Rapport fra. Uanmeldt tilsyn hos Hjemmeplejen og Sygeplejen marts 2019

Transkript

1 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn hos Hjemmeplejen og Sygeplejen marts 2019 Tilsynsførende: Ældre- og sundhedschef Hella Obel Chefkonsulent Christian Blaase Johansen Tidspunkt for tilsyn: Marts

2 Konklusion på tilsyn Implementering af FSIII er stadig i proces ved tilsynets besøg, hvilket afspejles i journalgennemgangen. Skiftet til FSIII har dels betydet nye arbejdsgange og endvidere medført skærpet opmærksomhed på eksisterende dokumentationskrav, hvorfor der forestår behov for systematisk gennemgang af journalerne, hvilket allerede var påbegyndt på tilsynstidspunktet. Der er i nogen grad udfordringer med rekruttering, hvilket giver sig udslag i brug af vikarer. Der arbejdes målrettet med genkendelighed, kontinuitet og kvalitet. Samtalerne med borgerne afspejler overordnet tilfredshed med kvaliteten bort set fra en enkelt borger, der ikke er helt tilfreds. Det er af stor betydning for borgerne, at det er kendt personale, der kommer i hjemmet, hvilket særligt en borger oplever kunne være bedre. Medarbejderne er overordnede tilfredse med at være ansat i Hjemmeplejen, men de føler, at der skal løbes stærkt i hverdagen for at få tingene til at hænge sammen, og at der er mange vikarer, hvilket både er besværligt og ineffektivt. Der er stor dedikation til arbejdet, og samarbejdet med borgere og kollegaer er af afgørende betydning for arbejdsglæden. Tid til at gøre sit arbejde ordentlig betegnes af flere som udfordrende. Sammenfattende afspejler tilsynet en organisation der stadig er udfordret ift. implementering af FSIII. Borgerne er generelt tilfredse med kvaliteten af den hjælp Hjemmeplejen leverer og medarbejderne trives i hverdagen, trods travlhed og en række udfordringer med at få opgaver og tid til at hænge sammen. Indledning Inden tilsynsbesøget var der foretaget journalaudit hos seks tilfældigt udvalgte borgere fra hvert af de tre områder Skov, Land og By samt hos fire borgere fra Aktiv i din hverdag teamet. Efterfølgende blev der forsøgt gennemført et telefoninterview hos to borgere fra hvert af de fire områder. I nogle områder var det ikke muligt at få en dialog med borgerne. Selve tilsynsbesøget blev indledt med at dele erfaringerne og konklusionerne fra journalgennemgangen med ledergruppen samt udvalgte medarbejdere for at sikre vidensdeling og kompetenceudvikling ift. Fælles Sprog III (FSIII). Efterfølgende var der en dialog med ledelsen, hvor lederen og områdelederne deltog. Interview med medarbejderne blev foretaget af to omgange i sundhedscentret, med i alt seks medarbejdere. Som hovedregel indeholder tilsynsrapporten kun en beskrivelse af de forbedringsmuligheder der er ift. journalen. Dvs. de elementer som er tilfredsstillende beskrevet, ikke er nævnt. Journaltilbagemelding: Overordnet savnes den røde tråd i journalerne. For det meste er der dokumenteret den korrekte og nødvendige information, men der mangler en mere systematisk sammenhæng mellem de forskellige dele af journalen. Følgende er generelle bemærkninger til de journaler, der er blevet gennemgået: Sundhedsfaglig kontaktperson skal noteres på alle borgere. Ved nye tilstande skal der udarbejdes et indsatsmål og en handlingsanvisning samt ofte en udredning. Dette er generelt for sygeplejen ift. de journaler der er gennemgået ved tilsyn. 2

3 I journalen skal kun de aktive/relevante tilstande fremgå, så det afspejler borgerens nuværende funktionsniveau. De faglige notater skal være mindre prosatekst og mere kortfattet beskrivelser. Luk gerne træningsindsatser, som ikke længere er relevante. Døgnrytmeplan skriv mindre tekst. Det skal være en kortfattet opskrift som en vikar kan bruge nemt og overskue. Observationer i journalerne er gode, og de bliver generelt relateret til indsatserne. Der er behov for at gøre det mere tydeligt i journalen, hvornår og hvorfor borgeren skifter mellem rød, gul og grøn ift. triagering. Det skal sikres, at alle borgere har en sygeplejefaglig udredning. Der skal udarbejdes APV skemaer for alle borgere. Journalaudit og telefoninterview Område By Kvinde i starten af 70 erne Generelt indeholder journalen den nødvendige dokumentation, men der ville være en tydeligere rød tråd, hvis der i journalen var en mere systematisk sammenhæng mellem enkeltdelene. Der er behov for i sygeplejeindsatserne at gøre det mere tydeligt, hvad målet er med indsatserne. Mand over 100 år Dokumentationen i journalen er generelt tilfredsstillende, men der savnes et bedre overblik og sammenhæng. Journalen skal gennemgås ift. at sikre de nødvendige indsatsmål samt udarbejde en sygeplejefaglig udredning. Kvinde i midten af 60 erne Journalen trænger til en grundig gennemgang, idet den ikke tilstrækkeligt afspejler det meget store behov for hjælp med tilhørende stor indsats i hjemmet, som er stede. Sammenhængen mellem de forskellige dele af journalen skal sikres for at skabe en rød tråd. Det var ikke muligt at foretage et telefoninterview med borgeren, grundet hendes sundhedsmæssige tilstand. Mand i starten af 80 erne For at sikre en bedre sammenhæng i journalen er der behov for at udarbejde en sygeplejefaglig udredning. Herefter skal journalen gennemgås med henblik på at oprette de nødvendige indsatsmål, handlinger osv. Kvinde i slutingen af 80 erne Overordnet giver journalen et godt indblik ift. borgerens behov og de iværksatte tiltag. Der er behov for at kigge nærmere på bl.a. borgerens indsatsmål, døgnrytmeplan og der skal udarbejdes en fuldstændig sygeplejefaglig udredning. Samtykke vedrørende familie/venner er fin. Det skal overvejes om der er behov for at udarbejde et samtykke til kronisk sygdom. 3

4 Generelt er borgeren tilfreds med hjælpen men mener ikke, at mængden af hjælp tilfredsstiller de behov hun har. Hjælpen opleves flere gange om ugen at komme enten for sent eller for tidligt, hvilket giver udfordringer ift. planlægningen af resten af borgerens dag. Generelt er hun tilfreds med de medarbejdere der kommer i hendes hjem, men af og til føler hun sig talt ned til, og hun synes, at nogle medarbejdere er vanskelige at kommunikere med grundet deres sproglige kompetencer. Journalen giver generelt et godt overblik, dog mangler der en fuldstændig sygeplejefaglig udredning. Borgeren har været indlagt med en urinvejsinfektion. Det anbefales, at der udarbejdes en handlingsplan for at undgå fremtidig indlæggelser. Indsatsmål og handlingsanvisninger som ikke længere er relevant skal afsluttes. Aktiv i din hverdag teamet Kvinde i starten af 90 erne Baggrunden for, hvorfor borgeren har fået visiteret ydelser, fremgår tydeligt af journalen, ligeledes borgerens mål med indsatserne. Der er behov for at gå journalen igennem for at inaktive de elementer, der ikke længere er aktuelle. I forhold til triage afspejler det ikke borgerens aktuelle tilstand. Der mangler at blive udarbejdet en APV. Borgeren er meget tilfreds med den hjælp hun får og er fuld af gå-på-mod trods sin høje alder. Hun oplever, at medarbejderne kommer til det aftalte tidspunkt og der er ikke noget at klage over. Kvinde i slutning af 40 erne Der er overordnet en rød tråd i journalen, men der kunne godt skabes en bedre sammenhæng i journalen. Udredninger, indsatsmål og/eller handlingsanvisninger der ikke længere er relevante, skal lukkes. Kvinde i starten af 90 erne Journalen kunne tilføres god viden, hvis generelle oplysninger blev udfyldt. Der er flere gode generelle oplysninger i habitualtilstandsskemaet. Enkelte tilstande kunne i fagligt notat godt være mere beskrivende, f.eks. cirkulationsproblem ift. hvorfor hun får hjælp til støttestrømper. APV-skema er udfyldt og det samme er samtykkeerklæringen. Kvinden er meget tilfreds med den hjælp hun får. Personalet er søde, venlige og meget imødekommende. Hun oplever at få den hjælp, der er behov for og at hendes træning går fremad med store skridt. Generelt er der en god rød tråd i journalen. Der mangler en fuldstændig sygeplejefaglig udredning og en sygeplejefaglig tråd i forhold til borgerens problemer. Helbredstilstande er ikke udfyldt i henhold til dokumentationskravene i Hillerød Kommune. Område Land 4

5 Sammenhængen mellem de forskellige enkeltdele af journalen skal sikres for at skabe en bedre sammenhæng. Der mangler en fuldstændig sygeplejefaglig udredning og indsatsmål på personlig pleje og praktisk hjælp. Mand i midten af 90 erne Borgerens mål med indsatserne fremgår tydeligt, og det fremgår hvorfor borgeren har fået visiteret indsatser. Der mangler at blive tilknyttet en kontaktperson til borgeren. Borgerens APV er forældet og indsatser/målinger, der ikke længere er aktuelle, skal afsluttes. Generelt er der en god rød tråd i journalen. Der er mange gode oplysninger i demensudredningsskemaet, som burde stå andre steder i journalen. Borgeren er ikke triageret, på trods af, at borger er blevet markant dårligere, og der er handlet i forhold til behov for øget hjælp. Journalen kunne styrkes yderligere ved at sikre en bedre sammenhæng mellem de enkelte dele. Borgerens mål med indsatserne fremgår, men der mangler en række vigtige områder i journalen for at kunne sikre den røde tråd. Der er behov for at følge op på observationer omkring svimmelhed og ønske om mere hjælp. Borgeren er generelt tilfreds med hjælpen, dog kunne hun godt tænke sig mere hjælp, og at der ikke kom så mange forskellige medarbejdere i hendes hjem. Hun synes medarbejderne taler pænt til hende og der er en god omgangstone. Kvinde i starten af 90 erne En større sammenhænge mellem journalens enkeltdele vil være med til at sikre en tydeligere rød tråd. Der er usikkerhed om borgerens rehabiliteringsindsatser stadig er relevante og flere øvrige områder i journalen skal opdateres. Kvinden er meget tilfreds med kvaliteten af den hjælp hun får. Medarbejderne er søde, flinke og de spørger altid, om der er mere de kan hjælpe hende med. Der bliver talt pænt til hende, og der er en god omgangstone. Mand i starten af 90 erne Der er tale om en fornuftig journal med visse mangler. F.eks. mangler der en kontaktperson, en samlet faglig vurdering, opfølgning på visse indsatser og der er ingen APV. Det er vanskeligt at læse, hvor borgeren er i sit palliative forløb. SKOV Kvinde i midten af 80 erne Journalen bør gennemgås for at sikre en mere tydelig røde tråd. Medicinlisten bør lukkes, da der ikke dispensers eller gives medicin. Samtykke erklæringen, APV skema og triage fremgår i journalen. 5

6 Mand i slutningen af 80 erne Journalen trænger til en grundig gennemgang. Døgnrytmeplanen er mangelfuld, og der er ikke en sygeplejefaglig udredning. Der skal udarbejdes en APV og CAVE skal udfyldes. Der er overblik i journalen, men der bliver beskrevet problemer med smerter ved sårpleje og ernæringsproblemer, hvor udviklingen ikke løbende bliver dokumenteret. Målinger, der ikke længere anvendes, skal inaktiveres. Borgeren er generelt tilfreds med den støtte der er visiteret, med det hjemmeplejen leverer og med de fleste af hjælperne. Kvinde i midten af 60 erne Borgerens mål med indsatserne er dokumenteret, triage er tydeligt, der er en samtykkeerklæring samt et APV skema. Målinger, der ikke anvendes, skal inaktiveres. En mere grundig og sammenhængende beskrivelse af indsatserne og opgaverne, vil sikre en mere tydelig rød tråd. Mand i starten af 80 erne Der er delvis en rød tråd i journalen. Der mangler en højere grad af sammenhæng mellem journalens enkeltdele, for at skabe et bedre overblik. Derudover mangler der indsatsmål og handlingsanvisninger om natten, og målinger, der ikke længere er relevante, skal inaktiveres. Kvinde i midten af 80 erne Overordnet mangler den røde tråd i journalen. Konkret mangler der bl.a. indsatsmål og handlingsanvisninger. Journalen skal gennemgås og ikke relevante tiltag eller skemaer skal afsluttes. Interview med ledelsen Hjemmeplejen arbejder aktuelt med indsatsen ift. kontinuitet, genkendelighed og høj kvalitet. Derudover er lederne meget optaget af borgerinddragelse, fokus på dokumentation/kommunikation, demensundervisning og synlig ledelse. Endelig er der fokus på planlæggerfaglighed, og hvordan områdelederne kan støtte planlæggerne i at øge deres kompetencer i forhold til at øge kontinuitet i Hjemmeplejen. Målet er at gøre Hjemmeplejens ansigt endnu mere menneskeligt. Personlige relationer er væsentligt for samarbejdet. Dette er opstarts- og opfølgningsmøderne hos borgerne en del af, hvilket indgår som en del af det kompetenceudviklingsforløb, der aktuelt pågår. Der er stor efterspørgsel på ledelse i hverdagen hos medarbejderne, og det er svært for områdelederne at få tiden til at slå til i en travl hverdag. Medarbejderomsætning og vikardækning fylder i hverdagen. Begge dele indvirker ikke positivt på trivsel og arbejdsmiljø. Hjemmeplejen overvejer, om nyansatte assistenter skal have en længere oplæringsperiode for at sikre, at de føler sig klædt på til at løfte de arbejdsopgaver, der ligger i stillingsbetegnelsen. På tilsynstidspunktet var der mangel på medarbejdere i nogle af grupperne. 6

7 I sikre hænder er under implementering i Hjemmeplejen, men det er opfattelsen, at det er svært at få tid til at løfte opgaven i en travl hverdag. Når der er overskud til det, er der behov for at genopfriske viden og handlemuligheder ift. En omkring borgeren. Erfaringerne omkring Akuttelefon for psykisk sårbare er, at der ikke er mange opkald. Oplevelsen er, at der i de fleste tilfælde har været tale om at lytte til borgeren og/eller henvise borgeren videre til andre tilbud. På demensområdet er Hjemmeplejen optaget af, at der pr. 1. april 2019 er planlagt undervisning i personcentreret omsorg. Samme undervisning modtager assistenter i efteråret. Magtanvendelse fylder i øjeblikket ikke meget i hverdagen. Styrelsen for Patientsikkerhed har været på tilsyn medio 2018, men den endelig rapport er først lige ankommet. Der er planlagt gentilsyn efter sommerferien. Hjemmeplejens sygefraværsstatistik fremlægges løbende på Med-møde. Sygefraværet har længe været lavt og det ser generelt fornuftigt ud, dog lå sygefraværet i januar 2019 usædvanlig højt. Interview med medarbejdere I alt seks medarbejdere blev interviewet i forbindelse med tilsynet. Generelt er det medarbejdernes oplevelse, at Hjemmeplejen udfører et godt stykke arbejde. Medarbejderne er optaget af, at sygdom betyder, at der mangler hænder og skal løbes stærkt. Det er oplevelsen, at der er for mange vikarer, hvilket er både besværligt og ineffektivt. Der efterspørges ordentlig tid til at løse opgaverne, ellers går det ud over arbejdsmiljøet, hvilket udfordrer tålmodigheden. Der er afsat tilstrækkelig tid hos borgerne, men det uforudsigelige kan få det til at gå galt f.eks. sygdom eller nødkald (særligt det sidste, kan der gå meget tid med). En idé fra medarbejderne er, at der sidder en person på kontoret og passer denne opgave. Kollegaerne har det godt internt, de hjælper hinanden og der bliver grint meget. Opdeling af de tre hjemmeplejegruppen i mindre teams er der opbakning til, idet de nære relationer til ens kollegaer samt borgerne understøtter den gode opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø. Medarbejderne er glade for deres grupperum, men lokalet er ikke store nok. Det er rart at sidde sammen med planlæggerne og områdelederen, og det er nemmere at gå i dialog med ens kollegaer, når man sidder sammen. Pladsforholdene hos borgerne kan være udfordrende ift. f.eks. at anvende en lift. Dette er ofte et problem, hvorfor forventningsafstemningen med borgeren fra start er vigtig for at sikre en god dialog om, at hjemmet også fungerer som arbejdsplads. Der har været enkeltstående tilfælde, hvor tøjvaskordningen har skabt udfordringer for både borger og medarbejder. Men generelt er oplevelsen, at vasketøjsordningen fungerer fint. De borgere, der har ordningen, er generelt rigtig glade for det. Der er visse rekrutteringsudfordringer, men det er lykkedes Hjemmeplejen at rekruttere mange af deres egne elever samt en række vikarer. Omsorgssystemet og FSIII-metoden, er svært at få ind under huden, da det opleves meget kompliceret. 7