Referat. Børne- og Undervisningsudvalget. Møde nr.: 12/2010. Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 17:30-18:30. Mødested: Hækkerupsvej 1

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 12/2010 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 17:30-18:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Bemærkninger.

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden november Bevilling til anden del af skimmelsvamprenoveringen af Valdemarskolen Orientering om virksomhedsplaner og udviklingssamtaler i de specialiserede tilbud Beslutning om placering af kommende syvende klasser Orientering om status på eventuelt fravalg af madordning på dagtilbudsområdet Orientering om ændring af børnehavealderen til 2 år og 10 måneder Orientering og beslutning om "Det forpligtende samarbejde" - Arbejdet i Distriktsråd Omlægning af indsatsen i Trinbrættet og Baneskolen Høringssvar - struktur for dagtilbud og skoler Beslutning om åbne eller lukkede ventelister til dagtilbudsområdet Overordnet mad- og måltidspolitik Sundhedsaftalen Orientering om omorganisering på misbrugsområdet Orientering om handleplan for nedbringelse af kriminalitet blandt unge Orientering fra formand og forvaltning november

3 1. Godkendelse af dagsorden november 2010 Sagsid: 10/14850 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at dagsordenen godkendes Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Dagsorden godkendt. Ej til stede: Britta Nielsen og Johnny Dahlgaard 2. Bevilling til anden del af skimmelsvamprenoveringen af Valdemarskolen Sagsid: 09/33630 Lukket sag Sagen afgøres i: Byrådet 3. Orientering om virksomhedsplaner og udviklingssamtaler i de specialiserede tilbud. Sagsid: 10/31945 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Ringsted Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes virksomhedsplaner på alle områder i Ringsted kommune, således også på de institutioner, specialskoler og centerafdelinger der refererer til Afdelingen for Specialiserede Tilbud (herefter SPT). Børne- og undervisningsudvalget har ønsket, at holde sig orienteret ved en årlig orientering om det generelle arbejde med virksomhedsplanen, om det overordnede indhold i virksomhedsplanerne og udviklingssamtalerne, men ikke ønsket en egentlig afrapportering fra de enkelte tilbud. Denne orientering gives hermed Beskrivelse af sagen Redegørelsen omhandler de kommunale institutioner, specialskoler og centerafdelinger for børn og unge, der refererer til SPT. Det drejer sig om følgende tilbud: Sct. Bendts børnehave, Nebs Møllegård, Baneskolen, Ådalskolen, samt centerafdelingerne på Asgårdsskolen, Sdr. Parkskolen og Vigersted skole. Virksomhedsplaner. Virksomhedsplanen er tænkt som et dialogredskab internt på tilbuddet samt mellem tilbuddet og forvaltningen/spt. Virksomhedsplanen giver det enkelte tilbud mulighed for at formulere en fælles faglig

4 forståelsesramme, samt formulere teorigrundlag, visioner og målsætninger. Virksomhedsplanen skal være med til at synliggøre og skabe overblik over værdier, opgaver, ydelser, serviceniveau og indeholde en redegørelse over det/de kommende års planer for indsatsområder og udviklingsarbejde. Virksomhedsplanen skal ligeledes ses som et vigtigt redskab for en dialog mellem tilbuddet og forvaltningen/spt, således at der kan sikres en sammenhæng mellem de politiske målsætninger og det enkelte tilbuds visions- og udviklingsarbejde. Tilbagemeldinger. SPT s skriftlige tilbagemelding på virksomhedsplanen indeholder dels en generel del og dels en specifik del. Den generelle del af tilbagemeldingen indeholder bl.a. information om processen, sammenhæng til øvrige tilbud m.v. Den specifikke del af tilbagemeldingen indeholder anerkendende og konstruktive kommentarer til bl.a. tilbuddets beskrivelse af deres indsatsområder og udviklingsarbejder, deres grundlæggende værdier, beskrivelser i forhold til hverdagen på tilbuddet, de valgte metoder til at nå de beskrevne mål samt sammenhænge til relevante (Ringsted) politikker såsom Børnepolitikken m.v. Organisationsudviklingssamtaler. SPT betragter udviklingssamtalerne som organisationens samtale. Fokus er således på at skabe et konstruktivt rum for en udviklende samtale om tilbuddets udfordringer, det forgangne års udviklingsarbejde, arbejdet med de kommende års indsatsområder m.v. Det er tilbuddet selv, der udarbejder dagsorden til samtalen og dermed er forpligtet på at perspektivere og prioritere temaerne i deres virksomhedsplan med henblik på at få det optimale ud af udviklingssamtalen. Med disse tre elementer (virksomhedsplan, tilbagemelding og organisations udviklingssamtale) sikres en proces, som evaluerer forrige års visioner, indsatsområder og udviklingsarbejder, og som samtidig er fremadrettet mod det/de kommende års visioner, indsatsområder og udviklingsarbejder. Dette giver mulighed for at skabe sammenhæng for det enkelte tilbud og den helhed der omgiver dem. Proces. De sociale tilbud indsender deres virksomhedsplan for det kommende år (juni-juni), til SPT, senest den 1. juni. Undervisningstilbuddene indsender deres virksomhedsplan, der fremstår som et tillæg/supplement til skolernes virksomhedsrapport, til SPT senest 15.september. Skolernes Virksomhedsrapport sendes til Afdelingen for Skoler og Dagtilbud. SPT s skriftlige tilbagemelding sendes til tilbuddet senest 1. juli for centerklassetilbuddene senest 15. oktober. Organisations udviklingssamtalerne afholdes hen over efteråret og er afsluttet senest medio december. SPT s leder og konsulent deltager i samtalen. Virksomhedsplanerne er tilgængelige på intranettet, ligesom de er tilgængelige på de fleste tilbuds hjemmesider. Orientering om det konkrete indhold i virksomhedsplaner og udviklingssamtaler i Alle tilbuddene har arbejdet med de planlagte udviklingsområder fra virksomhedsplanen Generelt har der været enighed mellem SPT og tilbuddene om, at kernen i udarbejdelsen af en virksomhedsplan er den refleksion, der skabes i processen med at

5 udarbejde virksomhedsplanen, samt at bruge virksomhedsplanen til at skabe et fælles fokus på og forståelse for organisationens værdier og udviklingsarbejder i hele medarbejdergruppen. Virksomhedsplanerne indeholder generelt en overskuelig beskrivelse af tilbuddets værdier, visioner, mål, udviklingsarbejder, aktiviteter og traditioner, ligesom de giver et godt indtryk af tilbuddets bestræbelser på, med udgangspunkt i det enkelte barn/ung, at skabe en sammenhæng og helhed for barnet/den unge. Tilbuddenes visioner og mål, samt arbejdet med at opfylde dem, harmonerer med Ringsted kommunes politikker og indsatsområder. Nedenfor beskrives nogle af de væsentligste temaer, der er arbejdet med på tilbuddene og i deres virksomhedsplaner, og som efterfølgende har dannet grundlag for drøftelserne i udviklingssamtalerne. Værdiarbejde De enkelte tilbud arbejder kontinuerligt med tilbuddets værdier og hvordan disse afspejles i hverdagen, dels set i børneperspektiv, dels i et forældreperspektiv og dels i medarbejderperspektiv. Der vurderes, at være en fin sammenhæng mellem værdier og mål og den pædagogiske og tværfaglige tilgang der ses i hverdagen. Værdigrundlagene harmonerer med og supplerer fint Ringsted kommunes værdigrundlag for de enkelte områder. En del af værdiarbejdet har ligeledes været at afdække, hvordan tilbuddenes eksisterende værdigrundlag spiller sammen med ønsket om at arbejde inkluderende og hvorvidt og eventuelt hvordan værdier og ønsket om inklusion bindes sammen og implementeres i tilbuddets hverdag både blandt børn, forældre og medarbejdere. Inklusion Inklusion har været drøftet på flere SPT-ledergruppemøder med det formål, at finde frem til en fælles vision for ledergruppens arbejde med inklusion og for, at sætte fokus på arbejdet med inklusion, på det enkelte tilbud. Virksomhedsplanerne og den efterfølgende organisations udviklingssamtale afspejler, at dette arbejde, på forskellig vis, er igangsat. Specialpædagogisk vidensdeling Flere af tilbuddene har i deres oplæg til organisationsudviklingssamtalen lagt op til en drøftelse af hvordan de, som specialiseret tilbud, kan stille sig til rådighed for det generelle arbejde med inklusion og specialpædagogisk vidensdeling i forhold til kommunens øvrige tilbud Efterspørgsel Efter 1. januar 2009, hvor kommunerne ikke er bundet af musketéreden, har tilbuddene skulle agere på et nyt marked, hvilket har stillet nogle nye og anderledes krav til lederne end tidligere. Virksomhedsplanerne og organisations udviklingssamtalerne afspejler generelt, et fokus på denne nye situation og de udfordringer der ligger heri. Økonomi Også den besluttede besparelse i år og næste år har været et tema i drøftelserne, idet det har været en udfordring og et fokusområde for tilbuddene at finde veje til at fastholde kvaliteten i tilbuddene trods ændrede vilkår Høring Ingen høring

6 Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser Tids- og handleplan Tilbuddene vil, i lighed med tidligere år, skulle indsende Virksomhedsplan ( ) med deadline 1. juni Herefter vil SPT udarbejde en skriftlig tilbagemelding til tilbuddene. Organisationsudviklingssamtalerne vil blive afholdt hen over efteråret Udvalget vil også fremover, 1 gang årligt, blive orienteret om tilbuddenes arbejde med virksomhedsplaner samt de afholdte organisationsudviklingssamtaler. Børne- og undervisningsudvalget vil således i slutningen af 2011 få forelagt en orientering om tilbuddenes arbejde med virksomhedsplaner og de afholdte organisationsudviklingssamtaler for perioden Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at alle tilbuddene, på forskellig vis, har arbejdet målrettet med virksomhedsplanerne og at virksomhedsplanerne opfylder kommunens formelle krav om at indeholde både en generel orienterende del, en evalueringsdel og en fremadrettet del. Alle tilbud har udtrykt ønske om og fået en organisationsudviklingssamtale. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard 4. Beslutning om placering af kommende syvende klasser Sagsid: 10/32787 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Byrådet besluttede den 6. december 2010, at "Spørgsmålet om den praktiske udmøntning af overflytningen af 7. klasserne tilbagesendes til Børne- og Undervisningsudvalget." I forhold til beslutningen i forbindelse med budget 2011 om flytningen af 7. klasserne, har der været en række indvendinger mod denne overflytning. Der har særligt været rejst en række indvendinger mod flytningen fra Nordbakkeskolen og Søholmskolen. Beskrivelse af sagen Vedr. overflytningen af børn fra Nordbakkeskolen Da der med Budget 2011 er besluttet, at syvende klasse i fremtiden skal undervises på overbygningsskolerne og da distriktsstrukturen samtidig indføres, betyder det, at både kommende syvende og ottende klasse fra Nordbakkeskolen skal gå på Sdr. Parkskolen i stedet for Dagmarskolen. Da forslaget om Distriktsmodellen tidligst kan vedtages i begyndelsen af februar, ved forældre

7 og elever til Nordbakkeskolens ældste klasser tidligst til vinterferien 2011, hvilken af de to skoler deres børn skal gå på efter sommerferien. Der er fra forældreside gjort opmærksom på, at det er uheldigt, da forberedelsen af overgangen til Dagmarskolen allerede er i gang. Samtidig peges der på, at det kan være vanskeligt at lave den samme brobygning til Sdr. Parkskolen på den korte tid, der er til rådighed. Dagmarskolen, Kildeskolen og Nordbakkeskolen har et fast brobygningsforløb, som eleverne deltager i to gange årligt fra 4. klasse. I år har der været afholdt et 7. klasse arrangement i efteråret. Det er muligt at imødekomme forældrenes ønske om, at eleverne i de kommende syvende og ottende klasser fra Nordbakkeskolen i skoleåret går på Dagmarskolen i form af en midlertidig tilføjelse til styrelsesvedtægten. Både Sdr. Parkskolen og Dagmarskolen har plads til de to klasser i Vedr. Overflytningen af børn fra Søholmskolen Det har været diskuteret, om der reelt er en besparelse ved at flytte den kommende 7. klasse fra Søholmskolen, da det har været fremført, at Søholmskolen er den billigste skole i kommunen. Det er korrekt, at Søholmskolen i dag modtager et mindre tilskud fra kommunen pr. elev end andre skoler i kommunen. Tildelingen pr. elev er således socialt vægtet og dermed afhængig af den sociale sammensætning i skoledistriktet. I dag er tildelingen til en 7. klasses elev i Vigersted Skole således kr. højere pr. år end en 7. klasses elev i Søholmskolen. Det betyder dog ikke, at der ikke er en besparelse ved at flytte eleverne. De forudsætninger, som lå til grund for vedtagelsen af Budget 2011, er således uændrede. Elevtallet for nuværende 6. klasse på Søholmskolen er 31. Ved at lægge dem sammen med eleverne fra Vigersted Skole og Kværkeby Skole giver det tre klasser på elever i modsætning til fire klasser, hvis eleverne fortsætter på de respektive skoler. Dermed opnås der med flytningen af eleverne på Søholmskolen en besparelse svarende til udgiften på at drive én klasse - svarende til små kr. Det vil variere fra år til år, hvor der er mulighed for at optimere klassedannelserne og besparelsen vil blive udmøntet via en generel ændring af takstsystemet i Ringsted, således af taksterne for alle 7. klasses elever vil blive justeret. Byrådet har bedt Børne- og Undervisningsudvalget se på den praktiske udmøntning af overflytningen af 7.klasser. Det skal bemærkes, at de ovennævnte økonomiske forhold ikke berører den praktiske gennemførelse af flytningen af børn, som Byrådet har tilbagesendt til Børne- og Undervisningsudvalget. Der indgår derfor ikke i denne sag en indstilling om drøftelse af overflytningen af børnene fra Søholmskolen. Høring En tilføjelse til styrelsesvedtægten skal høres hos de berørte parter. Økonomi Ingen

8 Tids- og handleplan Ingen Vurdering Ingen Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget beslutter, om eleverne fra Nordbakkeskolen skal begynde på Dagmarskolen eller Sdr. Parkskolen i Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den I skoleåret er Dagmarskolen fortsat overbygningsskole for Nordbakkeskolen. Ej til stede: Johnny Dahlgaard 5. Orientering om status på eventuelt fravalg af madordning på dagtilbudsområdet Sagsid: 09/2823 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Børne- og Undervisningsudvalget behandlede i møde d. 28. oktober 2010 bl.a. rammer, tidsfrister og retningslinjer for madordningen herunder forældrebestyrelsernes/forældre i enheders eventuelle fravalg af madordningen i daginstitutioner, prisen for madordningen m.m. Forældrebestyrelser og forældre i enheder i børnehaveafsnit i de tre små SFO er har i perioden november 2010 fået mulighed for at træffe beslutning om at fravælge frokost/madordningen. Udvalget får hermed en status på fravalg af madordningen i daginstitutionerne. Beskrivelse af sagen Som nævnt har forældrebestyrelserne og forældre i enheder nu haft mulighed for at tage stilling til, om de ønsker at fravælge det sunde frokostmåltid i deres institution/enhed. Alle har som aftalt givet forvaltningen tilbagemelding i forlængelse af bestyrelsernes og forældrenes behandling af spørgsmålet. Samtlige institutioner har fravalgt madordningen. Mange bestyrelser har knyttet kommentarer til deres tilbagemelding til forvaltningen. Her udtrykker flere, at ordningen er fin, maden er upåklagelig, og at der i det hele taget er gjort en stor indsats for etablering af madordning i kommunens institutioner. Prisen nævnes af flere som begrundelse for fravalget, ligesom flere nævner tidspunktet som dårligt, bl.a. som følge af de forestående ændringer i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 samt den verserende strukturdebat. To af de tre private daginstitutioner i kommunen har meddelt, at de har fravalgt frokostordningen, og den sidste er en skovbørnehave, der er undtaget fra frokostordningen. Tids- og handleplan Næste gang bestyrelserne skal træffe beslutning om fravalg af madordningen er i juni måned Bestyrelserne og forældre i enheder har dog mulighed for at fortryde deres fravalg i den mellemliggende periode. Hvis der er institutioner, der alligevel ønsker at

9 indføre madordningen, kan de efter nærmere aftale med forvaltningen etablere den kommunale madordning på et nærmere aftalt tidspunkt. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at de mange forestående forandringer på dagtilbudsområdet har haft en ikke uvæsentlig betydning for beslutningerne om at fravælge frokostmåltidet. Kommunerne er jf. dagtilbudsloven forsat forpligtet til at etablere et sundt frokostmåltid til børn i daginstitutioner. På den baggrund skal der nu arbejdes med modeller for, hvorledes institutioner, personale og forældre kan få mere generel viden om sund kost til småbørn ikke alene i form af frokost, men også hvilke ernæringsrigtige behov børn generelt har. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard 6. Orientering om ændring af børnehavealderen til 2 år og 10 måneder Sagsid: 10/31693 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Til og med udgangen af 2010 optages børn i børnehave fra den 1. i den måned barnet fylder 3 år. Jf. dagtilbudsloven er det op til den enkelte kommune at fastsætte strukturen for dagtilbud, herunder definition af aldersgruppen for henholdsvis dagpleje/vuggestue og børnehave. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet for 2011, blev det besluttet at ændre børnehavealderen til 2 år og 10 måneder med virkning fra 1. januar Beskrivelse af sagen Ændringen af børnehavealderen fra 1. januar 2011 betyder, at visiteringsreglerne på dagtilbudsområdet ændres, så børn fremover tilbydes plads i børnehave fra den 1. i den måned barnet bliver 2,10 år. Forældrenes betaling for dagtilbudspladsen ændres samtidig, så forældrene fremover betaler den lavere børnehavetakst fra barnet er 2,10 år. Det betyder konkret, at en 0-2 års plads i henholdsvis dagpleje og vuggestue omfatter tiden fra barnet er 30 uger og indtil den 1. i den måned barnet bliver 2 år og 10 måneder. Fra denne dato bliver barnet børnehavebarn. Børn i dagpleje, vil således pr. 1. januar 2011 få anvist plads i børnehave, når barnet fylder 2 år og 10 måneder. Et barn i en vuggestue i en integreret institution, ændrer også status til børnehavebarn, når barnet fylder 2 år og 10 måneder. Det er dog ikke sikkert, at barnet flytter stue, eller at man på andre måder markerer skiftet i institutionen, da mange institutioner organiserer hverdagen uafhængigt af aldersgrænserne for, hvad der defineres som vuggestuebørn/børnehavebørn.

10 Når børnehavealderen udvides med 2 måneder betyder det, at de rene børnehaver optager lidt flere børn lidt tidligere end hidtil, den eksisterende kapacitet dér udnyttes generelt mere optimalt. Den tidligere indskrivning af børnehavebørn i de rene børnehaver betyder således flere børn og dermed et forbedret økonomisk grundlag for institutionernes drift. For de integrerede 0-6 års institutioner betyder ændringen til gengæld færre ressourcer, idet det er den samme børnesammensætning de har i institutionen, men nogle af børnene ændrer status til børnehavebørn de to måneder tidligere. Fleksibiliteten i 0-6 års institutionerne betyder, at institutionerne i perioder kan have henholdsvis flere/færre vuggestuebørn, mens de i andre perioder kan have flere /færre børnehavebørn. 0-6 års institutionerne vil typisk henover forårsmånederne have forholdsvis flere børnehavebørn i de fysiske rammer, og dermed vil der være lidt mindre fysisk kapacitet til de 0-2 årige børn. For dagplejen betyder børnenes kortere dagplejetid en hurtigere omsætning i dagplejen og dermed ledig kapacitet. Ændringen af børnehavealderen viser sig hurtigt på dagplejeområdet, og det har således allerede nu været nødvendigt at tilpasse kapaciteten af dagplejere til den nye situation pr. 1. januar Dagplejen bliver inden udgangen af 2010 reduceret med 8 stillinger. Tre dagplejere har opsagt deres job, og disse stillinger bliver ikke genbesat. Den samlede kapacitet på 0-2 års området er på ny analyseret, og det viser sig, at det især er i nogle af kommunens yderområder, at kapaciteten på dagplejeområdet nu skal tilpasses. Dagplejen reduceres således i Gyrstinge, Ørslev og Vetterslev med i alt 5 dagplejere og i alt 20 pladser til 0-2 årige børn. En yderligere fremtidig tilpasning af dagplejen kan komme på tale som følge af ændringen af børnehavealderen sammenholdt med det generelt faldende børnetal i kommunen. Tids- og handleplan Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2011, og institutionskontoret har iværksat de ændrede visiteringsregler, således at forældre til børn, der bliver 2,10 år, får tilbudt børnehaveplads fra januar Alle forældre til børn i kommunale og selvejende institutioner er blevet orienteret om ændringen af børnehavealderen ved brev udfærdiget af forvaltningen og runddelt i institutioner og dagpleje. Forvaltningen informerer de tre private institutioner i kommunen om ændringerne i et møde, og disse institutioner får tillige et tillæg til deres godkendelsesaftale, hvori ændringerne som følge af budget 2011 er beskrevet. Vurdering Ændringen i børnehavealderen til 2 år og 10 måneder kan betyde, at ikke alle forældre får tilbudt deres ønske-institution til deres børnehavebarn, da børnehavepladserne bliver optaget hurtigere nu. Udviklingen i børnetallet og forældrenes efterspørgsel til de forskellige dagtilbud følges løbende. Det ser på nuværende tidspunkt ud til, at kapaciteten på dagplejeområdet i de bynære områder svarer nogenlunde til forældrenes efterspørgsel, mens der lige for tiden ses en lidt lavere efterspørgsel til nogle af midtbyens vuggestuer. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

11 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstilling godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard 7. Orientering og beslutning om "Det forpligtende samarbejde" - Arbejdet i Distriktsråd Sagsid: 10/32383 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Børne- og undervisningsudvalget besluttede i december 2004 at omlægge indsatsen omkring sårbare børn og unge og vedtog i den forbindelse en ny organisering, hvor arbejdet blev knyttet op omkring fire Distriktsråd. Det betød samtidig, at kommunen blev delt op i fire distrikter: Benløse, Vigersted, Valdemar og Dagmar Beskrivelse af sagen Som en konsekvens af beslutningen, blev der etableret 4 Distriktsråd, som bestod af en skoleleder, en dagtilbudsleder, en rådgiver fra Børne- og Familierådgivningen, en sundhedsplejerske, en psykolog fra UPPR samt en forvaltningsrepræsentant fra chefgruppen. Forvaltningsrepræsentanten var formand i Distriktsrådet Hensigten med indførelsen af Distriktsrådsarbejdet var at sikre, at der i videst muligt omfang skabtes rum til at arbejde med Ringsted Kommunes værdigrundlag for dagtilbud og skoler (Mennesker danner Mennesker dannes). Målet med arbejdet i Distriktsråd var, ud fra et princip om nærhed, faglig kompetence og økonomisk ansvarlighed, særligt at understøtte arbejdet ud fra et inkluderende princip om at skabe accepterende og rummelige fællesskaber for alle børn Dette skulle ske ved, at Distriktsrådsarbejdet skulle sikre en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og et forøget fokus på decentral økonomisk handlemulighed og ansvarlighed samt skabe incitamenter til at tænke hvad kan jeg selv gøre ved det? i den konkrete institution/skole. Værdierne og tankegangen bag arbejdet i Distriktsråd understreger, at den enkelte leder/medarbejder, der er tættest på barnet, altid har et ansvar, og derfor skal hans handlemuligheder understøttes. Samtidig blev det præciseret, at Distriktsrådsarbejdet skulle ses i sammenhæng med det eksisterende tværfaglige samarbejde og indgik som endnu en brik i dette. Der blev derfor præciseret 3 niveauer for samarbejde: Niveau 1 Når en medarbejder står med et barn, der kræver en særlig indsats, er det vigtigt, at 1. der indledes et samarbejde med forældrene til barnet 2. teamet inddrages i samarbejdet omkring barnet 3. der udarbejdes en handleplan for arbejdet med hele børnegruppen 4. indsatsen evalueres

12 Niveau 2 Såfremt teamet omkring barnet fortsat finder at forandringerne ikke er tilstrækkelige, er det muligt at: 5. tage problematikken op på den lokale koordineringskonference 6. udarbejde en ny handleplan: Hvad kan vi som samlet organisation a. Vejledning/Supervision b. Omrokeringer af ressourcer c. Etablering af lokale særordninger 7. evaluere lokale tiltag 8. tage problematikken op igen på koordineringskonferencen, med henblik på konsultation og sparring i forhold til hvor vidt der er muligheder for enten fortsat at arbejde lokalt eller om Distriktsrådet ønskes inddraget. Niveau 3 Såfremt det på koordineringskonferencen besluttes at inddrage Distriktsrådet, udarbejdes der en obligatorisk sagsfremstilling. 9. Problematikken drøftes på Distriktsrådssmødet. Proceduren vil her kunne være: a. Lokale distriktsmæssige muligheder afdækkes, såfremt der findes en lokal løsning gentages proceduren fra det lokale niveau. b. Der indledes et samarbejde med centrale/decentrale eller eksterne samarbejdspartnere. Der udarbejdes en nøje beskrivelse af hvad der er gjort lokalt og i distriktet samt en beskrivelse af barnets potentialer. 10. Tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere om de finder det muligt at etablere et samarbejde omkring barnet og evt. familie. 11. Tiltag besluttes af Distriktsrådet. 12. Udarbejdelse af retningslinjer for fortsat samarbejde med centrale/decentrale eller eksterne samarbejdspartnere omkring opfølgning og evaluering af indsatsen. Det blev fra start besluttet, at tvangssager ikke skulle drøftes i Distriktsrådene, men skulle håndteres centralt. Ligeledes blev det besluttet at 20.2 undervisningssager heller ikke skulle drøftes i distriktsrådene, men i stedet forventedes drøftet på koordineringskonferencer eller håndteret i tæt samarbejde mellem forældre, distriktsskoleleder og UPPR. Økonomien i Distriktsrådsarbejdet På Børne- og undervisningsudvalgets møde i november 2004 blev Distriktsrådsarbejdet drøftet i forhold til håndtering af økonomi og budgetter. Børne- og Kulturdirektørens indstilling lød: at det hidtidige politikområde Børn og Familie bortfalder at der etableres et nyt politikområde Børn og unge, hvis budget består af bevillinger fra Folkeskoler og det tidligere Børn og Familie at der etableres et nyt politikområde Handicaptilbud, hvis budget består af bevillinger fra det tidligere Børn og Familie at politikområderne Dagtilbud og Handicaptilbud fremtidigt er budgetgaranteret at politikområderne Skoler og Børn og unge i fremtiden er rammestyrede, således at mer- og/eller mindreforbrug på ét af de to områder indenfor 5 pct. rammen overføres til det andet område. På samme møde blev principperne for opdelingen af budget 2005 ligeledes gennemgået. Tanken var, at budgettet skulle deles i fire dele fordelt efter sociale vægte, således at hvert Distriktsråd havde eget budget. Det blev dog samtidig understreget, at 2005 var et indkøringsår, hvor økonomien skulle følges tæt, hvorfor der var tale om en central budgetopfølgning, mens Distriktsrådene førte såkaldte skyggeregnskaber, så de kunne følge eget forbrug.

13 I løbet af 2005 blev det tydeligt, at de opdelte budgetter havde så lille volumen, når de blev delt, at de blev meget sårbare overfor udsving. I 2006 forsøgtes således med en ny fordeling og nye sociale vægte igen med central budgetopfølgning og skyggeregnskaber i Distriktsrådene. Hensigten var, at hvis Distriktsrådene var i stand til at udarbejde lokale løsninger, der i tilstrækkelig grad kunne varetage barnets behov og samtidig sikre at barnet kunne fastholde sin skolegang i folkeskolen, og dermed ved årets udgang præstere et mindreforbrug, kunne Distriktsrådet det første år høste 25% af mindreforbruget, det andet år 50%, det tredje år 75% for endelig på fjerde år få den fulde fortjeneste. Det er dog aldrig lykkedes at sikre Distriktsrådene tilstrækkeligt i forhold til de udsving, der eksempelvis kommer, når familier flytter til kommunen, og et Distriktsråds økonomi pludselig belastes. Faktisk har der alle årene samlet set været tale om et mindreforbrug, men det har ikke været muligt at implementere ordningen om at høste en procentdel af gevinsten, da det har været for tilfældigt hvilke Distrikter, der kom ud med overskud og hvilke, der kom ud med underskud. Samtidig har der i Børn og Unge været et overforbrug, hvorfor restbudgettet er blevet anvendt til at dække dette. Derfor har budgettet gennem alle årene ligget centralt, og Distrikterne har fortsat kun haft et skyggeregnskab. Opfølgning på arbejdet med Distriktsråd Arbejdet med Distriktsråd er blevet fulgt tæt siden etableringen. Der har været nedsat en styregruppe i forvaltningen bestående af direktøren og chefgruppen. Også Børne- og undervisningsudvalget er tilbagevendende blevet orienteret om udviklingen. Ligeledes har der i forbindelse med alle større justeringer eller præciseringer været afholdt fyraftensmøder for samtlige medarbejdere på hele Børne- og Ungeområdet. Ligeledes har arbejdet været drøftet og koordineret med Børne- og undervisningsudvalgets arbejde i 2007 med Kommunens Børne- og Ungepolitik, således at der fortsat har været sammenhæng mellem de overordnede mål og de konkrete indsatser. I 2008 forfattede forvaltningen et notat kaldet Det forpligtende samarbejde, hvor de værdimæssige forventninger til medarbejdere på børne- og ungeområdet var beskrevet, ligesom hele organiseringen, de eksisterende styringsmodeller og ressourceallokeringsaftaler blev gennemgået. Dette dokument udkom første gang i august 2008 og blev gennemgået og godkendt på Børne- og undervisningsudvalgets møde. På samme møde blev det ligeledes besluttet at etablere et Distriktsrådssekretariat i forvaltningen, der skulle bidrage til en administrativ forenkling og ensartethed i Distriktsrådenes arbejde. I forbindelse med revisionen af arbejdet, og udarbejdelsen af Det forpligtende samarbejde blev der igen afholdt fyraftensmøder for alle medarbejdere for at skærpe fokus på de værdimæssige forventninger samt sikre kendskabet til organiseringen af området. Ligeledes blev det understreget, at dokumentet var et godt informationsgrundlag såvel for eksisterende som nye medarbejdere. På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i januar 2009 gives endnu engang en gennemgang af og orientering om status på Distriktsrådsarbejdet. Igen understreges det, at det ikke er muligt at decentralisere budgetterne, da Distriktsrådene fortsat synes alt for sårbare overfor tilfældige udsving. Dog fastholdes de opdelte budgetopfølgninger, således at det fortsat er muligt at forpligte Distriktsrådene på, at økonomi er en del af overvejelsen, når der skal vælges en indsats. Ligeledes understreges det, at det har vist sig svært at få frigjort midler fra foranstaltninger til forebyggelse. I stedet har Distriktsrådene mere og mere fået karakter af visitationsudvalg, hvor der i forvejen er truffet en beslutning og peget på en konkret foranstaltning og distriktsrådets opgave mere er blevet at blåstemple beslutningen

14 Det er således sjældent at en sag, der når til Distriktsrådene, ikke udløser en bevilling. I stedet er det i høj grad koordineringskonferencerne, der har været omdrejningspunktet for den forebyggende indsats og tilrettelæggelse af forskellige typer af tiltag, der har kunnet iværksættes lokalt. Samtidig er det også tydeligt, at Distriktsrådsarbejdet rummer den uhensigtsmæssighed, at fordi distrikterne let bliver økonomisk sårbare, er det ikke muligt at bringe distriktsrådene så tæt på det lokale niveau, som man kunne ønske sig. I stedet for de aktuelle professionelle, der er inddraget omkring en sag, er det således udpegede repræsentanter, der fast sidder i Distriktsrådene. Det har været en stadig udfordring, og i 2009 går forvaltningen derfor endnu engang i gang med at revidere arbejdet med henblik på at afdække muligheden for andre organisationsformer, der i højere grad kan sikre nærhedsprincippet og ligeledes i endnu højere grad bringer familierne i centrum. Familiemøder I løbet af efteråret 2009 og foråret 2010 arbejdes der målrettet på at tilvejebringe en ny model og kort før sommerferien 2010 besluttes det at afprøve en model med Familiemøder (Se bilag). Den nye model introduceres på alle lederfora og der orienteres samtidig om, at forvaltningen sideløbende med distriktsrådsarbejdet vil igangsætte et pilotprojekt, hvor modellen kan blive afprøvet. Denne pilotperiode løber fra juni 2010 til og med september 2010, og evalueres i oktober Det er konklusionen i evalueringen, at på trods af, at der selvsagt har været små begynderfejl og behov for enkelte justeringer, har metoden været oplevet som både hensigtsmæssig og virksom. Ændringen fra distriktsrådsmøder til Familiemøder er primært tænkt som en metodeændring. Hele den overordnede kontekst omkring Distriktsrådsarbejdet og det tværfaglige samarbejde er fastholdt, ligesom Det forpligtende samarbejde fortsat er gældende. Familiemøderne er således en ny metode, der bringes i anvendelse for at sikre, at det er de nære voksne omkring barnet, der bidrager med informationer i forhold til at træffe de bedste beslutninger i sagen. Man kan således sige, at udgangspunktet for hele omlægningen blandt andet var en utilfredshed med, at det tidligere var et visitationsudvalg, der ikke kendte de konkrete børn og familier, der traf den endelige beslutning. Denne utilfredshed førte til indførelsen af Distriktsrådsarbejdet, hvorved beslutningen blev bragt tættere på de professionelle, der kendte børnene og familierne. Den seneste justering er igen et udtryk for en utilfredshed med, at også Distriktsrådene er for langt fra de konkrete børn, og indførelsen af Familiemøder er således endnu engang et udtryk for, at forsøge at sikre, at det er de voksne tæt på barnet, der træffer beslutninger om eventuelle nødvendige tiltag i forhold til at sikre barnets fortsatte udvikling og trivsel Familiemøderne er således tænkt som en metode, der gennem at inddrage de nære voksne (både familie, netværk og professionelle) medvirker til at tilvejebringe tilstrækkelig information til at træffe den bedste beslutning. En markant forskel på Distriktsrådsmøderne og Familiemøderne er, at selve beslutningen ikke tages på Familiemødet. Det betyder, at kompetencen til at træffe beslutning er lagt hos rådgiveren og - hvis det ligeledes handler om en beslutning, der også vedrører barnets skolegang - hos distriktsskolelederen. I forhold til at træffe den endelige beslutning kan rådgiveren og distriktsskolelederen fortsat rådføre sig med andre professionelle efter behov, men størstedelen af den viden, der er nødvendig for at træffe beslutningen forventes indhentet på Familiemødet. Når der indkaldes til et Familiemøde er det således meningen, at der ligeledes afsættes tid til et beslutningsmøde, således at alle involverede ved, hvornår det kan forventes, at der er truffet en beslutning. Det betyder ligeledes, at målet om at arbejde inkluderende og afsøge alle lokale muligheder

15 fortsat er gældende. Hensigten er stadig at forsøge at sikre, at flest børn forbliver i folkeskolen. Ligeledes er det også fortsat hensigten, at skabe nye og alternative lokale løsninger, der både tilgodeser barnets og familiens behov, og måske er billigere alene fordi vi eksempelvis sparer dyre taxa-penge, når børn kan forblive i det lokale miljø. Høring Ingen høring Økonomi En omlægning af organiseringen af arbejdet i Distriktsråd har ingen budgetmæssige konsekvenser. Tids- og handleplan Udvalget vil i foråret 2011 få en orientering om evalueringen af fase 2. Falder evalueringen ligeså positivt ud som den første evaluering, vil det være muligt at implementere ordningen endeligt herefter, såfremt dette besluttes af udvalget. Når evalueringen er tilendebragt, vil forvaltningen ligeledes revidere Det forpligtende samarbejde, og Udvalget vil få den reviderede udgave forelagt Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der bør arbejdes videre med Familiemøderne og udviklingen af denne metode, og at vi foreløbig frem til februar 2011 benytter metoden i alle sager og herefter endnu engang evaluerer indsatsen. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning forvaltningen fortsætter arbejdet med Familiemøder den skitserede tids- og handleplan følges Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard 8. Omlægning af indsatsen i Trinbrættet og Baneskolen Sagsid: 10/32691 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget - Åben: Høringssvar Trinbrættet - Åben: Baneskolens høringssvar - Åben: Høringssvar fra B&K - Åben: Minianalyse - høringsmateriale Indledning I juni 2010 opsagde lederen af Trinbrættet sin stilling. Samtidig var Baneskolens lejemål blevet opsagt af udlejer og det var besluttet at Trinbrættet og Baneskolen skulle flytte i fælles lokaler på Østre Parkvej 2F. Denne flytning foregik henover sommeren Disse to begivenheder er anledningen til, at forvaltningen igangsatte en minianalyse af arbejdet omkring kommunens skoledagbehandlingstilbud og kommunens familiearbejde. Hele

16 analysen kan læses i bilag 1 Beskrivelse af sagen Analysen er foretaget i september og oktober I analysen er der taget udgangspunkt i den beslutning omkring kommunens indsats på området, som Børne- og Undervisningsudvalget tog i 2003 på baggrund af KL-rapporten fra 2002 Analyse af indsatsen for sårbare børn og unge. Analysens hovedkonklusioner var: 1. At der burde etableres en målrettet forebyggende indsats overfor familier i Ringsted med svære sociale problemer. Budgetanalysen viste klart, at ressourceforbruget på forebyggelse lå lavt i forhold til andre kommuner. 2. At der burde foretages målrettet opfølgning på eksisterende sager med anbragte børn udenfor kommunen med henblik på at etablere et lokalt behandlingstilbud. 3. At der burde etableres et lokalt forankret familietilbud, der kunne yde målrettet forebyggende indsats overfor socialt belastede og truede familier i Ringsted Kommune. 4. At der burde arbejdes målrettet på at rekruttere flere plejefamilier. 5. At der burde tilknyttes ekstern konsulentbistand til Familieafdelingen med henblik på at skabe større systematik og kvalitet i sagsbehandlingen i familiesagerne. 6. At der burde indføres mål og rammestyring. På baggrund af analysen blev der nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der blandt andet skulle udarbejde grundlaget for etablering af et lokalt skolebehandlingstilbud samt et lokalt familiebehandlingstilbud. Arbejdsgruppens endelige rapport førte til, at Børne- og undervisningsudvalget i juni 2003 besluttede, at der skulle etableres et lokalt skolebehandlingstilbud, samt et familiebehandlingstilbud i sammenhængende fysiske rammer. Dette blev grundlaget for etablering af et lokalt skolebehandlings- og familiebehandlingstilbud, og i 2004 åbnede Baneskolen. Beskrivelse af Baneskolen Baneskolen er et kommunalt dagbehandlingstilbud rettet mod udsatte børn og unge mellem 0-18 år samt deres familier. Udgangspunktet for indsatsen er altid et særskilt tilrettelagt forløb med afsæt i en samarbejdskontrakt. Baneskolen er et helhedsorienteret tilbud, der tilgodeser både barnet og familien. Dagbehandlingstilbuddet rummer således både en familieorienteret indsats, en socialpædagogisk indsats samt en undervisningsindsats. Ud fra elev- og handleplanen tilrettelægges undervisningen, så den tilgodeser det enkelte barns forudsætninger og behov Baneskolen tilbyder tre forskellige hovedydelser: 1. Familieskole og Dagbehandlingstilbud med intern skole til børn og unge 2. Familiebehandling 3. Supportydelser til skoler og dagtilbud i forhold til at undgå udstødning af børn og familier fra de almene kommunale tilbud Baneskolens kerneydelser er Skole-dagbehandling for børn og unge Familieskole Pædagogisk/praktisk familievejledning Samtalegrupper Individuelle samtaler Systemisk familieterapi Marte Meo forløb

17 Flerfamilieterapi Parsamtaler Netværksarbejde Observation og sociale træningsforløb i klasser på kommunale skoler Særligt tilrettelagte projektforløb på kommunale skoler og dagtilbud Supportydelser i form af supervision og sparring af lærere/pædagoger i skoler og dagtilbud Baneskolens supportydelser: I Baneskolens formål er det beskrevet, at Baneskolen både skal være et skole-dagbehandlingstilbud, men også forebyggende arbejde for at flest mulige børn og unge inkluderes i deres distriktsskole. Derfor har der fra start været indarbejdet muligheden for supportydelse i tilbuddet. De typiske supportydelser, der efterspørges er: Teamsupervision Supervision til enkeltmedarbejdere Supervision i forhold til inklusion af børn i særlige udfordringer Observations- og sparringsopgaver i klasser og i forhold til enkeltelever i udfordringer Marte Meo supervision Dertil kommer en række opgaver, der træder frem af de ovenfor nævnte opgaver, men som det i øjeblikket ikke er muligt at levere enten fordi Baneskolen har haft svært ved at afse ressourcen på grund af lavt børnetal, eller fordi skolerne ikke har haft råd til at købe disse ydelser. Det drejer sig om: Opbygning af konstruktivt forældresamarbejde i klasser, hvor det er svært med kommunikation i mellem skole og forældre. Støtte og evt.. hjælp til at afholde forældresamtaler, hvor der er fare for eksklusion. Afholdelse af netværksmøder og inkluderende eksklusionsmøder. Tidlige trivselssamtaler/supervision med lærer/pædagoger, der synes at elev- og forældregruppen har ændret sig på en måde, så de har svært ved at magte opgaven. Familiesamtaler, i de familier hvor kommunikationen i hjemmet får en negativ betydning for barnet i skoleregi. Støtte op om arbejdet i familieklasserne med parsamtaler, familiesamtaler eller individuelle samtaler. Forbyggende familie arbejde for at sikre eller fastholde inklusion af et barn i skoleregi Børnesamtaler, med børn og unge som er i fare for eksklusion. Arbejde med børnegrupper. Disse ydelser ligger indenfor den forebyggende del, der er en del af Baneskolens formål For en fuld beskrivelse af Baneskolen henvises til bilag 2 Sideløbende med etableringen af Baneskolen foretog man i Børne- og familieafdelingen en omlægning af det tidligere Fremtid på Tværs. Fremtid på Tværs var et forebyggende tiltag rettet mod utilpassede børn og unge. Dette tilbud blev i 2007 omdannet til det, vi i dag kender som Trinbrættet. Beskrivelse af Trinbrættet Trinbrættet er et forebyggende og dagbehandlende tilbud i Ringsted kommune, organiseret under Børne- og Familierådgivningen. Trinbrættets målgruppe er sårbare børn og unge fra 0-18 år, som kommer fra udsatte familier. I Trinbrættet bestemmes og tilrettelægges indsatsen individuelt efter behovet og i samspil med familierne.

18 Det overordnede formål med indsatsen er at støtte og styrke familiemedlemmerne i at udnytte deres forudsætninger optimalt og derigennem opnå højere grad af livsduelighed. Målet er at sætte familierne i stand til, på sigt at kunne varetage egne behov og vanskeligheder i det daglige, så de kan tage mest muligt ansvar for deres liv. Rådgivere fra Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden visiterer børn, unge og familier til Trinbrættet på baggrund af en - eller som led i en - socialfaglig undersøgelse. Til grund for visiteringen ligger en vurdering af, at et barn, ung eller forældre har behov for særlig støtte og behandling i en kortere eller længerevarende periode. Der arbejdes efter rådgivers handleplan og med regelmæssige opfølgninger på indsatsen. I Trinbrættet arbejder familie- og ungdomspædagoger, aktivitetsmedarbejdere, socialformidler/familiekonsulent og familieterapeut. Trinbrættets kerneydelser er: Kontaktfunktioner og personlig rådgivning for børn og unge Koordinering af ungdomssanktioner Støttesamtaler til forældre til børn anbragt udenfor hjemmet Støttet og overvåget samvær for familier med anbragte børn Pædagogisk/praktisk familievejledning Afklaringsforløb, som led i en 50 undersøgelse Samtalegruppe for sårbare børn og unge Psykodynamisk familieterapi Flerfamilieterapi Særlige forebyggelsesaktiviteter på gadeplan For en fuld beskrivelse af Trinbrættet henvises til bilag 3 Analysens fokus og mål Analysen har fokuseret på at afdække sammenhængen mellem efterspørgsel og de tilbudte ydelser. Ligeledes har det været et mål at sikre den bedste ressourceudnyttelse gennem en organisering, der giver mulighed for at sikre den bedste adgang og de bedste muligheder for differentierede ydelser til kommunens børn og familier. Analysen har derfor ligeledes haft som fokus at undersøge, om en eventuel sammenlægning af de to tilbud til ét fremtidigt tilbud ville sikre større fleksibilitet og målrettethed og dermed optimal udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til arbejdet på området. Og endelig har det været et mål at undersøge, hvorvidt det på den baggrund vil være muligt, gennem en sammenlægning at reducere i den del af ressourcen, der anvendes til ledelse. Høring Minianalysen og forvaltningens indstilling har været i høring i Trinbrættets Med-udvalg, Baneskolens Med-udvalg samt i B&K s Med-udvalg. For en fuld beskrivelse af de indkomne høringssvar henvises til bilag 4. Trinbrættet taler i deres høringssvar for en sammenlægning af Trinbrættet og Baneskolen. Der ses fordele for familierne i diversiteten i fagligheden, men bekymring for konsekvenser for medarbejderne ved en fusion. De peger på et organisatorisk tilhørsforhold i Børne- og Familierådgivningen bl.a. pga. muligheden for tættere sammenhæng til behovsanalyser og løbende dialog med (eneste) bestiller, herunder fælles kompetenceudvikling, der medfører fælles sprog og forståelse for forskningsbaserede metoder. Samtidig er der opmærksomhed på, at bestiller og udfører

19 forholdet bliver tydeligt, hvilket særligt justeres via handleplanerne, hvor bestiller har klart ansvar for målene og udfører klart ansvar for metoderne til at nå målene. Trinbrættet oplever en modstrid i høringsmaterialet mellem at ville bibeholde de samme ydelser i institutionen og samtidig henvises der til større mulighed for udvikling af ydelser. Baneskolen giver i deres høringssvar udtryk for at se frem til en sammenlægning mellem Trinbrættet og Baneskolen og fremhæver, at det vil betyde en bredere vifte af kompetencer, større fleksibilitet og muligheden for en mere helhedspræget tilgang i arbejdet med børn og familier. Baneskolen understreger, at der i høringsmaterialet lægges vægt på en uændret opgaveportefølje og fremhæver i den forbindelse, at det også fremadrettet vil være nødvendigt at kunne udvikle nye tiltag, der matcher de opgaver, der ønskes løst og de familier, der gør brug af tilbuddet Baneskolen ser en række uhensigtsmæssigheder forbundet med en organisering i Børne- og Familierådgivningen og fremhæver, at det vil være et brud på Bestiller Udfører modellen, som det bærende princip bag organiseringen af de specialiserede tilbud. Ligeledes understreger Baneskolen et ønske om at være organiseret i SPT og ser SPT som et fagligt relevant og kompetent svar på den nye institutions behov for fagligt fællesskab Og endelig kan det nævnes, at medarbejderne i Børne- og Kulturforvaltningens Med-udvalg i deres høringssvar også anbefaler en sammenlægning af de to tilbud, men samtidig understreger, at man fortsat skal anvende Bestiller-Udfører-modellen som grundliggende princip for organiseringen af de specialiserede tilbud og således også for det nye tilbud. Medarbejderne i Med-Udvalget i B&K anbefaler derfor en organisering af det nye tilbud i SPT. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Tids- og handleplan Når der er truffet endelig beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet forventes det, at der foretages eventuelle nødvendige tilpasninger omkring ledelse, hvorefter et eventuelt nyt tilbud vil kunne være i drift fra 1. marts Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at begge tilbud er optaget af at levere ydelser af høj kvalitet og er bevidste om og målrettet i deres anvendelse af ressourcer og i arbejdet med at sikre fleksible og differentierede ydelser til kommunens børn, unge og familier. Samlet udgør de to tilbud et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til kommunens forebyggelsesindsats Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at arbejdet vil kunne styrkes yderligere gennem en sammenlægning af de to tilbud til et fremtidigt tilbud. En sammenlægning af de to tilbud give mulighed for en højere grad af fleksibilitet i ressourceudnyttelsen. En samlet organisation vil hurtigere og lettere kunne omstille sine ressourcer i forhold til den givne efterspørgsel og vil til stadighed have mulighed for fleksibel bemanding af opgaver. Ligeledes vil et samlet tilbud give større mulighed for at opbygge et fagligt velfunderet og kvalificeret arbejdsfællesskab, der vil have mulighed for fortsat at tiltrække kvalificeret arbejdskraft Et nyt samlet tilbud vil således betyde, at fleksibiliteten i ressourceanvendelsen øges, der vil være en større vifte af løsningsmuligheder og samtidig en mere helhedspræget tilgang til arbejdet med børn og familier. Når det nye tilbud er etableret, skal der i forbindelse med

20 fusionsprocessen arbejdes med konkret udmøntning af de muligheder et samlet tilbud giver, eksempelvis hvordan den øgede fleksibilitet kan bringes i spil og hvordan helhedstænkningen skal afspejles, i måden opgaverne løses og i arbejdet med hele tiden at udvikle og tilpasse indsatsen til kommunens forskellige børn og familier. Det er dog i første omgang ikke tanken, at et nyt samlet tilbud skal levere væsentligt anderledes ydelser end i dag, men som i dag løbende arbejde på at udvikle indsatsen. En sammenlægning af de to tilbud vil betyde, at det er muligt at reducere antallet af ledere og dermed nedbringe ressourceforbruget på ledelse. Der vil dog ikke være budgetmæssige konsekvenser heraf, men det vil være muligt for samme økonomiske ramme at hjælpe flere børn og familier. Dermed vil sammenlægningen bidrage til, at den samlede økonomiske ramme til indsatsen overfor udsatte børn, unge og familier kan overholdes. Endelig er det forvaltningens vurdering, at et nyt samlet tilbud mest hensigtsmæssigt organiseres under Børne- og Familieafdelingen. Det er i dag udelukkende børn fra Ringsted, som benytter Baneskolen og Trinbrættet. Dermed adskiller Baneskolen/Trinbrættet sig fra de øvrige institutioner organiseret under SPT. En tæt sammenhæng mellem myndighedsfunktionen i Børne- og Familierådgivningen og den nye institution vil således give et godt grundlagt for den løbende udvikling af tilbuddets ydelser. Myndighedsenheden vil således i tæt dialog med institutionerne kunne afsøge hvilke forskningsbaserede metoder, der er bedst egnet til at løse de nye og eksisterende behov. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Trinbrættet og Baneskolen fremover samles i et nyt tilbud et samlet nyt tilbud organiseres i Børne- og Familieafdelingen og Trinbrættet/Baneskolen som udgangspunkt fastholder de nuværende ydelser og satser på at fortsætte den retning, som tilbuddene har i dag, hvor der er et konstant fokus på at øge ydelsernes kvalitet og tilpasse ydelserne til efterspørgslen. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstilling godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard 9. Høringssvar - struktur for dagtilbud og skoler Sagsid: 10/27380 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget - Åben: Orinetering om høringssvar Indledning Børne- og Undervisningsudvalget sendte den 12. oktober forslaget om den nye struktur for dagtilbud og skoler i høring. Høringsfristen udløber den 8. december Beskrivelse af sagen Bilag med en oversigt over hovedpunkterne i svarene vedlægges sagen den 15. december