LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED"

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE SEKS OG TREDIVTE BIND FJERDE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4'"«SERIE TOME 36 4 'e LIVRAISON DELTAGELSEN I LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED 1909 LA PARTICIPATION AUX ENTREPRISES COOPÉRATIVES DE L'AGRICULTURE 1909 UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIK PAR I.E BURHAU DE STATISTIQUE DE L'ÉTAT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI igii

2 Forord. Indholdet af nærværende Hæfte er en Eække statistiske Oversigter til Belysning af Omfanget og Karakteren af de vigtigste Orene af det danske Landbrugs Andelsvirksomhed, for saa vidt de staar i nærmere Forbindelse med Kreaturholdet. Oplysningerne, der slutter sig til de i Statistiske Meddelelser 4. Række, 22. Bind, 5. Hæfte offentliggjorte, er tilvejebragte i Forbindelse med den i 1909 afholdte Kreaturtælling, hvis Resultater iøvrigt i en nær Fremtid vil foreligge som et Bind af Statistisk Tabelværk (5. Række Litra C, Nr. 5). Paa det ved Kreaturtællingen i 1909 benyttede Tællingskort blev der stillet en Række Spergsmaal om Deltagelsen i forskellige Arter af Andelsforetagender (Mejerier, Slagterier, Kreatureksportforeninger, Æggekredse, Avlsforeninger og Kontrolforeninger), og de derved indvundne Oplysninger forelægges statistisk bearbejdede i nærværende Hæftes Tabelafdeling. I Tekstafdelingen er der givet en kortfattet Fremstilling af Undersøgelsens Hovedresultater, idet man har draget Sammenligninger med de tilsvarende Oplysninger for 1903 (jfr. det ovenfor nævnte Hæfte), samt paa enkelte Punkter meddelt supplerende Oplysninger fra andre Kilder. Kortfattede Uddrag af nærværende Hæftes Indhold har været offentliggjorte, dels i Statistiske Efterretninger", dels i Statistisk Aarbog XV, dels endelig i et paa Fransk affattet Skrift Coopération dans l'agriculture en Danemark", som Bureauet efter Landbrugsministeriets Anmodning udarbejdede til Fremlæggelse paa den i Bryssel i September 1910 afholdte Congrés International des Associations Agricoles et de Démographie rurale". Statens Statistiske Bweau, Marts MICHAEL KOEFOED Adolph Jensen.

3 Indhold. Table des matieres. Side A. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier 9 B. Deltagelsen i Kontrolforeninger 21 C. Deltagelsen i Andelsslagterier 25 D. Deltagelsen i Æggekredse 29 E. Deltagelsen i Kreatureksportforeninger 33 F. Deltagelsen i Avlsforeninger 34 a. Hesteavlsforeninger 36 b. Kvægavlsforeninger 38 c. Svineavlsforeninger d. Faareavlsforeninger 42 Tabeller: Almindelig Oversigt over Deltagelsen i Landbrugets Andelsforetagender Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier. Efter Amter og Landsdele Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier. Efter Ejendommenes Størrelse. Landsdele 4. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet 5. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Efter Amter og Landsdele 6. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. Landsdele Pag Tableaux : 1. La participation aux entreprises coopératives de l'agricultnre. 2. La participation aux laiteries coopératives et aux laiteries exploitées en commun. Départements et parties du pays. 3. La participation aux laiteries coopératives et aux laiteries exploitées en commun. Par dépendance des. Parties du pays. 4. La participation aux laiteries coopératives et aux laiteries exploitées en commun. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. 5. La participation aux sociétés de controle. Départements et parties du pays. 6. La participation aux sociétés de controle. Par dépendance des. Parties du pays.

4 7. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landfet 8. Deltagelsen i Andelsslagterier. Efter Amter og Landsdele Deltagelsen i Andelsslagterier. Efter Ejendommenes Størrelse. Landsdele 10. Deltagelsen i Andelsslagterier. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet. 11. Deltagelsen i Æggekredse. Efter Amter og Landsdele Deltagelsen i Æggekredse. Efter Ejendommenes Størrelse. Landsdele 13. Deltagelsen i Æggekredse. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet 14. Deltagelsen i Kreatureksportforeninger 1.5. Deltagelsen i Hesteavlsforeninger. Efter Amter og Landsdele 16. Deltagelsen i Hesteavlsforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet 17. Deltagelsen i Kvægavlsforeninger. Efter Amter og Landsdele 18. Deltagelsen i Kvægavlsforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet 19. Deltagelsen i Svineavlsforeninger. Amter og Landsdele Pag La participation aux sociétés de controle. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. 8. La participation aux abattoirs coopératifs. Départements et parties du pays. 9. La participation aux abattoirs coopératifs. Par dépendance des. Parties du pays. 10. La participation aux abattoirs coopératifs. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. 11. La participation aux sociétés d'exportation d'oeufs. Départements et parties du pays. 12. La participation aux sociétés d'exportation d'oeufs. Par dépendance des. Parties du pays. 13. La participation aux sociétés d'exportation d'oeufs. Par dépendance des. Iles, Jatland, tout le pays. 14. La participation aux sociétés d'exportation de bestiaux. 15. La participation aux sociétés d'élevage de chevaux. Départements et parties du pays. 16. La participation aux sociétés d'élevage de chevaux. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. 17. La participation aux sociétés d'élevage de bestiaux. Départements et parties du pays. 18. La participation aux sociétés d'élevage de bestiaux. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. 19. La participation aux sociétés d'élevage de pores. Départements et parties du pays.,

5 20. Deltagelsen i Svineavlsforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet 21. Deltagelsen i Faareavisforeninger. Efter Amter og Landsdele 22. Deltagelsen i Faareavlsforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. Øerne, Jylland og hele Landet Pag La participation aux sociétés d'élevage de pores. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. 21. La participation aux sociétés d'élevage de brebis. Départements et parties du pays. 22. La participation aux sociétés d'élevage de brebis. Par dépendance des. Iles, Jutland, tout le pays. Késumé en frangais p. 78

6 A. Deltagelsen i Åndels- og Fællesmejerier. I Begyndelsen af 1880«"» falder Oprettelsen af de første Andelsmejerier. Allerede i 1870e e var der, efter at Centrifugen havde vundet Indpas her i Landet, oprettet en Del Mejerier, som behandlede Mælk, indkøbt fra Omegnens Gaarde. Fællesmejerierne kom saaledes frem fer Andelsmejerierne; men det blev hovedsagelig de sidstnævnte, der kom til at bære Danmarks Smørproduktion frem, og som det vil fremgaa af det følgende, er det nu langt den største Del af Landets Hornkvægbestand, som findes paa Ejendomme, der er i Andelsmejeri. Ved Aar 1900 og 1909 udgjorde let af Mejerier henholdsvis 1559 og 1485; for de forskellige Arter af Mejerier var Tallene følgende: Aar 1900 Aar 1909 Andelsmejerier Fællesmejerier Herregaardsmejerier Tilsammen Som det ses af disse Tal, er let saavel af Fællesmejerier som navnlig af Herregaardsmejerier gaaet tilbage i de mellem 1900 og 1909 liggende Aar, medens omvendt Andelsmejerierne er gaaet betydelig frem i. Til nærmere Belysning af Tiden for Andelsmejeriernes Fremkomst meddeles hosstaaende Oversigt omfattende de indtil 1906 oprettede Andelsmejerier: Oprettelsesaar Andelsmejerier Absolut pct. Før Tilsammen

7 IV 10 Tabel 1. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier i I Andelsmejeri I Fællesmejeri Hverken i Andelseller Fællesmejeri Sjælland.Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne. Sydøstlige Jylland^).. Nordlige Jylland... Sydvestlige Jylland i). Jylland. Hele Landet ^ , Af de indtil 1906 oprettede 1070 Andelsmejerier grundlagdes ikke mindre end 628 eller 58 pct. i Femaaret , og det var saaledes i sidste Halvdel af 1880«J"'»e, at Andelsmejeri- Bevægelsen maa siges at have haft sin stærkeste Vækst-Periode. I det følgende Femaar voksede let adskilligt mindre, og i det hele er Bevægelsen siden 1890««^ Begyndelse gaaet fremad med relativt aftagende Styrke, eftersom Udbredelsen skred frem. Det var allerede i 1903 en meget betydelig Del af Landets Bestand åf Malkekøer, som fandtes paa Ejendomme i Andelsmejeri, og som det var at vente efter den stedfundne Tilvækst i let af Andelsmejerier, har denne Procentdel af Kobestanden, trods dens Højde allerede i 1903, dog været i Stigijing endnu i de mellem 1903 og 1909 liggende Aar. I hosstaaende Tabeller 1 og 2 gives en samlet landsdelsvis Oversigt over, hvormange Ejendomme der var i Andels- eller Fællesmejeri, hvor stort et, der absolut og relativt set fandtes paa Ejendomme i Andelsmejerier 1) Her og i det følgende omfatter det sydøstlige Jylland: Vejle, Aarhus og Randers Amter, det nordlige Jylland: Aalborg, Hjørring og Thisted Amter, det sydvestlige Jylland: Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter.

8 (Hele Landet.) Absolutte Tal Tilsammen Uangivet lait 11 IV , , For disse var Materialet utilbestand, altsaa denne udgjorde 1, Stkr eller Fællesmejerier, samt over Størrelsen af Eobestanden paa Ejendomme, hvis Besiddere stod udenfor disse. I sidste Rubrik endelig indeholdes Tallene for de Ejendomme med dertil herende Kobestand, hvorom der ikke forelaa Oplysninger med Hensyn til de her behandlede Spørgsmaal. Tabellerne den samlede Koogsaa Købstædernes medregnet. omfatter Det ses, at strækkelig oplyst med Hensyn til omkring Stkr. eller lidt under 1 pct. af det samlede. Der fandtes i det hele Ejendomme, hvorpaa der holdtes ; af disse udgik 2568 paa Grund af manglende Oplysninger. Til Eest bliver der saaledes Ejendomme med en samlet Kobestand paa 1, Stkr., hvorom Materialet indeholdt positive brugbare Oplysninger. Det fremgaar af Tallene i Tabel 1 og 2, at Ejendomme med 1, var i Andelsmejerier, svarende til henholdsvis 86,0 pct. og 83,3 pct. af det hele, medens der i Fællesmejerier var Ejendomme med , svarende til 7,0 pct. og 8,9 pct. af det samlede af Ejendomme og af. Udenfor saavel Andels- som Fællesmejerier stod 7,0 pct. af Ejendommene med 7,8 pct. af Kobestanden. Sammenligner man Forholdene paa øerne og i Jylland, vil man se, at omtrent en lige stor Procentdel af Ejendommene i begge Hovedlandsdelene er med i Andelsmejeri- Bevægelsen, men at paa Halvøen en noget større Del af Kobestanden findes paa disse Ejendomme, nemlig 85,4 pct. mod

9 IV 12 Tabel 2. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier i (Hele Landet.) Forholdstal. Hverken i I Andels I Fælles- - Andels- eller Tilsammen mejeri mejeri Fællesmejeri Besæt Besæt Besæt ninger ninger ninger pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 82,3 77,3 4,5 6,2 13,2 16,5 100,0 100,0 Bornholm 93,8 96,7 ti 6,2 3,3 100,0 100,0 Lolland-Falster... 87,3 77,3 9,7 18,5 3,0 4,2 100,0 100,0 Fyn 91,2 86,4 4,5 6,6 4,3 7,0 100,0 100,0 Øerne... 86,1 80,6 4,9 7,7 9,0 11,7 100,0 100,0 Sydøstlige Jylland. 89,2 87,8 4,7 5,9 6,1 6,3 100,0 100,0 Nordlige Jylland.. 77,3 75,4 15,4 19,5 7,3 5,1 100,0 100,0 Sydvestlige Jylland 90, ,8 5,6 3,8 2,6 100,0 100,0 JyUand... 85,8 85,4 8,5 9,9 5,7 100,0 100,0 Hele Landet... 86,0 83,3 7,0 8,9 7,0 7,8 100,0 100,0 80,6 pct. paa ^erne. Fællesmejerierne er en Del mere udbredte i Jylland: til 4,9 pct. af Ejendommene med 7,7 pct. af Kobestanden paa øerne svarer for Jylland 8,6 pct. og 9,9 pct. Ikke-Deltagelse i Andels- eller Fællesmejerier er almindeligst paa Øerne: paa disse var 9,opCt. af ne med 11,7 pct. af Koantallet hverken i Andels- eller Fællesmejerier, medens dette i Jylland kun var Tilfældet med henholdsvis 5,7 pct. og 4,7 pct. Mere fremtrædende bliver disse Forskelligheder, naar man gaar fra de to Hovedlandsdele til mindre Omraader inden for disse. Paa Sjælland er Deltagelsen saavel i Andels- som Fællesmejerier saaledes relativt ringe, medens omvendt en i Forhold til Landets øvrige Egne betydelig Andel] af Ejendommene og Kobestanden nemlig henholdsvis 13,2 pct. og 16,6 pct. staar udenfor, hvortil Grunden naturligvis er det store Salg af Mælk til direkte Forbrug i Hovedstaden. Paafaldende stor er Fællesmejeriernes Udbredelse paa Lolland-Falster og navnlig i det nordlige Jylland, hvor en Femtedel af Kobestanden og mellem en Sjettedel og en Syvendedel af Ejendommene var i Fællesmejerier.

10 13 IV Tabel 3. Kobestanden paa Ej endomme i Andelsmej erier 1903 og (Landdistrikterne.) Sjælland Bornholm... Lolland-Falster Fyn Øerne Sydøstlige Jylland.. Nordlige Jylland... Sydvestlige Jylland. Jylland Hele Landet... samlet paa Ejendomme paa Ejendomme i Andelsmejerier samlet i Andelsmejerier i pct. af samtlige (Kol. 1) i pct. af samtlige (Kol. 4) , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 1, ,9 1 1, , ,2 Det er navnlig et enkelt Amt, der bringer disse Procenttal saa højt op, nemlig Hjørring Amt, idet'her ikke mindre end 26,1 pct. af Ejendommene med 29,4 pct. af Kobestanden var i Fællesm ej erier. Disse Forskelligheder mellem de enkelte Landsdele svarer ganske til de i 1903 for Landdistrikternes Vedkommende konstaterede. Ved Kreaturtællingen i 1903 blev der kun spurgt om Deltagelse i Andelsmejerier; det er saaledes kun med Hensyn til disse, at en direkte Sammenstilling af Tallene fra 1903 med dem fra 1909 kan foretages, saaledes som det for Landdistrikternes Vedkommende er gjort i ovenstaaende Tabel 3 med Hensyn til Kobestanden, idet den Del af denne, der findes i Andelsmejerierne, maa betragtes som det nærmeste Udtryk for, i hvilket Omfang disse har vundet Indgang. let af Ejendomme i Andelsmejerier var for Landdistrikterne i 1909 og i Fremgangen i An-

11 IV 14 Tabel 4. Deltagelse i Andels- og Fællesmejerier i Efter Absolutte Tal. I Andelsmejeri I Fællesmejeri Hverken i Andels- eller Fællesmejeri Ejendommenes Størrelse Øerne Indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld over 432 Tilsammen. Uangivet.. lait Jylland Indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld over 432 Tilsammen. Uangivet.. lait Hele Landet Indtil 1 Td. Ld ^ 9 Tdr. Ld over 432 Tilsammen. Uangivet. lait , ,

12 15 IV Ejendommens Størrelse (Landistrikterne). Tilsammen Uangivet ' lait 4 > , ' ' S , , , tallet af Andelshavere var saaledes noget over 9000 eller mellem 6 og 7 pct. Det fremgaar af Taf>el 3, at det samlede, naar bortses fra Købstæderne og Kobestanden paa uoplyste Ejendomme, var 1, og 1, Stkr. henholdsvis i 1903 og 1909; det var saaledes i de mellemliggende 6 Aar gaaet frem med omtrent 17 pct.; sam-, tidig var let af :paa Ejendomme i Andelsmejeri vokset fra til eller med mellem 21 og 22 pct. Tilvæksten i denne sidste Del af Kobestanden har saaledes været en Del større end for Landdistrikternes samlede Kobestand, hvilket i Oversigten giver sig et andet Udtryk deri, at medens^ ne i Andelsmejeri i 1903 udgjorde 81 pct.

13 IV, 16 af den samlede Kobestand, udgjorde de i 1909 godt 84 pct. af denne. Dette for hele Landet gældende Forhold genfindes med lidt forskellig Styrke i alle de enkelte Landsdele; overalt gælder det, at i 1909 udgjorde ile i Andelsmejeri en lidt større Procentdel af den hele Kobestand end i Ved Siden af Spørgsmaalet om Andels- og Fællesm ej eriernes Udbredelse i de enkelte Landsdele, skal her yderligere i Hovedtrækkene berøres Sporgsmaalet om den Indgang, de har vundet inden for de forskellige Ejendomsgrupper. Vedrørende dette Forhold er der meddelt en Oversigt i Tabellerne 4 og 5, omfattende Oernes, Jyllands og hele Landets Landdistrikter. Af det samlede Materiale var for 2566 Ejendomme med 9821 intet oplyst med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt de var i den ene eller den anden Art af Mejeri, medens 4617 Ejendomme med ikke kan grupperes efter Arealet, idet Oplysninger om dettes Størrelse manglede. Tilbage bliver der saaledes fuldt oplyst for begge Spørgsmaals Vedkommende Ejendomme med en Bestand af 1, For disse indeholdes Grupperingen i absolutte Tal i Tab. 4 (Side 14 15), medens den tilsvarende Oversigt indeholdende de deraf beregnede Procenttal indeholdes i Tabel 5 (Side 17). Med Hensyn til de mere detaillerede Oplysninger henvises til Tabelafdelingens Tabel 4. Af det ovenfor nævnte Ejendomme med deres tilhørende Kobestand fandtes for hele Landet med i Andelsmejerier, eller henholdsvis 87,1 pct. og 84,3 pct.; Ejendomme med en Kobestand af Stkr. var i Fællesmejeri^ svarende til 6,9 pct. af let af de fuldt oplyste Ejendomme og 8,8 pct. af disses samlede Malkekøer. Udenfor saavel Andels- som Fællesm ej erier fandtes 6,0 pct. af Ejendommene med 6,9 pct. af Kobestanden. Medens Deltagelsen i Andelsmejeri-Bevægelsen relativt var nogenlunde ens for Oerne og Jylland, viser de tilsvarende Tal for Fællesm ej erierne, at disse har en adskilligt større Udbredelse i Jylland; det omvendte gælder med Hensyn til Ikke-Deltagelsen i de to nævnte Arter af Mejerier. Af Tabel 2 fremgik det, at der findes ret iøjnefaldende lokale Forskelligheder

14 17 IV Tabel 5. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejeri i Efter Ejendommenes Størrelse. (Landdistrikterne). ForholdstaL Ejendommenes Størrelse I Andelsmejeri Hverken i Andels- eller Fællesmejeri I Fællesmejeri Øérne Indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld over 432 Indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld over 432 Indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld., over 432 Samtlige Grupper. Samtlige Grrupper. Samtlige Grupper. pct. pct. pct. pgt. pct. pct. 72,4 70,8 6,1 6,0 21,5 23,2 85,3 86,5 4,7 4,7 10,0 8,8 90,9 91,3 4,4 4,5 4,7 4,2 91,5 92,2 3,9 3,8 4,6 4,0 87,3 86,6 6,0 5,6 6,7 7,8 63,5 55,7 14,5 17,2 22,0 27,1 32,2 30,3 31,3 30,3 36,5 39,5 87,2 81,7 4,9, 7,7 7,9 10,6 Jylland pct. pct. pct. pct. pct. pcts 66,9 63,1 5,3 4, ,2 84,4' 86,0 8,3. 8,6 7,3 5,4 86,6 87,3 8,7 8,9 4,7 3,8 89,7 89,7 7,5 7,9 2,8 2,4 89,8 89,0 7,5 8,4 2,7' 2,6 86,9 83,0 9,7 13,1 3,4 3,9 62,0 53,3 21,2 25,4 16,8 21,3 87,1 86,4 8,2 9,7 4,7 3,9 Hele Landet pct. pct. pct. pct. pct. pct. 70,1 67,5 5,8 5,4 24,1 27,1 84,9 86,3 6,2 6,3 8,9 7,4 88,1 88,9 7,2 7,2 4,7 3,9 90,3 90,8 6,2 6,1 3,5 3,1 88,9 88,0 6,9 7,2 4,2 4,8 82,8 73,9^ 10,6 14,5 6,6 11,6 49,0 38,8 25,6 28,4 25,4 32,8 87,1 84,3 6,9 8,8 6,0 6,9 med Hensyn til den relative Udbredelse af de forskellige Arter af Mejerier saavel som med Hensyn til Ikke-Deltagelsen i disse. Statistiske Meddelelser. 4. Række. XXXVI. 2

15 IV 18 Tallene i Tabel 5 viser lignende typiske Forskelligheder med Hensyn til Stjørrelsesgrupperingen af de Ejendomme, hvorom Materialet indeholdt fuldt tilfredsstillende Oplysninger. De ganske smaa Ejendomme udviser forholdsvis lave Procenttal saavel for Deltagelsen i Andelsmejeri som for Deltagelsen i Fællesmejeri. De højeste Procenttal for Deltagelsen i Andelsmejerier findes for de middelstore Brug, de laveste for de store Ejendomme paa over 432 Tdr. Ld. Den relative Deltagelse er her i det hele stigende, saavel for Ejendommenes som for Kobestandens Vedkommende, fra de ganske smaa Ejendomme til Storrelsesgruppen Tdr. Ld., hvoraf over de ni Tiendedele var i Andelsmejeri; derfra er Deltagelsen relativt faldende med Ejendommenes stigende Størrelse. Dette gælder saavel for øerne som Jylland. Anderledes stiller Forholdet sig med Hensyn til Deltagelsen i Fællesmejeri, idet der her viser sig en afgjort større Deltagelse inden for Ejendommene paa Tdr. Ld. og navnlig inden for de største Ejendomme med over 432 Tdr. Ld. De Ejendomme, der hverken er i Andels- eller Fællesmejeri, hører fortrinsvis til de allermindste og de allerstørste. Det blev ovenfor vist (jfr. S. 15), at der saavel for hele Landet som for de i Tabel 3 opførte enkelte Landsdele kunde paavises en stigende Deltagelse i Andelsmejeri - Bevægelsen mellem Aarene 1903 og 1909, idet en relativt noget større Del af Kobestandeh fandtes i Andelsmejerierne i sidstnævnte Aar end i førstnævnte. I omstaaende Tabel 6 er efter Ejendomsstørrelsen, for saa vidt denne har været oplyst, givet en Oversigt svarende til den i Tabel 3 landsdelsvis givne, idet den for de forskellige Ejendomsgrupper viser, hvor stor en Del af Landets Kobestand, der, absolut og relativt set, fandtes i Andelsmejerier i 1903 og Det fremgaar af Tallene i Tabel 6 som gennemgaaende Regel, at den ovenfor paapegede større Deltagelse i Andelsmejeri- Bevægelsen genfindes i de forskellige Størrelsesgrupper af Ejendomme; dette gælder, for hele Landet under eet, overalt hvad den procentvise Deltagelse angaar. Kun i den allermindste Ejendomsgruppe synes saavel det samlede som let af paa Ejendommene i Andelsmejeri at være lidt lavere i 1909 end

16 19 IV Tabel 6. Deltagelsen i Andeismejeri-Bevægelsen 1903 og 1909 efter Ejendommenes Størrelse. (Landdistrikterne) Ejendommenes Størrelse Øerne: Indtil 1 Td. Ld 1-9 Tdr. Ld over 432 Tilsammen Jylland: Indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr. Ld _ over 432 TUsammen Hele Landet: Indtil 1 Tdr. Ld 1 9 Tdr. Ld over lait. Paa Ejen domme i Andelsmejeri Paa Ejendomme i Samlet Andelsmejeri Samlet I pct. I pct. I pct. af samt af samtlige lige (Kol. 1) (Kol. 4) , , , ,5 ; , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8, 1, ,3 1, ,3

17 IV 20 i 1903, medens den procentvise Deltagelse dog er noget større i sidstnævnte Aar end i førstnævnte. For øernes Vedkommende viser Ejendcmmene paa over 432 Tdr. Ld. vel et absolut set større i Andelsmejerier, men Tilvæksten i denne Del af Kobestanden synes her nærmest at have været en Smule lavere end Tilvæksten i Ejendomsgruppens samlede Kobestand, saa at Procenttallet for Deltagelsen nærmest synes lidt lavere i 1909 end i 1903, nemlig 30,3 pct. med 31,6 pct. af den samlede Kobestand. Bortset herfra viser Tallene baade absolut og relativt set i 1909 en noget større Deltagelse i Andelsmejeri- Bevægelsen inden for de enkelte Størrelsesgrupper af Ejendommene. Gennemgaaende har denne stigende Deltagelse gjort sig lidt stærkere gældende i Jylland end paa øerne, idet 80,0 pct. af disses samlede Kobestand i 1903 var i Andelsmejeri mod 81,7 pct. i 1909, medens de tilsvarende Tal for Halvøens Vedkommende var henholdsvis 82,3 pct. og 86,4 pct. I Tilslutning til det i det foregaaende meddelte vedrørende Andels- og Fællesmejerier skal her yderligere gives forskellige Oplysninger, som blev tilvejebragte i Anledning af den i Bryssel i 1910 afholdte internationale Landbrugskongres (jfr. Forordet). Landets samlede Mælkeproduktion i 1909 kan anslaas til 6800 Mill. Pd.; heraf blev de 5240 Mill. Pd. behandlet i Andelsmejerierne svarende til omkring 77 pct. af Totalproduktionen. Dette er en noget lavere Andel end Forholdstallet for paa Ejendomme i Andelsmejeri, nemlig ca. 84pCt., hvad der er rimeligt, da en Del Mælk bliver forbrugt i Landbrugernes egen Husholdning; desuden er nogle faa Andelsmejerier bortforpagtede, og den paa disse behandlede Mælk er ikke medregnet i disse Tal, Kun en ganske ringe Del af den producerede Mælk blev købt uden for Andelshavernes Kreds, nemlig ca. 20 Mill. Pd. For den i 1909 leverede Mælk modtog Leverandørerne ialt 227 Mill. Kr. Hvad Betalingen angaar skal fremhæves, at nogle Andelshavere modtog Skummetmælk og Kærnemælk frit tilbage (i 1909 anslaaet til en Værdi af 16 Mill. Kr.). I Almindelighed foregik Afregningen dog paa den Maade, at der, efter at Drifts-

18 21 iv udgifterne var fradragne, til Andelshaverne beregnedes fuld Pris for den leverede Sødmælk, medens disse da paa den anden Side overtog Skummetmælk og Kærnemælk til en bestemt Pris, der dog hyppigt var noget lavere end den virkelige Værdi. Betalingen for den tilbageleverede Mælk bliver da fradraget, inden Mælkepengene udbetales til Andelshaverne. Denne Afregning sker enten hver Uge, hver 14de Dag eller en Gang om Maaneden. Da Fradraget for Driftsudgifter i Almindelighed ansættes meget rigeligt, opspares i Aarets Løb en ret betydelig Sum, der da ved Regnskabsaarets Slutning udbetales til Andelshaverne som Overskud og fordeles i Forhold til den leverede Sødmælk udgjorde dette Beløb ca. 34 Mill. Kr. eller 15pCt. af hele den til Andelshaverne ydede Betaling. Lægges Driftsudgifterne, ca. 4,25 Kr. pr Pd. Sødmælk, til de 227 Mill. Kr., som Andelshaverne modtog, faas en samlet Indtægt for Andelsmejerierne i 1909 paa ca. 250 Mill. Kr. Andelsmejeriernes samlede Bruttoformue er i 1909 opgjort til 34,5 Mill. Kr. Heraf udgjorde Værdien af Bygninger, Maskiner og Inventar 31,8 Mill. Kr. eller Kr. pr. Mejeri, medens Besætning, Varebeholdning m.v. havde en Værdi af 2,7 Mill. Kr. Den samtlige Mejerier paahvilende Gæld beløb sig til 17,1 Mill. Kr. eller Kr. pr. Mejeri. Den til Mejerierne leverede Sødmælk afregnes som Regel paa een Gang efter Mængde og efter Fedt- eller Flødeindhold (Smørværdi). Dette System blev først bragt i Anvendelse i 1886, men bruges nu af de allerfleste Mejerier. Endnu i 1905 afregnede dog omtrent en Tredjedel alene efter Mælkens Vægt, men i 1909 var det ikke en Gang Tilfældet med en Tiendedel. Andelsmejerierne hvile paa et udpræget demokratisk Grundlag. I de allerfleste Mejerier har hver Andelshaver een Stemme, hvad enten han har faa eller mange, kun i 6 pct. af Mejerierne er der givet de større Andelshavere noget mere Indflydelse. B. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Kontrolforeningerne søger gennem nøjagtig Regnskabsførelse at gøre Rede for de enkelte s aarlige Mælkemængde og Mæl-

19 IV 22. kens Fedtindhold, samt for hvorledes dette Udbytte staar i Forhold til det anvendte Foder. Herigennem udpeges de, der er særlig anvendelige til Avlsdyr, saavel som de, der giver Tab og altsaa bør Qernes. Den første Kontrolforening oprettedes i 1895; i 1909 var der ialt 519 statsunderstøttede Foreninger. Efter Oprettelsesaar fordelte disse 519 Kontrolforeninger sig saaledes: Oprettelsesaar Kontrolforeninger Tiis Af det samlede Ejendomme med Kobesætning var i 1909 i Kontrolforening Ejendomme med ikke i Kontrolforening , Tiis Ejendomme med 1, medens Spørgsmaalet var ubesvaret for 2566 Ejendomme med Til noget nærmere Belysning af, i hvilket Omfang Kontrolforenings-Bevægelsen har vundet Indgang, meddeles i hosstaaende Tabel 7 (Side 23) en Oversigt over let af Ejendomme, som i 1909 var i Kontrolforeninger, samt den paa disse værende Kobestand. Tallene i de to sidste Rubrikker angiver, hvor stor en Procent disse Ejendomme med tilhørende Besætning af udgjorde af det samlede Ejendomme med og af den samlede Kobestand, forsaavidt Spørgsmaalet om Deltagelse eller Ikke-Deltagelse i Kontrolforening var besvaret. Det fremgaar af Tabel 7, at Kontrolforenings-Bevægelsen i det hele har vundet adskilligt stærkere Indgang paa øerne end i Jylland. Paa øerne var meget nær en Tiendedel af Ejendommene med Kobesætning i Kontrolforening med op mod en Fjerdedel af Kobestanden, i Jylland derimod var knap en Tyvendedel af Ejendommene i Kontrolforening og omkring en Ottendedel af ne. Yderpunkterne var Fyn og det sydvestlige Jylland- Paa Fyn var 13,9 pct. af Ejendommene med 30,2 pct. af ne i Kontrolfor-

20 23 IV Tabel 7. Deltagelsen i Koritrolforening. Efter Landsdele. (Hele Landet). I Kontrolforening i pct. af samlet Åntal af samlet Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne... Sydøstlige Jylland.. NordligBif Jylland... Sydvestlige Jylland. Jylland... Hele Landet ,5 21, ,0 23, ,0 24, ,9 30, ,1 24, ,6 16, ,1 13, ,6 8, ' ,7 12, ,0 17,7 ening mod kun henholdsvis 3,6 og 8,1 pct. i det sydvestlige Jylland. I Tabeis er meddelt en Oversigt over Deltagelsen i Kontrolforening efter Ejendommenes Størrelse saavel i absolutte Tal som efter Forholdstal. Til Sammenligning er i sidste Eubrik givet de tilsvarende Procenttal for 1903 for den Del af Kobestanden, der ved dette Aars Kreaturtælling var i Kontrolforening. Hovedinteressen ved Tallene knytter sig til det tydeligt udtalte Forhold, at Kontrolforenings-Bevægelsen har vundet en langt stærkere Indgang paa de store Ejendomme end paa de smaa og middelstore; den danner paa dette Punkt en Undtagelse fra hvad Regelen er med Hensyn til saavel Andelsmejeri-Bevægelsen som Andelsslagteri-Bevægelsen og Sammenslutningen i Æggekredse. Denne stærkere Tilslutning til Kontrolforeningerne inden for de større Ejendomme træder klart frem saavel paa øerne som i Jylland, men Tallene er, som venteligt efter det foran meddelte, helt igen-

21 IV 24 Tabel 8. Deltagelsen i Kontrolforening. Efter Ejendommenes Størrelse. (Landdistrikterne). I Kontrolforening i pct. Ejendommenes Størrelse Øerne: Indtil 1 Td. Ld 1-9 Tdr.Ld _ over 432., Tilsammen. Jylland: Indtil 1 Td. Ld Tdr.Ld over 432 Tilsammen. Hele Landet: Indtil 1 Td. Ld Tdr.Ld over 432 lait. af det samlede af det samlede, ,5 0, ,* 1,8 1, ,4 8,4 4, ,8 23,4 13, ,9 33,4 19, ,1 50,0 36, ,2 48,5 42, ,4 24,8 16, ,1 0,3 _ ,5 0,8 0, ,6 2,3 2, ,8 8,8 7,6, ,2 17,3 13, ,8 26,6 25, ,6 42,4 35, ,9 12,7 11, ,3 0, ,1 1,4 1, ,3 4,7 3, ,2 14,8 10, ,9 24,5 16, ,1 34,4 29, ,8 46,3 39, ,2 18,0 13,9 nem højere for Øerne. I Sammenligning med 1903 viser Tallene for 1909 gennemgaaende en betydelig stærkere Tilslutning til Kontrolforenings-Bevægelsen. Tilgangen har fundet Sted fra Ejendomme inden for alle Størrelsesgrupper undtagen fra Ejendomsgruppen paa indtil 1 Td. Ld., der i denne Forbindelse ingen

22 25 IV Rolle spiller; og de i Tiabel 8 meddelte Procenttal for, som var i Kontrolforening, er saaledes større i 1909 end i 1903 saavel for Smaabrugene som for Bøndergaardene og de store Ejendomme. Dog ses det tillige, at den forøgede Tilslutning i Aarene ikke i væsentlig Grad har ændret det Forhold, at de store Ejendomme er stærkest repræsenterede i Kontrolforeningerne; dette Træk genfindes i udpræget Grad ved begge Undersøgelserne. G. Deltagelsen i Andelsslagterier. Det første Andelsslagteri oprettedes i Aaret Den stærke Fremgang, der har fundet Sted med Hensyn til denne Gren af Andelsbevægelsen, fremgaar af følgende Tal: slagtede Andelsslagterier Svin Kreaturer , , Af de ved Kreaturtællingen i 1909 indhentede Oplysninger vedrørende Deltagelsen i Andelsslagterier fremgik det, at af de Ejendomme, hvorpaa der holdtes Svin, var i Andelsslagteri Ejendomme med Svin ikke i Andelsslagteri Tilsammen Ejendomme med 1, Svin medens Spørgsmaalet var ubesvaret for 6583 Ejendomme med Svin. Med Hensyn til de Ejendomme, for hvilke Spørgsmaalet om Deltagelse eller Ikke-Deltagelse i Andelsslagteri var tilfredsstillende besvaret, indeholdes en nærmere Redegørelse i omstaaende Tabeller 9 og 10. Det vil ses, at 47,6 pct. af samtlige de Ejendomme, hvorpaa der holdtes Svin, var i Andelsslagterier, og at Svinebesætningerne

23 IV 26 Tabel 9. Deltagelsen i Andelsslagteri. Efter Landsdele. (Hele Landet). I Anfdelsslagteri i pct. Svin af det samlede af det samlede Svin Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne... Sydøstlige Jylland.. Nordlige Jylland... Sydvestlige Jylland. Jylland... Hele Landet.., ,9 66, ,2 90, ,8 76, ,5 60, ,4 67, ,1 70, ,5 57, ,1 53, ,4 60, ,6 63,9 paa disse Ejendomme omfattede 63,9 pct. af den hele Svinebestand. Andelsslagteri-Bevægelsen har, saaledes som ogsaa Tilfældet er med Andelsmejeri-Bevægelsen, paa Bornholm vundet Indgang i større Omfang end i nogen anden Del af Landet, idet ikke mindre end 72,2 pct. af Ejendommene med over ni Tiendedele af Svinene var i Andelsslagteri. I Landdistrikterne var i det hele Ejendomme med Svin i Andelsslagteri; af disse var for 1468 Ejendomme med Svin Arealet ikke opgivet; tilbage blev der saaledes Ejendomme med Svin, som kunde medtages i den i Tabel 10 foretagne Deling af Materialet efter Ejendommenes Størrelse. Deltagelsen i Andelsslagteri-Bevægelsen, set i Forhold til Ejendommenes Størrelse, viser i Hovedsagen samme Træk som Deltagelsen i Andelsmejerierne: den er saavel paa -Øerne som i Jylland relativt stigende fra de smaa Ejendomme, hvor kun 6,6 pct. af disse med 12,8 pct. af Svinene var i Andelsslagteri, til Ejendomsklassen med et Tilliggende af Tdr. Ld., hvor op

24 27 IV Tabel 10. Deltagelsen i Andelsslagteri. Efter Ejendommenes Størrelse. (Landdistrikterne). I Andelsslagteri i pct. Besæt af det samlede af det samlede Svin Svin Ejendommenes ninger Besæt Størrelse ninger Øerne: Indtil 1 Td. Ld ^ 10,9 7,5 1 9 Tdr.Ld ,6 49,1 37^ ,7 66,4 55, ,8 76,7 68,3 64_ ,9 78,4 71, , ,9.65,5 58,9 over ,0 49,3 51,2 Tilsammen ,0 68,2 58,8 Jylland: Indtil 1 Td. Ld ,0 18,1 8,9 1-9 Tdr.Ld ,5 47,0 32, ,8 56,4 39, ,4 65,6 48, ,0 68,6 ' 51, ,3 62,7 45,1 over ,6-40,8 26,6 Tilsammen ,9 61,5 43,8 Hele Landet: Indtil 1 Td. Ld ,6 12,8 7,9 1 9 Tdr.Ld ,3 48,4 35, ' 52,6 61,2 47, ,2 71,2, 58, ,9 73,6 62, ,7 63,4 49,4 over ,3 45,4 40,8 Ialt ,6 64,9 51,6 mod de to Tredjedele af Ejendommene og henimod tre Fjerdedele af Svinebestanden var i Andelsslagteri. Derpaa viser Deltagelsen sig at blive mindre indtil de største Ejendomme paa over 432 Tdr. Ld. med en Deltagelse^ der, relativt set, omtrent svarer til

25 IV ' 28 den, man træffer blandt Smaabrugene med 1 9 Tdr. Ld. Som det paa Forhaand maatte ventes efter den stedfundne Stigning i let af Andelsslagterier, viser Tallene for 1909, at en betydelig større Procentdel af Svinebestanden i dette Aar fandtes paa Ejendomme, som var i Andelsslagteri, end i Det samlede Ejendomme, som var i Andelsslagteri i 1909, var i Landdistrikterne som nævnt 85558, svarende til i Det Svin, som fandtes paa disse, udgjorde i ,5 pct. af den hele Svinebestand, medens i 1903 kun 50,7 pct. af Svinene fandtes paa saadanne Ejendomme. Som det fremgaar af Kolonne 5 i Tabel 10, har den stigende Tilslutning til Andelsslagterierne fundet Sted for alle Ejendomsgruppers Vedkommende, men i nogenlunde samme Forhold, saaledes at Tallene i Rubrikkerne 4 og 5 for de to Tællingsaar i Hovedsagen udviser ganske den samme Bevægelse fra Ejendomsgruppe til Ejendomsgruppe. Som ovenfor (jfr. S. 25) anført slagtedes der i 1909 i samtlige Andelsslagterier 1,36 MjU. Svin; ses der i denne Sammenhæng bort fra 2 Slagterier, som alene slagtede Kreaturer, faas i Gennemsnit Svin. I det hele fordelte Slagterierne sig efter let af slagtede Svin saaledes: Slagterier Svin over Tiis De allerfleste af de slagtede Svin blev ievérede af Andelshaverne; kun 7 Slagterier købte i det hele Svin uden for Andelshavernes Kreds. Af de 1,36 Mill. Svin var kun købt fra andre end Andelshaverne og af de ca Kreaturer omtrent de Til Leverandørerne blev der i 1909 ialt udbetalt for leverede Svin og Kreaturer 83,3 Mill. Kr., hvortil yderligere kom en Efterbetaling (Overskud) ved Aarets Slutning til Andelshaverne paa 8,6 Mill. Kr. Leverandørerne modtog saaledes ialt ca. 92

26 29 IV Mill. Kr. fra Andelsslagterierne. Regner man de 89 Mill. Kr. for leverede Svin, bliver' det gennemsnitlige Beløb pr. Svin 65 Kr., hvoraf de 6 Kr. blev udbetalt som Overskud. Andelsslagteriernes samlede Bruttoformue (Værdi af Bygninger, Inventar, Varebeholdning m. v.) beløb sig for alle 34 Slagt.erier til 12,1 Mill. Kr., og den paa Slagterierne hvilende Gæld (Prioritetsgæld og Driffcslaan), udgjorde 6,3 Mill. Kr. Ser man bort fra et enkelt Slagteri, der drev en meget omfattende og stærkt blandet Virksomhed, bliver Tallene dog kun henholdsvis 10,5 og 5,4 Mill. Kr. eller gennemsnitlig pr. Slagteri og Kr. I 26 Slagterier hæfter Andelshaverne solidarisk, men den solidariske Forpligtelse er dog i Almindelighed for det enkelte Sogn som Helhed begrænset til et bestemt Beløb. I et enkelt Tilfælde gælder den solidariske Forpligteise kun de oprindelige Andelshavere, medens de ny tilkomne er fri for ethvert økonomisk Ansvar. I de øvrige Slagterier garanterer den enkelte Andelshaver i Almindelighed kun for en bestemt Sum pr. indtegnet Svin. D. Deltagelsen i Æggekredse. Ved Kreaturtællingen i 1909 fandtes der ialt Ejendomme, hvorpaa der holdtes Høns; den samlede Hønsebestand paa disse var 11,82 Mill. Stkr. Spørgsmaalet om Deltagelse eller Ikke-Deltagelse i Æggekreds var ubesvaret for Ejendomme med 0,64 Mill. Høns (herunder Kyllinger); af de øvrige var: i Æggekreds Ejendomme med 3,oi Mill. Høns ikke i Æggekreds ,87 Tiis Ejendomme med 11,28 Mill. Høns I Tabel 11 er givet en Oversigt over, hvorledes de Ejendomme med tilhørende Bestand af Høns fordelte sig paa de enkelte Landsdele, samt over hvor stor en Del denne udgjorde af den samlede Bestand af Høns paa de Ejendomme, for hvilket de herhen hørende Spørgsmaal var tilfredsstillende besvarede. I det hele var 18,2 pct. af Ejendommene med Hønsebesætning i Æggekreds, omfattende 26,7 pct. af den hele Hønsebestand.

27 IV 30 Tabel 11. Deltagelsen i Æggekredse. Efter Landsdele. (Hele Landet). I Æggekreds i pct. Høns af det samlede af det samlede Høns Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne.. Sydøstlige Jylland. Nordlige Jylland... Sydvestlige Jylland Jylland. Hele Landet , '24,9 32, ,7 42, ,6-40, ,2 25, , ,2 32, ,2 21, ,2 17, ,7 17, ,4 19, , ,2 26,7 Det fremgaar af Tallene i Kolonne 3 og 4, at Deltagelsen i disse Eksportsammenslutninger var adskilligt større paa øerne end i Jylland. Medens i Jylland kun 13,4 pct. af de nævnte Ejendomme var i Æggekreds, var dette for øernes Vedkommende Tilfældet med 23,2 pct., og til 19,3 pct. af Hønsebestanden paa Halvøen svarer 32,0 pct. af denne paa øerne. Atter her er det Bornholm, som staar øverst med henholdsvis 27,7 pct. og 42,4 pct., medens de nord- og vestjydske Amter viser den laveste Deltagelse saavel med Hensyn til Ejendommene som med Hensyn til Hønsebestanden. Vedrørende den Tilslutning, som Deltagelsen i Æggekredse har vundet indenfor Ejendomme af forskellig Størrelse, indeholdes for Landdistrikterne en Oversigt i omstaaende Tabel 12 for Ejendommes Vedkommende, idet 2581 Ejendomme paa Grund af manglende Oplysninger om det tilliggende Areals Størrelse ikke kunde fordeles inden for bestemte Størrelsesgrupper. Bortset fra

28 31 IV Tabel 12. Deltagelsen i Æggekredse. Efter Ejendommenes Størrelse. (Landdistrikterne). I Æggekredse i pct. Ejendommenes Størrelse Øern e: Indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr. Ld over 482 Tilsammen. Jylland: Indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr. Ld over 432 Tilsammen. Hele Landet: Indtil 1 Td. Ld 1-9 Tdr. Ld over 432 lait. Høns af det samlede af det samlede Høns ,9 23,5 24A ,7 33,3 36, ,7 36,6 39, ,2 37,5 42, ,8 39,5 42, ,4 34,2 37, ,9 22,3 29, , ,9 34,5 37, ,2 18,2 18, ,5 20,8 23, iaS9 14,9 19,4 22, ,5 20,0 23, ,1 21,5 24, ,7 21,7 27, ,1 19,1 32, ,9 20,3 23, ,5 22,0 22, ,7 29,6 32, ,2 28,2 30, ,5 29,5 33, ,8 31,0 33, ,1 25,5 30, ,1 20,9 30, , ,9 28,4 31,4 disse var det Ejendomme med 2,86 Mill. Høns, som var i Æggekredse og 'dermed stod som deltagende i Organisationen for Ægeksporten. Disse absolutte Tal udgør godt en Femtedel af de Ejendomme, hvorpaa der fandtes Hønsebesætninger, medens de

29 IV 32 2,86 Mill. Høns udgjorde 28,4 pct. af den samlede Hønsebestand. Begge. disse Procenttal er, som det maatte ventes efter det i det foregaaende meddelte, større for øerne end for Jylland. Dette gælder ikke alene gennemsnitligt, men ogsaa helt igennem for hver enkelt Gruppe af Ejendommene, de smaa saavel som de middelstore og de største. For begge Hovedlandsdelene viser det sig, at den største relative Deltagelse findes inden for Gaardene med Tdr. Ld., og at den herfra er noget faldende saavel ned mod de mindre som op mod de større Brug. Det er den samme typiske Bevægelse som den, der i det foregaaende flere Gange er konstateret med Hensyn til Tilslutningen til Andelsbevægelsen inden for de forskellige Størrelsesgrupper af Ejendomme. Det ejendommelige for Deltagelsen iæggekredse ligger i, at det typiske i Bevægelsen er langt mindre udpræget end ved de andre i det foregaaende nævnte Former for Andelsvirksomhed, at de forskellige Ejendomsklasser er mere ligeligt repræsenterede her. I Tabel 12 er i Lighed med de foregaaende Oversigter meddelt de for Hønsene beregnede Procenttal for Dog maa der her gøres opmærksom paa, at medens de for 1909 beregnede Tal refererer sig til den hele Hønsebestand (Høns og Kyllinger) under «et, er Forholdstallene for 1903 alene beregnede paa Grundlag af let af Haner og Høner (altsaa uden Kyllinger). De i Oversigtens to sidste Rubrikker givne Forholdstal er saaledes ikke helt svarende til hinanden. De peger nærmest i Retning af, at der paa de Ejendomme, som var i Æggekreds i 1909, fandtes en lidt mindre Del af Hønsebestanden end i I hvert Fald synes det sikkert, at Æggekreds-Bevægelsen ikke i de mellem 1903 og 1909 liggende Aar har haft en tilsvarende Fremgang som den, der i det foregaaende er konstateret med Hensyn til Andelsmejeriog Andelsslagteri-Bevægelsen i de samme Aar. I og for sig falder dette Resultat ogsaa i Traad med, at den tidligere stærke Tilvækst i Hønseholdet er hørt op mellem Tællingerne 1903 og 1909, idet let af Høns, der i hele Landet i 1893 var 5,86 Mill., i ,77 MiU. og i ,56 Mill, i 1909 kun var steget til 11,82 MilL Ogsaa let af Ejendomme i Æggekreds i Land-

30 33 IV distrikterne viser nærmest Tilbagegang i 1909 i Forhold til 1903, idet der i 1903 var 50789, som havde svaret Ja paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Besidderne var i Æggekreds eller ikke; ved Tællingen i 1909 var dette derimod kun Tilfældet med Det mindre Ejendomme i Æggekreds genfindes næsten i alle Amter; særlig Bornholms Amt danner dog her en Undtagelse, idet der til 898 Ejendomme i 1903 svarede 1412 i De absolutte Tal for.hønsebestanden paa Ejendommene kan i Følge det ovenfor anførte ikke direkte sammenlignes ved de to Tællinger. E. Deltagelsen i Kreatnreksportforeninger. Paa de ved Kreaturtællingen i 1909 benyttede Kort var der ikke alene, som ved Tællingen i 1903, stillet Spørgsmaal vedrørende Deltagelsen i de vigtigere Andelssammenslutninger: Andelsmejerier, Kontrolforeninger, Andelsslagterier og Æggekredse, men ogsaa vedrørende Deltagelsen i Kreatureksportforeninger sarat i Avlsforforeniriger. Med Hensyn til de her nævnte Poreninger er en Sammenligning med Fortiden altsaa udelukket. Idet der ogsaa her, hvad de nærmere Oplysninger angaar, henvises til Tabelafdelingens Oversigter, Tabel (Side 69 77), skal der i det følgende meddeles nogle af Hovedresultaterne fra denne Side af Kreaturtællingen i I Kreatureksportforeninger fandtes der i 1909: Absolutte Tal pct Besåtofnger HomkLg Hornkvæg Øerne ,i 4,3 JyUand ,4 11,7 Hele Landet ,7 ' 8,4 I hele Landet, derunder medindbefattet Købstæderne, var der saaledes 8303 Ejendomme med en Kreaturbestand af Stkr. Hornkvæg i Kreatureksportforening, svarende.til henholdsvis 4,6 pct. af samtlige de Ejendomme, ialt , for hvilke Spørgsmaalene var besvarede, og 8,7 pct. af den samlede Kreaturbestand paa disse Ejendomme. Det fremgaar af de meddelte Tal, at Deltagelsen i statistiske Meddelelser. 4. Række. XXXVI. 3

31 IV 34 Kreåturéksportforeningerne er betydelig større i Jylland end paia øerne, baåde absolut og relativt set. Men i det store og bele er dét endnu kun en ret ringe Del af Ejendommene med Kreaturbesætning og en ringe Del af Landets Kreaturbestand, som findes inden for disse Organisationer. Størst var Deltagelsen i de nordjydsfcé Amter med 8,8 pct. åf Ejendommene og 16,6pCt. af Kreaturbéstanden, og paa Lolland-Falster, hvor de tilsvarende Forholdståi ér 8,7 og 19,2 pct. Som det ses af Tallene, udgør. Kvægbestanden, større Del af den samlede paa Ejendommene i Kreatureksportforening en Ejendomme udgør af samtlige Ejendomme. Kreaturbestand end de tilsvarende Dette tyder paa, at det fortrinsvis er de større Brug, som har sluttet sig sammen i Kreatureksportforeningerne. At dette er Tilfældet, fremgaar da ogsaa, af følgende Tal, der for hele Landets Landdistrikter viser, hvor stor denne Deltagelse er inden for de angivne Størrelsesklasser af Ejendomme. Det vil ses, at Deltagelsen er nogenlunde jævnt stigende fra de smaa Ejendomme op mod de store: I Ejeatureksportforening Absolutte Tal pct. Besæt Stkr. Besæt Horn Ejendomtoe med: ninger, Hornkvæg ninger kvæg indtil 1 Td. Ld ,5 0,8 1 9 Tdr. Ld ,2 1, ,1 7^ " 68745, 9,4 11, ,7 12,0 over ,7 10,3 Tilsammen ,7 8,7 F. Deltagelsen i Avlsforeninger. Af Avlsforeningerne, hvis Formaal er gennem frivillige Sammenslutninger at fremskaffe de bedst mulige Avlsdyr, navnlig Handyr, fremkom Kvægalvsforeningerne allerede midt i 1880erne, men de udviklede sig dog navnlig sammen med -Hesteavlsforeningerne, efter at der ved Lov af 1ste April 1887 var blevet ydet dem Statstilskud. Ved Lovene af 14. April 1893 og 23. Maj 1902 er dette blevet yderligere forøget samt "udvidet til ogsaa at bmfatte Svine-

32 35 IV og Faareavlsforeningen Af disse sidste fremkom Svineavlsforeningerne i Slutningen af 1890erne og Faareavlsforeningerne i Begyn-f delsen af indeværende Aarhundrede. Fordeler man de 1884 Avlsforeninger, der modtog Statstilskud i 1909, efter Oprettelsesaar, faas følgende Oversigt: Hesteavls- Kvægavls Svineavls Faareavls- Til Oprettelsesaar: foreninger foreninger foreninger foreninger sammen før : 3 n 90^ Tilsammen Af de 1884 Avlsforeninger er over de tre Fjerdedele oprettede siden Aar 1900, og fer er kun oprettet 5 pct. Bevægelsen synes dog allerede at have kulmineret, idet der i det sidste Far Aar er oprettet væsentlig færre Avlsforeninger end i de foregaaende Aar. Udviklingen siden 1900 fremgaar nærmere af hosstaaende Oversigt for de statsunderstøttede Avlsforeninger: Statstilskud Hesteavlsforeninger: Foreninger Médlemiuer! Handyr EJ a Kvægavlsforeninger: Svineavlsforeninger: Faare avls forening er: Af Hesteavlsforeningernes 512 Hingste i 1909 var 289 af dansk Kace (247 jydsk og 42 Frederiksborg Race) og 23 af fremmed Bace; der bedækkedes i 1909 ialt Hopper. 3* Af

33 IV 36 Kvægavlsforeningernes 1464 Tyre var 1276 af dansk Race (584 jydsk og 692 rad dansk Race) og 188 af fremmed Race (væsentlig engelsk) udpegedes som særlig egnede til Avlsdyr. Inden for Svineavls- og Faareavlsforeningerne var de tilsvarende Tal 9500 Søer og 2700 Moderfaar. I det følgende gives, dels efter Landsdele og dels efter Ejendommenes Størrelse, nogle tabellariske Oversigter til nærmere Belysning af det Omfang, hvori de forskellige Avlsforeninger har vundet Indgang. a) Hesteavlsforeninger. Der fandtes i 1909 Hestebesætninger paa Ejendomme med en samlet Bestand af Heste; heraf var i Hesteavlsforening Ejendomme med Heste ikke i Hesteavlsforening Tilsammen Ejendomme med Heste For 4144 Ejendomme nied 9269 Heste var Spørgsmaalet om Deltagelse i Hesteavlsforening ikke besvaret. I omstaaende Tabel 13 er meddelt landsdelsvis det absolutte Ejendomme med tilhørende Hestebestand, som var i Hesteavlsforening; i Rubrikkerne 3 og 4 findes Procenttal, der angiver, hvor stor en Del disse udgjorde af det samlede Ejendomme og den samlede Bestand af Heste, hvorom der i Materialet forelaa Oplysninger med Hensyn til dette Punkt (jfr. nærmere Tabelafdelingens Tabel 15 og 16). Der var i det hele Ejendomme med Heste i Hesteavlsforening. Deraf var ikke mindre end de Ejendomme med Heste i Jylland, hvor disse Foreninger saaledes har vundet langt stærkere Tilslutning end paa øerne. Dette gælder ikke alene absolut, men ogsaa relativt set. For hele Landet under eet var 14,6 pct. af de Ejendomme, hvorom der forelaa Oplysning, i Hesteavlsforening. og 27,3 pct. af Hestebestanden. For Jylland var de tilsvarende Tal 18,3 pct. og 35,o pct., for øerne derimod kun 9,5 pct og 19,9. Atter her viser Tallene for Bornholm, navnlig i Sammenligning med øerne iøvrigt, en meget stor Deltagelse, idet over en Femtedel af ne og over to Femtedele af Bestanden var i Hesteavlsforening. For alle Landsdele

34 37 IV Tabel 13. Deltagelsen i Hesteavlsforeninger. Efter Landsdele. (Hele Landet). I Besteavlsforening i pct. Heste " af det samlede af det samlede Heste Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Øerne Sydøstlige Jylland.. Nordlige Jylland... Sydvestlige Jylland. Jylland Hele Laudet ,7 17, ,a 41, ,4 23, ,1 19, ,5 19, ,1 38, ,3 38, ,8 28, ,3 35, ,5 27,3 gælder det, at den Del af Hestebestanden, der er i Avlsforening, er betydelig større end de tilsvarende Forholdstal for Ejendomme. Hermed stemmer det, at det overalt fortrinsvis er de middelstore og starre Ejendomme, der er i Hesteavlsforening, medens de smaa Ejendomme viser en ringe Deltagelse i disse Sammenslutninger, saaledes som det fremgaar af hosstaaende Oversigt for Landdistrikterne i hele Landet: I Hesteavlsforening Ejendommenes Absolutte Tal pct. Størrelse Heste Heste Indtil 1 Td. Ld ,4 1,7 1-9 Tdr. Ld ^9 1, ,5 18,i ,6 46,o ,4 54,9 over ,2 42,4 Tilsammen ,6 30,2 Deltagelsen viser sig relativt stærkt stigende med Ejendommenes Størrelse indtil Gruppen Tdr. Ld., saavel med Hensyn

35 IV 38 til let af som med Hensyn til let af Dyr. Dog synes der for de allerstørste Ejendommes Vedkommende at være noget mindre Deltagelse i Hesteavlsforeninger. Dette gælder ikke alene for hele Landet under eet, men ogsaa for hver af Hovedlandsdelene; paa øerne var i Hesteavlsforening af Ejendomme paa Tdr. Ld. 39,2 pct. med 41,6 pct. af Hestebestanden, medens de tilsvarende Tal for Ejendommene paa over 432 Tdr. Ld. var 28,7 pct. og 30,8 pct. I Jylland var Deltagelsen inden for de samme Ejendomsgrupper 49,2 pct. og 45,7 pct. af Ejendommene og henholdsvis 60,0 pct. og 57,9 pct. af Hestebestanden. b) Kvægavlsforeninger. Af Landets samtlige Ejendomme, hvorpaa der holdtes, og af den samlede Kreaturbestand paa disse Ejendomme var: i Kvægavlsforening Ejendomme med Stkr. flomkvæg ikke i Kvægavlsforening Tiisammen Ejendomme med 2, Stkr. Hornkvæg idet det med Hensyn til 2710 Ejendomme med Stkr. Hornkvæg var uoplyst, hvorvidt de var i Kvægavlsforening eller ikke. For de Ejendomme, der var i Kvægavlsforening, er givet en Oversigt i Tabel 14 (Side 39). Ligesom for Hesteavlsforeningerne saaledes er ogsaa forkvæg-r avlsforeningerne Deltagelsen adskilligt større i Jylland end paa Oerne, selv om Forskellen mellem dé, to Hovedlandsdele dog her er noget mindre udpræget end ved Deltagelsen i Hésteavlsfor- -eningerne. Paa køerne var Ejendomme med Stkr. Hornkvæg i Kvægavlsforening, i Jylland Ejendomme med Stkr. Hornkvæg. I det hele var 16,5 pct. af de Ejendomme, hvorom Oplysning foreligger, med tilhørende Bestand af 23,8 pct. af Hornkvæget deltagende i disse Avlsforeninger; paa øerne 13,7 pct. og 20,8 pct., i Jylland derimod 18,5 pct. og 26,0 pct. Lægges det relative af Ejendommé til Grund som Maal for Bevægelsens Omfang, staar det sydvestlige Jylland øverst rned 22,8 pct. og 31,0 pct. af Bestanden; lægges derimod Kvægbestanden til Grund som Maal, kommer Bornholm atter her først

36 39 IV Tabel 14. Deltagelsen i KvægayIforeninger. Efter Landsdele. (Hele Landet). I Kvægavlsforening ;, i pct. af det Besæt Stkr. samlede ninger Hornkvæg Besæt* ninger af det isc&liiiouo ' Hornkvæg Sjælland ,7 21,1 Bornholm ,5 33,2 Lolland-Falster ,1 13,2 Fyn ,1 21,6 Øerne ,7 20,8 Sydøstlige JyUaud ,8 25,0 Nordlige Jylland ,0 21,2 Sydvestlige Jylland ,8 31,0, ,5 26,0 Hele Landet ,5 23,8 med en Tredjedel af Hornkvægbestanden i Kvægavlsforening, men 17,5 pct. af Ejendommene.,,, Kvægavlsforeningerne viser sig i udpræg:et Qrad at have deres væsentligste Tilslutning fra de middelstorø Lpdbrug. Dette gælder saavel for øerne som for Jylland og hele Landet, jfr. nedenstaaende Tal,, der refererer sig til Landdistrikterne i hele Landet: Ejendommenes Størrelse Indtil 1 Td. Ld Tdr. - 9_ over 432 Tilsammen. I Kvægavlsforening: Absolutte Tal pct. Hornkvæg Hornkvæg ^ 43^ , ^, 5,4 6, ,9 24,8 1%237 30,4 31, , 27,1 23^6.,5689., 7,4 5, ,9 24,1 Det er navnlig ibrugene mellem 54-rl08 Tdr. Ld., som er forl^oldsvis stærkt repræsenterede inden for.kvægavlsforeningerne med op mod en Tredjedel saavel af Ejendommene som af Horn-

37 IV 40 kvægbestanden. Derfra bliver Deltagelsen relativt mindre mod de smaa og de større Ejendomme. Af de store Brug paa over 432 Tdr. Ld. var kun 7,4 pct. med 5,2 pct. af Hornkvæget i denne Art af Avlsforeninger. Den forholdsvis ringe Deltagelse fra de større Ejendommes Side er saaledes her endnu mere udpræget end med Hensyn til Deltagelsen i Hesteavlsforeningerne. Dette gælder navnlig for Øernes Vedkommende, hvor knap en halv Procent af Ejendommene indenfor denne Størrelsesgruppe var i Kvægavlsforening. c) Svineavlsforeninger. Der fandtes ved Kreaturtællingen i Ejendomme, hvorpaa der holdtes Svin, og den samlede Bestand af disse var 1, Stkr. Der var 6583 Ejendomme med i alt Svin, hvorfra der ikke forelaa Oplysning om, hvorvidt de var i Svineavlsforening. Af Resten var: i Svineavlsforening 6824 Ejendomme med Svin ikke i Svineavlaforening , Tilsammen Ejendomme med 1, Svin De 6824 Ejendomme, som var i Svineavlsforening, fordelte sig meuem de enkelte Landsdele som angivet i omstaaende Tabel 15. Svineavlsforeningerne har saaledes i det hele foreløbig ikke vundet tilnærmelsesvis saa stor Tilslutning som de andre i det foregaaende omtalte Sammenslutninger af tilsvarende Art. Modsætningen mellem øerne og Jylland i Henseende til Deltagelse er næsten helt forsvunden for Svineavlsforeningernes Vedkommende. Relativt set er der vel lidt flere Ejendomme i Jylland med i Svineavlsforeninger, nemlig 4,o pct. mod 3,5 pct. paa øerne, men med Hensyn til Svinebestanden er Tallene omtrent ens, nemlig henholdsvis 6,6 pct. og 6,6 pct. Noget større Deltagelse end den gennemsnitlige træffer man i det sydvestlige Jylland med 6,4 pct. af Ejendommene og 10,8 pct. af Svinebestanden, og navnlig er Deltagelsen paa Bornholm i Sammenligning med Landets øvrige Egne paafaldende stor, idet ikke mindre end 21,4 pct. af ne omfattende endog 46,4 pct. af Bestanden var deltagende i Svineavlsforeningerne. Bornholms stærke Deltagelse i de for-

38 41 IV Tabel 15. Deltagelsen i Svineavlsforeninger. Efter Landsdele. (Hele Landet). I Svineavlsforening i pct. Besæt-. ninger Svin af det samlede af det samlede Svin Sjælland Bornholm Lolland-Falster. Fyn jøerne,. Sydøstlige Jylland. Nordlige Jylland Sydvestlige Jylland. Jylland. Hele Landet ,5 3, ,4 46, ,9 4, ,1 7, ,5 6, ,8 5, ,3 2, ,4 10, , ,8 6,5 skellige i det foregaaende omtalte Sammenslutninger er saaledes endnu mere udpræget her end for de andres Vedkommende. Deltagelsen i Svineavlsforeningerne inden for de forskellige Størrelsesgrupper af Ejendomme i Landdistrikterne fremgaar af nedenstaaende Oversigt. I Svineavlsforening: Ejendommenes Absolutte Tal pct. Sterrelse Svin Svin ,3 0,5 1-9 Tdr. Ld ,1 1, ,7 6, ,1 8, ,2 7,3 over ,3 0,3 Tilsammen ,9 6,6 Deltagelsen viser ikke Træk, der stiller den i Modsætning til de i det foregaaende omtalte Avlsforeninger: den er størst for Brugene af Middelstørrelse paa Tdr. Ld. og derpaa aftagende saavel op ad som ned ad.

39 IV 42 d) Faareavlsforeninger. Af Ejendomme med Faar og en samlet Bestand af Stkr. var det for 1777 Ejendomme med Faar uoplyst, hvorvidt de var i Faareavlsforening. Af de øvrige var: i Faareavlsforening 883 Ejendomme med 7989 Faar ikke Faareavlsforening Tilsammen Ejendomme med Faar Af de 883 Ejendomme, som var i Faareavlsforening, fandtes de 702 i Jylland og 181 paa øerne, svarende til henholdsvis 1,0 og 0,7 pct. af det samlede Ejendomme med Faarebesætning. Af Faarehe fandtes de 6636 paa Ejendommene i Jylland, de 1353 paa Ejendommene paa øerne, disse Tal udgjorde 1,2 pct. og 0,9 pct. af den samlede Faarebestand. Deltagelsen er nogenlunde den samme i de forskellige Landsdele. Deltagelsen indenfor de forskellige Ejendomsgrupper fremgaar af nedenstaaende Oversigt for hele Landets Landdistrikter under eet. I Faareavlsforening: Ejendommenes Absolutte Tal pct. Størrelse Faar, Faar Indtil 1 Td. Ld l,i 1-9 Tdr. Ld ,8 1, ,8 0, ,3 1, ,3 1,3 over ,2 Tilsammen ,9 l,i Faareavlsforeningerne har saaledes baade absolut og relativt vundet langt mindre Udbredelse end nogen af de øvrige Arter af Avlsforeninger.

40 Tabeller. Tableaux.

41 IV 44 Tabel 1. Almindelig Oversigt over Deltagelsen i Landbrugets Andelsforetagender. La participation aux entreprises coopératives de Vagriculture. Dyr animaux I Andelsmejeri affiliées aux laiteries coopératives I Fællesmejeri a/f. aux lait.-exjiloitées en commun Hverken i Andels- eller Fællesmejeri au dehors des deux Uangivet non indiqué Tilsammen total i) 1, , Kontrolforening affiliées aux sodétés de controle Ikke i Kontrolforening au dehors des s. de c Uangivet non indiqué I Andelsslagteri affiliées aux abattoirs Ikke i Andelsslagteri au dehors des a. c angivet non indiqué Tilsammen coopératifs Tilsammen læ^gekreds o/f. aux sodétés d'exportation d'oeufs Ikke i Æggekreds au dehors des s. d'exp. d'oeufs Dangivet non indiqué Tilsammen total... total... total... I Kreatureksportforening aff. aux sodétés d'exp. de bestiaux Ikke i Kreatureksportforening au dehors des s. d'exp. de b Uangivet non indiqué Tilsammen total... I Hesteavlsforening aff. aux sodétés d'élevage de chevaux Ikke i Hesteavlsforening au dehors des s. d'él. de ch Uangivet non indiqué Tilsammen total... 1 Kvægavlsforening aff. aux sodétés d'élevage de bestiaux Ikke i Kvægavlsforening au dehors des s. d'él. de best Uangivet non indiqué Tilsammen total. I Svineavlsforening aff. aux soc. d'élevage de pores Ikke i Svineavlsforening au dehors des soc. d'élevage de pores. Uangivet non indiqué Tilsammen total.. 1 Faareavlsforening a/f. aux soc. d'élevage de brebis... Ikke i Faareavlsforening au dehors des s. d'él. de brebis... Uangivet non indiqué Tilsammen total. ^) vaehes. ^) pore«.») poules. *) bétes å cornes. ^) chevaux , , Svin 3) , Høns 8) 3, , , Stkr. Hornkvæg *) , , Heste S) Stkr. Hornkvæg*) , , Svin 2) , , Faar«) motitons.

42 45 IV Tabel 2. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejericr. Efter Amter og Landsdele. La participation aux laiteries eoopératives et aux laiteries exploitées en comnmn. ' Departements et parties du pays. I Andelsmejeri afjdiées aux laiteries eoopératives I Fællesmejeri afflliées aux lait. exploitées en commun Hyerke^ i Andels- eller Fællesmejeri au dekors des deux Uangivet non indiqué Tilsammen total propriétéi vaches Eøer vaches vaches propriétes Eøer vaches vaches Københavns Amt^) Frederiksborg. Holbæk. Sorø. Præstø Sjælland Bomholms Amt Maribo Amt Svendborg Amt Odense Fyn m Øerne Vejle Amt. Aarhus. Randers Sydøstlige Jylland Aalborg Amt Hjørring Thisted ^ Nordlige Jylland Viborg Amt. Ringkøbing. Ribe Sydvestlige Jylland Jylland Hele Landet , lj Herunder Staden København.

43 IV 46 Pour la traduction de Ven-tete voir le tapleau 2. Td- Ld. = tonneau de sol (0,65 ha.) Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld 1 9Tdr.Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tabel 3. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier. La participation aux laiteries coopératives et aux laiteries exploitées Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld. 1-9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr. Ld _ over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... I alt... I Andels-, mejeri Hverken i Andels- eller Eællesmejeri Sjj eliand Uangivet 1 Pællesmejeri n , f» Lolland-Falster n » n n Sydøstlige Jylland n n Sydvestlige Jylland 15 ' n

44 Efter Ejendommenes Sterrelse. Landsdele. en commun. Par dépendence des. Parties du pays. Tilsammen i Andelsmejeri n n u n. Eiaer n if» 47 IV Hverken i Andels- eller Fællesmejeri Bornliolm n Uangivet I Fællesmejeri Besætlningeif Besæt-,niDger Til sammen ' n J ' ' Fyn , Nordlige , Jylland ; Hele Landet , , , , ,281974

45 IV 48 Tabel 4. Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier. Efter Partidpation aux laiteries coopératives et aux laiteties exploitées en Øerne Pour la traduction de l'en-téte voir le tableau 2. Tå. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha). Landdistrikterne: Huse: med indtil 1 Td. Ld 1 3 Tdr. Ld over 482 uangivet Areal Gaarde: med 6 9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Huse og Gaarde: med indtil 1 Td. Ld 1 3 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen.. Tilsammen.. Tilsammen. I alt. I Andelsmejeri Fællesmejeri Hverken i Andels- eller Fællesmejeri Uangivet Ir n n n [

46 49 IV Ejendommenes Storrelse. Oferne, Jylland og hele Landet. commun. Far dépendance des. Iles, Jutland, tout le. pays. Tilsammen Eøer Jylland I Andelsmejeri nmger I Fællesmejeri Hverken i Andels- eller Fællesmejeri Uangivet Til tammen ninger ^ ^ æ Statistiske Meddelelser. 4. Række. XXXVI.

47 IV 50 Tabel 4 (fortsat). Deltagelsen i Andels- og Fællesmejerier. Efter Ejendommenes Størrelse, ^erne, Jylland og hele Landet. Tab. 4 (suite). Pour la traduction de Ven-tite voir tab. 2. Td. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha). Landdistrikterne: Huse: med indtil itd. Ld STdr.Ld over uangivet Areal.. Tilsammen... Gaarde: med 6 9 Tdr. Ld ~ over 432 ~ - uangivet Areal.. Tilsammen... I Andelsmejeri Besætnioger , Hele Landet Hverken i Andels- eller Pællesmejeri Uangivet ti I Fællesmejeri Tilsammen » Huse og Gaarde: med indtil 1 Td. Ld STdr.Ld over uangivet Areal. Tiis. for Landd. Købstæderne , I alt ,

48 51 IV Tabel 5. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Efter Amter og Landsdele. La participation aux sodétés de contrdle. Departements et parties du pays. I Kontrolforening affiliéea aux sodétés de contrdle Ikke i Kontrolforening au dekors des sodétés de contrdle TJangivet. non indiqué Tilsammen total vaches vaches Eøer vackes propriélés Eøer vaches Xøbenhavns Amt ^).. Frederiksborg»Holbæk Sorø Præstø , Sjælland Bomholms Amt Maribo Amt Svendborg Amt... Odense Fyn Øerne Vejle Amt Aarhus Randers Sydøstlige Jylland Aalborg Amt Hjørring Thisted Nordlige Jylland Viborg Amt Ringkøbing Ribe Sydvestlige Jylland., Jylland Hele Landet , , ^) Herunder Staden København. 4*

49 IV 52 Tabel 6. Deltagelsen i Kontrolforeninger. La participation anx sociétés de controle. Pour la traduction de Ven-tete voir le tableau 5. Td. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha). Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... I alt.. Landdistrikterne. Ejendomme med: indtu 1 Td. Ld over uangivet Areal Kebstæderne Tilsammen... I alt... Landdistrikterne. Ejendomme med indtil 1 Td. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen.. I alt.. Landdistrikterne. Ejendomme med indtil 1 Td. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen.. I alt.. I Kontrolforening Sjælland Uangivet Ikke i Kontrolforening ' Lolland-Falster n Sydøstlig e Jylland Sydvestlig?e Jylland ~ it "

50 Efter Ejendommenes Sterrelse. Landsdele. Par dépendance des. Parties du pays. 53 IV Til I Kontrol- Ikke i Kontrol Tilsammen forening forening Uangivet sammen Besæt Besæt Besæt Besæt 'Rpccptninger ninger ninger ninger ninger Bornholm n ' <i,1 it , Nordlige Fyn Jylland , " n Hele Landet , , , ,281974

51 IV 54 Tabel 7. Deltagelsen i Kontrolforeninger. Efter ^eu- La participation aux sociétés de contrdle. Par dépen- Pour la traduction de Ven-tete voir le tableau 5. Td. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha.) Landdistrikterne: Huse: med indtu 1 Td. Ld _ 1 3 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Gaarde: med 6-9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Huse og Gaarde: med indtil 1 Td. Ld 1 3 Tdr. Ld _ over uangivet Areal Købstæderne Tilsammen.. Tilsammen.. Tilsammen.. I alt.. I Kontrolforening w tt H 163 øerne Uangivet Ikke i Kontrolforening, n n n ^ " if

52 dommenes Sterrelse. 0erne, Jylland og hele Landet. dance des. Bes, Jutland, tout le pays. 55 IV Jylland I alt I Kontrolforening Ikke i Kontrolforening Uangivet lait n it \ n tt n It ! ,

53 IV 56 Tabel 7 (fortsat). Deltagelsen i Kontrolforeninger. Efter Ejendommenes Størrelse. -Øerne, Jylland og hele Landet. Tab. 7 (suite). Pour la traduction de Ventete voir le tableau 5. Tå. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha). Landdistrikterne: Huse: med indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld _ over 432 uangivet Areal.. Tilsammen. Gaarde; med over 432 uangivet Areal... Tilsammen. o Ikke i Kontrol forening I Kontrolforening Hele Landet I C Uangivet Tilsammen ' Huse og Gaarde: med indtil l Td. Ld... 3 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Tilsammen. Købstæderne I alt , , G , ,281974

54 57 IV Tabel 8. Deltagelsen i Andelsslagterier. Efter Amter og Landsdele. T,a participation aux abattoirs coopératifs. Departements et parties du pays. I Andelsslagteri afflliées aux abattoirs coopératifs Ikke i Andelsslagteri au dekors d'eux [Jangivet non indiqué Tilsammen total Svin pores Svin pores Svin pores propriiétés Svin pores Københavns Amt^)... Frederiksborg Holbæk... Sorø... Præstø SI Bornholms Amt Maribo Amt Sjælland Svendborg Amt Odense Vejle Amt. Aarhus. Randers. Eyn.. Øerne.. Sydøstlige Jylland. Aalborg Amt Hjørring Thisted Nordlige Jylland ] Viborg Amt Ringkøbing Ribe Sydvestlige Jylland. Jylland.. Hele Landet , ^) Herunder Staden København.

55 IV 58 Tabel 9. Deltagelsen i Andelsslagterier. La participation aux abattoirs coopératifs. Pour la traduction de Ven-tete voir le tableau 8. 1 Td. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha). Landdistrikterne. Ejendomme méd: indtil 1 Td. Ld over uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld over uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... I alt... Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld over uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... I alt... I Andelsslagteri I Svin Svin Uangivet Ikke i Andelsslagteri Sj ælland Svin » Lolland- Falster » Sydøstlige Jylland It n i> n Sydve stlige Jylland , n n

56 fter Ejendommenes Sterrelse. Landsdele. Par dépendance des. Parties du pays. 59 IV.Tilsammen I Andelsslagteri Uangivet Ikke i Andelsslagteri Tilsammen Svin n Svin Svin Bornholm Svin » Svin Fyn ^ , Nordlige Jylland Hele Landet % ^ , » , , ,467822

57 IV 60 Tabel 10. Deltagelsen i Andelsslagterier. Efter Ejen- Participation aux abattoirs coopératifs. Par dépen- Pour la traduction de Ven-téte voir le tableau 8. Td. Ld. = tonneau de sol (0,55 ha). I Andelsslagteri Ikke i Andelsslagteri Øerne Uangivet Landdistrikterne: Huse: med indtil 1 Td- Ld 1-3 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal n Svin Tilsammen Gaarde: med 6-9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Tilsammen Huse og Gaarde: med indtil 1 Td. Ld 1-3 Tdr. Ld _ over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen I alt

58 dommenes Starrelse. Øerne, Jylland og hele Landet. dance des. Iles, Jutland, tout le pays. 61 IV Jylland Til I Andels Ikke i Andels Tilsammen slagteri slagteri Uangivet sammen Besæt Besæt Besæt Besæt Svin ninger Svin ninger Svin ninger Svin ninger Svin ' % ff

59 IV 62 Tabel 10 (fortsat). Deltagelsen i Andelsslagterier. Efter Ejendommenes Stjørrelse. øerne, Jylland og hele Landet. Tab. lo (suite). Pour la traduction de Ven-téte voir le tab. 8. Td. 3jd. = tonneau de sol (0,55 ha). Landdistrikterne: Huse: med indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld over 432 uangivet Areal... I Andelsslagteri Svin Hele Landet Svin Uangivet n 1991 Svin 3918 Ikke i Andelsslagteri Til sammen Svin Tilsammen Gaarde: med 6-9 Tdr. Ld over uangivet Areal Tilsammen , Huse og Gaarde: med indtil 1 Td. Ld Tdr. Ld over uangivet Areal ~ Tilsammen. Købstæderne , I alt ,467822

60 65 IV Tabel 11. Deltagelsen i Æggekredse. Efter Amter og Landsdele. La participation aux sociétés d'exportation d'æufs. Départements et farties du pays. I Æggekreds affiliées aux sodétés coopémtives Ikke i Æggekreds au dekors des sodétés coopératives Uangivet non indiqué Tilsammen total Høns poults Høns poules Høns poules Høns poules Københavns Amt^). Frederiksborg.. Holbæk.. Sorø. - Præstø.. Sjælland. Bomholms Amt Maribo Amt Svendborg Amt Odense. Vejle Amt. Aarhus. Randers. Fyn. Øerne. Sydøstlige Jylland, Aalborg Amt Hjørring Thisted Nordlige Jylland. Viborg Amt Ringkøbing Ribe, Sydvestlige Jylland. Jylland.. Hele Landet ' , , , ' , , , , , , ' , " ' , ~ , , , , , , , , , ') Herunder Staden København.

61 IV 64 Tabel 12. Deltagelsen i Æggekredse. La participation aux sodétés d'exportation d'æufs. Four la tradudion de Ven-tete voir le tableau 11. Tå. Lå. tonneau de sol (0,55 ha.) Landdistrikterne. Ejendomme med: indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr.Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med; indtil 1 Td. Ld 1 9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne... Tilsammen... I alt... Landdistrikterne. Ejendomme med indtil 1 Td. Ld 1-9 Tdr. Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen... lait... Landdistrikterne. Ejendomme med indtil 1 Td. Ld 1-9 Tdr.Ld over 432 uangivet Areal Købstæderne Tilsammen.. I alt.. I Æggekreds Høns , Høns Uangivet j Ikke i Æggekreds Sjælland , , n Høns I jj , , Lolland-Falster n Sydøstlige , Jylland , Sydvestlige , Jylland ,

62 Efter Ejendommenes Størrelse. Landsdele. Par dépendance des. Parties du pays. 65 IV Tilsammen I Æggekreds Uangivet Ikke i Æggekreds Tilsammen Høns ^ , n Høns » Høns Bornholm Høns n , Høns , Fyn , , , , ; ! : : 5674! i 6105 ij L Nordlige Jylland , , , , , Hele Landet 1' 5067 I i 6708, 2691 : 100 ' 8896 ; i , , , , , , , , n , , , , , , , , , , Statistiske Meddelelser. 4. Række: XXXVI.

LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED

LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE TO OG TYVENDE BIND FEMTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4"«SÉRIE TOME 22 5 LIVRAISON LANDBRUGETS ANDELSVIRKSOMHED COOPÉRATION DANS L'AGRICULTURE

Læs mere

KREATURHOLDET I DANMARK

KREATURHOLDET I DANMARK DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 67. BIND 2. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me série TOME 67 2me LIVRAISON KREATURHOLDET I DANMARK DEN 15. JULI 22 LE BÉTAIL DU DANEMARK LE 15 JUILLET

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

KREATURHOLDET I DANMARK

KREATURHOLDET I DANMARK DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE 53. BIND 5. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTiaUES 4'"«SÉRIE TOME 53 LIVRAISON KREATURHOLDET I DANMARK DEN 20DE FEBRUAR 1917 BÉTAIL DU DANEMARK LE 20

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT, AREALANVENDELSE OG KREATURHOLD M. M.

LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT, AREALANVENDELSE OG KREATURHOLD M. M. DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 78. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQCES 4nie SÉRIE TOME 78 me LIVBAISON LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT, AREALANVENDELSE OG KREATURHOLD M. M. EFTER EJENDOMSSTØRRELSE

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT 1934 OG 1935

LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT 1934 OG 1935 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 102. BIND 3. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4nie série TOME 102 3n»e LIYRAISOM LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT 1934 OG 1935 PERSONNEL DE L'AGRICULTURE 1934

Læs mere

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TREDIVTE BIND SJETTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES 4 «SÉRIE TOME 39 6"«LIVRAISON

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TREDIVTE BIND SJETTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES 4 «SÉRIE TOME 39 6«LIVRAISON DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TREDIVTE BIND SJETTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES 4 «SÉRIE TOME 39 6"«LIVRAISON STATS-HUSMANDSBRUG OPRETTEDE I FIN ANS A ARENE 190o/oi-19io/u

Læs mere

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE EN OG TYVENDE BIND FJERDE HÆFTE HUSMANDSBRUG

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE EN OG TYVENDE BIND FJERDE HÆFTE HUSMANDSBRUG DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE EN OG TYVENDE BIND FJERDE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES 4^6 SÉRIE TOME 21 4n»e LIVRAISON HUSMANDSBRUG OPRETTEDE I FIN ANS A ARENE IQOo/oi-l

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg) stiftedes den 29. Maj 1919 paa Foranledning af,,viborg

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TYVENDE BIND TREDIE HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4'»e SERIE TOME 29 3 «LIVRAISON

DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TYVENDE BIND TREDIE HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4'»e SERIE TOME 29 3 «LIVRAISON DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TYVENDE BIND TREDIE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4'»e SERIE TOME 29 3 «LIVRAISON ^^.C. KAPITELSTAKSTER FOR AFGRØDEN M. V. 908 AF. FEBRUAR

Læs mere

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. 1855. Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 1852 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og

Læs mere

AREALETS BENYTTELSE I DANMARK

AREALETS BENYTTELSE I DANMARK DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES SÉRIE TOME «LIVRAISOX AREALETS BENYTTELSE I DANMARK DEN 5. JULI 99 EMPLOI DE LA TERRE EN DANEMARK LE 5. JUILLET

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

KREATURHOLDET I DANMARK

KREATURHOLDET I DANMARK DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 96. BIND 2. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4n>e SÉRIE TOME 96 2me LIVRAISON KREATURHOLDET I DANMARK DEN 15. JULI 1933 LE BETAIL DU DANEMARK LE 15

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

KREATURHOLDET LANDBRUGSAREALET

KREATURHOLDET LANDBRUGSAREALET DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQDES nie SÉRIE TOME rae LIVRAISON KREATURHOLDET OG ANVENDELSEN AF LANDBRUGSAREALET 9 LE BÉTAIL ET LES TERRES CULTIVÉES

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. KØBENHAVN FOR VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920.

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. KØBENHAVN FOR VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920. LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN. VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920. KØBENHAVN FR. G. KNUDTZONS BOGTRYKKERI (i n d e h a v e r : o s c a r e n e v o l d s e n ) 886 1921

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Høstudbyttet i Danmark

Høstudbyttet i Danmark DANMARKS STATISTIK. STATISTIQUE DU DANEMARK. Høstudbyttet i Danmark i Aaret 1896. Produit de la récolte en Danemark 1896. Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 18de Bind. Tredie Hæfte. Communications

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter.

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. FORORD I 2012 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 4.776 erstatningssager, hvilket er 7 procent flere sager, end der blev oprettet. Godt hver fjerde sag handlede om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. 1855. Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 1852 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og

Læs mere

Optanter for Tyskland

Optanter for Tyskland Optanter for Tyskland 90-. Af Knud Larsen. Versaillestraktaten af 8. 6. 99 indeholdt (foruden Reglerne i Art. om automatisk Erhvervelse af dansk Indfødsret som Følge af Bopæl i de sønderjydske Landsdele

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

HØSTEN I DANMARK I AARET 1909

HØSTEN I DANMARK I AARET 1909 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE FIRE OG TREDIVTE BIND TREDJE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES SÉRIE TOME 34 UVRAISON HØSTEN I DANMARK I AARET 1909 RÉCOLTES EN DANEMARK 1909 UDGIVET

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

TYENDE- OG DAGLEJERLØNNEN

TYENDE- OG DAGLEJERLØNNEN DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 59. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES i^e SÉRIE TOME 59 «'LIVRAISON "Or TYENDE- OG DAGLEJERLØNNEN I LANDBRUGET 98 MED ET TILLÆG OM LØNFORHOLD FOR

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

STATISTIQUE DU DANEMARK.

STATISTIQUE DU DANEMARK. mum mimii STATISTIQUE DU DANEMARK. STATISTISKE MEDDELELSER, TREDIE RÆKKE, IITE Bind. Communieations de statistique 3^ série, tome IP. UDGIVET AF J)ET STATISTISKE BUREAU. Publié par le Bureau de Statistique.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

EJENDOMSSALG

EJENDOMSSALG DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 108. BIND 4. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQCES 4nie SÉRIE TOME 108 4'ne LIVRAISON EJENDOMSSALG -36 PROPRIÉTÉS VENDUES 36 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT

Læs mere

HØSTEN I DANMARK I AARET 1905

HØSTEN I DANMARK I AARET 1905 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE TYVENDE BIND FEMTE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4"«SÉRIE TOME 20 5'"«LIVRAISON ^Kg-i- HØSTEN I DANMARK I AARET 1905 RÉCOLTES EN DANEMARK 1905

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

KREATURHOLDET I DANMARK

KREATURHOLDET I DANMARK DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE SEKSTENDE BIND SJETl'E HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTiaUES 4'»e SÉRIE TOME l6 6" «LIVRAISON KREATURHOLDET I DANMARK DEN JULI 1903 BÉTAIL DU DANEMARK

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

HØSTEN I DANMARK I AARET 1911

HØSTEN I DANMARK I AARET 1911 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE NI OG TREDIVTE BIND FJERDE HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4"'«SÉRIE TOME 3 4 «LIVRAISON HØSTEN I DANMARK I AARET RÉCOLTES EN DANEMARK UDGIVET

Læs mere

SALG AF LANDEJENDOMME

SALG AF LANDEJENDOMME DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 58. BIND 6. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4' " SÉRIE TOME 58 6"* LIVRAISON ^-^-^s- SALG AF LANDEJENDOMME 1910 17 PROPRIÉTÉS TERRITORIALES VENDUES

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Dato: 21.06.2019 Indholdsfortegnelse: A. Befolkningstal- og tilvækst i Aalborg Kommune... 2 1. Befolkningstal... 2 2. Fødselsoverskud... 2 3. Nettotilflytning... 2

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018 Airbnb i Danmark Analyse af Airbnb s data for 2018 Baggrund De seneste årtiers digitale udvikling har medført, at en række nye produkter har spredt sig med stor hast. Deleøkonomi dækker over forretningsmodeller

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere