Verdens bedste erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens bedste erhvervsuddannelser"

Transkript

1 Verdens bedste erhvervsuddannelser

2 Indhold Forord 1 1 Elevernes valg af uddannelse 2 Garanti for at kunne fuldføre den ønskede uddannelse 2 Tættere samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning 3 Mere vejledning til de usikre 4 Gode introduktionsforløb 5 Klassen er vigtig 5 2 Et godt undervisningsmiljø 6 Ikke flere elever pr. lokale end det er miljømæssigt forsvarligt 7 Elevråd på alle erhvervsskoler 7 Attraktive fællesområder 8 Erhvervsskolerne skal stilles lige økonomisk ved at behandles forskelligt 8 Mobberegler på alle erhvervsskoler 9 Penge til godt pædagogisk miljø 10 3 Lærernes kompetencer i top 11 Lærernes løn- og ansættelsesvilkår 11 Faglig opkvalificering af lærerne 12 Systematisk kompetenceudvikling 13 4 Ledelse med fokus på udvikling 14 Kvalitet i ledelsen 14 Strategisk bestyrelsesarbejde 15 Taxametre frem for puljer 15 5 Praktikpladser 16 Vekseluddannelse og praksislæring 16 Praktikpladser og konjunkturudsving 17 Udbud af praktikpladser 18 Skolepraktik 19 6 Dialog og samspil mellem elev, skole og virksomhed 21 Sammenhæng mellem skole og virksomhed 21 Forventningsafstemning mellem elev og virksomhed 22 7 Opsamling af forslag 23

3 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 1 Forord Figur 1 Fuldførelsesprocenten på erhvervsfaglige uddannelser 2001 til Kilde: UNI-C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik % Karin Bancsi I foråret 2009 holdt HK en stor konference under titlen Verdens bedste erhvervsuddannelser. Det kom der mange ideer og forslag ud af, og dem har vi nu bearbejdet og lagt frem i denne pjece. De danske erhvervsuddannelser er blandt verdens bedste. Det ved vi og det kan vi være stolte af. Men alt er alligevel ikke, som det skal være. Mindre end halvdelen af de elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, fuldfører. Og billedet er desværre blevet værre år for år, som figur 1 viser. Før det lykkes, har vi ikke verdens bedste erhvervsuddannelser. Men det er det mål, vi skal sigte mod. Ellers taber vi mange unge på gulvet i en krisetid. Danmark får desuden hårdt brug for uddannet arbejdskraft i fremtiden. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle ca personer med en erhvervsuddannelse i bagagen om små 10 år, hvis ikke udviklingen vendes. Vi har i denne pjece stillet seks teser op som en slags vejvisere på vejen til verdens bedste erhvervsuddannelser. Det er ikke godt nok. Noget må gøres, mener vi i HK, og det er vi heldigvis ikke ene om. Vi skal have gjort noget ved frafaldet, og vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Følger man dem, og gør man forslagene bag de seks teser til virkelighed, så kan det ikke gå galt. Så tror vi fuldt og fast på, vi har nået målet: Verdens bedste erhvervsuddannelser. Med venlig hilsen Karin Bancsi HK/DANMARK

4 side 2 Verdens bedste erhvervsuddannelser 1 Elevernes valg af uddannelse Tese: Eleverne skal have lyst, vilje og evner til uddannelsen, vide hvad de går ind til og aktivt selv have valgt. Der er behov for tæt samspil mellem erhvervsskole, Ungdommens Uddannelsevejledning, produktionsskoler, EGU/kommunen, sprogcenteret, 10-klassecenteret mv. Garanti for at kunne fuldføre den ønskede uddannelse Når man er færdig med folkeskolen og motiveret for at gå i gang med sin drømmeuddannelse, så dur det ikke, at man godt kan starte på uddannelsen, men ikke er garanteret ret til at gøre den færdig. Det er ikke ligefrem med til at motivere til at begynde på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det hjælper ikke meget at blive garanteret en uddannelse inden for et helt andet jobområde end det, man ønsker. Derfor skal de unge kunne komme ind på det fag og den uddannelse, de ønsker og have garanti for at kunne gøre uddannelsen færdig. I de nuværende 109 erhvervsuddannelser er der reelt kun uddannelsesgaranti i 37 af dem. Her er der nemlig enten frit optag på en skolebaseret uddannelse eller frit optag i skolepraktik for elever, der mangler praktikplads. I de resterende 72 erhvervsuddannelser er der enten slet ikke skolepraktik, eller der er kvote på, hvor mange elever der må optages. Med andre ord: altså ingen garanti for at kunne gennemføre den uddannelse, man har påbegyndt. (Kilde: Undervisningsministeriet februar 2009) Når de unge har valgt en uddannelse, skal de have en reel garanti for at kunne fuldføre den. Derfor skal alle, der har gennemført grundforløbet, have garanti for optagelse på hovedforløbet. Enten gennem en praktikplads i en virksomhed, og det er klart at foretrække, eller gennem en alternativ uddannelsesmulighed som skolepraktik.

5 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 3 Tættere samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning Figur 2 Hvilke uddannelser deltagere på produktionsskoler kom fra i 2006 (pct.). Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Erhvervsfaglige hovedforløb 5% Gymnasiale uddannelser 7% Produktionsskoler 27% Erhvervsfaglige grundforløb 34% Grundskolen 27% Der er unge, der ikke umiddelbart har lyst til og forudsætninger for at begynde på en erhvervsuddannelse. For disse unge kan erhvervsgrunduddannelse (EGU) og produktionsskole være egnede alternativer, der senere kan fungere som springbræt til en egentlig erhvervsuddannelse. 39 pct. af de elever, der begynder på en produktionsskole, kommer fra en erhvervsuddannelse med et nederlag i rygsækken. Noget tyder på, at eleverne ikke er blevet vejledt godt nok. En del af dem burde være begyndt på produktionsskole og ikke i en erhvervsuddannelse. Noget lignende gør sig gældende for EGU, som er et tilbud til elever, der ikke kan magte en erhvervsuddannelse. Den største gruppe af elever, der begynder på en EGU, kommer direkte fra produktionsskolen. Det ser altså ud til, at der kører en trafik fra EUD til produktionsskole og videre til EGU. Billedet af, at vejledningen ikke er god nok, understøttes af en evaluering af vejledningsindsatsen (Evalueringsinstituttet: 2007). Den peger på, at samspillet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne ikke er godt nok. Flere steder er der et godt samarbejde, men billedet er ikke det samme over hele landet. Udgangspunktet bør være, at uddannelserne ikke er i konkurrence med hinanden, og skoler og institutioner skal agere som samarbejdspartnere, der sammen kan dække de fleste unges uddannelsesbehov. Lovgivningen skal forpligte Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskoler og erhvervsskoler til at lave et struktureret samarbejde i lokalområderne.

6 side 4 Verdens bedste erhvervsuddannelser Mere vejledning til de usikre Figur 3 Frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne fordelt på herkomst Kilde: UNI-C Statistik & Analyse % Grundforløb Dansk Grundforløb Indvandrere/efterkommere Hovedforløb Dansk Hovedforløb Indvandrere/efterkommere Der er en tendens til, at vejledning af de unge ikke målrettes de grupper, der har særlige behov. Det er beklageligt. Der skal ske en skarpere prioritering af vejledningen til fordel for grupper, der har særlige behov. En af de grupper, som kan have behov for ekstra vejledning, er elever og forældre af anden etnisk herkomst. De har ikke altid et bredt kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser, og hvad man kan blive bagefter. Det kan føre til forkerte valg, eller valg truffet på et unuanceret grundlag og det kan forårsage øget frafald. Som det fremgår af figuren, er der markant større frafald blandt indvandrere og efterkommere. Det kan der være mange og forskellige årsager til, men uanset om det skyldes manglende faglige forudsætninger, manglende socialt netværk eller forkert valg af uddannelse, så placerer det vejledningsindsatsen helt centralt.

7 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 5 Gode introduktionsforløb Frafaldet er størst på grundforløbene i erhvervsuddannelserne. I 2008 faldt 33 pct. fra på grundforløbet, og 23 pct. faldt fra på hovedforløbet (Kilde: UNI-C). Frafaldet er naturligvis alt for højt begge steder. Men noget tyder på, at det første møde med uddannelsen er svært for mange unge. Introduktionsforløbene skal tilrettelægges, så der skabes et godt sammenhold og bygges sociale netværk op mellem eleverne. Introduktionsforløb skal sikre, at eleverne hurtigt møder faget og får en fornemmelse af det job, de senere skal ud i. Det kan have mange årsager, men det er indlysende, at en god start på uddannelsen er afgørende. Et godt tilrettelagt introduktionsforløb vil give eleverne et klarere billede af, om de har valgt den rigtige uddannelse. Og det vil styrke de flestes motivation, hvis de hurtigt møder praktiske opgaver tæt på virkeligheden og ikke kun tør teori. Klassen er vigtig Optag hver 5. uge, individuelt tilrettelagte forløb, valgfag, open learning center mv. Der er mange grunde til, at eleverne kan føle sig splittede og uden holdepunkt undervejs i uddannelsen. I modsætning til de fleste andre uddannelser optager erhvervsskolerne elever løbende. Det er en medvirkende årsag til, at det er svært at bygge et godt socialt miljø op omkring eleverne. Praksis skal ændres, så erhvervsskolerne kun optager elever to gange om året. Det vil styrke klassedannelsen og opbygningen af sociale fællesskaber, lette den pædagogiske tilrettelæggelse og give mere ro for den enkelte elev. Et af de vigtigste ankre, der kan holde eleverne fast i uddannelsen, er klasserne. Derfor er det vigtigt at styrke klasserne som det centrale sociale omdrejningspunkt.

8 side 6 Verdens bedste erhvervsuddannelser 2 Et godt undervisningsmiljø Tese: Det fysiske undervisningsmiljø skal være i orden med ordentlige lokaler, borde, stole, udstyr og arbejdsmiljø. Materiel i form af maskiner, IT-udstyr, hjælpemidler og andet materiel skal være up to date, vedligeholdt og i tip top kvalitet. Godt psykisk og socialt skolemiljø med kammeratskab og sammenhold, fagligt såvel som socialt. Mulighed for hjælp fra professionelle støttepersoner i form af vejledere, mentorer, psykologer, socialrådgivere/-formidlere e.l. skal sikre god og ordentlig opfølgning på de unges problemer. Socialforskningsinstituttet (SFI) gennemførte for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) i en undersøgelse blandt i alt igangværende og frafaldne elever fra erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen, som er en af de mest omfattende af de erhvervsfaglige uddannelsers undervisningsmiljø, peger på, at undervisningsmiljøet har en markant indflydelse på, hvorvidt eleverne gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse eller falder fra. Der bør derfor gøres mere for at styrke undervisningsmiljøet.

9 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 7 Ikke flere elever pr. lokale end det er miljømæssigt forsvarligt Utilfredshed med lokalekvaliteten drejer sig hovedsageligt om indeklima, dvs. udluftning, temperatur og belysning. I en analyse foretaget af Advice for LO i 2008 lyder det bl.a. Der er for små og for få lokaler. Det betyder for mange i klassen, og at der skal hentes flere stole ind. Det gør selvfølgelig også, at luften i klasselokalet meget let kan blive tung, når for mange elever er stuvet sammen. Undervisningsmiljøloven skal strammes op. Der skal være præcise regler for elevantal, udluftning, lys og ventilation. Hver enkelt skole skal sammen med elevrådet og bestyrelsen lave handlingsplaner for, hvordan indeklima og undervisningsmiljø kan gøres bedre. Elevråd på alle erhvervsskoler Eleverne på erhvervsuddannelserne har en række rettigheder. De kan etablere elevråd, være repræsenteret på bestyrelsesmøder og møder i de lokale uddannelsesudvalg og ikke mindst også være repræsenteret i sikkerhedsorganisationen på skolen. Skolernes ledelser skal sikre, at der etableres velfungerende elevråd, og at eleverne deltager aktivt i de besluttende og rådgivende organer. Desværre viser det sig alt for tit, at elevrådene kun fungerer sporadisk, og meget ofte er der ingen elevrepræsentanter til stede i bestyrelserne og de lokale uddannelsesudvalg eller i sikkerhedsorganisationen. Årsager er der sikkert mange af, men skal vi forbedre vores uddannelser og skoler, er det vigtigt at inddrage eleverne aktivt og det må skolen tage ansvaret for. Et elevråd kan blandt andet være med til at sætte fokus på dårligt indeklima. Der skal naturligvis laves arbejdspladsvurderinger (APV) på alle skoler, men APV løser i sig selv ikke problemerne. Det er afgørende, at der sker en ordentlig opfølgning på anbefalingerne, og det vil trække i den rigtige retning at inddrage eleverne.

10 side 8 Verdens bedste erhvervsuddannelser Attraktive fællesområder En analyse gennemført af AKF i 2005 påviste, at de fysiske rammer er meget centrale i forhold til at give de unge mulighed for at mødes med andre unge og få en tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Det er mest attraktivt, hvis begge køn er repræsenteret på skolen, og skolen ligger i nærheden af de unges gå i byen-miljøer. Alle skoler skal have en handlingsplan, udarbejdet sammen med eleverne, for godt skolemiljø, herunder også lektiecafé, væresteder, IT-café m.v. Der skal i taxametertilskuddet til skolerne være indregnet et beløb pr. elev til skolemiljø/undervisningsmiljø. Særligt for de etniske minoritetspiger er det vigtigt, at der på uddannelsesinstitutionen er nogle rammer, der muliggør, at de kan sidde og lave lektier alene eller sammen med deres gruppe, samt at de har et legitimt sted at mødes med andre unge og dyrke almindelig ungdomskultur, også i fritiden. Der skal være mere fokus på skolernes fællesområder (kantiner mv.). Skolemiljø er ikke kun undervisningsmiljø, men også steder hvor elever kan være sammen og trives. Erhvervsskolerne skal stilles lige økonomisk ved at behandles forskelligt Erhvervsskolerne er ikke stillet ens, hvad angår elevernes baggrund og forudsætninger. Nogle skoler ligger i områder, hvor de sociale problemer er store. Den baggrund, eleverne møder med, kræver simpelt hen en større pædagogisk og social indsats. Det skal løses ved at give disse skoler flere penge. Der skal indføres et socialt taxameter for at stille udsatte skoler lige i løsningen af opgaverne. Det siger sig selv, at udfordringerne ikke er ens skolerne imellem, og derfor skal den økonomi, der er til rådighed, heller ikke være ens.

11 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 9 Mobberegler på alle erhvervsskoler Figur 4 Socialt miljø på erhvervsskolerne. Kilde: Ugebrevet A4 nr / / Dansk Center for Undervisningsmiljø. Frafald uden perspektiv Frafald med perspektiv % Note: Frafald uden perspektiv betyder, at eleven ikke er kommet i gang med en anden uddannelse eller kommet i arbejde. Frafald med perspektiv betyder, at eleven er begyndt på en anden uddannelse eller kommet i arbejde. Igangværende Føler du dig tryg i klassen? Ja meget Nogle gange ja / nogle gange nej Ja for det meste Sjældent / slet ikke Ugebrevet A4 gengiver et markant resultat fra en undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø om de skadelige virkninger af et dårligt socialt miljø på erhvervsskolerne. Tre gange så mange elever, der er droppet ud af skolen, har oplevet uddannelsesstedet som et utrygt sted uden socialt sammenhold, sammenlignet med elever, som gennemfører uddannelsen. Der skal laves et regelsæt for forebyggelse og håndtering af mobning på alle erhvervsskoler. Eleverne skal være med til at lave regelsættet, som skal godkendes af såvel elevråd som bestyrelse. Lærerne bør efteruddannes i konfliktløsning, og eleverne skal ved studiestart igennem et konfliktløsningsforløb. Der er altså en direkte sammenhæng mellem, hvor tryg man føler sig i klassen, og risikoen for frafald. Således vil elever, der føler sig godt tilpas i klassen og som en del af et socialt fællesskab, have større chance for at gennemføre uddannelsen end elever, der føler sig udsatte, isolerede eller mobbede.

12 side 10 Verdens bedste erhvervsuddannelser Figur 5 Hvad er den/de vigtigste årsager til, at du har overvejet at springe fra din uddannelse? (udvalgte svarkategorier). Kilde: Capacent- Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 (hentet fra DI). Penge til godt pædagogisk miljø Hvad er den/de vigtigste årsager til, at du har overvejet at springe fra din uddannelse? Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes end jeg havde forventet Det faglige niveau er for højt % Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Capacent-Epinion har i 2007 spurgt en række elever i erhvervsuddannelserne, hvorfor de havde overvejet at springe fra uddannelsen. De vigtigste årsager fremgår af figur 5. Det fremgår, at skuffede forventninger til uddannelsen og manglende praktikpladser er to vigtige årsager. Der skal afsættes midler til at skabe et bedre pædagogisk miljø, hvor holdene ikke er for store, og hvor der er plads til at tage hånd om den enkelte elevs udvikling, både de stærke og ambitiøse elever og de elever, der har behov for mere tid og hjælp. Men det faglige niveau spiller også en vigtig rolle. Der er flest, der synes, det faglige niveau ikke er højt nok, men der er også mange, der har den modsatte oplevelse. Det er en stor udfordring at gøre noget for begge grupper af elever. Men der er ingen vej udenom. Rummeligheden skal øges. Ellers får vi aldrig flere til at fuldføre en erhvervsuddannelse.

13 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 11 3 Lærernes kompetencer i top Tese: Lærerne skal være kompetente, brænde for faget og for de unge. Dygtige formidlere, engagerede og nyskabende med lyst til godt kollegaskab, udvikling og læring. Lærernes løn- og ansættelsesvilkår En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 (nr. 34, 2007) viste, at mere end halvdelen af lærerne på de tekniske skoler overvejer at sige deres job op. Løn- og ansættelselsesvilkår for lærerne skal forbedres og gøres mere konkurrencedygtige i forhold til det private arbejdsmarked. Blandt lærere under 50 år har 62 pct. overvejet at søge nyt job inden for det seneste år. Blandt lærere over 50 år er tallet 53 pct. Lærerne begrunder det i første række med dårlig ledelse, stress og dårlige lønforhold. Men også nye lovmæssige krav og manglende økonomiske ressourcer spiller ind. Konsekvensen er, at det kan være svært for erhvervsskolerne at tiltrække og fastholde kvalificerede faglærere, særligt i perioder med højkonjunktur, bl.a. fordi arbejdsvilkår og lønforhold er ringere end på det private arbejdsmarked.

14 side 12 Verdens bedste erhvervsuddannelser Faglig opkvalificering af lærerne Behovet for kompetenceudvikling er stort. Dels fordi erhvervsuddannelserne meget hyppigt bliver ændret. Dels fordi udviklingen inden for fagområderne går meget stærkt. En undersøgelse udarbejdet i 2008 af Advice for LO med interview af 96 erhvervsskoleelever viser problemer med lærernes manglende fysiske tilstedeværelse, deres pædagogiske formåen og deres personlige engagement i undervisningen. Der er en gennemgående oplevelse af, at lærerne er fagligt dygtige, men at nogle godt kunne trænge til at komme ud og få opfrisket tingene lidt. Problemerne opleves altså ikke af eleverne som lav faglighed, men som manglende kendskab til virkeligheden og som svingende engagement, interesse eller overskud fra lærernes side. Derfor er der behov for at styrke lærernes praksiserfaring og kendskab til virkeligheden og gerne på en måde, der samtidig giver mulighed for faglig opkvalificering. Lærernes orlovsmuligheder skal styrkes, så de får mulighed for at arbejde i en virksomhed i et til to år. Der skal være bedre muligheder for praktikophold i virksomheder og for kombinationsstillinger, der gør det muligt både at undervise på en skole og være ansat i en virksomhed. Systematisk anvendelse af metoder, der medvirker til lærernes løbende udvikling lærersamarbejde, overværelse af hinandens undervisning, studiebesøg i andre lande mv. Der afsættes fra centralt hold ekstra midler til en pulje, der kan søges til aktiviteter, der fremmer lærernes faglige opkvalificering.

15 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 13 Systematisk kompetenceudvikling Figur 6 Antal dage pr. år undervisere på erhvervsskoler har deltaget i kompetenceudvikling. Kilde: OECD og Statusrapport for kvalitetsudviklingstilskud 2004 (der fremgår ikke oplysninger om SOSUskolerne). EUD merkantil EUD teknisk Landbrugsuddannelser % Under 6 dage 6 dage eller flere dage Der er store forskelle skolerne imellem med hensyn til tilrettelæggelse af og tid brugt på kompetenceudvikling. En OECD-undersøgelse viste, at der er erhvervsskoler, hvor samtlige lærere har deltaget i kompetenceudvikling i 6 eller flere dage. Men der er også skoler, hvor under 10 pct. af lærerne har deltaget i kompetenceudvikling i 6 eller flere dages varighed. Der skal være større strategisk fokus på lærernes opkvalificering og kompetenceudvikling, med fastsatte mål både for den enkelte lærer, for lærerteam og for lærerkollegiet som helhed. Udviklingen af lærernes kompetencer foregår således meget spredt i dag og ofte uden strategisk fokus. Målet må være, at kompetenceudvikling dels foregår i nogenlunde samme omfang landet over. Dels at den er styret af de faglige og pædagogiske udviklingsmål, som skolen sætter sig.

16 side 14 Verdens bedste erhvervsuddannelser 4 Ledelse med fokus på udvikling Tese: Ledelsen på skolerne skal være kompetent og professionel med mod til demokratiske processer, nytænkning, pædagogisk udvikling og høje ambitioner på elevernes og uddannelsernes vegne. Kvalitet i ledelsen På uddannelsesinstitutioner var ledelse i mange år forbundet med begrebet pædagogisk ledelse, dvs. ledelse af det pædagogiske arbejde på uddannelsesinstitutionen, og der var samtidig en opfattelse af, at underviseren var enerådende, så snart han trådte ind i klasseværelset. I dag arbejder næsten alle i team, og i modsætning til tidligere efterspørger medarbejderne ledere, der kan stille mål op, give feedback og skabe gode rammer for udvikling af arbejdspladsen. Der er altså behov for kompetente ledere, der behersker lederfagligheden, også med de særlige forhold der gør sig gældende for erhvervsskolerne. For at fremme ledelseskvaliteten skal der etableres en lederuddannelse målrettet erhvervsuddannelserne. For at sikre sammenhæng mellem de overordnede ledelsesbeslutninger og den pædagogiske praksis skal ledelsen invitere til dialog i dagligdagen og det skal ske ude i den enkelte afdeling. Ved eksterne evalueringer af kvaliteten skal det være et krav, at der følges op med handlingsplaner på skolerne.

17 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 15 Strategisk bestyrelsesarbejde Samme behov for kompetence gælder for bestyrelserne. Mange skoler har været gennem fusioner og er blevet større. Det medfører behov for et ændret fokus i bestyrelsen, hvor det ikke længere er muligt for det enkelte bestyrelsesmedlem at have et detaljeret kendskab til alle forhold på skolen. Bestyrelsen skal derfor fokusere på det strategiske beslutningsniveau, og det vil for mange være en omstilling i forhold til tidligere. Skolerne er vokset til store enheder, og de samfundsmæssige udfordringer for skolerne er også blevet større. Derfor skal skolebestyrelser sætte mere fokus på skolernes udviklingsmuligheder og strategi frem for detailspørgsmål. Arbejdsmarkedets parters repræsentanter i skolebestyrelserne skal uddannes til at løfte de nye strategiske og udviklingsorienterede dele af bestyrelsesarbejdet. Taxametre frem for puljer Kravet om at skolerne skal udvikles ud fra en langsigtet strategiplan forudsætter, at man som ledelse og bestyrelse til en vis grad kender fx de økonomiske vilkår. Det er derfor et problem, at der i erhvervsuddannelserne i stor udstrækning afsættes kortsigtede puljer til specifikke formål frem for mere faste taxametre. Særligt når puljemidlerne tages ud af skolernes midler til ordinær drift. For at sikre udvikling uden kvalitetsforringelser skal styring fra centralt hold ved hjælp af økonomiske puljer kun finde sted på den betingelse, at der er tale om ekstra midler, der ikke tages fra det normale taxameter.

18 side 16 Verdens bedste erhvervsuddannelser 5 praktikpladser Tese: Praktikvirksomhederne skal levere et tilstrækkelig antal praktikpladser og ordentlige oplæringsforhold, som motiverer de unge til at fastholde deres læreplads. Det er nødvendigt at have alternativer til praktikpladser, såfremt der ikke kan skaffes nok. Vekseluddannelse og praksislæring Et centralt element i de danske erhvervsuddannelser er vekseluddannelsesprincippet. Kombinationen af læring gennem praksis og skolebaseret læring er en stor styrke. Og det skal der grundlæggende ikke ændres på. Adgangen til praktikpladser er et afgørende aspekt i vekseluddannelsen. Men det er ikke alle unge, der opnår en praktikplads. Derfor er det vigtigt, at der konstant gøres en kæmpe indsats for at udvide antallet af praktikpladser. Vekseluddannelse skal fastholdes som det centrale omdrejningspunkt i erhvervsuddannelserne. De positive elementer fra praksislæring skal indgå i skolepraktik. Samtidig er det nødvendigt med et alternativ. Unge, der ikke opnår en praktikplads, fx grundet konjunkturudsving, skal ikke have en ringere uddannelse end andre. Derfor skal de positive elementer fra praksislæring i videst muligt omfang søges overført til skolepraktikken, som i dag er det eneste alternativ til en praktikplads.

19 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 17 Praktikpladser og konjunkturudsving Fgur 7 Antal indgåede uddannelsesaftaler og praktiksøgende på alle erhvervsuddannelser tilsammen. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Note: Tallene for 2009 er en fremskrivning baseret på udviklingen de første 8 måneder sammenlignet med tidligere år. Antal elever Indgåede aftaler år til dato ultimo perioden Praktiksøgende elever i alt Det er et grundlæggende problem i de danske erhvervsuddannelser, at arbejdsgiverne tager færre elever, når det går dårligt med økonomien. Det er på en måde forståeligt, men det er meget kortsigtet. Dels rammer det de unge, der risikerer ikke at kunne færdiggøre deres uddannelse. Dels har det den konsekvens, at arbejdsgiverne kommer til at mangle uddannede folk, når konjunkturerne vender. Den seneste udvikling dokumenterer problemet. Antallet af praktikpladssøgende er steget med hele 72 pct. på et år (status august 2009), hvilket især skyldes den økonomiske nedtur. Praktikpladstallene og antallet af praktikpladssøgende viser tydeligt konjunkturfølsomheden i erhvervsuddannelsessystemet. I lavkonjunktur er virksomhederne tilbageholdende med at tage elever, og antallet af praktikpladssøgende stiger. Gør erhvervsuddannelserne mindre konjunkturfølsomme. Det økonomiske tilskud til virksomheder, der ansætter praktikelever, skal følge konjunkturerne. Der skal gives større tilskud til virksomhederne i krisetider og mindre tilskud, når det går godt. Figur 7 viser udsvingene i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Udsvingene skyldes ikke konjunkturerne alene, men de er en kraftigt medvirkende årsag. Det seneste fald sætter ind i 2008 og fortsætter desværre i 2009.

20 side 18 Verdens bedste erhvervsuddannelser Udbud af praktikpladser Figur 8 Virksomheder med og uden praktikpladsgodkendelse (virksomheder er opgjort som produktions enheder). Virksomheder med praktikgodkendelse 7,1% Kilde: Analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området. UNI-C Statistik & Analyse for LO (2009). Virksomheder uden praktikgodkendelse 92,9% Udbuddet af praktikpladser er for lille. Mange virksomheder, som godt kunne tage en elev eller to, gør det ikke. At der rent faktisk er et stort uudnyttet potentiale både blandt offentlige og private virksomheder, dokumenterer en analyse af praktikpladspotentialet, som UNI-C har lavet for LO i Figur 8 viser, at kun godt 7 pct. af virksomhederne i Danmark er godkendt til at tage elever. Det er en meget lille andel, som det bør være muligt at øge. Man kan supplere med, at 43 pct. af de virksomheder, der faktisk er godkendt, ikke havde en praktikelev på det tidspunkt, hvor undersøgelsen er lavet. Det bør bestemt også være muligt at få flere af de godkendte virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler. Der skal indføres elev-kvoter for kommunale og statslige virksomheder og institutioner med krav om ansættelse af et bestemt antal elever pr. år. Det har med held været prøvet på det statslige område. Der skal indføres økonomiske sanktioner i form af højere bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) over for virksomheder/ brancher, der ikke ansætter elever. Det praktikpladsopsøgende arbejde skal effektiviseres. Erhvervsskolen skal systematisk tilbyde praktikvirksomheden en ny elev, så snart en elev er færdiguddannet. Der bør afsættes flere midler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) til oplysende og opsøgende arbejde. UNI-C s analyse viser også, at 97 pct. af virksomhederne med en igangværende uddannelsesaftale er fra den private sektor. Det offentlige må derfor på banen og løfte en større del af ansvaret med hensyn til at tage elever ind.

21 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 19 Skolepraktik Figur 9 Igangværende elever i skolepraktik. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Antal elever Unge, der ikke får en praktikplads, har ofte ikke et ordentligt alternativ. Det er ikke alle uddannelser, der rummer mulighed for at komme i skolepraktik. Det skal der imidlertid være mulighed for det har vi tidligere foreslået i dette oplæg. Skolepraktik er en udskældt størrelse. Kritikken er ofte uberettiget og viger uden om det centrale problem: Hvis ikke skolepraktik, hvad skal man så tilbyde elever uden praktikplads? På den anden side har skolepraktik et dårligt ry hos mange arbejdsgivere og elever, og det er man nødt til at tage alvorligt. Vi skal gøre den nuværende skolepraktik bedre og mere attraktiv. Men der er også behov for at tænke anderledes. Skolepraktikken skal kvalitetsudvikles, og på sigt skal der findes helt nye løsninger for unge uden praktikplads. Der er brug for et fuldgyldigt alternativ til ordinær praktik og ikke en nødløsning. Skolepraktik skal re-brandes. Navnet sender forkerte signaler at være i skole er ikke at være i praktik. Som figur 9 viser, var der frem til 2005 ca elever i skolepraktik. I 2005 blev der indgået en politisk aftale, der reelt afskaffede skolepraktik på 8 uddannelser, idet der blev indført en kvote på nul elever om året. Derfor ses det bratte fald fra 2005 og frem til I 2009 genindføres skolepraktik så på 3 af de 8 uddannelser: derfor stigningen i Teknologisk Institut lavede en undersøgelse for Undervisningsministeriet i 2006, hvor det blev undersøgt, hvad der skete med de elever, der ikke længere kunne komme i skolepraktik på de 8 uddannelser. Undersøgelsen viste, at ud af de 6770 elever, der manglede praktikplads, var kun 28 pct. af eleverne i gang med en anden uddannelse, hvorimod 72 pct. ikke var påbegyndt en uddannelse. Afskaffelsen af skolepraktik fik altså ikke i stor udstrækning eleverne til at vælge andre uddannelser, men medførte, at færre unge fik en ungdomsuddannelse.

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Byd fremtidens medarbejder indenfor Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Denne folder findes også i en elektronisk udgave på www.bizods.dk Hold

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Finans Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: Finans Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse inden

Læs mere

UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside

UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside Forside Rapport ultimo 2015 1 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Problemanalyse... 3 Mål... 3 Indsats/aktiviteter... 4 Resultater... 5 Læring... 6 2 Problemanalyse Som beskrevet

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere