Arbejdsmarkedet i Sønderjylland Udfordringer det næste årti

Transkript

1 Rambøll Management Arbejdsmarkedsrådet i Sønderjylland Arbejdsmarkedet i Sønderjylland Udfordringer det næste årti BAGGRUNDSRAPPORT November 2004 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Efterspørgslen efter arbejdskraft Opsummering Tendenser på arbejdsmarkedets efterspørgselsside en status Antal arbejdspladser fordelt på hovedsektor Udviklingen i antal arbejdspladser fordelt på branche Udviklingen i antal arbejdspladser i de enkelte kommuner i Sønderjylland Udvikling i antal virksomheder fordelt på størrelse Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesbaggrund De beskæftigedes fordeling på stillingstyper Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i Sønderjylland Virksomhedernes vurdering af tendenserne i efterspørgslen efter arbejdskraft Virksomhedernes økonomiske tilstand og udvikling Sønderjylland er en eksportintensiv region Udvikling i produktivitet, investeringer og bruttoavance Udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende ti år Den fremtidige udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft Udbuddet af arbejdskraft Opsummering Tendenser på arbejdsmarkedets udbudsside en status Befolkningsudviklingen Tendenser i udviklingen i arbejdsstyrken Virksomhedernes vurderinger af tendenserne i udbuddet af arbejdskraft Udbuddet af arbejdskraft de næste ti år Befolkningsfremskrivning Arbejdsstyrkefremskrivning Ubalancer ledighed og rekrutteringsproblemer Opsummering Tendenser til ubalancer på arbejdsmarkedet en status Udviklingen i ledigheden Ændringer i ledigheden i de senere år Ledigheden i dag fordelt på køn, alder og a-kasse De lediges fordeling på køn og alder De lediges fordeling på a-kasserne De lediges fordeling på kommunerne Ledighedsperiodens længde Den aktuelle mangel på arbejdskraft i Sønderjylland Aktuelle rekrutteringsproblemer Virksomhedernes vurderinger af aktuelle og fremtidige rekrutteringsproblemer Ledighed og mangel på arbejdskraft i fremtiden 75

4 5. Langtidsledige i Sønderjylland Opsummering Overblik over langtidsledighed i Sønderjylland Langtidsledighed og forsørgelsesgrundlag Langtidsledighed og bopælskommune Langtidsledighed og køn Langtidsledighed og alder Langtidsledighed fordelt på etnisk tilhørsforhold Langtidsledige fordelt på a-kasser Analyse af langtidslediges ledighedshistorik og -udvikling samt den beskæftigelsespolitiske indsats De langtidslediges ledighedshistorik Beskæftigelsesindsatsen målrettet langtidsledige Udviklingen i de langtidslediges beskæftigelsessituation Udvikling i afgangskurven over tid Langtidssygemeldte i Sønderjylland 6.1 Opsummering Overblik over langtidssygemeldte i Sønderjylland Langtidssygemeldte ud af samtlige ledighedsberørte Langtidssygemeldte og bopælskommune Langtidssygemeldte og køn Langtidssygemeldte og alder Langtidssygemeldte fordelt på etnisk tilhørsforhold Langtidssygemeldte fordelt på a-kasser Analyse af langtidslediges sygdomshistorik og -udvikling De langtidssygemeldtes sygdomshistorik Udviklingen i de langtidssygemeldtes beskæftigelsessituation 108 Bilag A: Metode Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Definitioner 113

5 1. Indledning Denne rapport tegner et billede arbejdsmarkedet i Sønderjylland i dag og i fremtiden. Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management for Arbejdsmarkedsrådet for Sønderjylland. Formålet med rapporten er at udarbejde en dyberegående beskrivelse af det regionale arbejdsmarked, som kan danne grundlag for beskæftigelsespolitiske beslutninger hos både Arbejdsmarkedsrådet og andre aktører inddraget i formulering og implementering af den regionale beskæftigelsespolitik. Perspektivet i rapporten er fremadrettet. Helt centralt i rapporten står således de fremtidige udfordringer på det regionale arbejdsmarked i Sønderjylland. De fremtidige udfordringer belyses mest hensigtsmæssigt ved at tage afsæt i en beskrivelse af, dels hvad der kendetegner det regionale arbejdsmarked i dag, og dels hvilke væsentlige udviklingstendenser der kan identificeres ved at anlægge et historisk perspektiv. Derfor er hvert af rapportens kapitler opbygget i to overordnede afsnit: Først et afsnit, der gør status over den historiske udvikling og situationen i dag og dernæst et afsnit, der tegner et billede af de fremadrettede perspektiver. De centrale omdrejningspunkter i rapporten er arbejdsmarkedets efterspørgsels- og udbudsside samt ubalancer på arbejdsmarkedet i Sønderjylland. Som særlige temaer i denne strukturbeskrivelse belyses endvidere gruppen af langtidsledige samt de langtidssygemeldte. Analyserne i rapporten er foretaget med afsæt i følgende datakilder: Registerdata fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse ved hjælp af Arbejdsmarkedsstyrelsens RIMO-model for Sønderjylland Fem fokusgruppemøder med deltagelse af brancherepræsentanter, samt opfølgende telefoniske interview med forhindrede deltagere Diverse andre analyser og undersøgelser. Samlet set består afrapporteringen af følgende: Nærværende baggrundsrapport, der detaljeret beskriver arbejdsmarkedet i Sønderjylland En hovedrapport, der sammenfatter analysernes centrale resultater og tegner et billede af de styrker, svagheder, trusler og muligheder, der er kendetegnende for det sønderjyske arbejdsmarked set i et fremadrettet perspektiv Kommunebilag, der indeholder statistiske oplysninger for hver af amtets 23 kommuner. 1

6 2. Efterspørgslen efter arbejdskraft I dette kapitel stilles der skarpt på udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft i Sønderjylland, herunder hvor arbejdsmarkedet i Sønderjylland vurderes at ville bevæge sig hen i de kommende ti år, og hvilke konsekvenser det vil få for efterspørgslen efter arbejdskraft. En vigtig forudsætning for at kunne beskrive hvad der vil være de nye tendenser i de kommende ti år er, at man også har dannet sig et klart billede af, hvordan det sønderjyske arbejdsmarked har udviklet sig i de senere år, og hvordan det ser ud i dag. Derfor vil der i kapitlets første del blive lagt vægt på at beskrive tendenserne i efterspørgslen efter arbejdskraft i de senere år, som et afsæt for den efterfølgende beskrivelse af de forventede tendenser i den fremtidige udvikling. Foruden statistisk materiale fra Danmarks Statistik og RIMO inddrages den konkrete viden, der er blevet indsamlet fra interne eksperter og deltagere i fokusgrupperne, løbende i beskrivelsen af efterspørgslen efter arbejdskraft. 2.1 Opsummering De vigtigste pointer fra analysen af arbejdsmarkedets efterspørgselsside er følgende: Tendensen er set i et historisk perspektiv at antallet af arbejdspladser stagnerer i Sønderjylland. Der er således stort set det samme antal arbejdspladser i dag som i Modsat er antallet af arbejdspladser i Danmark som helhed vokset med 6 pct. i samme periode. Sønderjylland er således ikke at betragte som en vækstregion, målt på udviklingen i antallet af arbejdspladser i regionen. Følgende faktorer har særligt haft betydning for udviklingen: o o o Den manglende vækst i antal sønderjyske arbejdspladser skyldes en kombination af manglende vækst og decideret reduktion inden for de primære og sekundære erhverv, som traditionelt har været de vigtigste erhverv i det sønderjyske. Samtidig opvejes denne nedgang ikke af stigning i de tertiære erhverv, modsat udviklingen på landsplan. Antallet af arbejdspladser er vokset kraftigt procentuelt inden for forretningsservice, men ikke lige så eksplosivt som på landsplan. Selv om udviklingen inden for forretningsservice således er meget positiv, set udelukkende i et sønderjysk perspektiv, så sakker væksten inden for denne branche væsentligt bagud sammenlignet med væksten på landsplan. Jern- og metalindustrien er, med ca arbejdspladser, i dag som tidligere, den absolut mest betydningsfulde branche, målt i antal arbejdspladser, i Sønderjylland. Over de seneste ti år har denne branche faktisk oplevet en positiv udvikling, hvor antallet af arbejdspladser er vokset med 7 pct., mod 3 pct. vækst på landsplan. Ser man på udviklingen i de seneste fem år derimod, har branchen gennemlevet en negativ udvikling fra 1999 og frem til i dag. Der er i dag færre mellemstore virksomheder i regionen end i resten af landet, dvs. virksomheder med mellem 10 og 99 ansatte, mens de store virksomheder tilnærmelsesvis udgør samme andel som på

7 landsplan. Samtidig er væksten i antallet af mellemstore virksomheder markant lavere end på landsplan over de seneste ti år. Hvad gælder de beskæftigedes uddannelsesbaggrund, så er der kort fortalt relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse i Sønderjylland i dag, sammenlignet med landet som helhed, mens der på den anden side er markant færre med en lang videregående uddannelse. Samtidig understreger virksomhedsrepræsentanterne i fokusgrupperne, at der i dag, og også i fremtiden, stilles større krav til medarbejdernes faglige kompetencer på alle niveauer. De sønderjyske virksomheders produktivitet er generelt lavere end landsgennemsnittet. Målt på investeringsniveau ligger landsdelen pænt. Målt på investeringsvæksten ligger Sønderjylland under landet som helhed, hvilket kan give problemer for erhvervene på længere sigt. Når det gælder bruttoavancen ligner landsdelen med visse variationer resten af landet. Fremskrivningen viser, at der kan forventes et yderligere fald i den samlede beskæftigelse i Sønderjylland frem mod Således vil det samlede antal beskæftigede falde med små personer (1,6 pct.) til i alt i 2014 mod beskæftigede i Der er således tale om en udvikling, der følger udviklingen i beskæftigelsen de seneste år. Beskæftigelsesfaldet er sammensat på følgende måde: o o Faldet vil navnlig finde sted inden for landbrug, jern- og metalindustri samt detailhandel. Der forventes ligeledes et fald i beskæftigelsen inden for forretningsservice. Der forventes navnlig en beskæftigelsesstigning inden for bygge- og anlægsvirksomhed, engrosvirksomhed samt i de offentlige institutioner. Den forestående strukturreform vil utvivlsomt medføre store forandringer på det offentlige arbejdsmarked. Hvor store disse forandringer bliver, og hvilke konsekvenser det får for efterspørgslen efter arbejdskraft på lidt længere sigt, er svært at vurdere i dag. 2.2 Tendenser på arbejdsmarkedets efterspørgselsside en status I 2003 var der i alt arbejdspladser i Sønderjylland., fordelt på ca virksomheder 1. Set over hele perioden fra 1994 til 2003 er antallet af arbejdspladser stagneret i Sønderjylland, mens der har været en tilvækst i antal arbejdspladser på 6 pct. på landsplan i samme periode. Tabel 2.1: Antallet af arbejdspladser i år 2003 og vækst i antal arbejdspladser i perioden 1994 til og med 2003, Sønderjylland og hele landet Sønderjylland Hele landet Antal arbejdspladser i år Vækst i perioden ,2% 6% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). 1 Der var virksomheder i Sønderjylland i 2002, som er de seneste tal på antal virksomheder, der kan trækkes fra Danmarks Statistik. 3

8 Som det fremgår af figur 2.1 nedenfor dækker denne nulvækst i antal arbejdspladser i amtet over den seneste tiårige periode over en stigende beskæftigelse i årene fra 1994 og frem til 1999, efterfulgt af et kontinuerligt fald i antal arbejdspladser fra 1999 og frem til i dag. Modsat har der været en kontinuerlig stigning i antal arbejdspladser på landsplan i samme periode, bortset fra en reel nedgang fra 2002 til Figur 2.1: Indeks over udviklingen i antal arbejdspladser i Sønderjylland og hele landet (1994=100) Hele landet Sønderlyllands Amt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). Tabel 2.2 nedenfor lister de ti største virksomheder i Sønderjylland i 2003, og her er det værd at bemærke, at ni ud af de ti virksomheder er grundlagt i regionen, og stadig har hovedkontor i Sønderjylland. Endvidere er otte ud af de ti på listen industrivirksomheder. Ecco Sko A/S registreres i dag som en handelsvirksomhed i Danmarks Statistiks opgørelser over branchetilknytninger, mens Sydbank A/S hører under branchen forretningsservice. De mange store industrivirksomheder har betydning for, hvilken arbejdskraft der traditionelt har været efterspurgt i Sønderjylland. Samtidig viser en undersøgelse som AF-Sønderjylland har gennemført 2, at særligt industrivirksomhederne i regionen er eksportintensive. Udviklingen på det sønderjyske arbejdsmarked er derfor meget afhængig af, hvordan regionens industrivirksomheders konkurrencedygtighed på det internationale marked udvikler sig, herunder udviklingen i den internationale økonomi, dollarkurser og oliepriser. 2 AF-Sønderjylland: Er Sønderjylland eksportintensiv?, april 2004.

9 Tabel 2.2: De ti største private virksomheder i Sønderjylland målt ved antallet af ansatte, 2003 Virksomhed Beliggenhed Beskæftigede Danfoss A/S Nordborg Sydbank A/S Aabenraa Sauer-Danfoss ApS Nordborg Danish Crown A.m.b.A. Sønderborg ca Danfoss Drives A/S Gråsten 823 Linak A/S Nordborg 798 Lindab A/S Haderslev 742 Ecco Sko A/S Bredebro 683 Brødrene Hartmann A/S Tønder ca. 600 Ove Arkil A/S Haderslev 555 Kilde: Købmandsstandens OplysningsBureau. Hvor de store virksomheder i en region giver et billede af det veletablerede erhvervsliv, ligger det største vækstpotentiale, målt i antal arbejdspladser, traditionelt i de mindre, fremadstormende virksomheder. I den forbindelse viser den årlige analyse af Danmarks hurtigst voksende virksomheder, gennemført i samarbejde mellem dagbladet Børsen og D&B, at en tilbagegang i antallet af nye gazelle-virksomheder fra 1995 og frem til og med 2003 nu er vendt. Udviklingen betegnes som eksplosiv i Sønderjylland, når det gælder om at skabe flest nye, hurtigtvoksende virksomheder. Regionen placerer sig i 2004 på en absolut førsteplads med en procentuel vækst fra 2003 til 2004 på 110 pct. 3 Denne stigning skal ses i lyset af, at antallet af gazelle-virksomheder i 2003 var særdeles lavt. Der var således kun 18 sønderjyske virksomheder, der blev kategoriseret som gazeller i 2003 mod 30 året før. I Deloittes opgørelse over vækstklimaet i de danske kommuner 4 ligger Sønderjylland også lavt på ranglisten, med en 14. plads ud af 16 (listen omfatter de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner). I disse år satses der da også på at skabe gode vækstbetingelser for vidensbaserede virksomheder i regionen. Bitten og Mads Clausens Fond har i den forbindelse bidraget med ti millioner kroner til en undersøgelse af mulighederne for at skabe kompetenceklynger i regionen inden for fire specifikke områder: Mekatronik, Transport, Aluminium og Maritim 5. De tre førstnævnte af disse klynger er de samme, som er beskrevet i en analyse gennemført af AF-Sønderjylland tidligere i år 6. Endvidere har UdviklingsRåd Sønderjylland iværksat visionsprojektet Sønderjylland det vil vi, der i løbet af 2004 og 2005 skal fremsætte en række initiativer, der kan medvirke til at sikre vækst og innovation i Sønderjylland i fremtiden Antal arbejdspladser fordelt på hovedsektor Den negative udvikling i beskæftigelsen i Sønderjylland i de seneste ti år skyldes primært en lavere vækst i den tertiære sektor, det vil sige de offent- 3 Børsen, d. 23. september, 2004, s Deloitte Videncenter Vækst: Vækstklimaet i danske kommuner Se eksempelvis Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, den 2. august AF-Sønderjylland: Tendenser i 3 klynger i Sønderjylland, april Se eventuelt UdviklingsRåd Sønderjyllands Handlingsplan. 5

10 lige og private serviceerhverv, end i resten af landet. Særligt har et reelt fald i antallet af offentlige arbejdspladser i regionen bidraget til den negative udvikling i antallet af sønderjyske arbejdspladser over de seneste ti år. Men udviklingen inden for de private serviceerhverv halter også markant efter udviklingen i resten af landet. Helt overordnet er arbejdsmarkedet i Sønderjylland kendetegnet ved, at de primære erhverv (dvs. landbrug, skovbrug og fiskeri) og sekundære erhverv (dvs. industri- og håndværksvirksomhederne) tegner sig for en større del af det samlede antal arbejdspladser, end i landet som helhed. Tilsvarende fylder de tertiære erhverv, der omfatter både offentlige og private servicevirksomheder, relativt mindre i Sønderjylland end i resten af landet. Udviklingen inden for de primære erhverv har i de seneste ti år været præget af en kontinuerlig reduktion i antal arbejdspladser, i Sønderjylland som i resten af landet. I samme periode er udviklingen inden for de sekundære erhverv stagneret, med en vækst på under 1 pct. i både Sønderjylland og hele landet. Tilvæksten i antal arbejdspladser på landsplan over de seneste ti år skyldes derfor udelukkende væksten inden for de tertiære erhverv. Den manglende vækst i Sønderjylland skyldes tilsvarende, at vækstraten inden for de tertiære erhverv har været markant lavere end landsgennemsnittet (3,5 pct. mod 11,4 pct.). Særligt har væksten inden for de private serviceerhverv været markant lavere i Sønderjylland end i landet som helhed (8,5 % vækst mod 17, 6 % vækst). Denne lavere vækstrate er særligt bekymrende set i lyset af, at den tertiære sektor har været den altovervejende vigtigste kilde til vækst i antal arbejdspladser i landet som helhed over de seneste ti år. Samtidig har Sønderjylland oplevet et reelt fald i antallet af ansatte inden for det offentlige i perioden , hvorimod der på landsplan har været en mindre stigning inden for de offentlige serviceerhverv i samme periode. Den manglende vækst i antal sønderjyske arbejdspladser skyldes altså en kombination af manglende vækst og decideret reduktion inden for de primære og sekundære erhverv, som traditionelt har været de vigtigste erhverv i det sønderjyske. Samtidig opvejes denne nedgang ikke af stigning i de tertiære erhverv, modsat udviklingen på landsplan. Tabel 2.3: Den procentvise ændring i antal ansatte i primære, sekundære og tertiære erhverv, , samt andel år Sønderjylland og hele landet. Sønderjylland Hele Landet Vækst 94/03 Andel 03 Vækst 94/03 Andel 03 Primære erhverv -23,3% 6,3% -25,5% 3,5% Sekundære erhverv 0,6% 28,1% 0,4% 22,9% Tertiære erhverv, heraf 3,5% 60,9% 11,4% 68,0% - privat service 8,5% 32,8% 17,6% 37,9% - off. service -1,8% 28,1% 4,5% 30,1% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). Figur 2.2 nedenfor viser, hvordan antallet af arbejdspladser inden for de enkelte hovedsektorer har udviklet sig i Sønderjylland i de seneste ti år.

11 Heraf fremgår det, at der har været en konstant nedgang i antal arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvilket bekræfter, at der er tale om en strukturel udvikling. Til gengæld er der et større udsving i udviklingen inden for industri- og håndværkserhvervene, hvilket er i overensstemmelse med de generelle vurderinger af industri- og håndværksvirksomheder, som er mere konjunkturfølsom. Efterhånden som den danske og den internationale økonomi forbedres igen, vil der derfor muligvis også ske en vækst i antal arbejdspladser inden for de sekundære erhverv igen. For så vidt angår de offentlige og private serviceerhverv er tendenserne relativt stabile over de seneste ti år, hvor de private serviceerhverv vokser stabilt, om end relativt langsomt, og med udsving i enkelte år, mens de offentlige serviceerhverv ser ud til at være stagneret på et niveau omkring eller lige under niveauet i Figur 2.2: Udviklingen i antallet af ansatte i Sønderjylland fordelt på hovedsektorer Indeks 1994= Private serviceerhverv Sekundære erhverv Offentlige serviceerhverv Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11) Udviklingen i antal arbejdspladser fordelt på branche Foruden udviklingen i hovedsektorerne er det værd at se nærmere på, hvordan ændringerne i antal arbejdspladser fordeler sig på tværs af de enkelte brancher, da det på denne måde vil være muligt bedre at identificere eventuelle særtræk ved udviklingen i det sønderjyske erhvervsliv. Figur 2.3 viser således ændringen i antallet af arbejdspladser inden for de enkelte brancher i Sønderjylland og i landet som helhed. 7

12 Figur 2.3: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Sønderjylland og hele landet inden for de enkelte brancher, 1994 til 2003 (pct.) Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet -78% -52% -41% -53% -41% -23% -26% -19% -22% -7% -4% -11% -9% 0% -7% -22% -11% -18% -4% -4% -22% -1% -14% -6% -29% -21% -1% 9% 1% 19% 12% 7% 3% 20% 21% 4% 6% 31% 9% 14% 14% 19% 5% 18% 17% 5% 3% 5% 17% 22% 1% 7% Sønderjylland Hele landet 48% 59% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). -100% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Foruden landbrug og fiskeri er der sket en kraftig procentuel reduktion (på over 10 procent) i antallet af sønderjyske arbejdspladser inden for energi- og vandforsyning, offentlig administration, post og telekommunikation, møbelindustri og finansierings- og forsikringsvirksomhed. I procenttal er nedgangen i antallet af arbejdspladser inden for tekstil- og læderindustrien i Sønderjylland den mest iøjnefaldende. Antallet af arbejdspladser inden for denne branche er faldet med hele 78 pct. i Sønderjylland, mod 52 pct. på landsplan. Den drastiske reduktion i Sønderjylland skyldes primært en omkodning af Ecco Sko A/S fra tekstil- og læderindustri til engroshandel, hvilket også er en af de væsentligste forklaringer bag den relativt store stigning inden for netop engroshandel i det sønderjyske. I samme periode har der i Sønderjylland været størst procentuel tilvækst (over ti procent) i antallet af arbejdspladser inden for forretningsservice, engroshandel, bygge- og anlægsvirksomhed, kemisk og plastindustri, udlejning og ejendomsformidling, sociale institutioner og hotel- og restaurationsbranchen.

13 Sammenligner man udviklingen i Sønderjylland med udviklingen i landet som helhed står udviklingen inden for post- og telebranchen i kontrast til udviklingen på landsplan, med et fald i antallet af arbejdspladser i Sønderjylland på 22 pct., modsat en relativ stagnation i antallet af arbejdspladser på landsplan. En stor del af dette skyldes efter al sandsynlighed de store omstruktureringer i disse brancher, som har fundet sted i den seneste årrække. PostDanmarks repræsentant ved fokusgrupperne bekræfter således, at antallet af medarbejdere i Sønderjylland er reduceret kraftigt i de senere år, i forbindelse med at mange af PostDanmarks administrative funktioner er blevet samlet i færre og større enheder, der er placeret uden for Sønderjylland. Også inden for transportbranchen i Sønderjylland har man oplevet en nedgang (-4 pct.), hvor der ellers på landsbasis har været en stigning i antallet af arbejdspladser i denne sektor. Sønderjyllands geografiske placering tæt ved den dansk-tyske grænse har tidligere betydet, at transportsektoren var væsentligt større i regionen, end i resten af Danmark. Flere af fokusgruppedeltagerne peger på, at transporten i dag fylder mindre end tidligere, dels på grund af et større lønpres fra Tyskland, og dels fordi flere store transportvirksomheder efter fusioner i branchen har valgt at flytte hovedkontorerne til trekantsområdet, og der dermed er forsvundet arbejdspladser ud af amtet. Ser man på udviklingen i antallet af sønderjyske arbejdspladser i reelle tal opdelt på brancheniveau, fremgår det af tabellen nedenfor, inden for hvilke brancher der er forsvundet, henholdsvis skabt, flest arbejdspladser i løbet af de seneste ti år. Tabel 2.4: Udvikling i antal arbejdspladser i reelle tal opdelt på brancheniveau fra 1994 til 2003 Tabte arbejdspladser o Offentlig administration (godt 2700) o Landbrug mv. (knap 2300) o Tekstil- og læderindustri (godt 1200) Skabte arbejdspladser o Forretningsservice (godt 2000) o Sociale institutioner (knap 2000) o Engroshandel (ca. 1700) o Bygge og anlæg (knap 1200) o Jern- og metalindustri (knap 1000) Hvad angår udviklingen inden for jern- og metalindustrien er det værd at bemærke, at antallet af ansatte i 1994 er markant lavere end blot et år senere, og der har således reelt været tale om en reduktion på godt arbejdspladser inden for denne branche fra 1999 og frem til i dag. Samme udviklingstendenser kan spores inden for flere af de andre industri- og håndværksbrancher, mest markant inden for bygge- og anlægsbranchen. Jern- og metalindustrien er endvidere, i dag som for ti år siden, den branche, hvor man finder den klart største andel af det samlede antal sønderjyske arbejdspladser. Der er i dag ca arbejdspladser inden for jern- og metalindustrien i Sønderjylland. Den næststørste branche, og den eneste anden, hvor der i dag er over arbejdspladser i Sønderjylland, er de sociale institutioner, med godt arbejdspladser Udviklingen i antal arbejdspladser i de enkelte kommuner i Sønderjylland Udviklingen i antal arbejdspladser har også været meget forskellig i de enkelte kommuner i amtet. De vedlagte kommunebilag giver et mere detaljeret billede af arbejdspladsernes fordeling i de enkelte kommuner i dag, men i dette afsnit bringes en kort sammenligning af udviklingen i de enkelte kommuner. 9

14 Det fremgår af Figur 2.4 nedenfor, at det særligt er kommunerne Rødekro, Løgumkloster, Rødding, Christiansfeld og Sønderborg, der har oplevet vækst i antallet af arbejdspladser i de seneste ti år. I Rødekro, hvor antallet af arbejdspladser er steget med 12,9 pct., skyldes væksten primært en stor tilvækst i antal arbejdspladser inden for transporterhverv, bygge- og anlægsvirksomhed, samt enkelte industribrancher. Til gengæld har særligt Gram og Bredebro kommuner oplevet en procentuelt stor nedgang i antallet af arbejdspladser. I begge disse kommuner skyldes reduktionen i antal arbejdspladser primært fald i antallet af arbejdspladser inden for landbruget. I Gram kommune er dette kombineret med nedgang inden for jern- og metalindustri og offentlig administration. I Bredebro kommune har omkodningen af Ecco fra tekstil-, beklædnings- og læderindustri til engroshandel medført en meget stor overflytning af arbejdspladser mellem disse to brancher, men med en difference på ca. 100 færre arbejdspladser. Figur 2.4: Udviklingen i antal arbejdspladser i de enkelte kommuner i Sønderjylland, (pct.) Aabenraa Vojens Tønder Tinglev Sønderborg Sydals Sundeved Skærbæk Rødekro Rødding Nørre-Rangstrup Nordborg Løgumkloster Lundtoft Højer Haderslev Gråsten Gram Christiansfeld Broager Bredebro Bov Augustenborg -18,8% -12,7% -1,8% -3,3% -3,5% -6,9% -2,3% -5,4% -4,4% -4,8% -0,8% -5,6% 0,9% 3,2% 3,9% 2,0% 4,7% 6,0% 1,5% 4,5% 0,4% 3,1% 12,9% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). En procentuel opgørelse over ændringerne i antal arbejdspladser tager ikke højde for de store forskelle på de kommunale arbejdsmarkeders reelle størrelse. Ser man på de reelle tal, er det således Sønderborg, der har oplevet den største reelle tilvækst i antal arbejdspladser (664), efterfulgt af Rødekro (586). I Sønderborg er der i perioden skabt flest nye arbejdspladser inden for jern- og metalindustrien og forretningsservice. Stigningen i Rødekro kommune skyldes særligt vækst inden for transportbranchen og bygge- og

15 anlægsvirksomhed. En væsentlig forklaringsfaktor er Danfoss nye centrale distributionscenter i kommunen. På den anden side har Nordborg oplevet den største reelle reduktion i antal arbejdspladser (-486) i perioden fra 1994 til 2003, efterfulgt af Bov (-352) og Gram (-313) kommuner. I Nordborg er udviklingen hos Danfoss den vigtigste forklaringsfaktor for faldet i antal arbejdspladser, mens nedlæggelsen af grænsekontrol og nedgang i transportsektoren har haft stor betydning for udviklingen i Padborg-området, som ligger i Bov Kommune. Udviklingen i Gram kommune skyldes, som nævnt ovenfor, primært nedgang inden for landbruget, men også færre arbejdspladser inden for jern- og metalindustrien og offentlig forvaltning i kommunen. Figur 2.5 nedenfor beskriver de enkelte kommuners andel af det samlede antal arbejdspladser i Sønderjylland i Af tabellen fremgår det, at bykommunerne Sønderborg, Haderslev og Aabenraa hver tegner sig for over 10 pct. af det samlede antal arbejdspladser i dag. Dernæst følger Vojens med 7,5 pct. og Nordborg med 7,4 pct., altovervejende på grund af Danfoss stærke tilstedeværelse i denne kommune. De mindste kommuner i amtet, set ud fra andelen af amtets arbejdspladser, er til gengæld Højer, Gram, Broager, Bredebro, Augustenborg, Sydals, Lundtoft og Sundeved, der hver især huser under 2 pct. af det samlede antal sønderjyske arbejdspladser i dag. Figur 2.5: De sønderjyske arbejdspladsers fordeling på kommunerne, år 2003 (pct.) Aabenraa Vojens Tønder Tinglev Sønderborg Sydals Sundeved Skærbæk Rødekro Rødding Nørre-Rangstrup Nordborg Løgumkloster Lundtoft Højer Haderslev Gråsten Gram Christiansfeld Broager Bredebro Bov Augustenborg 3,5% 1,5% 1,7% 2,8% 3,7% 3,0% 2,4% 1,6% 0,8% 2,9% 1,4% 3,3% 1,4% 1,4% 1,5% 5,2% 6,0% 7,5% 7,4% 10,9% 12,3% 13,9% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). 11

16 Af Figur 2.6 nedenfor fremgår det, at Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vojens og Nordborg gennemgående har en lavere andel af arbejdspladser inden for de primære erhverv, hvor faldet i antal arbejdspladser i de senere år også har været størst. Endvidere har disse kommuner en relativt stor andel af arbejdspladser inden for de tertiære erhverv, med undtagelse af Nordborg, hvor Danfoss er den væsentlige årsag til, at der er en markant højere andel af arbejdspladser inden for de sekundære erhverv. Tilsvarende har Sønderjyllands mindste kommuner, målt i andelen af det samlede antal arbejdspladser i tabellen ovenfor, for det meste en relativt høj andel af arbejdspladser inden for de primære erhverv, også i De samme kommuner har en relativt lavere andel af arbejdspladser inden for service-erhvervene, med undtagelse af Bredebro, hvor Ecco i dag sikrer en højere andel af arbejdspladser inden for den tertiære sektor, og Augustenborg kommune, hvor den store andel af ansatte inden for den tertiære sektor skyldes Augustenborg Sygehus.

17 Figur 2.6: Arbejdspladsernes fordeling på primære, sekundære og tertiære erhverv, særskilt for de enkelte kommuner i Sønderjylland, 2003 (pct.) Aabenraa Vojens Tønder Tinglev Sønderborg Sydals Sundeved Skærbæk Rødekro Rødding Nørre-Rangstrup Nordborg Løgumkloster Lundtoft Højer Haderslev Gråsten Gram Christiansfeld Broager Bredebro Bov Augustenborg Sønderjyllands amt 13% 2% 27% 8% 25% 4% 28% 15% 17% 1% 18% 12% 24,4% 10% 19% 13% 26% 10% 22% 14% 18% 17% 19,4% 3% 11% 14% 9% 16% 18% 21% 14% 4% 32% 5% 15% 14% 27% 10% 21% 6% 18% 13% 13% 3% 12% 7% 28% 6% 68,6% 51,5% Tertiære Sekundære 56,8% Primære 41,3% 69,0% 51,6% 53% 53,2% 47,3% 48,3% 47,0% 67% 48,1% 57,2% 41,7% 65,5% 50,9% 50,7% 46,6% 48,6% 66,3% 80,1% 76,0% 60,9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Pend11). 13

18 2.2.4 Udvikling i antal virksomheder fordelt på størrelse Erhvervsstrukturen i Sønderjylland er præget af mange mindre virksomheder: Ca. 80 pct. af virksomhederne i regionen har således under 10 ansatte. Denne andel er en smule højere end på landsbasis, hvilket hovedsageligt hænger sammen med, at den primære sektor fylder relativt meget i regionen. Til gengæld er der lidt færre mellemstore virksomheder i regionen, dvs. virksomheder med 10-19, og ansatte, mens de store virksomheder tilnærmelsesvis udgør samme andel som på landsplan. Værd at bemærke i relation til væksttallene er, at væksten i de mellemstore virksomheder i Sønderjylland ikke modsvarer væksten i disse virksomheder på landsplan. Samtidig er antallet af store virksomheder dog steget procentuelt mere i Sønderjylland end på landsplan. Traditionelt betragtes de mellemstore virksomheder som det centrale vækstlag for fremtidens arbejdsmarked, eller med andre ord som de vigtigste kilder til fremtidige arbejdspladser. Netop derfor er det værd at bemærke, at Sønderjylland både har en mindre andel af små og mellemstore virksomheder, sammenlignet med resten af landet, og at væksten i antallet af små og mellemstore virksomheder samtidig er mindre i Sønderjylland end i resten af landet. Tabel 2.5: Udviklingen i antal virksomheder sammenholdt med antal ansatte i Sønderjylland og hele landet, 1993 og 2002 Sønderjylland Hele landet Antal beskæftigede i virksomhederne Antal virksomheder Andel af det samlede antal virksomheder Vækst Andel af det samlede antal virksomheder Vækst / / ,3% -27,5% 78,5% -24,5% ,8% 4,6% 11,3% 10,8% ,1% 13,0% 6,6% 14,0% ,7% -4,4% 2,2% 10,3% ,1% 19,7% 1,4% 14,4% I alt ,0% -22,6% 100,0% -18,8% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Erh16). Af Figur 2.7 fremgår det, som også tidligere nævnt, at landbrugs-, skovbrugs- og fiskerivirksomhederne gennemgående beskæftiger færre ansatte end virksomheder i andre sektorer. Hele 98,3 pct. af virksomhederne inden for de primære erhverv beskæftiger således under ti ansatte. Modsat er det kun 52,8 pct. af de offentlige servicevirksomheder, der har under ti ansatte. De offentlige arbejdspladser er gennemgående større end de private arbejdspladser.

19 Figur 2.7: Antallet af virksomheder i Sønderjylland fordelt efter størrelse og hovederhverv, % 98,3% % 72,3% 79,7% 60% 52,8% 40% 24,7% 20% 0% 1,4% 0,3% 0% 0% Landbrug, skovbrug, fiskeri 13,5% 12,0% 9,6% 6,4% 2,4% 2,2% 1,2% 0,7% Industri og håndværk Prv. service 12,2% 6,6% 3,7% Off. service Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Erh16). 8 Ser man nærmere på virksomhedernes størrelse i de enkelte brancher, kan man differentiere billedet yderligere. Skelner man således mellem industrivirksomheder og håndværksvirksomheder i Figur 2.8 er det tydeligt, at bygge- og anlægsvirksomhederne gennemgående er mindre end de traditionelle industrivirksomheder. Desuden beskæftiger godt og vel 90 pct. af amtets energi- og vandforsyningsvirksomheder under 10 ansatte. Blandt de private servicevirksomheder er der særligt mange små virksomheder inden for detailhandel og reparationsvirksomhed, udlejnings- og ejendomsformidling, samt forretningsservice. Til gengæld er der relativt flere større arbejdspladser inden for post og telekommunikation og finansiering og forsikring. Inden for offentlig service er der markant flere helt store arbejdspladser med over 100 ansatte inden for offentlig administration. Ser man på andelen af offentlige arbejdspladser med mere end 20 ansatte, er der særligt mange af disse inden for undervisning og offentlig administration, mens der modsat er relativt mange arbejdspladser med under ti ansatte inden for sundhedssektoren, typisk læge- og tandlægeklinikker. 8 Samlet antal virksomheder inden for de enkelte sektorer: Primære erhverv 3191, sekundære erhverv 2168, privat service 5057, offentlig service

20 Figur 2.8: Virksomhederne i Sønderjylland fordelt efter størrelse inden for de enkelte brancher, 2002 Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Erh16). 9 9 Samlet antal virksomheder inden for de enkelte brancher: Landbrug 3148, Fiskeri 45, Råstofudvinding 14, Fødevareindustri 120, Tekstilindustri 30, Træ-, papir- og grafisk industri 123, Kemisk og plastindustri 30, Sten, ler- og glasindustri 53, Jern- og metalindustri 416, Møbelindustri og anden industri 58, Energi- og vandforsyning 151, Bygge- og anlæg 1173, Autohandel m.m. 544, Engroshandel 619, Detailhandel 1122, Hoteller og restauranter 545, Transport 645, Post og tele 78, Finansiering og forsikring 179, Udlejning og ejendomsformidling 492, Forretningsservice 833, Offentlig administration 136, Undervisning 374, Sundhedsvæsen 332, Sociale institutioner 606.

21 2.2.5 Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesbaggrund I Tabel 2.6 nedenfor sammenlignes uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede med bopæl i 10 Sønderjylland og hele landet. Kort fortalt viser oversigten, at der på den ene side er relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse i Sønderjylland, sammenlignet med landet som helhed, mens der på den anden side er markant færre med en lang videregående uddannelse. Således er det kun 3,8 pct. af de beskæftigede i Sønderjylland, der har en lang videregående uddannelse, mod 7,6 pct. i hele landet. Og selv om andelen af de beskæftigede, der har en længerevarende videregående uddannelse, er steget med knap 33 pct. i Sønderjylland i løbet af de sidste ti år, er andelen på landsplan i samme periode steget næsten dobbelt så meget. Trods den høje vækst er der derfor fortsat en fare for, at amtet sakker bagud i andel af beskæftigede med en længerevarende uddannelse. Også inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser er der en lidt mindre andel af de beskæftigede i Sønderjylland, der har en sådan uddannelsesbaggrund, sammenlignet med hele landet. Væksten i antallet af beskæftigede med korte og mellemlange videregående uddannelser har også været markant lavere over de seneste ti år i Sønderjylland i forhold til resten af landet. Til gengæld er der i dag 5 procentpoint flere af de beskæftigede i Sønderjylland, der har en erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med landet som helhed. Der har også været større vækst i Sønderjylland (11,6 pct.) i andelen af de beskæftigede, der har en erhvervsfaglig uddannelse, end i hele landet (9,0 pct.) fra 1994 til Dette hænger naturligvis sammen med erhvervsstrukturen i Sønderjylland, hvor særligt de sekundære erhverv fylder relativt mere, end i resten af landet. Endvidere udgør andelen af de beskæftigede i Sønderjylland, der ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, stort set den samme andel som på landsplan (36,3 pct. mod 36,0 pct.), hvilket dækker over et kraftigere fald i Sønderjylland end på landsplan i de seneste ti år. Sammenlignet med et andet yderamt i Danmark, Ribe Amt, er der færre uden en kompetencegivende uddannelse blandt de beskæftigede i Sønderjylland, og tilsvarende flere beskæftigede sønderjyder, der har en erhvervsfaglig uddannelse På grund af opgørelserne i Danmarks Statistik er det ikke muligt at trække tal på uddannelsesniveauet for de beskæftigede i Sønderjylland, men kun på de beskæftigede med bopæl i amtet. Der er således ikke taget højde for ind- og udpendling i dette afsnit, i forhold til en direkte sammenligning med de foregående afsnit. 11 Se eksempelvis Arbejdsmarkedet i Ribe Udfordringer i det næste årti, Rambøll Management for AF-Ribe, april

22 Tabel 2.6: Beskæftigede under 67 år med bopæl i Sønderjylland og i hele landet, opdelt på uddannelse, 2003 Sønderjylland Hele landet Antal 03 Andel 03 Vækst 94/03 Andel 03 Vækst 94/03 Ikke kompetencegivende ,3% -17,3% 36,0% -11,8% Erhvervsfaglige udd ,4% 11,6% 38,3% 9,0% Korte videreg. udd ,3% 18,3% 4,6% 25,2% Mellemlange videreg. udd ,2% 19,3% 13,4% 28,3% Lange videreg. udd ,8% 32,8% 7,6% 64,0% I alt ,0% 0,5% 100,0% 5,5% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Ras4). En undersøgelse, som Rambøll Management for nylig gennemførte for Ugebrevet A4 12 viste, at der er markant forskel på jobmobiliteten blandt forskellige grupper af lønmodtagere, beregnet som andelen af lønmodtagere, der over en given periode har skiftet branche og/eller funktion. Lønmodtagere uden en kompetencegivende uddannelse har således ganske vist den største risiko for at miste deres job, men er samtidig også bedre end andre grupper af lønmodtagere til at søge videre til andre brancher og andre jobfunktioner. Til gengæld er lønmodtagere med håndværkspræget arbejde og en faglig uddannelse markant dårligere til at søge videre, dels i andre brancher, men særligt i nye jobfunktioner. I en sønderjysk sammenhæng, hvor der er relativt mange faglærte lønmodtagere, og særligt inden for industrien, betyder dette, at det kan blive nødvendigt med en ekstra indsats for at hjælpe faglærte industriarbejdere videre, hvis beskæftigelsen inden for deres branche falder. Dette kan eksempelvis ske igennem målrettet efteruddannelse eller kompetenceafklaring, da tallene tyder på, at disse lønmodtagergrupper ikke i udgangspunktet er særligt åbne over for branche- og funktionsskift. Ser man på de beskæftigedes uddannelsesniveau i dag inden for de enkelte sektorer er der, ifølge Figur 2.9, markant flere med en lang (8 pct.) eller mellemlang (38 pct.) videregående uddannelse inden for de offentlige serviceerhverv, og relativt færre med en erhvervsfaglig uddannelse i samme sektor (41 pct. mod pct.). Der er til gengæld relativt mange uden en kompetencegivende uddannelse inden for de private serviceerhverv (11 pct.). De primære erhverv har endvidere den laveste andel af beskæftigede med en mellemlang (4 pct.) eller lang (2 pct.) videregående uddannelse. 12 Se blandt andet Ugebrevet A4 den 20. september 2004.

23 Figur 2.9: Uddannelsesstrukturen blandt de beskæftigede under 67 år med bopæl i Sønderjylland inden for de enkelte erhvervssektorer (2003) Landbrug, fiskeri og skovbrug Industri Privat service Off. service I alt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke-komptencegivende uddannelse Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Ras4). 13 I Figur 2.10 nedenfor er de beskæftigedes uddannelsesbaggrund i Sønderjylland endvidere delt op på de enkelte brancher. Heraf fremgår det, at det på de offentlige arbejdspladser særligt er inden for sundhedsvæsenet og undervisning, at der er mange beskæftigede med lang eller mellemlang videregående uddannelse. Desuden er der relativt mange med mellemlang uddannelse på de sociale institutioner. Inden for forretningsservice fylder de beskæftigede med lang (12 pct.) eller mellemlang (13 pct.) videregående uddannelse relativt meget, særligt sammenlignet med andre brancher inden for private serviceerhverv. I energi- og vandforsyning er der relativt mange med en kort (16 pct.) eller mellemlang (15 pct.) videregående uddannelse. Også jern- og metalindustri samt kemisk og plastindustri har en relativt høj andel af ansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tilsammen udgør 21 pct. af de beskæftigede i begge disse brancher. Til gengæld er der klart flest uden en kompetencegivende uddannelse i hotel- og restaurationsbranchen (27 pct.), samt i mindre grad i post- og telebranchen og detailhandel (begge 13 pct. af de beskæftigede). 13 Antal ansatte i alt i de enkelte sektorer: Primære erhverv 3.922, sekundære erhverv , private serviceerhverv , offentlige serviceerhverv

24 Figur 2.10: Uddannelsesstrukturen blandt de beskæftigede med bopæl i Sønderjylland opdelt på brancher, 2003 Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke-kompetencegivende uddannelse Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Ras4).

25 2.2.6 De beskæftigedes fordeling på stillingstyper Tabel 2.7 nedenfor skitserer stillingsstrukturen blandt de beskæftigede med bopæl i Sønderjylland og i hele landet, dels som den ser ud i dag, og dels som den har udviklet sig siden Ser man på udviklingen over de seneste år, sammenlignet med hele landet, så adskiller udviklingen i Sønderjylland sig særligt ved, at der har været hele 10 procentpoint lavere vækst i antal lønmodtagere på højeste niveau. Der har også været lavere vækst end landsgennemsnittet i antal lønmodtagere på mellemniveau, om end mindre dramatisk (2,8 procentpoint lavere vækst). Endvidere har der været en lidt større nedgang i antal lønmodtagere på grundniveau i Sønderjylland (-8,3 pct.), sammenlignet med hele landet (-5,9 pct.). Tabel 2.7: Udviklingen i stillingsstrukturen blandt beskæftigede med bopæl i Sønderjylland og i hele landet, Sønderjylland Hele landet Antal 03 Andel 03 Vækst 97/03 Andel 03 Vækst 97/03 Selvstændige ,4% -9,5% 7,2% -9,5% Medarbejdende ægtefælle 794 0,6% -48,6% 0,4% -47,7% Topledere ,0% -15,1% 2,2% -18,0% Lønmodtagere højeste niveau ,3% 4,1% 12,1% 14,6% Lønmodtagere mellemniveau ,5% 6,5% 15,3% 9,3% Lønmodtagere grundniveau ,0% -8,3% 39,8% -5,9% Andre lønmodtagere ,0% 2,4% 10,1% 4,2% Lønmodtagere u.n.a ,1% 30,2% 12,9% 36,2% I alt ,0% -1,3% 100,0% 2,7% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Ras61) Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i Sønderjylland Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i Sønderjylland svarer i grove træk til aldersfordelingen i hele landet, med undtagelse af en lidt lavere andel af årige, og tilsvarende en lidt højere andel af de årige. Ser man på udviklingen i løbet af de seneste ti år har der til gengæld været en markant lavere vækst i de fleste aldersgrupper, sammenlignet med resten af landet. Særligt har der været en markant større nedgang i antallet af beskæftigede under 30 år i Sønderjylland. En vigtig forklaring er, at flere unge i dag tager en uddannelse, og for mange sønderjyske unge betyder det, at de flytter væk fra amtet for at gå på skole eller universitet andetsteds i landet. Nulvæksten i aldersgruppen år, sammenlignet med en vækst på knap 12 procentpoint i resten af landet, tyder på, at de unge heller ikke efter endt uddannelse flytter tilbage til Sønderjylland igen. Denne sammenhæng bekræftes af flere af deltagerne i fokusgrupperne, der oplever det som et stort og stigende problem, at de unge flytter væk fra Sønderjylland, og kun i mindre omfang vender tilbage efter fuldendt uddannelse. 14 Danmarks Statistiks stillingsbetegnelser blev ændret f.o.m. 1997, hvorfor det ikke er muligt at generere data længere tilbage. 21

26 Tabel 2.8: Udviklingen i aldersstrukturen blandt de beskæftigede med bopæl i Sønderjylland og i hele landet, Sønderjylland Hele landet Antal 2003 Andel 03 Vækst 94/03 Andel 2003 Vækst 94/03-15 år ,7% 3,0% 1,4% -10,7% år ,6% -20,4% 12,9% -14,1% år ,2% -24,3% 10,3% -8,3% år ,7% 0,0% 24,7% 11,7% år ,9% 1,1% 23,0% -1,9% år ,4% 31,3% 21,4% 39,9% år ,3% 27,4% 4,3% 27,9% 67+ år ,1% -4,7% 1,8% -13,1% I alt ,0% 0,6% 100,0% 6,1% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (Ras2). Foruden den afvigende udvikling blandt de unge er det værd at notere sig, at der er sket en voldsom stigning i antallet af beskæftigede over 50 år i løbet af de seneste ti år. I 2003 er det således næsten 30 pct. af de beskæftigede med bopæl i Sønderjylland der er over 50 år. Dette vil nødvendigvis medføre, at der forude venter en årrække med en massiv afgang fra arbejdsmarkedet, med deraf følgende risiko for rekrutteringsproblemer. Bag den meget beskedne tilvækst i det samlede antal beskæftigede med bopæl i Sønderjylland gemmer der sig således en kraftig forskydning i aldersstrukturen, med en markant højere andel af seniorer på de sønderjyske arbejdspladser i dag end for ti år siden. Som det fremgår af Figur 2.11 er der stor forskel på aldersstrukturen i de enkelte brancher i Sønderjylland. Figuren nedenfor viser således, at der er forholdsvis mange beskæftigede over 50 år inden for udlejning og ejendomsformidling (i alt 51 pct. af de beskæftigede), energi- og vandforsyning (48 pct.), undervisning (41 pct.), foreninger, kultur og renovation (42 pct.). Dernæst følger landbrug, gartneri og skovbrug (38 pct.), tekstil- og læderindustrien (36 pct.), offentlig administration (35 pct.), samt finansiering og forsikring (34 pct.). Desuden er det hele 60 pct. af de beskæftigede inden for kategorien uoplyst aktivitet, der er over 50 år. Til gengæld er der en høj andel af unge under 30 år inden for brancherne hotel og restauration (54 pct.), detailhandel (45 pct.) og autohandel, service og tankstationer (36 pct.). Modsat er der meget få unge inden for energi- og vandforsyning (5 pct.), undervisning (9 pct.) og finansiering og forsikring (12 pct.).