Kan der være andet end både på en havn? METODE OG PROCES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan der være andet end både på en havn? METODE OG PROCES"

Transkript

1 Kan der være andet end både på en havn? METODE OG PROCES

2 Kan der være andet end både på en havn? Tak til Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, styregruppen for projektet samt mine kolleger på Center for Regional- og Turismeforskning for et godt samarbejde. Tak til øvrige samarbejdspartnere: arkitekt Sean Claxton, bestyrelsen for Nexø Havn og havnedirektør Carsten Andersen, Bornholms Efterskole, Bornholms Kulturuge, grafiker Jane Hamilton, JF Data, journalist Michael Lambæk Nielsen, kaospilot og projektleder Amy Hamilton, Lyskastellet, Skulpturnexø, samt Westy Light & Design En særlig tak til de borgere i Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke, der har lagt en masse gode kræfter i projektet og skabt mange spændende visioner for fremtidens havn. Tak for jeres energi, gode humør, tid og vilje til nytænkning. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm og Center for Regional- og Turismeforskning står bag projektet, der er støttet med midler fra Direktoratet for FødevareErhvervs pulje til Etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne, Erhvervsstyrelsens Globaliseringsmidler til understøttelse af brugerdreven innovation, LAG Bornholms fyrtårne Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling og Fisk, hav & havn - fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien samt Landdistriktspuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Denne metode- og proceshåndbog henvender sig til foreninger, organisationer og virksomheder, som ønsker at tage udgangs - punkt i borgernes/brugernes behov i en udviklingsproces, eksempelvis i forbindelse med område- eller produktudvikling. I håndbogen finder du beskrivelser af 18 metoder til brugerdreven innovation. Metoderne er samlet og anvendt i projektet Både og, der blev til under Erhvervsstyrelsens Program for Brugerdreven Innovation ( ). Både og har skabt rammerne for iværksættelsen af en kreativ udvikling på fire bornholmske havne: Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke. En gruppe borgere fra hver havn har arbejdet med, hvordan den enkelte havn kan udvikles til et spændende, urbant rum, der fremhæver stedets eksisterende kvaliteter og indbyder til mange forskellige oplevelser. Resultatet er et visionskatalog 1, der præsenterer en lang række idéer til at skabe rammerne for et aktivt og levende miljø på havnene hele året rundt. Denne håndbog tager afsæt i projektets proces, der, som følge af de metodiske rammebetingelser, har været præget af participatory design og co-creation, hvor borgere ved aktiv deltagelse på workshops har udviklet nye idéer og koncepter. Projektets fire havne er i deres historik, karakter og æstetiske udtryk meget forskellige, og derfor har de mange workshops generelt fokuseret på de stedbundne potentialer i udviklingen af nye oplevelsesrum. Design for locality perspektivet afspejler sig derfor også i flere af håndbogens metoder. Håndbogen kan bruges som en guideline og give input til hvilke metoder og procesforløb, der bedst egner sig til at skabe resultater i den kontekst, din forening, organisation eller virksomhed befinder sig i. Jeg håber, du vil blive inspireret. Julie Skajaa, projektleder 1 Visionskataloget er tilgængeligt på og

3 Urban Morgenmad at tiltrække, engagere og rekruttere borgere til et udviklingsforløb Urban Morgenmad Varighed: minutter At engagere borgere i et projekt: Urban Morgenmad Projektets første udfordring var at skabe opmærksomhed om samt rekruttere borgere til projektet og de planlagte workshops, og det foregik ved forskellige events i foråret I begyndelsen af maj måned blev der afholdt Urban Morgenmad på Gudhjem, Hasle og Tejn havn. Konceptet går i al sin enkelhed ud på at samle en gruppe borgere til morgenmad et anderledes sted i det offentlige rum og her debattere et konkret emne, så alle går fra arrangementet med ny viden. Projektet inviterede således alle bornholmere til gratis morgenmad og en snak om fremtiden for øens havne. Der var stor interesse for arrangementerne, og på alle tre havne dukkede der op til halvtreds morgenfriske borgere op til en uformel dialog om havnene og havnemiljøerne. Bord Stole Service Morgenmad Spørgsmål til debat Evt. flag til markering af stedet Find et anderledes og spændende sted i byrummet. Find en dato. Invitér forskellige personer til at deltage eksempelvis via et opslag eller Facebook. Spis og diskutér.

4 Stormøder at tiltrække, engagere og rekruttere borgere til et udviklingsforløb At engagere borgere i et projekt: Stormøder De tre morgenmadsarrangementer blev fulgt op af fire stormøder med information om projektet, og i håb om at tiltrække flere borgere blev hvert møde afsluttet med et foredrag af henholdsvis sociolog Emilia van Hauen, fremtidsforsker og partner i Future Navigator Anne Skare Nielsen, sociolog Eva Steensig og grundlægger af Innovation Lab Preben Mejer. De fire oplæg handlede om forskellige emner, der på hver sin måde relaterede sig til projektet. Der var foredrag om sociale fællesskaber og frivilligt arbejde, originalitet og fremtidstendenser, fremtidens forbrugere og smart computing; et nyt sæt af teknologiske byggeklodser, der skaber helt nye muligheder for brugerdreven innovation og interaktive oplevelser. På stormøderne var det naturligvis også muligt at tilmelde sig projektet. Andre tilmeldte sig efterfølgende via projektets hjemmeside I løbet af et par måneder blev der dannet arbejdsgrupper bestående af omkring ti til femten borgere i Svaneke og Nexø og siden Gudhjem og Allinge. Svaneke tog som de første hul på workshopforløbet i juni måned, og i september fulgte de tre andre grupper så trop. Der var gennem hele processen en kontinuerlig tilpasning og ændring af både antallet af workshops og de planlagte opgaver, for at lade erfaringerne fra en workshop i én havnegruppe komme de andre til gode. Det har med andre ord været et meget iterativt forløb, der endte med at tælle ni workshops per havn. Der var i en længere periode dialog med en række borgere i andre havnebyer, der viste interesse for projektet, men da det ikke lykkedes at få tilstrækkelig opbakning til at danne flere arbejdsgrupper, forblev antallet af deltagende havne på fire.

5 Workshop 0 at deltagerne lærer hinanden at kende og bliver trygge ved det kommende samarbejde Cafeteriet dessert og speeddating Cafeteriet er en kombineret networking- og madlavningssession. Fordelt på stationer med opgaver lige fra chokoladehakning til bananskrælning har deltagerne, med udgangspunkt i forskellige temaspørgsmål, mulighed for at diskutere specifikke emner i relation til projektet, mens de tilbereder en god frugtsalat. Go-cards I juni 2011 blev den første workshop i projektet afholdt. Det var gruppen i Svaneke, der skød forløbet i gang med frugtsalat, portrættegning og postkort! Workshoppen havde til formål at gøre de deltagende borgere i gruppen bekendte med og trygge ved hinanden for at skabe et godt grundlag for det kommende samarbejde. Det viste sig dog sidenhen, at alle deltagerne havde kendskab til hinanden i forvejen, og det var den primære årsag til, at især speeddating metoden ikke fungerede i denne forsamling. Det blev efterfølgende besluttet ikke at gennemføre denne workshop i de andre havnegrupper, hvor de fleste deltagere også kendte hinanden. Varighed: minutter Min. 10 deltagere Min. 5 forskellige temaspørgsmål med relevans for projektet Rigeligt med skærebrætter, knive og andre praktiske køkkenredskaber 4 store skåle Råvarer til en god frugtsalat Et minutur der kan ringe højt Evt. latexhandsker Alle råvarer afmåles på forhånd og placeres i lettilgængelige bunker ved bordet sammen med køkkenredskaber og temaspørgsmålene. Husk god håndhygiejne! Formålet med metoden er at få kendskab til deltagernes perceptions- og præferenceramme og dermed inspiration til designprocessen. Varighed: 45 minutter Min. 4 deltagere 30 forskellige go-cards (gratis postkort der findes på eksempelvis caféer; 10 eksemplarer af hver) Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Hver deltager vælger tre go-cards og laver en collage, der begrunder valget af de tre kort og beskriver vedkommendes tanker, følelser eller umiddelbare indtryk af kortene. Det har deltagerne 30 minutter til. Herefter fremlægger deltagerne arbejdet for hinanden (evt. i mindre grupper ved mange deltagere). Det har de 15 minutter til. Portraitdrawing Formålet med øvelsen er, at deltagerne lærer hinanden bedre at kende og bliver trygge ved samarbejdet. Varighed: minutter Min. 6 deltagere Papir Tuscher Fordel deltagerne på hver sin side af et langbord. Deltagerne snakker sammen to og to på tværs af bordet. Der ringes med uret hvert 5. minut, og herefter roteres der til én side. Indsaml løbende ingredienserne og hæld dem i skålene. Dæk et fælles bord med selvbetjening og servér. Velbekomme! Deltagerne får tildelt tusch og papir. De skal gå rundt blandt hinanden, stoppe op og stå to personer over for hinanden og så tegne hinandens ansigt på et ark papir. De skal kigge hinanden i øjnene, mens de tegner; de må ikke se ned på papiret.

6 Workshop 1 at afdække deltagernes forståelse af den gode oplevelse og det gode havneliv I september 2011 blev Svanekegruppens anden og de tre øvrige havnegruppers første workshop afholdt. Her skulle deltagerne reflektere over, hvad der skaber en god oplevelse og et godt havneliv. Da oplevelser opstår ud fra menneskets sociale og kulturelle baggrund, og den samme oplevelse dermed fortolkes forskelligt fra person til person, var det nødvendigt som det første at etablere en fælles referenceramme for, hvilke elementer der rent faktisk skulle i spil i udviklingen af gode havneoplevelser. Alle var på forhånd blevet bedt om at medbringe en genstand, der symboliserede en god, personlig (ikke nødvendigvis havne relateret) oplevelse. Opgaven var at finde fem fællesnævnere for ingredienser til den gode oplevelse i de fortalte historier. Et af de ord som gik igen på alle fire workshops var autenticitet, som er et klassisk element i moderne oplevelsesdesign. Frem for at arbejde med et traditionelt, objektivt udtryk for, hvorvidt en genstand eller et sted er ægte eller ej, er der i dag flere og flere danske og udenlandske attraktioner og seværdigheder, som arbejder med et kropsligt og oplevelsesbaseret autenticitetsbegreb, der fokuserer på hvilken følelse, oplevelsen frembringer. Hvis det føles autentisk, er det i en oplevelsessammenhæng i og for sig irrelevant, om det er autentisk i ordets oprindelige betydning. I Nexø var der også plads i lokalet til at tage deltagerne med ud på en lille køretur ; øvelsen dyt dyt, som fokuserer og opbygger tillid. Deltagerne gik med på legen, men der var vist flere som syntes, det var fjollet og ikke forstod hensigten med opgaven. Dernæst skulle der reflekteres over det gode havneliv. Det foregik ved, at deltagerne blev taget med på en drømmerejse, der skulle afsluttes individuelt med en beskrivelse af et drømmescenarie for fremtidens havn. Der blev både skrevet, tegnet og klippeklistret til den store guldmedalje. Til sidst blev der arbejdet med en negativ brainstorm, der tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad vil være det mest forfærdelige og ødelæggende for havnen og havnemiljøet? Opgaven blev afsluttet ved, at de negative idéer og tanker blev vendt til deres positive modsætning. Derudover blev der i hver havnegruppe introduceret en idébank, hvor deltagerne kunne indsætte de idéer, de gerne ville arbejde videre med. Idébanken gik igen på alle workshops og blev derfor løbende fyldt op og konkretiseret.

7 Workshop 1 Vis mig hvem du er Metoden er et værktøj til at reflektere over, hvad der skaber en god og personlig oplevelse. Varighed: 45 minutter Min. 4 deltagere Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Hver deltager skal medbringe en genstand, som afspejler eller symboliserer en særlig personlig oplevelse, der knytter sig en fortælling til. Deltagerne inddeles i mindre grupper. Alle i gruppen fremviser genstanden og fortæller den oplevelse, som knytter sig til den. Deltagerne må gerne spørge ind til hinandens historier. Herefter skal grupperne finde frem til fem overordnede temaer, som er repræsenteret i hinandens oplevelser/historier. Det skrives ned eller visualiseres på anden vis på en planche. Det har de 30 minutter til. Dyt dyt Formålet med øvelsen er at opbygge tillid mellem deltagerne. Varighed: 5 minutter Min. 6 deltagere Deltagerne går sammen to og to. De skal lege bil: den ene har lukkede øjne og leger bilen, den anden stiller sig bagved med åbne øjne og leger chaufføren. Øvelsen foregår uden verbal kommunikation. Chaufføren skal styre bilen rundt i rummet ved en meget let berøring med en finger på hver skulder. Hvor hurtigt, der køres, og hvordan, der drejes, er op til det enkelte par at finde ud af. Halvvejs byttes der roller. Drømmerejse Formålet med metoden er at åbne den kreative proces med drømme uden restriktioner og give input til udviklingen af en lokalitet. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Deltagerne skal sidde på en stol med lukkede øjne. Facilitatoren fortæller en historie, der begynder således: Mærk stolen under dig, mærk dine fødder på gulvet, sid tungt i stolen. Pludselig letter du og flyver op fra din stol og ser (som eksempel her) Nexø Havn oppefra, du ser hele Nexø by, Bornholm, Danmark, Europa, hele kloden og til sidst befinder du dig svævende rundt ude i rummet Du kan mærke, at tiden flyver forbi dig. Fem år går. Og pludselig begynder du at flyve tilbage mod kloden, Europa, Danmark, Bornholm, Nexø, og til sidst står du på havnen i Nexø. Stedet ligner sig selv, men alligevel kan du se, at der er sket en positiv udvikling, siden sidst du var her. Du kigger dig omkring og ser, at der foregår forskellige aktiviteter rundt omkring på havnen. Du mærker en god og livlig stemning på stedet. Du har lyst til at gå rundt og udforske stedets nye oplevelser. Deltagerne skal nu individuelt afslutte historien ved at beskrive tre ting eller forhold, som er ændret på lokaliteten, og som de finder mest interessant. De kan beskrive det med ord eller lave en billedcollage. Det har de 25 minutter til. Negativ brainstorm Metoden er et værktøj til idégenerering og udvikling. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Post-it i forskellige farver Tuscher Karton Deltagerne arbejder i mindre grupper. Der er nogle regler for brainstormen, som skal overholdes: Man må ikke sige nej til hinandens idéer Man må gerne bygge videre på hinandens idéer Ingen ejer idéerne Kvantitet frem for kvalitet Alt kan lade sig gøre der er ingen begrænsninger Der arbejdes ud fra et negativt ladet spørgsmål, eksempelvis Hvad vil være skrækkeligt, forfærdeligt og ødelæggende for havnen og havnemiljøet?. Når man får en idé, skriver man den på en post-it og siger den højt i gruppen. Herefter placeres den på et stykke karton i midten af gruppen. Alle idéer skal stå på hver sin post-it, da en efterfølgende sortering og kategorisering lettes på den måde. Denne brainstorm varer i 15 minutter. Herefter skal alle idéerne vendes til deres positive modsætning. Det er vigtigt i en vis udstrækning at fortolke på de negative svar, når de skal vendes til noget positivt i stedet for blot at sætte et ikke foran. De positive modsætningssvar skrives også på hver sin post-it og hænges ved siden af. Det har deltagerne 15 minutter til.

8 Workshop 2 at mappe udvalgte områder på havnen ved at kortlægge fysiske og kulturelle/sociale karakteristika ved tilfældige nedslagssteder. Bønnekast Formålet med metoden er at mappe et bestemt område; altså kortlægge bestemte karakteristika for et givent sted. På den anden workshop skulle deltagerne udendørs for at beskrive det fysiske og kulturelle/sociale miljø tilfældige steder på havnen. Stederne blev fundet ved at kaste kaffebønner på et stort kort over havnen: der hvor bønnerne landede, de såkaldte nedslagssteder, skulle grupperne gå hen. Formålet med denne opgave var at indsamle ny, detaljeret viden om havnen til brug i gruppernes idéog konceptudvikling, der skulle resultere i en række innovative og kreative visioner, som er lokalt forankret i den enkelte havn og dermed unikke, hvad angår både form og indhold. Mange deltagere var skeptiske overfor denne opgave. De mente nu nok, de kendte deres havn og fandt opgaven overflødig. En gruppe ville selv bestemme hvilke områder, de ville undersøge, og placerede derfor bønnerne på kortet i stedet for at kaste dem. Workshoppens sidste opgave var en individuel stille brainstorm, hvor der var rig mulighed for at tænke ud af boksen og reflektere over de mange potentialer for innovation, der rent faktisk er på alle havnene i projektet. Der kom mange forskellige idéer på banen, og nogle af dem blev sat i den fælles idébank, som hver havnegruppe etablerede på workshop 1. Varighed: 60 minutter Min. 4 deltagere Et kort over området i et overskueligt målestoksforhold Kaffebønner Tusch til at skrive tal på kaffebønnerne Evt. engangskamera til hver gruppe (hvis deltagerne ikke har egne kameraer/smartphones) Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Forinden øvelsen skrives der tal på kaffebønnerne svarende til antallet af grupper. Kaffebønnerne kastes på kortet. Der hvor bønnerne lander, de såkaldte nedslagssteder, skal grupperne gå hen. De skal undersøge stedets hard og soft assets det vil sige de fysiske rammer, eksempelvis anlæg og bygninger (hard assets) og de sociale eller psykiske rammer, eksempelvis mennesker, kultur, traditioner og sociale omstændigheder (soft assets). Deltagerne skal fotografere undervejs. Det har de 30 minutter til. Herefter skal grupperne lave en collage, der beskriver nedslagsstedets karakteristika med udgangspunkt i både hard og soft assets. Det har de 30 minutter til. Stille brainstorm (individuel) Metoden er et værktøj til idégenerering og udvikling. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Post-it i forskellige farver Tuscher Karton Der er en regel for brainstormen, som skal overholdes: Alt kan lade sig gøre der er ingen begrænsninger Når man får en idé, skriver man den på en post-it. Alle idéer skal stå på hver sin post-it, da en efterfølgende sortering og kategorisering lettes på den måde. Efter 20 minutter mødes deltagerne gruppevis, og idéerne præsenteres. Herefter skal de tematiseres/kategoriseres og placeres på et fælles stykke karton.

9 Workshop 3 at undersøge deltagernes forhold til og oplevelse af udvalgte områder på havnen for derved at få et unikt indblik i stedernes oplevelsespotentiale og stadfæste den lokale forankring i konceptudviklingen. På den tredje workshop skulle deltagerne arbejde med en opgave, som kaldes Cultural Probes. Alle deltagere fik tildelt en pose med redskaber et kort over havnen, små klistermærker, to postkort, en notesbog og et engangskamera til at dokumentere deres egen hverdag. I posen var der også en beskrivelse af de opgaver og spørgsmål, deltagerne skulle løse og besvare, eksempelvis Markér med klistermærker på kortet, hvor du bliver beriget med ny viden og/eller nye sanseindtryk, har haft din bedste havneoplevelse, mærker historiens vingesus, gerne vil gå på opdagelse, aldrig kommer, Skriv et postkort til dit oldebarn, hvor du beskriver en tradition, som finder sted på havnen, som betyder noget særligt for dig og Tag billeder ud fra temaet En dag på havnen, eksempelvis noget du holder af, noget du synes er unikt eller noget du ikke kan lide. Denne opgave kan potentielt være med til at give et indblik i aspekter af deltagernes hverdag, holdninger og værdier, og den viden kan anvendes i idéudviklingen. Det kræver dog, at hver enkelt deltager har mod på og kan afse tid til at fordybe sig i og reflektere over sin egen færden i et givent område, dets karakter og begivenheder. Der var desværre mange deltagere, som skøjtede lidt hurtigt igennem, mens flere af dem, som tog sig tid til at besvare alle spørgsmålene, efterfølgende gav udtryk for, at opgaverne rent faktisk havde fået dem til at tænke over deres brug af havnen som sted og opholdsrum. Cultural Probes Formålet med metoden er at undersøge deltagernes forhold til og oplevelse af et bestemt område og derved få et unikt indblik i dets steds- og oplevelsespotentiale for på den måde at stadfæste den lokale forankring i idéudviklingen. Varighed: 60 minutter Min. 4 deltagere En Cultural Probes-pose til alle deltagere der består af: et brev der beskriver metodens formål og retningslinjer for udførelse af opgaven et kort over området med små klistermærker til at markere deltagernes færden og oplevelser samt en notesbog til at fortælle om og uddybe markeringerne evt. et engangskamera med hvilket deltagerne opfordres til at tage billeder ud fra emnet, eksempelvis En dag på havnen (alternativt kan deltagerne anvende egne kameraer/smartphones) to postkort med spørgsmål til besvarelse, eksempelvis Fortæl om en tradition, der finder sted på havnen, som betyder noget særligt for dig Deltagerne skal enten enkeltvis eller parvis ud på lokaliteten og udforske området, tage billeder, svare på spørgsmål og markere deres færden på et kort.

10 Workshop 4 at implementere ny teknologi i idéudviklingen. På et af de fire stormøder, som blev afholdt i projektets opstartsfase, fortalte Preben Mejer fra Innovation Lab om smart computing; et nyt sæt af teknologiske byggeklodser, der skaber helt nye muligheder for brugerdreven innovation og interaktive oplevelser. Fænomenet refererer kort fortalt til, at der er data i alt, over alt. Og den helt centrale spiller i den sammenhæng er smartphonen! Vi går en mobil fremtid i møde: breve, s og telefonopkald er på retur, mens det nu og i fremtiden handler om at være mobil og kunne kommunikere lige netop dér, hvor man befinder sig. Udviklingen går altså fra online til onsite! Formålet med workshop 4 var derfor at få idéer til nye digitale/teknologiske koncepter og visioner, og det foregik ved hjælp af to typer inspirationskort, domæne- og teknologikort, der skulle sættes sammen på forskellig vis. Teknologikortene repræsenterede en specifik teknologi eller et produkt skabt ved kombination af flere teknologier. Domænekortene repræsenterede bestemte steder på havnene, hvor deltagerne havde været på de to foregående workshops. Det var deltagernes egne billeder, som blev anvendt. Teknologikortene repræsenterede følgende teknologier og digitale/ teknologiske produkter: en smartphone, en tablet computer, retningsbestemt lyd/lydspots, augmented reality, herunder også RFID tags, og lysdesign. Augmented reality kan oversættes til forstærket eller forøget virkelighed og er egentlig det modsatte af Virtual Reality. Her hopper man ikke ind i en kunstig virkelighed, men den kunstige virkelighed bliver i stedet lagt oven på den rigtige. Det går altså ud på, at man lægger et ekstra lag information, ofte gennem et kamera i realtid, oven på virkeligheden, eksempelvis en attraktion, en genstand eller et sted. Det er med andre ord en teknologi, der gør noget fysisk mere intelligent ved at tilføre et digitalt lag. RFID tags er en augmented reality teknologi, som står for Radio Frequency Identification og er, som navnet antyder, en trådløs teknologi, der bruger radiobølger til at scanne objekter og overføre data. Det er altså en avanceret form for stregkode, hvor man ved at scanne et tag på en genstand kan modtage supplerende informationer i form af eksempelvis billeder og film. Der er mange spændende perspektiver og potentialer i anvendelsen af nye teknologier som augmented reality og lys/lyd design i udviklingen af havnen som byrum. Det kan være med til at skabe nogle anderledes og mere nuancerede oplevelser, som spiller på klassiske oplevelsesøkonomiske elementer og virkemidler som eksempelvis interaktion/brugeren som aktiv medskaber af oplevelsen, aktivering af flere sanser og iscenesat autenticitet (det føles ægte, selv om det er iscenesat). I alle fire havnegrupper kom der mange spændende idéer på bordet lige fra lysdesign i havnebassinet til anvendelse af augmented reality og retningsbestemt lyd i historieformidling. Inspiration Card Workshop Formålet med metoden er at få idéer til nye designkoncepter ved hjælp af to typer inspirationskort, domæne- og teknologikort, som sættes sammen på forskellig vis. Et teknologikort repræsenterer en specifik teknologi eller et produkt, der er skabt ved kombination af flere teknologier. Domænekort repræsenterer information om det domæne, der designes til. Denne information kan være brugssituationer, personer, placeringer og temaer fra domænet. Varighed: minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton Min. 10 domænekort Min. 5 teknologikort En bærbar computer og projektor Lav dine egne domæne- og teknologikort: vælg eksempelvis områder eller temaer som domæner og udvælg tilsvarende hvilke teknologier, du gerne vil have i spil. Print og laminér. Deltagerne præsenteres indledningsvist for de teknologier, som kræver en nærmere introduktion. Herefter får de tildelt domæne- og teknologikortene, som de skal kombinere og sætte sammen på forskellig vis, så nye koncepter opstår. Deltagerne kan også bruge kortene mere indirekte som inspiration. Deltagerne skal skrive alle idéer ned.

11 Workshop at inddrage en ny målgruppe i projektet. med Bornholms Efterskole I I november 2011 blev der afholdt en endags workshop med alle elever fra Bornholms Efterskole. Samarbejdet og resultatet heraf var tænkt som et supplement til de enkelte havnegrupper for at imødekomme den problematik, at ingen unge eller voksne under tredive år havde meldt sig til projektet. Bornholms Efterskole positionerer sig som fremtidens efterskole ved, at al undervisning gør brug af digitale læringsmidler såsom digitale tavler, diverse interaktive undervisningsmidler, podcasts, mv. De unge er vant til at arbejde it-orienteret og med ny teknologi, og derfor var det også oplagt og ønsket, at eleverne med deres ipad under armen tog ud på havnene for at udtænke nye, spændende idéer og teknologibaserede eller -understøttede havneoplevelser (Inspiration Card Workshop). Efter et kort oplæg på skolen blev eleverne og deres lærere gruppevis kørt ud til de fire havne i projektet. Her skulle de unge mennesker gå på opdagelse og brainstorme på nye aktiviteter. Eleverne var meget interesserede og fulde af gåpåmod, hvilket resulterede i mange interessante idéer. Om eftermiddagen fremlagde grupperne en præsentation af dagens arbejde, og et par elever og deres kontaktlærer var efterfølgende på besøg i de fire havnegrupper, hvor de fremlagde resultaterne. Sidenhen blev elevernes input drøftet i havnegrupperne, men desværre vandt de aldrig helt indpas og blev derfor ikke inkorporeret i gruppernes videre arbejde. To drenge besluttede dog at deltage i Nexøgruppens arbejde, og dermed kom der et konkret og meget positivt resultatet ud af samarbejdet.

12 Studietur at inspirere og fastholde deltagernes engagement i projektet ved at vise eksempler på brugerdreven innovation i København. I januar 2012 tog 24 af projektets deltagere på en endags studietur til København. På dette tidspunkt i processen var der ikke så megen energi og gejst i grupperne, og det var derfor nødvendigt med et skud inspiration for at fastholde deltagernes interesse for projektet. Turen var arrangeret i samarbejde med Amy Hamilton, der er uddannet kaospilot og har stort kendskab til kreative miljøer og projekter i København. Dagens program begyndte på Nørrebro ved den nye park Superkilen, som skal forny, forskønne og forbedre hele kilen fra Nørrebrogade til Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen. Parken skal udstråle mangfoldighed, og derfor er området prydet af brugsgenstande og spændende ting fra 56 lande i verden. Det skal symbolisere, at Nørrebro er det kreative, det tolerante og det mangfoldige sted i København. Det er Københavns Kommune og Realdania, der står bag byggeriet med blandt andre BIG som rådgivende arkitekter. Parken stod færdig og åbnede i juni Vi blev vist rundt af Troels Glismann, tidligere formand for Områdefornyelsen Mimersgade, der siden 2004 har forsøgt at inddrage borgerne i den proces, der skulle gøre den ramponerede bydel til et mere attraktivt område. Men ifølge Troels Glismann sidder borgerne på Nørrebro i dag med den klare opfattelse, at der åbenbart er grænser for, hvor meget borgerinddragelse Realdania vil acceptere. Denne problematik er sidenhen blevet fremhævet og drøftet i havnegrupperne ved flere lejligheder. Herefter gik turen til Nørrebrohallen, hvor vi blev introduceret til Projektakademiet, der er et kulturelt projekt med det formål at gøre Nørrebro til en endnu bedre bydel gennem kultur og uddannelse. To studerende fortalte om den etårige uddannelse, der skal uddanne nye iværksættere, eventmagere og projektledere, som alle skal sørge for, at kulturlivet på Nørrebro bliver ved med at blomstre. Der var begejstring for projektet blandt deltagerne, som ytrede ønske om at få et projektakademi på Bornholm.

13 Studietur Dernæst gik turen til Jægersborggade, hvor vi gjorde et kort stop ved den bornholmske virksomhed Karamelleriet. Her hørte vi om gadens udvikling fra brosten, barnemordere og buntmagere for 100 år siden til byens bedste baristaer, bæredygtig boliviansk uld og børnetøj i dag. Sidste stop på turen var Prags Boulevard 43, hvor den tidligere Sadolin lakfabrik siden december 2010 løbende er blevet omdannet til et kreativt, brugerstyret miljø med blandt andet kontorer, værksteder, urbant laboratorium og en nyttehave. Omdannelsen har udfordret og nytænkt brugen af stedets funktionstømte bygninger og udendørsarealer, og der er blevet lagt stor vægt på aktiv inddragelse af lokalområdet samt en åben dialog med kommunen og grundejer. Det var tilknyttet arkitekt Joan Jacobsen, der viste rundt og gav os en introduktion til stedet. Dets rå karakter og kemiske lugte chokerede de fleste. De forskellige cases på turen vakte således både begejstring og forargelse blandt deltagerne og medførte derfor en livlig debat undervejs på selve dagen og efterfølgende hjemme i grupperne. Især Superkilen, både parken i sig selv og borgerinddragelsesprocessen, er sidenhen blevet fremhævet mange gange i alle fire grupper. Turen gav altså uden tvivl ny energi og inspiration til det videre forløb og skabte desuden et fællesskab på tværs af grupperne.

14 Workshop 5 at udvikle og sidenhen strukturere idégenereringsprocessen. Denne workshop havde til formål at strukturere idégenereringsprocessen. Grupperne var på dette tidspunkt godt og vel halvvejs i forløbet, og derfor skulle idéerne til at finde deres endelige form. Workshoppens første opgave var en brainstorm, hvor deltagerne skulle diskutere det materiale, som var blevet samlet i gruppernes idébank på de foregående workshops. Det foregik ved, at alle deltagere valgte en de Bono tænkehat i form af en farvet genstand (sløjfe eller armbånd), der skulle bæres under hele samtalen, og som repræsenterede et perspektiv og en tilgangsmåde til den idé, der skulle diskuteres. I praksis fungerede metoden ikke lige godt i alle grupper. Der var mange, der havde svært ved at fastholde ét bestemt perspektiv, og diskussionen blev derfor lidt forceret. I Nexøgruppen blev brainstormen kombineret med en Quick fix; en SWOT-lignende model med fire akser: realistisk, ikke realistisk, innovativt/kreativt, ikke innovativt/kreativt. Idéerne blev løbende placeret i modellen, så gruppen til sidst havde et godt overblik og kunne vælge idéer ud til det resterende forløb. Afslutningsvis skulle deltagerne arbejde med scenarier. De illustrerer en kort historie, der eksempelvis beskriver en idé, et koncept eller en situation. Der arbejdes ofte med fire typer scenarier: det filmede, det fotograferede, det skrevne og det tegnede scenarie, men af praktiske årsager kunne deltagerne på workshoppen dog kun vælge at lave et af de to sidstnævnte. Scenarier fungerer generelt godt som forståelsesværktøj, og det var også den generelle opfattelse i dette projekt.

15 Workshop 5 de Bono tænkehatte Formålet med metoden er at strukturere en idégenereringsproces. De seks tænkehatte er en måde til hurtigt at se og vurdere en given idé fra seks forskellige vinkler: fakta, følelser, muligheder, udfordringer, kreativt, overblik. Varighed: minutter Min. 6 deltagere Tuscher Karton Hatte eller andre genstande i følgende farver: rød, grøn, gul, sort, hvid og blå Hver person i gruppen får tildelt eller vælger en farvet hat eller genstand, som skal bæres under brainstormen. De farvede hatte repræsenterer hver især et perspektiv og tilgangsmåde til det emne, der skal diskuteres. På den måde fokuseres dialogen. Rød hat: denne hat repræsenterer følelser. Når man har denne hat på, fokuseres der på, hvad man føler i forbindelse med det emne, der tales om. Man har nogle gange en mavefornemmelse, som man ikke helt kan forklare. Den røde hat giver mulighed for at dele sådanne følelser. Grøn hat: denne hat repræsenterer kreativitet. Når man har denne hat på, fokuserer man på nye, kreative og spændende idéer. Når man har denne hat på, gælder de almindelige brainstormregler: alt kan lade sig gøre, der er ingen begrænsninger, ingen må sige nej. Gul hat: denne hat repræsenterer positivitet. Når man har denne hat på, fokuseres der på at se positivt på emnet. Med denne hat på skal man identificere alle de gode og positive grunde til, at en idé er den bedste og mest fantastiske idé, man nogensinde har hørt. Sort hat: denne hat repræsenterer negativitet. Når man har denne hat på, kan man være negativ og skeptisk omkring en idé. Hvid hat: denne hat repræsenterer information, neutralitet og objektivitet. Når man har denne hat på, skal man fokusere på, hvilken form for information eller hvilke personer, der behøves for at tage idéerne videre. Med den hvide hat på undlader man følelser og fokuserer udelukkende på den objektive situation. Blå hat: denne hat repræsenterer et meta-niveau. Når man har denne hat på, kan man se dialogen i et større perspektiv. Denne hat kan alle i gruppen tage på. Quick-fix Formålet med metoden er at lave en hurtig kvalificering og prioritering af en række idéer. Varighed: 15 minutter Min. 4 deltagere Idéer på post-it fra brainstorm Karton Tuscher Grupperne skal kvalificere idéerne fra en brainstorm i en SWOTlignende model med fire akser: realistisk, ikke realistisk, innovativt/ kreativt, ikke innovativt/kreativt. På den måde vælges de idéer ud, som grupperne gerne vil arbejde videre med. Scenarier Formålet med metoden er at præsentere eller situere en løsning. Scenarier fungerer som et forståelsesværktøj; de skal illustrere en kort historie, der beskriver en idé, interaktion eller situation. Der findes fire typer scenarier: det filmede, det fotograferede, det skrevne og det tegnede scenarie. I praksis er det skrevne og det tegnede scenarie lettest at gå til, da de ikke kræver mange hjælpemidler. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton Hver deltager vælger en type scenarie. Der kan laves ét eller flere scenarier.

16 Workshop 6 at belyse og undersøge de enkelte idéer yderligere. På workshoppen blev gruppernes idéer gennemarbejdet med udgangspunkt i en cafémodel med forskellige roller og funktioner med det formål at få og give anerkendende feedback på de konkrete idéer/koncepter/visioner. Metoden består som udgangspunkt af tre roller, men på grund af antallet af deltagere i hver havnegruppe nøjedes vi med at arbejde med de to. Fokusgruppen havde viden og ressourcer i forhold til en bestemt idé til udvikling af havnen, og supervisionsgruppen hjalp med at uddybe og konkretisere fokusgruppens emne gennem en anerkendende tilgang. Derfor var det naturligvis ikke tilladt at underkende hinandens idéer eller kritisere ukonstruktivt. Supervisionsgruppens rolle var derimod at imødekomme fokusgruppens præsentation med åbne spørgsmål, som kunne hjælpe med at belyse og undersøge emnet yderligere. Deltagerne var nu nået så langt i processen, at den anerkendende tilgang var blevet en del af det faste regelsæt. Det var derfor ikke en metode, de behøvede særlig nøje introduktion til, og den gode feedback kom helt af sig selv. Det var dog lidt vanskeligt at fastholde rollerne, blandt andet fordi alle deltagere efterhånden sad med stor viden om de fleste idéer. Cafémodellen Formålet med metoden er at få og give anerkendende feedback på gruppearbejde. Der tages udgangspunkt i en samtalemodel med tre roller eller funktioner, der på skift varetages af en mindre gruppe: Fokusgruppen har viden og ressourcer Supervisionsgruppen hjælper med at uddybe og konkretisere fokusgruppens emne gennem en anerkendende tilgang. Iagttagergruppen lytter aktivt, tager notater, samler op og beskriver samtalens forløb Hvis der er flere eller færre end tre grupper tilpasses modellen, således at alle grupper får feedback. Varighed: minutter Min. 6 deltagere Materiale til feedback Forinden selve øvelsen har hver gruppe 45 minutter til at forberede et kort oplæg om idéerne/koncepterne. Hver gruppe tildeles en rolle. Fokusgruppen præsenterer sit emne eller idé i max. 10 minutter. Herefter svarer gruppen på spørgsmål fra supervisionsgruppen. Det er ikke tilladt at underkende hinandens idéer. Supervisionsgruppens rolle er at imødekomme fokusgruppens præsentation med åbne spørgsmål, som kan hjælpe med at belyse og undersøge emnet yderligere. Det er ikke tilladt at dømme fokusgruppens arbejde og udsagn eller at kritisere ukonstruktivt. Samtalen varer max. 15 minutter. Iagttagergruppens rolle er først og fremmest at lytte aktivt til dynamikken mellem fokusgruppen og supervisionsgruppen og tage notater til samtalens forløb, emner og spring. Hvilke spørgsmål virker øjenåbnende for fokusgruppen? Er der emner/ områder, supervisionsgruppen overser? Hvilke idéer bliver skrottet af fokusgruppen, og hvordan sker dette? Hvilke dilemmaer eller problemstillinger forholder fokusgruppen sig anderledes til efter samtalen? Iagttagergruppen samler op ved at beskrive og perspektivere samtalen i max. 10 minutter. Herefter byttes der roller, og en ny session begynder. Timeout: I gennemførelsen af samtalen kan man vælge at tage en timeout, hvor man tager et stop i samtalen for at skabe klarhed over emnet eller processen. Fokusgruppen kan eksempelvis anvende timeout til at bringe samtalen tilbage på sporet, hvis gruppen oplever, at samtalens fokus flytter sig for hurtigt. Supervisionsgruppen kan tage en timeout, hvis medlemmerne har brug for en snak om, hvilke emner de ønsker at få belyst nærmere af fokusgruppen. Iagttagergruppen kan vælge at anvende en timeout, hvis den ønsker at gøre supervisionsgruppen eller fokusgruppen opmærksom på, at den anerkendende tilgang ikke bliver håndhævet. Iagttagergruppen spiller generelt rollen som den metareflekterende part i cafémodellen. Spørgsmålskategorier: Lineære spørgsmål anvendes til at afklare hændelser, årsager, facts, mv. Eksempelvis: Hvad? Hvor? Hvornår? Cirkulære spørgsmål anvendes til at undersøge adfærd, forskelle, perspektiver, kontekster, evt. bagud i tid. Eksempelvis: Beskrivende: Karakterisér den adfærdsændring konceptet vil medføre? Forklarende ud fra perspektiv: Hvordan vil en turist/et barn opfatte stedet/konceptet? Strategiske spørgsmål anvendes til at fremkalde en virkning, handling eller et indblik. Eksempelvis: Konfronterende spørgsmål Opfordrende spørgsmål Refleksive spørgsmål anvendes med henblik på at skabe ny indsigt og nye handlemuligheder. Eksempelvis: Tidsmarkerende: Hvordan ser stedet ud om 10 år, og hvad er der sket i mellemtiden? Hypotetiske spørgsmål

17 Workshop 7 at forberede deltagerne på fundraising. Temaet for denne workshop var fundraising. Grupperne havde på forhånd fået udleveret en beskrivelse af tre fonde med præcisering af kriterier for tildeling af midler. De tre fonde, Lokale- og Anlægsfonden, Realdanias kampagne Stedet Tæller og Tips- og Lottomidlerne til Friluftslivet, var blevet udvalgt på grund af deres relevans for alle fire havnegruppers idéer. På workshoppen var opgaven så at diskutere idéerne med udgangspunkt i fire overordnede spørgsmål, som grupperne formentlig i flere tilfælde vil skulle tage stilling til og besvare i en fondsansøgning: Er idéen banebrydende? Altså er det gjort før, eller demonstrerer projektet afgørende nytænkning (i eksempelvis materialer, byggeform, koncept)? Grupperne skulle gøre sig klart, hvordan idéen skiller sig ud; er projektet unikt, kan det muligvis opnå støtte for sin demonstrationsværdi. Gør idéen en forskel? Er projektet med til at skabe udvikling inden for det byggede miljø eller for livskvaliteten i området? Tilfører projektet noget nyt eller unikt? Grupperne fik med andre ord til opgave at beskrive projektets særkende. Hvem gavner idéen/konceptet? For at opnå støtte skal projektet enten være til stor gavn for de få eller til almen gavn for de mange. Derfor skulle grupperne reflektere over, hvordan projektet kan gavne lokalsamfundet, byggeriet, arkitekturen, landskabet eller almenheden. Er der opbakning i lokalsamfundet eller en generel interesse for, at projektet bliver gennemført? Hvis ikke, hvad skal der så til for at få opbakning? Hvilke effekter forventer I af projektet? Regionaløkonomiske effekter: vækst, beskæftigelse, konkurrencekraft. Kulturelle effekter: dannelse, mening og identitet, velfærd og livskvalitet, mangfoldighed. Eller andre effekter? I Gudhjem og Svaneke talte vi også om gruppens fremtidige organisering: hvad ville være det værst tænkelige scenarie for gruppen? Nogle af budene var intern uenighed, inaktivitet og opløsning. Efter en kort brainstorm blev scenarierne vendt til deres positive modsætninger, eksempelvis sammenhold i gruppen, udvikling i projektforløbet og bredere inddragelse af andre borgere. Best/worst case scenarie En type scenarie hvor der arbejdes specifikt med en ønskværdig/værst tænkelig fremtidssituation. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton Gruppen skal udarbejde et skrevet eller tegnet scenarie, der beskriver og illustrerer den mest ønskværdige/værst tænkelige fremtidssituation for gruppens organisering.

18 Workshop 8 at deltagerne demonstrerer, konkretiserer og evaluerer idéen/konceptets udformning og udtryk. I marts 2012 blev den næstsidste workshop afholdt. På denne workshop lavede grupperne en mock-up af havnen med placering af idéerne på et stort kort. Det gav et godt overblik og tydeliggjorde sammenhængen mellem de enkelte visioner. Metoden lægger op til, at man eksempelvis fysisk bygger elementer af en idé/koncept for dernæst at tage den med ud og afprøve den sammen med tilfældige deltagere. Dette var der dog i praksis hverken tid eller overskud til i grupperne, hvorfor løsningen for alle grupper blev tekst, tegninger og udklip, som blev klistret op på et stort kort over havnen. Mock-up Formålet med metoden er at demonstrere og evaluere designkonceptets/designkoncepternes udformning og fysiske udtryk. Varighed: minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton En detaljeret beskrivelse af den konceptidé, der skal arbejdes med Materialer til at bygge med, eksempelvis flamingo, maling, pap, træ og stof Værktøj Inden udviklingen af en mock-up af en konceptidé påbegyndes, er det vigtigt at have en detaljeret beskrivelse af udformningen, eksempelvis en målfast skitsering, så mock-up en kan give et så realistisk resultat som muligt. Den udvikles i billige materialer, ofte i 1:1, og afprøves sammen med deltagere i de omgivelser, hvor idéen skal bruges. Det er vigtigt at inddrage personer til at give input og feedback. Det vil ofte give en række nye idéer til optimering af projektet samt tydeliggøre uhensigtsmæssigheder, der skal rettes til.

19 Workshop 9 at deltagerne giver/modtager feedback og sparring på idéerne på tværs af de deltagende havne. I april 2012 nåede projektet en vigtig milepæl. Den 9. og sidste workshop blev nemlig afholdt, og det foregik i Aakirkeby-Hallerne som et offentligt møde med præsentationer fra hver af de fire havnegrupper fra Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke. Det var meget udbytterigt at lade grupperne fremlægge for hinanden og de få øvrige borgere, der var mødt frem. Der var en både god, konstruktiv og kritisk dialog hele aftenen, så alle grupperne gik hjem med feedback og nye perspektiver til overvejelse. Det havde måske været hensigtsmæssigt at gennemføre denne workshop lidt tidligere i forløbet, så reaktionerne var blevet implementeret i den sidste del af udviklingsprocessen. Til gengæld blev alle kommentarerne taget med til det efterfølgende forløb med en arkitekt og en journalist, hvor projekterne fandt deres endelige form til visionskataloget.

20 Workshop at indsamle data til brug i projektets evaluering. med Bornholms Efterskole II Er Nexø Havn fuld af gamle fiskere, eller er der flere skatere og polakker? Går alle på Gudhjem Havn rundt med en softice? Flyder Allinge med Nettoposer, og ser folk på havnen i Svaneke ud, som om de har ondt i maven af at spise is, lakrids og bolcher? Fire dage i maj og juni 2012 arbejdede en gruppe 8. klasses elever fra Bornholms Efterskole som etnografer på projektets fire havne som led i evalueringen af projektet. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), der er ansvarlig for evalueringen, indsamlede i samarbejde med efterskolen data, der kunne give et billede af, hvad der skete på havnene i projektperioden. Disse data skal blandt andet bruges til på sigt at kunne vurdere effekterne af projektet. Eleverne blev på den første dag introduceret til, hvad det vil sige at arbejde med og evaluere et projekt samt etnografiske observationsmetoder. Om eftermiddagen tog fire grupper med nogle elever og en lærer så ud på havnene i projektet for at observere aktiviteter og optælle personer. Denne øvelse fortsatte dagen efter. Eleverne blev sidenhen introduceret til spørgeteknik, så de var klædt på til at gennemføre voxpop interview på havnene. Forløbet blev afsluttet med databehandling, hvor eleverne blandt andet udarbejdede personaer og grafer på baggrund af optællingerne. Baggrunden for dette samarbejde med Bornholms Efterskole var en idé og et ønske om også at indtænke brugerdreven innovation i evalueringen af projektet. I praksis var det dog vanskeligt at motivere eleverne til det arbejde, der skulle laves, og derfor blev datagrundlaget ikke så stærkt som ønsket. Endvidere var det mere problematisk end forventet at få efterskolens Appleunivers og CRT s pc er til at snakke sammen. Det var derfor nødvendigt at supplere og udbygge de indsamlede data i højere grad end forventet.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Slutrapport for Både og Bornholms havne de skjulte skatte Brugerdreven innovation på Bornholms havne

Slutrapport for Både og Bornholms havne de skjulte skatte Brugerdreven innovation på Bornholms havne Slutrapport for Både og Bornholms havne de skjulte skatte Brugerdreven innovation på Bornholms havne Evaluering af resultater og effekter af udviklingsprojekt gennemført af Bornholms Regionskommune i 2011-2013.

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen!

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen! Kursus i brugerinddragelse Workshop B Velkommen! Innovationsprocessen DAG 1 DAG 2 DA G 3 Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces En o p

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Kom i gang med at bruge Designlogen

Kom i gang med at bruge Designlogen Kom i gang med at bruge Designlogen Designlogen I Lærerens forberedelse inden klasseforløbet, Designlogen 1. Gennemgå lærervejledningen og se to film, logerum og skatkamre på forhånd. 2. Opbygning af hjemmesiden

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Cafemodellen: Anerkendende feedback i projektgrupper

Cafemodellen: Anerkendende feedback i projektgrupper Cafemodellen: Anerkendende feedback i projektgrupper Lene Tortzen Bager, lektor, Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet Cafemodellen: Anerkendende feedback i projektgrupper, Dansk Universitetspædagogisk

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere