LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT, AREALANVENDELSE OG KREATURHOLD M. M.

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 78. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQCES 4nie SÉRIE TOME 78 me LIVBAISON LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT, AREALANVENDELSE OG KREATURHOLD M. M. EFTER EJENDOMSSTØRRELSE 93 PERSONNEL, CULTURES, BÉTAIL, ETC, DANS L'AGRICULTURE EN 93, CLASSÉS D'APRÉS LA SUPERFICIE DES PROPRIÉTÉS UDGIVET ÅF DET STATISTISKE PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATI8TIQUE DEPARTEMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 97

2 Tidligere Publikationer. PuUications antérieures. Kreaturhold efter Ejendomsstørrelse: Bétail classé par la superficie des propriétés Statistiske Tabelværk, 5. Eække, Litra C, Nr. 5. Arealanvendelse efter Ejendomsstørrelse: Emploi de la terre cultivée d'aprés la superficie des propriétés. 99. Statistiske Meddelelser, 4. Række,. Bind,, Hæfte. Benyttelse af Landbrugsmaskiner efter Ejendomsstørrelse: Emploi de maehines dans Vagrieulture d'aprés la superficie des propriétés Statistiske Meddelelser, 4. Række, 34. Bind,. Hæfte. 93. Statistiske Meddelelser, 4. Række, 7. Bind, 3. Hæfte. Landbrugets Andelsvirksomhed. Coopération dans Vagrieulture Statistiske Meddelelser, 4. Række,. Bind, 5. Hæfte Statistiske Meddelelser, 4. Række, 3. Bind, 4. Hæfte.

3 Forord. Avant-propos. Paa Grundlag af det ved Landbrugstællmgen i 93 indsamlede Materiale er hidtil foruden to Publikationer om Arealanvendelse og Kreaturhold (Statistiske Meddelelser, 4. Række, 9. Bind, Hæfte og 3) blevet udsendt Oplysniiiger om Skovbruget (Statistiske Meddelelser, 4. Række, 74. Bind,. Hæfte) og om Anvendelse af Landbrugsmaskiner m. V. (Statistiske Meddelelser, 4. Række, 7. Bind, 3. Hæfte). Nærværende Hæfte indeholder Oplysninger om Landbrugets Arbejdskraft, hvorom der hidtil kun gennem Folketællingerne r foreligget Tal, der imidlertid ikke kunde belyse Arbejdskraftens Størrelse og Art paa Ejendomme af forskellig Størrelse. Dernæst indeholder Hæftet en Redegørelse for Deltagelsen i Landbrugets Andelsforetagender, hvorom der i 94 blev indhentet rent summariske Oplysninger, medens der ikke siden 909 er foretaget nogen Undersøgelse af Deltagelsen i disse Virksomheder for Ejendomme af forskellig Størrelse. Endelig bringer Hæftet en Opgørelse af Kreaturholdet efter Ejendomsstørrelse. Tilsvarende Oplysninger forehgger ikke senere end for Aaret 909, og disse var nu ikke blot forældede, men tillige vanskelige at jævnføre med de Oplysninger om Arealanvendelse efter Ejendomsstørrelse, der foreligger fra 99. Tillige blev der i Forbindelse med Opgørelserne vedrørende Arbejdskraft og Kreaturhold foretaget en mere summarisk Opgørelse af Arealanvendelsen i 93. Til disse Opgørelser paa Grundlag af Tællingen 93 er føjet enkelte Opgørelser paa Grundlag af senere indhentede Oplysninger, nemlig om Landbrugets Bierhverv samt om Høstudbyttet paa Ejendomme af forskellig Størrelse. Paa Grund af det meget omfattende og betydelige Arbejde, som en Opgørelse efter Ejendomsstørrelse vilde medføre, naar den skulde omfatte samtlige Ejendomme, er Opgørelserne paa Grundlag af Tællingen

4 93 foretaget som en repraesentativ Undersøgelse, saaledes at kun ca. en Femtedel af Materialet er indgaaet mider Bearbejdelsen. Ved at anvende mekanisk Optælling med Benyttelse af Tællekort efter Hollerith Systemet lod en mere indgaaende Bearbejdelse af dette Materiale sig foretage uden altfor stor Bekostning. I nærværende Hæfte er de vigtigste Resultater af Optællingen for det udvalgte Materiale meddelt i Tabelafdelingen. I Tekstafdelingen er der meddelt en paa Grrundlag heraf foretaget Beregning af Fordelingen af Arbejdskraft, Kreaturbestand og Areal m. m. for samtlige Landejendomme i Landdistrikterne. Nogle foreløbige Meddelelser om Resultatet af Opgørelsen r været offentliggjort i Statistiske Efterretninger 95, Nr. 0,, 7, 0 og. Resultatet af Undersøgelsen af Foldudbyttet paa store og smaa Ejendomme r været offentliggjort i Statistiske Efterretninger 9, Nr.. Det statistiske Departement, i Maj 97. ADOLPH JENSEN. Einar Cohn.

5 Indholdsfortegnelse. Table des matiéres. Tekstafdeling: Opgørelsens Hovedresultater Landbrugets Arbej dskraft:. Almindelige Bemærkninger. Arbejdskraftens Størrelse paa store og smaa Brug 3. Arbejdskraftens Sammensætning 4. Anvendelsen ai fast Daglejerarbejde samt af midlertidig Medhjælp. Smaabrugeres Arbejde for andre. Landbrugere, der ved Siden af Landbruget r andet Erhverv Kreaturholdet:. Samlet Kreaturstyrke efter Ejendomsstørrelse. Heste 3. Hornkvæg 4. Svin 5. Høns. Faar Arealanvendelse Driftsforhold paa Ejendomme med Jord af forskellig Bonitet Driftsforhold paa Ejendomme med forskelligt Kohold pr Foldudbytte efter Ejendomsstørrelse. Deltagelse i Landbrugets Andelsforeninger:. Almindelig Oversigt. Andelsmejerier og Fællesmejerier 3. Kreatureksportforeninger Texte: Résultats généraux du recensement. Personnel de l'agriculture:. Remarques générales.. Personnel d'aprés la superficie des propriétés. 3. Composition du personnel. 4. Joumaliers fixes et ouvriers temporaires. 5. Travail de petits fermiers pour d'autres propriétaires.. Agriculteurs exer^ant des professions accessoires. Bétail:. Bétail d'aprés la superficie des propriétés.. Chevaux. 3. Espéce bovine. 4. Pores. 5. Poules.. Moutons. Emploi de la terre cultivée. Propriétés agricoles d'aprés la qualité du sol. Propriétés agricoles d'aprés le nombre de vaches par 00 hectares. Récoltes par hectare d'aprés la superficie des propriétés. Participation aux entreprises coopéra- tives de l'agriculture:. Aperiju général.. Laiteries coopératives et laiteries exploitées en commun. 3. Sociétés d'exportation de bestiaux.

6 4. Kontrolforeninger 5. Kvægavlsforeninger. Andelsslagterier 7. Svineavlsforeninger 8. Ægkredse 9. Hesteavlsforeninger 0. Faareavlsforeninger. Foderstofforeninger. Andelsgødningsforeninger 3. Kreatur-Forsikringsforeninger.. 4. Hagelskade-Forsikringsforeninger. Stormskade-Forsikringsforeninger Tabelafdeling: Tabel I. Landbrugets Arbejdskraft, Arealanvendelse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse.. Tabel II. Deltagelse i Landbrugets Andelsvirksomheder i 93 efter Ejendomsstørrelse Tabel III. Landbrugsejendomme og Landbrugets Arbejdskraft efter den faste Medhjælps Art og Størrelse Tabel IV. Jordbrugere, der benyttede midlertidig Arbejdskraft, samt Antal Arbejdsdage, anvendt i Aaret 9-3 Tabel V. Jordbrugere, der gik paa Arbejde for andre, samt Antallet af Arbejdsdage i Aaret 9-3. Pag Sociétés de controle des vaches.. Sociétés d'élevage de bestiaux.. Boucheries coopératives. 7. Sociétés d'élevage de pores. 8. Sociétés d'exportation d'oeufs. 9. Sociétés d'élevage de chevaux. 0. Sociétés d'élevage de moutons.. Sociétés d'act de fourrages.. Sociétés d'act d'engrais. 3. Sociétés d'assurance du bétail. 4. Sociétés d'assurance contre les dégåts de gréle. 5. Sociétés d'assurance contre les dégåts de tempéte. Tableaux: Tabl. I. Personnel, cultures et bétail de l'agriculture en 93, d'aprés la superficie des propriétés. Tabl. II. Participation aux entreprises coopératives de l'agriculture en 93, d'aprés la superficie des propriétés. Tabl. III. Exploitations agricoles et ouvriers de l'agriculture, classés d'aprés la nature et l'importance du personnel. Tabl. IV. Emploi de personnel temporaire en 9-3. Tabl. V. Travail de petits fermiers pour d'autres propriétaires en 9-3. Traduction des en-téte des tableaux.

7 Opgørelsens Hovedresultater. Résultats généraux du recensement. Nærværende Opgørelse omfatter for saa vidt angaar de Undersøgelser, der er foretaget paa Grundlag af Landbmgstællingen i 93, med Tilnærmelse en Femtedel af Landejendomme i Landkommunerne. Under Landbrugsejendomme er kun medregnet Ejendomme med et landbrugsmæssig benyttet Areal af mindst 0,55. For saa vidt muligt at opnaa, at det udvalgte Materiale var i Besiddelse af de fornødne repræsentative Egenskaber, blev Udvælgelsen foretaget paa følgende Maade: Indenfor hvert Amt blev der for hver Kommune foretaget en Beregning af Antallet af Køer pr. 00 Tdr. Land af Kommunens samlede Landbrugsareal, idet KoantaJlet blev taget fra Opgørelsen i 93, medens Tallet for Landbrugsarealet maatte hentes fra TæUingen 99, den sidste Opgørelse, der omfattede ogsaa Græsningsarealeme udenfor Agermarken. Derefter ordnedes Kommunerne indenfor hvert Amt i Rækkefølge efter det saaledes beregnede Kohold pr. 00 Tdr. Land og til den repræsentative Opgørelse blev udtaget hver femte Kommune. De udtagne Kommuner blev indtegnet paa Kortet for at kontrollere, at de forskellige Egne af Amtet blev nogenlunde hgeligt repræsenterede. Var dette ikke Tilfældet, søgte man ved Ombytning af Kommuner med nærmest samme Kohold pr. 00 Tdr. Land at tilvejebringe en saadan ligelig Repræsentation, og tillige blev der til Sammenligning med Opgørelsen for hele Amtet for de udtagne Kommuner under et foretaget en Opgørelse af følgende forskellige Oplysninger. ) Landbrugsarealet 99, ) Antal Ejendomme, 3) Korn-

8 II 8 areal, 4) Eodfragtareal, 5) Græsmarksareal, ) Høslætsareal udenfor Agermarken, 7) Antal Heste, 8) Antal Køer, 9) Samlet Antal Hornkvæg og 0) Antal Svin, alt efter Tællingen 93. Saafremt det udtagne Materiale paa aue disse Punkter repræsenterede omtrent samme Andel af Totalsummen for hele Amtet og saa nær som muligt en Femtedel af denne, blev de udvalgte Kommuner endelig udtaget som Grundlag for Opgørelsen, i modsat Fald søgte man ved Ombytning af Kommuner med nærmest samme Kohold pr. 00 Tdr. Land at tilvejebringe et Udvalg af Kommuner med de ønskede repræsentative Egenskaber paa de ovenanførte Punkter. Kesultatet af Udvælgelsen fremgaar af nedenstaaende Tabel Det vil ses, at Procenttallene selv indenfor de enkelte Amter kun viser forholdsvis smaa Afvigelser. Størst er Afvigelsen for Engarealet. Dette r sin naturlige Forklaring i, at Engarealet i adskillige Amter er forholdsvis lille og tillige er temmelig stærkt samlet paa enkelte Kommuner. For hele Landet, saavel som for Øerne og Jylland under et, er imidlertid ogsaa Engarealet repræsenteret i omtrent samme Forhold som de øvrige Arealer m. v. Hovedvægten blev ved Bearbejdelsen lagt paa Opgørelsen efter Ejendomsstørrelse, og da Undersøgelsen paa dette Punkt saa vidt muligt skulde kunne jævnføres med Opgørelsen af Arealets Anvendelse efter Ejendomsstørrelse i 99, r man ved Inddelingen, saa vidt det var muligt, anvendt den samme Gruppering efter Størrelse som den, der blev anvendt ved Opgørelsen i 99. Dog var dette ikke fuldt ud muligt. Ved Tællingen 99 benyttede man som Inddelingsgrundlag det landbrugsmæssigt benyttede Areal, indbefattende Hegn samt Gaardsplads og Have. Ved nærværende Tælling er disse Arealer ikke medregnet, hvilket kan ve nogen Betydning for de mindre Ejendomme. Endvidere er Inddelingen for de mindre Ejendomme af praktiske Grunde lidt forskellig fra den i 99 benyttede. Inddelingen svarer nu nærmest til 0,55 ^,5 og,5 3, medens den tidhgere Inddeling nærmere svarede til 0,55,7 og,7 3,3.

9 9 II Tabel. De udvalgte Kommuners procentvise Andel af Tællingsmaterialet for samtlige Landkommuner. Det samlede Landbrugsareal 99 Tællingen 93 for Landbrugsejendomme med mindst 0,55 landbrugsmæssig benyttet Areal Heste Eøer Antal Komareal Ejendomme Bodfrugtareal Grønfoder og Græsning i Agermark Engareal Hornkvæg lait Svin Købenvns Amt... Frederiksborg Holbæk... Sorø Præstø Svendborg Amt Odense Vejle Amt Aarhus Randers Sjælland.. Bornholm.. Maribo.. Fyn.. Øerne.. Det østl. Jylland., Aalborg Amt Hjørring Thisted Det nordl, Jylland, Viborg Amt Bingkøbing Ribe Det vestl. Jylland. Haderslev Amt Aabenraa Sønderborg Tønder Det sydl. Jylland., Jylland.. Hele Landet.. 9,9 0,9 0,4,5 0,0 8,3,0 9, 9,4 9,3 0,8,3,0,, 7,4,0,,,3 0,3 9,8 0,5 9,5 9,8 8, 0, 0, 9,9 0,5 0, 9,8 0,3 0,8 8,9,7 0, 0, 0, 0,3 0,8 0,0 0,9 0,8,9 7, 0, 0,5 0, 9,3 0,4 0, 0, 0, 0,3 9, 0, 0,3 0, 0, 0,0 0,4 0,0 9,7 9,5 7, 0,7 0, 0, 0,, 0,0,4,5 4,4 8,8,0,8,,0,5,5,9,9,8 0,,,,8,8,3,7,4,4,5 0,0,,,,,4,,,, 0,,4,4,5,0 0,8 0,,0,0, 9,5,0 0,8 0,8 0,8,5,,4,9,4 0,5,3,4,0,9 0, 0,4 0, 0,3 0,,5 0,3 0,0 9,8 9, 0,5 0,0 0,3 0,3, 8,8 0,4 0, 0,3 9,3 0,8 0,5 0,9 0,8, 0,0 0, 0, 0,7 0,5 0,7,0 0,4,0,0,8 0, 0, 0^5 0,9 0,8 0,4 0, 0,7 9, 9,7 9,9 0, 0,8,3,0,0,,,0 4, 0,5,0, 0, 0,8 0,8 0, 0,9 0,5,5 0, 0,5 0,8,0 9,7 0, 9,8 0, 9,7 0,0 9,9 0,4 0,3,,,8,,,,5,5,7,5, 0,8 0,4 9,9 0,5 0,9 9,9 0,4 0,5 0,8 0,3 0,5,0 0,3 0,7 0,9,0 0, 0,9 0,9 0,9,,0,4,, 9,,0,8,0,5 9,,,,3 8,8 8,4 9,4,4, 3,,5,9,,, 9,5 3,,,9 3,5 0,9,5 0, 9, 0,3,3,3,0 3, 9,9 0,9,8,,3 0,4 0,7,8,8,9,5 0,7 0,9 0,7 0,8 0,8 0,9 0, 0,8 0,9, 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,7 0,8 0,8 0,9,0

10 II 0 Tabel. Arbejdskraft, Arealanvendelse og Kreaturhold. Bereg- Landbrugsarealets Størrelse 0,55,5, Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal Arbejdskraft: Børn og Slægtninge o. 5 Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp Midlertidig Medhjælp Arbejde for andre Arealanvendelse: Komareé,l Rodfrugareal - Græsmark i Omdriften - Græsareal udenfor Omdriften... - Heraf vedv. Græs i Agerm - Frø, Havesager m. m - Brak - Kreaturhold: Hingste f 3 Aar Vallakker { 0 I 0 Aar og derover ( 3 Aar Hopper { 0 I 0 Aar og derover f Aar Kage I _ Føl under Aar Heste i alt... Heraf smaa fremmede Heste... Tyre / Aar \ Aar og derover Stude Aar, og derover under Aar 0 '^^^^ ^ 0 Aar og derover I alt... Kvier, som ikke r kælvet Kalve under Aar Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer Orner Høns i alt Heraf Kyllinger Hornkvæg i alt... Fødte Føl Fødte Kalve Udsatte f p. Gr. af Ufrugtbarhed Køer \ Andre Aarsager

11 II nede Tal for samtlige Landejendomme i Landdistrikterne d. I alt '

12 II Landbnigsarealets Størrelse 0,55,5, Kreaturbesætninger: Hestebesætninger Hornkvægbesætninger Kobesætninger Svinebesætninger Faarebesætninger Hønsebesætninger Andels- ( Ejendomme med Køer mejerier \ Køer i alt Fælles- I Ejendomme med Køer mejerier \ Køer i alt Hverken i Andels- ( Ejendommem. Køer el. Fællesmejeri \ Køer i alt Ejendomme med Køer Landbrugsareal Kontrol- Køer i alt forening I Fødte Kalve Udsatte / p. GT. af Ufrugtbarh. Køer \ Andre Aarsager.,., Ejendomme m. Hornkvæg.. isrt") Landbrugsareal f Z nt Køerialt forening [ Hornkvæg i alt ( Ejendomme med Svin Landbrugsareal Svin i alt Heraf Søer { Ejendomme med Høns StiqK'','X'^''-.::::::::.':^ Heste- ( Ejendomme avls- < Heste i alt forening [ Fødte Føl Ejendomme m. Hornkvæg.. Landbrugsareal ;.. Tyre over Aar Køer i alt Hornkvæg i alt Fødte Kalve Udsatte i p.gr. af Ufrugtbarh. Køer \ Andre Aarsager... / Ejendomme med Svin... \ Søer / Ejendomme med Faar.., Faar i alt Tabel 3. Deltagelse i Landbrugets Andelsvirksomheder. Be- Kvægavlsforening Svineavlsforening Faareavlsforening Ejendomme Andels- Landbrugsareal foderstof forening Køer i alt Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt Andels- [ Ejendomme gødnings- < Landbrugsareal forening [ Hartkorn Tdr

13 3 II regnede Tal for samtlige Landejendomme i Landdistrikterne d. I alt '

14 II 4 I Tabelafdelingen i nærværende Hæfte er meddelt de vigtigste Resultater af Optællingen for det Materiale, Undersøgelsen r omfattet. I Tabellerne og 3 r man paa Grundlag heraf og med Støtte i de forehggende summariske Optællinger for Landejendomme beregnet, hvilket Resultat i absolutte Tal man vilde naa til, hvis man vde foretaget en Optælling for samtlige Landejendomme i Landdistrikterne jvf. Tabel og 3. Men iøvrigt r man i det væsentuge begrænset sig til at belyse Forholdet mellem de forskeuige Ejendomsgrupper paa Gnmdlag af Tællingsresultateme. Udenfor Opgørelsen falder altsaa Ejendomme i Landdistrikterne med under 0,55 Landbrugsareal samt ^jandbrugsejendomme og andre Ejendomme i Købstæderne. TU Belysning af, hvilken Betydning disse Ejendomme r, skal anføres nedenstaaende Oversigt, hvoraf det fremgaar, at de Ejendomme i Landdistrikterne, som denne Undersøgelse angaar, omfatter ca. 98 pct. af Landbrugsarealet og en tilsvarende Del af Kreaturholdet, naar bortses fra Heste og Høns. Med Hensyn til Ejendommenes Fordeling efter Størrelse foreugger der fra 93 en samlet Opgørelse for hele Landet i Forbindelse med Opgørelsen vedrørende Anvendelsen af Landbrugsmaskiner m. v., jvf. Stat. Medd., 4. Række, 7. Bind, 3. Hæfte. Denne Opgørelse giver altsaa Mulighed for at bedømme, hvorvidt det ved nærværende Undersøgelse benyttede Materiale er repræsentativt med Hensyn til Ejendommenes Fordeling efter Størrelse. Det samlede Resultat af Beregning og Optælling er, som man maatte vente det, meget nær det samme. Afvigelsen her kan alene hidrøre fra Ejendomme under 0,55, der baade ved Optællingen og ved den repræsentative Opgørelse er holdt udenfor, medens de r været med i det Ejendomstal, der er lagt til Grund for Udvælgelsen af Materialet. Men med Hensyn to Ejendomsfordelingen er der en karakteristisk Forskel meuem Optællingen og Beregningen paa Grundlag af det udvalgte Materiale, idet den repræsentative Undersøgelse r færre store Ejendomme og færre helt smaa Ejendomme, end Optællingen udviser, og til Gengæld flere Ejendomme i Mellemgrupperne,

15 5 II Samtlige Ejendomme Landejendomme i Landkommunerne lait I pct. af samtlige Ejendomme Landbrugsareal Korn Rodfrugter Andre Høstarealer Græsmark i Omdriften Græsareal udenfor Omdriften^).. Brak Heraf vedvarende Græs Tilsammen pct. 98,5 98,4 9,5 98,5 94,3 97, 99, ,8 Heste Hornkvæg Kreaturhold Heraf Køer Faar og Lam Svin Høns og Kyllinger Stkr. stkr. pct , , , , , ,7 Besætninger Heste Hornkvæg Køer Faar og Lam Svin Høns og Kyllinger , , , , , , ) Arealet af Eng og andre Græsningsarealer udenfor Agermarken er hentet fra Arealtællingea 99. En Del af denne Forskel kan forklares ved, at enkelte Landmænd r opgivet Totalarealet i Stedet for Landbrugsarealet i den vedkommende Rubrik paa Tællingsskemaet. Dette er blevet korrigeret ved den repræsentative Undersøgelse, men r ikke kunnet rettes ved ved den foretagne Optælling. For de mindste Ejendomme er der en lille Forskel i Afgrænsningen af Grupperne, som imidlertid kun berører FordeUngen mellem Grupperne under 5, hvor Optællingen derfor viser en Del flere Ejendomme i Grupperne med 0,55 3 og

16 II Landejendomme i Landdistrikterne. Efter Efter Landbrugsareal ^^^^^^^^ Beregmng 0,55, , og derover Tilsammen færre i Gruppen 3 5, idet Gruppegrænserne ved Optællingen r været nærmere,7 og 3,3 end,5 og 3. Som Helhed maa det herefter antages, at det udvalgte Materiale giver en lidt for stærk Repræsentation for Ejendomme fra 3 til 30 og for svag Repræsentation for de større Gaarde saavel som for Brug under 3. Dette maa ves i Erindring ved den i Tabel og 3 givne Beregning af de absolute Tal for de forskellige Ejendomsgrupper som ogsaa ved forskellige Opgørelser i det følgende. Hvor man iøvrigt r kunnet kontrollere Materialets repræsentative Egenskaber ved foreuggende Optællingsresultater, synes der i det store og hele at ve været god Overensstemmelse, dog skal det anføres, at Arealet med vedvarende Græs for de optalte Ejendomme er forholdsvis noget for stort. Iøvrigt kan der paa enkelte Punkter f. Eks. med Hensyn til Deltagelse i visse Andelsforetagender, muligvis være nogen Ufuldstændighed i Opgivelserne, saaledes at det samlede Antal Medlemmer m. m., der fremgaar af en saadan Beregning, bliver noget for liue. Dette berører dog næppe væsentlig den forholdsmæssige Fordeling mellem Ejendomsgruppeme, eller de Forskelligheder mellem Ejendomme henholdsvis indenfor og udenfor bestemte Foreninger, som Opgørelserne giver Udtryk for.

17 7 II Landbrugets Arbejdskraft. Personml de Vagriculture. Almindelige Bemærkninger. Remarques générales. Ved Tællingen blev der søgt Oplysning om Antallet af Personer, der deltog i Arbejdet paa Ejendommen, Mand og Hustru ikke medregnet, idet der blev sondret mellem ) Voksne Børn og Slægtninge over 5 Aar, ) Fast Medhjælp (Tyende o. L), der faar Kost og Logi, og 3) Anden fast Medhjælp (faste Daglejere o. L). Endvidere blev der søgt Oplysning om, hvorvidt der paa Ejendommen var anvendt Midlertidig Medhjælp og da, hvormange Arbejdsdage omtrentlig i Aarets Løb, og tillige blev der stillet følgende Spørgsmaal: Hvis Besidderen gaar paa Arbejde hos andre, hvor mange Arbejdsdage udgør da dette i Aarets Løb. Disse Oplysninger blev ved Landbrugstællingen i 95 suppleret med en Undersøgelse vedrørende Landbrugernes Bierhverv, der blev foretaget til Brug ved Forberedelsen af Lovforslag om Fremskaffelse af Jord til Smaabrug. Resultaterne af denne Undersøgelse r man søgt at samarbejde med Resultaterne af Tællingen 93, navnlig for at give en saa fuldstændig Belysning som muligt af Spøi^smaalet om, hvormange Jordbrug, der findes, som ikke er i Stand til fuldt ud at beskæftige Brugeren. Med Hensyn til de i 93 indhentede Oplysninger om Landbrugets Arbejdskraft skal det bemærkes, at under fast Medhjælp (Tyende o..)«er som ahnindelig Regel blevet opført ikke blot Personer, der alene deltager i Landbrugsarbejdet, men ogsaa Hustyendet, der jo i Landbruget vanskelig lader sig skille fra Erhvervstyendet, fordi det kvindehge Tyende paa de mindre Ejendomme oftest deltager mere eller mindre i selve Landbrugsarbejdet, medens paa de større Ejendomme en Del af Hustyendet er nødvendiggjort af det større Folkehold. Hvor Brugeren samtidig r anden Virksomhed, kan det ligeledes være vanskeugt at drage en bestemt Grænse mellem Personer, der statistiske Meddelelser. 4. Eække. 78.

18 II 8 deltager i Landbrugsarbejdet, og Personer, der er beskæftiget ved Brugerens øvrige Virksomhed, men dette Forhold kan næppe antages at ve større Betydning. Ogsaa paa anden Maade kan Afgrænsningen af Landbrugets Arbejdskraft ve givet Anledning til Tvivl og Ufuldstændighed i Besvarelsen, saaledes navnlig hvor bestemte Arbejder i Landbrugets Tjeneste bortakkorderes til Entreprenører eller enkelte Arbejdere, der ikke iøvrigt er i Landbrugerens Brød. Dette kan saaledes gælde Roearbejde og Tærskningsarbejde foruden Arbejder af særlig Karakter, som Dræningsarbejde o.. Der maa vistnok paa dette Punkt regnes med en vis Mangelfuldhed i Opgivelserne, der da særhg vil gøre sig gældende for de større og middelstore Brugs Opgivelser vedrørende Anvendelsen af midlertidig Medhjælp. Dog vil den udenlandske midlertidige Arbejdskraft vistnok som ahnindelig Regel ikke berøres af dette Forhold, saaledes at man maa antage, at den Mangelfuldhed i Opgivelserne, der maa regnes med, r en ret begrænset Betydning.. Arbejdskraftens Størrelse paa store og smaa Brug. Personnel cfaprés la superficie des propriétés. Fra et landøkonomisk Synspunkt knytter en Hovedinteresse sig til Spørgsmaalet om den samlede Arbejdskraft, der finder Anvendelse paa Brug af forskellig Størrelse. En Sammenligning paa dette Punkt lader sig imidlertid kun gennemføre med meget væsentlige Forbehold paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger. Der maa naturligvis overalt tages Hensyn til Brugerens eget Arbejde i Bedriften. Formenthg kan man uden større Fejl gaa ud fra, at Driftslederen er fuldt beskæftiget paa Ejendommen, for saa vidt n ikke paa de mindre Brug gaar paa Arbejde for andre. Dog møder man den Vanskelighed, at Landbruget i et ret betydeligt Antal Tilfælde kun er Bierhverv, hvor Ejerens Arbejdskraft altsaa kun delvis lægges ind i Landbrugsbedriften, noget der særhg gør sig gældende ved mindre Brug. Dette

19 9 II Forhold, som er nærmere belyst Side 38 og følgende, kan der ved denne Opgørelse ikke tages Hensyn til. Omvendt deltager Husmoderen og Børn under 5 Aar paa de mindre Brug sikkert i ret betydehgt Omfang, direkte og indirekte i Landbrugsarbejdet, hvilket Opgørelsen heller ikke kan tage i Betragtning. Med Hensyn til Folkeholdet vilde nærmere Oplysninger om Køn og Aldersfordeling og Personalets Art være nødvendig for en mere sikker Sammenligning, idet de mindre Brug gennemgaaende r den yngste og mindst effektive Arbejdskraft; muugvis gælder dette dog ikke i saa høj Grad de hjemmeværende Børn som den lejede Arbejdskraft. Benyttelsen af midlertidig Medhjælp og omvendt Afgivelsen af Arbejde til andre kan derimod uden større Vanskehghed tages i Betragtning ved Beregning af Arbejdskraftens Størrelse. Med de ovenanførte Forbehold med Hensyn til Driftslederens og Famihens Deltagelse i Arbejdet og med Hensyn til Arbejdskraftens Alder og Art r man imidlertid forsøgt at foretage en Opgørelse af Arbejdskraften paa Brug af forskellig Størrelse, idet man r foretaget en Beregning af det beskæftigede Antal Helaarsarbejdere paa følgende Maade: Den midlertidige Arbejdskraft og det afgivne Arbejde for andre er omregnet til Helaarsarbejdere efter Forholdet 70 Arbejdsdage pr. Helaarsarbejder. De faste Medhjælpere er regnet for Helaarsarbejdere. For Ejerens Deltagelse i Bedriften er regnet en Helaarsarbejder pr. Bedrift med et ensartet Fradrag for Ejendomme med ugifte Hovedpersoner, idet der her sædvanhg vil være indgaaet under fast Medhjælp et Tyende tu Erstatning enten for Husmoderens husuge Arbejde eller Husbondens Arbejde i Bedriften. Dette Fradrag er paa Grundlag af Folketællingernes Oplysninger sat til 7 pct. Det beregnede Antal Helaarsarbejdere var herefter for Landbrugsejendomme i Laaddistrikteme ialt ca , hvoraf godt paa Øerne og knap i Jylland. Arbejdskraften fordelte sig paa Brug af forskellig Størrelse som anført i omstaaende Tabel 4, hvor Fordelingen af Areal og Hartkorn er anført til Sammenligning. Ejendomme med 5 ^30 repræsenterer omtrent Gennemsnittet *

20 n 0 Tabel 4. Arbejdskraft (beregnet Antal Helaarsarbejdere) fordelt efter Brugenes Størrelse. Absolute Tal Procentvis Fordeling Landbrugsareal Øerne 0,55,5, og derover Jylland- 0,55 l.sj, og derover Hele Landet 0,55,5, og derover I alt... I alt... Landbrugsareal Hartkorn Tdr. Beregnet Antal Helaarsarbejdere Landbrugsareal pct. Hartkorn pct. Beregnet Antal Helaarsarbejdere pct ,5 0,, ,9,7, ,3 3,8, , 8,8, ,5 8,3 9, ,0 9,7 8, ,,, ,7, 4, ,8 4,5, ,0 8,5 4, ,0 00,0 00, , 0,, ,0,, i,3 4, ,8 8, 3, ,9 9,3, ,0 30,5 3, ,0 9, 3, ,, 7, ,7 4,5, ,7, 0, ,0 00,0 00, ,3 0,4, ,,9 4, ,9 3, 5, ,9 8,7 3, , 8,8, ,0 30, 30, ,3 7,8, ,0 9,3, , 4,5, ,8 5,4,4 I alt... 3, ,0 00,0 00,0

21 II med lige store Andele saavel af Arealet som af Arbejdskraften, nemlig ca. 30 pct., Ejendomme under 5 r tilsammen ca. 5 pct. af Arealet med ca. 3 pct. af Hartkornet, men r ca. 3 pct. af Arbejdskraften. Ejendomme over 30 r omvendt ca. 45 pct. af Arealet med 47 pct. af Hartkornet, men kun ca. 34 pct. af Arbejdskraften. Stiller man Arbejdskraften i Forhold til Landbrugsarealet, kommer man til et gennemsnitligt Antal Helaarsarbejdere pr. 00 af 5 for hele Landet, jvf. Tabel 5. Højest staar Fyn med 9 Helaarsarbejdere Tabel 5. Antal Helaarsarbejdere pr. 00. Landbrugsarealets Størrelse 0,55,, Og derover lait Sjælland Bomholm Lolland-Falster Fyn Øerne Det østl. Jylland nordl vestl sydl Jylland Hele Landet pr. 00, lavest det sydhge Jylland med kun. Forskellen mellem Landsdelene skyldes dels Forskel i Bonitet dels Forskel i Ejendomsstørrelse. Det beskæftigede Antal Helaarsarbejdere pr. 00 er jævnt aftagende med stigende Ejendomsstørrelse. Gennemsnittet repræsenteres i alle Landsdele af Brug med 5 30, medens de mindre Brug beskæftiger flere end Landbruget i Gennemsnit og de større Ejendomme færre, saaledes at Forholdet er det, at medens Brug over 0 for hele Landet under eet beskæftiger knap Helaarsarbejder

22 II paa 0, beskæftiger Husmandsbrugene med fra 3 0 ^3 Helaarsarbejdere paa 0. Opgør man det gennemsnitlige Antal Helaarsarbejdere pr. Td. Hartkorn, træder denne Forskel mellem smaa og store Brug endnu stærkere frem, idet de større Ejendomme gennemgaaende r bedre Jord end de mindre. Jvf. nedenstaaende Oversigt. Antal Helaarsarbejdere pr. Tønde Hartkorn Landbrugsareal Øerne Jylland Hele Landet 0,55,5 3,7, 4,5,5 3, 3,, 3 5 -,7,, ,3,, ,,0, ,9,5, ,8,, , 0,9 0, , 0,7 0,7 40 og derover 0,5 0, 0,5 I alt... 0,9,4, Det gennemsnitlige Antal Helaarsarbejdere pr. Brug, jvf. Tabel var for hele Landet,4, kun ubetydeligt højere paa Øerne end i Jylland. De Landsdele, der r de største Ejendomme, nemlig Lolland-Falster og Det sydlige Jylland, r henholdsvis,9 og,7 Helaarsarbejdere pr. Brug. Lavest staar Bomholm og det vestuge Jylland med,i og, Helaarsarbejdere pr. Brug, medens de øvrige Landsdele svarer til Gennemsnittet for hele Landet. Antallet af Helaarsarbejdere er jævnt stigende med Ejendomsstørrelsen. Brug under 3 betegner sig som Arbejderbrug derved, at de ikke i Gennemsnit er i Stand til at beskæftige en Helaarsarbejder. Brug med 0 5 beskæftiger endnu gennemsnitlig kun godt Helaarsarbejdere, hvilket maa betyde, at fra Brug under 5, der omfatter ca. /3 a-f samtuge Jordbrug, maa en væsenthg Del af de unge, der agter at buve i Landbruget, søge Arbejde og Uddannelse paa større Brug.

23 3 II Tabel. Antal Helaarsarbejdere pr. Brug. 40 Landbrugsarealets 0,55, og Talf Størrelse, derover 0,8 0,9,,5,4 3,8 5,5 8,8, 33,,4 Bornholm 0,7 0,7,0,5,3 3,9,0 8,3,0, Lolland-Falster 0, 0,8,,4,4 3,8,0 9,4,8 44,7,9 Fyn 0,7 0,8,,,7 4,,0 9, 9,3 9,8,4 Øerne... 0,7 0,8,,5,5 3,9,7 9,0 8,0 34,8,4 Det østl. Jylland.. 0,7 0,9,0,4,0 3, 4,8 7,,4 35,0,4 nordl. 0,7 0,8,0,3,0 3, 4,9 7,9, 0,8,3 vestl. 0,7 0,8,0,,8, 4,0,7 3,3 4,, sydl... 0,8 0,8,,3,7,8 4,,3,,5,7 Jylland... 0,7 0,8,0,3,9,9 4,4 7, 3,8,,3 Hele Landet... 0,7 0,8,0,4, 3, 4,9 7,5 5,4 3,3,4 3. Arbejdskraftens Sammensætning. Gomposition du personnel. Af Landbrugets samlede Arbejdskraft, opgjort paa den ovenanførte Maade i Antal Helaarsarbejdere, repræsenterer Brugerens eget Arbejde godt 33 pct. (Arbejde for andre fradraget); 0 pct. falder paa voksne Børn og Slægtninge, saaledes at noget over Halvdelen af Landbrugets Arbejdskraft repræsenteres af Brugerens egen og ns Families Arbejdskraft. 40 pct. af Arbejdskraften er Tyende, der faar Kost og Logi hos Husbonden, og kun,5 pct. af Arbejdskraften er anden fast eller midlertidig Medhjælp. Egenthge Landarbejdere udgør saaledes kun en meget ringe Del af det danske Landbrugs Arbejdskraft. Arbejdskraftens Sammensætning er imidlertid noget forskellig i de forskellige Landsdele, jvf. Tabel 7. Den socialt set uheldigste Fordeling r man paa Lolland-Falster, hvor Brugeren og ns Families Arbejdskraft kun udgør godt 40 pct. af den samlede Arbejdskraft, medens Anden fast Medhjælp«og Midlertidig Medhjælp«tilsammen repræsenterer 8,5 pct. af Arbejdskraften.

24 II 4 Tabel 7. Arbejdskraftens procentvise Sammensætning. Landsdelsvis. Brugerens eget Arbejde Voksne Børn og Slægtningeover 5 Aar Tyende og lign. Anden fast Medhjælp Midlertidig Medhjælp Arbejde for andre Beregnet Antal Helaarsarbejdere ialt pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 34, 8,3 39,7,5 3,4 -, 00,0 Bomholm 39,5 0, 3,9 4,,8-3,4 00,0 8,9 4, 40,7,4 7, -, 00,0 Fyn 35,,9 4,8 4,3,7 -,8 00,0 Øerne fpa 34,0 IHelaarsarbejdere ialt 389 7, ,7 74,3 7 3,7 90 -, , Det østlige Jylland 34,5 9, 4,9 4,0,8 -,3 00,0 nordlige 3,5 3,0 38,4,,5 -,5 00,0 vestlige 38,4 3,8 3,,3,3 -,4 00,0 sydlige 3,0 0,4 44, 3,,9 -,0 00,0 jvct Jylland Wgjaarsarbejdere ialt 35, , , 0 90, , -,3 00, Hele TpCt 35, 0,0 40,0 4,,4 -, 00,0 Landet Helaarsarbejdere ialt I Modsætning hertil udgør i det vestlige Jylland Brugerens og ns Families Arbejdskraft pct. og Daglejerarbejdet kun, pct. Disse Forskelligheder mellem Landsdelene er sikkert i det væsent- Uge et Udtryk for en Forskel i Ejendomsfordelingen, idet Ejendomsstørrelsen er af afgørende Betydning for Arbejdskraftens Sammensætning, jvf. Tabel 8. - Paa Ejendomme med indtil 5 ligger Hovedvægten paa Bragerens og ns FamiUes Arbejde, der udgør ca. 55 pct. af Arbejdskraften endnu paa Brag med 0 ^5. Paa Brag med 5 30 udgør Familiens egen Arbejdskraft omtrent Halvdelen. Men for de større Brug hgger Hovedvægten paa den fremmede Medhjælp, og jo større Ejendommen er, desto mere træder Anden fast Medhjælp«og midlertidig Medhjælp«frem ved Siden af Tyendeholdet. Den egenthge Landarbejderstand er saaledes nøje knyttet til Storbraget. Men i det hele maa man gaa ud fra, at Arbejdsforholdet

25 5 II Tabel 8. Arbejdskraftens procentvise Sammensætning efter Ejendomsstørrelse. Landbrugsareal Brugerens eget Arbejde Voksne Børn og Slægtningeover 5 Aax Tyende og liga. Anden fast Medhjælp Midlertidig Medhjælp Arbejde for Andre Beregnet Antal Helaarsarbejdere ialt pct. pct. pct. pct. pct. pct. pa. 0,55,5. 3,5,3 3, 0,,0-4,0 00,0, ,8,0 4,7 0,4, -, 00, ,5 7, 7,7 0,5,4-5, 00, ,9,8 5,7 0,7,8 -,9 00, ,9 5, 3,0 0,9,0-0,4 00, ,8 4,0 4,,4,3-0, 00, ,0 9,7 5, 4,4,8 00, ,0,,,0 3,7 00, ,4 3,3 59,5,9 4,9 00,0 40 og derov., 0,7 54, 38,5 4,0 00,0 I alt... 35, 0,0 40,0 4,,4 -, 00,0 r en anden Karakter paa Brug, hvor fremmed Arbejdskraft anvendes i større Omfang end paa de mindre Brug. De mindre og mellemstore Brug vil byde de bedste Muligheder for alsidig Uddannelse til senere Overtagelse af et selvstændigt mindre Jordbrug, og Tyendeforholdet er her i hge saa høj Grad et Led i Uddannelsen til selvstændig Landmand som et rent Arbejdsforhold, medens sikkert en meget stor Del af Tyendet paa de større Gaarde ikke søger Arbejdet for Uddannelsens Skyld og ikke gaar over til at bhve selvstændige Landbrugere. Det r derfor i denne Henseende Interesse at undersøge, hvor stor en Del af Landbrugsejendommene, der anvender et større Antal fremmede Medhjælpere, og hvor stor en Del af Arbejdskraften (særlig Tyendet) der findes paa disse Brug, jvf. Tabel 9 og Tabel 0. Hovedparten af Ejendommene omtrent 0 pct. benyttede ikke fremmed fast Medhjælp, men blev drevet alene ved Brugerens og ns Families egen Arbejdskraft, og godt 5 pct. vde kun en fremmed fast Medhjælper, saaledes at tre Fjerdedele af Landbrugsejendommene ikke vde mere end en fast Medhjælper foruden Famihemedhjælp. Af Resten vde de 7 pct. ikke over tre fremmede Med-

26 II Tabel 9. Ejendommene fordelt efter Medhjælpens Art og Størrelse. anden fast Medhjælp end voksne Børn og Slægt Ejendomme med fremmed fast Medhjælp Heraf med Antal fremmede faste Medhjælpere ninge over 5 Aar og derov. Ejendomme uden Ejendomme uden fast Medhjælp Samtlige Ejendomme Øerne pct. pct. pct. pct. pa. pa. pct. pa. Ejendomme 47,4 4,0,3 9,7 7, 4,,3 00,0 3,7 8,7, 4,0 3,4 0,0 8, 00,0 Hartkorn,9 8,,3 4, 4,4 0, 9, 00,0 Beregnet Ant. Helaarsarb. 4, 3,4 3, 4,4 3, 9,5,8 00,0 Jylland Ejendomme 40, 7,4 7,,5, 3, 3, 00,0,5 4,7 7,3,,4 7,8, 00,0 Hartkorn,4,5 5,,7 3,5 0,0,7 00,0 Beregnet Ant, Helaarsarb. 3,8 8,0 8,8,7,7 7, 3,4 00,0 Hele Landet 43,,, 0,8,5 3, 4, 00,0 5,,7 5,4 5,4,0 8,5 0,4 00,0 Hartkorn,7 9,8 3, 5,7 4,0 0, 5,4 00,0 Beregnet Ant. Helaarsarb. 4,,, 5,8, 8,4,7 00,0 hjælpere og kun ca. 8 pct. af Landejendommene vde mere end tre fremmede Medhjælpere, men disse 8 pct. vde ca. 5 pct. af Landbrugets samlede Arbejdskraft, ca. 9 pct. af Landbrugsarealet og ca. 3 pct. af Hartkornet. Paa Øerne er der forholdsvis flere Brug end i Jylland uden fast Medhjælp overhovedet, og samtidigflere Brug med 3 ogflerefremmede faste Medhjælpere, medens der er betydelig færre Ejendomme alene med Familiemedhjælp og med indtil fremmede Medhjælpere, et Udtryk for at Ejendomsfordelingen er mere uhge paa Øerne end i Jylland. Medens selvsagt de smaa Brug beskæftiger en overvejende Del

27 7 II Tabel 0. Medhjælpere i Landbruget fordelt efter Medhjælpens Art og Størrelse. anden fast Medhjælp end voksne Børn og Slægt Ejendomme med fremmed fast Medhjælp Heraf med Antal fremmede faste Medhjælpere ningeover 5 Aar og derov. Ejendomme uden Ejendomme uden fast Medhjælp Samtlige Ejendomme Øerne pa. pa. pa. pa. pa. pa. pa. pa. Brugerens eget Arbejde. 47,4 4,0,3 9,7 7, 4,,3 00,0 Børn og Slægtninge 48,9 9,5 4,7 8,5 4,5 3,9 00,0 Tyende og lign,0 8,9 0,3 5,7 33, 00,0 Anden-fast Medhjælp... 3,0 5,0 7, 7,9 7,5 00,0 Midlertidig Medhjælp 0,7 7, 3,5 4, 5,, 7,7 00,0 Arbejde for Andre 90, 7,8, 0,4 00,0 Jylland I alt... 4, 3,4 3, 4,4 3, 9,5,8 00,0 Brugerens eget Arbejde. 40, 7,4 7,,5, 3, 3, 00,0 Børn og Slægtninge 54,4,,0, 3,3 3, 00,0 Tyende og lign 8,5 4, 9, 3, 3,7 00,0 Anden fast Medhjælp... 0,4 8,0 8,0 8,8 4,8 00,0 Midlertidig Medhjælp 7,4 9,9 7,4 4,, 7,,5 00,0 Arbejde for Andre 8, 3, 5, 0,4 0, 0, 00,0 Hele Landet I alt... 3,8 8,0 8,8,7,7 7, 3,4 00,0 Brugerens eget Arbejde. 43,, 5, 0,8,5 3, 4, 00,0 Børn og Slægtninge,5 0,9,3,9 3,7 3,7 00,0 Tvende os lien 5,9,3 9,8 4,5 7, 00,0 Anden fast Medhjælp... 5,8, 7,7 8, 7, 00,0 Midlertidig Medhjælp 3,4 8, 5, 4,4 3,9 9,8 5, 00,0 Arbejde for Andre 8,7 0,4 3,4 0,4 0, 00,0 I alt... 4,,,,8, 8,4,7 00,0 af den Arbejdskraft, som Brugeren og ns Familie repræsenterer i Landbruget, r de store Bedrifter med over tre fremmede faste Medhjælpere godt 40 pct. af Landbrugstyendet, paa Øerne endogsaa omtrent Halvdelen.

28 II 8 De samme Ejendomme r godt 80 pct. af Anden fast Medhjælp«, foruden ca. 35 pct. af den midlertidige Medhjælp. Disse Former for Arbejdskraft repræsenterer fortrinsvis de egentlige Landarbejdere, der gennemgaaende ikke gaar over til at blive selvstændige Landbrugere. Til disse, samt til de Landbrug, der er for smaa til at ernære én Familie, knytter der sig en betydehg social Interesse. Derfor er Anvendelsen af Daglejerarbejde samt Antallet af de uselvstændige Jordbrugere særskilt og mere udførugt omtalt i det følgende. 4. Anvendelsen af fast Daglejerarbejde samt af midlertidig Medhjælp. Journaliers fixes et ouvriers temporaires. Hovedparten af Landbrugets Medhjælp er hjemmeværende Børn og Tyende. Anden fast Medhjælp, der væsentligst er faste Daglejere 0.., omfatter kun ca Arbejdere af Landbrugets i alt ca faste Medhjælpere. Hertil kommer en Del Landarbejdere, der beskæftiges midlertidigt og sikkert iøvrigt væsentugst paa omtrent samme Vilkaar som Anden fast Medhjælp«, og som dels er almindelige Landarbejdere, der til Stadighed kan være beskæftiget ved saadant midlertidigt Arbejde hos forskellige Landbrugere, dels kan være mindre Landbrugere eller andre, der kun i et vist Omfang søger saadant Arbejde. Saadan midlertidig Medhjælp anvendtes i alt i ca. 3 Mill. Arbejdsdage, svarende til et beregnet Antal Helaarsarbejdere af i alt ca. 000, hvorved, som ovenfor nævnt, maa erindres, at en vis Mangelfuldhed i Opgivelserne kan ve gjort sig gældende netop paa dette Punkt. Det saralede Antal Jordbrug, der anvendte faste Daglejere 0.. er beregnet til ca , jvf. Oversigten øverst Side 9. Anvendelsen er ikke begrænset til de store Ejendomme alene, men Hovedparten (ca. /3) af Brugene er dog over 30, og disse Ejendomme r ca. 85 pct. af det samlede Antal Arbejdere. For de

29 9 II Anvendelsen af faste Daglejere o.. Ejendomme, der benytter faste Daglejere Antal Arbejdere Landbrugsareal Øerne Jylland Hele Landet Jyl- Hele Øerne Antal pct. Antal pct. Antal pct. land Landet 0,55, , 0 0, 0 0, ,3 4 0, 3 0, ,4 53 0,5 97 0, , 35,0,8 44 0, ,5 0, 385, , 790, 739 3, ,3 74 8, , , , 88 4, ,4 3,3 78, og derover 79 75,5 7 57, 3 70, Ialt , , , mindre Brag hvor det kun er forholdsvis faa Ejendomme, der anvender fast Daglej erarbejde, skyldes Anvendelsen sikkert hyppigt kun særuge Forhold, saaledes at Grænserne mod midlertidigt Arbejde i hvert Fald set fra Arbejderens Synspunkt er ret vag. For Brag over 30 er det derimod ikke ualmindeligt, at der til Bedriften er knyttet faste Arbejdere, der selv sørger for Kost og Logi. Allerede ved Ejendomme med 30 0 er det Tilfældet med godt 5 pct. af Brugene, og Procenten er jævnt stigende, saaledes at 80 pct. af Bragene med 0 40 anvender saadan fast Arbejdskraft, medens af de største Brug, med over 40, kun ca. 70 pct. anvender saadan Arbejdskraft. Antallet af Arbejdere pr. Brug er stærkt stigende med Ejendomsstørrelsen. De mindre Brug anvender sædvanlig kun en enkelt Mand. Men Brag paa over 0 r for det meste mere end en Mand, for saa vidt de i det hele anvender den Slags Arbejdskraft, og Brag over 40 r gennemsnitlig 8 faste Daglejere o.. pr. Brug. Det maa imidlertid herved erindres, at disse Tal omfatter baade mandlige og kvindelige Arbejdere, og undertiden vil baade Mand og Hustra være beskæftiget med fast Daglejerarbejde paa Ejendommen. Antallet af Landarbejderfamilier er altsaa noget mindre, end disse Tal angiver. Anvendelsen af fast Daglejerarbejde er i det hele, men navnlig

30 II 30 for de større Brug, hyppigere paa Øerne end i Jylland, og Antallet af Arbejdere pr. Brug ligeledes betydeligt større. I det hele er Forholdene i saa Henseende ret forskellige i forskelhge Egne af Landet, hvad der vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt. Antal Ejendomme, Antal faste der anvender faste Daglejere Daglejere o.. o. I. pct af samtl. IS'«Ejendomme Sjælland.: 7,7 83 Bornholm 5 4, 95 Lolland-Falster 878 I0,o 878 Fyn 99 4,i 70 Øerne , 7 Det østlige Jylland 585 4, Det nordlige Jylland 00 3,o 588 Det vestlige Jylland 83,i 53 De sønderjydske Amter 579 4,7 030 Jylland , Hele Landet , Stærkest udbredt er Anvendelsen af fast Daglejerarbejde paa LoUand-Falster, hvor 0 pct. af Ejendommene anvender saadan Arbejdskraft, mindst udbredt i det vestlige Jylland, med kun godt pct. af Ejendommene. Midlertidig Medhjælp benyttes i et vist Omfang baade af smaa og store Landejendomme, men medens de mindste Ejendomme kun benytter midlertidig Medhjælp under særlige Forhold som f. Eks. Sygdomstilfælde, eller hvor Brugeren ikke selv er i Stand til at udføre sværere Arbejde, er der for de mellemstore Ejendomme tillige regelmæssig Brug for saadan Arbejdskraft i bestemte Sæsoner, eller til bestemte Arbejder, der kræver mere Mandskab, end Ejendommen selv raader over, og for de største Ejendomme kan der være Brug for saadan løs Arbejdskraft i vekslende Omfang det meste af Aaret, saaledes at Grænsen mellem midlertidig Arbejdskraft og fast Daglejerarbejde af Lejehusmænd undertiden kan være flydende.

31 3 II Det samlede Antal Brug, der benyttede midlertidig Arbejdskraft, var i 93 ca , eller ca. 8 pct. af samtlige Jordbrug. Den Procent af Ejendommene, der anvender saadan Arbejdskraft, er naturligvis vidt forskellig for store og smaa Ejendomme, jvf. nedenstaaende Oversigt. Ejendomme, der anvender midlertidig Arbejdskraft Landbrugsareal Øerne Jylland Hele Landet pct. pct. pct. 0,55,5, 7, 9,4,5 3, 9,, , 0,5 5, 5 0-3,7 4,4 0, ,3 9,8 8, ,9 8,5 38, ,8 3,8 48, ,4 4,5 54, ,3 8,4 75,8 40 og derover 75,5 7,4 74,3 I alt... 37,5, 7,7 Men tillige vil det ses, at der er overmaade stor Forskel mellem Øerne og Jylland, idet Jylland i langt ringere Grad end Øerne anvender midlertidig Arbejdskraft. I nogen Grad skyldes dette Forskellen i Landbrugsbedrifternes Størrelse. Indenfor samme Ejendomsgruppe og med samme Areal er Ejendomme paa Øerne gennemsnitlig større Bedrifter end Ejendomme i Jylland. Men dette forklarer dog næppe alene Forskellen. Sukkerroedyrkningens Udbredelse paa Øerne r sikkert ret stor Betydning i saa Henseende, og dernæst staar det utvivlsomt i en vis Sammenhæng med, at Øerne i det hele r flere egentlige Landarbejdere end Jylland. Disse finder naturhgvis fortrinsvis Beskæftigelse som faste Daglejere o.., men en Del er ikke fast knyttet til en bestemt Bedrift, men træder midlertidigt ind som Erstatning for Tyende eller anden fast Medhjælp. Det samlede Antal Arbejdsdage var ca. 3 Mill., hvoraf ca., Mill. falder paa Jylland og ca.,8 Mill. paa Øerne. Det r sin Interesse, at sammenstille disse Tal med Antallet af Arbejdsdage, som er afgivet

32 II 3 af mindre Jordbrugere, der arbejder for andre. Dette var i alt ca. Mill" fordelt med godt Halvdelen paa Jylland og Halvdelen paa Øerne. Det fremgaar heraf, at i Jylland kan Behovet for midlertidig Arbejdskraft i det væsentlige tilfredsstilles af de mindre Jordbrugere, der gaar paa Arbejde, medens paa Øerne en ret betydelig Del maa være udført af jordløse Arbejdere. Omregner man det resterende Antal Arbejdsdage til Helaarsarbejdere«, faar man ca , saaledes at fast Daglejerarbejde og midlertidig Daglejerarbejde udført af jordløse Arbejdere kan regnes at svare til ca. 000 Arbejdere. Sammenholder man Arbejdsdagenes Antal med Antallet af Ejendomme, der benytter midlertidig Arbejdskraft, finder man, at det gennemsnituge Antal Arbejdsdage pr. Brug for hele Landet under et var ca. 55, paa Øerne ca. 3 mod i Jylland kun ca. 45. Jvf. iøvrigt nedenstaaende Oversigt. Midlertidig Medhjælp Antal Dage Øerne Jylland Hele Landet Landbrugsareal Talt Dage lait Dage lait Dage 000 pr- 000 pr- 000 pr- Dage Brug Dage Brug Dage Brug 0,55, ,8 5 7,5 0,9,5 3 43, 7 0,3 0 0, , , 9, , 4 30,3 8 3, ,7 3 3, , , 34 39, 87 50, , , , , , , ,0 7,4 57 7, 40 og derover , 5 34,8 443,4 I alt ,5 8 45, ,9 Indtil Ejendomme med 5 ^0 er det gennemsnitlige Antal Arbejdsdage omtrent ens, 0-5 pr. Brug, idet Behovet for saadan Arbejdskraft her endnu væsentug kun er af tilfældig Karakter, men derefter stiger det jævnt med Ejendomsstørrelsen, og for de større Ejendoname er Antallet af Arbejdsdage saa stort, at man maa antage, at Anvendelsen af midlertidig Medhjælp til visse Arbejder er et fast Led i Driften af disse Ejendomme.

33 33 II 5. Smaabrugeres Arbejde for andre. Travail de petits fermiers pour d'autres propriétaires. Foraden de i det foregaaende omtalte faste Medhjælpere i Landbraget, som gennemgaaende kun ernærer sig ved Lønarbejde i Landbragets Tjeneste, findes der et ikke ubetydeligt Antal Jordbrag, der ikke er i Stand til at beskæftige Besidderen fuldt ud, og hvor Besidderen for at udnytte sin egen og sin Famihes Arbejdsevne og supplere Indtægten af Braget gaar paa Arbejde hos andre. Hvorvidt en Landbrager, der lejhghedsvis eller til Stadighed udfører lønnet Arbejde udenfor sin Bedrift, kan siges at gaa paa Arbejde for andre«, vil i mange Tilfælde kunne give Anledning til Tvivl, f. Eks. ved forskellige Haandværk, der drives som Bierhverv. Dette Spørgsmaal r imidlertid været overladt til vedkommendes eget Skøn. Det er derfor muhgt, at der foraden dem, der r meddelt, at de gaar paa Arbejde hos andre, findes en Del mindre Jordbragere, som udøver et eller andet Bierhverv, Hjemmeslagtning, Tækning, Kørsel o. a., som de ikke vilde beskæftige sig med, hvis Braget var tilstrækkelig stort, men ved hvilket de dog ikke opfatter sig som almindeuge Lønarbejdere. Et Bidrag til Belysning af, hvormange Jordbragere der r andet Bierhverv end Arbejde for andre«, kan hentes fra en Undersøgelse foretaget i 95, hvis Eesultater vil bhve omtalt i det følgende. Efter Kesultatet af den repræsentative Opgørelse maa det antages, at der i 93 fandtes ca Landbrag, hvis Besiddere gik paa Arbejde for andre. Jvf. nedenstaaende Oversigt. Landbrug, hvor Besidderen gaar paa Arbejde for andre Antal Brug Landbrugsareal øerne JyUand Hele Landet 0,55, ,5 3 ' og derover I alt statistiske Meddelelser. 4. Kække

34 II 34 Af disse Brug er godt 00 over 0, og for en Del af disse skyldes det sikkert kun mere tilfældige Forhold, at Brugeren gaar paa Arbejde for andre, hvilket ogsaa kan være Tilfældet med en Del af de mindre Brug, men det skal dog bemærkes, at de større Brug navnlig findes i Jylland, hvor Arealets Størrelse ikke behøver at give nogen Forestilling om Ejendommens landbrugsmæssige Ydeevne. Hovedparten er imidlertid Brug under 5, for hvilke Aarsa^en til, at Brugerne gaar paa Arbejde, sikkert som Regel er, at Bruget er for lille til at give Besidderen fuld Beskæftigelse. Næsten Halvdelen af Brugene ligger paa Øerne, hvilket er ret bemærkelsesværdigt, da Øerne baade r langt mindre samlet Antal Jordbrag og langt mindre Landbrugsareal end Jylland. I Forhold til samtlige Jordbrag er det et ret betydeligt Antal Bragere, der gaar paa Arbejde for andre, nemlig i Gennemsnit for hele Landet 8, pct., paa Øerne ca. pct. og i Jylland ca. 7 pct., jvf. nedenstaaende Oversigt. Antal Brug, hvor Besidderen gaar paa Arbejde, i Procent af samtlige Jordbrug Landbrugsareal Øerne Jylland Hele Landet pa. pa. pa. 0,55,5.. 3,5,5 8,0,5 3 30,,5 7,i 3-3, 7,7,4 0-4, 9,3 7, ,9 3,4,7 og derover 0,4 0,9 0,7 lait.. 0,9 7, 8, Forskellen mellem Øerne og Jylland skyldes øjensynligt alene, at de egentlige Arbejderbrag under 3 er langt stærkere repræsenteret paa Øerae end i Jylland, hvilket hænger sammen med en almindelig Forskel i Ejendomsfordelingen. De større Gaarde, der navnlig r Brag for Daglejerarbejdfe, er langt mere fremherskende paa Øerne end i Jylland.

35 35 II Amtsvis er der ogsaa ret betydelige Forskelligheder, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt: Brug, hvor Besidderne gaar paa Arbejde hos andre. Amter I alt I pct. af samtlige Brag Amter I alt I pct. af samtlige Brug Kjøbenvns 3,0 Frederiksborg 5 8, Holbæk 0 0, ,5 Præstø 38 3, Bornholms 00 7,5 Maribo 3,8 Svendborg 00 0,8 ' Odense 070 9, Øerne ,9 Vejle, Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe De sønderjydske... Jylland... Hele Landet , 8, 5,5, 8,9 8,5,7 7,,5,9 8 7, 899 8, Det procentvis største Antal Brug, hvis Besiddere gaar paa Arbejde hos andre, r ejendommeligt nok Bomholm, men derefter kommer de Amter, der r den bedste Jord og de fleste større Gaarde: Maribo, Præstø, Svendborg, Sorø og Holbæk Amter. Lavest staar Randers Amt, hvad man i og for sig næppe vilde vente, da der ogsaa i dette Amt er forholdsvis mange større Gaarde. Muhgvis staar det i Forbindelse med, at Randers Amt er det Amt, der r ft den stærkeste Udstykning til Statshusmandsbrug. Ogsaa Købenvns Amt staar lavt. Dette r vel til Dels sin Forklaring i, at Hovedstadens Nærhed i store Dele af dette Amt gør det muhgt for en Familie at ernære sig paa et langt mindre Areal end de fleste andre Steder ved Dyrkning af Havesager o.. til Hovedstadens Forsyning. Men ellers er det de magre Egne i Jylland, der r de laveste Tal. Iøvrigt maa det ved Betragtning af disse Tal erindres, at der i de forskellige Amter findes et større eller mindre, i Forhold til Ejendomstallet meget forskeuigt Antal jordløse Landarbejdere, der til 3*

36 II 3 Stadighed er beskæftiget ved Landbruget enten som faste eller midlertidige Medhjælpere. Det beregnede Antal jordløse Landbrugsarbejdere med Tillæg af Jordbrugere, der gaar paa Arbejde for andre, andrager i Forhold til Antallet af Landbrugsejendomme nedenstaaende Procenttal. 0,5 Randers Amt -, Købenvns Amt , Aarhus -.,4 Sorø ,0 Sønderjyske Amter.., Præstø , Hjørring Amt. 4,8 Holbæk -....,8 Aalborg -.,7 Bomholm -...., Viborg -. 0,8 Svendborg ,8 Thisted - - 0,5 Frederiksborg ,3 9, Odense ,8. 9, Vejle ,7 Det samlede Antal Arbejdsdage, der var afgivet af de ca Brug, var godt MilL, ca. 0 pr. Brug i Gennemsnit, jvf. nedenstaaende Oversigt. Antal Arbejdsdage for andre Øerne Jylland Hele Landet Landbrugsareal 0,55,5, og derover. I alt 000 Dage pr. Brug Dage I alt 000 Dage pr. Brug Dage I alt 000 Dage pr. Brug Dage I alt Som rimeligt er, var Antallet af Arbejdsdage størst for de mindste Brug, men iøvrigt er det selv for de større Brug et ret stort Antal Arbejdsdage, der i Gennemsnit er afgivet. Naar Brugerne i det hele taget gaar paa Arbejde, er det altsaa i defleste Tilfælde i ret betydeligt Omfang. Dette fremgaar nærmere af nedenstaaende Fordeling efter An-

37 37 n tallet af afgivne Arbejdsdage, hvori dog Brug over 0 paa Øerae og Brug over 30 i Jylland er udeladt. Antal Landbrug, hvor Besidderne gaar paa Arbejde hos andre Landbrugsareal, og derover under 50 Dage Dage Dage ell. derover alt I alt < Gennemsnitligt, Herefter var der kun ca af Brageme, der vde mindre end 50 Arbejdsdage for andre, og selv for disse Brag var det gennemsnitlige Antal Arbejdsdage ca. 5, altsaa svarende til ca. Maaneds Arbejde Bragere vde mellem 50 og 50 Arbejdsdage med et Gennemsnit af ca. 00, medens vde mere end 50 Arbejdsdage. Til nærmere Belysning af de heromndlede Brags Forhold sammenlignet med andre Brag indenfor de samme Størrelsesgrapper r man foretaget en Opgørelse af Areal, Hartkorn og Besætning af Køer, Svin og Høns. (Oversigten øverst S. 38). Denne Opgørelse viser, at der ikke for de mindste Brag under 3 er nogen nævneværdig Forskel i Bragets eller i Besætningens Størrelse mellem Brag, hvor Besidderne gaar paa Arbejde og de øvrige Brag. Derimod finder man for Brag over 3, hvor Besidderne gaar paa Arbejde, at Bragets Areal og navnlig Hartkorn er mindre end for de øvrige Brag, ligesom ogsaa Besætningen er mindre, og Forskellen er iøvrigt desto større, jo flere Arbejdsdage Brugerne afgiver. Dette synes at vise, at Brag i hvert Fald op til 3 i al Almindelighed er for smaa til at ernære en Familie, saaledes at det her kun er Brugernes Arbejdsevne og økonomiske Forhold, der er bestemmende for, om n

38 II 38 Gennemsnit pr Brug Hart Areal korn Eøer Svin Høns Brug, hvor Besidderen Tdr. Stkr. Stkr. Stkr. 0,5,5 gaar paa Arbejde hos andre "0,97 0,8,,3 50 Andre Brug 0,93 0,5 0,8, 48 Brug, hvor Besidderen,5 3 gaar paa Arbejde hos andre, 0,3,9 3,5 5 Andre Brug, 0,33,8 3,7 55 ' Brug, hvor Besidderen 3 5 gaar paa Arbejde hos andre 3,8 o;4,5 5,0 54 Andre Brug 3,9 0,53,8,0 0 ' Brug, hvor Besidderen 5 0 gaar paa Arbejde hos andre,4 0,5 3,0,0 48 Andre Brug,9 0,79 3,9 8,3 Brug, hvor Besidderen 0 5) gaar paa Arbejde hos andre, 0,45 3,,3 47 Andre Brug,0 0,99 5,4,3 5 Brug, hvor Besidderen 5 30) gaar paa Arbejde hos andre 9,5, 5,7, 55 Andre Brug 0,8,0 8, 8, 7 Kun Ejendomme i Jylland medregnet. gaar paa Arbejde for andre og i hvor stor Udstrækning. Disse Brag er i det væsenthge kun Arbejderbrag.. Landbrugere, der ved Siden af Landbruget r andet Erhverv. Agriculteurs exer^ant des professions accessoires. Ved Landbrugstællingen i 95 blev der indhentet Besvarelse af følgende Spørgsmaal: ) Har Brageren anden Beskæftigelse eller Levevej end selvstændigt Landbrag. I bekræftende Fald angives hvilken? ) Betragter De Landbruget som Deres Hovederhverv? Ja eller Nej.

39 39 II Optællingen blev foretaget for Landdistrikterne efter den samme Ejendomsgruppering, som er benyttet ved Landbrugstællingen i 93, saaledes at Kesultatet af den fuldstændige Optælling i 95 skulde kunne sammenstilles med det beregnede Antal Ejendomme indenfor hver Gruppe efter den repræsentative Opgørelse i 93. Det skal dog bemærkes, at Oplysninger manglede for 0 Kommuner svarende til ca. 000 Landejendomme. Resultatet af Opgørelsen er meddelt i Tabel. Man maa antage, at denne Opgørelse giver ret nøjagtig Oplysning om Antallet af Brugere, der kun driver Landbruget som et Bierhverv eller blot som et naturligt TUbehør til andet Erhverv. Derimod ligger det nær at antage, at Brugere, der betragter Landbruget som Hovederhverv, kun r anført et Bierhverv, for saa vidt det giver et væsentligt Bidrag til Brugerens Indtægt, og forskelhge Indtægtskilder er som Regel ikke blevet anført; dette gælder utvivlsomt Renteindtægter, Pension og Aldersrentenydelse, og en Sammenligning med den ovenanførte Opgørelse af Antallet af Jordbrugere, der gaar paa Arbejde for andre, viser, at disse kun i begrænset Omfang r anført Lønarbejdet som Bierhverv. Heller ikke Kørsel, hvorunder Mælkekørsel spiller en stor Rolle, kan være anført i alle Tilfælde. Opgørelsen giver derfor noget for lave Tal, selv om man tager Hensyn til Opgørelsen af Antal Jordbrugere, der gik paa Arbejde for andre. Sammenfatter man Opgørelsen af Antal Ejendomme, hvor Brugeren gik paa Arbejde, med ovenanførte Opgørelse af Ejendomme, hvor Ejeren foruden Landbrug vde andet Erhverv, idet man heri udelader de Brug, hvor Bierhvervet var Daglejerarbejde eller lignende, kommer man til følgende Resultat: Landbrugsarealet Landbrug i alt Andet Erhverv end Landbrug ' Arbejde Bi- Hovedfor andre erhverv erhverv Tilsammen 0,55^ ,5 --3, og derover Tilsammen

40 II 40 Af de ca Brug under 0 supplerer de Indtægterne fra Landbruget med Lønarbejde euer med et andet Erhverv som Bierhverv, og for ca af Brugene er andet Erhverv end Landbrug Hovederhvervet for Ejeren. Af disse sidste Brug vil der være en Del, hvor Landbruget kun er et nødvendigt og naturligt Tilbehør til et andet Hovederhverv, f. Eks. for Slagtere og Vognmænd, for andre kan det være et ret naturligt Supplement til andet Hoved- Tabel. Landbrugere i 95 med Landbrugsarealets Størrelse 0,55,5, Landbruget Hovederhverv med angivet Bierhverv Gartneri, Hønseri, Skovbrug Mølleri, Bageri, Slagtning samt Handel FunktionærstiUing Andet og uoplyst Landbruget Bierhverv med angivet Hovederhverv Tilsammen Gartneri, Hønseri, Skovbrug Haandværk, Industri Mølleri, Bageri, Slagtning samt Handel Tilsammen Landbrugsejendomme 93 I alt ') Oplysninger manglei for ca. 000 Ejendomme.

41 4 II erhverv f. Eks. Fiskeri og Skovbrug, medens Sammenknytningen af Landbruget og Hovederhvervet i andre Tilfælde kan ve mere tilfældige Aarsager, men Hovedparten af disse Jordbrug er sikkert for smaa til at kunne give en Familie sit Hovederhverv ved Ejendommens Drift. Under Hensyn til, at Opgørelserne ikke er helt fuldstændige, synes man herefter at kunne regne med, at nær op imod af de ca andet Erhverv ved Siden af Landbruget^) og derover Tilsammen a

42 II 4 Jordbrug under 0 i Landdistrikterne er for smaa til at kunne give Familien fuld Beskæftigelse Det store Flertal af Besidderne af disse Ejendomme er imidlertid sikkert væsentlig bedre stillet end de egentlige Landarbejdere, hvoraf der som foran nævnt kan regnes med at være ca. 000 i Landbrugets Tjeneste. Ereaturholdet. Bétail.. Samlet Kreaturstyrke efter Ejendomsst^øirrelse. Bétail écaprés la superficie des propriétés. For at kunne sammenligne det samlede Kreaturhold paa store og smaa Ejendomme er det nødvendigt at sammenfatte de forskellige Slags Husdyrhold til et samlet Udtryk for Ejendommens Kreaturstyrke. Grundlaget for en saadan Beregning maa være afhængig af, til hvilket Formaal Beregningen skal anvendes. I mange Relationer vude Pengeværdien være et naturligt Fælles maal, i andre Relationer vilde det gennemsnitlige aaruge BruttoeUer Nettoudbytte være et naturhgt Udgangspunkt. I nærværende Fremstilling r man valgt at benytte det gennemsnitlige Foderforbrug som Grundlag for Beregningen, idet dette formentlig vil være naturligt, for saa vidt man stiller Kreaturstyrken i Forhold til Landbrugsarealet, og vel ogsaa, hvis man ser den i Forhold til den Arbejdskraft, der beskæftiges. Ved Beregningen r man benyttet samme Skala som anvendt af det landøkonomiske Driftsbureau, saaledes at der er regnet med: Kreaturenhed = voksen stor Hest over Aar =,5 Plage, Føl og smaa Heste = Malkeko =,5 Stkr. Opdræt = Svin = 50 Høns = 7 Faar. Tabel viser Resultatet af en saadan Beregning. For hele Landet svarer Kreaturstyrken til 00 Kreaturenheder pr. 00. Øerne r noget større Kreaturstyrke pr. 00 end Jylland 7, mod 94, hvilket vel i Hovedsagen skyldes Forskel i Boniteten.

43 Landbrugsareal Øerne 0,55,5, o. derov. I alt... Heste over Aar 43 n Tabel. Kreaturstyrke pr. 00. Heste Hornkvæg Svin Plage og Føl under Aar Tiis. Malkekøer Ungkvæg og Tyre Tiis. Søer Svin iøvrlgt Tiis. Samlet Høns Faar Kreaturstyrke 9,3 0,5 9,8 94,8,5 0,3,8 3,3 3, 9,3, 9, 9,3 0,3 9, 88,9 4, 03,,9 7,4 30,3 9,0 0,9,9 30,7 0,5 3, 7,4 4, 90, 3, 4, 7,8 37, 0, 87,8 3,7 0,5 4,,5 4,7 77,,8 0,8 3, 4,7 0, 50,3 8,7, 9,9 5,,4 7,,5 8,8,3 7,3 0,9 3,0 7,0,0 9,0 49,4 7,3,7,, 8,,4,0,3,0,0 7,0 44, 5,5 9,,8 3,,4 7,8,0 00,8,0,4,4 38,9,4,3,3 9, 0,9 4,3 0,4 79,3,0 0,9,9 4,7,9 5,,, 7,,4 0,8 77,4 9,0 0,7 9,7 44,3,9 57, 0, 3, 4,, 0,3 7,5 7,0,5 8,5,0,5,5,0 5,0 7,0 3, 0,9,5 Jylland 0,55,5, o. derov, I alt. Hele Landet 0,55,5, p. derov. I alt... 5,7 0,,3 9,8 0, 0,0 3,4 3,0 38,4 77,5,0 0, 8,7 0, 8,8 7,9,5 88,4,7,4, 3,7,9 7,9,0 0,3,3,7 3,3 80,0,5 0,0,5,8,0 49, 8,3 0,5 8,8, 4,7 7,3,, 7,3 3,7,3 9,4 4,,0 5, 44,7,4,,8 3,7,5 9,,4 03,8,7,8 3, 39,3 8, 57,9,,9 4,5,4,4 94,7,0, 3, 3, 9, 5,3,3,,4 4,, 83, 9,0,7 0,7 7, 7,8 45,0, 0,0,,, 7,0 8,0,3 9,3 7,0 4,7 4,7, 8,3 9,4,0 0,9 3,3 7,0 0,8 7,8 3,9 4,7 4, 0, 7, 7,7, 0,4 3, 3,0, 4, 38,3 7,8 5,,5,4 3,9,9, 93, 7,7 0,5 8, 93,5, 04, 3, 33,5 3, 0,8 3,4 74, 4,7 0, 4,9 84, 3,3 97,4,8,4 8, 49,9,7 0,,3 0,4,7 7,5 3,8 85,3,9,3, 30,,3 8, 0,0 0,5 0,5 5,0 4,7 70,7,3 7, 9,5 7,5,7 9,9,0, 7, 47,9,4 4,3,0 5, 7,,5,0,0 3,7,8 5,5 4,5 8, 0,7,8 4,0,8 8,0,0 0,0,0, 4, 3,0 7,8 3,8,4,9 3,3 5,3,7 88, 0,0,7,7 9,8,4 4,, 9,9, 3,0,3 73,3 9,0, 0, 33, 4, 47,4, 7,4 8,5, 0,7 8,8 8,0 0,7 8,7 40,7 3,3 54,0 0, 4, 5,, 0,4 9,4 4,0,5,5 4,5,4 8,9,7 3,3,0 9,,7 00,

44 II 44 Kreaturstyrken er jævnt faldende med stigende Ejendomsstørrelse, saaledes at man for de mindste Husmandsbrug r 75 Kreaturenheder pr. 00, men for de største Gaarde kun 9. Hønseholdet er stærkest aftagende med stigende Ejendomsstørrelse, i næste Kække kommer Svineholdet, der ogsaa er af forholdsvis større Betydning for de mindre Brug end for de større Ejendomme. Mindst Forskel er der i det Antal Kreaturenheder pr. 00, der falder paa Hornkvæget. Procentvis r Kreaturstyrken altsaa en noget forskellig Sammensætning paa smaa og store Brug, jvf. nedenstaaende Tabel 3. Tabel 3. Kreaturstyrkens Sammensætning. Landbrugsareal Heste over Aar Heste Plage og Føl under Aar Tiis. Hornkvæg Malkekøer Ungog Tyre Tiis. Søer Svin Svin iøvrigt Tiis. Høns Faar Samlet Kreaturst3rrke 0,55,5, o. derov. 0,,,,4 4,3 3,4 3, 3,7 3,,5 0, 0, 0, 0,4,0,8,4,3,,0 0,3,3 5,8,8 5,3 5,,0,0 4,7,5 34, 4, 4,4 43, 4,8 4,7 40,8 40, 48, 8, 4,0, 8,,3 4, 7,8 0,,4 0, 9, 38, 48, 50, 4,4 7,4 9,5,0 3,0 8,8 77,8,,4,7,8,8,8,,, 0,9,, 3, 3, 3,5 3,7 3,5 3,5 0,8, 3,3 4,0 4,9 5,0 5,3 5,5,,,4 7,5 37, 4,7 7,9 3,5 0, 7,8,0 4, 3,,, 0,8 0,8,3,8,0,9,8,0 0, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 I alt. 4,0,5 5,5 4,4,4 8,s,7 3, 4,9 9,,7 00,0 Hønseholdets Andel i Kreaturstyrken er ca. 37 pct. for de mindste Ejendomme og ca. 5 pct. for Husmandsbrug med,5 3 og synker derefter jævnt til pct. for de største Ejendomme. Svineholdet svarer gennemgaaende til omkring 5 pct. af Kreaturstyrken, undtagen for de store Ejendomme over 0 og de helt smaa Ejendomme under 3. Koholdet svarer til godt 40 pct. af Kreaturstyrken for alle Ej en-

45 45 II domsgrupper med Undtagelse af de helt smaa Husmandsbrug, hvor Procenten er mindre, og de store Ejendomme over 0, hvor Koholdet spiller en forholdsvis større Rolle end for de mindre Gaarde. Opdrættet af Hornkvæg repræsenterer en stigende Andel af det samlede Kreaturhold, indtil man naar op til Ejendomme med over 0. Hesteholdet er i Forhold til det samlede Kreaturhold ret ensartet for Ejendomme fra 3 og op til 40, medens det for de mindste Brug, der ikke alle holder Heste, er væsentlig lavere end Gennemsnittet. De største Ejendomme med over 40 r væsentlig mindre Hestehold i Forhold til hele Kreaturstyrken end de øvrige Ejendomme. Ser man alene paa Heste i den arbejdsdygtige Alder, Heste over Aar, finder man, at Husmandsbrugene med 3 0 og til dels ogsaa Ejendomme med 0 5 r et større Hestehold i Forhold til Kreaturstyrken end alle andre Brug.. Heste. Chevaux. En Sammenligning mellem Antallet af Brug og Antallet af Hestebesætninger viser, at en forholdsvis stor Del af de smaa Landbrug under 3 r Heste, og at allerede for Ejendomme med 3 ^5 det overvejende Flertal af Brugene r egen Trækkekraft. Landbrugsareal Antal Brug med Heste i pct af samtlige Brug pct. 0,55 5,,5 3-5, , , ,0 Da de mindste Brug kun undtagelsesvis kan ve Arbejde nok til en Hest, viser dette, at der er en stærk Bestræbelse for at gøre sig uafhængig med Hensyn til Trækkraften, og manfinder,at i Gennem-

46 II 4 snit for samtlige Ejendomme r de mindste Brug det største Hestehold pr. 00. Tabel 4. Heste pr. 00. Heste i alt Heraf over Aar Heraf smaa fremmede Heste Landbrugsareal øerne Jylland øerne Hele Landet Jylland øerne Hele Landet Jylland Hele Landet 0,55,5.., _ og derover I alt Det gennemsnitlige Antal Heste pr. 00 var for hele Landet ca. 7, hvoraf de 4 var Heste i den arbejdsdygtige Alder, det vil sige Heste over Aar, men for Brug under 5 var Antallet omkring og over 30 Heste pr. 00, jvf. ovenstaaende Tabel 4. løvrigt er naturligvis ogsaa for Ejendomme over 5 Hesteholdet pr. 00 desto mindre, jo større Ejendommen er, og dette gælder ganske særug for Heste over to Aar, idet Opdrættet isærfindersted paa de noget større Ejendomme. En meget væsentlig Del af Hestene paa de smaa Brug er imidlertid smaa fremmede Heste, der udgør mere end en Trediedel af hele Bestanden paa Brug under 0, og ogsaa paa anden Maade viser Opgørelsen, at de smaa Brug gennemgaaende r et forholdsvis billigt Hestehold. Navnlig r de smaa Ejendomme forholdsvis mange gamle Heste, jvf. nedenstaaende Tabel 5, der viser Hestebestandens Sammensætning paa store og smaa Brug.

47 47 II Tabel 5. Hestebestandens Sammensætning paa store og smaa Brug i pct. Landbrugsareal i Hingste Aar Vallakker 0 Aar 0 Aar og derov. Aar Hopper 0 Aar 0 Aar og derov. Plage 3 Aar Arbejdsdnelige Heste i alt Plage Aar Føl mider Aar Heste i alt Heraf smaa fremmede Heste 0,55,5, o. derov. - I alt..., 7,5 8,4 3, 7, 5, 4,3,3 97,5,,4 00,0 39,,3 8,9 7,5 30,0 8, 4,8 7,3 0,8 98,8 0,7 0,5 00,0 34,7, 9,7 8, 8, 8,3 5,4 5,7,3 97,9, 0,9 00,0 3,3 0,8 4,,8 3,0, 4, 3,5 3,4 9,8,8,4 00,0 3,3 0, 8,,0,0,0 5,,4 5,9 9, 4,7 4, 00,0 8,3 0,5,9 9, 4,8 8,5 7,0 9,,8 83, 8,9 7,9 00,0 4,9 0,8,5 8,8 3, 7,4 7,8 7,8 7,7 78,9,3 9,8 00,0,4,,,4 3,0 5,,5,4 8,0 79,, 9, 00,0,5,4 3,5 9,8 7,5 9,9 8,7 7,7,4 84,9 8,,5 00,0,5 0,9 9,,0 4,3 8,0, 9, 5, 88,7,5 4,8 00,0, 0,8 5,3, 0,0,4,5 0,,0 8, 7,4,4 00,0, Omkring 40 pct. af Hestene paa Brug under 0 er Heste paa to Aar og derover, medens Gennemsnittet for hele Landet er ca. 0 pct. Ogsaa de store Ejendomme med 0 og derover r forholdsvis mange gamle Heste. Opdrættet er i Forhold til Hestebestanden stær- Tabel. Fødte Føl efter Ejendomsstørrelse. Fødte Føl i pct. af samtlige fødte Føl Fødte Føl i pct. af Antal Hopper Landbrugsareal øerne Jylland Hele Landet øerne JyUand Hele Landet 0,55- -,5, og derover. 0, 0,7,,, 37,8 37,7 7,3 3, 3,8 0, 0, 0,5 3,3 7,0 34, 39,,,9 0,5 0, 0,3 0,7 3,0-, 35,3 38,7 0,7 3,0,,9,7,,,4 4, 8,,5,0 4,5 4,,7,4 4,7,0 0, 8,8 7,5 4,0 4,i',,0, 3, 9,4 7,9 4,5,0 0,7 4,4 I alt. 00,0 00,0 00,0, 9, 5,9

48 II 48 kest repræsenteret paa de store Bøndergaarde med 30 ^0. Dette fremgaar da ogsaa af den foretagne Opgørelse af Antallet af fødte Føl efter Ejendomsstørrelse, der giver den bedste Belysning af, paa hvilke Ejendomme Opdrættet især finder Sted, jvf. Tabel. Ejendomme med 0 40 synes dog ogsaa at lægge stærk Vægt paa Opdrættet, og Ejendomme med 5 30 ligger ligeledes over Gennemsnittet med Hensyn til Opdrættets Størrelse, og denne talmæssig set meget store Gruppe Ejendomme r leveret mere end en Trediedel af det samlede Antal fødte Føl. Omtrent tre Fjerdedele af Hesteopdrættet synes herefter at stamme fra de almindelige Bøndergaarde med fra 5 til Hornkvæg. Espéce bovine. Af samtlige Landbrugsejendomme r de 95 pct. Køer. Af Ejendomme over 0 r de 99 pct. Køer, og selv af Ejendomme med 0,55,5 r over 0 pct. Køer. Landbrugsareal Kobesætninger i pct. af Antal Ejendomme pct. 0,55,5, Jo mindre Ejendommen er, desto større er Homkvægholdet pr. 00 og, desto større Del af Kreaturbestanden er Malkekøer, saaledes at Antallet af andet Hornkvæg endogsaa er stigende med Ejendomsstørrelsen op til de middelstore Gaarde for derefter igen at aftage, idet de største Ejendomme lægger noget mere Vægt paa Koholdet og mindre paa Opdrættet end de mellemstore Gaarde, jvf. nedenstaaende Tabel 7. Procentvis udgør Malkekøerne paa de mindste Ejendomme ca pct. af Hornkvæget mod kun 45 pct. paa Gaarde med 0

49 49 II Tabel 7. Hornkvæg pr. 00. Øerne Jylland Hele Landet Landbrugsareal Køer Andet Hornkvæg Tilsammen Eøer Andet Hornkvæg Tilsammen Køer Andet Hornkvæg Tilsammen 0,55, , , og derover I alt Forskellen er navnlig stor i Jylland. Der er altsaa en stor og karakteristisk Forskel i Homkvægbestandens Sammensætning paa store og smaa Brug, hvilket nærmere er belyst i Tabel 8. Tyreholdet, der naturligvis er forsvindende paa de smaa Ejendonmae, er forholdsvis stort paa de mellemstore Bøndergaarde med Studeholdet, der kun spiller nogen Rolle i JyUand og selv her er af meget ringe Betydning paa de smaa Brug, r sin største Betydning paa Gaarde med 0 40, paa hvilke Studene i Jylland udgør ikke mindre end pct. af hele Homkvægbestanden. AntaUet af Kalve under et Aar er forholdsvis stort paa Brug med 0 ^30, nemhg over 7 pct. af Homkvægbestanden. Procenten aftager herfra jævnt til begge Sider, til ca. pct. for de mindste Husmandsbrug og ca. 8 pct. for de største Herregaarde. De mellemstore Brug leverer altsaa en forholdsvis stor Del af Opdrættet. Derimod er Antallet af Kvier i Forhold til den samlede Homkvægbestand jævnt stigende med Ejendomsstørrelsen fra 5 pct. for de mindste Brug til ca. pct. for de største Brug. Dette viser formentlig, at de mindre Husmandsbrug fortrinsvis supplerer deres Kobestand ved Indkøb af statistiske Meddelelser. 4. Rsekke

50 II 50 Tabel 8. Hornkvægbestandens Sammensætning paa store og smaa Ejendomme i pct. Landbrugsareal Tyre stude Køer i alt Kvier Kalve Hornkvæg ialt Øerne 0,55,5, og derover 0, 0, 0,4,9 3,9 4,0 3,,7, 0, 0, 0, 0, 0,3 78,4 73,7 70,,9 0,3 55,9 5,5 58,0.59, 0,5 5,4 7,5 9,4,7 4,9,4 7,9 7,9 9, 0,3, 8, 9,9,0,9 3,7,4 0,8 8,3,7 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 I alt.,8 0, 9, 5,8,7 00,0 Jylland 0,55,5, og derover... 0, 0, 0,3 0,9,3 3,0,7,4, 0,7 0,8 0,9,3, 3, 7,, 0,7 7,5 79,5 74, 8,9,3 54, 48,3 43, 40,9 45,0 48,8,0,5 8,3 0, 3,,3 8,3 0, 9,4, 4,8 8,0,8,5 9, 9,9 8,5 5,,5 0,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00, ,0 00,0 00,0 00,0 I alt., 4,9 49,, 7,8 00,0 Hele Landet 0,55,5, og derover 0, 0, 0,3,,8 3,3,8,5, 0,3 0,3 0,4 0,8,5, 4,8 8,7,3, 78,8 74,0 9,8 3,0, 50,8 47, 44,8 5, 7,3 5, 7, 8,9,4 4,0,3 8, 9, 9,4 0,7,7 8,4 0,8 4,5 7, 7,9,5 4, 0, 7, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 I alt,3 3,,9,0, 00,0

51 5 II Kælvekøer, medens de største Ejendomme fra 0 opefter maa ve indkøbt Kviekalve til Græskvæg og til Supplering af deres Kobestand. Stiller man Antallet af Kvier over Aar i Forhold til Antal Køer, finder man, at Antallet af Kvier udgjorde gennemsnitlig ca. 30 pct. af Antallet af Køer, men at Procenten varierede meget stærkt efter Ejendomsstørrelse, idet den for Gaarde med 0 0 var ca. 45 pct., men for de mindste Husmandsbrug kun pct., jvf. nedenstaaende Oversigt: Kvier i Procent af Køer. Landbrugsareal Hele Landet pct. 0,55,5,,5 3 9, 8 -,7 0-8,0 0-5, , , , ,8 40 og derover 3,o Tilsammen... 30, Kobestandens Aldersfordeling er ligeledes ret forskellig paa smaa og store Brug, hvilket dog mulig staar i Forbindelse med, at Indskrænkningerne i Kobestanden under de vanskelige Aar og den efterfølgende Genoprettelse af Bestanden kan ve fundet Sted i forskelligt Omfang og til noget forskellig Tid paa Brug af forskeuig Størrelse. De største Ejendomme r forholdsvis flere ældre Køer end de mindre Ejendomme, navnhg gælder dette Ejendomme over 0. Færrest gamle Køer i Forhold til hele Bestanden findes der paa Ejendomme med fra 3 til 30. Disse Ejendomme r till^emed de helt smaa Husmandsbrug forholdsvis mange unge Køer under Aar, jvf. omstaaende Oversigt (øverst Side 5). Forskellen synes i hvert Fald ikke at kunne v e sin Aarsag i, at de smaa Brug skulde udsætte deres Køer hurtigere end de store, idet det i Aaret 9 3 tværtimod var saaledes, at de større Brug pro- 4*

52 II 5 Køernes Aldersfordeling. Procentvis. Hele Landet. under 0 0 Aar Til- Landbrugsareal Aar Aar o. dero. sammen pa. pct. pct. pct. 0,55,5 4,8 38,7,5 00,o,5 3 55,7 38,7, 00,o 3-57,0 38, 4,8 00,o 0-8, 37,8 4,0 00,o 0-58, 38, 3,8 00, , 39,8 5, 00,o , 40,8 7, 00,o 0 0 -,8 40, 7, 00, , 40,3 8, 00,o 40 og derover 48,3 39,,5 00,o Tilsammen... 54,7 39,5 5,8 00,o centvis udsatte en langt større Del af Køerne end de smaa Brug. TaUene synes da at vise, at der i Aarene før 93 er sket en stærkere Udvidelse af Koholdet paa de smaa end paa de store Brug. Antallet af udsatte Køer udgjorde i Procent af Antallet af Køer ved Tællingen i alt, pct., henholdsyis 9,3 pct. for Øerne og 4, pct. for Jylland. Til Sammenligning skal anføres, at ved Opgørelsen for samthge Ejendomme blev udsatte Køer opgjort til, pct. af hele Bestanden, henholdsvis 9,i pct. for Øerne og 5,o pct. for Jylland; ogsaa paa dette Punkt synes Materialet da at give en ret god Repræsentation for samtlige Ejendomme. Udsættelsesprocenten er som Helhed stigende med Ejendomsstørrelsen, idet den for de mindste Husmandsbrug kun udgjorde 0 pct. men for Gaarde med over pct., jvf. omstaaende Tabel 9. Men tillige er der den Ejendommelighed, at Forskellen navnlig skyldes Udsættelse paa Grund af Ufrugtbarhed, Kastning eller Overløbning, der paa Ejendomme under 5 kun andrager 4 7 pct. men 0 3 pct. paa Ejendomme over 30. Mellen Øerne og Jylland er der en betydelig Forskel i Udsættelsesprocenten, der mulig skyldes, at Køerne er af forskellig Race, men i Forholdet mellem Ejendomsgruppeme synes der ikke at være nogen Forskel. Hvorvidt denne Forskel mellem Ejendomsgruppeme skyldes,

53 53 II Tabel 9. Udsatte Køer i pct. af Antal Køer efter Ejendomsstørrelse. Øerne Jylland Hele Landet TUsammen Landbrugsareal 0,5 5,5, o. derov. I alt... Udsatte p. Gr. af Udsatte Ufrugtbarhed af andre Grande Udsatte Tilsanmien Ufrugt p. Gr af barhed Udsatte af andre Grunde Udsatte af andre Grunde Udsatte Tilsammen Ufrugt p. Gr. af barhed 4,5, 0, 3,7 4,7 8,4 4,,5 9,7 7,0 7,9 4,9, 5,7 0,8, 7, 3,3 7, 7,3 4,9, 5, 0,3,4,3,7 9, 8, 7,3, 5,9,5 7,0,7 3,7 9,8 9,3 8,,,,3 7, 7. 4,4,0 8,9 0,9 7,5,8 4,3 9, 7,5,7,5 8,5,0 8,5 7,5,0 0, 7,9 8,0,5 8,4 0,9 9, 7,0, 0, 7,4 7, 4, 8,,3,5,8 9,3 3,4 7,4 0,8 0,0 7,3 7,3 0,5 8,9 9,4 0, 7,7 7,8 0,9 8,4 9,3 7,5,7 _ 4, 8,8 7,4, at de større Besætmnger er mere udsat for Smitte (navnhg smitsom Kalvekastning), eller hvilke andre Aarsager, der ligger bagved, kan ikke nærmere belyses ved det forehggende Materiale. Antallet af fødte Kalve udgjorde for hele Landet 87 pct. af Fødte Kalve i pct. af Antal Køer efter Ejendomsstørrelse. Landbrugsareal 0,5,5, og derover I alt. Øerne Jylland Hele Landet

54 II 54 Antal Køer, hvilket er Hdt mere end efter Opgørelsen for samtuge Ejendomme i 93, der gav 8 pct. Der er med Hensyn til Køernes Frugtbarhed en betydelig Forskel mellem de forskellige Ejendomsgrupper, jvf. Oversigten nederst S. 53. Den højeste Fødselsprocent r Ejendomme med fra 0 til 0 ; derfra aftager den til begge Sider. Langt under de øvrige Ejendommes Niveau ligger de helt smaa Husmandsbrug under,5 og i Jylland under 3. Da disse Ejendomme samtidig r en særlig lav Udsættelsesprocent, ligger det naturligt at antage, at der her er adskiuige Brug, der forsømmer at faa ufrugtbare Køer udsat i rette Tid. 4. Svin. Pores. Af samtlige Landejendomme r de 93 pct. Svin. Svinebesætningerne i pct. af Antal Ejendomme fremgaar for de mindre Ej en domme af følgende Oversigt: Landbrugsareal Svinebesætninger i pct. af Antal Ejendomme 0,55,5 4, Antallet af Svin pr. 00 viser langt større Forskel mellem smaa og store Ejendomme end baade Heste- og Kreaturhold, idet det varierer fra 9 for de mindste Husmandsbrug til 3 for de største Gaarde, jævnt aftagende ved stigende Ejendomsstørrelse. Forholdet er mest udpræget paa Øerne. De større Gaarde r færre Svin paa Øerne end i Jylland, medens det for alle de øvrige Ejendomsgrupper er omvendt. Antallet af Søer udgjorde i Frocent af hele Svinebestanden godt pct. Procenten er ikke meget forskellig for de forskellige Ejendomsgrupper, dog r de mindste Husmandsbrug i Forhold til hele Svine-

55 55 II Svin pr. 00. Landbrugsareal 0,55 ^5, og derover Øerne Jylland Hele Landet ' I alt bestanden noget færre Søer end de øvrige Grupper, jvf. nedenstaaende Oversigt: Landbrugsareal Søer i pct. af Svinebestanden 0,55,5 8,4,5 3 0,0 3 -,3 0 -,0 0 -, , ,7 0 0, - 0, ,9 40 og derover,o I alt..., 5. Høns. Poules. Praktisk talt alle Landbrug r Høns, og Antallet synes at være ret uafhængigt af Ejendomsstørrelsen, saaledes at Antallet pr. 00 er meget stærkt aftagende med stigende Ejendomsstørrelse, jvf. nedenstaaende Oversigt:

56 II 5 Høns pr. 00. Landbrugsareal Øerne Jylland Hele Landet 0,55, , og derover lait Fa ar. Moutons. Faareholdet, der i det hele er af ringe Betydning, er pr. 00 størst paa de allermindste Brug, men synes iøvrigt at ve størst Betydning paa de almindelige Gaardbrug, jvf. nedenstaaende Oversigt: Faar pr. 00. Landbrugsareal Øerne Jylland Hele Landet 0,55,5 4 4, og derover 3 3 I alt... 5 Arealanvendelse. Emploi de la terre cuuivée. Ved Tællingen 99 blev der foretaget en detailleret Undersøgelse af Arealanvendelsen paa Ejendomme af forskelhg Størrelse. Nær-

57 57 II værende Undersøgelse bygger paa et lidt andet Inddelingsgrundlag, idet der ikke som i 99 vdes Oplysning om Arealer, der anvendes til Have, Grund og Gaardsplads, samt til Hegn, men kmi om det egentlige Landbrugsareal: Ager, Eng og andre Græsningsarealer udenfor Agermarken, og efter dette Areals Størrelse er Ejendommen delt i de forskellige Størrelsesgrupper. Imidlertid kan denne Forskel væsentlig kun antages at ve medført en lille Forskydning af Ejendommene mellem de forskellige Grupper særhg for de mindre Ejendommes Vedkommende, men Anvendelsen af det egentlige Landbrugsareal indenfor de forskellige Grupper maa antages at kunne sammenlignes direkte. I nedenstaaende Tabel 0 er der givet en Sammenligning mellem Tabel 0. Landbrugsarealets Anvendelse 93 og 99 efter Ejendomsstørrelse. Landbrugsarealet... 0,55,5, og derover 93: pa. pct. pct. pct. pa. pct. pa. pa. pa. pa. pa. 40, 43,9 43, 4, 4, 4,0 39,4 37,9 4,7 4, 40, Kodf rugter 4,0 0,3 9,9 8,5,9,3 3,4,9,5,5 4,9 Andre Høstafgrøder...,7,0 0,5 0,5 0,5 0, 0,7,, 3,7 0,9 Brak 0,9,5,0,7,8 3, 3, 3,7,0,7 3,4 Grønfoder og Græs i Omdriften,4 7,0,9,0 7,,7 4,9,5 8,7 7,9,0 Græsningsarealer udenfor Omdriften,4,3 7, 9,7,0 3, 8,0 3,8 0,5 8,0 5, (Heraf vedvarende Græs)...,,0,0,,,0 3, 5,8 4,,, Tilsammen... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 99: Kom 38,9 4, 4,0 40,8 39,9 39, 37, 34, 3,9 38,3 38,3 Rodfrugter,4 9,9 8,9 7,,8 4,5,8,,5 0,8 4,0 Andre Høstafgrøder...,5 0,9 0,8 0, 0,7 0,9,,8 3, 4,8,3 Brak,5,7 3, 3,9 4,3 4,5 4,8 4,4,,4 4,5 Grønfoder og Græs i Omdriften 5,0,7,7 7,0 7,4,9 5,4,9 8, 5,9 5, Græsningsarealer udenfor Omdriften 0,7 7,7 8,4 0,5,9 4, 8,7,5 4, 3,8,7 (Heraf vedvarende Græs)... 3,,8,,9,,8 4,3 8, 7,4 5, 3,9 Tilsammen... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 I alt

58 II 58 Arealanvendelsen i 99 og i 93 for saa vidt angaar Ager og Eng og andre Græsningsarealer udenfor Agermarken. Det skal herved bemærkes, at i Opgørelsen fra 99 indgaar ogsaa Landejendomme i Bykommunerne. Samtlige Ejendomsgrupper- synes at ve deltaget i den ahnindelige Forskydning i Arealanvendelsen, der navnlig ytrer sig som en Udvidelse af Arealet med Kom og Rodfrugter og en Indskrænkning af Brakarealet, af vedvarende Græs og andre Græsningsarealer udenfor Omdriften samt af Arealerne med andre Høstafgrøder. Derimod synes Forholdet mellem de forskellige Ejendomsgrupper at være nogenlunde det samme som i 99. Med Hensyn til Arealanvendelse efter Ejendomsstørrelse skal derfor i Alniinde%hed henvises til ovennævnte Opgørelse fra 99 (Stat. Medd., 4. Række,. Bind,. Hæfte). I det følgende er derimod Arealanvendelse saavel som andre Driftsforhold belyst i Sammenhæng med Jordens Bonitet og Kreaturholdets Størrelse. Driftsforhold paa Ejendomme med Jord af forskellig Bonitet. Propriétés agricoles cfaprés la qualité du sol. Den gamle Hartkornsansættelse er ikke mere nogen god Maalestok for Jordernes forskeuige Bonitet, men man tør formentkg dog gaa udfra, at,en Inddeling af Ejendommene efter Antal Hektar pr. Td. Hartkorn i store Træk vil kunne give et nogenlunde brugbart Grundlag for Bedømmelse af Bonitetens Indflydelse paa forskellige Driftsforhold. En saadan Inddeling maa af Hensyn til Ejendomsstørrelsens Indflydelse paa Kreaturholdets Størrelse, Arealanvendelse m. m. foretages særskilt for de forskellige Størrelsesgrupper. Paa Grand af det ringe Antal Ejendomme lader en saadan Dehng sig ikke gennemføre med noget Udbytte for Ejendomme over 0, hvorfor disse er udeladt i det følgende. Og hgeledes er Ejendomme under,5 udeladt, idet Afranding af Areal- og Hartkomsopgivelser her gør Inddelingen mindre paalidelig.

59 59 II De mindre Ejendomme r navnlig paa Øerne gennemgaaende ringere Jord end de større Ejendomme. Dette fremgaar af nedenstaaende Tabel, hvor Ejendommene i de forskellige Ejendomsgrupper er fordelt procentmæssigt efter Antal Hektar pr. Td. Hartkorn. I Jylland er Forholdet det, at en stor Del af de mindste Huse under 5 ligger paa forholdsvis god Jord, men af de større Landbrugshuse op til 5 li^er der forholdsvis faa paa god Jord, men mange paa den allerdaarhgste. Ved Undersøgelse af Driftsforholdenes Afhængighed af Boniteten maa som allerede nævnt Ejendomsstørrelsens Indflydelse saa vidt muligt elimineres. Dette er sket ved at beregne Resultaterne for for- Tabel. Landejendommene fordelt efter Bonitet., øerne under 4,4 pr, Td. Hrtk 0,0,0,5 4,7 33,8 4, 5,5 4,4, , 4,3 4, 47,0 53, 0,8 3,, ,0 7, 4,4 8,7 9,5,7 7, ,,, 7,4,7,9 3, derover- - 4,3,3 3,9, 0,9 0,5 0,5 Jylland I alt... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 under 4,4 pr. Td. Hrtk 7,0 4,8,8,4 3, 4,9 3, 4,4, ,0,0, 3,,,3,9, ,8,7 8,4 5,5 9,,, ,, 3,8,9, 7, 3, 7 0. derover- - 3, 3,4 4,8 4, 38,0 30, 7, Hele Landet I alt... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 under 4,4 pr. Td. Hrtk 4,8 0,4 7,7 8,,7,,3 4,4, ,0 9,0.,9,7 7,7 30,8 7,4, ,7 4,5 0,5,4, 8,3 0, , 9, 9,8 8,, 8,9 4, derover- -,9,9 9, 33,7,8 0,8, I alt... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

60 II 0 Tabel. Arealanvendelse, Arbejds- Øerne under 4,4 pr. Td. Hartkorn 4,4, pr. Td. Hartkorn, 0 pr. Td. Hartkorn 0 7 pr. Td. Hartkorn Hektar pr. Td. Hartkorn Areal pr. Ejendom - Arealanvendelse: Komareal pct. Rodfrugtareal Andre Høstarealer Græsareal m. m. i Omdriften Græs udenfor Omdriften Brak I alt pct... 3,9 5, 7,,3,8 3, 3,5 3,3 48,8 4,7 44, 40,9 7, 7,4,8 7, U,5 0,9 0,8 4,3 4, 3,9,4 3,8,0 8,8 4,5 4, 4,3 5,0 4, 00,0 00,0 00,0 00,0 Beregnet Antal Helaarsarbejdere pr. 00 Arbejdsdygtige Heste - - Hornkvæg - - Køer - - Svin - - Faar - - Høns - - 4,5,9 0,4 8,5, 0,8 8,9 8,8 04,0 95,0 8,8 7, 5,9 0,3 5,4 49,3 44,5 9,8,7 97,4 4,5 5,5 4,9,9 3,0 3,0, 35, skellig Bonitet særskilt for hver Størrelsesgruppe. For at faa et samlet Billede af Forholdene r man derefter taget et aritmetisk Gennemsnit for samtlige Størrelsesgrupper indenfor hver af de ovenanførte Bonitetsgrupper. Kesultatet af denne Beregning fremgaar af ovenstaaende Tabel. Det vil ses, at man ved den anvendte Fremgangsmaade r opnaaet at faa samme Gennemsnitsareal pr. Ejendom indenfor hver Bonitetsgruppe. Det siger sig selv, at med samme Areal vil Bedriftens Størrelse stige sammen med Boniteten, og de Forskelligheder i Driftsforholdene, som alene staar i Forbindelse med Bedriftsstørrelsen er altsaa ikke udskilt fra de Forskelligheder, der alene skyldes Boniteten. Arealanvendelsen er paa en karakteristisk Maade forskellig for Ejendomme med forskellig Bonitet. Jo bedre Jord, desto større Del

61 II kraft og Kreaturhold efter Bonitet. Jylland 7 og derover pr. Td. Hartkorn I alt under 4,4 pr. Td. Hartkorn 4,4, pr. Td. Hartkorn, 0 pr. Td. Hartkorn 0 7 pr. Td. Hartkorn 7 derover pr. Td. Hartkorn I alt 3,7 3,0 5,5 3, 4,0 3,0 5,5 3,7 7, 3,5,8 3,5 3,7 3, 0,7 3,4 33, 3,,,5,5 3,7 4, 7,3,3 4,0,8 4,4 45,,3,,8,4,7 4, 7,9,0 3,3 4,0, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 40, 7, 0, 4,0,7,5 37,7,7 0,3 5,8 7,8,7 3,9 5,9 0,3 9,4 5,,3 38,9,7 0,5,3 5,8,8 8, 8,4 0,8 4, 7,8,0 988,,9 0, 93,0 9,4.,4 5, 57, 3,4 8,3 0,, 7,4 9, 803,,8 7,8 03, 57, 8,3,4 774,5 0,, 9,0, 08,3 5,4 98,9 8,0 4,7 8,0 48, 00,3 8,5 8,8,4 3, 70,8 4, 77,0 7,4 3,9 9,0 5,4 85,8 48,5 0,4 5,9 83,0 af Arealet anvendes der til Kom og til Andre Høstafgrøder«, hvorunder navnlig Frøavlsarealerae er det, der betyder noget, og desto mindre anvendes der til Græs, medens Rodfrugtarealets Størrelse synes ret upaavirket af Boniteten. Det samme gælder ejendommeligt nok ogsaa Brakarealet, saaledes at den meget betydelige Forskel, der er mellem Øerne og Jylland med Hensyn tu Anvendelsen af Brak i Sædskiftet, ikke synes at kunne skyldes Jordernes forskeuige Bonitet. Det beskæftigede Antal Helaarsarbejdere er jævnt aftagende med Jordens Bonitet, men naturugvis langt fra i samme Forhold, som Boniteten aftager. Forskellen mellem de ringeste og de bedste Ejendomme i omstaaende Opgørelse er ca. 33 pct. paa Øerne og ca. 44 pct. i Jylland. Antallet af arbejdsdygtige Heste er ligeledes aftagende med Boniteten. Forskellen er her ca. 0 og 40 pct. mellem ringeste og bedste

62 II Ejendomsgruppe henholdsvis paa Øerne og i Jylland, hvorved det tillige maa antages, at Ejendommene med den daarligste Jord samtidig anvender noget lettere Heste end Ejendommene med de tungere, lermuldede Jorder. Noget mere afhængig af Boniteten er Homkvægholdets Størrelse, og her synes ejendommeligt nok Forskellen mellem Ejendomme med god og daarhg Jord at være langt mere udpræget paa Øerne end i Jylland. Til trods for, at Forskellen i Bonitet mellem de anførte Grupper er langt mere udpræget i Jylland end paa Øerne, er Forskellen i Homkvægholdets Størrelse her kun ea. 44 pct., mod 7 pct. paa Øerne. Hvis man tager Malkekøerne for sig, finder man i Jylland en Forskel paa ca. 49 pct. meuem daarhgste og bedste Ejendomsgruppe, paa Øerne er Forskellen 0 pct. Mest udpræget giver Forskellen i Bonitet sig Udslag i Svineholdets Størrelse. Her er Forskellen mellem ringste og bedste Ejendomsgruppe ca. 90 pct. paa Øerne og ca. 30 pct. i Jylland, og paa dette Punkt maa Forskellen i Bedriftsstørrelsen snarest virke i modsat Retning, idet de største Bedrifter synes at lægge forholdsvis mindst Vægt paa Svineholdet. Hønseholdet er kun i forholdsvis ringe Grad afhængig af Boniteten. Forskellen mellem ringste og bedste Ejendomsgruppe er kun ca. 5 pct. paa Øerne og godt 30 pct. i JyUand. Ogsaa med Hensyn til Hønseholdet vil Forskellen i Bedriftsstørrelse i nogen Maade ve opvejet den Forskel efter Boniteten, somfindes.den meget betydelige Forskel, der er mellem Øerne og Jylland med Hensyn til Hønseholdets Størrelse synes herefter altsaa ikke at skyldes Forskel i Jordens Bonitet. Den eneste Gren af Husdyrholdet, der viser stigende Tal pr. med aftagende Bonitet, er Faareholdet. Driftsforhold paa Ejendomme, med forskelligt Kohold pr. 00. Propriétés agricoles d'aprés le nombre de vaches par 00 hectares. Da Mælkeribruget er den vigtigste Driftsgren for Landbruget, og Svineholdets Størrelse i ret høj Grad er afhængig af Mælkeribrugets

63 3 II Omfang, maa man antage, at en Fordeling af Ejendommene efter Antal Malkekøer i Forhold til Arealet giver et nogenlunde rigtigt Billede af Landbrugenes Fordeling efter Driftens Intensitet. Dog maa der herved tages Hensjm til den Indflydelse, forskellig Jordbonitet r, et Forhold der for Jyllands Vedkommende er saa afgørende, at man ikke her kan vente at faa noget Bidrag til Belysning af Driftsforholdene efter Driftsintensiteten ved en Inddeling af Ejendommene alene efter Antal Malkekøer i Forhold til Arealet. Da Materialet ikke tillader samtidig at dele efter Bonitet, skal her kun meddeles Resultaterne af en Opgørelse for Øernes Omraade. Ved denne Opgørelse r man inddelt Ejendommene i tre Grupper efter Antal Malkekøer pr. 00 Areal i Omdriften, saaledes at man r holdt Ejendomme med under 0 Køer pr. 00 for sig som en særlig Gruppe af Ejendomme, hvis Kohold enten paa Grund af ganske særlige Driftsforhold eller paa Grund af tilfældige Omstændigheder paa Tællingstidspunktet var uforholdsmæssig ringe i Sammenligning med, hvad der kræves ved normal Drift. De øvrige Ejendomme r man delt i to Grupper med henholdsvis under 55 Køer og over 55 Køer pr. 00 i Omdriften, idet Gennemsnittet for samtlige Ejendomme paa Øerne omtrent svarede til 55 Køer pr. 00 i Omdriften. Fordelingen af Ejendommene fremgaar af nedenstaaende Oversigt, idet man her hgesom i det foregaaende Afsnit r udeladt Ejendomme under,5 og Ejendomme over 0. Under Køer 0 Køer Køer og derover Landbrugsareal pr. loo pr.loo pr. loo sammen pa. pct. pa. pa.,5 3 9,8 9, 8, 00,o 3-3, 4, 8,3 00, ,5 0,5 7,0 00, , 30,3 7, 00,0 30 -, 49,7 48,7 00, ,,8 3, 00,o 0 0-5,9 59,9 34, 00,0 Gennemsnittet repræsenteres her af Ejendomme med 5 30 ; over denne Grænse ligger Flertallet af Ejendommene i den daarligste

64 II 4 Halvdel, medens de mindre Ejendomme r betydeligt over Halvdelen i Gruppen med over 55 Køer pr. 00. Da Ejendomsstørrelsen spiuer en saa betydeug Rolle saavel med Hensyn til Antallet af Malkekøer pr. 00., som ogsaa for andre Driftsforhold, r man paa sanune Maade som i det foregaaende Afsnit angivet søgt at eliminere Bedriftsstørrelsens Indflydelse ved at tage et aritmetisk Gennemsnit for samtuge Ejendomsgrupper. Herefter kommer man til følgende Gennemsnit for de tre Grupper af Ejendomme efter Koholdets Størrelse. Antal Køer pr. 00. Under 0 55 Køer 0 Køer Køer ogderov. Tiis. pr. 00 pr. 00 pr. 00 Gennemsnitl. Areal pr. Ejendom... 3, 3, 3, 3, Hektar pr. Td. Hartkorn - 5,8 5,9 5,3 5,5 Arealanvendelse: Korn pct. 50, 47, 45,4 4,4 Rodfrugter 4,9 7, 7,8 7,4 Andre Høstarealer,4 0,9 0,7 0,8 Græs i Omdriften 8,9 4,5 4,i 4, Græs udenfor Omdriften 9,8 5,i 8,o,8 Brak 3,8,i 4,o 4,4 Tilsammen pct... 00,0 00,0 00,0 00,o Samlet Arbejdskraft pr. 00, 9,9,7,i Arbejdsdygtige Heste - - 9,o,o,4,8 Hornkvæg - - 8, 7,3 07,o 93,0 Køer - -,4 40,7 70,3 9,4 Grise ,8 03,8 40,9,4 Faar - - 4,i 4,7 5,3 5, Høns. _ Som man kunde vente, r de Ejendomme, der r det største Kohold, gennemsnithg den bedste Jord, men Forskellen i Bonitet er saa ringe, at dette øjensynug ikke kan forklare den overordentlig store Forskel, der er mellem denne Gruppe Ejendomme og de øvrige, og som i alt væsentlig synes at være en Forskel i Driftens Intensitet. Ejendomme med over 55 Malkekøer pr. 00 r ikke blot 75 pct. større Kohold end Ejendomme med fra 0 55 Køer pr. 00, men de r samtidig ca. 9 pct. mere Opdræt, 3 pct. flere Svin og 9 pct. flere

65 5 n Høns. Hesteholdet er derimod kun ca. 7 pct. større, hvilket ikke er stort mere, end man efter Forskellen i Bonitet kunde vente. Noget større er Forskellen med Hensyn til Anvendelsen af Arbejdskraft, idet den bedste Ejendomsgruppe r ca. 5 pct. mere Arbejdskraft end den anden Gruppe. Med Hensyn tu Anvendelsen af Arealet i Omdiiften synes der ikke at være nogen særlig udpræget Forskel. Ejendommene med det store Kohold r derimod Udt mere Græsareal udenfor Omdriften end de andre. Da de til Trods herfor r det samme Græsareal som de andre indenfor Omdriften, vil dette altsaa sige, at Ejendommene med den intensive Drift, i Sammenligning med de andre r noget større Græsningsarealer. Brakarealet er mindst paa Ejendomme med det største Kohold. Derimod er der ikke stor Forskel med Hensyn til Kornareal og Kodfrugtare^il. Arealet i Omdriften fordelte sig paa følgende Maade: Ejendomme med Køer Køer og derover pr. 00 pr. 00 pa. pct. Korn 49,7 49,4 Rodfrugter 8,i 9,4 Andre Høstarealer l,o 0,8 Græs 5,8,i Brak 5,4 4,3 Tilsammen... 00,0 00,0 Nogen udpræget Forbindelse mellem Kreaturholdets Størrelse og Arealets Anvendelse synes der imidlertid efter disse Tal ikke at være til Stede, hvorimod man maa antage, at en Opgørelse af Høstudbyttet og af Forbruget af indkøbte Foderstoffer vilde vise betydeug stærkere Afhængighed af Kreaturholdets Størrelse. Foldudbytte efter Ejendomsstørrelse. Récoltes par hectare d'aprés la superfide des propriétés. Til Vejledning for Sogneraadene ved Afgivelsen af deres Skøn over det gennemsnithge Foldudbytte for de forskeuige Afgrøder i Sog- Statistiske Meddelelser. 4. Bække. 78. f\

66 II net indhentes der hvert Aar fra et Antal Jordbrugere indenfor hvert Sogn Oplysninger om Høstudbyttet paa deres Ejendomme. Disse Indberetninger indsendes til Det statistiske Departement sammen med Sogneraadets Bedømmelse af Sognets gennemsnithge Foldudbytte. Dette Materiale kan benyttes til Belysning af Foldudbyttet paa Ejendomme af forskellig Størrelse, idet Oplysninger er afgivet baade af smaa og store Ejendomme i tilstrækkeligt Antal til i hvert Fald at give et værdifuldt Bidrag til dette Spørgsmaals Besvarelse. Som Grundlag for en saadan Undersøgelse r man benyttet Indberetningerne for de to Aar 94 og 95, i alt ca. 900 Indberetninger for begge Aarene tilsammen, fordelt med paa. Øerne og 00 paa Jylland. Af Hensyn blandt andet til den store Forskel i Bonitet er det nødvendigt at foretage Undersøgelsen for Øerne og Jylland hver for sig. AntaUet af Indberetninger er noget for Hlle for Ejendomme under 5, navnlig i Jylland, og det samme gælder de meget store Ejendomme over 0. For disse Grapper maa Resultaterne derfor tages med et vist Forbehold. Angivelserne af Foldudbyttet er for hver enkelt Afgrøde naturligvis en Del mindre end Antallet af Ejendomme, da ikke alle Ejendomme r ft den paagældende Afgrøde. For enkelte af de Hoved- Foldudbytte i Gennemsnit for 94 og 95; hkg pr. Hektar Øerne Jylland De enkelte Land- De enkelte Landmænds Opgivelser mænds Opgivelser... mindelige. ^, mindelige Antal Gennem- Høst- Antal Gennem- Høst- J^^f', statistik.op- J^*!', statistik givelser Foldtal givelser Foldtal Hvede ,9 3,o 473,,7,4 Rug ,4, 4 58 ' 4,9,8 Byg (-radet) , 7, , 4,o Hvid Havre ,o.,8 5,7 0, Blandsæd ,, ,4 9,o Kartofler Runkelroer Kaalroer Turnips Agerhø Enghø 99 ^

67 7 II afgrøder, der er taget med her, gør dette sig særhg gældende. For Hvede i Jylland er der saaledes kun ca. 500 Foldopgivelser, for Turnips paa Øerne kun ca. 900 Indberetninger og for Enghø kun ca Det gennemsnitlige Foldudbytte, som Indberetningerne fra de enkelte Landbrugere udviser, synes for alle Hovedafgrøder at være i god Overensstemmelse med det gennemsnitlige Foldudbytte efter den almindelige Høststatistik bygget paa Sogneraadenes Opgivelser, jvf. Oversigten Side. Gennemsnitsfoldudbyttet 94 og 95 for smaa og store Ejendomme; hkg pr. Hekt ar. Foldudbytte for Ejendomme med et Landbrugsareal af 0, os TllB. Øerne: derover sammen Bonitet ( pr. Td. Hrtk.) 5,3 5,40 5,04, 5, Foldudbytte: 3, 30,7 3,9 3,8 3,9 Rug 3,4, 3,4 3,3 3,4 Byg (-radet) 9, 7, 8, 8,4 8,,7,4 7,9 9,5 8,0 7,4, 7, 8, 7, Kartofler Kaalroer , , Jylland: Antal Ejendomme Bonitet ( pr. Td. Hrtk.). 7,8 8,04 8,50 8,73 8,55 Foldudbytte: 7,7 3,8 7,0,3,7 Rug,4 5,5 4,7, 4,9 Byg (radet) 7,0 3,4 4,4 4,0 4, 3,,0,3 3,0,7 3, 0,5 0,0 0,8 0,4 Kartofler Agerhø *

68 II 8 I foranstaaende Oversigt meddeles det gennemsnitlige Foldudby tte for Ejendommene delt i fire Størrelsesgrupper: mindre og større Husmandsbrug, almindelige Bøndergaarde og større Gaarde. For Øernes Vedkommende er der ikke nogen stor Forskel paa Boniteten for de forskeuige Ejendomsgrupper, og Oversigten giver som Helhed det Indtryk, at der ikke i de to Aar r været nogen nævneværdig Forskel i Foldudbyttet for store og smaa Ejendomme; den Forskel, der er til Stede i Jylland, hvor de smaa Ejendomme r det største Udbytte pr. Hektar, skyldes vistnok i det væsenthge, at de smaa Ejendomme her gennemsnitlig r bedre Jord end de større, idet det dog skal bemærkes, at man for Jyllands Vedkommende ikke uden videre tør tage det gennemsnitlige Antal Hektar pr. Tønde Hartkorn som Udtryk for Boniteten, navnlig da det ogsaa er noget afhængig af Boniteten, hvilke Afgrøder der i det hele dyrkes. Paa Øerne er Hartkornet et noget paalideugere Udtryk for Jordens Frugtbarhed. Omregner man her de ovenanførte Gennemsnitsfoldtal til at gælde Jord af Gennemsnitsbonitet, kommer man til følgende Kesultat: Gennemsnitsfoldudbytte paa Øerne for middelgod Jord. Landbrugsareal Hvede 0 bo n Havre Blandsæd Kartofler Bunkelroer KaAlroer Turnips Agerhø Enghø 0,5 5 33,5 4,4 30,4 7,8 8, ,4 3,9 9, 7,9 7, ,5 3, 7,8 7,5, og derover.. 3,4 3,8 9,0 30, 8, Gennemsnitlig 3,9 3,4 8, 8,0 7, De smaa Ejendomme synes herefter at ve lidt højere Foldtal end de ahnindehge Bøndergaarde, medens de større Gaarde for nogle Afgrøder Mgger lidt lavere og for enkelte Afgrøder Udt højere end de smaa Ejendomme. Men Forskellen mellem smaa og store Ejendomme er i det hele ikke stor med Hensyn til Foldudbytte, hvorimod det forholdsvis

69 9 n intensive Sædskifte, der findes paa de mindre Brug, naturhgvis vil bevirke, at den samlede Planteavlsproduktion pr. Hektar Landbrugsareal bliver væsentlig større for smaa end for store Ejendomme. Deltagelsen i Landbrugets Andelsforeninger. Participation aux entreprises coopératives de Vagrieulture.. Almindelig Oversigt. Apergu général. For de fleste af de Andelsforeninger, der er medtaget i nærværende Oversigt, er der tidligere foretaget tilsvarende Undersøgelser, nemlig i 909 og for enkelte tillige i 903. Dog r Deltagelsen i Andelsfoderstofforeningeme og Andelsgødningsforeningeme ikke tidhgere været Genstand for statistisk Undersøgelse. I omstaaende Tabel 3 er der for samthge Ejendomme under et givet en samlet Oversigt over Deltagelsen i alle de Andelsvirksomheder, der er inddraget under Undersøgelsen. Da de sønderjydske Amter i forskelhge Henseender afviger ret stærkt fra det øvrige Land, er disse her opført særskilt, medens de iøvrigt i det følgende er sammenfattet med de andre Landsdele i 93. Tallene i Tabel 3 og følgende Tabeller angiver, hvor stor en Procentdel af Ejendommene og Kreaturerne i de enkelte Ejendomsgrupper og for samtlige Ejendomme under et, der er tilsluttet til den paagældende Andelsvirksomhed. Med Hensyn til de beregnede absolutte Tal for Antal Medlemmer m. m, skal henvises til Tabel 3 samt til Afsnittene for de enkelte Andelsforeninger. Siden 909 r der været Tilbagegang for Avlsforeningerne, medens der r været stærk Fremgang for KontroKoreningeme og hgeledes Fremgang for de ahnindehge Andelsvirksomheder, og da navnlig for Kreatureksportforeningeme og Andelsslagterierne. Da Andelsmejerierne allerede i 909 omfattede ca. 8 pct. af Landbrugene, r der for disse kun været Tale om forholdsvis ringe yderhgere Tilslutning, Den forøgede Tilslutning, som Andelsmejerierne r faaet siden 909, r de væsentligst vundet paa Bekostning af Fællesmejerieme,

70 II 70 til hvilke Tilslutningen r været i Tilbagegang. Ogsaa Antallet af de Brug, der hverken r Tilslutning til Andelsmejeri eller Fællesmejeri, er gaaet tilbage, men da Antallet af Køer udenfor Andels- og Fællesmejerierne synes forøget (fra,8 til 7,8 pct. af hele Bestanden), tyder Bevægelsen i Tallene paa, at de større Gaarde i stigende Grad sælger deres Mælk direkte til Bierne, et Forhold, der mulig staar i Forbindelse med, at Transporten nu ved Benyttelsen af Lastautomobiler kan ske hurtigere og billigere end tidligere. Tabel 3. Deltagelsen i Landbrugets Andelsvirksomhed. Hele Landet Heraf de sønderjydske Amter Hele Landet uden de sønderjydske Amter ' Andels- (Ejendomme m. Køer mejeri \ Køer Fælles- ( Ejendomme m. Køer mejeri \ Køer Kreatureks-r Ejend. m. Hornkvæg portforeningl Hornkvæg Kontrol- (Ejendomme m. Køer " forening \ Køer Andels- ( Ejendomme m. Svin. slagteri \ Svin f Ejendomme m. Høns Ægkredse jj^^ og Kyllinger.. Kvægavls- (Ejend. m. Hornkvæg forening \ Køer Svineavls- ( Ejendomme m. Svin. forening \ Søer Hesteavls- ( Ejendomme m. Heste forening \ Hopper Ejendomme Køer { Svin Andelsgød- ( Ejendomme..: ningsforen. V Areal Kreatur Forsikringsf.: Ejendomme Hagelskade Stormskade pct. pct. pa. pct. pct. 89,5 85, 89,8 87,3 ' 8, 87, 8, 84,4 8,4 4, 3,0 4,7,9,0 4,3, 8,8, 0,,0 4,7 7, 0,8 9, 8,7,9, 3,0 7,3, 5,4,7 8, 4,0 9,4, 7,9 5,7 7,4 3,0 80,7 5,7 5,8,5,,, 5,9 3,8,5 8,5 3, 4,7 4,4,4 7, 8,8 9,5 9, 4,, 0,,7 4, 3,8 0,8 4,,7,5 9,3,7,3 4,4 7, 4,9 30,7 3, 8, 3,8 33,4., 3, 35,,9 37,5 4,3, ;9 8,8,8 3, 4,0 37,9.8,

71 7. II. Ægkredsene r, tiltrods for at de kun omfatter godt pct. af Landbrugene, ikke faaet forøget Tilslutning, ja viser endog Tilbagegang med Hensyn til deres Andel i den samlede Hønsebestand. I de sønderjydske Amter er der omtrent samme procentvise Tilslutning til Andelsmejerier og Kontrolforeninger som i det øvrige Land, men euers er Deltagelsen i de forskellige Andelsvirksomheder betydelig mindre end i de andre Landsdele, -. Andelsmejerier og Fællesmejerier. Laiteries coopératives et laiteries exploitées en eommun. Af samtlige Landejendomme med Køer var ca. 90 pct. Medlem af Andelsmejeri. Disse Brug vde 8 pct. af Kobestanden. Af de øvrige Ejendomme var kng-p 5 pct. i Fællesmejeri og omtrent pct.. hverken Medlem af Andels- euer Fællesmejeri. ^ de forskeuige Landsdele er Tilslutningen noget forskellig, jvf. Tabel 4. Mindst er Tilslutningen paa Sjælland, hvor dels Fællesmeje- Tabel 4. Deltagelsen i Andelsmejerier og Fællesmejerier, Landsdele. I Andelsmejeri I Fællesmejeri Hverken i Andels- eller Fællesmejeri Kobesæt- Køer Kobesæt Køer Kobesæt Køer ninger ninger ninger pct. pct. pct. pct. pct. pct. 83,0 7,4 7, 8, 9,4 5,0 Bomholm 97,4 99,, 0,8 Lolland-Falster 90, 75, 5,5. 7,9 4,4,9 Fyn 94,7 88,,4 4, 3,9,8 Øerne... 88, 80, 5,0 7,0,8,4 90,3 89,8 4,3 5,0,4 5, nordlige 8, 85, 8,4 0, 5,5 4,3 vestlige 95,4 95,3,,3 3,5 3,4 sydlige 85, 87, 3,0 4,3,4 8,5 Jylland... 90,3 89,9 4,3 5,3 5,4 4,8 Hele Landet... 89,5. 8, 4,,0-5,9 7,8' '

72 II 7 rieme, men navnlig det direkte Mælkesalg til Hovedstaden spiuer en Rolle. Ogsaa det nordlige Jylland staar ret lavt, navnlig fordi Fællesmejerieme her endnu r ret stor Udbredelse. Stærkest er Tilslutningen paa Bornholm, hvor Andelsmejerierne synes praktisk talt at være eneraadende. UdviMingen siden 909 r ogsaa været noget forskellig i de forskellige Landsdele. Paa Sjælland og Lolland-Falster r der vel været Tilslutningen til Andelsmejerierne I pct. af Antal Kobesætn. I pct. af Antal Køer pa. pct. pct. T)Ct. pct. pct. Sjælland 83,0 8,3 8,5 7C>,4 78,5 77,9 Bomholm 97,4 93,8 9,i 99, 98,4 95,9 Lolland-Falster 90,i 87,3 8,4 75, 77, 7,3 Fyn 94,7 9, 88,4 88, 87,4 85,i Øerne... 88, 8,i 84'7 80, 8, 79,8 Det østlige Jylland... 90,3 89, 8, 89,8 88,9 8,3 nordlige... 8,i 77,3 7,9 85,i 7,4 74, vestlige... 95,4. 90,4 87,o 95,3 9,5 89,o Jylland.. 90,9 8,8 80, 90,3 8,3 8,8 Tilsammen... 85, 8,o 8,3 8,i 84, 80,9 en lille Fremgang i det procentvise Antal af Besætninger, der hører under Andelsmejerierne, men Andelsmejeriernes Procentdel af Kobestanden er samtidig gaaet tilbage, idet en Del store Ejendomme synes at være gaaet ud. Omvendt viser det nordlige Jylland en forholdsvis stærk Tilgang til Andelsmejerierne, hvilket her navnlig skyldes Tilbagegang for Fællesmejerieme, men iøvrigt viser aue Landsdele med Undtagelse af Sjælland og Lolland-Falster forøget Tilslutning til Andelsmejerierne, jvf. ovenstaaende Oversigt. De større Ejendomme staar endnu forholdsvis hyppigt udenfor Andelsmejerierne og r forøvrigt ofte heller ikke Tilslutning til Fællesmejeri. De allermindste Brug staar ligeledes noget hyppigere udenfor Andelsmejerierne end de mellemstore Brug, uden at Forskellen dog er ret stor, jvf. Oversigten øverst Side 73.

73 73 n Deltagelsen i Andelsmejerier. og Fællesmejerier efter Ejendomsst ørreise. Hverken i I Andelsmejeri I' Fællesmejeri Andels- eller Fællesmej en Landbrugsareal Kobesætninger Eøer Kobesætninger Køer Kobe sætninger Køer pct.,5 pct.. 83,5 pa. 83, pa. 5,8 pct.,4 pct. 0,7, , 89,3 4,7 4,5,7, 3-89,9 90,4 4,4 4, 5,7 5, ,3 89,7 5,0 5, 5,7, ,0 9, 3,7 3,9 5,3 4, , 9, 4, 4,5 4,7 4, ,,,,. 90, 89,5 4, 5, 5, 5, ,4 80,8,5 7,,, ,0 48,9, 4,8 8,8,3 40 og derover... 33,3 9,9,7 7,3 50,0 5,8 I alt... 89,5 8, 4,,0 5,9 7,3 3. Kreatureksportforeningej. Sodétes ccexportation de hestiaux. Tilslutnii^en til Kreatureksportforeningeme er blevet mere end fordoblet siden 909, men de omfatter dog endnu kun pct. af Hornkvægbesætningerne og 8 pct. af Hornkvægbestanden. Tilslutningen Deltagelsen i Kreatureksportforeninger. Landsdele ) Hornkvæg- Horn Hornkvæg Hornbesætninger kvæg besætninger kvæg pct. pct. pa. pa...,,0 0,9,8 30,9 48,8 0,,, 3, 30,8 8,7 9, Fyn 4, 7,9, 3, Øerne... 0,0,7, 4,3, 0,5 7,4 3, nordlige.. 7,5 7, 8,8, vestlige.. 5, 3, 3,3 5,8.. 0, 0,8 *) Uden det sydlige.tylland. Jylland...,9 8,,4.7 Hele Landet..., 7, 4,7 8,4

74 n 74 er omtrent ens paa Øerne og i Jylland, hvorved det imidlertid maa erindres, at disse Foreninger endnu næsten ingen Tilslutning vde i de sønderjydske Landsdele i 93. løvrigt var Tilslutningen i det hele ret forskellig i de forskellige Landsdele..Højest stod Bomholm med næsten Halvdelen af sin Hornkvægbestand tilsluttet Kreatureksportforeningerne, lavest Fyn med kun 8 pct. af Hornkvæget. I 909 vde Kreatureksportforeningeme ikke nævneværdig Udbrfedelse paa Øerne undtagen paa Lolland-Falster. Krigsperiodén skabte imidlertid, en stærk Interesse for Kød- og Kreatureksport ogsaa paa Øerne, og dette gav sig Udslag i Oprettelse af en Del nye Foreninger med en ret betydelig Tilslutning. Af de 8 Foreninger, der bestod ved Udgangen af 93, var de oprettet efter 94, deraf 7 paa Øerne. Husmandsbrugene er ikke i ret stort Omfang med i Kreatureksportforeningeme. Den stærkeste Tilslutning r de fra de almindelige Gaardbrag, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Kreatureksportforeninger efter Ejendomsstørrelse. Landbrugsareal Hornkvægbesætninger Hornkvæg & pct. pct. 0,55,5,,8,,5 3 3, 4, 3 5 -,, 0-7,9 0, ,4 5, ,5 8, ,7 ".3, 0 0-7, 9, ,3 4,7 40 og derover,3,7 I alt..., 7, Ejendommeligt nok er selv for de større Ejendomme Medlemsprocenten større for Homkvægbestanden end for Homkvægbesætningeme. Det staar sandsynugvis i Sammenhæng med, at Ejendomme med meget Ungkvæg eller med Græskvæg og forholdsvis store Besætninger i Sommermaanederae er stærkt repræsenterede i disse Foreninger.

75 75 II Af Homkvægbestanden i Kreatureksportforening var kun 48 pct. Køer, medens af Homkvægbestanden udenfor disse Foreninger de 54 pct. var Køer. 4. Kontrolforeninger. Sociétés de control'e des vaches. Kontrolforeningeme omfattede i 93 pct. af Kobesætningeme og 7 pct. af Kobestanden, siden r der været en meget betydelig Fremgang. I Følge Landøkonomisk Aarbog var Antallet af Foreninger i med Køer, men ved Udgangen af Foreninger med Køer. Tilslutningen var væsentlig større paa Øeme end i Jylland, idet paa Øeme 8 pct. af Kobesætningeme og 3 pct. af Kobestandenfindesi Kontrolforeningeme, men i Jylland kun henholdsvis 0 og 0 pct. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Landsdele Kobesæt- Tr ^^ Kobesæt- Tr _ ninger. ninger ^^^^ pct. pct. pct. pct. Sjælland 5,4 3,i 8,5,3 Bomholm 8,3 38,3 8,o 3,5 Lolland-Falster 9,5 44, 9,o 4,9 Fyn,4 39,0 3,9 30, Øerne... 7,9 35, 0,i 4,3 Det østlige Jylland,7 4,o, 5,5 nordlige. 9,4 -,8 4,i 3, vestlige 8,i 4, 3, 8,i sydlige, 5,4 Jylland... 0,o 0,7 4,7,4 Hele Landet...,9, 7,o 7,7 Mindst var Tilslutningen i det vestlige Jylland, størst paa Lolland- Falster. Siden 909 er Tilslutningen i alle Landsdele forøget stærkt. Fremgangen er gennemgaaende størst paa Øeme, hvor Kontrolforeningeme i Forvejen vde størst Udbredelse, og skyldes her navnlig forøget Tilslutning fra mindre Ejendomme. Husmandsbragene r dog hidtil

76 II 7 kun i meget ringe Grad været med i disse Foreninger, der i det hele r desto større Tilslutning, jo større Ejendommene er, jvf. nedenstaaende Oversigt. Siden 93 er der imidlertid sikkert allerede sket nogen Forandring paa dette Punkt, saaledes at mindre Ejendomme i noget større Udstrækning er Medlemmer. Deltagelsen i Kontrolforeninger efter Ejendomsstørrelse. Kobesæt. ^^^^ Landbrugsareal ^^^g^^ pa. pct. 0,55,5,7,4,5 3 -,8 3, ,9 5, , 7, 0 5-9,7, , 4, ,3 39, ,8 5, , 5,8 40 og derover 5,9 57,7 I alt...,9, Ved Optællingen foretog man en særhg Opgørelse af Kobestand, udsatte Køer og fødte Kalve for Ejendomme henholdsvis i Kontrolforening og udenfor Kontrolforening. Med Hensyn til Køemes Aldersfordehng synes der imidlertid kun at være meget ringe Forskel mellem disse to Grapper af Ejendomme, naar Hensyn tages til Ejendomsstørrelse. Tallene synes i hvert Fald for Jylland nærmest at tyde paa, at Ejendomme i Kontrolforening r lidt fiere ældre Køer end Ejendomme udenfor Kontrolforening. Opgørelsen af fødte Kalve i Forhold til Antal Køer samt af udsatte Køer blev foretaget samtidig baade for Kvægavlsforeninger og Kontrolforeninger, saaledes at Ejendommene blev delt ifiregrapper, Ejendomme, der var med baade i Kontrol- og i Kvægavlsforening, Ej en-. domme, der kun var Medlem henholdsvis i Kontrol- eller Kvægavlsforening, samt Ejendomme, der ikke var Medlem af nogen af disse Foreninger. Resultatet er meddelt nedenfor for de almindeuge Bønder-

77 77 II gaarde med fra 0 op til 0, idet bemærkes, at de meddelte Tal er aritmetiske Gennemsnitstal af tilsvarende Tal beregnet for hver af de fire Størrelsesgrupper, hvori Gaardene ved Opgørelsen var inddelt, saaledes at Virkningen af Forskel i Gennemsnitsstørrelse indenfor Grupperne i væsentlig Grad skulde være elimineret. Disse Tal synes at vise, at Ejendomme i Kontrolforening r et noget højere Antal fødte Kalve i pct. af Antal Køer og et noget højere Procenttal af udsatte Køer end de øvrige Ejendomme. Udsatte Køer i pct. Fødte af Kobestanden Kalve " i pct. af Grund af Antal Kastning, Andre j Ufmgt- Aarsager ^ ^^^^ barhed o.. Øerne: pct. pct. pct. pa. Ejendomme i Kontrolforening og Kvægavlsforening samtidig 95,., 9,9,i - Kontrolforening alene 94,o, 9,o, - Kvægavlsforening alene 85,4,3 8,i 0,4 hverken i Kvægavls- eller Kontrolforening 8,7 0, 8,8 8,9 Jylland: Ejendomme i Kontrolforening og Kvægavlsforening samtidig 9,7 0,i 8, 8,7 - Kontrolforening alene 9,4 9,9 8,3 8, - Kvægavlsforening alene 9,5 8,0 7,5 5,5 hverken i Kvægavls- eller Konfcrolforening 87,5 7,4,8 4, Ejendomme, der er Medlem samtidig baade af Kvægavls- og Kontrolforening, og som man vel tør antage repræsenterer det mest intensive Mælkeribrug, staar i begge Retninger med de højeste Tal, medens Ejendomme, der hverken er Medlem af Kvægavls- eller Kontrolforeninger, staar lavest med Hensyn til fødte Kalve i pct. af Antal Køer og paa Øerne tillige lavest med Hensyn til Procenten af udsatte Køer. 5. Kvægavlsforeninger. Sociétés ffélevage de lestiaux. Kvægavlsforeningerne er siden 909 gaaet en Del tilbage i Medlemstal. Udviklingen r imidlertid været ret forskellig i de forskeuige

78 n 78 Egne af Landet. Sjælland og Bornholm viser stærk Tilbagegang, medens Fyn og Lolland-Falster viser Fremgang. I Jylland er der ikke sket stor Forandring, kun i det østlige Jylland er der en ret betydelig Tilbagegang i Medlemstallet og navnlig i Hornkvægbestanden. Kvægavlsforeningeme r et lidt større Antal Medlemmer end Kontrolforeningeme, men omfatter en lidt mindre Del af Kobestanden end disse. De omfattede knap 5 pct. af Kobesætningeme med 9 pct. af Kobestanden. Tilslutningen er mindst i Det sydlige Jylland og derefter paa Sjælland, størst i Det vesthge Jylland og paa Fyn, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Kvægavlsforeninger, Landsdele ) Køer Kobesætninger Hornkvæg Hornkvægbesætninger Hornkvæg pa. pa. pa. pa. pa. Sjælland 9,5,3 3, 4,7, Bomholm 3,,, 7,5 33, Lolland-Falster 3,8 4,8 5, 9, 3, Fyn.,9,7 4, 3,, Øerne...,5,0 7, 3,7 0,8 Det østlige Jylland, 0,0,4 7,8,0 nordlige 3,7 8,8 0,0 4,0, vestlige, 9, 30,9,8 3,0 sydlige 4,4 9,5 0,0 Jylland...,3,3,8 8,4,0 Hele Landet... 4,7 8,8 0,8 i;4 3,8 Uden det sydlige Jylland. Kvægavlsforeningeme r deres Hovedudbredelse blandt Ejendomme med fra 0 til 0, altsaa de almindelige Gaardbrug, jfr. Oversigten S. 79. Det er ret ejendommeligt, at de smaa Ejendomme ikke i højere Grad er Medlemmer, men det skyldes sikkert, at en stor Del af disse Ejendomme overhovedet ikke lægger nogen Vægt paa Opdræt selv til eget Brug, fordi Ejendommene er for smaa til at bære, mere end Koholdet.

79 79 n Deltagelsen i Kvægavlsforeninger efter Ejendomsstørrelse. Kobesæt- ^^^^ Landbrugsareal ^^S«^ pa. pa. 0,55,5 3,0 3,5,5 3 4,0 4, 3-7,5 8, ,8,0 0-8, 0, ,4 3, ,3 4, ,9, ,8 9,7 40 og derover,,i I alt... 4,7 8,8 Med Hensyn til Antal fødte Kalve i pct. af Antal Køer samt Procenten af udsatte Køer, skal henvises til det Side 77 anførte.. Andelsslagterier. Boucheries coopératives. Andelsslagterieme r siden 909 ft en saa stor Fremgang, at de nu med 9 pct. af Svinebesætningeme og 75 pct. af Svinebestanden er godt paa Vej til at indtage samme dominerende Stilling som Andelsmejerieme. Af de samlede Slagtninger paa Eksportslagterier og af Eksporten af levende Djrr repræsenterede de 80 pct. Paa Øeme, hvor de omfattede ca. 73 pct. af Svinebesætningeme og 83 pct. af Svinebestanden, vde de en større Del af Svinebestanden, end Andelsmejerieme r af Kobestanden. Naar det samme ikke gælder med Hensyn til Besætningemé, skyldes dette, at adskillige, navnlig af de mindste Ejendomme, kun opføder en Gris tu eget Forbrag og derfor ikke er med i Andelsslagteri. Men iøvrigt gælder det hér ligesom ved Andelsmejerieme, at ogsaa de største Ejendomme holder sig noget tilbage fra Tilslutning, og den Omstændighed, at den procentvise Deltagelse er steget stærkere for Besætninger end for Svinebestand, viser ogsaa, at den forøgede Tilslutning fortrinsvis er kommet fra de mindre Ejendomme. Fremgang r der siden 909 været i alle Landsdele og mest i de Egne af Landet, hvor Tilslutningen i 909 var mindst. Bomholm staar stadig højest, her omfatter Andelsslagterieme praktisk

80 II 80 talt hele Svinebestanden. I det sydlige Jylland var man endnu i 93 kun lige begyndt paa Oprettelsen af Andelsslagterier. Af de øvrige Landsdele stod Vestjylland lavest med godt 70 pct. af Svinebestanden i Andelsslagteri. Deltagelsen i Andelsslagterier. Landsdele Svinebe- Q. Svinebe- a. sætninger ^^'^ sætninger pct. pct. pct. pa. Sjælland 74,5 8,8 43,9,o Bornholm 94, 98,5 7, 90,4 Lolland-Polster 77,8 87,3 53,8 7, Fyn 4,3 77,7 40,5 0,8 Øerne... 7,5 8, 45,4 7,0 Det østlige Jylland. 7,7 84,7 70, 70,9 nordlige, 7,8 8, 43,5 57,7 vestlige, 7, 7, 45, 53,4 sydlige., 3,0 Jylland... 7,5 7,0 49,4 0,7 Hele Landet... 9,4 75,4 47, 3,9 Den stærkeste Tilslutning til Andelsslagterieme findes for Ejendomme fra 5 op til 0, jvf. nedenstaaende Oversigt. Det vil iøvrigt ses, at selv for de større Ejendomme er Medlemsprocenten større efter Svinebestand end for Besætninger, saaledes at Ejendomme, der er forholdsvis stærkt interesseret i Svineholdet, er hyppigst Medlemmer. I særlig Grad gælder dette naturligvis de smaa Ejendomme. Deltagelsen i Andelsslagterier efter Ejendomsstørrelse. Svine- Landbrugsareal besætninger pct. Svin pa. 0,55,5 38,7 45,,5 3 58,7 4, ,7 70, ,5 7, , 7, ,8 79, : 74, 77, ,8 8, ,0 5,5 40 og derover 40, 55,9 lait... 9,4 75,4

81 8 II 7. Svineavlsforeninger. Sociétés d'élevage de pores. Svineavlsforeninger, der i det hele r ringe Udbredelse, er gaaet ret stærkt tilbage siden 909. Nogen Udbredelse af Betydning jdisse Foreninger nu kun paa Bornholm og i det vestlige Jylland, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Svineavlsforeninger. Svinebesætninger Søer pct. pa. pa.,,5,0 5,7,4 9,5 Lolland-Falster 0,8,9, Fyn,4 3,,8 Øerne...,9 3,5 3, Det østlige Jylland., 3,8, nordlige 0,9,3, vestlige,3,4 0,4 sydlige, 0, 0,8 Jylland... 3, , Hele Landet..., 3,8 3,8 Ogsaa for disse Avlsforeninger er Tilslutningen størst paa de almindekge Gaardbrug, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Svineavlsforeninger efter Ejendomsstørrelse. Svine- g^^^. Landbrugsareal besætninger pa. pa. 0,55,5 0,,0,5 3 0,4, ,8, 5 0 -,5, , 3, ,5 5, , 4, ,, og derover I alt..., 3,8 statistiske Meddelelser. 4. Række. 78.

82 n 8 8. Ægkredse. Sociétés d'exportation ccoeufs. Ægkredsene r ikke siden 909 vundet nogen større Tilslutning, tiltrods for den store økonomiske Interesse, der i de senere Aar r knyttet sig til Ægproduktionen. Ganske vist synes der at være nogen Fremgang i Medlemstallet for Landbrugernes Vedkommende, men Ægkredsenes Andel i Landbrugets Hønsebestand er gaaet tilbage. Dog r der været Fremgang paa Sjælland. Deltagelsen er betydelig stærkere paa Øerne end i Jylland, idet paa Øerne foruden Dansk Andels Ægeksport, en Række Andelsslagterier r organiseret Ægeksporten paa Andelsgrundlag. Paa Øerne er ca. 33 pct. af Hønsebesætningeme paa Landejendommene med ca. 34 pct. af disses samlede Hønsebestand med i Ægkredsene; i Jylland er de tilsvarende Procenter kun henholdsvis 5 og 7. Denne Forskel mellem Hovedlandsdelene staar muligvis noget i Forbindelse med, at der i det hele lægges mindre Vægt paa Hønseholdet i Jylland end paa Øerne. Deltagelsen i Ægkredse. Landsdele Hønse- Hønsebesæt- Høns besæt- Høns ninger ninger pa. pa. pa. pa. Sjælland 37, 39,7 30,8 3, Bornholm 34,9 43, 34, 43,8 Lolland-Falster 38,3 4, 37,5 45,o Fyn,5,3.3, 8, Øerne... 3,5 34,4 9,5 35, Det østlige Jylland 8,i,5 7,5 3,3 nordlige 4,o,5 3,5 8, vestlige 3, 5,5 3,8 8,3 sydlige ll,i 3,8 Jylland... 4,7 7,4 4,9 0,i Hele Landet...,5 5,9, 8,5 Med Hensyn til de forskellige Ejendomsgrupper skal det nævnes, at saavel de mindste Ejendomme som Gaarde over 0 r en Del-

83 83 II tagelse, der ligger under Gennemsnittet for samtlige Ejendomme, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Ægkredse efter Ejendomsstørrelse. ^ Hønse- jj Landbrugsareal besætninger pa. pa. 0,55,5 8,,,5 3 4,4 8, 3 -,9 5, ,, 0-0,0 4,5 30 -,3, , 7, 0 0-9,, ,9 7, 40 og derover,7,5 I alt...,5,9 9. Hesteavlsforeninger., Sociétés d'élevage de chevaux. Ligesom de andre Avlsforeninger er ogsaa Hesteavlsforeningeme gaaet tilbage siden 909, hvilket ikke kan undre, da Tillæget navnlig i de senere Aar er gaaet stærkt tilbage. 909 omfattede de 4,5 pct. af Besætningemé med ca. 7 pct. af Hestene. 93 omfattede de kun ca.,5 pct. af Hestebesætningeme med knap 5 pct. af Antallet af Hopper. De spiller imidlertid en betydelig større Rolle for Hesteavlen, end disse Tal kunde tyde paa, idet kun en mindre Del af Landbragene lægger Føl til. Medlemmeme af Hesteavlsforeningeme vde ca. 43 pct. af Aarets Tillæg af fødte Føl. Det tilsvarende Tal for 909 er ikke opgjort, men det er ikke usandsynligt, at Foreningerne trods Tilbagegangen i Medlemstal forholdsmæssigt spiller samme eller endog større Rolle for Hesteavlen end i 909, idet Tilbagegangen i Tillæget fra ca Føl i 909 til kun ca i 93 r været langt større end Tilbagegangen i Hesteavlsforeningemes Medlemstal og sandsynligvis r været stærkere udenfor Foreningeme end indenfor disse, hvis Medlemmer kan forudsættes at være forholdsvis faste Opdrættere. *

84 II 84 Deltagelsen er størst i det østlige Jylland samt paa Bornholm, men baade i det vestlige og i det nordlige Jylland er Deltagelsen iøvrigt over Gennemsnittet for hele Landet. Mindst er Deltagelsen paa Sjælland og i det sydlige Jylland. I alle Landsdele med Undtagelse af Fyn r der været Tilbagegang i Medlemstallet, jvf. nedenstaaende Oversigt: Øerne.... 8, 8, 33, 9,5 Det østlige Jylland. 7, 33,9 53,4, nordlige. 4, 30,0 47,4 8,3 vestlige. 4,7 8, 47,9 5,8 sydlige. 9,3 7, 7,9 Jylland... 4,8 9, 47,3 8,3 Hele Landet...,,5 4,4 4,9 4,5 Det er i udpræget Grad de større Ejendomme, der er Medlem af Hesteavlsforeningerae. Dette skyldes ikke alene, at det fortrinsvis er Deltagelsen i Hesteavlsforeninger efter Ejendomsstørrelse. Fødte Føl pa. Deltagelsen i Hesteavlsforeninger. Landsdele Hestebesætninger Hopper Fødte Heste- Føl besæt ninger pct. pa. pa. pa., 7, 4, 7, 8,7, 5,3 3,0 50,0 0, Lolland-Falster..., 0,3 0,3 45,7,4 Fyn. 9,8,0 34,0 9, Landbrugsareal Hestebesætninger pct. 0,55,5..,0,5 3 ^ ,.,..., 0,9,8, , og derover ,4 40,5 3,3,8 I alt...,5 4,,0 8, 0,0 5, 5,5 49,3 4,5 4,9

85 85 n disse Ejendomme, der giver sig af med Hesteopdræt, thi selv om de mindre Ejendomme lægger Føl til, er de kun forholdsvis sjældent Medlem af en Hesteavlsforening, hvad der fremgaar af den Procentdel af de fødte Føl, som Avlsforeningerne repræsenterer indenfor de forskellige Ejendomsgrupper, jvf. Oversigten nederst Side Faareavlsforeninger. Sociétés d'élevage de moutons. Faareavlsforeningeme r en saa ringe Udbredelse, at en nærmere Belysning af deres Udbredelse næppe lader sig foretage paa Grundlag af Materialet og iøvrigt heller ikke er af stor Interesse. Kun 0,3 pct. af Faarebesætningerne og Faarene er efter Opgørelsen med i disse Foreninger, og større Forskelligheder med Hensyn til Deltagelsen synes ikke at være til Stede, hverken mellem de forskellige Landsdele eller de forskellige Ejendomsgrupper.. Foderstofforeninger. Sociétés d'act de fourrages. Deltagelsen i Foderstofforeningeme er ikke tidhgere blevet statistisk belyst. 93 omfattede disse Indkøbsforeninger ca. en Trediedel af Landbrugene, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Foderstofforeninger. Landsdele. Ejendomme Køer Svin pa. pa. pa. Sjælland,, 4,7,8 30,7 Bornholm.. 3,0 4,3 4,0 Lolland-Falster.. 0,5 0,3,3 Fyn..,0,8,9 Øerne...,5 3,4 7,8 Det østlige Jylland..., 40,9 43, 44, nordlige,, 38,0 43,0 4,7 vestlige.. 40,7 45,9 4,8 sydlige.. 8,, 5,9 Jylland... 3,5 40, 39, Hele Landet... 3, 33,4 35,

86 II 8 Deltagelsen er størst i Jylland, bortset fra det sydlige Jylland, som endnu i 93 kun i ringe Grad var kommet med i disse Foreninger. I det øvrige Jylland var ca. 40 pct. af Landbrugene med en noget større Del af Kvægbestanden i Andelsfoderstofforening. Ogsaa paa Bomholm var Tilslutningen forholdsvis betydelig. Mindst var Tilslutningen paa Lolland-Falster, med kun ca. 0 pct. af Ejendommene og paa Fyn, ca. pct. af Ejendommen. Tyngdepunktet for Foderstofforeningeme ligger hos de almindelige Gaardbrug, medens baade de største Ejendomme og de mindre Brug sjældnere er Medlemmer af dem. Deltagelsen i Foderstofforeningerne efter Ejendomsstørrelse. Ejendomme Køer Svin Landbrugsareal pct. pa. pct. 0,55,5,5 8,,,5 3 0,9 4, 4, 3 5 -,9 9,3 9, 5 0-3,3 34, 34, ,5 38,4 38, ,0 39,0 40,o , 37,5 38, 0 0-5,3 4, 3, ,0,0 7, 40 og derover,4,o,7 I alt... 3, 33,4 3,. Andelsgødningsforeninger. Sociétés d'act d^engrais. Heller ikke Tilslutningen til Andelsgødningsforeningeme r tid- Hgere været statistisk belyst. Med Hensyn til nedenstaaende Opgørelse, skal det bemærkes, at en Sammenligning med Dansk Andelsgødningsforenings Medlemslister r vist, at et ikke ringe Antal af de indtegnede Medlemmer ikke ved Landbmgstællingen vde angivet, at de var Medlem. Medens kun 4,3 pct. af Ejendomsbesiddeme i de undersøgte Omraader vde opgivet at være Medlemmer, var i hvert Fald godt 9 pct. indtegnet som Medlemmer. Af de Medlemmer, som ikke vde opført sig paa Tællingslisteme, var en forholdsvis stor Del Landbru-

87 87 II gere med under 0. De nedenanførte Tal for Deltagelsen i Andelsgødningsforeninger kan derfor kun anvendes til Belysning af den forholdsmæssige Deltagelse i de forskellige Landsdele og i grove Træk til Belysning af Deltagelsen efter Ejendorasstørrelse. Deltagelsen i Andelsgødningsforeninger. Landsdele. Ejendomme pct. Areal pa. Sjælland 4,3 8,4 Bornholm 3,9 49,8 Lolland-Falster 7,5,4 Fyn ; 5,4 9,8 Øerne... 0, 4,4 Det østlige Jylland 8, 3,9 nordlige 5,9 30,7 vestlige 34, 4,8 sydlige,i,8 Jylland...,9 30^ Hele Landet... 4,3 8,8 Oversigten viser den stærkeste Deltagelse i disse Foreninger paa Bomholm og i det vestlige Jylland. Det sydlige Jylland var i 93 kun i meget ringe Omfang med i Andelsgødningsforeningeme, og af de øvrige Landsdele stod Lolland-Falster lavest ligesom Tilfældet var ved Andelsfoderstofforeningerne. Deltagelsen i Andelsgødningsforeninger efter Ejendomsstørrelse. Ejendomme Areal Landbrugsareal pct. pct. 0,55,5 4, 5,,5 3 0,8, ,5, ,, 0 5-8,5 8, , 35,0 35, ,9 33, , 5, , 9,9 40 og derover 4, 5,3 I alt... 4,3 8,8

88 II 88 De større Ejendomme er forholdsvis hyppigere Medlem af Andelsgødningsforening end af Andelsfoderstofforening, medens Forholdet er omvendt for de mindre Ejendomme. Men den stærkeste Tilslutning r ogsaa Andelsgødningsforeningeme fra de mellemstore Ejendomme, jvf. Oversigten nederst Side Kreaturf o rsikringsf o reninger. Sociétés d'assurance du hétail. Af samtlige Landejendomme var 4 pct. Medlem af Kreaturforsikringsforening, hvilket svarer til godt 4 pct. af Homkvægbesætningerne. 95 var kun godt 3 pct. af Besætningerne Medlem af Kreaturforsikringsforening. Der r altsaa fundet en ret betydelig Fremgang Sted. Denne Fremgangfindesvæsentligst kun paa Øerne, jvf. nedenstaaende Tal: Deltagelse i Kreaturforsikringsforening pa. af Antal pct. af Antal Ejendomme Besætninger Øerne,3 48,8 Jylland 7, 7,7 Hele Landet 4,i 3,4 Dette er ejendommeligt, idet Øerne i Forvejen vde saa langt større Deltagelse i disse Foreninger end Jylland. Forholdet er nu, at paa Øerne forholdsvis mere end dobbelt saa mange som i Jylland er Medlem af Kreaturforsikringsforening. Deltagelsen i de forskellige Landsdele i 93 fremgaar iøvrigt af nedenstaaende Oversigt: Deltagelse i Kreaturforsikringsforening i pct. af Antal Ejendomme. Sjælland,7 Det østlige Jylland,8 Bornholm 8,3 nordlige 9,3 Lolland-Falster 7,8 vestlige 8,o Fyn 7, sydlige 4,o Øerne...,3 Jylland... 7, Hele Landet... 4,i

89 89 II Baade paa Øerne og i Jylland er det fortrinsvis de mindre Ejendomme, der er Medlem af Kreaturforsikringsforeningerne. Paa Øerne er de større Ejendomme dog med i ret betydeligt Omfang, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Kreaturforsikringsforeninger. Landbrugsareal ^y^^^ Hele^Landet 0,55,5, 3,0 48,9,5 3 78,8 44,5, , 45,5, , 37, 47, ,8 3,7 3, ,,9, , 4,5, ,3 3,4 9, ,8, 8, 40 og derover, 40,5 53,5 I alt...,3 7, 4, 4. Hagelskadeforsikringsforeninger. Sociétés cfassurance contre les dégåts de gréle. Af samtlige Ejendomme var i 93 for hele Landet 38 pct. i Hagelskadeforsikringsforening. I 93 da der blev foretaget en Opgørelse vedrørende Hagelskadef orsikring, vde Foreningerne ca Medlemmer, hvilket svarede til pct. af Antallet af Landejendomme. Der synes altsaa at ve været nogen Tilbagegang i Deltagelsen i disse Foreninger. Deltagelsen i de forskellige Landsdele fremgaar af nedenstaaende Oversigt: Deltagelse i Hagelskadef orsikring i pct. af Antal pa. Ejendomme. Sjælland 49,3 Det østlige Jylland 38,4 Bornholm,7 nordlige 3,8 Lolland-Falster,5 vestlige 9,4 Fyn 53,5 sydlige 8,8 pa. Øerne... 50, Jylland... 30,3 Hele Landet. 38,0

90 II 90 Hagelskadeforsikringen er stærkest benyttet af de større Landejendomme, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Hagelskadeforsikringsforeninger efter Ejendomsstørrelse. Laadbrupareal J^^"«Hele^Landet 0,55,5,8 7,0 5,,5 3 37,4 5,4 8, ,,0 3, ,4, 33, ,0 9,9 37, ,9 37, 4, ,9 43,0 5, ,9 45,4 50, ,3 50, 59,3 40 og derover 84,8 54,o 74,o I alt... 50, 30,3 37,9 5. St ormskadef orsikringsf O reninger. Sociétés d'assurance contre les dégåts de tempéte. Stormskadeforsikringsforeningernes Omfang r ikke tidligere været statistisk belyst. I 93 var ca. 8 pct. af Landejendommene i Stormskadeforsikringsforening. Deltagelsen var ogsaa her betydeug større paa Øerne end i Jylland, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelse i Stormskadeforsikringsforeninger i pct. af Antal Ejendomme. Sjælland 3, Bomholm 3,8 Lolland-Falster 0,i Fyn 35,5 Øerne. 37, Det østlige Jylland 3, nordlige 8,4 vestlige 5,5 sydlige,7 Jylland...,7 Hele Landet... 8,3 For Stormskadeforsikringen er der ikke en saa udpræget Forskel i Deltagelsen for Ejendomme af forskeuig Størrelse som for Hagelskadeforsikringen. Stærkest er Deltagelsen her for de mellemstore

91 9 Ejendomme, men baade de mindre Ejendomme og de større er forholdsvis hyppigt med i Foreningen, jvf. nedenstaaende Oversigt: Deltagelsen i Stormskadeforsikringsforeninger efter Ejendomsstørrelse. Landbrugsared 'y^^ Hele todet 0,55,5,0 9,7,5,5 3 3, 5, 4, ,0 0, 30, 0-4,7 4,0 30, ,3 4,7 9, ,,0 9, ,5 3,4 8, ,0,9 4, ,7 8,9,3 40 og derover, 7,,9 lait... 37,,7 8,

92 93 II Tabel I. Landbrugets Arbejdskraft. Arealanvendelse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse. Tableau I. Personnel, cultures et hétail de l'agriculture, en 93, d'aprés la swperficie des propriétés. Pour la tradvuaim, voir page 4 Sjælland Landbrugsarealets Størr... 0,55-,5, o 40 dero. I alt Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal.. Arbejdskraft: Børn og Slægtn. ov. 5 Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp... Midlertid. Medhj. Dage.. Arbejde for andre Arealanvendelse Kornareal Rodfrugtareal - Græsmark i Omdriften. - Græsareal udenf.omdrift. - Heraf vedv. Græs i Agerm. - Frø, Havesager m. m.. - Brak - Kreaturhold: Hingste Val- { 3- Aar... lakker Hopper flage j Aar o. derov. 3 Aar Aar o. derov. _ Føl under Aar... Heste i alt... Heraf smaa fremm. Heste.. Tvre / ^y'^ \ Aar o. derov... Stude Aar og derover.. ' under Aar Køer 0 0 Aar o. derov... I alt... Kvier, som ikke r kælvet Kalve under Aar Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer Orner Hornkvæg i alt... Høns i alt Heraf Kyllinger Fødte Føl Fødte Kalve Udsatte Køer p. Gr. af Ufrugtbarhed Andre Aarsager

93 II 94 Tabel I (fortsat). Landbrugets Arbejdskraft. Arealanven- Tahleau I Pour la traductim, vair page 4 Bornholm Landbrugsarealets Størr... 0,55,5, Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal.. Personale: Børn og Slægtn. ov. 5 Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp... Midlertid. Medhjælp Dage Arbejde for andre Arealanvendelse: Komareal Rodfrugtareal - Græsmark i Omdriften. - Græsarealudenf. Omdrift. - Heraf vedv. Græs i Agerm. - Frø, Havesager m. m.. - Brak - Kreaturhold: Hingste Vallakker Hopper T,, Plage I 3 Aar Aar 0. derov. 3 Aar Aar o. derov. ( i Aar Føl under Aar Heste i alt... Heraf smaa fremm. Heste.. / - Aar ^y^ \ Aar o. derov.. Stude Aar og derover.. under Aar Køer 0 0 Aar o. dérov... I alt... Kvier som ikke r kælvet Kalve under Aar Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer Orner _ Hornkvæg i alt... Høns i alt Heraf Kyllinger Fødte Føl Fødte Kalve Udsatte Køer ' p. Gr. af Ufrugtbarhed Andre Aarsager ,

94 95 II delse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse. (suite). Lolland-Falster derov. lait 0,55,5, derov. I alt

95 II 9 Tabel I (fortsat). Landbrugets Arbejdskraft. Arealanven- Tableau I Pour la traduction, voir page 4 Fyn Landbrugsarealets Størr... 0,55,5, Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal., Personale: Børn og Slægtn. ov. Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp Midlertid. Medhj. Dage.. Arbejde for andre Arealanvendelse: Kornareal Rodfrugtareal - Græsmark i Omdriften. - Græsarealudenf.Omdrift. - Heraf vedv. Græs iagerm. - Frø, Havesager m. m.. - Brak - Kreaturhold: Hingste Vallakker Hopper Plage Føl under Aar ' 3 Aar Aar o. derov. 3 Aar Aar o. derov. Aar 3 Heste i alt.. Heraf smaa fremm. Heste. rp / Aar \ Aar o. derov... Stude Aar og derover.. under Aar 0 Køer ^ 0 Aar o. derov... [ lait... Kvier som ikke r kælvet Kalve under Aar... Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer Orner Hornkvæg i alt... Høns i alt Heraf Kyllinger Fødte Føl Fødte Kalve [ Andre Aarsager

96 delse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse. (suite). 97 II Øerne derov. I alt 0,55,5, derov. I alt ' " statistiske Meddelelser. 4. Række. 78.

97 II 98 Tabel I (fortsat). Landbrugets Arbejdskraft. Arealanven- Tdbleau I Pour la traduction, voir page 4 Det østlige Jylland Landbrugsarealets Størr... 0,55,5, Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal., Personale: Børn og Slægtn. ov. 5 Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp Midlertid. Medhj. Dage.. Arbejde for andre Arealanvendelse: Kornareal Rodfrugtareal - Græsmark i Omdriften. - Græsareal udenf.omdrift. - Heraf vedv. Græs iagenn. - Frø, Havesager m. m.. - Brak - Kreaturhold: Hingste lakjjer i ^ ^^^^^ I 3 Aar.... Hopper \ 0... [ 0 Aar o. derov. / Aar Plage I Føl under Aar Heste i alt... Heraf smaa fremm. Heste.. r - Aar ^y'^ \ Aar o. derov... Stude Aar og derover.. under Aar, 0 Køer K IQ Aar o. derov... I alt... Kvier som ikke r kælvet Kalve under Aar Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer Orner _ Hornkvæg i alt... Høns i alt Heraf Kyllinger Fødte Føl Fødte Kalve ^^^^ landre Aarsager '

98 delse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse. (suite). 99 II Det nordlige Jylland derov. I alt 0,55,5, derov. I alt iS

99 II 00 Tahleau I Pour la traduction, voir page 4 Det vestlige Jylland Landbrugsarealets Størr... 0,55,5, Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal., Personale: Børn og Slægtn. ov. 5 Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp... Midlertid. Medhj. Dage.. Arbejde for andre Arealanvendelse: Kornareal Rodfrugtareal - Græsmark i Omdriften. - Græsareal udenf.omdrift. - Heraf vedv. Græs i Agerm. - Frø, Havesager m. m.. - Brak - Kreaturhold: Hingste Tabel I (fortsat). Landbrugets Arbejdskraft. Arealanven- Vallakker Hopper 3 Aar Aar o. derov. 3 Aar Aar o. derov. Plage (ti Føl under Aar Heste i alt... Heraf smaa fremm. Heste.. TvrP / Aar ^y^^ { Aar o. derov.. Stude Aar og derover.. C under Aar 0 Køer 0 Aar o. derov... lait... Kvier som ikke r kælvet Kalve under Aar Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer Orner Hornkvæg i alt... i alt Heraf Kyllinger Fødte Føl Fødte Kalve [ Andre Aarsager

100 delse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse. (suite). 0 II Det sydlige Jylland derov. I alt 0,55,5, derov. I alt " ' (

101 II 0 Tabel I (fortsat). Landbrugets Arbejdskraft. Arealanven- Tdbleau Pour la traduction, voir page 4 Jylland Landbrugsarealets Størr... 0,55,5, Antal Ejendomme Hartkorn Tdr. Samlet Landbrugsareal.. Personale: Børn og Slægtn. ov. Aar Tyende o. Anden fast Medhjælp... Midlertid. Medhj. Dage.. Arbejde for andre Arealanvendelse: Komareal Rodfrugtareal - Græsmark i Omdriften. - Græsareal udenf.omdrift. - Heraf vedv. GræsiAgerm. - Frø, Havesager m. m.. - Brak - Kreaturhold: Hingste Val- / e'zio lakker ^ ^^^^^ f 3 Aar... Hopper { 0... [ 0 Aar o. derov. ^, / Aar Plage I 3 - Føl under Aar Heste i alt... Heraf smaa fremm. Heste.. / Aar Aar o. derov... Stude Aar og derover.. ' under Aar -0 - Køer ^ 0 Aar o. derov... I alt... Kvier som ikke r kælvet Kalve under Aar Faar og Lam Svin i alt Heraf: Søer., Orner. Hornkvæg i alt... Høns i alt Heraf Kyllinger Fødte Føl Fødte Kalve [ Andre Aarsager "

102 03 II delse og Kreaturhold i 93 efter Ejendomsstørrelse. (suite). Hele Landet 40 o. derov. I alt 0,55 -,5, o. d. I alt

103 II 04 Tableau II. Participation aux entreprises coopératives Pour la traduction, voir page 5 Sjælland Landbrugsarealets Størrelse Kreaturbesætninger: Hestebesætninger... Hornkvæ^besætninger. Kobesætninger Svinebesætninger Faarebesætninger Hønsebesætninger... Deltagelse i Andelsforeninger: Andels- f Ejendomme med Køer mejeri \ Køer i alt Fælles- I Ejendomme med Køer mejeri \ Køer i alt Hverken i Andels-f Ejendomme med Køer el. Fællesmejeri \ Køer i alt Ejendomme med Køer -rr i. {Ejendomme med Hornkvæg Kreatur- Landbrugsareal h eksport- Køer i alt forening [ Hornkvæg i alt Ejendomme med Svin Andels- I Landbrugsareal slagteri j Svin i alt y Heraf Søer { Ejendomme med Høns ^Sge- kredse ) Landbrugsareal {[ Høns i alt. Heste- Ejendomme. avls forening Fødte Føl.. Heste i alt. Ejendomme med Køer Landbrugsareal Tyre over Aar Kvægavlsforening Køer i alt Hornkvæg i alt Fødte Kalve Udsatte /p. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager / Ejendomme med Svin Svineavlsforening Faareavlsforening Andelsfoderstofforening Landbrugsareal Køer i alt Fødte Kalve Udsatte /p. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager Tabel II. Deltagelse i Landbrugets Audels- Kontrolforening \ Søer f Ejendomme med Faar \ Faar i alt Ejendomme Landbrugsareal Køer i alt Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt Andels- f Ejendomme gødnings- Landbrugsareal forening [ Hartkorn Tdr. 0,55,5, " ,4 9,, 4,4 533,8 3, 5,0

104 05 II yirksomheder i 93 efter Ejendomsstørrelse. de Vagriculture, en 93, d'aprés la superficie des propriétés. Bornholm o. d. I alt 0,55 -,5, ! o. d. I alt , , , , , , , , , , , ,

105 II 0 Tabel II (fortsat). Deltagelse i Landbragets Andels- Tdbleau II Pour la traduetion, voir page 5 Lolland-Falster Landbrugsarealets Størrelse 0,55,5, Kreaturbesætninger: Hestebesætninger..., Hornkvægbesætninger. Kobesætninger Svinebesætninger Faarebesætninger Hønsebesætninger..., Deltagelse i Andelsforeninger: Andels- f Ejendomme med Køer mej en Fællesmejeri \ Køer i alt f Ejendomme med Køer \Køer i alt Hverken i Andels-r Ejendomme med Køer el. Fællesmejeri \Køer i alt Ejendomme med Køer Landbrugsareal Kontrol- Køer i alt forening j Fødte Kalve Udsatte fp. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager T;-, f Ejendomme med Hornkvæg. ^ Kreatur- eksport forening I Landbrugsareal Andelsslagteri Hesteavlsforening Kvægavlsforening Svineavlsforening Faareavlsforening Andelsfoderstofforening Køer i alt Hornkvæg i alt ' Ejendomme med Svin Landbrugsareal Svin i alt Heraf Søer f Ejendomme med Høns HnfrX""';:.:.;;;;;.' { Ejendomme. Heste i alt. Fødte Føl.. Ejendomme med Køer Landbrugsareal Tyre over Aar Køer i alt Hornkvæg i alt Fødte Kalve Udsatte /p. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager ( Ejendomme med Svin { Søer ( Ejendomme med Faar i Faar i alt Ejendomme Landbrugsareal Køer i alt Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt Andels- f Ejendomme gødnings- < Landbrugsareal forening [ Hartkorn Tdr ,0 3,8 7,5 3,9 9,3 9, 77,

106 virksomheder i 93 efter Ejendomsstørrelse. 07 II Fyn d. I alt 0,55 -,5, d. I alt , ' ,9 9,0 74,0 74, 5, 38,4 8,4 70, 3,5 995,9 77,3 8, 3,0 44,4

107 II 08 Tabel II (fortsat). Deltagelse i Landbrugets Andels- TaUeau II PouT la traductim, voir page 5 Øerne Landbrugsarealets Størrelse Kreaturbesætninger: Hestebesætninger Hornkvæ^besætninger. Kobesætninger Svinebesætninger Faarebesætninger Hønsebesætninger.... Deltagelse i Andelsforeninger: Åndels- rejendomme med Køer. Køer i alt ( Ejendomme med Køer \Køer i alt Hverken i Andels-f Ejendomme med Køer el. Fællesmejeri \Køer i alt Ejendomme med Køer Landbrugsareal Køer i alt Fødte Kalve Udsatte /p. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager Ejendomme med Hornkvæg. Landbrugsareal Køer i alt Hornkvæg i alt Ejendomme med Svin Landbrugsareal Svin i alt Heraf Søer med Høns Kvægavls forening mej en Fællesmejeri Kontrolforening Kreatureksportforening Andelsslagteri { Ejendomme edse ^ Landl Landbrugsareal { Høns i alt Heste- Ejendomme avls forening Fødte Føl Heste i alt [Ejendomme med Køer Landbrugsareal Svineavlsforening Faareavlsforening Andelsfoderstofforening Tyre over Aar Køer i alt Hornkvæg i alt Fødte Kalve Udsatte Tp. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager ( Ejendomme med Svin \ Søer ( Ejendomme med Faar \ Faar i alt Ejendomme Landbrugsareal Køer i alt Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt Andels- [Ejendomme gødnings- < Landbrugsareal forening [ Hartkorn Tdr. 0,55,5, , 9,3 78,7 83,4 879,5 3847,7 33,9

108 virksomheder i 93 efter Ejendomsstørrelse. (suite). 09 II 0. L d. I alt 0,55, ,5 Det østlige Jylland o.d. I alt , ,7 0,4 4,7 044,5 3, 3,7 8,5 34,4 49,3 4,7 449, 00, 73, 44,7

109 II 0 Tableau II Pour la traduction, voir page 5 Landbrugsarealets Størrelse Kreaturbesætninger: Hestebesætninger... Hornkvægbesætninger. Kobesætninger, Svinebesætninger Faarebesætninger Hønsebesætninger..., Tabel II (fortsat). Deltagelse i Landbrugets Andels- Deltagelse i Andelsforeninger: Andels- f Ejendomme med Køer mejeri \ Køer i alt Fælles- r Ejendomme med Køer mejeri \ Køer i alt Hverken i Andels- / Ejendomme med Køer el. Fællesmejeri \Køer i alt Ejendomme med Køer landbrugsareal Kontrolforening I Fødte Kalve Køer i alt Udsatte /p.gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager, ["Ejendomme med Hornkvæg. Kreatuj- Landbrugsareal I Køer i alt forening [ Hornkvæg i alt {Ejendomme med Svin Landbrugsareal Svin i alt Heraf Søer Ægge-(Ejendommkredse med Høns Landbrugsareal Høns i alt Heste- (Ejendomme avls forening Heste i alt Kvægavls forening Svineavls forening Faareavlsforening Andelsfoderstofforening Fødte Føl [ Ejendomme med Køer Landbrugsareal Tyre over Aar Køer i alt Hornkvæg i alt Fødte Kalve Udsatte fp. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager /Ejendomme med Svin Søer f Ejendomme med Faar I Faar i alt Ejendomme Landbrugsareal Køer i alt Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt Andels- f Ejendomme gødnings- < Landbrugsareal forening [ Hartkorn Tdr. 0,55,5 Det nordlige Jylland, C ' ,0 4,8 44,7,3 94, 99,4 805,9

110 virksomheder i 93 efter Ejendomsstørrelse. II d. I alt 0,55 -,5, Det vestlige Jylland, d. I alt i , _ , ,4 40,9 73,5 0,9 3, 34,0,4 409,,7 44,0 35,4 5,0 ~ 40,

111 II Tabel II (fortsat). Deltagelse Tableau II Pour la traduction, voir page 5 Det sydlige Jylland Landbrugsarealets Størrelse Kreaturbesætninger: Hestebesætninger Hornkvægbesætninger. Kobesætmnger Svinebesætninger Faarebesætninger Hønsebesætninger... Deltagelse i Andelsforeninger: Andels- T Ejendomme med Køer mejeri \ Køer i alt Fælles- ( Ejendomme med Køer mejeri \ Køer i alt HverkeniAndels-r Ejendomme med Køer el. Fællesmejeri \ Køer i alt Ejendomme med Køer Landbrugsareal Køer i alt Fødte Kalve Udsatte fp. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager Ejendomme med Hornkvæg. Landbrugsareal Køer i alt Hornkvæg i alt Ejendomme med Svin Landbrugsareal I Svin i alt { y Heraf Søer Ejendomme med Høns Landbrugsareal Høns i alt { Ejendomme Heste i alt Fødte Føl f Ejendomme med Køer Landbrugsareal Tyre over Aar Køer i alt Hornkvæg i alt Fødte Kalve Udsatte fp. Gr. af Ufrugtbarh. Køer \Andre Aarsager Svineavls-r Ejendomme med Svin forening \ Søer Faareavls- (Ejendomme med Faar forening \Faar i alt C Ejendomme Landbrugsareal Landbragets Andels- Kontrolforening Kreatureksportforening Andelsfceri Æggekredse Heste- avls- Kvægavlsforening Andelsfoderstofforening Køer i alt Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt Andels- (Ejendomme gødnings- < Landbrugsareal forening [ Hartkorn Tdr.,55,5, ,5 3,, O ,0, 7,3

112 virksomheder i 93 efter Ejendomsstørrelse. 3 II Jylland d. I alt 0,55 -,5, d. I alt ' ,,0 407,3,, 50,8 788, 5,0 4385,0 3894,3 7, 4,5 79,7 Statistiske Meddelelser. 4. Eække. 78.

113 II 4 Tabel II (fortsat). Deltagelse i Landbrugets Andelsvirksomh. i 93 efter Ejendomsstørrelse. Tableau II (suite). ' Pour la traduetion, voir page 5 Hele Landet Landbrugsarealets Størr... 0,55, , Kreaturbesætninger: Homkvægbesætninger Hønsebesætninger Deltagelse i Andelsforeninger Andels fejend. m. Køer mejerier \Køer i alt Fælles- fejend. m. Køer mejerier \Køer i alt.,, Hv. i Aodels- fejend. m. Køer el. Fællesmej. \Køer i alt WfEjendomme med Køer g Landbrugsareal o < IKøer alt cg Fødte Kalve O Uds. fp. Gr. af Ufrugtbarh CD Køer\Andre Aarsager KrcaturfEjend.m.Homkv Landbr.areal f fltpnitlo" jkøer i alt [Hornkvæg i alt fejend. m. Svin Andels Landbr.areal slagteri [ Heraf Søer fejend. m. Høns Irrorlo Landbr.areal [Høns i alt Heste fejend. m. Heste avls- < {Heste i alt forening [Fødte Føl Ejend. med Hornkvæg S Landbrugsareal cn? p Tyre over Aar <^ Køer alt Ss o Fødte Kalve g. Uds. fp. Gr. af Ufrugtbarh t3 Køer\Andre Aarsager Svineavls (Ejend. m. Svin forening I^Søer Faareavls- Ejend. m. Faar forening (Faar i alt Ejendomme ' 85 Andels- Landbr.areal foderstof- < Køer i alt forening Hornkvæg i alt Svin i alt Høns i alt,.,, Andels- Ejendomme gø ijnmgs- Landbr.areal forening, Hartkorn.. Tdr. 7,3 90,5 49,5 4, 030,5 83,7 75, 9,3 5,9 4,7 0, 40 o.d. I alt

114 5 II Tabel III. Landbrugsejendomme og Landbrugets Arbejdskraft efter den faste Medhjælps Art og Størrelse. Tableau III. Exploitations agricoles et ouvriers de Vagriculture, classés d^aprés la nature et Vimportance du personnel. Pour la traductim, voir page Sjælland: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge Tyende Anden fast Medhjælp... Fast Medhjælp i alt... Bornholm: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge Tyende Anden fast Medhjælp Fast Medhjælp i alt... Lolland-Falster: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge Tyende Anden fast Medhjælp Fast Medhjælp i alt... Fyn: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge Tyende Anden fast Medhjælp Fast Medhjælp i alt... Alene m. Uden Børn el. fast Slægtn. Medhjælp men fast Medhjælp ,9 89, Med fremmed fast Medhjælp Antal fremmede faste Medhjælpere Samlet Antal el. flere TUs. Brug , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 9 34, , , ,5 00, , , , , , , , , , , ,

115 II Tabel III (fortsat). Landbrugsejendomme og Landbrugets Arbejdskraft efter den faste Medhjælps Art og Størrelse. Tableau III (suite). Pour la traduction, voir page Øerne: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge Tyende Anden fast Medhjælp.. Fast Medhjælp i alt... Det østl. Jylland: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge... Tyende, Anden fast Medhjælp.. Fast Medhjælp i alt... Det nordl. Jylland: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge... Tyende Anden fast Medhjælp.. Fast Medhjælp i alt... Det vestl. Jylland: Antal Jordbrugere Areal Hartkorn Tdr. Arbejdskraft: Arbejde afgivet til andre. Antal Dage Midlertidig Medhjælp: Antal Dage Fast Medhjælp: Børn og Slægtninge... Tyende Anden fast Medhjælp.. Fast Medhjælp i alt ,3 Uden fast Medhjælp Alene m. Børn el. Med fremmed fast Medhjælp Samlet Slægtn. men fast Antal fremmede faste Medhjælpere Antal Medhjælp el. flere Tiis. Brug , , , , , , , , ' ' , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,