Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2003 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 Beretning og regnskab 2003 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon: (direkte) eller Publikationen kan også rekvireres ved at anvende bestillingsformularen på webstedet. Beretningen er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Beretning og regnskab 2003 er oversat til engelsk. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Redaktionen er afsluttet ultimo februar Det lille billede på forsiden viser et udsnit af det lille rigsvåben, der i 2003 er nytegnet til bagsiden af 20-kronen. Ekspeditionstider: Kasseekspeditioner mandag-fredag kl Øvrige henvendelser mandag-fredag kl Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. SCHULTZ GRAFISK A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold FORORD... 9 BERETNING FRA DIREKTIONEN SAMMENDRAG DANSK ØKONOMI International baggrund Dansk økonomi Løn- og prisudviklingen Kreditformidlingen Økonomiske udsigter PENGE- OG VALUTAPOLITIKKEN Fastkurspolitikken ECBs pengepolitik Nationalbankens pengepolitik Pengemarkedet og udviklingen i de korte renter Kapitalbevægelser og valutareserve KAPITAL- OG VALUTAMARKEDERNE Valutamarkederne Rentemarkederne Aktiemarkederne DET INDENLANDSKE FINANSIELLE SYSTEM Pengeinstitutterne Realkreditinstitutterne Investeringsforeningerne Obligationsmarkedet Forsikring og pension Rammer for den finansielle sektor Arbejdet med nye kapitaldækningsregler Samarbejde mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder i EU Nordisk aftale mellem centralbanker om håndtering af finansielle kriser VB Finans og Himmerlandsbanken... 56

4 4 SEDLER OG MØNTER Seddel- og møntomløbet Opgradering af sedler Falske sedler Ny bagside på 20-kronemønten Temamønter: Børsen og Christiansborg Færøsk seddelserie BETALINGSFORMIDLING Udviklingen i betalings- og afviklingssystemerne Detailbetalingsformidling Overvågning Udvikling af betalingsinfrastrukturen INTERNATIONALT MONETÆRT SAMARBEJDE Udvidelsen af EU EU-lande uden for eurosamarbejdet Forhandlinger om en forfatningstraktat for EU Stabilitets- og vækstpagten Den Internationale Valutafond, IMF BANKENS VIRKSOMHED OG ORGANISATION Nationalbankens målsætninger og grundholdninger Ledelsen Afdelingerne Organisationsplan 1. marts Medarbejderne Andre tiltag i Repræsentation i bestyrelser mv Repræsentation i internationale organisationer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af Nationalbankens gæstelejligheder i Nyhavn Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat REGNSKABSBERETNING Nationalbankens styring af finansielle risici Regnskabsaflæggelsen REGNSKAB DANMARKS NATIONALBANKS REGNSKAB FOR ÅRET

5 5 BILAG Pressemeddelelser Regelgrundlaget for den finansielle sektor Danmarks Nationalbanks publikationer Danske pengeinstitutters lukkedage TABELTILLÆG STIKORDSREGISTER Figurer Figur 1 Vækst i Bruttonationalprodukt, BNP Vækstbidrag Betalingsbalancen Lønstigninger i Danmark og udlandet Nominel og real effektiv kronekurs Stigning i forbrugerpriserne i Danmark og i euroområdet Vækst i penge- og realkreditinstitutternes indenlandske udlån Kroner over for euro ECBs minimumsbudrente og euro pengemarkedsrente Pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet Pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet Pengeinstitutternes gennemsnitlige renter Porteføljeinvesteringer, kapitalimport Euro over for dollar og yen Britiske pund samt svenske og norske kroner over for euro årige renter i USA, Storbritannien, euroområdet og Japan... 41

6 6 Figur årige rentespænd til euroområdet Spænd for stats- og erhvervsobligationer med lav kreditværdighed Aktieindeks for USA, Europa og Japan Europæiske aktieindeks Årlig vækst i ind- og udlån Investeringsforeningernes formue opdelt efter afdelingstype, ultimo Førtidige indfrielser af realkreditobligationer og obligationsrenter Seddelomløbet Andel af det samlede seddelomløb Falske sedler pr indbyggere i Antal betalinger med check, Dankort og Betalingsservice Skønnet budgetsaldo i 2003 i EU-landene Alders- og kønsfordeling Teksttabeller Tabel 1 Hovedtal for dansk økonomi Arbejdsmarkedet Kapitalbevægelserne Udestående realkreditobligationer fordelt på udlånstype, ultimo Udestående mængde af børsnoterede indenlandske kroneobligationer, nominel værdi Betalinger i kroner Betalinger i euro Medarbejdergrupper Nationalbankens rentefølsomhed Fordeling af Nationalbankens valutamellemværender Nationalbankens Value-at-Risk Nationalbankens tab i stressscenarier, ultimo Samlet krediteksponering på valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning mv., ultimo

7 7 Bokse Boks 1 ECBs pengepolitiske instrumenter Dollarkurs Dynamisk effekt ved konverterbare realkreditobligationer Opgraderet 200- og 500-kroneseddel Nytegnet bagside på 20-kronen Temamønter: Børsens dragespir og Christiansborg slotstårn Ny færøsk seddelserie Betalings- og afviklingssystemer De tiltrædende landes mål for ERM2- og euromedlemskab Den Europæiske Centralbank Rapport om Storbritanniens opfyldelse af de fem kriterier Traktaten og stabilitets- og vækstpagtens budgetregler IMFs undtagelsesregler for overskridelse af lånegrænser Danske bidrag til IMFs faciliteter for lavindkomstlande Nationalbankens repræsentantskab 1. marts Nationalbankens bestyrelse 1. marts

8 8 Tabeltillæg Tabel 1 Nationalbankens status og månedsbalancer a Seddelomløbet b Udstedelse af nye sedler a Møntomløbet b Produktion af mønter (udmøntning) Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken Pengemængden Nationalbankens rentesatser a ECBs rentesatser b Rente ved ECBs primære markedsoperationer til variabel rente Valutareserven Danmarks mellemværender med Den Internationale Valutafond Centralkurs og udsvingsbånd over for euro i ERM Valutakurser

9 9 Forord Nationalbanken er Danmarks centralbank. Nationalbanken blev oprettet i 1818 og har siden 1936 været en selvejende institution. Lovgrundlaget for bankens virksomhed er nationalbankloven fra Den fastlægger, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken. Nationalbankens Beretning og regnskab indeholder en præsentation og beskrivelse af bankens regnskab for 2003 og en beretning fra direktionen. Beretningen indeholder en beskrivelse af den danske økonomi, penge- og valutapolitikken, kapital- og valutamarkederne, en gennemgang af det internationale samarbejde samt af Nationalbankens øvrige funktionsområder og organisation. Nationalbanken publicerer løbende i kvartalsoversigterne artikler om den seneste udvikling inden for en række områder bl.a. dansk økonomi, pengepolitik, finansielle forhold, statistik, sedler og mønter, betalingsformidling, euroen og EU-samarbejdet. Artikler skrevet i forbindelse med forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af en mere foreløbig karakter, publiceres elektronisk som Working Papers. Endvidere vurderer Nationalbanken stabiliteten af den danske finansielle sektor i en årlig publikation, Finansiel Stabilitet.

10

11 Beretning fra direktionen

12

13 13 Sammendrag Væksten tiltog i løbet af 2003 i USA og Japan, men mod forventning udeblev det økonomiske opsving i euroområdet. Ved indgangen til 2004 er der klare tegn på, at et internationalt opsving er i gang, men med betydelig usikkerhed om styrken, specielt i euroområdet. Ligesom euroområdet var Danmark i 2003 fortsat præget af økonomisk afmatning. Den beskedne vækst i BNP på 1,0 pct. i 2002 blev efterfulgt af en vækst på nul pct. i Væksten i det private forbrug var svag i begyndelsen af 2003, men tiltog i 2. halvår. Erhvervsinvesteringerne faldt og boliginvesteringerne blev fastholdt på niveauet fra Som følge af den svage udenlandske og indenlandske efterspørgsel stagnerede både eksporten og importen, så der fortsat var et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Beskæftigelsen faldt, specielt i begyndelsen af året, og arbejdsløsheden steg. Lønstigningstakten blev mindre, men var fortsat over euroområdets. Prisstigningstakten aftog, hvilket afspejler en svagere udvikling i priserne på energi og fødevarer samt afgiftsnedsættelser. Efter to år med lav vækst synes den danske økonomi nu på vej frem igen. En opgang i den internationale konjunktur vil styrke eksporten. Desuden er forudsætningerne for en yderligere vækst i det private forbrug til stede, bl.a. som følge af stigende realindkomster, skatte- og afgiftslettelser, en fortsat lav rente samt den store udlåns- og omlægningsaktivitet i realkreditten. Styrken af opsvinget afhænger dog meget af, hvor stærk euroområdets økonomiske fremgang bliver. Trods den økonomiske afmatning var overskuddet på de offentlige finanser i ,3 pct. af BNP som følge af stigende indtægter fra pensionsafkast- og selskabsskatter. Væksten i det offentlige forbrug aftog til 1,2 pct. Der er udsigt til fortsat overskud på de offentlige finanser i 2004, men på længere sigt vil den stigende andel af ældre trække i retning af øgede udgifter og lavere skatteindtægter. Fastholdelse af en mellemfristet orientering af finanspolitikken med fokus på gældsafvikling og vækst i den private beskæftigelse er derfor påkrævet. Det er ikke

14 14 tilstrækkeligt, at ledigheden bringes tilbage på lavpunktet i Det er nødvendigt, at tilgangen til arbejdsstyrken forøges, og at konkurrenceevnen forbedres. I lyset af de vedtagne skattelettelser er det vigtigt, at man sikrer den planlagte lave stigning i det offentlige forbrug. Centralbankerne i USA og euroområdet lempede pengepolitikken yderligere i Den amerikanske centralbank nedsatte i juni den officielle korte rente med 0,25 pct. til 1,0 pct. med henvisning til risikoen for et uønsket fald i inflationen. Bekymringen for deflation aftog imidlertid i takt med den stigende amerikanske vækst og de forbedrede vækstudsigter. Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sine renter to gange i 1. halvår 2003 med i alt 0,75 pct. til 2,0 pct. Rentenedsættelserne blev begrundet med, at den svage økonomiske aktivitet i euroområdet forbedrede udsigterne for prisstabilitet. Den amerikanske dollar blev svækket yderligere over for euroen gennem Svækkelsen tilskrives bl.a. bekymring over finansieringen af det store og voksende betalingsbalanceunderskud i USA samt holdbarheden af de offentlige finanser på længere sigt. I USA faldt de lange renter gennem 1. halvår til et meget lavt niveau, men fra juni steg de betydeligt inden for få måneder. De lange europæiske renter fulgte stort set udviklingen i USA, men udsvingene var knap så store. I Danmark var det 10-årige rentespænd til euroområdet stort set uændret over året, og ved udgangen af 2003 var spændet ca. 0,2 pct. Den danske fastkurspolitik har indebåret, at kronens kurs over for euro i en årrække har været meget stabil og tæt på centralkursen på 7,46 kr. pr. euro. I 2003 var der en tendens til styrkelse af kronen i 1. halvår, og Nationalbanken nedsatte selvstændigt udlånsrenten med 0,05 pct. i maj. Dermed blev spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECBs minimumsbudrente indsnævret til 0,15 pct. Mod slutningen af 2003 og i starten af 2004 blev kronen en smule svagere, men lå stadig på den stærke side af centralkursen over for euro. Nationalbanken solgte i starten af 2004 valuta på valutamarkedet. Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken i sin rentepolitik skygger ECB. Nationalbanken fulgte derfor ECBs rentenedsættelser og nedsatte diskontoen med i alt 0,75 pct. til 2,0 pct. Udlånsrenten blev samlet nedsat med 0,80 pct. til 2,15 pct.

15 15 EU udvides 1. maj 2004 med ti nye lande. Flere af landene ønsker at deltage i eurosamarbejdet og påtænker tidlig deltagelse i det europæiske valutakurssamarbejde, ERM2, hvor Danmark i øjeblikket er eneste deltager. I flere eurolande har manglende konsolidering af de offentlige finanser i årene sammen med de senere års vækstafmatning skabt budgetproblemer. Budgetproblemerne er særligt udtalte i Frankrig og Tyskland, der ikke lever op til stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Pengeinstitutterne havde fortsat store overskud i 2003 på baggrund af stigende netto rente- og gebyrindtægter samt kursgevinster. Den meget høje konverteringsaktivitet var årsag til, at indtjeningen i realkreditinstitutterne steg. I 4. kvartal blev afdragsfrie realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse introduceret, og de udgjorde ca. 1/3 af bruttonyudlånene i den periode. Opgraderingen af den danske seddelserie fortsatte i 2003, hvor 200- og 500-kronesedlerne fik tilføjet de to nye sikkerhedselementer hologram og fluorescerende farver. Nationalbanken udsendte 20-kronen med en ny udformning af bagsiden og to nye temamønter med motiver af henholdsvis Børsens dragespir og Christiansborg slotstårn. Nationalbanken udsendte en ny udgave af bogen "Pengepolitik i Danmark" samt bøgerne "Finansiel styring i Danmarks Nationalbank" og "Mona en kvartalsmodel af dansk økonomi". Derudover blev en publikation om Nationalbankens bygning udsendt. Nationalbankens regnskab for 2003 viser et overskud på 3,6 mia.kr. mod 6,7 mia.kr. i Ændringen skyldes primært, at kursreguleringer mv. faldt med 2,4 mia.kr. til -0,3 mia.kr. som overføres fra kursreguleringsfonden. Af det resultat, der herefter er til rådighed, henlægges 20 pct. 0,8 mia.kr. til sikringsfonden. Restbeløbet på 3,1 mia.kr. overføres til staten.

16 16 Dansk økonomi Der var ingen vækst i det danske BNP i Væksten i privatforbruget var moderat, og erhvervsinvesteringerne faldt. Den samlede eksport stagnerede bl.a. som følge af den fortsatte afmatning i euroområdet. Samtidig indebar den beskedne vækst i den indenlandske efterspørgsel, at importvæksten aftog, og overskuddet på betalingsbalancen voksede. Presset på arbejdsmarkedet aftog, da beskæftigelsen faldt, og ledigheden steg. Lønstigningstakten blev mindre, men var fortsat højere end i euroområdet. Prisstigningstakten faldt bl.a. som følge af afgiftsnedsættelser. Trods den økonomiske afmatning var der kun et beskedent fald i overskuddet på de offentlige finanser som følge af stigende indtægter fra pensionsafkast- og selskabsskatter. Overskuddene på de offentlige finanser og på betalingsbalancen har gjort det muligt at lade de automatiske finanspolitiske stabilisatorer virke uden begrænsninger. Det er fortsat nødvendigt at tilrettelægge finanspolitikken med et mellemlangt sigte med henblik på at nedbringe den offentlige gæld for at skabe plads til finansieringen af den fremtidige stigning i andelen af ældre. INTERNATIONAL BAGGRUND Uden for euroområdet tiltog væksten i løbet af I USA var den økonomiske opgang i høj grad drevet af en lempelig penge- og finanspolitik. Væksten i Japan blev overraskende positiv med stigende erhvervsinvesteringer og eksport. I euroområdet var BNP-væksten fortsat svag, idet den indenlandske efterspørgsel forblev lav, og eksporten faldt i 1. halvår. Det offentlige budgetunderskud steg i USA og i mindre udstrækning i euroområdet. I USA var væksten lav i begyndelsen af 2003, hvor ikke mindst Irak-krisen skabte stor usikkerhed. Krigen i Irak i marts-april gav en afklaring, og fra foråret styrkedes økonomien. Udviklingen i aktiekurserne vendte og forbruger- og erhvervstilliden steg gradvist. Væksten i BNP blev 3,1 pct. i 2003, jf. figur 1, efter en stærk opgang i 2. halvår. Væksten blev hovedsageligt trukket af den indenlandske efterspørgsel. Skattelettelser og konvertering af boliglån stimulerede det private forbrug, mens det offentlige forbrug steg som følge af især militærudgifter. Virksomhedernes investeringslyst vendte ligeledes tilbage ef-

17 17 VÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKT, BNP Figur 1 Pct Danmark Euroområdet Japan USA Anm.: Faste priser. Kilde: Nationale statistikker og egne beregninger. ter to år med faldende investeringer. Især investeringer i ny teknologi voksede. På trods af den stigende vækst voksede beskæftigelsen kun svagt. Det kan bl.a. tilskrives, at virksomhederne fortsat effektiviserede produktionen, hvilket gav usædvanligt store produktivitetsstigninger. En lav og faldende inflation kombineret med en mat aktivitet skabte i 1. halvår 2003 bekymring for, om der kunne komme en længere periode med deflation, dvs. generelt faldende priser. Med henvisning til risikoen for et uønsket fald i inflationen nedsatte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i juni den officielle korte rente federal funds target rate med 0,25 pct. til 1,0 pct. Inflationen fortsatte med at falde i 2. halvår, og i januar 2004 var inflationen ekskl. energi og fødevarer 1,1 pct. Bekymringen for deflation aftog imidlertid i takt med den stigende vækst og forbedrede vækstudsigter. De finanspolitiske lempelser forværrede den offentlige sektors budgetbalance yderligere i 2003, og underskuddet udgjorde 4,9 pct. af BNP mod 3,4 pct. i Det offentlige underskud modsvarede næsten betalingsbalanceunderskuddet på 5,0 pct. af BNP. 1 Der var således balance mellem den private sektors opsparing og investering efter en årrække med opsparingsunderskud. Vendingen på den private opsparingsbalance skyldes konsolidering i virksomhederne. Husholdningernes opsparing forblev lav, og gældsætningen steg. 1 OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

18 18 Den reale effektive dollarkurs faldt med ca. 10 pct. i 2003 og lå dermed på niveau med gennemsnittet siden 1980, jf. side 39. Olieprisen i dollar steg op til Irak-krigens begyndelse og faldt derefter tilbage. Fra maj steg olieprisen gradvist igen, hvilket bl.a. må tilskrives stigende økonomisk aktivitet, men også den svækkede dollar. Omregnet til euro var stigningen i olieprisen mere beskeden. I begyndelsen af 2004 er der udsigt til fortsat vækst i den amerikanske økonomi. Da opsvinget i høj grad er drevet af en lempelig økonomisk politik, der har forværret balanceproblemerne, er opsvingets holdbarhed på lidt længere sigt imidlertid usikker. I Japan tiltog væksten overraskende kraftigt i BNP-væksten på 2,7 pct. var hovedsageligt drevet af eksport og erhvervsinvesteringer, mens det private forbrug var svagt. Underskuddet på de offentlige finanser var stort set uændret på lidt over 7 pct. af BNP, og gælden udgjorde over 150 pct. af BNP ved udgangen af Beskæftigelsen stabiliserede sig efter fem års nedgang, og lønningerne ophørte med at falde. Samtidig aftog deflationen, og i årets sidste måneder var forbrugerprisindekset uændret i forhold til året før, til dels grundet ændrede afgifter og subsidier. Andelen af dårlige lån i de store banker faldt, men der var fortsat betydelige strukturelle problemer i den finansielle sektor. Den pengepolitiske rente var i hele 2003 tæt på nul. Pengepolitikken blev dog lempet ved at øge målet for den samlede likviditet i banksektoren. Desuden opkøbte den japanske centralbank gentagne gange dollar for store beløb for at modvirke en styrkelse af yennen. Mod forventning fortsatte den økonomiske afmatning i euroområdet i 2003, og BNP-væksten var 0,4 pct. i 2003 mod 0,9 pct. i Væksten var negativ i 1. halvår 2003 som følge af lavere eksport og investeringer. Fra sommeren steg eksporten, og der var en beskeden opgang i den indenlandske efterspørgsel. Beskæftigelsen forblev nogenlunde uændret, og arbejdsløsheden steg kun moderat trods den svage vækst, hvilket formentlig kan tilskrives stive strukturer på arbejdsmarkedet i nogle lande. Euroområdet har i de senere år langt fra haft samme produktivitetsvækst som USA. Det afspejler behovet for reformer på især arbejdsmarkedet. Flere store lande har påbegyndt strukturelle reformer, men flere tiltag er nødvendige for at nedbringe arbejdsløsheden og sikre en langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser. Tyskland vedtog i 2003 stramninger på bl.a. dagpengeområdet og en mindre sundhedsreform, og 1 OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

19 19 Frankrig gennemførte stramninger på pensionsområdet. Begge lande vedtog samtidig skattelettelser. Den matte økonomi og faldende importpriser, bl.a. som følge af styrkelsen af euroen, medvirkede til, at inflationen faldt til 2,1 pct. i Den Europæiske Centralbanks, ECBs, mellemfristede mål for inflationen er under, men tæt på 2 pct. Kerneinflationen 1 var 1,7 pct. i 2. halvår. ECB satte renten ned med 0,25 pct. og 0,5 pct. i henholdsvis marts og juni 2003 til 2 pct. med henvisning til et lavere fremtidigt inflationspres og en svagere økonomisk vækst, jf. side 29ff. Rentenedsættelserne stimulerede isoleret set den økonomiske aktivitet, men den samtidige appreciering af euroen trak i den modsatte retning. I 2003 blev de offentlige finanser forværret for 3. år i træk, og gældens andel af BNP steg efter et fald de seneste 6 år. Det skønnes, at det offentlige budgetunderskud for euroområdet steg til 2,7 pct. af BNP i Det skyldes den lave økonomiske aktivitet, mens den cyklisk korrigerede budgetsaldo blev svagt forbedret. Både Tyskland og Frankrig overskred EU-traktatens 3 pct. grænse for andet år i træk med underskud på lidt over 4 pct. af BNP, jf. side 79. Ved indgangen til 2004 er det usikkert, om et opsving er på vej i euroområdet. Verdensøkonomien er i bedring, men euroens styrkelse lægger pres på indtjeningen blandt eksportvirksomheder, og med det fortsatte behov for strukturreformer er det uklart, om den indenlandske efterspørgsel vil stige væsentligt. Storbritannien oplevede ikke samme økonomiske afdæmpning som de fleste andre EU-lande. Væksten var 2,1 pct. i 2003 og blev drevet af det offentlige og private forbrug. Finanspolitikken blev lempet, og den lave rente stimulerede et i forvejen stærkt boligmarked. I både november 2003 og februar 2004 satte den engelske centralbank, Bank of England, renten op med 0,25 pct. til 4 pct. Regeringen ændrede i december Bank of Englands inflationsmål til en årlig stigning i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, på 2 pct. Bank of England benytter således nu det samme prisindeks som ECB i tilrettelæggelsen af pengepolitikken. I Sverige var BNP-væksten 1,5 pct. i 2003 og dermed forholdsvis robust. 2 Eksporten steg pænt i betragtning af den internationale vækstafmatning, og privatforbruget var relativt stærkt. Arbejdsløsheden steg imidlertid betydeligt, og inflationen faldt gennem året. Med udsigt til dæmpet inflationspres nedsatte Riksbanken i 1. halvår 2003 den pengepolitiske rente tre gange med i alt 1 pct. og igen i februar 2004 med 0,25 pct. til 2,5 pct. 1 2 Inflation ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak. OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

20 20 VÆKSTBIDRAG Figur 2 Pct. af BNP året før Nettoeksport Privat forbrug Offentlig efterspørgsel Private investeringer Lagerinvesteringer BNP-vækst Anm.: Private investeringer dækker erhvervs- og boliginvesteringer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten var svag i Norge med en stigning i fastlands-bnp på 0,6 pct. i Arbejdsløsheden steg fra 3,9 pct. i 2002 til 4,5 pct. i Afmatningen og eftervirkningerne af den norske krones appreciering i 2002 fik kerneinflationen til at falde under centralbankens inflationsmålsætning i løbet af Norges Bank satte renten ned syv gange fra 6,5 pct. i årets begyndelse til 2,25 pct. ved udgangen af I januar 2004 nedsatte Norges Bank renten med yderligere 0,25 pct. DANSK ØKONOMI Den danske økonomi har ikke været holdt fri af afmatningen i Europa. Efter en beskeden vækst i BNP på 1,0 pct. i 2002 var der nulvækst i 2003, jf. figur 2. Udviklingen i BNP var dermed lidt svagere end i euroområdet. Igennem 2003 steg arbejdsløsheden, og beskæftigelsen faldt, specielt i begyndelsen af året. Der var et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster, og overskud på de offentlige finanser. Stigningen i den indenlandske efterspørgsel var beskeden i Væksten i det private forbrug var svag i begyndelsen af året, især som følge af et lavt bilsalg, men tiltog i 2. halvår. For året som helhed voksede forbruget 1,1 pct., hvilket var lidt mindre end stigningen i husholdningernes disponible indkomster. Boligpriserne steg med over 4 pct. i OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

21 21 HOVEDTAL FOR DANSK ØKONOMI Tabel 1 Realvækst i forhold til året før, pct Bruttonationalprodukt, BNP... 2,6 2,8 1,6 1,0 0,0 Privat forbrug... 0,7-0,7-0,2 0,6 1,1 Offentlig efterspørgsel... 2,1 1,3 3,3 1,6 1,0 Erhvervsinvesteringer... 1,9 6,6 6,9 4,2-3,6 Boliginvesteringer... -1,0 7,7-5,3 10,5-0,6 Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer... 1,2 1,4 1,8 2,0 0,1 Lagerinvesteringer ,1 1,0-0,7 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel i alt... 0,1 2,4 1,0 1,9 0,1 Eksport... 12,3 13,5 4,4 4,8 0,1 Import... 5,5 13,5 3,5 7,3 0,4 Nettoeksport ,6 0,5 0,6-0,8-0,1 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken... 5,7 5,4 5,2 5,2 6,1 Forbrugerprisindeks 2, vækst i pct.... 2,1 2,7 2,3 2,4 2,0 Betalingsbalance, pct. af BNP... 1,8 1,5 3,1 2,0 2,8 Offentlig budgetsaldo, pct. af BNP... 3,2 2,5 2,8 1,6 1,3 Privat opsparingsoverskud 3, pct. af BNP... -1,5-1,1 0,2 0,5 1,5 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Bidrag til vækst i bruttonationalproduktet i faste priser. 2 EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP). 3 Betalingsbalance minus offentlig budgetsaldo (forskel ved afrunding). og voksede dermed lidt mere end forbrugerpriserne. Efter en kraftig stigning i 2002 fastholdt boliginvesteringerne niveauet i 2003, jf. tabel 1. Det afspejler både høje huspriser i forhold til byggeomkostningerne, og at aktiviteten var høj inden for det almennyttige byggeri. Erhvervsinvesteringerne faldt, men faldet var beskedent i betragtning af den lave produktionsvækst i 2003 og årene før. Investeringskvoten var fortsat høj for maskiner og andet materiel, der omfatter computere og software. Det afspejler bl.a. et permanent løft i investeringsniveauet, da ny teknologi afskrives og erstattes relativt hurtigt. Faldet i de samlede private investeringer og stigningen i husholdningernes opsparing resulterede i en stigning i det private opsparingsoverskud i Det private opsparingsoverskud er løbende vokset siden pinsepakken i 1998, som forøgede husholdningernes opsparingstilbøjelighed. Væksten i det offentlige forbrug aftog i 2003 til 1,2 pct. På trods af den økonomiske afmatning faldt overskuddet på de offentlige finanser kun med 0,3 pct. af BNP. Det skyldes højere indtægter fra selskabsskatter og pensionsafkastbeskatning. I 2004 forventes finanspolitikken at bidrage positivt til væksten, især på grund af lavere personskatter.

22 22 BETALINGSBALANCEN Figur 3 Mia.kr Løbende poster Varer Tjenester Renter og overførsler mv. Anm.: 4 kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. Eksporten blev påvirket af den matte udenlandske efterspørgsel. Faldet i 2003 vedrørte især industrieksporten, herunder ikke mindst mobiltelefoner, hvor eksporten var særlig høj i Resten af industrieksporten var nogenlunde uændret i En svækket konkurrenceevne, jf. side 23, har formentlig bidraget til, at Danmark tabte markedsandele i Importvæksten faldt betydeligt og afspejlede den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster blev knap 40 mia.kr. i 2003, jf. figur 3, svarende til 2,8 pct. af BNP. Dermed steg betalingsbalanceoverskuddet med lidt over 10 mia.kr. i forhold til Det afspejler især et højere overskud på vare- og tjenestebalancen, der blev positivt påvirket af højere fragtrater og en svag udvikling i importpriserne. Udlandsgælden faldt fra 255 mia.kr. ultimo 2002 til 237 mia.kr. ved udgangen af 3. kvartal 2003, svarende til et fald fra 18,7 pct. af BNP til 17,3 pct. af BNP. Ledigheden steg igennem 2003 og blev for hele året 6,1 pct. af arbejdsstyrken, jf. tabel 2. Baggrunden var især et fald i den private beskæftigelse, men også aftagende aktivering bidrog. De seneste års stigninger i den offentlige beskæftigelse ophørte i Faldet i den private beskæftigelse i 2003 var kraftigere end i 2002, hvilket bl.a. afspejler den økonomiske afmatning og arbejdskraftbesparende rationaliseringer. Desuden voksede antallet af efterlønsmodtagere.

23 23 ARBEJDSMARKEDET Tabel personer, årsgennemsnit Lønmodtagere: Privat sektor Offentlig sektor Selvstændige Beskæftigede i alt Ledige Arbejdsstyrke Aktivering Overgangsydelse Efterlønsmodtagere Personer på orlov inkl. barselsorlov Ledighed, pct. af arbejdsstyrken... 5,7 5,4 5,2 5,2 6,1 Ledighed, EU-definition, pct. af arbejdsstyrken ,8 4,4 4,3 4,6 5,6 Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsdirektoratet, Eurostat og egne beregninger. 1 Økonomisk Redegørelse, december Eurostats opgørelse. LØN- OG PRISUDVIKLINGEN Lønstigningerne aftog igennem 2003, især blandt industriarbejdere og i bygge- og anlægssektoren, i takt med afmatningen på arbejdsmarkedet. For den samlede private sektor blev lønstigningstakten 3,7 pct. i 2003 mod 3,9 pct. i Lønstigningerne i industrien, der er den mest konkurrenceudsatte sektor, var på 8. år højere end i euroområdet, jf. figur 4, hvilket må ses i lyset af den lavere ledighed i Danmark. Den EU-harmoniserede arbejdsløshed var ved udgangen af året 6,1 pct. i Danmark og 8,8 pct. i euroområdet. Konkurrenceevnen blev derudover forværret af en stigning i den effektive valutakurs som følge af dollarens svækkelse, og den reale effektive valutakurs lå i slutningen af 2003 på et højt niveau, jf. figur 5. For at forblive konkurrencedygtig og understøtte en fremgang i beskæftigelsen er det vigtigt, at de danske lønomkostninger stiger i en takt, som er i overensstemmelse med fastkurspolitikkens krav. Det indebærer, at danske lønstigninger set over en årrække skal være på linje med euroområdets, medmindre produktivitetsstigningerne i Danmark vedvarende overstiger udlandets. Målt ved stigningen i HICP var inflationen 2,0 pct. i Danmark mod 2,1 pct. i euroområdet i Inflationen var stort set uændret i euroområ-

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2002 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 2 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af Århus rådhustårn, der er valgt som motiv for den første

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2000 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 0 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2000 Beretning og regnskab kan rekvireres ved henvendelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2005 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 BERETNING OG REGNSKAB 2005 Direktionen fremlagde årsberetningen for 2005 på repræsentantskabsmødet 20. marts

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2004 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 BERETNING OG REGNSKAB 2004 Direktionen fremlagde årsberetningen for 2004 på repræsentantskabsmødet 15. marts

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 9. september 6. september Danmark Stigning i detailomsætningen i august Forbrugertilliden faldt i september, men ligger fortsat højt Inflationen i Danmark atter lavere end i euroområdet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge. marts 6. marts Danmark Svagt fald i industriproduktionen og omsætningen Lille fald i bruttoledigheden i januar Faldende energipriser har trukket forbrugerpriserne ned i både Danmark

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2017

Status på udvalgte nøgletal januar 2017 Status på udvalgte nøgletal januar 217 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De seneste nøgletal giver en positiv afslutning på året og peger også på en pæn

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010 Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2016

Status på udvalgte nøgletal december 2016 Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge. december 9. december Danmark Lille fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Lille stigning i antal varslede afskedigelser og omtrent uændret antal ledige stillinger i november

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 50

KonjunkturNYT - uge 50 KonjunkturNYT - uge 9. december 13. december 213 Danmark Firmaernes samlede salg steg i oktober Genopretningen i Europa sikrer fremgang i både eksporten af varer og tjenester Fortsat stort overskud på

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere