betyde for H0rsholm? ville de have? der en gevinst at h0ste pa det felt? Pa baggrund af lovtekst og skolerne

Transkript

1 Baggrundsnotater Budget , B0rne- og Skoleudvalget Nr. Titel Bestilling BSU 1 Ny overenskomsstaftale ml. KLog H0rsholm Hvad vil den nye overenskomstaftale mellem KL og laererne betyde for H0rsholm? BSU 2 Fremtidens dagtilbud - nye behov Har arbejdet med "Fremtidens daginstitutioner" vist behov for eller et 0nske om anderledes a) finansiering b) bygningsmasse c) personalesammensaetning? Og hviike 0konomiske konsekvenser ville de have? BSU 3 Sygefravaer Hvordan ser det ud med sygefravseret pa begge omrader, og er der en gevinst at h0ste pa det felt? BSU 4 1 pads Vurdering af alternativertil 1 Pads i de sma klasser BSU 5 Ledelse, 0konomi og afbureaukratisering Afdaekning af muligheder for at give mest mulig ansvar til skoleledelsen BSU 6 Samarbejde ml. Pa baggrund af lovtekst BSU 7 idraetsforeninger og skoler Samarbejde ml. sundhedsudvalget og B0rne- og Skoleudvalget Status pa implementering af et samarbejde med idraetsforeninger og skolerne BSU 8 Oversigt over bevaegelser Oversigt over udvikling i forholdet mellem budget og regnskab inden for dagtilbud, skoler og det specialiserede b0rneomrade. BSU 9 BSU 10 BSU 11 BSU 12 Fjernelse af tillasgtil stedfortreedere Afdaekning af klassestruktur og niveauinddeling og omkostning herved Unders0gelse af hvad det vil koste at samie ungdomsskoien Unders0gelse af hvad omkostnlngerne vil veere ved at de fyslske rammer 1 daginstitutionerne kommer pa 2015 niveau. Herunder mulighed for ny institution ved Rungsted Skole unders0gelse af besparelsespotentialet ved at omieegge stedfortreedernes tillaeg til almindelig peedagogmn Afdaekning af klassestruktur og niveauinddeling og omkostning herved Unders0gelse af hvad det vil koste at samie ungdomsskoien Unders0gelse af hvad omkostnlngerne vil vaere ved at de fysiske rammer i daginstitutionerne kommer pa 2015 niveau. Herunder mulighed for ny institution ved Rungsted Skole BSU 13 BSU 14 Hvad koster underst0ttende undervisning? Muligheden for etablering af samarbejde med Fredensborg vedr. "Haver til maver" Hvad koster underst0ttende undervisning? Muligheden for etablering af samarbejde med Fredensborg vedr. "Haver til maver"

2 BSU 15 Unders0gelse af de 0konomiske konsekvenser af en skolesammenlaegning med bibeholdelse af 4 matrikler Unders0gelse af de 0l<onomiske konsekvenser af en skolesammenlffigning med bibeholdelse af 4 matrikler BSU 16 Redeg0relse vedr. omfang, 0konomi og 0vrige aspekter relateret til udenbys elever i kommunens folkeskoler Redeg0relse vedr. omfang, 0konomi og 0vrige aspekter relateret til udenbys elever i kommunens folkeskoler BSU 17 BSU 18 Det gode b0rneiiv - styrket kvalitet i fremtidens dgtilbud Fremtidens daginstituioner Fremtidens daginstitutioner Det gode b0rneliv - styrket kvalitet i fremtidens dgtilbud BSU 19 OBS ogsa pa 80 Genopretning af kvaliteten i sagsbehandlingen pa det specialiserede b0rne og ungeomrade BSU 20 Musikterapi mulighederne for etablering af et pilotprojekt med musikterapi for b0rn med ADHD, samt et styrket fokus pa rehabilitering af aeldre borgere over 65 ar og traeningsforl0b for borgere, der er ved at blive indlagt eller borgere der kommer hjem fra hospital.

3 H0RSHOLM KOMMUNE Budget Augustkonferencen - baggrundsnotater BSU BSU 1: Ny overenskomstaftale ml. KL og H0rsholm Sp0rgsmal Hvad vil den nye overenskomstaftale mellem KL og leererne betyde for H0rsholm? Svar Regeringen og KL indgik sidste ar aftale om en r^kke reformer og andre omstillinger med henblik pa at styrke den kommunale service indenfor folkeskoleomradet. I aftalen om kommunernes 0konomi for 2015 videref0res de 0konomiske rammer i kommunerne til udvikling af den kommunale service i folkeskolerne. Ressourcetildelingen til H0rshoims fire folkeskoler er saledes baseret pa KL's generelle forudssetninger for gennemf0rsel af skolereformen samt l0naftaler indgaet mellem KL og L^rernes Centralorganisation. KL og Laerernes Centralorganisation har netop indgaet aftale om fornyelse af aftaler og overenskomster indenfor Laerernes Centralorganisations forhandlingsomrade. Der er aftalt en raekke grundl0nsforbedringer og aendring af forskellige undervisningstillceg. Effekten af aftalen er pt. ukendt, da KL's aftale er udregnet pa baggrund af en gennemsnitskommune. Nar alle konsekvenser kendes fuldt ud, kan administrationen beregne de 0konomiske konsekvenser af den indgaede aftale mellem KL og Leerernes Centralorganisation. Center for 0konomi og Personale vil til aprilkonferencen udregne de konkrete sk0n for H0rsholm Kommune. Beregninger vil formentlig have forskellig konsekvens pa skolerne, da den afhaenger af den konkrete personalesammensaetning, herunder fx anscsttelsesformer og anciennitetstyngde.

4 BSU 2: Fremtidens dagtilbud - nye behov Sp0rgsmal Har arbejdet med "Fremtidens daginstitutioner" vist behov for eller et 0nske om anderledes a) finansiering b) bygningsmasse c) personalesammensaetning? Og hviike 0konomiske konsekvenser viile de have? Svar I Center for Dagtilbud og Skole har administrationen udarbejdet et skriftligt materiale, der giver B0rne- og Skoleudvalget inspiration til det fremtidige arbejde med kvalitet i H0rsholm Kommunes daginstitutioner. Det skriftlige materiale er bygget op omkring fem temaer, der vurderes at veere veesentlige for kvalitet i daginstitutioner. De fem temaer er: Vidensbaseret psdagogisk praksis Kompetenceniveau Barn pr. voksen Udvidet foraeldreinddragelse Samspil mellem fysiske rammer og paedagogisk praksis Alle fem temaer er teet forbundne og en justering af et tema, vil have en betydning for andre temaer. I april vil det skriftlige materiale blive forelagt for B0rne- og Skoleudvalget med henblik pa, at udvalget dr0fter kvalitet i fremtidens daginstitutioner. Pa de efterf0lgende udvalgsm0der vil blive fremlagt konkrete scenarier med 0konomiske beregner mv., der kan indga i den videre proces I budgetforhandlingerne.

5 BSU 3: Sygefravser Sp0rgsmal Hvordan ser det ud med sygefraveeret pa begge omrader, og er der en gevinst at h0ste pa det felt? Svar I forbindelse med budget 2015 er igangsat en handleplan for hele H0rsholm Kommune i forhoid til at nedbringe sygefravaeret. Kommunalbestyrelsen vil pa aprilkonferencen 2015 fa forelagt en opf0lgning pa sygefraveeret fordelt pa personalegrupper/overenskomster som en det af grundlaget for de videre budgetforhandlinger. Eventuelle gevinster vil indga i det samlede budget for kommunen og h0re dermed ikke under det enkelte fagudvalg.

6 BSU 4:1 Pads Sp0rgsmal Nogle hargivet udtrykfor, at ipadser en meget dyr l0sning til de sma klasser, og at andre tablets er bade billigere og bedre. Har administrationen vurderet alternativer? Svar I forbindelse med formulering af mediestrateglen for skoleomradet i H0rsholm blev der lavet fors0g med ipads i to 1. klasser over tre maneder i kommunen. Evalueringen af disse fors0g viste, at ipads var nemt handterbare for indskolingseleverne, at dervar adskillige relevante peedagogiske apps i App Store for aldersgruppen og at brugen af ipads i undervisningen var en klar motiverende faktor. Efterfors0gene i 1. klasserne blev Androids apps vurderet pa en Lenovo-tablet. Konklusionen blev, at disse 1 h0j grad henvender sig til forretningsverdenen og kun fa Android apps til skoleverdenen. Endvidere blev Lenovos tablet vurderet som vanskeligere at tilga end en ipad. Efterf0lgende blev der til hver skole indk0bt et klassesaet af ipads, som har vist sig primsert benyttes i indskolingen. De to tablettyper kan pt. k0bes med en prisforskel pa kr. afhaengigt af modeltype. I nedenstaende eksempler er modeltyperne valgt ud fra en vis sammenlignelighed, dvs. med samme harddisk og af nyeste type: LENOVO koster ca kr., og Ipad koster ca kr. Andre tablettyper er ikke vurderet, da kommunens it-afdeling Ikke supporterer andre maerker. Da den peedagogiske vurdering har vaegtet h0jere end den billigste pris, er valget af tablet endt med ipad. Administrationen holder sig dog l0bende informeret om udviklingen bade paedagogisk og prismaessigt pa omradet frem til bestilling i foraret 2016.

7 BSU 5: Ledelse, 0konomi og afbureaukratisering Sp0rgsmal Malet med 0nskerne (baggrundsnotatet) er at give mest muligt ansvar tilbage til skoleledelsen, fokusere deres indsats pa at g0re det, de er bedst til og muligvis spare ressourcer i administrationen. ivline overskriftervar f0lgende: 1. Skolelederne kan selv bestemme over laerernes arbejdstid og tilrettelffigge denne (naturligvis indenfor lovglvningens og overenskomstens rammer). 2. Hele driftsbudgettet overlades til skolelederne {og skolebestyrelsen), skulle et driftsoverskud opsta kan skolen overf0re dette til naeste ar. 3. I muligt omfang overlades anleegsbudget for den enkelte skole til skolelederen {og bestyrelsen). 4. Alle malinger, der ikke er lovpligtige, stoppes ogerstattes af en arlig (hvert andet ar?), ekstern unders0gelse af, hvordan det gar pa skolen. Sammen med malingen opstilles nogle klare konsekvenser af malepunkterne, som saledes kendes pa forhand. 5. Skoleledernes papirarbejde mindskes mest muligt, samarbejdet baseres pa tillid til ledelsen {og bestyrelsen) og ikke pa kontrol. Baggrundsnotatet skulle gerne godtg0re om dette er muligt, og om der ligger nogle administrative besparelser i decentralisering af ledelsen. Man kunne overveje at overf0re de samme principper pa dagsinstitutionsomradet, hvis det er relevant. Svar I det f0lgende gives et opsamlende svar pa de fem sp0rgsmal. Derefter svares mere konkret pa hvert af de fem sp0rgsmal. Overordnet set bygger samarbejdet mellem administrationen, skolerne og daginstitutionerne i H0rsholm pa central styring, decentraliseret ledelse og tillid. I forl^ngelse af den 0gede decentralisering, som harfundet sted i H0rsholm Kommune i de senere ar, f0lger ogsa opgaveglidning fra kommunalt niveau til de decentrale institutioner {bade skoler og dagtilbud). Administrationen vurderer, at det altid skal overvejes, om opgaver er rigtigt placeret, og om det er muligt at spare ressourcer i opgavel0sningen. I forlcengelse heraf vurderer administrationen, at der er en stor grad af decentralisering i H0rsholm Kommune, og at det kan overvejes om flere opgaver med fordel kan centraliseres med henblik pa gevinstrealisering. Fxgevinstrealisering i forbindelse med 0get digitalisering og facility management.

8 Ad 1 Arbejdstidsreglerne for l^rere (lov 409) indebaerer en frig0relse fra bindinger pa anvendelsen af laerernes arbejdstid. Derfindes saiedes ikke efter lovens indf0relse i august 2014 et undervisningsmaksimum, omregningsfaktorer, akkorder med tilh0rende proces- og procedurekrav e.l. Loven fastslar, at anvendelsen af laerernes arbejdstid ska! fastlaegges af skolens ledelse, indenfor de mal og rammer, der er fastsat i kommunen. Malet for anvendelsen af Iserernes arbejdstid skal vaere, hvad der bedst fremmer elevernes resultater. I H0rsholm har skoleledere og administration udarbejdet en kommunal ramme for laerernes arbejdstid for skolearet Den kommunale ramme respekterer de mange forskellige opgaver, der er pa en skole, og har til hensigt at styrke det faglige samarbejde og skabe den n0dvendige fleksibilitet. Pa baggrund af en tilbagemelding fra ledere og laerere pa alle skoler arbejdes pt pa en justering sa tilrettelaeggelsen af arbejdstiden i endnu h0jere grad tilgodeser muligheden for fleksibel planlaegning af leerernes arbejdstid. Ad 2 De samlede budgetmidler i Center for Dagtilbud og Skole fordeles hvert ar mellem dagtilbud og skoler samt mellem n0dvendige faelles tveergaende st0tteaktiviteter. Langt st0rstedelen af de bevilligede midier tilf0res dagtilbud og skoler. Skolerne far saiedes hvert ar en samlet masngde budgetmidler til driften, som skoleledelserne administrerer. Budgetmidlerne er underlagt princip om totalrammestyring - en styringsform og nogle principper, som benyttes og gar igen pa alle politikomrader i H0rsholm Kommune. Totalrammen bestar af tre underrammer- egen, faelles og udenfor. Rammeinddelingen indikerergraden af mulighed for at pavirke omkostnings- og indteegtsniveauet. Egen ramme kan direkte pavirkesaffx skoleledelsen, faslles er delvis pavirkelig, mens skoleledelsen ikke kan pavirke indholdet udenfor rammen. Tilsvarende er muligheden for at overf0re midier mellem regnskabsarene ogsa differentieret for de tre rammer. Pa egen ramme overf0res automatisk op til 5 % af det bevilligede budget. Pa faellesrammen overf0res efter ans0gning; og udenfor rammen er det ikke muligt for skoleledelsen at overf0re. Hertil kommer de faelles og tveergaende st0tteaktiviteter. Niveau og omfang heraf er hovedsageligt pavirket af lovpligtige opgaver og politisk 6/57

9 besluttede aktiviteter. F.eks. pavirkes midlernetil st0tteaktiviteter af lovpiigtige bidrag til statslige og private skoler samt vedtagne bevillinger til at gennemf0re skolereform og inklusion samt sparede lockoutmidler. Ad 3 Forberedelsen og udviklingen af aniaegsarbejder varetages af Center for Dagtilbud og Skole i et samarbejde med Center for Teknik ogde relevante brugere i skoler og daginstitutioner fx b0rn, forseldre, medarbejdere og ledere. Procesforl0bet er besluttet af Kommunalbestyrelsen. Selve budgettet til aniaegsarbejde bevllges af Kommunalbestyrelsen, mens Center for Dagtilbud og Skole har ansvar for regnskab og for at overholde det bevilgede budget. I forhoid til skolerne og daginstitutionernes l0bende drifts- og vedligehold af bygningerne har de selv midler til indvendigt vedligehold, mens udvendigt vedligehold varetages af Center for Teknik. I takt med gennemf0relsen af ejendomsanalysen og tilpasninger i den samlede bygningsmasse i H0rsholm Kommune forventes omradet at blive yderligere centraliseret. Ad 4 Ud over de lovpligtige malinger - som nationale test, trivselsmaling og arbejdspladsvurdering - gennemf0rer skolerne kun de malinger, som opieves meningsfyldte og bidrager til den paedagogiske opgave, fx lffisepr0ver pa udvalgte klassetrin. Der igangsaettes ikke malinger pa skolerne fra administrationens side. Undervisningsministeriet har de senere ar 0get fokus pa, at skolerne arbejder mere resultatstyret. I den forbindelse er der opmeerksomhed pa eventuelle flere behovfor information om skolernes resultatersamt eventuelle nye/andre malinger. Ad 5 Papirarbejdet pa skolerne kan groft inddeles i, hvad der eftersp0rges fra nationalt og kommunalt niveau, og hvad skolerne lokalt bruger tid pa. Fra nationalt niveau eftersp0rges eksempelvis: Afdsekning af linjefag blandt Isererne (arligt) Indberetning af afgangskarakterer og forskellige 0konomiske data og n0gletal (arligt) Gennemf0rsel af trivselsunders0gelser (arligt) Udarbejdelse af kvalitetsrapport (hvert 2. ar fra 2016) Indberetninger af afgangskarakterer og 0konomisk data/n0gletal vurderes at vaere ressourcekraevende opgaver for skolerne. Hertil kommer afdaekning af linjefag blandt laererne og gennemf0rsel af trivselsunders0gelser, som nye opgaver pa skolerne. Mens kvalitetsrapporten i stigende grad udarbejdes af administrationen pa

10 baggrund af et automatiseret arbejde med tal og data med henblik pa at mindsl<e arbejdsbyrden pa skolerne. Fra kommunalt niveau eftersp0rges eksempelvis: L0bende l<valitetssikring af 0konomiske n0gletal Skriftlige ans0gninger/indstillinger om st0ttetimer At skolerne bidrager med data i forbindelse med begasring af aktindsigt fra eksterne parter Pa lokalt niveau bruger skolerne eksempelvis tid pa: Anseettelses-, personale- og I0nadministration Udstedelse af fakturaer og opkr^vninger Aktivitets-og arsplanlcegning Skemalaegning Vikarafdaekning Lokaleadministration i forhold til fritidsbrugere Udarbejdelse af dagsordner og referater i forbindelse med egne m0deaktiviteter Varebestilling og regningsbetalig Opgaveudf0relsen er baseret pa tlllid, og skolelederne beslutter selv omfanget af opgavedelegation til andre ledere og medarbejdere.

11 BSU 6: Samarbejde ml. idrsetsforeninger og skoler Sp0rgsmal I forbindelse med aprilkonferencen vil jeg sp0rge, om I vil redeg0re for, hvordan det gar med at implementere et samarbejde med idrsetsforeninger og skolerne, sa vi kan leve op til skolereformen i den henseende? Svar Med skolereformen er begrebet Den abne skole indf0rt. Den abne skole indebaerer, at skolerne i h0jere grad skal abne sig for det omkringliggende samfund. Folkeskoleloven forpligter skolerne til at samarbejde med musikskole og ungdomsskole og beskriver, at skolerne herudover kan samarbejde med lokalsamfundets 0vrige kultur- folkeoplysnings-, idraets- og foreningsiiv. Pa skolerne i H0rsholm er der i forhoid til idraetsforeningerne pt. samarbejde med floorballkiub og basketballklub. Via DGI-projektet, Natur der bevaeger, har flere andre foreninger (bl.a. l0beklub, golfklub og kajakklub) i st0rre eller mindre grad haft samarbejder med skolerne. Den Abne Skole - og dermed samarbejdet med idraetsforeningerne - er et fortsat udviklingsomrade for folkeskolerne i H0rsholm, men allerede nu lever skolerne op til folkeskoleloven og reformen.

12 BSU 7: Samarbejde mellem Sundhedsudvalget og B0rne- og Skoleudvalget Sp0rgsmal Samarbejde mellem Sundhedsudvalget og B0rne- og Skoleudvalget for at underst0tte folkeskolereformen: Hvad kan vi g0re yderligere? Kan vi tilbyde mere, fag, redskaber? Hvad foregar der allerede i den nye folkeskole pa bev^gelsesomradet? Hvad vil det koste? Note: Link til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakl<e for fysisk aktivitet: ivitet.pdf Svar IVled skolereformen blev det indskrevet i folkeskoleloven, at undervisningen skal tilrettelaegges, sa eleverne far motion og bev^gelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Motion og bevaegelse i skolerne falder inden for tre kategorier: Idraetsundervisning Bevaegelsesaktiviteter med et fagligt fokus (som fx at sjippe tabellerog lave ordstafet) Motion I pauserne {fx beveegelsesband midt pa dagen, hvor pasdagoger eller st0rre elever saetter fysiske aktiviteter i gang) De gennemsnitligt 45 minutters motion kan med fordel veere et omrade for samarbejde mellem Sundhedsudvalget og B0rne- og Skoleudvalget. Samarbejdet mellem de to udvalg kan tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, primasrt forebyggelsespakken om fysisk aktivitet og de tvaergaende anbefalingerforskoleb0rn, for spaed- og smab0rn og for unge koblet til det laeringsperspektiv, som ligger i skolereformen. Det vil sige, at b0rnene ikke alene skal bevaege sig, men ogsa at bev^gelse bruges som redskab 1 b0rnenes laering. Et muligt faelles finansieret projekt mellem de to udvalg kan vaere i endnu h0jere grad at inddrage de lokale idraetsforeninger i skolens bevkgelsesdel, sa b0rnene stifter bekendtskab med de forskellige idraetsaktlviteter i deres nsermilj0. Dette kan g0res i st0rre eller mindre grad, og et konkret budget skal udarbejdes afhaengig af ambitionsniveauet. 10/57

13 Budget , Augustkonferencen - baggrundsnotater BSU BSU 8: Oversigt over bevaegelser Oversigt over bevaegelser Pa B0rne- og Skoleudvalgets m0de 24. marts 2015 blev aftalt, at administrationen udarbejder en oversigt over bevaegelser/udvlkling i forholdet mellem budget og regnskab inden for dagtilbud, skoler og det specialiserede b0rneomrade. Formalet med oversigten er at vise opad- og nedadgaende bevaegelser i budgettet og regnskabet samt grunde til eventuelle asndringer. Der kan fx v«re tale om aendringer i demografi, adfaerd og/-eller forbrugsm0nster. Oversigten skal bidrage til B0rne- og Skoleudvalgets forstaelse af budget- 0konomistyringen. Budget og regnskab pa det almene og specialiserede b0rneomrade Det vedtagne budget er en plan for kommunens udgifter og indtaegter for det kommende regnskabsar. Udgangspunktet for budgetlaegningen er altid det foregaende ars budget, der tillaegges/fratraekkes en raekke tekniske korrektioner. De tekniske korrektioner bestar af: Pris- og I0nfremskrivning Tidligere politiske beslutninger i kommunalbestyrelsen Ny lovgivning /Endringer i antallet af f.eks. skoleb0rn eller aeldre Konkrete fejl De tekniske korrektioner er aendringer, der foretages i budgettet uden at aendre pa serviceniveauet. Hertil kommer eventuelle politiske prioriteringer inden det vedtagne budget foreligger i sin endelige form. Der foretages fire arlige budgetopf0lgninger. Formalet er at tilpasse det vedtagne budget, sa det passer med det faktiske aktivitetsniveau. Hertil kommer eventuelle overf0rsler af ubrugte midler fra tidligere regnskabsar. Det vedtagne budget inklusiv bevillingsmaessige tilpasninger og eventuelle overf0rte midler udg0r herefter det fremadrettede administrationsgrundlag - som ogsa kaldes det korrigerede budget. I nedenstaende figur 1. er budget og regnskab i perioden for politikomraderne 30 (institutioner), 31 (undervisning) og 34 (det specialiserede b0rneomrade) vist. Figur 1.: Aggregerede budget- og regnskabstal for det almene og specialiserede b0rneomrade i Irene 2011 til 2014 (opgjort i 2014-priser i hele mio. kr.).

14 Budget , Augustkonferencen - baggrundsnotater BSU Kilde: Udtr^k fra kommunens 0konomisystem. Alle budget og regnskabstal er omregnet til 2014 priser for at give bedre mulighed for at sammenligne udviklingen i omkostningsniveau over Irene. Der er forskellige arsager til udsving 1 omkostnlngsniveauet for politikomraderne. For politikomrader 30 og 31 gaslder, at langt de fleste udgiftsposter er aktivitetsbestemte og tildeles via faste ressourcetildelingsmodeller. For politikomrade 34 er omkostnlngsniveauet hovedsageligt pavirket af variation i brugernes behov. Overordnet ses en vsesentlig nedgang i regnskab for Det skyldes hovedsageligt, at der er flere st0rre planlagte aktiviteter, som ikke er gennemf0rt i 2014, men udskudt til Derudover fremgar veesentlige bevaegelser/udvikling pa politikomraderne af nedenstaende tabeller. Politikomrade 30 og 31 I hele kr. og opgjort Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab i 2ai4-priser Instltutioner for b0rn og unge Skolefritidsordninger Bidrag til statslige og private skoler Faelles formal Dagpleje Daginstitutioner {Institutioner kun for b0rn indtil skolestart) Klubber og andre socialpaedagogiske ,

15 fritidstilbud Saerlige dagtilbud og s^rllge klubber Tiiskud til privatinstitutloner, privat dagpleje, privat fritidshjem, private klubber og puljeordninger 1 hele kr. og opgjort i Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab 2014-prlser Undervisning Folkeskoler Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler jf. Folkeskoleloven 20,stk og5 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskolerog ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejiedning Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Ungdomsskolevirksomhed vrige sociale formal Kommissioner, rad og nasvn Nedenfor fremgar bevaegelser 1 bade politikomrade 30 (institution) og politikomrade 31 (undervisning). Afvigelser mellem budgetarene for aktiviteterne Skolefritidsordninger og Bidrag til statslige og private skoler skyldes hovedsageligt skolernes konteringspraksis af pasdagogisk personale samt gennemf0rsel af ny skolereform samt omiaegning af aktiviteterne fra politikomrade 30 til politikomrade 31.

16 Afvigelser mellem budgetarene for aktiviteterne Faelles formal og Fo/Zces/co/er skyldes hovedsageligt periodeforskydning mellem planlagte aktiviteter og efterf0lgende betaling samt variation i nettoindtsegter vedr. udenbys borgere i H0rsholm Kommunes dagtilbud og skoler samt brugernes behov for tilskud til betaling af dagtilbud og fripladser. Afvigelser mellem budgetarene for aktiviteterne Institutioner og Tilskud til privatinstitutioner skyldes privatisering af fem daginstitutioner samt variation i eftersp0rgslen af dagtilbudspladser samt gennemf0rsel af ny skolereform. /tndring i aktivitetsniveauet ior Klubber og andre socialpsedagogiske fritidstllbud skyldes hovedsageligt gennemf0rsel af ny skolereform og heraf delvis omiaegning af aktiviteten til politikomrade 31 Undervisning. /Endring i aktivitetsniveau for Folkeskoler skyldes hovedsageligt omicegning af budget for segregerede undervisningstilbud mellem politikomrade 30 og 34. Hertil kommer en enkeltstaende tilpasning vedr0rende Kommunale speciolskoler jf. Folkeskoleloven 20,stk. 2 og 5\ regnskabsar Omicegning af aktiviteten 0vrige sociale formal (SSP) fra politikomrade 34 til politikomrade 31. Politikomrade 34 I hele kr. og opgjort i Regnsk Regnsk Regnsk Regnsk priser ab2011 ab2012 ab 2013 ab2014 B0rn og unge med sserlige behov -drift Syge- og hjemmeundervisning Paedagogisk psykologisk radgivning m.v. Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler jf. Folkeskoleloven 20,stk. 2 og 5 Efterskoler og ungdomskostskoler Specialp^dagogisk bistand til b0rn i f0rsl<olealderen Produktionsskoler Indtaegter fra den centrale refusionsordning Plejefamilier og opholdssteder mv. for b0rn og unge /57

17 Forebyggende foranstaltninger for b0rn og unge D0gninstitutioner for b0rn og unge Sikrede d0gninstitutioner for b0rn og unge Forebyggende indsats for aeldre og handicappede Radgivning og radgivnings institutioner Kontaktperson- og ledsageordninger {Serviceloven , 97-99) Sociale formal vrige sociale formal ^ Total I regnskabet for 2014 er bogf0rt 3,0 millioner kroner til aktiviteten Forebyggende indsats for seldre og handicappede, men intet i arene Det skyldes en aendret konteringspraksis. I arene blev udgifterne konteret under aktiviteten Forebyggende foranstaltninger for b0rn og unge, og omraderne skal derfor analyseres samlet. Fra 2011 til 2014 er der en stigning i de samlede omkostninger pa 6,7 millioner kroner. De v^gtigste stignlnger er indenfor aktiviteterne Plejefamilier og opholdssteder mv. for b0rn og unge (2,6 mio.), Forbyggende foranstaltninger for b0rn og unge (1,5 mio.) samt D0gninstitutionerfor b0rn og unge (2,2 mio.). Stigningerne er begrundet i flere b0rn med omfattende behov for en specialiseret indsats. Fra 2011 til 2014 er der et fald i udgifterne til kommunale specialskoler pa ca. 2 mio. kr., hvilket skal ses i sammenh^ng med at udgifterne til specialskoler i regionalt regi er steget med 1,5 mio. kr., og at flere b0rn i 2014 er anbragt i dagbehandlingstilbud efter serviceloven i stedetforl specialskoler efter folkeskoleloven. 15/57

18 BSU 9: Fjernetse af tillsegtil stedfortrsedere Stedfortraedere i de almene dagtilbud B0rne- og Skoleudvalget har 0nsket, at administrationen regner pa besparelsespotentialet ved at omlaegge stedfortraedernes tillaeg til aimindelig pcedagogl0n. Det viser sig imidlertid, at der ikke er et besparelsespotentiale. Derfor er beregningen ikke medtaget som budgetbestilling, men indgarhersom baggrundsnotat. Forklaring Pa dagtilbudsomradet er udpeget en stedfortraeder for daginstitutionslederen i hver enkelt daginstitution. Stedfortreederen har det paedagogiske- og administrative ansvar, nar daginstitutionslederen er frav^rende, og stedfortrasderen far et seerligt tillaeg herfor. I hverdagen indgar stedfortraederen i langt st0rstedelen af sin arbejdstid i det almene paedagogiske arbejde. Tages udgangspunkt i l0nniveauer for de to typer ansaettelse er forskellen, at en stedfortraeder afl0nnes pa l0ntrin 29 uden automatiske anciennitetsreguleringer, mens en paedagog afl0nnes pa l0ntrin 27. Herefter sker der l0bende efter 6 ars og 10 ars ansaettelse automatiske anciennitetsreguleringer til henholdsvis l0ntrin 30 og l0ntrin 35. Nyt personale indplaceres altid Mnmaessigt efter anciennitet, sa for mange nyansattes vedkommende er udgangspunktet saledes ansaettelse pa l0ntrin 30 eller l0ntrin 35. Forskellen i l0n kan skematisk opiistes: label 1.: L0nniveauer for paedagoger og stedfortraedere opgjort i priser inklusiv omradetillaeg samt pension, men ikke individuelle tillaeg. Anciennitet i antal anssettelsesar L0nniveau paedagoger i kr. L0nniveau stedfortraedere 1 kr. Difference i kr , ,49 850, , ,49-436, , , ,88 Kilde: Simuleret i0nberegning i Silkeborg L0n for personale ansat 1 dagtilbudsomrade De Kommunale B0rnehuse i H0rsholm Kommune. Tabellen viser, at der ikke umiddelbart kan realiseres et besparelsespotentiale ved at omlaegge stedfortraedertillaegget, da omiaegningen af stedfortraedere med 6 ars anciennitet 1 reallteten vil medf0re en meromkostning.

19 BSU 10: Afdaekning af klassestruktur og niveauinddeling og omkostning herved Holddannelse Sl<olereformens overordnede ma! er, at alle elever skal laere mere. Reformens fokus pa l^ringsmal og elevernes udbytte af undervisningen er nogle af vejene hertil. If. Folkeskoleloven 25 a kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse eller pa tvsrs af klasser og klassetrin. Holddeling kan forega af praktiske og/eller paedagogiske grunde. Praktiske grunde erfx hensyn til faglokaler, som kan g0re det n0dvendigt at opdele klassen i mindre hold-fx i madkundskab. P^dagogiske grunde kan eksempelvis vaere elevernes motivation, interesser, niveau eller typen af aktivitet laegges til grund for opdelingen. Opdeling af eleverne i hold pa baggrund af elevernes niveau er saiedes kun en ud af flere begrundelser. For 0-3. klasse gaelder, at omfanget af holddeling ikke ma overstige 49 %, For4-10.klasse er der ikke angivet et maksimum for, hvorstor en del af undervisningen der ma forega pa hold. Her gaelder, at undervisning med udgangspunkt i klassen skal have et veesentligt omfang. Det betyder, at der er st0rre muligheder for holddeling - herunder ogsa niveaudeling - for klasse end for indskolingen. For klasse ma niveaudeling ikke fastlaegges for et helt skolear, og for 0-6.klasse er det yderligere begr^nset til kun at matte gaelde for kurser af kortere varighed. Det betyder, at holddeling ikke ma benyttes til permanent at niveaudele eleverne, men kan bruges som en af flere metoder til at differentiere undervisningen. Mulighederne for holddeling kan desuden begraenses af bygningernes fysiske rammer. Fx vil antallet af grupperum pa en skole vaere afg0rende for muligheden for at undervise eleverne i mindre hold. Ressourcen til holddeling Ressourcen til holddeling afhaenger af Isrer/elev-ratioen pa de enkelte hold, og holddeling kan derfor vaere mere eller mindre ressourcekraevende. Hvis holddelingen fxsker pa tvaers af tre S.klasser i faget dansk, kan de tre klassers danskl^rere fordele eleverne imellem sig, sa de har blandede hold med elever fra alle tre klasser. Det kan give

20 mulighed for at tilgodese de enkelte elevers behov og/eller interesser uden ekstra tilf0rsel af ressourcer. Holddeling kan tilsvarende betyde, at alle tre klasser pa en argang undervises af en eller to Isrere, og der "spares" derved en ressource i forhoid til den almindelige klasseundervisning, Det kan fx vaere aktuelt i tilfaelde, hvor alle tre klasser skal se den samme film. Modsat kan man forestille sig en situation, hvor tre klasser fx har i alt 5 Isrere, sa alle elever dermed har mulighed for at blive undervist pa mindre hold. Dette kan vaere saerlig velegnet, nar der skal undervises i saerlig vanskeligt stof, eller nar der laves aktiviteter, der kraever tset leererkontakt - fx eksperimenter i naturfag eller ved malopf0lgningssamtaler med eleverne. Nar laerer/elev-ratioen ved holddannelse er mindre end ved klasseundervisning bruger skolerne deres puljetimer. Administrationen har tidligere afdsekket, at 64 % af Valler0dskolens nuvaerende ressource til holddeling bruges til psdagoglsk begrundet holddeling. De resterende 36 % er "bundet" til holddeling af praktiske arsager, Det formodes at vaere tilsvarende pa kommunens andre skoler. For Valler0dskolen betyder det konkret, at der er 2479,4 timer pr. ar, svarende til 1,8 timer pr. klasse pr. uge, til paedagogisk begrundet holddeling. Klasser I H0rsholm Kommune fordeler antallet af elever sig pa klasser og klassetrin pa fig. made (maj 2015): Klassetrin Elever Antal klasser Klassekvotient bh.kl ,91 l.kl ,09 2.kl ,23 a.ki ,70 4.kl ,73 S.kl ,00 6.kl ,64 7.kl ,82 S.kl ,17 9.kl ,92 18/57

21 10.kl ,50 Bh-lOialt ,18 Til sammenligning er den gennemsnitlige klassekvotient pa landsplan 20,8 jf. Danmarks Statistik (seneste opg0relse fra 2014}.

22 BSU 11: Unders0gelse af hvad det vil koste at samie ungdomsskoien Administrationen redeg0r i dette notat for Ungdomsskolens aktiviteter og heraf behov for faciliteter, og skitserer to forskellige modeller for placering af ungdomsskoien 1) den nuvaerende model, hvor ungdomsskolens aktiviteter er spredt pa flere matrikler, og 2) en ny model, hvor alle ungdomsskolens aktiviteter samles pa en matrikel For begge modeller redeg0res sa vidt muligt for de 0konomiske konsekvenser. 0konomien for model 2 vil wsere afheengig af faciliteterne pa den konkrete lokation, der i givet fald peges pa som ungdomsskolehus. Saerligt etableringen af vaerksteder vil v^re omkostnlngstungt, og den endelige 0konomiske beregning kan derfor f0rst foretages, nar der kan etableres et overblik over, om - og i hvilket omfang og stand - der allerede forefindes Vcerkstedsfacillteter. Ungdomsskolens aktiviteter og behov for faciliteter Ungdomsskoien har pa nuveerende tidspunkt en raekke forskellige aktiviteter: Klub/cafe, hvor de unge "hunger ud" og hygger sig sammen; fritidsundervisning pa hold {fx zumba); Ung Akademi, der er et tvserkommunalt samarbejde om holdundervisning for unge, der vil udfordres ekstra (fx programmering); Rejser, som kommunens unge kan tage pa sammen (skitur), Ungeradet, som giver de unge i H0rsholm Kommune en stemme ifm fx byplanleegning og planl^gning af ungearrangementer; SSP (Skole-Socialfovaltning-Politi-samarbejde); samt heltldsundervisning (som pt foregar pa M0llevejen Skole i Fredensborg). En lokation, der skal rumme samtlige af Ungdomsskolens aktiviteter, kraever derfor lokaler og faciliteter, der kan bruges til disse mange forskelligartede opgaver. Administrationen og Ungdomsskoien har afdeekket, at der som minimum er behov for f0lgende: Kontorlokalertil ledelse samt SSP-medarbejder. CafeVklublokale Undervisningslokaier, 5 stk. Vaerksteder; Motor- og fysisk produktionsvaerksted, Designvaerksted, Atelier, Motions- og idrastsfaciliteter, ITv^rksted, Rollespilsvasrksted og Muslkvaerksted (0ve- og indspilningsfaciliteter). 1. Nuvaerende model Pa nuvaerende tidspunkt er Ungdomsskoien placeret pa Valier0dskolen, hvor de har et kontor pa 15 ml Ungdomsskoien har desuden et klub/cafelokale, som deles med Valler0dskolen. Der foregar holdaktiviteter bade pa Valler0dsko!en og i andre af kommunens lokaler (fx pa Stampen). Heltidsundervisningen foregar udenbys (pa M^llevejens Skole i Fredensborg). Overvejelser/opmasrksomhedspunkter; Ungdomsskoien er der, hvor de unge er.

23 Budget , Augustkonferencen - baggrundsnotater BSU Den fysiske tilstedevaerelse i de unges helt naere milj0, g0r den synlig og tilgaengelig for de unge. Ungdomsskolen har mulighed for at placere undervisning i de bedst egnede lokaler ift fx udstyr. (Eksempel: Holdundervisning i rollespil foregar pa Stampen, der i forvejen besidder materiale til dette}. Graden af bygningsudnyttelse optimeres, nar Ungdomsskolen benytter lokaler, der etiers ville vsre tomme i det pagaeldende tidsrum - i trad med H0rsholm Kommunes fokus pa ejendomsportef0ljen. Der foregar som opf0lgning pa budget 2015 en afdaekning af, om prisen pa heltidsundervisningen pa M0llevejen Skole kan reduceres. Der er pt etableret et samarbejde mellem Centerfor Kultur og Fritid og Center for Dagtilbud og Skole om Ungdomsskolens brug af Trommens faciliteter. 0konomi i model 1: Som nu 2. Ny model Ungdomsskolens aktiviteter samles under et tag. Overvejelser/opmasrksomhedspunkter: Der kan skabes et attraktivt ungemilj0, nar aktiviteterne samles pa et sted De unge kan inddrages i opbygningen af det nye ungdomsskolehus. Indretning af lokalerne kan malrettes ungdomsskolens aktiviteter. De unge skal bevidst ops0ge stedet Manglende sammenhaeng med kommunens ejendomsanalyse og optimering af ejendomsportef0ljen. 0konomi i model 2: Administrationen og Ungdomsskolen har tidligere - i forbindelse med overvejelserne om en samling af Ungdomsskolen pa det tidligere AfClavet beregninger, der anslog, at etableringsudgifterne ville bel0be sig til ca. 1,1 mio.kr. De faktiske udgifter ved en samling af ungdomsskolens aktiviteter under et tag er afhaengig af den givne bygning. Der udestar derfor en mere precis afdaekning af 0konomien, nar en evt. ny lokation er kendt. Udover etableringsudgifter vii der vaere 0gede driftsudgifter samt udgifter til el, vand, varme, reng0ring og vedligehold.

24 BSU 12: Unders0gelse af hvad omkostningerne vi! vaere ved, at de fysiske rammer i daginstitutionerne kommer pa 2015 niveau. Herunder mulighed for ny daginstitution ved Rungsted Skole I dette baggrundsnotat forstas 201S-niveau ud fra det politisk besluttede skriftlige materiale om Fremtidens daginstitutioner, herunder de fem temaer der underst0tter udviklingen af kvaliteten i daginstitutionerne i H0rsholm Kommune. I denne sammenhaeng ertemaet; Samspil mellem de fysiske rammer og den paedagogiske praksis saerligt i fokus. Derudover findes en raekke regler og anbefalinger i forhoid til de fysiske rammer pa daginstitutionsomradet, som ogsa ssetter en ramme for standarden og eventuelle behov for at modernisere. Overvejelser om at modernisere de fysiske rammer i daginstitutionerne skal desuden ses i sammenhaeng med resultaterne af den igangvaerende ejendomsanalyse, da de kan have betydningforvurderingen af, hvor der er behov for modernisering og omfanget. I notatet: Gives eksempler pa omkostninger til modernisering pr. daginstitution Praeciseres, at de eksisterende fysiske rammer er forskellige, og at behovet for modernisering varierer Fremhaeves, at den 0nskede p^dagogiske praksis spiller sammen med de fysiske rammer Opsummeres parametre, der b0r indga ved vurdering af modernise ringsbehov Gives eksempler pa omkostning ved at etablere en daginstitution ved Rungsted Skole Nedenfor er oplistet nogle eksempler pa omkostninger ved at modernisere til 2015-niveau. Tallene skal tages med forbehold, da de konkrete eksisterende fysiske rammer har stor betydningfor det endelige omkostningsniveau. Sk0nnede eksempler p3 omkostninger pr. daginstitution Nybygget daginstitution Ca mio. kr. Ombygge i en daginstitution Ca (spaender over at nedrive en vaeg til st0rre kr. ombygning) Renovere legeplads i en daginstitution Ca (spaender over udskiftning af legeredskaber til kr. fuldst^ndig renovering) - udskiftning af faldunderlag koster ca kr. pr, Kvadratmeter eksklusiv moms. Etablere modtagek0kken i en daginstitution Ca kr. Etablere gulwarme Ca kr. Akustiklofter Ca kr.

25 Forskellige eksisterendefysiske ramnner I H0rsholm Kommune findes daginstitutioner med vidt forskellige fysiske rammer 1 forhold til indretning og st0rrelse, Der er bade helt nye daginstitutioner som Solhuset og daginstitutioner, hvor der er et stort behov for modernisering. Et eksempel er Ulvemosehuset, som er en daginstitution med piads til 36 b0rn i 0-6 ars alderen. Ulvemosehuset er en eeldre, charmerende villa 1 flere etager med have til. En modernisering af Ulvemosehuset til 2015-niveau vil vaere meget omfattende og dyr, da de fysiske muligheder i huset er begraensede, Et andet eksempel er L0vehuset. L0vehuset har plads til 38 b0rn i 0-6 ars alderen og er i sin tid indrettet i en midlertidig pavilion, som det ikke giver 0konomisk mening at modernisere. Samspil mellem fysiske rammer og paedagogisk praksis Flere daginstitutioner er fysisk indrettet i forhold til, hvordan dertidligere blev arbejdet paedagogisk i daginstitutionerne, og derfor matcher de fysiske rammer ikke n0dvendigvis den made, der arbejdes paedagogisk pa i dag. I dag er der styrket fokus pa b0rns udvikling, trivsel og luring. Nogle af de elementer, som saerligt vaegtes i den paedagogiske praksis erfx muligheden for at have paedagogisk stimulerende Isringsrum ude og inde, at kunne arbejde i mindre grupper bade ude og inde, at kunne arbejde mere fleksibelt med vuggestueb0rn og b0rnehaveb0rn i forhold til de fysiske rammer og det svingende antal b0rn i de forskellige aldersgrupper, at der er mulighed for at kunne indrette sig fleksibelt fx med skillevagge og rumdelere, og at adgangsveje som fx indgangen fra legepladsen ikke forstyrrer igangvaerende aktiviteter. Hertil kommer eventuelle behov for modernisering, derforbedrer Indeklimaet (ventilation i garderober, toiletter og legerum) samttiltag, derforbedrersikkerheden ude og inde. Beinovene er forskellige, fordi de nuv^rende eksisterende rammer er meget forskellige. Fx kan nogle daginstitutioner have behov for gulvvarme, sa vuggestueb0rnene ikke fryser, nar de opholder sig pa gulvet, mens andre kan have behov for mere ventilation for at forbedre indeklimaet, og andre igen har behov for at modernisere de indend0rs/udend0rs fysiske rammer med henblik pa at forbedre laeringsmilj0et. Aktuelt er alle daginstitutionernes legepladser ved at blive gennemgaet i forhold til, om de oplever op til de nuvaerende regler omkring sikkerhed, I forhold til at hasve udearealerne til 2015-niveau vil det give mening at supplere den sikkerhedsmaessige vurdering med en paedagogisk vurdering i forhold til, om de i tilstr^kkelig grad underst0tter b0rns laering, trivsel og udvikling. Jf. dagtilbudsloven skal alle b0rn have et sundt frokostmaltid hver dag, I H0rsholm Kommune er det politisk besluttet, at i de daginstitutioner, hvor foraeldrene 0nsker frokostordning etableres et modtagek0kken, sadan at daginstitutionen kan modtage pr^fabrikerede madvarertil b0rnene, Der er politisk afsat midier til at etablere modtagek0kkener i daginstitutionerne. I de daginstitutioner, hvorfrokostordningen fravslges etableres ikke et modtagek0kken. Teknisk skelnes mellem thek0kken, modtagek0kken og produktionsk0kken. Nar der etableres modtagek0kkener, stiger kravene i forhold til fx hygiejne, ventilation, maskiner (ovn, k0leskab, opvaskemaskiner mv} og sikkerhed. 23/57

26 Tilsvarende stiger kravene og omkostningerne yderligere, hvis der skal etableres produktionsk0kkener. Det har ikke tidligere Vceret pa tale i H0rsholm Kommune at etablere produktionsk0kkener med henblik pa at fremstille maden i daginstitutionerne og dermed koble produktionen af mad med den paedagogiske praksis. I nogle daginstitutioner vil det ikke vaere muligt at etablere et produktionsk0kken i de eksisterende bygninger. Vurdering af behov for modernisering Behovet for at modernisere afh^nger saledes af: de eksisterende konkrete fysiske rammer ude og inde det lokale arbejde med og fokus pa at bruge de eksisterende rammer pa nye mader og dermed indrette sig anderledes (uden egentlig ombygning) en paedagogisk vurdering af l^ringsmilj0et ude og inde en byggeteknisk vurdering af, om det er bygningsmaessigt og 0konomisk b^redygtigt at modernisere de eksisterende fysiske rammer. Det er administrationens vurdering, at alle daginstitutionerne vil have gavn af at fa ekstern sparring og hjaelp til at vurdere mulighederne i egne fysiske rammer med henblik pa at bruge de eksisterende rammer pa nye mader. Pa den baggrund kan vurderes, om der er behovfor egentlig modernisering og omfanget heraf i forhoid til det byggetekniske, paedagogiske og sikkerhedsmaessige. Omkostninger til ny daginstitution pa Rungsted Skole Omkostningen til en ny daginstitution sammentaenkt med Rungsted Skole afhaenger af den konkrete placering pa matriklen, herunder om der er tale om nyt byggeri, en tilbygning eller en ombygning af eksisterende bygninger. Pa baggrund af den igangvsrende analyse af ejendomsportef0ljen i H0rsholm Kommune f0lger en konkret vurdering af de lokale eksisterende fysiske rammer med henblik pa at finde hensigtsmaessige l0sninger konkret pa Rungsted Skole. Nedenfor er oplistet nogle sk0nnede omkostninger i forhoid til at etablere en daginstitution Bygge ny daginstitution Tilbygning Ombygning ca mio, kr. ca mio. kr. ca mio.kr. 24/57

27 BSU 13: Hvad koster underst0ttende undervisning? Hvad er underst0ttende undervisning? IVied folkeskolereformen er elevernes undervisning blevet opdelt i to typer af undervisning: fagopdelt undervisning og underst0ttende undervisning, Den fagopdelte undervisning svarer groft sagt til de undervisningstimer, der fandtes f0r reformen, nemlig undervisning i fagene. Den underst0ttende undervisning er en ny type undervisningstimer, som skal supplere og underst0tte det, der foregar i den fagopdelte undervisning. Den underst0ttende undervisning skal sikre, at eleverne m0der endnu flere forskellige mader at Isre pa, at der er tid til faglig fordybelse, og at eleverne far mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det kan fx vaere ved at inddrage mere bevasgelse i undervisningen, ved at have mere eksperimenterende undervisning, eller ved at laereren holder malopf0lgningssamtaler med eleverne. Ressourcer Ressourcer til underst0ttende undervisning i skolearet 2015/2016 baseres pa personalefordeling (procentvis fordeling mellem laerere og paedagoger) og undervisningsandel (antal undervisningstimer), hertil kommer tid til forberedelse. Nedenstaende viser et konstrueret eksempel, hvor medarbejderen har 100 % af sin arbejdstid i den underst0ttende undervisning: Underst0ttende undervisning Personalefordeling Undervisningsandel Tid til forberedelse mv. Lee re re 50% timer 661 timer Pasdagoger 50% timer 661 timer Undervisningsandelen og forberedelsestiden giver tilsammen timer. Det skyldes, at et arsvaerk fratrukket tid til ferie, s0n- og helligdage udg0r den reelle arbejdstid pa gennemsnitligt arbejdstimer. Tages der alene udgangspunkt i en 0konomisk betragtning kan omkostnlngsniveauet (beregnet i gennemsnitl0nninger) f.eks. pavirkes i nedadgaende retningved at: 0ge andelen af paedagoger (l0nforskellen mellem en l^rer og paedagog udg0r kr. arligt). 0ge undervisningsandelen, da behovet for antal ansatte derved mindskes. Hvis laererandelen fx sndres til 0 % og p^dagogandelen til 100 %, giver det et mindre forbrug pa 0,7 mio. arligt kr. samlet for de fire folkeskoler, mens en ^ndring af undervisningsandelen for begge personalegrupper fra timer til timer giver et mindre forbrug 3,9 mio. kr. arligt, Fra et fagligt synspunkt er det hensigtsmaessigt at kunne benytte bade l$rere og paedagoger og at have tid til at forberede den underst0ttende undervisning. Det fremgar dog klart, at der er flere midier forbundet med forberedelsestiden end fordelingen mellem laerere og p^dagoger. 25/57

28 Det bem^rkes samtidig, at skolerne er i en proces, hvor de overvejer at anvende to-lcerertlmer i den underst0ttende undervisning for at styrke elevernes luring. Det kan fx kan lade sig g0re ved at supplere midlerne til underst0ttende undervisning med forbrug af puljetimer, Puljetimerne er i det forgangne skolear dog primsert anvendt i den fagopdelte undervisning. Omkostningsforskel mellem fagopdelt undervisning og underst0ttende undervisning Fagopdelt undervisning Underst0ttende undervisning 2,29 medarbejder 1,14 medarbejder Beregningen viser, at det krsever 2,29 medarbejder at laese et ars fagopdelt undervisning inklusiv forberedelse mv., mens det krsever 1,14 medarbejder at Isse et ars underst0ttende undervisning inklusiv forberedelse mv.. Dvs., at leesning af et ars fagopdelt undervisning er 1,15 medarbejder dyrere end at lasse et ars underst0ttende undervisning. Hvilket svarer til ca. 0,6 mio. kr., nar der regnes med en gennemsnitsl0n for en laerer. Samlede omkostninger til underst0ttende undervisning i skoiearet 2015/2016: Underst0ttende undervisning Hcirsholm skole Usser0d Skole Rungsted Skole Valler0dskolen Lee re re , Pcedagoger alt t ait

29 BSU 14: Muligheden for etablering af samarbejde med Fredensborg vedr. "Haver til maver" Deltagelse i Haver til Maver indebserer, at en klasse i en sasson (apriloktober) har sin egen skoiehave i Krogerup, hvor eleverne sar, luger og h0ster egne afgr0der. ForMbet indeholder tre dele: dyrkning af en skoiehave, madlavning i udek0kken, forstaelse af'marken' og dyrkning som en del af kredsl0bet i naturen. Alle forl0b tilrettelaegges I et samarbejde mellem Haver til Maver og klassens l^rer alt efter klassetrin og klassens 0vrige aktiviteter. Oversigt over Haver til Mavers tre forskellige skolehavepakker: Stor skolehavepakke Mellem skolehavepakke Skolehaven pa egen hand Klassetrin Opstartskurs us for klassens Iserer Bes0g med faglig vejiedning Ja 8 bes0g med skolehaveunderviser (kok, naturvejieder eller gartner) Ja 5 bes0g med skolehaveunderviser, 1 introforl0b og4 bes0g med naturvejieder eller kok Ja 1 introforl0b med rundvisning og sa-kursus. Mulighed for l0bende vejiedning Bes0g pa egen hand Mulighed for at bes0ge Krogerup Avisgaard pa egen hand Udover de 5 bes0gerdeten betingelse, at man kommer 2-3 gange pa egen hand og arbejder i haven Det anbefales at man kommer 6-8 gange i haven og arbejder med haven og derudover laver en lugeplan i sommerferien Pris per klasse excl.moms excl.moms excl.moms Pris for deltagelse Ved deltagelse af defire folkeskoler med k0b af mellempakke til fx en argang per skole, i alt 11 klasser, vil prisen vaere i alt: kr, excl. moms. Derudover skal paregnes udgifter til transport til og fra Krogerup, herunder ogsa arbejdstid. Baggrund B0rne- og Skoleudvalget vedtog i 2013 projektet 'Aktive og gr0nne skolegarde' og afsatte i alt 6 mio. kr. i perioden , Oprindeligt var der interesse blandt skolerne for at deltage i Haver til Maver, men det blev besluttet at forankre arbejdet med at dyrke planter, urter osv. til skolebrug lokalt pa skolerne. I stedet blev der i forbindelse med planlsgning og udarbejdelse af projekter for skolegardene, afholdt inspirationsm0der hvor en konsulentfra Haver til Maver, Krogerup Avisgaard, deltog. Status i forbindelse med 'Aktive og gr0nne skolegarde' iuni 2015: 27/57