Sundhedstilbud i Thy-Hallen.
|
|
- Ada Ingelise Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedstilbud i Thy-Hallen. Som et led i kommunalreformen og den nye sundhedslov har kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Thisted Kommune ønsker at styrke viften af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud med det formål at fremme sundheden blandt kommunens borgere. Det er et sundhedspolitisk ønske at udbygge de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunens eksisterende lokaler. Derfor har sundhedsafdelingen og medarbejdere i Thy-Hallen udarbejdet et forslag til, hvorledes dette kunne implementeres som et konkret tilbud. Der er tale om borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, hvor KRAM -faktorerne spiller en væsentlig rolle. Set ud fra WHO's statistikker om livsstilsrelaterede sygdomme og de foreløbige tal fra Thisted Kommunes sundhedsprofil ses det som en nødvendighed, at der iværksættes et borgerrettet tilbud med fokus på den livsstil, der kan medføre livsstilsrelaterede sygdomme. Herudover at have stor fokus på borgenes eget engagement i forhold til deres sundhed og hvor den enkelte borger er aktiv medspiller i livsstilsændringer. (empowerment). Sundhedsafdelingen arbejder bevidst med teorierne om empowerment. Empowerment er en proces, som betyder at have evne til at træffe beslutninger og til at have kontrol over eget liv. Hvorfor etablere et sundhedstilbud i Thy-Hallen? Thy-Hallen råder allerede over lokaler, der kan stilles til rådighed for sundhedsfremmende aktiviteter. Thy-Hallen er et kulturelt omdrejningspunkt i Ny Thisted Kommune. Dette betyder en stor gennemstrømning af mennesker. Det er ikke kun sportsfolk, men et meget bredt udsnit af befolkningen i kraft af Thy-Hallens mange roller og arrangementer. Dette giver en bred og repræsentativ berøringsflade af kommunens borgere. Thy- Hallen indeholder allerede adskillige sundhedsfremmende aktiviteter såsom foreningsliv, svømmecenter og motionscenter. Kostpolitikken i Thy-Hallens sportscafe er en sund linje til gavn for fremtidige kostvaner.
2 De fagkompetente personer - sygeplejerske, rygestopinstruktør og fysioterapeut - vil kunne få en stor kontaktflade med Thy-Hallens brugere. Placeringen af et sundhedsfremmende tilbud i Thy-Hallen tænkes at kunne virke som en isbryder for mange borgere. Mange mennesker vælger motion fra på grund af usikkerhed og barrierer omkring små ting som hvordan skal man være påklædt, de griner sikkert bare af mig eller jeg er jo ikke i god nok form til at starte. Disse tanker er desværre meget almindelige og forhindrer mange i at komme i gang. Som DGI så flot beskriver det er det sværeste skridt det første ud af døren. Dette første skridt vil kunne gøres lettere ved tilbud om en sundhedssamtale i Thy-Hallen. Thy-Hallens Motionscenter har allerede stor erfaring med etablering af gode kost og motionsvaner. Desuden er der etableret et samarbejde med projekt job og livsrute samt Daghøjskolen i Thisted. Disse brugere er stort set alle nye indenfor motionsverdenen. De første par gange kan være vanskelige at komme igennem for dem, men erfaringen viser, at glæde hurtigt tager over. Thy-Hallen er et center for alle og møder borgerne, der hvor de er. Thy-Hallens rolle: De sundhedsfremmende tilbud vil kunne virke som en katalysator for sundhedsfremmende tanker hos den enkelte borger. Erfaringen viser, at borgerne allerede har en stor viden omkring sundhedsfremmede aktiviteter, f.eks. kost, motion og rygestop, fra diverse kampagner og informationsfoldere. Dog er den praktiske implementering af denne viden ikke særlig god. Det kan være svært for den enkelte ikke at fare vild i de mange informationer. Eller man kender budskabet men ikke midlet til at nå målet. Denne brobygning mellem teori og praksis har Thy-Hallens personale opnået stor kompetence i. Samtlige kunder i motionscenteret får en indledende samtale, hvor der i fællesskab afklares mål og ønsker. Det nytter ikke at sætte mål op for folk, der ligger udenfor den umiddelbare rækkevidde. Der holdes stadig øje på endemålet, men sættes fokus på vejen dertil. Dette giver mulighed for overkommelige opgaver for den enkelte og dermed også flere succesoplevelser. Dette giver også en synergieffekt med en kæde af positive forstærkninger, som virker motiverende og fastholdende i et sundhedsforløb. 2
3 Fra idé til virkelighed. Den konkrete indsats: Borgerne tilbydes en individuel sundhedssamtale og udarbejdelse af en personlig sundhedsprofil ved sundhedsfagligt personale sygeplejerske, fysioterapeut, ernæringskonsulent, rygestopinstruktør, (personale fra kommunens sundhedsafdeling) og motionsinstruktører fra Thy-Hallen. Den individuelle sundhedssamtale vil blandt andet indeholde emnerne ryge-, motions- og kostvaner. Herudover tilbud om måling af blodtryk, blodsukker og total cholesterol) se vedlagte bilag. Ved samtalens afslutning vil der blive udarbejdet en handlingsplan for de områder, som borgeren selv ønsker at ændre på. Formål: At fremme motivationen for den enkelte borger via rådgivning, vejledning og konkrete tilbud om rygestopkurser, kostvejledning, vejning, motionstilbud. Åbningstid: Forslag: Formiddage: Mandage fra kl til Sent eftermiddage: Tirsdage fra kl til Opstart: Mandag den 3. september Målgruppe: Alle voksne borgere. Opfølgning evaluering/dokumentation: Der bliver tilbudt opfølgningssamtaler ved behov. Økonomi: Medarbejdere fra sundhedsafdelingen og Thy-Hallen, som finansieres fra det eksisterende budget. Sundhedssamtalerne er gratis. Der opkræves et depositum på 300 kr. pr. deltager for at deltage i rygestopkursus, som tilbagebetales efter endt kursusforløb. Delvis egenbetaling i forbindelse med afviklingen af slankehold. Der tilbydes en gratis prøvetime i Thy-Hallens motionscenter. Øvrige motionstilbud er via egenbetaling. Organisering: Tværfagligt samarbejde med kommunens øvrige tilbud og interessenter. 3
4 Motion slankehold og rygestopkurser: Følgende er faglige betragtninger omkring vigtigheden af at sætte fokus på motion, sunde kostvaner og tobaksforebyggelse. Herudover forslag til, hvad man konkret kan tilbyde den enkelte borger i forhold til sundhedssamtale og handleplaner for den enkelte: Motion: De overordnede mål for sundhedspolitikken indenfor temaet motion: antallet af fysisk aktive skal øges, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen i samarbejde med kommunens foreninger skal der skabes alsidige motionstilbud, som retter sig særligt mod borgere, som ikke har været tilstrækkelig fysisk aktive der skal forefindes motionstilbud for alle aldersgrupper Fysisk inaktivitet udgør en betydelig risikofaktor og anses for at være en risikofaktor på linie med rygning. Den gavnlige virkning af fysisk aktivitet på sundhedstilstanden er veldokumenteret. Alle former for fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. Motionen fremmer den kropslige og personlige udvikling og trivsel børn og unges indlæringsevne ældres evne til at klare den almindelige dagligdag ældres styrke og evne til at bevæge sig uden at falde udover fysisk velvære giver motion større livsglæde og overskud Ved fysisk aktivitet/ motion formindskes risikoen for udvikling af bl.a. hjerte- og karsygdomme sukkersyge forhøjet blodtryk bestemte kræftsygdomme (f.eks. tyktarms- og brystkræft) overvægt bevægeapparatsygdomme knogleskørhed 4
5 stress depressioner, angst og demens fysisk aktivitet nedsætter også behovet for medicinsk behandling eksempelvis ved sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til omfang af fysisk aktivitet at alle børn og unge under 18 år: er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet de 60 minutter kan inddeles i mindre perioder á 10 minutter eller flere mindst 2 gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed træningen skal være af høj intensitet med minutters varighed at alle voksne: er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet de 30 minutter kan opdeles i mindre perioder á minimum 10 minutter Udfordringer ved at fremme de sunde motionsvaner: 1. Kropslig barriere i form af manglende færdigheder, blufærdighed og helbred 2. Praktisk barriere i form af begrænsninger. Geografi, struktur og økonomi 3. Irrelevans barriere i form af manglende viden og interesse 4. Prioriteringsbarriere i form af manglende tid. Familie, venner og andre interesser Undersøgelser viser, at 1. Prioriteringsbarrieren er den barriere, der påvirker de fysisk inaktive mest. Deltagerne i undersøgelsen hævder, at fysisk inaktivitet skyldes mangel på energi samt et stort behov for at slappe af. 5
6 2. Irrelevansbarrieren spiller den næststørste rolle, da deltagerne tror, at vægten er altafgørende i forhold til deres sundhedstilstand. De udtrykker: Er vægten OK, da behøver man ikke være bekymret for sin livsstil og sit helbred. Tyder på uvidenhed hos de fysisk inaktive. Information og uddannelse er nødvendig indenfor dette område. 3. Praktiske barrierer her siger deltagerne, at der er stor mangel på relevante tilbud, og at tilbud ikke kan lade sig gøre hverken tidsmæssigt eller geografisk. Her er der et stort behov for udvikling af tilbud og at tænke mere i sundhedsfremme på arbejdspladsen (motion på arbejdspladsen), motion i daginstitutioner og skoler (bevægelsespolitikker), hvor den enkelte borger mødes i deres arena og på deres præmisser. 4. Den kropslige barriere tæller mindst af de 4 barrierer, men fylder meget, da deltagerne føler sig udstillede som personer i dårlig form, og fordi de er bange for at gå i gang uden professionel vejledning Fysioterapeutens tilbud vil være rådgivning og vejledning i forhold til motion og under hensyntagen til følgende punkter: Smerter i bevægeapparatet Manglende overblik over de relevante motionstilbud i hele kommunen Mangel på tid til motion Mangel på viden om muligheder for motion. Kost: De overordnede mål for sundhedspolitikken indenfor temaet kost: alle kommunale institutioner skal udarbejde en kvalitetssikret kostpolitik tilvejebringelse af differentierede tilbud, særligt for børn og ældre, med henblik på at nedbringe antallet af overvægtige og undervægtige borgere Det primære formål med forebyggelsesindsatser på ernæringsområdet er at fremme de sunde kostvaner. Kosten er af stor betydning for menneskers almene sundhed og velbefindende, og den spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af en lang række sygdomme som fedme, visse kræftsygdomme, diabetes type 2 og hjerte-/karsygdomme. I Thisted Kommunes sundhedsafdeling arbejdes der ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger vedrørende kost. Disse anbefalinger er udkommet i 2005 og er lanceret som kostkompasset. Kostkompasset er en videreudvikling af den gamle kostpyramide. Kostkompasset består af 8 kostråd, som hvis de følges dækker den enkeltes nærings- og motionsbehov. 6
7 Sundhedsafdelingen ser på borgeren ud fra et helhedssyn, det vil sige, at man udover den fysiske del, hvor maden er et næringsmiddel, der puttes i munden og omdannes til f.eks. energi, også vil se på det psykiske og det sociale aspekt i problemstillingen. Et af problemerne er den stigende grad af overvægt. Flere og flere bliver overvægtige, og den enkeltes overvægt bliver tungere. Der ses tillige (ifølge motions- og ernæringsrådet) en polarisering af forekomsten af overvægt samt i usunde kostog motionsvaner i forhold til sociale og etniske grupper. Sundhedsafdelingen forestiller sig, at der skal oprettes et slankehold og vil gerne forsøge med et lidt anderledes koncept i et forsøg på at give den enkelte borger et løft både fysisk, psykisk og socialt. Slankehold -3 skridt frem i livet et livsstilsprojekt: Kursets overordnede mål: at hjælpe borgere med svær overvægt til et sundere liv og dermed et vægttab at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme såsom hjerte-/karsygdomme og diabetes at borgere, der har deltaget i kurset, opnår større livsglæde og harmoni med sig selv. Kursets målgruppe: Overvægtige voksne mænd og kvinder med et BMI på 30 og derover = den internationale definition på svær overvægt. BMI udregnes på følgende måde: kg/(højde x højde) f.eks. 100 kg/(1,75 x 1,75)= BMI på 33,3 hvilket er i gruppen svær overvægt. Sundhedsafdelingen vil forbeholde sig ret til at sammensætte grupperne for at få en så dynamisk og ligestillet gruppe som muligt. Inddelingen vil finde sted efter de personlige samtaler (se senere under kursets indhold). Der kan forekomme venteliste. Den enkelte borger kan selv henvende sig vedr. ønske om opstart på kurset, eller egen læge kan henvise hertil men det kræver, at den enkelte borger selv er motiveret. Kursets indhold: Kurset starter for borgerne med en individuel samtale. Her måles BMI, og borgeren kan få hjælp til at formulere egne mål og delmål for kurset. Derudover vil der være mulighed for, at borgeren kan fortælle om eventuelle tidligere erfaringer, gode som dårlige, med livsstilsændringer. 7
8 Der vil være en ugentlig vægtkontrol, der skrives i borgerens egen handleplan (se senere) og i en mappe tilhørende sundhedsafdelingen til senere evalueringer. Derudover vil der ikke blive registreret yderligere, med mindre borgeren eller anden samarbejdspartner beder om det (og kun med borgerens samtykke). Der vil være mulighed for hjælp til at finde den motionsform, der passer godt til den enkelte. Der vil der være gruppemøder hver 14. dag. Ved første møde i gruppen vil der være undervisning/rådgivning/vejledning i korrekt kost ud fra de 8 kostråd/kostkompasset. Herefter planlægges møderne ud fra borgernes ønsker og behov. Baggrunden for valg af metoden empowerment er, at den giver motivation til den enkelte for at opfylde egne mål. Empowerment kræver en handleplan, og denne adskiller sig fra andre handleplaner ved at være gensidig, dvs. at aftalerne meget vel kan indeholde opgaver for både borgeren og i dette tilfælde kursuslederen. Handleplanen skal ligeledes indeholde både et langsigtet mål og overkommelige delmål. Emner kunne f.eks. være: Kost og madlavning, motionstilbud for overvægtige, fælles træning efter ønsker, råd og vejledning til overvægtige i tøj-/frisurevalg, psykologoplæg om mad, guidning i indkøbshjælp osv. Kursets varighed og pris: Varigheden afhænger af den enkelte borgers behov og vil derfor være individuel. Når borgeren når sit mål, vil der fortsat være mulighed for kontrolvejning en gang i måneden. Der betales ved kursus start et beløb på 300 kr., som bruges til betaling af eksterne undervisere. Der indtænkes samarbejdsrelationer med GOK og LOF eller andre interessenter. Der udlånes skridttællere fra sundhedsafdelingen mod et mindre gebyr. 8
9 Rygestopkurser: De overordnede mål for sundhedspolitikken indenfor temaet rygning: antallet af rygere skal reduceres via rygestoptilbud og via indførelse af rygepolitik på alle kommunale arbejdspladser og tilskyndelse hertil på private arbejdspladser. alderen for unges rygedebut skal øges. Tobaksrygning er en af de største risikofaktorer for både sygelighed og dødelighed i Danmark. Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Tobaksrygning er årsag eller medvirkende årsag til en række kræftsygdomme. Desuden er tobaksrygning årsag til flere af de store folkesygdomme som hjerte- /karsygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Med kommunalreformen og den nye sundhedslov får de nye kommuner hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, herunder forebyggelse af tobaksskader. Tobaksforebyggelse har effekt både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. En række undersøgelser har vist, at rygning er årsag til dødsfald hvert år. Hertil kommer dødsfald som følge af passiv rygning. Desuden kan storrygere forvente godt 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom, end folk der aldrig har røget. Desuden tegner rygning sig for 17 % af alle hospitalsindlæggelser, af 8 % kontakter til almen praktiserende læger, af 2,8 mio. fraværsdage og næsten helbredsbetingede førtidspensioner/år. Der er ca. 28 % rygere i Danmark (2005). Der er 25 % kvindelige rygere og 31 % mandlige. Til sammenligning var tallene for 10 år siden noget højere med 37 % af kvinder der røg og 41 % af mænd. I samme periode er selve tobaksforbruget ikke faldet tilsvarende, hvilket kan være et tegn på, at antallet af storrygere ikke er faldet. I forhold til de faktuelle og statistiske forhold vil den forebyggende indsats i forhold til tobaksrygning være et særdeles relevant tema. Dokumentation: Ifølge DSI, Institut for Sundhedsvæsen, foreligger der dokumentation på positiv effekt af flere forskellige forebyggelsestiltag rettet mod rygning og dens skadevirkninger. 9
10 Der er dokumentation for, at rygeforbud på arbejdspladsen medfører et fald af forbruget af tobak i arbejdstiden, og risikoen for passiv rygning fjernes. Effekten af rygeforbud på arbejdspladsen i forhold til det totale tobaksforbrug og det samlede antal rygere er uklart. Samlet set peger litteraturen på, at rygestop udgør et af de mest omkostningseffektive tiltag i forhold til udgifter i sundhedsvæsenet. Der er dokumenteret effekt af, at forebyggelsesindsatser rettet mod rygning virker. En nylig opgørelse viser, at et rygestop for en moderat rygende mand på 35 år medfører reducerede livstidsomkostninger til samlede sundhedsydelser, direkte sundhedsydelser og tabt arbejdsfortjeneste på henholdsvis kr., kr. og kr. Effekt af forebyggelse af rygning: Ud af flere fokusområder er forebyggelse af rygning blandt de bedst dokumenterede forebyggelsestiltag. Der findes mange forebyggelsestiltag indenfor rygning: 1. Selvhjælp: En stor del af rygestopforsøg foregår på rygernes eget initiativ og uden for de etablerede tilbud. Sådanne rygestop kan understøttes af pjecer og henvisning til hjemmesider med gode råd til rygestop. F.eks. eller 2. Rådgivning: Der skelnes mellem forskellige former for rådgivning. Det kan f.eks. være individuelt ved praktiserende læge eller jordemoder. Herudover kan rådgivningen være grupperådgivning, som er en af de mest udbredte former for rygestoptilbud. Der er dokumenteret viden om, at gruppeorienterede rygestoptilbud er bedre til at få folk til at holde op med at ryge end selvhjælpsgrupper. Sandsynligheden for succesfuldt rygestop er dobbelt så stor i forbindelse med gruppestøtte/vejledning. 3. Farmakologiske rygestopinterventioner: Nikotinafhængig er en af årsagerne til, at mange forsøg på rygestop mislykkes. Nikotinsubstitutioner kan mindske abstinenssymptomerne og dermed øge sandsynligheden for succesfuldt rygestop. Røgfri miljøer: Rygeforbud på arbejdspladsen medfører et fald i forbruget af cigaretter på arbejdspladsen og mindsker/fjerner risikoen for passiv rygning. Effekten af rygeforbud på arbejdspladsen på det totale tobaksforbrug og det samlede antal rygere er uklart. Det konkrete borgerrettede indsatsområde: Rygestopkurser - borgerrettet tilbud for kommunens borgere. Sundhedsafdelingen vil anbefale, at der etableres borgerrettede rygestopkurser med det formål at 10
11 mindske antallet af rygere blandt kommunens borgere. På længere sigt at reducere antallet af rygerelaterede sygdomstilfælde og dødsfald. Rygestopkurser starter, når der er tilmeldt 12 deltagere på hvert hold. Der kan forekomme venteliste ved stor forespørgsel på kurserne. Rygestopkurserne afvikles efter Kræftens Bekæmpelses koncept, som består af 5 møder á 2 2½ timers varighed. Derudover vil der være opfølgningsmøde 3 måneder efter rygestoppet. Gruppen er på 12 deltagere. Møderne ledes af en rygestopinstruktør. Sundhedssamtalerne: Den individuelle sundhedssamtale vil blandt andet indeholde emnerne ryge-, motions- og kostvaner. Herudover tilbud om måling af blodtryk, blodsukker og total cholesterol - se vedlagte bilag. Ved samtalens afslutning vil der blive udarbejdet en handlingsplan for de områder, som borgerens selv ønsker at ændre på. Handleplaner: Generelt for alle temaer og indsatser vil den sundhedsfremmende samtale indgå som et vigtigt element, hvor udgangspunktet er, hvad den enkelte borger er optaget af i forhold til egen sundhed: Hvad er sundhed for dig? Hvad påvirker din sundhed? Hvad vil du gerne ændre på? Der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og oplevelse af egen sundhed. Den enkelte borger vælger selv, om vedkommende ønsker en forandring. Hvis der er ønske om en forandring, vælger borgeren selv sit eget indsatsområde. Det er således afgørende for en varig adfærdsændring, at borgeren selv oplever et problem og en motivation for forandring. Metode: Den motiverende samtale den grundlæggende tanke er således, at borgeren skal finde sin egen indre motivation for ændring. Udgangspunktet for den sundhedsfremmende samtale er et samtaleskema til personlig sundhedsprofil udarbejdet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen ( se skema nedenfor: 11
12 12
13 13
14 14
15 15
16 16
17 17
18 18
19 19
20 Handleplan som opfølgning på den personlige sundhedsprofil: Kommunale tilbud Tidsplan Indsats Opfølgning Motionstilbud Kostvejledning Rygestopkursus 20
21 Bilag 1. Praksis for måling af blodtryk ved Thisted Kommunes sundhedsafdeling. Målgruppe: Voksne borgere over 18 år. Formål: Sundhedsafdelingen i Thisted Kommune skal være medvirkende til, at kommunens borgere kender deres blodtryk. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en vision om, at viden og oplysning skaber mulighed for handling og forandring. Mål: Kortsigtet mål: At opspore borgere, som har et ukendt forhøjet blodtryk og at få denne gruppe af borgere sendt til egen læge. Langsigtet mål: At forebygge komplikationer forårsaget af et forhøjet blodtryk og dermed øge den enkeltes livskvalitet samt en reduktion af sundhedsvæsenets omkostninger i forbindelse med sygdom som følge af et forhøjet blodtryk. Borgeren: Får oplyst målingens værdier. Ved værdier udenfor normalområdet, opfordres borgeren til at tage kontakt til egen læge. Blodtryk udenfor normalområdet: 150/90. Krav til udfører af opgaven: Opgaven udføres af autoriseret sygeplejerske. 21
22 Bilag 2. Praksis for måling af total cholesterol ved Thisted Kommunes sundhedsafdeling. Målgruppe: Voksne borgere over 18 år Formål: Sundhedsafdelingen i Thisted Kommune skal være medvirkende til, at kommunens borgere kender deres total cholesterol. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en vision om, at viden og oplysning skaber mulighed for handling og forandring. Mål: Kortsigtet mål: At opspore borgere, som har et ukendt forhøjet total cholesterol, og at få denne gruppe af borgere sendt til egen læge. Langsigtet mål: At forebygge komplikationer forårsaget af et forhøjet blodtryk og dermed øge den enkeltes livskvalitet samt en reduktion af sundhedsvæsenets omkostninger i forbindelse med sygdom som følge af et forhøjet total cholesterol. Borgeren: Får oplyst målingens værdi. Ved værdi udenfor normalområdet opfordres borgeren til at tage kontakt til egen læge. Total cholesterol udenfor normalområdet: Total cholesterol på > 5 for raske borgere Total cholesterol på < 4,5 for hjertepatienter og diabetikere. Krav til udfører af opgaven: Opgaven udføres af autoriseret sygeplejerske. 22
23 Bilag 3. Praksis for måling af blodsukker ved Thisted Kommunes sundhedsafdeling. Målgruppe: Voksne borgere, der er særlig disponeret for diabetes. Voksne borgere over 30 år. Formål: Sundhedsafdelingen i Thisted Kommune skal være medvirkende til, at kommunens borgere kender deres blodsukkerværdi. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en vision om, at viden og oplysning skaber mulighed for handling og forandring. Mål: Kortsigtet mål: At opspore borgere, som har en ukendt diabetes (oftest type 2 diabetes) og at få denne gruppe af borgere sendt til egen læge. Langsigtet mål: At forebygge senkomplikationer forårsaget af diabetes og dermed øge den enkeltes livskvalitet samt en reduktion af sundhedsvæsenets omkostninger i forbindelse med sygdom som følge af diabetes. Borgeren: Får oplyst målingens værdi. Ved værdi udenfor normalområdet opfordres borgeren til at tage kontakt til egen læge. Krav til udfører af opgaven: Opgaven udføres af autoriseret sygeplejerske. 23
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereKræftrehabilitering i Nordfyns Kommune
PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereSundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse
Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereSundhedsindsats i boligområder.
Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereForebyggelsesstrategi 2009-2015
Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereForebyggelsesstrategi
Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedsfremme på virksomheder.
Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mere2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereSundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS
Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereFolkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C
Folkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C MÅL Et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft og forebyggelse via viden og handling. Folkeoplysningens Hus for Sundhed og
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereProjekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger
Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereViborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg
Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereHåndtering af rygning på væresteder
Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mere. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereNyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.
Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mere