Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet?

Transkript

1 Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed

2 Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over syv år længere end en 30-årig med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede.

3

4 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

5 Kost Rygning Alkohol Motion

6

7

8

9 Hvad mener beskæftigelsesministeren er det vigtigste arbejdsmiljøproblem?

10 Claus Hjort Frederiksen (V) har lavet en indstilling der omhandler arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.

11 Fire områder prioriteres fra regeringens side for at forbedre arbejdsmiljøet Arbejdsulykker Det psykiske arbejdsmiljø Høreskadende støj Muskel- og skeletbesvær.

12 I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

13 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

16 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

19 Hvad er årsagen?

20 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1985 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14%

26 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1991 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

32 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1997 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

36 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2001 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

40 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2005 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%

42

43

44

45

46

48 Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen 2006

49

50 Rygning Hvert år dør knap danskere på grund af rygning, det svarer til ¼ af alle dødsfald

51 Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder

52 Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt

53 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom

54 Rygning hospitalsindlæggelser er relateret til rygning

55 Rygning 2,5 mio ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio ekstra fraværsdage

56 Rygning tilfælde af førtidspension

57 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: mio kr Netto: mio kr

58 Ny viden

59 Passiv Rygning i følge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

60 Passiv Rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

61 Passiv Rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

62 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

63

64

65

66 Fysisk Inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald

67 Fysisk Inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder

68 Fysisk Inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive

69 Fysisk Inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive

70 Fysisk Inaktivitet Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet

71 Fysisk Inaktivitet 2,6 mio ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio ekstra fraværsdage

72 Fysisk Inaktivitet tilfælde af førtidspension

73 Fysisk Inaktivitet Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 226 mio kr Netto: mio kr

74 Mangel på motion er en risikofaktor

75 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10): ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, , >10 h/wk

76 raske kvinder - 6 års follow-up- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Sidde ned / køre bil 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 h/week

77 raske kvinder 6 yr follow-up- risk for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 h/week

78 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde

79 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

80 Risiko for svangerskabs-diabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 year before During Before and During Control Physical Activity Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

81 Case-control 201 preeclamptic and 383 normotensive pregnant women Qestionnaire Sørensen TK et al Hypertension 2003

82 Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Control 0 Before During Before + Exercise During Sørensen TK et al Hypertension 2003

83 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003

84 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003

85 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til antal etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10

86 Fysisk Aktivitet i fritiden mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology Oktober 2005 Vaskulærs Demens 1 0,8 0,6 0,4 Inaktiv Aktiv 0,2 0 Alzheimer 1 0,8 0,6 0,4 Inaktiv Aktiv 0,2 0

87

88 Fra til skridt per dag i 14 dage

89 Fitness 25,8 25,7 25,6 25,5 25,4 25,3 25,2 25, ,9 Vo2max 7% Before After

90 Body Weight 70,4 70, ,8 69,6 69,4 69, ,8 68,6 Body Weight 1.2 kg Before After

91 Total Muscle Mass 55 54,8 54,6 54,4 54, ,8 53,6 53,4 53,2 53 Total Muscle Mass 1.2 kg Before After

92 Total Fat Mass Before After Total Fat mass

93 Oral Fat Tolerance Test OFTT - p-tag 2500,00 Konc. [m icrom ol/l] 2000, , ,00 500,00 0, Preinactivity time [hours] Postinactivity

94 OGTT Plasma Insulin 600,00 500,00 pmol/l 400,00 300,00 200,00 OGTT before OGTT after 100,00 0, Time (min)

95 Euglycemic Insulin clamp (GIR) Before mg/kg/min After min

96 Tab af muskelmasse Tab af fitness Tab af insulinfølsomhed

97 har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere Edward Stanley

98 Sammenfald af Sygdomme Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

99 Fysisk Aktivitet som for Forebyggelse Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

100 Fysisk Aktivitet som for Behandling Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

101

102

103

104 Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT

105 Jim Lewine in his treadmill office

106

108 Visisoner for fremtidens arbejdsmiljø Ulykker Støj Psykosociale miljø Muskel og skeletbesvær

109 Visioner for fremtidens arbejdsmiljø Passiv rygning og fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er underkendte arbejdsmiljøfaktorer

110 Lov om Forebyggelsesfonden VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

111 Kapitel 1 Forebyggelsesfondens oprettelse og formål 1. Der oprettes en forebyggelsesfond. Stk. 2. Forebyggelsesfonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

112 2. Forebyggelsesfondens formål er at yde støtte til at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved anvendelse af fondens midler.

113 Stk. 2. Forebyggelsesfonden yder støtte til projekter, der knytter sig til arbejdspladser, med henblik på at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede og at støtte utraditionelle initiativer, der styrker bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.

114 Fonden har tre hovedformål Forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange Sikre bedre genoptræning og rehabilitering Bekæmpe rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og fedme

115 3. Der kan ydes støtte til følgende formål: 1) Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange. 2) Projekter, der bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte. 3) Projekter, der udvikler ny teknologi inden for de i nr. 1 og 2 nævnte formål. 4) Projekter til bedre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede. 5) Projekter, der styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.

116 Mange flexible midler 6. Forebyggelsesfonden oprettes med en kapital på 3 mia. kr. Stk. 2. Der kan udbetales følgende beløb fra fonden: 1) Op til 200 mio. kr. i ) Op til 350 mio. kr. i 2008 og hvert af de følgende år herefter

117 Fonden har tre hovedformål Forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange Sikre bedre genoptræning og rehabilitering Bekæmpe rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og fedme 20 mill kr

118 De faglige rådgivende udvalg 20. Beskæftigelsesministeren nedsætter et antal faglige rådgivende udvalg, som skal sikre, at fonden yder støtte til projekter af høj kvalitet.

119 Der er brug for, at et klinisk speciale melder ind og sikrer fagligheden!

120 Hvad er definitionen på nedslidning?

121 Nedslidning Efterløn tager oprindeligt sit udgangspunkt i den antagelse, at der gennem arbejdslivet sker en nedslidning, som ultimativt ender med uarbejdsdygtighed og efterhånden afhængighed af samfundet.

122 Nedslidning Man går i debatten ud fra, at jo længere tid man er på arbejdsmarkedet, jo mere nedslidt bliver man.

123 Forskellige teoretiske forløb af nedslidningskurven Sundhedstilstand og funktion På arbejdsmarkedet Nedslidning ved kort uddannelse Nedslidning ved lang uddannelse Ude af arbejdsmarkedet Alder

124 Forskellige teoretiske forløb af nedslidningskurven Sundhedstilstand og funktion På arbejdsmarkedet Nedslidning ved kort uddannelse Nedslidning ved lang uddannelse Hypotetisk forløb for alle Ude af arbejdsmarkedet Alder

125

126 Begrebet nedslidning anvendes om en række symptomer: Søvnproblemer Træthed Uoverkommelighedsfølelse Nedsat selvværd Smerter i bevægeapparatet Hoste og åndenød.

127 Disse symptomer tilskrives arbejdsmiljøet.

128 Men symptomerne kan også forklares ved en generel uhensigtsmæssig livsstil.

129 Nedslidning Overvægt og fedme fører til belastning af knæ og hofter med smerter til følge.

130 Nedslidning Dårlig kondition og ringe muskelstyrke opleves som træthed.

131 Nedslidning Organpåvirkninger af lunger, lever og hjerte som følge af røg og alkohol giver hoste, åndenød og smerter.

132 Nedslidning Det er sandsynligt, at det vi kalder nedslidning på arbejdspladsen i høj grad er konsekvenserne af såkaldt livsstil, selvvalgt eller ej

133 Nogle vil afhjælpe nedslidningen ved at fastholde efterlønnen. Men det kan undre, at der ikke sættes spørgsmål ved det helt centrale forhold, at der er nogen, der nedslides hurtigere end andre.

134 Andre vil ophæve efterlønnen med henvisning til, at vi lever længere og derfor også skal tilbringe flere år på arbejdsmarkedet. Men de glemmer det faktum, at en tredjedel af befolkningen ikke har fået del i den øgede livslængde

135 De syv års forskel i livslængde skyldes først og fremmest en tilsyneladende selvvalgt livsstil med tilsyneladende menes, at baggrunden for valg af livsstilsvaner er kompleks.

136 Det er ikke umiddelbart indlysende hvorfor en gruppe personer, defineret ved deres uddannelseslængde, frivilligt vælger at kappe syv år af livet!

137 Syv år, Niller, syv år!

138 I et vist omfang viderefører vi forrige generations vaner. Hvis dine forældre eksempelvis ryger, er der større chance for, at du selv bliver ryger.

139 Men vi arver også, i genetisk forstand, anlæg for bl.a. udvikling af fedme og alkoholisme.

140 Hvis man er stresset, økonomisk presset, har problemer, er deprimeret, syg eller har smerter kan det ligge lige for at søge trøst i overspisning, søge adspredelse på sofaen foran fjernsynet eller dulme stress og sorg i røg og druk.

141 Omvendt er det langt mere overkommeligt at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk overskud.

142 Livsstil. det enkelte individ har retten til at vælge samfundets rolle er at oplyse og at skabe de rammer, der gør at livsstil reelt er et frit valg.

143 Livsstil Det er en grundlovssikret at vælge at gå i hundene men det skal være velinformeret....

144 Livsstil versus Civilisation

145 Livsstil versus Civilisation Hvis man ser sundhed som et snævert spørgsmål om selvvalgt livsstil, udelukker man samfundets afgørende rolle og dermed muligheden for at gøre noget ved problemerne.

146 Livsstil versus Civilisation Livsstilsbetragtningen overser, at rygning og drikkeri skyldes afhængighed, hvor den enkelte har svært ved at ændre adfærd. Livsstilsbetragtningen overser også, at vore spise- bevægelsesadfærd i høj grad er skabt af ydre rammer som arbejdsrutiner, byplanlægning, transportsystemer, madpriser og tilgængelighed.

147 valg af livsstil beror ikke udelukkende på et frit valg.

148 syv års afkortning af livet

149 syv års afkortning af livet Syv år, Niller, syv år!

150 kan ikke affærdiges med individets hellige ret til frit at vælge at æde, drikke, ryge og inaktivere sig ihjel.

151 Hvad er et arbejdsmiljøproblem? Udsættes en person i arbejdslivet for risikofaktorer, der kan medføre sygdom eller for tidlig død, er der tale om et arbejdsmiljøproblem. Det gælder også, selv om personen, efter eget valg, udsætter sig for de samme risikofaktorer uden for arbejdstiden.

152