GREEN. Hjørring. ressourcerne lokalt?

Transkript

1 G A GREEN Hjørring L Affaldsplan for Hjørring Kommune S R - vi afskaffer affaldet! O F Bilag 1 Skal vi involvere borgerne? Skal vi sortere det hele i 4 rum? Skal vi forebygge affald? Skal vi sætte i værk og udnytte ressourcerne lokalt?

2 1. Indledning Afskaf affald Ny dagsorden Ressourceplanen Hvordan ser affaldssituationen ud i dag? Affaldshieraki Udarbejdelse af affaldsplan Fokuspunkter Bæredygtig affaldsbehandling Bæredygtighed Målsætning for bæredygtig affaldsbehandling Handlinger Involvering Indledning Baggrund Målsætning for involvering Handlinger Affaldsforebyggelse Indledning Baggrund Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark Målsætning for affaldsforebyggelse Handlinger Iværksætteri og lokale arbejdspladser Indledning Baggrund Genbrug og reparation Upcycling Offentlige private partnerskaber Målsætning for iværksætteri og lokale arbejdspladser Handlinger Regionalt/kommunalt samarbejde Indledning

3 6.2 Baggrund Sorteringsanlæg til emballageaffald Målsætning for regionalt/kommunalt samarbejde Handlinger Sådan gør vi i dag med affald Beskrivelse af nuværende ordninger for borgere Dagrenovation (restaffald) Genbrugspladser Bobler og underjordiske beholdere Storskrald Farligt affald Beskrivelse af nuværende ordninger for virksomheder Affaldsmængder fordelt på indsamling, typer og tons Ressourcestrategiens mål Indsamling ved borgerne Indledning Baggrund Perspektivet ved Vrå Fra Affald til Ressourcer Sortering af affald i sommerlandet Målsætning for indsamling ved borgerne Handlinger Genbrugspladser og storaffald Indledning Baggrund Udfordringer Målsætning for genbrugspladser og storaffald Handlinger Erhvervsaffald Indledning Baggrund Servicesektoren Elektronikaffald Bygge- og anlægsaffald

4 10.3 Målsætning Handlinger Affaldsanlæg Genbrugsanlæg Genanvendelsesanlæg og sorteringsanlæg Biogasanlæg Forbrændingsanlæg Deponier Modtagestation Vendsyssel Plan for nuværende og nye affaldsanlæg (forbehandling af bioaffald, sortering af emballager) Økonomi og gebyrer Opdeling af gebyrerne i dag for borgerne Frivillig ordning for indsamling af genanvendelige materiale Opdeling af gebyrerne i dag for virksomhederne Bud på fremtidens gebyrer og indtægtsgrundlag Investeringer i udstyr og anlæg Aktionsplan Miljøvurdering (screening) Bilag 1. Sammenskrivning af Danmark uden affald regeringens ressourcestrategi 38 Husholdninger og servicesektor Elektronik- og shredderaffald Organisk affald Bygge- og anlægsaffald Vækst og grøn omstilling Regeringens ressourcestrategi beskriver følgende fokusområder: Bilag 2. Lokalt arbejde med Helhed i affaldshåndteringen Møde med erhvervsmæssige brugere d. 7. november Møde med de private brugere d. 14. november Møde med indsamlere og behandlere d. 20. november Bilag 3. Beslutningsmatricer til affaldsplanarbejdet Indledning Beskrivelse af scenarier Resultater for dagrenovation

5 3.1 Genanvendelsesprocenter Miljø(CO2) Ressourcer Økonomi Følsomhedsanalyser Service Parametre Scoresystem Udvikling/beskæftigelse REnescience Baggrund Teknologi Påvirkning af affaldssystemet Bilag 4. AVV s anlægsbudget

6 1. Indledning 1.1 Afskaf affald Afskaf affald i stedet for anskaf affald Tor Nørretranders i Fremtidsskrift for RenoSam 2012 Affald er noget, vi bare smider væk. Det fylder op og er i vejen for alt det nye, vi hellere vil eje og forbruge. Sådan tænker og handler vi lige nu. Men affald indeholder værdifulde ressourcer, som når det bliver sorteret og de enkelte dele genbrugt kan indgå i produktionen af nyt. Derfor skal vi finde nye måder til at udnytte de mange ressourcer, der allerede er i affaldet. Så vi nedsætter mængden af affald, sparer energi, forurener mindre og samtidig skaber god økonomi og flere arbejdspladser. Vi skal øve os i at tænke nyt. Vi skal arbejde med 'affaldsforebyggelse', og blive bedre til at genanvende det, der er blevet til affald, så vi sparer på klodens knappe ressourcer. For hvorfor overhovedet producere nye varer, der ikke gør nytte? Hvorfor producere store mængder mad, der alligevel ikke bliver spist? Hvorfor sige ja tak til reklamer, der blot ender ulæste i affaldscontainerne? Spørgsmålene er mange og flere, og vi er alle nødt til at tænke nyt og gå andre veje ift. vores affald og den måde, vi behandler det på. Derfor har vi brug for en plan og en ny dagsorden. 1.2 Ny dagsorden I flere år har vi arbejdet på at reducere mængden af det affald, der deponeres på lossepladserne. Samtidig har vi haft gode resultater med at genanvende samme affald. Under finanskrisen kunne vi spore en mindre nedgang i affaldsmængderne. Men nu, hvor vi alle forventer en bedring i økonomien, frygter vi igen en stigning i mængden af affald. Det skal vi gøre noget ved, så økonomiske opsving ikke længere medfører øgede affaldsmængder. Vi har derfor brug for en overordnet affaldsplan, der fortæller, hvordan vi minimerer affaldsmængderne samt genanvender det affald (bl.a. dagrenovationen fra vores køkkener), vi producerer. Affald som, i stedet for at blive brændt eller deponeret, fremover kan være med til at optimere vores ressourcer. Vi skal fokusere på CO2-reduktioner, på miljø og på ressourcerne. Det gør vi ved at genanvende flere ressourcer, og ved at reducere mængden af det affald, vi brænder af. Fremover skal vi sortere vores affald og genanvende de nyttige ressourcer. 5

7 Ovenstående er de vigtigste elementer i fremtidens håndtering af affald. Det er udgangspunktet for den nye dagsorden. 1.3 Ressourceplanen I maj 2014 udsendte regeringen Ressourceplanen for affaldshåndtering : Danmark uden affald. Planen forpligtiger kommunerne til at opfylde mål på affaldsområdet og danner rammen for de kommunale affaldsplaner. Det er regeringens bud på en national affaldspolitik. Regeringens ressourceplan skal også ses som et visionært indlæg i en løbende debat. Den er et indspark til de processer, vi i Danmark løbende arbejder på at udvikle og gennemføre på affalds- og ressourceområderne. Bl.a. skal vi udvikle en række kommunale affaldsreformer og -planer, der fastsætter nye rammebetingelser for affaldsområdet. Regeringens ressourceplan har følgende overordnede fokusområder: - Vi skal forbrænde mindre affald og udnytte værdier og ressourcer i affaldet. - Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald og affaldsbehandling. - Vi skal have fokus på kvalitet i genanvendelsen, bl.a. skal farlige stoffer ud af affaldet. - Omlægning af affaldshåndtering skal styrkes via offentligt-privat samarbejde, bl.a. ved udvikling af nye affaldsløsninger. Regeringens ressourceplan indeholder følgende initiativer og mål: - Husholdningsaffald skal i højere grad genanvendes i stedet for at blive brændt. I 2022 skal vi genanvende 50% af dagrenovationen samt en større andel af affaldet fra genbrugspladserne. I dag genanvender vi kun ca. 22% af dette affald. - Organisk affald skal håndteres, så både energien og værdifulde næringsstoffer udnyttes. - Elektronikaffald og flere batterier skal samles ind til genbrug og genanvendelse. - Indsatsen for at fjerne farligt affald fra bygge- og anlægsaffald skal øges, og kvaliteten i genanvendelsen skal bedres, herunder direkte genbrug af materialerne. Bilag 1 opsummerer Ressourceplanen. I foråret 2015 har regeringen udsendt den nationale plan for affaldsforebyggelse. Denne plan vil også få indflydelse på kommunernes fremtidige håndtering af affaldet. 1.4 Hvordan ser affaldssituationen ud i dag? I Danmark producerer vi ca. 9 mio. tons affald som behandles på følgende måde: 6

8 61 % genanvendes 29 % forbrændes 6 % deponeres 4 % bliver midlertidigt oplagret eller særligt behandlet. Tallene gemmer på store forskelle i affaldstyper og sektorer. Fx bliver en stor del af erhvervsaffaldet især bygge- og anlægsaffald genanvendt. Branche Total [mio. ton] Genanvendelse % Forbrænding % Deponi % Husholdninger 2, Bygge- og anlægssektor 2, Industri 1, Servicesektor, inkl. off. institutioner Forsyning og andet erhvervsaffald 1, , Total 9, Tabel 1 viser de forskellige sektorers håndtering af affaldet. Branche Total [mio. ton] Genanvendelse % Forbrænding % Deponi % Husholdninger 2, Bygge- og anlægssektor 2, Industri 1, Servicesektor, inkl. off. institutioner Forsyning og andet erhvervsaffald 1, , Total 9, Tabel 1 Affaldstal fra 2011 fra "Danmark uden affald". Den danske affaldsproduktion og behandling ekskl. jord. Summen bliver ikke 100 %, da der går en mindre del til "midlertidig oplagring og særlig behandling" 7

9 Husholdningsaffald består af dagrenovation samt diverse affaldstyper, der bliver afleveret på genbrugspladserne. Langt det meste dagrenovation brændes og omdannes til energi. Kun en mindre del aviser, papir, flasker og dåser bliver genanvendt til nye materialer. Genanvendelse Forbrænding Deponi Affald i Danmark % 30 % 6 % Dagrenovation i Hjørring Kommune, 2014 Affald på AVVs genbrugspladser 2014 Husholdningsaffald i Hjørring Kommune % 81 % 0 % 68 % 26 % 6 % 50 % 46 % 4 % Tabel 2 Affaldstal fordelt på hhv. Hjørring Kommune og hele DK. Oplysningerne stammer fra AVV og Miljøstyrelsen. 1.5 Affaldshieraki Med affaldsdirektivet i 2008 blev vi introduceret for et affaldshierarki i 5 niveauer. Affaldshierarkiet viser prioriteringen af behandlingen af affald, hvor bortskaffelse til deponi ligger lavest. 1. Forebygge og hindre at der dannes affald - affaldsforebyggelse 2. Forberede affald til genbrug - f.eks. ved at reparere ting så de kan bruges igen 3. Genanvende affald f.eks. ved at oparbejde brugt plast til nyt plast. 4. Forbrænding - der giver varme og elektricitet 5. Bortskaffe affald til deponi. Figur 1 Affaldshieraki lånt fra Randers kommunes affaldsplan Hvis det er begrundet i en samlet miljømæssig betragtning, kan affaldshierakiet ændres for særlige affaldsstrømme. I regeringens ressourceplan foretrækker man f.eks. at udnytte større grene og rødder til energi frem for at bruge det til kompost. 1.6 Udarbejdelse af affaldsplan Ifølge lovgivningen skal alle kommuner udarbejde og vedtage en affaldsplan. Planen skal oplyse om, hvordan vi fremover håndterer affaldet. De kommunale planer skal tage udgangspunkt i de nationale planer og strategier. 8

10 Affaldsplanen skal beskrive status på affaldsområdet, fortælle om kommunens visioner og målsætninger samt indeholde en plan for de kommende aktiviteter på affaldsområdet herunder også de miljømæssige og økonomiske konsekvenser. AVV og Hjørring Kommune har siden 2012 arbejdet på en mere helhedsorienteret tilgang til affaldsområdet, som danner grundlaget for denne affaldsplan. I dette arbejde har vi afholdt tre workshops med hhv. private brugere, brugere fra erhvervslivet samt professionelle indsamlere/behandlere. Se bilag Fokuspunkter Indsatsen i denne affaldsplan har primært fokus på husholdningsaffald, og på hvordan man mindsker ressourceforbruget og udnytter ressourcerne i affaldet bedst muligt. Planen har desuden fokus på at genanvende erhvervsaffald, men udelukkende som en del af de samarbejder, vi allerede har eller ønsker at etablere. Indsamling og håndtering af kildesorteret erhvervsaffald er ikke længere en kommunal opgave. Vi har undersøgt hvilke sorteringsmuligheder, vi skal tilbyde husstandene. Valget er faldet på en helhedsorienteret løsning, hvor vi indsamler affald fra husstandene i affaldsspande opdelt i fire fraktioner. Valget af løsningen sikrer, at genanvendelsesprocenten vil leve op til kravene i regeringens ressourceplan. I valget af de 4 fraktioner er det prioriteret, at så meget som muligt af det indsamlede kan genanvendes og at fraktioner der allerede sorteres i dag, ikke blandes og sorteres centralt. Se bilag 3. Den valgte løsning er den samme som mange af de andre nordjyske kommuner har valgt. Affaldsplanen har følgende fokusområder: Involvering af borgere. Forebyggelse af affald. Iværksætteri og lokal udnyttelse af ressourcer. Regionalt samarbejde. Sidste hånd på værket, inden skraldebilen er klar til at hente affald i Vrå 9

11 Vi vil skabe sammenhæng mellem affaldshierakiet og kommunens politik for bæredygtighed og indføre bæredygtighed som et parameter i valget af affaldsløsninger. Det vil vi gøre ved at: Indføre indsamling af kildesorteret affald Arbejde med affaldsforebyggelse. Deltage i etablering af lokale og regionale behandlingsanlæg. Understøtte initiativer, der tilgodeser niveau 2 i affaldshierakiet - affaldsgenbruget. Etablere symbiosemulighed mellem forskellige virksomheder gennem f.eks. en affaldsbørs, basis for reparation og salg af brugte produkter. 10

12 2. Bæredygtig affaldsbehandling 2.1 Bæredygtighed Bæredygtighed blev første gang introduceret i Brundtlandrapporten fra 1987, og i dag er begrebet blevet et vigtigt parameter i al udvikling. I denne kommunale affaldsplan beskriver vi, hvordan vi kan indarbejde bæredygtighed i fremtidens løsninger. For os betyder arbejdet med bæredygtighed, at: Vi tager ansvar for en fremtid, hvor alle bliver behandlet godt. De tiltag vi sætter i gang, er levedygtige og med til at skabe udvikling, dynamik og engagement. Vi indarbejder miljømæssige hensyn, økonomiske hensyn og sociale hensyn i alle løsninger. Vi tror på, at de mest bæredygtige løsninger opstår, når vi lykkes med involvering og samarbejde med de deltagende partnere. Vi har oplevet at involvering giver et bredere perspektiv og mere kvalificerede løsninger. Vi har erfaret, at projekter og opgaver, som vi har løst i fællesskab og med involvering, møder mindre modstand efterfølgende, og at disse projekter derved bliver mere bæredygtige. Et enkelt projekt kan vægte forskellige parametre højere end andre projekter, og vi er bevidste om, at vi må træffe valg og fravalg. Kommunikation er hjørnestenen i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Kommunikationen skal, udover forståelse, også skabe basis for involvering. Hvis vi vil have, at folk skal deltage og involvere sig, skal de kunne se det hjælper, forstå hvorfor, og opleve betydningen af deres egen indsats. Når vi taler om at indarbejde sociale hensyn i løsningerne, betyder det at vi skal sikre at de løsninger vi vælger, er de der giver størst mulig social gevinst. Ved social gevinst opererer vi med begreber som lokal udvikling og lokale arbejdspladser. De initiativer vi skal sætte i værk for at opnå målene i regeringens ressourceplan, skal vi også bruge til at løfte vores område. 2.2 Målsætning for bæredygtig affaldsbehandling Vi ønsker at skabe bæredygtige løsninger på affaldsområdet. Dette gør vi ved at sikre en helhedsorienteret tilgang til de kommende løsninger, hvor økonomi, miljø og socialt perspektiv optræder som ligeværdige parametre. 11

13 2.3 Handlinger Ift. at udvikle bæredygtige løsninger skal vi fokusere på at opnå udviklingsmæssige fordele lokalt ved at vi: I samarbejde med de øvrige kommunale organisationer påvirker vores indkøb og øvrige adfærd, så det sker på et bæredygtigt grundlag. Indfører øget sortering af affald, så vi i højere grad bevarer ressourcerne. Skaber lokale arbejdspladser. Arbejder for at undgå at der skabes affald. 12

14 3. Involvering 3.1 Indledning Vi tror på, at nøgleordet for forandring ift. affaldssortering er involvering. Uanset om det drejer sig om systemer, ordninger eller adfærd. Involvering giver ejerskab og bidrager til at øge interessen for det fælles projekt. Vi bygger bl.a. vores antagelse på erfaringer med borgerinvolverende projekter som Vrå fra affald til ressourcer og Nulskrald. I begge tilfælde har borgerne været konkret involveret i at sortere og minimere husstandenes affald. Samme tankegang kunne også gøre sig gældende ift. involvering af producenter, affaldsindsamlere og -behandlere. De har også interesse i at arbejde hen imod bæredygtig affaldsadfærd og renere materialer. 3.2 Baggrund Hjørring Kommune og AVV har sat det aktive medborgerskab på dagsordenen. Vi har erkendt, at borgernes involvering og deltagelse er den største kraft til forandring, vi har. Det er vores intention, at dette aktive medborgerskab også skal udfolde sig i affaldssammenhæng. Vi ved, at borgerne gerne vil deltage og at de bidrager med gode løsninger, som kvalificerer det endelige resultat. Vrå Marked, hvor vi præsentere affaldssorteringen Vi ved, at vi skal sortere husholdningsaffaldet bedre, så vi får mulighed for at genanvende mere. Vi ved bare endnu ikke, hvordan det helt præcist skal gøres. Vi ved, at det er nødvendigt at sortere madaffald fra og genanvende det. Og vi ved, at der i dag afleveres meget genanvendeligt affald til forbrænding. Det er i den ramme, involveringen af borgerne skal foregå. 3.3 Målsætning for involvering I arbejdet med at implementere de kommende affaldsordninger ønsker vi: En bred tilslutning af ordningerne fra borgerne. At borgerne interesser sig for og involverer sig i design af de nye ordninger. At erhvervslivet vil deltage løsningsorienteret i projektet. At borgerne forstår, hvorfor de skal sortere deres affald. I børnehaven lærer de også at sortere. 13

15 3.4 Handlinger For at sikre at borgerne vil og kan involvere sig i den nye dagsorden, vil vi: Anvende de sociale medier til information og involvering. Involvere de lokale erhvervsudviklingsafdelinger. Understøtte initiativer der sætter en ny affaldsdagsorden Skabe et årligt awardshow, hvor vi præmierer de bedste lokale løsninger inden for en række områder, herunder affald. 14

16 4. Affaldsforebyggelse 4.1 Indledning Det er svært at undgå affald. Men ikke umuligt. Det kræver, at vi tænker og handler 100 % anderledes, end vi gør i dag. Vi bliver bl.a. nødt til at redefinere begrebet affald, og i stedet tænke på det som en ressource, allerede inden det ender som affald. Hvis vi reducerer mængden af affald ved at genbruge de ressourcer det indeholder, inden det sendes til forbrænding eller deponi, minimerer vi automatisk den samlede mængde og sparer derved på klodens sparsomme ressourcer. 4.2 Baggrund At minimere affald er en direkte gevinst. Men det kan Dialog med borgere. være svært at få øje på i det store globale perspektiv, og ofte står vi tilbage med en følelse af 'bare at have gjort noget godt' for vores børnebørns børnebørns børn osv. Men rent faktisk er der penge at spare. F.eks. ved at undgå madspild. En hovedregel siger, at en familie kan spare omkring kroner om året. I dag oplever vi tendenser til en bevægelse mod den ellers herskende 'brug og smid væk' kultur. Populære Tv-programmer danske som internationale om genbrug og auktioner bliver sendt flere gange om dagen. Genbrugsbutikker oplever stor efterspørgsel. Genbrugstips er moderne, og flere blogs om bæredygtighed blomstrer op. Det er moderne at være nøjsom, at lade genbrug blive til guld og gøre en indsats mod madspild. Man taler ligefrem om 'slow living'. Det er disse trends og tendenser, vi bør koble os på. Det er den kultur, vi skal understøtte, fordi den aktivt skaber indsigt i problematikkerne og dermed er med til at ændre vores handlinger. I Nulskrald var tanken, at borgerens adfærd er nøglen til forandring. Hvis der skal produceres mindre affald i Vendsyssel, Danmark og verden, skal hver enkelt forbruger ændre en lille smule adfærd. Mange gode kræfter fortæller folk, hvad de skal gøre for at passe på miljøet. Vi skal være opmærksomme på de mange samarbejdsmuligheder, der kan resultere i affaldsforebyggelse. Det kan f.eks. være Stop Spild af Mad. Øget samarbejde med service- og handelssektoren, producenter og uddannelsesinstitutioner kan også give bonus. Nulskrald formidlede deres resultater undervejs 1 Iflg. organisationen Stop spild og mad der referer til undersøgelser fra Landbrug og Fødevarer 15

17 4.3 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark Hjørring Kommune er med i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). NBE Norddanmark er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscentre, Aalborg Universitet, Energi Nord og en række nordjyske virksomheder, som igennem deres medlemskab af netværket fremmer og sikrer arbejdet med bæredygtig udvikling. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark er et forum, hvor virksomheders arbejde med bæredygtighed videreudvikles. Netværkets formål er at: Fremme en bæredygtig forretningsudvikling hos medlemmerne. Styrke samspillet og samarbejdet mellem medlemmerne og andre aktører herunder forskning og udvikling med henblik på at understøtte en øget grøn omstilling og vækst, innovation og partnerskaber. Bæredygtighed i høj grad indtænkes og indarbejdes i medlemmernes strategiske planlægning med fokus på hele produktets livscyklus. Understøtte medlemmerne i at gennemføre aktiviteter som fremmer en lokal bæredygtig udvikling. Netværket er et eksempel på, hvordan samarbejde og fokus på affaldsspørgsmålet kan føre til affaldsforebyggelse. Netværket har i flere tilfælde formidlet affald mellem flere virksomheder, så det der var affald det ene sted blev en værdifuld ressource et andet sted. I netværket arbejdes der også med forståelsen og konkretisering af cirkulær økonomi og ecodesign. Aktuelt har netværket medvirket til et symbioseprojekt mellem et vaskeri og en asfaltfabrik. Når vaskeriet rensede måtter, opstår der sandaffald, som krævede special-håndtering for at kunne bortskaffes. Dette sand afleveres nu til asfaltfabrikken, som bruger det direkte i forbindelse med asfaltproduktion. Sådan kan et affaldsprodukt fra en virksomhed blive til en ressource for en anden virksomhed. 4.4 Målsætning for affaldsforebyggelse Vi vil sætte affaldsforebyggelse på dagsordenen, både som noget vi selv som institutioner arbejder med, men også som et anliggende for alle borgere og virksomheder. 4.5 Handlinger I forhold til vores konkrete målsætning ønsker vi at: De kommunale organisationer, via vores indkøbspolitik, skal gøre mere for at købe kvalitetsprodukter samt produkter der via brug genererer mindst muligt affald. Være i dialog med indkøbsafdelingerne, så kvalitets- og affaldsforebyggelseskrav bliver parametre i kommunernes indkøb. Der stilles krav til de kommunale indkøbsfunktioner om livscyklusvurdering. Etablere overskudsbørser. Købe og sælge brugte genstande som maskiner, apparater m.m. 16

18 Etablere kuvøsemiljø for virksomheder, der arbejder med affaldsforebyggelse. Vi vil tage initiativ til samarbejde med relevante parter om affaldsforebyggelse: NGO er som Stop Spild af Mad, DN, Sustain Århus m.fl. Service- og handelssektoren: COOP, Dansk Supermarked, Rema 1000 m.fl. Lokale designere, iværksættere, produktionsskoler, uddannelsessteder m.fl. om at skabe produkter ud af affald. 17

19 5. Iværksætteri og lokale arbejdspladser 5.1 Indledning Det andet trin i affaldshierakiet Forberede affald til genbrug betyder, at man ikke blot genanvender materialet i affaldet til at lave nyt materiale, men gør det muligt at genbruge affaldet f.eks. ved at reparere det eller bringe det ind på et genbrugsmarked. Dette vil også føre til affaldsforebyggelse. Som kommune kan vi understøtte borgernes mulighed for at genbruge det, de har i forvejen. Det kan vi gøre ved at facilitere byttemarkeder, uddanne borgerne i selv at reparere ting, samt etablere muligheder for at starte innovative miljøer op omkring reparation og brug af kasserede produkter. Kommunen og dens institutioner kan også som virksomheder, og via sine indkøb, støtte reparationstankegangen og dermed kassere 'brug og smid væk' kulturen. 5.2 Baggrund I Hjørring kommunes område har vi mange genbrugsbutikker der overvejende bliver drevet af frivillige, velgørende organisationer, plus to butikker drevet af AVV. Herudover er der et etableret brugtmarked inden for f.eks. byggeindustrien. Inden for nedrivningsbranchen er det kendt, at nogle entreprenører sideløbende driver en genbrugsbutik, hvor effekter fra nedrivningerne sælges og på den måde indgår i et direkte genbrug. Det er en ny måde at tænke miljømæssigt og kommercielt bæredygtig produktion og forbrug på. 5.3 Genbrug og reparation Kø ved genbrugsbutikken. Udenlandske erfaringer 2 viser, at genbrug og reparation er med til at skabe arbejdspladser. I dag kasserer vi ting, blot fordi vi har lyst til nyt eller fordi det er defekt. Samtidig er der grupper i samfundet, der ikke har råd til at købe nyt. Derfor giver det god mening ift. ressourceforbrug og samfundsøkonomi at istandsætte f.eks. brugte hårde hvidevarer, elektronik, møbler og tøj, så alle kan opretholde en god levestandard. Det bør være kommunernes ansvar at understøtte øget genbrug og reparation, fordi den tænkning modsat materialegenanvendelse og forbrænding erfaringsmæssigt betyder flere arbejdspladser, bedre miljø og øgede sociale fordele. Om det er kommunerne og de kommunale affaldsselskaber eller lokale iværksættere, der konkret skaber forretning på dette grundlag, er underordnet. AVV - Genbrugsmarked for børn. 2 Erfaringer fra projekt Recupel i Belgien 18

20 Derudover kan en del af disse arbejdspladser være socialøkonomiske og give personer uden for arbejdsmarkedet meningsfuld beskæftigelse, der samtidig tager hensyn til evt. behov for at komme i beskæftigelse igen. Der er i dag et stort behov for denne type arbejdspladser, og vi ser nye muligheder i sammen med kommunernes socialforvaltning/beskæftigelsesprogrammer at koble jobtrænings- og mentorforløb sammen med øget genbrug og reparation. Direkte genbrug af byggeaffald sker i dag i begrænset omfang. Dette område kunne udbygges meget bl.a. via udvidet samarbejde mellem private nedrivnings- og entreprenørvirksomheder, kommunale bygnings- og miljømyndigheder samt affaldsselskaber. AVV kan fungere som et samlende knudepunkt for genbrugsprodukter. AVV samler de indleverede produkter fra alle 18 genbrugspladser og sælger udvalgte artikler i to genbrugsbutikker. Her gør kræmmere og kunstnere tit en god handel. En anden positiv effekt er, at en systematisk adskillelse af modtagne apparater er med til at skabe et reservedelsmarked. Den rigtige reservedel kan være det der giver vaskemaskinen et nyt liv. 5.4 Upcycling En af tidens trends er genbrug og istandsættelse af gamle ting til boligindretning. Kreative personer går foran og viser, hvordan tidligere brugsting får nyt liv og dermed skaber moderne udtryksformer. Hos AVV har en indretningskonsulent designet lokalerne med genbrugsting, som ellers ville være blevet affald. Målet med indretningen er at inspirere andre til at gå lignende veje. Ydermere er indretningskonsulenten et eksempel på en iværksætter, der ved hjælp af brugte ting skaber en innovativ forretning. 5.5 Offentlige private partnerskaber Når vi udnytter ressourcerne i vores affald, vil der Dialog om etablering af biogasanlæg Et af AVV s mødelokaler er tapetseret med bøger. ofte være behov for nye teknologier, nye anlæg til behandling fx forbehandling af organisk affald og/eller sorteringsanlæg til emballageaffald. Vi har brug for offentlige-private partnerskaber, der vil dele investeringerne og dermed også risici. EU's nye udbudsregler gør det nemmere at etablere innovative partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder. 19

21 5.6 Målsætning for iværksætteri og lokale arbejdspladser Vores målsætning er, at Hjørring Kommune og gerne hele Nordjylland, skal føre an når det gælder om at forebygge affald samt bruge vores ressourcer bæredygtigt. Her gælder både de materielle, de økonomiske og de menneskelige ressourcer. Derfor vil vi: Minimere miljøpåvirkningerne fra det lokale forbrug og produktion, bl.a. ved, så vidt muligt, at anvende ressourcerne i affaldet lokalt til produktion og forbrug af nye varer. Støtte og skabe lokalt forankrede virksomheder, der vil indgå i samarbejde omkring bedre udnyttelse af ressourcerne. Skabe arbejdspladser, både kommercielle og socialøkonomiske, samt give alle borgere mulighed for en god levestandard bl.a. gennem adgang til billige brugte varer. Understøtte jobtræningsforløb i forbindelse med nye former for genbrug, reparation og upcycling. Skabe nye forretninger i samarbejde med lokale iværksættere omkring genbrug, reparation og upcycling. 5.7 Handlinger I forhold til den konkrete målsætning ønsker vi at: ESØ sorteringsanlæg, hvor de indsamlede materialer fra Vrå sorteres. Deltage sammen med andre nordjyske kommuner i et udredningsarbejde, der skal undersøge mulighederne for et lokalt sorteringsanlæg. Dette skal resultere i en business-case, der beskriver et lavteknologisk sorteringsanlæg til brug i emballagefraktionen. Udarbejde en business-case, der beskriver et beslutningsgrundlag for et forbehandlingsanlæg til behandling af den organiske fraktion. Skabe nye forretninger i samarbejde med lokale iværksættere omkring genbrug, reparation og upcycling Understøtte jobtræningsforløb i forbindelse med nye former for genbrug, reparation og upcycling. Samle virksomheder, der arbejder med affaldssortering. Skabe en juridisk afklaring af kommunal vs. privat involvering i behandlingsanlæg. Igangsætte reparations- og upcyclingværksteder. Etablere fælles profilering af genbrugsbutikker rettet mod eksempelvis turister. Udvikle en opdateret platform for online-handel med genbrugsprodukter. Demonstrere muligheder og vise konkrete erfaringer, når Miljøstyrelsen og andre inviterer til dialogmøder og beder om input ifm. udarbejdelse af en kommende regulering. Indstifte en pris til kommunens uddannelsesinstitutioner for bedste idé til ressourceudnyttelse. 20

22 6. Regionalt/kommunalt samarbejde 6.1 Indledning Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne større, og fik dermed kapacitet til selv at løse opgaver på affaldsområdet. Vi ser derfor, at kommunerne mere direkte inddrager affald og affaldshåndtering i deres øvrige politikområder. Det fjerner imidlertid ikke behovet for at løse affaldsopgaverne i større organisatoriske fællesskaber, som i nogle sammenhænge er blevet kaldt Kommunalreform 3.0. Tidligere har vi haft fællesskab omkring opgaver som forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg og modtagestationer for farligt affald. Disse fællesskaber eksisterer stadig og udbygges i nye organisatoriske former. Fællesskaber omkring administration, jobskabelse og nye affaldsbehandlingsanlæg vil i højere grad blive sat på dagsordenen fremover. 6.2 Baggrund Borgere og virksomheder vælger ofte den genbrugsplads, der ligger nærmest. De skelner ikke mellem kommunegrænser, når de afleverer deres affald. Derfor vil de også opleve, at forskellige kommuner stiller forskellige krav til sortering af affald både i hjemmet og på genbrugspladsen. I fremtiden forventer vi, at liberalisering af affaldssektoren øges i takt med, at kravene til effektivisering af drift og administration af den offentlige affaldssektor stiger. Rundt omkring i landet lægges affaldsselskaber sammen til større selskaber, hvilket sker på Sjælland, i Sønderjylland og aktuelt i Nordjylland, med sammenlægning af RenoNord og Fællesforbrænding. Genbrug er for hele familien. Samtidig med at mængderne til deponering falder, stiger kravene til deponeringsanlæg fx kystnærhed, indretning, drift, registrering af affald m.m. og derfor vil behovet for at udvide samarbejdet i regionen øges på dette område. Nye anlæg til behandling af affald, fx sorteringsanlæg til emballager og forbehandling af organisk affald, kræver et vist befolkningsunderlag. I mange tilfælde vil Region Nordjylland Forbehandlingsanlæg til det organiske affald Det er muligt at forgasse det organiske husholdningsaffald enten i et af de lokale biogasanlæg eller på et rensningsanlæg. For begge typer anlæg gælder det, at der skal ske en forbehandling af affaldet, inden det forgasses, men et sådant anlæg har vi ikke i området. Vores nabokommuner har samme udfordringer. Derfor vil vi i den kommende planperiode undersøge mulighederne for at etablere et fælles lokalt forbehandlingsanlæg i samarbejde med vores nabokommuner. Samarbejdet vil involvere både den traditionelle affaldssektor, men formodentligt også spildevandssektoren. 21

23 6.3 Sorteringsanlæg til emballageaffald Før vi genanvender det indsamlede emballageaffald, skal vi sortere det. Det sker på mange niveauer og kræver i visse tilfælde yderligere sortering. For nogle af især plastfraktionerne er det en sortering med avanceret teknologi. Det er vores opfattelse, at vi ligesom andre mindre kommunale sorteringsanlæg med fordel kan indgå i den kæde af anlæg, der laver en stadig finere sortering af materialerne. Vi vil gerne have adgang til et lokalt sorteringsanlæg, som man kender det i Randers, Holstebro og Tarm. Opgaven bliver at finde den bedste organisatoriske ramme for sådan et anlæg. Affaldsselskaberne kunne være en naturlig organisatorisk ramme for anlægget. 6.4 Målsætning for regionalt/kommunalt samarbejde Affaldshåndteringen skal fremover ske med en lokal forankring og et udvidet regionalt samarbejde. 6.5 Handlinger I samarbejde med andre nordjyske kommuner deltager vi i et projekt der skal undersøge mulighederne for at bygge et fælles sorteringsanlæg til plast og metalaffald. Vi vil herudover undersøge mulighederne for samarbejdet på følgende områder: Planlægning. Administration. Information og formidling. Transport og afsætning. Genbrugspladser. Forbrændingsanlæg. Deponeringsanlæg. Forbehandlingsanlæg og biogasanlæg. Forbrændingsanlæggets affaldsgrab 22

24 7. Sådan gør vi i dag med affald 7.1 Beskrivelse af nuværende ordninger for borgere I dag har vi en række affaldsordninger for såvel borgere som virksomheder. Ordningerne er enten henteordninger, hvor affaldet bliver hentet hos borgerne eller virksomhederne, eller ordninger, hvor borgere eller virksomhederne selv bringer affaldet til f.eks. genbrugspladserne. 7.2 Dagrenovation (restaffald) Dagrenovation bliver som udgangspunkt indsamlet ugentligt i sække, men med frit valg til 14-dages indsamling og mulighed for at bruge container i stedet for sække. Det indsamlede affald bliver leveret til forbrændingsanlægget i Hjørring. 7.3 Genbrugspladser Borgere, håndværkere og mindre virksomheder kan aflevere affald på 18 genbrugspladser, der er placeret i Hjørring og Brønderslev kommuner. Genbrugspladserne modtager stort set alle typer af affald: storaffald, genanvendelige materialer, haveaffald, bygningsaffald, farligt affald og materialer til direkte genbrug. 7.4 Bobler og underjordiske beholdere Glas og papir bliver indsamlet i bobler som står rundt omkring i kommunen på centrale steder. 7.5 Storskrald Borgere som ikke selv kan transportere deres storskrald til en genbrugsplads kan, som en del af gebyret for storskrald, få hentet særlige typer storskrald på bopælen. Glasboblerne 7.6 Farligt affald Der er følgende ordninger for farligt affald: Farligt affald afleveres på de 18 genbrugspladser. Medicinrester, kanyler o.l. kan afleveres på ca. 15 apoteker og udsalg. Malingsrester o.l. kan afleveres hos ca. 30 byggemarkeder. Batterier kan afleveres i gule batterispande ved ca. 400 forretninger, skoler m.m. Man kan aflevere alle former for farligt affald i de røde miljøkasser, der hentes efter behov ved husstanden. 7.7 Beskrivelse af nuværende ordninger for virksomheder Indsamling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er overladt til private aktører. I kommunen samler adskillige virksomheder genanvendeligt materiale ind mest pap, papir og plast, men også jern og metal bliver indsamlet til genanvendelse. Samtlige af AVV s genbrugspladser må benyttes af erhverv. For affaldstyper, hvor der ikke er etableret en indsamlingsordning, eksisterer der en generel anvisningsordning. Affald til forbrænding kan afleveres til forbrændingsanlægget i Hjørring. 23

25 Affald til fyldplads og mineralsk affald kan afleveres på AVV s deponier. Farligt affald til deponi skal afleveres udenfor kommunen f.eks. til RenoNords anlæg ved Rærup. 7.8 Affaldsmængder fordelt på indsamling, typer og tons Fordelingen af hvad vi genbruger, genanvender, brænder og deponerer, er uændret siden Genbrug Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Ton % Ton % Ton % Ton % Ton Dagrenovation Storaffald Haveaffald Farligt affald Tabel 3 Affaldsmængder fra husholdningerne 7.9 Ressourcestrategiens mål Ifølge Ressourcestrategiens mål skal vi indsamle mindst 50 % af husholdningsaffaldet til genanvendelse inden I dag indsamler vi skønsvist kun ca. 22 % af husholdningsaffaldet til genanvendelse. Det er derfor åbenlyst, at der skal ske en ændring i den måde vi håndterer affaldet fra husholdningerne på Genanvendelse Forbrænding Total Ton Ton ton Dagrenovation Organisk affald Forbrændingsegnet Papir inkl. aviser Pap Glas Plast Træ Jern og metal Storskrald Tekstil Blandet til genbrug Total Pct. fordeling 22 % 78 % 100 % Tabel 4 Genanvendelse af husholdningsaffald som det opgøres i ressourceplanen 3 Skønnet hjemmekompostering 24

26 8. Indsamling ved borgerne 8.1 Indledning Når vi samler affald ind ved borgerne, øger vi mulighederne for at genanvende affaldet. Kommunerne har metodefrihed på området. Som det ser ud nu, arbejder mange kommuner hen imod en husstandsindsamling af 4 fraktioner. Rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet et beslutningsgrundlag for, hvordan man kan øge genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald. De har opstillet en række scenarier eller modeller med kildesortering, hvor hver model bliver vurderet ud fra følgende faktorer: miljø, ressourcer, service, arbejdspladser, økonomi og gebyrer. Der er opstillet seks forskellige modeller (se bilag 3), hvor to til tre af modellerne kan indfri målet om 50 % genanvendelse. 8.2 Baggrund På baggrund af de opstillede modeller har Hjørring Kommune og AVV med støtte fra Brønderslev kommune iværksat et pilotprojekt Vrå Fra Affald til Ressourcer i Vrå by og nærmeste opland. Den valgte model svarer til det der i bilag 3 kaldes Høj A. I projektet samles 4 fraktioner affald ind ved husstandene. Forsøget omfatter ca husstande og varer et år. Flere kommuner i det nordjyske har planer om lignende ordninger, så der har været stor interesse fra de øvrige kommuner bl.a. fra Frederikshavn, som følger forsøget. Der er opsat to to-delte containere ved hver husstand. Containerne rummer: Vurdering og test af forskellige containere. Papir og karton Plast og metal Madaffald Restaffald Glas bliver fortsat samlet ind i bobler. Papkasser og andet storaffald afleverer borgerne på genbrugspladsen. 4 fraktioner fordelt på to containere Perspektivet ved Vrå Fra Affald til Ressourcer Formålet med Vrå projektet er at give os erfaringer ift. hvilke udfordringer et sådant projekt byder på. På den måde undgår vi at lave de samme fejl, når projektet bliver rullet ud i hele kommunen. Vrå projektet skal fungere som en kommunikationsplatform til alle borgere i Hjørring Kommune, så de kan opleve, at sortering rent faktisk kan lade sig gøre. 25

27 Når vi udbreder Vrå projektets model 4 til hele kommunen, kan vi fjerne papirboblerne. Det vil give en reduktion i den indkomne mængde af papir til genbrugspladserne. Vrå projektet rammer primært det affald, der i dag går til forbrænding; altså det der samles ind som dagrenovation i papirsække eller containere. Effekten på affaldsmængderne på genbrugspladserne vil derfor være minimal. Med Vrå projektet flytter vi affald fra forbrændingsanlægget til genanvendelse. Vi forventer, at den manglende mængde til forbrænding kan erstattes af andet brændbart materiale fx biomasse. Borgere i Vrå fulgte madaffaldets vej til biogas. 8.3 Sortering af affald i sommerlandet Behovene omkring affaldsordninger er betydeliget mere forskellige i sommerlandet, end det er blandt helårsbeboerne. I sommerlandet findes alt, fra huse der kun bruges en sjælden gang og til udlejningshuse, hvor der næsten altid er fyldt op. Der vil derfor i højere grad være behov for individuelle ordninger. For at kunne få en god implementering af disse ordninger, udskydes beslutningen om de konkrete ordninger til næste planperiode, på dette tidspunkt er affaldssorteringen implementeret i resten af kommunen og andre kommuner vil have erfaring for at sortere i sommerlandet. Vi vil derfor have et bedre beslutningsgrundlag. Der indledes i 2017 drøftelser, med sommerlandets forskellige interessenter, om hvordan affaldssortering også skal omfatte sommerlandet. 8.4 Målsætning for indsamling ved borgerne Vi vil indføre en indsamling af dagrenovationen der understøtter målet om 50 % genanvendelse. Ordningen er vurderet på miljø, ressourcer, service, arbejdspladser, økonomi og gebyrer. 8.5 Handlinger Vi forventer, at Vrå projektet bliver indført i hele kommunen, når vi indgår en ny renovationskontrakt i Evalueringen af Vrå projektet vil derfor i høj grad handle om, hvordan modellen skal udbredes. Hvis projektet viser gode resultater, kan man allerede inden 2017 udbrede modellen til flere områder. Det vil gøre den endelige implementering lettere og skabe bedre økonomi i projektet. De første containere blev givet til børnehaven. 4 Omtalt som 'Høj A' i COWIs rapport. 26

28 9. Genbrugspladser og storaffald 9.1 Indledning Affald fra husholdninger, der ikke er plads til i affaldssække eller minicontainere, definerer vi som storaffald. Storaffald hører til på genbrugspladserne sammen med haveaffald, farligt affald og bygge- og anlægsaffald. 9.2 Baggrund Genbrugspladsernes økonomi har de sidste år været sat under pres på grund af investeringer i pladserne, faldende afsætningspriser og øgede behandlingsudgifter. Det betyder, at vi er tvunget til at overveje nye og andre måder at drive genbrugspladserne. 9.3 Udfordringer Regeringens ressourceplan lægger op til, at vi også skal sortere og genanvende en større del af affaldet på genbrugspladserne. Det drejer sig bl.a. om pap, træaffald, plast og byggematerialer, der i dag ender i containerne til forbrænding eller deponering. De nyeste affaldstyper, der bliver sorteret fra til genanvendelse, kan betyde øgede udgifter til behandling og Dialog på genbrugspladsen. transport. I dag går mere end 90 % af genbrugsgebyret til genbrugspladserne, og det er derfor nødvendigt at se på omkostningerne til genbrugspladserne. Dette skal ske uden at forringe sorteringen. 9.4 Målsætning for genbrugspladser og storaffald Målsætninger for genbrugspladser og storaffald er, at: Genbrugspladserne også fremover skal udgøre et væsentligt element i affaldshåndteringen. Øge mængden af affald, der går til direkte genbrug og til genanvendelse. Revitalisere det nuværende koncept omkring genbrugspladserne, og dermed lægge vægt på mest miljø for pengene, gennem nye utraditionelle tilgange til genbrugsplads begrebet samt en mere differentieret struktur for genbrugspladserne. Borgere uden bil skal fortsat kunne komme af med storaffald via lokale affaldsordninger f.eks. ved etageboliger og ved storskralds-afhentning. 9.5 Handlinger Ift. genbrugspladser og storaffald skal vi i planperioden: - Udarbejde en ny strategi for genbrugspladserne der har fokus på placeringer, åbningstider, affaldssortering, grenpladser, ubemandede pladser m.m. - Effektivisere driften med hensyn til bemanding, affaldssortering, transport, affaldsbehandling. 27

29 - Undersøge og iværksætte yderligere sortering af det brændbare affald på genbrugspladserne. 10. Erhvervsaffald Erhvervsaffaldsområdet er i høj grad liberaliseret, så kommunernes tilgang til erhvervsaffald sker primært i forbindelse med tilsyn. Herudover indgår handlinger omkring erhvervsaffald i mange af de kommunale initiativer såsom NBE, erhvervsudvikling m.m. Samtidig har AVV øget sin indsats omkring affaldsvejledningen over for virksomhederne, og fremover skal denne indsats i højere grad koordineres med kommunernes tilsynsarbejde. Miljøtilsynene gennemgår ligeledes en ændring i disse år, og bliver derfor også mere dialogbaserede. I 2013 har vi introduceret begrebet 'det bæredygtige tilsyn'. Konceptet er stadig under udvikling, men det forventes at ville medføre øget genbrug samt mindre mængder af både almindeligt og farligt affald Indledning Regeringens ressourceplan for affaldshåndtering peger på områder indenfor erhvervsaffaldshåndtering, hvor der skal ske en særlig indsats. Tre af disse områder er særligt interessante i kommunal sammenhæng: - Servicesektoren. - Elektronikaffald. - Bygge- og anlægsaffald Baggrund Servicesektoren Affald fra servicesektoren ligner på mange måder dagrenovationsaffald. Det giver et stort potentiale for at øge sortering og udnytte de genanvendelige ressourcer. Regeringen har som mål at øge genanvendelsen fra de nuværende ca. 53% til 70% i Byggeaffald til genbrugspladsen. I bebyggelse med samlet bolig og erhverv kan kommunerne tilbyde virksomheder at indgå i den kommunale indsamlingsordning. For øvrige virksomheder skal indsamlingen ske via private vognmænd, hvilket i høj grad er muligt pga. flere private indsamlingsfirmaer i området. Det er fortsat muligt at tilse og vejlede butikker i deres affaldshåndtering. Især bør vi oplyse mere om kravene til kildesortering af indehavernes genanvendelige affald. I servicesektoren genereres også en del organisk affald bl.a. fra køkkener og supermarkeder. Dette affald må gerne samles ind via en kommunal ordning - dog kun frem til Vi forventer dog, at tidsfristen bliver forlænget. Der er mulighed for at tilse og vejlede virksomheder i deres affaldshåndtering. Især bør vi oplyse mere om sortering af det genanvendelige affald. Der er imidlertid kun en ganske 28

30 begrænset mængde af tilsyn indenfor servicesektoren, idet ressourcerne bliver fordelt til de lovpligtige tilsyn, som typisk ligger uden for servicesektoren. Det ville imidlertid være et oplagt område for en affaldskonsulent Elektronikaffald Affald fra elektroniksektoren indeholder sjældne råstoffer, som er nødvendige for den daglige produktion i branchen. Råstofferne er begrænsede på verdensplan og svært tilgængelige bl.a. pga. lande og stater med usikre politiske forhold samt stigende markedspriser. Øget genanvendelse af affaldet fra sektoren vil derfor bidrage til at frigøre danske og europæiske virksomheder fra et usikkert råvaremarked. Kommunerne kan bidrage til indsatsen ved forbedret information ifm. indsamling af bl.a. udtjent elektronik og batterier. Der skal mere fokus på elektronikaffald Bygge- og anlægsaffald Håndtering af affald fra bygge- og anlægssektoren giver store udfordringer. Derfor skal vi øge kvaliteten af indsamlingen, så problematiske stoffer ikke spredes og der bliver mulighed for at øge andelen af materialer til genbrug. Indsatserne bør ske i forbindelse med statens PCB-handlingsplan, som indeholder skærpede krav til nedrivning samt øgede krav til nedrivningsfirmaernes kvalifikationer. Der arbejdes med digitale selvbetjeningsløsninger inden for bygge- og anlægsaffaldet, så sektoren oplever en bedre og hurtigere service på området. Kommunerne er myndighed både på byggesagsområdet og i forhold til håndtering af bygge- og anlægsaffald, dette giver mulighed for en bedre håndtering af affaldet i forbindelse med nedrivninger Målsætning Affaldskonsulenten skal, i samarbejde med kommunerne, have mere fokus på servicesektoren og bygge- og anlægsaffaldsområdet. På bygge- og anlægsområdet er der behov for en koordineret indsats i et tværkommunalt samarbejde, fordi aktørerne agerer på tværs af kommunegrænserne. Der tages initiativ til at koordinere dette samarbejde i hele regionen. Vi skal øge indsamling af elektronikaffald ved at tilbyde husholdninger særlige ordninger til affaldet Handlinger Vi vil udarbejde en handle- og aktivitetsplan for affaldskonsulenterne samt etablere tiltag for at sikre samarbejde med de kommunale miljømyndigheder. Vi vil fokusere på informationsindsatsen omkring elektronikindsamling. Vi skal informere affaldsaktørerne bedre. Bl.a. er der behov for, at entreprenører m.fl. kender og forstår kravene til anmeldelse af affald samt indberetningskravet til Affaldsdatasy- 29

31 stemet. På den måde synliggør vi problematikker og udfordringer ift. de muligheder for udnyttelse og up-cycling, affaldet tilbyder. Vi vil forstærke indsatsen for at blive en del af det regionale samarbejde, hvor kommunerne kan vedtage fælles indsatser overfor aktørerne. Og så skal vi optimere indberetningerne til Affaldsdatasystemet. Det gør vi ved at oplyse om indberetningskravene overfor aktørerne samt ved at påvirke Miljøstyrelsen til at arbejde for et bedre datagrundlag. 30

32 11. Affaldsanlæg 11.1 Genbrugsanlæg I Hjørring området har vi flere virksomheder, der genbruger byggeaffaldet fra nedbrydninger, bl.a. Brunder Nedbrydning i Poulstrup og Vennelyst i Hjørring. Vi ved ikke præcist, hvor store mængder af dette affald, anlæggene genbruger Genanvendelsesanlæg og sorteringsanlæg AVV har en række anlæg, der oparbejder eller behandler genanvendelige materialer. Det drejer sig om Genbrugscenteret og miljøanlæg. I 2013 modtog Genbrugscentret ton og miljøanlæggene modtog ton genanvendeligt affald Biogasanlæg Der eksisterer flere gyllebaserede biogasanlæg i området. Endvidere sker der en bioforgasning på rensningsanlæggene. Ingen af anlæggene kan modtage organisk husholdningsaffald på nuværende tidspunkt. Organisk affald fra Vrå sendes til Billund Forbrændingsanlæg AVVs forbrændingsanlæg består af 2 ovne med en samlet kapacitet på ca. 11 tons affald pr. time. Ved afbrænding af affald, produceres både varme og elektricitet. Forbrændingsanlæggets samlede kapacitet er ca tons årlig. Anlægget er indrettet til at brænde særlige affaldstyper som spildevandsslam, farligt affald og klinisk risikoaffald. Disse affaldstyper modtager vi fra en stor del af Nordjylland. Affaldsvarmen afsættes til Hjørring Varmeforsyning, Lørslev Fjernvarme, Hirtshals Fjernvarme og til intern opvarmning af AVV s og Modtagestationens anlæg. El produktionen afsættes til el-nettet. 31