ANALYSE AF RAMMEBETINGELSERNES BETYDNING FOR TILTRÆKNING AF SHIPMANAGEMENTVIRKSOMHEDER TIL DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF RAMMEBETINGELSERNES BETYDNING FOR TILTRÆKNING AF SHIPMANAGEMENTVIRKSOMHEDER TIL DANMARK"

Transkript

1 ANALYSE AF RAMMEBETINGELSERNES BETYDNING FOR TILTRÆKNING AF SHIPMANAGEMENTVIRKSOMHEDER TIL DANMARK

2 Per Nykjaer Jensen SeaMall, August 2013 Indledning Danmark har en meget stærk maritim klynge, men der er fortsat behov for løbende at styrke og udvikle den. Denne rapport fokuserer på et vækstområde, som globalt set er i kraftig vækst, men som næsten er helt uopdyrket i Danmark. Det er det såkaldte teknisk management eller shipmanagement (det vil sige virksomheder, som på vegne af skibsrederen varetager driften af dennes skibe). Danske rederier har ofte deres kommercielle management (befragtning og operation 1 ) solidt forankret i organisationen, mens den daglige drift og vedligehold af skibet i stigende omfang outsources til udlandet. Eksempelvis tilbyder mange virksomheder typisk fra Singapore, Hong Kong og Cypern sådanne services til rederier fra hele verden. Såfremt Danmark ikke gør noget aktivt for at sikre tilgang af virksomheder, der beskæftiger sig med shipmanagement, vil det betyde, at den maritime klynge risikerer at miste eksisterende know how og kompetencer i takt med, at danske redere vælger at outsource shipmanagementfunktionen. Dette kan på sigt være med til at dræne Danmark for kompetencer, som således må rekrutteres fra andre kilder, og det kan være med til at svække Danmarks position som en førende søfartsnation. Der er derfor behov for at tiltrække shipmanagementvirksomheder til Danmark, da det både isoleret set kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark, og da det kan medvirke til at udvikle og gøre den danske maritime klynge endnu stærkere. Formålet med denne rapport er at belyse, hvilke forhold i eksisterende rammevilkår og lovgivning der vil være af betydning for udenlandske shipmanagementvirksomheders interesse for at etablere sig i Danmark. Der er foretaget sammenligninger på områder, som af de interviewede ressourcepersoner fra branchen betegnes som de allervigtigste. Sammenligningerne er foretaget med Singapore, Hong Kong og Cypern, som traditionelt har tiltrukket mange shipmanagementvirksomheder. Undersøgelsen baserer sig på en lang række publikationer og informationer fra virksomheder, myndigheder, flagstatsadministrationer og brancheorganisationer, samt på møder og interviews med shipmanagere 2 og deres rådgivere, herunder en række specialister inden for sølov, økonomi, uddannelse mv. Hovedpunkterne fra de enkelte afsnit samles i punktform i afsnittet Executive Summary samt lidt mere uddybende i afsnittet Sammendrag Konklusioner og Anbefalinger. Undersøgelsens rammer og tidshorisont tillader ikke dybdegående eller detaljerede udredninger af de mere komplicerede problemstillinger. Derfor har det primære fokus været at identificere de forhold, som målgruppen har peget på som værende de vigtigste for beslutning om at vælge Danmark som kommende forretningssted. 1 Kommerciel operation er den praktiske side af befragtning. Operatøren er den, som sørger for at købe brændstof og engagere agent, havneplads, lastning og lodsning og alt papirarbejdet her omkring. 2 Ordet shipmanager er nyt i det danske sprog og der findes ikke officiel retskrivning. I denne rapport er anvendt en fordansket udgave af de engelske former ship management, ship manager og ship managers som flertalsform: shipmanagement, en shipmanager, shipmanageren, flere shipmanagere og alle shipmanagerne. 2

3 Rapporten er udarbejdet for Søfartsstyrelsen med støtte fra Den Danske Maritime Fond, men rapportens konklusioner og anbefalinger er forfatterens. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning...2 Executive Summary...5 Shipmanagement definition, historik, udbredelse og beskæftigelse...6 Definition...6 Historik...6 Shipmanagementindstriens nuværende struktur...8 Beskæftigelsen Rammebetingelser af betydning for shipmanagement Adgang til kunder Omkostningsniveau og beskatning Lønomkostninger Generelt omkostningsniveau Skatteforhold Adgang til kompetent arbejdskraft Offentlig service og erhvervsvilkår generelt Kendskab (markedsføring) Rammevilkår for søfarten af betydning for shipmanagement Økonomiske rammevilkår Flagstatens renommé og kvaliteten af søfartsadministrationen mv Sammendrag Konklusioner og Anbefalinger Perspektivering af undersøgelsens indhold i forhold til Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark Kilder Interviews og samtaler gennemført med :

5 Executive Summary o o o o o o o o Shipmanagement er en global branche i vækst, men samtidig en industri, som ikke har udviklet sig i takt med de øvrige segmenter i Det Blå Danmark. Den manlgende udvikling kan på sigt indebære en risiko for, at Danmark mister kompetencer, som skal til for at fastholde sin position som maritimt kraftcenter. Over 30 pct. af verdensflådens ca skibe drives af shipmanagere, og regnes crewdelen med er tallet oppe omkring 50 pct. af verdensflåden, som benytter sig af en eller anden form for management service. Lidt overraskende viser analyser, at jo større et rederi er, jo større er sandsynligheden for, at det vælger eksternt management til hele eller dele af flåden. Kun ca. 30 pct. af rederierne med mindre end 5 skibe vælger eksternt management, hvor 60 pct. af rederierne med mere end 25 skibe gør det. Når man ser på specialistlønninger og de generelle udgifter, så er omkostningsniveauet i Danmark lavere end i de store shippingcentre i Østen. Kun back-office er billigere i Østen. Den danske tonnageskat er i sig selv konkurrencedygtig, men det er et problem, at den skal betales af både reder, befragter og shipmanager. Shipmanagere i Danmark vil formentlig vælge almindelig selskabsskat frem for tonnageskatteordningen, og her kan gunstigere skatteforhold opnås i eksempelvis Singapore og Hong Kong. Adgang til kompetent arbejdskraft er et punkt, der lægges meget vægt på, og tiltag til at forstærke de maritime uddannelser kunne være en vej til sikring af dette behov. Mulighederne i Danmark kendes ikke tilstrækkelig godt af den internationale shippingverden, og markedsføringstiltag til udbredelse af denne viden kan være med til at tiltrække flere udenlandske managere til Danmark. 5

6 Shipmanagement definition, historik, udbredelse og beskæftigelse Definition En shipmanagers opgaver og ansvar kan på mange måder sammenlignes med tilsvarende, som gælder for den bestyrende reder, der kendes fra den danske lovgivning. Betegnelsen bestyrende reder beskriver faktisk opgaven bedre end betegnelsen teknisk manager. Derfor bruges betegnelsen shipmanagement også mere og mere internationalt, frem for det tidligere brugte technical management. Opgaver og ansvarsområder strækker sig i alle tilfælde, uanset hvilken af de tre betegnelser man bruger, over det samme, nemlig at være den, som har ansvaret for skibet som juridisk enhed i forhold til lokale, nationale og internationale myndigheder. Derudover påhviler driftsansvaret shipmanageren i meget bred forstand, såsom: Budget og økonomistyring, planlægning og gennemførelse af løbende vedligehold, opgraderinger, dokning mv. samt at sørge for bemanding, indkøb, forsikringer og meget andet. Lige som det ofte er tilfældet for en bestyrende reder, så behøver en shipmanager ikke at have nogen økonomisk interesse i det enkelte skib udover, at han bliver betalt for at drive det. Forholdet er helt sammenligneligt med en ejendomsadministrator, som på vegne af ejeren og imod betaling varetager drift og vedligeholdelse af en ejendom. Historik Før 1980 var tredieparts shipmanagement 3 et næsten ukendt begreb. Rederierne ejede og drev egne skibe, og dét at lade udenforstående administratorer drive ens skibe var ikke udbredt praksis og der var heller ikke nogen særlig grund til at gøre det. Verden var relativ enkel, og derudover var der på det nærmeste ingen vedtagne regler, standardkontrakter eller retspraksis omkring begrebet. Det nærmeste man kom i Danmark, var i virkeligheden den rederivirksomhed, som i den danske sølov betegnes bestyrende reder. Her var det dog for det meste således, at den bestyrende reder var økonomisk involveret i ejerskabet, oftest som den af partrederne, der ejede flest anparter i det skib, han drev, eller i hvert fald var den af partrederne, som havde de bedste forudsætninger for at drive skibet. Op igennem 1980 erne begyndte shipmanagementbranchen at tage form, og shipmanagement begyndte at udvikle sig og antage den form, man kender i dag. Den virkelige vækst kom op igennem 1990 erne, hvilket skete af flere årsager: Shipping blev mere og mere industrialiseret, og skibe blev i stadig højere grad et investeringsobjekt for andre end de traditionelle skibsredere, og dermed steg behovet for nogen til at tage sig af det praktiske. OPA90 4 og mange andre nye krav og konventioner betød (betyder) stadigt stigende krav til den driftsansvarlige, noget som især mindre rederier får stadigt sværere ved at klare in-house. 3 Begrebet tredieparts dækker over, at shipmanageren indgår i samspil med både en kommerciel operatør og en reder/ejer, der kan være sammenfaldende. Det kan f.eks. være ved rederes indchartrede skibe eller ved ejere, der ikke traditionelt har en maritim baggrund og derfor oursourcer både kommercielt management og shipmanagement. 4 The Oil Polution Act vedtaget august 1990 som en reaktion på Exxon Valdez ulykken. 6

7 Væksten i verdensflåden, kombineret med den vestlige verdens stigende lønniveau og yngre generationers aftagende lyst til at stå til søs, gjorde rekruttering af egnede søfolk til et internationalt problem. Her har de stadigt større shipmanagere meget bedre mulighed for at håndtere rekruttering og uddannelse, end de individuelle rederienheder har. Økonomiske udsving og kriser på næsten alle fragtmarkeder har medført større og større fokus på udgiftssiden, og her betyder stordriftsfordele og rationel drift ligeledes, at de store shipmanagere i højere og højere grad bliver valgt frem for egne lokale driftsafdelinger, og mange redere har derfor valgt at fokusere på den kommercielle side af forretningen (befragtningen) og lader tredieparts shipmanagere tage sig af den øvrige drift. Dette er en udvikling, som er stadig accelererende. Shipmanagementindustrien forventer derfor, at en fortsat stigende andel af verdensflåden vil vælge tredieparts shipmanagement. Der forventes en vækst i antallet af skibe under shipmanagement på 3 pct. om året. Udviklingen understøttes også af det forhold, at mange finansielle ejere i disse år tager skibene tilbage fra redere, som ikke kan betale afdrag og renter, og disse skibe anbringes derefter typisk hos shipmanagementvirksomheder, indtil et fornuftigt gensalg kan gennemføres. Det skønnes, at den samlede verdensflåde af skibe over ton i dag udgør ca skibe. Nettotilvæksten i antallet af skibe har igennem en årrække ligget på omkring 3,2 pct. årligt, men forventes for de kommende 2-5 år at ligge lidt lavere, nemlig omkring 2,5 pct. årligt. Det betyder, at den forventede tilvækst vil blive omkring nye skibe årligt. Verdensflåden ejes for 80 pct. vedkommende af redere i Asien og Europa. Det er derfor også naturligt, at de største koncentrationer af shipmanagere netop befinder sig i disse områder. Mere end 20 pct. af den samlede verdensflådes skibe, nemlig godt skibe, drives i dag fuldt og helt af tredieparts shipmanagere, og denne andel er, som nævnt, stigende. Ud af verdensflådens skibe er der herudover 30 pct., eller godt skibe, som benytter sig af tredieparts crewmanagement. Samlet set er der således over 50 pct. af verdensflåden, som i dag benytter sig af tredieparts management. Enten fuldt management, crewmanagement eller pools og agenter, som varetager specifikke driftsområder på vegne af skibets ejer som for eksempel indkøb af: stores, smøreolie, bunker, forsikring, kommunikation eller andet. Internationalt set fordeler tredieparts shipmanagementvirksomheder sig fra ganske små enheder med ansatte, som driver skibe, og til meget store virksomheder, som beskæftiger over ansatte og bestyrer skibe. Der findes i dag ikke ret mange shipmanagere i Danmark, og ofte, når danske rederier vælger shipmanager, bliver skibene lagt ud til shipmanagere i Hong Kong eller Singapore. Shipmanagement i Danmark har ikke haft nogen fremtrædende position i Det Blå Danmark. Tesma i Gentofte, som senere blev til EMS Shipmanagement, og som nu er ophørt, fungerede primært som manager for ejerne 7

8 Tschudi & Eitzen, men for ca 25 pct. af flåden også som tredieparts manager for eksterne rederikunder. T&C i Svendborg begyndte som bestyrende reder for partrederier, men udviklede sig op igennem 90 erne til udelukkende at fungere som tredieparts shipmanager for eksterne kunder. T&C blev i 2003 solgt til Clipper Group og ophørte i 2006 som tredieparts shipmanager og blev en integreret del af Clipper Group. Erria på Amager er også opstået som bestyrende reder for tilknyttede partrederier og har igennem årene udviklet en forretning som tredieparts shipmanager. Fælles for ovenstående nævnte virksomheder og en række lignende mindre shipmanagementvirksomheder er, at de er opstået som følge af et lokalt behov for en bestyrende reder, som kunne varetage driften af en ejers eller en ejergruppes skibe. Disse ejere har således også typisk været ejere eller medejere af shipmanagementvirksomheden. Det nyeste skud på stammen er, at det Singapore baserede Thome Shipmanagement, har etableret sig i København. Thome Shipmanagement (Danmark), er dermed den første af de store shipmanagere som har etableret sig med shipmanagement i Danmark. Her er således tale om en virksomhed, som ikke er etableret af et rederi med henblik på først og fremmest at drive egne skibe, men derimod en virksomhed, som tilbyder sine services til rederier på rent kommercielle vilkår, og hvor virksomheden optræder som ægte tredieparts shipmanager. Shipmanagere er den aktør i shippingindustrien, som har den længste og mest stabile indkomst igennem hele skibets levetid. Det har betydet, at shipmanagementvirksomheder igennem årene har kunnet opbygget en meget solid og stabilt overskudsgivende forretning. Hvorimod finansiering og registrering, det vil sige banker, finanshuse, jurister m.fl., arbejder kun med skibet i den allertidligste fase af dets levetid, nemlig med kontrahering, bygning og finansiering samt i nogle tilfælde ved ændringer eller krisestyring undervejs i skibets levetid. Værfter og udstyrsindustrien producerer og bygger skibet, men efter dets levering er der kun service, og til sin tid ophugning tilbage. Rederen selv har naturligvis også et langt forhold til sit skib, men ofte med meget svingende indtægter og stor økonomisk risiko som følge af konjunkturudsving. Shipmanageren derimod vil ofte være den, der følger skibet fra vugge til grav, og som dermed kan basere sin forretning på et langt mere konjunkturufølsomt grundlag. Uanset skibets beskæftigelse og indtjening vil shipmanageren være et nødvendigt stabilt element. Shipmanagementindstriens nuværende struktur Der findes imellem 400 og 450 shipmanagere i verden, og ud af disse er det kun et par håndfulde, som har mere end 200 skibe i shipmanagement; se figur 1 nedenfor. De største centre for shipmanagent er i nævnte rækkefølge: Hong Kong, Singpore, Cypern og Hamburg. Flere af de større shipmanagere har etableret kontorer i flere af disse "shipmanagementhovedstæder". Ifølge et studie fra 2009, foretaget af laboratoriet for økonomi og management i Nantes, er fordelingen af verdensflådens ejerskab følgende: Verdensflådens skibe ejes for 57,7 pct. vedkommende af enkeltskibsejere, og 91,4 pct. af af alle skibsejere ejer mindre end 10 skibe. 8

9 Samtidig udgør gruppen, som ejer mere end 50 skibe kun 1,2 pct., og disse 1,2 pct. ejer til gengæld over 28 pct. af den samlede verdensflåde. Man skulle tro, at den største efterspørgsel efter shipmanagement ville komme fra denne store underskov af smårederier, som ikke har ressourcer til at løfte de mange opgaver in-house, men overraskende nok er det ikke de mindre rederier, som oftest vælger shipmanagere til at varetage driften, men i højere grad de større rederier; se figur 2 på næste side. Undersøgelser viser således, at jo større et rederi er, jo større er sandsynligheden for, at det vælger en ekstern shipmanager. Årsagerne til denne outsourcingtendens kan være mange. For nogen drejer det sig om tid eller erkendelsen af, at det ikke kan betale sig at ansætte de mange nødvendige specialister, eller at de ikke er til rådighed. For andre er det ønsket om at kunne skalere sin organisation hurtigt (både op og ned), og endelig kan det være ønsket om at få mulighed for at benchmarke, hvorvidt ens egen in-house drift er optimal. 9

10 Figur 1 Ledende shipmanagere, som har mere end 200 skibe i management Crew management Fuldt management Figur 2 Rederier fordelt efter størrelse og andel af flåden outsourcet til shipmanagere 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1-2 skibe 3-5 skibe 6-10 skibe skibe > 25 skibe 5 Anslåede cirkatal 10

11 Beskæftigelsen De store shipmanagere oplyser, at de i den direkte drift beskæftiger et sted imellem 1,5 og 1,75 landbaserede medarbejdere pr. skib i fuldt management. Dertil kommer et lignende antal personer, som i udstyrs- og serviceindustrien beskæftiges indirekte med service og vedligehold, juridisk og økonomisk rådgivning, produktion, salg og retrofit af udstyr. Shipmanagement er med andre ord en virksomhedsform, som hvis de rigtige betingelser og rammer er til stede skaber højtlønnede landjob. Mange af de afledte job vil være seniorspecialistjob, som igen vil være med til at skabe muligheden for at fastholde de for Det Blå Danmark helt nødvendige kompetencer. Derudover vil der som et resultat af tilstedeværelsen af flere shipmanagere og den tonnage, de kontrollerer, skabes flere job. Det vil ske, fordi den maritime udstyrs- og serviceindustri får lettere og mere direkte tilgang til et større nærmarked. Det er således af betydning for udstyrsindustriens salg, at industrien er tæt på den, som har ansvaret for at vælge og indkøbe nyt udstyr og tekniske løsninger til skibene. Der findes ikke nogen konkret statistik over, hvor mange flere job udstyrs- og serviceindustrien ville kunne skabe per skib som følge af et sådant udvidet nærmarked, men oplysninger fra Dansk Eksportforening og Danske Maritime bekræfter, at markedsandelen for danske udstyrsproducenter er større i forhold til danskejede skibe end for verdensflåden generelt. Opsummerer man således den direkte og indirekte beskæftigelse hos henholdsvis shipmanagementvirksomheder og i udstyrs- og serviceindustrien, kan man forvente i størrelsesordenen godt 2 job i Danmark for hvert nyt skib, der drives af en danskbaseret shipmanager. Estimatet er formodentlig konservativt, idet der heri ikke er indregnet den omkringliggende service- og hjælpeindustri, hvor der herudover vil være en del job i finansiering, registrering, forsikring, syn og besigtigelse samt andre service- og hjælpefunktioner. 11

12 Rammebetingelser af betydning for shipmanagement For at kunne tiltrække shipmanagere til Danmark er det afgørende, at de kan tilbydes konkurrencedygtige og attraktive rammevilkår. Igennem interviews med ressourcepersoner i branchen er det derfor søgt afklaret, hvilke forhold som vil være vigtige i forbindelse med beslutningen om at etablere en shipmanagementvirksomhed i Danmark. Overordnet set kan faktorer opdeles i to hovedgrupper. Den første omfatter faktorer, som er af direkte betydning for shipmanagementvirksomheden. Det drejer sig om følgende forhold: Adgang til kunder Omkostningsniveau og beskatning Adgang til kompetent arbejdskraft Offentlig service og erhvervsvilkår generelt Kendskab (markedsføring) Den anden hovedgruppe omfatter faktorer, som har betydning for kundegrundlaget. Det vil altså sige faktorer, som har betydning for, hvor mange skibe, der ejes og opereres fra Danmark, og som sejler under dansk flag. Det er således klart, at den primære årsag til at etablere sig i Danmark for en udenlandsk shipmanager vil være at komme tættere på eksisterende eller potentielle kunder. De generelle vilkår for rederidrift i Danmark vil således også have betydning for muligheden for at tiltrække shipmanagere til Danmark. Det drejer sig f.eks. om følgende faktorer: Økonomiske rammevilkår for skibsfarten Flagstatens renommé og kvaliteten af søfartsadministrationen mv. I det følgende gennemgås faktorerne nærmere med udgangspunkt i de gennemførte interviews. Derudover foretages der, hvor det er relevant, sammenligninger mellem de danske rammevilkår og de rammevilkår, som tilbydes i de store centre for shipmanagement Singapore, Hong Kong og Cypern. 12

13 Adgang til kunder Shipmanagere lever af at sælge deres services til rederier eller andre, som ejer skibe. Det er derfor et vigtigt parameter for etableringen af en shipmanagementvirksomhed, at der er skibsejere, som deres ydelser kan sælges til. Derudover kan det have betydning for lokaliseringsbeslutningen, at der eksisterer en maritim klynge, som dels kan fungere som underleverandører til shipmanageren, dels kan sikre, at der eksisterer et rekrutteringsgrundlag af kvalificerede medarbejdere, da det alt andet lige vil være nemmere og billigere at rekruttere arbejdskraft lokalt frem for at hente medarbejdere ind udefra. Desuden kan den geografiske placering have en selvstændig betydning, f.eks. vil det være en fordel for en shipmanager, som opererer skibe i det europæiske/atlantiske område, at have et kontor i den europæiske tidszone, da det vil gøre kontakten med kunder, leverandører og skibe i området nemmere. Det er således også kendetegnende for de førende centre for shipmanagement, at der samtidigt er tale om vigtige søfartscentre helt generelt. Hong Kong (4. plads), Singapore (5. plads) og Cypern (10. plads) er således alle blandt verdens 10 største flagstater. 6 Mens Tyskland hvor Hamburg er centrum for skibsfartsindustrien er verdens næststørste ejer af tonnage kun overgået af Japan. Danmark er også blandt verdens førende søfartsnationer, og danske rederier og shipping virksomheder er blandt de største, når det kommer til at operere tonnage, ligesom Danmark er på top-10 over ejet tonnage. Danmark har samtidigt en stærk maritim klynge, der ifølge Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark beskæftiger omkring personer direkte inden for skibsfart, offshore, produktion af maritimt udstyr og forskellige former for hjælpevirksomhed mv. At der på trods af Danmarks fremtrædende position som skibsfartsnation og stærke maritime klynge er så relativt få shipmanagere tilstede i landet, kan derfor virke overraskende. Men det kan jf. tidligere hænge sammen med den danske rederitradition, hvor driften af skibene typisk har været en integreret del af rederivirksomheden. Det taler dog for, at der i takt med, at også danske rederier i stigende grad outsourcer driften af skibe til shipmanagere, er et betydeligt potentiale for shipmanagementvirksomheder i Danmark. Det må ligeledes antages, at der tillige vil være et ikke uinteressant marked i og omkring Danamark. Her tænkes både managementservices til danskejede skibe under udenlandsk flag, ligesom også norske, tyske og svenske redere vil være naturlige målgrupper for en shipmanager med base i Danmark. Det er dog klart, at den geografiske lokalisering i takt med den teknologiske udvikling og globaliseringen generelt ikke længere spiller en så stor rolle som tidligere. Vi ser således allerede i dag, at danske rederier vælger at købe ydelser hos shipmanagere i udlandet f.eks. Singapore og Hong Kong. Potentialet for shipmanagere i Danmark vil derfor også afhænge af, i hvilket omfang danske rederier og shippingvirksomheder vil se en fordel i at købe shipmanagementydelser af virksomheder, som også er repræsenteret i Danmark. 6 Placeringerne er opgjort per 1. januar

14 Omkostningsniveau og beskatning En af de afgørende faktorer, for om en udenlandsk virksomhed vælger at lokalisere sig i Danmark, er det samlede omkostningsniveau ved at drive virksomhed i Danmark relativt til andre lande. Det samlede omkostningsniveau består selvsagt af mange forskellige elementer, men i det følgende fokuseres på følgende tre hovedkomponenter, som vurderes at være de vigtigste for shipmanagere: lønomkostninger, generelt omkostningsniveau samt beskatning. Lønomkostninger Shipmanagere beskæftiger typisk en ret høj andel af relativt højtlønnede specialister, som har ansvaret for kundekontakten og driften af skibene, på deres kontorer i de maritime centre, mens mere rutineprægede backofficefunktioner ofte outsources til lande med lavere lønninger, som f.eks. Indien eller Filipinerne. Markedet for den type specialister, som ansættes af shipmanagere, er i vid udstrækning et globalt marked, hvilket medfører at større forskelle i lønniveau vil have en tendens til at blive udjævnet over tid. Enten fordi aktiviteterne flytter derhen, hvor lønningerne er lavere, eller fordi arbejdskraften flytter derhen, hvor lønningerne er højere. Det er således kendetegnende for shipmanagere baseret i Hong Kong eller Singapore, at de har en stor andel af udenlandske specialister ansat. Nedenstående oversigt over lønudgiften til specialister ansat hos shipmanagere viser således, at lønniveauet i Danmark er konkurrencedygtigt i forhold til både Singapore og Hong Kong. For så vidt angår job med færre kvalifikationskrav (sekretærer, administrativt personale mv.), må det dog forventes, at det danske lønniveau vil være noget højere end lønniveauet i Singapore og Hong Kong. Lønniveau (Md.) Danmark Singapore Hong Kong Cypern Alm. specialist Dkk Dkk Dkk Dkk Senior specialist Dkk Dkk Dkk Dkk Kilder: Lokale shipmanagere Dertil kommer, at det danske arbejdsmarked i lighed med Singapore og Hong Kong er meget fleksibelt, hvilket indebærer, at det er relativt nemt og billigt at tilpasse antallet af ansatte til den aktuelle opgavemængde eller at lukke virksomheden ned, såfremt den ikke kan løbe rundt. Det betyder, at den økonomiske risiko forbundet med at etablere et kontor i Danmark er lille. Generelt omkostningsniveau Det generelle omkostningsniveau i Danmark sammenlignet med alternative placeringer har også betydning for, hvor attraktivt det er at etablere en afdeling i Danmark. Konsulentfirmaet Mercer udarbejder årligt en opgørelse over leveomkostningsniveauet for en udstationeret medarbejder (expat) i 214 storbyer i verden. Opgørelsen ser på priserne for 200 forskellige goder, herunder husleje, transportomkostninger mv. Selvom opgørelsen ikke direkte måler udgifterne ved at drive virksomhed i byerne, kan den bruges som en indikator for det generelle prisniveau særligt for kontorbaserede virksomheder som shipmanagere, der ikke råder over et egentligt produktionsapparat. Af listen for 2012 fremgår det, at København på en 21. plads er 14

15 billigere at leve i end både Singapore (6. plads) og Hong Kong (9. plads). Til gengæld er København væsentligt dyrere end Limassol på Cypern (127. plads) og er også dyrere end f.eks. Hamburg (109. plads), mens omkostningsniveauet er sammenligneligt med London (25. plads). Omkostningsniveauet i Danmark burde således ikke være afskrækkende i forhold til Singapore og Hong Kong, men Danmark er fortsat relativt dyrt sammenlignet med andre europæiske lokaliteter. Skatteforhold Selskabsbeskatningen har betydning for, hvor stort shipmanagerens nettooverskud vil blive, og kan derfor også spille ind i forbindelse med en shipmanagers beslutning om at etablere en afdeling i Danmark eller alternativt søge at betjene kunderne fra en anden geografisk lokalitet. Shipmanagere har valget mellem to forskellige måder at blive selskabsbeskattet på, idet de både kan vælge almindelig selskabsbeskatning eller tonnagebeskatning. For at blive tonnagebeskattet kræver det dog, at en række kriterier er opfyldt, herunder at selskabet har strategisk og forretningsmæssig bestemmende indflydelse på skibets drift. Tonnagebeskatning indebærer, at der betales et fast beløb i skat baseret på skibets tonnage, uanset om selskabet generer et overskud eller et underskud. Hvis tonnageskatten vælges, vil beslutningen være bindende for en 10- års periode, og perioden kan ikke fraviges, uanset virksomheden i denne periode giver underskud og således ikke skulle have betalt almindelig selskabsskat. Tonnagebeskatning er typisk attraktivt for rederier, da det indebærer en fast og relativ lav beskatning af indtægterne set over en konjunkturcyklus. Det er derimod usikkert om tonnagebeskatningen vil være attraktiv for en shipmanager i Danmark, idet shipmanageren skal betale samme beløb i skat baseret på skibets tonnage, selvom shipmanagerens indtægt fra skibet er væsentligt lavere. Et handelsskib indtjener således typisk USD/dag til rederen, mens en shipmanager typisk indtjener USD/måned for sine services. På Cypern, som i lighed med Danmark har indført en tonnageskatteordning baseret på EU s statsstøtteretningslinjer for maritim transport, har man valgt, at shipmanagere kun skal betale 25 pct. af den tonnageskat, som en reder ville skulle betale for at gøre ordningen mere attraktiv. At Cypern har valgt en betydelig mere lempelig tonnagebeskatning af shipmanagere, underbygger formodningen om, at fuld tonnagebeskatning næppe vil være attraktiv for en shipmanager i Danmark. For at en shipmanager kan komme under cypriotisk tonnagebeskatning, er der dog en række yderligere krav, som skal opfyldes sammenlignet med den danske ordning, herunder er det et krav, at mindst 51 pct. af de ansatte i shipmanagementselskabet skal være cypriotiske (eller EU) statsborgere. Den generelle selskabsbeskatning i Danmark er 25 pct., men det er besluttet, at selskabsskatten skal sænkes til 22 pct. frem mod Det danske niveau for selskabsbeskatning befinder sig i midterfeltet blandt OECDlandene, men ligger noget over niveauet i Cypern, Singapore og Hong Kong. På Cypern er den generelle selskabsskat 12,5 pct., mens den i både Singapore og Hong Kong er pct.. Derudover eksisterer der i både Singapore og Hong Kong særlige lempelser for så vidt angår udenlandske indtægter, som medfører, at det reelle skatteniveau er endnu lavere. 15

16 Adgang til kompetent arbejdskraft Shipmanagement industrien er kendetegnet ved at have behov for højt kvalificeret og specialseret arbejdskraft med et indgående kendskab til driften af skibe. Det er derfor helt afgørende for shipmanagere, at de har adgang til at kunne rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Medarbejderne kan enten rekrutteres lokalt, hvilket fordrer, at der lokalt findes en tilstrækkelig pulje af personer med de rette faglige kompetencer, eller de kan hentes ind fra udlandet, hvilket fordrer, at det er muligt for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at få arbejds- og opholdstilladelse på en hurtig og enkel måde. Det vil generelt være mere attraktivt at være lokaliseret et sted, hvor der er mulighed for i vid udstrækning at rekruttere store dele af medarbejderstaben lokalt, da det generelt er dyrere og mere kompliceret at basere sin virksomhed på udstationerede medarbejdere. Det skyldes, at en udstationeret medarbejder oftest vil skulle kompenseres økonomisk for de merudgifter og personlige omkostninger, som en udstationering kan indebære, ligesom det kan være vanskeligere at fastholde en udstationeret medarbejder, såfremt vedkommende eller familien ikke falder til det nye sted. Danmark har en stærk maritim klynge og stærke traditioner for rederidrift, og danskere er kendt over hele verden for deres maritime kompetencer og know-how. Det er således ikke en tilfældighed, at mange danskere er ansat på ledende poster i internationale shipmanagementselskaber. Danmark har derfor som udgangspunkt gode muligheder for at tilbyde kvalificeret arbejdskraft til shipmanagere, som ønsker at etablere sig i Danmark. Det vil dog være vigtigt at sikre, at der også fremadrettet vil kunne stilles den fornødne arbejdskraft med maritime kompetencer til rådighed for shipmanagere og andre maritime virksomheder. Det gælder særligt, hvis de maritime erhverv kommer ind i en fornyet vækstperiode. Der er blandt rederier og shipmanagere en udbredt opfattelse af, at medarbejdere, som har sejlet til søs, er bedre kvalificeret til job i landorganisationen end de, der ikke har. Det indebærer, at der generelt er en meget stor efterspørgsel efter navigatører og maskinmestre, som har gjort tjeneste til søs, hvilket bl.a. indebærer, at arbejdsløsheden blandt disse grupper er meget lav. For at kunne opfylde en stigende efterspørgsel efter medarbejdere, som har gjort tjeneste til søs, kan der derfor være behov for at øge antallet af uddannelsespladser på de maritime uddannelser. I den forbindelse ville det også være relevant at se på, om det var muligt at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskere at blive uddannet på udenlandsk flagede skibe, frem for kun på danske skibe, som det typisk er tilfældet i dag. Det er i forbindelse med interviews blevet fremført, at personer med erfaring fra tjeneste på skibe under forskellige flag vil være en attraktiv målgruppe for shipmanagere, der typisk også driver skibe under forskellige flag. Som et supplement eller alternativ til at øge antallet af navigatører og maskinmestre kunne det også overvejes at etablere uddannelser og efteruddannelser, som var målrettet landjob i maritime virksomheder såsom shipmanagere. Efteruddannelser og professionsbachelors skal sigte specielt på at skabe kompetencer, både inden for teknisk og administrativt shipmanagement, og kan have mange former. 16

17 Firmaet Marcore har i samarbejde med Simac udgivet en rapport med navnet Behovsanalyse for udvikling af en skibsinspektøruddannelse. Heri svarede 94 pct. af de adspurgte arbejdsgivere og 83 pct. af arbejdstagerne, at hvis en sådan uddannelse blev etableret, ville de gøre brug af den. I forhold til muligheden for at udstationere eller ansætte udenlandsk arbejdskraft er det blevet påpeget, at det er vigtigt, at det er muligt hurtigt og nemt at få arbejds- og opholdstilladelser. Det gælder ikke mindst i en opstartsfase, hvor der ofte vil være et ønske om at trække på virksomhedens eksisterende medarbejdere. Derudover er det vigtigt, at der er mulighed for at udsende medarbejdere i kortere perioder til den danske afdeling, f.eks. i forbindelse med løsning af særlige opgaver. Her vil adgangen til god og kompetent vejledning fra myndighederens side kunne spille en vigtig rolle i forhold til at undgå misforståelser eller mangelfulde ansøgninger, som vil kunne forsinke processen. 17

18 Offentlig service og erhvervsvilkår generelt Et yderligere paramenter, som kan have betydning for beslutningen om at etablere en shipmanagementvirksomhed i Danmark, er de generelle erhvervsvilkår og adgangen til kvalificeret offentlig service. I forhold til erhvervsvilkår er det blandt andet forhold som, hvor nemt det er at starte en virksomhed, hvor nemt det er at opnå forskellige tilladelser og godkendelser fra offentlige myndigheder, hvor effektivt retssystemet fungerer mv. Danmark er generelt kendetegnet ved at have gode erhvervsvilkår. Danmark er således placeret på en global 5. plads i Verdensbankens rangordning af, hvor nemt det er at drive en virksomhed, efter Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA. Danmark er således placeret som det nemmeste europæiske land at drive virksomhed, mens Tyskland til sammenligning er placeret som nr. 20, mens Cypern er nr. 36. Danmark er også generelt kendetegnet ved en velfungerende offentlig sektor og et generelt godt kendskab til engelsk, som kan være en fordel i forhold til udenlandske virksomheder. Derudover indebærer den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er relativt nemt at ansætte og afskedige medarbejdere, at den økonomiske risiko ved at etablere en virksomhed i Danmark for en shipmanager er relativ lille, idet virksomheden vil kunne lukkes ned uden store afviklingsomkostninger, såfremt det viser sig, at den ikke kan løbe rundt. Danmark har derfor i forhold til de generelle erhvervsvilkår gode kort på hånden i forhold til at tiltrække udenlandske shipmanagere ikke mindst sammenlignet med vores europæiske konkurrenter. Der er dog også i forbindelse med de gennemførte interviews blevet peget på en række områder, hvor der er potentiale for at forbedre vilkårene yderligere. For det første er der blevet efterspugt en samlet digital indgang til myndighederne på engelsk, hvor maritime virksomheder på en nem og hurtig måde vil kunne få en samlet indgang til information omkring relevante emner, såsom skatteregler, regler for etablering af virksomheder, registrering af skibe, regler for udenlandsk arbejdskraft mv. samt mulighed for at kunne få råd og vejledning i forhold til konkrete spørgsmål relateret til etablering af en maritim virksomhed i Danmark. For det andet er der blevet peget på, at en stor del af det materiale fra det offentlige, som er tilgængeligt på internettet, ofte kun findes i en dansk sprogversion. Det kan være en barriere for udenlandske virksomheder og medarbejdere, og det vil derfor være med til at gøre Danmark mere attraktivt for udenlandske virksomheder, såfremt relevant information og blanketter mv. fandtes på engelsk, samt eventuel sagsbehandling også kunne ske på engelsk. 18

19 Kendskab (markedsføring) Det fremgår af de gennemførte interviews og analysearbejdet, at Danmark generelt har gode rammebetingelser for maritime virksomheder, herunder shipmanagementvirksomheder, hvilket ovenstående gennemgang af rammebetingelserne for shipmanagement underbygger. Til gengæld har det været et tilbagevendende tema i de gennemførte interviews, at kendskabet til, hvad Danmark kan tilbyde maritime virksomheder, i udlandet generelt er meget lille, ligesom der eksisterer en række bekymringer i forhold til Danmark, som ikke er i fuld overensstemmelse med virkeligheden. Bekymringerne går især på de på de økonomiske vilkår for at drive virksomhed i Danmark, hvor det er opfattelsen, at skatten og omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er meget høje sammenlignet med de eksisterende centre for shipmanagement, hvilket jf. ovenfør ikke er i fuld overensstemmelse med virkeligheden. Blandt de respondenter, som har prøvet at etablere sig i Danmark, har der været udtrykt stor ros til den danske administration over den venlige og effektive modtagelse, man er blevet mødt med. De har dog også påpeget, at valget af Danmark udelukkende skyldes, at man på forhånd havde et stærkt kendskab til Danmark. En virksomhed uden forudgående kendskab til Danmark ville derfor næppe af egen drift få idéen om at etablere sig i Danmark. Det er derfor en gennemgående anbefaling, at markedsføringen af Det Blå Danmark bør styrkes, og at der bør skabes en bedre koordination mellem de mange aktører, som på den ene eller anden måde er med til at sætte Det Blå Danmark på verdenskortet. I den forbindelse er det også blevet understreget, at det er vigtigt, at enhver henvendelse fra en virksomhed, som kunne være interesseret i at etablere sig i Danmark, behandles seriøst, og at processen følges tæt fra den første interessetilkendegivelse og frem til etableringen i Danmark, så man sikrer, at alle, der henvender sig, følges og hjælpes optimalt. Udenlandske shipmanagere peger endvidere på betydningen af hurtigt at kunne føle sig som en integreret del af det Blå Danmark. Det vil derfor blive opfattet positivt, såfremt shipmanagere eksempelvis kunne blive fuldgyldige medlemmer af rederiforeninger og brancheorganisationer, hvilket de har mulighed for i Singapore og andre steder. 19

20 Rammevilkår for søfarten af betydning for shipmanagement Shipmanagere lever af at sælge serviceydelser til rederier og andre ejere af skibe. Rammevilkårene og udviklingen i søfarten generelt er derfor af afgørende betydning for shipmanagere. Det indebærer, at det ikke alene er de forhold, som direkte påvirker shipmanageren, der har betydning for valg af lokalisering, men at også de generelle rammebetingelser for søfartserhvervet spiller en stor rolle. Det gælder både i forhold til de økonomiske rammevilkår og i forhold til samspillet mellem søfartsadministrationen og erhvervet. Økonomiske rammevilkår En forudsætning for, at Danmark kan fastholde sin position som en førende søfartsnation, er, at de grundlæggende økonomiske rammevilkår er attraktive og konkurrencedygtige i den globale konkurrence. I forbindelse med de gennemførte interviews har det således været en underliggende præmis, at muligheden for tonnagebeskatning af rederiaktiviteter og muligheden for at udbetale nettoløn til ansatte på DIS-skibe er helt fundamentale for udviklingen i dansk skibsfart. Der er dog også blevet peget på forhold, hvor de danske rammevilkår ikke er fuldt ud konkurrencedygtige med de vilkår, som f.eks. tilbydes i Singapore. Der er eksempelvis blevet peget på, at den manglende mulighed for at anvende tonnagebeskatning for visse typer af specialskibe, f.eks. vindmølleskibe, hotelskibe til offshore sektoren og borerigge, er en barriere for udviklingen af dette segment under dansk flag. Begrænsningen følger af de gældende EU-statsstøtteretningslinjer, der begrænser brugen af tonnagebeskatning til skibe, som udfører maritim transport i traditionel forstand. Dette er en konkurrencemæssig udfordring, da f.eks. Singapore ikke opererer med denne distinktion og dermed tillader f.eks. borerigge at blive beskattet under tonnageskatteordningen. I forhold til offshoresektoren er der også peget på, at den eksisterende begrænsning i antallet af havneanløb til 25 for skibe under dansk flag, som har udenlandske besætningsmedlemmer uden dansk arbejdstilladelse, udgør et problem for udviklingen af den danskflagede off-shorebranche. Der gælder således ikke tilsvarende begrænsninger for den samme besætning, hvis den er ansat på et skib under andet flag end DIS. Reglerne kan derfor være direkte medvirkende til, at skibe, som servicerer off-shoresektoren, og som dermed i kortere eller længere perioder har behov for hyppige anløb til dansk havn, må forlade DIS for at kunne betjene deres kunder. Det er også blevet fremført, at det er vigtigt, at administrationen af de komplicerede tonnageskatteregler sker på en gennemsigtig, konsistent og ubureaukratisk måde, så beskatningen af rederiernes aktiviteter sker på en forudsigelig måde. I den forbindelse har Skat en vigtig rolle at spille i forhold til at kunne give klar vejledning til virksomhederne. Endelig betragtes tinglysningsafgiften på 1 promille af skibets købssum, som opkræves i forbindelse med registrering af et skib under dansk flag, som en betydelig hæmsko i forhold til interessen for at registrere skibe under dansk flag. Det skal bemærkes, at der ikke opkræves afgift ved indregistrering af nybyggede skibe, medmindre der samtidig skal registreres pant i skibet. Selvom 1 promille ikke lyder af meget, kan det for større handelskibe eller specialskibe dreje sig om beløb på flere hundredetusinde kroner, som skal betales up front. Tilsvarende afgifter er meget mindre i Hong Kong eller Singapore og er ikke afhængige af skibets pris, hvilket gør det danske register mindre attraktivt i forhold til disse konkurrenter. 20

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger: Skatteudvalget 2015-16 L 16 Bilag 7 Offentligt Søfartens Ledere NOTAT Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19. november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

EN VERDEN AF MULIGHEDER. Bliv Shipping Trainee i NORDEN

EN VERDEN AF MULIGHEDER. Bliv Shipping Trainee i NORDEN EN VERDEN AF MULIGHEDER Bliv Shipping Trainee i NORDEN SÆT EN STJERNE PÅ DIT CV Som Shipping Trainee i NORDEN får du gennem vores intensive 2-årige uddannelse en grundig introduktion til international

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Vækstteamets SWOT-analyse

Vækstteamets SWOT-analyse SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

via annoncering på samt på Søfartsstyrelsens hjemmeside

via annoncering på  samt på Søfartsstyrelsens hjemmeside UDBUDSBESKRIVELSE Analyse af Det Blå Danmarks adgang til kvalificeret arbejdskraft Med støttemidler fra Den Danske Maritime Fond udbyder Søfartsstyrelsen i samarbejde med Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation

Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER Denmark The Core of Maritime Europe Commerce, Competence & Cooperation Anbefalinger fra vækstteamet for Det Blå Danmark Forord... 1 1. Vækstteamets vision...

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor Den nye Søfartsstyrelse - hvem hvad - hvorfor Kgl. Resolution af 3. oktober 2011 Farvandsvæsenet nedlægges Opgaverne deles mellem 3 ministerier Det Statslige Lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende sagsområder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Tonnageskattelovens krav om dansk drift

Tonnageskattelovens krav om dansk drift 33 Tonnageskattelovens krav om dansk drift 111 Af advokatfuldmægtig Poul Erik Lytken og advokat Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Tonnageskatteloven stiller krav om strategisk og forretningsmæssig drift

Læs mere