Statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med indkøb af bredbåndsinfrastruktur

Transkript

1 København 29. april 2015 Michael Honoré Partner T mih@bechbruun.com Sagsnr mih/nje/ilp Statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med indkøb af bredbåndsinfrastruktur 1. Indledning Vi skal i dette notat beskrive mulighederne for, at Ringkøbing-Skjern Kommune finansierer anlæggelse af en højhastighedsbredbåndsinfrastruktur i kommunen uden at komme i konflikt med statsstøttereglerne. Vi har til brug for dette notat lagt til grund, at den offentlige finansiering af bredbåndsinfrastrukturen udgør statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Notatet indeholder også en kort gennemgang af adgangskravet i den sektorspecifikke konkurrenceregulering (teleloven) samt en kort gennemgang af adgangs- og priskravene i L 157 (implementering af infrastrukturdirektivet), som forventes at træde i kraft den 1. januar Endelig indeholder notatet afslutningsvis en kort redegørelse af de relevante konkurrenceretlige regler. 2. Konklusion Der er efter vores vurdering gode muligheder for at støtten kan gruppefritages efter gruppefritagelsesforordningens bestemmelser om støtte til bredbåndsinfrastruktur, forudsat at en række betingelser nærmere beskrevet i dette notat overholdes. Selv hvis støtten ikke kan gruppefritages, vil støtten kunne tilrettelægges således, at den kan erklæres forenelig med det indre marked efter Kommissionens retningslinjer på bredbåndsområdet 1 (herefter retningslinjerne ). I givet fald vil støtten imidlertid skulle anmeldes til - og godkendes af - Kommission, før støtten iværksættes. 1 Meddelelse fra Kommissionen, EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet, EUT 2013, C 25, side 1. København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, T F E info@bechbruun.com Advokatfirma CVR-nr

2 2/24 Adgangskravet i gruppefritagelsesforordningen (og retningslinjerne) medfører, at operatøren skal give bredest mulig aktiv og passiv engrosadgang på fair og ikkediskriminerende betingelser. L 157, der er en implementering af infrastrukturdirektivet, indfører sideløbende hermed en pligt for netoperatører til at give adgang til sin passive fysiske infrastruktur. Adgangsforpligtelsen gælder uanset om der er statsstøtte involveret eller ej, men der stilles til gengæld kun krav om, at der gives adgang til den passive fysiske infrastruktur (fx rør, master og kabelkanaler, men ikke kabler eller fiberoptiske kabler). Derudover indeholder den sektorspecifikke konkurrencelovgivning (teleloven) også adgangskrav, men disse adgangskrav finder kun anvendelse, hvis den pågældende operatør har en stærk markedsposition. Da der er mange opgaver forbundet med et projekt som dette, har vi for overskuelighedens skyld udarbejdet en oversigt over de vigtigste opgaver og faser. Afslutningsvis er medtaget nogle korte bemærkninger om de konkurrenceretlige regler, der vil kunne være relevante i en sag som denne, herunder reglerne om margin squeeze, essential facilities doktrinen og kravet om ikke-diskrimination. 3. Baggrund for vores analyse Ringkøbing-Skjern Kommune skal anskaffe datakommunikationsforbindelser til kommunens rådhuse og institutioner samt til udvalgte hjemmearbejdspladser inden for de næste 12 måneder. Kommunen ønsker i den forbindelse samtidig at understøtte udbredelsen af højhastighedsbredbånd til alle virksomheder beliggende inden for kommunens område, ligesom det skal være muligt for alle borgere i kommunen at få adgang hertil. Den operatør, der skal stå for at opføre bredbåndsinfrastrukturen, vil blive fundet efter udbud. Det forventes, at operatøren vil forlange en betaling fra kommunen, der dog højst vil betale 70 mio. kroner for projektet. Operatøren opnår ejerskab til infrastrukturen, og operatøren vil have mulighed for at genbruge sin eksisterende infrastruktur.

3 3/24 Vi er blevet bedt om at foretage en statsstøtteretlig vurdering af, hvorvidt indkøbet kan blive omfattet af gruppefritagelsesforordningen, 2 således at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke er forpligtet til at anmelde støtten til EU-Kommissionen (herefter Kommissionen ) efter EUF-traktatens artikel 108. Gruppefritagelsesforordningen stiller krav om, at vinderen af udbuddet giver andre operatører adgang til bredbåndsinfrastrukturen. Det er bekymringen, at infrastrukturprojektet ikke vil kunne gennemføres inden for den fastsatte økonomiske ramme, hvis kravene for denne adgang er for strenge. Selv hvis foranstaltningen ikke tilrettelægges på en sådan måde, at kravene i gruppefritagelsesforordningen overholdes, vil foranstaltningen kunne tilrettelægges således, at den kan erklæres forenelig med det indre marked efter Kommissionens retningslinjer på bredbåndsområdet 3 (herefter retningslinjerne ). I givet fald vil foranstaltningen imidlertid skulle anmeldes til - og godkendes af - Kommission, før støtten iværksættes. Til brug for udarbejdelse af dette notat har vi modtaget informationer i form af af 10. marts 2015 fra Erna Pilgaard, kravspecifikation fra udbuddet afholdt i 2012, Udbudsmodel til udbredelsen af højhastighedsbredbånd i Ringkøbing-Skjern kommune udarbejdet af Netplan i 2014, Erhvervsstyrelsens svar af 22. april 2014 samt notatudkast udarbejdet af Netplan med titlen: Udbudsmodel til udbredelsen af højhastighedsbredbånd i Ringkøbing- Skjern kommune, version 3(.2) xxx 2015 (herefter 2015-notatet ). 4. Kravene i gruppefritagelsesforordningen Gruppefritagelsesforordningen opstiller en række betingelser, som alle skal være opfyldt, for at investeringsstøtte til udvikling af bredbåndsnet er forenelig med det indre marked, uden at de først skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen. Betingelserne er fastsat i forordningens afsnit 1 (artikel 4-9) og artikel 52. De gennemgås nedenfor. 4.1 Støtteloft på 70 mio. EUR Støtte til bredbåndsinfrastruktur må højst udgøre 70 mio. EUR pr. projekt, jf. artikel 4, stk. 1, litra y. Da Ringkøbing-Skjern Kommune opererer med et budget på op til 70 mio. kroner, er denne betingelse uden videre opfyldt. 2 Kommissionens forordning 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og Meddelelse fra Kommissionen, EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet, EUT 2013, C 25, side 1.

