eller terapi hos eksempelvis læge, hospital, fysioterapeut eller tandlæge har ikke tidligere været muligt, men der er siden primo 2016 åbnet for, at der også kan køres til disse formål. Der opkræves egenbetaling og der er et maksimum for det årlige antal kørsler for de berettigede borgere. 39

234 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler For at indgå i kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt: fyldt 18 år, så svært bevægelseshæmmet, at man ikke kan benytte de offentlige trafikmidler, man skal være kørestolsbruger eller have et funktionsevnetab i et omfang, der kan sidestilles med at være berettiget til et ganghjælpemiddel. Politiske visioner og mål Visionen Borgere med varige fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser ydes rådgivning, vejledning samt økonomisk støtte til relevante hjælpemidler, boligændringer, forbrugsgoder for i videst muligt omfang at kompensere for funktionsnedsættelsen. Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FNs verdensmål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, delmål 8.5 om at der inden 2030 skal opnås beskæftigelse og anstændigt arbejde for personer med handicap. Socialcentrets hjælpemiddelteam arbejder således tæt sammen med Jobcentret i de sager, hvor indgangen til arbejdsmarkedet kan være betinget af anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Gennem det formaliserede samarbejde sikres, at den ergoterapeutiske og beskæftigelsesrettede indsats sammentænkes. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingstider At leve op til målsætningen i mindst 95% af sa- På baggrund af statistik materiale udarbejdes ½- på ansøgninger gerne. om hjælpemidler, forbrugsgoder, årlige rapporteringer til det politiske udvalg. biler og bo- ligændringer. 2 Øget fokus på støtte i rehabiliteringsforløb. Gennem øget kendskab hæves antallet af borgere, der gør brug af midlertidige hjælpemidler efter Servicelovens 113b med 15 % ift Rapportering til fagudvalget medio 2020 samt evaluering ifm. regnskabsaflæggelse. teringsmetode og forudsætninger tet for 2020 er udarbejdet på baggrund af udgiftsniveauet i Regnskab 2018 prisfremskrevet til 2020-niveau. I sammenligning med andre kommuner er udgifterne til hjælpemidler nu indeholdt under voksenhandicap- og ældreområdet. Det skyldes kontoplans- og opgørelsesændringer pr. 1 januar Fordelingen af udgifter til hjælpemidler fremgår af nedenstående figur. 40

235 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Diabetes 10% Handicapkørsel 6% Syn og kommunikation 6% Støtte til køb af bil 7% Proteser 4% Andre hjælpemidler % Ortopædiske hjælpemidler 9% Inkontinens-og stomihjælpemidler 18% Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Busdrift U Hjælpemidler, U for- brugsgo- der, boligindretning og befordring t I

236 Specifikation kr. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring t Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Regnskab oversl oversl oversl U Specielle bemærkninger I Busdrift Regnskab Udgiften vedrører individuel transport af svært bevægelseshæmmede over 18 år, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende. tet er baseret på forbruget i Regnskab Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre Regnskab På området konteres udgifter til arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, IT-hjælpemidler og diverse andre hjælpemidler. Udgifterne er fordelt mellem to funktioner for at tydeliggøre udgifterne til behov grundet henholdsvis alderdom og handicap Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap Regnskab På området konteres udgifter til arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, IT-hjælpemidler og diverse andre hjælpemidler. Udgifterne er fordelt mellem to funktioner for at tydeliggøre udgifterne til behov grundet henholdsvis alderdom og handicap. Endelig konteres udgifter og tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil udelukkende på denne funktion. 42

237 Formål og indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Formålet er at iværksætte sundhedstiltag vedrørende sundhedspleje, tandpleje, almen forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og misbrugsbehandling og afholde udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Under serviceområdet henhører ligeledes sygesikringsydelser i form af hjælp til befordring og udgifter til hospiceophold. Kommunerne har i de senere år oplevet en markant opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen. Der er tale om en omlægning fra stationær til ambulant behandling og tidligere udskrivninger, som sammen med den demografiske udvikling betyder et forøget pres på pleje, omsorg og sundhedsindsats. Dette stiller krav om en langsigtet strategi. KL har lanceret Det nære Sundhedsvæsen som sætter en række målsætninger for kommunerne, og som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig den 30. april Sundhedsplejen Bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og medvirker til at skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse gennem en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedsplejen arbejder endvidere for at styrke den målrettede indsats over for børn og unge. Forældre vejledes til at kunne støtte deres børns sunde udvikling fysisk og mentalt. Sundhedsplejens kerneopgaver omfatter; Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole. Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel. Tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske helbredstilstand. Tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser ved indskolings- og udskolingsundersøgelse. Tilbyde regelmæssig funktionsundersøgelse af, og samtale med skolebørn, enten individuelt eller i grupper, for at afdække almene sundhedsmæssige problemer. Konsulentfunktion til institutioner omfatter o Rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel. o Vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold. o Rådgivning vedrørende børn med særlige problemer. Tandplejen Sikrer at alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen har adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Som alternativ til det kommunale tandplejetilbud kan man vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis. På grund af en lovændring fra den 1. januar 2018 vil der være frit valg for alle unge under 18 år, hvor de årige har det uden egenbetaling, har de 0-15 årige en egenbetaling på 35% af udgifterne, såfremt de benytter sig af en privat praksis. Endvidere tilbydes omsorgstandpleje og specialiseret tandpleje til personer, som kun vanskeligt kan benytte de eksisterende tandplejetilbud. 43

238 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunen har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Den borgerrettede forebyggelse er først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og begrænse velfærdssygdommes udvikling. Den patientrettede forebyggelse handler om at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere. Tilbud under den patientrettede forebyggelse er blandt andet Tårnby Kommunes forløbsprogrammer for borgere med diabetes type 2, KOL, demens, lænderyg smerter, kræft og hjertesygdom. Den borgerrettede indsats baseres primært på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Kommunalbestyrelsen har valgt, at forebyggelsespakkerne skal implementeres gennem projektorganisering på tværs af forvaltninger og afdelinger. Forebyggelsespakkerne spiller ind i 2020-Sundhedsplanen, som står over for en evaluering. Der er stor ulighed i sundhed. Det ses blandt andet ved, at blandt borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, kort uddannede, enlige og psykisk syge, findes en højere forekomst af rygning, misbrug, uhensigtsmæssige spise- og motionsvaner og kronisk sygdom. Samtidig viser undersøgelser, at disse sårbare grupper har sværere ved at håndtere et liv med kronisk sygdom som f.eks. giver hyppigere indlæggelser end andre grupper med samme sygdomme. Et fokus i Sundhedsplan 2020 er ulighed i sundhed, og deraf implementering af indsatser og rammer, som er målrettet sårbare grupper. Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg jf. Serviceloven 79a er en lovbunden opgave med det formål at lave tidlig opsporing af sygdomstegn/ensomhed, samt fremme og vedligeholde sundhed og livsglæde for samfundets ældste borgere. Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunen skal medfinansiere sundhedsområdet på indlæggelser og ambulante besøg foretaget på et somatisk eller et psykiatrisk hospital. Det indebærer et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet i form af et aktivitetsafhængigt bidrag på ca. 16 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Hensigten med den kommunale medfinansiering er at øge kommunernes incitament til at oprette egne tilbud, som kan aflaste hospitalerne og fremme effektiv forebyggelse, trænings- og plejeindsats. Vederlagsfri fysioterapi Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret ift. den vederlagsfri fysioterapiordning, men borgeren har frit valg på leverandør af ydelsen. Kommunen har mulighed for at oprette et kommunalt vederlagsfrit tilbud, men pt. varetages denne indsats af privatpraktiserende fysioterapeuter. Ordningen er målrettet personer med svært fysisk handicap og personer med progressive sygdomme. Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier iht. førnævnte. Genoptræning Kommunen har ansvaret for at yde tre slags træning/genoptræning; ambulant genoptræning på basal eller avanceret niveau efter udskrivning fra hospital efter sundhedsloven specialiseret rehabilitering efter Sundhedsloven genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven 44

239 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Kommunal ambulant genoptræning efter sundhedsloven tilbydes alle borgere, der har været indlagt på hospital, og som udskrives med en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen beskriver, hvilket lægefagligt genoptræningsbehov borgeren har på udskrivningstidspunktet. Genoptræning efter sundheds- og serviceloven er defineret som en tidsafgrænset indsats mellem borgeren og personale med det formål, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Genoptræningen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse, hvilket vil sige problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Genoptræning efter sundhedsloven foregår i Sundhedscenter Tårnby samt på kommunens plejehjem. Ydelsen er omfattet af frit valg, hvorfor borgeren har ret til frit at vælge andre kommuners egne tilbud på genoptræningsområdet. Den 1. juli 2018 trådte Loven om Frit valg til genoptræning i kraft. Således har borgerne ret til at vælge genoptræning ved privat leverandør / behandler, hvis Tårnby kommune ikke kan tilbyde opstart af et genoptræningsforløb senest syv dage efter, at borgeren er udskrevet fra hospitalet. Ordningen trådte reelt i kraft den 18. februar 2019, da de første samarbejdsaftaler var udarbejdet. Kommunen er forpligtet til at yde befordring til første genoptræning efter sundhedsloven, hvis det fremgår af genoptræningsplanen, at borgeren har behov for det. Herefter vurderes borgerens behov for befordring fra gang til gang. Siden 2014 har det været muligt at udskrive borgerne fra hospitalet til rehabilitering på specialiseret niveau. Rehabilitering på specialiseret niveau retter sig primært mod borgere med erhvervet hjerneskade, som har en kompleksitet i problemstillingen eller en flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. Indsatsen skal være betydelig, intensiv og helhedsorienteret og rette sig mod alle relevante områder af funktionsevnen. Borgerne vil i praksis have behov for både genoptræningsindsatser (jf. sundhedsloven) og andre rehabiliteringsindsatser, ofte på tværs af sundheds-, ældre-, social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Således stilles krav til at indsatsen varetages af sundhedspersonale med specialiserede kompetencer, der stilles særlige krav til udstyr og behovet for koordinering af den samlede indsats er stort. Grundet kravet om specialiserede kompetencer, vil en del af disse forløb kræve tilkøb af ydelser hos specialiserede udbydere eks. Kurhus (ved behov for døgnophold) eller BOMI (når der ikke er behov for døgnophold). Der vil ofte kun være behov for rehabilitering på specialiseret niveau i en afgrænset periode, hvorefter rehabiliteringsforløbet kan varetages på avanceret niveau dog med fortsat fokus på den samlede koordinering eks. med hjerneskadekoordinator i spidsen. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven ydes til borgere, som efter sygdom eller svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse har mistet sit hidtidige funktionsniveau eller har vanskeligt ved at vedligeholde sit funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven er defineret som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Genoptræning efter serviceloven foregår på Sundhedscenter Tårnby eller i borgerens hjem. Vedligeholdelsestræningen foregår på plejehjemmene og i kommunens daghjem. Desuden til- 45

240 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning bydes forebyggende træning i form af Nærgymnastik, som er et vedligeholdende holdtræningstilbud, der foregår i borgernes lokalmiljø fire forskellige steder rundt om i kommunen. Ud over kommunens egne tilbud, afholder kommunen udgifterne til den specialiserede ambulante genoptræning, der varetages af hospitalerne, 70 % af udgiften til genoptræning under indlæggelsen samt den vederlagsfri fysioterapi. Politiske visioner og mål Visionen: Vi vil medvirke til, at borgerne får et langt og sundt liv, forebygge livsstilssygdomme, bekæmpe uligheden inden for sundhedsområdet samt at prioritere det, der virker. Den generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats og en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Et godt og velfungerende samarbejde tilstræbes på tværs af sektorer, der arbejder med børn, unge og deres forældre. Her tænkes både kommunalt og regionalt for at kunne sikre vigtig information til alle relevante samarbejdspartere omkring familien efter samtykke fra forældrene. Træning og genoptræning skal bidrage til øget livskvalitet for borgere, der har lidt tab af funktioner og/eller færdigheder, eller gennem forebyggelse af sådanne tab, indlæggelser, behov for plejebolig mv. Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FNs verdensmål 3 Sundhed og trivsel, delmål 3.2 om reduceret spædbørnsdødelighed. Sundhedsplejen forsøger gennem barsels- og spædbørnsbesøg og målrettede tilbud til sårbare mødre at fremme børns trivsel. Endvidere er der fokus på delmål 3.8 om universel sundhedsdækning og essentielle sundhedsydelser. Vi arbejder med dette gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser eks. ved at udbyde forløbsprogrammer til kronikere. Målsætningen er at 10 % flere kronikere deltager i disse indsatser i 2020 ift Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Øget livskvalitet gennem træning. 90 % skal have forbedret sit funktionsniveau efter endt trænings- og rehabiliteringsindsats. 90 % skal have opnået mål sat ved træningsstart, efter endt træningsog rehabiliteringsindsats. Der foretages løbende faglig opfølgning for at sikre resultatkravet og effektiv indsats. Rapportering indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 46

241 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 2 Sundhedsfremme gennem forebyggelse og hjælp til at varetage egen sundhed. 1 årligt forebyggende hjemmebesøg for +80 årige samt +65 årige med særlige behov. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til borgere i deres fyldte 75. år. 10 % flere borgere deltager på forløbsprogram i 2020 ift Der foretages løbende faglig opfølgning for at sikre resultatkravet og effektiv indsats. Rapportering indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 3 Sundhedsplejen understøtter barnet og familiens mestringsevne. Alle børn og familier tilbydes hjemmebesøg og rådgivning/undersøgelser. 95 % af alle 0-klasses elever skal være indskolingsundersøgt. 95 % af alle 8. klasser skal være udskolingsundersøgt. Der foretages løbende faglig opfølgning for at sikre resultatkravet og effektiv indsats. Rapportering indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 4 Høj tandsundhed. Antallet af huller i tænderne skal være lavere end regionsgennemsnittet. Der foretages løbende faglig opfølgning for at sikre resultatkravet og effektiv indsats. Rapportering indgår som del af regnskabsaflæggelsen. teringsmetode og forudsætninger Den aktivitetsbestemte medfinansiering af hospitaler Den aktivitetsbestemte medfinansiering dækker over kommunens udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Herunder udgifter til somatiske ambulante besøg, indlæggelser og genoptræning under indlæggelse samt udgifter til psykiatriske ambulante besøg og indlæggelser. Endelig indeholder den aktivitetsbestemte medfinansiering også udgifter til sygesikring. Som følge af Sundhedsministeriets fastfrysning af udgiftsniveauet i 2019, er budgettet for 2020 fastlagt til samme niveau. Det er på nuværende tidspunkt usikkert hvornår datagrundlaget i regionen er sikkert nok til at basere opkrævning på. Nedenstående tabel viser en sammenligning af udgifterne pr. borger mellem kommunerne i Region Hovedstaden for dels medfinansiering. Det fremgår af tabellen, at Tårnby Kommune ligger over gennemsnittet både i forhold til kommunerne i Regionen og til landsgennemsnittet. Dette hænger blandt andet sammen med borgernes generelle sundhedstilstand og hospitalsstruktur. 47

242 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger Kommunal medfinansiering pr. indb Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune Øvrige udgiftsområder Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, kommunal tandpleje, vederlagsfri fysioterapi, kommunal sundhedstjeneste, andre sundhedsudgifter samt stof- og alkoholbehandling er budgetlagt ud fra senest kendte regnskabsresultat suppleret med konkrete vurderinger og den politisk fastsatte normering. Nedenstående tabel viser en sammenligning af udgifterne pr. borger mellem udvalgte kommuner for kommunale sundhedsydelser ekskl. medfinansiering, blandt andet genoptræning, sundhedspleje og tandpleje. Nettodriftsudgifter til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering pr. indbygger Sundhedsydelser pr. indb Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

243 Specifikation kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Regnskab oversl oversl oversl U I Fysioterapi U Kommunal tandpleje U Resultat Aktivitetsbestemt U medfinansiering af sundhedsvæsenet Genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter I U I U U

244 Specifikation kr. Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod ældre Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Regnskab oversl oversl oversl U Specielle bemærkninger Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Regnskab På funktionen konteres udgifter til kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgifterne dækker særligt det somatiske område med indlæggelser, ambulant behandling og genoptræning, men indeholder også sygesikring og psykiatrisk behandling. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er fra 2018 blevet omlagt således, at kommunen betaler en højere takst for visse befolkningsgrupper, fx ældre borgere og 0-2 årige børn, og en lavere takst for andre befolkningsgrupper. Derudover er afregningen ændret således, at stationær- og ambulant somatik nu afregnes samlet mod tidligere særskilt afregning. I 2019 har en lang række kommuner påpeget den manglende gennemsigtighed med afregningen, hvilket har medført, at Sundhedsministeriet har valgt at fastfryse kommunernes udgiftsniveau til de respektive budgetter. På nuværende tidspunkt er budgettet for 2020 derfor fastsat til samme niveau Genoptræning og vedligeholdelsestræning Regnskab Her konteres udgifter vedr. det udførende genoptræningspersonale i Sundhedscenter Tårnby. Langt de fleste udgifter vedrører lønninger. Indtægten stammer fra betaling fra Dragør kommunes genoptræningsplaner udført i Tårnby. Udviklingen i udgifter skyldes betaling til specialiserede rehabiliteringsforløb. Disse forløb anvises af regionen og kræver meget specifikke rammer. Kommunen er derfor ofte nødt til at købe ydelsen i større kommuner eller hos private leverandører. Både antal og specifikke priser kan variere meget. 50

245 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Fysioterapi Regnskab Visitationen til vederlagsfri fysioterapi sker uafhængigt af kommunen, og kommunens styringsmuligheder i forhold til visitationen er derfor særdeles begrænsede Kommunal tandpleje Regnskab tet omfatter specialtandplejen, omsorgstandplejen, kommunal tandpleje af børn og unge mellem 0-18 år, tandregulering, betaling til andre kommuner og private tandlæger. Udgangspunktet for budgettet er en almindelig pris- og lønfremskrivning af den eksisterende normering i tandplejen. Der er i budgettet indeholdt en betaling til Tandreguleringsklinikken i Hvidovre på 4,4 mill. kr. Der er i 2020 tilført 0,5 mill. kr. til lønninger i tandplejen for blandt andet at sikre overholdelse af den politisk fastsatte behandlingsfrekvens Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskab Området indeholder udgiften til lønninger til medarbejdere samt udgifter til puljeprojekter, der omhandler forebyggelse i kommunen. I er indarbejdet udgifter til forløbsprogrammer, forebyggelige indlæggelser og nærgymnastik. I 2018 var de udgifter afholdt over værdighedspuljen på serviceområde Plejehjem, daghjem mv. Dette forklarer udgiftsstigningen fra 2018 til Der er i budget 2020 tilført 0,5 mill. kr. til lønninger i sundhedsplejen for blandt andet at sikre mere sammenhæng mellem ydet indsats og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Indtægterne vedrører forskellige puljemidler i de respektive år Kommunal sundhedstjeneste Regnskab Her konteres udgifter forbundet med den kommunale sundhedstjeneste. 51

246 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Andre sundhedsudgifter Regnskab På kontoen konteres udgifter til hospiceophold og begravelseshjælp. Kommunen har ingen direkte indflydelse på, hvor mange borgere der indlægges, og hvor de indlægges. Udgifterne kan derfor variere meget fra år til år, da opholdet og behovet kan være meget forskelligt Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre Regnskab Der tilbydes 1 årligt forebyggende hjemmebesøg til borgere over 80 år og borgere over 65 år med særligt behov, og udgifter til disse besøg konteres på denne funktion. 52

247 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område omfatter overførsler til borgere, der er tilkendt: A-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, kontantydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse samt personer i fleksjob eller på førtidspension. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har serviceområderne: Arbejdsmarked Serviceområdet vedrører den beskæftigelsesrettede indsats i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, flygtninge omfattet af integrationslovgivningen, personer på ledighedsydelse eller i fleksjob samt borgere på revalidering, i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb. Beskæftigelsesindsatsen skal støtte borgerne i at få eller bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet samt sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcenteret iværksætter individuelle indsatser efter borgers behov og arbejdsmarkedsparathed i henhold til regler om ret og pligt. Sygedagpenge Serviceområdet indeholder den beskæftigelsesrettede indsats over for sygedagpengemodtagere. Indsatsen har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Førtidspension og Boligstøtte Området omhandler tilkendelse af førtidspension, som kommunen medfinansierer samt bidragsbetaling til Udbetaling Danmark vedrørende boligstøtte og håndtering af personlige tillæg. Førtidspension har til formål at kompensere borgere med nedsat arbejdsevne for manglende arbejdsindkomst. Beregning og udbetaling af førtidspension foretages af Udbetaling Danmark og de kommunale opgaver består af tilkendelse af førtidspension. Ligeledes foretager Udbetaling Danmark beregning og udbetaling af boligstøtte, hvor kommunens eneste opgave består i medfinansiering af støtten For 2020 gælder, at lønninger er fremskrevet med 3,23 % fra 2019 til 2020, overførselsudgifter er fremskrevet med 1,25 %, mens de øvrige priser ikke er fremskrevet. Dette medfører nettodriftsudgifter på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område på 516,9 mill. kr. Den samlede budgetudvikling på udvalgets område sker særligt grundet tre forhold; en finansieringsomlægning af refusionsindtægter på aktivering, et langsommere fald i modtagere end tidligere samt en fortsat udgiftsstigning på førtidspensionsområdet grundet refusionsreformen. Alle tre områder samt øvrige mindre ændringer specificeres i de følgende bemærkninger. Fordelingen af 2020 fremgår af figur og tabel på næste side (1.000 kr.): 1

248 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Sygedagpenge kr. 13% Førtidspension og boligstøtte kr. 31% Arbejdsmarked kr. 56% kr. Regnskab overslag 2021 overslag 2022 overslag 2023 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg U I Arbejdsmarked U I Sygedagpenge U I Førtidspension og boligstøtte U I Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er: Seneste kendte aktivitetsniveau Konkret forventning til antalsforudsætningerne Vedtagne lovændringer/reformer Tidligere års forbrug Vurderingen af udviklingen på overførselsområderne er foretaget ud fra konkrete vurderinger, og hvor konsekvenser af vedtagne lovændringer er indarbejdet. I 2020 betyder det et fald i helårsmodtagere på 2,9 % for alle målgrupper under ét ift. forventningen til Faldet er baseret på den forventede indsatseffekt af bl.a. digitalisering af Jobcentret, opkvalificering af medarbejderne i Jobcentret via pulje fra STAR, samme 2

249 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning sagsbehandler ved målgruppeskift og tidlig virksomhedsrettet indsats samt ændring af arbejdsgange på sygedagpengeområdet. Endvidere er der indeholdt en forventet beskæftigelseseffekt af udbud på dele af aktiveringsindsatsen. Udbuddet har den direkte konsekvens, at nogle langtidsledige borgere i højere grad forventes at blive selvforsørgede. Den afgørende afledte effekt af udbuddet er, at det frigør ressourcer for sagsbehandlerne i Jobcentret til en forstærket indsats over for den resterede gruppe af overførselsmodtagere. Disse forventes også, at blive mere selvforsørgende. Den direkte og afledte effekt af udbuddet reducerer antallet af overførselsmodtagere med 70 og er indeholdt i det samlede modtagerfald på 2,9 %. Økonomisk Redegørelse (ØR) forventer en samlet stigning på 0,4 %, men det sidste 1½ år har Tårnby Kommune haft en mindre positiv udvikling end den generelle, og forudsigelserne fra ØR har vist sig ikke at være retvisende for Tårnby Kommune. Ydermere er skønnet for udgiften til de respektive overførselstyper fastsat med afsæt i Regnskab 2018, således at gennemsnitspriserne afspejler senest kendte helårsniveau. Nedenfor fremgår udviklingen i helårspersoner for udvalgte overførselstyper. Udvikling i antal helsårspersoner Antal helårspersoner R2018 B2019 RS2019 B2020 Arbejdsmarked Overførsler i alt Der er i april 2019 vedtaget lov om regelforenklingen af beskæftigelsesområdet. Lovændringen indebærer blandt andet mere ensartede regler på tværs af forskellige målgrupper, færre og mere enkle proceskrav samt en højere grad af digitale løsninger. Det fremgår imidlertid af KL s høringssvar til lovændringen, at kommunerne ikke forventer nogen nævneværdig økonomisk konsekvens som følge af ændringen; "det er KL's vurdering, at de udkast til lovforslag, der er sendt i høring, ikke udmønter aftalens ambition om en forenklet lov, med friere rammer til kommunerne til at levere en effektiv indsats, tilstrækkeligt ambitiøst. KL fastholder denne vurdering efter at have læst det fremsatte lovforslag. Med støtte i KL s høringssvar, er der ikke indarbejdet en direkte konsekvens af lovændringen i forudsætningerne for Tårnby Kommune har en ledighedsprocent, der er lavere end hovedstaden og dermed tættere end regionen som helhed på det strukturelle minimumsniveau for ledighed. 3

250 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Ydermere har Tårnby Kommune en højere beskæftigelsesgrad end kommunerne i regionen. Den lavere ledighed er således ikke sket ved, at en gruppe af overførselsmodtagere ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet. 5,0 4,8 4,6 4,4 Ledighedsudviklingen i pct. af arbejdsstyrken Procent 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Tårnby 4,4 3,6 3,5 3,4 Region Hovedstaden 4,7 4,3 4,2 4,0 Tårnby Region Hovedstaden Beskæftigelsesfrekvens i pct. af befolkningen Procent Tårnby 76,5 77,4 77,6 Region Hovedstaden 73,2 73,8 74,4 Hele landet 72,1 72,8 73,6 Tårnby Region Hovedstaden Hele landet 4

251 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Formål og indhold Området omhandler den beskæftigelsesrettede indsats over for: Unge på uddannelseshjælp Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere, herunder modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af Integrationsloven Borgere omfattet af integrationsloven Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Revalidering Kontantydelse Skånejob Ressourceforløb Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte borgerne i Tårnby Kommune i at få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet samt at etablere et samarbejde med kommunens virksomheder med henblik på at sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i gældende lovgivning. Jobcentret arbejder med følgende overordnede mål: Unge Det overordnede mål er at understøtte de unge i valg af uddannelse samt at fastholde de unge på uddannelsen. Det er ikke et mål i sig selv, at de unge påbegynder en uddannelse, men uddannelsen er et middel til at opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er der i vejledningen af unge fokus på uddannelser med gode fremtidige jobmuligheder. Ungeindsatsen vil indeholde følgende elementer: Brobygningsforløb som led i uddannelsesafklaringen hvilket bl.a. forventes at medføre, at unge med fuldt afklaret uddannelsesretning har færre tilbagefald til offentlig forsørgelse, og har en større succesrate i forhold til at gennemføre uddannelse. I 2020 vil der være fokus på følgende: Den gennemsnitlige varige ledighed for unge uddannelsesparate skal falde. Fokus på at finde lærepladser til de unge og på at motivere dem til selv at finde en læreplads. Styrket samarbejde med SSP (Skole-Social-Politi) om kriminelle unge under 30 år. Fokus på en sammenhængende ungeindsats. Jobparate Det overordnede mål for den jobparate målgruppe er at understøtte arbejdsmarkedsparate ledige på henholdsvis kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge samt ledige fleksjobberettigede i selvstændig jobsøgning. Der er i indsatsen primært fokus på formidling af ordinært arbejde, vejledning i job- og beskæftigelsesmuligheder og anvendelse af virksomhedsrettede tilbud. Jobcentret har samtidig fokus på at styrke uddannelsesindsatsen for ufaglærte inden for områder med mangel på arbejdskraft. Borgere med problemer ud over ledighed 5

252 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Det overordnede mål er at understøtte borgere med problemer ud over ledighed i at opnå lønnede timer på arbejdsmarkedet. Dette sker gennem en afklaring af kompetencer, indsatser på tværs af centre i kommunen samt udvikling af borgernes kompetencer i virksomhedsrettet aktivitet. Borgere, som har varige begrænsninger i arbejdsevnen, vil blive forelagt rehabiliteringsteamet, som indstiller til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Virksomhedsservice Virksomhedsservice varetager samarbejdet og kontakten til de virksomheder, som kommunen samarbejder med. Virksomhedsservice understøtter borgerindsatsen ved primært at samarbejde med de virksomheder, som efterspørger de lediges kompetencer. Særligt for LAB-lovens målgrupper Kontaktforløb og aktivering tilrettelægges i henhold til Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). I det følgende er indsatsen og servicen inden for de forskellige ydelsesgrupper nærmere uddybet. Uddannelseshjælp Målet med indsatsen for modtagere af uddannelseshjælp er at understøtte, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have en ordinær uddannelse. Alle unge, der modtager uddannelseshjælp, pålægges at gå i gang med en uddannelse eller stå til rådighed for aktiviteter, der gør dem klar til at starte på en uddannelse. Borgere, som visiteres åbenlyst uddannelsesparate, skal påbegynde og gennemføre en uddannelse hurtigst muligt. Frem til uddannelsesstart skal den unge motiveres til ordinært arbejde. De uddannelsesparate skal have hjælp til at finde relevant uddannelse, så de påbegynder uddannelse inden for det første år efter deres henvendelse til Jobcentret. Forsikrede ledige Indsatsen for de forsikrede ledige er centreret om en tidlig, individuelt tilrettelagt og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Indsatsen er bygget op om følgende temaer: Et lovpligtigt, intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. Dette betyder, at den ledige skal til samtale i Jobcentret 6 gange i løbet af de første 6 måneders ledighed. Det fælles kontaktforløb indebærer, at a-kassen kan deltage i den første og den samtale, såfremt den ledige ønsker dette. En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. Ledige har mulighed for at få tilknyttet en personlig jobformidler senest ved 16. ledighedsmåned. En indsats med målrettede tilbud. Ledige har ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige. En styrket virksomhedsrettet service, hvor virksomhedernes behov og det rette match skal være en kerneopgave i Jobcentret. Alle nyledige dagpengemodtager deltager hurtigt i ledighedsperioden i et 2 ugers jobsøgningsforløb efterfulgt af virksomhedsrettet aktivering. Kompetenceløft; blandt andet via 6 ugers jobrettet uddannelse, den regionale uddannelsespulje og uddannelsesløft. Fokus på at andelen af dagpengemodtagere med 1 års ledighed reduceres. 6

253 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven Jobparate borgere mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. De jobparate skal i job. Der vil være øget fokus på formidling af ordinære job i tæt samarbejde med Virksomhedsservice samt at sikre jobfokus igennem hele kontaktforløbet. For de aktivitetsparate vil der være fokus på ansættelse på ordinære vilkår i et timeantal svarende til arbejdsevnen. De udsatte borgere med komplekse problemstillinger skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan starte på en uddannelse eller komme i arbejde. Alle kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job. Der er fokus på at formidle ordinære job til borgerne eller udvikle borgernes beskæftigelsespotentiale, f.eks. med støtte fra en mentor, og derigennem hjælpe borgerne til selvforsørgelse eller afklaring af berettigelse til ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension. Det kan i nogle sager være nødvendigt at iværksætte sideløbende behandlinger eller foranstaltninger, f.eks. i forhold til misbrug, psykisk lidelse, fysiske begrænsninger eller anden behandling. I sådanne sager handles helhedsorienteret ift. forvaltningens ansvarsområder. Udgifter til misbrugsbehandling mv. ligger på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Beregning og udbetaling af kontanthjælp foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik og udbetales til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og ikke har mulighed for ydelser efter anden lovgivning eller anden indtægtskilde. Personkredsen kan omfatte personer, der i længere eller kortere tid er ledige fra arbejdsmarkedet. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage kontanthjælp, herunder accept af aktivering, såfremt borgerens eneste problem er ledighed. I forbindelse med at borgeren er i aktivering, kan der udbetales en godtgørelse til f.eks. transport. Integrationsydelse Målgruppen for integrationsydelse omfatter borgere, som ikke har opholdt sig i Danmark i de seneste 7 ud af 8 år eller som er flygtninge og familiesammenførte. Flygtninge samt familiesammenførte, der er omfattet af integrationslovgivningen, skal have udarbejdet en individuel integrationskontrakt med kommunen. Alle bliver straks tilbudt danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. Introduktionsperioden er i henhold til Integrationsloven fastlagt til 5 år, og målet er, at den enkelte borger bliver selvforsørgende, lærer dansk og bliver integreret i samfundet i løbet af den tid. Alle udenlandske borgere, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, og som er eller har været omfattet af integrationslovens bestemmelser, skal have udarbejdet en integrationskontrakt, indtil de opnår permanent opholdstilladelse eller indtil målene om selvforsørgelse og bestået danskuddannelse er opnået. Målet med kontrakten er, at udlændingen hurtigst muligt lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Der er fokus på at etablere forløb på det ordinære arbejdsmarked, så målet om selvforsørgelse nås hurtigst muligt. Desuden etablerer Jobcentret sprogpraktikker i egne virksomhedscentre. Her er også mulighed for at etablere sprogmentorer med henblik på at støtte de udenlandske borgere til at opnå selvforsørgelse. 7

254 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Rehabiliteringsteamet Rehabiliteringsteamet er sammensat efter 25a stk. 4 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar Rehabiliteringsteamet baseres på tværfagligheden og samarbejdet som bærende princip. Rehabiliteringsteamet behandler borgernes sager ved at udarbejde anbefalinger og indstillinger til det videre forløb. Rehabiliteringsteamet har indstillingsret til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum bestående af fagpersoner fra følgende områder: Beskæftigelsesområdet er repræsenteret ved Jobcentret Socialområdet repræsenteret ved Handicap og Psykiatricentret Undervisningsområdet repræsenteret ved vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Sundhedsområdet er repræsenteret ved Sundhedscentret Sundhedskoordinator fra Regionen Ad hoc repræsentanter fra Socialpsykiatrien, Familieafdelingen, Lænken (ift. alkoholmisbrug) m.fl. Repræsentanterne i teamet bidrager hver især med deres faglige viden og perspektiv på borgerens sag i forhold til at understøtte borgerens udvikling med baggrund i eksisterende kompetencer og ressourcer. Det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet skal sikre grundlaget for tilrettelæggelsen og struktureringen af en helhedsorienteret, sammenhængende og individuel indsats med fokus på borgerens situation og fremtidige muligheder. Borgere, der er visiteret til et ressourceforløb efter beskæftigelsesindsatsloven, har ret til ressourceforløbsydelse. Beregning og udbetaling af ressourceforløbsydelsen foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik. Revalidering Borgere, som ikke kan bestride et hidtidigt arbejdsområde, kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til omskoling, ny uddannelse eller opkvalificering. Revalidering ydes, hvis opkvalificering ikke kan ske ved hjælp af et tilbud efter Beskæftigelsesloven, og såfremt der er varige begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til hidtidigt erhverv. Revalideringsindsatsen kan tilrettelægges med fokus på virksomhedsrevalidering, eller der kan - efter konkret vurdering - bevilges uddannelsesrevalidering til borgere, som har varige begrænsninger i forhold til hidtidigt arbejdsområde. Beregning og udbetaling af revalideringsydelse foretages ud fra Lov om aktiv social politik. Denne ydelse kan udbetales til borgere, som grundet begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan fastholde eller komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Der er således en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage ydelsen. Fleksjob/ Ledighedsydelse Fleksjob tilbydes personer som på grund af varige og væsentlige fysiske, psykiske eller i særlige tilfælde sociale begrænsninger ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. 8

255 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen eller revalideringsforanstaltninger, har været afprøvet. Ledighedsydelse er en ydelse til de borgere, der er visiteret til et fleksjob og er ledige. Det betyder at borgere, der er visiteret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse, så længe de venter på at få et fleksjob. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at borgeren: Opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob. Tager imod et rimeligt tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en borger har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Borgere på ledighedsydelse betragtes som afklarede i forhold til identifikation af begrænsninger i arbejdsevnen. Jobcentrets indsats består derfor i at understøtte den lediges jobsøgning med de samme forventninger som til andre jobparate ledige. Herunder krav om oprettelse af CV på Jobnet.dk, tjek af jobforslag og en aktiv jobsøgning. I 2018 har Jobcentret introduceret en særligt indsats for at nedbringe antallet af modtagere af ledighedsydelse, og denne fortsætter i 2020: Jobintra er en slags Profil-database, der leverer et udstillingsvindue for modtagere af ledighedsydelse, så forskellige anden aktører kan finde dem og hurtigt matche dem med ledige fleksjob hos virksomhederne. Jagtklubben er et internt tilbud, som giver langtidsledige modtagere af ledighedsydelse ny motivation, viden om jobsøgning samt matcher borgerne med virksomheder. Interne revurderingsforløb, der sørger for, at borgerne bliver afklarede og at Jobcentret overholder rettidigheden. Øget fokus på at de borgere, som ikke længere står til rådighed for et fleksjob, kommer videre til rehabiliteringsteamet. Løntilskud til førtidspensionister Der kan ydes løntilskud til førtidspensionister, som er ansat på særlige vilkår. Målgruppen, der er omfattet af ordningen, vil primært være personer, som er tilkendt førtidspension før den 31. december Der er i praksis tale om en mindre gruppe, som under helt særlig betingelser kan klare et lavt timetal, men som ikke ville kunne bestride et fleksjob. Løntilskudsordning Der er indført en 6 måneders karensperiode for de fleste målgrupper samt varighedsbegrænsninger for alle målgrupper omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiver betaler løn til den ansatte i løntilskudsjob og får refusion for udgifterne. Jobrotation Jobcentret anvender jobrotation som et element i forhold til styrkelse af virksomhedernes efteruddannelse samtidig med, at ledige ansættes som vikarer. 9

256 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Politiske visioner og mål Visionen Alle ledige borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. At der på arbejdsmarkedet er plads til alle under hensynstagen til de enkeltes forudsætninger og arbejdsevne. Ydelser skal udbetales korrekt og til tiden, og borgerne skal løbende introduceres til selvbetjeningsløsningerne. Den aktuelle beskæftigelsesindsats skal søge at: Bidrage til balance på arbejdsmarkedet ved at motivere ledige til brancheskift fra områder med høj ledighed til områder med høj beskæftigelse. Motivere ufaglærte og unge til at søge opkvalificering via ordinær uddannelse. Fastholde unge i uddannelsesforløb. Bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen. Understøtte en helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, så deres chancer for at komme i beskæftigelse forøges. Samarbejdet med virksomhederne fremmes ved en udvidet kontakt, der kan skabe grobund for at lette tilgang af arbejdskraft til virksomhederne. Tårnby Kommune ønsker, at borgere, som ikke selv kan finde et job, motiveres og efter behov uddannes eller opkvalificeres igennem praktikforløb eller anden aktivering, således at de bliver arbejdsmarkedsparate og dermed har mulighed for at komme i arbejde og blive helt eller delvist selvforsørgende. Borgere, for hvem tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart ikke er mulig, skal tilbydes et beskæftigelsesrettet forløb. Dette sker for at opjustere borgers jobmæssige såvel som sociale kompetencer for derved at kunne bevare evnen til at indgå i et job- og arbejdsmæssigt fællesskab. Generelt har kommunen fokus på, at alle borgere, som modtager en forsørgelsesydelse, modtager deres ret og pligt tilbud rettidigt, og at tilbuddet skal være jobfremmende. Det er et overordnet mål, at alle ledige borgere i kommunen igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FNs verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse, delmål 4.6 om at sikre, at alle unge og en væsentlig del af de voksne opnår færdigheder i at læse og regne. Jobcentret tilbyder alle unge og voksne, hvor der er kendte vanskeligheder, en vejledende læsetest (såkaldt VLV-test) med efterfølgende undervisning. 10

257 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Styrket ungeindsats. Der opnås optag på FGU svarende til 10 % af det samlede antal modtagere på uddannelseshjælp. Indgår i den løbende budgetopfølgning. Antallet af unge på uddannelseshjælp skal være i den bedste tredjedel blandt landets kommuner. 2 Flere ledige skal i ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Et overordnet fald i forsørgelsesmodtagere på 6 % i forhold til Regnskab 2018, svarende til et gennemsnitligt antal helårsmodtagere på Forvaltning/Jobcenter foretager månedlig opfølgning på sagsbehandlerniveau på målopfyldelsen og statusrapporterer til udvalg. 3 Fokus på effekter og kortest mulig varighed. En gennemsnitlig medfinansieringsgrad på højst 70,5 %. Forvaltning/Jobcenter foretager månedlig opfølgning på sagsbehandler niveau om målopfyldelsen og statusrapporterer til udvalg. teringsmetode og forudsætninger tet for serviceområdet Arbejdsmarked er i overvejende grad lagt på baggrund af forudsætningerne om pris og antal. Antalsforudsætninger er fastlagt på baggrund af konkret vurdering af modtagerne i 2019 baseret på udviklingen i de seneste 12 måneder. Fra dette udgangspunkt er korrigeret for udviklingen fra ud fra en konkret vurdering baseret på forestående indsatser for samme sagsbehandler på tværs af målgrupper, digitalisering og selvbooking i Jobcentret for at sikre mere hyppige samtaler samt en fortsat mere virksomhedsrettet indsats. Endeligt er der indarbejdet den forventede konsekvens af udbud af dele af aktiveringsindsatsen, der forventes at have både en direkte og en afledt effekt, som reducerer antallet af overførselsmodtagere, jf. indledningen. Forventningen til den udvikling på baggrund af særlige indsatser og strukturelle forhold i Tårnby Kommune, er et fald på i alt 105 helårsmodtagere, svarende til 4 % fra Priserne er fastlagt på baggrund af den senest kendte årlige nettogennemsnitspris for én helårsmodtager. De er budgetlagt ved en bruttoudgift med afsæt i udgiftsniveauet i Regnskab 2018, fremskrevet til 2020-niveau for hver ydelse. Indtægten er derefter beregnet ud fra den senest kendte refusionsprocent, Regnskab 2018, og i enkelte tilfælde korrigeret med en forbedring som følge af forestående udbud af aktiveringsindsatsen. I tabellen nedenfor ses den kommunale medfinansieringsgrad for alle ydelser. 11

258 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Da alle priser er fastlagt med udgangspunkt i Regnskab 2018, kan der forekomme forskelle i sammenligning med 2019, hvilket kan skyldes ændret sammensætning af fx forsørgere, supplerende satser og lignende. Overførselstype Medfinansieringsgrad* A-dagpenge 66,4 Kontanthjælp 76,0 Uddannelseshjælp 74,3 Ledighedsydelse 79,4 Revalidering 78,2 Integrationsydelse 75,5 Fleksjob gammel 35,0 Fleksjob - ny 79,4 Ressourceforløb 79,7 Jobafklaringsforløb 78,5 I alt Arbejdsmarked 70,5 *Kommunen medfinansierer A-dagpenge. Medfinansieringsgrad er en beregnet størrelse, og svarer til 100% fratrukket refusionsprocenten. For de øvrige ydelser er kommunen refusionsberettiget. Refusionen er her omregnet til medfinansieringsgrad. Kontanthjælp Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Uddannelseshjælp Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris A-dagpenge Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

259 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Revalidering Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Ledighedsydelse Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Fleksjob før 1. juli 2014 Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Fleksjob efter 1. juli 2014 Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Ressourceforløb Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

260 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Jobafklaringsforløb Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Integrationsydelse Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris I alt, overførselsmodtagere på serviceområdet Arbejdsmarked Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Tabellerne nedenfor viser udgifter til forsørgelse og aktivering sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Udg. til forsørgelse pr /66-årig Hele landet Kommuner i region hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Udg. til aktivering pr /66-årig Hele landet Kommuner i region hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune

261 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Beboelse U I Integrationsprogram og introduktionsforløb mv U Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet I U Kontantog uddannelseshjælp Afløb og tilbagebetaling mv. I U I I Dagpenge til forsikrede ledige U

262 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Specifikation kr. Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Regnskab oversl oversl oversl U I U I U I U I U Ressourceforløb og jobafklarings- forløb Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger I U I U I Jobcentre U I

263 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Specielle bemærkninger Beboelse Regnskab På funktionen registreres lejeudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge efter 12 stk. 6 i lov om integration af flygtninge (integrationsloven). Der har tidligere været et betydeligt pres på området. Faldet i udgifter fra 2018 skal ses i sammenhæng med kommunens boligindsats, hvor man har fokuseret på anskaffelse af ejendomme og samarbejde med boligselskaber, samtidig med at tilgangen af flygtninge er faldet markant. Kommunens forpligtigelse til midlertidig boligplacering gælder ikke familiesammenførte. I 2020 forventes behovet for boligindplacering så tilpas lavt, at der blot er afsat en mindre pulje i tilfælde af særlige omstændigheder Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet og introduktionsforløbet for udlændinge omfattet af integrationsloven. Ligeledes registreres udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og resultattilskud til udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse. Udgifterne er i 2020 tilpasset senest kendte regnskabsniveau og forudsætter et uændret antal flygtninge og indvandrere. Faldet i indtægter skyldes, at en del af refusionsindtægterne kun tilfalder kommunen i en begrænset årrække, og mange af de omfattede personer kom til kommunen i Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og hjælp i særlige tilfælde for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Der er budgetteret med 198 helårsmodtagere til en årlig gennemsnitspris på kr. 17

264 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Kontant- og uddannelseshjælp Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp og uddannelseshjælp til forsørgelse, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Der er budgetteret med 404 helårspersoner på kontanthjælp og 207 helårspersoner på uddannelseshjælp. Alle udgifter og indtægter til kontant- og uddannelseshjælp er samlet på denne funktion. Der er budgetteret med en vægtet årlig gennemsnitspris på kr Afløb og tilbagebetaling mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Regnskab Afløb af såvel ydelse og tilbagebetaling er ophørt i Dagpenge til forsikrede ledige Regnskab På denne funktion registreres udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige, som kommunen medfinansierer, hvorfor der ikke optræder refusionsindtægter. Der er budgetteret med 668 helårspersoner, og en årlig gennemsnitspris på kr. I modsætningen til resten af serviceområdet modtages der ikke refusion for dagpenge til forsikrede ledige, da kommunen i stedet medfinansierer en andel baseret på de lediges samlede varighed på offentlig forsørgelse Revalidering Regnskab På denne funktion registreres revalideringsydelse. Der er budgetteret med 37 helårspersoner til en årlig gennemsnitspris på kr. Stigningen i udgifter sammenlignet med tidligere er en direkte konsekvens af en stigning i modtagerne på revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Regnskab

265 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked På funktionen registreres udgifter og indtægter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgrupperne 2, nr. 6 og 8 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob og job til handicappede). Der er budgetteret med 443 helårspersoner til en årlig gennemsnitspris på kr. Gennemsnitsprisen er regnet eksklusiv et særligt fleksbidrag fra staten, der i 2020 forventes at udgøre en indtægt på 7,8 mill. kr. Antallet af helårspersoner er et udtryk for en forventet stigning på landsplan, jf. Økonomisk redegørelse, men også en fortsat indsats i Tårnby Kommune for at flytte modtagere særligt fra ledighedsydelse. Ud over en stigning i modtagere skyldes udgifts- og indtægtsudvikling også, at en større andel af modtagerne er omfattet af refusionsreformen, hvor indtægten afhænger af den enkelte modtagers samlede varighed på offentlig forsørgelse. Alle tilkendelser inden 1. juli 2014 har i stedet en fastsat refusionsprocent og er således mærkbart billigere for kommunen Ressourceforløb og jobafklarings- forløb Regnskab På funktionen registreres udgifter og indtægter, der vedrører forsørgelse af personer, der er visiteret til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Sidstnævnte blev indført medio Antallet af jobafklaringsforløb har på landsplan været støt stigende fra 2015, og udviklingen forventes at fortsætte i Der er budgetteret med 367 helårspersoner til en årlig vægtet gennemsnitspris på kr. Udgifts- og indtægtsudviklingen bærer præg af, at der i 2020 er indarbejdet konsekvensen af refusionsomlægning af aktiveringsindsats, således at aktiveringsbudgettet til de to målgrupper er samlet med den øvrige aktivering på funktion Ledighedsydelse Regnskab På funktionen registreres udgifter til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Der er budgetteret med 165 helårspersoner til en årlig gennemsnitspris på kr Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Regnskab

266 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af Jobcentret eller en anden aktør. Udgifterne har tidligere været omfattet af en refusionsordning, der betød, at kommunen fik dækket 50 % af sine udgifter inden for nogle fastsatte driftslofter. I 2020 er indarbejdet konsekvensen af en refusionsomlægning, der betyder, at indtægten ikke længere kobles direkte til udgiften, og i stedet modtages som en del af bloktilskuddet på hovedkonto 7. Indeholdt i samme omlægning er også kontoplansændringer, der medfører, at udgifter forbundet med aktivering af ressourceforløbs- og jobafklaringsforløbsmodtagere nu også afholdes på denne funktion. Afslutningsvis er området tilført 3,0 mill. kr. i 2020 til et løft af den samlede aktiveringsindsats. Den konkrete udmøntning af denne pulje forelægges udvalget til beslutning særskilt Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Regnskab På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende Jobcentrets beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger Regnskab Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, jobpræmie til enlige forsørgere, jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed mv. Endvidere konteres lønudgifter ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder Jobcentre Regnskab På funktionen registreres særlige puljefinansieret projekter. I 2020 er budgetteret med projekterne Bedre match, hurtigere i job og Integrations- og beskæftigelsesambassadør, som begge er puljefinansieret af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). 20

267 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Formål og indhold Formålet med denne del af beskæftigelsesindsatsen er at støtte sygemeldte borgere i Tårnby Kommune i at få eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcentret har valgt en aktiv strategi i forhold til de sygemeldte. De sygemeldte, som vurderes at have behovet, tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med deres behandling eller genoptræning. Jobcentret samarbejder desuden med anden aktør i forhold til borgere, som af helbredsmæssige årsager ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Sygedagpenge Jobcentrets visitation i sygedagpengesager har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er Jobcentrets mål at forebygge opsigelser og dermed potentiel social deroute i forbindelse med sygemeldinger hos kommunens borgere. Denne forebyggelse tager blandt andet udgangspunkt i socialfaglig råd og vejledning samt ved brug af de støtteordninger, som lovgivningen tilsiger, at kommunen skal benytte sig af. Borgere skal matches til tre forskellige kategorier afhængigt af sygdommens forventede varighed. Det er lovbestemt, hvor ofte Jobcentret skal tale med den sygemeldte borger. Som udgangspunkt skal opfølgningen ske ved en personlig, individuel samtale. Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages ud fra Lov om sygedagpenge. Sygedagpenge kan udbetales til lønmodtagere, selvstændige, ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge samt borgere, der har pådraget sig en arbejdsskade. Udbetalingen er betinget af, at borgeren er uarbejdsdygtig og opfylder diverse formalia. Sygedagpenge udbetales enten til borgeren direkte eller til borgerens eventuelle arbejdsgiver, såfremt denne udbetaler løn under sygdom. Jobafklaringsforløb Borgere som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder og som fortsat er uarbejdsdygtig, har ret til et jobafklaringsforløb. Formålet med jobafklaringsforløbet er at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet gennem et individuelt tilrettelagt forløb. Borgeren i jobafklaringsforløb modtager ydelse svarende til den ydelse, som gives til borgere i ressourceforløb. Politiske visioner og mål Visionen At syge borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. At syge ledige borgere så vidt muligt får en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen. 21

268 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FN s verdensmål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, delmål 8.5. om at der inden 2030 skal opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle. Jobcentret medvirker gennem sin indsats til at fastholde syge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, så de kan vende tilbage til deres arbejde. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Flere sygedagpengemodtagere skal blive selvforsørgende. Et fald i sygedagpengemodtagere på 11 % i forhold til Regnskab 2018, svarende til et gennemsnitligt antal helårsmodtagere på 505. Der følges op i forbindelse med den månedlige ledelsesinformation. 2 Høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. At andelen af sager, der hjemvises og ændres i Ankestyrelsen er lavere end landsgennemsnittet. Måles og fremlægges halvårligt på baggrund af Ankestyrelsens statistikker. teringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår pris- og antalsforudsætningerne for Antalsforudsætninger er fastlagt på baggrund af konkret vurdering af modtagerne, baseret på forventningen til indeværende år 2019 samt effekt af igangværende og kommende indsatser, herunder den personalemæssige investering i området, der blev tiltrådt til 2019 samt forestående udbud af aktiveringsindsatsen. Der er på området ikke anvendt forventning fra Økonomisk Redegørelse, men udelukkende forventning til egne indsatser og effekter. Priserne er et udtryk for den årlige nettogennemsnitspris for én helårsmodtager. De er budgetlagt ved en bruttoudgift med afsæt i udgiftsniveauet i Regnskab 2018, fremskrevet til 2020-niveau. Priserne er beregnet ud fra den senest realiserede medfinansieringsgrad i regnskab 2018, svarende til 61,2 %. Sygedagpengemodtagere Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Tabellen nedenfor viser udgifter til sygedagpenge sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. 22

269 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Udg. til sygedagpenge pr /66-årig Hele landet Kommuner i region hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Sygedagpenge U I Driftsudgifter U til den kommunale beskæftigelsesindsats I Sekretariat U og forvaltninger I Jobcentre U I

270 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Specielle bemærkninger Sygedagpenge Regnskab På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge, jf. Lov om sygedagpenge. Endvidere registreres den kommunale medfinansiering af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Der er budgetteret med 505 helårspersoner, hvilket er udtryk for en yderst effektiv indsats. Der er budgetteret med en gennemsnitlig medfinansieringsgrad på 61,2 % og en deraf afledt årlig gennemsnitspris på kr Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Regnskab Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af Jobcentret eller en anden aktør. I 2020 er indarbejdet konsekvens af en refusionsomlægning, der medfører, at indtægten ikke længere kobles direkte til aktiveringsudgifter, men i stedet er fastsat på landsplan og modtages over bloktilskuddet Sekretariat og forvaltninger Regnskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter til Klinisk funktion og Sundhedskoordinatorfunktionen, der følger af samarbejdsaftale indgået mellem Region Hovedstaden og Tårnby Kommune. Indtægten vedrører betaling fra Dragør Kommune. 24

271 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Formål og indhold Området omhandler tilkendelse af førtidspension, som kommunen medfinansierer samt bidragsbetaling til Udbetaling Danmark vedrørende boligstøtte og håndtering af personlige tillæg. Førtidspension har til formål at kompensere borgere med nedsat arbejdsevne for manglende arbejdsindkomst. Den aktivt rettede indsats bliver prioriteret højt frem for den passive forsørgelse. Der bliver fokuseret på borgerens ressourcer og potentialer frem for begrænsninger, således at borgeren, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Der tilkendes førtidspension, hvis det ikke er muligt at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet enten på ordinære vilkår eller med støtte efter den sociale lovgivning. Beregning og udbetaling af førtidspension foretages af Udbetaling Danmark og de kommunale opgaver begrænser sig til tilkendelse af førtidspensioner. Til pensionister beregner kommunerne helbredstillæg og personlige tillæg, dog forestår Udbetaling Danmark beregning og udbetaling af støtte til varmeudgifter. Boligstøtte defineres som individuel hjælp til betaling af en husstands boligudgift. Boligstøtte er en samlet betegnelse for boligsikring og boligydelse, hvor boligsikring udbetales til ikke-pensionister og boligydelse til pensionister. Beregning og udbetaling af boligstøtte foretages i Udbetaling Danmark. Kommunens eneste opgave består i medfinansiering af boligstøtten. Politiske visioner og mål Visionen At fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med nedsat arbejdsevne og i så høj udstrækning som muligt, at forebygge og undgå varig udstødning fra arbejdsmarkedet. Der skal efter gældende regler ydes økonomisk støtte til kommunens pensionister, således at pensionisternes økonomiske råderum som minimum ligger på et rimeligt niveau. Kommunens opgaver omkring sager om førtidspension skal løses med udgangspunkt i grundige undersøgelser af borgernes muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet / arbejdsfastholdelse. Opgaveløsningen skal altid ske i samarbejde med borgeren og med behørige hensyn til det enkelte individ. Arbejdet med FN s verdensmål Der arbejdes med FN s verdensmål 1 Afskaf fattigdom, delmål 1.4. om at der inden 2030 skal sikres de udsatte lige ret til de økonomiske ressourcer og basale serviceydelser. Gennem tilkendelse af førtidspension sikres udsatte og handicappede borgere et forsørgelsesgrundlag. 25

272 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Sikre at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Antallet af ny-tilkendelser af førtidspension holder et stabilt niveau i forhold til Forvaltningen udarbejder statistik i forbindelse med budgetopfølgning til udvalget. 2 Personlige tillæg ydes i de situationer, hvor ansøgerens økonomiske forhold er særligt vanskelige og til rimelige formål. At andelen af sager, der hjemvises og ændres i Ankestyrelsen er lavere end landsgennemsnittet. Løbende opfølgning på Ankestyrelsens afgørelser samt praksiskoordinering. teringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår pris- og antalsforudsætningerne for Antalsforudsætninger er fastlagt på baggrund af konkret vurdering af modtagerne i 2019 ud fra de seneste år. Fra dette udgangspunkt er korrigeret for udviklingen til 2020 på baggrund af en konkret vurdering af tilkendelsesmønster og modtagersammensætning på andre målgrupper. Priserne er et udtryk for den årlige nettogennemsnitspris for én helårsmodtager. De er budgetlagt ved en bruttoudgift med afsæt i udgiftsniveauet i Regnskab 2018, fremskrevet til 2020-niveau for begge typer førtidspension. Priserne er beregnet ud fra de kendte medfinansieringsgrader for 2018, 58,2 % og 78,8 % for henholdsvis tilkendelser før og efter 1. juli Den mærkbare prisforskel skyldes, at alle ny-tilkendelser er omfattet af refusionsreformen. Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

273 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Førtidspension i alt Regnskab BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Nedenfor fremgår udviklingen i antallet af førtidspensionister og den forbundne udgift: Udvikling i modtagere og udgifter førtidspension 135,0 125,0 Helårspersoner ,0 105,0 Mio. kr ,0 Antal helårsmodtagere Nettoudgifter til førtidspension Som det fremgår af figuren, er det samlede antal førtidspensionister relativt konstant fra , mens udgifterne er mærkbart stigende som følge af refusionsreformen og dennes indvirkning på gennemsnitsprisen. Boligydelse og boligsikring varetages af Udbetaling Danmark, hvorfor kommunerne ikke har nogen indflydelse på udgifterne. tet er fastlagt ud fra udgiftsniveau i Regnskab Tabellerne nedenfor viser udgifter til førtidspension og boligsikring sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Udg. til førtidspension pr /66-årig Hele landet Kommuner i region hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune

274 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Boligsikr. udg. pr /66-årig Hele landet Kommuner i region hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Andre U sundhedsudgifter Repatriering U I Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere U I

275 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Specifikation kr. Personlige tillæg m.v. Regnskab oversl oversl oversl U I Førtidspension tilkendt før 1. juli U I Sociale formål U I Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål U U U

276 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Specielle bemærkninger Andre sundhedsudgifter Regnskab På funktionen konteres udgifter til befordringsgodtgørelse efter Sundhedslovens 170 for personer, der modtager social pension Repatriering Regnskab Her konteres udgifter og indtægter vedrørende repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven. Staten yder 100 % refusion på udgifter vedrørende repatriering Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Regnskab Udgifter til førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014 registreres på denne funktion, dermed er der en naturlig vækst i antallet af modtagere og udgifter på denne funktion. Alle førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014 er omfattet af refusionsreformen. Der er i 2020 budgetteret med 376 helårspersoner, svarende til 38 pct. af alle førtidspensionister til en årlig gennemsnitspris på kr Personlige tillæg m.v. Regnskab På området konteres udgifter til personlige tillæg såsom briller, medicin, tandbehandling, varme m.v. Der ydes refusion på briller, medicin, tandbehandling m.v. med 50 pct. refusion, og på varme ydes der refusion med 75 pct. Varmetillægget varetages af Udbetaling Danmark Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Regnskab På funktionen afholdes alle udgifter og indtægter til førtidspension tilkendt før 1. juli Dermed er der et naturligt fald i antallet af modtagere og udgifter. Førtidspension tilkendt før denne dato er ikke omfattet af refusionsreformen. På funktionen ligger således alle førtidspensioner med 35, 50 og 65 pct. kommunal medfinansiering. 30

277 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Der er budgetteret med 611 helårsmodtagere, svarende til 71 pct. af alle førtidspensionister til en årlig gennemsnitspris på kr. Indtægten vedrører mellemkommunal refusion og er ikke indregnet i gennemsnitsprisen Sociale formål Regnskab Her konteres udgifter og indtægter vedrørende tilskud til særligt vanskeligt stillede borgere, som fx samværsret med børn, tandlægebehandling, flytning og efterlevelseshjælp Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Regnskab Boligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension før 1. januar Boligydelse kan gives som en månedlig ydelse til lejebolig, boligydelseslån til ejere af en- og tofamilieshuse, tilskud og lån til ejere af andelsboliger samt tilskud til lejebetaling i ældreboliger. Ordningen varetages og udbetales af Udbetaling Danmark Boligsikring - kommunal medfinansiering Regnskab Boligsikring ydes blandt andet til førtidspensionister, der har søgt førtidspension efter 1. januar Derudover kan borgere, der ikke er pensionister ydes boligsikring, hvis de har en relativ lav indkomst og høj husleje. Ordningen varetages og udbetales af Udbetaling Danmark Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Regnskab Her konteres udgifter til husly efter servicelovens

278 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af likvide aktiver Regnskab Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto Renter af langfristede tilgodehavender Regnskab Renter af langfristede tilgodehavender Pantebreve Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Regnskab Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhed Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Vandforsyning Andre forsyningsvirksomheder Risikostyringsplan

279 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Renter af kortfristet gæld i øvrigt Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Kurstab og kursgevinster Regnskab Kurstab og kursgevinster Kurstab og kursgevinster i øvrigt Garantiprovision Risikostyringsplan

280 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet: De væsentligste hovedpunkter i Tilskuds- og udligningssystemet, udover benyttelsen af et nettoprincip er, at bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal, sociale kriterier m.v. Landsudligningsniveauet udgør 58 %, mens hovedstadsudligningen er 27 %. Herudover udlignes selskabsskat med 50 % af forskellen i forhold til landsgennemsnittet. Nettoprincippet består kort fortalt i, at kommunens beregnede udgiftsbehov sammenholdes med kommunens skatteindtægtsmuligheder ved at udskrive med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis dette giver underskud modtages et nettotilskud, mens et overskud er ensbetydende med et nettotilsvar til udligningsordningen. For yderligere detaljer henvises til de generelle bemærkninger for Beløbene vedrørende skatter samt tilskud og udligning baserer sig på egne skøn udfra KL s og SKAT s bud i september Udligning og generelle tilskud Regnskab Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Efterreguleringer Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 1 Udligning vedrørende udlændinge Regnskab Kommunale bidrag til regionerne Kommunale bidrag til regionerne 2 Kommunalt udviklingsbidrag Regnskab Jf. Opgave- og Strukturreformen afsættes der et regulerbart beløb pr. indbygger til dækning af bidrag til Regionen. Risikostyringsplan

281 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Særlige tilskud Regnskab Særlige tilskud Særlige tilskud Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i Hovedstadsområdet 8 Beskæftigelsestilskud Efterreguleringer Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 14 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 15 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 19 Tilskud til styrkelse af kommunal likviditet 20 Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmeplejen 21 Tilskud som følge af skattenedsættelse Refusion af købsmoms Regnskab Refusion af købsmoms Refusion af købsmoms Refusion af købsmoms Udgifter til købsmoms Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Beløbene dækker over nye tilskud, som først efter budgetlægningen, er blevet overført til nye autoriserede. Risikostyringsplan

282 07.68 Skatter 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Kommunal indkomstskat Regnskab Skatter Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Selskabsskat Afregning af selskabsskat m.v Anden skat pålignet visse indkomster Andel af bruttoskat efter 48E samt dødsbobeskatning Grundskyld Grundskyld Anden skat på fast ejendom Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi 2 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb 3 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb Indtægterne fra selskabsskat vedrører indkomståret Det skal bemærkes, at indtægterne fra selskabsskat kan variere betydeligt fra år til år. Provenuet for grundskyld er beregnet på grundlag af en grundskyldspromille på 24,0. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme pålignes på følgende vis: Statsejendomme (grundværdi): 12,0 Andre offentlige ejendomme (grundværdi): 12,0 Offentlige ejendomme (forskelsværdi): 5,0. Dækningsafgift af forretningsejendomme er beregnet på ud fra det afgiftspligtige grundlag og en afgiftspromille på 10,0. Risikostyringsplan

283 08 Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Regnskab Forskydninger i likvide aktiver Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer Forskydninger i tilgodehavender hos Staten Regnskab Forskydninger i tilgodehavender hos staten Refusionstilgodehavender Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående eller følgende regnskabsår Forskydninger i langfristede tilgodehavender Regnskab Forskydninger i langfristede tilgodehavender Pantebreve Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Indskud i landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Risikostyringsplan

284 08 Balanceforskydninger Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 0835 Mellemværender med selskabsgjorte forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg med betalings- Regnskab vedtægt Vandforsyning Affaldshåndtering Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Regnskab Forskydninger i kortfristet gæld til staten Anden gæld Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 0852 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Kirkelige skatter og afgifter Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Forskydninger i langfristet gæld Regnskab Forskydninger i langfristet gæld Kommunekreditforeningen Risikostyringsplan

285 Specifikation af lån 08 Balanceforskydninger Kommunekreditforeningen Gæld pr Afdrag Gæld pr Lån , rente 1,91 % Tårnby Kommune har ikke optaget lån i kommunekreditforeningen. Risikostyringsplan

286 Risikostyringsplan

287 Kirkelige skatter og afgifter vedrørende kirkelige skatter og afgifter Indtægt Ligning på menigheden Udgift Kirkeskat til Staten Til fordeling til sognene, uforudsete udgifter samt regulering af mellemværende m.v I alt De kirkelige skatteindtægter og udgifter er baseret på skatteskøn fra sidste år, da der ved budgettets udarbejdelse ikke var meldt nye skøn ud fra ministeriet. sagen skal behandles af Provstiudvalget, før den faktiske fordeling m.v. meddeles Tårnby Kommune. Ved beregning af indtægten er forudsat en uændret kirkeskatteprocent på 0,61. Risikostyringsplan

288