Betænkning om den kommunale byggesagsbehandling BETÆNKNING NR. 1387

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning om den kommunale byggesagsbehandling BETÆNKNING NR. 1387"

Transkript

1 Betænkning om den kommunale byggesagsbehandling BETÆNKNING NR. 1387

2 Betænkning om den kommunale byggesagsbehandling MODERNISERING AF BESTEMMELSERNE OM NABOORIENTERING OG DE BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG NYE PROCEDURER FOR BYGGESAGSBEHANDLINGEN BY- OG BOLIGMINISTERIET 2000

3 Kronologisk fortegnelse over betænkninger Forenkling af den kommunale finansiering 1366 Fordeling af opgaver i den offentlige sektor 1367 Måltidets hus 1368 Dansk transportforskning status og visioner 1369 Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommunerne og amtskommunerne 1370 Det fremtidige ligestillingsarbejde 1371 Udviklingen i lovgivningen og kriminaliteten Hæleri og anden efterfølgende medvirken 1372 Straffelovsrådets betænkning om tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og Teaterstøtte i Danmark 1374 Generationsskifte 1375 Ferieudvalgets betænkning om ferieloven 1376 Den finansielle sektor efter år Børnepornografi IT-efterforskning 1378 Vurdering af fast ejendom 1379 Rådgiveres rolle ved bekæmpelse af økonomisk kri minalitet 1380 Organisering af lægemiddelsalget i Danmark Forslag til ny salmebog 1382 Omkostningsdækningsordningen 1383 Betænkning om revision af erstatningsloven 1384 Betænkning fra speciallægekommissionen 1385 Betænkning om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv Forenklingsudvalgets Delbetænkning I 1387 Betænkning om den kommunale byggesagsbehandling 1388 Transaktioner mellem nærtstående parter Statens Information Nørre Farimagsgade 65 Postboks 1103, 1009 København K Telefon Fax

4 BETÆNKNING OM DEN KOMUNALE BYGGESAGSBEHANDLING BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTHOLMSGADE SAL 1216 KØBENHAVN K TLF FAX UDGAVE 1. OPLAG JULI STK ISBN DTP OG GRAFISK OPSÆTNING MONTAGEBUREAUET REPRO OG TRYK AF OMSLAG KAILOW TRYK A/S

5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af udvalgets forslag og anbefalinger FORSLAG TIL MODERNISERING AF DE BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER, HERUNDER REGLERNE OM NABOORIENTERING Den faste mindste grundstørrelse på 700 m De faste maksimale bebyggelsesprocenter Den maksimale bygningshøjde på 8,5 m2 og maksimalt 2 etager Det faste krav om 2,5 m til skel Krav om udstykningsmulighed ved enfamiliehuse og tæt/lave bebyggelser Naboorientering ved dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser FORSLAG TIL NYE PROCEDURER I DEN OFFENTLIGE BYGGESAGSBEHANDLING Forhåndsdialog som en åben port Myndighedsrollen i den offentlige byggesagsbehandling Bedre ansøgnings- og projekteringsmateriale IT-anvendelse Udvalgets kommissorium, sammensætning og arbejde Udvalgets kommissorium Udvalgets sammensætning Udvalgets arbejde Tilbageblik på de sidste 30 års betænkninger og rapporter om den offentlige byggesagsbehandling Indledning og tilbageblik Byggerapporten, udarbejdet af Byggecentrum december Betænkning vedrørende forenkling af byggesagsbehandlingen i Danmark, udarbejdet af Danske Arkitekters Landsforbund oktober 1970 Redegørelse fra Boligministeriets arbejdsgruppe om forenkling af den offentlige byggesagsbehandling april 1972 Byggeriets risiko- og ansvarsforhold, betænkning afgivet af et udvalg nedsat af BUR juni 1979 Hvad blev så gennemført sammenhængen til drøftelserne under udvalgsarbejdet Dansk ret Lovgrundlag Byggelovens anvendelsesområde Bygningsreglement for småhuse Bygningsreglement Dispensation, naboorientering m.v

6 Håndhævelse og klageadgang Gebyrer og forholdet til anden lovgivning Retsgrundlaget i andre lande SVERIGE Baggrund Byggeanmeldelse Byggesamråd og kontrolplan Bygningsmyndighedens funktion Bygherrens rolle Slutbevis Evaluering NORGE Baggrund Forhåndskonference Kontrol Ansvarssystemet og godkendelse af firmaer Trinvis sagsbehandling Slutkontrol og færdigattest Erfaringer ENGLAND OG WALES Lovgrundlaget Byggesagsbehandling ved den lokale offentlige bygningsmyndighed Byggesagsbehandling i forbindelse med ansøgning om tilladelse (Full Plans) Byggesagsbehandling i forbindelse med anmeldelse (Building Notice) Byggesagsbehandling ved en "Approved Inspector" godkendt byggesagkyndig Modernisering af bestemmelserne om naboorientering Indholdet af naboorienteringsreglerne Baggrunden for bestemmelserne om naboorientering Udvalgets overvejelser og forslag Modernisering af de bebyggelsesregulerende bestemmelser A MINIMUMSGRUNDSTØRRELSE Udvalgets overvejelser og forslag B MAKSIMALE BEBYGGELSESPROCENTER Udvalgets overvejelser og forslag C VANDRETTE HØJDEGRÆNSEPLANER Udvalgets overvejelser og forslag SKELAFSTAND Udvalgets overvejelser og forslag

7 10 A KRAV OM UDSTYKNINGSMULIGHED Indholdet af kravet om udstykningsmulighed Baggrunden for kravet om udstykning og samspillet med anden lovgivning Udvalgets overvejelser og forslag KL s undersøgelse af byggesagsbehandlingen og kvalitet i byggeriet Baggrund Design Undersøgelsens resultater og udvalgets drøftelser Anbefalinger fra undersøgelsen Nye procedurer for byggesagsbehandlingen Kvalitetssikring gennem byggesagsbehandlingen kvalitet i byggeriet Forhåndsdialog som en åben port Byggeteknisk sagsbehandling Bedre ansøgningsmateriale Markedskontrollen Holdningsbearbejdning Arkitektoniske helhedsvurderinger i byggesagsbehandlingen IT anvendelse i byggesagsbehandlingen Baggrund og oversigt Forudsætninger og barrierer for IT-anvendelse i byggesagsbehandlingen Efteruddannelse af byggesagsbehandlere Overbygning på eksisterende uddannelse Kurser Erfa-møder Konsekvensvurderinger af udvalgets forslag til ændringer i lovgivningen Forslag til ændringer i byggeloven Forslag til ændringer i bygningsreglementerne samt forslag til vejledninger Anbefaling om etablering af en offentlig informationsserver BILAG "Byggesagsbehandling & kvalitet i byggeriet" Kommunernes Landsforening, december

8 1. Resumé af udvalgets forslag og anbefalinger Udvalgets forslag falder i to grupper. Forslag til modernisering af byggelovens bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder reglerne om naboorientering, og forslag til nye procedurer i den offentlige byggesagsbehandling. Alle udvalgets forslag er afgivet i enighed. FORSLAG TIL MODERNISERING AF DE BEBYG- GELSESREGULERENDE BESTEMMELSER, HER- UNDER REGLERNE OM NABOORIENTERING Det er udvalgets opfattelse, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven, som stammer fra 1975, er utidssvarende og trænger til fornyelse. Det drejer sig om den faste mindste grundstørrelse for alt byggeri på 700 m2, de faste maksimale bebyggelsesprocenter, det såkaldte vandrette højdegrænseplan med den faste maksimale højde på 8,5 m og maksimalt 2 etager, de faste afstandskrav til skel på 2,5 m samt kravet om, at der skal være udstykningsmulighed ved enfamiliehuse og tæt/ lave bebyggelser. Udvalget har under sine drøftelser lagt vægt på at nå frem til forslag, der inddrager hensynene til naboers interesser, til administrative lettelser i den kommunale byggesagsbehandling, til at undgå unødvendigt ressourceforbrug i byggeprocessen og sidst, men ikke mindst, til behovet for at inddrage bypolitiske hensyn i byggelovgivningen, så lovgivningen ikke udgør en barriere for byernes udvikling og ønsker om en fornuftig fortætning. eget grundstykke. For byggeri i en moderne byudvikling er det generelle krav blevet en hæmsko, som i mange tilfælde vil kræve en ressourcetung dispensationsbehandling. Udvalget foreslår: Den faste mindste grundstørrelse på 700 m 2 ophæves og erstattes af en bemyndigelse for by- og boligministeren til at fastsætte differentierede krav til grundarealstørrelserne. Ved udmøntningen af bestemmelsen bibeholdes kravet på 700 m 2 for enfamiliehuse og på 1200 m 2 for huse i sommerhusområder. De faste maksimale bebyggelsesprocenter Udvalget har vurderet, at de faste procentsatser for, hvor meget etageareal, der kan bygges på det enkelte grundstykke, i mange tilfælde ikke svarer til det, der i praksis tillades opført. I byområder er misforholdet mellem en generel maksimal bebyggelsesprocent på 50 for etagebebyggelse og 40 for anden bebyggelse og de faktiske bebyggelsesprocenter på ofte mellem særlig grelt. Det vil i de fleste tilfælde heller ikke være muligt at opføre et in-fill byggeri eller lave en huludfyldning uden dispensationer fra de maksimale bebyggelsesprocenter. Efter udvalgets opfattelse er de gældende maksimale bebyggelsesprocenter for enfamiliehuse og sommerhuse de eneste, som fortsat passer til behov og byggetradition. Den faste mindste grundstørrelse på 700 m 2 Det er udvalgets opfattelse, at tiden er løbet fra den faste mindste grundstørrelse på 700 m 2 for alle grundarealer til alle former for byggeri. Kravet om en mindste grundstørrelse på 700 m 2 passer godt til det traditionelle enfamiliehus på Udvalget foreslår: Reglerne om de faste maksimale bebyggelsesprocenter i byggeloven bør ophæves og erstattes af en bemyndigelse for by- og boligministeren til at fastsætte fleksible regler i bygningsreglementerne for, hvor meget etageareal, der må opføres et givet sted. Ved udmøntningen mener udvalget 8

9 at de nuværende bebyggelsesprocenter for enfamiliehuse og sommerhuse på henholdsvis 25 og 10 bør bevares, at bebyggelsesprocenten for tæt/lavt boligbyggeri bør fastsættes til 35, at bebyggelsesprocenterne for al anden bebyggelse bør fastsættes af kommunen som bygningsmyndighed ud fra en række på forhånd fastlagte kriterier som hensynet til den eksisterende bebyggelse i lokalområdet, karakteren af den bebyggelse, der tilstræbes i lokalområdet, opnåelse af tilfredsstillende friarealer og kommuneplanens rammebestemmelser om bebyggelsesprocenter. Ved fastsættelsen skal kommunerne dog ikke kunne gå under den eksisterende byggeret på henholdsvis 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og på 40 for al anden bebyggelse. Den maksimale bygningshøjde på 8,5 m og maksimalt 2 etager Den faste maksimale bygningshøjde på 8,5 m og kravet om, at bebyggelsen ikke må opføres med mere end 2 etager, er efter udvalgets mening heller ikke tidssvarende bestemmelser for bebyggelser i byområder. Også disse bestemmelser giver i byområder en tung sagsgang, fordi bygherren må ansøge om dispensationer, som kommunerne er nødt til at give for at få hensigtsmæssige bebyggelser i byområderne. Udvalget foreslår: Den gældende bestemmelse om den maksimale bygningshøjde på 8,5 m og maksimalt 2 etager bør ophæves og erstattes af en bestemmelse med en bemyndigelse for by- og boligministeren til at fastsætte graduerede regler om bygningshøjder i bygningsreglementerne. Ved udmøntningen mener udvalget at de gældende krav bør bevares for enfamiliehuse og sommerhuse og for bebyggelser i landzone, at højdekravene for al anden bebyggelse bør fastsættes af kommunen som bygningsmyndighed konkret i de enkelte tilfælde ud fra på forhånd fastlagte kriterier som forholdet til den eksisterende bebyggelse i karréen, kvarteret eller området, forholdet til den eksisterende bebyggelses særlige karakter eller karakteren af den bebyggelse, der tilstræbes i området, eller på grundlag af kommuneplanens detaljerede rammebestemmelser for etageantal eller etagehøjder. Ved fastsættelsen af bygningshøjder i (1) randen af tæt bebyggede områder eller (2) områder, der grænser op til parcelhus- eller sommerhusområder, skal anvendelsen og karakteren af de tilstødende arealer indgå i kommunens helhedsvurdering og afvejning af forholdene og at der ikke i de kystnære dele af byzonen bør tillades maksimale bygningshøjder på over 8,5 m uden særlig begrundelse. Det faste krav om 2,5 m til skel Det er udvalgets opfattelse, at kravet om, at der for al bebyggelse skal være en afstand til skel på 2,5 m (bortset fra rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign., der kan sammenbygges i naboskellet, og sommerhuse, hvor afstandskravet er 5 m til skel) i realiteten er en definition på et fritliggende enfamiliehus: Huset skal være fritliggende, og man skal kunne gå rundt om huset. For andre typer af bebyggelser kan det være svært at opfylde kravet, og jo mere tæt bebygget et område er, jo vanskeligere bliver det. Udvalget foreslår: Den gældende bestemmelse i byggeloven med faste afstandskrav til skel ophæves og erstattes af en bestemmelse med en bemyndigelse til by- og boligministeren til at fastsætte regler for afstande til skel. Ved udmøntningen mener udvalget, at de gældende skelafstande på 2,5 m for enfamiliehuse og 5 m for sommerhuse bør bevares. Krav om udstykningsmulighed ved enfamiliehuse og tæt/lave bebyggelser Det er udvalgets vurdering, at udbyttet af byggelovens bestemmelse om, at der skal være udstykningsmulighed, hvis der opføres mere end ét enfamiliehus på samme grund, ikke står mål med tyngden af den administrative og ressourcemæssige indsats, som skal leveres af bygherren og dennes rådgivere og af kommunerne som bygningsmyndighed. Det gælder i særlig grad i de tilfælde især 9

10 i det støttede byggeri hvor udstykningsplanen opfattes som fiktiv og teoretisk, fordi byggeriet ikke skal udstykkes. Udvalget foreslår: Det gældende krav i byggeloven om udstykningsmulighed bør ophæves, og samtidig bør andelsboligforeningsloven ændres, så der gennemføres et forbud mod at overdrage anparter i enfamiliehuse og tæt/lave bebyggelser, som opføres på samme grundstykke. Naboorientering ved dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser Udvalget har også set på de gældende krav til naboorienteringer ved ønsker om dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelov og bygningsreglementerne. Det er udvalgets opfattelse, at de gældende bestemmelser opleves som administrations- og ressourcetunge at håndtere for både bygherresiden og myndighedssiden. Mange borgere/naboer oplever også bestemmelserne som en narresut, da deres inddragelse i en del mindre sager ikke opleves at have et reelt indhold, fordi resultatet tit er givet på forhånd. Udvalget foreslår: De gældende bestemmelser om naboorientering bør suppleres med en bagatelgrænse for naboorienteringen, så den kan udelades i tilfælde, hvor den efter kommunens skøn er af underordnet betydning. Gensidighed i byggeprocessen, dialog og samarbejde, professionel ageren og egenkontrol er de hovedelementer, som de ansvarlige aktører i alle byggeprocessens faser efter udvalgets opfattelse bør kunne identificere sig med. Forhåndsdialog som en åben port Udvalget finder det vigtigt, at der skabes muligheder for et glidende forløb under hele den offentlige myndighedsbehandling, hvor parterne gensidigt kan drøfte byggeprojektet og indgå aftaler om tidsforløb, krav til byggeprojektet, ansøgningsmateriale o.lign. Forhåndsdialogen kan være det redskab, som kan sikre og synliggøre det samlede kvalitetsniveau, herunder sikkerhedsmæssige kontrolforanstaltninger, arkitektoniske helhedsvurderinger m.v. Udvalget foreslår: Der bør gennemføres ændringer i bygningsreglementernes administrative bestemmelser, så kommunen får hjemmel til at forlange/tilbyde afholdelse af forhåndsdialog med bygherren og dennes rådgivere. Der bør laves en vejledning om den kommunale byggesagsbehandling og processtyring, som også indeholder en beskrivelse af forhåndsdialogen, dens rammer og muligheder. Markedskontrollen med byggematerialer bør som hidtil forankres hos kommunerne som bygningsmyndighed i sammenhæng med varetagelsen af den offentlige byggesagsbehandling. FORSLAG TIL NYE PROCEDURER I DEN OFFENTLIGE BYGGESAGSBEHANDLING Et omdrejningspunkt for udvalgets diskussioner har været, på hvilken måde den offentlige byggesagsbehandling kan bidrage til kvaliteten i det færdige byggeri. Ved drøftelserne har det gennemgående været udvalgets mening, at der ikke er behov for omfattende ændringer i rammerne for den kommunale byggesagsbehandling. Det har været udvalgets tilgang, at redskaberne bør tilpasses dagens byggeproces og de forandringer, der er på vej, så hele byggeprocessen kan forløbe glidende og dynamisk gennem en gensidig dialog mellem bygherren/rådgiverne og kommunerne som bygningsmyndighed. Det bør i byggelovens formålsparagraf nævnes, at loven også har til formål at varetage arkitektoniske hensyn. Myndighedsrollen i den offentlige byggesagsbehandling I den undersøgelse om Byggesagsbehandling & kvalitet i byggeriet, som Kommunernes Landsforening gennemførte i 4 kommuner under udvalgets arbejde, blev der sat fokus på, at en styrkelse af kommunens servicerolle måtte ske med respekt for det faktum, at meddelelse af byggetilladelser er en klassisk myndighedsopgave. Undersøgelsen rejser det spørgsmål, om ikke en styrkelse af myndighedsrollen i realiteten også vil være en styrkelse af 10

11 servicerollen. I undersøgelsen peges også på, at det bør undgås, at service gennem dialog og samarbejde mellem kommune og ansøger fører til en yderligere udviskning af ansvarsplaceringen. Undersøgelsen viste også, at i en del byggesager er kommunerne tilbageholdende med at anvende de myndighedsbeføjelser, som ligger i lovgivningen, med den konsekvens, at ikke alle forhold i et byggeprojekt er lige godt dokumenteret. Dette kan have indflydelse på kvaliteten i det færdige byggeri. Udvalget har diskuteret årsagerne hertil og mener, at der bør ske en understregning af myndighedsansvaret i den offentlige byggesagsbehandling som en naturlig del af kommunens arbejde. Udvalget anbefaler, at kommunerne inddrager en mere offensiv anvendelse af de redskaber, der allerede eksisterer, til håndhævelse af gældende regler på området. Udvalget har drøftet mulighederne for en ændret organisering af den kommunale byggesagsbehandling, dels i lyset af de udenlandske reformer, der i de senere år er gennemført, og dels med baggrund i udsagn om forskelligheden i byggesagsbehandlingen kommunerne imellem. I sine vurderinger har udvalget lagt vægt på, at ansvaret for den offentlige byggesagsbehandling fortsat er forankret som en myndighedsopgave i den enkelte kommune. Udvalget foreslår: Kommunernes Landsforening bør overveje sammen med sine medlemmer, om der er behov for gennemførelse af nye organiseringer i form af eksempelvis aftaler med eksterne konsulenter, udbud af sagsbehandlingsopgaver eller kommunale fællesskabsordninger. Bedre ansøgnings- og projekteringsmateriale Rapporten Byggesagsbehandling & kvalitet i byggeriet fra Kommunernes Landsforening har tydeligt dokumenteret behovet for, at der sker en opgradering både af det ansøgningsmateriale, som kommunerne foretager byggesagsbehandling på grundlag af, og af det projekteringsmateriale, som de udførende håndværkere skal anvende på byggepladsen. Det er udvalgets opfattelse, at en god kvalitet i dokumentationsmaterialet for byggeprojektet vil lette og højne kvaliteten i alle byggeprocessens faser fra byggesagsbehandling til udførelsen på byggepladsen. Udvalget foreslår: Der bør udarbejdes en vejledning om indholdet og omfanget af dokumentationsmaterialet i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Bygherrerollen bør organiseres, så der gennem forhåndsdialogen skabes opmærksomhed om og incitamenter til en opgradering af ansøgningsog projekteringsmaterialet. IT-anvendelse Udvalget har i sit arbejde set på mulighederne og visionerne for en integreret IT-anvendelse i byggesagsbehandlingen. Det har i særlig grad været de reelle muligheder for en elektronisk udveksling og dialog mellem myndigheder og de professionelle parter, som har været i fokus for udvalgets overvejelser. Det er udvalgets vurdering, at reglerne i bygningsreglementerne ikke må udgøre en barriere for IT-brugen i byggesagsbehandlingen den dag, de tekniske muligheder er til rådighed. Udvalget foreslår: Bygningsreglementernes administrative bestemmelser bør ændres, så kommuner, der teknisk har mulighed for det, ikke kan nægte at modtage et elektronisk tegningsmateriale. Når de lovgivningsmæssige rammer for brug af digital signatur foreligger, vil det kunne overvejes at ændre underskriftskravet i den nuværende form med henblik på brug af elektroniske ansøgninger. By- og Boligministeriet overvåger fortsat ITudviklingen og overvejer løbende, om der er behov for ændringer i de formelle regler i bygningsreglementerne, så disse ikke udgør barrierer for kommunernes mulighed for at tilrettelægge og prioritere initiativer om brug af IT i byggesagsbehandlingen. Udvalget er opmærksom på, at udviklingen på ITområdet går meget stærkt. Tilgængeligheden til informationer og åbenheden til informationer, også sådanne, som indgår i den offentlige byggesagsbehandling, har derfor også været med i udvalgets overvejelser. 11

12 Udvalget anbefaler: By- og Boligministeriets og Forskningsministeriets initiativ vedrørende etablering af en offentlig informationsserver bør gennemføres, så ejere af fast ejendom kan få adgang til oplysninger om egen ejendom, og så der kan videregives oplysninger til distributører med henblik på videresalg til offentlige myndigheder og private virksomheder. 12

13 2. Udvalgets kommissorium, sammensætning og arbejde Udvalgets kommissorium I juli 1997 nedsatte By- og Boligministeriet et udvalg, som fik til opgave at komme med forslag til en modernisering af byggesagsbehandlingssystemet. Byggematerialeområdets stigende internationalisering og EU s indre marked for byggematerialer medfører nye kontrolprocedurer, som også vil påvirke sagsbehandlingen i kommunerne. Formålet med byggesagsbehandlingsreglerne i byggeloven har igennem mange år først og fremmest været at sikre, at det enkelte byggeprojekt overholder de offentlige rammekrav til byggeriets sikkerhed, sundhed, brandforhold, tilgængelighed, nabohensyn, energi- og ressourceminimering m.v. Kravet om forudgående offentlig byggesagsbehandling har været gældende siden den ældste egentlige byggelovgivning fra midten af 1800-tallet, og byggesagsbehandlingssystemet har gennem de seneste år kun undergået få og mindre ændringer. Hovedvægten i disse ændringer har ligget på større fleksibilitet i valg af løsninger både teknisk og sagsbehandlingsmæssigt, og fra midten af 1980 erne har forenklinger og effektivisering af byggesagsbehandlingen været et grundlæggende træk. Fra midten af 1970 erne har det tillige været naturligt, at andre love, der ved siden af byggeloven regulerer opførelse af bebyggelse, i større eller mindre udstrækning har knyttet an til den kommunale byggesagsbehandling, fordi byggelovens system har været almindeligt kendt, og ordningen indarbejdet i så høj grad, at mere alvorlige overtrædelser er sjældne. Kompleksiteten i byggeprocessen og brugerkrav til totalkvalitet har imidlertid ikke stået stille i den periode, hvor sagsbehandlingssystemet har fungeret uden væsentligere ændringer. I de senere år peger antallet af konstaterede byggeskader på behov for at hæve kvalitetsniveauet i alle dele af byggeprocessen. Endelig vil en øget brug af digitaliserede datasystemer i kommunikationerne om et byggeprojekt bidrage til behovet for at gennemføre moderniseringer i det traditionelle byggesagsbehandlingssystem. Udvalget fik følgende kommissorium: Udvalget skal i sine overvejelser om en reform af byggesagsbehandlingen inddrage totalkvalitetsaspektet i byggeprojekterne og byggeprocessen centralt i arbejdet. I overvejelserne skal bl.a. indgå mulige midler til sikring af arkitektoniske helhedsvurderinger, mulige midler til sikring af ressourceminimering generelt, datakommunikation i ansøgningsprocedurerne og kommende regler for markedskontrol på byggematerialeområdet. Som et led i arbejdet skal udvalget kortlægge byggesagsbehandlingssystemerne i andre relevante lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig med, og vurdere i hvilket omfang, disse systemer kan give inspiration til reformen i Danmark. Udvalgets forslag til ændringer i lovgivningen skal være ledsaget af konsekvensvurderinger af effekten af forslagene. Under udvalgsarbejdet blev det besluttet at inddrage byggelovens bestemmelser om naboorientering under udvalgsarbejdet samt at lade udvalget vurdere behovet for en modernisering af en del af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der vedrører naboretlige interesser. 13

14 Udvalgets sammensætning Formand: Kontorchef Ella Blousgaard, By- og Boligministeriet Bygningsinspektør Elisabeth Harder, udpeget af Kommunernes Landsforening Vicedirektør Thomas Jandorf, udpeget af Udlejerforeningen Danmark Medlemmer: Direktør Ole Sperling, udpeget af Københavns kommune Statsautoriseret ejendomsmægler, valuar, MDE Jørgen Møller, udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening Arkitekt MAA Helje Sørensen, udpeget af Praktiserende Arkitekters Råd Kontorchef Per Smed, udpeget af By- og Boligministeriets 6. kontor Konsulent Steffen Boel Jørgensen, udpeget af Boligselskabernes Landsforening Rådgivende ingeniør Arne Elkjær, udpeget af Jydske Grundejerforeninger Arkitekt MAA Karsten Nagel, udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund Landsformand Allan Malskær, udpeget af Parcelhusejernes Landsforening Kontorchef Kjeld Almer, udpeget af Danske Entreprenører, fra september 1999 afløst af Tina Studsgaard Advokat Torben Schøn, udpeget af Advokatrådet, fra oktober 1999 afløst af advokat Flemming Horn Andersen Underdirektør Jørgen Holm, udpeget af Finansrådet, fra april 1998 afløst af kontorchef Jan Sørensen, fra september 1999 afløst af prokurist Arne Thomsen Akademiingeniør Cristina Jægerup, udpeget af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fra november 1999 afløst af Bent S. Kristensen Arkitekt MAA Mia Christiernson, udpeget af Miljø- og Energiministeriet Fuldmægtig Jørgen Raaschou, udpeget af Realkreditrådet Fuldmægtig Torben Skov Bonde, udpeget af Kommunernes Landsforening, fra maj 1998 afløst af fuldmægtig Jan Dehn, fra januar 2000 afløst af fuldmægtig Jana Eger Schrøder Udviklingschef Jens Lund-Pedersen, udpeget af Dansk Industri Teknisk konsulent Niels Strange, udpeget af Byggeriets Arbejdsgivere, BYG Økonom Søren Nicolaisen, udpeget af Håndværksrådet Stadsarkitekt Ejvind Rostgaard, udpeget af Frederiksberg kommune Sekretariatsleder Lene Ravnholdt, udpeget af Byfornyelsesrådet Sekretærer for udvalget: Fuldmægtig Mette Preisler, By- og Boligministeriet Arkitekt MAA Carsten Graversen, By- og Boligministeriet Fuldmægtig Inge Smith, By- og Boligministeriet, fra juni 1999 Fuldmægtig Hans Rohde, By- og Boligministeriet, fra november 1999 Vicedirektør Bjarne Knudsen, udpeget af Kommunernes Landsforening 14

15 Udvalgets arbejde Udvalget har afholdt i alt 9 møder. Udvalget har efter behov kunnet indbyde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i møderne og i udvalgets arbejde. By- og Boligministeriet har holdt et møde med Byggeskadefonden om fondens vurdering af den offentlige byggesagsbehandlings betydning for byggeskadernes omfang. Kommunernes Landsforening. Følgegruppen har holdt 2 møder. Projektet er afsluttet med, at Kommunernes Landsforening har afgivet rapporten Byggesagsbehandling & kvalitet i byggeriet i december 1999 til Byog Boligministeriet. Rapporten har været drøftet i udvalget og er optaget som bilag til betænkningen. Herudover har By- og Boligministeriet afholdt separate møder med hver af følgende: de kommunale repræsentanter i udvalget, repræsentanter for rådgiverne i udvalget og repræsentanter for bygherrer, entreprenører, ejendomsmæglere samt finanssektoren i udvalget. Endelig har By- og Boligministeriet holdt et møde med repræsentanter for Direktoratet for Arbejdstilsynet om arbejdsmiljølovgivningen i forhold til udvalgets kommissorium. Byggeskadefondens årsberetning for 1998 har vist en række byggeskader inden for det støttede byggeri. På den baggrund og til brug for udvalgsarbejdet har By- og Boligministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening, der har forestået undersøgelsen, gennemført et projekt, Byggesagsbehandling & kvalitet i byggeriet. Projektet har overordnet haft til formål at beskrive kommunens opgaver og rolle i forhold til kvaliteten i det støttede boligbyggeri, samt at beskrive den faktiske udførelse af dette. Undersøgelsen har været rettet dels mod varetagelsen af bygningsmyndighedsopgaverne, dels mod gennemførelsen af støttesagsbehandlingen, med hovedvægten lagt på byggesagsbehandlingen. Der er både blevet set på, hvordan kommunerne har organiseret opgaven, og hvordan myndighedsbehandlingen har påvirket det færdige byggeri. Med henblik på drøftelser af projektet og dets resultater har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter for By- og Boligministeriet og for 15

16 3. Tilbageblik TILBAGEBLIK PÅ DE SIDSTE 30 ÅRS BETÆNKNINGER OG RAPPORTER OM DEN OFFENTLIGE BYGGESAGS- BEHANDLING Indledning og tilbageblik Det er påfaldende så få gange, der har været større debatter om rammerne for den offentlige byggesagsbehandling. Det er også slående, at de gange, den offentlige byggesagsbehandling er blevet kigget grundigt efter i sømmene, er det hver gang endt med, at der alligevel har været tilslutning til at bevare grundsubstansen i den offentlige byggesagsbehandling. Dette skal ses i sammenhæng med, at byggelovgivning og offentlig byggesagsbehandling af byggeprojekter er et af de ældste lovgivningsområder i Danmark. Det er også værd at bemærke, at der i den gældende lovgivning findes træk, som kan dateres tilbage til 1850 erne. Kun én gang tidligere i de seneste 30 år har den offentlige byggesagsbehandling været genstand for en grundig analyse i en arbejdsgruppe, nedsat af ministeriet. Det skete sidst i Forud havde gået forskellige indlæg og analyser fra organisationer, hvis medlemmer havde byggelovgivningen og den offentlige byggesagsbehandling tæt inde på livet i deres daglige arbejde. Når der ses tilbage på de sidste 30 års analyser og vurderinger af den kommunale byggesagsbehandling, er det også ganske interessant at konstatere, at debatterne hver gang har fokuseret på ret ens forhold. De går på den kommunale bygningsmyndigheds faglighed og kompetence, tidsanvendelsen i byggesagsbehandlingen, hvad kommer der ud af den offentlige ressourceanvendelse, hvordan varetager kommunerne myndighedsrollen som bygningsmyndighed, hvordan fungerer samspillet mellem kommune og ansøger, og kunne det ikke gøres på en enklere og lettere måde. Dette udvalgsarbejde afviger ikke fra dette billede. Mange af de samme synspunkter, som også tidligere har været fremme, er kommet frem på ny; og efter drøftelser i udvalget mellem alle involverede parter i byggeprocessen er det igen endt med, at der trods alt har været opbakning til hovedlinjerne i det offentlige byggesagsbehandlingssystem. Mindre justeringer, der opdaterer byggesagsbehandlingen, så den bliver tidssvarende, er blevet udgangen på udvalgets grundige vurdering af den kommunale byggesagsbehandling. I det følgende tages et tilbageblik på de seneste 30 års rapporter og redegørelser, hvor den offentlige byggesagsbehandling er blevet behandlet. Dette tilbageblik kan også tjene til at sætte drøftelserne i dette udvalgsarbejde i relief. Byggerapporten, udarbejdet af Byggecentrum - december 1969 Ønsker om en forenkling og rationalisering af den offentlige byggesagsbehandling kom stærkt frem i den offentlige debat i slutningen af 1960 erne. I 1967 anmodede den daværende boligminister derfor Byggecentrum om at nedsætte et udvalg, som fik følgende opgave: Gennemførelse af en alsidig undersøgelse med det formål inden for alle de til byggeriet knyttede funktioner at søge klarlagt forhold af væsentlig betydning, der måtte være årsag til ineffektivitet og fordyrelse. Resultatet af udvalgets arbejde blev Byggerapporten, som blev udsendt i december Konklusionen i rapporten vedrørende byggesagsbehandlingen lyder: 16

17 Den lokale byggesagsbehandling må i sin nuværende form anses for en belastning for byggeriet, og en gennemgribende ændring er påkrævet. En sagsbehandling i lighed med den nuværende bør kun praktiseres på krav af lokal karakter, f.eks. vedrørende byplanmæssige eller naboretlige forhold, og bør forudsætte, at de lokale myndigheder gennem udstedelse af bygningsattest tager ansvar for, at de i de nævnte henseender stillede krav er opfyldt. Sagsbehandlingen bør tidsbegrænses. For alle generelle krav af byggeteknisk art, hvormed det er landsbyggelovens idé at skabe ensartede vilkår over hele landet, bør den nuværende sagsbehandling erstattes af en autorisationsordning, som berettiger de autoriserede arkitekter, ingeniører og andre med højere byggeteknisk uddannelse til under ansvar at iværksætte og gennemføre byggeri, hvis forhold til omgivelserne er godkendt som foran nævnt. Autorisationsordningen forudsættes kombineret med stikprøvemæssige kontrolbesøg og forsikringsdækning. Betænkning vedrørende forenkling af byggesagsbehandlingen i Danmark, udarbejdet af Danske Arkitekters Landsforbund oktober 1970 I 1970 udarbejdede Danske Arkitekters Landsforbund i samarbejde med Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Ingeniørforening og Praktiserende Arkitekters Råd en betænkning vedrørende forenkling af byggesagsbehandlingen. Udvalget fik af Danske Arkitekters Landsforbund til opgave, at få redegjort for, om det ville være ønskeligt: 1) at søge etableret en håndbog (vejledning, lærebog) i byggesagsbehandling efter de nugældende regler, 2) at søge etableret et dokumentationscenter til opsamling, registrering og information om byggesagsafgørelser, 3) at søge etableret et kontaktorgan med Boligministeriet med henblik på hurtigt at få oplysning om nye bestemmelser, som ministeriet har udarbejdet. Organet må også virke som høringsorgan for ministeriet med henblik på påtænkte nye bestemmelser. I betænkningen udtalte udvalget sig dog først om forslaget fra Byggerapporten 1969 om en autorisationsordning for rådgivende teknikere. Udvalget mente: For bygningsmyndighedernes vedkommende vil en autorisationsordning for de rådgivende teknikere give nogen lettelse, idet myndighederne derved i væsentlig grad kan fritages for behandling af teknisk-konstruktive spørgsmål og kan lægge hovedvægten på de bebyggelsesregulerende forhold. Indførelse af autorisationsordninger uden yderligere foranstaltninger vil imidlertid, med den nuværende uoverskuelighed og usikkerhed, der i øjeblikket præger de byggetekniske love og forskrifter, blot flytte problemerne fra myndighederne til teknikerne. Det er udvalgets opfattelse, at en autorisationsordning kan være et led i lettelsen af byggesagsbehandlingen, men at det er nødvendigt, at den suppleres med en løbende vejledning i de lovfæstede krav til byggeriet. Udvalget besvarede i øvrigt de 3 stillede spørgsmål positivt. Efter udvalgets opfattelse burde der laves en vejledning i byggesagsbehandling, og der burde etableres et dokumentationscenter som et permanent organ til opsamling, registrering og information om ikke blot byggesagsafgørelser, men om al lovgivning, normer og andre bestemmelser, der har betydning for byggesagsbehandlingen. Dokumentationscenteret burde samtidig fungere som fast kontaktorgan til Boligministeriet. Midlerne til opbygning af dokumentationscenteret forestillede udvalget sig kunne tilvejebringes ved bidrag fra de offentlige og private parter i byggesektoren, først og fremmest fra Boligministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Arkitekters Råd og låneinstitutionerne. Redegørelse fra Boligministeriets arbejdsgruppe om forenkling af den offentlige byggesagsbehandling april 1972 Kritikken mod den offentlige byggesagsbehandling fortsatte og for at få større overblik over og uddybning af de i mange henseender forskelligartede synspunkter nedsatte boligministeren i september 1970 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at redegøre for mulighederne for en forenkling af den offentlige byggesagsbehandling, dels for at begrænse det offentliges udgifter og anvendelse af arbejdskraft på dette område, dels for at undgå unødvendige forsinkelser og fordyrelser for de byg- 17

18 gende. Gruppen fik mulighed for at foreslå ændringer i gældende lovgivning, og gruppen skulle også vurdere mulighederne for at gennemføre allerede fremsatte forslag. Autorisationsordningen fra Byggerapporten 1969 blev udtrykkeligt nævnt i kommissoriet. Bygherren skal som hidtil have det objektive ansvar for, at byggeforskrifterne overholdes. Men dette ansvar gøres til en realitet ved et forslag om, at der til opfyldelse af forpligtelsen på bygherrens vegne skal stilles en sikkerhed, f.eks. en bankgaranti, en forsikring eller en pantehæftelse på ejendommen. Arbejdsgruppen udtalte bl.a.: Der bygges til utallige formål og på mangfoldige måder. At give udtømmende forskrifter for dem alle er en umulighed. Hertil kommer, at man må tilstræbe at opnå rimelig fleksibilitet og ikke binde den tekniske udvikling. Derfor har man gennem de senere år søgt byggeforskrifterne opstillet som funktionskrav, men netop funktionskrav, som skal rumme valgmuligheder, er vanskelige at gøre entydige. Arbejdsgruppen afviste, at der ville være fordele forbundet med at gennemføre en autorisationsordning for de rådgivende teknikere for al byggevirksomhed. I stedet opstillede arbejdsgruppen en skitse til forenkling af byggesagsbehandlingen. Arbejdsgruppen koncentrerede sin forenklingsskitse om parcelhusbyggeri i områder, der i bygningsvedtægt eller byplanvedtægt var udlagt til åben og lav boligbebyggelse, herunder sommerhusbebyggelse. Det skete, fordi arbejdsgruppen vurderede, at de tekniske og administrative vanskeligheder på disse områder var til at overse og forholdsvis hurtigt kunne overvindes. Efter byggeriets færdigmelding får myndighederne en kort frist til at kræve eventuelle mangler lovliggjort, hvorefter garantien skal frigives, således at den endelige finansiering derefter kan finde sted. Arbejdsgruppen afsluttede sin redegørelse med følgende bemærkninger: Før en beslutning om gennemførelsen af en forenklet byggesagsbehandling tages, er det imidlertid nødvendigt at få reaktioner fra byggeriets parter: Hvordan vil de hver for sig varetage deres interesser under en ordning som den skitserede garantiordning; vil de hver ønske at få en kontrol med de forhold, der berører dem; vil de hver etablere sin bygningsinspektør ; vil udgifterne ved ordningen belaste byggeriet urimeligt; vil garantiordningen medføre, at banker eller forsikringsselskaber bliver over-bygningsmyndighed ; kan garantien tilsikres at være fuldt til rådighed uden en efterprøvelse hos bank eller forsikringsselskab af andet end det enkle faktum, at der er en ulovlighed eller mangel; eller vil den nuværende forhåndskontrol blot blive afløst af efterfølgende retssager; kan ulovlighed forsikringsmæssigt adskilles i praksis fra kontraktretligt aftalte kvalitetskrav (byggesjusk). Arbejdsgruppens skitse til forenkling indeholdt følgende elementer: De stedlige bygningsmyndigheders hidtidige byggesagsbehandling omfattende udstedelse af byggetilladelse, gennemførelse af mere eller mindre regelmæssige tilsyn samt udstedelse af bygningsattest ved byggeriets afslutning foreslås afskaffet og afløst af et system, hvorefter byggeriet kan påbegyndes og gennemføres alene på grundlag af anmeldelser med på forhånd fastlagte frister for myndighedernes adgang til at gribe ind. Bygningsmyndighedens pligt til kontrol begrænses til at angå ganske få forskrifter samt de forskrifter i anden lovgivning, som bygningsmyndigheden har fået pålagt at kontrollere. Disse og andre spørgsmåls besvarelse vil være afgørende for, om en nyordning kan gennemføres, og det er byggeriets parter, der må besvare spørgsmålene. På den anden side bør man ikke, for at en ordning kan forsøges, forlange 100 % positive svar eller fuld afklaring af al tvivl. Gjorde man det, ville man aldrig få en ny form for byggesagsbehandling. Byggeriets risiko- og ansvarsforhold, betænkning afgivet af et udvalg nedsat af BUR juni 1979 Skader i byggeriet og byggesjusk var også på dagsordenen i slutningen af 1970 erne. Dengang var debatten koncentreret om enkelte meget store 18

19 skader, som f.eks. de flade tage på Albertslund-husene. Byggeriets Udviklingsråd (BUR) besluttede derfor i 1978 at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge de juridiske problemer omkring bygge- og anlægssektorens ansvar- og risikoforhold. Som grundlag for arbejdet indgik bl.a. en analyse, som Teknologisk Institut gennemførte i 1976 af årsagerne til byggefejl. I analysen pegede Teknologisk Institut på: Den overvejende del af de fejl, der begås, kan henføres til ukendskab til eller manglende forståelse for nogle forholdsvis få grundlæggende, bygningsfysiske og bygningskonstruktive problemer et forhold, der gør sig gældende både hos de projekterende og de udførende. Med nogle ganske få undtagelser, hvor skader skyldes klar tilsidesættelse af sund fornuft, ville alle skader kunne være forebygget gennem belæring. Der er meget, der tyder på, at behovet for en sådan belæring er blevet større i de senere år på grund af brug af mange nye materialer, nye konstruktive løsninger og øgede krav til bygningernes brugskvalitet, men der er også brug for belæring om traditionelle byggeformer. BUR-udvalget foretog også en ganske kortfattet bedømmelse af ansvarsforholdene hos den kommunale bygningsmyndighed. Udvalget nåede frem til, at der ikke består noget ansvar for de kommunale bygningsmyndigheder i forbindelse med deres stillingtagen til, om indsendte projekter er i overensstemmelse med byggelovens krav, hvis der ikke begås fejl eller forsømmelser ved sagernes behandling. Hvad blev så gennemført - sammenhængen til drøftelserne under udvalgsarbejdet I Byggerapporten fra 1969 blev det foreslået, at den offentlige byggesagsbehandling fremover kun skulle varetage forhold af lokal karakter, som f.eks. bebyggelsesregulerende og naboretlige forhold, mens den kommunale bygningsmyndighed ikke længere skulle varetage de byggetekniske krav under byggesagsbehandlingen. Forslaget er ikke blevet gennemført. Men synspunktet har igen været drøftet under dette udvalgsarbejde, først og fremmest i lyset af den reform af byggesagsbehandlingssystemet, der i 1995 blev gennemført i Sverige. Reformen begrænsede den offentlige byggesagsbehandling til kun at vedrøre de lokaliseringsmæssige aspekter, mens de tekniske forhold i byggeprojektet fremover behandles i et alternativt kontrolsystem, hvor bygherren skal dokumentere de tekniske krav gennem en kontrolplan. Udvalget har dog ikke haft sympati for den svenske model. I Byggerapporten fra 1969 blev det også foreslået, at den kommunale bygningsmyndighed skulle tage ansvaret for, at alle kravene i byggeprojektet var opfyldt. Forslaget er ikke gennemført. Det strider også mod den ansvarsfordeling, dansk byggelovgivning gennem tiderne har været baseret på, nemlig at det er bygherren og bygherrens rådgivere, der har ansvaret for, at byggeprojektet er lovligt. Temaet hvem har ansvaret dukker dog op næsten hver gang, de forskellige parter i byggeprocessen er sammen og drøfter byggeproces og byggesagsbehandling. Det har også været tilfældet under dette udvalgsarbejde. Som det er beskrevet i undersøgelsen fra Kommunernes Landsforening om Byggesagsbehandling & kvalitet i byggeriet fra december 1999 i bilaget til udvalgets betænkning, har drøftelserne i udvalget til en vis grad været præget af ansvarsforflygtigelse, hvor byggeriets parter bygherrer, rådgivere, bygnings- og støttemyndigheder, entreprenører og håndværkere har fokuseret en del på at nedtone eget ansvar og fremhæve de øvrige parters ansvar i processen. I Byggerapporten fra 1969 foreslås gennemført tidsfrister for den offentlige byggesagsbehandling. Sådanne tidsfrister er på nogle områder blevet gennemført ved nye procedurer, første gang i småhusreglementet fra 1985 og fulgt op ved ændringer i bygningsreglementet fra 1995 og i småhusreglementet fra

20 Ønsker om klare tidsgrænser for varigheden af den kommunale byggesagsbehandling, har også været på dagsordenen for udvalgets drøftelser. Udvalget er nået frem til, at tidsaftaler vil kunne indgås mellem den kommunale bygningsmyndighed og bygherre/rådgiverne i forbindelse med en forhåndsdialog om byggeprojektets og byggesagens gennemførelse. Udvalget har derimod ikke foreslået gennemført nye faste frister for sagsbehandlingen i kommunerne. Byggerapporten fra 1969 vil endelig have gennemført en autorisationsordning for arkitekter, ingeniører og andre med højere byggeteknisk uddannelse. for at beskrive byggeprojektet og til brug for byggesagsbehandlingen og foreslår vejledning som et middel hertil. Hele IT-udviklingen muliggør i dag, at håndteringen af regelstof kan lettes, og udvalget har derfor også drøftet nyttiggørelsen af IT-mulighederne. Forslaget fra betænkningen fra 1970 fra Danske Arkitekters Landsforbund om etablering af et permanent dokumentationscenter er ikke blevet gennemført. Det er heller ikke siden bragt på banen igen. I dag gør anvendelsen af IT-mulighederne også et sådant center overflødigt. Forslaget er ikke blevet gennemført, men det er siden med jævne mellemrum dukket op til overfladen som et bud på løsning af problemerne. I Danske Arkitekters Landsforbunds betænkning fra 1970 foreslås også oprettet et permanent kontaktorgan til Boligministeriet. Det har også været berørt under dette udvalgsarbejde, dels som et bud på et løft af kvalifikationerne hos parterne i byggeprocessen, og dels i forbindelse med de reformer af den offentlige byggesagsbehandling, der i 1995 er gennemført i Sverige og i 1998 i Norge, hvor der er fastsat nye krav om 3. partskontrol og certificering på forskellig måde af byggeriets parter. Udvalget har ikke ment, at tilsvarende ordninger var vejen frem i Danmark. I Danske Arkitekters Landsforbunds betænkning fra 1970 peges på, at vejledninger og lærebøger i lovgivning og byggesagsbehandling kan løse nogle af problemerne. Det kan vel konstateres, at forslaget er gennemført. Der er gennem årene lavet mange vejledninger på området, som samlet nok skal udgøre en lærebog. Regler vedrørende byggeri, vejledninger, afgørelser o.lign. er blevet samlet i værket Byggedata og i Håndbog for Bygningsmyndigheder. I dag er meget af dette materiale tilgængeligt på internettet. Forslaget er ikke gennemført, og det har heller ikke siden været taget frem. By- og Boligministeriet har altid været åben for at drøfte relevante forhold med alle interesserede parter, og høringer over ændringer i lovgivningen sendes også som regel bredt ud. I dag lægges sådanne forslag til ændringer af lovgivning, herunder også forslag til ændringer af bygningsreglementerne, ud på ministeriets hjemmeside på nettet, så høringerne er åbne for alle. Redegørelsen fra 1972 fra Boligministeriets arbejdsgruppe sætter fokus på forenkling af byggesagsbehandlingen for parcelhuse og sommerhuse. Der blev foreslået gennemført anmeldelsesordninger med tidsfrister i stedet for den traditionelle byggesagsbehandling for at gøre sagsbehandlingen smidigere og enklere. Forslaget er gennemført ved det bygningsreglement for småhuse, som første gang blev udsendt i Her blev reglerne for enfamiliehuse og sommerhuse meget forenklet, og der blev på nogle områder gennemført anmeldelser med 14 dages frist for kommunen til at reagere. Behovet for vejledninger og ønsket om at kunne finde alle regler samlet ét sted har også været oppe og vende denne gang. Udvalget har fundet behov for at styrke kvaliteten af det ansøgningsog dokumentationsmateriale, som er nødvendigt 4 år efter småhusreglementets ikrafttræden gennemførte ministeriet som noget nyt og hidtil uprøvet en brugeranalyse hos AIM for at få et spot på, hvordan de nye forenklede regler var blevet modtaget af byggeriets forskellige parter. 20

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Konkrete udviklingstiltag Erhvervsservice og én indgang til Aalborg Kommune fokus på myndighedsbehandlingen 1. Kommunikations- og dialogindsats (eksternt fokus) 2.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12 Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Indledning... 1 Afsnit 2 - De forfatningsretlige regler for opkrævning af gebyrer... 1 Afsnit 3

Læs mere

Hvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling?

Hvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling? v/ Åse Nielsen Formand for DABYFO Forum for danske bygningsmyndigheder Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe for Byggelov Hvor er den kommunale byggesagsbehandling på vej hen? Faglige/byggetekniske

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser og ansøgningsprocedurer der gælder, når du skal bygge

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Skal du bygge? Garage, carport, udhus, overdækning, drivhus og lignende bygninger TEAM BYGGESAG

Skal du bygge? Garage, carport, udhus, overdækning, drivhus og lignende bygninger TEAM BYGGESAG Skal du bygge? Garage, carport, udhus, overdækning, drivhus og lignende bygninger TEAM BYGGESAG Hej! I denne vejledning kan du læse, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal opføre garage, carport,

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE Indhold A. GENERELT B. KATEGORI 1 SIMPLE KONSTUKTIONER C. KATEGORI 2 ENFAMILIEHUSE, RÆKKEHUSE OG SOMMERHUSE D. KATEGORI 3 IKKE KOMPLEKST BYGGERI

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE Gyldig fra 1. november 2011 1 Indhold A. Generelt B. Kategori 1 Simple konstuktioner C. Kategori 2 Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse D.

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal opføre

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven H Ø RI NGSNO T AT 15. januar 2014 Ref. RBH Byggeri og energieffektivitet Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00750 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Afslag på dispensation til byggeri opført ca. 30 år tidligere

Afslag på dispensation til byggeri opført ca. 30 år tidligere Afslag på dispensation til byggeri opført ca. 30 år tidligere I forbindelse med et ejendomssalg blev en kommune opmærksom på at der ca. 30 år tidligere var opført en overdækket terrasse og et halvtag uden

Læs mere

Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes:

Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes: Vejledning 2 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes: Nedrive et parcelhus Carport og garage på mellem 35m² og 50m² Overdækket terrasse på mellem 35m² og 50m² Udhus, drivhus og lignende

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Aktuelle emner fra Energistyrelsen. Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen

Aktuelle emner fra Energistyrelsen. Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen Aktuelle emner fra Energistyrelsen Charlotte Micheelsen, Louise Heger Jensen og Rikke Holgersen Dagen i dag: 1. Lovliggørelse 2. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 3. Frokost 4. Midlertidige

Læs mere

VEJLEDNING I STYRKET BYGGESAGSBEHANDLING. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 3. juli 2009

VEJLEDNING I STYRKET BYGGESAGSBEHANDLING. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 3. juli 2009 VEJLEDNING I STYRKET BYGGESAGSBEHANDLING Erhvervs- og Byggestyrelsen, 3. juli 2009 1 INDLEDNING Denne vejledning indeholder en række råd til kommunale byggesagsbehandlere om, hvad der skal gennemgås i

Læs mere

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren.

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren. (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energistyrelsen af 18. januar 2002 Afregning af elektricitet fra vindmølle Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

20. november 2007 J.nr.: NKN-33-00573 JP. Afgørelse i sagen om udvidelse af et sommerhus på Kettrup Bjerge Vej i Jammerbugt Kommune

20. november 2007 J.nr.: NKN-33-00573 JP. Afgørelse i sagen om udvidelse af et sommerhus på Kettrup Bjerge Vej i Jammerbugt Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. november 2007 J.nr.: NKN-33-00573 JP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Byggetilladelse. Martin Kristian Madsen Degnehusene 30. 2620 Albertslund

Byggetilladelse. Martin Kristian Madsen Degnehusene 30. 2620 Albertslund Martin Kristian Madsen Degnehusene 30 2620 Albertslund m² Byggetilladelse Adresse Præstehusene 300 Matr. nr. 9c, Herstedøster By, Herstedøster BBR-bygning nr. 11 og 12 Ejer Grundejerforeningen Røde Vejrmøllepark

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Byggeri 2011. Carport og garage. Nedrive et parcelhus. Overdækket terrasse. Udhus, drivhus og lignende. Vejledning 3

Byggeri 2011. Carport og garage. Nedrive et parcelhus. Overdækket terrasse. Udhus, drivhus og lignende. Vejledning 3 Byggeri 2011 Carport og garage Nedrive et parcelhus Overdækket terrasse Udhus, drivhus og lignende Vejledning 3 Sådan gør du, når du skal bygge... Nye regler pr. 1. juli 2011 vedrørende opførelse af garager

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde

Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde Modtaget dato Kommunens navn og adresse Kommune Rådhus Allé 5 Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer gn.nr. Side/dørnr. Ejerlejlighedsnr. Vejkode Husnr. ggesagsnummer B Etage Ansøgning om byggetilladelse/

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen December 2009, j.nr. 09/00155 BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Anvendelsesområde De administrative bestemmelser omfatter alt byggeri, der i dag er omfattet af henholdsvis BR 95 og BR-S 98.

Anvendelsesområde De administrative bestemmelser omfatter alt byggeri, der i dag er omfattet af henholdsvis BR 95 og BR-S 98. december 2006 Sag 6620-35 /mst/ovn/ejj/lj Gennemgang af de væsentligste ændringer i Bygningsreglement 2007 (BR 07) i forhold til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 1/5 1 Formål Ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 har Folketinget besluttet, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Forbeholdt kommunen. Side/dørnr.

Forbeholdt kommunen. Side/dørnr. Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kommunens navn og adresse Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum INDGÅET 16 APR. 2014 Hedensted Kommune Tlf: 79 75 50 00 Fax: 79 75 50 40 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Vejledning til byggeansøgninger Billund Kommune informerer Vejledning til Byggeansøgning Vejledning til byggeansøgning vedrørende mindre bygninger, fritliggende

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til enfamiliehus

Landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til enfamiliehus Center for Teknik Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm Tegnestuen Anders Lohse Strandvejen 279 2920 Charlottenlund Dato: 04.06.2014 Sagsnr: 2014-0160 Kontakt Jørn Uldall Byggesagsbehandler Direkte tlf. 4849 2464

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. Kommuneinformation NIS 9. July 00 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet og I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af.

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr

Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Byggesag & Erhvervsafdelingen Roskilde Kommune, December 2014 Sagnr. 266019 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 1 - HJEMMEL... 1 LOVGRUNDLAG... 1 28 I BYGGELOVEN... 1 BR10

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift.

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift. NOTAT Størrelsen på kolonihavehuse Strategi & Udvikling, Jura Iben Brinkland isbri@slagelse.dk 24. februar 2012 Notatet er udarbejdet efter ønske fra Udviklingsdirektøren med baggrund i de forespørgsler

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Lejligheder på flade tage

Lejligheder på flade tage BURresumi på toge Lejligheder på flade tage I Næsbyparken i Rødovre er gennemført et forsøg med udbedring af tagskader i et byggeri medfladt tag ved at bygge en ekstra etage oven på det eksisterende hus

Læs mere