4 4/ Støtten skal være gennemsigtig Støtten skal være gennemsigtig, jf. artikel 5. Støtte ydet som tilskud betragtes imidlertid altid som gennemsigtig, og dette krav burde derfor også være uproblematisk. 4.3 Støtten skal have tilskyndelsesvirkning Støtten skal have tilskyndelsesvirkning, jf. artikel 6. Det betyder helt overordnet, at der kun må ydes støtte til et projekt, hvis dette ikke ville være udført uden støtten. Støtte anses for at have tilskyndelsesvirkning, hvis modtageren før projektets eller aktivitetens påbegyndelse har indgivet en skriftlig støtteansøgning til den pågældende medlemsstat. Ansøgningen om støtte skal mindst indeholde følgende oplysninger: a) virksomhedens navn og størrelse, b) en beskrivelse af projektet, herunder dets start- og slutdato, c) projektets beliggenhed, d) en liste over projektomkostningerne, e) støttetype (tilskud, lån, garanti, tilbagebetalingspligtigt forskud, egenkapitaltilførsel eller andet) og beløbet for den offentlige finansiering, som projektet kræver, jf. artikel 6, stk. 2. For støtte til store virksomheder 4, stilles der yderligere krav om, at det godtgøres, at støtten fører til en væsentlig udvidelse af projektet/aktiviteten på grund af støtten, at der sker en væsentlig forhøjelse af det samlede beløb, som støttemodtageren bruger til projektet/aktiviteten, på grund af støtten, eller at der sker en betydeligt hurtigere gennemførelse af projektet/aktiviteten, jf. artikel 6, stk. 3. En model-ansøgning kan i den foreliggende sag indgå som et bilag til udbudsmaterialet. Tilskyndelseskravet er for bredbåndsinfrastruktur uddybet i artikel 52, stk. 3, hvor der står, at investereingen i bredbåndsinfrastruktur kun må foretages i områder, hvor der ikke findes tilsvarende infrastruktur, og når det ikke er sandsynligt, at en sådan infrastruktur vil blive udviklet på kommercielle vilkår inden for tre år, fra den planlagte støtteforanstaltning offentliggøres. Dette skal efterprøves gennem en offentlig høring. Tilskyndelseskravet kræver således, at Ringkøbing-Skjern Kommune gennem en offentlig høring sikrer sig, at bredbåndsinfrastrukturen ikke inden for tre år vil blive udviklet på kommercielle vilkår. Denne undersøgelse og høring skal foretages, inden projektet iværksættes. Det fremgår af 2015-notatet, at der vil blive udarbejdet en forespørgsel, som rundsendes til de relevante leverandører med henblik på at kortlægge de områder, som ikke er eller ikke i nær fremtid vil blive dækket af et tilbud om højhastighedsbredbånd. De pågældende 4 En stor virksomhed har mindst 250 ansatte og enten en årlig omsætning på mindst 50 mio. EUR eller en samlet balance på mindst 43 mio. EUR.

5 5/24 leverandører skal i den forbindelse angive, i hvilket omfang de har eller inden for en treårig periode har planlagt anlæg af højhastighedsbredbånd i de pågældende geografiske områder. Resultatet af denne kortlægning vil danne grundlag for udarbejdelsen af kravene til dækning. Processen beskrevet af Netplan i 2015 notatet synes at overholde kravene i gruppefritagelsesforordningen, forudsat at der også sker offentliggørelse af kommunens planer til andre end de operatører, kommunen retter henvendelse til. Offentliggørelse af planerne bør efter vores opfattelse ske på et centralt nationalt websted fx på kommunens egen hjemmeside samt på udbud.dk og udbudsportalen.dk 5 gerne parallelt med at Ringkøbing- Skjern Kommune retter direkte henvendelse til de operatører, kommunen har kendskab til. Det fremgår af 2015 notatet, at operatørernes byggeplaner skal være påbegyndt inden for en 6 måneders periode for at blive taget i betragtning (notatets side 11). Vi bemærker, at både gruppefritagelsesforordningen og retningslinjerne kun stiller krav om, at operatørerne skal have planer om inden for en treårig periode at dække de pågældende områder med højhastighedsbånd. Statsstøttereglerne kræver derfor ikke, at byggeprojektet skal være påbegyndt inden for 6 måneder. Der er risiko for, at en operatør giver udtryk for, at vedkommende har planer om at dække (dele af) de pågældende områder inden for en treårig periode, selv om planen eller hensigten ikke er reel. Herved risikerer Ringkøbing-Skjern Kommune at sætte projektet unødigt i bero. En løsning kan være, at Ringkøbing-Skjern Kommune anmoder alle operatører, der tilkendegiver en interesse i selv at anlægge en infrastruktur i målområdet, om inden for en frist på to måneder at fremlægge en troværdig forretningsplan, dokumentation i form af fx aftaler om banklån og en udførlig tidsplan for etableringen. Inden tolv måneder skal investeringen desuden være påbegyndt, eller der skal være indhentet tilladelse til de fleste adgangsrettigheder, der er nødvendige for gennemførelsen af projektet. Der kan for hver seksmåneders periode aftales yderligere milepæle for, hvordan foranstaltningen skal skride frem. En sådan løsning vil være i overensstemmelse med retningslinjerne og formodentlig også gruppefritagelsesforordningen. 6 Det fremgår ikke nærmere af gruppefritagelsesforordningen, hvor detaljeret høringen skal være. Man kan forstille sig to løsninger: Den ene løsning går ud på at afdække, hvor der er markedssvigt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil her i overensstemmelse med fremgangsmåden beskrevet af Netplan - kunne udarbejde et kort over de adresser/områder, som kommunen ønsker, skal udgøre indsatsområdet - dvs. det eller de områder, hvor der skal etableres bredbånd. Operatørerne 5 I retningslinjerne stilles der tilsvarende krav om offentliggørelse på et centralt nationalt websted, jf. pkt. 78(b). 6 Se Kommissions anbefaling i retningslinjerne, pkt. 65 og note 80.

6 6/24 skal herefter opfordres til at oplyse, om de har planer om inden for en treårig periode at etablere bredbånd i det pågældende område eller i dele heraf. Det endelige indsatsområde vil herefter udgøre det eller de områder, hvor operatørerne ikke har planer om at etablere bredbånd. Denne løsning er efter vores opfattelse nok til at overholde gruppefritagelsesforordningens krav. Vi bemærker i den forbindelse, at hvis en eller flere operatører giver udtryk for, at de har planer om at etablere bredbånd i det pågældende område eller dele heraf, bør Ringkøbing-Skjern Kommune sikre sig, at planerne er reelle. Vi henviser til vores anbefaling ovenfor. Den anden løsning er, at Ringkøbing-Skjern Kommune efter at have modtaget operatørerne svar iværksætter endnu en høringsrunde. Den anden høringsrunde vil skulle gå ud på at spørge operatørerne, om der er dele af tilbageværende indsatsområde, hvor operatørerne af egen drift - dvs. uden støtte - vil etablere bredbånd, hvis først backbonen er etableret. Hvis der er operatører, som af egen drift vil etablere bredbånd i dele af det tilbageværende indsatsområde, vil disse områder kunne tages ud af projektet (forudsat at planerne er reelle, se ovenfor). Det endelige indsatsområde ville i dette tilfælde udgøre de områder, hvor ingen operatører har planer om at etablere bredbånd, og hvor ingen operatører har planer om at etablere bredbånd, selv om backbonen er etableret. Vi anbefaler Ringkøbing-Skjern at vælge den første løsning. Baggrunden for anbefalingen er, at den første løsning er den mest simple løsning og samtidig efter vores opfattelse tilstrækkelig til at opfylde gruppefritagelsesforordningens regler om høring og tilskyndelse. Dertil kommer, at den anden løsning forudsætter, at Ringkøbing-Skjern Kommune inden fremsendelsen af høringsbrevet i anden høringsrunde præcist ved, hvor backbonen skal etableres, idet operatørerne i modsat fald ingen mulighed har for at besvare spørgsmålet. I det omfang det er meningen, at tilbudsgiver selv har indflydelse på, hvor backbonen skal etableres, er denne løsning derfor ikke holdbar. Selv hvis det er muligt for Ringkøbing-Skjern Kommune på forhånd at angive, hvor backbonen vil blive etableret, er det ikke givet, at denne løsning bliver billigere for Ringkøbing- Skjern Kommune. Det skyldes, at der er en risiko for, at operatørerne vælger af egen drift at etablere bredbånd i de attraktive og rentable områder (disse områder udgår derfor af projektet). Det endelige udbud vil i givet fald komme til at omfatte de tilbageværende og måske urentable områder, hvilket medfører en risiko for en uforholdsmæssig høj pris fra de tilbudsgivende operatører. Den første løsning indebærer derimod, at en operatør kommer til både at byde ind på rentable og ikke-rentable områder, hvilket kan føre til, at operatørerne giver et samlet set bedre tilbud. Når Ringkøbing-Skjern Kommune efter høringen har besluttet, hvad det endelige indsatsområde skal være, opstår der er spørgsmål om, hvordan infrastrukturprojektet skal udbydes.

7 7/24 Det er ikke et statsstøtteretligt krav, at det er den samme operatør, der forestår hele infrastrukturprojektet. Man kan sagtens forestille sig, at Ringkøbing-Skjern Kommune opdeler udbuddet i en række delkontrakter. Fordelen ved dén løsning er, at der må forventes at komme mere konkurrence, fordi mindre operatører som måske ikke har kapacitet til at byde ind på det samlede projekt - også vil kunne være med. Hovedkontrakten kunne være etablering af backbonen, mens de øvrige distrikter kunne opdeles i hver sin delkontrakt. Operatørerne vil i den forbindelse kunne byde ind på en eller flere delkontrakter. For at sikre den bedste pris, vil operatørerne kunne blive bedt om at oplyse om eventuelle rabatordninger, hvis den pågældende operatør får tildelt flere delkontrakter. Vi bemærker for en god ordens skyld, at der i den nye udbudslov, som forventes vedtaget senere i år, indføres et "opdel eller forklar-princip", således at ordregiver som udgangspunkt skal opdele en kontrakten i delkontrakter, og at ordregiver skal forklare sig, hvis ordregiver vælger ikke at opdele kontrakten, jf. lovforslagets 49. Formålet med denne bestemmelse er netop at sikre, at mindre operatører kan afgive tilbud, og at der dermed kan skabes et større konkurrencefelt. Også af den grund, bør denne mulighed overvejes. 4.4 Støtten må kun dække visse omkostninger Der må kun ydes støtte til visse omkostninger, nemlig: Investeringsomkostninger til udbredelse af passiv bredbåndsinfrastruktur, defineret som bredbåndsnet uden aktive komponenter. En sådan struktur omfatter typisk bygge- og anlægsinfrastruktur, kabelkanaler, mørke fibre 7 og gadeskabe. Investeringsomkostninger til bredbåndsrelaterede anlægsarbejder, defineret som de anlægsarbejder, der er nødvendige for etableringen af et bredbåndsnet, som fx opgravning af en vej med henblik på placering af kabelkanalerne. Investeringsomkostninger til udbredelse af basale bredbåndsnet, defineret som net med basale funktioner, som bygger på teknologiplatforme såsom asymmetriske digitale abonnentlinjer (op til ADSL 2+), uforstærkede kabelforbindelser (fx DOCSIS 2.0), 3. generations mobile net (UMTS) og satellitsystemer. Investeringsomkostninger til udbredelse af adgang til NGA-net (næstegenerationsnet). NGA-net defineres som avancerede net, som mindst har følgende egenskaber: a) leverer stabile tjenester ved meget høj hastighed pr. abonnent gennem optiske (eller tilsvarende teknologi) backhaultnet, der er tilstrækkelig tæt på bru- 7 Mørk fiber defineres i retningslinjerne som sort fiber uden tilsluttede transmissionssystemer, jf. bilag II. Samme definition må gælde efter gruppefritagelsesforordningens regler.

8 8/24 geren til, at leveringen af meget høj hastighed reelt kan garanteres, b) understøtter en bred vifte af avancerede digitale tjenester, bl.a. konvergerede all-iptjenester, og c) har markant højere uploadhastigheder sammenlignet med basale bredbåndsnet. I den nuværende fase af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling er NGA-net fiberbaserede net, avancerede opgraderede kabelnet og visse avancerede trådløse net, der muliggør vedvarende høje hastigheder pr. abonnent. Vi har forstået, at formålet med nærværende projekt er at udbrede adgangen til NGA-net i Ringkøbing-Skjern Kommune. Investeringsomkostningerne i forbindelse med en sådan udbredelse, herunder omkostninger til relaterede anlægsarbejder, er således støtteberettigede. 4.5 Støtten skal ydes på grundlag af et udbud Støtten skal ydes på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende konkurrencepræget udvælgelsesprocedure med overholdelse af princippet om teknologineutralitet, jf. artikel 52, stk. 4. Disse betingelser vil være opfyldt, fordi udbuddet vil være teknologineutralt, og fordi udbuddet vil blive gennemført som et offentligt udbud, med pris og kvalitet som eneste evalueringskriterier (jf notatets punkt 2.4.3). 4.6 Netoperatøren skal mod betaling give adgang på engrosvilkår Det er et krav, at netoperatøren (vinderen af udbuddet) udbyder bredest mulig aktiv og passiv engrosadgang på fair og ikkediskriminerende betingelser, jf. artikel 52, stk. 5. Formålet med betingelsen er at begrænse de konkurrenceretlige virkninger af støtten. Adgangen skal ikke tildeles gratis. Prisen for engrosadgangen fastsættes på grundlag af prissætningsprincipper fastsat af den nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 52, stk. 6. Vi har forstået, at engrosadgangs- og prissætningskravene formodes at være afgørende for netoperatørernes interesse i det kommende udbud. Derfor er engrosadgangs- og prissætningskravene uddybet nedenfor under afsnit og Ad. engrosadgangskravet Engrosadgangskravet er nærmere defineret i artikel 2, nr Heraf fremgår det, at adgangen skal gøre det muligt for en operatør at benytte en anden operatørs faciliteter. Hvad der skal tildeles adgang til, afhænger af, hvilket produkt, der er tale om:

9 9/24 Hvad angår FTTH-/FTTB-net (fiber til hjemmenettet og fiber til bygningen): adgang til kabelkanaler 8, adgang til mørke fibre 9, ubundet adgang til accesnettet 10 og bitstrømsadgang 11. Hvad angår kabelnet: adgang til kabelkanaler og bitstrømsadgang. Hvad angår FTTC-net (fiber til kanstenen): adgang til kabelkanaler, unbundling af afsnit til accesnettet og bitstrømsadgang. Hvad angår passiv netinfrastruktur: adgang til kabelkanaler, adgang til mørke fibre og/eller ubundet adgang til accesnettet. Hvad angår ADSL-baserede bredbåndsnet: ubundet adgang til accesnettet og bitstrømsadgag. Hvad angår mobilnet eller trådløse net: bitstrøm, delte fysiske master og adgang til backhaulnettene. Hvad angår satellitplatforme: bitsrømsadgang. Adgangsbetingelserne afhænger således af, hvilken type infrastruktur/produkt, der etableres. For at sikre en effektiv adgang finder adgangsbetingelserne anvendelse på hele det subsidierede net, også de dele af et sådant net, hvor eksisterende infrastrukturer er blevet anvendt/koblet på, herunder kommunalt ejet passiv infrastruktur (2015 notatets punkt 2.3). 12 Hvis fx TDC vinder udbuddet, kan det tænkes, at TDC både vil etablere ny infrastruktur og vil gøre brug af infrastruktur, som TDC tidligere har etableret (fx på visse strækninger). I et sådan tilfælde vil både den nye og den gamle infrastruktur, som anvendes for at opfylde kontrakten, efter vores opfattelse være omfattet af adgangskravet. Vi anbefaler, at det i udbudsmaterialet angives, at den vindende operatør (mod rimelig betaling) skal give ad- 8 Kabelkanaler er underjordiske rør eller kanaler til kabelføring (fiber-, kobber- eller koaksialkabler) i et bredbåndsnet. 9 Sort fiber uden tilsluttede transmissionssystemer. 10 Den sidste kilometer, som forbinder backhaulnettet med slutbrugeren. I bredbåndsmeddelelsen anvendes termonologien abonnentstrækninger, jf. bilag II. 11 Udbyderen af engrosadgang installerer en højhastighedsforbindelse til kunden og giver tredjeparter adgang til denne forbindelse. 12 Dette krav findes i retningslinjernes pkt. 78 (g) og vil efter vores opfattelse også skulle opfyldes for gruppefritaget støtte.

10 10/24 gang til alle dele af nettet omfattet af udbuddet, dvs. alle dele af det net, som operatøren etablerer til opfyldelse af kontrakten. Statsstøttereglerne kræver derimod ikke, at en operatør giver adgang til de dele af nettet, som ikke har været omfattet af udbuddet. Det betyder, at hvis operatøren fx får støtte til at etablere en backbone og selv af egen drift (og uden støtte) etablerer det sidste led af infrastrukturen fx ud til bygningen, vil der ikke i medfør af statsstøttereglerne skulle gives adgang til dette sidste led. Dette vil formentlig kunne skabe et incitament for operatørerne til af egen drift og uden støtte at etablere dele af infrastrukturen, fordi de ikke vil skulle give adgang til disse ikke-subsidierede dele af infrastrukturen. For fuldstændighedens skyld bemærker vi imidlertid, at operatørne i forhold til de passive dele af infrastrukturen (kabelkanaler m.v.) i medfør af anden lovgivning fremover (formentlig fra 1. januar 2016) vil være forpligtet til at give adgang hertil, ligesom operatøren i medfør af teleloven kan blive pålagt at give adgang, jf. nedenfor under afsnit og Vi bemærker desuden, at engrosadgangen skal tildeles hurtigst muligt for en periode på mindst syv år, og retten til adgang til kabelkanaler og master må ikke være tidsbegrænsede. Hensynet er at sikre de adgangssøgende operatører adgang for en tilstrækkelig lang periode til at adgangen bliver reel, og til at de pågældende operatører kan få en positiv business-case. Ved støtte til anlæg af kabekanaler skal kabelkanalerne være store nok til at omfatte flere kabelnet og forskellige nettopologier. Gruppefritagelsesforordningen indeholder ikke bestemmelser om, hvad der skal ske efter udløbet af syvårsperioden. I retningslinjerne 13 står imidlertid, at hvis tilsynsmyndigheden ved udløbet af syvårsperioden i henhold til gældende rammebestemmelser fastslår, at den operatør, der driver den pågældende infrastruktur, har betydelig markedsstyrke på det specifikke relevante marked, skal adgang gives i overensstemmelse med rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation (som i Danmark er implementeret med teleloven). Efter vores opfattelse må det samme gælde efter gruppefritagelsesforordningens regler. Det betyder, at vinderen af udbuddet mindst skal give engrosadgang for en periode på syv år, idet Ringkøbing Skjern Kommune også kan vælge at stille krav om en længere periode. Erhvervsstyrelsen (Rikke Rosenmeier) har oplyst, at de på Bornholm 14 stillede krav om ti års adgang. Adgangen til kabelkanaler og master må som anført ikke være tidsbegrænset. Efter udløbet af de syv år kan den vindende operatør imidlertid i medfør af anden lovgivning (fx teleloven, konkurrencereglerne og L157) være underlagt en forpligtelse til forstsat at give 13 Retningslinjernes pkt. 78 g. 14 Sagen om bredbåndsinfrastruktur på Bornholm. Information om sagen kan findes på

11 11/24 adgang, særligt hvis den pågældende operatør vurderes at have en betydelig markedsstyrke på det specifikke relevante marked Ad. prisfastsættelsen Prisen for engrosadgangen skal baseres på prisfastsættelsesprincipper fastlagt af de nationale tilsynsmyndigheder (Erhvervsstyrelsen). Ved prisfastsættelsen foretages en sammenligning med priserne i mere konkurrenceprægede områder i den pågældende medlemsstat eller i EU, idet der skal tages hensyn til den støtte, som netoperatøren modtager. 15 Vi har undersøgt Kommissionens statsstøttepraksis siden 2013 med henblik på at finde nærmere retningslinjer for fastsættelsen af priserne. 16 Kommissionen tager dog ikke i beslutningerne stilling til størrelsen af prisen, men sikrer sig blot, at priserne beregnes på baggrund af principper fastsat af de nationale tilsynsmyndigheder. Erhvervsstyrelsen har os bekendt endnu ikke fastsat prissætningsprincipper på grundlag af gruppefritagelsesforordningen. Da gruppefritagelsesforordningen ikke indeholder nærmere retningslinjer for prisfastsættelsen, og da vi heller ikke har kunnet finde praksis om prisfastsættelse i henhold til gruppefritagelsesforordningen, har vi søgt efter mulige inspirationskilder andetsteds. En mulig inspirationskilde er teleloven. Ved fastsættelsen af priser efter telelovens regler (som finder anvendelse hvis operatøren har en stærk markedsposition) fastsætter Erhvervsstyrelsen prisen på baggrund af operatørens omkostninger, herunder navnlig de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger (LRAIC-metoden) og de historiske omkostninger, ligesom der tages højde for operatørens slutbrugerpriser (hvor der normalt er virksomhed konkurrence) med fradrag og krav om rimelige priser. 17 I sin afgørelse af 20. december 2012 om fastsættelse af maksimale netadgangspriser for VULA (vedrørende 15 Hvad angår benchmarking bemærker vi, at retningslinjerne indeholder tilsvarende krav til prisfastsættelsen, og at det i retningslinjerne står, at til benchmarket anvendes de gennemsnitlige offentliggjorte engrospriser, der er gældende i andre tilsvarende, mere konkurrenceudsatte områder i landet eller i EU. Hvis der ikke foreligger offentliggjorte eller regulerede priser for en række engrosadgangsprodukter, bør prissætningen følge principperne om omkostningsægthed i henhold til den metode, der er fastsat i henhold til sektorrammebestemmelserne. Vi henviser til uddybningerne i afsnit 5 nedenfor. 16 Praksis vedrører sager omfattet af retningslinjerne. I retningslinjerne gælder imidlertid et tilsvarende krav om prisfastsættelse, og vi har derfor forsøgt at søge inspiration i denne praksis. 17 Den nærmere beskrivelse af de enkelte beregningsmetoder følger af priskontrolbekendtgørelsen (bkg. af 27. april 2011 om priskontrolmetoder).

12 12/24 TDC) anvendte Erhvervsstyrelsen i beregningen af den regulerede engrospris på VULAprodukterne en kombination af LRAIC-metoden og historiske omkostningers metode, jf. priskontrolbekendtgørelsen 2.A 18 En anden mulig inspirationskilde er L157 (omtalt nedenfor under afsnit 4.6.4). Det kan ikke udelukkes, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med statsstøttede projekter vil opstille lignende prisfastsættelsesprincipper, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der ved prisfastsættelsen i statsstøttede projekter skal tages hensyn til den modtagne støtte, og at operatørens egne omkostninger således vil være markant mindre i disse tilfælde. Erhvervsstyrelsen (Rikke Rosenmeier) har oplyst os, at de i relation til bredbåndsinfrastrukturprojektet på Bornholm 19 anvendte de regulerede priser for TDC efter teleloven. Denne prisfastsættelse er imidlertid blevet kritiseret for ikke at give ejeren af infrastrukturen en tilstrækkelig og rimelig fortjeneste, hvilket kan forhindre en kommune i at gennemføre et projekt som det foreliggende. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på denne kritik, og vil formentlig være åben for en prisfastsættelse, der giver operatøren mulighed for større fortjeneste end hvad der var tilfældet i Bornholm-sagen. Vi anbefaler Ringkøbing-Skjern Kommune at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnå en melding om den pris, der vil være gældende i den foreliggende sag. I den forbindelse kan der over for Erhvervsstyrelsen argumenteres for, at hvis den pris den vindende operatør kan kræve af sine konkurrenter er for lav, vil det svække operatørernes incitamenter til at byde ind på opgaven, og i sidste ende fordyre projektet for Ringkøbing-Skjern Kommune. Da det således kan være kompliceret at forudsige det prisniveau, som Erhvervsstyrelsen kan ende med at anlægge i en sag som den foreliggende, anbefaler vi, at der rettes henvendelse til Erhvervsstyrelsen herom, således at kriterierne herfor så vidt muligt kan anføres i udbudsdokumenterne Adgangskrav i henhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering (teleloven) Inden for den sektorspecifikke konkurrenceregulering (teleloven) kan Erhvervsstyrelsen pålægge en udbyder med stærk markedsposition at give adgang til udbyderens elektroniske kommunikationsnet eller tjenester i form af en forpligtelse om netadgang. En netadgangsforpligtelse kan omfatte enhver form for aktiv eller passiv infrastruktur i den pågæl- 18 Afgørelsen er tilgængelig på Erhvervsstyrelsen henter endvidere inspiration i Kommissionens NGA-henstilling, som også regulerer prisfastsættelsen i tilfælde, hvor en operatør har en stærk markedsposition. NGA-henstillingens bilag 1 indeholder en nærmere redegørelse for, hvordan omkostningerne skal opgøres. NGA-henstillingen er tilgængelig på Se Erhvervsstyrelsens afgørelse af 20. december 2012, side Se fodnote 14 ovenfor.

13 13/24 dende udbyders net. Efter telelovens 42, stk. 1, kan udbyderen pålægges at tilbyde faktisk eller virtuel netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens netelementer, tjenester og associerede faciliteter. Udbyderen kan herunder pålægges at imødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang. Forpligtelserne er nærmere opregnet i 42, stk. 1, nr. 1-10, og kan bl.a. omfatte: At give adgang til specifikke netelementer og faciliteter, herunder netelementer, der ikke er aktive, ubundtet adgang til abonnentforbindelser bl.a. med henblik på levering af tjenesterne fast operatørvalg, operatørforvalg og tilbud om videresalg af abonnentforbindelser. At forhandle med reelle hensigter med udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der ansøger om adgang. At opretholde adgang til faciliteter, der tidligere er givet adgang til. At tilbyde bestemte tjenester på engrosbasis til tredjeparters videresalg. At tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er afgørende for tjenesternes eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet. At tilbyde samhusning, virtuelsamhusning eller andre former for fælles brug af associerede faciliteter, herunder fælles brug af bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, kabelbrønde og skabe. At tilbyde bestemte tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem net og forbindelse mellem slutbrugere, herunder faciliteter til intelligente nettjenester eller roaming på mobile net. At tilbyde adgang til driftsstøttesystemer eller lignende softwaresystemer, der er nødvendige for at skabe reelle konkurrenceforhold. At tilbyde fysisk eller logisk sammenkobling af kommunikationsnet eller netfaciliteter. At tilbyde adgang til tilknyttede tjenester såsom tjenester vedrørende identitet, geografisk placering og tilstedeværelse. Udbydere med en stærk markedsposition er desuden forpligtet til at ikkediskrimination. Princippet om ikkediskrimination er uddybet nedenfor under afsnit I modsætning til statsstøttereglerne er det en forudsætning for at kunne pålægge en forpligtelse om netadgang i henhold til teleloven, at Erhvervsstyrelsen i en markedsundersøgelse af et konkret afgrænset marked har konstateret, at der er så væsentlige konkurrenceproblemer, at en sektorspecifik regulering er nødvendig, ligesom det er en forudsætning, at den pågældende udbyder har en stærk markedsposition. Til gengæld kan den sektorspecifikke konkurrenceregulering i teleloven være relevant efter udløbet af syvårsperioden (se afsnit 4.6.1).

14 14/24 Hvad angår prissætningen bemærker vi, at når Erhvervsstyrelsen træffer en markedsafgørelse, kan en udbyder med en stærk markedsposition blive pålagt at udarbejde standardtilbud vedrørende de netadgangsprodukter, der er omfattet af markedsafgørelsen. Således er TDC fx blevet pålagt at udarbejde standardtilbud, som bl.a. omfatter engrosadgang til TDC s fysiske netværksinfrastruktur Adgangskrav i infrastrukturdirektivet og L 157 Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 15. maj 2014 direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (infrastrukturdirektivet). Med henblik på at udnytte eksisterende infrastruktur mere effektivt, pålægges medlemsstaterne at sikre, at alle netoperatører har pligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til deres fysiske infrastruktur på retfærdige og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet, jf. artikel 3, stk. 2. Direktivet skal implementeres i medlemsstaterne senest den 1. januar 2016, jf. artikel 13. For at implementere direktivet fremsatte Erhvervs- og vækstministeren den 27. februar 2015 lovforslag L157 om ændring af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og konkurrenceloven. 21 I lovforslagets 9 f står, at en netoperatører på tværs af forsyningssektorer skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til netoperatørens eksisterende passive fysiske infrastruktur fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, samt fra enhver anden netoperatør med henblik på etablering af elementer af andre elementer. 20 Se Denne fremgangsmåde blev også anvendt i Erhvervsstyrelsens afgørelse over for TDC på engrosmarkedet for netværksinfrastrukturadgang (marked 4). Afgørelsen findes på 21 Retstillingen i teleloven er i dag således, at kun udbydere med en stærk markedsposition kan pålægges en adgangsforpligtelse (i praksis TDC). I et vist omfang er adgang til eksisterende infrastruktur også reguleret i afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, hvorefter Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet, tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger, men kun hvis hensynet til miljøet, folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn tilsiger det. Hvis der i medfør af disse love skal gives en bredere adgang sml. med adgangen i lovforslaget, har bestemmelserne i disse andre love forrang, jf. lovforslagets 9 f, stk. 6.

15 15/24 Netoperatører pålægges således at give adgang til sin passive fysiske infrastruktur, hvilket i lovforslaget (og direktivet) defineres som et element i et net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet, fx rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne og pæle m.v.. Kabler, herunder fiberoptiske kabler, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen, jf. også bemærkningerne til 9 e. Der er således en forskel på de adgangskrav der følger af statsstøttereglerne og af lovforslaget. Adgang til en netoperatørs eksisterende passive fysiske infrastruktur skal gives på rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, jf. 9 f, stk. 4. I bemærkningerne til lovforslaget står, at den adgangsgivende operatør skal have rimelig mulighed for at få dækket sine omkostninger, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital. I prisfastsættelsen kan der endvidere tages hensyn til, hvordan den adgang, der søges om, vil påvirke den adgangsgivende operatørs forretningsplan, herunder om de investeringer, som den pågældende operatør har foretaget eller vil foretage, navnlig investeringer i den passive fysiske infrastruktur, som der søges om adgang til. For at undgå snylteri på en operatørs foretagne investeringer i passiv fysisk infrastruktur, der kan påvirke konkurrencen i efterfølgende led, kan en operatør tage fuldt hensyn til sådanne investeringers rentabilitet. Det kan fx være ud fra operatørens risikoprofil, en tidsplan for investeringsafkastet, adgangens eventuelle påvirkning af konkurrencen i efterfølgende led og som følge heraf påvirkning af priser og investeringsafkast. Endvidere kan en række yderligere elementer indgå i prisfastsættelsen, herunder (1) eventuelle afskrivninger på netaktiverne på det tidspunkt, hvor der anmodes om adgang, (2) eventuelle forretningsmodeller, der danner grundlag for investeringen, (3) eventuelle muligheder for fælles etablering, der tidligere er blevet tilbudt den adgangssøgende operatør og (4) varigheden af en eventuel aftalt opsigelsesperiode. Hvis der mellem to operatører opstår en tvist om, hvorvidt adgang skal gives og/eller på hvilke vilkår (herunder pris), er Erhvervsstyrelsen tillagt kompetence til at træffe afgørelse herom, jf. 9 m, nr. 1, og 9 n, nr. 1. Der stilles i lovforslaget også krav om, at netoperatører bl.a. giver adgang til oplysninger om og adgang til anlægsopmålinger af - sin eksisterende passive fysiske infrastruktur, jf. 9 g og 9 h. Forslaget blev 1. behandlet den 19. marts I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget blev det ikke diskuteret, hvad der skal forstås ved adgang. Det blev derimod nævnt, at forslaget kan reducere incitamentet for udbydere til at anlægge infrastrukturnetværk, særligt hvis prisen for adgangen ikke er høj nok. Der var enighed om,

16 16/24 at dette punkt skal undersøges nærmere under udvalgsbehandlingen. Den endelige udvalgsbetænkning skal afgives senest den 7. maj I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der også stillet flere interessante spørgsmål til prisen for adgangen. Ministeren har dog endnu ikke svaret på spørgsmålene, men svarfristen er den 16. april Vi anbefaler, at der ses nærmere på ministerens svar og på udvalgets betænkning, når disse foreligger. 4.7 Kontrol- og tilbagebetalingsmekanismer Ringkøbing-Skjern Kommune skal indføre kontrol- og tilbagebetalingsmekanismer, hvis støtten til projektet overstiger 10 mio. EUR, jf. artikel 52, stk. 7. Forudsat at den økonomiske ramme på 70 mio. kr. overholdes, vil Ringkøbing-Skjern ikke være forpligtet til at indføre sådanne kontrol- eller tilbagebetalingsmekanismer. (Også) af den grund kan der således være et incitament til at overholde den fastsatte økonomiske ramme. 5. Adgangskravene i retningslinjerne Støtte, der ikke er fritaget for anmeldelsespligten i medfør af gruppefritagelsesforordningens regler, vil kunne erklæres forenelig med det indre marked efter forudgående anmeldelse til Kommissionen, jf. Kommissionens retningslinjer på bredbåndsområdet. Retningslinjerne indeholder en række betingelser, der alle skal være opfyldt, for at foranstaltningen kan erklæres forenelig. Dette notat indeholder kun en gennemgang af betingelsen om adgang. De øvrige betingelser vil ikke blive gennemgået i dette notat. Adgangskravet er reguleret i retningslinjernes pkt. 78(g). Her står, at tredjeparter skal have effektiv engrosadgang til den subsidierede bredbåndsinfrastruktur. I retningslinjernes bilag II er endvidere medtaget en liste over engrosadgangsprodukter, som svarer til den, der findes i gruppefritagelsesforordningen. Hvad angår prissætningen fremgår følgende af retningslinjernes punkt 78(h): [ ] Engrosadgangsprisen bør baseres på de prissætningsprincipper, der fastsættes af de nationale tilsynsmyndigheder, og på benchmarks og bør tage hensyn til den støtte, som netoperatøren har modtaget [ ]. Til benchmarket anvendes de gennemsnitlige offentliggjorte engrospriser, der er gældende i andre tilsvarende, mere konkurrenceudsatte områder i landet eller i EU, eller, såfremt der ikke foreligger sådanne offentliggjorte priser, de priser, der

17 17/24 allerede er fastsat eller godkendt af den nationale tilsynsmyndighed for de pågældende markeder og tjenester. Hvis der ikke foreligger offentliggjorte eller regulerede priser for en række engrosadgangsprodukter, der kan lægges til grund for benchmarket, bør prissætningen følge principperne om omkostningsægthed i henhold til den metode, der er fastsat i henhold til sektorrammebestemmelserne [ ]. Da det er kompliceret at foretage benchmarking af engrosadgangspriser, opfordres medlemsstaterne til at give den nationale tilsynsmyndighed et mandat og stille det nødvendige personale til rådighed for den, så den kan rådgive de støttetildelende myndigheder i sådanne spørgsmål. [ ] Der bør sendes en detaljeret beskrivelse af støtteprojektet til den nationale tilsynsmyndighed mindst to måneder inden anmeldelsen, for at den nationale tilsynsmyndighed har rimelig tid til at give udtalelse. Når den nationale tilsynsmyndighed har opnået en sådan kompetence, bør den støttetildelende myndighed rådføre sig med den nationale tilsynsmyndighed om fastsættelse af engrosadgangspriser og -betingelser. Benchmarkingkriterierne bør anføres klart i udbudsdokumenterne. Retningslinjerne indeholder således en mere uddybende beskrivelse af engrosadgangsprisen end gruppefritagelsesforordningen, idet det dog efter vores vurdering er oplagt, at engrosadgangsprisen vil blive fastsat efter de samme principper (af Erhvervsstyrelsen), hvad enten det sker efter retningslinjerne eller efter gruppefritagelsesforordningen. For NGA-net er engrosadgangen også præciseres i pkt. 80. Her står, at som følge af de økonomiske forhold omkring NGA-net, er det vigtigt, at der sikres effektiv engrosadgang for tredjepartsoperatører. Det gælder især i områder, hvor der allerede findes konkurrerende operatører af basale bredbånd. Adgangsforpligtelsen omfatter: effektiv og fuldstændig ubundet adgang på rimelig betingelser uden forskelsbehandling adgang til aktiv og passiv netinfrastruktur (fx terminaludstyr eller andet udstyr, der er nødvendigt for at drive nettet), bitstrømsadgang og ubundet adgang til lokale abonnentledninger og abonnentledningsafsnit, og adgang til kabelkanaler, master, mørk fiber og gadeskabe.

18 18/24 Det fremgår imidlertid også af retningslinjerne, at forpligtelsen til at understøtte alle typer adgangsprodukter i visse tilfælde kan øge investeringsomkostningerne urimeligt uden at medføre væsentlige fordele i form af øget konkurrence, når der er tale om områder med ringe befolkningstæthed, hvor der kun er begrænsede bredbåndstjenester, eller når det drejer sig om små, lokale virksomheder. I dén situation kan man forestille sig, at adgangsprodukter, der indebærer omkostningskrævende indgreb på den subsidierede infrastruktur, og som ellers ikke var oplagt (fx samlet placering på mellemliggende fordelingspunkter), kun tilbydes i tilfælde af en rimelig 22 efterspørgsel fra tredjepartsoperatør). Adgangskravene efter retningslinjerne og gruppefritagelsesforordningen synes således i al væsentlighed at være de samme. 6. Procedurer og tidsperspektiv Proceduren og tidsperspektivet afhænger i høj grad af, om foranstaltningen skal anmeldes til Kommissionen eller ej. 6.1 Hvis støtten ikke skal anmeldes til EU Kommissionen Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune tilrettelægger foranstaltningen således, at den overholder kriterierne for gruppefritagelse i gruppefritagelsesforordningens artikel 1-9 og artikel 52 i gruppefritagelsesforordningen, skal foranstaltningen ikke anmeldes til eller godkendes af - Kommissionen. Gruppefritaget støtte skal alene indberettes til Kommissionen. Omfanget af indberetningspligten står i gruppefritagelsesforordningens artikel 11. Heraf fremgår det, at medlemsstaten senest 20 arbejdsdage efter foranstaltningens ikrafttræden skal sende et resumé af støtteforanstaltningen til Kommissionen, jf. artikel 11, litra a. Resuméet skal sendes elektronisk via Kommissionens notifikationssystem i det standardiserede format, som er fastsat i bilag II til gruppefritagelsesforordningen sammen med et link med adgang til støtteforanstaltningens fulde ordlyd. Derudover skal medlemsstaten sende en årlig rapport med en oversigt over de støtteforanstaltninger, der i årets løb er iværksat med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen, jf. artikel 11, litra b. 22 Efterspørgslen anses for rimelig, hvis (1) den adgangsinteresserede fremlægger en sammenhængende forretningsplan, som berettiger udviklingen af produktet på det subsidierede net, og (2) en anden operatør ikke i forvejen tilbyder et tilsvarende adgangsprodukt i samme geografiske område til priser, som svarer til de priser, der gælder for mere tætbefolkede områder, jf. retningslinjernes pkt. 80, litra a.

19 19/24 Resuméet og den fulde ordlyd af støtteforanstaltningen skal desuden senest 6 måneder efter, at støtten er tildelt, offentliggøres på et centralt statsstøttewebsted på nationalt niveau, jf. artikel For at give Kommissionen mulighed for at føre kontrol med støtte udbetalt efter gruppefritagelsesforordningens regler, stilles der endvidere krav om, at medlemsstaten skal føre registre over gruppefritaget støtte, jf. artikel 12. Registrene skal indeholde tilstrækkelig dokumentation til at godgøre, at betingelserne for gruppefritagelse er opfyldt. De registrerede oplysninger skal opbevares i 10 år efter støttens udbetaling, og skal sendes til Kommissionen, hvis den anmoder om det. Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune vælger en løsning, hvor støtteforanstaltningen overholder gruppefritagelsesforordningen, vil kommunen således skulle: sende Kommissionen et resumé af foranstaltningen, sikre sig, at foranstaltningen bliver registreret i et centralt register over gruppefritaget støtte, og udarbejde dokumentation for, at betingelserne for gruppefritagelse er opfyldt. Hvad angår tidsperspektivet bemærker vi for en god ordens skyld, at selv om gruppefritaget støtte ikke skal afvente Kommissionens godkendelse, stiller forordningens artikel 52, stk. 3 krav om, at det gennem en offentlig høring godtgøres, at det ikke er sandsynligt, at bredbåndsinfrastrukturen vil blive udviklet på kommercielle vilkår inden for tre år fra en planlagte støtteforanstaltnings offentliggørelse (se ovenfor under afsnit 4.3). Ringkøbing- Skjern Kommune vil således skulle afvente en sådan offentlig høring, før støtteforanstaltningen/udbuddet iværksættes. 6.2 Hvis støtten skal anmeldes til EU Kommissionen Hvis støtteforanstaltningen ikke kan indrettes i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen, vil støtten skulle anmeldes til og godkendes af Kommissionen, før støtten iværksættes (princippet om stand-still ), jf. EUF-traktatens artikel 108, stk. 3. Proceduren og tidsperspektivet afhænger i dette tilfælde af, hvor kompliceret sagen er. Når Kommissionen modtager anmeldelsen, har den 2 måneder til at foretage en foreløbig vurdering. Fristen løber dog først fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen anses for fuldstændig/fyldestgørende. Realiteten er, at Kommissionen typisk skal bruge 4-6 måneder til at godkende en ukompliceret statsstøttesag. 23 Medlemsstaterne er principielt først forpligtede til at overholde denne betingelse to år efter forordningens ikrafttræden, dvs. den 1. juli 2016, jf. artikel 9, stk. 6, jf. artikel 59.

20 20/24 Ringkøbing-Skjern Kommune vil kunne fremskynde processen ved fra starten at lave en så fyldestgørende anmeldelse som muligt, herunder gøre brug af en såkaldt prænotifikationsprocedure, hvor Kommissionen er villig til at indgå i en uformel dialog med støtteyder. Hvis Kommissionen anser sagen for problematisk vil den kunne foretage en mere dybdegående vurdering af sagen, og har i den forbindelse som udgangspunkt yderligere 18 måneder til at træffe en beslutning. Afhængig af sagens kompleksitet, vil processen for Kommissionen således som udgangspunkt tage mellem 4 og 24 måneder. I en sag som den foreliggende forekommer det realistisk at få støtten godkendt efter den indledende procedure, det vil sige inden for 4-6 måneder. 7. Overblik over proces Der er mange opgaver i en proces som denne. For overskuelighedens skyld har vi opstillet de vigtigste i nedenstående skema: Opgaver Tidsramme Fase 1 Fastlægge indsatsområdet/udpege zoner, evt. sparring med Erhvervsstyrelsen, som har erfaring fra projektet på Bornholm Udarbejde høringsdokument Udsend høringsdokument til operatører og på hjemmesider [Afhænger af Ringkøbing- Skjern Kommune og/eller Netplan lad os tale nærmere] Fase 2 Gennemgå og vurdere indkomne svar fra operatører Evt. opfølgende spørgsmål til operatører til sikring af, at deres planer er reelle Evt. anden høringsrunde, hvis den anden model anvendes (se afsnit 4.3) [Afhænger af Ringkøbing- Skjern Kommune og/eller Netplan lad os tale nærmere] Fase 3 Fastlægge endeligt indsatsområde/zoner Fastlægge udbudsprocedure, herunder [Afhænger af Ringkøbing- Skjern Kommune og/eller