Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2003 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 Beretning og regnskab 2003 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon: (direkte) eller Publikationen kan også rekvireres ved at anvende bestillingsformularen på webstedet. Beretningen er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Beretning og regnskab 2003 er oversat til engelsk. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Redaktionen er afsluttet ultimo februar Det lille billede på forsiden viser et udsnit af det lille rigsvåben, der i 2003 er nytegnet til bagsiden af 20-kronen. Ekspeditionstider: Kasseekspeditioner mandag-fredag kl Øvrige henvendelser mandag-fredag kl Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. SCHULTZ GRAFISK A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold FORORD... 9 BERETNING FRA DIREKTIONEN SAMMENDRAG DANSK ØKONOMI International baggrund Dansk økonomi Løn- og prisudviklingen Kreditformidlingen Økonomiske udsigter PENGE- OG VALUTAPOLITIKKEN Fastkurspolitikken ECBs pengepolitik Nationalbankens pengepolitik Pengemarkedet og udviklingen i de korte renter Kapitalbevægelser og valutareserve KAPITAL- OG VALUTAMARKEDERNE Valutamarkederne Rentemarkederne Aktiemarkederne DET INDENLANDSKE FINANSIELLE SYSTEM Pengeinstitutterne Realkreditinstitutterne Investeringsforeningerne Obligationsmarkedet Forsikring og pension Rammer for den finansielle sektor Arbejdet med nye kapitaldækningsregler Samarbejde mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder i EU Nordisk aftale mellem centralbanker om håndtering af finansielle kriser VB Finans og Himmerlandsbanken... 56

4 4 SEDLER OG MØNTER Seddel- og møntomløbet Opgradering af sedler Falske sedler Ny bagside på 20-kronemønten Temamønter: Børsen og Christiansborg Færøsk seddelserie BETALINGSFORMIDLING Udviklingen i betalings- og afviklingssystemerne Detailbetalingsformidling Overvågning Udvikling af betalingsinfrastrukturen INTERNATIONALT MONETÆRT SAMARBEJDE Udvidelsen af EU EU-lande uden for eurosamarbejdet Forhandlinger om en forfatningstraktat for EU Stabilitets- og vækstpagten Den Internationale Valutafond, IMF BANKENS VIRKSOMHED OG ORGANISATION Nationalbankens målsætninger og grundholdninger Ledelsen Afdelingerne Organisationsplan 1. marts Medarbejderne Andre tiltag i Repræsentation i bestyrelser mv Repræsentation i internationale organisationer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af Nationalbankens gæstelejligheder i Nyhavn Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat REGNSKABSBERETNING Nationalbankens styring af finansielle risici Regnskabsaflæggelsen REGNSKAB DANMARKS NATIONALBANKS REGNSKAB FOR ÅRET

5 5 BILAG Pressemeddelelser Regelgrundlaget for den finansielle sektor Danmarks Nationalbanks publikationer Danske pengeinstitutters lukkedage TABELTILLÆG STIKORDSREGISTER Figurer Figur 1 Vækst i Bruttonationalprodukt, BNP Vækstbidrag Betalingsbalancen Lønstigninger i Danmark og udlandet Nominel og real effektiv kronekurs Stigning i forbrugerpriserne i Danmark og i euroområdet Vækst i penge- og realkreditinstitutternes indenlandske udlån Kroner over for euro ECBs minimumsbudrente og euro pengemarkedsrente Pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet Pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet Pengeinstitutternes gennemsnitlige renter Porteføljeinvesteringer, kapitalimport Euro over for dollar og yen Britiske pund samt svenske og norske kroner over for euro årige renter i USA, Storbritannien, euroområdet og Japan... 41

6 6 Figur årige rentespænd til euroområdet Spænd for stats- og erhvervsobligationer med lav kreditværdighed Aktieindeks for USA, Europa og Japan Europæiske aktieindeks Årlig vækst i ind- og udlån Investeringsforeningernes formue opdelt efter afdelingstype, ultimo Førtidige indfrielser af realkreditobligationer og obligationsrenter Seddelomløbet Andel af det samlede seddelomløb Falske sedler pr indbyggere i Antal betalinger med check, Dankort og Betalingsservice Skønnet budgetsaldo i 2003 i EU-landene Alders- og kønsfordeling Teksttabeller Tabel 1 Hovedtal for dansk økonomi Arbejdsmarkedet Kapitalbevægelserne Udestående realkreditobligationer fordelt på udlånstype, ultimo Udestående mængde af børsnoterede indenlandske kroneobligationer, nominel værdi Betalinger i kroner Betalinger i euro Medarbejdergrupper Nationalbankens rentefølsomhed Fordeling af Nationalbankens valutamellemværender Nationalbankens Value-at-Risk Nationalbankens tab i stressscenarier, ultimo Samlet krediteksponering på valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning mv., ultimo

7 7 Bokse Boks 1 ECBs pengepolitiske instrumenter Dollarkurs Dynamisk effekt ved konverterbare realkreditobligationer Opgraderet 200- og 500-kroneseddel Nytegnet bagside på 20-kronen Temamønter: Børsens dragespir og Christiansborg slotstårn Ny færøsk seddelserie Betalings- og afviklingssystemer De tiltrædende landes mål for ERM2- og euromedlemskab Den Europæiske Centralbank Rapport om Storbritanniens opfyldelse af de fem kriterier Traktaten og stabilitets- og vækstpagtens budgetregler IMFs undtagelsesregler for overskridelse af lånegrænser Danske bidrag til IMFs faciliteter for lavindkomstlande Nationalbankens repræsentantskab 1. marts Nationalbankens bestyrelse 1. marts

8 8 Tabeltillæg Tabel 1 Nationalbankens status og månedsbalancer a Seddelomløbet b Udstedelse af nye sedler a Møntomløbet b Produktion af mønter (udmøntning) Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken Pengemængden Nationalbankens rentesatser a ECBs rentesatser b Rente ved ECBs primære markedsoperationer til variabel rente Valutareserven Danmarks mellemværender med Den Internationale Valutafond Centralkurs og udsvingsbånd over for euro i ERM Valutakurser

9 9 Forord Nationalbanken er Danmarks centralbank. Nationalbanken blev oprettet i 1818 og har siden 1936 været en selvejende institution. Lovgrundlaget for bankens virksomhed er nationalbankloven fra Den fastlægger, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken. Nationalbankens Beretning og regnskab indeholder en præsentation og beskrivelse af bankens regnskab for 2003 og en beretning fra direktionen. Beretningen indeholder en beskrivelse af den danske økonomi, penge- og valutapolitikken, kapital- og valutamarkederne, en gennemgang af det internationale samarbejde samt af Nationalbankens øvrige funktionsområder og organisation. Nationalbanken publicerer løbende i kvartalsoversigterne artikler om den seneste udvikling inden for en række områder bl.a. dansk økonomi, pengepolitik, finansielle forhold, statistik, sedler og mønter, betalingsformidling, euroen og EU-samarbejdet. Artikler skrevet i forbindelse med forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af en mere foreløbig karakter, publiceres elektronisk som Working Papers. Endvidere vurderer Nationalbanken stabiliteten af den danske finansielle sektor i en årlig publikation, Finansiel Stabilitet.

10

11 Beretning fra direktionen

12

13 13 Sammendrag Væksten tiltog i løbet af 2003 i USA og Japan, men mod forventning udeblev det økonomiske opsving i euroområdet. Ved indgangen til 2004 er der klare tegn på, at et internationalt opsving er i gang, men med betydelig usikkerhed om styrken, specielt i euroområdet. Ligesom euroområdet var Danmark i 2003 fortsat præget af økonomisk afmatning. Den beskedne vækst i BNP på 1,0 pct. i 2002 blev efterfulgt af en vækst på nul pct. i Væksten i det private forbrug var svag i begyndelsen af 2003, men tiltog i 2. halvår. Erhvervsinvesteringerne faldt og boliginvesteringerne blev fastholdt på niveauet fra Som følge af den svage udenlandske og indenlandske efterspørgsel stagnerede både eksporten og importen, så der fortsat var et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Beskæftigelsen faldt, specielt i begyndelsen af året, og arbejdsløsheden steg. Lønstigningstakten blev mindre, men var fortsat over euroområdets. Prisstigningstakten aftog, hvilket afspejler en svagere udvikling i priserne på energi og fødevarer samt afgiftsnedsættelser. Efter to år med lav vækst synes den danske økonomi nu på vej frem igen. En opgang i den internationale konjunktur vil styrke eksporten. Desuden er forudsætningerne for en yderligere vækst i det private forbrug til stede, bl.a. som følge af stigende realindkomster, skatte- og afgiftslettelser, en fortsat lav rente samt den store udlåns- og omlægningsaktivitet i realkreditten. Styrken af opsvinget afhænger dog meget af, hvor stærk euroområdets økonomiske fremgang bliver. Trods den økonomiske afmatning var overskuddet på de offentlige finanser i ,3 pct. af BNP som følge af stigende indtægter fra pensionsafkast- og selskabsskatter. Væksten i det offentlige forbrug aftog til 1,2 pct. Der er udsigt til fortsat overskud på de offentlige finanser i 2004, men på længere sigt vil den stigende andel af ældre trække i retning af øgede udgifter og lavere skatteindtægter. Fastholdelse af en mellemfristet orientering af finanspolitikken med fokus på gældsafvikling og vækst i den private beskæftigelse er derfor påkrævet. Det er ikke

14 14 tilstrækkeligt, at ledigheden bringes tilbage på lavpunktet i Det er nødvendigt, at tilgangen til arbejdsstyrken forøges, og at konkurrenceevnen forbedres. I lyset af de vedtagne skattelettelser er det vigtigt, at man sikrer den planlagte lave stigning i det offentlige forbrug. Centralbankerne i USA og euroområdet lempede pengepolitikken yderligere i Den amerikanske centralbank nedsatte i juni den officielle korte rente med 0,25 pct. til 1,0 pct. med henvisning til risikoen for et uønsket fald i inflationen. Bekymringen for deflation aftog imidlertid i takt med den stigende amerikanske vækst og de forbedrede vækstudsigter. Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte sine renter to gange i 1. halvår 2003 med i alt 0,75 pct. til 2,0 pct. Rentenedsættelserne blev begrundet med, at den svage økonomiske aktivitet i euroområdet forbedrede udsigterne for prisstabilitet. Den amerikanske dollar blev svækket yderligere over for euroen gennem Svækkelsen tilskrives bl.a. bekymring over finansieringen af det store og voksende betalingsbalanceunderskud i USA samt holdbarheden af de offentlige finanser på længere sigt. I USA faldt de lange renter gennem 1. halvår til et meget lavt niveau, men fra juni steg de betydeligt inden for få måneder. De lange europæiske renter fulgte stort set udviklingen i USA, men udsvingene var knap så store. I Danmark var det 10-årige rentespænd til euroområdet stort set uændret over året, og ved udgangen af 2003 var spændet ca. 0,2 pct. Den danske fastkurspolitik har indebåret, at kronens kurs over for euro i en årrække har været meget stabil og tæt på centralkursen på 7,46 kr. pr. euro. I 2003 var der en tendens til styrkelse af kronen i 1. halvår, og Nationalbanken nedsatte selvstændigt udlånsrenten med 0,05 pct. i maj. Dermed blev spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECBs minimumsbudrente indsnævret til 0,15 pct. Mod slutningen af 2003 og i starten af 2004 blev kronen en smule svagere, men lå stadig på den stærke side af centralkursen over for euro. Nationalbanken solgte i starten af 2004 valuta på valutamarkedet. Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken i sin rentepolitik skygger ECB. Nationalbanken fulgte derfor ECBs rentenedsættelser og nedsatte diskontoen med i alt 0,75 pct. til 2,0 pct. Udlånsrenten blev samlet nedsat med 0,80 pct. til 2,15 pct.

15 15 EU udvides 1. maj 2004 med ti nye lande. Flere af landene ønsker at deltage i eurosamarbejdet og påtænker tidlig deltagelse i det europæiske valutakurssamarbejde, ERM2, hvor Danmark i øjeblikket er eneste deltager. I flere eurolande har manglende konsolidering af de offentlige finanser i årene sammen med de senere års vækstafmatning skabt budgetproblemer. Budgetproblemerne er særligt udtalte i Frankrig og Tyskland, der ikke lever op til stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Pengeinstitutterne havde fortsat store overskud i 2003 på baggrund af stigende netto rente- og gebyrindtægter samt kursgevinster. Den meget høje konverteringsaktivitet var årsag til, at indtjeningen i realkreditinstitutterne steg. I 4. kvartal blev afdragsfrie realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse introduceret, og de udgjorde ca. 1/3 af bruttonyudlånene i den periode. Opgraderingen af den danske seddelserie fortsatte i 2003, hvor 200- og 500-kronesedlerne fik tilføjet de to nye sikkerhedselementer hologram og fluorescerende farver. Nationalbanken udsendte 20-kronen med en ny udformning af bagsiden og to nye temamønter med motiver af henholdsvis Børsens dragespir og Christiansborg slotstårn. Nationalbanken udsendte en ny udgave af bogen "Pengepolitik i Danmark" samt bøgerne "Finansiel styring i Danmarks Nationalbank" og "Mona en kvartalsmodel af dansk økonomi". Derudover blev en publikation om Nationalbankens bygning udsendt. Nationalbankens regnskab for 2003 viser et overskud på 3,6 mia.kr. mod 6,7 mia.kr. i Ændringen skyldes primært, at kursreguleringer mv. faldt med 2,4 mia.kr. til -0,3 mia.kr. som overføres fra kursreguleringsfonden. Af det resultat, der herefter er til rådighed, henlægges 20 pct. 0,8 mia.kr. til sikringsfonden. Restbeløbet på 3,1 mia.kr. overføres til staten.

16 16 Dansk økonomi Der var ingen vækst i det danske BNP i Væksten i privatforbruget var moderat, og erhvervsinvesteringerne faldt. Den samlede eksport stagnerede bl.a. som følge af den fortsatte afmatning i euroområdet. Samtidig indebar den beskedne vækst i den indenlandske efterspørgsel, at importvæksten aftog, og overskuddet på betalingsbalancen voksede. Presset på arbejdsmarkedet aftog, da beskæftigelsen faldt, og ledigheden steg. Lønstigningstakten blev mindre, men var fortsat højere end i euroområdet. Prisstigningstakten faldt bl.a. som følge af afgiftsnedsættelser. Trods den økonomiske afmatning var der kun et beskedent fald i overskuddet på de offentlige finanser som følge af stigende indtægter fra pensionsafkast- og selskabsskatter. Overskuddene på de offentlige finanser og på betalingsbalancen har gjort det muligt at lade de automatiske finanspolitiske stabilisatorer virke uden begrænsninger. Det er fortsat nødvendigt at tilrettelægge finanspolitikken med et mellemlangt sigte med henblik på at nedbringe den offentlige gæld for at skabe plads til finansieringen af den fremtidige stigning i andelen af ældre. INTERNATIONAL BAGGRUND Uden for euroområdet tiltog væksten i løbet af I USA var den økonomiske opgang i høj grad drevet af en lempelig penge- og finanspolitik. Væksten i Japan blev overraskende positiv med stigende erhvervsinvesteringer og eksport. I euroområdet var BNP-væksten fortsat svag, idet den indenlandske efterspørgsel forblev lav, og eksporten faldt i 1. halvår. Det offentlige budgetunderskud steg i USA og i mindre udstrækning i euroområdet. I USA var væksten lav i begyndelsen af 2003, hvor ikke mindst Irak-krisen skabte stor usikkerhed. Krigen i Irak i marts-april gav en afklaring, og fra foråret styrkedes økonomien. Udviklingen i aktiekurserne vendte og forbruger- og erhvervstilliden steg gradvist. Væksten i BNP blev 3,1 pct. i 2003, jf. figur 1, efter en stærk opgang i 2. halvår. Væksten blev hovedsageligt trukket af den indenlandske efterspørgsel. Skattelettelser og konvertering af boliglån stimulerede det private forbrug, mens det offentlige forbrug steg som følge af især militærudgifter. Virksomhedernes investeringslyst vendte ligeledes tilbage ef-

17 17 VÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKT, BNP Figur 1 Pct Danmark Euroområdet Japan USA Anm.: Faste priser. Kilde: Nationale statistikker og egne beregninger. ter to år med faldende investeringer. Især investeringer i ny teknologi voksede. På trods af den stigende vækst voksede beskæftigelsen kun svagt. Det kan bl.a. tilskrives, at virksomhederne fortsat effektiviserede produktionen, hvilket gav usædvanligt store produktivitetsstigninger. En lav og faldende inflation kombineret med en mat aktivitet skabte i 1. halvår 2003 bekymring for, om der kunne komme en længere periode med deflation, dvs. generelt faldende priser. Med henvisning til risikoen for et uønsket fald i inflationen nedsatte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i juni den officielle korte rente federal funds target rate med 0,25 pct. til 1,0 pct. Inflationen fortsatte med at falde i 2. halvår, og i januar 2004 var inflationen ekskl. energi og fødevarer 1,1 pct. Bekymringen for deflation aftog imidlertid i takt med den stigende vækst og forbedrede vækstudsigter. De finanspolitiske lempelser forværrede den offentlige sektors budgetbalance yderligere i 2003, og underskuddet udgjorde 4,9 pct. af BNP mod 3,4 pct. i Det offentlige underskud modsvarede næsten betalingsbalanceunderskuddet på 5,0 pct. af BNP. 1 Der var således balance mellem den private sektors opsparing og investering efter en årrække med opsparingsunderskud. Vendingen på den private opsparingsbalance skyldes konsolidering i virksomhederne. Husholdningernes opsparing forblev lav, og gældsætningen steg. 1 OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

18 18 Den reale effektive dollarkurs faldt med ca. 10 pct. i 2003 og lå dermed på niveau med gennemsnittet siden 1980, jf. side 39. Olieprisen i dollar steg op til Irak-krigens begyndelse og faldt derefter tilbage. Fra maj steg olieprisen gradvist igen, hvilket bl.a. må tilskrives stigende økonomisk aktivitet, men også den svækkede dollar. Omregnet til euro var stigningen i olieprisen mere beskeden. I begyndelsen af 2004 er der udsigt til fortsat vækst i den amerikanske økonomi. Da opsvinget i høj grad er drevet af en lempelig økonomisk politik, der har forværret balanceproblemerne, er opsvingets holdbarhed på lidt længere sigt imidlertid usikker. I Japan tiltog væksten overraskende kraftigt i BNP-væksten på 2,7 pct. var hovedsageligt drevet af eksport og erhvervsinvesteringer, mens det private forbrug var svagt. Underskuddet på de offentlige finanser var stort set uændret på lidt over 7 pct. af BNP, og gælden udgjorde over 150 pct. af BNP ved udgangen af Beskæftigelsen stabiliserede sig efter fem års nedgang, og lønningerne ophørte med at falde. Samtidig aftog deflationen, og i årets sidste måneder var forbrugerprisindekset uændret i forhold til året før, til dels grundet ændrede afgifter og subsidier. Andelen af dårlige lån i de store banker faldt, men der var fortsat betydelige strukturelle problemer i den finansielle sektor. Den pengepolitiske rente var i hele 2003 tæt på nul. Pengepolitikken blev dog lempet ved at øge målet for den samlede likviditet i banksektoren. Desuden opkøbte den japanske centralbank gentagne gange dollar for store beløb for at modvirke en styrkelse af yennen. Mod forventning fortsatte den økonomiske afmatning i euroområdet i 2003, og BNP-væksten var 0,4 pct. i 2003 mod 0,9 pct. i Væksten var negativ i 1. halvår 2003 som følge af lavere eksport og investeringer. Fra sommeren steg eksporten, og der var en beskeden opgang i den indenlandske efterspørgsel. Beskæftigelsen forblev nogenlunde uændret, og arbejdsløsheden steg kun moderat trods den svage vækst, hvilket formentlig kan tilskrives stive strukturer på arbejdsmarkedet i nogle lande. Euroområdet har i de senere år langt fra haft samme produktivitetsvækst som USA. Det afspejler behovet for reformer på især arbejdsmarkedet. Flere store lande har påbegyndt strukturelle reformer, men flere tiltag er nødvendige for at nedbringe arbejdsløsheden og sikre en langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser. Tyskland vedtog i 2003 stramninger på bl.a. dagpengeområdet og en mindre sundhedsreform, og 1 OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

19 19 Frankrig gennemførte stramninger på pensionsområdet. Begge lande vedtog samtidig skattelettelser. Den matte økonomi og faldende importpriser, bl.a. som følge af styrkelsen af euroen, medvirkede til, at inflationen faldt til 2,1 pct. i Den Europæiske Centralbanks, ECBs, mellemfristede mål for inflationen er under, men tæt på 2 pct. Kerneinflationen 1 var 1,7 pct. i 2. halvår. ECB satte renten ned med 0,25 pct. og 0,5 pct. i henholdsvis marts og juni 2003 til 2 pct. med henvisning til et lavere fremtidigt inflationspres og en svagere økonomisk vækst, jf. side 29ff. Rentenedsættelserne stimulerede isoleret set den økonomiske aktivitet, men den samtidige appreciering af euroen trak i den modsatte retning. I 2003 blev de offentlige finanser forværret for 3. år i træk, og gældens andel af BNP steg efter et fald de seneste 6 år. Det skønnes, at det offentlige budgetunderskud for euroområdet steg til 2,7 pct. af BNP i Det skyldes den lave økonomiske aktivitet, mens den cyklisk korrigerede budgetsaldo blev svagt forbedret. Både Tyskland og Frankrig overskred EU-traktatens 3 pct. grænse for andet år i træk med underskud på lidt over 4 pct. af BNP, jf. side 79. Ved indgangen til 2004 er det usikkert, om et opsving er på vej i euroområdet. Verdensøkonomien er i bedring, men euroens styrkelse lægger pres på indtjeningen blandt eksportvirksomheder, og med det fortsatte behov for strukturreformer er det uklart, om den indenlandske efterspørgsel vil stige væsentligt. Storbritannien oplevede ikke samme økonomiske afdæmpning som de fleste andre EU-lande. Væksten var 2,1 pct. i 2003 og blev drevet af det offentlige og private forbrug. Finanspolitikken blev lempet, og den lave rente stimulerede et i forvejen stærkt boligmarked. I både november 2003 og februar 2004 satte den engelske centralbank, Bank of England, renten op med 0,25 pct. til 4 pct. Regeringen ændrede i december Bank of Englands inflationsmål til en årlig stigning i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, på 2 pct. Bank of England benytter således nu det samme prisindeks som ECB i tilrettelæggelsen af pengepolitikken. I Sverige var BNP-væksten 1,5 pct. i 2003 og dermed forholdsvis robust. 2 Eksporten steg pænt i betragtning af den internationale vækstafmatning, og privatforbruget var relativt stærkt. Arbejdsløsheden steg imidlertid betydeligt, og inflationen faldt gennem året. Med udsigt til dæmpet inflationspres nedsatte Riksbanken i 1. halvår 2003 den pengepolitiske rente tre gange med i alt 1 pct. og igen i februar 2004 med 0,25 pct. til 2,5 pct. 1 2 Inflation ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak. OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

20 20 VÆKSTBIDRAG Figur 2 Pct. af BNP året før Nettoeksport Privat forbrug Offentlig efterspørgsel Private investeringer Lagerinvesteringer BNP-vækst Anm.: Private investeringer dækker erhvervs- og boliginvesteringer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten var svag i Norge med en stigning i fastlands-bnp på 0,6 pct. i Arbejdsløsheden steg fra 3,9 pct. i 2002 til 4,5 pct. i Afmatningen og eftervirkningerne af den norske krones appreciering i 2002 fik kerneinflationen til at falde under centralbankens inflationsmålsætning i løbet af Norges Bank satte renten ned syv gange fra 6,5 pct. i årets begyndelse til 2,25 pct. ved udgangen af I januar 2004 nedsatte Norges Bank renten med yderligere 0,25 pct. DANSK ØKONOMI Den danske økonomi har ikke været holdt fri af afmatningen i Europa. Efter en beskeden vækst i BNP på 1,0 pct. i 2002 var der nulvækst i 2003, jf. figur 2. Udviklingen i BNP var dermed lidt svagere end i euroområdet. Igennem 2003 steg arbejdsløsheden, og beskæftigelsen faldt, specielt i begyndelsen af året. Der var et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster, og overskud på de offentlige finanser. Stigningen i den indenlandske efterspørgsel var beskeden i Væksten i det private forbrug var svag i begyndelsen af året, især som følge af et lavt bilsalg, men tiltog i 2. halvår. For året som helhed voksede forbruget 1,1 pct., hvilket var lidt mindre end stigningen i husholdningernes disponible indkomster. Boligpriserne steg med over 4 pct. i OECDs efterårsprognose 2003, Economic Outlook nr. 74.

21 21 HOVEDTAL FOR DANSK ØKONOMI Tabel 1 Realvækst i forhold til året før, pct Bruttonationalprodukt, BNP... 2,6 2,8 1,6 1,0 0,0 Privat forbrug... 0,7-0,7-0,2 0,6 1,1 Offentlig efterspørgsel... 2,1 1,3 3,3 1,6 1,0 Erhvervsinvesteringer... 1,9 6,6 6,9 4,2-3,6 Boliginvesteringer... -1,0 7,7-5,3 10,5-0,6 Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer... 1,2 1,4 1,8 2,0 0,1 Lagerinvesteringer ,1 1,0-0,7 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel i alt... 0,1 2,4 1,0 1,9 0,1 Eksport... 12,3 13,5 4,4 4,8 0,1 Import... 5,5 13,5 3,5 7,3 0,4 Nettoeksport ,6 0,5 0,6-0,8-0,1 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken... 5,7 5,4 5,2 5,2 6,1 Forbrugerprisindeks 2, vækst i pct.... 2,1 2,7 2,3 2,4 2,0 Betalingsbalance, pct. af BNP... 1,8 1,5 3,1 2,0 2,8 Offentlig budgetsaldo, pct. af BNP... 3,2 2,5 2,8 1,6 1,3 Privat opsparingsoverskud 3, pct. af BNP... -1,5-1,1 0,2 0,5 1,5 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Bidrag til vækst i bruttonationalproduktet i faste priser. 2 EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP). 3 Betalingsbalance minus offentlig budgetsaldo (forskel ved afrunding). og voksede dermed lidt mere end forbrugerpriserne. Efter en kraftig stigning i 2002 fastholdt boliginvesteringerne niveauet i 2003, jf. tabel 1. Det afspejler både høje huspriser i forhold til byggeomkostningerne, og at aktiviteten var høj inden for det almennyttige byggeri. Erhvervsinvesteringerne faldt, men faldet var beskedent i betragtning af den lave produktionsvækst i 2003 og årene før. Investeringskvoten var fortsat høj for maskiner og andet materiel, der omfatter computere og software. Det afspejler bl.a. et permanent løft i investeringsniveauet, da ny teknologi afskrives og erstattes relativt hurtigt. Faldet i de samlede private investeringer og stigningen i husholdningernes opsparing resulterede i en stigning i det private opsparingsoverskud i Det private opsparingsoverskud er løbende vokset siden pinsepakken i 1998, som forøgede husholdningernes opsparingstilbøjelighed. Væksten i det offentlige forbrug aftog i 2003 til 1,2 pct. På trods af den økonomiske afmatning faldt overskuddet på de offentlige finanser kun med 0,3 pct. af BNP. Det skyldes højere indtægter fra selskabsskatter og pensionsafkastbeskatning. I 2004 forventes finanspolitikken at bidrage positivt til væksten, især på grund af lavere personskatter.

22 22 BETALINGSBALANCEN Figur 3 Mia.kr Løbende poster Varer Tjenester Renter og overførsler mv. Anm.: 4 kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. Eksporten blev påvirket af den matte udenlandske efterspørgsel. Faldet i 2003 vedrørte især industrieksporten, herunder ikke mindst mobiltelefoner, hvor eksporten var særlig høj i Resten af industrieksporten var nogenlunde uændret i En svækket konkurrenceevne, jf. side 23, har formentlig bidraget til, at Danmark tabte markedsandele i Importvæksten faldt betydeligt og afspejlede den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster blev knap 40 mia.kr. i 2003, jf. figur 3, svarende til 2,8 pct. af BNP. Dermed steg betalingsbalanceoverskuddet med lidt over 10 mia.kr. i forhold til Det afspejler især et højere overskud på vare- og tjenestebalancen, der blev positivt påvirket af højere fragtrater og en svag udvikling i importpriserne. Udlandsgælden faldt fra 255 mia.kr. ultimo 2002 til 237 mia.kr. ved udgangen af 3. kvartal 2003, svarende til et fald fra 18,7 pct. af BNP til 17,3 pct. af BNP. Ledigheden steg igennem 2003 og blev for hele året 6,1 pct. af arbejdsstyrken, jf. tabel 2. Baggrunden var især et fald i den private beskæftigelse, men også aftagende aktivering bidrog. De seneste års stigninger i den offentlige beskæftigelse ophørte i Faldet i den private beskæftigelse i 2003 var kraftigere end i 2002, hvilket bl.a. afspejler den økonomiske afmatning og arbejdskraftbesparende rationaliseringer. Desuden voksede antallet af efterlønsmodtagere.

23 23 ARBEJDSMARKEDET Tabel personer, årsgennemsnit Lønmodtagere: Privat sektor Offentlig sektor Selvstændige Beskæftigede i alt Ledige Arbejdsstyrke Aktivering Overgangsydelse Efterlønsmodtagere Personer på orlov inkl. barselsorlov Ledighed, pct. af arbejdsstyrken... 5,7 5,4 5,2 5,2 6,1 Ledighed, EU-definition, pct. af arbejdsstyrken ,8 4,4 4,3 4,6 5,6 Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsdirektoratet, Eurostat og egne beregninger. 1 Økonomisk Redegørelse, december Eurostats opgørelse. LØN- OG PRISUDVIKLINGEN Lønstigningerne aftog igennem 2003, især blandt industriarbejdere og i bygge- og anlægssektoren, i takt med afmatningen på arbejdsmarkedet. For den samlede private sektor blev lønstigningstakten 3,7 pct. i 2003 mod 3,9 pct. i Lønstigningerne i industrien, der er den mest konkurrenceudsatte sektor, var på 8. år højere end i euroområdet, jf. figur 4, hvilket må ses i lyset af den lavere ledighed i Danmark. Den EU-harmoniserede arbejdsløshed var ved udgangen af året 6,1 pct. i Danmark og 8,8 pct. i euroområdet. Konkurrenceevnen blev derudover forværret af en stigning i den effektive valutakurs som følge af dollarens svækkelse, og den reale effektive valutakurs lå i slutningen af 2003 på et højt niveau, jf. figur 5. For at forblive konkurrencedygtig og understøtte en fremgang i beskæftigelsen er det vigtigt, at de danske lønomkostninger stiger i en takt, som er i overensstemmelse med fastkurspolitikkens krav. Det indebærer, at danske lønstigninger set over en årrække skal være på linje med euroområdets, medmindre produktivitetsstigningerne i Danmark vedvarende overstiger udlandets. Målt ved stigningen i HICP var inflationen 2,0 pct. i Danmark mod 2,1 pct. i euroområdet i Inflationen var stort set uændret i euroområ-

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2002 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 2 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af Århus rådhustårn, der er valgt som motiv for den første

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 4. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 4. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal 2004 D A N M A R K S 4 N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2004 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af det lille

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 9. august. august Danmark Faldende ledighed og stigende beskæftigelse ifølge AKU Stort set uændret lønmodtagerbeskæftigelse, når der ses bort fra lockouten Fald i F-ledigheden i juli

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 25. marts 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Lad mig først vende mig mod det pengepolitiske. Det er et område, hvor året

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere