Brød til haps-dog. Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants
|
|
- Victor Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brød til haps-dog - mulige miljøforbedringer i produktkæden 13. august 2003 Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 1. Formål og afgrænsning I dette kapitel formulerer vi det spørgsmål, som vurderingen skal besvare, og formulerer de antagelser, som vurderingen bygger på Formål Et hulbaguette påvirker miljøet fra jord til bord fra før landmanden starter traktoren for at høste kornet til pølsemandens slukker for båndristeren efter en lang dags arbejde. Cerealia har gennem arbejde med processtyring, design, indkøb, marketing mm. mulighed for at påvirke denne miljøpåvirkning. Formålet med denne livscyklusvurdering er at få et overblik over dette, samt at svare på tre konkrete spørgsmål: 1. Er raspproduktionen en god forretning for miljøet eller er der bedre alternativer? Ved udboringen af hulbaguetter kommer en del brødaffald, som alt sammen bruges til produktion af rasp. En del af denne rasp sælges som konsumrasp. En del bruges i stedet for mel i produktionen af nye hulbaguetter. Overskydende mængder at rasp sælges og bruges som foderstof i stedet for korn. 2. Spiller størrelsen en rolle? Cerealia har nicheproduktioner af hulbaguetter i forskellige størrelser. Hvor stor en rolle spiller størrelsen af baguetten for den samlede miljøpåvirkning? 3. Er der mulighed for betydende miljøforbedringer, hvis pølsemanden/grillbaren ændrer adfærd? Vores tidligere LCA-arbejde efter MEKA princippet har vist, at brugerens adfærd kan spille en afgørende rolle for miljøpåvirkningerne dels pga. energi der bruges til opvarmningsprocessen, dels pga. spildmængderne. Hvor stor rolle spiller disse parametre for miljøpåvirkningen? 1.2 Projektudførende og interessenter Livscyklusvurderingen er gennemført af Lone Rosing, Cerealia Bakeries og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants. 1.3 Definition af produkt, egenskaber og funktionel enhed Egenskaber Forbrugeren der køber hulbaguettes har en række krav til produktet, nogle er vigtigere end andre. For at sikre at de valgte produktalternativer er relevante, definerer vi hér forbrugerens krav til produktet. Hulbaguettes har følgende pligtegenskaber: 1
2 Nem at o Tilberede. Dvs. de skal have et hul til pølsen, eller dette hul skal let kunne laves, når de skal samles til en fransk hotdog. o Håndtere. Dvs. de skal være forsvarligt emballeret. o Spise. Brødet må ikke smuldre i hånden, og det skal holde dressingen på plads inde hos pølsen. Kvalitet o Sensoriske egenskaber som smag, duft, tekstur o Størrelse af hullet. Det skal passe til en standardpølse. Leveringssikkerhed og pris Derudover kan følgende positioneringsegenskaber gøre rundstykkerne mere eller mindre attraktive for forbrugeren: Giver mæthed Kulhydratindhold Baseret på hvede Størrelse Markedssegment Pølsevogne af forskellige størrelser Produktalternativer Inden for det markedssegment er de produktalternativer, der kan komme på tale: Hulbaguette, fersk Hulbaguette, frossent For overskuelighedens skyld har vi valgt at se bort fra de ferske hulbaguetter. Vil man danne sig et billede af, hvilken rolle denne undladelse spiller, skal man trække miljøpåvirkningen fra fryseprocessen (se figur ) fra det samlede resultat. Funktionel enhed Livscyklus udføres på enheder brød, eller det der svarer til times produktion på produktionsanlægget i Karup. Det svarer til 450 kartonner hulbaguettes á 40 stk. Vægt pr karton (brutto): 2900 g Vægt pr karton (netto): 2400 g Vægt pr. brød: 60 g Referencestrøm Til produktionen af stk hulbaguetter bruges 1100 kg hvedemel og 580 l vand. Dertil kommer en mængde andre ingredienser i mindre mængder, f.eks. gær, salt og tilsætningsstoffer. Disse vurderes ikke at være betydende for hulbaguetternes miløpåvirkning. Udeladelser I livscyklusvurderinger skal medtages alle processer der kan have en betydning for vurderingens konklusioner. Dvs. man kan udelade processer hvis miljøpåvirkning skønnes at være ubetydelige i forhold til det samlede systems påvirkning. 2
3 Følgende processer påvirkes ikke af valget mellem produktalternativerne, og er derfor udeladt: Produktion af kapitalapparat (bygninger, maskiner og infrastruktur). Kundernes transport til pølsevogn Følgende processer er udeladt, fordi de ikke antages at have betydning for vurderingens konklusioner: Produktion af stoffer der indgår med under 1 % vægt i den færdige hulbaguette (herunder ascorbinsyre og rengøringsmidler). (Rosing et al. 2001): I princippet skal alle emballager i livscyklus med f.eks. også emballagen til f.eks. handelsgødning. Erfaringer fra andre miljøvurderinger af fødevarer viser dog, at det hovedsageligt er den emballage, de færdige produkter pakkes ind i, der har væsentlig betydning. Det er derfor kun disse der medtages her. Opbevaring hos pølsemanden 1.6 Vurderingsmetoder: For hver proces opgøres input og output. Input er forbrug af råvarer, energi og resurser. Output er hovedprodukter, biprodukter/affaldsprodukter og emissioner til luft, vand og jord. Miljøpåvirkningerne regnes sammen ved hjælp af UMIP-metoden. UMIP-metoden er udviklet for miljøstyrelsen i Metoden er udviklet af Institut for Produktion og Ledelse i samarbejde med dansk industri (Wenzel et al., 1996). Miljøvurderingen starter med at klassificere emissionerne efter de typer af miljøeffekter man forventer de vil give. Derefter beregnes hvor meget hver emission bidrager kvantitativt til de forskellige miljøeffekter. For at kunne vurdere og sammenligne de forskellige miljøeffekter kan man gange yderligere to faktorer på, nemlig en normaliseringsfaktor, hvor man dividerer en given emission med en normal-emission pr. person, fx beregnet som den samlede emission i verden divideret med antal mennesker i verden, og en vægtningsfaktor, hvis størrelse afhænger af hvor alvorlig den pågældende effekt er. Yderligere beskrivelse af UMIP-metoden findes bl.a. i Pommer et al (2001). I denne LCA benytter vi 3 af UMIPs effekttyper, og supplerer med en grov indikator for påvirkning af biodiversitet, nemlig naturbeslaglæggelse, som opgøres i den mængde areal, der påvirkes i en given mængde tid. Disse miljøeffekter og deres referenceenhed er vist i nedenstående tabel. Tabel 1: Miljøeffekter og deres referenceenhed. Miljøeffekt Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelastning Naturbeslaglæggelse Reference-enhed g CO2-ækv. g SO2-ækv. g NO3 ækv. m 2 *år For at give et overblik over, hvad disse størrelser egentlig står for, beskriver vi hér kort de nævnte miljøeffekter Drivhuseffekt: Når jordoverfladen opvarmes af solens lys vil den udsende varmestråling. Den stråling jorden udsender er rettet tilbage mod verdensrummet, men bliver holdt tilbage af skyer, partikler og visse 3
4 luftarter i atmosfæren. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. Den naturlige drivhuseffekt fra jordens atmosfære er afgørende for opretholdelsen af jordens nuværende temperaturniveau. Uden den ville der være ca. 18 grader koldere på jorden. Den vigtigste af alle drivhusgasser er vanddamp, der jo forekommer naturligt. Den vigtigste af de drivhusgasser der sendes ud i atmosfæren er CO 2, men også CFC-gasser, kvælstofilter (NO x er), metan (CH 4 ) og ozon (O 3 ) er vigtige. Virkningen af de udledte gasser omregnes normalt til den mænge CO 2 der ville påvirke atmosfæren lige så meget som den gasblanding der omtales, altså til CO 2 -ækvivalenter. Udledning af drivhusgasser gør at koncentrationen af disse gasser i jordens atmosfære stiger, og temperaturen i jordens atmosfære vil stige. Konsekvenserne af drivhuseffekten kan blive afsmeltning af is fra polerne, ændring af de store havstrømme og ændring af klima Forsuring: Ved afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie dannes svovloxider (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ), som ledes ud til luften. I atmosfæren omdannes de til svovlsyre og salpetersyre. De nedbrydes igen til sulfationer og nitrationer, der falder til jorden sammen med nedbør og gør jorden sur. Sulfationerne og nitrationerne kan transporteres over lange afstande i atmosfæren. Når jordens ph-værdi sænkes udvaskes mineraler, og det kan blive vanskeligt for planter at optage de mineraler der er. Konsekvenserne er skovdød og forsuring af vandløb og søer med efterfølgende nedgang i antallet af planter og dyr. Problemet er ikke så stort i Danmark, da vores undergrund indeholder meget kalk, som neutraliserer syren Næringssaltbelastning (eutrofiering): Overskud af kvælstof og fosfor fra markerne bliver vasket ud til vandløb og søer. Konsekvenser er større næringsstofindhold i vandløb og søer der leder til større algevækst og forandring af sammensætningen af flora og fauna. Når algerne dør skal de nedbrydes, og denne proces forbruger ilt. Den øgede algevækst kan således føre til iltsvind. På landjorden kan det føre til at naturtyper som hede, der kan eksistere på næringsfattig jord forsvinder. Det kan ligeledes føre til forurening af grundvandet Naturbeslaglæggelse Areal er en begrænset resurse. Jordkloden har kun en vis mængde overflade, og når klodens befolkning og deres økonomiske muligheder for at lægge beslag på areal er stigende, bliver der mindre og mindre areal tilbage til den oprindelige natur. Dette påvirker biodiversiteten. 1.7 Tidsmæssig, teknologisk og geografisk afgrænsning Tidsmæssig og teknologisk afgrænsning Det er intentionen, at data skal være repræsentative for det eksisterende teknologiniveau de kommende 5 år, dvs. for perioden Da det ikke er muligt at indsamle data fra fremtiden, er der indsamlet data fra eksisterende, anvendt teknologi primært for årene 2000/2001. Det er vurderet, at disse data med rimelighed er repræsentative for de næste 5 års teknologiniveau. 4
5 Geografisk afgrænsning Hulbaguetterne produceres og spises i Danmark. En del mel importeres fra udlandet, men på grund af manglende udenlandske data bruger vi data for dansk hvede og mel. 2. Overblik over miljøpåvirkningen fra et hulbaguette I dette kapitel finder vi data på de potentielle miljøpåvirkninger fra processerne i hulbaguettens produktkæde, og sammenregner dem til et samlet billede af, hvor meget en forbruger påvirker miljøet ved at købe et produkt med hulbaguette, og hvilke processer der bidrager hvor meget. Disse resultater kan bruges som input i Cerealias prioritering af miljøarbejdet. 2.1 Opgørelse af bageriprocessernes forbrug af materialer og energi Data for landbrugsprocesser, produktion af input til landbruget og energi stammer fra lcafooddatabasen ( Data for bageriets produktion samt pølsemandens opvarmning beskrives i det følgende Bageriet Bageriets produktion af hulbaguetter kan deles op i følgende processer. Gennemsnitligt forbrug af energi og vigtigste materialer er vist i figur 2.1. Dejbehandling. Ingredienserne blandes og æltes. Raskning og bagning. Dejen stilles til hævning (raskning) og bages derefter. Køling. De bagte baguetter afkøles hurtigt for at bevare aroma. Frysning. Baguetterne fryses for at de er i stand til at blive udboret. Udboring. Hullet udbores. Det udborede brød videreforarbejdes til rasp. Pakning. Baguetterne emballeres. Lager. Baguetterne opbevares på fryse- eller fersk lager, indtil de distribueres videre. Hvis data skal bruges til at svare på spørgsmålet: Hvad er konsekvensen af at en eller flere forbrugere køber hulbaguetter? burde i stedet være anvendt data for den del af produktionen der ændrer sig. Data for en ændring vil være lavere end de gennemsnitlige, fordi en ændring i efterspørgsel vil påvirke hvor ofte bageriet kører med tre-holds-skift. Produktion med tre-holds-skift har lavere energiforbrug, fordi man ikke behøver slukke og genstarte ovnen. Til gengæld kan treholds-skift påvirke medarbejdernes helbred negativt, men denne effekt er ikke medtaget hér. Vi har imidlertid ikke kunnet fremskaffe data for ren tre-holds-skift, så data for bageriet er gennemsnitsdata Anvendelse af rasp En del af raspen anvendes til produktion af konsumrasp, dvs. rasp der kan sælges til forbrugere. Efterspørgselen er imidlertid begrænset, så en del anvendes som ingrediens i bageriets egen produktion, hvor man uden tab af brødets kvalitet kan lade det erstatte en vis mængde mel. Resterende rasp sælges ligesom brødaffald til dyrefoder, hvor vi antager, det erstatter 1 kg byg pr kg rasp. Da dette er den mindst økonomisk attraktive anvendelse, er det også den anvendelse, der først vil påvirkes ved ændringer i raspmængden. 5
6 Figur 2.1. Værdikæde i Karup-bageriet. Alle forbrug er pr time og stammer fra Cerealias miljøstyringssystem. (*) Forbrug af råvare dækker over 1100 kg hvedemel, 600 l vand samt mindre mængder af rasp, gær, salt og tilsætningsstoffer. El Naturgas 55,5 M 3 /time Damp prod. 12,7 kw Lokale El 28,31 kw Råvarer (*) 5,98 kw Naturgas 2,9 kw C 2 H 5 OH Råvare Lager Dejbehandling Raskning Bagning Køling stk/time 1,1 kg dejaffald/time 1,1 kg brødaffald/time Varme/varm vand Naturgas 3,4 M 3 /time Max. Kap stk/time Rengøring ( Flaskehals ) Spildevand El Emballage El 10 kw 0,003 kg NH 3 /time Lokale (1-3 uger) Tid El Fersk lager Pakning Udboring Frysning stk/time 26% Lokale Affald Naturgas 9,8 M 3 /time (1-3 uger) Tid Fryselager Raspning 44,7 kw 80 kw 0,020 kg NH 3 /time 93,6 kg rasp/time (genbrug i karup = 23,1 kg/time) 6
7 2.1.2 Distribution Fra bageriet køres hulbaguetterne til grossisten, hvorefter de transporteres ud til kunder. Vi antager, de opbevares hos grossist i 14 dage, og at den samlede transport svarer til 250 km kørt i lastbil Tilberedning i grillbar eller pølsevogn Hulbaguetterne opvarmes, når de skal tilberedes for at blive solgt som fransk hotdog. Ifølge Cerealias oplysninger bruger 90 % af aftagerne båndristere til denne proces, mens 8 % bruger klapristere, og kun 2 % JUPA-ristere. Energiforbruget for disse tre ristere er vist i tabel 2.1. Energiforbrug (kw) Båndristere 2,1 Klapristere 1,5 JUPA-ristere 1,7 De fleste pølsemænd bruger dog ikke kun risterne til at opvarme hulbaguetter, men også til almindelige pølsebrød eller burgerboller. For overskuelighedens skyld definerer vi en standardpølsemand, der kun forhandler franske hotdogs, og sælger 30 stk i timen. Vi antager desuden, at spildprocenten er 5 %. I kapitel 5 undersøger vi, hvor stor rolle disse antagelser spiller for den samlede miljøpåvirkning. 2.2 Vurdering Data fra afsnit er regnet sammen med baggrundsdata fra lcafood-databasen ( Beregningerne er lavet i computerværktøjet SimaPro. De enkelte processers bidrag til den samlede miljøpåvirkning er vist i figur Drivhuseffekten Det ses, at halvdelen af drivhuseffekten (1,2 ton CO 2 -ækv.) stammer fra produktionen af hvede. En tredjedel af denne mængde skyldes forbruget af gødning (0,4 ton CO 2 -ækv.). Mølleriets energiforbrug bidrager med mindre end 5 %. Mølleriets biprodukter (avner etc.) anvendes som dyrefoder, og erstatter derved en produktion af korn. Derved undgås en udledning på 0,2 ton CO 2 - ækv. Bageriets processer udgør tilsammen ca 16 %, heraf udgør forbrænding af naturgas som input til raskning og bagning 7 % (1,6 ton CO 2 -ækv.), og elektricitetsforbrug til fryselageret 8 % (1,8 ton CO 2 -ækv.). Pølsemandens tilberedning udgør ca. 20 % (0,5 ton CO 2 -ækv.). Distributionen udgør 14 % (0,3 ton CO 2 -ækv). Nærmere analyse af tallene viser, at hvedens miljøbelastning i høj grad skyldes emissioner af lattergas (N 2 O). Størstedelen af disse stammer fra landbrugets dyrkning, der bidrager med 0,6 ton CO 2 -ækv., men produktionen af gødning bidrager også med Forsuring Forsuringseffekten domineres af landbrugsprocesserne og gødningsproduktionen i endnu højere grad end drivhuseffekten. 50 % stammer fra landbrugets emissioner af ammoniak. 20 % fra gødningsproduktionens emissioner af ammoniak, NO X og SO 2. 7
8 Spildprodukter fra mølleriet og bageriet fortrænger en kornproduktion, der ville have udledt 1,3 kg SO 2 -ækv. Distributionsprocesserne står for sammenlagt ca. 15 %, heraf udgøres størstedelen af emissioner af NO X og SO 2 fra transport med lastbil Næringssaltbelastning Denne effekt domineres af landbrugets emissioner af nitrat, lattergas og ammoniak. Distributionen, tilberedningen i pølsevognen og bageriets samlede processer bidrager tilsammen med under 5 % Naturbeslaglæggelsen Naturbeslaglæggelsen følger stort set melets anvendelse: 75 % følger hulbaguetterne, mens 25 % udbores, laves til rasp og fortrænger produktion af byg til foder. 8
9 stk hb fra standard pølsevogn 2.3 t CO stk frosne hb fra bageri 1.5 t CO 2 Distribution, frossen 0.3 t CO timer Båndrister 0.5 t CO ton Mel fra mølleri 1.1 t CO 2 1 time Raskning og bagning 0.2 t CO m3*år Fryselager 0.2 t CO m3*år Grossist 0.2 t CO GJ El 0.5 t CO ton Brødhvede fra landbrug 1.2 t CO kg Dyrefoder -0.2 t CO GJ Naturgas 0.2 t CO GJ El 0.2 t CO GJ El 0.2 t CO 2 46 kg Gødning 0.4 t CO 2 Figur 2.2. Potentielt bidrag til drivhuseffekten fra en pølsevogns salg af stk hulbaguetter. Kun processer, der bidrager med mere end 5 % af det samlede resultat er vist. Alle tal nederst til venstre i boksene angiver det kumulerede bidrag målt i g CO 2 -ækvivalent. 9
10 1 p Standard pølsemand 6.6E3 1 p Frossen standard 5E3 1 p Distribution, frossen 1.1E3 1.3E6 s Båndrister 4.9E2 1.1E3 kg Flour, wheat, conventional 4.9E3 3.6E3 s Udboring, (korn fortrænges) -3.5E2 2.7E2 tkm Truck 16t 8.7E2 3.9E3 MJ Electricity (lcafood 7E2 1.4E3 kg Bread wheat, from farm 5.5E3 2.7E2 kg Animal feed production (low -9.3E2 4.1E2 kg Raspning, fortrængning af -3.5E2 36 kg Fertiliser (N) 1.1E3 4.7E2 5.1E2 MJ Traction -3.9E2 kg Spring Barley, from farm -1.3E3 Figur 2.2. Potentielt bidrag til forsuring fra en pølsevogns salg af stk hulbaguetter. Kun processer, der bidrager med mere end 5 % af det samlede resultat er vist. Alle tal nederst til venstre i boksene angiver det kumulerede bidrag målt i g SO 2 -ækvivalent. 10
11 1 p Standard pølsemand 9.2E4 1 p Frossen standard 8.9E4 1.1E3 kg Flour, wheat, conv entional 9.8E4 3.6E3 s Udboring, (korn f ortrænges) -9.5E3 1.4E3 kg Bread wheat, from farm 1.2E5 2.7E2 kg Animal f eed production (low -2.7E4 4.1E2 kg Raspning, f ortrængning af -9.5E3-3.7E2 kg Spring Barley, from farm -3.7E4 Figur 2.3. Potentielt bidrag til næringssaltbelastning fra en pølsevogns salg af stk hulbaguetter. Kun processer, der bidrager med mere end 5 % af det samlede resultat er vist. Alle tal nederst til venstre i boksene angiver det kumulerede bidrag målt i g NO 3 -ækvivalent. 11
12 1 p Standard pølsemand 1.2E3 1.2E3 1 p Frossen standard 1.1E3 kg Flour, wheat, conventional 1.4E3 3.6E3 s Udboring, (korn fortrænges) -2.5E2 1.4E3 kg Bread wheat, from farm 2E3 2.7E2 kg Animal feed production (low -5.6E2 4.1E2 kg Raspning, fortrængning af -2.5E2-3.9E2 kg Spring Barley, from farm -8E2 Figur 2.4. Potentielt bidrag til naturbeslaglæggelse fra en pølsevogns salg af stk hulbaguetter. Kun processer, der bidrager med mere end 5 % af det samlede resultat er vist. Alle tal nederst til venstre i boksene angiver det kumulerede bidrag målt i m 2 *år. 12
13 2.2 Vurdering af de største forbedringspotentialer Generelt spiller landbrugets rolle den største rolle for miljøpåvirkningerne. Vi må derfor regne med, at der også ligger et stort forbedringspotentiale hér. Bageriet har dog ikke umiddelbart mulighed for at skabe miljøforbedringer ved at skifte til en alternativ mel-type. De alternative mel-typer, f.eks. økologisk mel og natur +, stammer fra landbrugsproduktioner med intet eller lavt forbrug af pesticider. De kan derfor muligvis have en lavere toksisk effekt på miljøet, men ikke lavere bidrag til de drivhuseffekten, forsuringen, næringssaltbelastningen. Hvis melet stammer fra økologiske landbrug med lavere produktivitet, kan dette endda øge bidraget til naturbeslaglæggelse. Den eneste tilbageblivende mulighed for at nedsætte landbrugets del af miljøpåvirkningen fra hulbaguetterne er, at arbejde mod en mere effektiv udnyttelse af melet. I kapitel 3 og 4 undersøger vi to muligheder for dette. Cerealia arbejder i øvrigt aktivt for at bedre mulighederne for, at der på længere sigt bliver mulighed for at producere brødprodukter af mel med lavere miljøpåvirkning ved at deltage i forskningsprojekter om landbrugets miljøpåvirkning. 13
14 3. Muligheder for mere effektiv udnyttelse af melet via rasp-produktionen 3.1 Identificering af produktalternativer Et hulbaguette skal være let at tilberede til en fransk hotdog, som defineret i pligtegenskaberne i afsnit 1.3. I den nuværende produktion af hulbaguetter opfyldes dette krav ved, at hulbaguetterne efter bagningen afkøles, fryses og udbores. Det udborede brød forarbejdes derefter til rasp, som i den sidste ende erstatter korn som foderstof. Alternativer kan være at A. Såvel udboringsprocessen som raspningsprocessen opretholdes, og raspen a. Sælges som dyrefoder, hvor det erstatter korn (status quo) b. Anvendes som erstatning for mel, enten ved at finde alternative aftagere, f.eks. i andre bagerier eller anden levnedsmiddelindustri, eller ved at udvikle nye recepter, som kan indeholde større mængder rasp. B. Udboringsprocessen opretholdes. Raspningsprocessen droppes, og brødaffaldet sælges direkte som dyrefoder. C. Såvel udborings- som raspningsprocessen droppes. Hullet i brødene fremkommer f.eks. ved, at brødene bages uden om en form, eller ved at brødene bages mere luftige, og pølsemanden stikker et spyd ind i dem, som det er tilfældet, når softbrød tilberedes til hapsdog. Systemafgrænsningen for disse alternativer er vist i bilag B.3. Funktionel enhed er stadig en times produktion, dvs stk. hulbaguetter. 3.2 Opgørelse A.a. Se data i figur 2.1. A.b. De 95 kg rasp produceret erstatter 95 kg hvedemel. Data for dette fundet i lcafooddatabasen. B. De 410 kg brødaffald antages at have samme foderværdi som de 95 kg rasp, og dermed erstatte 95 kg korn. C. Brødenes vægt kan sænkes med 25 %, svarende til den udborede mængde. Det betyder at forbruget af ingredienser sænkes med 300 kg mel og 200 l vand. Vi antager, at den nye teknologi har samme energiforbrug pr brød som den nuværende i alle processer. 3.3 Vurdering I tabel 3.1 er vist miljøpåvirkningen ved de fire alternativer defineret i foregående afsnit. Det ses, at der for alle alternativer er en negativ miljøbelastning, dvs. en miljøforbedring, i forhold til status quo. Forbedringerne skyldes, at de processer, der indføres, har lavere miljøbelastning end de processer der erstattes. Det ses, at en ny teknologi, hvor brødene kan produceres uden udborings- og raspningsprocessen, har den største miljøfordel. Alternativ A.a. og B sparer produktion af den samme mængde alternativ foderkorn i landbruget. Når én times produktion af brødaffald fra udboringsprocessen anvendes som dyrefoder, kan landbrugsproduktion på 190 m 2 spares i et år, hvad enten brødet produceres til rasp først eller ej. Men alternativ B. hvor raspningsprocessen undgås, har naturligvis et lavere energiforbrug og dermed et lavere bidrag til såvel drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning. 14
15 Tabel 3.1. Sammenligning af potentiel miljøpåvirkning fra forskellige strategier til at producere hullet i hulbaguetten. Miljøeffekt A.a. Status quo (rasp erstatter korn) A.b. Rasp erstatter mel B. Brødaffald bruges som dyrefoder C. Ny teknologi uden udboring Drivhuseffekt kg CO Forsuring kg SO2-0,27-0,36-0,33-1,3 Næringssaltbelastning kg NO3-9,5-8,3-9,6-27 Naturbeslaglæggelse m2a Delkonklusion Der er en umiddelbar miljøfordel at sælge affaldsbrød direkte som dyrefoder, i de tilfælde, hvor raspen alligevel alternativt skal sælges som foder. Men hvis man kan udvikle en alternativ produktionsmetode, hvor udboringen undgås, vil det have den største fordel. 15
16 4. Forskellige størrelser af hulbaguetter I afsnit 1.3 definerede vi, at et af hulbaguetternes pligtegenskaber er, at give mæthed. Men det er ikke entydigt, hvor stor en brødmængde, der skal til for at dette er opfyldt. Cerealia har nicheproduktioner af hulbaguetter af forskellig størrelse. Dels et minibrød med udboret vægt på 30 g, dels et truckerbrød med udboret vægt på 110 g. Hér vil vi undersøge forskellen i miljøpåvirkning fra de tre typer brød. Vi sammenligner på to måder: Sammenligning pr kg brød. Denne sammenligning er relevant for den gruppe af forbrugere, der spiser af sult, og derfor behøver en fast mængde brød. Sammenligning pr brød. Denne sammenligning er relevant for de forbrugergrupper, der spiser af lækkersult, dvs. de vil have en snack, men kan være lige tilfredse, hvilken størrelse brød de får. 4.1 Opgørelse I tabel 4.1 er vist forbrug af ingredienser og mængde brødaffald fra de tre typer brød. Erfaringen fra produktionen siger, at energiforbruget ved alle bageriets processer ikke påvirkes af brødenes størrelse. Minibaguette (á 30 g) Standard hulbaguette (á 60 g) Truckerbaguette ( á 110 g) Produktion pr time 550 kg kg kg Forbrug af mel 500 kg kg kg Forbrug af vand 300 l 600 l l Brødaffald fra 150 kg 400 kg 720 kg udboringsproces Fryselager (rumfang) 10 m 3 20 m 3 30 m Vurdering I figur 4.1 er resultaterne vist for sammenligningen pr kg brød. Da forbruget af mel pr kg hulbaguette er stort set uafhængigt af brødenes størrelse, er der heller ikke nogen egentlig forskel på miljøpåvirkningerne fra de tre brødtyper. 16
17 % Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelastning Naturbeslaglæggelse 1 kg minibaguette 1 kg standardbaguette 1 kg truckerbaguette Comparing 1 p assembly '1 kg minibaguette' with 1 p assembly '1 kg standardbaguette' and with 1 p assembly '1 kg truckerbaguette'; Method: EDIP, LCAfood, simple / EDIP Wo I figur 4.2 er resultaterne vist for sammenligningen pr stk. brød. Det ses tydeligt, at miljøpåvirkningen er afhængig af brødenes vægt, og dermed melforbruget. % Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelastning Naturbeslaglæggelse Minibaguette Standard hulbaguette Truckerbaguette Comparing 1 p assembly 'Frossen minibaguette' with 1 p assembly 'Frossen standard hulbaguette' and with 1 p assembly 'Frossen truckerbaguette'; Method: EDIP, LCAfood, sim 4.3 Delkonklusion Miljøpåvirkningen fra hulbaguetter er stærkt afhængig af brødenes vægt. Resultatet antyder derfor, at det kan være en miljøfordel at introducere mini-baguetterne i flere pølsevogne/restauranter, så de forbrugere, der ellers ville have købt en fransk hotdog af standardstørrelsen og smidt halvdelen væk, nu kan købe en minibaguette. Vi har dog ingen baggrund for at vurdere, om denne forbrugergruppe er stor nok til at retfærdiggøre en indsats for dette. 17
18 5. Pølsevogne Som før nævnt har tidligere erfaringer vist, at tilberedningsprocessen kan være afgørende for den samlede miljøpåvirkning fra brødprodukter pga. energiforbrug ved opvarmning og spildprocenter. Vi har ikke data på typiske omsætninger og spildprocenter for pølsevogne, men definerer hér 6 hypotetiske typer. Ligesom i afsnit antager vi, at pølsevognen ikke sælger andre produkter end franske hotdogs. Tabel hypotetiske typer af pølsevogne. Omsætning Spildprocent (%) (hulbaguetter pr time) Ineffektiv, lille pølsevogn Effektiv, lille pølsevogn 10 3 Ineffektiv, stor pølsevogn Effektiv, stor pølsevogn 50 3 Ineffektivt kampagnetilbud Effektivt kampagnetilbud Opgørelse Tabel 5.2. Forbrug af båndrister og hulbaguetter for 6 typer pølsevogne. Forbrug af båndrister (timer) Forbrug af hulbaguette (stk) Ineffektiv, lille pølsevogn Effektiv, lille pølsevogn Ineffektiv, stor pølsevogn Effektiv, stor pølsevogn Ineffektivt kampangetilbud Effektivt kampangetilbud Vurdering Figur 5.1 viser miljøbelastningen fra stk hulbaguetter solgt fra de 6 pølsevognstyper defineret i afsnit 5.1. Størrelserne er angivet i procent af det største bidrag. For at gøre det muligt at sammenligne med figur , er den absolutte værdi vist oven over det bidrag, der er sat til 100 %. Det ses, at den lille, ineffektive pølsevogn har den største miljøpåvirkning for alle effekttyperne. Drivhuseffekten og forsuringen følger i høj grad energiforbruget ved opvarmningsprocessen. Således har den lille, men effektive pølsevogn en næsten lige så høj påvirkning, som den lille og ineffektive. Næringssaltbelastningen og naturbeslaglæggelsen, derimod, afhænger af spildprocenten, så de ineffektive kommer ud med en højere påvirkning, end de effektive, såvel for den store og den lille pølsevogn, som for kampagnetilbudet. Ved sammenligning med figur ses, at pølsevognens opvarmningsmetode og spildprocenter kan have afgørende betydning for hulbaguetternes samlede miljøpåvirkningen. Bidraget til drivhuseffekten kan fordobles i forhold til standardantagelsen (som beskrevet afsnit 1.3), hvis båndristeren kun udnyttes af 10 brød i timen, når hulbaguetten tilberedes hos en lille pølsemand. De øvrige miljøbelastninger kan også forøges, dog mindre markant. 18
19 % 100 4,5 ton CO 2 9,9 kg SO 2 0,12 ton NO 3 1,5 m 2 *år Global warming (GWP 100) Acidification Eutrophication Land use Effektivt kampangetilbud Effektivt, lille pølsevogn Effektivt, stor pølsevogn Ineffektivt kampangetilbud Ineffektivt, lille pølsevogn Ineffektivt, stor pølsevogn Comparing product stages; Method: EDIP, LCAfood, simple / EDIP World/Dk / characterization Figur 5.1. Miljøpåvirkning fra hulbaguetter solgt som del af fransk hotdog fra 6 hypotetiske typer pølsevogne. 19
20 6. Sammenfatning To processer uden for bageriet har afgørende betydning for den samlede miljøeffekt som følge af at en forbruger køber et hulbaguette fra en pølsevogn Landbrugets produktion, inkl. produktionen af handelsgødning Tilberedningen i pølsevogn Inden for Cerealias egen produktion har vi vist, at rasp-produktionen er en fordel for miljøet, hvis alternativet er ikke at udnytte spildbrødet. Der er en umiddelbar miljøfordel at sælge affaldsbrød direkte som dyrefoder, i de tilfælde, hvor raspen alligevel alternativt skal sælges som foder. Men hvis man kan udvikle en alternativ produktionsmetode, hvor udboringen undgås, vil det have den største fordel. Miljøpåvirkningen fra hulbaguetter er stærkt afhængig af brødenes vægt. Der er mulighed for miljøforbedringer, hvis nogle forbrugsgruppers behov kan opfyldes med mindre eller lettere brød, f.eks. minibaguetter. Energiforbruget til opvarmning har afgørende betydning for hulbaguetternes samlede miljøeffekt. Endvidere er der mulighed for miljøforbedring, hvis man gennem produktudvikling kan gøre det lettere for pølsevognene at holde lave spildprocenter. Landbrugets produktion og produktionen af gødning spiller er meget betydende for miljøpåvirkningerne. Cerealia har dog ikke umiddelbart mulighed for at påvirke dette, bl.a. fordi der mangler viden om, hvordan miljøpåvirkningen pr kg korn sænkes. Cerealia bidrager aktivt i at skaffe denne viden til veje gennem deltagelse i diverse forskningsprojekter. Hulbaguetter sælges sammen med pølser og dressing. I denne vurdering har vi valgt kun at følge brødets miljøpåvirkning. Muligvis ligger der et endnu større forbedringspotentiale i at se på brødtyper, hvor kødmængden kan mindskes. 7. Referencer * Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R and Halberg N (2003). LCA food data base. * Pommer K, P Bech, H Wenzel, N Caspersen, S Irving Olsen (2001). Håndbog i miljøvurdering af produkter en enkel metode Miljønyt nr. 58. Miljøstyrelsen. * Rosing L, Feldvoss C, Kann M, Leth K D, Mundt P, Pedersen H, Skovsby K, Christensen L M. (2001). LCA af et Rundstykke. Arbejdsrapport i projekt Livscyklusvurdering af Basislevnedsmidler. Kan downloades på * Wenzel H, Hauschild M, Rasmussen E. (1996). Miljøvurdering af produkter. Miljøstyrelsen 20
21 Bilag B.3 Systemafgrænsning af alternativer til udboring- og raspningsprocesserne. A.a. Status quo (rasp erstatter kor n) U dboring, (korn fortrænges) R aspning, fortræ ng ning af kor n Spring Barley, from farm Figur 3.1. Systemafgrænsning for alternativ A.a. A.b. Rasp erstatter mel U dboring, (mel fortræ ng es) R aspning, fortræ ng ning af Flour, wheat, conventional Figur 3.2. Systemafgrænsning for alternativ A.b. 21
22 B. Brødaffald brug es som dyrefoder Winter Barley, from farm Figur 3.3. Systemafgrænsning for alternativ B. C. Ny teknologi uden udboring Flour, wheat, conventional Figur 3.4. Systemafgrænsning for alternativ C. 22
Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003
Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003 Claus Skodborg Nielsen, Danish Crown, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants. 1. Formål og afgrænsning 1.1. Formål Vi ønsker at give et overblik over
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mere1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?
1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereDet bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok
Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereOsteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004
Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Af Carsten Fricke, Arla Foods, Carsten Nielsen, Arla Foods, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 0. Resumé Convenienceprodukter
Læs mereRAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012
RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 INDHOLD CSR XL-BYG CF Gruppen - året der gik... 3 XL-BYG CF Gruppen - vi passer på miljø og klima... 4 XL-BYG CF Gruppen - vi har omtanke for og tager hensyn til
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs merehæveprocessen hævning
korn, mel og malt Det korn og mel, jeg har brugt i tilblivelsen af bogen, er hovedsageligt økologisk mel, som er købt i supermarkeder og hos det økologiske landbrug Brinkholm i Karise. Det hænder, jeg
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereSødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel
Sødt maltbrød Et stort brød 2,5 dl mælk 50 gram smør 2,5 dl vand 1 dl sirup 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel 1, 4 kg hvedemel 1 tsk groft salt. Ovn 200 grader Lun mælken i en kasserolle,
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereUge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder
Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Opgave 5: Eksperimenter med brød I denne opgave skal du bage. Hvad du vælger at komme i (ingredienser), og de forskellige måder
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereTema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereMalet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS
GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereCO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune
Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator
GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mere12 FANTASTISKE OPSKRIFTER
12 FANTASTISKE OPSKRIFTER 2 grand farine basis baguette 30/70 OPSKRIFT GRUNDDEJ Grand Farine Basis Baguette 30/70 2.900 g Grand Farine Hvedemel 870 g Grand Farine Basis Baguette 30/70 70 g gær 2.300 g
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereVÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV
VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mere