Akademisk Råd - SAMF. Møde afholdt: Torsdag den 7. februar 2008 kl Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT Forum: Akademisk Råd - SAMF DEKANATET Møde afholdt: Torsdag den 7. februar 2008 kl Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale Til stede: Troels Østergaard Sørensen (TOES), Michel Whyte (deltog fra pkt. 3), Henrik Larsen, Jørgen Elm Larsen, Peter Birch Sørensen, Simo Køppe, Steen Hyldgaard Jensen, Esben Raunsø Thomasen Bæk, Tanja Arrild Schwarz, Inger P. Dutton, Tom Kozuch, Hanne K. Rosenmeier (suppleant), Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (HJW), Marianne Kristensen (Fakultetssekretariatet, deltog under pkt. 2 og 3), Maria Fjallstein (referent) Fravær med afbud: Thomas Harboe Fravær uden afbud: Geir Helgesen ØSTER FARIMAGSGADE KØBENHAVN K TLF DIR FAX mfj@samf.ku.dk REF: MFJ Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Høring over tilpasning i års- og skemastruktur ifm. etablering af KU s Indre Marked 3. Nye uddannelser, herunder eliteuddannelser 4. Udviklingskontrakter og strategiplan for SAMF 5. Nyt medlem af Praksisudvalget 6. Fordeling af forskningsmidler på SAMF (ved Henrik Larsen, Jørgen Elm Larsen og Michael Whyte) 7. Procedure ifm. udpegning af personer til udvalg mv.

2 8. Meddelelser 9. Nedsatte Ph.D. bedømmelsesudvalg og tildelte Ph.D.grader 10. Evt. SIDE 2 AF 7 Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Ad 2) Høring over tilpasning i års- og skemastruktur ifm. etablering af KU s Indre Marked Beslutningen om etablering af Indre Marked på KU er vedtaget af rektor. Som led i dette, skal der udarbejdes fælles års- og skemastruktur. Semester- og blokstruktur på de enkelte fag kan bevares, men de fastlægges efter fælles retningslinjer. Baggrunden for udarbejdelse af fælles års- og skemastruktur er, at studerende skal kunne tage fag på tværs af fakulteter. Fakulteternes forskellige skemastrukturer har endvidere gjort det svært for satsningsområderne at lave fag samt generelt at lave tværfaglige fag. Behovet for fælles skemastruktur er blevet forstærket ved Life og Farmas indtrædelse i KU, da der er et overlap i fag mellem Life/Farma og Sund og Nat, men fagene ligger forskudt på de forskellige fakulteter. Der var følgende kommentarer fra AR-SAMF til høringen: - Års- og skemastrukturen skal være fleksibel ift. særlige decentrale initiativer eksempelvis ved planlægning af gæsteforelæsninger med udenlandske forskere - Den øgede fleksibilitet mellem fag må ikke føre til moderation af faglige krav på det enkelte fag. Særligt bedes sætning på side 3, linje 3 under afsnittet 1. Gennemgang af uddannelserne omformuleret, da det som det står nu kan forstås som om, det er de faglige krav, der skal modereres. Retten til at sætte faglige krav til den studerende for at følge et fag skal bibeholdes. - Det nuværende meritsystem giver allerede mange muligheder for at læse tværgående fag. Det bør overvejes, hvorvidt målet med Indre Marked kan opnås gennem meritsystemet. - I notatet om Indre Marked er det uklart, hvorvidt den nedre grænse for størrelsen på fag er 2½ ETCS eller 5 ETCS. Marianne Kristensen fra fakultetssekretariatet udarbejder høringssvar på vegne af AR og de andre parter, der skal høres i denne sag.

3 Ad 3) Nye uddannelser, herunder eliteuddannelser Nye uddannelser Til mødet var udsendt et opsummerende notat om nuværende uddannelser og overvejelser omkring nye uddannelser. I løbet af 2008 skal der træffes beslutning om, hvorvidt nye uddannelser skal igangsættes. Et forslag er at iværksætte BA kombinationsuddannelser i stil med PPE på Oxford University og BA-uddannelserne på SAMF på Oslo Universitet. En problematik ift. dette er, hvilket kandidat-studium en bred BA skal kunne kvalificere til. SAMF skal endvidere i løbet af foråret 2008 forholde sig til forslag fra KU om at styrke IT i uddannelserne. Denne problematik behandles senere. AR diskuterede muligheden for at lave BA kombinationsuddannelser. Hovedpointer fra diskussionen opridses nedenfor: - Der var opbakning til overvejelsen om at lave en kombinationsuddannelse, der tager udgangspunkt i nuværende fag og studieordninger, da dette ikke vil kræve meget ekstra arbejde. Dog skal det overvejes, hvorvidt det ikke er nødvendigt at udarbejde enkelte nye fag specifikt rettet mod dette studium. - Det skal søges sikret, at ministeriet ikke siger nej til et eventuelt forslag om en sådan ny uddannelse, da der ligger et stort arbejde i udarbejdelse af nye uddannelser. Endvidere skal der være opbakning fra baglandet til udformningen af nye uddannelser. - Det blev pointeret, at PPE uddannelsen laves i England, og der er der tradition for, at studerende afslutter deres uddannelse efter BA, hvorfor der ikke er det samme behov for, at den brede bachelor skal være adgangsgivende til en kandidat, som der er behov for i Danmark. Det skal overvejes, hvad kravene til kombinationsuddannelsen skal være, for at den er adgangsgivende til et kandidatstudium. - Det skal overvejes hvem, der har behov for en bred bacheloruddannelse. Dette skal diskuteres med aftagere og studerende. Der er nogle studerende, der er interesserede i en bredere BA, da de ikke er sikre på, hvad de vil og gerne vil vente med at specialisere sig til senere hen. - Det skal overvejes, hvordan de traditionelle mono-disciplinære uddannelser bevares, hvis der iværksættes bredere BA-uddannelser. - Det skal være klart defineret, hvornår man kan kaldes BA i en bestemt gren. Det er vigtigt at beskytte de nuværende velrenommerede uddannelser. - Der er fare for udhulning af eksisterende fag, hvis ikke alle studerende på faget har samme faglige baggrund SIDE 3 AF 7

4 TOES konkluderede på punktet, at AR bakker op om overvejelserne omkring udvikling af BA kombinationsuddannelser, hvis de i høj grad kan tage udgangspunkt i nuværende fag og studieordninger og ikke går udover de nuværende velrenommerede uddannelser. Der arbejdes således videre med overvejelserne. Et konkret forslag til ny uddannelse skal udarbejdes, som kan danne baggrund for en mere konkret diskussion. Eliteuddannelser Antropologi indsender et forslag til en ny eliteuddannelse under erhvervsmodellen, bl.a. bygget op omkring feltarbejde i en international virksomhed. Forslaget udspringer af, at antropologer har et beskæftigelsesproblem, og denne uddannelse skal skabe nye arbejdsområder for antropologerne. Psykologi søger midler til udvikling af ny eliteuddannelse. Da der er mangel på psykiatere, vil psykologi uddanne psykologer med speciale inden for nogle af områder, der traditionelt er varetaget af psykiatere, f.eks. indenfor børnepsykiatri. Denne uddannelse er svær at lave inden for normalt taxameter. TOES orienterede om, at de særlige krav til uddannelsen for at den kan klassificeres som eliteuddannelse, ikke nødvendigvis går på optagelseskrav i form af karaktergennemsnit. Det øgede krav kan også være krav om ekstra krævende kurser eller udenlandsophold. AR forholdt sig skeptisk til konceptet om eliteuddannelser. At nogle uddannelser klassificeres som elite nedgraderer de andre også gode uddannelser. SIDE 4 AF 7 Ad 4) Udviklingskontrakter og strategiplan for SAMF TOES orienterede om, at fakulteterne er blevet bedt om at indmelde handlinger og projekter, der påtænkes igangsat på fakulteterne i forbindelse med de enkelte mål i den nye udviklingskontrakt inden udgangen af februar For SAMF s vedkommende kan denne handlingsplan i høj grad bygge på mål og indsatser i de eksisterende institutkontrakter. Endvidere er KU ved at udarbejde en strategisk handlingsplan, der samler målene i Destination 2012 og UK Der udarbejdes ikke nye fakultetskontrakter før denne strategiske handlingsplan foreligger. Det er på SAMF besluttet, at der ikke indgås nye institutkontrakter før ultimo Som tidligere nævnt arbejder dekanatet med en kortfattet strategiplan, der bygger på Dekanens Pejlemærker, Destination 2012 og UK Når et konkret forslag til strategi foreligger, tages det op igen. Henrik Larsen påpegede, at UK lagde op til, at der skal gøres mere af alt og ikke mindre af noget, hvorfor han fandt det nødvendigt med en prioritering af indsatsområder herunder også i Dekanatets strategiplan.

5 Ad 5) Nyt medlem af Praksisudvalget Ifølge 4 stk. i regelsæt for Praksisudvalget skal udpegning af nye medlemmer ske efter indstilling fra Akademisk Råd, hvilket fakultetet ikke var blevet gjort opmærksom på. SAMF har derfor allerede indstillet én person. Akademisk Råd havde ingen bemærkninger til indstillingen. SIDE 5 AF 7 Ad 6) Fordeling af forskningsmidler på SAMF (ved Henrik Larsen, Jørgen Elm Larsen og Michael Whyte) Udgangspunktet for diskussionen var et notat udarbejdet af Henrik Larsen, Jørgen Elm Larsen og Michael Whyte på vegne af VIP erne på deres respektive institutter. Der ønskedes en diskussion af principperne bag mekanismen for forskningsbevillinger på SAMF. Det ønskedes diskuteret, hvorvidt andre modeller kunne konstrueres, hvor præmisserne var mere gennemsigtige og dermed havde større opbakning fra baglandet. Den nuværende model manglede legitimitet blandt VIP erne på de tre institutter, idet modellen ikke var transparent. Det blev opfattet som, at især økonomi blev tilgodeset med den nuværende model. HJW orienterede om, at modellen har rødder tilbage til dengang Finansministeriet uddelte basisbevillingerne helt ned til de enkelte fag. Dette var udtryk for en prioritering af midler fra centralt hold. I dag aktivitetsfordeles en del af basisbevillingen på SAMF. Fordelingen af den øvrige del tager udgangspunkt i fordelingsnøglen fra året før. Hvert år besluttes budgetprincipperne af ledelsen. Peter Birch Sørensen (PBS) fandt et behov for præcisering af det udsendte notat, idet han ikke mente, at det var den tidligere dekan, der tog beslutning om den historiske fordelingsnøgle, som det fremgår af notatet, men at det var Finansministeriet. PBS mente, at det var nødvendigt at få udredt, hvordan den historiske nøgle blev besluttet, da Finansministeriet ikke længere uddelte helt ned til det enkelte fag. PBS tilsluttede sig ikke den del af notatet, der peger på muligheden for at flere midler uddeles efter STÅ, da institutterne har andre kerneaktiviteter end undervisning. Han fandt det vigtigt, at fordelingsprincippet forudsiger en vis stabilitet i bevillingen fra år til år. Simo Køppe bakkede op om, at aktivitetsfordeling af hele basisbevillingen ville skabe for meget usikkerhed. Simo Køppe opfordrede til, at man afventede de nye fordelingsnøgler, ministeriet var ved at udarbejde. Jørgen Elm Larsen pointerede, at det skulle være en diskussion om principper og ikke om teknikaliteter. Det helt afgørende her var, at de principper, der blev fulgt, skulle være legitime og gennemsigtige. Sådan blev de ikke opfattet i øjeblikket. De studerende bakkede op om, at budgetprincipperne skulle være gennemsigtige og forståelige men forholdt sig ikke nærmere til den foreslåede model i det udsendte notat.

6 Henrik Larsen (HL) sagde, at der tydeligvis var flere tolkninger af historikken for fordelingsnøglen jf. det udsendte bilag. Historikken var dog principielt var ligegyldig, idet en beslutning taget under nogle bestemte forhold for ca. 15 år siden ikke i sig selv kunne være en grund til at fastholde denne. Det væsentlige var, at beslutninger om fordelingsnøglen alene lå på fakultetsniveauet og kunne derfor også ændres på dette niveau. HL kunne efter at have hørt kommentarerne fra de øvrige stemmeberettigede medlemmer af Akademisk Råd konkludere, at der var et flertal, som ikke mente at de nuværende fordelingskriterier var transparente og legitime. HL opfordrede på denne baggrund Dekanatet til at lave et udkast til nye budgetprincipper, der var transparente og legitime til næste møde i Akademisk Råd. Michael Whyte pointerede, at det var vigtigt at udarbejde principper, der var forståelige, og som der var opbakning til ude på institutterne. Han mente, at denne proces skulle påbegyndes så hurtigt som muligt, og ikke afvente diskussionen af næste års budgetseminar. Ellers risikerede man, at der her ville blive sagt, at det var for sent. TOES drog ikke nogen konklusion på diskussionen, men orienterede om, at budgetprincipperne ville blive diskuteret i fakultetets ledelsesteam på et heldagsseminar. SIDE 6 AF 7 Ad 7)Procedure ifm. udpegning af personer til udvalg mv. Punktet skulle være en diskussion af hvordan proceduren skal være, når Akademisk Råd havde til opgave at indstille medlemmer til diverse udvalg. På grund af tidsnød blev punktet udskudt. Det blev dog nævnt, at et konkret tilfælde for nyligt havde været, at VIP erne i AR havde fået til opgave at udpege en VIP er til City Campus Gruppen, og der på trods af gentagne rykkere, ikke havde været nogen respons. TOES opfordrede VIP erne til igen at forsøge at finde en person til at sidde i gruppen, og ellers vil TOES meddele City Campus Gruppen, at der ikke blev udpeget en VIP til gruppen. Ad 8) Meddelelser UNIK: Der indsendtes ikke et decideret SAMF-forslag til ministeriet. De forslag, der arbejdes videre med på KU var fortrolige af konkurrencehensyn. Asiensatsning: Der var oprettet styregrupper for satsningsområdet. Biblioteksaftale og biblioteksudvalg: Biblioteksaftalen var blevet underskrevet. Den vil blive rundsendt til AR til orientering. Der var nedsat et biblioteksudvalg, hvor alle institutterne var repræsenteret af enten en institutleder eller en bibliotekar. Udvalg studenterservicecenter: Der var nedsat et udvalg, der arbejder videre med etableringen af studenterservicecenter.

7 Ad 9) Nedsatte Ph.D. bedømmelsesudvalg og tildelte Ph.D.grader Ingen bemærkninger SIDE 7 AF 7 Ad 10) Evt. Der blev spurgt til, om TOES havde truffet beslutning om, hvorvidt studerende kan sidde med ved ansættelsessamtaler. TOES havde diskuteret sagen med de andre dekaner og havde besluttet at fastholde den gamle model, hvor formanden for bedømmelsesudvalget, den relevante institutleder og studieleder sidder med til samtalen. De studerende er repræsenteret ved studielederen. Studielederen repræsenterer ikke lærerne. Institutlederne bakker op om den gamle model, som også er beskrevet i KU s regelsæt.