Lighed og diagnosticering af depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed og diagnosticering af depression"

Transkript

1 Steven Olsen Povlsen Hus nr. 4.1 Gruppe nr. B4 December 2014 Roskilde Universitet HumTek Bach 5. semester Vejleder Dorte Jelstrup Tegn: Lighed og diagnosticering af depression

2 Abstract In modern society health is a hot topic. But health is much more than what we eat and drink. Today it s common knowledge that mental illness can have severe impact on people s lives. In Denmark men are undertreated in the health care system. The intention of this project is to create a greater degree of equality between the sexes in relation to health. The problem statement is as follows: How can one create a campaign targeting doctors in health care for the purpose of reducing the lack of diagnosis and treatment of men suffering from depression? And thus promote equality between men and women in relation to the diagnosis and treatment of depression. The point of departure for this report is the concept of formal equality. From here two key normative ethical theories have been taken in to consideration. Consequentialism especially have been defended since this have been found the most plausible position by virtue of its focus on the justification for the decision of right and wrong. The project has drawn on empiricism, which is focused on men s health and diseases (mostly in Denmark). The empirical data counts particularly the lack of diagnosis and treatment of depression among men occurring in the Danish health care. On this basis a campaign aimed at the health professionals has been designed, which can potentially increase the awareness of the lack of diagnosis and treatment of men suffering from depression, through aesthetic qualities. Roskilde Universitet

3 Roskilde Universitet, HumTek 1/44 Indholdsfortegnelse- Indledning(...(2! Motivation(...(4! Problemfelt(...(5! Problemformulering(...(5! Metode(...(6! Begrebsanalyse!...!6! Konsistens!...!6! Intuitioner!...!7! Teori(...(8! Lighed(...(8! Hvad!er!lighed?!...!8! Lighedsprincipper!...!9! Normativ(etisk(teori(...(11! Konsekventialisme!...!11! Deontologi!...!13! Empiri(...(15! Mænds(sundhed(og(sygdom( (Svend(Aage(Madsen(...(15! Svend(Aage(Madsens(videnskabsteoretiske(ståsted(...(19! Kritik(af(Madsen(...(20! Hvad(er(lighed(i(sundhed?(...(21! WHO(...(21! Empowerment(i(sundhed(...(21! Formel(lighed(og(sundhed(i(relation(til(depression(...(23! Kort(opsummering(...(24! Diskussion(...(25! Bør(lighed(fremmes(i(henseende(til(behandling(i(sundhedsvæsnet?(...(25! Biologi(...(26! Socialisering(...(28! Egen(intuition(...(29! Depression(og(antidepressiva(...(30! Hvad(er(depression?(...(30! Hvordan(kan(antidepressiv(medicin(modvirke(depression?(...(30! Metode(og(teori(til(design(...(32! Æstetik(...(32! Æstetiske!egenskaber!...!33! NHBPEP(...(34! Det(udarbejdede(design(...(35! Design(intention(...(35! Beskrivelse(af(designproces(...(36! Præsentation(af(design(...(39! Refleksion(over(design(...(40! Konklusion(...(41! Perspektivering(...(42! Mægtiggørelse(...(42! Diskussionen(om(determinisme(og(indeterminisme(...(42! Telebehandling(til(depression(...(43! Militæret(...(43! Dødelighed(i(forbindelse(med(arbejde(...(44! Kritisk(refleksion(...(44!

4 Indledning I det moderne samfund er sundhed blevet hot topic. Der findes i dag adskillige sundhedsmagasiner f.eks. Helse, iform og Liv & Sjæl m.fl., selv de store dagblade har deres eget tillæg omhandlende motion og sundhed f.eks. Politikens sektion kaldet Motion. Fitness centre såsom Fitness World og Fitness DK findes mange steder i Danmark. Selv foreninger som er specifikt rettet mod det ene køn såsom Selskab for Mænds Sundhed har eksisteret siden Denne forening forsøger at forbedre danske mænds sundhed (Om os, n.d.). Til trods for det stigende fokus på sundhed blandt befolkningen og i samfundet vokser sundhedsvæsenets udgifter år for år. Alene i perioden fra 2007 til 2011 er sygehusenes udgifter vokset med 6 milliarder kroner (Sundhedsudgifterne vokser med milliarder, 2013). Minister for Sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, skrev primo 2013 i en rapport med navnet Ulighed i Sundhed at: Kendsgerningerne taler deres eget brutale sprog: Den rigeste fjerdedel af de danske mænd lever i gennemsnit 10 år længere end den fattigste fjerdedel.. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2014) belyste kerneområder hvor kønnene udviser sundhedsmæssige forskelle. I rapporten fremgår det at mænd i højere grad end kvinder vurderer eget fysiske helbred som godt. Denne tendens forefindes på tværs af samtlige aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen, 2014:12f). Tendensen, at mænd, oftere end kvinder, vurderer deres helbred som godt, gælder også når vi vender blikket mod mentalt helbred (Sundhedsstyrelsen, 2014:18). Men uanset danske mænds egen vurdering af deres helbred dør de gennemsnitligt tre til fem år før kvinder (Sundmand.dk). Danske mænd har en langt højere selvmordsrate end kvinder; tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord i Danmark (Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt yngre mænd, 2014). En artikel fra Forebygselvmord.dk forsøger at forklare hvorfor mennesker begår selvmord således: Hvis der er et sammenfald af fx en ubehandlet depression, særligt belastende hændelser i livet (dødsfald, konkurs, skilsmisse, arbejdsløshed, fængselsdom) kan det føre til følelsen af, at det hele er for uoverskueligt og håbløst.. I denne rapport tages der en filosofisk tilgang til to kernebegreber. Begrebet lighed vil blive afdække begrebet lighed, og der gives et oprids af to fundamentale Roskilde Universitet, HumTek 2/44

5 normative etiske teorier. Efter dette henholder rapporten sig ved empirisk viden, der er relaterede til danske mænds sundhedsmæssige tilstand, med vægt på diagnosticering og behandling af depression. Mod slutningen af rapporten vil der kort blive redegjort for æstetiske egenskaber for således at kunne applicerer disse under udarbejdelse af en designintention. Roskilde Universitet, HumTek 3/44

6 Motivation Inspiration til dette bachelorprojekt udsprang bl.a. fra et ønske om at opnå større indsigt i forskelle imellem mænd og kvinder i området for den danske befolknings sundhed og sygdom. Individer er nødt til at tage ansvar for deres egne handlinger, og for omstændigheder som de kan ændre gennem disse handlinger (Gosepath, 2011:6). Men som det formuleres i en artikel fra Stanford Encyklopædi: ( ) there is a moral difference between ( ) an injustice due to unjust treatment through an individual or collective action and an injustice due to a faliure to correct unjust circumstances. (Ibid). Hvis omstændigheder kan blive dømt uretfærdige er vi som mennesker forpligtet til at gøre noget ved den nævnte uretfærdighed (Ibid). Altså at ændre det uretfærdige forhold til retfærdige forhold, f.eks. forhold vore goder fordeles uretfærdigt. Empiriafsnit, som omhandler mænds sundhed og sygdom, vil tydeliggøre at der findes en diskrepans mellem hvordan mænd udtaler at de har det, og hvilket billede statistikkerne tegner af mænds helbred. Dette er endnu en motivation bag projektet. I en artikel udgivet af Psykiatrifonden omtales en rapport fra OECD samt en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse omhandlende børns mentale sundhed. Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse viser at der findes negativ udvikling i Danmark på området for mental sundhed ( ) stress, søvnproblemer og mistrivsel er markant stigende. (Hvem har ansvar for, n.d.). Rapporten fra OECD påpeger at børns trivselsproblemer kan udvikle sig til større psykiske problemer, hvis disse ikke imødekommes. Psykiatrifonden kalder på en forebyggelsesplan, da halvdelen af børn af forældre der lider af en psykisk sygdom, senere hen i livet selv får psykiske problemer. Dermed er der et betydeligt incitament for at gribe voksne menneskers psykiske problemer således de ikke videregiver disse til deres børn, og problemet udvikler sig til en nedadgående spiral. Roskilde Universitet, HumTek 4/44

7 Problemfelt Vi kan ikke finde et eneste land i verden, hvor kvinder ikke lever længere end mænd. udtaler dr.med. Kaare Christensen i Politiken. (Kvinder lever altid længere, 2014). I denne artikel medtages tal fra Danmarks Statistik hvor det fremgår, at der i Danmark findes 166 mænd som er over 100 år gamle, mens der findes 843 kvinder som er over 100 år gamle. Til slut stiller Christensen spørgsmål ved hvorvidt denne tendens, at kvinder lever længere end mænd, primært er biologisk bestemt eller om det primært omhandler livsstil og sociale og kulturelle forhold. I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2014 skrives der om alkohol, at denne er en af de største enkeltfaktorer i forbindelse med danskerenes dødsfald. Mindst dødsfald årligt har alkohol som primær eller medvirkede årsag, hvilket svarer til 5% af de årlige danske dødsfald (Sundhedsstyrelsen, 2014:62). I rapporten skrives desuden at der er ( ) en væsentlig større andel blandt mænd end blandt kvinder, der i løbet af en typisk uge overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse ved alkoholindtagelse, og at 8,2% af danske mænd mellem 16 og 24 år drikker 30 genstande eller flere i løbet af en almindelig uge (Sundhedsstyrelsen, 2014:64). I en artikel fra Politiken skrives der at kvinder generelt går mere til lægen end mænd. Og de skriver bl.a. at: Kvinder havde sidste år i snit 13,3 kontakter til lægen, mens det for mændenes vedkommende lå på 9,2 kontakter i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. (Kvinder går mere til, 2012). Svend Aage Madsen (chefpsykolog på Rigshospitalet) udtaler til Information at kvinder generelt er ( ) bedre til at udnytte sundhedsvæsnet. (Maskulinitet tager livet af, 2010). Samtidig skrives der i en artikel der er bragt i Berlinske Tidende at den hyppigste dødsårsag blandt mænd i aldersgrupperne år og år er selvmord (Selvmord er den hyppigste, 2014). Svend Aage Madsen peger desuden på at danske mænds depressioner ikke bliver opsporet i tide, og at disse ofte forbliver ubehandlet (Madsen, 2014:56). Problemformulering Hvordan kan man lave en kampagne rettet mod læger i sundhedsvæsenet med henblik på at reducere den manglende diagnosticering samt underbehandling af mænd i henseende til depression? Og således fremme lighed mellem mænd og kvinder i forhold til diagnosticering og behandlingen af depression. Roskilde Universitet, HumTek 5/44

8 Metode Dette afsnit indbefatter en beskrivelse af metoden inden for den politiske filosofi. I den filosofiske metode er de centrale aspekter begrebsanalyse, konsistens, intuitioner og rationaler. Jeg indskrænker mig til at benytte de tre førstnævnte. Begrebsanalyse Når man arbejder filosofisk søger man bl.a. at besvare spørgsmål om hvilke principper samfundet bør bygges på, men dog ikke udelukkende da man også kan analysere deskriptive begreber (Holtug, 2011:278). I dette afsnit behandler vi den normativ del af denne disciplin; politisk filosofi. For at kunne besvare disse spørgsmål (hvilke principper samfundet bør bygges på) er det nødvendigt at man analyserer sin begrebsramme. Man forsøger at anskueliggøre begreberne således vi bedre kan få styr på værdierne de indebærer (Holtug, 2011:279). I dette projekt vil begrebet lighed stå centralt, og det vil derfor være nødvendigt at analysere hvad som menes når dette begreb optræder. Holtug opfordrer til at benytte denne form (se nedenfor) når man opstiller begreber. X er P, hvis og kun hvis (X er et objekt og P er begrebet, er den variabel som skal opfyldes). Eget eksempel: Det danske sundhedsvæsen er lige, hvis og kun hvis mænd og kvinder modtager samme behandling. Konsistens Kort fortalt omhandler konsistens modsigelsesfrihed. Selvmodsigelser er indholdsløse, i kraft af de ingenting kommunikerer (Holtug, 2011:283). Siger man f.eks. at mennesker bør være sunde, og mennesker bør ikke være sunde er udsagnet meningsløst. Kravet om konsistens ligger på tværs af videnskaben, men særligt for moral- og politisk filosofi er kravet om universaliserbarhed. Kravet om universaliserbarhed er ( ) et mere vidtgående konsistenskrav (Holtug, 2011:283). I artiklen henvises der til R. Hare ifølge hvem det er ( ) et logisk træk ved moralske Roskilde Universitet, HumTek 6/44

9 (og politiske) vurderinger, at de kan gives en universel formulering, der følgelig ikke henviser til specifikke personer, tider eller situationer (Hare, 1963: 30). (Holtug, 2011:283). Eksempelvis kan en mandlig sexist hævde, at kvinder ikke har ret til sundhedsbehandling, så må manden være villige til at understøtte denne dom i den hypotetiske situation, at han selv skulle tilhøre det kvindelige køn. Hvis man i den hypotetiske situation ikke selv ville acceptere at blive frataget sin sundheds- og sygdomsbehandling så modsiger man sig selv, og opfylder dermed ikke konsistens kravet. Intuitioner Den filosofiske metode benytter sig af intuitioner. Konkret handler det om moralske intuitioner som forskeren finder plausible (Holtug, 2011:286). Disse intuitioner bruges på to forskellige måder. Intuitioner bruges til dels i forbindelse med begrebsanalyser til at opnå indsigt i hvad vi reelt mener med givne begreber. Holtug eksemplificerer dette ved at skrive: Ved eksempelvis at se på, om vi mener, statslige forbud mod rygning på offentlige steder er forenelige med borgernes autonomi, bliver vi klarere på, hvad vi mener med autonomi, og bliver muligvis også klar over, at begrebet bruges forskelligt af forskellige aktører, hvilket i sig selv kan bidrage til at klargøre en række debatter. (Holtug, 2011:286) Den anden måde hvorpå intuitioner benyttes, er i forbindelse med at begrunde moralske principper. Denne brug af intuitioner opfattes som mere kontroversiel. Altså: Hvis vores intuitioner stemmer overens med moralske principper, taler det til fordel for de moralske principper, og omvendt hvis vores intuitioner stritter imod de moralske principper undermineres disse (Holtug, 2011:286). Denne anden måde at benytte intuitioner er dog omstridt. Rawls mener at intuitionerne kan benyttes til at begrunde moralske principper så længe de ikke er udformet under omstændigheder hvor man er indlysende ( ) partisk, vred, bange, uligevægtig eller lignende. (Rawls, 1971:48 i Holtug, 2011:287). Andre teoretikere finder dog brugen af moralske intuitioner dubiøs. Disse teoretikere mener at der er behov for grunde som er uafhængige af vores intuitioner hvis vi skal tro at disse er sande (Holtug, 2011:287). Roskilde Universitet, HumTek 7/44

10 Teori Teori afsnittet indbefatter en gennemgang af begrebet lighed, samt normative etiske teorier. Lighed Dette afsnit indeholder teori omhandlende lighed. Afsnittet vil ikke være et udtømmende afsnit for begrebet lighed. Det som bliver gennemgået er hvad begrebet lighed dækker over samt principperne for formel lighed og etisk lighed. Dog med særlig fokus på formel lighed, da dette princip vil blive appliceret i diskussionen. Formålet med dette afsnit er at skabe klarhed over begrebet lighed, således begrebet ligger fast til anvendelse i diskussionsafsnittet. Dette for at undgå en opfattelse af lighed blot rodfæstet i common sense forståelser. Hvad er lighed? Begrebet lighed beskriver et kvalitativt forhold mellem to objekter, eller grupper af objekter. Begrebet beskriver korrespondens-relationer mellem disse grupper, f.eks. kan grupperne består af mennesker (denne egenskab deler de), men de er forskellige i andre henseender f.eks. en gruppe af mænd og en gruppe af kvinder. Altså deler grupperne eller individerne mindst én egenskab, og er forskellige i andre henseender (Gosepath, 2011: 2). Lighed er dermed et begreb som bruges i en tredelingsrelation. At sammenligne (her i en tredelingsrelation) er at fremdrage ligheder og forskelle. Enhver sammenligning af to grupper af mennesker f.eks. mænd og kvinder, i henseende til lighed, har én egenskab, som er den egenskab man sammenligner de to grupper på baggrund af (Gosepath, 2011:4). I dette projekt er denne egenskab at begge køn falder under kategorien for mennesker. Når man arbejder med lighed vil man derefter vide på hvilket område man sammenholder menneskerne, for at gøre dette spørger man hvad er de to grupper lige i henseende til? Er disse to grupper af mennesker (mænd og kvinder) lige i henseende til egenskaben at være sunde? Roskilde Universitet, HumTek 8/44

11 Begrebet lighed bliver først brugbart når det sættes i forbindelse med spørgsmålet om retfærdighed eller etik (Gosepath, 2011:1) i f.eks. sociale forhold mellem de to grupper af mennesker i samfundet. Årsagen til dette er at lighed kun beskriver forholdet mellem to grupper mennesker; det udtrykker ikke noget omkring rigtig og forkert. Problemet med en analyse af to eller flere grupper af mennesker, er midlertidig at to mennesker eller grupper af mennesker aldrig er helt ens, og de kan derfor aldrig blive helt lige. Derfor er det vigtigt at skelne mellem lige, eller ens, (similarity) og identisk (identical). If things do not differ they should not be called equal, but rather, more precisely, identical (Gosepath, 2011:1). Lighedsprincipper Der findes forskellige lighedsprincipper, men dette teoriafsnit er afgrænset til principperne for formel lighed og etisk lighed (med særligt fokus på førstnævnte). Formel lighed Formel lighed stammer fra Aristoteles og hans formulering i Politiken : treat like cases as like (Gosepath, 2011:7). Hvis man har samme egenskab, at være menneske, skal man have samme behandling i henseende til bl.a. sundhed. Eksempelvis hvis to mennesker (en mand og en kvinde) begge har en depression, skal de begge have behandlet denne psykiske lidelse, da de er like cases (de er to mennesker som begge har en depression). Gosepath indleder afsnittet om formel lighed med at skrive: When two persons have equal status in at least one normatively relevant respect, they must be treated equally with regard to this respect. Denne formulering har samme betydning som Aristoteles formulering i Politiken. Det normative relevante aspekt er f.eks. at både mænd og kvinder føler, og kan derfor frarøves eller tildeles, velbehag og smerte (pleasure and pain). Hvad der midlertidig ikke er normativt relevant er f.eks. menneskernes køn og hudfarve. Det centrale er at begge er mennesker og kan føle smerte. Dette betyder dermed at når individer deler den egenskab at være mennesker, og det normative relevante aspekt at begge køn kan føle smerte, så bør de behandles Roskilde Universitet, HumTek 9/44

12 lige i henseende til dette normative relevante aspekt. Dermed bør samfundet sørge for at mænd og kvinder bliver behandlet lige, altså må ingen af de to grupper af mennesker være ikke-lige i forhold til den anden gruppe. Denne forestillingen, at mennesker skal behandles lige, hviler på rationalitet, da det understreges at være irrationelt at behandle lige tilfælde ikke-lige (Gosepath, 2011:7). Eksemplet fra tidligere kunne benyttes igen. Kvinden der har en depression bliver afvist behandling, mens manden modtager behandling for sin depression. Dette er irrationelt, da de begge føler smerten af at lide af en depression. Moralsk eller etisk lighed Etisk lighed bygger på en forståelse af individer som lige, af hvilket det følger at individer skyldes samme omtanke og respekt, men ikke nødvendigvis skal behandles lige (som foreskrevet af formel lighed ovenfor). Altså, i en mindre indviklet formulering; individer skal behandles som ligemænd, men ikke absolut lige (Gosepath, 2011:11). To recognize that human beings are all equally individual does not mean having to treat them uniformly ( ) (Gosepath, 2011:11). Her bliver spørgsmålet så: På hvilke områder har individer et etisk krav på lighed? Roskilde Universitet, HumTek 10/44

13 Normativ etisk teori Hvad er normativ etisk teori? Termen refererer bredt til begreber og idealer som kan benyttes i forsvar af etiske afgørelser. Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af to forskellige strømninger, der findes inden for området for normativ etisk teori; konsekventialisme og deontologi. Konsekventialisme I konsekventialismen er opfattelsen at der findes værdier som går forud for etik. Selv hvis der ikke fandtes etisk rigtig og forkert, ville der findes ting der kunne dømmes godt og dårligt. Konsekventialismen foreskriver at det er konsekvensen af en given handling, som det væsentlige for at afgøre hvorvidt man handler etisk forsvarligt (Darwall, 2014). Det konsekventialistiske ståsted er i udgangspunktet en teori med ikke-etiske værdier. Dermed er konsekventialisme en normativ etisk teori omhandlende tilstande i verden som har iboende værdi (altså værdi i sig selv). Årsagen til at disse værdier er ikke-etiske er, at disse ikke er vurderinger af etisk handling (agency) eller karakter, men derimod udfald eller tilstande som verden kan tage sig ud i (Darwall, 2014). Disse tilstande kan dog inkludere handling (agency) eller karakter. Men selv for vurderinger af tilstande, hvor etisk handlen (agency) indgår, kan disse handlinger adskilles fra vurderingen af de tilstande som handlingen konstituerer. Her gives der et eksempel i artiklen omhandlende et snigmord af Adolf Hitler: ( ) one might consistently think it would have been good if Hitler had been assassinated, that that would have been a good thing to have happened, say because of the lives it would have saved, even if such an assassination would, perhaps, have been morally wrong. (Darwall, 2014). Som konsekventialist vil man ikke anfægte mordet på Adolf Hitler for at være etisk forkert. Pointen er at det ikke ville være inkonsistent eller usammenhængende at hævde selve mordet ville være forkert, og samtidig fastslå at verdens tilstand ville have været bedre hvis et snigmord på Adolf Hitler havde fundet sted (Darwall, 2014). Konsekventialister er enige om at hvad der afgør hvorvidt en handling er rigtig eller forkert er relevante konsekvenser af disse ikke-etiske goder. Hvad de midlertidig ikke er enige om er hvilke ikke-etiske værdi teorier der er relevante. F.eks. kan det Roskilde Universitet, HumTek 11/44

14 hævdes at kulturelle skatte har iboende værdi, men her vil en konsekventialist der benytter sig af en hedonistisk værdi teori være uenig (Darwall, 2014). Konsekventialister kan desuden opdeles i handlings-konsekventialister og regelkonsekventialister. Handlings-konsekventialister mener at hvorvidt en given handling er rigtig afhænger af værdien af konsekvenserne for handlingen, sammenlignet med værdien af konsekvenskerne af enhver anden handling aktøren ellers kunne have udført under samme omstændigheder. Regel-konsekventialister mener, i modsætning til handlingskonsekventialister, at rigtigheden af en handling afhænger af konsekvenserne af, at acceptere sociale regler, som foreskriver særlige handlinger sammenlignet med konsekvenserne af, at acceptere andre mulige sociale regler under samme omstændigheder. Med andre ord skal handlingen være i overensstemmelse med reglen: If accepting a rule requiring an act of that kind would have the best consequences, then the act is morally required. And consequentialism can take other forms too. (Darwall, 2014). Men konsekventialister er, som sagt, enige om at etiske vurderinger fundamentalt er en bedømmelse ved hjælp af udefrakommende værdier. Samtlige retninger inden for konsekventialismen er baseret på teorier for ikke-etiske værdiers udfald. De bedømmer alle handlingers etiske status ved at bestemme hvilke handlinger, sociale regler eller karaktertræk, som er de bedste instrumenter til at fremme de mest værdifulde tilstande (valuable states). For handlings-konsekventialister er en aktørs etisk rigtige handling det bedst mulige instrument til at producere ikke-etisk værdi. Regel-konsekventialister, på den anden side, bedømmer rigtigheden af handlinger ud fra socialt realiserbare regler, der ved hjælp af participation i social praksis af etisk argumentation og kritik, som værende det bedst mulige instrument til at producere ikke-etisk værdi. Når vi dømmer smerte der opstår i forbindelse med en vulkan der går i udbrud, og derfor udrydder landområder og dets befolkning, som noget dårligt, gør vi ikke dette fordi vulkanens udbrud er etisk forkert eller forkastelig, men fordi den smerte som det påfører befolkningen er dårlig (Darwall, 2014). Sagt med forfatterens egne ord: Roskilde Universitet, HumTek 12/44

15 The idea is not just that suffering is bad for the sufferer, but that it is a bad thing to occur period. (Darwall, 2014). For at eksemplificere præsenterer jeg her et tænkt etisk dilemma: En morder spørger dig hvor en person gemmer sig. Du kender svaret. Konsekventialister vil her lyve overfor morderen således, at den forfulgte ikke bliver myrdet, da mord er en etisk dårlig konsekvens. Selvom handlingen at lyve ikke er en god etisk handling, har det ingen betydning for konsekventialister i dette eksempel. Her er det konsekvensen af selve handlingen som er det essentielle. Konsekvensen af at lyve i dette eksempel er en god konsekvens, da der er ikke nogen som bliver myrdet. For denne strømning er målet altså det væsentlige. Overbevisningen er, så at sige, at målet helliger midlet. Utilitaristiske teoretikere såsom Jeremey Bentham og John Stuart Mill, har bl.a. fremført disse teorier. Deontologi Modsat konsekventialisme fastholder deontologien at hvad der afgør, hvorvidt noget er rigtigt eller forkert ikke kan dikteres ved analyse af, hvad der fremmer de bedste konsekvenser eller tilstande. Deontologien er grundlæggende uenig med handlingskonsekventialismen idet den anfægter ideen om ikke-etiske vurderinger af tilstande som værende etisk relevante (Darwall, 2014). Historisk kaldes disse versioner af deontologi (contractualism & contractarianism) for intuitionistiske (Darwell, S., 2014). Hvad der karakteriserer disse versioner er opfattelsen af at der er en irreducibel flerhed af forskellige rigtige og forkerte beslutningstræk vis etiske relevans ikke kan udledes af nogle mere fundamentale principper (ikke-etiske værdier). Altså opfattes rigtige og forkerte beslutninger ud fra etiske refleksioner eller intuitioner. For deontologien afgøres rigtigheden af en handling ud fra dennes overensstemmelse med etiske normer. For sådanne deontologer har rigtigheden af en handling dermed prioritet over det gode, forstået som gode konsekvenser. For deontologi skelnes der mellem handlinger der forsager skade som en utilsigtet følge af en bestemt politik, og (politiske) handlinger som tilstræber at forsage skade Roskilde Universitet, HumTek 13/44

16 ( ) either as an end or as a means to an end (Darwall, 2014). I artiklen fra Stanford præsenteres der et eksempel hvor udgangspunktet er en situation hvori civile dør som følge af bombning af militære mål. Det havde været værre (mere forkert) hvis man søgte at dræbe de civile, og selvom de to middeler opnår samme mål; og hvad enten dette måtte være som mål i sig selv eller middel til at opnå et mål (Darwall, 2014). Deontologien foreskriver at det er handlingen i sig selv som er det væsentlige for hvorvidt noget er etisk eller uetisk. For denne strømning er midlet altså det væsentlige. Målet er ikke af betydning for hvorvidt midlet skal opfattes som etisk forsvarligt. Denne strømning kaldes også for pligtetik, og den står i direkte modsætning til konsekventialistiske ideer om værdier der går forud for etik (Darwall, 2014). Grundantagelsen der udgør pligtetikken blev formuleret af Immanuel Kant og den lyder: Act only according to that maxim by which you can at the same time will that it should become a universal law. (Kant i Korsgaard, 1985:1). Eksemplet fra tidligere er oplagt at benytte igen. Deontologien ville se på løgn som etisk forkasteligt. Du fortæller morderen hvor den eftersøgte person befinder sig, og han bliver efterfølgende myrdet. Ifølge filosoffer som tilslutter sig deontologien er dette det etiske valg, da man ikke kan gøre sætningen: Det er okay at lyve til en universel lov, og man som deontolog ikke fokuserer på konsekvenserne af en given handling. Eftersom du ikke har en intention om at få personen slået ihjel er der faktisk ikke noget galt med denne handling jf. deontologien. Roskilde Universitet, HumTek 14/44

17 Empiri Dette afsnit indbefatter den samlede empiri som vil blive benyttet i diskussionen. Mænds sundhed og sygdom Svend Aage Madsen Svend Aage Madsen som har en ph.d. i psykologi og er chefpsykolog på Rigshospitalet, har givet et vigtigt bidrag til forståelsen af sygdom og sundhed blandt mænd. I hans bog fra 2014 der bærer titlen Mænds sundhed og sygdom skriver han at mænds sygdomme er underbehandlede (Madsen, 2014:8). Og at dette er til trods for at medicinsk forskning traditionelt har været fokuseret omkring den hvide middelklassemand (Madsen, 2014:9). Videre skriver han at: Hvor manden tidligere måske nok var patienten per se, blev mænd ikke set som køn i sundheds- og sygdomsforskningen. (Madsen, 2014:10). Mænd klarer sig generelt dårligere på alle sundheds- og sygdomsparametre. Dette kan ses hvis man kigger på forskellige individuelle sygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme. Men det kan også anskues ud fra forventet levetid og dødelighed, hvor mandens forventede levetid er 4 år kortere end kvinders, og dette er blot i Danmark (Madsen, 2014:11f). I aldersgruppen år er danske mænds dødelighed 2-4 gange så høj som danske kvinders dødelighed (Madsen, 2014:13). Markant højere dødelighed I alderen 0-25 år har mænd ca. 40% højere kræftrelateret dødelighed end kvinder; fra 30- til 44-årsalderen har mænd dobbelt så stor dødelighed af diabetes, og i årsalderen har mænd mere end dobbelt så stor dødelighed af hjertekarsygdomme (Madsen, 2014:21). Men hvordan ser de kausale forhold ud for disse sygdomme? Livsstilfaktorer såsom rygning, vægt og alkoholforbrug spiller en stor rolle for udviklingen af hjertekar- og kræftsygdomme. Fælles for disse livsstile er at mænd placerer sig dårligst (Madsen, 2014: 27ff). Overforbrug af alkohol kan have betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme såvel som for kræft og andre lidelser (Madsen, 2014:29f). Roskilde Universitet, HumTek 15/44

18 Selvrapporteret mentalt helbred, depression og alkoholforbrug I undersøgelser hvor man adspørger mænd og kvinder, om hvordan de vurderer deres mentale helbred, svarer mænd i højere grad end kvinder at deres mentale helbred er godt (Madsen, 2014:49f). Når man sammenholder dette med forekomsten af depression og andre psykiske lidelser lader der til at være overensstemmelse mellem selvrapporteret mentalt helbred og forekomst af disse psykiske sygdomme (Madsen, 2014:52). Hvis man kigger isoleret på depression tegner kvinderne sig for næsten dobbelt så mange kontakter og indlæggelser som mænd. Samtidig har mænd dobbelt så mange misbrugsbehandlinger som kvinder (Madsen, 2014:52). Problemet med disse tal er midlertidigt at det udelukkende er registertal (altså tal for hvor mange som ér i behandling). Når man udfører befolkningsundersøgelser males der et markant anderledes billede. Her viser forekomsten af depression mænd og kvinder imellem, at være langt tættere end hvad man tidligere regnede med (undersøgelsen er udført af Lis Rahbæk Olsen og kollegaer). Undersøgelsen viste ( ) at der er store forskelle imellem, hvem der er i behandling, og hvem der ved screening udviste tegn på depression. Konklusionen på undersøgelsen var at behandlingssystemet overser mænd med depression. (Madsen, 2014:53f). En af følgerne ved psykiske lidelser (heriblandt depression) er en kortere levetid. Mænd med psykiske lidelser lever omkring 20 år kortere end mænd uden, mens det er ca. 10 år for kvinder. Manglende og for sen behandling af mændenes psykiske lidelser kan meget vel være en vigtig årsag til denne forskel. (Madsen, 2014: 54). Et forskningsprojekt omhandlende selvmord på øen Gotland (1995) har bidraget til at belyse årsagerne til mænds underbehandling. Man forsøgte at uddanne de praktiserende læger på øen til tidligt at opspore depression for dermed at kunne forebygge selvmord. Projektet var en succes da selvmordsraten efterfølgende faldt på Gotland. Men projektet kom primært de udsatte kvinder til gode; selvmordsraten blandt mænd ( ) var så godt som upåvirket af indsatsen. (Madsen, 2014:55). Blandt årsagerne findes det forhold at mænd har mindre kontakt med deres praktiserende læge; mænd får ikke bragt deres psykiske problemer i tale når de er i kontakt med sundhedsvæsenet; samt at mænd som begår selvmord sjældent anses for at depressive inden de begår selvmord. Ifølge Gotland-undersøgelsen skyldes sidste forhold disse mænds ( ) aggressive adfærd, manglende samarbejde med lægen og Roskilde Universitet, HumTek 16/44

19 vanskeligheder ved at tage imod hjælp, samt deres alkoholmisbrug (Madsen, 2014:55). Gotlands forskningsprojektet og senere forskning peger på at mænd og kvinder kan have uensartede måder at reagere på psykisk, hvilket derfor kan lede til uidentiske symptomer på psykiske udfordringer. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er i den europæiske, psykiatriske forskningstradition defineret ved udadreagerende adfærd ( acting-out ), risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd, herunder misbrug. Disse tilstande bliver ofte ikke associeret med depression; dette fører til at mænds depressioner ikke opdages i tide og dermed forbliver deres depression ubehandlet (Madsen, 2014:56). Det ser ud til at forholde sig sådan, at mænd oftere bliver opdaget på grund af og i sidste ende diagnosticeret for noget, de gør en adfærd snarere end hvordan de har det, mens det forholder sig omvendt for kvinder. Og depression og andre psykiske lidelser fremtræder primært som måder, man har det på. (Madsen, 2014:61). Manden: Drengebørns socialisering i det moderne samfund I det foregående har Madsen etableret at der findes en sundhedspsykologi som er uensartet mellem mænd og kvinder. Han rejser spørgsmålet om hvorvidt disse forskelle er biologisk eller kulturellet bestemt. Madsen beskriver det som en vekselvirkning. Og går videre til at beskrive hvordan vi ved at testosteronindtagelse kan påvirke menneskers aggressivitet, men samtidig er det bevist at fædre som overværer, eller deltager ved, en fødsel får nedsat testosteron niveau og højere østrogen niveau. Dermed er der ingen utvetydig vej fra biologiske forhold til psykiske forhold (Madsen, 2014:82). Madsen tager derfor udgangspunkt i hvordan drengebørn socialiseres fra barnsben, samt hvilke forventninger der findes til det maskuline køn. Han skriver at traditionelt, men også i det moderne samfund, har været en tradition for at kvinden er den primære omsorgs- og nærhedsgiver for deres børn. Men når drengen bliver ældre og opdager at han ikke er en pige men det modsatte nemlig en dreng, kan der udvikles en trang til: ( ) at være det stik modsatte af, hvad der anses for kvindeligt, og det kan blive vigtigt at markere, at man ikke er det, som pigen og kvinden repræsenterer. I en vis forstand opbygger drengen sit køn som negation af det feminine. Man kan på en måde sige, at for at være dreng og danne en maskulin identitet må den lille dreng Roskilde Universitet, HumTek 17/44

20 trække sig fra moderen og afvikle sin nærhed til hende. Set på den måde bliver disidentifikation og afvikling af nær tilknytning den maskuline socialiserings væsentligste princip fra det øjeblik, drengen opdager, at han er en dreng og ikke af samme køn som den, der hidtil har været nærmeste omsorgsgiver og identifikationsfigur. (Madsen, 2014:84). Madsen fortsætter i dette spor når han taler om samfundets normer (såsom mænd der er i kontakt med deres følelser bliver betegnet tudeprinser ; rigtige mænd græder ikke; mænd som bliver forskrækkende er bliver betegnet tøsedrenge etc.) for mænd, hvor det kun er det han betegner handlingsorienterede følelser, såsom vrede og aggression, der for manden er tilladte følelser. Modsat drengen som trækker sig fra moderen, udvikler piger i tæt tilknytning til moderen et ( ) sprog om relationer, indlevelse og selvindlevelse. Allerede tidligt ser man ofte, at pigernes fortællinger repræsenterer stadig mere forfinede indsigter i relationer, mens drengenes forfines omkring genstande og handlinger med dem. (Madsen, 2014:85). Madsen mener disse forskelle mellem mænd og kvinder afspejler sig i mandens adfærd i forhold til sundhed f.eks. hans manglende reaktioner på sygdomstilstande, hans særlige depressionssymptomer, ( ) hans ulyst ved at have fokus på egne fysiske og mentale tilstande og skavanker. (Madsen, 2014:85). Madsen mener dermed at mandens tilsidesættelse af egen sundhed bl.a. skyldes den måde drengebørn socialiseres, og er direkte årsag til mænds lavere sundhed sammenlignet med kvinders sundhed. Han skriver f.eks. at denne tilsidesættelse af tanker om eget helbred har været nødvendigt for at manden kunne fungere som soldat, og dette påvirker mandens mulighed for at tage hånd om egen sundhed (Madsen, 2014:86f). Med andre ord er det en nødvendighed at løsrive omsorgsfuldhed fra det at være feminin (eller at omsorgsfuldhed optages i begrebet om maskulinitet), hvis vi ønsker at opnå højere sundhed for mænd. I henseende til spørgsmålet om maskulinitet, mener Madsen, at der pendles mellem to positioner: enten er mænd de ( ) traditionelle machomænd, som er skyld i alle ulykker og ikke kan ændre sig, eller tabermænd og klynkere, som ikke kan finde ud af noget, som bliver overhalet af kvinderne og er den nye undertrykte gruppe (Madsen, 2014:89). Roskilde Universitet, HumTek 18/44

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv

Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for filosofi og idehistorie Aarhus Universitet Introduktion (1): Humanistiske

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Mænds uopdagede depressioner

Mænds uopdagede depressioner Mænds uopdagede depressioner Svend Aage Madsen Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ = Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke

Læs mere