Overgangsplan og revurdering

Transkript

1 Afgørelse om Overgangsplan og revurdering For: Affaldscenter Skårup, Oddervej 75, Skanderborg

2 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. krrst/nijol Afgørelsen omfatter: Forbud mod fortsat drift og påbud om nedlukning af deponeringsanlæggets etape 5 på Affaldscenter Skårup. Der meddeles samtidigt påbud om ændring af vilkår for fortsat drift for visse øvrige affaldsbehandlingsaktiviteter og for drift af etape 6. ii

3 Læsevejledning Kap. 1 Indledning har til formål at give et hurtigt overblik over baggrunden for afgørelsen samt virksomhedens beliggenhed og karakter. Kap. 2 Miljøcentrets afgørelse og vilkår omhandler dels afgørelsens karakter, en status for dels tidligere godkendelser, der bortfalder samt de godkendelser og vilkår der fortsætter. Centralt er de bestemmelser, som virksomheden skal leve op til for at overholde vilkår for driften og fastsatte grænseværdier for forurening, herunder nærmere fastsatte tidsfrister. Kap.3 Bemærkninger til vilkårsændringer har til formål at opsummere de gennemførte vilkårsændringer herunder anføre begrundelser for væsentlige vilkårsændringer og ligeledes begrunde hvorfor øvrige vilkår ikke er ændret. Kap. 4 Baggrunden for afgørelsen omhandler en kortfattet kommentering af overgangsplanen for deponeringsanlægget samt miljøcentrets begrundelser for, hvorfor afgørelsens vilkår er meddelt. Kap. 5 Forholdet til loven omhandler lovgrundlaget, en status for dels tidligere godkendelser, der bortfalder samt de godkendelser og vilkår der fortsætter, udtalelser fra andre myndigheder i anledning af nærværende afgørelse samt de retsforhold (retsbeskyttelse, offentliggørelse af godkendelse og klagevejledning), der knytter sig til godkendelsen.

4 Virksomhedens navn : Affaldscenter Skårup, Renosyd I/S Virksomhedens adresse: Oddervej 75, Skanderborg Matrikel nr.: Virksomhedens ejer: 1f, 2f, 11d, 11e, 11f Skårup By, Fruering samt 11ay Fruering by, Fruering Renosyd i/s, Fælleskommunalt selskab mellem Horsens kommune, Odder kommune, Silkeborg kommune og Skanderborg kommune CVR- nr P-nummer: Listepunkt nr.: Hovedaktivitet K 105 (i) Deponeringsanlæg Biaktiviteter K 212 Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr K214 Kompostering Arealerne ejes af: Skanderborg kommune Godkendt: Birgitte D. Langsted Kontorchef Kristine R. Stubdrup Cand. scient, kemi Annonceres den 28. december 2009 Klagefristen udløber den 25. december 2009 Søgsmålsfristen udløber den 28.december 2009 Afgørelsens vilkår skal i øvrigt tages op til lovbunden revision senest 28.december 2019 iv

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning Afgørelse og vilkår Forbud Påbud Revurdering og påbud om ændring af vilkår Klassificering Vilkår Bemærkninger til AFGØRELSEN OG VILKÅRSÆNDRINGER Vurdering af overgangsplan Bemærkninger Indkomne bemærkninger i høringsfasen Sammenfatning Forholdet til loven Lovgrundlag Offentliggørelse og klagevejledning Underretning om afgørelsen...63 Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Overgangsplan for Affaldscenter Skårup, 2002, 2. reviderede udgave juli Kortbilag B.1 oversigtkort 1: B.2 Oversigtplan over aktiviteter B.3 Grundvandsinteresser B.4 Oversigt over moniteringsboringer Oversigt over vilkår med angivelse af ændringer Lovgrundlag - referenceliste Liste over sagens akter og baggrundsmateriale vi

6 vii

7 1. INDLEDNING Affaldscenter Skårup drevet af Renosyd i/s har i overensstemmelse med krav i deponeringsbekendtgørelsen 1 fremsendt en overgangsplan for deponeringsanlægget beliggende Oddervej 75, i Skanderborg kommune 2, se bilag B1. Deponeringsanlægget og Affaldscenteret ved Skårup er anlagt i et grusgravsområde. Arealerne er udlagt til deponering i lokalplan 006 fra 5. november Anlægget er beliggende i et område med drikkevandsinteresser, se bilag B3. Umiddelbart nord for anlægget ligger et større område med særlige drikkevandsinteresser. I nærheden af anlægget er der flere 3 områder og beskyttede vandløb. Deponeringsanlægget består af 6 etaper, hvoraf den første blev anlagt i Vilkår for indretning og drift af 1. og 2. etape er oprindeligt givet af Århus Amt i amtets miljøgodkendelse af 12. februar Godkendelse til etape 3-9, hvoraf 3-6 er udnyttet, er givet d. 25. marts 1985 og senere godkendelser til aktiviteter er givet som tillæg eller tidsbegrænsede tilladelser. Deponiet har udover blandet affald, tidligere modtaget flyveaske og slagge til deponering på et særskilt afsnit på anlæggets etape 1 og senere på den østlige del af anlæggets etape 2, del 2 samt deponering af asbest på etape 3 og etape 5. Miljøcenter Århus gav 10. juni 2009 ibrugtagningstilladelse til Etape 6. Udover deponering er der flere affaldsbehandlingsaktiviteter på Affaldscentret, se bilag B2. Der drives et forsorteringsanlæg for bygge- og anlægsaffald på etape 4A. Etape 4A betragtes ikke som en deponeringsenhed, selvom arealet er membranbelagt. Herudover er der nedknusning og mellemoplag af rent træ samt mellemoplag og nedknusning af bygge- og anlægsaffald, samt sortering af slagge. Der er desuden tidsbegrænsede tilladelser til kompostering, midlertidig oplagring og sortering af slagge på et delareal af etape 2, del 1, midlertidige mellemlagre for slam fra renseanlæg, forbrændingsegnet affald og klinisk risikoaffald. Udover nedlukningsplaner og vilkår forbundet hermed er godkendelser og vilkår for de aktiviteter, der ønskes fortsat, blevet revurderet. Herunder er der givet vilkår for videreførelse af etape 6. Tilsynsmyndigheden skal meddele forbud mod fortsat deponering og påbud om nedlukning på etaperne 1-5. Forbuddet begrundes i at disse deponeringsenheder ikke opfylder kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Der er derfor fastsat vilkår for nedlukning og efterbehandling af de nævnte etaper. Deponeringsenhederne 1-5 er anlagt uden en primær kunststofmembran og skal dermed nedlukkes. 1 Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni Se bilag A, Overgangsplan for Affaldscenter Skårup, 2. revision juli. 2008, Først fremsendt juli

8 Deponeringsanlæg er (i)-mærket på listen over godkendelsespligtige virksomheder. Dette indebærer, at vilkår jævnligt skal revurderes og ajourføres. Da anlæggets miljøgodkendelser ikke tidligere er revurderet, er der i forbindelse med nærværende afgørelse foretaget en samlet revurdering af miljøgodkendelser, der vedrører aktiviteter indenfor virksomhedens område, med undtagelse af tidsbegrænsede tilladelser. Vilkår der fremgår af nedenstående afgørelse udgør sammen med vilkår i de tidsbegrænsede tilladelser, de fremtidige samlede vilkår gældende for hele virksomheden. 2

9 2. AFGØRELSE OG VILKÅR 2.1 Forbud Med baggrund i oplysningerne i Bilag A meddeler Miljøcenter Århus hermed forbud mod fortsat drift af etape 1-5 på deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup. Forbuddet meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 41, stk.2, jf. 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg, jf. 36 i bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. 2.2 Påbud Med baggrund i oplysningerne i bilag A meddeler Miljøcenter Århus hermed påbud om nedlukning og efterbehandling af etape Påbuddet meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 41, stk.1, jf. 41e stk. 1 og 8, stk. 1 og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg, jf. 36 i bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg Revurdering og påbud om ændring af vilkår Miljøcenter Århus meddeler samtidig påbud om ændring af vilkår for fortsat drift af deponeringsenhed 6 samt andre aktiviteter på virksomheden. Påbuddet meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 41b, jf. 18 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder, der omfatter reglerne om, at vilkår i miljøgodkendelser for (i)-mærkede virksomheder regelmæssigt skal revurderes. Påbuddet om nedlukning og revurdering af vilkår omfatter kun de miljømæssige forhold, der er defineret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, i godkendelsesbekendtgørelsen og i deponeringsbekendtgørelsen, dvs. forhold af betydning for det ydre miljø. Virksomheden er selv ansvarlig for at indhente de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Den gennemførte revurdering giver anledning til, at Miljøcenter Århus ændrer visse vilkår i de eksisterende miljøgodkendelser. Endvidere er utidssvarende vilkår sløjfet. Det er angivet i teksten, hvilke vilkår der er ændret og hvilke vilkår der er videreført uændret. En oversigt findes ligeledes i Bilag C. Nærværende afgørelse erstatter visse tidligere meddelte miljøgodkendelser på virksomheden. Der opnås ikke ny retsbeskyttelse for 3 Undtaget herfra er etape 4A, der ikke betragtes som en deponeringsenhed, da der ikke er deponeret affald på etapen. 3

10 reviderede og nye vilkår meddelt ved påbud. Tidsbegrænsede godkendelser er ikke behandlet i revurderingen. Næste revurdering skal finde sted senest i 2019, jf. bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen. For så vidt angår vilkår, der er retsbeskyttede, vil disse blive taget op til revurdering, i takt med at retsbeskyttelsen udløber. Tabel 1 viser de miljøgodkendelser, der erstattes af nærværende afgørelse. Af bilag D fremgår de enkelte vilkår, der er kommenteret i forhold til revurderingen. Dato Emne Status Godkendelse af Skårup Losseplads (lossepladsudvidelse), etape 1 og 2. MST godkendelse MAN afgørelse Revurderet Godkendelse af slagge/flyveaskedepot på del af etape 1 Godkendelse af 0,5 ha yderligere til 2. etape. (Ulovligt udgravet) Godkendelse af nedlæggelse af vejeanlæg + ændret registrering af affald. Godkendelse af udvidelse på 3 %. (Ulovligt udgravet) Udløbet Revurderet. Alle vilkår slettet Revurderet. Alle vilkår slettet. Revurderet. Alle vilkår slettet Godkendelse af slagge/flyveaskedepot på østlig del af etape 2 del 2. Udløbet Godkendelse af etaperne 3-9 Revurderet Godkendelse af asbestdepot på etape 3 Udløbet Godkendelse af mellemdeponi for slagger på Revurderet/Bortfaldet østlige del af etape 2, del Godkendelse af anlæg til slaggesortering Revurderet Godkendelse af udvidelse af etape 4 Revurderet. Alle vilkår slettet Godkendelse af ændret areal og fyldhøjder MST stadfæster godkendelsen Revurderet 4

11 Dato Emne Status Godkendelse af flytning af depot for rent affaldstræ og rent grenaffald samt mobilknuser til etape 3A, kompostering af gren- og haveaffald på etape 4 og sigtning af komposten på etape 2 del 1. Revurderet for så vidt angår rent træ. Udløbet for komposteringsaktiviteter.. 3. jan Godkendelse til øget deponeringsdybde og recirkulation af perkolat på etape Revurderet. Alle vilkår slettet 11. april 1991 Godkendelse af semimobilt forsorteringsanlæg på etape 4A Revurderet 3. nov Revision af kontrolprogram. Erstatter tilsvarende vilkår i tidligere godkendelser. Revurderet 22. juni 1993 Godkendelse af ændret slutafdækning. Revurderet 17. aug Tabel 1 Godkendelse til deponering af eternitplader på revurderet etape 5, samt mellemlager af letjern på del af etape 2.1 og 2.2 Oversigt over miljøgodkendelser, der er revurderet i denne afgørelse 2.4 Klassificering Ud over de ovennævnte godkendelser er følgende accepter ført ind i afgørelsen: Accept af tilladelse til flytning af depot for træaffald fra en del af etape 3A til etape 5, så etape 3 A frigøres til andet brændbart affald af 30. maj Korrektion til miljøgodkendelse af 17. august 2000 mellemdepot for letjern af 28. juni Århus Amt har tidligere afgjort i medfør af 6 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg (nr. 2001), at anlægget ikke skal klassificeres som anlæg for farligt affald. Miljøcenter Århus afgør hermed, jf. deponeringsbekendtgørelsen nr. 650 af 29. juni 2001, 6, stk.5, jf. 36 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009, at samtlige deponeringsenheder skal klassificeres som deponeringsenheder til blandet affald. I henhold til deponeringsbekendtgørelsen 6 stk. 1 (BEK nr. 252 af 31. marts 2009) skal den, der har ansvaret for driften af et deponeringsanlæg for blandet affald senest 1. juli 2009 indsende dokumen- 5

12 tation til tilsynsmyndigheden for, om anlægget er placeret kystnært eller ikke-kystnært. Renosyd i/s har i brev af 30. juni 2009 redegjort for at anlægget ligger 14,8 km fra kysten. Herudover der ikke redegjort for om der nedstrøms er beliggende vandforsyninger eller om der er en entydig grundvandsstrømning mod kysten. Ud fra foreliggende kort over grundvandsinteresseområder og indvindingsoplande for vandværker er det dog sandsynligt, at anlægget ikke kan betegnes som beliggende kystnært. Se bilag 2.B. Miljøcenter Århus klassificerer derfor på det foreliggende grundlag deponeringsanlægget som et ikke-kystnært beliggende deponeringsanlæg og etape 6 som en ikke-kystnær deponeringsenhed for blandet affald, jf. BEK nr. 650 af 29. juni 2001, 6, stk.2. med henvisning til 36, stk. 3 i BEK nr. 252 af 31. marts

13 2.5 Vilkår De anførte vilkår er gældende for deponeringsanlægget og de aktiviteter, der udføres i tilknytning hertil. Vilkårene er desuden gældende generelt for andre miljøgodkendte aktiviteter, der er placeret på deponeringsanlæggets område. Herudover er der tidsbegrænsede tilladelser for en række aktiviteter på etape 1-4. Disse godkendelser skal ikke revurderes og er derfor gældende også efter afgørelsens dato i det omfang at de ikke er udløbet. Vilkår markeret med er nye vilkår eller ændrede vilkår. Vilkår, der ikke er markeret, er eksisterende vilkår der er overført direkte uden ændring. A Generelle vilkår A1 Virksomheden skal indrettes og drives som angivet i overgangsplanen, revurderede og videreførte godkendelser, dog med de ændringer der fremgår af nedenstående vilkår. Aktiviteter omfattet af afgørelsen: Nedlukning og efterbehandling af etape 1-5 Deponering, nedlukning og efterbehandling af etape 6 Semimobilt forsorteringsanlæg til affald Oplag af slagge på del af etape 2.2 Oplag og nedknusning af rent træ A2 Der må ikke modtages affald på enhed 5 efter afgørelsens dato. Alle enhederne 1-5 skal være endelig slutafdækkede 1. juni Affaldsbehandlingsaktiviteter på enheder, der skal nedlukke, kan fortsætte, såfremt der opnås tilladelse hertil fra godkendelsesmyndigheden. Aktiviteterne skal dog overholde vilkår i denne godkendelse. A3 A4 A5 Deponeringsenhed 6 for blandet affald skal være nedlukket senest Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om indholdet. Godkendelses- og tilsynsmyndighederne skal straks orienteres om følgende forhold: - Helt eller delvist ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom.

14 - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre. - Indstilling af driften for en længere periode. - Matrikulære ændringer. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes før ændringen indtræder. A6 A7 Virksomheden skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der er miljømæssigt driftsansvarlig for virksomheden. Der skal foreligge aftaler med grundejer om adkomst til og bevarelse af samtlige eksisterende moniteringsboringer, der er beliggende på arealer, der ikke er ejet af virksomheden. Aftaler skal tinglyses som servitutter. Virksomheden skal sende kopi fra tingbogen til tilsynsmyndigheden, når der er sikret adgangsret. Virksomheden afholder omkostninger til tinglysning. B B1 Etablering af anlæg Driftsmæssige ændringer eller udvidelser i forhold til det, der er beskrevet i nærværende afgørelse og i tidligere godkendelser, må ikke etableres før der foreligger accept fra tilsyns- og/eller godkendelsesmyndigheden i henhold til fremsendte reviderede projektbeskrivelser. Godkendelsesmyndigheden afgør, om ændringerne er godkendelsespligtige. B2 B3 B4 Deponeringsenheder, der skal fortsætte efter afgørelsens dato, skal være effektivt adskilt fra enheder, der ikke opfylder deponeringsbekendtgørelsens krav, medmindre der foreligger en risikovurdering, der efter tilsynsmyndighedens vurdering kan begrunde reducerede krav til adskillelsen. Adskillelsen skal etableres varigt sådan, at det sikres, at overførsel af materialer, stoffer, gasser eller perkolat mellem enhederne ikke kan ske, hverken under etablering, drift eller efterfølgende indtil enhederne efter tilsynsmyndighedens vurdering har nået den passive fase. Mellemdeponi af slagge på den østlige del af etape 2, del 2 skal ophøre inden 1. september 2010, med mindre der opnås godkendelse til mellemdeponi hos godkendelsesmyndigheden forinden. Virksomheden skal inden 1. juli 2010 indsende oplysninger til godkendelsesmyndigheden vedrørende anlæg for sortering af slagge. Godkendelsesmyndigheden afgør, om ændringerne er godkendelsespligtige. 8

15 C C1 Indretning og drift Driftstid Virksomhedens driftstid skal placeres i tidsrummet Mandag-fredag kl Lørdag kl Søndag kl Tilkørsel til og fra virksomheden skal tilrettelægges indenfor driftstiden. Om søndagen er affaldscenteret dog kun åben for modtagelse af affald fra genbrugspladser. Afdækningsarbejde på deponeringsanlægget kan dog udføres mandag til fredag indtil C2 C3 Daglig bemanding af pladsen Anlægget skal være bemandet i driftstiden med kvalificeret personale. Uddannelse A- og B-beviser skal erhverves i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Der skal, når tilsynsmyndigheden forlanger det, fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for, at den krævede uddannelse er gennemført. Deponeringsanlæggets driftsleder skal som hovedregel være fysisk tilstede i deponeringsanlæggets åbningstid. Hvis den daglige leder ikke er fysisk tilstede i minimum 75 % (gennemsnit pr. år) af anlæggets åbningstid, skal ledelsen af deponeringsanlægget varetages af minimum 2 personer, der begge besidder A-bevis. Efter nedlukning af deponeringsanlægget skal der være en driftsansvarlig tilknyttet, der besidder et A-bevis 4 eller tilsvarende kvalifikationer. Dokumentation for uddannelse og kvalifikationer skal, såfremt det afviger fra A-bevis, fremsendes til tilsynsmyndigheden for accept. C4 Driftsinstruks Driftsinstruks skal omfatte samtlige aktiviteter på virksomhedens område og omfatte de vilkår i denne afgørelse, som har betydning for driften. Et opdateret eksemplar af driftsinstruksen skal til enhver tid være tilgængeligt for driftspersonalet på virksomheden. Driftspersonalet skal være bekendt med instruksens indhold. Driftsinstruksen skal revideres, når forhold omkring driften ændres. 4 BEK nr. 612 af 22. juni 2004 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. 9

16 Den reviderede driftsinstruks sendes i kopi til tilsynsmyndigheden og godkendelsesmyndigheden. C5 Beredskabsplan Der skal til enhver tid på anlægget forefindes en opdateret og revideret beredskabsplan. Planen skal være godkendt af brandmyndigheden. Beredskabsplanen, skal omfatte samtlige aktiviteter på virksomhedens område. Beredskabsplanen skal som minimum omfatte beskrivelse af nødprocedurer i tilfælde af brand, eksplosion, skred på deponeringsenheder, håndtering af slukningsvand, forurening af omgivelserne med perkolat, spildevand m.m. og i tilfælde af længerevarende driftsstop af f.eks. pumper og andet materiale af betydning for anlæggets forureningsforhold. Beredskabsplanen skal fremsendes for accept hos tilsynsmyndigheden inden 6 måneder fra afgørelsens dato. Fremtidige revisioner af beredskabsplan fremsendes i kopi til tilsynsmyndigheden. C6 Hegn Virksomhedens område skal være omkranset af et ydre hegn med aflåselige låger på en sådan måde, at der kun er adgang til det samlede affaldsbehandlingsområdet i åbningstiden. Det ydre hegn skal minimum være et ca. 2 m højt trådhegn med en maskestørrelse på ikke over 0,01 m 2. Der skal være effektiv adskillelse mellem den aktive del af deponeringsanlægget og områderne for omlaste- og genanvendelsesaktiviteter. Når nedlukningen af deponeringsanlægget eller af enkelte etaper, er godkendt af tilsynsmyndigheden, må ydre hegn flyttes, så de nedlukkede områder kommer uden for hegnet. Områder med fortsatte affaldsbehandlingsaktiviteter skal være indhegnet. C7 Gener Virksomheden må ikke give anledning til gener, i form af papir- og plastflugt samt skadedyr i et omfang, som tilsynsmyndigheden skønner, er væsentlig. Virksomheden med hegn og beplantning samt omliggende områder og tilkørselsvej skal renholdes for affald. Om nødvendigt skal renholdelse ske dagligt. C8 C9 Vask af materiel, må kun ske på dertil indrettet vaskeplads der er indrettet med en fast belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Befæstede og impermeable arealer skal holdes i god vedligeholdelsesstand. Der må ikke finde aktiviteter sted på beskadigede impermeable arealer, og utætheder skal udbedres så hurtigt som mu- 10

17 ligt, efter at de er konstateret. Aktiviteterne må først genoptages, når skaderne er udbedret. C10 C11 C12 Et tydeligt skilt ved indgangen til virksomheden skal oplyse, hvem der ejer og driver pladsen, hvad der må afleveres, og hvornår der er åbent. Oplag Der må ikke etableres nedgravede tanke på deponeringsenhederne Olietanke, olieudskillere, sumpe og sandfang skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske udsivning. Sump eller tank til opsamling af spild af olierester eller motorbrændstof skal tømmes, når den er ¾ fuld. Alt opsamlet spild indeholdende olie eller kemikalier, herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse til påfyldning af over- eller underjordiske tanke samt aftapningsanordninger/-pistoler til påfyldning af køretøjer og materiel skal være placeret inden for konturen af en impermeabel belægning indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles i tætte sumpe eller opsamlingskar, der holdes overdækkede, således at de er beskyttet mod vejrlig. Ved en impermeabel belægning forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det affald eller de stoffer, der håndteres på arealet. Virksomheden skal i forbindelse med overjordiske olietanke etableret før 1. september 2005 overholde reglerne i Olietankbekendtgørelsen 5. C13 Vedligehold af perkolatopsamlingssystemer Perkolatbrønde skal oprenses for slam og affald, således at disse til enhver tid er funktionsdygtige. I det omfang der er behov for det og det er muligt skal dræn, hoveddræn og omfangsdræn spules og renses for slam. I tilfælde af skader på perkolatsystemet, dræn og perkolatbrønde skal der rapporteres til tilsynsmyndigheden, jf. vilkår D1, og skaderne omgående udbedres. C14 Pumpesumpen i perkolatbrøndene skal være så dyb, at normalt maksimalt væskeniveau i sumpen ligger lavere end deponeringsenhedens bundmembran. 5 BEK nr. 724 af 1. juli 2008: bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 11

18 C15 C16 C17 C18 C19 C20 Perkolatpumpebrønde skal være installeret med overløbsalarm. Opstuvning af perkolat eller indtrængende grundvand i de enkelte enheder skal forhindres. Såfremt perkolat opstuves i en enhed, skal der straks iværksættes foranstaltninger, som nedbringer ophobningen. Tilsynsmyndigheden skal orienteres straks og senest førstkommende hverdag efter opstuvningen er konstateret, jf. vilkår D1. Udlægning af affald på deponeringsenheder Udlægningen af affaldet skal ske i driftstiden og i overensstemmelse med den godkendte opfyldningsplan i lag af maks. 2 m s tykkelse. Det første affaldslag på en nyanlagt enhed skal udlægges således, at der ikke bliver kørt direkte på drængruset for at undgå perforering/beskadigelse af bundmembranen. De første 2 m affald må ikke indeholde lange (længere end 1 m) hårde eller skarpe genstande. Deponeret materiale skal kompakteres dagligt. Der skal foretages tilstrækkelig daglig afdækning til at hindre flugt af affald og støv samt til at nedbringe risikoen for lugt og skadedyr. Asbestaffald Beliggenhed og udstrækning af de afsluttede depoter for asbestaffald på afdeling 5 og 3 skal til hver en tid være tydeligt afmærket med påtegnelsen ASBEST. Deponeringsanlæggets topografi På aktive deponeringsenheder skal der for hver deponeringsenhed indgå en opgørelse over det samlede deponeringsareal og volumen, mængde og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetode, tidspunkt for og varighed af deponeringen, vurdering af sætninger samt beregning af deponeringsanlæggets samlede restvolumen. Dette kan eventuelt ske med baggrund i en opmåling. På nedlukkede deponeringsenheder i efterbehandlingsperioden skal der én gang årligt foretages en vurdering af sætninger i det deponerede affald. C21 C22 Opbevaring af rent affaldstræ skal ske på det dertil indrettede areal. Ved rent affaldstræ forstås rent genanvendeligt træ. Alt trykimprægneret træ skal være frasorteret inden opbevaring i depotet. Inden arealet kan anvendes til opbevaring og knusning af træ, skal der foretages slutafdækning af dette. Tilkørsel og frakørsel af slagger til mellemoplag og sortering skal foregå fra overdækkede vogne. D Driftsforstyrrelser og uheld 12

19 D1 Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden telefonisk hurtigst muligt og senest førstkommende hverdag om driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører forurening eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 5 hverdage efter hændelsen. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at forhindre lignede driftsforstyrrelse eller uheld i fremtiden. D2 D3 Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe følgerne af akutte uheld. Eventuel brand skal omgående bekæmpes. Selvantændelse skal bekæmpes omgående. E E1 E2 Trafik og adgangsforhold Ind- og udkørsel Ind- og udkørsel til anlægget skal ske ad Oddervej Adgang til anlægget Udenfor anlæggets driftstid skal anlægget være aflåst. F F1 Støj Støjgrænse Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Tidsrum Referencetidsrum i timer Støjgrænse ved enkeltboliger i det åbne land i db(a) Støjgrænser ved områder for åben og lav boligbebyggelse i db(a) Mandag-fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Alle dage , Spidsværdi

20 Tabel 2 Støjgrænser De angivne værdier for støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede lydniveau i db(a). F2 Der må kun udføres aktiviteter, der giver anledning til vibrationer, fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 07 til kl. 18. Det maksimale KBvægtede accelerationsniveau på L aw 75 db + et tillæg på 5 db svarende til L aw 80 db, må som udgangspunkt ikke overskrides, målt indendørs i omliggende beboelser. Udenfor ovennævnte tidsrum må det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau på L aw 75 db gældende i dag/aften/nat perioden ikke overskrides, som anført i orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. F3 Kontrol af støj Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne i vilkår F1 er overholdt. Målingerne kan kræves gentaget, dog højst 1 gang om året hvis støjgrænserne er overholdt. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Dokumentationen skal ikke, med mindre tilsynsmyndigheden kræver det, omfatte lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Dokumentation for støjmålingen fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat. Dokumentationen skal omfatte oplysninger om driftsforhold under målingen. F4 Krav til støjmåling Virksomhedens støj skal, såfremt det kræves iht. vilkår F3, dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Støjmålingen skal gennemføres, når virksomheden er i fuld drift eller efter aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. F5 Definition på overholdte støjgrænser Grænseværdierne for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Der kan i denne forbindelse maksimalt godskrives en ubestemthed på 3 db(a). 14

21 Grænseværdierne for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer anses for overholdt, hvis de målte værdier er mindre end eller lig med grænseværdien. G G1 Luft og gas Støv Driften, herunder til og frakørsel samt intern trafik på deponeringsanlægget, må ikke give anledning til støvgener i omgivelserne. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at generne er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange en redegørelse for støvemissionen og målinger heraf, samt bede om forslag til begrænsende foranstaltninger. G2 Deponigas Deponigas skal opsamles og udnyttes eller behandles, indtil det kan dokumenteres, at der ikke vil ske en uacceptabel emission af deponigas til omgivelserne. Virksomheden skal senest 6 mdr. efter meddelelsen af denne afgørelse fremsende et projekt til godkendelse hos tilynsmyndigheden til undersøgelse af og vurdering af gasproduktionen på samtlige enheder. Undersøgelsens resultater og vurdering skal fremsendes senest 1 år efter tilsynsmyndigheden har godkendt projektet. På baggrund af resultatet af undersøgelsen vil tilsynsmyndigheden vurdere om der skal stilles supplerende vilkår til opsamling, håndtering og monitering af deponigas. H H1 Lugt Lugtgener Virksomhedens drift må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfor virksomhedens område. Ved væsentlige lugtgener forstås mere end 10 LE/m 3 som det samlede lugtbidrag fra virksomheden målt ved nærmeste enkeltliggende bolig og 5 LE/m 3 målt ved nærmeste boligområde. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget. H2 Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at vilkåret for lugt er overholdt. 15

22 Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkåret for lugt er overholdt, kan der kun kræves en årlig måling. Udgifterne til målingen afholdes af virksomheden. H3 Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingen skal udføres af et målefirma, som er accepteret af tilsynsmyndigheden. Målingen skal udføres i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, aktuelt nr. 4/1985, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Plan for prøvetagning og beregningsprocedure skal før udførelsen accepteres af tilsynsmyndigheden. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OML-metoden, idet der korrigeres for l minuts midlingstid ved multiplikation med kvadratrod 60. Grænseværdien for lugt anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. I I1 Spildevand Virksomheden skal til stadighed være indrettet således, at alt forurenet overfladevand, spildevand fra vaskeplads og vægtgrube og andet spildevand samt perkolat fra deponeringsanlægget opsamles og ledes til kommunalt renseanlæg. Afledning af spildevand og perkolat til kommunalt renseanlæg skal ske i overensstemmelse med de vilkår, der er fastlagt i Skanderborg kommunes tilslutningstilladelse til offentlig kloak af 13. maj 2008 eller senere tilladelser. I2 I3 I4 Sanitetsspildevand skal opsamles og afledes til kommunalt renseanlæg, med mindre det kan nedsives udenfor arealer med deponering, iht. en gældende nedsivningstilladelse. Rent overfladevand, kan udledes eller nedsives iht. en gældende nedsivningstilladelse. Virksomheden skal senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse fremsende en redegørelse med opdateret kortmateriale for håndtering og opsamling vedrørende afstrømmende overfladevand, spildevand, perkolat og drænvand fra det samlede anlæg. 16

23 Redegørelsen skal desuden indeholde forslag til opsamling og kontrolleret afledning fra affaldsbehandlingsaktiviteter, der er placeret på nedlukkede etaper. I5 Indsamling af meteorologiske data De i tabellen anførte meteorologiske data skal indsamles indtil efterbehandlingsperioden er afsluttet. På baggrund af indsamlede data skal der gennemføres en kontrolberegning af deponeringsanlæggets årlige perkolatproduktion. Indsamlingen af data kan enten ske via meteorologiske måleudstyr placeret på deponeringsanlægget eller via en anden form for dataindsamling, der sikrer en tilsvarende kvalitet i de indsamlede data. Parametre Drift Efterbehandling Nedbørsmængde Dagligt Dagligt og månedsværdier Temperatur (døgnmin./-maks. Dagligt Månedligt gennemsnit kl.14.00) Fremherskende Dagligt vindretning og styrke Ikke relevant Fordampning (lysimeter etc.) Luftfugtighed (kl ) Dagligt Dagligt Dagligt og månedsværdier Månedligt gennemsnit Tabel 3 Parametre i meteorologiske data Virksomheden skal senest 6 mdr. fra denne afgørelses dato fremsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden for hvorledes indsamlingen af meteorologiske data påtænkes gennemført. I6 Oppumpede perkolatmængder Til dokumentation for perkolatsystemets effektivitet skal den oppumpede perkolatmængde for hver af deponeringsanlæggets etape 1-4, etape 5 og etape 6 registreres ugentligt ved flowmåling eller efter aftale med tilsynsmyndigheden. Perkolatmængden skal registreres før sammenblanding med andre tilledninger. Den samlede perkolatmængde skal ligeledes registreres ugentligt. Målinger af samlede afledte mængder af spildevand der i forvejen registreres, kan benyttes. Beskrivelse af målemetode og målepunkt skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 måneder efter afgørelsesdatoen. I7 Perkolatmonitering 17

24 Der skal udføres en monitering af perkolat fra etape 6, etape 5 og samlet fra etape 1-4. Prøven skal udtages før perkolatet sammenblandes med andre tilledninger og vandstrømme. Der skal udføres en monitering af kvaliteten af perkolat fra den samlede udledning. Perkolatet skal kontrolleres ved to analyseprogrammer, en rutinekontrol og en udvidet kontrol med nedenstående hyppighed. Første prøve skal udtages i april Måned År 1 Under opfyldning Etape 6 & samlet afledning Rutineprogram Udvidet program Efterbehandling Etape 1-4 & Etape 5 Rutineprogram Januar X Februar Marts April X X Maj Juni Juli X August September Oktober X X November December År 2 Januar X Februar Marts April X X Maj Juni Udvidet program Juli X August September Oktober X X November December Tabel 4 Hyppighed for udtagning af perkolatprøver Rutinekontrol og udvidet kontrol skal fremover omfatte følgende parametre vist i nedenstående tabel. Parameter Rutine Udvidet ph X X Ledningsevne X X TSS X Klorid X X 18

25 Parameter Rutine Udvidet Ammonium-N X X Natrium Kalium X X Jern Mangan Total-N Sulfat COD X X BI 5 X Arsen X Cadmium X Bly X Chrom (total) X Zink X Kobber X Nikkel X NVOC X X AOX X Phenoler 1 X BTEXN og kulbrinter 2 X Analyse for indhold af chlorerede alifater 3 Tabel 5 Oversigt over parametre der indgår i perkolatmonitering 1 Phenoler er lig Phenol + methylphenoler 2 GC-FID-screening = screening for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder total kulbrinter opdelt på kogepunktsintervaller, samt bestemmelse af stofferne Benzen, Toluen, Ethylbenzen, Xylener og Napthalen (BTEXN) 3 Analyseres med relevant GC analyse og skal omfatte: Chloroform, 1,1,1-Trichlorethan, Tetrachlormethan, Trichlorethylen, Tetrachlorethylen, 1,2-Dichlorethan, Vinylchlorid. Tilsynsmyndigheden kan til enhver ændre omfanget af kontrollen. Prøver til kontrol af kvaliteten af den samlede perkolatafledning kan erstattes af resultater fra egenkontrolprogrammet, der udføres i medfør af anlæggets spildevandstilladelse. Det samlede antal prøver og fordelingen heraf skal dog årligt være i overensstemmelse med dette vilkår. X X X X X X I8 Generelt vedrørende perkolatmonitering Prøverne skal udtages i henhold til bedste praksis af en certificeret prøvetager. 19

26 Alle perkolatanalyser skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af et laboratorium godkendt af tilsynsmyndigheden. Hvis ikkeakkrediterede laboratorier benyttes, skal kvalitetskontrollen af analyserne varetages af akkrediterede laboratorier. Alle prøvesteder skal monteres med et identifikationsskilt med prøvestedsnummer. Analyseblanketten skal indeholde alle relevante prøvetagningsinformationer udover resultat. Analyseresultater skal løbende tilsendes tilsynsmyndigheden i form af analyseblanket i pdf-format, så snart de foreligger og herunder om muligt elektronisk overføres i STANDATformat i den fælles offentlige database(jupiter). J J1 Virksomhedens affald Opbevaring af spildolie og farligt affald Spildolie og andet farligt affald, der fremkommer ved virksomhedens drift, skal opbevares i egnede beholdere, forsynet med spildbakke og placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal være placeret på en oplagsplads med impermeabel belægning med fald mod afløb eller sump og være mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. J2 Bortskaffelse af affald Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Såfremt olieaffald og andet farligt affald ikke bortskaffes via kommunal indsamlings- eller afleveringsordning, skal kopi af dispensation fra kommunen være tilgængelig på virksomheden for tilsynsmyndigheden. K K1 Grundvand og overfladevand Grundvandsmonitering Der skal udføres en monitering af grundvandet i følgende boringer; Prøve udtages 1 gang årligt i marts rutineprogram Boringnummer/ DGU-nr. B18/ Filter 1,2 Filter 2 B19/ Filter 1,2,3 Filter 2 B20/ Filter 1,2,3 Filter 2 B8/ Filter 1 Filter 1 B5/ filter 1, 2, 3 filter 2 Prøve udtages en gang årligt i september udvidet program 20

27 B6/ Ny boring ved etape 6, se vilkår K2 filter 1-3 filter 1-3 Kilde B10 Dræn B15 X X Tabel 6 Som reference for den naturlige grundvandskvalitet i området anvendes den opstrøms beliggende boring B6, der ligeledes skal moniteres. Grundvandskontrollen på de nævnte boringer skal ske efter tabellen anvisninger op til 2 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode, jf. tabel 6 og i øvrigt efter nedenstående plan i Tabel 7. Herudover skal følgende boringer pejles en gang årligt i forbindelse med prøvetagning i marts: B3, B4, B6, B7 og B13 i alle filtre. Den første moniteringsrunde, samt herefter hvert femte år, består af en udvidet kontrol. Den udvidede kontrol skal desuden omfatte boringerne B3, B4, B6, B7 og B13 i alle prøvetagningsfiltre. Der skal fremover analyseres med følgende hyppighed og for følgende stoffer: 1. moniteringsrunde og herefter hvert 5. år Generelle parametre September Marts ph X X X Lugt, farve, klarhed, bundfald X X X Ledningsevne X X X COD X X X Inddampningsrest X X X NVOC X X X Uorganiske parametre Ammonium-N X X X Nitrat Nitrit X X Klorid X X X Sulfat X X 21

28 Total-P Total-N X X Natrium X X X Hydrogencarbonat Aggressiv kuldioxid Calcium X X Magnesium X X X Kalium X X X Jern Mangan X X Organiske parametre Total kulbrinter og BTEXN 1 X X Chlorerede alifater 2 X X Tabel 7 AOX Phenoler Arsen Bly Nikkel Cadmium Chrom Kobber Zink X X X X X X X X X Metaller Analyseparametre for grundvandsmonitering 1 GC-FID screening eller GC-MS screening, der omfatter indhold af total kulbrinter fordelt på kogepunktsintervaller. 2 Analyseres med relevant GC-analyse og skal omfatte: Chloroform, 1,1,1-Trichlorethan, Tetrachlormethan, Trichlorethylen, Tetrachlorethylen, 1,2-Dichlorethan, Vinylchlorid. Moniteringsprogrammet skal være iværksat indenfor 3 måneder fra afgørelsesdatoen. Tilsynsmyndigheden kan løbende revidere analyseprogrammet og omfanget af filtre. K2 K3 Der skal etableres en ny moniteringsboring syd for etape 6. Forslag til placering og filtersætning af boringen skal fremsendes inden for 6 måneder til accept hos tilsynsmyndigheden. Generelt vedrørende grundvandsmonitering 22

29 Før ren- og forpumpning og prøvetagning af grundvand skal der foretages en pejling af grundvandsstanden i samtlige filtre i boringerne nævnt i vilkår K1 med reference til DNN. Efter pejlingen skal der oppumpes 5-10 gange boringsvolumen. Når temperatur og ledningsevne er konstant, og vandet er klart, udtages prøverne. Prøverne skal udtages i henhold til bedste praksis af en certificeret prøvetager. Der skal i forbindelse med prøvetagningen bl.a. registreres prøvetagningssted i henhold til boringsetiket (lokalitetsnr., indtag nr.), prøvetagningstidspunkt og pejleresultat. Desuden skal der ved feltmåling registreres temperatur, ph, ledningsevne, ilt og redox. Grundvandskontrolanalyserne skal gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden Analyseblanketten skal indeholde alle relevante prøvetagningsinformationer inkl. resultat og tidspunkt for pejling før prøvetagningen. Analyseresultater skal overføres elektronisk til tilsynsmyndigheden, dels i form af analyseblanket i pdf-format, så snart de foreligger, dels i STANDAT-format til direkte indlæsning i den fælles offentlige database (Jupiter) senest 2 måneder efter prøverne er udtaget. Der skal samtidigt ske elektronisk overførsel til tilsynsmyndigheden af pejledata, der indeholder oplysning om: DGU nr., beskrivelse af målepunkt, målepunktskote, referencekote (terræn), pejletidspunkt, og pejling. K4 Alarmgrænser Virksomheden skal inden 6 måneder fremsende forslag til relevante alarmgrænser i grundvandet for følgende stoffer: Alarmgrænser Parametre Organiske parametre Benzen Toluen Ethylbenzen og xylener Totalkulbrinter Chlorerede alifater Phenol, cresoler og xylenoler Uorganiske parametre Ledningsevne Klorid Maksimalt indhold i grundvand ud fra drikkevandskriterium eller grundvandskvalitetskriterium. 1 g/l 5 g/l 5 g/l (sum) 9 g/l 1 g/l 0,5 g/l (sum af alle) 50 ms/m 150 mg/l 23

30 Sulfat NVOC Ammonium Metaller Arsen Bly Cadmium Chrom Total Kobber Molybdæn Nikkel Zink 250 mg/l 3 mg/l 0,5 mg/l 8 g/l 10 g/l 2 g/l 25 g/l 100 g/l 20 g/l 10 g/l 100 g/l Tabel 8 Alarmgrænser for grundvand Tilsynsmyndigheden kan pålægge anlægget, at udarbejde nye forslag til alarmgrænser, der baseres på middelværdi og standardafvigelse for hver kontrolparameter efter en driftsperiode på mindst 5 år af moniteringsprogrammet. Tilsynsmyndigheden kan efter en vurdering ændre de fastsatte alarmgrænser. K5 Overskridelse af alarmgrænser Ved en overskridelse af alarmgrænserne, der fastsættes i vilkår K3, i måling på grundvandet skal dette bekræftes ved 1 yderligere prøvetagning af grundvand, hvor resultatet skal foreligge indenfor 1 måned efter det foregående resultat. Prøven analyseres for de samme parametre som den foregående prøve. Såfremt alarmgrænsen er overskredet ved kontrolanalysen, skal virksomheden fremsende en vurdering af overskridelsen i forhold til påvirkning af grundvandet samt en plan for hvilke yderligere undersøgelser, der anses for nødvendige for at fastlægge forureningens omfang og for at fastlægge eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger. Vurderingen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter modtagelsen af analyseresultatet. Tilsynsmyndigheden vil herefter vurdere relevante tiltag, f.eks. udførelse af supplerende analyser, ændring af kontrolprogram, udførelse af undersøgelser og eventuelt afværgeforanstaltninger. K6 På baggrund af redegørelsen i I4 og resultater af analyser fra dræn/b15, jf. vilkår K1 vil tilsynsmyndigheden eventuelt fastsætte vilkår om monitering af overfladevandsrecipienter. L Affaldstyper, der må modtages 24

31 L1 Affaldstyper og mængder til affaldsbehandling: Virksomheden må kun modtage, neddele og midliertidig oplagre nedenstående affaldsarter/-fraktioner i de angivne mængder: Affaldsart Rent træ Letjern Rent bygge- og anlægsaffald, herunder tegl og brokker Oplag, flisning Placeret på etape 4/5 Oplaget skal bortskaffes fortløbende Oplag Placeret på etape 2.1 og etape 3 Oplaget må højst være 4 m højt. Oplaget skal bortskaffes fortløbende Forsortering Placeret på etape 4 Ingen oplag EAK-kode eller anden identifikation Virksomheden må i øvrigt modtage, oplagre og behandle affald i overensstemmelse med øvrige gældende godkendelser, som virksomheden til enhver tid har opnået. L2 Positivliste for affald til deponering På den etablerede del af etape 6, må der kun modtages blandet affald, som opfylder definitionen angivet i 5, stk. 7 i deponeringsbekendtgørelsen. Der må kun deponeres affaldstyper på den etablerede del af etape 6, der er optaget på anlæggets positivliste. Positivlisten ses i nedenstående tabel og er opdelt i affaldstyper i henhold til det Europæiske Affaldskatalog med EAK-koder i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december EAK-Kode EAK -Betegnelse Bemærkninger Affald fra brydning af ikke-metalholdige mineraler Kasseret grus og neddelt klippemateriale, bortset fra affald henhørende under Kasseret sand og ler Affald fra hugning og savning af sten Ferskvandsboremudder og boreaffald Plastaffald (undtagen emballager) Jord fra rengøring og vask af roer Calciumcarbonat, der ikke opfylder specifikationerne Affald fra kalkbehandling Affald fra kompostmaterialer (imprægnere- 25

32 de tekstiler, elastomerer, plastomerer) Slam fra kedelfødevand Affald fra køletårne Svovlholdigt affald fra afsvovling af olie Affald fra køletårne Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af primære organisk-kemiske forbindelser Andet affald, ikke andetsteds specificeret Plastaffald Affald fra pulverbelægningsmaterialer Vandigt slam indeholdende keramiske materialer Bundaske, slagge og kedelstøv (bortset fra kedelstøv henhørende under ) Flyveaske stammende fra tørv og ubehandlet træ Vandigt slam fra kedelrensning, bortset fra affald henhørende under Calciumbaseret reaktionsaffald i fast form fra røggasafsvovling Calciumbaseret reaktionsaffald i slamform fra røggasafsvovling Andet affald ikke andetsteds specificeret Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Andet affald, ikke andetsteds specificeret Andet affald, ikke andetsteds specificeret Andet affald, ikke andetsteds specificeret Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affaldsglasbaserede fibermaterialer Partikelformet materiale og støv Affaldsglas, bortset fra affald henhørende under Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Andet affald, ikke andetsteds specificeret Partikelformet materiale og støv Affald af råvareblandinger før termisk behandling Slam og filterkager fra røggasrensning Kasserede forme Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Min 20% tørstofindhold Katalysatorrest fra DAKA Biodiesel. Hvis forbrænding ikke er mulig Min 20% tørstofindhold Med forbehold for grundlæggende karakterisering Med forbehold for grundlæggende karakterisering Med forbehold for grundlæggende karakterisering Med forbehold for grundlæggende karakterisering Med forbehold for grundlæggende karakteri- 26

33 Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra fremstilling af asbestcement, bortset fra affald henhørende under Affald fra cementbaserede kompositmaterialer, bortset fra affald henhørende under og sering Affald fra brænding og læskning af kalk Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Partikelformet materiale og støv (med undtagelse af og ) Betonaffald og betonslam Andet affald, ikke andetsteds specificeret Slam og filterkager fra røggasrensning Filspåner og drejespåner af jern Metalstøv og -partikler af jern Affald fra svejsning Affald fra sandblæsning, bortset fra affald henhørende under Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under Kompositemballage Andre batterier og akkumulatorer Beton Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under Foringer og ildfaste materialer fra ikkemetallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under Med forbehold for grundlæggende karakterisering Med forbehold for grundlæggende karakterisering Hvis genanvendelse ikke er mulig Ikke genanvendelig rest - aktuelt Give Stålspær Ikke-farlig filterrest (cyklon) fra svejsning i sort jern Hvis oparbejdning ikke er mulig Hvis genanvendelse ikke er mulig 27

34 Mursten Tegl og keramik Træ Glas Plast Jord og sten, bortset fra affald henhørende under Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende under Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under , og Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende under Affald fra pyrolyse, bortset fra affald henhørende under Hvis genanvendelse ikke er mulig Hvis genanvendelse ikke er mulig Hvis genanvendelse eller forbrænding ikke er mulig Hvis genanvendelse ikke er mulig Hvis genanvendelse eller forbrænding ikke er mulig Med forbehold for grundlæggende karakterisering Forglasset affald Kompost, som ikke overholder specifikationerne Kun sigterest, Ristegods Affald fra sandfang Plast og gummi Glas Tekstiler Mineraler Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret Affald fra fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug Fast affald fra primær filtrering eller behandling på rist Slam fra spildevandsrensningen på flisværk. Min 20% tørstofinhold Affald/slam fra behandling af drikkevand, Min 20% tørstofindhold. 28

35 Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald, bortset fra affald henhørende under Glas Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser, bortset fra affald henhørende under Plast Jord og sten Andre fraktioner, ikke andetsteds specificeret Affald fra gadefejning Jord og sten, bortset fra affald henhørende under Forurenet jord, der overholder kravene i vilkår L3. Deponeringsanlægget skal tilrette listen, når der foreligger ændringer af affaldskoder og tilsende den til tilsynsmyndigheden. L3 Der må modtages lettere forurenet jord på lossepladsens etape 6 EAK-kode Ved lettere forurenet jord forstås jord, hvis indhold af nedenstående indholdsstoffer ikke overstiger nedenstående grænseværdier. Der må ikke tilføres jord med andre forureninger end de nedenfor anførte. Forureningstype- /komponent Cadmium Kobber Bly Zink PAH 7 stoffer + sum Benz(a)pyren Dibenz(a,h)antracen Totalkulbrinter Grænseværdi (mg/kg tørstof) I forbindelse med at der føres journal over opgjorte mængder af modtaget og deponeret affald, jf. Vilkår O6, skal følgende dokumentation foreligge for jord, der deponeres: Dokumentation for at de tilførte jordpartiers indhold af forurenende stoffer ikke overskrider ovenstående grænseværdier i form af udtagning af jordprøver til analyse iht. de til enhver tid gældende regler for udtagning af jordprøver i forbindelse med flytning af jord, pt. bilag 1 til bekendtgørelse nr.1479 af 12/12/2007 om anmeldelse og dokumentation for flytning af jord. Analyseresultater benyttet ved henvisning af jorden kan 29

36 benyttes som dokumentation. Analyseresultater skal opbevares på virksomheden sammen med driftsjournalen i 5 år. L4 Der er følgende restriktioner for de affaldstyper, der er opført på positivlisten: Der må ikke deponeres affald, som kan anvises til nyttiggørelse, eller er anvist til anden behandling end deponering, jf. affaldsbekendtgørelsen. Der må ikke modtages farligt affald på etape 6, jf. affaldsbekendtgørelsens 3, stk.1, nr. 2. På enheder for blandet affald må der som udgangspunkt kun deponeres læs med en blanding af affaldstyper, der ikke enkeltvis er omfattet af definitionen af farligt affald. Der må ikke modtages dagrenovation. Der må ikke deponeres affald, som skal anvises til speciel behandling, jf. affaldsbekendtgørelsen. Affaldstyper, som er deponeringsegnede, og som er karakteriseret som henholdsvis inert og mineralsk affald skal om muligt udsorteres med henblik på genbrug eller deponering på deponeringsenheder for inert eller mineralsk affald. Hvis kildesortering ikke har været muligt, og det ud fra en ressourceog omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage sortering af et læs med blandet affald indeholdende inert og/eller mineralsk affald, kan det pågældende læs affald deponeres på etape 6. L5 Ændringer af positivliste Optagelse af nye affaldstyper på positivlisten for deponeringsanlæggets skal ske efter retningslinjerne i deponeringsbekendtgørelsen. Senest 3 måneder før en affaldstype ønskes optaget på positivlisten, skal der for affaldstypen fremsendes den fornødne dokumentation i henhold til deponeringsbekendtgørelsens og tilsynsmyndigheden skal efterfølgende meddele accept heraf. Optagelsen på positivlisten for en enhed for blandet affald kan kun ske, hvis den pågældende deponeringsegnede affaldstype ikke kan deponeres på deponeringsenheder for inert eller mineralsk affald. M M1 Procedurer for modtagelse af affald Modtagelse af affald til oplag og sortering Ved modtagelse af affald til sortering, behandling eller midlertidig oplag skal der føres kontrol med, at affaldet er optaget på anlæggets liste over affald, der må modtages. 30

37 M2 M3 Affaldet skal sorteres straks ved afleveringen og må kun opbevares i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere. Dokumentation ved modtagelse af affald til deponering Ved modtagelse af affald skal virksomheden føre kontrol med: At den fornødne dokumentation, jf. 53 og 54 i affaldsbekendtgørelsen foreligger At affaldet er optaget på deponeringsanlæggets positivliste M4 Dokumentation for grundlæggende karakterisering Dokumentationen skal for alle læs affald, der modtages til deponering, omfatte en grundlæggende karakterisering, der beskriver affaldets egenskaber, jf deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 2: Oplysninger om affaldets kilde og oprindelse Oplysninger om proces, hvor affaldet er frembragt, herunder beskrivelse og karakterisering af råmaterialer og produkter Beskrivelse af den forarbejdning, der er anvendt eller af, hvor behandling ikke anses for nødvendig. Oplysninger om affaldets lugt, farve og fysiske form. Oplysninger om affaldets EAK-kode i listen over affald i bekendtgørelse om affald, jf. bilag 2. Oplysninger som viser, at affaldet ikke er omfattet af forbud mod deponering, jf. 56 i bekendtgørelse om affald. Hvilken affaldsklasse affaldet tilhører. Beskrivelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger, som skal træffes på deponeringsanlægget, hvis der er behov herfor. Vurdering af, om affaldet eller dele heraf kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde. Resultaterne af den grundlæggende karakterisering skal opbevares af deponeringsanlægget i minimum 10 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. M5 Visuel inspektion af affald til deponering Der skal ske en visuel inspektion af ethvert læs affald både ved modtagelse ved indgangen til anlægget og på deponeringsarealet ved aflæsning. Visuel inspektion kan ske ved overvågning med kamera. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dets dokumentation skal der ske en yderligere kontrol af affaldet. Der skal af deponeringsanlægget udstedes en skriftlig kvittering for modtagelse af hvert læs affald, der modtages til deponering på deponeringsanlægget. M6 Afvisning og sortering af affald, der modtages på affaldscentret Såfremt affaldet ikke kan modtages, skal det afvises eller sorteres. Hvis virksomheden modtager affald til omlastning, affaldsbehandling eller midlertidig oplagring samt til deponering, der ikke er omfattet af 31

38 virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal affaldet frasorteres og placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, skal affaldet opbevares enten i en overdækket container eller på et område under tag og med impermeabel belægning. Ved afvisning af affald til deponering skal anlægget senest den efterfølgende hverdag efter afvisningen underrette tilsynsmyndigheden, affaldsproducenten og hjemkommunen for affaldsproducenten samt affaldstransportøren om afvisningen og årsagen hertil. M7 Stikprøvekontrol af læs til deponering Der skal mindst én gang om måneden udføres en stikprøvekontrol af blandet affald til deponering, med det formål at vurdere hvorvidt affaldet er egnet til deponering. Kontrollen sker ved udsortering af et tilfældigt udvalgt læs blandet affald i fraktionerne: Deponeringsegnet, blandet affald, Genanvendelsesegnet affald, Forbrændingsegnet affald, Andet affald, herunder farligt affald. Stikprøvekontrollen skal dokumenteres ved vejning af det deponeringsegnede affald og fotos suppleret med vejning ved væsentlige mængder af de udsorterede partier. Resultaterne af stikprøvekontrollen skal opbevares på anlægget og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden samt indberettes i årsrapporten. I tilfælde af afvisning af læsset følges proceduren i vilkår M6. Resultaterne af stikprøvekontrollen skal danne grundlag for fastlæggelse af kriterier for afvisning af læs, der er anvist som blandet affald, men som har et væsentligt indhold af ikke deponeringsegnet affald eller farligt affald. Det er tilsynsmyndigheden, der afgør, hvornår et indhold er væsentligt. N N1 Nedlukning, efterbehandling og overgang til passiv drift Nedlukning Deponeringen på etape 5 skal senest stoppe ved afgørelsens dato. Deponeringsenhederne 1-5 skal være endeligt nedlukkede, dvs. terrænreguleret og slutafdækket 1. juli Slutafdækningen skal bestå af et rent og uforurenet lag af lerjord på minimum 0,8 m. Herover skal lægges et vækstlag på minimum 0,20 m ren muld. Vækstlaget kan blandes med kompost. I så fald skal 32

39 tykkelsen forøges til min. 0,30 m således at det endelige lag efter stabilisering bliver minimum 0,20 m tykt. Muldlaget kan ikke bestå af kompost alene. Samtidig med slutafdækningen af de enkelte enheder skal arealet terrænmæssigt udformes i overensstemmelse med en godkendt plan over slutkoterne. N2 Ved arealer, der er miljøgodkendt til fortsat anvendelse til andre aktiviteter efter dette tidspunkt, kan dog accepteres en slutafdækning i 2 faser 6, tilpasset den godkendte anvendelse, under forudsætning af, at der til miljøgodkendelsen for den pågældende aktivitet er meddelt påbud om endelig retablering, slutafdækning og nedlukning af arealet i henhold til retningslinjerne i deponeringsbekendtgørelsen. På arealer hvorpå der har været deponeret flyveaske og slagge må der ikke drives aktiviteter, der kan bidrage til en uhensigtsmæssig udvaskning og nedsivning fra depotet. Dette kan gælde for komposteringsaktiviteter. N3 Tidspunkt for nedlukning af deponeringsenheder, der er godkendt til forsat drift. Deponeringsanlægget skal nedlukkes løbende, ved at de enkelte deponeringsenheder slutafdækkes i takt med, at enheden når den planlagte terrænudformning i henhold til de godkendte slutkoter. Oplysning om nedlukning af en deponeringsenhed, jf. deponeringsbekendtgørelsens 30 stk. 1, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 4 uger, før nedlukning ønskes påbegyndt. Hvis et deponeringsanlæg er opdelt i flere enheder eller en enhed i flere separate celler, må deponering af samme type affald kun ske på én enhed/celle af gangen. Nedlukning af en enhed skal være påbegyndt og deponering ophørt senest samtidig med ibrugtagning af en ny enhed/celle. Fremtidige deponeringsenheder, skal være slutafdækket senest 1 år efter, at deponeringen på enheden er afsluttet. N4 Plan for nedlukning Ejeren af deponeringsanlægget skal senest 3 måneder efter denne afgørelse er meddelt fremsende en retableringsplan indeholdende samlet plan over slutkoter, beplantningsplan og plan for arealudnyttelsen i øvrigt for deponeringsenhederne 1 til 5. Planen skal desuden redegøre for afledning af overfladevand efter retableringen. I redegørelsen skal indgå en vurdering af de sætnin- 6 Se BEK nr marts 2009, bilag 2, pkt

40 ger, der må forventes i det deponerede affald, så det sikres, at der altid er tilstrækkeligt fald til at aflede overfladevandet. N5 N6 Godkendelse af nedlukning Virksomheden kan først anse en deponeringsenhed for endeligt nedlukket, når tilsynsmyndigheden - efter gennemførelse af et tilsyn på de enkelte enheder - har meddelt sin godkendelse af nedlukningen. Driftsforhold i efterbehandlingsperioden Når deponeringsanlægget er nedlukket, er virksomheden forsat ansvarlig for løbende vedligeholdelse, overvågning og kontrol med alle miljøbeskyttende systemer i efterbehandlingsperioden, så længe deponeringsanlægget vurderes at udgøre en fare for omgivelserne. Retablerede arealer og deres beplantning skal vedligeholdes i efterbehandlingsperioden, herunder genså/genplante udgået vegetation. N7 Overgang til passiv drift Deponeringsanlægget eller en deponeringsenhed kan tidligst overgå til passiv drift, når virksomheden på baggrund af mindst 5 års successive perkolatanalyser fra deponeringsanlægget kan dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at perkolatudledningen fra deponeringsanlægget eller enheden ikke udgør en fare for miljøet og at gennemsivende vand kan accepteres i grundvandet. Ligeledes skal det dokumenteres af der ikke sker en uacceptabel emission af deponigas fra deponeringsanlægget. Efterbehandlingen for deponeringsanlægget eller for en enhed er først afsluttet, når tilsynsmyndigheden har truffet afgørelse herom. N8 N9 Ved overgang til passiv drift skal der gennemføres en fjernelse af miljøbeskyttende systemer, herunder perkolatbrønde m.v. efter plan og metode, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Sløjfning af boringer skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor 7. Ved ophør af øvrige affaldsbehandlingsaktiviteter på virksomhedens areal skal overjordiske anlæg og øvrige installationer fjernes. Området skal herefter retableres efter nærmere anvisning fra tilsynsmyndigheden. O O1 Journalføring og kontrolrutiner Vedligeholdelsesplan Der skal på virksomheden være en vedligeholdelsesplan, der vedrører vedligehold af måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- og inspektionsbrønde m.v. 7 ) Pt. gældende er: Bek. nr af 12/ om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. 34

41 Virksomheden skal senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse fremsende et oplæg til tilsynsmyndigheden om vedligeholdelsesplan i anlæggets driftsperiode samt i efterbehandlingsperioden. O2 Kontrol med kontinuert måleudstyr Der skal føres journal over kontrollen med det kontinuerte måleudstyr, dvs.: garantiafprøvning/kvalitetskontrol kalibreringer/parallelmålinger løbende vedligeholdelse og justeringer Kontrollen skal ske i henhold til leverandørens anvisning. Der skal føres journal med driftsstop, fejl og uregelmæssigheder på alt driftsrelateret udstyr (SRO-, pumper, målere, klimastation mv.), der indgår i overvågning, kontrol/monitering af deponeringsanlægget og biaktiviteter samt forurening herfra. O3 O4 Emissionsbegrænsende anlæg på virksomheden skal underkastes regelmæssige eftersyn. Filtre skal udskiftes med intervaller svarende til de af fabrikanten fastsatte driftsgarantier. Der skal føres journal over disse eftersyn med dato for eftersyn, reparation og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle befæstede og impermeable arealer samt sumpe. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. Tilsynsmyndigheden kan højst 1 gang hvert 3. år kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn. O5 Topografi I efterbehandlingsperioden skal der minimum en gang årligt udføres vurderinger eller målinger af eventuelle sætninger i affaldet, jf. vilkår C10. Senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse skal der til tilsynsmyndigheden fremsendes en redegørelse for, hvorledes virksomheden vil foretage de ovenstående vurderinger. O6 O7 Tilført og fraført affald Der skal føres journal over indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte affaldsaktiviteter og opgjorte mængder af modtaget, bortskaffet og oplagret affald, specificeret på affaldstyper til forbrænding, deponering og forskellige former for genanvendelse. Afviste læs Der skal føres journal over afviste læs og årsagen til afvisningen, samt hvortil disse er henvist. 35

42 O8 O9 P P1 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af olie/gas/el. Der skal endvidere føres journal over producerede mængder affald. Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. Indberetning Årsrapport På baggrund af de indsamlede data skal virksomheden en gang årligt udarbejde en rapport for det foregående år. Årsrapporten skal senest 1. april fremsendes til tilsynsmyndigheden og den skal indeholde en sammenfatning, vurdering og kommentering af samtlige kontrol- og overvågningsresultater samt redegørelse for alle væsentlige hændelser. Rapporten skal indeholde en vurdering af belastningen af miljøet fra driften af anlægget. Målte værdier skal være anført og relevant tidsmæssig udvikling illustreret gennem grafer. Endvidere skal det fremgå af årsrapporten, hvilke eventuelle afhjælpende foranstaltninger der er foretaget eller forventes foretaget. Følgende forhold skal som minimum være omfattet af årsrapporten: Årsrapporten skal indeholde følgende data: 1 Indvejede affaldsmængder til de enkelte affaldsaktiviteter herunder deponering opgjort på mængder af modtaget, bortskaffet og oplagret affald. 2* Resultater af stikprøvekontrol etc. i forhold til affaldstyper optaget på deponeringsanlæggets positivliste. 3 Oversigt over afviste affaldslæs og affald frasorteret i sorteringsanlægget, inkl. oplysning om anvist alternativt behandlingsanlæg. 4* Opfyldningstakt og forventet restvolumen 5 Perkolatkvalitet og -kvantitet for samtlige enheder (1-4, 5 og 6) samt samlet for hele deponeringsanlægget, og oplysning om, hvortil perkolatet er bortskaffet. 6 Meteorologiske data samt kontrolberegning af anlæggets årlige perkolatproduktion 7 Resultater af grundvandskontrolprogrammet. Målte værdier skal være anført og af relevant tidsmæssig og rumlig/geografisk udvikling illustreret gennem tidsserier, grafer og kort 8 Resultater af kontrollen af overfladevand/drænvand, hvis relevant 9 Resultater af kontrol med gasudsivning, hvis relevant 10 Resultater af eventuelt udførte støjmålinger eller beregnin- 36

43 ger 11 Resultater fra gasmonitering, el/varmeproduktion, hvis relevant 12 Eventuel afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr etc. 13 Vurdering af deponeringsanlæggets topografi. 14 Evt. indkomne klager vedr. anlæggets drift. 15 Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har været bragt i anvendelse. 16 Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier og inkl. en vurdering af sikkerhedsstillelsen i forhold til de oprindelige forudsætninger. 17 Anvendte mængder hjælpestoffer 18 Rapporten skal endvidere indeholde en redegørelse for, hvilke initiativer virksomheden har taget for at indføre den bedste tilgængelige teknik (BAT) samt eventuelle planer for indførelse af dette i fremtiden. Første afrapportering er pr. 1. januar 2010 og skal således fremsendes inden 1. april Den første årsrapport for 2009 skal indeholde alle punkter undtagen 2, 6.og 16. Punkter i årsrapporten for 2009, der vedrører resultater fra egenkontrol afrapporteres i forhold til tidligere vilkår, der er fulgt for egenkontroller i løbet af Når samtlige enheder på deponeringsanlægget er nedlukket skal pkt. 2 og 4 ikke medtages i årsrapporten (markeret med *). Årsrapporten skal udføres som standard rapportering efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Q Q1 Q2 Q3 Q4 Q5 Sikkerhedsstillelse Virksomheden skal i henhold til deponeringsbekendtgørelsen stille sikkerhed for affald der er og bliver deponeret på etape 6. Sikkerhedsstillelsen skal opbygges kvartalsvis i takt med, at der er deponeret affald på enheden. Sikkerhedsstillelsen skal stilles i form af en garanti på anfordringsvilkår af de i Renosyd i/s deltagende kommuner. Såfremt der stilles en anden form for garanti skal denne godkendes af tilsynsmyndigheden. De delelementer, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse på etape 6 fremgår af deponeringsbekendtgørelsen nr marts 2009, bilag 5. Forslag til sikkerhedsstillelsens grundbeløb skal indsendes til tilsynsmyndigheden 1 måned efter afgørelsen dato. 37

44 Q6 Q7 Q8 Q9 Virksomheden skal senest 3 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse vedr. overgangsplanen fremsende dokumentation til tilsynsmyndigheden for at garantien er stillet. Virksomheden skal hvert år senest 1. april med årsrapporten, indsende dokumentation for den stillede sikkerhed til tilsynsmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal årligt fremskrives med udviklingen i det seneste års entreprisereguleringsindeks for jordarbejder mv. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid træffe afgørelse om opeller nedregulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis grundlaget for beregningen af sikkerhedsstillelsens størrelse ændres væsentligt. Når nedlukning i overensstemmelse med vilkårene er gennemført, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med den andel, der er fastsat til dækning af disse udgifter. Herefter træffer tilsynsmyndigheden årligt afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i den pågældende periode. 38

45 3. BEMÆRKNINGER TIL AFGØRELSEN OG VILKÅRS- ÆNDRINGER Baggrund for afgørelsen Afgørelse om overgangsplan for Affaldscenter Skårup er et påbud om nedlukning af samtlige deponeringsaktiviteter på enhederne Deponeringsanlæg er omfattet af punkt K 105(i) på bilaget over godkendelsespligtige anlæg i godkendelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen er endvidere en revurdering af en i-mærket virksomhed med biaktiviteter. I forbindelse med revurderingen er der både videreført, ændret og slettet vilkår fra eksisterende godkendelser. Herudover er der sat nye vilkår i forbindelse med nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget. I bilag D er samlet en oversigt over alle vilkår i de godkendelser der er revurderet eller videreført. For hvert revurderet vilkår er der anført det nye vilkårsnummer, der fremgår af nærværende afgørelse. Herudover er der for hvert gammelt vilkår anført en kort forklaring på revurderingens resultat. Forsorteringsanlægget og oplag og knusning af rent træ er omfattet af revurderingen. I nedenstående afsnit er afgørelsens vilkår kommenteret i forhold til deponeringsbekendtgørelsens regler, forudsætningen i de revurderede godkendelser og overgangsplanens beskrivelser. Klassificering Deponeringsbekendtgørelsens 6, stk. 2 (2001) angiver, at tilsynsmyndigheden særskilt og inden den 1. april 2002 skal afgøre, hvorvidt bestående enheder skal klassificeres som enheder til farligt affald. Endvidere fastsætter deponeringsbekendtgørelsens bilag 4, punkt 1 (2001), at eventuelle nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering i forhold til de allerede indsendte oplysninger, jf. 6, stk. 1, skal være indeholdt i overgangsplaner for deponeringsanlæg, der ønskes videreført efter 16. juli Endelig fastsættes i 6, stk. 5 (2001), at tilsynsmyndigheden i forbindelse med behandlingen af overgangsplanen skal foretage en klassificering af samtlige bestående deponeringsanlæg i henhold til affaldskategorierne inert affald, mineralsk affald, blandet affald og farligt affald. 8 Etape 4A betragtes ikke som en deponeringsenhed, selvom arealet er membranbelagt.

46 Der er ikke efter fremsendelse af overgangsplanen fra 2002 og revideret overgangsplan 2006, se bilag A, indsendt supplerende oplysninger i forhold til den fremsendte overgangsplan, fase 1. På baggrund af overgangsplanen har det tidligere Århus Amt afgjort, at deponeringsenhederne 1-5 i henhold til deponeringsbekendtgørelsens 6 klassificeres som enheder for ikke-farligt affald. På etape 4A, hvor der drives et forsorteringsanlæg, er der etableret lermembran og opsamling af forurenet overfladevand, men etapen er ikke taget i brug til deponering. Det er Miljøcenter Århus vurdering, at der er deponeret inert, mineralsk og blandet affald på deponeringsenhederne 1-5. Miljøcenter Århus klassificerer på baggrund af de foreliggende oplysninger alle deponeringsenheder, som enheder for blandet affald. Generelle vilkår A Med baggrund i afgørelsens afsnit 2.1 og 2.2 er der fastsat en dato for den endelige nedlukning af etaperne 1-5. Vilkåret A2 er nyt. Ved nedlukning forstås, at deponeringen stoppes ved afgørelsens dato samt retablering af slutafdækning er gennemført inden 1. juni Deponeringsanlægget overholder ikke deponeringsbekendtgørelsens krav. Der er ikke udlagt plastmembran i etaperne 1-5. Der er på etape 1 og 2 udlagt en kunstig lermembran, da der i området ikke var naturligt forekommende ler. Sidemembraner er udført med ler. Etaperne 3-5 er udført med en in-situ lermembran. Etape 4A betragtes ikke som en deponeringsenhed, selvom arealet er membranbelagt. Deponeringsbekendtgørelsens 18, stk. 6 fastsætter at det fra 1. april 2020 ikke er tilladt at deponere blandet affald på et anlæg, der ikke ligger kystnært. Der er mulighed for dispensation. Dette kræver dog tilvejebringelse af et dokumentationsgrundlag, der ikke er til stede i øjeblikket. De resterende vilkår er alle generelle vilkår, der er videreført og omformuleret fra tidligere godkendelser og opdateret i forhold til krav i godkendelsesbekendtgørelsen og deponeringsbekendtgørelsen. Der er sat krav om, boringer uden for deponeringsanlægget areal, hvor grundejer ikke er den samme som har rådighed over deponeringsanlægget skal tinglyses for at sikre adgang til prøvetagning, tilsynet og vedligehold, jf. vilkår A7. B-vilkår Etablering af nye deponeringsenheder kræver en ny ansøgningsprocedure hos godkendelsesmyndigheden. Godkendelsen af etape 3-9 fra 25. marts 1985, hvor alle etaper blev forhåndsgodkendt er bortfaldet og erstattet af nærværende afgørelse. De planlagte udvidelser af anlægget frem til fuld udnyttelse af arealerne kan kun ske inden for en overskuelig årrække. Dette følger af den senere reviderede godkendelsesbekendtgørelse 16 stk.2., hvor fristen for at udnytte muligheden for planlagte udvidelser er 5 år. Miljøcentret har med denne 40

47 afgørelse revurderet godkendelsen fra Vilkår der vedrørte udnyttelse af fremtidige etaper er bortfaldet. Der er sat vilkår om at der skal etableres adskillelse mellem nye og nedlukkede etaper. Dette gælder især for adskillelsen mellem etape 5, der nedlukkes og etape 6, der drives videre. Arealet hvorpå der sker slaggesortering, oplag af slagge før og efter sortering er delt i to arealer. På den østlige del af etape 2, del 2 er der 16. juli 1987 givet tilladelse til mellemdeponi af slagge i sammenhæng og samdrift med tilladelsen til deponering af slagge og flyveaske samme sted (22. februar 1987). Med denne afgørelse er godkendelsen til deponering af slagge og flyveaske endeligt bortfaldet og der er sat krav om nedlukning. Dermed skal også mellemdeponiet afsluttes. På det andet areal, del af etape 2, del 1 er der tidsbegrænset tilladelse til mellemdeponi, slaggemodning og sortering. Miljøcentret vurderer, at godkendelsesmyndigheden samlet bør vurdere under hvilke vilkår fortsat mellemdeponi/oplag og sortering af slagge kan fortsætte på arealet. Der er i deponeringsbekendtgørelsen angivet de forudsætninger, der skal opfyldes for at aktiviteter ovenpå nedlukkede enheder kan godkendes. Der er i øvrigt i 2009 udarbejdet standardvilkår for slaggesortering. Der er derfor sat en frist på 9 måneder for at afklare hvorvidt aktiviteten kan fortsætte, jf. vilkår B3. Herudover er der sat en frist for indsendelse af opdaterede oplysninger om slaggesorteringen. Hvis der ikke kan opnås en godkendelse til fortsat drift til mellemdeponi og slaggesortering skal arealerne retableres. C-vilkår Der er sat vilkår om driftstider for anlægget ud fra virksomhedens oplysninger og de driftstider der er fastsat i Skanderborg kommunes godkendelse af 20. juni Der er desuden krav om at anlægget skal være bemandet, for at kontrollere det affald, der tilføres til affaldsbehandling. Jf. vilkår C3, Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 612 af 22. juni 2004 fastsætter, at driftsledere skal uddannes, således at de har erhvervet A-bevis senest 1. juli 2006, og at øvrige ansatte skal uddannes, således at de har erhvervet et B-bevis senest den 16. juli Der er tidligere fremsendt dokumentation for uddannelse. Tilsynsmyndigheden vil løbende følge op på uddannelse af personale i ved det almindelige tilsyn. I efterbehandlingsperioden skal der udarbejdes årsrapport og der skal stadig ske en overvågning af de miljøbeskyttende systemer, herunder drænog perkolatsystem samt afledning af spildevand og udledning af dræn- og overfladevand. Miljøcenter Århus vurderer og har derfor sat om krav, at der skal være en driftsansvarlig der har den fornødne viden. A-beviset opfylder naturligvis betingelserne, men også andre uddannelser eller erfaringer kan være tilstrækkelige. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 1 fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal stille vilkår om en intern beredskabsplan. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fastsætter, at virksomheden skal beskrive de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne af driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forurening. 41

48 Ethvert affaldsanlæg skal have en driftsinstruks, som skal angive retningslinjer for de arbejdsrutiner, der skal udføres på anlægget, for at driften kan leve op til vilkårene i anlæggets miljøgodkendelse. Nødprocedurerne for anlægget skal fremgå af driftsinstruksen. Nødprocedurerne kan bl.a. omfatte brand i affaldet, grundvandsforurening, arbejdsulykker og driftsstop Der er således tale om 2 begreber: En driftsinstruks med instrukser for anlæggets drift Nødprocedurer, som svarer til en beredskabsplan. I Vilkår C4 er der fastsat vilkår om udarbejdelse af driftsinstruks, der skal opdateres løbende. Driftsinstruksen omfatter alle aktiviteter på virksomheden. Miljøcenter Århus har yderligere fastsat vilkår C5 om, at der på Affaldscenter Skårup skal forefindes en beredskabsplan med mindst følgende indhold: Beredskab i tilfælde af brand Beredskab i tilfælde af eksplosion Beredskabsplan i tilfælde af forurening af omgivelserne med perkolat eller overfladevand fra deponeringsanlægget Beredskab i tilfælde af længerevarende driftsstop f.eks. pumper og andet materiel af betydning for anlæggets forureningsforhold Driftsinstruks og beredskabsplan skal fremsendes til tilsynsmyndigheden med en frist på 6 måneder. Der foreligger dog en fyldestgørende driftsinstruks for anlægget og der er derfor blot sat krav om at reviderede udgaver fremsendes til tilsynsmyndigheden. Det forudsættes, at beredskabsplanen er udarbejdet i samarbejde med andre relevante myndigheder bl.a. Skanderborg Kommune, Arbejdstilsynet og Brandtilsynet. I vilkår C6 er der fastsat vilkår om, at affaldsbehandlingsaktiviteter skal indhegnes. Kravet gælder ikke for det slutafdækkede deponeringsanlæg, hvor hegnet kan fjernes, såfremt anlægget ønsker dette. Vedrørende vilkår C9, skal der ved et befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Vilkåret er et standardvilkår for bl.a. K212 aktiviteter. Der er fastsat et præciserende vilkår om at virksomhedens olietank skal leve op til reglerne i olietankbekendtgørelsen, jf. vilkår C12. Overjordiske tanke etableret før 1. september 2005 på listevirksomheder skal over reglerne i olietankbekendtgørelsen. Vilkår for overjordiske tanke etableret efter 1. september 2005 skal fastsættes i miljøgodkendelsen. 42

49 Der er sat vilkår om vedligehold af dræn og perkolatbrønde, væskeniveau i perkolatbrønde, samt installation af overløbsalarmer. Vilkårene C13 til C16 vedrører foranstaltninger, der skal mindske risikoen for perkolatudslip fra anlægget. Ophobning af perkolat i de enkelte etaper, jf. C16, bør kunne forhindres ved at overholde vilkårene C13-C15. Der er sat vilkår om markering af asbestdepoter på anlægget, udlægning af affald ved deponering, vurderinger af deponeringsanlæggets topografi samt krav til håndtering af rent træ med knusning og opbevaring. D-Vilkår Der er videreført vilkår vedrørende underretning i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld. E-Vilkår Vilkårene fastlægger adgangsvejen til anlægget, samt krav om at anlægget er aflåst. F-Vilkår Vilkår vedrørende støjgrænser er sammenskrevet og videreført. Støjgrænser er ikke ændret. Vilkårene er dog formuleret således at de lever op til nutidens krav. Det samme gælder krav til kontrol, måling og definitioner. Der er sat støjvilkår for dels de nærmeste enkeltliggende naboer, hvor af den tætteste ligger indenfor 150 m. Desuden er der sat støjvilkår for det sammenhængende boligområde ved Fruering/Vester Møllevej, der ligger i en afstand af m. G-vilkår I vilkår G2 er der sat vilkår om håndtering af deponigas. Miljøcenter Århus vurderer lig virksomheden i overgangsplanen, at der næppe er mulighed for praktisk eller rentabelt at drive et egentligt gasindvindingsanlæg til udnyttelse af gassens energiindhold til kraft og varme eller til affakling. I deponeringsbekendtgørelsen er der sat krav om at forholdet omkring deponigas skal afklares. Miljøcenter Århus har derfor fastlagt vilkår om at virksomheden skal fremsende et projekt til godkendelse hos tilsynsmyndigheden til undersøgelse og vurdering af gasproduktionen på de afsluttede enheder og i periferien af pladsen. På baggrund af resultatet af den udførte undersøgelse vurderer Miljøcenter Århus herefter om der skal stilles supplerende vilkår til opsamling, håndtering og monitering af deponigas. H-vilkår Vilkår for lugt er tidligere fastsat i forhold til visse af biaktiviteterne, der har tidsbegrænsede godkendelser. Vilkåret blev fastsat af Miljøstyrelsen i forbindelse med afgørelse af klagesag 30. april Heri er anført, at der med henvisning til Miljøstyrelsens lugtvejledning (nr ), at den samlede lugtemission ikke bør overskride 10 LE/m3 ved nærmeste bolig, samt at værdien ved nærmeste boligområde ikke må overskride 5 LE/m 3. Da støj, støv og lugtvilkår bør gælde for samtlige aktiviteter på et anlæg og der ikke 43

50 ved en lugtpåvirkning udenfor anlægget, kan håndhæves overfor forskellige lugtvilkår fra forskellige aktiviteter, er der sat et samlet lugtvilkår for hele virksomheden. I-vilkår Miljøcenter Århus har på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, hvorvidt der skal gennemføres en kontrol med overfladerecipienter. Miljøcenter Århus fastsætter derfor et vilkår om, at Affaldscenter Skårup redegør for forholdene omkring afstrømningen af overfladevand og drænvand fra deponeringsanlæggets areal i drifts- og efterbehandlingsperioden. Vedrørende vilkår I4 har Miljøcentret vurderet, at der er behov for at klarlægge hvorvidt overfladevand og drænvand tilledes afvandingsgrøfter, der har forbindelse med og kan påvirke overfladevandsrecipienter. Virksomheden skal senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse redegøre for håndtering og opsamling vedrørende afstrømning af overfladevand og drænvand fra deponeringsanlæggets areal i drifts- og i efterbehandlingsperioden. Redegørelsen skal endvidere indeholde en vurdering af risici for, at evt. forurening af det øvre sekundære grundvandsmagasin kan medføre en forurening af nærliggende overfladerecipienter. Der skal på denne baggrund videre redegøres for om det er formålstjent at udføre overfladerecipientkontrol udover det allerede fastlagte. Der er fastsat vilkår om indhentning af meteorologiske data, jf. vilkår I5. Der skal, jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.4 og 2.5, i efterbehandlingsperioden ske indsamling af data om nedbørsmængde dagligt samt månedsværdier. Temperaturen skal angives som et månedligt gennemsnit. Fordampning skal registreres dagligt samt som månedsværdier, og luftfugtigheden skal angives som et månedligt gennemsnit. Miljøcenteret har noteret at der på affaldscenter Skårup er installeret meteorologisk udstyr. Indsamlingen kan ske enten via meteorologisk måleudstyr placeret på virksomheden eller via en anden form for dataindsamling, der sikrer en tilsvarende kvalitet i de indsamlede data. Miljøcenter Århus fastsætter derfor vilkår om, at de meteorologiske data bliver indsamlet i efterbehandlingsperioden og at virksomheden inden 6 måneder udarbejder og fremsender en redegørelse for hvorledes dette påtænkes gennemført til tilsynsmyndigheden. Vedrørende perkolatmængder, vilkår I6, fastsætter bekendtgørelsen, at den samlede perkolatmængde fra deponeringsanlægget så vidt muligt fordelt på de enkelte deponeringsenheder - skal måles og registreres ugentligt. For etaperne 1-4 kan det tillades, at der registreres én samlet mængde af produceret perkolat. 44

51 Som krævet i deponeringsbekendtgørelsen fastsætter Miljøcenter Århus et vilkår om registrering af den ugentlige perkolatmængde fra etape 1-4, etape 5 og etape 6. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 4 fastsætter, at perkolatprøver skal udtages fra deponeringsanlæggets samlebrønde. Såfremt deponeringsanlægget er opdelt i flere deponeringsenheder skal der udtages prøver fra samlebrønde på den enkelte deponeringsenhed. Deponeringsenhederne 1-4 har det samme perkolatsystem. Etape 5 og 6 er etableret således, det er muligt at udtage prøver og måle flow eller perkolatmængder fra disse to enheder separat. Miljøcenteret vil acceptere, at den samlede perkolatmængde kan registreres i sammenhæng med afledning og registrering af mængder til rensningsanlægget. Herudover accepteres, at kvaliteten af det samlede perkolat kan dokumenteres ved de prøver der udtages i forbindelse med spildevandstilladelsen. Dog skal antallet af årlige prøver suppleres op hvis der ikke udtages prøver 4 gange årligt som anført i vilkår I7. Supplerende prøver skal følge analyseprogrammet i vilkår 7. Hvis der gennemføres tre prøvetagninger i henhold til spildevandstilladelsen skal der udtages en ekstra prøve for at komme op på de fire prøver om året, der er krævet i vilkåret. Hvis analyseprogrammet for spildevandstilladelsen ændres væsentligt kan miljøcentret ligeledes gå ind og ændre dette vilkår. På anlægget er der foruden perkolat også tilledning af forurenet overfladevand fra øvrige affaldsbehandlingsaktiviteter til kommunalt renseanlæg. Til bedømmelse af forureningen fra deponeringsanlægget skal prøver af perkolat fra de enkelte etaper udtages, før dette sammenblandes med andet tilført vand. Der er derfor sat vilkår om, at prøve til analyse for perkolatkvalitet skal udtages før sammenblanding eller tilførsel af andre spildevandsstrømme. Dette kan lade sig gøre ved at udtage prøverne i perkolatbrøndene. Kontrolprogrammet for perkolat er revideret med baggrund i deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser. Der er fastsat vilkår om monitering af perkolatkvalitet, se vilkår I7. Der er i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelsen skelnet mellem enheder med fortsat deponering og enheder, der er nedlukkede. Perkolat fra etape 6 skal prøvetages 4 gange om året, mens der blot skal udtages 2 årlige prøver fra henholdsvis etape 1-4 og etape 5. der er udarbejdet et rutine- og et udvidet program. Programmet er reduceret yderligere i forhold til det af anlægget foreslåede program i notat af 28. marts Rutinekontrollen omfatter kun nøgleparametre til at følge en overordnet udvikling i styrken i perkolatet, herunder særligt ledningsevne, chlorid, natrium, COD og NVOC. I den årlige udvidede kontrol medtages parametre, der udover styrken af perkolatet skal beskrive forureningsbelastningen fra uorganiske og organiske komponenter samt metaller. Perkolatet er generelt ikke blevet analyseret for organiske stoffer tidligere. Miljøcentret vurderer, at der bør analyseres for dette i fremtiden for at få viden om hvilke stoffer, der eventuelt kan genfindes i grundvandet ved perkolatudslip. 45

52 Fastlæggelse af indholdet i perkolatet af miljøfremmede stoffer giver et nødvendigt grundlag for at gennemføre en mere målrettet monitering af grundvandet. Når der er grundlag for at fastsætte niveauet for forskellige organiske stofgrupper i perkolatet kan programmet for både perkolat og grundvand revideres. Der er desuden fastsat et generelt vilkår vedrørende krav til prøvetagning og brug af akkrediteret analyselaboratorium, samt krav til afrapportering, se vilkår I8. J-vilkår Der er videreført vilkår fra tidligere godkendelser der er sammenskrevet uden ændring af betydning. Vilkårene er dog formuleret således at de lever op til nutidens krav. K-vilkår Miljøcenter Århus har for monteringsprogrammet for grundvand gennemgået overgangsplanens forslag til monitering, Bilag A samt virksomheden forslag til moniteringsprogram fremsendt 28. marts 2000, vedlagt som bilag A2. Herudover er Renosyds årlige rapport over grundvands- og perkolatmonitering inddraget. Der er i bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 6 anført at, der som minimum skal stilles vilkår om, at grundvandskontrollen foretages 4 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode. Moniteringen på anlægget har allerede foregået gennem en årrække, og det vurderes at en hyppighed på 2 gange årligt er tilstrækkelig. Miljøcenter Århus vil dog tage forholdet op på et senere tidspunkt, såfremt eventuelle transportberegninger gennemført af virksomheden, viser at en forurening fra anlægget ikke vil kunne opdages og stoppes med en prøvetagningsfrekvens på 2 gange om året. Omvendt kan prøvetagningsfrekvensen nedsættes yderligere, når der er skabt sikkerhed for at påvirkningen kan detekteres i tide. Der skal udtages en rutineprøve med et begrænset antal parametre, samt en udvidet kontrol hvor der herudover bl. a. medtages 2 organiske analyser. Det vurderes, at der med en udvidet monitering hvert 5 år kan skabes sikkerhed for at det tidligt opdages såfremt, der sker en ændring i grundvandets indhold af forurenende stoffer. Derfor udtages hvert femte år en prøve fra de boringer, der skal indgå i moniteringsprogrammet samt yderligere prøver fra de boringer der hidtil har indgået i moniteringsprogrammet. Der inkluderes flere organiske parametre, og metaller. Herudover medtages flere parametre, der relaterer sig til den generelle grundvandskvalitet. I forhold til udvalget af boringer vurderer Miljøcenter Århus, at placeringen af de eksisterende boringer ikke lever op til deponeringsbekendtgørelsens krav. Området syd for etape 6 er ikke dækket tilstrækkeligt med de eksisterende boringer, se bilag B4. Grundvandsforholdende og magasinsammenhængene er særdeles komplicerede ved Skårup. 46

53 Miljøcenter Århus har derfor fastsat krav om at der udføres en ny moniteringsboring syd for anlægget og etape 6. Når boringen er etableret udtages den større analysepakke og boringen indgår herefter i det almindelige analyseprogram. På baggrund af de indhentede erfaringer fra det fastsatte program kan tilsynsmyndigheden revidere udvalgte af boringer og analyseprogrammets parametre. Virksomheden kan til enhver tid fremsende dokumentation som baggrund for en revision af analyseprogrammet. I deponeringsbekendtgørelsen bilag 2, pkt. 6 er det anført at der skal sættes vilkår om grænseværdier for, hvornår en signifikant ændring af grundvandets kvalitet anses for at være indtrådt. En signifikant ændring anses for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser, at krav til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes. Som udgangspunkt anvendes grundvandskvalitetskriterier og drikkevandskvalitetskriterier, men med tiden kan lokalespecifikke grundvandskvalitetskriterier fastsættes med baggrund i dokumentation for den naturlige baggrund i området. På baggrund heraf er der fastsat vilkår om at virksomheden skal fremsende forslag til alarmgrænser ud fra baggrundsværdier i de specifikke magasiner og områder. Alarmgrænser skal vurderes for en lang række parametre. Virksomheden kan på baggrund af en vurdering udpege en eller flere paramtre, der er særlig vigtige i forbindelse med fastsættelse af alarmgrænser. Se vilkår K4 og overskridelser af alarmgrænser, se vilkår K5. Vilkåret K5 fastsætter at der skal udarbejdes forslag til yderligere undersøgelser og eventuelle afværgeforanstaltninger, hvor der tages hensyn til områdets sårbarhed sammenholdt med udslippets karakter. Såfremt at Miljøcentret vurderer, at der er overhængende fare for miljøet kan Miljøcenteret iværksætte selvhjælpshandlinger. L-Vilkår Der er sat et vilkår, der sætter rammerne for hvad der må modtages af affald på sorteringsanlæg og for midlertidig lager for rent træ samt letjern. Tabellen omfatter ikke de affaldstyper, der kan modtages indenfor rammerne af tidsbegrænsede tilladelser. Positiv liste er udarbejdet på baggrund af overgangsplanens forslag samt Renosyds tilføjelser til positivlisten i forbindelse med høringsfasen, se afsnit 4.2. Tre ansøgte affaldsarter er ikke optaget på positivlisten , Asbestholdige byggematerialer, skal fremadrettet deponeres på enheder for mineralsk affald , Gipsbaserede byggematerialer, skal fremadrettet deponeres på enheder for mineralsk affald. Lettere forurenet jord er optaget på positivlisten. Grænseværdierne er fastsat som i den bortfaldne godkendelse vedrørende deponering af lettere forurenet jord på etape 5 fra 20. juni Der kan ikke tillades at tilføre jord, der indeholder andre organiske forureninger end PAH og olie i de anførte mængder. Jord, der indeholder højere værdier eller indeholder andre organiske forbindelser skal enten renses forinden eller henvises til specialdepot. 47

54 Ydermere er affaldsarten , Andre batterier og akkumulatorer, ikke optaget. Der henvises her til BEK 1186 af 7. december 2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, 42. Det er forbudt at bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer ved deponering eller forbrænding. Restprodukter fra batterier og akkumulatorer, der har gennemgået både behandling og genanvendelse i overensstemmelse med 40-41, kan dog bortskaffes ved deponering eller forbrænding i henhold til gældende regler. Miljøcentret må derfor forinden optagelse, bede virksomheden om at nøjere udrede at det drejer sig om restprodukter og at dette ikke kan karakteriseres som farligt affald samt at fraktionen ikke kan forbrændes. Det skal bemærkes, at der er en række fraktioner af affald fra røggasrensning, flyveaske og slagge, der i rene partier ikke kan tilføres anlægget. Sådanne fraktioner skal deponeres på enheder for mineralsk eller farligt affald. Flyveaske fra affaldsforbrænding, herunder fra Skanderborgs affaldsforbrændingsanlæg, må ikke deponeres på anlægget. Miljøcentret har i positivlisten vilkår L2 markeret udfor de enkelte EAK-koder, at Miljøcentret vil gennemgå den generelle karakterisering når den foreligger. Såfremt affaldet kan betegnes som rene fraktioner eller blandede fraktioner af de nedennævnte affaldsarter skal affaldet tilføres en enhed for mineralsk affald eller eventuelt for farligt affald. Flyveaske og andre røggasrensningsprodukter hidrørende fra affaldsforbrænding udgør et problem, da affaldet har høje indhold af opløselige salte og tungmetaller. Affaldet er ikke egnet til deponering på en enhed for blandet affald. Størstedelen af denne type affald eksporteres i dag til deponering på specialdeponi. Der er på samme baggrund i 1998 givet påbud til Skårup om stop for deponering af ubehandlede røggasrensningsprodukter herunder flyveaske. Følgende fraktion kan derfor ikke optages på positivlisten over blandet affald: Flyveaske, bortset fra affald henhørende under Ifølge deponeringsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 4, fremgår at der kun må anvises affald, som efterlever definition af blandet affald. Det indebærer, at der som udgangspunkt må deponeres læs med en blanding af affaldstyper, der ikke enkeltvis er omfattet af definitionen for farligt affald. Læs med blandet affald, der opfylder kriterierne for deponeringsegnet inert eller mineralsk affald, og læs, der indeholder farligt affald, må ikke modtages. Læs med blandet affald, der indeholder mineralsk eller inert affald, accepteres kun, såfremt en kildesortering ikke har været muligt, og det samtidig ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage en udsortering. N-Vilkår Der er sat vilkår om at deponering på etape 5 senest skal stoppe ved afgørelsens dato. Samtlige deponeringsenheder 1-5 skal være slutafdækkede inden 1. juli Da der ikke er deponeret affald på etape 4A er denne 48

55 undtaget fra krav om nedlukning. Etape 4A betragtes ikke som en deponeringsenhed, selvom arealet er membranbelagt. Ved nedlukning forstås, at deponering skal stoppe samt, at der skal slutafdækkes. Videreførelse eller nygodkendelse af aktiviteter ovenpå enheder, der skal nedlukkes og retableres kan accepteres ud fra de forudsætninger, der er anført i deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 13.2 og endvidere 9 for så vidt angår oplag af mineralsk affald samt krav fra godkendelsesmyndigheden. Ansvaret for at efterbehandle deponeringsanlægget ligger hos virksomheden. Det samme gør ansvaret, hvis der efter nedlukningen konstateres uforudsete miljøgener, som betyder, at myndighederne udsteder et påbud om eksempelvis undersøgelse eller oprydning. Grundejerens forpligtigelse i denne situation er alene at give adgang til, at et påbud efterkommes på arealet. Denne vurdering bygges på den nuværende lovgivning, specielt miljøbeskyttelseslovens 41 e, stk Deponeringsbekendtgørelsens 31 fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvornår efterbehandlingen af en enhed eller deponeringsanlægget kan anses for afsluttet, og hvornår enhed eller deponeringsanlægget kan overgå til passiv drift. Ved overgang til passiv drift, skal der gennemføres fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde, optagning af gasbrønde, sløjfning af moniteringsbrønde mv. Hvornår en enhed eller et deponeringsanlæg kan overgå til passiv drift - hvilket markerer afslutningen af efterbehandlingsperioden - afhænger bl.a. af deponeringsetapernes fysiske udformning (deponeringshøjde, afdækning mv.) samt viden om affaldets udvaskningsegenskaber. Hvad angår viden om affaldets udvaskningsegenskaber bør dette i videst muligt omfang være baseret på resultaterne fra udvaskningsforsøg, ligesom resultaterne af gennemført monitering af perkolat og deponigas kan indgå i vurderingen af overgangen til passiv drift. En enhed eller et deponeringsanlæg kan overgå til passiv drift, når emissionerne (perkolat og deponigas) fra det deponerede affald kan accepteres i omgivelserne. Påvirkningen af grundvandet vurderes ud fra en sammenligning mellem belastningen af forurenende stoffer med gældende målsætninger for grundvandsmagasinet. I overgangsplanen er der for perkolatets vedkommende angivet kriterier for at gøre aktive systemer til passive. Der kan dog være andre forhold, der skal afklares inden beslutning om overgang til passiv kan tages. Der er ikke i de nugældende miljøgodkendelser angivet særlige vilkår for overgangen til passiv drift. Miljøcenter Århus finder det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår om, at virksomheden forud for at tilsynsmyndigheden kan godkende afslutningen af efterbehandlingsperioden fremsender den nødvendige dokumentation for at perkolatet kan accepteres nedsivet i omgivelserne, og at der ikke sker en uacceptabel emission af deponigas. 49

56 Virksomheden skal samtidigt til tilsynsmyndighedens godkendelse fremsende en beskrivelse af hvorledes brønde, ledninger og moniteringsboringer mv. tænkes nedlagt/fjernet, jf. vilkår N8 og N9. P-Vilkår Miljøcenter Århus har ud fra bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 15 fastsat krav til indhold af årsrapport. Årsrapporten kan med fordel samtidig omfatte samtlige andre aktiviteter på anlægget. Der gøres opmærksom på, at afleveringsfristen er 1. april for det foregående år, dog kan en anden frist aftales med tilsynsmyndigheden. Renosyd afleverer EMAS-redegørelse i juni. Årsrapporten betragtes som et selvstændigt dokument og bør indgå som et bilag til EMAS-redegørelsen. Miljøcentret mener dog at virksomheden bør kunnn udarbejde årsrapporten forud for EMAS-redegørelsen. Det første år skal årsrapporten indeholde informationer, der er indsamlet i henhold til godkendelser gældende frem til afgørelsens dato. Først fra og med årsrapporten for 2010 skal alle punkter i årsrapporten behandles. Q-Vilkår Der er stillet vilkår om sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelsen. Der er ikke på nuværende tidspunkt baggrund for at fastsætte et grundbeløb pr. tons. Dette kræver en opdateret beregning af sikkerhedsstillelsen. Der er stillet krav om at beregningen fremsendes inden for en måned. Tilsynsmyndigheden vil herefter godkende sikkerhedsstillelsens beregnede grundbeløb og garantiformen. Inden for 3 måneder fra afgørelsens dato skal anlægget fremsende dokumentation for at der er stillet den nødvendige sikkerhed. Sikkerheden kan opbygges fortløbende eller stilles på en gang. 50

57 4. VURDERING AF OVERGANGSPLAN 4.1 Bemærkninger Virksomheden har i henhold til deponeringsbekendtgørelsen indsendt en overgangsplan til det tidligere Århus Amt. Overgangsplanen og senere revisioner er vedlagt i bilag A. Tilsynsmyndigheden skal på basis af oplysningerne i overgangsplanen revurdere vilkårene i virksomhedens gældende miljøgodkendelser med henblik på en afgørelse om videreførelse, nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget. Retsbeskyttede godkendelser revurderes som udgangspunkt ikke. Følgende nedenstående forhold og oplysninger skal som minimum være indeholdt i overgangsplanen for deponeringsanlæg, der nedlukkes, jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 4, pkt. 2. Nye supplerende oplysninger til brug for klassificering i forhold til de allerede indsendte oplysninger, til brug for klassificeringen i anlægsklasser. Beskrivelse af procedurer for nedlukningen af anlægget, herunder beskrivelse af slutafdækning inkl. kote- og beplantningsplan, jf. bilag 1, punkt 13. Plan for efterbehandling af anlægget, herunder kontrolprogrammer og monitering af perkolat, grundvand, overfladevandområde og deponigas samt beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe-/ og inspektionsbrønde mv., jf. bilag 1, punkt 14. Redegørelse for, hvorledes eventuel deponigas planlægges opsamlet, herunder om gassen afbrændes, anvendes til energifremstilling eller behandles på anden måde, jf. bilag 1, punkt 11. Beskrivelse af, hvorledes uddannelseskrav til deponeringsanlæggets daglige ledelse samt til anlæggets øvrige personale planlægges gennemført, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg, med henblik på at sikre, at de relevante beviser er opnået inden for de fastsatte tidsfrister, jf. bilag 1, punkt 4. Miljøcenter Århus vurderer, at overgangsplanen fremsendt juli 2008 til fulde indeholder beskrivelser af alle ovenstående punkter. Overgangsplanen har udgjort det væsentligste grundlag for fastsættelse af vilkår i denne afgørelse. Hvor der i overgangsplanen fra juni 2008 er stillet forslag til fremtidige driftsforhold som Miljøcentret ikke er enig er der Miljøcentret kommentarer hertil anført nedenfor. I det ikke tekniske resume, s. 6, er der antaget at alle affaldsbehandlingsaktiviteter samt fortsættelse af etape 5 som enhed for inert affald kan fortsætte. Da godkendelserne er tidsbegrænsede eller endnu ikke givet afhænger det af en ansøgning behandlet af godkendelsesmyndigheden. 51

58 Miljøcenter Århus har noteret at den daglige ledelse varetages af driftschef Michael Schøt. For så vidt angår sikkerhedsstillelsen, er der med afgørelsen en ny situation og Miljøcentret kan ikke acceptere at sikkerhedsstillelsen beregnes for etape 5-10, da etaperne 7-10 ikke er godkendt. Herudover skal etape 4A og 5 nedlukkes ved afgørelsens dato. Miljøcentret har sat vilkår om en revideret beregning af sikkerhedsstillelsen. På side 7 under den tekniske beskrivelse af anlægget skal det bemærkes at oplag af spildevandsslam er under afvikling. Det skal samtidig bemærkes at miljøgodkendelsen for oplag og knuseplads for byggeaffald på den østligste del af anlægget drives efter en nu udløbet tidsbegrænset miljøgodkendelse. Ud fra overgangsplanen gennemgang af enhederne på anlægget på side 10, skal det anføres at enheder, der ønskes etableret i fremtiden, betragtes som nyanlæg og skal ved ansøgning godkendes af godkendelsesmyndigheden Skanderborg kommune. Også deponering af inert affald på etape 5 vil kræve en fornyet ansøgning, se ligeledes s. 12. Deponeringsanlæggets omgivelser er beskrevet i afsnit 4.2. Miljøcentret skal påpege, at der er flere beskyttede naturtyper syd for anlægget og vandløb med generel målsætning. I overgangsplanens afsnit 5.2 gennemgås grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen. Etape 6 er etableret efter den sidste reviderede overgangsplan og der behov for en revision og genberegning af sikkerhedsstillelsen på baggrund af det konkret udførte projekt. Som tidligere nævnt skal der på nuværende tidspunkt kun stilles sikkerhed for etape 6. Grundbeløbet skal derfor beregnes på grundlag af dette forhold. I overgangsplanens afsnit 6.2 gives et forslag til positivliste. Miljøcenter Århus har gennemgået listen. Listen indeholder flere affaldsarter, der i ren form skal karakteriseres som mineralsk affald. Herudover er der flere fraktioner, der ligeledes ikke bør optages på enhed for blandet affald. Positivlisten er ikke en facitliste til hvad der kan deponeres på anlægget. Positivlisten kan indskrænkes eller udvides ved senere påbud. Affaldsproducenter skal samtidig levere en generel karakterisering af affaldet, anlægget skal herefter sikre ved gennemgang af dokumentationen fra affaldsproducenten at affaldet kan modtages og at det kan henføres under en af EAK-koderne i positivlisten. I overgangsplanens afsnit 7.2 vises opdeling i deponeringsenheder og kapacitet. Estimering af deponeringskapacitet for etape 6 skal hæves lidt med det udførte projekt. Det er anført, at etape 6 forventes opfyldt I teknisk notat af april 2008 fremgår det at deponeringskapaciteten er 20 år. Etapen forventes derfor opfyldt i Der gøres opmærksom på, at der ikke kan deponeres blandet affald på Affaldscenter Skårup efter Miljøcentret har afgjort, at Skårup ikke er beliggende kystnært i forhold til definitionen i deponeringsbekendtgørelsen nr. 252 af 31. marts

59 I afsnittet nævnes desuden etape 0, der er den gamle ukontrollerede losseplads. Forureningsforhold der vedrører etape 0 hører under jordforureningsloven, der administreres af Region Midtjylland. Restkapaciteten på etape 5 er anført til at blive udnyttet til inert affald og lettere forurenet jord. Afgørelsen indeholder ikke en mulighed for videreførelse af enheden. Der er ikke gengivet en positivliste for alene inert affald. Membransystemet på etape 5 består af en lermembran på bund og sider af 0,6 meters tykkelse. Da der ikke er udlagt kunststofmembran kan etapen ikke fortsætte. Der er i kap 9 gennemført en miljørisikovurdering, der viser at perkolat, fra alene etape 5, 100 m nedstrøms belaster grundvandet med indhold af flere stoffer over drikkevandskvalitetskriteriet. Ammonium og kalium har de største overskridelser. Der konkluderes at ammonium er den mest kritiske parameter i forhold til recipienten og at indholdet vil blive fortyndet inden det når recipienten. Miljøcenteret bemærker at der ikke er taget stilling til eventuelt indhold af organiske stoffer i perkolatet. I miljørisikovurderingen bør der tages hensyn til det samlede anlæg og ikke kun etape 5. I perkolatanalyser fra brønd 16.9 i bilag 5a-4 i overgangsplanen fremgår det, at f.eks. ammonium og jernindhold gennemsnitligt er højere end for etape 5. Da der skal regnes med en kumulativ effekt for grundvandspåvirkningen fra anlægget kan beregningen for etape 5 ikke stå alene. Risikovurderingen kan derfor ikke umiddelbart benyttes som grundlag for en videreførelse af etape 5. En videreførelse af etape 5 kan dog ske såfremt der alene deponeres inert affald og at der gennemføres en afdækning af det allerede deponerede affald således at der opstår en klar skillelinje mellem de to typer af affald. En videreførelse af deponeringen på etape 5 bør dog afgøres af godkendelsesmyndigheden. I afsnit bemærkes at gasproduktionen ikke er vurderet. Miljøcentret vil sætte vilkår om, at denne vurdering gennemføres efter nedlukningen af etape 5 og omhandlende hele anlægget. Slutafdækningens udformning fremgår af afsnit Det er anført, at retablering af etape 1-4 bliver udført, når de nuværende aktiviteter ophører. Miljøcentret er enigt heri. Dog skal Renosyd arbejde frem i mod at etape 4 og 5 slutafdækkes og tilsås/beplantes efter de frister der er sat herfor i påbuddet. Når oplaget af spildevandslam endelig er afsluttet skal dette delområde også slutafdækkes med mindre der kan godkendes nye aktiviteter på arealet. Nye aktiviteter må ikke bidrage til en yderligere belastning af de miljøbeskyttende systemer eller til en forlængelse af efterbehandlingsperioden. Det bemærkes, at der anføres at området efter retablering ikke må anvendes til dyrkning af fortærbare afgrøder, herunder foder. I lokalplan 006 for området er anført af Når opfyldningen er fuldført, skal deponeringsområdets terræn afrundes og arealet genanvendes til landbrug eller lignende. 53

60 I overgangsplanens kap 12 gennem de kontrol- og moniteringsprogrammer som Renosyd planlægger at gennemføre. Vedrørende årlig afrapportering af monitering og pejling vurderer Miljøcenter Århus, at der i forbindelse med den større prøvetagningsrunde hvert femte år bør udarbejdes en rapport. I de mellemliggende år kan resultaterne indgå oversigtsmæssigt og kommenteret i årsrapporten. Perkolatet analyseres både med henblik på at vurdere udviklingen i deponiet og med hensyn til kontrol af afledning til renseanlæg. Miljøcentret vurderer, at kvaliteten af det samlede perkolat kan beskrives ved den prøve der udtages i forbindelse med kontrol af afledning. Der skal herudover udtages prøver fra henholdsvis etape 6, etape 5, og etape 1-4 samlet. Miljøcentret har revurderet moniteringsprogrammet for grundvand på baggrund af notat af 28. marts 2000 fra Renosyd. Det anføres i afsnit 12.7 at efter endt deponering og overgang til passiv drift skal perkolatet ikke længere kontrolleres. Dette er korrekt. Det bør ikke være nødvendigt, at overvåge grundvand eller recipienter efter overgang til passiv drift. En forudsætning for overgang til passiv drift er, at påvirkningen fra deponiet ikke fremover kan udgøre en fare for miljøet som helhed. Kriterier for overgang til passiv drift skal løbende revurderes. 4.2 Indkomne bemærkninger i høringsfasen Bemærkninger fra den officielle høringsfase indføjes her. Renosyd Vedr. vilkår Hvad er retablering og hvad Af bekendtgørelsens bilag 2, pkt menes der med at retableringen kan fremgår, at slutafdækningen på områder hvor der foregår godkendelsesplig- ske i 2 faser. Der kan være arealer hvor det ikke er tige aktiviteter kan gennemføres i to hensigtsmæssigt, at der etableres jord faser. Som første fase skal der etableres en afdækning af det deponerede under nogle aktiviteter - kan køreveje betegnes som en midlertidig slutafdækninrende til det krævede afdækningslag i affald, der mindst har en tykkelse sva- slutafdækningen uden det øvre vækstlag. Den resterende del af slutafdækningen skal etableres umiddelbart efter, at aktiviteterne er ophørt. Anlagte køreveje betragtes som midlertidig slutafdækning og er tilstrækkelig afdækning i forhold til fase 1. Formålet med slutafdækning er at få dækket affaldet således at deponering ikke fortsættes samt at affaldet ikke fryser op og bliver blotlagt. Herudover skal den endelige slutafdækning sikre, at arealet kan overgå til den planlagte anvendelse efter nedlukning og overgang til passiv drift på sigt. Der er til vilkår N2 indsat en henvisning til bekendtgørelsen. 54

61 Fortolkning af N2 Kan asfalt på det tidligere slamoplag blive liggende. Det fremgår ikke af afgørelsen. C1 Renosyd vil gerne have åbent om lørdagen til klokken 16. C3 Skal dokumentation for uddannelse fremsendes nu. Driftsledelsen kan deles mellem to personer med A-bevis. Der bedes om en reference. Kan andre kvalifikationer gå i stedet for A-bevis, så længe der drives deponeringsaktiviteter. Afmærkning af asbestaffald, kan det ske på kortmateriale evt. elektronisk C20 - bør tydeliggøres mht. enheder i drift og enheder der er nedlukket. C21 Renosyd vil gerne have vilkåret omformuleret. Formulering er fra den oprindelige godkendelse. Renosyd vil gerne have at træaffaldet beskrives som rent genanvendeligt træaffald. Godkendelsen til slamoplaget er tidsbegrænset og vil bortfalde. Der er sat krav om at alle arealer skal slutafdækkes. Dette gælder også for dette område. Hvis Renosyd opnår en miljøgodkendelse til en anden aktivitet på det asfalterede areal, skal der i godkendelsen hertil sættes krav om slutafdækning og endlig retablering af arealet i overenstemmelse med nærværende afgørelse. Der henvises til godkendelsesmyndigheden. Miljøcentret har modtaget dokumentation for uddannelse. I vilkåret er der ikke sat en frist. For klarhedens skyld ændres vilkåret således, at tilsynsmyndigheden kan bede om dokumentation. I Vejledning om Overgangsplaner, nr , s. 31, afsnit under daglig ledelse og bemanding er det vejledende anført at driftsledelsen kan varetages af en eller flere personer. Nej. Det er kun i efterbehandlingsperioden at kravet kan fraviges. Formålet med afmærkning efter nedlukning er at forhindre at der udføres efterfølgende anlægsarbejder, hvorved der kan spredes asbestfibre. I bekendtgørelsens bilag 3 pkt 6.4 er desuden anført, at der skal træffes passende foranstaltninger f.eks i form af indhegning for at begrænse udnyttelsen eller adgangen til arealet for at undgå at mennesker eller dyr kommer i kontakt med affaldet. Det anses dog for tilstrækkeligt på Skårup at de tidligere asbestenheder afmærkes på passende vis, således det tydeligt fremgår at der ikke må køres på arealet eller udføres anlægsarbejder. Dette kan eksempelvis gøres med kampesten. Vilkåret er tydeliggjort hvor første del af vilkåret omhandler de vurderinger, der skal gennemføres hvert år for aktive deponeringsenheder enheder hvor der foregår deponering i dag. Andet afsnit omhandler nedlukkede enheder. På passive enheder skal der ikke gennemføres nogen form for kontrol. Formuleringen i vilkåret forhindrer Renosyd i at modtage rent træ fra eksempelvis nedrivninger. Vilkåret ændres i overensstemmelse med Renosyds ønske. 55

62 Præcisering af hvilke områder der er omfattet af støjvilkår I3 hvad er rent overfladevand I6 vedrørende registrering af perkolatmængder. Renosyd ønsker at nedsætte hyppigheden af registreringen af perkolatmængder fra etape 1-4 og 5 fra 1 gang ugentligt til en gang månedligt I 7 vedrørende kontrol af den samlede perkolatkvalitet. Der analyseres både i forhold til afledning til renseanlæg og kontrol i denne afgørelse. Kan det forenkles? K2 hvorfra stammer krav om ny moniteringsboring. L1 hvordan skal det forstås, at der skal afleveres dokumentation for hvert læs og hvorledes skal dette i praksis gennemføres for læs fra genbrugspladser til deponering. L2 Renosyd anmoder om at få tilføjet følgende affaldsarter på positivlisten: Slam fra spildevandsrensningen på flisværk Ikke genanvendeligt metalstøv og -partikler af jern aktuelt Give Stålspær Ikke-farlig filterrest (cyklon) Der tilføjes lokalplansnumre i kap.3. Med rent overfladevand, menes vand, der ikke forventes at være forurenet. Vand fra køreveje eller arealer hvor der er affaldsaktiviteter betragtes som udgangspunkt ikke som rent. Kravet om ugentlig registrering af perkolatmængde fremgår specifikt af den gældende deponeringsbekendtgørelse bilag 2, pkt. 4 og 12, og der er ikke anført nogen reduktion af denne registrering efter den enkelte deponeringsenheds nedlukning. Omfanget af denne registrering vil dog løbende blive vurderet i efterbehandlingsperioden sammen med det øvrige moniteringsprogram Miljøcentret henviser til vilkåret sidste afsnit. De prøver der udtages i forbindelse med spildevandstilladelsen kan benyttes som dokumentation. Hvis der gennemføres tre prøvetagninger i henhold til spildevandstilladelsen skal der udtages en ekstra prøve for at komme op på de fire prøver om året der er krævet i vilkåret. Vilkåret er tydeliggjort. Overgangsplanen fra 2002 beskriver at der skal etableres en boring nedstrøms etape 5 for overvågning af eventuel forurening fra denne etape. Boringen er etableret men giver ikke vand. I mellemtiden er etape 6 etableret. Da der i henhold til deponeringsbekendtgørelsen skal være placeret to nedstrøms boringer, vurderes det at der skal etableres en boring syd for etaperne 5 og 6, da de eksisterende moniteringsboringer ikke lever op til kravet om at være placeret nedstrøms anlægget. boringen vil også bidrage til at skabe mere sikkerhed omkring de komplicerede grundvandspotential forhold omkring Skårup. Dokumentationen i L1 afviger ikke væsentligt fra den nuværende dokumentation, der skal afleveres. Kontrol af dokumentationen især for læs, der kommer dårligt sorterede eksempelvis fra genbrugspladser sker gennem stikprøvekontrol. Miljøcentret vurderer, at alle de beskrevne affaldsarter på nuværende tidspunkt kan deponeres på en enhed for blandet affald. Affaldsarterne er optaget på positivlisten i vilkår L2. 56

63 fra svejsning i sort jern Affald/slam fra behandling af drikkevand L2 Renosyd anmoder om at få tilføjet Katalysatorrest fra DAKA på positivlisten. L3 - Hvad forstås ved mindre mængder jord? Ved kravet om at der skal føres en logbog over jorden fås endnu et registreringssystem. Kan dette forenkles. M5 visuel inspektion kan det gøres ved kamera og indvejet fra Norgesvej, da vægten i Skårup ikke er bemandet. Personalet arbejder ude på pladsen og fører kontrol med det aflæssede affald. M6 hvorfor skal tilsynsmyndigheden underrettes når læs bliver afvist er det ikke kun affaldsproducenten og hjemkommunen, der bliver berørt. Er det ikke nok at der føres journal og at det afrapporteres årligt, jf. O7 - P1 der er ikke baggrund for at udarbejde årsrapporten for 2009, der skal afleveres 1. april 2010, da vilkårene for årsrapport først fastsættes nu. Der anmodes om at fristen sættes til Miljøcentret har tidligere i 2009 afgjort, at affaldet kan betegnes som blandet affald og ikke på nuværende tidspunkt kan genanvendes. Katalysatorresten kan pt. ikke genanvendes eller nyttiggøres. Katalysatorresten kategoriseres i henhold til EU s biproduktforordning som et kategori 1 produkt. EU s nuværende biproduktforordning bortfalder, og man forventer inden for et tids vindue på et år at have nye retningslinjer og dermed at kunne anvende katalysatorresten i gødningsindustrien. Miljøcentret vil tilføje affaldsarten på positivlisten. Da den lettere forurenede jord er optaget på positivlisten stilles ikke vilkår om en øvre grænse for mængden af jord. Vilkåret tilrettes således, at der ikke er en grænse for hvor meget jord, der kan tilføres. Logbogen har samme funktion som den driftsjournal der føres, jf. vilkår O3 som dokumentation skal der vedlægges analyseresultater, således at der kan føres tilsyn med vilkåret L3. Vilkåret tilrettes. Den visuelle inspektion på ved indvejning kan ske med kamera og dermed også fra Norgesvej. Dokumentation for affaldet afleveres forud eller ved vejning på fax. Der udføres kontrol af det aflæssede affald på deponeringsenheden hvor det vurderes om affaldet skal sorteres. Vilkåret er fastholdt med tilføjelse af at den visuelle inspektion kan foretages fra Norgesvej. Det er dog en forudsætning at medarbejderen er i besiddelse af et B-bevis. I deponeringsbekendtgørelsen 25 stk. 5, fremgår det at tilsynsmyndigheden skal underrettes. I bilag 2, punkt 15 fremgår, at der skal leveres en oversigt over afviste læs. Med afgørelsen skal fastsættes krav til årsrapport. Vilkåret tilrettes således at det fremgår hvilke punkter, der skal afrapporteres i Den første årsrapport, der skal udarbejdes efter vilkår P1 skal være for 2010 og afleveres 1. april

64 P1 Renosyd vil gerne have rykker fristen til 1. juni som er frist for EMASredegørelse. Renosyd gør opmærksom på at der på etape 4a ikke er deponeret. Således bør denne etape ikke indgå i egenkontrolprogrammet for perkolat eller være omfattet af vilkår om nedlukning. Bemærkninger fra Skanderborg kommune Side 11, vilkår C12: Overvej at stille vilkår om, at virksomheden skal anmelde udskiftning af olietanke, da tilsynsmyndigheden skal stille vilkår i forbindelse med opstilling af en ny olietank. Side 11, vilkår C16: Hvordan vil det blive opdaget, at der opstuves perkolat i brøndene? Skal der etableres en alarm? Side 13, vilkår F1: Der stilles støjgrænseværdier på tidspunkter, hvor virksomheden ikke er i drift, og hvor der således ikke burde forekomme støj fra anlægget. Det drejer sig om tidsrummet lørdag fra og i natteperioden Hvis der ikke findes udsugningsanlæg eller forekommer støj fra virksomheden i de pågældne perioder, kunne disse perioder måske fjernes fra vilkåret. Side 13, vilkår F2: Der anføres at der ikke må komme vibrationer over en nærmere angivet grænseværdi i tidsrummet mandag Fristen 1. april fremgår af bekendtgørelsen og kan ikke ændres, da fristen hænger sammen med andre afrapporteringsforpligtelser. EMAS-redegørelsen indeholder oplysninger hele Renosyds virksomhed og har ikke nødvendigvis sammenhæng med årsrapportens indhold. Årsrapporten er fokuseret på driften af Affaldscenter Skårup. Store dele af årsrapporten leveres til EMAS-redegørelsen som bilag, der kan udarbejdes på forhånd før EMAS-redegørelsen. Miljøcentret er enig og Etape 4a er naturligvis ikke underlagt disse vilkår, da vilkårene kun angår anlagte etaper, hvorpå der er deponeret. Der er tilføjet kommentarer hertil i kap.3. For overjordiske tanke opstillet efter 1. maj 2005 på kap. 5 virksomheder skal der stilles vilkår i miljøgodkendelsen. Udskiftning af en ældre tank efter 2005 betragtes som nyanlæg og det vil være godkendelsesmyndigheden, der skal stille vilkår. Virksomheden skal i øvrigt følge reglerne i olietankbekendtgørelsen. Opstuvning af perkolat i enhederne forhindres ved, at vilkårene C13- C15 overholdes. Uanset den aktuelle driftstid, vil støjvilkårene være gældende. Efter klokken 18 kan der ikke regnes med tillæg til grænseværdien. Jf. orientering fra miljøstyrelsen nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd 58

65 til fredag fra kl Skulle dette ikke være til kl , hvor de har lov at udføre afdækningsarbejde. Side 14, vilkår F5:. Evt. kan sidste del af vilkåret strammes til: Usikkerheden på målingen/beregningen må maksimalt være 3 db(a) Side 16, vilkår I4: Skanderborg Kommune vurderer, at det vil være vigtigt, at der i redegørelsen tages stilling til, om der kan etableres en alarm / indikator for at sikre, at der ikke udledes perkolat/ forurenet grundvand sammen med overfladevandet til det højt målsatte vandløb. Det kan ikke tåle belastning med perkolat. Samtidigt bør der udarbejdes et oversigtskort over afløb, dræn m.v., der giver et overblik over afstrømning/afledning af vand/perkolat fra området. Side 18-19, tabel 5 og side 20-21, tabel 7: Tabellerne bør tilføjes en kolonne med målemetode. Skanderborg Kommune kan kun bifalde, at Miljøcenter Århus stiller krav om monitering af organiske forureninger. Skanderborg Kommune vurderer, at der bør analyseres for pesticider, da disse er vandopløselige, mobile og udgør en trussel mod grundvandet mange steder. Det har tidligere været praksis, at nedgrave emballage og kemikalierester, så disse kan muligvis også være deponeret på de ældre etaper med dårligst beskyttelse. Vi skal foreslå, at der bl.a. moniteres på boring med DGU nr (B7). og vibrationer i eksternt miljø. Jf. orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø anbefales det, at der ikke fastsættes en måleubestemthed. Det er sandsynligt, at der foreligger en væsentlig støjulempe, såfremt en måleværdi overskrider grænseværdien. Miljøcentret har i Vilkår I4 bedt om en plan for den samlede håndtering af vand på anlægget, herunder også opsamling af drænvand under etape 1 og 2, der tilledes recipient. Ydermere skal redegørelsen afdække om der tilledes vand fra anlægget og ud i omgivelserne. I vilkår I3 er fastsat at rent vand kan udledes. Redegørelsen skal afdække hvorvidt det vand, der udledes stammer fra arealer, hvor det må forventes at vandet ikke nødvendigvis er rent. På baggrund af redegørelsen vil miljøcentret eventuelt fastsætte krav til monitering. Der er sat et supplerende vilkår K6. Ved plan for forstås tegningsmateriale. Miljøcentret sætter krav til certificering og akkreditering af laboratoriet. Dette betragtes indtil videre som tilstrækkeligt. Miljøcentret vil overveje at inkludere en eller flere analyser for pesticider af perkolatet fra etape 1-4 og fra etape 5. Dette vil ske i samråd med virksomheden i løbet af Miljøcentret mener ikke, at der er grundlag for at udvælge den rette grundvandsboring, der skal dække perkolatudsivningen fra etape 1-3. I grundvandet kan der være andre kilder end deponeringsanlægget. Hvis der udvaskes pesticider fra anlægget skal de kunne genfindes i perkolatet. Herefter kan der opstilles et moniteringsprogram for pesticider i grundvandet. 59

66 Side 19, vilkår J1: Det anføres, at beholdere med farligt affald skal placeres i spildbakke på impermeabelt underlag med fald mod sump eller kloak. Generelt skal farligt affald placeres, så der ikke er mulighed for afløb til kloak derfor bl.a. krav om opstilling i spildbakke. Hvorfor skal det impermeable underlag have afløb til kloak? Skanderborg Kommune vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at der stilles krav om, at der ikke må være afløb til kloak. Sider 31, vilkår N1: Burde der ikke stilles krav om, at der skal udlægges et markeringsnet inden der udlægges slutafdækning? Dette er almindelig praksis, i forbindelse med f.eks. udlægning af støjvolde, hvor kernen består af forurenet jord. Derved vil de rene materialer kunne adskilles fra urene materialer. Endvidere vil lagtykkelsen af slutafdækningen kunne kontrolleres fremadrettet. Side 33, vilkår N6: Det anføres at reetablerede arealer og deres beplantning skal vedligeholdes i efterbehandlingsperioden. Gælder det ikke også slutafdækningslaget, så der ikke på noget tidspunkt er under 1 meters slutafdækning. Jorden sætter sig som regel efter etablering. Side 34, Vilkår O5: Hvad er konsekvensen af at lossepladsen sætter sig? Burde det ikke fremgå af vilkåret, hvad der skal ske, mht. afdækning/opfyldning, når lossepladsen sætter sig? Eller har det ingen konsekvens, jf. også bemærkning til vilkår N6. Side 36, vilkår Q3: Er det eksisterende praksis, at det er kommunerne der stiller sikkerhedsstillelsen? Skal vilkåret om sikkerhedsstillelse ikke rettes direkte Vilkåret er formuleret ud fra standardvilkår for bl.a. K212 aktiviteter. Det præciseres at der skal være spildbakke. Der er ikke krav om udlægning af markeringsnet i deponeringsbekendtgørelsen. Slutafdækningen skal have en tykkelse således, at der ikke er risiko for at der fremover er nogen kontakt med affaldet. Lagtykkelsen skal ikke kontrolleres fremadrettet. Sætninger i affaldet kontrolleres årligt. Arealet vil i øvrigt efter nedlukning blive kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven. Afdækningen skal efter den har sat sig være 1 m. Sætninger skal registreres årligt. Det er anført i Vilkår N4 at sætninger skal forudses, således at det sikres, at der altid er tilstrækkeligt fald til at aflede overfladevandet. I afgørelsen skal der stilles vilkår om sikkerhedsstillelsen form. Renosyd har i overgangsplanen ikke angivet formen. I deponeringsbekendtgørelsen 12, 60

67 mod den ansvarlige virksomhed (Renosyd) og ikke mod ejerkommunerne? Side 46, 2. afsnit: Det anføres, at: Der kan ikke tillades at tilføre jord, der indeholder andre organiske forureninger end PAH og olie i de anførte mængder. Dette krav burde fremgå af vilkår L3 men ikke kun for organiske forureninger. Det burde generaliseres, så der fremgår af vilkår L3, at der ikke må tilføres jord med andre forureninger end de i vilkår L3 nævnte og i de anførte mængder. Side 51, sidst afsnit: Burde der ikke være et vilkår om, at området ikke må anvendes til dyrkning af fortærbare afgrøder, herunder foder og skulle det ikke tinglyses på matriklerne? Det kunne godt virke modstridende, når der i lokalplanen står at arealet efterfølgende skal anvendes til landbrug. stk. 3 er anført at deponeringsanlæg, der ejes og drives af kommuner, herunder kommunale fællesskaber, kan stille garanti på anfordringsvilkår. Dette er praksis på flere anlæg. Renosyd har 1 måned til at genberegne sikkerhedsstillelsen og 3 måneder til at etablere denne og indsende dokumentation. Vilkåret er omformuleret. Der er ikke fremlagt en plan for hvad arealerne skal udnyttes til efter nedlukning. Planen skal være i overensstemmelse med lokalplan eller en ændret lokalplan. Eventuelle reviderede vilkår fastsættes ved påbud efterfølgende. Tinglysning vil ikke umiddelbart komme på tale. Arealet vil i øvrigt blive kortlagt efter jordforureningsloven. 4.3 Sammenfatning Sammenfatning af svar fra høringsfase indføjes her 61

68 5. FORHOLDET TIL LOVEN 5.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag E. Revurdering Ifølge reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen skal næste revurdering senest finde sted 10 år efter afgørelsen dato. Dette er i overensstemmelse med gældende regler om, at miljøgodkendelser for i-mærkede virksomheder skal revurderes regelmæssigt. VVM Denne afgørelse indeholder ikke en tilladelse eller godkendelse af nyanlæg eller ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg, hvorfor anlægget ikke er omfattet af reglerne om VVM. Retsbeskyttelse I Bilag C findes en samlet oversigt over vilkår fra de gældende miljøgodkendelser, der er revurderet og medtaget i nærværende afgørelse. Nye og ændrede vilkår er ikke retsbeskyttede, da de er ændret ved påbud eller overført fra eksisterende miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Vilkår markeret med er nye eller ændrede vilkår. Tilsyn med anlægget Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. Tilsynet udføres af Virksomhedskontoret. 5.2 Offentliggørelse og klagevejledning Afgørelsen vil blive annonceret i Lokalavisen Skanderborg og kan ses på miljøcentrets hjemmeside Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af: Påbudsadressaten Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Embedslægeinstitutionen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt Miljøcenter Århus, at de ønsker underretning om afgørelsen

69 Kun nye og ændrede vilkår kan påklages. For de øvrige vilkår er det kun beslutningen om, at disse vilkår ikke ændres, der kan påklages. Endvidere kan det påklages, at vilkår er sløjfet. Skriftlig klage og klagefrist En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Statens Miljøcenter i Århus, Plan- og virksomhedsområdet, Lyseng Allé 1, 8260 Højbjerg eller på post@aar.mim.dk. Klagen skal senest være modtaget kl den dag, hvor klagefristen udløber. Adresse og dato for klagefristens udløb fremgår af forsiden. Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Tilsvarende vil virksomheden straks efter klagefristens udløb få besked, hvis vi ikke har modtaget nogen klager. Betingelser, mens en klage behandles En klage har opsættende virkning for påbuddet medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Søgsmålsfristen er anført på forsiden. 5.3 Underretning om afgørelsen Følgende er underrettet om afgørelsen: Renosyd i/s, Norgesvej 13, 8660 Skanderborg. renosyd@renosyd.dk Skanderborg kommune, Adelgade 44, 8600 Skanderborg, Hanne.linnet@skanderborg.dk, skanderborg.kommune@skanderborg.dk Finn E. Larsen, Storhøjvej 12, Fruering, 8660 Skanderborg Region Midtjylland, Jordforurening og Råstoffer, Emil Møllers Gade 41,8700 Horsens; jord-raastoffer@ru.rm.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, midt@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Friluftsrådet, kreds Søhøjlandet, soehoejlandet@friluftsraadet.dk DOF, Dansk Ornitologisk Forening, DOF Østjylland dof@dofoj.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Fritidsfiskerforbund, formanden@fritidsfiskerforbundet.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Dansk Akvakultur, danskakvakultur@danskakvakultur.dk Dansk Amatørfiskerforening, daff@comxnet.dk Påbudsafgørelsen kan endvidere ses på Miljøcenter Århus hjemmeside: 63

70 Bilag A 64

71 Overgangsplan Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Udarbejdet juli 2002 Revideret juli revision juni/juli 2008

72 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 2 Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé 5 1. Indledning Baggrund Formål Handlings- og aktivitetsplan Lovgrundlag og planforhold Lovgrundlag Miljøgodkendelser Bekendtgørelse nr. 650 af 29/ om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen) Lov nr af 22/ om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Lov nr. 884 af 18/ om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) Lov nr af 09/ om landbrugsejendomme (Landbrugsloven) Lov nr. 282 af 22/ om forurenet jord (Jordforureningsloven) Bekendtgørelse nr af 12/ om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter Planforhold Regionplan/landsplandirektiv VVM Kommune- og lokalplan Fredning Beliggenhed og lokalisering Deponeringsanlæggets lokalisering Deponeringsanlæggets omgivelser Beboelse og erhverv i området Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg Rekreative arealer, vandområder mv Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter mv Ejer- og ledelsesforhold, sikkerhedsstillelse Daglig ledelse Sikkerhedsstillelse Omkostninger Nedlukningsomkostninger Efterbehandlingsomkostninger Samlet sikkerhedsstillelse Grundbeløb pr. ton deponeret affald Sikkerhedsstillelsesform Affald Affaldsmængder Positivliste Klassificering af deponienheder Acceptkriterier for modtagelse af affald Teknisk beskrivelse Generelt Åbningstider 29

73 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Deponeringsanlæggets indretning Opdeling i etaper og deponeringsområder Membransystemet Geologisk barriere Perkolatopsamlingssystemet Opadrettet grundvandstryk Lossepladsgas Drift af deponeringsanlægget Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald Massestrømme og processer Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Miljøbeskrivelse Klimatiske forhold Geologi Hydrogeologi Recipienter (ferske og marin) Miljørisikovurdering Beregninger Opstilling af simplificeret geologisk model Beregning af perkolatdannelsen og styrken Beregning af lækage/perkolatfluxen gennem bundmembranen Beregning af perkolatpåvirkningen af grundvandet Risikovurdering Miljøpåvirkninger/forurening og forureningsbegræn-sende foranstaltninger Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv og passiv drift Perkolatmængder Påvirkning af grundvand Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter Indvirkning på landskabelige forhold Støj Spildevand/regnvand Lugt Røg, støv mv Papir- og plastflugt Skadedyr Driftsforstyrrelser og uheld Renere teknologi Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger Perkolat Slutafdækning/retablering Grundvand Drift Kontrolprogrammer Uddannelse og træning Moniterings- og kontrolprogram Affald Mængder Potentialeforhold Perkolat 51

74 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Mængder Analyseparametre Meteorologiske data Grundvand Recipienter Efter endt deponering Kriterier for at gøre aktive systemer passive Støj Dokumentation Årsrapport Referencer 54

75 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 5 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Placering AFC Skårup Bilag 2 Beliggenhed AFC Skårup Bilag 3a Plan for etape 1 og 2 af Bilag 3b Plan for etape 1-9 af Bilag 3c Plan for etape 1-10 af Bilag 3d Aktivitetsplan Bilag 3d-1 Modtageområde Bilag 3d-2 Modtageområde Bilag 3d-3 Modtageområde med nye anlæg Bilag 4 Retableringsplan Bilag 5a-1 Grundvands- og moniteringsboringer Bilag 5a-2 Grundvands- og moniteringsboringer Bilag 5a-3 Grundvand, prøvetagning og analyseprogram Bilag 5a-4 Perkolatanalyser pdf Bilag 5b Fredning Bilag 5c Drikkevandsinteresser Bilag 5d Tilstødende områders faktiske anvendelse Bilag 5e Vandindvindings- og -forsyningsanlæg Bilag 5e-1 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-2 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-3 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-4 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-5 Data vandforsyningsboring Bilag 5f Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter mv Bilag 5g Geologisk profilsnit - situationsplan Bilag 5h Geologisk profilsnit Bilag 6a Principskitse membran etape 6 Bilag 6b Perkolatdræn etape 1-4 Bilag 6c Perkolatdræn etape 5-6 Bilag 7a Vurdering af gradientforhold Bilag 7b Vurdering af lagfølge og grundvandskemi Bilag 7c Risikovurdering Bilag 8 Positivliste Bilag 9a Driftsinstruks Bilag 9b Beredskabsplan Bilag 10 Klassifikation af deponeringsanlæg Bilag 11 Spildevandstilladelse for AFC Skårup Bilag 12 Oversigt over miljøgodkendelser, tilladelser mm Bilag 13 Støjmåling

76 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 6 Ikke-teknisk resumé Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup ved Skanderborg ønskes videreført som deponi efter 16. juli Etablering og drift af pladsen er omfattet af punkt K105 på bilag 1 til Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Dertil kommer en række biaktiviteter. Denne overgangsplan er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. Affaldscenter Skårup blev idriftsat i 1980 og har ved udnyttelse af det fulde areal kapacitet til mindst år Deponeringsanlægget tilføres ca tons affald årligt (5 års gennemsnit). Den igangværende etape 5 nedlukkes m.h.t. deponering af blandet affald inden 16. juli 2009 og overgår til deponering af inert affald og lettere forurenet jord. Deponering af blandet affald vil ske på en nyetableret etape 6. Etaperne 1-4 anvendes ikke længere til deponering af affald. Øvrige aktiviteter såsom kompostering, oplagring af genanvendelige materialer, sortering af slagge, nedknusning af byggeaffald mv. vil ligeledes fortsætte på anlægget. Deponeringsanlægget drives i henhold til miljøgodkendelserne af 12. februar 1979 og 25. marts 1985 fra Århus Amt samt en række tillægsgodkendelser (bilag 12). Derudover er anlægget omfattet af Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Landbrugsloven. Den fortsatte drift og udvidelse af Affaldscenter Skårup vil ikke give anledning til konflikt med de nævnte lovgivninger. Beliggenhed og omgivelser Affaldscenter Skårup er beliggende Oddervej 75, 8660 Skanderborg. De nærmeste naboer til anlægget er beliggende i en afstand af ca. 150 meter. Der er ca. 400 m til nærmeste boligområde, og den nærmeste by Fruering er beliggende i ca. 1 kilometers afstand. Omgivelserne er sammenhængende landvegetation bestående af marker og skov og uden kulturhistoriske monumenter. Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Affaldscenter Skårup drives af affaldsselskabet Renosyd i/s, som ejes af Odder, Skanderborg, Horsens og Silkeborg kommuner. Den daglige ledelse varetages af driftschef Michael Schøt. I forbindelse med videreførelse af deponeringsanlægget skal der stilles sikkerhed i en 30 års periode svarende til efterbehandlingens varighed. Sikkerhedsstillelsen omfatter både nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger. For Affaldscenter Skårup er sikkerhedsstillelsen beregnet for etape 5-10 samt 4A, som er de etapeer, som ønskes videreført efter 16. juli Kapaciteten på ca ton og m 2 for etaperne udgør grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelse. Grundbeløb pr. ton affald er beregnet for etape 5 og 6. Den samlede sikkerhedsstillelse for etape 5 i 2008-priser er beregnet til 9,4 mill kr. og 7,9 mill kr. for etape 6. Renosyd i/s vil senere meddele i hvilken form der stilles sikkerhed.

77 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 7 Affaldsmængder og typer Der modtages årligt ca tons blandet ikke-farligt affald til deponi på Affaldscenter Skårup (5 års gennemsnit). Det forventes, at der fremover modtages samme mængde affald. Derud over anslås, at der skal modtages ton inert affald og lettere forurenet jord. Den samlede restkapacitet efter juli 2009 er ca ton. Der modtages p.t. ikke andre affaldskategorier udover blandet affald. Teknisk beskrivelse af anlægget Affaldscenter Skårup er indrettet med modtageområde, deponi, oplagspladser til håndtering af forbrændingsslagge, spildevandsslam samt jern og metal, komposteringsplads for have/parkaffald, plads til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald og område for sortering af byggeaffald og blandet affald. Deponiet er opdelt i etaperne 1-5 med mulighed for udvidelse på etape 6 i forlængelse af etape 5. Der er i øvrigt mulighed for yderligere udvidelser nord og øst for etape 6 svarende til etape 7-10 samt 4A. Etape 1 og 2 er etableret med lermembran - bestående dels af naturlig morænelersaflejring tykkelse 2-3, dels af udlagt lermembran, tykkelse ca. 1 m. Etaperne har placeret drænledninger i overkanten af in-situ lerlaget /den pålagte membran under et ca. 10 cm tykt gruslag. Afstanden mellem drænledningerne er ca. 30 m. Etape 3 og 3A er i bunden er tætnet med et min. 0,5 m tykt lag komprimeret ler. Etaperne har drænsystemet udlagt ovenpå den udlagte lermembran i et 30 cm tykt gruslag Etape 4 og 4A er udlagt med en lermembran på min. 60 cm. Etaperne har en afstand mellem perkolatdræn på ca. 15 m. Drænene er lagt i henhold til DS i ca. 30 cm grus. Etape 5 fremstår i dag som én deponeringsenhed, idet der kan opsamles perkolat separat fra denne etape. Perkolat fra drænsystemet opsamles i perkolatbrønd, hvorfra det føres til Skanderborg Centralrenseanlæg. Membransystemet består af 0,6 meter udlagt lermembran under etape 5. Der er ikke udlagt kunstmembran. Etapen har perkolatdræn og -brønde mm. anlagt inden for lervolde og udlagt i henhold til DIF s normer herfor. Afstanden mellem perkolatdrænene er mellem oa m. På etape 6 udlægges ved en kombination af øverst en 1 mm HDPE membran og herunder en 500 mm lermembran. Drænsystemet fremgår af bilag 6c. Deponiet er beliggende oven på et ca meter tykt lag af glimmerler, som stedvist er overlejret eller gennembrudt af tynde lag af sand og silt. Indvindeligt grundvand anslås at befinde sig 40 meter under terræn. Der forekommer ikke noget opadrettet grundvandstryk Der foretages ikke gasindvinding på pladsen. Driften af Affaldscentret er nærmere beskrevet driftsinstruktionen for Affaldscenter Skårup Der er indtil 2008 deponeret ton affald på Affaldscenter Skårup. Der deponeres årligt ca ton affald. En del af etape 2.2 er udlagt til lagring af balleteret affald, maksimalt baller. Mellemdepotet fungerer som bufferlager i forhold til Renosyd i/s' affaldsforbrændingsanlæg.

78 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 8 Miljøbeskrivelse Affaldscenter Skårup er beliggende på toppen af den nordøstlige dalside for Skanderborg Sø systemet. Anlægget er anlagt i en tidligere råstofgrav, hvor der er udvundet sand og grus. Området er generelt kompliceret geologisk opbygget og består af en række sand- og leraflejringer. Grundvandsforholdene er ligeledes kompliceret på grund af de geologiske forhold. Der er således ikke nogen entydig strømningsretning for grundvandet. Det vurderes ikke, at deponiet tilfører grundvandet perkolat i større mængder. Der findes ingen grundvandsinteresser i området og der indvindes ikke drikkevand nedstrøms for deponiet. De nærmeste recipienter er Sønderbæk og Skanderborg Sø. Bækken har sit forløb nord og vest for anlægget med udløb i Skanderborg Sø. Miljøpåvirkninger/forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Den opsamlede perkolat udgjorde i m 3. Der er etableret lervolde omkring opfyldningsarealerne, således at vand fra omgivende arealer ikke strømmer ind under det udlagte affald, samt at perkolat fra anlægget ikke løber ud i Sønderbæk. Deponiets påvirkning på Sønderbæk er svag eller uden betydning. Ligeledes er en eventuel udsivning til Skanderborg Sø vurderet til at være uden betydning /6/. Støjniveauet for pladsen må ikke overstige 55 db(a) i skel til nærmeste bebyggelse, hvilket er overholdt ved støjmåling foretaget i november Sanitært spildevand fra afløbsinstallationer i bygninger opsamles i samletank og transporteres til Skanderborg Centralrenseanlæg. Andet spildevand afledes via perkolatopsamlingssystemet. Lugtgener begrænses gennem daglig overdækning, samt ophør med aktiviteter, hvis vindretninger er ugunstig for naboer. Røg, støv, papirflugt og skadedyr søges begrænset ved oprydning og jævnlige eftersyn. Der har været konstateret enkelte småbrænde på pladsen i forbindelse med oplagring af forbrændingsegnet affald. En større brand opstod i juli Renere teknologi Renosyd i/s udarbejder hvert år EMAS-redegørelse. Formålet er bl.a. at følge udviklingen i brug af ressourcer med henblik på minimering af disse. Deponerede mængder udgør kun 9% af det modtagne affald genanvendelsen er stor. Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger Der henvises generelt til kapitel 7 og 9. Driftslederen på Affaldscenter Skårup har været på kursus for opnåelse af A-bevis, mens de øvrige medarbejdere har gennemgået kurser for opnåelse af B-beviser.

79 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 9 Moniterings- og kontrolprogram Affaldet kontrolleres ved modtagelsen og registreres. Affaldet skal ledsages af en affaldsdeklaration. Renosyd i/s gennemfører pejling af grundvandet én gang årligt i de tilknyttede 6 boringer. Der foretages årligt 3 analyser af perkolat fra samlebrønden for perkolat fra etape 1-5 i henhold til spildevandstilladelse. Der foretages analyser af grundvand 2 gange årligt. Analyserne udtages i henhold til kontrolprogram. Der indsendes årligt rapport til Miljøcenter Århus og Skanderborg Kommune.

80 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Indledning I forbindelse med implementeringen af Bekendtgørelse nr. 650 af 29/ om deponeringsanlæg (herefter kaldet deponeringsbekendtgørelsen), skal de danske bestående deponeringsanlæg inden den 16. juli 2002 udarbejde overgangsplaner til brug for tilsynsmyndighedens revurdering af anlæggenes vilkår. Affaldscenter Skårup defineres i henhold til 4 i Deponeringsbekendtgørelsen som et bestående deponeringsanlæg. For deponeringsanlæg, hvor driften ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal overgangsplanen indeholde alle oplysninger i bilag 2 i Bekendtgørelse nr. 646 af 29/ om godkendelse af listevirksomhed samt supplerende oplysninger omfattet af bilag 2 i deponeringsbekendtgørelsen. Af overgangsplanen skal fremgå, hvorledes virksomheden har tænkt sig at drive og udforme deponeringsenhederne for at overholde bekendtgørelsens krav. Etableringen af etape 6 foretages i henhold til kravene i Deponeringsbekendtgørelsen 1.1. Baggrund Deponeringsanlæg og deponeringsenheder Det eksisterende deponeringsanlæg består af 10 etaper (se bilag 3c). Etape 1 blev idriftsat i Deponering af affald på området er stoppet, og der foregår i dag kompostering af haveaffald. Etape 2.1 og 2.2 blev idriftsat i 1981 og 1983 til deponering af blandet affald. Deponeringen på området er ophørt, og der foregår i dag sigtning af kompost, oplagring af slam, oplagring af letjern samt sortering og oplagring af slagge. Etape 3 og 3A blev idriftsat i 1985 og Deponering af affald på området er stoppet, og der foregår i dag kompostering af haveaffald på etapen samt oplagring af forbrændingsegnet affald og letjern. Etape 4 og 4A blev idriftsat i 1987 og Deponeringen af affald på etape 4 er stoppet, og i dag foretages der kompostering af haveaffald samt mellemoplagres rent træ til genanvendelse på etapen. På etape 4A er der ikke deponeret affald. Der foregår i dag sortering af byggeaffald. Etape 5 blev idriftsat i Der pågår deponering af affald på etapen i dag, og der er (pr. 2008) en skønnet kapacitet tilbage svarende til ca. 14 år. Etape 6 er under projektering til deponering. Etape 7-10 er endnu ikke klargjort til deponi. Etaperne 1-5 er etableret med lermembran. De er udlagt således, at der kan udtages separat perkolat fra etape 5 ved monitering på perkolatledningen. I dag udtages der dog kun perkolat fra den fælles perkolatsamlebrønd B16 placeret nordøst for anlægget, se bilag 5a- 2. Etaperne 1-5 drives efter deponeringsanlæggets miljøgodkendelse af 12. februar 1979, miljøgodkendelse af 25. marts 1985 samt flere tillæg og ændringer. Der er i maj 2000 med efterfølgende supplement i december 2000 fremsendt en ny miljøansøgning til Århus Amt vedrørende samtlige aktiviteter på Affaldscenter Skårup /12/ /13/. I forbindelse med udarbejdelse af overgangsplan påregner Renosyd i/s at nedlukke etape 5 for deponering af blandet affald, men videreføre etapen til inert affald og lettere forurenet jord efter 16. juli Etape 6 etableres til modtagelse af blandet affald. Etableringen af etape 6 kræver ikke bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

81 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 11 Anlæggets listebetegnelse Etape 1 og 2 er godkendt 12. februar 1979 under listepunkt G1-0 ( Anlæg for oplagring eller deponering af affald, herunder fyldpladser, lossepladser og specialdepoter til slam eller slagger samt modtagestationer eller modtagepladser for olieaffald eller kemikalieaffald (a) ) i henhold til kap. 5 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder. Etape 3-9 (10) er godkendt 25. marts 1985 under listepunkt G1 i henhold til Bekendtgørelse nr. 663 af 16/ af lov om miljøbeskyttelse og Bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I henhold til bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af listevirksomhed er anlæggets listebetegnelse K105: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) Dertil kommer en række biaktiviteter Formål Denne overgangsplan for Affaldscenter Skårup omfatter de miljømæssige og tekniske oplysninger, som Renosyd i/s som ejer af anlægget skal tilvejebringe som grundlag for Århus Amts udarbejdelse af vilkårsændringer. Formålet er dermed at opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav om indsendelse af overgangsplan.

82 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Handlings- og aktivitetsplan Alle etaperne 1, 2, 3, 4 og 5 er udført med lermembran og med perkolatopsamling i separat rørføring, men med opsamling i fælles brønd. Oversigtskort over Affaldscenter Skårup er vedlagt som bilag 1. I henhold til miljøgodkendelserne af 25/3 1985, 26/ og 3/ er der for etape 5-10 givet tilladelse til et deponeringsvolumen på ca m 3 ekskl. slutafdækning. Etape 1-4: Etape 1, 2.1, 2.2, 3, 3A og 4 har ingen deponeringskapacitet tilbage, og er i dag i store træk udformet i henhold til retableringsplanen men mangler endelige terrænmodulering og slutafdækning. Den nuværende afdækning på etaperne 1-4 består af 50 cm grus og nedknust byggeaffald. Etaperne vil først blive endeligt retableret, når Affaldscenter Skårup nedlukkes, således at området fortsat kan benyttes til en række godkendte genanvendelsesaktiviteter, som ikke kan foregå på den endelige slutafdækning. Den endelige slutafdækning vil bestå af 80 cm mineraljord og 20 cm muld, således at arealet kan anvendes til græsning. Etape 5: På etape 5 er der (pr. jan. 2008) deponeret ca m 3 blandet affald. Deponeringskapaciteten var oprindeligt mindst m 3. Etape 5 er i dag etableret med 0,6 meter lermembran i bunden. Etapen lever ikke op til kravene i deponeringsbekendtgørelsen, hvorfor deponering stoppes og etapen nedlukkes for blandet affald senest 15. juli Derefter benyttes etapen til inert affald og lettere forurenet jord. Etape 6: Etape 6 er under etablering til deponi, og indeholder en samlet kapacitet på ca m 3. Etape 6 vil, når den skal indgå i driften, blive etableret i henhold til gældende regler for, membran, perkolatopsamling samt kontrol og monitering. Skitseprojektering er under udarbejdelse (pr. primo 2008) og en detailprojektering sker medio Anlægsarbejdet er planlagt til primo Projektomkostningen er beregnet til 4,9 mill. kr. og etapen skal være færdigetableret til drift senest den 16. juli I kap. 7 er beskrevet hvordan membransystem og perkolatdræn tænkes etableret på den nye etape 6. I kap. 6 ses, hvilke affaldsmængder- og typer, der forventes at kunne modtages på etape 5 og 6. Uddannelse: Driftslederen af deponeringsanlægget har i 2006 været på kursus for opnåelse af A- og B- beviser, og personale der varetager opgaver i forbindelse med den daglige drift af anlægget har været på kursus for opnåelse af B-beviser. Drifts- og sikkerhedsinstruks: Til brug for den daglige drift er der udformet en drifts- og sikkerhedsinstruks, som er revideret senest feb (bilag 9a). Denne gør rede for de arbejdsrutiner og kontroller, der skal forebygge gener under driften samt minimere konsekvensen af eventuelle opståede problemer.

83 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Lovgrundlag og planforhold 3.1. Lovgrundlag Miljøgodkendelser Deponeringsanlægget er omfattet af en lang række godkendelse og tilladelser. En samlet liste kan ses i bilag Bekendtgørelse nr. 650 af 29/ om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen) Deponeringsanlægget er omfattet af bestemmelserne i Deponeringsbekendtgørelsen. Ligeledes er anlægget omfattet af bestemmelserne vedr. fremsendelse af overgangsplaner for bestående anlæg. Dette skyldes, at Renosyd i/s ønsker at fortsætte deponeringen til udnyttelse af anlæggets fulde kapacitet, som forventes at være tidligst til år 2029 med udbygningen af anlægget på etape 6, og til mindst år 2090 ved yderligere udnyttelse af etaperne Lov nr af 22/ om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Deponeringsanlægget er omfattet af en række bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven Lov nr. 884 af 18/ om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) Anlægget er omfattet af Naturbeskyttelseslovens - 3 om beskyttede vandløb, idet drænvandet fra drænet under etape 1 og 2 til afvanding af opstigende grundvand samt vand fra omfangsdrænet afledes i en grøft i et skovstykke i det NV hjørne af deponiet. Her nedsiver vandet eller løber ned mod et tilløb til Sønderbæk om skovbyggelinje. Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Lov nr af 09/ om landbrugsejendomme (Landbrugsloven) Fremtidig dyrkningsmæssig udnyttelse af arealet udelukkes af miljømæssige årsager. Området udlægges efter færdig opfyldning og slutafdækning til naturområde (Århus Amt, 2001). Der skal tinglyses klausul om begrænsningen i arealets udnyttelse efter nedlukning Lov nr. 282 af 22/ om forurenet jord (Jordforureningsloven) Anlægget er omfattet af Jordforureningslovens - 4 idet del af matr.nr. 1f og del af 2f samt 11e Skårup By, Fruering er kortlagt på vidensniveau 2-52 i jordforureningsloven vedr. om modtagelse af lettere forurenet jord i tidligere råstofgrav Bekendtgørelse nr af 12/ om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen) Deponiet er omfattet af reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen, idet der modtages lettere forurenet jord fra bl.a. områdeklassificerede arealer Bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter Anlægget er omfattet af denne bekendtgørelses 3 stk. 9 i vedr. tilladelse til midlertidig udvidelse af driftstid i forbindelse med balletering af forbrændingsegnet affald.

84 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Planforhold Regionplan/landsplandirektiv I Århus Amts regionplan fra 2005 (senere ophøjet til landsplandirektiv) er der ikke særlige elementer eller krav, der berører Affaldscenter Skårup VVM Der skal i forbindelse med videreførelse af anlægget foretages en etablering af ny etape. Da anlægget er bestående og allerede har godkendelse til at benytte denne etape, er det tvivlsomt, om der skal foretages en forudgående vurdering af om der er behov for en VVMprocedure Kommune- og lokalplan Området er omfattet af kommuneplanramme T Skårup, der fastsætter den fremtidige anvendelse til offentligt formål (deponi) og fritidsformål (skydebane). Arealet, der er udlagt til deponeringsanlæg, er omfattet af Skanderborg Kommunes lokalplan nr. 006 (Skanderborg Kommune, 1979). Området er reserveret til kontrolleret losseplads, og anvendelsen af området er således i overensstemmelse med lokalplanen /2/ Fredning Anlægget er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 10. april 1980 om fredning af arealer i Skanderborg Kommune. Således er anlægget fredet på et areal på den østligste del af matr. nr 2f Skårup By, Fruering, samt på tilkørselsvej på matr.nr. 1f Skårup By, Fruering. Se bilag 5b

85 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Beliggenhed og lokalisering Affaldscenter Skårup's placering fremgår af bilag 1 og 2. Affaldscenter Skårup er beliggende Oddervej 75, 8660 Skanderborg og omfatter matriklerne: 1a, 1d, 2a, 11a, 11b, 11c og 11d Skårup By, Fruering samt 11ay Fruering By, Fruering. Anlæggets P-nummer er tilhørende CVR.nr Deponeringsanlæggets lokalisering Skanderborg Kommune drev fra 1967 en losseplads på arealerne umiddelbart sydvest for det nuværende Affaldscenter Skårup. Det blev formentligt i starten af 1970 erne besluttet at udvide denne ukontrollerede losseplads med en kontrolleret losseplads, der skulle etableres i en tidligere grusgrav stødende op til arealerne i nordøstlig retning. Den planlagte kontrollerede losseplads for Skanderborg Kommune skulle tages i brug, så snart kommunens eksisterende losseplads var fuldt udnyttet, hvilket forventedes at være i medio Skanderborg Kommune søgte 30/ Amtet om godkendelse til etableringen. Mellem Skanderborg kommune og en grundejer blev der indgået overenskomst vedrørende leje af den del af grusgraven, der var beliggende på (daværende) matr. nr. 1 a og 2 a, Skårup by, Fruering sogn, til anvendelse som losseplads. Kommunen lejede arealet i perioden 1. april 1977 til 31. marts Baseret på lagfølgeboringer og vandstandsmålinger der viste forekomsten af vandstandsende morænelerlag besluttede myndighederne, at lerlaget kunne benyttes som in-situ membran. Miljøankenævnet tilsluttede sig (1980), at denne naturlige forekomst af moræneler kunne udnyttes som lavpermeabelt lag under lossepladsen. Affaldscentret ligger i dag (2008) på Område med Drikkevandsinteresser (OD), se bilag 5c. Etableringen af etape 1 og 2 miljøgodkendes 1979 /1/. Udvidelsen på etape 3-10 miljøgodkendes Deponeringsanlæggets omgivelser Beboelse og erhverv i området Den nærmeste beboelse er en gårdejendom, som er beliggende ca. 150 meter fra Affaldscenter Skårup. Der er ca. 400 m til nærmeste boligområde. De nærmeste byer er Skårup by og Fruering, som begge ligger i ca. 1 kilometers afstand fra anlægget. Områderne omkring deponeringsanlægget består dels af marker og dels af skov. Den vestlige del af området er skov eller har skovkarakter, mens der nord for anlægget er beliggende tre landejendomme med tilhørende marker. I den østlige del er området åbent og bakket. Se bilag 2 og 5d.

86 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg På bilag 5e ses placeringen af vandforsyningsboringer i området. Detaljer om de enkelte boringer ses på bilagene 5e-1 til 5c-5. Der er ingen udnyttelse af boringerne til drikkevandsformål nedstrøms for Affaldscenter Skårup. Indvinding til drikkevandsformål blev forbudt i Rekreative arealer, vandområder mv. Affaldscenter Skårup er beliggende mere end 700 meter fra højeste vandstandslinie, henholdsvis begyndelsen af sammenhængende landvegetation, og er således ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende strandbeskyttelse. Nærmeste recipient er Sønderbæk, som løber nord og vest for anlægget samt Skanderborg Sø, som er beliggende syd for pladsen. Se også bilag 5d Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter mv I området findes kun beskyttede stendiger, se bilag 5f.

87 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Ejer- og ledelsesforhold, sikkerhedsstillelse Renosyd i/s er ejet af, og forestår helt eller delvist affaldshåndteringen i, 4 kommuner: Horsens Kommune (distrikt Brædstrup og Gedved), Odder Kommune, Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune (distrikt Them). Renosyds adresse er: Renosyd i/s, Norgesvej 13, 8660 Skanderborg, tlf , CVR-nummer: Kontaktperson for deponiet er: Driftschef Michael Schøt, Norgesvej 13, 8660 Skanderborg, tlf , 5.1. Daglig ledelse Den daglige ledelse af anlægget forestås af driftschef Michael Schøt Sikkerhedsstillelse Der er lagt en sikkerhedsstillelsesperiode på 30 år til grund for beregningen. Dette svarer til efterbehandlingsperiodens varighed. Ifølge bilag 5 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg, skal der i sikkerhedsstillelsesbeløbet indgå udgifter til følgende aktiviteter: Nedlukning Efterbehandling De samlede udgifter til nedlukning og efterbehandling, som er beregnet i de efterfølgende underafsnit, skal herefter fordeles på den mængde affald, der forventes deponeret i fremtiden, dvs. svarende til anlæggets/deponeringsenhedens restkapacitet. Dette beløb benævnes grundbeløb pr. tons affald og er nærmere beskrevet efter de to afsnit om nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger. Sikkerhedsstillelsen fastsættes herefter ud fra grundbeløbet pr. ton affald, der reelt deponeres på anlægget. Der beregnes sikkerhedsstillelse for etape 4A og 5-10, som er de etaper, der videreføres efter 16. juli Omkostninger I beregningen af sikkerhedsstillelsen anvendes der en række beregninger af arealer og volumener. Proceduren til beregning af volumener er som følger: Der er udført en fotogrammetrisk opmåling den 24. januar 2001 af Scankort A/S. Højdekurver udarbejdet af C.F. Møllers Tegnestue, Højdekurverne er konverteret til 3D og fratrukket 1,0 meter slutafdækning. Der er udført triangulation af den fotogrammetriske opmåling, topografi (brudlinier) og den digitale højdemodel (10 20 meter grid) og triangulation af højdekurverne. Der er derefter udført en trianguleret volumenberegning i en lodret projektion mellem de to modeller, fotogrammetri og højdekurver, med de små unøjagtigheder der kan være i randområdet. Der er således forudsat en lodret opfyldning mellem de to modeller og ligeledes en lodret grænse mellem etaperne.

88 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 18 Der er endvidere i dec og april 2008 af Grontmij / Carl Bro udført nye volumenberegninger af etape 5 og 6 baseret på opmålinger og 3D-modeller /8/. Idet sikkerhedsstillelsen skal justeres årligt, simplificeres beregningen af sikkerhedsstillelsen ved at forudsætte, at den samme affaldsmængde modtages som seneste 5 års gennemsnit (ca tons/år). Sikkerhedsstillelsen beregnes for etape 5-10 samt 4A, dvs. med udgangspunkt i etapernes restkapacitet og areal (se tabel 1). Etape Ibrugtagning Nedlukning Areal *) Restkapacitet *) Affaldstilførsel pr. år År m² Ton A * For etaperne 7-4A er arealer og kapacitet medtaget som angivet i miljøgodkendelse af 3/ Tabel 1: Arealer og restkapaciteter for etaperne 5-10 samt 4A. Tabel 2b og 2b viser grundlaget for beregningen af sikkerhedsstillelsen. Entreprenør- og anlægsarbejder er beregnet i 2006-priser og reguleret efter Danmarks Statistiks omkostningsindeks for jordarbejder mv (2006K1 = 144,46, 2008K1 = 160,82). Delelement Forudsætninger Pr. enhed niveau Indexreguleret niveau Kr. Nedlukning Nedrivning/fjernelse af bygninger mv. V&S Byggedata m² Oprydning (materialeoplag, hegn m.v.) Anslået engangs Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer m² Udlægning af råjord/rodspærre V&S Byggedata m ,50 Udlægning af dyrkningslag V&S Byggedata m Beplantning V&S Byggedata m 2 3,5 3,9 Øvrige krav Anslået m 2 0,70 Tabel 2a: Forudsætninger for sikkerhedsstillelsen - nedlukning

89 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 19 Delelement Forudsætninger Pr. enhed niveau Indexreguleret niveau Efterbehandling Bortskaffelse af perkolat (vandafledningsafgift) Skanderborg Kommune m3 28,70 Der bortledes ca. 0,28 m3/ m2 m2 8 Perkolat og grundvand, monitering Eurofins år Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer Anslået år Kontrol af sætninger Anslået m2 0,28 Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer Anslået m2 2,50 Vedligeholdelse af beplantede arealer Anslået m2 0,25 0,28 Fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde mv. engangs Årsrapporter Anslået År Tilsyn Staten Miljøstyrelsen time 265,19 Tabel 2b: Forudsætninger for sikkerhedsstillelsen - efterbehandling Nedlukningsomkostninger Nedlukningsomkostningerne er beregnet som engangsomkostninger for etape 5-10 samt 4A og opgjort på de delelementer, der er vist i tabel 2. Tabel 3 viser de skønnede nedlukningsomkostninger i 2008 priser fordelt på etape 5-10 samt 4A. Delelement Omkostninger til projektering Nedrivning/fjernelse af bygninger mv. (800 m²) Oprydning (materialeoplag, hegn m.v.) Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer (7.500 m²) Udlægning af råjord og dyrkningslag Etape 5 Etape 6 Etape 7 Etape 8 Etape 9 Etape 10 Etape 4A Kr Beplantning Øvrige krav Totale nedlukningsomkostninger i 2008-priser Tabel 3: Nedlukningsomkostninger.

90 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Efterbehandlingsomkostninger Efterbehandlingsomkostninger omfatter delelementerne vist i tabel 4. Alle delelementer er årlige omkostninger for aktiviteter, som skal gennemføres hvert år over 30 år, undtagen fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde mv., som kun skal gennemføres i det sidste år af efterbehandlingsperioden. Endvidere er beregnet de totale efterbehandlingsomkostninger over 30 år. Delelement Etape 5 Etape 6 Etape 7 Etape 8 Etape 9 Etape 10 Etape 4A Kr. Bortskaffelse af perkolat Perkolat- og grundvandsmonitering Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer Kontrol af sætninger Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer (perkolat) Vedligeholdelse af arealer (beplantning mv.) Fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde Årsrapporter Tilsyn Staten Sum efterbehandlingsomkostninger (2008-priser) Totale efterbehandlingsomkostninger over 30 år (2008-priser) Tabel 4: Efterbehandlingsomkostninger , Samlet sikkerhedsstillelse Den samlede sikkerhedsstillelse i priser fremgår af tabel 5 Delelement Etape 5 Etape 6 Etape 7 Etape 8 Etape 9 Etape 10 Etape 4A Kr. Nedlukningsomkostninger Efterbehandlingsomkostninger Sikkerhedsstillelse i alt Tabel 5: Sikkerhedsstillelse i 2008-priser

91 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Grundbeløb pr. ton deponeret affald Grundbeløbet skal omfatte omkostningerne til både nedlukning og efterbehandling. Nedlukningsomkostningerne forekommer som engangsomkostninger, når de enkelte hovedafsnit er opfyldt. Efterbehandlingsomkostningerne er antaget at forekomme fra 2032, året efter at etape 6 af deponeringsanlægget forventes nedlukket, og til og med 2137, det sidste år i efterbehandlingsperioden for etape 5 og 4A. Det er antaget, at den løbende, årlige opbygning af sikkerhedsstillelsen starter i juli For at beregne grundbeløbet pr. ton er der, udover et skøn over omkostningerne til nedlukning og efterbehandling, skønnet prisudviklingen for omkostningerne samt den nominelle forrentning af den kapital som lægges til side. Herefter er real forrentning bestemt, hvilket er udgangspunktet for den finansielle beregning af sikkerhedsstillelsen. Følgende forudsætninger ligger til grund for beregningerne: Prisudviklingen er fastsat til 2,5 % årligt Evt. forrentning af opsparet sikkerhedsstillelse sættes til 4% Opbygning af sikkerhedsstillelse påbegyndes i 2009 Efterbehandlingsperioden er sat til 30 år Kapaciteten på etape 5 er 16/ ton Kapaciteten på etape 6 er 16/ ton Der tilføres ton blandet affald årligt til anlægget undtagen i 2009, hvor der antages at blive deponeret 3850 ton Tilførsel af inert affald og lettere forurenet jord anslås til ton årligt; dog 550 ton i 2009 Grundbeløbet pr. ton affald, der modtages på etape 5 i perioden , fremgår af tabel 6a. Endvidere ses den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris frem til Art Enhed År Årets indeksregulering pr. år % 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Årets affaldsmængde Ton Restkapacitet, ultimo Ton Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo Manglende sikkerhedsstillelse, primo Kr Kr Grundbeløb, primo Kr/ton 79,19 81,16 83,17 85,21 87,29 Pristalsreguleret grundbeløb Kr/ton 81,17 83,19 85,25 87,34 89,47 Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo Kr Evt. årlig forrentning af sikkerhedsstillelse % Kr Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse, insklusiv renter Kr Tabel 6a: Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden for etape 5.

92 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 22 Grundbeløbet pr. ton affald, der modtages på etape 6 i perioden , fremgår af tabel 6b. Endvidere ses den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris frem til Art Enhed År Årets indeksregulering pr. år % 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Årets affaldsmængde Ton Restkapacitet, ultimo Ton Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo Manglende sikkerhedsstillelse, primo Kr Kr Grundbeløb, primo Kr/ton 47,39 48,55 49,69 50,83 51,94 Pristalsreguleret grundbeløb Kr/ton 48,57 49,76 50,94 52,10 53,23 Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo Kr Evt. årlig forrentning af sikkerhedsstillelse % Kr Akkumuleret opsparet sikkerhedsstillelse, inklusiv renter Kr Tabel 6b: Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden for etape 6. Renosyd i/s skal hvert år foretage en ny beregning af det kommende års grundbeløb på baggrund af de reelt deponerede mængder samt den reelle prisudvikling Sikkerhedsstillelsesform Renosyd i/s vil senere give meddelelse om på hvilken måde der stilles Renosyd i/s vil, mindst én gang årligt, f.eks. sammen med årsrapporten, indsende dokumentation for den stillede sikkerhed. Første gang for kalenderåret 2009.

93 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Affald 6.1. Affaldsmængder Renosyd i/s forventer en udvikling af de årlige affaldsmængder som angivet i figur 1. Mængderne består af inert affald og lettere forurenet jord (etape 5) svarende til skønnet ton/år samt blandet affald (etape 6) der skønnes at være af størrelsesordenen ton hvert år. Prognose for deponerede mængder på etape Ton affald År Årlig mængde Akkumuleret mængde Prognose for deponerede mængder på etape Ton affald År Årlig mængde Akkumuleret mængde

94 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 24 Prognose for deponerede mængder på etape 4A-10 Årlig mængde etape Akkumuleret mængde etape 6 Årlig mængde etape 7 Akkumuleret mængde etape 7 Årlig mængde etape 8 Akkumuleret mængde etape 8 Årlig mængde etape 9 Akkumuleret mængde etape 9 Årlig mængde etape 10 Akkumuleret mængde etape 10 Årlig mængde etape 4A Akkumuleret mængde etape 4A Årlig mængde etape 5 Akkumuleret mængde etape 5 Totalt akkumulerede mængder Total mængde Ton affald Etape Etape 6 Etape 7 Etape 8 Etape 9 Etape 10 Etape 4A År Figur 1: Prognose for affaldsmængder tons/år Affaldscenter Skårup ønsker at fortsætte med at modtage visse typer affald til sortering eller anden form for forarbejdning inden fraførsel til genanvendelse, forbrænding eller oparbejdning.

95 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 25 De affaldstyper, der behandles og oplagres på affaldscentret fremgår af tabel 7. EAK kode Affaldstype Affald der skal forsorteres inden deponering, genanvendelse eller anden slutdisponering (f.eks. afvist blandet affald) Udsorteret affald (før fraførsel til genanvendelse eller anden slutdisponering) Genanvendelige byggematerialer Nedknuste materialer til vejfyld o.lign Forbrændingsegnet affald før balletering (Blandet kommunalt indsamlet affald) Balleteret forbrændingsegnet affald Haveaffald før kompostering (Bionedbrydeligt affald) Trærødder (Bionedbrydeligt affald) Imprægneret træ (Træ indeholdende farlige stoffer) Genbrugstræ til nedknusning (Træ, bortset fra affald henhørende under ) Forbrændingsslagger (Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende under ) Jern og metal (Metaller) Spildevandsslam (Slam fra behandling af byspildevand) Tabel 7: Behandling og oplagring af affald 6.2. Positivliste Tabel 8 viser de affaldsarter, der ønskes optaget på anlæggets positivliste, fordelt på inert og blandet affald. Positivlisten findes mere detaljeret som ligeledes som bilag 8. EAK-kode Betegnelse Affald fra brydning af ikke-metalholdige mineraler Andet affald, ikke andetsteds specificeret Kasseret grus og neddelt klippemateriale Kasseret sand og ler Affald fra hugning og savning af sten Ferskvandsboremudder og boreaffald Plastaffald (undtagen emballager) Jord fra rengøring og vask af roer Calciumcarbonat, der ikke opfylder specifikationerne Affald fra kalkbehandling Affald fra kompostmaterialer (imprægnerede tekstiler, elastomerer, plastomerer) Slam fra kedelfødevand Affald fra køletårne Svovlholdigt affald fra afsvovling af olie Affald fra køletårne

96 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Plastaffald Affald fra pulverbelægningsmaterialer Vandigt slam indeholdende keramiske materialer Bundaske, slagge og kedelstøv (bortset fra kedelstøv henhørende under ) Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ Calciumbaseret reaktionsaffald i fast form fra røggasafsvovling Calciumbaseret reaktionsaffald i slam form fra røggasafsvovling Vandigt slam fra kedelrensning Andet affald, ikke andetsteds specificeret Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Andet affald, ikke andetsteds specificeret Andet affald, ikke andetsteds specificeret Andet affald, ikke andetsteds specificeret Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affaldsglasbaserede fibermaterialer Partikelformet materiale og støv Affaldsglas, bortset fra affald henhørende under Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald af råvareblandinger før termisk behandling Partikelformet materiale og støv Slam og filterkager fra røggasrensning Kasserede forme Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald af råvareblandinger før termisk behandling Affald fra fremstilling af asbestcement, bortset fra affald henhørende under Affald fra cementbaserede kompositmaterialer, bortset fra affald henhørende under og Affald fra brænding og læskning af kalk Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under Partikelformet materiale og støv (med undtagelse af og ) Slam og filterkager fra røggasrensning Betonaffald og betonslam Andet affald, ikke andetsteds specificeret Filspåner og drejespåner af jern Affald fra sandblæsning, bortset fra affald henhørende under Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under

97 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Kompositemballage Glasemballage Andre batterier og akkumulatorer Beton Mursten Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under Tegl og keramik Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under Træ Glas Plast Jord og sten, bortset fra affald henhørende under Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende under Asbestholdige byggematerialer Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald henhørende under Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under , og Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende under Flyveaske, bortset fra affald henhørende under Affald fra pyrolyse, bortset fra affald henhørende under Forglasset affald Kompost, som ikke overholder specifikationerne Ristegods Affald fra sandfang Plast og gummi Glas Tekstiler Mineraler Jord og sten Glas Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald, bortset fra affald henhørende under Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser, bortset fra affald henhørende under Plast Andre fraktioner, ikke andetsteds specificeret Jord og sten Affald fra gadefejning

98 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 28 Lettere forurenet jord Tabel 8: Affaldsfraktioner på anlægget Klassificering af deponienheder Århus Amt afgjorde den 16/ at ingen af etaperne 1, 2.1, 2.2, 3, 3A, 4, 4A eller 5 skulle klassificeres som anlæg med farligt affald. Afgørelsen ses i bilag Acceptkriterier for modtagelse af affald Renosyd i/s ønsker godkendelse til deponering af de affaldsarter, der fremgår af positivlisten i tabel 8. Der skal fra affaldsproducenten/leverandørens side foreligge den nødvendige dokumentation til kategoriseringen af affaldet, ligesom det ved visuel kontrol af læssene på modtageområdet og på deponeringsstedet sikres, at affaldet svarer til det deklarerede.

99 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Teknisk beskrivelse 7.1. Generelt Deponeringsanlæggets overordnede indretning er vist på bilag 3c og 3d. Ind- og udkørsel sker fra Oddervej. Modtageområdet er indrettet med brovægt og parkeringsareal. Ved indvejningen bliver affaldet kontrolleret visuelt, indvejet og registreret på edb-system. På deponeringsstedet bliver affaldet igen kontrolleret visuelt. I forbindelse med modtageområdet er der endvidere kontor- og mandskabsbygninger samt garageanlæg med en vaskeplads. Indretningen af modtageområdet er vist på bilag 3d-1 og 3d-2. Sammen med etableringen af etape 6, er planlagt nye anlæg og ændringer af modtageområdet som det fremgår af bilag 3d-3. Nye kontor- mandskabs- og garagebygninger planlægges opført NV for de nuværende bygninger, der nedrives. Der etableres muligvis en brovægt mere for at lette aktiviteterne omkring ind- og udkørsel. Deponiet består af 10 etaper, hvoraf der p.t. deponeres på etape 5. Etape 1-4A samt 9 (+del af 7 og 8) benyttes til forskellige aktiviteter i forbindelse med genanvendelse af div. affaldsfraktioner. Hele deponeringsanlægget er indhegnet og aflåst uden for arbejdstiden. Anlægget er ikke umiddelbart tilgængeligt fra andre sider end adgangsvejen Åbningstider Deponiet er åbent for al modtagelse af affald: Mandag-torsdag kl Fredag kl Der er altid opsyn på pladsen i åbningstiden. Deponiet er derud over åbent for modtagelse af affald fra genbrugspladserne Lørdag kl Søndag kl Driftstiden for maskiner er Mandag-fredag kl Lørdag kl Søndag kl Deponeringsanlæggets indretning Opdeling i etaper og deponeringsområder Opdelingen af anlæggets etaper har varieret noget gennem årene. Opdelingen fra godkendelser af 1979 og 1988 ses i bilag 3a og 3b og af bilag 3c ses den nuværende opdeling. Deponiet består af 10 etaper, hvor der på de etaper, hvor der ikke længere foregår deponering er forskellige aktiviteter. Aktiviteter, der forekommer på deponiet ses på bilag 3d.

100 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 30 I tabel 9 er vist deponiets opdeling i deponeringsenheder og der er givet forskellige data for disse. Efterfølgende er en kort gennemgang af de enkelte etapers nuværende anvendelse. * * Etape Størrelse Deponeret pr. ultimo Periode til deponering (andet) Nuværende anvendelse Kapacitet *) 2007 **) Mængde Type Start Slut Nr. m 2 m 3 År Aktivitet 0?? Dagrenovation Oplag af rødder mm Kompostering Oplag slam, metal, kompostering Mellemlager ballet, slaggesortering Blandet affald Oplag af kompost, metal 3A Mellemlager forbrændingsegnet Oplag div. træ, kompostt 4A (1990) Sorteringsanlæg Deponering, oplag imp. træ Blandet affald Materialer t. genbrug For etaperne 1-4A er arealer og kapacitet medtaget som angivet i miljøgodkendelse af 25/ / Teknisk resumérapport, Carl Bro 1998 For etape 5 og 6 er kapacitet og areal medtaget som angivet i forskellige opmålinger og beregniner udført i 2002, g 2007 af Carl Bro og Cowi For etaperne 7-10 er arealer og kapacitet medtaget som angivet i miljøgodkendelse af 3/ For etaperne er deponerede mængder anslået Tabel 9: Opdeling i deponeringsenheder og deponeringsdata Etape 0 er arealet mellem etape 0 og 1 og benyttes til oplag af rødder. Der forekommer desuden midlertidigt oplag af klinisk risikoaffald i garage/depot ved driftsbygningerne. Etape 1 benyttes til neddeling og kompostering af have/parkaffald Etape 2.1 benyttes til midlertidigt oplag af spildevandsslam fra flere kommunale rensningsanlæg. Endvidere forekommer der kompostering af have/parkaffald samt midlertidigt oplag af jern og metal fra 8 genbrugspladser samt sortering og modning af forbrændingsslagger før genanvendelse. Etape 2.2 benyttes til neddeling og kompostering af have/parkaffald, sortering og modning af forbrændingsslagger samt midlertidigt oplag af balleteret forbrændingsegnet affald. Etape 3 benyttes til oplag af komposteret have/parkaffald samt midlertidigt oplag af jern og metal. Etape 3A benyttes til mellemlager af forbrændingsegnet affald Etape 4 benyttes til oplag og neddeling af ikke-trykimprægneret træ. Der udover anvendes etapen til oplag af kompost. Etape 4A benyttes til sorteringsanlæg for blandet byggeaffald samt oplag af div. udsorterede genanvendelige materialer. Der har ikke været deponeret på etapen.

101 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 31 Etape 5 har i dag et restvolumen på over m 3 svarende til ca. 14 års kapacitet. Der deponeres blandet affald på etapen. Der er indrettet et særligt depot til ikke-støvende asbest. Etapen benyttes også til genanvendelige oplag af trykimprægneret træ. Etape 6 er under detailprojektering til enhed for deponering af blandet affald. Etape 6 ventes at have en kapacitet, der rækker frem til mindst år Etapen indrettes som en deponeringsenhed med kunstmembran efter angivelserne i bekendtgørelse nr. 650 af 2001 og med opsamling og afledning af perkolat til videre behandling på renseanlæg. Etape 7-10 giver mulighed for yderligere udvidelser nord og øst for etape 6. Etape 9 samt mindre del af 7 og 8 benyttes til nedknusning og oplag af genanvendeligt byggeaffald. Modtageområdet ligger på områdets vestlige side med indkørsel, mandskabs- og administrationsbygning, vejebod, parkeringsplads og værkstedsbygning. Restkapacitet: Den samlede restkapacitet for den ibrugtagne etape 5 er ca. 14 år (se ovenfor) men deponeringen af blandet affald indstilles pr. juli 2009, hvorefter deponering af inert affald og lettere forurenet jord vil ske. Kapaciteten af den øvrige del af deponiet er vurderet til mindst 98 år efter Membransystemet Etape 1 og 2 er etableret i hhv og 1981 med lermembran - bestående dels af naturlig morænelersaflejring (tykkelse 2-3 m, permeabilitet ca m/s), dels af udlagt lermembran (tykkelse ca. 1 m, permeabilitet ca m/s). Ved godkendelse af pladsen blev det ud fra de geologiske og hydrogeologiske forhold ikke skønnet nødvendigt med særlig tætning af pladsens bund. Der er således kun udlagt lermembran på den sydlige smalle tarm af etape 1, hvor særlig grundvandssikring var nødvendig. Lunker og sandlommer i den naturligt forekommende lermembran er ikke opfyldt på etape I og etape 2, del 1, hvorimod dette er foretaget for etape 2, del 2. Etaperne er etableret uden sidemembraner, men afgrænset af lervolde, som er i kontakt med det underliggende lerlag. Etape 3 og 3A blev etableret i Etape 3A var oprindelig planlagt som slaggedepot og benævnt S1, men på grund af genanvendelse af en stor del af slaggen, blev etapen ikke anvendt til slagge. Etapernes bund er tætnet med et min. 0,5 m tykt lag komprimeret ler med permeabilitet på ca m/s. Leret er udlagt i lag af max. 0,25 m og komprimeret. Etaperne er afgrænset af lervolde. På skråningerne for de efterfølgende etaper er der etableret sidemembraner i form af indbygning af minimum 60 cm moræneler, der overlejres af 30 cm grusdræn. Principskitse for opbygning af side- og bundmembraner fremgår af figur 2. Etape 4 og 4A. Etape 4 blev etableret i 1987 og etape 4A i På etaperne er der udlagt en lermembran på min. 60 cm med en komprimeringsgrad på min. 95% standard prootor og en permeabilitet m/s. Etapeme er afgrænset af omkransende lervolde.

102 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 32 Figur 2: Principskitse for opbygning af side- og bundmembraner Etape 5 blev etableret i Etapen er anlagt med lermembran på 0,6 meters tykkelse på bund og sider. Det er dokumenteret, at leret opfylder krav i Membraner til lossepladser, DS/R 466 pkt Etape 6 etableres i henhold til bekendtgørelse nr. 650 af 29/ , bekendtgørelse om deponeringsanlæg, hvilket medfører at etape 6 skal etableres med kunstmembran (HDPE). Et membransystem skal være vandtæt og yde optimal miljøbeskyttelse i hele deponeringsanlæggets aktive fase. For at sikre dette er der valgt et membransystem som opbygges at et kompositmembransystem bestående af en primær og sekundærmembran i direkte indbyrdes kontakt. Det forslås at etape 6 udlægges ved en kombination af øverst en 1 mm HDPE membran og herunder en 500 mm lermembran. HDPE membranen skal vælges fordi den giver den største resistens mod perkolatet. Det er en tæt membran der sikrer mod nedsivning af perkolat til grundvandet. HDPE membranen skal sikres med armering af beskyttelseslaget ved indbygning af geonet som Foretrac trækog friktionsunderlag. Dette vil mindske trækkræfterne på membranen, hvorved risiko for overrivning fjernes. Geonettet sikrer desuden nedskridning af beskyttelseslaget idet friktionen mellem lagene øges. Straks efter at kompositmembransystemet er etableret, skal der ovenpå membranen udlægges et beskyttelseslag, som består af drængrus. Dette lag skal efterfølgende fungere som deporneringsenhedens drængruslag. Beskyttelseslaget forhindrer desuden at HDPE membranen udsættes for kulde- og varme påvirkninger, idet temperaturvariationen bliver optaget i dræn- og beskyttelseslaget. Der udlægges et beskyttelseslag på 500 mm /9/. Se bilag 6a for detaljer Geologisk barriere I 1977 bliver der udført et stort antal lagfølgeboringer, der påviste forekomsten af moræneler ½-1,5 meter under grusgravens overflade. Vandstandsmålinger viste, at lerlagene var vandstandsende. Dybereliggende grundvand fandtes i tertiære sandlag ca. 15 meter under overfladen. Miljøankenævnet tilsluttede sig (1980), at denne naturlige forekomst af moræneler kunne udnyttes som lavpermeabelt lag under lossepladsen.

103 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 33 Amtsvandvæsenet vurderede om de fremtidige vandindvindingsmuligheder, at indvindingsforholdene i området vurderes som usikre til gunstige, men da forekomsten fandtes meter under terræn, skønnedes den mindre egnet til større samlet indvinding, men at den dog ikke umiddelbart kunne afskrives. I 1998 foretaget Carl Bro på vegne af Århus Amt en omfattende miljøteknisk undersøgelse, med det formål at belyse risikoen for vandindvindingen i området. På basis af et antal boringer og geoelektrisk kortlægning opsættes bl.a. et geologisk profilsnit som ses på bilag 5g og 5h. Her fremgår det, at deponiet er beliggende oven på en ca meter tykt lag af glimmerler, som stedvist er overlejret eller gennembrudt af tynde lag af sand og silt. For mere detaljerede oplysninger henvises til Rapport for miljøtekniske undersøgelser, Skårup Losseplads, Skanderborg Kommune, jour.nr , Carl Bro A/S for Århus Amt, oktober COWI vurderer i 2002 (bilag 7b) at der under den østlige del af deponiet findes mindst 8 meter glimmerler fra kote 62 og ned. I 2007 gennemfører Grontmij/Carl Bro en geoteknisk undersøgelse med henblik på etableringen af den nye etape 6. Der er boret til max. 4 meters dybde. Resulteterne viser, at på de lavest beliggende dele af den nye etape findes ca. 1½ meter velsorteret sand/silt underlejret af 2½ meter ler med indslag af silt og sand. Et par meter højere oppe i terrænet findes kun sorteret sand. Yderligere detaljer kan ses i Geoteknisk Rapport nr. 1, Skårup Losseplads, Etape 6, Grontmij/Carl Bro, juli Perkolatopsamlingssystemet Drænsystem Etape 1 og 2 har placeret drænledninger i overkanten af in-situ lerlaget /den pålagte membran under et ca. 10 cm tykt gruslag. Afstanden mellem drænledningerne er ca. 30 m. Drænsystemet består desuden af drænrør og sten. Perkolat blev via drænsystemet ledt til en opsamlingsbeholder, hvorfra det i tankvogn blev kørt til Skanderborg renseanlæg. Placeringen af dræn og brønde på etape 1 og 2 ses på bilag 6c. Etape 3 og 3A har drænsystemet udlagt ovenpå den udlagte lermembran i et 30 cm tykt gruslag med permeabilitet på mindst ca m/s. Drænrør er placeret direkte oven på lermembranen og overlejret med mindst 20 cm grus. Afstand mellem perkolatdræn er ca. 20 m. Perkolat fra samtlige etaper ledes nu til pumpebrønd og herfra til det offentlige kloaknet. Perkolat fra begge etaper samles i en perkolatpumpebrønd, P3, hvorfra perkolatet via en tæt perkolatledning pumpes til opsamlingsbeholderen for etape 1 og 2, hvor der nu er etableret en pumpestation. Herfra er der langs lossepladsens nordlige grænse etableret en perkolatledning (trykledning), der leder perkolatet til Skanderborg Renseanlæg. Placeringen af dræn og brønde på etape 3 og 3A ses på bilag 6c. På perkolatledningen er der mulighed for udtagning af perkolatprøver ved brønd B 16, lokaliseret nordøst for lossepladsen, se bilag 5a-2. Etape 4 og 4A har en afstand mellem perkolatdræn på ca. 15 m. Drænene er lagt i henhold til DS i ca. 30 cm grus. Perkolatet fra begge etaper ledes til den fælles pumpestation

104 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 34 vest for etape 1. Placeringen af dræn og brønde på etape 4 og 4A ses på bilag 6c. Etape 5 har perkolatdræn og -brønde mm. anlagt inden for lervolde og udlagt i henhold til DIF s normer herfor. Afstanden mellem perkolatdrænene er mellem oa m. Perkolat afledes til en pumpestation placeret ved den fremtidige etape 6, hvorfra perkolatet pumpes til perkolatledningen nord for lossepladsen for videre afledning. Placeringen af dræn og brønde på etape 5 ses på bilag 6c. Etape 6. Eksisterende drænledninger og drænpumpe, der afdræner overfladevand fra etape 6, vurderes ikke mulig at bevare, idet der i forbindelse med reguleringsarbejder på skråninger og i bund af depot, vil ske indgreb der ødelægger drænsystemet. Den nye etape anlægges derfor med drænsystem til opsamling af perkolat, der tilsluttes ny pumpebrønd placeret ved depotbundens nord-vestlige afgrænsning. Pumpebrønd installeres med selvstændig flowmåler således at bortpumpede perkolatmængder kan registreres. Drænene er placeret med henblik på udnyttelse af faldforholdene på det eksisterende terræn, hvorfor disse orienteres fra øst mod nord-vest med tilslutning til ny pumpebrønd ved depotbundens dybdepunkt. Drænsystemets bærevene skal være tilstrækkelig i relation til ydre påvirkninger i form af statisk og bevægelig belastning under deponeringsanlæggets anlægs- og opfyldningsfase. Det planlægges derfor at ledningsystemet udgøres af PEH-drænrør tryktrin PN10 i kraftig kvalitet. Inspektions- og opsamlingsbrønde udføres i beton med perkolat resistent coating. Dimension af perkolatdræn er beregnet i forhold til den dimensionsgivende intensitet af vandtilførslen på drænlagets overflade. Den dimensionsgivende perkolatstrømning er i henhold til DS 466 afs beregnet til ca. 3 l/s. På denne baggrund projekteres at dimension på drænledninger skal være 110 mm. Ledningerne anlægges med min. 5 fald. Maksimal afstand mellem drænledninger antager 20 m, jf. DS 466. På bilag 6c ses plan over for fremtidige forhold. Perkolatopsamlingsbassin Perkolat fra drænsystemet opsamles i perkolatbrønd i den nordøstlige del af anlægget. Fra perkolatbrønden føres perkolatet til Skanderborg Centralrenseanlæg Opadrettet grundvandstryk I marts 2002 konkluderer COWI, at grundvandsspejlet befinder sig 6-34 meter under deponiets bund og, baseret på Rapport for miljøtekniske undersøgelser, 1997 (se Referencer), at gradienten og grundvandsstrømmen er nedadrettet. Se bilag 7a Lossepladsgas Der vurderes ikke at være behov for at foretage gasudluftning i driftsfasen. I forbindelse med nedlukning af enkelte etaper eller hele Affaldscenter Skårup vil der blive foretaget vurderinger i forhold til gasproduktion, miljørisiko og en eventuel afværge Drift af deponeringsanlægget Indretningen af Affaldscenter Skårup ses i afsnit Opdeling i etaper og deponeringsområder. Driften af Affaldscentret er nærmere beskrevet driftsinstruktionen for Affaldscenter Skårup. Denne er vedlagt som bilag 9a. Ved indvejningen bliver affaldet kontrolleret visuelt, indvejet og registreret på edb-system. På deponeringsstedet bliver affaldet igen kontrolleret visuelt, for at sikre at affaldet er de-

105 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 35 poneringsegnet. Se også afsnit Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald Etape 3A (se bilag 3d) er udlagt til modtagelse og mellemlagring af forbrændingsegnet erhvervsaffald samt storskrald. Mellemdepot for brændbart affald er omgærdet af et fire meter højt net. Dette skal sikre, at diverse plast, papir og lignende ikke spredes unødvendigt med vinden udenfor det til brændbart affald afsatte område. En gang om året foretager en ekstern entreprenør balletering af det forbrændingsegnede affald for at tømme mellemlageret. Affaldet kompakteres og bevikles med plastic. En del af etape 2.2 er udlagt til lagring af balleteret affald, maksimalt baller. Mellemdepotet fungerer som bufferlager i forhold til Renosyd i/s' affaldsforbrændingsanlæg. I sommerhalvåret er muligheden for varmeafsætning fra forbrændingsanlægget mindre end den potentielle varmeproduktion. Dette medfører at forbrændingsegnet affald oplagres indtil efteråret, hvor varmeafsætningen igen stiger. I perioden 15. april til 15. september er der behov for at tilføre affald til mellemdepotet. I den resterende del af året bliver det oplagrede affald fraført til forbrænding, således at mellemdepotet tømmes hvert år. Affaldet, der modtages på mellemlageret, stammer primært fra de kommunale genbrugspladser Massestrømme og processer Nedenstående figur 3 viser oversigtligt de væsentligste indgående og udgående massestrømme for driften af Affaldscenter Skårup i 2007, baseret på tal fra Miljøredegørelse 2007 i hvilken de seneste tre års tal vil fremgå. De væsentligste massestrømme består af modtagelse af affald samt fraførsel af perkolat til renseanlæg og affald til genanvendelse. Støj, støv, lugt, NO x, CO 2 Tilført affald ton Genanvendelse ton Dieselolie liter El kwh Affaldscenter Skårup 2007 Forbrænding ton Deponi ton Vandværksvand Jorddeponi 171 m ton Figur 3: Væsentligste massestrømme Perkolat m 3

106 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 36 Når Affaldscenter Skårup overgår til efterbehandlingsperioden vil anlæggets væsentligste massestrøm være perkolat. Til dette skal bruges energi til bortpumpning. Derudover forventes efterbehandlingen af anlægget ikke at give anledning til noget væsentligt forbrug af råstoffer eller andre hjælpemidler. Den mængde affald, der deponeres har i de senere år stabiliseret sig. I tabel 10 ses de deponerede mængder affald på Affaldscenter Skårup i perioden Opgørelsen er fremkommet i forbindelse med indberetning af oplysninger til klassificeringen af Skårup Miljøanlæg i februar 2002 samt senere års miljøredegørelser /10/ /11/. Det ses i tabellen kraftige fald i den deponerede mængde fra 1994 til Dette skal tilskrives at deponering af slagger, industriaffald, ubrændbart storskrald og usorteret affald ophører eller mindskes væsentligt. Det ses, at den årlige mængde af deponeret affald ligger mellem ton siden 2001 tages et 5-årigt gennemsnit vil det være ca ton. Deponerede mængder på Affaldscenter Skårup År ton I alt Tabel 10: Udvikling i deponerede affaldsmængder,

107 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Ressourceforbruget i forbindelse med Renosyd i/s' behandlingsaktiviteter består primært af følgende: Forbrug af råmaterialer til afdækning af affald Vandforbrug til begrænsning af støvgener Eget forbrug af diesel ved indbygning, sortering, neddeling og læsning af affald El til sortering af slagger

108 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Miljøbeskrivelse 8.1. Klimatiske forhold Affaldscenter Skårup er beliggende ca. 1 km syd for Fruering og ca. 6 km øst for Skanderborg. Deponeringsarealet er ikke beliggende kystnært. I forbindelse med miljøgodkendelse for deponiet i 1979 er nedbøren årligt opgjort til ca. 680 mm. Klimadata for regionen som gennemsnit ses i tabel 11. Med hensyn til vindforholdene gælder det generelt for hele den centrale del af Danmark, at vindretninger mellem SV og V er både de hyppigste (ca. 32 % af tiden) og har de højeste vindhastigheder. Klimadata Østjylland Parameter Enhed Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År Nedbør mm Nedbørdage Dagtemp. 0 C 2,4 2,5 5,4 10,5 15,8 18,9 20,8 20,8 16,3 11,8 6,9 4,1 11,4 Middeltemp 0 C 0,2 0,1 2,3 5,8 10,8 14,1 15,9 15,9 12,1 8,7 4,4 1,8 7,7 Nattemp 0 C -2,7-2,8-0,9 1,2 5,5 9,2 11,1 11,1 7,8 5,0 1,5-0,9 3,8 Solskinstimer Tabel 11: Klimadata for Østjylland. Kilde DMI På Affaldscenter Skårup er installeret meteorologisk udstyr, der måler og gemmer data om vindretning og hastighed, nedbør mm. Herfra er det muligt at lave udtræk/prints til evt. afrapportering over for myndigheder o.a. I tabel 12 er vist et udtræk af udvalgte data fra Udvalgte klimadata AFC Skårup 2007 Parameter Enhed 2007 Nedbør mm 622 > 0,2 mm antal 199 Nedbørdage > 2 mm antal 86 > 20 mm antal 2 Middeltamp 0 C 9,4 Vindretning retning SW Vindhastighed m/s 2,8 Tabel 12: Klimadata Affaldscenter Skårup Geologi Affaldscenter Skårup er beliggende på toppen af den nordøstlige dalside for Skanderborg Sø systemet. Terrænet er karakteriseret ved store højdeforskelle, som følge af aktiviteter fra dybereliggende forkastningssystemer, glacialtektonik samt sen- og postglacial erosion. På

109 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup figur 4 ses er morfologisk kort over geologien i overfladen og de væsentligste landskabselementer. Anlægget er anlagt i en tidligere råstofgrav, hvor der er udvundet sand og grus. De geologiske lag under lossepladsen er domineret af tertiære sand- og leraflejringer, hvorimod lagene sydvest for lossepladsen mod Skanderborg Sø er domineret af sandlag afsat af smeltevandsfloder i senglacialtiden. Forskellige jordbundsundersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af de enkelte etaper på deponiet har påvist forekomsten af vandstandsende moræneler ½-1,5 meter under den oprindelige grusgravs overflade. Dybereliggende grundvand fandtes i tertiære sandlag ca. 15 meter under overfladen. I 1998 foretaget Carl Bro på vegne af Århus Amt en omfattende miljøteknisk undersøgelse, med det formål at belyse risikoen for vandindvindingen i området. På basis af et antal boringer og geoelektrisk kortlægning opsættes bl.a. et geologisk profilsnit som ses på bilag 5g og 5h. Her fremgår det, at deponiet er beliggende oven på en ca meter tykt lag af glimmerler, som stedvist er overlejret eller gennembrudt af tynde lag af sand og silt /7/. COWI vurderer i 2002 (bilag 7b) at der under den østlige del af deponiet findes mindst 8 meter glimmerler fra kote 62 og ned. Figur 4: Morfologisk kort der viser geologien i overfladen og de væsentligste landskabselementer /15/. 39

110 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 40 Området er generelt kompliceret geologisk opbygget, og det er vanskeligt entydigt at beskrive de forekommende geologiske lag. Se bilag 5h. Der henvises endvidere til rapporten "Rapport for miljøtekniske undersøgelser på Skårup Losseplads" /6/ for mere detaljerede oplysninger Hydrogeologi Grundvandsforholdene i området er komplicerede på grund af de komplicerede geologiske forhold, der udgør rammerne for grundvandsmagasinernes udbredelse og strømningen i og mellem de enkelte magasiner. Der er af hensyn til overskueligheden foretaget en opdeling af grundvandsmagasinerne i 4 kategorier: Regionalt tertiært sandmagasin Spændt terrassesandsmagasin Frit terrassesandsmagasin Lokale magasiner Den overordnede strømningsretning i de tre første kategorier er mod sydvest mod Skanderborg Sø. Afstrømningen i de lokale magasiner kendes ikke præcist på grund af for få boreoplysninger. De tertiære sandaflejringer, der træffes under og øst for deponeringsanlægget, vurderes til at udgøre et udbredt sammenhængende grundvandsmagasin. Forekomsten af de skråtstillede lag af glimmerler bevirker, at den hydrauliske forbindelse i magasinet er af forskellig karakter. I området sydvest for deponeringsanlægget, mellem skræntfoden og Skanderborg Sø, findes et frit grundvandsmagasin i aflejringer af smeltevandssand (terrassesand). I området sydvest for anlægget, mellem skræntfoden og Skanderborg Sø, findes et spændt, stedvist ægte artesisk grundvandsmagasin i aflejringerne af smeltevandssand. Magasinet er adskilt fra det øverste frie magasin af moræneler. De registrerede grundvandsmagasiner vurderes til kun at have en lokal udbredelse. Det kan forventes, at der stedvis i sandaflejringerne forekommer lokale, hængende grundvandsmagasiner, der opretholdes af de forekommende lerlag. I marts 2002 konkluderer COWI, at grundvandsspejlet befinder sig 6-34 meter under deponiets bund og, baseret på Rapport for miljøtekniske undersøgelser, 1997 (se Referencer), at gradienten og grundvandsstrømmen er nedadrettet. Se bilag 7a Recipienter (ferske og marin) Recipientinteresser i relation til udvaskning af forurenende stoffer fra deponeringsanlægget er begrænset til Sønderbæk, idet en eventuel udsivning til Skanderborg Sø, på grund af de lave stofmængder, vurderes at være uden betydning (Rapport for miljøtekniske undersøgelser). Sønderbæk har sit udspring nord for anlægget i den nederoderede dal. Bækken har sit forløb nord og vest for anlægget med udløb i Skanderborg Sø. Århus Amt anfører i Regionplan 2001 om Sønderbæk, at denne er B0-målsat (alsidigt dyreog planteliv) og hører under generel målsætning B betegnet "Upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv". Dette omfatter, at spildevandsudledninger højst må medføre en svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv.

111 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 41 Vandløbet er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, og en 20-meter zone langs vandløbet er udlagt til SFL-område (Særligt Følsomt Landbrugsområde) 8.5. Miljørisikovurdering Beregninger Renosyd har fået udarbejdet en risikovurdering i forbindelse med den fortsatte anvendelse af etape 5 (bilag 7c), hvorfra følgende fremgår. Beregningskoncept Beregningskonceptet tager udgangspunkt i Vejledning om overgangsplaner /3/ fra Miljøstyrelsen. Beregningseksemplet fremgår af vejledningens afsnit 7. Beregningsmodellen er bygget op omkring Miljøstyrelsens JAGG program til vurdering af risiko i forbindelse med jord og grundvandsforurening /4/. Der indgår følgende elementer i beregningen af Worst Case påvirkningen af grundvandsmagasin/recipient: 1. Opstilling af simplificeret geologisk model 2. Beregning af perkolatdannelsen og styrken 3. Beregning af lækage/perkolatfluxen gennem bundmembranen 4. Beregning af perkolatpåvirkningen af grundvandet Beregningsinput Den anvendte beregningsmodel for påvirkningen af grundvandet ved deponeringsanlægget er foretaget på baggrund af beregningsbeskrivelsen i /3/. Beregningsinput fremgår af principskitsen i figur 5. Opstrøms skel Evapotranspiration l Nedbør Nedstrøms skel max. 100 m Deponeringsanlæg Nettoinfiltration 5% C1 Grundvandsspejl C0 h = 0,25 m Q C2 h l F C3 Figur 5: Principskitse af beregningselementerne Opstilling af simplificeret geologisk model Der eksisterer ikke beregninger af gradienten og strømningsretning for grundvandet under deponeringsanlægget. Strømningsretningen er mod Skanderborg Sø. Grundvandet ved anlægget findes i ca. kote 40, og søen er i kote 20. Med en afstand fra deponeringsanlægget til søen på ca m, kan gradienten sættes til 0,013 (1,3 %).

112 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 42 Magasinet udgøres overvejende af mellemkornet sand, der i JAGG har en hydraulisk ledningsevne på ca. 0,00005 m/s. Der er i det efterfølgende valgt at regne med en forsimplet 2-lags model (membran og magasin) i en 2-dimensional beregningsmodel (JAGG) Beregning af perkolatdannelsen og styrken Perkolatdannelsen i etape 5 kan konservativt sættes til nettonedbøren (nedbør minus den aktuelle fordampning), der for Skanderborg er på 400 mm/år. Med et areal på m 2 fås en samlet perkolatdannelse på m 3. Langt den største del af perkolatet fanges af drænsystemet, der er beliggende over den udlagte bundmembran. Perkolatstyrken er målt i opsamlingsbrønden for etape 5. I tabel 13 vises 2 målinger foretaget i Etape 5, opsamlingsbrønd Parameter Enhed Udtagningsdato Værdi ph ph 7,46 7,90 COD mg/l Glødetab mg/l Ledningsevne ms/m Natrium mg/l Kalium mg/l Calcium mg/l Magnesium mg/l Jern mg/l 4,7 4,6 Mangan mg/l 2,6 2,4 Ammoniak + ammonium mg/l Nitrat, filt. mg/l Chlorid, filt. mg/l Sulfat, filt. mg/l Bicarbonat mg/l Inddampningsrest, filt. mg/l Olie mg/l 1,1 <0,05 Tabel 13: Perkolatværdier målt i opsamlingsbrønd for etape 5. Tallene i den markerede kolonne er anvendt i beregningerne af perkolatpåvirkningen af grundvandet Beregning af lækage/perkolatfluxen gennem bundmembranen Der står permanent ca. 0,3 m perkolat ovenpå lermembranen, og det er af dette volumen, der sker en lækage til grundvandet under lossepladsen. Lækagen kan beregnes på baggrund af tykkelsen af lermembranen (0,6 m), perkolattryk på membranen samt permeabiliteten af leret (1, m/s). Den årlige lækage af perkolat

113 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 43 gennem membranen bliver på 50 mm/år/m 2. Dette svarer til 650 m 3 /år Beregning af perkolatpåvirkningen af grundvandet Ved beregning i JAGG er der udført beregninger for de moniterede analyseparametre, hvortil der er defineret et drikkevandskriterium. Tabel 14 nedenfor viser resultatet af disse beregninger. Det skal bemærkes, at det er en beregning af påvirkningen af grundvandsmagasinet alene for etape 5. Beregning af perkolatpåvirkning Analyseparameter mg/l Parameter Na K Mg Fe Mn NH4 + NH3 Chlorid Sulfat Inddampnings- rest Koncentration i perkolat Koncentration i grundvand i nedstrømsskel Koncentration et år nedstrøms dog maks 100 m ,6 2, ,3 1, * 20 2,4* 0,3* 4* Grænseværdi for drikkevand ,2 0,05 0, *) Overskridelser Tabel 14: Beregning af perkolatpåvirkningen i nedstrømsskel samt 100 m nedstrøms Risikovurdering Området ved deponeringsanlægget er af det daværende Århus Amt beskrevet som værende uden vandindvindingsinteresse for den fremtidige vandforsyning i Skanderborg området. Deponeringsanlæggets beliggenhed giver kun en risiko i forhold til de nærved beliggende recipienter Sønderbæk og Skanderborg Sø. Sønderbæk er beliggende i en afstand af ca. 200 m fra Affaldscenter Skårup i retningen nord til nordvest og formodentlig ikke i strømningsretningen fra etape 5. Skanderborg Sø er beliggende i en afstand af m fra etape 5. Beregningerne fra grundvandspåvirkningen viser, at for kalium, jern, mangan og ammonium+ammoniak er grænseværdierne for drikkevand overskredet i en afstand af 100 m fra etape 5. Kalium og ammonium+ammoniak har de største overskridelser på hver 8 gange. I forhold til recipienten er ammonium+ammoniak den mest problematiske, da ammonium+ammoniak vil kunne forbruge ilt i recipienten, hvis det tilføres vandløbet. På grund af det beregnede forholdsvist beskedne indhold af ammonium+ammoniak i grundvandet, samt afstanden og den yderligere fortynding, der vil kunne forventes, vurderes påvirkningen fra etape 5 at være beskeden og uden risiko for Skanderborg Sø.

114 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Miljøpåvirkninger/forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 9.1. Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv og passiv drift Der opsamles perkolat for alle etaperne, idet den geologiske barriere består af 0,6-1 meter udlagt ler, der anvendes som membransystem. Den fremtidige deponeringsenhed på etape 6 vil blive drevet aktivt, hvilket betyder at denne udlægges med kunstmembran samt separat perkolatopsamling. Ca. 30 år efter nedlukning af anlægget, når perkolatet har en kvalitet der kan accepteres i det omgivende grundvand og i recipienten, kan deponeringsenheden på etape 6 overgå til passiv drift. Ved overgang til passiv drift vil også perkolatet fra etape 6 blive tilladt nedsivet Perkolatmængder Den opsamlede perkolatmængde for etaperne 1-5 i 10-års perioden 1998 til 2007 er angivet i tabel 15. Ligeledes er angivet mængden pr. arealenhed, som dækker over etaperne 1, 2.1, 2.2, 3, 3A, 4, 4A og 5 med tilsammen m 2. Perkolatmængder År m 3 /år Pr arealenhed m 3 /m 2 /år , , , , , , , , , ,322 Tabel 15: Pekolatmængder Etape 6 vil med en nettonedbør på 400 mm/år og et areal på m 2 forventes at afgive en perkolatmængde svarende til m 3 perkolat Påvirkning af grundvand Som tidligere angivet blev der i 1997 gennemført en hydrogeologisk undersøgelse på anmodning af det daværende Århus Amt /6/ Undersøgelsen havde til formål at kortlægge de grundvandsmæssige forhold under deponeringsanlægget. På baggrund af undersøgelsens resultater blev det fastlagt, at der ikke er grundvandsinteresser i området. Som bilag 7b er vedlagt et notat, der kort sammenholder den hydrogeologiske rapports resultater vedrørende jordbundsforhold og grundvand. I afsnit 8.5 er der foretaget en worstcase-vurdering af grundvandspåvirkningen. Grundvandspåvirkningen vurderes at være uden miljømæssig risiko.

115 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 45 Der indvindes ikke drikkevand fra grundvandet nedstrøms for anlægget. Indvinding af drikkevand blev forbudt i Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter Recipienterne i området er som tidligere nævnt Sønderbæk og Skanderborg Sø. Afstrømningsforholdene fra deponeringsanlægget er mod Skanderborg Sø. Der er etableret lervolde omkring opfyldningsarealerne, således at vand fra omgivende arealer ikke strømmer ind under det udlagte affald samt at perkolat fra anlægget ikke strømmer ud i Sønderbæk. Bækken vurderes til at få et betydeligt grundvandstilskud fra kilder i den nederoderede dal og belastningen med perkolat fra deponiet er svag og formodentlig uden betydning for vandløbet /6/ En eventuel udsivning til Skanderborg Sø vurderes at være uden betydning /6/ 9.5. Indvirkning på landskabelige forhold Affaldscenter Skårup har kun få naboer. De nærmeste naboer til anlægget er beliggende i en afstand af ca. 150 meter. Der er ca. 400 m til nærmeste boligområde, og den nærmeste by Fruering er beliggende i ca. 1 kilometers afstand. For de nærmeste naboer er der mulighed for indkik på deponeringsanlægget, og det vurderes, at de største visuelle gener optræder i perioder med oplagret balleteret affald, idet farven på plastemballeringen afviger noget fra det øvrige naturlige farvespekter. Der knytter sig generelt set ikke væsentlige landskabelige interesser til området, men retableringsplanen sigter imod at skabe at naturligt højdedrag der formodentligt kan blive til rekreativt område med et udsigtspunkt over Skanderborg Sø Støj De væsentligste støjkilder fra anlægget er neddelere, sorteringsanlæg for byggeaffald, sorteringsanlæg for slagge, lastbilkørsel til og fra området samt intern kørsel med gummihjulslæssere og traktor. Deponeringsanlæggets miljøgodkendelse fra 1979 angiver, at støjniveauet i skel til nærmeste beliggende boligbebyggelse ikke overstiger 55 db (A). Anlægget vurderes til at overholde denne støjgrænse i dag. Der er i november 2000 foretaget en støjmåling på deponeringsanlægget (bilag 13) og resultatet viste maksimale støjpåvirkninger ved nærmest beliggende beboelse (Skårup Kirkevej) på under 55 db (A) Spildevand/regnvand Der er etableret omfangsgrøfter og omfangsdræn samt afskærende lervolde med henblik på at opfange overfladevand fra højereliggende arealer øst-nordøst for Affaldscenter Skårup. Regnvand, der strømmer af ovenpå det udlagte affald under pladsens opbygning, opsamles i pladsens drænsystem. Spildevand fra, bygninger og vaskeplads afledes via perkolatsystem. Sanitært spildevand fra afløbsinstallationer i bygninger opsamles i samletank og transporteres til behandling på Skanderborg Centralrenseanlæg.

116 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 46 Affaldscenter Skårup har i 2008 fået meddelt en spildevandstilladelse fra Skanderborg Kommune, se bilag Lugt Der kan ske en vis lugtafgivelse i forbindelse med driften af deponeringsanlægget, primært fra komposteringsaktiviteterne og slamlagrene. Hvis det konstateres, at vindretningen er ugunstig, d.v.s. fører mod naboer, indstilles aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan medføre gener for de omkringboende. Midlertidige oplag af forbrændingsegnet affald balleteres og indvikles i plastic årligt, hvilket nedbringer lageret og mindsker lugtgener. Lugtgener fra deponering er generelt være begrænsede, og lugtgener vil blive mindsket gennem daglig afdækning Røg, støv mv. Røg vil kun forekomme ved selvantændelse af affald på anlægget. Dette vil i givet fald straks blive afværget i henhold til sikkerhedsbestemmelser, som er beskrevet i drifts- og sikkerhedsinstruks for Affaldscenter Skårup af maj Udslip af udstødningsgas vil forekomme fra de benyttede maskiner til håndtering af affald på deponeringsanlægget samt ved til- og frakørsel af lastbiler. I tørre perioder kan der forekomme støvgener fra deponeringsanlægget ved kørsel på de interne veje. Støvgenerne begrænses ved daglig vanding af vejene. Særligt støvende affald overdækkes umiddelbart efter udlægning med jord eller andet affald Der kan også forekomme støv i forbindelse med håndtering af kompost, sorteringsanlæg for bygge- og anlægsaffald, mellemdepot for byggeaffald og slaggesortering. Er vindretningen så der er risiko for støvgener hos naboerne, indstilles aktiviteterne Papir- og plastflugt Ved håndtering af affald indeholdende papir og plastik, vil der kunne forekomme papir og plastflugt. Følgende tiltag skal bekæmpe papir og plastflugt: kompaktering af det modtagne affald og tilstrækkelig daglig afdækning. areal for midlertidigt oplag af brændbart affald er omkranset af højt hegn. endvidere er hele anlægget indhegnet med et trådnet af ca. 1,8 meters højde. der er foretaget beplantning inden for hegnet. løbende renholdelse af pladsen samt de tilstødende arealer Skadedyr Skadedyr som rotter, mosegrise og måger tiltrækkes normalt af organisk affald, der kun i meget begrænset omfang forventes deponeret på anlægget. Desuden vil kompakteringen

117 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 47 og den daglige afdækning mindske skadedyrs adgang til affaldet. Derfor er skadedyr ikke et problem af betydning. Anlæggets mandskab er desuden ved jævnlige eftersyn på pladsen opmærksom på tegn på skadedyr og sørger for fornøden giftudlægning mv. Renosyd i/s har en aftale med et firma til skadedyrsbekæmpelse, der sætter rottekasser op på pladsen og sørger for løbende vedligeholdelse Driftsforstyrrelser og uheld Under forudsætning af at der modtages godkendte affaldstyper (dette er kun blandet affald), forventes der ikke at opstå driftsforstyrrelser eller uheld, som vil kunne medføre væsentlig øget forurening. Siden Affaldscenter Skårup blev idriftsat i 1980 har der været konstateret enkelte brande på pladsen i forbindelse med oplagring af forbrændingsegnet affald. Disse er dog ikke systematisk registreret. Der er udarbejdet en beredskabsplan for Affaldscentret (bilag 9b). Den seneste større brand forekom i 1-3. juli 2005, hvor ca ton affald brændte. Branden blev slukket af brandvæsenet, der benyttede ca m 3 vand. Der blev i denne forbindelse ikke konstateret nogen forurening af det eksterne miljø uden for Affaldscentret. Efterfølgende målinger og analyser på perkolatet har ikke vist nogen markante ændringer i indholdsstofferne. Mindre brande slukkes på stedet gennem overdækning med jord. Balletering af det forbrændingsegnede affald mindsker risikoen for selvantændelse. Oplaget er under jævnligt tilsyn. Risikoen for oversvømmelse på anlægget vurderes som værende usandsynlig, idet deponeringsanlægget er højt beliggende over Skanderborg Sø, ikke kystnært og ikke i nærheden af vandløb, der kunne tænkes at give anledning til vandmængder. Risikoen for jordskred er ligeledes vurderet som værende lille, idet jordvoldene generelt er tilsået med græs, der binder jorden. Drifts- og sikkerhedsinstruksen gør rede for de arbejdsrutiner og kontroller, der sikrer en genefri drift.

118 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Renere teknologi Forbruget af ressourcer såsom el, vand og dieselolie registreres løbende på anlægget. Renosyd i/s udarbejder hvert år EMAS redegørelse. Formålet er bl.a. at følge udviklingen i ressourceforbruget med henblik på minimering. Af de samlede mængder affald, der blev tilført Affaldscenter Skårup i 2007, blev 9 % deponeret på anlægget. Siden 1990 er der foretaget kompostering af have- og parkaffald på deponeringsanlægget. Kompostering af organisk materiale er en mindre miljøbelastende teknologi end bortskaffelse af haveaffald ved deponering eller forbrænding, idet komposten kan genanvendes og derved "sparer" deponeringskapacitet. Der har tidligere pågået undersøgelser vedrørende opsamling af deponigas. Det blev konstateret, at der ikke er grundlag for etablering af gas-indvindingsanlæg på Affaldscenter Skårup.

119 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger I kapitel 7 og 9 fremgår de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, der er gennemført på deponeringsanlægget. I det følgende foretages en overordnet beskrivelse af de bagvedliggende principper for forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med Affaldscenter Skårup. Jævnfør kapitel 6 er det kendskabet til det affald der deponeres, der udgør det væsentligste element i miljøbeskyttelsen. Derudover gennemføres en række forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, idet der bl.a. frem til det tidspunkt, hvor deponeringsanlæggets aktive systemer gøres passive, foretages opsamling, behandling og kontrol af perkolat samt kontrol af grundvand. Efter overgang til passivt system føres kontrol med grundvand. Princippet for deponeringsanlæggets drift er, at det via kontrolprogrammerne er muligt at kende miljøpåvirkningerne. Ved projekteringen af etape 6, anvendes de nyeste teknologier på området. Et andet væsentligt element i miljøbeskyttelsen er driftspersonalets bevidsthed og færdigheder i forbindelse med affaldshåndtering på deponeringsanlægget. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Perkolat Gennem et kontrolprogram følges perkolatmængden og sammensætningen nøje, således at afhjælpende og forebyggende tiltag kan sættes i værk, hvis der skulle blive behov for dette. Den nye etape vil blive designet således, at deponeringsområdet tilsluttes en samle/pumpebrønd ved cellens dybdepunkt i pladsens periferi (bilag 6c). Ved ibrugtagning af mindre etaper ad gangen opnås dels en formindskelse af perkolatmængden, idet regnvand på endnu ikke ibrugtagne etaper ledes uden om perkolatsystemet. Endvidere opnås større driftssikkerhed med hensyn til perkolatudslip idet udfald af en enkelt perkolatpumpe ikke vil have samme negative konsekvens. Perkolatsystemet vil desuden blive designet således, at det er muligt at foretage separat prøveudtagning af perkolat fra etapen. Det opsamlede perkolat ledes til Skanderborg Centralrenseanlæg, hvor det renses inden udledning til recipienten. Affaldscenter Skårup har i 2008 fået meddelt spildevandstilladelse til afledning af bl.a. perkolat til renseanlægget (bilag 11) Slutafdækning/retablering Retableringen af etaperne 1-5 udformes således at retableringslaget vil være mindst 1 meter tykt og bestå af: Nederst: Øverst: 80 cm mineraljord 20 cm muldjord Vækstlaget kan eventuelt bestå af mineraljord, iblandet kompost. I så fald vil tykkelsen blive forøget, således at det endelige dyrkningslag efter stabilisering bliver minimum 20 cm. Endelig retablering af etaperne 1-4 vil først forekomme, når de nuværende genanvendelsesaktiviteter ophører.

120 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 50 I perioden frem til er beplantet de arealer, hvor det er muligt at etablere de endelige terrænformer. Det drejer sig om en række randplantninger om etape 1 og 2. Der må ikke foretages høj, blivende beplantning af arealerne. Retablering af de efterfølgende etaper vil ske senest 1 år efter at deponeringen på den pågældende etape er ophørt, hvis ikke arealet udnyttes til andre affaldsdeponeringsrelaterede aktiviteter, f.eks. oplagring, sortering mv. Efter retablering må området ikke anvendes til dyrkning af fortærbare afgrøder, herunder foder Grundvand Affaldscenter Skårup er etableret i et område, hvor der ikke er grundvandsinteresser nedstrøms for anlægget. Det nærmeste offentlige vandforsyningsværk ligger i Fruering ca. 1 km. nord for deponiet Drift For at sikre en forsvarlig drift af deponeringsanlægget, herunder også sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, er der udarbejdet en drifts- og sikkerhedsinstruks Kontrolprogrammer Forslag til moniterings- og kontrolprogram for deponeringsanlægget fremgår af kapitel Uddannelse og træning 5 personer varetager dagligt ledelse og administration af deponeringsanlægget. Personerne består af 1 driftschef og 4 driftspersoner. Driftslederen af deponeringsanlægget har i 2006 (bilag 6) været på kursus for opnåelse af A- og B-beviser, og personale der varetager opgaver i forbindelse med den daglige drift af anlægget har været på kursus for opnåelse af B-beviser. I tilfælde af nyansættelser skal ansatte have opnået et B-bevis senest 2 år efter datoen for ansættelsen. De ansatte, der inden den 1. juli 2003 havde minimum 5 års erfaring med arbejde på deponeringsanlæg og som var fyldt 60 år inden denne dato, fritages for at opnå B-bevis.

121 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Moniterings- og kontrolprogram I det følgende afsnit er kontrolrutiner for de enkelte funktioner beskrevet. Omfanget af egenkontrollen omfatter bl.a.: Accept af affald til deponering Perkolat, grundvand og overfladevand Støj Andet (lugt, støv, skadedyr etc.) Affald Ethvert læs affald der modtages på deponeringsanlægget, skal accepteres i henhold til positivlisten (se kapitel 6) og registreres i henhold til retningslinjerne. Affaldet skal være ledsaget af en affaldsdeklaration, der udfyldes af affaldsproducenten. Affaldet registreres i henhold til ISAG med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato og producent. Der vil føres kontrol med at den fornødne dokumentation foreligger og at affaldet aflæsses på deponeringsenheden, der må modtage den pågældende affaldstype. Der foretages visuel inspektion af ethvert læs ved modtagelsen. Der sker yderligere kontrol ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dets dokumentation. I efterbehandlingsperioden vil der mindst en gang årligt blive udført målinger af sætninger i affaldet Mængder Affaldsmængder opgøres og offentliggøres hvert år i virksomhedens EMAS-redegørelse /10/ Potentialeforhold Renosyd i/s gennemfører pejling af grundvandet én gang årligt i de til deponeringsanlægget knyttede 6 moniteringsboringer (DGU-nr , , , , og ). Moniteringsboringernes placering fremgår af bilag 5a- og 5a-2. Formålet med registrering af vandstanden er, at verificere de beskrevne strømningsforhold i området. Dette gælder specielt strømningsretning og variationer i denne samt de vertikale trykforskelle i området. Grundvandsboringerne vil blive anvendt til pejling af grundvandsstanden i den aktive fase af affaldsdeponeringen på etape 5 og etape 6. Efter overgang af etaperne til passiv drift vil det nødvendige pejleprogram blive fastlagt. Pejlingerne indgår i en årlig rapport, Vurderinger af grundvandsmonitering, Renosyd får udarbejdet af et konsulentfirma. Rapporten tilsendes tilsyns- og godkendelsesmyndighederne Perkolat Formålet med monitering af perkolat er at beskrive perkolatets sammensætning, forureningsgrad og udviklingen i denne. Udtagning af prøver til analyse af perkolatet sker i brønd 16.9 (eller 16) ser ses på bilag 5a- 2. Der Skal i henhold til spildevandstilladelse (bilag 11) udtages 3 årlige prøver. Ved etableringen af etape 6 er det muligt at udtage separate perkolatprøver fra samlebrøn-

122 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 52 den. Ligeledes er det muligt at udtage separate prøver fra etape 5 og etaperne 1-4 samlet. Kontrollen med perkolat foretages i perioden med aktiv drift af etaperne. Efter at deponeringsanlægget er overgået til passiv drift, føres der ikke kontrol med perkolatet Mængder Perkolatmængden fra det samlede deponeringsanlæg registreres månedligt. Perkolatniveauet kan pejles manuelt i brøndene på anlægget. På etape 5 foregår der dog en kontinuert elektronisk registrering af perkolatniveauet, som kan aflæses på tavlen ved vægten. Mængder fra hele anlægget for ses i bilag 5a Analyseparametre Analyserne gennemføres på et akkrediteret analyselaboratorium. Eventuel anvendelse af ikke akkrediteret laboratorier kræver accept fra tilsynsmyndigheden. For yderligere information om analyseparametre, kontrolform og andre vilkår henvises til bilag 11. Analyseresultater for ses i bilag 5a Meteorologiske data Monitering af meteorologiske data (nedbør, temperatur, vindretning og atmosfæriske trykforhold) ved Affaldscenter Skårup sker via en etableret klimastation på Affaldscenteret. Data logges og registreres fortløbende og gemmes elektronisk Grundvand Grundvandsprøver udtages 2 gang årligt efter de retningslinjer og med det analyseprogram, der fremgår af bilag 5a-3. Analyseparametrene der moniteres er følgende: ph, ledningsevne, calcium, magnesium, natrium, kalium, ammonium, jern, mangan, klorid, sulfat, nitrat, fosfor, bikarbonat og COD. Der er i marts 2000 til Århus Amt fremsendt forslag til revideret kontrolprogram for Affaldscenter Skårup. Forudsætningerne for kontrolprogrammet er: De private drikkevandsindvindingsanlæg nedstrøms for lossepladsen anvendes ikke længere til drikkevandsforsyning Der findes lange tidsserier af vandkemiske data fra en del boringer og kildevæld i området, hvorfor forureningssituationen under og omkring lossepladsen er velkendt Den geologiske lagfølge og reservoirmæssige relation for hovedparten af de nuværende overvågningsboringer kendes ikke Recipienter Renosyd i/s foretager ikke analyser af recipienter Efter endt deponering Efter endt deponering fortsætter kontrolprogrammet efter ovenstående retningslinier. Efter overgang til passiv drift påregnes perkolatet ikke længere kontrolleret, mens kontrol af grundvand og recipienter vil fortsætte. Kontrollens omfang forudsættes nærmere fastsat til den tid.

123 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Kriterier for at gøre aktive systemer passive Inden der tages endelig stilling til at lade deponeringsanlæggets etape 6 overgå fra aktiv til passiv drift, skal koncentrationsniveauerne i perkolatet have været stabilt og på samme niveau eller mindre end beregnede accepterede koncentrationer i en periode på mindst 2 år Støj Målinger/beregninger til dokumentation for at støjvilkår er overholdt vil finde sted på Århus Amts forlangende. Dog maksimum én gang hvert andet år. I forvejen findes dokumentation i form af bilag Dokumentation Årsrapport Resultaterne af egenkontrollen rapporteres 1 gang om året, og indeholder en vurdering af resultaterne. Årsrapporten for hvert kalenderår foreligger senest pr. 1. april i det efterfølgende år. Årsrapporten vil bl.a. indeholde resultater af kontrol med: Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte kategorier af deponeringsenheder Eventuelle udvaskningsforsøg i henhold til acceptkriterier Oversigt over evt. afviste affaldslæs med oplysning om anvist alternativ behandlingsanlæg Opfyldningstakt og forventet restvolumen Perkolatkvalitet og kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed, hvor muligt, og samlet for hele anlægget Oplysning over hvortil perkolatet er bortskaffet Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af anlæggets årlige perkolatproduktion Resultater af grundvandskontrol Evt. indkomne klager Evt. indtrufne nødsituationer Opgørelse over den samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier Status for uddannelse af deponeringsanlæggets personale og planlagte uddannelsesaktiviteter det kommende kalenderår Årsrapporten udføres som en standardrapportering, således at den samme procedure følges fra år til år. Resultater rapporteres i skemaer og illustreres evt. grafisk.

124 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup Referencer /1/ Miljøgodkendelse for deponering af affald på Skårup Losseplads, Århus Amt, /2/ Lokalplan nr. 006 for en kontrolleret losseplads ved Skårup, Skanderborg Kommune, /3/ Miljøstyrelsen, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Vejledning i overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg. /4/ Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 6 og 7. Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og appendikser. /5/ Århus Amt, Miljøkontoret, Teknisk rapport. Grundvandsforhold i Skanderborgområdet. /6/ Rapport for miljøtekniske undersøgelser, Skårup Losseplads, Skanderborg Kommune, jour.nr , Carl Bro A/S for Århus Amt, oktober /7/ Teknisk resumérapport, affaldsdepot og kontrolleret losseplads, Skårup Losseplads, Skanderborg Kommune, Carl Bro A/S for Århus Amt, februar 1998 /8/Geoteknisk Rapport nr. 1, Skårup Losseplads, Etape 6, Grontmij/Carl Bro, juli /9/ Skitseprojekt, Skårup Losseplads, Etape 6, Grontmij/Carl Bro, November 2007 /10/ Miljøredegørelser for Renosyd i/s. /11/ Indberetning af oplysninger til klassificering af Skårup Miljøanlæg, I/S RENOSYD, februar /12/ Miljøansøgning for aktiviteter på Skårup Losseplads, I/S RENO SYD/COWI, /13/ Supplement til miljøansøgning for aktiviteter på Skårup Losseplads, I/S RENO SYD/COWI, 2000.

125 Overgangsplan - Deponeringsanlægget på Affaldscenter Skårup 55 Bilag Bilag 1 Placering AFC Skårup Bilag 2 Beliggenhed AFC Skårup Bilag 3a Plan for etape 1 og 2 af Bilag 3b Plan for etape 1-9 af Bilag 3c Plan for etape 1-10 af Bilag 3d Aktivitetsplan Bilag 3d-1 Modtageområde Bilag 3d-2 Modtageområde Bilag 3d-3 Modtageområde med nye anlæg Bilag 4 Retableringsplan Bilag 5a-1 Grundvands- og moniteringsboringer Bilag 5a-2 Grundvands- og moniteringsboringer Bilag 5a-3 Grundvand, prøvetagning og analyseprogram Bilag 5a-4 Perkolatanalyser pdf Bilag 5b Fredning Bilag 5c Drikkevandsinteresser Bilag 5d Tilstødende områders faktiske anvendelse Bilag 5e Vandindvindings- og -forsyningsanlæg Bilag 5e-1 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-2 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-3 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-4 Data vandforsyningsboring Bilag 5e-5 Data vandforsyningsboring Bilag 5f Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter mv Bilag 5g Geologisk profilsnit - situationsplan Bilag 5h Geologisk profilsnit Bilag 6a Principskitse membran etape 6 Bilag 6b Perkolatdræn etape 1-4 Bilag 6c Perkolatdræn etape 5-6 Bilag 7a Vurdering af gradientforhold Bilag 7b Vurdering af lagfølge og grundvandskemi Bilag 7c Risikovurdering Bilag 8 Positivliste Bilag 9a Driftsinstruks Bilag 9b Beredskabsplan Bilag 10 Klassifikation af deponeringsanlæg Bilag 11 Spildevandstilladelse for AFC Skårup Bilag 12 Oversigt over miljøgodkendelser, tilladelser mm Bilag 13 Støjmåling

126 Bilag B 65

127 ± Renosyd i/s, Affaldscenter Skårup Meter Dato: Affaldscenter Skårup BILAG B.1 Sagsbehandler: krrst Oversigtskort Dato: Plan og Virksomheder Miljøcenter Århus J.nr.: AAR Mål: 1:25.000

128 ± Etape 3A Slagge- og flyveaskedeponi Etape Asbestdepot Etape Etape Etape Etape Slagge- og flyveaskedepot Etape Etape Meter Dato: Affaldscenter Skårup Signaturforklaring: Deponeringsenheder Etape 1 Etape 3A Asbestdepot Etape 2.1 Etape Etape Etape 2.2 Salgge- og flyveaskedeponi Etape Etape 3 Slagge- og flyveaskedeponi Sagsbehandler: krrst BILAG B.2.1 Oversigtskort Etaper Mål: 1:2.500 Dato: Plan og Virksomheder Miljøcenter Århus J.nr.: AAR