Lighed og diagnosticering af depression

Transkript

1 Steven Olsen Povlsen Hus nr. 4.1 Gruppe nr. B4 December 2014 Roskilde Universitet HumTek Bach 5. semester Vejleder Dorte Jelstrup Tegn: Lighed og diagnosticering af depression

2 Abstract In modern society health is a hot topic. But health is much more than what we eat and drink. Today it s common knowledge that mental illness can have severe impact on people s lives. In Denmark men are undertreated in the health care system. The intention of this project is to create a greater degree of equality between the sexes in relation to health. The problem statement is as follows: How can one create a campaign targeting doctors in health care for the purpose of reducing the lack of diagnosis and treatment of men suffering from depression? And thus promote equality between men and women in relation to the diagnosis and treatment of depression. The point of departure for this report is the concept of formal equality. From here two key normative ethical theories have been taken in to consideration. Consequentialism especially have been defended since this have been found the most plausible position by virtue of its focus on the justification for the decision of right and wrong. The project has drawn on empiricism, which is focused on men s health and diseases (mostly in Denmark). The empirical data counts particularly the lack of diagnosis and treatment of depression among men occurring in the Danish health care. On this basis a campaign aimed at the health professionals has been designed, which can potentially increase the awareness of the lack of diagnosis and treatment of men suffering from depression, through aesthetic qualities. Roskilde Universitet

3 Roskilde Universitet, HumTek 1/44 Indholdsfortegnelse- Indledning(...(2! Motivation(...(4! Problemfelt(...(5! Problemformulering(...(5! Metode(...(6! Begrebsanalyse!...!6! Konsistens!...!6! Intuitioner!...!7! Teori(...(8! Lighed(...(8! Hvad!er!lighed?!...!8! Lighedsprincipper!...!9! Normativ(etisk(teori(...(11! Konsekventialisme!...!11! Deontologi!...!13! Empiri(...(15! Mænds(sundhed(og(sygdom( (Svend(Aage(Madsen(...(15! Svend(Aage(Madsens(videnskabsteoretiske(ståsted(...(19! Kritik(af(Madsen(...(20! Hvad(er(lighed(i(sundhed?(...(21! WHO(...(21! Empowerment(i(sundhed(...(21! Formel(lighed(og(sundhed(i(relation(til(depression(...(23! Kort(opsummering(...(24! Diskussion(...(25! Bør(lighed(fremmes(i(henseende(til(behandling(i(sundhedsvæsnet?(...(25! Biologi(...(26! Socialisering(...(28! Egen(intuition(...(29! Depression(og(antidepressiva(...(30! Hvad(er(depression?(...(30! Hvordan(kan(antidepressiv(medicin(modvirke(depression?(...(30! Metode(og(teori(til(design(...(32! Æstetik(...(32! Æstetiske!egenskaber!...!33! NHBPEP(...(34! Det(udarbejdede(design(...(35! Design(intention(...(35! Beskrivelse(af(designproces(...(36! Præsentation(af(design(...(39! Refleksion(over(design(...(40! Konklusion(...(41! Perspektivering(...(42! Mægtiggørelse(...(42! Diskussionen(om(determinisme(og(indeterminisme(...(42! Telebehandling(til(depression(...(43! Militæret(...(43! Dødelighed(i(forbindelse(med(arbejde(...(44! Kritisk(refleksion(...(44!

4 Indledning I det moderne samfund er sundhed blevet hot topic. Der findes i dag adskillige sundhedsmagasiner f.eks. Helse, iform og Liv & Sjæl m.fl., selv de store dagblade har deres eget tillæg omhandlende motion og sundhed f.eks. Politikens sektion kaldet Motion. Fitness centre såsom Fitness World og Fitness DK findes mange steder i Danmark. Selv foreninger som er specifikt rettet mod det ene køn såsom Selskab for Mænds Sundhed har eksisteret siden Denne forening forsøger at forbedre danske mænds sundhed (Om os, n.d.). Til trods for det stigende fokus på sundhed blandt befolkningen og i samfundet vokser sundhedsvæsenets udgifter år for år. Alene i perioden fra 2007 til 2011 er sygehusenes udgifter vokset med 6 milliarder kroner (Sundhedsudgifterne vokser med milliarder, 2013). Minister for Sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, skrev primo 2013 i en rapport med navnet Ulighed i Sundhed at: Kendsgerningerne taler deres eget brutale sprog: Den rigeste fjerdedel af de danske mænd lever i gennemsnit 10 år længere end den fattigste fjerdedel.. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2014) belyste kerneområder hvor kønnene udviser sundhedsmæssige forskelle. I rapporten fremgår det at mænd i højere grad end kvinder vurderer eget fysiske helbred som godt. Denne tendens forefindes på tværs af samtlige aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen, 2014:12f). Tendensen, at mænd, oftere end kvinder, vurderer deres helbred som godt, gælder også når vi vender blikket mod mentalt helbred (Sundhedsstyrelsen, 2014:18). Men uanset danske mænds egen vurdering af deres helbred dør de gennemsnitligt tre til fem år før kvinder (Sundmand.dk). Danske mænd har en langt højere selvmordsrate end kvinder; tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord i Danmark (Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt yngre mænd, 2014). En artikel fra Forebygselvmord.dk forsøger at forklare hvorfor mennesker begår selvmord således: Hvis der er et sammenfald af fx en ubehandlet depression, særligt belastende hændelser i livet (dødsfald, konkurs, skilsmisse, arbejdsløshed, fængselsdom) kan det føre til følelsen af, at det hele er for uoverskueligt og håbløst.. I denne rapport tages der en filosofisk tilgang til to kernebegreber. Begrebet lighed vil blive afdække begrebet lighed, og der gives et oprids af to fundamentale Roskilde Universitet, HumTek 2/44

5 normative etiske teorier. Efter dette henholder rapporten sig ved empirisk viden, der er relaterede til danske mænds sundhedsmæssige tilstand, med vægt på diagnosticering og behandling af depression. Mod slutningen af rapporten vil der kort blive redegjort for æstetiske egenskaber for således at kunne applicerer disse under udarbejdelse af en designintention. Roskilde Universitet, HumTek 3/44

6 Motivation Inspiration til dette bachelorprojekt udsprang bl.a. fra et ønske om at opnå større indsigt i forskelle imellem mænd og kvinder i området for den danske befolknings sundhed og sygdom. Individer er nødt til at tage ansvar for deres egne handlinger, og for omstændigheder som de kan ændre gennem disse handlinger (Gosepath, 2011:6). Men som det formuleres i en artikel fra Stanford Encyklopædi: ( ) there is a moral difference between ( ) an injustice due to unjust treatment through an individual or collective action and an injustice due to a faliure to correct unjust circumstances. (Ibid). Hvis omstændigheder kan blive dømt uretfærdige er vi som mennesker forpligtet til at gøre noget ved den nævnte uretfærdighed (Ibid). Altså at ændre det uretfærdige forhold til retfærdige forhold, f.eks. forhold vore goder fordeles uretfærdigt. Empiriafsnit, som omhandler mænds sundhed og sygdom, vil tydeliggøre at der findes en diskrepans mellem hvordan mænd udtaler at de har det, og hvilket billede statistikkerne tegner af mænds helbred. Dette er endnu en motivation bag projektet. I en artikel udgivet af Psykiatrifonden omtales en rapport fra OECD samt en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse omhandlende børns mentale sundhed. Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse viser at der findes negativ udvikling i Danmark på området for mental sundhed ( ) stress, søvnproblemer og mistrivsel er markant stigende. (Hvem har ansvar for, n.d.). Rapporten fra OECD påpeger at børns trivselsproblemer kan udvikle sig til større psykiske problemer, hvis disse ikke imødekommes. Psykiatrifonden kalder på en forebyggelsesplan, da halvdelen af børn af forældre der lider af en psykisk sygdom, senere hen i livet selv får psykiske problemer. Dermed er der et betydeligt incitament for at gribe voksne menneskers psykiske problemer således de ikke videregiver disse til deres børn, og problemet udvikler sig til en nedadgående spiral. Roskilde Universitet, HumTek 4/44

7 Problemfelt Vi kan ikke finde et eneste land i verden, hvor kvinder ikke lever længere end mænd. udtaler dr.med. Kaare Christensen i Politiken. (Kvinder lever altid længere, 2014). I denne artikel medtages tal fra Danmarks Statistik hvor det fremgår, at der i Danmark findes 166 mænd som er over 100 år gamle, mens der findes 843 kvinder som er over 100 år gamle. Til slut stiller Christensen spørgsmål ved hvorvidt denne tendens, at kvinder lever længere end mænd, primært er biologisk bestemt eller om det primært omhandler livsstil og sociale og kulturelle forhold. I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2014 skrives der om alkohol, at denne er en af de største enkeltfaktorer i forbindelse med danskerenes dødsfald. Mindst dødsfald årligt har alkohol som primær eller medvirkede årsag, hvilket svarer til 5% af de årlige danske dødsfald (Sundhedsstyrelsen, 2014:62). I rapporten skrives desuden at der er ( ) en væsentlig større andel blandt mænd end blandt kvinder, der i løbet af en typisk uge overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse ved alkoholindtagelse, og at 8,2% af danske mænd mellem 16 og 24 år drikker 30 genstande eller flere i løbet af en almindelig uge (Sundhedsstyrelsen, 2014:64). I en artikel fra Politiken skrives der at kvinder generelt går mere til lægen end mænd. Og de skriver bl.a. at: Kvinder havde sidste år i snit 13,3 kontakter til lægen, mens det for mændenes vedkommende lå på 9,2 kontakter i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. (Kvinder går mere til, 2012). Svend Aage Madsen (chefpsykolog på Rigshospitalet) udtaler til Information at kvinder generelt er ( ) bedre til at udnytte sundhedsvæsnet. (Maskulinitet tager livet af, 2010). Samtidig skrives der i en artikel der er bragt i Berlinske Tidende at den hyppigste dødsårsag blandt mænd i aldersgrupperne år og år er selvmord (Selvmord er den hyppigste, 2014). Svend Aage Madsen peger desuden på at danske mænds depressioner ikke bliver opsporet i tide, og at disse ofte forbliver ubehandlet (Madsen, 2014:56). Problemformulering Hvordan kan man lave en kampagne rettet mod læger i sundhedsvæsenet med henblik på at reducere den manglende diagnosticering samt underbehandling af mænd i henseende til depression? Og således fremme lighed mellem mænd og kvinder i forhold til diagnosticering og behandlingen af depression. Roskilde Universitet, HumTek 5/44

8 Metode Dette afsnit indbefatter en beskrivelse af metoden inden for den politiske filosofi. I den filosofiske metode er de centrale aspekter begrebsanalyse, konsistens, intuitioner og rationaler. Jeg indskrænker mig til at benytte de tre førstnævnte. Begrebsanalyse Når man arbejder filosofisk søger man bl.a. at besvare spørgsmål om hvilke principper samfundet bør bygges på, men dog ikke udelukkende da man også kan analysere deskriptive begreber (Holtug, 2011:278). I dette afsnit behandler vi den normativ del af denne disciplin; politisk filosofi. For at kunne besvare disse spørgsmål (hvilke principper samfundet bør bygges på) er det nødvendigt at man analyserer sin begrebsramme. Man forsøger at anskueliggøre begreberne således vi bedre kan få styr på værdierne de indebærer (Holtug, 2011:279). I dette projekt vil begrebet lighed stå centralt, og det vil derfor være nødvendigt at analysere hvad som menes når dette begreb optræder. Holtug opfordrer til at benytte denne form (se nedenfor) når man opstiller begreber. X er P, hvis og kun hvis (X er et objekt og P er begrebet, er den variabel som skal opfyldes). Eget eksempel: Det danske sundhedsvæsen er lige, hvis og kun hvis mænd og kvinder modtager samme behandling. Konsistens Kort fortalt omhandler konsistens modsigelsesfrihed. Selvmodsigelser er indholdsløse, i kraft af de ingenting kommunikerer (Holtug, 2011:283). Siger man f.eks. at mennesker bør være sunde, og mennesker bør ikke være sunde er udsagnet meningsløst. Kravet om konsistens ligger på tværs af videnskaben, men særligt for moral- og politisk filosofi er kravet om universaliserbarhed. Kravet om universaliserbarhed er ( ) et mere vidtgående konsistenskrav (Holtug, 2011:283). I artiklen henvises der til R. Hare ifølge hvem det er ( ) et logisk træk ved moralske Roskilde Universitet, HumTek 6/44

9 (og politiske) vurderinger, at de kan gives en universel formulering, der følgelig ikke henviser til specifikke personer, tider eller situationer (Hare, 1963: 30). (Holtug, 2011:283). Eksempelvis kan en mandlig sexist hævde, at kvinder ikke har ret til sundhedsbehandling, så må manden være villige til at understøtte denne dom i den hypotetiske situation, at han selv skulle tilhøre det kvindelige køn. Hvis man i den hypotetiske situation ikke selv ville acceptere at blive frataget sin sundheds- og sygdomsbehandling så modsiger man sig selv, og opfylder dermed ikke konsistens kravet. Intuitioner Den filosofiske metode benytter sig af intuitioner. Konkret handler det om moralske intuitioner som forskeren finder plausible (Holtug, 2011:286). Disse intuitioner bruges på to forskellige måder. Intuitioner bruges til dels i forbindelse med begrebsanalyser til at opnå indsigt i hvad vi reelt mener med givne begreber. Holtug eksemplificerer dette ved at skrive: Ved eksempelvis at se på, om vi mener, statslige forbud mod rygning på offentlige steder er forenelige med borgernes autonomi, bliver vi klarere på, hvad vi mener med autonomi, og bliver muligvis også klar over, at begrebet bruges forskelligt af forskellige aktører, hvilket i sig selv kan bidrage til at klargøre en række debatter. (Holtug, 2011:286) Den anden måde hvorpå intuitioner benyttes, er i forbindelse med at begrunde moralske principper. Denne brug af intuitioner opfattes som mere kontroversiel. Altså: Hvis vores intuitioner stemmer overens med moralske principper, taler det til fordel for de moralske principper, og omvendt hvis vores intuitioner stritter imod de moralske principper undermineres disse (Holtug, 2011:286). Denne anden måde at benytte intuitioner er dog omstridt. Rawls mener at intuitionerne kan benyttes til at begrunde moralske principper så længe de ikke er udformet under omstændigheder hvor man er indlysende ( ) partisk, vred, bange, uligevægtig eller lignende. (Rawls, 1971:48 i Holtug, 2011:287). Andre teoretikere finder dog brugen af moralske intuitioner dubiøs. Disse teoretikere mener at der er behov for grunde som er uafhængige af vores intuitioner hvis vi skal tro at disse er sande (Holtug, 2011:287). Roskilde Universitet, HumTek 7/44

10 Teori Teori afsnittet indbefatter en gennemgang af begrebet lighed, samt normative etiske teorier. Lighed Dette afsnit indeholder teori omhandlende lighed. Afsnittet vil ikke være et udtømmende afsnit for begrebet lighed. Det som bliver gennemgået er hvad begrebet lighed dækker over samt principperne for formel lighed og etisk lighed. Dog med særlig fokus på formel lighed, da dette princip vil blive appliceret i diskussionen. Formålet med dette afsnit er at skabe klarhed over begrebet lighed, således begrebet ligger fast til anvendelse i diskussionsafsnittet. Dette for at undgå en opfattelse af lighed blot rodfæstet i common sense forståelser. Hvad er lighed? Begrebet lighed beskriver et kvalitativt forhold mellem to objekter, eller grupper af objekter. Begrebet beskriver korrespondens-relationer mellem disse grupper, f.eks. kan grupperne består af mennesker (denne egenskab deler de), men de er forskellige i andre henseender f.eks. en gruppe af mænd og en gruppe af kvinder. Altså deler grupperne eller individerne mindst én egenskab, og er forskellige i andre henseender (Gosepath, 2011: 2). Lighed er dermed et begreb som bruges i en tredelingsrelation. At sammenligne (her i en tredelingsrelation) er at fremdrage ligheder og forskelle. Enhver sammenligning af to grupper af mennesker f.eks. mænd og kvinder, i henseende til lighed, har én egenskab, som er den egenskab man sammenligner de to grupper på baggrund af (Gosepath, 2011:4). I dette projekt er denne egenskab at begge køn falder under kategorien for mennesker. Når man arbejder med lighed vil man derefter vide på hvilket område man sammenholder menneskerne, for at gøre dette spørger man hvad er de to grupper lige i henseende til? Er disse to grupper af mennesker (mænd og kvinder) lige i henseende til egenskaben at være sunde? Roskilde Universitet, HumTek 8/44

11 Begrebet lighed bliver først brugbart når det sættes i forbindelse med spørgsmålet om retfærdighed eller etik (Gosepath, 2011:1) i f.eks. sociale forhold mellem de to grupper af mennesker i samfundet. Årsagen til dette er at lighed kun beskriver forholdet mellem to grupper mennesker; det udtrykker ikke noget omkring rigtig og forkert. Problemet med en analyse af to eller flere grupper af mennesker, er midlertidig at to mennesker eller grupper af mennesker aldrig er helt ens, og de kan derfor aldrig blive helt lige. Derfor er det vigtigt at skelne mellem lige, eller ens, (similarity) og identisk (identical). If things do not differ they should not be called equal, but rather, more precisely, identical (Gosepath, 2011:1). Lighedsprincipper Der findes forskellige lighedsprincipper, men dette teoriafsnit er afgrænset til principperne for formel lighed og etisk lighed (med særligt fokus på førstnævnte). Formel lighed Formel lighed stammer fra Aristoteles og hans formulering i Politiken : treat like cases as like (Gosepath, 2011:7). Hvis man har samme egenskab, at være menneske, skal man have samme behandling i henseende til bl.a. sundhed. Eksempelvis hvis to mennesker (en mand og en kvinde) begge har en depression, skal de begge have behandlet denne psykiske lidelse, da de er like cases (de er to mennesker som begge har en depression). Gosepath indleder afsnittet om formel lighed med at skrive: When two persons have equal status in at least one normatively relevant respect, they must be treated equally with regard to this respect. Denne formulering har samme betydning som Aristoteles formulering i Politiken. Det normative relevante aspekt er f.eks. at både mænd og kvinder føler, og kan derfor frarøves eller tildeles, velbehag og smerte (pleasure and pain). Hvad der midlertidig ikke er normativt relevant er f.eks. menneskernes køn og hudfarve. Det centrale er at begge er mennesker og kan føle smerte. Dette betyder dermed at når individer deler den egenskab at være mennesker, og det normative relevante aspekt at begge køn kan føle smerte, så bør de behandles Roskilde Universitet, HumTek 9/44

12 lige i henseende til dette normative relevante aspekt. Dermed bør samfundet sørge for at mænd og kvinder bliver behandlet lige, altså må ingen af de to grupper af mennesker være ikke-lige i forhold til den anden gruppe. Denne forestillingen, at mennesker skal behandles lige, hviler på rationalitet, da det understreges at være irrationelt at behandle lige tilfælde ikke-lige (Gosepath, 2011:7). Eksemplet fra tidligere kunne benyttes igen. Kvinden der har en depression bliver afvist behandling, mens manden modtager behandling for sin depression. Dette er irrationelt, da de begge føler smerten af at lide af en depression. Moralsk eller etisk lighed Etisk lighed bygger på en forståelse af individer som lige, af hvilket det følger at individer skyldes samme omtanke og respekt, men ikke nødvendigvis skal behandles lige (som foreskrevet af formel lighed ovenfor). Altså, i en mindre indviklet formulering; individer skal behandles som ligemænd, men ikke absolut lige (Gosepath, 2011:11). To recognize that human beings are all equally individual does not mean having to treat them uniformly ( ) (Gosepath, 2011:11). Her bliver spørgsmålet så: På hvilke områder har individer et etisk krav på lighed? Roskilde Universitet, HumTek 10/44

13 Normativ etisk teori Hvad er normativ etisk teori? Termen refererer bredt til begreber og idealer som kan benyttes i forsvar af etiske afgørelser. Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af to forskellige strømninger, der findes inden for området for normativ etisk teori; konsekventialisme og deontologi. Konsekventialisme I konsekventialismen er opfattelsen at der findes værdier som går forud for etik. Selv hvis der ikke fandtes etisk rigtig og forkert, ville der findes ting der kunne dømmes godt og dårligt. Konsekventialismen foreskriver at det er konsekvensen af en given handling, som det væsentlige for at afgøre hvorvidt man handler etisk forsvarligt (Darwall, 2014). Det konsekventialistiske ståsted er i udgangspunktet en teori med ikke-etiske værdier. Dermed er konsekventialisme en normativ etisk teori omhandlende tilstande i verden som har iboende værdi (altså værdi i sig selv). Årsagen til at disse værdier er ikke-etiske er, at disse ikke er vurderinger af etisk handling (agency) eller karakter, men derimod udfald eller tilstande som verden kan tage sig ud i (Darwall, 2014). Disse tilstande kan dog inkludere handling (agency) eller karakter. Men selv for vurderinger af tilstande, hvor etisk handlen (agency) indgår, kan disse handlinger adskilles fra vurderingen af de tilstande som handlingen konstituerer. Her gives der et eksempel i artiklen omhandlende et snigmord af Adolf Hitler: ( ) one might consistently think it would have been good if Hitler had been assassinated, that that would have been a good thing to have happened, say because of the lives it would have saved, even if such an assassination would, perhaps, have been morally wrong. (Darwall, 2014). Som konsekventialist vil man ikke anfægte mordet på Adolf Hitler for at være etisk forkert. Pointen er at det ikke ville være inkonsistent eller usammenhængende at hævde selve mordet ville være forkert, og samtidig fastslå at verdens tilstand ville have været bedre hvis et snigmord på Adolf Hitler havde fundet sted (Darwall, 2014). Konsekventialister er enige om at hvad der afgør hvorvidt en handling er rigtig eller forkert er relevante konsekvenser af disse ikke-etiske goder. Hvad de midlertidig ikke er enige om er hvilke ikke-etiske værdi teorier der er relevante. F.eks. kan det Roskilde Universitet, HumTek 11/44

14 hævdes at kulturelle skatte har iboende værdi, men her vil en konsekventialist der benytter sig af en hedonistisk værdi teori være uenig (Darwall, 2014). Konsekventialister kan desuden opdeles i handlings-konsekventialister og regelkonsekventialister. Handlings-konsekventialister mener at hvorvidt en given handling er rigtig afhænger af værdien af konsekvenserne for handlingen, sammenlignet med værdien af konsekvenskerne af enhver anden handling aktøren ellers kunne have udført under samme omstændigheder. Regel-konsekventialister mener, i modsætning til handlingskonsekventialister, at rigtigheden af en handling afhænger af konsekvenserne af, at acceptere sociale regler, som foreskriver særlige handlinger sammenlignet med konsekvenserne af, at acceptere andre mulige sociale regler under samme omstændigheder. Med andre ord skal handlingen være i overensstemmelse med reglen: If accepting a rule requiring an act of that kind would have the best consequences, then the act is morally required. And consequentialism can take other forms too. (Darwall, 2014). Men konsekventialister er, som sagt, enige om at etiske vurderinger fundamentalt er en bedømmelse ved hjælp af udefrakommende værdier. Samtlige retninger inden for konsekventialismen er baseret på teorier for ikke-etiske værdiers udfald. De bedømmer alle handlingers etiske status ved at bestemme hvilke handlinger, sociale regler eller karaktertræk, som er de bedste instrumenter til at fremme de mest værdifulde tilstande (valuable states). For handlings-konsekventialister er en aktørs etisk rigtige handling det bedst mulige instrument til at producere ikke-etisk værdi. Regel-konsekventialister, på den anden side, bedømmer rigtigheden af handlinger ud fra socialt realiserbare regler, der ved hjælp af participation i social praksis af etisk argumentation og kritik, som værende det bedst mulige instrument til at producere ikke-etisk værdi. Når vi dømmer smerte der opstår i forbindelse med en vulkan der går i udbrud, og derfor udrydder landområder og dets befolkning, som noget dårligt, gør vi ikke dette fordi vulkanens udbrud er etisk forkert eller forkastelig, men fordi den smerte som det påfører befolkningen er dårlig (Darwall, 2014). Sagt med forfatterens egne ord: Roskilde Universitet, HumTek 12/44

15 The idea is not just that suffering is bad for the sufferer, but that it is a bad thing to occur period. (Darwall, 2014). For at eksemplificere præsenterer jeg her et tænkt etisk dilemma: En morder spørger dig hvor en person gemmer sig. Du kender svaret. Konsekventialister vil her lyve overfor morderen således, at den forfulgte ikke bliver myrdet, da mord er en etisk dårlig konsekvens. Selvom handlingen at lyve ikke er en god etisk handling, har det ingen betydning for konsekventialister i dette eksempel. Her er det konsekvensen af selve handlingen som er det essentielle. Konsekvensen af at lyve i dette eksempel er en god konsekvens, da der er ikke nogen som bliver myrdet. For denne strømning er målet altså det væsentlige. Overbevisningen er, så at sige, at målet helliger midlet. Utilitaristiske teoretikere såsom Jeremey Bentham og John Stuart Mill, har bl.a. fremført disse teorier. Deontologi Modsat konsekventialisme fastholder deontologien at hvad der afgør, hvorvidt noget er rigtigt eller forkert ikke kan dikteres ved analyse af, hvad der fremmer de bedste konsekvenser eller tilstande. Deontologien er grundlæggende uenig med handlingskonsekventialismen idet den anfægter ideen om ikke-etiske vurderinger af tilstande som værende etisk relevante (Darwall, 2014). Historisk kaldes disse versioner af deontologi (contractualism & contractarianism) for intuitionistiske (Darwell, S., 2014). Hvad der karakteriserer disse versioner er opfattelsen af at der er en irreducibel flerhed af forskellige rigtige og forkerte beslutningstræk vis etiske relevans ikke kan udledes af nogle mere fundamentale principper (ikke-etiske værdier). Altså opfattes rigtige og forkerte beslutninger ud fra etiske refleksioner eller intuitioner. For deontologien afgøres rigtigheden af en handling ud fra dennes overensstemmelse med etiske normer. For sådanne deontologer har rigtigheden af en handling dermed prioritet over det gode, forstået som gode konsekvenser. For deontologi skelnes der mellem handlinger der forsager skade som en utilsigtet følge af en bestemt politik, og (politiske) handlinger som tilstræber at forsage skade Roskilde Universitet, HumTek 13/44

16 ( ) either as an end or as a means to an end (Darwall, 2014). I artiklen fra Stanford præsenteres der et eksempel hvor udgangspunktet er en situation hvori civile dør som følge af bombning af militære mål. Det havde været værre (mere forkert) hvis man søgte at dræbe de civile, og selvom de to middeler opnår samme mål; og hvad enten dette måtte være som mål i sig selv eller middel til at opnå et mål (Darwall, 2014). Deontologien foreskriver at det er handlingen i sig selv som er det væsentlige for hvorvidt noget er etisk eller uetisk. For denne strømning er midlet altså det væsentlige. Målet er ikke af betydning for hvorvidt midlet skal opfattes som etisk forsvarligt. Denne strømning kaldes også for pligtetik, og den står i direkte modsætning til konsekventialistiske ideer om værdier der går forud for etik (Darwall, 2014). Grundantagelsen der udgør pligtetikken blev formuleret af Immanuel Kant og den lyder: Act only according to that maxim by which you can at the same time will that it should become a universal law. (Kant i Korsgaard, 1985:1). Eksemplet fra tidligere er oplagt at benytte igen. Deontologien ville se på løgn som etisk forkasteligt. Du fortæller morderen hvor den eftersøgte person befinder sig, og han bliver efterfølgende myrdet. Ifølge filosoffer som tilslutter sig deontologien er dette det etiske valg, da man ikke kan gøre sætningen: Det er okay at lyve til en universel lov, og man som deontolog ikke fokuserer på konsekvenserne af en given handling. Eftersom du ikke har en intention om at få personen slået ihjel er der faktisk ikke noget galt med denne handling jf. deontologien. Roskilde Universitet, HumTek 14/44

17 Empiri Dette afsnit indbefatter den samlede empiri som vil blive benyttet i diskussionen. Mænds sundhed og sygdom Svend Aage Madsen Svend Aage Madsen som har en ph.d. i psykologi og er chefpsykolog på Rigshospitalet, har givet et vigtigt bidrag til forståelsen af sygdom og sundhed blandt mænd. I hans bog fra 2014 der bærer titlen Mænds sundhed og sygdom skriver han at mænds sygdomme er underbehandlede (Madsen, 2014:8). Og at dette er til trods for at medicinsk forskning traditionelt har været fokuseret omkring den hvide middelklassemand (Madsen, 2014:9). Videre skriver han at: Hvor manden tidligere måske nok var patienten per se, blev mænd ikke set som køn i sundheds- og sygdomsforskningen. (Madsen, 2014:10). Mænd klarer sig generelt dårligere på alle sundheds- og sygdomsparametre. Dette kan ses hvis man kigger på forskellige individuelle sygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme. Men det kan også anskues ud fra forventet levetid og dødelighed, hvor mandens forventede levetid er 4 år kortere end kvinders, og dette er blot i Danmark (Madsen, 2014:11f). I aldersgruppen år er danske mænds dødelighed 2-4 gange så høj som danske kvinders dødelighed (Madsen, 2014:13). Markant højere dødelighed I alderen 0-25 år har mænd ca. 40% højere kræftrelateret dødelighed end kvinder; fra 30- til 44-årsalderen har mænd dobbelt så stor dødelighed af diabetes, og i årsalderen har mænd mere end dobbelt så stor dødelighed af hjertekarsygdomme (Madsen, 2014:21). Men hvordan ser de kausale forhold ud for disse sygdomme? Livsstilfaktorer såsom rygning, vægt og alkoholforbrug spiller en stor rolle for udviklingen af hjertekar- og kræftsygdomme. Fælles for disse livsstile er at mænd placerer sig dårligst (Madsen, 2014: 27ff). Overforbrug af alkohol kan have betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme såvel som for kræft og andre lidelser (Madsen, 2014:29f). Roskilde Universitet, HumTek 15/44

18 Selvrapporteret mentalt helbred, depression og alkoholforbrug I undersøgelser hvor man adspørger mænd og kvinder, om hvordan de vurderer deres mentale helbred, svarer mænd i højere grad end kvinder at deres mentale helbred er godt (Madsen, 2014:49f). Når man sammenholder dette med forekomsten af depression og andre psykiske lidelser lader der til at være overensstemmelse mellem selvrapporteret mentalt helbred og forekomst af disse psykiske sygdomme (Madsen, 2014:52). Hvis man kigger isoleret på depression tegner kvinderne sig for næsten dobbelt så mange kontakter og indlæggelser som mænd. Samtidig har mænd dobbelt så mange misbrugsbehandlinger som kvinder (Madsen, 2014:52). Problemet med disse tal er midlertidigt at det udelukkende er registertal (altså tal for hvor mange som ér i behandling). Når man udfører befolkningsundersøgelser males der et markant anderledes billede. Her viser forekomsten af depression mænd og kvinder imellem, at være langt tættere end hvad man tidligere regnede med (undersøgelsen er udført af Lis Rahbæk Olsen og kollegaer). Undersøgelsen viste ( ) at der er store forskelle imellem, hvem der er i behandling, og hvem der ved screening udviste tegn på depression. Konklusionen på undersøgelsen var at behandlingssystemet overser mænd med depression. (Madsen, 2014:53f). En af følgerne ved psykiske lidelser (heriblandt depression) er en kortere levetid. Mænd med psykiske lidelser lever omkring 20 år kortere end mænd uden, mens det er ca. 10 år for kvinder. Manglende og for sen behandling af mændenes psykiske lidelser kan meget vel være en vigtig årsag til denne forskel. (Madsen, 2014: 54). Et forskningsprojekt omhandlende selvmord på øen Gotland (1995) har bidraget til at belyse årsagerne til mænds underbehandling. Man forsøgte at uddanne de praktiserende læger på øen til tidligt at opspore depression for dermed at kunne forebygge selvmord. Projektet var en succes da selvmordsraten efterfølgende faldt på Gotland. Men projektet kom primært de udsatte kvinder til gode; selvmordsraten blandt mænd ( ) var så godt som upåvirket af indsatsen. (Madsen, 2014:55). Blandt årsagerne findes det forhold at mænd har mindre kontakt med deres praktiserende læge; mænd får ikke bragt deres psykiske problemer i tale når de er i kontakt med sundhedsvæsenet; samt at mænd som begår selvmord sjældent anses for at depressive inden de begår selvmord. Ifølge Gotland-undersøgelsen skyldes sidste forhold disse mænds ( ) aggressive adfærd, manglende samarbejde med lægen og Roskilde Universitet, HumTek 16/44

19 vanskeligheder ved at tage imod hjælp, samt deres alkoholmisbrug (Madsen, 2014:55). Gotlands forskningsprojektet og senere forskning peger på at mænd og kvinder kan have uensartede måder at reagere på psykisk, hvilket derfor kan lede til uidentiske symptomer på psykiske udfordringer. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er i den europæiske, psykiatriske forskningstradition defineret ved udadreagerende adfærd ( acting-out ), risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd, herunder misbrug. Disse tilstande bliver ofte ikke associeret med depression; dette fører til at mænds depressioner ikke opdages i tide og dermed forbliver deres depression ubehandlet (Madsen, 2014:56). Det ser ud til at forholde sig sådan, at mænd oftere bliver opdaget på grund af og i sidste ende diagnosticeret for noget, de gør en adfærd snarere end hvordan de har det, mens det forholder sig omvendt for kvinder. Og depression og andre psykiske lidelser fremtræder primært som måder, man har det på. (Madsen, 2014:61). Manden: Drengebørns socialisering i det moderne samfund I det foregående har Madsen etableret at der findes en sundhedspsykologi som er uensartet mellem mænd og kvinder. Han rejser spørgsmålet om hvorvidt disse forskelle er biologisk eller kulturellet bestemt. Madsen beskriver det som en vekselvirkning. Og går videre til at beskrive hvordan vi ved at testosteronindtagelse kan påvirke menneskers aggressivitet, men samtidig er det bevist at fædre som overværer, eller deltager ved, en fødsel får nedsat testosteron niveau og højere østrogen niveau. Dermed er der ingen utvetydig vej fra biologiske forhold til psykiske forhold (Madsen, 2014:82). Madsen tager derfor udgangspunkt i hvordan drengebørn socialiseres fra barnsben, samt hvilke forventninger der findes til det maskuline køn. Han skriver at traditionelt, men også i det moderne samfund, har været en tradition for at kvinden er den primære omsorgs- og nærhedsgiver for deres børn. Men når drengen bliver ældre og opdager at han ikke er en pige men det modsatte nemlig en dreng, kan der udvikles en trang til: ( ) at være det stik modsatte af, hvad der anses for kvindeligt, og det kan blive vigtigt at markere, at man ikke er det, som pigen og kvinden repræsenterer. I en vis forstand opbygger drengen sit køn som negation af det feminine. Man kan på en måde sige, at for at være dreng og danne en maskulin identitet må den lille dreng Roskilde Universitet, HumTek 17/44

20 trække sig fra moderen og afvikle sin nærhed til hende. Set på den måde bliver disidentifikation og afvikling af nær tilknytning den maskuline socialiserings væsentligste princip fra det øjeblik, drengen opdager, at han er en dreng og ikke af samme køn som den, der hidtil har været nærmeste omsorgsgiver og identifikationsfigur. (Madsen, 2014:84). Madsen fortsætter i dette spor når han taler om samfundets normer (såsom mænd der er i kontakt med deres følelser bliver betegnet tudeprinser ; rigtige mænd græder ikke; mænd som bliver forskrækkende er bliver betegnet tøsedrenge etc.) for mænd, hvor det kun er det han betegner handlingsorienterede følelser, såsom vrede og aggression, der for manden er tilladte følelser. Modsat drengen som trækker sig fra moderen, udvikler piger i tæt tilknytning til moderen et ( ) sprog om relationer, indlevelse og selvindlevelse. Allerede tidligt ser man ofte, at pigernes fortællinger repræsenterer stadig mere forfinede indsigter i relationer, mens drengenes forfines omkring genstande og handlinger med dem. (Madsen, 2014:85). Madsen mener disse forskelle mellem mænd og kvinder afspejler sig i mandens adfærd i forhold til sundhed f.eks. hans manglende reaktioner på sygdomstilstande, hans særlige depressionssymptomer, ( ) hans ulyst ved at have fokus på egne fysiske og mentale tilstande og skavanker. (Madsen, 2014:85). Madsen mener dermed at mandens tilsidesættelse af egen sundhed bl.a. skyldes den måde drengebørn socialiseres, og er direkte årsag til mænds lavere sundhed sammenlignet med kvinders sundhed. Han skriver f.eks. at denne tilsidesættelse af tanker om eget helbred har været nødvendigt for at manden kunne fungere som soldat, og dette påvirker mandens mulighed for at tage hånd om egen sundhed (Madsen, 2014:86f). Med andre ord er det en nødvendighed at løsrive omsorgsfuldhed fra det at være feminin (eller at omsorgsfuldhed optages i begrebet om maskulinitet), hvis vi ønsker at opnå højere sundhed for mænd. I henseende til spørgsmålet om maskulinitet, mener Madsen, at der pendles mellem to positioner: enten er mænd de ( ) traditionelle machomænd, som er skyld i alle ulykker og ikke kan ændre sig, eller tabermænd og klynkere, som ikke kan finde ud af noget, som bliver overhalet af kvinderne og er den nye undertrykte gruppe (Madsen, 2014:89). Roskilde Universitet, HumTek 18/44