Guide til spørgeskema og interview

Transkript

1 Guide til spørgeskema og interview Overordnede teser... 1 Undersøgelsesområder... 2 Virksomheders arbejde med CSR... 2 Afsløring af virksomheder... 2 Identitet i det 21. århundrede... 2 Introduktion... 3 Baggrundsvariable... 4 Viden, holdning, adfærd... 5 CSR på hjemmesider... 5 Afsløringer... 6 Handlinger og holdninger ift. afsløringer... 7 Mærkeordninger... 8 Tillid og holdning til mærkeordninger Pris eller kvalitet? Mediernes indflydelse Sociologi - om følelser og selvindsigt Socialpsykologi - om identitetsdannelse Grupper og identitet Forventningspres Filosofi Overordnede teser Det virksomhederne gør (branding af CSR via hjemmesider og mærkeordninger) virker ikke efter hensigten Det litteraturen foreskriver, passer ikke (forbrugerne er ikke så interesserede i virksomhedernes sociale ansvar, som litteraturen skriver) Forbrugerne stoler ikke på det virksomhederne formidler om etisk ansvarlighed (det de siger de gør) Forbrugerne er forvirrede over begreber, mærker og tiltag, og orker ikke at tage stilling til hverken CSR eller afsløringer Forbrugerne går mere op i deres "eget liv" og dannelsen af identitet gennem forbrug, end de går op i CSRproblematikker Side 1 af 18

2 Undersøgelsesområder Virksomheders arbejde med CSR Virksomhederne laver CSR, og kommunikerer om det på følgende måder: 1. Skriver om CSR på produkterne eller i fysiske rum Undersøges ikke, da det er for komplekst i forhold til undersøgelse af fysiske butiksrum, inddragelse af oplevelseskommunikation,-design og -økonomi. 2. Skriver om CSR på hjemmesider Undersøges Tanker: Har forbrugerne læst om CSR på hjemmesiderne - er der nogen, der opsøger informationen? Nogen, der ved, hvad der står på hjemmesiderne om CSR? Hvad er forbrugernes vidensniveau om CSR og mærker? Tese: Forbrugerne har ikke sat sig ind i virksomhedernes arbejde med CSR, da de ikke kan overskue det pga. informationssamfundets struktur (sociologi) 3. Får mærker på produkterne Undersøges Tanker: Har forbrugerne styr på de forskellige mærker, kan de kende dem fra hinanden og bliver de forvirrede eller oplyste? Tese: Forbrugerne har set mærkerne, men ved ikke hvad de egentlig står for - virksomhederne bør overveje at ændre strukturen på mærkeordningerne, da diskurserne er for forvirrende og ikke gennemsigtige nok for forbrugerne (sociologi / socialkonstruktivisme) Afsløring af virksomheder Undersøges gennem forbrugernes viden om afsløringer. Herudover undersøges forbrugernes holdning til afsløringer. Tese: Nogle forbrugere har slet ikke hørt om afsløringer / nogle forbrugere har hørt om dem, men har ikke ændret adfærd (kommunikationsteori - holdning vs. adfærd - push/pull og kommunikationsstyrke) Identitet i det 21. århundrede Undersøges med udgangspunkt i sociologiske og socialpsykologiske teorier om individet i samfundet. De nedenstående opdelinger i viden, holdning, adfærd, mediernes indflydelse, sociologi og socialpsykologi er ikke udtryk for en fuldstændig ren opdeling af emnerne. Således vil nogle spørgsmål under et emne kunne relatere sig til andre kategorier, end kun den kategori, som spørgsmålet umiddelbart er kategoriseret under. Opdelingen har været med til at skabe en vis form for struktur i spørgsmålene, og dermed et større analytisk overblik over de forskellige undersøgelsesområder. I det følgende er det forsøgt at give et overblik over baggrundstankerne for de enkelte spørgsmål. Der er derfor lavet en opdeling i forskellige kasser, så det er muligt at se, hvorledes teserne og teorierne fører til spørgsmål i spørgeskemaet og i de kvalitative interview. Side 2 af 18

3 Introduktion Som indledning til spørgeskemaet har jeg valgt at skrive en kort tekst, så respondenterne har en fornemmelse af, hvad de skal til at svare på. Jeg har skrevet, at enhver kan bede om en kopi af det færdige speciale, da litteraturen foreskriver, at dette øger troværdigheden hos respondenterne. Selve teksten lyder: Det følgende spørgeskema omhandler din viden om og holdning til virksomheders arbejde med socialt og samfundsmæssigt arbejde. Dine svar er 100 % anonyme, og vil blive brugt som analyseredskab til mit speciale i Kommunikation på Aalborg Universitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af det færdige speciale, bedes du sende en mail til cengen11@student.aau.dk. På forhånd tak for din tid - og din hjælp! Mvh, Charlotte Engen Side 3 af 18

4 Baggrundsvariable Baggrundsvariable kan være med til at fremdrage interessante observationer i analysen af svarene. Fx bliver det med baggrundsvariable muligt at undersøge, om køn, alder, bopæl osv. har betydning for de svar, der gives. Jeg har valgt at medtage baggrundsvariable om køn, alder, uddannelse samt bopæl. Jeg har valgt ikke at medtage variable ift. indkomst, hvor mange personer der bor i hver husstand, samt hvilken jobfunktion de enkelte personer har, da jeg ikke anser dette som relevant for projektets genstandsfelt. De forskellige baggrundsvariable ser således ud: Lidt om dig Mand / kvinde Alder: Hvilke af nedenstående uddannelser har du færdiggjort eller er i gang med? (sæt gerne flere krydser) Folkeskolen Gymnasial uddannelse (gymnasium, HHX, HTX, HF osv.) Erhvervsfaglig uddannelse (Murer, tømrer, elektriker osv.) Kortere videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ph.d. Andet Hvilken landsdel bor du i? Jylland Fyn Sjælland Andet I interviewet udfyldes baggrundsvariable inden interviewet officielt starter. Side 4 af 18

5 Viden, holdning, adfærd Tese: Forbrugerne opsøger ikke selv informationer om mærker eller CSR, da informationssamfundet gør, at man ikke kan overskue det (socialkonstruktivisme / sociologi / CSR / kommunikation) CSR på hjemmesider Formål med spørgsmål: at undersøge, om forbrugerne har opsøgt informationer om virksomheders arbejde med CSR. Dit kendskab til virksomheders engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde Har du været inde på nogle af disse virksomheders hjemmesider med det formål at læse om deres engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde? HM.com (Hennes og Mauritz) Only.dk Nike.com Anthonberg.com Marabou.dk Cocio.dk Apple.dk Shell.dk Ja Nej Har du været inde på andre virksomheders hjemmesider, for at læse om deres engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde? Ja / Nej Begrund gerne, hvorfor du har (eller ikke har) været inde og læse om virksomheders engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Dit kendskab til virksomheders engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde VISER LISTE OVER VIRKSOMHEDER: H&M, Only, Nike, Anthonberg, Marabou, Cocio, Apple, Shell Har du nogensinde været inde på nogle af de her virksomheders hjemmesider for at læse om deres engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde? Til de virksomheder, som de har været inde på: Hvordan kan det være, at du har været inde og læse om disse virksomheder? Til de virksomheder, som de ikke har været inde på: Hvordan kan det være, at du ikke har været inde og læse om disse virksomheder? Side 5 af 18

6 Afsløringer Formål med spørgsmål: At undersøge, om forbrugerne har kendskab til de forskellige afsløringer af virksomheder Tese: Flashbulb memories/neisser: vi kan kun huske vigtige begivenheder, fordi vi (eller medierne) taler om dem / storytelling / socialkonstruktivisme Hvilke af nedenstående virksomheder er blevet afsløret i at gøre noget, som er socialt eller samfundsmæssigt uetisk? Sæt kun krydser ved de virksomheder, som du ved, er blevet afsløret Hennes og Mauritz (H&M) (ja) Bestseller (nej) Toms chokolade (nej) Mondelez International (ja) Cocio (nej) Apple (ja) Shell (ja) Nike (ja) Nestlé (ja) Ved ikke Skriv gerne en kommentar, hvis du kan huske en helt specifik afsløring: Om afsløringer TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Jeg læser nogle virksomheder højt, og så skal du bare svare umiddelbart ja eller nej, i forhold til, om nogle af dem er blevet afsløret i at gøre noget uetisk Hennes og Mauritz (H&M) (ja) Bestseller (nej) Toms chokolade (nej) Mondelez International (ja) Cocio (nej) Apple (ja) Shell (ja) Nike (ja) Nestlé (ja) Kan du huske nogle specifikke afsløringer af disse eller andre virksomheder? Hvis ja: Hvordan kan det være, at du kan huske Hvis nej: Har du nogen ide om, hvorfor du ikke lige præcis denne afsløring? kan huske nogle afsløringer? Har du talt med dine venner om den, eller er det medierne, der har haft stort fokus? Side 6 af 18

7 Handlinger og holdninger ift. afsløringer Formål med spørgsmål: At undersøge, om forbrugerne oplever negative følelser, når virksomheder bliver afsløret At undersøge, om forbrugerne har ændret adfærd, fordi en virksomhed er blevet afsløret Tese: Informationssamfundet gør, at forbrugerne ikke længere samles til publikum (Habermas) Forbrugerne viser gerne holdninger gennem sociale medier, men ændrer ikke adfærd Forbrugerne kan godt opleve negative følelser, og dermed opleve kognitiv dissonans. Hvis de føler sig kede af det eller skuffede, men ikke har boycuttet, må der være kognitiv dissonans. Hvor mange af følgende udtalelser kan du nikke genkendende til? (det er muligt at sætte flere krydser) Jeg har deltaget i demonstrationer mod virksomheder, som har gjort noget socialt eller samfundsmæssigt uetisk Jeg har boycuttet en virksomhed, fordi den har gjort noget, som er socialt eller samfundsmæssigt uetisk Jeg har delt opslag på Facebook, som viser noget om virksomheders uetiske handlinger Jeg har været skuffet over en virksomhed, fordi den ikke levede op til sit sociale og samfundsmæssige ansvar Jeg har været ked af det, fordi jeg fandt ud af, at en virksomhed gjorde noget uetisk TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Om afsløringer Har du nogensinde oplevet at være skuffet eller ked af det, fordi en virksomhed blev afsløret i at gøre noget uetisk? Hvis ja: Hvis nej: Hvad skulle der til, for at du ville føle Hvad gjorde virksomheden? dig skuffet over en virksomhed? Køber du stadig produkter fra virksomheden? Hvorfor / hvorfor ikke? Har du nogensinde boycuttet en virksomhed, fordi den har gjort noget socialt eller samfundsmæssigt uetisk? Hvis ja: Hvilken virksomhed? Er den stadig Hvis nej: Hvad skal der til, for at du ville boycuttet? boycutte en virksomhed? Har du nogensinde demonstreret mod en virksomhed, fordi den har gjort noget socialt eller samfundsmæssigt uetisk? Hvis ja: Hvilken virksomhed? Hvad gjorde den? Hvis nej: Hvad skal det til for, at du ville demonstrere mod en virksomhed? Side 7 af 18

8 Mærkeordninger Formål med spørgsmål: At undersøge, om forbrugerne har styr på mærkeordningerne. Hvis de ikke har, kan det indikere, at mærkeordningerne kun bidrager til forvirring, og ikke oplysning (socialkonstruktivisme / kommunikationsteori) Tese: Forbrugerne har set mærkerne, men ved ikke hvad de egentlig står for Forbrugerne kan ikke finde rundt i de forskellige diskurser Dit kendskab til mærkeordninger Har du set dette mærke før? Ja / Nej Har du set dette mærke før? Ja / nej Har du set dette mærke før? Ja / nej Side 8 af 18

9 Hvilket mærke kan man finde på en Anthon Berg chokoladeplade? Fairtrade-mærket Rainforest Alliance UTZ Certified Ingen Ved ikke Hvilket mærke kan man finde på en Cocioflaske? Fairtrade-mærket Rainforest Alliance UTZ Certified Ingen Ved ikke Hvilket mærke kan man finde på en Marabou chokolade? Fairtrade-mærket Rainforest Alliance UTZ Certified Ingen Ved ikke Hvad garanterer Fairtrade-mærket? (det er muligt at sætte flere krydser) At der ikke er brugt børnearbejde At bønderne i ulandende får en højere pris for deres afgrøder At bønderne i ulandende får en mindstepris for deres produkter At der ikke bruges sprøjtegifte i forbindelse med produktionen af varer At bønderne bliver undervist i bæredygtigt landbrug Ingen af delene Ved ikke Hvad garanterer Rainforest Alliance-mærket? (det er muligt at sætte flere krydser) At der ikke er brugt børnearbejde At bønderne i ulandende får en højere pris for deres afgrøder At bønderne i ulandende får en mindstepris for deres produkter At der ikke bruges sprøjtegifte i forbindelse med produktionen af varer At bønderne bliver undervist i bæredygtigt landbrug Ingen af delene Ved ikke Hvad garanterer UTZ Certified-mærket? (det er muligt at sætte flere krydser) At der ikke er brugt børnearbejde At bønderne i ulandende får en højere pris for deres afgrøder At bønderne i ulandende får en mindstepris for deres produkter At der ikke bruges sprøjtegifte i forbindelse med produktionen af varer At bønderne bliver undervist i bæredygtigt landbrug Ingen af delene Ved ikke Side 9 af 18

10 Tillid og holdning til mærkeordninger Tillid 1. Mener forbrugerne, at mærkeordninger er med til at gøre en positiv forskel? Tese: Forbrugerne anser nogle mærkeordninger som positive (CSR) Udsagn: Mærkeordninger er med til at gøre en positiv forskel i verden 2. Mener forbrugerne, at mærker er en garanti for ansvarlig fremstilling af varer? Tese: Forbrugerne har ikke fuld tillid til mærkeordnings-systemet (handler om sociologi - risikosamfundet) Udsagn: Mærker er en garanti for, at produktet er fremstillet på ansvarlig vis 3. Gør mærkeordningerne, at forbrugerne føler sig vejledt frem for vildledt? Tese: Forbrugerne føler stor tvivl i forhold til mærkerne (diskurs) Udsagn: Det er altid tydeligt, hvad et mærke garanterer Holdning 4. Vil forbrugerne hellere købe produkter med mærkeordninger, end produkter uden? Tese: Forbrugerne vil gerne støtte mærkeordningerne, selvom de ikke ved, hvad de står for (CSR) Udsagn: Det er bedre at købe produkter med en mærkeordning, end produkter uden 5. Mener forbrugerne, at det er for dyrt at købe produkter med mærkeordninger? Tese: Pris og kvalitet betyder mere end CSR (CSR / kommunikationsteori) Udsagn: Det er ofte for dyrt at købe produkter med mærkeordninger Din holdning til mærkeordninger I hvor høj grad er du enig i nedenstående udsagn? Mærkeordninger er med til at gøre en positiv forskel i verden Mærker er en garanti for, at produktet er fremstillet på ansvarlig vis Det er altid tydeligt, hvad et mærke garanterer Det er bedre at købe produkter med en mærkeordning, end produkter uden Det er ofte for dyrt at købe produkter med mærkeordninger Meget uenig Uenig Hverken / eller Enig Meget enig Eventuelle kommentarer: Side 10 af 18

11 Pris eller kvalitet? Tese: Forbrugerne vægter pris og kvalitet højere end social ansvarlighed (kommunikationsteori) Lazarus: vælger de at prioritere CSR højest, så er det et udtryk for grundholdninger Social repræsentationsteori: vælger de pris og kvalitet, så kan det være et udtryk for, at de blot er et produkt at samfundets struktur og de delte overbevisninger i samfundet (at alt skal være billigt - ingen tager stilling til noget) Din holdning til indkøb Hvilke af nedenstående udsagn betyder mest for dig, når du køber kød? Arrangér udsagnene, så det, der betyder mest for dig, står øverst At det er økologisk At dyret er opvokset, slagtet og udskåret i Danmark At det er billigt At det er af en god kvalitet At dyret er blevet behandlet med værdighed Hvilke af nedenstående udsagn betyder mest for dig, når du køber tøj? Arrangér udsagnene, så det, der betyder mest for dig, står øverst At det er billigt At det er af god kvalitet At mærket er velkendt At der ikke er brugt børnearbejde til fremstillingen af tøjet At dem, der har fremstillet tøjet, har fået en fair betaling Eventuelle kommentarer: TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Lazarus Følelser opstår, når en situation opleves som relevant for vores grundholdninger - vi vurderer, om der er en trussel eller ej, og laver herefter coping-responses Hvad er vigtigst for dig? 1. At der ikke er brugt Genmodificerede fødevarer i din mad 2. At der ikke er blevet brugt børnearbejde i forbindelse med fremstillingen af dit tøj Hvordan kan det være, at XXX er det vigtigste? Side 11 af 18

12 Mediernes indflydelse TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Om mediernes indflydelse Tese: Luhmann - massemediernes realitet / Baudrillard: hyperrealitet Føler de, at medierne er gode til at formidle de ting, som vi har brug for at vide? Er der en fornemmelse af, at vi kun ser det, som medierne gerne vil have at vi ser? Føler du, at medierne er gode til at fortælle os de ting, som er relevante for os? Med medier tænker jeg på tv, radio og aviser Tese: Hvis forbrugerne bliver forargede, så er det udtryk for, at medierne skaber realiteten (Luhmann / Baudrillard / Habermas). Hvis forbrugerne ikke bliver forargede, så er det udtryk for, at skræmmebilleder ikke længere har en reel effekt, fordi vi er blevet så vant til at se dem (informations- og risikosamfundet / Luhmann / social repræsentationsteori) Når en virksomhed bliver afsløret, bliver du så forarget over virksomheden, eller tænker du, at medierne overdriver deres kritik? Tese: Flashbulb memories - Neisser om at vi kun husker, fordi vi taler om det Har de set de skræmmebilleder der tit florerer med små sultne negerbørn? Hvordan reagerer de på det? Hvis de har set skræmmebillederne, så indikerer det i sig selv, at der er opstået en form for Flashbulb memory. Kan du huske at have set de klassiske reklamer / billeder, som viser underernærede børn fra Afrika? Hvis ja: Hvad tænker du, når du ser sådan et billede? Side 12 af 18

13 Sociologi - om følelser og selvindsigt TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Om virksomheders engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde Tese: Forbrugerne er forvirrede over begreber, mærker og tiltag (diskurs) Føler du, at det ville være tidskrævende eller komplekst at sætte dig ind i virksomhedernes engagement i socialt og samfundsmæssigt arbejde? Tese: Der opstår en form for kollektiv handlingslammelse (Heath og Potter) / tillært hjælpeløshed Føler du, at det er muligt selv at tage stilling til alle de globale udfordringer i hverdagen? Her tænker jeg fx på Global opvarmning, udledning af CO2, klimaforandringer, dyrevelfærd, økologi, fair handel osv. Hvorfor? Hvorfor ikke? Dig som forbruger Tese: Betydningen af sociale roller / Goffman: at være en bestemt slags forbruger er det samme som en rolle / Social repræsentationsteori: delte overbevisninger i et samfund / Festinger: vi evaluerer konstant os selv ift. andre og forsøger at fremstå så positivt som muligt / Kognitiv dissonans: vi vil gerne have, at der er overensstemmelse mellem vores holdninger og adfærd Anser du dig selv som værende en bestemt forbrugertype? Fx en "kritisk", "politisk" eller "grøn" forbruger? Hvis ja: På hvilken måde? Tese: Sociologi - vi har for travlt til at stoppe op Føler du, at du har tid til at slappe af i hverdagen og fordybe dig? Fx læse en god bog eller slappe af på andre måder uden at skulle tænke på andet? Tese: Habermas - tabet af den borgerlige offentlighed "I gamle dage" var der mange, som fx mødtes i forsamlingshuse og snakkede om samfundet. Føler du, at der er behov for at gøre det samme i dag? Eller er behovet forsvundet? Engagerer du dig i samfundet politisk eller snakker du om samfundet med dine venner og familie? Hvorfor Hvorfor ikke? Side 13 af 18

14 Socialpsykologi - om identitetsdannelse Tese: Forbrugerismen gør, at forbrugerne vægter deres identitetsdannelse gennem brands højere, end brandets eventuelle uetiske handlinger Formål med spørgsmål: At undersøge, om forbrugernes identitetsdannelse stemmer overens med de socialpsykologiske teorier Grupper og identitet I hvor høj grad passer følgende udsagn på dig? (spørgsmålsbatteri) Tese: Vi ønsker at være en del af fællesskabet - fx Zimbardos Stanford Prison Study og Aschs streg-studie. Udsagn: Jeg bryder mig ikke om at blive holdt udenfor et fællesskab Tese: Vi bryder os ikke om at bryde normer og uformelle regler - fx bystander-effekten og Milgrams lydighedsforsøg med stød Udsagn: For det meste opfører jeg mig, som det forventes af mig Tese: Motivationsteorien - det er vigtigt, at andre respekterer os, ser os positivt og at vi kan udleve vores drømme (selvrealisering) - Maslow, Rogers, Harré, Tajfel & Turner Udsagn: Det er vigtigt for mig, at andre ser op til mig Det er vigtigt for mig, at jeg kan udleve mine drømme Det betyder meget for mig, at andre opfatter mig positivt Tese: Festinger: vi evaluerer konstant os selv i forhold til andre / Goffman Udsagn: Jeg tænker tit på, hvordan andre opfatter mig Tese: Social facilitation: vi ændrer vores sociale opførsel / handlinger, når andre er tilstede Goffman: vi udlever forskellige roller hele tiden Udsagn: Der er forskel på min opførsel alt efter om jeg er sammen med forældre, venner, kolleger eller fremmede Tese: Vores forhold til brands kan være et udtryk for deficiency love / vi gør vores tøj til vores identitet Udsagn: Mit tøj siger noget om, hvem jeg er som person Jeg ville gå i dyrere tøj, hvis jeg havde råd til det Side 14 af 18

15 Spørgsmål vedrørende dig selv I hvor høj grad passer følgende udsagn på dig? Jeg bryder mig ikke om at blive holdt udenfor et fællesskab For det meste opfører jeg mig, som det forventes af mig Det er vigtigt for mig, at andre ser op til mig Jeg tænker tit på, hvordan andre opfatter mig Der er forskel på min opførsel alt efter om jeg er sammen med forældre, venner, kolleger eller fremmede Det betyder meget for mig, at andre opfatter mig positivt Det er vigtigt for mig, at jeg kan udleve mine drømme Mit tøjvalg siger noget om, hvem jeg er som person Jeg ville gå i dyrere tøj, hvis jeg havde råd til det Passer slet ikke Passer ikke Neutralt Passer lidt Passer rigtig godt Tese: Nogle gange drømmer vi om at få råd til et bestemt mærke, fordi det er med til at danne vores identitet Har du nogensinde sparet op til at købe en bestemt vare, fordi det har betydet meget for dig at eje lige præcis denne ting? Dette kan fx være tøj, en mobiltelefon eller andet. Ja / Nej Begrund gerne, hvad du har sparet op til: Kan du nikke genkendende til følelsen af at længes efter en bestemt forbrugsvare, som fx et dyrt stykke tøj eller en mobiltelefon? Ja / nej Begrund gerne, hvilken ting du har længtes efter: Har du nogensinde lånt penge for at få råd til at købe en forbrugsvare? Ja / nej Begrund gerne, hvad du har lånt penge til at købe: Side 15 af 18

16 TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Dit forhold til forbrug Tese: Nogle gange drømmer vi om at få råd til et bestemt mærke, fordi det er med til at sige noget om os Har du nogensinde oplevet, at der var en ting du bare måtte eje? Ikke fordi den var livsnødvendig, men fordi den bare var flot eller smuk Hvilken? Kan du nikke genkendende til følelsen af at længes efter en bestemt forbrugsvare, som fx et dyrt stykke tøj eller en mobiltelefon? Tror du, at der er mange mennesker i Danmark, der længes efter tøj og andre forbrugsvarer, som de egentlig ikke reelt set har brug for? Side 16 af 18

17 Forventningspres Formål med spørgsmål: At afdække, om samfundets forventninger ligger et pres på vores forbrugsvaner, samt om forbrugerne er villige til at skære ned på deres forbrug til fordel for andre mennesker Tese: Forbrugssamfundet er det der gør, at vi konstant forsøger at købe os til identitet Synes du nogle gange, at det kan være svært at leve op til andres forventninger til, hvad du burde købe af tøj eller andre forbrugsvarer? Ja/nej Tese: De færreste vil være villige til at skære ned på deres forbrug for at andre kan blive rigere Ville du være villig til at skære ned på dit forbrug og alle dine materielle goder, hvis det medfører, at ulandene kan få bedre levevilkår? Ja/nej Hvis du har afsluttende kommentarer, må du meget gerne tilføje dem her: Mange tak for din deltagelse i spørgeskemaet! Forventninger TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Synes du nogle gange, at det kan være svært at leve op til andres forventninger til, hvad du burde købe af tøj eller andre forbrugsvarer? Hvis ja: På hvilken måde? Hvis nej: (spørgsmålet nedenfor) Tror du, at andre mennesker har svært ved at leve op til samfundets krav om pænt tøj, den rigtige mobil osv.? Er der forskel på hvordan du opfører dig, når du er hjemme, og når du fx er på arbejde eller sammen med dine venner? Er der forskel på dit tøjvalg, når du er hjemme, og når du fx er på arbejde eller sammen med dine venner? Hvor meget betyder det for dig, at du "passer ind" - fx i forhold til dit tøjvalg? Side 17 af 18

18 Filosofi TIL DE KVALITATIVE INTERVIEW Vesten versus ulandene Tese: Rawls teori om retfærdighed og uvidenhedens slør eksisterer også i nutidens samfund - vi vil ikke være villige til at bytte, så egentlig ved vi inderst inde godt, at andre har det bedre end os i vesten Ville du være villig til at skære ned på dit forbrug og alle dine materielle goder, hvis det medfører, at personer i ulandene kan få bedre levevilkår? Synes du det er retfærdigt, at vi her i vesten har adgang til så mange forbrugsgoder på bekostning af, at andre lande må leve fattigere end os? Hvis du stod foran en dør, og ikke vidste hvilken verden der lå bag døren, hvor ville du så helst ende? I den vestlige verden eller i et uland? Side 18 af 18