CIVILSAMFUNDSPULJEN UDVIKLINGSINDSATSER

Transkript

1 CIVILSAMFUNDSPULJEN UDVIKLINGSINDSATSER 1. Indsatsens relevans Formålet med indsatsen Projektet adresserer unge skoleelever af oprindelige folks svage politiske og sociale position i samfundet, især indenfor uddannelsessektoren. Det overordnede udviklingsmål for projektet er, at elever i alderen år uddannes i interkulturelt medborgerskab, udøver deres rettigheder og anerkendes som sociale aktører, der deltager aktivt i udviklingen af politikker, som sikrer de unges inklusion i Peru. Projektet har indtil nu arbejdet med at fremme det aktive medborgerskab, både ved at støtte op om elevorganisationen AARLE og via påvirkning af skolesystemet. I løbet af projektets første tre faser har vi opnået: 1) at oprette i alt 7 AARLE filialer i 7 af Ayacuchos 11 provinser og sikre organisationsudvikling og kapacitetsopbygning af filialerne i fundraising, filialopbygning og fortalervirksomhed. 2) at påvirke de lokale og regionale myndigheder til at være lydhøre over for unge borgeres input, krav og behov. AARLE har blandt andet fået vedtaget et reglement om forebyggelse af vold og mobning i skoler i regionen 1 samt et reglement om forebyggelse af teenagegraviditeter 2. 3) at udvikle et undervisningsmateriale om interkulturelt medborgerskab. 4) At danne 4 lærergrupper i 4 ud af de 7 provinser, hvor AARLE eksisterer (Huamanga, Fajardo, Huanta og Cangallo), som støtter aktivt op om AARLE og implementerer uddannelsesprogrammet om interkulturelt medborgerskab i skolerne. Oprindelige folk i Ayacucho udgør omtrent 63% 3 af regionens samlede indbyggertal. I et stærkt hierarkisk, klassedelt og diskriminerede samfund kender mange unge ikke deres rettigheder eller muligheder for deltagelse i samfundsudviklingen, fordi samfundet ikke værdsætter de unge som demokratiske medborgere. Dette gælder også i uddannelsessektoren, hvor eleverne ikke mødes med en undervisning, der ikke tager udgangspunkt i deres interkulturelle og tosprogede virkelighed. I landet hersker der en monokulturel og diskriminerende undervisningstradition, der historisk har domineret skolesystemet, hvilket har medført, at skolerne ikke tager højde for den oprindelige 1 file:///users/camillasyhler/downloads/gr-ordenanza prevenci%c3%b3n-dela-violencia-escolar.pdf 2 file:///users/camillasyhler/downloads/gr-ayacucho-ordenanza Prevenci%C3%B3n-del-Embarazo-Adolescente.pdf 3 UNICEF (2010): Estado de la Niñez Indígena en el Perú, Ayacucho.

2 befolknings behov for relevant uddannelse. 4 Denne tilgang har i høj grad bidraget til de unges mistillid til myndighederne. Det eksisterende rum for skoleelevers deltagelse og mulighed for indflydelse - både i og udenfor skolen er meget begrænset. Denne begrænsning skyldes dels, at der ikke eksisterer mange etablerede og anerkendte rum eller strukturer for elevernes deltagelse, men også at de unge elever ikke kender til deres rettigheder, er svagt organiserede og derfor har svært ved som samlet gruppe at påkalde sig deres ret som samfundsborgere til at deltage i skolen eller i lokalsamfundets udvikling. Dette betyder, at regionens skoleelever oplever en dobbelteksklusion: de ekskluderes både fordi de er unge samt på baggrund af deres etniske tilhørsforhold og anses derfor ikke for legitime stemmer i samfundet. På denne baggrund har partnerskabet med den lokale Tarea-afdeling i Ayacucho siden 2011 arbejdet for at øge de unges indflydelse på de politiske beslutningsprocesser gennem elevrådsorganisationen AARLE 5 (Asociación de Alcaldes, Regidores y Líderes Estudiantiles - Sammenslutning af elevborgmestre, rådmænd og elevledere). Det overordnede formål med AARLE er at fremme det aktive medborgerskab blandt regionens skoleelever samt sikre, at deres rettigheder respekteres. Organisationen fungerer i dag som et legitimt talerør for elevers rettigheder og arbejder for at fremme elevdeltagelsen både i skolerne, på politisk niveau samt i samfundet generelt. Dette vil blive uddybet i det følgende afsnit. Udover at støtte op om AARLE har projektet til formål at forbedre mulighederne for at opnå politisk indflydelse for flere unge gennem implementeringen af nye interkulturelle undervisningsstrategier. (Disse strategier er beskrevet yderligere under afsnittet 'Strategi'). I projektets fjerde fase vil gå over til at arbejde mere med lærerne i de 7 provinser (Huamanga, Huanta, La Mar, Cangallo, Sucre, Fajardo og VRAEM). Tanken er, at lærerne skal overtage Tareas vejlederfunktion af de unge for at sikre, at AARLEfilialerne bliver mere selvkørende og uafhængige af Tareas tilstedeværelse. Derudover vil vi oprette et samarbejde med regionens lærerseminar, idet vi ønsker at gøre medborgerskabstemaet til en fast del af læreruddannelsen. På denne måde bliver lærerstuderende uddannet i medborgerskabstemaet allerede på læreruddannelsen, og Tarea undgår derfor på sigt det ekstra arbejde med at gøre færdiguddannede lærere lydhøre over for temaet, når de allerede er kommet ud på skolerne. De nye tiltag står beskrevet mere uddybende under afsnittet Strategi. Relevante forhold i konteksten som indsatsen skal foregå i Manglende repræsentation af unge oprindelige folk på uddannelsesområdet På trods af, at Peru i de seneste år har opnået anerkendelse for sin tilgang til inklusion af oprindelige folk på uddannelsesområdet, ses der fortsat store udfordringer. Valget af Ollanta Humala til præsident i juli 2011 skabte håb om forbedrede muligheder for 4 Dette til trods for, at tosproget, interkulturel uddannelse blev officielt anerkendt som undervisningsmodel i landets grundlov i 1993, og ligeledes i den nationale uddannelseslov Ley General de Educación i 2003 (MINEDU 2013: 9,10). Formålet med undervisningsmodel var at sikre den sociale inklusion og mindske fattigdommen ved at sikre en bedre uddannelse for landets oprindelige folk. 5 AARLE beskrives nærmere på side 7.

3 oprindelige folk, idet præsidenten talte varmt for tosproget interkulturel undervisning med fokus på oprindelige folk. På trods af, at regeringen i samarbejde med de regionale regeringer gav prioritet til uddannelsesområdet ved gennemførelse af politikker, der sikrede tilstedeværelsen af tilstrækkelige lærerkræfter i skolerne, undervisningslokaler i god stand samt det rigtige undervisningsmateriale, decentralisering af styringen på uddannelsesområdet samt gav prioritet til tosproget interkulturel undervisning (EIB), indtog hans regering efterfølgende en noget konservativ styreform uden den store nytænkning i forhold til at løse landets problemer omkring sociale konflikter, miljøet, borgernes sikkerhed, decentralisering 6 samt fattigdomsbekæmpelse. Valget af Pedro Pablo Kuczynski til præsident i har ikke betydet fremskridt i forhold til at udvikle en uddannelsespolitik, der tager højde for landets kulturelle diversitet. Alligevel vedtog det nationale uddannelsesministerium (Ministerio de Educación - MINEDU) samme år en lov, der slår fast, at oprindelige folk har ret til en uddannelse, der tager udgangspunkt i deres eget modersmål og kulturelle identitet. Loven fastslår, at interkulturel uddannelse bør være rettesnor i undervisningen landet over for at sikre, at den nationale uddannelsespolitik stemmer overens med landets plurikulturelle og multilingvistiske identitet. Med andre ord søger den nye uddannelsespolitik at fremme en peruansk nationalidentitet, hvor den enkelte elev får mulighed for at dyrke sin egen kulturelle arv og identitet, og samtidig opnå kendskab til andre kulturelle traditioner og videnskaber. Formålet hermed er, via skolerne, at sikre et harmonisk og demokratisk samliv, der bygger på gensidig respekt og anerkendelse af den kulturelle diversitet. 8 Samtidig ses de interkulturelle undervisningsstrategier som et middel til at opnå en anerkendelse af de oprindelige kulturer på lige plan med den vestlige, og som en vej til genforhandling af skolesystemets værdisæt eller kosmologi 9. Ministeriet stadfæstede denne overbevisning i den nye, nationale læseplan fra Læseplanen sætter for første gang direkte fokus på medborgerskab (især køn og interkulturalitet), og den er på nuværende tidspunkt i gang med at blive implementeret i skoler i hele landet. Det er med andre ord et stort fremskridt, at ministeriet anerkender 6 Den peruanske descentraliseringslov Ley de Bases de Descentralización blev vedtaget ved lov i år 2002 under Alejandro Toledos regeringsperiode ( ), og har overordnet til formål at sikre landets harmoniske, bæredygtige udvikling via en uddelegering af statens funktioner til de regionale og lokale regeringer, der tildeles autonomi til at regulere samt administrere regionens offentlige anliggender. Derudover er formålet at sikre alle medborgeres aktive deltagelse i samfundet ved at eliminere al form for diskrimination og eksklusion, og forbedre levevilkårene for befolkningen ved at udrydde fattigdommen (Ley de Bases de Descentralización 2002: artikel 3,4). Envidere, i forhold til det økonomiske aspekt, bemyndiges regionerne til selv at administrere deres budgetter, som vedtaget i den nationale Ley de Gestión Presupuestaria del Estado og Leyes Anuales de Presupuesto (Ley de Bases de Descentralización 2002: artikel 9,3). Endvidere fastslår uddannelseslovens artikel 83, at staten bør øremærke 6% af BNP til uddannelse (Ley General de Educación 2003: artikel 83). MINEDU er ifølge Landsby Defensoratet Defensoría del Pueblo i 2012 blevet tildelt flere økonomiske midler til at sikre den sociale inklusion i uddannelsessystemet via EIB. (Defensoría del Pueblo 2012: 1). 7 8 fra det højreorienterede parti PPK. Mere info herom kan findes på MINEDUs hjemmeside: 9 Cathrine Walsh, 2010, Interculturalidad crítica y educación intercultural (III-CAB)

4 landets kulturelle diversitet ved at gøre plads til medborgerskabsrelaterede temaer i undervisningen på lige fod med andre fag. Ayacucho - den lokale kontekst Ayacucho ligger i den sydvestlige del af Perus højland. Der bor cirka mennesker i departementet, som består af 11 provinser. Ayacucho er et af de fattigste departementer i Peru. 10 Det er især den oprindelige befolkning, der siden den spanske kolonisering har levet et liv i udkanten af det peruanske samfund, hvor en hverdag, der involverer et liv i isolation og ekstrem fattigdom, med begrænset adgang til basale rettigheder såsom uddannelse, sundhed, ernæring m.m., er en realitet for størstedelen af befolkningen, hvilket det faktum, at ca. 70% af landbefolkningen lever under fattigdomsgrænsen, vidner om. 11 Unges mulighed for at tage sig en uddannelse i Ayacucho påvirkes af fattigdommen, ligesom de begrænses af et jobmarked, som ikke levner megen plads til unge selv med en grundskoleeksamen eller mellemuddannelse. Det alarmerende resultat fik i juni 2013 en række organisationer i Ayacucho til at starte en mobilisering omkring indsatsen for bedre undervisning til børnene. Både Tarea og AARLE deltager i dette arbejde, som bl.a. har opfordret Regionalregeringen til at erklære Ayacucho i undervisningsmæssig undtagelsestilstand. 12 Mange elever i skolerne i Ayacucho bor alene enten på et værelse eller på gaden. Disse unge er for det meste quechua-talende og kommer fra landdistrikter, hvor der er meget langt mellem skolerne, og hvor der ikke er adgang til skoler på gymnasieniveau. De sendes til byen for at studere ofte uden nogen form for ressourcer. Mange af dem ender i bander, og på en del skoler er bandefrekvensen samt alkoholismen blandt børn og unge steget voldsomt. Derudover bliver mange unge kvinder uønsket gravide i en tidlig alder. Ayacucho er præget af voldelig kultur Ifølge undervisningsministeriets enhed SISEVE (Sistema Especializado Contra la Violencia Escolar), er Ayacucho den region i landet, hvor der er størst forekomst af vold og mobning i skolerne. Hver dag bliver ca. 30 elever udsat for vold i skolen, og 80% af disse sager bliver aldrig rapporteret. 13 Den voldelige adfærd skyldes, at Ayacucho er en region med stor kulturel diversitet. 14 Mange skoleelever migrerer fra land til by for at gå i skole, og her bliver de ofte diskrimineret pga. etnicitet, race, kulturelle rødder, udseende, 10 d_inequality_in_peru_the_case_of_apurimac_ayacucho_and_junin_in_the_andes 11 (López 2001: 5; Ramírez 2012: 5). 12 Pressekonference 3.juni 2013: Movilización ciudadana por la Educación y los Aprendizajes de Niñas y Niños de Ayacucho. 13 Pressenote udarbejdet af Tarea til indkaldelse af pressekonference. 14 Ayacucho y Lima, s.31 linje 5-7. Ganoza, Marisol Vega, Discriminación, racismo y violencia en la adolescencia de

5 køn eller social status. 15 Desuden bliver mange set ned på, fordi de taler quechua som modersmål og derfor ikke behersker det spanske sprog på samme niveau som deres medstuderende. 16 Den fremherskende kultur er i endnu højere grad end i resten af Peru autoritær og hierarkisk som følge af regionens voldelige historie, som har skabt yderligere angst for politisk organisering og demokratisk deltagelse i regionen. Departementets største by, Huamanga, var således hovedsæde for Den Lysende Sti fra 1980 til 1993 og i mange år centrum for terror og vold. Især gik volden ud over oprindelige folk, unge og lærere, fordi Den Lysende Sti og regeringen i høj grad rettede deres kamp mod uddannelsessektoren, som af begge parter blev set som en kampplads for ideologisk rekruttering. Af de mellem og mennesker, der blev slået ihjel under borgerkrigen i denne periode, var ca bønder (oprindelige folk), lærere og studerende fra Ayacucho 17. Der hersker en asocial og autoritær kultur blandt især unge som en direkte konsekvens af den voldelige historiske kontekst, som Ayacucho befinder sig i. De eksisterende modeller for løsning af konflikter har udtrykt sig gennem relationer af mistro og konfrontation, som igen betyder, at borgerne har en ringe tiltro til demokratiet og de folkevalgte repræsentanter. Den generelle opfattelse i samfundet er, at de unge er en del af mange problemer og ikke har noget konstruktivt at bidrage med. Desuden er der sjældent hverken rum eller ressourcer til deres deltagelse. Disse aspekter bidrager alle til, at de unge udviser ringe interesse for at deltage i den eksisterende form for demokrati i Peru. Den peruanske regering vedtog i år 2012 en lov om unges ret til en skolegang, der bygger på demokratisk sameksistens uden vold (Ley que Promueve la Convivencia sin Violencia en las Instituciones Educativas). Loven er inspireret af FNs konvention om Barnets Rettigheder, der slår fast, at alle børn og unge bør beskyttes imod enhver form for vold. Loven forpligter Undervisningsministeriet (MINEDU), de lokale myndigheder UGEL og DREA samt de respektive uddannelsesinstitutioner til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at beskytte og rådgive elever, der bliver diskrimineret. 18 Ikke desto mindre er reglementet endnu ikke blevet gennemført, og ifølge de unge har myndighederne ikke afsat de nødvendige økonomiske ressourcer til at kunne bekæmpe problemet. 15 Ganoza, Marisol Vega, Discriminación, racismo y violencia en la adolescencia de Ayacucho y Lima, s.32 nederst s.33 linje Ganoza, Marisol Vega, Discriminación, racismo y violencia en la adolescencia de Ayacucho y Lima, s. 49 La violencia en el hogar es reproducida con terceros en la escuela. 17 Comisión de la Verdad, Informe Final (2003): Capítulo 3: Los rostros y perfiles de la violencia ( 18 Ayala, Jorge Chávez, Exploraciones participativas: factores adversos que afectan la formación de estudiantes de la escuela pública en Ayacucho, kapitel 7 Intimidación, hostigamiento: bullying, s.18, 6. spalte linje 1-3.

6 Unges deltagelse og fremtid i samfundet En undersøgelse foretaget af UNDP Peru fra 2008 påpeger, at de bedst økonomisk stillede sektorer af det peruanske samfund har en positiv indstilling til demokrati, mens landsby- og landbefolkning (hvor flertallet er fattige og oprindelige folk er bosat) er skuffede over demokratiet som styreform. Det er især omkring dimensioner af demokrati såsom tillid til institutionerne, kendskab til rettigheder herunder foreningsretten, at de dybe skel mellem rige og fattige, by-elite og oprindelige folk er tydelige, og i Ayacucho er forskellene særligt udtalte. Undersøgelsen fastslår, at opfattelsen af demokrati som styreform er negativ blandt et meget stort flertal (91,8%) af befolkningen i Ayacucho, samt at befolkningen ikke har kendskab til deres rettigheder 19. i 2014 udgav USAID 20 desuden en undersøgelse, der slår fast, at mistilliden til landets politikere i det sydlige højland ligger på 69%. Som konsekvens af manglende tiltro til det demokratiske system, en stigmatisering af de unge som voldelige, og et skolesystem som ikke fostrer de unge med oprindelig baggrund til at blive aktive deltagende medborgere, er de unges politiske og samfundsmæssige deltagelse meget begrænset. Selv om man fra regeringens side det seneste årti har sat fokus på opfyldelse af børn og unges rettigheder i det peruanske samfund 21 og bl.a. har indført undervisning i medborgerskab tre timer om ugen, opfatter de unge ikke sig selv som aktører, der kan få indflydelse på undervisningen eller på anden måde tage aktivt del i udformningen af politiske initiativer, der vedrører dem selv. Derfor føler de sig fremmedgjorte overfor samfundet og kræver ikke deres rettigheder som unge. På samme måde opfattes de af samfundet og af det politiske styre som modtagere og ikke som deltagere, og politiske initiativer rettet mod unge har i højere grad fokus på teknisk uddannelse end deres rolle som medborgere og individer med rettigheder og behov. AARLE elevorganisation i Ayacucho I 2001 tog eleverne på tre skoler i Huamanga-provinsen i Ayacucho-departementet initiativ til at danne elevorganisationen AARLE som svar på nogle af de udfordringer, de unge står med i skolerne. AARLE er således en paraplyorganisation for eleverne på de enkelte skoler, som mange steder - men langt fra alle - har organiseret et elevråd (såkaldt municipio escolar). Det overordnede formål med AARLE er at arbejde for, at elevers rettigheder i Ayacucho bliver respekteret, og at deres interesser bliver varetaget. Derudover arbejder organisationen for at åbne for en deltagelse for eleverne på forskellige niveauer samt at støtte de lokale elevråd, samtidig med at AARLE ønsker at styrke den demokratiske ledelse hos eleverne og forsvare elevernes frihed til at udtrykke sig. Hvor organisationsstrukturen før første fase af projektet var stærkt centraliseret i departementets hovedby Huamanga, eksisterer AARLE i dag i 7 af departementets 11 provinser. Organisationen har vedtægter og vælger en ledelse på 7 personer på den Los jóvenes en el Perú: la democracia imaginada (2008) Plan Nacional de Acción por la Infancia y Adolescencia ( , )

7 årlige generalforsamling (årsmøde), men den har i sin form mange gange mere karakter af at være en bevægelse. Således består AARLE både af det daglige studenterpolitiske arbejde samt af møderne med elever. AARLE har ingen ansatte. Elevrådene fra alle Ayacucho s provinser mødes en gang om året. Der eksisterer ikke en tilsvarende organisering i andre departementer i Peru, derfor er projektet en fortsat støtte til en spirende og relevant civilsamfundsaktør. Som elevrådsorganisation er AARLE derfor en meget vigtig brik i at åbne de unges øjne for medbestemmelse i samfundet og muligheder for at ændre forhold på skolen og i fremtiden. En del af AARLEs arbejde består i at lave fortalervirksomhed overfor myndighederne og herigennem opnå finansiering af projekter til forbedringer af uddannelse eller forhold på skolerne fx gennem loven om budgetter med borgerindflydelse. At få del i budgetterne forudsætter for det første en viden om myndigheders strukturer og beslutningsprocesser, for det andet kræver det en mere teknisk kapacitet at kunne analysere, udvikle og præsentere projekter. På trods af, at AARLE i dag står stærkt overfor myndighederne, ved mange kommuner ikke, hvordan de skal implementere loven om budgetter med borgerindflydelse, således at den også kommer børn og unge til gode. Derudover er de politiske beslutningsprocesser ofte meget bureaukratiske, og derfor er det ofte en tidskrævende proces at bede myndighederne støtte til projekterne. Endelig er vold og konflikter hverdag for de unge i Ayacucho. Dels pga. Ayacuchos voldelige historie (beskrevet ovenfor), og derudover pga. en forøget bandekriminalitet og alkoholisme blandt de unge, som i stor udstrækning påvirker skolelivet fx i frikvartererne og på vejen til og fra skole. Som følge oplever eleverne ofte stor utryghed, og de er i fare for at blive involveret i vold og kriminalitet. Dels som resultat af, at livet som ung tilhørende oprindelige folk i et autoritært og diskriminerende samfund ofte indebærer konfliktfyldte relationer mellem de unge og lærere, forældre og myndigheder. De unge har ingen værktøjer til på en konstruktiv måde at gebærde sig i et voldeligt miljø, som derved ikke ændres. Dette miljø er tillige i høj grad med til at "stigmatisere" de unge og præger atmosfæren, når eleverne forsøger at få medbestemmelse på skolerne og blive hørt af myndighederne. Køn I Peru taler man om en tredobbelt eksklusion i samfundet for unge piger fra oprindelige folk; fordi de er fattige, oprindelige folk og piger. Hvis en fattig familie skal vælge mellem at sende deres datter eller søn i skole, vil tendensen være, at sønnen bliver valgt. Netop fordi mænd opfattes som tilhørende en offentlig sfære, mens kvinder tilskrives rollen som hjemmegående husmor. I forhold til uddannelse er det en rolle, som ikke kræver nogen formel skolegang og mange familier ser ikke nødvendigheden i, at pigerne tager en uddannelse, som vil være kostbar for familien. Relationerne mellem kvinder og mænd i de lokale samfund er meget ulige, og kvinderne har en sårbar position. I de lokale samfund, som dette projekt arbejder med, forventes det, at pigerne og kvinderne tager sig af husholdningen, fordi manden er væk på arbejde i marken det meste af dagen. Det betyder også, at der er meget lidt rum til kvinder i de formelle beslutningsprocesser i de lokale samfund. På den måde er de unge kvinder ekstra sårbare, fordi unge mennesker som tidligere beskrevet også har meget lidt adgang til beslutningsprocesser og til rum, hvor de kan ytre deres holdninger.

8 Problemstillinger i forhold til projektets primære sociale aktører Lærerne: Mange lærere er uddannede med udgangspunkt i den føromtalte monokulturelle og vestlige skoletradition. Derfor har de ikke erfaring i at arbejde med det interkulturelle undervisningsmateriale, der blev udviklet i projektets anden fase. Det er nyt for de fleste lærere at undervise i temaer som demokrati og medborgerskab, idet disse temaer ikke tidligere har været en del af læseplanen eller lærernes uddannelse. Desuden bygger undervisningsmaterialet på en mere deltagerorienteret tilgang, hvilket ligeledes står i kontrast til den traditionelle undervisningsform. Det at skulle undervise på en anden måde rykker på mange læreres selvtillid og identitet, fordi en mere deltagerorienteret tilgang ses som en trussel mod den opfattelse lærerne har af deres traditionelle magtposition som lærer. Den fastgroede tilgang til undervisningen betyder desuden, at mange lærere kun implementerer nye tiltag, når de bliver pålagt det oppefra eller når deres undervisning superviseres. På denne baggrund har vi valgt at ændre strategi i projektet og i stedet arbejde for at introducere medborgerskabstemaet allerede på læreruddannelsen. På denne måde er det nemmere at forme lærerne ved at gøre denne undervisningstilgang kendt for dem tidligt i deres undervisningsforløb. AARLE: På grund af den manglende opfattelse af de unge som demokratiske medborgere, forbliver deres krav og ønsker ofte usynlige. Denne tendens er endnu mere udbredt i skoler i lokalsamfundene, hvor en stor del af befolkningen og dermed også eleverne er oprindelig, og derfor er AARLE filialerne vigtige i forhold til at skabe et talerør for de unges rettigheder. AARLE står allerede stærkt og er efterhånden en kendt og velanset ungdomsorganisation i regionen. Ikke desto mindre er AARLE-filialerne i provinserne stadigvæk meget unge, idet de først blev oprettet i projektets anden fase. Det er derfor nødvendigt at Tarea fortsat udøver støtte til de nye filialer, hvilket fremover vil blive gjort ved at identificere allierede (kontaktlærere) i lokalsamfundet. Dette er altafgørende, idet eleverne har brug for støttepersoner fra deres eget lokalsamfund, som er tæt på dem i hverdagen, kender den lokale kontekst og elevernes virkelighed. Forældre: Mange forældre er med til at påvirke deres landsbyskole gennem deltagelse i skoleråd, de såkaldte Consejos Educativos Institucionales (CONEI), hvor forældre, lærere, elever og andre aktører (fx NGO er der samarbejder med skolen) sammen udarbejder mål og prioriteringer for skolen. Disse råds opgave er at monitorere den undervisning, som deres børn får i skolen. Mange steder er der dog ikke etableret CONEI s, eller de fungerer ikke efter hensigten. Forældre er også mange steder organiserede i forældreråd ( unidad de padres ). Desværre er forældrene, som også er overvejende oprindelige folk, underlagt den samme diskrimination som eleverne, og rådenes reelle betydning er ofte meget begrænset. Mange steder involveres forældre kun i skolearbejdet for at betale kvoter til de økonomiske områder, som staten ikke dækker. Mange af forældrene taler kun quechua, har meget kort eller ingen skolegang, hvorfor de heller ikke er vidende om deres børns rettigheder, eller måden hvorpå de kan kræve indflydelse. De bliver derfor ekskluderet og ikke taget med på råd af lærerne. Uddannelsesmyndighederne: Tarea har et tæt samarbejde med de lokale og regionale uddannelsesmyndigheder

9 DREA og UGEL, som generelt har en positiv tilgang til samarbejdet med Tarea og AARLE. Derudover er MINEDU på nuværende tidspunkt i gang med at lave strukturelle ændringer i den nationale uddannelsesplan, som indebærer et større fokus på landets kulturelle diversitet og de unges rettigheder. Dette er en positiv udvikling for projektet, idet myndighederne har større fokus på medborgerskabsrelaterede temaer. Undervisningsmaterialet om interkulturelt medborgerskab, der blev udviklet i projektets fase 2, er tænkt som et værktøj, som lærerne kan anvende i skolen i overensstemmelse med MINEDU s nye uddannelsesplan. Indsatsens bidrag til styrkelse af organiseringer i civilsamfundet, der fremmer opfyldelse af rettigheder og lige adgang til ressourcer og deltagelse. Et aktivt civilsamfund er vigtigt for at kræve myndighedernes overholdelse af love og borgernes rettigheder. Indsatsen bidrager overordnet til at styrke organiseringen af unge skoleelever i civilsamfundet via elevorganisationen AARLE. AARLE fungerer som et talerør for de unge, idet organisationen arbejder for at gøre myndighederne mere lydhøre overfor unges problemstillinger samt sikre deres deltagelse i samfundet (se afsnittet 'AARLE elevorganisation i Ayacucho'). En stærk organisation er vigtig for opnåelse af større indflydelse på de lokale, regionale og nationale beslutningsprocesser. Ved at støtte op om elevorganisationen fremmes muligheden for at sikre de unges rettigheder og deltagelse i samfundet. Ved samtidig at støtte kontaktlærernes støttefunktion af AARLE skabes større gennemslagskraft for elevorganisationen, når de går til myndighederne for at kræve deres rettigheder (se afsnittet 'kontaktlærerne - vejen til bæredygtighed). Indsatsens bidrag til skabelse af varige forbedringer for fattige, marginaliserede og udsatte målgrupper Indsatsen fokuserer på at udbrede undervisning i medborgerskab (med særligt fokus på interkulturalitet og køn) for at skabe varige forbedringer for skoleelever i Ayacucho. Formålet med at skabe større forståelse for, accept af og viden om medborgerskab blandt regionens skoleelever, er at de unge kræver deres ret til medborgerskab og aktivt støtter op om at skabe et demokratisk samliv i skolerne på trods af den plurikulturelle virkelighed, de lever i, hvor mange skoleelever har en oprindelig baggrund. For at bidrage til opfyldelse af FNs verdensmål om kvalitetsuddannelse, herunder tilegnelse af viden om rettigheder, køn og kulturel mangfoldighed, vil nærværende projekt fokusere på at udruste lærerstuderende på seminaret med kompetencer til undervisning i medborgerskab, som de kan anvende i folkeskolerne efter endt uddannelse. På denne måde bidrager projektet til at fremme regionens skoleelevers mulighed for at opnå kvalitetsundervisning indenfor dette område. Uddannelse af de lærerstuderende vil være første skridt på vejen for at de lærerstuderende gennem de tillærte kompetencer vil kunne bidrage til ligestilling mellem kønnene, samt styrkelse af elever fra den oprindelige befolknings rettigheder i skolen. Herigennem vil man kunne skabe en stærkere og mere inkluderende institution, hvori der er plads til forskellighed og respekt for den kulturelle mangfoldighed. 2. Partnerskabet Axis Axis har siden 1995 arbejdet i Peru og har derfor stor erfaring med Peru som projektland. Flere gange om året rejser både ansatte og frivillige fra Axis til landet for at

10 afholde workshops og kurser samt monitorere og evaluere projektaktiviteter. Gennem Axis' mangeårige tilstedeværelse i Peru har organisationen derved skabt et solidt kendskab til den peruvianske kontekst, her særligt med fokus på uddannelsessystemet og den situation den oprindelig befolkning i Peru lever under. Axis har erfaringer fra ungdomsorganisationer både i Peru og andre Andes-lande og kan dermed inddrage kendskabet til unges udfordringer og strategier i arbejdet med elevorganisering og unges uddannelse og livsvilkår i Ayacucho i projektet. Derudover kan Axis bidrage med sine erfaringer inden for uddannelsesområdet, herunder participatoriske undervisningsmetoder. Med årtiers praktisk erfaring med den tilgang til uddannelse, som lovgivningen i Peru nu åbner op for, og med den ekspertise, som Axis er i besiddelse af indenfor uddannelse og pædagogiske metoder, har Axis meget at bidrage med i udviklingen på uddannelsesområdet i projektet. AXIS arbejder gennem partnerskaber i sine projektlande med fokus på at støtte civilsamfundet i de pågældende lande. Især indenfor uddannelse samt seksuelle og reproduktive rettigheder er det for axis vigtig at være deltagende og Axis vil de kommende 3 år styrkes i fortalervirksomhed i både danske og internationale sammenhænge for opnåelse af dette. AXIS har været aktivt involveret i det danske uddannelsesnetværk - nu uddannelsessammenslutningen under Globalt Fokus, siden og har også været aktivt medlem af CISU siden 1996/97 og har to gange været bestyrelsesmedlem i den tidligere Projektrådgivningen og nu CISU - hvilket er ekstraordinært i betragtning af AXIS størrelse og frivillige basis. Gennem uddannelsessammenslutningen deltager AXIS gennem forbundets sæde i The Global Campaign for Education s (GCE) bestyrelse i globale forhandlinger for den fulde implementering af SDG 4, finansiering af uddannelse samt omdannelsens karakter, og det er en ekstra styrke, at den person, der har sædet i bestyrelsen for GCE (og også CSO-sædet i Global Partnership of Education Board), er et aktivt medlem i AXIS. Tarea Tarea er en af de førende peruanske civilsamfundsorganisationer, der er kendt for sin mangeårige indsats indenfor tosproget, interkulturel og demokratisk uddannelse. Organisationen arbejder med lokale problemstillinger i Ayacucho, Cuzco og Lima, hvor de fokuserer på sårbare grupper og deres muligheder for uddannelse, kritisk stillingtagen, politisk og social deltagelse samt kendskab til deres rettigheder. Tarea deltager desuden som en ledende organisation i regionale, nationale og latinamerikanske netværk, hvor de arbejder målrettet med fortalervirksomhed og langsigtet kvalitativ udvikling af uddannelsessystemer under hensyntagen til kulturelle rettigheder i en plurikulturel kontekst. Derudover sidder Tarea i ledelsen af det nationale uddannelsesråd (Consejo Nacional de Educación CNE). I Ayacucho har Tarea solid erfaring med fortalervirksomhed, og deltager aktivt i udarbejdelsen af den regionale uddannelsesplan (Proyecto Educativo Regional de Ayacucho). Tarea rådgiver desuden de lokale myndigheder i at udarbejde de lokale uddannelsesplaner (Proyectos Educativos Locales) med udgangspunkt i den regionale uddannelsespolitik og den lokale kontekst. Tareas afdeling i Ayacucho har flere års

11 erfaring med at vejlede unge elever i at deltage i de demokratiske processer og udøve deres aktive medborgerskab, blandt andet via elevorganisationen AARLE samt ved a rådgive skolelærerne, som er tovholdere for de nye interkulturelle, demokratiske og deltagerorienterede undervisningsmetoder på hver deres skoler. Tarea har i denne forbindelse støttet udviklingen af et undervisningsmateriale om interkulturelt medborgerskab, samt omfangsrigt undervisningsmateriale om tosproget interkulturel undervisning (TIU). Organisationen er desuden i besiddelse af et bibliotek med titler. Der er adgang til en oversigt på hjemmesiden: På baggrund af ovennævnte kan det konkluderes, at en af de største styrker i Tareas arbejde er deres grundige kendskab og gode kontakt til målgruppen. Tarea nyder respekt både hos målgruppen og de forskellige andre aktører, der er i berøring med de unge, såsom lærere, forældre og myndigheder, fordi de gennem deres mangeårige arbejde i uddannelsessektoren har solidt kendskab til de lokale forhold. Partnernes roller og ansvarsområder i forhold til indsatsen Axis vil i denne fase bidrage med sin viden om ung-til-ung-metoden 22 for at styrke samarbejdet og vidensudvekslingen imellem AARLE-filialerne. Derudover vil Axis yde rådgivning og sparring til samarbejdspartneren, særligt i forbindelse med netværksdannelse imellem lærerne og i forbindelse med den systematiske erfaringsopsamling, der skal ske i forbindelse med AARLE-filialernes selvstændiggørelse. I et lidt bredere perspektiv vil Axis også bidrage til en styrkelse af Tareas faglige netværk inden for projektets teamer: Tarea skal videregive sin erfaring med AARLE til Axis' samarbejdspartner i Cuzco, Pachatusan, som er i gang med at starte AARLE-filialer op i Cuzco-provinsen. Tarea samarbejder i et andet AXIS-projekt i Cuzco omhandlende ungdomslederarbejde og elevråd med partneren Pachatusan med erfaring fra AARLE. Unge fra AARLE deltager som oplægsholdere og rollemodeller i en række events i Cuzco. Pachatusan har til gengæld støttet et Hempel-finansieret projekt i Ayacucho, der gennemføres med Tarea som AXIS-partner. Her støtter lærere fra Pachatusan/Cuzco med kurser i kollegial supervision. Denne viden skal bruges når der etableres et netværk imellem kontaktlærerne i de 7 provinser i Ayacucho. Tarea støtter ligeledes Pachatusan med kapacitetsudvikling af deres organisatoriske strukturer. Endelig er Tarea support i AXIS-projektet, der gennemføres i samarbejde med Kallpa - omhandlende seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed. Tarea har støttet med kontekstualisering af undervisningshåndbøger. Tarea vil stå for den direkte kommunikation med målgrupperne. De vil afholde workshops for at styrke kontaktlærerne og AARLE i provinserne Huamanga, Huanta, Fajardo y Cangallo og ved at oprette lærergrupper der skal fungere som kontaktlærere for AARLE, i de filialer, hvori disse lærergrupper mangler (Sucre, La Mar og VRAEM). 22 AXIS har i en årrække arbejdet med ung-til-ung-metoden. Dette er sket i et netværksprojekt gennemført med partnere fra Ecuador, Bolivia og Peru. I dette projekt udviklede AXIS og projektet en række metodedokumenter, som vil indgå i det videre arbejde med AARLE, hvor stærke og mindre stærke bliver koblet sammen. Ung til Ung-metoden kan på visse områder beskrives som indeholdende nogle af de samme elementer som kollegial supervision har, og ligger i klar forlængelse af AXIS' metodiske tilgang med participatoriske metoder og dialogbaseret udvikling.

12 Herudover vil Tarea i disse tre provinser afholde workshops for kontaktlærerne i AARLEs organisationsdynamik og arbejde med henblik på at udruste dem til at kunne vejlede AARLE fremadrettet, samt workshops på skoler i de tre provinser (både for lærere og skoledirektører) for at træne lærerne i at anvende uddannelsesprogrammets moduler samt bistå ved implementeringen i klasserne. Det er også Tarea, der vil stå for at lave undersøgelsen af undervisningen i medborgerskab. Tarea vil desuden være med i oprettelse af lærernetværket samt i oprettelsen af den styregruppe, der skal være ind over undersøgelsen af undervisningen i medborgerskab. Hvordan den ansøgte indsats vil udvikle relationer mellem partnerne Axis ser klare fordele ved at fortsætte samarbejdet med en organisation som Tarea, der er en solid, loyal og dygtig samarbejdspartner og som har en professionel og reflekteret tilgang til projektet og til samarbejdet med Axis. Tarea arbejder åbent og gennemsigtigt og overholder tidsfrister og budgetter. Derudover har Axis og Tarea generelt en meget horisontal samarbejdsrelation, hvilket gør det nemt at erfaringsudveksle på en positiv og udbytterig måde. Axis har meget erfaring med participatoriske undervisningsmetoder- og strategier, og Tarea har arbejdet med interkulturelle undervisningsstrategier i området med både elever, lærere og myndigheder i mange år. Derfor mener vi, at det frugtbare samarbejde mellem de to organisationer kun vil styrkes yderligere i denne fase, hvor begge partneres kernekompetencer vil komme i spil i arbejdet med undervisning i medborgerskab, der netop bygger på både participatoriske og interkulturelle undervisningsstrategier. Denne erfaringsudveksling vil skabe grundlag for, at både Axis og Tarea opnår ny viden og metoder indenfor uddannelsesområdet. 3. Målgrupperne I projektet indgår elevledere fra de syv provinser Huamanga, Víctor Fajardo, Cangallo, La Mar, VRAEM, Huanta og Sucre, kontaktlærere fra i alt 35 skoler samt lærere og lærerstuderende fra lærerseminaret i Huamanga. Desuden indgår embedsmænd fra uddannelsesmyndighederne på regionalt og lokalt plan fra de syv provinser. Eleverne er, som samfundet generelt i Ayacucho, i overvejende grad af quechua oprindelse, og det samme er deres forældre, lærerne og de seminariestuderende. AARLE er opmærksom på vigtigheden af drenge og pigers deltagelse i elevrådsarbejdet. AARLE-deltagerne er en blandet flok af begge køn, og der er umiddelbart ingen forskel i pigers og drenges deltagelse i aktiviteterne. Tværtimod har pigerne vist sig at være særdeles aktive og er ikke bange for at sige deres mening. Sidste år (2017) var 3 AARLE-præsidenter piger (Fajardo, Cangallo og VRAEM) og 4 var mænd (Sucre, Huamanga, La Mar og Huanta). I forbindelse med undervisningen i medborgerskab på skolerne, er køn og ligestilling et af de emner, der fokuseres på i det undervisningsmateriale, som blev udarbejdet i projektets fase 2, og som lærerne skal bruge og udbrede i projektets fase 4. PRIMÆR MÅLGRUPPE Aktør Ialt Mænd Kvinder AARLE-ledere fra syv (45%) 71 (55%)

13 provinser (Huamanga: 30, Fajardo: 20, Cangallo: 15, Sucre: 15, La Mar: 15, Huanta:20, VRAEM: 15 ) Kontaktlærere for AARLE Undervisere på lærerseminarierne Elever i alderen år, som deltager i den undervisning, hvor undervisningsmaterial et bliver anvendt Lærere på seminaret, som deltager i kapaciteringsworksho ps for undervisningsmaterial et Lærerstuderende på seminaret, som deltager i de workshops, hvor forslagene bliver udviklet Ansatte i DREA (de regionale uddannelsesmyndighe der) Ansatte i UGEL (de lokale uddannelsesmyndighe der) Undervisningsspeciali (45%) 19 (55%) (45%) 22 (55%) (40%) 420 (60%) (40%) 120 (60%) (40%) 24 (60%) ster Primær målgruppe ialt SEKUNDÆR MÅLGRUPPE Elevledere, som deltager i AARLES regionale årsmøde (40%) 600 (60%) PRIMÆR MÅLGRUPPE IALT SEKUNDÆR MÅLGRUPPE IALT 1 0 0

14 Inddragelse af de sociale aktører i forberedelsen af indsatsen I forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmaterialet deltog både lærere, elever samt lokale og regionale myndigheder i processen. Der blev nedsat en styregruppe med repræsentanter, som først var med til at bestemme indholdet af materialet og dernæst var med til at validere det, inden det blev udgivet. Når vi i denne fase arbejder for at komme ind på lærerseminariet, skyldes det ligeledes et tæt samarbejde med lærerne. På trods af, at lærerne har været utroligt positive overfor undervisningsmaterialet og har udvist stor velvilje og engagement i forhold til at ville anvende det, har de samtidig erfaret, at det i høj grad kræver en ændring af deres tilgang til undervisningen at anvende de nye undervisningsstrategier i skolerne i praksis. Det er nyt for de fleste lærere at undervise i temaer som demokrati og medborgerskab, og desuden bygger undervisningsmaterialet på en mere deltagerorienteret tilgang, hvilket står i kontrast til den traditionelle undervisningsform. Det at skulle undervise på en anden måde rykker på mange læreres selvtillid og identitet, fordi en mere deltagerorienteret tilgang ses som en trussel mod den opfattelse lærerne har af deres traditionelle magtposition som lærer. Den fastgroede tilgang til undervisningen betyder desuden, at mange lærere kun implementerer nye tiltag, når de bliver pålagt det oppefra eller når deres undervisning superviseres. På denne baggrund (ud fra lærernes evalueringer) blev beslutningen om at inddrage lærerseminariet truffet. Ved at undervise i medborgerskab på læreruddannelsen er det nemmere at forme lærerne samt give dem konkrete værktøjer og metoder de kan anvende, når de efterfølgende kommer ud på skolerne. Projektets sociale aktører vil blive aktivt blive inddraget i arbejdet på lærerseminariet. Tarea vil nedsætte en styregruppe med udvalgte repræsentanter (se afsnittet 'Projektets sociale aktører indgår i større netværk'). Sammen med denne styregruppe vil der blive udviklet en strategi til at arbejde med medborgerskab på seminaret. 4. Indsatsens strategi og forventede resultater Udviklingsmål: Elever i alderen år uddannes i interkulturelt medborgerskab, udøver deres rettigheder og er anerkendt som sociale aktører, der deltager aktivt i udviklingen af politikker som sikrer de unges inklusion i Peru. Projektmål: 1. Den er kontaktlærerne fra fire provinser (Huamanga, Huanta, Fajardo og Cangallo) anerkendt af de regionale og lokale uddannelsesmyndigheder som officielle støttelærere til AARLE-filialerne. 2. Den støtter og styrker kontaktlærere fra tre provinser (Sucre, La Mar og VRAEM) AARLE-filialerne og de implementerer undervisningsmaterialet om interkulturelt medborgerskab i deres undervisning. 3. Den er retningslinjer til at forbedre undervisningen i medborgerskab på seminarier godkendt af den regionale uddannelsesinstans DREA. 0

15 Indikatorer for projektmål 1: 1. Den har AARLE, med støtte fra deres kontaktlærere, udarbejdet to projekter per filial til at udøve aktivt medborgerskab i deres lokalsamfund. 2. Den eksisterer og fungerer et lærernetværk af 35 lærere fra 7 provinser, som i kraft af et officielt dokument er anerkendt af de regionale eller lokale uddannelsesmyndigheder. 3. Den er netværket mellem AARLE-filialerne styrket gennem ung-til-ung - metoder. 4. Den udbreder 85% af de 20 kontaktlærere undervisningsmaterialet til andre lærere i deres respektive provinser (Huamanga, Huanta, Fajardo og Cangallo). Resultater for projektmål 1: Resultat 1.1. Tarea har udabrjedet en fortalervirksomhedsstrategi, der angiver, hvordan myndighedernes støtte opnås til kontaklærernes arbejde. Resultat 1.2. AARLE filialerne har afholdt deres årlige aktiviteter og udarbejdet to projektbeskrivelser per filial med støtte fra 90% af 20 kontaktlærere. Resultat 1.3 Et lærernetværk af minimum 35 lærere er dannet og anerkendt af uddannelsesmyndighederne. Netværket har afholdt 3 møder per år. Resultat 1.4 Medlemmer fra de stærke AARLE filialer har mødtes med de 3 svage filialer en gang om året i ung-til-ung -vejledningssessioner for at erfaringsudveklsle. Resultat 1.5 Tarea har indsamlet kontaktlærernes erfaringer og inputs og tilføjet det til manualen om selvstændiggørelse af filialer, og implementerer det i det videre arbejde. Resultat 1.6 Kontaktlærerne har selvstændigt promoveret undervisningsmaterialet til andre lærere i deres respektive provinser. Aktiviteter for projektmål 1: Arbejdsmøde i Tarea hvor fortalervirksomhedsstrategien udarbejdes med deltagelse af AARLE og kontaktlærere Arbejdssessioner med uddannelsesmyndighederne i Huanta, Huamanga, Cangallo og Fajardo for at søge måder, at gøre kontaktlærerfunktionen og kontaktlærer netværket bæredygtig og anerkendt workshops for at arbejde med emne og metode i undervisningsmaterialets moduler for køn og interkulturalitet Vejledning af 20 kontaktlærere i implementeringen af 3 undervisningssessioner om køn sessioner med peer-to peer (inter-aprendizaje) for at evaluere sessionerne Vejledning af 20 kontaktlærere i implementeringen af 3 undervisningssessioner om demokratisk, interkulturelt medborgerskab sessioner med peer-to peer (inter-aprendizaje) for at evaluere sessionerne arbejdssessioner (4 i hvert projektår) mellem kontaktlærerne og AARLE, for at lave en årsplan sammen for aktiviteterne og strategi for fortællervirksomhed vejledningssessioner for kontaktlærerne (2 hvert år) i at støtte AARLEs aktiviteter og fortællervirksomhed i lokalsamfundet (fx møder med de lokale myndigheder og udbredelse af temaerne køn og interkulturalitet i lokalsamfundet) vejledningssessioner i hver provins for kontaktlærerne (2 hvert år) i at støtte AARLEs aktiviteter på skolerne (fortællervirksomhed samt sensibilisering ift. temaerne køn og interkulturalitet) afholdelser af et regionalt møde á 2 dages varighed (et per år) med både kontaktlærere og AARLE-medlemmer fra 11 provinser. Mødet er for 100 lærere og 500 elever

16 møder per år i lærernetværket Lærernetværket søger om officiel anerkendelse hos myndighederne Et medlem fra Axis underviser AARLE-medlemmer og kontaktlærer i de 4 stærke filialer i ung-til-ung -metoder Erfaringsudveksling som forlængelse af vejledningssessioner med kontaktlærerne, hvor Tarea indsamler information Erfaringsudveksling som forlængelse af lærernetværksmøder mellem kontaktlærerne i de 4 stærke provinser og kontaktlærerne i de 3 svage provinser, hvor Tarea indsamler information til implementering i det videre arbejde Møde med skoleledelsen fra kontaktlærernes respektive skoler for at opnå deres støtte til udbredelsen af undervisningsmaterialet til andre lærere på skolerne udsendelser (i tv og/eller radio) der handler om undervisningsmaterialet, og som er lavet af kontaktlærerne. Indikatorer for projektmål 2: 1. Den er der blevet dannet tre kontaktlærergrupper i provinserne Sucre, La Mar og VRAEM som kender AARLEs organisationsdynamikker og som støtter AARLEfilialerne. 2. Den implementerer 90% af de 15 kontaktlærere i provinserne La Mar, Sucre y el Vraem 3 af materialets sessioner i i deres undervisning. Resultater for projektmål 2: Resultat lærere i 3 provinser har opnået kompetencer i AARLES organisationsdynamikker og ledsager de unge i deres aktiviteter. Resultat % af 15 lærere implementerer sessionerne fra undervisningsmaterialet om interkulturelt medborgerskab i deres undervisning. Aktiviteter for projektmål 2: Arbejdssessioner med uddannelsesmyndighederne i Sucre, La Mar og VRAEM for at søge måder, at gøre kontaktlærerfunktionen bæredygtig og anerkendt workshops med AARLE-medlemmer (en i hver provins, alle i projektets første år) om AARLEs organisationsdynamik, valg af bestyrelse og udarbejdelse af årsplan To møder som støtte for AARLEs aktiviteter En workshop med AARLE og kontaktlærerne, for sammen at udvikle en strategi til at give AARLE støtte og kontinuitet arbejdssessioner med kontaktlærere og AARLE-medlemmer for at udarbejde en årsplan sammen vejledningssessioner per provins med kontaktlærerne, for at de kan støtte AARLE i deres daglige arbejde i lokalområdet (fx møder med de lokale myndigheder og udbredelse af temaerne køn og interkulturalitet i lokalsamfundet) vejledningssessioner pr. provins med kontaktlærerne, for at de kan støtte AARLE i deres daglige arbejde på skolerne vejledningssessioner med kontaktlærerne om ung-til-ung-metoder workshops for at arbejde med fokus og den participatoriske metode i de undervisningsmoduler, der handler om køn og interkulturalitet Vejledning af 15 kontaktlærere i implementeringen af 3 undervisningssessioner om ligestilling og nedbrydning af stereotyper peer to peer vejledningssessioner for at evaluere undervisningssessionerne Vejledning af 15 kontaktlærere i implementeringen af 3 undervisningssessioner om demokratisk, interkulturelt medborgerskab peer to peer vejledningssessioner for at evaluere undervisningssessionerne.

17 Indikatorer for projektmål 3: 1. Den eksisterer og fungerer der en styregruppe af skoleledere, undervisere på lærerseminariet, lærerstuderende, uddannelsesmyndigheder og kontaktlærere. 2.Den , kender og debatterer 40 undervisere på lærerseminariet undervisning i medborgerskab ud fra den erfaring, som de er ved at gøre sig, og de kommer med forslag til, hvordan deres arbejde kan forbedres. 3. Et dokument, der angiver retningslinjerne for, hvordan der kan undervises i medborgerskab på lærerseminariet (ud fra undervisningsministeriets nye curriculumforslag kombineret med erfaringer fra Huamangas lærerseminar) er udarbejdet og godkendt af DREA og uddannelsesledelsen på lærerseminaret. Resultater for projektmål 3: Resultat 3.1 Uddannelsesmyndighederne har givet grønt lys til at ville deltage i udviklingen af materialet om medborgerskab til lærerseminariet. Resultat 3.2 En styregruppe af skoleledere, undervisere på lærerseminariet, lærerstuderende, uddannelsesmyndigheder og kontaktlærere, er oprettet. Resultat 3.3 Underviserne på lærerseminariet i Huamanga har deltaget i workshops, hvor de debatterede undervisning i medborgerskab. Resultat 3.4 Dokumentet om undervisning i medborgerskab er blevet udarbejdet, løbende diskuteret på styregruppemøder samt godkendt af uddannelsesmyndighederne samt undervisningsledelsen på lærerseminariet. Aktiviteter for projektmål 3: Fortalervirksomhedsaktivitet: møde med uddannelsesmyndighederne for at informere om arbejdet på lærerseminariet og udpege deltagere fra myndighedernes side til styregruppen møder i styregruppen (på projektets andet år) En arbejdssession/erfaringsudveksling med underviserne på seminariet for at undersøge, hvordan de arbejder med medborgerskab En arbejdssession med lærerstuderende på seminaret for at undersøge, hvordan de forstår temaet medborgerskab Revision af undervisningsministeriets nye curriculum (om implementering af medborgerskab i undervisningen) workshops med undervisere på lærerseminariet og lærerstuderende for at udarbejde forslag til, hvordan undervisningen i medborgerskab kan forbedres Udarbejdelse af et 20 siders dokument Offentlig præsentation af undersøgelsens resultater. 4. Strategi Projektet har indtil nu arbejdet med medborgerskab på to forskellige niveauer: ved at støtte elevorganisationen AARLE i deres fortsatte organisering, og på et mere generelt plan ved at udarbejde et undervisningsmateriale om medborgerskab. I projektets fase 4 vil vi gå over til at arbejde mere med lærerne i provinserne. Vi har valgt denne strategi for at sikre, at viden lagres gennem de sociale aktører, for at projektet uafhængiggøres af Tarea, hvilket er et led i at sikre bæredygtigheden. Endvidere har vi valgt at etablere et samarbejde med lærerseminariet i Huamanga, sådan at lærerne uddannes i medborgerskab allerede på læreruddannelsen, hvilket på sigt vil reducere Tareas arbejde med lærerne i folkeskolerne. Dette vil blive beskrevet yderligere i det følgende afsnit.