Generelle bemærkninger

Transkript

1 Generelle bemærkninger Forudsætninger og udmeldte rammer forslaget for 2018 er med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinier i indkaldelsesskrivelsen af 23. marts Under hensyntagen til de generelle økonomiske forhold blev der i to omgange udmeldt nettodriftsrammer for udvalgenes budgetbidrag. Rammerne blev udarbejdet med baggrund i det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budgetoverslagsår 2018 i 2017 inkl. efterfølgende Økonomiudvalgsbeslutninger samt andre konsekvensrettelser. Med hensyn til pris- og lønudvikling på de enkelte konti har Økonomiudvalget besluttet at prisfremskrive med 2,10 % i hele perioden. Lønfremskrivning er foretaget med 2,40 % - ligeledes i hele perioden. I budgetforslaget er der endvidere forudsat såvel uændret kommunal udskrivningsprocent på 23,1 som uændret grundskyldspromille på 24,0. Herudover har kommunens seneste befolkningsprognose (marts 2017), hvor det har været relevant, været benyttet som et vigtigt planlægningsredskab. Der er regnet med et befolkningstal pr. 1. januar 2018 på personer. Kommunens samlede befolkning pr. 1. januar 2021 forventes at udgøre Der er så vidt muligt søgt at indarbejde flygtninge efter de tildelte kvoter og faktisk indflytning. Herudover fremgår det, at de seneste års tendenser med stigende urbanisering (flytning til Hovedstadsområdet) også er slået igennem lokalt. 14 1

2 Generelle bemærkninger forslaget de samlede udgifter og indtægter De samlede udgifter og indtægter i forslag 2018 udgør i nettotal følgende: Udgifter: Mill. kr. Driftsudgifter (inkl. statsrefusion) 2.576,1 Anlægsudgifter 100,1 Udgifter i alt 2.676,2 Finansieres ved: Mill. kr. Forbrug af likvide aktiver -63,7 Skatter ,1 Tilskud og udligning -547,5 Renter, momsrefusion, regionsbidrag, afdrag på lån samt finansforskydninger 32,1 Finansiering i alt ,2 Udgifterne fordeling på områder De samlede nettodriftsudgifter i forslaget for 2018 udgør 2.576,1 mill. kr. I nedenstående diagram er vist den procentvise fordeling af udgifterne samt de faktiske udgifter i kr.: Som det ses er det økonomisk set mest tungtvejende område Sociale opgaver og beskæftigelse herunder daginstitutionsområdet. Med hensyn til fordelingen af nettoanlægsudgifterne (100,1 mill. kr.), henvises til den særlige redegørelse vedrørende de planlagte investeringsaktiviteter. Sociale opgaver og beskæftigelse m.v % Fællesudgifter og administration m.v % Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger % Transport og infrastruktur % Sundhedsområdet % Undervisning og kultur % 24 2

3 Generelle bemærkninger Indtægterne Den væsentligste indtægtspost er skatterne, der netto udgør i alt 2.097,1 mill. kr. Hertil kommer nettoindtægter fra tilskud og udligning på 547,5 mill. kr. Endvidere er der refusionsindtægter, som udgør 189,8 mill. kr., og hvor af stort set hele beløbet vedrører statsrefusion fra indkomstoverførsler. Endelig er der nettorenteindtægter på 11,4 mill. kr. Skatterne Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen af budgettet fortsat tage stilling til, om der skal vælges statsgaranti eller selvbudgettering. Dvs. skøn for udviklingen i kommunens befolkningstal, udskrivningsgrundlag og grundværdier. Til 1. behandlingen er indarbejdet egne skøn primært baseret på SKATs opgørelser og KLs budgetvejledning. Dette giver - med en udskrivningsprocent på 23,1 % - et indkomstskatteprovenu i 2018 på netto 1.758,7 mill. kr. Resten af skatterne fordeler sig (netto) således for 2018: Grundskyld Dækningsafgifter Selskabsskat Øvrige skatter i alt 253,3 mill. kr. 31,1 mill. kr. 54,0 mill. kr. 338,4 mill. kr. Tilskud og udligning Der vil blive regnet mere på tallene mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet med henblik på at kunne kvalificere Kommunalbestyrelsens beslutning omkring valg af statsgaranti eller selvbudgettering, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor. Kommunen har udfra gældende skøn nettoindtægter fra tilskud og udligning på 547,5 mill. kr. Heraf modtager kommunen bl.a. et udligningsbeløb på 375,1 mill. kr. og et statstilskudsbeløb på 57,8 mill. kr. Samtidig skal kommunen bl. a. bidrage til udligning til vanskeligt stillede kommuner med 4,4 mill. kr., men modtager til gengæld 29,4 mill. kr. vedrørende byrdefordelingsmæssige tab m.v. samt 2,2 mill. kr. vedr. selskabsskat. Herudover er der beskæftigelsestilskuddet på 95,0 mill. kr. og en udgift til efterregulering på 7,5 mill. kr. Overslagsårene overslaget for årene kan aflæses i både faste og løbende priser. Hovedkontiene fra 00 til og med 06, som vedrører drift og anlæg er udarbejdet i faste priser (2018-prisniveau), således at aktivitetsniveauet kan sammenlignes år for år. 34 3

4 Generelle bemærkninger Nettodriftsudgifter I mill. kr , , , ,9 Indekseret 100,0 99,8 100,0 100,1 Som det ses, er der stort set ingen ændringer, hvad angår udviklingen i driftsudgifterne i overslagsårene. Derimod bemærkes det, at anlægsudgifterne fluktuerer i overslagsårene. Nettoanlægsudgifter I mill. kr. 100,1 147,6 133,4 43,5 Indekseret 100,0 146,9 133,3 43,5 De finansielle konti (bl.a. skatter og forbrug af likvide aktiver) er derimod angivet i løbende priser. Ved en udskrivningsprocent på 23,1 og grundskyldspromillen på 24,0 i alle årene forventes der følgende skatteprovenu: Skatter I mill. kr , , , ,1 Indekseret 100,0 100,9 103,8 103,8 Der må budgetteres med et forbrug af likvide aktiver for at opnå budgetbalance. Forbrug af likvider I mill. kr. -63,7-154,6-166,8-139,6 Indekseret 100,0 242,7 261,9 219,2 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet er funktion 3. niveau. Der er dog visse bindinger for så vidt angår løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter (inkl. refusion). Samtidig har fagudvalgene omplaceringskompetence indenfor serviceområdeniveau med visse begrænsninger. Ansøgning om tillægsbevillinger som skal til behandling i Økonomiudvalget skal passere det respektive fagudvalg, såfremt det vedrører forhold underlagt udvalgets kompetenceområde. Inddeling af budgettet i serviceområder tet er inddelt i en række serviceområder fordelt på de respektive udvalg. Udvalgenes bemærkninger til deres respektive serviceområder i det følgende er opbygget udfra denne struktur: Formål og indhold Politiske visioner og mål Målsætninger og resultatkrav teringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Specielle bemærkninger 44 4

5 Redegørelse vedrørende Leasingarrangementer REDEGØRELSE VEDRØRENDE LEASINGARRANGEMENTER 54 5

6 64 6

7 Leasingarrangementer Redegørelse vedrørende Leasingarrangementer Ifølge krav fra ministeriet skal bemærkningerne til budgettet indeholde en redegørelse om i hvilket omfang kommunen har indgået leasingarrangementer, herunder Sale-andlease-back arrangementer. Kommunen har indgået fire leasingarrangementer. Der er ikke indgået nogle Sale-andlease-back aftaler. De indgåede leasingaftaler omfatter: Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet Irlandsvej har indgået leasingaftale vedr. installering og service af en hjertestarter. Leasingaftalen udløber i november Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet Irlandsvej har indgået leasingaftale vedr. opsætning, vedligehold samt pasning og påfyldning af et akvarium målrettet plejehjemmets demente beboere. Leasingaftalen som betales kvartalsvist forud, udløber 1. marts Akvarium, Plejehjemmet Løjtegårdsvej Plejehjemmet Løjtegårdsvej har indgået leasingaftale vedr. opsætning, vedligehold samt pasning og påfyldning af et akvarium målrettet plejehjemmets demente beboere. Leasingaftalen som betales kvartalsvist forud, udløber 1. april Biler, Hjemmeplejen Pr. 1. april 2015 er der indgået kontrakt på leasing, rengøring, forsikring og service på 8 biler til hjemmeplejen. Leasingkontrakten blev indgået på baggrund af et vundet udbud. Kontrakten er 4-årig og kan opsiges med normale frister af begge parter. Kontrakten andrager en samlet værdi i kontraktperioden på kr. Den samlede fremtidige forpligtigelse (i hele kr.) vedrørende leasingaftaler ser således ud: Forpligtelse i årene Leasingaftale: Efterfølgende år I alt Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej Biler, Hjemme-plejen Akvarium, Plejehjemmet Løjtegårdsvej I alt

8 Økonomiudvalget Indledning Økonomiudvalgets budgetområde består af følgende 4 serviceområder: Ejendomme og administrationsbygninger Serviceområdet indeholder de driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Politisk organisation På dette serviceområde konteres partitilskud, vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer, udgifter til møder, rejser og repræsentation, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Administrativ organisation Området omfatter lønudgifter til kommunens administrative personale, samt øvrige driftsudgifter og indtægter vedrørende forvaltningernes administrationsopgaver m.v. på rådhuset, herunder IT-udgifter og tjenestemandspension. Særlige formål Området indeholder ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger, tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen, tilskud til børneaktiviteter på Den Blå Planet, udgifter til tinglysning af skadesløsbreve ved lån til betaling af ejendomsskat samt udgifter til erhvervsservice og iværksætteri. På Økonomiudvalgets budgetområde budgetteres med udgifter på i alt 361,9 mill. kr. og indtægter på i alt 73,1 mill. kr., hvilket vil sige en nettodriftsudgift på 288,8 mill. kr. Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets nettobudget på serviceområder, fremgår af figuren nedenfor (1.000 kr.): Administrativ organisation % Særlige formål % Ejendomme og administrations bygninger % Politisk organisation % 1

9 1.000 kr. Regnskab 2016 Økonomiudvalget Indledning overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Økonomiudvalg U I Ejendomme og administrationsbygninger U I Politisk organisation U I Administrativ organisation U I Særlige formål U I Under de enkelte serviceområder er der på de følgende sider nævnt de forudsætninger m.v., som ligger til grund for budgetlægningen på Økonomiudvalgets område. 2

10 Formål og indhold Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Serviceområdet dækker driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Politiske visioner og mål Vi skaber bæredygtige løsninger til gavn for brugerne. Kommunens ejendomme og administrationsbygninger samt tilhørende udenomsarealer skal fremstå præsentable og bygninger skal så vidt muligt energioptimeres. Endvidere skal områdernes udseende og indretning tilfredsstille behovet hos brugerne af de respektive bygninger. Kommunen erhverver og bygger fortrinsvis for at opfylde umiddelbare behov, men erhvervelse af jord og bygninger kan også ske for at opfylde fremtidige formål, som f.eks. udvidelse af erhvervsområder eller sikring af fremtidigt bolig- eller institutions-byggeri. Der udarbejdes vedligeholdelsesstandarder og planer for de grønne områder, som kan sikre områdernes tilstand på længere sigt. Kommunens bygninger vedligeholdes med fokus på brugernes behov for at kunne udnytte bygningerne optimalt, samt for at bevare den investerede kapital i bygningerne. Bygningsmassen må ikke forringes, derfor skal der sættes ind overfor skader på klimaskærmen (bygningens ydervægge, vinduer og tag). Teknisk Forvaltning er ansvarlig for, at bygningernes tilstand følges og at ekstraordinær vedligeholdelse udføres under overholdelse af budgetter herfor. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Nybyggeri energioptimeres. Ved nybyggerier foretages en beregning af merpris og energibesparelse for en udførelse i henhold til bygningsreglementets strengeste klasse, og dette forelægges i forbindelse med politisk beslutningstagen. Administrativ halvårlig status. 2 Vandafledning bort fra kloaksystemet fremmes. Ved skitsering af nybyggeri og renoveringer realitetsbehandles muligheder for LUR/LAR*. Der laves prisoverslag. Administrativ halvårlig status. 3

11 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 Andelen af bygninger med vedvarende energikilder øges. Ved ethvert kommunalt byggeri/større renovering skal der foretages en vurdering af, om der kan opsættes et nyt vedvarende energianlæg. Administrativ halvårlig status. *lokal udnyttelse af regnvand / lokal afledning af regnvand teringsmetode og forudsætninger Driftsudgifterne tager udgangspunkt i forrige års udgifter, men vedligeholdelsesplaner og tilstandsrapporter kan medføre afsættelse af midler på anlægsbudgettet i et eller flere år. Bygningsvedligeholdelseskontiene dækker grundbeløb til vedligeholdelse af hver enkelt ejendom indenfor serviceområdet. Der er oprettet en speciel samlet anlægskonto til større planlagte vedligeholdelsesopgaver på ejendomme. Det forudsættes, at Teknisk Forvaltning kan disponere over de pågældende konti for samtlige ejendomme under ét, og således kan foretage nødvendige omprioriteringer. De beløb, der er opført for hver enkelt ejendom, er derfor udtryk for, hvad der erfaringsmæssigt anses for nødvendigt til den enkelte ejendoms almindelige vedligeholdelse. 4

12 Bevillingsoplysninger kr. Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles U formål I Fælles U formål I Beboelse U I Erhvervs U ejendom- me I Andre faste U ejen- domme I Byfornyelse U I Administra U tionsbyg- ninger I Specielle bemærkninger Fælles formål Udgifterne og lejeindtægterne på dette område vedrører diverse ejendomme, hvortil der ikke er oprettet en selvstændig konto i budgettet, f.eks. nyttehaver, landbrugsjord, antennepladser, mindre ejendomme, ubebyggede grunde og diverse midlertidige lejemål, herunder Camp på Ugandavej. 5

13 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger I 2018 er lejeindtægten på området nedjusteret med 0,3 mill. kr. på grund af, at flere antennelejemål er ophørt. I 2019 ophører lejemålet af Camp på Ugandavej, som medfører en yderligere mindreindtægt på 0,7 mill. kr Beboelse Forklaring på budgetudvidelsen fremgår nedenfor Kastruplundgade Merudgiften skyldes hovedsagligt, at budgettet vedrørende kabel-tv er opjusteret til faktisk forbrug. Kabel-tv opkræves efterfølgende via huslejen Kastruplundgade Merudgiften skyldes hovedsagligt, at der er afsat knap 0,1 mill. kr. til betaling for bl.a. kabel-tv, mens budgettet vedr. el er nedjusteret med kr. Kabel-tv opkræves efterfølgende via huslejen Erhvervsejendomme Forklaring på budgetnedbringelsen fremgår nedenfor Saltværksvej På kontoen sker der flere modsatrettede bevægelser. Mindreudgiften skyldes dog hovedsagligt en nedjustering af udgiften til varme. Lejeindtægten er nedjusteret med 0,2 mill. kr., da et erhvervslejemål er ophørt og det nu er kommunens egen Ungdommens uddannelsesvejledning, der benytter lokalerne. 6

14 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Andre faste ejendomme Brønderslev Alle Der er fra 2018 afsat 2,5 mill. kr. til årlig drift og vedligehold af bygningen Brønderslev Alle Administrationsbygninger Der er generelt i kommunen sket en beløbsmæssig tilpasning af budgettet til rengøring, så det afspejler det forventede forbrug. Der er altså ikke ændret på normeringen. Denne tilpasning er også sket på kontoen vedrørende rådhuset. Driftsudgifterne til kommunens postbil er de senere år blevet afholdt over rådhusets konto, men der har i budgettet ikke været afsat penge til formålet. I 2018 er der således tilført kr. til driftsudgifterne vedrørende postbilen. 7

15 Økonomiudvalget Politisk organisation Formål og indhold Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål: Partitilskud Vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer Møder, rejser og repræsentation Udgifter til kommissioner, råd og nævn Afholdelse af valg. Politiske visioner og mål Den kommunale styrelseslov sætter i nogen grad rammerne for den politiske organisation, mens det på andre områder er overladt til kommunerne selv at fastsætte niveauet. Kommunen har til sin politiske organisation valgt et niveau, der giver politikerne de informationer og muligheder for indflydelse, som anses for optimalt for, at de kan udøve deres hverv som repræsentanter for kommunens borgere. Ifølge styrelsesloven skal en kommune med over indbyggere have 19 til 31 medlemmer i Kommunalbestyrelsen. I Tårnby Kommune har man besluttet at fastsætte antallet af medlemmer til 19. Kommunerne kan selv bestemme, hvor mange stående udvalg man ønsker, og i Tårnby Kommune har man valgt at have 6. Det tilstræbes, at hvert kommunalbestyrelsesmedlem har plads i mindst 2 udvalg. Målsætninger og resultatkrav Borgerinformation og dialog mellem borger, administration og politikerne vurderes løbende. Da kommunen er meget opmærksom på vigtigheden af hurtig information, har opdatering af kommunens hjemmeside høj prioritet. teringsmetode og forudsætninger I de år, hvor der afholdes på forhånd kendte valg, afsættes ekstra beløb til dette. Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

16 Specifikation kr. Økonomiudvalget Politisk organisation Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles U formål Kommu U nalbesty- relsesmed- lemmer Kommissioner, U råd og nævn I Valg m.v U I Specielle bemærkninger Kommunalbestyrelsesmedlemmer Folketinget vedtog i 2016, at vederlag til borgmestre, og dermed også vederlag til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, fra 2018 skal stige med 31,4%. Det blev senere vedtaget, at stigningen skulle træde i kraft allerede i var vedtaget på dette tidspunkt, hvorfor merudgiften i 2017 ikke fremgår af tabellen. Med stigningen rettes der op på det lønefterslæb, som borgmestrene siden 1994 har oplevet i forhold til den generelle lønudvikling på det kommunale arbejdsmarked. Yderligere er der i 2018 en stigning i udgifterne til møder, rejser og repræsentation, da en tiltrædende kommunalbestyrelse er forbundet med en del udgifter til kurser m.v. Denne merudgift er nulstillet i overslagsår 2019 og frem Vederlag til borgmester, viceborgmester Folketinget har vedtaget, at vederlag til borgmestre fra 2017 skal stige med 31,4 %. Stigningen i udgiften fremgår først af 2018, da beslutningen om, at stigningen skulle ske allerede i 2017, først blev truffet efter 2017 var vedtaget Vederlag til udvalgsformænd

17 Økonomiudvalget Politisk organisation Folketinget har vedtaget, at vederlag til borgmestre fra 2017 skal stige med 31,4 %. De øvrige vederlag til de andre politikere er størrelsesmæssigt bestemt af borgmesterens vederlag, derfor er budgettet på disse konti også hævet. Stigningen i udgiften fremgår først af 2018, da beslutningen om, at stigningen skulle ske allerede i 2017, først blev truffet efter 2017 var vedtaget Mødediæter, tillægs- og udvalgsvederlag Folketinget har vedtaget, at vederlag til borgmestre fra 2017 skal stige med 31,4 %. De øvrige vederlag til de andre politikere er størrelsesmæssigt bestemt af borgmesterens vederlag, derfor er budgettet på disse konti også hævet. Stigningen i udgiften fremgår først af 2018, da beslutningen om, at stigningen skulle ske allerede i 2017, først blev truffet efter 2017 var vedtaget Valg m.v Folketingsvalg Der er afsat 1,3 mill. kr. til afholdelse af Folketingsvalg i overslagsår Kommunalvalg Der er afsat 1,5 mill. kr. til afholdelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg i overslagsår Der budgetteres fortsat med en udgift på kr. til afholdelse af ekstraordinære valgtiltag Europa-Parlamentsvalg Der er afsat 1,3 mill. kr. til afholdelse af Europa-parlamentsvalg i overslagsår Seniorrådsvalg Der er afsat 0,1 mill. kr. til afholdelse af seniorrådsvalg i overslagsår

18 Formål og indhold Økonomiudvalget Administrativ organisation Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål: Løn til kommunens administrative personale Udgifter til IT Gebyr for byggesagsbehandling Sundhedskort Arbejdsskadeforsikring Kontingenter til kommunale foreninger Kantinedrift Dagpengerefusion Uddannelse Annoncer Konsulentbistand Tjenestemandspension. Politiske visioner og mål Det er den kommunale forvaltnings hovedopgave at sikre den politiske organisation et godt beslutningsgrundlag samt at yde kommunens borgere en service, der lever op til de rammer, der er afstukket af Folketing og Kommunalbestyrelse. Det er derfor et personalepolitisk mål at være ressourcebevidste og have et højt serviceniveau med vægt på en hurtig, høflig og korrekt betjening. Som et led i serviceniveauet tilbydes der flere og flere selvbetjeningsløsninger, idet borgerne selv efterspørger at kunne finde og fremsende oplysninger på tidspunkter, uafhængig af den kommunale åbningstid. For at leve op til de fastsatte mål, skal den kommunale virksomhed have en effektiv organisation og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Den vigtigste ressource hertil er de ansatte, og det er en forudsætning for effektivitet, at der gennem personalepolitikken skabes mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte. De kommunale opgavers omfang og art er under stadig forandring. Den kommunale organisation må derfor være indstillet på en løbende tilpasning, der er bestemt af opgavernes art, omfang og den valgte prioritering. For at kunne opfylde disse krav er der et fortsat ønske om kompetenceudvikling, som kan foregå på flere niveauer og måder. Ansatte tilbydes en række kurser, både internt og eksternt, hvor generelle færdigheder indlæres. Derudover er der løbende mulighed for at deltage i efteruddannelse ligeledes både i internt og eksternt regi. 11

19 Målsætninger og resultatkrav Økonomiudvalget Administrativ organisation Inddragelse af medarbejderne når nødvendige ændringer skal gennemføres er en vigtig forudsætning for et vellykket resultat. De berørte ledere og medarbejdere inddrages i vurdering og opstilling af løsningsmuligheder. Det kan dog blive nødvendigt at gennemføre løsninger, som ikke har tilslutning fra alle sider. Indførelse af ny teknologi kan begrundes i gennemførelse af større effektivitet, men kan også skyldes ønsker fra borgere eller samarbejdspartnere om en hurtigere og mere direkte adgang til at levere og modtage informationer. Øget samarbejde kommunerne imellem forventes fremover at udvide den teknologiske anvendelse. Mange henvendelser til kommunen sker i dag pr. , og der svares tilbage på samme måde i det omfang, det er lovligt. Dette ændrer dog ikke på kommunens mål om, at alle henvendelser besvares indenfor 2 uger, og kan sagen ikke løses endeligt på den tid, så skal kvitteringsbrevet indeholde oplysning om, hvornår sagen omtrentligt forventes afsluttet. For at kunne levere det politisk fastsatte serviceniveau er det nødvendigt, at det tilstrækkelige antal medarbejdere er til stede. Kommunen har haft et relativt højt sygefravær, og som følge heraf er der taget en række initiativer bl.a. med hurtig opfølgning på fravær. teringsmetode og forudsætninger Kommunens lønbudget for det administrative personale i 2018 og overslagsår, er dannet på baggrund af personalenormeringen med regulering for anciennitetsstigning m.v. samt lønfremskrivning på 2,4 % fra 2017 til 2018, tillæg (arbejdsbestemte tillæg) og særydelser. Herudover er der korrigeret for nye og nedlagte stillinger. De øvrige driftsudgifter på området er fastlagt under hensyntagen til de overordnede økonomiske rammer og det faktiske forbrug de foregående år. Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

20 Specifikation kr. Økonomiudvalget Administrativ organisation Regnskab oversl oversl oversl Resultat Parkering I Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Fælles IT og telefoni U I U I U I U I U Sekretariat og forvaltninger I Jobcentre U Naturbeskyttelse U Miljøbeskyttelse U Byggesagsbehandling U Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde U U

21 Specifikation kr. Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Økonomiudvalget Administrativ organisation Regnskab oversl oversl oversl I U U U Specielle bemærkninger I Parkering Indtægter fra salg af parkeringslodder og tilladelser er justeret til forventet niveau Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner Der budgetteres i 2018 med ansættelse af 20 fuldtidspersoner i løntilskudsjobs. Enkelte løntilskudspersoner finansieres dog via Beskæftigelsesordninger, hvor budgettet til ikke-forsikrede ledige i løntilskudsjob ligger. Indtægten vedrører det tilskud kommunen får, når den udbetaler løn til en ledig i løntilskudsjob. Tilskuddet kommer fra det jobcenter den ledige er tilknyttet og udgjorde i ,24 kr. pr. time. Tilskuddet reguleres pr. 1. januar Seniorjob til personer over 55 år I henhold til lov nr af 20. december 2006 er kommunen forpligtiget til at tilbyde et job på overenskomstmæssige vilkår til efterlønsberettigede borgere over 55 år, hvis dagpengeperiode er udløbet. 14

22 Økonomiudvalget Administrativ organisation Der er afsat løn til 49 personer i 2018, idet det forventes, at der fortsat vil være et øget pres på disse jobs som følge af den forkortede dagpengeperiode. Indtægten er baseret på et statstilskud på kr. pr. person i seniorjob Beskæftigelsesordninger tet finansierer udgifterne til ikke-forsikrede ledige i løntilskudsjob. Der er afsat løn til 2 årsværk. Indtægten er tilskud fra Jobcenteret, som kommunen modtager, når der ansættes ledige i løntilskudsjob Sekretariat og forvaltninger Bemærkninger til budgetnedbringelsen fremgår nedenfor Økonomi og Planlægning Mindreudgiften skyldes hovedsagligt at puljen på 11,2 mill. kr., til imødegåelse af tillægsbevillinger på servicedriftsområdet, er nulstillet Indkøb tet til kontorhold, tidsskifter mv. er nedjusteret med 0,2 mill. kr. Derudover er budgettet til kontormaskiner nedjusteret med godt kr Org.- og Personaleafd. Adm tet til konsulentbistand er opjusteret med kr. og budgettet til lægeerklæringer med kr Klimahandlingsplan Der var i 2017 afsat 0,3 mill. kr. til klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen som er en rapport omkring muligheder for skybrudssikring i kommunen forventes færdiggjort i 2017 og der er derfor ikke afsat midler hertil i

23 Økonomiudvalget Administrativ organisation Jobcenter Der er i 2018 foretaget en justering af budgetterne til lægeerklæringer og tolkebistand under de enkelte centre i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Omfordelingen betyder en merudgift til lægeerklæringer på 0,5 mill. kr. og en merudgift til tolkebistand på godt kr. under Jobcentret Socialcenter - Ydelsescenter Der er i 2018 foretaget en justering af budgetterne til lægeerklæringer og tolkebistand under de enkelte centre i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Omfordelingen betyder en merudgift til lægeerklæringer på 0,1 mill. kr. og en mindreudgift til tolkebistand på 0,7 mill. kr. under Socialcentret - Ydelsescenter Sundhedscenter Der er i 2018 foretaget en justering af budgetterne til lægeerklæringer og tolkebistand under de enkelte centre i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Omfordelingen betyder en merudgift til tolkebistand på 0,1 mill. kr. under Sundhedscentret Fælles IT og telefoni Bemærkninger til budgetudvidelsen fremgår nedenfor Økonomi og Planlægning Faldet på kontoen skyldes flere ting. Dels er kontoen IT-anskaffelser nedjusteret med 0,3 mill. kr. i 2018 for at overholde den udmeldte budgetramme for Økonomiudvalgets område. Dels sker der fortsat justering af den fordeling af udgiften til KMD-systemer, som blev foretaget fra og med Regnskab 2016, hvor udgiften til de forskellige systemer blev flyttet til den afdeling eller forvaltning, som er ansvarlig for systemet. Der er således overført 0,9 mill. kr. til Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens ITkonto, til betaling af IT-systemet KMD Opera. Derudover er der overført 0,7 mill. kr til de andre afdelingers/forvaltningers konti til betaling af KMD-systemer. Endelig er der overført kr. til Servicecentret, til betaling af Selvbetjening.nu. 16

24 Økonomiudvalget Administrativ organisation Kommunalbestyrelsens Sekr Der er i 2018 indarbejdet en udvidelse på 0,7 mill. kr. til arkivering i kommunens dokumenthåndteringssystem Acadre. Dette vil ske hvert femte år, så igen i 2023 vil der skulle afsættes et beløb til arkivering. Derudover er kontoen til betaling af KMDsystemer nedjusteret med 0,2 mill. kr. Beløbet er overført til andre afdelinger/ forvaltninger It-Afdelingen udvidelsen skyldes, at der er afsat 1,6 mill. kr. til anskaffelse af ny Officepakke, samt 0,1 mill. kr. til nyt telefonomstillingsbord i Servicecentret Servicecentret Der er overført kr. fra Økonomi- og Planlægningsafdelingen til betaling af løsningen Selvbetjening.nu Teknisk Forv. - Fælles formål Stigningen skyldes hovedsagligt justering af kontoen til betaling af KMD-systemer, som er blevet opjusteret med 0,2 mill. kr. Beløbet er tilført fra andre afdelinger/forvaltninger. Derudover har der tidligere været budgetlagt en indtægt på 0,1 mill. kr. på området. Denne er nulstillet i 2018 og frem Børn og kultur konto 6 fællesudgifter Stigningen skyldes justering af kontoen til betaling af KMD-systemer, som er blevet opjusteret med 0,7 mill. kr. Beløbet er tilført fra andre afdelinger/forvaltninger IT og telefoni Stigningen skyldes hovedsagligt, at der er overført 1,7 mill. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets IT-konto, for at samle udgifterne til forvaltningens systemer ét sted. Derudover er der overført 0,9 mill. kr. til betaling af IT-systemet KMD Opera. Beløbet er overført fra Økonomi- og Planlægningsafdelingen. 17

25 Økonomiudvalget Administrativ organisation Byggesagsbehandling Byggesagsbehandling er pr. 1. oktober 2016 nednormeret med et årsværk i forbindelse med tilslutning til selvbetjeningsløsning Byg og Miljø. Nednormeringen kan ikke ses i 2017, da beslutningen om nednormeringen blev truffet efter 2017 var vedtaget Administrationsbidrag til UdbetalingDanmark tet er opjusteret til forventet niveau for Løn- og barselspuljer Der er i 2018 og frem afsat 2,0 mill. kr. til løft af medarbejdersammensætningen på ældreområdet Tjenestemandspension Her afsættes udgifter til kommunens tjenestemandspensionister. 18

26 Økonomiudvalget Særlige formål Formål og indhold Området dækker udgifter og indtægter til forskelligartede formål, der bl.a. omfatter: Ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger Udgifter til lejetab i boliger anvist af kommunen Tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen Børneaktiviteter, Den Blå Planet Udgifter til tinglysning af skadesløsbrev ved lån til betaling af ejendomsskat Erhvervsservice og iværksætteri (væksthuse). Politiske visioner og mål De fleste af udgiftsområderne er lovbundne, men på de områder, hvor udgiften er variabel, arbejdes meget på at effektivisere indsatsen f.eks. på udleje af ledige lejligheder og opkrævning af udgifter til istandsættelse. teringsmetode og forudsætninger Udgifterne på området er fastlagt under hensyntagen til de gældende regler og lovkrav samt det faktiske forbrug de foregående år. Bevillingsoplysninger kr Regnskab 2016 oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Driftssikring af boligbyggeri U Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Øvrige sociale formål Erhvervsservice og iværksætteri I U U U

27 Teknik- og Miljøudvalget Indledning Teknik- og Miljøudvalgets område er delt op i et skattefinansieret område og et takstfinansieret område. Det takstfinansierede område omhandler affaldshåndtering, som er delt op i syv ordninger, der hver især skal hvile i sig selv. Dvs. udgifter og indtægter for hver ordning skal være det samme. Det skattefinansierede område består af materielgård, biler, veje, busdrift, parkering, GIS (Geografisk InformationsSystem), skadedyrsbekæmpelse samt natur og miljø. På udvalgets område er der tre serviceområder: Renovation Materielgården og veje Natur- og Miljøområdet. tet medfører nettodriftsudgifter på 45,4 mill. kr. fordelt med 83,6 mill. kr. i udgifter og 38,2 mill. kr. i indtægter. Fordeling og beløb i kr. på de enkelte serviceområder fremgår af figuren nedenfor. Fordeling af 2018 Natur- og miljøområdet % Renovation 99 0% Materielgården og veje % Risikostyringsplan

28 Teknik- og Miljøudvalget Indledning kr. Regnskab overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Teknik- og Miljøudvalg U I Renovation U I Materielgården og veje U I Natur- og miljøområdet U I Forudsætningerne, der ligger til grund for budgetlægningen, er: Tidligere års forbrug Den fastsatte takst/pris Prisfremskrivning Fastholdelse af service- og vedligeholdelsesniveau. Under hvert serviceområde er nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen. Risikostyringsplan

29 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Formål og indhold Kommunen sikrer, at bortskaffelse af affald fra husstande og virksomheder i kommunen sker på en måde, hvor miljøet ikke belastes, således at de fremtidige generationers vilkår ikke forringes. Herunder er der krav til en høj hygiejnisk standard og et højt miljøbeskyttelsesniveau. Politiske visioner og mål Borgere, virksomheder og institutioner skal opleve, at affaldssystemet fungerer godt, nemt og fleksibelt, samt at de kender og forstår kravene til den enkeltes indsats. Samtidig skal kvaliteten af det affald, der produceres, forbedres ved kilden. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Indsamling af organisk affald, initiativ nummer 1 i Affalds- og Ressourceplanen. Der etableres ordninger til indsamling af organisk affald til så mange borgere som muligt. Der er i 2018 etableret indsamlingsordning til organisk affald. Implementering af ordninger. 2 Indsamling af tørre genanvendelige fraktioner, initiativ nummer 2 i Affalds- og Ressourceplanen: Implementering af ordninger. 3 Den gode fortælling, initiativ nummer 4 i Affaldsog Ressourceplanen: Der etableres ordninger til indsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner til så mange borgere som muligt. App en til smartphones og tablets om affald samt kommunens hjemmeside er løbende opdateret med informationer om de nye affaldsordninger. Der er i 2018 etableret indsamlingsordning til tørre genanvendelige fraktioner. Der er ved udgangen af 2018 udarbejdet en affaldsapp til tablets og smartphones. Risikostyringsplan

30 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 4 Ny gebyrstruktur, initiativ nummer 5 i Affalds- og Ressourceplanen: Ny gebyrstruktur indføres for alle boligtyper i forbindelse med indførsel af nye ordninger. Der er opstillet færre beholdere til dagrenovation i etageboliger efter strukturændringen. Metode: Gebyrstrukturen ændres således at boligerne betaler for deres beholdervolumen/antal afhentninger for dagrenovation og øvrigt brændbart affald samt et fast årligt gebyr for genanvendeligt affald uanset beholdervolumen; dermed tilskyndes beboerne til at sortere mere affald til genanvendelse. Gebyret vedtages af Teknik- og Miljøudvalget senest i Borgerne informeres tilstrækkeligt om ændringerne af affaldsordningerne for at sikre, at så mange som muligt anvender de nye ordninger korrekt. Der udføres informationskampagner, før, under og efter etableringen af de nye ordninger. Der gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse 6 12 måneder efter implementering af nye affaldsordninger. Teknik- og Miljøudvalget præsenteres løbende for det anvendte kampagnemateriale. teringsmetode og forudsætninger Renovationstaksterne er i 2018 beregnet på baggrund af regnskab og affaldsmængder i Priserne på indsamlingen er fastsat ved EU-udbuddet i Herudover er behandlingsudgifter og -indtægter lagt til grund for budgettet. Samtidig er udgifter og indtægter fordelt således, at de enkelte takster afspejler de faktiske omkostninger. Der indføres i 2018 nye affaldsordninger for alle boliger i kommunen. Indsamlingspriserne for de kommende ordninger kendes endnu ikke. Nedenstående budget og gebyrer er derfor baseret på de nuværende ordninger og indsamlingspriser. Boliger For 2018 bliver renovationsgebyrerne svarende til en ugentlig posetømning pr. bolig. pr. år (inkl. moms). Takstgruppe Takst 2017/kr. Takst 2018/kr. Posetømning** 2.515, ,00 Posetømning etage, pr. boligenhed** 1.460, ,00 Minicontainere, pr. boligenhed** 1.150, ,00 Midi-/Maxicontainere, pr. boligenhed * ** 1.040, ,00 Risikostyringsplan

31 Teknik- og Miljøudvalget Renovation To ugentlige tømninger/enfamiliehuse** 3.505, ,00 * Gebyret for afhentning er ekskl. leje af containere. ** Gebyret er en beregnet ud fra flere takster. Administrationsgebyret for private er steget som følge af, at der i 2018 ikke trækkes på renovationsområdets mellemværende med kommunen. Salg af mærkater kr. (inkl. moms): Pose Pris 2017 kr. Pris 2018 kr. Mærkater til Ekstra sæk pr. stk. 25,00 25,00 Gebyr for specialafhentning udgør 30,00 kr. pr. afhentning. Gebyret kan gives, hvor forholdene for afhentning ikke opfylder regulativets bestemmelser. Haveforeninger og sommerhuse Prisen er det halve af taksten for helårsboliger, da der kun afhentes i perioden fra 1. april til og med 30. september. Erhverv Prisen er inkl. moms og dækker en ugentlig afhentning i minicontainere: Takst 2017/kr. Takst 2018/kr. Administrationsgebyr erhverv 1.010,00 895,00 Minicontainere Takst 2017/kr. Takst 2018/kr. 660 l * Ekstra planlagt afhentning 93,75 74,71 *Prisen er en sammensætning af flere takster En ugentlig afhentning af dagrenovation i maxicontainere afregnes efter gældende priser for tømning og affaldsbehandling. Genbrugspladsgebyr, virksomheder. Inkl. moms. Pris pr. besøg Takst 2017/kr Takst 2018/kr. Almindelig bil 175,00 150,00 Kassevogn 250,00 275,00 Ladvogn 390,00 300,00 Farligt affald, 0-10 kg 100,00 125,00 Farligt affald, kg 200,00 225,00 Abonnement, ubegrænset antal årlige besøg Personbil 6.625, ,00 Kassevogn , ,00 Ladvogn , ,00 Gebyr for fejlsortering kr. (inkl. moms): Gebyr for fejlsortering er kr. pr. gang samt eventuelle yderligere udgifter til behandling af affaldet. Risikostyringsplan

32 Teknik- og Miljøudvalget Renovation For øvrige gebyrer henvises til Tårnby Kommunes Gebyrblad for renovation Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Bærbare batterier U Generel administration U I Ordninger for dagrenovation - restaffald U I Ordninger for U storskrald og haveaffald I Ordninger for U glas, papir og pap I Ordninger for U farligt affald I Genbrugsstationer U I Øvrige ordninger og anlæg U I Risikostyringsplan

33 Specielle bemærkninger Teknik- og Miljøudvalget Renovation Omkostninger og indtægter vedrørende de enkelte ordninger er opgjort særskilt, således at de enkelte ordninger hviler i sig selv. Undtaget er ordningen for bærbare batterier, som er skattefinansieret. Alle omkostninger og indtægter er opdelt mellem husholdningsaffald og virksomhedsaffald. Opdelingen skal ske på baggrund af fordelingen af de faktiske omkostninger/indtægter Miljøbeskyttelse mv Bærbare batterier På funktionen konteres udgifter til bærbare batterier Affaldshåndtering Konti er justeret som tilpasning til det forventede forbrug Generel administration På funktionen konteres udgifter og indtægter til generel administration af renovationsområdet Ordninger for dagrenovation - restaffald På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for dagrenovation restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Risikostyringsplan

34 Teknik- og Miljøudvalget Renovation På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for farligt affald Genbrugsstationer På funktionen konteres udgifter og indtægter til ordninger for storskrald og haveaffald Øvrige ordninger og anlæg På funktionen konteres udgifter og indtægter til øvrige ordninger og anlæg. Risikostyringsplan

35 Formål og indhold Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Vejområdet omfatter ansvaret for kommunens veje i henhold til vejlovgivningen. Det omfatter såvel myndighedsopgaver som driftsopgaver på vejområdet. På private fællesveje udføres tilstandsvurderinger. Herudover tages konkrete vejforhold op i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden. Driftsområdet forestår den praktiske vedligeholdelse af de kommunale veje, vejbelysning, trafiksignaler, stier, grønne områder, parker og naturområder samt pleje af anlæg ved kommunale bygninger. Driftsområdet står for indkøb, drift og vedligeholdelse af den kommunale maskin/bilpark og posttjeneste mellem de kommunale institutioner, samt levering af brændstof til de fleste kommunale køretøjer. Driftsområdet har endvidere depot og værksted for hjælpemidler til handicappede borgere. Politiske visioner og mål Borgerne, virksomhederne og institutionerne skal glædes over at færdes på kommunens veje og stier. Trafikanterne skal opleve at vej- og stinettet samt udstyr fremstår vedligeholdt, pænt og rent. Det overordnede mål er, at vedligeholde og planlægge vejene og stierne således, at de er trafiksikkerhedsmæssige forsvarlige og kan betjene trafikanterne bedst muligt. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Der er udarbejdet en revideret Støjhandlingsplan er poli- Afrapportering ultimo støjhandlingsplan. tisk tiltrådt Optimering af vejafvanding. Grøfteplan er færdigudarbejdet. Afrapportering ultimo Cyklistfremme. Der er etableret cykelparkeringsmuligheder ved et busstoppested i henhold til den vedtagne cykelhandlingsplan. Afrapportering ultimo teringsmetode og forudsætninger Tildeling af ressourcer til Driftsområdet sker ud fra et ønske om, at service- og vedligeholdelsesniveauer fastholdes, men at der kan ske omprioriteringer i forbindelse med ovenstående målsætninger. Risikostyringsplan

36 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Grønne områder U og natur- pladser Fælles formål U Driftsbygninger og -pladser I U I U I Parkering U Arbejder for fremmed regning Vejvedligeholdelse m.v. Belægninger m.v. I U I U I Vintertjeneste U Standardforbedringer U af færdselsarealer Busdrift U Risikostyringsplan

37 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Arbejdsområderne er meget afhængige af vejrliget og uforudsete hændelser. Som eksempler kan nævnes, at en stor vinterindsats giver en tilsvarende mindre indsats på andre arbejdsområder - eventuelt helt andre bevillingsområder. Tilsvarende gør sig gældende ved oversvømmelser, sammenbrud af afvandingssystemet og ved andre uforudsigelige hændelser. Det er derfor en del af budgetforudsætningerne, at der er tale om et normalår og for vinterindsatsen en mild vinter. Af størst økonomisk betydning har hidtil været vinterindsatsen, hvor en hård vinter har givet ikke budgetterede merudgifter til indkøb af glatførebekæmpelsesmidler, til leje af fremmede vognmænd, når Driftsområdets ressourcer ikke har været tilstrækkelige, og til udbetaling af overarbejdstillæg til personalet. Specielle bemærkninger Fritidsområder Grønne områder og naturpladser På funktionen konteres løn til områdeledere og enhedsleder for kommunens grønne områder Fælles funktioner Fælles formål Bevillingsniveauet indeholder driftsomkostninger til personale, edb, fællesudgifter, service og vedligehold af kommunens vognpark samt mekanikerværksted. Normeringen i vejafdelingen er 1 driftsleder, 1 områdeleder, 1 kontorassistent, 21 specialarbejdere og 3 mekanikere/smede. I lønbudgettet er der indarbejdet % overarbejdstimer og % overarbejdstimer, fortrinsvis til dækning af vinterrådighedsvagt. Vogn 8 (Afdelingen for Voksenhandicap) Der er en fast årlig ydelse, svarende til kr. årligt. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere. Vogn 11 (Varmemester for daginstitutionerne) Der er en fast årlig ydelse, svarende til kr. årligt. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere. Vogn 19 (Idrætten) Køretøjet skal være omkostningsneutralt, således at udgifter skal svare til indtægter (interne). Risikostyringsplan

38 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal den respektive afdeling selv finansiere nyt køb. Hjemmeplejebiler Der er en fast årlig ydelse, svarende til kr. pr. bil. Disse køretøjer skal være omkostningsneutrale, således at udgifter skal svare til indtægter (interne). Materielgården har nu i alt 10 hjemmeplejebiler. 9 hjemmeplejebiler (vogn 21, 22, 23, 26, 31, 32, 73, 74 og 75) betales af hjemmeplejen. En hjemmeplejebil (vogn 24) betales af Materielgården (bilen bruges som akut udskiftningsbil). Vogn 75 er indkøbt af hjemmeplejen. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved genanskaffelse skal hjemmeplejen selv finansiere. Der er afsat 2,0 mill. kr. i en pulje. Afventer afklaring af udgifter til busdrift Arbejder for fremmed regning På funktionen konteres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder udført for private og kommunens institutioner Driftsbygninger og -pladser På funktionen konteres udgifter og indtægter for kommunens driftsbygninger og - pladser, herunder Materielgården. Der konteres bl. a. bygningsvedligeholdelse samt el, vand og varme på dette område Parkering På funktionen konteres udgifter og indtægter indenfor den kommunale parkeringsordning Kommunale veje Vejvedligeholdelse m.v På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende vedligeholdelse af kommunens veje. Området indeholder trafiksikkerhed, vejbelysning, lysregulering, busstoppe- Risikostyringsplan

39 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje steder, afvandingsledninger, rendestensbrønde, beplantning, vejgrøfter, rabatter og vejtræer samt afvandingsbidrag. Konto for vejafvandingsbidrag er reduceret med kr. i 2018, så budgettet lyder på kr. Vejafvandingsbidraget svarer til 8 % af TårnbyForsynings anlægsudgifter, som i 2018 forventer anlægsudgifter på 16,0 mill. kr. beløbet bliver uændret i overslagsårene. Konto for rabatter og vejtræer forhøjes med kr. i 2018 til opretning af kantstene ved rabatten på Amager Landevej fra Randløve alle til Følfodvej. beløbet bliver uændret i overslagsårene. Konto for vedligeholdelse af vejbelysning reduceres med kr. i overslagsårene, og konto for trafiksikkerhed reduceres med kr. i overslagsårene Belægninger m.v På funktionen konteres udgifter vedrørende tunnel ved Englandsvej, færdselstavler, fortove, stier, parkeringspladser samt afmærkning af kørebaner. Konto for renovering af fortove reduceres med kr. i overslagsårene Vintertjeneste På denne funktion konteres udgifter til kommunens vinterberedskab. Området indeholder indkøb af vintermateriel og salt samt lønudgifter til rådighedsvagt Kollektiv trafik Busdrift På funktionen konteres udgifter til busdrift. Risikostyringsplan

40 Formål og indhold Teknik- og Miljøudvalget Natur og miljøområdet Naturområdet Lovområderne omfatter særligt naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven. I henhold til naturbeskyttelsesloven er der mulighed for, at kommunen yder tilskud til naturgenopretningsprojekter til understøttelse af naturbeskyttelseslovens hovedformål inden for områderne naturbevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Miljømålsloven kræver, at der udarbejdes indsatsplaner for vandområdet samt den nationalt beskyttede natur i de såkaldte Natura 2000 områder (Saltholm og Vestamager). I første omgang er dette en statsopgave, men kommunen har bidraget til den statslige indsatsplan i en særlig idé-fase. By - og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder endelige forslag til vand- og Natura 2000 planer, som kommunen skal kommentere. Der udarbejdes kommunale handleplaner iht. de statslige natur- og vandplaner. Miljøområdet Lovområderne er primært miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. Tilsynspligtige virksomheder miljørisikovurderes efter fælles parametre. Risikovurderingen fastsætter endeligt tilsynsfrekvensen for den enkelte virksomhed. Det betyder, at de virksomheder, hvor der er den højeste sandsynlighed for forurening og den største konsekvens ved forurening, får flest tilsyn. Derudover skal dele af tilsynsrapporterne, herunder håndhævelser og opfølgning på håndhævelser, fremover offentliggøres. I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen er der udarbejdet en miljøtilsynsplan, der overordnet beskriver kommunens tilsynsindsats, relevante væsentlige miljøproblemer i kommunen og lister særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen opdateres løbende og mindst hvert 4. år. Hvert år gennemføres to tilsynskampagner, hvor der fokuseres på de væsentlige miljøproblemer i kommunen. I miljøtilsynsplanen er nedenstående miljøproblemer vurderet til at være de væsentligste og mest relevante i forhold til miljøtilsyn: Genanvendeligt affald, forbrændes som småt brændbart affald, typisk emballageaffald, glas, metal og plast. Herreløst affald på offentlige arealer og opbevaring af skrotbiler på private grunde. Støj fra virksomheder i nærheden af boligområder. Risiko for spild og læk fra oplæg af olie og kemikalier. Forkert vedligeholdelse og anvendelse af olieudskillere på værksteder og transportfirmaer, der medfører forurening af jorden, regnvands - og kloaksystemet. Risikostyringsplan

41 Politiske visioner og mål Det er kommunens visioner og mål, Teknik- og Miljøudvalget Natur og miljøområdet at kommunens naturområder opfattes som et attraktivt gode med mulighed for bynære natur- og friluftsoplevelser. at miljøindsatsen i kommunen er et fælles ansvar, hvor kommunen sammen med virksomheder og borgere arbejder for et bæredygtigt miljø til gavn for alle, med særligt fokus på: Beskyttelse af jord og grundvand Klima og ressourceforbrug En grønnere og mere mangfoldig kommune. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Sætte fokus på miljøgodkendelser til lufthavnens virksomheder. At alle utidssvarende miljøgodkendelser til virksomheder i lufthavnen er revurderet indenfor en 4-årig periode. At der ved udgangen af 2018 er revurderet mindst 4 forældede miljøgodkendelser. 2 Varetage naturforvaltning i forbindelse med Naturpark Amager. 3 Opfølgning på spildevandsplanen. Foretage en 3 registrering (registrering af planter og dyr) af et 8,7 hektar stort område på Vestamager syd for Kalvebod stien og vest for Kanonvej. (kaldet Hockeykorridoren). At arbejde for, at der er gennemført mindst et af LAR 1 projekterne fra spildevandsplanen. At registreringen er udført inden udgangen af At der er udvalgt og påbegyndt et LAR projekt som beskrevet i spildevandsplanen, i teringsmetode og forudsætninger lægning på natur- og miljøområdet sker ud fra en formodning om behov for bl.a. køb af konsulentydelser til løsning af opgaver, hvor der ikke er ressourcer/kompetencer samt tidligere års forbrug. For skadedyrsbekæmpelse budgetteres ud fra tidligere forbrug samt udbudsresultat indenfor rottebekæmpelse. 1 Lokal Afledning af Regnvand Risikostyringsplan

42 Teknik- og Miljøudvalget Natur og miljøområdet Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles formål U Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Skadedyrsbekæmpelse Diverse udgifter og indtægter I U U U I U I Specielle bemærkninger Miljøbeskyttelse mv Fælles formål På funktionen konteres udgifter til GIS (Geografisk Informations System), miljøkontrol og GeoEnviron (it-system til indsamling, bearbejdning og administration af miljødata) og selvbetjeningsløsninger. Risikostyringsplan

43 Teknik- og Miljøudvalget Natur og miljøområdet Risikostyringsplan

44 Teknik- og Miljøudvalget Natur og miljøområdet Miljøtilsyn - virksomheder På funktionen konteres udgifter til miljøtilsyn og miljøgodkendelser af virksomheder, badevandsanalyser og pumpedigelaug. Konto til miljøtilsyn er forhøjet med kr. i 2018 og frem Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Kontoer er i 2016 og 2017 brugt til indsatsplanlægning på vandområdet. Arbejdet er med indsatsplanlægning forventes færdigt i Diverse udgifter og indtægter Skadedyrsbekæmpelse På funktionen er der indtil 2015 konteret udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse Diverse udgifter og indtægter På funktionen konteres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Risikostyringsplan

45 Beredskabskommissionen Indledning Beredskabskommissionen har serviceområdet Redningsberedskab. Serviceområdet indeholder brandslukning samt anden afhjælpning af skader på personer, miljø og ejendom ved ulykker. Derudover indeholder serviceområdet forskellige opgaver på kommunale institutioner, brandsyn, kurser for ansatte, undervisning af skolernes 4. klasser, løfteopgaver for hjemmeplejen, kørsel med hjælpemidler samt eftersyn og vedligeholdelse af brandhaner. Beredskabskommissionen har et nettobudget på 13,3 mill. kr. Udgifterne udgør på 14,2 mill. kr. og indtægter er på 0,8 mill. kr kr. Regnskab overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Beredskabskommission U I Redningsberedskabet U I Risikostyringsplan

46 Formål og indhold Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Redningsberedskabets formål er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, bl.a. følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn og vedligeholdelse af brandhaner Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen (1. hjælp og brand) Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse. Politiske visioner og mål Kommunens redningsberedskab skal til enhver tid fremstå kompetent, tillidsvækkende og tryghedsskabende over for kommunens borgere. Alle lovmæssige krav skal overholdes, og brandstationen skal som serviceorgan være indgangsvej til kommunen uden for normal arbejdstid. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At sikre en hurtig og effektiv førsteindsats. Udrykningstider på 10 minutter i tættere bebyggelse og 15 minutter i spredt bebyggelse skal overholdes. Løbende kontrol via elektronisk indberetning af udrykningstider. 2 At sikre at der altid møder det forventede antal brandfolk til alarmer. 3 Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse, i Overholde lovgivningen vedrørende brandsyn. Antallet af fremmødte på storalarmer skal altid mindst være 14. Alle brandsyn skal foretages. Løbende kontrol af fremmødestatistik. Løbende møder i brandsynsgruppen. Risikostyringsplan

47 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet teringsmetode og forudsætninger Udrykningstider beregnes som et gennemsnit af samtlige store køretøjer Fremmødeprocenten sættes meget højt og skulle gerne komme så tæt på 100 som muligt. Indimellem forekommer der dog radiosvigt, hvorved der kan være alarmer, som ikke når ud til alle mand. Der er derfor etableret en sms tjeneste således, at brandstationens vagtcentral også kan udsende en sms ved storalarmer og derved potentielt ramme flere frivagter, idet ikke alle bærer deres alarmradio i fritiden. Med hensyn til fremmøde gælder, at der til almindelige alarmer skal møde 8 mand, og til storalarm, skal der møde 14 mand. Antallet af brandsyn ligger på ca. 250 om året Overholdelse af udrykningstider i % Fremmøde i % Antal brandsyn foretaget i % Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Redningsberedskab U I Specielle bemærkninger Redningsberedskab Bevillingsniveauet indeholder udgifter og indtægter for redningsberedskabet. Risikostyringsplan

48 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Der er afsat kr. til licens til sags- og dokumenthåndteringssystem og kr. til renovation. Derudover er konto til indkøb af brandmateriel forhøjet med kr. og konto til vægtafgift og tilsyn er forhøjet med kr. Konto for vedligeholdelse af brandhaner er reduceret med kr. Brandvæsenets interne indtægtskonto udkald for hjemmeplejen er reduceret med kr., da hjemmeplejen fremover selv forestår løfteopgaver. Risikostyringsplan

49 Børne- og Skoleudvalget Indledning Børne- og Skoleudvalgets budgetområde er opdelt i 7 serviceområder og udvalget har en nettobudgetramme på netto kr. der fordeler sig med udgifter på kr. og indtægter på kr. Serviceområdet Almindelig undervisning dækker primært driftsudgifter til Folkeskoleområdet, herunder løn og normdrift samt udgifter til Kursuscenter, betaling for undervisning til andre kommuner/betaling for undervisning fra andre kommuner. Det tidligere serviceområde Serviceydelser til skoleområdet dækker udgifter til IT service på skolerne, Solkolonierne, befordring af elever i grundskolen samt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Serviceområdet er af Økonomiudvalget i maj 2017 besluttet nedlagt fra og med 2018 og midlerne på området overflyttes efter Børne- og Skoleudvalgets budgetmøde til Almindelig undervisning og Øvrig undervisning og faglige uddannelser. Serviceområdet Specialundervisning- og rådgivning dækker udgifter og indtægter til specialundervisning indenfor og udenfor kommunen, transport, udgifter til skolepsykologisk rådgivning, hjemmeundervisning, Familiehus, Den specialiserede institution samt driften af Tårnbygårdsskolen. Serviceområdet SFO. Området dækker udgifter til driften af skolefritidsordningerne. Serviceområdet Øvrig undervisning og faglige uddannelser. På serviceområdet dækkes udgifter til US 10, Bidrag til Statslige og private skoler, Efterskoler og Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelser og Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og endelig Ungdomsskolevirksomheden. Serviceområdet Daginstitutioner og klubber. Området dækker primært udgifter til driften af kommunens daginstitutioner og klubber, herunder udgifter til løn, normdrift samt mellemkommunale betalinger. Serviceområdet Særligt udsatte børn og unge dækker udgifter efter Serviceloven til særligt udsatte børn og unge. Der er statsrefusion til området. Serviceområdet Børnehandicap dækker udgifter efter Serviceloven til børn med handicap. Der er statsrefusion til området. Risikostyringsplan

50 Børne- og Skoleudvalget Indledning Fordeling og beløb på de enkelte udvalgsområder fremgår af figurerne nedenfor. (Tal i kr.) Øvrig undervisning og faglig uddannelse % Daginstitutioner og klubber % Særligt udsatte børn og unge % Børnehandicap % SFO % Specialundervisning og rådgivning % Almindelig undervisning % Risikostyringsplan

51 1.000 kr. Regnska b 2016 Børne- og Skoleudvalg Almindelig undervisning Specialundervi sning og rådgivning Serviceydelser til skoleområdet Børne- og Skoleudvalget Indledning overslag 2019 overslag 2020 overslag U I U I U I U I SFO U I Øvrig undervisning og faglig uddannelse U I Daginstitutioner og klubber U I Særligt udsatte børn og unge U I Børnehandicap U I Risikostyringsplan

52 Børne- og Skoleudvalget Indledning Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen er: Forventet aktivitet. Ændret lovgivning/aftaler. Forventede Takster/priser. Tidligere års forbrug. Der er endvidere under serviceområderne nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen på det enkelte område. Risikostyringsplan

53 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Serviceområdet dækker den grundlæggende drift af folkeskolerne, skolens kerneydelser, og skal ses i sammenhæng med de øvrige serviceområder. Folkeskolens rammer og indhold er i meget høj grad centralt fastlagt, herunder indhold og mål i de enkelte fag, minimumstimetal for eleverne m.m. Serviceområdet dækker udgifterne til gennemførelse af den almindelige undervisning i skolerne, de fysiske og administrative rammer om denne, herunder eksempelvis bygningsvedligeholdelse og driften af skolernes kontorer samt skole/hjem-samarbejdet. Formålet er at sikre vilkårene for opfyldelse af lovgivningskrav, herunder folkeskoleloven, bestemmelserne i "Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes skolevæsen" og øvrige politiske beslutninger og målsætninger. Ud over udgifter til undervisningsmaterialer, løn til medarbejdere, vikardækning, inventar, varme og el, rummer området bl.a. ressourcer til sikring af mulighed for afholdelse af ekskursioner og lejrskoler, afholdelse af fællesarrangementer som skoleidrætsdag og skolekoncerter, gennemførelse af forskellige udviklingsaktiviteter samt møder og arrangementer i forbindelse med styrelsen af skolerne. Området administreres budgetmæssigt, dels af den enkelte skole, dels af forvaltningen på en række områder, hvor udgifterne mest hensigtsmæssigt afholdes ud fra en samlet vurdering af skolernes forskellige behov og vilkår. Politiske visioner og mål I foråret 2014 blev følgende vision for skolevæsenet vedtaget: En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til læring gennem hele skoleforløbet. Visionen blev formuleret i lyset af Folkeskolereformens tre overordnede mål; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Tårnby er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Risikostyringsplan

54 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Lærerne og pædagogerne har et tæt, teambaseret samarbejde om eleverne og undervisningen, som tilrettelægges læringsmålsrettet og fleksibelt og gennemføres i varierede læringsforløb. Fordelingen af undervisningsopgaverne mellem lærerne og pædagogerne organiseres i team, der sigter mod at optimere og udnytte faglige og pædagogiske erfaringer i forhold til elevernes læring og udviklingstrin inden for faser. I Tårnby Kommune ønsker vi et skolevæsen, hvor: Lærere og pædagoger oplever sig som kvalificerede og engagerede undervisningsmedarbejdere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter-/videre uddannelse samt gennem kollegasparring og faglige netværk i kommunen. Undervisningen bygger både på erfaringer og på viden fra undersøgelser og forskning om, hvad der virker fremmende for elevernes læring, trivsel og udvikling. Undervisningsformerne er varierede og indebærer såvel fordybelse i de enkelte fag som arbejde i tværfaglige forløb og virkelighedsnære og anvendelsesorienterede forløb, hvor også åben skole inddrages. Skolerne tilbyder alsidige læringsformer og miljøer, der tilgodeser og udfordrer alle elever. IT indgår som et naturligt element i undervisningen til fremme af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Der er adgang til webbaserede læremidler og internet via eget og skolernes alsidige udstyr gennem et stabilt og kraftigt netværk. Skolerne indgår i et tæt samarbejde med institutionerne i skoledistriktet med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets dannelse og uddannelse og sikre trygge overgange i barnets liv. Skolerne deltager i forpligtende samarbejder på tværs af skoler, SFO'er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner. Et forpligtende og velfungerende skole/hjem-samarbejde baseret på gensidig tillid og åbenhed, tolerance og ansvarlighed inden for rammerne af kendte gensidige forventninger til rolle- og opgavefordeling, der understøtter elevernes læring og trivsel. Til understøttelse af skolernes arbejde og udvikling er etableret et skoleteam med konsulenter, der gennem besøgsrunder på skolerne, netværksmøder, arbejdsgrupper mv. samt et generelt tæt samarbejde med skolerne sikrer videndeling, sparring og erfaringsudveksling mellem skolerne og mellem skoler og forvaltning samt løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af medarbejderne på skoleområdet. Målsætninger og resultatkrav Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Elevernes faglighed styrkes via øget brug af data på netværksmøder, fagteammøder, udviklingsudvalgsmøder mv. og i Skoleledelser og skoleteam kompetenceudvikles til at kunne arbejde datainformeret Der udarbejdes dataoversigt og strategi for brug af data i forhold til de besluttede fælles mål på skoleområdet (effektmål, servicemål, Risikostyringsplan

55 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning skoleledelsernes, PLC s og skoleteamets generelle samarbejde med lærere og pædagoger. Skoleteamets skolerunder kvalificeres ved inddragelse af data fra skolens progression i test og prøver. øvrige mål). Denne forelægges udvalget senest maj Brug af data bliver en generel del af arbejdet på møder med ledere og medarbejdere. Den fælles kompetenceudvikling for skolevæsnet fastlægges af skoleteam og skoleledelser ud fra blandt andet data om elevernes præstationer (test og prøver). 2 Strategien for åben skole er implementeret på alle skoler. Det betyder, at alle årgange på alle skoler har gennemført mindst ét åbent skoleforløb i løbet af skoleåret, at åben skole tilrettelægges som en integreret del af undervisningen, og at der er etableret flere samarbejder med lokale aktører. 3 Bevægelse er en integreret del af skoledagen i Tårnby Kommune, og alle elever Skolerne arbejder med åben skole på en måde, der sikrer, at : - Alle årgange på alle skoler gennemfører undervisningsforl øb, hvor åben skole er en del af forløbet - Åben skole er en integreret del af undervisningen, der medvirker til en varieret skoledag og skaber øgede deltagelsesmuligh eder og nye læringsmiljøer til gavn for alle elever - Der sker øget brug af lokale aktører. Bevægelse er en del af undervisningen på alle årgange og medvirker til at skabe en varieret Åben skole evalueres i foråret 2018, og evalueringsresultaterne forelægges udvalget i maj/juni Der udarbejdes en strategi for bevægelse, som forelægges udvalget senest foråret Risikostyringsplan

56 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning bevæger sig gennemsnitlig 45 minutter om dagen. skoledag. Alle lærere ved, hvor og hvordan de kan hente inspiration og støtte til at arbejde med bevægelse i undervisningen. teringsmetode og forudsætninger Strategien indeholder konkrete mål og evalueringsmetoder, der kan følge op på udviklingen af bevægelse på skolerne. Lønbudgettet for 2018 indeholder i alt 400,959 lærerstillinger, hvilket er uændret i forhold til Planlægningen af skoleåret 2017/18 er endnu ikke endelig afsluttet, så normeringen på de enkelte skoler er uændret i forhold til budget Det skal bemærkes, at der inden for den samlede ressource er afsat 4 stillinger til inklusionsvejledere, 2 stillinger til partnerskabsaftale med Ungdomsskolen og 2,807 stillinger i forbindelse med beslutning om, at Ungdomsskolen varetager størstedelen af valgfagsundervisningen i skoleåret 2017/18. I skoleåret 2017/18 er antallet af klasser i normalundervisningen steget fra 194 til 196. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2017/18 er der fordelt ressourcer til de 400,959 lærerstillinger, hertil kommer indregning af både ledelsestid og undervisningsforpligtelse til de 3 pædagogiske afdelingsledere på henholdsvis Pilegårdsskolen, Tårnbygårdsskolen og Kastrupgårdsskolen, hvilket svarer til 3,000 stillinger, som kan tilføres den samlede timeressource, således at der i alt er tildelt 403,959 stillinger. Der er i forbindelse med budgetforhandlingerne bevilliget yderligere kr. til nedsættelse af undervisningstiden for nyansatte/nyuddannede lærere i det første undervisningsår. Puljen vil først blive fordelt mellem skolerne i skoleåret 2017/18. I henhold til ministeriets konteringsregler er dele af lærerlønsbudgettet for Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført til serviceområdet Specialundervisning og rådgivning. Dette gælder også hele lønbudgettet vedrørende specialskolen Tårnbygårdsskolen, der er oprettet pr. 1. august De overførte budgetbeløb er beregnet med udgangspunkt i timeressourcetildelingen til skolerne, hvor de individuelle timepuljer er opsplittet i tid til normalundervisning og tid til den specialundervisning, der udføres i specialklasser og ordblindeklasser. Fordeling af ledelses-, lærer- og pædagogstillinger fremgår af nedenstående oversigt. terne for løn til skoleledere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøring og skolesekretærer på de 2 skoler er tilsvarende fordelt på de to serviceområder. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med folkeskolereformen blev bevilget opnormering i forbindelse med varetagelse af understøttende undervisning pr. 1. august 2014 med 4,420 lærerstillinger og 3,580 stillinger til 0. klasseledere ifm. forhøjelse af arbejdstiden og 22,000 stillinger til skolepædagoger. Af de 22 pædagogstillinger er der indgået partnerskab med klubområdet om varetagelse af en del af den understøttende undervisning, svarende til en normering på 5,000 stillinger. Risikostyringsplan

57 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Endelig blev der bevilget 7,000 stillinger til områdeledere, som blev fordelt på de enkelte folkeskoler. Finansiering af opnormering skete ved en reduktion af stillinger på SFO, fritidshjems og klubområdet. Her følger en oversigt over personalenormeringen til undervisning på folkeskoleområdet i 2018: Undervisn. forpligtelse Almindelig Undervisning Specialundervisning og rådgivn. Stillinger i alt Pædagogisk Udviklingscenter: 6 skolekonsulenter 6,000 6,000 I alt 6,000 6,000 Skoleledelse: 8 Skoleinspektører, 7 viceskoleinspekt., *) 1,500 21,597 3,403 25,000 3 pædagogiske afdelingsledere og 7 områdeledere I alt 1,500 21,597 3,403 25,000 Lærerstillinger på skolerne: Fælleskonto Inklusionsvejledere Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Ungdomsskolen: partnerskabsaftale valgfag 0,150 4,000 36,587 55,146 31,258 73,170 59,768 0,000 42,234 40,098 11,100 2,598 21,863 18,180 0,150 4,000 39,185 55,146 31,258 73,170 59,768 21,863 60,414 40,098 11,100 2,000 2,000 2,807 2,807 I alt 358,318 42, , klassepersonale: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 3,436 5,844 3,436 8,589 6,723 0,000 5,153 4,774 3,436 5,844 3,436 8,589 6,723 0,000 5,153 4,774 I alt 37,956 37,956 Risikostyringsplan

58 Skolepædagoger/ Understøttende undervisning: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Samlet normering: Heraf klubpartnerskab: 2,383 3,217 1,743 4,270 3,517 0,000 3,443 2,724 0,703 0,602 0,836 0,446 1,086 0,907 0,000 0,585 0,538 0,000 I alt 22,000 5,000 *)Undervisningsforpligtelsen for de pædagogiske afdelingsledere er en del af den samlede normering og indregnes som ekstra ressource i timetildelingen til skolerne i forbindelse med udmelding af stillinger i de enkelte skoleår. Til vikardækning på skolerne er der afsat midler svarende til ca. 2,29 % af lønsummen på den faste lærerlønskonto til timelønnede vikarer på de enkelte skoler. Antallet af 0. klasser vil blive ændret fra 23 til 21 klasser i skoleåret 2017/18. Nedennævnte elevtal danner grundlag for beregning af normtallene i budget Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Bh.klasse klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse I alt (1.-7.kl.) klasse 9. klasse 10. klasse I alt (8.-10.kl.) Specialkl I alt (1.-10.kl spec.kl.) Total (bh.-10.kl. + spec.kl.) Risikostyringsplan

59 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Tårnbygårds -skolen (spec.) US klasser Elevtallet for børnehaveklasserne er fastsat efter imødekommelse af ønsker om anden skole end distriktsskolen. De forventede elevtal på klassetrin er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar Elevtallet for 10. klasse, i alt 100, er samlet på Ungdomsskolen og fremgår budgetmæssigt under serviceområdet: Øvrig undervisning og faglig uddannelse. Elevtalsudviklingen i skoleårene 2013/ /22: Samlede skolevæsen Bh.klasse klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse I alt (1.-7.kl.) klasse 9. klasse klasse I alt (8.-10.kl.) Specialkl I alt (1.-10.kl spec.kl.) Total (bh.-10.kl. + spec.kl.) / / / / / / / / / Kilde: Elevtallene for skoleårene 2013/14 til 2016/17 er faktiske elevtal. Elevtallene for skoleårene 2016/17 til 2020/21 er forventede elevtal opgjort i KMD Elev samt kendte forudsætninger pr. 1. september 2016 opgjort februar 2016, og danner således baggrund for beregningen af normtalsudgiften i overslagsårene. Skolerne generelt Under de enkelte skoler er optaget konti, der i henhold til fastsatte bestemmelser administreres af skolebestyrelserne, som tillige afgiver udtalelse om bevillingsstørrelsen for omtalte konti. Beregning af budgetbeløbene er foretaget i overensstemmelse med Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsernes disposition. Elementer til brug ved ressourcetildelinger: Risikostyringsplan

60 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Regulering af normtal på folkeskoleområdet Elevtal: De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det forventede elevtal pr. 1. september opgjort pr. 1. februar i budgetlægningsåret (året før budgettet er gældende). Fuldtidslærerstillinger: De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. fuldtidslærerstilling, anvendes den sidst kendte stillingsopgørelse pr. 1. februar året før budgetåret. Normtal: I det efterfølgende skema vises oversigt over normtal anvendt ved udregning af de enkelte skolers midler vedr. de normtalsrelaterede konti. Der er i budget 2018 og overslagsår tildelt yderligere ressourcer til skolemælk og undervisningsmidler (til anvendelse til digitale læremidler). Det er sket ved at forhøje normtallene svarende til i alt kr. for 2018 til skolemælk i alt kr. til undervisningsmidler. Normtallene på områderne er således fra og med 2018 forhøjet på disse områder. Område *) Fast ejendom Vedligeholdelse **) Inventar ***) Undervisningsmidler Grundbeløb Beløb pr. fuldtidsstilling Beløb pr. kvadratmeter / elev ,93 Beløb pr. elev bh.kl kl. trin Beløb pr. elev 5. kl. trin Beløb pr. elev kl. trin Beløb pr. elev kl. trin Beløb pr. elev specialklasse Fritid , , , , , , ,95 Ekskursion 52,33 52,33 52,33 82,24 43,25 ****) Lejrskole 276,76 553,53 Elevråd 4,04 Erhvervspraktik og vejledning 42,15 Mælk 446,27 Pædagogisk råd 44,843 Kursusudgifter 1.347,78 Edb-udgifter, adm ,92 Kontorhold ,47 Forskelligt ,04 *) Ad. Fast ejendom, Vedligeholdelse. På skoler med skolefritidsordninger er der yderligere tildelt beløb til ejendomsvedligeholdelse. Beløbene udgør kr. for Risikostyringsplan

61 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Skelgårdsskolen, kr. for Kastrupgårdsskolen, kr. for Skottegårdsskolen og kr. for Tårnbygårdsskolen (specialskole). **) Ad. Inventar. Grundet mange fritidsaktiviteter i form af aftensskolevirksomhed er der afsat et ekstra (fast) beløb til henholdsvis Korsvejens Skole, Skottegårdsskolen, Kastrupgårdskolen og Pilegårdsskolen. Beløbet udgør kr. pr. skole. ***) Ad. Undervisningsmidler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat et beløb på kr. pr. ordning ekstra til undervisningsmidler. ****) Ad. Lejrskoler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat et beløb på kr. pr. specialklasse ekstra til lejrskoleophold. I det efterfølgende skema fremgår det, hvordan tildelingen af økonomiske midler vedrørende de normtalsrelaterede konti fordeles på skolerne for den almindelige undervisning og for specialskolen, Tårnbygårdsskolen. Kommunens 10. klasser er samlet på Ungdomsskolen, US10, hvilket også indgår i normtalsberegningen. tet for US10 fremgår af serviceområdet Øvrig undervisning og faglig uddannelse. Der gøres samtidig opmærksom på, at der for Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen (skoler der har special- og ordblindeklasser) er sket fradrag af midlerne på samtlige konti under Almindelig undervisning, idet midlerne er flyttet til konti under ), specialundervisning inden for kommunen, jf. ministeriets konteringsregler med krav herom. Område Fast ejd., Vedligeholdelse Pilegårds- Korsvejens Løjte- gårds- Nordre- gårds- Skel- gårds- Kastrup- gårds- Skotte- gårds- Tårnbygårds- skole skolen skolen skolen skolen skolen skolen skolen (specialskole) Inventar Undervisningsmidler Ekskursion Lejrskole Elevråd Erhvervspraktik og vejledning Skolemælk Pædagogisk Råd Kursusafgifter EDB-udgifter Risikostyringsplan

62 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Område Pilegårds- Korsvejens Løjte- gårds- Nordre- gårds- Skel- gårds- Kastrup- gårds- Skotte- gårds- Tårnbygårds- skole skolen skolen skolen skolen skolen skolen skolen (specialskole) Administration (kontorhold) Administration (forskelligt) I alt Overført fra normtal til funktion i forbindelse med specialforanstaltninger Overført til valgfag på Ungdomsskolen I alt Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Overført fra el, vand, varme til funktion i forbindelse med specialforanstaltninger. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeskoler U I Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen U I Risikostyringsplan

63 Specifikation kr. Befordring af elever i grundskolen Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Regnskab oversl oversl oversl U U Specielle bemærkninger Folkeskoler På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, skolernes administration m.v. I budget 2018 er dele af serviceområdet, Serviceydelser til skoleområdet, overført til Almindelig Undervisning Folkeskoler (overført fra Serviceydelser til skoleområdet) , Betaling for undervisning af elever fra andre kommuner Kontoen vedrører indtægter i forbindelse med skolegang for elever, der benytter sig af frit skolevalg i henhold til ministeriets bekendtgørelse 786 af 10. juli 2012, herunder elever der har valgt at fortsætte skolegangen i Tårnby Kommune efter fraflytning til anden kommune. Derudover elever, der er anbragt af anden kommune i Tårnby Kommune i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 355 af 24. april Bekendtgørelse 786 af 10. juli 2012 Mellemkommunal betaling vedrørende fortsat skolegang efter fraflytning fra kommunen eller frit skolevalg afregnes efter 3 forskellige afregningsmodeller: For kommuner, som hører under Region Hovedstaden (undtagen København) anvendes Betalingsaftale for Region Hovedstaden. Taksten er kr. for skoleåret 2017/18. Københavns kommune har ikke tilsluttet sig Betalingsaftale for Region Hovedstaden, så her afregnes der efter tilbagefaldsreglen. Der bruges den Risikostyringsplan

64 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning laveste takst. Taksten for Tårnby Kommune er for 2018 beregnet til kr. og der er budgetteret med denne takst i For kommuner i de øvrige Regioner afregnes efter vejledende takster udmeldt af Kommunernes Landsforening for de enkelte Regioner. Bekendtgørelse 355 af 24. april 2006 Mellemkommunal betaling vedrørende skolegang for elever anbragt af anden kommune afregnes efter tilbagefaldsregelen. Antallet af elever er baseret på elevtal opgjort den 5. september Fordelingen fremgår af nedenstående skema. Den forventede merindtægt i forhold til sidste års budget skyldes en stigning i Tårnby kommunes takst, der bruges til tilbagefaldsreglen. Stigningen skyldes en præcisering af KL s vejledning. Indtægt Faktisk Takst 2016 Procent Faktisk Takst 2017 Procent Takst 2018 Alm. elever 2018 Frit valg København ,00% ,10% Frederiksberg ,00% ,00% Ballerup ,00% ,00% Dragør ,00% ,00% Hvidovre ,00% ,00% Vallensbæk ,00% ,00% Helsingør ,00% ,00% Brøndby ,00% ,00% Rudersdal ,00% ,00% Egedal ,00% ,00% Greve ,00% ,10% Køge ,00% ,00% Gribskov ,00% ,00% Roskilde ,00% ,10% Ringsted ,00% ,10% I alt Pr. dag Anbragte ,00% ,00% I alt , Betaling for undervisning af elever til andre kommuner Risikostyringsplan

65 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Kontoen dækker udgifter i forbindelse med skolegang for elever, der benytter sig af frit skolevalg i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 786 af 10. juli 2012, herunder elever der har valgt at fortsætte skolegangen i anden kommune, efter de er flyttet til Tårnby. Derudover elever, der er anbragt af Tårnby Kommune i anden kommune i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 355 af 24. april Se også bemærkningerne til bekendtgørelserne ved det forrige. Antallet af anbragte elever er baseret på elevtal opgjort 5. september Den forventede merudgift i forhold til sidste års budget skyldes en forventet stigning på 12 børn og en stigning i Tårnby Kommunes takst, der bruges til tilbagefaldsreglen. Stigningen skyldes en præcisering af KL s vejledning. Tårnby Kommune modtager regninger fra København kommune på EUD 10. klasse området, (Erhvervsuddannelserne) på grund af ny lovgivning. Tårnby kommune har desværre ikke samme tilbud og har derfor ikke indtægter på det område. Udgift Faktisk Takst 2016 Procent Faktisk Takst 2017 Procent Takst 2018 Alm. elever 2018 Frit valg København ,00% ,10% Dragør ,00% ,00% Frederiksberg ,75% ,40% Rødovre ,00% ,00% Ballerup ,00% ,00% Hvidovre ,00% ,00% Vallensbæk ,00% ,00% I alt EUD 10. kl I alt Pr. dag Anbragte ,00% ,00% I alt IT-afdelingen, skole Profitcenteret dækker det IT-afdelingen står for på skolerne. Lønudgifter udgør til 5,000 IT-teknikere i alt kr. Det resterende beløb dækker kontiene til udgifter til edbudgifter, hardware, servere, netværkskomponenter, reservedele og reparationer samt software, herunder abonnementer og skoleintra. Risikostyringsplan

66 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning , Tolkebistand Kontoen dækker udgifter til tolkebistand i skolerne. Kontoen er forøget med kr. grundet stigende behov , Distriktsrådgiver 0-18 års området Kontoen dækker lønudgifter til 4 halvtidsansatte distriktsrådgivere , Undervisningspersonale, fælles vikarkonto Kontoen dækker udgifter til løn i forbindelse med lærerpersonalets barsler og længerevarende sygdom, i de perioder, der ikke dækkes af kommunens centrale vikarpulje. Tillægsbevillinger herfra tilføres dette kontoområde. Vikardækning ydes efter skolernes konkrete behovsansøgninger. Der indgår midler svarende til 1,000 stilling i forbindelse med bevilget vikardækning for lærerpersonale, der deltager på koloniophold i skolernes sommerkolonier på Solkolonierne. Vikardækningen finder sted i forbindelse med at lærerne afvikler den ferie, de ikke har afholdt i forbindelse med koloniopholdet , Undervisningsaktiviteter Kontoen dækker udgifter til forskellige undervisningsaktiviteter, herunder blandt andet musikarrangementer, skoleidrætsdage og Copydan-udgifter til AVU-medier og billeder. Kontoen er opjusteret til tidligere års niveau , Skolepatrulje og færdselsundervisning Kontoen dækker tilskud til udflugt for skolepatruljemedlemmer, honorar til kontrollanter ved cyklistprøven for eleverne i 6. klasse og udgifter til færdselskampagne for nystartede bh.kl. elever/1.kl. elever , Skolemælk til privatskole Den samlede budgetterede udgift til skolemælk for kommunens skoleelever i klasse på de otte skoler (herunder Tårnbygårdsskolen, der er på andet serviceområde) udgør kr., og er budgetlagt på de enkelte skoler. Beløbet på kr. på fælleskontoen dækker tilskud til mælkeudgifter til eleverne på Amager Privatskole i kl. Eleverne i klasse i kommunens skoler har mulighed for at købe skolemælk. Risikostyringsplan

67 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning , Uddannelse af teknisk og administrativt personale Kontoen dækker udgifter til uddannelse til skolernes tekniske servicepersonale og sekretærerne på skolerne , Styrkelse af skolevæsenet Kontoen dækker udgifter i forbindelse med særlige udviklingsinitiativer til styrkelse af undervisningen samt styrkelse af skolevæsenet i øvrigt. Der er tale om en rammebevilling, som frigives af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning. Kontoen er opjusteret til tidligere års niveau , Tyveripuljen Kontoen skal dække stjålne materialer i tilfælde af indbrud og tyverier på skolerne, herunder Tårnbygårdsskolen, Kursuscenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Heldagsinstitutionen samt Ungdomsskolen. Kontoen er opjusteret til tidligere års niveau , Mælketilskud fra EU Kontoen dækker indtægter fra EU til delvis dækning af kommunens mælkeudgifter til eleverne i kl , It til undervisningen Kontoen dækker driftsudgifter m.v. af skolernes indkøb af chromebooks, elektroniske tavler, pc ere, abonnementer, opkoblinger på internettet samt servere og it-support. Kontoen Edb-undervisning, ca. 1,2 mill. kr. fra det tidligere PUC/KUC er overført til denne konto. Derudover er der budgetlagt med udskiftning af 150 lærerpc er, der udgør kr. Der er flyttet kr. væk fra kontoen til Skolebiblioteker, Digitale læremidler , It til administrationen Kontoen dækker udgifter i forbindelse med anskaffelse af administrativt it til brug på de otte skoler, Ungdomsskolen og Heldagsinstitutionen samt serviceudgifter hertil. Bestilling og indkøb foretages af KUC og forvaltningen. Risikostyringsplan

68 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Skolebiblioteker Profitcenteret dækker udgifter til bøger, klassesæt, tidsskrifter og digitale læremidler. Der er flyttet kr. fra bogkontoen til digitale læremidler og herudover er kontoen for digitale læremidler styrket med kr. fra anden konto Skolebotanisk og -biologisk have Profitcenteret dækker driften af Skolebotanisk og -biologisk have Standardvedligeholdelse Profitcenteret dækker renovering af legepladser på skoler og SFO er Fælleskonto vedrørende inventar Profitcenteret består af en fælles pulje, hvortil skolerne kan søge om tilskud til anskaffelse af inventar. Den er opjusteret til tidligere års niveau og efterfølgende hævet med kr. idet der er kommet mere inventar på grund af lærerarbejdspladser Sommerferieaktiviteter Profitcenteret dækker sommerferieaktiviteter, som afholdes i skolernes sommerferie. Aktiviteterne henvender sig til skoleelever bosiddende i Tårnby Kommune fra børnehaveklasse til ottende klasse. Aktiviteterne afholdes i samarbejde med fritidsklubberne i kommunen. Sommerferieaktiviteterne administreres af Ungdomsskolen. Kontoen er styrket med kr Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen På denne funktion registreres skolernes fællesudgifter til Kursuscenteret, kommunens tilskud til Solkolonierne og udgifter/indtægter til drift af Den selvejende institution Solkolonierne. Risikostyringsplan

69 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen (overført fra Serviceydelser til skoleområdet) Serviceydelser til skolevæsen Profitcenteret på denne funktion dækker blandt andet Tårnby Kommunes tilskud til driften af Solkolonierne er forøget med kr. Det specificerede budget fremgår af Solkoloniernes forslag til 2018, heri indgår tilskud fra Tårnby Kommune som en del af de samlede indtægter. Tilskuddet er reguleret så det passer med Solkoloniernes budgetforslag for Fællesudgifter/-indt. Solkolonierne Den selvejende institution Solkolonierne har det primære formål, at skabe muligheder for at skoleelever i kommunen kan komme på feriekoloni og lejrskoleophold på de to kolonier Solkrogen og Solbrinken. Økonomiudvalget har besluttet, at der med virkning fra sommerferien 2015 og fremover tilbydes et 7 dages koloniophold på Solkolonierne, og de lærere/pædagoger, der deltager, vil ud over det sædvanlige honorar få tilbud om at afholde en uges ferie, som kompensation for ikke afholdt ferie. Ferieugen afholdes i løbet af det efterfølgende skoleår efter aftale med skolens ledelse, som kan dække fraværet med vikarer. Udgifterne hertil afholdes over fællesvikarkontoen på folkeskoleområdet, og der er bevilget lønmidler svarende til 1,000 stilling hertil. Indtægterne svarer til de samlede indtægter i 2018, og udgør Tårnby Kommunes tilskud, lejrskoletilskud fra skolerne, lejrskolebetaling, elevbetaling samt udlejning Solkrogen Beløbet dækker driftsudgifter til driften af Solkrogen Solbrinken Beløbet dækker driftsudgifter til driften af Solbrinken. Risikostyringsplan

70 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning , Kursuscenter, driftsudgifter Profitcenteret dækker udgifter til kursuscenteret, tidligere Pædagogisk Udviklingscenter. De fleste konti fra Pædagogisk Udviklingscenter, er flyttet til profitcenter Fælles skoleydelser, Kursuscenteret dækker nu på funktion driftsudgifter til lokalerne, herunder blandt andet el, vand, varme, inventar og indvendig vedligeholdelse Befordring af elever i grundskolen tet på denne funktion er flyttet fra serviceområdet, Serviceydelser til skoleområdet. Regnskab 2016 og 2017 er overført derfra. Funktionen dækker udgifter til befordring af elever: til og fra kommunens skoler (inkl. til tandbehandling), til og fra andre skoler, syge og invaliderede elever, til og fra skadestue, til og fra svømmehal, til og fra de videregående uddannelser. Midlerne til de forskellige formål på området er tilpasset tidligere år regnskab, således er der samlet tilført kr. til kontiene fra og med Efter- og videreuddannelse i folkeskolen På denne funktion registreres udgifter i forbindelse med efter- og videreuddannelse af ledelse, lærere og pædagoger der underviser eller deltager i aktiviteter i folkeskolen Efter- og videreuddannelse i folkeskolen (overført fra Serviceydelser til skoleområdet) Kursuscenter, Lærernes videreuddannelse og netværk Kontoen har tidligere dækket lærernes videreuddannelse. Den dækker nu også netværksmøder, og den er forøget med beløb fra det tidligere PUC-område. Risikostyringsplan

71 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning , Kurser for skoleledere og nøglepersoner Kontoen dækker udgifter til kompetenceudvikling af skoleledere, nøglepersoner m.fl. Kontoen er opjusteret til tidligere års niveau. Risikostyringsplan

72 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Den specialpædagogiske bistand ydes til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Den specialpædagogiske bistand skal tilrettelægges så den i videst mulige omfang fremmer inklusionen og øger borgernes mulighed for at være medskaber af egen velfærd. Formålet er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven og Tårnby Kommunes inklusionspolitik. Målet er at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Bistanden skal være både hensyntagende og kompenserende og kan omfatte rådgivning til forældre, lærere eller andre med væsentlig betydning for elevens udvikling, materialer, personlig assistance samt særlige aktiviteter i tilknytning til undervisningen og det øvrige institutionsmiljø. Specialpædagogisk bistand gives også til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Organiseringen af den specialpædagogiske bistand for børn sker efter gennemførslen af kommunalreformen på tre måder: Støttende og kompenserende undervisning samt anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 20, stk. 2, hvor der stilles krav om særlig hensyntagen og støtte til elevens udvikling. Herunder hvor elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører og erstattes med undervisning i specialklasse eller specialskole. Specialundervisning efter folkeskolelovens 20 stk. 3, hvor eleven henvises til undervisning ved regionsrådets foranstaltning på lands- eller landsdelsdækkende tilbud, samt til regionens tilbud til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen efter folkeskolelovens 4, stk. 1. Denne bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. Specialpædagogisk bistand og rådgivning dækker aktiviteter samt udgifter/indtægter til: Driften af Rådgivning og Forebyggelse, der yder supervision og rådgivning til specialundervisningen i kommunen, og som varetager tale- høreundervisning samt andre tilbud til småbørn. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med Daginstitutionskontoret, Familieafdelingen, "Netværk 6" i regionen og Regionsrådet. Netværk 6 varetager den overordnede koordinering af gruppeordninger og specialskoler inden for netværket, der består af følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Støttende og kompenserende undervisning på folkeskolerne styret af skolernes specialcentre. Specialklasser, ordblindeklasser. Den Specialiserede Institution. Regionsskoler herunder tale- høreinstituttet og de lands- og landsdelsdækkende institutioner samt Børneklinikken i Københavns Kommune. Risikostyringsplan

73 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Undervisning på opholdssteder/døgninstitutioner (betaling for undervisning af elever, der er anbragt uden for eget hjem). Supervision og efteruddannelse af lærere i støttende og kompenserende undervisning strategier. Materialer og hjælpemidler til den støttende og kompenserende undervisning. Politiske visioner og mål Det er Tårnby Kommunens overordnede målsætning at alle læringsmiljøer organiseres så de fremmer inklusionen af alle kommunens børn og unge, samt fremmer den enkeltes mulighed for at være medskabende af egen velfærd. Tårnby Kommune har derfor som mål, at flest mulige af grundskoleeleverne, herunder børn med særlige behov, kan modtage undervisning inden for folkeskolens rammer og i nærmiljøet i den almindelige klasse eller i et særligt tilbud i kommunen. Arbejdet med individet i fællesskabet, gennem øget brug af undervisningsdifferentiering, holddannelse og i øvrigt mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, kan fremme en fastholdelse i almindelig undervisning og herved større inklusion i folkeskolen. For at forebygge elevernes vanskeligheder skal der være øget fokus på den forebyggende indsats i førskoleområdet og indskolingen, med særligt fokus på den generelle udvikling herunder sprog- og begrebsudvikling, tale-/læse-/sprogstøtte og motorik. Den løbende evaluering af de individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn er nødvendig som grundlag for tilrettelæggelse af støttende og kompenserende undervisning og for vurderingen af, om det enkelte barn får udbytte af undervisningen. Det giver samtidig mulighed for, at eleven, forældrene og lærerne i fællesskab fastlægger og tager ansvar for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Målsætninger og resultatkrav Hvor ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At de almindelige støtte foranstaltninger til sårbare børn og unge, tilrettelægges så de fremmer inklusionsmulighederne og fællesskabet på klasseniveau inden for folkeskolens rammer. Undervisningen og støtteforanstaltningerne planlægges så skolens ressourcepersoner arbejder i almenklassens fællesskab, og flest mulige elever undervises indenfor den almindelige klassestruktur. Kvantitative resultatkrav, en % vis fordeling af ressourceallokering på 85/15, (minimum 85 % som støtte i/til fællesskabet, maks. 15 % som Afrapportering fra skolerne om hvor stor en % del af skolernes specialpædagogiske ressourcer der gives som støtte til at udvikle klassefællesskabets inklusion kompetence og hvor stor en % andel der tilrettelægges som individuel støtte, til Børne- og Skoleudvalget ultimo Risikostyringsplan

74 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning individuel tilrettelagt støtte uden for klassefællesskabet). 2 At de særlige støttende og kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn og unge, gennemføres i størst muligt omfang inden for skolevæsenets rammer. 3 At specialskoler og specialklasser i Tårnby Kommune arbejder på at virke som kompetencecentre i de øvrige pædagogiske miljøer for at fremme inklusionen. Flest mulige elever undervises inden for det almene skolevæsens rammer, så relativ færre elever visiteres til segregerede undervisningstilbud. At Tårnbygårdsskolen, Porten, Den Specialiserede Institution og Specialklasse rækkerne på Kastrupgårdsskolen, skal tilrettelægge og planlægge så det er muligt at deltage i kompetence og videns deling med og i de øvrige pædagogiske miljøer. Kvantitative resultatkrav, minimum 4 gennemførte forløb pr. specialskole i Afrapportering af eksklusions % til Børneog Skoleudvalget ultimo Hver halve år gives der en orientering til Børneog Skoleudvalget om antallet af de enkelte specialskolers sparrings forløb på de øvrige skoler i Tårnby Kommune. teringsmetode og forudsætninger I henhold til Ministeriets konteringsregler er dele af budgetterne for løn til skoleledere, lærere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøring og skolesekretærer på Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført fra serviceområdet Almindelig undervisning. Tildelingen af ressourcer følger en individuel vurdering af både skole- og småbørn, samt udgifter og indtægter knyttet til driften af specialklasser med særlige ressourcer. Herudover er der udgifter til driften af PPR, som primært består af lønudgifter, samt udgifter til materialer og aktiviteter i specialundervisningen. Risikostyringsplan

75 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Specialforanstaltninger indenfor kommunen B B Den specialiserede Institution Specialklasser Specialskolen Specialforanstaltninger udenfor kommunen Regionalskoler 20, Specialskoler Anbragte Dagtilbud Speicalklasserækker Efterskoler I alt antal elever Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Risikostyringsplan

76 Specifikation kr. Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeskoler U I Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v U Skolefritids ordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Forebyggende foranstaltning er for børn og unge U U I U U I U U Risikostyringsplan

77 Specielle bemærkninger Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Tårnbygårdsskolen Tårnbygårdsskolen er Tårnby kommunes specialskole for børn med komplekse problemstillinger. Tårnbygårdsskolen tilbyder specialundervisning til elever med udviklingsforstyrrelser, der primært er neurologisk betinget med ADHD og/ eller med autismespektrum forstyrrelse, men skolen kan også tilbyde specialundervisning til elever med mere komplekse udviklingsforstyrrelser. Tårnbygårdsskolen har til opgave, indenfor folkeskolelovens bestemmelser 20 om vidtgående specialundervisning, Tårnby kommunes værdigrundlag og styrelsesvedtægt og i samarbejde med forældre og andre samarbejdsparter, at give barnet optimale faglige, sociale og personlighedsmæssige læringsbetingelser med sigte på færdigheder, læring og dannelse for at opnå en god tilværelse. Tårnbygårdsskolen tilbyder folkeskolens afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik og personlig udtalelse og evaluering for elever der fritages for eksamen. Der tilbydes, i samarbejde med Tårnby Kommunes andre specialundervisnings foranstaltninger, undervisning i hele skoleforløbet fra 0. klasse til 10. klasse. For de yngre grupper er tilbuddet en heltidsordning på skolen, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om at give børnene en helhed i hverdagen. For enkelte af skolens elever kan der tilbydes, efter konkret og individuel vurdering af den enkeltes specialpædagogiske behov, transport til og fra skole. Lønudgifterne udgør i alt kr. og dækker udgifter til 1 skoleleder, 1 afdelingsleder, 21,863 lærerstillinger, vikarmidler, 1 teknisk serviceleder, 2,753 rengøringsassistenter og 0,770 skolesekretær. SFO Tårnbygårdsskolen Der registreres udgifter og indtægter til driften af skolefritidsordningen på Tårnbygårdsskolen. Lønbudgettet udgør kr. og omfatter en normering på 1,000 lederstilling og 18,252 pædagogstillinger. Indtægterne på SFO - tilbuddet kommer fra forældrebetalingen og skønnet ud fra de normerede pladser. Risikostyringsplan

78 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Rådgivning og forebyggelse Fællesudgifter- og indtægter Skolepsykolog m.v., personalerettede udgifter Under dette område registreres udgifter vedrørende personalerettede fællesudgifter for hele Rådgivning og forebyggelse. Det drejer sig om befordrings-, kontorholds-, personaleforsikring og kursusudgifter Pædagogisk psykologisk rådgivning, elevrettede udgifter Under dette område registreres fællesudgifter vedrørende elevrelaterede udgifter for hele Rådgivning og forebyggelse. Det drejer sig om øvrige undervisningsmidler til specialbørn, hjælpemidler samt midler til forældresamarbejde Pædagogisk psykologisk rådgivning, Ledelse Lønbudgettet til ledelse udgør kr. og omfatter en normering på 3,000 stillinger. Øvrige udgifter, ekskl. Familiehus og Den specialiserede institution Supplerende undervisning På denne funktion registreres udgifter til praktiske og pædagogiske støtteforanstaltninger til elever i skolen og på SFO samt udgifter til støtte varetaget af Bruger-/hjælperformidlingen Specialundervisning, fælles Kontoen dækker udgifter til Movia s varetagelse af kørselsadministrationen. Risikostyringsplan

79 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Salg af pladser, Indtægter fra andre kommuner Indtægten drejer sig om de pladser i specialskolen samt specialklasser og støttetimer, som andre kommuner køber af Tårnby Kommune. Der forventes 17 elever fra andre kommuner på henholdsvis Tårnbygårdsskolen, Kastrupgårdsskolen, samt en elev med støttetimer. Det er beregnet, at en plads årligt på Tårnbygårdsskolen koster i gennemsnit kr. for skoledelen samt kr. for fritidsdelen. Øvrige skoleudgifter koster ca kr Befordring tet dækker udgifter til Movia, taxakørsler, handicapkørsel m.v. i forbindelse med kørsel af specialelever inden/- samt udenfor kommunen Syge- hjemmeundervisning tet på funktionen skal dække udgifter til hjemmeundervisning samt til undervisning af skolebørn, der ved længerevarende sygdom og hospitalsindlæggelser har krav på undervisning. Ligeledes konteres udgifter til julemærkehjem. tet er fastlagt ud fra den forventede udvikling i 2017 og dækker udgifterne til hospitalsundervisning på almindelige hospitaler, psykiatriske centrer og julemærkehjem Specialundervisning i regionale tilbud Området indeholder konti, der dækker kommunens udgifter i forbindelse med den specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdækkende institutioner, som varetages af regionerne, og hvor kommunen køber pladser, herunder institutioner med objektiv finansiering. tet til objektiv finansiering af regionale tilbud udgør kr. og skal dække udgifter til objektive finansieringer jfr. Bekendtgørelse nr. 665 (Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de Lands- og landsdækkende undervisningstilbud mv. der finansieres efter objektive kriterier og dermed ikke efter kommunens faktiske forbrug. tet er nedskrevet med kr. set i forhold til foregående års regnskaber. Derudover er der budget til dækning af udgifter til 7 børn på Kommunikationscentret og en regional institution. Risikostyringsplan

80 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Specialtilbud udenfor kommunen tet dækker udgifter til køb af pladser i kommunale specialskoler, dagbehandling, specialklasserækker, efterskoler samt skoleudgifter til anbragte. Type Forventet elevtal Forventet årsbudget Specialklasse Anbragte børn Dagtilbud Efterskoler Specialklasserække Derudover er der udgifter til alternative tilbud indenfor kommunen, hvor der er budgetteret med 3 elever Alternativ tilbud indenfor kommunen Specialundervisningstilbud, Korsvejsskolen Lønbudgettet udgør kr. til 0,199 skoleledere, 0,116 skolesekretærer, 2,598 faste lærere, vikarer, 0,199 skolebetjente, samt 0,422 rengøringsassistent. Stillingerne er i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler, henført til specialundervisningsområdet (ordblindeklasserne) på Korsvejens skole. Beløbet på lønkontiene er beregnet som en forholdsmæssig procentdel af den samlede timeressourcetildeling til undervisning. Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men omkontering af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende. Driftsrammen på kr. dækker udgifter til budgetramme samt til brændsel og drivmidler. Beløbet, ekskl. Brændsel og drivmidler er beregnet som en forholdsmæssig del af Korsvejens skoles samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 2,3 %. Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang. Risikostyringsplan

81 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Specialundervisningstilbud Kastrupgårdsskolen Lønbudgettet udgør kr. til 1,204 skoleledere, 0,553 skolesekretærer, 18,180 faste lærere, 1,000 pædagog, vikarer, 0,903 skolebetjente og 2,665 rengøringsassistenter. Stillingerne er i henhold til Ministeriets konteringsregler, henført til specialundervisningsområdet (specialklasserne) på Kastrupgårdsskolen. Beløbet på lønkontiene er beregnet som en forholdsmæssig procentdel af den samlede timeressourcetildeling til undervisning. Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men omkontering af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende. Driftsrammen på kr. dækker udgifter til budgetramme samt til brændsel og drivmidler. Beløbet, ekskl. Brændsel og drivmidler er beregnet som en forholdsmæssig del af Kastrupgårdsskolens samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 12,9 %. Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang. Familiehus Tårnby Kommunes Familiehus har til formål at danne ramme om Børne- og Kulturforvaltningens, forebyggende, behandlende og rådgivende indsatser til børn og familier i Tårnby Kommune. Familiehuset er organisatorisk placeret i afdelingen for Rådgivning og Forebyggelse, og varetager familiebehandling efter Lov om Social Service, forældre kurser, supervision samt koordinationen af SSP arbejdet og kommunens øvrige forebyggende indsatser. Uddybning af aktiviteter kan ses af Familiehusets ydelseskatalog på hjemmesiden. Personalet i Familiehuset er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, lærere, psykologer, konsulenter og psykologer. Risikostyringsplan

82 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Løn og Personale Stillingskategori Funktion Normering 2018 Familiebehandlere , Skolepsykologer mv: Psykologer 12,409 Konsulenter 3,000 Tale-/hørerlærer 5,892 Fysioterapeuter 1,541 Ungeteamet/ SSP-pulje , Støtte-/overvåget samvær , Støtte-/kontaktpersoner , Ejendommens drift Rengøring , Varmemester , Familiehusets drift Udover de almindelige driftsudgifter til Familiehuset, herunder personaleforsikring m.v, er der udgifter til aktivitetsydelserne i forbindelse med opgaverne, støttet/overvåget ( ) samt støtte-/kontaktpersoner ( ). Udgifter til bygninger og ejendomme udgør, kr. Den specialiserede institution (DSI) Heldagsinstitutionen, Medvind og Heldagsklassen er med virkning fra 1. januar 2014 samlet under DSI Den Specialiserede Institution. Den Specialiserede Institution har til formål at varetage skole og dagbehandling for børn og unge i alderen 3 til 18 år med socio-emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Undervisnings- og behandlingsopgaverne skal løses i tæt samarbejde med Rådgivning og Forebyggelses andre forebyggende og behandlende foranstaltninger. DSI s behandlingsarbejde, omkring den enkelte elev, tilrettelægges, planlægges og gennemføres i samarbejde med Tårnby Kommunes øvrige institutioner, så det sikres at eleverne i DSI inkluderes i kommunens øvrige pædagogiske miljøer i videst mulige omfang. DSI s lovgrundlag er Lov om Socialservice og Folkeskoleloven. Risikostyringsplan

83 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Personale Stillingskategori Funktion Normering 2018 Samlet Afdelingsledere 2,000 Lærere 6,000 Pædagoger 10,703 Rengøringsassistent 0,333 Drift Udgiftstype Funktion 2018 Samlet ramme IT Vedligeholdelse Inventar AES og arbejdsskadeforsikring DSI-Saltværksvej På dette område registreres udgifter vedrørende bygningen (den tidligere heldagsskole). Brand/tyverialarm. el, forsikringer, rengøringsmidler, renovation, udvendig og indvendig vedligeholdelse, vandforbrug samt varme. DSI Løjtegårdsvej På dette område registreres udgifter vedrørende bygningen til Institution Medvind. Der er budgetteret til Brand/tyverialarm samt gartnerlønninger. Projekt Medvind er i 2016 flyttet til Randkløve Alle og budget 2018 er derfor flyttet fra Løjtegårdsvej 34 til Matriklen, Den specialiserede Institution, Randkløve Alle. DSI Randkløve Alle Risikostyringsplan

84 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget SFO Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 beslutning om rammebeslutninger for folkeskolereformen. Heri blev det besluttet, at alle fritidstilbud fra klasse sker i SFO, og at der er én SFO pr. skole på flere matrikler. SFO er et kontrolleret pasningstilbud til skolebørn i alderen 6-9 år. Der er knap SFO pladser fordelt på 17 matrikler. SFO`erne har egne lokaler og daglig pædagogiske ledere, men er under skolelederen og områdelederens ansvarsområde og skolebestyrelsernes tilsynsforpligtigelse. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede målsætning at give et pædagogisk pasningstilbud af høj kvalitet i gode og trygge rammer. Der skal være et bredt udbud af aktiviteter tilpasset de forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne skal være med til at give børnene en meningsfuld fritid med indhold samt medvirke til udvikling af børnenes motorik, kreative evner og almene kompetencer. Arbejdet med almene kompetencer koordineres mellem SFO og skole. Såvel SFO`ens lokaler og skolens lokaler inddrages og udnyttes i aktiviteterne for at nå de opstillede overordnede målsætninger. Intentionerne med Folkeskolereformen er blandt andet, at der opnås et større samarbejde mellem skole og fritid. Kommunalbestyrelsens beslutning om, at fritidshjem skifter status til SFO, betyder, at der fra 1. august 2014 er skabt en fælles ramme, hvormed SFO og skole organisatorisk er sammenlagt. En af flere opgaver for Skole og SFO en er, at der skabes sammenhæng og helhed i børnenes liv via et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud - og mellem lærere og pædagoger. Dagligdagen skal derfor præges af teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnene læring og trivsel Fritidstilbud og pædagoger skal spille en central rolle i forhold til den nye understøttende undervisning og skal således medvirke til at fremme børnenes læring, udvikling og trivsel, for eksempel med nye og varierede måder at lære og udvikle sig på i andre læringsmiljøer. Planlægning af aktiviteterne i SFO`en skal ske i et reelt samarbejde med forældrene, og informationsniveauet skal være højt. Den fælles vision for SFO i Tårnby Kommune, at SFO erne udvikler det enkelte barn gennem fællesskabet, så det i videst muligt omgang bliver socialt kompetent, kulturelt, Risikostyringsplan

85 Børne- og Skoleudvalget SFO fysisk og psykisk sundt. Visionen implementeres på de enkelte SFO-matrikler med fokus skabes sammenhæng til skole og SFO s øvrige fokusområder og lokale forhold. Målsætninger og resultatkrav Hvis ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1. Der arbejdes systematisk med den nye vision og forandringsmodel for SFO erne i TK på alle SFO-matrikler, hvorved både børn, forældre og medarbejdere får øget indsigt i formålet med SFO, og hvordan og på hvilke områder SFO erne i TK udvikler børnene. Alle SFO-matrikler arbejder med udvalgte delmål fra visionen. Alle børn og forældre på SFO-matriklen kender til visionen og ved, hvilke delmål der arbejdes med, og hvordan der arbejdes med disse. Alle ledelser og medarbejdere på SFOmatriklerne får via evaluering af indsatserne øget indsigt i, hvordan pædagogiske tiltag virker til fremme af børnenes viden og kompetencer inden for områderne i visionen: - Social kompetence - Kulturel dannelse - Fysisk og psykisk sundhed Alle SFO-matrikler gennemførte i foråret 2017 en baseline/forhåndsstatus for børnenes viden og kompetencer inden for de udvalgte mål. Frem til 2018 gennemføres pædagogiske indsatser og aktiviteter, der skal øge børnenes viden og kompetencer på de udvalgte områder. Omkring april 2018 evalueres på, hvorledes de pædagogiske indsatser og aktiviteter har fremmet børnenes viden og kompetencer i forhold til de udvalgte mål. En skriftlig sammenfatning af evalueringen forelægges Børne- og Skoleudvalget. teringsmetode og forudsætninger Tildeling af ressourcer til SFO området, hvor langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i antallet af børn og institutionstype. Herudover er der på den enkelte SFO afsat midler til budgetrammen, som dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. rammerne er nettorammer, og SFO erne kan selv disponere indenfor rammen. Risikostyringsplan

86 Børne- og Skoleudvalget SFO I de enkelte SFO er er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet og ud fra forbruget de foregående år. Derudover er der forskellige konti, som berører SFO erne på tværs. Heraf er de største forældrebetalingen samt fripladser og søskenderabat. Fra 2018 er der oprettet en budgetramme for hver SFO distrikt til fælles udgifter i distriktet. Disse budgetrammer er dannet med baggrund i overførsel af midler, der udgør 5 % af budgetrammen fra de enkelte SFO er i distriktet. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Skolefritids U ordninger I Kommunale U spe- cialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud I Efter- og videreuddannelse i folkeskolen U Risikostyringsplan

87 Børne- og Skoleudvalget SFO Antal pladser pr. SFO i 2018: SFO SFO Spec. SFO Kastrupgård " Skelgård 134 " Skottegård 228 " Gemmas Alle 115 " Strandgården 55 " Kongelundsvej 45 " Frøen (Gl. Kirkevej) 120 " Korsvejen 140 " Allegården 80 " Randkløve Alle 110 " Corneliusmindevej 55 " Løjtegårdsvej 235 " Pilen 115 " Brønderslev Alle 110 " Vestre Bygade 70 " Tømmerupvang 101 " Munkebjergvej / Ingstrup Alle 160 I alt Specielle bemærkninger Skolefritidsordninger Funktionen vedrører udgifter og indtægter vedrørende SFO er Fællesudgifter/-indtægter SFO er, Søskendetilskud Kommunen yder 50 % søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn Fællesudgifter/-indtægter SFO er, Økonomisk friplads tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen. Risikostyringsplan

88 Børne- og Skoleudvalget SFO Fællesudgifter/-indtægter SFO er, Frugtpulje Kontoen vedrører kommunens frugtordning til SFO-børn. Der gives et styk frugt pr. dag til hvert barn. tet for 2018 er kr., som er blevet fordelt til de enkelte SFO ers driftskonti på baggrund af børnetal Fællesudgifter/-indtægter SFO er, Udkontering Det pæd. vejlederkorps Udgifter vedrørende Det pædagogiske vejlederkorps på SFO området udkonteres ikke længere til denne funktion, men afholdes på funktion Fælles formål på serviceområdet Daginstitutioner og klubber Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud Funktionen vedrører specialfritidstilbuddet ved Kastrupgårdsskolen og er normeret til 33 børn Efter- og videreuddannelse i folkeskolen tet dækker udgifter til SFO personale under diverse eksterne og interne kurser. tet for 2018 er kr., som er blevet fordelt til de enkelte SFO ers driftskonti på baggrund af normering. Risikostyringsplan

89 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Serviceområdet dækker blandt andet over en række forskellige konti, hvor kommunen i henhold til forskellige bekendtgørelser er pligtig til at yde tilskud eller betale for en ydelse, som andre leverer. Øvrig undervisning og faglige uddannelser består af følgende konti: Bidrag til statslige og private skoler, som i henhold til gældende regler er pligtige tilskud som dækker undervisning på privatskoler samt betaling for ophold i privatskolernes skolefritidsordninger for elever med bopæl i Tårnby Kommune pr. 5. september. Efterskoler og ungdomskostskoler dækker over bidrag, som skal betales til staten for undervisning på efterskoler og husholdningsskoler af elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september. Andre faglige uddannelser, herunder produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser og ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Ungdomsskolevirksomhed som dækker over driften af kommunens Ungdomsskole. Skolen er et tilbud til kommunens unge i alderen år. Ungdommens uddannelsesvejledning Elevtilskud er kontoen for tilskud til ophold på højskoler. Danskundervisning for øvrige kursister, det vil sige kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk. 1, nr. 2. Flere af kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse på deltagerantallet og blot skal betale i henhold til regler fastsat af andre myndigheder. Politiske visioner og mål Da serviceområdet indeholder en række meget forskellige konti, er det ikke muligt med en fælles vision. For Ungdomsskolen og US10 samt for Ungdommens Uddannelsesvejledning kan der fastsættes visioner. Ungdomsskolen og US10 Den overordnede målsætning er gennem professionelle læringsfællesskaber at bidrage til styrkelse af unges sociale, personlige og faglige udvikling og læring. Ungdomsskolen giver unge mellem 13 og 18 år et kvalitetsmæssigt godt og varieret fritidstilbud, der indeholder faglige, sociale og personlige udfordringer for den brede ungegruppe. Der er i hele ungdomsskolens virke et stort fokus på ungeinvolvering. Den forebyggende del af Ungdomsskolens virksomhed skal prioriteres højt. Aktiviteterne på Ungdomsskolen omfatter prøveforberedende undervisning, kreative/musiske tilbud, cafévirksomhed, weekendarrangementer og rejser med indhold. Ungdomsskolen forestår herudover også sommerferieaktiviteterne. Ungdomsskolens brede vifte af aktiviteter skal til enhver tid afspejle og påvirke, hvad der rører sig i tiden blandt unge. En vigtig funktion for Ungdomsskolen er at være kommunens entreprenør på nye og anderledes ungeopgaver. I lyset af dette skal ses samarbejdet med kommunens øvrige folkeskoler om aktiviteter ifm. åben skole som f.eks. uddannelsesparathedsprojekt, valgfag, endagskurser mm. Risikostyringsplan

90 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser US10 er kommunens 10.klasse-tilbud inden for Ungdomsskolens fysiske rammer. US10 er primært et tilbud for uafklarede og ikke-uddannelsesparate unge. US10 forbereder eleverne til at aflægge 10. klasseprøver og udgør et tilbud om styrket faglighed og vejledning med henblik på at blive uddannelsesparat og i stand til at træffe det rette valg om ungdomsuddannelse efter 10.klasse. US10 tilbyder et studiemiljø, der støtter og selvstændiggør de unge med respekt og anerkendelse af den enkelte unges særlige behov og vilkår. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby (UU) Den overordnede målsætning for UU Tårnby er regeringens mål om, at 95 % af de unge i Tårnby og Dragør Kommuner gennemfører en ungdomsuddannelse, at 25 % af en ungdomsårgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse, og at 30 % vælger en erhvervsuddannelse i UU sikrer i samarbejde med skolerne en udskolingsproces, der understøtter elevernes muligheder for at blive uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. Der foreligger en plan for skolernes og UUs samarbejde omkring udskolingsprocessen. Målet er at sikre, at arbejdet med uddannelsesparathed bliver en dialogbaseret, anerkendende proces. UU samarbejder med skolerne og Ungdomsskolen om tilbud til unge ikke uddannelsesparate. Unge årige, der falder fra en ungdomsuddannelse kontaktes senest 5 dage efter, at UU er blevet bekendt med frafaldet og der udarbejdes en ny uddannelsesplan inden 30 dage. UU kontakter unge årige, der ikke er i andet vejledningsregi, når de ikke er i gang med uddannelse eller job. Målsætninger og resultatkrav Hvis ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Målsætningen for Ungdomsskolen er at optimere samarbejdet med folkeskolerne omkring Åben skole. Tilbuddet i Åben Skole herunder temadage og UP-projekter justeres og optimeres ift. Opnåede erfaringer og skolernes behov. Alle klasser deltager i de af Børne- og Skoleudvalget besluttede, obligatoriske kurser. Der gennemføres 2UPprojekter pr. år med 12 elever visiteret fra folkeskolernes 8. klasser. Ungdomsskolen koordinerer hele valgfagsrækken for folkeskolernes klassetrin på hele blokdage. Valgfagene Ungdomsskolen varetager alle folkeskolernes valgfag og udarbejder læringsforløb, der komplementerer og understøtter skolernes egne tilbud 2017/18. Partnerskabsaftalen evalueres i januar 2018 og forelægges Børne- og Skoleudvalget. Risikostyringsplan

91 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning udføres i samarbejde med folkeskolerne, diverse ungdomsuddannelser og kommunale kulturinstitutioner. 2 US10 sikre synlig faglig og alsidig progression for eleverne i løbet af skoleåret US 10. US 10 fastholder i samarbejde med UU og hjemmet eleverne i et uddannelsesforløb eller et uddannelsesparathedsopbyggende forløb. 3 UU skal i samarbejde med skolerne revidere og udvikle udskolingsprocessen, så den understøtter ny lovgivning. UU skal, såvel i den kollektive vejledningsindsats som i den individuelle vejledning, fremme, at en stadig større andel af 9. og 10. klasseeleverne vælger en erhvervsuddannelse. Der opnås en synlig målbar progression i de tre parametre i uddannelsesparatheden; Fagligt, socialt og personligt. Alle elever, der afslutter 10. klasse går videre i en ungdomsuddannelse eller et uddannelsesparathedsopbyggende forløb. At udskolingsprocessen understøtter elevernes mulighed for at kunne blive optaget på en relevant ungdomsuddannelse. Andelen af 9. og 10. klasse elever, der vælger erhvervsuddannelse skal i 2018 udgøre mindst 21% Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2017/18 en generel status, herunder en opgørelse over elevernes prøveresultater og overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser. Den reviderede udskolingsproces og dens opmærksomhedspunkter forelægges for Børne- og Skoleudvalget. UU s mål og handleplaner målrettes og fokuseres på, at mindst 25 % af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse i 2025 og resultater beskrives i UUs årsrapport. UU vil arbejde for et styrket samarbejde mellem UU og Jobcenteret til gavn for de årige, der ikke modtager vejledning af UU. * RoF er Rådgivning og forebyggelse. At der med udgangen af skoleåret 2017/2018 foreligger en samarbejdsaftale. UU giver i sin årsrapport en status på samarbejdet. teringsmetode og forudsætninger For kontiene vedrørende bidrag til staten for elever i efterskoler og privatskoler samt produktionsskoler er der i budgettet for 2018 taget udgangspunkt i gennemsnittet af de sidste 3 års elevtal. Risikostyringsplan

92 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Taksterne vedrørende efterskoler og privatskoler er en fremskrivning af de kendte takster for 2017 og for produktionsskoler, takster fastsat på finansloven. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeskole U r I Efter- og videreuddannelse i folkeskolen U U U Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelsers U I U I U Risikostyringsplan

93 Specifikation kr. skoleophold Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Regnskab oversl oversl oversl I U I U I U U I Specielle bemærkninger Folkeskoler Under funktionen konteres der udgifter til alle kommunens 10. klasser som er samlet på Ungdomsskolen i US 10. Udgifterne er finansieret med midler fra skolerne og kontoen Styrkelse af Skolevæsenet. Lønbudgettet til undervisningspersonale udgør kr. til 11,100 lærerstillinger og kr. til 0,703 skolepædagoger samt vikarmidler som udgør kr. Normeringerne er indtil videre uændrede i forhold til 2017, da planlægningen af skoleåret 2017/18 endnu ikke er endeligt afsluttet. Risikostyringsplan

94 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser rammen udgør kr. og dækker udgifter til inventar, undervisningsmidler, ekskursioner, lejrskole, elevråd, erhvervspraktik, kontorhold, pædagogisk råd, kursusudgifter, edb-udgifter, administration m.m.. tet er fastlagt ud fra normtalsberegningen Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Kontoen dækker udgifter til grund- og videreuddannelse af skoleledere, nøglepersoner m.fl Bidrag til statslige og private skoler På funktionen konteres kommunens bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. I henhold til bekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009 af lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal kommunen betale et bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. Bidraget beregnes på grundlag af elevtalsopgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidragspligten omfatter elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidraget modregnes i udbetalingerne i juli måned fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Taksterne for 2018 forventes at blive kr. for grundskoleelever samt kr. for elever der benytter de fri grundskolers SFO'er. tet i 2018 er baseret på et skøn med udgangspunkt i gennemsnittet af de sidste 3 års elevtal. Der forventes 473 elever på friskoler og private grundskoler, samt 149 elever som benytter sig af en SFO til en samlet forventet udgift i 2018 på i alt kr. ekskl. 5 % moms. tet for 2018 er forhøjet med kr. i forhold til 2017, hvilket skyldes en forventet stigning af taksten for grundskoleelever Efterskoler og ungdomskostskoler På funktionen konteres primært kommunens bidrag til staten for elever indskrevet på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) i henhold til bekendtgørelse af lov nr af 8. juli Risikostyringsplan

95 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Bidrag til Staten I henhold til bekendtgørelse af lov nr af 8. juli 2016 om efterskoler og frie fagskoler skal kommunen betale et bidrag til staten for elever indskrevet på ovennævnte skoler den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen og med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Taksterne for 2018 forventes at blive kr. for efterskoleelever, kr. for husholdnings- og håndarbejdsskoleelever samt kr. for ungdomshøjskoleelever. tet i 2018 er baseret på et skøn med udgangspunkt i gennemsnittet af de sidste 3 års elevtal. Der forventes 126 elever på efterskole, 1 elev på husholdnings- og håndarbejdsskole og 1 elev på Ungdomshøjskole til en samlet forventet udgift i 2018 på i alt kr. ekskl. 5 % moms. Supplerende kommunalt tilskud Tårnby Kommune yder desuden et frivilligt kommunalt tilskud til efterskoleophold til ansøgere, hvor den samlede husstandsindkomst ikke overstiger kr. eller hvis eleven har behov for et specialundervisningstilbud, som kommunen ikke selv kan tilbyde. Tilskuddet dækker betaling for opholdet (forældreandelen/egenbetalingen), lommepenge på 75 kr. pr. uge (max. i 40 uger) samt transporttilskud til hjemrejse hver anden weekend (max. 20 returrejser). Der er i 2018 afsat kr. til området. Der er ansøgningsfrist medio marts og ansøgningerne vurderes og prioriteres af Ungdommens Uddannelsesvejledning. tet for 2018 er reduceret med kr. i forhold til 2017, hvilket skyldes et forventet fald i antal elever på efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning er oprettet pr.1. august 2004 og er baseret på en samarbejds- og betalingsaftale mellem Tårnby og Dragør Kommune. I budgettet er der indregnet lønudgifter samt midler til drift, herunder fast ejendom, rengøring, inventar, undervisningsmidler, undervisningsaktiviteter, administration og edb. Der er endvidere indregnet en indtægt fra Dragør Kommune. Endelig indgår der ydelser, som det forventes kun bliver leveret i forhold til Tårnbys unge. Dette er muliggjort ved en omprioritering mellem udgifterne til EGU og den generelle vejledning af unge op til 25 år. Risikostyringsplan

96 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Ungdom. Udd. Vejl., Fagpersonale Lønbudgettet dækker udgifter til aflønning af 13,040 vejledere, vikarmidler, 0,250 rengøringsassistent. Herudover er der udgifter til uddannelse og tjenestekørsel m.m. Området er midlertidigt opnormeret i budgetår 2014 og 2015 og er videreført til 2016 og 2017 med 0,500 vejlederstilling til styrkelse af området vedrørende ikke uddannelsesparate elever. Opnormeringen er finansieret med midler inden for det øvrige driftsområde og er derfor medtaget uændret i 2018, da der endnu ikke er taget endelig beslutning om det videre forløb. I forbindelse med budgetforliget 2017 er der med virkning fra bevilget 1,000 yderligere vejlederstilling til varetagelse af psykologhjælp til unge mellem 18 og 25 år Ungdom. Udd. Vejl., Tilbud til unge Kontoen dækker udgifter til erhvervsindførende kurser for specialklasseelever i Hovedstadsområdet herunder botræningskurser, traktorfører/landbrugskursus, søfartskursus, diverse praktikperioder og arbejdsdusør vedrørende samme, samt transportudgifter i forbindelse med aktiviteterne. tet blev i 2017 forøget med midler flyttet fra Erhvervspraktik og vejledning der samtidig er nulstillet Ungdom. Udd. Vejl., Uddannelsesparathed Kontoen dækker udgifter til styrkelse af uddannelsesparatheden for eleverne på UU. tet er fra 2015 reduceret med i alt kr., heraf er kr. brugt til finansiering af den midlertidige opnormering af 0,500 vejlederstilling som beskrevet under Ungdom. Uddannelsesvejledning, Fagpersonale Ledelse og administration Lønbudgettet udgør kr. og dækker udgifter til 1,000 leder samt 0,838 kontorassistent. Derudover er der udgifter til forsikringer Produktionsskoler På funktionen konteres kommunens udgifter til staten vedrørende ordinære produktionsskoleelever i henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25. juni Risikostyringsplan

97 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser I henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25. juni skal kommunen betale et bidrag til staten for produktionsskoleelever som står tilmeldt en folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Bidragstaksterne for 2018 er som udgangspunkt fastsat til kr. pr. årselev under 18 år og kr. pr. årselev på 18 år og derover. tet i 2018 er baseret på et skøn med udgangspunkt i gennemsnittet af de sidste 3 års elevtal. Den samlede udgift i 2018 forventes at udgøre kr. med udgangspunkt i et elevtal på 27,721 årselever under 18 år og 19,351 årselever over 18 år er forhøjet med kr. i forhold til 2017, hvilket skyldes en stigning i antallet af årselever samt en stigning af taksterne. Til produktionsskolen i Tårnby Kommune er der i 2018 afsat kr., som er skønsmæssigt anslået. Grundtilskuddet fastsættes på den årlige finanslov Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold På funktionen dækkes udgifter til erhvervsuddannelse (EGU), der er planlagt individuelt for den enkelte unge under hensyntagen til kvalifikationer m.m. ved en kombination af skoleundervisning og virksomhedspraktik. Der er afsat midler til skoleydelse, undervisning og løn i forbindelse med kommunal og privat praktik samt refusion af disse er reduceret med kr. i forhold til budget 2017, hvilket skyldes et fald i antallet af elever Skoleydelse Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni , stk. 3, der er omfattet af 65 % statsrefusion under strukturkontonummer Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud Her registreres undervisningsudgifter efter bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juli , stk. 1, 1 pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter bekendtgørelse af lov erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni , stk. 2, der er omfattet af 50 % statsrefusion under strukturkontonummer Risikostyringsplan

98 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Supplerende tilskud Her registreres udgifter til supplerende til skud efter bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni , stk. 1, 2 pkt., der er omfattet af 50 % statsrefusion under strukturkontonummer Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Skoleydelse med 65 % jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni a, stk Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb samt udgifterne under strukturkontonummer Supplerende tilskud med 50 % refusion jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv. nr. 738 af 20. juni a, stk Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der på grund af deres handicap ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte eller ikke vil kunne gennemføre en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Lovgivningen på området giver denne målgruppe et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse. Tilbuddet om uddannelsen skal gives i forbindelse med afslutningen af grundskolen, men retskravet gælder indtil det fyldte 25 år, og skal færdiggøres senest 5 år efter påbegyndelsen er forhøjet med kr. i forhold til budget 2017, hvilket skyldes en stigning i antallet af elever Ungdomsskolevirksomhed På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende Ungdomsskolen. Risikostyringsplan

99 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Ungdomsskolen omfatter tilbud til unge i alderen år vedrørende almen ungdomsskolevirksomhed. For undervisning i knallertkørsel budgetteres i 2018 med en indtægt på kr. Der budgetteres i 2018 med kr. til løn til Ungdomsskolens undervisningspersonale, resten af beløbet udgør øvrige driftsudgifter. I forbindelse med godkendt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet har Økonomiudvalget besluttet, at der tilføres 2 fuldtidslærerstillinger, der er finansieret af den samlede lærernormering i planlægningsgrundlaget for 2017/18 på Folkeskoleområdet. Det er endvidere besluttet, at Ungdomsskolen i skoleåret 2017/18 fortsat skal varetage størstedelen af valgfagsundervisningen, og der er derfor fortsat afsat 2,807 stilling til udførelse af opgaven. Normeringen vil blive ændret, når det endelige planlægningsgrundlag for skoleåret 2017/18 er fastlagt Ledelse og administration Midlerne dækker udgifter til løn til Ungdomsskolens ledelse og administration, 2,500 ledere og 1,646 sekretærer Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelser Funktionen dækker udgifter til tilskud til elever på folkehøjskoler Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb ifølge integrationslovens 24 d Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 772 af 10. juni Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 772 af 10. juni , dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32, nr. 2. Risikostyringsplan

100 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairs mv. samt grænsependlere og udlændinge efter udløb af introduktionsforløbet, ifølge danskuddannelseslovens 2 c, stk Kontoen dækker udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til indvandrere (udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairs mv.), som deltager i et introduktionsforløb, jf. integrationslovens 24 d og jf. danskuddannelseslovens 2 c, stk. 1, samt udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens 2 a Refusion af udgifterne på gruppering Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairs mv. samt grænsependlere og udlændinge efter udløb af introduktionsforløbet jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 772 af 10. juni Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter. tet er reduceret grundet et fald i antallet af kursister Refusion af udgifterne på gruppering Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 772 af 10. juni 2015 samt strukturkontonummer udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr. 772 af 10. juni , dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32, nr. 2. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter. tet er forhøjet grundet en stigning i antallet af kursister. Risikostyringsplan

101 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Tårnby Kommune har i alt 42 daginstitutioner og klubber samt Dagplejen placeret under Børne- og Skoleudvalget. Institutionerne har tilbud til børn i alderen fra 0 til og med 17 år. Pr. 1. januar 2018 forventes der at være følgende antal faste pladser til de forskellige aldersgrupper: Institutionstype Aldersgruppe Antal pladser Dagpleje 0 2 år 280 Vuggestuer 0 2 år 691 Børnehaver 3 5 år Fritidsklubber år Ungdomsklubber (Gratis) år - Tårnby Kommune tilpasser løbende antallet af pladser, således at det er muligt at holde den lovpligtige pasningsgaranti og kommunens vejledende ventetid, og således at ledig kapacitet så vidt muligt undgås. Tårnby Kommunes daginstitutioner er steder, hvor børn kan være i trygge omgivelser med omsorg og forståelse fra personalet, og hvor de kan få deres behov for kreativitet og fri leg opfyldt. Daginstitutionerne støtter børnene i at kunne begå sig i sociale relationer, uden at de derved mister deres personlige identitet. Daginstitutionerne lægger vægt på et udbygget forældresamarbejde afpasset efter børnenes alder og med gensidig respekt for hinandens holdninger og meninger. I tilknytning til daginstitutionerne har kommunen et vejlederkorps, som ved tildeling af ekstra personaleressourcer med særlig ekspertise til den enkelte daginstitution i en periode kan gå ind og yde en forebyggende eller afhjælpende indsats for børn med særlige behov. Desuden har kommunen indenfor det sociale område en specialgruppe tilknyttet daginstitutioner og klubber, samt et Basishus på Præstedfælledvej 98, hvor børn og unge med særlige behov kan modtage et tilbud. Disse grupper er ikke erstatning for regionale behandlingstilbud. Til de store børn og unge er der - udover fritidsklubber og ungdomsklubber - ansat to udgående medarbejdere, der er opsøgende udenfor daginstitutionerne med henblik på at etablere kontakt til og hjælpe børn og unge, der er på vej ind i kriminalitet, har begyndende misbrugsproblemer, har problemer med sig selv eller lignende. Gartnervæsenet dækker serviceområdets drift og vedligeholdelsen af de udendørs arealer. Politiske visioner og mål Det er Tårnby Kommunes overordnede mål, at ethvert barn og deres familier i kommunens daginstitutioner mødes med accept af netop sin baggrund og sine evner. Familien og barnet skal ses som særlige og værdifulde, der hører til i fællesskabet. Risikostyringsplan

102 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Alle børn i daginstitutionerne skal understøttes i deres medfødte evne til at undres, til at forholde sig spørgende, til at lære og til at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker. Børn og unge i Tårnby Kommunes daginstitutioner har behov for og ret til at give udtryk for holdninger og meninger. Alle børn og unge skal have mulighed for at erhverve sig menneskelig og faglig ballast til gavn for sig selv og fællesskabet. I daginstitutionerne skal der være øje for hvert enkelt barn med baggrund i ovenstående visioner og mål. Det skal sikres, at et barn, der har særlige behov for en forebyggende indsats af den ene eller anden grund, hurtigt og målrettet gives mulighed for at modtage hjælp. Den forebyggende indsats skal altid ses i et tværfagligt perspektiv. Målsætninger, resultatkrav og opfølgning Hvis ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Alle børns sprog er løftet, så der sikres bedst mulige Alle daginstitutioner har opnået større faglig viden om sprog. Dette kan ses Daginstitutionsafdelingen evaluerer den samlet livsbetingelser, for alle ved, at sprog er tænkt ind sprogindsatsen, med børn i Tårnby Kommune. Der tilstræbes, at lederne opnår en fælles forståelse for, hvornår der er god kvalitet i sprogarbejdet, med konkrete pejlemærker og med forældreansvar og inddragelse. som en naturlig dimension ved pædagogiske aktiviteter og at der arbejdes med bevidst faglig sprogopmærksomhed. Forældreinddragelsen og inddragelsen tydliggøres og ses ved, at der er sket en kvalificering af samarbejdet omkring sproget og at forældrene bidrager til udvikling af sproget. fokus på udvikling og vedligeholdelse af området i januar Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget foråret Afholdelse af events, som kvalificerer sprogopmærksomheden og kvaliteten. En sprogfestival hvor institutionerne får mulighed for, at demonstrere/videndele Risikostyringsplan

103 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning deres sprogindsats overfor hinanden samt andre interessenter. Uddannelse af sprogvejledere via UCC. Målet er at alle sprogvejledere har tre sprogmoduler. Fuld sprogdiplom til sprogambassadørerne med det formål at sikre, at de fortsat kan fungere som faglige fyrtårne for alle kommunens sprogvejledere. Implementering af digitalt sprogscreeningsprogram, i alle institutioner. 2 Det sunde børneliv: Fokus på fysisk bevægelse og gerne med en sprogopmærksomhed, dette for at skabe sammenhæng i vores indsats. Uddannelsen via UCC skal ligeledes sikre, at sprogvejlederne bliver bedre til, at identificere de børn, som måtte have brug for særlig indsats. Ved udgangen af 2018 har flere sprogvejledere gennemført eller påbegyndt sprogmoduler på UCC. Sprogambassadørerne er ligeledes gået i gang på de næste sprogmoduler. Opjustering af sprogvejledere i daginstitutionerne, således at der i alle vuggestuer med et børnetal over 45 og i alle børnehuse er to sprogvejledere, én for hver gruppe. Dette for at digitaliserer sprogarbejdet, sikre datatilgængelighed og et statistisk overblik både i den enkelte institution og på kommunalt plan. Der skal være kobling mellem den fysiske bevægelse og vores indsats omkring sproget. Kompetenceudviklingen som kommer til at være understøttet af VIA University College Århus, skal være med til at understøtte, at der er en Daginstitutionsafdelingen evaluerer status på Pædagogisk idræt i starten af Der vil blive arrangeret en opfølgende temadag med alle institutioner, der har deltaget i Pædagogisk idræt, hvor overskriften vil være hvordan lykkes vi Risikostyringsplan

104 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning naturlighed i at tænke sprog og fysiske aktiviteter, som noget der er oplagt at gøre sammen. med at skabe sammenhæng mellem sprog og fysiske bevægelse? Fortsætte kompetenceudvikling med Pædagogisk idræt. Både med kompetenceløft af de medarbejdere i institutionerne, der endnu ikke har deltaget samt de medarbejdere der tidligere har deltaget. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget foråret teringsmetoder og forudsætninger Tildeling af ressourcer til daginstitutionsområdet, hvor langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i antallet af børn og institutionstype. Herudover er der på den enkelte daginstitution afsat midler til budgetrammen, som dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, bleer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. samt klubbernes indtægter ved salg af hobbymaterialer m.m. rammerne er nettorammer, og institutionerne kan selv disponere indenfor rammen. I de enkelte institutioner er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet og ud fra forbruget de foregående år. Puljen til udvendige og tekniske vedligeholdelser i daginstitutioner er en politisk udmeldt driftspulje, der disponeres frit af Teknisk Forvaltning. Derudover er der forskellige konti, som berører institutionerne på tværs. Heraf er de største forældrebetalingen samt fripladser, søskenderabat og betaling til/fra andre kommuner, som budgetteres på baggrund af forbruget i de foregående år samt en vurdering af det fremtidige behov, blandt andet på baggrund af kommunens befolkningsprognose. Risikostyringsplan

105 Bevillingsoplysninger Drift Bevillingsoplysninger kr. Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fælles U formål I Dagpleje U I Daginstituti oner(institu tioner kun for børn indtil skolestar U I Fritidshjem U Klubber og U andre socialpæd agogiske fritidstilbud I Risikostyringsplan

106 Specifikation kr. Særlige dagtilbud og særlige klubber Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Regnskab oversl oversl oversl U Antal pladser pr. institution i 2018: Dagpleje Vuggestue Børnehave Fritidsklub Spec. Fritids -klub Dagplejen 280 Vuggestuen Tårnbyparken 48 " Kastrupvej " Skottegården " Ugandavej " Gl. Skovvej " Corneliusmindevej 4 27 " Angolavej Børnehaven Kastrupgård 40 " Klitrose Alle " Vesterled 43 " Engmarken 9 40 " Tårnbyparken 60 " Løjtegårdsvej " Ryumgård 85 " Basishuset 16 " Eskebøl Alle 1 44 " Gemmas Alle 40 Børnecentret Elborg Alle 6, Strandgården Børnehuset Englandsvej 299, Vinkelhuse " Stavlundvej " Ugandavej 120, Tømmerup Haveby " Vægterparken " Irlandsvej " Nordmarksvej " Syrefabriksvej Risikostyringsplan

107 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Dagpleje Vestre Bygade " Oliefabriksvej 249, Tømmergrunden " Tornholms Ager " Nordmarksvej " Brønderslev Alle " Munkebjergvej " Gl. Kirkevej Bh. Englandsvej 348 / Vg. Tårnby Torv Vuggestue Børnehave Fritidsklub Spec. Fritids -klub Fritidsklubben Gemmas Alle 87 " Kastrup Juniorklub 130 " Randkløve Alle " Algiervej " Munkebjergvej " Lundø (Tårnbyvej 20) 165 " Valhalla (Gl. Kirkevej) 125 " Løjtegårdsvej " ", specialfritidstilbud 7 I alt Generelle bemærkninger Mindre vedligeholdelse i alle institutioner Det samlede budget på institutionernes konti for mindre vedligeholdelse er uændret. Daginstitutionernes budgetter for 2018 er i samarbejde med Teknisk Forvaltning omfordelt i en række institutioner ud fra en vurdering af det aktuelle behov. Fordelingen er udgiftsneutral Forældrebetaling i alle institutioner Følgende driftsudgifter inkl. moms på de enkelte institutioners budgetter indgår i beregningen af forældrebetalingen: Fagpersonale (lønninger m.m.) Mindre vedligeholdelse Udendørs arealer Risikostyringsplan

108 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Varme El Rengøring ramme I beregningen af forældrebetaling indgår desuden andele af lønudgifter til støttepædagoger, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter og psykologer samt budgettet på sygdomsvikarpuljen, uddannelsespuljen, naturvejleder, barselspulje og frugtpuljen fordelt på institutionstyper, som vist i skemaet i %: Udgiftstyper/Procensats Dagplejen Vuggestuer Børnehaver SFO Fritids- og ungdomsklubber I alt Frugtordning - Børnehaver Frugtordning - SFO Følgeordningen Uddannelsespuljen Støttepædagoger Sundhedsplejersker Pædagogiske konsulenter Psykolog/tale-hørepæd. m.fl Sygdomsvikarpuljen Naturvejleder Åbnet i lukkedage Varmemester Åbne klubber + Klub Tårnby Fælles PAU Tyveripulje Sprog, inklusion mv Barselspulje FAMLY Opsøgende medarbejder Ved beregning af forældrebetalingen for forskellige slags pladser i de integrerede institutioner, f.eks. vuggestue- og børnehavepladser, er der foretaget fordeling i forhold til personalenormeringen. Forældrebetalingen er budgetteret ud fra følgende procenter af de driftsudgifter inkl. moms, der indgår i beregningen: 25 % for dagplejepladser 25 % for vuggestuepladser 25 % for børnehavepladser 30 % for SFO er 20 % for klubber I 2018 budgetteres med, at alle pladser er fuldt besat med undtagelse af dagplejen, hvor kontoen for forældrebetaling er reduceret i forhold til en pasningsprocent på 92 %. Daginstitutionstaksterne fremgår af kommunens takstblade. Risikostyringsplan

109 Specielle bemærkninger Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Fælles formål Funktionen dækker udgifter og indtægter, som er fælles for institutionerne. tet er reduceret i 2018, primært grundet omplacering af midler vedrørende puljen Styrkelse af pædagoger i daginstitutioner samt PAU til de enkelte institutioner på funktion Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Øvrige fælles for daginstitutioner, Søskendetilskud Kommunen yder 50 % søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn. Der er ingen søskendetilskud til børn og unge, der er indmeldt i klubber Øvrige fælles for daginstitutioner, Langtidssygdomspulje Ved bevilling af vikardækning under ansattes fravær på grund af langvarig sygdom budgetomplaceres puljebeløbet til institutionernes lønkonti Øvrige fælles for daginstitutioner, Privatpasning Forældre der vælger, at få deres barn passet af en privat passer eller i en privat institution, kan få tilskud til deres udgifter Øvrige fælles for daginstitutioner, FAMLY FAMLY er en digital platform til daginstitutioner og forældre på 0-5 års området Øvrige fælles for daginstitutioner, Forbedringspuljen Puljebeløbet fordeles af Børne- og Skoleudvalget efter ansøgning fra institutionerne til mange forskellige formål som for eksempel forbedring af belysning og ventilation, hvidevarer, krybber, køkkenrenovering, ombygninger, støjdæmning, renovering af gulve og lofter m.v. tet er opjusteret til tidligere års niveau. Risikostyringsplan

110 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Øvrige fælles for daginstitutioner, Uddannelse og kurser til uddannelse dækker udgifter til daginstitutioners og klubbers personale under diverse eksterne og interne kurser. Endvidere eventuelle udgifter til lederes og pædagogers diplomkurser Øvrige fælles for daginstitutioner, Forældrebetaling udenfor kommunen Indtægterne vedrører forældrebetaling for børn (ofte tilflyttere), der bor i Tårnby Kommune, men er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner. Forældrene kan vælge at bibeholde plads i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudsloven. Forældrebetalingen beregnes som differencen mellem Tårnby Kommunes tilskud (70/75 % af bruttodriftsudgiften) og den pågældende kommunes bruttodriftsudgift (100 %). Betalingen er varierende i forhold til de forskellige kommuners bruttodriftsudgifter Øvrige fælles for daginstitutioner, Betaling til /frakommuner Afregningen sker i henhold til en aftale mellem ca. 20 kommuner i hovedstadsområdet. Udgifterne vedrører Tårnby Kommunes betaling til andre kommuner (fortrinsvis Københavns Kommune) for institutionspladser til børn, der bor i Tårnby Kommune, men som er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner, eller børn der af andre årsager har plads i en anden kommunes institutioner, jf. lov om frit valg. Tårnby Kommunes udgift udgør % af Tårnby Kommunes bruttodriftsudgifter for en tilsvarende plads, såfremt den anden kommunes bruttodriftsudgifter er højere end i Tårnby Kommune. Hvis den anden kommunes bruttodriftsudgifter er lavere end i Tårnby Kommune, benyttes den anden kommunes bruttodriftsudgifter til beregningen. Indtægterne vedrører betaling fra andre kommuner til Tårnby Kommune for børn, der bor i andre kommuner, men er indmeldt i Tårnby Kommunes daginstitutioner, eller børn i andre kommuner, der af andre årsager har plads i Tårnby Kommune, jf. lov om frit valg over kommunegrænserne Sprog/inklusion mv. fra Belastningspulje I 2004 blev der oprettet en belastningspulje bestående af 171,5 ugentlige pædagog timer, hvor alle timerne hvert år blev fordelt til udvalgte institutioner. Risikostyringsplan

111 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber I 2018 vil belastningspuljetimerne også blive fordelt til institutionerne, men 35 timer fra belastningspuljen bliver samlet under dette budget, som skal bruges til sprog- og inklusionsarbejde It medarbejder daginst tet vedrører udgiften til en stilling i kommunens IT-afdeling til assistance for daginstitutioner og klubber PAU Lønninger til Pædagogisk assistentuddannelse konteres på denne konto. tet er reduceret grundet omplacering af midler til de enkelte institutioner på funktion Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Pædagogiske konsulenter tet vedrører lønudgift til tre pædagogiske konsulenter der er tilknyttet daginstitutionsområdet Ejendom og udendørsarealer daginst., Tyveripulje Ved indbrud/tyveri på daginstitutioner, klubber og SFO er bevilliges der erstatningsbeløb fra denne pulje. Midlerne budgetomplaceres til institutionernes budgetrammer Det pædagogiske Vejlederkorps På kontoen er der afsat midler til dækning af udgifter til støttepersonale, der i løbet af året tildeles de enkelte institutioner efter ansøgning. Herudover er der afsat midler til dækning af løn til leder af Det pædagogiske Vejlederkorps. Tidligere år har udgifterne til støttepersonale været udkonteret til de andre funktioner under serviceområdet Daginstitutioner og klubber. Fra 2018 konteres udgifterne direkte på denne konto. Risikostyringsplan

112 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Dagpleje Funktionen dækker dagplejens udgifter og indtægter Dagpleje, Økonomisk friplads tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på dagplejeområdet Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestar Funktionen dækker udgifter og indtægter i vuggestuer, børnehaver og de integrerede institutioner. tet er forhøjet i 2018 primært grundet omplacering af midler fra funktion Fælles formål vedrørende puljen Styrkelse af pædagoger i daginstitutioner samt PAU til de enkelte institutioner Fællesudgifter/-indtægter Vuggestuer, Økonomisk friplads tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner Fællesudgifter/-indtægter Børnehaver, Økonomisk friplads tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner Fællesudgifter/-indtægter Børnehaver, Frugtpulje til børnehavebørn Kontoen vedrører kommunens frugtordning til børnehavebørnene. Der gives et styk frugt pr. dag til hvert barn. I 2018 er der kr. til fordeling. Midlerne er overført til de enkelte institutionernes driftskonti i forbindelse med budgetlægning. Risikostyringsplan

113 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Fællesudgifter/-indtægter Integr. Inst., Økonomisk friplads tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Funktionen dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubber og ungdomsklubber Fællesudgifter/-indtægter Integr. Fr. klubber, Økonomisk friplads tet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner Fællesudgifter/-indtægter Integr. Fr. klubber, Klub Tårnby Fælles tet vedrører udgifter for hele klubområdet til fælles aktiviteter Fællesudgifter/-indtægter Integr. Fr. klubber, Puljer, driftspuljer Der er afsat kr. til ungdomsklubtilbud for årige 3 aftener om ugen. Risikostyringsplan

114 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn og unge samt børn med handicap ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn/den unge og dennes families forhold og ydes med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker fx ydelser i forhold til: Råd og vejledning til børn og familier Børnefaglige undersøgelser Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling og kontaktperson Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v. Døgnanbringelse af børn og unge i fx netværksfamilie, plejefamilie eller opholdsted. Handicapkompenserende ydelser Formålet med støtten er at understøtte, at der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge med særlige vanskeligheder, så at de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og udfoldelse som andre unge. Samt at de sikres et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes. Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Barnet/den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne skal ske i samarbejde med familien og barnet/den unge. Det betyder, at borgerne skal være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger, som kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge. Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer. Arbejdet med børn, unge og deres familier vil ske ud fra en helhedstænkning og inkluderende praksis. I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner, der er i kontakt med barnet, den unge og familien. En tidlig indsats over for sårbare børn og unge foregår således i et tværfagligt samarbejde Risikostyringsplan

115 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Målsætninger, resultatkrav og opfølgning Hvis ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Styrkelse af Målet er, at efterundersøgelsen viser, at børn børneinddragelsen i sagerne, således, at bliver bedre inddraget. børnene oplever sig som medskaber af egen velfærd. Afdelingen deltager i projektet med børns vilkår finansieret af Trygfonden, hvor medarbejder undervises i børnesamtalen og børneinddragelse samt får supervision på samtalerne. 2 At færre unge over 13 år anbringes udenfor hjemmet på opholdssteder og lignende, da undersøgelser viser, at det sjældent har en positiv effekt på den lange bane. Der skal sættes massivt ind i hjemmet og til den unge fra nærmiljøet og de professionelle. Skole/uddannelse eller job for den unge fastholdes. Anbringelse af de årige skal foregå i egen bolig med støtte fra netværk, nærmiljøet og de professionelle. Børns vilkår laver en før og efterundersøgelse om børnenes oplevelse af inddragelsen. Undersøgelsen forelægges Børne- og Skoleudvalget. Børne- og Skoleudvalget følger op på antallet af anbringelser af unge over 13 år efter 6 måneder med fokus på om de fastholdes i skole / job og undgår kriminalitet og misbrug. 3 Der skal ske omfordeling af opgaverne i Familieafdelingen, således at der sker en større specialisering. Der iværksættes et modtage og undersøgelsesteam, som alene skal varetage de børnefaglige undersøgelser samt de akutte sager. Der skal af afdelingslederen løbende At de børnefaglige undersøgelser bliver færdiggjort indenfor lovens krav om 4 måneder. Kortere indsatsperioder og dermed en reducering af den økonomiske udgift til forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Børne- og Skoleudvalget følger op på antallet af færdiggjorte undersøgelser indenfor lovens bestemmelser. Risikostyringsplan

116 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning undervises og guides i målbare handleplaner, så foranstaltningsindsatserne enten ophører eller ændres i tide. Der skal laves forældrehandleplaner og arbejdes på forældrekompetencerne under børns anbringelse. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle antal foranstaltninger og et foreløbigt forbrug 2016 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Indtægter I fra den centrale refusionsor dning Fælles U formål Opholdsste U der mv. for børn I Risikostyringsplan

117 Specifikation kr. Forebygge nde foranstaltni nger for børn og unge Plejefamili er Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Regnskab oversl oversl oversl U I U I Døgninstitu tioner for børn og unge U I Sikrede døgninstitu tioner m.v for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 10 Sociale formål U U I U I Risikostyringsplan

118 Specielle bemærkninger Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176a i lov om social service. Refusionen registreres på den autoriserede gruppering modsvarende funktionen, som driftsudgifterne registreres på. Refusionen vedrører indtægter i henholdsvis 9 særlige dyre enkeltsager under funktion som udgør kr., 6 særlige dyre enkeltsager under funktion som udgør kr. samt 2 særlige dyre enkeltsager under funktion som udgør kr Fælles formål Her konteres driftsudgifterne til anbragte børn i andre kommuners institutioner. tet i 2018 er fastlagt ud fra ud fra driftsudgifterne i 2017 til 10 børn. Der er stor usikkerhed med hensyn til budgettets størrelse, idet afregningerne mellem kommunerne er meget uregelmæssig Opholdssteder mv. for børn og unge På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder for børn og unge, jf. 66, stk. 1, nr. 4-5, i lov om social service. Endvidere dækker funktionen udgifter til stofmisbrugsbehandling, advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, i forbindelse med sager om tvangsanbringelse af børn og unge uden for hjemmet (Børn og Ungeudvalgsmøder), tvangsmæssige undersøgelser mv., indtægter og udgifter i forbindelse med mellemkommunale betalinger, forældrebetaling og endelig refusion vedrørende flygtninge og advokatbistand Behandling af stofmisbrugere under 18 år Her konteres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år jf. 101 i lov om social service. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager. Risikostyringsplan

119 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge tet i 2018 er fastlagt med baggrund i Regnskab 2016 og forventningen til udviklingen i Opholdssteder for børn og unge ( 66, stk. 1, nr. 5) Her konteres udgifter til opholdsbetaling samt øvrige ekstraudgifter til børn og unge anbragt på opholdssteder. tet i 2018 er forhøjet med kr. i forhold til Der er afsat budget til 12 børn og unge anbragt på opholdssteder. Heraf en flygtning, hvis udgifter udgør i alt kr., og hvor kommunen kan hjemtage 100 pct. statsrefusion. Statsrefusionen fremgår af funktionsområde Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion. udvidelsen skyldes en stigning i antallet af anbringelser samt en stigning i taksterne. Der er afsat kr. i 2018 til ekstraudgifter, som er fastlagt med baggrund i Regnskab 2016 og forventningen til udviklingen i Kost og efterskoler ( 66, stk.1, nr. 5) Her konteres udgifter til opholdsbetaling samt øvrige ekstraudgifter vedrørende børn og unge anbragt på kost- og efterskoler, herunder højskoler og husholdningsskoler. tet i 2018 er fastlagt ud fra 3 børn og unge anbragt på kost- og efterskoler, hvoraf ekstraudgifter udgør kr. tet i 2018 er reduceret med kr. i forhold til I forhold til 2017 forventes et uændret antal af børn og unge anbragt på kost- og efterskoler - men billigere anbringelser) Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ( 66, stk. 1, nr. 4) Her konteres udgifter til husleje, underhold samt øvrige ekstraudgifter vedrørende børn og unge anbragt uden for hjemmet i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder. tet er beregnet ud fra de forventede udgifter til 5 børn og unge anbragt i eget værelse, kollegier og kollegielignende opholdssteder (i forhold til 2017 ses et fald i antal af børn og unge anbragt i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, men anbringelserne er dyrere). Heraf en flygtning, hvis udgifter udgør kr., og hvor kommunen kan hjemtage 100 pct. statsrefusion. Statsrefusionen fremgår af funktionsområde Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion. Risikostyringsplan

120 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Advokatbistand ( 72) Her registreres udgifter til advokatbistand i forbindelse med Børn og Ungeudvalgsmøder til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år i forbindelse med sager om tvangsanbringelse af børn og unge uden for hjemmet, tvangsmæssige undersøgelser mv., jf. 72 i lov om social service. tet i 2018 er fastlagt med baggrund i Regnskab 2016 samt forventningen til udviklingen i Udgiften er afhængig af, hvor mange sager, der bliver behandlet i Børn og Ungeudvalget Betaling til/fra kommuner Her konteres udgifter i forbindelse med anbringelser, hvor Tårnby Kommune er betalingskommune, men hvor behandlingen af sagen foregår i anden kommune. Indtægterne vedrører anbringelser hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden kommune. tet i 2018 på udgiftskontoen er forhøjet med kr. i forhold til 2017 og indtægtskontoen i 2018 er reduceret med kr. i forhold til Udgiftskontoen er fastlagt ud fra de forventede udgifter i 8 refusionssager i 2017 (i forhold til 2017 er antallet af sager uændret - men sagerne er dyrere). Indtægtskontoen er fastlagt ud fra de forventede indtægter i 2 sager i 2017 (i forhold til 2017 er der et fald i antallet af sager) Betaling ( 159 og 160) Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i opholdssteder, jf. 159 i lov om social service, samt den unges betaling for udslusningsophold på opholdssteder, jf. 160 i lov om social service. tet i 2018 er dannet med baggrund i den forventede udvikling i Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion Indtægterne vedrører refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion. 1 sag under funktionsområde Opholdssteder for børn og unge i alt Risikostyringsplan

121 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge kr. (opholdsbetaling) samt 1 sag under funktionsområde Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder i alt kr. (husleje, underhold m.v.) Refusion vedrørende advokatbistand Indtægten vedrører refusion af udgifterne under funktionsområde Advokatbistand. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, aflastningsordninger, fast kontaktperson for barnet eller den unge, fast kontaktperson for hele familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, stofmisbrugsbehandling, børnehuse, rådgivning og afledte ydelser og endelig refusion af udgifterne til flygtninge Behandling af stofmisbrugere under Her konteres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år jf. 101 i lov om social service. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager. tet i 2018 er fastlagt med baggrund i Regnskab og forventningen til udviklingen i Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( 52, stk. 3, nr. 2) Kontiene omfatter løn til 1 "hjemmehosser" med helårsvirkning i en konkret sag på i alt kr. samt praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, herunder køb af ydelser ude i byen, på i alt kr. Til ekstraudgifter er der afsat kr. ud fra forventningen til udviklingen i Risikostyringsplan

122 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) er der afsat 230 kr. og til arbejdsskadesforsikring kr. tet i 2018 er forhøjet med kr. i forhold til 2017 med baggrund i Regnskab 2016 samt forventningen til udviklingen i Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer ( 52, stk. 3, nr. 3) Her registreres udgifter til familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, jf. 52, stk. 3, nr. 3, i lov om social service er beregnet ud fra udgifter til familiebehandling af 4 børn med baggrund i Regnskab 2016 samt forventningen til Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge eller andre medlemmer af familien ( 52, stk. 3, nr. 4) Her registreres udgifter til døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, jf. 52, stk. 3, nr. 4, i lov om social service. tet i 2018 er fastlagt ud fra Regnskab 2016 samt forventningen til udviklingen i tet svarer til ca. 3 måneders ophold på en familieinstitution Aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5) Her registreres udgifter ekskl. vederlag til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. 52, stk. 3, nr. 5 i lov om social service. Udgifterne vedrører kost- og logi, transport, aktivitetsydelse samt øvrige ekstraudgifter til i alt 14 børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger (hvoraf 2 børn og unge er i aflastningsordninger i netværksplejefamilier), hvortil der i 2017 er afsat kr. ud fra Regnskab 2016 samt forventningen til udviklingen i Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i aflastningsordninger Her registreres udgifter til vederlag til plejefamilier, jf. 52, stk. 3, nr. 5, i lov om social service. tet i 2018 er fastlagt ud fra 12 børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger til en lønudgift (vederlag) på i alt kr. Risikostyringsplan

123 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Fast kontaktperson for barnet eller den unge ( 52, stk. 3, nr. 6, 76, stk. 2, og 76, stk. 3, nr. 2) Her registreres udgifter til fast kontaktperson (i form af en fast kontaktperson/personlig rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, i lov om social service, samt for årige, jf. 76, stk. 2 og 76, stk. 3, nr. 2. Endvidere registreres udgifter til en støtteperson for anbragte børn efter 68b, stk. 4. Lønnen (honorar) udgør kr. i 2018 ud fra de forventede udgifter i 2017 til 5 kontaktpersoner med helårsvirkning. Dertil kommer udgiften (honorar) til 3 private kontaktpersoner på i alt kr. med helårsvirkning ud fra de forventede udgifter i 2017, hvoraf der kan hjemtages kr. i refusion, idet udgiften (honorar) til de 3 kontaktpersoner vedrører flygtninge, hvor kommunen kan indhente 100 pct. refusion af udgifterne. Dog kan der ikke hjemtages fuld refusion i den ene sag, da kommunen kun kan hjemtage 100 pct. refusion de første 3 år fra dato for opholdstilladelse. Statsrefusionen fremgår af funktionsområde Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion. Der er i 2018 afsat kr. til aktivitetsydelse ud fra de forventede udgifter i Fast kontaktperson for hele familien ( 52, stk. 3, nr. 6) Her konteres udgifter til fast kontaktperson for hele familien, jf. 52, stk. 3, nr. 6, i lov om social service. Lønbudgettet udgør i 2018 i alt kr. og rummer honorarudbetaling til 2 kontaktpersoner med helårsvirkning ud fra de forventede udgifter i Til aktivitetsydelse og telefonudgifter er der i 2018 afsat kr. ud fra de forventede udgifter til 2 kontaktpersoner med helårsvirkning i tet i 2018 er forhøjet med kr. under henvisning til den forventede udvikling i Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge ( 52, stk. 3, nr. 8) Her registreres udgifter til formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. Risikostyringsplan

124 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge tet i 2018 er fastsat ud fra Regnskab 2016 samt forventningen til udviklingen i Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte ( 52, stk. 3, nr. 9) Her registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. 52, stk. 3, nr. 9, i lov om social service. Endvidere registreres udgifter vedrørende anden form for støtte til unge over 18 år, jf. 76 stk. 3, nr. 4, i lov om social service. tet i 2018 er fastlagt ud fra de forventede udgifter i 2017 til 13 børn og unge i dagbehandlingstilbud til en samlet udgift på i alt kr. Derudover er der afsat i alt kr. til udgifter til psykolog herunder børnepsykologiske-/forældreevneundersøgelser. Endvidere er der i 2018 afsat kr. til ekstraudgifter som er skønsmæssigt anslået Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte ( 52a og 52, stk. 3, nr. 1) Her registreres udgifter i til forældremyndighedsindehaveren i henhold til 52a og 52, stk. 3, nr. 1, i lov om social service, fx udgifter i de samværssager som ikke kan tilknyttes Tårnby Kommunes Familiehus, hvor ydelsen skal købes ude i byen, økonomisk støtte til efterskoleophold samt økonomisk støtte for at undgå anbringelse. tet i 2018 er fastlagt ud fra Regnskab 2016 og den forventede udvikling i Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ung anbringelse uden for hjemmet ( 54 og 54a) Her registreres udgifter til støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet, samt udgifter til koordinator for unge idømt en sanktion efter straffelovens 74a, jf. 54 og 54a i lov om social service. tet i 2018 er lagt ud fra udgifterne til 14 støttepersoner i konkrete sager i 2017, hvoraf 10 støttepersoner er private Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke herom ( 50a, stk. 1) Risikostyringsplan

125 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Her registreres udgifter, såvel den objektivt finansierede som den takstfinansierede del, til børnehuse vedrørende undersøgelse af børn eller unges forhold ved overgreb eller mistanke herom, jf. 50a, stk. 1, i lov om social service. Børnehuse finansieres primært gennem en objektiv finansieringsmodel (60 procent). Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17 årige børn pr. 1. januar året før), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af børnehus (Børnehus Hovedstaden). Taksten vedrørende det faktiske forbrug er beregnet som en gennemsnitspris pr. påbegyndt forløb, og er den samme uanset omfanget af det enkelte sagsforløb. Der er budgetteret med en objektiv finansiering på kr. i Derudover er der i 2018 afsat kr. til 5 faktiske forløb i Børnehus Hovedstaden ud fra Regnskab 2016 og forventningen til udviklingen i Rådgivning og afledte ydelser ( 11) På denne gruppering registreres udgifter til familieorienteret rådgivning, rådgivning om familieplanlægning og prævention, konsulentbistand, netværks- og samtalegrupper og andre indsatser med et forebyggende sigte. Endvidere registreres økonomisk støtte til konsulentbistand, prævention og fritidsaktiviteter, samt udgifter til rådgivning, undersøgelse, behandling og familievejlederordning for børn, unge og familier med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. tet er fastlagt med kr. ud fra Regnskab 2016 og den forventede udvikling i Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion Indtægterne vedrører refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion. 3 sager under funktionsområde Fast kontaktperson for barnet eller den unge i alt kr. (privat støtte-/kontaktperson) Plejefamilier På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service. Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i plejefamilier mv. og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. 55, stk. 2, i lov om social service, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion Risikostyringsplan

126 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Udgifter til lommepenge og arbejdsvederlag, samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter udenfor folkeskoleloven, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2. I det omfang aflønninger af plejefamilier ikke registreres med art 1.0 Løn skal aflønning registreres med art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Udgifter til kurser forinden godkendelse af en plejefamilie og kurser til den løbende efteruddannelse af plejefamilier, samt udgifter til supervision, registreres på de relevante grupperinger på funktionen Plejefamilier, ekskl. vederlag ( 66, stk. 1, nr. 1) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier. Det drejer sig om kost og logi, tøj- og lommepenge, daginstitution, transport, barnepige, fritidsaktiviteter, supervision samt øvrige ekstraudgifter, hvortil der i 2018 er afsat kr. Der er til efteruddannelse til plejefamilier afsat kr. I de sager hvor børn er anbragt via plejehjemforeninger betales herudover en månedlig administrationsudgift for tilsyn til plejehjemsforeningerne. Administrationsudgiften til plejehjemsforeningerne afholdes på Hovedkonto 06. tet i 2018 på i alt kr. er fastlagt ud fra de forventede udgifter til 41 plejefamilier i 2017, hvoraf to er flygtninge, hvis udgifter udgør i alt kr., hvor kommunen kan hjemtage 100 pct. statsrefusion. Dog kan der ikke hjemtages fuld refusion i den ene sag, da kommunen kun kan hjemtage 100 pct. refusion de første 3 år fra dato for opholdstilladelse. Statsrefusionen udgør i alt kr. fremgår af funktionsområde Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion Vederlag til plejefamilier ( 66, stk. 1 nr. 1) Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse med børns og unges anbringelse uden for hjemmet i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier. tet i 2018 er fastlagt ud fra 36 børn og unge anbragt i egne plejefamilier (inkl. aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i plejefamilier) til en lønudgift på i alt kr. og 6 børn og unge anbragt i private plejefamilier til en lønudgift på i alt kr. To af de 36 børn og unge som er anbragt i egne plejefamilier er flygtninge, hvis udgifter udgør i alt kr., hvor kommunen kan hjemtage 100 pct. statsrefusion. Dog kan der ikke hjemtages fuld refusion i den ene sag, da kommunen kun kan hjemtage 100 pct. refusion de første 3 år fra dato for opholdstilladelse. Risikostyringsplan

127 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Statsrefusionen udgør i alt kr. fremgår af funktionsområde Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion Netværksplejefamilier ( 66, stk. 1 nr. 3) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i netværksplejefamilier. Det drejer sig om udgifter til kost og logi, tøj- og lommepenge, institution, barnepige samt øvrige ekstraudgifter herunder hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier jf. 66a, stk. 2 i lov om social service. tet i 2018 er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2017 til 7 børn og unge i netværksplejefamilier Socialtilsyn, objektiv finansiering Her registreres udgifter til socialtilsynets objektivt finansierede opgaver, herunder tilsyn med og godkendelse af plejefamilier. Socialtilsynets udgifter til opgavevaretagelsen i forhold til plejefamilieområdet finansieres gennem opkrævning af objektiv finansiering på baggrund af en fordelingsnøgle der defineres som den enkelte kommunes andel af det samlede antal 0-17 årige i det pågældende socialtilsyns dækningsområde. Den objektive finansiering er budgetlagt med kr. i 2018 ud fra den forventede udmeldte 2017 takst prisfremskrevet med Økonomiudvalgets udmeldte prisfremskrivningsprocent Betaling ( 159 og 160) Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i plejefamilier, jf. 159 i lov om social service, samt den unges betaling for udslusningsophold i plejefamilier, jf. 160 i lov om social service. tet i 2018 er fastlagt ud fra Regnskab 2016 og forventningen til udviklingen i Refusion af udgifterne til flygtninge med 100 pct. refusion Her registreres refusion af udgifterne til uledsagede flygtningebørn med 100 pct. refusion. 2 sager under henholdsvis funktionsområde Plejefamilier, ekskl. vederlag og Vederlag til plejefamilier alt kr. Risikostyringsplan

128 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 66, stk. 1 nr. 6, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for årige, jf. 76, stk. 3, nr. 1, i lov om social service, udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for årige, jf. 76, stk. 3, nr. 3, i lov om social service, udgifter til delvist lukkede institutioner, jf. 123 b i lov om social service samt indtægter vedrørende betaling for opholdet på døgninstitutioner jf. 159 og 160 i lov om social service Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Udgiftskontoen i 2018 er budgetlagt med kr., og er beregnet ud fra de forventede udgifter i 2017 til 2 børn/unge på døgninstitution med helårsvirkning. udvidelsen på kr. i forhold til 2017 skyldes dels dyrere anbringelser dels udgifter til pædagogisk fuldtidsstøtte i den ene af anbringelserne Betaling ( 159 og 160) Indtægtskontoen er i 2018 budgetlagt med kr., og er fastlagt ud fra Regnskab 2016 og forventningen til udviklingen i Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution, udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. 174, stk. 5 i lov om social service samt indtægter som omfatter betalinger for opholdet jf. 159 og 160 i lov om social service. Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (baseret ud fra kommunens antal af borgere mellem 14 og 17 år), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af sikrede pladser. Den del af finansieringen, som er baseret på kommunens faktiske forbrug, finansieres via en grundtakst pr. helårsplads (reguleres årligt med satsreguleringsprocenten). Risikostyringsplan

129 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge tet i 2018 er fastlagt under henvisning til tidligere års forbrug. Kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse, og blot skal betale i henhold til gældende lovgivning på området Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109 og 110) På funktionen registreres udgifter og indtægter til kvindekrisecentre, jf. 109 i lov om social service. Udgifterne vedrører opholdsbetaling for mor og barn samt psykologhjælp til børn, der har været med deres moder på kvindekrisecenter. Indtægten vedrører 50 pct. refusion af udgifterne (fratrukket indtægter vedrørende beboeres betaling, jf. 163, stk. 2, i lov om social service) til kvindekrisecentre. tet i 2018 er anslået ud fra Regnskab 2015 og 2016 samt den forventede udvikling i Udgiften på kontoen kan svinge over årene Sociale formål Her registreres udgifter til dækning af enkeltudgifter efter 81 og udgifter til flytning efter 85 i lov om aktiv socialpolitik med 50 pct. refusion. Udgifterne der konteres på funktionen vedrører fx udlæg til borgere som er strandet i lufthavnen. Disse henvises fremadrettet til ambassaden, hvorfor funktionen fra og med 2018 nulstilles. Risikostyringsplan

130 Formål og indhold Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn og unge samt børn med handicap ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn/den unge og dennes families forhold og ydes med udgangspunkt i barnets/den unges trivsel. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker fx ydelser i forhold til: Råd og vejledning til børn og familier Børnefaglige undersøgelser Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling og kontaktperson Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v. Døgnanbringelse af børn og unge i fx netværksfamilie, plejefamilie eller opholdsted. Handicapkompenserende ydelser Formålet med støtten er at understøtte, at der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge med særlige vanskeligheder, så at de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og udfoldelse som andre unge. Samt at de sikres et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes. Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Barnet/den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne skal ske i samarbejde med familien og barnet/den unge. Det betyder, at borgerne skal være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger, som kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge. Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer. Og arbejdet med børn, unge og deres familier vil ske ud fra en helhedstænkning og inkluderende praksis. I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner, der er i kontakt med barnet, den unge og familien. En tidlig indsats over for sårbare børn og unge foregår således i et tværfagligt samarbejde. Risikostyringsplan

131 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Målsætninger, resultatkrav og opfølgning Der følges op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Styrkelse af Målet er, at efterundersøgelsen viser, at børn børneinddragelsen i sagerne, således, at bliver bedre inddraget. børnene oplever sig som medskaber af egen velfærd. Afdelingen deltager i projektet med børns vilkår finansieret af Trygfonden, hvor medarbejder undervises i børnesamtalen og børneinddragelse samt får supervision på samtalerne. 2 At færre unge over 13 år anbringes udenfor hjemmet på opholdssteder og lignende, da undersøgelser viser, at det sjældent har en positiv effekt på den lange bane. Der skal sættes massivt ind i hjemmet og til den unge fra nærmiljøet og de professionelle. Skole/uddannelse eller job for den unge fastholdes. Anbringelse af de årige skal foregå i egen bolig med støtte fra netværk, nærmiljøet og de professionelle. Børns vilkår laver en før og efterundersøgelse om børnenes oplevelse af inddragelsen. Undersøgelsen forelægges Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget følger op på antallet af anbringelser af unge over 13 år efter 6 måneder med fokus på om de fastholdes i skole / job og undgår kriminalitet og misbrug. 3 Der skal ske omfordeling af opgaverne i Familieafdelingen, således at der sker en større specialisering. Der iværksættes et modtage og undersøgelsesteam, som alene skal varetage de børnefaglige undersøgelser samt de akutte sager. Der skal af afdelingslederen løbende undervises og guides i At de børnefaglige undersøgelser bliver færdiggjort indenfor lovens krav om 4 måneder. Kortere indsatsperioder og dermed en reducering af den økonomiske udgift til forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Børne- og Skoleudvalget følger op på antallet af færdiggjorte undersøgelser indenfor lovens bestemmelser. Risikostyringsplan

132 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning målbare handleplaner, så foranstaltningsindsatserne enten ophører eller ændres i tide. Der skal laves forældrehandleplaner og arbejdes på forældrekompetencerne under børns anbringelse. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle antal foranstaltninger og et foreløbigt forbrug 2016 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Indtægter I fra den centrale refusionsor dning Særlige U dagtilbud og særlige klubber Opholdsste der mv. for børn U Risikostyringsplan

133 Specifikation kr. Forebygge nde foranstaltni nger for børn og unge Plejefamili er Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Regnskab oversl oversl oversl U U I Døgninstitu tioner for børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klub- ber Pleje og omsorg mv. af ældre og handicapp ede Kontaktper son- og ledsageord ninger (pgf. 45, 97-99) U I U U U Sociale formål U I Risikostyringsplan

134 Specielle bemærkninger Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Indtægter fra den centrale refusionsordning Indtægterne vedrører refusion af udgifter efter reglerne i den centrale refusionsordning i forbindelse med særligt dyre enkeltsager. Refusionsindtægterne har baggrund i dyre anbringelser samt udgifter til praktisk støtte i hjemmet til 15 børn Forebyggende foranstaltninger for børn og unge På funktionen registreres udgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Udgifterne vedrører foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, aflastningsordninger, fast kontaktperson, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning og behandling m.m., økonomisk støtte samt støtteperson Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Her registreres udgifter til praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 2, og 83 i medfør af 44 i lov om social service. tet dækker udgifter til 9 børn jf. 83 i medfør af 44 i lov om social service og vedrører udgifter til personlige samt praktiske hjælpere, pleje samt respiratoriske udgifter (heraf 3 børn) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unge Her registreres udgifter til familiebehandling eller barnets eller den unges problemer, jf. 52, stk. 3, nr. 3 i lov om social service. tet dækker udgifter til familiebehandling af 2 børn Aflastningsordninger ( 52, stk. 3, nr. 5) Risikostyringsplan

135 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Her registreres udgifter til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. 52, stk. 3, nr. 5, i lov om social service. Desuden registreres udgifter til aflastning, jf. 84, stk. 1, i medfør af 44 i lov om social service. Der er beregnet udgifter til aflastning af 25 børn, hvoraf 21 børn er udgifter til aflastning, jf. 84, stk. 1, i medfør af 44 i lov om social service Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier Her registreres til Aflastning med vederlag efter jf. 52, stk. 3, nr. 5, i lov om social service samt 84 i medfør af 44. Der er beregnet udgifter til 14 børn vedrørende vederlag i forbindelse med aflastning Fast kontaktperson for barnet eller den unge Her registreres udgifter til Fast kontaktperson (i form af en fast kontakt-person /personlig rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, i lov om social service. Der er budgetteret med udgifter til 2 børn. Her konteres udgifter til 2 børn i forbindelse med støtte-/kontaktpersonsordninger Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandlin Her registreres udgifter til Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. 52, stk. 3, nr. 9, i lov om social service. Endvidere registreres også udgifter til vedligeholdelsestræning, jf. 86, stk. 2, i medfør af 44 i lov om social service. tet dækker blandt andet udgifter til Børneterapien (lange forløb) samt dagbehandlingstilbud. Der er afsat budget til 13 dagbehandlingsbørn jf. 52, stk. 3, nr. 9, samt 26 børn til Børneterapien, fysio- og ergoterapi, vedligeholdelsestræning mv. jf. 86, stk. 2, i medfør af Rådgivning og afledte ydelser På denne gruppering registreres udgifter efter 11 til familieorienteret rådgivning, rådgivning om familieplanlægning og prævention, konsulentbistand, netværks- og Risikostyringsplan

136 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap samtalegrupper og andre indsatser med et forebyggende sigte. Endvidere registreres økonomisk støtte til konsulentbistand, prævention og fritidsaktiviteter, samt udgifter til rådgivning, undersøgelse, behandling og familievejlederordning for børn, unge og familier med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. tet dækker blandt andet udgifter til Børneterapien (korte forløb) 23 børn til fysioog ergoterapi Plejefamilier På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service Plejefamilier, ekskl. vederlag området dækker udgifter vedrørende børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier samt kommunale plejefamilier. Det drejer sig om tøj og lommepenge m.v. tet dækker udgifter til et barn i plejefamilie Vederlag til plejefamilier Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse med børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier efter 66, stk. 1, nr. 1. tet dækker vederlag til et barn i plejefamilie Døgninstitutioner for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 66, stk. 1, nr. 6, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i lov om social service. På funktionen registreres udgifter til børn og unge placeret på døgninstitutioner med eller uden behandlingskapacitet, skole- og behandlingshjem, dagbehandlingstilbud på døgninstitutioner samt handicappede børn og unge placeret i aflastning på døgninstitutioner. Der registreres tillige indtægter i forbindelse med egenbetaling. tet er beregnet ud fra udgifter til 9 børn. Risikostyringsplan

137 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Døgninstitutioner for børn og unge tet er beregnet ud fra egenbetaling vedrørende 1 barn Betaling (pgf. 159 og 160) Særlige dagtilbud og særlige klubber tet dækker udgifter vedrørende Servicelovens 32 og 36, der er dag- og klubtilbud til børn og unge med særlige behov for støtte og behandling mv. som ikke kan dækkes i almindelige dagtilbud eller i klub- og fritidstilbud for større børn og unge. Her konteres udgifter til specialbørnehaver samt specialfritidsordninger som blandt andet fritidshjemmene på Brøndagerskolen, Frihjulet m.v. tet er udregnet på grundlag af 21 børn, hvoraf 2 børn er Kontaktperson- og ledsageordninger På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, og vedrørende støtte- og kontaktperson - ordninger for sindslidende og døvblinde efter 45. tet dækker udgifter til ledsagerordninger på 2 børn Sociale formål Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser, herunder udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter lov om social service 41 samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktion På kontiene bogføres blandt andet udgifter jfr. Servicelovens 41, til dækning af merudgifter til ekstra vask, tøjslid, handicapcykel, PC, medicin- og transportudgifter mellem skole og fritidshjem. Risikostyringsplan

138 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap tet i 2018 er dannet med baggrund i den forventede udvikling i Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 42 i lov om social service. tet er i 2018 er dannet med baggrund i den forventede udvikling i Der er en reducering i udgifterne blandt andet med baggrund i færre børn Refusion af udgifter til sociale formål Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, samt refusion af udgifterne , Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. Risikostyringsplan

139 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde er opdelt i 6 serviceområder, og udvalget har en nettobudgetramme på 123,5 mill. kr., der fordeler sig med udgifter på 142,0 mill. kr. og indtægter på 18,5 mill. kr. Rekreative områder Byparken, Kastrup Strandpark nord og syd, Øresundsparken, Trekantsområdet Skaftet, Ugandaskoven, legepladser m.m. Fritidsfaciliteter Drift af idrætsanlæg, idræts-, svømme, - skøjte- og curlinghaller samt driftstilskud til DSI(Den Selvejende Institution), Amager Tennis & Badmintonhal. Havne Ny Lystbådehavn og Gammel Lystbådehavn (området hviler økonomisk i sig selv). Folkebiblioteker Tårnby Hovedbibliotek, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet og Kulturhuset Kastrup Bio. Kultur Tårnby Naturskole: Blå Base og Friluftshuset m.m. Kastrupgårdsamlingen: museum, billedskole og skoletjeneste, Kulturzonen: Tårnby Musikskole, teatervirksomhed, koncertvirksomhed. Kunstudsmykninger. Nordisk Samarbejde. Andre kulturelle formål og tilskud til kulturelle institutioner m.m. Fritidsaktiviteter Træner-, medlems-, kursus- og lejrtilskud til kommunens frivillige foreninger, lokaletilskud til børn/unge, lønsumstilskud til aftenskoleundervisning m.m., Initiativ- og Udviklingspulje, Kulturzonen/kulturhusdel, tilskud til idrætsklinik, 2 årlige foreningsprisoverrækkelser, mødelokaler på Kastrupvej 326. Kommunen har ca aktive idrætsudøvere og ca andre medlemmer fra tilskudsberettigede foreninger. Herudover et ukendt antal medlemmer fra godkendte foreninger uden kommunalt tilskud. Ca personer går hvert år til voksenundervisning hos AOF Amager og FOF Amager. Risikostyringsplan

140 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets nettobudget på serviceområderne fremgår af figuren nedenfor (tal i kr.): Kultur % Folkebiblioteker % Fritidsaktiviteter % Rekreative områder % Havne 0 0% Fritidsfaciliteter % kr. Regnskab overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Kultur- og Fritidsudvalg U I Rekreative områder U I Fritidsfaciliteter U I Havne U I Folkebiblioteker U I Kultur U I Fritidsaktiviteter U I Risikostyringsplan

141 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Rekreative områder er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften af de forskellige parker og grønne områder foretages af Teknisk Forvaltnings gartnerpersonale, på baggrund af de vedtagne budgetter og dialog med Kulturog Fritidsafdelingen. Tårnby Kommune har mange forskellige rekreative områder: store og små parker, Trekanten/Skaftet, en stor del af Naturpark Amager ligger i Tårnby Kommune, og Saltholm er ligeledes en del af kommunen. Endvidere henhører de grønne områder omkring alle kommunens institutioner til serviceområdet. Politiske visioner og mål Borgerne skal glæde sig over at færdes på kommunens rekreative områder. Brugerne skal opleve, at parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove fremstår velplejede, vedligeholdte, pæne, rene og indbyde til fysisk aktivitet og afslapning. Det overordnede mål, er at områderne har et ensartet plejeniveau, dog prioriteres Byparken højest, øvrige større parker og grønne områder næsthøjest og naturområder (fx Trekantsområdet og Ugandaskoven) lavest. Trekantsområdet vil dog have særlig fokus i form af genopretning af arealet. Områderne plejes i henhold til plejeplanen. Der er et tiltagende fokus på de rekreative områder og værdier i Tårnby Kommune. I et Naturkapitalindeks, udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og Århus Universitet, kom Tårnby Kommune på 3. pladsen i kraft af Saltholm og fælleden. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 De forskellige grønne elementer i Tårnby Kommune skal fremstå med et ensartet udtryk. Årshjulet for plejeplanen implementeres fuldt ud. Statusrapport til Kulturog Fritidsudvalget ved Teknisk Forvaltning. 2 Trekanten/Skaftet er en bydelspark med naturpræg. Parken er for alle brugere. 3 Tårnby Kommunes organisering omkring Naturpark Amager skal synliggøres og effektiviseres. Arealet driftes efter den vedtagne handlingsplan. Grusstier og ridesti renoveres i 2018 i henhold til den udarbejdede Vision og Handlingsplan for Trekanten og Skaftet. Der afholdes et halvdagsmøde i Kultur- og Fritidsudvalget med deltagelse af relevante medarbejdere og eksterne aktører. Der afrapporteres til kultur og fritidsudvalget ultimo Orientering i Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Risikostyringsplan

142 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægning af kommunens rekreative områder er tidligere års forbrug sammenholdt med forventede ændringer på området. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Grønne områder U og natur- pladser I Specielle bemærkninger Grønne områder og naturpladser Fællesudg. og -indt., omr. og naturpl På kontoen er afsat løn til kommunens gartnervæsen, samt intern afregning for det arbejde gartnervæsenet udfører på kommunens andre serviceområder. Der er redegjort for lønudgifterne længere nede i dette afsnit. Lønbudgettet til gartnere er forhøjet med 0,3 mill. kr., idet der tidligere ikke er indregnet ferie til afløsere i sommerhalvåret Byparken Risikostyringsplan

143 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Der er afsat kr. til vedligeholdelse af Byparken. Byparken har et stigende behov for midler til indkøb af nyt inventar (borde, bænke, lege- og motionsredskaber) eller reparation af det eksisterende Kamillehaven Der er afsat kr. til vedligeholdelse af udearealerne ved Hovedbiblioteket i 2018 og overslagsår. Midlerne skal dække vedligeholdelse af terrassen, stien, forpladsen, scenen, sejl og Kamillehaven Fællesudgifter og -indtægter, områder og naturpladser løn gartnere og medhjælpere På denne fordelingskonto samles gartnervæsenets lønudgifter. Der er ca. 120 forskellige arbejdssteder, som lønudgifterne fordeles ud på. tet for 2018 indeholder arbejdstimer. Der er i de timer indarbejdet 200 overarbejdstimer til 50 % betaling og overarbejdstimer til 100 % betaling, hovedsagelig i forbindelse med vintertjenesten. Ved arbejdstimer pr. medarbejder pr. år medfører det en personalenormering som følger: Månedslønnede gartnere og andre faglærte 15,3 Månedslønnede specialarbejdere 24,0 Ferieafløsere (årsværk) 5,4 I alt 44,7 årsværk Risikostyringsplan

144 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Fordeling af gartnervæsenets arbejdstimer: Driftsområde Arbejdstimer Ændringer Arbejdstimer til Idræt, Uddannelse og Pleje Grunde Fast ejendom (Vestamager Bibliotek) Rådhus Idrætsanlæg, grønne områder og haller Skoler Plejehjem Vej, Park og Institutioner Rådighedsvagt Gartnervæsen Legepladser Parker Skov- og naturområder(kulturzonen) Strandområder Vejtræer, rabatter Institutioner, Materielgård, brandstation Kultur og Fritid Lystbådehavn Indendørsbepl., bibliotek, biograf(bordinghus) Skøjtehal og svømmehaller I alt Risikostyringsplan

145 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Formålet med idrætsområdet er, at tilbyde fysisk aktivitet af forskellig art til Tårnby Kommunes borgere. Fritidsfaciliteterne stilles endvidere til rådighed for kommunens skoler og institutioner. Fritidsfaciliteter er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften og vedligeholdelsen med videre foretages af Teknisk Forvaltning på baggrund af de vedtagne budgetter og i dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen. Brugerne inddrages løbende. Som udgangspunkt anvendes idrætsfaciliteterne i kommunen i dagtimerne ( ) primært af folkeskolerne, Ungdomsskolen, institutionerne, Heldagsinstitutionen, aftenskolerne, Tårnby Gymnasium og Ældresagens medlemmer. I eftermiddags- og aftentimerne ( ) anvendes de primært af de lokale idrætsforeninger, som efter godkendelse i Foreningsudvalget får tilladelse til at benytte faciliteterne. Idrætsområdet i Tårnby Kommune er delt op i to områder: Grønne Områder og Haller (GOH) Is og Vand (IOV) Idrætsområde Grønne Områder og Haller består af følgende idrætsanlæg: Amager- & Travbanehallen Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej Kastrup Gymnastikhal Tårnby Stadion Vestamager Idrætsanlæg (herunder Vestamagerhallen og Skelgårdshallen) Idrætsområde Is og Vand består af følgende idrætsanlæg: Kastrup Curlinghal Kastrup Skøjtehal Kastrup Svømmehal Kastrup Søbad Korsvejsbadet Pilegårdsbadet Derudover er der den selvejende Institution DSI Amager Tennis- & Badmintonhal, som der ydes driftstilskud til. Det daglige arbejde på de forskellige idrætsanlæg herunder også kunstgræs- og tennisbaner, boldbaner, græsarealer, beplantning og vandingsanlæg varetages af personale i Teknisk Forvaltning. Vedligeholdelsesarbejder på Den Selvejende institution varetages af idrætspersonalet, der er ansat der. Risikostyringsplan

146 Politiske visioner og mål Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Det overordnede mål er at give kommunens borgere gode og trygge rammer til at dyrke deres respektive sportsgrene med mulighed for socialt samvær. Der skal være et varieret og kvalitetsmæssigt godt udbud af fritidsfaciliteter til gavn for foreningslivet og borgerne i kommunen. Idrætsanlæggenes udendørs arealer og indendørs faciliteter skal være funktionelle for idrætsudøvere og publikum. Under det overordnede mål er det endvidere målet at: Sikre optimal udnyttelse af faciliteterne for borgerne. Derfor arbejdes der i stigende omfang med borgerinddragelse på forskellige niveauer. Der ydes et godt serviceniveau på idrætsanlæggene. Det prioriteres højt, at innovation er på dagsordenen, og at vi holder os ajour med nye tendenser og tiltag indenfor idrætsverdenen. Drift og vedligeholdelse af bygninger, udendørs arealer og idrætsfaciliteter generelt er rationel, effektiv og lever op til gældende lov og myndighedskrav. Sikkerhedsniveauet prioriteres højt set ud fra både personalets og borgernes hensyn. Driften af de enkelte anlæg sikres, idet der kontinuerligt er opmærksomhed omkring energiforbruget, og at vi fremtidssikrer anlæggene gennem energirenoveringer. Det nuværende service- og vedligeholdelsesniveau fastholdes. Der arbejdes på et tættere samarbejde mellem foreningsområdet generelt og skolerne i Tårnby Kommune jf. Folkeskolereformen. Kommunens eksisterende og kommende idrætsanlæg skal udvikles, så der skabes faciliteter, der kan anvendes af flest mulige borgere. Tårnby Kommunes 2020 sundhedsplan indtænkes i brugen af nuværende og fremtidige idrætsanlæg, herunder også hvilken form for mad der tilbydes brugerne, i forhold til at forebygge livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet og sund kost på caféerne på idrætsanlæggene. Gode idrætsfaciliteter og gode foreninger giver mening, livsindhold og sundhedsfremme for borgerne. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Der skal arbejdes med muligheden for selvorganiseret idræt i Tårnby Kommune. Selvorganisering drøftes som tema i Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på eventuelle initiativer. Kultur- og Fritidsudvalget. 2 Bredde-idræt /konkurrence-idræt. Der gennemføres en politisk drøftelse om perspektiverne. Drøftelse på møde i Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Risikostyringsplan

147 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3 Kommunens mange gode idrætsfaciliteter skal markedsføres aktivt. Kultur og Fritid udarbejder 1-2 portrætter af idrætsfaciliteter til kommunens hjemmeside. Afrapporteres i forbindelse med Regnskab Tårnby Kommune har mange fine idrætsfaciliteter, der skal vedligeholdes bedst muligt. 5 Det undersøges hvordan booking hænger sammen med den reelle belægningsprocent. Der etableres et grundlag for en analyse af standarden, bygningsmæssigt og indholdsmæssigt med henblik på prioritering. Der laves 3 forsøg på udvalgte områder. Kultur- og Fritidsudvalget. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægning af kommunens fritidsfaciliteter er tidligere års forbrug sammenholdt med forventede ændringer på området. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Forelægges i første omgang for Foreningsudvalget. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Stadion og U idrætsanlæg I Risikostyringsplan

148 Specielle bemærkninger Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Samlet set er der på serviceområdet indlagt effektbesparelser på kr. som følge af gennemførte energirenoveringer og energiprojekter Stadion og idrætsanlæg tet på funktionen dækker udgifter til drift, herunder vedligeholdelse og lønudgifter på kommunens stadion, idrætsanlæg og svømmehaller Ny svømmehal Der er fra 2020 og frem afsat 7,1 mill. kr. til drift og vedligeholdelse af ny svømmehal på Vestamager. Risikostyringsplan

149 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Havne Kastrup Lystbådehavn består af Gl. Lystbådehavn i syd fra 1952 med plads til 144 både og Ny Lystbådehavn fra 1978/1984 med plads til 776 både. Kastrup Lystbådehavn er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften af havnen, vedligeholdelse, havnekontor m.v. varetages af Teknisk Forvaltning på baggrund af de vedtagne budgetter og i dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen samt SAMKAS (Sammenslutningen af Motorbåds- og sejlklubber i Kastrup Lystbådehavne). Havneanlæggene i kommunen har til formål at servicere de bådejere, der har plads i havnen, og havnens småbådsklubber. Dette indebærer forsyning af vand, el og kloakfaciliteter. Havnen indeholder ud over bådpladser: Vinteropbevaringspladser på land. Havnekontor, hjertestartere i både ny og gammel lystbådehavn. En restaurant og bistro (henhører under Økonomiudvalget). Mindre privatejet spisested Havnehytten i Gl. Lystbådehavn (henhører under Økonomiudvalget). Klubfaciliteter til sejl-, motorbåds-, kajak- og roklubber samt søspejdere. Grillpladser. Masteskure og grejskure. Petanquebane. 2½ tons selvbetjeningskran (båd- og mastekran). Benzin- og dieselanlæg med kontokortanlæg og seddellæser. Toiletter, bad- og vaskemulighed. Mobilkran til isætning og optagning af både indtil ny ordning er etableret. Miljøstationer. Slæbested for manuel isætning og optagning af både. Privat lejer med salg af bådudstyr, sejlerudstyr m.m. Helårsbadefaciliteter i Ny Lystbådehavns sydlige del. Naturformidlingshuset Blå Base i Ny Lystbådehavn ved grejskurene. Havneanlæggenes udendørsarealer fremstår som åbne parklignende områder og binder således på en åben, inviterende måde Kastrup Lystbådehavn sammen med Kastrup og kommunen i det hele taget. Området anvendes til luftning af hunde i snor, solbadning og lignende. Herudover er der en legeplads, der anvendes af familier, dagplejemødre m.v. Naturformidlingshuset Blå Base findes i den nye havn. Huset drives af Tårnby Naturskole med aktiviteter for folkeskolerne, børneinstitutionerne, søsportsklubber og spejdere med flere. Driftsudgifterne afholdes af Tårnby Naturskole. Siden foråret 2013 har der været åbent i sommerhalvåret med bemanding for offentligheden i weekender og skoleferier med vandnaturaktiviteter for familier, børn og andre interesserede. Kommunalbestyrelsen besluttede i 1978, at havnen driftsmæssigt skal hvile i sig selv. I forbindelse med budgetlægningen for 1985 og efterfølgende år blev det vedtaget, at overskud på havnens drift afsættes til større reparationer/anlæg. Beløbet overføres til hovedkonto 09, mellemregning med lystbådehavnen, og der vil kun kunne disponeres over denne konto med politisk godkendelse. Fra 2017 er der indført et administrationsbidrag pr. bådejer til overordnet administration, planlægning, markedsføring og udvikling af havnen. Risikostyringsplan

150 Kultur- og Fritidsudvalget Havne I kraft af metroen, Den Blå Planet, Kastrupgårdsamlingens opgradering og ikke mindst Kastrup Strandpark og Amager Strandpark er der i dag betydeligt flere mennesker på havneområdet end nogensinde før. Kastrup Strandpark, der hører under serviceområdet Rekreative områder, er et væsentligt aktiv for bådejerne i havnen, for kommunens borgere generelt og også i et turistmæssigt perspektiv. Politiske visioner og mål Havneområdets brugs- og servicetilbud bl.a. borde/bænkepladser, grillpladser, skraldespande, beplantninger m.v. skal kunne servicere brugerne i takt med det øgede pres specielt i sommerperioderne. Det er målet, at disse tilbud i sammenhæng med Kastrup Strandpark og Øresundsparken, fremstår som gode rammer for havnenes og områdets brugere. Havnens øvrige faciliteter som vinteropbevaringspladser, masteskure, mastekran, benzin- og dieselanlæg, slæbesteder, toiletter, bade- og vaskerum, broer m.m. skal fremtræde vedligeholdte og brugbare for havnens forskellige brugergrupper. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Samarbejdet med bådejerne skal være så godt som muligt. Der afholdes et dialogmøde med SAMKAS (Sammenslutningen af Motorbåds- og sejlklubber i Kastrup Lystbådehavne). Referat fra mødet fremsendes som meddelelse til Kultur- og Fritidsudvalget. 2 Autocamping på vinterplads nr Havnen skal opfylde kriterierne for Blå flag indenfor: Vandkvalitet. Miljø. Sikkerhed. Faciliteter. Information og formidling. 4 Havnens takster skal være af et rimeligt/ gennemsnitligt niveau. Havnekontoret udarbejder i samarbejde med Kultur og Fritid og Teknisk Forvaltning et konkret forslag til politisk behandling (Indhold og økonomi). Havnen tildeles Blå Flag hvert år. Der udarbejdes et notat med sammenligning med relevante havne. Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Ejendomsudvalget. Ansøgning 1. december januar Kort beretning til Kulturog Fritidsafdelingen. Notatet fremsendes til Kultur- og Fritidsudvalget. Risikostyringsplan

151 Kultur- og Fritidsudvalget Havne teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen af Kastrup Lystbådehavn er tidligere års forbrug sammenholdt med ændrede foranstaltninger på området og forventede tiltag. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Lystbådehavne U m.v. I Specielle bemærkninger Lystbådehavne m.v Driftsbudgettet dækker bl.a. udgifter til fagpersonale (lønninger) til en havnemester, tre havneassistenter og en kontorassistent samt vedligeholdelse, gartnerarbejde og renholdelse. Det er besluttet, at overskud på havnens drift overføres til en henlæggelseskonto til større vedligeholdelsesarbejder og anlægsarbejder, der godkendes i Økonomiudvalget. Beløb, der overføres til henlæggelseskontoen, er i kr. Der afsættes kr. til hosting af nyt it-system til havneleje. For at dække de øgede udgifter er taksten for leje af bådplads (pr. benyttet areal) steget med 5 % fra 227,25 kr. til 238,50 kr. i Det giver en merindtægt på 0,2 mill. kr. Risikostyringsplan

152 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Tårnby Hovedbibliotek. Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio. Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltningen, er placeret på Tårnby Hovedbibliotek og varetager servicering af Kultur- og Fritidsudvalget samt en række underudvalg, administration af de eksterne kulturinstitutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritidsog idrætsområdet generelt. I bibliotekets team Digital Udvikling og Drift varetages webmasterfunktionen for kommunens hjemmeside, koordineringsfunktionen for kommunens hjemmeside, it-opgaver for biblioteket, og siden 2016 arbejdet med det nye fælles bibliotekssystem Cicero. Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen: 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier". Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder således: Levende rum vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne. På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter, av-materialer og musik, ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne demokratiske mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende. Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere. Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for: Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud. At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé. Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer. At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter. At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale services. At få vejledning i jobsøgning. Læring og udvikling gennem kreative workshops og relevante tilbud i forbindelse med disse. Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune, der ikke selv kan komme på biblioteket. At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film. At låne musik og noder. At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning. At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler. Risikostyringsplan

153 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Spille spil, høre musik og se film. Information fra kommune og stat. Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk. At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Netbibliotekerne og diverse databaser. Download af netlydbøger og e-bøger. Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger. Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede. At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde. På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter. At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested. Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet. Tårnby Kommunebiblioteker samarbejder med alle relevante institutioner og virksomheder i kommunen og i lokalmiljøet. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates, Tårnby Ungdomsskole, Tårnby Gymnasium, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. I 2018 arbejdes der videre med at skabe biblioteksaktiviteter relateret til Folkeskolereformen i samspil med skolerne og forvaltningen. Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker. Stads- og Lokalarkivet består af Lokalarkivet og Kommunearkivet. Lokalarkivets materialer formidles aktivt gennem bl.a. hjemmesiden, tidsskriftet GLEMMER DU, lokalhistoriske vandreture og erindringscaféer, hvor borgerne kan dele deres erindringer fra lokalområdet. Tårnby-rummet på Hovedbiblioteket bruges aktivt til borgerinvolvering og samskabelse. Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker. Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt. Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og Tirsdagsbio. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio: Krokodillebio med børnehaven i biografen. I Pyjamasbio læses der historie og vises en lille film for børn fra 3 år og deres forældre eller bedsteforældre. Pyjamasbio er et meget populært arrangement. Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen, skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden. Bibliotekerne skal være på forkant med brugerinddragelse og samskabelse. Risikostyringsplan

154 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Tårnby Kommunabiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen. Tårnby Kommunabiblioteker skal som et velfungerende biblioteksvæsen bidrage til udviklingen af Tårnby Kommune som et attraktivt sted at bo og leve for såvel eksisterende borgere, som potentielle tilflyttere. I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende, med blik for den enkelte borgers muligheder for, at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden gennem bl.a. brugerundersøgelser. Dette sker for at kvalificere borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet, men også for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og nye formidlingsaktiviteter. I 2016 godkendte Kultur- og Fritidsudvalget en strategi for Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på at sætte yderlige fokus på borgerinddragelse og samskabelse. Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud, der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige kulturelle aktiviteter således, at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i alle aldre. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Tårnby Kommunebiblioteker. 1 Brugerne involveres i planlægning af bibliotekets arrangementer. 10 Scenen er din arrangementer. 2 Effektivisering af arbejdet med produktion og distribution af kommunens lydavis. 3 At flere brugere aktivt tilvælger Tårnby Bibliotek på de sociale medier. 4 En videreudvikling af det kommunale infoskærmsnetværk. 5 Samarbejdet om det kommunale intranet og subsites til taarnby.dk understøttes med uddannelse og rådgivning af nye og skribenter. 6 Afsøgning af nye muligheder for genbrug af data. F.eks. anvendelse af eksisterende data i nye formidlingssammenhænge. 7 Inddrage frivillige i bibliotekstilbud med udgangspunkt i bibliotekets koncept for frivillige. 10 % fald i ressourceforbruget som p.t. er 12 timer om ugen og kr. til porto. 5 % flere følgere på Facebook og Instagram. Infoskærme i 2 institutioner mere. Undervisningstilbud mindst 10 gange årligt. Mikse datakilder til nye formål. F.eks. lokalhistoriske data i GIS-kort eller arrangementer i Kultunaut på storskærme. Der inddrages frivillige borgere i forbindelse med mindst 3 aktiviteter. Tårnby Kommunebibliotekers Årlige Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Beretning om statistik af brugen. Årlig Beretning og statistik. Risikostyringsplan

155 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 8 Øget udlån af faglitteraturen. Årlig Beretning og statistik. 9 De Kreative Krydsfelter på Tårnby Hovedbibliotek optimeres. 10 Samarbejde med børnehaver om Early literacy. 11 Læseklub for tweens på Tårnby Hovedbibliotek. Stads- og Lokalarkivet. 12 Lokalarkivet formidler fortsat små og store historier om kommunen. 13 Kommunearkivet skal være synligt for ansatte i Tårnby Kommune. Kulturhuset Kastrup Bio. 14 Etablering af børnefilmklub. 15 Åbnet flygel kom og spil, hvis du kan. 16 Tilbud til skolerne: Med Skolen i Biografen. En stigning på 5 procent i kraft af 3-4 målrettede kampagner i samarbejde med udvalgte brugere eller brugergrupper. Evaluering og optimering med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews. Mindst to deltagende børnehaver. Læseklubben etableres og holder møde en gang om måneden. 6 numre af det lokalhistoriske Glemmer Du redigeres i samarbejde med borgere og foreninger. Information om arkivet på Intranettet opdateres og der skrives 2 nyheder til intranettet. At børnefilmklubben er i drift i løbet af Åbent flygel aftener henover året. 10 film pr. skoleår fordelt på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Årlig Beretning og statistik. Rapport til Kultur- og fritidsafdelingen. Rapport til Kultur- og fritidsafdelingen. Der evalueres årligt med de øvrige omegnsbiografer som også deltager i Med Skolen i Biografen. Rapport til Kultur- og Fritidsafdelingen. teringsmetode og forudsætninger Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle aktivitetsniveau og et foreløbigt forbrug i 2017 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Risikostyringsplan

156 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkebiblioteker U I Biografer U I Andre kulturelle U opgaver I Sekretariat og forvaltninger U Specielle bemærkninger Folkebiblioteker Den største post på budgettet vedrørende folkebiblioteker er løn. Samlet set er der lønudgifter på området på 23,2 mill. kr. Tårnby Kommunebiblioteker revurderer ved stillingsledighed personalenormeringen med henblik på sammensætning. Formålet er løbende at tilpasse virksomheden til udviklingen på området. På grund af nedlæggelse af Pædagogisk Udviklingscenter, er serviceområdet Folkebiblioteker tilført opnormering på 1,676 stilling svarende til kr. for fagpersonale. Udover lønudgifter indeholder kontoområdet også udgifter til bl.a. bøger, medier og kulturarrangementer samt alle områdets edb-udgifter, som er tilført kr. på grund af nedlæggelse af Pædagogisk Udviklingscenter fra 2017 og frem. Bygningsdrift på Tårnby Hovedbibliotek er tilført kr. Indtægten vedrører hovedsagligt gebyrer. Risikostyringsplan

157 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Biografer Udgiften til filmleje er 1,5 mill. kr. Udgiften følger billetsalget og udgør gennemsnitligt ca. 50 % heraf. Indtægterne vedrører hovedsagligt billetsalg og udgør sammen med cafésalg, reklameindtægter og indtægter fra udlejning ca. 3,9 mill. kr. Billetindtægten forhøjes med kr. og filmlejen med kr. Udgifter og indtægter er fastsat efter forventet forbrug og salg jf. kommunens takstblad. Lønbudgettet for biografdelen i Kulturhuset Kastrup Bio udgør samlet 1,6 mill. kr Andre kulturelle opgaver Stads- og Lokalarkiv Kontoen dækker udgifter til Tårnby kommunes Stads- og Lokalarkiv, og der tilføres kr. til bl.a. det lokalhistoriske tidsskrift Glemmer du Kulturhus Kastrup Bio - Kulturhus - Købs Lønbudgettet for kulturhusdelen i Kulturhuset Kastrup Bio udgør samlet 1,7 mill. kr Sekretariat og forvaltninger Kontoen dækker lønudgifter til administrativt personale på Hovedbiblioteket. Risikostyringsplan

158 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Området indeholder kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen. Museet er primært en grafiksamling, men huser også mange arbejder af den kendte maler Th. Philipsen. På museet er der endvidere Skoletjeneste, Billedskole og Stads- og Lokalarkivets permanente udstilling. Museet drives efter reglerne i Museumsloven og får et årligt statstilskud til driften. Museet har en stor og velfungerende venneforening, som arrangerer forskellige kulturelle aktiviteter. Kommunen yder driftstilskud til Amagerteatrets forestillinger i Kulturhuset Kastrup Bio og til en årlig familieforestilling i Kastrup Bio. Herudover yder kommunen tilskud til, at skoleelever én gang årligt oplever en levende teaterforestilling på skolen. Lærere fra folkeskolerne og børnebibliotekarer deltager i de årlige børneteaterfestivaler, hvor de ser udbuddet af forestillinger, som efter hjemkomsten kan bestilles til skolerne og bibliotekerne. Tårnby Musikskole er et fritidstilbud til kommunens børn og unge fra 0 25 år, som skal medvirke til at øge interessen for sang og musik. Den overordnede målsætning for Tårnby Musikskole er at give børn og unge i Tårnby et varieret musiktilbud med såvel individuelle som fælles musikalske oplevelser. Den individuelle læring bruges til at få viden om og færdigheder i at spille på et bestemt instrument. Tårnby Musikskole sammensætter forskellige samspilsgrupper, hvor målet er at kunne give kvalitetsmæssige musikalske oplevelser for gruppen og for andre. Tårnby Musikskole og Nøragersmindecentret blev med virkning fra sammenlagt til en ny kulturinstitution Kulturzonen dog med egne budgetter. Tårnby Naturskole supplerer folkeskolernes undervisning og dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med henblik på at fremme elevers og børns forståelse af samspillet i naturen, og mellem natur og samfund, gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og pædagogisk vejledning. Naturformidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole er et supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager blot med havet, havmiljøet m.m. som tema. Blå Base anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere, offentligheden m.m. Mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har der i mange år eksisteret en samarbejdsaftale, om årligt indkøb af kunst til folkeskolerne. Denne aftale giver også mulighed for, at folkeskolerne hvert år på skift gennemfører en adoptionsordning, hvor skolen aftaler et pædagogisk forløb med en kunstner, som udarbejder et større kunstværk til skolen. Sidstnævnte ordning finansieres alene af Kultur- og Fritidsudvalget. Området består yderligere af Tilskud til koncertvirksomhed på eksterne kulturelle institutioner m.m. Andre kulturelle formål. Tilskud til nordisk samarbejde. Tilskud til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager i samarbejde med Naturstyrelsen i Hovedstaden, Skovhjælperne og i fremtiden Dragør Kommune og Københavns Kommune. Tilskud til kulturelle institutioner efter ansøgning. Risikostyringsplan

159 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Politiske visioner og mål Generelt er det kommunens overordnede mål, at de mange forskellige kulturelle tilbud skal være tilgængelige for alle kommunens borgere. Tilbuddene skal være af høj kvalitet, aktuelle og give mulighed for fordybelse. Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet inden for alle kunstgenrer, suppleret med illustrerede kataloger, som mere uddybende fortæller om kunstnerne og værkerne. Museets omfattende grafiksamling suppleres årligt med nyindkøb. Museets Skoletjeneste og Billedskolen skal fortsat være et supplement til folkeskoleelevernes undervisning i faget billedkunst. Billedskolen er et fritidstilbud til kommunens børn fra klasse. Tårnby Musikskole skal have et tæt, udvidet og fleksibelt samarbejde med kommunens folkeskoler og daginstitutioner i forbindelse med den nye Folkeskolereform. Tårnby Naturskole har, med primært udgangspunkt i Naturcenter Amager, en alsidig naturformidlingsaktivitet i forhold til børn helt fra 0-års-alderen. Om sommeren suppleres virksomheden fra formidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn. Tårnby Naturskole arbejder tæt sammen med skolerne, de øvrige kulturinstitutioner og Børne- og Kulturforvaltningen om den nye Folkeskolereform. Målsætninger og resultater Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen vil i 2018 standardisere proceduren for modtagelse af nyindkøb. Ved nyindkøb skifter værkerne hænder og placeringer en del gange, fra de kommer ind i huset til de magasineres. Dette gør forløbet sårbart over for fejl. Da arbejdet er en vigtig del af den museale opgavevaretagelse, bør denne formaliseres og foreligge i skriftlig form. Tårnby Kommunes samling af kunstneren Theodore Philipsens værker er centralt placeret i museet, i den originale og fredede del af Kastrupgård. Samlingens tyngde og placering taget i betragtning bør gøres synligere i form af opdateret infotekst og skiltning. Museets samling suppleres hvert år af nyindkøb, og en del nyt grafik bliver på grund af formaterne erhvervet i permanent indramning. Dertil kommer diverse gaver og donationer, hvilket lægger et kontinuerligt pres på de eksisterende magasinforhold. Der er brug for en plan, der kan gentænke de nuværende forhold, for at skabe den fornødne plads, der bliver behov for inden for de næste par år. Naturskolens Blå Base : her uddannes 40 lærere og pædagoger om året så de kan anvende hus og udstyr på egen hånd i forbindelse med undervisning af elever/børn. Tårnby forening anvender Blå Base på egen hånd samt søsportsklubber, spejdere m.m. Sammen med skoler og institutioner tager Naturskolen initiativ til et eller flere konkrete brobygnings projekter. Risikostyringsplan

160 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Kulturinstitutionerne bredt. 1 Samlet synlighed for kulturtilbud for borgere i Tårnby Kommune. Kastrupgårdsamlingen. 2 At standardisere proceduren for modtagelse af nyindkøb. 3 At synliggøre kommunens samling af Th. Philipsens værker på Kastrupgårdsamlingen. 4 At optimere magasinforholdene i eksisterende rum. Tårnby Naturskole. 5 At støtte op om Åben Skole i Tårnby Kommune. 6 Ny Naturskole for de yngste børn integreres i Tårnby Kommune. 7 At udvikle samarbejdet mellem kulturinstitutioner i Tårnby Kommune Tårnby Musikskole. 8 Skabe bedre betingelser for talentudvikling på musikskolen, både indenfor det klassiske og det rytmiske område. Der arbejdes med hjemmesider og infoskærme. Udform skriftlig procedure for modtagelse af værker, forud for digital registrering i systemet SARA (SAmlings-, Registrerings- og Administrationssystem) Udform ny skiltning og introtekster til de udstillede værker og montre. Udarbejdelse af plan for nye placeringer til samlingen og kommunens små-skulpturer, for maksimal udnyttelse af opbevaringsforholdene. Naturskolen tager initiativ til to nye aktiviteter for skoleelever (og læringspersonale) i kommunens grønne og blå uderum. Der lægges vægt på at aktiviteterne bliver selvkørende. Øge kendskabet til mulighederne i den nye Naturskole. Udforme nye ture og aktiviteter, der understøtter de mål som dagtilbudsområdet er underlagt. Der tilrettelægges og afholdes samarbejder med mindst to andre kulturinstitutioner til gavn for kommunens borgere. Der formuleres en målsætning for arbejdet med talentudvikling på musikskolen. Rapport til Kultur- og Fritidsudvalget. Kastrupgårdsamlingens bestyrelse. Kastrupgårdsamlingens bestyrelse. Kastrupgårdsamlingens bestyrelse. Tårnby Naturskoles bestyrelse. Tårnby Naturskoles bestyrelse. Tårnby Naturskoles bestyrelse. Tårnby Musikskoles bestyrelse. Risikostyringsplan

161 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 9 Øget samarbejde med institutioner og folkeskoler i Tårnby kommune. Der tages initiativ til et eller flere konkrete projekter. Mulige projekter kunne være i forbindelse med sangens dag, spil dansk, skolen i virkeligheden, Tårnby Musikskoles bestyrelse. 10 Skabe bedre betingelser for vækstlaget indenfor den rytmiske musik i Tårnby kommune. den åbne skole. Der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at undersøge behovet for øvelokaler til rytmisk musik i Tårnby Kommune herunder en afdækning af de eksisterende muligheder samt de faktiske behov og eventuelle barrierer for at benytte de faciliteter, der allerede findes. Det er vigtigt at arbejdsgruppen er i dialog med både kommunens selvorganiserede unge samt etablerede bands. teringsmetode og forudsætninger Tårnby Musikskoles bestyrelse samt Kultur & Fritidsudvalget. Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle aktivitetsniveau og et foreløbigt forbrug i 2017 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Risikostyringsplan

162 Specifikation kr. Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Regnskab oversl oversl oversl Resultat Fællesudgifter U for kommunens samlede skolevæsen I Museer U I Teatre U Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver I U I U I Specielle bemærkninger Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Naturskolens budget er beregnet efter at understøtte det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde i dagtilbud og skoler (0-18 år), herunder at afholde møder kurser m.m. for pædagoger og læringspersonale i skolerne. Besøgstallet er børn og elever om året. Desuden er Naturskolens personale involveret i tværgående initiativer i kommunen, som fx Stjerner i Natten kultur i Tårnby, forskellige sundhedsinitiativer, samt udvikling af kommunens grønne og rekreative områder. Tilpasning af rengøringen har medført en nedjustering af budgettet. Naturskolen har 2 naturvejledere samt en leder ansat på fuld tid. Naturskolens budget rummer, udover drift af Naturskolen, midler til drift af Blå Base i Kastrup Lystbådehavn og en andel til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager. Begge steder er ansat studentermedhjælpere til at varetage naturformidlingsaktiviteter Museer Museets budget er beregnet efter 3-4 årlige udstillinger indenfor genrerne maleri, akvarel, grafik, skulptur, tegning, installation m.m. Risikostyringsplan

163 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Besøgstallet på museet svinger utroligt meget afhængigt af udstillingerne. I 2016 besøgte gæster museet. Udgifterne til udstillingerne udgør ca kr., samt ca kr. til kataloger m.v. Under henvisning til Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af museet er kontoen i årene fra 2015 og frem forhøjet med kr. Lønbudgettet for Kastrupgårdsamlingen udgør 3,3 mill. kr. og personalet fordeler sig således: 1 museumsleder på fuld tid 1 museumsinspektør på fuld tid 1 administrativ medarbejder på 12 timer 1 administrativ medarbejder på 20 timer 1 medhjælper/varmemester på fuld tid 1 teknisk servicemedarbejder på 30 timer kustoder inklusive cafébetjening, rengøring og opsyn m.m. i alt 3400 timer Faldet i udgifterne fra skyldes at der i budget 2017 blev tilført yderligere kr. til vedligeholdelse af ejendommen Kastrupgård Teatre Tilskud til børneteater på skolerne, samt drifts- og formidlingstilskud til Amager Teater. Tilskuddet til Amager Teater nedjusteres budgetmæssigt med kr. i det størrelsen på den hidtidige underskudsgaranti opretholdes Musikarrangementer Hovedposten på Musikskolens budget er løn til fagpersonale. Lønudgiften i budget 2018 udgør 6,0 mill. kr. På Musikskoleområdet trådte pr. 1. august 2016 en ny overenskomst og ny arbejdstidsaftale i kraft, som har afstedkommet en merudgift på lønbudgettet, og som giver nogle udfordringer i forhold til lokaler, instrumenter samt it-området, som er meget lidt udviklet. Der tilføres kr. til Tårnby Musikskoles instrumentbank. Tårnby Musikskole har 22 lærere ansat, fordelt på ca. 11,4 fuldtidsstillinger og underviser hver uge ca. 600 aktivitetselever. Der er god søgning til musikskolen. Pt. er der knap 90 elever på venteliste. Musikskolen har et højt fagligt niveau og en meget fin bredde i undervisningstilbuddene med soloundervisning i 15 forskellige instrumenter, en del holdundervisning, sammenspil, kor og orkestre. Med mange både interne koncerter og arrangementer samt samarbejder med kommunens øvrige kulturinstitutioner, skoler og institutioner har Tårnby Musikskole et højt aktivitetsniveau. Risikostyringsplan

164 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Andre kulturelle opgaver Der blev i år 2016 oprettet en særlig pulje til ekstraordinære inventaranskaffelser og vedligehold. Puljen tilføres yderligere kr. for 2018 og er på kr. Kontoområdet Andre kulturelle opgaver dækker også øvrige kulturelle og fritidsmæssige tiltag i Tårnby Kommune herunder Stjerner i natten, og udgifter til Plyssen, samt tilskud til Museum Amager, Tårnbykoret, Amager musikfestival og andre koncerter. Desuden afholdes udgifter til en månedlig arrangementsoversigt på midtersiderne i Tårnby Bladet. Udover forøgelsen af puljen til ekstraordinære inventaranskaffelser og vedligehold tilføres området kr. Risikostyringsplan

165 Formål og indhold Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Området indeholder tilskud til kommunens frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i henhold til den godkendte tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud. Tilskuddene udbetales efter reglerne i Folkeoplysningsloven, hvor alle kommuner skal yde tilskud til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tårnby Kommune udbetaler ca. 5,4 mill. kr. i tilskud til ca. 68 foreninger herunder bl.a. idrætsforeninger og spejdere. I 2016 havde de 66 foreninger som modtog tilskud fra Tårnby Kommune aktive idrætsudøvere under 25 år og aktive idrætsudøvere over 25 år. De foreninger som ikke råder over kommunale lokaler til deres virksomhed, kan i henhold til Folkeoplysningslovens lokaletilskudsbestemmelser få tilskud til drift og vedligeholdelse af egne eller lejede private lokaler, som benyttes til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tilskuddene udgør i henhold til Folkeoplysningsloven 65 % af de godkendte udgifter, men Tårnby Kommune har en tilskudsprocent på 70 %. Det er primært søsportsklubber, spejdere og rideklubber som modtager lokaletilskud, der i alt udgør ca. 1,6 mill. kr. årligt. Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) finder sted på kommunens folkeskoler, i kommunale mødelokaler m.m. primært i aftentimerne. Rigtig mange voksne personer går årligt til voksenundervisning i Tårnby Kommune med AOF Amager og FOF Amager som udbydere. Der ydes ca. 5,0 mill. kr. til undervisningstilskud, tilskud til nedbringelse af kursusprisen for efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsledige m.m. samt betaling til og fra andre kommuner. Initiativpuljen på ca kr. årligt kan søges af alle folkeoplysende foreninger som er hjemmehørende i Tårnby Kommune - til nye og tværgående aktiviteter. Der er ligeledes en Udviklingspulje på ca kr., som kan søges af foreninger, enkeltpersoner og grupper til nyudvikling af folkeoplysningsområdet. Området indeholder yderligere: Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne på Kastrupvej 326. Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne i Foreningscentret Postkassen, Amager Landevej 71. Drift af kulturinstitutionen Kulturzonen, hvor der er mulighed for såvel indendørs som udendørs aktiviteter for kommunens børn, unge og voksne. Driftstilskud til Fælleskontoret for Tårnby Forenings Råd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning, som er paraplyorganisationer for alle kommunens foreninger. Tilskud til de 2 årlige foreningsprisoverrækkelser inden for idrætten og andre foreninger. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede mål, at give borgerne mulighed for aktiv udfoldelse i kommunens mange idrætsforeninger og andre foreninger, samt at aftenskolerne tilbyder mange alsidige undervisningstilbud af høj kvalitet med kvalificerede lærerkræfter. Risikostyringsplan

166 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter De direkte kommunale tilskud til aktiviteterne skal sikre en foreningsvirksomhed af kvalitet, at det er veluddannede og engagerede ledere/instruktører, som medvirker til gennemførelse og udvikling af aktiviteterne, og til udbygning af det sociale liv i foreningerne. Kulturzonens fritidsdel skal være et rummeligt tilbud, som favner alle aldersgrupper og skal udvikles til et lokalt kulturhus med aktiviteter inden for musik, dans, drama, idræt, it, foredrag, udstillinger, m.m. i samarbejde med biblioteket, ungdomsskolen, foreningslivet m.fl. Der er ligeledes en kontaktflade til SSP, skolerne og daginstitutionerne. Aktiviteterne skal imødekomme og afspejle borgernes interesser. Aktivitetstilbuddene skal udvides og ramme en bred brugergruppe. Tårnby Kommune vil indenfor de vedtagne budgetrammer sørge for at idrætsfaciliteter og mødelokaler m.m. til den folkeoplysende virksomhed er godt vedligeholdte og velegnede til de mange forskelligartede aktiviteter. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Kulturzonen. 1 Skabe en stærk fortælling om Kulturzonen og udbrede kendskabet til Kulturzonen ved målrettet arbejde med synlighed og PR. Grundlaget for en opdateret eller eventuelt helt ny hjemmeside for Kulturzonen beskrives med henblik på iværksættelse snarest. Producere 2-3 foldere målrettet til de forskellige brugergrupper. Kultur- og Fritidsudvalget. 2 Brugere såvel som ikke brugere inddrages i udviklingen af Kulturzonen/ Kulturhusdelen. 3 Der arrangeres en temadrøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget om Kulturzonens fremtid baseret på workshops med borgerinddragelse. 4 At Kulturzonen udvikles som en dynamisk og velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Etablere et ungeråd samt et brugerråd som er med til at udvikle Kulturzonen. På baggrund af workshops og temamøde udarbejdes et visionsnotat. Løbende fokus på værdien af et godt arbejdsmiljø og social kapital. Der afholdes mindst et personalemøde om året. Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget. Risikostyringsplan

167 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 5 I henhold til Folkeoplysningsloven ydes tilskud til medlemmer af foreninger under 25 år. Se Tilskud til foreninger på taarnby.dk. Tilskudsordningen, der har fungeret i mange år, drøftes med henblik på eventuel revision. Kultur- og Fritidsudvalget. 6 Fælleskontoret for KTIS (Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning) og TFR (Tårnby Foreningsråd) støtter i samarbejde med Kultur- og Fritidsafdelingen op om foreningernes aktiviteter. 7 Tårnby Kommunes Æresmedalje for idræt uddeles. 8 Tårnby Kommunes Idrætslederpris uddeles og begivenheden skal tiltrække endnu flere foreninger. 9 Tårnby Kommunes Foreningslederpris uddeles og begivenheden skal tiltrække endnu flere foreninger. 10 Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at påskønne det frivillige arbejde i foreningerne. Kultur- og Fritidsafdelingen indkalder til 2 årlige møder hvor arbejdet koordineres. Fokus på pressedækning inklusive omtale på kommunens hjemmeside. Fokus på pressedækning inklusive omtale på kommunens hjemmeside. Fokus på pressedækning inklusive omtale på kommunens hjemmeside. Kultur- og Fritidsafdelingen udarbejder oplæg til drøftelse af hvordan Kultur- og Fritidsudvalget/Tårnby Kommune kan påskønne det frivillige arbejde. teringsmetode og forudsætninger Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsafdelingen. Kultur- og Fritidsafdelingen. Kultur- og Fritidsafdelingen. Kultur- og Fritidsudvalget. Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle aktivitetsniveau, og et foreløbigt forbrug i 2017 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Risikostyringsplan

168 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Folkeoplysende U voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde I U Lokaletilskud U Fritidsaktiviteter U uden for folkeoplysningsloven I Specielle bemærkninger Folkeoplysende voksenundervisning Tilskud til aftenskoler udgør ca. 3,4 mill. kr. og omfatter tilskud til almen undervisning, handicapundervisning, instrumentalundervisning, studiekredse og foredragsrækker. Tilskud til lærer- og lederløn ydes med maks. 1/3 til almen undervisning, studiekredse og foredragsrækker. Til undervisning af handicappede ydes maks. 7/9 og til instrumentalundervisning maks. 5/7 af lærer- og lederløn. Tilskud til herboende pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige i forbindelse med undervisning her i kommunen, ydes med 45 % af indskrivningsgebyr og deltagerbetaling. Der er i budget 2018 afsat ca. 1,5 mill. kr. til formålet. Risikostyringsplan

169 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Tilskud til foreninger omfatter tilskud til idrætsforeninger og andre foreninger i henhold til gældende tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud. Initiativ- og udviklingspuljen er i alt på kr Lokaletilskud Udbetales efter lokaletilskudsreglerne i lov om støtte til folkeoplysning til foreningernes/klubbernes egne eller lejede private lokaler Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kulturzonens Kulturhus budget udgør ca. 4,0 mill. kr., hvoraf ca. 2,4 mill. kr. udgør løn. Kulturhuset er under fortsat udvikling til et kreativt og aktivt skabende sted med kulturtilbud og oplevelser for alle kommunes borgere. Kulturzonen, som rummer både Tårnby Musikskole og Kulturhus, har fælles administration med en kulturzoneleder, en souschef, 2 administrative medarbejdere, 2 kulturmedarbejdere på fuld tid, samt 1 kulturmedarbejder ansat på 10 timer ugentligt. Der er blandt andet medarbejdere med pædagogisk baggrund/uddannelse. De udviklingsområder der er fokus på lige nu er, at få skabt en stærk fortælling om Kulturzonen og udbrede kendskabet til stedet. Vi ønsker at inddrage brugere i udviklingen af Kulturhuset ved bl.a. at etablere et ungeråd samt et brugerråd. Kulturhuset afholder traditionsrige arrangementer som fastelavn, Sankt Hans, Halloween, Julemarked, ferieaktiviteter, cafékoncerter samt tværgående aktiviteter kulturhus og musikskole imellem. Kulturzonens Kulturhus tilføres kr. til aktiviteter. Foreningscenter Kastrup/Tårnby har et budget på ca. 0,7 mill. kr. Risikostyringsplan

170 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalgets område omfatter udgifter til sundhedspleje, tandpleje, sundhedsudgifter, misbrugsbehandling for voksne, genoptræning, hjælpemidler, handicapområdet for voksne herunder specialundervisning, ældreomsorg og forebyggelse. Sundheds- og Omsorgsudvalget har serviceområderne: Voksenhandicap Serviceområdet indeholder opgaver vedrørende voksne handicappede eller voksne med særlige sociale problemer. Foranstaltningerne på området skal give borgerne mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Kommunen tilbyder rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, tilbud om en række almene serviceydelser, der kan have et forebyggende sigte. Derudover tilgodeses behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Plejehjem, daghjem m.v. Serviceområdet indeholder opgaver vedrørende plejehjem og daghjem. Derudover indgår udgifter til køb og salg af pladser i andre kommuner, udgifter til færdigbehandlede somatiske patienter samt udgifter vedrørende SOSU-elever (Social- og Sundhedsuddannelses-elever). Hjemmehjælp og primærsygepleje Serviceområdet indeholder udgifter til hjemmehjælp og sygepleje. Hjemmehjælpen i Tårnby Kommune kan bestå af personlig pleje, praktisk hjælp, tøjvaskeordning og madservice. Hjemmehjælp kan ydes til borgere, der midlertidigt eller varigt har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller som har særlige sociale problemer. Sygepleje ydes til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Sociale formål og omsorgsarbejde Serviceområdet indeholder aktiviteter, der har til formål at tilbyde ældre borgere fysiske rammer for oplevelser og udfoldelser og støtte den ældre borgers mulighed for at skabe og vedligeholde et socialt netværk. Omsorgsaktiviteter drejer sig om åbne tilbud til raske ældre, hvortil det eneste krav er, at man er folkepensionist og selvhjulpen. Derudover indeholder serviceområdet midler til frivillige sociale arbejde, som er et supplement til den kommunale indsats. Frivilligt socialt arbejde favner meget bredt fra børn og unge, selvhjælpsgrupper, handicappede og ældre. Hjælpemidler Hjælpemidler bevilges til borgere for at kompensere for varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Der uddeles kropsbårne hjælpemidler, syns- og kommunikationshjælpemidler, handicapbiler, genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder. Derudover bevilges individuelle handicapkørsler samt midler til boligændringer. Sundhedsordninger og genoptræning Serviceområdet indeholder udgifter vedrørende sundhedstiltag, sundhedspleje, tandpleje, almen forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og misbrugsbehandling. Desuden afholdes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Under serviceområdet hører ligeledes sygesikringsydelser i form af hjælp til befordring og begravelse samt udgifter til hospiceophold. Risikostyringsplan

171 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning 2018 For budgettet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder gør sig gældende, at lønningerne er fremskrevet med 2,4 %, mens priserne er fremskrevet med 2,10 % fra 2017 til I budgettet er der indarbejdet den politisk vedtagne indsats, ændret lovgivning, opdaterede antalsforudsætninger o. lign. pr. 1. maj Dette medfører nettodriftsudgifter på 758,8 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Fordeling af 2018 fremgår af figuren og tabellen nedenfor (1.000 kr.): Sociale formål og omsorgsarbejde % Hjælpemidler % Sundhedsordninger og genoptræning % Hjemmehjælp og primærsygepleje % Plejehjem, daghjem m.v % Voksenhandicap % Risikostyringsplan

172 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning kr. Regnskab overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Sundheds- og Omsorgsudvalg U I Voksenhandicap U I Plejehjem, daghjem m.v. U I Hjemmehjælp og primærsygepleje U I Sociale formål og omsorgsarbejde U I Hjælpemidler U I Sundhedsordninger og genoptræning U I Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er: Forventet aktivitet (brugere, besøg, timer) Ændret lovgivning/aftaler Den forventede takst/pris Tidligere års forbrug Forventet udvikling i demografien Der er i forbindelse med finansloven for 2016 afsat 1,0 mia. kr. årligt til pulje på ældreområdet for at sikre værdigheden i ældreplejen. Midlerne er også i 2018 afsat som en særskilt pulje. Tårnby Kommunes andel er på 7,8 mill. kr., og er indarbejdet i budgettet under serviceområde Plejehjem, Daghjem mv. De er indeholdt som både merudgifter og merindtægter. Midlerne anvendes primært på at nedbringe antallet af færdigbehandlede borgere på hospitaler, en styrket genoptræningsindsats og forbedret akutdækning på kommunens midlertidige plejehjemspladser. Risikostyringsplan

173 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning På ældreområdet tegner kommunens befolkningsprognose et neutralt billede fra Som det ses af figuren nedenfor er udviklingen af såvel borgere mellem år og 90 år eller derover dog stigende i overslagsårene. Udvikling i antal borgere over 65 år Antal årige Antal 90+-årige Ældre- og Sundhedsområdet udfordres aktuelt mere kraftigt end af den demografiske udvikling af konsekvenserne af det nære sundhedsvæsen og den opgaveglidning fra den regionale til kommunale sektor, der sker i kølvandet på denne udvikling. På voksenhandicapområdet har længere levetid for udviklingshæmmede og flere borgere med psykiatriske diagnoser betydning for efterspørgslen. Den generelle samfundsudvikling går i retning af flere borgere med diagnoser og flere komplekse sager. Udvidelsen af målgrupperne udfordrer på denne måde området, som har været under økonomisk pres de seneste år, og fortsat ventes at være det i Risikostyringsplan

174 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Formål og indhold Formålet er, at voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, eller særlige sociale problemer, skal have mulighed for at klare sig selv i det daglige, samt at lette tilværelsen og forbedre livskvaliteten. Dette gennem bl.a. tilbud om rådgivning og støtte, der kan have et forebyggende sigte og kompensere for behov, som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Handicap- og psykiatriområdet omfatter forskellige omsorgs-, forebyggelses- og udviklingsforanstaltninger. Hjemmevejledning kan f.eks. tilbydes for at udvikle færdigheder, mens borgerstyret personlig assistance sikrer fleksibilitet i eget liv, og ledsagelse kan kompensere for manglende førlighed. Grundlæggende skal foranstaltninger på Handicap- og psykiatriområdet kompensere følgerne af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer. Foranstaltningerne omfatter primært botilbud, beskyttet beskæftigelsesaktiviteter, samværstilbud og ledsagerordninger. Foranstaltninger: I dette afsnit uddybes foranstaltningerne på Handicap og psykiatriområdet. Først beskrives Tårnby Kommunes egne tilbud og herefter øvrige foranstaltninger til voksne. Tårnby Kommunes tilbud på Handicap og psykiatriområdet: Tilbud til borgere med nedsat psykisk funktionsevne: Handicaphjælperkorpset, ledsagerkorpset og kontaktperson for døvblinde Korpset leverer ledsagelse til borgere, der er bevilget ledsagelse, samt kontaktperson for døvblinde. Derudover varetager korpset opgaver overfor handicappede med omfattende behov for pleje, ledsagelse og omsorg efter lov om social service 85. Korpset ledes af Den kommunale hjemmepleje. Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj - Midlertidig botilbud Til borgere med behov for socialpædagogisk støtte igennem personaledækning i dagog aftentimerne. Bofællesskaberne er beliggende på to matrikler. Falhøj består af 6 særskilte boliger med tilknyttet fællesbolig. Jershøj består af 5 boliger med fællesstue og køkken. Hjemmevejlederkorpset Borgere i egen bolig kan tilbydes hjemmevejledning. Korpset er en del af personalenormeringen i Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Korpset ledes af lederen af Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj samt Bofællesskabet Wiedergården. Tilbud til borgere med sindslidelse eller alkohol og stofmisbrug: Hjemmevejleder og støtte- kontaktpersonskorpset Til borgere i egen bolig gives der socialpædagogisk støtte eller støtte- og kontaktpersonsordning. Støtten gives til sindslidende og personer med alkohol- eller stofmisbrug. Korpset ledes af lederen af Det Socialpsykiatriske Team. Botilbuddet Televænget Televænget er i 2017 genåbnet i tidssvarende fysiske rammer med en samlet kapacitet på i alt 29 pladser. Risikostyringsplan

175 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Med genåbningen er tilbuddet desuden styrket således, at indsatsen fremadrettet indeholder både døgndækning og mulighed for at varetage behov for praktisk og personlig hjælp samt sygepleje. Den styrkede indsats gør det muligt, at borgere med mere komplekse problemstillinger kan udnytte Televænget. Således er behovet for at købe botilbud i andre kommuner tilsvarende mindsket. Aktivitetscentret Tårnby Borgere med sindslidelse og psykiske udfordringer kan visiteres til aktivitetscentret, som er et tilbud om aktiviteter for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder. Korpset ledes af lederen af Socialpsykiatrisk Team. Wiedergården - bofællesskab Tårnby Kommune har i det forpligtende samarbejde aftalt at drive Bofællesskabet Wiedergården for Dragør Kommune. Til borgere mellem 30 og 60 år med behov for støtte i dagligdagen igennem personaledækning i dag- og aftentimerne. Wiedergården har 5 boliger med fællesarealer. Tårnby Kommune driver tilbuddet efter bemyndigelse om det forpligtende samarbejde for Dragør Kommune. Øvrige foranstaltninger til voksne: Hjemmevejledning Til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer ydes der støtte til hjælp, omsorg samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. BPA Borgerstyret personlig assistance Til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og som nødvendiggør, at der ydes en ganske særlig støtte, ydes der tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Kontaktperson til døvblinde Til personer som er døvblinde skal der i fornødent omfang tilbydes hjælp i form af en særlig kontaktperson. Dækning af merudgifter som følge af funktionsnedsættelse Til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ydes der dækning til nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som kontant ydelse. Ledsagerordning Til personer mellem 18 og 67 år og med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ydes der op til 15 timers ledsagelse pr. måned. Midlertidigt botilbud Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp, skal tilbydes ophold i midlertidig boform. Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer og omfattende behov for pleje eller behandling skal tilbydes ophold i midlertidig boform. Længerevarende botilbud Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i det daglige, skal tilbydes ophold i længerevarende boform. Risikostyringsplan

176 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Beskyttet beskæftigelse Personer under pensionsalderen med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som ikke kan opnå beskæftigelse efter anden lovgivning, skal tilbydes beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og med behov for opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkår skal tilbydes aktivitets- og samværstilbud. Forsorgshjem Personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Specialrådgivning Der ydes rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning omfatter også opsøgende arbejde. Specialundervisning for voksne Der ydes specialundervisning til borgere, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Stofmisbrugsbehandling Personer med et stofmisbrug tilbydes vederlagsfri behandling. Den sociale stofmisbrugsbehandling ydes efter servicelovens 101 og den lægelige behandling ydes efter sundhedsloven 142. Politiske visioner og mål Visionen Personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap skal tilbydes handicapkompenserende omsorg og støtte med udgangspunkt i ligeværdighed, forståelse og respekt, således at borgerne kan opleve et sammenhængende og meningsfyldt liv. Voksne Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at der til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med særlige sociale problemer, ydes en særlig indsats, der tager sigte på: at forebygge, at problemerne for den enkelte ikke forværres at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne samt udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud at videreudvikle nuværende botilbud og indtænke handicap- og psykiatriboliger ved planlægning af alle nye botiltag Risikostyringsplan

177 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Målene tager udgangspunkt i, at der i hver enkelt konkret situation skal ske en vurdering af, hvornår et handicap er kompenseret. Forvaltningens indsats tilrettelægges efter det såkaldte LEON-princip Laveste Effektive Omkostnings Niveau. Det betyder, at indsatsen altid skal foregå på det laveste men dog tilstrækkelige specialiseringsniveau. Målsætningerne i 2018 afspejler de generelle tendenser på det specialiserede socialområde, herunder bl.a. øgede kompetencer og sammenhængende indsats, men der er også særlig fokus på genetablering i det nyrenoverede botilbud. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Myndighedsdelen skal styrke arbejdet med bestillinger i Voksenudredningsmetoden. Der skal foreligge bestillinger i 95 % af alle sager på 85, 107 og 108. Indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 2 Bo- og Støtteenheden skal videreudvikle den pædagogiske tilgang gennem arbejdet med pædagogiske handleplaner og opfølgning. 3 Fokus på effekter og effektiv indsats. Der udarbejdes pædagogiske handleplaner på samtlige borgere i Bo- og Støtteenheden. Reduktion i det gennemsnitlige antal af 107 købspladser ift Indgår som del i regnskabsaflæggelsen. Indgår i den løbende afrapportering til udvalget. teringsmetode og forudsætninger Området budgetteres med udgangspunkt i den senest kendte cpr-opgørelse over borgere i foranstaltninger tillagt konkrete vurderinger af til- og afgang. Nedenfor ses pris- og antalsforudsætninger for voksenhandicapområdet. For egne pladser er antallet på 85 og 104 baseret på aktuelt aktivitetsniveau, mens 107 er fastlagt på baggrund af antallet af boliger i kommunens tilbud. Foranstaltningstype Køb af tilbud Pleje og omsorg tilskud til ansættelse af hjælper Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud til længerevarende ophold Antal helårspersoner Gns. pris Risikostyringsplan

178 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Foranstaltningstype Køb af tilbud Botilbud til midlertidigt ophold Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Antal helårspersoner Gns. pris Foranstaltningstype Egne tilbud Antal helårspersoner Gns. pris Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til midlertidigt ophold , Egne bofællesskaber Aktivitets- og samværstilbud Note: 85 og 104 kan ikke sammenlignes prismæssigt på køb og egne pladser, da der er markant forskel på type og omfang af foranstaltning. Der er et stigende efterspørgselspres på området fra borgere og samarbejdspartnere i takt med udbredelsen af nye diagnoser for borgere med personlighedsforstyrrelser, som ADHD, borderline, depression, angst mv. Der er et betydeligt spænd i prisen indenfor de forskellige foranstaltninger. Derfor er området sårbart overfor ekstraordinære enkeltsager, og det er nødvendigt, at dette styringsmæssigt håndteres i de løbende disponeringer. Nettodriftsudgifter til voksne handicappede pr. indbygger Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Brøndby Dragør Hvidovre Rødovre Risikostyringsplan

179 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Special U pædago- gisk bistand til voksne Indtægter U fra den centrale refusionsordning I Pleje og U omsorg mv. af ældre og handicappede I Forebyggende indsats for ældre og handicappede U Rådgivning U og rådgivningsinstitutioner Botilbud for U personer med særlige sociale problemer (pgf ) I Risikostyringsplan

180 Specifikation kr. Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitetsog samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Regnskab oversl oversl oversl U I U I U I U U I U Specielle bemærkninger I Specialpædagogisk bistand til voksne Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør, jf. lov om specialundervisning for voksne. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand. Risikostyringsplan

181 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176 i lov om social service Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Her konteres udgifter til borgerstyret personlig assistance, 96 i Serviceloven, samt personlig og praktisk hjælp. Der er budgetteret med 14 helårspersoner, som modtager hjælp efter 96 til en netto gennemsnitspris på kr. Indtægten vedrører refusion fra Region Hovedstaden i særlige tilfælde om respiratorordning Forebyggende indsats for ældre og handicappede Her konteres udgifter til aflastning og hjælp til ældre og til personer med betydelig nedsat funktionsevne vedrørende 85 i Serviceloven, hjælp, omsorg eller støtte til optræning til udvikling af færdigheder. Der er budgetteret med køb af ordninger til 46 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Den markante merudgift i 2018 skyldes, at der er flyttet 24,0 mill. kr. fra funktion : Botilbud til længerevarende ophold 108, som følge af en præcisering i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan af, at borgere med egen lejekontrakt skal konteres som modtagere af 85-støtte. Der er ikke tale om ændringer i nogle af ordningerne, men udelukkende en ændring af hvor udgifterne bogføres. På funktionen afholdes desuden kr. til kommunens eget udgående personale, der varetager hjemmevejledning og støtte til udvikling af færdigheder for i alt 98 helårsmodtagere Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Her konteres udgifter til specialrådgivning efter 12 i Serviceloven, herunder Blindeinstituttet Refsnæs. Regnskabstallet for 2016 er udtryk for en enkeltstående tilbagebetaling, som ikke er indeholdt i Risikostyringsplan

182 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens 109 og 110. Der er her tale om meget individuelle og varierende perioder. Indtægten vedrører 50 % statsrefusion af opholdsbetaling, samt borgerens egenbetaling, der fra 1. januar 2016 opkræves af kommunen. Der budgetteres med 16 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) På denne funktion registreres udgifter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens 108. Der er budgetteret med 43 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Det markante fald i udgifterne skyldes, at der er flyttet 24,0 mill. kr. til funktion : Forebyggende indsats for ældre og handicappede 85, som følge af en præcisering i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, af at borgere med egen lejekontrakt skal konteres som modtagere af 85-støtte. Der er ikke tale om ændringer i nogle af ordningerne, men udelukkende en ændring af hvor udgifterne bogføres. Indtægten vedrører egenbetaling fra borgere, der ikke har egen lejekontrakt, som opkræves af kommunen Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. 107 i lov om social service. Funktionen indeholder udgifter til såvel køb af pladser og kommunens egne tilbud. Der er budgetteret med at 32 helårspersoner vil være i andre kommuners eller private bofællesskaber til en netto gennemsnitspris på kr., mens 39 helårspersoner vil være i kommunens egne tilbud til en netto gennemsnitspris på kr. Antallet og gennemsnitsprisen i egne tilbud er påvirket af genåbningen af Televænget i 2017, der omfatter en udvidet dækning, som gør det muligt at hjemtage borgere, der ellers ville have modtaget tilbud i andre kommuner. Risikostyringsplan

183 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Indtægtsudviklingen skyldes en forventning om, at kommunen varetager opkrævning af egenbetaling fra borgere i et højere omfang, men også en forventning om salg af tre yderligere pladser på Televænget i forhold til Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, og vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter 45, 97, 98 og 99 i serviceloven Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 103, stk. 1 og 2 i serviceloven. Der er budgetteret med 35 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) På denne funktion registreres udgifter vedrørende aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 104 i serviceloven. Der er budgetteret med køb af pladser til 84 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Der afholdes desuden kr. til udgifter og indtægter på til kommunens eget aktivitetscenter på Sneserevej Sociale formål På funktionen registreres merudgifter til voksne i henhold til 100 i Lov om Social Service. Indtægterne vedrører 50 % statsrefusion. Risikostyringsplan

184 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Formål og indhold Tårnby Kommune råder over 379 plejeboliger fordelt på 330 faste pladser og 49 midlertidige pladser. Plejeboligerne er placeret på 5 plejehjem i Tårnby Kommune. Derudover er der et daghjem på Blåklokkevej med 72 pladser. Plejebolig Plejeboliger er boliger, som er indrettet med tanke på personer med et stort pleje- og omsorgsbehov, og er beliggende i tæt tilknytning til diverse relevante trænings- og servicefaciliteter. Tilbud om plejebolig henvender sig til borgere, der har en varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og behov for døgnpleje og omsorg, og hvor dette ikke kan varetages i eget hjem. Frit boligvalg Borgere, der er visiteret til en plejebolig, har frit valg uanset plejeboligens beliggenhed. Hvis plejeboligens beliggenhed er i en anden kommune, skal borgeren opfylde visitationskriterierne i begge kommuner for at kunne blive visiteret til en bolig. Når en borger flytter på plejehjem, har vedkommende ret til at få deres ægtefælle, samlever eller registreret partner med. Hvis sådan et ønske forefindes, skal boligen være egnet til 2 personer. Hvis borgeren dør, har ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner ret til at blive boende. Plejeboliggaranti Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der er visiteret til en plejebolig, en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på den generelle venteliste. Hvis man, som borger, afslår en tilbudt plejebolig, vil man komme bagerst på den generelle venteliste, og en ny 2 måneders frist for et tilbud af plejehjemsplads starter. Plejeboliggarantien gælder kun, hvis borgeren ikke har noget specifikt ønske om en plejebolig på et specifikt plejehjem. Har man et ønske om en specifik plejebolig, kommer man på en venteliste, hvor ventetiden på tilbud om plejebolig vil variere. I maj 2017 var der 5 borgere på den generelle venteliste til plejebolig, heraf 4 fra andre kommuner. Der er i øjeblikket ikke udfordringer med at overholde plejeboliggarantien. Plejehjemslæge På plejehjemmet Pyrus Allé er forsøgsvis ansat en plejehjemslæge med det formål at forbedre kvaliteten i pleje- og behandlingsmæssige forløb via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale og samtidig styrke forebyggelsen af indlæggelser. Midlertidige pladser Tårnby Kommune råder over et større antal midlertidige pladser på plejehjemmet Irlandsvej. De midlertidige pladser benyttes fleksibelt bl.a. til vurdering af borgere i forhold til plejebolig, til rehabilitering af borgere, til aflastning af ægtefæller og til aflastning i forbindelse med udskrivning fra hospital, hvor borger i en periode har brug for en særlig støtte og pleje, som ikke kan tilbydes i hjemmeplejen, eller fordi der skal foretages større boligændringer. Med afsæt i den af Folketinget afsatte værdighedspulje har Tårnby Kommune etableret flere midlertidige pladser på både døgn- og dagsbasis med henblik på at undgå, at kommunens borgere opholder sig færdigbehandlet på hospital. På Irlandsvej er der 38 fleksible midlertidige døgnpladser og 10 dagpladser. Akutfunktion I forbindelse med de fleksible midlertidige pladser på plejehjemmet Irlandsvej er der etableret en sygeplejefaglig akutfunktion, der sikrer at borgere på midlertidige pladser Risikostyringsplan

185 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. hurtigt og kompetent færdigbehandles, så de atter kan flytte hjem i egen bolig. Endvidere kan den sygeplejefaglige akutfunktion tilkaldes af hjemmeplejen og plejehjem med det formål at undgå unødig indlæggelse. Handicap/ældreboliger Kommunen har anvisningsretten til 210 handicapvenlige boliger, som er beliggende forskellige steder i kommunen, dog primært i Kastrupområdet. Boligerne henvender sig til personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne og fortrinsvist ganghandicappede, som er bevilget hjælpemidler. Daghjem Tilbuddet om daghjem sigter mod at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder med henblik på at forhindre, at borgeren isolerer sig fra omverdenen og bliver inaktiv i sin hverdag. Det sigter endvidere mod at forebygge behov for indflytning på plejehjem eller hospitalsindlæggelse. Gennem socialt samvær, meningsfulde aktiviteter, god mad og vedligeholdende træning gives borgeren gode og livsbekræftende oplevelser med henblik på at øge trivsel og livskvalitet. Derudover tilbyder daghjemmet aflastning af ægtefæller/familier til hjemmeboende borgere med varig og betydelig funktionsnedsættelse. Utilsigtede hændelser Tårnby Kommune arbejder målrettet med at forebygge utilsigtede hændelser. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser kan eksempelvis være forkert dosering af medicin eller faldulykker. Politiske visioner og mål Visionen. Når en borger har behov for omfattende pleje og omsorg og plejen ikke kan varetages i egen bolig, skal der kunne tilbydes en boligform, hvortil der er knyttet pleje-, omsorgs-, trænings- og servicefunktioner. Det er kommunens overordnede mål, at optagelse i plejebolig og på daghjem, skal føles som en kvalitativ tilvækst i den enkelte borgers liv. Muligheden for at opfylde behovet tilgodeses ved løbende at følge udviklingen på området med det formål at: Foretage løbende tilpasning og justering af målene for god pleje, således at den enkelte borger, indenfor givne rammer, tilbydes en pleje der er tilrettelagt i overensstemmelse med vedkommendes individuelle behov og livsstil. Sikre at ledige pladser i plejehjem og daghjem anvises uden unødigt ophold. Føre løbende tilsyn med plejen i såvel plejeboliger som daghjem jf. gældende lovgivning, og de af Kommunalbestyrelsen vedtagne standarder på området. Løbende implementere tiltag, som følge af henholdsvis det kommunale som det embedslægelige tilsyn. Følge befolkningsudvikling og venteliste til plejebolig tæt. Følge udviklingen indenfor plejeboligbyggeri med det formål løbende at renovere og modernisere eksisterende plejeboliger. Løbende efteruddanne og vedligeholde personalets faglige færdigheder, så plejen til enhver tid lever op til gældende normer for god pleje. Risikostyringsplan

186 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Plejeboliggarantien overholdes. Der tilbydes plejebolig senest efter 2 måneder fra visitation. En ledig bolig anvises senest 10 dage efter, at den er blevet ledig. Månedlig opgørelse over venteliste og plejeboliggarantiens overholdelse. 2 Tættere samarbejde mellem plejehjemsbeboer, læge og plejepersonale. 75 % af beboerne på plejehjemmet Pyrus Allé benytter plejehjemslæge. Der er plejehjemslæge på mindst tre af kommunens plejehjem. Løbende opfølgning og evaluering på brug af plejehjemslæge. 3 Via de fleksible midlertidige pladser på plejehjemmet Irlandsvej at sikre ældre borgere en bedre rehabilitering efter hospitalsindlæggelse. Antallet af liggedage for færdigbehandlede patienter reduceres med 137 (svarende til 13 %) i forhold Regnskab 2016 Løbende opfølgning på anvendelsen af kommunens midlertidige pladser. 4 Styrket koordinering af plejeindsatsen på plejehjem, for at sikre borgerinddragelse i plejeindsats. Alle borgere tilbydes en årlig samtale med plejepersonalet om indsats og handleplan. Løbende opfølgning på antallet af afholdte samtaler. teringsmetode og forudsætninger Plejehjemmene budgetteres med udgangspunkt i den gældende personalenormering, som afspejler den senest vedtagne ressourcetildelingsmodel. Nedenstående tabel viser kommunens udgifter til ældreboliger og institutioner, sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Ældreudg. (netto) pr. folkepensionist Hele landet Kommuner i Region H Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune Risikostyringsplan

187 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. På dette serviceområde konteres udgifter og indtægter vedrørende plejehjem og daghjem. Derudover indgår udgifter til Region Hovedstaden for betaling for færdigbehandlede borgere, som Tårnby Kommune ikke har hjemtaget efter endt behandling. Forudsætningerne for budgetlægningen på serviceområdet er lagt ud fra forventet aktivitet samt den forventede takst/pris. Derudover indgår tidligere års forbrug ligeledes i forudsætningerne. I 2018 råder kommunens plejehjem over følgende pladser: Oversigt over varige og midlertidige pladser på plejehjem Plejehjem Pladser i alt Varige pladser Midlertidige pladser Midlertidige dagpladser Pyrus Allé Irlandsvej Ugandavej Tagenshus Løjtegårdsvej I alt tet for indtægter for servicepakken, husleje, el og varme er beregnet på baggrund af taksterne. Bor borgeren fast på et plejehjem betales en fast husleje. I de midlertidige boliger betaler borgeren en døgntakst. Plejehjemsområdet er et område, hvor efterspørgslen er meget afhængig af befolkningsudviklingen for de ældste borgere i kommunen. Nedenstående viser en oversigt over andelen af borgere i forskellige aldersgrupper, der bor på kommunens plejehjem. Det ses, at mere end 35 % af borgerne over 90 år er på plejehjem, mens knap 10 % af borgerne mellem 80 år og 89 år er det. Det betyder, at ændringer i disse to aldersgrupper har stor effekt på efterspørgsel på plejehjemsboliger. Figuren nedenfor viser den generelle stigning i antallet af ældre, og ligesom sidste års prognose, er forventningen, at antallet af borgere over 80 år fastholdes stort set uændret i budgetperioden, mens stigningen er for borgere i aldersgrupperne år og borgere over 90 år. Risikostyringsplan

188 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Risikostyringsplan

189 Specifikation kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Andre sundhedsudgifter U Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger U U I U I U Specielle bemærkninger I Andre sundhedsudgifter I 2018 forventes 13 % færre færdigbehandlede dage end i Regnskab Dette skyldes et fortsat fokus på sikre en både værdig og omkostningseffektiv behandling af borgere der udskrives fra hospitaler. Indsatsen er blandt andet styrket med dag- og døgnflekspladser på Plejehjemmet Irlandsvej, der sikrer at borgere kan modtage midlertidig pleje, indtil de igen kan klare sig i egen bolig. Aktivitets- og udgiftsudvikling vedrørende færdigbehandlede ses i tabellen nedenfor. Færdigbehandlede patienter: Antal dage Gennemsnitspris /Regnskab (mill. kr.) 2,1 2,4 1,9 Risikostyringsplan

190 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v Ældreboliger Kontoen omfatter et obligatorisk bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede På funktionen konteres udgifter til driften af plejehjemmene, dvs. lønninger, administration, fødevarer, rengøring, diverse udgifter vedrørende beboerne og indtægter fra servicepakken m.m. Derudover indgår fællesudgifter og indtægter til plejehjemmene, social- og sundhedselever, udgifter og indtægter vedrørende køb og salg af plejehjemspladser samt udgifter til færdigbehandlede patienter. Kommunens andel af den nationale værdighedspulje er ligeledes indarbejdet her, og udgør i ,8 mill. kr. på både udgifter og indtægter. I 2018 er der fastsat en normering på 57,680 fuldtidselever på social- og sundhedshjælper-elever og i alt en udgift på 13,6 mill. kr. Der er afsat en normering på 20,375 til social- og sundhedsassistent-elever og i alt en udgift på 4,9 mill. kr. Udgiftsudviklingen fra skyldes et mindreforbrug på social- og sundhedselever i 2016 på 7,7 mill. kr., hvor optaget af elever var relativt lavt. Dertil kommuner, at 4,0 mill. kr. fra værdighedspuljen blev overført til 2017, da man ikke kunne nå at opstarte alle projekter i Foruden kommunens egne institutioner, har køb og salg af pladser også stor betydning for det samlede budget, hvilket fremgår af nedenstående oversigter. Salg af plejehjemspladser: Antal pladser Gennemsnitspris /Regnskab (mill. kr.) -15,0-15,8 14,6 Køb af plejehjemspladser: Antal pladser Gennemsnitspris /Regnskab (mill. kr.) 25,5 18,8 22,9 Servicepakken består af kost, vask, leje af linned og undertøj, toiletartikler, terapi og rengøringsartikler. Risikostyringsplan

191 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem, m.v. Beboerne betaler samlet set kr. til kost om måneden. Dette svarer til den maksimale takst, som kommunerne må opkræve for mad på plejehjemmene. Priserne for de forskellige serviceydelser fremgår af taksoversigten bagerst i budgetmaterialet Forebyggende indsats for ældre og handicappede På funktionen konteres udgifter til kommunens daghjem Blåklokkevej, samt udgifter til kommunens borgere, der benytter daghjem i andre kommuner. Den primære udgift på daghjemmet er løn til personalet og normeringen er 20,158 årsværk. Udgiftsudviklingen skyldes, at der med åbningen af daghjemmet på blåklokkevej har været en kapacitetsudvidelse i 2017 og Indtægten kommer fra den takst, som borgerne betaler for at komme på daghjemmet, svarende til 33 kr. pr. dag Plejehjem og beskyttede boliger På denne funktion bogføres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen på plejehjemmene som blandt andet vedrører vedligeholdelse, inventar, ejendomsskat, varme, el og betaling for husleje, el og varme. tet for husleje, el og varme er beregnet ud fra en skønnet pris pr. m² ganget med et vægtet gennemsnit, idet der forekommer ledige perioder på plejehjemmene ved fraflytninger. Derudover indgår der i beregningen en forudsætning om, at hver beboer i gennemsnit betaler kr. om måneden i indtægtsbestemte husleje. Beboerne betaler kun husleje, el og varme for de dage de faktisk bor på plejehjemmet, og der betales kun husleje, el og varme for permanente pladser. Boligerne på Tagenshus administreres af det almennyttige boligselskab Tårnbyhuse, som står for opkrævning af husleje, el og varme. Kommunen kompenserer boligselskabet for tabt husleje i de perioder, hvor boligerne står tomme. Der er budgetteret med kr. i tabt husleje. På funktionen registreres desuden udgifter forbundet med særlige IT-projekter på ældreområdet. Der er afsat 1,7 mill. kr. til eksterne IT-udgifter, som blandt andet vedrører betaling for omsorgssystem, men også en særskilt pulje på 1,6 mill. kr. til implementering af Fælles Sprog III. Fælles Sprog III er en ny fælleskommunal dokumentationsmetode på ældre- og sundhedsområdet, som kommunen er forpligtiget til at købe. Indeholdt i puljen er ligeledes udgifter til uddannelse af personale i denne forbindelse. Årsagen til de relativt lave udgifter i 2016 skyldes dels at ovennævnte udgifter til Fælles Sprog III først afholdes i 2017 og frem, samt et mindreforbrug på el og varme på plejehjemmene på 1,5 mill. kr. samlet. Risikostyringsplan

192 Formål og indhold Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Hjemmehjælp Formålet med hjemmehjælp er, at borgerne på trods af funktionsnedsættelser som følge af sygdom eller handikap, kan bevare flest mulige færdigheder, så borgeren kan leve længst muligt på en måde, der giver livskvalitet for den enkelte. Det sker dels ved at fastholde eller genopbygge borgerens færdigheder, så borgeren kan klare mest muligt selv og dels ved at hjælpe med det, borgeren ikke selv kan klare længere. Hjælpen gives så længe, der er behov for det, og bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger. Alle borgere tilbydes en årlig samtale med Hjemmeplejen. Samtalen tager udgangspunkt i det liv, borgeren ønsker at leve og i den aftalte indsats og handleplan. Hjemmehjælpen i Tårnby Kommune kan bestå af personlig pleje, praktisk hjælp, tøjvaskeordning, indkøbsordning og madservice. Hjemmehjælp kan ydes til borgere, der midlertidigt eller varigt har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller som har særlige sociale problemer. Behovet for hjemmehjælp vurderes af kommunens visitator i samarbejde med borgeren og tildeles i overensstemmelse med lovgivningen og ud fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder. Borgeren har mulighed for lejlighedsvis at bytte de planlagte ydelser med andre opgaver, som borgeren ønsker udført. Frit valg Kommunen skal skabe et grundlag for, at modtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og minimum en anden leverandør til personlig og praktisk hjælp. Kommunen fastsætter de kvalitetsmæssige krav der stilles til både den kommunale leverandør og den private leverandør. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at alle får den visiterede hjemmehjælp. Det samlede antal hjemmehjælpstimer har siden 2015 været relativt konstant, mens fordelingen mellem kommunal og privat leverandør har været mere svingende. Dette skyldes, at kommunens private leverandør af hjemmehjælp gik konkurs i 1. kvartal I nedenstående figur ses udviklingen i visiterede timer: Den kommunale hjemmepleje Privat leverandør Total Visiterede timer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Risikostyringsplan

193 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Antal hjemmeplejemodtagere fordelt på ydelser: Antal modtagere 1/ / / Vaskeordning Indkøbsordning Personlig og praktisk hjælp Primærsygeplejen inkl. klinikkerne Selvvalgte hjælpere Madservice Primærsygepleje Primærsygepleje ydes til borgeren i henhold til sundhedsloven og leveres af medarbejdere i Hjemmeplejen i Tårnby Kommune. Formålet er at yde sygepleje til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Sygepleje ordineres af en læge eller visiteres som en borgerrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats med henblik på at bevare og styrke borgerens sundhed. Primærsygepleje visiteres ud fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder. Primærsygepleje er sygepleje, rehabilitering og palliation til borgere med midlertidige eller kroniske lidelser, alvorligt syge og døende. Primærsygepleje ydes i den nødvendige periode og afsluttes herefter. Primærsygeplejen er en integreret del af det samlede kommunale sundhedstilbud til borgerne og ydelsen gives som udgangspunkt i kommunens sygeplejeklinikker. Hvis borgeren ikke er i stand til at transportere sig til sygeplejeklinikkerne, kan ydelsen leveres i borgerens hjem. Plejeorlov Plejeorlov bevilliges til at pårørende kan yde omsorg og pleje til borgere i terminalfasen, der vælger at dø i eget hjem. Orlov gives til den erhvervsaktive pårørende, således at de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også et mål at yde hjælpen på en måde, så det opleves som en nænsom og understøttende hjælp. Hverdagsrehabilitering Tårnby Kommune har valgt at investere i borgernes sundhed, som et element i håndteringen af det stigende antal ældre i fremtiden. Den slags investeringer tager tid og kræver handling i dag, hvis de skal have den ønskede effekt, når behovet er størst. Derfor blev der i 2012 ansat terapeuter og iværksat kompetenceudvikling af hjemmehjælpere for at tage fat på, at borgere fremover støttes og trænes til at fastholde og forbedre funktionsniveauet. Derved vil borgeren fremover kunne klare flere ting i hverdagen frem for passivt at modtage hjælp - dette er til gavn for både borger og kommune. Hverdagsrehabilitering er en målrettet, tværfaglig indsats, der har til formål, at borgeren støttes til igen at kunne klare daglige gøremål og aktiviteter selv, for eksempel at gå i bad, handle ind, gøre rent, eller tage tøj af og på. Der lægges vægt på, at borgerne er og forbliver aktive. På baggrund af viden om, hvor meget hverdagsrehabilitering kan betyde for menneskers evne til at komme i gang igen, har Tårnby Kommune besluttet, at borgere på baggrund af en konkret individuel vurdering kan visiteres til en ekstra indsats i form af hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering er en integreret del af den visiterede hjemmehjælpsydelse til borgere i kommunen. Risikostyringsplan

194 Politiske visioner og mål Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Visionen De borgere, der har mistet færdigheder fysiske og/eller psykiske, skal have hjælp til praktiske opgaver i hjemmet samt hjælp til personlig pleje og ernæring. Hjælpen tilrettelægges i overensstemmelse med vedkommendes egne værdier, personlige idealer og hidtidige livsførelse. Det er et mål, at borgere i Tårnby Kommune uanset sygdom eller handicap skal have mulighed for at bevare færdigheder til at leve og bo i eget hjem så lang tid som muligt. Dette kræver en aktiv indsats for at borgerens funktionsevne fastholdes eller forbedres, således at borgerne støttes i at blive mere selvhjulpne. Der ydes hjælp til selvhjælp, så borgeren selv deltager aktivt. Bedre arbejdsmiljø, mindre fysisk nedslidning og sundere kost medfører, at pensionister bevarer færdigheder højt op i alderen. Hjemmehjælp bør derfor prioriteres i forhold til de ældste ældre, der har mistet færdigheder. Hjælp ydes på baggrund af en visitation i overensstemmelse med lovgivningen og kommunens kvalitetsstandarder. Det overordnede mål er, at hjælpen tilpasses behovet under hensyn til, at borgerens eller pårørendes ressourcer skal inddrages i fornødent omfang med det formål at undgå yderligere funktionstab, som følge af inaktivitet og mangel på træning. Ved visitation lægges vægt på at: Hjælpen afpasses borgerens behov. Det borgeren kan, skal borgeren gøre selv. Borgere, der kan transportere sig selv, henvises til primærsygepleje på klinikkerne. Borgere der kan, henvises til apotekernes dosisdispenserede medicinordning. Det er et mål for kommunens egen leverandør, at personalets viden og færdigheder løbende udvikles, så hjælpen tilrettelægges efter den anerkendte viden om aldring, pleje og vedligeholdelsestræning. Risikostyringsplan

195 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Fokus på effekter og effektiv indsats At effektiviteten i den kommunale hjemmehjælp fastholdes på 52 pct. Indgår som del i en månedlig opfølgning på området. 2 At styrke kvaliteten i den kommunale hjemmeplejes arbejde. Gennem brug af velfærdsteknologi, digitale løsninger og triagering forbedres flow i informationer vedrørende borgeres funktionsniveau. Kvartalsvis opfølgning på den borgerrettede brug af velfærdsteknologi, digitale løsninger og triagering. 3 At styrke koordinering af plejeindsatsen i hjemmeplejen, for at sikre borgerinddragelse i plejeindsats. Alle borgere tilbydes en årlig samtale med plejepersonalet om indsats og handleplan. Løbende opfølgning på antallet af afholdte samtaler. teringsmetode og forudsætninger Hjemmeplejen budgetteres med udgangspunkt i den faktiske normering, hvortil inddrages ændringer som følge af udviklingen i befolkningssammensætningen. Nedenfor ses befolkningsudviklingen opdelt på forskellige alderstrin. Den samlede udvikling i demografien forventes ikke at have nævneværdig betydning for niveauet af hjemmeplejetimer i Aldersgrupperinger absolutte tal - jf. kommunens befolkningsprognose for Aldersfordeling/borgere årige årige årige årige og derover I alt Nedenfor ses udviklingen i de visiterede timer. Det skal bemærkes, at der udover de visiterede timer til hjemmehjælp samtidig forventes timers hverdagsrehabilitering, som er et centralt element i forsøget på at fastholde og forbedre borgernes funktionsniveau. Risikostyringsplan

196 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Timeforudsætningerne tager udgangspunkt i en konkret vurdering af udviklingen i timer med afsæt i Regnskab 2016 samt første kvartal Det samlede antal timer udviser et begrænset fald, men udvikler sig i fordeling mellem hjemmehjælp og primær sygepleje, hvor førstnævnte falder og sidstnævnte stiger. Sygeplejetimer er generelt mere komplekse og tidskrævende. Udviklingen i primær sygepleje skyldes en fortsat decentralisering af pleje og behandling i forbindelse med fortsat tidligere udskrivninger fra hospitalerne. Private leverandørers andel af de visiterede hjemmehjælpstimer er i 2018 med udgangspunkt i Regnskab 2015 sat til 8 %. Regnskab 2015 er det seneste regnskabsår, hvor kommunen har haft en privat leverandør i alle 12 måneder. Udvikling i visiterede timer, Den Kommunale Hjemmepleje Regnskab Praktisk hjælp Personlig hjælp dag Personlig hjælp øvrig Hverdagsrehabilitering I alt Udvikling i visiterede timer, private leverandører Regnskab Praktisk hjælp Personlig hjælp dag Personlig hjælp øvrig Hverdagsrehabilitering I alt Udvikling i visiterede timer, i alt hjemmehjælp Regnskab Praktisk hjælp Personlig hjælp dag Personlig hjælp øvrig Hverdagsrehabilitering I alt Udvikling i visiterede timer, i alt primærsygepleje Regnskab Primærsygepleje Risikostyringsplan

197 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Sundhedsfremme og forebyggelse U Pleje og U omsorg mv. af ældre og handicappede I Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning U Specielle bemærkninger Sundhedsfremme og forebyggelse Området indeholder udgiften til den hverdagsrehabiliterende indsats, som har til formål at støtte og træne borgere i målgruppen for hjemmehjælp til i højere grad at kunne tage vare på egen omsorg og dermed blive mere selvhjulpne Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Risikostyringsplan

198 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Fælles udgifter og -indtægter På området konteres IT-udgifter og løn til de administrative medarbejdere i den kommunale hjemmepleje og primærsygepleje. I 2018 er der indeholdt en pulje til fremtidige visitationer på 6,336 fuldtidsstillinger, svarende til 2,6 mill. kr., for at kunne håndtere udsving i efterspørgslen. Det relativt lave regnskabsresultat skyldes, at denne pulje ikke blev anvendt i Hjemmehjælp Her konteres udgifter til den udførende del af Den Kommunale Hjemmehjælp. Der er budgetteret med visiterede timer til den kommunale hjemmehjælp. Faldet i de samlede udgifter skyldes en ændret registreringspraksis af sygeplejetimer, der i 2016 blev registreret under hjemmehjælp. Ændringen i registrering fra hjemmehjælp til primærsygepleje har ingen betydning for den borgerrettede praksis eller det udførende personale, men udelukkende for hvor i budgettet udgiften afholdes Tilskud til ansættelse af hjælp Her konteres udgifter til borgere, som ansætter beslægtede mv. til hjemmehjælp Primærsygeplejen På området konteres udgifter til kommunal primærsygepleje. Der er budgetteret med visiterede timer til den kommunale primærsygepleje. Stigningen i de samlede udgifter skyldes en ændret registreringspraksis af sygeplejetimer, der i 2016 blev registreret under hjemmehjælp. Ændringen i registrering fra hjemmehjælp til primærsygepleje har ingen betydning for den borgerrettede praksis eller det udførende personale, men udelukkende for hvor i budgettet udgiften afholdes Private leverandører På området konteres udgifter til private leverandører af hjemmehjælp, vask og indkøb. Risikostyringsplan

199 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Der er budgetteret med visiterede timer til den private leverandør af hjemmehjælp, svarende til en forventet markedsandel på 8 pct Betaling til/fra kommuner På området konteres udgifter til betaling af hjemmehjælp i andre kommuner og indtægter fra andre kommuner vedr. hjemmehjælp. tet er baseret på seneste regnskabsresultat samt en konkret vurdering på cpr-niveau Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning På området konteres udgifter til vederlag til plejere og sygeartikler til pasning af døende. Risikostyringsplan

200 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Formål og indhold Formålet er at tilbyde ældre borgere fysiske rammer for oplevelser og udfoldelser og støtte den ældre borgers mulighed for at skabe og vedligeholde et socialt netværk. Omsorgsaktiviteter drejer sig om åbne tilbud til raske ældre, hvortil det eneste krav er, at man er folkepensionist og selvhjulpen. Pensionisthus og pensionistcenter Pensionistcentret Solgården Pensionisthuset Pilehaven Pensionisthuset Bordinghus Pensionisthuse og pensionistcenter er for ældre borgere bosiddende i kommunen, som har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og kulturelle arrangementer. Det er kommunes mål at skabe fysiske rammer for borgernes selvudfoldelse. Det betyder, at husenes og centrets daglige tilbud i høj grad er bestemt af brugernes interesser og engagement. Personalet er behjælpelig med at få aktiviteterne koordineret og støtte brugerne i det daglige, men grundlæggende er der tale om, at brugerne skal bruge, præge og udvikle husene efter deres egne ønsker og behov. Private omsorgsklubber De private omsorgsklubber er et velegnet supplement til den kommunale indsats, og der gives tilskud til de private omsorgsklubber. Frivilligt socialt arbejde Det frivillige sociale arbejde er ligeledes et supplement til den kommunale indsats. Frivilligt socialt arbejde favner meget bredt fra børn og unge, selvhjælpsgrupper, handicappede og ældre. På området gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen herunder til De gamles Skovtur og De gamles Jul. Der er tale om såkaldte 18 midler, som tildeles til kommunen som en del af bloktilskuddet. Politiske visioner og mål Visionen. Det frivillige sociale arbejde og omsorgarbejdet medvirker til at styrke den sociale ansvarlighed og solidaritet i lokalsamfundet. Det er kommunens overordnede mål at tilbyde folkepensionister rammer for selvudfoldelse. Tilbuddene er organiseret omkring et princip om ikke at umyndiggøre, men at understøtte, at den enkelte, så vidt det er muligt, tager ansvar for sit eget liv. Det betyder, at borgerne i vidt omfang skal stå for aktiviteterne selv. Det er et krav, at borgerne er selvhjulpne, og at personalet i pensionisthusene fungerer som igangsættere og konsulenter mere end som hjælpere. Målet er at støtte det frivillige sociale arbejde i kommunen. Tilskuddene til omsorgsklubberne og til det frivillige sociale arbejde har i øvrigt til formål at modvirke isolation, ensomhed og sikre en bedre livskvalitet. Tilskud til det frivillige sociale arbejde og udviklingsprojekter ydes ud fra en grundtanke om, at der er opgaver som bedst løses via den frivillige sociale indsats. Det gælder bl.a. besøgstjenesterne, telefonrådgivninger, sociale caféer eller lignende. Risikostyringsplan

201 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Stille fysiske rammer til rådighed for borgernes selvudfoldelse. Aktiviteterne i pensionisthusene skal svare til borgernes behov. Løbende opfølgning og dialog med brugerne og de ansatte i pensionisthusene. 2 Understøtte politisk mulighed for prioritering af konkret lokalforankret frivilligt sociale arbejde. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutninger følges. Løbende opfølgning. teringsmetoder og forudsætninger tet er fastsat på baggrund af en vurdering af tidligere års forbrug samt en vurdering af det aktuelle aktivitetsniveau. Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Aktivitetsbestemt U medfinansiering afsundhedsvæsenet Forebyggende indsats for ældre og handicappede U Øvrige sociale formål I U Risikostyringsplan

202 Specielle bemærkninger Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Forebyggende indsats for ældre og handicappede På funktionen afholdes udgifter til driften af pensionisthusene Bordinghus og Pilehaven samt pensionistcenteret Solgården. tet for 2018 er lavere, for i højere grad at afspejle det faktiske forbrug i tidligere år Øvrige sociale formål Der gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen, herunder til private omsorgsklubber. Midlerne bidrager med økonomisk tilskud til udviklingsprojekter til sociale formål. Fordeling af beløbene bliver besluttet af Sundheds- og Omsorgsudvalget, og der er i budgettet afsat kr. til frivilligt socialt arbejde efter 18 SEL. Derudover er der afsat et driftstilskud på kr. til kommunens værested på Kastruplundgade 13, som henvender sig til en gruppe af socialt udsatte borgere, og hvis aktiviteter vil være et supplement til kommunens øvrige tilbud. Værestedet drives af Dansk Røde Kors og kommunen bidrager med et tilskud til drift af stedet. Risikostyringsplan

203 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Formål og Indhold Formålet er at kompensere for varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligændringer bevilges efter servicelovens 112, 113, 114 og 116. Følgende kategoriseringer indenfor hjælpemiddelområdet kan udledes: Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne hjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive kompenseret for en varig funktionsnedsættelse, hvor der eksempelvis er behov for ortopædiske fodindlæg, forskellige slags proteser og støttestrømper. Syns- og kommunikationshjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive kompenseret for varige syns- og kommunikationsfunktionsnedsættelse, herunder hjælp til hjerneskadede og ordblinde. Da området er stærkt specialiseret, er der i rammeaftalen mellem region og kommuner fastsat nærmere regler for henvisning af borgere til syns- og kommunikationscentre, således at kommunerne kan få den nødvendige faglige bistand til at kunne træffe korrekte afgørelser vedrørende disse hjælpemidler. Handicapbiler Hjælp til køb af bil kan bevilges til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller at fastholde nuværende erhvervsarbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Genbrugshjælpemidler Genbrugshjælpemidler kan bevilges, når borgere har behov for at blive kompenseret for varige funktionsnedsættelser, hvor der eksempelvis er behov for kørestole, eldrevne kørestole med videre. I tilfælde af, at der ved bevilling af et genbrugshjælpemiddel er behov for eksempelvis at få udarbejdet en siddestillingsanalyse, rekvireres dette fra relevant samarbejdspartner. Boligændringer Boligændringer kan bevilges i de tilfælde, hvor en funktionsnedsættelse efter nærmere ergoterapeutiske vurderinger medfører nødvendigheden heraf. Forbrugsgoder Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo og der kan ligeledes kun ydes hjælp, når udgiften overstiger et vist minimum. Hjælpen kan udgøre 50 % af en gennemsnitlig anskaffelsespris. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler for afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til i ministerielle bekendtgørelser. Den individuelle handicapkørselsordning. Tilbud til svært bevægelseshæmmede om handicapkørsel omfatter kørsel til forskellige formål som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Kørsel til behandling eller terapi hos eksempelvis læge, hospital, fysioterapeut eller tandlæge har ikke tidligere været muligt, men der er siden primo 2016 åbnet for, at der også kan køres til disse formål. Der opkræves egenbetaling og der er et maksimum for det årlige antal kørsler for de berettigede borgere. Risikostyringsplan

204 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler For at indgå i kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt: fyldt 18 år, så svært bevægelseshæmmet, at man ikke kan benytte de offentlige trafikmidler, man skal være kørestolsbruger eller have et funktionsevnetab i et omfang, der kan sidestilles med at være berettiget til et ganghjælpemiddel. Politiske visioner og mål Visionen Borgere med varige fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser ydes rådgivning, vejledning samt økonomisk støtte til relevante hjælpemidler, boligændringer, forbrugsgoder for i videst muligt omfang at kompensere for funktionsnedsættelsen. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 At overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingstider på ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligændringer. At sagsbehandlingsfristerne overholdes i 95 % af sagerne, idet mangelfulde oplysninger kan forsinke. På baggrund af statistik materiale udarbejdes ½- årlige rapporteringer til det politiske udvalg 2 At Ankestyrelsens principafgørelser følges. At Ankestyrelsen giver medhold i 95 % af de indsendte sager fra hjælpemiddelteamet. På baggrund af statistik materiale udarbejdes ½- årlige rapporteringer til det politiske udvalg teringsmetode og forudsætninger tet for 2018 er udarbejdet på baggrund af udgiftsniveauet i Regnskab 2016 prisfremskrevet til 2018-niveau. Hertil er indarbejdet den forventede effekt af tidligere indgåede udbud, som ikke har haft fuld effekt i Nettodriftsudgifter til hjælpemidler pr. indbygger Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Brøndby Dragør Hvidovre Rødovre Fordelingen af udgifter til hjælpemidler fremgår af nedenstående figur. Risikostyringsplan

205 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Hjælp til boligindretning 116; 2% Center for syn og kommunation; 6% Støtte til køb af bil 114; 5% Arm- og benproteser 112; 2% Ortopædiske hjælpemidler 112; 13% Inkontinens- og stomihjælpemidler 112; 23% Andre hjælpemidler 12; 49% Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Busdrift U Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring U I Risikostyringsplan

206 Specielle bemærkninger Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Busdrift Udgiften vedrører individuel transport af svært bevægelseshæmmede over 18 år, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende. tet er baseret på forbruget i Regnskab Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring På området konteres udgifter til arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, IT-hjælpemidler. Endelig konteres udgifter til Kommunikationscentret, diverse udgifter til hjælpemidler, betaling til/fra regioner og tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil. Der er i 2018 indarbejdet den forventede helårseffekt af gennemførte udbud på stomi og inkontinens. Risikostyringsplan

207 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Formål og indhold Formålet er at iværksætte sundhedstiltag vedrørende sundhedspleje, tandpleje, almen forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og misbrugsbehandling og afholde udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Under serviceområdet henhører ligeledes sygesikringsydelser i form af hjælp til befordring og udgifter til hospiceophold. Kommunerne har i de senere år oplevet en markant opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen. Der er tale om en omlægning fra stationær til ambulant behandling og tidligere udskrivninger, som sammen med den demografiske udvikling betyder et forøget pres på pleje, omsorg og sundhedsindsats. Dette stiller krav om en langsigtet strategi. KL har lanceret Det nære Sundhedsvæsen som sætter en række målsætninger for kommunerne, og som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig den 30. april Sundhedsplejen Bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og medvirker til at skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse gennem en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedsplejen arbejder også for at styrke den målrettede indsats over for børn og unge. Forældre vejledes til at kunne støtte deres børns sunde udvikling fysisk og mentalt. Tandplejen Sikrer at alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen har adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Som alternativ til det kommunale tandplejetilbud kan man vælge at modtage børne- og ungdomstandplejen i privat tandlægepraksis. På grund af lovændring fra den 1. januar 2013 vil det for de 0-15 årige være med egenbetaling på 100 % og for de årige uden egenbetaling. Tandplejetilbud i en anden kommunal tandpleje kan tilbydes, hvis der foreligger en faglig indikation. Endvidere tilbydes omsorgstandpleje og specialiseret tandpleje til personer, som kun vanskeligt kan benytte de eksisterende tandplejetilbud. Alkoholbehandling Borgeren kan vælge at modtage offentlig ambulant behandling. Der er indgået aftale med Lænken Landsforeningen af Lænkeambulatorierne. Der henvises til Lænkeambulatorierne, såfremt borgeren ønsker at påbegynde alkoholbehandling. Såfremt borgeren har behov for døgnbehandling, vil visitation dertil foretages i et samarbejde med Lænkeambulatoriet eller den behandlingsinstans, som varetager den ambulante behandling. Formålet med alkoholbehandlingen er at sikre en indsats, der er rettet mod den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af misbrug. Der sigtes endvidere mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og social integration. Behandlingen er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Behandlingsindsatsen tilrettelægges efter princippet om mindst indgribende foranstaltning. Risikostyringsplan

208 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Stofmisbrugsbehandling Stofmisbrugsbehandlingen for borgere fra Tårnby Kommune varetages af KABS(misbrugscenter) i Glostrup Kommune. Stofmisbrugsbehandlingen omfatter også stofmisbrugsbehandling til unge, gravide samt psykisk syge. KABS varetager både den lægelige og den sociale behandling. Behandling af stofmisbrugere omfatter ambulant behandling, dagbehandling samt døgnbehandling. Opstart af stofmisbrugsbehandling forudsætter visitation. Formålet med stofmisbrugsbehandling er at sikre en indsats, der er rettet mod den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af misbrug. Behandlingen sigter mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og socialintegration og den er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Ligesom alkoholbehandlingen er stofmisbrugsbehandlingen tilrettelagt efter princippet om mindst indgribende foranstaltning. Forebyggelse Kommunen har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Den borgerrettede forebyggelse er først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og begrænse velfærdssygdommes udvikling. Den patientrettede forebyggelse handler om at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere. Tilbud under den patientrettede forebyggelse er blandt andet Tårnby Kommunes forløbsprogrammer for borgere med diabetes type 2, KOL, demens, lænderyg smerter, kræft og hjertesygdom. Tårnby Kommune har med Sundhedsaftale forpligtet sig til at arbejde med sårbare grupper i forløbsprogrammerne. Kommunalbestyrelsen har valgt, at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker skal implementeres, og at dette skal ske med nedsættelse af en projektorganisation, hvor der arbejdes på tværs af forvaltninger og afdelinger. Indsatserne i forebyggelsespakkerne er hovedsagelig borgerrettede. Der er stor ulighed i sundhed. Det ses blandt andet ved, at blandt borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, kort uddannede, enlige og psykisk syge, findes en højere forekomst af rygning, misbrug, uhensigtsmæssige spise- og motionsvaner og kronisk sygdom. Samtidig viser undersøgelser, at disse sårbare grupper har sværere ved at håndtere et liv med kronisk sygdom som f.eks. giver hyppigere indlæggelser end andre grupper med samme sygdomme. Et fokus i Sundhedsplan 2020 er ulighed i sundhed, og deraf implementering af indsatser og rammer, som er målrettet sårbare grupper. Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er en lovbunden opgave med det formål at fremme og vedligeholde sundhed og livsglæde for samfundets ældste borgere. Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunen skal medfinansiere sundhedsområdet på indlæggelser og ambulante besøg foretaget på et somatisk eller et psykiatrisk hospital. Det indebærer et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet i form af et aktivitetsafhængigt bidrag på ca. 16 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Hensigten med den kommunale medfinansiering er at øge kommunernes incitament til at oprette egne tilbud, som kan aflaste hospitalerne og fremme effektiv forebyggelse, trænings- og plejeindsats. Risikostyringsplan

209 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Genoptræning Kommunen har ansvaret for at yde tre slags træning/genoptræning ambulant genoptræning efter udskrivning fra hospital efter sundhedsloven genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven vederlagsfri fysioterapi Kommunal ambulant genoptræning efter sundhedsloven tilbydes alle borgere, der har været indlagt på hospital, og som udskrives med en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen beskriver, hvilket lægefagligt genoptræningsbehov borgeren har på udskrivningstidspunktet. Genoptræning efter sundheds- og serviceloven er defineret som en tidsafgrænset indsats mellem borgeren og personale med det formål, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Genoptræningen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse, hvilket vil sige problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Genoptræning efter sundhedsloven foregår i Sundhedscenter Tårnby samt på kommunens plejehjem. Ydelsen er omfattet af frit valg, hvorfor borgeren har ret til frit at vælge andre kommuners egne tilbud på genoptræningsområdet. Kommunen er forpligtet til at yde befordring til første genoptræning efter sundhedsloven, hvis det fremgår af genoptræningsplanen, at borgeren har behov for det. Herefter vurderes borgerens behov for befordring fra gang til gang. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven ydes til borgere, som efter sygdom eller svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse har mistet sit hidtidige funktionsniveau eller har vanskeligt ved at vedligeholde sit funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven er defineret som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Genoptræning efter serviceloven foregår på SundhedsCenter Tårnby eller i borgerens hjem. Vedligeholdelsestræningen foregår på plejehjemmene og i kommunens daghjem. Desuden tilbydes forebyggende træning i form af Nærgymnastik, som er et vedligeholdende holdtræningstilbud, der foregår i borgernes lokalmiljø fire forskellige steder rundt om i kommunen. Kommunen afholder udgifterne til den specialiserede ambulante genoptræning, der varetages af hospitalerne, 70 % af udgiften til genoptræning under indlæggelsen samt den vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi ydes til svært fysisk handicappede personer med særlig diagnose. Praksis, som gennem mange år har været anvendt ved fortolkning er følgende: En borger, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap. Handicapkriteriet er opfyldt, når personen anvender hjælpemidler eller er nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til f.eks. påklædning, personlig hygiejne eller madlavning. Den vederlagsfri fysioterapi ydes indtil videre kun af privat praktiserende fysioterapeuter. Risikostyringsplan

210 Politiske visioner og mål Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Visionen: Vi vil medvirke til at borgerne får et langt og sundt liv, forebygge livsstilssygdomme, bekæmpe uligheden indenfor sundhedsområdet samt at prioritere det, der virker. Den generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats og en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Et godt og velfungerende samarbejde tilstræbes på tværs af sektorer, der arbejder med børn, unge og deres forældre. Her tænkes både kommunalt og regionalt for at kunne sikre vigtig information til alle relevante samarbejdspartere omkring familien efter samtykke fra forældrene. Træning og genoptræning skal bidrage til øget livskvalitet for borgere, der har lidt tab af funktioner og/eller færdigheder, eller gennem forebyggelse af sådanne tab, indlæggelser, behov for plejebolig mv. Alkohol- og misbrugsbehandling skal sikre tilgængelighed i forhold til borgere, der ønsker behandling for deres misbrug. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Øget livskvalitet gennem træning. 95 % skal have forbedret sit funktionsniveau efter endt trænings- og rehabiliteringsindsats. Indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 2 Sundhedsfremme gennem forebyggelse og hjælp til at varetage egen sundhed. 1 årligt forebyggende hjemmebesøg for borgere over 80 år samt over 65 år med særlige behov. Iværksættelse af alle 11 forebyggelsespakker fra Sundhedsplan Indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 3 Sundhedsplejen understøtter barnet og familiens mestringsevne. Børn og familier tilbydes behovsbestemte hjemmebesøg i tilfælde, hvor dette skønnes relevant af sundhedsplejen. Antallet af disse vurderes ud fra et fagligt skøn. Indgår som del af regnskabsaflæggelsen. 4 Tandpleje. Antallet af huller i tænderne skal være lavere end regionsgennemsnittet. Indgår som del af regnskabsaflæggelsen. Risikostyringsplan

211 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning teringsmetode og forudsætninger Den aktivitetsbestemte medfinansiering og genoptræning Den aktivitetsbestemte medfinansiering dækker over kommunens udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Herunder udgifter til somatiske ambulante besøg, indlæggelser og genoptræning under indlæggelse samt udgifter til psykiatriske ambulante besøg og indlæggelser. Endelig indeholder den aktivitetsbestemte medfinansiering også udgifter til sygesikring. Den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2018 er budgetteret på baggrund af det udgiftsniveau, som er opgjort i det kommunale budget- og regnskabssystem for 2016, og altså uden eventuel efterregulering af dette. Nedenstående tabel viser udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering i Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet, mill. kr. i løbende priser Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Stationær somatik 83,5 80,9 80,9 Ambulant somatik 62,5 62,2 56,9 Genoptræning 3,5 3,6 3,6 Stationær psykiatri 2,2 2,4 2,3 Ambulant psykiatri 4,7 5,2 6,1 Sygesikring 16,9 16,9 17,1 I alt 173,3 171,2 166,9 Nedenstående tabel viser en sammenligning af udgifterne pr. borger mellem kommunerne i Region Hovedstaden. Det fremgår af tabellen, at Tårnby Kommune ligger over gennemsnittet både i forhold til kommunerne i Regionen og til landsgennemsnittet. Dette hænger blandt andet sammen med borgernes generelle sundhedstilstand og hospitalsstruktur. Nettodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger Kommunal medfinansiering pr. borger Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Brøndby Dragør Hvidovre Rødovre Øvrige udgiftsområder Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, kommunal tandpleje, vederlagsfri fysioterapi, kommunal sundhedstjeneste, andre sundhedsudgifter samt stof- og alkoholbehandling er budgetlagt ud fra senest kendte regnskabsresultat suppleret med konkrete vurderinger. For tandplejen gælder i øvrigt, at kommunen de sidste år har modtaget flere flygtninge end tidligere. De flygtninge, der er under 18 år behandles i den kommunale tandpleje. Mange flygtningebørns tandsundhed er dårlig, hvilket giver et større pres på området end man tidligere har set. Risikostyringsplan

212 Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Aktivitetsbestemt U medfinansiering af sundhedsvæsenet I Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter U I U U I U I U I U Risikostyringsplan

213 Specifikation kr. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Regnskab oversl oversl oversl U U I U Specielle bemærkninger Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2018 er vurderet på baggrund af aktiviteten opgjort ved kommunens regnskabsaflæggelse for Derudover er indarbejdet effekten af en målrettet indsats overfor forebyggelige indlæggelser særligt i kommunens ældrepleje, svarende til 0,8 mill. kr. Indtægten i 2016 vedrørte en særskilt kompensation for opkrævninger af akuttelefonen. Dette forhold er afsluttet, hvorfor der ikke budgetteres med en indtægt fremadrettet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning tet henføres til det udførende genoptræningspersonale i Sundhedscenter Tårnby. tet er lagt ud fra regnskabsskønnet for 2016 inkl. pris- og lønfremskrivning, dog med den ændring, at Dragør Kommune har overtaget genoptræningsindsatsen på Plejecenter Enggården, hvilket forklarer faldet i udgifter. Risikostyringsplan

214 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Visitationen til vederlagsfri fysioterapi sker uden om kommunen, og de kommunale styringsmuligheder er således stærkt begrænsede. tet afspejler en generel aktivitetsstigning i tidligere år, som dog forventes at have nået et fast niveau i Kommunal tandpleje tet omfatter specialtandplejen, omsorgstandplejen, kommunal tandpleje af børn og unge mellem 0-18 år, tandregulering, betaling til andre kommuner og private tandlæger. Udgangspunktet for budgettet er en almindelig pris- og lønfremskrivning af den eksisterende normering i tandplejen. Regnskab 2016 er påvirket af en ekstraordinær ressourcetilførsel for at nedbringe en patientpukkel Sundhedsfremme og forebyggelse Området indeholder udgiften til kampagner samt lønninger til medarbejdere, som beskæftiger sig med forebyggelse i kommunen. I 2018 finansieres frivillighedskoordinator og nærgymnastik over værdighedspuljen på serviceområde Plejehjem, daghjem mv., hvorfor udgifterne således er lavere sammenlignet med tidligere år. Indtægter i 2016 og 2017 omhandler puljemidler, der løber til udgangen af Kommunal sundhedstjeneste Udgifterne omfatter udgifter forbundet med den kommunale sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter På kontoen føres udgifter til hospiceophold. Kommunen har ingen direkte indflydelse på, hvor mange borgere, der indlægges, og hvor de indlægges. Udgifterne kan derfor variere meget fra år til år, da opholdet og behovet kan være meget forskelligt. Kontoen benyttes ligeledes til betaling af færdigbehandlede psykiatriske borgere og befordringsgodtgørelse. Risikostyringsplan

215 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Forebyggende indsats for ældre og handicappede Der tilbydes 1 årligt forebyggende hjemmebesøg til borgere over 80 år og borgere over 65 år med særligt behov. tet er lagt på baggrund af regnskabsresultatet for Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (Sundhedslovens pgf. 141) På funktionen konteres udgiften til alkoholbehandling til borgere over 18 år. Kommunen har ingen indflydelse på, hvor mange borgere, der behandles. tet tager udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2016 tillagt en pris og lønregulering. Der har gennem flere år kunnet konstateres en stigende efterspørgsel, formentlig grundet nationale oplysningskampagner. Indtægten vedrører et særligt puljefinansieret projekt omkring døgnbehandling af en specifik målgruppe Behandling af stofmisbrugere (Servicelovens pgf. 101 og Sundhedslovens pgf. 142) På funktionen konteres udgiften til behandling af stofmisbrugere over 18 år. Ligeledes som for alkoholbehandling har kommunen ingen indflydelse på, hvor mange borgere der behandles. tet er ligesom for alkoholbehandling lagt på baggrund af regnskabet for 2016 tillagt pris og lønregulering. Risikostyringsplan

216 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område omfatter overførsler til borgere, der er tilkendt: A-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, kontantydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse samt personer i fleksjob eller på førtidspension. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har serviceområderne: Arbejdsmarked Serviceområdet vedrører den beskæftigelsesrettede indsats i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, flygtninge omfattet af integrationslovgivningen, personer på ledighedsydelse eller i fleksjob samt borgere på revalidering, i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb. Beskæftigelsesindsatsen skal støtte borgerne i at få eller bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet samt sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcenteret iværksætter individuelle indsatser efter borgers behov og arbejdsmarkedsparathed i henhold til regler om ret og pligt. Sygedagpenge Serviceområdet indeholder den beskæftigelsesrettede indsats over for sygedagpengemodtagere. Indsatsen har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Førtidspension og Boligstøtte Området omhandler tilkendelse af førtidspension, som kommunen medfinansierer samt bidragsbetaling til Udbetaling Danmark vedrørende boligstøtte og håndtering af personlige tillæg. Førtidspension har til formål at kompensere borgere med nedsat arbejdsevne for manglende arbejdsindkomst. Beregning og udbetaling af førtidspension foretages af Udbetaling Danmark og de kommunale opgaver består af tilkendelse af førtidspension. Ligeledes foretager Udbetaling Danmark beregning og udbetaling af boligstøtte, hvor kommunens eneste opgave består i medfinansiering af støtten For 2018 gælder, at lønninger er fremskrevet med 2,4 % fra 2017 til 2018, mens de øvrige priser er fremskrevet med 2,1 %. Den forventede satsreguleringsprocent for 2018 udgør 2,0 %, hvilket er grundlag for regulering af overførselsudgifterne A-dagpenge og fleksjob- og flekslønstilskud tilkendt før 2013, mens der er anvendt en dæmpet satsreguleringssats på 1,25 % på alle andre overførselsudgifter, som følge af skattereformen fra Dette medfører nettodriftsudgifter på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område på 480,2 mill. kr. Udgiftsniveauet skal ses i forhold til et regnskabsresultat for 2016 på 519,8 mill. kr. i 2018-priser, svarende til en reduktion på 39,6 mill. kr. i Fordelingen af 2018 fremgår af figur og tabel nedenfor (1.000 kr.): 1

217 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Sygedagpenge % Førtidspension og boligstøtte % Arbejdsmarked % kr. Regnskab 2016 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg overslag 2019 overslag 2020 overslag U I Arbejdsmarked U I Sygedagpenge U I Førtidspension og boligstøtte U I Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er: Ledighedsudviklingen i seneste Økonomiske redegørelse, december 2016 Seneste kendte aktivitetsniveau Konkret forventning til antalsforudsætningerne Vedtagne lovændringer/reformer Tidligere års forbrug Vurderingen af udviklingen på overførselsområderne, ud fra Økonomisk Redegørelse, er suppleret med konkrete vurderinger af alle antalsforudsætninger, og de forventede konsekvenser af de vedtagne ændringer i lovgivningen/reformer er indarbejdet. Ydermere er et skøn for omkostningerne forbundet med refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, indarbejdet med afsæt i Regnskab 2016, således at gennemsnitspriserne afspejler senest kendte helårsniveau. 2

218 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Nedenfor fremgår udviklingen i helårspersoner for udvalgte overførselstyper Udvikling i antal helårspersoner 900 Antal helårspersoner R2016 B2017 B2018 B2019 B2020 B2021 A-dagpenge Kontanthjælp og udd.hjælp Sygedagpenge Tårnby Kommune har siden 2013 haft en ledighedsprocent, der var lavere end hovedstaden. Både i Region Hovedstaden og i Tårnby Kommune er ledigheden faldet i Ledighedsudvikling i pct. af arbejdsstyrken 6,5 6,0 5,5 Procent 5,0 4,5 4,0 3,5 3, Region Hovedstaden 6,1 5,4 4,8 4,4 Tårnby Kommune 5,7 5,2 4,5 3,8 3

219 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Formål og indhold Området omhandler den beskæftigelsesrettede indsats over for: Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere, herunder modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af Integrationsloven Borgere omfattet af integrationsloven Unge på uddannelseshjælp Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Revalidering Kontantydelse Skånejob Ressourceforløb Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte borgerne i Tårnby Kommune i at få eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet, samt at etablere et samarbejde med kommunens virksomheder med henblik på at sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i gældende lovgivning. Jobcentret arbejder med følgende overordnede mål: Unge: Det overordnede mål er at understøtte de unge i valg af uddannelse samt at fastholde de unge på uddannelsen. Det er ikke et mål i sig selv, at de unge påbegynder en uddannelse, men uddannelsen er et middel til at opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er der i vejledningen af unge fokus på uddannelser med gode fremtidige jobmuligheder. Jobparate: Det overordnede mål for de jobparate er at understøtte arbejdsmarkedsparate ledige på henholdsvis kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge og ledige fleksjobberettigede i selvstændig jobsøgning. Der er i indsatsen primært fokus på formidling af ordinært arbejde samt vejledning i job- og beskæftigelsesmuligheder. Borgere med problemer udover ledighed: Det overordnede mål er at understøtte borgerne med problemer ud over ledighed i at opnå lønnede timer på arbejdsmarkedet. Dette sker gennem en afklaring af kompetencer, indsatser på tværs af centre i kommunen, samt udvikling af borgernes kompetencer i virksomhedsrettet aktivitet. Borgere som har varige begrænsninger i arbejdsevnen vil blive forelagt rehabiliteringsteamet, som indstiller til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Virksomhedsservice Målet i Virksomhedsservice er at blive virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner. Virksomhedsservice varetager samarbejdet og kontakten til de virksomheder, som kommunen samarbejder med. Virksomhedsservice understøtter borgerindsatsen ved primært at samarbejde med de virksomheder, som efterspørger de lediges kompetencer. 4

220 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Særligt for LAB-lovens målgrupper Kontaktforløb og aktivering tilrettelægges i henhold til gældende lovgivning. I nedenstående er indsatsen og servicen indenfor de forskellige ydelsesgrupper nærmere uddybet. Forsikrede ledige Indsatsen for de forsikrede ledige er centreret om en tidlig, individuel og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Indsatsen er bygget op omkring følgende lovpligtige temaer: Et lovpligtigt, intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. Dette betyder, at den ledige skal til samtale i Jobcentret 6 gange i løbet af de første 6 måneders ledighed. Det fælles kontaktforløb indebærer, at a-kassen kan deltage i den første og den samtale, såfremt den ledige ønsker dette. En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. Ledige har mulighed for at få tilknyttet en personlig jobformidler senest ved 16. ledighedsmåned. En indsats med målrettede tilbud. Ledige får ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige. En styrket virksomhedsrettet service, hvor virksomhedernes behov og det rette match skal være en kerneopgave i Jobcentret. Kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven Jobparate borgere mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. De jobparate skal i job. Der vil være øget fokus på formidling af ordinære job i tæt samarbejde med virksomhedsservice samt at sikre jobfokus igennem hele kontaktforløbet. For de aktivitetsparate vil der være fokus på ansættelse på ordinære vilkår i et timeantal svarende til arbejdsevnen. De udsatte borgere med komplekse problemstillinger skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan starte på en uddannelse eller komme i arbejde. Alle kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job. Der er fokus på at formidle ordinære job til borgerne eller udvikle borgernes beskæftigelsespotentiale f.eks. med støtte fra en mentor og hjælpe borgerne til selvforsørgelse, eller afklaring af berettigelse til ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension. Det kan i nogle sager være nødvendigt at iværksætte sideløbende behandlinger eller foranstaltninger f.eks. i forhold til misbrug, psykisk lidelse, fysiske begrænsninger eller anden behandling. I sådanne sager handles helhedsorienteret ift. forvaltningens ansvarsområder. Udgifter til misbrugsbehandling mv. ligger på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Beregning og udbetaling af kontanthjælp foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik og udbetales til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og ikke har mulighed for ydelser efter anden lovgivning eller anden indtægtskilde. Personkredsen kan omfatte personer, der i længere eller kortere tid er ledige fra arbejdsmarkedet. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage kontanthjælp herunder accept af aktivering, såfremt borgerens eneste problem er ledighed. I forbindelse med at borgeren er i aktivering, kan der udbetales en godtgørelse til f.eks. transport. 5

221 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Integrationsydelse Målgruppen for integrationsydelse omfatter borgere, som ikke har opholdt sig i Danmark i de seneste 7 ud af 8 år eller som er flygtninge og familiesammenførte. Flygtninge samt familiesammenførte, der er omfattet af integrationslovgivningen, skal have udarbejdet en individuel integrationskontrakt med kommunen. Alle bliver straks tilbudt danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. Introduktionsperioden er i henhold til Integrationsloven fastlagt til 5 år, og målet er, at den enkelte borger bliver selvforsørgende, lærer dansk og bliver integreret i samfundet i løbet af den tid. Alle udenlandske borgere, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, og som er eller har været omfattet af integrationslovens bestemmelser, skal have udarbejdet en integrationskontrakt, indtil de opnår permanent opholdstilladelse eller indtil målene om selvforsørgelse og bestået danskuddannelse er opnået. Målet med kontrakten er, at udlændingen hurtigst muligt lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Der er fokus på at etablere forløb på det ordinære arbejdsmarked, så målet om selvforsørgelse nås hurtigst muligt. Desuden etablerer Jobcenteret sprogpraktikker i egne virksomhedscentre. Her er også mulighed for at etablere sprogmentorer med henblik på at støtte de udenlandske borgere til at opnå selvforsørgelse. Uddannelseshjælp Målet med uddannelseshjælp er at understøtte, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have en ordinær uddannelse. Ydelsen er på SU-niveau. Alle unge, der modtager uddannelseshjælp pålægges at gå i gang med en uddannelse eller stå til rådighed for aktiviteter, der gør dem klar til at starte på en uddannelse. Borgere som visiteres åbenlyst uddannelsesparate skal påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for den nærmeste fremtid. Frem til uddannelsesstart skal den unge arbejde for sin ydelse via ordinært arbejde eller nytteindsats. De uddannelsesparate skal have hjælp til at finde relevant uddannelse, så de påbegynder uddannelse inden for det første år efter deres henvendelse til Jobcentret. Rehabiliteringsteamet Rehabiliteringsteamet er sammensat efter 25a stk. 4 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, som er trådt i kraft pr. 1. januar Rehabiliteringsteamet baseres på tværfagligheden og samarbejdet som bærende princip. Rehabiliteringsteamet behandler borgernes sager ved at udarbejde anbefalinger og indstillinger til det videre forløb. Rehabiliteringsteamet har indstillingsret til ressourceforløb for unge under 40 år, ressourceforløb for personer over 40 år, fleksjob og førtidspension. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum bestående af fagpersoner fra følgende områder: Beskæftigelsesområdet er repræsenteret ved Jobcentret Socialområdet repræsenteret ved Handicap og Psykiatricentret 6

222 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Undervisningsområdet repræsenteret ved vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Sundhedsområdet er repræsenteret ved Sundhedscentret Sundhedskoordinator fra Regionen Ad hoc repræsentanter fra Socialpsykiatrien, Familieafdelingen, Lænken (ift. alkoholmisbrug) m.fl. Repræsentanterne i teamet bidrager hver især med deres faglige viden og perspektiv på borgerens sag i forhold til at understøtte borgerens udvikling med baggrund i eksisterende kompetencer og ressourcer. Det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet skal sikre grundlaget for tilrettelæggelsen og struktureringen af en helhedsorienteret, sammenhængende og individuel indsats med fokus på borgerens situation og fremtidige muligheder. Borgere der er visiteret til et ressourceforløb efter beskæftigelsesindsatsloven har ret til ressourceforløbsydelse. Beregning og udbetaling af ressourceforløbsydelsen foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik. Revalidering Borgere som ikke kan bestride et hidtidigt arbejdsområde, kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til omskoling, ny uddannelse eller opkvalificering. Revalidering ydes, hvis opkvalificering ikke kan ske ved hjælp af et tilbud efter Beskæftigelsesloven, og såfremt der er varige begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til hidtidigt erhverv. Revalideringsindsatsen kan tilrettelægges med fokus på virksomhedsrevalidering, eller der kan - efter konkret vurdering - bevilges uddannelsesrevalidering til borgere, som har varige begrænsninger i forhold til hidtidigt arbejdsområde. Beregning og udbetaling af revalideringsydelse foretages ud fra Lov om aktiv social politik. Denne ydelse kan udbetales til borgere, som grundet begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan fastholde eller komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Der er således en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage ydelsen. Fleksjob/ Ledighedsydelse Fleksjob tilbydes personer som på grund af varige og væsentlige fysiske, psykiske eller i særlige tilfælde sociale begrænsninger ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. Fleksjob kan først tilbydes når alle relevante tilbud, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen eller revalideringsforanstaltninger har været afprøvet. Ledighedsydelse er en ydelse til de borgere, der er visiteret til et fleksjob og er ledige. Det betyder, at borgere, der er visiteret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse, så længe de venter på at få et fleksjob. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at borgeren: Opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob. Tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. 7

223 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en borger har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Borgere på ledighedsydelse betragtes som afklarede i forhold til identifikation af begrænsninger i arbejdsevnen. Jobcentrets indsats består derfor i at understøtte den lediges jobsøgning med de samme forventninger som til andre jobparate ledige. Herunder krav om oprettelse af CV på Jobnet.dk, tjek af jobforslag og aktiv jobsøgning. Kontantydelse 1. marts 2015 trådte loven om kontantydelse i kraft. Kontantydelsen er målrettet personer, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i og har fået afslag på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller anden offentlig forsørgelse. Borgerne skal selv kontakte kommunen for at få tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at få ydelsen. De skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet herunder henvist arbejde og udnytte retten til tilbud efter ordningen. Når et tilbud ophører, har borgeren selv pligt til at henvende sig til Jobcentret og bede om iværksættelse af nyt tilbud for at sikre fortsat ret til kontantydelse. Løntilskud til førtidspensionister Der kan ydes løntilskud til førtidspensionister, som er ansat på særlige vilkår. Målgruppen, der er omfattet af ordningen, vil primært være personer, som er tilkendt førtidspension før den 31. december Der er i praksis tale om en mindre gruppe, som under helt særlig betingelser kan klare et lavt timetal, men som ikke ville kunne bestride et fleksjob. Løntilskudsordning Der er indført en 6 måneders karensperiode for de fleste målgrupper samt varighedsbegrænsninger for alle målgrupper omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiver betaler løn til den ansatte i løntilskudsjob og får refusion for udgifterne. Jobrotation Jobcentret anvender jobrotation som et element i forhold til styrkelse af virksomhedernes efteruddannelse samtidig med, at ledige ansættes som vikarer. Sociale formål Beregning og udbetaling af enkeltudgifter foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik. Ansøgninger om enkeltudgifter er ikke betinget af, at man modtager andre sociale ydelser det vil sige borgere med lønindtægt, SU mv. kan også søge enkeltudgifter. I hver enkelt ansøgning skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens økonomiske og sociale forhold. Politiske visioner og mål Visionen Alle ledige borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. At der på arbejdsmarkedet er plads til alle under hensynstagen til de enkeltes forudsætninger og arbejdsevne. Ydelser skal udbetales korrekt og til tiden, og borgerne skal løbende introduceres til selvbetjeningsløsningerne. Den aktuelle beskæftigelsesindsats skal søge at: 8

224 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Bidrage til balance på arbejdsmarkedet ved at motivere ledige til brancheskift fra områder med høj ledighed til områder med høj beskæftigelse. Motivere ufaglærte og unge til at søge opkvalificering via ordinær uddannelse. Fastholde unge i uddannelsesforløb. Bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen. Understøtte en helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet så deres chancer for at komme i beskæftigelse forøges. Samarbejdet med virksomhederne fremmes ved en udvidet kontakt, der kan skabe grobund for at lette tilgang af arbejdskraft til virksomhederne. Tårnby Kommune ønsker, at borgere, som ikke selv kan finde et job, motiveres og efter behov uddannes eller opkvalificeres igennem praktikforløb eller anden aktivering, således at de bliver arbejdsmarkedsparate og dermed har mulighed for at komme i arbejde og blive helt eller delvist selvforsørgende. Borgere, for hvem tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart ikke er mulig, skal tilbydes et beskæftigelsesrettet forløb. Dette sker for at opjustere borgers jobmæssige såvel som sociale kompetencer for derved at kunne bevare evnen til at indgå i et job- og arbejdsmæssigt fællesskab. Generelt har kommunen fokus på, at alle borgere, som modtager en forsørgelsesydelse, modtager deres ret og pligt tilbud rettidigt, og at tilbuddet skal være jobfremmende. Det er et overordnet mål, at alle ledige borgere i kommunen igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Flere ledige skal i ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Et overordnet fald i forsørgelsesmodtagere på 2,6 % svarende til et gennemsnitligt antal helårsmodtagere på Forvaltning/Jobcenter foretager månedlig opfølgning på sagsbehandlerniveau på målopfyldelsen og statusrapporterer til udvalg. 2 Fokus på effekter og kortest mulig varighed. 3 Omkostningseffektiv aktiveringsindsats. En gennemsnitlig medfinansieringsgrad på højst 74,3 %. Overholdelse af aktiveringsbudgettet. Forvaltning/Jobcenter foretager månedlig opfølgning på sagsbehandler niveau om målopfyldelsen og statusrapporterer til udvalg. Forvaltning/Jobcenter leverer månedlig statusrapportering med handlingsanvisninger til budgetoverholdelse. 9

225 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked teringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår pris- og antalsforudsætningerne for Antalsforudsætninger er fastlagt på baggrund af konkret vurdering af modtagerne i 2017 baseret på udvikling i de seneste 12 måneder. Fra dette udgangspunkt er korrigeret for udviklingen fra på baggrund af vurderingen i Økonomisk Redegørelse december Dette betyder, at der samlet set er indarbejdet et fald på 11 helårsmodtagere. Hertil er tillagt ændringer i antallet af helårsmodtagere som følge af vedtagne ændringer i indsatsen fra , herunder særligt eksternt samarbejde med ISU. På denne baggrund er indarbejdet et fald på 38 helårsmodtagere. Priserne er et udtryk for den årlige nettogennemsnitspris for én helårsmodtager. De er budgetlagt ved en bruttoudgift med afsæt i udgiftsniveauet i Regnskab 2016, fremskrevet til 2018-niveau for hver ydelse. Indtægten er derefter beregnet ud fra den kendte refusionsprocent for 2016, jf. tabellen nedenfor: Overførselstype Medfinansieringsgrad Kontanthjælp 76,4 Uddannelseshjælp 74,8 A-dagpenge 66,4 Revalidering 78,4 Ledighedsydelse 79,9 Fleksjob 79,2 Ressourceforløb 79,5 Jobafklaringsforløb 78,2 Integrationsydelse 74,9 I alt Arbejdsmarked 74,3 Kontanthjælp Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Uddannelseshjælp Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

226 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked A-dagpenge Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Revalidering Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Ledighedsydelse Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Fleksjob Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Ressourceforløb Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

227 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Jobafklaringsforløb Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Integrationsydelse Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris I alt, overførselsmodtagere på serviceområdet Arbejdsmarked Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Beboelse U I

228 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Specifikation kr. Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Repatriering Sociale formål Kontantog uddannelseshjælp Afløb og tilbagebetaling mv. vedr. aktiverede kontant- og ud Regnskab oversl oversl oversl U I U I U I U I U I U I Dagpenge til forsikrede ledige Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og kontantydelsesordning U U I

229 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Specifikation kr. Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Regnskab oversl oversl oversl U I U I U I U I U I U I U I U Jobcentre U I

230 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Specielle bemærkninger Beboelse På funktionen registreres lejeudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge efter 12 stk. 6 i lov om integration af flygtninge (integrationsloven). Der har tidligere været et betydeligt pres på området. Faldet i udgifter i 2018 skal ses i sammenhæng med kommunens boligindsats, hvor man har fokuseret på anskaffelse af ejendomme og samarbejde med boligselskaber. På baggrund af det foreløbige skøn fra Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer kommunen at modtage 23 flygtninge i Det høje udgiftsniveau i 2017 skyldes en pulje på 3,0 mill. kr. til at imødegå de økonomiske udfordringer på beskæftigelsesområdet. I 2018 er denne pulje placeret under de mest relevante funktioner Integrationsprogram og introduktionsforløb mv På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet og introduktionsforløbet for udlændinge omfattet af integrationsloven. Ligeledes registreres udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og resultattilskud til udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse. Faldet i indtægter i 2018 skyldes til dels, at der forventes en nedgang i resultattilskud, idet de to midlertidige integrationsmedarbejdere ophører med udgangen af Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og hjælp i særlige tilfælde for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Der er budgetteret med 199 helårsmodtagere til en årlig gennemsnitspris på kr Repatriering

231 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked På denne funktion registreres udgifter vedrørende repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven. Der er budgetteret med 1 person. Staten yder 100 % refusion på udgifter vedrørende repatriering Sociale formål Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik. tet i 2018 afspejler regnskabsresultatet i Kontant- og uddannelseshjælp På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp og uddannelseshjælp til forsørgelse, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Der er budgetteret med 761 helårspersoner, hvilket afspejler et fald i bruttoledigheden på 1,9 % som forventet i Økonomisk Redegørelse og effekten af målrettet indsats i samarbejde med ISU. Alle udgifter og indtægter til kontant- og uddannelseshjælp er samlet på denne funktion. Der er budgetteret med en vægtet årlig gennemsnitspris på kr., som også er påvirket af ovennævnte samarbejde med ISU, idet det skønnes at nedbringe den samlede medfinansieringsgrad. Der er der afsat kr. til særlig støtte, som ikke er bundet op på modtagere. De udgifter regnes med i gennemsnitsprisen for hele funktionen, men ikke med i gennemsnitspriserne for de enkelte modtagertyper i tabellerne på under afsnittet teringsmetode og forudsætninger Afløb og tilbagebetaling mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere På funktionen er tidligere registreret udgifter til afløbsydelser. Disse er udfaset med udgangen af 2016 og er derfor ikke budgetlagt i Dagpenge til forsikrede ledige

232 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked På denne funktion registreres udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige, som kommunen medfinansierer, hvorfor der ikke optræder refusionsindtægter. Der er budgetteret med 678 helårspersoner, hvilket afspejler et fald i bruttoledigheden på 1,9% ift. det aktuelle skøn for modtagerne i 2017, jf. Økonomisk Redegørelse. Den årlige gennemsnitspris er på kr. I modsætningen til resten af serviceområdet modtages der ikke refusion for dagpenge til forsikrede ledige, da kommunen i stedet medfinansierer en andel baseret på de lediges samlede varighed på offentlig forsørgelse Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og kontantydelsesordning På denne funktion registreres driftsudgifter og udgifter til løntilskud til ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.), den særlige uddannelsesordning og kontantydelsesordning. Borgere skal selv kontakte kommunen for at komme i virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at modtaget ydelsen Revalidering På denne funktion registreres revalideringsydelse. Der er budgetteret med 22 helårspersoner, svarende til det aktuelle aktivitetsskøn for Den årlige gennemsnitspris skønnes til kr. Faldet i udgifter sammenlignet med tidligere er en direkte konsekvens af et fald i modtagerne på revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger På funktionen registreres udgifter og indtægter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgrupperne 2, nr. 6 og 8 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob og job til handicappede) Der er budgetteret med 415 helårspersoner og dermed en stigning på 7 % ift. 2017, hvilket skyldes målrettet indsats for at få flere ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob, ligesom der forventes en tilgang fra kontanthjælpsområdet i forlængelse af særskilte 17

233 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked projekter med eksterne aktører såsom ISU. Den årlige gennemsnitspris skønnes til kr Ressourceforløb og jobafklaringsforløb På funktionen registreres udgifter og indtægter, der vedrører forsørgelse og aktivering af personer, der er visiteret til ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På funktionen registreres også udgifterne til aktivering i tilbud efter kapitel samt følgeudgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til personer i ressourceforløb, herunder førtidspensionister i ressourceforløb/aktive tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derudover indeholder funktionen udgifter og indtægter forbundet med jobafklaringsforløb, som blev indført medio Antallet af jobafklaringsforløb har været markant stigende fra , og forventes at fortsætte udviklingen i Der er budgetteret med 298 helårspersoner til en årlig vægtet gennemsnitspris på kr. Det skal bemærkes, at udgifter til aktivering af disse modtagere registreres på selve funktionen, men ikke er indeholdt i gennemsnitsprisen. For øvrige overførselstyper konteres aktiveringsindsatsen på særskilte funktioner. Udviklingen i helårsmodtagere indeholder desuden den forventede effekt af et eksternt samarbejde med Quick Care på jobafklaringsområdet. Samarbejdet har i 2018 en forventet fortjeneste for kommunen på i alt 0,8 mill. kr Ledighedsydelse På funktionen registreres udgifter til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Der er budgetteret med 90 helårspersoner til en årlig gennemsnitspris på kr. Udviklingen i helårspersoner skyldes i høj grad den målrettede indsats med at få flere i fleksjob, hvilket indebærer et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør, der refunderes efter 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Driftsloftet i 2018 er på kr. pr. helårsmodtager. 18

234 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft. Der er med budget 2018 forudsat minimumsaktivering og meget omkostningsbevidst aktiveringsindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende jobcentrenes beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige. Den høje indtægt i 2016 skyldes en særlig refusionsgennemgang og vedrører i høj grad indtægter fra tidligere år. tet i 2018 afspejler således et mere normalt niveau Beskæftigelsesordninger Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, jobpræmie til enlige forsørgere, jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed mv. Endvidere konteres lønudgifter ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder Øvrige sociale formål Her registreres udgifter og indtægter til midlertidigt husly efter servicelovens Jobcentre På funktionen registreres særlige puljefinansieret projekter. I 2018 er budgetteret med projekterne Jobrettede samtaler og Bedre ressourceforløb, som begge er påbegyndt i

235 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Formål og indhold Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte sygemeldte borgerne i Tårnby Kommune i at få eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcentret har valgt en aktiv strategi i forhold til de sygemeldte. De sygemeldte, som vurderes at have behov herfor, tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med deres behandling eller genoptræning. Jobcentret har tilknyttet en fastholdelseskonsulent, som er i dialog med arbejdsgiver og den sygemeldte i forhold til at støtte og yde råd og vejledning om redskaber til fastholdelse af den sygemeldte medarbejder på arbejdspladsen. Endvidere samarbejder Jobcentret med anden aktør, som tilbyder specialiserede tværfaglige forløb til sygemeldte, hvor der er kombineret sundhedsfremmende og beskæftigelsesrettede tiltag. Sygedagpenge Jobcentrets visitation i sygedagpengesager har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Borgerne visiteres i følgende 3 kategorier: 1) Borgere, for hvem tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Det vurderes, at borgeren er tilbage i job inden for 8 uger. 2) Borgere, hvor fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første sygefraværsdag. 3) Borgere, hvor fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første sygefraværsdag, hvor der ud over helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats. Kriterierne tager afsæt i sygdommens forventede varighed. Det er lovbestemt, hvor ofte Jobcenteret skal tale med den sygemeldte borger. Som udgangspunkt skal opfølgningen ske ved en personlig, individuel samtale. Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages ud fra Lov om sygedagpenge. Sygedagpenge kan udbetales til lønmodtagere, selvstændige, ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge samt borgere, der har pådraget sig en arbejdsskade. Udbetalingen er betinget af, at borgeren er uarbejdsdygtig og opfylder diverse formalia. Sygedagpenge udbetales enten til borgeren direkte eller til borgerens eventuelle arbejdsgiver, såfremt denne udbetaler løn under sygdom. Jobafklaringsforløb Borgere som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder og som fortsat er uarbejdsdygtig, bliver omfattet af jobafklaringsforløb. Formålet med jobafklaringsforløbet er at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet gennem et individuelt tilrettelagt forløb. Borgeren i jobafklaringsforløb modtager ydelse svarende til den ydelse, som gives til borgere i ressourceforløb. 20

236 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Politiske visioner og mål Visionen At syge borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. At syge ledige borgere så vidt muligt får en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Sygemeldte borgere skal så vidt muligt have en Den virksomhedsrettede indsats for ledige sygedagpengemodtagere Der følges op i forbindelse med den månedlige beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen. skal ledelsesinformation. som minimum svare til landsgennemsnittet. 2 Fokus på effekter og kortest mulig varighed. En gennemsnitlig medfinansieringsgrad på højst 61,7 %. Forvaltning/Jobcenter foretager månedlig opfølgning på sagsbehandler niveau om målopfyldelsen og statusrapporterer til udvalg. teringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår pris- og antalsforudsætningerne for Antalsforudsætninger er fastlagt på baggrund af konkret vurdering af modtagerne i 2017 ud fra det seneste år. Fra dette udgangspunkt er korrigeret for udviklingen fra på baggrund af vurderingen i Økonomisk Redegørelse december Dette betyder, at der samlet set er indarbejdet en stigning på 7 helårsmodtagere. Priserne er et udtryk for den årlige nettogennemsnitspris for én helårsmodtager. De er budgetlagt ved en bruttoudgift med afsæt i udgiftsniveauet i Regnskab 2016, fremskrevet til 2018-niveau. Priserne er beregnet ud fra senest kendte medfinansieringsgrad for 2016, svarende til 61,7 %. Sygedagpengemodtagere Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

237 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Sygedagpenge U I Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U Sekretariat og forvaltninger I U I Jobcentre U Specielle bemærkninger Sygedagpenge Sygedagpengeområdet er omfattet af refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar Reformen indebærer, at refusionen afhænger af den samlede periode en person har været tilkendt kommunal overførselsindkomst. Refusionen går fra 80 til 20 pct. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og sygedagpenge ved barsel. Der er budgetteret med en fortsat mere effektfuld sygedagpengeindsats, med et samlet antal helårsmodtagere på 509, svarende til det aktuelle skøn for Dette skal ses i sammenhæng med et generelt fald i modtagere på andre ydelser i 2018, idet dette alt andet lige må forventes at betyde flere sygedagpengemodtagere. 22

238 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Der er budgetteret med en gennemsnitlig refusionsprocent på 38, og en deraf afledt årlig gennemsnitspris på kr Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør. Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, på kr. pr. år pr. helårsmodtager. Under loftet er udover aktiveringsindsats til sygedagpengemodtagere også indeholdt aktivering af andre overførselsmodtagere, såsom revalideringsydelse og ledighedsydelse som dog konteres under serviceområde Arbejdsmarked på samme funktion. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt til uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft Sekretariat og forvaltninger På denne funktion registreres udgifter og indtægter til Klinisk funktion og Sundhedskoordinatorfunktionen der følger af samarbejdsaftale indgået mellem Region Hovedstaden og Tårnby Kommune. Indtægten vedrører betaling fra Dragør Kommune Jobcentre På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentre, herunder administrative udgifter til andre aktører. Udgiften i 2016 vedrører OPPsamarbejdet med Falck. Samarbejdet er afsluttet og indeholdes derfor ikke i

239 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Formål og indhold Området omhandler tilkendelse af førtidspension, som kommunen medfinansierer samt bidragsbetaling til Udbetaling Danmark vedrørende boligstøtte og håndtering af personlige tillæg. Førtidspension har til formål at kompensere borgere med nedsat arbejdsevne for manglende arbejdsindkomst. Den aktivt rettede indsats bliver prioriteret højt frem for den passive forsørgelse. Der bliver fokuseret på borgerens ressourcer og potentialer frem for begrænsninger, således at borgeren, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Der tilkendes førtidspension, hvis det ikke er muligt at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet enten på ordinære vilkår eller med støtte efter den sociale lovgivning. Beregning og udbetaling af førtidspension foretages af Udbetaling Danmark og de kommunale opgaver begrænser sig til tilkendelse af førtidspensioner. Til pensionister beregner kommunerne helbredstillæg og personlige tillæg, dog forestår Udbetaling Danmark beregning og udbetaling af støtte til varmeudgifter. Boligstøtte defineres som individuel hjælp til betaling af en husstands boligudgift. Boligstøtte er en samlet betegnelse for boligsikring og boligydelse, hvor boligsikring udbetales til ikke-pensionister og boligydelse til pensionister. Beregning og udbetaling af boligstøtte foretages i Udbetaling Danmark. Kommunens eneste opgave består i medfinansiering af boligstøtten. Politiske visioner og mål Visionen At fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med nedsat arbejdsevne og i så høj udstrækning som muligt, at forebygge og undgå varig udstødning fra arbejdsmarkedet. Der skal efter gældende regler ydes økonomisk støtte til kommunens pensionister, således at pensionisternes økonomiske råderum som minimum ligger på et rimeligt niveau. Kommunens opgaver omkring sager om førtidspension skal løses med udgangspunkt i grundige undersøgelser af borgernes muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet / arbejdsfastholdelse. Opgaveløsningen skal altid ske i samarbejde med borgeren og med behørige hensyn til det enkelte individ. 24

240 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1 Sikre at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Antallet af nytilkendelser af førtidspension holder et stabilt niveau i forhold til Forvaltningen udarbejder statistik i forbindelse med budgetopfølgning til udvalget. 2 Personlige tillæg ydes i de situationer, hvor ansøgerens økonomiske forhold er særligt vanskelige og til rimelige formål. Der anlægges en tilpas stram vurdering i sager om personlige tillæg. Løbende opfølgning på Ankestyrelsens afgørelser samt praksiskoordinering. teringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår pris- og antalsforudsætningerne for Antalsforudsætninger er fastlagt på baggrund af konkret vurdering af modtagerne i 2017 ud fra det seneste år. Fra dette udgangspunkt er korrigeret for udviklingen fra på baggrund af vurderingen i Økonomisk Redegørelse december Dette betyder, at der samlet set er indarbejdet et fald på 20 helårsmodtagere. Priserne er et udtryk for den årlige nettogennemsnitspris for én helårsmodtager. De er budgetlagt ved en bruttoudgift med afsæt i udgiftsniveauet i Regnskab 2016, fremskrevet til 2018-niveau for begge typer førtidspension. Priserne er beregnet ud fra de kendte medfinansieringsgrader for 2016, 63,9 % og 77,9 % for henholdsvis tilkendelser før 1. juli 2014 og efter. Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris

241 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Førtidspension i alt Regnskab BO 2019 BO 2020 BO 2021 Antal helårspersoner Gennemsnitspris Nedenfor fremgår udviklingen i antallet af førtidspensionister: FØP - tilkendt før FØP - tilkendt efter I alt Antal År Som det fremgår af figuren, er det samlede antal førtidspensionister relativt konstant. Boligydelse og boligsikring varetages af Udbetaling Danmark, hvorfor kommunerne ikke har nogen indflydelse på udgifterne. tet er fastlagt ud fra udgiftsniveau i Regnskab 2016 samt en forventning til konsekvenserne af Kontanthjælpsloftet. Førtidspension og boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark. Tabellen nedenfor viser udgifter til førtidspension og boligsikring sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Udgifter til førtidspensioner og boligsikring Udg. til førtidspension pr /66-årig Hele landet Kommuner i Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune

242 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Boligsikr.udg. pr /66-årig Hele landet Kommuner i Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Bevillingsoplysninger Bevillingsoplysninger kr. Regnskab oversl oversl oversl Samlet resultat Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation kr. Regnskab oversl oversl oversl Resultat Førtidspension U tilkendt 1. juli 2014 eller senere I Personlige U tillæg m.v. I Førtidspension tilkendt før 1. juli U Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering I U U

243 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte Specielle bemærkninger Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Alle førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014 er omfattet af refusionsreformen. Udgifter til førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014 registreres på denne funktion. Dermed er der en naturlig vækst i antallet af modtagere og udgifter. tet er baseret på tilkendelsesmønsteret for 2016 samt de første tre måneder af I 2018 forventes 197 helårsmodtagere til en årlig gennemsnitspris på kr. Indtægten vedrører mellemkommunal refusion Personlige tillæg m.v På området konteres udgifter til personlige tillæg såsom briller, medicin, tandbehandling, varme m.v. Der ydes refusion på briller, medicin, tandbehandling m.v. med 50 pct. refusion, og på varme ydes der refusion med 75 pct. Varmetillægget varetages af Udbetaling Danmark. tet er baseret på baggrund af Regnskab 2016, som er prisfremskrevet til niveau Førtidspension tilkendt før 1. juli På funktionen afholdes alle udgifter og indtægter til førtidspension tilkendt før 1. juli Dermed er der et naturligt fald i antallet af modtagere og udgifter. Førtidspension tilkendt før denne dato er ikke omfattet af refusionsreformen. På funktionen ligger således alle førtidspensioner med 50, 65 og 35 pct. kommunal medfinansiering. tet tager udgangspunkt i 2016 og Økonomisk Redegørelses forventninger til afgang fra førtidspension. I 2018 forventes 786 helårsmodtagere til en årlig gennemsnitspris på kr. Indtægten vedrører mellemkommunal refusion Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensionister, der har modtaget pension før 1. januar Boligydelse kan gives som en månedlig ydelse til lejebolig, boligy- 28

244 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og boligstøtte delseslån til ejere af en- og tofamilieshuse, tilskud og lån til ejere af andelsboliger samt tilskud til lejebetaling i ældreboliger Boligsikring - kommunal medfinansiering Boligsikring ydes blandt andet til førtidspensionister, der har søgt førtidspension efter 1. januar Derudover ydes der boligsikring til ikke-pensionister med relativ lav indkomst og høj husleje. Der er i såvel 2017 som 2018 budgetteret med en forventet mindreudgift på 1,4 mill. kr. som følge af det såkaldte kontanthjælpsloft, som trådte i kraft 1. oktober

245 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af likvide aktiver Regnskab Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer Konti er oprettet og tilpasset de seneste års erfaringstal Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto Konti er oprettet og tilpasset de seneste års erfaringstal Renter af langfristede tilgodehavender Regnskab Renter af langfristede tilgodehavender Pantebreve Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Regnskab Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhed Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Vandforsyning Andre forsyningsvirksomheder Risikostyringsplan

246 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af kortfristet gæld til Staten Regnskab Renter af kortfristet gæld til staten Anden gæld Renter af kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Renter af kortfristet gæld i øvrigt Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Renter af langfristet gæld Regnskab Renter af langfristet gæld Kommunekreditforeningen Kurstab og kursgevinster Regnskab Kurstab og kursgevinster Kurstab og kursgevinster i øvrigt Garantiprovision Konti er oprettet og tilpasset de seneste års erfaringstal. Risikostyringsplan

247 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet: De væsentligste hovedpunkter i Tilskuds- og udligningssystemet, udover benyttelsen af et nettoprincip er, at bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal, sociale kriterier m.v. Landsudligningsniveauet udgør 58 %, mens hovedstadsudligningen er 27 %. Herudover udlignes selskabsskat med 50 % af forskellen i forhold til landsgennemsnittet. Nettoprincippet består kort fortalt i, at kommunens beregnede udgiftsbehov sammenholdes med kommunens skatteindtægtsmuligheder ved at udskrive med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis dette giver underskud modtages et nettotilskud, mens et overskud er ensbetydende med et nettotilsvar til udligningsordningen. For yderligere detaljer henvises til de generelle bemærkninger for Beløbene vedrørende skatter samt tilskud og udligning baserer sig på egne skøn udfra KLs og SKATs bud i september Udligning og generelle tilskud Regnskab Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Efterreguleringer Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 1 Udligning vedrørende udlændinge Regnskab Kommunale bidrag til regionerne Kommunale bidrag til regionerne 2 Kommunalt udviklingsbidrag Regnskab Jf. Opgave- og Strukturreformen afsættes der beløb til dækning af bidrag til Regionen. Risikostyringsplan

248 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Særlige tilskud Regnskab Særlige tilskud Særlige tilskud Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i Hovedstadsområdet 8 Beskæftigelsestilskud Efterreguleringer Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 14 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 15 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 19 Tilskud til styrkelse af kommunal likviditet 20 Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmeplejen 2 21 Tilskud som følge af skattenedsættelse Refusion af købsmoms Regnskab Refusion af købsmoms Refusion af købsmoms Refusion af købsmoms Udgifter til købsmoms Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Konti er oprettet og tilpasset de seneste års erfaringstal. 1 Beløbene dækker over nye tilskud, som først efter budgetlægningen, er blevet overført til nye autoriserede grupperinger f. eks. tilskud som følge af skattenedsættelse 2 Ny ordning indført og autoriseret i kontoplanen fra Risikostyringsplan

249 07.68 Skatter 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Kommunal indkomstskat Regnskab Skatter Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Regnskab Selskabsskat Afregning af selskabsskat m.v. Regnskab Grundskyld Grundskyld Tilskud vedrørende tilbagebetaling af grundskyld Regnskab Anden skat på fast ejendom Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi 2 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb 3 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb Indtægterne fra selskabsskat, der vedrører indkomståret 2015, er endeligt opgjort. Det skal bemærkes, at indtægterne fra selskabsskat kan variere betydeligt fra år til år. Provenuet for grundskyld er beregnet på grundlag af en grundskyldspromille på 24,0. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme pålignes på følgende vis: Statsejendomme (grundværdi): 12,0 Andre offentlige ejendomme (grundværdi): 12,0 Offentlige ejendomme (forskelsværdi): 5,0. Dækningsafgift af forretningsejendomme er beregnet på ud fra det afgiftspligtige grundlag og en afgiftspromille på 10,0. Risikostyringsplan

250 08 Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Regnskab Forskydninger i likvide aktiver Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer Forskydninger i tilgodehavender hos Staten Regnskab Forskydninger i tilgodehavender hos staten Refusionstilgodehavender Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående eller følgende regnskabsår Forskydninger i langfristede tilgodehavender Regnskab Forskydninger i langfristede tilgodehavender Pantebreve Udlån til beboerindskud Indskud i landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Risikostyringsplan

251 08 Balanceforskydninger Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 0835 Mellemværender med selskabsgjorte forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Regnskab Vandforsyning Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Regnskab Forskydninger i kortfristet gæld til staten Anden gæld Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 0852 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Kirkelige skatter og afgifter Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Forskydninger i langfristet gæld Regnskab Forskydninger i langfristet gæld Kommunekreditforeningen Risikostyringsplan

252 Specifikation af lån 08 Balanceforskydninger Kommunekreditforeningen Gæld pr Afdrag Gæld pr Lån , rente 1,91 % Risikostyringsplan

253 Kirkelige skatter og afgifter vedrørende kirkelige skatter og afgifter Indtægt Ligning på menigheden Udgift Kirkeskat til Staten Til fordeling til sognene, uforudsete udgifter samt regulering af mellemværende m.v I alt De kirkelige skatteindtægter og udgifter er baseret på egne foreløbige skatteskøn samt erfaringstal fra tidligere år. sagen skal behandles af Provstiudvalget, før den faktiske fordeling m.v. meddeles Tårnby Kommune. Ved beregning af indtægten er forudsat en uændret kirkeskatteprocent på 0,61. Risikostyringsplan

254