MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.)

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Elevdemokrati og medborgerskab blandt unge ledere i Ayacucho, Peru Axis Tarea Asociación de Publiciaciones Educativas Land(e): Peru Landets BNI per indbygger: US$ (2009) (WB) Undtagelse fra BNI grænse pga. Oprindelige folk Antal måneder: 18 Projektstart-dato: Projektslut-dato: 1. august januar 2014 Kontaktperson for projektet: Navn: Bettina Ringsing adresse: br@axisngo.dk Ansøgt beløb Forbrug pr. projektår: fra Projektpuljen: DKK ,-. (Samlet beløb delt med antal projektår) DKK kr ,-. Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [X ] Ja, tidl. søgt dato: 15. december til Projektpuljen Er der tale om: [X ] A. Et nyt projekt [ ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre) Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Dette partnerskab søger at øge indianske unges indflydelse på de lokale politiske beslutningsprocesser gennem elevrådsorganisationen AARLE. Det skal overordnet ske ved en styrkelse af AARLE som fortaler for elevers interesser og rettigheder. Projektet fokuserer på a) organisationsudvikling af AARLE, b) kapacitetsopbygning af AARLE og skolernes elevråd i interkulturelt medborgerskab, projektudvikling og konflikthåndtering, c) inddragelse af elevernes kontaktlærere, forældre og skoleledere samt d) påvirkning af lokale myndigheder. 13. april 2012 Dato København Sted Ansvarlig person (underskrift) BETTINA RINGSING, PROJEKTMEDARBEJDER Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 0

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Axis er en dansk NGO grundlagt i Axis arbejder med en vision om et globalt samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder til -, i - og igennem uddannelse, og hvor alle er aktive medborgere med lige mulighed for at deltage i demokratiske, sociale, økonomiske og kulturelle beslutningsprocesser. Uddannelse er i Axis forståelse en rettighed og en forudsætning for bæredygtig demokratisk udvikling både individuelt og kollektivt, samt et af de væsentligste midler til udryddelse af fattigdom og undertrykkelse. Uddannelse skal samtidig åbne op for kendskab til og opnåelse af andre rettigheder. Det skal være en uddannelse, der prioriterer demokratisk dannelse, refleksion og handlekompetence, og som bygger på deltagernes egen viden og behov. Det aktive medborgerskab fremmes ved at understøtte borgerne i at blive kan-vil-tør-gør mennesker. Endelig skal uddannelsesaktiviteterne være baseret på lighed i forhold til køn, race, etnicitet, seksualitet og religion. Axis faglige indsatsområder er: Interkulturel og tosproglig undervisning Grundskoleundervisning (uddannelse til fattige og uddannelse af lærere) Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder Integrerede tekniske uddannelser Medborgerskab unges organisering og rettigheder Axis arbejder på nuværende tidspunkt med uddannelsesprojekter og udvikling af pædagogiske metoder i Ghana, Bolivia, Peru og Ecuador. (Se bilag A for generelle oplysninger om Axis). Kapacitetsanalysen af Axis, foretaget i oktober/november , vurderer, at Axis har de nødvendige projektstyringsredskaber og administrative systemer, der matcher den eksisterende projektportefølje, samtidig med at det understreges, at organisationen har kapacitet til at udvide projektporteføljen. Det er bl.a. med den baggrund, at Axis har været afsøgende ift. en ny partner i Peru, og Axis fik kontakt til den lokale NGO, Tarea Asociación de Publicaciones Educativas (Tarea forening for udgivelser af undervisningsmateriale) gennem en af vore frivillige tovholdere, som arbejdede med tosproget interkulturel undervisning i Peru i en anden sammenhæng udenfor Axis. Partnerskabet vil blive etableret med den lokale Tarea-afdeling i Ayacucho med målet om at forøge indianske unges indflydelse på de politiske beslutningsprocesser gennem elevrådsorganisationen AARLE (Asociación de Alcaldes, Regidores y Líderes Estudiantiles - Sammenslutning af elevborgmestre, rådmænd og elevledere). Valget af Tarea opfylder Axis 11 mindstekrav til indgåelse af nye partnerskaber. De indeholder bl.a. krav til en partner om fælles forståelse (med Axis) af værdier omkring demokrati, kendskab til uddannelsessektoren, god relation til målgruppen, at være anerkendt civilsamfundsorganisation og at være villig til at etablere relation til relevante myndigheder. (For uddybende information om Tarea se afsnittet om den lokale organisation). Axis erfaring med det specifikke emne, projektet vil dreje sig om: 1 Kapacitetsanalyse af Axis, november 2009 af Ole Stage, Dnet Consult Aps, er tilgængelig på Axis hjemmeside: PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 1

3 Axis har arbejdet i Peru siden 1995, og Peru er dermed langt fra et nyt projekt-land for organisationen. Således bygger Axis kapacitet på uddannelsesområdet i landet på erfaringer fra længerevarende samarbejder med partnere i hhv. Lima, Cusco og Iquitos. Således har Axis siden 2009 samarbejdet med en ungdomsorganisation, Alternativa, i Lima i et netværksprojekt sammen med 4 andre partnere i Ecuador og Bolivia om ungdomslederuddannelse og medborgerskab. Siden 2008 har Axis med Formabiap som partner været engageret i et projekt om interkulturel og tosproget undervisning og efteruddannelse af lærere blandt oprindelige folk i Amazonas. Endelig har Axis i Cusco sammen med partneren Pachatusan gennemført et projekt siden 2004 om deltagerorienteret produktionsundervisning af indianske børn. Endelig har ansatte og frivillige i Axis gennem de sidste 10 år flere gange om året rejst til landet for at afholde workshops og kurser samt monitorere og evaluere projektaktiviteter. Det er alle erfaringer, der har givet Axis solidt kendskab til konteksten i Peru med særlig fokus på uddannelsessystemet og situationen for oprindelige folk. I denne forbindelse er det værd at nævne, at Axis sammen med flere af de eksisterende partnere i Peru og Bolivia planlægger at afholde en partnerskabsaktivitet i juli, 2012 med det formål at diskutere og udveksle erfaringer på uddannelsesområdet. Her vil Tarea blive inviteret, dels pga sin kapacitet på området, men også med et fremtidigt længerevarende samarbejde i sigte. Med vores kendskab til Tarea, kan vi allerede nu sige, at andre Axis-partnere kan få stort udbytte af at udveksle erfaringer med Tarea, en udveksling der på sigt kan udvikle sig til egentlige samarbejder i form af netværk og/eller rådgivning. Vi mener, at Axis kan bidrage til samarbejdet med Tarea på flere områder. Axis har erfaringer fra ungdomsorganisationer både i Peru og andre Andes-lande og kan dermed inddrage kendskabet til unges udfordringer og strategier andre steder i arbejdet med elevorganisering og unges uddannelse og livsvilkår i Ayacucho. Ligeledes kan Axis bruge sin mangeårige erfaring fra et arbejde i Lima med unge kvinder og medborgerskab. Erfaringer fra elevorganisationen i Danmark - Danske Skoleelever - vil også i nogle sammenhænge kunne give sparring til projektet, og Axis har allerede været i kontakt med organisationen og fortalt om projektet i Ayacucho. I forhold til det tematiske fokus på konflikthåndtering i dette projekt, har Axis arbejdet med temaet i andre kontekster og skal f.eks. foretage træningsaktiviteter i 2012 i Iquitos i Peru indenfor uddannelse. Derudover kan Axis bidrage med sine erfaringer indenfor uddannelsesområdet. Vi mener, at Axis med rødder i den danske uddannelsestradition, som har årtiers praktisk erfaring med den tilgang til uddannelse, som lovgivningen i Peru er åben for, sammenholdt med den ekspertise, som organisationen er i besiddelse af indenfor uddannelse og pædagogiske metoder, har meget at bidrage med i udviklingen på uddannelsesområdet i Peru. Derudover er Axis aktive medvirken i det faglige NGO-netværk Uddannelsesnetværket i Danmark, hvor der udvikles best pracitces og redskabspapirer indenfor centrale emner som køn i uddannelse, kvalitet i undervisningen og supervision af lærere med til at gøre Axis til en god faglig partner, der kan tilføre projektet værditilvækst også i et længere perspektiv. Omvendt ser vi også, at samarbejdet med Tarea vil kunne styrke Axis arbejde med organisationsudvikling og fortalervirksomhed, som kapacitetsanalysen fra 2009 netop anbefaler. Med nye ansættelser på sekretariatet med kompetencer indenfor netop organisationsudvikling og fortalervirksomhed, mener vi, at Axis står godt rustet til at udvide dette arbejde i projekterne. Kvalifikationer hos relevante medarbejdere og/eller frivillige Det frivillige arbejde er afgørende i Axis projektudvikling og styring, og det er kompetencerne i projektgrupperne, der sætter organisationen i stand til at levere kvalificerede bidrag til projektaktiviteterne. Gruppen bag Tarea består af syv frivillige ressourcepersoner og en sekretariatsperson. I modsætning til andre grupper har denne gruppe endnu ikke en struktur med to ansvarlige tovholdere, og gruppen har arbejdet med en flad struktur, hvor alle har bidraget ift. ressourcer. Når projektet starter, vil man tage stilling til, hvilken struktur der er den mest hensigtsmæssige at etablere på længere sigt. Relevante medarbejdere og frivillige tilknyttet aktiviteten Navn Kvalifikationer Frivillig faglig PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 2

4 baggrundsgruppe Niels Martiny Nicole Zehntner Marie Busk Larsen Rosa Maria Ørtved Knudsen Lise Bertelsen Lotte Lindberg Catherine Watson Sekretariatsansvarlig: Bettina Ringsing Programmedarbejder hos udvekslingsorganisationen AFS Interkultur. Uddannet antropolog, Aarhus Universitet. Har studeret og arbejdet i Bolivia og Peru med oprindelige folks rettigheder og lavet feltarbejde i Peru. Cand. mag. i Indianske sprog og kulturer, taler spansk, har arbejdet med oprindelige folk i Peru (IWGIA/Servindi), undervisningserfaring (børn og voksne) Cand.scient.soc i udviklingsstudier og Ba. i spansk, har arbejdet med oprindelige folk i Peru herunder i Ayacucho departementet, samt har erfaring med demokrati- og kapacitetsopbygning i partnerskabsorganisation. Tosproget dansk/spansk, cand. mag i spansk og kulturstudier, undervisningserfaring, erfaring med børn og unge, frivillige, lærere og forældre Lærer, Master i Intercultural Education fra FU Berlin. Har været frivillig som koordinator for andet Axis-projekt i Bolivia, og ansat til konkrete undervisningsopgaver i Axis. Seminarielektor på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, underviser i dansk som andetsprog, Cand.mag i spansk og historie. Seminarielektor på læreruddannelse (professionshøjskolen UCC), har været ansat til konkrete opgaver hos Axis. Forfatter på undervisningsmateriale hos Gyldendal og Alinea. Master (MA) i Fremmedsprogsundervisning fra University of Surrey. Flydende i spansk. Projektmedarbejder hos Axis. Master i Kultursociologi og Erhvervsøkonomi, desuden Master i udviklingsstudier fra Holland. Har mange års erfaringer fra projektog program-arbejde i udviklings-ngoer. Var blandt andet udsendt til Bolivia, Ecuador og Peru for Ibis med fokus på arbejdet med oprindelige folks rettigheder A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Der er Ingen andre danske partnere A.3 Den lokale organisation Tarea er en af de førende peruanske civilsamfundsorganisationer, der er kendt for sin mangeårige indsats indenfor tosproget, interkulturel og demokratisk uddannelse. Tarea deltager som en ledende organisation i regionale, nationale og latinamerikanske netværk, hvor de arbejder målrettet med fortalervirksomhed og langsigtet kvalitativ udvikling af uddannelsessystemer under hensyntagen til kulturelle rettigheder i en plurikulturel kontekst. Desuden sidder Tarea i ledelsen af det nationale uddannelsesråd (Consejo Nacional de Educación CNE). Tarea arbejder med lokale problemstillinger i Ayacucho, Cuzco og Lima, hvor de fokuserer på sårbare grupper og deres muligheder for uddannelse, kritisk stillingtagen, politisk og social deltagelse samt kendskab til deres rettigheder. I dette projekt vil Axis arbejde med Tareas lokalafdeling i Ayacucho. I Ayacucho har Tarea solid erfaring med fortalervirksomhed, og de deltager aktivt i udarbejdelsen af den regionale uddannelsesplan (Proyecto Educativo Regional de Ayacucho), samt rådgiver de lokale myndigheder (hovedsageligt i Sucre, Víctor Fajardo og Vinchos) i at udarbejde de lokale uddannelsesplaner (Proyectos Educativos Locales) med udgangspunkt i den regionale uddannelsespolitik og den lokale kontekst. Derudover har Tareas afdeling i Ayacucho flere års erfaring med at vejlede unge elever i at deltage i de demokratiske processer og udøve deres aktive medborgerskab. Tarea har støttet dannelsen af elevorganisationen AARLE, som blev grundlagt i 2001 på initiativ af elevlederne. AARLE er i dag en uafhængig organisation, der modtager støtte og rådgivning fra Tarea. Et tredje led i Tareas arbejde i Ayacucho er at styrke skolelærerne i forhold til deltagerorienteret og tosproget, interkulturel undervisning. Tarea har i denne forbindelse støttet udviklingen af et PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 3

5 uddannelsesprogram til lærerne, samt omfangsrigt undervisningsmateriale om tosproget interkulturel undervisning (TIU). Derudover rådgiver Tarea skolelærerne, der fungerer som vejledere/kontaktlærere for AARLE og som er tovholdere for de nye interkulturelle, demokratiske og deltagerorienterede undervisningsmetoder på hver deres skoler. Lærerne har med Tareas hjælp organiseret sig i deres eget netværk (Red de Docentes Asesores), hvor de udveksler erfaringer, og Tarea støtter årlige workshops for lærerne om de nye undervisningsmetoder. En af de største styrker i Tareas arbejde er afgjort deres grundige kendskab og gode kontakt til målgruppen. Tarea nyder respekt både hos målgruppen og de forskellige andre aktører, der er i berøring med de unge, såsom lærere, forældre og myndigheder. De har gennem deres mangeårige arbejde i uddannelsessektoren desuden solidt kendskab til de lokale forhold. Endelig er organisationen i besiddelse af et bibliotek med titler. Der er adgang til en oversigt på hjemmesiden: Relevante medarbejdere hos Tarea Der er syv ansatte hos Tarea i Ayacucho, med Nélida Cespedes i spidsen (hun er regional koordinator i Ayacucho). Desuden er der én pædagogisk ansvarlig, to kommunikationsansvarlige, én sekretær, samt to medarbejdere som én måned ad gangen arbejder i provinserne (bl.a. Sucre og Víctor Fajardo). A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Axis ser klare fordele ved at samarbejde med en organisation som Tarea, som allerede har arbejdet med både elever, lærere og myndigheder i området i en længere periode. I forhold til de særlige udfordringer i Ayacucho (dels de unge indianeres stigmatisering som følge af perioden med Den Lysende Sti dels de unges politiske og kulturelle marginalisering i samfundet) mener Tarea og vi, at Axis kan bidrage med vores kernekompetencer indenfor pædagogiske metoder og tilgange. Overordnet bidrager partnerne hver især med flg. temaer i projektimplementeringen: Axis: konflikthåndtering, demokratiske/ligeværdige pædagogiske metoder Tarea: organisationsarbejde, kommunikation, interkulturelt medborgerskab, projektudvikling, fortalervirksomhed Vi indleder samarbejdet med et mindre projekt på ca. kr over 18 måneder. Denne periode vil give os mulighed for at styrke AARLE i to provinser i Ayacucho. Vi får desuden konsolideret en arbejdsform med en ny partner og kan færdigudvikle ideerne til et længerevarende samarbejde, der skal styrke AARLE og unges lederskab i Ayacucho. Som produkt af undersøgelser blandt de unge samt diskussioner mellem Axis, Tarea og AARLE ligger der allerede nu flere ideer til, hvordan et samarbejde kan udvikles på længere sigt både mht. kapacitetsopbygning, organisationsudvikling og fortalervirksomhed. Det som allerede har været diskuteret er: Kapacitetsopbygning af kontaktlærerne indenfor interkulturelt medborgerskab, køn i undervisningen, ung-til-ung metode, forældreinddragelse og udbredelse af erfaringer til andre lærere i regionen Styrkelse af AARLE i flere provinser og på departementsniveau (Ayacucho) Fortalervirksomhed og ift lokale og regionale uddannelsesplaner Fortalervirksomhed på regionalt og nationalt niveau på uddannelsesområdet (f.eks. påvirkning af interkulturel og to-sproget undervisning samt undervisning i medborgerskab) i samarbejde med andre peruanske samarbejdspartnere Ikke desto mindre mener vi, at det er fornuftigt at gribe processen an ved at indlede med et mindre og afgrænset projekt, der har fokus på en styrkelse af AARLE som organisation og forandringsaktør blandt de unge i Ayacucho for at etablere en god grund at tage udgangspunkt i. Hvis det går godt vil partnerne søge om en ny fase til projektet. B. PROJEKTANALYSE PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 4

6 B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Oprindelige folk i Perus højland I århundreder har den oprindelige befolkning i Perus højland levet et liv i udkanten af samfundet. På trods af at landets BNP er steget inden for de sidste år, har den store sociale og økonomiske ulighed mellem by- og landbefolkningen, herunder især den oprindelige befolkning på landet, været uforandret. Denne marginalisering får udtryk i kronisk fattigdom hos en meget stor del af de oprindelige folk, som overlever på jordlodder, der typisk er for små til familiens overlevelse, har dårlig adgang til markeder (med bl.a. en udbredt underernæring blandt skolebørnene til følge) og næsten ingen adgang til fundamentale rettigheder som sundhed, uddannelse og deltagelse i demokratiske processer. I Alan Garcías regeringsperiode ( ) har de oprindelige folk måttet kæmpe massivt mod regeringens politik for at bevare deres kollektive rettigheder, især territoriale rettigheder, men også på uddannelsesområdet har oprindelige folks organisationer i flere omgange været nødt til at protestere kraftigt mod diskriminerende beslutninger. Der har dog samtidig været ansatser til en forbedring af den oprindelige befolknings situation, da det i samme regeringsperiode lykkedes for to højlandsindianske kvinder at blive valgt ind i parlamentet. Ved hjælp af de nationale medier, stor international opbakning og konkrete lovforslag til beskyttelse og udvikling af de oprindelige folks sprog og kultur (vedtaget i juli 2011) er det lykkedes at gøre opmærksom på marginaliseringen af de oprindelige folk. Decentralisering som en vej til indflydelse Allerede i 2002 blev to decentraliseringslove vedtaget, hvis formål var at decentralisere langt flere af statens funktioner ud til departementerne og provinserne og samtidig at demokratisere såvel den centrale som de decentrale statsinstanser ved at give civilsamfundet medbestemmelse i formuleringen af politikker, økonomiske prioriteringer og udviklingsplaner på bl.a. uddannelsesområdet. En positiv demokratisering og decentralisering af uddannelsessystemet har medført en større bevidsthed om uddannelsesbehov og har i mange peruanske departementer medført, at de oprindelige folks organisationer og cilvilsamfundet aktivt påvirker regionale og lokale uddannelsespolitikker. Decentraliseringsloven betyder også, at en del af de lokale myndigheders budgetter er sat af til aktiviteter med deltagelse fra civilsamfundet (Ley de Presupuesto Participativo Loven om budgetter med borgerindflydelse) 2. Denne lov giver unge konkrete muligheder for deltagelse i deres lokalsamfund via formulering af eksempelvis projekter, som der kan søges støtte til. Ny præsident med nye prioriteringer Med valget af præsident Ollanta Humala (juli 2011) befinder de oprindelige folk sig nationalpolitisk nu potentielt set i en favorabel kontekst. Den nye præsident har talt varmt for tosproget interkulturel undervisning og fokus på oprindelige folk. Men den historiske statslige administration af uddannelsessystemet har efterladt sine spor, og det vil tage lang tid at få rettet op på denne. Den peruanske stat bruger stadig mindre end 3 % af sit BNP på uddannelse, og uddannelsessektoren er herudover landets dårligste til at bruge budgetterede midler. Dette er igennem mange år især gået ud over skoler på landet. Flere årtier med et centralistisk uddannelsessystem har betydet, at det officielle undervisningssystem og de undervisningsmaterialer og metoder, som skolerne anvender, generelt diskriminerer de oprindelige folks børn og giver dem dårlige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Læseplaner og bøger tager udgangspunkt i viden og værdier, som er fremmede for de indianske elever. Dette, koblet med undervisningsmetoder som ikke tager børnenes viden, kultur, miljø og sprog som udgangspunkt, giver dem dårlige betingelser for at følge med i den daglige skoledag. Men med Humala er også indtrådt flere personer med kendskab til to-sproget interkulturel undervisning og oprindelige folks forhold i nøglestillinger bl.a. i undervisningsdirektoratet, hvoraf Axis kender to fra tidligere samarbejdsrelationer. Disse udnævnelser vurderes til at være gunstige for nærværende projekts eventuelle fortalervirksomhedsarbejde på længere sigt. Køn 2 Artikel 1 i Lov om folkelig deltagelse i offentlige budgetter (lov no ) i Peru, 2003, (Ley Marco del Presupuesto Participativo) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 5

7 I Peru taler man om en tredobbelt eksklusion i samfundet for unge piger fra oprindelige folk; fordi de er fattige, oprindelige folk og piger. Hvis en fattig familie skal vælge mellem at sende deres datter eller søn i skolen, vil tendensen være, at sønnen bliver valgt. Netop fordi mænd opfattes som tilhørende en offentlig sfære, mens kvinder tilskrives rollen som hjemmegående husmor. I forhold til uddannelse er det en rolle, som ikke kræver nogen formel skolegang og mange familier ser ikke nødvendigheden i, at pigerne tager en uddannelse, som vil være dyr for familien. Relationerne mellem kvinder og mænd i de lokale samfund er meget ulige og kvinderne har en sårbar position. I de lokale samfund, som vores projekt vil arbejde med, forventes det, at pigerne og kvinderne tager sig af husholdningen, fordi manden er væk på arbejde i marken det meste af dagen. Det betyder også, at der er meget lidt rum til kvinder i de formelle beslutningsprocesser i de lokale samfund. På den måde er de unge kvinder ekstra sårbare, fordi unge mennesker, som tidligere beskrevet, også har meget lidt adgang til beslutningsprocesser og til rum, hvor de kan ytre deres holdninger. Ayacucho - den lokale kontekst Departementet Ayacucho ligger i den sydvestlige del af Perus højland. Ayacucho er et af de fattigste departementer i Peru 3, og ca. 80 % af befolkningen lever i fattigdom eller ekstrem fattigdom især i landdistrikterne. Ayacucho har desuden historisk set været marginaliseret socialt, politisk og økonomisk fra Lima og resten af kysten. Der bor omkring mennesker i Ayacucho (tal fra 2005), og departementet består af 11 provinser. Hovedbyen Ayacucho har indbyggere (2005). Unges situation Unges mulighed for at tage sig en uddannelse i Ayacucho påvirkes af denne fattigdom, ligesom de begrænses af et jobmarked, som ikke levner meget plads til unge selv med en grundskoleeksamen eller mellemuddannelse. Mange elever på skolerne i Ayacucho bor alene enten på et værelse eller på gaden. Disse unge er for det meste quechua-talende og kommer fra landdistrikter, hvor der er meget langt mellem skolerne, og hvor der ikke er adgang til skoler på gymnasieniveau. De sendes således til byen for at studere ofte uden nogen form for ressourcer. Mange af dem ender i bander, og på en del skoler er bandefrekvensen samt alkoholismen blandt børn og unge steget voldsomt. Derudover bliver mange unge kvinder uønsket gravide i en tidlig alder. Ayacucho er præget af voldelig kultur Den fremherskende kultur er i endnu højere grad end i resten af Peru autoritær og hierarkisk som følge af regionens voldelige historie, som har skabt yderligere angst for politisk organisering og demokratisk deltagelse i regionen. Departementets største by, Ayacucho, var således hovedsæde for Den Lysende Sti fra 1980 til 1993 og i mange år centrum for terror og vold. Især gik volden ud over oprindelige folk, unge og lærere, fordi Den Lysende Sti og regeringen i høj grad rettede deres kamp mod uddannelsessektoren, som af begge parter blev set som en kampplads for ideologisk rekruttering. Af de mennesker, der blev slået ihjel under borgerkrigen i denne periode, var ca bønder (oprindelige folk), lærere og studerende fra Ayacucho 4. Manglende tro på det demokratiske system En undersøgelse foretaget af UNDP Peru fra 2008 påpeger, at de bedst økonomisk stillede sektorer af det peruanske samfund har en positiv indstilling til demokrati, mens landsby- og landbefolkning (hvor flertallet er fattige og oprindelig folk) er skuffede over demokratiet som styreform. Det er især omkring dimensioner af demokrati såsom tillid til institutionerne, kendskab til rettigheder herunder foreningsretten, at de dybe skel mellem rige og fattige, by-elite og oprindelige folk er tydelige, og i Ayacucho er forskellene særligt udtalte. 3 ac_ayacucho_and_junin_in_the_andes 4 Comisión de la Verdad, Informe Final (2003): Capítulo 3: Los rostros y perfiles de la violencia ( PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 6

8 Undersøgelsen fastslår, at opfattelsen af demokrati som styreform er negativ blandt et meget stort flertal (91,8 %) af befolkningen i Ayacucho, samt at befolkningen ikke har kendskab til deres rettigheder 5. Der er en stigende asocial og autoritær kultur blandt især unge som en direkte konsekvens af den voldelige historiske kontekst, som Ayacucho har oplevet. De eksisterende modeller for løsning af konflikter har udtrykt sig gennem relationer af mistro og konfrontation, som igen betyder, at borgerne har en ringe tiltro til demokratiet og de folkevalgte repræsentanter. Udover det oplever især unge med en indiansk baggrund en dobbelt ekskludering. De er ekskluderet fra uddannelses-systemet og lokalsamfundet, fordi de er oprindelige folk, men samtidig har de også svært ved at få en stemme i deres egne samfund, fordi de er unge, og den generelle opfattelse i samfundet er, at de unge er en del af mange problemer og ikke har noget konstruktivt at bidrage med. Desuden er der sjældent hverken rum eller ressourcer til deres deltagelse. Disse aspekter bidrager alle til, at de unge udviser lav interesse for at deltage i den eksisterende form for demokrati i Peru. Diskriminerende og monokulturel skoletradition I UNDP s opgørelse over menneskelig udvikling i Peru fra 2009 fremgår det, at der stadig er stor forskel på by og land i forhold til uddannelse. I 2007 gennemfører 72% secundaria (12-26 årige) i byerne, mod kun 36% på landet. 6 I Ayacucho indskrives 90% (88,3% nationalt) af de unge i secundaria, men kun 41,6 % af de unge gennemfører denne basale uddannelse, og dér lander Ayacucho i bunden af departementerne i Peru, hvor gennemsnittet for alle departementerne er en gennemførelsesgrad på 60,3 % 7. En videre årsag til den lave gennemførelsesprocent er den manglende tilpasning af undervisningen til elevernes virkelighed. UNDP rapporten fra 2009 henviser til en undersøgelse, der har vist, at kvaliteten og relevansen i undervisningen (at den tager udgangspunkt i elevernes sociale, sproglige og kulturelle virkelighed) er afgørende for elevernes gennemførelse 8. Gennem historien er oprindelige folk blevet koloniseret og assimileret til den dominerende kultur præget af vestlige normer og værdier. Som følge heraf er det vestlige videns- og værdisæt det altdominerende, hvilket på mange måder er tydeligt i uddannelsessystemet, som bygger på en oppefra-og-ned ledelse og styring og en forståelse af samfundet som værende monokulturelt uden at inkorporere de oprindelige folks værdier samt det sprog, som de unge har med hjemmefra. Mange unge føler sig derfor marginaliseret og fornægter helt deres etniske identitet. Dette bidrager til et øget pres på selvværdet og lysten til at kæmpe for rettigheder og egne kulturelle synspunkter, som ikke værdsættes gennem skolesystemet. De oprindelige folk udgør 45% af befolkningen, og de har forsøgt at ændre magtbalancen ved især at gøre en indsats i skolesystemet for at opnå en anerkendelse af deres kultur og identitet. Som resultat af denne er der indført i landets grundlov i 1993, at alle har ret til tosproget interkulturel undervisning. Interkulturalitet ses som et middel til at opnå en anerkendelse af de oprindelige kulturer på lige plan med den vestlige, og som en vej til genforhandling af skolesystemets værdisæt eller kosmologi 9. Det går imidlertid langsomt med at implementere denne lovgivning. Forældre har desuden fået mulighed for at påvirke deres landsbyskole gennem de såkaldte Consejos Educativos Institucionales (CONEI kan oversættes til skoleråd), hvor forældre, lærere, elever og andre eventuelle aktører (fx NGO er der samarbejder med skolen) sammen udarbejder mål og prioriteringer for skolen. Disse råds opgave er at monitorere den kvalitet og den undervisning, som deres børn får i skolen. Mange steder er der dog ikke etableret CONEI s, eller de fungerer ikke efter hensigten. Forældre er også mange steder organiserede i forældreråd ( unidad de padres ). Desværre er forældrene underlagt den samme diskrimination som eleverne, og rådenes reelle betydning er ofte meget begrænset. Mange steder involveres forældre kun i skolearbejdet for at betale kvoter til de økonomiske områder, som staten ikke dækker. Mange af forældrene taler kun quechua, har meget kort eller ingen skolegang, hvorfor 5 Los jóvenes en el Perú: la democracia imaginada (2008) 6 Informe sobre desarrollo Humano Perú 2009: Figur 3.6 side 80 7 Fra Informe Desarrollo Humano Peru 2009: Figur 3.9 side 89. Base de datos REDATAM Censos Nacionales 2007: Encuesta Nacional de Hogares INEI. 8 Informe sobre desarrollo Humano Perú 2009: Side Cathrine Walsh, 2010, Interculturalidad crítica y educación intercultural (III-CAB) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 7

9 de heller ikke er vidende omkring deres børns rettigheder eller måden hvorpå de kan kræve indflydelse. De bliver derfor ekskluderet og ikke taget med på råd af lærerne. Lærerne på den anden side mangler indsigt i at forklare de to forskellige værdisæt, som den vestlige og den indianske kosmologi repræsenterer uden at nedvurdere eller marginalisere den indianske, som det hidtil har været tilfældet 10. På samme måde er lærerne ikke trænet i at skabe rum, hvor eleverne inddrages aktivt, fordi lærerne selv både på det professionelle, personlige og samfundsmæssige plan lige så meget er en del af det omkringliggende samfund, som eleverne er. Det at skulle undervise på en anden måde rykker da også på mange læreres selvtillid og identitet, fordi en mere deltagerorienteret tilgang ses som en trussel mod den opfattelse lærerne har af deres traditionelle magtposition som lærer. Unges deltagelse og fremtid i samfundet Som konsekvens af manglende tiltro til det demokratiske system, en stigmatisering af de unge som voldelige, og et skolesystem som ikke fostrer de unge med oprindelig baggrund til at blive aktive deltagende medborgere, er de unges politiske og samfundsmæssige deltagelse meget begrænset. Selv om man fra regeringens side det sidste årti har sat fokus på opfyldelse af børn og unges rettigheder i det peruanske samfund 11 og bl.a. har indført undervisning i medborgerskab tre timer om ugen, opfatter de unge ikke sig selv som politiske aktører, der kan få indflydelse på undervisningen eller på anden måde tage aktivt del i udformningen af politiske initiativer, der vedrører dem. Derfor føler de sig fremmedgjorte overfor samfundet og kræver ikke deres rettigheder som unge. På samme måde opfattes de af samfundet og af det politiske styre som modtagere og ikke som deltagere, og politiske initiativer rettet mod unge har i højere grad fokus på teknisk uddannelse end deres rolle som medborgere og individer med rettigheder og behov. AARLE elevorganisation i Ayacucho I 2001 tog eleverne på tre skoler i Huamanga-provinsen i Ayacucho-departementet initiativ til at danne elevorganisationen AARLE, som svar på nogle af de udfordringer, de unge står med i skolerne. AARLE er således en paraplyorganisation for eleverne på de enkelte skoler, som mange steder - men langt fra alle - har organiseret et elevråd (såkaldt municipio escolar), som loven om børn og unge giver muligheder for 12. Der er kontaktlærere på skolerne, der har til opgave at vejlede eleverne i elevrådsarbejde. De kan sammenlignes med kontaktlærerne i de danske skoler. Det overordnede formål med AARLE er at arbejde for, at elevers rettigheder i Ayacucho bliver respekteret, og at deres interesser bliver varetaget. Derudover arbejder organisationen for at åbne for en deltagelse for eleverne på forskellige niveauer samt at støtte de lokale elevråd, samtidig med at AARLE ønsker at styrke den demokratiske ledelse hos eleverne og forsvare elevernes frihed til at udtrykke sig. AARLE er på mange måder en spæd organisation og fungerer i dag kun i Huamanga-provinsen. Der er i dag AARLE-delegerede valgt på 22 skoler i Huamanga. Organisationen har vedtægter og vælger en ledelse på 7 personer på den årlige generalforsamling (årsmøde)., men den har i sin form mange gange mere karakter af at være en bevægelse. Således består AARLE både i det daglige studenterpolitiske arbejde samt i møderne af de elever, der møder op. AARLE har ingen ansatte. Elevrådene i Ayacucho mødes en gang om året, men da der endnu ikke eksisterer en provinsstruktur, mødes elevrådene hos AARLE i Huamanga. Der eksisterer ikke en tilsvarende organisering i andre departementer i Peru, derfor er projektet en støtte til en helt ny, spirende og relevant civilsamfundsaktør. Flere detaljer om AARLE vil fremgå af C1 om målgruppe. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? I løbet af 2010 og 2011 har Axis og Tarea mødtes fem gange (både i Peru og Danmark), hvormed de to organisationer har lært hinandens arbejde indenfor arbejdet med unge og interkulturel undervisning at kende, og deraf opstod idéen om et fremtidigt samarbejde. 10 Susanne J. Perez, 2009, Intercultural bilingual education: Peru s indigenous peoples answer to their educational needs (Indian Folklife Serial, no. 32 april 2009) 11 Plan Nacional de Acción por la Infancia y Adolescencia ( , ) 12 El código del Niño y Adolescente. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 8

10 På baggrund af to tidligere møder i Lima afholdt Axis og Tarea i februar 2011 den første workshop sammen. Der deltog to personer fra Axis og to personer fra Tarea. En del af workshoppen blev afholdt med grupper af elever fra AARLEs ledelse og deres kontaktlærere. Resultatet af arbejdet blev en identifikation af hovedproblemer, temaer og projektidéer. Fokus blev lagt på organisationsudvikling, kommunikation, interkulturelt medborgerskab og konflikthåndtering. Derudover diskuterede man forhold i relation til et fremtidigt partnerskab: arbejdsmetoder, partnerskab og rollefordeling. Axis' pædagogiske konsulent og bestyrelsesmedlem Catherine Watson afholdt i marts 2011 flere workshops for Tareas ansatte for at give organisationen en smagsprøve på Axis' forståelse af pædagogik og deltagerorienterede undervisningsmetoder. Workshops og efterfølgende diskussion bekræftede Tarea og Axis i, at et projektsamarbejde ville blive givende for begge organisationer og kunne bidrage til vigtig udvikling i Ayacucho. I slutningen af november 2011 deltog en projektmedarbejder i Axis i møder med Tarea både på hovedkontoret i Lima og i Ayacucho for at få afklaret og fastlagt de sidste detaljer ifm. projektet. Derudover blev der afholdt workshops med målgruppen - elever fra AARLEs ledelse og delegerede fra 10 skoler (19 deltagere) og lærere (12 lærere) fra målgruppen (hver for sig). Fokus for arbejdet defineret i februar 2011 samt det endelige projektindhold blev bekræftet. Som følge af afslag samt anbefalinger fra Projektpuljens bevillingskonsulent og en konsulent fra Projektrådgivningen er fokus og sammenhæng i projektet blevet yderligere skærpet. Tarea afholdt i den forbindelse marts 2012 et møde med AARLEs ledelse, hvor samtlige deltagere støttede det nye fokus og bidrog til identifikation af nye aktiviteter samt dannelsen af en projekt-komité med deltagelse af Tarea og AARLE. På den måde eksisterer der også hos AARLE et ejerskab til projektet. (Yderligere information om projekt-komiteen se afsnit D2. Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen.) B.3 Problemanalyse Hovedproblemet, som projektet adresserer, er unge skoleelevers svage politiske og sociale position i samfundet, især indenfor uddannelsessektoren. Til dette hovedproblem er der forskellige årsager, hvor nærværende projekt vil fokusere på følgende: I et stærkt hierarkisk, klassedelt og diskriminerende samfund kender mange unge ikke deres rettigheder eller muligheder for deltagelse, fordi samfundet ikke værdsætter de unge som deltagere i samfundet. Dette gælder også i uddannelsessektoren, hvor de unge elever af oprindelige folk mødes med en undervisning, der ikke tager udgangspunkt i deres interkulturelle og to-sprogede virkelighed. Skolerne skal undervise eleverne i medborgerskab, men undervisningen har eleverne ikke indflydelse på samtidig med, at eleverne ikke mener, at lærerne er klædt på til at undervise i emner, som er relevante for de unge. Det eksisterende rum for skoleelevers deltagelse og mulighed for indflydelse - både i og udenfor skolen - er således meget begrænset. Denne begrænsning skyldes dels, at der ikke eksisterer mange etablerede og anerkendte rum eller strukturer for elevernes deltagelse, men også at de unge elever ikke kender til deres rettigheder og er svagt organiserede og derfor har svært ved som samlet gruppe at påkalde sig deres ret som samfundsborgere til at deltage i skolen eller i lokalsamfundets udvikling. Som elevrådsorganisation er AARLE derfor en meget vigtig brik i at åbne de unges øjne for medbestemmelse i samfundet og muligheder for at ændre forhold på skolen og i fremtiden. AARLE er dog stadig ung med et forholdsvist svagt lederskab. Især er AARLE i særlig grad uprøvet ift interaktionen med myndighederne, som ofte er meget bureaukratisk og hierarkisk opbyggede, og som ikke nødvendigvis har den fleksibilitet, der skal til for at lytte til de unge. Organisationsstrukturen er centraliseret i og med, at den stor set udelukkende fungerer i Huamanga-provinsen, hvor departementets hovedby Ayacucho ligger. AARLE er voksende, men fremgangen sker først og fremmest centralt omkring Ayacucho. De unge har ligeledes ikke så stor erfaring i at få myndighederne i tale samt at opnå finansiering af projekter til forbedringer af uddannelse eller forhold på skolerne fx gennem loven om budgetter med borgerindflydelse. At få del i budgetterne forudsætter for det første en viden om myndigheders strukturer og beslutningsprocesser, men det kræver også en mere teknisk kapacitet ift at kunne analysere, udvikle og præsentere projekter, som de unge sjældent er i besiddelse af. Derudover ved mange kommuner ikke, PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 9

11 hvordan de skal implementere loven om budgetter med borgerindflydelse, således at den også kommer børn og unge til gode. Endelig er vold og konflikter hverdag for de unge i Ayacucho. Dels pga. Ayacuchos voldelige historie, beskrevet i kontekstanalysen, samt en forøget bandekriminalitet og alkoholisme blandt de unge, som i stor udstrækning påvirker skolelivet fx. i frikvartererne og på vejen til og fra skole. Som følge oplever eleverne ofte stor utryghed, og de er i fare for at blive involveret i vold og kriminalitet. Dels som resultat af, at livet som ung tilhørende oprindelige folk i et autoritært og diskriminerende samfund ofte indebærer konfliktfyldte relationer mellem de unge og lærere, forældre og myndigheder. De unge har ingen værktøjer til på en konstruktiv måde at gebærde sig i et voldeligt miljø, som derved ikke ændres. Dette miljø er tillige i høj grad med til at "stigmatisere" de unge og præger atmosfæren, når eleverne forsøger at få medbestemmelse på skolerne og blive hørt af myndighederne. Geografisk afgrænsning til provinserne Huamanga og Víctor Fajardo Projektet vil blive implementeret i to af Ayacuchos 11 provinser, Huamanga og Víctor Fajardo. Valget af de to provinser er foretaget med følgende begrundelser: AARLE har størst erfaring med at arbejde i Huamanga men vurderer, at de har kræfter til at udvide kontakten til skolerne i endnu en provins. Tarea har erfaringer med at arbejde i både Huamanga og Víctor Fajardo og har gode relationer til provinsregeringerne. I begge provinser er der behov for at arbejde med projektets problemstillinger, og de er begge fattige. Men de er forskellige af størrelse og vigtighed. Huamanga er stor med indbyggere, og provinshovedstaden ligger her. Víctor Fajardo er mindre med kun indbyggere og en udpræget landkommune. Grunden til, at man ikke har medtaget endnu en provins (fx Sucre, hvor Tarea også har erfaringer med at arbejde), er dels AARLEs kapacitet, dels projektets økonomi og tidsramme. I Humanga er der i alt 124 skoler med elever i secundaria, i Víctor Fajardo er der 27 skoler med i alt elever i secundaria. Projektet vælger at arbejde med 20 skoler, 10 i hver provins med i alt elever. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere I projektet indgår 20 skoler i de to provinser Huamanga og Víctor Fajardo: Huamanga: 4 landsbyskoler / 10 byskoler Víctor Fajardo: 3 landsbyskoler / 3 byskoler På de udvalgte skoler i Huamanga er der alle organiserede elevråd, men kun 4 af dem har valgt delegerede til AARLE. På skolerne i Víctor Fajardo er der kun få organiserede elevråd og ingen AARLE delegerede. Primær målgruppe: Huamanga Víctor Fajardo I alt Køn 13 Ledere i AARLE af quechuaoprindelse kvinder/24 mænd Medlemmer af elevråd af kvinder/63 mænd quechua-oprindelse Kontaktlærere kvinder/20 mænd Lærere kvinder/100 mænd Forældre af quechua-oprind kvinder/35 mænd Embedsmænd kvinder/12 mænd I alt 473 Sekundær målgruppe: Elever af quechua-oprindelse I alt Køn kvinder 2100 mænd 13 Tallene angiver det faktiske tal på deltagerne fordelt på kvinder og mænd. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 10

12 Forældre af quechua-oprindelse kvinder 35 mænd Skoleledere 20 8 kvinder 12 mænd I alt 3580 AARLE - beskrivelse samt styrker og svagheder (En del af beskrivelse indgår også i afsnit B1 om kontekst) Alle medlemmer af AARLE er elever i alderen Hvert elevråd på skolerne vælger i princippet to AARLE-delegerede for et år ad gangen. Valget til AARLEs bestyrelsen foregår til årsmødet i slutningen af skoleåret i november/december, hvor alle fremmødte elevrådsrepræsentanter kan stemme. Til det regionale årsmøde inviteres elevråd fra hele Ayacucho-departementet, og der deltager som regel 250 elever. AARLE er således anerkendt af elevrådene i hele departementet, selv om organisationen indtil videre kun er repræsenteret i Huamanga-provinsen. Det er AARLEs ønske at være repræsenteret i andre provinser af Ayacucho-departementet, og på længere sigt er det ønsket at oprette filialer i flere provinser. På årsmødet udformes og vedtages en uddannelses/handle-plan, som AARLEs bestyrelse har ansvaret for at følge. Derudover støtter AARLE elevrådene i at udvikle deres lokale uddannelses/handleplaner. Endelig udvikler de sammen med elevrådene på skolerne projekter, der tager udgangspunkt i elevernes konkrete situation og henvender sig til deres egne skoler (fx projekter om sikkert miljø på skolerne, bedre og sundere skolemad, reparation af skolens tag m.m.). Projekterne præsenteres for de lokale myndigheder for økonomisk støtte, og hvis de godkendes, er det den pågældende skole der administrerer projektpengene. Det er de unge der holder øje med, at pengene faktisk bliver brugt til projektet. AARLE har tidligere præsenteret to projekter for myndighederne, hvor et projekt om en spiseordning i et skoledistrikt (Ayacucho) i Huamanga-provinsen er blevet godkendt og implementeret. AARLE nyder, udover fra elevrådene, bred anerkendelse fra både børne- og ungdomsorganisationer (fx Niños trabajadores), offentlige og private institutioner og NGO er. De er ligeledes anerkendt af både de regionale og lokale myndigheder og den regionale ledelse for uddannelse. AARLE deltager fx når der laves regionale planer for børn og unge (organiseret af Unicef), og her har AARLE en positiv indflydelse på de andre unge. AARLE har endvidere været inviteret af rådet for Fattigdomsbekæmpelse for at diskutere emner vedr. uddannelse og børnemishandling, og de blev inviteret til at deltage i en konference om vold mod børn arrangeret af NGO en Coordinadora de Derechos Humanos. Som paraplyorganisation er AARLE dog stadig i sin vorden, og organisationsstrukturen er svag, da den kun organiserer et begrænset antal skoler i en enkelt provins i Ayacucho. Der mangler elevråd på skolerne, og de eksisterende elevråd vælger kun i begrænset udstrækning delegerede til AARLE. Derudover er det svært for elever i Huamanga at nå ud til andre provinser pga. af transportomkostninger (tid/penge). En anden udfordring er, at organisationen har svært ved at fastholde den organisatoriske viden pga. af årlige udskiftninger i ledelsen. Endelig mangler de unge ledere kendskab til samt metoder og værktøjer til det at lede en organisation. AARLE søger selv midler til årets aktiviteter. De er blevet støttet af Tarea og andre fonde. Kontaktlærere (docentes asesores) De kontaktlærere, som indgår i målgruppen for projektet, er almindelige undervisere samtidig med, at de fungerer som kontaktpersoner for elevrådene på skolerne og vejleder eleverne i at fungere i en organisation, blive gode ledere og udøve deres aktive medborgerskab. Kendetegnende for kontaktlærerne er, at mange af dem har et ønske om at ændre den udbredte autoritære og diskriminerende undervisningsform og erstatte dem med interkulturelle, demokratiske og deltagerorienterede undervisningsmetoder. Denne ændring kræver både en professionel og en personlig omstilling hos andre lærere på skolerne, som naturligt nok er præget af den almindelige læreruddannelse, som reproducerer den autoritære undervisningsform. Selv om kontaktlærerne også, ligesom andre lærere, mangler kendskab til emner, der er centrale for de unge (f.eks. medborgerskab, projektudvikling og konflikthåndtering), kan de ses som en slags forandringsagenter for en anderledes skole. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 11

13 Lærerne har for nyligt dannet netværket (Red de Docentes Asesores de Municipios Escolares - Huamanga - Netværk for elevrådsvejledere - Huamanga), som er anerkendt af de regionale uddannelsesmyndigheder og har lanceret deres egen hjemmeside ( C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Udviklingsmål: AARLE er en anerkendt social aktør, der deltager aktivt i udviklingen af politikker, som sikrer de unges inklusion på lokalt og regionalt niveau i Ayacucho-departementet i Peru Projektmål: 1. Den har AARLE styrket og udvidet sin organisation og er anerkendt som en social aktør, der forsvarer de unges rettigheder. 2. Den har AARLE og elevrådene i 20 skoler i Huamanga (14) og Victor Fajardo (6) styrket deres fokus på interkulturelt medborgerskab, de løser konflikter på en fremadrettet måde og de udvikler projekter der forsvarer deres rettigheder. Indikatorer for projektmål: 1. Indikatorer for projektmål 1: 1.1: Ved projektets afslutning er 80 % af AARLEs ledere og delegerede (40) blevet styrket i deres ledelseskompetencer indenfor organisationsledelse, forvaltning og gennemførelse af aktiviteter. 1.2: Ved projektets afslutning har 100 % af lederne i elevrådene i Huamanga-provinsen (68) styrket filialen i provinsen ved at deltage i handleplanens aktiviteter og gennem fastlagte planlægningsmøder, koordinering og gruppearbejde. 1.3: Ved projektafslutning er der dannet elevråd på 6 skoler i Víctor Fajardo og har AARLE en fungerende filial i provinsen 2. Indikator for projektmål 2: 2.1. Ved projektets udgang benytter AARLEs ledelse, delegerede og elevråd på de 20 skoler (153) interkulturelt medborgerskab og projektformulering i det daglige studenterpolitiske arbejde (mere præcise indikatorer formuleres ud fra baseline) Ved projektets afslutning oplever 90 % af eleverne på de 20 skoler, der deltager i kapacitetsopbygningen i projektet, færre konflikter på og omkring skolerne 2.3. Ved projektets afslutning benytter 80 % af lærerne på de 20 skoler (240), som deltager i projektets kapaictetsopbygning, deres viden om temaerne kommunikation, interkulturelt medborgerskab, projektformulering og konflikthåndtering i rådgivningen af eleverne 2.4.Ved projektets afslutning anerkender eleverne på de 20 skoler (3500) AARLE som en paraplyorganisation, der varetager elevernes interesser og rettigheder 2.5.Ved projektets afslutning har de studerende fået 3 ud af 4 projekter godkendt hos de lokale myndigheder C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter NB: Resultater og projektaktiviteter fremgår af vedlagt LFA Bilag 1 C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Det langsigtede mål for projektet er at styrke de indianske unges deltagelse og sociale position i samfundet, især indenfor uddannelsessektoren. Projektet vil mere konkret bidrage til gennem AARLE at øge elevers medindflydelse på skolerne i de to provinser Huamanga og Víctor Fajardo. Strategien er at støtte på to ben: a) organisationsudvikling af AARLE og b) kapacitetsopbygning af de unge ift at kunne påtage sig interkulturelt medborgerskab, præsentere projekter hos de lokale myndigheder og håndtere konflikter mellem de unge og forældre, lærere, myndigheder og andre unge. Organisationsudvikling af AARLE Projektet vil styrke AARLEs organisation gennem workshops med AARLEs ledelse og delegerede, hvor eleverne vil modtage træning og vejledning af Tarea i kommunikation, planlægning og administration. AARLE vil i øvrigt blive guidet i, hvordan de kan søge midler til deres organisation og til de enkelte aktiviteter. Derudover vil indgå i projektet, at AARLEs filial i Huamanga-provinsen bliver styrket ved at flere skoler bliver involverede og vælger delegerede til organisationen. Ligeledes vil indgå oprettelsen af en ny filial i Víctor Fajardo-provinsen. Dette vil medvirke til en decentralisering af organisationen, og projektet vil PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 12

14 støtte AARLE i at opbygge solide arbejdsformer, der sikrer, at legitimitet og repræsentativitet fastholdes. For at fastholde og udvide netværket blandt elevråd i hele Ayacucho departementet, vil projektet støtte dele af udgifterne til AARLEs årlige møde, hvor elevråd fra alle 11 provinser deltager. Kapacitetsopbygning Projektet vil styrke AARLE-elevernes kompetencer indenfor interkulturelt medborgerskab, projektudvikling og konflikthåndtering. Tilgangen til undervisning og til de unge vil i projektet ske med udgangspunkt i deltagerorienterede metoder og ud fra et interkulturelt og to-sproget perspektiv. Interkulturelt medborgerskab Eleverne vil gennem workshops blive øvet i, hvordan man kan opnå deltagelse i beslutningsprocesser, hvilke muligheder der er, samt hvad det vil sige at påtage sig interkulturelt medborgerskab. Overordnet set forudsætter interkulturelt medborgerskab social inklusion og anerkender samfundet som flerkulturelt, hvor netop den kulturelle diversitet opfattes som en rigdom snarere end noget der skal minimeres. Medborgerskab er et fag der skal lære eleverne, at de har ret til medbestemmelse i skolerne: tilrettelæggelse af undervisningen, ligeværdig dialog med lærerne osv. og at de har ret til at deltage i den lokale samfundsudvikling, også selv om de endnu ikke har stemmeret. Træningen vil stimulere en udvikling af selvbevidsthed og kritisk tænkning hos eleverne og give erfaringer med at deltage i skolelivet samt at indgå i lokalsamfundet, i et fællesskab. Projektudvikling Kapacitetsopbygning indenfor projektudvikling vil udstyre de unge med værktøjer til at analysere og diagnosticere egne problemer, finde årsager og mulige løsninger, samt at indgå kompromisser mellem forskellige ønsker i gruppen. Denne metodiske tilgang vil endvidere hjælpe dem med at præsentere løsningsforslag i form af projekter, som de præsenterer overfor myndighederne i forhold til den åbning, som loven om budgetter med borgerindflydelse giver de unge. De vil tillige lære, at det er nødvendigt, når projekter bliver godkendt, at følge tæt om pengene tildeles, og om de anvendes til formålet (en form for budget-monitorering). På den måde lærer eleverne at arbejde selvstændigt og tage stilling til aktuelle problemstillinger, samtidig med at det styrker deres evne og mod til at udtrykke deres holdninger, ønsker og visioner med egen stemme. Tarea vil være hovedansvarlige for processen i temaerne om interkulturelt meborgerskab og projektudvikling, da organisationen allerede har en viden indenfor disse områder. Axis vil lave erfaringsudveksling med Tarea om emnet og give input til udvikling af materialet. Konflikthåndtering Kapacitetsopbygning indenfor konflikthåndtering skal give de unge metoder og værktøjer til at håndtere daglige konfliktfyldte situationer. Med udgangspunkt i konflikthåndteringsbegreber (konflikttrappe, forskellige dimensioner af konflikter, konfliktens sprog mv.) og løsningsmuligheder (kommunikation, formulere egne behov og interesse, aftaler, gensidig forståelse mv.) vil værktøjer og metoder blive tilpasset de unges eget miljø. Axis vil være hovedansvarlig for det faglige input til denne del, både i forberedelsen og afholdelsen af træningsworkshops og i udarbejdelse af materiale-delen om konflikthåndtering. Axis vil inddrage erfaringer fra andre kontekster dels fra arbejdet med unge kvinder i Lima og oprindelige folk i Iquitos, hvor Axis begge steder tidligere har arbejdet med og stået for træning i konflikthåndtering. De unge træner unge Den gruppe af AARLE-ledere og delegerede, der deltager i træningsworkshop, vil give deres viden videre til elevrådene på de 20 skoler. Dette vil de gøre støttet af kontaktlærerne på skolerne. Udvikling af elevrådshåndbog Projektet vil blive afsluttet med, at AARLE udgiver en håndbog til elevrådsrepræsentanterne. Den skal indeholde informationer om AARLE og komme med konkrete anvisninger til, hvordan man danner elevråd, og hvordan man kan udføre elevrådsarbejdet på de enkelte skoler. Den skal også guide elevrådene i, hvordan man arbejder med konflikthåndtering og projektudvikling. Håndbogen skal desuden indeholde konkrete eksempler på projektudvikling, og på hvordan man opnår indflydelse både på skolerne og hos PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 13

15 myndighederne samt konkrete oplysninger om myndighedernes beslutningsstrukturer, kontaktpersoner, procedurer for deltagelse mv. På den måde vil håndbogen være en form for systematisering af allerede akkumuleret viden og erfaringer i organisationen samtidig med, at den giver ny viden og kompetencer videre. Endvidere vil den udvikle potentialet hos de unge for at udøve fortalervirksomhed i fremtiden. Elevrådshåndbogen udgives på spansk og på quechua. Netværket af elevråd Projektet vil støtte AARLEs to regionale årsmøder (i november/december 2012 og 2013), hvor elevråd fra alle Ayacuchos 11 provinser bliver inviteret. På årsmødet har AARLE mulighed for at styrke tilknytningen til andre og nye skoler, som på den måde bliver inddraget i organisationen. Der er også i dette forum, at bestyrelsen for AARLE vælges og handleplanen for organisationens arbejde det kommende år besluttes. Regionale curriculum Redskaber og metoder indenfor de tre emner har mulighed for på sigt at indgå i den etablerede undervisning i medborgerskab på skolerne. Dette projekt vil allerede foregribe dette arbejde ved at udnytte, at en nedsat kommission - "Den regionale kommission til udarbejdelse af det regionale curriculum" skal udforme et nyt curriculum for undervisningen i Ayacucho med deadline for arbejdet i slutningen af Derfor vil Tarea og AARLE i fællesskab præsentere redskaber og metoder brugt i projektet for denne kommission. Inddragelse af lærerne og skoleledere Med den forståelse, at forudsætningen for at have et stærkt elevråd, og derigennem et stærkt elevdemokrati, er at have en god lærer, der kan finde ud af at motivere eleverne og facilitere elevrådsarbejdet, involveres kontaktlærerne, der er knyttet til elevrådene på skolerne, i projektet. Målet er, at de får kendskab til de kompetencer og viden, som eleverne erhverver sig gennem projektet om interkulturelt medborgerskab, projektudvikling og konflikthåndtering. Kontaktlærerne vil, støttet af AARLE-ledere og delegerede, lave workshop med andre kontaktlærere på skolerne samt med de lærere, der underviser i medborgerskab, for at opkvalificerer dem i interkulturelt medborgerskab, projektudvikling og konflikthåndtering. Der vil ligeledes blive lavet møde-aktiviteter med skoleledelserne for at diskutere elevernes muligheder for indflydelse på skolerne. Involvering af forældre og offentligheden En af de første aktiviteter i projektet vil være at informere forældrene om projektets motivation og mål. Det er vigtigt at forældrene informeres, således har de større forudsætninger for at anerkende og støtte de unges aktiviteter. De unge har selv udtrykt vigtigheden af, at deres forældre bakker op om deres aktiviteter. For at sprede kendskabet til organisationens mål, handleplaner og projekter, vil AARLE udgive to nyhedsbreve på spansk og quechua. På den måde kan AARLE opnå større støtte hos elever og andre aktører på og udenfor skolen. Desuden vil AARLE skabe opmærksomhed om sin organisation blandt lokalbefolkningen ved en gang om måneden (søndag ml. kl ) sende på Radio Huanta 2000 og fortælle om sin uddannelsesplan og de aftaler, som de laver med myndighederne. Radio Huanta sender både på AM og FM, kort- og lang-bølge, og når bl.a. både sydlige og nordlige zoner i Ayacucho. På kort-bølge har Huanta national rækkevidde. Der er personer, der lytter til radio Huanta Finansiering af projekter og deltagelse i de kommunale budgetter De unge vil udvikle projekter for at forbedre forholdene på skolerne. Det vil ske under workshops og elevmøder i projektperioden, og fire af de bedste vil blive udvalgt til at blive præsenteret for provinsregeringerne, to i Huamanga og to i Víctor Fajardo. Projekterne vil både blive udviklet på skolerne i samarbejde mellem AARLE og elevrådene. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 14

16 Hvad angår elevernes projekter skal disse forstås som læreprocesser. Det at AARLE og elevråd udarbejder projekter og dermed indgår i dialog med myndighederne, skaber effekter og en synliggørelse af unge skoleelever, som går langt udover selve projekterne. Det er ikke kun det at udforme, præsentere og forhandle projekter, men også det uddannelsesmæssige aspekt, nemlig det at de eleverne lærer at analysere problemet, finde løsninger og formulere forslag som er målet. Samtidig vil den viden som AARLE opnår fra de 4 projekter, som der ansøges om midler til, deles med andre elevråd gennem arbejdsmøder, så et større antal elever får inspiration fra AARLE. Da projekterne skal finansieres af de kommunale budgetter, og der også er andre borgergrupper og organisationer, der søger, er det realistisk, at elever præsenterer maksimalt 4 projekter i projekt-perioden. Der vil blive organiseret forhandlingsmøder mellem AARLE og de lokale myndigheder, og indholdet af projekterne definerer de unge selv. Samtidig vil Tarea i samarbejde med AARLE rådgive lokale myndigheder (embedsmænd) med ansvar for uddannelse og kultur med henblik på at fremme de unges deltagelse og en forståelse for, at de unge har noget at bidrage med. På den måde er hensigten at opnå en synergi-effekt: AARLE styrkes samtidig med, at de aktører, der skal acceptere de unges deltagelse, bliver informeret og rådgivet om børn og unges rettigheder til at deltage. Embedsmændene har bekræftet deres interesse for at indgå et samarbejde med projektet. Køn Som organisation er Tarea meget bevidst om vigtigheden af både drenge og pigers deltagelse i elevrådsarbejdet. AARLE er ligeledes opmærksom på dette, og de fremhæver, at præsidenten af AARLE sidste år var en pige, i år er præsidentposten besat af en dreng, mens en pige sidder som vicepræsident. Projektet vil gennem hele perioden sikre sig, at unge kvinder opfordres til at deltage i projektets aktiviteter ifm workshops, elevrådsarbejdet og møde med myndigheder. C.5 Udfasning og bæredygtighed Vi mener, at følgende elementer er med til at sikre en bæredygtighed af projektet: At projektet arbejder med en eksisterende organisation gør, at indsatsen forbliver i organisation og ikke forsvinder med projektet. Et af målene med projektet er at styrke AARLE, så organisationen konsolideres og øger sin repræsentation til flere skoler. På den måde vil AARLEs stemme for elevernes interesser og rettigheder blive styrket og på længere sigt øge muligheden for, at de sociale vilkår for de unge forbedres. Et styrket AARLE med flere medlemmer vil kræve flere midler. I projektet vil AARLE blive styrket i at foretage lokal fundraising til organisationen og til aktiviteter. Derudover er de unges forstærkede adgang til de offentlige budgetter, som projektet bidrager til, også en forandring, som er langsigtet og bæredygtig. Elevhåndbogen, som AARLE gennem projektet vil producere, er tilmed med at øge bæredygtigheden, i og med at selve skriftligheden i AARLE forbedres, således at de organisatoriske erfaringer og viden forankres i dokumenter, som kan bruges i fremtiden af kommende ledelser og medlemmer. Tilgang, redskaber og metoder brugt i projektets undervisning vil blive præsenteret til myndighederne, som udarbejder et ny regionalt curriculum til undervisningen i Ayacucho. Det vurderes som sandsynligt, at kommissionen, som har ansvar for arbejdet i 2013, vil tage i mod det og i det mindste lade sig inspirere af projektets arbejde. Ud fra den betragtning, at organisatoriske og samfundsmæssige processer tager lang tid, vil et samarbejde mellem Axis, Tarea og et styrket og konsolideret AARLE kunne sætte gang i forandringsprocesser, som bliver mulige, når der er sket en nødvendig styrkelse af AARLE. C.6 Forudsætninger og risici Forudsætninger: At elever og lærere har tid og interesse i at bruge det lærte At Tarea kan finde ledigt/egnet personale til at designe undervisningsmaterialet At de lokale elevråd har interesse i at danne AARLE filialer PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 15

17 At myndighederne er villige til at gå i dialog med eleverne At myndighederne har interesse i at modtage rådgivning Risici: At myndighederne skifter holdning og ikke er interesserede i elevernes deltagelse At AARLE mister fodfæste til filialerne og laver fortalerarbejde fra et centralistisk perspektiv Projektet vil forsøge at tage højde for disse forhold: Der vil blive foretaget et vedvarende arbejde for at holde kontakt til myndighederne, så de bevarer interessen Projektet vil støtte AARLE i deres kontakt og relation til de lokale filialer og bagland i det hele taget D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet Tarea vil stå for implementeringen af projektet på lokalt plan, herunder implementering af base-line studiet, ansættelsen af personale og implementering og monitorering af aktiviteterne og de budgetlinjer, som vedrører Tarea. Desuden vil Tarea stå for at undervise i kommunikation, interkulturelt medborgerskab og projektudvikling. Tarea er ansvarlig for at afrapportere hver tredje måned til Axis på projektets udvikling både i henhold til projektmål og økonomi. Tareas regional-koordinator vil stå i front for Tareas projekthold, som vil bestå af en koordinator en underviser på fuld tid, som Tarea skal nyansætte, støttet af en sekretariatsfunktion. Axis vil stå for at undervise elever og lærere i konflikthåndtering. Axis er ansvarlig for de budgetlinjer, der vedrører Axis, og har det overordnede ansvar for at monitorere at projektpuljens retningslinjer følges. Axis er desuden ansvarlig for at tilvejebringe de økonomiske midler til projektets implementering. Projektholdet i Axis vil i udgangspunktet være baggrundsgruppen (når projektet starter vil to tovholdere sandsynligvis blive udnævnt til at følge projektet tæt) og en sekretariatsansat. Et medlem af Axis bestyrelse vil deltage i kvartalsmøder om projektets udvikling og økonomi. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Opstart af projekt Da samarbejdet er med en helt ny partner for Axis, vil projektet blive indledt med en projektopstart, hvor en Axis-repræsentant sammen med Tarea-teamet gennemgår de administrative procedurer og underskriver samarbejdsaftale. Da Axis-repræsentanten vil aflægge et meget kort besøg hos Tarea i forbindelse med Axis-aktiviteter andet steds i Peru, vil repræsentanten udelukkende skulle gennemgå samarbejdsaftale og procedurer med Tarea. Andre dokumenter og årsplaner er forinden færdigudviklet i samarbejde med sekretariatet i Danmark og ligger færdige til endelig gennemgang ved besøget. Der er ifm opstart indlagt en dags Axis-rådgivning i budgettet ift pædagogisk planlægning af workshops i projektforløbet/årsplaner. Det er Tareas opgave sammen med AARLE at nå til enighed om en overordnet handleplan. Baseline Indledningsvist vil projektet lave en baseline, så projektet kan registrere de ændringer, der er sket ved dets afslutning. Projektkomité Tarea og AARLE I projektets startfase vil der blive dannet en projektkomité med deltagelse af repræsentanter for Tarea og AARLE. Komiteen vil have til opgave løbende at monitorere projektets aktiviteter og holde møder om fremskridt og udfordringer. Tarea og AARLE har haft et indledende møde om komiteen, men dens konkrete opgaver og rollefordelingen mellem deltagerne vil blive formelt aftalt, når projektet starter. Løbende monitorering Tarea Tarea (regionalkoordinatoren i Ayacucho) vil have det overordnede ansvar for den løbende monitorering. Hvert kvartal afholdes møder med projektholdet for at udarbejde narrative og økonomiske rapporter om projektets fremskridt, som efterfølgende sendes til Axis. Løbende monitorering Axis Axis vil følge op på projektets administration og økonomistyring dels via monitoreringsrapporterne dels via tilsynsbesøg. Projektets aktivitetsplan og strategi vil kontinuerligt blive justeret afhængig af resultaterne fra ovennævnte monitorerings- og evalueringsprocesser. Afsluttende projektgennemgang En afsluttende intern projektgennemgang er planlagt til at foregå i slutningen af Den skal opsamle projektets erfaringer og måle resultaterne. Samtidig ønsker vi, at gennemgangen skal se fremad, således at PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 16

18 den kan bruges som et værdifuldt input til på baggrund af opnåede erfaringer/resultater at formulere linjerne i et længerevarende projektsamarbejde. Projektgennemgangen vil blive foretaget i et samarbejde mellem Axis og Tarea. E. OPLYSNING E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Den samlede ansøgningstekst (afsnit A til E) må maksimalt fylde 16 sider. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 17

19 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) valuta d.kr Heraf er bidrag fra Projektpuljen d.kr Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Pen* Angiv anvendt kurs 0,467 Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen d.kr * Peruvian Nuevo Sol Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (min 6% og maks. 10% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 18

20 4. BILAG OBLIGATORISKE BILAG Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk: A. Organisationens stamdata (for den danske organisation) B. Organisational Fact-Sheet (for den lokale organisation) C. Budgetformat Bilag B udfyldes og underskrives af den lokale partner. Det må gerne fremsendes i en kopieret/scannet version. Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post: D. Organisationens vedtægter E. Seneste årsberetning F. Senest reviderede årsregnskab SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 LFA for projektet Elevdemokrati og medborgerskab blandt unge ledere i Ayacucho, Peru 2 Aktivitetsplan for projektet Elevdemokrati og medborgerskab blandt unge ledere i Ayacucho, Peru Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 19