Verdens bedste erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens bedste erhvervsuddannelser"

Transkript

1 Verdens bedste erhvervsuddannelser

2 Indhold Forord 1 1 Elevernes valg af uddannelse 2 Garanti for at kunne fuldføre den ønskede uddannelse 2 Tættere samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning 3 Mere vejledning til de usikre 4 Gode introduktionsforløb 5 Klassen er vigtig 5 2 Et godt undervisningsmiljø 6 Ikke flere elever pr. lokale end det er miljømæssigt forsvarligt 7 Elevråd på alle erhvervsskoler 7 Attraktive fællesområder 8 Erhvervsskolerne skal stilles lige økonomisk ved at behandles forskelligt 8 Mobberegler på alle erhvervsskoler 9 Penge til godt pædagogisk miljø 10 3 Lærernes kompetencer i top 11 Lærernes løn- og ansættelsesvilkår 11 Faglig opkvalificering af lærerne 12 Systematisk kompetenceudvikling 13 4 Ledelse med fokus på udvikling 14 Kvalitet i ledelsen 14 Strategisk bestyrelsesarbejde 15 Taxametre frem for puljer 15 5 Praktikpladser 16 Vekseluddannelse og praksislæring 16 Praktikpladser og konjunkturudsving 17 Udbud af praktikpladser 18 Skolepraktik 19 6 Dialog og samspil mellem elev, skole og virksomhed 21 Sammenhæng mellem skole og virksomhed 21 Forventningsafstemning mellem elev og virksomhed 22 7 Opsamling af forslag 23

3 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 1 Forord Figur 1 Fuldførelsesprocenten på erhvervsfaglige uddannelser 2001 til Kilde: UNI-C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik % Karin Bancsi I foråret 2009 holdt HK en stor konference under titlen Verdens bedste erhvervsuddannelser. Det kom der mange ideer og forslag ud af, og dem har vi nu bearbejdet og lagt frem i denne pjece. De danske erhvervsuddannelser er blandt verdens bedste. Det ved vi og det kan vi være stolte af. Men alt er alligevel ikke, som det skal være. Mindre end halvdelen af de elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, fuldfører. Og billedet er desværre blevet værre år for år, som figur 1 viser. Før det lykkes, har vi ikke verdens bedste erhvervsuddannelser. Men det er det mål, vi skal sigte mod. Ellers taber vi mange unge på gulvet i en krisetid. Danmark får desuden hårdt brug for uddannet arbejdskraft i fremtiden. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle ca personer med en erhvervsuddannelse i bagagen om små 10 år, hvis ikke udviklingen vendes. Vi har i denne pjece stillet seks teser op som en slags vejvisere på vejen til verdens bedste erhvervsuddannelser. Det er ikke godt nok. Noget må gøres, mener vi i HK, og det er vi heldigvis ikke ene om. Vi skal have gjort noget ved frafaldet, og vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Følger man dem, og gør man forslagene bag de seks teser til virkelighed, så kan det ikke gå galt. Så tror vi fuldt og fast på, vi har nået målet: Verdens bedste erhvervsuddannelser. Med venlig hilsen Karin Bancsi HK/DANMARK

4 side 2 Verdens bedste erhvervsuddannelser 1 Elevernes valg af uddannelse Tese: Eleverne skal have lyst, vilje og evner til uddannelsen, vide hvad de går ind til og aktivt selv have valgt. Der er behov for tæt samspil mellem erhvervsskole, Ungdommens Uddannelsevejledning, produktionsskoler, EGU/kommunen, sprogcenteret, 10-klassecenteret mv. Garanti for at kunne fuldføre den ønskede uddannelse Når man er færdig med folkeskolen og motiveret for at gå i gang med sin drømmeuddannelse, så dur det ikke, at man godt kan starte på uddannelsen, men ikke er garanteret ret til at gøre den færdig. Det er ikke ligefrem med til at motivere til at begynde på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det hjælper ikke meget at blive garanteret en uddannelse inden for et helt andet jobområde end det, man ønsker. Derfor skal de unge kunne komme ind på det fag og den uddannelse, de ønsker og have garanti for at kunne gøre uddannelsen færdig. I de nuværende 109 erhvervsuddannelser er der reelt kun uddannelsesgaranti i 37 af dem. Her er der nemlig enten frit optag på en skolebaseret uddannelse eller frit optag i skolepraktik for elever, der mangler praktikplads. I de resterende 72 erhvervsuddannelser er der enten slet ikke skolepraktik, eller der er kvote på, hvor mange elever der må optages. Med andre ord: altså ingen garanti for at kunne gennemføre den uddannelse, man har påbegyndt. (Kilde: Undervisningsministeriet februar 2009) Når de unge har valgt en uddannelse, skal de have en reel garanti for at kunne fuldføre den. Derfor skal alle, der har gennemført grundforløbet, have garanti for optagelse på hovedforløbet. Enten gennem en praktikplads i en virksomhed, og det er klart at foretrække, eller gennem en alternativ uddannelsesmulighed som skolepraktik.

5 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 3 Tættere samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning Figur 2 Hvilke uddannelser deltagere på produktionsskoler kom fra i 2006 (pct.). Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Erhvervsfaglige hovedforløb 5% Gymnasiale uddannelser 7% Produktionsskoler 27% Erhvervsfaglige grundforløb 34% Grundskolen 27% Der er unge, der ikke umiddelbart har lyst til og forudsætninger for at begynde på en erhvervsuddannelse. For disse unge kan erhvervsgrunduddannelse (EGU) og produktionsskole være egnede alternativer, der senere kan fungere som springbræt til en egentlig erhvervsuddannelse. 39 pct. af de elever, der begynder på en produktionsskole, kommer fra en erhvervsuddannelse med et nederlag i rygsækken. Noget tyder på, at eleverne ikke er blevet vejledt godt nok. En del af dem burde være begyndt på produktionsskole og ikke i en erhvervsuddannelse. Noget lignende gør sig gældende for EGU, som er et tilbud til elever, der ikke kan magte en erhvervsuddannelse. Den største gruppe af elever, der begynder på en EGU, kommer direkte fra produktionsskolen. Det ser altså ud til, at der kører en trafik fra EUD til produktionsskole og videre til EGU. Billedet af, at vejledningen ikke er god nok, understøttes af en evaluering af vejledningsindsatsen (Evalueringsinstituttet: 2007). Den peger på, at samspillet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne ikke er godt nok. Flere steder er der et godt samarbejde, men billedet er ikke det samme over hele landet. Udgangspunktet bør være, at uddannelserne ikke er i konkurrence med hinanden, og skoler og institutioner skal agere som samarbejdspartnere, der sammen kan dække de fleste unges uddannelsesbehov. Lovgivningen skal forpligte Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskoler og erhvervsskoler til at lave et struktureret samarbejde i lokalområderne.

6 side 4 Verdens bedste erhvervsuddannelser Mere vejledning til de usikre Figur 3 Frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne fordelt på herkomst Kilde: UNI-C Statistik & Analyse % Grundforløb Dansk Grundforløb Indvandrere/efterkommere Hovedforløb Dansk Hovedforløb Indvandrere/efterkommere Der er en tendens til, at vejledning af de unge ikke målrettes de grupper, der har særlige behov. Det er beklageligt. Der skal ske en skarpere prioritering af vejledningen til fordel for grupper, der har særlige behov. En af de grupper, som kan have behov for ekstra vejledning, er elever og forældre af anden etnisk herkomst. De har ikke altid et bredt kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser, og hvad man kan blive bagefter. Det kan føre til forkerte valg, eller valg truffet på et unuanceret grundlag og det kan forårsage øget frafald. Som det fremgår af figuren, er der markant større frafald blandt indvandrere og efterkommere. Det kan der være mange og forskellige årsager til, men uanset om det skyldes manglende faglige forudsætninger, manglende socialt netværk eller forkert valg af uddannelse, så placerer det vejledningsindsatsen helt centralt.

7 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 5 Gode introduktionsforløb Frafaldet er størst på grundforløbene i erhvervsuddannelserne. I 2008 faldt 33 pct. fra på grundforløbet, og 23 pct. faldt fra på hovedforløbet (Kilde: UNI-C). Frafaldet er naturligvis alt for højt begge steder. Men noget tyder på, at det første møde med uddannelsen er svært for mange unge. Introduktionsforløbene skal tilrettelægges, så der skabes et godt sammenhold og bygges sociale netværk op mellem eleverne. Introduktionsforløb skal sikre, at eleverne hurtigt møder faget og får en fornemmelse af det job, de senere skal ud i. Det kan have mange årsager, men det er indlysende, at en god start på uddannelsen er afgørende. Et godt tilrettelagt introduktionsforløb vil give eleverne et klarere billede af, om de har valgt den rigtige uddannelse. Og det vil styrke de flestes motivation, hvis de hurtigt møder praktiske opgaver tæt på virkeligheden og ikke kun tør teori. Klassen er vigtig Optag hver 5. uge, individuelt tilrettelagte forløb, valgfag, open learning center mv. Der er mange grunde til, at eleverne kan føle sig splittede og uden holdepunkt undervejs i uddannelsen. I modsætning til de fleste andre uddannelser optager erhvervsskolerne elever løbende. Det er en medvirkende årsag til, at det er svært at bygge et godt socialt miljø op omkring eleverne. Praksis skal ændres, så erhvervsskolerne kun optager elever to gange om året. Det vil styrke klassedannelsen og opbygningen af sociale fællesskaber, lette den pædagogiske tilrettelæggelse og give mere ro for den enkelte elev. Et af de vigtigste ankre, der kan holde eleverne fast i uddannelsen, er klasserne. Derfor er det vigtigt at styrke klasserne som det centrale sociale omdrejningspunkt.

8 side 6 Verdens bedste erhvervsuddannelser 2 Et godt undervisningsmiljø Tese: Det fysiske undervisningsmiljø skal være i orden med ordentlige lokaler, borde, stole, udstyr og arbejdsmiljø. Materiel i form af maskiner, IT-udstyr, hjælpemidler og andet materiel skal være up to date, vedligeholdt og i tip top kvalitet. Godt psykisk og socialt skolemiljø med kammeratskab og sammenhold, fagligt såvel som socialt. Mulighed for hjælp fra professionelle støttepersoner i form af vejledere, mentorer, psykologer, socialrådgivere/-formidlere e.l. skal sikre god og ordentlig opfølgning på de unges problemer. Socialforskningsinstituttet (SFI) gennemførte for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) i en undersøgelse blandt i alt igangværende og frafaldne elever fra erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen, som er en af de mest omfattende af de erhvervsfaglige uddannelsers undervisningsmiljø, peger på, at undervisningsmiljøet har en markant indflydelse på, hvorvidt eleverne gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse eller falder fra. Der bør derfor gøres mere for at styrke undervisningsmiljøet.

9 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 7 Ikke flere elever pr. lokale end det er miljømæssigt forsvarligt Utilfredshed med lokalekvaliteten drejer sig hovedsageligt om indeklima, dvs. udluftning, temperatur og belysning. I en analyse foretaget af Advice for LO i 2008 lyder det bl.a. Der er for små og for få lokaler. Det betyder for mange i klassen, og at der skal hentes flere stole ind. Det gør selvfølgelig også, at luften i klasselokalet meget let kan blive tung, når for mange elever er stuvet sammen. Undervisningsmiljøloven skal strammes op. Der skal være præcise regler for elevantal, udluftning, lys og ventilation. Hver enkelt skole skal sammen med elevrådet og bestyrelsen lave handlingsplaner for, hvordan indeklima og undervisningsmiljø kan gøres bedre. Elevråd på alle erhvervsskoler Eleverne på erhvervsuddannelserne har en række rettigheder. De kan etablere elevråd, være repræsenteret på bestyrelsesmøder og møder i de lokale uddannelsesudvalg og ikke mindst også være repræsenteret i sikkerhedsorganisationen på skolen. Skolernes ledelser skal sikre, at der etableres velfungerende elevråd, og at eleverne deltager aktivt i de besluttende og rådgivende organer. Desværre viser det sig alt for tit, at elevrådene kun fungerer sporadisk, og meget ofte er der ingen elevrepræsentanter til stede i bestyrelserne og de lokale uddannelsesudvalg eller i sikkerhedsorganisationen. Årsager er der sikkert mange af, men skal vi forbedre vores uddannelser og skoler, er det vigtigt at inddrage eleverne aktivt og det må skolen tage ansvaret for. Et elevråd kan blandt andet være med til at sætte fokus på dårligt indeklima. Der skal naturligvis laves arbejdspladsvurderinger (APV) på alle skoler, men APV løser i sig selv ikke problemerne. Det er afgørende, at der sker en ordentlig opfølgning på anbefalingerne, og det vil trække i den rigtige retning at inddrage eleverne.

10 side 8 Verdens bedste erhvervsuddannelser Attraktive fællesområder En analyse gennemført af AKF i 2005 påviste, at de fysiske rammer er meget centrale i forhold til at give de unge mulighed for at mødes med andre unge og få en tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Det er mest attraktivt, hvis begge køn er repræsenteret på skolen, og skolen ligger i nærheden af de unges gå i byen-miljøer. Alle skoler skal have en handlingsplan, udarbejdet sammen med eleverne, for godt skolemiljø, herunder også lektiecafé, væresteder, IT-café m.v. Der skal i taxametertilskuddet til skolerne være indregnet et beløb pr. elev til skolemiljø/undervisningsmiljø. Særligt for de etniske minoritetspiger er det vigtigt, at der på uddannelsesinstitutionen er nogle rammer, der muliggør, at de kan sidde og lave lektier alene eller sammen med deres gruppe, samt at de har et legitimt sted at mødes med andre unge og dyrke almindelig ungdomskultur, også i fritiden. Der skal være mere fokus på skolernes fællesområder (kantiner mv.). Skolemiljø er ikke kun undervisningsmiljø, men også steder hvor elever kan være sammen og trives. Erhvervsskolerne skal stilles lige økonomisk ved at behandles forskelligt Erhvervsskolerne er ikke stillet ens, hvad angår elevernes baggrund og forudsætninger. Nogle skoler ligger i områder, hvor de sociale problemer er store. Den baggrund, eleverne møder med, kræver simpelt hen en større pædagogisk og social indsats. Det skal løses ved at give disse skoler flere penge. Der skal indføres et socialt taxameter for at stille udsatte skoler lige i løsningen af opgaverne. Det siger sig selv, at udfordringerne ikke er ens skolerne imellem, og derfor skal den økonomi, der er til rådighed, heller ikke være ens.

11 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 9 Mobberegler på alle erhvervsskoler Figur 4 Socialt miljø på erhvervsskolerne. Kilde: Ugebrevet A4 nr / / Dansk Center for Undervisningsmiljø. Frafald uden perspektiv Frafald med perspektiv % Note: Frafald uden perspektiv betyder, at eleven ikke er kommet i gang med en anden uddannelse eller kommet i arbejde. Frafald med perspektiv betyder, at eleven er begyndt på en anden uddannelse eller kommet i arbejde. Igangværende Føler du dig tryg i klassen? Ja meget Nogle gange ja / nogle gange nej Ja for det meste Sjældent / slet ikke Ugebrevet A4 gengiver et markant resultat fra en undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø om de skadelige virkninger af et dårligt socialt miljø på erhvervsskolerne. Tre gange så mange elever, der er droppet ud af skolen, har oplevet uddannelsesstedet som et utrygt sted uden socialt sammenhold, sammenlignet med elever, som gennemfører uddannelsen. Der skal laves et regelsæt for forebyggelse og håndtering af mobning på alle erhvervsskoler. Eleverne skal være med til at lave regelsættet, som skal godkendes af såvel elevråd som bestyrelse. Lærerne bør efteruddannes i konfliktløsning, og eleverne skal ved studiestart igennem et konfliktløsningsforløb. Der er altså en direkte sammenhæng mellem, hvor tryg man føler sig i klassen, og risikoen for frafald. Således vil elever, der føler sig godt tilpas i klassen og som en del af et socialt fællesskab, have større chance for at gennemføre uddannelsen end elever, der føler sig udsatte, isolerede eller mobbede.

12 side 10 Verdens bedste erhvervsuddannelser Figur 5 Hvad er den/de vigtigste årsager til, at du har overvejet at springe fra din uddannelse? (udvalgte svarkategorier). Kilde: Capacent- Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 (hentet fra DI). Penge til godt pædagogisk miljø Hvad er den/de vigtigste årsager til, at du har overvejet at springe fra din uddannelse? Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes end jeg havde forventet Det faglige niveau er for højt % Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Capacent-Epinion har i 2007 spurgt en række elever i erhvervsuddannelserne, hvorfor de havde overvejet at springe fra uddannelsen. De vigtigste årsager fremgår af figur 5. Det fremgår, at skuffede forventninger til uddannelsen og manglende praktikpladser er to vigtige årsager. Der skal afsættes midler til at skabe et bedre pædagogisk miljø, hvor holdene ikke er for store, og hvor der er plads til at tage hånd om den enkelte elevs udvikling, både de stærke og ambitiøse elever og de elever, der har behov for mere tid og hjælp. Men det faglige niveau spiller også en vigtig rolle. Der er flest, der synes, det faglige niveau ikke er højt nok, men der er også mange, der har den modsatte oplevelse. Det er en stor udfordring at gøre noget for begge grupper af elever. Men der er ingen vej udenom. Rummeligheden skal øges. Ellers får vi aldrig flere til at fuldføre en erhvervsuddannelse.

13 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 11 3 Lærernes kompetencer i top Tese: Lærerne skal være kompetente, brænde for faget og for de unge. Dygtige formidlere, engagerede og nyskabende med lyst til godt kollegaskab, udvikling og læring. Lærernes løn- og ansættelsesvilkår En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 (nr. 34, 2007) viste, at mere end halvdelen af lærerne på de tekniske skoler overvejer at sige deres job op. Løn- og ansættelselsesvilkår for lærerne skal forbedres og gøres mere konkurrencedygtige i forhold til det private arbejdsmarked. Blandt lærere under 50 år har 62 pct. overvejet at søge nyt job inden for det seneste år. Blandt lærere over 50 år er tallet 53 pct. Lærerne begrunder det i første række med dårlig ledelse, stress og dårlige lønforhold. Men også nye lovmæssige krav og manglende økonomiske ressourcer spiller ind. Konsekvensen er, at det kan være svært for erhvervsskolerne at tiltrække og fastholde kvalificerede faglærere, særligt i perioder med højkonjunktur, bl.a. fordi arbejdsvilkår og lønforhold er ringere end på det private arbejdsmarked.

14 side 12 Verdens bedste erhvervsuddannelser Faglig opkvalificering af lærerne Behovet for kompetenceudvikling er stort. Dels fordi erhvervsuddannelserne meget hyppigt bliver ændret. Dels fordi udviklingen inden for fagområderne går meget stærkt. En undersøgelse udarbejdet i 2008 af Advice for LO med interview af 96 erhvervsskoleelever viser problemer med lærernes manglende fysiske tilstedeværelse, deres pædagogiske formåen og deres personlige engagement i undervisningen. Der er en gennemgående oplevelse af, at lærerne er fagligt dygtige, men at nogle godt kunne trænge til at komme ud og få opfrisket tingene lidt. Problemerne opleves altså ikke af eleverne som lav faglighed, men som manglende kendskab til virkeligheden og som svingende engagement, interesse eller overskud fra lærernes side. Derfor er der behov for at styrke lærernes praksiserfaring og kendskab til virkeligheden og gerne på en måde, der samtidig giver mulighed for faglig opkvalificering. Lærernes orlovsmuligheder skal styrkes, så de får mulighed for at arbejde i en virksomhed i et til to år. Der skal være bedre muligheder for praktikophold i virksomheder og for kombinationsstillinger, der gør det muligt både at undervise på en skole og være ansat i en virksomhed. Systematisk anvendelse af metoder, der medvirker til lærernes løbende udvikling lærersamarbejde, overværelse af hinandens undervisning, studiebesøg i andre lande mv. Der afsættes fra centralt hold ekstra midler til en pulje, der kan søges til aktiviteter, der fremmer lærernes faglige opkvalificering.

15 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 13 Systematisk kompetenceudvikling Figur 6 Antal dage pr. år undervisere på erhvervsskoler har deltaget i kompetenceudvikling. Kilde: OECD og Statusrapport for kvalitetsudviklingstilskud 2004 (der fremgår ikke oplysninger om SOSUskolerne). EUD merkantil EUD teknisk Landbrugsuddannelser % Under 6 dage 6 dage eller flere dage Der er store forskelle skolerne imellem med hensyn til tilrettelæggelse af og tid brugt på kompetenceudvikling. En OECD-undersøgelse viste, at der er erhvervsskoler, hvor samtlige lærere har deltaget i kompetenceudvikling i 6 eller flere dage. Men der er også skoler, hvor under 10 pct. af lærerne har deltaget i kompetenceudvikling i 6 eller flere dages varighed. Der skal være større strategisk fokus på lærernes opkvalificering og kompetenceudvikling, med fastsatte mål både for den enkelte lærer, for lærerteam og for lærerkollegiet som helhed. Udviklingen af lærernes kompetencer foregår således meget spredt i dag og ofte uden strategisk fokus. Målet må være, at kompetenceudvikling dels foregår i nogenlunde samme omfang landet over. Dels at den er styret af de faglige og pædagogiske udviklingsmål, som skolen sætter sig.

16 side 14 Verdens bedste erhvervsuddannelser 4 Ledelse med fokus på udvikling Tese: Ledelsen på skolerne skal være kompetent og professionel med mod til demokratiske processer, nytænkning, pædagogisk udvikling og høje ambitioner på elevernes og uddannelsernes vegne. Kvalitet i ledelsen På uddannelsesinstitutioner var ledelse i mange år forbundet med begrebet pædagogisk ledelse, dvs. ledelse af det pædagogiske arbejde på uddannelsesinstitutionen, og der var samtidig en opfattelse af, at underviseren var enerådende, så snart han trådte ind i klasseværelset. I dag arbejder næsten alle i team, og i modsætning til tidligere efterspørger medarbejderne ledere, der kan stille mål op, give feedback og skabe gode rammer for udvikling af arbejdspladsen. Der er altså behov for kompetente ledere, der behersker lederfagligheden, også med de særlige forhold der gør sig gældende for erhvervsskolerne. For at fremme ledelseskvaliteten skal der etableres en lederuddannelse målrettet erhvervsuddannelserne. For at sikre sammenhæng mellem de overordnede ledelsesbeslutninger og den pædagogiske praksis skal ledelsen invitere til dialog i dagligdagen og det skal ske ude i den enkelte afdeling. Ved eksterne evalueringer af kvaliteten skal det være et krav, at der følges op med handlingsplaner på skolerne.

17 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 15 Strategisk bestyrelsesarbejde Samme behov for kompetence gælder for bestyrelserne. Mange skoler har været gennem fusioner og er blevet større. Det medfører behov for et ændret fokus i bestyrelsen, hvor det ikke længere er muligt for det enkelte bestyrelsesmedlem at have et detaljeret kendskab til alle forhold på skolen. Bestyrelsen skal derfor fokusere på det strategiske beslutningsniveau, og det vil for mange være en omstilling i forhold til tidligere. Skolerne er vokset til store enheder, og de samfundsmæssige udfordringer for skolerne er også blevet større. Derfor skal skolebestyrelser sætte mere fokus på skolernes udviklingsmuligheder og strategi frem for detailspørgsmål. Arbejdsmarkedets parters repræsentanter i skolebestyrelserne skal uddannes til at løfte de nye strategiske og udviklingsorienterede dele af bestyrelsesarbejdet. Taxametre frem for puljer Kravet om at skolerne skal udvikles ud fra en langsigtet strategiplan forudsætter, at man som ledelse og bestyrelse til en vis grad kender fx de økonomiske vilkår. Det er derfor et problem, at der i erhvervsuddannelserne i stor udstrækning afsættes kortsigtede puljer til specifikke formål frem for mere faste taxametre. Særligt når puljemidlerne tages ud af skolernes midler til ordinær drift. For at sikre udvikling uden kvalitetsforringelser skal styring fra centralt hold ved hjælp af økonomiske puljer kun finde sted på den betingelse, at der er tale om ekstra midler, der ikke tages fra det normale taxameter.

18 side 16 Verdens bedste erhvervsuddannelser 5 praktikpladser Tese: Praktikvirksomhederne skal levere et tilstrækkelig antal praktikpladser og ordentlige oplæringsforhold, som motiverer de unge til at fastholde deres læreplads. Det er nødvendigt at have alternativer til praktikpladser, såfremt der ikke kan skaffes nok. Vekseluddannelse og praksislæring Et centralt element i de danske erhvervsuddannelser er vekseluddannelsesprincippet. Kombinationen af læring gennem praksis og skolebaseret læring er en stor styrke. Og det skal der grundlæggende ikke ændres på. Adgangen til praktikpladser er et afgørende aspekt i vekseluddannelsen. Men det er ikke alle unge, der opnår en praktikplads. Derfor er det vigtigt, at der konstant gøres en kæmpe indsats for at udvide antallet af praktikpladser. Vekseluddannelse skal fastholdes som det centrale omdrejningspunkt i erhvervsuddannelserne. De positive elementer fra praksislæring skal indgå i skolepraktik. Samtidig er det nødvendigt med et alternativ. Unge, der ikke opnår en praktikplads, fx grundet konjunkturudsving, skal ikke have en ringere uddannelse end andre. Derfor skal de positive elementer fra praksislæring i videst muligt omfang søges overført til skolepraktikken, som i dag er det eneste alternativ til en praktikplads.

19 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 17 Praktikpladser og konjunkturudsving Fgur 7 Antal indgåede uddannelsesaftaler og praktiksøgende på alle erhvervsuddannelser tilsammen. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Note: Tallene for 2009 er en fremskrivning baseret på udviklingen de første 8 måneder sammenlignet med tidligere år. Antal elever Indgåede aftaler år til dato ultimo perioden Praktiksøgende elever i alt Det er et grundlæggende problem i de danske erhvervsuddannelser, at arbejdsgiverne tager færre elever, når det går dårligt med økonomien. Det er på en måde forståeligt, men det er meget kortsigtet. Dels rammer det de unge, der risikerer ikke at kunne færdiggøre deres uddannelse. Dels har det den konsekvens, at arbejdsgiverne kommer til at mangle uddannede folk, når konjunkturerne vender. Den seneste udvikling dokumenterer problemet. Antallet af praktikpladssøgende er steget med hele 72 pct. på et år (status august 2009), hvilket især skyldes den økonomiske nedtur. Praktikpladstallene og antallet af praktikpladssøgende viser tydeligt konjunkturfølsomheden i erhvervsuddannelsessystemet. I lavkonjunktur er virksomhederne tilbageholdende med at tage elever, og antallet af praktikpladssøgende stiger. Gør erhvervsuddannelserne mindre konjunkturfølsomme. Det økonomiske tilskud til virksomheder, der ansætter praktikelever, skal følge konjunkturerne. Der skal gives større tilskud til virksomhederne i krisetider og mindre tilskud, når det går godt. Figur 7 viser udsvingene i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Udsvingene skyldes ikke konjunkturerne alene, men de er en kraftigt medvirkende årsag. Det seneste fald sætter ind i 2008 og fortsætter desværre i 2009.

20 side 18 Verdens bedste erhvervsuddannelser Udbud af praktikpladser Figur 8 Virksomheder med og uden praktikpladsgodkendelse (virksomheder er opgjort som produktions enheder). Virksomheder med praktikgodkendelse 7,1% Kilde: Analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området. UNI-C Statistik & Analyse for LO (2009). Virksomheder uden praktikgodkendelse 92,9% Udbuddet af praktikpladser er for lille. Mange virksomheder, som godt kunne tage en elev eller to, gør det ikke. At der rent faktisk er et stort uudnyttet potentiale både blandt offentlige og private virksomheder, dokumenterer en analyse af praktikpladspotentialet, som UNI-C har lavet for LO i Figur 8 viser, at kun godt 7 pct. af virksomhederne i Danmark er godkendt til at tage elever. Det er en meget lille andel, som det bør være muligt at øge. Man kan supplere med, at 43 pct. af de virksomheder, der faktisk er godkendt, ikke havde en praktikelev på det tidspunkt, hvor undersøgelsen er lavet. Det bør bestemt også være muligt at få flere af de godkendte virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler. Der skal indføres elev-kvoter for kommunale og statslige virksomheder og institutioner med krav om ansættelse af et bestemt antal elever pr. år. Det har med held været prøvet på det statslige område. Der skal indføres økonomiske sanktioner i form af højere bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) over for virksomheder/ brancher, der ikke ansætter elever. Det praktikpladsopsøgende arbejde skal effektiviseres. Erhvervsskolen skal systematisk tilbyde praktikvirksomheden en ny elev, så snart en elev er færdiguddannet. Der bør afsættes flere midler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) til oplysende og opsøgende arbejde. UNI-C s analyse viser også, at 97 pct. af virksomhederne med en igangværende uddannelsesaftale er fra den private sektor. Det offentlige må derfor på banen og løfte en større del af ansvaret med hensyn til at tage elever ind.

21 Verdens bedste erhvervsuddannelser side 19 Skolepraktik Figur 9 Igangværende elever i skolepraktik. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Antal elever Unge, der ikke får en praktikplads, har ofte ikke et ordentligt alternativ. Det er ikke alle uddannelser, der rummer mulighed for at komme i skolepraktik. Det skal der imidlertid være mulighed for det har vi tidligere foreslået i dette oplæg. Skolepraktik er en udskældt størrelse. Kritikken er ofte uberettiget og viger uden om det centrale problem: Hvis ikke skolepraktik, hvad skal man så tilbyde elever uden praktikplads? På den anden side har skolepraktik et dårligt ry hos mange arbejdsgivere og elever, og det er man nødt til at tage alvorligt. Vi skal gøre den nuværende skolepraktik bedre og mere attraktiv. Men der er også behov for at tænke anderledes. Skolepraktikken skal kvalitetsudvikles, og på sigt skal der findes helt nye løsninger for unge uden praktikplads. Der er brug for et fuldgyldigt alternativ til ordinær praktik og ikke en nødløsning. Skolepraktik skal re-brandes. Navnet sender forkerte signaler at være i skole er ikke at være i praktik. Som figur 9 viser, var der frem til 2005 ca elever i skolepraktik. I 2005 blev der indgået en politisk aftale, der reelt afskaffede skolepraktik på 8 uddannelser, idet der blev indført en kvote på nul elever om året. Derfor ses det bratte fald fra 2005 og frem til I 2009 genindføres skolepraktik så på 3 af de 8 uddannelser: derfor stigningen i Teknologisk Institut lavede en undersøgelse for Undervisningsministeriet i 2006, hvor det blev undersøgt, hvad der skete med de elever, der ikke længere kunne komme i skolepraktik på de 8 uddannelser. Undersøgelsen viste, at ud af de 6770 elever, der manglede praktikplads, var kun 28 pct. af eleverne i gang med en anden uddannelse, hvorimod 72 pct. ikke var påbegyndt en uddannelse. Afskaffelsen af skolepraktik fik altså ikke i stor udstrækning eleverne til at vælge andre uddannelser, men medførte, at færre unge fik en ungdomsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (8. november 2012) Aftaler om Finansloven for

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere