Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik 2. udgave 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik 2. udgave 2012"

Transkript

1 BOOK REVIEW Helene Sørensen är Associate professor i naturvetenskaps didaktik vid DPU, Aarhus universitet och har under lång tid varit involverad i de danska PISA-studierna. Hon har en lång forskarerfarenhet av genusaspekter i relation till naturvetenskaplig undervisning. Helene är även engagerad i PELS-projektet. HELENE SØRENSEN Department of curriculum research, Danish School of Education, Aarhus University, Denmark Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik 2. udgave 2012 Svein Sjøberg er den bedst kendte naturfagsdidaktiker i Danmark på trods af at han er norsk. Han er meget brugt som oplægsholder og som opponent ved ph.d.forsvar. Han har et godt kendskab til danske forhold og har udgivet den mest brugte lærebog i naturfagsdidaktik ved læreuddannelserne inden for naturfagene og i videreuddannelser. Siden den første udgivelse af en fagdidaktik i 1990 har Sveins bøger om fagdidaktik først i en norsk udgave og senere i den første udgave på dansk i 2005 (Sjøberg, 1990, 1998; Sjøberg, Paludan, Thomsen, & Busch, 2005) været fast på listen over bøger til naturfagene i læreruddannelserne. Nu er førsteudgaven udsolgt fra forlaget og en omarbejdet anden udgave er udkommet, Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik. Dele af den ny bog ligner meget førsteudgaven, en del er ført up to date og andet er nyskrevet. Som en overordnet ændring er der systematisk tilføjet oplæg til diskussion og fordybelse efter hvert kapitel. I indledningen beskriver Svein sin vej fra at være fysikeren, der tror på, at verden kan beskrives på naturvidenskabens præmisser som en færdig teoribygning, til at blive en fysikdidaktiker, som kan reflektere kritisk over naturvidenskaben og dens rolle i samfundet. Sveins programerklæring kalder han beundring og tvivl og skriver, at det præger hele bogen. Han skriver (uddrag): Beundring af videnskabens viden om virkeligheden men tvivl of skepsis med hensyn til, hvordan denne viden bruges, til tider skuffelse over, hvordan videnskaben frasiger sig ansvaret for misbrugen af denne viden. En stærk tro på, at naturvidenskaben er central for almendannelsen - men skepsis med hensyn til, at videnskaben skal være et livssyn og at videnskabelige argumenter skal tælle mere end værdistandpunkter (Sjøberg, 2012, p23) Bogen handler i høj grad om syn på Naturvidenskab, naturvidenskabens (fysikkens) væsen og anseelse i samfundet. Og et hovedærinde for Svein er at argumentere for at naturfag er en del af almendannelsen. Bogen er således ikke en fagdidaktik i den forstand, at den diskuterer valg af undervisningsstof og metoder i undervisningen i folkeskolen og gymnasiet på et konkret plan. Svein foretager selv den afgrænsning (-og giver en programerklæring) på følgende måde: Denne bog giver ikke introduktion til naturfagenes indholdsmæssige sider. Det er ikke en naturfagsbog, men en bog om naturfag. Man kan ikke lære et fags didaktik uden at kende selve faget (Sjøberg, 2012, p 38). Spørgsmålet her er så blot, til hvilken grad af fordybelse, man skal kende faget. Skal man være forskeruddannet på universitært niveau, eller kender man faget når man har en uddannelse som fx folkeskolelærer. Jeg 8(3), 2012 [297]

2 Helene Sørensen savner i bogen en god diskussion af videnskabsfag kontra skolefag og en skelnen mellem disse fx når der diskuteres holdninger til fag. Når naturvidenskab og naturfag omtales i bogen er det er for det meste videnskabsfagene, som er til diskussion. Svein skriver, at denne manglende præcision er bevidst i bogen, men at der skelnes, der hvor det har betydning (Sjøberg, 2012, p 44). I de sidste to kapitler er det dog mest undervisningsfaget, der er til diskussion. I det følgende beskrives indholdet i bogen med en kort omtale af hvert enkelt afsnit med oplysning om kapitlet er nyskrevet, revideret på væsentlige punkter eller stort set magen til et kapitel i førsteudgaven af bogen. I første kapitel definerer Svein fagområdet naturfagsdidaktik som en bro mellem det faglige og det pædagogiske. Dette første kapitel er bearbejdet en hel del og er blevet langt bedre end det tilsvarende i førsteudgaven. Figuren over fagdidaktikkens placering som en bro mellem fag og pædagogik er udbygget og tager flere perspektiver med. Jeg anser selv fagdidaktikken som et selvstændigt forskningsfelt og har argumenteret for dette i konferencerapporten Fagdidaktikkens mange facetter, og jeg vil hævde at fagdidaktikere skal have en dobbeltkvalifikation - i fag og i det pædagogisk/ didaktiske område (Sørensen, 2006). Det er ikke nok med en dyb naturvidenskabelig viden og en kærlighed til fagdidaktikken. Fagdidaktik defineres af Svein som. overvejelser, som er knyttet til et fags situation i skole og uddannelse (Sjøberg, 2012, p 38). Det er en bred definition, som efterfølges af udmærkede overvejelser over fagdidaktikkens spørgsmål; Hvad? Hvorfor? Hvordan? Resten af kapitlet giver en introduktion til konstruktivisme og en omtale af naturvidenskabens placering i en kulturel, social og samfundsmæssig sammenhæng. Kapitlet er en udmærket indføring i fagdidaktikken for en nybegynder. Kapitel 2 behandler, hvad naturvidenskab er for en størrelse. Der omtales og diskuteres begreber som model, hypotese, lov, og teori. Det siges her, at man i naturvidenskaben tilstræber at gøre sine beskrivelser så enkle som muligt. Denne reduktionisme hører nok mest hjemme i fysikken og i dele af kemien. Svein uddyber ikke, hvordan videnssynet er i biologi og geografi, som i dansk skole hører med til naturfagene. Svein kommer således ikke ind på, at der er forskel på de enkelte naturvidenskabelige discipliner, på hvordan fx begrebet teori forstås og bruges som diskuteret i Naturfagsdidaktik som områdedidaktik (A. M. Andersen et al., 2004). Til sidst i kapitlet omtales forskellen på naturvidenskab og teknologi. I denne del er der nyskrevne afsnit i dette kapitel som ellers stort set er som i førsteudgaven. Det 3. kapitel er en erstatning af førsteudgavens kapitel 3, som handlede om naturfagene i den danske skole. Kapitler handler om Videnskab, teknologi og samfund: Et nordisk perspektiv. Gennem hele kapitlet sammenlignes de øvrige nordiske lande med Norge. Der diskuteres på baggrund af statistik og forskellige undersøgelser. Der konkluderes at interessen for uddannelse i realfag er lavest for Norge tæt fulgte af Danmark. Samtidig er andelen af kvinder inden for de videregående uddannelser i naturfag og teknologi fortsat lav på trods af en generel ligestilling i de nordiske lande og på trods af, at andelen af kvinder inden for længerevarende uddannelser er stadig voksende. Der er altså en kønsforskel i rekrutteringen til de naturvidenskabelige/tekniske fag. Sidst i kapitlet diskuteres at interessen for naturvidenskab målt gennem Eurobarometer er høj samtidig med at elevers udtrykte interesse i skolefagene er lav. Svein diskuterer ikke, hvad interesse er for et begreb, og hvad begrebet indeholder. Der er efter min mening stor forskel på, hvad det betyder for den enkelte at sætte et tilfældigt kryds på et spørgeskema for at angive interesse, og det engagement, som skal mobiliseres for at vælge og at fuldføre en uddannelse inden for et af naturfagene. På den baggrund er der ikke noget overraskende i, at der kan være en høj generel interesse for naturfag og samtidig en lav rekruttering. Kapitel 4 handler om naturfaglig analfabetisme og new age - tegn i tiden. Der diskuteres en lang række udfordringer, som naturvidenskab står overfor i vestlige udviklede lande som Norge og Danmark. [298] 8(3), 2012

3 Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik Der bringes en lang række eksempler fra den offentlige debat og fra kunsten. Dele af dette kapitel er opdateret, og der er brugt nye eksempler og illustrationer, bl.a. får den norske engleprinsesse og hendes engleskole en del omtale. Til sidst i kapitlet omtales nogle af de hændelser, som med rette gør befolkningen forbeholden i forhold til de teknologiske sider af naturvidenskaberne. I denne udgave er klimaændringer føjet til listen over det moderne synderegister. Det er en interessant diskussion med gode eksempler fra pressen og fra undersøgelser af elevers opfattelse af forskeren som person. Elevers tegneserieagtige billede af forskeren stammer ganske rigtigt fra medierne. Jeg mangler her en diskussion af, hvad undervisningsfaget betyder for elevers holdninger,og hvad man kan gøre i undervisningen for at påvirke disse holdninger, fx gennem samarbejde mellem skole og forskning/industri. Kapitel 5 omtaler naturfag i skole og samfund. Dette er et nyskrevet kapitel, som beskriver udfordringerne for naturfag i skolen på baggrund af statistik, udredninger og internationale forskningsprojekter. Der er en omtale af danske forhold med baggrund i de mange rapporter, som er skrevet på området (N. O. Andersen, Busch, Horst, & Troelsen, 2003; Busch, Horst, & Troelsen, 2003; Undervisningsministeriet, 2006). Det diskuteres, om de nationale test i naturfag og den digitale afgangsprøve er i tråd med anbefalingerne i disse rapporter. Der omtales den norske læreplan og den danske læseplan for natur/teknik. Til sidst i kapitlet omtales en række resultater fra PISA undersøgelserne, hvor disse bruges som baggrund for overvejelser over undervisningen i naturfagene i Danmark og Norge, men hvor der også på en nøgtern måde omtales en række områder, som man bør tage med i sine overvejelser, når man vurderer resultaterne fra PISA undersøgelserne. Kapitel 6 handler om begrundelser for at lære naturfag. Teksten er i høj grad identisk med kapitel fem i førsteudgaven med en let fornyelse fx i afsnittet om Demokratiargumentet. I kapitlet beskrives tre forskellige sider af naturfaglig almendannelse, naturvidenskabens begrebsmæssige indhold, naturvidenskabens metoder og processer, og naturvidenskaben i samfundet. Derefter diskuteres forskellige argumenter for at have naturfag i grundskolen. Denne del af bogen (tidligere udgaver) er det mest fejlciterede i studerendes opgaver, i foredrag og i andre danske publikationer om naturfag. På trods af spørgsmålstegnet i overskriften Fire gode? argumenter for naturfagene citeres Svein for at have fremført fire argumenter Økonomiargumentet, Nytteargumentet, Demokratiargumentet og Kulturargumentet. Tilsyneladende overser en række læsere den i øvrigt ganske gode diskussion om, hvorvidt alle disse fire er brugbare argumenter (eller også har mange skrevet af efter hinanden?). Men måske skyldes fejlciteringerne, at dette kapitel i bogen i høj grad fremtræder som en foreskrivende lærebog. Både i forhold til diskussionen om almenuddannelsen og i det følgende afsnit om argumenter for naturfaglig uddannelse ville fremstillingen have vundet ved at henvise til tilsvarende diskussioner i den internationale litteratur om science education, så læseren i højere grad kom til at se det spekulative i fremstillingen. Her ser jeg en udfordring til en fremtidig tredje udgave. Kapitel 7 er en god gennemgang af videnskabsteorier og historie og der gives en fin oversigt over dette område. Det er stort set identisk med kapitel 6 i førsteudgaven. Det beskrives her, hvordan videnskaben har måttet give afkald på den positivistiske forestilling, at naturvidenskaben forvalter endegyldige sandheder, som entydigt kan bevises. Svein fortæller på en morsom måde om Poppers begreb om falsificerbarhed og omtaler Kuhns begreber om paradigmeskift, for at argumentere for, at videnskabens veje ikke altid er retlinede, og at også sociale og menneskelige forhold har betydning. Videnskabsteori er måske ikke et område for direkte undervisning i grundskolen, men det har stor betydning, at underviserne gør en indsats for at lære eleverne om the nature of science. Undersøgelser viser, at mange elever har den opfattelse at naturvidenskaberne har facit og at der er noget helt bestemt man skal forstå som elev. Mange elever opfatter derfor særlig fysik som kedeligt og meget svært. I kapitel 8 Den problematiske videnskab - Kritik og tvivl, videreføres denne diskussionen. Her ses på udviklingen af videnskabernes organisering og på ændringen i forskningsorganisering. Det bliver til et underholdende kapitel, hvor Svein krydrer sin fremstilling med aktuelle historier om snyd, og om hvordan videnskabelige resultater (mis)bruges politisk. Men samtidig er fremstillingen alvorlig i 8(3), 2012 [299]

4 Helene Sørensen sin beskrivelse af vilkårene for forskningen, som måske gør det mere indbydende og lettere at gennemføre fupnumrene. Svein fremhæver, at mens naturvidenskaben har ændret sig, så holder skolen fast ved gamle idealer. Han nævner også den feministiske kritik af naturvidenskab som værende maskulin og underkuende. Kapitlet afsluttes med en diskussion af naturvidenskab som subkultur, som man kan vælge at gå ind i og ud af. Kapitlet er en sammenskrivning af førsteudgavens kapitel 7 og 9. Kap 9 handler om skolefag og læring i naturfag. Der gives en grundig indføring i Jean Piagets teorier og deres betydning for forståelsen af, hvordan børn lærer. Svein gør rede for hvordan konstruktivisme som teoriramme har haft betydning for forståelsen af læring og for den forskning, som har fundet sted fra 1980 erne til ind i vores årtusinde i science education. Det omtales, at har været en stor interesse for elevernes egne forestillinger om naturfaglige forhold, og forskning har vist, at ikke alene eleverne men også veluddannede voksne danner teoribygninger om verden som kan være temmelig forskellige fra videnskabens måder at forklare verden på. Svein understreger betydningen af, at undervisere bliver bevidste om, at den enkelte lærende selv danner mening ud fra de udfordringer og erfaringer, de udsættes for. Sidst i kapitlet omtales i denne ny udgave, hvordan læringsteorier har udviklet sig og fx omtales kort Vygotski og Howard Gardner, men hvis man som læser vil gå i dybden med teorier for læring må man finde andre fremstillinger. Kapitlet er en let bearbejdning af førsteudgavens kapitel 8. Kap 10 hedder Piger og drenge og naturfag. Et internationalt perspektiv. Kapitlet er nyskrevet og bygger på ROSE undersøgelsen, som Svein Sjøberg selv har været leder af. I ROSE undersøgelsen stilles piger og drenge i 15-årsalderen en lang række spørgsmål om deres erfaringer i forhold til og interesser for en lang række emner mest inden for naturfag. Desuden spørges eleverne om deres holdning til naturvidenskab og til skolefag og deres forventninger til fremtidigt job. I undersøgelsen deltog en lang række lande og i kapitlet bringes opgørelser over de internationale data. Der omtales nutidens ungdomskulturer og desuden belyses Camilla Schreiners opgørelse af elevtyper, hvor det viste sig at piger og drenge fordeltes forskelligt i de fremanalyserede elevtyper (Schreiner, 2006). I de nordiske lande svarer piger og drenge kønsspecifikt på spørgsmålene, og man kan med data fra ROSE opstille kriterier for indholdet for et drenge-henholdsvis pigefag. Når jeg ser tilbage på undersøgelser fra 1980-erne finder man samme tendens (Lie & Sjøberg, 1984.; Sørensen, 1986), så disse forskelle bunder ikke bare i den moderne ungdomskultur. Som det også nævnes i kapitlet er der en række andre forhold i undervisningen som spiller en rolle for om både piger og drenge er engagerede i undervisningen(sørensen, 2008). Kapitlet vender tilbage til andelen af kvinder og mænd i de naturvidenskabelige uddannelser og inddrager her ROSE data i diskussionen. Det sidste kapitel handler om nogle udviklingstræk ved naturfaget i skolen. Det er bearbejdet i forhold til førsteudgavens tilsvarende kapitel. Der diskuteres forholdet mellem fagets produkt og fagets processer, og konklusionen er, at begge dele er nødvendige i undervisningen. Eksperimentets rolle i undervisningen tages op bl.a. fordi dette er centralt i videnskaben. Her gøres op med aktivitetspædagogikken og forestillingen om eleven som forsker. Svein skriver, at man kan godt tilrettelægge undervisning, så elever selv kan drage de rigtige konklusioner, men dette skal gøres med en pædagogisk begrundelse. I kapitlet diskuteres en lang række forhold med betydning for tilrettelæggelse af undervisning i naturfag bl.a. integreret naturfag. Svein slutter med: Formodentlig vil diskussionerne om naturfagets mål, indhold og metoder blive stadig vigtigere i den kommende tid. Hvis naturfaget skal fremstå som vigtigt, aktuelt og relevant, må det være åbent for ændringer og for kritik og selvkritik. Fagdidaktikkens opgave er netop at stimulere til en sådan debat og nytænkning (Sjøberg, 2012, p 446) Overensstemmende med dette skriver Svein Sjøberg i forordet, at hans bog er oplæg til debat, hvilket Svein kommenterer i forordet til denne udgave: Til sidst er lille hjertesuk. Jeg har altid opfattet mig selv som radikal, som en der gerne vil udfordre autoriteter og rigtige svar. Nu har jeg erfaret, at min egen bog af nogle bliver opfattet [300] 8(3), 2012

5 Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik som pensum og autoritet. Det gør mig en smule fortvivlet. Så føler jeg, at jeg bliver misforstået Jeg håber, at jeg bliver fri for at høre den slags (Sjøberg, 2012, p 18). Men bogen fremstår som en bog til undervisningen. Fremstillingen i bogen er ikke kedelig akademisk, og der er ikke nøje henvisninger til andre internationale fagkolleger inden for science education, så fremstillingen dermed fremstår mere lærebogsagtig. Bogen opfylder en plads som grundbogen i undervisningen i naturfagsdidaktik i hele Norden. Det er rigtigt, at bogen hele tiden stiller spørgsmål og i flere kapitler diskuterer for og imod forskellige synspunkter. Det gør fremstillingen levende, men den er ikke entydigt objektiv. Som læser er man sjældent i tvivl om hvad forfatteren mener. Sveins diskussioner sker ofte i forhold til den måde naturvidenskaberne fremstilles i den offentlige debat, af medier, politikere og andre med indflydelse på de generelle holdninger. Som læser kan man underholdes af den polemiske fremstillingsform og kan under læsningen føre sin egen indre dialog med mennesket bag fremstillingen. Og det gør at bogen er værd at læse lærebog eller ej. Denne bog er en glimrende indføring i naturfagsdidaktikken for den, der har en nysgerrighed for at vide mere om naturvidenskab, naturfag og undervisning. Den danske bearbejdning gør, at den let kan bruges af danske læsere og undervisere. Og selv om nogle kapitler bygger meget på norske forhold er forskellen mellem Danske og Norske forhold ikke større end at det giver mening også for den danske læser. Når min fremstilling her indimellem stiller spørgsmål og kommer med kommentarer til Svein Sjøbergs fremstilling, opfylder jeg altså Sveins forventninger til læseren. Jeg har været kollega på feltet i 30 år og har også mine kæpheste at ride ganske som Svein Sjøberg har sine. Det betyder, at bogen ikke alene er den gode lærebog til naturfagsdidaktik den er også en bog man kan nyde at debattere med. Referencer Andersen, A. M., Breiting, S., Busch, H., Hyllested, T., Nielsen, K., Sølberg, J., Østergaard, L. D. (2004). Naturfagsdidaktik som områdedidaktik. In K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og tværs (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Andersen, N. O., Busch, H., Horst, S., & Troelsen, R. (2003). Fremtidens Naturfaglige Uddannelser. Naturfag for alle - vision og oplæg til strategi. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 3. København: Undervisningsministeriet. Busch, H., Horst, S., & Troelsen, R. (Eds.). (2003). Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. En antologi. København: Undervisningsministeriet. Lie, S., & Sjøberg, S. (1984.). Myke jenter i harde fag? : om realfag og likestilling. Oslo: Universitetsforlaget. Schreiner, C. (2006). Exploring a ROSE-garden: Norwegian youth s orientations towards science - seen as signs of late modern identities (Doctoral thesis Doctoral thesis), University of Oslo, Oslo. Sjøberg, S. (1990). Naturfagenes didaktikk: fra vitenskap til skolefag. Oslo: Gyldendal. Sjøberg, S. (1998). Naturfag som allmenndannelse (1 ed.). Oslo: Ad Notam Gyldendal. Sjøberg, S. (2012). Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik (2. udgave ed.). Århus: Klim. Sjøberg, S., Paludan, K., Thomsen, P. V., & Busch, H. (2005). Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik (1. udgave ed.). Århus: Klim. Sørensen, H. (1986). Forskelle i pigers og drenges forventninger til og forhåndserfaringer i forbindelse med fysik/ kemi. København: Kemisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole. 8(3), 2012 [301]

6 Helene Sørensen Sørensen, H. (2006). Naturfagsdidaktikkens mange facetter. In L. Bering, J. Dolin, L. B. Krogh, J. Sølberg, H. Sørensen & R. Troelsen (Eds.), Naturfagsdidaktikkens mange facetter (1 ed., pp. 6). København: Danmarks Pædagogiske Universitets forlag. Sørensen, H. (2008). Piger og drenge svarer forskelligt hvilke konsekvenser har det for undervisningen. In R. P. Troelsen & J. Sølberg (Eds.), Den danske ROSE-undersøgelse (pp ). København: Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Undervisningsministeriet. (2006). Fremtidens naturfag i folkeskolen. København: Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen [302] 8(3), 2012

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Sæt metoderne på skemaet!

Sæt metoderne på skemaet! Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet

Læs mere

Sæt metoderne på skemaet!

Sæt metoderne på skemaet! Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

12 LMFK-bladet. Hård naturvidenskab bløde kompetencer skaber almendannelse i naturfagene. Matematik

12 LMFK-bladet. Hård naturvidenskab bløde kompetencer skaber almendannelse i naturfagene. Matematik Hård naturvidenskab bløde kompetencer skaber almendannelse i naturfagene Af Hans Jørn Fogh Olsen, civilastronom, mag. scient. I Danmark er der netop gennemført en velfærdsreform. Hovedargumentet var, at

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.

Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-4 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Censormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook

Censormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Best practice i natur/teknik et muligt eksempel fra en nordjydsk folkeskole

Best practice i natur/teknik et muligt eksempel fra en nordjydsk folkeskole Best practice i natur/teknik et muligt eksempel fra en nordjydsk folkeskole Om bedste undervisningspraksis i naturfagene kan identificeres som et generelt og gyldigt forhold for alle er yderst tvivlsomt,

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere