Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017. Dagtilbud og Undervisning.

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 Dagtilbud og Undervisning edoc

2 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Forholdsvis flere drenge oplever problemer med toiletter, som ikke er rene Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelse...63

3 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med delpolitik på skoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts Implementering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen samt folkeskolelovens 40a. Kvalitetsrapport 2015 danner udgangspunkt for de indikatorer, som er vedtaget ved indførslen af folkeskolereformen. Kvalitetsrapport 2017 er dermed den anden rapport siden folkeskolereformen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken De obligatoriske kvalitetsindikatorer 1 omfatter: Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver. 1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden.

4 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 4 Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse. Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Oplysninger om undervisningskompetence. Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten for 2017 er udarbejdet i det fjerde skoleår efter indførslen af folkeskolereformen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken 2015/2018. Selvom skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatkravene i folkeskolereformen, er niveauet generelt tilfredsstillende, og der har været en positiv udvikling på de fleste områder fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2016/2017. Resultaterne i Ringkøbing-Skjern Kommune er på de fleste område over eller på niveau med resultaterne på landsplan. Det gælder ikke mindst, hvis der korrigeres for forskelle i elevernes sociale baggrund. Når det er nævnt, skal det tilføjes, at der kun har været en meget beskeden positiv udvikling i elevernes trivsel i løbet af de seneste 3 skoleår. Karaktergennemsnittet for 9. klasse i de bundne prøvefag er tilmed faldet fra 6,9 i skoleåret 2015/2016 til 6,7 i 2016/2017 og ligger nu 0,3 karakterpoint under landsgennemsnittet. Eleverne har dog et karaktergennemsnit, som er højere end forventet, når der tages hensyn til den socioøkonomiske reference. Skolerne opnår meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Med udgangspunkt i den DialogBaserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt.

5 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 5 Resultatmål Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultatkrav. Udviklingen går dog overordnet set den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015, hvorefter det dog falder igen til 6,7 i 2016/2017. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. Den tilsvarende udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1% i til 94,7% i og er siden faldet til 89,5%, som er på niveau med landsgennemsnittet. Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Set over en periode på de 3 senest afsluttede skoleår er der kun en enkelt skole, Amagerskolen, hvor elevernes karaktergennemsnit i de bundne prøvefag er under den socioøkonomiske reference. På to skoler ligger karaktergennemsnittet lige på den socioøkonomiske reference, mens 6 skoler har resultater, der ligger over den socioøkonomiske reference heraf to, nemlig Spjald Skole og Videbæk Skole, med resultater, som ligger klart og statistisk signifikant over. Ringkøbing-Skjern Kommune er som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Andelen af gode læsere er generelt lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Kun på 2. klassetrin er andelen dog over 80 %. For alle elever i hele kommunen har andelen af gode læsere været nogenlunde stabil i perioden 2014/ /2017, når man ser på alle klassetrin under ét. Ser man på de enkelte klassetrin, har udviklingen været svingende. Det vil sige, at der både har været mindre stigninger og mindre fald i andelene af gode læsere. Andelen af elever med gode resultater i matematik er lidt men konsekvent højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan, og der har været en tydelig positiv udvikling i løbet af de 3 år for elever på 3. klassetrin. For eleverne på 6. klassetrin er andelen med gode resultater dog faldet fra 2015/2016 til 2016/2017. Der er en meget klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevernes resultater både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune.

6 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 6 Opdeler man eleverne efter forældrenes uddannelsesniveau fremgår det tydeligt, at andelen af gode læsere og andelen, som har gode resultater i matematik, er højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Uddannelsesniveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lavere end på landsplan, hvilket selvfølgelig betyder, at det alt andet lige er vanskeligere at nå målet om, at 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i Ringkøbing-Skjern Kommune. I matematik har andelen af de allerdygtigste elever været stigende i perioden 2014/ /2017, og andelen er højere end på landsplan. I dansk, læsning tegner der sig ikke på samme måde et entydigt billede af udviklingen. For visse klassetrin har andelen af de allerdygtigste elever været stigende men for andre har den været faldende. Med undtagelse af 2. klasse er andelen dog højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er også lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. For så vidt angår dansk, læsning har udviklingen været overvejende positiv. Andelen med dårlige resultater er således faldet for elever på 2., 6. og 8. klassetrin. Kun for eleverne på 4. klassetrin har andelen været stigende. For så vidt angår matematik har udviklingen været positivt i de seneste tre år for eleverne på 3. klassetrin, dvs. andelen af elever med dårlige resultater har været faldende. For 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater imidlertid været svagt stigende. Der er som nævnt en klar sammenhæng mellem elevernes resultater i de nationale test og forældrenes højst fuldførte uddannelse. For alle uddannelsesgrupper og for alle klassetrin gælder det, at andelen med dårlige resultater i dansk eller i matematik i 2016/2017 er klart lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Trivselsmål Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. En mindre andel af eleverne trives dog ikke så godt. Der har været gennemført trivselsmålinger i skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Det gennemsnitlige trivselsniveau på årgang er det samme i alle tre år både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed.

7 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 7 Eleverne på klassetrin besvarer også et spørgeskema med spørgsmål om trivsel fordelt på forskellige kategorier. Der foreligger ikke data for det gennemsnitlige trivselsniveau på 0. 3 årgang. For alle spørgsmål er der imidlertid en klar overvægt af elever, som angiver, at de trives. Man kan desuden konstatere, at andelen, som angiver at de trives, er steget svagt fra 2014/2015 til 2016/2017. Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Holmsland Skole og Hee Skole ligger i top, men andre skoler har også rigtig fine resultater. De relativt dårligste resultater findes på Videbæk Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen. Forskellene mellem skolerne er dog små. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af, om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet og afhængig af, om resultaterne vedrører årgang eller årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en enkelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor betydning for det samlede resultat. Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca. halvdelen af skolerne har elever i klasse, og at der er en tendens til, at trivslen blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin. Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for overbygningsskolerne. Der må også forventes være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i elevernes sociale baggrund. Overgang til ungdomsuddannelse Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Ringkøbing-Skjern Kommune er på vej til at nå målet. De seneste prognoser viser således, at 93,6 % af den årgang, som forlod 9. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune, forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den tilsvarende andel på landsplan er 92,2 %. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er andelen, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun knap 22 % mod 18,4 % på landsplan. Målet er 25 % i Inklusion Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 placerer sig med 95 % lige under landsgennemsnittet på 95,2 %.

8 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 8 På landsplan er der fra 2014/2015 til 2015/2016 tale om en lille stigning fra 95,1 % til 95,2 %. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,2 % til 95 % fra 2014/2015 til 2015/2016. I 2017 gennemførte Dagtilbud og Undervisning et eftersyn af det specialiserede område. Eftersynet viste blandt andet, at der er et stort pres på inklusionspuljerne og et voksende antal henvisninger til specialundervisning på specialcentre og specialskoler. I 2017 voksede antallet af elever på specialskoler og specialcentre, selvom elevtallet i folkeskolerne generelt faldt. På denne baggrund har Børne- og Familieudvalget besluttet at iværksætte et udviklingsprojekt, som blandt andet skal føre til en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og større budgetsikkerhed. Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Skolerne opnår i skoleåret 2016/17 en kompetencedækning svarende til 85,7 %. Ringkøbing-Skjern Kommune har således opnået delmålet i folkeskolereformen med en 85 % dækning i Udviklingen i kommunens kompetencedækning følger landsgennemsnittet. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4 til 6 i kvalitetsrapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7 til 9 i kvalitetsrapporten). Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken at leve op til resultatmålene i folkeskolereformen.

9 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 9 Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave.

10 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at, mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. elevernes trivsel skal øges. Igangsatte indsatser: Børne- og Familieudvalget følger udviklingen, og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. På baggrund af et udvalgt datagrundlag blandt andet indikatorerne fra kvalitetsrapporten holdes årligt dialogmøder med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværksætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler (DBA). Jf. Børne- og Familieudvalgets ønske om udarbejdelse af en fælles strategi for, hvorledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag og ligeså arbejde fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring, vil der i de følgende afsnit blive redegjort for, hvilke indsatser der er blevet gennemført herfor. o Alle undervisere i samtlige folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået skærpet deres kompetencer for at styrke idrætsundervisningen og indarbejde bevægelse i skoledagen. Det er sket gennem projektet Krop og Kompetencer, hvor underviserne i løbet af skoleåret 2015/2016 har fået ny viden og inspiration. o Dagtilbud og Undervisning har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med TEACH ApS/Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern

11 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 11 Kommunes samlede skolevæsen med fokus på fornyelse af eksisterende praksis. De absolut centrale elementer af indsatsen har været og er fortsat implementeringen af følgende tre strukturer: Den didaktiske struktur herunder læringsmålsorienteret undervisning; en struktur for elevernes læring De Professionelle lærende fællesskaber (PLF); en struktur for samarbejde de professionelle imellem Den professionelle læringscirkel (PLC); en struktur for udvikling af praksis Status på indsatsen pt. er, at samtlige skoleledere arbejder fokuseret på at implementere disse tre strukturer. Dette sker lokalt og ligeså i samarbejde mellem skoleledere i professionelle lærende fællesskaber; de såkaldte PLF- L er. Som skoleleder er man således organiseret i ét af fem professionelle lærende fællesskaber for ledere under ledelse af fagchefen og en udviklingskonsulent fra Dagtilbud og Undervisning som ligeså understøtter implementeringen lokalt på den enkelte skole efter behov. I den forrige kvalitetsrapport var en forventning om, at skolelederne skulle deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af god praksis på skoleog SFO-området, er status nu, at denne proces har fundet sted og er resulteret i de såkaldte God-praksis -rapporter. Omtalte rapporter har været til orientering i Børne- og Familieudvalget henholdsvis den 26. januar 2016 og den 30. august 2016 og har ligeså været til orientering på skoleledermøder. Her blev der givet udtryk for, at rapporterne findes brugbare til udvikling af praksis. Siden har udvikling af god praksis på skole- og SFO-området været behandlet som punkt på afdelingens og skoleledernes fælles møder vedrørende den enkelte skoles DialogBaserede Aftale. Kultur- og kompetenceprojektet omkring samskabelse (Direktionen). Datadrevet ledelse kompetenceudvikling i brugen af data. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får den højeste prioritet: Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn. Fælles Børne- og ungesyn er blevet revitaliseret gennem et tværgående samarbejde med deltagere fra Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie. Der er

12 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 12 udarbejdet et nyt Kompendie på 9 sider og en praksisudgave, hvor teorien er omskrevet til hverdagssprog i form af 12 historier. Den 1. november 2016 startede en kampagne målrettet alle forældre i kommunen, hvor de og deres børn blev orienteret om det Fælles børne- og ungesyn. Alle medarbejdere som arbejder med børn og unge har fået adgang til materialet og en orientering med mulighed for at se og læse materialet, så alle var klar til kampagnestart. Der er efterfølgende udarbejdet dialogkort til brug i samarbejdet med forældrene. Materialet er tilgængelig på RKSK Forum og kommunens hjemmeside. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Dagtilbud og Undervisning er i gang med gennemførelsen af et kompetenceudviklingsforløb omkring praksisudvikling. Skolernes ledelse og personale har deltaget i forløbet i Skolernes SFO er startet i efteråret 2017 og dagtilbuddene starter udviklingsforløbet i Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Børne- og Familieudvalget har i efteråret 2016 godkendt nye principper og retningslinjer for overgange med virkning fra skoleåret 2016/2017. Målet er at alle børn, der starter i et nyt dagtilbud eller skole eller har brug for hjælp fra Børn og Familie, skal forbinde overgangen eller indsatsen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. Der er ikke sat yderligere nye indsatser i gang, da det er ønsket at arbejdet med igangværende indsatser skal konsolidere fremtidens drift. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Hvad tester de nationale test? Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes.

13 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 13 Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Hensigten med de nationale test jf. 13, stk. 3 i folkeskoleloven omhandler anvendelse af nationale test. De nationale test er et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte. Evaluering skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en meget klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevernes resultater både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. Opdeler man eleverne efter forældrenes uddannelsesniveau fremgår det tydeligt, at andelen af gode læsere og andelen, som har gode resultater i matematik, er højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Uddannelsesniveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lavere end på landsplan, hvilket selvfølgelig betyder, at det alt andet lige er vanskeligere at nå målet om, at 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dansk, læsning Andelen af gode læsere i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lidt højere end på landsplan. Kun på 2. klassetrin er andelen dog over 80 %. Andelen af gode læsere har været nogenlunde stabil i perioden 2014/ /2017, når man ser på alle klassetrin under ét. Ser man på de enkelte klassetrin, har udviklingen været svingende. Det vil sige, at der både har været mindre stigninger og fald i andelene af gode læsere. Resultater på skoleniveau Ser man på hvor mange af skolerne, som har nået målet, tegner der sig følgende billede (i parentes er det tilsvarende antal i 2014/2015 angivet): Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse: 16 (14) ud af 25 skoler er lykkedes med, at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Andel med gode resultater i dansk, læsning 4. klasse: 2 (7) ud af 25 skoler er lykkedes med, at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala.

14 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 14 Andel med gode resultater i dansk, læsning 6. klasse: 7 (11) ud af 25 skoler er lykkedes med, at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Andel med gode resultater i dansk, læsning 8. klasse: 5 (5) ud af 9 skoler er lykkedes med, at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Matematik Andelen af elever med gode resultater i matematik er lidt men konsekvent højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan, og der har været en tydelig positiv udvikling i løbet af de 3 år for elever på 3. klassetrin. For eleverne på 6. klassetrin er andelen med gode resultater dog faldet fra 2015/2016 til 2016/2017. Resultater på skoleniveau Ser vi på, hvor mange af skolerne, der har nået målet, tegner der sig følgende billede (i parentes er det tilsvarende antal i 2014/2015 angivet): Andel med gode resultater i matematik 3. klasse: 12 (10) ud af 25 skoler er lykkedes med, at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Andel med gode resultater i matematik 6. klasse: 13 (16) ud af 25 skoler er lykkedes med, at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere har i de foregående år været lavere i Ringkøbing- Skjern Kommune end på landsplan på 2. og 8. klassetrin, mens det omvendte har været tilfældet for 4. og 6. klassetrin. I 2016/2017 er andelen af de allerdygtigste elever imidlertid højere i Ringkøbing-Skjern Kommune på alle klassetrin med undtagelse af 2. klasse. Mest bemærkelsesværdigt er udviklingen for 8. klasse, hvor der har været en kraftig stigning i andelen af de allerdygtigste fra 2015/2016 til 2016/2017.

15 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 15 I matematik er andelen af de allerdygtigste elever i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2016/2017 højere på både 3. klassetrin og 6. klassetrin sammenlignet med landsniveauet. Der har været en klar positiv udvikling både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Andelen af elever med dårlige resultater i læsning er i skoleåret 2016/2017 betydeligt lavere end på landsplan. På 8. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater tidligere været lige så høj som på landsplan, men i 2016/2017 er andelen også her lavere end på landsplan. Når man undtager eleverne på 4. klassetrin, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget fra 2015/2016 til 2016/2017, har udviklingen været forsigtigt positiv, dvs. andelene af elever med dårligere resultater er i dag lidt lavere end i de foregående år. Andelen med dårlige resultater i matematik er også lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan i 2016/2017. Det gælder især for 6. klassetrin. For 3. klassetrin har udviklingen været positivt i de seneste tre år, dvs. andelen af elever med dårlige resultater har været faldende. For 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater imidlertid været svagt stigende Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Som allerede nævnt er der en klar sammenhæng mellem elevernes resultater i de nationale test og forældrenes højst fuldførte uddannelse. I de nationale test inddeles eleverne efter forældrenes uddannelsesniveau i følgende 4 grupper: grundskole, gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående eller mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse eller Phd. Ser man på andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hvor forældrenes højst gennemførte uddannelse er grundskole, så har der været en klar positiv udvikling fra skoleåret 2014/2015 til 2016/2017, når man ser på 2., 4., 6. og 8. klasse under ét. Det vil sige, at andelen med dårlige resultater er faldt markant. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning hvor forældrenes højst fuldførte uddannelse er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, er imidlertid steget en smule i samme periode.

16 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 16 Når det gælder udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, hvor forældrenes højst gennemførte uddannelse er enten grundskolen, gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, tegner der sig et forskelligt billede for 3. klasse og for 6. klasse. For eleverne i 3. klasse har andelen med dårlige resultater været faldende, mens det modsatte gør sig gældende for eleverne i 6. klasse. For alle uddannelsesgrupper og for alle klassetrin gælder det dog, at andelen med dårlige resultater i dansk eller i matematik i 2016/2017 er klart lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.

17 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 17 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Figur Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Hvide Sande Skole Socioøk. Forskel reference Amagerskolen Kirkeskolen Lem Stationsskole Ringkøbing Skole Spjald Skole Tarm Skole Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / / /2014 Karak- Socioøk. Forsketergennemsnit reference Karak- Socioøk. Forsketergennemsnit reference Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit 5,7 6,1-0,4 6,2 6,4-0,2 6,4 6,2 0,2 5,6 6,0-0,4 6,2 6,2 0,0 6,2 6,3-0,1 6,6 6,7-0,1 7,0 6,6 0,4 7,1 6,8 0,3 7,0 7,0 0,0 7,4 6,7 0,7* 6,4 6,5-0,1 7,7 7,0 0,7 7,2 7,0 0,2 6,8 7,1-0,3 7,4 6,6 0,8* 6,1 6,4-0,3 7,5 7,2 0,3 6,9 6,9 0,0 6,9 6,6 0,3 8,3 7,4 0,9* 7,2 7,0 0,2 6,8 6,7 0,1 6,9 6,7 0,2 6,8 6,6 0,2 6,0 6,5-0,5 6,8 6,4 0,4 6,2 6,0 0,2 Tim Skole 6,6 6,5 0,1 8,0 7,5 0,5 7,1 6,7 0,4 7,4 6,7 0,7* Videbæk Skole 6,8 6,4 0,4 6,6 6,5 0,1 7,0 6,5 0,5 6,0 6,0 0,0 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet.

18 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 18 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er faldet fra 6,9 i 2014/15 til 6,7 i 2016/2017. Se nærmere herom i kapitel 7. Når disse resultater imidlertid korrigeres for socioøkonomisk reference, viser det sig, at skolerne i 2016/2017 har præsteret 0,1 karakterpoint over det forventede jf. socioøkonomisk baggrund, mens skolerne i 2015/2016 præsterede tilsvarende deres socioøkonomiske baggrund. Således er der reelt tale om en stigning i skolernes præstationer fra 2015/2016 til 2016/2017 Ift. resultaterne fra 2014/2015 er der tale om et fald, idet skolerne her præsterede 0,3 karakterpoint over det forventede jf. den socioøkonomiske reference. Figur Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Hovedinstitution Institution Skoleår 2014/ /2017 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen Amagerskolen 6,2 6,3-0,1 Hvide Sande Skole Hvide Sande Skole 6,3 6,3 0,0 Kirkeskolen Kirkeskolen 7,1 6,7 0,4 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 7,3 7,1 0,2 6,9 6,9 0,0 Spjald Skole Spjald Skole 7,5 6,7 0,8* Tarm Skole Tarm Skole 6,6 6,5 0,1 Tim Skole Tim Skole 7,2 6,8 0,4 Videbæk Skole Videbæk Skole 6,8 6,3 0,5* Set over en periode på de 3 senest afsluttede skoleår er der kun en enkelt skole, Amagerskolen, hvor karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er under den socioøkonomiske reference. På to skoler ligger karaktergennemsnittet lige på den socioøkonomiske reference. 6 skoler har resultater, der ligger over den socioøkonomiske reference heraf to, nemlig Spjald Skole og Videbæk Skole, med resultater, som ligger klart og statistisk signifikant over. Ser man i stedet på de enkelte skolers udvikling over de seneste 3 år, bør Lem Stationsskole fremhæves for sit løft fra 0,3 til +0,7 karakterpoint ift. den socioøkonomiske reference.

19 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 19 Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. klasse prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på 3 skoleårs data, hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedrørende 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst 2 af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og på de enkelte skoler. Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning Elevernes trivsel skal øges I afsnit og præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i henholdsvis klasse og klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sammenligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt eleverne trives. Forskellene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfæl-

20 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 20 digheder, da der ofte er få elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen ingen indflydelse har på herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget fra skole til skole Elever i klasse I figur er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer: Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score. Figur Trivsel, gennemsnit pr. indikator, 3 skoleår Faglig trivsel Ro og orden

21 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 21 Social trivsel Støtte og inspiration Det overordnede indtryk, er at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. Der har været gennemført trivselsmålinger i skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Det gennemsnitlige trivselsniveau på årgang er det samme i alle tre år både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed. Figur belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der scorer 1-2, 2.1-3, og for hver af de 4 indikatorer. Igen er konklusionen, at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs , er dog lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen med laveste score lidt mindre i kommunen.

22 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 22 Figur Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr. indikator, 2016/2017 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler Skoleår: Kilde: Styrelsen for It og Læring Figur A A viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivselsindikatorer. Figur B B viser fordelingen på hver skole på hver af de 4 trivselsindikatorer. Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikatorer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennemsnitlige score er således 2,90 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Videbæk Skole. Holmsland Skole og Hee Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men andre skoler har også rigtig fine resultater. De dårligste resultater findes på Videbæk Skole og Amagerskolen. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små.

23 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 23 Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn, som er i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca. halvdelen af skolerne har elever i klasse, og at der er en tendens til, at trivslen blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin. Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for overbygningsskolerne. Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i elevernes sociale baggrund. Selv om det overordnede billede er, at eleverne trives, så viser figur B B at der er en mindre gruppe elever på hver skole, der scorer 1-2 eller på de 4 indikatorer. Andelen, der scorer lavt, varierer fra indikator til indikator og fra skole til skole. Der er færrest, der scorer lavt på Social Trivsel, men selv på denne indikator er der enkelte skoler, hvor op mod 10 % af eleverne scorer 1 til 2 eller 2.1 til 3. Omvendt er der også en lille gruppe af skoler, hvor 0 % af eleverne scorer så lavt. Figur A Faglig trivsel, gennemsnit pr. institution, 2016/2017

24 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 24 Figur B Faglig trivsel, fordeling pr. institution, 2016/2017 Figur A Ro og orden, gennemsnit pr. institution, 2016/2017

25 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 25 Figur B Ro og orden, fordeling pr. institution, 2016/2017 Figur A Social trivsel, gennemsnit pr. institution, 2016/2017

26 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 26 Figur B Social trivsel, fordeling pr. institution, 2016/2017 Figur A Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr. institution, 2016/2017

27 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 27 Figur B Støtte og inspiration i undervisningen, fordeling pr. institution, 2016/2017 Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer, men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er imidlertid også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de lavere klassetrin end på de højere, og drengene scorer generelt en lille smule bedre på indikatoren Social trivsel end pigerne mens det omvendte gør sig gældende for indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen. Eleverne i klasse bliver også stillet en række spørgsmål i kategorien Øvrige - herunder om deres oplevelse af de fysiske rammer i og omkring skolen. Hvor tilfredsheden er stor i forhold til undervisningslokaler og udearealer, er dette ikke tilfældet i forhold til skolens toiletter, jf. figur : Der er generelt en meget stor andel af eleverne, som ikke synes, at toiletterne er pæne og rene. På mere end en tredjedel af skolerne er andelen, som ikke synes, at toiletterne er pæne og rene på omkring 50 % eller derover. Der er dog også undtagelser. På Faster Skole svarer 90 %, at de enige eller meget enige i, at toiletterne er pæne og rene.

28 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 28 Figur Tilfredsheden med toiletforholdene, klassetrin, fordeling på institution Elever i klasse Eleverne i klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 5 kategorier: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen, Ro og Orden og Øvrige spørgsmål. De yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i klasse). Der er ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet

29 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 29 for børn, undervisning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden for de 5 forskellige kategorier for klasse. Af pladshensyn er her alene medtaget svarene på et enkelt spørgsmål inden for hver kategori. Social trivsel Er du glad for din skole? Figur A-C, Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2016/2017 Figur A Hele landet Figur B Ringkøbing-Skjern Kommune

30 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 30 Figur C Skolerne Figur A-C viser, at eleverne i klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed. Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og for landet som helhed. Af pladshensyn er her kun medtaget data for skoleåret 2016/2017. Der er imidlertid et lille tegn på fremgang, når det drejer sig om social trivsel i perioden 2014/ /2017. I 2016/2017 er der således på alle spørgsmål i kategorien en større andel af eleverne, som tilkendegiver trivsel. Faglig Trivsel Er du god til at løse dine problemer? Figur A-C, Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2016/2017

31 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 31 Figur A Hele landet Figur B Ringkøbing-Skjern Kommune

32 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 32 Figur C Skolerne Når det gælder den faglige trivsel, er der også her en tendens til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Der er ikke den store forskel mellem kønnene og klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis spredning. På Holmsland Skole er der således 0 %, som har svaret nej til spørgsmålet: Er du god til at løse dine problemer?. Der er dog også 10 skoler med en andel på 10 % eller derover. I perioden 2014/ /2017 kan der også registreres en svag fremgang i elevernes faglige trivsel. Som det er tilfældet for Social trivsel er der på alle spørgsmål i kategorien en større andel af eleverne, som tilkendegiver trivsel. Støtte og inspiration i undervisningen Er du glad for dine lærere? Figur A-C, Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2016/2017

33 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 33 Figur A Hele landet Figur B Ringkøbing-Skjern Kommune

34 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 34 Figur C Skolerne Igen kan der konstateres en lidt højere grad af trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune end i landet som helhed. Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere. Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 11 skoler, hvor andelen, der svarer nej, er 0 %. På Bork Skole svarer alle elever, at de er meget glade for deres lærere. Rindum Kjærgaard har en forholdsmæssig høj nej-andel. Der kan imidlertid være grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever i klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3% eller mere! Forskelle mellem skolerne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder.

35 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 35 Kategorien Støtte og Inspiration i undervisningen indeholder 5 spørgsmål. Med en enkelt undtagelse er der på alle spørgsmål i kategorien en lidt større andel af eleverne, som tilkendegiver tilfredshed i 2016/2017 end i 2014/2015. Ro og orden Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Figur A-C, Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2016/2017 Figur A Hele landet Figur B Ringkøbing-Skjern Kommune

36 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 36 Figur C Skolerne Trivslen i forhold til Ro og Orden er størst for 0. klassetrin, ellers er der ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have lettere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. På Bork Skole er der ingen af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Hee Skole og Spjald Skole har også flotte placeringer. På næsten halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. For Lem Stationsskole og Kirkeskolen er det mere end 20 %. Kategorien Ro og Orden indeholde kun dette ene spørgsmål. I skoleåret 2016/2017 var andelen, som ikke har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne, steget fra 51 % til 52 % i forhold til 2014/2015.

37 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 37 Øvrige spørgsmål Er toiletterne på skolen rene? Figur A-C, Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2016/2017 Figur A Hele landet Figur B Ringkøbing-Skjern Kommune

38 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 38 Figur C Skolerne Selv om figur viser, at store andele af eleverne ikke mener, at toiletterne er rene og pæne i Ringkøbing-Skjern Kommune, så er situationen klart mere alvorlig på landsplan. Forholdsvis flere drenge oplever problemer med toiletter, som ikke er rene. Ser man på skolerne er der markante forskelle. Det står værst til på Ringkøbing Skole, Amagerskolen og Kirkeskolen. På Spjald Skole og Hee Skole ser det omvendt ud til, at eleverne for det meste oplever, at toiletterne er rene. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Der har været indgivet 2 klager til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing- Skjern Kommune i henholdsvis skoleåret 2015/2016 og i 2016/2017. Skoleår Antal klager 2016/ / / /2014 0

39 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune har udviklet sig negativt fra 6,9 i 2014/2015 og tilsvarende i 2015/2016 til 6,7 i 2016/2017. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag ligger i 2015/2016 således igen minimalt under landsgennemsnittet på 7,0 inden, der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. I 2016/2017 sker et fald i karaktergennemsnittet, således at karaktergennemsnittet ligger 0,3 karakterpoint under landsgennemsnittet inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. Se kapitel 5 for disse resultater korrigeret for socioøkonomisk baggrund. Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Institutionstype: Klassetype: Folkeskoler Klasser for ældre tosprogede elever, Modtagelsesklasser, Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsdelte, specialklasser Som det ses nedenfor har pigerne i 2016/2017 et højere gennemsnit end drengene, hvilket er tilsvarende landsgennemsnittet.

40 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 40 Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. institutionstype og køn, 9. klasse Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. klasse. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig negativt fra 6,7 i 2014/2015 og tilsvarende i 2015/2016 til 6,5 i 2016/2017. Figur Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Der ses i 2016/2017 en relativ stor spredning blandt skolerne i forhold til karaktergennemsnittet i dansk. Det spænder fra et gennemsnit på 5,6 til et gennemsnit på 7,8. Ligeså viser pigerne sig at have højere gennemsnit end drengene.

41 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 41 Figur Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse Figur Karaktergennemsnit i dansk pr. skole og køn, 9. klasse

42 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 42 Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. klasse. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig negativt fra 7,2 i 2014/2015 via 6,8 i 2015/2016 til 6,4 i 2016/2017. Figur Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Der ses i 2016/2017 en stor spredning blandt skolerne i forhold til karaktergennemsnittet i matematik. Det spænder fra et gennemsnit på 5,1 til et gennemsnit på 9,4 På flertallet af skolerne viser drengene sig at have højere gennemsnit end pigerne. Figur Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse

43 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 43 Figur Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit.

44 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 44 Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Skjern Antallet af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har udviklet sig negativt fra 94,7% i 2014/2015 via 92,6% i 2015/2016 til 89,5% i 2016/2017 Der ses en spredning blandt skolerne hvor spændet er fra 75,9% til 100% Figur 8.1 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse Institutionstype: Klassetype: Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsdelte, specialklasser Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 02 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

45 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 45 Figur 8. 2 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse Figur 8.3 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse

46 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere på målsætningen om, at 95 % af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Modellen er en fremskrivning af, hvordan uddannelsesadfærden forventes at udvikle sig for en enkelt ungdomsårgang de følgende 25 år. 93,6% af den årgang, som forlod 9. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2015 forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Landsdækkende er der et spænd fra 87 % til 97 %. Gennemsnittet er 92,2 % Med aftalen Bedre veje til uddannelse og Job fra oktober 2017 indføres en ny politisk målsætning fra 2019, som sigter mod, at 90 % af en ungdomsårgang i 2030 skal have gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Her er således tale om en mere kortsigtet målsætning, da den hidtidige målsætning, som før nævnt, angik adfærden på længere sigt. Følgende nøgletal understøtter målsætningerne på uddannelsesområdet: Figur Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse

47 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 47 Profilmodellen tilsiger, at 82,1 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2016 forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 6 år senere. Det er en stigning på 1,3 procentpoints i forhold til 2015-årgangen. I 2014 var tallet 82,8 %. Ringkøbing-Skjern Kommune placerer sig et godt stykke over landsgennemsnittet på dette nøgletal. Landsgennemsnittet var i årene 2014, 2015 og 2016 henholdsvis 78,2 %, 78,6 % og 78,8 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ringkøbing-Skjern Kommune har nøgletallet som et lokalt mål i aftaleenhedens DBA, da det er et delmål mod, at flest mulige unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatserne i den forbindelse er bl.a. en frivillig mentorordning for frafaldstruede unge, tværfaglige samarbejde i Team Tværs regi, målrettet indsats i forhold til uddannelsesvejledning til unge på sabbatår, samt forbedring af det uddannelsesforberedende samarbejde mellem specialområdet og Ringkøbing-Skjern Produktionsskole. Figur Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 3: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet.

48 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 48 Ovenstående graf dækker over faktiske oplysninger, og er således ikke en prognose. Andelen af unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er steget meget for 2010-årgangen, hvor andelen er 84,3%. Der er således tale om elever, som forlod 9. klasse i Det er meget højt i forhold til et landsgennemsnit på 78,7%. I bestræbelserne på at en stor andel af unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse kræver det, at mange fagområder yder en stor indsats i forhold til et fælles kædeansvar. Det gælder skoleområdet, socialområdet, UU og ungdomsuddannelserne. Samarbejde er et nøgleord i arbejdet omkring de udsatte unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, da den tværfaglige indsats er effektfuld. Herunder Broen, som er samarbejdet mellem Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern, Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til afklaring og parathed mod unge under 30 år på uddannelseshjælp. Desuden er Erhvervsgrunduddannelsen og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse væsentlige kommunale uddannelsestilbud for de unge, som ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse. Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Afgrænsninger i figuren Fra-Institutionstype: Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer.

49 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 49 Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er faldet i løbet af årene 2014/2016. Dog er andelen steget fra 2015 til % af de elever, som forlod 9. klasse i 2016 er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder senere. Andelen er under landsgennemsnittet, som er 43,5%. I 2016 var der tale om 152 elever ud af de 378 som forlod 9. klasse på kommunens folkeskoler. Der er således kun tale om en delmængde af kommunens unge, da en del allerede forlader kommunens folkeskoler i 8. klasse for derefter at fortsætte på efterskole. Hovedbudskabet i grafen er, at i Ringkøbing-Skjern Kommune fortsætter en stor del af eleverne i 10. klasse hovedsageligt på efterskole. 53% af de elever, som forlod 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2016 tilmeldte sig 10. klasse. Man kan tale både for og imod, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. 10. klasse har til bl.a. til formål at tjene i forhold til modning og udvikling af uddannelsesparathed. Grundskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning parathedsvurderer eleverne i 8. og 9. klasse på folke- og friskoler i kommunen. I forlængelse heraf lægges en vejledningsplan for de ikke-uddannelsesparate, og der planlægges eventuelle forberedende aktiviteter i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Figur Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Afgrænsninger i figuren Institutionstype: Klassetrin: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse

50 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 50 Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. 95,7 % af de unge som påbegyndte en ungdomsuddannelse efter kommunens 9. eller 10. klasse er fastholdt 9 måneder efter opstarten. Der er igen tale om en delmængde af kommunens unge. Der er tale om at 282 elever påbegyndte, mens 270 elever er fastholdt i uddannelse. Andelen er steget fra 2015, og er lige over landsgennemsnittet på 95,2 %. Den gode overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse er vigtig i forhold til fastholdelse. Skoler, UU og ungdomsuddannelser mødes årligt i forskellige fora i forhold til at udvikle samarbejdsrelationerne på tværs. Det være sig bl.a. Lokalvejlederudvalg, Dialogmøder med fokus på grundskolen og UU-rådet. Ungdommens Uddannelsesvejledning og overbygningsskolerne har en formuleret samarbejdsaftale, som har til formål at skabe en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. En særlig indsats ydes overfor de ikke-uddannelsesparate, som overleveres til optagelsesprøver og optagelsessamtaler på ungdomsuddannelsen. Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Fra-Institutionstype: Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer.

51 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 51 84,7 % af de unge, som forlod kommunens 9. klasse i 2015, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er et fald fra Landsgennemsnittet er 85,2 %. Igen er der her tale om en delmængde af kommunens unge, da en del elever forlader 9. klasse fra efterskoler. 15 måneder efter 9. klasse har der været plads til blandt andet et 10. skoleår. Efter 10. klasse fortsætter nogle elever i uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produktionsskole, udlandsophold mv. Andelen af unge, som søgte arbejde efter 10. klasse var i 2016 højere end tidligere. Det har ledt til en særlig opmærksomhed på dette felt i forhold til vejledning om fordele, ulemper og muligheder, samt at en eventuel beslutning om arbejde bliver et led i uddannelsesplanen % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Ovenstående målsætning er udstukket i sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Figur Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Note 2: EGU er forkortelsen for ErhvervsGrundUddannelsen. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

52 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 52 Ovenstående graf fortæller historien om søgningen for elever i 9. og 10. klasse på kommunens skoler. 28 % af de elever som tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse. Dette imod et landsgennemsnit på 21 %. Når talen falder på 25 %-målsætningen dækker den målsætning over elever, som har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det vil sige, at blandt andet efterskoleelever er inkluderet i denne målsætning. 21,9 % af eleverne med bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune vælger en erhvervsuddannelse. Det er et fint tal, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 18,5 %. Målsætningen på 25 % er dog ikke indfriet. Af samme årsag er det også et lokalt mål i Ungdommens Uddannelsesvejlednings DBA. Af indsatser mod dette mål kan nævnes, at der afholdes uddannelsesaftener på 11 overbygningsskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor elever og forældre kan besøge forskellige ungdomsuddannelser på skolen. Herunder blandt andet også EUD/EUX fra Tekniske Skole og Handelsskolerne. Ydermere deltager alle 8. klasser i Skills-konkurrencen på Skjern Tekniske Skole. Desuden skal alle 8. klasser også på introkurser, hvor de alle brobygger til minimum én erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse. Der afholdes i alle 7. klasser tre temadage om lokale job- og uddannelsesmuligheder. De tre temadage drejer sig om at portrættere en lokal virksomhed, hvor job- og uddannelsesmuligheder blandt andet skal indgå i produktet. Op til forløbet er de involverede lærere og elever på Skjern Tekniske Skole for at lære om de tilhørende uddannelser. Der arbejdes for øjeblikket på en lokal masterplan for uddannelse- og jobundervisningen i samarbejde med Erhvervsskolens Vestjylland til brug i samarbejdet med folke- og friskoler. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022.

53 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 53 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen om folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi for fuld kompetencedækning I Ringkøbing-Skjern Kommune er der udarbejdet en strategi til fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i foråret Formålet med kompetenceudviklingen er, at ledere og medarbejdere er kompetente til de opgaver, der fremadrettet skal arbejdes med på skolerne. Kompetenceløft af lærere og pædagoger er et centralt indsatsområde i folkeskolereformen. Børne- og Familieudvalget ønsker at sætte særligt fokus på udviklingen af fagligheden på børne- og familieområdet det gælder både børnenes læring og de professionelles kompetencer. Der er mange veje til læring og udvikling af kompetencer. Tilgangen til kompetenceudvikling er, at den sker i vidt forskellige sammenhænge, som alle skal benyttes i udvikling af skolerne både på organisations-, ledelses-, team- og individniveau. Kompetenceudvikling skal i denne sammenhæng forstås bredt, for eksempel som formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, kursusaktiviteter, deltagelse i netværk,

54 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 54 videndeling, professionelle lærende fællesskaber (PLF) og gennem opgaveløsning og træning i praksis. I Ringkøbing-Skjern Kommune bestræber vi os på en ensartet vurdering af lærernes kompetencer, for at skabe ligeværdighed for lærere i kommunen, hvis de eventuelt skifter fra en skole til en anden. Det er skoleledelserne, der foretager vurdering af, om de enkelte lærere har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de forskellige fag, de underviser i. Strategien bygger på vurderingskriterier, således skoleledelserne har et godt grundlag at vurdere på. I en dialog med den enkelte lærer om undervisningskompetence i et fag peges på tre relevante hovedområder af kompetencer Lærerens faglige viden og færdigheder Lærerens didaktiske viden og færdigheder Lærerens undervisningserfaring Det afgørende i vurderingen er, om den enkelte lærer reelt har viden, færdigheder, erfaring og handlekompetence inden for disse hovedområder, som samlet set sætter læreren i stand til at varetage undervisningen didaktisk og praktisk, så det kan øge elevernes læring på niveau med en linjefagsuddannet lærer. Status for Ringkøbing-Skjern Kommunes kompetencedækning Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2016/2017 ligger med 85,7 %. Kommunen har således opnået delmålet i folkeskolereformen med en 85 % dækning i Udviklingen i kommunens kompetencedækning følger landsgennemsnittet.

55 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 55 Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing-Skjern Kommune Klassetrin: Fag: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Billedkunst, Biologi, Dansk, Engelsk, Fransk (tilbudsfag), Fysik/kemi, Geografi, Historie, Håndværk og design, Idræt, Kristendomskundskab, Madkundskab, Matematik, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk (tilbudsfag) Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag så har der fra 2014/2015 til 2016/2017 været en positiv udvikling i andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i 13 ud af 17 fag. Der har i skoleårene fra 2014/2015 og 2015/2016 været gennemført lokale uddannelsesforløb i undervisningsfag i dansk, matematik, kristendom, engelsk og natur/teknologi. I skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 har der herudover været flere lærere, som har deltaget på undervisningsfag på VIA University College sammen med andre kommuner. På diplomniveau er der ligeledes i de 3 skoleår uddannet læse-, matematik-, sprog- og AKT vejledere. Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i 12 ud af 17 fag over eller på landsgennemsnittet med kompetencedækning pr. fag.

56 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 56 Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag

57 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 57 I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole så har 7 ud af 21 skoler hævet deres procent med undervisningskompetencer i forhold til 2014/2015. I 2014/2015 lå 16 skoler på eller over landsgennemsnittet. Der var et spænd fra 40,9 % til 95,5 % mellem den skole med lavest kompetencedækning til den skole med højest kompetencedækning. I 2016/2017 lå 13 skoler på eller over landsgennemsnittet. Der er her et spændt fra 71,3 % til 99,2 %. Der er et tydeligt billede af, at de skoler som tidligere lå lavt i kompetencedækning har udviklet sig meget. Skolerne har gennem uddannelse, planlægning af timer med lærere med undervisningskompetence og ansættelser formået at forbedre den generelle kompetencedækning samlet set i kommunen. Der skal dog fortsat være opmærksomhed på området. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning kan hurtigt ændre sig i den ene eller den anden retning, hvis ikke der på skolen er lærere med undervisningskompetence i fag med et stort timetal, eksempelvis dansk, matematik, engelsk og idræt.

58 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 58 Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer.