Referat af møde i Udviklingsudvalg for Industrioperatøruddannelsen

Transkript

1 København den 18.december 2013 Referat af møde i Udviklingsudvalg for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag d. 17. december 2013, kl. 10:00 i Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, Buen 5. sal Frokost kl. 13:00 hos Ida Davidsen Store Kongensgade København K Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura Vakant plads IF-sekretariatet: Christina Stougaard Hansen B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Herluf Schmidt, Carpenter aps Torben Andresen Lindhardt, DM Vakant plads Afbud Kirsten Hansen, 3F Program 10:00 Udvalgsmøde Afgang mod Store Kongensgade 70 (Bus nr. 26 fra KBH H 12.35) 13:00 Julefrokost - Ida Davidsens juleplatte

2 Tema: Opsamling og fremdrift Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.1. Godkendelse af referat a Opfølgning 2.1. IOP brochure 2.2. Løbende indtag på holdene 2.3. Medielister 2.4. Nær-ved-ulykker 2.5. Godkendte skoler 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Orienteringspunkter 4.1. LUU referater 4.2. Nygodkendte virksomheder 4.3. Aktivitetsoversigt 5. IKV & IOP 5.1. Status 5.2. Kommentering fra IOP-skolerne 5.3. IKV-projektet fremadrettet 6. IOP & Metal 6.1. Godkendte virksomheder uden elever 6.2. UU s metalprojekt 7. Standardmeritter 7.1. Standardmerit fra AMU-pakker; Den industrielle grundforløbspakke, medicooperatør, driftsoperatør 7.2. Standardmerit fra produktøren 7.3. Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren 7.4. Vejledning til meritgivning 8. Opsamling fra LUU 8.1. AMU-pakker intro og fastlagte valgfri specialefag 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål 9. IF s fokus og UU s handlinger i IF s indsatsområder Tilrettelæggelse af UU s arbejde i Mødekalender 11. Eventuelt

3 Bilagsliste 1. Referat af IOP Brochure Medielister Den rigtig gode svendeprøve Evaluering af skolerne svendeprøver Nygodkendte virksomheder Aktivitetsoversigt AMU pakker udleveres på mødet 7.1

4 Dagsordens punkt Egne noter 1. Indledning 1.2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 1.3. Godkendelse af referat af Referatet er bilag 1. Beslutning 2. Opfølgning 2.1. IOP brochure IOP brochureren er bilag 2. Udvalget bedes kommentere. Referatet blev godkendt IOP brochure Indledningsvist genkaldes det, at brochuren har både medarbejdere og virksomheder som målgruppe. Udvalgets medlemmer synes generelt, at brochuren har ramt godt. Der er følgende kommentarer til brochuren: Der mangler et par eksempler på, hvordan Industrioperatører bidrager på det produktionsfaglige område Eksemplet på 1½ år (side 1): Der mangler at stå, hvor lang tid, man er i praktik Der mangler et eksempel på den to-årige uddannelse (side 1) Der bør skrives lidt mere om, hvad der foregår ude i praktikken dette af hensyn til virksomhederne Citaterne vil stå stærkere, hvis det bliver angivet, hvilke virksomhed de citerede kommer fra AER hedder nu AUB (side 3) Sproget skal generelt gøres lettere Overskriften på forsiden skal gøres sprogligt lettere Udvalget er enigt om, at det er vigtigt, at man ved udsendelse af brochuren gør skolerne opmærksom på, at det er vigtigt at brochuren følges op med personbåren kontakt fra skolens side. Ellers virker den ikke. Det besluttes, at sekretariatet indarbejder de fremkomne forslag, og at udvalget herefter behandler godkendelse af endelig brochure Løbende indtag på holdene Udvalgets medlemmer gjorde opmærksomme på problematikken i forbindelse med løbende indtag på 2.2. Løbende indtag på holdene Punktet tages til efterretning.

5 skoleforløbene. Sekretariatet anbefaler under punkt 7, at en vejledning til merit tillige gør opmærksom på de pædagogiske udfordringer, der er forbundet med godskrivning Medielister Sekretariatet bad ved sidste møde udvalgets medlemmer komme med idéer til, hvilke fagblade og netaviser, der ville være relevante at orientere om IF s uddannelser gennem. Udvalget bad sekretariatet komme med en bruttoliste. Bruttolisterne er vedhæftet som bilag 3. Udvalgets medlemmer bedes kommentere på listerne Medielister Udvalget udtrykker stor tilfredshed med, at sekretariatet som noget nyt har udarbejdet medielister. Dog har udvalget behov for mere kvalificering af den fremlagte liste, førend der kan træffes endelig beslutning. Det påpeges, at følgende medier på listen ikke er relevante og bør streges: DI indsigt (11) Danske mælkeproducenter (29) Vandposten (53) m.fl. Udvalget påpeger, at sekretariatet også bør se på muligheden for at distribuere markedsføringsmateriale via skolernes nyhedsbreve samt relevante online versioner af de medier, som indgår i bilag Nær-ved-ulykker Udvalget bad sekretariatet sikre, at skolerne var klar over og behandlede dette tema, så det er en del af skolerens undervisning. Skolerne blev informeret om dette emne på censor-lærerkonferencen i november. Det besluttes, at sekretariatet udarbejder en kvalificeret medieliste, og at udvalget herefter behandler godkendelse af endelig medieliste Nær-ved-ulykker Punktet tages til efterretning Godkendte skoler Udvalget ønskede en orientering om, hvilke skoler, der er godkendt til at udbyde IOP-uddannelsen. Emnet behandles under punkt Godkendte skoler Punktet tages til efterretning. Orientering og tilbagemelding 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.1. Formandskabet EUD forhandlinger genoptages efter nytår. Når formandskabet ved mere om forhandlingernes resultater kan der blive indkaldt til hastemøde i IOP. Resultaterne omkring nyt voksenspor kan få konsekvenser for industrioperatøruddannelsens tilrettelæggelse Medlemmer 3.2. Medlemmer

6 3.3. Sekretariatet 3.3. Sekretariatet IOP censor-lærerseminar Otte IOP censorer mødtes torsdag d. 14. november for i fællesskab bl.a. at evaluere årets svendeprøver og komme med deres vurderinger af IOP svendeprøvebanken. IOP censor-lærerseminar Det oplyses at, at tegningen i bilag 4 er et forsøg på at illustrere, at de forskellige teams skal være i gensidig afhængighed ved svendeprøvens gennemførelse. Censorerne enedes om, at det samarbejde, der bl.a. er opbygget gennem seminarerne med lærerne, har styrket kvaliteten af svendeprøverne. Skabelonen som censorerne og IOP lærerne lavede i 2011 for Den rigtig gode svendeprøve er fortsat det mål skolerne stiler mod. (Bilag 4). Samtidig opfordrede censorerne igen skolerne til at tage på besøg ved andre skolers svendeprøve. Censorernes vurderinger fremgår af bilag 5 og vil blive videregivet til de respektive skolers LUU. Censorernes evalueringer blev videregivet til skolerne inden censorgerningen blev evalueret. Formålet med denne evaluering er at sikre, at nye skuemestre klædes ordentligt på af deres kollegaer, når de deltager ved de første svendeprøve som føl. Lærerne brugte deres første dag på at kommentere på, rette og udvikle nye opgaver til opgavebanken og nedsætte en ny redaktionsgruppe. Skolernes engagement i opgavebanken og krav til kvaliteten af den, bekræftede at IOP-lærerne virkelig vil IOPuddannelsen. Et udvalgsmedlem peger på, at det i bilag 5 ikke er specificeret, hvad Københavns Tekniske Skole gør godt. Det vil måske hjælpe på de andres skolers motivation for at følge trop, hvis det blev specificeret. Med disse kommentarer indstiller udvalget, at bilag 5 udsendes til censorerne og de deltagende lærere, hvis dette ikke allerede er sket. Udvalget noterer sig, at der er god synergi i at lærere og censorer mødes en gang årligt. Udvalget efterspørger en redegørelse for, hvorvidt det gav værdi at invitere censorerne for produktøruddannelsen til IOP censor-lærerseminaret. (Sekretariatet kan informere om, at konferencen dette år ikke gav en stor synergi mellem de to sammenlagte seminarer. Udgangspunktet for de to uddannelsers virke er forskelligt, og det er kun ved overordnede orienteringer som f.eks. EUD reform og IF seminar, at seminardeltagerne er sammen.) Den følgende dag var lærerne alene og behandlede IKV-projektet. Deres kommentarer indgår som en del af behandlingen af emnet under punkt 5. IF seminar og fælles MI og IF konference IF seminar og fælles MI og IF konference Industriens Fællesudvalg og repræsentanter fra udviklingsudvalgene afholdt d. 31. oktober fælles seminar, hvor temaet var sæt IF s uddannelser på Danmarkskortet. På seminaret lærte deltagerne, at for at kunne sætte vores uddannelser på Danmarkskortet, er det vigtigt, at vi hver især er ambassadører for IF s uddannelser og indtænker, hvordan vi hver især kan nå ud til vores målgrup- Udvalget efterspørger en operativ handlingsplan for arbejdet i UU industrioperatør i Det aftales, at sekretariatet eftersender link til den håndbog, som er udarbejdet på baggrund af oplæggene på IF seminaret og IF/MI konferencen.

7 per. Tre vigtige budskaber blev præsenteret til seminaret i forhold til hvordan vi kommunikerer; nemlig: 1) hvad skal jeg sige for at få målgruppen til at lytte? 2) hvorhenne skal jeg tale til målgruppen? (fx nyhedsbreve, møder, mail) 3) hvis målgruppen ikke lytter til mig/os, hvem lytter målgruppen så til? Det pointeres, at håndbogen kan være god som inspiration i forhold til udvalgets arbejde med ekstern kommunikation, herunder den brochure som blev behandlet under punkt 2.1. Udvalget er meget positive i forhold til Oplev AMU projektet. På seminaret blev deltagerne også præsenteret for Oplev AMU, som satser på markedsføring via sociale medier som Instagram og Facebook. Deltagerne fik her lejlighed til at afprøve Instagram i praksis. (Nærmere beskrivelse af projektet findes neden for). Endelig blev forslag til IF s strategiske indsatsområder præsenteret på seminaret. IF udvalget vil behandle indsatsområderne den 3. december. Herefter vil UU erne - i lighed med indsatsområderne for igen blive involverede i kvalificering og implementering af indsatsområderne i det kommende år. (behandles under punkt 9). Den 1. november var der fælles konference for MI og IF. Overskriften var Kom ud over rampen med klar kommunikation. Søs Marie Serup gav et oplæg om klar kommunikation med brug af sociale medier. På dagen præsenteredes endvidere kampagnen Hans on som DI, 3F, Dansk Metal og HK står bag. Du kan følge Hands-on på Facebook. Sekretariat vil med afsæt i oplæg fra de to dage udarbejde en håndbog med inspiration til, hvordan vi bedst når ud med vores budskaber. Oplev AMU Hos Industriens Uddannelser er der i fællesskab med de øvrige udvalg bag amukurs.dk søsat et projekt med navnet Oplev AMU. Projektet har til formål at synliggøre AMU s styrker og vil bestå af tre ben: 1) En social medie-kampagne, som inddrager landets kursister og faglærere og opfordrer dem til at dele deres AMU-oplevelser med andre, 2) En ny funktion til amukurs.dk kaldet Min profil, som er målrettet den enkelte kursist, og som kan anbefale relevante kurser og 3) Et mobilvenligt amukurs.dk, så den potentielle kursist altid kan have AMU med på farten. I 2014 vil Oplev AMU blive eksponeret på ca. 98 skoler landet over, hvoraf de vil blive besøgt

8 af Thea Jepsen, som er ansat som projektleder til Oplev AMU. Vi vil i løbet af det næste halvandet år forhåbentlig opleve et øget fokus på de gode historier fra AMU-miljøet. Disse historier vil bl.a. blive delt på Facebooksiden Oplev AMU eller på Instagram under #oplevamu. Orientering 4. Orienteringspunkter 4. Orienteringspunkter 4.1. LUU referater 4.1. LUU referater Campus Bornholm NO efterlyser på vegne af Jensen at der er bedre opfølgning på fravær og aktivitet, både på skolen og i praktik, i forhold til deltagere fra Jobcenteret. Generelt efterlyser Jensen arbejde op til 37 timer, også på skoleforløb. Det foreslås, at der bliver afholdt evaluering i hver praktik afholdt af arbejdsstedet og tilset af OHN, så der bliver fulgt op over for personer vedr. fravær og arbejdsindsats. Marel er muligvis interesserede i at oprette en ekstra elevplads. DLF-Aakirkeby kunne også være interesserede i forhold til servicering af maskiner inden for truck og kran samt frøsortering. KH påpeger at Kim Christiansen, Nordbornholms Byggeforretning kan være interesserede i en elev i forbindelse med udvikling af træpilleproduktion. Udvalget diskuterer mulighed for at oprette kombinationsaftaler. Næste møde 19. februar 2013 Learnmark Horsens går i gang med en lånt skolegodkendelse. I den forbindelse skal der oprettes et LUU på skolen. Sekretariatets undersøgelse viser, at risikoen for, at Learnmarks aktivitet vil kannibalisere Tradiums aktivitet, er minimal. Erhvervsskolen Nordsjælland Hanne deltog i mødet og orienterede om, hvad der arbejdes med i udviklingsudvalget. Der blev uddelt en lokal undervisningsplan til inspiration. Skolen har succes med at få elever til uddannelsen, der er oprettet et ekstra hold til efteråret. Skolen regner også med at få flere elever til næste år. Lennart fortalte, at der er nye indgange til uddannelsen som f.eks. via 6 ugers selvvalgt AMU pakke (som giver merit til Modul 1), dette er ikke problemfrit, da man skal følge nogle andre retningslinjer, dette giver en del udfordringer. Der er forskellige typer af GVU elever på skolen en del ledige og 3 som er i arbejde og kommer fra virksomheden Pfizer. GVU er ved at bredde sig som værende flere måder at komme ind i uddannelsen på. Næste møde 16. december 2013

9 Learnmark Horsens Søren Djursland er blevet ansat som underviser til industrioperatøruddannelsen. Han er i gang med planlægning af uddannelsen, samtidig skal han selv skaffe eleverne dertil. Uddannelsen forventes at starte op til januar. Han har været rundt og hente inspiration på andre skoler, og der er store udfordringer i forhold til valgfag, hvor der er en del fag som ikke kan tages her på skolen. Den 26. oktober afholdes der uddannelsesmesse i Forum, hvor alle erhvervsuddannelser i byen bliver præsenteret. Den 12. januar afholdes der åbent hus på Vejlevej, hvor uddannelser og værkstedsfaciliteterne vises frem. Julemødet bliver et stormøde, hvor alle uddannelsesudvalg er repræsenteret. Tradium Hanne deltog i mødet. Der er gang i industrien i Favrskov. Skolen anbefales at tage opsøgende kontakt i området for at få elever. NOP og faglærer Jørgen Rousing laver markedsføring omkring IOP. Vil gerne starte hold til januar, men 2 indtag om året kræver mange virksomheder. 2 hold af 16 elever pr. år, med mindre virksomheder, der har 1-2 elever med på uddannelsen set over en 2 årig periode kræver minimum 32 aktive virksomheder. Det går rigtig godt med MidtVask i Aarhus. Næste møde 13. november Nygodkendte virksomheder 4.2. Nygodkendte virksomheder De nygodkendte virksomheder fremgår af bilag 6. Punktet tages til efterretning Aktivitetsoversigt 4.3. Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigten er bilag 7. Udvalget bad ved forrige møde om en samlet oversigt over alle godkendte skolers aktivitet. Udvalget noterer sig, at skemaet giver et godt overblik over aktiviteten. Der efterspørges totaler for antallet af elever for de enkelte skoler. Sekretariatet vil få udarbejdet dette. Af bilag 7 fremgår det, at EUC Nord i Frederikshavn sidst uddannede i 2002, og at Viden Djurs senest uddannede i Udvalget er meget tilfredse med, at der er så god aktivitet på mange af skolerne. Frederikshavn skiller sig ud ved ikke at have uddannet industrioperatører siden Det bør

10 Sekretariatet indstiller, at udvalget, når reformen af EUD uddannelserne er faldet på plads, diskuterer, hvorvidt disse skoler skal opretholde deres godkendelser. Diskussion overvejes, om skolen fortsat skal have godkendelsen. Det er formandskabets indtryk, at Mercantec pt. har en time out, som udvalget bør afvente og derfor først se skolen an på et senere tidspunkt, formodentlig i forbindelse med den næste udbudsrunde. Udvalget har meget positivt indtryk af indsatsen fra Skive Tekniske Skole, og meget taler for, at de indstilles til godkendelse ved næste udbudsrunde. 5. IKV & IOP IF søsatte i september projektet om IKV/RKV praksis. Projektet skal sikre, at der foregår en ensrettet praksis skolerne imellem, når der laves en IKV afklaring, hvad enten det skal bruges til en GVU eller en nedskrivning af uddannelsestiden til en almindelig uddannelsesaftale. IF besluttede, at projektet skulle køre som et pilotprojekt på IOP og derefter implementeres på de øvrige IF erhvervsuddannelser. 5. IKV & IOP 5.1. Status 5.1. Status Status: Der er udviklet et IKV værktøj til Industrioperatør. Værktøjet består af en række skemaer med tilhørende vejledning, som skolerne kan bruge som spørgeramme og udfylde som dokumentation i forbindelse med IKV afklaringen. Brugen af skemaerne skal sikre, at skolerne dels forholder sig til alle delelementerne af uddannelsens kompetencemål og dels får lavet den dokumentation, der gør det mere gennemskueligt for deltageren og virksomhederne, hvad der er givet merit for og på hvilken baggrund samt at skolernes måde at gennemføre IKV på bliver mere ensartet. Skemaerne er udviklet i samarbejde med tre skoler med udgangspunkt i en konkret opgave, idet Arla gerne vil have gennemført en ensartet IKV afklaring af deres 900 medarbejdere inden for emballering og pakkeri. De deltagende skoler mener selv, at brugen af skemaerne vil lette og strukturere deres IKV-arbejde.

11 Orientering 5.2. Kommentering fra IOPskolerne 5.2. Kommentering fra IOPskolerne Projektets værktøjer, dvs. skemaerne blev fremlagt for de øvrige IOP lærere på konferencen i november til kvalificering og udvikling af yderlige værktøjer. Diskussionen på konferencen tydeliggjorde flere udfordringer ved IKV, uanset om det bruges til afkortning eller til GVU. Afkortning Halvdelen af skolerne bruger ikke IKV som værktøj til fastlæggelse af uddannelsestid pga. Økonomi: o elever i kortere tid = mindre indtægt o Hvis der ikke kan oprettes hold med 12 elever fra første dag, har flere af skolerne ikke økonomi til at køre holdet - heller ikke selv om elevtallet forøges gennem uddannelsestiden Udvalgets medlemmer vil gerne se skemaet som det ser ud i sin nuværende form. Det aftales, at skemaet eftersendes. Radiometer har oplevet, at deres sidste fire industrioperatør-elever har fået den samme merit; selvom de fire havde meget forskellige baggrunde og erfaring. Der har været den positive effekt af den ensartede afkortning, at de fire elever har været på skoleophold sammen, hvilket de selv har oplevet som en stor styrke, da de så kan hjælpe og støtte hinanden i det faglige. Der er enighed om, at arbejdet med IKV praksis er en god øvelse i forhold til at komme tættere på en afklaring af, hvor mange af industrioperatøruddannelsens kompetencemål, der kan individualiseres eller tilrettelægges på nye, mere fleksible måder, f.eks. gennem brug af digital læring. Pædagogik o Skolernes tilrettelæggelse af undervisningen i projekter vanskeliggør samkøringen med elever, der kun skal være deltagende i dele af undervisningen De skoler, der har et elevantal som gør, at skolerne kan køre forskellige forløb, kører alligevel med model 1 eller 2 med udgangspunkt i den tidligere voksenmodels opbygning, med hhv. 2x8 uger eller 3x8 uger. Skolernes indstilling er, at der kun til en vis grad kan gives merit til hovedforløbet da det primært er grundforløbskompetencer og kompetencer inden for grundfagene, der vil kunne godskrives for. GVU Skolerne frygter, at GVU elever ved en stringent GVU-plan vil blive en slags B-hold. Dette skyldes: GVU Det påpeges, at man inden for AO området har høstet gode erfaringer med åbent værkstedsmodeller, hvor man bundter kurser inden for en be-

12 a) at der ikke kan undervises på højere niveau på en GVU plan (hvilket skolerne gør helt konsekvent også selv om det ikke fremgår af LUP eller uddannelsesbevis) b) at en GVU-plan ikke indeholder grundfag, og at kompetencer på grundforløbet ikke er en del af en GVU-plan c) kompetencer der skal erhverves i praktikken er pr. definition lært på baggrund af erhvervserfaringen men det stemmer ikke overens med vekseluddannelsesprincippet På bagsiden af disse udfordringer anerkendte skolerne, at værktøjet ville kunne give mening, og systematikken tiltalte dem. Samtidig forbedrede de værktøjskassen med en idé om i fællesskab (f.eks. halvårligt) at kunne tilbyde en samlet værkstedsafprøvning i et åbent værksted, for de elever der ville være tvivl om efter spørgeskema og samtale. stemt faglig disciplin, f.eks. lean og herefter underviser på differentieret niveau. Der er muligvis elementer fra disse erfaringer, som kan overføres til tilrettelæggelsen af skoleundervisningen på industrioperatøruddannelsen. Udvalget finder, at forslaget om værkstedsafprøvninger kan give en konkret mulighed for at prøve nye koncepter for GVU afklaring af. Udvalget beslutter, at man vil støtte op om skolernes idé om fælles værkstedsafprøvninger IKV-projektet fremadrettet 5.3. IKV-projektet fremadrettet Den oprindelige projektplan foreskrev, at projektet ville være gennemført inden for IOP i december og erfaringerne herfra kunne implementeres på de øvrige IF uddannelser i løbet af foråret. Dette er ikke tilfældet. Udvalget er enigt om, at projektet er højt prioriteret, og behandlingen af resultater derfor fortsættes på mødet i marts IKV/RKV inden for IOP er ikke blot en vanskelig størrelse for skolerne, men tillige for sekretariatet og også ministeriet. Projektets periode med udvikling og implementering af værktøjskassen fortsætter derfor gennem foråret. Sekretariatet samarbejder stadig tæt med de tre skoler, der afprøver skemaet ved Arla, og vil med deres tilbagemeldinger foretage løbende justeringer. Desuden samler sekretariatet de udfordringer skolerne møder i deres arbejde administrativt, økonomisk og pædagogisk til en fortsættelse af dialogen med ministeriet. Orientering 6. IOP & Metal På forrige møde besluttede udvalget, at jern og metalindustrien skal være udgangspunktet i en bedre udnyttelse af IOP s vækstpotentiale. 6. IOP & Metal

13 6.1. Godkendte virksomheder uden elever 6.1. Godkendte virksomheder uden elever LUU er blevet opfordret til at tage en diskussion om, hvordan LUU lokalt ønsker at rette henvendelse til godkendte virksomheder uden elever. Denne opfordring gælder alle typer virksomheder, og er altså ikke begrænset til jern- og metalindustrien. Udvalget bedes diskutere hvordan udvalget ønsker at følge op på denne del af LUU s arbejde. Udvalget efterspørger en opsamling på de drøftelser, der har været i LUU i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde, herunder idéer til strategi. Dette med henblik på at lade dem indgå som input i det planlagte projekt som er uddybet i punkt 6.4 Diskussion 6.2. UU s metalprojekt 6.2. UU s metalprojekt IF har initieret et projekt, der skal være med til at fremme brugen af IOP inden for jern- og metalindustrien. Baggrunden for projektet er udvalgets tidligere diskussioner om, hvordan netop disse delbrancher vil kunne drage nytte af IOP. Formandskabet pointerer, at der findes mange analyser om industrioperatøruddannelsens potentiale allerede. De mange resultater, der allerede ligger, gør det relevant at afprøve nye tilgange til, hvordan man kan få industrioperatøruddannelsen afsat til flere virksomheder. Dette er baggrunden for det nye projekts form og indhold. Projektet tager sit udgangspunkt i en tese om, at der er gevinst ved en systematisk opgradering af ufaglærte til IOP ere i produktionen. Første fase af projektet bliver at konkretisere denne tese og med udgangspunkt i resultatet lægge en markedsføringsstrategi (fase 2) der vil kunne italesætte IOP over for virksomheder inden for jern- og metalindustrien. Projektet er fortsat under opbygning, og udvalget vil blive nærmere orienteret ved udvalgsmødet. Orientering Der peges på, at det kan være relevant at inddrage den viden, som er fremkommet i det markedsføringsprojekt som analysefirmaet Ziiersen laver for plastuddannelsen i øjeblikket. I dette projekt påpeges det bl.a., at der er forskellige opfattelser af kundebegrebet: virksomhederne betragter sig selv som kunder, der skal indfanges af skolerne, mens skolerne ser sig selv som leverandører, som skal kontaktes af virksomhederne. Endvidere peges der på, at det i projektet er vigtigt også at markedsføre de meritveje, som er etableret. Det er også vigtigt, at man primært markedsfører industrioperatøren som et godt alternativ for ufaglærte. Et vigtigt mål med projektet er at afprøve tesen om, at systematisk uddannelse af ufaglærte i produktionen løfter virksomheden langt mere, end hvis virksomheden kun satser på at uddanne få i produktionen. Der efterspørges succeskriterier for det planlagte projekt. Det oplyses, at projektet alene vil levere et oplæg til markedsføringsstrategi, men at det

14 ikke vil omfatte implementering heraf. Sidstnævnte vil blive UU s opgave. Derfor vil konkrete måltal for f.eks. antallet af indgåede uddannelsesaftaler først være relevant at drøfte, når markedsføringsstrategien skal implementeres af UU. Det aftales, at sekretariatet eftersender den projektbeskrivelse for IOP i metalindustrien, som foreligger pt. 7. Standardmeritter Udvalget har gennem 2013 arbejdet for, at der vil kunne skabes standardmeritter ind i uddannelsen. Udvalgets arbejde har skullet koordineres med de AMU-pakker øvrige IF-udvalg fastlagde. Dette er nu sket, så de pakker der vil skabe merit til IOP ikke bare er fagligt opdaterede, men også en del af arbejdet med garantikurser. 7. Standardmeritter 7.1. Standardmerit fra AMUpakker; Den industrielle grundforløbspakke, medicooperatør, driftsoperatør 7.1. Standardmerit fra AMUpakker; Den industrielle grundforløbspakke, medicooperatør, driftsoperatør Pakkerne fra Procesindustriens Uddannelsesudvalg samt Udviklingsudvalget for Metalbearbejdning er nu på plads, og udvalget bedes derfor godkende, at sekretariatet i sin indstilling til ministeriet om ændringer i uddannelsesordningen indfører dem som standardmerit. Pakkerne medbringes til mødet som Bilag 8. Der efterspørges en forklaring på, hvorfor AMUpakken til fødevareindustrien ikke er med i oversigten. Endvidere ønskes en afklaring af, om fødevare-pakken kan give merit til nogle af de pakker, som er oplistet i bilag 8. (Sekretariatet kan oplyse, at der arbejdes med to typer af AMU-pakker; de meritgivende og branchepakker (som fødevarer) der laver en profil på IOP-uddannelsen gennem de valgfri specialefag. Disse profiler kan i praksis også give merit, men da disse pakker løbende tilpasses profilernes brancher, er det ikke optimalt at beskrive standardmeritter på baggrund af disse) 7.2. Standardmerit fra produktøren 7.2. Standardmerit fra produktøren Det er indstillet til ministeriet for Børn og Undervisning, at produktøruddannelsen skærper sit fokus på produktion og produktørens egen rolle i denne. Dette betyder, at sekretariatet forventer at kunne sidestille produktøren med en erfaren medarbejder og dermed anvise en standardmerit fra produktøruddannelsen til en afkortet uddannelsestid til industrioperatør. Udvalget efterspørger en konkret beskrivelse af den foreslåede merit især varighed, og hvilke elementer i industrioperatøren, der gives merit for.

15 Sekretariatet vil derfor indføre en standardmerit for produktører i industrioperatøruddannelsens uddannelsesordning Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren 7.3. Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren Sekretariatet arbejder sammen med Træindustriens Uddannelsesudvalg om at afdække mulighederne for at skabe sammenhæng mellem uddannelser inden for træindustrien. Udvalget bakker op om, at der indføres mulighed for merit imellem de to uddannelser. Produktionsassistenten er afstigningstrinnet på maskinsnedkeruddannelsen. Uddannelsen har en varighed på to år. Uddannelsen har ikke så meget AO som IOP, men sekretariaterne undersøger, hvordan en produktionsassistent f.eks. via en erhvervsrettet tilbygning (4 ugers valgfri specialefag) vil kunne nå et IOP niveau og dermed kunne indtræde på Trin 2 Produktivitet på IOP. Der arbejdes tillige for at kunne give en standardmerit fra IOP til maskinsnedkeruddannelsen. Meritten vil formentlig være tilsvarende den merit, der allerede er etableret fra IOP til procesoperatøren. Her er forudsætningen for den største afkortning, at eleven er uddannet på en procesvirksomhed og har kundskaber inden for kemi, matematik og procesindustri. For en vej til maskinsnedkeruddannelsen vil det være at IOP eren er uddannet i træindustrien (f.eks. ved en vinduesfabrikant) og har kundskaber inden for materialet træ Vejledning til meritgivning Sekretariatet ønsker, at det af industrioperatøruddannelsens uddannelsesordning fremgår, at uddannelsestiden kan afkortes, såfremt eleven har: Den industrielle grundpakke Medicooperatøruddannelsen Driftsoperatøruddannelsen Et uddannelsesbevis som produktør Et uddannelsesbevis som produktionsassistent Det besluttes, at formandskabet behandler de forskellige meritmuligheder på næstkommende formandskabsmøde, således at der kommer til at ligge et mere detaljeret beslutningsoplæg til udvalgets medlemmer.

16 Uddannelsesordningen vil tillige give anvisninger på, hvordan disse meritter vil skabe et andet udgangspunkt for en IKV-afklaring af elever med disse forudsætninger. Sekretariatet håber, at forhandlingerne om, hvordan EUV (erhvervsuddannelse for voksne) skal sammensættes er faldet på plads, inden ændringerne skal indføres i uddannelsesordningen. Såfremt dette er sket, vil formuleringerne fremtidssikre udvalgets arbejde. Sekretariatet ønsker tillige, at de pædagogiske udfordringer, der opstår på baggrund af IKV og standardmeritter, tydeliggøres i uddannelsesordningen. Sekretariatet vil til udvalgets møde i marts have formuleringerne på plads til udvalgets behandling og godkendelse. Orientering 8. Opsamling fra LUU Sekretariatet har gennem efteråret deltaget i LUUmøderne på skolerne. Som tema på møderne medbragte sekretariatet LUP en og dennes betydning. Desuden bragte flere LUUer forhold omkring de valgfri specialefag op AMU-pakker fastlagte valgfri specialefag 8. Opsamling fra LUU 8.1. AMU-pakker fastlagte valgfrie specialefag Flere LUU har fremlagt for sekretariatet, at mængden af valgfri specialefag i uddannelsen inddrages samlet som en del af undervisningen på uddannelsen. Det er således et fåtal af skolerne, der udbyder alle fem ugers valgfri specialefag. Flere skoler har forklaret, at denne brug af de valgfri specialefag bl.a. skyldes den reduktion af antallet af skoleuger, der åbenbart skete ved den seneste omlægning af IOP-uddannelsen i 2008 (hvor den fastlagte voksenuddannelse blev forlangt sløjfet af daværende undervisningsministerium). Skolernes forvaltning af de fem ugers valgfri specialefag har ikke medfødt kommentarer fra LUUmedlemmerne. Enkelte steder er det LUU der fastlægger hvilke valgfri specialefag skolen skal udbyde, mens de andre steder ikke hæfter sig ved skolens tilrettelæggelse af uddannelsen. LUU medlemmerne forholder sig til de industrioperatører der uddannes og er tilfredse med resultatet. Udvalgets medlemmer er enige om, at der mangler en afdækning af, hvor stort problemet er med mangel på udbud af relevante valgfrie specialefag. Det er udvalgets opfattelse, at der generelt er stor tilfredshed med uddannelsen. Derfor er det vigtigt ikke at ændre noget, før der er klarhed over, hvor stort problemet er, og for hvem det er et problem. Flere stiller spørgsmålstegn ved det argument, at skolerne bliver nødt til at inddrage de valgfrie specialefag som følge af en generel afkortning af skoleuger. Det er opfattelsen, at den afkortning af skoleuger som har været ligger lang tid tilbage og ikke burde være et problem på skolerne i dag. Det besluttes, at diskussionen fortsættes på udvalgsmøde i 2014.

17 Skolerne rapportere desuden om en høj administrativ byrde ved antallet af de valgfri specialefag da hvert enkelt forløb skal tilrettelægges. En enkelt skole bruger dog denne udfordring som en del af undervisningen, til at gøre eleverne bevidste om efteruddannelse og specialiseringsmuligheder også efter endt IOP-uddannelse. Denne skole og LUU ville dog også foretrække at udbuddet ikke var så stort, og beder UU overveje, hvorvidt det ville være muligt at anbefale nogle samlede forløb til forskellige brancher (lige som udvalget har gjort ved fødevare). Det ville lette skolernes planlægning og samtidig styrke en faglig profil. Sekretariatet vurderer, at begge dele både det reducerede antal skoleuger, samt arbejdet med at tydeliggøre nogle profiler, skal indgå i det arbejde udvalget har foran sig i forbindelse med tilrettelæggelsen af EUV og EUD efter reformen. Orientering og diskussion 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål Gennem efterårets LUU-møder har sekretariatet erfaret, at arbejdet med LUP (den lokale undervisningsplan) er vanskelig for LUUerne. LUP er skolernes arbejdsredskab, og inddragelsen af LUU i arbejdet omkring udviklingen af den er ganske minimal. LUP en bliver et stykke administrativt skolepapir. Sekretariatets vurdering er derfor, at for at gøre LUP en til et værktøj for LUU, skal denne have et formål, der ikke handler om skolens forvaltning af uddannelsen, men har direkte relevans for virksomheder og elever. Sekretariatet har derfor opfordret LUU til at bruge LUP en til at lave en lokal praktikvejledning. For at en praktikvejledning bliver håndterbar skal LUU ind og se, hvad der undervises i på hvert skoleforløb for at kunne anbefale emner der kan behandles i praktikperioderne. Udvalget støtter forslaget om, at det gøres til en fælles opgave mellem UU og LUU at få lavet gode lokale praktikvejledninger. UU s rolle vil være at få udbredt viden om best practice samt følge op på LUU ernes individuelle resultater. Det aftales, at sekretariatet i forbindelse med udarbejdelse af best practice søger inspiration i det praktikvejledningsmateriale som er lavet på mange af metalindustriens uddannelser. Det aftales, at udvalgsmedlem Jette Nielsen i forbindelse med det næste møde på Radiometer vil redegøre for virksomhedens egen praktikvejledning. Denne vejledning er udarbejdet af Radiometer og valideret af den lokale skole. Vejledningen kan ses som et eksempel på, hvad virksomhederne efterspørger for at kunne tilrettelægge praktiktiden på en hensigtsmæssig måde.

18 Udvalget bedes tilkendegive deres holdning til et sådant LUU-projekt. UU bedes tillige vurdere, i hvilket omfang udvalget ønsker at følge et sådant projekt. Sekretariatet har desuden opfordret LUU til at melde tilbage, såfremt de i deres behandling af fag, undervisningsmål og praktikmål møder elementer der enten er uhensigtsmæssige for enten elev eller virksomheder. Udvalgsmedlem Svend Jensen oplyser, at man på hans virksomhed også arbejder med interne praktikvejledninger. Det aftales, at et eksempel af denne fremsendes til sekretariatet til brug for udarbejdelse af best practice. Orientering og diskussion 9. IF s fokus og UU s handlinger i IF s fokus og UU s handlinger i IF s indsatsområder IF s indsatsområder 2014 Industriens Fællesudvalg har fastlagt indsatsområderne for IF med de tilhørende UU s arbejde for IF s indsatsområder dækker følgende: Leveringssikkerhed i AMU 1. Implementering og formidling af garantikurser 2. Digital læring Jobmobilitet 3. Videreudvikling og formidling af AMU kursuspakker Vækstpotentiale 4. Flere elever på IF s uddannelser 5. Optimering og udvikling af IKV/RKV praksis 6. Meritveje fra AMU til EUD og fra EUD til EUD Kvalitet i EUD 7. Operationelle praktikmål i alle IF erhvervsuddannelser Synlighed 8. Udvikling af søgeportal til erhvervsuddannelser 9. Drift og videreudvikling af amukurs.dk 10. Oplev AMU IF s indsatsområder har til formål at sikre, at IF udvalgene har en fælles linje i forhold til de overordnede uddannelsespolitiske temaer. Det understreges, at det er vigtigt, at UU er ikke ser indsatsområderne som en hindring for, at de også igangsætter de ting, som de mener er vigtige inden for eget område. Også selv om de ligger uden for indsatsområderne. Det pointeres, at IF s indsatsområder vedrører både AMU og EUD. Nogle af AMU indsatserne har dog også relevans for IOP, f.eks. indsatsområde 6, som handler om styrkelse af meritveje fra AMU merit til EUD. Her er industrioperatørudvalget allerede godt i gang med at gøre en indsats. Det besluttes, at sekretariatet i samarbejde med formandskabet laver en mere operationel handlingsplan for arbejdet i UU Industrioperatør i Planen vil, ud over en operationalisering af relevante IF indsatsområder, omfatte en del af de punkter, som er drøftet på mødet i dag. Den samlede indsats er vedhæftet dette mødeoplæg som selvstændigt dokument. UU IOP har ikke tilknyttet AMU, og derfor har de områder, der har fokus på det, ikke en umiddelbar

19 relevans for udvalget. Resultaterne af IF s behandling af AMU spiller dog i høj grad ind på IOP uddannelsen bl.a. mht. standardmerit baseret på AMUpakker og garantikurser, der vil kunne inddrages i arbejdet med de valgfri specialefag og udvalget vil derfor holdes orienteret om udviklingen inden for disse områder. Udvalget har allerede taget hul på arbejdet omkring vækstpotentialerne for IOP og med det fokus udvalget beder LUU om at have på en praktikvejledning er arbejdet omkring operationelle praktikmål også sat i gang. Det bliver dog udvalgets opgave, at arbejde med og godkende uddannelsens praktikmål. Orientering 9.2. Tilrettelæggelse af UU s arbejde i 2014 Udvikling af IOP Udviklingsudvalgets arbejde i 2014 kommer i høj grad til at omhandle resultaterne af EUD-reformen. Forhandlingerne forventes at være afsluttet i februar, og retningen for UU s tilrettelæggelse af EUD og EUV for IOP-uddannelsen vil herefter blive tydelig Tilrettelæggelse af UU s arbejde i 2014 Udvikling af IOP Sekretariatet anbefaler, at UU ved sit første møde i marts tilrettelægger forløbet af, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisnings reform af EUD og oprettelse af EUV harmonerer med UU s egne udviklingstemaer: Voksenforløb (EUV) Standardmeritter RKV GVU Praktikmål Sideløbende med dette har udviklingsudvalget fokus på vækstpotentialet for IOP. Endvidere kan udvalget forvente at skulle bidrage til arbejdet med en EUD-portal. Dette projekt er ikke endeligt beskrevet, og derfor er den opgave UU IOP vil få endnu ikke tydelig. Samarbejdet med LUU Udviklingsudvalget har styrket sit samarbejde med LUU. Dette er sket på flere områder dels afholder Samarbejdet med LUU Der er i udvalget enighed om, at LUU erne er mest motiveret, når de kan arbejde med konkrete emner i fællesskab med UU. Der er tilslutning til, at

20 UU flere af sine møder sammen med LUU, og dels informeres LUU erne mere om UU s arbejde. Sekretariatet har efter UU s seneste to møder sendt en mail til LUU-medlemmerne med opfordring om at sætte specifikke punkter på LUU dagsordenen: LUP/praktikvejledning samt kontakten til praktikvirksomheder uden elever. det er denne samarbejdsform, der bliver prioritet i Og at denne samarbejdsform gør, at fokus på LUU ernes referater neddrosles. For at opnå resultater med disse to initiativer opfordrer sekretariatet UU til at diskutere, hvordan UU ønsker at LUU s behandling af disse emner skal inddrages i UU s arbejde. Sekretariatet foreslår, at UU i stedet for at have fokus på LUU referaterne specifikt beder LUU om at indsende resultaterne af deres behandling af emnerne. Sekretariatet anbefaler, at UU ikke initierer flere opgaver til LUU i første halvår af I stedet anbefales en opsamling af resultaterne af de to opgaver ved udvalgets tredje møde i Diskussion 10. Mødekalender 10. Mødekalender 27. marts: Mødet forventes afholdt på Radiometer. Tema: EUD reformens betydning for IOP. De anførte dage bedes reserveret. Der tages forbehold for ændringer som følge af evt. nye forhold i tilknytning til implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, som vil ske i På dagsordenen: Tilrettelæggelse af UU s arbejde med reformen og egne fokusområder. Standardmeritter ind i IOP. 16. juni: Mødet forventes afholdt på Learnmark i Horsens. Tema: konkretiseres i marts. På dagsordenen: IKV/RKV. 16. september Mødet forventes afholdt på Skive Tekniske Skole. I forbindelse med mødet den 27. marts på Radiometer er det ved at blive afklaret, om der kan deltage industrioperatører som en del af virksomhedspræsentationen. Det er forventningen, at det kan lade sig gøre. Hvis det falder på plads, vil der blive mulighed for at udvalgets medlemmer fremsender spørgsmål til de deltagende industrioperatører inden mødet. Dette for at de kan forberede deres svar. Der vil på mødet være en kort præsentation af virksomhedens produkter samt en rundvisning i produktionen. Tema: konkretiseres i marts.

21 På dagsordenen: LUU s arbejde & praktikmål. 18. december Mødet forventes afholdt i København. 11. Eventuelt