DETAILHANDEL OG BYMIDTESTRATEGIER
|
|
- Caspar Jeppe Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DETAILHANDEL OG BYMIDTESTRATEGIER Interessentanalyse Februar 2009 Randers Kommune Kuben Management
2
3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning udgangspunkt for det videre arbejde De centrale udfordringer og muligheder Relationen til det øvrige arbejde i projektet Interessentanalysen Anvendt metode Temaer i udviklingen af detailhandlen og bymidten Infrastruktur og parkering Butiksudbuddet Eksisterende bygningsmasse Et indkøbscenter/en overdækket midtby En attraktiv og livlig bymidte Konkurrenterne Thorgrunden Sammenbinding af bymidten (områderne nord og syd for Gudenåen) Forslag og idéer... 13
4
5 Side 1 1 Indledning Randers Kommune har sammen med PLAN09-sekretariatet igangsat et eksempelprojekt, som bærer titlen Detailhandel og bymidtestrategier. Eksempelprojektet tager afsæt i et ønske om at udvikle en endnu mere levende og mangfoldig bymidte. Som et centralt element i dette projekt har Kuben Management gennemført en interessentanalyse for at få afdækket synspunkter og holdninger blandt relevante aktører inden for detailhandel I Randers midtby (forretninger, foreninger og netværkssamarbejder). Interessentanalysen er en afdækning af synspunkter og holdninger blandt aktørerne inden for detailhandel (forretninger, foreninger og netværkssamarbejder), hvor fokus sættes på udsagn om mulighederne for og ideer til at forøge oplandet for detailhandel og service i Randers. Hertil kommer som et supplement at få indsamlet forslag og ideer til indretning af byrummet mhp. at skabe en ny sammenhæng, der af borgerne opleves som en forstærkning af oplevelsen af bymidten og dens attraktionskraft målt i forhold tilden nuværende situation.
6 Side 2 2 Sammenfatning udgangspunkt for det videre arbejde Den gennemgående holdning er, at offensive tiltag forudsætter handlekraft og mere smidighed fra kommunens side. Randers Kommune ses i det hele taget som en vigtig aktør i udviklingen af Randers midtby. Mange tiltænker kommunen rollen som den, der samler trådene, sætter idéer i søen og omsætter dem til konkret handling, hvilket indebærer, at der indledes et endnu stærkere samarbejde med lokale handelsstandsforeninger såsom Cityforeningen og Handelsrådet, at der etableres kontakt til private investorer/developere, at der sikres effektiv sagsbehandling m.v. Selvom kommunen tillægges en væsentlig rolle er der flere der peger på detailhandlens eget ansvar. Hvis kommunen skal indgå i et samarbejde med detailhandlens interessenter forudsætter det at detailhandlen selv er i stand til at skabe fælles fodslag noget flere udpeger som en udfordring. Det mest synlige udtryk på udfordringen er den manglende enighed/opbakning omkring åbningstiderne, hvilket af mange påpeges som et tegn på at der mangler et fælles fokus på udviklingen af Randers midtby som attraktiv handelsby. I dette kapitel samles op på de holdninger, meninger og idéer, som kom til udtryk undervejs i interessentanalysen, og som gennemgås i detaljer i det efterfølgende kapitel De centrale udfordringer og muligheder Når man taler med interessenterne, er det klart, at den udfordring, der opleves mest fremtrædende for Randers midtby, er parkering og tilgængelighed. Der er brug for en helhedsorienteret plan for, hvordan midtbyen indrettes, således at der både sikres en dækkende parkeringsbetjening og samtidig sikres en fremkommelighed for kunder, butiksdrivende, liberale erhvervsdrivende og boligejere i midtbyen. Følgende udfordringer og muligheder udpeges: Parkering Sivegader contra gågader Skiltning for gående I forhold til butiksudbudet er udfordringen at sikre et attraktivt udbud uden samtidig blot at blive som alle andre byer. Der peges på, at Randers har en unik mulighed for at tilbyde små specialbutikker med et udbud, der adskiller sig fra de landsdækkende kædebutikker, samtidig med at attraktive ankerbutikker med stor tiltrækningskraft også vurderes som en nødvendighed. Der ligger en udfordring i at tilvejebringe gode vilkår for de eksisterende butikker og potentielle nye butikker. Det betyder, at der skal tilvejebringes en variation i såvel udbud af lokaler som størrelse af butikker, som både retter sig mod de store kædebutikker og de små specialbutikker. Følgende udfordringer og muligheder udpeges:
7 Side 3 Ankerbutikker og den fysiske mulighed for at lokalisere disse Fastholdelse af små specialbutikker Tilvejebringelsen af et varieret lokaleudbud I forhold til at sammenbinde de havnenære områder med midtbyen udtrykkes forskellige holdninger til indretning og indhold af både havneområderne og de mellemliggende områder. Generelt er holdningen den, at indholdet skal være blandet, og at det ikke må få karakter af et nyt midtbyområde. Flere peger på, at området skal indrettes med kulturtilbud, cafémiljø, attraktioner evt. suppleret med enkelte butikker med relevant udbud (f.eks. rettet mod turister). Følgende udfordringer og muligheder udpeges: Rutebilstationen skal indgå i overvejelserne Indretningen af Østervold Etablering af cafémiljø og kulturtilbud Fokus på turister og besøgende på jagt efter oplevelser Fokus på børnefamilier I forhold til Thorgrunden fremkom der i løbet af interviewene en række holdninger og ideér. De centrale udfordringer går på at sammenbinde de aktiviteter, der kommer på arealet med resten af midtbyen. Etableringen af parkeringspladser vurderes at være et positivt skridt i retningen af at skabe bedre tilgængelighed til midtbyen, men der skal samtidig sikres en velfungerende forbindelse med midtbyens handelsgader. På nuværende tidspunkt vil det være en forholdsvis lang og død gåtur. Byindretningen langs denne forbindelse skal sikre, at kunderne der vil besøge midtbyen ikke oplever turen som en barrierer. Der peges på følgende udfordringer og muligheder: Forbindelse mellem Thorgrunden og midtbyen Udvalgte butikker på Thorgrunden f.eks. ankerbutikker og/eller stort dagligvarehus Undgå et nyt midtbyområde og dermed kannibalisme Generelt opleves Randers midtby som et sted med rigtig gode muligheder for et unikt og attraktivt handelsliv. Konkurrencen fra Randers Storcenter opleves ikke som et markant problem 1, men nærmere som et aspekt der gør Randers stærkere overfor Århus og Ålborg. Det centrale er, at Randers midtby forholder sig til de styrker, centret har (bl.a. parkering, tilgængelighed, ensartede åbningstider mv.), og sikre at midtbyen ikke halter voldsomt bagefter. Et af de elementer, der gør midtbyen særlig attraktiv, er stemningen 1 Dette adskiller sig fra konklusionerne i Analysen af udviklingsmulighederne for detailhandlen i Ny Randers Kommune fra september 2005, hvor en styrkelse af Randers Storcenter udpeges som en markant trussel for midtbyen.
8 Side 4 og det særlige midtbyliv. Dette skal understøttes igennem et fokus på de ting, der skaber liv i byen. Følgende udfordringer og muligheder udpeges: Midtbyen skal være attraktiv for børnefamilier; og Randers skal i det hele taget fremstå som en attraktiv by for børnefamilier Flere boliger og gode rammer for liberale erhverv (placeret på 1. og 2. etage) skaber liv i midtbyen Fortsat understøttelse af kulturlivet 2.2 Relationen til det øvrige arbejde i projektet De ovenfor beskrevne udfordringer og muligheder, der peges på blandt de adspurgte interessenter, understøtter i vid udstrækning de elementer, der allerede arbejdes med i projektet Detailhandel og bymidtestrategier. Princippet om en citywalk understøtter det hyggelige og koncentrerede handelsliv, der fremhæves som en væsentlig styrke. Samtidig kan fokus på citywalken være med til at skabe mere overskuelighed og logik i midtbyen, hvilket flere påpeger som en udfordring. En mulig sideeffekt kan være skabelse af mere samhørighed blandt de butiksdrivende i det område, der afgrænses af citywalken. Hvis der kan skabes en fælles opbakning omkring tankegangen, kan det samtidig være med til at skabe mere enighed og loyalitet i forhold til åbningstider. Interessenterne påpeger også netop forbindelseslinierne fra Thorgrunden/Østervold og fra havneområderne/busstationen som centrale i udviklingen af midtbyen. På grund af midtbyens middelalderhistorie er det nødvendigt med markante, synlige og fremkommelige adgangsforhold til den centrale del af midtbyen. I forhold til butiksudbudet er der i overvejende grad opbakning omkring behovet for ankerbutikker. Men samtidig udtrykkes det klart, at Randers har et unikt udbud af specialforretninger, og at der fortsat skal sikres rammer for disse. Generelt vurderes disse butikker mere attraktive end landsdækkende kædebutikker. Kommer der flere af disse, er der en fare for, at Randers ikke kan tilbyde noget andet end f.eks. Århus. I forhold til projektets fokus på mulighederne for at etablere større butikker (f.eks. på m²) i midtbyen, skal konsekvenserne i forhold til uafhængige mindre butikker altså overvejes.
9 Side 5 3 Interessentanalysen I dette kapitel analyseres interessenternes udsagn i forhold til de centrale temaer, der har vist sig. Sidst i kapitlet samles op på temaerne, ligesom der trækkes tråde til de øvrige dele af eksempelprojektet Detailhandel og Bymidtestrategier. 3.1 Anvendt metode Interessentanalysen er baseret på en række interviews med personer fra detailhandlen og andre centrale aktører. Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interview, hvor en interviewguide har dannet udgangspunktet for de temaer, der er blevet berørt. Interviewene har været åbne, således at respondenterne er blevet opfordret til selv at give deres oplevelse af midtbyens udfordringer og udviklingsmuligheder, samtidig med at respondenterne er blevet bedt om at forholde sig til resultaterne af detailhandelsredegørelsen fra 2005 Analysen af udviklingsmulighederne for detailhandlen i Ny Randers Kommune. I den forbindelse med analysen i 2005 identificeredes en række styrker, svagheder, trusler og muligheder, og det var netop disse aspekter de adspurgte i denne interessentanalyse blev bedt om at forholde sig til. Der er gennemført i alt 12 interview i perioden december 2008 til februar Interviewene er efterfølgende analyseret for gennemgående temaer, hvilket igen har givet den struktur, der følger i det næste afsnit. Temaerne i næste afsnit er således et udtryk for, hvad flere af interviewpersonerne har oplevet som centrale. 3.2 Temaer i udviklingen af detailhandlen og bymidten I dette afsnit har vi sammenfattet de synspunkter og holdninger, som interessenterne er kommet med i forhold til den aktuelle situation i Randers midtby og i forhold til mulighederne for at forstærke oplevelsen af bymidten. Afsnittet er struktureret ud fra de overordnede temaer, der har været i fokus, og som har vist sig at være betydningsfulde for de interviewede Infrastruktur og parkering Generelt peger de adspurgte på mulighederne for infrastrukturelle forbedringer i Randers bymidte. De tiltag, der vurderes som nødvendige, har til formål at gøre bymidten mere tilgængelig og fremkommelig og i sidste ende mere attraktiv. Tilgængelighedsproblemerne hænger bl.a. sammen med den trafikale situation omkring Randers Bro og Randers status som middelalderby. Der peges på, at tilgængelighed ikke kun har betydning for de handlende, men også for de butiksdrivende, andre liberale erhverv og bosiddende borgere. Det er vigtigt, at der er nem adgang til midtbyen i bil, og at man også forholdsvis let kan finde en parkeringsplads.
10 Side 6 Der er stor enighed om, at det står skidt til med parkeringsmuligheder i Randers midtby. Efter nedlæggelsen af parkeringspladser i forbindelse med omdannelsen af Østervold og som følge af færre sivegader er der opstået et massivt behov for parkeringspladser i og omkring midtbyen. P-huset i Fischersgade kan ikke længere efterkomme den stigende efterspørgsel. Manglen på parkeringsmuligheder i eller i nærheden af midtbyen opleves som nævnt at have stor negativ betydning for midtbyens handelsliv; ikke mindst for dagligvareforretningerne, som udover fremkommelighed i høj grad har brug for butiksnære parkeringsmuligheder. Problemer med tilgængelighed og parkering er ikke blot med til at stille midtbyen svagere i konkurrencen med Randers Storcenter, men er også medvirkende til, at kunder fra oplandet fravælger midtbyen til fordel for lokale indkøbsmuligheder eller Randers Storcenter. Der opleves således et stort behov for flere parkeringspladser i Randers midtby. I den forbindelse anerkendes det, at nye p-pladser på Thorgrunden vil have en vis positiv effekt. Flere mener dog, at afstanden til midtbyen vil begrænse den positive effekt. Ønsker man f.eks. at tiltrække børnefamilier er det centralt, at man kan komme fra parkeringspladsen til butikkerne meget hurtigt - noget, man netop kan i Randers Storcenter. Med parkering på Thorgrunden er den østvendte del af midtbyen relativt godt betjent, mens der stadig vil være mangel på p-pladser i den vestlige del af midtbyen. Udover parkeringsproblemerne peger flere af de adspurgte på, at bymidten kan synes meget fjern og aflukket for de kunder, der kommer udefra. Flere fremhæver f.eks., at bymidten ikke kan fornemmes, hvis man befinder sig på Tørvebryggen, eventuelt efter et besøg i Randers Regnskov. Samtidig nævner flere interviewpersoner, at bymidten er svær at orientere sig i. Randers bymidte opleves ikke at have en logisk opbygning, og som fremmed i byen kan det være meget forvirrende at bevæge sig rundt i midtbyen, både til bens og i bil. Endelig viser interviewrunden, at der er delte meninger med hensyn til privatbilismens rolle for bylivet i Randers, hvilket afspejler en årelang debat om emnet. Uenigheden går på, hvordan midtbyen skal være indrettet mht. sivegader og gågader. Fælles for de adspurgte er dog en holdning om, at hvis bilerne skal have adgang til midtbyen, skal det være på de gåendes præmisser. Den nuværende indretning i sivegaderne opleves ikke som være tilstrækkelig trafikdæmpende. En af de interviewede siger det på denne måde det skal være omkostningsfuldt at køre ind i midtbyen det må ikke opleves som en hurtig måde at bevæge sig rundt i byen på
11 Side Butiksudbuddet Hvad angår butiksudbuddet i midtbyen, hersker der uenighed om tilstrækkeligheden i variationen: Nogle anser det for dækkende, mens andre mener, at der er det samme i butikkerne. Uenighed er der også om hensigtsmæssigheden i at satse på kædebutikker og/eller ankerbutikker i bymidten. Fortalere hæfter sig ved denne type forretningers tiltrækningskraft, som kan få afsmittende effekt på den øvrige detailhandel i midtbyen. Omvendt gør modstandere opmærksom på, at flere kædebutikker vil få Randers bymidte til at ligne naboer såsom Århus og Ålborg; at kædebutikker vil fratage midtbyen en konkurrencefordel, da mange vælger at handle i midtbyen pga. det lokale element og specialforretningerne. Butikkerne i Randers midtby roses af kunderne for netop at være et godt alternativ til de lidt større byer. Randers opleves som en hyggelig handelsby, hvor vareudbuddet er tilpas, og hvor servicen og den personlige kontakt sættes i højsædet. Enkelte påpeger mangel på dagligvareforretninger, især i de østlige og nordlige kvarterer, hvilket hænger sammen med, at flere er flyttet ud af området. Enkelte af de adspurgte bringer Thorgrunden i spil, når samtalen falder på store kædebutikker/ankerbutikker og dagligvarebutikker. Der peges på, at det er et oplagt sted at placere denne slags butikker, fordi parkeringsmulighederne vil gøre det attraktivt at handle ind i butikker på Thorgrunden. Flertallet af de interviewede udtrykker dog, at Thorgrunden ikke må blive til et center, fordi der ikke i udgangssituationen er den fornødne sammenhæng med midtbyen Eksisterende bygningsmasse Vedligeholdelsen af midtbyens bygninger opleves at være af høj kvalitet. Kommunen har generelt kørt en god linje med hensyn til bygningsfacaderne, hvilket er udtryk for god planlægning. Der er til gengæld problemer med de indvendige forhold i bygningsmassen. Bygningerne er for manges vedkommende utidssvarende. Problemet er, at butikkerne er små og ufleksible, hvilket begrænser udvidelsesmulighederne og gør butiksarealerne uattraktive for større butikskæder. I den forbindelse efterspørges der mere helhedsorienteret planlægning. Der spores en holdning om, at der nogle steder er behov for at rive ned og bygge nyt. Holdningerne til, hvorvidt flere boliger i bymidten kan bidrage til at styrke detailhandlen i Randers midtby, er delte. Flere nævner, at der ikke er tilstrækkelig stor efterspørgsel efter boliger i midtbyen mange foretrækker en parcel tæt ved motorvejen og ikke en bolig i midtbyen og derudover er manglen på parkeringspladser en markant barriere. Boliger uden parkeringsmuligheder er uattraktive. Derimod nævner andre, at flere boliger i midtbyen vil skabe et bedre grundlag for udvikling og et mere levende byliv, eventuelt i
12 Side 8 forbindelse med udviklingen af havnen. Det tilkendegives, at der er potentiale for flere boliger i bymidten i takt med, at liberale erhverv flytter væk fra området. Der peges desuden på vigtigheden af at bibeholde de liberale erhverv i midtbyen, netop fordi dette også skaber liv i gaderne og kunder i butikkerne Et indkøbscenter/en overdækket midtby Meningerne er også delte, når talen falder på idéen om et overdækket indkøbscenter i midtbyen. På den ene side fremhæves det, at et velplaceret center a la Salling, Magasin og Bruuns Galleri vil tiltrække flere kunder fra Randers opland til gavn for hele handelslivet i bymidten. På den anden side påpeges det, at de åbne gadestrøg i midtbyen netop er med til at give en konkurrencefordel i forhold til Randers Storcenter og varehuse/indkøbscentre i de større, omkringliggende byer. Samtidig frygter man en kannibalisme-effekt. I forlængelse heraf fremhæves problemerne ved Slotscentret som et indlysende argument for ikke at følge centertankegangen. Det pointeres dog samtidig, at Slotscentret har gennemgået en uhensigtsmæssig udvikling i årenes løb: Centret er bygget forkert og dårligt renoveret. De, der peger på det positive ved et center i midtbyen nævner busstationen og Thorgrunden som mulige placeringer. Muligheden for et bycenter på busstationen fremhæves som den mest hensigtsmæssige, fordi en placering her vil have den bedste sammenhæng med midtbyen. Samtidig peges på mulighederne for at skabe midtbyparkering i forbindelse med et center på busstationen. Hvad angår overdækning af bymidten eller dele af den spores der stor modstand. Stort set alle interviewpersoner forbinder hygge, god atmosfære og attraktivitet med gågader under åben himmel, og som en respondent siger det hvorfor overdække gågaden, når Slotscentret er et dødt sted? En attraktiv og livlig bymidte De adspurgte peger på, at Randers bymidte opleves som hyggelig og atmosfærefyldt af både besøgende og randrusianerne selv. Det ses, at der er gjort en indsats for at bevare de gamle huse - og de besøgende har en positiv følelse af at bevæge sig rundt i en gammel middelalderby med et nutidigt udbud af butikker. En adspurgt formulerer det sådan: Randers har charmen til at skabe Latinerkvarter-stemning En udfordring i forhold til at skabe et attraktivt handelsliv i midtbyen er åbningstiderne. Det understreges, at butikkerne i midtbyen ofte ikke følger de samme åbningstider. Det opleves som et stort problem, at kunderne møder lukkede butikker samtidig med, at andre har åbent. Det handler om at finde et fælles fodslag blandt de mange forretningsdrivende om faste åbningstider. En satsning på turisme og cafémiljø medfører også et krav om ensartede, eventuelt udvidede, åbningstider, hvilket bl.a. kan betyde åbne butikker visse søndage. Andre tvivler på den gavnlige effekt af længere åbningstider, men er ge-
13 Side 9 nerelt enige i vigtigheden af ensartede åbningstider. Udvidede åbningstider er en måde at skabe mere liv i midtbyen på, mens andre måder er aktiviteter og events, især i turistsæsonen i sommerperioden. Der er masser af potentiale i midtbyens gamle og unikke butikker, ligesom torvehandlen kan udnyttes meget mere. En barriere for at forlænge åbningstiderne er en generel oplevelse af midtbyen som død efter lukketid. Dette forklares bl.a. med et nærmest ikke-eksisterende caféliv i Randers. Der udtrykkes tilfredshed med niveauet i enkelte caféer i midtbyen, men flere nævner, at de eksisterende caféer ikke nødvendigvis holder åbent på en søndag, hvor butikker holder åbent. Der spores en voksende efterspørgsel efter et mere pulserende cafémiljø, f.eks. på Østervold eller ved Tørvebryggen. Enkelte nævner dog, at cafémiljøet afspejler det liv, der er i byen og at der ikke er plads til flere caféer, før der skabes mere liv. Flere interviewpersoner mener, at dette hænger sammen med, at randrusianeren ikke går meget op i cafélivet, og diskussionen bliver hurtigt til et spørgsmål om, hvad der kommer først ægget eller hønen. En respondent foreslår, at man skal tænke innovativt f.eks. kan men kombinere bank og kaffeshop/café det er set før og det kan være med til at levendegøre kedelige bankfacader. Generelt spores en holdning om, at der skal satses mere på markedsføring af Randers by, især i forhold til handelsoplandet (her tænkes der bl.a. Hadsten, Hadsund og Langå), men også i forhold til turister og andre besøgende. Der skal især mere annoncering til i forbindelse med julen og open by night. Der er sket meget på kulturfronten i Randers de senere år, og byen har i dag et spirende kulturliv i form af gallerier, spillesteder, teatre, museer m.v. Alligevel efterspørges der flere og nye kulturtilbud i midtbyen såsom en storbiograf, et vandland o.l. Andre efterspørger bedre profilering og en mere optimal udnyttelse af det eksisterende, f.eks. en bedre sammenhæng mellem Værket og midtbyen, et mere synligt kulturhistorisk museum og en koncentrering af byens forskellige turistattraktioner (Randers Regnskov, Graceland Randers m.v.). Enkelte nævner, at midtbyen skal tænkes ind i en større oplevelsessammenhæng f.eks. med naturområdet Vorup Enge og Randers Regnskov. Konkret foreslås det, at man kan placere et nyt kunstmuseum ved motorvejen og så binde dette sammen med en oplevelsesrute, der går gennem Vorup Enge hele vejen ind til Randers Regnskov og midtbyen Mange mener, at der skal tages nogle chancer og ruskes lidt op i randrusianerne. F.eks. en 100 %-satsning på Østervold og rambla-ideen. Selvom flere af interviewpersonerne er meget positivt indstillet over for udviklingen af Østervold og ser et kæmpepotentiale i området cafémiljø, grønne områder, pariserhjul, en levende plads med aktiviteter for alle osv. er der ikke udelt begejstring for projektets realisering indtil nu. Flere peger på, at Østervold er uhensigtsmæssigt indrettet. Østervold er tænkt som en plads til forskellige aktiviteter, men fordi den er så langstrakt, fungerer den ikke som plads. Enkelte mener direkte, at Østervold skal gennemgå en markant ændring f.eks. omlægning til parkering i toppen og bunden og en koncentrering af plads-oplevelsen på
14 Side 10 midten. Andre peger på, at Østervold kan komme til at fungere, hvis der skabes rammer for aktiviteter. Det kan f.eks. være at skabe mulighederne for spontane aktiviteter som gademusikanter mv. uden nødvendigvis fortsat at have bureaukratiske ansøgningsprocedurer. Samtidig skal man sørge for, at det bliver kendt, at man har gode og lette muligheder for at udfolde sig kunstnerisk i Randers. Et andet forslag peger på behovet for børnevenlige byrumsinstallationer f.eks. på Slotspladsen. En enkelt interessent nævner, at Randers har en unik mulighed for at tiltrække de unge børnefamilier fra bl.a. Århus især pga. relativt lavere boligpriser. Denne mulighed bør udnyttes ved at sammentænke kommunens udviklingsstrategier. F.eks. kan der opstilles målsætninger om at gøre midtbyen attraktiv for børnefamilier, at der kan satses på økologiske specialforretninger, og at der kan stilles målsætninger om, at skole- og dagtilbudene skal være blandt de bedste. Med en sådan profil kan Randers blive et meget attraktivt sted for unge førstegangskøbere (boliger) Konkurrenterne På spørgsmålet om Randers Storcenters rolle deler de adspurgte sig nogenlunde ligeligt mellem en opfattelse af centret som en trussel og centret som en vigtig partner. De, der peger på centret som en trussel gør det, fordi centret ikke har de mangler, der karakteriserer midtbyen f.eks. parkering og ensartede åbningstider. En respondent siger det således de har det hele Randers Storcenter er rettet mod familien Danmark og det er nogle af de tanker, der skal ind i midtbyen og en anden siger ser man på det fra de forretningsdrivendes synspunkt, så jager man folk ud i storcentret, netop fordi situationen mht. parkering og tilgængelighed er meget bedre. De, der peger på centret som en vigtig partner, gør det, fordi de ser nogle særlige fordele både ved midtbyen (hygge, åben himmel og gode specialforretninger) og ved centret (overdækket, kendte kædebutikker og let adgang). Disse særlige fordele opleves i høj grad at supplere hinanden og medvirke til at styrke Randers som detailhandelsby. En respondent siger det sådan: det store stemningsløse centre vi har brug for, og den hyggelige bymidte med stemning. Fælles for stort set alle er en opfattelse af, at Randers midtby skal forholde sig til de styrker, centret har, og sikre, at midtbyen ikke halter bagefter. F.eks. er tilgængelighed og parkering vigtig for børnefamilier og derfor skal midtbyen forholde sig til dette. Omvendt har midtbyen også en række styrker, der skal bruges aktivt, fordi centret netop ikke kan tilbyde disse. Hvad angår den eksterne side af konkurrencen, fremhæves Viborg, Ålborg og især Århus som de mest væsentlige konkurrenter for handelslivet i bymidten. Dette hænger bl.a. sammen med større tilgængelighed til Århus end Randers fra flere oplandsområder, ligesom de store (daglig)varehuse (f.eks. Bilka og IKEA) er med til at forstærke disse byers tiltrækningskraft. Samtidig peger flere dog på, at Randers de seneste år ikke har tabt terræn til Ålborg og Århus, men måske tværtimod er blevet styrket i forhold til at tiltrække kunder fra mellemliggende områder.
15 Side Thorgrunden Til trods for, at interviewpersonerne er ret enige, om at Thorgrunden spiller en central rolle i forhold til at løse midtbyens parkeringsproblemer i fremtiden, er der forholdsvis stor uenighed om og vidt forskellige forslag til, hvad der i øvrigt skal placeres på grunden. En udvidelse af detailhandlen ved at placere butikker på Thorgrunden vurderes af mange til at føre til kannibalisme i handelslivet i Randers. I det hele taget vurderer de nuværende forretningsdrivende, at der ikke er plads til flere, tilsvarende butikker i midtbyen. Omvendt forventer andre, at et handelsliv på Thorgrunden vil generere et øget kundegrundlag med spill over-effekter til den øvrige detailhandel i bymidten. Som nævnt ovenfor mener flere, at Thorgrunden er et oplagt hjemsted for et butikscenter/varehus, en eller flere ankerbutikker såsom Stadium og Zara samt special-/konceptbutikker såsom Pilgrim og Baresso. Derudover skal der gøres plads til liberale erhverv og dagligvareforretninger. Mange peger på, at der kan placeres boliger på grunden, eventuelt med forskellige prisklasser (ældre- og ungdomsboliger) Sammenbinding af bymidten (områderne nord og syd for Gudenåen) Busterminalen fremhæves som et element, der kan være med til at binde byen og havnen sammen. Etableringen af et indkøbscenter a la Bruuns galleri med butikker, caféer og kulturtilbud - eventuelt med et p-dæk oven på bygningen - ses som et skridt i retning af at udvikle havnemiljøet og dermed skabe større sammenhæng mellem bymidtens forskellige dele. Busterminalen ses som et potentielt knudepunkt i Randers, hvilket skal ses i lyset af, at terminalen i forvejen er centrum for al kollektiv transport i byen. Det er her, mange folk ankommer til byen. Et andet forslag går på at lave bycamping i sammenknytningsområdet mellem bymidten og havnen. I tråd hermed mener nogle, at det er grønne områder frem for detailhandel, der skal skabe sammenhæng (noget der tiltrækker børnefamilier, f.eks. legepladser). Det generelle billede, der tegnes, handler om at skabe et blandet bymiljø med caféer, kultur, butikker og boliger ved havnen. En enkelt interessent fremsætter ideen om en bedre trafikal sammenknytning af områder, f.eks. i form af en letbane.
16 Side 12 Enkelte interviewpersoner er dog af den mening, at der er en naturlig adskillelse af de to bydele, og at man ikke skal bestræbe sig på at binde dem sammen; bydelene har hver sin identitet og tilbud. I området syd for Gudenåen ligger de store varehuse med Bauhaus, Randers Storcenter m.v. I nord findes de selvstændige butikker og de åbne gadestrøg.
17 Side 13 4 Forslag og idéer Interviewrunden gav anledning til følgende konkrete forslag og idéer, som kan styrke detailhandlen og gøre Randers bymidte til en mere levende og attraktiv handelsby. En bruttoliste over forslagene præsenteres her: Udvidede parkeringsmuligheder: o Thorgrunden o Rutebilstationen o Plænen ved Randers Regnskov o Område ved Radio ABC o Østervold Vareudbuddet: mangler forretninger som 7 Eleven og Baresso (evt. tænke innovativt og lave fællesdrift mellem bank og kaffebar) Dagligvarebutik i den vestlige del af byen. Oplevelsesrute: Nyt kunstmuseum ved motorvejen, naturområdet Vorup Enge, Randers Regnskov og midtbyen Udvikling af Østervold: cafémiljø, aktiviteter for børn, parkering, gode rammer for spontane aktiviteter, øvrige kulturelle indslag (evt. med fokus på byens kulturhistoriske arv) Omdannelse af Østervold med P-pladser i top og bund og koncentration af plads-oplevelsen på midten. Slotspladsen som samlingspunkt, bl.a. for børnefamilier, evt. med overdækning som kan være fast (permanent) eller af tekstil (midlertidig overdækning). Omdannelse af Slotscentret, evt. med fokus på livsstil, herunder wellness og fitness.
18 Side 14 Omdannelse af rutebilstationen til indkøbscenter med gode parkeringsmuligheder, evt. under inddragelse af Dytmærsken (overdækket). På den måde gøre rutebilstationen til et knudepunkt i Randers, jf. banegården og Bruuns Galleri i Århus Etablering af en letbane eller MONORail. Ankerbutikker som: Stadium, Zara (modetøj), Jysk Udvikling af sammenknytningsområdet mellem bymidten og havnen o Bycamping o Ferielejligheder på Underværkets første etage o Grønne områder frem for detailhandel, og noget der tiltrækker børnefamilier, f.eks. legepladser o Mere for turister, f.eks. hotel og havnebad o Det generelle billede der tegnes handler om at skabe et blandet bymiljø med caféer, kultur, butikker og boliger ved havnen. Udvikling af Thorgrunden: o Varehus/butikscenter, f.eks. Bilka, Jysk, Magasin o Kultur, fritid og idræt: biograf, motionscenter, vandland
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereReferat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015
Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereBeretning generalforsamlingen 2013
Beretning generalforsamlingen 2013 Kære medlemmer - så er det tiden den årlige generalforsamling i Shopping Svendborg. Siden sidste generalforsamling er der kommet ny formand til, idet jeg har overtaget
Læs mereCampus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereBorgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015
Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder
Læs mereKÆRUP PARK. Tæt på Ringsted Centrum. 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser. - siden 1972
KÆRUP PARK Tæt på Ringsted Centrum 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser - siden 1972 Inspiration og valgfrihed Hos HusCompagniet tilbyder vi det individuelle kvalitetshus. Hos os kan I vælge præcis
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2008 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2008 1 Kundeinterviews 2 Resultater - Top 5 17 Danmarks Bedste Handelsby I et samarbejde mellem og Detail-forum gennemføres
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereBORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereLandsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om
Læs mereFaglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg
Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereHerlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev
Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk
Læs mereGladsaxe Kommune handel, byliv og kultur
Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur Torsten Bo Jørgensen Projektleder, Plan og Trafik COWI Lyngby 1 Disposition Den gode handelsby hvordan skabes den? Samspillet mellem byliv, kultur og handel Hvad
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereDE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
Læs mereNye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011
Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereInspiration til Visionproces
Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereSe yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre
Anlæg Nummer 78 Projektnavn Ekstra midler til modernisering af lokale aktivitetscentre Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion 03.22.18 Aftaleenhed Fagsekretariat Plan og Kultur Indsatsområde Bosætning
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereVær med. flytter ind. tobaksbyen.dk. når fremtiden
Vær med når fremtiden flytter ind tobaksbyen.dk Domicil P-hus en visionær bydel med historiske rødder den nye grønne bydel rummer blandt andet bevaringsværdige bygninger, f.eks. Tobaksfabrikken, som blev
Læs mereEssensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011
Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereHandelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne
Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mereGeneralforsamling Shopping Svendborg 26. april 2012 Formandens beretning for 2011
Generalforsamling Shopping Svendborg 26. april 2012 Formandens beretning for 2011 2011 var året hvor Shopping Svendborg langt om længe kunne introducere det elektroniske gavekort. Et gavekort som er langt
Læs mereTHE TALL SHIPS RACES 2013
THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM
Læs mereUdvikling af Kvarteret Jessens Mole
Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereTNS Gallup - Public Næstved Kommune
TNS Gallup - Public Næstved Kommune Kommunalomdømmeanalyse Oktober 2008 Public Metode 2 Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ
Læs mereIllustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200
Læs mereBest case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi
Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereGennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.
Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereSvendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012
LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges
Læs mereBeskrivelse af Restaurant Skarresø. - Konkurrence, muligheder og samarbejder
Beskrivelse af Restaurant Skarresø - Konkurrence, muligheder og samarbejder Restaurant Skarresø Indledning I det projekt, som er beskrevet om Skarresø vandrehjem, campingplads og restaurant, er restauranten
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mereUdvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder
Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mereSkive Storkommune Borgerundersøgelse
Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereMAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT
MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereStrategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening
Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en
Læs mereReferat visionsseminar 2013
Referat visionsseminar 2013 Rebild Byråd afholdt visionsseminar den 7.-8. marts 2013 på Hotel Viking i Sæby. Der blev inden seminaret udleveret et kompendium med program og baggrundsmateriale. Direktionen
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision
Læs mereSillebroen Frederikssunds nye center skyder i vejret Udlejningen nu oppe på næsten 70 procent
Sillebroen Frederikssunds nye center skyder i vejret Udlejningen nu oppe på næsten 70 procent MARTS 2009 Indgangen til Frederikssunds nye center, Sillebroen Vi flytter byens Kvickly til det nye center,
Læs mereKommissorium for Gl. Havn
Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger
Læs mereRoskilde leger - Kom ud og leg!
9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mere