Kan der være andet end både på en havn? METODE OG PROCES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan der være andet end både på en havn? METODE OG PROCES"

Transkript

1 Kan der være andet end både på en havn? METODE OG PROCES

2 Kan der være andet end både på en havn? Tak til Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, styregruppen for projektet samt mine kolleger på Center for Regional- og Turismeforskning for et godt samarbejde. Tak til øvrige samarbejdspartnere: arkitekt Sean Claxton, bestyrelsen for Nexø Havn og havnedirektør Carsten Andersen, Bornholms Efterskole, Bornholms Kulturuge, grafiker Jane Hamilton, JF Data, journalist Michael Lambæk Nielsen, kaospilot og projektleder Amy Hamilton, Lyskastellet, Skulpturnexø, samt Westy Light & Design En særlig tak til de borgere i Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke, der har lagt en masse gode kræfter i projektet og skabt mange spændende visioner for fremtidens havn. Tak for jeres energi, gode humør, tid og vilje til nytænkning. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm og Center for Regional- og Turismeforskning står bag projektet, der er støttet med midler fra Direktoratet for FødevareErhvervs pulje til Etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne, Erhvervsstyrelsens Globaliseringsmidler til understøttelse af brugerdreven innovation, LAG Bornholms fyrtårne Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling og Fisk, hav & havn - fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien samt Landdistriktspuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Denne metode- og proceshåndbog henvender sig til foreninger, organisationer og virksomheder, som ønsker at tage udgangs - punkt i borgernes/brugernes behov i en udviklingsproces, eksempelvis i forbindelse med område- eller produktudvikling. I håndbogen finder du beskrivelser af 18 metoder til brugerdreven innovation. Metoderne er samlet og anvendt i projektet Både og, der blev til under Erhvervsstyrelsens Program for Brugerdreven Innovation ( ). Både og har skabt rammerne for iværksættelsen af en kreativ udvikling på fire bornholmske havne: Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke. En gruppe borgere fra hver havn har arbejdet med, hvordan den enkelte havn kan udvikles til et spændende, urbant rum, der fremhæver stedets eksisterende kvaliteter og indbyder til mange forskellige oplevelser. Resultatet er et visionskatalog 1, der præsenterer en lang række idéer til at skabe rammerne for et aktivt og levende miljø på havnene hele året rundt. Denne håndbog tager afsæt i projektets proces, der, som følge af de metodiske rammebetingelser, har været præget af participatory design og co-creation, hvor borgere ved aktiv deltagelse på workshops har udviklet nye idéer og koncepter. Projektets fire havne er i deres historik, karakter og æstetiske udtryk meget forskellige, og derfor har de mange workshops generelt fokuseret på de stedbundne potentialer i udviklingen af nye oplevelsesrum. Design for locality perspektivet afspejler sig derfor også i flere af håndbogens metoder. Håndbogen kan bruges som en guideline og give input til hvilke metoder og procesforløb, der bedst egner sig til at skabe resultater i den kontekst, din forening, organisation eller virksomhed befinder sig i. Jeg håber, du vil blive inspireret. Julie Skajaa, projektleder 1 Visionskataloget er tilgængeligt på og

3 Urban Morgenmad at tiltrække, engagere og rekruttere borgere til et udviklingsforløb Urban Morgenmad Varighed: minutter At engagere borgere i et projekt: Urban Morgenmad Projektets første udfordring var at skabe opmærksomhed om samt rekruttere borgere til projektet og de planlagte workshops, og det foregik ved forskellige events i foråret I begyndelsen af maj måned blev der afholdt Urban Morgenmad på Gudhjem, Hasle og Tejn havn. Konceptet går i al sin enkelhed ud på at samle en gruppe borgere til morgenmad et anderledes sted i det offentlige rum og her debattere et konkret emne, så alle går fra arrangementet med ny viden. Projektet inviterede således alle bornholmere til gratis morgenmad og en snak om fremtiden for øens havne. Der var stor interesse for arrangementerne, og på alle tre havne dukkede der op til halvtreds morgenfriske borgere op til en uformel dialog om havnene og havnemiljøerne. Bord Stole Service Morgenmad Spørgsmål til debat Evt. flag til markering af stedet Find et anderledes og spændende sted i byrummet. Find en dato. Invitér forskellige personer til at deltage eksempelvis via et opslag eller Facebook. Spis og diskutér.

4 Stormøder at tiltrække, engagere og rekruttere borgere til et udviklingsforløb At engagere borgere i et projekt: Stormøder De tre morgenmadsarrangementer blev fulgt op af fire stormøder med information om projektet, og i håb om at tiltrække flere borgere blev hvert møde afsluttet med et foredrag af henholdsvis sociolog Emilia van Hauen, fremtidsforsker og partner i Future Navigator Anne Skare Nielsen, sociolog Eva Steensig og grundlægger af Innovation Lab Preben Mejer. De fire oplæg handlede om forskellige emner, der på hver sin måde relaterede sig til projektet. Der var foredrag om sociale fællesskaber og frivilligt arbejde, originalitet og fremtidstendenser, fremtidens forbrugere og smart computing; et nyt sæt af teknologiske byggeklodser, der skaber helt nye muligheder for brugerdreven innovation og interaktive oplevelser. På stormøderne var det naturligvis også muligt at tilmelde sig projektet. Andre tilmeldte sig efterfølgende via projektets hjemmeside I løbet af et par måneder blev der dannet arbejdsgrupper bestående af omkring ti til femten borgere i Svaneke og Nexø og siden Gudhjem og Allinge. Svaneke tog som de første hul på workshopforløbet i juni måned, og i september fulgte de tre andre grupper så trop. Der var gennem hele processen en kontinuerlig tilpasning og ændring af både antallet af workshops og de planlagte opgaver, for at lade erfaringerne fra en workshop i én havnegruppe komme de andre til gode. Det har med andre ord været et meget iterativt forløb, der endte med at tælle ni workshops per havn. Der var i en længere periode dialog med en række borgere i andre havnebyer, der viste interesse for projektet, men da det ikke lykkedes at få tilstrækkelig opbakning til at danne flere arbejdsgrupper, forblev antallet af deltagende havne på fire.

5 Workshop 0 at deltagerne lærer hinanden at kende og bliver trygge ved det kommende samarbejde Cafeteriet dessert og speeddating Cafeteriet er en kombineret networking- og madlavningssession. Fordelt på stationer med opgaver lige fra chokoladehakning til bananskrælning har deltagerne, med udgangspunkt i forskellige temaspørgsmål, mulighed for at diskutere specifikke emner i relation til projektet, mens de tilbereder en god frugtsalat. Go-cards I juni 2011 blev den første workshop i projektet afholdt. Det var gruppen i Svaneke, der skød forløbet i gang med frugtsalat, portrættegning og postkort! Workshoppen havde til formål at gøre de deltagende borgere i gruppen bekendte med og trygge ved hinanden for at skabe et godt grundlag for det kommende samarbejde. Det viste sig dog sidenhen, at alle deltagerne havde kendskab til hinanden i forvejen, og det var den primære årsag til, at især speeddating metoden ikke fungerede i denne forsamling. Det blev efterfølgende besluttet ikke at gennemføre denne workshop i de andre havnegrupper, hvor de fleste deltagere også kendte hinanden. Varighed: minutter Min. 10 deltagere Min. 5 forskellige temaspørgsmål med relevans for projektet Rigeligt med skærebrætter, knive og andre praktiske køkkenredskaber 4 store skåle Råvarer til en god frugtsalat Et minutur der kan ringe højt Evt. latexhandsker Alle råvarer afmåles på forhånd og placeres i lettilgængelige bunker ved bordet sammen med køkkenredskaber og temaspørgsmålene. Husk god håndhygiejne! Formålet med metoden er at få kendskab til deltagernes perceptions- og præferenceramme og dermed inspiration til designprocessen. Varighed: 45 minutter Min. 4 deltagere 30 forskellige go-cards (gratis postkort der findes på eksempelvis caféer; 10 eksemplarer af hver) Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Hver deltager vælger tre go-cards og laver en collage, der begrunder valget af de tre kort og beskriver vedkommendes tanker, følelser eller umiddelbare indtryk af kortene. Det har deltagerne 30 minutter til. Herefter fremlægger deltagerne arbejdet for hinanden (evt. i mindre grupper ved mange deltagere). Det har de 15 minutter til. Portraitdrawing Formålet med øvelsen er, at deltagerne lærer hinanden bedre at kende og bliver trygge ved samarbejdet. Varighed: minutter Min. 6 deltagere Papir Tuscher Fordel deltagerne på hver sin side af et langbord. Deltagerne snakker sammen to og to på tværs af bordet. Der ringes med uret hvert 5. minut, og herefter roteres der til én side. Indsaml løbende ingredienserne og hæld dem i skålene. Dæk et fælles bord med selvbetjening og servér. Velbekomme! Deltagerne får tildelt tusch og papir. De skal gå rundt blandt hinanden, stoppe op og stå to personer over for hinanden og så tegne hinandens ansigt på et ark papir. De skal kigge hinanden i øjnene, mens de tegner; de må ikke se ned på papiret.

6 Workshop 1 at afdække deltagernes forståelse af den gode oplevelse og det gode havneliv I september 2011 blev Svanekegruppens anden og de tre øvrige havnegruppers første workshop afholdt. Her skulle deltagerne reflektere over, hvad der skaber en god oplevelse og et godt havneliv. Da oplevelser opstår ud fra menneskets sociale og kulturelle baggrund, og den samme oplevelse dermed fortolkes forskelligt fra person til person, var det nødvendigt som det første at etablere en fælles referenceramme for, hvilke elementer der rent faktisk skulle i spil i udviklingen af gode havneoplevelser. Alle var på forhånd blevet bedt om at medbringe en genstand, der symboliserede en god, personlig (ikke nødvendigvis havne relateret) oplevelse. Opgaven var at finde fem fællesnævnere for ingredienser til den gode oplevelse i de fortalte historier. Et af de ord som gik igen på alle fire workshops var autenticitet, som er et klassisk element i moderne oplevelsesdesign. Frem for at arbejde med et traditionelt, objektivt udtryk for, hvorvidt en genstand eller et sted er ægte eller ej, er der i dag flere og flere danske og udenlandske attraktioner og seværdigheder, som arbejder med et kropsligt og oplevelsesbaseret autenticitetsbegreb, der fokuserer på hvilken følelse, oplevelsen frembringer. Hvis det føles autentisk, er det i en oplevelsessammenhæng i og for sig irrelevant, om det er autentisk i ordets oprindelige betydning. I Nexø var der også plads i lokalet til at tage deltagerne med ud på en lille køretur ; øvelsen dyt dyt, som fokuserer og opbygger tillid. Deltagerne gik med på legen, men der var vist flere som syntes, det var fjollet og ikke forstod hensigten med opgaven. Dernæst skulle der reflekteres over det gode havneliv. Det foregik ved, at deltagerne blev taget med på en drømmerejse, der skulle afsluttes individuelt med en beskrivelse af et drømmescenarie for fremtidens havn. Der blev både skrevet, tegnet og klippeklistret til den store guldmedalje. Til sidst blev der arbejdet med en negativ brainstorm, der tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad vil være det mest forfærdelige og ødelæggende for havnen og havnemiljøet? Opgaven blev afsluttet ved, at de negative idéer og tanker blev vendt til deres positive modsætning. Derudover blev der i hver havnegruppe introduceret en idébank, hvor deltagerne kunne indsætte de idéer, de gerne ville arbejde videre med. Idébanken gik igen på alle workshops og blev derfor løbende fyldt op og konkretiseret.

7 Workshop 1 Vis mig hvem du er Metoden er et værktøj til at reflektere over, hvad der skaber en god og personlig oplevelse. Varighed: 45 minutter Min. 4 deltagere Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Hver deltager skal medbringe en genstand, som afspejler eller symboliserer en særlig personlig oplevelse, der knytter sig en fortælling til. Deltagerne inddeles i mindre grupper. Alle i gruppen fremviser genstanden og fortæller den oplevelse, som knytter sig til den. Deltagerne må gerne spørge ind til hinandens historier. Herefter skal grupperne finde frem til fem overordnede temaer, som er repræsenteret i hinandens oplevelser/historier. Det skrives ned eller visualiseres på anden vis på en planche. Det har de 30 minutter til. Dyt dyt Formålet med øvelsen er at opbygge tillid mellem deltagerne. Varighed: 5 minutter Min. 6 deltagere Deltagerne går sammen to og to. De skal lege bil: den ene har lukkede øjne og leger bilen, den anden stiller sig bagved med åbne øjne og leger chaufføren. Øvelsen foregår uden verbal kommunikation. Chaufføren skal styre bilen rundt i rummet ved en meget let berøring med en finger på hver skulder. Hvor hurtigt, der køres, og hvordan, der drejes, er op til det enkelte par at finde ud af. Halvvejs byttes der roller. Drømmerejse Formålet med metoden er at åbne den kreative proces med drømme uden restriktioner og give input til udviklingen af en lokalitet. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Deltagerne skal sidde på en stol med lukkede øjne. Facilitatoren fortæller en historie, der begynder således: Mærk stolen under dig, mærk dine fødder på gulvet, sid tungt i stolen. Pludselig letter du og flyver op fra din stol og ser (som eksempel her) Nexø Havn oppefra, du ser hele Nexø by, Bornholm, Danmark, Europa, hele kloden og til sidst befinder du dig svævende rundt ude i rummet Du kan mærke, at tiden flyver forbi dig. Fem år går. Og pludselig begynder du at flyve tilbage mod kloden, Europa, Danmark, Bornholm, Nexø, og til sidst står du på havnen i Nexø. Stedet ligner sig selv, men alligevel kan du se, at der er sket en positiv udvikling, siden sidst du var her. Du kigger dig omkring og ser, at der foregår forskellige aktiviteter rundt omkring på havnen. Du mærker en god og livlig stemning på stedet. Du har lyst til at gå rundt og udforske stedets nye oplevelser. Deltagerne skal nu individuelt afslutte historien ved at beskrive tre ting eller forhold, som er ændret på lokaliteten, og som de finder mest interessant. De kan beskrive det med ord eller lave en billedcollage. Det har de 25 minutter til. Negativ brainstorm Metoden er et værktøj til idégenerering og udvikling. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Post-it i forskellige farver Tuscher Karton Deltagerne arbejder i mindre grupper. Der er nogle regler for brainstormen, som skal overholdes: Man må ikke sige nej til hinandens idéer Man må gerne bygge videre på hinandens idéer Ingen ejer idéerne Kvantitet frem for kvalitet Alt kan lade sig gøre der er ingen begrænsninger Der arbejdes ud fra et negativt ladet spørgsmål, eksempelvis Hvad vil være skrækkeligt, forfærdeligt og ødelæggende for havnen og havnemiljøet?. Når man får en idé, skriver man den på en post-it og siger den højt i gruppen. Herefter placeres den på et stykke karton i midten af gruppen. Alle idéer skal stå på hver sin post-it, da en efterfølgende sortering og kategorisering lettes på den måde. Denne brainstorm varer i 15 minutter. Herefter skal alle idéerne vendes til deres positive modsætning. Det er vigtigt i en vis udstrækning at fortolke på de negative svar, når de skal vendes til noget positivt i stedet for blot at sætte et ikke foran. De positive modsætningssvar skrives også på hver sin post-it og hænges ved siden af. Det har deltagerne 15 minutter til.

8 Workshop 2 at mappe udvalgte områder på havnen ved at kortlægge fysiske og kulturelle/sociale karakteristika ved tilfældige nedslagssteder. Bønnekast Formålet med metoden er at mappe et bestemt område; altså kortlægge bestemte karakteristika for et givent sted. På den anden workshop skulle deltagerne udendørs for at beskrive det fysiske og kulturelle/sociale miljø tilfældige steder på havnen. Stederne blev fundet ved at kaste kaffebønner på et stort kort over havnen: der hvor bønnerne landede, de såkaldte nedslagssteder, skulle grupperne gå hen. Formålet med denne opgave var at indsamle ny, detaljeret viden om havnen til brug i gruppernes idéog konceptudvikling, der skulle resultere i en række innovative og kreative visioner, som er lokalt forankret i den enkelte havn og dermed unikke, hvad angår både form og indhold. Mange deltagere var skeptiske overfor denne opgave. De mente nu nok, de kendte deres havn og fandt opgaven overflødig. En gruppe ville selv bestemme hvilke områder, de ville undersøge, og placerede derfor bønnerne på kortet i stedet for at kaste dem. Workshoppens sidste opgave var en individuel stille brainstorm, hvor der var rig mulighed for at tænke ud af boksen og reflektere over de mange potentialer for innovation, der rent faktisk er på alle havnene i projektet. Der kom mange forskellige idéer på banen, og nogle af dem blev sat i den fælles idébank, som hver havnegruppe etablerede på workshop 1. Varighed: 60 minutter Min. 4 deltagere Et kort over området i et overskueligt målestoksforhold Kaffebønner Tusch til at skrive tal på kaffebønnerne Evt. engangskamera til hver gruppe (hvis deltagerne ikke har egne kameraer/smartphones) Magasiner og kulørte blade Sakse Lim Tuscher Karton Forinden øvelsen skrives der tal på kaffebønnerne svarende til antallet af grupper. Kaffebønnerne kastes på kortet. Der hvor bønnerne lander, de såkaldte nedslagssteder, skal grupperne gå hen. De skal undersøge stedets hard og soft assets det vil sige de fysiske rammer, eksempelvis anlæg og bygninger (hard assets) og de sociale eller psykiske rammer, eksempelvis mennesker, kultur, traditioner og sociale omstændigheder (soft assets). Deltagerne skal fotografere undervejs. Det har de 30 minutter til. Herefter skal grupperne lave en collage, der beskriver nedslagsstedets karakteristika med udgangspunkt i både hard og soft assets. Det har de 30 minutter til. Stille brainstorm (individuel) Metoden er et værktøj til idégenerering og udvikling. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Post-it i forskellige farver Tuscher Karton Der er en regel for brainstormen, som skal overholdes: Alt kan lade sig gøre der er ingen begrænsninger Når man får en idé, skriver man den på en post-it. Alle idéer skal stå på hver sin post-it, da en efterfølgende sortering og kategorisering lettes på den måde. Efter 20 minutter mødes deltagerne gruppevis, og idéerne præsenteres. Herefter skal de tematiseres/kategoriseres og placeres på et fælles stykke karton.

9 Workshop 3 at undersøge deltagernes forhold til og oplevelse af udvalgte områder på havnen for derved at få et unikt indblik i stedernes oplevelsespotentiale og stadfæste den lokale forankring i konceptudviklingen. På den tredje workshop skulle deltagerne arbejde med en opgave, som kaldes Cultural Probes. Alle deltagere fik tildelt en pose med redskaber et kort over havnen, små klistermærker, to postkort, en notesbog og et engangskamera til at dokumentere deres egen hverdag. I posen var der også en beskrivelse af de opgaver og spørgsmål, deltagerne skulle løse og besvare, eksempelvis Markér med klistermærker på kortet, hvor du bliver beriget med ny viden og/eller nye sanseindtryk, har haft din bedste havneoplevelse, mærker historiens vingesus, gerne vil gå på opdagelse, aldrig kommer, Skriv et postkort til dit oldebarn, hvor du beskriver en tradition, som finder sted på havnen, som betyder noget særligt for dig og Tag billeder ud fra temaet En dag på havnen, eksempelvis noget du holder af, noget du synes er unikt eller noget du ikke kan lide. Denne opgave kan potentielt være med til at give et indblik i aspekter af deltagernes hverdag, holdninger og værdier, og den viden kan anvendes i idéudviklingen. Det kræver dog, at hver enkelt deltager har mod på og kan afse tid til at fordybe sig i og reflektere over sin egen færden i et givent område, dets karakter og begivenheder. Der var desværre mange deltagere, som skøjtede lidt hurtigt igennem, mens flere af dem, som tog sig tid til at besvare alle spørgsmålene, efterfølgende gav udtryk for, at opgaverne rent faktisk havde fået dem til at tænke over deres brug af havnen som sted og opholdsrum. Cultural Probes Formålet med metoden er at undersøge deltagernes forhold til og oplevelse af et bestemt område og derved få et unikt indblik i dets steds- og oplevelsespotentiale for på den måde at stadfæste den lokale forankring i idéudviklingen. Varighed: 60 minutter Min. 4 deltagere En Cultural Probes-pose til alle deltagere der består af: et brev der beskriver metodens formål og retningslinjer for udførelse af opgaven et kort over området med små klistermærker til at markere deltagernes færden og oplevelser samt en notesbog til at fortælle om og uddybe markeringerne evt. et engangskamera med hvilket deltagerne opfordres til at tage billeder ud fra emnet, eksempelvis En dag på havnen (alternativt kan deltagerne anvende egne kameraer/smartphones) to postkort med spørgsmål til besvarelse, eksempelvis Fortæl om en tradition, der finder sted på havnen, som betyder noget særligt for dig Deltagerne skal enten enkeltvis eller parvis ud på lokaliteten og udforske området, tage billeder, svare på spørgsmål og markere deres færden på et kort.

10 Workshop 4 at implementere ny teknologi i idéudviklingen. På et af de fire stormøder, som blev afholdt i projektets opstartsfase, fortalte Preben Mejer fra Innovation Lab om smart computing; et nyt sæt af teknologiske byggeklodser, der skaber helt nye muligheder for brugerdreven innovation og interaktive oplevelser. Fænomenet refererer kort fortalt til, at der er data i alt, over alt. Og den helt centrale spiller i den sammenhæng er smartphonen! Vi går en mobil fremtid i møde: breve, s og telefonopkald er på retur, mens det nu og i fremtiden handler om at være mobil og kunne kommunikere lige netop dér, hvor man befinder sig. Udviklingen går altså fra online til onsite! Formålet med workshop 4 var derfor at få idéer til nye digitale/teknologiske koncepter og visioner, og det foregik ved hjælp af to typer inspirationskort, domæne- og teknologikort, der skulle sættes sammen på forskellig vis. Teknologikortene repræsenterede en specifik teknologi eller et produkt skabt ved kombination af flere teknologier. Domænekortene repræsenterede bestemte steder på havnene, hvor deltagerne havde været på de to foregående workshops. Det var deltagernes egne billeder, som blev anvendt. Teknologikortene repræsenterede følgende teknologier og digitale/ teknologiske produkter: en smartphone, en tablet computer, retningsbestemt lyd/lydspots, augmented reality, herunder også RFID tags, og lysdesign. Augmented reality kan oversættes til forstærket eller forøget virkelighed og er egentlig det modsatte af Virtual Reality. Her hopper man ikke ind i en kunstig virkelighed, men den kunstige virkelighed bliver i stedet lagt oven på den rigtige. Det går altså ud på, at man lægger et ekstra lag information, ofte gennem et kamera i realtid, oven på virkeligheden, eksempelvis en attraktion, en genstand eller et sted. Det er med andre ord en teknologi, der gør noget fysisk mere intelligent ved at tilføre et digitalt lag. RFID tags er en augmented reality teknologi, som står for Radio Frequency Identification og er, som navnet antyder, en trådløs teknologi, der bruger radiobølger til at scanne objekter og overføre data. Det er altså en avanceret form for stregkode, hvor man ved at scanne et tag på en genstand kan modtage supplerende informationer i form af eksempelvis billeder og film. Der er mange spændende perspektiver og potentialer i anvendelsen af nye teknologier som augmented reality og lys/lyd design i udviklingen af havnen som byrum. Det kan være med til at skabe nogle anderledes og mere nuancerede oplevelser, som spiller på klassiske oplevelsesøkonomiske elementer og virkemidler som eksempelvis interaktion/brugeren som aktiv medskaber af oplevelsen, aktivering af flere sanser og iscenesat autenticitet (det føles ægte, selv om det er iscenesat). I alle fire havnegrupper kom der mange spændende idéer på bordet lige fra lysdesign i havnebassinet til anvendelse af augmented reality og retningsbestemt lyd i historieformidling. Inspiration Card Workshop Formålet med metoden er at få idéer til nye designkoncepter ved hjælp af to typer inspirationskort, domæne- og teknologikort, som sættes sammen på forskellig vis. Et teknologikort repræsenterer en specifik teknologi eller et produkt, der er skabt ved kombination af flere teknologier. Domænekort repræsenterer information om det domæne, der designes til. Denne information kan være brugssituationer, personer, placeringer og temaer fra domænet. Varighed: minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton Min. 10 domænekort Min. 5 teknologikort En bærbar computer og projektor Lav dine egne domæne- og teknologikort: vælg eksempelvis områder eller temaer som domæner og udvælg tilsvarende hvilke teknologier, du gerne vil have i spil. Print og laminér. Deltagerne præsenteres indledningsvist for de teknologier, som kræver en nærmere introduktion. Herefter får de tildelt domæne- og teknologikortene, som de skal kombinere og sætte sammen på forskellig vis, så nye koncepter opstår. Deltagerne kan også bruge kortene mere indirekte som inspiration. Deltagerne skal skrive alle idéer ned.

11 Workshop at inddrage en ny målgruppe i projektet. med Bornholms Efterskole I I november 2011 blev der afholdt en endags workshop med alle elever fra Bornholms Efterskole. Samarbejdet og resultatet heraf var tænkt som et supplement til de enkelte havnegrupper for at imødekomme den problematik, at ingen unge eller voksne under tredive år havde meldt sig til projektet. Bornholms Efterskole positionerer sig som fremtidens efterskole ved, at al undervisning gør brug af digitale læringsmidler såsom digitale tavler, diverse interaktive undervisningsmidler, podcasts, mv. De unge er vant til at arbejde it-orienteret og med ny teknologi, og derfor var det også oplagt og ønsket, at eleverne med deres ipad under armen tog ud på havnene for at udtænke nye, spændende idéer og teknologibaserede eller -understøttede havneoplevelser (Inspiration Card Workshop). Efter et kort oplæg på skolen blev eleverne og deres lærere gruppevis kørt ud til de fire havne i projektet. Her skulle de unge mennesker gå på opdagelse og brainstorme på nye aktiviteter. Eleverne var meget interesserede og fulde af gåpåmod, hvilket resulterede i mange interessante idéer. Om eftermiddagen fremlagde grupperne en præsentation af dagens arbejde, og et par elever og deres kontaktlærer var efterfølgende på besøg i de fire havnegrupper, hvor de fremlagde resultaterne. Sidenhen blev elevernes input drøftet i havnegrupperne, men desværre vandt de aldrig helt indpas og blev derfor ikke inkorporeret i gruppernes videre arbejde. To drenge besluttede dog at deltage i Nexøgruppens arbejde, og dermed kom der et konkret og meget positivt resultatet ud af samarbejdet.

12 Studietur at inspirere og fastholde deltagernes engagement i projektet ved at vise eksempler på brugerdreven innovation i København. I januar 2012 tog 24 af projektets deltagere på en endags studietur til København. På dette tidspunkt i processen var der ikke så megen energi og gejst i grupperne, og det var derfor nødvendigt med et skud inspiration for at fastholde deltagernes interesse for projektet. Turen var arrangeret i samarbejde med Amy Hamilton, der er uddannet kaospilot og har stort kendskab til kreative miljøer og projekter i København. Dagens program begyndte på Nørrebro ved den nye park Superkilen, som skal forny, forskønne og forbedre hele kilen fra Nørrebrogade til Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen. Parken skal udstråle mangfoldighed, og derfor er området prydet af brugsgenstande og spændende ting fra 56 lande i verden. Det skal symbolisere, at Nørrebro er det kreative, det tolerante og det mangfoldige sted i København. Det er Københavns Kommune og Realdania, der står bag byggeriet med blandt andre BIG som rådgivende arkitekter. Parken stod færdig og åbnede i juni Vi blev vist rundt af Troels Glismann, tidligere formand for Områdefornyelsen Mimersgade, der siden 2004 har forsøgt at inddrage borgerne i den proces, der skulle gøre den ramponerede bydel til et mere attraktivt område. Men ifølge Troels Glismann sidder borgerne på Nørrebro i dag med den klare opfattelse, at der åbenbart er grænser for, hvor meget borgerinddragelse Realdania vil acceptere. Denne problematik er sidenhen blevet fremhævet og drøftet i havnegrupperne ved flere lejligheder. Herefter gik turen til Nørrebrohallen, hvor vi blev introduceret til Projektakademiet, der er et kulturelt projekt med det formål at gøre Nørrebro til en endnu bedre bydel gennem kultur og uddannelse. To studerende fortalte om den etårige uddannelse, der skal uddanne nye iværksættere, eventmagere og projektledere, som alle skal sørge for, at kulturlivet på Nørrebro bliver ved med at blomstre. Der var begejstring for projektet blandt deltagerne, som ytrede ønske om at få et projektakademi på Bornholm.

13 Studietur Dernæst gik turen til Jægersborggade, hvor vi gjorde et kort stop ved den bornholmske virksomhed Karamelleriet. Her hørte vi om gadens udvikling fra brosten, barnemordere og buntmagere for 100 år siden til byens bedste baristaer, bæredygtig boliviansk uld og børnetøj i dag. Sidste stop på turen var Prags Boulevard 43, hvor den tidligere Sadolin lakfabrik siden december 2010 løbende er blevet omdannet til et kreativt, brugerstyret miljø med blandt andet kontorer, værksteder, urbant laboratorium og en nyttehave. Omdannelsen har udfordret og nytænkt brugen af stedets funktionstømte bygninger og udendørsarealer, og der er blevet lagt stor vægt på aktiv inddragelse af lokalområdet samt en åben dialog med kommunen og grundejer. Det var tilknyttet arkitekt Joan Jacobsen, der viste rundt og gav os en introduktion til stedet. Dets rå karakter og kemiske lugte chokerede de fleste. De forskellige cases på turen vakte således både begejstring og forargelse blandt deltagerne og medførte derfor en livlig debat undervejs på selve dagen og efterfølgende hjemme i grupperne. Især Superkilen, både parken i sig selv og borgerinddragelsesprocessen, er sidenhen blevet fremhævet mange gange i alle fire grupper. Turen gav altså uden tvivl ny energi og inspiration til det videre forløb og skabte desuden et fællesskab på tværs af grupperne.

14 Workshop 5 at udvikle og sidenhen strukturere idégenereringsprocessen. Denne workshop havde til formål at strukturere idégenereringsprocessen. Grupperne var på dette tidspunkt godt og vel halvvejs i forløbet, og derfor skulle idéerne til at finde deres endelige form. Workshoppens første opgave var en brainstorm, hvor deltagerne skulle diskutere det materiale, som var blevet samlet i gruppernes idébank på de foregående workshops. Det foregik ved, at alle deltagere valgte en de Bono tænkehat i form af en farvet genstand (sløjfe eller armbånd), der skulle bæres under hele samtalen, og som repræsenterede et perspektiv og en tilgangsmåde til den idé, der skulle diskuteres. I praksis fungerede metoden ikke lige godt i alle grupper. Der var mange, der havde svært ved at fastholde ét bestemt perspektiv, og diskussionen blev derfor lidt forceret. I Nexøgruppen blev brainstormen kombineret med en Quick fix; en SWOT-lignende model med fire akser: realistisk, ikke realistisk, innovativt/kreativt, ikke innovativt/kreativt. Idéerne blev løbende placeret i modellen, så gruppen til sidst havde et godt overblik og kunne vælge idéer ud til det resterende forløb. Afslutningsvis skulle deltagerne arbejde med scenarier. De illustrerer en kort historie, der eksempelvis beskriver en idé, et koncept eller en situation. Der arbejdes ofte med fire typer scenarier: det filmede, det fotograferede, det skrevne og det tegnede scenarie, men af praktiske årsager kunne deltagerne på workshoppen dog kun vælge at lave et af de to sidstnævnte. Scenarier fungerer generelt godt som forståelsesværktøj, og det var også den generelle opfattelse i dette projekt.

15 Workshop 5 de Bono tænkehatte Formålet med metoden er at strukturere en idégenereringsproces. De seks tænkehatte er en måde til hurtigt at se og vurdere en given idé fra seks forskellige vinkler: fakta, følelser, muligheder, udfordringer, kreativt, overblik. Varighed: minutter Min. 6 deltagere Tuscher Karton Hatte eller andre genstande i følgende farver: rød, grøn, gul, sort, hvid og blå Hver person i gruppen får tildelt eller vælger en farvet hat eller genstand, som skal bæres under brainstormen. De farvede hatte repræsenterer hver især et perspektiv og tilgangsmåde til det emne, der skal diskuteres. På den måde fokuseres dialogen. Rød hat: denne hat repræsenterer følelser. Når man har denne hat på, fokuseres der på, hvad man føler i forbindelse med det emne, der tales om. Man har nogle gange en mavefornemmelse, som man ikke helt kan forklare. Den røde hat giver mulighed for at dele sådanne følelser. Grøn hat: denne hat repræsenterer kreativitet. Når man har denne hat på, fokuserer man på nye, kreative og spændende idéer. Når man har denne hat på, gælder de almindelige brainstormregler: alt kan lade sig gøre, der er ingen begrænsninger, ingen må sige nej. Gul hat: denne hat repræsenterer positivitet. Når man har denne hat på, fokuseres der på at se positivt på emnet. Med denne hat på skal man identificere alle de gode og positive grunde til, at en idé er den bedste og mest fantastiske idé, man nogensinde har hørt. Sort hat: denne hat repræsenterer negativitet. Når man har denne hat på, kan man være negativ og skeptisk omkring en idé. Hvid hat: denne hat repræsenterer information, neutralitet og objektivitet. Når man har denne hat på, skal man fokusere på, hvilken form for information eller hvilke personer, der behøves for at tage idéerne videre. Med den hvide hat på undlader man følelser og fokuserer udelukkende på den objektive situation. Blå hat: denne hat repræsenterer et meta-niveau. Når man har denne hat på, kan man se dialogen i et større perspektiv. Denne hat kan alle i gruppen tage på. Quick-fix Formålet med metoden er at lave en hurtig kvalificering og prioritering af en række idéer. Varighed: 15 minutter Min. 4 deltagere Idéer på post-it fra brainstorm Karton Tuscher Grupperne skal kvalificere idéerne fra en brainstorm i en SWOTlignende model med fire akser: realistisk, ikke realistisk, innovativt/ kreativt, ikke innovativt/kreativt. På den måde vælges de idéer ud, som grupperne gerne vil arbejde videre med. Scenarier Formålet med metoden er at præsentere eller situere en løsning. Scenarier fungerer som et forståelsesværktøj; de skal illustrere en kort historie, der beskriver en idé, interaktion eller situation. Der findes fire typer scenarier: det filmede, det fotograferede, det skrevne og det tegnede scenarie. I praksis er det skrevne og det tegnede scenarie lettest at gå til, da de ikke kræver mange hjælpemidler. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton Hver deltager vælger en type scenarie. Der kan laves ét eller flere scenarier.

16 Workshop 6 at belyse og undersøge de enkelte idéer yderligere. På workshoppen blev gruppernes idéer gennemarbejdet med udgangspunkt i en cafémodel med forskellige roller og funktioner med det formål at få og give anerkendende feedback på de konkrete idéer/koncepter/visioner. Metoden består som udgangspunkt af tre roller, men på grund af antallet af deltagere i hver havnegruppe nøjedes vi med at arbejde med de to. Fokusgruppen havde viden og ressourcer i forhold til en bestemt idé til udvikling af havnen, og supervisionsgruppen hjalp med at uddybe og konkretisere fokusgruppens emne gennem en anerkendende tilgang. Derfor var det naturligvis ikke tilladt at underkende hinandens idéer eller kritisere ukonstruktivt. Supervisionsgruppens rolle var derimod at imødekomme fokusgruppens præsentation med åbne spørgsmål, som kunne hjælpe med at belyse og undersøge emnet yderligere. Deltagerne var nu nået så langt i processen, at den anerkendende tilgang var blevet en del af det faste regelsæt. Det var derfor ikke en metode, de behøvede særlig nøje introduktion til, og den gode feedback kom helt af sig selv. Det var dog lidt vanskeligt at fastholde rollerne, blandt andet fordi alle deltagere efterhånden sad med stor viden om de fleste idéer. Cafémodellen Formålet med metoden er at få og give anerkendende feedback på gruppearbejde. Der tages udgangspunkt i en samtalemodel med tre roller eller funktioner, der på skift varetages af en mindre gruppe: Fokusgruppen har viden og ressourcer Supervisionsgruppen hjælper med at uddybe og konkretisere fokusgruppens emne gennem en anerkendende tilgang. Iagttagergruppen lytter aktivt, tager notater, samler op og beskriver samtalens forløb Hvis der er flere eller færre end tre grupper tilpasses modellen, således at alle grupper får feedback. Varighed: minutter Min. 6 deltagere Materiale til feedback Forinden selve øvelsen har hver gruppe 45 minutter til at forberede et kort oplæg om idéerne/koncepterne. Hver gruppe tildeles en rolle. Fokusgruppen præsenterer sit emne eller idé i max. 10 minutter. Herefter svarer gruppen på spørgsmål fra supervisionsgruppen. Det er ikke tilladt at underkende hinandens idéer. Supervisionsgruppens rolle er at imødekomme fokusgruppens præsentation med åbne spørgsmål, som kan hjælpe med at belyse og undersøge emnet yderligere. Det er ikke tilladt at dømme fokusgruppens arbejde og udsagn eller at kritisere ukonstruktivt. Samtalen varer max. 15 minutter. Iagttagergruppens rolle er først og fremmest at lytte aktivt til dynamikken mellem fokusgruppen og supervisionsgruppen og tage notater til samtalens forløb, emner og spring. Hvilke spørgsmål virker øjenåbnende for fokusgruppen? Er der emner/ områder, supervisionsgruppen overser? Hvilke idéer bliver skrottet af fokusgruppen, og hvordan sker dette? Hvilke dilemmaer eller problemstillinger forholder fokusgruppen sig anderledes til efter samtalen? Iagttagergruppen samler op ved at beskrive og perspektivere samtalen i max. 10 minutter. Herefter byttes der roller, og en ny session begynder. Timeout: I gennemførelsen af samtalen kan man vælge at tage en timeout, hvor man tager et stop i samtalen for at skabe klarhed over emnet eller processen. Fokusgruppen kan eksempelvis anvende timeout til at bringe samtalen tilbage på sporet, hvis gruppen oplever, at samtalens fokus flytter sig for hurtigt. Supervisionsgruppen kan tage en timeout, hvis medlemmerne har brug for en snak om, hvilke emner de ønsker at få belyst nærmere af fokusgruppen. Iagttagergruppen kan vælge at anvende en timeout, hvis den ønsker at gøre supervisionsgruppen eller fokusgruppen opmærksom på, at den anerkendende tilgang ikke bliver håndhævet. Iagttagergruppen spiller generelt rollen som den metareflekterende part i cafémodellen. Spørgsmålskategorier: Lineære spørgsmål anvendes til at afklare hændelser, årsager, facts, mv. Eksempelvis: Hvad? Hvor? Hvornår? Cirkulære spørgsmål anvendes til at undersøge adfærd, forskelle, perspektiver, kontekster, evt. bagud i tid. Eksempelvis: Beskrivende: Karakterisér den adfærdsændring konceptet vil medføre? Forklarende ud fra perspektiv: Hvordan vil en turist/et barn opfatte stedet/konceptet? Strategiske spørgsmål anvendes til at fremkalde en virkning, handling eller et indblik. Eksempelvis: Konfronterende spørgsmål Opfordrende spørgsmål Refleksive spørgsmål anvendes med henblik på at skabe ny indsigt og nye handlemuligheder. Eksempelvis: Tidsmarkerende: Hvordan ser stedet ud om 10 år, og hvad er der sket i mellemtiden? Hypotetiske spørgsmål

17 Workshop 7 at forberede deltagerne på fundraising. Temaet for denne workshop var fundraising. Grupperne havde på forhånd fået udleveret en beskrivelse af tre fonde med præcisering af kriterier for tildeling af midler. De tre fonde, Lokale- og Anlægsfonden, Realdanias kampagne Stedet Tæller og Tips- og Lottomidlerne til Friluftslivet, var blevet udvalgt på grund af deres relevans for alle fire havnegruppers idéer. På workshoppen var opgaven så at diskutere idéerne med udgangspunkt i fire overordnede spørgsmål, som grupperne formentlig i flere tilfælde vil skulle tage stilling til og besvare i en fondsansøgning: Er idéen banebrydende? Altså er det gjort før, eller demonstrerer projektet afgørende nytænkning (i eksempelvis materialer, byggeform, koncept)? Grupperne skulle gøre sig klart, hvordan idéen skiller sig ud; er projektet unikt, kan det muligvis opnå støtte for sin demonstrationsværdi. Gør idéen en forskel? Er projektet med til at skabe udvikling inden for det byggede miljø eller for livskvaliteten i området? Tilfører projektet noget nyt eller unikt? Grupperne fik med andre ord til opgave at beskrive projektets særkende. Hvem gavner idéen/konceptet? For at opnå støtte skal projektet enten være til stor gavn for de få eller til almen gavn for de mange. Derfor skulle grupperne reflektere over, hvordan projektet kan gavne lokalsamfundet, byggeriet, arkitekturen, landskabet eller almenheden. Er der opbakning i lokalsamfundet eller en generel interesse for, at projektet bliver gennemført? Hvis ikke, hvad skal der så til for at få opbakning? Hvilke effekter forventer I af projektet? Regionaløkonomiske effekter: vækst, beskæftigelse, konkurrencekraft. Kulturelle effekter: dannelse, mening og identitet, velfærd og livskvalitet, mangfoldighed. Eller andre effekter? I Gudhjem og Svaneke talte vi også om gruppens fremtidige organisering: hvad ville være det værst tænkelige scenarie for gruppen? Nogle af budene var intern uenighed, inaktivitet og opløsning. Efter en kort brainstorm blev scenarierne vendt til deres positive modsætninger, eksempelvis sammenhold i gruppen, udvikling i projektforløbet og bredere inddragelse af andre borgere. Best/worst case scenarie En type scenarie hvor der arbejdes specifikt med en ønskværdig/værst tænkelig fremtidssituation. Varighed: 30 minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton Gruppen skal udarbejde et skrevet eller tegnet scenarie, der beskriver og illustrerer den mest ønskværdige/værst tænkelige fremtidssituation for gruppens organisering.

18 Workshop 8 at deltagerne demonstrerer, konkretiserer og evaluerer idéen/konceptets udformning og udtryk. I marts 2012 blev den næstsidste workshop afholdt. På denne workshop lavede grupperne en mock-up af havnen med placering af idéerne på et stort kort. Det gav et godt overblik og tydeliggjorde sammenhængen mellem de enkelte visioner. Metoden lægger op til, at man eksempelvis fysisk bygger elementer af en idé/koncept for dernæst at tage den med ud og afprøve den sammen med tilfældige deltagere. Dette var der dog i praksis hverken tid eller overskud til i grupperne, hvorfor løsningen for alle grupper blev tekst, tegninger og udklip, som blev klistret op på et stort kort over havnen. Mock-up Formålet med metoden er at demonstrere og evaluere designkonceptets/designkoncepternes udformning og fysiske udtryk. Varighed: minutter Min. 4 deltagere Tuscher Karton En detaljeret beskrivelse af den konceptidé, der skal arbejdes med Materialer til at bygge med, eksempelvis flamingo, maling, pap, træ og stof Værktøj Inden udviklingen af en mock-up af en konceptidé påbegyndes, er det vigtigt at have en detaljeret beskrivelse af udformningen, eksempelvis en målfast skitsering, så mock-up en kan give et så realistisk resultat som muligt. Den udvikles i billige materialer, ofte i 1:1, og afprøves sammen med deltagere i de omgivelser, hvor idéen skal bruges. Det er vigtigt at inddrage personer til at give input og feedback. Det vil ofte give en række nye idéer til optimering af projektet samt tydeliggøre uhensigtsmæssigheder, der skal rettes til.

19 Workshop 9 at deltagerne giver/modtager feedback og sparring på idéerne på tværs af de deltagende havne. I april 2012 nåede projektet en vigtig milepæl. Den 9. og sidste workshop blev nemlig afholdt, og det foregik i Aakirkeby-Hallerne som et offentligt møde med præsentationer fra hver af de fire havnegrupper fra Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke. Det var meget udbytterigt at lade grupperne fremlægge for hinanden og de få øvrige borgere, der var mødt frem. Der var en både god, konstruktiv og kritisk dialog hele aftenen, så alle grupperne gik hjem med feedback og nye perspektiver til overvejelse. Det havde måske været hensigtsmæssigt at gennemføre denne workshop lidt tidligere i forløbet, så reaktionerne var blevet implementeret i den sidste del af udviklingsprocessen. Til gengæld blev alle kommentarerne taget med til det efterfølgende forløb med en arkitekt og en journalist, hvor projekterne fandt deres endelige form til visionskataloget.

20 Workshop at indsamle data til brug i projektets evaluering. med Bornholms Efterskole II Er Nexø Havn fuld af gamle fiskere, eller er der flere skatere og polakker? Går alle på Gudhjem Havn rundt med en softice? Flyder Allinge med Nettoposer, og ser folk på havnen i Svaneke ud, som om de har ondt i maven af at spise is, lakrids og bolcher? Fire dage i maj og juni 2012 arbejdede en gruppe 8. klasses elever fra Bornholms Efterskole som etnografer på projektets fire havne som led i evalueringen af projektet. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), der er ansvarlig for evalueringen, indsamlede i samarbejde med efterskolen data, der kunne give et billede af, hvad der skete på havnene i projektperioden. Disse data skal blandt andet bruges til på sigt at kunne vurdere effekterne af projektet. Eleverne blev på den første dag introduceret til, hvad det vil sige at arbejde med og evaluere et projekt samt etnografiske observationsmetoder. Om eftermiddagen tog fire grupper med nogle elever og en lærer så ud på havnene i projektet for at observere aktiviteter og optælle personer. Denne øvelse fortsatte dagen efter. Eleverne blev sidenhen introduceret til spørgeteknik, så de var klædt på til at gennemføre voxpop interview på havnene. Forløbet blev afsluttet med databehandling, hvor eleverne blandt andet udarbejdede personaer og grafer på baggrund af optællingerne. Baggrunden for dette samarbejde med Bornholms Efterskole var en idé og et ønske om også at indtænke brugerdreven innovation i evalueringen af projektet. I praksis var det dog vanskeligt at motivere eleverne til det arbejde, der skulle laves, og derfor blev datagrundlaget ikke så stærkt som ønsket. Endvidere var det mere problematisk end forventet at få efterskolens Appleunivers og CRT s pc er til at snakke sammen. Det var derfor nødvendigt at supplere og udbygge de indsamlede data i højere grad end forventet.

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Etnograf for en uge. Et samarbejde mellem CRT og Bornholms Efterskole. I skal lære: I skal lære om den virkelige verden gennem Både og.

Etnograf for en uge. Et samarbejde mellem CRT og Bornholms Efterskole. I skal lære: I skal lære om den virkelige verden gennem Både og. Etnograf for en uge Et samarbejde mellem CRT og Bornholms Efterskole. I skal lære: o Hvad et projekt er o Hvordan man arbejder problemorienteret o Hvad evaluering er o Hvordan man kan indsamle og bearbejde

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 8. - 9. oktober 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter,

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012 BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Til skoler i Aarhus Kommune Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Kære (klasse)lærere i 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune Aarhus, d. 16.

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Lærervejledning. Beskriv ideen med spillet i plenum, herunder dets funktion og de tre vigtigste pointer med spillet:

Lærervejledning. Beskriv ideen med spillet i plenum, herunder dets funktion og de tre vigtigste pointer med spillet: Lærervejledning Få ord på trafikken! Har jeres skole en trafikpolitik? Hvis ikke, kan et spil TrafikPanik være det første skridt. Her kan du læse om spillet, og hvordan du bruger det i trafikundervisningen.

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere