Høringssvar til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af resten af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen

Transkript

1 Sønderborg Kommune Sendt på til og DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen Virum Danmark Tlf Fax CVR-nr Høringssvar til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af resten af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen DONG Gas Distribution A/S (DGD) har den 14. marts 2016 modtaget ovennævnte projektforslag i høring. I henhold til projektbekendtgørelsen (Bek. 566 af 2. juni 2014) forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse af et projektforslag fra Sønderborg Forsyning, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. 20. april 2016 Jeres ref. pedi krnie@dongenergy.dk Tlf Sammenfatning Den samfundsøkonomiske vurdering skal basere sig på det bedst mulige og mest aktuelle grundlag. Energistyrelsen har den 18. april 2016 offentliggjort nye samfundsøkonomiske brændselspriser som skal inddrages i vurderingen af projektforslaget. De nye gaspriser er 28 pct. lavere over den 20-årige planperiode end de priser, der er anvendt i projektforslaget. En gennemregning med de nye naturgaspriser på det i projektforslaget forudsatte naturgasforbrug hos naturgaskunderne til opvarmning reducerer brændselsomkostningerne med 59 mio. kr. Halmpriserne der er relevante for den påtænkte fjernvarmeforsyning er faldet med lidt over 1 pct. over planperioden og det er derfor vores opfattelse, at omkostningerne ved en uændret varmeforsyning med naturgas er faldet markant mens omkostningerne ved den påtænkte fjernvarmeforsyning kun er påvirket i mindre grad. Projektforslaget opgør et samfundsøkonomisk overskud på 27 mio. kr. Dette overskud ændres alene som følge af de ændrede samfundsøkonomiske naturgaspriser til et underskud på 32 mio. kr. Kommunalbestyrelsen skal derfor alene på dette grundlag afvise projektet. Uanset at ovennævnte gør, at projektet skal afvises, har DGD en række yderligere kommentarer til projektets forudsætninger. DGD ser således en række fejl i projektforslagets forudsætninger. Ændring af disse forudsætninger Side 1/9 Hovedkontor: Kraftværksvej Fredericia, Danmark

2 vil forringe samfundsøkonomien i en ændring af områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme. Af største væsentlighed ser DGD, at der er fejl i følgende forudsætninger: 1) Den forudsatte konverteringstakt er urealistisk og er ikke understøttet af tilsagn fra kunder, brugerøkonomi eller erfaringer i øvrigt fra andre projekter i Sønderborg Kommune. 2) Omkostningerne til investering i og drift af halmkedler er uden nærmere dokumentation sat meget lavt i forhold til Teknologikataloget. 3) Levetider på udstyr er fastsat til fordel for en positiv samfundsøkonomi i en fjernvarmeforsyning. Levetider på gaskedler er sat lavt og levetider på fjernvarmeunits er sat højt i forhold til Teknologikatalogets levetider. Projektforslag skal være udarbejdet på baggrund af realistiske og rigtige forudsætninger. Aktuelle samfundsøkonomiske brændselspriser Det foreliggende projektforslag vedrører store samfundsøkonomiske omkostninger til investeringer og varmeforsyning og det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsens afgørelse om ændret områdeafgrænsning træffes på det bedst mulige og mest aktuelle grundlag. Det betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsens afgørelse skal træffes på grundlag af de samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger fra Energistyrelsen, der foreligger på afgørelsestidspunktet. DGD henstiller til, at kommunalbestyrelsen sikrer en gennemregning af projektforslaget med de nye brændselsprisforudsætninger fra Energistyrelsen forud for en afgørelse i sagen. Som det fremgår indledningsvis viser DGD s beregninger, at projektforslaget må afvises ved anvendelse af aktuelle brændselspriser. Konverteringstakt Fjernvarmenettet planlægges i projektforslaget udbygget i Nordborg i 2017, i Svenstrup i 2018 og i Guderup i 2019 og 55 pct. af varmeforbrugerne kobles på nettet i de enkelte byer i disse startår. I femte år forventes konverteringen afsluttet med en samlet konvertering af 90 pct. af varmeforbrugerne. Det forudsatte konverteringsforløb med en konvertering af mere end halvdelen af varmeforbrugerne i det første år efter, at fjernvarmen er ført frem i området, er meget optimistisk og er ikke dokumenteret. DGD vurderer, at konverteringsforløbet er urealistisk, da det ikke er dokumenteret af tilsagn fra varmeforbrugerne, idet der ikke er brugerøkonomi i et skifte til fjernvarme og da erfaringerne fra andre fjernvarmeprojekter i Sønderborg Kommune viser langt langsommere konverteringsforløb. Side 2/9

3 Brugerøkonomi Projektforslagets opgørelse af brugerøkonomien i et skifte fra naturgas til fjernvarme er baseret på et forbrug på m3/år (19,05 MWh/år) og på gaspriser på 8,66 kr./m3. Gaskunderne i projektforslagets område har dog typisk et væsentligt mindre forbrug end antaget i projektforslaget. Det graddagekorrigerede medianforbrug for gaskunderne kan således opgøres til m3/år. 78,5 pct. af gaskunderne har et afregnet gasforbrug, der ligger under det forbrug, som projektforslaget bruger til beregning af brugerøkonomien. Et lavere gasforbrug end forudsat i projektforslaget giver en ringere brugerøkonomi i et skifte fra naturgas til fjernvarme. Gasprisen er sat for højt i projektforslaget i forhold til forsyningspligtprisen, som alle gaskunder kan handle til. Forsyningspligtprisen er inklusive abonnement på 7,51 kr./m3 for en gaskunde med et medianforbrug på m3/år. DGD har med udgangspunkt i de berørte gaskunders faktiske forbrug opstillet brugerøkonomien i naturgasforsyning kontra fjernvarme for en typisk gaskunde (medianforbrug). Figur 1: Brugerøkonomi for en mediankunde Fortsat naturgasfyring eksisterende gaskedel Kr./år Grundlag for pris Eksisterende kedel fra 2006 (beholdes til 2026) 0 Gasforbrug i m Medianforbrug (13,4 MWh) Variabel gaspris kr./m3 7, Forsyningspligtpris april 2016 (pris i PF på 8,66 kr./m3 inkl. moms) Abonnement DGD abonnement er indregnet i forsyningspligtprisen Drift og vedligehold Drift og vedligehold i projektforslag Samlet naturgaspris Fortsat naturgasfyring udskiftning af gaskedel Kr./år Investering ny kedel (3%, 20 år) Projektforslagets pris Gasforbrug i m Medianforbrug (13,4 MWh) Variabel gaspris kr./m3 7, Forsyningspligtpris april 2016 (pris i PF på 8,66 kr./m3 inkl. moms) Abonnement DGD abonnement er indregnet i forsyningspligtprisen Drift og vedligehold Drift og vedligehold i projektforslag Samlet naturgaspris Udskiftning til fjernvarme Kr./år Investeringsbidrag Projektforslag Bilag 1.1 Stikledning Projektforslag Bilag 1.1 Ny fjernvarme unit Projektforslag Bilag 1.1 Rabat (første år) Investering i alt (3%, 20 år) Projektforslag Bilag 1.1 Målerbidrag Projektforslag Bilag 1.1 Fast afgift kr./m2 25, Projektforslag Bilag 1.1 Variabel afgift kr./mwh Medianforbrug Leje og service fjernvarme-unit 163 Projektforslag Bilag 1.1 I alt fjernvarme Fordel ved fjernvarme i forhold til eksisterende gaskedel Fordel ved fjernvarme i forhold til ny gaskedel -850 Side 3/9

4 Som det fremgår af ovenstående tabeller sparer halvdelen af gaskunderne (medianforbruget) minimum kr. om året ved at forblive på gas frem for fjernvarme. Hvis gaskedlen står for udskiftning og kunderne derfor skal investere i en ny gaskedel vil kunderne stadig spare 850 kr. om året ved at fastholde gasforsyningen frem for fjernvarme. Reelt vil brugerøkonomien ved naturgas være bedre end angivet ovenfor, hvor vi anvender projektforslagets priser på gaskedler og på etablering af fjernvarme. Søberg VVS tilbyder en udskiftning af eksisterende gaskedel til en ny Bosch kedel for kr. Hvis kunden kan opnå energisparetilskud og bruger håndværkerfradraget reduceres prisen til kr. Disse priser er en del under projektforslagets priser. Yderligere ses der ikke indregnet omkostninger til opbrydning af gulv i bryggers/fyrrum eller andre ekstraomkostninger som kan være nødvendig i forbindelse med etablering af fjernvarme. Alt i alt er ovenstående beregning baseret på forsigtige forudsætninger og de økonomiske fordele vil for mange naturgaskunder være endnu bedre end det fremgår ovenfor. Først på 78,5 percentilen har gaskunderne et forbrug, der svarer til det forudsatte i projektforslagets beregning af brugerøkonomi. Det vil sige, at blot 21,5 pct. af kunderne har et forbrug, der resulterer i den forudsatte brugerøkonomi og kun hvis de andre forudsætninger holder. Gaskunderne har altså ikke en økonomisk interesse i at skifte til fjernvarme og brugerøkonomien understøtter ikke det opstillede konverteringsforløb. Erfaringer med konverteringer i Sønderborg Kommune DGD har i sit GIS-system registreringer af 33 projektforslag for ændret områdeafgræsning fra naturgas til fjernvarme i Sønderborg Kommune, de 30 heraf er godkendt efter Ud fra GIS-registreringerne og vores kundekartoteker har vi opgjort, hvor mange gaskunder, der er overgået til fjernvarme og hvornår de er overgået. På den baggrund er konverteringsforløb for projekter med mere end 25 gaskunder opgjort i nedenstående tabel. Vi har valgt at tælle projektet Spurvevænget Ulkebøl med selvom det kun omfatter 16 gaskunder, da dette projekt er specielt som følge af en konvertering af alle gaskunder allerede i samme år som projektet blev godkendt. Side 4/9

5 Spurvevænget, Ulkebøl nye og eks fjv omr Nordals Kær og Lufthavnen Højmarken Ringriddervej Nejsvej Adsbøl Teglværksvej Teglkrogen Ulsnæs Alnor Egernsund FJV af energidistrikt 14 Hørup Hav/Kirke Hørup Grundejerforening Bådsager Forsyning Vollerup Fjernvarme til Dybbøl Fjernvarme Dybbøl Energidistrikt 7 (Dybbøl Langebro) Husbyvej og Helligbæk Guldkysten Sydvang, Solvang, Arnkilgade, m fl. Figur 2: Konverteringsforløb i Sønderborg Kommune Antal gaskunder omfattet Godk % Godk % 18% Godk % 35% 43% Godk. Godk. Godk. Godk. Godk. Godk % 1% 2% 20% 0% 0% 7% 17% 0% Godk % 3% 4% 6% 16% 16% 20% 10% 0% 1% % 1% 2% 3% 3% 3% 1% 14% 6% 10% Godk % 6% 6% 11% 2% 5% 3% 17% 20% 2% 0% Godk. Godk. Godk. Godk % 3% 0% 3% 4% 2% 4% 17% 4% 1% 4% 0% 1% 10% 0% 100% % 3% 0% 3% 1% 2% 2% 2% 3% 5% 4% 2% 44% 31% 0% 0% % 1% 0% 2% 0% 1% 2% 2% 7% 1% 8% 0% 4% 1% 0% 0% % 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 2% 1% 0% 0% 0% 0% Konverteret i alt 60% 70% 57% 49% 26% 29% 39% 79% 40% 22% 18% 3% 50% 42% 0% 100% Bortset fra projektet Spurvevænget er der ingen af de allerede godkendte projekter i Sønderborg Kommune af en vis størrelse, der kan præstere den konvertering af 55 pct. af varmekunderne i det første år, som er forudsætningen i Nordborg projektforslaget. På baggrund af ovenstående tabel skønner DGD, at det generelt for projekter i Sønderborg Kommune vil være relevant at anslå en konvertering i det første år på mellem 10 og 15 pct. Dette forudsætter selvfølgelig, at der er brugerøkonomi i en konvertering. Derudover bør konverteringsprocessen løbe over en længere periode end de fem år, der forudsættes i det projektforslaget for Nordborg. Endeligt bør en slutkonvertering sættes noget under 90 pct. Opsamling konverteringstakt Alt i alt er der ikke belæg for den konverteringstakt, der arbejdes med i projektforslaget. Konverteringstakten er som følge af den ringe brugerøkonomi og de hidtidige erfaringer med fjernvarmeprojekter i Sønderborg Kommune yderst tvivlsom. En gennemførelse af projektet vil derfor være meget risikabel for fjernvarmeselskabets kunder og for kommunen, hvis der stilles kommunegaranti. De nødvendige indtægter til fjernvarmen til dækning af de store anlægsinvesteringer vil med stor sandsynlighed ikke blive realiseret og de eksisterende fjernvarmeforbrugere eller långivere må imødese tab, hvis projektforslaget godkendes og realiseres. Side 5/9

6 Alene som følge af en manglende konvertering vil samfundsøkonomien i projektet blive negativ. Investeringer og drift af halmkedler I projektforslaget påregnes investeringer i halmkedler på 37,5 mio. kr. i 2017 og på 22,5 mio. kr. i Kedlerne er på 10 MW henholdsvis 6 MW. I Energistyrelsens Teknologikatalog er investeringer i halmkedler ansat til intervallet 3,73 mio. kr. pr. MW til 8,2 mio. kr. pr. MW. Investeringerne er i projektforslaget dermed fastsat til den nedre grænse i Teknologikataloget. Hvis omkostningerne i stedet realiseres i den øvre del af Teknologikatalogets interval vil økonomien i projektet blive forværret meget kraftigt. DGD henstiller til, at de anvendte investeringsomkostninger dokumenteres eller sættes mere forsigtigt til middelværdien af Energistyrelsens interval eller højere. Omkostningerne til drift og vedligehold af halmkedlerne er sat til 4,86 kr./gj, selvom Teknologikataloget anvender en omkostning på 8,28 kr./gj. En så markant fravigelse fra Teknologikataloget bør dokumenteres. En fordobling af omkostningen til drift og vedligehold af halmkedlerne vil forringe samfundsøkonomien i projektforslaget med 20,5 mio. kr. Levetider på udstyr Levetider på udstyr har betydning for, hvornår der skal reinvesteres og på opgørelsen af scrapværdier. Scrapværdi er den ikke afskrevne værdi af udstyret ved planperiodens afslutning, som modregnes i investeringerne. En kort levetid kan give anledning til omkostninger til reinvestering flere gange i planperioden og til en lav scrapværdi. En lang levetid begrænser behovet for reinvesteringer og øger den scrapværdi, som kan modregnes i investeringerne. De anvendte levetider kan have væsentlig betydning for samfundsøkonomien i et projektforslag. I Nordborg-projektforslaget anvendes en levetid på 15 år for gaskedler, selvom Teknologikataloget angiver 22 år som levetid. DGD opgør på baggrund af egne kedelregistreringer levetiden for gaskedler til 18 år og foreslår en anvendelse af 18 år i projektforslaget. Anvendelse af en kort levetid fordyrer referencen (en fortsat naturgasforsyning). Omvendt er levetiden for fjernvarmeunits sat til 30 år i projektforslaget selvom, at Teknologikataloget fastsætter denne levetid til 20 år. Denne anvendte levetid øger scrapværdien af fjernvarmeunits og giver dermed en bedre samfundsøkonomi i projektforslaget end, hvis man havde anvendt Energistyrelsens forudsætning om 20 års levetid. Hvis Sønderborg Forsyning ønsker at fravige Energistyrelsens forudsætninger bør de anvendte forudsætninger dokumenteres. Side 6/9

7 Levetider på anlægsaktiver er væsentlige forudsætninger i et projektforslag og kan have afgørende betydning for opgørelsen af samfundsøkonomien. Det er derfor vigtigt, at fastsættelse af levetider i referencen (fortsat naturgasforsyning) og i alternativet (fjernvarmeforsyningen) sker på grundlag af en ensartet og objektiv metode. I den samfundsøkonomiske vurdering afvejes omkostningerne ved referencen med alternativet og det vil være forkert, hvis det ene scenarie beregnes på grundlag af negative forudsætninger og det andet scenarie modsætningsvist beregnes på grundlag af optimistiske forudsætninger. Øvrige forudsætninger DGD ser, at en række andre forudsætninger er fastsat, så de fordyrer referencen (fortsat naturgasforsyning) og billiggør alternativet (fjernvarmeforsyning). Prisen på gaskedler er sat til kr. ekskl. moms, det vil sige noget over markedsprisen på kr. inkl. moms, jf. I projektforslagets beregning af referencen (en fortsat naturgasforsyning) optræder en investering på 14 mio. kr. i nye gaskedler i planperiodens første år. Investeringen gentages igen efter 15 år. I alle andre år ligger investeringen på niveauet 1 til 3 mio. kr. om året. Projektforslaget antager altså en udskiftning af alle gaskedler, der er mere end 15 år i det første år. De ældste gaskedler i området er fra 1987 og der er stadig 7 af dem i drift. Vi tænker, at disse kedler sikkert også er i drift nogle år endnu. Vores erfaring er, at der sker en jævn udskiftning af gaskedler og vi anbefaler derfor også, at der indregnes en jævn udskiftning i projektforslaget frem for den forcerede udskiftning, som faktisk er indregnet nu. Gasforbruget er sat til GJ om året og faldende til GJ om året til sidst i planperioden. Det faktiske graddagekorrigerede gasforbrug kan på baggrund af DGD s afregning opgøres til 149,3 GJ og kan som følge af løbende udskiftninger af ikke-kondenserende gaskedler med kondenserende gaskedler ventes at falde til 142,5 GJ i slutningen af planperioden. Løbende forbedringer af klimaskærm, som efterisolering og udskiftning af vinduer er ikke indregnet heri. Vi har sammenlignet udstrækningen af det påtænkte fjernvarmenet med det nuværende naturgasnet i området. Det viser sig, at DGD s forsyningsnet er 14 pct. længere end det i projektforslaget forudsatte fjernvarmenet. Da der i naturgasnettet er ringforbindelser og en række knopskydninger, som kan forkortes ved Side 7/9

8 anlæggelse af et nyt forsyningsnet vurderer vi, at projektforslagets antagelse om den samlede længde af det nødvendige forsyningsnet ikke kan afvises. DGD s stikledninger i området er 24 pct. længere end de stikledninger, der påtænkes anlagt til en fjernvarmeforsyning. Projektforslagets stikledningslængder bør derfor dokumenteres nærmere eller omkostningen skal forhøjes svarende til 24 pct. længere stikledninger. Afrunding Som det fremgår ovenfor er det DGD s vurdering, at omkostningerne til naturgas i referencen en fortsat naturgasforsyning som følge af nye samfundsøkonomiske brændselspriser fra Energistyrelsen som minimum er 59 mio. kr. lavere end forudsat i projektforslaget (ved anvendelse af projektforslagets forhøjede gasforbrug). Projektforslagets gennemførelse indebærer dermed et samfundsøkonomisk underskud på 32 mio. kr. alene som følge af ændrede samfundsøkonomiske naturgaspriser. Endvidere dokumenterer DGD, at det i projektforslaget opstillede konverteringsforløb er urealistisk. Det skyldes negativ brugerøkonomi ved et skifte til fjernvarme og at konverteringstakten i fjernvarmeprojekter i Sønderborg Kommune faktisk er langt mere afdæmpet end forudsat i projektforslaget. Yderligere er en række forudsætninger sat, så de fordyrer en fortsat naturgasforsyning og billiggør en fjernvarmeforsyning i forhold til officielle forudsætninger fra Energistyrelsens Teknologikatalog. Kommunen opfordres derfor til at sikre, at en beslutning om projektforslaget sker på et bedre grundlag end det fremlagte. Herved skal sikres kravet i projektbekendtgørelsens 6, om, at en godkendelse forudsætter, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. DGD forventer, at kommunalbestyrelsen på baggrund af DGD s høringssvar afviser projektforslaget og at området derfor falder tilbage til den områdeafgrænsning (naturgasforsyning) som gjorde sig gældende før godkendelsen af Nordals-projektet. Regneark med oplysninger om gaskedler, forbrug og kompensationsbetaling er vedhæftet som Bilag 1. En kompensationsbetaling ved overgang af alle gaskunder til fjernvarme i 2016 kan opgøres til 17 mio. kr. på grundlag af oplysningerne i Bilag 1. En eventuel endelig kompensationsbetaling opgøres ved kundernes faktiske overgang til fjernvarme på grundlag af årets kompensationsbeløb. Side 8/9

9 DGD ser frem til det aftalte møde med kommunen, hvor vi nærmere gennemgår vores datagrundlag, forudsætninger og beregninger Undertegnede står gerne til rådighed for yderligere oplysninger. Med venlig hilsen DONG Gas Distribution Kristian Nielsen Side 9/9