Lighed og diagnosticering af depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed og diagnosticering af depression"

Transkript

1 Steven Olsen Povlsen Hus nr. 4.1 Gruppe nr. B4 December 2014 Roskilde Universitet HumTek Bach 5. semester Vejleder Dorte Jelstrup Tegn: Lighed og diagnosticering af depression

2 Abstract In modern society health is a hot topic. But health is much more than what we eat and drink. Today it s common knowledge that mental illness can have severe impact on people s lives. In Denmark men are undertreated in the health care system. The intention of this project is to create a greater degree of equality between the sexes in relation to health. The problem statement is as follows: How can one create a campaign targeting doctors in health care for the purpose of reducing the lack of diagnosis and treatment of men suffering from depression? And thus promote equality between men and women in relation to the diagnosis and treatment of depression. The point of departure for this report is the concept of formal equality. From here two key normative ethical theories have been taken in to consideration. Consequentialism especially have been defended since this have been found the most plausible position by virtue of its focus on the justification for the decision of right and wrong. The project has drawn on empiricism, which is focused on men s health and diseases (mostly in Denmark). The empirical data counts particularly the lack of diagnosis and treatment of depression among men occurring in the Danish health care. On this basis a campaign aimed at the health professionals has been designed, which can potentially increase the awareness of the lack of diagnosis and treatment of men suffering from depression, through aesthetic qualities. Roskilde Universitet

3 Roskilde Universitet, HumTek 1/44 Indholdsfortegnelse- Indledning(...(2! Motivation(...(4! Problemfelt(...(5! Problemformulering(...(5! Metode(...(6! Begrebsanalyse!...!6! Konsistens!...!6! Intuitioner!...!7! Teori(...(8! Lighed(...(8! Hvad!er!lighed?!...!8! Lighedsprincipper!...!9! Normativ(etisk(teori(...(11! Konsekventialisme!...!11! Deontologi!...!13! Empiri(...(15! Mænds(sundhed(og(sygdom( (Svend(Aage(Madsen(...(15! Svend(Aage(Madsens(videnskabsteoretiske(ståsted(...(19! Kritik(af(Madsen(...(20! Hvad(er(lighed(i(sundhed?(...(21! WHO(...(21! Empowerment(i(sundhed(...(21! Formel(lighed(og(sundhed(i(relation(til(depression(...(23! Kort(opsummering(...(24! Diskussion(...(25! Bør(lighed(fremmes(i(henseende(til(behandling(i(sundhedsvæsnet?(...(25! Biologi(...(26! Socialisering(...(28! Egen(intuition(...(29! Depression(og(antidepressiva(...(30! Hvad(er(depression?(...(30! Hvordan(kan(antidepressiv(medicin(modvirke(depression?(...(30! Metode(og(teori(til(design(...(32! Æstetik(...(32! Æstetiske!egenskaber!...!33! NHBPEP(...(34! Det(udarbejdede(design(...(35! Design(intention(...(35! Beskrivelse(af(designproces(...(36! Præsentation(af(design(...(39! Refleksion(over(design(...(40! Konklusion(...(41! Perspektivering(...(42! Mægtiggørelse(...(42! Diskussionen(om(determinisme(og(indeterminisme(...(42! Telebehandling(til(depression(...(43! Militæret(...(43! Dødelighed(i(forbindelse(med(arbejde(...(44! Kritisk(refleksion(...(44!

4 Indledning I det moderne samfund er sundhed blevet hot topic. Der findes i dag adskillige sundhedsmagasiner f.eks. Helse, iform og Liv & Sjæl m.fl., selv de store dagblade har deres eget tillæg omhandlende motion og sundhed f.eks. Politikens sektion kaldet Motion. Fitness centre såsom Fitness World og Fitness DK findes mange steder i Danmark. Selv foreninger som er specifikt rettet mod det ene køn såsom Selskab for Mænds Sundhed har eksisteret siden Denne forening forsøger at forbedre danske mænds sundhed (Om os, n.d.). Til trods for det stigende fokus på sundhed blandt befolkningen og i samfundet vokser sundhedsvæsenets udgifter år for år. Alene i perioden fra 2007 til 2011 er sygehusenes udgifter vokset med 6 milliarder kroner (Sundhedsudgifterne vokser med milliarder, 2013). Minister for Sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, skrev primo 2013 i en rapport med navnet Ulighed i Sundhed at: Kendsgerningerne taler deres eget brutale sprog: Den rigeste fjerdedel af de danske mænd lever i gennemsnit 10 år længere end den fattigste fjerdedel.. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2014) belyste kerneområder hvor kønnene udviser sundhedsmæssige forskelle. I rapporten fremgår det at mænd i højere grad end kvinder vurderer eget fysiske helbred som godt. Denne tendens forefindes på tværs af samtlige aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen, 2014:12f). Tendensen, at mænd, oftere end kvinder, vurderer deres helbred som godt, gælder også når vi vender blikket mod mentalt helbred (Sundhedsstyrelsen, 2014:18). Men uanset danske mænds egen vurdering af deres helbred dør de gennemsnitligt tre til fem år før kvinder (Sundmand.dk). Danske mænd har en langt højere selvmordsrate end kvinder; tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord i Danmark (Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt yngre mænd, 2014). En artikel fra Forebygselvmord.dk forsøger at forklare hvorfor mennesker begår selvmord således: Hvis der er et sammenfald af fx en ubehandlet depression, særligt belastende hændelser i livet (dødsfald, konkurs, skilsmisse, arbejdsløshed, fængselsdom) kan det føre til følelsen af, at det hele er for uoverskueligt og håbløst.. I denne rapport tages der en filosofisk tilgang til to kernebegreber. Begrebet lighed vil blive afdække begrebet lighed, og der gives et oprids af to fundamentale Roskilde Universitet, HumTek 2/44

5 normative etiske teorier. Efter dette henholder rapporten sig ved empirisk viden, der er relaterede til danske mænds sundhedsmæssige tilstand, med vægt på diagnosticering og behandling af depression. Mod slutningen af rapporten vil der kort blive redegjort for æstetiske egenskaber for således at kunne applicerer disse under udarbejdelse af en designintention. Roskilde Universitet, HumTek 3/44

6 Motivation Inspiration til dette bachelorprojekt udsprang bl.a. fra et ønske om at opnå større indsigt i forskelle imellem mænd og kvinder i området for den danske befolknings sundhed og sygdom. Individer er nødt til at tage ansvar for deres egne handlinger, og for omstændigheder som de kan ændre gennem disse handlinger (Gosepath, 2011:6). Men som det formuleres i en artikel fra Stanford Encyklopædi: ( ) there is a moral difference between ( ) an injustice due to unjust treatment through an individual or collective action and an injustice due to a faliure to correct unjust circumstances. (Ibid). Hvis omstændigheder kan blive dømt uretfærdige er vi som mennesker forpligtet til at gøre noget ved den nævnte uretfærdighed (Ibid). Altså at ændre det uretfærdige forhold til retfærdige forhold, f.eks. forhold vore goder fordeles uretfærdigt. Empiriafsnit, som omhandler mænds sundhed og sygdom, vil tydeliggøre at der findes en diskrepans mellem hvordan mænd udtaler at de har det, og hvilket billede statistikkerne tegner af mænds helbred. Dette er endnu en motivation bag projektet. I en artikel udgivet af Psykiatrifonden omtales en rapport fra OECD samt en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse omhandlende børns mentale sundhed. Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse viser at der findes negativ udvikling i Danmark på området for mental sundhed ( ) stress, søvnproblemer og mistrivsel er markant stigende. (Hvem har ansvar for, n.d.). Rapporten fra OECD påpeger at børns trivselsproblemer kan udvikle sig til større psykiske problemer, hvis disse ikke imødekommes. Psykiatrifonden kalder på en forebyggelsesplan, da halvdelen af børn af forældre der lider af en psykisk sygdom, senere hen i livet selv får psykiske problemer. Dermed er der et betydeligt incitament for at gribe voksne menneskers psykiske problemer således de ikke videregiver disse til deres børn, og problemet udvikler sig til en nedadgående spiral. Roskilde Universitet, HumTek 4/44

7 Problemfelt Vi kan ikke finde et eneste land i verden, hvor kvinder ikke lever længere end mænd. udtaler dr.med. Kaare Christensen i Politiken. (Kvinder lever altid længere, 2014). I denne artikel medtages tal fra Danmarks Statistik hvor det fremgår, at der i Danmark findes 166 mænd som er over 100 år gamle, mens der findes 843 kvinder som er over 100 år gamle. Til slut stiller Christensen spørgsmål ved hvorvidt denne tendens, at kvinder lever længere end mænd, primært er biologisk bestemt eller om det primært omhandler livsstil og sociale og kulturelle forhold. I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2014 skrives der om alkohol, at denne er en af de største enkeltfaktorer i forbindelse med danskerenes dødsfald. Mindst dødsfald årligt har alkohol som primær eller medvirkede årsag, hvilket svarer til 5% af de årlige danske dødsfald (Sundhedsstyrelsen, 2014:62). I rapporten skrives desuden at der er ( ) en væsentlig større andel blandt mænd end blandt kvinder, der i løbet af en typisk uge overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse ved alkoholindtagelse, og at 8,2% af danske mænd mellem 16 og 24 år drikker 30 genstande eller flere i løbet af en almindelig uge (Sundhedsstyrelsen, 2014:64). I en artikel fra Politiken skrives der at kvinder generelt går mere til lægen end mænd. Og de skriver bl.a. at: Kvinder havde sidste år i snit 13,3 kontakter til lægen, mens det for mændenes vedkommende lå på 9,2 kontakter i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. (Kvinder går mere til, 2012). Svend Aage Madsen (chefpsykolog på Rigshospitalet) udtaler til Information at kvinder generelt er ( ) bedre til at udnytte sundhedsvæsnet. (Maskulinitet tager livet af, 2010). Samtidig skrives der i en artikel der er bragt i Berlinske Tidende at den hyppigste dødsårsag blandt mænd i aldersgrupperne år og år er selvmord (Selvmord er den hyppigste, 2014). Svend Aage Madsen peger desuden på at danske mænds depressioner ikke bliver opsporet i tide, og at disse ofte forbliver ubehandlet (Madsen, 2014:56). Problemformulering Hvordan kan man lave en kampagne rettet mod læger i sundhedsvæsenet med henblik på at reducere den manglende diagnosticering samt underbehandling af mænd i henseende til depression? Og således fremme lighed mellem mænd og kvinder i forhold til diagnosticering og behandlingen af depression. Roskilde Universitet, HumTek 5/44

8 Metode Dette afsnit indbefatter en beskrivelse af metoden inden for den politiske filosofi. I den filosofiske metode er de centrale aspekter begrebsanalyse, konsistens, intuitioner og rationaler. Jeg indskrænker mig til at benytte de tre førstnævnte. Begrebsanalyse Når man arbejder filosofisk søger man bl.a. at besvare spørgsmål om hvilke principper samfundet bør bygges på, men dog ikke udelukkende da man også kan analysere deskriptive begreber (Holtug, 2011:278). I dette afsnit behandler vi den normativ del af denne disciplin; politisk filosofi. For at kunne besvare disse spørgsmål (hvilke principper samfundet bør bygges på) er det nødvendigt at man analyserer sin begrebsramme. Man forsøger at anskueliggøre begreberne således vi bedre kan få styr på værdierne de indebærer (Holtug, 2011:279). I dette projekt vil begrebet lighed stå centralt, og det vil derfor være nødvendigt at analysere hvad som menes når dette begreb optræder. Holtug opfordrer til at benytte denne form (se nedenfor) når man opstiller begreber. X er P, hvis og kun hvis (X er et objekt og P er begrebet, er den variabel som skal opfyldes). Eget eksempel: Det danske sundhedsvæsen er lige, hvis og kun hvis mænd og kvinder modtager samme behandling. Konsistens Kort fortalt omhandler konsistens modsigelsesfrihed. Selvmodsigelser er indholdsløse, i kraft af de ingenting kommunikerer (Holtug, 2011:283). Siger man f.eks. at mennesker bør være sunde, og mennesker bør ikke være sunde er udsagnet meningsløst. Kravet om konsistens ligger på tværs af videnskaben, men særligt for moral- og politisk filosofi er kravet om universaliserbarhed. Kravet om universaliserbarhed er ( ) et mere vidtgående konsistenskrav (Holtug, 2011:283). I artiklen henvises der til R. Hare ifølge hvem det er ( ) et logisk træk ved moralske Roskilde Universitet, HumTek 6/44

9 (og politiske) vurderinger, at de kan gives en universel formulering, der følgelig ikke henviser til specifikke personer, tider eller situationer (Hare, 1963: 30). (Holtug, 2011:283). Eksempelvis kan en mandlig sexist hævde, at kvinder ikke har ret til sundhedsbehandling, så må manden være villige til at understøtte denne dom i den hypotetiske situation, at han selv skulle tilhøre det kvindelige køn. Hvis man i den hypotetiske situation ikke selv ville acceptere at blive frataget sin sundheds- og sygdomsbehandling så modsiger man sig selv, og opfylder dermed ikke konsistens kravet. Intuitioner Den filosofiske metode benytter sig af intuitioner. Konkret handler det om moralske intuitioner som forskeren finder plausible (Holtug, 2011:286). Disse intuitioner bruges på to forskellige måder. Intuitioner bruges til dels i forbindelse med begrebsanalyser til at opnå indsigt i hvad vi reelt mener med givne begreber. Holtug eksemplificerer dette ved at skrive: Ved eksempelvis at se på, om vi mener, statslige forbud mod rygning på offentlige steder er forenelige med borgernes autonomi, bliver vi klarere på, hvad vi mener med autonomi, og bliver muligvis også klar over, at begrebet bruges forskelligt af forskellige aktører, hvilket i sig selv kan bidrage til at klargøre en række debatter. (Holtug, 2011:286) Den anden måde hvorpå intuitioner benyttes, er i forbindelse med at begrunde moralske principper. Denne brug af intuitioner opfattes som mere kontroversiel. Altså: Hvis vores intuitioner stemmer overens med moralske principper, taler det til fordel for de moralske principper, og omvendt hvis vores intuitioner stritter imod de moralske principper undermineres disse (Holtug, 2011:286). Denne anden måde at benytte intuitioner er dog omstridt. Rawls mener at intuitionerne kan benyttes til at begrunde moralske principper så længe de ikke er udformet under omstændigheder hvor man er indlysende ( ) partisk, vred, bange, uligevægtig eller lignende. (Rawls, 1971:48 i Holtug, 2011:287). Andre teoretikere finder dog brugen af moralske intuitioner dubiøs. Disse teoretikere mener at der er behov for grunde som er uafhængige af vores intuitioner hvis vi skal tro at disse er sande (Holtug, 2011:287). Roskilde Universitet, HumTek 7/44

10 Teori Teori afsnittet indbefatter en gennemgang af begrebet lighed, samt normative etiske teorier. Lighed Dette afsnit indeholder teori omhandlende lighed. Afsnittet vil ikke være et udtømmende afsnit for begrebet lighed. Det som bliver gennemgået er hvad begrebet lighed dækker over samt principperne for formel lighed og etisk lighed. Dog med særlig fokus på formel lighed, da dette princip vil blive appliceret i diskussionen. Formålet med dette afsnit er at skabe klarhed over begrebet lighed, således begrebet ligger fast til anvendelse i diskussionsafsnittet. Dette for at undgå en opfattelse af lighed blot rodfæstet i common sense forståelser. Hvad er lighed? Begrebet lighed beskriver et kvalitativt forhold mellem to objekter, eller grupper af objekter. Begrebet beskriver korrespondens-relationer mellem disse grupper, f.eks. kan grupperne består af mennesker (denne egenskab deler de), men de er forskellige i andre henseender f.eks. en gruppe af mænd og en gruppe af kvinder. Altså deler grupperne eller individerne mindst én egenskab, og er forskellige i andre henseender (Gosepath, 2011: 2). Lighed er dermed et begreb som bruges i en tredelingsrelation. At sammenligne (her i en tredelingsrelation) er at fremdrage ligheder og forskelle. Enhver sammenligning af to grupper af mennesker f.eks. mænd og kvinder, i henseende til lighed, har én egenskab, som er den egenskab man sammenligner de to grupper på baggrund af (Gosepath, 2011:4). I dette projekt er denne egenskab at begge køn falder under kategorien for mennesker. Når man arbejder med lighed vil man derefter vide på hvilket område man sammenholder menneskerne, for at gøre dette spørger man hvad er de to grupper lige i henseende til? Er disse to grupper af mennesker (mænd og kvinder) lige i henseende til egenskaben at være sunde? Roskilde Universitet, HumTek 8/44

11 Begrebet lighed bliver først brugbart når det sættes i forbindelse med spørgsmålet om retfærdighed eller etik (Gosepath, 2011:1) i f.eks. sociale forhold mellem de to grupper af mennesker i samfundet. Årsagen til dette er at lighed kun beskriver forholdet mellem to grupper mennesker; det udtrykker ikke noget omkring rigtig og forkert. Problemet med en analyse af to eller flere grupper af mennesker, er midlertidig at to mennesker eller grupper af mennesker aldrig er helt ens, og de kan derfor aldrig blive helt lige. Derfor er det vigtigt at skelne mellem lige, eller ens, (similarity) og identisk (identical). If things do not differ they should not be called equal, but rather, more precisely, identical (Gosepath, 2011:1). Lighedsprincipper Der findes forskellige lighedsprincipper, men dette teoriafsnit er afgrænset til principperne for formel lighed og etisk lighed (med særligt fokus på førstnævnte). Formel lighed Formel lighed stammer fra Aristoteles og hans formulering i Politiken : treat like cases as like (Gosepath, 2011:7). Hvis man har samme egenskab, at være menneske, skal man have samme behandling i henseende til bl.a. sundhed. Eksempelvis hvis to mennesker (en mand og en kvinde) begge har en depression, skal de begge have behandlet denne psykiske lidelse, da de er like cases (de er to mennesker som begge har en depression). Gosepath indleder afsnittet om formel lighed med at skrive: When two persons have equal status in at least one normatively relevant respect, they must be treated equally with regard to this respect. Denne formulering har samme betydning som Aristoteles formulering i Politiken. Det normative relevante aspekt er f.eks. at både mænd og kvinder føler, og kan derfor frarøves eller tildeles, velbehag og smerte (pleasure and pain). Hvad der midlertidig ikke er normativt relevant er f.eks. menneskernes køn og hudfarve. Det centrale er at begge er mennesker og kan føle smerte. Dette betyder dermed at når individer deler den egenskab at være mennesker, og det normative relevante aspekt at begge køn kan føle smerte, så bør de behandles Roskilde Universitet, HumTek 9/44

12 lige i henseende til dette normative relevante aspekt. Dermed bør samfundet sørge for at mænd og kvinder bliver behandlet lige, altså må ingen af de to grupper af mennesker være ikke-lige i forhold til den anden gruppe. Denne forestillingen, at mennesker skal behandles lige, hviler på rationalitet, da det understreges at være irrationelt at behandle lige tilfælde ikke-lige (Gosepath, 2011:7). Eksemplet fra tidligere kunne benyttes igen. Kvinden der har en depression bliver afvist behandling, mens manden modtager behandling for sin depression. Dette er irrationelt, da de begge føler smerten af at lide af en depression. Moralsk eller etisk lighed Etisk lighed bygger på en forståelse af individer som lige, af hvilket det følger at individer skyldes samme omtanke og respekt, men ikke nødvendigvis skal behandles lige (som foreskrevet af formel lighed ovenfor). Altså, i en mindre indviklet formulering; individer skal behandles som ligemænd, men ikke absolut lige (Gosepath, 2011:11). To recognize that human beings are all equally individual does not mean having to treat them uniformly ( ) (Gosepath, 2011:11). Her bliver spørgsmålet så: På hvilke områder har individer et etisk krav på lighed? Roskilde Universitet, HumTek 10/44

13 Normativ etisk teori Hvad er normativ etisk teori? Termen refererer bredt til begreber og idealer som kan benyttes i forsvar af etiske afgørelser. Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af to forskellige strømninger, der findes inden for området for normativ etisk teori; konsekventialisme og deontologi. Konsekventialisme I konsekventialismen er opfattelsen at der findes værdier som går forud for etik. Selv hvis der ikke fandtes etisk rigtig og forkert, ville der findes ting der kunne dømmes godt og dårligt. Konsekventialismen foreskriver at det er konsekvensen af en given handling, som det væsentlige for at afgøre hvorvidt man handler etisk forsvarligt (Darwall, 2014). Det konsekventialistiske ståsted er i udgangspunktet en teori med ikke-etiske værdier. Dermed er konsekventialisme en normativ etisk teori omhandlende tilstande i verden som har iboende værdi (altså værdi i sig selv). Årsagen til at disse værdier er ikke-etiske er, at disse ikke er vurderinger af etisk handling (agency) eller karakter, men derimod udfald eller tilstande som verden kan tage sig ud i (Darwall, 2014). Disse tilstande kan dog inkludere handling (agency) eller karakter. Men selv for vurderinger af tilstande, hvor etisk handlen (agency) indgår, kan disse handlinger adskilles fra vurderingen af de tilstande som handlingen konstituerer. Her gives der et eksempel i artiklen omhandlende et snigmord af Adolf Hitler: ( ) one might consistently think it would have been good if Hitler had been assassinated, that that would have been a good thing to have happened, say because of the lives it would have saved, even if such an assassination would, perhaps, have been morally wrong. (Darwall, 2014). Som konsekventialist vil man ikke anfægte mordet på Adolf Hitler for at være etisk forkert. Pointen er at det ikke ville være inkonsistent eller usammenhængende at hævde selve mordet ville være forkert, og samtidig fastslå at verdens tilstand ville have været bedre hvis et snigmord på Adolf Hitler havde fundet sted (Darwall, 2014). Konsekventialister er enige om at hvad der afgør hvorvidt en handling er rigtig eller forkert er relevante konsekvenser af disse ikke-etiske goder. Hvad de midlertidig ikke er enige om er hvilke ikke-etiske værdi teorier der er relevante. F.eks. kan det Roskilde Universitet, HumTek 11/44

14 hævdes at kulturelle skatte har iboende værdi, men her vil en konsekventialist der benytter sig af en hedonistisk værdi teori være uenig (Darwall, 2014). Konsekventialister kan desuden opdeles i handlings-konsekventialister og regelkonsekventialister. Handlings-konsekventialister mener at hvorvidt en given handling er rigtig afhænger af værdien af konsekvenserne for handlingen, sammenlignet med værdien af konsekvenskerne af enhver anden handling aktøren ellers kunne have udført under samme omstændigheder. Regel-konsekventialister mener, i modsætning til handlingskonsekventialister, at rigtigheden af en handling afhænger af konsekvenserne af, at acceptere sociale regler, som foreskriver særlige handlinger sammenlignet med konsekvenserne af, at acceptere andre mulige sociale regler under samme omstændigheder. Med andre ord skal handlingen være i overensstemmelse med reglen: If accepting a rule requiring an act of that kind would have the best consequences, then the act is morally required. And consequentialism can take other forms too. (Darwall, 2014). Men konsekventialister er, som sagt, enige om at etiske vurderinger fundamentalt er en bedømmelse ved hjælp af udefrakommende værdier. Samtlige retninger inden for konsekventialismen er baseret på teorier for ikke-etiske værdiers udfald. De bedømmer alle handlingers etiske status ved at bestemme hvilke handlinger, sociale regler eller karaktertræk, som er de bedste instrumenter til at fremme de mest værdifulde tilstande (valuable states). For handlings-konsekventialister er en aktørs etisk rigtige handling det bedst mulige instrument til at producere ikke-etisk værdi. Regel-konsekventialister, på den anden side, bedømmer rigtigheden af handlinger ud fra socialt realiserbare regler, der ved hjælp af participation i social praksis af etisk argumentation og kritik, som værende det bedst mulige instrument til at producere ikke-etisk værdi. Når vi dømmer smerte der opstår i forbindelse med en vulkan der går i udbrud, og derfor udrydder landområder og dets befolkning, som noget dårligt, gør vi ikke dette fordi vulkanens udbrud er etisk forkert eller forkastelig, men fordi den smerte som det påfører befolkningen er dårlig (Darwall, 2014). Sagt med forfatterens egne ord: Roskilde Universitet, HumTek 12/44

15 The idea is not just that suffering is bad for the sufferer, but that it is a bad thing to occur period. (Darwall, 2014). For at eksemplificere præsenterer jeg her et tænkt etisk dilemma: En morder spørger dig hvor en person gemmer sig. Du kender svaret. Konsekventialister vil her lyve overfor morderen således, at den forfulgte ikke bliver myrdet, da mord er en etisk dårlig konsekvens. Selvom handlingen at lyve ikke er en god etisk handling, har det ingen betydning for konsekventialister i dette eksempel. Her er det konsekvensen af selve handlingen som er det essentielle. Konsekvensen af at lyve i dette eksempel er en god konsekvens, da der er ikke nogen som bliver myrdet. For denne strømning er målet altså det væsentlige. Overbevisningen er, så at sige, at målet helliger midlet. Utilitaristiske teoretikere såsom Jeremey Bentham og John Stuart Mill, har bl.a. fremført disse teorier. Deontologi Modsat konsekventialisme fastholder deontologien at hvad der afgør, hvorvidt noget er rigtigt eller forkert ikke kan dikteres ved analyse af, hvad der fremmer de bedste konsekvenser eller tilstande. Deontologien er grundlæggende uenig med handlingskonsekventialismen idet den anfægter ideen om ikke-etiske vurderinger af tilstande som værende etisk relevante (Darwall, 2014). Historisk kaldes disse versioner af deontologi (contractualism & contractarianism) for intuitionistiske (Darwell, S., 2014). Hvad der karakteriserer disse versioner er opfattelsen af at der er en irreducibel flerhed af forskellige rigtige og forkerte beslutningstræk vis etiske relevans ikke kan udledes af nogle mere fundamentale principper (ikke-etiske værdier). Altså opfattes rigtige og forkerte beslutninger ud fra etiske refleksioner eller intuitioner. For deontologien afgøres rigtigheden af en handling ud fra dennes overensstemmelse med etiske normer. For sådanne deontologer har rigtigheden af en handling dermed prioritet over det gode, forstået som gode konsekvenser. For deontologi skelnes der mellem handlinger der forsager skade som en utilsigtet følge af en bestemt politik, og (politiske) handlinger som tilstræber at forsage skade Roskilde Universitet, HumTek 13/44

16 ( ) either as an end or as a means to an end (Darwall, 2014). I artiklen fra Stanford præsenteres der et eksempel hvor udgangspunktet er en situation hvori civile dør som følge af bombning af militære mål. Det havde været værre (mere forkert) hvis man søgte at dræbe de civile, og selvom de to middeler opnår samme mål; og hvad enten dette måtte være som mål i sig selv eller middel til at opnå et mål (Darwall, 2014). Deontologien foreskriver at det er handlingen i sig selv som er det væsentlige for hvorvidt noget er etisk eller uetisk. For denne strømning er midlet altså det væsentlige. Målet er ikke af betydning for hvorvidt midlet skal opfattes som etisk forsvarligt. Denne strømning kaldes også for pligtetik, og den står i direkte modsætning til konsekventialistiske ideer om værdier der går forud for etik (Darwall, 2014). Grundantagelsen der udgør pligtetikken blev formuleret af Immanuel Kant og den lyder: Act only according to that maxim by which you can at the same time will that it should become a universal law. (Kant i Korsgaard, 1985:1). Eksemplet fra tidligere er oplagt at benytte igen. Deontologien ville se på løgn som etisk forkasteligt. Du fortæller morderen hvor den eftersøgte person befinder sig, og han bliver efterfølgende myrdet. Ifølge filosoffer som tilslutter sig deontologien er dette det etiske valg, da man ikke kan gøre sætningen: Det er okay at lyve til en universel lov, og man som deontolog ikke fokuserer på konsekvenserne af en given handling. Eftersom du ikke har en intention om at få personen slået ihjel er der faktisk ikke noget galt med denne handling jf. deontologien. Roskilde Universitet, HumTek 14/44

17 Empiri Dette afsnit indbefatter den samlede empiri som vil blive benyttet i diskussionen. Mænds sundhed og sygdom Svend Aage Madsen Svend Aage Madsen som har en ph.d. i psykologi og er chefpsykolog på Rigshospitalet, har givet et vigtigt bidrag til forståelsen af sygdom og sundhed blandt mænd. I hans bog fra 2014 der bærer titlen Mænds sundhed og sygdom skriver han at mænds sygdomme er underbehandlede (Madsen, 2014:8). Og at dette er til trods for at medicinsk forskning traditionelt har været fokuseret omkring den hvide middelklassemand (Madsen, 2014:9). Videre skriver han at: Hvor manden tidligere måske nok var patienten per se, blev mænd ikke set som køn i sundheds- og sygdomsforskningen. (Madsen, 2014:10). Mænd klarer sig generelt dårligere på alle sundheds- og sygdomsparametre. Dette kan ses hvis man kigger på forskellige individuelle sygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme. Men det kan også anskues ud fra forventet levetid og dødelighed, hvor mandens forventede levetid er 4 år kortere end kvinders, og dette er blot i Danmark (Madsen, 2014:11f). I aldersgruppen år er danske mænds dødelighed 2-4 gange så høj som danske kvinders dødelighed (Madsen, 2014:13). Markant højere dødelighed I alderen 0-25 år har mænd ca. 40% højere kræftrelateret dødelighed end kvinder; fra 30- til 44-årsalderen har mænd dobbelt så stor dødelighed af diabetes, og i årsalderen har mænd mere end dobbelt så stor dødelighed af hjertekarsygdomme (Madsen, 2014:21). Men hvordan ser de kausale forhold ud for disse sygdomme? Livsstilfaktorer såsom rygning, vægt og alkoholforbrug spiller en stor rolle for udviklingen af hjertekar- og kræftsygdomme. Fælles for disse livsstile er at mænd placerer sig dårligst (Madsen, 2014: 27ff). Overforbrug af alkohol kan have betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme såvel som for kræft og andre lidelser (Madsen, 2014:29f). Roskilde Universitet, HumTek 15/44

18 Selvrapporteret mentalt helbred, depression og alkoholforbrug I undersøgelser hvor man adspørger mænd og kvinder, om hvordan de vurderer deres mentale helbred, svarer mænd i højere grad end kvinder at deres mentale helbred er godt (Madsen, 2014:49f). Når man sammenholder dette med forekomsten af depression og andre psykiske lidelser lader der til at være overensstemmelse mellem selvrapporteret mentalt helbred og forekomst af disse psykiske sygdomme (Madsen, 2014:52). Hvis man kigger isoleret på depression tegner kvinderne sig for næsten dobbelt så mange kontakter og indlæggelser som mænd. Samtidig har mænd dobbelt så mange misbrugsbehandlinger som kvinder (Madsen, 2014:52). Problemet med disse tal er midlertidigt at det udelukkende er registertal (altså tal for hvor mange som ér i behandling). Når man udfører befolkningsundersøgelser males der et markant anderledes billede. Her viser forekomsten af depression mænd og kvinder imellem, at være langt tættere end hvad man tidligere regnede med (undersøgelsen er udført af Lis Rahbæk Olsen og kollegaer). Undersøgelsen viste ( ) at der er store forskelle imellem, hvem der er i behandling, og hvem der ved screening udviste tegn på depression. Konklusionen på undersøgelsen var at behandlingssystemet overser mænd med depression. (Madsen, 2014:53f). En af følgerne ved psykiske lidelser (heriblandt depression) er en kortere levetid. Mænd med psykiske lidelser lever omkring 20 år kortere end mænd uden, mens det er ca. 10 år for kvinder. Manglende og for sen behandling af mændenes psykiske lidelser kan meget vel være en vigtig årsag til denne forskel. (Madsen, 2014: 54). Et forskningsprojekt omhandlende selvmord på øen Gotland (1995) har bidraget til at belyse årsagerne til mænds underbehandling. Man forsøgte at uddanne de praktiserende læger på øen til tidligt at opspore depression for dermed at kunne forebygge selvmord. Projektet var en succes da selvmordsraten efterfølgende faldt på Gotland. Men projektet kom primært de udsatte kvinder til gode; selvmordsraten blandt mænd ( ) var så godt som upåvirket af indsatsen. (Madsen, 2014:55). Blandt årsagerne findes det forhold at mænd har mindre kontakt med deres praktiserende læge; mænd får ikke bragt deres psykiske problemer i tale når de er i kontakt med sundhedsvæsenet; samt at mænd som begår selvmord sjældent anses for at depressive inden de begår selvmord. Ifølge Gotland-undersøgelsen skyldes sidste forhold disse mænds ( ) aggressive adfærd, manglende samarbejde med lægen og Roskilde Universitet, HumTek 16/44

19 vanskeligheder ved at tage imod hjælp, samt deres alkoholmisbrug (Madsen, 2014:55). Gotlands forskningsprojektet og senere forskning peger på at mænd og kvinder kan have uensartede måder at reagere på psykisk, hvilket derfor kan lede til uidentiske symptomer på psykiske udfordringer. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er i den europæiske, psykiatriske forskningstradition defineret ved udadreagerende adfærd ( acting-out ), risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd, herunder misbrug. Disse tilstande bliver ofte ikke associeret med depression; dette fører til at mænds depressioner ikke opdages i tide og dermed forbliver deres depression ubehandlet (Madsen, 2014:56). Det ser ud til at forholde sig sådan, at mænd oftere bliver opdaget på grund af og i sidste ende diagnosticeret for noget, de gør en adfærd snarere end hvordan de har det, mens det forholder sig omvendt for kvinder. Og depression og andre psykiske lidelser fremtræder primært som måder, man har det på. (Madsen, 2014:61). Manden: Drengebørns socialisering i det moderne samfund I det foregående har Madsen etableret at der findes en sundhedspsykologi som er uensartet mellem mænd og kvinder. Han rejser spørgsmålet om hvorvidt disse forskelle er biologisk eller kulturellet bestemt. Madsen beskriver det som en vekselvirkning. Og går videre til at beskrive hvordan vi ved at testosteronindtagelse kan påvirke menneskers aggressivitet, men samtidig er det bevist at fædre som overværer, eller deltager ved, en fødsel får nedsat testosteron niveau og højere østrogen niveau. Dermed er der ingen utvetydig vej fra biologiske forhold til psykiske forhold (Madsen, 2014:82). Madsen tager derfor udgangspunkt i hvordan drengebørn socialiseres fra barnsben, samt hvilke forventninger der findes til det maskuline køn. Han skriver at traditionelt, men også i det moderne samfund, har været en tradition for at kvinden er den primære omsorgs- og nærhedsgiver for deres børn. Men når drengen bliver ældre og opdager at han ikke er en pige men det modsatte nemlig en dreng, kan der udvikles en trang til: ( ) at være det stik modsatte af, hvad der anses for kvindeligt, og det kan blive vigtigt at markere, at man ikke er det, som pigen og kvinden repræsenterer. I en vis forstand opbygger drengen sit køn som negation af det feminine. Man kan på en måde sige, at for at være dreng og danne en maskulin identitet må den lille dreng Roskilde Universitet, HumTek 17/44

20 trække sig fra moderen og afvikle sin nærhed til hende. Set på den måde bliver disidentifikation og afvikling af nær tilknytning den maskuline socialiserings væsentligste princip fra det øjeblik, drengen opdager, at han er en dreng og ikke af samme køn som den, der hidtil har været nærmeste omsorgsgiver og identifikationsfigur. (Madsen, 2014:84). Madsen fortsætter i dette spor når han taler om samfundets normer (såsom mænd der er i kontakt med deres følelser bliver betegnet tudeprinser ; rigtige mænd græder ikke; mænd som bliver forskrækkende er bliver betegnet tøsedrenge etc.) for mænd, hvor det kun er det han betegner handlingsorienterede følelser, såsom vrede og aggression, der for manden er tilladte følelser. Modsat drengen som trækker sig fra moderen, udvikler piger i tæt tilknytning til moderen et ( ) sprog om relationer, indlevelse og selvindlevelse. Allerede tidligt ser man ofte, at pigernes fortællinger repræsenterer stadig mere forfinede indsigter i relationer, mens drengenes forfines omkring genstande og handlinger med dem. (Madsen, 2014:85). Madsen mener disse forskelle mellem mænd og kvinder afspejler sig i mandens adfærd i forhold til sundhed f.eks. hans manglende reaktioner på sygdomstilstande, hans særlige depressionssymptomer, ( ) hans ulyst ved at have fokus på egne fysiske og mentale tilstande og skavanker. (Madsen, 2014:85). Madsen mener dermed at mandens tilsidesættelse af egen sundhed bl.a. skyldes den måde drengebørn socialiseres, og er direkte årsag til mænds lavere sundhed sammenlignet med kvinders sundhed. Han skriver f.eks. at denne tilsidesættelse af tanker om eget helbred har været nødvendigt for at manden kunne fungere som soldat, og dette påvirker mandens mulighed for at tage hånd om egen sundhed (Madsen, 2014:86f). Med andre ord er det en nødvendighed at løsrive omsorgsfuldhed fra det at være feminin (eller at omsorgsfuldhed optages i begrebet om maskulinitet), hvis vi ønsker at opnå højere sundhed for mænd. I henseende til spørgsmålet om maskulinitet, mener Madsen, at der pendles mellem to positioner: enten er mænd de ( ) traditionelle machomænd, som er skyld i alle ulykker og ikke kan ændre sig, eller tabermænd og klynkere, som ikke kan finde ud af noget, som bliver overhalet af kvinderne og er den nye undertrykte gruppe (Madsen, 2014:89). Roskilde Universitet, HumTek 18/44

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Danske mænd taler ikke om depression

Danske mænd taler ikke om depression Forsidehenvisning: Danske mænd taler ikke om depression Depression er for mænd stadig et tabu. Eksperter peger på, at størstedelen af danske depressionsramte, der ikke får hjælp til at håndtere deres kriser,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere