BIAVLEN I DANMARK EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF ET REPRÆSENTATIVT UDSNIT AF DANSKE BIAVLERE

Transkript

1 BIAVLEN I DANMARK EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF ET REPRÆSENTATIVT UDSNIT AF DANSKE BIAVLERE

2 Udgivet af Danmarks Biavlerforening Fulbyvej Sorø Juni 2018 Temahæfte: Biavlen i Danmark Dette er den syvende store spørgeskemaundersøgelse, som giver et tidssvarende billede af dansk biavl. Denne spørgeskemaundersøgelse er kendetegnet ved at repræsentere alle grupper og typer af biavlere inden for dansk biavl. Tekst: Flemming Vejsnæs og Ole Kilpinen Oplag: 7000 Tryk og layout: Jørn Thomsen Elbo 2 BIAVLEN I DANMARK

3 BIAVLEN I DANMARK 2016 I 1986 var der i Danmarks Biavlerforening enighed om, at for at kunne skabe udvikling inden for biavlen i Danmark, var det nødvendigt at få et overblik over status for dansk biavl. Derfor udsendte vi den første store spørgeskemaundersøgelse. Det talmateriale, som vi dengang indsamlede, var med til at give Danmarks Biavlerforening en bedre selvforståelse og et overblik over, hvordan biavlen udvikler sig. Oplysningerne forbedrede også vores position i forhandlingssituationer med myndighederne. Det er en meget stor fordel at råde over et brugbart talmateriale som dokumentation. Spørgeskemaundersøgelser er nu foretaget i 1986, 1991, 1996, 2001, 2006, 2011 og Hovedtallene fra undersøgelserne har i årenes løb været beskrevet i Tidsskrift for Biavl. I 2006 og 2011 valgte vi at udgive samlede rapporter over resultaterne. Det gentager vi med dette hæfte, og vi har, så vidt muligt, forsøgt at sammenligne med resultaterne fra foregående år, for at skabe et billede af hvor vi er på vej hen. Man kan sige, at vi har prøvet at spørge til alt mellem himmel og jord inden for biavlen. Vi har dog også forsøgt at bibeholde mange af de samme spørgsmål, således at det er muligt at se eventuelle udviklinger inden for dansk biavl. Undersøgelsen for 2016 har således de samme basisspørgsmål, som har været gennemgående i tidligere undersøgelser, men så har vi tilføjet aktuelle spørgsmål, som vi finder vigtige for nuværende. Undersøgelsen kunne være krydret med mange flere spørgsmål, men vi mener, at en undersøgelse med 62 spørgsmål ikke kan være længere. Finder du ved læsning af denne undersøgelse, at der er andre spørgsmål, som trænger sig på, er du velkommen til at henvende dig til Flemming Vejsnæs, fv@biavl.dk. Så kan dine spørgsmål eventuelt medtages i en senere undersøgelse. Yderligere undersøgelser Hvert år foretager Danmarks Biavlerforening en vintertabsundersøgelse sammen med ca. 25 andre nationer under det såkaldte Coloss-samarbejde. Disse undersøgelser offentliggøres enten i vores forsøgsrapport eller som selvstændige artikler i tidsskriftet. Grundlaget Grundlaget for nærværende spørgeskemaundersøgelse er 1475 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 30,9% (se tabel 1). Dette er yderst tilfredsstillende og giver et godt grundlag for databearbejdning. Antal biavlere Antallet af medlemmer i Danmarks Biavlerforening er (december 2016), og med udgangspunkt i, at foreningen repræsenterer 90% af biavlerne i Danmark, så betyder det, at der i alt er biavlere i Danmark. Tabel 1. Oversigt over Danmarks Biavlerforenings syv spørgeskemaundersøgelser. År Antal medlemmer Antal besvarelser Procent besvarelser 33,2 34,2 33,3 18,7 23,3 33,7 30,9 Antallet af medlemmer har over de sidste år heldigvis været stigende. Spørgeskemaet Spørgeskemaet er bygget op som et afkrydsningsskema, hvor der er listet en række valgmuligheder (se skemaet side 29). Ud for enkelte spørgsmål har vi bedt om talangivelser, bl.a. fødselsår, postnummer og antal bifamilier til bestøvningsopgaver. Spørgeskemaet har siden 1986 været trykt i Tidsskrift for Biavl. Skemaet skulle så klippes ud og indsendes til Danmarks Biavlerforening, hvilket gav et meget stort arbejde med at få disse data indtastet. I 2016-udgaven var det stadig muligt at udfylde skemaet (dog i en reduceret udgave) i hånden og så indsende det. Kun et fåtal har gjort det, og langt de fleste har fulgt vores opfordring om, at man i videst muligt omfang besvarede spørgeskemaet på Besvarelserne Data er blevet gennemgået og renset for dobbeltbesvarelser og andre fejlbesvarelser. Man kan altid stille spørgsmål ved om svarene i en spørgeskemaundersøgelse repræsenterer det virkelige billede. F.eks. angiver ca. 26 procent af deltagerne i undersøgelse at de er kyndige biavlere. Det vil sige at der er en overrepræsentation af kyndige biavlere i undersøgelsen, da kun ca. 18% af de danske biavlere har fuldført den kyndige biavler uddannelse. Dette betyder bl.a., at antallet af bifamilier overestimeres, da kyndige biavlere har næsten 30 bifamilier i gennemsnit, hvorimod ikke-kyndige biavlere kun har ca. 6 bifamilier. Alligevel mener vi at den høje svarprocent giver et godt grundlag for vurderingen af dansk biavl. Vær nysgerrig Dette hæfte kan måske synes at være lidt kedelig og tal-tung, men læs det, gem det og læs det igen! Hæftet indeholder mange spændende informationer, som du også kan bruge i din dagligdag. Prøv for eksempel at se, hvilket rammemål eller type bistade, som er mest brugt i Danmark. BIAVLEN I DANMARK 3

4 BIAVLERNE OG DERES BIFAMILIER Flest fritidsbiavlere Vi har i de senere år udskiftet ordet hobbybiavler med fritidsbiavler. Vi synes det lyder bedre og giver indtryk af, at biavlen drives med en vis seriøsitet. Det ændrer ikke ved, at det er fritidsbiavlerne, der, antalsmæssigt, er den dominerende gruppe inden for vores branche (figur 1 og tabel 2). Den store medlemsfremgang, vi har oplevet i de 10 seneste år har gjort, at andelen af fritidsbiavlere er gået fra 88,1 til 93,1 procent af vore medlemmer. Deltid: 4,7 Erhverv: 1,5 Andelen af deltidsbiavlere er faldende og udgør nu 4,7% af medlemsskaren. Også andelen af erhvervsbiavlere er for nedadgående, og ligger nu nede på 1,5% af medlemmerne. Biavl som erhverv har igennem en årrække været presset af især dårlige honningpriser. Fejlkilder Der kan i datamaterialet være fejl omkring kategorien erhvervsbiavler, da vi kan se af data, at nogle af de adspurgte har angivet, at de er erhvervsbiavlere, selvom de har et forholdsvis beskedent antal bifamilier. Det kan skyldes, at disse biavlere er blevet momsregistreret og er i en opstartsfase af deres erhvervsbiavl. Fratrækkes disse biavlere (med under 20 bifamilier), falder antallet af erhvervsbiavlere helt ned på 1,1%, hvilket svarer til, at der i Danmark er 70 erhvervsbiavlere. Tabel 2. Sammensætning af biavlere (i %). Fritid: 93,9 Figur 1. Fordeling af biavlere efter type (2016). År Fritid 88,8 87,8 88,8 88,2 88,1 93,1 93,9 Deltid 10,3 9,9 9,3 9,5 9,3 5,0 4,7 Erhverv 0,9 2,2 1,9 2,3 2,6 1,9 1,5 4 BIAVLEN I DANMARK

5 Overvintring Der blev i gennemsnit indvintret 13,7 bifamilier pr. biavler i 2015, og det efterfølgende forår (2016) blev der udvintret 12,1 (se tabel 3), svarende til et vintertab i gennemsnit på 10,3% (se tabel 4). Tabel 3. Antal indvintrede (2015), udvintrede (2016) og indvintrede (2016) bifamilier. Indv. (2015) Udv. (2016) Indv. (2016) Gennemsnit 13,7 12,1 16,1 Fritidsbiavlere 7,6 6,6 7,6 Deltidsbiavlere 66,0 52,6 72,2 Erhvervsbiavlere 274,7 251,4 298,2 Kyndige biavlere 32,9 21,2 34,4 Ikke kyndig biavl 6,2 5,4 6,4 Udvintring siden 1986 Tabel 4 viser data for vintertab, som de fremgår af vores store spørgeskemaundersøgelser, samt vores årlige spørgeskemaundersøgelser blandt instruktører og formænd. I 2009 indtrådte Danmarks Biavlerforening i Colosssamarbejdet, hvor vi koblede os til det internationale og internetbaserede Coloss-spørgeskema. Vi har siden 1986 haft tre år med meget store vintertab, nemlig 27% (1986), 33% (1996) og 32,2% (2008). Gennemsnittet for de år vi har oplysninger fra, ligger på 15,3%. Fjerner vi de tre usædvanlige år, ligger vintertabet på 12,5 % for 23 sæsoner. Tabel 4 viser også, at der normalt er god overensstemmelse mellem de store spørgeskemaundersøgelser og i Coloss-samarbejdet. Dog må vi konstatere at netop i denne undersøgelse er der markant forskel på beregningen af vintertabet. Dette er første gang der er væsentligt forskel i opgørelserne. Tabel 4. Vintertab siden Spørgeskema ,0% ,3% Instruktør/ formænd*/coloss ,0% 33% % % % % ,0% 13% % % % ,9% 14,8% ,0% ,8% ,0%** ,9%** ,4% 11,1%** ,0%** ,7%** ,1%** ,5%** ,3% 15,0%** * Spørgeskema rundsendt til samtlige instruktører og formænd. ** Internetundersøgelse som en del af Coloss-samarbejdet. Indvintring Biavlernes evne til at opformere antallet af bifamilier er stor. Således blev der indvintret (efterår 2016) 30% flere bifamilier end der var blevet udvintret samme forår. Der sker hver eneste sæson en vis opformering, BIAVLEN I DANMARK 5

6 som en naturlig del af biavlen. Dette er naturligt for at kompensere for vintertabet. Det er glædeligt at vi igen ser en stigning i antallet af indvintrede bifamilier i forhold til tidligere undersøgelser, hvor vi nåede et lavpunkt i Dette vidner om at vores medlemsfremgang også har resulteret i en svag stigning i antallet af bifamilier (se tabel 5). Tabel 5. Antal indvintrede bifamilier pr. biavler. Fordeling af bifamilier Fordelingen af bifamilier er domineret af de små fritidsbiavlere (figur 2). Således har over 50% af biavlerne under fem bifamilier og mere end 70% af biavlerne har under ti bifamilier. Figur 3 viser fordeling af bifamilier blandt de biavlere som havde under 20 bifamilier. Det ses tydeligt, at gruppen med under 10 bifamilier er meget dominerende. Procent År ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 30,0 25,0 20,0 16,8 19,1 16,7 16,7 20,4 14, Figur 2. Fordeling af udvintrede bifamilier mere Antal bifamilier Figur 3. Fordeling af udvintrede bifamilier 2016 hos biavlere med under 20 bifamilier. Erhvervet kontra deltid og fritid Ser man på hvordan det totale antal bifamilier er fordelt mellem fritids-, deltids- og erhvervsbiavlerne, så er bifamilierne fordelt således: 52% af bifamilierne findes hos fritidsbiavlerne, 17% hos deltidsbiavlerne og 31% hos erhvervsbiavlerne (se tabel 6). Det betyder at deltids- og erhvervsbiavlerne, til trods for at de kun udgør 6% af biavlerne, tilsammen ejer 48% af alle danske bifamilier. Tabel 6. Ejerforhold over bifamilierne i %. År Fritid ,9 55,4 51,6 Deltid ,5 24,2 17,0 Erhverv ,6 20,4 31,3 Honningudbytter Tabel 7 viser honningudbytterne for perioden 1986 til Ikke overraskende er der store forskelle i udbytterne årene i mellem. Det gennemsnitlige udbytte for hele perioden er 33,8 kg pr. bifamilie. Modsat tidligere ligger gennemsnitsudbytterne for alle typer af biavlere nogenlunde ens. Udbytteforskellene er større i de gode honningår og mindre i de dårligere honningår. Årene 1986, 1996, og 2006 må betragtes som gode honningår, mens 2016 faktisk er det dårligste honningår vi har målt med den store spørgeskemaundersøgelse. Desværre har der været flere på hinanden dårlige honningår omkring Tabel 7. Gennemsnitligt honningudbytte i kg pr. bifamilie. År Alle 42,3 30,7 38,9 29,0 39,2 30,2 26,8 Fritid 40,6 30,7 38,5 27,1 36,2 30,2 27,7 Deltid 42,3 30,5 40,5 30,0 37,6 27,2 26,9 Erhverv 51,6 33,4 52,2 29,9 48,2 35,5 24,4 Procent 15,0 10,0 5,0 0, Antal bifamilier Ud fra ovenstående beregninger producerer fritidsbiavlerne 54% af den totale årlige honningproduktion, deltidsbiavlerne producerer 20% og erhvervsbiavlerne 26%. Den totale danske honningproduktion ligger på ca tons. 6 BIAVLEN I DANMARK

7 Der er stor spredning i honningudbytterne. Figur 4 viser spredningen blandt biavlerne. Årsagen til udbytter på 0 kg skyldes sandsynligvis nystartede biavlere eller biavlere med meget store vintertab. Det samme gør sig gældende i den anden ende af udbytteskalaen, hvor der kan være fejlkilder i undersøgelsen, som for eksempel hvis antallet af bifamilier har ændret sig over sæsonen. Hver femte biavler er kvinde Den positive overraskelse i denne spørgeskemaundersøgelse er, at andelen af kvindelige biavlere er stærkt stigende. Siden 2006, hvor vi første gang spurgte til køn, er andelen af kvinder steget fra 11,5% til 17,9% i Denne tendens fortsætter også denne gang, hvor andelen nu er nået 23%. 35,0 30,0 Procent 25,0 20,0 15,0 Kvinde: 23% 10,0 5,0 0,0 Mand: 77% Kg honning pr. bifamile Figur 4. Fordeling af honningudbytter. Fordelingen viser stor spredning i honningudbyttet pr. bifamilie. Figur 6. Fordelingen af mandlige og kvindelige biavlere. BIAVLEN I DANMARK 7

8 Tabel 8. Gennemsnitsalderen for Danmarks Biavlerforenings medlemmer. År Alle 52,8 54,9 56,2 58,5 57,5 59,4 Mænd 58,9 58,2 60,2 Kvinder 54,7 54,0 56,5 Procent 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Alder Figur 5. Aldersfordeling for Alder Gennemsnitsalderen på vores medlemmer steg fra 52,8 år til 58,5 år i perioden (tabel 8). En stigning på 5,7 år over en periode på 15 år. Fra 2006 til 2011 faldt gennemsnitsalderen fra 58,5 år til 57,5 år. Da troede vi, at nu var aldersbøtten vendt. Desværre ser vi nu ved denne undersøgelse den højeste gennemsnitsalder, som vi har set hidtil i vores undersøgelser, nemlig 59,4 år. Figur 5 viser aldersfordelingen i BIAVLEN I DANMARK

9 Samlevers deltagelse i biavlen Familien deltager i høj grad i biavlen. Biavl er i mange tilfælde en aktivitet, som involverer ægtefælle eller samlever. Således fortæller 43,0 %, at ægtefællen eller samlever hjælper til i biavlen (figur 7). Dette er samme niveau som ved undersøgelsen i Der er mange aspekter af biavlen, hvor medhjælp kan være nødvendig. Undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvordan ægtefælle/samlever er involveret. De kan for eksempel være direkte involveret i biavlen, være med til vinterarbejdet (f.eks. ilodning af voks), slyngning eller salg af honning m.m. Tabel 9. Antal år som biavler under 5 år 41,1% 49, år 18,5% 15, ,7% 9, ,6% 8,5 Mere end 20 år 26,0% 21,6 Procent Kvinder Mænd Antal år som biavler Medhjælp - nej; 57% Medhjælp - ja; 43% Figur 7. Deltager ægtefælle eller samlever i biavlen? Antal år som biavler Antal år som biavler (biavlererfaring) ligger meget spredt. Således har en mandlig og en kvindelig biavler angivet, at det var henholdsvis 64 og 50 år siden de startede som biavlere. Figur 8 og tabel 9 giver en oversigt over antal år den enkelte har været biavler. Figur 8 viser at en meget stor andel af de adspurgte er begyndt med biavl inden for de seneste fem år. Figuren viser, at særligt en stor andel af de kvindelige biavlere er startet inden for de sidste ti år. Det skyldes den forholdsvis store tilgang af kvindelige biavlere vi har oplevet i de seneste år. Tabel 9 viser at 64,5% (2011: 59,6%; 2006: 45,6%; 1996: 43,0%) af medlemsskaren har ti år eller kortere tids erfaring. Tendensen fra tidligere år fortsætter altså og vidner om fortsat medlemstilgang. Figur 8. Oversigt over hvor mange år de adspurgte har været biavlere. Momsregistrering I 2011 og igen i 2016 oplevede vi et fald i antallet af biavlere, der er momsregistrerede. Vi ser et fald på 15% siden 1996 (se tabel 10). Det kan blot være at medlemsskaren ændrer sig i form af, at der generelt er færre momsregistrerede. Ofte er biavl jo et sideerhverv, som tages med ind under et eksisterende momsnummer. 12% passer bedre overens med vores 6% biavlere, som betragter deres biavl som deltidseller erhvervsvirksomhed. Tallene harmonerer meget godt med vores undersøgelser fra 1991, 1996, 2006 med en faldende tendens for andelen af biavlere, der er momsregistreret. Tabel 10. Andelen af momsregistrerede. År Momsregistreret 27% 26,6% 22,5% 13,7% 12,2% BIAVLEN I DANMARK 9

