Statsforvaltningens brev af 15. juli 2008 til en borger

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 15. juli 2008 til en borger De har i et brev med bilag af 26. februar 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland med klage over, at Tønder Kommune ikke har opfyldt sin tilsynspligt efter miljøbeskyttelsesloven som følge af, at kommunen har afvist at gribe ind overfor lugt- og røggener fra to private fyringsanlæg (brændeovn og - fyr) på naboejendommen. Statsforvaltningen Syddanmark har pr. 1. januar 2007 overtaget behandlingen af sagen som følge af strukturreformen. Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Der er statsforvaltningens opfattelse, at kommunen fra sagens start i 2003 ikke har opfyldt sin tilsynspligt efter miljøbeskyttelseslovens 65. Statsforvaltningen finder imidlertid, at kommunen - blandt andet på baggrund af en udtalelse fra Miljøstyrelsen af 31. maj efterfølgende har levet op til pligten til at føre et aktivt tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, også udenfor kommunens sædvanlige åbningstid. Statsforvaltningen foretager derfor ikke yderligere i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af sagen, at De siden 26. april 2003 med jævne mellemrum har klaget til kommunen over røggener fra 2 skorstene på naboejendommen i forbindelse med, at ejerne har valgt brænde- og ovnfyring som eneste opvarmningsform. De har med henvisning til forskelligt billedmateriale og CD - optagelser, som De har sendt til kommunen og statsforvaltningen oplyst, at røgen står direkte ind mod Deres hus og have og udelukker ophold i den fri, ligesom røgen trænger ind gennem udluftningskanaler i Deres hus TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /61 SAGSBEHANDLER: ODSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN- NR SE- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTIDEN ER I PERIODEN (BEGGE DAGE INCL.): MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Efter Deres opfattelse skyldes generne den betragtelige niveauforskel, der er mellem Deres ejendom og naboejendommen, som betyder, at skorstenene er i niveau med De-

2 res have. De har ikke stillet spørgsmål ved lovligheden af selve anlægget. Kommunen har i april og maj måned 2003 afholdt tilsyn på Deres ejendom, hvor kommunen ikke kunne konstatere ulovligheder ved fyringssystem, skorsten og brændsel. Kommunen har blandt andet i en mail af 26. maj 2003 på Deres forespørgsel meddelt, at kommunen ikke kan tilbyde kontakt til miljømedarbejdere udenfor almindelige arbejdstid, selv om De har oplyst, at røggenerne normalt er værst senere på dagen. Kommunen har i et brev af 9. marts 2004 fastholdt, at kommunen efter kontakt til skorstensfejermester ikke har fundet grundlag for at påbyde ejerne af naboejendommen at foretage ændringer af anlægget. Kommunen henviste til miljøbeskyttelseslovens 85 om, at tilsynsmyndigheden (kommunen) kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen. Ejerne af naboejendommen har i slutningen af 2004 med kommunens mellemkomst indgået aftale med Dem om forsøgsvis at opsætte en røgsuger på den ene skorsten. Aftalen er dog af forskellige grunde ikke blevet efterlevet. Kommunen har i en udtalelse til statsamtet af 22. marts 2006 begrundet afgørelsen med, at fyringsanlægget er i orden og at generne ligger indenfor det tålelige. Statsamtet anmodede i et brev af 7. august 2006 kommunen om at foretage en fornyet vurdering af spørgsmålet om at give ejerne af naboejendommen et påbud om nedbringelse af forureningen efter 42 i miljøbeskyttelsesloven. Statsamtet havde således hæftet sig ved, at kommunen ikke havde taget stilling til betydningen af de krav til skorstene og røgrør, der er omhandlet i i bygningsreglement fra 1998 (BRS-98) og til pkt Miljøstyrelsens luftvejledning, hvorefter der ved vurderingen af kravet til afkasthøjde må tages hensyn til høje nærliggende bygninger m.v. for at sikre, at der kan ske fri fortynding af røgen. Kommunen meddelte på denne baggrund i et brev af 21. august 2006 ejerne af naboejendommen, at kommunen umiddelbart skønner, at der er behov for en væsentlig forhøjelse af røgafkastene og anbefalede, at ejerne søgte om råd hos kompetente fagfolk. Ejerne svarede, at det ifølge firmaet Rambøll ville koste kr. at få forholdet SIDE 2

3 undersøgt, og at de derfor ikke var indstillet på at gå videre med dette spørgsmål. Kommunen meddelte imidlertid i et brev til ejerne af 6. november 2006, at der under tilsyn den 16. oktober 2006 kun kunne konstateres en næsten usynlig røgfane. På grundlag af OML-beregninger foretaget i samarbejde med amtskommunen vurderede kommunen samtidig, at emissionsgrænseværdien (den maximale B-værdi) var overholdt med den eksisterende skorstenshøjde på 7,2 meter. Kommunen vurderede derfor, at generne kunne holdes på et acceptabelt niveau inde på ejendommen. Kommunen meddelte i et brev af 21. november 2006 statsamtet, at der efter kommunens opfattelse ikke var belæg for at foretage nye initiativer i sagen. Kommunen henviste til de nævnte OML -målinger samt til, at kommunen efter tilsyn den 16. oktober 2006 manglede observationer af, at lugt- og røgproblemerne fortsat havde et omfang, som fremgik af fotos fra , hvor naboerne havde indrømmet at have brugt vådt træ. Kommunen tilføjede, at det et sandsynligt, at klagerne vil henvende sig om besigtigelse på et tidspunkt, hvor generne er åbenlyse; herved kan sagen måske tilføres ny viden. De har kommenteret kommunens udtalelse i et brev af 5. december De har henvist til, at lugt - og røggener har samme omfang som tidligere, at røgen grundet niveauforskellen slås ned af vinden og ruller ind på Deres grund, og at målinger foretaget den 16. oktober 2006 ikke er illustrerende for genernes omfang, da observationen er sket på en stille og varm efterårsdag. Statsamtet har i et brev af 12. december 2006 anmodet Miljøstyrelsen om en vejledende udtalelse til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen som led i sin tilsynspligt efter 65 i miljøbeskyttelsesloven kan antages at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser af omfanget og karakteren af de forskellige emissioner til brug for sin opfattelse af, at der ikke er behov for påbud om at nedbringe forureningen efter 42 i miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har i brev af 31. maj 2007 blandt andet udtalt følgende: Miljøstyrelsens vejledende udtalelse Miljøstyrelsen finder på det foreliggende grundlag, at undersøgelserne af de indklagede lugt- og røggener ikke har udgjort et tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af, SIDE 3

4 om der er behov for at påbyde nedbringelse af forureningen i medfør af 42 i miljøbeskyttelsesloven. Tønder Kommune har derfor ikke i tilstrækkeligt omfang opfyldt til sin forpligtelse efter 65 i miljøbeskyttelsesloven til at føre et aktivt tilsyn, og i den sammenhæng heller ikke den almindelige forvaltningsretlige undersøgelsespligt. Begrundelsen vil fremgå nedenfor i forlængelse af, hvad Miljøstyrelsen har lagt til grund for denne vurdering. Retsgrundlag Efter 65 i miljøbeskyttelsesloven har kommunerne blandt andet pligt til at føre tilsyn med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Det ligger heri, at tilsynsmyndigheden skal påse, at forureningen fra virksomheder, anlæg og indretninger er forenelig med lovens formål. For så vidt angår virksomheder og anlæg, der ikke er godkendelsespligtige efter 33 i miljøbeskyttelsesloven, skal der føres tilsyn med, at forureningen ikke overstiger et acceptabelt niveau, jf. 42, stk. 1. Miljøstyrelsen har udgivet et antal vejledninger med konkrete anvisninger på de forhold, tilsynsmyndigheden bør vurdere, og de grænseværdier, der som udgangspunkt må betragtes som maksimale værdier for et acceptabelt forureningsniveau. (Der er i note 1 henvist til Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer af Bjerring og Møller 1. udgave 1998 side 600 og 478). Tilsynsmyndigheden kan dog undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen, jf. lovens 85, som kun forudsættes anvendt på forhold af rent bagatelagtig karakter. Miljøstyrelsen anser det for naturligt, at tilsynsmyndigheden indledningsvis undersøger, om lovgivning som BRS-98 er overholdt, men tilsynsmyndigheden har ikke dermed foretaget et tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven stiller ikke nærmere krav til tilsynets tilrettelæggelse, omfang eller gennemførelse. Lovens forarbejder forudsætter dog, at der føres et aktivt tilsyn, hvis tilrettelæggelse, omfang og opfølgning sikrer en forsvarlig administration af loven.(der er i note 2 henvist til, at anbefalinger fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder, 2006). Den enkelte kommunalbestyrelse er således i udgangspunktet overladt et relativt frit skøn til at tilrettelægge varetagelsen af sin tilsynspligt efter lovens 65. SIDE 4

5 Tilsynet indebærer blandt andet en pligt til at foretage nærmere undersøgelser, hvis der modtages anmeldelser, som ikke er åbenbart grundløse eller af bagatelagtig betydning, jf. lovens 85. Det indebærer også, at tilsynet nødvendigvis må tilrettelægges, så det gennemføres, når det er aktuelt at undersøge de rejste forhold, uanset om det indebærer undersøgelser uden for normal arbejdstid. For eksempel må tilsyn med, om en virksomhed overholder de støjkrav, der gælder for støj om natten, ifølge sagens natur gennemføres i nattetimerne. Efter lovens 42 har tilsynsmyndigheden hjemmel til at meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger. Bestemmelsen gælder blandt andet for faste anlæg til energiproduktion, herunder private fyringsanlæg i beboelsesejendomme. (Der er i note 3 henvist til Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Bjerring og Møller, 1. udgave, side 58, 3. afsnit in fine) Påbudshjemlen i 42, stk. 1 og 2, kan anvendes til at påbyde afhjælpende foranstaltninger, herunder specifikke foranstaltninger som f.eks. at forlænge skorstenen eller montere røgsuger. Kan forureningen ikke afhjælpes, har tilsynsmyndigheden også hjemmel til eksempelvis at forbyde den fortsatte anvendelse af et fyringsanlæg, jf. 42, stk. 4. Kriteriet for indgreb i form af påbud eller forbud efter 42 er "væsentlig forurening". Dette begreb skal bedømmes ved en samlet vurdering af forureningens omfang og betydning samt omgivelsernes beskaffenhed. (Der er i note 4 henvist til Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Bjerring og Møller, 1. udgave side 475 om det samme indgrebskriterium i 41, stk. 1). Ved vurderingen af begrebet i relation til fyringsanlæg vil det være naturligt at tage udgangspunkt i Luftvejledningen. (Der er i note 5 henvist til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr , se især afsnit 4.3.2). For så vidt angår fyringsanlæg af den størrelse, som er relevant i denne sag, anbefaler Miljøstyrelsen i tilfælde, hvor spredningsfaktoren er mindre end 250 m3/sek, at et afkast føres en meter over tag og er opad rettet for at sikre fri fortynding. Det fremgår af vejledningens note 43, at "over tag" som udgangspunkt er det aktuelle tag, hvor afkastet er placeret, men i specielle tilfælde må der tages hensyn til høje nærliggende bygninger m.v. Det betyder, at der i sådanne tilfælde ved vurderingen efter 42 skal foretages en helhedsbedømmelse af både fyringsan- SIDE 5

6 læg, skorsten og omgivelserne. Selv om fyringsanlægget og skorstenen fungerer korrekt, og der bliver fyret korrekt, kan vurderingen dermed medføre, at anlægget alligevel kan siges at medføre væsentlige røgluftgener for omgivelserne, fordi højere bygninger eller terrænforhold i nærheden af den bygning, hvor skorstenen er placeret, hindrer tilfredsstillende røg afkast (fri fortynding). Det vil således kunne forekomme, at et fyringsanlæg medfører en væsentlig forurening på grund af sin placering i forhold til omgivelserne. Kan forureningen ikke nedbringes på anden vis, må det i sidste ende føre til et forbud efter 42 mod anvendelse af fyringsanlægget grundet en placering, der ikke er forenelig med de miljø- og sundhedsmæssige hensyn, tilsynsmyndigheden skal varetage. Ved en sådan afgørelse skal tilsynsmyndigheden som i enhver anden forvaltningsafgørelse lægge vægt på, om der er tale om en teknisk og økonomisk rimelig løsning. Begrundelse for Miljøstyrelsens udtalelse Private husholdningers brændeovne og brændekedler udgør en væsentlig kilde til luftforurening i Danmark, blandt andet med sundhedsskadelige partikler, PAH og dioxin. Forureningen er relevant både i forhold til nationale emissioner og i forhold til sager om lokalluftkvalitet. På den baggrund er det Miljøstyrelsen opfattelse, at luftforurening fra brændeovne og brændekedler sjældent vil være af rent bagatelagtig karakter, og at sager om gener fra brænderøg derfor som udgangspunkt falder uden for miljøbeskyttelseslovens 85. Miljøstyrelsen begrunder i øvrigt sin udtalelse med, at det heller ikke efter den fornyede vurdering af 21. november 2006 lader til, at Vestsønderjyllands Miljøafdeling har taget terrænforholdene i betragtning. På grund af niveauforskel mellem (adresse) 2 og 4 er der særlige terrænforhold i området. Særlige terrænforhold kan potentielt hindre fri fortynding af røgen fra et i øvrigt velfungerende fyringsanlæg og dermed give anledning til væsentlig forurening hos en nabo. Vurderingen af, om der er tale om væsentlig forurening i det konkrete tilfælde, skal derfor ikke alene bero på en vurdering af fyringsanlæggets funktion og anvendelse, men skal også i overensstemmelse med både 42 og Luftvejledningen tage terrænforholdenes mulige indflydelse på røgens fortynding og dermed mulige røggener på klagernes ejendom i betragtning. SIDE 6

7 Heller ikke den fornyede vurdering i 2006 lader til at være baseret på tilsyn på klagernes ejendom endsige på et af klager angivet tidspunkt, uanset generne angiveligt kan være meget værre, end de var under det seneste tilsyn den 16. oktober 2006 (en vindstille, varm dag). Klagerne har flere gange opfordret miljøafdelingen til at komme på tilsyn udenfor normal arbejdstid, hvilket miljøafdelingen har afvist. Alligevel har miljøafdelingen i sit brev af 21. november 2006 anerkendt, at sagen måske kan tilføres ny viden ved besigtigelse på et tidspunkt, hvor generne er åbenlyse. Miljøstyrelsen finder dermed, at miljøafdelingens tilsyn har været utilstrækkeligt til, at den kunne danne sig et retvisende indtryk af de indklagede lugt- og røggeners omfang. På baggrund af de af Sønderjyllands Amt gennemførte OMLberegninger vurderede Vestsønderjyllands Miljøafdeling, at fyringsanlægget kan foranledige en ulempe, der i almindelighed kan forventes at kunne holdes på et acceptabelt niveau inde på klagers ejendom. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at de gennemførte OML-beregninger i flere tilfælde baserer sig på lave inputparametre og dermed muligvis underestimerer den mulige forurening fra anlægget. Miljøstyrelsen går ifølge telefonisk oplysning fra Tønder Kommune ud fra, at fyringsanlægget er en Baxi model OT 28, og at anlægget ifølge den medsendte brochure har en ydelse på kw. I OML-beregningerne anvendes en fyringsintensitet på 11 kw, hvilket er den lavest mulige. Selvom de indklagedes hus ikke har et varmebehov, der nødvendiggør en kontinuert varmeydelse på 11 KW, kan den indfyrede effekt være højere, når fyringsanlægget anvendes. Den faktiske fyringsintensitet kan altså i perioder være op til dobbelt så stor som den værdi, der anvendes i OML-beregningerne Af Teknologisk Instituts hjemmeside fremgår, at Baxi OT 28 hører til de miljømæssigt set dårligste af de godkendte biomassekedler (miljøklasse F på en skala fra A-F). Dette niveau er endda opnået, når de fyres med træpiller, som normalt giver en renere forbrænding end brænde. I OML-beregningerne anvendes endvidere en emissionsfaktor på 643 g PM2,5/GJ fra DMU's hjemmeside. Der er ikke en præcis reference hertil. I den nationale emissionsopgørelse, som udarbejdes af DMU, regnes der imidlertid med emissionsfaktorer på 1800 g SIDE 7

8 PM2,r>/GJ for gamle brændekedler uden akkumuleringstank. Tønder Kommune har den 30 marts 2007 telefonisk oplyst, at det pågældende anlæg ikke har akkumuleringstank. Udtrykt som g PM10 /GJ er tilsvarende emissionsfaktor Dette er mest relevant til en efterfølgende sammenligning med B- værdien. Det er på den baggrund Miljøstyrelsens vurdering, at det pågældende fyringsanlægs emissionsfaktor potentielt kan være noget højere end den, der anvendes i de gennemførte OMLberegninger, f.eks. tre gange højere og dermed i overensstemmelse med den emissionsfaktor, der i dag anvendes af DMU for gamle brændekedler. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at grundlaget for valget af emissionsfaktorer er temmelig usikkert. Samlet set er resultaterne af de gennemførte OMLberegninger ca. 1/6 af, hvad de kunne have været, hvis man i stedet havde anvendt ovennævnte alternative inputparametre. De gennemførte OML-beregninger giver således ikke nødvendigvis et retvisende billede af den forurening, der i perioder kan opleves på klagers ejendom. Endelig tages det ikke i betragtning, at der på indklagedes ejendom forefindes endnu et fyringsanlæg, som i det omfang, det er i brug, kan bidrage yderligere til røggenerne. Sammenfattende er det Miljøstyrelsens vurdering, at kommunen for at opfylde tilsynsforpligtelsen efter 65 i miljøbeskyttelsesloven, herunder særligt undersøgelsespligten, bør foretage yderligere tilsyn på relevant tidspunkt set i forhold til forureningen og ikke forvaltningens kontortider. Tilsynet kan suppleres med alternative OML-beregninger efter ovenstående betragtninger. På baggrund af en ny vurdering vil tilsynsmyndigheden efter Miljøstyrelsens opfattelse i første omgang som opfølgning på tilsynet kunne meddele et påbud om en specifik foranstaltning til nedbringelse af forureningen.(der er i note 7 henvist til Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Bjerring og Møller, 1. udgave, side 481f, idet kommentaren også er relevant for 42, jf. side 514). Det kan være den forsøgsvise montering af en røgsuger på den (eneste/mest) anvendte skorsten, som tidligere er aftalt, eller en anden afhjælpende foranstaltning. Statsforvaltningen har i et brev af 19. september 2007 anmodet kommunen om oplysning om, hvad kommunen agter at foretage sig på baggrund af Miljøstyrelsens udtalelse om, at de hidtidige undersøgelser af lugt- og røggener ikke har været tilstrækkelige som grundlag for kommunens vurdering af, om der var behov for at påbyde ned- SIDE 8

9 bringelse af forureningen efter 42 i miljøbeskyttelsesloven. Statsforvaltningen har i den forbindelse noteret sig, at kommunen efter Miljøstyrelsens opfattelse tilsyneladende heller ikke i sin seneste vurdering af 21. november 2006 har tage hensyn til terrænforholdenes mulige indflydelse på genernes omfang. Statsforvaltningen hæftede sig endvidere ved, at Miljøstyrelsen har stillet spørgsmål ved validiteten af de data, som har dannet grundlag for de gennemførte OMLberegninger, og at Styrelsen har anbefalet, at der i første omgang kunne meddeles påbud om en specifik foranstaltning til nedbringelse af forureningen efter 42 i miljøbeskyttelsesloven. Kommunen har i et brev af 4. oktober 2007 meddelt statsforvaltningen, at kommunen har orienteret Dem om en ændret holdning til deltagelse i sagen udenfor almindelig arbejdstid således, at tilsyn kan finde sted på tidspunkter, hvor røgen giver tydelige ulemper. Kommunen har videre gjort opmærksom på, at alle terrænhøjdeforskelle, skorstenshøjder er basisdata i enhver OML-beregning, jf. kommunens skrivelse til ejerne af nabogrunden. Kommunen har i et brev af 26. marts 2008 orienteret statsforvaltningen om udviklingen i sagen siden kommunens brev af 19. september Kommunen udtalte: Tønder Kommune har arbejdet aktivt med sagen, idet vi sammen med klagerne, (...), 11. oktober 2007 foretog en besigtigelse af en aktuel røggene. Efterfølgende har vi selv foretaget flere besigtigelser af området (adresse) 2 og 4, dog uden ved disse lejligheder at kunne se røg. På basis af ny henvendelse (inkl. en foto-cd) før jul fra klagerne, (...) fremsendte vi 24. januar 2008 et påbudsvarsel. Imidlertid viste det sig efterfølgende, at påklagede Anke A, i efteråret 2007 havde monteret en stokerenhed på det eksisterende fyr uden at have orienteret os herom. Ved vores forespørgsel hos (...) blev der oplyst om minimale gener efterfølgende. Tønder Kommune har nu valgt at trække det varslede påbud tilbage, idet det skønnes ikke at være et rimeligt forhold mellem at påføre A en meget stor udgift til en ny og højere skorsten, hvis virkeligheden, som formodet, vil vise, at stokerenheden og de anvendte træpiller har bevirket, at lugtgenerne er bragt ned på et niveau som er sammenlignelig med forholdene i et plant villakvarter. SIDE 9

10 Det er vores hensigt nu at lukke miljøsagen. Skulle der på et tidspunkt fremkomme nye klager over røg - og lugtgener, vil vi åbne en ny klagesag. Vi afventer dog statsforvaltningens reaktion i den verserende klagesag. Det fremgår blandt andet af kommunens påbudsvarsel af 24. januar 2008, at ejerne af naboejendommen med henvisning til miljøbeskyttelseslovens 42 senest 2. juni 2008 blev påbudt at forlænge ejendommens 2 skorstene med mindst 5 meter, alternativt at opsætte 2 skorstene udenfor bygningen. Hvis dette krav ikke kunne opfyldes, skulle indfyring ophøre senest ved fristens udløb. Endvidere kunne en røgsuger ifølge påbudvarslet hverken helt eller delvis erstatte den krævede skorstensforlængelse. Kommunen har i brevet konkluderet, at der på baggrund af fremsendte cd-fotos og besigtigelsen den 11. oktober 2007 er væsentlig uoverensstemmelse mellem den forurening, der blev konstateret den 16. oktober 2006 og den forurening, der var tale om den 11. oktober Ved sidstnævnte tilsyn har kommunen vurderet, at generne alene ud fra røgmængden anses for at være temmelig massive. De har i en mail af 6.marts 2008 som svar på kommunens spørgsmål, om der har været tale om røg fra den vestlige skorsten (fastbrændselskedlen) oplyst, at røgudslippet siden kommunens skrivelse af 24. januar 2008 har været meget moderat, men at De nogle aftener kan lugte røgen. Kommunen har i et brev af 26. marts 2008 meddelt ejerne af naboejendommen, at påbuddet er trukket tilbage. Kommunen har lagt til grund, at der nu fyres med træpiller og at ejerne har oplyst, at de fremover vil undlade at fyre i brændeovnen i stuen og i det antikke komfur i køkkenet, som begge er tilsluttet den østlige skorsten. Kommunen har videre som begrundelse for afgørelsen henvist til, at generne vurderes at være bragt ned på et acceptabelt niveau, hvis der fremover ikke er synlig røgdannelse og kun uvæsentlig lugtdannelse. Kommunen har bemærket, at det sandsynligvis ikke er muligt at opnå en fuldstændig lugtfri røgdannelse. De har i et brev af 14. april 2008 kommenteret kommunens udtalelse. De har blandt andet gjort gældende, at De ikke har tillid til, at den østlige skorsten ikke igen vil komme i brug, samt at kommunen har taget mere hensyn til naboens udgifter til højere skorstene end den forurening, De har været udsat for de sidste 5 år. Statsforvaltningens udtalelse SIDE 10

11 Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008). Det falder udenfor statsforvaltningens kompetence at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet udøves indenfor de rammer, som lovgivningen sætter. 14, stk. 1, 42, 65, stk. 1 og stk. 2, og 85 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 med senere ændringer er sålydende: 14. Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten. Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden. 65. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, 1) at påbud og forbud efterkommes, 2) at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og 3) at miljøkrav fastsat i en aftale efter 10, stk. 2, overholdes Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen. SIDE 11

12 Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter 65 i miljøbeskyttelsesloven har kommunerne blandt andet pligt til at føre tilsyn med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Det betyder, at kommunen som tilsynsmyndighed skal påse, at forureningen fra virksomheder, anlæg og indretninger er forenelig med lovens formål. For så vidt angår virksomheder og anlæg, der - som det er tilfældet i omhandlede sag - ikke er godkendelsespligtige efter 33 i miljøbeskyttelsesloven, skal der føres tilsyn med, at forureningen ikke overstiger et acceptabelt niveau, jf. 42, stk. 1. Miljøstyrelsen har efter lovens 14 udgivet et antal vejledninger med konkrete anvisninger på de forhold, kommunerne som tilsynsmyndighed bør vurdere, og de grænseværdier, der som udgangspunkt må betragtes som maximale værdier for et acceptabelt forureningsniveau. Kapitel 4 i Vejledning nr. 2 fra Miljøstyrelsen Luftvejledningen - indeholder regler om, hvordan man beregner skorstens- eller afkasthøjder, der sikrer en tilstrækkelig fortynding af udledninger til atmosfæren, så at de såkaldte B-værdier eller grænseværdier overholdes. Beregningerne skal som hovedregel baseres på OML- modellen. Miljøbeskyttelsesloven stiller ikke særlige krav til tilsynets tilrettelæggelse, omfang eller gennemførelse. Det kan dog af lovens forarbejder udledes, at kommunen har pligt til at føre et aktivt opsøgende tilsyn, herunder blandt andet at foretage konkrete eftersyn og undersøgelser, hvis der modtages anmeldelser, der ikke er klart grundløse eller af bagatelagtig betydning, jf. lovens 85. Det fremgår af Miljøstyrelsens udtalelse, at påbudshjemlen i lovens 42 kan anvendes til at påbyde afhjælpende foranstaltninger, herunder specifikke foranstaltninger som, f.eks. at forlænge en skorsten eller montere en røgsuger. Kriteriet for at påbyde foranstaltninger efter 42 er, om der er tale om væsentlig forurening. Dette begreb skal bedømmes ved en samlet vurdering af forureningens omfang og betydning samt omgivelsernes beskaffenhed. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Bjerring og Møller, 1. udgave side 58. SIDE 12

13 Ved vurderingen af begrebet i relation til fyringsanlæg vil det - som det fremgår af Miljøstyrelsens udtalelse - være naturligt at tage udgangspunkt i Luftvejledningen. Af afsnit note 43 fremgår, at høje nærliggende bygninger i specielle tilfælde kan nødvendiggøre en højere afkasthøjde end det, der er sædvanligt. Statsforvaltningen lægger til grund, at de samme forhold gør sig gældende i et tilfælde som Deres, altså ved niveauforskelle i forhold til naboejendommen. Det betyder, at et fyringsanlæg kan medføre en uacceptabel forurening ved sin placering i forhold til omgivelserne og derfor give anledning til et forbud, hvis forureningen ikke kan nedbringes på anden vis, uanset at fyringsanlæg og skorsten fungerer korrekt. I bemærkningerne til lovens 42 (L , 2 samling) fremgår, at der skal sikres en proportionalitet mellem målsætningen om at begrænse forureningen og de miljøkrav (påbud), der stilles. Om proportionalitetsprincippet er det i vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven (vejledning nr. 6/2005 anført): Tilsynsmyndigheden bør altid ved anvendelse af påbud være opmærksom på, at de påbudte foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko. Der må således ikke kræves mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt til sikring af forsvarlige for- hold Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunen flere gange har afvist at komme på tilsyn udenfor normal arbejdstid, men at kommunen på den anden side i sit svar til statsforvaltningen af 21. november 2006 har anerkendt, at sagen måske kunne oplyses yderligere ved besigtigelse på et tidspunkt, hvor generne var åbenlyse. Tilsynet efter miljøbeskyttelseslovens 65 indebærer som nævnt en pligt til at foretage nærmere undersøgelser, når der modtages anmeldelser, der ikke er klart grundløse. Det betyder - som Miljøstyrelsen har påpeget - at tilsynet må tilrettelægges, så det gennemføres, når det er aktuelt at undersøge de rejste forhold, selv om det indebærer undersøgelser udenfor normal arbejdstid. Statsforvaltningen finder derfor, at kommunen fra sagens start ikke har opfyldt sin tilsynspligt, da tilsynene - begrænset til kommunes åbningstider - ikke kan antages at have været tilstrækkelige som grundlag for en vurdering af lugt- og røggenernes omfang. SIDE 13

14 Statsforvaltningen har imidlertid noteret sig, at kommunen i brev af 4. oktober 2007 har udmeldt en anden holdning til deltagelse i sagen udenfor almindelig arbejdstid, og at kommunen som forudsætning for senere påbudsvarsel har gennemført tilsyn udenfor sædvanlig kontortid. Statsforvaltningen tager videre udgangspunkt i Miljøstyrelsens udtalelse om, at private husholdningers brændeovne udgør en væsentlig kilde til luftforurening i Danmark, og at sager om gener fra brænderøg derfor som udgangspunkt ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 85 om bagatelagtige forhold. Det har derfor efter statsforvaltningens opfattelse ikke været i overensstemmelse med lovgivningen, at kommunen oprindeligt i sit brev af 9. marts 2004 uden nærmere undersøgelser har henvist til 85 i miljøbeskyttelsesloven som argument for ikke at behandle sagen, ikke mindst når de specielle terrænforhold tages i betragtning. Statsforvaltningen har videre noteret sig, at kommunen efter det foreliggende ikke er ubetinget enig i Miljøstyrelsen opfattelse af, at de gennemførte OML-beregninger - muligvis på grund af for lave eller forkerte inputparametre - ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af omfanget af forureningen på Deres ejendom. Statsforvaltningen konstaterer imidlertid, at kommunen ved tilsyn den 11. oktober 2007 i modsætning til observationer og målinger den 16. oktober 2006 har vurderet, at generne alene vurderet ud fra røgmængden må anses for at være massive, og at kommunen blandt andet på denne baggrund har varslet påbud om en forlængelse af naboejendommens 2 skorstene. Kommunen har imidlertid, som det fremgår af sagen, senere i et brev af 28. marts 2008 trukket det varslede påbud tilbage i lyset af, at ejerne af naboejendommen i efteråret 2007 har monteret en stokerenhed på den eksisterende fastbrændselskedel sammenholdt med, at ejerne har tilkendegivet, at fyring med tilslutning til den østlige skorsten ikke længere vil finde sted. Efter kommunens opfattelse er der ikke et rimeligt forhold mellem den påbudte foranstaltning i form af højere skorstene og det acceptable niveau, som forureningen efter kommunens formodning er nedbragt til. Kommunens afvejning er efter statsforvaltningens opfattelse udtryk for en skønsmæssig vurdering efter proportionalitetsprincippet, hvor kommunen efter installation af stokerenheden ikke længere har ment, at der var behov SIDE 14

15 for en så indgribende foranstaltning som oprindelig antaget. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at fastslå, at kommunen i denne afvejning mellem Deres og naboens modsatrettede interesser er gået udenfor de skønsmæssige rammer for, hvornår kommunen har pligt til at gribe ind med påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det efter den praksis der fremgår af håndhævelsesvejledningen ikke bør kræves mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at sikre miljømæssigt forsvarlige forhold. Efter praksis antages det endvidere, at hvis der er tvivl om, hvor vidtrækkende foranstaltninger der vil være nødvendige, bør tilsynsmyndigheden (kommunen) afvente virkningen af rimelige forholdsregler og på grundlag heraf tage stilling til, om yderligere foranstaltninger er nødvendige. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Bjerring og Møller, 1. udgave 1998 side 482. Statsforvaltningen har videre noteret sig, at De efter monteringen af stolerenheden har oplyst kommunen om, at røgudslippet har været meget moderat. Statsforvaltningen lægger samtidig til grund, at kommunen er forpligtet til at behandle sagen på ny, hvis kommunens formodning om, at forureningen er bragt ned på et acceptabelt niveau, ikke viser sig holde stik. Statsforvaltningen finder derfor samlet set ikke grund til at antage, at kommune ikke efterfølgende har levet op til sin tilsynspligt efter miljøbeskyttelseslovens 65, herunder pligten til i nødvendigt omfang at håndhæve bestemmelsen i 42 i miljøbeskyttelsesloven. Statsforvaltningen foretager herefter ikke videre i sagen. Kopi af afgørelsen er sendt til Tønder Kommune. Udtalelsen vil snarest i anonymiseret form blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet (www. statsforvaltning.dk) Med venlig hilsen Anne Rasmussen kontorchef SIDE 15

16 /Ole Dupont fuldmægtig SIDE 16