10 HONNING: SALG, FORÆDLING OG UDVINDING Salgsformer Stort set alle danske biavlere har en form for salg af honning direkte til kunderne. Det kan være stalddørssalg, salg til vennekredsen, familien, på det lokale marked m.m. Hele 93,6% angiver at de sælger direkte til private (tabel 11). Vurderingen er at de sidste par procent, som ikke har noget salg, er nyopstartede biavlere eller små fritidsbiavlere, som kun producerer til eget forbrug. Den noget vanskelige situation omkring salg af honning til grossister, som vi har oplevet gennem en årrække, har tilsyneladende nu slået igennem i kraft af at færre angiver salg til grossister. Der er også et svagt fald i salg direkte til butikker. Tabel 11. Salgsformer (i %). År Private 88 91,8-93,1 95,7 97,2 93,6 Forretninger 22 18,6-13,3 19,1 18,0 16,7 Central 17 26,9-19,3 28,5 20,6 14,4 Sortshonning Normalt slynger danske biavlere deres honning 2-3 gange i løbet af en sæson. Honningen bliver ofte til en forårs- eller rapshonning, en sommerhonning og måske en sensommerhonning. Da Danmark er et lille og meget intensivt dyrket landbrugsland, har der ikke været tradition for at producere sortshonninger, som for eksempel mælkebøtte-, kløver- eller lindehonning. Sortshonninger ville være en interessant udvidelse af det danske honningsortiment. Undersøgelsen viser, at kun 15% af de danske biavlere producerer sortshonninger. Vi håber tallet stiger fremover efter Danmarks Biavlerforenings sortshonningprojekt, som netop har sat fokus på denne mulighed i biavlen. Honningudvinding Honning kan udvindes på forskellige måder. Den klassiske er at slynge honningen. Det gør den overvejende del af de danske biavlere. Men man kan også presse honningen eller lave tavlehonning ved at skære den forseglede honningtavle i mindre stykker. Ideen med at presse honning er, at den får et større pollenindhold og at den ikke bliver iltet, som det sker ved slyngning. Det kræver ekstra udstyr at presse honningen, især hvis man ønsker at gøre det i større stil. Ved undersøgelsen i 2011 var det kun 4,8% af alle biavlere der pressede deres honning. De senere års fokus på presning af honning har øget dette tal til 13,5%. Danmarks Biavlerforening har afholdt workshops i presning af honning, desuden er produktionen af håndpressen blevet genoptaget. Vi har i denne undersøgelse ikke spurgt til om man slynger honningen, da vi som udgangspunkt har vurderet, at det gør næsten alle biavlere. Med dette års resultater, vil det være relevant at indføre dette spørgsmål ved næste undersøgelse. For tavlehonning er der andre praktiske problemer. At høste honningen på denne måde er forholdsvis let, men man skal være varsom, såfremt det er rapshonning som bruges til tavlehonning. Denne vil kunne krystallisere i tavlerne forholdsvis hurtigt. Mange biavlere oplever især en efterspørgsel fra indvandrerfamilier, som har været vant til at få tavlehonning i deres hjemlande. Ligesom presset honning må produktionen af tavlehonning regnes for beskeden. Siden sidste undersøgelse er antallet der laver tavlehonning steget fra 4,6% til 7,1%. Dette viser at der er en stigende interesse for dette produkt. Stalddørssalg/markedssalg På spørgsmålet om man har et stalddørssalg med skilt ved vejen, svarer 40,2% ja. Men det direkte salg må, som følge af at over 90% af biavlerne sælger til private, være meget større. Men dette salg sker i kraft af at lokalkendte ved hvor biavleren bor og derfor er stalddørssalget væsentligt højere end 40%. 10 BIAVLEN I DANMARK

11 BIERNES PRODUKTER Honning er biavlens hovedprodukt, men der er også andre typer af biprodukter, som for eksempel pollen, propolis, bigift osv. Vi har kun meget dårligt overblik over, hvor mange biavlere, som producerer andre typer af biprodukter. Der er ingen tvivl om, at det samlede honningsalg ville stige, hvis biavleren kan tilbyde kunderne flere produkter. Undersøgelsen fortæller ikke noget om mængden, men giver et overblik over hvilke biprodukter, der indgår i biavlernes produktudvalg, og resultaterne er yderst overraskende. Besvarelserne viser, at biavlerne arbejder på at forfine biernes produkter. Vi har undladt at indføre data fra 2011 undersøgelsen, da der er meget store forskelle i forhold til Undersøgelsen fra 2016 synes at være mere retvisende. I undersøgelsen kunne deltagerne også beskrive, hvilke andre biprodukter de fremstiller. Her kommer der yderligere interessante produkter frem (se tabel 12). Tabel 12. Hvilke andre biprodukter fremstiller du? Biprodukter Propolis 6,9% Pollen 1,9% Mjød 18,2% Vokslys 12,7% Blandingshonning med f.eks. mynte 4,3% Anden brug af honning: Jomfru bivoks Bibrød Blandingshonninger Bodyscrub Bolscher Creme med voks & olivenolie Creme og læbepomade Flydende honning Honning med propolis Honning med ristede hasselnødder Honning som ansigts maske Honningeddike Honningkager Honningrom Honningshots Honningsirup Honningsnaps Honningsyp Honningvin Hudcreme Karameller Larver Marcipan Propolissnaps, lynghonningsnaps Shampoo Småfamilier Snaps med propolis Sæbe af voks Vokslys Æblecider med honning Øl med honning Emballage Et meget interessant spørgsmål er hvilken emballage biavlerne bruger. I gamle dage var det plastbægre der var mest udbredt. Nu angiver 73,0% at de anvender glas som emballage, mens kun 34,1% angiver plastbægre som emballage. 13,7% angiver at de sælger på stor emballage, hvilket passer med den andel på 14,4% der angiver, at de sælger til grossist. BIAVLEN I DANMARK

12 BIMATERIEL - NYT ELLER GAMMELT? Type biavler Den store medlemsfremgang har betydet, at nye typer af biavlere er kommet frem. Topbar-stadet (toplistestade, afrikanerstadet) og Warréstadet nævnes oftere og oftere indenfor de seneste år. I de sidste par år er også det australske flowhive blevet mere udbredt. Dette er dog ikke repræsenteret i denne undersøgelse. Biavlen har fået en gruppe af biavlere, som kunne kaldes naturbiavlere, som ønsker at drive biavl på oprindelige og naturlige måder, og hvor honningproduktion ikke er vigtig. Det har derfor stor interesse for Danmarks Biavlerforenings rådgivning, at have en fornemmelse af, hvor stor denne gruppe af alternative biavlere vitterlig er. I undersøgelsen har vi bedt deltagerne om at angive om de betragter sig som konventionel eller alternativ biavler (tabel 13). 98% af de adspurgte betragtede sig som konventionelle, mens 1,6% betragter sig som alternative. Dette er en svag stigning i forhold til 2011 undersøgelsen. Bemærk at nogle biavlere har angivet, at de dækker begge typer, hvilket skyldes at de givetvis driver en konventionel biavl, men eksperimenterer med alternative former. Tabel 13. Hvordan vil du beskrive den type biavl du driver? TRUGSTADER PYNTER MEN ER PÅ VEJ UD Siden 1986 er der sket en interessant udvikling i dansk biavl. Fra at trugstadet var det mest dominerende stade, hvor 88% af samtlige danske biavlere havde trugstader, er udviklingen langsomt men sikkert vendt til, at trugstader ikke længere købes - med mindre man gerne vil have et pænt bistade stående hjemme i haven. Trugstadet er også forholdsvis dyrt i anskaffelse i forhold til opstablingsstadet. Opstablingsstadet bruges nu af 81% af de danske biavlere (se tabel 14). Opstablingsstadet har en del praktiske fordele i forhold til trugstadet: pris, vægt, mobilitet, arbejdsstilling, håndtering, rengøring m.m. I dag har 37% stadig trugstader. Trugstader udfases efterhånden som de bliver slidt ned. Dog bemærker vi også at en del nye have biavlere, ønsker at have et eller to kønne bistader i haven, og derfor købes og produceres der stadig trugstader. Tendensen er dog tydelig, trugstadet er under langsom udfasning blandt de danske biavlere. Konventionel biavl (trugstader/opstablingsstader) Alternativ biavl (træstamme, topbar-stade m.m.) 99,19% 98,3% 1,17% 1,6% Tabel 14. Typer bistader (i %). År Trugstade/ vandrestade 88 85, ,9 41,5 37,7 Opstablingsstade 25 36, ,6 79,6 81,4 Topliste stade 1,1 Andet (Warrestadet m.m.) 1,0 12 BIAVLEN I DANMARK

13 Bistade materiale Kunststof- contra træstader har gennemgået en væsentlig forandring. Går vi tilbage til 1960erne var alle danske bistader fremstillet af træ. I Tyskland er der en tendens til, at jo længere nordpå man kommer, desto flere stader er lavet af kunststof. Det stemmer godt overens med vores undersøgelse, som viser, at 78% af biavlerne har stader lavet af kunststof (se tabel 15). Til grund herfor ligger naturligvis at stort set alle opstablingsstader på det danske marked er lavet af kunststof. Mange har stader af begge materialer. Spændende bliver det at følge udviklingen omkring økologisk biavl, hvor bistadet hovedsageligt skal bestå af naturmaterialer. Hvis økologisk biavl får en væsentlig udbredelse, vil dette muligvis i fremtiden kunne påvirke undersøgelsen. Tabel 15. Hvilke materialer er dine bistader lavet af (i %)? Træ 46,0 43,3 Kunststof 76,0 77,7 Rammemål Et godt diskussionsemne til et bimøde er spørgsmålet om den rette rammestørrelse. Hvad er bedst at drive biavl med? Det ligger uden for målet med dette hæfte, at finde en løsning på spørgsmålet, men vi kan undersøge udbredelsen af de forskellige rammemål. I dansk biavl har vi mindst syv forskellige rammemål. Rammemålene har udviklet sig over årene enten lokalt eller ved import af nye bistader. De mange forskellige rammemål har dæmpet lysten til udvikling af nyt bimateriel og udstyr. På verdensplan er langstroth og dadant de mest udbredte rammemål. Tabel 16 viser at 12x10 fortsat er det mest udbredte rammemål i Danmark. Antallet falder, men meget langsomt. Ca. 67% af alle danske biavlere benytter dette rammemål. Rammemålet passer godt til trugstader, men må siges ikke at være det optimale i opstablingsstaderne. Det lader til, at de danske materielforhandlere har valgt at lave opstablingsstaderne i 12x10, da rammemålet er det mest udbredte. Det kunne have været ønskværdigt, at man havde taget en diskussion om hvilket rammemål, BIAVLEN I DANMARK 13

14 12x10 32,6 x 28,2 cm 10x12 27,6 x 33,2 cm 12x12 32,6 x 33,2 cm Norsk 36,6 x 26,0 cm Dadant 45,0 x 28,6 cm Langstroth 45,0 x 23,2 cm LavNormal 36,6 x 22,3 cm dansk biavl skulle satse på i årene fremover. Men det har ikke været tilfældet. Rammemålet 10x12 synes langsomt at være på vej ud af dansk biavl. Rammemålet 12x12 (0,1%) kan vel betragtes som snart helt udfaset. Udviklingen for norsk mål er gået i stå. Lavnormal, som i 1980erne var et meget populært rammemål synes at have fået en oplivning. Dette kan skyldes et større ønske om at arbejde med honningmagasiner som har en fornuftig vægt. Dadant rammemålet, som havde en opblomstring i slutningen af 80erne, synes også at forsvinde langsomt, men ligger dog nu stabilt på ca. 1%. Langstroth har fundet fodfæste, og er det rammemål som hidtil har udviklet sig mest. Men her er udviklingen også gået i stå og der er sket et lille fald siden sidste undersøgelse. VI KØBER I HØJERE GRAD FÆRDIGLAVET FODER Der er sket drastiske ændringer i brugen af fodertyper. Tilbage i 1986 (tabel 17) var der 85% som brugte almindelig sukker og blot 12% som brugte flydende foder i form af inverteret sukker. Det inverterede foder kom på det danske marked i starten af 80 erne og vandt meget hurtigt indpas. I dag anvender den overvejende del af de danske biavlere flydende foder. Således anvender næsten 50% flydende inverteret foder. Der er sket et lille fald, som sikkert skyldes de sidste års diskussioner om fodring i sæsonen med inverteret foder. Disse er sandsynligvis flyttet over på fast foderdej, som har oplevet en pæn stigning. Tabel 16. Hvilket rammemål bruger du (i %)? År x ,5 69,0 68,9 69,2 68,9 67,1 Lavnormal 21 18,2 13, ,6 8,6 11,7 Norsk mål 7 12,6 10,9 16,5 16,7 16,3 15,9 10x ,4 9,5 9 4,9 3,6 3,0 12x12 1 1,6 1,3 <1 0,4 0,1 0,1 Langstroth 1 2,0 2,6 3,7 8,3 9,1 8,6 Dadant <1 2,0 2,3 2,5 1,5 1,0 1,0 Andet <1 <1 <1 <1 0,6 0,9 1,6 Tabel 17. Hvilken fodertype anvendes hovedsageligt til vinterfodring (i %)? År * 2001* Sukker 85 60, ,7 39,9 39,4 Færdiglavet fast foder 9 16, ,1 24,5 29,2 Færdiglavet flydende foder 12 31, ,9 53,7 49,5 Ikke fodret 1,5 2, ,7 2,8 2,8 * Data mangler 14 BIAVLEN I DANMARK

15 DRONNINGAVL Tabel 18 giver en oversigt over, hvordan dronninger erhverves eller produceres i Danmark. Tendensen er klar. Færre og færre danske biavlere producerer selv dronninger. Meget kunne tyde på at dansk dronningeavl er så veludviklet og at det er blevet så nemt og bekvemt at købe nye dronninger, at det i dag nærmest er en hyldevare, som man hurtigt og nemt kan bestille. Køb af danske dronninger er i stigning, og meget dominerende. Vi er overbeviste om, at det er et resultat af det store avlsarbejde der laves hos de danske dronningeavlere i kombination med Danmarks Biavlerforenings kvalitetskontrol af danske brugsdronninger der udbydes til salg herhjemme. Vi må ud fra et fagligt, sygdomsmæssigt synspunkt med glæde konstatere, at import af dronninger fra udlandet synes meget lavt. Dette er glædeligt, da man altid løber en risiko for at indslæbe uønskede sygdomme, snyltere og gener til den danske bistamme. Danske dronninger er desuden tilpasset det danske klima og floraen. Overraskende er det at næsten 53% angiver, at de lader deres bifamilier selv lave dronninger. Dette resultat undrer os, og vi har mistanke om at spørgsmålet i undersøgelsen er uklart formuleret. Det synes som et meget højt tal at over 50% af biavlerne selv lader deres bifamilier lave egne dronninger. Tabel 18. Hvordan fremskaffes dronninger (i %)? År Producerer selv dronninger Indkøbt dansk producerede dr. Indkøbt dr. fra udlandet Ladet bifamilien selv lave dr ,9 36,3 21, ,5 64,7 66, ,0 3,1 1,1 35,6 53,2 BIAVLEN I DANMARK 15

16 Biracer I Danmark findes der fem typer/racer af honningbier. Buckfastbien eller kombinationsbien, som den kaldes af mange avlere, er en krydsning af forskellige racer eller linier af honningbier. Den gule bi, Apis mellifera ligustica, kommer oprindelig fra Norditalien og er i dag den mest udbredte birace i verden. Carnicabien, Apis mellifera carnica, er en bi, som er meget udbredt i særligt de tysktalende lande. Den brune bi, Apis mellifera mellifera er den oprindelige nordiske bi og i Danmark bedst kendt for sin population af en meget ren bestand på Læsø. Desværre er bestanden på Læsø stadig truet. Desuden har vi den sidste type bi, nemlig en landrace, som består af alle typer af krydsninger. Det kan være et bevidst valg, at man gennem mange generationer lader sine bier parre i lokalområdet eller at biavleren ikke rigtig kan huske hvilken type bi det oprindeligt drejer sig om. Derudover har man i undersøgelsen kunnet give det ærlige svar, at man ikke ved, hvilken type bi man har. Buckfastbien er uden modstykke den mest udbredte bi i Danmark. Næsten 72% (se tabel 19) af de adspurgte svarer, at de arbejder med buckfastbien. Vi kan i denne undersøgelse ikke sætte mængdeangivelse på, men da erhvervs- og deltidsbiavlerne hovedsageligt arbejder med buckfastbien, må det forventes, at flere end 72% af de bier, der flyver rundt i Danmark er en form for buckfastkrydsning. Carnicabien havde en betragtelig fremgang frem til 2006 (fra 10 til 17%). Men dette er anden undersøgelse i træk, med en væsentlig tilbagegang i antallet af biavlere der anvender carnica. De gule biers udbredelse er halveret siden 1996 og den brune bi ligger forholdsvis konstant omkring de 2%. Tabel 19. Fordelingen af biracer (i %). År Buckfast 43 56,2 67,1 71,9 Gule 28 30,6 18,5 13,6 Carnica 10 17,3 14,2 10,9 Brune 5 1,8 2,6 2,0 Andre 17 15,4 7,0 4,2 Ved ikke 23 18,5 16,7 14,6 Det er overraskende at mange biavlere har svaret andre racer eller ved ikke. Det må skyldes en mere ekstensiv biavl, med sværmninger og dronningeskift til følge. Tendensen for denne gruppe er nedadgående. Biavlere bør vide hvilke slags dronninger, de har i deres bifamilier. Der er en klar tendens til at biavlere foretrækker kun at arbejde med én type af bier (83,4%; se tabel 20). Det er en betydelig fremgang i forhold til i 2006, hvor tallet var 67%. I rationel biavl, vil det altid være en fordel kun at arbejde med én type af bi, da de forskellige biracer har meget forskellig adfærd og derfor skal passes på forskellige måder. Tabel 20. Hvor mange biracer har du? (i %). Buckfast bier er ikke en race, men regnes som sådan i denne undersøgelse. År race 67 77,7 83,4 2 racer 27 18,8 14,5 3 racer 5,5 2,9 1,8 4 racer 0,5 0,6 0,3 16 BIAVLEN I DANMARK

17 BESTØVNINGSOPGAVER Vandring I undersøgelsen i 2006 spurgte vi for første gang, om biavleren vandrer med sine bistader. Det viste sig, at 24% af biavlerne dengang vandrede (flyttede) med deres bistader (tabel 21). Dette tal er siden da nærmest halveret. Sammenligner vi vandring for de forskellige kategorier af biavlere, er det tydeligt, at erhvervs- og deltidsbiavlerne vandrer væsentligt mere end fritidsbiavlerne. Dette er forventeligt og ikke overraskende. Tabel 21. Vandres/flyttes der med bifamilierne? År Hele landet 24,0% 12,3% 12,2% Fritid 19,0% 9,7% 9,9% Deltid 59,5% 46,4% 47,4% Erhverv 75,0% 46,2% 52,6% Bestøvningsarbejde Bestøvning af især vores landsbrugsafgrøder er vigtigt. Derfor overrasker det faktisk også lidt, at ikke flere danske biavlere er involveret i bestøvningsopgaver. Erhvervs- og deltidsbiavlere har forventeligt mere fokus på bestøvningsopgaver end fritidsbiavlerne (se tabel 22). Mange kender historien om de tyske bifamiler der bliver opstillet på Lolland-Falster, fordi man ikke kan skaffe nok danske bier til de nødvendige bestøvningsopgaver. Historien er desværre lidt mere kompliceret. Men uanset hvad årsagen er, bør vi udvikle mere på vores muligheder for selv, at dække behovet for bestøvningsarbejde i Danmark. Vi bør gøre danske biavlere mere bevidste om mulighederne for en ekstra indtægt ved at udføre bestøvningsopgaver. Tabel 22. Sætter du bier til bestøvning? Bier til bestøvning (i %) År Hele landet 8,9 5,1 5,0 Fritid 5,0 2,8 3,4 Deltid 42,6 31,3 21,7 Erhverv 83,3 42,3 52,6 BIAVLEN I DANMARK 17

18 BIERNES SUNDHEDSTILSTAND Kyndig biavler Uddannelsen til kyndig biavler, er en uddannelse for biavlere med minimum tre års erfaring. Kurset, som er af tre dages varighed, inklusiv en praktikdag, udbydes af det offentlige og sætter fokus på sygdomme, parasitter og dansk biavlslovgivning. Biavlere med denne uddannelse kan udstede sundhedsattester på bifamilier, som så lovligt kan flyttes eller sælges. Som kyndig biavler skal man hvert 5. år på et genopfriskningskursus for at bevare sin status som kyndig biavler. I vores undersøgelse svarer 26% af de adspurgte, at de er kyndige biavlere (se tabel 23). Da vi ved at kun ca. 18% af de danske biavlere er uddannede kyndige biavlere er denne gruppe derfor svagt overrepræsenteret i undersøgelsen. af sundhedsattester har altid været omdiskuteret, og det er en generel opfattelse, at mange biavlere ikke udfylder attest ved flytning. Vores statistik viser dog, at der er en stor bevidsthed omkring vigtigheden af at udfylde disse attester. På landsplan angiver ca. 70% af de adspurgte, at de udsteder attest ved flytning af deres bifamilier. Dette er dog en svag nedgang, som kan skyldes problemer med det nye online centrale bigårdsregister. Når det handler om flytninger mellem egne bigårde, er det kun 41,6%, som laver sundhedsattester (se tabel 24). Det er tydeligt at biavlerne forvalter loven noget mere lemfældigt, når flytningerne sker mellem egne bigårde. Tabel 23. Andel (i %) af kyndige biavlere. År Kyndige biavlere 24% 18% 26,3% Tabel 24. Andelen (i %) af biavlere, som udsteder attest. År Ved flytning af bifamilier 84,6% 75,5% 70,3% Sundhedsattester Sundhedsattester er en lovpligtig attest, som skal udfyldes, når bifamilier flyttes væk fra egen matrikel eller over 1 km på egen matrikel. Det gælder også selvom det er flytning mellem biavlerens egne bigårde. Brugen Ved flytning imellem egne bigårde 35,4% 44,3% 41,6% 18 BIAVLEN I DANMARK

19 Det centrale bigårdsregister I 2011 blev det Centrale BigårdsRegister (CBR) indført. Det er et register, hvor biavlere frivilligt kan registrere deres bigårde. Målet er at lette arbejdet for den lokale biinspektør ved udbrud af bisygdomme. Via registret kan biinspektøren nemt finde bigårde inden for karantæneområdet og informere de lokale biavlere om situationen. Som biavler har man mulighed for at se, hvor i landet der er udbrud af forskellige sygdomme. Biavlere i karantæneområdet vil automatisk modtage besked via . Dette har længe været et ønske blandt danske biavlere. Systemet har haft en svær opstart med mange børnesygdomme. Mere end 86% af alle biavlere har hørt om systemet og næsten 77% af de adspurgte vurderer, at systemet vil være med til at give sundere bifamilier på sigt (se tabel 25). Vi vurderer, at der er et godt generelt kendskab til dette nye redskab inden for dansk biavl. Det Centrale BigårdsRegister finder du på cbr.pdir.dk/ Tabel 25. Kendskab og vurdering af CBR. År Kender du CBR? 61,4% 86,2% Vurderer du at CBR vil give mere sund biavl? 58,9% 76,6% Er dine bigårde registret i CBR? 67,2% Hvis DBF var ansvarlig for CBR, ville du så registrere? 83,0% Biforgiftningsskader Over de senere år er der sket et markant fald i antallet af anmeldte biforgiftningsskader. I midten af 1950erne havde man årligt omkring 150 tilfælde af biforgiftninger forårsaget af landbrugets anvendelse af sprøjtemidler. Over de sidste år er der kun anmeldt ganske få skader. Efter at sprøjtemidlet dimethoat ikke længere er tilladt, er der hos Offentlig Bisygdomsbekæmpelse (Aarhus Universitet) i de sidste mange år indløbet under fem anmeldelser pr. år (Per Kryger pers. kommentar). For at kunne anmelde en biforgiftning skal man i kontakt med en voldgiftsmand, som skal lave under- søgelserne i felten omkring sprøjteskaden. Finder man ikke en skadevolder, risikerer den anmeldende biavler at skulle dække sagsomkostningerne. Voldgiftssystemet er for den almindelige biavler sandsynligvis for kompliceret og risikabelt at sætte i værk, hvorfor antallet af anmeldte skader til Offentlig Bisygdomsbekæmpelse ikke behøver at være repræsentativ for det reelle antal skader. Sprøjteskader er også meget svære at opdage. Derfor er der sandsynligvis færre anmeldelser end der reelt er sprøjteskader. I 2016 angiver 2,2% af de adspurgte, at de havde en forgiftningsskade (se tabel 26). Blot 1 ud af 28 biavlere angiver at have anmeldt skaden. Der er ikke givet nogle erstatninger. Disse tal passer overens med den fornemmelse vi har i rådgivningen, nemlig at der er flere skader end der bliver anmeldt grundet det meget komplicerede voldgiftssystem. Tabel 26. Forgiftningskader og erstatning i År Antal % Observerede forgiftningsskader 28 2,2 Anmeldte skader 1 0 Modtaget erstatning 0 0 Ved du hvordan du skal håndtere en anmeldelse 60,7% Sygdomme Det diskuteres tit, hvor udbredt forskellige bisydomme er, og der laves ofte dyre og tidskrævende undersøgelser. De redskaber har vi ikke til rådighed, men til gengæld har vi adgang til vores dygtige biavlere. Så ideen med nedenstående spørgsmål er simpelthen at spørge biavleren, hvordan han/hun oplever de mest gængse sygdomme: Ondartet bipest, kalkyngel, sækyngel og deform vingevirus. Dette punkt var der BIAVLEN I DANMARK 19

20 kun plads til i internetudgaven, hvor hver sygdom var beskrevet med tekst og billeder. I spørgsmålene spørges der til, om biavleren har set de forskellige sygdomme i sin biavl. Opgørelsen af sygdomme i denne undersøgelse er derfor på biavlerniveau. Men det er yderst interessant at have et overblik over de mest gængse sygdomme indenfor biavlen. Tabel 27 giver et samlet overblik. Ondartet bipest Ondartet bipest er en anmeldelsespligtig sygdom, som skal meldes til den lokale biinspektør eller direkte til Offentlig Bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet. Vi har i de sidste mange år oplevet en yderst positiv nedgang i antal tilfælde af ondartet bipest (se figur 9). Vi mener det skyldes den store fokus der har været på avlsarbejdet herhjemme. Således angiver blot 0,7% af de adspurgte, at de har observeret ondartet bipest. Dette stemmer overens med de undersøgelser, som Århus Universitet laver på kliniske symptomer. Sækyngel Sækyngel observeres af 4,2% af deltagerne. Det er et lille fald i forhold til 2011 undersøgelsen, hvor der blev konstateret sækyngel hos 5,9% af de adspurgte. Sækyngel er ikke en sygdom der betragtes som noget større problem herhjemme, bortset fra de år, hvor vi har oplevet en periodevis opblussen af sygdommen. Her er anbefalingen at udskifte dronningen med en dronning med bedre modstandskraft. I tilfælde hvor angrebet er voldsomt, kan det komme på tale at lave en omsætning i bifamilien. Inden for avlsarbejdet er der stor fokus på problemer med sækyngel. Deform Vingevirus Deform vingevirus, som hovedsageligt er knyttet til kraftige varroaangreb, ses af forbavsende mange biavlere (14,0% i forhold til 13,7% i 2011 undersøgelsen). Aarhus Universitet har vist, at deform vingevirus er til stede i de fleste bifamilier i en inaktiv form, men at sygdommen først bryder ud ved et for højt virustryk. I enhver biavl, bør man sikre en god og rettidig varroa-bekæmpelse, således at midetallet holdes lavt og dermed forhindrer udbrud af deform vingevirus. At der hos et forholdsvis stort antal biavlere drives biavl, hvor deform vingevirus er til stede, kunne tyde på, at der generelt er for højt midetryk i bifamilierne. Kalkyngel Kalkyngel konstateres hos 6,8% af de adspurgte mod 13% i Kalkyngel, som udløses ved arvemæssige og miljømæssige faktorer, betragtes heller ikke som en alvorlig sygdom. Ved kalkyngel bør dronningen altid skiftes. Fortsætter sygdommen på trods af dronningeskift, så bør det overvejes om bigårdens placering er tilfredsstillende eller om der er for mange stressfaktorer i bigården. Andre sygdomme Der er stadig mange andre sygdomme i spil, men disse er noget sværere at bestemme ude i felten. Derfor lavede vi også et spørgsmål, hvor vi spurgte til sygdomssymptomer, som biavleren ikke kunne bestemme, men blot havde en fornemmelse af, at bifamilien så syg ud. Tanken var, at man som biavler er i stand til at se, at der er noget galt i bifamilien, men at man ikke ved hvad det er. Det sker for 3,3% af alle biavlere (se tabel 27). Tabel 27. Sygdomme observeret af biavlerne i praksis (i %). Tallene i parentes angiver resultater fra undersøgelsen i Bipest Sækyngel Kalkyngel Deform vingevirus Sygdomssymptomer, som jeg ikke kender navnet på Hele landet 0,7 (0,7) 4,2 (5,9) 6,8 (13,5) 14,0 (13,7) 3,3 (5,1) 20 BIAVLEN I DANMARK

21 Pollenmangel Pollenmangel er ikke en sygdom, men ofte årsag til at bifamilier bliver underernæret og derfor mere modtagelige for sygdomme. Således er der en klar sammenhæng mellem pollenmangel og sækyngel. 15% giver en vurdering af, at de oplever pollenmangel i perioder af sommeren omkring deres bigårde. Dette stemmer overens med de udbredte monokulturer vi ser i dansk landbrug. Antal lfælde Figur 9. Antal tilfælde af ondartet bipest på landsplan registreret ved Offentlig Bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet. BIAVLEN I DANMARK

22 Sådan bekæmper vi VARROApå Succesfuld varroabekæmpelse er omdrejningspunktet i prisen moderne biavl. Derfor er det vigtigt at have et overblik over, hvordan varroabekæmpelsen bliver praktiseret herhjemme. Varroa blev i Danmark opdaget helt tilbage i 1984, men var først rigtigt udbredt i starten af 90erne. Således mistede vi næsten 30% af de danske bifamilier i 1996 grundet mangelfuld bekæmpelse af varroa. Sikker strategi Danmarks Biavlerforening udviklede, sammen med det tidligere Projektgruppe Biavl, en såkaldt Sikker varroa-strategi. Strategien bygger på brugen af økologiske bekæmpelsesmetoder. Ønsket var at bekæmpe varroa på en sådan måde, at der ikke kommer uønskede restkoncentrationer i honningen. Grundtanken er, at vi skal producere kvalitet, da vi ikke kan konkurrere med udenlandsk honning. Vi skal fremstille et produkt uden pesticidrester og vi skal undgå at der opstår resistens overfor de bekæmpelsesmidler, som vi anvender. I de senere år er der opstået resistens overfor mange af de pesticider, som bruges i Europa. De økologiske metoder De organiske syrer (myresyre, oxalsyre og mælkesyre), som anvendes, forekommer i forvejen som naturlige bestanddele i honningen. Disse syrer er tilladt at anvende i økologisk biavl, hvorfor vi kalder dem økologiske varroa-bekæmpelsesmetoder. I de seneste år er der også kommet thymol-produkter på markedet, som også betegnes som økologiske bekæmpelsesmetoder. Tabel 28 viser anvendelsen siden 1996 af de forskellige varroa-bekæmpelsesmetoder. Varroabekæmpelsen Tabel 28. Varroa-bekæmpelsesmetoder (i %). Thymol Bayvarol/ bayticol/ pind Andre kemiske metoder Andre metoder Ej behandlet ,7 (5) (1) 55 9 (6) 1,4 3,1 (4) 2, (1) (6) 4 (1) ,2 6,0 57,6 1,6 (3) 59,5 13,5 0,4 1,9 (2) 1, ,5 2,9 83,6? (8) 74,7 4,0 0,1 (7) 3,6 1, ,4 1,5 88,9 4,6 75,6 2,8 (8) 1,8 1,3 (1) Denne svarmulighed var ikke givet på det respektive spørgeskema / (2) Andre metoder - var en ny rubrik i 2006, hvor man skriftlig kunne angive metode / (3) Thymol er med for første gang på spørgeskemaet 2006 / (4) Dronningindespærring, varmebehandling (bier eller yngel) / (5) Oxalsyresprøjtning / (6) Ved undersøgelsen 1996 og 2001 var denne rubrik blot benævnt bayvarol / (7) Bekæmpelsesmetode ikke angivet som mulighed. Beregning taget fra Andre metoder. (8). Bekæmpelsesmetode ikke angivet som mulighed. Tabel 29. Opgørelse over varroa-bekæmpelsesmetoder, fordelt på metoder for fritids-, deltids- og erhvervsbiavlere (i %). Tallene i parentes angiver resultater fra undersøgelsen i Fri myresyre (4 x myresyre på porøst materiale) Myresyre Mælkesyre Oxalsyre Droneyngel Droneyngelfratagning Nassenheiderfordamper Krämerplade/ Miteawayplade Universalfordamper Anden myresyre metode Thymol (Apiguard/ thymol) Alle 76,2 (74,7) 30,5 (35,8) 18,6 (20,7) 36,8 (34,9) 3,0 2,3 (2,8) 4,6 Fritid 78,3 (77,5) 31,1 (36,9) 19,0 (20,9) 36,7 (34,4) 2,7 2.2 (2,8) 4,3 Deltid 48,3 (42,6) 25,0 (23,5) 10,0 (14,7) 38,3 (44,1) 10,0 3,3 (4,4) 5,0 Erhverv 15,8 (34,6) 5,3 (23,1) 5,3 (15,4) 21,1 (34,6) 5,3 0,0 (0,0) 21,1 22 BIAVLEN I DANMARK

23 har ændret sig i løbet af årene. Nogle midler er kommet til, andre midler doseres anderledes. F.eks. kunne thymol ikke vælges som mulighed i 1996 og I 2011, glemte vi den simpelthen i spørgeskemaet. I 1996 var oxalsyre lige blevet introduceret som et bekæmpelsesmiddel. Så godt som alle anvender på et eller andet tidspunkt i deres varroabekæmpelse en af de økologiske metoder i deres bekæmpelsesstrategi. Især biavlere der anvender bayticol, bruger en oxalsyredrypning som kontrol. Grundet problemer med resistens overfor pesticidet bayticol, er procentandelen af brugere af dette middel blevet reduceret markant. Vi har i denne undersøgelse undladt svarmuligheden Anvendt andre kemiske metoder, da svarmulighed gennem alle årene har ligget meget lavt. De økologiske metoder bruges Vi ser en svag tendens til et fald i anvendelsen af myresyre. Det sker især fordi thymol anvendes mere og erstatter myresyren. Næsten 89% af de adspurgte anvender en oxalsyrebehandling i løbet af året - det er især vinterbehandlingen der anvendes. Spændende er det at se hvordan den nye sikre strategi modtages. Næsten 33% laver nu en ekstra oxalsyredrypning i oktober/november som supplement til vinteroxalsyredrypningen. Opgørelsen viser, at Danmarks Biavlerforenings bekæmpelsesstrategi er godt modtaget af vores biavlere. Anvendelsen af thymolpræparater, hører også til de økologiske bekæmpelsesmetoder. Metoden er ikke specielt udbredt, men vinder frem og anvendes nu af næsten 5% af de adspurgte. Under punktet andre metoder nævnes, mange andre metoder, såsom varmebehandling m.m. At der er 1,3% som ikke bekæmper, må betragtes som betænkeligt. Årsagen til den manglende bekæmpelse kan skyldes, at man på grund af et lavt midetryk vælger at springe bekæmpelsen over et år. Det er absolut ikke noget vi anbefaler fra rådgivningens side. Man skal behandle hvert år! Andre årsager kan være sygdom hos biavleren, eller nyetablerede biavlere, som har købt behandlede bifamilier. Tabel 29 viser fordelingen af bekæmpelsesmetoder blandt fritids-, deltids- og erhvervsbiavlerne. Ikke overraskende viser opgørelsen, at pesticidforbruget er størst blandt erhvervsbiavlerne. Men hos erhvervsbiavlerne er brugen af de økologiske metoder også massiv, selv om brugen af droneyngelfratagning er markant lavere. Det er ikke nogen overraskelse, da droneyngelfratagning kræver en stram tidsplan og er tidskrævende. Anvendelse af oxalsyredrypning er standard. Den sikre strategi Som en del af den sikre strategi for varroabekæmpelse med økologiske metoder er det vigtigt, at biavlerne baserer deres bekæmpelse på flere behandlinger. Vi anbefaler en forårs-, en sommer- og sluttelig en efterårs/vinterbehandling. Det er godt at veksle mellem behandlingsmetoderne. Procenttallene i tabel 28 viser at biavlerne følger vore anvisninger. Oxalsyredrypning forår Oxalsyre efterår Oxalsyredrypning efterår/vinter Mælkesyresprøjtning Bayvarol/ bayticol/pind Anden bekæmpelsesmetode Ingen bekæmpelse 13,4 (12,3) 33,6 70,4 (83,6) 1,5 (2,9) 2,8 (4,0) 1,8 (3,6) 1,3 (1,9) 12,8 (11,6) 33,6 70,7 (83,9) 1,1 (2,9) 1,9 (2,7) 1,4 (3,2) 1,3 (2,0) 25,0 (17,6) 30,0 76,7 (83,8) 8,3 (2,9) 8,3 (20,6) 6,7 (8,8) 0,0 (0,0) 15,8 (34,6) 21,1 78,9 (76,9) 0,0 (7,7) 42,1 (30,8) 5,3 (15,4) 0,0 (3,8) BIAVLEN I DANMARK 23

24 ETIKETTER DER SÆLGER Danmarks Biavlerforening tilbyder alle medlemmer muligheden for at benytte foreningens velkendte honningetiket med de tre bier i ring. For at bruge etiketten, skal man være medlem og have underskrevet en deklaration, hvor man garanterer, at honningbekendtgørelsen overholdes. Med etiketten følger den lovpligtige produktansvarsforsikring. Danmarks Biavlerforening udtager årligt et antal stikprøver, som bliver analyseret for herkomst (pollenanalyse), vandindhold, opvarmning og enzymaktivitet. Desuden har kunder, som køber honning med Danmarks Biavlerforenings etiket ret til at indsende en prøve til Danmarks Biavlerforening i tilfælde af utilfredshed med kvaliteten. Danmarks Biavlerforening vurderer så, om honningen har nogle kvalitetsmangler. Danmarks Biavlerforening sikrer og garanterer for høj kvalitet. Over 85% af medlemmerne bruger Danmarks Biavlerforenings etiket. Det er flot, især i en tid, hvor der er ønske om at individualisere sin honning. Spændende er det, at næsten 10% af de adspurgte bruger vores nye tilbud: Guldetiketten. Det er en etiket på 3x3 cm, som er forsynet med Danmarks Biavlerforenings logo og medlemmets kontrolnummer. Denne etiket kan bruges i kombination med de personlige etiketter, hvorved biavleren stadig er omfattet af foreningens produktansvarsforsikring. Bemærk at inden for de sidste par år er udbuddet og mulighederne omkring brugen af Danmarks Biavlerforenings etiketter steget ganske betydeligt. De nye tilbud er ikke med i denne undersøgelse. Se mere om Danmarks Biavlerforenings etikettilbud på www. bishoppen.dk. Hvis man studerer tabel 30, så er det tydeligt, at forbruget af etikettyper er ganske stabilt. Dog har populariteten af etikken Honning direkte fra biavleren oplevet en fordobling. Ca 20% bruger etiketter af eget design. Dette tal har over årene været ganske stabilt. Det er vigtigt at have i baghovedet, at bruges disse etiketter, så skal man selv sørge for at have en produktansvarsforsikring. Danmarks Biavlerforenings lukkeetiket Honning direkte fra biavleren bruges af ca. 10% af medlemmerne. Denne etiket blev oprindelig udviklet for at man kunne skelne biavlerhonning fra grossisthonning. Samtidig underskriver man en deklaration, hvor man garanterer øgede kvalitetskrav, såsom at honningen ikke på noget tidspunkt er opvarmet, samt at der ikke er anvendt nogen former for pesticider i sygdomsbekæmpelsen. Etiketten er forsynet med en forseglingsstrimmel. Danmarks Biavlerforening tilbyder en række forskellige lågetiketter enten med opskrifter, beskrivelse af honningtyperne, samt mulighed for at lave egne tekster. Næsten 44% af medlemmerne anvender en eller flere af disse lågetiketter, for at giver kunderne yderligere informationer om produktet. Tabel 30. Hvilke typer etiketter bruger du til dine honningglas? Etikettype Andelen, som anvender typen (i %) Danmarks Biavlerforenings honningetiket 87,9 85,9 85,4 Danmarks Biavlerforenings lågetiket Honning direkte fra biavleren - 9,4 19,0 Danmarks Biavlerforenings guldetiket - 9,3 10,8 Anden, købt honningetiket 13,2 10,7 10,9 Etiket af eget design 21,1 18,3 19,3 Danmarks Biavlerforenings lågetiketter 49,1 41,5 43,3 Egen tillægsetiket 23,3 22,9 20,7 Tal parentes = 2006 undersøgelsen. (-) var ikke en svar mulighed i BIAVLEN I DANMARK

25 ØKOLOGISK BIAVL Økologisk biavl reguleres af et fælles EU-regelsæt. Regelsættet fortolkes meget forskelligt i de enkelte EU-lande. I følge EU reglerne skal der ved placering af bigården sikres, at nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km fra bigården i det væsentlige består af økologiske afgrøder og vild bevoksning og/eller afgrøder, der behandles efter miljøskånsomme metoder. Reglerne i Danmark er blevet lempet ganske lidt inden for de sidste år. Men fortolkningen af reglerne er stadig meget stram i forhold til f.eks. Tyskland. I øjeblikket er der færre end 15 godkendte økologiske biavlere i Danmark. Mange af de danske honningkunder har en stærk grøn profil, som ønsker at købe forbrugsvarer der f.eks. skåner naturen. Det betyder at salget af udenlandsk, økologisk honning i Danmark er stærkt stigende og i en sådan grad, at det påvirker salget af dansk honning. Hovedparten af de danske biavlere overholder noget nær samtlige regler for at drive økologisk biavl. Hvis man altså ser bort fra afstandskravet. Blandt andet opfylder hovedparten af biavlerne reglerne for behandling af sygdomme, særligt varroabekæmpelsen. Det er derfor vi vælger at kalde varroabekæmpelse i den sikre strategi for bekæmpelse med økologiske metoder. BIAVLEN I DANMARK 25

26 Der er mange andre regler, man som økologisk biavler skal kunne leve med, blandt andet forbud mod at vingeklippe dronningen, bierne skal fodres med økologisk foder, staderne skal hovedsageligt være lavet af naturlige materialer. I spørgeskemaundersøgelsen har vi ønsket at undersøge om økologisk biavl ville have interesse blandt vore medlemmer, såfremt reglerne om afstandskravet bliver mere lempelige. Her får vi bekræftet at op mod halvdelen af danske biavlere er yderst positive over for økologisk biavl (se tabel 31). Tabel 31. Ville du overveje at drive økologisk biavl, såfremt afstandskravet bliver lempet? Positiv 52,8% 53,4% Der findes næppe andre landbrugsbrancher i Danmark, hvor der er så stor positiv opbakning til økologisk produktion. Sandsynligvis ville en lempelse af afstandskravet gøre, at vi kunne blive den branche inden for landbruget, hvor den største procentdel ville lægge om til økologisk produktion. Tabel 32 viser da også at danske biavlere ser især afstandskravet som en stor hindring. Tabel 32. Hvad vurderer du er de største hindringer for at drive økologisk biavl i Danmark? Afstandskravet til bigården 85,0% 69,7% Krav om fodring med økologisk sukker 23,3% 12,3% Forbud imod vingeklipning 6,7% 2,4% Dronninger skal købes hos anden økologisk biavler 19,2% 13,7% Bistadet skal være fremstillet af træ 41,1% 34,3% Voks skal være økologisk certificeret 17,3% 13,3% Evt. papirarbejde og kontrol foranstaltninger 50,2% 33,3% 26 BIAVLEN I DANMARK

27 UDDANNELSE Uddannelse af foreningens medlemmer er i disse år en vigtig prioritet for Danmarks Biavlerforening. Derfor er ønsker om uddannelse inden for forskellige fagområder med i denne undersøgelse. Tabel 33 giver gode ideer til, hvor indsatsen skal have sin fokus inden for de næste år. Som det kan ses, synes uddannelsesprioriteringerne at skifte over tid. Under punktet andre forslag, har vi i denne undersøgelse fået en respons, med mange gode forslag til uddannelse m.m. Tabel 33. Indenfor hvilke områder føler du, at du mangler uddannelse/mere viden? Biernes biologi 21,8% 14,9% Bedre udnyttelse af honning (madopskrifter m.m.) 27,7% 16,0% Dronningavl 43,5% 28,0% Biavlslovgivning 17,5% 9,6% Dronningeproduktion 41,7% 21,9% Varroabehandling 19,2% 13,6% Sygdomme generelt 45,3% 31,7% Honningbehandling 34,9% 21,7% Markedsføring 30,8% 14,5% Regnskabsføring 9,5% 5,8% Driftteknik 29,9% BIAVLEN I DANMARK 27

28 FORSLAG TIL UDDANNELSESEMNER: Alternative stader f.eks. warré Anlæg af blomsterenge/marker Beskrivelse af smag, duft osv. Biodynamisk biavl Biplanter Brug af biprodukterne Egen fremstilling af biavlsudstyr Egenkontrol Erhvervsmæssig drift/maskineri Fokus på sortshonninger Forskning i skadelige virkninger af sprøjtemidler på biers liv og udvikling Hvordan laves egne etiketter, eller andet salgsmateriale Kendskab til andre driftsteknikker Kursus i inseminering af dronninger Let adgang til oplysninger om GMO/pesticidbrug i nærheden af mine bigårde Lettere adgang til kyndig biavler-kurset Længerevarende uddannelse f.eks. som bimester (a la det i Tyskland) og bedre føl ordning Naturnært bihold Praktik ordninger Produktion af gele royal, propolis og pollen Produktion af mad med bilarver Produktion af småfamilier Regler for salg af honning med andre produkter i, f.eks. chilli eller urter Regler hvis man vil sælge mjød eller andre biprodukter. Snedkeri af bimateriel Uddanne miljøforvaltningen i kommunerne til at forstå at biavlere gør et nødvendigt arbejde for at sikre naturens diversitet i form af bestøvning Udnyttelse af honning, voks, pollen, propolis i andet end mad Undervisning i andre biprodukter Undervisning i computer og it-teknik Undervisning i genetik Undervisning i sundhedsattest Undervisning om produktion af creme, pollen- og propolisprodukter og lovgivningen omkring dette Økologisk og biodynamisk bibrug 28 BIAVLEN I DANMARK

29 DET SPURGTE VI OM I 2016 Spørgeskemaet indeholder 64 spørgsmål Navne oplysninger Mail adresse Postnummer for din bopæl Antal bifamilier Udvintring/indvintring Svar så præcist som muligt. Har man ikke nøjagtige tal, så er et skøn bedre end ingen besvarelse. Indregn kun produktionsfamilier. Ved opgørelsen af antal levende bifamilier i foråret, skal der kun medregnes dem, der levede normalt videre i løbet af sommeren. Familier, som var i live ved første forårseftersyn, men som døde kort tid efter skal ikke medregnes. Antal indvintrede bifamilier efteråret 2015 Antal levende bifamilier i foråret 2016 Antal indvintrede bifamilier efterår 2016 Honninghøst Total honninghøst skal opgives i kg. Se tallet på vejesedler og/eller optæl antal tappede dåser. Husk lageret. Total honninghøst i 2016 i kg Om biavleren Vi ønsker at danne os et overblik over hvordan sammensætningen er af biavlere i Danmarks Biavlerforening. Jeg (biavleren) er født (årstal) (skriv årstal fuldt ud f.eks. 1961) Køn. Kvinde/Mand Ægtefælle/samlever/ven/familiemedlem deltager i biavlen som hjælper. Ja/Nej Jeg er startet som biavler (skriv årstal) (skriv årstal fuldt ud f.eks. 2004) Type biavler Angiv den type biavl du driver. Fritids(hobby)-, deltidseller erhvervsbiavler. Ved momsregistreret menes om biavlen er momsregistreret eller om den indgår i et momsregistreret firma. Jeg er fritids(hobby)/deltids/erhvervsbiavler Min biavl er momsregistreret (Ja/Nej) Honningsalg Jeg sælger min honning (evt. flere krydser). Til private/tappet til forretninger/til honningcentraler/ grossister på stor emballage Laver du sortshonning (f.eks. kløver-, lindetræshonning, lyng-, klokkelynghonning m.m.) (Ja/Nej) Presser du din honning ud af tavlerne (modsat slyngning)? (Ja/Nej) Laver du tavlehonning (= honningtavler skåret ud og solgt). (Ja/Nej) Har du et rigtigt stalddørssalg (skilt ved døren)? (Ja/Nej) Tager du på markeder og sælger honning (onsdagsmarked, julemarked, andre typer markeder)? (Ja/Nej) Jeg sælger min honning på følgende emballagetyper: Glas/Plast type/stor emballage Sælger du honning på andre måder. Skriv eksempel. Stader og rammetyper Jeg anvender følgende stadetyper (evt. flere krydser). (Trugstader/Vandrestader)/Opstablingsstader/ (Toplistestade/Top bar hive/afrikaner stade)/andet Jeg anvender følgende rammemål (evt. flere krydser). 12x10/10x12/LavNormal/Norsk mål/langstroth/ Dadant/12x12/Andet Hvilket materiale er dine bikasser lavet af? Kunststof/Træ Type biavl I de seneste par år er der tilkommet mange nye biavlere, som i nogle tilfælde driver en alternativ biavl i form af at holde bierne i f.eks. træstammer eller andre typer af bihuse. Hvordan vil du beskrive din type af biavl? Konventionel biavl (trugstader/opstablingsstader)/alternativ (træstamme, topliste stade m.m.)/andet. Fodring Ved vinterfodring sættes kun kryds for, hvad der er brugt i dette efterår, ikke hvad der er prøvet foregående år. BIAVLEN I DANMARK 29

30 Jeg har i efteråret 2016 vinterfodret mine bier med (evt. flere krydser): Sukker (melis)/færdiglavet fast foder (f.eks. apifonda eller ambrosia)/færdiglavet flydende foder (f.eks. apiinvert eller ambrosia fodersirup)/ikke fodret Dronninger Hvordan fremskaffer du dronninger til dine bifamilier og hvilke typer/biracer af bier har du? Jeg har i 2016 selv ladet bifamilierne lave egne dronninger (Ja/Nej) Jeg har i 2016 selv produceret dronninger (Ja/Nej) Jeg har i 2016 indkøbt dansk producerede dronninger (Ja/Nej) Jeg har i 2016 indkøbt dronninger fra udlandet (evt. igennem forhandler) (Ja/Nej) Birace (sæt gerne flere krydser): Buckfast bier (også kaldet kombinationsbier)/gule bier (Apis mellifera ligustica)/carnica (Apis mellifera carnica)/brune bier (Apis mellifera mellifera)/andre krydsninger eller racer/ved det ikke/andet. Biforgiftningsskade Har du haft en typisk forgiftningsskade? Har du anmeldt skaden og har du fået udbetalt en form for erstatning herfor? Har du i 2016 haft/oplevet noget du tror var en biforgiftningsskade? (Ja/Nej) Hvis ja - har du anmeldt skaden? (Ja/Nej) Hvis ja - Har du modtaget erstatning for skaden? (Ja/Nej) Ved du: Hvordan du skal håndtere en biforgiftningsskade, hvis en sådan opstår? Hvem du skal melde skaden til og hvilke erstatningsmuligheder der er? (Ja/Nej) Vandring Vandres der med bifamilier. F.eks. flyttes der fra trækkilde til trækkilde (raps, kløver, lyng m.m.) (Ja/Nej) Har du vandret med dine bifamilier i 2016? (Ja/Nej) Kyndig biavler En kyndig biavler er en biavler der har fulgt et kyndig biavlerkursus hos det offentlige og dermed har ret til at udfylde sundhedsattester (tidligere flytteattester). Er du uddannet kyndig biavler? (Ja/Nej) Udfylder du en sundhedsattest (tidligere flytteattest) ved flytning af dine bifamilier? (Ja/Nej) Laves der sundhedsattest ved flytning imellem dine egne bigårde? (Ja/Nej) Kender du det Centrale bigårdsregister (CBR)? (Ja/Nej) Vurderer du et sådant registrer vil give biavlen bedre og sundere bifamilier? (Ja/Nej) Har du dine bigårde registreret i det Centrale Bigårdsregister (CBR) (Ja/Nej) Du svarede nej på ovenstående spørgsmål: Ville du lade dine bigårde registrere hvis det er Danmarks Biavlerforening der står/har ansvar for registreringen? (Ja/Nej) Hvilke barrierer ser du for IKKE at registrere dine bifamilier i CBR? Der er ingen hindringer tilmelder mig gerne/anvendelse af NemID/Systemets manglende brugervenlighed/jeg er nervøs for at mine oplysninger videregives til andre myndigheder/har ikke regelmæssig adgang til internet/jeg tilmelder mig principielt ikke til sådanne systemer/kan ikke se at systemet vil gavne min biavl/andet. Bestøvning Bliver dine bifamilier brugt til bestøvningsservice hos f.eks. frugtplantager eller kløvermarker m.m. Har du indtægter fra bestøvningsarbejde? (Ja/Nej) Hvis ja - Hvor mange bifamilier har været sat til bestøvning? (skriv antal) Sygdomme Ved nedenstående spørgsmål prøver vi at skabe et overblik over de nemmest genkendelige sygdomme. Jeg har i 2016 konstateret ondartet bipest i mine bifamilier. (Ja/Nej) Jeg har i 2016 set kalkyngel (Ja/Nej) Jeg har i 2016 set sækyngel (Ja/Nej) Jeg har i 2016 set deform vinge virus (vingeløse bier) (Ja/Nej) Jeg har i 2016 set sygdomssymptomer som jeg ikke kender navnet på (bifamilien ser ikke sund ud)! (Ja/Nej) Oplever du i perioder af sæsonen at dine bier mangler pollen (Ja/Nej) Varroa Angiv hvordan du har bekæmpet varroamider. Vi er interesseret i din hovedstrategi. Under bekæmpelse må der gerne sættes flere krydser. Er din metode ikke nævnt, beskriv den under andre metoder. 30 BIAVLEN I DANMARK

31 Varroa-bekæmpelsesmetode (sæt gerne flere krydser). Droneyngelfratagning/Fri myresyre (4 x myresyre på porøst materiale)/nassenheiderfordamper/ Krämerplade/ Universalfordamper/Anden myresyremetode/(apiguard/thymol)/(oxalsyredrypning/bienenwohl forår)/ (Oxalsyredrypning/Bienenwohl efterår)/(oxalsyredrypning/bienenwohl vinter)/ Mælkesyresprøjtning/(Bayvarol/bayticol/pind)/ Anden bekæmpelsesmetode Jeg har ikke foretaget bekæmpelse i 2016 (Ja/Nej) Fremstiller du andre biprodukter Fremstiller du andre biprodukter end honning. Det kunne f.eks. være vokslys, propolis, pollen, mjød, blandingshonning (f.eks. honning med mynte)? Fremstiller du andre biprodukter end honning? (sæt gerne flere krydser) Propolis/Pollen/Mjød/Vokslys/ Blandingshonning iblandet f.eks. mynte/andet Økologisk biavl Danmarks Biavlerforening har fokus på at ændre reglerne for økologisk produktion af honning i Danmark. Her vil vi gerne klarlægge behov og hindringer. Ville du overveje at omstille til økologisk biavl - såfremt det ville være praktisk muligt lovgivningsmæssigt? (Ja/Nej) Hvad anser du som de største hindringer for at drive økologisk biavl i Danmark? (Sæt gerne flere krydser). Afstandskravet til bigården/krav om fodring med økologisk sukker/forbud imod vingeklipning/ Dronninger skal købes hos anden økologisk biavler/ Bistadet skal være fremstillet af træ/voks skal være økologisk certificeret/evt. papirarbejde og kontrol foranstaltninger Etiketter Nedenstående prøver at skabe et overblik over hvilke og hvordan etiketter anvendes på salgsglas. Bruges Danmarks Biavlerforeningshonningetiket? (Ja/Nej) Bruges Danmarks Biavlerforenings lågetikette Honning direkte fra biavleren (Ja/Nej) Bruges Danmarks Biavlerforenings guldetikette? (Ja/Nej) Bruges anden honningetikette (købt honningetikette)? (Ja/Nej) Bruger du Danmarks Biavlerforenings lågetiketter? Eksempel vist på billede. (Ja/Nej) Bruger du egen tillægsetikette? (Ja/Nej) Uddannelse Danmarks Biavlerforening har stor fokus på uddannelse i de kommende år. Her vil vi gerne klarlægge hvilke uddannelsesbehov der er blandt vores medlemmer. Indenfor hvilke områder føler du at du mangler uddannelse/mere viden? (Sæt gerne flere krydser) Biernes biologi/dronningavl/dronningeproduktion/ Driftteknik/Varroabehandling/ Sygdomme generelt/ Honningbehandling/Markedsføring/Regnskabsføring/Bedre udnyttelse af honning (madopskrifter m.m.)/biavlslovgivning/ Andet BIAVLEN I DANMARK 31

32 Biavlen i Danmark præsenterer resultaterne af Danmarks Biavlerforenings store spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen gennemføres hvert 5. år og giver et godt billede af biavlens udvikling i Danmark. Her kan du blandt andet få svar på spørgsmål som: Hvilket rammemål er mest anvendt? Laver biavlerne selv deres dronninger? Hvor mange bifamilier har fritidsbiavleren og erhvervsbiavleren? Resultaterne sammenholdes med resultaterne fra de tidligere undersøgelser (den første blev gennemført i 1986), hvilket giver et godt billede af udviklingen i dansk biavl 32 BIAVLEN I DANMARK